Tema Februar 2015

Béla Bartók Den forunderlige mandarin

Månedens tema Béla Bartók : Den forunderlige mandarin

Temaet knytter sig til DR koncerten torsdag den 5. marts. Koncerten udsendes direkte på DR P2 samme aften kl. 19.30 og genudsendes på samme kanal søndag den 8. marts kl. 12.15.

Tekst og Redaktion: Helle Nina Pedersen

Månedens tema: Béla Bartók : Den forunderlige mandarin Af Jens Cornelius, DR Det drejer sig om et af Bartóks heftigste værker. Og om et klassisk værk med en ret mærkelig titel. Lad os straks slå fast, at en mandarin i dette tilfælde ikke er en frugt, men et gammelt ord for en fornem kineser! Bartóks værk er en pantomime, dvs. en teaterform halvvejs mellem ballet og teater. Handlingen fandt han i en moderne ungarsk novelle, og til en avis beskrev han den i 1919 sådan: "I en gyde har tre røvere tvunget en smuk ung pige til at lokke mænd til sig, som de agter at overfalde. De før-ste er usle og fattige, men den tredje er en velbeslået kineser. Det er en god fangst. Pigen danser for ham og vækker kærlighedens begær hos mandarinen. Hun viger fra hans tilnærmelser i skræk. Røverne overfalder ham, udplyndrer ham, ruller ham ind i et tæppe og stikker et sværd i hans krop, men uden resultat. Mandarinen ser stadig længselsfuldt efter pigen. Kvindelig snilde løser situationen: Pigen opfylder mandarinens begær, hvorefter han falder livløs om." En forestilling om sex og vold? Ja - men også på et mere abstrakt plan. Bartók ville ikke beskrive underverde-nen, men underbevidstheden. Som andre intellektuelle var han optaget af den måde, menneskets naturlige drifter undertrykkes af en forkrampet civilisation. De hæmninger har den rige mandarin ikke. Han kommer fra en anden verden og har en uforstyrret livskraft, som de sølle røvere hverken kan forstå eller håndtere. Mandarinens drifter er stærkere end al den energi, stor-byen kan præstere. Kun pigen lærer at forstå mandarinen – og at forstå sig selv. Da hun giver sig hen til seksualiteten, bliver hun så stærk, at hun på en og samme tid opfylder mandarinens højeste ønske og slår ham ihjel. Handlingen i musikken Musikken i Den forunderlige mandarin er i ét langt forløb, og uden en sceneforestilling at kigge på kræver den lidt stikord med på vejen: Efter en indledning med asfaltjunglens hektiske og motoriserede lyde kommer man ind i en slumlejlighed. De tre røvere tvinger pigen til at lokke fra vinduet. Hver gang det lykkes pigen at indfange en mand, hører man en forførende klarinetsolo - for hver gang i et højere toneleje.

Den første mand viser sig at være en ynkelig olding. Tyvene smider ham ud, for han har ingen penge. Den næ-ste er en genert knægt. Han får lov til at danse lidt med pigen, men også han smides på porten. Tyvene truer pigen til at skaffe dem et bedre offer. Den tredje mand er mandarinen. Til lyden af en eksotisk messingfanfare standser han i døråbningen. Hans ud-seende er så skræmmende, at pigen prøver at gemme sig, men røverne kræver fra deres skjul, at hun skal gå i gang med sin opgave. Pigen overvinder sin angst, og hun lokker mandarinen med sin erotiske dans, der bliver mere og mere udfordrende. Mandarinen sidder upåvirket og stirrer tomt på pigen, men da hun sætter sig på skødet af ham, farer han op og jagter hende rundt i lejligheden. Musikken, udformet som en fuga, er eksotisk og hidsig, og den piskes op til en voldsom kulmination, hvor mandarinen endelig får fat på pigen. Straks kaster tyvene sig over ham, tager hans smykker og penge og kvæler ham under sengens puder. Musikken stopper, mens tyvene afventer at deres offer dør. Da stikker mandarinen pludselig sit hoved op mel-lem puderne og ser igen med et begærligt blik på pigen. Tyvene stikker mandarinen tre gange med et sværd, og han er på randen til at falde om, men da han får øje på pigen holder begæret ham i live. Tyvene går i panik. De klynger mandarinen op i en lampekrog i loftet. Da lampen falder ned, bliver rummet helt mørkt. Et lys viser sig – det er mandarinens krop, der begynder at stråle med et blå-grønt skær. Han ser stadig på pi-gen, mens et kor synger hypnotiserende lyde uden ord. Pigen forstår nu den eneste udvej. Tyvene slipper man-darinen, der kaster sig over pigen. Hun gør ikke længere modstand. Først da begynder hans sår at bløde, og han dør. Reaktioner Der var voldsomme protester, da Den forunderlige mandarin i 1926 havde urpremiere i Köln. Kirkelige kredse i den katolske by førte an i fordømmelsen af den amoralske fortælling. Byens konservative borgmester – Konrad Adenauer, den senere så berømte tyske kansler – nedlagde opførelsesforbud allerede efter premiereaftenen. I Ungarn, Bartóks fædreland, blev musikken først spillet i december 1945. Et par måneder inden da var Bartók død i eksil i New York. Ikke alene var handlingen og emnet provokerende. Musikken er også den voldsomste, Bartók nogensinde skrev. Dens klangverden er unik, og orkesterbrugen er endeløst opfindsom. Bartók samler alle sine musikalske kundskaber og udtryk i et komplekst, ekspressionistisk tonesprog. Balletten var kontroversiel hele Bartóks levetid, og derfor lavede han også en forkortet koncertudgave, som slutter efter mandarinens jagt efter pigen. Faktisk skulle man helt frem til 1980’erne, før den fulde balletmusik begyndte at blive spillet. Den definitive udgave af det komplette partitur blev først udgivet i år 2000, redigeret af Bartóks søn.

Fakta

Béla Bartók Ungarsk komponist (1881-1945). Født i Nagyszentmiklós, som i dag hører til Rumænien. Forlod Ungarn i 1940, da kri-gen brød ud, til fordel for Amerika, hvor han levede og virke-de indtil 1945.

Den Forunderlige mandarin (Op. 19, Sz. 73 (BB 82)) Pantomime-ballet komponeret i perioden 1918-1924.

Periode/ Stilart Modernisme

Om komponisten Dansk Wikipedia Engelsk Wikipedia Større biografisk artikel

Om værket Engelsk Wikipedia Større artikel om værket MSUMusic history Music History Workspace

Om perioden/stilarten Gyldendal- Store danske Encyklopædi

Overblik

Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.

Om Bartók og værket Aschengreen, Erik Balletbogen. – Gyldendal, 1982. – 442 sider, illustreret. Med afsnit om musikken af Ole Nørlyng (77.43) FAUSTNR.: 05778727 Heri side 163-166: Den forunderlige mandarin Levinsen, Jakob Klassisk musik : alt hvad du skal vide når du lytter. - Revideret, omskrevet og ajourført udgave. - Gyldendal, 2006.- 391 sider. Tidligere: 1. Udgave med titel: Den store musik. Med værkfortegnelser. (78.9) FAUSTNR 26512468 Guide til at opleve klassisk musik. Heri side 304-311 Bela Bartok. Biografi og værker. Moreux, Serge Bela Bartok : liv, værker, stil. - Schultz, 1951. – 123 si-der. – Oversat efter den franske original af Sven Møller Kristensen. (99.4 Bartók, Béla) FAUSTNR.: 03075400 Heri side 59-61 om ”Den mærkelige mandarin”. Naur, Robert Veje til den klassiske musik: Komponisterne og deres værker fra renæssancen til i dag. - Gyldendal, 1973. - 2. udgave. – 235 sider, illustreret. (78.9) FAUSTNR.: 01411675 Heri side 168-172. Om Bartóks værker, folkemusikken og den politiske situation. Rasmussen, Karl Aage Musik i det tyvende århundrede : en fortælling.- Gyl-dendal, 2011. – 367 sider, illustreret. (78.914) FAUSTNR.: 28724810 Heri s. 114-118. Om folkemusikken og om Bartók.

Schepelern, Gerhard Koncerthaandbogen / af Gerhard Schepelern og Gere-on Brodin Gjellerup, 1956-59. - 3 bind, illustreret. (78.08) FAUSTNR 02336707 Bind 3: Det 20. aarhundredes musik. Heri side 13-36: Generelt om Bartók og analyseeksem-pler på udvalgte værker. Med nodeeksempler. Stanley, John Musikkens mestre : store klassiske komponister og de-res værker / på dansk ved Ole Lindegård. - Gyldendal, 1996. - 264 sider : ill. (78.9) FAUSTNR 21503312 eller 21623237 Heri side 212-213: Bartók. Om komponisten, centrale værker og biografi. Vinther, Orla Musikhistorien. - Folkeskolens Musiklærerforening, 2001-. - bind + \cd'er. (78.9) FAUSTNR 24658260 eller 43390694 eller 24677141 Bind 7: Nyere tid 1. Heri side 74-77: om Béla Bartók og den forunderlige mandarin. Wenzel Andreasen, Mogens

Politikens introduktion til klassisk musik : Kompo-nisterne, værkerne og teorien. - Politiken, 1997. - 352 sider : ill. (nogle i farver). (78.9) FAUSTNR 20809329 Heri side 300-304 om Bartók.

Uddybende læsning

Om perioden Busk, Gorm Klassisk musik gennem tiderne.- Forlaget Struktur, 2012.- 169 sider.: ill. (78.9) FAUSTNR.: 29626111 Heri side 119-124 kapitlet Moderne musik (1900-tallet). Side 124 særligt om Bartók. Stanley, John Musikkens mestre : store klassiske komponister og de-res værker / på dansk ved Ole Lindegård. - Gyldendal, 1996. - 264 sider : ill. (78.9) FAUSTNR.: 21503312 eller 21623237 Heri side 199-207: Første halvdel af det tyvende år-hundrede.

Vinther, Orla Musikhistorien. - Folkeskolens Musiklærerforening, 2001-. - bind + \cd'er. Bind 7: Nyere tid 1. Heri s. 115-116: Den etniske indflydelse: Béla Bartók og Olivier Messiaen. (78.9) FAUSTNR 24658260 eller 43390694 eller 24677141 Wenzel Andreasen, Mogens

Politikens introduktion til klassisk musik : kompo-nisterne, værkerne og teorien. - Politiken, 1997. - 352 si-der : ill. (nogle i farver). (78.9) FAUSTNR 20809329 Heri side 294-295 om modernismen.

Tolkning af handlingen En mulig fortolkning, blandt mange, er, at forbryderne repræsenterer det fordærvede, vestlige bysamfund, medens mandarinen står for det autentiske, og såkald-te naturlige menneskelige begær. (Læs mere i Orla Vinther: Musikkens historie bd. 7.) Lyttetips til værket Lyt til værkets indledning, som illuderer storbyens tra-fikstøj og larm. Lyt fx til de tre scener med de tre besøgende mænd og hør forskellene mellem mandarinens musik og forbry-dernes musik. Hør også hvordan den unge pige er ka-rakteriseret med musik både fra storbyverdenen og med samme musik som tildeles mandarinen. Lyt til andre værker af Bartók (Sz-numrene henviser til András Szőllősys fortegnelse over Bartoks værker) Bartóks øvrige og mest kendte værkproduktion om-fatter bl.a. Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste (Sz 106).

Folkesangsarrangementer for solo og klaver eller for kor. 44 duoer for violin (Sz 98). Violinkoncert nr. 2 (Sz 112) og bratsch-koncerten (Sz 120). Ungarske stykker for klaver for børn, For children (Sz 42) giver en god introduktion til komponistens behand-ling af oprindelig ungarsk folkemusik. Mikrokosmos (Sz 107): Klaverstykker i seks bind pro-gressivt ordnet for begyndere og viderekomne. I de seks strygekvartetter kan man høre alle afskygnin-ger af Bartóks tonesprog. Her er han såvel ungarer som international komponist. Koncert for orkester (Sz 116) er et udadvendt og til-gængeligt værk beregnet på at berolige et publikum, som ikke er vant til ”ny musik”. I klaverkoncerterne nr. 2 (Sz 95) og 3 (Sz 119) har man mulighed for at høre såvel den voldsomme, aggressive som lyriske Bartók. Desuden kan man pege på den anden ballet ”Træprinsen”, og sammenligne med ”Den forunderlige mandarin”.

Inspiration

Balletten og koreografien Den forunderlige mandarin findes i flere koreograferede udgaver. 1. danske opførelse på Det kgl. Teater fandt sted i 1967 med koreografi af den danske koreograf /balletdanser Flemming Flindt. I Köln var det Hans Strohbach, som i 1926, stod for det sceniske arrangement. Den forunderlige mandarin opføres sjældent som ballet. Selv om man i dag eksplicit kan vise den sex og vold, Bartok måtte nøjes med at antyde, har det ikke hjulpet på værkets udbredelse. Men her kan man se et ti-minutters sammendrag af en flot, moderne opsætning fra Tyskland. Se Den forunderlige mandarin i orkesterudgave med BBC’s Symphony Orchestra, dirigeret af Edward Gardner. Bartók og folkemusikken Bartók komponerede musik med inspiration fra og med direkte anvendelse af folkemusikken. Bartóks indsam-linger af folkemusikken i bl.a. landene Ungarn, Tyrkiet, Balkan, Serbokroatien og dokumentationen af denne, på valser/grammofonplade, foregik på et videnskabeligt niveau. Eksempelvis forstod han, at det man dengang op-fattede som ungarsk folkemusik snarere var østeuropæisk sigøjnermusik og ikke den oprindelige magyariske folkemusik. Bartók var på sine rejser ofte i selskab med den jævnaldrende og ligeledes ungarske komponist Zoltán Kodály. Alle Bartóks værker er i ånd og form påvirket af den ungarske folkemusik, melodi og dans.

Bartok indsamler folkemusik via grammofon