Greve MuseumGreve Kommune

Greve MuseumÅrsberetning

2011

IV

Greve Museum

Årsberetning 2011

1

Indhold

Årsberetning 2011 Greve MuseumBeretningen er redigeret af museumsleder Henriette Buus og fuldmægtig Lone KnudtzenLayout Mette SecherTryk Hjort & Mikkelsen

2 Indledning

4 Ildsjæle og lokalsamfund

7 Klinten – fortællinger omkring et hus

10 Det lokalhistoriske engagement

13 Et flygel med historie

14 Hvad er målet – med idrætshistorien?

17 Hverdagsliv i krigens skygge

18 Fastelavn på hedeboegnen

21 Julens sange

23 Kartoffelferie på Grevegård

25 En teateroplevelse ud over det sædvanlige

26 Lyden af Greve

29 Kvalitetsvurdering 2011

34 Indsamling på

34 Greve Museum

36 Diverse administrative afrapporteringer

43 Udstillinger

46 Arrangementer

2 3

Greve Museum

Årsberetning 2011

Indledning

”Var det en hård kamp” – sådan stiller journalister ofte

spørgsmål efter en sportskamp – og svaret er lige så

ofte: ”Ja, det var en hård kamp – men vi vandt”. Der

smiles, og så går verden videre. Sådan har 2011 været

på Greve Museum. Vi vandt en absolut tilfredsstillende

kvalitetsvurdering af Kulturarvsstyrelsen, vi udviklede

under vanskelige vilkår uden tvivl årets bedste idræts-

historiske udstilling. Vi vandt tre store projekter om lyd

i kulturhistoriske udstilling i kampen om de statslige

puljemidler. 2011 var også året, hvor vi vandt en fuld-

tallig professionel bestyrelse, en firårig selvforvalt-

ningsaftale og en havemedarbejder.

Men vi vandt ikke i kampen om publikum og det kan

der findes en række gode forklaringer på. Uanset Kultur-

arvsstyrelsens bestræbelse på at nedsætte belastningen

ved en kvalitetsvurdering, så beslaglægger et 360 gra-

ders eftersyn mange ressourcer, hvis anledningen til at

se museet efter i alle kroge tages alvorligt. Og det valgte

vi at gøre selvom 2011 var et år, hvor Greve Museums

ressourcemæssigt var under stort pres. I 2011 blev

kampene nemlig spillet uden en række nøglespillere,

idet flere faste medarbejdere var væk på langvarige

orlovs og sygemeldinger. Samtidig var det året, hvor vi

i foråret måtte sige farvel til en medarbejder på grund

af besparelser og dermed indskrænke et område af

museets virksomhed.

Få faste medarbejdere måtte med hjælp fra vikarer og

midlertidigt tilknyttede medarbejdere forsøge at dække

hele banen. Og vi kom igennem, endda selvom der un-

dervejs kom uventede benspænd. Således blev arbejdet

med årets store forskningsbaserede kulturhistoriske

udstilling: ”Hvad er målet? – Idrætshistorie før og nu”

alvorligt generet af vandskader hos flere af de steder,

der havde givet os lovning på at måtte låne film, fotos

og genstande. Dermed blev det hele forsinket, hvilket

betød, at der måtte sadles om lige før finalen.

Greve Museum bruger også meget tid på at få lavet alt

det forberedende arbejde, der skal til, før vi kan åbne

første del af et museum for Danmark under første

verdenskrig i 2014. Der skal foreligge tilladelser fra

fredningsmyndigheder, projekteres, besluttes og igang-

sættes bygningsrenovering og tænkes på sikkerhed.

Dertil kommer alle de museumstekniske og publikums-

rettede installationer, som er nødvendige. Samtidig skal

der skaffes penge til det hele gennem fundraising og

hele det kulturhistoriske indhold skal omsættes, så

mange mennesker kan få den oplevelse, som de for-

venter, hvad enten de vil besøge museet for at more

sig med familie og venner eller fordybe sig og få stof

til eftertanke. I dette projekt er der mange interessenter,

der både skal levere og inddrages. Også dette projekt

har i slutningen af 2011 fået kamp til stregen gennem

en række taklinger, vi ikke lige havde kunnet forudsige.

Men da museet bedst kan lide at spille offensivt frem

for defensivt, er vi i gang med at reorganisere ressour-

cerne.

Dette er ikke skrevet for at ”klynke”. Som sagt vandt

vi de store kampe, men sejrene kom ikke af sig selv og

de havde en række omkostninger blandt andet i form af

et utilfredsstillende besøgstal og belastede medarbejde-

re. Der var bare ikke overskud til at lave den nødvendige

markedsføring, selv om det er en integreret aktivitet

i hverdagen hos alle medarbejdere. Men det kræver

”noget ekstra” at få taget alle de kontakter, der er nød-

vendige, og have overskud til at ”sælge” alt det, vi har

at tilbyde og bruge den feedback, som vi modtager.

Vi tror stadig på, at den enkelte medarbejder skal have

ansvar for den daglige markedsføring, men vi erkender

også, at der i disse år bliver større og større behov for

at have personaleressourcer, som har markedsføring

som sit ansvarsområde og som samler alle de gode

historier og får dem ud over rampen. Det bliver en af

de særlige udfordringer i 2012.

Når jeg fremhæver en nedgang i besøgstallet, handler

det ikke om, at besøgstallet er det vigtigste mål for,

hvilken værdi museet skaber for kommunen og for

resten af landet. Museets udstillinger og øvrige aktivi-

teter bygger på såvel vores samlinger som på den

forskning, der sætter vores samlinger i spil med den

lokale og nationale historie ud fra de perspektiver,

som museet særligt har fokus på. Vi kan principielt

godt lave en udstilling, der kun ses af få, og så kalde

det en succes. Gennem udviklingen af udstillingen

skabes sammenhæng mellem alle museets søjler.

Denne sammenhæng fastholder den flygtige udstilling

og står tilbage som en varig viden, der kan bygges

videre på såvel formidlingsmæssigt som i forhold til

samlingen. Det er også ofte gennem udstillinger, at vi

får afleveringer af de helt centrale genstande, fotos og

arkivalier uafhængig af udstillingens publikumssucces.

Men vi vil ikke lægge skjul på, at besøgstallet både til

en særlig udstilling og på museet som sådan betyder

meget for museets medarbejdere. Det har stor betydning

for os og vores engagement, at det, vil laver, er værdi-

fuldt for et bredt udsnit af borgerne.

Alle Greve Museums medarbejdere har noget på sinde

og tror på, at de har meget at tilbyde, som skaber værdi

for borgerne lokalt og nationalt. Vi er heller ikke i tvivl

om, at museet bidrager til bevarelse og formidling af

den fysiske kulturarv ude i landskabet i vores sam-

arbejde med kommunens planlæggere. Og vi vil til en

hver tid påberåbe os en aktie i rigtig mange skolebørns

indsigt i den lokale og nationale kulturhistorie, der er en

del af den ballast, som børn og unge har med sig videre.

Vi ved, at jo tættere samarbejde vi har med lærerne, jo

mere betydning har vores tilbud til skolerne såvel for

lærerne som for eleverne.

Vi tror også på, at Greve Kommunes politikere og forvalt-

ningerne ser værdien i Greve Museum på mange fronter.

For os bliver Greve kommune mere og mere interessant,

hver gang vi dykker ned i et område af egnens historie.

Som en umiddelbar betragtning ser Greve måske ud

som resten af Vestegnen og Sydkysten, men lige under

overfladen findes det helt særlige for Greve kommune.

Hver gang vi fortæller om Greve, fortæller vi en bid af det

særlige, stedet har at byde på. Hver gang vi forsker,

handler det om at sætte dette særlige i relation til den

nationale kulturhistorie. Vi er med til at sætte Greve på

landkortet ved at fremdrage de særlige bidrag som Greve

egnen har leveret til det øvrige Danmark, men også ved

at være en levende og synlig kultur-

institution i dag.

Vi håber, at denne årsberetning vil understøtte vores

og Kulturarvsstyrelsen opfattelse af Greve Museum som

et veldrevet museum med høje standarder, der arbejder

målrettet på en fortsat professionel og kvalitativ udvikling

af museet. Vores holdning er, at ”hvis man ikke spiller

med, kan man ikke vinde”, så vi forsøger at spille med

på mange baner uden at tabe fokus.

God læselyst

Henriette Buus

Leder af Greve Museum

4 5

Greve Museum

Årsberetning 2011

Ildsjæle og lokalsamfund

lem af bestyrelsen. Han skrev også den første historie-

bog på egnen, da han i 1939 udgav bogen ”Karlslunde

Sogn”. Han fik rejst Venderstenen ved Karlslunde

Strand i 1925 med inskriptionen ”Svend Grathe og

Radulf slog Venderne ved Kalfslunde 1153”. Dertil kom

utallige foredrag.

Foruden den omfattende forfattervirksomhed var

Valdemar Mortensen også medstifter af Roskilde

Museum, på skolen skabte han en stor naturhistorisk

samling, ligesom han også var bibliotekar for sogne-

biblioteket og i en årrække amtets repræsentant i

”Foreningen af Danmarks Folkebogsamlinger”. Desuden

var han medlem af værgerådet, formand for den lokale

afdeling af Det Blå Kors” og repræsentant for Karlslunde

Fordragsforening. Endelig var Valdemar Mortensen en

skattet festarrangør, og han var også ganske ferm til

at skrive sange og digte.

Valdemar Mortensen døde i 1957.

Johannes Nicolaj Hansen

Traditioner betød meget for Johannes Nicolaj Hansen.

Han voksede op i et hjem, hvor det hørte med, at man

deltog i frivilligt arbejde og det lokale fællesskab. Han

blev født den 4. december 1914 på en lille gård i Vin-

dinge Mark ikke langt fra Tunestillingen. Hans forældre

var meget aktive i byens foreningsliv, ligesom højsko-

leideen stod familien nær. Moderen var med til at starte

husholdningsforeningen, ligesom hun var formand for

Valdemar Mortensen, førstelærer i Karlslunde

I august 1927 blev der afholdt en stor fest i Karlslunde.

Aviserne skrev udførligt om festen, hvem der havde

deltaget, talerne, og hvad man fik at spise. Anledningen

til festen og den megen avisomtale var, at sognets højt

respekterede førstelærer, Valdemar Mortensen, i 25 år

havde været lærer på Karlslunde Skole. I 1902 var den

unge lærer flyttet til Karlslunde med sin hustru, Kirsten

Otto. Her ventede ham en stilling som lærer, kirkesanger

og organist.

Hele jubilæumsdagen blev Valdemar Mortensen fejret

grundigt. Dagen begyndte med en sammenkomst for

de nærmeste – 80 mennesker – på skolen. Her var med-

lemmer fra sognerådet, skolekommissionen, menigheds-

rådet, oldermanden, naboer, repræsentanter for om-

gangsvennerne og mange flere mødt op. Der blev holdt

taler og uddelt gaver. Af skolebørnene fik Valdemar

Mortensen en sølvopsats, menighedsrådet forærede

ham en sølvknappet spadserestok, sognerådet gav

ham en jubilæumsske og ungdomsforeningen en sølv-

vase - for blot at nævne nogle af de mange gaver.

Om aftenen mødtes man kl. 18.30 til den store fest i

forsamlingshuset Enighedslyst, hvor 150 gæster fik

flæskesteg. Her sagde præsten, Herling, bl.a. i sin tale

om Valdemar Mortensen: ”En sjælden kombination af

klar fremstillingsevne og utrættelig dygtig forskertrang.

Hans arbejdskraft er kommet sognet til gode.”

Jubilæumsfesten viste det store netværk, som ildsjælen

Valdemar Mortensen var en del af. Han fortsatte sit virke

som lærer, organist og korsanger indtil 1935, og gennem

de mange år nåede han at sætte sit præg på en lang

række områder af livet i Karlslunde. Her skal blot omta-

les nogle af hans virkefelter: Valdemar Mortensens store

interesse for historie satte ham i gang med at forske i

Karlslunde sogns historie. Han skrev bl.a. bøger om

Karlslunde skoles historie, Tune herreds provstis historie,

Karlslunde kirkes historie samt mange artikler i Køben-

havns Amts Historiske Årbog, hvor han også var med-

Hvad er en ildsjæl?

Slår man ordet op i et leksikon står der: ”En ildsjæl er

en person, som - ofte ulønnet - arbejder begejstret og

ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der

brænder for en sag”. I begrebet ligger der måske også

en moralsk forpligtelse. Dette mener fx sociologen og

samfundsdebattøren Henrik Dahl, der i et interview i

Kristeligt Dagblad forklarer, hvad der driver ham. Her

er det hans far og de gode lærere i barndomsbyen

Skærbæk, som er forbillederne: ”For dem var det ideelle

liv ikke privatlivet, punktum. Man har også pligt til at

engagere sig i det offentlige liv på den måde, man kan.

Ordentlige mennesker engagerer sig.”1

Hvad har en ildsjæl brug for?

For det meste opfattes ildsjæle som personer, der kan

bryde grænser og overvinde modstand, men det er også

nødvendigt, at de får ”plads” til det - at det omgivende

samfund giver ildsjælene mulighed for at udfolde sig.

Disse vækstbetingelser ser det danske samfund med sit

høje tillidsniveau og forholdsvis store decentralisering

de sidste 100 år ud til at have givet sine ildsjæle - især

i lokalsamfundene. Ildsjæle er blevet forbundet med

positive værdier: Tillid mellem mennesker (samfunds-

videnskaben kalder det ”social kapital”), frivillighed,

nærdemokrati og medbestemmelse. For et lokalsamfund

som Greve, der i tiden efter 1950 oplevede en meget

kraftig udvikling, har ildsjælene haft en stor betydning.

Nogle ildsjæle i Greve

Der har naturligvis været mange ildsjæle i Greve Kom-

mune, som har virket indenfor en lang række områder

og på mange forskellige niveauer. Der er på den ene side

både tale om dedikerede lokalpolitikere og forenings-

formænd og på den anden side om almindelige frivillige

i foreningerne, som har brugt utallige timer på deres

”sag”. Her skal omtales to af dem.

1 Kristeligt Dagblad, 27. maj 2011

Stort personligt engagement

Hvordan mon Greve kommune ville se ud, hvis der aldrig

havde eksisteret en eneste ildsjæl indenfor kommune-

grænsen? Hvad nu, hvis borgere med et dybt personligt

engagement indenfor kultur, undervisning, socialt arbej-

de, kirke, politik, børns vilkår, lokalhistorie, idræt, natur,

arkitektur, byplanlægning, erhvervsliv osv., af en eller

anden ukendt årsag ikke var at finde i Greve? Det er

nærmest umuligt at forestille sig. Lad os tage forenings-

livet som eksempel. Uden ildsjæle havde der sandsyn-

ligvis ikke eksisteret et foreningsliv i Greve. Og uden et

foreningsliv er det tvivlsomt, om der nogensinde var

blevet oprettet et biblioteksvæsen eller bygget idræts-

anlæg. Med den oprindelige natur ville det sandsynligvis

også stå ringe til, fordi der ikke havde været en natur-

fredningsforening til at beskytte den. Vi havde heller ikke

fået etableret børnehaver allerede i 1960’erne, hvis ikke

en gruppe engagerede borgere havde taget initiativ der-

til. En overvældende del af de såkaldte velfærdsgoder,

som vi i dag tager for givet, ville ikke eksistere, og uden

et aktivt foreningsliv befolket med ildsjæle ville Greve

Kommune ikke kunne prale af de mange velfærdsydel-

ser, der eksisterer i dag.

Uden ildsjæle og et aktivt foreningsliv ville det, som

vi med et fint ord kalder et civilsamfund, heller ikke

eksistere. Og det er i civilsamfundets samspil med det

offentlige, at vi skal finde svaret på den dynamik, som

har drevet udviklingen frem i Greve. Uden ildsjæle til

at kæmpe og arbejde for deres ”sager” var fornyelse

og fremskridt formentlig foregået i et helt andet tempo.

Ildsjælene var ikke i modsætning eller i opposition til det

offentlige eller de kommunale myndigheder. Ofte virkede

de med deres store engagement både indenfor for-

eningslivet og det offentlige. De stod så at sige med et

ben i begge lejre og kunne sagtens havde flere kasketter

på. Der var nemlig for dem ikke tale om et modsæt-

ningsforhold, det var ”sagen” og substansen i denne,

de kæmpede for.

Af museumsinspektør Morten Mortensen

Valdemar Mortensen var i første halvdel af 1900-tallet et vigtigt omdrejnings-punkt i lokalsamfundet i Karlslunde. Især lokalhistorien bankede hans hjerte for.

Johannes Hansen tilhørte en generation senere end Valdemar Mortensen. Hans interesse var idrætten. Fra slutningen af 1930erne og frem til midten af 1980erne prægede han Tune Idrætsforening.

6 7

Greve Museum

Årsberetning 2011

Klinten – fortællinger omkring et hus

Familien Jeppsen – Solide håndværkstraditioner

Henry Christian Jeppesen, der i 1911 opførte Klinten

som sommerhus, var glarmester, forgylder og listefabri-

kant. Hans far havde i 1865 grundlagt en virksomhed i

det indre København, der i 1880 blev flyttet ud på Nørre-

bro. De lister til billedrammer, han fremstillede, var mo-

derne og enkle. Da efterspørgslen efter forgyldte rammer

var stor, gik forretningen godt.

Wilhelm Jeppesen var Henrys lillebror og ligeledes

glarmester. Det var ham, der red ned langs Køge Bugt

for at finde den bedste badestrand og købe en grund

til sig selv og sin bror. Wilhelm erhvervede sig en strand-

grund ved Jerismosevej, hvor han i 1909 byggede et

hus ved stranden, der hvor Greve Badehotel senere blev

opført. Henry købte et stykke af stranden for enden af

Mosedevej.

Fotoudstilling

I sommeren 2011 viste Greve Museum en udstilling

med ovenstående titel. Den fortalte i ord og billeder

historien om familien Jeppesen og huset Klinten, som

de opførte i 1911 ved Mosede strand. Huset eksisterer

stadig og har adresse på Niels Pedersensvej 9a. Ud-

stillingen viste udvalgte billeder fra en meget stor foto-

samling, der i generationer har været i familiens eje.

Lisbeth Skytte Christiansen, som er tredje generation

i familien Jeppesen og bosiddende i Klinten, besøgte

i 2010 Greve Museum og fortalte historien om Klinten.

Hun tilbød at bidrage med såvel historier som en unik

fotosamling om dette helt særlige og betydningsfulde

hus i Greve. På museet var vi klar over, at dette var en

historie, som havde almen interesse for Greves borgere,

og aftalte med Lisbeth Skytte Christiansen, at vi gerne

ville samarbejde om en fotoudstilling. For at fastholde

en del af denne historie gengiver vi her udvalgte dele

af historien i årsberetningen.

Fotosamlingen består af otte fotoalbums af forskellig

størrelse, og hertil kommer ca. 40 glasplader negativer

og 110 celluloid negativer, hvilket giver en samling på

ca. 700 fotooptagelser. I udstillingen blev vist 40 foto-

grafier, hvoraf enkelte vises i denne artikel.

foreningen for Venstre, medlem af sognerådet i Tune,

formand for Hesteforsikringen, formand for Gødningsfor-

eningen, formand for Allerhøj Mejeri, formand for Kvæg-

avlsforeningen og Foderstofforeningen. Han var også

medlem af amtsrådet, og her var han formand for under-

visningsudvalget og kulturudvalget samt medlem af so-

cialudvalget. Johannes Hansen kom i ledelsen af DLG,

Topsikring, Øststifternes Brandforsikring, Landsudvalget

for kvæg, De Østlige Øers Kvægavlsarbejde og var ende-

lig også dommer ved dyrskuer. Johannes Hansens stør-

ste udfordring var uden sammenligning hans år som Sog-

nerådsformand (fra 1962), hvor han stod midt i den vold-

somme udvikling, der i disse år fandt sted i Tune. Han

opnåede at blive Greve Kommunes første borgmester

i 3 måneder i 1970, og han sad i det nye byråd i fire år.

Selv om Johannes Hansen lod sig ”pensionere” i 1985,

kunne den gamle ildsjæl ikke holde sig helt væk fra for-

eningsarbejdet, og han engagerede sig i Lions klub i

Tune, Greve Lokalhistoriske Forening og i Tune pensio-

nist forening.

I sine erindringer skriver Johannes Hansen, at hans

motiv for sit virke var at gøre noget godt for lokalsam-

fundet. Han døde i 2006.

Betydning for lokalsamfundet

Valdemar Mortensen og Johannes Hansen var to ild-

sjæle, som kom til at betyde uendeligt meget for deres

lokalsamfund i henholdsvis Karlslunde og Tune. De satte

en udvikling i gang både på det politiske og kulturelle

plan og var med i de store kommunale beslutninger og

blandt græsrødderne. For dem var det ikke afgørende,

om de virkede indenfor det offentlige (kommunen) eller

i foreningslivet (civilsamfundet), men derimod at de gjor-

de en forskel i de sager, de engagerede sig i. De var

ildsjæle, der med deres energi og engagement prægede

og forandrede deres omgivelser, og skal vi i dag forstå

Karlslundes og Tunes historie, skal vi også forstå disse

ildsjæles betydning.

amtets venstrekvinder. Johannes Hansens bedstefar

var veteran fra krigen i 1864, og flere af hans mostre

blev gift med soldater fra Tunestillingen.

Familien flyttede til Tune i 1920, hvor hans far overtog

Nordgården, der var hans fødegård. Gården lå ved

kirken og skolen. I skolen lærte Johannes Hansen,

hvad et kristent liv var: Ærlighed, redelighed og næste-

kærlighed. I skolen blev han stærkt inspireret af en

anden af sognets ildsjæle, lærer Nøhr, som var lærer

i 40 år. Nøhr begyndte at undervise i sløjd, han åbnede

et bibliotek, var radikal og satte sine spor i sognet.

Som de fleste børn dengang hjalp Johannes Hansen til

på gården, og da han efter konfirmationen i 1929 gik ud

af skolen, arbejdede han fra kl. 5 om morgenen til kl. 6

om aftenen. Den sparsomme fritid blev tilbragt i aften-

skolen og i Tune Idrætsforening med gymnastik og

håndbold. Et højskoleophold på Askov Højskole i 1933

fik stor betydning for hans engagement i foreningslivet

og det politiske liv. Johannes Hansen nåede også at

være elev på Tune Landbrugsskole og Ollerup Gym-

nastikhøjskole. I Ollerup tog han delingsføreruddannel-

sen, som kom ham til megen gavn senere i Tune. Ud-

dannelsen, der var en slags uddannelse i at være frivillig

leder, har haft stor betydning for det frivillige arbejde i

de folkelige idrætsforeninger landet over. I 1937 blev

Johannes Hansen fodermester på Nordgården og kom

i bestyrelsen for Tune Idrætsforening (TIF). Nu begyndte

et livslangt engagement i TIF og idrætslivet i Tune, hvor

han deltog ivrigt i foreningens aktiviteter: Gymnastik,

foredragsaftener, folkedans og fester. Han nåede både

at være kasserer og formand for TIF, og det var også

i foreningen, han mødte sin kone, Birte, i 1942.

Det vil være for omfattende at komme ind på alle de til-

lidshverv, Johannes Hansen bestred, inden han lod sig

”pensionere” i 1985, men her kan nævnes nogle af dem:

Han var snefoged, opkræver for Brandkassen, i bestyrel-

sen for Brugsen, Kontrolforeningen, Venstre, Vælger-

Af Lisbeth Skytte Christiansen og museumsleder Henriette Buus

8 9

Greve Museum

Årsberetning 2011

I Danmark delte Wilhelm og Martha tiden mellem

glarmesterforretningen i Smallegade og Greve Strand.

Wilhelm drømte om at blive landmand og købte det lille

husmandssted Rønnebo på Jerismosevej. Huset kaldtes

senere ”Pjaltenborg” og rummede en kunstnerkoloni.

Ud over det store hus ved vandet, som i dag er forsvun-

det, opførte han en lille pavillon i kinesisk stil nede ved

stranden (den nedbrændte i 1968). Villa Yukon, som

endnu i dag ligger på Jerismosevej, byggede han i 1921.

Engang var Klinten et sted, der havde betydning for

mange mennesker, og der er skrevet flere artikler og

bøger om Mary Jeppesen og hendes engagement.

– Farvel til Gods og Guld. Artikel i Social-Demokraten,

Hjemmet Søndag, 22.02.1942.

– Du kan ikke tage det med dig. Artikel i Billed-Bladet,

07.02.1939.

– Et Forsøg paa at udrede Sandheden om Fru Mary

Jeppesens Umyndiggørelse. Artikelsamling udgivet

af ”hendes venner”, maj 1932.

– Under Formynderskab, København 1936.

– Kan Døden Overvindes? Marx Jantsen med et

supplement af Mary Jeppesen, København 1938.

– Mary Jeppesen En Dokumentation, udgivet af

”Klintens Venner”. Strubes Forlag, København 1943.

– Livets Rigdom. Mary Jeppesen, København 1944.

medvirke til at løse det store arbejdsløshedsproblem,

der herskede i tiden.

I 1940’erne var der busser fyldt med børn, der kom ud

og fik frisk luft og badede. De spiste på Klinten, inden

de kørte hjem igen om aftenen. Mary Jeppesen begynd-

te også at agitere for en sundere vegetarisk livsførelse,

som hun mente kunne være med til at bane vejen for

”næstekærlighedens udbredelse på jorden og hykleriets

afskaffelse”.Klinten blev i 1930’erne og 1940’erne sam-

lingspunkt for fritænkere, kunstnere2, teosoffer og andre

af tidens åndeligt søgende, og både her og i Marys villa

på Nørrebro var der i perioder privat hjemløseasyl. Marys

livssyn var så stærkt afvigende fra det normale, syntes

man, at det lykkedes de tre ældste børn at få umyndig-

gjort deres mor i formue retlig henseende.

Med venners hjælp blev umyndiggørelsen senere delvist

ophævet, men Mary Jeppesens plan om at udbygge

Klinten, så huset kunne rumme en spisesal med plads

til 100, fik hun ikke lov til at realisere.

Wilhelm Jeppesen – Eventyrer, guldgraver og blændende fortæller

I sin ungdom var Wilhelm guldgraver i Alaska, og op-

levelserne fra de 10 år, hvor han rejste rundt som even-

tyrer i Amerika, underholdt han alle med resten af sit

liv. Det var i New York, han traf sin jødiske hustru

Martha Menzel. Hun var otte år gammel, da han boede

på hendes moders pensionat på 16. gade. Han lovede

at gifte sig med hende og tage hende med til Danmark,

når hun fyldte 18, hvis hun blev en lige så dygtig kok

som sin mor, og det blev hun.

2 I sommeren 2012 åbner Greve Museum en kunstudstilling, hvor værker med lokale motiver malet af kunstnere, som indgik i den kunstnerkoloni, som familien Jeppesens skabte rum for.

Henry var gift med Mary Jeppesen, og de havde på

dette tidspunkt fire børn. Med plejebørn, søskende,

kusiner og fætre, var det en anseelig flok børn og voks-

ne, der ferierede på Klinten hvert år. Robert Peters var

Klintens arkitekt. Han var glarmester og designer på

listefabrikken, og hans hustru Ane var Marys søster.

Valborg Niiendam var Henrys og Wilhelms lillesøster.

Hun var blevet enke med de to døtre Elna og Gudrun

i 1908. Da Valborg døde i 1916 tog Mary og Henry sig

af hendes piger.

I modsætning til andre opkøbere af strandgrunde i om-

rådet, som eksempelvis brødrene Bonne, var brødrene

Jeppesen ikke jordspekulanter. Henry ejede 30 tønder

land og plantede en æbleplantage langs Mosedevej,

og det var hans børn og ansatte, der i første omgang

fik de fleste af grundene langs stranden. Flere vejnavne

i Greve refererer til familien, der også var kendt som

”Jepperne”. Således er H.C. Jeppesens Vej opkaldt efter

Henry og As gers Vej og Birgits Vej efter to af børnene.

Mary Jeppesen – Socialt engagement, vegetarisme

og spiritualitet Henry Jeppesens 17 år yngre hustru,

Mary Elisabeth, kom fra fattige kår. Måske var det derfor,

at hun havde et stort socialt engagement, for ud over

at tage sig af sine slægtninge tog hun hver sommer 10

børn ud på Klinten, som ”hun selv var inde og samle

op i Københavns Gyder”, som det beskrives i en af

avisartiklerne om hende.

Senere, efter Henrys død i 1931, steg antallet af

feriebørn til det dob belte, og hun var også med til at

iværksætte aktiviteter for unge og voksne. Det skulle

Øverst: Sommerhuset Klinten blev opført ved Greve Strand i 1911 og var således et af de første store sommerhuse i området. I første halvdel af 1900-tallet blev huset ramme for såvel den store familie som københavnske kunstnere og fattige feriebørn.

Nederst: Greve-egnen har en helt særlig sommerhistorie. Tidligt i 1900-tallet købte københavnske fabrikanter og andre, der var kommet til penge, grunde langs Greve-egnens strande og opførte store sommerhuse. Klinten, som ses på fotografiet, var et af dem og er stadig fuldt bevaret.

10 11

Greve Museum

Årsberetning 2011

Valdemar Mortensens store indsat for lokalhistorien

inspirerede en gruppe borgere i Karlslunde til at fort-

sætte hans arbejde. I en årrække arbejdede man på

at skrive en fortsættelse af hans bog om Karlslunde

sogn, der beskrev den historiske udvikling frem til 1935.

Fortsættelsen, der omfattede Karlslundes historie mel-

lem 1935 og 1979, blev udgivet i 2003. Året før havde

man endvidere stiftet den lokalhistoriske forening ”For-

eningen Valdemar”, opkaldt efter Valdemar Mortensen.

Siden er det blevet til flere bøger og den årlige ”Karls-

lunde Historie kalender”. Foreningen Valdemar arrange-

rer også foredrag og byvandringer.

i Karlslunde blev hans livsværk, og i 33 år virkede han

som lærer, inden han i 1935 tog sin afsked. Valdemar

Mortensen døde i 1957. Gennem alle de år, hvor han

boede i Karlslunde, satte han sit præg på sognet på

en lang række områder, og især indenfor lokalhistorien

fik han stor betydning.

Valdemar Mortensens store interesse var historie, og

det tog ikke lang tid, før han forskede i Karlslundes

historie. Det kom bl.a. til udtryk i utallige foredrag (som

i dag er samlet i lokalarkivet på Greve Museum), artikler

og historiske bøger.

den. Som kommunens øverste embedsmand var han

med til grundlæggende at forvandle det gamle lokal-

samfund, og som den lokalhistorisk dybt engagerede

borger ville han gerne bevare egnens kulturhistorie.

Han var af den overbevisning, at midt i alt det nye,

som fandt sted i de år, var det altafgørende, at Greve

fik sine historiske rødder og identitet med ind i frem-

tiden. Derfor blev det Hugo Aarslevs mål, at kommu-

nens kollektive hukommelse fik et sted at være. Da

han i 1973 fratrådte sin stilling som kommunaldirektør

ved Greve Kommune, fik han gennemført, at der blev

oprettet at lokalhistorisk arkiv, der fik til huse i det

gamle rådhus, der nu var blevet til medborgerhus. Her

blev der ansat en arkivar, som sammen med en række

frivillige lokalhistorisk interesserede borgere stod for

indsamling og registrering af kommunens historiske

kilder og fotografier. Samtidig oprettede kommunen

en fond, Hugo Aarslev-Nielsens Fond, hvis formue

blev anbragt i obligationer. Indtægterne derfra blev

primært anvendt til indkøb af diverse inventar m.v.

til Greve Museum og endvidere til støtte ved udgivel-

sen af jubilæumsskrifter.

I 1976 stod Hugo Aarslev også bag stiftelsen af Greve

Lokalhistoriske Forening (GLF), som i de kommende år

arbejdede tæt sammen med lokalarkivet, bl.a. ønske-

de man, at Greve Kommune fik et egnsmuseum. Dette

lykkedes i 1988, hvor Greve Museum blev indrettet i

den gamle Grevegård på Bækgårdsvej.

I dag er GLF stadig en meget aktiv lokalhistorisk for-

ening, der med lokalhistoriske udgivelser, historiske

vandreture, historiske udflugter, indsamlinger, foredrag

og meget mere arbejder på at udbrede kendskabet

til Greves historie. Foreningen har 454 medlemmer.

Foreningen Valdemar

I Karlslunde gjorde man også en lykkelig ansættelse

i 1902, da den dengang 32 årige Valdemar Mortensen

blev ansat som lærer, organist og kirkesanger. Kaldet

Kollektiv hukommelse

I Greves Lokalhistoriske Arkiv og på Greve Museum

ynder vi at betragte os som kommunens kollektive hu-

kommelse. Det er her, at kilderne til kommunens historie

opbevares under sikre forhold, og det er her, borgerne

kan komme, hvis de ønsker viden om deres lokalsam-

fund. Men det kunne ikke lade sig gøre uden Greves

mange frivillige og engagerede lokalhistoriske borgere.

Interessen for Greve Kommunes historie er ganske stor,

hvilket kommer til udtryk på mange måder. Men først

lidt historie om museets og lokalarkivets tilblivelse.

Hugo Aarslev Nielsen

Da den daværende Greve-Kildebrønde sognekommune

i 1937 ansatte den 31 årige Hugo Aarslev-Nielsen som

kommunesekretær, var det et rigtig godt valg for sogne-

kommunen og ikke mindst for lokalhistorien. Hugo

Aarslev, som han snart blev kaldt af borgerne i Greve-

Kildebrønde, var født i Jylland men voksede op i Refs-

mosegården i Mosede. Han gik i Mosede landsbyskole

og hans lærer, Arved Larsen, blev senere den sogne-

rådsformand, som ansatte ham. Efter skolen havde

Hugo Aarslev mange forskellige slags arbejde. Han var

i en periode beskæftiget i landbruget på roskilde-egnen

og på Fyn, uddannede sig på Tune Landboskole i teore-

tisk landbokundskab og tog eksamen som kontrolassi-

stent (kontrollerede mælkekvaliteten på gårdene). Han

fik også en uddannelse som regnskabsfører og var i en

periode ansat ved Greve Regnskabsforening. I 1930

købte Hugo Aarslev en gård i Stærkinde og måtte sælge

igen efter to år, hvorpå han arbejdede som jord- og

betonarbejder på Lillebæltsbroen og senere på regule-

ringen af gl. Køge landevej.

Så det var en erfaren og alsidig sekretær, sognerådsfor-

mand Arved Larsen ansatte i 1937 til en årsløn på 2.500

kr. Hugo Aarslev havde stor kærlighed til hedeboegnens

kulturhistorie og begyndte snart at indsamle historiske

kilder og fortællinger. Og da den store tilflytning af nye

borgere til Greve Kommune stod på i 1960-1980 befandt

Hugo Aarslev sig med et ben i både fortiden og fremti-

Det lokalhistoriske engagementAf museumsinspektør Morten Mortensen

På fotografiet, der viser Greve-Kildebrønde sogneråd, ses kommunesekretær Hugo Aarslev Nielsen helt til venstre. I dag ville hans titel være kommunal- direktør. Hugo Aarslev Nielsen fik stor betydning for Greve Kommune og var desuden initiativtager til Greve Museum og Arkiv.

12 13

Greve Museum

Årsberetning 2011

Et flygel med historie

dans for gæsterne kaldet ”The Park Parade”, som siden

da blev danset på fuld kraft hver aften på badehotellet.

Orla Meisner, en lokal borger fra Glostrup, har i Glostrup

Lokalhistoriske Arkivs blad ”Nyt fra Arkivet” fra maj 2007

givet en god beskrivelse af danseskolen i 1950’erne,

hvor også pianistens rolle nævnes: ”Mange gamle ”glo-

struppere” husker sikkert Ella Koefoeds Danseskole, som

foregik i Siestas festsal. Der lærte man dans af det ele-

gante dansepar Kaj og Bodil Koefoed, men man lærte så

sandelig også opdragelse. Musikken bestod af en ældre

klaverspillende dame. Det foregik fuldstændig som i dan-

seskolen i Matador med Misse ved klaveret. Jeg gik der

selv fra jeg var fire år til jeg blev 10 år. Der var flotte af-

dansningsbal hvert år i marts måned, hvor alle mødte

op i sit stiveste puds. Det var meget festligt. Kaj og Bodil

Koefoed delte medaljer ud; sølv til dem, der havde gået

på danseskolen i fem år, og guld for 10 år. Samtidig fik

drengene et kys på kinden af Bodil og pigerne et af Kaj.”

Om det er Ella, som er den klaverspillende ældre dame,

der her er beskrevet i en Glostrupborgers erindringer,

vides ikke, men lidt af stemningen kan måske genople-

ves ved at høre lyden af familiens gamle flygel i løbet

af året på Greve Museum.

Langtidslån

I december måned fik vi på museet mulighed for i en

længere periode at låne et flygel af en lokal borger. Det

har længe været et ønske for os at have et klaver eller

flygel af en sådan kvalitet, at det også kan bruges til

mindre kammerkoncerter, f.eks. arrangeret i samarbejde

med lokale musikere eller musikskolen, og muligheden

for at låne et godt flygel i en længere periode tog vi der-

for imod med glæde.

En 100-årig flytter ind

Flyglet er af mærket Hornung & Møller og er ifølge Hor-

nung og Møllers produktionsprotokol færdigproduceret

den 5. marts 1912, og fylder altså 100 år netop i år. Det

blev solgt den 16. marts 1912 til Oberstløjtnant O. Hoff,

Rigensgade 21 i København til en pris af 1350,- kroner.

Senere endte flyglet hos Ella Koefoed i Greve. Nogle

kan måske genkende dette navn, da hun var indehaver

af Ella Koefoeds danseskole. Ella Koefoed kom fra en

kunstnerfamilie, hvor dans, musik og teater var en natur-

lig del af livet, hun var bl.a. en habil pianist og spillede

som akkompagnatør til biografernes stumfilm i begyn-

delsen af det 20. århundrede.

Ella Koefoeds barnebarn Jette Helmbæk, som udlåner

flyglet til os, fortæller, at det har været fast inventar i

familiens hjem siden 1920’erne. Ellas datter Lis Koefoed

Helmbæk blev også danselærer på moderens danse-

skole, og hun videreførte dermed traditionen med, at

dans og musik var en vigtig del af familiens liv.

Et liv med dans og musik

Danseskolen lå oprindeligt i Glostrup, men der blev

også oprettet en filial i Tåstrup, og én i Greve. Her var

det Greve Badehotel, der lagde lokaler til danseskolens

aktiviteter, indtil Grevehallen blev bygget i 1968. Ella

Koefoed var også medarrangør af flere af badehotellets

festlige arrangementer. I Greve Museums bog ”Halløj

på Badehotellet” udgivet i 1993, kan man læse at Ella

Koefoed i 1930’erne bl.a. demonstrerede en ny engelsk

Frivillige på Greve Museum

Heldigvis har mange medlemmer fra de omtalte forenin-

ger også lyst til at udføre et stykke frivilligt arbejde på

Greve Museum. I lokalarkivet er der for tiden tilknyttet

ni personer, som udfører et stort ulønnet arbejde med

registrering af arkivalier og fotografier. Også i museets

historiske have yder frivillige en stor indsats. De passer

museets køkkenhave, staudebede, beplantning af kruk-

ker og lugning mellem pigstenene og stiller gerne op,

når museets havemedarbejder kalder. De frivillige udfø-

rer alle et arbejde, som er helt uundværligt for museet –

ikke blot i form af arbejdstimer men også i kraft af den

store viden, som de - gennem deres lokalhistoriske en-

gagement - har om Greve og dens historie. Foreningen

Greve Museums Venner yder også en frivillig indsats

primært i forbindelse med administrative opgaver.

Havens frivillige er rekrutteret herfra. Venneforeningen

tager ikke udgangspunkt i den lokale historie men

understøtter museets virksomhed som sådan.

Det lokalhistoriske engagement

Vi er således i den lykkelige situation i Greve Kommune,

at mange borgere har en stor interesse i Greves historie.

Det vidner de mange lokalhistoriske foreninger og deres

mange medlemmer om. Det kommer også til udtryk i de

frivilliges arbejde på museet, og ved interessen når der

er arrangementer og udstillinger om Greves historie på

museet. Greves kollektive hukommelse befinder sig

således ikke kun på museet og i lokalarkivet; den holdes

også i live af de mange hundrede lokalhistorisk interes-

serede og hos borgere, der er engagerede i de lokal-

historiske foreninger.

Mosede Forts Venner

Det lokalhistoriske engagement kan også have fremme

af enkeltsager som mål. Dette gælder fx foreningen

”Mosede Forts Venner”, der blev stiftet i 1995 med det

formål ”at arbejde for og støtte den fortsatte renovering

af Mosede Fort og en tilgængeliggørelse af Tunestillin-

gen samt at formidle information om disse forsvars-

værker”. I alle årene siden har foreningen arbejdet og

agiteret utrætteligt for sin sag. Sammen med Greve

Museum har de nu fået sat et museum for Danmark

under første verdenskrig på den politiske dagsorden.

Mosede Forts Venner sidder i følgegruppen for udviklin-

gen af det nye museum under Greve Museum og bi-

drager vedvarende til at holde interessen ved lige gen-

nem bl.a. guidede ture på fortet og et stort arrangement

på Befæstningens dag samt konkrete projekter.

Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

For mange lokalhistorisk interesserede borgere er det

hele begyndt med slægtsforskning. Først har man haft

et ønske om at finde frem til sine forfædre, men snart har

besøg på lokalarkiverne for mange været en øjenåbner

for den mangfoldighed af spændende historier, som

arkiverne rummer. Og med tiden er slægtsforskningen

blevet bredt ud til også at omfatte lokalhistorie. I Greve

har mennesker med interesse i at lære mere om slægts-

forskning en god chance for at møde ligesindede i Syd-

kystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken. For-

eningen, der blev stiftet i 1994 af slægtsforskere, der i

fællesskab havde gennemgået et slægtsforskerkursus,

tilbyder kurser og foredrag om slægtsforskning og

lokalhistorie.

Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær

Greve Museum har lånt et flygel for en periode. Det har længe været museets ønske at få et flygel, som kan bruges ved udstillingsåbninger og musikarran-gementer. Dette flygel har endda en helt særlig Greve-historie, da det har stået i danseskoleleder Ella Kofoeds hjem.

14 15

Greve Museum

Årsberetning 2011

Hvad er målet – med idrætshistorien?

Endelig talte formanden for Dansk Idrætsforbund, Kurt

Hansen, om idrættens evne til at ”holde de unge væk

fra gadehjørnerne”. Han sagde bl.a.: ”Det er et sam-

fundsmæssigt problem at beskæftige de unge, og det

gøres ikke bedre og billigere end af idrætsorganisatio-

nerne”. Kurt Hansen boede i øvrigt ved Greve Strand

og spillede tennis i Greve Tennisklub.

brønde sognekommune og senere Greve kommune

uddelegerede administrationen af en stor del af kom-

munens idrætsfaciliteter til en selvejende institution.

Ungdommens Hus byggede som nævnt Greve-Kilde-

brøndes første idrætshal. Institutionen havde gennem

Grevedagene opbygget en kapital på 200.000 kr. der

i 1967 blev doblet op af kommunen. Kommunen satte

endvidere vederlagsfrit et areal til rådighed for bygge-

riet. Kommunen påtog sig ligeledes driften af hallen –

en udgift, der det første år blev anslået til 320.000 kr.

Indvielse af Grevehallen

Grevehallen blev indviet med en stor fest i 1968,

hvor over 1000 aktive idrætsfolk, prominente gæster

fra ind- og udland samt repræsentanter fra de store

idrætsorganisationer deltog. Under festen, hvor der

var opvisninger i bl.a. gymnastik med både børn og

voksne, blev der holdt 28 taler. Alle talerne lovpriste

idrættens og den nye idrætshals betydning for den

opvoksende ungdoms sundhed både fysisk og

socialt.

Sognerådsformanden for Greve-Kildebrønde sogne-

kommune, Anders Ploug, lagde i sin tale vægt på

samarbejdet mellem det offentlige og idrætsforenin-

gerne. Han sagde bl.a. at Grevehallen var ”Et eksem-

pel på at de frivilliges indsats blev belønnet af det

kommunale system”.

Formanden for Greve Idrætsforening, Ejvind Jensen,

trak i sin tale tråde tilbage til de folkelige bevægelsers

historie, idet han kaldte Grevehallen for et moderne

forsamlingshus. Han mente således, at idrætten ikke

blot var en sjov fritidsbeskæftigelse, men at den også

havde stor betydning for fællesskabet i lokalsamfun-

det. Han så opførelsen af Grevehallen som en natur-

lig forlængelse af det arbejde, der i 1946 var begyndt

med Grevedagene, nemlig ”Grundlaget for at skabe

en sund dansk ungdom”.

Ungdommens Hus

I 1946 gik en gruppe borgere i Greve-Kildebrønde sog-

nekommune sammen om at danne den selvejende insti-

tution Grevedagene. Formålet med institutionen var at

oprette en fond, der skulle finansiere et ”Ungdommens

Hus” i kommunen og i mindre omfang også at støtte

almennyttige formål. Kredsen bag Grevedagene var en

blanding af sommerhusejere og fastboende, der var bl.a.

forbindelse til Greve Strands Skyttelaug, som også be-

stod af både sommerhusejere og fastboende. I institutio-

nen Grevedagene var repræsentanter for politi, sogne-

råd, amtet og Foreningen af Grundejere ved Stranden i

Greve-Kildebrønde. De økonomiske midler skulle skaffes

ved en årlig sommerfest kaldet Grevedagene.

Efterkrigstidens bekymring for, hvad en rodløs ungdom

kunne forføres til, var nok en af de vigtigste drivkræfter

bag Grevedagene og drømmen om et Ungdommens

Hus. Med erfaringen af hvad radikaliseringen af ung-

dommen i 1930’erne førte til, og hvad man havde ople-

vet under 2. Verdenskrig, var de fleste europæiske natio-

ner meget opmærksomme på, at der skulle gøres noget

meningsfyld for ungdommen. I Danmark blev Statens

Ungdomskommission nedsat med Hal Koch som for-

mand, og i Greve stiftede man Grevedagene og senere

Ungdommens Hus.

Knap ti år efter stiftelsen overdrog Grevedagene sin

opsparede kapital til den nystiftede institution Ungdom-

mens Hus. Formålet med institutionen var først og frem-

mest at opføre, eje og administrere indendørsfaciliteter

til fritids- og idrætsaktiviteter. Desværre har det endnu

ikke været muligt at opspore arkivet fra Ungdommens

Hus, heller ikke i det kommunale arkiv. Derfor har det

kun været muligt at undersøge institutionens virke indi-

rekte gennem bl.a. avisartikler. Heldigvis er der siden

stiftelsen blevet skrevet flittigt om Ungdommens Hus,

da kommunen meget hurtigt overlod til institutionen at

administrere kommunens penge til opførelsen af bl.a.

Grevehallen og mange senere idrætsanlæg. Det er så-

ledes meget interessant og vigtigt, at først Greve-Kilde-

Udstilling om idrætshistorieHvad er målet? Sådan lød titlen på Greve Museums

udstilling om idrættens historie i Danmark, og titlen

refererer til den debat, der har været ført om formålet

med idræt, siden den moderne idræts indtog i

Danmark i slutningen af 1800-tallet. Hvorfor skal man

dyrke idræt? Hvad skal det egentlig til for? Det har

der været mange og meget forskellige bud på.

Spørgsmålet kan imidlertid også stilles således:

Hvorfor lave en udstilling om idrætshistorie?

Får idrætten ikke tilstrækkelig med opmærksomhed

i medierne, og er idrætten ikke alt for vital og levende

til, at den skal på museum?

Derfor skal vi have en idrætshistorie

Idrætten er et af de største massefænomener, der

er set, i de sidste 100 år. I Danmark er mere end hver

anden dansker i dag aktiv i en eller anden form for

idræt, og i medlemstal overgås idrætsorganisationer-

ne kun af folkekirken. Det passer også godt på det

samlede billede af de danske lokalsamfund: Uanset

hvor små de end måtte være, ligger der altid en kirke

– og et idrætsanlæg.

Også i Greve Kommune fylder idrætten meget, ikke

mindst når man ser på, hvor mange mennesker, der

er – og har været – involveret i idræt. Alene indenfor

idrætsforeningerne er der ca. 17.000 aktive menne-

sker i over 80 idrætsforeninger. Hertil kommer et

ukendt antal mennesker, der er aktive indenfor den

såkaldte uorganiserede idræt.

Men det er ikke kun i tal og omfang, at idrætten fylder

meget i Greves historie. Det gør den nemlig også på

en lang række områder i kommunens politiske, sociale

og kulturelle historie. Her kan fx nævnes den store

festkultur, som altid har været en del af idrætten, lige-

som idrætten ofte har været medspiller i forbindelse

med socialt arbejde. Et eksempel på hvordan idrætten

har formået at forene festtraditionerne med socialt

arbejde er historien om Ungdommens Hus.

Af museumsinspektør Morten Mortensen

Grevehallen blev indviet i 1968 og står som symbol for et konstruktivt sam-arbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger. Men alle kommunens idrætsanlæg vidner også om den store betydning, idrætten opnåede i lokal-området både før og efter kommunesammenlægningen. Idrætshistorien udgør en vigtig del af kommunens kulturhistorie, som Greve Museum i 2011 viste i udstillingen Hvad er målet? – Idræt i Danmark før og nu.

16 17

Greve Museum

Årsberetning 2011

Hverdagsliv i krigens skygge

Kilderne kan kombineres på kryds og tværs, så en

skoleklasse kan arbejde på forskellige niveauer med

materialet.

Oplev historien

I 2014 er det hundrede år siden, at 1. verdenskrig brød

ud og ændrede verden – også Danmark. I den anledning

åbner et nyt museum på Mosede Fort, hvor vi vil fortælle

historien om Danmark under 1. verdenskrig. Undervis-

ningsmaterialet ”Hverdagsliv i krigens skygge – Et

kildemateriale om Danmark under Første Verdenskrig”

er en lille forsmag på, hvordan vi kan arbejde med for-

midlingen til skoleklasserne. Materialet vil supplere for-

midlingen på det kommende museum på Mosede Fort

men kan allerede nu anvendes selvstændigt. Vi er ligele-

des ved at udvikle et tilsvarende undervisningsmateriale

til gymnasierne. Det bliver dog ikke et trykt materiale,

da det kommer til at være online, så eleverne selv kan

hente kilderne på www.1914-1918.dk.

Skoleklasserne kan arbejde med undervisningsmateria-

let uden at besøge de fysiske levn fra 1. verdenskrig.

Idéen er, at materialet skal fungere som en appetit-

vækker, så klasserne får lyst til at komme ud og opleve

historien på Mosede Fort eller via de skoletilbud som

Skoletjenesten Københavns Befæstning tilbyder.

Samarbejdsprojekt

Tilbage i 2010 indgik Greve Museum et samarbejde med

Skoletjenesten Københavns Befæstning om at udvikle

et undervisningsmateriale om 1. verdenskrig. Nu ligger

materialet klar til folkeskolerne, som ved at kontakte

Greve Museum kan få et gratis sæt kildekort.

Kilder om Danmark under 1. verdenskrig

Fundamentet for undervisningsmaterialet ”Hverdagsliv

i krigens skygge – Et kildemateriale om Danmark under

Første Verdenskrig” har været Greve Museums store

forskningsprojekt om Tunestillingen, hvor der er blevet

indsamlet historiske fotos, avisartikler og arkivalier. På

baggrund af brugerundersøgelser med lærere og elever

blev der udvalgt egnet materiale, og siden blev det bear-

bejdet, så eleverne i folkeskolens ældste klasser kan an-

vende konkrete kilder til at sætte sig ind i, hvordan men-

nesker levede og tænkte under krigen. Materialet kan

bruges som grundlæggende introduktion til analyse af

skrift- og billedkilder, men kan også give eleverne værk-

tøjer til at arbejde med kildekritik, afkode modstridende

argumenter og danne sig nuancerede billeder af fortiden.

Et taktilt undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet er lavet som et sæt kort, som

er grupperet i seks farver, der hver afspejler en sam-

fundsgruppes livsvilkår under 1. verdenskrig i Danmark.

Eleverne kan møde infanteristen Aksel, artilleristen

Johannes, gårdejer Lars Larsen, gullaschbaronen

Harald, fru Schmidt samt general Gørtz og forsvars-

minister Munch – de 2 sidstnævnte på samme kort.

Til hver person er der knyttet 3-4 kilder. Ved at sammen-

holde disse får eleverne et indblik i, hvordan krigen på-

virkede denne persons hverdagsliv. Nogle af kortene

har et symbol, hvilket betyder, at der er modstridende

argumenter og dilemmaer på tværs af kilderne, som

eleverne hjælpes til at afkode.

Kildekortene er lavet som et taktilt materiale, så eleverne

bogstaveligt talt kan røre ved de historiske kilder.

Den store fest blev afsluttet med, at en vandrepokal

blev indstiftet. Hvert år skulle den gives til en frivillig

idrætsleder.

Idræt – en politisk og kulturel faktor

Festen og det store opbud af gæster og idrætsfolk var

på mange måder en demonstration af den betydning,

idrætten havde opnået i Greve. Der kunne nu ingen tvivl

herske om, at idrætten var blevet en betydende faktor

politisk og kulturelt.

Historien om Ungdommens Hus og Grevehallen viser

med alt tydelighed, at idrætten har sin plads i Greves

historie, og at vi ikke kan forstå den moderne velfærds-

kommune, som Greve har udviklet sig til, hvis ikke også

idrætten og dens historie medtænkes.

Det er også derfor, at idrætten i høj grad har krav på

og behov for, at dens historie fortælles – også i en

udstilling på et museum.

Af formidlingsmedarbejder Louise Kofod Ahmt

Greve Museum har i samarbejde med Skoletjenesten Københavns Befæst-ning samt skoler i København og Greve udviklet et spændende under- visningsmateriale om Danmark under første verdenskrig.

Idrætsudstillingen Hvad er målet? – idræt i Danmark før og nu trak tråde mellem den lokale og den nationale idræt og debatterede dermed også for-holdet mellem bredde og elite og ikke mindst sammenhængen mellem dem.

18 19

Greve Museum

Årsberetning 2011

Fastelavn på hedeboegnen – en kulturhistorisk fortælling for børn og voksne

Afgrøderne og frugtbarheden i den kommende sommer

ville også kunne forbandes af det onde, så høsten

måske slog fejl. Dette er en tydelig indikation af, at den

kristne tro og den hedenske overtro levede side om side

på landet. Et andet ritual gik ud på at rive hovedet af en

hane! Hanen repræsenterede nemlig også farlige og

onde kræfter. Nogle steder havde man tradition for at

hænge en levende hane op i benene med hovedet ned-

ad. Den skulle nemlig have hovedet trukket af. Hanen

blev hængt så højt oppe, at rytterne måtte rejse sig

i sadlen for at nå den. For at gøre det svært at trække

dens hoved af, smurte man dens hals og hoved ind

i grøn sæbe.

Ringridning og udklædning

En anden vigtig fastelavnskonkurrence var ringridning,

og den, der var så heldig at vinde titlen som ringkonge,

kunne visse steder få et års skattefrihed, så det var en

ganske fornem præmiering. På landet var det skik, at

karlene gik eller red til hest fra sted til sted i fastelavns-

optog og blev trakteret, hvor de kom frem, med æble-

Fastelavnsriset vedblev at have sin betydning, for selv-

om fastelavn nu var en kristen fest, bibeholdt man de

gamle hedenske traditioner, og det var stadig oplagt

med symbolske handlinger med at prise foråret og

frugtbarheden i et landbosamfund, hvor man var helt

i naturens magt.

Til fastelavn har der tilbage fra den hedenske tradition

været knyttet et antal skikke og lege, hvor voksne mænd

deltog, ridende til hest, f.eks. Slå katten af tønden. Nogle

dyr fik tillagt overnaturlige egenskaber, som skulle be-

kæmpes. Mishandling af dyr indgik derfor som et andet

fast element i de gamle fastelavnsskikke, og katten i tøn-

den var oprindeligt en levende sort kat. Tøndeslagningen

havde en symbolsk funktion, hvor katten repræsentere-

de de mørke kræfter i naturen og i én selv og i øvrigt

var forbundet med heksens onde kræfter. Det sagesløse

dyr skulle være syndebuk og jages ud af byen eller slås

ihjel, når det tumlede ud af den ituslåede tønde. Slog

man ikke dyret ihjel, ville det kunne betyde ulykke over

familien – måske som sygdom eller dødsfald.

før påske var en forberedelse til den hellige højtid som

også bestod i at lade være med at more sig og ved kun

at spise og drikke ganske lidt. Og hjernen skulle gerne

ledes hen på at mindes Jesus’ 40 dages ophold i ørke-

nen, hvor han levede i askese. Det var i orden at drikke

tyndt øl og spise rugbrød og vandgrød, for noget måtte

de jo leve af, så der var kræfter til det hårde arbejde,

det krævede at drive en gård.

Mad i fastelavnsugen

Dagene i fastelavnsugen havde særlige navne: Flæske-

lørdag, flæskesøndag og flæskemandag fik deres navne,

fordi de her spiste alt det kød, de orkede. Man kunne jo

ligeså godt bruge kødet op, når det alligevel ikke måtte

spises i de næste 40 dage. Tirsdag blev kaldt for fede-

tirsdag eller hvidetirsdag. Fedetirsdag fordi det var den

dag, hvor der blev taget afsked med kød og flæsk ved

rigtig at fråse. Hvidetirsdag fordi der også blev spist

varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller hvede-

boller, som de bagte af det dengang sjældent brugte

hvedemel. De nybagte varme hvedeboller indeholdt

også en klump smør, så det smeltede så dejligt ud i

krummen – det var antagelig noget af det lækreste,

de vidste. Nogen mener, at det hul, man lavede i hvede-

bollen til smørret, er det hul, nutidens fastelavnsboller

har til syltetøj, æblemos, creme eller andet. Æg var i

øvrigt også en vigtig ingrediens i fastelavnsmaden, fordi

det var en luksus at spise æg, og fordi man også måtte

afholde sig fra det gode æg de næste mange dage op

til påske.

Skik og brug

Askeonsdag markerede starten på fasten. Denne onsdag

skulle alle møde op i kirken med et askekors malet i

panden. Askemærkningen skulle ledsages med ordene:

Menneske, kom i hu, at du selv er aske og atter skal blive

aske. Askekorset og den symbolske handling blev afskaf-

fet ved Reformationen i 1536, men navnet askeonsdag

er stadig bevaret. Fastelavnsugens sidste dage blev blot

kaldt for torsdag, fredag og lørdag i hvedebrødsugen.

Fastelavn – før og nu

Nu til dags er fastelavn primært en fest for børn, hvor

de klæder sig ud og slår katten af tønden i institutioner,

skoler, grundejerforeninger eller på Greve Museum! Alt,

hvad vi gør i dag i forbindelse med fastelavn, har rødder

i de gamle traditioner, og denne fortælling, som vi også

giver til børnene i skoletjenestens undervisningsforløb

Fastelavn på hedeboegnen ridser op, hvordan fastelavn

har set ud tilbage i tiden. Fastelavn har nemlig haft

forskelligt indhold og formål op gennem historien.

Hedensk vårfest - kristen højtid

Oprindeligt var fastelavn ikke nogen kristen højtid men

en hedensk vårfest. Denne hedenske tradition blev

sidenhen omformet og optaget som en kirkelig højtid -

ligesom julen også blev. Ved kristendommens indtog

integrerede man simpelthen en kristen tradition i noget

allerede eksisterende måske for at gøre traditionen

mere ”spiselig” for befolkningen. Den hedenske vårfest

var en frugtbarhedsfest, hvor de fejrede forårets snarlige

komme i den mørkeste vintertid, og hvor det handlede

om vækst, sundhed og liv i den kommende sommer.

Fastelavnsriset blev brugt som et frugtbarhedssymbol

og var pyntet med svøbelsesbørn, duer, der næbbedes,

æggeskaller, en stork med et barn i næbbet og andre

tydelige kærligheds- og frugtbarhedssymboler såsom

blomster og frugter. De slog med riset på kvindernes

dyner, fordi de troede, at kvinderne derved blev mere

frugtbare og fik flere børn. Det var nemlig væsentligt

i en tid, hvor børnedødeligheden var meget høj.

Senere blev kristendommen så indflettet i denne heden-

ske tradition, og betegnelsen fastelavn kommer af det

tyske Fastelabend, som betyder aftenen før fasten.

Den katolske tradition med at faste i 40 dage op til på-

ske blev indledt med en fest, der strakte sig over flere

dage, og ikke kun én aften. Her blev spist en masse god

mad inden de 40 dage, hvor man gennem faste skulle

rense og ”spæge” sit legeme til den store påskehøjtid.

Påsken er jo kirkens største højtid, hvor mindet om Jesu

død og opstandelse bliver fejret. Den 40-dages periode

Af formidlingsmedarbejder Helle Ellegaard

Fastelavn i Greve 1940. Mændene til hest er udklædt i hvide uniformer.

20 21

Greve Museum

Årsberetning 2011

Julens sange

i vid udstrækning om enten at lytte eller at blive lyttet til,

i stedet for at være noget vi i fællesskab synger med på.

Denne udvikling har også sat sit præg på julens sange.

Julens greatest hits

Det er svært at forestille sig dansen rundt om juletræet

til moderne toner, for de fleste nyere sange er ikke lavet

til fællessang. Det er måske grunden til, at julens reper-

toire er en blanding af de gamle sange og salmer, som

vi synger fælles, samt den moderne julemusik, som

strømmer ud af højtalere i stormagasiner, på restauranter

og i mange hjem.

En af de ældste julesalmer, vi kender, er ”Et barn er født

i Bethlehem”. Salmen var oprindelig en katolsk messe-

sang fra middelalderen med titlen ”Puer natus in Bethle-

hem”. Selv om protestanterne efter refor mationen

ønskede at lægge afstand til katolicismen, havde de

samtidig et øn ske om at genbruge nogle af de smuk ke

melodier fra den katolske messe. Derfor bygger nogle

af julesalmerne, vi stadig kender i dag, på melodier fra

Så blev det jul igen

På Greve Museum er der tradition for at gøre noget

særligt ud af julen. Der bliver pyntet op i stuerne på

Grevegård, og mange skoleklasser kommer i ugerne op

til jul og hører om de gamle juletraditioner. I 2011 blev

der i årets juleudstilling sat fokus på julens salmer og

sange, fordi de for mange mennesker er en uundværlig

del af julen. De julesange, vi synger i dag, stammer en-

ten fra en religiøs eller en verdslig tradition. De religiøse

julesange kender vi fra salmerne. Mange af de verdslige

julesange handler om stemninger og følelser omkring

julen, og så er der sangene, der handler om julemanden,

nisserne, gaverne og forbruget.

Fra fællessang til solosang

Danskernes måde at synge på har ændret sig. Tidligere

var der ingen skelnen mellem musik, sang og leg. Der

blev sunget derhjemme og i marken, ligesom smeden

og skorstensfejeren ofte brød ud i sang under arbejdet.

Når de unge mennesker på landet mødtes til gilder, lave-

de de forskellige sanglege, der gjorde det muligt at have

fysisk kontakt med det modsatte køn. Også i julen

morede man sig med sanglege.

Med de nationalistiske strømninger i sidste halvdel af

1800-tallet opstod en interesse for at bevare det, der

blev anset for at være specielt dansk. Den danske sang-

skat blev blandt andet nedfældet i forskellige sangbøger

som for eksempel Højskolesangbogen. Man gik dermed

fra at have tekster, der var forskellige fra egn til egn,

og som blev sunget på mange forskellige melodier til

at have sangene samlet i bøger. På den måde blev de

overleveret til de kommende generationer, så alle kunne

synge med på de samme sange. Og danskerne fik en

fælles stemme.

I forbindelse med ungdomsoprøret i 1960’erne og op-

gøret med den autoritære undervisningsform, der er

blevet kendt som den sorte skole, ville datidens unge

gerne have deres egen musikkultur. Rock- og popmusik-

ken fik tag i de unge mennesker, og i dag handler musik

ud af fastelavn. Her varede fastelavnsfesten en hel uge,

og dagene var halvhellige, dvs. at mænd og kvinder ikke

måtte udføre det almindelige daglige arbejde. De tog

dog ikke søndagstøjet på men gik i det sædvanlige hver-

dagstøj. Der blev holdt mange gilder i fastelavnsugen.

Til det store gilde blev danset og spillet – og her blev

også pigerne budt med, sådan som æggevisen beretter,

selvom resten af fastelavnsfesten fortrinsvis var for

mænd og drenge.

Skikken med at ride fra gård til gård har holdt helt op

til 1950-erne, hvor de fleste gårde holdt op med at have

heste. Men der er stadig børn, der går rundt og samler

æg ind som i de gamle tider. Ved reformationen udvan-

dedes fastelavnens kristne betydning for den protestan-

tiske del af befolkningen, og fasten blev i en periode kun

symbolsk og udeblev efterhånden helt. Men man holdt

fast i nogle af de gamle traditioner alligevel – både mad-

traditionen og overtroens ritualer med f.eks. at slå katten

af tønden, selv om der heldigvis ikke længere var en kat

i tønden. I dag er fastelavn blot en folkefest.

Skolebørnene får fortællingen med i bagagen

Denne kulturhistoriske beretning giver vi til de skoleklas-

ser, der deltager i undervisningstilbuddet Fastelavn på

hedeboegnen. Derudover laver børnene gammeldags

pynt til fastelavnsris eller leger de gamle fastelavnslege

Bide til bolle, Slå til potte og Ringridning på museets vil-

de kæpheste. Fortællingen har altid børnene med og gi-

ver plads til dialog hele vejen igennem, så det er forskel-

ligt fra klasse til klasse, hvordan fortællingen udvikler

sig. Undervisningsforløbet til denne årstidstradition er

meget populært.

Det årligt tilbagevendende familiearrangement på

fastelavnssøndag, hvor der slås katten af tønden, laves

gammeldags fastelavnsris og leges gamle fastelavnslege

er også altid velbesøgt – som regel er der et par hundre-

de mennesker på besøg på Greve Museum denne

søndag.

skiver, boller og andre gode sager. Når de på den måde

red fastelavn, var rytterne i fine, hvide skjorter, og heste-

ne var pyntet med farvede bånd og bjælder. Udklæd-

ningen var vigtig. Én i flokken af udklædte mænd var

altid klædt ud som sommer (letpåklædt og pyntet med

blomster og bånd) og én som vinter (med skindpels,

hue, halm i træskoene osv.). I løbet af fastelavnsgildet

skulle de to personer, sommer og vinter, kæmpe mod

hinanden, ligesom vinter og forår, mørke og lys kæmper

mod hinanden på denne tid af året. Det er herfra at vi

har traditionen med udklædning til fastelavn.

På Greve-egnen var det desuden en tradition helt op til

2. verdenskrig, at drenge klædt ud i hvidt tøj med skrå-

bånd og papirsblomster gik rundt fra gård til gård med

en stor kurv, hvori de samlede æg til deres fastelavns-

gilde. De havde også raslebøsse med, så de kunne ind-

samle lidt penge til at betale spillemanden, som spillede

op til dans ved det store fastelavnsgilde. De sang ægge-

visen for at få æg:

I hver mands gård, i hver mands hus går vi nu ind i dag.

Det er jo æg, vi synger for – faldera – ja synger for til vo-

res gildeslag. Og jeres pi’r vi beder med alt til vort gilde-

slag. Og vi skal rigtig more dem – faldera – ja more dem,

til de går hjem i seng. Nu har vi vær’t her længe nok,

forretning har vi gjort. Så siger vi farvel og tak – faldera –

farvel og tak, så går vi vid’re fort.

Der var også tre andre figurer, man helst skulle have i

flokken af udklædte drenge og karle: Kællingen, stodde-

ren og bajadsen. Bajadsen var en slags klovn og spas-

mager, der f.eks. kunne finde på at ride omvendt på

hesten eller lave hul i bunden af kurven til æg, så de alle

faldt ud. Kællingen var en dreng klædt ud som gammel

sær kone, og stodderen var en vagabond-lignende figur,

der var kællingens mandlige modstykke. Han bar mørkt

tøj med jakke og bowlerhat.

På hedeboegnen, som strækker sig i en trekant fra Køge

til Roskilde op til Værebro Å, gjorde de særligt meget

Af formidlingsmedarbejder Louise Kofod Ahmt

Årets juleudstilling handlede om julens sange. Publikum skulle selv gætte, hvilke sange forskellige små opstillinger refererede til. Samtidig kunne sange-ne høres og teksternes oprindelse og sammenhæng læses. Og så var der lagt op til en diskussion af, hvad fællessangen betyder i en tid, hvor tenden-sen mere går imod individuel sang.

22 23

Greve Museum

Årsberetning 2011

Kartoffelferie på Grevegård

skulle ud på marken. Jeg skulle køre med heste, hugge

brænde. Ja, jeg skulle jo det hele. Min dag var fra kl.

halv fem om morgenen til kl. ni om aftenen. Når karlen

holdt fyraften, skulle jeg have køerne hjem. De skulle

malkes, og først herefter var jeg færdig til at komme i

seng... Jeg sov i samme seng som karlen. Det var med

halm i sengen. Jeg kunne ikke lide det. Der var mus i

halmen. Men man var jo træt, så man dumpede jo bare

ned. Jeg skulle have 35 kr. i løn og kost og logi (for et

halvt år). Hver 3. søndag havde jeg fri. Så kunne jeg

rende hjem. Det var ca. 3-4 kilometer, og jeg løb hele

vejen, for jeg længtes efter at komme hjem. Jeg skulle

i skole to halve dage om ugen. Arbejdet om morgenen

skulle laves, inden jeg tog af sted til skolen, der be-

gyndte kl. 9. På det tidspunkt havde jeg næsten lavet

en hel dags arbejde.”3

Som det fremgår, skulle børnene udover arbejdet på

gårdene også passe skolearbejdet. Alle børn i Danmark

har haft undervisningspligt siden 1814, men frem til 1958

var der stor forskel på at gå i skole på landet og i byen.

På landet havde de færre timer og færre fag end i bysko-

lerne, ligesom skoletiden blev indrettet efter arbejdstiden

på gårdene. Hvis gårdejeren eller forældrene holdt bør-

nene hjemme fra skolen, for at de kunne arbejde på går-

den, skulle der betales en slags bøde – en såkaldt ”sko-

lemulkt”. Børnenes arbejdskraft på gårdene var dog så

vigtig, at gårdejerne ofte foretrak at betale denne skole-

mulkt.

Kartoffelferie anno 2011

Der er heldigvis stor forskel på at være barn i dag og

for 100 år siden, men efterårsferien eksisterer stadigvæk

som et minde om, hvordan børnetilværelsen var engang.

I dag bliver efterårsferien dog brugt på andre aktiviteter,

og heldigvis valgte mange børnefamilier i 2011 at bruge

noget af deres efterårsferie på Greve Museum.

3 Fra Anette Eklund Hansen: Børnearbejde – en antologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2005

På Greve Museum stod fire dage i efterårsferien i kar-

toflens tegn ligesom i gamle dage. Her kunne børn og

voksne høre om, hvordan det var at være barn for 100

år siden, da efterårsferien blev kaldt for kartoffelferien.

Indførelsen af kartoffelferien

I 1814 blev der lavet en lov om, at alle børn fra 7 til 14

år skulle gå i skole. På landet gik mange børn dog kun

i skole hver anden dag, så der også var tid til at hjælpe

til på gården på de skolefri dage. Når kartoflerne skulle

tages op af jorden i oktober måned, blev børnene helt

hjemme fra skolen for at hjælpe til i den travle tid. Derfor

blev der i 1899 indført en uges skolefri, så børnene

kunne få tid til at hjælpe med kartoffelhøsten. Kartoflerne

blev pløjet op, og det var så børnenes opgave at samle

kartoflerne op fra furerne.

Børnenes arbejde og skoletid

Det var hårdt arbejde at være barn på landet for over

100 år siden, for alle skulle hjælpe til med arbejdet på

gården – også de små børn. Børnene begyndte at arbej-

de, fra de var 5-6 år gamle. Var de en del af en større

søskendeflok, skete det ofte, at de blev sendt ud at tjene

på en større gård, når de var 8-9 år. Det var en aflastning

for deres egen familie, hvis forældrene ikke havde råd til

at mætte alle mundene. Disse børn boede hos en anden

familie fra maj til oktober, hvor de arbejdede. Mange

steder fik de ikke løn, men de fik kost og logi og måske

et sæt træsko eller lidt penge, når det var slut.

Emil Nielsen, som var født i 1906, fortalte om sit

arbejde: ”Jeg kom ud at tjene på en mindre gård, da jeg

var ni år. Da jeg var 11 år, skulle jeg rigtigt ud at tjene.

Jeg kom til en stor gård med helt unge folk. Jeg skulle

op kl. halv fem om morgenen for at hente køerne og

hestene ind. Pigen og jeg skulle malke køerne. Det skul-

le gøres, inden karlen kom op og fik sin morgenmad og

som Peter Faber opfandt, da Danmark i 1848 gik i krig

i det, der senere blev kendt som treårskrigen.

En udstilling om lyd

Normalt udstiller museer originale genstande, der inde-

holder lokale og nationale historier, der formidles gen-

nem spændende fortællinger. For eksempel kunne de

besøgende se en ægte lysegryde og høre historien om,

hvordan støbning af lys var en vigtig del af forberedel-

serne op til julen. Men hvordan udstiller man sange?

Der findes ingen fysiske levn udover tekster og noder,

for sange eksisterer kun i det øjeblik, de bliver sunget.

Derfor lavede vi en udstilling, hvor sangenes tekster kom

i fokus, og hvor de besøgende selv skulle være aktive.

Udstillingen blev en gættekonkurrence, hvor vi ved at

lave opstillinger med diverse genstande illustrerede

salmernes og sangenes tekster. Eksempelvis skulle man

gætte ”Højt fra træets grønne top” ved at se de forskel-

lige gaver, der bliver sunget om i sangen. Kunne man

ikke gætte sangen, var der hjælp at hente i de tilhørende

musikafspillere, hvor det var muligt at høre sangene –

flere steder i stort set ukendte versioner.

Selve udstillingen blev lavet som et spor, der kunne

følges i Grevegårds julepyntede stuer. Således kunne

gæsterne opleve den sædvanlige julestemning, der hvert

år kommer, når duften af småkager breder sig i stuerne,

og det store juletræ bliver pyntet med godter og glitter-

stads. Samtidig var der dette år mulighed for at lære

om en ny vinkel på julens traditioner – nemlig om jule-

sangenes og julesalmernes historie.

middelalderen. ”Puer natus in Bethlehem” blev oversat

til dansk i 1544, og den første oversættelse findes i

”Den danske Psalmebog” fra 1569.

En af de ældste ikke-religiøse sange, vi stadig synger,

er ”Nu er det jul igen”. I julestuerne foregik ”Nu er det jul

igen” således, at folk tog hinanden i hænderne og stille-

de sig i en rundkreds. En person stillede sig i midten, og

kredsen gik rundt om denne, mens de sang. Personen

i midten valgte en partner at danse rundt med, og efter

endt vers skiftede man partner. Denne juleleg går tilbage

til 1700-tallet og har rødder i en endnu ældre danseform

fra middelalderen. I gamle dage var det nemlig ikke

usædvanligt, at man ved bryllupper og fester løb eller

dansede rundt i hele huset og herfra videre rundt i hele

landsbyen. I dag er det ikke unormalt, at man juleaften

løber rundt i hele huset, mens man synger denne sang.

En af de mest populære julesange er ”Højt fra træets

grønne top”. Den blev skrevet i 1847 af telegrafdirektø-

ren Peter Faber, og melodien blev komponeret året efter

af komponisten Emil Horneman. Nogle mener, at sangen

oprindeligt blev sunget på melodien til ”I en kælder sort

som kul”, da den velkendte melodi først blev kompone-

ret et år efter, at teksten blev skrevet.

Sangen var oprindeligt en lejlighedssang i stil med de

festsange, vi i dag skriver til større familiearrangementer.

Peter Faber skrev sangen til sin families juleaften i 1847,

og navnene i sangen er Faber-familiens medlemmer.

Verset om Henrik var dog ikke med i den oprindelig sang

men kom til senere. Henrik er således en fiktiv person,

Af museumsmedarbejder Louise Kofod Ahmt

24 25

Greve Museum

Årsberetning 2011

En teateroplevelse ud over det sædvanlige

Teater på museet – hvorfor gør vi det?

Hvorfor indbyder Greve Museum til teaterforestilling i

sommerferien? Gårdspladsen er oplagt som ramme for

denne form for udendørs teater om sommeren. Vi væl-

ger ikke et hvilket som helst teater men fokuserer altid

på den kulturhistoriske relevans i teaterstykkerne. Og

det er for os ganske åbenlyst, at museet fungerer godt

som et kulturhistorisk samlingspunkt på både børns og

voksnes præmisser. Kulturen blomstrer, når vi tryllebin-

des af en skuespiller, som i den grad kan trække os

med ind i en levendegjort historie. Vi kan alle gyse og

grine, når vi i en fælles historisk forståelsesramme om

vores forfædres gudetro er helt enige i de karakterer,

Jesper la Cour Andersen fremstiller for os. Det er god

underholdning men også så meget mere. Teatret kan

samle forskellige aldre, køn og kulturer i en meningsfuld

oplevelse med historie i fokus, og det vil vi gerne bi-

drage til, når vi har mulighed for det.

En lun sommerdag 2011 på Greve Museums gårdsplads

Faretruende regnskyer hænger lige omme bag tagryg-

ningen, og svalerne flyver lavt, men regnen holder sig

heldigvis væk. Mange børn med forældre eller pædago-

ger sidder forventningsfuldt i en halvcirkel på puder på

brostenene eller på bænke. De er bare klar til teater!

Pludselig kommer en mand kun iklædt et fåreskind ind

i skaren. Han behøver ikke præsentere sig, for helt auto-

matisk fylder han bare det hele. Han fanger børnene

med det samme, og helt uden at man opdager det, su-

ger han alle ind i en levende historie om vikingetiden og

de nordiske guder. Han gør det så overbevisende, at

ingen er i tvivl, hvornår han nu er en mægtig krigsgud,

en lumsk luskegud eller en knusende smuk kærligheds-

gudinde. Faktisk spiller han 11 roller i den tid, han befin-

der sig i halvcirklens midte! Han kan på én og samme

tid være alt, der kan kravle, råbe og drikke i Valhal, de

nordiske guders hjemsted. Han er vist også selv lidt af

en gud – en fortællegud! Manden er Jesper la Cour An-

dersen fra Det Fortællende Teater. Han opfører I Guder,

og museets gårdsplads og de lavthængende sorte skyer

danner en perfekt ramme om den nordiske mytologis

vilde gudesagn.

Jesper la Cour Andersen er en dygtig fortæller med en

fantastisk mimik. Han sveder, råber, spytter, griner og

”lusker”, og alle kan mærke stanken, da han fortæller os

om, hvordan jætterne ”stinker helt vildt dårligt”, og man

ved præcis, hvordan det ser ud, når Frejas øjenvipper

slår lyn.

De godt 80 fremmødte børn og voksne er med i teater-

stykket hele vejen, for skuespilleren bruger dem som

medspillere og udvikler sin historie ud fra børnenes ideer.

Og børnene elsker det! Og de voksne elsker det! Adskil-

lige gange brager latter op mellem stråtagene. Det enkle,

nærværet og dialogen gør teateroplevelsen fuldendt.

Dagene startede i stuehuset med en omvisning om

børns hverdagsliv for 100 år siden. Herefter kunne børn

og voksne lave forskellige kartoffelaktiviteter. Inde i var-

men blev der lavet kartoffelmel på gammeldags maner

ved at rive kartoflerne og skylle stivelsen ud af skræller-

ne. Der blev også lavet flotte, farverige mønstre med

kartoffeltryk på viskestykker og tasker. For mange børn

var dette også en gammeldags aktivitet, for kartoffeltryk

var et hit i 1970erne og 1980erne. I museets lille skov

blev der tændt bål og lavet bagte kartofler samt lækre

kartoffelpandekager.

Arrangementet i efterårsferien var yderst velbesøgt

ligesom mange andre af vores arrangementer, der knyt-

ter sig til årets gang og højtider. Dette tolker vi som et

tegn på, at museets gæster godt kan lide arrangementer,

der giver mulighed for at høre mere om de velkendte

traditioner.

Af formidlingsmedarbejder Helle Ellegaard

Efterårsferien hed førhen kartoffelferien, og det tog Greve Museum bog- staveligt i år. Børnene kunne sammen med deres voksne opleve, hvordan kartoflen indgik i bondesamfundet for 100 år siden.

Greve Museum har til opgave at formidle de sidste 250 års historie om Greve-egnen. Det gør vi også det meste af tiden, men indimellem vælger vi at tilbyde vores besøgende oplevelser, som slet ikke har noget med Greve at gøre. Denne gang i form af et teaterstykke om de nordiske guder.

26 27

Greve Museum

Årsberetning 2011

Lyden af Greve

- altså reallyde som ikke genereres af den menneskelige

stemme. En sådan samling af lyd findes ikke som en of-

fentlig tilgængelig samling i Danmark. DR har en stor

lydsamling, som rækker langt tilbage i tid, men dette er

ikke en samling, som museerne eller arkiver umiddelbart

har adgang til. Museerne har indtil nu ikke anvendt lyd-

dokumentation systematisk til at bevare kulturarven for

eftertiden. Lyd som erindringsskaber vil oftest være bun-

det til bestemte steder, begivenheder og perioder, og vi

mener, at lyden har store potentialer i forhold til at styrke

oplevelsen, aktivere erindringen og den kulturhistoriske

indsigt. Netop derfor bør indsamling af samtidens lyde

være en vigtig del af museernes indsamling og samtids-

dokumentation på lige fod med eksempelvis genstande,

fotografisk og skriftlig dokumentation. Lydene udgør et

historisk dokument og er derfor en vigtig del af den kul-

turarv, som bør bevares til kommende generationer.

Som beskrevet først i artiklen ønsker Greve Museum

at basere udviklingen af lyden til den ny permanente

udstilling på de erfaringer, vi kan gøre os i dette forsk-

ningsprojekt.

Hvordan kan museet indsamle lyd i fremtiden?

Det tredje projekt, som Greve Museum søgte om støtte

til i 2011 og søsætter i 2012, er et forskningsprojekt støt-

tet af Kulturarvsstyrelsens rådighedssum. Dette projekt

har til formål at undersøge, hvorledes de kulturhistoriske

museer kan agere i forhold til at dokumentere og ind-

samle samtidens lyde som en del af kulturarven. En del

af kulturarven og kulturmiljøerne er den auditive kultur.

Med dette menes lydene omkring os – f.eks. det talte

sprog, dvs. mundtlig kultur, som flere museer vil kunne

finde i samlingen i form af interviews. Men begrebet om-

fatter også ”fortællende lyde” eller ”kulturhistoriske lyde”

være med til at levendegøre lokalhistorien både for

lokale borgere og for turister i området.

Forskning i formidling med lyd

Vi kan ikke lukke ørerne for lyd, og vi må også erkende,

at selv om vi har muligheden for at lukke øjnene, så er

det sjældent muligt, når man bevæger sig rundt som

besøgende på et museum. Derfor finder vi det på Greve

Museum interessant at undersøge koblingen mellem de

sansemæssige indtryk i, hvad man kan vælge at kalde,

en audio-visuel historieformidling. Vores observationer

gennem mange år på forskellige museer har givet anled-

ning til at konkludere, at lyd generelt ikke prioriteres på

samme måde som det visuelle. Lyden tilføres ofte sent

i udstillingsarbejdet - som en effekt, der ligesom belys-

ningen kan sætte et ”spot” på det visuelle. Megen

musik- og lydforskning peger dog på, at lyd kan og

gør meget mere end blot at understøtte det visuelle.

Et andet projekt, som Greve Museum har fået støtte

til fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje, vil netop

dreje sig om dette emne. Projektet er et forsknings-

projekt, som skal undersøge lydformidling både i Greve

Museums egen udstilling og i andre danske museers

udstillinger. Vi skal undersøge, hvordan lyden bliver

brugt og derefter pege på såvel gode som mindre gode

ting i måderne at anvende lyden på. Det er planen, at

vi i dette projekt kan invitere en lille gruppe af borgere

med rundt på nogle af de danske museer for at høre de-

res mening om, hvordan lyd i museumsudstillingen virker

på dem. For os er det meget vigtigt, at brugen af lyd ikke

kun skal ”virke” på fagfolk men også på den helt forskel-

lige grupper af museumsgængere. Vi ønsker bl.a. at få

svar på følgende spørgsmål gennem forskningsprojektet:

– Bruges lyd til at skabe en stemning i udstillingen

med? Eller bruges den til at tilføre noget mere?

– Hvilke kilder anvendes? Og hvordan påvirker disse

det samlede indtryk af udstillingen?

– Hvilke slags lyde bruges der? Og hvordan påvirker

det hele udstillingen?

Hvordan lyder Greve?

Har Greve en bestemt lyd? Og hvis ja, hvordan lyder

Greve så? Er lydene i Greve anderledes i dag, end de

var for 50 år siden? Kan man igangsætte og forstærke

erindringen af historien ved at tilføre lyd til den visuelle

udstilling? Og kan man indsamle denne lyd? Disse

spørgsmål – og sikkert mange flere – ønsker Greve

Museum at besvare i løbet af de næste 2 år. Museet har

fået tilsagn om støtte fra Kulturarvsstyrelsen til hele tre

projekter, der på forskellig vis vil undersøge, hvordan

lyd kan være med til at fortælle egnens historie.

Lyd i Greve Museums udstilling

I et af lydprojekterne skal de to lydkunstnere Hans

Sydow og Jens Toyberg-Frandzen skabe en lydside til

museets kommende permanente udstilling om det 20.

århundrede i Greve. Lyden skal både skabe en stemning

i udstillingen og forventes også at kunne give et ekstra

lag af oplevelse, erindring og læring for de besøgende.

Lyden kan være med til at give en rumlig oplevelse for

den besøgende på museet og kan samtidig formidle de

kulturhistoriske lyde – både før og nu. For eksempel har

lyden på togstationerne formentlig ændret sig, fra de før-

ste s-tog kørte ind på perronerne og til i dag. Et andet

eksempel kunne være lyden af ”skole”. Mon ikke lyden

i en skoleklasse er anderledes i dag end for 50 år siden?

Endvidere udvikles i dette projekt også en såkaldt

soundwalk, som skal fungere som en applikation på

borgernes egne smartphones. Mobil-appen skal være et

supplement til formidlingen af udstillingens temaer samt

historier ude i kulturlandskabet. Brugeren vil sammen

med sin telefon og et par høretelefoner blive taget med

ud på en ”guidet tur” i egnen og vil på udvalgte steder

kunne høre ”før – og efter- lyde” på det sted, hvor bru-

geren er placeret. Det er første gang, at museet forsøger

sig med en mobil-app, og vi er derfor meget spændte

på, om denne formidlingsform vil åbne op for nye bruge-

re. Vi håber på, at vi vil kunne få fat på de borgere, som

ønsker en anden form for ”aktiv oplevelse”, end et tradi-

tionelt museum normalt byder på. Mobil-appen kan

Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær

Museer samler genstande, fotos, erindringer mv. ind, men har ikke en syste-matisk indsamling af de lyde, der karakteriserer de forskellige tider. På Greve Museum vil vi gerne råde bod på dette og har nu igangsat et stort projekt, der skal undersøge mulighederne for indsamling og formidling af kulturhisto-riske lyde. Hvordan lyder fx en svømmehal med babysvømning?

28 29

Greve Museum

Årsberetning 2011 Kvalitetsvurdering 2011: Et veldrevet museum med høje standarder

Forberedelsen

Kvalitetsvurderingen prægede ikke kun museet denne

dag men beslaglagde meget tid hos mange medarbej-

dere i hele foråret. Kvalitetsvurderingen var for museet

en god anledning til at se vores arbejdsgange efter i

sømmene og dele og drøfte viden om hele organisatio-

nen. Kvalitetsvurderingen medførte således et stort for-

beredelsesarbejde fra såvel museets som styrelsens

side. I første omgang indkaldte Kulturarvsstyrelsen en

masse oplysninger om museets virksomhed, som de

gennemgik sammen med det, de i forvejen kendte til

museet fra statistikker, brugerundersøgelser, regnskaber,

projekter og årsberetninger mv. Som del af dette materi-

ale indgik en bevaringsgennemgang af museets magasi-

ner og udstillinger foretaget af Bevaringscenter Øst med

henblik på at vurdere, om museet passer på samlinger-

ne. Museets publikationer blev endvidere sendt ind til

forskningsbedømmelse med henblik på at få en ekstern

vurdering af, om museet lever op til sine forskningsfor-

pligtelser.

Museets forberedelse var - foruden at fremskaffe oven-

stående - at gennemgå 212 spørgsmål fra en udsendt

spørgeramme som forberedelse til mødet. Disse spørgs-

mål omhandlede museets arbejdsgrundlag og ledelse

samt de økonomiske, bygningsmæssige og personale-

mæssige ressourcer foruden spørgsmål til museumlo-

vens fem søjler: Forskning, formidling, indsamling, regi-

strering og bevaring. Endelig skulle vi forberede os på

spørgsmål, der angik museets arbejde i forbindelse med

bygge- og plansager i kommunen – det såkaldte kapitel

8 arbejde, der skal beskytte den faste kulturarv uden for

museet.

En professionel bestyrelse

I 2010 blev det besluttet, at Greve Museum skulle have

en professionel bestyrelse. Den nye bestyrelse kom rig-

tigt i gang med arbejdet i 2011, og Kulturarvsstyrelsen

fremhævede det som meget tilfredsstillende, at museet

har en bestyrelse med kompetencer, der kan understøtte

en professionel udvikling af museet. Kulturarvsstyrelsen

Kvalitetsvurdering

I 2011 blev Greve Museum kvalitetsvurderet af Kultur-

arvsstyrelsen. Det er hensigten, at alle statsanerkendte

museer bliver vurderet hvert femte år for at se, om mu-

seerne lever op til museumslovens bestemmelser samt

de mål og standarder, der følger af politiske målsætnin-

ger og samfundsudviklingen i øvrigt. Kvalitetsvurderin-

gen består i en gennemgang af museets virksomhed

hele vejen rundt – et såkaldt 360-graders eftersyn. D. 31.

august mødte Kulturarvsstyrelsen op med tre ansatte fra

museumskontoret samt en medarbejder fra Kulturmini-

steriets departement. Fra Greve Museum deltog besty-

relsesformanden Bjarne Larsson, museets leder Henriet-

te Buus, museumsinspektør/arkivar Morten Mortensen

og samlingsinspektør Kamilla Hjortkjær. Tillige deltog

centerchef Jens Nielsen og sagsbehandler Britt Kjøng

Bjørn fra Center for Kultur og Fritid. Fra morgenstunden

blev hver en krog af museet gået igennem, og om efter-

middagen drøftede Kulturarvsstyrelsen en række ud-

valgte spørgsmål med museet.

Sidst på året modtog Greve Museum kvalitetsvurde-

ringsrapporten fra Kulturarvsstyrelsen. De konkluderede:

”Museet er et veldrevet museum med høje standarder i

indsamlings-, registrerings- og bevaringsarbejdet. Muse-

et arbejder strategisk og systematisk med fokus på

sammenhæng mellem de enkelte kerneopgaver. De pri-

mære udfordringer er at få museets forsknings- og

formidlingspotentialer fuldt udfoldet. Museet er i en god

udvikling, og der arbejdes målrettet på en fortsat profes-

sionel og kvalitativ udvikling af museet.”

I det hele taget var Kulturarvsstyrelsen meget tilfredse

med rigtig mange dele af museets virksomhed. Alt det

positive er svært at se ud fra på den overordnede karak-

ter ”Tilfredsstillende” – den næstbedste kategori. Men

rigtig mange steder i rapporten står der ”meget tilfreds-

stillende” ud for de enkelte områder af museets virksom-

hed, og mange af anbefalingerne går på at fortsætte det

høje niveau som hidtil. Men der er selvfølgelig også en

del udfordringer at arbejde med fremover.

Museum er vi meget interesserede i at modtage henven-

delser fra nogen, der kan bidrage med historiske lydop-

tagelser til museets samling. Vi forventer, at lydværkerne

både i udstillingen og på appen skal bygges op af ældre

lydoptagelser bl.a. fra museets interview- og filmsamling

samt nyoptagne lyde fra lokalområdet. Men da museet

ikke før har haft fokus på, at optagne lyde skulle bruges

så omfattende i udstillingssammenhænge, vil vi helt sik-

kert støde på en stor mangel på ”historiske lyde” i sam-

lingen. Derfor skal der i denne artikel hermed lyde en op-

fordring til, at borgerne i Greve Kommune overvejer, om

de har lydoptagelser liggende i gemmerne derhjemme.

Det kan også være en film- eller videooptagelse med en

tilhørende lydside. Det er ikke sikkert, at mange ligger

inde med konkrete optagelser, men det vil også være en

stor hjælp at få borgernes fortællinger om lyde fra egnen

gennem tiderne. Det kan være med til, at vi får skabt

lydfortællinger, der på en ny måde kan fortælle om Greve

– både før og nu.

Gennem forskningsprojektet ønsker museet at genere vi-

den om de kulturhistoriske lydes særlige karakter med

henblik på at give en forskningsbaseret argumentation

for, hvorledes de kulturhistoriske museer kan forholde

sig til at indskrive indsamling af lyd som immateriel kul-

turarv i museernes indsamlingsstrategier. I projektet er

det også planen, at museet vil foretage10-20 lydoptagel-

ser af lyde og lydmiljøer indsamlet i lokalområdet i Gre-

ve. Disse lydoptagelser skal foretages på baggrund af

de foreløbige resultater i forskningsprojektet. Disse for-

ventes at kunne være ”eksemplariske” lydoptagelser,

som kan danne grundlag for, hvorledes Greve Museum

og andre lokalhistoriske museer kan lyddokumentere

kulturhistorien og give grundlag for indsamlingsstrategi.

Her skal lyde en opfordring

Det er vort håb, at denne artikel kan skabe interesse og

nysgerrighed hos borgere, der på den ene eller anden

måde har noget at gøre med Greveegnen. På Greve

Af museumsleder Henriette Buus

30 31

Greve Museum

Årsberetning 2011

Kultur for alle

Kulturarvsstyrelsen var tilfredse med museets aktive og

udadvendte formidling, og med at museets store skole-

tjeneste tilbyder undervisning, der er tilpasset læreplaner

og trinmål. Der var også tilfredshed med museets borger-

inddragelse. Styrelsen så dog gerne, at museet gjorde

mere for at række ud til potentielle målgrupper, der ikke

bruger museet i dag. Til selve kvalitetsvurderingsdagen

udspandt sig en længere diskussion om netop dette

punkt. Brugerundersøgelserne viser, at Greve Museums

typiske bruger er en kvinde over 65 år. Sådan er det

på rigtig mange kulturhistoriske museer, men det bliver

antagelig også forstærket af, at det er denne målgruppe,

der kan overtales til at udfylde de omfattende spørge-

skemaer til den nationale brugerundersøgelse. Og så

ved vi, at det handler om, hvad det er for nogle emner,

museet tilbyder udstillinger og arrangementer om.

På museet er vi enige om, at det er vigtigt at være et kul-

turtilbud for alle, og det vil museet også gerne bestræbe

sig på at være. Men diskussionen handler også om, hvor

mange af de meget begrænsede ressourcer, der er på

museet, der skal anvendes til at forsøge at få nogle mål-

grupper, der er rigtig svære at få til at tage ”langt ud på

landet” og besøge Greve Museum, til at komme.

Rigtig god forskning – men for lidt af den

Der, hvor museets scorede højt i Kulturarvsstyrelsens

øjne, var bl.a., at museets faciliteter fremstår velud-

nyttede, velholdte og attraktive for publikum, og

at museet prioriterer at ansætte et videnskabeligt

personale, der kan bidrage til en professionel vare-

tagelse og udvikling af de museumsfaglige opgaver.

Museets forskning får også mange pæne ord med på

vejen, men Kulturarvsstyrelsen vurderer, at vi producerer

for få forskningspublikationer og anbefaler, at museet

prioriterer flere ressourcer til forskning og at denne

forskning bliver sat ind i en større forskningsmæssig

sammenhæng. Kort sagt: Den forskning, museet

gennemfører, er god nok – der skal bare være mere af

den, og der skal bruges mere tid på at sætte den lokale

forskning ind i teoretisk og national sammenhæng til

andres forskning. Hvordan vi vil sikre dette, med de

ressourcer vi har, skal museet svare på i marts 2013.

Det er en udfordring, da museet hele tiden mødes af

forventninger om mere af det udadvendte arbejde –

udstillinger, foredrag, omvisninger, deltagelse i arrange-

menter uden for museet mm. Og det er jo de samme

få personer, der skal det hele, så der skal virkelig

prioriteres.

kontrol – og hvilken del af samlingen, der hører under

Greve lokalhistoriske arkiv. Både museer og arkiver har

fotografier, film og arkivalier, så det er ikke så lige til at

besvare spørgsmålet. Humlen i det er, at hvis vi definerer

alle arkivalier som en del af museet, så skal museet leve

op til Kulturarvsstyrelsens bestemmelser for, hvornår

og hvordan de skal registreres. Det, der ikke hører under

museet men under Greve lokalhistoriske arkiv, er i

princippet uinteressant for Kulturarvsstyrelsen.

På Greve Museum lavede vi en dynamisk skæringslinje

mellem museum og arkiv. Alle de fotos, film og arkivalier,

der vedrører de forskningsprojekter, undersøgelser,

udstillinger og indsamlinger, som er foretaget indenfor

museets faglige ansvarsområder, er en del af museets

virksomhed. Resten indgår som en del af Greve lokal-

historiske arkivs samling. Når museet således i forbin-

delse med en undersøgelse eller udstilling anvender ma-

teriale fra lokalhistorisk arkivs samling, løftes dette mate-

riale over i museets samling og registreres samtidig

straks efter museumslovens bestemmelser. Greve lokal-

historisk arkivs samling kan således anskues som et

reservoir for museet. Når vi vælger ikke at tage alt mate-

riale fra lokalhistorisk arkiv over i museumssamlingen

skyldes det, at museets samling kun må indeholde

materiale, der angår museets ansvarsområde defineret

i forhold til statsanerkendelsen. Et lokalhistorisk arkiv

har ikke på samme måde en emnemæssig afgrænsning,

hvilket alt andet lige betyder, at lokalarkivet modtager

fotos og arkivalier i mængder, hvor det ikke er realistisk

at leve op til den registreringspraksis, som et museum

har. Især ikke på et arkiv som Greve lokalhistoriske arkiv,

hvor der aldrig har været ressourcer nok til at få sorteret,

pakket og registreret alle de fotos og arkivalier, der er

afleveret både før og efter museets start i 1988. Kultur-

arvsstyrelsen var tilfredse med denne skillelinje mellem

museum og arkiv.

anbefalede, at denne bestyrelse følger Kulturministeriets

anbefalinger om god ledelse.

Arbejdsgrundlag og profil

En af de opgaver, som Kulturavsstyrelsen mere overord-

net anbefaler museet at gå videre med, er at udarbejde

et arbejdsgrundlag, der kan udstikke en sammenhæn-

gende og entydig retning for museets arbejde. Styrelsen

anbefaler, at sammenhængen mellem museets fokusom-

råder og museets profil klargøres. I dag er det afgørende

at have en klar profil, når museet skal markedsføre sig

såvel til besøgende som til eventuelle sponsorer og fon-

de. Greve Museum er kendt for sit arbejde med hede-

bosyningerne og med hedebokulturen, og samtidig er

museet grundlagt som et museum, der skal tage særlig

hånd om udviklingen af forstadskulturen. Her i de senere

år har museets suppleret dette med et fokus på egnens

rolle under første verdenskrig. At skabe en skarp og

sammenhængende profil med disse tre grundpiller bli-

ver en af museets kommende strategiske udspil. Kultur-

arvsstyrelsen finder det meget tilfredsstillende, at ud-

videlsen med fokusområdet om første verdenskrig har

medført et selvstændigt økonomisk grundlag i fremti-

den. I kvalitetsvurderingen påpeges, at Greve Museum

i forvejen anvender ca. 20 % af budgettet til bygnings-

udgifter, hvilket styrelsen anser for utilfredsstillende,

og de advarer derfor mod, at udvidelsen med planerne

for Mosede Fort vil medføre yderligere store bygnings-

mæssige forpligtelser.

Forholdet mellem museum og arkiv

Et særligt spørgsmål til Greve Museum var, hvordan vi

adskilte samlingen mellem Greve lokalhistorisk arkiv og

Greve Museum – der jo til daglig og udadtil er en inte-

greret institution. Spørgsmålet var, hvilken del af sam-

lingen, der er en del af museet - og dermed under muse-

umsloven og Kulturarvsstyrelsens bestemmelser og

Greve Museum har hidtil hovedsageligt publiceret egne publikationer på baggrund af museets forskning. Begrundelsen for denne form for forsknings-formidling ligger i tråd med vores strategi om, at museers forskning netop er kendetegnet ved at have kort vej fra forskning til formidling i publikationer og udstillinger.

32 33

Greve Museum

Årsberetning 2011

museer, er i forhold til forskningen. Museet har derfor

løbende samtaler med Roskilde Museum og Museet på

Kroppedal om, hvordan vi sammen kan udvikle museer-

nes forskning i et fælles samarbejde med universiteter-

ne. I 2011 udgav Kulturministeriet en museumsud-

redning, hvori det angives, at museernes forskning

i fremtiden skal evalueres med samme kriterier som

universiteternes, og at museerne fremover skal søge

deres forskningsmidler på lige fod og gerne i samarbej-

de med universiteterne i forskningsrådene, og at det

her kun er forskere med ph.d.grad, der kan søge disse

midler. På Greve Museum er vi relativt heldigt stillet,

da både museets leder og museets arkivar har en

ph.d.-grad. Vi har således kvalifikationerne til at byde

ind med men mangler at kunne prioritere tiden til det.

Alt i alt står vi tilbage med en god fornemmelse efter

”eftersynet”. Den selvforståelse, vi har her på museet

af at være et driftigt og veldrevet museum, deler Kultur-

arvsstyrelsen øjensynlig, men der er stadig plads til

prioritering og fornyelse.

I forhold til bevaring af den fysiske kulturarv opfordrer

Kulturarvsstyrelsen til, at museet opnår et tættere og

mere dialogbaseret og aktivt samarbejde med kommu-

nens planlægger og i forhold til kommunens kulturpolitiks

afsnit om kulturarv. Kulturarven skal ifølge handlings-

planen for kulturpolitikkens implementering være i fokus

i 2013, hvilket museet selvfølgelig vil have i fokus i 2013.

Den fremtidige museumsstruktur

Rigtig mange museer bliver i disse år fusioneret – dels

som en naturlig følge af kommunesammenlægninger

som følge af kommunalreformen dels som følge af

Kulturministeriets udmelding om, at museernes arkæo-

logiske arbejde i fremtiden skal lægges ud på færre

museer end hidtil. For Greve Museum har disse fusions-

planer ikke stået i centrum. Vi varetager ikke arkæologi-

ske opgaver, der for andre museer har været drivkraften

bag fusionsovervejelser og -forhandlinger. Men selv-

følgelig må Greve Museum overveje situation, når

museumslandskabet forandres. Der, hvor det er meget

relevant for Greve Museum at samarbejde med andre

Vi arbejder målrettet på at udvikle undervisningstilbud

til de ældre elever i folkeskolen og til ungdomsuddannel-

serne i samarbejde med lærere og elever herfra. Det er

der meget perspektiv i. Derimod er vi mere skeptiske

over for at skulle bruge urimeligt mange ressourcer på

at forsøge at få unge til at se museet som et fritidstilbud

på lige fod med deres andre fritidstilbud (som nogle

grupper i forvejen vælger fra). Men vi er altid parate til

at lytte til gode forslag og råd. Hvis de ligger i tråd med

det, som museet er sat i verdenen for at tilbyde, så vil

det være dejligt, hvis vi kunne knække ”Kultur-for-alle”-

nøden. Der er faktisk ikke noget, vi hellere vil, men vi

ønsker ikke i processen at tabe alle de borgere, som i

forvejen har stor fornøjelse af museet og dets aktiviteter.

Formidlingsstrategi – en balance mellem viden, aktivitet og markedsføring

Men måske handler det om, at museet – som Kulturarvs-

styrelsen anbefaler – nedskriver en formidlingsstrategi,

som kan drøftes bredt og indgå i udviklingen af museet

til gavn for så mange som muligt. Vi må i lighed med

mange andre museer sande, at der skal bruges flere

kræfter på markedsføring. Selvom vi på Greve Museum

har pressemeddelelser i de lokale aviser stort set alle

uger, så er der stadig mange borgere alene i kommu-

nen, som ikke kender museet. Det gælder om at finde

en balance mellem at skabe nogle interessante historier

som grundlag for museets udstillinger og arrangementer

og så at få dem markedsført. Det er jo ikke interessant

at lave de bedste udstillinger i verden, hvis ingen ser

dem, ligesom det heller ikke er interessant, at vi bliver

så gode til markedsføring, at der kommer masser af

gæster, men at vi så ikke har noget relevant og interes-

sant at tilbyde. Derfor går forskning, formidling og

markedsføring hånd i hånd.

Der er også i kvalitetsvurderingen fokus på, at museerne

skal udnytte de nye mediers potentialer. Greve Museum

har gennem de sidste år afprøvet nogle af de nye mulig-

heder især i form af formidling på museets hjemmesider:

www.kulturjagt.dk, www.hedebosyning.dk og to store

projekter, museet arbejder på for øjeblikket, vil tilbyde

borgerne kulturhistoriske oplevelser på deres telefoner,

når de står udvalgte steder i Greve.

Indsamling, registrering og bevaring

Kulturarvsstyrelsen var meget tilfredse med museets

indsamling og registreringspraksis og opfordrede i kvali-

tetsvurderingen blot museet til at fortsætte den professi-

onelle linje. Museet får også pæne ord med på vejen

i forhold håndtering og bevaring af museets samling.

Dog er der bemærkninger til opbevaringen i ”Den sorte

lade”, som har en væsentlig lavere klima-standard end

de øvrige magasiner.

Hjertet i et museum er dets samlinger. I hver genstand er en lille bid af Gre-veborgernes hukommelse deponeret, og tilsammen fortæller de om egnen og dens beboere gennem tiden. Derfor har vi meget opmærksomhed på vo-res magasiner. Her ses museets nyeste magasin på loftet af østlængen.

Greve Museum som det tager sig ud en vinterdag set fra haven.

34 35

Greve Museum

Årsberetning 2011

(Museernes Samlinger). Databasens webadresse er:

www.kulturarv.dk/mussam. Hvis du har afleveret en

genstand til museet, så vil du antagelig kunne genfinde

den her. Oplysninger om, at det er dig, der har afleveret

genstanden fremgår ikke af den offentlige database,

men står i Greve Museums udgave af den.

Hvad samler vi ind?

Museet får stadig tilbudt genstande og arkivalier, som

stammer helt tilbage fra 1800-tallet, og tager også imod

mange af disse genstande, hvis de supplerer den sam-

ling, som vi allerede har af genstande fra denne tid. I de

seneste år og således også i 2011 har vi dog særligt

rettet fokus mod det 20. århundrede, da museet samler

ind til en kommende permanent udstilling, som skal

åbne i sommeren 2013. Inden da ligger et stort forarbej-

de med at udvikle udstillingen, og til denne proces hører

en indsamling af relevante genstande, fotos og arkivalier,

som kan være med til at fortælle historier om livet i

Greve Kommune i 1900-tallet. I januar og februar afholdt

museet således to indsamlingsdage, hvor borgerne blev

inviteret til at komme med genstande, fotos og arkivalier,

der kunne fortælle om henholdsvis tiden i Greve i det 20.

århundrede og om idrætsliv i Greve. Disse dage med-

førte, at museet fik rigtig mange gode historier, arkivalier,

fotos og genstande, der kan hjælpe os videre i arbejdet

med udstillingen.

De indkomne fotografier er enten taget ind i deres origi-

nale form eller som scannede kopier i de tilfælde, hvor

vi kun har fået lov at låne de originale fotos.

Hvorfor samler vi ind?

Samlingerne, dvs. de genstande, fotos og arkivalier, som

museet ejer, er museets kerne og dermed udgangspunk-

tet for al museets arbejde. Det, som museet samler og

bevarer for eftertiden, er grundlaget for at fortælle om

områdets historie. Museet og arkivets samlinger ville

ikke eksistere uden genstande, arkivalier og fotografier -

og vi er stadig meget interesserede i at modtage ting,

som kan fortælle om Greveegnen fra slutningen af

1700-tallet og frem til i dag. Gennem hele sit virke har

Greve Museum indsamlet og modtaget genstande, fotos

og arkivalier, som knytter sig til områdets historie. I dag

består samlingerne af omkring 10.000 genstande, hvoraf

kun en lille del kan ses i museets permanente udstillin-

ger. Resten befinder sig på magasinet til brug i skiftende

særudstillinger og som dokumentation for eftertiden.

I det seneste årti har den elektroniske registrering afløst

tidligere tiders håndskrevne protokoller og kartotekskort.

Det har betydet væsentligt bedre søgemuligheder og

har gjort det muligt at få overblik over de voksende sam-

linger. Man kan nu se størstedelen af Greve Museums

samling på Kulturarvsstyrelsens database Mussam

Indkomster

I løbet af 2011 har museet taget imod 94 indkomster.

Når vi har fået en indkomst, tager det faglige personale

efterfølgende stilling til, hvorvidt den enkelte ting ind-

tages i museets samling, eller om noget eventuelt skal

afleveres tilbage til giver. Årets indkomster har forøget

museets samlinger med 245 genstande, 5 fotoalbums

og yderligere 62 enkeltfotografier. 37 af årets indkomster

indeholdt arkivalier, hvilket har været alt fra et enkelt

dokument til meget store mængder arkivalier, der fylder

flere hyldemeter.

For de genstande, der er indtaget i museets samling,

gælder det, at nogle er taget ind i museets såkaldte

U-samling (udstillings-, undervisnings- eller under-

søgelsessamling), mens andre genstande er indtaget

i museets permanente samling. Genstande i museets

U-samling vil ofte blive benyttet eller udstillet, således

at publikum kan få lov at komme tættere på eller røre

ved genstandene. Dette betyder, at genstande i U-sam-

lingen har et ”kortere liv”, da de efter flere års brug og

berøring nødvendigvis må kasseres. Genstande i muse-

ets permanente samling forpligter museet sig til at beva-

re til ”evig tid” og må derfor ikke berøres eller bruges af

publikum. Et af de vigtigste kriterier for at en indkommet

genstand indlemmes i museets permanente samling,

er genstandens proveniens. Det vil sige, at vi skal kende

genstandens oprindelse og historien om dens brug.

Indsamling på Greve MuseumAf museumsinspektør Kamilla Hjortkjær

Disse tre genstande er alle indsamlet i 2011 som følge af museets indsamling af genstande, der bærer historier om Greve igennem 1900-tallet. Smalfilms-kameraet, t-shirt med budskab og medaljen fra Ella Kofoeds danseskole leder tankerne hen på helt forskellige former for aktiviteter, som forskellige borgere brugte deres tid på.

36 37

Greve Museum

Årsberetning 2011

Diverse administrative afrapporteringer

Vi har hos Kulturarvsstyrelsen endvidere i løbet af 2011

fået tilsagn om tilskud til nogle forskellige projekter, hvor

en del af udgifterne til nogle af projekterne er afholdt i

2011, men hvor pengene først kommer til udbetaling i

2012 eller 2013. Det drejer sig om følgende projekter:

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt om

soldaterfortællinger fra 1. verdenskrig kr. 200.000

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt

om Køge Bugt Planen kr. 500.000

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt

om borgerinddragelse i ny permanent

udstilling kr. 318.500

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt

om lydkompositioner i ny permanent

udstilling kr. 602.000

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt

om undersøgelse af museers brug af

lyd i udstillinger kr. 224.700

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt

om indsamling af lyde kr. 293.000

I alt kr. 213.8200

Økonomi

Museets basisøkonomi bestod i 2011 af følgende beløb:

Kommunalt tilskud kr. 3.281.975

Statstilskud kr. 2.005.200

Overført fra 2010 kr. 809.000

I alt kr. 6.096.175

Dertil kommer så de beløb, vi har modtaget på baggrund

af projektansøgninger, tilskud m.v.

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt

om web-formidling af hedebosyninger kr. 148.500

Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt

om indtastning af indkomstprotokoller kr. 106.000

Fra Kulturministeriet til idrætsprojekt kr. 100.000

I alt kr. 354.500

For så vidt angår de to førstnævnte projekter gælder det,

at vi har afholdt en stor del af udgifterne i 2010, men på

grund af afrapportering sidst på året i 2010 eller i starten

af året 2011 er indtægten først kommet i 2011.

en opgørelse af egenkapitalen. Da Greve Museum er en

kommunal institution, som ikke selvstændigt ejer byg-

ninger eller i øvrigt har nogen form for formue eller gæld,

er det ikke muligt at udarbejde balance.”

Notatet er også gældende for årsregnskabet 2011.

Markedsføring

Museet har et rigtig godt samarbejde med de lokale

aviser, og når der er nye udstillinger eller arrangementer,

sendes der pressemeddelelser til Dagbladet, Sydkysten,

Vestegnen og andre lokale aviser. Afhængig af udstillin-

gen/arrangementet er der endvidere sendt pressemed-

delelse til særligt udvalgte medier – herunder lands-

dækkende aviser. Dagbladet har i 2011 bragt 42 presse-

meddelelser fra museet, Sydkysten har trykt 25, og

Vestegnen fik plads til 14 omtaler. Derudover har vi haft

pressemeddelelser i diverse andre blade – herunder en

enkelt i Weekendavisen, og vi har flere gange været i

radioen for at fortælle om vores arrangementer.

Arrangementer og udstillinger fremgår af www.kultunaut.

dk, og museet er desuden medlem af museumsportalen

Kulturklik og af VisitDenmark, hvor man kan læse mere

om Greve Museum.

Museet har haft to forelæsningsrækker udbudt i Folke-

universitetes katalog i 2011, der trykkes i 35.000 eksem-

plarer.

På Greve Museums hjemmeside har 92 borgere tilmeldt

sig vores nyhedsbreve, der sendes ud 8-10 gange om

året.

Skoletjenesten har udsendt et hæfte indeholdende alle

vore undervisningsforløb til alle skolelærere i Greve

Kommune – i alt ca. 600 hæfter. Til skoler udenfor Greve

Kommune er der udsendt i alt ca. 300 hæfter.

Åbningstider

I de sidste mange år har vi på museet haft åbent tirsdag,

onsdag, torsdag og fredag fra kl. 11 til kl. 15 samt søn-

dag fra kl. 11 til kl. 17. I disse uger har vi således åbent

22 timer. Den 2. onsdag i måneden har vi desuden i de

seneste år haft åbent fra kl. 13.30 til kl. 21, så i den ene

uge om måneden er der åbent 28 timer. Arkivet har

åbent onsdag og torsdag fra kl. 13.30 til kl. 17, og det

svarer til en åbningstid på 7 timer om ugen. Den 2. ons-

dag i måneden har arkivet ligeledes åbent til kl. 21, så

i den ene uge om måneden har arkivet åbent i 11 timer.

Kontoret kan alle hverdage kontaktes mellem kl. 9 og

kl. 14. Skoletjenesten modtager efter forudgående aftale

skoleklasser og institutioner i tidsrummet fra kl. 9 til

kl. 14 tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Der kan ringes

til skoletjenesten tirsdag, onsdag og torsdag mellem

kl. 13 og 15.

Administration

Museet har i 2011 opfyldt sine administrative forplig-

telser. Bogføringen af statuskonti har stemt ved de

kvartalsvise afstemninger, og der laves budgetopfølg-

ning adskillige gange i løbet af året.

Når der udarbejdes årsregnskab til Kulturarvsstyrelsen,

skal der laves en balance med opgørelse af aktiver og

passiver. Da vi jo er et kommunalt museum, der ikke selv

ejer bygninger mv., er det ikke muligt at udarbejde en

sådan. Vores daværende kontaktperson indenfor økono-

mi/regnskab i børne- og kulturforvaltningen lavede der-

for for år tilbage et notat, som beskrev, at vi ikke har

mulighed for at udfærdige en balance. Notatet gengives

hermed:

”I henhold til Bekendtgørelse om regnskab og revision

af statsanerkendte museer § 2 stk. 4 skal der i forbindel-

se med aflæggelse af årsregnskab 2002 udarbejdes

balance indeholdende opgørelse over omsætnings- og

anlægsaktiver samt kort- og langfristet gæld, herunder

Af fuldmægtig Lone Knudtzen

Mange af museets besøgende lægger vejen forbi kiosken, når de har været inde og besigtige udstillingerne. Vi forsøger at have en sortiment, så der både er noget for skolebørnene, der har fået 20 kr. med på tur, og til greve-borgeren, der gerne vil have en smuk eller nyttig ting med hjem.

38 39

Greve Museum

Årsberetning 2011

Studentermedhjælper Jonas Thiesen,

skiftende timeantal

Studentermedhjælper Pernille Niemann,

skiftende timeantal

Studentermedhjælper Kathrine Noes Sørensen,

skiftende timeantal

Studentermedhjælper Samuel Attas,

skiftende timeantal

Studentermedhjælper Marie Bennike,

skiftende timeantal

Studentermedhjælper Jette Stokholm,

skiftende timeantal

Job med løntilskud Jeppe Færch-Jensen,

37 t/u fra 8.2. til 4.9.

Job med løntilskud Lasse Bisbjerg Nielsen,

37 t/u fra 1.7. til 29.12.

Tilkaldevagter til museumsværtjobbet:

Lis Andersen, Birthe Marie Larsen, Lene Andreæ,

Maryann Fay Lertoft og Hanne Wurr

Frivillige medarbejdere:

Ole Eriksen, Sv. Aage Brun Hansen, Peer Ravn,

Lajla og Jørn Rindum, Erling Rydahl, Bennie Jensen,

Ingrid Bjerre Jørgensen, Allan Jørgensen, Inge Poulsen,

Lizzie Hegerlund, Elin Olesen og Jette Stockholm,

Jonna Rasmussen, Per Rasmussen, Hanne Pedersen,

Lise Adelgaard, Peter Rosenstand samt Bent Krühlmann

Personale

Også i 2011 har der været adskillige medarbejdere

tilknyttet museet. Oversigt følger nedenfor:

Museumsleder Henriette Buus, ingeniør, etnolog, ph.d.

Museumsinspektør med særligt ansvar for arkivet,

Morten Mortensen, historiker, ph.d.

Museumsinspektør med særligt ansvar for

skoletjenesten, Kirsten Egholk, etnolog.

Kirsten holdt barsels- og forældreorlov hele 2011

Forvalter Peter Dich

AV-formidler Anja Hvidberg, B.A. Kommunikation

25 t/u indtil 1.4.

Fuldmægtig Lone Knudtzen, 30 t/u

Registrator Kamilla Hjortkjær, cand. mag. i musik-

videnskab, 24 t/u. Kamilla holdt forældreorlov i

ca. 3 måneder hen over sommeren

Formidlingsassistent Helle Ellegaard, lærer, 18,5 t/u

Museumsvært Thomas Jørgensen, 28 t/u.

Thomas holdt orlov i november og december

Havemedarbejder Holger J. Christensen,

18,5 t/u fra 1.9.

Barselsvikar Louise Ahmt, 37 t/u

Projektmedarbejder Bitten Larsen, skiftende timeantal

Projektmedarbejder Marie Drost Aakjær,

skiftende timeantal

kaffe i caféen eller er en tur forbi arkivet. Der har i 2011

været 2.985 individuelle voksne besøgende og 316 børn.

Der er også rigtig mange, der deltager i de arrangemen-

ter, museet laver for både voksne og børnefamilierne –

i alt 1734 voksne og 561 børn til de 50 arrangementer,

vi har afholdt. Der er jævnligt nogle private grupper, som

henvender sig for at få en omvisning i museets omvis-

ninger, og i 2011 har vi i alt omvist 183 voksne og 1 barn

fordelt på 10 omvisninger. Derudover får skoletjenesten

hvert år besøg af mange skoleklasser, som kommer for

at modtage dialogbaseret undervisning indenfor emner

som årstidsbestemte traditioner, aktuelle udstillinger,

børns arbejde og leg og meget andet. I årets løb har der

været 114 skoleklasser på besøg, som har modtaget

undervisning, og det var i alt 2583 børn og 241 voksne.

Derudover har en enkelt skoleklasse været på besøg

på egen hånd, og de var 20 børn og 2 voksne. I arkivet

har der i 2011 været 75 personlige forespørgsler og der-

med gæster i arkivet. Alle museets tilbud til publikum

har i 2011 resulteret i et samlet besøgstal på i alt 8.701

personer fordelt på 5220 voksne og 3481børn.

Også i 2011 var skoletjenesten desværre ramt af en del

afbud fra skolerne. I alt 13 klasser meldte afbud til plan-

lagt undervisning. Personalet i museets skoletjeneste var

også ramt af sygdom og måtte aflyse 5 planlagte skole-

besøg.

På hjemmesiden www.emu.dk – en hjemmeside hvor

danske museer og science centres undervisnings-

materiale kan lægges digitalt – har Greve Museum

forskellige materialer præsenteret. Vi kan se, at undervis-

ningsmaterialet er flittigt benyttet, og det er vi selvfølge-

lig glade for. I det seneste år – fra april 2011 til april 2012

– har 8.839 personer været inde og kigge på ”Historien

om gåsen” og tilsvarende har 6.360 personer interesse-

ret sig for ”Allehelgenstraditioner og overtro”. 5.897

har læst om vores juleundervisningsmateriale. Alle tre

tilbud er down-loaded af 900 personer.

Bygningsvedligeholdelse og større anskaffelser

Efter at vi i de senere år har haft forskellige firmaer til

at tage sig af pasningen af de grønne arealer udenom

museumsbygningerne, blev 2011 året, hvor vi fik lov til

selv at ansætte en medarbejder til at varetage denne

opgave. Vi har allerede i 2011 set store resultater af, at

museet har ansat en fast person til at tage sig af alle

de mange opgaver, der skal løses, hvis arealerne skal

fremstå pæne og vedligeholdte, som vi gerne vil have

det og som centrum for museets frivillige havelaug.

I løbet af året blev der lagt nyt stråtag på en stor del af

Grevegård. Det var et ret omfattende arbejde, men nu

hvor det hele er færdigt, er vi meget tilfredse med resul-

tatet. De store kastanjetræer er lidt hårde ved taget, så

sidst på året valgte vi at beskære dem, så der ikke er alt

for mange store grene, der rækker ind over det nye tag.

Akustikken i vort nye frokostrum, som vi skrev om i års-

beretningen for 2010, er ikke helt optimal, så derfor har

vi i 2011 forsøgt os med noget lyddæmpning.

Besøgstal

2010 var noget af et rekordår hvad angår besøgende på

museet. Selv om vi selvfølgelig gerne ville kunne sige,

at der var stigende besøgstal, så viser erfaringerne, at

besøgstallet svinger med godt 1000 besøgende på beg-

ge sider af 10.000. I 2010 var det på den ”gode” side, og

2011 blev et år, hvor tallet landede lige så meget på den

kedelige side af 10.000, og vi kom ud med et besøgstal

på 8701. Det er der rigtig mange grunde til: En reduceret

stab af faste medarbejder på grund af orlovs og langvari-

ge sygemeldinger, et stort ressourceforbrug til forbere-

delse til kvalitetsvurdering, ekstraordinær belastning som

følge af udvikling af museumsprojektet på Mosede Fort

jf. indledningen samt konsekvensen af at museets faste

stab er reduceret med en medarbejder pga. besparelser.

Museets gæster fordeler sig på individuelle besøgende,

som går rundt og kigger på udstillingerne, får sig en kop

40 41

Greve Museum

Årsberetning 2011

Kamilla Hjortkjær har deltaget i følgende:

– Workshop om museumsregistrering indenfor

kulturhistorie, Kulturarvsstyrelsen, 5. januar

– RUC-MUS-seminar: Forskningsbegreber på spil

i den danske museums- og universitetsverden,

21. november

– Kulturhistorisk årsmøde, 16., 17., 18. november

Henriette Buus har deltaget i følgende:

– Chefseminar, Greve Kommune, 7., 8. april

– Kulturlederseminar, Greve Kommune, 22., 23. august

– Museumsudredningsmøde, Kulturarvsstyrelsen,

16. marts

– Nyere Tids Netværksmøde for museer i Hoved-

stadsområdet

– Fleksibel Master of Public Governance, Copenhagen

Business School: Kommunikation og Ledelse,

Reform og Forandring, samt Personligt Udviklings-

forløb Lederspejl

– Årsmøde, Kultuarvsstyrelsen, 27., 28. april

– RUC-MUS-seminar: Kulturarv og national identitet,

3. februar

– Workshop DR/Nationalmuseet

Helle Ellegaard har deltaget i følgende:

– Foredrag om børnekultur, Greve Kommune:

Børn, mediekultur, kreativitet, 17. marts

– Museumsundervisningsuddannelsen A, ODM, 8 dage

i efteråret 2011

– Formidlingskonference, Kreativ Metapol: Sådan får

vi kunst og kultur ind i skolen, 21. september

Lone Knudtzen deltog i løbet af året i diverse møder

for Område-MED for kultur- og fritidsområdet.

Foreningen arrangerer udflugter, der annonceres i

nyhedsbreve og på museets hjemmeside. Der sendes

jævnligt nyhedsbreve til medlemmerne – både fra

Greve Museum og fra Greve Museums Venner.

I 2011 har der været følgende bestyrelsesmedlemmer

inde over foreningen: Arne Lindahl, Lizzie Hegerlund,

Lise Adelgaard, Ole Pedersen, Allan Jørgensen,

Kenneth Bengtsson og Bent Krühlmann. Som supple-

anter har følgende været tilkoblet foreningen i 2011:

Jette Stokholm, Lars Hartig, Lizzie Hegerlund, Bent

Krühlmann og Jytte Schou.

Kurser, temadage og efteruddannelse

I personalegruppen forsøger vi hvert år at komme på

besøg hos nogle af de andre spændende museer på

Sjælland, så vi får noget fælles input og inspiration.

Der var personaleudflugt for alle medarbejdere til Lejre

Museum og Roskilde Museum d. 13. oktober.

I løbet af efteråret var vi desuden alle sammen på en tur

til Tune for at se en spændende arkæologisk udgravning.

Da det efterhånden var nogle år siden, mange af os

havde lært førstehjælp og elementær brandbekæmpel-

se, valgte vi at lave en fælles kursusdag for alle med-

arbejdere d. 5. september.

Morten Mortensen har deltaget i følgende:

– Kursus i Brillanten, Fremtidens udstillingsudvikling

og realisering, 6 dage i foråret 2011

Louise Kofod Ahmt har deltaget i følgende:

– Årsmøde i Nyere Tids Netværk, 9. februar

Brugerråd

I forbindelse med nedsættelse af den professionelle

bestyrelse overgik brugerrådet på Greve Museum til at

blive en selvorganiseret gruppe, der årligt mødes med

bestyrelsen for Greve Museum og Kultur- og Fritids-

udvalget. Af forskellige årsager har de dog i 2011 ikke

mødtes med hverken bestyrelsen for Greve Museum

eller med Kultur- og Fritidsudvalget.

I brugerrådet er der repræsentanter for de fire foreninger,

som har tæt tilknytning til Greve Museum. Fra Greve

Lokalhistoriske Forening deltager Peder Broager og Inge

Poulsen, fra Greve Museums Venner deltager Lizzie

Hegerlund og Arne Lindahl, fra Mosede Forts Venner

deltager Per Breddam og Allan Jørgensen, og fra

”Valdemar” Forening & Forlag deltager Alfred Jensen.

Formålet med brugerrådet er både at styrke den lokale

forankring og at koordinere foreningernes aktiviteter.

Greve Museums Venner

Greve Museums Venner er museets støtteforening.

Foreningen havde knap 130 hustandsmedlemmer i

2011. Foreningens formål er at samle de mennesker,

som interesserer sig for museets arbejde. Medlemmerne

bliver inviteret til åbninger, særlige arrangementer på

museet og får 10 % rabat på museets egne bøger.

Bestyrelse

Bestyrelsen for Greve Museum bestod i 2011 af 5

medlemmer: Formand Bjarne Larsson, næstformand

Lone Rytter Holm, Ib Poulsen, Lone Njor Hulth og

Pernille Beckmann. Tidligere formand for bestyrelsen

Jan Laybourn valgte i starten af året af personlige

årsager at trække sig fra formandsposten og melde

sig ud af bestyrelsen.

Der blev i løbet af året holdt 4 bestyrelsesmøder:

25. marts, 12. april, 24. august og 29. november.

Bestyrelsen sammensættes med lokale og eksterne

repræsentanter, der kan tilføre muaseet kompetencer

til at styrke museet til fremtiden blandt andet ved at

understøtte muligheden for at opnå ekstern støtte

fra fonde. Den ny bestyrelse fungerer som ambassa-

dører for museets samlede virke og er samarbejds-

parter for museets leder.

I forbindelse med at der blev nedsat en professionel

bestyrelse for Greve Museum, blev det i byrådet

samtidig besluttet, at museet fremover har en 4-årig

selvforvaltningsaftale med større frihedsgrader for

bestyrelsen og museet, end aftalestyringen i kommu-

nen normalt lægger op til. I den anledning blev der

i 2011 i byrådet godkendt såvel nye vedtægter som

en selvforvaltningsaftale for museet.

Formålet med selvforvaltningsaftalen er at sikre,

at den professionelle bestyrelse får et selvstændigt

aktionsrum, selv om museet fortsat skal være kom-

munalt forankret. Selvforvaltningsaftalen fastlægger

desuden de områder, hvor Greve Museum får

særlige beføjelser, og ansvarsfordelingen mellem

Greve Museums ledelse, den professionelle

bestyrelse og kommunen er ligeledes beskrevet

i aftalen. De knap 130 husstande, der i 2011 var medlemmer af Greve Museums Ven-ner, får en særlig invitation til alle museets udstillingsåbninger og andre særli-ge begivenheder. Her er det en tradition, at museumsværterne i cafeen ser-verer lækre forfriskninger.

42 43

Greve Museum

Årsberetning 2011

Elsker – elsker ikke

12. april til 11. september

Vælger du efter følelsen eller efter fornuften, når du

vælger en partner? Udstillingen tager udgangspunkt i,

hvordan man i Europa i de sidste 400 år har valgt sin

partner – enten efter jord, ejendom og stand, d.v.s. for-

nuften, eller efter den store passion. Udstillingen handler

om kærligheden mellem to voksne og om valget af part-

ner før i tiden og op til vore dage. Kærlighedsgaver,

kærlighedens symboler samt musik, breve og billeder

om kærligheden kan opleves i udstillingen. Vandreud-

stillingen er produceret af Esbjerg Museum, men inde-

holder også genstande og fotos fra Greve Museums

egen samling.

Særudstillinger

Små udstillinger i museets hall og café

Januar til april

I disse måneder var der mindre udstillinger af forskellig

art i museets hall og café. Læs mere om dette på muse-

ets hjemmeside eller i dagspressen.

I krigens skygge – forsvarsvilje og hverdagsliv ved Tunestillingen under første verdenskrig

Vises indtil d. 13. marts

I løbet af første verdenskrig gravede hæren skyttegrave

fra Køge Bugt ved Mosede Fort til Roskilde Fjord ved

Veddelev. Denne fremskudte fæstningslinje, der fik navn

efter landsbyen Tune, blev omdrejningspunktet for såvel

militær aktivitet som politisk diskussion og blev gennem

flere år den hverdag, som soldater fra hele landet ople-

vede i samspil med deres lokale kvarterværter. Udstillin-

gen handler om, hvordan den danske neutralitet blev

opretholdt gennem både militære, handelsmæssige og

sociale handlinger og holdninger med udgangspunkt

i egnen omkring Tunestillingen.

Morten Mortensen:

– Medlem af Greve Lokalhistoriske Forenings bestyrelse

Kasserer og bestyrelsesmedlem i Forum for Idræt,

Historie og Samfund

– Medlem af Natur- og Miljørådet i Greve Kommune

– Censor på Institut for Idræt, Københavns Univeristet

– Censor på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk

Universitet

Foredrag udenfor Greve Museum

Henriette: 25.1.2011 – Foredrag for Roskilde

Museumsforening, 80 tilhørere

Morten: 16.2.2011 – Foredrag på Greve

Bibliotek, 50 tilhørere

Morten 22.3.2011 – Foredrag ved GLF

generalforsamling, 45 tilhørere

Morten: 14.3.2011 – Gersagerparken –

50 tilhørere

Morten: 27.4.2011 – Nældebjerg Plejecenter –

50 tilhørere

Henriette: 08.9.2011 – Boligpuljen – 17 tilhørere

Louise: 28.9.2011 – Mosede Fort – 14 personer

Publikationer

Morten Mortensen: ”Svømmehal på museum”.

Artikel i årbogen: ”Idræt og velfærdspolitik.

2011,. s. 113-119. illustreret.

Fagligt netværk og faglige medlemskaber

Henriette Buus:

– Organisationen af Danske Museer: Forskningsnet-

værket, Chefnetværket

– Visionsrådet for Museum for Danmark under første

verdenskrig

– Bestyrelsesmedlem i Bevaringscenter Øst

– Netværksgruppe for storkøbenhavnske museer

– Kulturforum, Greve kommune

– Chefforum, Greve kommune

– Lederforum for Kultur og Fritid, Greve kommune

– Censor på Saxo-instituttet, Københavns Universitet

– Deltager på bestyrelsesmøderne i Greve Museums

Venner

– Erfa-gruppe: Etiske dilemmaer i forbindelse af

formidling af krig til børn

– Netværk for Nyere tid

– Folkeuniversitet København

Helle Ellegaard:

– MID Museumsformidlere i Danmark

– Børnekulturnetværk i Greve Kommune

– Netværksgrupper inden for Museumsundervisnings-

uddannelsen.

Louise Kofod Ahmt:

– Militærhistorisk Kommission

Udstillingen I krigens skygge – forsvarsvilje og hverdagsliv ved Tunestillingen under første verdenskrig blev vist frem til midten af marts 2011. Historierne fra denne udstilling bliver grundlaget for den udstilling, der åbner på Mosede Fort i sommeren 2014.

Udstillinger

44 45

Greve Museum

Årsberetning 2011

Grevegård – fra universitetsgård til museum

Permanent udstilling

Stuehuset på Grevegård er indrettet med en typisk hede-

bostue fra første halvdel af 1800-tallet og en bondestue

fra begyndelsen af 1900-tallet og viser dermed den

store forandring, der er sket på egnen i denne periode.

Desuden vises et køkken fra sidste halvdel af 1800-tallet

med bl.a. støbejernskomfur. Arkivalier og fotos fra Greve-

gård er til rådighed for publikum i den sidste stue.

Mod nye tider – da bonden kom på højskole og Hedebo blev folkeeje

Permanent udstilling

Gennem dragter, tekstiler, malerier og et interiør med

klunkemøbler fortælles om det danske landbosamfunds

udvikling fra 1849 til 1915. I udstillingen indgår en række

hedebotekstiler, der beskriver hvidsyningens historie.

De permanente udstillinger blev både til jul og påske

pyntet op til årstiden.

og været med til at præge udviklingen på en lang

række områder i samfundet. Det gælder f.eks. ud-

viklingen af den måde, vi taler og tænker sundhed

på samt vores opfattelse af køn. Idræt fylder ligele-

des meget i medierne både kommunalt, nationalt

og internationalt. Udstillingen fortæller mange af de

spændende historier, idrætten i Danmark rummer,

men sætter også fokus på den store kulturelle be-

tydning, idrætten har haft og stadig har i lokalsam-

fundet. Sidstnævnte belyses ved idrættens historie

i Greve kommune siden Carlslunde-Carlstrup

Skyttelaug idrætsforening blev stiftet i 1866.

Julens sange22. november til 8. januar 2012

I de fleste hjem synges der julesange, når der dan-

ses rundt om juletræet. Der synges både salmerne,

der skal minde os om julens religiøse budskab, og

julesangene, som priser nissen og juletræet. Greve

Museums juleudstilling handler om de kendte jule-

sange og julesalmers historie. Da udstillingen hen-

vender sig til både børn og voksne, kan hele famili-

en blive klogere på de gamle julesalmer, Peter

Fabers Højt fra træets grønne top, MC Einars

Jul – Det’ cool og andre juleklassikere.

Livet i et sommerhus ved Mosede Strand i 1911

15. maj til 11. september

I 1909 begyndte brødrene Henry og Vilhelm Jeppesen

at opkøbe grunde langs stranden ved Mosede og Greve.

Her byggede de med tiden sommerhuse til sig selv og

deres ansatte. Henry og Vilhelm Jeppesen ejede i fælles-

skab en listefabrik i København, som de havde arvet fra

deres far. Barnebarnet til Henry Jeppesen, keramikeren

Lisbeth Skytte Christiansen, er tredjegenerations greve-

borger og bor i dag i det hus, som hendes bedsteforæl-

dre byggede for 100 år siden. Sommerhuset, der hedder

”Klinten”, og livet omkring det, rummer en meget spæn-

dende historie, der har sat sine spor i Greve. Lisbet Skyt-

te Christiansen har arvet en stor mængde fotografier fra

”Klintens” historie og vil i samarbejde med Greve Muse-

um udstille nogle af de smukke fotografier og fortælle

den spændende historie, der knytter sig til sommerhuset.

Hvad er målet? – idræt i Danmark før og nu

11. oktober til maj 2012

Idrætten i Danmark er mangfoldig og omfattende. Den

spænder fra petanque for seniorer til spektakulær super-

ligafodbold med mange penge på spil og en livlig til-

skuerkultur. Idræt er ligeledes den mest udbredte fritids-

beskæftigelse i selv den fjerneste afkrog af landet.

Gennem de sidste 150 år har idrætten vokset sig stor

Udstillingen Hvad var målet? – idræt i Danmark før og nu var en udstilling, der skabte debat. Dels var udstillingens temaer fyldt med overraskende vinkler på idrætten, og dels rejste udstillingen debatten om, hvorfor idræts- historien er en afgørende del af kulturhistorien og dermed et oplagt emne at behandle på et museum.

Særudstillinger

46 47

Greve Museum

Årsberetning 2011

Udgravningen ved Tunegård

Onsdag d. 14. september kl. 19

Arkæologer fra Køge Museum, der har ansvaret for

udgravninger i Greve Kommune, fortæller om udgrav-

ningen af Tunegård-området.

Omvisning i idrætsudstilling

Søndag d. 6. november kl. 14

Museumsinspektør Morten Mortensen viser rundt i ud-

stillingen Hvad er målet? – idræt i Danmark før og nu,

der handler om dansk idrætshistorie.

Syng julen ind – fællessang

Søndag d. 4. december kl. 14

Syng med på julens mange kendte sange. Museums-

inspektør Kamilla Hjortkjær vil lede fællessangen og

supplerer også med lidt baggrundsviden om de

enkelte sange.

Midsommerkoncert

Søndag d. 19. juni kl. 14

Greve Harmoniorkester holder midsommerkoncert på

museets gårdsplads. Musikerne vil i lighed med tidlige-

re år præsentere et helt særligt program.

Kærlighedens viser

Onsdag d. 13. juli kl. 19

Mange nye såvel som gamle sange og viser handler

om kærligheden i sine forskellige former. Etnolog Marie

Drost Aakjær synger folkeviser om kærlighed og for-

småelse.

Naturen som risiko

Søndag d. 7. august kl. 14

Kan vi lære noget af fortidige kulturlandskaber? Arkæo-

log Jeppe Færch-Jensen fortæller om naturkatastrofer

i forhistorisk tid, og om hvilken indvirkning de havde på

datidens mennesker.

500 års kamp for overlevelse

Søndag d. 28. august kl. 14

Danmark er formentlig det land i Europa, hvor dialek-

terne står svagest. Sprogforsker Ingelise Pedersen

fortæller om danske dialekters historie fra 1500-tallet

til i dag. Hun skildrer, hvilke livsbetingelser dialekterne

har og har haft under skiftende samfundsmæssige,

sociale og ideologiske forhold.

Kursus i hedebosyning

Søndag d. 4. september, 2. oktober og 13. november.

Alle dage kl. 10-16 ved Laila Glienke.

Greve Museum udbyder et kursus i hedebosyning, med

fokus på teknikken baldyring. Tilmelding sker via mail

til laila@glienke.dk eller på tlf. 23 11 73 05.

Omvisning i særudstillingen Elsker – elsker ikke

Søndag d. 11. september kl. 14

Kom på omvisning i museets særudstilling Elsker –

elsker ikke og hør om kærlighed gennem tiderne.

Indsamlingsdag

Søndag d. 20. februar kl. 14-16

Greve Museum arbejder på en ny permanent udstilling

om tiden fra 1915-1990. I den anledning inviteres

borgerne til at indlevere fotos (foræring eller til låns),

genstande og arkivalier, der knytter sig til livet i Greve

i denne periode.

Kammermusikeftermiddag

Søndag d. 20. marts kl. 14

Få en musikalsk oplevelse og hør unge talenter fra Greve

Musikskole spille musik i museets café.

En aften i kærlighedens tegn - omvisning og middag

Onsdag d. 13. april kl. 17

Kom på omvisning i museets nye særudstilling Elsker -

elsker ikke og hør om kærlighed gennem tiderne. Denne

aften er der også mulighed for at leve af mere end kær-

lighed og kildevand, da der efterfølgende vil være mulig-

hed for at købe mad i museets café.

Det sagde hun også i 1700-tallet

Onsdag d. 11. maj kl. 17.30

Hvordan var kærlighedens spilleregler førhen? Hør med

når historiker Thomas Oldrup fortæller saftige historier

om sex og samliv i 1700-tallet.

Historien om et sommerhus og dets beboere

Søndag d. 29. maj kl. 14

Keramikeren Lisbeth Skytte Christiansen vil fortælle

om sine bedste forældre og deres liv i sommerhuset

”Klinten”, som det formede sig for 100 år siden.

Ildsjæle

Onsdag d. 8. juni kl. 19

Museumsinspektør Morten Mortensen beretter om nogle

af Greve kommunes ildsjæle. Han fortæller om, hvor

meget det store engagement i lokalsamfundet har be-

tydet for foreningsliv og politik.

Træk af vingeskudte fugle

Onsdag d. 12. januar kl. 19

Professor Ning de Coninck-Smith fortæller historien

om nogle af de 100.000 franske, italienske, tyske,

engelske og russiske soldater, der i vinteren 1918-19

efter afslutningen af første verdenskrig kom i transit

gennem Danmark. Hun skildrer også den virkning,

deres tragiske skæbne fik på den danske inden- og

udenrigspolitik.

Første verdenskrig og Tunestillingen

Søndag d. 16. januar kl. 14

Museumsleder Henriette Buus holder foredrag om,

hvordan forsvarslinjen Tunestillingen satte Greve-

egnen på Danmarkskortet under første verdenskrig.

Tunestillingen blev udgangspunktet for såvel en kamp

mellem hæren og regeringen som et midlertidigt hjem-

sted for tusindvis af soldater fra hele Danmark, som

blev indkvarteret på de lokale gårde og huse.

Indsamlingsdag

Søndag d. 23. januar kl. 14-16

Idrætten har siden slutningen af 1800-tallet haft stor

betydning for livet i Greve Kommune. Vær med til at

bevare idrættens historie ved at indlevere fotos (for-

æring eller til låns), genstande og arkivalier, der knytter

sig til idrætslivet i Greve Kommune.

Lær at sy hedebosyning

Søndag d. 30. januar, 13. marts og 3. april,

alle dage kl. 10-16

Vi udbyder igen kursus i hedebosyning, hvor alle inte-

resserede kan være med uanset broderierfaring. Prøv

kræfter med det gamle håndværk hedebosyning, som

hører til en af de klassiske hvide syninger. Tekstilfor-

midler Laila Glienke underviser i det gamle håndværk,

og der vil dette forår primært være fokus på teknikken

hvidsøm. Læs mere om kurset på museets hjemme-

side. Tilmelding sker via mail til laila@glienke.dk eller

på tlf. 23 11 73 05.

I 2011 viste Greve Museum udstillingen Elsker – Elsker ikke. Udstillings- konceptet havde vi lånt fra Sydvestjyske Museer og suppleret med museets egne genstande og historier fra Greves borgere.

Arrangementer

48 49

Greve Museum

Årsberetning 2011

Forelæsningsrækker

Forstadsliv i fokus

På trods af at parcelhuse er den boligform, som flest

danskere stifter bekendtskab med i løbet af deres liv,

er denne del af forstædernes boliger sjældent i fokus.

Forskningen har i mange årtier forbigået det liv, som

foregik i disse huse og kvarterer, hvor store forventninger

skulle opfyldes og nye fællesskaber opbygges. Fokus

har mere været på de overordnede planer for udbygnin-

gen af forstæderne end på det liv, som de blev ramme

om. De sidste år har adskillige forskere forsøgt at kom-

me bag om livet i forstaden. De har set på, hvordan fa-

milierne formede et liv i deres nye kvarter. For nogle til-

flyttere blev drømmen om livet på landet forenet med et

liv i en helt ny parcelhuskultur. For andre blev forstaden

ramme om et rigt fritidsliv. Hver familie skabte et hjem

i det nye hus med have, og det liv har i dag vist sig at

have haft så mange kvaliteter, at den unge generation

flytter tilbage, når de selv stifter familie. I denne forelæs-

ningsrække vil fire forskere fortælle om deres studier

af forstadens parcelhuse og det liv, der viste sig.

Arrangementer for børn og familier

Vinterferie for børnefamilier

Tirsdag d. 22., onsdag d. 23., torsdag d. 24.

samt fredag d. 25. februar

Kl. 11-12: Børne- og familiefortælling i museets

gamle stuehus.

Kl. 12-14.30: Vi fremstiller gammeldags fastelavnsris

og ser film om fastelavn.

Fastelavn for hele familien

Søndag d. 6. marts

Kl. 11.30-12: Tøndeslagning på gårdspladsen.

Kl. 12-13: Gammeldags fastelavnskonkurrencer.

Kl. 13-15: Værksted, hvor vi laver fastelavnsris

med pynt fra gamle dage.

Påskeomvisning og – værksted

Palmesøndag d. 17. april

Kl. 11-12: Omvisning datidens påske-

og forårstraditioner.

Kl. 12-15: Farvning af påskeæg samt

gammeldags gækkebrevsklip.

Elsker – elsker ikke

Søndag d. 8. maj

Kl. 11-12: Familieomvisning i museets særudstilling

Elsker – elsker ikke om kærlighed gennem tiderne.

Kl. 12-14.30: Værksted hvor vi laver gammeldags

bindebreve og kærlighedskort.

Børneteater om de nordiske guder

Fredag d. 1. juli kl. 11.15-12.15

Det Fortællende Teater tager os tilbage til vikingetiden

med forestillingen I guder om guderne fra den nordiske

mytologi. Tilmelding senest d. 29. juni.

Forelæsningsrækken finder sted på følgende onsdage

kl. 17-19 på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve

i foråret 2011:

Onsdag d. 9. februar. Sociolog Henrik Dahl fortæller ud

fra sin bog Den usynlige verden om, hvordan forstadens

gode liv usynliggøres.

Onsdag d. 23. februar. Antropolog Mark Vacher, adjunkt

Saxo-instituttet på Københavns Universitet beretter på

baggrund af sin undersøgelse Et hjem er noget, man gør.

Onsdag d. 9. marts. Antropolog Inger Sjørslev, lektor

på Institut for Antropologi fortæller om sin undersøgelse

af livet i de eksotiske parcelhuse.

Onsdag d. 23. marts. Historiker Johannes Nørregaard

Frandsen, institut for Litteratur, Kultur og Medier på

Syddansk Universitet skildrer forstæderne som den

lokale landsby.

Pandekagebagning over tørveild

Søndag d. 24. juli, tirsdag d. 26. juli og onsdag d. 27. juli.

Alle dage kl. 11-14.

Prøv tørveæltning og tørvestøbning sammen med

etnologen Carsten Hess. Når vi har lagt tørven til tørring,

fyrer vi op i et gammelt komfur og bager pandekager.

Sigurd Dragedræber – en fæl fortælling

Onsdag d. 10. august kl. 14-16

Kl. 14-14.45: Én af Danmarks bedste fortællere,

Annemarie Krarup, tager dig

med ind i den dramatiske sagn-fortælling

om Sigurd Dragedræber.

Kl. 15-16: Fortælleworkshop for ti børn i alderen

8-12 år.

Kartoffelferie for hele familien

Søndag d. 16., tirsdag d. 18., onsdag d. 19

samt torsdag d. 20. oktober.

Kl. 11-11.45: Kom og hør hvordan det var at være

barn for 100 år siden, da efterårsferien

blev kaldt for kartoffelferien.

Kl. 12-14.30: Kartoffelværksted.

En (u)hyggelig dag

Søndag d. 30. oktober kl. 11-14.30

Kl. 11-11.45: Kom og hør hvorfor vi fejrer allehelgen

og halloween.

Kl. 12-14.30: Prøv-selv-værksted med spøgelses-

masker og uhyggelige lygter.

Juleomvisning og juleværksted

Søndag 11. december kl. 11-14.30

Kl. 11-11.45: Omvisning for børnefamilier i udstillingen

Julens sange.

Kl. 12-14.30: Juleklip og bagning af brunkager

Et af årets sommerferietilbud til Greves børn var pandekagebagning over tørveild. Det var et populært arrangement.

50

Greve Museum

Årsberetning 2011

Dansk idrætshistorie

Idræt har historisk haft stor betydning for en lang

række områder af vores liv i Danmark. Vores forståel-

se af folkesundhed og udviklingen af den måde, vi

taler og tænker sundhed på, kan ikke forstås uden

at medtænke idrætten. Opfattelsen af køn, hvad der

er maskulint og feminint, er også nært forbundet med

idrætten og dens historie. Ligeledes har idrætten

været et vigtigt redskab for den velfærdspolitik, der

er blevet ført – og stadig føres i kommunerne. I idræt-

tens organisering afspejles fundamentale kultur- og

holdningsmæssige forhold i det danske samfund,

der har rødder i relationen mellem land og by.

Endelig er der forholdet mellem idræt og politik – det

er også en meget interessant historie. Forelæsnings-

rækken vil sætte fokus på nogle af de vigtigste af

disse områder, når fem forskere fortæller om deres

studier inden for idrætshistorie. Forelæsningsrækken

finder sted på følgende onsdage kl. 17-18.45 på

Greve Museum. Tilmelding via Folkeuniversitet

i København.

Onsdag d. 12. oktober. Kvindeidrættens historie,

Else Trangbæk, professor, Institut for Idræt, Københavns

Universitet.

Onsdag d. 26. oktober. Idræt som kommunal velfærd,

Morten Mortensen, museumsinspektør, Greve Museum.

Onsdag d. 9. november. Hvorledes idræt blev til folke-

sundhed, Jørn Hansen, lektor, Institut for Idræt og

Biomekanik, Syddansk Universitet.

Onsdag d. 30. november. Idræt og politik 1940-45,

Hans Bonde, professor, Institut for Idræt, Københavns

Universitet.

Onsdag d. 14. december. Foreningsidrættens udvikling og

udfordringer, Bjarne Ibsen, professor, Center for forskning

i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.

Forelæsningsrækken blev desværre aflyst, men vi afholdt

foredragene med Bjarne Ibsen, Else Trangbæk og Jørn

Hansen.