Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Guide: Sådan sænker du dit
kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol
mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop.
●●●
Af Trine Steengaard Nielsen, 5. november 2012
2
03 Sænk dit kolesterol
05 Fakta om kolesteroltyper
06 Sådan virker det farlige kolesterol
06 10 gode råd
07 Guide: Skal jeg have medicin
3
Sænk dit kolesterol
420.000 danske hjertepatienter
bør fremover leve endnu sundere
og måske tage mere eller anden
medicin. For deres ’onde’
kolesterol (LDL) skal endnu
længere ned. Det mener Dansk
Cardiologisk Selskab og
Hjerteforeningen.
Af Trine Steengaard Nielsen
- Hvor vi tidligere anbefalede
hjertepatienter at få deres LDL-
kolesterol under 2,5 – om muligt 2,0,
har vi nu ændret det til, at LDL-
værdien skal under 1,8, siger
Hjerteforeningens formand, Henrik
Steen Hansen, der også er overlæge på
kardiologisk afdeling på Odense
Universitetshospital.
Hvis målet ikke kan nås, skal der som
minimum ske en reduktion i LDL-
værdien på 50 pct.
Ny viden
Årsagen til, at Dansk Cardiologisk
Selskab og Hjerteforeningen ændrer
deres anbefalinger, er ny viden om den
gunstige effekt af at få LDL-
kolesterolet ned under 1,8 mmol/l.
Store undersøgelser har vist, at
kommer LDL under 1,8, så sker der en
nedbrydning og mindskning af plak på
30-50 pct. Og der er der stigende
dokumentation for, at mindre plak i
blodårerne reducerer risikoen for
blodpropper.
- Jo længere ned man behandler LDL-
kolesterolet, des større er gevinsten.
Når det kommer under 1,8, så
forebygges yderligere tilfælde af
hjertekarsygdomme og blodpropper i
hjertet og hjertedød, siger Henrik
Steen Hansen.
Ligger for højt
Ifølge professor og overlæge på Herlev
Universitetshospital Børge
Nordestgaard, der har været med til at
offentliggøre en videnskabelig
undersøgelse baseret på den såkaldte
4
Herlev/Østerbro-undersøgelse, er der
mange danske hjertepatienter, der
ikke har fået deres LDL-kolesterol
langt nok ned med livsstilsændringer
og/eller medicin.
- Hvis man kigger på de nye grænser i
forhold til vores undersøgelse, så vil
det være min vurdering, at op mod 80-
90 pct. af alle danske hjertepatienter
ikke opnår målet (1,8 mmol/l).
Konsekvensen kan være, at mange vil
få nye eller forværrede hjerte-kar-
sygdomme – som ellers ville kunne
være undgået, siger Børge
Nordestgaard.
Kræver ny strategi
Når så mange danske hjertepatienter
stadig har et for højt kolesterol, så skal
der ifølge Hjerteforeningens formand
nye metoder i brug. Den danske
behandlingsstrategi har længe været at
begynde med det billige præparat
simvastatin med en daglig dosis på 40
mg.
- Hvis man ikke kan nå målet med den
nuværende behandling, så anbefaler
vi, at man skifter til et mere kraftigt
virkende statin. Det kunne f.eks. være
atorvastatin eller en daglig dosis på op
til 80 mg, siger Henrik Steen Hansen.
I maj 2012 udløb patentet på Pfizer’s
Zarator (atorvastatin), hvilket har
betydet, at det nu er muligt at få kopi-
præparater af det mere potente
kolesterolsænkende lægemiddel med
stoffet atorvastatin til en markant
lavere pris end tidligere.
Sund livsstil
Begge hjerteeksperter slår fast, at det
stadig er meget vigtigt at holde fast i
den sunde livsstil med motion og sund
kost. Er man faldet lidt af på den, kan
der være behov for at se på
livsstilsændringer igen.
Hjertepatienter skal ikke styrte til
lægen efter de nye anbefalinger. De er
sædvanligvis i et behandlingsforløb,
hvor de løbende tjekkes. De kan tage
snakken om livsstils-ændringer og ny
og mere potent medicin med lægen
ved næste kontrol.
For patienter uden kendt
hjertesygdom er anbefalingerne ikke
ændret, men fortsat at have et LDL-
kolesterol under 3,0 mmol/l.
5
Fakta om
kolesteroltyper
’Den gode’ – HDL-
kolesterolet
Grænse: Bør være højere end 1,0
(mmol/l - millimol pr. liter). For
kvinder gerne over 1,2 mmol/l.
’Den onde’ – LDL-
kolesterolet
Grænse: Lavere end 3,0 (mmol/l) for
raske personer, lavere end 1,8 mmol/l
for hjertepatienter. Diabetespatienter
uden kendt hjertesygdom bør komme
under 2,5 mmol/l.
’Den grusomme’ –
Triglycerid (VLDL-og IDL-
kolesterolet)
Grænse: Lavere end 2,0 (mmol/l)
Totalkolesterol (summen af
kolesterol i LDL, HDL, IDL og VLDL):
Grænse: Lavere end 5,0 mmol/l for
raske personer, for hjertepatienter og
folk med diabetes under 4,0 mmol/l
(tidligere 4,5)
Kilder: Dansk Cardiologisk Selskab,
Hjerteforeningen, Institut for
Rationel Farmakoterapi
6
Sådan virker det
farlige kolesterol
For meget af det skadelige kolesterol
medvirker til åreforkalkning i
blodårerne. Blodets normale
gennemstrømning (1) hindres af
aflejringer i blodbanens væg (2). Til
sidst kan blodet ikke længere strømme
frit, og blodpropper opstår (3). Det
vævsområde, der skulle have været
forsynet af den ramte blodåre, dør og
erstattes af arvæv.
Omkring 150.000 danskere har
åreforsnævring i hjertet – heraf
72.200 akut blodprop i hjertet. Hjerte-
kar-sygdom er den næsthyppigste
dødsårsag i Danmark.
10 gode råd
1. Fysisk aktivitet kan forbedre
blodets indhold af kolesterol. Næsten
alle former for fysisk aktivitet kan
anvendes – men for at opnå en
konditionsforbedring tilstræbes 30
minutter om dagen med sved på
panden.
2. Drop cigaretterne! Det er det
bedste råd til alle rygere. Rygning er
en af de mest betydningsfulde
risikofaktorer for udvikling af
hjertekarsygdom på grund af
åreforkalkning.
7
3. Tab dig. Du bør stile efter, at dit
BMI kommer under 25 eller et
taljemål under 94 cm for mænd og 80
cm for kvinder.
4. Sund kost – det er bl.a. frugt og
grøntsager, fuldkornsprodukter,
fedtfattige mejeriprodukter, fisk og
magert kød.
5. Lidt fedt. Højst 30 pct. af kostens
energiindhold bør stamme fra
fedtstoffer, heraf højst 1/3 mættede
fedtstoffer. Mættet fedt findes særligt i
smør, kød, fed mælk – erstat det i
stedet med umættet fedt, der bl.a.
findes i planteolier som olivenolie og
rapsolie samt i fede fisk, avokado og
nødder.
6. Pas på salt og sukker. Det
anbefales, at du får mindre end 5 g salt
dagligt og hold igen med sukker og
sukkerholdige drikke.
8
7. Fisk mindst to gange ugentligt.
Fisk sænker ikke dit kolesteroltal, men
er sundt og olieholdige fisk og omega-
3-fedtsyrer har særlige gavnlige
egenskaber, der bl.a. kan stabilisere
hjerterytmen, gavne hjerte og kredsløb
og sænke triglycerid-niveauet.
8. 400-600 g frugt og grønt.
Hjerteforeningen anbefaler 600 g
frugt og grønt hver dag. Det
indeholder antioxidanter, der
mindsker LDL -kolesterolets skader på
kroppen.
9. Fibre og fuldkorn. Groft brød
indeholder mange kostfibre, som
nedsætter kolesteroltallet. Især fibre
fra fuldkornsrugbrød og havre har en
god virkning på kolesteroltallet. '
10. Alkohol med måde. Kvinder
bør højest få 14 genstande om ugen og
mænd 21.
9
Guide: Skal jeg
have
medicin?
Ikke medicin
Et totalkolesterol>5 mmol/l eller
LDL>3 mmol/l) er ikke i sig selv
indikation for at tage
kolesterolsænkende medicin. Ca. 80
pct. af befolkningen har et
totalkolesterol>5 mmol/l. Her tages
andre faktorer med i regnskabet som
f.eks. rygning, blodtryk og den
samlede risiko for at dø af en
hjertesygdom inden for 10 år. Eks. en
50-årig mand, der ikke ryger, har et
systolisk blodtryk 160 og
totalkolesterol på 7 mmol/l, bør ikke
tage medicin.
Først livsstil, så medicin
Personer, der har en høj risiko for at
dø af en hjertesygdom inden for 10 år
(5-10 pct.) bør først forsøge med
livsstils-ændringer. Hvis det ikke
virker, bør sættes ind med medicin.
Altid medicin
Der er indikation for statinbehandling
hos alle personer med kendte
hjertesygdomme som bl.a. blodprop i
hjertet, hjertekramper, åreforsnævring
i hjertet og tidligere blodprop i
hjernen eller diabetes.
En markant forhøjelse af en enkelt
risikofaktor f.eks. højt blodtryk
(>180/110 mmHg), et
totalkolesterol>8 mmol/l eller LDL-
kolesterol>6 mmol/l kan give
anledning til statinbehandling.
Hvilken medicin?
Den danske behandlingsstrategi har
længe været at begynde med det billige
præparat simvastatin 40 mg, der også
er bedst dokumenteret. Virker
medicinen ikke optimalt, anbefaler
både Dansk Cardiologisk Selskab og
Institut for Rationel Farmakoterapi, at
man skifter til atorvastatin, som er
mere potent (LDL-reduktion på
simvastatin 40 mg svarer til
atorvastatin 10 mg).
Hvad med bivirkninger?
Bivirkninger ved kolesterolmedicin
har været meget diskuteret, særligt det
seneste år. Studier med høj dosis har
vist, at op mod 18 pct. fik
muskelsmerter. En nyere undersøgelse
har også vist, at simvastatin 20 mg
medførte øget træthed og nedsat
energi hos især kvinder. Andre studier
har påvist en placebo-effekt – at
såkaldte ’snydepiller’ gav de samme
bivirkninger.
Hvis man oplever bivirkninger,
anbefales i første omgang en lavere
dosis eller en pause i behandlingen i
ca. seks uger efter aftale med sin læge.
Kilder: Dansk Cardiologisk Selskab,
Institut for Rationel Farmakoterapi