Håndbog om Miljø og Planlægning (pdf)

Miljøstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen

Håndbog omMiljø og Planlægning– boliger og erhverv i byerne

Håndbog omMiljø og Planlægning

– boliger og erhverv i byerne

4

Håndbog om Miljø og Planlægning

5

Håndbog om Miljø og Planlægning udkom første gangi 1991. Den indeholder gode råd om, hvordan den fysi-ske planlægning og miljøadministrationen kan indgå iet samspil og være med til at sikre et godt bymiljø.

Håndbogen er nu revideret, og indholdet afspejler devæsentligste problemer i samspillet mellem miljø ogplanlægning i byerne, som kommunerne står overfor idag.

Trafikken giver anledning til stigende miljøproblemer ibyerne. Hvordan kommunerne gennem planlægningenkan medvirke til at reducere trafikken, er derfor en vig-tig del af den reviderede håndbog. Et andet vigtigtemne er byernes omdannelse. En stor del af byudvik-lingen sker i dag på arealer, der allerede er udnyttet.Hvordan denne omdannelse kan finde sted, og hvilkeproblemer man skal være opmærksom på, er derfor ifokus.

Håndbogen er skrevet med baggrund i gældende loveog bekendtgørelser. Imidlertid står tiden jo ikke stille.

Lige nu er det jo strukturreformen, der fylder meget idebatten om det offentliges opgaver. Og i konsekvensaf den skal stort set samtlige love på Miljøministeriets

Forord

område ændres. Men selvom der kommer en nymyndighedsstruktur, består udfordringerne på plan- ogmiljøområdet fortsat. De spørgsmål, som Håndbog omMiljø og Planlægning beskriver, har derfor relevansbåde i den eksisterende og den nye struktur.

Samtidig skal man være opmærksom på, at der lø-bende sker ændringer af love, bekendtgørelser og vej-ledninger – senest er der udsendt en ny bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed.

Så selv om denne håndbog har alle håndbøgers svag-hed – at blive forældet – så håber jeg, at den vil blivebrugt som den er tænkt, som en idébank med gode rådtil, hvordan man kan løse mange af de miljø- ogplanlægningsproblemer, som vi står overfor i dag.

Håndbogen er blevet til i tæt kontakt med et stort antalamter og kommuner, ligesom f.eks. Dansk Industriogså har bidraget med værdifulde oplysninger.

Håndbogen binder ikke nogen. Men med sine henvis-ninger til relevante love, bekendtgørelser og vejlednin-ger og sine ideer til god planlægning og god miljø-administration, kan den forhåbentlig være til inspira-tion for både myndighederne og andre.

Connie Hedegaard

6


Indhold

Afsnit 1Indledning 12• Læsevejledning 13

Afsnit 2Samspillet mellem plan- og miljølovgivning 162.1 Plan- og miljølovgivningen 16

• Planloven 16

• Miljølovgivningen 16

• Lov om miljøvurdering af planer og programmer 18

2.2 Samspillet mellem de to lovområder 20

• Etablering af potentielt forurenende virksomheder 20

• Omdannelse af eksisterende erhvervsområde 20

• Konsekvensområder omkring miljøbelastende aktiviteter 21

Konsekvensområder i regionplanlægningen 21

Konsekvensområder i kommuneplanlægningen 21

2.3 Relevante bestemmelser i planloven 24

• Regionplaner 24

Byvækst, særlige beliggenhedskrav og udlæg af

konsekvensområder 24

Anlæg omfattet af VVM (vurdering af større anlægs

virkning på miljøet) 24

Bygherreansvar 25

Forslag til regionplantillæg 25

Miljøgodkendelse 25

• Kommuneplaner 26

Kommuneplanstrategi 26

Hovedstruktur 26

Rammer 27

Byomdannelsesområder 27

• Lokalplaner 27

Særligt om støjbeskyttelse i lokalplaner 28

Lokal Agenda 21 29

2.4 Relevante bestemmelser i miljølovgivningen 30

• Godkendelser til lokalisering af forurenende virksomhed

og aktiviteter 30

Godkendelse til etablering af listevirksomhed 30

Er de planlægningsmæssige forhold bragt i orden? 30

Udarbejdelsen af godkendelsen 30

Fastsættelse af godkendelsesvilkår 30

Virksomheder i erhvervsområder 31

Udvidelser og ændringer på listevirksomheder 31

Store tekniske anlæg 31

Tilladelse til etablering af virksomhed i henhold til

branchebekendtgørelse 31

Andre virksomheder 32

Tilladelse til nedgravning i og udledning på jord af

forurenende stoffer 32

Krav til placeringen af spildevandsbelastende virksomhed 33

Tilladelse til udledning af spildevand, herunder overfladevand 33

• Tilsyn med forurenende virksomheder og aktiviteter 34

Tilsyn og påbud vedrørende særligt forurenende virksomheder 34

Beslutninger vedrørende forurenede arealer 34

Kortlægning af forurenede grunde 35

Hvilke arealer kan være forurenede? 35

Afmelding af kortlagte grunde 35

Skal der altid ryddes op? 35

Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

(Risikobekendtgørelsen) 36

• Andre miljøbeslutninger med planlægningskonsekvenser 37

Beslutninger om forureningsfølsomme funktioner, som

normalt ikke er lokalplanpligtige 37

Vandindvinding 37

Naturbevaring, rekreative arealer 37

Mindre boligbyggeri 37

2.5 Trafik, miljø og fysisk planlægning 39

• Trafikken er et væsentligt miljøproblem 39

• Mål for trafik og miljø 39

• Direktiv om støj og national vejstøjstrategi 39

• Virkemidler efter planloven 40

Regionplanerne 41

Kommuneplanerne 41

Lokalplanerne 43

Byggesagsbehandling 44

• Andre virkemidler m.v. 44

Kollektiv trafikplaner 44

Trafik- og miljøhandlingsplaner 46

Vejbestyrelser 46

Miljølovgivning 46

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner 47

Miljøzoner 47

Planlægning for cykeltransport 47

Parkér og rejs 48

Parkeringspolitik 48

Samarbejde med arbejdspladser og erhvervslivet 48

Kørselsafgifter 48

Afsnit 3Model for adskillelse af forskellige aktiviteter -afstandszoning 50• Virksomhedsklassifikation 50

• Klassifikation af virksomheder i eksisterende områder 51

• Klassifikation af virksomheder i nye områder 52

• Afstandszoning 53

• Afstandszoning og udstykning 54

• Anvendelsesbestemmelser ved zoning af erhvervsområder 54

7

Afsnit 4Model for lokalisering af forskellige aktiviteter iforhold til trafik - arealklassificering 56• Rette virksomhed på rette sted 56

• Inspiration fra Holland 56

• En pragmatisk dansk metode 57

• Første trin 58

Virksomhedsklassifikation - byintegrerbarhed og trafikale

behov 58

• Andet trin 60

Arealklassifikation - beliggenheds- og tilgængelighedsprofiler

for relevante områder 60

En simpel metode til bestemmelse af områders beliggenheds-

og tilgængelighedsprofil 62

Udvidet metode til bestemmelse af områders beliggenheds-

og tilgængelighedsprofil 63

Tilgængelighedsprofilen er dynamisk 65

• Tredje trin 66

Lokaliseringsmodel – en sammenstilling af areal- og

virksomhedsklassifikationerne 66

• Fjerde trin 67

Trafikkens lokale miljøbelastning bør også nedbringes og

øvrige byplanforhold inddrages 67

• Femte trin 67

Udformning af generelle retningslinier for lokalisering og

konkrete anvendelsesbestemmelser 67

Afsnit 5Anvendelsesbestemmelser for områder tilerhverv 70• Opdatering af eksisterende planbestemmelser for at undgå

miljøkonflikter 70

Rene boligområder 71

Boligområde med mulighed for erhverv 71

Blandet boligog erhvervsområde 71

Centerområder 71

Områder for håndværk og lettere industri 71

Industriområde 72

Områder til virksomhed med særlige beliggenhedskrav 72

• Udvikling af nye planbestemmelser, der matcher bygnings- og

lokaletype samt trafikale behov 72

Regionplaner 72

Kommuneplaner 73

Lokalplaner 73

• Blandet byområde – center, bymidte, brokvarter 73

Formål og intentioner med området 73

Kommune- og lokalplanbestemmelser 74

• Erhvervsområde i byen 74



• Erhvervsområde på kanten af byen 75



• Motorvejsnære erhvervsområder uden for byen 75



Afsnit 6Planlægningssituationer - eksempler på samspilmellem miljø og planlægning 78• Karakteristik af planlægningssituationen 78

• Samspilsproblemer 78

• Registrering af miljø- og planforhold 78

• Målsætninger 78

• Planløsninger 78

Samspilsproblemer og planløsninger 79

6.1 Overordnet planlægning af kommunens erhvervs-

områder 80

• Karakteristik af planlægningssituationen 80


• Registrering af miljø- og planforhold 81

Kortlægning af erhvervsområdernes rummelighed og

tilgængelighed 81

Klassificering af virksomheder i forhold til transportbehov 81


Begrænsning af miljøbelastning fra trafik 81

Begrænsning af arealforbrug til byformål 82


• Konkrete eksempler 83

6.2 Planlægning af ældre blandet område med overvægt

af erhverv 89



• Registrering af miljøforhold 89

Luftforurening 89

Jordforurening 90

Kortlægning af jordforurening 90


Luftforurening 91

Jordforurening 91


Genanvendelse af forurenet jord 91

Luftforurening 92

Lokalisering og klassificering 92

Zoning 92


8


6.3 Planlagte håndværks- og industriområder 97




Trafik 97

Nabogener 98



Ændret anvendelse 98

Trafikplanlægning 99

Parkeringsnormer 99

Nabogener mellem virksomheder 99

Etablering af støjvold 99


6.4 Omdannelse af et ældre blandet område med

overvægt af boliger 102





Støj 103


Kommuneplanrammer og forbud efter §12, stk. 3 103

Forbud efter § 14 103

Ændret anvendelse og overtagelsespligt for kommunen 103

Ekspropriation 103


6.5 Byomdannelse af ældre centralt beliggende erhvervs-

område 107




Trafikbelastning 107

Støj fra aflæsning af varer 108


Trafikbelastning 108


Kommuneplanrammer 109

Etablering af støjafskærmning mellem butik og støjfølsom

anvendelse 109

Tilgængeligheds profil 109


6.6 Gradvis byomdannelse med trinvis støjdæmpning 113




Registrering af støj fra eksisterende virksomheder 113



Funktionsintegreret planlægning 114

Ændring af kommuneplanens rammebestemmelser 115

Rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen 115

Krav om grundejerforening 115

Sikring af offentlighedens adgang til vandet 115

Overgangsordning for støj 115


6.7 Vurdering af miljøfølsomhed for andet end boliger 120





Støj 121


Klassificering efter miljøfølsom anvendelse 121


6.8 Lokalplanlægning af nyudlagt boligområde med

erhverv 124




Støj fra vejtrafik 125

Støj fra virksomheder 125



Integration af erhverv i boligområder. 125

Bufferzoner mellem vej og boliger 126


6.9 Planlægning af boligområde som nabo til trafik-

skabende og støjende institutioner 128


• Samspilsområder 128


Støj 129



Forebyggelse af støjgener fra institutioner 129

Støjende anlæg med særlige beliggenhedskrav 129


6.10 Planlægning for virksomheder med særlige beliggen-

hedskrav 134


• Samspilsområder 134


Luftforurening 134

Risikobetonet produktion 135



Krav om VVM 135

9

Planlægning i kystzonen 136

Udlæg af arealer til virksomheder med særlige beliggen-

hedskrav 136


6.11 Nyt erhvervsområde uden boliger 139






Arealbesparende udbygning 140

Zoning ift. nabovirksomhed 140

• Konkret eksempel 140

6.12 Lokalisering af virksomheder og grundvands-

beskyttelse 143




Kortlægning af grundvandsressourcer 143



Regionplanlægningen 144

Kommune og lokalplanlægning 144


Afsnit 7Virksomhedsbeskrivelser 148Affaldsbehandlingsanlæg 150

Affaldsforbrændingsanlæg 151

Akkumulatorfabrikker 152

Anlæg for fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler

eller biocider 153

Anlæg for fremstilling af farvestoffer, tilsætningsstoffer eller

hjælpestoffer til bl.a. levnedsmiddelindustrien 154

Anlæg for fremstilling og oplag af kemikalier og lign. 155

Anlæg for oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalier

og lign. 156

Anlæg for tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller 157

Asfaltværker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer 158

Autoreparation, autolakerier o.l. 159

Benzinstationer, bilvask m.v. 160

Beton- og betonvareindustri 161

Bilophugningspladser 162

Biogasanlæg 163

Bryggerier, maltfabrikker og mineralvandsfabrikker 164

Cellulose-, papir- og papfabrikker 165

Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker (herunder

molerværker) 166

Deponeringsanlæg 167

Detailhandel 168

Dyrehospitaler, dyreklinikker, stalde for forsøgsdyr, rideskoler,

erhvervsmæssige hundehandler samt hundekenneler og hunde-

pensioner 169

Eddike- og sennepsfabrikker samt kaffe og løgristerier 170

Elektronikvirksomheder 171

Engrosbageri, brødfabrikker m.v. 172

Farve- og lakfabrikker 173

Feriecentre, kongrescentre, hoteller mv. 174

Fiskeopdræt 175

Flyvepladser og lufthavne 176

Forlystelsesparker og idrætsanlæg 177

Fotografisk industri 178

Fremstilling af frugtsaft, frugtkonserves mv. 179

Garverier og pelsberederier 180

Genbrugsstationer 181

Glasværker 182

Gummivareindustri 183

Hospitaler og sygehuse 184

Husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold incl. anlæg til

opbevaring af husdyrgødning 185

Jernbaner 186

Jernværker, stålvalseværker, jernstøberier, metalstøberier m.m. 187

Kabelfabrikker 188

Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker 189

Komposteringsanlæg 190

Kontor (administration, udvikling, forskning, tjenesteydelser og

evt. tilknyttet mindre produktion) 191

Kraftværker og kraftvarmeværker 192

Kunstgødningsfabrikker 193

Kødfoder- og benmelsfabrikker, pelsdyrfoder m.m. 194

Limfabrikker 195

Lædervare- og skotøjsfabrikker 196

Maskinfabrikker og maskinværksteder 197

Medicinalvarefabrikker og bioteknisk virksomhed 198

Mejerier 199

Mineraluldsfabrikker 200

Motorsports- og knallertbaner samt køretekniske anlæg 201

Olieraffinaderier 202

Overfladebehandlingsanlæg 203

Papirvare- og kartonagefabrikker og bogbinderier 204

Pelsdyrfarme 205

Raffinering af vegetabilsk olie 206

Renserier og vaskerier 207

Restauranter (samt diskoteker, spillesteder, biografer o.l.) 208

Rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier 209

Savværker 210

Skibsværfter 211

Skoler, fritids- og børneinstitutioner m.v. 212

10


Skydebaner og øvelsesområder 213

Slagterier og tarmrenserier samt virksomheder for fremstilling

af kødkonserves (herunder røgerier) 214

Spritfabrikker og gærfabrikker 215

Sukkerfabrikker 216

Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddel-

fabrikker 217

Tagpapfabrikker 218

Teglværker, mørtelværker, stenknuserier etc. 219

Tekstilfarverier 220

Tjæredestillationsanlæg 221

Transportvirksomhed 222

Træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker 223

Træimprægneringsvirksomhed 224

Vandværker til almen drikkevandsforsyning 225

Veje 226

Vindmøller og vindmølleparker 227

Virksomheder der fremstiller plastprodukter i termoplast ved

sprøjtestøbning, ekstrudering (herunder kalandrering), eller ved

termoformning, samt virksomheder der fremstiller ekspanderet

polystyren 228

Virksomheder der fremstiller produkter ved fiberarmering

(glasfiber), sintring af fluorplast eller pressestøbning 229

Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere

materialer 230

Virksomheder for fabrikation af gipsplader eller andre bygnings-

elementer af overvejende mineralske råmaterialer 231

Virksomheder for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter

herunder konserverede og dybfrosne produkter samt fiskemels-

fabrikker 232

Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn, frø eller

foderstoffer, herunder grønttørring og halmludning 233

Virksomhed for fremstilling af porcelæn, fajance eller lervarer

(herunder kaolinslemmerier) 234

Væverier, spinderier, trikotagefabrikker, konfektionsfabrikker og

rebslagerier 235

Gældende love og vejledninger 236

Afsnit 1

12


Indledning

Håndbog om Miljø og Planlægning er en revideret ogudbygget udgave af publikationen af samme navn, somudkom i 1991.

I 1991 arbejdede plan- og miljøadministrationerneikke altid lige tæt sammen - hverken i staten, amterneeller kommunerne. Det kom til debat, og det endtebl.a. med udarbejdelsen af en håndbog, som med rele-vante henvisninger og eksempler viste, at brugen afden fysiske planlægning og miljøadministrationen i etsamspil giver de bedste resultater.

Håndbogen er siden brugt flittigt af både planlæg-ningsafdelingerne og miljøafdelingerne.

Det er ikke længere nødvendigt at slå til lyd for et tæt-tere samarbejde mellem planafdelinger og miljøaf-delinger. Det er blevet hverdag overalt hos myndighe-derne. Region- og kommuneplanerne udgør også deoverordnede handlingsplaner for miljøvaretagelsen. Delokale strategier følger op på de landspolitiske miljø-mål og sætter selv sine mål for miljøet. PlanlovensVVM-regler forudsætter en integration af miljøhen-synene. Og med den netop vedtagne lov om miljø-vurdering af planer og programmer skal al planlæg-ning som udgangspunkt miljøvurderes. Det er derforstadig mere påkrævet, at plan- og miljøværktøjernekan fungere i et samspil. Det er dette samspil, somHåndbog om Miljø og Planlægning handler om.

Problemstillingerne i håndbogen er afgrænset til for-holdene i byerne og på grænsen til byen. Problemstil-linger i relation til lokalisering af erhverv i det åbneland, herunder landbruget, er ikke behandlet, om endder er nok så mange miljømæssige problemstillinger,der relaterer sig til erhverv og bosætning i det åbneland.

Udover at være afgrænset til problemstillinger i byerneer håndbogen afgrænset, så den ikke behandler helemiljøområdet, men alene de såkaldte „hårde“ miljø-spørgsmål. Samspilsproblemer med andre miljøspørgs-mål, f.eks. naturspørgsmål behandles således ikke. Også behandles alene de miljøspørgsmål, der indgår i etsamspil med planlægningen, men miljøspørgsmål somspildevand, affaldshåndtering m.v. ikke behandles.

Håndbogen er ikke en fyldestgørende redegørelse foralt vedrørende plan og miljø. En sådan ville blive me-

get omfattende. Derimod er det tilstræbt, at håndbogenbehandler de mest aktuelle og væsentligste problem-stillinger i byerne i samspillet mellem plan og miljø.Plan- og miljøpraktikere i kommunerne har udtrykt detsådan, at håndbogen formentlig dækker måske 90% afde problemer, de stilles overfor.

I forhold til den tidligere håndbog er der på den eneside sket en generel ajourføring i forhold til ny lovgiv-ning, ændrede vejledninger, den teknologiske udvik-ling m.v. På den anden side er der med den nye hånd-bog lagt større vægt på trafikken og ønsket om at redu-cere trafikkens miljøbelastning. Således indeholderhåndbogen i afsnit 4 en beskrivelse af en planlæg-ningsmetode for lokalisering af erhverv. Den tager ud-gangspunkt i virksomhedernes mulighed for at værenaboer med andre funktioner i byen og virksomheder-nes trafikale behov for persontrafik, gods m.v.. Den ta-ger også udgangspunkt i arealernes tilgængelighed forforskellige transportformer.

13

Afsnit 2 beskriver samspillet mellem plan og miljø veden gennemgang af, og henvisning til, relevante bestem-melser i henholdsvis planloven og miljølovgivningen.Gennemgangen giver et overblik over, hvor det indenfor de forskellige love er særligt relevant at indtænkemiljøhensyn i planlægningen og omvendt. Sidst i ka-pitlet beskrives samspillet mellem trafik, miljø ogplanlægning med vægt på forskellige virkemidler til atreducere trafikken og miljøbelastningen fra denne.

Afsnit 3 indeholder en metode til zonering af erhvervs-områder med adskillelse af forurenende og mindre for-urenende aktiviteter, som kan medvirke til, at disseerhvervsområder fremtidssikres som erhvervsområder,og at nabokonflikter undgås. Metoden var også inde-holdt i den tidligere håndbog og bruges allerede imange kommuner.

Håndbogens afsnit 4 indeholder en metode til at gen-nemføre en planlægning for lokalisering af virksomhe-der i byerne. Det kan medvirke til at give såvel virk-somhederne som byerne optimale lokaliseringer medhensyn til trafikal mobilitet, tilgængelighed, fremkom-melighed og miljøbelastning. Der er tale om en ny me-tode - bl.a. med inspiration fra Holland. Metoden, derlægger op til ”rette virksomhed på rette sted” ud fratrafikale overvejelser, kan forhåbentlig give inspirationtil en planlægning, der kan være til gavn for såvel virk-somhederne som kommunerne i øvrigt.

Det sidste er også udgangspunktet for anbefalingerne iafsnit 5. I afsnit 5 gennemgås de mest anvendteanvendelsesbestemmelser for områder, hvor der kanlokaliseres erhverv, og der peges på problemer og be-hov for revision af de gældende bestemmelser. Herud-over indeholder kapitlet forslag til nye ændredelokaliserings- og anvendelsesbestemmelser, der tagerudgangspunkt i virksomhedens karakter, miljøbe-lastning, bygningsbehov osv. fremfor i virksomheder-nes branchetilhørsforhold.

LÆSEVEJLEDNING

14


I afsnit 6 beskrives 12 typiske planlægningssituationer,og hvordan samspillet mellem plan og miljø kan løses.Dette gøres dels ved en generel beskrivelse af de for-skellige problemstillinger og dels ved en række kon-krete løsninger, som er anvendt rundt omkring i landet.Da der som oftest er tale om, at de samme samspils-problemer optræder i flere forskellige plan-lægningssituationer, fremgår det af skemaet i indled-ningen til afsnittet, under hvilken planlægnings-situation de forskellig problemstillinger er behandlet.

Endelig indeholder afsnit 7 en systematisk gennem-gang af 85 brancher og aktiviteter, som giver et over-sigtligt billede af, hvilke miljøproblemer, der kan væreknyttet til de forskellige brancher/aktiviteter, hvilkelokaliseringskrav disse brancher/aktiviteter stiller oghvilke muligheder, der er for - gennem en hensigts-mæssig planlægning, at hindre miljøkonflikter.

Afsnit 2

16

2


Samspillet mellem plan- og miljølovgivning

Planloven og miljølovgivningen er begge væsentligeværktøjer, når det gælder sikringen af et godt miljø. Idet følgende beskrives de helt overordnede formål ogprincipper for de to lovgivningsområder. Lov ommiljøvurdering af planer og programmer medvirker tilat sikre samspillet mellem de to lovområder.

PLANLOVENGennem planlægningen formes de omgivelser, vifremover skal bo og arbejde i.

I følge planlovens formålsbestemmelse skal den sam-menfattende planlægning forene de samfundsmæssigeinteresser i arealanvendelsen og medvirke til at værneom landets natur og miljø, så samfundsudviklingenkan ske på et bæredygtigt grundlag og i respekt formenneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- ogplantelivet.

Politiske beslutninger om regionplanlægning, kom-muneplanlægning, lokalplaner, lokal Agenda 21-strate-gier, lokale trafik- og miljøhandlingsplaner, grønnestrategier, støjhandlingsplaner mv. kan medvirke til atforebygge miljøgener og udvikle attraktive miljøer ibyerne og i det åbne land.

Planer handler om fremtiden. Planer kan være mere el-ler mindre strategiske og mere eller mindre handlings-orienterede.

Planerne angiver mål og rammer for udviklingen, ogskal lægges til grund for myndighedernes administra-tion og efterfølgende mere detaljerede planlægning.Kun lokalplaner bliver retligt bindende, også for denenkelte grundejer. Planer medfører ingen pligt tilstraks at ændre de eksisterende forhold i overensstem-melse med planen, men sætter rammerne for, hvilkemuligheder der er, hvis de bestående forhold ønskesændret.

Det danske planlægningssystem bygger på et ram-mestyringsprincip, der indebærer, at planerne ikke måstride mod den overordnede planlægning. Såfremt deoverordnede planer ændres, må den øvrige planlæg-ning efterfølgende indrettes herefter. Derudover er deren arbejdsdeling mellem den regionale og kommunaleplanlægningskompetence. Således har regionplanerneisær ansvaret for den overordnede lokalisering af ser-vice og infrastruktur samt varetagelse af natur- og mil-jøhensyn i det åbne land, mens kommunerne har etsærligt ansvar for byernes miljø. Regionplanmyndig-hederne har derudover ansvaret for VVM-reglerne påland, hvilket indebærer afgørelse af, om anlæg erVVM-pligtige og i givet fald gennemførelse af miljø-konsekvensvurderinger for disse anlæg.

I følge den i foråret 2004 vedtagne Lov om miljø-vurdering af planer og programmer skal alle planer,som fastlægger rammer for anlægsvirksomhed, oghvor der er tale om en væsentlig påvirkning af miljøet,miljøvurderes. I forbindelse med sådanne miljø-vurderinger er det - ligesom i forbindelse med VVM-vurderingerne - nødvendigt med et meget tæt samar-bejde mellem forvaltningernes miljømedarbejdere ogplanlæggere.

MILJØLOVGIVNINGENGennem administrationen af miljølovgivningen sikresvores omgivelser mod forurening. Lovgivningen sigtermod at forebygge og bekæmpe forurening af luft,

2.1 Plan- og miljølovgivningen

Planlægningen skal især sikre, at• der ud fra en planmæssig og samfundsøkono-

misk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssigudvikling i hele landet og i de enkelte amter ogkommuner,

• der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,bymiljøer og landskaber,

• de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur-og landskabsressource,

• forurening af luft, vand og jord samt støjulemperforebygges og

• offentligheden i videst muligt omfang inddragesi planlægningsarbejdet.

17

Afsnit 2

vand, jord og undergrund samt vibrations- og støj-ulemper.

Miljøbeskyttelseslovgivningens (i denne forbindelsemiljøbeskyttelseslovens, vandforsyningslovens, jord-forureningslovens samt miljømålslovens) formål er li-gesom planloven at „medvirke til at værne landets na-tur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på etbæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livs-vilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.“

Lovgivningen kan siges at bygge på to hovedprincip-per:• begrænsning af forurening• lokalisering

Princippet om forureningsbegrænsning indebærer, atden, der udøver eller vil påbegynde en aktivitet, skaltræffe de nødvendige foranstaltninger til at forebyggeog imødegå forurening. Samtidig skal virksomhedensdrift tilrettelægges på en sådan måde, at virksomhedeni mindst muligt omfang giver anledning til forurening.

Lokaliseringsprincippet indebærer, at den, der vil på-begynde en aktivitet skal vælge en placering, så farenved forurening begrænses mest muligt. Ved valg af ste-det skal der tages hensyn til både områdets nuværendeanvendelse og til den planlagte fremtidige anvendelse,som den fremgår af kommune- og lokalplaner. Dissekrav er opstillet både af hensyn til omgivelserne og afhensyn til virksomhedernes mulighed for at kunne fun-gere i en række år frem.

I modsætning til planloven regulerer miljølovgivning-en såvel eksisterende aktiviteter som fremtidige aktivi-teter. Hovedvirkemidlerne i miljøbeskyttelsesloven erkrav om forudgående tilladelse til eller godkendelse afen bestemt aktivitet på et nærmere bestemt sted. Detteer suppleret med muligheden for gennem påbud ellerforbud at afværge eller begrænse forureningen fra eksi-sterende aktiviteter.

I den forbindelse indeholder miljølovgivningen ogsåmulighed for forebyggende indsatser overfor den for-urening, der ikke stammer fra stationære anlæg, f.eks.trafikken og mobile anlæg samt produkter og varer, dergennemstrømmer samfundet. Miljølovgivningen inde-holder hermed muligheder for at gribe regulerende indi hele det kredsløb, som en vare gennemløber fra rå-

18

2.1


folkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund,vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, land-skab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelsersamt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyr-des forhold mellem samtlige disse faktorer.

Miljøvurderingen skal gennemføres på et tidligt tids-punkt, inden der træffes beslutninger om f.eks. denfremtidige anvendelse og lokalisering. Det betyder, atvurderingen skal foretages under udarbejdelsen af pla-nen eller programmet som en integreret del af selveplanprocessen. Miljøvurderingen bliver således et vig-tigt redskab til at integrere miljøhensyn i planlægnin-gen.

Som led i miljøvurderingen skal der udarbejdes enmiljørapport, som redegør for de sandsynlige væsent-lige indvirkninger, som planens gennemførelse vilhave på miljøet. Og der skal i rapporten redegøres forrimelige alternativer. Rapportens indhold skal afstem-mes efter planens detaljeringsniveau og placering i etevt. planhierarki, samt under hensyn til de oplysninger,der med rimelighed kan forlanges på grundlag af ak-tuel viden og gængse vurderingsmetoder.

Udover indholdsmæssige krav til miljøvurderingen in-deholder loven også proceduremæssige krav til plan-lægningsarbejdet, herunder især krav til inddragelse afoffentligheden og berørte myndigheder. Således skalden planlæggende myndighed sørge for at inddrage an-dre myndigheder, som berøres af planen eller program-met, før der tages beslutning om at friholde en plan el-ler planændring fra miljøvurdering, eller der tages be-slutning om hvilke forhold, der nærmere bør belysesog vurderes i forbindelse med miljøvurderingen.

Det fremgår af loven, at såvel de berørte myndighedersom offentligheden skal have lejlighed til at udtale sigom forslaget til plan eller program og i den forbindelsehave adgang til miljøvurderingsrapporten. I forbin-delse med den endelige vedtagelse af planen eller pro-grammet skal der tages hensyn til den udarbejdedemiljørapport. Der skal udarbejdes en sammenfattenderedegørelse, som bl.a. beskriver, hvorledes miljø-hensynene er varetaget og en beskrivelse af, hvorledesmyndigheden vil overvåge de væsentlige miljø-påvirkninger af planen eller programmet.

stoffets udvinding, oparbejdning, behandling, monte-ring til forbrug og bortskaffelse . På den måde kanmiljølovgivningen i nogen grad også regulere forbru-gerens adfærd (pantordninger, miljømærke m.v.) ogdermed være med til at præge samfundsudviklingen ien mere miljøvenlig retning.

Vandforsyningsloven regulerer beskyttelsen af grund-vandet og udnyttelsen af vandforekomsterne til vand-indvinding. Og jordforureningsloven regulerer jord-forureningen.

I foråret 2004 vedtog Folketinget den såkaldte miljø-målslov, der er en samlet lov for beskyttelsen af vand-ressourcerne, kvaliteten af både overfladevand (vand-løb, søer og havet) samt grundvandet. Vandplanerne,der skal foreligge i år 2009, vil både indeholde deoverordnede målsætninger for vandets kvalitet samt in-deholde detaljerede indsatsprogrammer for, hvordanmålene nås. Vandplanerne efter miljømålsloven er EU-direktiv fastsat planlægning, der vil udgøre et bindendegrundlag for både den sammenfattende planlægningsamt anden planlægning og administration. Udarbej-delsen af vandplanerne vil således skulle koordinerestæt med region- og kommuneplanlægningen.

LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PRO-GRAMMERFolketinget vedtog i foråret 2004 Lov om miljø-vurdering af planer og programmer. Loven har til for-mål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, atder foretages miljøvurdering af planer og programmer,hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning påmiljøet.

Loven vedrører alle plan- og programtyper og ændrin-ger af bestående planer og programmer, der fastsætterrammer for fremtidige anlægstilladelser. Loven omfat-ter således også region- og kommuneplaner, der fast-lægger rammer for de projekttyper, som er beskrevet ihåndbogen. For planer og programmer, som kun om-fatter mindre områder på lokalt plan – typisk lokal-planer – og for mindre ændringer, gælder kravet kun,hvis gennemførelsen af planen må antages at kunnepåvirke miljøet væsentligt.

Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers ogprogrammers sandsynlige væsentlige indvirkning påmiljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, be-

19

Afsnit 2

Miljøvurdering af planlægningen omfatter føl-gende faser:1. Inddragelse af de berørte myndigheder i den ind-

ledende planlægningsfase2. Registrering af de miljømæssige forhold i det

område, der planlægges for3. Udformning af planbestemmelser og vurdering

af de miljømæssige konsekvenser4. Udarbejdelse af planforslag samt miljørapport5. Offentlig høring om planforslag, miljørapport og

overvågningsprogram, samt høring af berørtemyndigheder

6. Evt. planjustering og endelig vedtagelse af pla-nen og overvågningsprogrammet.

20

2.2


Ved et hensigtsmæssigt samspil mellem planloven ogmiljølovgivningen kan mange miljøkonflikter undgås.Det handler om, at miljøkonsekvenserne overvejes iplanlægningen, og omvendt at planlægningen indgårsom grundlag for beslutninger efter miljølovgivningen.

Sammenhængen mellem planlovgivningen og miljø-lovgivningen kommer til udtryk såvel ved arealplan-lægningen som ved beslutninger efter miljølovgiv-ningen. Sammenhængen kan illustreres gennem føl-gende to situationer, nemlig ved etablering af en poten-tielt forurenende virksomhed og ved omdannelse afeksisterende erhvervsområder.

ETABLERING AF POTENTIELT FORURENENDE VIRK-SOMHEDEREtablering af en potentielt forurenende virksomhed ta-ger udgangspunkt i erhvervspolitikken for den pågæl-dende amtskommune/kommune. Erhvervspolitikkenudmøntes bl.a. i den fysiske planlægning ved udlæg afarealer til erhverv og udpegning af disse til forskelligeformer for erhverv. Region-, kommune- og lokalplaneranviser ved bestemmelser om arealernes anvendelse,hvor en ny aktivitet kan etableres. Planerne kan des-uden indeholde præcise bestemmelser for hvilken gradaf forurening, der kan accepteres i f.eks. et erhvervs-område. I planlægningen indgår også andre areal-anvendelser og arealinteresser så som områder for bo-liger, institutioner, idræt, natur og grundvandsinter-esser.

Planlægningen kan anvendes som redskab til at kort-lægge og synliggøre såvel forureningskilder somforureningsfølsomme områder og aktiviteter. Ved plan-lægning af et erhvervsområde indgår således en vurde-ring af de mulige virksomhedstypers potentielle for-urening, områdets sårbarhed overfor grundvandsfor-urening, naboområdernes følsomhed, områdets belig-genhed i forhold til den overordnede infrastruktur samtopfyldelse af de overordnede erhvervspolitiske mål.

En helhedsorienteret planlægning kombineret med denforebyggende indsats efter miljølovgivningen giver til-sammen optimale muligheder for at undgå fremtidigemiljøkonflikter ved en „miljørigtig“ placering af nyevirksomheder.

Hvis planlægningen derimod ikke i tilstrækkelig gradhar forudset de miljømæssige konsekvenser af pla-

Samspillet mellem de to lovområder

nerne, vil der, hverken i forbindelse med tilladelser tiletablering af virksomheder eller ved efterfølgende på-bud efter miljølovgivningen isoleret set, kunne rettesop på miljøbelastningen fra en dårligt placeret virk-somhed, på tilfredsstillende måde. Der er erfaring for,at både virksomhedens interesser og miljøhensynenelider under en, på denne måde, utilstrækkelig planlæg-ning. Mange af byernes miljøproblemer med nabo-gener mellem virksomheder, boliger og tung trafikskyldes ofte, at planlægningen for erhvervene, boli-gerne og trafikken ikke har været forudseende nok - atder ikke har været taget tilstrækkeligt hensyn til miljø-aspekterne i planlægningen.

Er der tale om et anlægsprojekt, der skal VVM-vurde-res, skal der, jf. afsnit 2.3 udarbejdes et regionplan-tillæg parallelt med, at der udarbejdes et forslag tilmiljøgodkendelse. Dette regionplantillæg fastsættersupplerende bestemmelser for udformningen og belig-genheden af den pågældende anlægsprojekt.

I stadig flere tilfælde er situationen den, at virksomhe-den henvender sig til miljømyndighederne på et tidligttidspunkt for at finde en passende lokalisering i et tætsamspil med myndighederne. Det fremgår direkte afmiljøbeskyttelsesloven, at virksomheder, der kan giveanledning til forurening, skal vælge en placering, hvorfaren for forurening begrænses mest muligt. Ved valgetaf placering skal der ifølge loven tages hensyn til om-rådets beskaffenhed, herunder den nuværende og plan-lagte udnyttelse samt for mulighederne for hensigts-mæssig bortskaffelse af spildevand og affald.

Ved et fornuftigt samarbejde mellem myndighederneog virksomheden vil der kunne drøftes forhold, somikke kan begrunde afslag fra myndighederne, men somsiden kan give problemer for virksomheden f.eks. iform af klager fra en nabovirksomhed, som er følsomover for netop denne virksomheds forurening. Poten-tielle konflikter kan herved afværges.

OMDANNELSE AF EKSISTERENDE ERHVERVS-OMRÅDEVed omdannelse af eksisterende erhvervsområder sesdet samme samspil mellem planlægningen og miljø-lovgivningen.

Også i denne situation forudsættes der en politisk stil-lingtagen til områdets fremtidige anvendelse samt en

21

Afsnit 2

opfølgning i administrationen med henblik på en vir-keliggørelse af planerne. Ved planlægningen må dethelt fra begyndelsen, eller på et meget tidligt tidspunkti processen, overvejes, hvorledes forureningen fra ek-sisterende forureningskilder i området kan begrænses.Disse overvejelser bør ske i dialog med de berørtevirksomheder. Samtidig må planlægningen tage konse-kvenserne af den eksisterende forurening og omgivel-sernes følsomhed, f.eks. ved at holde afstand tilforureningskilder og/eller at sikre etablering afafskærmningsforanstaltninger.

Eksisterende forureningskilder reguleres efter princip-pet om, at forureningen skal begrænses mest muligtunder respekt for den eksisterende og fremtidige areal-anvendelse. Lokaliseringsprincippet kan ikke anvendesi disse situationer, eftersom virksomheden allerede eretableret, og der vil ikke, i miljøbeskyttelseslovens for-stand, kunne rejses tvivl om en eksisterende virksom-heds lovlige etablering. Man vil derfor ofte skulle levemed en „fejlplaceret“ virksomhed i kortere eller læn-gere tid. For eksisterende virksomheder, som ikke kannedbringe forureningen indenfor realistiske økonomi-ske rammer, er det vanskeligt at benytte miljøbeskyt-telseslovens indgrebsmuligheder, når omgivelserneændrer karakter i mere forureningsfølsom retning. Denultimative løsning er at flytte virksomheden ved aftaleeller ekspropriation.

KONSEKVENSOMRÅDER OMKRING MILJØ-BELASTENDE AKTIVITETERAlle aktiviteter: virksomheder, veje, baner, fritidsan-læg, institutioner m.v., som giver anledning til påvirk-ning af omgivelserne i form af støj, vibrationer, lugt,støv eller stor trafikal belastning skal lokaliseres underhensyntagen til omgivelsernes følsomhed overfor denpågældende aktivitets belastning. Samtidig må nylo-kalisering af miljøfølsomme aktiviteter i nærheden afmiljøbelastende aktiviteter foretages under hensynta-gen til disse aktiviteters mulighed for fortsat at belasteomgivelserne til en vis grad.

Det må forventes, at der også fremover vil blive etab-leret nye anlæg og nye produktioner, som af teknologi-ske og/eller økonomiske grunde langt fra er forure-ningsfri. Der vil ligeledes blive truffet afgørelser ved-rørende eksisterende virksomheder, hvor et vist foru-reningsniveau i omgivelserne vil blive accepteret. Idisse situationer må planlægningsmæssige hensyn ind-

drages åbent i beslutningsprocessen i forbindelse medmiljøsagsbehandlingen. Dette udtrykkes klarest ved, aten tilladelse til forurening fra en virksomhed har kon-sekvenser for den fremtidige anvendelse af de nabo-arealer, der vil blive berørt af forureningen. Dissekonsekvensområder må erkendes og udgøre forudsæt-ninger for den fremtidige planlægning. De udgør lige-ledes en forudsætning for behandlingen af enkeltsagerefter bygge-, plan- og miljølovgivningerne.

Konsekvensområder i regionplanlægningenI regionplanen skal der reserveres passende arealer tilvirksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dermeder der allerede i den overordnede regionplanlægningtaget højde for, at visse typer virksomheder er så for-urenende og vil være så belastende for omgivelserne,at de stiller særlige beliggenhedskrav. Til områder forsådanne virksomheder må der knyttes særligt storekonsekvensområder, hvor man må være særlig op-mærksom på, hvad arealerne bruges til. Konsekvens-områderne må fastlægges gennem retningslinier i regi-onplanen for at sikre den fremtidige anvendelse ikkekommer i konflikt med de forurenende virksomheder.Et konsekvensområde indenfor hvilket, forurenings-bidraget er af en sådan karakter, at det indebærer be-grænsninger i anvendelsen, kan ikke tages i anvendelsetil forureningsfølsomme formål. Konsekvens-områderne er bindende for kommunernes planlægningog behandling af enkeltsager.

Mange forurenende virksomheder er omfattet afVVM-pligten. Det betyder, at der i forbindelse medudarbejdelsen af regionplantillægget og forslaget tilmiljøgodkendelse er mulighed for at tage detaljeredehensyn til omgivelserne. Det kan også omfatte en kon-kret fastlæggelse af et konsekvensområde omkringvirksomheden.

Også ikke VVM-pligtige virksomheds- og anlægstyperkan blive godkendt med forureningsbidrag, der stræk-ker sig i betydelig afstand fra virksomheden/anlægget,også omkring sådanne virksomheder bør der fastlæg-ges konsekvensområder. (Se endvidere klassificerin-gen i afsnit 7, Virksomhedsbeskrivelser, hvoraf det in-direkte fremgår, hvor langt eventuelle forurenings-bidrag forventes at række ud i omgivelserne.)

Konsekvensområder i kommuneplanlægningenDet er vigtigt, at den kommunale planlægning følger

22

2.2


op på regionplanens udlæg til særlige virksomheder ogudpegning af konsekvensområder, så mulighederne forat udnytte de reserverede arealer opretholdes. Kun vedat forhindre ny følsom arealanvendelse nær de forure-nende aktiviteter, kan miljøkonflikter undgås.

Når der er udlagt arealer beregnet til særligt forure-nende virksomheder, er det derfor vigtigt at reserverearealerne til de pågældende formål. Hvis sådanne om-råder (eller bare en del af et område) bruges til ikkeforurenende erhverv, er der tale om en ”forfejlet plan-lægning”, hvor et konsekvensområde er udlagt „til in-gen verdens nytte“. Omvendt vil muligheden for se-nere at bruge arealet til en virkelig forurenende aktivi-tet være udelukket, og der kan opstå problemer med atfinde en ny placering et andet sted - netop på grund afbehovet for et konsekvensområde omkring aktiviteten.

Udpegning af konsekvensområder omkring de forure-nende aktiviteter kan resultere i bindninger på relativtstore arealer, såfremt der ikke sker en fornuftig plan-lægning forud for placeringen af de belastende aktivi-teter. Det anbefales derfor, at man i et samspil mellemplan- og miljøadministrationen søger at undgå areal-spild ved bl.a. at lokalisere virksomhederne, såkonsekvensområderne falder ind over hinanden. En an-den mulighed er evt. samtidigt at foretage en zoning aff.eks. et erhvervsområde, så mindre forurenende virk-somheder eller aktiviteter placeres inden for konse-kvensområdet og udgør en buffer mellem de forure-nende virksomheder og miljøfølsomme naboer (jf. af-snit 3).

Som et middel til at undgå fremtidige miljøkonflikteranbefales det, at kommunerne foretager en registreringaf gældende tilladelser og de dermed tilladte foruren-ingsbelastninger som forudsætninger for udpegning afkonsekvensområder og fastlæggelse af bestemmelserfor den fremtidige anvendelse. Ved at revidere kom-muneplanens rammebestemmelser og/eller de lokal-planer, som dækker de berørte arealer, er det muligt påeffektiv måde at hindre en senere tilkomst af foruren-ingsfølsom bebyggelse. Registreringen og udpegnin-gen vil være en hjælp i planlægningen, når der indføresmiljøvurdering af planer og programmer.

For at en sikring af konsekvensområderne skal væreeffektiv - herunder bindende for grundejere inden forområdet - bør den fremtidige anvendelse af arealernesikres gennem lokalplanlægningen. Lokalplanlæg-ningen skal dels tage stilling til evt. friholdelse af vissearealer for boligbebyggelse og anden uacceptabel/føl-som arealanvendelse, og dels tage stilling til etableringaf evt. afskærmningsforanstaltninger. I forbindelse her-med er det vigtigt at sikre, at de nødvendige afskærm-ninger også bliver etableret, samt at få klarlagt, hvemder i givet fald skal betale for disse foranstaltninger. Iplanlovens § 15, stk. 2, nr. 12 og 18 er der mulighedfor i en lokalplan at fastsætte, at byggeri ikke må tagesi brug, før der er etableret nærmere angivne afskærm-ningsforanstaltninger.

23

Afsnit 2

Arbejdsmetode til at sikre miljøhensyn i planlæg-ningen og omvendtFor at sikre inddragelsen af miljøhensyn i planlæg-ningen kan følgende fremgangsmåde generelt anbe-fales:1. Forud for igangsætning af en planlægning kort-

lægges mulige forureningskilder – forurenendevirksomheder og anlæg.

2. Samtidig kortlægges arealernes forskellige føl-somhed – dels m.h.t. natur- og miljøforhold(f.eks. drikkevand og vandkvalitet), dels støj-,støv- og lugtfølsomme anvendelser (f.eks. bolig-områder, institutioner og friarealer).

3. Registrering af eventuel jordforurening er ogsåvigtig.

4. I forbindelse med udlæg af arealer til forskelligeformål tages samtidig stilling til, hvordan eventu-elle afledte miljøkonflikter kan afbødes (f.eks.gennem planens indretning, etablering af støj-volde, ekspropriation).

Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, atmiljøforhold i forbindelse med planlægning ogsåomfatter en lang række andre forhold end de hernævnte – bl.a. flora, fauna, landskab og kulturarv.

For at sikre inddragelsen af planlægningshensyn ibehandlingen af miljøsager kan følgende frem-gangsmåde generelt anbefales:1. Forud for en beslutning om at regulere en forure-

nende virksomhed skal der fremskaffes oplysnin-ger om alle relevante forureningsbidrag fra denvirksomhed, som skal miljøsagsbehandles, samtom arten og graden af følsomhed i omgivelsernei forhold til såvel den planlagte som den faktiskeanvendelse.

2. Forureningen skal begrænses mest muligt „vedkilden“. I det omfang dette ikke er muligt, ellertil supplement heraf, bør der sigtes mod at be-grænse forureningen i omgivelserne mest muligtved hjælp af afskærmning, afstande og/ellerskorstenshøjder. Det må dog under alle omstæn-digheder sikres, at de vejledende grænseværdieroverholdes eller nedbringes under hensyntagentil økonomien i henhold til miljøbeskyttelseslov-ens proportionalitetsprincip.

3. Når der er truffet beslutning om regulering af enforurenende virksomhed, bør det hermed afledtekonsekvensområde registreres og, i samarbejdemed planmyndighederne, friholdes for fremtidigforureningsfølsom anvendelse.

24

2.3


Plansystemet med regionplaner, kommuneplaner oglokalplaner bygger på et rammestyringsprincip, hvoren plan ikke må stride mod de overordnede planer. Påregionalt og kommunalt niveau fastsættes den overord-nede struktur og målene for miljøvaretagelsen, mensden konkrete anvendelse og bebyggelse reguleres ilokalplanerne. Lokal Agenda 21, som i 2000 blev endel af planloven, er et væsentligt instrument i arbejdetmod en bæredygtig udvikling.

REGIONPLANERRegionplanen er den sammenfattende, oversigtligeplan for arealanvendelsen. Regionplanen fastlægger -for en periode på 12 år - de overordnede mål for ud-viklingen i regionen. Regionplanens retningslinier fast-lægger rammer for kommunernes planlægning og dan-ner grundlag for regulering af arealanvendelsen i detåbne land. De centrale emner er byudvikling og place-ring af regionale funktioner, den overordnede trafik-og infrastruktur, natur- og miljøbeskyttelse samt fritid-sanlæg og turisme. Regionplanen er resultatet af en

Relevante bestemmelser i planloven

samlet afvejning og prioritering af de forskellige hen-syn og interesser. Regionplanen er udgangspunkt foradministrationen af en række sektorlove og kommu-nernes administration af planlovens bestemmelser forlandzonen.

Planloven præciserer, hvilke obligatoriske emner regi-onplanen skal indeholde retningslinier for. Disse ret-ningslinier er bindende rammer for kommunernesplanlægning. Amtsrådet kan vælge at vedtage retnings-linier for andre forhold, men det er frivilligt, om kom-munerne vil følge disse.

Byvækst, særlige beliggenhedskrav og udlæg afkonsekvensområderRegionplanerne skal udpege de evt. nye områder, derkan inddrages i byen. Udpegningen sker ud fra en af-vejning af de forskellige interesser, der knytter sig tilarealudnyttelsen, f.eks. byens udvikling i relation tillandbruget og behovet for beskyttelse af grundvand ognatur mv. Kun i Hovedstadsregionen er det muligt i re-gionplanen at fastsætte bindende retningslinier for for-deling af byggeri i byzonen. Men alle regionplaner kanog skal reservere arealer til virksomheder med særligekrav til lokalisering. Det kan f.eks. være erhverv, derstiller store krav til vandindvinding eller spildevands-afledning, men det kan også omfatte erhverv med sær-lige transportkrav - f.eks. større transportcentre - somindebærer, at der kun er få mulige lokaliseringer til-stede. For et anlæg, hvor forureningen medfører generfor de omkringliggende arealer, bør der i regionplanenindarbejdes konsekvensområder, så det er muligt atundgå følsomme arealanvendelser tæt på det forure-nende anlæg.

Anlæg omfattet af VVM (vurdering af større anlægsvirkning på miljøet)Siden 1989 har det været en del af regionplanlæg-ningen at lave en vurdering af virkningerne på miljøet(VVM). Etablering og ændringer af større enkeltanlæg,der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt,forudsætter en særlig miljøvurdering i form af et tillægtil regionplanen. Dette fremgår af bekendtgørelse omsupplerende regler i medfør af lov om planlægning(samlebekendtgørelse) med tilhørende ændringer. Vur-deringen af anlægget skal foretages, inden der givestilladelse til at igangsætte byggeriet eller anlægs-arbejdet.

Regionplaners indhold fremgår af kataloget iplanlovens § 6, stk. 3:• Byvækst og sommerhusområder.• Større offentlige institutioner, trafikanlæg og tek-

niske anlæg.• Virksomhed med særlig placeringskrav.• Anlæg, som kræver VVM-vurdering.• Den regionale detailhandelsstruktur.• Særlig værdifulde landbrugsområder.• Skovrejsningsområder.• Bevaringsværdier og naturbeskyttelse.• Vådområder.• Arealer til fritidsformål.• Råstofindvinding.• Drikkevandsområder.• Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.• Gennemførelse af landsplanmæssige retningsli-

nier.

I Hovedstadsregionen endvidere:• Fordeling og rækkefølge for byggeaktiviteten i

byzone.• Vandforsyning og spildevandsafledning.• Antal og placering af kolonihaver.

25

Afsnit 2

Bekendtgørelsen implementerer EU’s VVM-direktiv,der har til formål at sikre:• At miljøkonsekvenserne af et projekt kendes, inden

der gives tilladelse til dets påbegyndelse• At der er indarbejdet miljøhensyn i projektet for at

mindske eller kompensere for de miljøkonsekven-ser der ikke kan undgås

• At offentligheden inddrages i beslutningsprocessen.

BygherreansvarBygherren har ansvaret for at henvende sig til region-planmyndigheden, når han agter at gennemføre et pro-jekt eller ændringer på et bestående anlæg, hvis an-lægstypen er opført på enten bilag 1 eller bilag 2 tilsamlebekendtgørelsen. Stort set alle miljøbelastendeanlægstyper og projekter er opført på VVM-bekendt-gørelsens bilag 1 eller 2.

Hvis det påtænkte anlæg er opført på bilag 1, vil an-lægget ved nyanlæg eller ændringer, der kan sidestillesmed nyanlæg, være VVM-pligtigt, og der vil altidskulle udarbejdes en VVM-vurdering.

Hvis det påtænkte anlæg er opført på bilag 2, skalregionplanmyndigheden gennem en såkaldt screeningafgøre, om det konkrete projekt er VVM-pligtigt ogdermed omfattet af kravet om VVM-vurdering. Dvs.regionplanmyndigheden skal skønne, om det pågæl-dende anlæg vil kunne påvirke miljøet væsentligt. An-lægget må ikke påbegyndes før, der er truffet afgørelseom VVM-pligt.

VVM-pligtige anlæg må først påbegyndes efter en af-sluttet VVM-procedure, og først når der er givet ensærlig tilladelse.

Ikke VVM-pligtige aktiviteter kan, umiddelbart efter atregionplanmyndigheden har truffet afgørelse om, atder ikke er VVM-pligt, lokaliseres, hvis det er i over-ensstemmelse med de planbestemmelser, der fremgåraf region-, kommune- og lokalplanerne. Hvis den på-gældende aktivitet kræver miljøgodkendelse, skal detdog også i forbindelsen med miljøgodkendelsen kon-kret vurderes, om den pågældende aktivitet er miljø-mæssigt acceptabel det pågældende sted.

Forslag til regionplantillægFor VVM-pligtige anlæg skal der udarbejdes etregionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

Før der udarbejdes et forslag til regionplantillæg skalder indkaldes idéer og forslag til områdets planlæg-ning. Herefter kan udarbejdelsen af regionplan-tillægget sættes i gang. Forslaget til regionplantillægvedlægges en VVM-redegørelse.

Regionplantillægget vil normalt indeholde retningsli-nier for projektets gennemførelse og drift. Indenregionplantillægget kan endelig vedtages, skal dervære afholdt en offentlig høring. Når regionplan-tillægget er endeligt vedtaget, kan amtsrådet og kom-munalbestyrelsen give de nødvendige tilladelser oggodkendelser efter samlebekendtgørelsen, miljøbe-skyttelsesloven og andre fornødne tilladelser til bygge-riets igangsættelse.

VVM-proceduren giver mulighed for en tidlig og inte-greret vurdering af anlæggenes lokalisering og deresmiljømæssige konsekvenser.

Anlæg, som etableres på baggrund af en anlægslov ienkeltheder, skal ikke igennem den normale VVM-procedure. Her forudsættes det, at de fornødne under-søgelser og vurderinger i forhold til miljøet foretages iforbindelse med det lovforberedende arbejde.

MiljøgodkendelseHvis anlægget skal miljøgodkendes efter kapitel 5 i mil-jøbeskyttelsesloven skal et udkast til miljøgodkendelseoffentliggøres samtidig med offentliggørelsen af for-slaget til regionplantillæg. Kun på denne måde kan der

VVM-redegørelsen skal som minimum inde-holde:

• Beskrivelse af projektet og de væsentlige alterna-tiver, inklusiv 0-alternativet, samt begrundelse forvalg i forhold til grad af miljøpåvirkning

• Beskrivelse af de nuværende forhold i projekt-området (baseline)

• Vurdering af projektets virkninger på omgivel-serne både for anlæg og drift (befolkning, plante-og dyreliv, kulturarv, jord, vand, luft, klima, om-fanget af transport, landskabet og offentlighedensadgang samt afledte socioøkonomiske forhold)

• Beskrivelse af afværgeforanstaltninger• Ikke-teknisk resume• Mangeloversigt og metodebeskrivelse.

26

2.3


ske en koordination af alle de miljøhensyn, somkan få indflydelse på anlæggets lokalisering. Selvemiljøgodkendelsen kan imidlertid først gives pågrundlag af det endeligt vedtagne regionplantillæg.

VVM-proceduren indebærer, at det nødvendige plan-grundlag for et projekt falder på plads „automatisk“.Dette forpligter imidlertid også. Alle relevante miljø-hensyn over for de omliggende arealer må indarbejdesså tidligt som muligt. (Der henvises til anbefalingerne iafsnittet om tilladelse til etablering af listevirksomhedafsnit 2.4).

Når regionplantillægget med VVM er endeligt vedta-get, ligger der ikke dermed en tilladelse/godkendelse iforhold til bygherren af virksomheden/anlægget. Derligger alene en tilkendegivelse af, at den valgte lokali-sering vil kunne rumme en virksomhed/anlæg af denomhandlede karakter under forudsætning af, at der ef-terfølgende kan gives en miljøgodkendelse. Myndighe-derne har altid mulighed for at stille yderligere krav ef-ter miljølovgivningen. I dag er det praksis, at man i lø-bet af VVM-processen har handlet disse ting af - f.eks.ved at godkendelsesmyndigheden deltager i arbejds-og styregrupper - og ved at der sker en samtidig frem-læggelse af forslag til miljøgodkendelse og VVM-re-degørelse.

KOMMUNEPLANERKommuneplanen fastlægger de overordnede politiskemål for udviklingen i kommunen. De centrale emner erudformning af byområder, placering af boliger, ar-bejdspladser, butikker, offentlige institutioner (somskoler, børnehaver og plejehjem), trafik og grønne om-råder. En kommuneplan består af en hovedstrukturmed overordnede mål for udviklingen og areal-anvendelsen i kommunen og en rammedel med ram-mer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kanendvidere indeholde en rækkefølge for omdannelse afeksisterende byområder og inddragelse af nye byområ-der og sommerhusområder. Planlægningen ledsages afen redegørelse for planens forudsætninger.

Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem regionpla-nen og lokalplanens konkrete bestemmelser om anven-delse og bebyggelse af de enkelte delområder.Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlæg-ningen eller landsplandirektiver. Regionplanmyndig-heden skal fremsætte indsigelse med vetovirkning

mod kommuneplanforslag, der er i strid medregionplanlægningen, ligesom de statslige myndig-heder har en indsigelsesret overfor lokalplanerne.

Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanensgennemførelse. Kommunalbestyrelsen kan modsættesig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændretarealanvendelse, der strider mod kommuneplanensrammedel. Den kan også sige nej til udstykning og be-byggelse, som er i strid med kommuneplanens bestem-melser om rækkefølge. Et byggeønske i strid medkommuneplanen kan dog ikke nægtes, hvis det er ioverensstemmelse med en lokalplan, med mindre detsker ved nedlæggelse af forbud efter §14 og med efter-følgende udarbejdelse af en ny lokalplan.

KommuneplanstrategiI begyndelsen af hver valgperiode udarbejder kommu-nalbestyrelsen en strategi for kommuneplanlægningen.Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens poli-tiske strategi for udviklingen samt oplysninger omplanlægningen siden den seneste revision af kom-muneplanen. Planstrategien skal munde ud i en beslut-ning om, hvorvidt der er behov for at revidere hele el-ler dele af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kanvælge at revidere hele kommuneplanen, revidere pla-nen delvis - for et tema eller en bydel - eller gen-vedtage planen for en ny 4-årsperiode. Ved en delvisrevision genvedtages resten af planen.

Med planstrategien kan kommunalbestyrelsen foku-sere på, hvad der er kommunens største problemerfremover, og hvilke kvaliteter og evner, der måske kanbygges videre på. Hvordan kan kvaliteter i bygnings-og kulturmiljøet profileres, og hvilke miljøproblemerskal løses? Hvordan indretter vi byen, så generne fratransport bliver mindst mulige?

HovedstrukturI hovedstrukturen vises på kort og i tekst kommunalbe-styrelsens mål for udviklingen og for arealanvendelse ikommunen. Hovedstrukturen omfatter forsyningenmed forskellige typer af boliger og erhverv, veje, stierog kollektiv trafik, offentlig og privat service, butikkersamt sportsanlæg og grønne områder. I hovedstruk-turen fastsættes bl.a. den overordnede trafikstruktur,som kan ligge til grund for vurderingen af erhvervs-områdernes egnethed til forskellige former for mereeller mindre transportintensive erhverv.

27

Afsnit 2

RammerKommuneplanens rammer for indholdet af lokalplanerer en konkretisering af hovedstrukturens mål. Her be-skrives, hvad der bør bestemmes i en lokalplan for detenkelte område for at sikre den sammenhængendebystruktur og de overordnede mål. Der er bestemmel-ser for anvendelse, bebyggelsesforhold - herunderbebyggelsestæthed, forsyning med offentlig og privatservice, institutioner og tekniske anlæg, trafikbetjeningog områder til fritidsformål. Kommuneplanen bestem-mer, hvilke arealer i landzone der - inden for region-planens rammer - kan overføres til byzone eller som-merhusområde. Rammedelen kan bestemme rækkeføl-gen for udbygning af arealer til byformål og sommer-husområder. På baggrund af kommuneplanen kan area-ler, der er af væsentlig betydning for byudviklingen,eksproprieres.

Rammerne for delområdernes anvendelse er ofte fast-sat ud fra allerede vedtagne lokalplaner eller den fakti-ske anvendelse af områderne. Det kan være hensigts-mæssigt at gennemgå disse anvendelser for erhvervs-områderne for at se, om der er behov for at ændre ram-merne for den fremtidige anvendelse. Udgangspunktetfor områderne kan i dag være væsentligt anderledes,end da de blev udlagt. Den trafikale belastning kan idag være en af de væsentligste parametre at inddrage idisse beslutninger. Det gælder om at kunne lokalisere„den rette virksomhed på det rette sted“ ud fra såvelmiljømæssige som trafikale målsætninger.

ByomdannelsesområderFolketinget har i 2003 vedtaget en ændring af plan-loven, der åbner mulighed for at udlægge byomdan-nelsesområder, hvor der kan anvendes særlige værktø-jer til at fremme omdannelsen.

Byomdannelsesområder er defineret som et område,der har været brugt til industri- eller havneformål ellertil offentlige formål, og hvor den oprindelige anven-delse er helt eller delvist ophørt. Områderne ligger ty-pisk centralt i byerne, men der kan også være tale omområder, der ligger mere perifert i en ældre del afbyen. Områderne kan indeholde en mindre boligandel,men må ikke være domineret af boligbebyggelse.

Et af værktøjerne er en overgangsordning for støj, sommuliggør, at der i et byomdannelsesområde kan accep-

teres en mindre, midlertidig overskridelse af de vej-ledende støjgrænser for nyopførte boliger. På denmåde bliver der åbnet for, at byomdannelsen kankomme i gang, selvom der stadig er nogle støjendevirksomheder i området. Overgangsordningen erbeskrevet i en vejledning med titlen„Miljøstyrelsens vejledning Nr. 3 2003 - Eksternstøj i byomdannelsesområder“.

Det er muligt i kommuneplanen at fastsætte en række-følge for udbygningen af byomdannelsesområder.Dette kan medvirke til, at udbygningen af nye områderog ombygningen af ældre byområder samt prioriterin-gen mellem nye og ældre områder finder sted i en takt,der sikrer en hensigtsmæssig byplanlægning. Hermedkan der tages hensyn til såvel kommunens som inve-storernes økonomiske muligheder og til virksomheder-nes muligheder for støjdæmpning.

LOKALPLANERLokalplaner er grundstenen i det danske plansystem.Det er gennem lokalplaner, at kommuneplanens politi-ske strategi og målsætninger gøres konkrete. Hvorkommuneplanen giver det samlede overblik over ud-bygning og arealanvendelse i hele kommunen, be-stemmer lokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af etmindre område. Lokalplaner er juridisk bindende forgrundejerne. De tinglyses på den enkelte ejendom in-den for lokalplanområdet. Reguleringen af udnyttelseog anvendelse i lokalplanen er som udgangspunkterstatningsfri. Der er pligt til at udarbejde en lokalplan,hvis der skal ske væsentlige ændringer i det beståendemiljø.

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen,regionplanlægningen eller landsplandirektiver. Kom-munen kan dog ændre kommuneplanen med et forslagtil kommuneplantillæg, der lægges frem til offentligdebat sammen med et forslag til lokalplan. Statsligemyndigheder og amtet kan i debatperioden gribe indmed en indsigelse mod et lokalplanforslag, der er istrid med statslige interesser eller regionplanlæg-ningen, hvis de finder, at overordnede hensyn er tilsi-desat.

En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fast-sætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealerinden for planens område. Lokalplanen kan regulere enlang række forskellige forhold som anvendelse, bebyg-

28

2.3


gelsens omfang og placering, veje og stier og arkitek-tonisk udformning. En lokalplan giver grundejeren rettil at bygge og anvende arealerne i overensstemmelsemed lokalplanen.

En lokalplan regulerer kun fremtidige forhold, den gi-ver ikke grundejerne handlepligt. Kommunalbestyrel-sen kan i særlige tilfælde ekspropriere privat ejendomfor at gennemføre en lokalplan. Ekspropriation kankun ske, når det er af væsentlig betydning for almen-vellet, at planen realiseres, og kun hvis ejeren ikke selvkan realisere planen. Det skal være nødvendigt og ak-tuelt at få adgang til arealet, før ekspropriation er mu-lig.

Hvis en kommune ikke ønsker at imødekomme etbyggeønske, som er i overensstemmelse med en lokal-plan, må der nedlægges et såkaldt § 14-forbud medhenblik på at ændre lokalplanen inden for et år.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmel-serne i en lokalplan efter nabohøring. Det må dog ikkeske i strid med planens principper, som er formåls- oganvendelsesbestemmelserne.

Lokalplaner består af en redegørelse, bestemmelser ogkortbilag. Redegørelsen beskriver, hvordan planen for-

holder sig til kommuneplanen og øvrig planlægningfor området. Herefter følger de juridisk bindende be-stemmelser om anvendelse, bebyggelsens place-ring, trafikforhold mv. Sidst er der et eller flere kort-bilag. Der kan laves lokalplan for ejendomme i by-zone, sommerhusområder og i landzone. Når area-ler til byvækst ønskes overført fra byzone til som-merhusområde, sker det altid gennem en lokalplan.

Særligt om støjbeskyttelse i lokalplanerEn lokalplan må efter planlovens § 15 a kun udlæggestøjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvisplanen med bestemmelser om etablering af afskærm-ningsforanstaltninger mv., kan sikre den fremtidige an-vendelse mod støjgener. For byomdannelsesområdergælder særlige regler i en overgangsperiode (se afsnit6.6).

Hvor der er støjgener, bør alternative muligheder forden fremtidige anvendelse først overvejes, eftersomstøjafskærmning sjældent alene udgør en tilstrækkeligog ønskelig afskærmning mod støj. Mulighederne for ilangt højere grad at satse på at begrænse støjen ved kil-den gennem renere teknologi bør undersøges. Ligele-des bør mulighederne for at placere og udforme min-dre støjfølsomme anvendelser som en slags buffer un-dersøges, eftersom støjafskærmning eller støjzonerofte vil udgøre et trist element i bybilledet. Er der ikkesådanne alternative muligheder, må der i lokalplanenfastsættes bestemmelser om de afskærmningsforan-staltninger, der er nødvendige for at sikre, at støj-belastningen ikke overstiger de vejledende grænse-værdier for den planlagte anvendelse.

Et område er støjbelastet, hvis de vejledende grænse-værdier for støjbelastningen fra virksomheder mv. ikkekan overholdes for den pågældende anvendelse. F.eks.kan et område, der er belastet med mere støj end 55 dBi dagtimerne fra en virksomhed, ikke udlægges tilblandet boligog erhvervsanvendelse, medmindrelokalplanen indeholder bestemmelser om etablering afden nødvendige støjafskærmning.

Kommunen kan dispensere fra kravet om, at afskærm-ningen skal være etableret, hvis bygherren over forkommunen stiller økonomisk sikkerhed for, at de nød-vendige foranstaltninger kan etableres. Hvis det vedibrugtagning af bebyggelsen kan dokumenteres, atstøjbelastningen ikke længere overstiger de vejledendegrænseværdier, kan etableringen af den i lokalplanen

Lokalplaner kan regulere:• Zonestatus.• Udformning og anvendelse af arealer og bygnin-

ger.• Udstykningsforhold.• Vej- og stiforhold.• Spor- og ledningsanlæg.• Bebyggelsens placering.• Bebyggelsestætheden.• Landskabsforhold.• Tilslutning til fælles anlæg.• Afskærmning mod støj.• Oprettelse af grundejer- og haveforeninger.• Bevaring af bebyggelse.• Friholdelse for bebyggelse.• Aflysning af servitutter.• Sammenlægning af lejligheder.• Isolering mod støj.• Forbud mod større byggearbejder på eksisterende

bebyggelse.

29

Afsnit 2

forudsatte afskærmning mv. undlades.

Det er ikke muligt i en lokalplan at stille som vilkårfor ibrugtagning af støjfølsom bebyggelse, at der i om-rådet sker en begrænsning eller bortfald af støjgenereller forureningsrisici fra eksisterende, lovligt etable-rede virksomheder. Dette gælder, hvad enten virksom-hederne er placerede i eller uden for lokalplanområdet.Det skyldes dels, at lokalplaner som alt overvejendehovedregel ikke kan indeholde betingelser, dels, at deri givet fald ville være tale om betingelser, som bygher-rerne ikke er herrer over. I byomdannelsesområder, derer udlagt i en lokalplan, kan arealer, der belastes af støjfra virksomheder, dog udlægges til støjfølsom anven-delse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, atstøjbelastningen er hørt op inden 8 år efter lokal-planens offentliggørelse. Redegørelsen til lokalplanerfor byomdannelsesområder skal derfor indeholde op-lysninger om, hvordan støj fra virksomhederne bringestil ophør og om grundlaget for denne vurdering. Op-lysningerne skal så vidt muligt tilvejebringes i dialogmed virksomhederne.

Med henblik på fremover at undgå konflikter mellemnaboer i blandede byområder eller i rene erhvervs-områder, kan der i lokalplanen fastsættes bestemmel-ser for den maksimale støjbelastning fra virksomhe-derne. Dette er imidlertid alene relevant, hvor der øn-skes støjgrænser, der er lavere end Miljøstyrelsens vej-ledende grænseværdier for den pågældende område-type. Hvis man f.eks. i et område ønsker at blande bo-liger med erhverv, der kan indpasses på boligernes be-tingelser, kan der i lokalplanen fastsættes bestemmel-ser om maksimale støjgrænser for virksomhederne, dersvarer til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier forrene boligområder. Derved sikres områdets kvalitetersom boligområde. Tilsvarende kan man i et erhvervs-område, som ønskes fastholdt til ikke støjende virk-somheder, i lokalplanen fastsætte bestemmelser ommaksimale støjgrænser for virksomhederne.

Lokal Agenda 21I 2000 blev planloven ændret, så amter og kommuner iførste halvdel af den kommunale valgperiode skal re-degøre for deres lokal Agenda 21-strategi og dermedfor deres bidrag til en bæredygtig udvikling.

Lokal Agenda 21-strategien kan udarbejdes som enselvstændig strategi, eller den kan integreres i den

kommunale planstrategi.

En væsentlig del af lokal Agenda 21-arbejdet er atgive byerne en mere ressource-økonomisk strukturog organisation. Med strategien er der mulighed forat opstille mål om at forbedre byens ressource-kredsløb.

I forbindelse med planlægning for bolig og erhvervs-udvikling er særligt indsatsområderne vedrørende bæ-redygtig byudvikling og indragelse af befolkningensamt erhvervslivet relevant. Det giver mulighed for atinddrage boligog erhvervsudvikling i en strategiskovervejelse og prioritering i samarbejde med byensborgere, institutioner, erhvervsliv m.fl. Nogle kommu-ner vælger at nedsætte et lokal Agenda 21-forum, hvorerhvervslivet er repræsenteret eller at etablere en sær-lig miljøklub for erhvervslivet, hvor der er mulighedfor at arbejde med miljøstyring og danne lokale net-værk. Samlet set kan det lokale Agenda 21-arbejde bi-drage til en udvikling af virksomhederne og dermedogså erhvervsområderne og byerne i en mere miljørig-tig og bæredygtig retning.

Amter og kommuners Strategi for lokal Agenda21 skal indeholde målsætninger for myndighedernesbidrag til:• Mindskelse af miljøbelastningen.• Fremme af en bæredygtig byudvikling og byom-

dannelse.• Fremme af biologisk mangfoldighed.• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i

det lokale Agenda 21-arbejde.• Fremme af et samspil mellem beslutningerne

vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervs-mæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle ogøkonomiske forhold.

30

2.4


I miljølovgivningen er særlig bestemmelserne i miljø-beskyttelsesloven om godkendelse af - og tilsyn medforurenende virksomheder og aktiviteter af interesse,når det gælder sikringen af et godt miljø i byerne ogsamspillet med planlægningen.

GODKENDELSER TIL LOKALISERING AF FORURE-NENDE VIRKSOMHED OG AKTIVITETER

Godkendelse til etablering af listevirksomhedFør myndighederne giver godkendelse til etablering afen listevirksomhed efter miljøbeskyttelsesloven, må enrække forhold omkring den ønskede lokalisering over-vejes nøje.

Er de planlægningsmæssige forhold bragt i orden?I forbindelse med miljøgodkendelse af en listevirk-somhed må der for det første tages stilling til, om pro-jektet er i overensstemmelse med den gældende plan-lægning for området, herunder om den ønskede lokali-sering er hensigtsmæssig set i lyset af de tilstødendearealers aktuelle og fremtidige anvendelse. I den for-bindelse må der tages stilling til, om anlægget erVVM-pligtigt (jf. afsnit 2.3).

For det andet bør der foretages en vurdering af, omden pågældende virksomhed, selv om den formelt er ioverensstemmelse med gældende planbestemmelser,rent faktisk „passer“ ind i området. Den kan væreforureningsfølsom over for nogle af de eksisterendevirksomheder i området, eller nogle af de eksisterendevirksomheder kan være forureningsfølsomme overforden.

Udarbejdelsen af godkendelsenSelv om virksomheden kan placeres i overensstem-melse med den gældende planlægning for selveerhvervsområdet, er det ikke sikkert, at den valgte lo-kalitet er egnet. Der vil nemlig være situationer, hvorvirksomheden, på trods af mulige forureningsbegræn-sende foranstaltninger, ikke kan nedbringe forurenin-gen i en sådan grad, at der kan skabes tilfredsstillendeforhold for omgivelserne. Som eksempler kan nævnesproduktionsanlæg med diffuse udslip af støv og lugt,eller virksomheder med uacceptabel støj uden for byg-ningerne (fra f.eks. lastbiler). l sådanne tilfælde kandet blive nødvendigt at nægte godkendelse, og virk-somheden må henvises til en anden og mere hensigts-mæssig lokalitet.

Relevante bestemmelser i miljølovgivningen

Også forhold langt fra en virksomhed kan gøre detumuligt at meddele miljøgodkendelse. Hvis en produk-tion forudsætter mange og tunge transporter til og fravirksomheden, og disse transporter ikke kan undgå atgenere de omboende kan godkendelse nægtes medhenvisning hertil. På tilsvarende måde kan en følsomvandrecipient, selv langt fra en virksomhed, umulig-gøre en ønsket spildevandstilledning, såfremt spilde-vandet skal passere denne recipient.

Fastsættelse af godkendelsesvilkårFørst efter en selvstændig vurdering af spørgsmålet omen virksomheds lokalisering kan vilkårene for en even-tuel godkendelse endeligt formuleres.

Hvis der undtagelsesvis i en lokalplan er stillet kon-krete krav til miljøkvaliteten i området, f.eks. i form afmaksimalt tilladelige støjniveauer, er disse at opfattesom minimumskrav til de kommende virksomheder. Iforbindelse med godkendelsesbehandlingen af en virk-somhed vil der altid være mulighed for at stille miljø-krav, som er mere vidtgående end lokalplanens. Deri-mod kan der ikke stilles mere lempelige vilkår.

Normalt fastsættes der dog ikke konkrete grænser forstøjniveauet i lokalplanen. Fastlæggelse af vilkår forden enkelte virksomhed kræver en samlet vurdering afomgivelsernes forureningsfølsomhed, den bedste til-gængelige teknik og for bestående virksomheder tilligeen vurdering af de tekniske og økonomiske mulighederfor at begrænse forureningen. Men der kan være situa-tioner, hvor en kommune ønsker at udlægge eterhvervsområde med skærpede støjkrav i forhold tilMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Her kanlokalplanen anvendes.

I forbindelse med behandlingen af en godkendelse skalman være opmærksom på, at den forurening, som tilla-des i en godkendelse, kan have som konsekvens, atproduktionen eller de ansatte på en nærliggende er-hvervsvirksomhed vil blive generet. Det kan f.eks.være fra lugt, som generer en fødevarevirksomhed, el-ler støv, som skaber problemer på et finmekaniskværksted eller ved overfladebehandling.

Fastsatte krav i en miljøgodkendelse betyder, at merefølsom arealanvendelse vil være udelukket omkringvirksomheden. Det anbefales derfor, at man i et sam-spil mellem plan- og miljøadministrationen søger at

31

Afsnit 2

undgå arealspild bl.a. ved, at virksomheder samlokal-iseres, og konsekvensområderne falder ind over hinan-den.

Virksomheder i erhvervsområderMiljøgodkendte virksomheder vil normalt være place-ret i erhvervsområder, som er planlagt til formålet. Dervil derfor i kommuneplanen formentlig være taget stil-ling til anvendelsen af de tilgrænsende arealer, herun-der truffet planbestemmelser, som sikrer, at der ikkeopstår miljøkonflikter mellem erhvervsområdet ogeventuelle miljøfølsomme naboarealer. Det kan skedels gennem en zonering af et større område, udlæg afafskærmningsbælter eller gennem krav om etableringaf anden afskærmning som volde, støjskærme, be-plantning eller lignende.

I forbindelse med placering af en godkendelsespligtigvirksomhed må man imidlertid være opmærksom på,at man ved en placering i udkanten af et erhvervs-område måske ikke vil kunne „overholde“ de krav tilbegrænsning af belastningen, som er forudsat i denkommunale planlægning af naboarealerne.

Det vil kunne medføre, at naboområdernes planlæg-ning må tages op til revurdering. Dette forhold børselvfølgelig også indgå i overvejelserne om, hvorvidtman overhovedet finder den ønskede placering af virk-somheden planlægningsmæssig fornuftig. Det må der-for forudsættes, at dette forhold er indgået med storvægt i overvejelserne omkring selve miljøsagsbe-handlingen, jf. ovenfor.

En miljøgodkendt virksomhed vil også kunne påførearealer inden for selve erhvervsområdet visse begræns-ninger i arealanvendelsen - konsekvensområder - somman skal være opmærksom på i den videre administra-tion af området. Disse konsekvensområder bør opfattessom bindinger for den kommunale planlægning og be-handling af enkeltsager efter miljø- og byggelov-givningen.

Udvidelser og ændringer på listevirksomhederMange miljøkonflikter opstår i forbindelse med udvi-delser og ændringer af listevirksomheder. Det kanvære en situation, hvor myndigheden først har tilladtboliger ret nær virksomheden, og herefter tillader enudvidelse af virksomheden. Man kan også forestillesig, at virksomheden ikke får lov til at udvide, fordi

kommunen ikke har friholdt et område omkring virk-somheden til eventuelle udvidelser.

Store tekniske anlægKonsekvensområderne er indtil nu først og fremmestblevet synliggjort i forbindelse med godkendelse afflyvepladser/lufthavne og støjende fritidsanlæg. Dissekonsekvensområder har været defineret ud fra de støj-beregninger, der lå til grund for godkendelserne. Her-efter er de blevet indarbejdet i regionplanlægningensom støjkonsekvensområder og har udgjort en bindingfor den kommunale planlægning. Anlæggene har i reg-len ikke kunnet lokaliseres, uden at et begrænset antalboliger udsættes for påvirkninger, der ligger overMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I betragt-ning af at disse boliger skal leve med klart utilfredsstil-lende forhold fremover, bør sådanne anlæg placeresmed særlig omtanke. I særlige tilfælde kan det blivenødvendigt med opkøb eller ekspropriation.

Tilladelse til etablering af virksomhed i henhold tilbranchebekendtgørelseNogle enkelte brancher er undtaget miljøbeskyttelses-lovens krav om forudgående godkendelse i det om-fang, branchen omfattes af en særlig bekendtgørelse,der fastsætter de nærmere miljøkrav for netop dennebranche. Der er udarbejdet 8 såkaldte branchebekendt-gørelser, som omfatter drift af visse autoværksteder,pelsdyrfarme, forebyggelse af jord og grundvands-forurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, begræns-ning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af mo-torkøretøjer, renserier, erhvervsmæssigt dyrehold ogvindmøller.

Anlæggene kan uanset dette fortsat være omfattet afVVM-reglerne og vil ofte være opført på samlebe-kendtgørelsens bilag 2.

Branchebekendtgørelserne indeholder typisk bestem-melser om, at den omhandlede type virksomhed elleranlæg kan etableres uden myndighedernes forudgå-ende tilladelse, såfremt den overholder en række speci-fikke krav til virksomhedens etablering og drift. Dettefritager dog ikke bygherren for pligt til at rette henven-delse til regionplanmyndigheden med henblik på at fåafgjort, om anlægget vil være VVM-pligtigt.

Bekendtgørelserne indeholder ofte krav om, at virk-somhederne kun kan etableres ganske bestemte steder,

32

2.4


f.eks. i erhvervsområder og/eller ved overholdelse afbestemte afstande i forhold til forureningsfølsom an-vendelse.

I nogle af branchebekendtgørelserne er der åbnet mu-lighed for, at tilsynsmyndigheden kan modsætte sig envirksomheds etablering, hvis den ikke skønnes atkunne overholde bekendtgørelsens krav, og/eller hvismyndigheden finder virksomhedens lokalisering uhen-sigtsmæssig. Denne indsigelsesret findes bl.a. iautoværkstedsbekendtgørelsen.

Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, atnogle af branchebekendtgørelserne er udtømmende ideres krav til virksomhedernes drift. Her er det ikkemuligt efterfølgende at kompensere for en dårlig loka-lisering ved at påbyde ekstra forureningsbegrænsendeforanstaltninger. Det er heller ikke muligt at forbydevirksomheden, hvis den accepterede lokalisering på etsenere tidspunkt fortrydes. Dog har bl.a. autoværk-stedsbekendtgørelsen en generel støjbestemmelse, somkan udgøre grundlaget for et efterfølgende påbud omstøjdæmpning efter de sædvanlige vejledende støj-grænser.

Branchebekendtgørelserne indeholder normalt fastekrav om, hvilken afstand der skal være imellemforureningsfølsom arealanvendelse og virksomhedenved virksomhedens etablering. Bekendtgørelserne in-deholder derimod ingen krav til myndighederne om ef-terfølgende at overholde den samme afstand ved place-ring af ny forureningsfølsom arealanvendelse uden omvirksomheden.

Det skal anbefales, at tilsynsmyndigheden modsættersig en lokalisering i de tilfælde, hvor konsekvensom-rådet ikke kan forenes med den aktuelle eller den for-ventede fremtidige arealanvendelse. Det anbefales atsamlokalisere de virksomheder, som har konsekvens-områder og som i øvrigt kan „tåle“ hinanden, såledesat det samlede konsekvensområde bliver mindst mu-ligt.

Andre virksomhederAndre virksomheder end listevirksomheder ogbranchebekendtgørelsesvirksomheder kan etableresuden forudgående miljøgodkendelse. Miljømyndig-hederne har kun mulighed for at modsætte sig etable-ring af en sådan virksomhed, hvis anlægget er VVM-

pligtigt. Desuden kan myndighederne efter miljøbe-skyttelseslovens § 42 stk. 5 meddele en virksomhed, atdet kan forventes, at man vil meddele et påbud ellerforbud.

Udover de nuværende egentlige branchebekendt-gørelser er der udarbejdet en række bekendtgørelserom forskellige brancher, der har betydning for godken-delsen af virksomhederne og anden miljøadministra-tion - f.eks. vedrørende affaldsdeponering, affalds-forbrænding og store fyr.

I den forbindelse afløses den hidtidige bekendtgørelsevedr. godkendelse af listevirksomhed med Bekendtgø-relse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse aflistevirksomhed med ikrafttræden den 1. januar 2005.Dette har dog ingen betydning for overvejelserne omsamspillet med planlægningen, og det nye godkendel-sessystem behandles ikke yderligere her.

Tilladelse til nedgravning i og udledning på jord afforurenende stofferVirksomheder, der forudsætter nedgravning i og udled-ning på jord af forurenende stoffer og som kan give ri-siko for grundvandsforurening, må man være særligopmærksom på i forbindelse med lokalisering. Ifølgemiljøbeskyttelsesloven kræves der en særlig tilladelse,såfremt væsker eller stoffer, der kan forurene grund-vandet, ønskes nedgravet i jorden, udledt eller oplagtpå denne eller afledt til undergrunden gennem nedsiv-ningsanlæg, boringer eller på anden måde. Disse reglerhar til formål at beskytte grundvandet mod forurening.

Miljøstyrelsen har udfærdiget en række bekendtgørel-ser, der fastsætter de nærmere regler om i hvilke til-fælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelse.Som eksempler kan nævnes:• Bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v. ,

som blandt andet behandler forbud mod tilførsel afvisse stoffer til grundvandet, afledning af spilde-vand til jorden ved nedsivning og udledning ogudsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssigværdi på jorde. Ifølge bekendtgørelsen om spilde-vandstilladelser kan der gives tilladelse til etable-ring af nedsivningsanlæg under forudsætning af, atvisse nærmere betingelser er opfyldt.

• Bekendtgørelsen om genanvendelse af restpro-dukter og jord, der åbner mulighed for, at rest-produkter fra forbrænding af affald og kul, der op-

33

Afsnit 2

fylder nærmere fastsatte kvalitetskrav, kan anven-des til bestemte formål uden særskilt tilladelse. An-vendelse til andre formål kræver derimod amtsrå-dets tilladelse.

• Bekendtgørelsen om anvendelse af affald tiljordbrugsformål m.v., hvori er der fastsat regler foranvendelse af slam fra rensningsanlæg og andreaffaldsarter til jordbrugsformål. Når bekendtgørel-sens krav til bl.a. højst tilladelige indhold aftungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet,hygiejnisk kvalitet m.v. er opfyldt, kan anvendelsenske uden særskilt tilladelse. Det skal bemærkes, atder ikke må anvendes spildevandsslam og slam-holdige produkter i havebrug og gartneri uden for-udgående kontrolleret hygiejnisering.

Krav til placeringen af spildevandsbelastende virk-somhedEn spildevandsbelastende virksomhed bør placeres etsted, hvor mulighederne for rensning er gode d.v.s.med muligheder for afledning af spildevand gennemoffentlig spildevandsanlæg, og hvor både vandområdetog de omkringliggende arealer er „robuste“. Af hensyntil de øvrige forureningsbidrag fra virksomheden måen placering i et større erhvervsområde foretrækkes.

Hvis der er risiko for grundvandsforurening fra virk-somheden, bør denne placeres kystnært, men selvsagtunder hensyn til naturinteresser, og også under forud-sætning af, at havmiljøet ikke lider skade.

Den faktiske miljøkvalitet af vandløb, søer og kyst-vande vil ofte indgå som en forudsætning for planlæg-ningen af de tilstødende arealer. Den nye vandplan-lægning efter lov om miljømål vil være direkte bin-dende for virksomheder og aktiviteter, der påvirkervandmiljøet.

Ud over beskyttelseshensynene er turisterhvervet ogvisse fritidsformål også følsomme over for vand-forurening.

Tilladelse til udledning af spildevand, herunderoverfladevandVed etablering af en ny virksomhed, som ønsker at ud-lede sit spildevand direkte til et vandløb, en sø eller ha-vet, må der i forbindelse med en accept af beliggenhe-den tages afgørende hensyn til, om det valgte vandom-råde er velegnet.

Virksomhedens ønske om at kunne udlede sit spilde-vand direkte til et vandområde har normalt hængt sam-men med, at dette ville være billigere for virksomhe-den. I lyset af de voksende krav til rensning af spilde-vandet vil dette dog sjældnere og sjældnere være til-fældet. Under alle omstændigheder vil det være uhel-digt at acceptere en placering af en ny spildevands-belastende virksomhed så fjernt fra eksisterendespildevandsanlæg, at en eventuel tilslutning hertil erudelukket på forhånd.

Udledning af spildevand fra erhvervsvirksomheder di-rekte til et vandområde kræver særlig tilladelse, jævn-før miljøbeskyttelsesloven. For en listevirksomhedindarbejdes tilladelsen dog i godkendelsen. Ved med-delelse af tilladelsen skal det navnlig påses:• at den kvalitet, der er fastsat af amtsrådet for det

pågældende vandområde eller afsnit heraf, kanoverholdes efter meddelelsen af udledningstilladel-sen,

• at gældende kvalitetskrav til vandmiljøet kan over-holdes, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandom-råder og krav til udledning af visse stoffer til vand-løb, søer eller havet,

• at fastsatte kvalitetskrav kan overholdes uden forden i tilladelsen fastlagte fortyndingszone, og

• at de fastsatte udledningskrav, der skal være gæl-dende for spildevandet i selve udløbsledningen, kanoverholdes.

Tilladelse meddeles på vilkår om bl.a. spildevandetsmængde og sammensætning, den nærmere udformningaf udledningen m.v.

Udover vurderingen af, om de faste udlederkrav afhensyn til målsætningen for vandområdernes kvalitetog kvalitetskrav til vandmiljøet kan overholdes, skaldet overvejes, i hvor høj grad mængden af spildevandog indholdet af miljøbelastende stoffer kan nedbringesved kilden. Det kan ske ved hjælp af renere teknologi,genanvendelse eller rensning.

Først når mulighederne for begrænsning og rensning afspildevandet på virksomheden er udnyttet fuldt ud, mådet overvejes, om det valgte vandområde vil kunne tåleen udledning af den resterende forurening. Udgangs-punktet for overvejelserne er, som nævnt ovenfor, demålsætninger for kvaliteten af de enkelte vandområder,

34

2.4


der er indeholdt i den gældende planlægning for vand-områdernes kvalitet, og de gældende kvalitetskrav tilvandmiljøet.

Det er klart, at kraftigt forurenede vandområder elleruhygiejniske forhold i øvrigt kan indebære begræns-ninger i, hvad de nærliggende områder vil kunne ud-nyttes til (f.eks. badning eller lystfiskeri). Det er imid-lertid ikke nok at overveje den resulterende belastningi det vandområde, hvor spildevandet umiddelbart ledesud. Spildevandet kan også give anledning til uaccepta-ble forhold i de vandløb, søer og havområder, som lig-ger nedenfor udledningen, dvs. i betydelig afstand fravirksomheden.

Det skal bemærkes, at den konkrete lokalisering afspildevandsbelastende virksomheder gives stadig stør-re opmærksomhed også i de tilfælde, hvor der er taleom tilslutning til et kommunalt renseanlæg. Tilslutnin-gen kan indebære en overbelastning af rensningsan-læggets kapacitet og kan derfor gøre det nødvendigt atudvide anlægget. Spildevandet kan desuden influerenegativt på renseprocesserne i det kommunale rensean-læg. Der kan kun meddeles tilladelse til tilslutning afspildevandsproducerende aktiviteter, når det kan ske ioverensstemmelse med gældende kommunale spilde-vandsplaner. Hvis en tilslutning medfører en større for-urening fra renseanlægget af vandområdet, end hvadrenseanlæggets udledningstilladelse rummer, og ogsåhvad målsætningen og gældende kvalitetskrav tillader,kan der ikke meddeles tilladelse til tilslutning.

TILSYN MED FORURENENDE VIRKSOMHEDER OGAKTIVITETER

Tilsyn og påbud vedrørende særligt forurenendevirksomhederFor de godkendelsespligtige virksomheder (listevirk-somheder) gælder det, at myndighederne fører tilsynmed, at miljøgodkendelsens vilkår om den tilladeligeforurening overholdes. Således er der kontrol med, atforureningen ikke overskrider det, der blev lagt tilgrund, da virksomheden blev godkendt.

Overfor andre virksomheder, anlæg og indretningerend de, som er omfattet af godkendelsespligten, er derhjemmel for miljømyndighederne til at meddele påbudom nedbringelse af væsentlig forurening, jfr. miljø-beskyttelseslovens § 42.

Forureningen bør nedbringes ved kilden til det lavestmulige niveau. I de tilfælde, hvor forurenings-begrænsende foranstaltninger ikke er nok til at sikreacceptable forhold i omgivelserne, kan det blive nød-vendigt at reducere produktionsomfanget eller få virk-somheden til at flytte. I alle andre tilfælde må mantage udgangspunkt i, at virksomhedens lokaliseringligger fast.

Som omtalt i forbindelse med godkendelse af nye virk-somheder er der en række konsekvenser, som den lo-kale miljø- og planlægningsmyndighed må gøre sigklart, hvis den vælger at bedømme virksomhedens for-urening særlig lempeligt og vælger at lade en virksom-hed fortsætte uhindret eller kun stiller begrænsede kravtil virksomheden.

Formelt set vil der altid senere kunne stilles yderligerekrav til virksomheden, men i virkeligheden vil etmanglende påbud eller et svagt påbud blive opfattetsom en slags accept af forureningen. Myndighedernemå derfor være indstillet på at drage konsekvenserneaf en lempelig miljøadministration ved at afstå fra nybebyggelse og mere følsom arealanvendelse omkringvirksomheden. Ny bebyggelse har krav på tilfredsstil-lende miljøforhold. Som hovedregel skal Miljøstyrel-sens vejledende grænseværdier være overholdt. Derforbør der ske en registrering af den forureningsbelast-ning, som miljømyndigheden de facto har accepteret,fra eksisterende virksomheder. Det kan f.eks. ske iform af konsekvensområder, i hvis ydre afgrænsningde vejledende grænseværdier kan overholdes.

Beslutninger vedrørende forurenede arealerLov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000.Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller be-grænse jordforurening og forhindre eller forebyggeskadelig virkning fra jordforureninger på grundvand,menneskers miljø og miljøet i øvrigt. Loven handlerom foranstaltninger over for sket jordforurening, og daloven bygger på „forurener betaler“ princippet, skalmyndighederne undersøge mulighederne for gennempåbud til forureneren at afværge miljø- og sundheds-risici for den skete forurening. Loven omfatter allejordforureninger uanset, hvornår de er sket. Loven om-fatter også værditabsoprydning for boligejere, hvorejendommen er kortlagt på vidensniveau 2, jf. neden-stående.

35

Afsnit 2

Kortlægning af forurenede grundeSpørgsmålet om jordforurening har ofte stor betydningfor den fremtidige anvendelse af et areal. Det kan ud-skyde et byggeri i mange år og det kan have konse-kvenser for, hvad der bygges.

Amterne kortlægger de forurenede arealer på entenvidensniveau 1 eller 2 (V1 eller V2) afhængig af, omder er kendskab til/kilder til/mistanke om (V1) ellerforeligger dokumentation for forurening (V2). Oplys-ninger om kortlagte arealer er registreret i matriklen iKort- og Matrikelstyrelsens ejendomsregister.

Kortlægningen har normalt ingen indflydelse på denaktuelle anvendelse af en ejendom, og ejendommenmå anvendes på samme måde som før kortlægningen.For at undgå eventuelle miljø- og sundhedsmæssigekonsekvenser af forurening eller en fordyrelse af enoprydning (hvis der f.eks. placeres en bygning ligeoven på forureningen) skal man imidlertid i en rækketilfælde have tilladelse til ændring af anvendelsen af etkortlagt areal til mere følsom anvendelse f.eks. til boli-ger. Parallelt hermed gælder, at hvis et kortlagt arealligger i et område med særlige miljøinteresser, skalman have tilladelse før påbegyndelse af et bygge- oganlægsarbejde. Med særlige miljøinteresser menes herområder med særlige drikkevandsinteresser, i nærhe-den af drikkevandsindvindinger eller hvor der er opførtbolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Ejeren/brugeren skal selv foranstalte de nødvendige undersø-gelser for at dokumentere, at den ændrede arealan-vendelse eller byggearbejdet er miljø- og sundheds-mæssigt forsvarligt.

Myndighederne (amtet) undersøger, hvor der kan væremiljø- og sundhedsrisiko fra gamle forureninger. Menejere/brugere af grunde skal, hvis der i forbindelsemed bygge- og/eller jordarbejder konstateres forure-ning, stoppe arbejdet og anmelde forureningen tilmyndighederne. Arbejdet må først genoptages, nårmyndighederne har fastsat evt. vilkår for det videre ar-bejde.

Hvilke arealer kan være forurenede?Sporadisk forurening kan i tidens løb teoretisk setvære sket hvor som helst. Men grunde, hvor der blivereller tidligere har været håndteret større mængder ke-mikalier og/eller olieprodukter, kan erfaringsmæssigtoftere end andre grunde være forurenede. Det drejer

sig blandt andet om tekstilfarverier og imprægnering,garverier, træimprægnering, kemisk råstofindustri,pesticidproduktion, limfabrikker, farve- og lakfabrik-ker, medicinalvarefabrikker, asfaltfabrikker, tagpap-produktion, glasuld- og glasfiberproduktion, jern- ogstålværker, jernstøberier, akkumulator- og tørelement-fabrikker, stålskibsværfter, galvanisering, industri-lakering og overfladebehandling, mineralolieraffina-derier, benzin- og servicestationen, benzin- og olie-oplag, transformatorstationer, gasværker, renserier,skrotpladser og produkthandlere samt fyld- og losse-pladser.

Afmelding af kortlagte grundeDe af amtet kortlagte grunde undersøges og ryddes opaf myndighederne i den takt og det omfang, forurenin-gen forventes at udgøre en risiko for mennesker ogmiljø og indenfor den økonomiske ramme, der er fast-sat for området. Højeste prioritet får de grunde, hvorder enten har været konstateret en konflikt mellemarealets forureningsbelastning og den nuværende føl-somme anvendelse såsom boliger, eller grunde, hvorforureningen udgør en større trussel mod anvendeligegrundvandsressourcer. Da de forurenede arealer imid-lertid ofte ligger centralt placeret i byerne, og dermeder attraktive byggegrunde, kan der være ønsker om op-rydning til en fremtidig anvendelse, som f.eks. bolig-byggeri. Myndighederne anvender normalt ikke midlertil den type oprydninger. Her må ejeren/bygherrenforestå oprydningen. Når myndigheden eller ejeren iforbindelse med f.eks. et byggeri fjerner hele eller deleaf forureningen, kan ejendommen, eller dele af den,slettes af registret for kortlagte grunde.

Skal der altid ryddes op?Antallet af forurenede grunde er stort i forhold til deøkonomiske rammer, det offentlige har mulighed for atafsætte til området. Det er derfor nødvendigt med enhåndfast prioritering for at sikre, at de begrænsedemidler bliver anvendt miljømæssigt optimalt. F.eks. vilder, hvis der ikke er grundvandsinteresser, fra amtetsside alene og efter en prioritering blive ryddet op, såder ikke er konflikt med den nuværende anvendelse tilboliger, institutioner eller offentlig legeplads. Det erderfor hensigtsmæssigt på så tidligt et tidspunkt sommuligt, f.eks. ved kommune- og lokalplanlægning atvurdere dels de allerede kortlagte arealer, dels arealer,hvor man i kraft af f.eks. kendskabet til den tidligereanvendelse af arealet ved, at der kan være tale om en

36

2.4


forurening. Netop i planlægningen kanarealdispositionerne nedbringe antallet af oprydnin-ger, der ikke er strengt miljømæssigt begrundede.F.eks. vil det ofte være muligt at nøjes med at befæ-ste et forurenet areal til f.eks. parkeringsplads, dadet afskærmer muligheden for direkte kontakt tilforureningen, uden at det omvendt forhindrer even-tuel senere oprydning.

For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at efterjordforureningsloven vil der kunne gives påbud om op-rydning af en forurening til den, der har forårsaget for-ureningen - og i visse tilfælde også selvom der ikke erhandlet uagtsomt eller uforsvarligt. Denne påbuds-mulighed gælder også, selvom forureneren ikke læn-gere har rådighed over det pågældende areal. Ejeren afarealet skal „tåle“, at der kan komme en forurener ogrydde op på arealet.

Kontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer (Risikobekendtgørelsen)Virksomheder, hvor farlige stoffer kan forekomme istørre mængder, er omfattet af den såkaldte risiko-bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar2000 om kontrol med risikoen for store uheld med far-lige stoffer). Der er tale om større mængder farligestoffer, hvis det overstiger de to sæt tærskelværdier,der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1, hvorefter derskal træffes de nødvendige foranstaltninger for at fore-bygge større uheld og begrænse virkninger for menne-sker og miljø af sådanne uheld. Alle virksomheder om-fattet af bilaget skal indsende en kortfattet anmeldelse,og udarbejde en plan for forebyggelse af større uheld. Iden lave kategori (kolonne 2 i bilag 1) skal denne plantil hver en tid være til rådighed for tilsynsmyndig-hederne. I den høje kategori (kolonne 3 i bilag 1) skalvirksomheden indsende oplysninger om dens plan forforebyggelse af større uheld samt en sikkerhedsrap-port, der indeholder oplysninger om dens sikkerheds-ledelsessystem, identifikation og analyse af uhelds-risici og forebyggelsesmidler samt beskrivelse af for-anstaltninger for at begrænse følgerne af et uheld. Des-uden skal virksomhedens interne beredskabsplan ind-sendes samt oplysninger til brug for myndighedernesudarbejdelse af ekstern beredskabsplan. Dette fremgåraf bekendtgørelse om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer. Bekendtgørelsens formål er:• at identificere risikobetonede virksomheder,• at klarlægge farekilderne og de forhold, hvorunder

et større uheld kan indtræde (risikoanalyse),• at give myndighederne mulighed for at vurdere, om

sikkerhedsforholdene er tilfredsstillende, samt• at give myndighederne mulighed for at vurdere, om

der skal træffes yderligere sikkerhedsforanstaltnin-ger.

Virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen erogså omfattet af den beskrevne VVM-procedure (se af-snit 2.3). Myndighederne foretager på baggrund af an-meldelserne og i forbindelse med VVM-proceduren ensikkerhedsvurdering. I vurderingen af en risikobetonetaktivitet indgår forholdene omkring produktionen,eventuelle lagre og deres placering, intern transport tilog fra lagre samt i et vist omfang transport til og fravirksomheden.

Vurderingen af virksomheden skal bl.a. indeholde:• vurdering af i hvor stor afstand fra den risiko-

betonede virksomhed, der kan forventes alvorligekonsekvenser (for mennesker og miljøet) ved størreuheld,

• overvejelser om, hvorvidt der er andre virksomhe-der i nærheden, som kan forværre et eventueltuheld,

• vurdering af konsekvenserne af et eventuelt uheldfor eksisterende bebyggelse,

• vurdering af, om fremherskende vejrforhold kanforværre uheld, eller om der er farekilder uden forvirksomheden (f.eks. lufthavne), der kan have be-tydning for anlæggets sikkerhed, samt

• vurdering af, hvordan et eventuelt uheld påvirkereventuelle hjælpesystemer såsom elforsyning,vandforsyning, luftforsyning m.v.

På baggrund af denne vurdering træffer myndighe-derne afgørelse om, hvorvidt sikkerheden er tilfreds-stillende, eller om der skal træffes yderligere sikker-hedsforanstaltninger. Herudover foretager myndighe-derne en vurdering af, om anlægget er hensigtsmæssigtplaceret. I denne vurdering skal områdets beskaffen-hed overvejes, f.eks. om der findes sygehuse, pleje-hjem, børnehaver, fængsler o.lign., der giver særligeproblemer i forbindelse med eventuel evakuering afpersoner.

I forbindelse med godkendelse af en ny virksomhed,der er omfattet af risikobekendtgørelsen bør region-plantillægget (VVM) indeholde de nødvendige ret-

37

Afsnit 2

ningslinier for den kommunale planlægning til at sikre,at der ikke omkring virksomheden foretages planmæs-sige eller faktiske ændringer, der i givet fald ville for-øge konsekvenserne af et eventuelt uheld.

I forbindelse med regionplanlægningen sker der en ud-pegning af arealer til virksomheder med særlige belig-genhedskrav. Disse arealer er egnede til at modtagevirksomheder med behov for større afstande til boliger,institutioner, rekreative formål o.lign. ud fra støj- ogluftforureningsmæssige hensyn eller udfra risikoen forgiftige udslip, brand og eksplosionsfare. Hvorvidt så-danne nærmere udpegede arealer kan anvendes i for-bindelse med etablering af risikobetonede virksomhe-der vurderes konkret i forbindelse med VVM-redegø-relsen.

ANDRE MILJØBESLUTNINGER MED PLANLÆGNINGS-KONSEKVENSERI det foregående er omtalt de situationer, hvor etable-ringen af en ny forurenende aktivitet forudsætter ensærlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Ligele-des er omtalt de tilfælde, hvor en ny aktivitet forudsæt-ter nye fysiske planer. Men andre miljøbeslutningermed planlægningskonsekvenser er knyttet til f.eks.planlovens landzonebestemmelser, byggelovgivningen,råstofloven, vandforsyningsloven eller naturbeskyt-telsesloven.

Tilladelser efter disse love og bestemmelser kan bådevedrøre aktiviteter, som i sig selv er forurenende, ogaktiviteter, som er forureningsfølsomme. I begge til-fælde kan det være relevant at overveje, om den øn-skede placering og udformning er hensigtsmæssigbåde for den nye funktion og for omgivelserne. I vær-ste fald kan myndighedernes beslutninger i sådanne sa-ger indebære uhensigtsmæssige bindinger for denfremtidige arealanvendelse i området og/eller læggegrunden til uløselige miljøproblemer.

Beslutninger om forureningsfølsomme funktioner,som normalt ikke er lokalplanpligtigeSom eksempler på forureningsfølsomme funktioner,hvis etablering normalt ikke forudsætter nye fysiskeplaner, kan nævnes:• vandindvinding,• naturbevaring og udpegning af rekreative arealer

samt• mindre byggerier.

Disse kan evt. kræve VVM eller tilladelser i henholdtil landzonebestemmelserne.

Den nærmere problematik omkring de enkelte eksem-pler er anført i det følgende.

VandindvindingI forbindelse med behandlingen af en ansøgning omtilladelse til vandindvinding må det undersøges, omindvindingen passer ind i den gældende vandres-sourceplanlægning, herunder om vandet har den for-nødne kvalitet og mængde samt den nødvendige be-skyttelse.

En tilladelse til vandindvinding kan således udløse etsærligt behov for beskyttelse af den pågældende vand-ressource. Beskyttelsen kan have form af begrænsnin-ger i, hvad de omkringliggende arealer må anvendes tili fremtiden. Ved visse jordbundsforhold kan det værenødvendigt at indføre arealanvendelsesbegrænsninger iforhold til udspredning af pesticider og gødningsstof-fer, herunder slam, ligesom placering af en rækkeerhvervstyper vil være udelukket. Vandforsynings-boringer kan være VVM-pligtige.

Naturbevaring, rekreative arealerUdpegning af et naturområde som bevaringsværdigteller udlægning af et areal til rekreative formål har kunmening, hvis der efterfølgende lægges afgørende vægtpå områdets særlige følsomhed. F.eks. bør følsommevandområder ikke tilledes forurenet vand eller udsæt-tes for lokalt nedfald af forurenende stoffer. På sammemåde bør der ikke i nærheden af støjfølsomme rekrea-tive arealer tillades nye støjende aktiviteter.

Mindre boligbyggeriSelvom der er tale om et mindre antal boliger, skalman være opmærksom på, at en placering i nærhedenaf en forurenende virksomhed kan få konsekvenserbåde for boligerne og for virksomheden. På den eneside risikerer man, at miljøforholdene ved det nye byg-geri bliver utilfredsstillende. På den anden side vil deutilfredsstillende miljøforhold på et eller andet tids-punkt føre til, at miljømyndighederne må gribe ind ogstille skærpede miljøkrav til virksomheden. En ellersvelfungerende virksomhed kan på denne måde få be-grænset sin handlefrihed og måske på længere sigtblive presset ud af et område.

38

2.4


Etablering af mindre boligbyggerier tæt på jernba-nestrækninger eller stærkt trafikerede veje kan påsamme måde give anledning til miljøproblemer. Hervil det i næsten alle tilfælde være de nye beboere,som bliver Sorteper. Ganske vist stiller bygnings-reglementet særlige lydisolationskrav til nye boli-ger, hvor det døgnækvivalente lydtrykniveau over-stiger 55 dB(A) fra veje og 60 dB(A) fra jernbaner,men støjforholdene indendørs med åbne vinduer ogpå friarealerne vil under alle omstændigheder væreutilfredsstillende. I øvrigt kan både vej- ogjernbanetrafik give anledning til vibrationer og luft-forurening.

Der eksisterer en mulighed for på et senere tidspunktat gribe ind over for jernbanetrafikken specielt om-kring stationerne ved hjælp af påbud. Tilsvarende gæl-der for vejtrafikken, hvor der indtil nu kun i enkeltstå-ende tilfælde er gennemført støjbegrænsende foran-staltninger over for nærliggende boliger.

39

Afsnit 2

Trafikken og de deraf afledte konsekvenser er et af devæsentligste miljøproblemer i byerne. I dette afsnit be-skrives samspillet mellem trafikken, miljøet og de mu-ligheder, der findes blandt andet gennem den fysiskeplanlægning for at reducere trafikken og generne fradenne.

TRAFIKKEN ER ET VÆSENTLIGT MILJØPROBLEMTrafikken er stigende, og selvom de danske byer ikke isamme grad som mange andre byer i verden er tilsan-dede i trafik, har trafikken mange negative konsekven-ser i form at luftforurening, støj, barriereeffekter, ulyk-ker m.v.

Renere brændstof, indførelse af katalysatorer og bedremotorteknologi har betydet faldende forurening frabl.a. bly, NO

x og SO

2 trods stigende mængder trafik.

Men på en række områder er den teknologiske udvik-ling ikke i stand til at hindre stigende belastning i taktmed stigende trafik.

Et eksempel på dette er transportsektorens andel af desamlede menneskeskabte CO

2-udslip, som i dag er ca.

25 pct. Trods forbedringer i luftemissioner udgør tra-fikken stadig en belastning af bymiljøet, hvor særligtsundhedsskadelige partikler fra dieselkøretøjer udgøret problem.

I Danmark er omkring 700.000 boliger belastet medvejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdipå 55 dB(A), heraf er ca. 150.000 stærkt støjbelastede(over 65 dB(A)).

Dertil kommer et stort arealforbrug og barriereeffekter.Trafikanlæggenes størrelse, placering og tæthed harbetydning for økosystemer og fauna, herunder dyre-livets muligheder for at bevæge sig i landskabet. Ifølgeen EU-opgørelse er Danmark blandt de lande, hvislandskab er mest fragmenteret af større trafikanlæg.

En fortsat stigning i trafikken vil medføre stigendetrængselsproblemer, og dermed øges presset på atetablere ny infrastruktur, med stigende arealforbrug ogyderligere fragmentering af landskabet til følge.

Antallet af biler er stadigt voksende, og flere og flereanskaffer bil nummer to. Udviklingen har vist, at det eri og omkring de store byer, at der ses den største væksti arbejdspladser og bosætning. Samtidig er pendlings-

Trafik, miljø og fysisk planlægning

oplandene vokset, og flere pendler længere for at kom-me arbejde.

MÅL FOR TRAFIK OG MILJØDet overordnede mål i den nationale strategi for bære-dygtig udvikling fra 2002 er at bryde sammenhængenmellem væksten i trafikkens miljø- og sundheds-belastning og væksten i økonomien for at opnå en bæ-redygtig udvikling på transportområdet. Samtidig erdet et mål, at hensynet til sundhed, miljø og sikkerhedskal integreres i transportområdet.

Som langsigtede pejlemærker skal luftforureningen fratrafikken reduceres, så den ikke udgør en sundhedsfarefor befolkningen. Trafikstøj skal begrænses til et ni-veau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige ne-gative sundhedspåvirkninger. Det skal være trygt ogsikkert for alle at færdes i trafikken. Befolkningen skalsikres adgang til arbejde, butikker, service, fritidsakti-viteter mv. og effektiv mobilitet ved private og kollek-tive transportløsninger. Erhvervslivet skal sikres godetrafikforbindelser til omverdenen, og trængsel på ve-jene må kun forekomme i spidsbelastningssituationer.

Også på det internationale plan er der fokus på trans-portsektorens rolle i at sikre en bæredygtig udvikling.Således har Det Europæiske Råd besluttet, at miljø-hensyn skal integreres i alle øvrige sektorpolitikker,herunder transportpolitikken. EU offentliggør løbendeen række anbefalinger og rapporter om bæredygtig tra-fik og integration af miljøhensyn i transportpolitik. Enlang række byer i Europa, herunder også en rækkedanske byer, indgår i forskellige netværk for at fremmebæredygtig transport (f.eks. netværk som CarFree-Cities, European Mobility Week m.m.), hvor der kanfindes inspiration til en lokal bæredygtig trafikpolitik.

En bæredygtig bytrafik vil også være et væsentligt ele-ment i den bystrategi, som EU formulerer som led i det6. miljøhandlingsprogram. Her er, som i den danskebæredygtighedsstrategi, fokus på at afkoble sammen-hængen mellem økonomisk vækst og væksten itrafikkens miljøbelastning.

DIREKTIV OM STØJ OG NATIONAL VEJSTØJSTRATEGIEn central planlægningsopgave i årene fremover foralle myndigheder bliver at styrke indsatsen for at redu-cere vejstøj. Dette er situationen i alle EU-lande ogbaggrunden for Europa-Parlamentets og Rådets direk-

40

2.5


tiv om vurdering og styring af ekstern støj, som trådte ikraft juli 2002. Som led i gennemførelsen af direktivetskal de enkelte medlemslande gennemføre støjkort-lægninger og udarbejde støjhandlingsplaner. Baggrun-den er, at trafikstøj er et udbredt problem i hele EU.Mere end 50 mio. EU-borgere er ifølge Det Europæi-ske Miljøagentur udsat for støjniveauer fra vejtrafik påover 65 dB(A). Støjbekæmpelsesindsatsen ønskes der-for opprioriteret i et samspil mellem EU og medlems-landene. I og med at over 90% af de vejstøjbelastedeboliger i Danmark er ved kommune- og amtsveje, harkommuner og amter en særlig opgave i arbejdet med atreducere vejstøj. For Danmark indebærer direktivet, atder i år 2007/08 skal udarbejdes kortlægning oghandlingsplaner for Storkøbenhavn og veje med trafikpå mere end 6 mio. køretøjer om året, og i år 2012/13yderligere for Odense, Århus og Aalborg, samt for vejemed mere end 3 mio. køretøjer om året. Herefter fort-sætter proceduren hvert femte år. Direktivet indeholderikke krav om bestemte grænseværdier eller tiltag, hvil-ket er op til medlemslandene selv at beslutte.

Kortlægninger og handlingsplaner skal ifølge direkti-vet offentliggøres og formidles samt fremsendes tilKommissionen.

I direktivet er listet en række mindstekrav tilhandlingsplanerne. Disse omfatter blandt andet:• skøn over antal personer, der er udsat for trafikstøj,

identifikation af problemområder og mulige tiltag,• oversigt over støjbegrænsende foranstaltninger i

brug eller under forberedelse,• planlagte tiltag inden for de næste fem år til reduk-

tion af støjbelastningen,• beskrivelse af, hvad strategien er på langt sigt og• finansielle oplysninger om budgetter, omkostninger

og samfundsøkonomiske vurderinger.

Samtidig med EU-direktivet om støj har staten i 2003offentliggjort en vejstøjstrategi. I strategien analyseresen række virkemidler med hensyn til effekt, finansier-ingsbehov og samfundsøkonomisk resultat, og 10statslige initiativer til at reducere vejstøj præsenteres.Vejstøjstrategien giver sammen med støjdirektivet enoverordnet ramme for den fremtidige indsats modvejstøj.

Samfundsøkonomiske beregninger i vejstøjstrategienviser, at de fleste virkemidler til at reducere vejstøj,

kan give et samfundsøkonomisk overskud at realiserepå trods af, at mange af virkemidlerne til at reducerevejstøj kræver betydelig finansiering. En husprisunder-søgelse fra Miljøstyrelsen viser i den sammenhæng, atmarkante forbedringer i støjbelastningen af boliger måforventes at føre til en vis stigning i ejendomsværdien.Der er således gode muligheder for at tilrettelægge enindsats, som reducerer gene- og sundhedspåvirkningenfra vejstøj, og som samfundsøkonomisk kan være for-delagtig at gennemføre. Samtidig har boligejere et in-citament til at medfinansiere en del af støjindsatsen, daforbedrede støjforhold kan give stigninger i husprisen.Som opfølgning på vejstøjstrategien har staten afsatekstra 100 mio. kr. til støjbeskyttelse på statsvejenefrem mod 2010, ligesom staten vil forstærke indsatseni forbindelse med udviklingen af støjreducerende asfalttil gavn for alle vejmyndigheder.

VIRKEMIDLER EFTER PLANLOVENStaten og de lokale myndigheder er fælles om de over-ordnede mål for trafikkens udvikling, som kan sam-menfattes i, at det gælder om på én gang:• at sikre mobilitet, tilgængelighed og fremkomme-

lighed,• at sikre at det samlede trafiksystem og investerin-

gerne i infrastruktur udnyttes mest effektivt, og• at begrænse generne fra trafikken, herunder den

globale og lokale miljøbelastning.

Det er et kompliceret sæt af mål, hvis samtidige opfyl-delse forudsætter brug af en række virkemidler, herun-der den fysiske planlægning.

Den fysiske planlægning spiller en afgørende rolle,fordi bymønster, byudvikling, lokalisering af boligerog erhverv har væsentlig betydning for transportbe-hovet, herunder valget af transportmidler.

Trafikken får stadigt stigende betydning i forbindelsemed miljørigtig lokalisering. For det første får miljø-belastningen fra trafikken relativt større vægt, efter-hånden som virksomhedernes øvrige miljøproblemerløses gennem renere teknologi. For det andet betydervæksten i videns- og servicevirksomheder, at trafikkenstort set bliver det eneste miljøproblem at tage håndom ved lokaliseringen af disse virksomheder.

Tilgængelighed er en væsentlig lokaliseringsfaktor forvirksomhederne. Erhvervsområder, der også på læn-

41

Afsnit 2

gere sigt kan tilbyde ”trængselsfri” tilgængelighed, vilalt andet lige være mere attraktive end andre, der påsigt kan forventes at ”sande til” i pendlingstrafik. Deter én af grundene til at mange nye virksomheder ser pånærheden til højklasset kollektiv trafik ved valg af lo-kalisering. Sikring af den rette tilgængelighed til denrette virksomhed er derfor også et led i at tiltrække ogfastholde virksomheder.

Undersøgelser har vist, at der er en tæt sammenhængmellem lokalisering og valg af transportmidler. Prin-cipper for valg af lokalisering vil derfor have væsentligindflydelse på trafikkens miljøbelastning. I afsnit 4 be-skrives en metode til at lokalisere virksomhederne ud-fra deres transportbehov og arealernes tilgængelighedmed forskellige transportformer.

At håndtere trafikkens miljøproblemer kræver et sam-spil mellem planlægningen på forskellige niveauer.Trafikken skal medtænkes i planlægningen, både nårdet gælder den overordnede lokalisering af funktionerog aktiviteter, og når det gælder indretningen af voresbyer. En effektiv indsats for at nå de miljømæssige målpå transportområdet må derfor bygge på mange for-skellige virkemidler, der tænkes sammen til strategierpå tværs af aktører og myndighedsniveauer. I Lands-planredegørelsen 2003 peges således på behovet for atudvikle regionale transportstrategier, hvor de forskel-lige myndigheder arbejder sammen om problemstillin-ger på transportområdet, der går på tværs af de admini-strative grænser.

RegionplanerneDe emner, regionplanen behandler, har stor afledt be-tydning for trafikudviklingen. Fordelingen af denfremtidige byvækst, omfang og beliggenhed af over-ordnede centre og større trafikanlæg fastlægges iregionplanlægningen. Omfanget af transportarbejdetafhænger i stor grad af bymønster og bebyggelses-form.

For at have et overblik over trafikkens støjbelastning,luftkvaliteten og eventuelt andre miljøproblemer, børder foretages en oversigtlig kortlægning. Kortlægnin-gen er et godt grundlag for at kunne vurdere konse-kvenserne af retningslinier for miljøkvaliteten og for atlette administrationen af disse. Regionplanen skal ud-pege arealer til større offentlige institutioner, trafik-anlæg og tekniske anlæg.

Fastlæggelse af linieføring og lokalisering af anlægforetages af de kompetente myndigheder dvs. stat, am-ter og kommuner. Anlægget vil, når der ikke er tale omen anlægslov, skulle optages i regionplanen, inden detkan etableres.

Regionplanen skal omhandle de miljømæssige konse-kvenser af anlægget, og regionplanmyndigheden vare-tager afvejningen mellem f.eks. vejinteresser, rekrea-tive formål og andre arealinteresser. I regionplan-lægningen søges generne fra eksisterende trafikanlægbegrænset ved at begrænse muligheden for at anvendetrafikbelastede områder til formål, der er følsommeoverfor denne belastning. Regionplanerne indeholderderfor retningslinier for, hvilke påvirkninger i form afstøj, vibrationer og eventuel luftforurening nye byom-råder må belastes med.

I forbindelse med planlægningen for den regionalestruktur for detailhandel indgår placering af indkøbs-muligheder i forhold til tilgængelighed for kollektivtrafik.

Regionplanerne skal udpege arealer for virksomheder,der af hensyn til forebyggelse af forurening stiller sær-lige krav til beliggenheden. Traditionelt har det drejetsig om særligt forurenende virksomheder, men der kanligeså godt være tale om virksomheder, der genererertung trafik af regional betydning.

Omkring støjende anlæg, som lufthavne, er det centraltat udlægge et støjkonsekvensområde indenfor hvilket,der som hovedregel ikke må planlægges nye boliger oglignende. Det giver de bedste muligheder for alle aktø-rer til at planlægge de fremtidige aktiviteter på en så-dan måde, at støjproblemer forebygges.

KommuneplanerneHovedstrukturen med fastlæggelse af arealanvendelsenog den overordnede infrastruktur i kommunen har storindflydelse på transportarbejdet og valg af transport-middel. Et boligområde med parcelhuse på storegrunde og med store uudnyttede arealer inden for om-rådet vil betyde relativt store afstande for mange bebo-ere til indkøbsmuligheder, skole, arbejde osv. Dette vilofte indebære hyppig anvendelse af bil, og den del afbefolkningen, der ikke har adgang til bil, vil få forrin-gede muligheder for mobilitet, ligesom det vil værevanskeligt at skabe en ordentlig kollektiv trafikbe-

42

2.5


Aalborg

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100 Procent

Århus sydUdenfor bymidte

Århus nord

Århus

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100 Procent

Odense

Bymidte Udenfor bymidte0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100 Procent

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100 Procent

Mindre provinsbyer

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100 Procent

Vejle

50-56%57-71%

75-93%

38-72%

59-78%56-62%

75-82%

66-84%

88%

68-88%

10-25%

40-60%

75-85%

Hovedstadsområdet

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100 Procent

Udenfor bymidteBymidte

Udenfor bymidte

Indre by Statiosnært kollektive trafikknudepunkter

IkkeStatiosnært

Bymidte

Bymidte Udenfor bymidte

43

Afsnit 2

tjening af området. Omvendt vil et centralt beliggendetæt boligområde, som følge af de kortere afstande, somudgangspunkt generere mindre biltrafik, og samtidigvil området langt lettere kunne betjenes med kollektivtrafik.

Nye boligog erhvervsområder bør placeres, så derskabes gode muligheder for mobilitet for alle trans-portformer, og de bør indrettes med henblik på at be-grænse trafikkens omfang og dermed genevirkninger. Iden forbindelse skal man være opmærksom på, atmange virksomhedstyper i dag med fordel lader sig in-tegrere i bystrukturen, da de ikke medfører gener over-for naboområderne. Undersøgelser viser, at centralt be-liggende virksomheder i større byområder med højtilgængelighed til kollektiv trafik har en væsentligmindre andel af pendlende, der anvender bil, end andrevirksomheder. Derfor kan integration af virksomhederi bystrukturen være med til at nedsætte biltransport-arbejdet.

LokalplanerneLokalplanerne skal udmønte de overordnede regionaleog kommunale planstrategier til konkrete retningslinierfor delområder. Lokalplanerne er således det værktøj,der skal bruges til at sikre, at placeringen af nye funk-tioner kommer til at matche et områdes tilgængelighedmed forskellige transportformer, samtidig med atlokalplanen skal sikre en indretning af området, så ge-ner fra trafikken undgås eller reduceres væsentligt. Detkan gøres ved at opstille bestemmelser om f.eks. an-vendelse, bebyggelsesprocenter og parkeringsnormer,samt ved indretning af veje, stier m.v.

Nye vejanlæg og større ombygninger er lokalplan-pligtige, såfremt de medfører væsentlige ændringer idet nære miljø. Lokalplanen for et vejanlæg skal med-virke til at begrænse den trafikskabte lokale miljø-belastning ved byggelinier, afskærmning eller støj-isolering af boliger. Lokalplanen kan direkte regulerebebyggelsens placering med byggelinier. Det kan væreaktuelt med flere byggelinier for byggeri i flere etager.Støjafskærmning skal beskrives med højde og place-ring i lokalplanen, og etableringen skal være en betin-gelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Der er mulighed for at indsætte en bestemmelse ilokalplaner om støjisolering af eksisterende bebyg-gelse, f.eks. ved at der i en lokalplan fastsættes en

Arbejdspladslokalisering og transport”Tommelfingerregel om sammenhæng mellem bil-kørsel og kontorarbejdspladsers lokalisering i ho-vedstadsområdet og større provinsbyer”Figuren viser for udvalgte byregioner variationeni den andel af en kontorvirksomheds ansatte, derbenytter bil mellem bolig og arbejde. Figuren be-lyser både situationen, når en virksomhed er pla-ceret hhv. i bymidterne og uden for bymidterne,og i hovedstadsområdet hhv. stationsnært og ikke-stationsnært. F.eks. benytter mellem 10% og 25%af de ansatte bil til kontorarbejdspladser i indreby i København. Stationsnærhedseffekten i ho-vedstadsområdet rækker i bymæssige omgivelseri gangafstande op til 600-700 m fra velbetjentestationer. Ved andre stationer kortere. I hoved-stadsområdet er der ikke fundet tilsvarende effek-ter af busnær lokalisering.

Cykel spiller en stor rolle i transporten mellembolig og arbejde, hvis en virksomhed ligger i detætte bydele. Til større kontorarbejdspladser i Kø-benhavns og Frederiksbergs indre bydele cyklereller går i gennemsnit hhv. 33% og 41% af de an-satte dagligt til og fra arbejde i vintermånederne.Til arbejdspladser i omegnskommunerne iHovedstadsregionen cykler eller går kun omkring10% af de ansatte. Også i provinsbyer er der for-skelle i den rolle cykel og gang spiller i deansattes transport afhængigt af om en kontor-virksomhed ligger inden for eller uden for densammenhængende by. Forskellene er imidlertidvæsentlig mindre end i Hovedstadsregionen. I destørre provinsbyer cykler eller går i gennemsnit18% af de ansatte til og fra større kontor-arbejdspladser i bymidten, mens det er hhv. 16%og 13% til arbejdspladser i indre bydele og ydrebydele, og blot 6% til kontorarbejdspladser, somer beliggende uden for den sammenhængende by.

Kilder: Peter Hartoft-Nielsen: ”Arbejdspladslokalisering og

transportadfærd”, By- og Landsplanserien nr. 16, Skov & Land-

skab, Hørsholm, 2001. Peter Hartoft-Nielsen: ”Metroens effekt på

ansattes transportadfærd – første, anden og tredje del-

undersøgelse”, Arbejdsnotat nr. 47, Skov & Landskab, Hørsholm,

2003.

44

2.5


dB(A)-grænse, som skal være overholdt indendøre ef-ter gennemført støjisolering. Gennemførelsen af be-stemmelsen kan bl.a. ske som led i en kommunes be-slutning om at påbegynde byfornyelse. Det vil dogvære relevant at referere til en aftale om støjisoleringaf boligerne i lokalplanens redegørelse.

ByggesagsbehandlingEn række af kommunens muligheder for at reducere demiljømæssige gener fra trafikanlæg udmøntes i lokal-planlægningen som byggelinier, anvendelsesbestem-melser eller funktionskrav. Det bliver hermed kommu-nens byggesagsbehandling, der skal sikre overholdel-sen af lokalplanens bestemmelser, samt de støj-bestemmelser, der findes i bygningsreglementet.

I bygningsreglementet er der en bestemmelse om, atboliger og institutioner, der opføres i områder med enstøjbelastning på mere end 55 dB(A) fra veje og baner,skal støjisoleres, således at støjniveauet indendørs i be-boelsesrum ikke overstiger 30 dB(A). Dette indebærer,at der ved boligbyggeri i støjbelastede områder somminimum skal anvendes særligt støjisolerende vinduer,og at lette materialer i facaden mod støjkilden skalundgås. Endvidere bør man indrette boligerne således,at de mest støjfølsomme rum (f.eks. soveværelse) ori-enteres væk fra støjsiden.

ANDRE VIRKEMIDLER M.V.

Kollektiv trafikplanerStaten, amterne og kommunerne har tilsammen detoverordnede ansvar for at planlægge udbuddet af denkollektive trafik, herunder fastsættelse af omfang ogfrekvens. Amterne og kommunerne har ansvaret for atudbyde bustrafikken, mens staten har ansvaret for S-togtrafikken samt regional- og fjerntogtrafikken og formetroen i samarbejde med Københavns og Frederiks-berg Kommuner. Serviceniveauet for den kollektivetrafik fastsættes gennem de kontrakter som de ansvar-lige myndigheder indgår med bus- og togoperatørerne.I hovedstadsområdet har HUR det overordnede ansvarfor bustrafikken samt lokalbanerne. Udenfor hoved-stadsområdet er det amter og kommuner, der har detoverordnede ansvar. I alle amter med undtagelse afFyn, Århus og Ringkøbing er kommuner og amter gåetsammen om at etablere trafikselskaber, der har detoverordnede ansvar for både den lokale og regionalekollektive bustrafik.

For at sikre en bæredygtig og høj mobilitet er det vig-tigt, at der er en effektiv kollektiv trafik af god kvalitet.Den kollektive trafik skal sikre en god balance mellemindividuel biltrafik og kollektiv trafik af hensyn tilfremkommelighed og miljø. Samtidig skal den kollek-tive trafik medvirke til at sikre den del af befolknin-gen, der ikke har adgang til bil, tilstrækkelige godemuligheder for mobilitet. Det kollektive trafikudbudbør derfor planlægges, så det stemmer overens medplanerne for byudvikling. Især i de største sammen-hængende byområder i Danmark, hvor der er basis forat etablere højklasset kollektiv trafikbetjening, vil enbevidst og målrettet lokalisering kunne muliggøre enøget brug af kollektiv trafik.

Arbejdspladslokalisering og transportEffekter af stationsnær lokalisering i københavnskeomegnskommuner.Den ”rene” trafikale effekt af stationsnær lokalise-ring af kontorarbejdspladser i københavnske om-egnskommuner i forhold til en ikke-stationsnær loka-lisering kan sammenfattes:• 10 km mindre bilkørsel pr. ansat (myldretid)• Mellem 1/5 og 1/3 færre bilister, afhængigt af

virksomhedstype• Brug af kollektiv transport fordobles:

Rådgivende ingeniørfirmaer: fra 12% til 25%Forsikringsselskaber: fra 20% til 30-50%Offentlig administration og forskning: fra 22% til45%

• Øget effekt i samspil med parkeringsrestriktioner.

Afstand:• Jo tættere på station, jo større effekt• Maksimum gangafstand 600 – 700 m ved vel-

betjente stationer.

Stationstype:• Størst effekt ved velbetjente stationer• Begrænset effekt ved perifert beliggende stationer• Ingen effekt ved busterminaler eller busstoppe-

steder.

Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: ”Stationsnærhedspolitikken i ho-

vedstadsområdet – baggrund og effekter”, By- og Landsplan-

serien nr. 18, Skov & Landskab, Hørsholm, 2002.

45

Afsnit 2

Boliglokalisering og transportTommelfingerregler om sammenhæng mellemboliglokalisering og transport i Hovedstads-regionen, store og mellemstore provinsbyerBeboernes gennemsnitlige samlede daglige trans-port og daglige kørsel med bil afhænger afboligbebyggelsens beliggenhed. Både den samledetransport og bilkørslen vokser markant og lineærtmed boligbebyggelsens afstand fra byregionenscentrum. I nyere boligbebyggelser er den gennem-snitlige samlede transport typisk dobbelt så stor ibyernes periferi som i bymidten. For bilkørslen erdet en faktor 2½ til 4. Disse sammenhænge gælderogså når der alene sammenlignes beboere medsamme indkomstforhold. I Hovedstadsregionen kø-rer beboere i en stationsnær boligbebyggelse dag-ligt 25% færre kilometer i bil end beboere i enikke-stationsnær boligbebyggelse i samme afstandfra byregionens centrum.

Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: ”Boliglokalisering og transport-

adfærd”, By- og Landsplanserien nr. 15, Skov & Landskab,

Hørsholm, 2001.

0

5

10

15

20

25

30

35

0 5 10 15 20 25 30 35

Transportarbejde i bilkilometer

Afstand til centrum i kilometer

Beboernes gennemsnitlige daglige transporti bil som fører, som funktion af boligbebyggelsensafstand til centrum i udvalgte byregioner

Århusområdet

HovedstadsområdetMellemstore provinsbyer

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

0 15

Beboernes gennemsnitlige daglige samlede transport som funktion af boligbebyggelsens afstand til centrum i udvalgte byregioner

Afstand til centrum i kilometer

Dagligt transportarbejdekilometer

5 10 20 25 30

Mellemstore provinsbyer Århusområdet

Hovedstadsområdet

46

2.5


I Hovedstadsregionen indeholder regionplanen ret-ningslinjer om stationsnærhedsprincippet, som skalsikre, at kontorarbejdspladser og andre arbejdskraft-intensive funktioner placeres tæt ved stationerne, derudgør grundstammen i den kollektive trafik. Formåleter at begrænse befolkningens afhængighed af transporti bil og i højere grad muliggøre brug af kollektiv trafiktil gavn for fremkommelighed og miljø. Det skal ogsåsikre en bedre udnyttelse af investeringerne i infra-struktur til kollektiv trafik.

Udenfor for Hovedstadsregionen er det kommunerne,der har den væsentligste indflydelse på udformningenaf lokaliseringsprincipperne. En effektiv kommunallokaliseringsstrategi vil derfor kræve koordineringmed den statslige og regionale planlægning for kollek-tiv trafik, f.eks. i forbindelse med udvikling aftilgængelighed til bestemte byområder.

For at planlægge et miljøvenligt kollektivt trafiknet erdet endvidere en meget vigtig parameter at anvende demindst forurenende og mindst energiforbrugende køre-tøjer og herunder også at anvende små køretøjer i om-råder med få passagerer. Trafikkøberne (trafikselsk-aber, amter og kommuner) har mulighed for at stillekrav om, at operatøren anvender de mest miljøvenligekøretøjstyper, når der indgås kontrakt om buskørsel.Dette kan gøres ved at henvise til EU-normer omkøretøjstyper, der f.eks. skal opfylde EURO II eller IIInormer.

Trafik- og miljøhandlingsplanerI 1990’erne gennemførte Miljøministeriet og Trafik-ministeriet et succesfuldt samarbejde med de størstekommuner i Danmark (primært med byer på over10.000 indbyggere) om trafikindsatsen. I den forbin-delse udarbejdede mere end 60 af de største kommunerlokale trafik- og miljøhandlingsplaner. Planerne om-handler den decentrale indsats overfor de seks parame-tre: Støj, CO

2, luftforurening, trafiksikkerhed, barriere-

effekt og det visuelle miljø i en helhed.

Kommunernes indsats i relation til dette samarbejde erevalueret i ”Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen1999”. Evalueringen viste, at der især havde været fo-kus på de lokale miljøproblemer, der kan mindskes vedkonkrete ændringer af veje og stier. Derimod havdeproblemstillinger om energiforbrug og CO

2-udslip fået

en mindre rolle. Det var tilsyneladende ikke lykkedes

at sikre en kobling mellem handlingsplanerne og denoverordnede strategiske planlægning af byudviklingen.

Et stigende antal amter har efterfølgende udarbejdettemaplaner for trafik, ligesom mange kommuner hartaget trafik op som et tema i deres kommuneplan-strategi.

VejbestyrelserSom vejbestyrelse har amterne og kommunerne ansva-ret for at planlægge vejsystemet mest hensigtsmæssigt,blandt andet ved opdeling af vejene i trafikveje oglokalveje. Trafikvejene skal betjene de store trafik-mængder og tilgodese fremkommelighed og sikkerhed.Lokalvejene skal betjene trafikken i boligområderne oggive gode og sikre adgangsforhold.

Amter og kommuner har således kompetence til at ud-bygge vejnettet og foretage fysiske ændringer, såsomudvidelse eller indskrænkning af et vejanlægs kapaci-tet. Hermed kan den lokale myndighed også som vej-bestyrelse medvirke til at indrette vejnettet på en måde,så generne fra trafikken bliver mindst mulige. Det gæl-der f.eks. udførelse af bump eller andre hastigheds-dæmpende foranstaltninger med henblik på ned-klassificering af f.eks. boligveje, etablering af cykel-stier langs vejene, støjdæmpende belægninger. Det kanogså være anlæg af busbaner og buslommer med hen-blik på at lette fremkommeligheden for den kollektivetrafik, som herved kan blive mere konkurrencedygtig.Hvordan vejene kan indrettes, så de svarer til vejensklasse er beskrevet i Vejreglerne (Byernes trafikarealerog Vejregler for åbent land), som også indeholder ret-ningslinier for udformningen af vejanlæggenes geome-tri, afmærkning mm.

På strækninger, hvor mange boliger udsættes for en højstøjbelastning, har vejbestyrelsen en række mulighederfor at gøre en indsats. Her kan nævnes reduktion af tra-fikmængde (især tung trafik), reduktion af hastigheds-niveau, udlæg af mindre støjende vejbelægninger,f.eks. i forbindelse med den almindelige vedligehol-delse af vejene, etablering af støjafskærme og sikringaf glidende trafikafvikling.

MiljølovgivningKommunen kan via trafikplanlægning i et vist omfangregulere vejtrafikkens miljøbelastning, men miljøbe-skyttelseslovgivningen omfatter ikke trafikken på ve-jene. Det samme gælder for skibs- og togtrafik.

47

Afsnit 2

I de tilfælde, hvor der er konkrete miljømæssige generi form af støj, vibrationer eller røg- og lugtgener fratrafikterminaler (fx busendestationer, stationer, ranger-områder, skibe, der ligger fortøjet i havne o.l.), kanman regulere disse via påbud efter miljøbeskyttelseslo-ven.

Man griber i praksis ikke ind overfor togtrafikken mel-lem stationerne, ligesom kommunen ikke har direkteindflydelse på tog- eller skibstrafikkens omfang, ha-stighed eller den anvendte type materiel. I tilfældehvor kommunen er havne(med-)ejer, bør man plan-lægge havnens drift, således at generne minimeres.

For regulering af vejtrafikstøj gælder, at der, i modsæt-ning til støj fra andre støjkilder, ikke kan stilles kravom, at støjen fra eksisterende veje skal overholde etsæt grænseværdier i forhold til støjfølsom anvendelse.Der kan altså ikke stilles krav om, at støjen fra en vejskal nedbringes ved, at der skal køre færre biler, elleropsættes støjafskærmning, hvis støjen belaster et eksi-sterende boligområde, der ligger tæt op ad vejen. Dethar derfor stor betydning, at der ikke placeres yderli-gere boliger eller anden støjfølsom anvendelse i områ-der, der allerede er, eller kan forventes at blive, bela-stet med støj fra veje. Det er derfor ikke tilladt at udar-bejde lokalplaner, der indebærer, at der kan etableresny, støjfølsom anvendelse i områder, der er belastetmed støj fra veje, baner eller flyvepladser, medmindrelokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at derførst etableres afskærmningsforanstaltninger, jf. plan-lovens § 15a.

Miljøstyrelsen har udgivet en række vejledninger påstøjområdet, blandt andet vejledninger om banestøj,flystøj og vejstøj. De tre vejledninger vil bliveopdateret som følge af EU-direktivet om ekstern støj.

Støjkortlægning og støjhandlingsplanerMed EU-direktivets krav om støjkortlægning og udar-bejdelse af handlingsplaner for at nedbringe støjen fraisær veje, baner og lufthavne samt virksomheder i by-erne får planlægningsmyndighederne et nyt og bedreredskab for at kunne planlægge, så gener fra støj fratrafikken undgås. De planlæggende myndigheder fårmed støjkortlægningerne et bedre grundlag for at vur-dere, hvor der kan lokaliseres støjfølsomme anvendel-ser, og vej- og banemyndigheder kan i handlings-planerne prioritere indsatser for at nedbringe antallet

af allerede støjbelastede boliger og andre støjfølsom-me anvendelser i byerne. Med de nye regler bliver detogså muligt at udlægge „stille områder“, hvor der hel-ler ikke må være støjgener fra trafikken.

Reglerne om støjkortlægning og udarbejdelse afhandlingsplaner er implementeret i Miljøstyrelsensstøjbekendtgørelse.

MiljøzonerI april 2000 vedtog folketinget en ny paragraf i Færd-selsloven - §92 d - som giver en kommune mulighedtil at indføre forsøgsordninger med trafikale restriktio-ner i afgrænsede områder, som f.eks. er miljømæssigtbegrundet – ofte kaldet miljøzoner. Ordningen skalgodkendes af Justitsministeriet, inden den kan sættes iværk.

Miljøzoner kan f.eks. være effektivt til at nedbringeforureningen med sundhedsskadelige partikler i by-erne. Der kan f.eks. igangsættes forsøg med miljø-zoner, hvor der f.eks. stilles krav om, at tunge køre-tøjers adgang til en miljøzone gøres afhængig af, at depågældende køretøjer har et partikelfilter påmontereteller et alderskrav.

En eventuel tilladelse til et sådant forsøg vil afhængeaf forsøgets konkrete omstændigheder. Det er derforikke muligt generelt at anføre hvilke nærmere vilkår,Justitsministeriet i givet fald vil fastsætte i forbindelsemed tilladelse til et sådant forsøg, herunder om derf.eks. skal være dispensationsmuligheder eller lig-nende.

Planlægning for cykeltransportÉn konsekvent planlægning for cykeltransport vil kun-ne medvirke til at gøre det endnu mere attraktivt at be-nytte cyklen som transportmiddel. Dette gælder ikkealene i de indre bydele, hvor cyklen ofte allerede erkonkurrencedygtig med bilen på de korte ture under 5km, men det gælder også de omkringliggende byområ-der, hvor særlige cykelruter og cykelstier i eget tracékan øge sikkerhed og tryghed samt fremkommelig-heden for de cyklende.

København og Odense har gjort en markant indsats forbedre forhold for cyklister de seneste år, og med goderesultater. Odense Kommune har siden 1999 været”national cykelby” og arbejdet systematisk med at

48


fremme cykeltrafikken. Der er samlet set sket en væksti cykeltrafikken på ca. 20%, og odenseanerne benytternu cyklen på hver fjerde tur. I Odense-projektet harindgået bedre cykelstier, grønne bølger for cyklister,bedre cykelparkering, kampagner for børn og voksnem.m.

Parkér og rejsMed henblik på at fremme og understøtte samspilletmellem de forskellige transportformer, kan der sættesfokus på omstigningsmulighederne, herunder parke-ringspladser for såvel biler som cykler ved trafik-terminaler og væsentlige stoppesteder. Adgangsfor-holdene til en station med cykel og gang kan i nogletilfælde være lige så vigtige at forbedre, som f.eks. atarbejde med hurtigere toge og busser, rejsekomfort,flere afgange m.m.

ParkeringspolitikGennem en målrettet parkeringspolitik f.eks. færre p-pladser, tidsbegrænset parkering, betalingsrestriktionerm.v. kan der opnås betydelige reduktioner i bilkørslen.I mange kommuner har det været normen i lokal-planerne at benytte minimumsbestemmelser for antal-let af parkeringspladser i forhold til nye boliger ogerhvervsbebyggelser. I de tætte bydele og andre steder,hvor der er god tilgængelighed med kollektiv trafik,kan det være en god idé i stedet at benytte maksi-mumsnormer med henblik på at begrænse antallet afparkeringspladser og dermed fremme anvendelsen afden kollektive trafik eller cykel/gang.

Samarbejde med arbejdspladser og erhvervslivetDe senere år er der kommet mere fokus på erhvervsli-vets muligheder for at bidrage til en mindre miljø-belastning fra trafikken. Det kan f.eks. være i form afrenere godstransport, eller mere bæredygtige pend-lingsmønstre for virksomhedernes ansatte (samkørsels-ordninger, firmacykler, distancearbejde, kampagnermv.). Tilsvarende er der kommet fokus på mulighe-derne for at integrere transport i virksomhedernes sy-stemer til miljøstyring. Et eksempel på dette er en vej-ledning om godstransport i grønne regnskaber, somMiljøstyrelsen udgav i februar 2003.

KørselsafgifterPåvirkning af efterspørgslen med henblik på at be-grænse væksten i vejtrafikken er en måde, hvorpåtrængsel kan begrænses. Dette gøres i flere andre lande

gennem opkrævning af vejafgifter, bompenge, træng-selsafgifter og lignende. En sådan form for reguleringkan have en række sociale og økonomiske konsekven-ser, som bør vurderes nærmere.

Der findes forskellige systemer til opkrævning af af-gifter, som er mere eller mindre komplicerede. Vedeventuel indførelse af sådanne systemer i danske byerer der vigtigt at vurdere om de forventede positive ef-fekter kan stå mål med de omkostninger, der er forbun-det med systemet.

Afsnit 3

50

3


Model for adskillelse af forskellige aktivite-ter - afstandszoningEn målrettet zoning af erhvervsområderne med adskil-lelse af forurenende og mindre forurenende aktiviteterkan bidrage til at fremtidssikre områderne som er-hvervsområder og undgå nabokonflikter.

Dette afsnit beskriver en metode til at gennemføre ensådan zoning.

Lige siden de første større byplaner blev udarbejdet istarten af 1900 tallet, har man benyttet sig af zoningunder en eller anden form. I starten var hensigten atsikre, at virksomheder og boliger blev lokaliseret meden vis indbyrdes afstand, eller måske i to forskelligeområder.

Zoningsbegrebet knytter sig til forestillingen om, atforurening bekæmpes gennem fortynding af forurenin-gen, så forureningsniveauet derved bliver acceptabelt.Det er tanken, at forureningen i form af f.eks. støj ellerlugt ved at holde afstand fortyndes og dermed dæm-pes, inden den når boligområdet.

Fortyndingsprincippet er som bærende miljøprincip se-nere erstattet med renere teknologiprincippet, som in-debærer at forureningen begrænses ved kilden gennemanvendelse af renere produkter og teknologi. Samtidiger der bl.a. som følge af ændringerne i erhvervsstruk-turen, med færre produktionsvirksomheder og flerekontorlignende virksomheder, kommet større fokus påat udvikle byområder med en blanding af virksomhe-der, boliger og institutioner. Når der alligevel fortsat ergrund til at arbejde med ”afstandszoning efter virk-somhedsklassifikation” skyldes det flere forhold.

For det første foregår langt den største del af den fysi-ske planlægning i de eksisterende byer, som overve-jende er planlagt på baggrund af den funktionalistiskebyplantradition med adskillelse af funktionerne. Der erderfor i planlægningen behov for metoder, der kanhåndtere disse byområder, indtil de om formentligmange år skal underkastes en omfattende byomdan-nelse, der medfører ændring i anvendelsen.

For det andet er der en række forureningsgener, somdet enten ikke er muligt eller som der ikke er politiskopbakning til at begrænse ved kilden. Det kan f.eks.dreje sig om støj fra lastning og losning af varebiler el-ler om ikke-sundhedsskadelige lugtgener fra f.eks.fødevarevirksomheder.

For det tredje vil en integration med mere følsommefunktioner, der stiller andre krav til omgivelserne væreproblematiske for f.eks. mange egentlige produktions-virksomheder samt store transportvirksomheder.

Princippet om afstandzoning gennem virksomheds-klassifikation kan, på trods af at princippet bygger påen efterhånden forældet tankegang, således med fuldret anvendes i den fysiske planlægning. Princippetbygger dels på, at kommunen foretager en miljømæs-sig vurdering af hvilken klasse, virksomheden kan ind-placeres i, og dels foretager en byplanmæssig vurde-ring af hvilke arealer, der er egnet til lokalisering af deenkelte virksomheder.

Idet følgende beskrives de to indgange.

VIRKSOMHEDSKLASSIFIKATIONVirksomhedsklassifikationen er udarbejdet af Miljø-styrelsen som et hjælperedskab til planlægningen, her-under zoning, dvs. lokalisering af nye virksomhederindenfor et erhvervsområde. I forbindelse med vurde-ringen af de enkelte virksomheders miljøbelastning erder opstillet syv klasser, hvori de beskrevne virksom-hedstyper er indplaceret. Til hver klasse knytter der sigen anbefalet mindste beskyttelsesafstand til foru-reningsfølsom arealanvendelse, som kan anvendes iplanlægningssituationen.

De angivne forureningsniveauer bygger på erfaringerom det udslipsniveau, der findes i dag, eller som kanforventes i de nærmeste år.

Den foreslåede klassificering er fastsat med henblik påat minimere gener fra støj og ufarlige udslip af forure-ninger (især lugt), og den dækker ikke vurdering afuheldssituationer som f.eks. brand eller eksplosion.Med hensyn til sundhedsskadelig luftforurening er detMiljøstyrelsens krav i luftvejledningen, at der overaltskal være en god luftkvalitet. Således er dette forholdikke en lokaliseringsparameter. Æstetiske, landskabs-mæssige konsekvenser er heller ikke dækket af klassi-fikationen, og er i øvrigt heller ikke omfattet af miljø-beskyttelseslovens bestemmelser.

Afstandene (klassificeringen) er skønsmæssigt fastsat.De udtrykker alene Miljøstyrelsens anbefalinger medhensyn til, hvilken afstand, der skønnes at være nød-vendig mellem virksomhedstypen og boliger, hvis man

51

Afsnit 3

skal undgå, at boliger påføres væsentlige gener,eller at virksomheden senere kan blive stillet overfornye, større miljøkrav. Ved at overholde disse mini-mumsafstande mellem boliger og arealer planlagt tilde respektive virksomhedstyper vil der være skabt enrimelig grad af sikkerhed mod fremtidige ulemper iomgivelserne.

Klassificeringen skønnes at gælde for en typisk virk-somhed i den pågældende branche. For nogle virksom-heder er der i klassificeringen ikke angivet én klassemen flere. Dette skal illustrere, at der er stor variationinden for virksomhedstypen. Hvis man i en konkretplanlægningssag har kendskab til de virksomheder,som ligger eller som skal indplaceres i området, skaldette kendskab derfor udnyttes til fastlæggelse afafstandsgrænser i stedet.

Der kan forekomme konkrete situationer, der berettigertil en anden klassificering end den angivne, f.eks. hvis

en virksomhed foretager forureningsbegrænsende for-anstaltninger udover det normale. I så fald kan en la-vere klassificering accepteres, dvs en kortere nødven-dig afstand i forhold til boliger. Omvendt kan det værenødvendigt at klassificere en virksomhed højere, dvsmed en større afstand, hvis der er tale om en mere endnormalt belastende virksomhed.

Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal over-holdes. Men der er tale om, at hvis afstanden tilladeskortere end den angivne, må det ske ud fra oplysningerom, at de faktiske forureningsforhold er bedre endgennemsnitligt for den pågældende branche.

KLASSIFIKATION AF VIRKSOMHEDER I EKSISTE-RENDE OMRÅDERHvis man fra kommunal side ønsker at udarbejde enny lokalplan med bestemmelser om afstandszoning foret eksisterende erhvervsområde, skal man foretage enklassifikation af virksomhederne i området. Det bør

AfstandsklasserDer opereres med 7 klasser og disse klassers anbe-falede afstand til boligområder:Klasse 1 0 meter forretninger, liberale erhverv,

kontorer og småværkstedermed butik.

Klasse 2 20 meter bogbinderier, elektronik-værksteder og. f.eks. labora-torier.

Klasse 3 50 meter håndværksprægede virksom-heder og visse service-virksomheder.

Klasse 4 100 meter levnedsmiddelfabrikker ogmindre, overfladebehandl-ende virksomheder, herunderautolakkerier.

Klasse 5 150 meter maskinfabrikker, beton-fabrikker og farve- og lak-industrivirksomheder.

Klasse 6 300 meter asfaltfabrikker, slagterier,større maskin- og beton-fabrikker samt jernstøberier

Klasse 7 500 meter medicinal- og pesticid-produktion og kraft- og stål-valseværker.

52

3


fremgå af lokalplanen, hvilken klasse den enkelte virk-somhed tilhører, ligesom det bør fremgå, hvilken vur-dering man har lagt til grund i forbindelse med de til-hørende afstandskrav.

Forureningen fra de enkelte virksomheder bør i sådanen situation vurderes konkret i stedet for automatisk atbenytte den branchevise klassificering. Inden for enbranche kan der være betydelige forskelle i karakterenaf den enkelte virksomheds forurening. Virksomheds-klassificeringen, som Miljøstyrelsen har udarbejdet,bør derfor kun anvendes som støtte til fastsættelse afafstandsgrænser til planlægningsbrug for eksisterendevirksomheder.

Den klasse, som virksomheden indplaceres i, er kun afregistrerende karakter og har ingen betydning for virk-somhedens fremtidige drift. Klassificeringen benyttestil at fastlægge de planlægningsmæssige rammer. Dettegælder også selvom virksomheden bliver indplaceret ien højere klasse end det er tanken at tillade i lokal-planen på det pågældende sted. Den ny lokalplan med

zoning vil kun have betydning for lokalisering af nyevirksomheder i fremtiden.

Valget af klasse for en bestemt virksomhed og dermedbeskyttelsesafstand kan være udtryk for et bestemt am-bitionsniveau, f.eks. med henblik på at opnå stor sik-kerhed for at undgå senere miljøkonflikter. Er der om-vendt tale om en placering, der er afstemt nøje i for-hold til det eksisterende aktivitetsniveau, betyder detsom oftest krav om særlige miljøinvesteringer og re-nere teknologi, hvis den pågældende virksomhed se-nere ønsker at ændre produktionen.

KLASSIFIKATION AF VIRKSOMHEDER I NYE OMRÅ-DERI nye områder, hvor der ikke i forvejen er virksomhe-der, vil klassifikationen ofte være væsentlig mere sim-pel. Når lokalplanen er udarbejdet, og en ny virksom-hed udviser interesse for at lokalisere sig i området,skal man fra kommunens side vurdere virksomhedenmed henblik på at indplacere den i en af de syv klasser.Også her kan et mere detaljeret kendskab til den for-

Registrering af fysiske forhold Registrering af miljøforhold

53

Afsnit 3

ventede forurening fra den ny virksomhed udnyttes tilat begrunde en afvigelse fra den branchevise klassifi-cering.

Herefter kan man i forbindelse med den byplanmæs-sige sagsbehandling vurdere, hvilket område virksom-heden kan lokaliseres i.

AFSTANDSZONINGAfstandszoning kan i princippet anvendes på alleerhvervsområder, men er dog mest relevant i erhvervs-områder af en vis størrelse.

Er erhvervsområdet beliggende i nærheden af føl-somme naboer, som boliger, kan en differentieret an-vendelse af området forhindre miljøkonflikter. De akti-viteter, som ikke giver anledning til miljøkonflikterlokaliseres nærmest de følsomme naboer, og de der be-laster, længst væk. Herved inddeles området i zoner,således at forureningen fra de mest belastende virk-somheder kan blive dæmpet eller fortyndet ved hjælp

af mellemliggende arealer for mindre belastende virk-somheder f.eks. kontorer. Zoning af erhvervsområderkan derfor også bruges til at undgå at udlægge storeafstandsbælter, som i realiteten kun fungerer som ad-skillelse mellem forurenende virksomheder og føl-somme naboer til området.

En omhyggelig zoning i planlægningen, sammenholdtmed forpligtelsen ifølge miljøbeskyttelsesloven til atlokalisere miljømæssigt hensigtsmæssigt giver et godtgrundlag for administrationen af tilladelser til at påbe-gynde erhvervsvirksomhed i disse områder.

I mange situationer kan det være hensigtsmæssigt atoverveje, om der bør gennemføres en zoning aferhvervsområdet ikke kun på grund af følsomme na-boer, men også af hensyn til virksomhederne selv. Enoptisk virksomhed og et stensliberi vil ikke udgøre etgodt naboskab, ej heller en administrativ virksomhedog stærkt lugtende produktioner.

Skitse til lokalplan Lokalplan

54


Ovennævnte hensyn er relevante både for nye ogfor eksisterende erhvervsområder. Selv om eterhvervsområde allerede indeholder flere virksom-heder, som ikke er velplacerede, og som derfor ska-ber miljøproblemer, bør der lægges en plan for enhensigtsmæssig udnyttelse af det samlede område.Ved hjælp af en miljøbegrundet zoning af området,vil man have sikret sig, at etablering af nye virk-somheder og store udvidelser af de eksisterendevirksomheder sker med skyldig hensyntagen til om-givelserne.

Det må derfor anbefales, at der ved planlægning afbåde nye og eksisterende erhvervsområder tages stil-ling til hvilke typer af erhvervsvirksomheder, der øn-skes i området. Ved zoneopdeling af erhvervsområderanbefales det at bruge den inddeling i klasser, som eromtalt ovenfor og som uddybes i afsnit 7.

Virksomhedsbeskrivelserne i samme afsnit giver yder-ligere oplysninger til brug i planlægningssituationen,hvis man vil vide mere om den enkelte virksomhedstypiske miljøforhold.

I den situation, hvor der planlægges for en konkret al-lerede kendt virksomhed, er det ikke virksomhedsbe-skrivelsernes data om den pågældende branches miljø-forhold, som skal lægges til grund, men den konkretevirksomheds forurening. Således vil anvendelsen af re-nere teknologi og dermed nedsættelse af virksomhe-dens forurening radikalt kunne øge mulighederne forvirksomhedens lokalisering. Anvendelsen af renereprodukter og teknologi kan også muliggøre en størreintegration af virksomheden i byen, hvilket kan væretil fordel både for byen og for virksomheden selv.

AFSTANDSZONING OG UDSTYKNINGI forbindelse med fastlæggelse af de konkrete afstands-grænser er det hensigtsmæssiget at skelne mellem ek-sisterende områder og nye områder. Det skyldes, atafstandskravet bør fastlægges i forhold til skel, damiljølovgivningen som hovedregel arbejder medgrænseværdier ved skel, og ikke f.eks ved bygningensfacade. Den konkrete udstykning i området bliver der-for afgørende for, hvordan zoningen udformes.

Ved planlægning af et jomfrueligt (ubebygget) areal,som man ønsker at zonere, kan det være hensigtsmæs-sigt at fastlægge en konkret afstand mellem en forure-

nende virksomhed og miljøfølsomme naboområder, ioverensstemmelse med håndbogens anbefalinger. Denkonkrete afstand kan diktere en udstykningsplan, der ihovedtræk følger de anbefalede afstande til miljøføl-som anvendelse. Ny bebyggelse kan i lokalplanen gø-res betinget af, at man foretager udstykning i overens-stemmelse med udstykningsplanen.

I et eksisterende erhvervsområde, hvor det kan med-føre vaskeligheder at udarbejde en udstykningsplan ogi særdeleshed at realisere den, bør zoningen følge deeksisterende matrikelskel. Kun hvor det forekommerhelt meningsløst (f.eks ved meget store grunde) kandette princip fraviges. Zoningen i sådan et område bli-ver mere upræcis end i et nyt område og vil sandsyn-ligvis også være mere arealforbrugende.

ANVENDELSESBESTEMMELSER VED ZONING AFERHVERVSOMRÅDERPrincippet om zoning er anvendt i mange lokalplanerrundt omkring i landet. Der er imidlertid visse proble-mer forbundet herved.

Klassifikationen af virksomhederne må ikke betragtesstatisk. En virksomhed kan ændre sig over tid, og toforskellige virksomheder inden for den samme bran-che kan sagtens give anledning til så forskellig enmiljøbelastning, at de må betegnes som hørende til for-skellige miljøklasser. Planbestemmelserne i kommune-planens rammedel og i lokalplanerne må tage højde fordenne fleksibilitet i klassificeringen. Det er såledesuhensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om lokali-sering af forskellige typer virksomheder alene udfraderes miljøklasse. Bestemmelserne bør suppleres medanvendelsesbestemmelser med eksempler på hvilkevirksomheder, der ønskes i området. Herudover kanman tilføje bestemmelser om maksimale støjgrænser,der skærper støjgrænserne i forhold til Miljøstyrelsensvejledninger, så der for eksempel alene kan placeresikke-støjende virksomheder i randen af et størreerhvervsområde (se i øvrigt afsnit 5 om anvendelses-bestemmelser).

Afsnit 4

56

4


En målrettet politik for og planlægning af virksom-hedslokalisering og arealanvendelse i kommuner ogregioner kan medvirke til at sikre virksomhederne ogbyerne som helhed optimale lokaliseringer med hensyntil trafikal mobilitet, tilgængelighed og fremkom-melighed. Samtidig kan det sikres, at det samlede tra-fiksystem og investeringerne i infrastruktur udnyttesmest effektivt, og at både den globale og lokale miljø-belastning fra trafikken begrænses.

Dette afsnit beskriver en metode til at gennemføre ensådan målrettet planlægning baseret på relativt simpleklassifikationsværktøjer.

RETTE VIRKSOMHED PÅ RETTE STEDVirksomheder har forskellige transportbehov bådehvad angår godstransport og persontransport. Det stil-ler både forskellige krav til indretning af erhvervs-områderne og forskellige krav til deres beliggenhed iforhold til det overordnede vejnet, kollektiv transport,cykelstinet, jernbaner og havn.

Erhvervs- og centerområder vil typisk have forskelligtilgængelighed med de forskellige transportformer (bil,kollektiv transport, cykel og gang). Tilgængelighedenafhænger af områdernes beliggenheden i forhold tilden trafikale infrastruktur. Nogle områder nås bedstmed bil, andre har god tilgængelighed med alletransportformer, og enkelte nås bedst med kollektivtransport og cykel. Det giver områderne forskelligemuligheder for at imødekomme forskellige virksomhe-ders behov.

Samtidig påvirker virksomhedernes beliggenhed ibyen og i forhold til den trafikale infrastruktur trans-portadfærden blandt ansatte og besøgende, og i nogengrad også ved levering af gods.

Metodens udgangspunkt er, at den regionale og kom-munale lokaliseringspolitik og arealplanlægning kanbidrage til at reducere den samlede trafik og sikrefremkommeligheden for den nødvendige trafik. Dettekan ske ved at sikre, at den enkelte virksomheds trafi-kale behov matcher stedets tilgænglighed for de for-skellige transportformer – kaldet stedets tilgængelig-hedsprofil - og den trafikale miljøkapacitet i området.

Metoden kan anvendes af regionale og kommunaleplanmyndigheder og af kommuner i et tværkommunalt

Model for lokalisering af forskellige aktivite-ter i forhold til trafik - arealklassificering

samarbejde. Det kan ske forud for revision af region-og kommuneplaner og i forbindelse med udarbejdelseaf planstrategier og planlægning for byomdannelser.Det vil ofte være nyttigt, at nabokommuner samarbej-der om planlægningen af erhvervsarealer.

Ambitionsniveauet ved anvendelsen af metoden kantilpasses de lokale forhold, herunder by- og kom-munestørrelser, og placering i det regionale bymønster.

INSPIRATION FRA HOLLANDI 1990’erne blev der i Holland udviklet et planlæg-ningsredskab kendt som ABC-lokaliseringspolitikkeneller ”den rette virksomhed på rette sted”. Grundtan-ken er, at det gennem en koordineret areal- og trans-portplanlægning er muligt på en gang at sikre virksom-hedernes og samfundets behov for trafikal mobilitet,tilgængelighed og fremkommelighed, og samtidig atnedbringe miljøbelastningen fra transporten. Ved detrette match mellem virksomhedernes behov for trans-port og erhvervs- og centerområdernes tilgængelig-hedsprofiler, kan der opnås såvel trafikale, økonomiskesom miljømæssige gevinster for såvel virksomhedersom samfundet i øvrigt.

ABC-tankegangen skelner mellem tre typer af områ-der:A-lokaliteter er højtilgængelige med kollektiv trans-port og cykel og gang, men har begrænset tilgængelig-

Princippet i den hollandskeABC-politik.

57

Afsnit 4

hed med bil, bl.a. som følge af pålagte parkerings-restriktioner. De ligger ved et kollektivt trafikknude-punkt med nationale, regionale og lokale forbindelser.Desuden er de i en bymæssig sammenhæng, velforsy-net med byfunktioner.

B-lokaliteter er højtilgængelige med kollektiv trans-port og cykel og gang, og har også god tilgængelighedmed bil. Tilstrømningen af biler reguleres imidlertidmed parkeringsrestriktioner. Hermed fastholdes til-gængeligheden for den nødvendige bilkørsel. Det kol-lektive trafikknudepunkt har både regionale og lokaleforbindelser.

C-lokaliteter er højtilgængelige med bil. De ligger tætved det overordnede vejnet med gode tilkørselsforholdtil motorvejsnettet.

Udover nærhed til den trafikale infrastruktur benyttesparkeringsrestriktioner som et vigtigt element i klassi-ficeringen af lokaliteterne.

Virksomhedernes trafikale behov (mobilitetsprofiler)kan i den hollandske model bestemmes ud fra fire for-hold:• arbejdspladsintensitet (antal ansatte pr. m2),• besøgsintensitet (antal besøgende pr. m2),• tjenstlig bilafhængighed (andel ansatte med daglig

bilkørsel), og• godstransportens vejafhængighed (antal godsbesøg

pr. m2).

Virksomheder med høj arbejdsplads- eller besøgs-intensitet, men med lav vejafhængighed for gods-leverancer lokaliseres mest hensigtsmæssigt i en A- el-ler B-lokalitet. Er den tjenstlige bilafhængighed lav,lokaliseres virksomheden hensigtsmæssigt i en A-loka-litet, er den middel eller høj i en B-lokalitet. I det før-ste tilfælde kan det være en kontorvirksomhed med ad-ministrative, udviklingsorienterede eller publikums-rettede funktioner, i det andet tilfælde kan det være enkontorvirksomhed med tjenesteydelser eller med bådeudvikling og højteknologisk produktion. Virksomhedermed lav arbejdsplads- eller besøgsintensitet men medhøj vejafhængighed for godsleverancer lokaliseresmest hensigtsmæssigt i en C-lokalitet. Det kan være entraditionel lagerog produktionsvirksomhed.

EN PRAGMATISK DANSK METODEDen fysiske planlægning i Danmark har bl.a. gennemen funktionsopdelt arealanvendelse i årtier medvirkettil at sikre, at mange virksomheder er blevet lokaliserethensigtsmæssigt ud fra en trafikal synsvinkel. Det gæl-der især de fleste traditionelle produktions- og lager-virksomheder. De er typisk blevet lokaliseret i reneerhvervsområder, der er skræddersyet til denne typevirksomheder, og ligger ofte ved indfaldsvejene påkanten af byen med god adgang til det overordnedevejnet.

Tankegangen bag denne lokalisering er imidlertid ogsåi vid udstrækning anvendt ved lokalisering af nye, mo-derne virksomheder inden for kontor, service og finerehøjteknologisk IT-, medico- og biotekproduktion. Detpå trods af, at disse virksomhedstyper har helt andreproblemstillinger med hensyn til lokalisering og trans-port.

Da disse virksomhedstyper udgør en stigende andel afdansk erhvervsliv og af nybyggeriet, er det vigtigt athave en dansk metode, der især kan håndtere lokalise-ringen af disse nye, moderne virksomhedstyper.

Den hollandske ABC-politik har sammen med disseforhold inspireret til at foreslå en metode, der kan gen-nemføres i følgende fem trin:1. Virksomhedsklassifikation – byintegrerbarhed og

trafikale behov,2. Arealklassifikation – beliggenheds- og tilgængelig-

hedsprofiler for relevante områder,3. Lokaliseringsmodel – sammenstilling af de to klas-

sifikationer,4. Trafikkens lokale miljøbelastning og øvrige byplan-

forhold inddrages og5. Udformning af generelle retningslinier for lokalise-

ring og konkrete anvendelsesbestemmelser.

Det konkrete indhold i trinene kan tilpasses den lokalesituation, herunder bystørrelse og funktion i det regio-nale bymønster.

De centrale elementer i metoden er som i den holland-ske ABC-politik: en virksomhedsklassifikation, enarealklassifikation og en sammenstilling eller et matchmellem disse to klassifikationer.

58

4


Virksomhedsklassifikationens to centrale elementer erbyintegrerbarhed og trafikale behov Dvs. om og i hvil-ket omfang virksomhederne kan integreres blandt by-ens andre funktioner, boliger m.v. uden at skabe gener,og hvilke trafikale behov virksomhederne, deres an-satte og besøgende har.

Arealklassifikationens centrale elementer er områder-nes beliggenhed i kommunens bymønster og deres be-liggenhed i forhold til den trafikale infrastruktur. Dvs.for det første om arealerne ligger inden for eller udenfor det sammenhængende byområde, for det andet omarealerne ligger centralt i de tætte, funktionsblandedebyområder eller mere perifert i adskilte erhvervsom-råder, og for det tredje arealernes tilgængelighed medforskellige transportformer.

Planlægningsarbejdet bør gennemføres både på kom-munalt og regionalt niveau. Det kan også gennemføresi et kommunalt samarbejde mellem flere kommuner.Det vil således ofte være hensigtsmæssigt at drøfte ar-bejdsdelingen mellem kommunerne på regionalt ellermellemkommunalt niveau, som led i det kommunaleplanlægningsarbejde.

FØRSTE TRINVirksomhedsklassifikation - byintegrerbarhed ogtrafikale behovSkal arealplanlægningen bidrage til at sikre bedre mo-bilitet og tilgængelighed og mindre miljøgener fra tra-fikken, er det afgørende, at de virksomheder som deter muligt at indpasse i bymæssig sammenhæng - debyintegrerbare virksomheder - alene lokaliseres indenfor den eksisterende bys grænser. For at få størst effektbør de lokaliseres så centralt som muligt i forhold tilandre byfunktioner og i forhold til den trafikale infra-struktur for kollektiv transport, cykel og gang.

I planlægningen er det derfor vigtigt at skelne mellemvirksomheder, som er byintegrerbare, og virksomhe-der, som er ikke-byintegrerbare. Når en virksomhedstår over for valg af beliggenhed, eller der foreligger etønske om nybyggeri, bør første skridt således være atbelyse, om bygningen eller virksomheden er byinte-grerbar. Lokaliseres en virksomhed inden for et størresammenhængende funktionsblandet byområde vil endel af den trafik, som den skaber, kunne udføres medcykel eller gang, ligesom den kollektive trafikbetjening

ofte vil have en vis standard i et bymæssigt område. Jotættere byområde, jo større rolle vil cykel, gang ogkollektiv transport kunne spille i det samlede trafik-billede.

Byintegrerbarhed indebærer, at virksomheden / byg-ningen kan placeres sammen med andre byfunktioner ibymæssige omgivelser inden for den eksisterende bysgrænse.

Der kan skelnes mellem flere grader af byintegrer-barhed, f.eks.• byintegrerbar i tætte, blandede byområder (f.eks.

centerområder eller byomdannelsesområder),• byintegrerbar i adskilte erhvervsområder inden for

den sammenhængende by og• ikke-byintegrerbar – dvs. forudsætter lokalisering i

erhvervsområder i byranden eller uden for den sam-menhængende by

Som eksempel på byintegrerbare byfunktioner kannævnes kontorvirksomheder. Det gælder hvad entendet er en administrativ eller udviklingsorienteret virk-somhed, eller en virksomhed, der leverer tjenesteydel-ser. Det gælder også stort set alle virksomheder, derbåde beskæftiger sig med udvikling og produktion, ogsom kan indpasses i kontorlokaler eller laboratorier.Langt de fleste såkaldte højteknologiske virksomheder,som har både forsknings-, udviklings- og produktions-aktiviteter inden for elektronik, IT, medico eller biotek,kan placeres i kontorbygninger og integreres i bymæs-sige sammenhænge. Bortset fra transporten er miljø-påvirkningen fra hovedparten af disse virksomhederubetydelig. De vil derfor ofte kunne indplaceres i detætteste bydele.

Som eksempel på virksomhedstyper, som ikke erbyintegrerbare kan nævnes traditionelle lagerog pro-duktionsvirksomheder, som kun kan udnytte arealerneekstensivt, og som har meget tung godstransport til ogfra virksomheden samt virksomheder, der giver anled-ning til en væsentlig miljøbelastning, der fordrer en visafstand til miljøfølsomme funktioner, f.eks. boliger.

Lager- og produktionsvirksomheder eller mindre hånd-værksvirksomheder, som har begrænset tung transportog begrænset øvrig miljøbelastning, kan derimod godtvære byintegrerbare. Selvom de ikke er egnede til inte-

59

Afsnit 4

gration i funktionsblandede, tætte byområder, kan dehensigtsmæssigt placeres i erhvervsområder inden fordet sammenhængende byområde.

Mange kultur- og fritidsanlæg vil også være byinte-grerbare. Tankegangen bør være, at selv om det i førsteomgang kan synes mindst konfliktfyldt at placere enbyfunktion uden for bymæssige områder, så bør ud-gangspunktet være at belyse, om og under hvilke for-udsætninger byfunktionen kan integreres i byen. Kandet lade sig gøre, kan der opnås store trafikale ogmiljømæssige gevinster, som ikke kan opnås på andenvis. Nogle steder kan det komme på tale at stille kravom lokale afværgeforanstaltninger, som begrænser delokale miljø- og trafikgener. Eller der kan f.eks. sikresgode busforbindelser eller skabes gode muligheder forat cykle.

Når graden af byintegrerbarhed er bestemt, kan næsteskridt være at bestemme virksomhedens behov for tra-fikal mobilitet og nærhed til trafikal infrastruktur, her-under nærhed til det overordnede vejnet eller nærhedtil god kollektiv trafikbetjening.

Fire forhold kan være centrale for virksomhedernestrafikale behov (mobilitetsprofil):• arbejdspladsintensitet (ansatte pr. m2), som indika-

tion for virksomhedens bolig-arbejdsstedstrafik,• besøgsintensitet (besøg pr. m2),• godstransportens vejafhængighed (godsbesøg pr.

m2) og• tjenstlig bilafhængighed (andel ansatte med daglig

bilkørsel)

Er arbejdsplads- og eller besøgsintensiviteten høj, børvirksomheden ud fra de opstillede mål placeres tæt vedvelbetjente kollektive trafikterminaler. I hovedstads-området, hvor banenettet er rygraden i det kollektivetransportsystem, bør de placeres stationsnært ved debedst betjente stationer. Er mange af virksomhedensansatte samtidig tjenstlig afhængige af daglig bilkør-sel, eller er virksomheden afhængig af at få gods trans-porteret via vejnettet, bør virksomheden desuden pla-ceres med god vejadgang. I det tilfælde bør virksom-heden placeres tæt ved velbetjente kollektive trafik-terminaler med god vejadgang uden for den tætte by,idet tilgængeligheden med bil eventuel kan afbalance-res ved brug af parkeringsnormer. Er den tjenstlige bil-

afhængighed og godstransportens vejafhængighedderimod begrænset, kan virksomheden med fordel pla-ceres med begrænset biltilgængelighed, f.eks. tæt veden velbetjent kollektiv trafikterminal i de tætte bydele,som ofte vil have begrænset udbud af parkeringsplad-ser.

Er virksomhedens arbejdsplads- eller besøgsinten-siteten lav, bør virksomheden ikke optage det begræn-sede areal ved de bedst betjente kollektive trafik-terminaler. Er virksomheden afhængig af tung gods-transport via vej bør den ligge ved det overordnedevejnet. Motorvejsnære beliggenheder bør alene forbe-holdes virksomheder med megen tung godstransport.

I region-, kommune- og lokalplanlægningen er derbrug for at opstille generelle retningslinier for lokalise-ring og konkrete arealanvendelsesbestemmelser.

Arealanvendelsesbestemmelserne har hidtil ofte tagetudgangspunkt i en klassifikation af virksomhederne udfra branchebetegnelser. Der er imidlertid ikke entydigeeller klare sammenhænge mellem virksomhedersbranchetilhørsforhold og deres trafikale behov ogmobilitetsprofiler. Bygningstype kombineret med engenerel virksomhedskaraterisk synes at være en bedreindgang til udformningen af generelle retningslinierfor lokalisering og konkrete anvendelsesbestemmelser.

Skemaet på næste side angiver med udgangspunkt ibygningstype og virksomhedskarakteristik - men uaf-hængig af branche - forskellige typer af virksomhedersbyintegrerbarhed og deres trafikale behov for kollektivtransport og bil- og vejtransport:

Kontorarbejdspladser er et område i særlig vækst. Enstadig større del af fremtidens arbejdspladser vil være ikontorlokaler eller kontorlignende lokaler. Lokalise-ring af kontorbygninger bør derfor have særlig bevå-genhed i den fysiske planlægning. Kontorvirksom-heder kan have forskellige trafikale behov, men uansetbranchetilhørsforhold og øvrige karakteristikker er detfælles for dem, at de bør ligge hvor de er godt betjentmed kollektiv transport og integreret med andre by-funktioner i en bymæssig sammenhæng.

Der synes at kunne udskilles fire typer af kontor-arbejdspladser:

60

4


gældende kommune eller region. I en dansk sammen-hæng, hvor der ikke alene ses på nye arealer, men hvorder tages udgangspunkt i allerede udlagte erhvervs-områder og byomdannelsesområder, kan det være hen-sigtsmæssigt at arbejde med flere kategorier end i denhollandske ABC-politik. Selvom der principielt arbej-des med flere kategorier, kan der imidlertid i mindreog mellemstore byer godt være meget få kategorier re-præsenterede.

Områdernes tilgængelighed med forskellige trans-portsformer afhænger af deres beliggenhed i kommu-nen og deres beliggenhed i forhold til den trafikale in-frastruktur for de forskellige transportformer.

Arealklassifikationen kan ske med mere eller mindreudbyggede metoder til bestemmelse af de enkelte om-råders beliggenheds- og tilgængelighedsprofil. En heltsimpel metode er at se på områdernes beliggenhed ikommunen og supplere med simple bestemmelser afområdernes tilgængelighed med forskellige transport-midler. GIS-værktøjerne er imidlertid i rivende udvik-ling. En del kommuner vil derfor allerede i dag ved

• Kontor – administration. Kontorarbejdspladser medadministration, herunder kommunale forvaltninger,ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner o.a.

• Kontor – udvikling. Forskningsaktiviteter uden pro-duktion og væsentlig kundekontakt inden for f.eks.elektronik, maskin og biotek.

• Kontor – tjenesteydelser. Virksomheder med bety-delig kundeservice og virksomheder med ‘ud-af-hu-set’ salg og marketing.

• Kontor – udvikling og produktion. Forsknings- ogproduktionsaktiviteter inden for f.eks. elektronik ogbiotek.

ANDET TRINArealklassifikation - beliggenheds- og tilgængelig-hedsprofiler for relevante områderArealklassifikationen handler om at inddele kommu-nens eller regionens erhvervsområder i forskellige ty-per. Hvor mange typer af lokaliteter, det vil være hen-sigtsmæssigt at arbejde med, er en lokal afgørelse. Denkan afhænge af byens eller kommunens størrelse ogfunktion i det regionale bymønster, samt af hvor bredtet spekter af virksomheder, som er aktuelle i den på-

Virksomhedstype Arbejdsplads- Besøgsintensitet Godstransportens Tjenstlig bil- Byintegrerbarhed

intensitet vejafhængighed afhængighed Trafikale behov

Kontor – administration Høj Middel Lav Lav ++By/tætby

++kollektiv

- biltilgængelighed

Kontor - udvikling Høj Lav (middel) Lav Lav ++ By/tætby

++ kollektiv

- biltilgængelighed

Kontor – tjenesteydelser Høj Lav Lav Høj +By/subcenter

++ kollektiv

+ biltilgængelighed

Kontor – udvikling og Middel Lav Middel (høj) Lav +By/subcenter

produktion ++ kollektiv

+ biltilgængelighed

Kontorvirksomheders trafikale behov og byintegrerbarhed

De fire typer kontorarbejdspladser kan beskrives vedde fire forhold som kan angive deres trafikale behovog trafikale mobilitets profiler. I spalten yderst til

højre sammenfattes virksomhedstype og de fire for-hold med hensyn til byintegrerbarhed og transport-behov med henholdsvis bil og kollektiv transport.

61

Afsnit 4

hjælp af GIS kunne lave mere detaljerede tilgængelig-hedsanalyser, og flere vil komme til i de kommendeår. Valg af metode afhænger af adgangen til denødvendige data samt de tilgængelige ressourcer.

Der præsenteres derfor en simpel metode og en ud-videt metode til bestemmelse af områdernesbeliggenheds- og tilgængelighedsprofil.

Bygnings-/lokaletype Virksomhedskarakteristik Byintegrerbarhed Kollektiv transport Bil / vej

Kontor Administration ++ ++ -

Kontor Udvikling ++ ++ -

Kontor Tjenesteydelser + ++ +

Kontor Udvikling og produktion + ++ +

Lager og produktion Begrænset tung transport og

øvrig miljøbelastning + - +

Lager og produktion Ekstensiv / nogen tung transport - - +

Lager og produktion Meget tung transport — - ++

Mindre håndværk Begrænset tung transport og

øvrig miljøbelastning + - +

Institution Regionalt orienteret /

arealintensiv / besøgsintensiv + ++ -/+

Institution Lokalt orienteret /

arealintensiv / besøgsintensiv + + -/+

Institution Ekstensiv / pladskrævende - / + + - / +

Kultur & fritidsanlæg Regionalt orienteret /

arealintensiv / besøgsintensiv + ++ - / +

Kultur & fritidsanlæg Lokalt orienteret /

arealintensiv / besøgsintensiv + + - / +

Kultur & fritidsanlæg Ekstensiv / pladskrævende / støjende - / + + +

Virksomhedstypers byintegrerbarhed og trafikale behov

I ovenstående skema sammenfattes forskellige virksomhedstyper med hensyn til byintegrerbarhed ogtransportbehov udfra bygnings- og lokaletype.

62

4


uden for byen til fremtidige erhvervsformål, men harsamtidig arealer i eksisterende byområder, som er ble-vet ledige eller forventes at blive ledige i nær fremtid.Ud fra trafikale og miljømæssige hensyn bør disse om-råder vurderes i sammenhæng, ligesom rækkefølgenfor deres udbygning og omdannelse bør vurderes.

Mange virksomheder, herunder vidensbaserede virk-somheder, efterspørger bymæssig kvalitet og har dag-ligt et stort samspil med andre byfunktioner. Forsynin-gen med byfunktioner og de bymæssige omgivelser ogderes kvalitet kan derfor med fordel indgå i beskrivel-sen af beliggenheden og dermed i arealklassifika-tionen.

Andet skridt i den simple metode er at supplere beskri-velsen af beliggenheden med enkle angivelser af til-gængeligheden med forskellige transportformer (bil,cykel/gang og kollektiv transport). Der kan f.eks. ar-bejdes med fire kategorier:• Højklasset• God• Rimelig• Ringe

Tilgængeligheden med bil kan bestemmes simpelt ogpragmatisk ved:• afstand til motorvej og overordnet vejnet og• parkeringsforhold.

Antal kategorier og niveauet for klassificering kan af-hænge af de lokale forhold. Klassifikationen kan f.eks.være:• Højklasset = tæt ved til-eller frakørsel til det over-

ordnede motorvejsnet, med gratis, ubegrænset par-kering.

• God = god opkobling til overordnet vejnet, ingenparkeringsrestriktioner

• Rimelig = relativ god opkobling på overordnet vej-net, relativt gode parkeringsforhold

• Ringe = omfattende parkeringsrestriktioner

Tilgængelighed med cykel og gang hænger sammenmed næroplandets størrelse. Beliggenheden i kommu-nen og i forskellige dele af byen er derfor væsentligfor områdernes tilgængelighedsprofil for cykel oggang. Brug af cykel og gang fremmes desuden af godeforhold for cyklister og gående, herunder gode cykel-stier, sammenhængende cykelruter og prioritering af

En simpel metode til bestemmelse af områdersbeliggenheds- og tilgængelighedsprofilFørste skridt i den simple metode er at klassificereerhvervsarealer, blandede områder, center- og byom-dannelsesområder ud fra deres generelle beliggenhed ikommunen og byen. Der kan skelnes mellem beliggen-heder i:• bymidten,• indre bydele,• ydre bydele,• byranden og• uden for den sammenhængende by.

Både i større og mindre byer vil der være stor forskelpå, hvilken rolle de forskellige transportmidler spiller,afhængigt af om en virksomhed eller anden byfunktionligger inden for eller uden for byen. Cykel og gang vilspille en større rolle og bil en mindre rolle, hvis virk-somheden er placeret inden for den sammenhængendeby, end hvis den er placeret uden for. I større byer kanden kollektive transport også spille en større rolle, hvisvirksomheden ligger inden for den sammenhængendeby og specielt i bymidten. Er byen lidt større kan detinden for den sammenhængende by være hensigts-mæssigt at skelne mellem beliggenheder i bymidten, iindre bydele og ydre bydele.

Hvor mange beliggenhedskategorier, der bør indgå iklassifikationen, må være et lokalt skøn, som bl.a. af-hænger af den konkrete kommune og byens størrelse. Ien større bykommune vil det formentlig være hensigts-mæssigt at samtlige beliggenheder indgår, mens det iden mellemstore bykommune måske kun er relevant atskelne mellem tre beliggenhedstyper: bymidten, øvrigebyområder inden for den sammenhængende by og are-aler uden for den sammenhængende by. I mindre byervil det måske være rigeligt at skelne mellem områderhhv. inden for og uden for den sammenhængende by.

Arealkategoriseringen bør - udover kommunenserhvervsarealer, blandede områder og centerområder -også omfatte relevante byomdannelsesområder. Somled i gennemgangen af regionens og kommunens area-ler er det vigtigt, at der også sker en konkret gennem-gang af aktuelle og potentielt kommende byomdan-nelsesområder. Disse områders egnethed for forskel-lige fremtidige anvendelser bør indgå i overvejelserneom arealklassifikationen. Mange kommuneplaner in-deholder således store arealudlæg i byranden eller

63

Afsnit 4

cykeltrafikken i den samlede trafik. Tilgængelighedenmed cykel og gang kan f.eks. beskrives således:• Højklasset = tætte bydele (bymidte og brokvarterer)

i byer med gennemførte gode forhold for cyklister• God = tætte bydele med stort næropland, typisk by-

midte, brokvarterer og indre bydele• Rimelig = ydre bydele i byer med gode forhold for

cyklister• Ringe = øvrige lokaliteter, herunder lokaliteter

uden for den sammenhængende by

Kvaliteten af den kollektive trafikbetjening kan f.eks.beskrives således:• Højklasset = ”stationsnært” i Hovedstadsregionen.

Kategorien findes kun i Hovedstadsregionen, ogkunne omfatte arealer op til 500 – 600 m fra vel-betjent station

• God = serviceniveau A og B, jfr. nedenståendeskema. I Hovedstadsregionen lokaliteter ved øvrigestationer på regionaltogs-, S-togs- og metronettet.

• Rimelig = serviceniveau C, jfr. skemaet• Ringe = øvrige lokaliteter

Skemaet til at bestemme serviceniveauet for den kol-lektive trafikbetjening blev udviklet i forbindelse meddet såkaldte Turrateprojekt (et samarbejde mellem bl.a.Vejdirektoratet, Trafikministeriet og Miljøministeriet).De centrale parametre til bestemmelse af service-niveauet er frekvens, dvs. antal afgange pr. retning ispidstimen, og afstand til stoppested. „A“ betegner detbedste serviceniveau.

For at den kollektive trafik opleves som konkurrence-dygtig i forhold til bil, skal det pågældende rejsemål

være højklasset eller godt betjent med kollektiv trans-port. Erfaringer fra Hovedstadsregionen viser at derkan opnås betydelige trafikale effekter i form af øgetbrug af kollektiv transport til arbejdspladser ved vel-betjente stationer. Ansatte vil imidlertid selv ved debedst betjente stationer sjældent accepteret gangaf-stande fra standsningssted til arbejdsplads der er læn-gere end 600 m. Der er ikke konstateret tilsvarende tra-fikale effekter til arbejdspladser nær ved busbetjentetrafikterminaler. I provinsbyerne er kollektiv andelen ibolig-arbejdssteds-trafikken kun af væsentlig størrelsetil arbejdspladser i de tætte bydele. Selv i større pro-vinsbyer er der sjældent lokaliteter uden for de tættebydele, der har en sådan betjening med kollektiv trans-port, at den kollektive transport er et konkurrencedyg-tigt alternativ til bilen.

I Hovedstadsregionen, hvor der er betydelige potentia-ler for brug af kollektiv transport, bør persontrafik-intensive byfunktioner alene lokaliseres, hvor den kol-lektive trafikbetjening er højklasset, dvs. lokaliteternær velbetjente stationer. I provinsbyerne er det medden aktuelle standard af den kollektive trafikbetjeningvanskeligere gennem lokalisering at opnå overflytningfra bil til kollektiv transport uden for bymidterne. Godtilgængelighed i form af serviceniveau A eller B kanimidlertid sikre rimelige forhold for kollektiv trafikan-ter.

Udvidet metode til bestemmelse af områdersbeliggenheds- og tilgængelighedsprofilDen simple beliggenheds- og tilgængelighedsprofilkan suppleres med en konkret bestemmelse af de rele-vante erhvervs-, center- og byomdannelsesområders

Luftlinie afstand Antal afgange pr. retning i spidstimen

0 1-3 4-6 7-12 Over 12

0 – 300 m F E C B A

300 – 600 m F E D C B

600 – 1000 m F E E D C

Over 1000 m F F F F F

Serviceniveau for kollektiv trafik

64

4


tilgængelighed med forskellige transportformer. Detstiller imidlertid krav til data, som det endnu kun er defærreste regioner og kommuner, der umiddelbart råderover. Med udviklingen inden for GIS vil tilgængelig-hedsanalyser med tiden blive langt simplere at gen-nemføre. Fintmaskede trafikmodeller og en geografiskdigitalisering af Rejseplanen kan også være nyttigeredskaber ved tilgængelighedsanalyser.

En velegnet målestok for et områdes tilgængelighedmed forskellige transportformer er, hvor hurtigt detkan nås fra forskellige steder i byen eller regionen.Sagt mere præcist, hvor stor en andel af byregionensbosatte beskæftigede (eller befolkning) kan nå detgivne område med et givent transportmiddel inden foret bestemt tidsinterval, f.eks. 30 minutter. Andre veleg-nede måleenheder er gennemsnitlige rejsetider med

Klassifikation af arealer ud fra beliggenhed og tilgængelighed

epytedårmO gonenoigerybidehneggileBneyb

litdlohrofidehnegileBrutkurtsarfni

fanoitakifissalkgoliforpsdehgilegnægliTdehneggilebarfdurelaera

noitakifissalK rofnednI-gnæhnemmas

ybedne

rellenetdimybIeledyberettæt

vitkelloKgninejtebkifart

-gilegnægliTlibdemdeh

eslevirksebedårmO

ybednegnæhnemmasrofnednI

A aJ aJ tessalkjøH-rsdatsdevoH(dog/)nenoige)reyb-snivorp(

dogerdniM remos,rofnedugonetdimybirelaerA,tropsnartvitkellokdemtnejtebtessalkjøhteD.libdemtgilegnæglittdogerdnimnem

mos,redårmoseslennadmoyberævnakrednureh,vrevhreybrofdehgilumremmur

.redårmoenvahgo-enab,-skirbafelmag.tetilavkdemreslevigmoegissæmyB

B aJ jeN tessalkjøH doG tessalkjøhremos,netdimybrofnedurelaerAgiditmasgo,tropsnartvitkellokdemtnejtebtenysrofleV.libdemdehgilegnæglitdograh

tleutkasednifnepytlaerA(.renoitknuf-ybdem.)nenoigersdatsdevoHinukgiltnemrof

C aJ )aJ(/jeN /gilemiRegnir

doG reggilmosredårmosvrevhreellenoitidarTnegonrahgo,tettenjevlitdlohrofitdog

.tropsnartvitkellokdemgninejteb

D aJ jeN gilemiR doG demgninejtebrahmosredårmoyberdnA.tropsnartvitkellok

ybsdnal/dnufmasyberdniM

E nem,aJyberdnim

jeN egniR gilemiR .dnufmasyberdnimiredårmosvrevhreelakoL

ybednegnæhnemmasrofnedU

X /jeNnednaryb

jeN gilemiR doG fanetnakåpredårmosvrevhreereynirelaerAetnejtebjevtdogremosneybrofnedurelle

.tropsnartvitkellokdemgninejtebrahgo

Y jeN jeN egniR tessalkjøH remos,redårmosvrevhreereynirelaerA-litetkeriddem.ske.f,tnejtebjevtessalkjøh

nedeksebdemgojevrotomlitlesrøkarfgo.gninejtebkifartvitkellok

Z jeN jeN gilemiR doG ybednegnæhnemmasnedrofnedurelaerAvitkellokdogednulnegonrahmos

.gninejtebkifart

65

Afsnit 4

forskellige transportformer til en given lokalitet, og påbasis heraf rejsetidsforholdet mellem de forskelligetransportformer til en given lokalitet. Ved sådanne be-regninger vil det for den kollektive transports vedkom-mende være mest hensigtsmæssigt at benytte den så-kaldte ”oplevede rejsetid” frem for ”faktisk rejsetid”.”Oplevet rejsetid” tager hensyn til, at skift og vente-tider af den rejsende opleves som generende, og at detopleves mere behageligt at transportere sig med skin-nebårne transportmidler (tog og sporvogn) end medbus.

Beliggenhed i bystrukturen har som nævnt generel be-tydning for valg af transportmiddel, og bør derforindgå også i den udvidede beskrivelse af områdernesbeliggenheds- og tilgængelighedsprofil.

Tilgængelighedsprofilen er dynamiskEt områdes tilgængelighedsprofil er en dynamisk stør-relse. Den kan ændres med udbygning af infrastruk-turen, f.eks. ved etablering af nye stationer på eksiste-rende banestrækninger eller ved etablering af nyestrækninger og stationer for metro, letbaner og spor-vogne, som det bl.a. overvejes i Hovedstadsregionenog i Århus.

Ved såvel planlægning af byudvikling og byomdan-nelse som ved planlægning af udbygning eller forbed-ring af infrastruktur er det vigtig, at byudvikling og in-frastruktur tænkes sammen. Arealklassifikationen børimidlertid ske alene på baggrund af allerede eksiste-rende infrastruktur eller infrastrukturprojekter, som erpolitisk vedtagne med finansiering.

Ved klassifikationen af arealer ud fra deres betjeningmed kollektiv transport, er det væsentligt at følge opmed undersøgelser, der belyser, om den kollektivetrafikbetjening har den tilsigtede effekt på de ansattesvalg af transportmiddel. Udeblevne effekter bør havekonsekvenser for arealklassifikationen.

Også parkeringspolitik kan bruges som redskab til atændre et områdets tilgængelighedsprofil. Ved at be-grænse udbuddet af parkeringspladser kan et områdestilgængelighed med bil ændres. Jf. eksemplet 1.3 iafsnit 6.1.

DEN STORE BY

DEN MELLEMSTORE BY

INDLANDS BYEN

Eksempel på klassificering af arealer udfra beliggenhed jf.skema foregående side

66

4


Lokaletype Virksomhedskarakteristik Områdetype

Ønskelig mulig ej mulig

Kontor Administration A B andre

Kontor Udvikling A B andre

Kontor Tjenesteydelser B A andre

Kontor Udvikling og produktion B A andre

Lager og produktion Begrænset tung transport og øvrig miljøbelastning C (X) andre

Lager og produktion Ekstensiv / tung transport C / X andre

Lager og produktion Meget transporttung Y X andre

Mindre håndværk Begrænset tung transport og øvrig miljøbelastning C / D / E andre

Institution Regionalt orienteret / arealintensiv / besøgsintensiv A / B andre

Institution Lokalt orienteret / arealintensiv / besøgsintensiv A / B / D andre

Institution Ekstensiv / pladskrævende D andre

Kultur- og fritidsanlæg Regionalt orienteret / arealintensivt / besøgsintensiv A / B (Z) andre

Kultur- og fritidsanlæg Lokalt orienteret / arealintensiv / besøgsintensiv A / B / D andre

Kultur- og fritidsanlæg Ekstensiv / pladskrævende/ støjende D Z andre

Sammenstilling af virksomheds- og arealklassifikationer

TREDJE TRINLokaliseringsmodel – en sammenstilling af areal- ogvirksomhedsklassifikationerneEr der ved arealklassifikationen alene anvendt densimple model for bestemmelse af beliggenheds- ogtilgængelighedsprofiler kan en sammenstilling bestå i,at byintegrerbare virksomheder alene lokaliseres indenfor den sammenhængende by. Byintegrerbare virksom-heder med lille bil- og vejafhængighed lokaliseresalene i blandede områder i bymidten eller i de indrebydele, mens byintegrerbare virksomheder med storbil- og vejafhængighed lokaliseres i erhvervsområder ide ydre bydele. Ikke-byintegrerbare virksomhederlokaliseres i erhvervsområder i byranden eller i særligetilfælde uden for den sammenhængende by, hvis der erudlagt erhvervsområder dér.

Afhængigt af bl.a. bystørrelsen og omfanget af denkollektive trafikbetjening kan den simple klassifikationsuppleres med en ABC-tankegang, hvor kvaliteten afden kollektive trafikbetjening og tilgængelighedenmed bil indgår i en mere differentieret sammenstillingeller matchning af virksomheder og arealer.

Er den simple model for arealklassifikationen supple-ret med udvidede beliggenheds- og tilgængeligheds-profiler kan nedenstående skema anvendes til at sam-menstille eller matche de to klassifikationer og at sikreden rette virksomhed på rette sted. Skemaet vil kunneforenkles afhængigt af den lokale situation.

Som opfølgningen på skemaet bør udarbejdes gene-relle retningslinier for lokalisering og formuleres kon-

67

Afsnit 4

krete anvendelsesbestemmelser for de enkelte om-råder. Det sidste forudsætter, at øvrige byplanmæs-sige hensyn inddrages, herunder overvejelser i til-knytning til trafikkens lokale miljøbelastning. Ne-denfor er kort beskrevet fjerde trin og femte trin iarbejdet med planlægningsværktøjet, der skal sikrerette virksomhed på rette sted.

FJERDE TRINTrafikkens lokale miljøbelastning bør også nedbrin-ges og øvrige byplanforhold inddragesKlassifikation af virksomheder og arealer samt sam-menstillingen af de to klassifikationer udgør de tre før-ste trin i det tekniske plangrundlag for beslutningerom lokalisering og arealanvendelse. Næste trin er, atvurdere det hensigtsmæssige i potentielle virksomhe-ders lokalisering i et givet område ud fra øvrige by-planmæssige hensyn, således som de er sammenfattet iregion- og kommuneplanarbejdet. Det kan være be-varings- og arkitekturhensyn, hensyn til balance mel-lem boliger, arbejdspladser og andre byfunktioner,hensyn til friarealer og grønne områder osv.

Men det kan også være trafikale hensyn og hensynet tilden lokale miljøbelastning fra trafikken. Trafik afsted-kommer både en global/regional miljøbelastning (CO

2

og energiforbrug) og en lokal miljøbelastning (luftfor-urening, støj, usikkerhed, barrierer og visuelle for-hold). Areal- og virksomhedsklassifikationerne oglokaliseringsmodellen bidrager i første omgang til atsikre en lokalisering, der mindsker den globale/regio-nale miljøbelastning. Klassifikation og lokaliserings-model sigter således direkte mod at begrænse den sam-lede transport og at overflytte transport til de meremiljøvenlige transportformer (cykel, gang og kollektivtransport). Det er første skridt i bestræbelserne for atmindske miljøbelastningen.

Næste skridt er, gennem lokalisering eller andre virke-midler, at begrænse den lokale miljøbelastning i er-hvervs- og centerområderne og i de tilgrænsende by-områder.

Begge skridt er nødvendige for at begrænse trafikkensmiljøbelastning. Skridtene skal tages i den nævnterækkefølge. Lokaliseres en virksomhed i den tætte byvil den samlet set skabe væsentlig mindre bilkørsel,end hvis den placeres uden for.

Når en virksomhed eller anden byfunktion placerescentralt eller ved et velbetjent kollektivt trafikknude-punkt, vil mange ansatte og besøgende anvende cykeleller kollektiv transport til og fra virksomheden. Virk-somheden vil imidlertid samtidig skabe en vis mængdebiltrafik. Det påvirker det lokale miljø, hvor virksom-heden er placeret, og måske også i de omkringliggendenaboområder eller områder ved indfaldsvejene i formaf støj, luftforurening, usikkerhed og fysiske og visu-elle barrierer samt oplevelsen af kvaliteten af det of-fentlige byrum.

Vurderingen af den lokale trafikskabte miljøbelastningaf et givent område og de tilgrænsende bykvarterer kanderfor føre til en afvisning af en ellers potentiel lokali-sering og dermed til en ændring af arealklassifikatio-nen. Vurderingen kan imidlertid også føre til, at denmulige tilstrømning af biler afpasses, hvad der lokalter acceptabelt. I afsnit 2.5 er gennemgået en række for-skellige virkemidler, som kan benyttes med henblik påat tilpasse trafikken til den lokale kapacitet.

FEMTE TRINUdformning af generelle retningslinier for lokalise-ring og konkrete anvendelsesbestemmelserEffekten af arbejdet med areal- og virksomheds-klassifikation afhænger af udformningen af de gene-relle retningslinier for lokalisering i den regionale ogkommunale planlægning og de konkrete arealanven-delsesbestemmelser i kommune- og lokalplanlæg-ningen samt administrationen af disse.

For så vidt angår administrationen af lokalplanbestem-melserne er det vigtigt, at også byggesagsadministra-tionen inddrages, idet det i høj grad er bygningernesudformning, der betinger en intensiv henholdsvis eks-tensiv udnyttelse af ejendommen.

I afsnit 5 gives der derfor et bud på, hvordan man kanarbejde med anvendelsesbestemmelser, der bl.a. tagerudgangspunkt i bygningstyper fremfor de traditionelleanvendelsesbestemmelser, der bygger på branche-tilhørsforhold.

68


Afsnit 5

70

5


Mange af de almindeligt benyttede anvendelsesbestem-melser i kommune- og lokalplaner passer dårligt tiludviklingen inden for erhvervslivet. Mange steder erder behov for en opdatering af planbestemmelserne. Idette kapitel gives forslag til, hvordan planbestem-melserne kan opdateres og der gives et bud på udvik-ling af nye planbestemmelser.

Erhverv er i dag og vil også i fremtiden være placeret imange forskellige områder. Fra gammel tid har erhver-vene typisk ligget inde i byerne sammen med boliger.Mange baggårde har huset forskellige former for er-hverv fra småhåndværk til mindre fremstillingsvirk-somheder. Senere er de egentlige erhvervsområderkommet til. I planlægningen er erhvervsområderne ty-pisk betegnet som områder til industri eller områder tilhåndværk og lettere industri. Herudover findes en ræk-ke blandede områder, som ofte har fået betegnelsencenter, men betegnelsen blandet bolig og erhverv erogså benyttet blandt andet i de store byers brokvar-terer, hvor der fra gammel tid har ligget forskelligeformer for erhverv.

Det generelle indtryk er, at mange virksomheder place-rer sig optimalt ud fra såvel en miljømæssig som entrafikal synsvinkel. De fleste traditionelle produktions-og lagervirksomheder lokaliseres således i de traditio-nelle erhvervsområder, som er skræddersyet til dennetype virksomheder - ofte med god adgang til det over-ordnede vejnet. Kontorvirksomheder er for en stor delsvedkommende etableret i bymidterne eller andre cen-terdannelser, hvor den kollektive trafikbetjening ofte ergod, og hvor cykel og gang kan spille en rolle i dendaglige pendling.

Udviklingen inden for erhvervslivet betyder ofte, atder sker en glidning mellem de forskellige typer er-hverv, og at grænserne for, hvad der kan betegnes somproduktion eller administration og udvikling bliver fly-dende. Der findes således produktionsvirksomheder,hvor produktionen foregår i kontor- eller laboratorie-lignende lokaler, og som sagtens kan ligge i blandedebyområder. Inden for nogle virksomheder sker der enbrancheglidning, hvor f.eks. en stadig større del afvirksomheden udgøres af udvikling og administration.Fælles for de nye typer virksomheder er, at der er for-holdsvis flere ansatte pr. etagemeter, og at der ikke erandre miljøgener end dem, som trafikken til og fra ar-bejde genererer. Disse virksomheder kan derfor med

Anvendelsesbestemmelser for områder tilerhverv

fordel være - og ønsker at være - en integreret del afbymiljøet, centralt placeret i forhold til den kollektivetrafik.

De traditionelle planbestemmelser for lokalisering aferhverv tager ikke altid højde for denne udvikling ierhvervsstrukturen. Det betyder på den ene side, at deropstår konflikter i de eksisterende erhvervsområdermellem forskellige typer erhverv, der stiller forskelligekrav til miljøbelastning, æstetik m.v. På den anden sidebetyder det, at der ikke altid sker en hensigtsmæssiglokalisering af virksomhederne set udfra en trafikalsynsvinkel.

Der er i dag i højere grad behov for planbestemmelser,der kan sikre virksomhederne optimal beliggenhed iforhold til tilgængelighed og transportbehov, og somderved samtidigt begrænser den samlede transportmest muligt.

Udviklingstendenserne inden for erhvervslivet og mu-lighederne for at skabe mere attraktive bymiljøer forbåde boende og virksomheder sætter fokus på behovetfor i den kommunale planlægning at gennemgå ogrevurdere betingelserne for lokalisering af forskelligetyper af erhverv i byerne. Herved kan de blive meretidssvarende og passe bedre med kommunalbestyrel-sens mål for byernes miljø og udvikling.

En sådan revision kan bestå i en opdatering af de eksi-sterende planbestemmelser med udgangspunkt i, hvor-dan eksisterende virksomheder sikres bedst mulige ud-viklingsmuligheder uden konflikter med naboer. Der-med sker også en sikring af gode boligområder, derikke er generede af miljøbelastende virksomheder.

En anden og mere gennemgribende revision kan beståi at udvikle nye planbestemmelser, der tager udgangs-punkt i en klassifikation af kommunens erhvervs-arealer udfra deres tilgængelighed og beliggenhed ibystrukturen. Herved bliver det mere enkelt for virk-somhederne og kommunerne at finde den optimaleplacering for den enkelte virksomhed. Med en sådanrevision vil der i højere grad kunne tages hensyn tilden ændring, der sker i erhvervsstrukturen.

OPDATERING AF EKSISTERENDE PLANBESTEM-MELSER FOR AT UNDGÅ MILJØKONFLIKTERI dette afsnit gennemgås de mest benyttede standard-

71

Afsnit 5

typer af anvendelsesbestemmelser med forslag til,hvordan de kan gøres mere tidssvarende for at undgåmiljøkonflikter mellem boliger og virksomheder ogmellem virksomheder indbyrdes.

Rene boligområderI områder, der alene er udlagt til boligformål, kan der –i overensstemmelse med byggelovgivningen (i be-grænset omfang) etableres erhverv i tilknytning til bo-ligen. Betingelsen er, at erhvervet udøves af beboerenuden fremmed medhjælp, og at ejendommen og kvar-terets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Det dre-jer sig om f.eks. lægepraksis, frisørvirksomhed, dag-pleje eller lignende, hvor det er forudsat, at der ikkekan blive tale om egentlige miljømæssige problemer iforhold til boligerne i området. Dog bør man være op-mærksom på, at også naboproblemer „i det små“ -f.eks. trafik til og fra en lægepraksis - kan være til storlokal gene, og at disse typisk ikke kan reguleres hver-ken via miljølovgivningen eller gennem planlægnin-gen, da der ikke kan fastsættes bestemmelser for, hvordisse små virksomheder må ligge.

Boligområde med mulighed for erhvervI boligområder med mulighed for lokale erhverv defi-neres de erhverv, der kan etableres i området, i selvelokalplanen. Det drejer sig om erhverv, der kan leve påboligområdets betingelser, og som både kan overholdemiljøkravene til boligområder og de krav, der gælderfor bebyggelsens omfang, udformning osv. Eksemplerer revisorer, frisører med flere ansatte, mindre butik-ker, serviceerhverv. Afhængig af typen af boligområdetf.eks. parcelhusområde eller etageboligområde, kanstørre eller mindre virksomheder indpasses i området.Hvis man ønsker et større kontorhus sammen medf.eks. et parcelhusområde, må man i lokalplanen an-give det særlige delområde, hvor det skal ligge. Virk-somheder, der placeres i et boligområde, vil have be-grænsede muligheder for vækst og udvikling. På sam-me måde som i de rene boligområder kan der opstånabokonflikter i form af trafik til og fra virksomhe-derne, som ikke kan reguleres via miljølovgivningen.De må klares gennem en forebyggende planlægningved f.eks. udpegning af særlige delområder til erhvervog indretning af infrastrukturen herefter.

Blandet boligog erhvervsområdeMange lokalplaner åbner mulighed for blandinger afboliger og erhverv. Typisk har bestemmelserne taget

udgangspunkt i områdernes eksisterende anvendelse.Bestemmelserne er imidlertid ofte utilstrækkelige til athåndtere de miljøkonflikter, der opstår mellem boligerog virksomheder, da de ikke eller kun i ringe omfangindeholder bestemmelser om virksomhedernes miljø-belastning. Det er typisk i sådanne områder, der opstårkonflikter af miljømæssig art imellem boliger og er-hverv. Mange af disse områder hører til byernesmindst attraktive - både som boligog erhvervsom-råde, og mange af dem forslummer. Der kan derforvære behov for at gennemgå sådanne lokalplaner ogrevidere bestemmelserne om områdernes anvendelse.Her må det i videst muligt omfang undgås, at der etab-leres erhverv, som giver anledning til mere end uvæ-sentlig miljøbelastning af de nærliggende boliger - er-hvervene må eksistere på boligernes betingelser. Alter-nativt kan områderne overvejes omdannet til egentligeerhvervsområder, hvor det må sikres, at der ikke etab-leres nye boliger, og at eksisterende boliger nedlægges.Det er ikke i overensstemmelse med miljøbeskyttelses-loven at lade boligerne eksistere på erhvervenes betin-gelser.

CenterområderCenterområder benyttes hyppigt som betegnelse ibymidterne, hvor der tillades en blanding af boliger,detailhandel, forlystelser, liberale erhverv samt offent-lige og private kontor- og servicevirksomheder. Deropstår ofte i disse områder problemer med trængsel ogparkering, og disse spørgsmål er derfor også ofte gen-stand for nye planlægningsovervejelser. Omdannelseaf ældre erhvervs- og havneområder giver mange ste-der mulighed for en udvidelse af bymidten ellercenterområdet. Det er i denne sammenhæng vigtigt atgennemgå planbestemmelserne med henblik på atsikre en fornuftig anvendelse, der tager hensyn til om-rådets beliggenhed og tilgængelighed med forskelligetransportformer samt områdets lokale miljøkapacitet.

Områder for håndværk og lettere industriLokalplaner for „erhverv, der ikke giver anledning tilvæsentlige gener“, hvor det normalt er muligt at opføreboliger i tilknytning til erhvervsvirksomheden, er for-ældede og trænger til en revision. Det må overvejes,afhængig af områdernes eksisterende anvendelse, be-liggenhed og tilgængelighed, at omdanne sådanne om-råder til blandede byområder med boliger og erhverv

72

5


på boligernes betingelser eller til egentlige erhvervs-eller boligområder. I områder med både bolig- ogerhvervsfunktioner udgør boligerne ofte en begræns-ning for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Detvil derfor være hensigtsmæssigt allerede i planbestem-melserne for området at signalere hvilke virksomhederog hvilken miljøbelastning, der kan tillades i området.

IndustriområdeLokalplanlagte områder til egentlig industri er normaltforbeholdt decideret fremstillingsvirksomhed med for-bud mod opførelse af enhver form for boligbebyggelsei området. Der findes imidlertid industriområder, hvorder er tilladelse til portnerbolig eller anden bolig, derer nødvendig af sikkerheds- eller driftsmæssige årsa-ger. Med dagens tekniske stade vil det kun i helt spe-cielle tilfælde kunne begrundes, at der skal være en bo-lig på en virksomhed. Mange af disse boliger overgårad åre til ”almindelige boliger”, og det giver ofte an-ledning til klager både over støj og over andre miljø-forhold. Dette kan blive ødelæggende for erhvervene,da disse må eksistere på boligernes betingelser, hvilketikke alle vil være istand til.

I dag findes der fremstillingsvirksomheder, som bort-set fra trafikken ikke giver anledning til miljøbelast-ning, så de sagtens kan ligge tæt på boligområder, ogderfor ikke har behov for en placering i et traditioneltindustriområde. I de industriområder, hvor en del afvirksomhederne har skiftet karakter, til mere kontor-og udviklingsprægede virksomheder, i forbindelse medomstrukturering eller tilflytning af nye mere arbejds-kraftintensive virksomheder, opstår der ofte problemerdels af trafikal karakter og dels i form af forskelligekrav til miljøbelastning, udenomsarealer m.v. For atsikre arealer til de mere traditionelle fremstillings-virksomheder, der giver anledning til en vis miljø-belastning, bør det overvejes at ændre anvendelses-bestemmelserne for sådanne områder, så der ikke kanopføres boliger og kontorlignende virksomheder i om-råderne.

Områder til virksomhed med særlige beliggenheds-kravVirksomheder, herunder godkendelsespligtige virk-somheder, hvortil der stilles særlige beliggenhedskrav,må kun etableres i de områder, som i regionplanen erudlagt til disse formål. I dag findes der ikke så mangevirksomheder, der stiller sådanne særlige beliggen-

hedskrav. I tæt bebyggede byområder bliver det stadigsværere at finde egnede arealer til formålet. Derforbør de udlagte områder fastholdes alene til den typevirksomhed med særlige beliggenhedskrav, som de erreserverede til. Eksempelvis bør et område udpeget tiltransportcenter forbeholdes virksomheder med megetstort transportbehov og ikke optages af andre erhverv.

UDVIKLING AF NYE PLANBESTEMMELSER, DER MAT-CHER BYGNINGS- OG LOKALETYPE SAMT TRAFI-KALE BEHOVI det følgende gives et bud på, hvorledes de i afsnit 4beskrevne planlægningsovervejelser, der tager ud-gangspunkt i ”rette virksomhed på rette sted”, udfratrafikale overvejelser, kan omsættes til bestemmelser iregion-, kommune- og lokalplaner.

Hovedidéen er, at virksomhederne ikke skal placeresudfra deres branchetilhørsforhold (fremstilling, servicem.v.), men udfra deres karakter. Er det muligt at pla-cere virksomheden sammen med andre funktioner ibyen? Hvilken bygnings- eller lokaletype efterspørgervirksomheden, hvilken miljøbelastning giver virksom-heden anledning til, og hvordan er virksomhedens tra-fikale behov?

Planbestemmelserne må beskrive intentionerne med etgivet område, hvilken karakter ønsker man, at områdetskal have, og hvilken type virksomheder ønsker man iområdet. Den mere konkrete styring sker gennem fast-sættelse af bestemmelser for bygningstyper, bebyggel-sestæthed, parkeringsbestemmelser, miljøforhold m.v.I et blandet byområde er det således underordnet om,det er en fremstillingsvirksomhed eller en servicevirk-somhed, der placerer sig, hvis blot virksomheden kanindpasses i den bygningstype, som udfra den øvrigebebyggelses karakter er ønsket i området, og den i øv-rigt ikke giver anledning til belastning af miljøet. Derkan ikke stilles krav til virksomhedens trafik, men gen-nem indretning af områderne, fastsættelse afparkeringsrestriktioner m.v., kan man motivere virk-somhederne til at placere sig hensigtsmæssigt udfraderes trafikale behov.

RegionplanerRegionplanen skal vise, hvor den fremtidige byudvik-ling kan finde sted, og regionplanen skal angive ret-ningslinier for de arealer, der forventes anvendt til by-vækst i planperioden. I Hovedstadsregionen skal regi-

73

Afsnit 5

onplanen desuden fastsætte bindende retningslinier forplacering af funktioner inde i byen. Alle regionplanerskal indeholde retningslinier for beliggenheden af stør-re trafikanlæg samt af forskellige funktioner, der affø-der transport. Det drejer sig f.eks. om nye byvækst-arealer, større offentlige institutioner, detailhandel, fe-rie- og fritidsanlæg samt virksomhed med særlige be-liggenhedskrav, herunder også særligt transporttungevirksomheder eller virksomheder, der har et særligt be-hov for adgang til det overordnede transportnet.

Det anbefales, at regionplanerne udformes, så nyebyvækstarealer og funktioner, der afføder store trans-portbehov placeres, hvor der skabes mindst muligt tra-fik, og hvor den eksisterende infrastruktur kan udnyt-tes bedst muligt. Også muligheden for at betjene by-områderne med kollektiv trafik bør indgå i overvejel-serne ved nye byudlæg. I forbindelse med udlæg afnye byarealer kan der desuden stilles krav om, at deneksisterende by skal udnyttes bedre, før der kan skeinddragelse af nye arealer i byen.

Når det gælder arealer udlagt til virksomhed med sær-lige beliggenhedskrav kan regionplanerne fastsætte, atkommunerne i disse områder kun kan planlægge forvirksomheder med særligt behov, f.eks. for virksomhe-der med stort behov for tung transport, men ikke forkontor- og servicevirksomhed, forskning, udviklingosv., som fortrinsvis giver anledning til lettere biltra-fik.

KommuneplanerFor kommunernes vedkommende starter planlægnings-processen typisk med kommuneplanstrategien. Herkan kommunen lægge op til, at der skal ske en klassifi-cering af erhvervsområderne udfra princippet om rettevirksomhed på rette sted - både i forhold til trafikbe-hov og i forhold til øvrig miljøbelastning. De bagved-liggende mål kan f.eks. være at reducere trafikkensmiljøbelastning, at skabe bedre og mere klare vilkårfor virksomheder og erhvervsliv, samt at undgå kon-flikter mellem erhverv og følsomme anvendelser.

Opdatering af bestemmelserne for erhvervsområdernekan være et tema for revision af kommuneplanen. Ihovedstrukturen fastsættes de overordnede principper.Det kan f.eks. være lokalisering af ikke-miljøbelast-ende, arbejdskraftintensive virksomheder i blandedebyområder, hvor der er den bedste mulige tilgængelig-

hed med kollektiv trafik, samt sikring af erhvervsom-råder til egentlige fremstillingsvirksomheder, der giveranledning til en vis miljøbelastning. Samtlige områdergennemgås med henblik på en klassificering og revi-sion af kommuneplanens rammebestemmelser i over-ensstemmelse med hovedstrukturen. Klassifikationenbør ses i sammenhæng med kommunens planer for ud-bygning af infrastrukturen og trafiksanering samt i for-hold til overvejelser om bymiljø, betjening med kol-lektiv trafik, brug af parkeringsrestriktioner, byggel-sestæthed og bygnings- og lokaletyper.

LokalplanerSom opfølgning på kommuneplanrevisionen bør lokal-planerne gennemgås med henblik på at skabe overens-stemmelse mellem de opstillede mål og rammer forlokalplanområdet og naboområder. Her bør være sær-ligt fokus på lokalplanens formål, bestemmelser omanvendelse, bebyggelse, bygnings- og lokaletyper samtevt. bestemmelser om parkering og adgangsforhold,herunder for gående og cyklende.

Det er ikke muligt alene med anvendelsesbestemmel-serne at fastsætte præcise retningslinier for hvilke virk-somheder, der må ligge i et givet område set udfra øn-sket om at placere virksomhederne mest optimalt udfrasåvel et bymiljømæssigt, miljømæssigt som trafikaltsynspunkt. I stedet er der behov for at benytte sig af envifte af forskellige bestemmelser som tilsammen giveret billede af hvilke virksomheder, der kan placere siget givent sted. De nedenstående forslag til bestemmel-ser skal ikke betragtes som udtømmende, men blotgive inspiration til bestemmelser, som kan medvirke tilat regulere hvilke erhverv, der kan lokaliseres i de for-skellige områdetyper. Udover de foreslåede bestem-melser kan der suppleres med bestemmelser om f.eks.bevaring, facader, skilte, byrum, trafik, forsynings-forhold m.v.

BLANDET BYOMRÅDE – CENTER, BYMIDTE, BRO-KVARTER

Formål og intentioner med områdetMålet er at skabe et område med et levende og mang-foldigt byliv, som kan tiltrække nye erhverv og bebo-ere. Området skal anvendes til en blanding af boliger,erhverv, butikker, institutioner samt kultur- og fritids-anlæg. Butikker kan alene placeres i de i kommune-planen udpegede områder hertil. I området kan lokal-

74

5


iseres ikke miljøbelastende erhverv, som kan dragefordel af beliggenheden i et blandet byområde, og somhar en høj arealudnyttelse, når det gælder arbejdsplad-ser og/eller kunder. Virksomheder, som også har etstort behov for tjenestekørsel, henvises til centrale om-råder med god vejadgang f.eks. langs de større ind-faldsveje. De mest centrale og højst tilgængelige om-råder tænkes forbeholdt funktioner, der henvender sigtil personer fra et større opland.

Af hensyn til blandt andet handelslivet og beboernebør der sikres en trafikal fredeliggørelse af området.Området ligger centralt i forhold til station/bustermi-nal, og tilgængeligheden med kollektiv trafik til by-midten fra andre dele af byen/kommunen er stor. Derer derfor grundlag for at begrænse biltrafikken. Detsker ved at begrænse antallet af parkeringspladser -mest i bymidten, og der gives fortrin for den kollektivetrafik samt cyklende og gående. En begrænsning afantallet af parkeringspladser giver samtidig mulighedfor i højere grad at skabe attraktive byrum for opholdog aktiviteter

Kommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet udlægges til blandede byformål med boliger,institutioner, ikke-miljøbelastende offentlige og privateerhverv, såsom liberale erhverv, kontor- og service-virksomheder, laboratorier, udviklingsorienterede virk-somheder m.v. I de i kommuneplanen særligt udpe-gede områder kan endvidere placeres butikker.

Bebyggelsen skal udformes som bolig – og kontor-ejendomme - gerne med blandet anvendelse i den en-kelte bygning f.eks. boliger i de øverste etager, detail-handel m.v. i stueetagen og kontorer i midten. Forde-lingen mellem bolig og erhverv bør angives med enprocentsats for at sikre en hensigtsmæssig fordelingogså i perioder, hvor konjunkturerne for henholdsvisbolig- og erhvervsbyggeri er forskellige.

Med henblik på at skabe et godt bymiljø, bør der arbej-des med relativt høje tætheder, højest i bymidten og la-vere i de omkringliggende byområder.

Uden for bymidten kan det være ønskeligt at fastholdeblandede byområder med en høj kvalitet som boligom-råde. Der kan i sådanne tilfælde fastsættes bestemmel-ser om, at der alene kan lokaliseres virksomheder meden maksimal støjbelastning svarende til Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdier for boligområder. Isærkan det være væsentligt at sikre en lav støjbelastning inattetimerne.

Gennem indretning af gaderum, begrænsning af antalp-pladser m.v. kan trafikbelastningen begrænses. P-pladser begrænses med angivelse af max antal i for-hold til etagemeter erhverv og bolig, idet der skelnesmellem bymidter og øvrige områder.

ERHVERVSOMRÅDE I BYEN

Formål og intentioner med områdetMålet er at sikre området til lokalisering af erhverv,der som følge af miljøbelastning, bygningstype ogstørrelse, behov for udendørs faciliteter eller lign. ikkeegner sig til lokalisering i et blandet byområde medboliger og andre miljøfølsomme funktioner. Gennemen zoning af området sikres omkringliggende områdermod miljøgener, idet yderzonen forbeholdes virksom-heder med uvæsentlig eller ingen miljøbelastning afomgivelserne. Området skal friholdes for kontor- ogservicevirksomheder samt virksomheder, der giver an-ledning til væsentlig miljøbelastning og/eller megettung trafik.

Kommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet forbeholdes til erhverv, der som følge afmiljøbelastning, bygningstype og størrelse, behov forudendørs faciliteter eller lign. ikke egner sig til lokali-sering i et blandet byområde med boliger og andremiljøfølsomme funktioner. Det omfatter dog ikke virk-somheder, der giver anledning til væsentlig miljøbe-lastning og/eller meget tung trafik.

Bebyggelse udformes som lager og produktions-bygninger, og der kan alene opføres eller indretteskontorbebyggelse for den til den enkelte virksomhedhørende administration. Bestemmelser om bebyggel-sens omfang kan fastsættes som volumenbestemmelserevt. kombineret med selvstændige bestemmelser for dedele af ejendommen, der kan benyttes til administra-tion. Samlet set skal der være tale om en ekstensiv ud-nyttelse af arealet. Der kan fastsættes bestemmelserom, at bebyggelse til administration max må udgøre x% af det samlede etageareal til den enkelte virksom-hed. Der foretages en zoning af området, så der i rand-områderne mod naboområder med følsomme funktio-ner alene kan placeres virksomheder med en begrænset

75

Afsnit 5

miljøbelastning, herunder ikke-støjende virksomheder.For virksomheder i randområderne kan der fastsættesmaksimale støjgrænser, der skærper kravene i forholdtil Miljøstyrelsens vejledende grænser.

Området kan indrettes med en blanding af større ogmindre grunde. Infrastrukturen bør tilgodese såvel lettetrafikanter som tung trafik.

ERHVERVSOMRÅDE PÅ KANTEN AF BYEN

Formål og intentioner med områdetMålet er at forbeholde området til virksomheder, dergiver anledning til væsentlig miljøbelastning, storevirksomheder med behov for udendørs oplag samtvirksomheder med meget tung transport.

Kommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet forbeholdes virksomheder, der giver anled-ning til væsentlig miljøbelastning, erhverv med behovfor udendørs oplag samt virksomheder med megettung transport.

Bebyggelse udformes som lager og produktionsbyg-ninger, og der kan alene opføres eller indrettes kontor-bebyggelse for den til den enkelte virksomhed hørendeadministration. Bestemmelser om bebyggelsens om-fang kan fastsættes som volumenbestemmelser evt.kombineret med selvstændige bestemmelser for dedele af ejendommen, der kan benyttes til administra-tion. Samlet set skal der være tale om en ekstensiv ud-nyttelse af arealet. Der kan fastsættes bestemmelserom, at bebyggelse til administration max må udgøre x% af det samlede etageareal til den enkelte virksom-hed.

Området indrettes med store grundstørrelser, lav tæt-hed og en infrastruktur, der gør området egnet til tungtrafik.

MOTORVEJSNÆRE ERHVERVSOMRÅDER UDEN FORBYEN

Formål og intentioner med områdetMålet er at forbeholde området til meget transport-tunge erhverv som f.eks. transportcenter samt virk-somheder til servicering heraf, eksempelvis benzinsta-tion, serviceværksted og truckercafé.

Kommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet må alene anvendes til virksomheder med be-hov for meget tung transport samt til enkelte virksom-heder til servicering af de transporttunge virksomhe-der. Rammer og bestemmelser må angive præcist,hvilke typer servicefunktioner, der kan etableres, somf.eks. benzinstation, værksted, café, samt nærmere pla-cering og omfang af disse funktioner. Der kan ikkeplaceres miljøbelastende erhverv, der ikke er transport-tunge.

Bebyggelse udformes som lager og produktionsbyg-ninger, og der kan alene opføres eller indrettes kontor-bebyggelse for den til den enkelte virksomhed hørendeadministration. Bestemmelser om bebyggelsens om-fang kan fastsættes som volumenbestemmelser evt.kombineret med selvstændige bestemmelser for dedele af ejendommen, der kan benyttes til administra-tion. Samlet set skal der være tale om en ekstensiv ud-nyttelse af arealet. Der kan fastsættes bestemmelserom, at bebyggelse til administration max må udgøre x% af det samlede etageareal til den enkelte virksom-hed. Der forudsættes en meget lille andel administra-tion.

Der fastsættes bestemmelser for delområder, hvor derkan placeres bebyggelse og anlæg til f.eks. benzinsta-tioner, serviceværksted m.v.

76


Afsnit 6

78

6


I dette afsnit beskrives 12 typiske planlægningssitua-tioner med eksempler på, hvordan samspillet mellemmiljøadministrationen og planlægningen kan foregå.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENBeskrivelsen af planlægningssituationen indledes meden karakteristik af denne, som den typisk forekommer.Det kan f.eks. være et centralt beliggende, nedslidterhvervsområde, der står foran omdannelse til center-formål. Det kan også være et nyere ‘rent’ industriom-råde, der skal kunne omdannes til erhvervspark medkontorer og større arealkrævende butikstyper (auto-mobilhandel, byggemarked, møbler m.v.).

Den første planlægningssituation omfatter en hel by,kommune eller region. I beskrivelsen tages der ud-gangspunkt i en klassifikation af kommunens (ellerregionens) samlede erhvervsområder. Gennem plan-lægningen lægges en strategi for den fremtidige anven-delse af de forskellige områder udfra deres beliggen-hed i bystrukturen og deres tilgængelighed for forskel-lige trafikformer. Det anbefales, at en sådan overordnetplanlægning lægges til grund for fastsættelsen af mål-sætninger og planløsninger i de øvrige 11 nævnteplanlægningssituationer.

SAMSPILSPROBLEMERIndenfor hver af de beskrevne planlægningssituationerer udvalgt nogle typisk forekommende samspilspro-blemer mellem planlægning og miljø, som behandlessærligt indgående. I et havneområde kan det være jord-forurening, og i et blandet boligog erhvervsområde ikanten af bymidten kan det være virksomhedsstøj ogvejstøj, der belyses. I skemaet nedenfor ses hvilkesamspilsproblemer, der er behandlet under de enkelteplanlægningssituationer. I et konkret område vil derofte forekomme andre problemer end de, der indgår iplanlægningssituationen. Her henvises til behandlingenaf problemet under andre planlægningssituationer.

REGISTRERING AF MILJØ- OG PLANFORHOLDDer startes med en beskrivelse af den eventuelle eksi-sterende miljøbelastning, før ændringen har fundetsted. Herefter vurderes den fremtidige forurening, efterændringen.

MÅLSÆTNINGERHer beskrives de grænser, der sættes for det maksimaleomfang af den fremtidige miljøbelastning.

Planlægningssituationer- eksempler på samspil mellem miljø og planlægning

PLANLØSNINGERI dette afsnit beskrives generelle eksempler på, hvor-dan man gennem planlægning kan løse miljø-problemerne indenfor de valgte samspilsproblemer.Planløsningerne er illustreret med konkrete eksempler.

79

Afsnit 6

Planlægningssituation 1

Overordnet planlægning af kommunens erhvervsområder


Planlægning af ældre blandet område med overvægt af erhverv


Planlagte håndværks- og industriområder


Omdannelse af ældre, blandet område med overvægt af boliger


Byomdannelse af ældre, centralt beliggende erhvervsområde


Gradvis byomdannelse med trinvis støjdæmpning


Vurdering af miljøfølsomhed for andet end boliger


Lokalplanlægning af nyudlagt boligområde med erhverv


Planlægning af boligområde som nabo til trafikskabende og

støjende institutioner


Planlægning for virksomheder med særlige beliggenhedskrav


Nyt erhvervsområde uden boliger


Lokalisering af virksomheder og grundvandsbeskyttelse

• Kortlægning af erhvervsområdernes rummelighed og

tilgængelighed

• Klassificering af virksomheder ift. transportbehov

• Begrænsning af miljøbelastning fra trafik

• Begrænsning af arealforbrug til byformål

• Luftforurening med lugt og støv

• Jordforurening

• Klassificering af erhvervsvirksomheder

• Zoning af ældre erhvervsområde

• Stigning i trafikarbejdet

• Støjafskærmning

• Nabogener mellem virksomheder

• Støj fra virksomheder

• Overtagelsespligt

• Ekspropriation

• §14 forbud

• Trafikbelastning

• Støj fra aflæsning af varer

• Støjafskærmning

• Støj fra forsat virksomhedsdrift

• Rækkefølgebestemmelser

• Krav om grundejerforening

• Funktionsintegreret planlægning

• Støj ift. miljøfølsom anvendelse

• Klassificering af funktioner efter forureningsfølsomhed

• Støjgener fra vejtrafik

• Støjgener fra virksomheder

• Integrerbare virksomheder

• Udnyttelse af bufferzoner til ikke-miljøfølsom anvendelse

• Særligt støjende fritidsaktiviteter

• Forebyggelse af støj fra institutioner i forhold til boliger

• Luftforurening i form af lugt og støv

• Risikobetonet produktion

• VVM

• Planlægning i kystzonen

• Beliggenhedskrav – grundvand, støj og trafik

• Begrænsning af nabogener mellem virksomheder

• Begrænsning af arealforbruget

• Strategisk miljøvurdering

• Placering af potentielt forurenende virksomhed i forhold til

grundvandets sårbarhed.

6.1

Samspilsproblemer og planløsninger

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

6.8

6.9

6.10

6.11

6.12

80

6.1


Overordnet planlægning af kommunens erhvervsområder

En overordnet planlægning af kommunens erhvervs-arealer kan på en gang optimere de enkelte virksomhe-ders lokalisering og hensynene om at nedbringe trans-portens miljøbelastning samt medvirke til at skabe le-vende bymiljøer.

Mange kommuneplaner indeholder store arealudlæg iudkanten af byzone til fremtidige erhvervsformål, menhar samtidig arealer i eksisterende byområder, som erblevet ledige eller forventes at blive ledige i nær frem-tid. Den bedste udnyttelse af arealressourcerne vilvære først at genbruge de eksisterende områder. Detvil samtidig medvirke til at begrænse den samledetransport, fremme brug af miljøvenlige transport-former og dermed begrænse den samlede miljøbe-lastning. Det muliggør en bedre anvendelse af den ek-sisterende vejinfrastruktur og det kollektive trafiknet,og det muliggør skabelsen af levende, mangfoldige by-miljøer.

For at opnå en fornuftig fremtidig lokalisering af virk-somheder har kommuner derfor behov for at danne siget overblik over mulige arealer, fastlægge mål forhvordan arealerne ønskes anvendt og udmønte måleneved konkrete bestemmelser i kommuneplanen.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENEn del af de ledige erhvervsområder er udlagt i kom-muneplaner fra slutningen af halvfjerdserne og frem-efter. Forventningen har i høj grad været, at arealerneville efterspørges af virksomheder med store pladskravog en vis mængde tung trafik. Arealudlæggene er des-uden sket ud fra et behov for at kunne forebygge mil-jøproblemer, med f.eks. støj og luftforurening af bolig-områder. Derfor er de fleste af disse arealer udlagtudenfor eksisterende byområder, adskilt fra boligområ-der og tæt på et overordnet vejnet.

Imidlertid er behovet for at forebygge miljøproblemerved at adskille boliger og erhverv generelt blevet min-dre, idet antallet af virksomheder, det er nødvendigt atplacere i en vis afstand til boliger, er reduceret. Detskyldes både brug af renere teknologi i virksomhederog, at en større andel af efterspørgslen kommer fra ser-vice- og videnbaserede virksomheder uden de traditio-nelle forureningsproblemer, men med flere ansatte pretagemeter. Mange kommune- og lokalplaners an-vendelsesbestemmelser for disse områder muliggør lo-kalisering af arbejdskraft- eller besøgsintensive virk-

somheder, selvom det er uhensigtsmæssigt at lokali-sere så mange arbejdspladser i periferien af byen meddårlig mulighed for eksempelvis kollektiv trafikbe-tjening og brug af cykel.

I den forbindelse må dog skelnes mellem service-/videnvirksomheder og egentlige produktionsvirksom-heder, idet der for sidstnævnte virksomhedstyper fort-sat kan være stort behov for at tage hensyn til f.eks.lugt- og støjproblematikken.

En anden gruppe af ledige eller forventede fremtidigeledige erhvervsområder findes i de ældre og mere cen-tralt beliggende byområder. Disse erhvervsområder erofte karakteriseret ved at ligge tæt på boliger, kollek-tive trafikknudepunkter og bycentre med en rækkeservicefaciliteter. Det vil derfor ud fra en overordnettrafikal betragtning være fornuftigt at lokalisere ar-bejdskraft- eller besøgsintensive virksomheder pådisse arealer i stedet for i periferien af byområderne.Samtidig findes i disse områder typisk en række ældre,produktionsorienterede virksomheder, som i dag bedstville ligge længere væk fra bycentrene, men som selv-sagt ikke er så lette at flytte.

For en kommune er det vigtigt at danne sig et overblikover, hvilke typer af virksomheder, der med fordel kanintegreres i byomdannelsesområder, og hvilke der harbehov for en placering i yderkanten af byområdet,hvor de for eksempel kan adskilles fra miljøfølsommebyfunktioner og lægges tæt på det overordnede vejnet.Den trafikale belastning er en af de væsentligste para-metre at inddrage i disse afgørelser. Det gælder om atkunne lokalisere „den rette virksomhed på det rettested“ både ud fra virksomhedens eget behov for en godplacering, men også ud fra virksomhedens miljø-påvirkning af omgivelserne, herunder de afledte trafi-kale konsekvenser.

Ofte har mange kommuner i en region udlagt arealertil de samme typer af virksomheder, selvom der på re-gionalt niveau måske kun er behov for areal til en ellerganske få af den slags virksomheder. Dette har sinesteder ført til en „tilfældig“ spredning af virksomhe-derne, som udtryk for dårlig arealdisponering. Samti-dig bliver det vanskeligt at skabe attraktive miljøer(både for befolkningen og virksomhederne), og skabeeffektiv kollektiv trafikbetjening. Her vil et regionaltsamarbejde om en arbejdsdeling i udpegningen aferhvervsområder være væsentligt.

81

Afsnit 6

SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer, der er knyttet til den overordnedeerhvervslokaliserring og planlægning kan have vidtforskellig karakter. Det kan både dreje sig om lokalemiljøproblemer, som f.eks. støj på specielle tidspunk-ter. Det kan også dreje sig om mere overordnede mil-jøproblemer, som f.eks. stigning i det samlede trafik-arbejde eller stort forbrug af arealressourcer. En over-ordnet erhvervsplanlægning vil ofte være en slags ”ef-tersyn” af vitale dele af kommunens fysiske planlæg-ning og vil derfor også berøre en stor del af de dagligeproblemer og konflikter, som optager både en plan- ogen miljøforvaltning.

I denne planlægningssituation er der valgt at fokuserepå:• Kortlægning af erhvervsområdernes rummelighed

og tilgængelighed• Klassificering af virksomheder i forhold til trans-

portbehov• Begrænsning af miljøbelastning fra trafik• Begrænsning af arealforbrug til byformål.

REGISTRERING AF MILJØ- OG PLANFORHOLD

Kortlægning af erhvervsområdernes rummelighedog tilgængelighedSom baggrund for at kunne tage stilling til en fornuftigudpegning af fremtidige erhvervsområder og deres an-vendelse bør der udarbejdes:• en samlet oversigt over aktuelle og forventede

byomdannelsesområder i de kommende år og• en samlet oversigt over kommunens erhvervs- og

centerområder.

For hvert område bør der ske en kortlægning af:• beliggenhed i bystrukturen (herunder beskrivelse af

omkringliggende byområder) og• tilgængelighedsprofil, dvs. en kortlægning af områ-

dets trafikale forhold i form af nærhed til og betje-ning med kollektiv transport, nærhed til vejnet, par-keringsforhold, faciliteter for cyklister og gående.

På den baggrund kan der i et ”arealbogholderi” rede-gøres for rummeligheden i forhold til udbygnings-behov. Arealbogholderiet kan opstilles under forskel-lige forudsætninger om arealanvendelse og bebyg-gelsestætheder og forskellige udbygningstakter til for-skellige formål.

Desuden bør følgende kortlægges for hvert område:• eksisterende miljøproblemer (jordforurening, støj,

luftforurening)• beskyttelsesinteresser (vandressourcer, natur, visu-

elle kvaliteter mv.) og• evt. regional udpegning til virksomheder med sær-

lige beliggenhedskrav.

Klassificering af virksomheder i forhold til trans-portbehovDer bør ske en klassificering af forskellige virksomhe-der i forhold til de behov, virksomhed, ansatte og besø-gende har for tilgængelighed og mobilitet for personerog gods, og i hvilket omfang virksomhederne egner sigtil en bymæssig integration.

Det første indebærer behov for god betjening for bil-trafik, eventuelt bane og havneadgang, kollektiv trans-port og cykel/gang muligheder, mens det andet kanvære egnet beliggenhed:• i et funktionsblandet, tættere byområde,• i et erhvervsområde omgivet af boligområder eller

blandede byområder,• i byranden eller• uden for den sammenhængende by.I kapitel 4 anvises en model til klassificering af virk-somheder og arealer.

MÅLSÆTNINGER

Begrænsning af miljøbelastning fra trafikDer kan opstilles et mål om at bidrage til at mindske

den samlede miljøbelastning fra transport ved at loka-lisere virksomheder med megen persontransport inte-greret i byområdet tæt på kollektiv trafikbetjening ogmed gode muligheder for at cykle.

Målet kan operationaliseres ved at opstille retningsli-nier for lokalisering af virksomheder ud fra en sam-menhæng mellem arealklassifikation og virksomheds-klassifikation, som omtalt i afsnit 4. Anvendelsen afdette klassifikationssystem sikrer, at den enkelte virk-somheds lokalisering både er optimal ud fra virksom-hedens, de ansattes og besøgendes behov og ud fraoverordnede miljøhensyn.

Det overordnede mål om at mindske den samledemiljøbelastning fra transport kan suppleres med målom at nedbringe miljøbelastningen fra transporten i de

82

6.1


enkelte erhvervs- eller centerområder og i de omkring-liggende kvarterer.

Hvis man således ønsker at begrænse en bybefolkningsmiljø- og sundhedsbelastning indenfor de rammer, somden eksisterende lokalisering sætter, så kan man over-veje at indføre en miljøzone, som fremmer renere tek-nologi og/eller høj kapacitetsudnyttelse for trafikken imiljøzonen. F.eks. kan et formål med en miljøzonevære, at begrænse emissionen af de særligt sundheds-skadelige ultrafine partikler fra tung dieseltransport.

Begrænsning af arealforbrug til byformålEt andet mål kan være at bidrage til at begrænse areal-forbruget til byformål og dermed friholde bynære area-ler til rekreative formål, landbrug og naturområder.Dette mål spiller fint sammen med målet om at be-grænse den samlede miljøbelastning fra transporten, ogkan operationaliseres ved at undgå nyudlæg til er-hvervsformål så længe, der er egnede lokaliserings-muligheder i allerede udlagte og ibrugtagne erhvervs-områder, herunder i byomdannelsesområder.

Andre mål kunne være at sikre oprydning efter tidli-gere forurening i gamle byområder, og at undgå er-hverv i områder, der endnu er uforstyrrede af tekniskeanlæg, eller at beskytte drikkevandsressourcen. Dissemål harmonerer godt med ovenstående mål om at sparepå arealressourcen og at genanvende allerede ibrug-tagne arealer før nyudlæg.

PLANLØSNINGERDe primære værktøjer er henholdsvis regionplan ogkommuneplan, hvor den ønskede lokalisering af for-skellige virksomheder kan beskrives og udmøntes i be-stemmelser for delområder.

Regionplanarbejdet kan føre til forslag om arbejdsde-ling mellem kommuner, således at der på tværs afkommunegrænser i regionen udlægges arealer, der til-sammen opfylder de forventede behov for erhvervs-udbygning. Regionplanen kan opstille retningslinierfor beliggenheden af funktioner, der afføder transport,for eksempel nye byvækstarealer, større offentlige in-stitutioner, detailhandel, virksomheder med særligebeliggenhedskrav, ferie- og fritidsanlæg mv.

Udpegningen kan kobles til det kommunale arbejdemed kommunale planstrategier, hvor der f.eks. kan

vælges temaet „Lokalisering af erhverv i forhold tiltrafik“. Det kan evt. ske i et samarbejde om planstra-tegien med andre kommuner. Efterfølgende kan strate-gien udmøntes i kommuneplanen med hovedstrukturog anvendelsesbestemmelser for rammeområder.

Bestemmelser for erhvervsområdernes anvendelse skalkoordineres med planlægning af infrastrukturen, såle-des at områderne reelt får de ønskede fremtidigetilgængelighedsprofiler. Det kan ikke forventes, at deneksisterende infrastruktur nødvendigvis passer til denønskede lokalisering på længere sigt. Et eksempel påen sådan ændring af et områdes tilgængelighedsprofiler Ørestaden i København, hvor både en ny vej, almin-delig jernbane og metro har givet området en helt an-den tilgængelighedsprofil. Før en fremtidig infrastruk-tur lægges til grund for en påtænkt fremtidighovedstruktur og anvendelsesbestemmelser for byud-viklings- og byomdannelsesområder, bør anlægs-arbejdet imidlertid være politisk besluttet. Det kanvære fornuftigt i planlægningen at foretage areal-reservationer til fremtidig infrastruktur, men areal-reservationer alene bør ikke danne grundlag foranvendelsesbestemmelser.

Endelig kan det være nødvendigt med mere detaljeretlokal planlægning af trafikafviklingen for at fremmede mindst miljøbelastende transportformer og samtidigimødegå eventuelle uønskede effekter af en større til-strømning til området. Tiltagene kan f.eks. være trafik-sanering af gader, bedre cykelforhold, hastigheds-dæmpninger, vejlukninger, trafikstyring af signaler,nye stikrydsninger, busveje og endelig parkerings-løsninger.

En sammenhængende parkeringsstrategi kan bidragetil at styre den maksimale tilstrømning til områder vedfor eksempel at benytte maksimale normer for antalpladser.

Også andre løsninger, som pendlerplaner og koordine-ring af mødetider med køreplaner for den kollektivetrafik kan benyttes som redskaber til at reducere biltra-fikken.

Et andet værktøj, som der kan tages i anvendelse iplanlægningen, er indførelse af en miljøzone, hvor derstilles krav til trafikken om f.eks. renere teknologi ellerhøjere kapacitetsudnyttelse. Fra detailhandel og virk-

83

Eksempler, afsnit 6

somheder i området kan det umiddelbart opfattes somen ekstra omkostningsskabende barriere, men hvis enkommune samtidig indgår i en dialog om f.eks. flereog bedre lastepladser og andre faciliteter, der kan lettevaredistributionen, kan alle parter måske tilfredsstilles.

KONKRETE EKSEMPLER1.1Kommunalt samarbejde om erhvervsareal-planlægning og anvendelse af ABC-lokaliserings-principper i TrekantsområdetDe otte kommuner i Trekantsområdet har udarbejdeten fælles ”strategi for Trekantsområdet som Lands-delscenter 2002-2013”. Strategien lægger op til en fæl-

les erhvervsarealplanlægning for de otte kommunerbaseret på en tankegang inspireret af den hollandskeABC-lokaliseringspolitik. Erhvervsarealerne opdeles iA-, B- og C-områder klassificeret efter deres tilgæn-gelighed med kollektiv transport og bil. A-områder ervelbetjente med kollektiv transport nær de store tog-stationer. B-områder er vejbetjente og godt forsynetmed kollektiv transport. Der nævnes områder langsindfaldsveje, nær miniterminaler og mindre stationer.C-områder er hovedsageligt vejbetjente og typisk be-liggende tæt ved motorvejen. De tre typer af områderudgør lokaliseringsmuligheder for forskellige virksom-hedstyper, idet virksomheder har forskellige behov fortilgængelighed med forskellige transportformer og har

HEDENSTED

BILLUND

EGTVED

HORNSYLDJELLING

OLDING

LUNDERSKOVVEJEN

VAMDRUP

K

BØRKOP

FREDERICIA

MIDDELFART

NØRR

VEJLE

Stationsnær lokalisering (A-område)Område med effektiv kollektiv trafik nær de store togstationer. Lokalisering

af kontorvirksomheder, offentlige institutioner, uddannelser, detailhandel og lign.

Kollektivt og vejbetjent erhvervsområde (B-område)Område ved nærbanestationer. Lokalisering af pladskrævende detailhandel og

engroshandel, kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomheder

og lign.

Kollektivt og vejbetjent erhvervsområde (B-område)Område langs indfaldsveje. Lokalisering af pladskrævende detailhandel og engros-

handel, kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomheder og lign.

Foreslået standsningssted (B-område)Ved åbning af station eller ny miniterminal vil området egne sig som B-lokalitet.

Vejbetjent erhvervsområde (C-område)Område i periferien med god vejbetjening og nem adgang til motorvej. Lokalisering af

produktionsvirksomheder, transportvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder og

lign. samt mulighed for store og tunge produktionsvirksomheder.

Erhvervsareal i LanddistriktLokalisering af lokale virksomheder, let produktion, håndværksmestre og lign.

1.1

84

6.1


forskellige muligheder for at blive indplaceret i by-mæssige omgivelser. Strategiens vision er ”ét sammen-hængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantsom-rådet – med hovedvægt på vidensbaseret udvikling afeksisterende og nye styrkepositioner”. Strategien fast-slår, at et af midlerne hen mod visionen er at udvikleABC-lokaliseringsstrategien til en konkret fælleshovedstruktur for de otte kommuner.

I den fælles hovedstruktur er der foretaget konkretearealudlæg til A-, B- og C-områder og i den efterføl-gende udarbejdelse af kommuneplanrammer i de en-kelte kommuner vil anvendelsen blive præciseret.

1.2Lokalisering i centralt beliggende byomdannelses-områder og planlægning for cyklister i Aalborgfremmer miljøvenlig transportadfærdAalborg råder over store centralt beliggende arealer,som er blevet ledige og modne til omdannelse. De fle-ste ligger langs Limfjorden. Nogle af områderne hartidligere huset traditionel havnevirksomhed, andrestore traditionelle produktionsvirksomheder som Aal-borg Værft, Dansk Andels Cementfabrik og Kemira.Aalborg Kommune har i Kommuneplanen med sitFjordkatolog og efterfølgende lokalplanlægning skabtgrundlag for, at områderne kan udvikles som blandede

1.2

85

Eksempler, afsnit 6

byområder bl.a. for kontorarbejdspladser og videns-baserede virksomheder, som kan integreres i den tætte,funktionsblandede by. Det giver mulighed for at ned-bringe den samlede persontransport som arbejdsplad-serne skaber, for at mindske de ansattes kørsel i bil, forat fremme brug af cykel og måske også kollektiv trans-port. Et af områderne under omdannelse er ”LindholmBrygge” (tidligere Dansk Andels Cementfabrik), somligger på Nørre Sundby-siden af Limfjorden mellemfjorden og hovedvejen mod Lufthavnen, betjent medkollektiv transport bl.a. med Lindholm Station. Denåbnede i december 2002 som led i genåbningen afflere stationer på Aalborg Nærbane.

Samtidig har Aalborg målbevidst arbejdet med atfremme brug af cykel i transporten mellem bolig og ar-bejde. Det er bl.a. sket i Arbejde-Bolig-Cykel-projek-tet. Et af resultaterne af dette projekt er etablering af etsammenhængende net af cykelstiforbindelser. Bl.a. erVesterbro, som er den mest trafikerede gade i Aalborg,blevet forsynet med cykelsti, og der er blevet anlagt al-ternative cykelruter til cykelstierne langs vejene. Derer i den forbindelse også anlagt nye stier. Det er bl.a.sket langs Limfjorden i Nørresundby. Den ny sti ogcykelrute forbinder den tætte by med det nyanlagte re-kreative område ”Lindholm Strandpark” og nabo-området ”Lindholm Brygge”.

Siemens Mobile Phones har ca. 300 ansatte og var denførste store virksomhed, som etablerede sig på ”Lind-holm Brygge”. Det skete i december 2001, hvor denvidenstunge udviklingsvirksomhed, baseret på højtkvalificeret arbejdskraft flyttede til regionscentret fraen mindre by i Nordjylland godt 25 km fra Aalborg.Flytningen til regionscentret betød, at de ansattes sam-lede daglige transport mellem bolig og arbejde blevvæsentlig mindre. Den faldt fra i gennemsnit 54 km til40 km dagligt. Bilkørslen faldt i gennemsnit med 33%,fra 48 km dagligt til 32 km dagligt. Samlet blev de pådaværende tidspunkt ca. 250 ansattes daglige bilkørseldermed reduceret med 4.000 km. Andelen der benyt-tede bil faldt fra 84% til 65%. Der blev ikke flere sombenyttede kollektiv transport, men andelen af ansattesom cyklede til arbejde steg fra kun 7% til 28%. Virk-somhedens nye lokalisering i et byomdannelsesområdei tilknytning til den tætte by med gode forbindelser ogvilkår for cyklister, har dermed betydet en væsentligmindre samlet miljøbelastning fra de ansattes trans-port.

1.3God kollektiv trafikbetjening i ØrestadØrestad i København er et nyt byudviklingsområde fåkilometer fra byens centrum og tæt ved lufthavnen.Bydelen er højklasset betjent med kollektiv transport,idet fem stationer i Ørestad er betjent med metro. Øre-stad station i centerområdet er desuden betjent medkomfortable Øresundstog og regionaltog, som koblerbydelen direkte op på det nationale og regionale kol-lektive transportnet, samt banen til Sverige. Ørestad erogså højtilgængeligt med bil, idet bydelen er koblet di-rekte på det internationale, nationale og regionale mo-torvejsnet. Den høje tilgængelighed med bil og kollek-tiv transport og nærheden til centrum og lufthavn ska-ber grundlaget for Ørestads udvikling til et top-lokaliseringssted af international klasse, som kan til-trække vidensbaserede væksterhverv.

Bydelen indgår i Hovedstadsregionens regionalehovedstruktur, som har stationsnær lokalisering som sitbærende grundelement. Bydelens samlede opkoblingpå den regionale hovedstruktur og den højklassede be-tjening med kollektiv transport skaber grundlag for atfremme en miljøvenlig transportadfærd blandt ansattepå virksomheder i Ørestad.

Københavns Kommune har i sin planlægning yderli-gere understreget dette forhold ved at fastsætte normerfor hvor mange parkeringspladser, der maksimalt må

86

6.1


1.4Stationsnærhedsprincippet i Hovedstadsregionen.Eksempler på retningslinier i Københavns AmtStationsnærhedsprincippet har siden HovedstadsrådetsRegionplan 1989 været det bærende lokaliserings-princip i hovedstadsområdet. Hensigten med stations-nærhedsprincippet er en samordnet areal- og transport-planlægning, som sammentænker byudvikling, areal-anvendelse og trafikal infrastruktur. Den er en selektivlokaliseringspolitik, som skal sikre at byfunktioner,som skaber meget persontransport og som egner sig tilintegration i bymæssig sammenhæng, placeres på area-ler tæt ved stationer, og dermed får optimal tilgænge-lighed med kollektiv transport. Stationsnærhedsprin-cippet forfølger en række trafikale, økonomiske,miljømæssige og sociale mål, herunder

tilknyttes det enkelte nybyggeri. Hidtil har kommu-nen ellers fastlagt normer for hvor mange parke-ringspladser, der mindst skal etableres i forbindelsemed nybyggeri. Ved at fastlægge et loft for antalparkeringspladser sikres, at tilstrømningen af bilerholdes på et acceptabelt niveau. Det er netop denhøjklassede betjening med kollektiv transport, sommuliggør at kommunen kan benytte maksimum-normer for antal parkeringspladser som instrument.I Ørestads såkaldte c-områder, som er planlagt medhøj udnyttelse og forbeholdt boliger og serviceer-hverv, må der maksimalt anlægges 1 parkerings-plads pr. 200 m2 etageareal. For kontor-arbejdspladser svarer det til maksimalt 1 parke-ringsplads pr. 6 ansatte. I de øvrige områder i Øre-stad f.eks. Ørestad City Center må der maksimaltetableres 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal.

Medicinalvirksomheden Ferring International Centervar den første virksomhed, som etablerede sig i Øre-stad City Center. Ferring ligger ganske få meter fraØrestad Station, men også med god opkobling tilmotorvejsnettet. Virksomheden beskæftiger omkring400 ansatte. De fleste er højtuddannet, har højehusstandsindkomster og adgang til bil i husstanden.Hver tredje ansat er bosat i Sverige. Den kollektivetrafikbetjening med regionaltog, metro og bus indebæ-rer, at 57% af de dansk bosatte ansatte ankommer tilØrestad med kollektiv transport. Næsten 100% af desvensk bosatte ankommer til Ørestad med Øresunds-toget. Samlet set er det kun hver fjerde af Ferrings an-satte, der ankommer til arbejdspladsen i bil. Der er ihenhold til parkeringsnormerne etableret parkerings-plads til godt hver tredje ansat. Men trods loftet og detbegrænsede udbud af parkeringspladser, er der dagligtparkeringspladser, der står tomme. De mange ansatte,der benytter kollektiv transport, gør det, fordi de fin-der, at den kollektive transport for dem tilbyder denbedste rejse mellem bolig og arbejde.

I andre dele af Ørestad er der halvt så mange parke-ringspladser pr. ansat. Her vil parkeringsnormernemedvirke til at sikre en miljøvenlig transportadfærd.

1.3

Principdiagram for stationsnærhed

i hovedstadsregionen

Roskilde

Køge

Frederikssund

Hillerød

Helsingør

City

87

Eksempler, afsnit 6

• at sikre mobilitet og tilgængelighed til centralebyfunktioner for alle,

• at fremme en frivillig overflytning fra bil til kollek-tiv transport,

• at aflaste vejnettet og undgå trængsel og sikrefremkommelighed,

• at begrænse transportens miljøbelastning,• at understøtte økonomien i den kollektive trafik,• at friholde grønne kiler for bebyggelse,• at begrænse arealforbruget til byformål.

I 1990’erne var regionplanopgaven i Hovedstads-regionen overdraget til fem regionale enheder, som allevidereførte stationsnærhedsprincippet. Den konkreteudformning blev imidlertid forskellig, bl.a. på grund afbeliggenheden i regionen. Nedenstående retningslinierer fra Københavns Amts Regionplan 1997 og 2001:

”Byfunktioner af regional, national og internationalkarakter skal lokaliseres stationsnært ved en afknudepunktsterminalerne.” (Knudepunktsterminaler erstationer på S-bane eller regionaltogsnettet som er be-tjent med både radial og tværgående kollektiv trafik).

”Byfunktioner som på grund af arealudnyttelse,arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en intensivkarakter, skal lokaliseres inden for de stationsnære om-råder, fortrinsvis inden for de stationsnære central-områder.” (Det stationsnære centralområde rækker optil 500 m fra stationen).

Redegørelsen specificerer, at følgende erhvervs- ogboligtyper skal lokaliseres stationsnært:• kontor og service;• beskæftigelsesintensive produktionserhverv;• butikker, storcentre og lavprisvarehuse;• kulturinstitutioner;• udstillings- og kongrescentre;• større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til

fritidsformål;• hoteller o.lign.;• etageboliger;• tæt/lav-boliger;

”Kommunerne skal tilstræbe en samlet planlægningfor de stationsnære områder, der skal defineres konkreti kommuneplanlægningen. Dette er en forudsætningfor, at regionplanens retningslinier om ændret og mereintensiv arealanvendelse i de enkelte stationsnære

områder kan træde i kraft”.

”Ekstensive industri- og fremstillingserhverv samtvirksomheder, der ikke miljø- og bygningsmæssigt kanindpasses i de stationsnære områder, skal lokaliseresikke-stationsnært i de eksisterende større industri-områder eller i de øvrige udlagte industri- oghåndværksområder i Amtet“

Hovedstadens Udviklingsråd har i april 2004 vedtagetet regionplantillæg om stationsnærhedsprincippet, derfastsætter ens retningslinier i hele Hovedstadsregionen.Med regionplantillægget fastholdes de grundlæggendetanker om, at regionale funktioner med megen person-trafik, skal placeres ved de bedst betjente kollektivetrafikknudepunkter medens andre funktioner med me-gen persontrafik placeres ved de øvrige stationer iFingerbyen. Samtidig sikres lokale udviklingsmulighe-der uden for de stationsnære områder.

1.5Etablering af miljøzoner i KøbenhavnEn miljøzone er et geografisk afgrænset område, hvorder indføres særlige bestemmelser eller restriktionerfor biltrafikken.Formålet er at reducere luftforureningen fra trafikkenfor at opnå bedre livskvalitet og sundhed for befolk-ningen. En miljøzone er især relevant i byområder medhøj befolkningstæthed.

Begrebet miljøzone kan dække forskellige ordninger,og der er i de seneste år gennemført en række forsøg istørre byer i Danmark (Aalborg, Odense, København).

Københavns Kommune har gennemført et forsøg kal-det CityGods. Forsøget startede den 1. februar 2002 ogophørte den 31. oktober 2003. Det gik ud på, at allelast- og varebiler med en totalvægt på over 2½ tonsskulle have certifikat for at kunne standse iMiddelalderbyen i det indre København. Der var treforskellige certifikater:• Grønt. Det kunne fås ved at opfylde krav om laste-

kapacitet på mindst 60%. Bilens motor måtte maks.være 8 år gammel og totalvægten skulle være mel-lem 2.500 og 18.000 kg.

• Gult. Kunne fås til køretøjer til og med 6 meterslængde eller maks. 3.500 kg totalvægt og en motorefter 1. januar 1997.

• Rødt. Det røde éndagscertifikat var beregnet tildem, der kun sjældent havde ærinder i

88

6.1


Middelalderbyen. Det røde certifikat var udfor-met som en skrabebillet.

Der blev desuden etableret 27 læssezoner, som kunkunne benyttes af køretøjer med grønt certifikat.

Undtaget for ordningen var bl.a. køretøjer medpartikelfilter, busser, el-/hybridbiler mv. City Godssekretariatet har oplyst, at mellem 15 og 20 lastbilerer blevet udstyret med partikelfiltre.

Københavns Kommune arbejder nu på at gennemføreet forsøg med en miljøzone i den tætte halvdel af byen

1.5

(mellem Ring 2 og Vejlands Allé). Her skal diesel-biler over 3,5 tons totalvægt have et partikelfilter påfor at kunne køre og standse inden for zonen.Dieselbiler, der ikke opfylder dette krav, kan pålæg-ges en afgift, hvis de kører eller standser inden forzonen.

Formålet med forsøget er at vise, om miljøzone-ordningen er et egnet redskab til at nedbringepartikelforureningen i København. Kommunen harvurderet, at ordningen vil berøre 15.000 – 20.000tunge diselbiler. Det forventes, at indførelse afmiljøzonen kan reducere emissionen af ultrafinepartikler fra de berørte dieselbiler med 80 %. Dettevil give positive sundhedsmæssige effekter.

Kommunen har i juli 2003 ansøgt Justitsministeriet omtilladelse til i et treårigt forsøg at oprette en miljøzone.Kommunen har efterfølgende afholdt høring af be-rørte brancher, organisationer, politi og nabo-kommuner. Miljøzoneordningen vil kunne træde i kraftca. et år efter, at der foreligger en tilladelse fra mini-steriet.

89

Afsnit 66.2

Området ønskes fastholdt til erhverv. Nogle boliger vilpå længere sigt blive nedlagt mens andre – efter løs-ning af miljøkonflikterne - ønskes bibeholdt i området.

I ældre erhvervsområder er der ofte sket en utilsigtetblanding af forurenende virksomheder, ikke-forure-nende virksomheder og boliger. Gennem zoning afområdet kan det sikres, at der ikke i fremtiden placeresvirksomheder, der generer boligerne. Samtidig kan dettilstræbes, at boliger, der ligger uhensigtsmæssigt i for-hold til de forurenende virksomheder på sigt nedlæg-ges og overgår til erhvervsanvendelse. Herudover erdet hensigtsmæssigt, at virksomhederne kortlæggerforureningsgener og spildevandsproduktion. Endeligbør den trafikale belastning i et sådant område kort-lægges.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENOveralt i Danmark findes der erhvervsområder opført iførste halvdel af 1900-tallet. Der er ofte tale om blan-dede boligog erhvervsområder, hvor den successiveudbygning er sket uden hensyn til forebyggelse afmiljøkonflikter. Områderne ligger oftest i udkanten afbymidten eller den tætte bebyggelse og udgør enovergangszone til de mere planlagte byområder fra1960érne og fremefter.

Boligerne udgør en mindre del af det samlede areal ogligger ofte spredt rundt i området på mindre parcellereller mindre grupper af parceller. Der kan være tale omen ældre villabebyggelse eller etagebebyggelse, derligger som en enklave og grænser direkte op til er-hvervsvirksomhederne. Oftest er sådanne områder op-stået som et erhvervsområde, hvor det er tilladt at haveen bolig til ejeren eller en portnerbolig, og hvor disseboliger senere er blevet frastykket eller på anden mådeovergået til en anvendelse, der er fremmed forerhvervsområdet.

Virksomhederne inden for den slags områder er titmindre virksomheder, indenfor småproduktion, hånd-værk og transport.

SAMSPILSPROBLEMERMiljøproblemerne er støj fra maskiner, lugt fra pro-duktionen, jordforurening eller gener fra trafikken tilvirksomhederne. Der er ofte tale om problemer, derhar eksisteret i mange år og som miljømyndighedernebliver konfronteret med i form af f.eks. klager og gen-nem kortlægningen af jordforureningen.

Planlægning af ældre blandet område med overvægt af er-hverv

Fra kommunal side er der store ressourcer bundet til envedvarende behandling af klager fra sådanne områder.Det er derfor vigtigt at overveje, om der er behov for atrevidere planlægningen for området gennem udarbej-delse af en ny lokalplan.

Det er for denne planlægningssituation valgt at be-skrive:• Luftforurening med lugt og støv• Jordforurening• Klassificering af erhvervsvirksomheder• Zoning af ældre erhvervsområde

Der vil ofte også forekomme problemer omkring støjog trafikbelastning fra virksomhederne, dette er be-skrevet i 6.8.

REGISTRERING AF MILJØFORHOLDSom led i planlægningen bør der laves en kortlægningaf områdets miljømæssige forhold, som kan lægge bin-dinger på anvendelsen af arealet. I denne beskrivelsegælder det jordforurening på arealet og evt. luftforure-ning, lugt og støv.

LuftforureningLuftforurening og lugt fra eksisterende og fremtidigevirksomheder reguleres i henhold til miljøbeskyttelses-loven og henholdsvis Miljøstyrelsens vejledning nr. 22001: Luftvejledningen og vejledning nr. 4 1985: Be-grænsning af lugtgener fra virksomheder.

For luftforurening er der grænser for emissions-koncentration og for immissions-koncentrationsbidrag.Hver virksomhed reguleres for sig og såfremt en virk-somhed overskrider massestømsgrænsen for et stof,skal ethvert af denne virksomheds afkast, som indehol-der det pågældende stof, som udgangspunkt overholdeden vejledende grænseværdi for emmissionskoncen-tration. Grænseværdien for et forurenende stofs bidragtil luftforureningen i omegnen omkring virksomheden(stoffets immissionskoncentrationsbidrag) kaldes forstoffets B-værdi. De vejledende B-værdier er som ud-gangspunkt gældende alle steder uden for virksomhe-dens skel. B-værdierne er således de samme for bolig-områder og for erhvervsområder.

Ved godkendelse af en bestående listevirksomhed kander, afhængig af forureningens art og omfang, være til-fælde, hvor tilsynsmyndigheden af hensyn til virksom-

90

6.2


hedens fortsatte drift har sat vilkår om en trinvis re-duktion af forureningen. Dette er sket med henblik påat nå grænseværdierne indenfor en given tidsramme.

Lugtvejledningen regulerer lugtemission fra virksom-heder og anvendes ved sammensatte stofblandinger,som giver anledning til lugt. Lugtvejledningen fast-lægger, at lugtstofkoncentrationen i en receptorhøjdepå 1,5 m uden for virksomhedens skel ikke må over-skride 5-10 gange lugt tærsklen. I visse tilfælde (iindustriområder) kan den lempes med 2-3 gange.

Selv om der forekommer flere virksomheder af sammeart i et område, skal disse betragtes hver for sig, og deskal hver især som udgangspunkt overholde den vejle-dende B-værdi.

Diffuse udslip af støv og lugt som f.eks. emissioner fraudendørs oplag mv. er ikke reguleret i henhold tilovennævnte vejledninger. Disse skal reguleres vedkrav til virksomhedens drift og indretning i miljø-godkendelsen.

JordforureningMange gamle industriarealer må forventes at være for-urenede i større eller mindre omfang. Forurening fore-kommer ikke alene som følge af tunge industrier medmange års påvirkning af omgivelserne med støv ogspild. Mindre virksomheder både med og uden egent-lig produktion på stedet, f.eks. tøjrenserier og smede-værksteder, har i mange tilfælde medført forurening afjord og grundvand. Oplag af fyringsolie har også inogle tilfælde medført forurening af jorden som følgeaf utætheder i tanke og rørføringer, samt uheld vedoverfyldning. Endelig må man i ældre byområder -især fra før ca. 1940 - typisk forvente lettere forure-ning af jorden, idet mange års forbrænding af kul ogolieprodukter har medført emissioner af partikler medindhold af tungmetaller og tjærestoffer, som er afsat tiljorden direkte eller via tilført fyldjord.

I mange tilfælde opdages forureninger først sent i pro-jekter, hvor arealer nyudvikles til ændrede formål. Titafsløres de først i forbindelse med gravearbejder, nårbyggeriet er i gang.

Det er helt afgørende at få identificeret eller kortlagtalle eventuelle kilder til forurening eller egentlige for-ureninger tidligt i planlægningsfasen. Det gælder ikke

alene de arealer, der er omfattet af amtets forurenings-kortlægning, men også andre arealer - så vidt det over-hovedet er muligt. Herved kan de enkelte projektertage de nødvendige hensyn ved lokaliseringen i for-hold til forureningen.

Ansvaret for afhjælpning af problemer fra jordfor-urening er som udgangspunkt altid forurenerens. I gi-vet fald vil han kunne blive påbudt at fjerne forurenin-gen - dog afhængig af, hvornår forureningen er sket.Ansvaret for at ændre anvendelsen, håndtere eller påanden måde råde over det kortlagte areal eller forure-nede jord på en korrekt måde er som udgangspunktgrundejerens, henholdsvis bygherrens, entreprenørens.Det kan også være andres ansvar alt afhængigt af, hvil-ken slags aktivitet, der er tale om. Hvis et areal er kort-lagt i henhold til Lov om forurenet jord, fastsætter am-tet de nærmere vilkår for løsninger afhængig af area-lets nuværende status og den fremtidige udnyttelse.Hvis et areal ikke er kortlagt, og der under jordarbejdertræffes forurening, skal arbejdet standses og kommu-nen kontaktes for aftale om nærmere forholdsregler.Der vil i reglen, i samarbejde med amtet, blive fastsatvilkår som ved kortlagte arealer.

Kortlægning af jordforureningEn identificering af jordforurening eller kortlægningsom, f.eks. en bygherre ønsker gennemført, indledesnormalt med en historisk undersøgelse med det formålat identificere mulige forureningskilder på arealet. Engrundig historisk undersøgelse er et godt udgangs-punkt for en hensigtsmæssig planlægning. Den histori-ske undersøgelse udgør desuden grundlaget for under-søgelser af forurening fra de identificerede muligeforureningskilder. Der foretages indsamling af data framiljø- og byggesagsarkivet i kommunen, amtlige arki-ver, tinglysningsbøger, lokalhistoriske arkiver. Des-uden kan der ofte hentes nyttige oplysninger fra fly-fotos hos Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor der kan ind-hentes kort tilbage fra 1945.

I de tilfælde, hvor en kommune selv er grundejer, kanden historiske undersøgelse tit udgøre et væsentligtgrundlag for prissættelse ved salg til udviklere.

Det kan i mange tilfælde desuden være nødvendigtmed en indledende forureningsundersøgelse, der kanafgøre, om de kortlagte kilder har medført forurening.Normalt vil det efterfølgende være nødvendigt med

91

Afsnit 6

yderligere undersøgelser, der nærmere kan afgrænseforureningen. Der må med andre ord tages hensyn her-til i planlægningen, således at der er tid til gennemfø-relse af alle nødvendige undersøgelser og træffe denødvendige beslutninger undervejs. Som minimum børen bygherre typisk påregne seks måneder til sådanneforløb.

MÅLSÆTNINGER

LuftforureningLuftforurening og lugt vil i langt de fleste tilfælde ikkevære af betydning for lokalisering og planlægning af etældre blandet område. Disse forhold vil være regulereti henhold til miljøbeskyttelsesloven enten ved miljø-godkendelse af virksomheden eller ved påbud. Undta-gelser, hvor der kan være behov for et afstandskravmellem virksomhed og bolig og mellem virksomheder,kan være, hvor virksomheder med ufarlig udledning afforureninger vurderes at kunne give anledning tilnabogener f.eks. gennem lugt eller støv, samt ved vissediffuse udslip.

JordforureningSom udgangspunkt er de miljømæssige krav til oprens-ning af arealer størst til de mest følsomme formål,f.eks. børneinstitutioner og boliger med haver. Her errisikoen for kontakt med - og påvirkning fra - forure-ningen i jorden størst. De miljømæssigt begrundedekrav til byggeri vil tilsvarende være lempelige ved ud-nyttelse til erhvervsformål. Hvor der er tale om risikofor grundvandet, vil amtet fastsætte de nødvendigekrav.

Ved planlægningen vil det dreje sig om at undgå væ-sentlige konflikter mellem jordforurening og areal-anvendelse og forurening, der kan udgøre en trusselmod drikkevandsinteresser.

Hvor risikoen for væsentlig jordforurening er høj somfølge af tidligere udnyttelse, kan målsætninger om risi-kofri udnyttelse til følsomme formål være forbundetmed store omkostninger. Det kan være steder, hvor dentidligere anvendelse har været industrielle formål, sær-lig gas- og elektricitetsværker, erhvervs- og fritids-havne samt affaldsbehandling.

En ren grund kan være en målsætning for mange virk-somheder. I praksis er det dog ofte nødvendigt at finde

mere realistiske kompromiser, der sikrer en risikofriudnyttelse af arealet. Da det er forbundet med væsent-lige omkostninger at fjerne forurenet jord, vil man sombygherre tit undgå bortkørsel af store mængder jordved at tilpasse projektet til den konkrete forurenings-situation. Målsætningen for den fremtidige udnyttelseaf arealer bør derfor altid ses i sammenhæng med denforureningsmæssige risiko.

Skønt det principielt er forureneren, der er ansvarligfor forureningen, er det kun sjældent muligt for grund-ejeren at holde sig helt fri af forpligtelser som følge afforureningen. Hvis forureningen har betydning forarealanvendelsen, kan der være begrænsninger igrundejerens frie rådemuligheder. Disse kan følge medtil den nye ejer ved salg, med mindre der indgås sær-lige aftaler. Der bør derfor altid formuleres aftaler,som sikrer en klar placering af det privatretslige ansvarfor forureningen, når kommunen overtager arealer medhenblik på videresalg til udviklere.

PLANLØSNINGER

Genanvendelse af forurenet jordFor ejendomme, hvor der er konstateret forurening afjorden, vil myndighedernes krav ofte bevirke, at det ernødvendigt at håndtere dele af den forurenede jord. Dahåndtering og specielt bortskaffelse af forurenet jord erbekostelig, er det vigtigt allerede i forbindelse medplanlægningen af arealets udnyttelse, at tage højde forden forurenede jord.

For det første kan man i forbindelse med planlæg-ningsfasen forsøge at minimere mængden af forurenetjord, der skal håndteres. Det kan f.eks. ske ved at an-vende de forurenede områder til de mindst følsommearealanvendelser, som f.eks. befæstede parkerings-arealer eller lignende.

For det andet kan mængden af forurenet jord, der skalbortskaffes, forsøges minimeret ved at genanvende jor-den på ejendommen. Genanvendelse af jorden kanf.eks. foretages i forbindelse med etablering af støj-volde eller gennem planlægningen af terrænkoter såf.eks parkeringsarealer placeres i en højere kote. Amtetfastsætter de nærmere vilkår for, hvordan genanvendel-sen kan foretages. Vilkårene fastsættes efter Miljøbe-skyttelsesloven §19 eller kapitel 5. Det vil bero på enkonkret vurdering hos amtet, hvorvidt vilkårene gives

92

6.2


efter §19 eller kapitel 5. Hvis vilkårene stilles efter ka-pitel 5, vil de desuden skulle gives efter deponerings-bekendtgørelsen. Udover en økonomisk gevinst vil derogså ofte være en miljømæssig gevinst ved at genan-vende jorden på ejendommen. Genanvendelsen vil ivisse situationer resultere i en besparelse på mængdenaf uforurenede råstoffer, der anvendes, ligesom genan-vendelse vil give en besparelse på deponeringsres-sourcerne. En sidegevinst ved genanvendelse af jordener ligeledes at belastningen med lastbiltrafik vil redu-ceres i anlægsperioden.

LuftforureningSom nævnt tidligere vil luftforureningen i langt de fle-ste tilfælde være reguleret gennem miljølovgivningenog derfor ikke have betydning for planlægningen.

Ved planlægning af områder med virksomheder, derkan have udledning af lugt, støv og diffuse udslip, kandet dog være vigtigt at fastsætte afstandskrav.

Afstandskravene kan enten fastlægges gennem ud-formningen af områdegrænserne for de arealer, der in-deholder de forurenende virksomheder, eller ved atzone hele erhvervsområdet.

Lokalisering og klassificeringDet vigtigste plantiltag for at undgå miljøkonflikter isådan et område er naturligvis selve lokaliseringen: atfå anbragt en aktivitet/virksomhed således, at den ikkegiver miljømæssige konflikter. Er der allerede sket”fejl” i lokaliseringen, som det typisk er tilfældet idisse ældre og ofte mere eller mindre uplanlagte områ-der, kan planlægningen være en strategi for, hvordander på længere sigt kan „ryddes op“ i området. Et for-nuftigt samarbejde mellem de enkelte virksomheder,erhvervsgrundejerforeninger, beboere og kommunenvil kunne være afgørende for udarbejdelsen af en så-dan strategi og for at den efterleves.

Som et hjælperedskab for lokaliseringen kan benyttesden klassificering af virksomheder, som fremgår af af-snit 7. Man skal imidlertid være opmærksom på, at envirksomhed kan skifte klasse over tid, at to virksomhe-der, der producerer det samme, ikke nødvendigvis til-hører samme klasse.

Klassificeringen kan dog bruges til at definere, hvilkekategorier af virksomheder, der kan være plads til i et

planlagt erhvervsområde (f.eks. som lokalplanbestem-melse). Er der tale om områder, hvor der allerede be-finder sig virksomheder, bør forureningen fra de en-kelte virksomheder naturligvis vurderes konkret i for-hold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, såder her ud fra kan fastsættes anbefalede afstande.Virksomhedsklassificeringen, bør derfor kun anvendessom en støtte for fastsættelse af afstandsgrænser foreksisterende virksomheder. Klassificeringen er yderli-gere beskrevet i afsnit 3.

I et område, som det beskrevne, kan man forestille sig,at der i planlægningen bliver peget på én eller flere udaf følgende anvendelser:a) Rent erhvervsområde til klasse 2-4 virksomhederb) Blandet boligog erhvervsområde med max klasse

1 og 2 virksomhederc) Kontorer og administration til klasse 1-2 virksom-

heder.

Et rent erhvervsområde vil være aktuelt for de dele afområdet, der ikke indeholder boliger, og som overhol-der den krævede afstand til nærmeste bolig.

Et blandet boligog erhvervsareal vil være aktuelt i deområder, hvor virksomhederne kun giver begrænsetforurening af naboområderne.

Et administrativt område med klasse 1 til 2 virksomhe-der kan være relevant i en del af området, hvor der skeren gradvis kontorisering. Desuden bør der tages stil-ling til en klassificering ud fra trafikale hensyn, somder er beskrevet i afsnit 4.

ZoningMange erhvervsområder af denne karakter er af en så-dan størrelse, at det kan være en god ide at dele områ-det op i ét eller flere delområder med hver deres miljø-betingede anvendelsesbestemmelser. Zoning af et æl-dre eksisterende erhvervsområde vil dog ikke give enumiddelbar miljøgevinst, da lokalplanen kun kan regu-lere fremtidige forhold. Det er således først ved enstørre byggesag eller ved et anvendelsesskift, atzoningen får betydning.

Zoningen af området skal udformes på en måde, så dearealer, hvor der i fremtiden kan tillades den størstemiljøbelastning, placeres længst væk fra miljøfølsomanvendelse, mens de arealer, hvor der i fremtiden tilla-

93

Eksempler, afsnit 6

des den mindste miljøpåvirkning, placeres tættest påmiljøfølsom anvendelse. Ved fastlæggelsen af områ-derne skal der skeles til de vejledende afstande som erbeskrevet i afsnit 3.

I et område, hvor det er allerede kendte virksomheder,der planlægges for, er det ikke virksomheds-beskrivelsernes data om den pågældende branchesmiljøforhold, som skal lægges til grund, men de kon-krete virksomheders forurening.

Zoningen tjener først og fremmest som hjælpemiddeltil at håndtere forureningsfølsomme aktiviteter overforforurenende aktiviteter. Samtidig skal man være op-mærksom på virksomhedernes gensidige påvirkning.Dette er behandlet i planlægningssituation 3.

KONKRETE EKSEMPLER2.1Jordoprensning og genanvendelse af grus påTuborg Nord i GentofteI forbindelse med omdannelsen af erhvervsarealetTuborg Nord blev der konstateret jordforurening. Bådefra kommunal side og fra bygherreside var der inte-resse for at begrænse mængden af den jord som skullebortskaffes i forbindelse med omdannelsen af arealet.Set fra kommunal side ville det i byggeperioden be-grænse lastvognstrafikken i området, og fra bygherreside ville det begrænse udgifterne i forbindelse medbortskaffelse af jorden.

Bygherren ansøgte amtet om tilladelse til at anvendeden jord, der var klassificeret som klasse 2 jord, til op-fyldning af et havnebassin. Amtet gav tilladelsen efter§19 i jordforureningsloven.

2.1

0 500m

94

6.2


2.2

Udover klasse 2 jorden var bygherren interesseret i atgenanvende rent stabilt grus og nedknust asfalt samtrene nedknuste bygningsmaterialer, herunder mursten/tegl og beton, i forbindelse med anlæg af de nye vejeinden for området. For at sikre sig, at der ikke var taleom jord, der var forurenet, skulle bygherren dokumen-tere, at der ikke var tale om jord, men om grus. Byg-herren fik tilladelsen, fordi det ville indebære en re-duktion af kørsel med store mængder affald.

2.2Byomdannelse syd for bymidten i FrederikssundI forbindelse med omdannelse af et større byområde iFrederikssund er foretaget en registrering af områdetmed henblik på at kortlægge jordforureningen. Kort-lægningen er gengivet på et kortbilag i et kommune-plantillæg for bymidten. Forureningen er registreretsom enten V2-område (dokumenteret forurening), V1-område (sandsynlighed for forurening), eller mistanke

0 500m

95

Eksempler, afsnit 6

om sandsynlighed for forurening. Endelig er der en ka-tegori af grunde uden forurening.

Kortbilaget er et øjebliksbillede af jordforureningen påtidspunktet for udarbejdelsen af kommuneplan-tillægget. Kommunen opdaterer løbende oplysningerneom jordforurening i en database, så man har et over-blik over ny viden om jordforurening.

Jordforureningsloven pålægger amtet først at under-rette grundejeren, når en grund er forurenet. Kommu-nen oplyser om eventuel jordforurening på ejendoms-oplysningsskemaet, når en grund er under mistanke el-ler er konstateret forurenet. Herefter kan andre efterforvaltningsloven via aktindsigt få oplysninger omeventuel jordforurening på ejendommen.

Enkelte grunde, som har været mistænkt for at værejordforurenede, er i dag fritaget for mistanke.

2.3Zoning af erhvervsområde i Sydhavnen, Køben-havns KommuneTeglværkshavnen i Sydhavnen har gennem de senereår gennemgået en delvis omdannelse fra ældre havne-tilknyttet industri til serviceerhverv. På sigt er det til-lige tanken, at området skal indeholde et større antalboliger. Indenfor området ligger et mindre område, derfortsat kan anvendes til industri.

Anvendelsesmæssigt har det været lokalplanens inten-tion at skabe en zoning fra industriområdet omkringH. C. Ørstedsværket og de stærkt trafikerede veje. Detdrejer sig om områder med blandet erhverv, og inte-grerede boligog serviceområder på Teglholmen ogSluseholmen i områdets østlige del.

Anvendelsen og zoningen af området er således ikkealene foretaget for at beskytte boligerne mod gener frade tilbageblevne industrivirksomheder i området, menogså for at dæmpe støjgenerne fra de store veje i områ-dets vestlige og sydlige del. (Se illustration på næsteside).

96

6.2


2.3

0 500m

97

Afsnit 66.3

Området ønskes fastholdt til erhverv og andre funktio-ner, der kan forenes med erhverv med en vis miljø-belastning.

I et erhvervsområde, der er udbygget fra slutningen af60érne, er der sjældent en utilsigtet blanding af for-skellige funktioner. Områderne er oftest planlagt som„rene“ erhvervsområder uden boliger. Miljøgenernefra sådan et område kan f.eks. være støjgener fra etekspanderende produktionsapparat, lugtgener interntmellem virksomheder eller gener som konsekvens afen kraftig stigende trafik til og fra området.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENErhvervsområder planlagt siden 60érne indeholdersjældent boliger. De er planlagt efter den funktionali-stiske byplantradition, som opdelte byen i områder, derhver især skulle anvendes til ét formål. Hovedtankenvar, at industrivirksomhedernes forurening blev for-tyndet gennem afstanden til boligområderne, som der-med kun blev udsat for et acceptabelt forurenings-niveau, der ikke indebar gener.

Disse erhvervsområder ligger som hovedregel i udkan-ten af byen med relativ god tilgængelighed til det over-ordnede vejnet. Virksomhederne har ofte en admini-strationsbygning i én-to etager og produktions- ellerlagerbygninger i én etage. Bebyggelsesprocenterne idisse områder er relativ lave, og nogle virksomhederhar reservearealer til en eventuel senere udvidelse.

Selvom fortyndingsprincippet i dag stort set er erstattetaf renere teknologi-princippet, som drejer sig om atfjerne forureningen ved kilden, udgør de ensidigeerhvervsarealer dog en meget stor del af det samledeerhvervsareal i Danmark.

Nogle af disse erhvervsområder, specielt dem der lig-ger i nærheden af de større byer, har oplevet en gradvisomdannelse til kontorerhverv. I nogle områder er derligeledes sket en udvikling, hvor lager- eller produk-tionshaller har skiftet anvendelse og nu også har endetailhandelsfunktion (f.eks. byggevarer, biler og møb-ler) med kundebesøg.

Ændringerne kan ofte lade sig gøre, fordi planbestem-melserne for områderne er forældede, idet de ikke ta-ger højde for de virksomheder, der er opstået indenforde senere år. Det kan f.eks. være svært at afvise, at en

Planlagte håndværks- og industriområder

virksomhed, der producerer og sælger software, kanligge i et område, der er udlagt til let industri. Konto-riseringen med flere ansatte pr arealenhed og tilførslenaf mere privatkundeorienterede virksomheder kan be-tyde, at området bliver væsentligt mere trafikeret ogdermed pålægger naboområderne nye gener fra trafik-ken.

SAMSPILSPROBLEMERMange af disse arealer har været udsat for omfattendemiljøproblemer. Det kan dreje sig om kraftig stigendetrafik som følge af kontoriseringen eller det kan drejesig om jordforurening, f.eks. fra en tidligere virksom-heds aktiviteter. Der kan også være klager over virk-somheder, som ligger i erhvervsområdets udkant oggenerer et naboboligområde med f.eks. støj eller lugtfra produktionen. Der kan også være tale om, at boli-ger i erhvervsområdet, som har været beboet af envirksomheds ejer eller af en portner, er blevet til per-manente boliger uden tilknytning til virksomheden.Dermed udløses miljøkrav overfor andre virksomhe-der, som hvis de lå i et blandet bolig og erhvervs-område.

Undertiden kan der være tale om interne gener. Detkan f.eks. være fødevarevirksomheder, der er generetaf lugt fra anden produktion i området. Der kan ogsåvære tale om virksomheder, der er afhængige af repræ-sentative forhold, som føler sig generet af f.eks. skæm-mende oplag fra nabovirksomheder. I disse tilfælde erder måske ikke tale om forurening, men om et æstetiskog visuelt problem.

For denne planlægningssituation er det valgt at be-handle:• Stigning i trafikarbejdet• Støjafskærmning• Nabogener virksomhederne imellemProblemer omkring lugt og jordforurening er beskreveti planlægningssituation 1.

REGISTRERING AF MILJØFORHOLD

TrafikDen stigende trafik kan medføre en række lokale generfor beboere og andre trafikanter på vejnettet i området.For at belyse omfanget af disse forhold kan følgendekortlægges:• Antallet af biler (fordelt på tunge og andre køretø-

98

6.3


jer) ind og ud af området på en hverdag. Hvis derogså findes detailhandel med privatkunder, skal derevt. registreres trafik i weekender.

• Det vil være meget nyttigt, hvis denne registreringsuppleres med registrering af trafik til og fra de en-kelte virksomheder i området. Denne registreringskal omfatte alle trafikanter og ikke kun biltrafik-ken. Formålet er at få viden om forskelle afhængigaf branche, funktioner, virksomhedsstørrelse mv.Denne viden kan benyttes i den videre planlægningfor at vurdere, hvilke virksomhedstyper, det vilvære fornuftigt at søge lokaliseret i området frem-over.

• Det vurderes, hvordan den nyskabte biltrafik ind ogud af området fordeler sig på veje i naboområderne.Hvis den nye trafik fører til væsentlige ændringer itrafikbelastning på naboveje med boliger eller an-den miljøfølsom anvendelse, vurderes ændringer istøj, barrierer og trafiksikkerhed på disse veje.

• Vurdering af områdets tilgængelighedsprofil (nær-hed til kollektiv trafik, overordnet vejnet, evt. søvej,bane og faciliteter for gang og cykeltrafik).

NabogenerVirksomheder kan have varierende følsomhed overforpåvirkninger fra nabovirksomheder. Det kan være føl-somhed overfor støj, lugt, støv, trafikbelastning ellerudseende. Det kan derfor være et vigtigt redskab athave et dokumenteret overblik over et erhvervsom-rådes virksomhedstyper, potentielle gener for naboersamt en registrering af klager og tidligere nabokon-flikter. Yderligere er det væsentligt i en situation medomdannelse af et erhvervsområde at have en dialogmed hver enkelt af de berørte virksomheder samt meden eventuel erhvervsgrundejerforening i området.

MÅLSÆTNINGEREt væsentligt mål kan være at fastlægge en grænse forden trafikale belastning og dermed de afledte miljø-mæssige gener, som området må pålægge naboom-råderne.

Et andet mål kan være at forebygge fremtidige nabo-konflikter gennem åbenhed og dialog. Dialog med ek-sisterende virksomheder med henblik på at afklare in-teresser og potentielle konfliktområder samt åbenhedog information til nye virksomheder om områdets si-tuation og fremtidige udviklingsplaner.

PLANLØSNINGER

Ændret anvendelseSom følge af ændringerne i erhvervsstrukturen fraindustribaseret produktion til vidensbaseret erhverv,vil der i en del af disse områder opstå ledige arealer,der ikke er efterspørgsel efter. Det kan derfor kommepå tale at ændre anvendelse for disse arealer.

Ændringen bør vurderes ud fra områdets tilgængelig-hedsprofil, således at fremtidige lokaliseringer lever optil ønsket om „den rette virksomhed på det rette sted“.Man kan forestille sig, at sådanne områder i dag typiskkan karakteriseres som „traditionelle erhvervsområder,der ligger godt i forhold til vejnettet og har en rimeligtil ringe kollektiv trafik betjening.“ Hvis man ikke gøren indsats for at ændre denne profil ved for eksempelat forbedre den kollektive trafik, vil der være grænserfor, hvor arealintensive funktioner, det vil være hen-sigtsmæssigt at lokalisere i området.

Som udgangspunkt bør man kun ændre anvendelse tilformål, der er robuste overfor de forureningsgener, dertypisk forekommer i et erhvervsområde. En ændring afanvendelsen til miljøfølsomt formål, f.eks. boligfor-mål, bør ikke komme på tale. Boligerne vil udgøre envæsentlig hindring for virksomhedernes udvikling ogmåske endda beståen. En robust anvendelse i eterhvervsområde kan f.eks. være visse former for insti-tutionsformål (ungdomsklub eller spejderhytter), visseserviceformål, kontorer eller idrætsanlæg. Funktioneraf denne karakter vil ikke under normale omstændig-heder udløse skrappere miljøkrav til de eksisterendevirksomheder. Selvom sådanne funktioner kan værerobuste i miljølovgivningens forstand, skal man væreopmærksom på, at brugerne kan være udsatte trafikan-ter, f.eks. børn, der er meget afhængige af en trafik-sikker vej. En ændret anvendelse af dele af et sådanområde bør derfor følges op af en trafikplanlægning,for at få skabt sikre veje og stier.

Tidligere har det været meget almindeligt at tillade de-tailhandel i sådanne erhvervsområder. Med ændringenaf planloven i 1997 blev det besluttet, at der skal skeen særlig planlægning for arealer til butiksformål. Somhovedregel skal arealer til butiksformål udlægges i dencentrale del af en by. Uden for den centrale del af enby eller bydel kan der alene udlægges arealer til min-dre butikker til betjening af et begrænset område, og

99

Afsnit 6

mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytningtil produktionslokaler samt arealer til butikker, somalene forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

Forudsætningen for, at der i erhvervsområdet kan tilla-des butikker, er således, at området i kommuneplanenskal være udlagt til areal, hvor der f.eks. kan placeressærligt pladskrævende varegrupper, og at der er angi-vet en samlet ramme for bruttoarealet til butiksformålsamt fastsat maksimale butiksstørrelser for de enkeltebutikstyper.

TrafikplanlægningHvis byrådet ønsker at ændre anvendelsen til kontorer-hverv, kan man forvente, at antallet af ansatte i forholdtil bruttoetagearealet vil stige markant. Det vil føre tilen stigning i trafikken til og fra området. Det bør der-for overvejes, hvordan den kollektive trafik til områdetkan forbedres, eller om der i samarbejde med kontor-virksomhederne i området kan etableres organiseredesamkørselsordninger for de ansatte via databaser påinternettet, eller andre tiltag der kan mindske pend-lingstrafikken. Alternativt må det overvejes, hvordanområdet skal knyttes til det omgivende vejnet. Er dermulighed for, at området kan få en mere direkte til-knytning til de overordnede veje, vil det eventueltkunne dæmpe de lokale miljøgener, selvom det totaletrafikarbejde ikke reduceres.

Planlægningen af en ændret arealanvendelse bør tilligefølges med en trafikplanlægning, der skaber bedre for-hold for cyklister og fodgængere. Virkemidlerne kanvære cykelstier, hastighedsdæmpende foranstaltninger,trafikstyring af signaler, vejlukninger mv. Øget brug afcykler i pendlingstrafikken kan desuden ske ved, atmyndighederne forsøger at få virksomhederne i områ-det til at anskaffe pendlercykler til de ansatte, eller påanden vis forsøger at få flere til cykle til, fra og på ar-bejde, evt. som led i en sundhedspolitik for virksomhe-derne.

ParkeringsnormerEn ændring af anvendelsen til kontorformål vil sæd-vanligvis også ændre behovet for parkering. Såfremtområdet er dårligt kollektivt trafikbetjent vil kontorer-hverv som udgangspunkt udløse krav om 1 p-plads pr.50m2 etageareal. Hvis området derimod ligger godt iforhold til kollektiv trafikbetjening, og byrådet ønskerat fremme den kollektive trafikbetjening af området,

kan man eventuelt nedsætte kravet til f.eks. 1 p-pladspr. 100m2 etageareal.

Byrådet kan også vælge - i stedet for at opstille mini-mumskrav til antallet af p-pladser - at opstille et mak-simumkrav til antallet af p-pladser, også for at sparepenge til etablering af p-pladser, og for at kunne ud-nytte disse arealer til andre formål. Det vil dog kunvære relevant, hvis området har en meget god lokalise-ring i forhold til kollektiv trafik, hvis virksomhedernemålrettet arbejder med at organisere samkørsel via da-tabaser på internettet for virksomhedens ansatte, ellerhvis virksomheden kan motivere flere ansatte til atbruge cykel til og fra arbejde.

Nabogener mellem virksomhederDe gener, der kan opstå mellem virksomheder indenfor et erhvervsområde, må søges løst gennem zoningaf området, som er beskrevet yderligere i afsnit 3 og6.2. Zoningen kan suppleres med anvendelsesbestem-melser, der fastlægger en del af et område til en heltspecifik anvendelse, f.eks. fødevare industri. Planlovenindeholder dog grænser for, hvor snæver en anven-delse, der vil kunne fastsættes, uden at der bliver taleom en ekspropriationslignende situation. Når der ertale om et eksisterende område vil det sædvanligvistage mange år, før sådan et reelt zoneret område er enrealitet.

Etablering af støjvoldI visse situationer kan det være hensigtsmæssigt at ar-bejde for at få etableret en støjvold mellem et støjendeerhvervsområde og et område med miljøfølsom anven-delse, f.eks. et boligområde. Man bør dog være op-mærksom på, at en støjvold næsten altid vil være ettrist element i bybilledet, og at støjen i højere grad børsøges reduceret ved kilden, hvor dette er en mulighed.Der må i den forbindelse sondres mellem den situa-tion, hvor der påtænkes udlagt støjfølsom anvendelse inærheden af en eksisterende virksomhed og en situa-tion, hvor der er tale om en eksisterende virksomhed inærheden af et allerede eksisterende støjfølsomt om-råde.

I den førstnævnte situation kan der kun udlægges støj-følsom anvendelse, hvis det sikres, at de vejledendegrænseværdier for støj i følsomme områder kan over-holdes gennem etablering af støjbegrænsende foran-staltninger.

100

6.3


Hvis den eneste måde, støjen kan reduceres på, er gen-nem en støjvold, er der flere måder dette kan foregåpå.

Hvis en virksomhed er miljøgodkendt og står overforen større lokalplanpligtig udvidelse i form af nybyg-geri, kan man i lokalplanen fastsætte bestemmelser omanvendelse af et areal til støjvold. Det kan suppleresmed en bestemmelse om, at støjvolden er en forudsæt-

ning for ibrugtagen af ny bebyggelse, så man derigen-nem sikrer sig, at støjvolden bliver anlagt. Hvis grun-den er ubebygget kan man ligeledes i lokalplanen forindustriområdet stille krav om etablering af en støj-vold.

Hvis en virksomhed er miljøgodkendt og overholdergodkendelsens støjvilkår, kan der ikke indenfor de før-ste 8 år af godkendelsesperioden stilles nye vilkår om

3.1

0 500m

101

Eksempler, afsnit 6

f.eks. støjvold. Hvis virksomheden står overfor enstørre udvidelse eller ændring i produktionen, kankommunen kræve en fornyet miljøgodkendelse. I for-bindelse med den nye godkendelse kan der stilles kravom etablering af en støjvold.

Hvis virksomheden ikke er miljøgodkendt, og der erklager fra naboerne over støj fra virksomheden, kanman meddele påbud om nedsættelse af støjniveauet.Hvis virksomheden ikke gennem støjdæmpning ellerved at reducere driften kan reducere støjniveauet, kanvirksomheden påbydes at etablere en støjvold eller an-dre afskærmende foranstaltninger.

Såfremt der hverken er tale om en byggesag eller enmiljøsag, kan kommunen beslutte selv at etablere støj-volden. I den situation må kommunen foranledige atden del af ejendommen, som støjvolden er beliggendepå, enten gennem almindeligt køb eller gennem eks-propriation bliver overtaget af kommunen.

KONKRETE EKSEMPLER3.1Kontorisering og stigende trafik i GladsaxeerhvervskvarterGladsaxe erhvervskvarter er et af de første samledeplanlagte erhvervsområder i Danmark, der bygger påprincippet om at adskille de forskellige byfunktioner.Den første plan for området blev udarbejdet i slutnin-gen af 1940érne, og siden er planlægningen for områ-det blevet ændret og justeret mange gange, sidst i2000.

Med Regionplan 1997 fik en del af området, der inde-holder en større busterminal – Gladsaxe Trafikplads –status som stationsnært område. Herefter blev er-hvervsområdet omkring Gladsaxe Trafikplads iKommuneplan 1997 udlagt til intensiv anvendelse somkontor og serviceerhverv. Hermed udnyttes den godekollektive og individuelle trafikbetjening af området.Samtidig fremmes en omdannelse og fornyelse af dentraditionelle og stedvist udtjente industribebyggelse.

Allerede inden lokalplanens vedtagelse var der påvisse ejendomme indenfor området sket en gradvisomdannelse af dele af bygningerne til kontorerhverv.Det betyder, at en relativ stor del af området, alleredefå år efter lokalplanens vedtagelse i 2000, er omdannet

til kontorformål. I alt åbner planerne for området mu-lighed for at opføre ca. 265.000 m2 kontorbyggeri, så-fremt den udnyttes fuldt ud.

Efter omdannelsen af området har man fra kommunalside konstateret en markant stigning i trafikken inden-for og omkring området. Udviklingen har fået kommu-nen til bl.a. at overveje at fremskynde cykelstiprojekterpå de omkringliggende veje.

En mulighed vil desuden være at fastlægge en samletparkeringsstrategi for området, som kan medvirke tilen højere benyttelse af den kollektive trafik eller atgøre en indsats for at øge samkørslen ved pendler-planer etc.

3.2Go-kartbane indrettet i tidligere fabrikshal iBrøndbyEt større bilimport firma lukkede i slutningen af80érne deres afdeling i Brøndby. Afdelingen bestoddels af nogle større fabrikshaller og dels af en uden-dørs prøvebane. Ejendommen lå ubenyttet hen i nogleår.

I 1993 fik Kommunen en ansøgning om tilladelse til atindrette go-kartbane i én af fabrikshallerne. Der vartale om en specielt udviklet type go-karts, der kunfrembringer et støjniveau på mellem 60 og 67 dB(A).Da der var tale om en indendørs bane, ville det uden-dørs støjniveau kunne holdes under Miljøstyrelsensvejledende grænseværdier for erhvervsområdet. Manforventede at go-kartbanen ville få omkring 400-500besøgende om ugen, hvilket ikke ville give anledningtil problemer med parkering eller lignende.

Kommunen gav en tidsbegrænset godkendelse på to årmed henblik på at kunne vurdere de miljømæssigekonsekvenser af banen. Efter udløbet af den tids-begrænsede periode søgte ejerne om en permanent til-ladelse. Da der ikke havde været konstateret gener iforhold til de omkringliggende ejendomme, fik banen i1996 en permanent tilladelse.

Senere har ejeren søgt om tilladelse til at etablere enudendørs go-kartbane på den tidligere prøvebane.Kommunens afviste ansøgningen under henvisning til,at den udendørs bane ville påføre de omkringliggendeerhvervsvirksomheder et uacceptabelt højt støjniveau.

102

6.4


Området ønskes fastholdt til boligområde – eventueltmed mindre virksomheder, der ikke – eller kun i be-grænset omfang – medfører nabogener.

I et ældre centralt beliggende boligområde fra mellem-krigstiden vil der ofte være enkelte virksomheder, derskaber gener for beboerne. Det kan typisk dreje sig omældre bygninger til lager eller lettere produktion, somtrælasthandel, maskinsnedkeri, autoværksted, mindremetalforarbejdende virksomheder eller lignende. I be-stræbelserne på at løse miljøkonflikterne har kommu-nen en række muligheder, som f.eks. påbud efter mil-jøbeskyttelsesloven om at nedbringe miljøbelastning-en, lokalplanlægning og ekspropriation.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENPå kanten af bymidten i de mellemstore og mindrebyer med et par tusinde indbyggere ligger ofte områ-der, der er bebygget i perioden 1900-1950. Bebyggel-sen inden for disse områder er opført uden en samletplan. Der vil typisk være tale om et område, der over-vejende består af etageboliger i 2-3 etager og enkeltevillaér i 1-2 etager. Der vil ofte være nogle ældre - må-ske nedlagte - butikker i området. I mange byer vil enaf de store gamle indfaldsveje gennemskære eller tan-gere området.

I de større og helt store tidligere industribyer med etindbyggertal på mere end 30-40.000 indbyggere vilder være tale om egentlige brokvarterer. Her er bebyg-gelsen lidt ældre, og der er ofte indenfor de sidste 20-25 år foregået en mere eller mindre omfattende forny-else. Enkelte karréer kan have fået foretaget en byfor-nyelse eller gårdrydning, der har medført et kvalitets-spring.

I denne type områder ligger der ofte enkelte virksom-heder, som giver anledning til miljøproblemer. Der ertypisk tale om mindre virksomheder, der ikke ergodkendelsespligtige, og som måske er flyttet ind i ek-sisterende bygninger. Bygningerne anvendes ofte til la-ger og lettere produktion som f.eks. trælasthandel elleranden handel, autoværksted, servicestation, maskin-snedkeri eller VVS-virksomhed.

Ofte foreligger der ikke lokalplaner for sådanne områ-der. Anledningen til planlægning kan være at en eksi-sterende virksomhed, der medfører miljøgener, ønskerat udvide.

Omdannelse af et ældre blandet område med overvægt afboliger

SAMSPILSPROBLEMERDe samspilsproblemer, der typisk optræder i den slagsområder, er meget traditionelle og velkendte i kommu-nerne. Det drejer sig om klager over støj fra lastbiler,der kører til og fra området, klager over støj fra f.eks.maskiner eller klager over et stort antal parkeredevare- og lastbiler. Der er sjældent tale om miljøtungevirksomheder.

For denne planlægningssituation er det valgt at be-handle:• Støj fra virksomheder• Forbud efter §12, stk. 3 og §14.• Overtagelsespligt• EkspropriationProblemer omkring trafik og parkering er beskrevet iplanlægningssituation 2, 6 og 9.

REGISTRERING AF MILJØFORHOLDStøj fra lettere industri, lager og værkstedsområderhidrører primært fra lastvognstrafik, læsseaktiviteter iforbindelse med vareleverancer og fra enkelte faste in-stallationer såsom kompressorer og ventilation mv.

Som udgangspunkt for vurdering af støjforholdene påvirksomhedernes arealer anvendes retningslinierne iMiljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 „Ekstern støj fravirksomheder“. Der kan foretages en overordnet vur-dering af støjgener i forbindelse med vareleverancer jf.en simpel beregningsmodel, beskrevet i Miljøprojektnr. 596, 2001 „Støj fra varelevering til butikker“.

Hvis overslagsberegningen viser væsentlige støjgenerdvs. en støjbelastning som overskrider de vejledendegrænseværdier, skal der foretages en mere detaljeretundersøgelse af støjforholdene.

Et indgreb fra myndighederne, såsom påbud om reduk-tion af støjbelastningen, kræver, at der foreligger endetaljeret støjberegning/-måling af støjen fra den sam-lede virksomhed, udført af særligt sagkyndige personerefter retningslinierne for „Miljømåling - ekstern støj“,som det fremgår af bekendtgørele nr. 367 af 30. juni1997 om kvalitetskrav til miljømålinger mv.

Støjgener fra kørsel på offentligt vejareal kan kort-lægges med beregninger af støjen ved hjælp af dennordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj (for nær-mere omtale af støjbelastning på vejnettet se afsnit

103

Afsnit 6

6,8). Kortlægning af omfanget af læsseaktiviteter påoffentlig vej kan kun ske ved registreringer oginterviews af virksomheder. Aktiviteter på offentlig vejkan ikke reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven,men i nogle situationer kan politiet gribe ind overforgenerende forhold.

MÅLSÆTNINGER

StøjVed planlægningen bør det sikres, at der ikke opstårkonflikt mellem boligområder og lettere industri, lagerog værksteder. Planlægningen skal tilgodese eksiste-rende virksomheder således, at der ikke pålægges virk-somheden nye og skærpede miljøkrav. Området om-kring en støjende virksomhed, støjkonsekvensområdet,skal friholdes for støjfølsom anvendelse. På længeresigt kan målet være at få flyttet eksisterende virksom-heder til mere hensigtsmæssige placeringer, hvor derer bedre udviklingsmuligheder. I byområdet bør anven-delsen til ikke-belastende erhverv fremmes. En alter-nativ udvikling, som også kan fjerne miljøkonflik-terne, går ud på at ændre anvendelsen af de støjbe-lastede ejendomme til mindre følsom brug, f.eks. kon-tor eller anden form for erhverv.

PLANLØSNINGER

Kommuneplanrammer og forbud efter §12, stk. 3Kommuneplanens rammebestemmelser bør gennem-gås med henblik på at sikre, at der fremover ikke kanetableres miljøbelastende erhverv. Hvis området ikkeer omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, vil enændring af rammebestemmelserne gøre det muligt atnedlægge forbud efter §12, stk.3 mod ændret anven-delse eller opførelse af bebyggelse, der vil være i stridmed rammebestemmelserne.

Forbud efter § 14Hvis en virksomhed indenfor et område, hvor der fore-ligger en detaljeret lokalplan eller byplanvedtægt, øn-sker byggetilladelse til ændret anvendelse eller udvi-delse af virksomheden kan kommunalbestyrelsen ikkenedlægge forbud efter §12, stk. 3, men den kan ned-lægge forbud efter planlovens §14. Det kan f.eks.være aktuelt, hvis virksomheden ønskes anvendt til an-det formål, eller hvis virksomheden ønsker at udvidede eksisterende bygninger i strid med kommunens øn-sker for områdets fremtidige anvendelse.

Et § 14 forbud indebærer at der ikke retligt eller fak-tisk kan etableres forhold, som kan hindres ved enlokalplan. Forbuddet kan højest nedlægges for et år, ogkommunalbestyrelsen skal derfor inden udløbet afdenne frist vedtage et forslag til lokalplan, der fast-lægger bestemmelser om, hvad der kan bygges, ellerhvad ejendommen kan anvendes til. Hvis kommunal-bestyrelsen ikke fremlægger et forslag til lokalplan,bortfalder forbuddet, hvorved virksomheden har etretskrav på at få tilladelse til det tidligere ansøgte.

Ændret anvendelse og overtagelsespligt for kom-munenHvis kommunalbestyrelsen ønsker, at en forurenendevirksomhed på sigt skal væk fra et område, der alle-rede er lokalplanlagt, kan man vedtage en lokalplan,der ændrer anvendelse fra erhvervsformål til f.eks.boligformål for den pågældende ejendom. Da lokal-planer ikke medfører handlepligt, kan den eksisterendelovlige virksomhed fortsætte som hidtil. Der kan dogikke foretages udvidelser af virksomheden, da det vilvære i strid med lokalplanen.

Lokalplanlægning er, i lighed med de overordnede pla-ner et udtryk for erstatningsfri regulering af ejendoms-retten. Virksomhedsejeren kan derfor som udgangs-punkt ikke forlange erstatning, hvis ejendommen i enlokalplan udlægges til et andet formål.

I visse tilfælde kan det dog forlanges, at kommunenovertager ejendommen. Hvis ejendommen udlægges tiloffentligt formål, og derfor ikke kan udnyttes på en ri-melig måde, kan ejeren forlange ejendommen overta-get af kommunen. Det samme gælder hvis lokalplanenhar udlagt bebyggelsen som bevaringsværdig, og ejen-dommen ligeledes ikke kan udnyttes på en rimeligmåde (planlovens §48 og 49).

EkspropriationHvis kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan,der ændrer anvendelse fra f.eks. erhvervsformål tilboligformål, men ejeren af erhvervsejendommen ikkeønsker at afhænde ejendommen, kan kommunalbesty-relsen ekspropriere ejendommen. Der er dog en rækkebetingelser der skal være opfyldt for, at ekspropriationkan komme på tale. Der skal være en gyldig og endeligvedtaget lokalplan for området, ekspropriationen skalvære af væsentlig betydning for realisering af lokal-planen og lokalplanen skal være tilstrækkelig præcis.

104

6.4


KONKRETE EKSEMPLER4.1Nabogener fra mindre autoværksted i Tårnby kom-muneI et blandet bolig og erhvervsområde med overvægt afboliger lå et autoværksted. Værkstedet havde de sidste10 år specialiseret sig i reparation af amerikanske V8biler, dvs. biler med usædvanligt højt støjniveau. Kom-munen havde flere gange efter at have modtaget nabo-klager, målt støjniveauet fra virksomheden. Hvis virk-somheden overholdt reglerne, var der ikke problemermed støjniveauet, men ofte blev bilerne afprøvet omaftenen eller om natten og undertiden for åbne porte.For kommunen var det derfor svært at måle de diffusestøjgener fra virksomheden.

Efter adskillige års klager og målinger uden resultaterovervejede kommunen at samle de klager, man havdefået fra naboerne med henblik på at få lukket værkste-det ved en domstol. Kommunen mente, at dette varmuligt med hjemmel i autobranchebekendtgørelsen. Imellemtiden opkøbte en investor dog ejendommenmed henblik på at opføre en boligbebyggelse, og værk-stedet blev herefter revet ned.

4.2Omdannelse af Thrigesvej området i HerningThrigesvejområdet er et omdannelsesområde, der lig-ger tæt på bymidten i Herning. Området er primært ud-bygget fra starten af 50’erne til midten af tresserne. In-denfor området har ligget virksomheder, der gennemstøj, luftforurening, lugt, rystelser eller trafik har givetanledning til nabogener overfor de boliger, der liggernord og vest for området.

I forbindelse med revisionen af kommuneplanen i1993 besluttede Byrådet, at området på sigt skal om-dannes til boligformål. På denne baggrund igangsættesder i 1995 et planlægningsprojekt, der skulle føre tilomdannelsen af området.

Som led i projektet er der udarbejdet en række under-søgelser, der har haft til formål at afdække forurenin-gen i området. Undersøgelserne omfattede blandt an-det grundvandsforurening, jordforurening og støjfor-urening. Herning Kommune har i en årrække gennem-ført mere detaljerede undersøgelser af jordforure-ningen i området blandt andet med det formål at kunnegive et kvalificeret bud på, hvad afværgning af jord-forureningen vil koste. Omkostningerne ved afværge-foranstaltninger er sat i relation til arealernes muligefremtidige anvendelse til p-plads, rekreative formål ogtil boligbyggeri.

4.1 4.2

0 200m

0 200m

105

Eksempler, afsnit 6

Ved revisionen af kommuneplanen i 1997 og 2001 på-begyndes en proces, hvor dele af området gradvistoverføres til blandet bolig og erhvervsformål samt tilrent boligformål. Samtidig formuleres der i kommune-planen klare målsætninger om, at Byrådet ønsker virk-somhederne flyttet ud af området. Virksomhederne iområdet har således haft en lang årrække til at omstilleproduktionen eller flytte ud af området. Det fastsættestillige i kommuneplanen, at bygherren ved opførelse afny bebyggelse indenfor området skal sikre, at der erforetaget oprensning af eventuel jordforurening.

Samtidig blev der, på baggrund af anbefalinger fra etidéforum bestående af beboere og erhvervsdrivende in-denfor området, udarbejdet en masterplan. Den førstelokalplan for den nordlige del af området blev vedta-get af Byrådet i 1997, og inden for området er der si-den opført ca. 300 boliger. I den sydlige del af områdeter udarbejdet en lokalplan, der åbner mulighed for op-førelse af ca. 350 boliger.

4.2 4.2

0 200m 0 200m

106

6.4


4.3Erhvervs- og boligområde ved Stormgade i AalborgKommuneOmrådet, der ligger ved Limfjorden øst for centrum, erer kraftigt belastet af lugt og støvgener fra en rækkekorn- og foderstofvirksomheder, der ligger ved havne-fronten. Mellem området og havnen ligger Nyhavns-gade, der er relativt trafikeret.

Området havde henligget delvist ubebygget mange år,da kommunen besluttede at udarbejde en plan for om-rådet. Planen skabte mulighed for en erhvervsbygningsom miljøskærm/bufferzone mellem de støvende om-givelser og boligbebyggelsen mod syd. Karréen blevindstillet til gårdsanering, og lokalplanen skabte mu-lighed for at færdiggøre den sydlige del af karreen medboliger i ly af erhvervsbyggeriet.

Den nye bebyggelse i området krævede kommune-plantillæg. Kommunen fik dog ikke indsat rækkefølge-bestemmelser i kommuneplanen, der kunne sikre, aterhvervsbebyggelsen (miljøskærmen/bufferzonen)blev opført før, der kunne bygges nye boliger. Dalokalplanen var vedtaget, mistede investorene interes-sen for erhvervsbyggeriet. Konjunkturene var vendt,og nu var der kun interesse for at bygge boliger. Dalokalplanen gav ret til at bygge boliger, uden erhvervs-byggeriet var opført, måtte kommunen give tilladelsetil boligerne. Opførelsen af boligerne uden erhvervs-byggeriet har medført en uheldig miljømæssig situa-tion for både de forurenende virksomheder og for boli-gerne.

4.3

0 200m

107

Afsnit 66.5

Området ønskes omdannet fra et ældre udtjent er-hvervsområde til et område med boliger, butikker, kon-torer og kulturelle funktioner.

En stor del af omdannelsen af byområder foregår påældre centralt beliggende arealer, der tidligere har væ-ret anvendt til industri. Arealernes centrale beliggen-hed kan skabe interesse blandt investorer for at opførestørre butiks- og boligbebyggelser med tilhørende of-fentlige og private institutioner, som f.eks. biograf el-ler kulturhus. Der er tit omfattende jordforurening påsådanne arealer, og den ny anvendelse skaber ofte enøget trafik og dermed afledte lokale gener i form afstøj og luftforurening.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENOmråderne består af udtjente og nedlagte virksomhe-der, som f.eks. gamle slagterier, mejerier, jern- ogmetalvirksomheder eller lignende, der enten er lukkedeeller er flyttet ud. Dette skyldes først og fremmeststrukturændringer indenfor de pågældende erhvervs-typer, f.eks. at produktionen er koncentreret på få virk-somheder. Andre virksomheder er flyttet ud på grundaf områdernes miljø- og arealmæssige begrænsninger.Med til kategorien af ældre centralt beliggende er-hvervsområder kan også nævnes offentlige anlæg somf.eks. kaserner eller jernbanearealer, som er blevetoverflødige.

Disse områder er typisk udlagt til erhvervsformål i før-ste del af forrige århundrede. I dag fremstår de somnævnt uudnyttede eller udnyttes til forskellige mere el-ler mindre midlertidige formål. Der kan være tale omvirksomheder, som kan være ganske forurenende, ogsom ikke har noget incitament til – eller krav om - atnedbringe forureningen. På grund af den centrale pla-cering af arealerne kan der være miljøkonflikter i for-hold til naboarealerne. Det kan f.eks. være ældre bolig-områder, som generes af støj og lugt fra området. Ofteer også den trafikale belastning årsag til konfliktermed naboområderne. Måske betjenes området medtung trafik på generende tidspunkter.

Gererelt har mange af disse områder ligget hen somlidt slumagtige og bymæssigt uinteressante områder,til trods for deres centrale beliggenhed. Men de senereår er opmærksomheden på disse områder steget bety-deligt, og i 2003 vedtog Folketinget en ændring afplanloven, der kan fremme en omdannelse af disse

Byomdannelse af ældre centralt beliggende erhvervs-område

områder. Mange af disse områder er da også netop po-tentielle byomdannelsesområder, som behandles nær-mere under 6.6.

SAMSPILSPROBLEMERNogle af disse arealer har omfattende miljøproblemer.Det kan dreje sig om jordforurening, der skyldes virk-somhedernes tidligere drift. Det kan også være envoldsom stigende trafik, som er opstået i sammenhængmed en begyndende omdannelse af området.

I denne planlægningssituation er der alene valgt at be-skrive de situationer, hvor der ikke er forurenendevirksomheder tilbage i området. Såfremt der er forure-nende virksomheder i området henvises til 6.6.

For denne planlægningssituation er det valgt at be-handle:• Trafikbelastning• Støj fra aflæsning af varer• Støjafskærmning

REGISTRERING AF MILJØFORHOLDSom led i planlægningen af området bør der laves enkortlægning af miljøforholdene. Det drejer sig dels omde forureningsmæssige bindinger, der kan ligge påarealet i dag, f.eks. i form af jordforurening eller støjfra virksomheder på tilgrænsende arealer. Herudoverdrejer det sig om forventede fremtidige miljøforhold,forårsaget blandt andet af en ændret trafikbelastning,når arealerne er omdannet og udbygget.

Det skal i øvrigt bemærkes, at detailhandelscentre afregional betydning er optaget på bilag 1 over anlæg,der er VVM-pligtige, og at anlægsarbejder i byzone,herunder butikscentre og parkeringspladser er optagetpå bilag 2, hvilket betyder, at de kan være VVM-plig-tige (jf. afsnit 2.3).

Nogle af de miljøforhold, som man bør registrere i for-bindelse med planlægningen af området, er beskrevet idet følgende. Det er valgt at beskrive miljøforhold iforbindelse med de fremtidige aktiviteter. For beskri-velse af spørgsmål vedrørende jordforurening henvisestil 6.2 og vedr. støj fra virksomheder til 6.4 og 6.7.

TrafikbelastningKortlægningen af den forventede fremtidige trafik-belastning har to formål. For det første at vurdere om-

108

6.5


fanget af den samlede nye trafik, som led i kommu-nens strategi for en bæredygtig udvikling, hvor energi-forbrug, CO

2-udslip og behov for infrastruktur søges

mindsket. For det andet benyttes kortlægningen til atvurdere omfanget af mulige lokale trafikgener i formaf trafikuheld, støj, barrierevirkninger og luftkvalitet.

Med hensyn til miljøbelastning kan der i kortlægnin-gen være særlig fokus på biltrafikken og tung trafik(busser og lastbiler). Hertil kommer, at biltrafikkenskonflikter med cyklister og gående er afgørende fortryghed og trafiksikkerhed i byområder, og derfor skalcykel- og gangtrafik også kortlægges. Endelig er detafgørende for biltrafikkens omfang, om der er gode al-ternative transportmuligheder til fods med cykel ellermed kollektiv trafik.

Omfanget af den nye trafik og fordelingen på biler,cyklende, gående og kollektivt rejsende afgøres især affølgende forhold:• Antal etagemeter for hver af de foreslåede typer af

bebyggelser (boliger og detailhandel, med tilhø-rende offentlige og private institutioner).

• Placeringen i byen (tilgængelighedsprofilen jf. af-snit 4), især i forhold til bymidten, station eller an-det kollektivt trafikknudepunkt og stiruter.

Uafhængig af placering i byområdet og uafhængig af,at den samlede transport kan falde, vil en ændring fracentralt erhvervsområde til butikker og boliger med-føre en øget trafik til byområdet. Ændringens størrelsevil afhænge af, hvor intensivt området bebygges, areal-fordelingen mellem boliger og detailhandel samt af de-tailhandlens karakter. Erfaringerne viser at en place-ring centralt i byen generelt vil medføre mindre biltra-fik end en placering i udkanten af byen.

En grov vurdering af trafikomfanget kan i en tidligfase benyttes til at drøfte den ønskede karakter og stør-relse af den fremtidige bebyggelse i forhold tilkommuneplanens intentioner.

I en senere fase kan det vurderede trafikomfang om-sættes til mere konkrete tal for trafikmængder pr døgnog evt. i spidstimer, hvorefter følgende forhold kankortlægges:• Forventede biltrafikmængder på vejnettet og deraf

afledt støjbelastning, luftforurening, sikkerheds-

risiko og forsinkelser på grund af trængsel i myld-retiden

• Behovet for supplerende anlæg for gående og cykli-ster for at mindske risiko og barrierevirkning samtgod adgang til kollektiv trafik

• Problemstillinger som f.eks. støjgener ved boligersom følge af varetilkørsel til butikker udenfor nor-mal arbejdstid.

Støj fra aflæsning af varerStøj fra detailhandel kommer især fra lastvognstrafikpå butiksområdet, læsseaktiviteter i forbindelse medvareleverancer og fra butikkens faste installationer så-som køleanlæg og ventilation. Især støj fra kørsel oglevering af varer i aften- og natperioden kan give an-ledning til gener. Det er kun støjgener fra aktiviteter ogkørsel på selve butiksområdet, der efterfølgende kangribes ind over for med Miljøbeskyttelsesloven. Støj-gener fra kørsel og læsseaktiviteter på offentligt vej-areal kortlægges og behandles som anden vejtrafikstøj.

Ved planlægning af nye butiksområder bør det sikres,at der ikke opstår konflikt mellem boligområder ogbutiksområdet. Som udgangspunkt anvendes retnings-linierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 „Eks-tern støj fra virksomheder“ ved vurdering af støj fradetailhandel. Der kan foretages en overordnet vurde-ring af støjforholdene jf. en simpel beregningsmodel,beskrevet i Miljøprojekt nr. 596, 2001 „Støj fra vare-levering til butikker“.

I planlægningen er det muligt at tage hensyn til densamlede støjbelastning fra den almindelige trafik, fraaktiviteter på offentlig vej, og fra virksomheden, nården nødvendige støjafskærmning eller afstand fastlæg-ges i lokalplanen.

MÅLSÆTNINGERI forbindelse med igangsætningen af planlægningenfor området vil det være hensigtsmæssigt, at kommu-nen opstiller en række mål for områdets fremtidigeomdannelse. Eksempler på mål, der kan være relevantefor planlægningen af området, beskrives i det føl-gende.

TrafikbelastningDe nye funktioner, der oftest kommer ind i disse områ-der, vil sjældent påføre naboområder miljøkonflikter,som lugt og støv. Der vil i højere grad være risiko for

109

Afsnit 6

en større trafikbelastning. Det vil derfor være relevantat opstille mål, der sikrer, at eksisterende boligområderikke belastes med yderligere gener fra trafikken, somstøj og uheldsrisiko. Nye boliger indenfor området eromfattet af den gældende lovgivning, der sikrer at derikke opføres boliger, som bliver belastet med vejstøjover Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi.

Ved planlægning af nye områder til boliger og detail-handel skal målsætningen således være, at der ikke op-står konflikt mellem boligområder og butiksområder.Der bør derfor foretages en hensigtsmæssig planlæg-ning og zoning mellem boligområderne, der er en støj-følsom anvendelse, og butiksområderne, som kan på-føre boligerne støjgener.

PLANLØSNINGER

KommuneplanrammerSom et af de første skridt i en omdannelse af et ældreerhvervsområde til andre byformål skal der vedtagesen ændring af kommuneplanen og kommuneplanensrammebestemmelser. Disse skal være i overensstem-melse med den ønskede fremtidige udnyttelse. Det vil idenne sammenhæng også være relevant at gennemgårammerne og eventuelle planer for naboområderne.Det skal sikres, at en udvikling her med f.eks. stærktforurenende virksomheder ikke vil forhindre en om-dannelse af det ønskede område til mere miljøfølsom-me funktioner.

Etablering af støjafskærmning mellem butik ogstøjfølsom anvendelseHvis ikke det er muligt at placere støjrobuste funktio-ner som bufferzone mellem en støjende funktion og etstøjfølsomt område, kan det blive aktuelt at foretage enstøjafskærmning. I områder med lav bebyggelses-procent vil man ofte vælge at udføre støjafskærm-ningen som en støjvold. I et område med en højerebebyggelsesprocent, vil det både af arkitektoniskegrunde og for at spare areal være ønskeligt at etablerestøjafskærmingen som mur eller støjhegn, eller ved atudnytte bygningerne til støjafskærmning gennem enhensigtsmæssig planløsning. Varelevering til butikkerkan afskærmes, overdækkes eller indbygges. Hvad en-ten der er tale om en støjvold eller anden afskærmning,vil der være en række forskellige vilkår for etablerin-gen.

I 6.3 er det beskrevet, hvordan støjvolde kan etableressom vilkår i en lokalplan, som del af en miljø-godkendelse eller som kommunalt anlagt vold.

Tilgængeligheds profilPå grund af områdets centrale placering vil tilgænge-ligheden ofte være høj for kollektiv trafik og cyklende/gående og ofte lav for biltrafik. Gennem udformningenaf området kan man forbedre faciliteterne for den kol-lektive trafik, cyklister og gående. Det kan f.eks. drejesig om at sikre gode adgangsveje for cyklende og gå-ende fra stationen til byomdannelsesområdet, etable-ring af overdækket cykelparkering på stationen og påvirksomhederne i området. Desuden kan man brugeandre typer af virkemidler, som samarbejde med virk-somhederne i området om samkørselsordninger for deansatte via databaser på internettet, tilbud fra virksom-hederne om pendlercykler til de ansatte, kampagnerfor cykling og sundhed, parkeringsrestriktioner for bi-lister, omlægning af den kollektive trafik mv. Sådannevirkemidler kræver et samarbejde mellem virksomhe-der og kommune. De seneste år er der kommet enrække erfaringer med sådanne tværgående virkemidler,ofte benævnt pendlerplaner eller transportplaner forvirksomheder under overskriften „mobility manage-ment“. Yderligere inspiration kan f.eks. findes i pjecen„Angår trafikkens Miljøproblemer os“, udgivet afKommunernes Landsforening.

110

6.5


KONKRETE EKSEMPLER5.1Støjgener fra varetilkørsel i Slotsarkaderne i Hille-rød KommuneI Hillerød Kommune blev et centralt beliggende om-råde Slotsarkaderne omdannet til boliger og detailhan-del. På arealet blev bl.a. opført et center med udvalgs-varer og en større dagligvareforretning.

Efter centret blev taget i brug, opstod der problemermed varetilkørsel til dagligvarebutikken. Beboerne i ettilstødende boligområde følte sig generet af vare-tilkørslen til og fra butikken. I første omgang forsøgteman fra kommunal side gennem påbud at indskrænkedet tidspunkt, hvor butikken måtte modtage varer. Detresulterede dog blot i, at lastbilerne holdt op ad vejen

og generede boligerne endnu mere. Herefter indgikman en frivillig aftale med butikken om at koordineretidspunktet for leverandørernes udbringning af varer,således at lastbilerne generede boligområderne mindstmuligt.

Udover den frivillige aftale blev der lavet enkelte byg-ningsmæssige ændringer omkring varegården i form afen højere mur og forlængelse af et halvtag.

5.2Begrænsning af parkeringsareal i Østre Havn i Aal-borg KommuneØstre Havn er Aalborgs værfts gamle arealer og liggerhavnefronten øst for centrum. Området anvendes stortset ikke til værftsformål længere. Formålet med plan-

5.1

111

Eksempler, afsnit 6

lægningen for området har været at skabe mulighed foropførelse af ca. 115.000 m2 byggeri, der kan anvendestil blandede byfunktioner som kontorer, service, under-visning, kulturelle formål og boliger.

I forbindelse med udbygningen af lokalplanområdetforventes der gradvist at ske en forøgelse af trafikkentil og fra området. For at begrænse forøgelsen af trafik-ken har kommunen justeret parkeringskravene i områ-det. Det betyder, at parkeringskravet for området – ilighed med andre centrale områder i Aalborg er redu-ceret væsentligt. F.eks. er parkeringskravet for etage-boliger normalt 1½ p-plads pr. bolig, mens det fordette område er reduceret til ½ p-plads pr. bolig. Forkontor-, fabriks- og værkstedsbygninger er parkerings-kravet ligeledes reduceret fra 1 p-plads pr. 50 m2 til 1p-plads pr. 100 m2 etageareal.

5.3Begrænsning af støjgener fra dagligvarebutik i Fre-derikssundI Frederikssund ønskede en detailhandelskæde at op-føre et nyt byggeri til detailhandel og boliger i bymid-ten. Belært af tidligere erfaringer med gener fra aflæs-ning af varer i forbindelse med dagligvarebutikker, be-sluttede kommunen på et tidligt tidspunkt at forsøge atforegribe problemerne.

I lokalplanens redegørelse for området var det anført,at der skulle udføres støjberegninger over den samledevirksomhedsstøj fra butikken. Der kunne forventes støjfra f.eks. kundetransport, vareleverancer, rengøring ogfra ventilations- og køleanlæg. Hvis der blev etableretbeboelse over butikkerne, måtte der tillige forventessærlige foranstaltninger for at dæmpe støjen fra butiks-

5.2

112

6.5


virksomheden. Der skulle med baggrund i støjbereg-ningen træffes de nødvendige foranstaltninger til be-grænsning og eventuelt indkapsling af støjen, såledesat støjforholdene for de omkringboende ville blive ac-ceptable og overholde de vejledende støjgrænser. Dervar i lokalplanen indsat flere bestemmelser, der havdetil formål at sikre støjreduktionen i forbindelse medbutikkens drift, bl.a. følgende:

”Inden ibrugtagen af bebyggelsen skal der være truffetde nødvendige foranstaltninger (som for eksempelstøjafskærmning, støjdæmpning, afkast, membrano.lign.), således at virksomhederne kan overholde degældende love, bekendtgørelser og vejledninger påmiljøområdet vedrørende miljøpåvirkninger, herunderstøj- og luftbidrag.”

I forbindelse med byggesagsbehandlingen blev derstillet krav om beregninger over det daglige antal last-biler, samt støjen ift. boligerne, der skulle opføresovenpå butikken. Man blev enige med bygherren om,at der blev opført en overdækket varegård med lyd-sluse til aflæsning af varer.

5.3

0 200m

113

Afsnit 66.6

Området ønskes gradvist omdannet fra et ældreerhvervsområde til et område med boliger, kontorer ogerhverv.

I byomdannelsesområder, dvs. områder der er udpegeti en kommuneplan og hvor anvendelsen skal ændresfra erhvervs- , havneformål eller lignende til bolig-, in-stitutions-, center- eller erhvervsformål, kan der opståmiljøkonflikter. Eksisterende lovlige virksomheder,hvis drift ikke er ophørt, kan påføre de nye miljø-følsomme funktioner gener, hvis der ikke tages de nød-vendige støjhensyn ved planlægningen af de ny områ-der. Med en ændring af planloven i 2003 er det blevetmuligt at påbegynde byomdannelse af støjbelastedeområder, og at benytte en overgangsordning med lem-pede støjbestemmelser for de tilbageblevne virksom-heder.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENDe fleste byer i Danmark har ældre og centralt belig-gende erhvervsområder, som på den ene eller den an-den måde står overfor større ændringer eller omdan-nelser. Det kan dreje sig om havneområder, hvor dergennem mange år har ligget havnerelaterede virksom-heder, som har været direkte afhængige af havnes drift,f.eks. korn- og foderstofvirksomheder, import/eksportvirksomheder eller stevedorefirmaer. Mange af dissehavnerelaterede virksomheder har med omlægninger iskibsfarten ændret karakter.

Der kan også være tale om større virksomheder, derhar beslaglagt store centralt beliggende arealer enten iforbindelse med havnen eller på andre trafikalt velbe-liggende arealer. Det kan dreje sig om skibsværfter,jern- og metalvirksomheder, kaserner, bryggerier ellerandre fødevarevirksomheder som f.eks. slagterier. Se iøvrigt planlægningssituation 6.5, der også er et poten-tielt byomdannelsesområde.

Endelig kan der være tale om ”ikke-havnenære”erhvervsarealer, hvor en del af anvendelsen er ophørt. Idisse områder kan der være behov for at overveje om-rådets fremtid. Det kan f.eks. være områder medmange mindre virksomheder eller med infrastrukturanlæg som f.eks. rangerarealer eller forsyningsværker.De ældre erhvervs- og havneområder indeholder oftemarkante arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.Der kan være store interesser i at bevare disse bygnin-ger, da de kan tilføre området store kvaliteter.

Gradvis byomdannelse med trinvis støjdæmpning

Omdannelse af et ældre erhvervsområde har traditio-nelt været svær at håndtere gennem den fysiske plan-lægning. Blandede ejerformer og eksisterende lovligevirksomheder, der påfører naboområderne gener, ernogle af de problemer som planlægningen af disse om-råder traditionelt har mødt.

Med ændringen af Planloven i 2003 indføres en rækkeværktøjer til anvendelse i byomdannelsesområder. Deter områder, som er udpeget i en kommuneplan, oghvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,havneformål og lignende i langt den overvejende del afområdet er ophørt. Forholdene er beskrevet i Miljø-styrelsens vejledning 3/2003 ”Ekstern støj i byomdan-nelsesområder”.

SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer, der er i dette område har sammekarakter som i planlægningssituation 6.5. Det kandreje sig om jordforurening, der skyldes virksomhe-dernes tidligere drift. Det kan også være en voldsomstigende trafik, som er opstået i sammenhæng med enbegyndende omdannelse af området.

I dette tilfælde er det valgt at beskrive de situationer,hvor der fortsat er støjende virksomheder tilbage i om-rådet. Såfremt der ikke er støjende virksomheder i om-rådet henvises til 6.5.

For denne planlægningssituation er det valgt at foku-sere på:• Støj fra forsat virksomhedsdrift• Rækkefølgebestemmelser• Krav om grundejerforening• Funktionsintegreret planlægning

Miljøforhold, herunder trafik ved den kommende nyeanvendelse er behandlet i 6.3 og 6.5.


Registrering af støj fra eksisterende virksomhederAllerede ved afgrænsningen af byomdannelsesområdeti kommuneplanen er det afgørende, at der etableres endialog mellem kommunen og de virksomheder, somligger i eller op til det påtænkte omdannelsesområde.Der bør ske en grundig vurdering af støjforholdene, ogen generel vurdering af, om det er realistisk at ned-bringe støjen, samt i hvilket tempo det kan ske. På den

114

6.6


måde kan kommunen og virksomhederne afstemmederes ønsker om udviklingen indbyrdes. Hvis der ervirksomheder, hvor der ikke er udsigt til, at støj-belastningen kan nedbringes, sådan som det vil væretilfældet for mange typiske havne- og transport-virksomheder, må planlægningen respektere de pågæl-dende virksomheder og de begrænsninger, de medfø-rer, med mindre der skrides til ekspropriation.

Når der udarbejdes lokalplaner for byomdannelse, skalder i redegørelsen gøres rede for, hvordan støjbelast-ningen bringes til ophør indenfor overgangsperioden.Redegørelsen skal for hver af de berørte virksomhederbeskrive den nuværende støjbelastning og de nødven-dige og realistiske muligheder for at dæmpe støjen udfra, hvad der er teknisk og økonomisk muligt. Hvis derer tale om støjdæmpning på den enkelte virksomhed,skal redegørelsen også indeholde oplysninger omgrundlaget for vurderingerne, og disse skal som mini-mum til høring hos de pågældende virksomheder. Afandre muligheder for at nedbringe støjbelastningenkan nævnes støjafskærmning i lokalplanområdet, etab-lering af tilstrækkelig afstand, at virksomheden til enbestemt dato vil nedlægge sine nuværende aktiviteter,eller at virksomheden vil blive eksproprieret.

Ud over forholdene for støj fra virksomhederne bør re-degørelsen også beskrive trafikforholdene, herundertrafikstøj, og eventuel miljøbelastning med støv ellerlugt.

MÅLSÆTNINGERInden for erhvervs- og havneområderne vil der, afhæn-gigt af hvor attraktiv beliggenheden er, være interessefor at opføre både boliger, institutioner, detailhandelog kontorer.

I forbindelse med igangsætningen af planlægningenfor området vil det være hensigtsmæssigt, at byrådetopstiller en række målsætninger for områdets fremti-dige anvendelse. For dette område er det valgt at foku-sere på de fremtidige støjforhold i området. I forbin-delse med opstillingen af mål for områdets fremtidigeanvendelse skal man være opmærksom på, at støj-belastningen afhænger af, om der er tale om et rent bo-ligområde, eller om det er et område med både boligerog erhverv, jf. de vejledende støjgrænser i Miljøsty-relsens vejledning nr. 5/1984.

PLANLØSNINGER

Funktionsintegreret planlægningOmdannelse af ældre erhvervs- og havneområder afdenne karakter vil ofte kunne tilføre byen nogle nye,centralt beliggende og mere helstøbte byområder.

I et funktionsblandet bykvarter vil der være liv heledagen. Virksomhederne vil sikre aktivitet om dagen,og boligerne vil sikre aktivitet udenfor normal arbejds-tid. Herigennem undgår man 60-ernes sovebyer, somofte ligger mere eller mindre øde om dagen og alene erbefolket i aften- og nattetimer. Undersøgelser har her-udover vist, at et funktionsintegreret byområde vilkunne virke kriminalpræventivt, da der vil være færreøde områder i byen.

De funktionsintegrerede byområder er samtidig merearealøkonomiske end de funktionsrene byområder.Arealer som man i funktionsrene områder bruger tilf.eks. bufferzone mod støj fra vejtrafik, vil i defunktionsintegrerede områder kunne anvendes til min-dre støjfølsomme funktioner som f.eks. kontorformål,forretninger el. lign. Hertil kommer at et funktions-integreret byområde som hovedregel vil kunne udbyg-ges hurtigere end et funktionsrent område, hvor manofte skal vente i årevis, før efterspørgslen har betydetat området, er fuldt udbygget. Den funktions-integrerede planlægning betyder derfor, at det ikke ernødvendigt at „tage hul“ på så mange arealer i byen.

Endvidere vil man til en vis grad kunne opnå en dob-belt udnyttelse af p-anlæg. Når beboerne er væk omdagen, kan p-pladserne anvendes af de ansatte på virk-somhederne. Omvendt vil p-arealerne om aftenen, nårde ansatte er kørt, kunne anvendes af beboerne. Da p-arealer ofte lægger beslag på store arealressourcer, vildobbeltudnyttelsen kunne spare areal. Parkeringsanlægvil kunne etableres via indbetalinger til en parkerings-fond.

Derimod har undersøgelser vist at de funktions-integrerede byområder stort set kun har en marginalbetydning for pendlingen. Det er som hovedregel kunen ubetydelig del af beboerne i et område, der også ar-bejder inden for området. Byens samlede pendling vilderfor stort set ikke blive reduceret af, at boliger inte-greres med andre funktioner. Til gengæld vil en højereudnyttelse af centralt beliggende arealer i byen gene-

115

Afsnit 6

relt give anledning til mindre trafik i forhold til ind-dragelse af arealer perifert i byen. Det skyldes bl.a.at det er langt lettere at betjene disse områder medkollektiv trafik samt sikre god cykel- og gang-adgang.

Ændring af kommuneplanens rammebestemmelserFørste trin i planlægningen for byomdannelsesområdervil typisk være, at kommunen i forbindelse med kom-muneplanstrategien lægger op til, at et ældre erhvervs-eller havneområde påtænkes omdannet til f.eks. etblandet byområde med både boliger og erhverv.

Efterfølgende udpeges omdannelsesområdet i kom-muneplanen, og der fastsættes rammer for anvendel-sesbestemmelser svarende til den ønskede fremtidigeanvendelse. Der vil ofte være tale om større omdan-nelsesområder, hvor dele af området fortsat forudsæt-tes anvendt til erhverv. Andre dele forudsættes anvendttil integreret byområde med såvel ikke miljøbelastendeerhverv, som boliger, institutioner og rekreative funk-tioner. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at tagestilling til ændrede anvendelsesbestemmelser for detsamlede omdannelsesområde; så mulighederne for atetablere eller udvide miljøbelastende virksomhederændres, herunder også i den del, som fortsat skal fun-gere som erhvervsområde.

Hvis der i forvejen foreligger en lokalplan/byplanved-tægt med andre anvendelsesbestemmelser end de, derfastlægges i kommuneplanen, og som f.eks. tillader lo-kalisering af miljøbelastende erhverv, kan kommunenikke modsætte sig etablering af en virksomhed medhjemmel i planlovens §12, stk. 3. Det kan derfor blivenødvendigt at nedlægge forbud med hjemmel i plan-lovens §14 og tilvejebringe en ny lokalplan, som op-hæver den gældende lokalplan/byplanvedtægt.

Rækkefølgebestemmelser i kommuneplanenDet er muligt i kommuneplanen at fastsætte en række-følge for udbygningen af byomdannelsesområder. Detkan medvirke til, at udbygningen af nye områder ogombygningen af ældre byområder og prioriteringenmellem nye og ældre områder finder sted i en takt, dersikrer en hensigtsmæssig byplanlægning og tager hen-syn til kommunens og investorernes økonomiske mu-ligheder og til virksomhedernes muligheder for støj-dæmpning.

Hvis der er tale om et større byomdannelsesområde,bør det overvejes med udgangspunkt i registrerin-gen af støj m.v. fra de eksisterende virksomheder, atomdanne området i etaper og at fastlægge en ræk-kefølge i kommuneplanen for de enkelte etaper.Udpegning af et større omdannelsesområde supple-ret med en inddeling i etaper vil give virksomhe-derne i området tidlige signaler om, at kommunenønsker en udvikling i området, som får konsekven-ser for virksomhederne. Virksomhederne i de se-nere etaper vil herved få længere tid til at omstillesig til de ændrede forhold.

Krav om grundejerforeningGennem lokalplanlægningen kan ejerne af ejendommei byomdannelsesområder pålægges medlemskab af engrundejerforening, og det er muligt at pålægge grund-ejerforeningen en pligt til at etablere, drive og vedlige-holde fællesarealer og fællesanlæg som f.eks. stier,grønne områder og intern infrastruktur.

Sikring af offentlighedens adgang til vandetDet er et krav med lovændringen, at en lokalplan for etbyomdannelsesområde med havnearealer skal inde-holde bestemmelser, der sikrer offentlighedens adgangtil vandet. Bestemmelsen sikrer, at tidligere lukkedeområder åbnes for offentligheden, og vil på sigt med-virke til, at arealerne får et væsentligt rekreativt ele-ment.

Overgangsordning for støjEfter at den ny anvendelse af byomdannelsesom-råderne er begyndt, kan der opstå klager over støj frade tilbageværende virksomheder eller andre miljø-konflikter. Det er her, den overgangsordning for støj,som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 3/2003,finder anvendelse.

Miljømyndighederne har på dette tidspunkt mulighedfor at meddele påbud om støjdæmpning til de enkeltevirksomheder, som dels kan sikre at den støjdæmp-ning, der var forudsætningen for lokalplanlægningen,virkelig indtræffer, og som dels kan løse aktuelle støj-problemer. For virksomheder med miljøgodkendelsekan der, hvis retsbeskyttelsesperioden på 8 år er udlø-bet, meddeles nye skærpede støjvilkår eftermiljøbeskyttelseslovens § 41b stk. 1. For andre virk-somheder kan myndighederne meddele påbud om støj-dæmpning efter lovens § 42 stk. 1.

116

6.6


I påbuddene fastsættes støjgrænser for hver enkeltvirksomhed ud fra vejledningens anvisninger samten konkret vurdering i den enkelte sag. Målsætnin-gen er, at støjbelastningen skal bringes ned på devejledende grænseværdier (i Miljøstyrelsens vejled-ning 5/1984) så hurtigt som praktisk muligt, så dersikres acceptable miljøforhold. I tiden indtil udløbaf overgangsperioden (som er 8 år regnet fra tids-punktet for lokalplanens offentliggørelse) kan derfastsættes støjvilkår for den enkelte virksomhed,som er lempede i forhold til de vejledende grænse-værdier. Det afhænger af den konkrete vurdering,hvordan vilkårene stilles op for den enkelte virk-somhed, herunder om der fastlægges en række afstøjgrænser, som træder i kraft successivt og bevir-ker, at virksomheden dæmper støjen trinvis. Typiskvil der i begyndelsen af perioden være tale om støj-vilkår, som er lempet med 5 dB i forhold til de vej-ledende grænser. Endemålet er imidlertid detsamme for alle de berørte virksomheder.

KONKRETE EKSEMPLER6.1Udpegning af mulige byomdannelsesområder iVejleKommunerne skal i kommuneplanen afgrænse samtfastsætte rammebestemmelser for byomdannelses-områder, såfremt der inden for kommunen er sådanneområder. Afgrænsningen af området skal udformes, såanvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,havneformål eller lignende aktiviteter i langt den over-vejende del af området, er ophørt eller under afvikling.

Kortet viser et eksempel på, hvordan man i Vejle kanudpege byomdannelsesområder. Kortet er udarbejdetaf Miljøministeriet i forbindelse med forarbejdernetil loven.

6.1

0 500m

117

Eksempler, afsnit 6

6.2Realisering af byomdannelsesområder

Rækkefølgen for kommunernes planlægning og realisering af byomdannelsesområder ser således ud:

1. Tidligst muligt, inden der er taget endelig beslutning i kommunalbestyrelsen om, at et område ønskes om-dannet, indledes kortlægning af problemer med bl.a. støj i området, herunder dialog med virksomhederne(og evt. amtet) om planerne og mulighederne for støjdæmpning.

2. Byomdannelsesområder udpeges i kommuneplanen. Den fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthedfastlægges i kommuneplanens rammedel, og det angives, hvilket/hvilke områder, der forudsættes omdan-net først. Det bør overvejes, om den ændrede anvendelse i omdannelsesområdet skal have konsekvenserfor anvendelsen af de omkringliggende områder, og i så fald ændres kommuneplanrammerne også her.Kommunalbestyrelsen kan herefter modsætte sig ny miljøbelastende bebyggelse eller ændret anvendelse,som er i strid med kommuneplanen, hvis der ikke er en lokalplan eller byplanvedtægt for området.

3. Hvis der i byomdannelsesområdet findes ældre lokalplaner/byplanvedtægter, som muliggør miljø-belastende virksomheder, er det nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan, som ophæver den gældendeplan, for at kunne modsætte sig en sådan ny, miljøbelastende anvendelse.

4. Herefter udarbejdes oplæg til detaljeret lokalplan for byomdannelsesområdet eller en del heraf. I takt medat det bliver klart, hvordan området ønskes udformet, kan der udarbejdes detaljeret redegørelse for, hvor-dan støjen fra de enkelte virksomheder vil blive dæmpet eller fjernet. Bebyggelsens egen skærmvirkningkan indgå i redegørelsen.

5. Forslag til lokalplan med redegørelse udsendes til høring og vedtages. Lokalplanen vil herefter blive lagttil grund, når der meddeles ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder.

6. Bygge- og anlægsfase, hvor planen realiseres.7. Ibrugtagning af boliger eller anden støjfølsom anvendelse. Kommunen/amtet kan nu meddele påbud til

virksomhederne, herunder revision af vilkårene i en miljøgodkendelse (efter at retsbeskyttelsesperioden erudløbet).

6.3Byomdannelsen i Odense HavnFor få år siden blev der igangsat en lokalplanlægning,der skulle sikre en udvikling til service og lette erhvervi Odense havn. Under lokalplanprocessen, der resulte-rede i en servicelokalplan for Odense Indre havn i juni2002, besluttede Odense Byråd, at der også skulle gi-ves mulighed for etablering af boliger på OdenseHavn. Odense Kommune igangsatte derfor i efteråret2002 en samlet omdannelsesplanlægning af hele denindre havn. Det reulterede i en lokalplan og et kom-muneplantillæg for en mindre del af Odense IndreHavn bl.a. til boligformål. Planerne blev endeligt ved-taget i efteråret 2003. I forarbejdet til denne planlæg-ning er foretaget en lang række registreringer af eksi-sterende forhold - anvendelser, bygninger, kvalitet,miljøforhold, virksomheder og forhold vedrørendelejekontrakter. Bl.a. er virksomhedernes støjforholdkortlagt og søgt beskrevet så detaljeret som muligt.

Det er tanken, at materialet vedligeholdes løbende, sådet altid viser det aktuelle aktivitets- og støjbillede ihavnen og således bruges i en dynamisk proces.

Odense Kommune forventer at kunne tillade opførelseaf boliger indenfor en kortere årrække. Virksomheder iområdet vil påvirke boligerne med et støjniveau, der ervæsentligt over de acceptable værdier i støjvejled-ningen, såfremt der ikke foretages særlige foranstalt-ninger. Den enkelte virksomheds støjkilder er derforkortlagt, og forslag til reduktion er beskrevet i lokal-planens redegørelse. Service- og kontorbebyggelsenforventes at kunne opføres umiddelbart, når bygge-modningen er gennemført. Dermed vil bebyggelsenkunne udgøre en støjskærm mod boligerne. For atsikre de planlagte boliger mod støj forhandles der medvirksomhederne om at få nedbragt støjgenerne i løbetaf en overgangsperiode, så de kan overholde støj-grænserne på lang sigt. Byggemodning og byggeri er

118

6.6


igangsat, og kontorerhverv og boliger forventesibrugtaget ultimo 2005.

6.4Center og erhvervsområde i Esbjerg HavnEt projekt for et center og kongresområde på EsbjergHavn har udløst udarbejdelse af både forslag til region-

plantillæg og en VVM redegørelse, der bl.a. indeholderen omfattende støjkortlægning.

Projektet indebærer, at området kan anvendes til regio-nalt center- og erhvervsområde med lokaliteter forhandel, liberale erhverv, hotel-, restaurations-, kontor-,og kongresfaciliteter samt udstillingsvirksomhed.

6.3

119

Eksempler, afsnit 6

Planforslagene åbner ikke mulighed for etableringaf boliger. Planforslagene åbner mulighed for opfø-relse af mere end 50.000 m2, bl.a. et 125 m højthotelbyggeri placeret ud mod havnen. Området er ikommuneplanen ikke udlagt til byomdannelsesom-råde, da kommunen ønsker, at havnearealerne fort-sat kan anvendes til havneformål med defoureningsgener, det kan medføre.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til region-plantillæg for Esbjerg Havn fik amtet bygherren til atudarbejde en kortlægning af, hvilke konsekvenser, deomkringliggende virksomheders støj og luftforureninghavde for anvendelsen af området. Alle virksomheder,der lå inden for en radius af 500 m fra projektområdet,blev omfattet af kortlægningen. Virksomhederne havdealle tilladelser til at støje til enten 60dB(A) eller 70dB(A) i skel. Amtet konkluderede på baggrund af kort-lægningen, at de omkringliggende virksomheder vil

kunne udnytte de gældende støjgrænser i skel, uden atdette medfører konflikter i forhold til den fremtidigeadministration af støjforholdene efter miljøbeskyt-telseslovens regler. Da dele af projektet ønskedes an-vendt til hotelformål, blev der dog indsat en retningsli-nie, der indebærer, at lokalplanen skal indeholde be-stemmelser om, at bygningskonstruktionen skal udfø-res, så det indendørs støjniveau i bygninger, der påtæn-kes anvendt til overnatning, ikke overstiger 30 db(A).

Parallelt med kortlægningen udarbejdede amtet enVVM redegørelse over projektets indvirkning på om-givelserne. VVM redegørelsen viste, at projektet i rela-tion til støj havde relativt få konsekvenser. Samtidigudarbejdede kommunen forslag til kommuneplantillægog forslag til lokalplan. I lokalplanforslaget blev derindsat en bestemmelse om maksimalt støjniveau i rum,der påtænkes anvendt til overnatning.

6.4

120

6.7


I et blandet byområde tages der initiativ til at beskytteandre funktioner end boliger mod støj eller andre ge-ner.

I et blandet byområde er det ofte boligerne, man søgerat beskytte mod gener fra virksomheder. Men der erandre funktioner end boliger, der er miljøfølsomme.Det kan f.eks. dreje sig om serviceerhverv, institutio-ner eller rekreative områder. I forbindelse med plan-lægningen for sådanne områder skal det derfor tilstræ-bes, at støj, lugt eller andre gener undgås. Ligeledesskal det ved planlægning af industriområder sikres, atogså andre anvendelser end boliger beskyttes tilstræk-keligt mod miljøbelastninger.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENDe blandede byområder indeholder andet end boligerog produktionsvirksomheder. De har en mangfoldig-hed, som skaber byens liv og charme, men som ogsåstiller krav til forvaltningen af områderne.

De forskellige funktioner i disse byområder er ikkelige miljøfølsomme. Følsomheden er i høj grad afhæn-gig af, om anvendelsen indebærer, at mennesker bor ogovernatter indenfor området. Denne type af problem-stillinger er ikke bare relevante i én type af byområder.Problemstillingen er stort set relevant i alle typer afbyområder.

Institutioner, f.eks. skoler, børnehaver, fritidshjemmm., er ikke ligeså miljøfølsomme som boligområder.Der er ikke tale om natophold i den slags institutioner,og ofte er de i sig selv støjende. Man skal dog væreopmærksom på, at børn kan være særligt modtageligeover for miljøpåvirkninger, og det er påvist at støjhæmmer indlæringen. Andre institutioner (hvor der ertale om natophold for mennesker ) er derimod lige såmiljøfølsomme som boligområder. Det drejer sig f.eks.om plejehjem og hospitaler. Forholdene er omtalt i sid-ste afsnit i Miljøstyrelsens vejledning 3/2003 ”Eksternstøj i byomdannelsesområder”.

Erhvervsvirksomhederne er gennem virksomheds-beskrivelserne opdelt i 7 klasser. De 7 klasser er udtrykfor hvor store gener virksomhederne påfører nabo-områderne. Men visse virksomhedstyper indenfor pri-mært klasse 1 kan i sig selv være miljøfølsomme. Afhensyn til arbejdsmiljøet på et kontor, kan det f.eks.være uhensigtsmæssigt at placere virksomheden så tæt

Vurdering af miljøfølsomhed for andet end boliger

på en hovedtrafikåre eller en støjende virksomhed, atman ikke kan have åbenstående vinduer om somme-ren. Ofte kan problemet dog løses ved støjdæmpenderuder og godt ventilerede kontorer.

Oftere og oftere hører man - fra såvel ansatte somvirksomheder, at man ønsker et støjsvagt arbejdsmiljø.For den ansatte drejer det sig om, at det er det sted,hvor de tilbringer hovedparten af deres tid i vågen til-stand. Og for virksomhederne drejer det sig selvfølge-lig om at opfylde dette hensyn og dermed kunne til-trække kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er der ogsåudadtil mere prestige i at placere sin virksomhed i ro-lige - og smukke - omgivelser. Mange virksomhedervil placeres i områder, der har samme støjkrav, somder fastlægges i boligområder. Disse virksomheder erlige så lidt interesseret i at have støjende naboer sombeboerne i boligområderne.

Byens offentlige rum, f.eks. pladser og parker er ofteoaser, hvor borgerne forventer en vis ro, men samtidigaccepterer tilstedeværelsen af et pulserende byliv. Føl-somheden af de offentlige rum er meget afhængig afden konkrete placering, anvendelse og udformning.Parkbånd ligger f.eks. ofte langs jernbaner eller størreveje, som en afstandszone, og kan samtidig være et ledi en stiforbindelse, hvor der normalt godt kan accepte-res støj. Derimod forventes, at man på kirkegårde kanfinde ro og plads til eftertanke. Parker, der er beregnettil længere ophold, f.eks. solbadning, læsning og pic-nic, bør være placeret mere fredelige steder med be-grænset støj- og luftforurening.

Idrætsanlæg, sportshaller, kultur- og foreningshusesamt andre større anlæg til aktiv fritidsudfoldelse ersjældent særligt miljøfølsomme. I den slags områderkommer borgerne som hovedregel for at deltage aktivti sportsudøvelse, andre fritidsaktiviteter eller som til-skuer til større begivenheder. Undertiden kan dissefunktioner i sig selv være støjende og pålægge nabo-områder gener primært i form af støj og trafik.

Endelig skal nævnes en anden form for miljøfølsom-hed - nemlig forureningen af byernes vandsystemer,søer, åer og havnebassiner. Emnet behandles ikke nær-mere i håndbogen, men der er ingen tvivl om, at op-mærksomheden på at sikre byen et blåt image er stegetvoldsomt de senere år. En effektiv og målrettet rens-ning af spildevandet har da også betydet, at byernes

121

Afsnit 6

vandarealer i dag har en sådan beskaffenhed, at de udover ikke at lugte - og se pæne ud - er så rene, så bådedyreliv og badende trives. Samtidig undersøger stadigflere byer, om det gennem byomdannelse er muligt atreetablere å-forløb gennem byerne.

SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer der er tale om er fortrinsvis støjge-ner. I princippet kan der både være tale om støjgenerfra institutioner, erhvervsvirksomheder og fra trafik.Også andre miljøgener kan dog vær relevante, f.eks.lugtgener fra virksomheder og restaurationer.

For denne planlægningssituation er det valgt at foku-sere på:• Støj ift. miljøfølsom anvendelse• Klassificering af funktioner efter forurenings-

følsomhed.

REGISTRERING AF MILJØFORHOLDFor at kunne afgøre placering af miljøfølsomme funk-tioner må for hvert område kortlægges de støjmæssigeproblemer. Den væsentligste kilde til støjgener i by-mæssig bebyggelse er støj fra vejtrafik og jernbaner.Ved registrering af støj fra vejtrafik og jernbaner an-vendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i etdøgn, det døgnækvivalente støjniveau.

Som hovedregel registreres og vurderes støjbelast-ningen fra vejtrafik og jernbaner ved beregninger. Må-linger er tidskrævende, idet visse målebetingelser bl.a.vedr. trafik- og vejrforhold skal være overholdt for atgive et retvisende resultat. Støjberegning anvendes ty-pisk ved støjkortlægning samt planlægningsopgaver ogved vurdering af nødvendig støjbeskyttelse.

MÅLSÆTNINGEREt overordnet miljømæssigt mål for disse områder erdels at undgå gener i områder til miljøfølsom anven-delse fra genegivende funktioner, og på den anden sideat udnytte byernes tilgængelige arealressource bedstmuligt. Et mere konkret mål kan være at etablere støj-dæmpning langs den vej, der gør et attraktivt arealmindre egnet til park.

StøjI de situationer, hvor vejnet og arealanvendelse er fast-lagt, og hvor det ikke kan undgås at udlægge arealer tilstøjfølsom anvendelse langs støjbelastede vejstræknin-

ger, skal muligheder for støjbeskyttelse indgå somet vigtigt led i det videre planlægningsarbejde.

Hvor støjniveauet ved ny bebyggelse i et eksisterendebyområde ikke kan bringes ned på niveauer undergrænseværdien for den planlagte anvendelse, vil selvebebyggelsen kunne fungere som støjskærm. Hervedkan det ved hensigtsmæssig placering af de primæreudendørs opholdsarealer sikres, at støjniveauet herikke overstiger grænseværdien. Der bør desuden stillessærlige krav til facadens lydisolation, således at deropnås et acceptabelt indendørs støjniveau i forhold tilden planlagte anvendelse (jf. bygningsreglementet ogMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier for inden-dørs trafikstøj).

PLANLØSNINGER

Klassificering efter miljøfølsom anvendelseByens funktioner kan opdeles som enten genegivendeeller miljøfølsomme. Med genegivende menes i dennesammenhæng, at de kan påføre naboområder gener iform af støj, lugt og anden ikke sundhedsskadelig for-urening. Med miljøfølsom menes, at de i større ellermindre grad er følsomme overfor gener i form af støj,lugt og anden ikke sundhedsskadelig forurening. Vissefunktioner, f.eks. skoler og børneinstitutioner, kanvære både genegivende og miljøfølsomme.

De genegivende funktioner er klassificeret gennemvirksomhedsbeskrivelserne, som er beskrevet i afsnit7. I branchebeskrivelserne kan man finde en konkretvirksomhedstype og deraf aflæse, hvilken klasse densædvanligvis tilhører. Ud fra klassetilhørsforholdet kanman tillige få et vejledende retningsgivende afstands-krav til funktioner med miljøfølsom anvendelse somf.eks. boliger.

Der er ikke udarbejdet et tilsvarende klassifikations-system, der inddeler byens funktioner efter miljø-følsomhed. På næste side er dog vist en tabel, der kangive et fingerpeg om, hvilke funktioner der er mere el-ler mindre miljøfølsomme. Den viste tabel er alene engrov rettesnor for funktionernes miljøfølsomhed i for-bindelse med planlægningsovervejelser, og må ikkebruges i forbindelse med miljøgodkendelser.

De fleste byfunktioner medfører, at der afsættes etkonsekvensområde, indenfor hvilket der er en række

122

6.7


Ikke miljøfølsom Lidt miljøfølsom Meget miljøfølsom

Genegivende Produktionsvirksom- Skoler Hospitalerheder KulturhuseIdrætsanlæg BørneinstitutionerStore butikker

Ikke genegivende Større parker (kan dog Kontorer (dog trafikstøj) Boligergive støj ved særlige Mindre grønne områder Plejehjemarrangementer), Kolonihaver Støjfølsomme rekreativeSmå butikker, områderGrønne kiler

begrænsninger. Indenfor konsekvensområdet måman enten fravælge lokalisering af genegivendefunktioner eller af miljøfølsomme funktioner. F.eks.kan man ikke lokalisere boliger ved siden af en stø-jende indfaldsvej eller lugtende produktionsvirk-somheder ved siden af et plejehjem.

Disse konsekvensområder, der ofte bliver benævntbufferzoner, bør ikke ligge ubenyttet hen. For at sparepå byarealet bør de anvendes til funktioner, der ikke ermiljøfølsomme eller kun lidt miljøfølsomme. Det erop til en konkret planlægningsovervejelse at afgøre,hvilke funktioner der i det enkelte tilfælde kan place-res indenfor konsekvensområderne.

Eksempel på en måde at angive forskellige byfunktioners miljøfølsomhed og genegivende virkning på.

123

Eksempler, afsnit 6

KONKRETE EKSEMPLER7.1Zoning af et erhvervsområde, der er nabo til etkolonihaveområde i Hillerød kommuneHillerød Kommune ønskede at udlægge et område tilerhvervsformål. Området lå i landzone og blev an-vendt til jordbrugsformål inden kommunen udarbej-dede lokalplanen. Med lokalplanen blev områdets an-vendelse fastlagt til erhvervsformål. Som nabo til area-let lå et kolonihaveområde, der oprindeligt grænsedeop til det åbne land.

Kolonihaveområder er ikke underlagt de sammestøjkrav som boligområder, da de bl.a. fortrinsvisbenyttes i weekender. Alligevel besluttede byrådet,at erhvervsarealet skulle zones, så støjbelastningenaf kolonihaveområdet kunne begrænses. I den øst-lige del af erhvervsarealet er anvendelsen såledesbegrænset til virksomheder inden for klasse 1-3. Iden øvrige del af området kan der placeres virk-somheder inden for klasse 1,3,4 eller 5.

7.1

0 500m

124

6.8


I forbindelse med planlægning af et nyt boligområdeønsker man at integrere visse former for erhverv i be-byggelsen.

Ved planlægning af nye boligområder kan der være øn-ske om at integrere ikke-miljøbelastende erhvervsvirk-somheder i boligområdet. Baggrunden for dette ønskeer, at virksomhederne kan være medvirkende til atskabe liv i områderne i dagtimerne, så det undgås, atde nye boligområder bliver sovebyer. Virksomhedernekan tillige integreres i området på en sådan måde, at debliver bufferzoner til naboområder med miljøbelas-tende erhverv eller større trafik anlæg.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENFør man udlægger et landzoneareal til byudviklings-formål, er der både på regionalt og kommunalt niveauforetaget en lang række overvejelser. Gennem de stats-lige interesser i regionplanrevisionen har staten formu-leret en række krav og opfordringer til amternes plan-lægning. Inddragelse af et nyt byareal uden for region-planens rammer kræver, at der udarbejdes et nytregionplantillæg.

De nye byarealer vil som udgangspunkt næsten altidvære en udvidelse af den eksisterende by. Selvom derer tale om et nyt byareal, vil der derfor altid værenaboarealer, som planlægningen må forholde sig til.Udlæg af et nyt areal til f.eks. boligformål har derforstor betydning for eventuelle eksisterende virksomhe-der på naboarealerne. Det er af stor betydning at vur-dere eventuelle konflikter mellem konsekvensområdetomkring virksomheder og den planlagte anvendelse.Efter planlovens bestemmelser kan der ikke ske plan-lægning for støjfølsom anvendelse af et støjbelastetområde uden, at der fastsættes bestemmelser forstøjafskærmende foranstaltninger, som sikrer, at devejledende støjgrænser for området overholdes.

De eksisterende veje i og omkring de nye byområderer ofte meget strukturerende for områdets udformning.Vejsystemet er naturligvis bestemmende for områdetsvejbetjening. Men vejene er også med til at afgøre,hvor boligerne kan placeres. I mange nye boligområ-der ligger der store bufferzoner mellem boligbebyg-gelse og vejen. Bufferzonen skal give den støjreduk-tion, som er betingelsen for at udlægge et boligom-råde. Andre steder har man valgt at anlægge støjvoldetil at dæmpe vejstøjen.

Lokalplanlægning af nyudlagt boligområde med erhverv

Mange steder ser man dog også, at man har udlagtarealer til ikke miljøfølsom anvendelse i disse buffer-zoner. Anvendelse i bufferzonen kan f.eks. være re-kreativt formål, erhvervsformål eller visse institutio-ner. Udnyttelsen af arealerne i bufferzonen til et andetbymæssigt formål vil medvirke til at spare på deknappe arealresourcer og kan derfor anbefales.

I nogle nye byområder har man ønsket at integrere en-kelte erhvervsvirksomheder med det formål at skabeen mere levende by. Betingelsen for, at disse erhvervs-virksomheder kan ligge i et boligområde, er dog, at deikke påfører boligområdet nogen form for gener i formaf støj eller anden forurening, samt at virksomhederneplaceres, så boligerne ikke er generet af biltrafikken tilog fra virksomheden.

SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer, der kan opstå, når man udlæggernye boligområder, er først og fremmest støjproblemer.Ofte handler det om støj fra vejtrafikken på det eksi-sterende vejnet. Men der kan også være tale om støjfra virksomheder, der er naboer til det nye boligom-råde, ligesom man skal tage højde for andre miljø-gener fra nabovirksomheder, f.eks. støv- eller luftfor-urening.

Et andet – og mere upåagtet - miljøproblem, der kanopstå i forbindelse med udlæg af nye boligområder, eret stort forbrug af arealressourcer. Det er lige så vigtigtat spare på arealressourcerne, som på en lang rækkeandre ressourcer vi omgiver os med i hverdagen. Detskal bl.a. ses på baggrund af de mange interesser, derer bundet til arealressourcerne, men også på baggrundaf af ønsket om, at byerne ikke spreder sig mere endnødvendigt.

For denne planlægningssituation er det valgt at be-handle:• Støjgener fra vejtrafik• Støjgener fra virksomheder• Integrerbare virksomheder• Udnyttelse af bufferzoner til ikke-miljøfølsom an-

vendelse

Det er forudsættes, at planlægningen af området i øv-rigt er sket ud fra samlede kommunale overvejelser omrummelighed, udbygningsbehov og tilgængelighed, jf.beskrivelse i afsnit 6.1.

125

Afsnit 6


Støj fra vejtrafikI planlægningsopgaver vurderes støjbelastningen fravejtrafik ved beregninger af støjniveauet. Målinger ertidskrævende, idet visse målebetingelser, bl.a. trafik-og vejrforhold, skal være overholdt for at give et retvi-sende resultat. Beregning af støjbelastningen udføresefter den fællesnordiske beregningsmodel, som kræverkendskab til trafikkens mængde, sammensætning oghastighed samt omgivelsernes terrænforhold, byg-ningshøjder mv.

Registreringen skal omfatte veje både i det eksiste-rende og det nyudlagte byområde. Resultatet skal be-nyttes til at forebygge støjgener fra den nye trafik ogtil at undgå støjgener i det nye område som følge aftrafik på eksisterende veje.

Erfaringen viser, at integration af boliger med andrefunktioner som erhverv, institutioner eller butikker haren risiko for at give oplevede gener fra vejtrafikstøj,som ikke registreres med beregninger af støjniveauet.Derfor bør registreringen af vejtrafikstøj endvidere ud-pege disse funktioner, således at planløsningerne kanforebygge generne (se også afsnit 6,9).

Som led i bestræbelserne for at begrænse støjgenernebør især omfanget af tung transport til virksomhederpå naboarealerne kortlægges.

Støj fra virksomhederVurdering af støjbelastningen fra virksomheder foreta-ges mest hensigtsmæssigt ved beregning af støjen ba-seret på kendskab til støjemissionen fra virksomhedensstøjkilder (kombination af kildestyrkemålinger og be-regning, som det er beskrevet i Miljøstyrelsens vejled-ning nr. 5/1993). Herved bestemmes støjbidraget fraden enkelte virksomheds støjkilder og dermed skabeset overblik over, hvilke kilder/virksomheder som bi-drager væsentligt til støjbelastningen. Det er i den for-bindelse vigtigt at være opmærksom på virksomhedensdøgnrytme. Ofte opstår der problemer, hvis der er kør-sel eller udendørs arbejde om natten eller i de tidligemorgentimer.

Udover støj fra eksisterende forurenende virksomhederpå naboarealerne bør virksomhederne kortlægges i for-hold til emissioner til luft-, jord- og vandmiljø. For

godkendelsespligtige virksomheder vil miljøbelas-tningen være reguleret i miljøgodkendelsen, hvis be-skrivelse og vilkår kan lægges til grund for registrerin-gen. En række virksomheder er underlagt pligt til atudarbejde grønt regnskab, som også typisk indeholderoplysninger om virksomhedens forureninger.

MÅLSÆTNINGERDe overordnede miljømæssige mål kan være at undgågener for boligområdet i form af støj og lugt/luftfor-urening fra erhvervsdelen. Det skal samtidig sikres, atbolig-/erhvervsområdet er udlagt på en sådan måde, aten god vejbetjening eller adgang til kollektive trans-portmuligheder og cykelruter kan realiseres, og der eradgang til grønne arealer. Endelig skal det sikres, atvirksomheder kan drives og udvikle sig på den pågæl-dende lokalitet.

Med kendskab til støjbidraget fra de enkelte virksom-heder i naboområderne og fra vejene, der grænser optil området, er det muligt at planlægge for nye områdertil miljøfølsom anvendelse ud fra vurdering af krav tilafstande og krav til evt. støjbeskyttelse i form af støj-skærme/-volde.

PLANLØSNINGER

Integration af erhverv i boligområderGennem de seneste år er der i stigende grad opstået in-teresse for at samlokalisere boliger og erhverv. I de æl-dre blandede byområder, f.eks. havnearealerne, er detlykkedes mange steder, mens det har været sværere atrealisere i de nye byområder. Samlokalisering af boli-ger og erhverv kræver da også præcise bestemmelserfor områdets anvendelse for at undgå virksomheder,der kan påføre boligerne miljøgener. Samtidig ermange virksomheder skeptiske, fordi de mener, det erusikkert, om der bliver stillet yderligere miljøkrav, el-ler de mener, at deres udviklingsmuligheder ikke er til-strækkelige.

Som udgangspunkt bør man kun lokalisere virksomhe-der indenfor klasse 1 og 2 sammen med boliger.

Det drejer sig typisk om kontorer, liberale erhverv, for-retninger, småværksteder, bogbinderier, elektronik-værksteder og laboratorier. I nye byområder, hvor virk-somhederne flytter ind i nybyggeri, er det først ogfremmest kontorer og liberale erhverv, der traditioneltviser interesse for placeringen.

126

6.8


Virksomheder, der tilhører højere klasser, f.eks.klasse 3 og 4, bør kun lokaliseres i egentligeerhvervsområder.

Generelt skal støjforurening og luftforurening begræn-ses mest muligt. De vejledende støjgrænser for virk-somheder i områder for blandet bolig og erhverv er 55dB(A) om dagen, 45 dB(A) om aftenen og 40 dB(A)om natten.

Med de virksomhedstyper, man kan forvente i nye by-områder, vil det dog næppe være de traditionelleforureningskilder, der giver anledning til de størsteproblemer. Trafikken til og fra virksomheden, og hertænkes først og fremmest på pendlingen, vil som ho-vedregel udgøre det største miljøproblem i disse områ-der.

I et område, der er godt kollektiv trafikbetjent eller lig-ger godt i forhold til brug af cykel, vil der være væ-sentlig bedre muligheder for at samlokalisere boligerog erhverv, da biltrafikken vil udgøre et relativt mindreproblem.

Bufferzoner mellem vej og boligerI Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984, Trafik i bolig-områder, fremgår det, at områder udlagt til boligformålskal sikres et støjniveau på 55dB(A) eller derunder vedboligens primære opholdsarealer. Dette krav kan sjæl-dent opfyldes langs overordnede veje. Derfor bliver detofte aktuelt i nye områder at rykke bebyggelsen til-bage, at udnytte bygninger som støjskærme, eller atetablere egentlig støjafskærmning mellem vejen og denye boliger. Arkitektonisk er disse muligheder imidler-tid ikke altid særligt hensigtsmæssige. Støjvoldene vir-ker ofte fremmede i bybilledet og blokerer for sigte-linierne i de nye byområder. Hvis man forsøger at givedem en landskabsmæssig bearbejdning, vil de måskebedre kunne tilpasses arkitektonisk, men vil til gen-gæld ofte optage meget store arealer. Tilbagerykningaf bebyggelsen giver heller ikke altid arkitektonisk ac-ceptable løsninger.

Hvis man vælger ikke at anlægge en støjvold, bør manoverveje at anvende støjzonearealet til et andet byfor-mål, der ikke er miljøfølsomt. Det kan f.eks. være tilrekreativt formål eller til erhvervs formål. En sådan„dobbeltanvendelse“ af arealet mellem boligerne ogvejen vil være med til at spare på arealressourcerne.

KONKRETE EKSEMPLER8.1Indplacering af større kontorvirksomheder i nyplan-lagte boligområderGennem de sidste 20-25 år har der været gjort mangeforsøg med at samlokaliserer boliger og erhverv. For-målet har som hovedregel været at undgå de store ensi-dige boligområder, der ofte benævnes sovebyer, dabyen væsenligst er befolket om natten.

I det følgende er vist to forskellige eksempler på, hvor-dan man har forsøgt at integrere erhverv i nye bolig-områder.

Høje Tåstrup Center, Høje Tåstrup KommuneHøje Tåstrup centret er planlagt som et aflastnings-center til København i 1960érne. I 1978 blev udform-ningen af området fastlagt efter en konkurrence. Dethar været et bærende træk i planen at integrere boliger,erhverv, butikker og institutioner i en samlet bystruk-tur, med forbillede i den klassiske by. I den centraledel af Høje Tåstrup er der butikker, institutioner ogkontorer i de underste etager og boliger i de øversteetager. Der er således tale om en vertikal integrationmellem boliger og erhverv i området. Blandt de størrevirksomheder, der har placeret sig i området er DenDanske/BG Bank, Hotel Quality, Alka Forsikring ogCSC Tiscalli.

8.1

127

Eksempler, afsnit 6

8.2Ørestad Nord, Københavns KommuneØrestad er planlagt på baggrund af Ørestadsloven fra1992 med udgangspunkt i en konkurrence afholdt i1994. Det var fra starten tanken, at bydelen skullerumme både boliger, institutioner, butikker og virk-somheder. Bydelen forventes således at komme til atrumme ca. 60.000 arbejdspladser og 20.000 boliger,når den er færdigudbygget. I Ørestad Nord udgør bo-ligbyggeriet kun ca. 15% af det samlede etageareal.Boligerne er dels placeret i 8 etages stokke med DR-byen som nabo og dels i et 8 etages rundt kollegiebyg-geri. I Ørestad Nord er det uddannelsesinstitutioner ogkontorbyggerier, der udgør den største del af byggeriet,mens boligerne kiler sig ind i strukturen. Blandt destore virksomheder og institutioner, der har placeretsig i området er DR, IT-universitetet og KøbenhavnsUniversitet.

8.2

128

6.9


I denne planlægningssituation ønsker man at begræn-se generne fra støjende institutioner der er nabo tilmiljøfølsomme områder, som f.eks. boliger.

I boligområder er placeringen af større institutioner,som f.eks. skoler, børneinstitutioner, idrætsanlæg ogungdomsklubber, ofte anledning til nabogener.Generne har generelt to forskellige årsager. For detførste betyder den stigende biltrafik, ikke mindst tilskoler og børneinstitutioner, at disse funktioner pådagligt tilbagevendende tidspunkter kan skabe en me-get kraftig trafik med deraf følgende støj og oplevetutryghed. For det andet har disse institutioner ofte ethøjt dagligt støjniveau fra legende børn.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENOveralt i byen ligger der institutioner, som kan påførernaboområder med miljøfølsom anvendelse gener iform af støj mm.

Der kan være tale om større kulturelle institutioner(idrætsanlæg, restauranter, musikhuse) som af hensyntil hverdagslivet i byen og adgangen til kollektiv trafiker placeret tæt på andre byfunktioner. Der kan ogsåvære tale om offentlige institutioner, der udgør en delaf den lokale service (skoler, børneinstitutioner), ogderfor hører naturligt til i byen tæt på miljøfølsommefunktioner.

Selvom man skal begrænse gener fra disse funktionermest muligt, vil livet i bymæssige områder selvfølge-lig indebære en vis form for støj alene på grund afkoncentrationen af mennesker. Det kan da også opfat-tes som en kvalitet at opleve de forskellige byfunk-tioner som en helhed og ikke „kunstigt“ adskilt medstøjvolde o.l. Men henvisning til bymiljøet må ikkeblive en undskyldning for, at man ikke gør noget for atundgå støjende funktioner.

SAMSPILSOMRÅDERGenerne fra disse funktioner kan være mangeartede.Typisk er der tale om, at selve anvendelsen er støjende.Et idrætsanlæg kan medføre støj på tidspunkter, f.eks. iweekenden, hvor normale virksomheder holder lukket,og hvor beboerne i boligområderne er hjemme. Detkan betyde, at støjen fra f.eks. et fodboldpublikum el-ler en rockkoncert kan virke mere generende, end hvisden opstod som en del af den hektiske hverdag. Detsamme gør sig f.eks. gældende for restauranter ogspillesteder i en bymidte.

Planlægning af boligområde som nabo til trafikskabendeog støjende institutioner

Visse af disse institutioner og anlæg medfører så kraf-tige støjgener, at de har behov for større afstand til bo-liger end klasse 7 virksomheder. Det drejer sig f.eks.om skydebaner og motorsportsbaner. Ofte vil sådanneanlæg være placeret i nedlagte grusgrave eller andresteder i landzone. Her kan man på den ene side op-fylde afstandskravene til områder med miljøfølsom an-vendelse og på den anden side sikre, at de ikke liggerlængere fra byen end, at man kan cykle eller gå. Derhenvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1997 om støj fra motorsportsbaner (under revision) ogvejledning nr. 1/1995 om skydebaner.

En anden gene, der kan opstå omkring disse institutio-ner, er trafikstøj. Det kan dels dreje sig om de dagligttilbagevendende problemer, som f.eks. trafikstøj om-kring skolerne kl. 8 om morgenen. Det stadig stigendeantal børn, der bliver kørt til skole er paradoksalt nokmed til at forøge problemerne. Det kan også dreje sigom ugentlig tilbagevendende begivenheder, som f.eks.fodboldkampe på det lokale stadion eller om enkeltstå-ende arrangementer som f.eks. byfester, koncerterm.m.

Trafikken kan også være med til at skabe barriereef-fekter eller problemer med at komme frem. Det gælderi særlig grad ved større offentlige arrangementer. Nårdisse arrangementer afholdes forholdsvis sjældent, vilde oftest kun give anledning til begrænsede klager.

Som eksempel på andre problemstillinger kan nævnes,at de lysmaster, der er sat op til belysning af idrætsan-læg, kan give anledning til naboklager, specielt i for-bindelse med mindre idrætsanlæg. Ofte er masterne satop senere end anlæggets opførelse, og de omkringbo-ende har derfor ikke været forberedte på det kraftigelys, som masterne afstedkommer. Det er ofte muligt atforsyne armaturerne med afblænding, så lyset koncen-treres på banen og naboerne generes mindre. Lysforu-rening er ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven, menkan reguleres gennem byggelovgivningen, ligesom deri lokalplanen kan fastsættes bestemmelser, der forhin-drer lysgener.

I denne planlægningssituation er det valgt at behandle:• Særligt støjende fritidsaktiviteter• Forebyggelse af støj fra institutioner i forhold til

boliger

129

Afsnit 6


StøjDer findes ingen særlige vejledende grænseværdierfor støj fra restaurationer, spillesteder, børneinstitutio-ner og idrætsanlæg mv. Disse anlæg kan reguleres afkommunen ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven, forkommunale virksomheder eller institutioner er det dogamtet, der er tilsynsmyndighed. Lovens indgrebs-muligheder kan ikke anvendes overfor støjulemper fraskoler. Som grundlag for at vurdere støjen benyttes desædvanlige vejledende grænseværdier i Miljøstyrel-sens vejledning nr. 5/1984. Støjulemper fra legendebørn kan dog ikke beskrives entydigt, f.eks. i form afet støjniveau, der skal overholdes for at sikre naboernemod gener. Sædvanligvis sker reguleringen heraf i ste-det på grundlag af et skøn af, om der er tale om usæd-vanlig eller unødvendig støj, og der kan så være taleom et påbud om indretning og placering af legeplad-sen, om opsætning af støjhegn eller tilsvarende.

Særligt støjende fritidsaktiviteter som motorsports-baner og skydebaner kræver godkendelse efter Miljø-beskyttelseslovens kap. 5. Det er afgørende for vurde-ring af anlæggets støjforurening at vide, hvor megetanlægget benyttes. Er der kun tale om et anlæg, der be-nyttes et par timer på hverdage, eller er det specielt iweekenden og måske om aftenen, anlægget skal benyt-tes? Det er også relevant at vide f.eks. hvilke motorty-per eller skydevåben, der tænkes anvendt på anlægget.Støj fra vejtrafik i forbindelse med kørsel til og fra in-stitutioner, idrætsanlæg mv. vurderes og reguleres somfor den øvrige vejtrafik ud fra Miljøstyrelsens vejled-ning nr. 3/1984, „Trafikstøj i boligområder“.

MÅLSÆTNINGERDe støjmæssige mål for planlægningen må være at mi-nimere fremtidige støjkonflikter ved hjælp af plantiltagsom beskrevet nedenfor. Herunder er lokaliseringen afforlystelser og institutioner vigtig i forhold til trafik-belastningen.

PLANLØSNINGER

Forebyggelse af støjgener fra institutionerDen indbyrdes placering af de støjfølsomme boliger ogde støjskabende funktioner kan forebygge nogle gener.For eksempel kan boligers udendørs opholdsarealerplaceres, så de ikke vender mod den støjende institu-

tion. Man skal f.eks. undgå, at altanerne på et byggerivender mod indkørslen til et institutionsområde. Vedbyggeri af skoler eller fritidsinstitutioner kan det over-vejes at udnytte bygningerne som skærm omkringlegeområdet, således at støjen herfra ikke genererer deomkringboende. På samme måde skal man ved place-ring af f.eks. tribuner til et idrætsanlæg sikre sig attribunerne ligger længst væk fra naboområder medmiljøfølsom anvendelse, eller at bygningsanlæggenebidrager til støjafskærmningen.

På lokalplanniveau er der mulighed for at indbyggevisse former for støjafskærmning og støjdæmpning iplanen. F.eks. kan bygninger med en velovervejet pla-cering i forhold til støjende aktiviteter, herunder trans-port, fungere som støjafskærmning. Alternativt kan an-vendelsen af de ubebyggede arealer reguleres ud frastøjhensyn, og vejadgangen kan placeres i passende af-stand fra følsomme naboer. Endelig kan etableringenaf en egentlig støjafskærmning gøres til en forudsæt-ning for ibrugtagning.

Man bør dog være opmærksom på, at støjafskærmningalene sjældent udgør en tilstrækkelig afskærmningmod støj. Ofte vil zoning være langt at foretrække -også fordi f.eks. en støjmur kan være et trist element ibybilledet.

Et særligt problem findes i bymidterne. For de flestebymidter har man en politik, der tager sigte på at fast-holde boliger i bymidten, for at bevare en alsidig og le-vende bymidte. Samtidig ønsker man en bymidte medet passende restaurations- og forlystelsesliv. I disse si-tuationer må man fra kommunal side spille på flerestrenge. I nogle kommuner er der udarbejdet kommu-nale foreskrifter for bl.a. restaurationer. Det gør detmuligt for restaurationer på forhånd at se, hvilkemiljøkrav der stilles i de enkelte områder, og hermedforbedres kommunikationen mellem kommunen og re-staurationen. Samtidig forenkles kommunens tilsyns-arbejde. Det kan også dreje sig om detailløsninger,hvor adgangsforholdene ændres, eller om informationog forhandling mellem restauratører og beboere.

Støjende anlæg med særlige beliggenhedskravMeget støjende fritidsanlæg og institutioner, som f.eks.motorsportsbaner og skydebaner, kan normalt ikkeindpasses i eksisterende byområder. Anlæggene er såstøjende, så funktionerne bør placeres i specielle områ-

130

6.9


der udlagt til særligt støjende virksomheder. I region-planerne udlægges der arealer til den type af virksom-heder, ligesom der sker en regional planlægning afsports- og fritidsanlæg.

Det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt at ud-lægge et samlet område til meget støjende funktioner.Det betyder, at man udnytter støjkonsekvensområder-ne, til lokalisering af nye støjende funktioner. Ved atudnytte støjkonsekvensområderne dobbelt, vil mankunne økonomisere med arealressourcen.

Et hensigtsmæssigt lokaliseringsvalg for et støjendeanlæg kan også være i tilknytning til et større vej-anlæg, f.eks. en motorvej. Disse vejanlæg er i forvejenmeget støjende, og støjkonsekvensområderne vil der-med kunne udnyttes hensigtsmæssigt.

Som udgangspunkt bør man i regionplanlægningen un-dersøge flere forskellige placeringsmuligheder for så-danne anlæg. De afgørende overvejelser i forbindelsemed lokaliseringsvalget er f.eks. hvor langt er der tilnaboområder med miljøfølsom anvendelse? Er derlandskabsmæssige forhold, som f.eks. bakker, åse,grusgrave eller lignende, der kan være med til atdæmpe støjen og hvor landskabelige eller naturbe-skyttelseshensyn ikke gør en lokalisering umulig?Hvad kan man forvente, at naboarealerne i fremtidenskal anvendes til? Og er der nogen støjende funktioner,som man kan samlokalisere de støjende anlæg med?

KONKRETE EKSEMPLER9.1Restaurationsdrift i Aalborg KommuneNabokonflikter der opstår i forbindelse med restau-rationsdrift kan ofte løses ved at udarbejde en kommu-nal forskrift. I Aalborg Kommune har man udarbejdeten kommunal forskrift, der har til formål at regulere demiljømæssige forhold i forbindelse med drift af restau-rationer. Forskriften anviser, hvordan ventilationsan-læg skal placeres ift. bebyggelsen, hvor meget og hvor-når restaurationen må støje, samt hvordan affald skalhåndteres.

På næste side er vist bestemmelserne omkring ventila-tion og støj i kommunens forskrift.

131

Eksempler, afsnit 6

§ 3. Ventilationsanlæg

Stk 1.Den afkastede luft fra ventilationsanlæg må efter miljø-myndighedens skøn ikke give anledning til lugtrgener.Stk. 2. Ventilationsafkast skal føres over tag, (tagryggen/det høje-ste punkt på taget - tårne o.l. undtaget - på ejendommens højestebygning), i en afstand af mindst 5 m fra oplukkelige vinduer oganden form for friskluftindtag.

§ 4. Restaurationens støj.

Stk. 1. Restaurationens støjbelastning, målt udendørs må ikkeoverstige de i bilag 1 anførte værdier.

Stk. 2. I tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 22.00 må støj-belastningen fra restaurationer med tilladelse til udendørs serve-ring ikke overstige 65 dB(A) – målt i skel. I resten af døgnet skalstk. 1 overholdes.

Note: Ved skel for serveringsarealer påoffentlig vej og plads forstås serverings-arealets afgrænsning mod brandvej og an-dre serveringsarealer.

Stk. 3. Stk. 2 kan kun bringes i anvendelse i tidsrummet fra 1.maj til 1. oktober. Miljømyndigheden kan i særlige tilfælde efteransøgning forlænge perioden.

Stk 4. Restaurationens støjbelastning ved bygningstransmitteretstøj, målt indendørs i nabolejemål eller i lejemål i sammenbyg-gede ejendomme, må ikke overstige følgende værdier:

Erhverv .............................. hele døgnet .......................... 50 dB(A)

Kontorer o. l. .................... hele døgnet .......................... 40 dB(A)

Boliger ............................... kl. 07.00 til 22.00 ................ 30 dB(A)

Boliger ............................... kl. 22.00 til 07.00 ................ 25 dB(A)

Maksimalværdier om natten må i boliger ikke overstige 40 dB(A)

Ventilationsafkasthøjder (Kanalhøjde)

Stk. 3.Ventilationsafkast skal forsynes med jethætte med enkastelængde, der indebærer, at afkastet sker over tagryggen påden højeste bygning inden for den karré ejendommen er belig-gende i.

9.1

Kastehøjde

KastehøjdeKastehøjde

Vindue/ventilationsåbning Afkastkanal

Min 5m

132

6.9


9.2Etablering af støjvold og bevaring af bebyggelse iÅrhusI Skejby nord for Århus udarbejdede kommunen i slut-ningen af 80‘erne en lokalplan for et stort nyt byudvik-lingsområde, der skabte mulighed for opførelse af ca.1000 boliger. Planen var både meget ambitiøs i rela-tion til byøkologiske tiltag og som samlet bybygnings-strategi. Der var tale om en blanding af etage-, tæt-lavog parcelhusbebyggelse opført på bar mark. Indenforområdet var der enkelte eksisterende bygninger. Nogleaf disse bygninger ønskede man at bevare. Det drejede

sig bl.a. om Skejbygård, som lå tæt op af områdetsgrænse mod vest, og som kommunen ønskede anvendttil kultur- og fritidsformål.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen fastsattekommunen bestemmelser om, at der skulle anlæggesen støjvold på den del af arealet, der grænsede op tilRandersvej, dvs. den vestlige del af lokalplanområdet,hvor Skejbygård lå. Da gården ikke skulle anvendes til

9.2

0 500m

133

Eksempler, afsnit 6

boligformål, med de grænseværdier fra trafikstøj dergælder for boligområder, blev det i planen fastsat atSkejbygårds bygninger kunne udgøre en del af støj-afskærmningen. Støjafskærmningen ind mod boligom-rådet kom således til dels at bestå at en støjvold ogdels af bygninger.

9.3Odense offentlige slagtehusI Odense kommune har man udarbejdet en lokalplanfor et nedlagt slagtehus. Området er beliggende i Glas-vejkvarteret, hvor der siden første halvdel af 90‘erne erforegået en omfattende byomdannelse. Slagtehuset erpå to af siderne omgivet af trafikerede veje, på dentredje side af en jernbane og endelig på den fjerde afstøjende virksomheder. Med lokalplanen har OdenseKommune ønsket at muliggøre etablering af lettere er-hverv, service, boliger og butikker i området. Samtidigudpeger lokalplanen en del af bebyggelsen som beva-ringsværdig pga. bebyggelsens stærke arkitektoniskeudtryk og detaljer.

Støjen fra de omkringliggende veje, baner og virk-somheder har betydet, at Kommunen har indføjet enrække bestemmelser i lokalplanen, der har til formål atreducere de gener, som omgivelserne påfører området.

Mod jernbanen har man valgt at forbeholde bebyggel-sen til serviceerhverv, der skal udgøre en støjbarrierremod jernbanen. Bag bebyggelsen kan placeres boliger.Herudover er der i lokalplanen bestemmelser om at dermellem friarealet mod syd-vest og banen skal etableresen 4m høj mur, der kan reducere støjniveauet til et ac-ceptabelt niveau.

Både mod vejene og mod banen har man valgt at fast-sætte bestemmelser om, at facaderne skal støjisoleres,så det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum oganden støjfølsom anvendelse ikke overstiger 30dB(A)og i arbejdsrum indrettet til længerevarende opholdmed stillesiddende arbejde 35dB(A).

I forhold til virksomhederne mod syd, som bla. harhaft kølebiler der støjede, er det kommunens hensigtgennem påbud at sikre at støjniveauet ikke overstigerdet tilladte.

9.3

134

6.10


En række virksomheder og anlæg har særlige belig-genhedskrav, som indebærer, at man i regionplan-lægningen skal udpege arealer, hvor disse virksomhe-der kan placeres. De særlige beliggenhedskrav kanvære begrundet i forventning om omfattende belast-ning af omgivelserne som f.eks. støj, luftforurening(lugt, støv), risiko for grundvands- og recipient-forurening eller risikobetonet produktion.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENDer er krav til, at der i regionplanen udlægges arealertil virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Desærlige krav, som virksomhederne har til beliggenhed,kan enten skyldes, at virksomheden har et højt foru-reningsniveau, eller at virksomheden er afhængig afnærhed til overordnede transportmuligheder eller tilrecipienter. Udpegning af de områder, som disse virk-somheder bør lokaliseres i, er helt afhængig af de krav,virksomhederne stiller.

Nogle virksomheder har et højt forureningsniveau ogbør derfor placeres i stor afstand fra naturbeskyttelses-områder eller områder med miljøfølsom anvendelse.Det kan enten være forurening i form af støj, luftfor-urening, støv eller røggener, som f.eks. medicinal- ogpesticidproduktion eller kraftværker. Andre virksom-heder kan indebære risiko for grundvands- ellerrecipientforurening.

Nogle virksomheder har brug for en lokalisering i nær-heden vandrecipient eller havn. Det drejer sig f.eks.om virksomheder med stor spildevandsproduktion,som f.eks. cellulose, papir og papfabrikker, virksomhe-der med behov for kølevand, og virksomheder, der erafhængige af en havn, som f.eks. skibsværfter ellerolieraffinaderi.

Andre virksomheder med stort godstransportbehov,som f.eks. cementfabrikker, kan være afhængige afgod tilgængelighed til overordnet vejnet, havn ellerbane.

Enkelte virksomheder har en produktion, der er kende-tegnet ved at indebære en vis risiko for udslip eller for-urening. Disse virksomheder bør lokaliseres underhensyntagen til, hvilke udslip eller forurening, der errisiko for.

Generelt gælder for de her beskrevne virksomheder, at

Planlægning for virksomheder med særlige beliggenheds-krav

de har få ansatte pr. arealenhed og dermed relativ lillepersonbiltrafik. Derfor vil de nævnte beliggenheds-krav for det meste veje tungt og være mere afgørendefor placeringen end målsætninger om at minimere bil-trafikken fra ansatte. Afsnit 6.1 beskriver generelleovervejelser om placering af forskellige typer af virk-somheder i en kommune, f.eks. pendlingstunge virk-somheder i forhold til virksomheder med risikobetonetproduktion.

SAMSPILSOMRÅDERGruppen af virksomheder med særlige beliggenheds-krav er en meget blandet gruppe, der spænder fra virk-somheder med meget stort vandforbrug til virksomhe-der med meget stort transportbehov.

For denne planlægningssituation er det valgt at be-handle:• Luftforurening i form af lugt og støv• Risikobetonet produktion• VVM• Planlægning i kystzonen• Beliggenhedskrav – grundvand, støj og trafik


LuftforureningLuftforurening med skadevirkning for mennesker ellermiljø er underlagt streng regulering og vil næppekunne begrunde særlige beliggenhedskrav. Derimodkan der være tale om gener fra støj, lugt eller ufarligtstøv især fra virksomheder med mange diffuse kilder,som kan være vanskelige helt at eliminere. For eksiste-rende virksomheder vil en registrering af miljøforholddreje sig om at kortlægge forureningen både med hen-syn til intensitet samt udbredelse i tid og rum. Hertilkommer kortlægning af omgivelsernes følsomhedoverfor de aktuelle påvirkninger. Ny planlægning i etsådant område vil skulle balancere mellem mulighe-derne for at nedbringe generne og muligheden for atindplacere nye funktioner i det eksisterende genebil-lede.

Ved planlægning af et nyt erhvervsområde for virk-somheder med særlige beliggenhedskrav vil det for såvidt angår gener som støj, lugt og støv handle om atlægge afstand til følsomme naboer. Kortlægningen vilderfor handle om omgivelsernes sårbarhed samt herun-der mulighederne for opdeling af området i zoner som

135

Afsnit 6

middel til at sikre afstand til og evt afskærmning affølsomme naboarealer. I et givet erhvervsområde kandet meget vel være således, at nogle typer beliggen-hedskrav kan opfyldes, mens andre ikke kan. F.eks.kan et område være velegnet til virksomheder medstøvemissioner, men ikke til virksomheder med poten-tiale for grundvandsforurening, hvis erhvervsområdetbefinder sig i et område med særlige drikkevands-interesser.

Risikobetonet produktionVirksomheder med risikobetonet produktion er omfat-tet af riskobekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indehol-der bestemmelser om, at myndighederne i region- ogkommuneplanlægningen skal tage hensyn til oprethol-delsen af afstand mellem sådanne virksomheder og an-den arealanvendelse. En registrering vil derfor koncen-trere sig om arealanvendelsen af de omgivende arealer.En sådan registrering vil danne udgangspunkt for defi-nering af afstandskrav, samt eventuelle krav til typer afvirksomheder, der kan accepteres i området.

MÅLSÆTNINGEREt overordnet mål for lokalisering af virksomhedermed særlige beliggenhedskrav er, at undgå konfliktermed grundvandsinteresser, vandløbsmålsætninger samtinternational og national naturbeskyttelse.

Herudover kan der være andre årsager til at udlæggeområder til disse virksomheder. Det kan f.eks. værebegrundet i ønsket om at placere virksomheder medstort godstransportbehov i tilknytning til det overord-nede vejnet.

Endelig kan det være formålet at finde arealer til virk-somheder der gennem udledning af støj, lugt eller lig-nende er uforenelig med miljøfølsom anvendelse.

PLANLØSNINGER

Krav om VVMEn del af de virksomheder, der har særlige beliggen-hedskrav, er omfattet af VVM-pligten. Formålet medVVM er at vurdere og afværge de miljømæssige kon-sekvenser af påtænkte anlæg og projekter, som må an-tages at kunne påvirke miljøet væsentligt, inden manbeslutter at gennemføre projektet samt at inddrage of-fentligheden i beslutningsprocessen.

I Danmark er VVM-reglerne opdelt på land- og søter-ritoriet. På land er VVM-reglerne en del af planlovensregionplanbestemmelser, hvilket betyder, at det er am-terne og Hovedstadens Udviklingsråd, der som region-planmyndighed administrerer VVM-reglerne. Når derer VVM-pligt, ledsages et regionplantillæg af enVVM-redegørelse.

Det fremgår af Samlebekendtgørelsen (Bek. Nr. 428 af02.06.1999) med senere ændringer, hvornår der erVVM-pligt. Bekendtgørelsen indeholder en liste - bi-lag 1 - over projekter, der altid kræver VVM ved ny-anlæg og ændringer, der kan sidestilles med nyanlæg.Bilag 1 omfatter bl.a. integrerede kemiske anlæg, virk-somheder under risikobekendtgørelsen, store havne,vindmølleparker, anlæg til deponering af farligt affald,større detailhandelscentre, motor- og motortrafikvejeog store husdyrproduktioner.

Bekendtgørelsen indeholder også en liste - bilag 2 -over projekter, der kræver VVM, hvis de kan påvirkemiljøet væsentligt. Bilag 2 omfatter mange industri-anlæg samt bl.a. parkeringspladser, forlystelsesparker.Det er regionplanmyndigheden der afgør om et anlæger VVM-pligtigt.

Bygherren har ifølge samlebekendtgørelsen pligt til atfå regionplanmyndighedens afgørelse om VVM-pligtinden anlægsarbejdet igangsættes. Det skal i den for-bindelse bemærkes, at afgørelser om VVM-pligt skaloffentliggøres og kan påklages til Naturklagenævnetindenfor 4 uger fra offentliggørelsen.

VVM-pligtige anlæg må på tilsvarende vis ikke påbe-gyndes uden VVM-tilladelse.

Ved lokalplanpligtige projekter kan kommunen frem-lægge et lokalplanforslag parallelt med VVM-vurderingens offentlighedsproces. Det betyder, at pro-jektet kan vurderes i en arbejdsgang, hvilket erressourcebesparende for bygherren og mere gennem-skueligt for borgerne. Tilsvarende gælder for projekter,der kræver miljøgodkendelse.

Ved både VVM-redegørelser og lokalplanforslag, dergiver mulighed for bebyggelse og anlæg, skal det illu-streres, hvordan bebyggelsen påvirker omgivelserne.Det giver befolkningen og politikerne et bedre beslut-ningsgrundlag.

136

6.10


VVM-redegørelsen og resultatet af den offentlige de-bat giver til slut regionplanmyndigheden gode forud-sætninger for at tage stilling til projektet og de vilkår,der eventuelt skal knyttes til VVM-tilladelsen og eneventuel miljøgodkendelse. Undervejs i arbejdspro-cessen sker der ofte forbedrende ændringer i projektettil fordel for både ansøgeren, naboer og miljøet.

Regionplanmyndighedens beslutning skal offentliggø-res med vejledning om muligheden for at klage tilNaturklagenævnet. Samtidig offentliggøres det, hvisder er meddelt miljøgodkendelse, at der kan klagesherover til Miljøstyrelsen samt, at der kan ske indbrin-gelse for domstolene.

Planlægning i kystzonenNogle virksomheder er af hensyn til fare for nedsiv-ning af forurenende stoffer i grundvandet afhængige afen kystnær placering, hvor en eventuel nedsivning le-des direkte ud i havet, men hvor udledningen samtidigheller ikke må forurene havet, f.eks. sårbare havom-råder.

I følge planloven skal kystområderne friholdes for be-byggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en place-ring tæt på kysten. Inden for den i princippet 3 kmbrede kystnærhedszone kan der kun inddrages nyearealer i byzone eller planlægges for anlæg i landzone,hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-tionel begrundelse for kystnær lokalisering. Oven-nævnte grundvandstruende virksomheder, f.eks. af-faldsdeponeringer hører til virksomheder, hvor der eren sådan særlig planlægningsmæssig begrundelse.

I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse oganlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den vi-suelle påvirkning af omgivelserne, og der skal vedbygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse forden større højde.

Udlæg af arealer til virksomheder med særligebeliggenhedskravDa de krav, som virksomhederne har til beliggenhed,kan være meget forskellige, bør der også indgå for-skellige overvejelser i lokaliseringsvalget.

Et område til virksomheder, der forventes at påførenaboområderne store gener, skal udlægges langt fraområder med miljøfølsom anvendelse. Mindsteaf-

standen mellem disse virksomheder og områder medmiljøfølsom anvendelse er som udgangspunkt 500 m.Meget store erhvervsarealer kan zoneres, så der kanskabes arealer til den slags virksomheder. Det kan dogikke udelukkes, at enkelte af disse virksomheder børplaceres i landzone for at undgå konflikter i forhold tilnaboområder. Det gælder i særdeleshed funktioner,som kræver meget lang afstand til miljøfølsom anven-delse, f.eks. motorsportspladser, skydebaner, lufthavnem.m.

Områder til virksomheder, der indebærer risiko for for-urening af grundvandet, bør placeres, hvor der ikke ergrundvandsinteresser, og bør i øvrigt udformes, så risi-koen begrænses mest muligt. Der kan f.eks. fastsætteskrav med henblik på at begrænse risikoen for forure-ningen af grundvandet i forbindelse med godkendelsenaf virksomheden.

Er der tale om affaldsdeponeringer skal disse - ud frahensynet til grundvandet - placeres kystnært - eventu-elt umiddelbart udenfor kystnærhedszonen, eller indenfor kystnærhedszonen, hvis dette er nødvendigt.Grundvandet strømmer her mod havet og ikke ind i an-dre (anvendelige) grundvandsmagasiner. Det betyder,at en evt. grundvandsforurening vil sive mod havet,som generelt er mindre følsomt for en forurening, endgrundvandet. I en række kystområder er grundvandetendvidere ikke anvendeligt til drikkevandsproduktionpå grund af et højt saltindhold, hvilket skyldes nærhe-den til kysten.

Virksomheder med megen tung godstransport bør afhensyn til forureningsgener og sikkerhedsmæssige for-hold lokaliseres tæt på et overordnet trafiknet. For atundgå at udlægge for store arealer, bør det tilstræbes,at der i regionplanen udlægges få områder, som hverisær kan indeholde flere forskellige af de nævnte virk-somhedstyper.

KONKRETE EKSEMPLER10.1Slagteri nord for HorsensDanish Crown ønskede i 2001, at etablere et svine-slagteri nord for Egebjerg i Horsens Kommune tilslagtning og opskæring af indtil 87.000 svin pr. uge el-ler næsten 4,5 mio. svin om året. Slagteriets samledeetageareal ville efter planen andrage ca. 71.000 m2 ogindebar planlægning på regionalt og kommunalt plan.

137

Eksempler, afsnit 6

RegionplantillægSlagteriet skulle placeres på et areal, der i regionpla-nen og kommuneplanen var udlagt til erhvervsformål.Virksomhedens karakter betød, at det var nødvendigtat anvise et areal til virksomheder med særlige belig-genhedskrav. Af hensyn til anlæggets fødevareprodukt-ion, som ikke må påvirkes negativt af støj, gasformigeemissioner, mikroorganisker og lignende blev der ud-lagt et konsekvensområde på 500 m. Indenfor konse-kvensområdet måtte der endvidere ikke etableresforureningsfølsom anvendelse. Realiseringen af pro-jektet krævede derfor udarbejdelse af et regionplan-tillæg, der ændrede anvendelsen til virksomhed medsærlige beliggenhedskrav.

VVMVirksomheden var omfattet af punkt7f ”slagterier” i bi-lag 2 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 428 om

VVM. Vejle Amt vurderede, at anlægget var VVM-pligtigt.

MiljøgodkendelseVirksomheden var også omfattet af punkt F.1 a ”slagte-rier” i listen over godkendelsespligtige virksomheder ibilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 646 omgodkendelse af listevirksomhed. Amtet skulle derforforetage en miljøgodkendelse af virksomheden.

KommuneplantillægKommunen var endvidere forpligtet til at udarbejde etkommuneplantillæg, der justerede anvendelsen af area-let. Tillægget fastsatte at arealet kun måtte anvendes tilvirksomheder med specielle arealbehov og særligekrav til vejtransporter i området.

10.1

0 500m

138

6.10


LokalplanHorsens Kommune udarbejdede også en lokalplan, deralene omfattede slagteriet med tilhørende funktioner,men ikke konsekvensområdet. Formålet med lokal-planen var at overføre arealet til byzone og udlæggearealet til erhvervsformål, at sikre harmoni mellemlokalplanområdet og omgivelserne, samt at fastlæggeretningslinier for udformning af bebyggelsen.

10.2Høj trafikal tilgængelighed for osteri ved Taulov,Fredericia KommuneEt stort mejeri ønskede at opføre et osteri i trekants-området. Osteriet der skulle producere ca. 30.000 tonsost om året var afhængig af en god tilgængelighed tildet overordnede vejnet. Herudover var det ønskeligt atområdet kunne betjenes med kollektiv trafik og havde

10.2

en rimelig tilgængelighed for cyklister. Området om-kring Taulov vest for Fredericia var optimalt, da områ-det har en central trafikal beliggenhed.

I forbindelse med planlægningen skulle der udarbejdesen VVM redegørelse for det påtænkte byggeri. I rede-gørelsen blev det skønnet at en væsentlig miljøpå-virkning fra virksomheden var trafikstøj. Det blevsamtidig konkluderet, at mejeriet kun ville øge trafik-ken minimalt på områdets store og i forvejen megettrafikerede vejanlæg.

Det blev desuden konkluderet at muligheden for at be-nytte bus og cykelsti langs landevejene, der betjenteområdet, var tilstede. Og det blev konkluderet, at så-fremt fabrikspersonalet ville vælge at bruge bus ellercykel, fremfor pendling med personbiler, ville det fåen relativ positiv betydning for støj- og luftmiljøet.

0 500m

139

Afsnit 66.11

Området ønskes udbygget som et erhvervsområde,hvor der er taget særligt hensyn til, at virksomhederneikke generer hinanden, og at arealforbruget begræn-ses.

De fleste nye erhvervsområder på jomfruelig jord bli-ver udlagt som rene erhvervsområder. Ved planlægnin-gen af disse ofte store erhvervsområder er det vigtigt,at udbygningen foregår hensigtsmæssigt. I forbindelsemed zoning af erhvervsområder sker det ofte, at et om-råde ikke bliver udbygget successivt – dvs. indefrabyzonegrænsen og ud mod det åbne land. Det kanf.eks. være, at de enkelte zoner bliver udbygget sidelø-bende. Det kan også dreje sig om, at miljøfølsommevirksomheder - som f.eks. visse fødevarevirksomheder- skal placeres med en indbyrdes stor afstand for ikkeat genere hinanden. Zoningen må udformes på enmåde, så området bedst muligt betjenes med kollektivtrafik, og man undgår et stort arealforbrug.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENI lighed med andre nye byområder, som beskrevet i6.9, har der også været foretaget regionale overvejel-ser, inden der udlægges areal til et nyt erhvervs-område.

Når der udlægges nye erhvervsarealer bør det nøjeovervejes, om arealerne er nødvendige nu, eller om ud-bygning kan udskydes for derigennem at undgå nyspredt bebyggelse. Det er både en amtslig og kommu-nal opgave at vurdere, om de arealreserver, som kom-munen ligger inde med, er tilstrækkelige, eller om deter nødvendigt at udlægge nyt areal.

Skal der være tale om et område, hvor det er tilladt atlokalisere virksomheder med miljøgener, er det et om-råde til transportintensive og støjende virksomhedersom f.eks. godstransport, eller ønsker man et område,der specielt henvender sig til mere serviceprægedevirksomheder.

Mange nye erhvervsområder er lokaliseret tæt på detoverordnede vejnet. Det peger i retning af, at områ-derne bør anvendes til meget godstransporttunge virk-somheder og ikke til serviceprægede virksomheder.Disse har som hovedregel mange ansatte i forhold tiletagearealet og dermed et stort pendlingsbehov.Serviceprægede virksomheder bør placeres tæt på kol-lektiv trafik, ofte i mere centralt beliggende byområ-der. Se i øvrigt planlægningssituation 6.1.

Nyt erhvervsområde uden boliger

SAMSPILSPROBLEMERVed planlægning af nye erhvervsområder er der enrække miljø- og planspørgsmål man skal være op-mærksom på. Det drejer sig riskoen for nabokonflikterift. miljøfølsom anvendelse eller konflikter ift. andrevirksomheder. Herudover er trafikspørgsmålet og be-grænsningen i arealforbruget vigtigt at holde for øje.

Det er her valgt at behandle:• Begrænsning af nabogener mellem virksomheder• Begrænsning af arealforbruget• Strategisk miljøvurdering.

REGISTRERING AF MILJØFORHOLDNår det drejer sig om et nyt erhvervsområde vil regi-strering af miljøforhold typisk kunne omfatte:• Naturværdier på arealet eller naboarealer, herunder

hvilke naturtyper forekommer, disses sårbarhed,fredninger, spredningskorridorer etc., men det kanogså dreje sig om bevaringsværdige landskaber,kulturværdier eller rekreative interesser.

• Naboforhold, herunder følsomhed for støj, lugt, tra-fik etc.

• Miljømæssig infrastruktur, som f.eks. vandforsy-ning, energiforsyning og kapacitet for modtagelseaf spildevand eller affald

• Trafikal infrastruktur.

I registreringen skal der lægges vægt på strategiskmiljøvurdering - analyse af regionale/kommunale be-hov for erhvervsarealer inden for den næste plan-periode samt en vurdering af sandsynligheden for, atde bliver realiseret.

MÅLSÆTNINGERVed planlægningen af et nyt erhvervsområde er det etoverordnet mål, at det udbyggede erhvervsområde ikkebelaster naboområderne, hverken med trafik eller an-den forurening, samtidig med at virksomheder kan på-regne udvidelser og ændringer, uden at der stillesstrengere miljøkrav af hensyn til omgivelserne. Hvisder er tale om et stort område, kan det overvejes atgøre det til en forudsætning, at området zones.

Herudover må det være et overordnet miljømæssigtmål at undgå større udlæg af erhvervsarealer, end derer brug for. Tidshorisonten for denne vurdering børikke være væsentlig længere end kommuneplanenstidshorisont, som er 12 år. En vurdering af arealbe-

140

6.11


hovene indenfor en 15 års periode skønnes derfor atvære passende.

PLANLØSNINGER

Arealbesparende udbygningHvis et erhvervsområde opdeles i mange delområdermed forskellige anvendelsesbestemmelser eller medforskellige krav til virksomhedernes miljøbelastning,vil man risikere en meget spredt udbygning af områdetog dermed meget arealkrævende anvendelse. Denspredte udbygning er for det første meget dyr i byg-gemodningsomkostninger, idet man skal etablere helevej- og ledningsudbygningen, før man kan tilbyde alleanvendelsestyper. For det andet vil en spredt udbyg-ning af et erhvervsområde betyde, at området kun van-skeligt kan betjenes af kollektiv trafik.

Hvis man vil undgå den meget arealkrævende udbyg-ning af erhvervsområdet, er der en række forhold, somman skal tage hensyn til i planlægningen.

Erhvervsområder bør ikke opdeles i flere delområderend højst nødvendigt. Et gennemsnitligt erhvervs-område bør under normale forhold kunne planlæggesmed 3 eller højst 4 delområder. Indførelsen af renereteknologi, som for alvor er gået stærkt de senere år, harmindsket nødvendigheden af at planlægge mange del-områder for meget miljøbelastende virksomheder. Ud-viklingen letter muligheden for kun at have få del-områder.

Selve planlægningen af området kan i høj grad med-virke til at begrænse arealforbruget. Som udgangs-punkt bør et nyt erhvervsområde kunne udbygges inde-fra den eksisterende byzone og gradvis ud, i takt medudbygningsbehovet. Det kan f.eks. ske, ved at alle del-områderne gennemskæres af den adgangsgivende vej.

Hvis man udarbejder en overordnet strategi for, hvadde enkelte erhvervsområder i kommunen skal kunne,kan man ligeledes sikre sig, at de enkelte områder kunindeholder få delområder, da andre behov kan dækkesi andre områder.

Zoning ift. nabovirksomhedVisse virksomhedstyper kan være følsomme overforandre virksomheder. Det gælder i særdeleshed virk-somheder inden for fødevareindustrien, der ofte vil

være følsomme overfor f.eks. virksomheder med støv-eller lugtemissioner. I planlægningen af et nyt områdekan man med fordel udlægge arealer forbeholdt spe-cielle brancher, f.eks. fødevareindustri.

I mange situationer kan det endvidere være hensigts-mæssigt at overveje, om der bør gennemføres enegentlig zoning af erhvervsområdet ikke kun på grundaf følsomme naboer, men også af hensyn til virksom-hederne selv. En optisk virksomhed og et stensliberivil ikke udgøre et godt naboskab, ej heller en admini-strativ virksomhed sammen med stærkt lugtende ellerstøjende produktioner. En zoning af et erhvervsområdei forhold til nabovirksomheder vil i visse situationerkræve et godt branchekendskab. I andre situationer vilzoningen primært bestå i at udlægge en bufferzonemellem f.eks. klasse 4-5 virksomheder og et områdepræget af serviceerhverv.

Mange virksomheder har i øvrigt en tendens til at loka-lisere sig i nærheden af virksomheder af samme slags.I sådanne grupper af virksomheder er det f.eks. lettereat holde sig orienteret om markedsvilkår, modeskift ogteknologisk udvikling

En omhyggelig zoning i planlægningen sammenholdtmed forpligtelsen ifølge Miljøbeskyttelseslovens §4 tilat lokalisere sig miljømæssigt hensigtsmæssigt giver etgodt grundlag for administrationen af tilladelser til atpåbegynde erhvervsvirksomhed i nye erhvervsområdermed zoning.

KONKRET EKSEMPEL11.1Lokalplanlægning af et nyere erhvervsområde iGreve KommunePlanlægningen af erhvervsområdet Greve Main i 1989havde til formål at sikre erhvervsarealer til flere for-skellige typer af erhverv. Det var en forudsætning, aterhvervsvirksomhederne ikke ville komme til at ge-nere hinanden, og der blev derfor udlagt areal til femforskellige grupper af virksomheder. Det drejede sigom industri- og håndværksprægede virksomheder, ny-etablerede virksomheder (igangsættercenter), virksom-heder med behov for udstillingslokaler, større virk-somheder med behov for repræsentativ beliggenhed oget område til erhvervsservicerende virksomheder.

141

Eksempler, afsnit 6

Det var således gennem anvendelsesbestemmelserneog udformningen af området forsøgt at minimere even-tuelle gener mellem virksomhederne. Samtidig havdeman ved planlægningen af området søgt at minimerearealforbruget og dermed byggemodningsomkost-ningerne til f.eks. anlæg af veje. Det blev gjort gennemen etapedeling af planlægningen, således at erhvervs-

området i første omgang kun var lokalplanlagt for før-ste etape. Samtidig var der gennem udformningen afområdet skabt vejadgang til alle fem anvendelseskate-gorier. Det lykkedes således gennem udformningen afvejsystemet at vejbetjene området, så området kan ud-bygges indefra og ud.

11.1

142

6.11


Det var samtidig gennem lokalplanlægningen hensig-ten at tilføre området selvstændig identitet. Det sketebl.a gennem beplantningsbestemmelser samt bestem-melser, der skulle sikre at parkering ikke blev lagt udlangs adgangsvejen.

Planen havde nogle spændende udbygningsprincipper,men af andre grunde blev der siden hen udarbejdet enny lokalplan.

143

Afsnit 66.12

Planlægning for virksomheder i forhold til grund-vandsbeskyttelse omfatter dels lokalisering af virksom-heder, der indebærer risiko for forurening og dels virk-somheder med stort vandforbrug.

Virksomheder, der er omfattet af Miljøbeskyttelseslov-ens § 35 (listevirksomhed), vil normalt kunne forventeat få en godkendelse på vilkår, når etableringen sker ioverensstemmelse med en lokalplan eller byplanved-tægt. Dvs. spørgsmålet om lokalisering vil normaltvære afklaret i forbindelse med planlægningen. Doggælder skærpede krav i forbindelse med godkendelsenaf anlæg for deponering af affald. Dette betyder, at denfysiske planlægning er afgørende for begrænsning afrisikoen for forurening af drikkevandsressourcerne.

En begrænsning af risikoen kan således ske gennemden overordnede lokalisering af erhvervsområder iregionplanlægningen, gennem kommuneplanensrammedelsbestemmelser for de enkelte erhvervs-områder, eller gennem den mere detaljerede lokal-planlægning.

KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENGrundvandsproblemer i forhold til placering af virk-somheder knytter sig dels til risikoen for forurening fravirksomheders aktiviteter og dels til problemstillingerknyttet til virksomheder med stort vandforbrug ogegen grundvandsindvinding. Dette kan for eksempelgive anledning til reduktion af vandføringen i nærlig-gende vandlag og vådområder, indtrængning af salt-vand i kystområder eller frigivelse af nikkel fra geolo-giske lag.

SAMSPILSPROBLEMERAlle nyanlæg af virksomheder skal, jf. reglerne herom,indrettes således, at risikoen for forurening af jord- oggrundvand minimeres. Der kan dog aldrig sikres 100%mod forurening. Erfaringsmæssigt medfører mange in-dustrielle aktiviteter forurening af både jord og grund-vand, trods foranstaltninger til sikring mod spild ogudslip af kemikalier.

Årsagerne til forurening skyldes typisk:• Utætheder i underjordiske installationer (tanke, rør,

kloakker, olieudskillere)• Oplag af kemiske stoffer (herunder spild ved aftap-

ning og påfyldning)• Oplag af affald• Uheld.

Lokalisering af virksomheder og grundvandsbeskyttelse

Forurening kan imidlertid også komme fra arealplejemed pesticider, f.eks. virksomheders pleje af uden-dørsarealer eller fra diffus forurening fra luften, der af-sættes på jorden.

De typiske forureningskomponenter, der i dag anven-des af virksomhederne og anses for at udgøre den stør-ste risiko for forurening af grundvandet, er:• Chlorerede opløsningsmidler, der bl.a. anvendes in-

den for metalindustrien og til tøjrensning.• MTBE, der er tilsat benzin.• Pesticider.

Som hovedregel bør virksomheder, der håndterer pro-dukter med indhold af disse stoffer, undgås i områdermed særlige drikkevandsinteresser.

Samspilsproblemet, der beskrives nærmere i det efter-følgende, er:• Placering af potentielt forurenende virksomhed i

forhold til grundvandets sårbarhed.


Kortlægning af grundvandsressourcerAmtsrådet skal i henhold til Vandforsyningsloven isamarbejde med kommunalbestyrelsen foretage enkortlægning af vandressourcernes beliggenhed, stør-relse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forureningsamt de forureningstrusler, der kan påvirke vandres-sourcernes kvalitet. Vandressourceplanlægningen skalkoordineres med amtets indsats på jordforurenings-området og med andre relevante aktiviteter, som amtetudfører.

Som led i kortlægningen udpeger amtsrådene:1) områder med særlige drikkevandsinteresser,2) områder med drikkevandsinteresser,3) områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

For områder med særlige drikkevandsinteresser ogindvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, gennemføres en kortlægning af områder,som er særligt følsomme over for en eller flere typer afforurening (følsomme indvindingsområder). Der angi-ves, hvilken eller hvilke typer forurening de anses forfølsomme overfor. Denne kortlægning forventes at skeover en længere årrække.

144

6.12


På grundlag heraf udpeger og prioriterer amtsrådetsærlige indsatsområder til beskyttelse af vandres-sourcerne. Indsatsområderne fastlægges i region-planerne. For hvert af de indsatsområder der er fastlagti regionplanen, skal amtsrådet vedtage en indsatsplan.Disse planer indeholder en opgørelse over behovet forbeskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndig-hedernes indsats.

MÅLSÆTNINGERFor planlægningen vil det dreje sig om at undgå kon-flikter mellem grundvandsinteresser og risiko for jord-og grundvandsforurening, dvs. undgå at placere poten-tielt forurenende virksomhed i områder med særligedrikkevandsinteresser samt områder med drikkevands-interesser.

PLANLØSNINGER

RegionplanlægningenRegionplanen skal efter planlovens § 6, stk. 3 nr. 12 in-deholde retningslinier for anvendelsen og beskyttelsenaf vandressourcerne. Der skal også ske en udpegningaf områder med drikkevandsinteresser og områder medbegrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvin-dingsområder, indsatsområder, samt en prioritering afindsatsområderne. Regionplanen fungerer som regio-nal vandressourceplan og forpligter via vandforsy-ningsloven amtsrådet til at udarbejde og vedtage enindsatsplan for hvert af de indsatsområder, der måttevære fastlagt i regionplanen. Regionplanen danner des-uden ramme for kommune- og lokalplanlægningen,idet disse ikke må stride mod regionplanen. Dette gæl-der også for indsatsplaner udarbejdet af kommuner el-ler vandforsyninger.

Regionplanen er således den overordnede plan igrundvandsbeskyttelsesindsatsen. Regionplanen kanindeholde retningslinier om at vigtige grundvandsom-råder skal friholdes for bymæssig udvikling og aktivi-teter, der kan true grundvandet.

I regionplanen udpeges endvidere erhvervsområder,herunder områder til særligt forurenende virksomhe-der, så det sikres, at virksomheder placeres, hvor risi-koen for forurening af grundvandet er mindst.

Kommune og lokalplanlægningKommuneplanen er kommunens sammenfattende plan

for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i en kom-mune, og der er relativt stort spillerum for at regulerearealanvendelsen i vigtige grundvandsområder.Kommuneplanen kan sikre kommunen mulighed for atnægte at udarbejde lokalplan for et lokalplanpligtigtbyggeri med henvisning til, at projektet strider modkommuneplanen.

I forbindelse med kommuneplanlægningen vil detvære hensigtsmæssigt, at kommunen på baggrund afregionplanlægningen danner sig et overblik over kom-munens grundvandsressourcer. Et sådant overblik kandanne grundlag for en nærmere vurdering af, hvorkommunen, som planmyndighed, bør undgå atbyudvikle, og hvor byudvikling er mindre problema-tisk.

Endelig vil det være relevant at anvende dette overbliki forbindelse med en revision af anvendelsesbestem-melserne for kommunens erhvervsområder. I de deleaf erhvervsområderne, hvor der kan være grundvands-interesser, kan en justering af kommuneplanens ram-mebestemmelser sikre, at der ikke i fremtiden lokalise-res virksomheder, der indebærer en risiko for forure-ning af grundvandet eller mistænkes for at væregrundsvandstruende.

Lokalplanen er bindende for grundejerne. I lokalplan-en kan der angives bestemmelser om områdets anven-delse, herunder til hvilke formål, bebyggelsers belig-genhed, omfang og udformning samt f.eks. vedligehol-delse af ubebyggede arealer.

Endelig er det oplagt at lade grundvandsbeskyttelseindgå som del af kommunens Agenda 21 strategi.

KONKRETE EKSEMPLER12.1Grundvandsbeskyttelse i Drastrup, Aalborg Kom-muneDrastrup-området ligger i den syd-vestlige udkant afAalborg by, ca. 6 km fra bycentrum, og er et af de tostørste grundvandsdannende oplande til byen. Områdetleverer 1/3 af Aalborg Kommunes vandforsyningssamlede vandforbrug.

Eksemplet berører ikke direkte forholdet til placerin-gen af forurenende virksomheder, men illustrerer,hvordan en kommune gennem forskellige planlæg-

145

Eksempler, afsnit 6

ningsmæssige initiativer kan være med til at sikre drik-kevandet. Aalborg Kommunes planlægning var såledesbaseret på bæredygtig arealanvendelse i grundvands-områderne og effektive virkemidler, der kunne sikre, atplanen blev realiseret.

I Drastrupområdet er der udarbejdet en overordnetplan, som betyder at de mest følsomme områder om-lægges til miljøvenlig skov eller overdrev. Helhedspla-nen har to hovedformål for projektområdet ved Dra-strup. For det første skal grundvandet i Drastrupom-rådet sikres mod forurening, så det også i fremtiden ermuligt at indvinde rent grundvand til drikkevand. Fordet andet skal en del af området tilplantes med skov, såder etableres et bynært rekreativt område i sammen-

hæng med kommunens grønne struktur og med offent-lighedens adgang.

Byrådet har fra 1996 afsat 3 mio. kr. årligt til realise-ringen. Pengene bruges til at købe jorden af landmæn-dene, til plantning og til forebyggelse af forurening.

Med støtten fra LIFE II-programmet (1998 – 2001) harKommunen yderligere fremskudt realiseringen af denforebyggende grundvandsbeskyttelse, og herved øgetmulighederne for, at indsatsen når at virke, indengrundvandet for altid bliver forurenet.

12.1

0 2 km

146

6.12


147

Eksempler, afsnit 6

Afsnit 7

148

7


Virksomhedsbeskrivelser

De følgende beskrivelser er en opdatering og revisionaf de hidtidige blå sider i Håndbog om miljø og plan-lægning fra 1991.Der er lagt vægt på• at opdatere med nye lovgivningsmæssige forhold• at gøre beskrivelserne mere skematiske og oversku-

elige• at supplere med trafikale lokaliseringsfaktorer

Kapitlet indeholder en ganske kort beskrivelse af 86typer af virksomheder, anlæg o.l. Beskrivelserne er ethjælpemiddel til planlægningen i de tilfælde, hvor manmangler konkrete oplysninger om den virksomhed, derpåtænker at etablere sig. Det omtales hvilke regulerin-ger, der forventes at gælde for den pågældendevirksomhedstype, og de væsentligste, typiske miljø-forhold omtales.

Desuden angives der en klasse eller et interval af klas-ser. Der er 7 klasser, hvor hver klasse svarer til en be-stemt anbefalet mindste afstand mellem virksomhedenog boliger. Klassificeringen er baseret på Miljøstyrel-sens erfaringer om miljøforholdene for nyere virksom-heder. Klassifikationen angiver, hvilken afstand, derskønnes at være nødvendig mellem den pågældendevirksomhed og boliger i et område for åben og lav bo-ligbebyggelse. Udgangspunktet er, at afstanden skalgive en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsæt-tes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterføl-gende mødes med skærpede miljøkrav.

Klasse 1 0 m afstand







Det skal pointeres, at tildelingen af klasser til de en-kelte virksomhedstyper dækker over et stort område afforskellige forhold; for de fleste brancher gælder det,at der kan være endog meget stor forskel på forurenin-gen fra forskellige virksomheder. Generelt må forven-tes, at små virksomheder er mindre forurenende (la-vere klasse) end store virksomheder med stor produk-tionskapacitet og mange støjkilder. Det gælder også, atvirksomheder, hvor der alene er drift i dagperioden på

hverdage, som regel vil have en lavere klasse end virk-somheder i døgndrift, eller hvor der er f.eks. varetran-sport i natperioden eller de tidlige morgentimer. Virk-somheder med blot begrænset natdrift kan således ikkepåregnes at skulle klassificeres lavere end 4. Virksom-heder, som har gjort særlig meget ud af støjdæmpningog støjsvag produktionsteknologi, kan undertiden haveen lavere klasse end angivet. Derimod vil man ofte se,at bestående virksomheder har en højere klasse end detfremgår af kapitlet her.

Den generelle beskrivelse af miljøforholdene og tilde-lingen af klasse kan på ingen måde erstatte konkreteoplysninger om den forventede forurening, som en an-søger kan komme med i en aktuel sag. Hvis der er taleom vurdering af miljøforholdene for en eksisterendevirksomhed, bør der naturligvis benyttes de konkreteoplysninger om virksomhedens forurening, herunderstøjbelastning, og ikke de generelle oplysninger i af-snittet her.

For mange af virksomhedstyperne er det støjen, der erdimensionsgivende for klassifikationen. Her kan derbenyttes kortere planlægningsafstand, hvis omgivel-serne er mindre støjfølsomme end åben og lav boligbe-byggelse, som har ligget til grund for klassificeringen.Er der eksempelvis tale om etageboligområder ellerområder for blandet boligog erhvervsanvendelse, kanafstandene skønsmæssigt halveres. Tilsvarende kanman regne med kortere planlægningsafstande til f.eks.kontor- og butiksområder. Når man reducerer de anbe-falede afstande, afskærer man sig imidlertid fra en se-nere anvendelse af de pågældende områder til f.eks.boliger.

For støjfølsomme naturområder, hvor det er af betyd-ning, at den naturlige stilhed kan opleves af de besø-gende, må der regnes med væsentligt længereplanlægningsafstande. Der er imidlertid ikke for tidenklarhed over, hvordan støjbelastningen af støj-følsomme naturområder kan beskrives på enhensigstmæssig måde.

TRAFIKHver af virksomhedsbeskrivelserne indeholder en klas-sifikation baseret på modellen for lokalisering i for-hold til trafik beskrevet i kapitel 4. Det skal pointeres,at modellens klassifikationer baserer sig på en opde-ling af virksomheder ud fra lokaletype og funktioner

149

Afsnit 4

149149

Afsnit 7

mere end på de her anvendte brancheopdelinger. For enrække brancher findes både rene produktionsvirksom-heder, rene administrationsenheder og en blandingheraf. Derfor skal man i konkrete planlægnings-situationer benytte de beskrevne lokaliseringsfaktorermed stor varsomhed. Ofte vil det være nødvendigt atgå igennem det beskrevne første trin i metoden beskre-vet i afsnit 4 for at finde den rigtige klassifikation.Metoden har som et væsentligt formål at styrke udpeg-ningen af virksomheder, der kan integreres i sammen-hængende byområder. For en række virksomhedstyper,som ikke kan integreres, vil lokaliseringen i højeregrad afhænge af f.eks. de ovenfor nævnte virksomheds-klasser eller andre specifikke byplanhensyn.

VVMVVM står for vurdering af virkninger på miljøet.Anlægsprojekter, som må antages at kunne påvirkemiljøet væsentligt, er VVM-pligtige og skal gennemgåen VVM-vurdering, inden der må gives tilladelse til atigangsætte anlægsarbejdet.

VVM-reglerne findes i planloven med bekendtgørelser– især bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 med efter-følgende ændringer. VVM-reglerne for anlæg på landindgår i reglerne for regionplanlægning. Dette indebæ-rer, at regionplanmyndigheden er VVM-myndighed.

Det er kun regionplanmyndigheden, der kan afgøre, omet anlægsprojekt er VVM-pligtigt.

Hvilke anlægsprojekter, der er eller kan være VVM-pligtige, fremgår af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr.428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør aflov om planlægning (samlebekendtgørelse) samt æn-dringerne i bekendtgørelse. nr. 605 af 15. juli 2002 omændring af bekendtgørelse om supplerende regler imedfør af lov om planlægning og bekendtgørelse. nr.655 af 7. juli 2003. om ændring af bekendtgørelse omsupplerende regler i medfør af lov om planlægning.

Af sidstnævnte bekendtgørelse fremgår det, at anlægopført på bilag 1 og 2 til samlebekendtgørelsen ikkemå påbegyndes, før regionplanmyndigheden har truffetafgørelse om, at anlægget må antages ikke at kunne på-virke miljøet væsentligt, eller der efter en gennemførtVVM-vurdering er givet tilladelse til at påbegynde an-lægget.

VVM-reglerne vedrører, uanset anlæggets størrelse,nyanlæg samt ændringer på bestående anlæg, der kansidestilles med nyanlæg eller andre ændringer, hvisdisse kan være tilskade for miljøet.

I de følgende oversigter over anlægstyper er tilken-degivet, hvor på de omtalte bilag til samlebekendt-gørelsen anlægget typisk vil være opført. Anlægs-typerne på listebekendtgørelsen til miljøbeskyttelseslo-ven afviger fra anlægstyperne på bilagene til samle-bekendtgørelsen. Det har derfor ikke i alle tilfælde væ-ret muligt at give en dækkende tilkendegivelse om,hvorvidt en anlægstype kan være VVM-pligtig.

Uanset hvad der er angivet i den følgende oversigt, på-hviler det ansøger selv – ved henvendelse til region-planmyndigheden – at sikre sig overholdelsen afVVM-reglerne.

VEJLEDNING TIL SKEMAERNEBeskrivelserne af de enkelte brancher eller virksom-hedstyper er givet på skemaform, så der hurtigt kanskabes et overblik. Skemaerne har følgende indhold:• Virksomhedstype: kort beskrivelse af de karakteri-

stiske forhold for virksomhedstypen, herunderhvilke brancher eller typer af virksomheder, der hartilsvarende forhold

• Regulering: henvisning til bestemmelser der regule-rer den pågældende type af virksomhed, herunderom den omfatter listevirksomheder (som skalmiljøgodkendes), om de særlige regler for IPPC-virksomheder gælder, om virksomhederne står pålisten over virksomheder, der skal screenes forVVM eller skal gennem VVM procedure.

• Andre henvisninger: henvisninger til evt. supple-rende information om miljøforholdene for den på-gældende type af virksomheder.

• Miljøforhold: oversigt over den miljøbelastning,som virksomhedstypen sædvanligvis giver anled-ning til, herunder særlige forhold om trafik og ri-siko.

• Lokaliseringsfaktorer: hvilke miljøforhold er af be-tydning for lokaliseringen, tildeling af miljøklasse iforhold til anbefalet afstand til boliger, forslag tiltrafikklassifikation i sammenhæng med godstrafik,pendling og besøgstrafik, samt evt. særlige loka-liseringshensyn i forbindelse med risiko.

Det bemærkes, at den eksisterende bekendtgørelsevedr. godkendelse af listevirksomhed pr. 1. januar2005 afløses af Bekendtgørelse nr. 943 af 16. septem-ber 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Ændrin-gen medfører en forenklet godkendelsesprocedure forlangt hovedparten af de godkendelsespligtige virksom-heder, og medfører også, at listebetegnelsen er lavetom (bogstavkoden er uændret, nummereringen har nutre cifre). Ændringen gør ikke læsbarheden af skema-erne mindre relevante.

150

7


Virksomhedstyper Affaldsbehandlingsanlæg dækker over forskellige typer af virksomheder, afhængig af affaldstyper oganlæggets funktion. Det kan bl.a. være anlæg til forbehandling af især industriaffald. Anlæggene omfatterseparering, komprimering, oparbejdning og/eller nedknusning, til f.eks. genanvendelse eller deponering,herunder bl.a. shredderanlæg. Det kan være anlæg for behandling eller oparbejdning af affald ellerrestprodukter, omlastestationer eller formalingsanlæg. Bemærk, at virksomhedstyper som affalds-modtagelse og genanvendelsesstationer, affaldsforbrændingsanlæg og deponering er beskrevet særskilt.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Anlæg til behandling og oplagring af affald er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K)

IPPC Afhængig af affaldskapacitet og affaldstype er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 9 og 10

VVM (bilag 2) Nr. 11b

Andre Regionplanen skal efter Planlovens §6, stk. 3, nr. 2 indeholde retningslinier for beliggenheden afaffaldsanlæg. Bekendtgørelse om affald jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000.

Andre henvisninger Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).

Miljøforhold

Støj Kraftig støj fra neddeling og knusning af fx bygningsaffald. Ellers støj fra håndtering af materialer,sortering og komprimering, samt fra tung trafik.

Luft Støv fra neddeling og knusning af affald, og i øvrigt fra håndtering og oplagring af materialer. Lugt.

Spildevand Fra befæstede arealer, herunder lagerpladser for materialer, kan afstrømmende vand indeholde forure-nende stoffer, som f.eks. olie samt opslemmet støv indeholdende bl.a. tungmetaller.

Jord & grundvand Uhensigtsmæssig placering af materialer kan medføre forurening af jorden med risiko for forurening afgrundvandet.

Trafik Godstrafik

Risiko

Lokaliseringsfaktorer

Miljø Afhængigt af affaldstype, men generelt grundvandsforurening samt støv og støj.Nedknusningsanlæg for byggeaffald, shredderanlæg o.l.: Klasse 7, ellers klasse 4.

Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold for godstrafik.

Klasse X, Y

Risiko

Andet

Affaldsbehandlingsanlæg

151

Afsnit 4

151151

Afsnit 7

Virksomhedstyper Affaldsforbrændingsanlæg er jævnt fordelt over hele landet. Brændslet består af dagrenovation, have-affald, storskrald samt handels- og kontoraffald. Desuden forbrændes i visse anlæg slam fra rensningsan-læg og sygehusaffald. I forbindelse med affaldsforbrændingen produceres varme og el, der kan leveressom fjernvarme, nogle forbrændningsanlæg er derfor tilkoblet store fjernvarmedistributionssystemer.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Anlæg til behandling af affald er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgø-relse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K8). Desuden skal anlæggene opfyldekravene i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003.

IPPC Afhængig af affaldskapacitet er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særligeregler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.



Andre

Andre henvisninger Vejledning om begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg: Vejledning nr. 2/1993. Information ommiljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).

Miljøforhold

Støj Primært fra tilkørsel af affald. Derudover fra forbrændingen, slaggehåndteringen, ventilationsanlæg.

Luft Røggassen indeholder støv (flyveaske), sure gasser, NOx, tungmetaller og dioxiner. Lugt og støv fraoplag af restprodukter.

Spildevand Hvis røggassen renses ved en våd metode, overføres HCl, HF og en del tungmetaller, især kviksølv (Hg)til det sure spildevand (pH ca. 0). Spildevandet skal neutraliseres og tungmetallerne fældes, inden detledes til kloak eller recipient.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj især fra den eksterne transport samt lugt.

Klasse 5


Klasse X, Y

Risiko

Andet

Affaldsforbrændingsanlæg

152

7


Virksomhedstyper Denne virksomhedstype producerer bl.a. akkumulatorer og kan foretage omsmeltning af akkumulatorertil genbrug. Der findes kun få større og mindre akkumulatorfabrikker i Danmark.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (A12).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Eventuelt nr. 4d

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ventilationsanlæg og intern transport.

Luft Smeltning og bearbejdning frigiver luftforurenende stoffer, hovedsageligt bestående af bly, evt. antimonog organiske opløsningsmidler som f.eks. terpentin.

Spildevand Kan indeholde bly og syrerester.

Jord & grundvand Risiko for forurening ved syrespild. Bly.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Luftforurenende stoffer, især bly. Virksomheder bør placeres i industriområder uden risiko for forureningaf grundvandsinteresser og med mulighed for afledning af spildevand til f.eks. kommunalt rensningsan-læg.

Klasse 6

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, X

Risiko

Andet

Akkumulatorfabrikker

153

Afsnit 4

153153

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der er i dag etableret enkelte fabrikker i Danmark. De er enten meget store fremstillingsvirksomhedereller mindre virksomheder til pakning m.m. Der er stor forskel i produktions- og forureningsmønster, dader fremstilles mange forskellige slags produkter. Pesticider eller sprøjtemidler er stoffer, som bruges påmarken eller i haven for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøderne mod angreb af insekter og andreskadedyr eller mod svampeangreb.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der fremstiller eller aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D6).

IPPC Virksomheder der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 6d og 25

VVM (bilag 2)

Andre De kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stoffer.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj De væsentligste støjgener stammer fra proces- og ventilationsanlæg, men der er også støj fra intern ogekstern transport.

Luft Luftforurenende stoffer inkluderer lugtstoffer, organiske opløsningsmidler og aktivt støv. Ved de storevirksomheder kan der forekomme kraftige lugtgener.

Spildevand Udslip af processpildevand med ofte svært nedbrydelige organiske forbindelser.

Jord & grundvand Potentiel risiko for forurening.

Trafik Godstrafik

Risiko De store virksomheder kan have processer og produkter der er risikobetonede, og derfor er omfattet afrisikobekendtgørelsen.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt og udslip af luftforurenende stoffer, samt evt. risiko.

Klasse 7. Mindre virksomheder der primært aftapper og pakker: Klasse 3. Virksomheder omfattet afrisikobekendtgørelsen vurderes konkret.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden bør placeres i industriområde, hvor eventuelle grundvandsinteresser er velbeskyttede pågrund af faren for forurening. Ved placering må der endvidere tages hensyn til evt. nærliggendefødevarevirksomheder på grund af fare for kontaminering. Produktionsvirksomhederne har ofte etomfattende vandforbrug.

Anlæg for fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider

154

7


Virksomhedstyper Der findes kun få virksomheder af denne type i Danmark, eksempelvis derivatfabrikker, virksomheder derfremstiller farvestoffer, og én enkelt pektinfabrik.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der ved en kemisk eller en biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer ellerhjælpestoffer samt virksomheder der ved andre processer producerer mere end eller lig 3000 tons pr. år,er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D5) Øvrige anlæg er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelses-loven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.

IPPC Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer ellerhjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, er desuden IPPC-virksomheder (i-mærkede), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 25

VVM (bilag 2) Nr. 6a

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Fra produktionsanlæggene, herunder ventilations- og køleanlæg, formalingsanlæg og af- og pålæsning afrå- og færdigprodukter. Fra intern og ekstern transport.

Luft Luftforurening, lugt-, og støvgener kan forekomme.

Spildevand En del af de kemiske processer anvender enten køle- eller procesvand, der ofte vil indeholde uorganiskesalte og letnedbrydelige organiske stoffer.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik.

Risiko Ved benyttelse af ekstraktionsanlæg, kan der være risiko for eksplosion. Anvendelse af, og opbevaring af,farlige stoffer.


Miljø Støj, støv og lugtgener.

Ikke-risikobetonede anlæg: Klasse 4. Anlæg omfattet af risikobekendtgørelsen kræver konkret vurdering.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse C, X

Risiko Risiko i forbindelse med ekstrationsanlæg

Andet Der kan være meget store variationer i virksomhedernes forurening.

Anlæg for fremstilling af farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffertil bl.a. levnedsmiddelindustrien

155

Afsnit 4

155155

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes mange forskellige slags af denne virksomhedstype i Danmark. Virksomheden fremstillerorganiske eller uorganiske produkter eller kemikalier, samt oplag af organiske eller uorganiske grund-kemikalier bortset fra saltpladser og kalkpladser.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D1a og D1b).

IPPC Virksomhederne under punkt D1a er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 6a, 6b, 6c, 6d, 6e, 6f, 22 og 25

VVM (bilag 2) Nr. 6a, 6b og 6c

Andre Virksomhederne kan være omfattet af bekendtgørelse nr. 106 af 1. Februar 2000 om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stoffer. Vejledning nr. 14014 af 1. November 1995 vedr. Klassificering m.v. afkemiske stoffer og produkter.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra procesanlæg, herunder ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport.

Luft Udsendelse af mange forskellige organiske og uorganiske stoffer, herunder støv og lugtstoffer (dvs. bådestoffer i hovedgruppe 1 og 2, som defineret i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2001, luftvejledningen).

Spildevand Flere af de anvendte kemiske processer anvender enten procesvand eller kølevand til produktionen.Procesvand vil ofte indeholde organiske eller uorganiske forbindelser.

Jord & grundvand Organiske opløsningsmidler udgør en potentiel forureningsfare.

Trafik Godstrafik

Risiko Visse produkter og processer kan være omfattet af risikobekendtgørelsen.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er luftforurenende stoffer og støj. Der er mange forskellige typer afvirksomheder, som derved udgør forskellige forureningsfarer.

Klasse 6, i nogle tilfælde efter konkret vurdering dog klasse 5.

Trafik Lav/nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforholdfor godstrafik.

Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomhederne bør placeres i industriområder, hvor grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund afpotentiel fare for forurening.

Anlæg for fremstilling og oplag af kemikalier og lign.

156

7


Virksomhedstyper Anlæggene oparbejder eller destruerer affald af kemikalier, opløsningsmidler, rensemidler eller destruereraffald i øvrigt fra kemisk industri. Der findes en stor virksomhed med mange anlæg samt enkelte mindrevirksomheder af denne type i Danmark. De oparbejder eller destruerer affald af kemikalier, opløsnings-midler eller rensemidler. Fra de store forbrændingsanlæg produceres fjernvarme og el.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (K1).

IPPC Virksomheden er IPPC-virksomhed (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændringeller udvidelse.



Andre Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg,der forbrænder affald.

Andre henvisninger Farligt affald: www.mst.dk/affald/01030600.htm

Miljøforhold

Støj Støjgener fra forbrændingsanlæg, ventilationsanlæg, intern håndtering af materialer samt ekstern ogintern transport.

Luft Udslip fra næsten alle typer af organiske og uorganiske forbindelser. Endvidere kan der forekommelugtgener fra oplagring af utilstrækkeligt emballeret affald.

Spildevand Spildevandet fra uorganiske anlæg indeholder salte og i nogle tilfælde tungmetaller.

Jord & grundvand Spild af affald under håndteringen samt utæt emballage kan medføre forurening.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt samt støj fra procesanlæg og ekstern og intern transport.

Klasse 6. Mindre anlæg og anlæg med mindre farligt affald: Klasse 5

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik. Et særligt forhold er transportvejen til og fra virksomheden, der bør være egnet til transportmed farligt affald.

Klasse C, X

Risiko

Andet Denne virksomhedstype bør placeres på arealer beregnet for virksomheder med særlige beliggenhedskrav,og hvor grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund af faren for forurening. Afstanden til boligerafhænger af virksomhedens størrelse og type og mængde af affald.

Anlæg for oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalier og lign.

157

Afsnit 4

157157

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes kun enkelte store virksomheder af denne type i Danmark.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsessloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F8).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 6e

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra udendørs formaling og knusning af skaller samt fra intern og ekstern transport.

Luft Støvgener fra formaling og knusning af skaller.

Spildevand Organisk materiale, sand, grus o. lign. fra vask af skaller.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra udendørs aktiviteter og i mindre omfang støv.

Klasse 7


Klasse C, X

Risiko

Andet Bør placeres i industriområde nær en havn, da råvarerne ofte transporteres via havet. Bør ikke placeresnær støvfølsom virksomhed, f.eks. fødevarevirksomheder.

Anlæg for tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller

158

7


Virksomhedstyper Disse virksomhedstyper fremstiller bl.a. asfalt ved blanding af opvarmede sten og bitumen samt binde-midler. Af hensyn til behovet for råvarer ligger produktionen oftest i nærheden af stenbrud eller grus-grave.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på, eller over, 10tons pr. time, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer, er godkendelsespligtige jf. bekendtgø-relse nr. 652 af 3. juli 2003. (C4)

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Tung trafik, knusning, opvarmning og anden behandling af sten og genbrugsasfalt.

Luft Støv med PAH-forbindelser fra blandeprocessen. Røggasser med f.eks. svovldioxid og nitrøse gasser fraopvarmningen af stenmaterialer. Lugtudslip fra siloer og opbevaring.

Spildevand Rengøring og perkolat fra oplag af genbrugsasfalt. Der bør være kloakering til afledning af beggevandtyper.

Jord & grundvand Risiko for forurening ved håndtering af bitumen og asfalt med tjære.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj, lugt og i mindre grad støv. Bør placeres i industriområder, hvor evt. grundvandsinteresser ervelbeskyttede pga. den potentielle fare for jordforurening.

Mindre asfaltværker: Klasse 6. Større asfaltværker bør vurderes konkret, en afstand på 700 m til boligerer ikke urealistisk.


Klasse X, Y

Risiko

Andet Virksomhederne ligger typisk i nærheden af råstofferne.

Asfaltværker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer

159

Afsnit 4

159159

Afsnit 7

Virksomhedstyper Autobranchen består af flere typer virksomheder, f.eks. værksteder til mekaniske reparationer, plade-værksteder, autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg, vaskehaller, værksteder i tilknytning tilgarageanlæg, dækcentre, bilplejecentre og motorcykelværksteder. Tit er der på en virksomhed kombina-tioner af de ovennævnte aktiviteter samt salg af biler. Der er store variationer i virksomhedernes størrelseog driftsform, f.eks. gør-det-selv-værksteder, små specialiserede værksteder og store serviceværksteder.For de fleste virksomheder vil der være en del kundebesøg med megen personbiltrafik.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg samt karosseriværksteder over en vis størrelse ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 646 af 29. juni 2001. (B5)

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Eventuelt nr. 4e og 4f

Andre Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. jf. Bekendtgø-relse nr. 922 af 5. december 1997. VOC-bekendtgørelsen (nr. 350 af 29. maj 2002 )

Andre henvisninger Generelt om branchens miljøforhold: Miljøstyrelsen: Brancheorientering for autoværksteder. Orienteringnr.13, 2000.

Miljøforhold

Støj Motorreparation, ventilationsanlæg, pladearbejde, autovask, intern og ekstern transport.

Luft Afkast fra autolakering, undervognsbehandling samt rudelimning: Opløsningsmidler. Lugt fra vaske-haller. Udstødningsgas. Svejserøg.

Spildevand Autovask og rengøring. Forurenet vand fra befæstede arealer.

Jord & grundvand Risiko for forurening ved spild af olie- og benzinprodukter samt opløsningsmidler.

Trafik Persontrafik (bil) og godstrafik.

Risiko Oplag af brandfarlige væsker samt trykflasker


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft. Bør placeres i industriområder hvor evt. grundvands-interesser er velbeskyttede pga. faren for jordforurening, og hvor der ikke er støvende virksomhed inærheden. Anlæg og aktiviteter til lakering eller undervognsbehandling under den godkendelsespligtigestørrelse skal etableres mindst 100 m fra forureningsfølsomme områder.

Klasse 4-5

Trafik Nogen arbejdsplads- og besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold for godstrafik.

Klasse C, D, E, X (klasse Y ved lastbilreparation)

Risiko

Andet

Autoreparation, autolakerier o.l.

160

7


Virksomhedstyper Der findes et stort antal benzinstationer spredt ud over hele landet, fra de helt store tankanlæg medservice, reparation, vaskehal og supermarked til de små benzinsalgssteder og tank-selv-anlæg. Person-trafikken med bil vil være dominerende, men på grund af funktionen som dagligvarebutik kan der ogsåvære en del fodgænger- og cykeltrafik, hvilket kan stille særlige krav til tilkørselsforhold.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Benzinstationer er omfattet af bekendtgørelsen forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin-og dieselanlæg (bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001.

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre Hvis der på benzinstationen foretages autovask eller reparation af biler, er anlægget omfattet af bekendt-gørelse nr. 922 af 5. december 1997.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Meget trafik, tung trafik, vaskehal og reparation.

Luft Benzindampe, udstødningsgas, lugt fra vaskehaller.

Spildevand Det afstrømmende vand fra befæstede arealer indeholder olie og brændstofrester, som skal opsamles af enbenzin- og olieudskiller.

Jord & grundvand Risiko for forurening ved nedsivning af olie- eller benzinspild og ved lækage i jordtankanlæggene ellerutætte afløbsinstallationer.

Trafik Persontrafik og godstrafik.

Risiko Store mængder brændstof og benzindampe indebærer brand- og eksplosionsfare.


Miljø Støj og udstødning fra køretøjer. Støjende aktiviteter er omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen. Afhensyn til risiko for jordforurening bør grundvandsinteresser være velbeskyttede.

Anlæg med og uden vaskehaller: Klasse 3

Trafik Lav arbejdspladsintensitet, nogen/stor besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik. Stor forskel mellem virksomhederne.

Klasse C, D, E, X, Y

Risiko

Andet

Benzinstationer, bilvask m.v.

161

Afsnit 4

161161

Afsnit 7

Virksomhedstyper Gruppen af virksomheder cementstøberier, betonblanderier og virksomheder for fremstilling af gasbeton,slaggebeton eller kalksandsten. Mindre beton- og betonvareindustrier er meget udbredte over hele landet.Produktionen består dels af færdigblandet beton, dels af støbte produkter. En del af betonproduktionenfinder sted ved større byggepladser, hvor opstillingen af betonblanderier m.m kan være langvarig.Efterspørgslen medfører generelt, at driften ved mindre anlæg kan begrænses til normal arbejdstid.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 tons pr. år, ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B2)

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ved vibrering af beton under blanding og støbning. Vibrering kan også give anledning til lavfrekvent støjog vibrationer. Intern og ekstern tung trafik.

Luft Støv af cement, kalk og sand fra åbne procesanlæg, udendørs oplag af råvarer, etc.

Spildevand Ved rengøring kan forekomme forurenet basisk spildevand med suspenderet materiale og små mængderolie.

Jord & grundvand Kan blive forurenet med råmaterialer, hvorved jordens surhedsgrad ændres.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj og støv er de væsentligste faktorer. Virksomhederne bør placeres i industriområder og i god afstandfra f.eks. fødevarevirksomheder.

Virksomheder med mindre produktioner: Klasse 4. Virksomheder med større produktioner og/ellerproduktion i flere skift: Klasse 6


Klasse C, E, X, Y afhængig af virksomhedens størrelse.

Risiko

Andet

Beton- og betonvareindustri

162

7


Virksomhedstyper Der findes adskillige bilophugningspladser i Danmark, ofte mindre virksomheder. Heraf er registreret ca.200 virksomheder, der foretager særskilt behandling og ophugning af biler. Skrotningen (neddelingen)sker på seks shreddervirksomheder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der udfører autoophug er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K4)

IPPC Shredderanlæg er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket) for hvilke særlige regler gælder ved etablering,ændring eller udvidelse. (K2e)

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 11b eller e

Andre Autoophuggere skal være certificeret efter enten ISO 14001, EMAS, ISO 9001eller ISO 9002 for at blivegodkendt. Jf. bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne-køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Andre henvisninger Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).

Miljøforhold

Støj Fra vinkelsliber og andet håndværktøj, ved håndtering af skrot, bearbejdning i f.eks. hammermøller samtved sammenpresning. Desuden støj fra intern og ekstern trafik.

Luft Mindre udslip af benzin og gas.

Spildevand Afstrømmende vand fra befæstede arealer, herunder skrotlagerplads, kan indeholde olie og opslemmedestoffer, bl.a. metalstøv.

Jord & grundvand Oliespild fra aftapning og uhensigtsmæssig udendørs opbevaring af olieholdige bildele kan medførerisiko for jordforurening, ligesom der kan forekomme syrespild fra akkumulatorer.

Trafik Godstrafik

Risiko Risiko for eksplosion ved neddeling af benzintanke i biler.


Miljø Den væsentligste faktor er støj. Risikoen for jord- og grundvandsforurening gør, at virksomhederne børplaceres i industriområder, hvor der er velbeskyttede grundvandsressourcer.

Klasse 7


Klasse X, Y

Risiko

Andet

Bilophugningspladser

163

Afsnit 4

163163

Afsnit 7

Virksomhedstyper Biogasanlæg omsætter organisk affald (fra landbruget og fødevareindustri samt fra kildesorteret hushold-ningsaffald og slam fra rensningsanlæg) til energi og afgasset gylle. Anlægget kan være enten et gård-anlæg eller et fællesanlæg. Et gårdanlæg ligger på det enkelte landbrug, mens et fællesanlæg betjenerflere landbrug og behandler en større mængde gylle. I tilknytning til biogasanlæg kan der være etbiogasdrevet kraftvarmeværk; se særskilt beskrivelse heraf.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Biogasanlæg med en kapacitet på 30 tons pr. dag eller derover er godkendelsespligtig i henhold tilMiljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003.(K6)

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre Regler om opbevaring og anvendelse af afgasset gylle fremgår af bekendtgørelse nr. 604 af 15.juli 2002om husdyrgødning og ensilage mv.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Fra transport af gylle og affald.

Luft Produktion og transport kan medføre ubehagelig lugt.

Spildevand Der dannes store mængder afgasset gylle, der skal anvendes som gødning.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik.

Risiko


Miljø Lugt og støj fra den eksterne trafik betyder at fællesanlæg og affaldsanlæg samt adgangsvejene tilanlæggene bør placeres i god afstand fra boliger. Ved udbringning af afgasset gylle er lugtgenernenormalt mindre end ved udbringning af ubehandlet gylle, og optimal anvendelse af afgasset gylle kanminimere kvælstoftabene fra husdyrgødning. Biogasanlæg reducerer emissionen af drivhusgasser.

Gårdanlæg placeres på den enkelte gård. Fællesanlæg og affaldsanlæg: Klasse 7


Klasse E, X, Y

Risiko

Andet

Biogasanlæg

164

7


Virksomhedstyper Der findes enkelte store koncerner og adskillige mindre bryggerier i Danmark. Bryggerierne har et stortvandforbrug, og der arbejdes i døgndrift.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkterpå mere end 50 tons pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgø-relse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E8a (d) og E8b (d))

IPPC Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 7d

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra intern og ekstern transport af råvarer og produkter, i mindre grad støj fra produktionen (ventilati-ons- og køleanlæg).

Luft Lugt fra ølgæring. Evt. emissioner ved kraftvarmeproduktion (se under Kraftværker).

Spildevand Et højt indhold af letnedbrydeligt organisk materiale.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj og lugt. Klasse 5, større bryggerier dog klasse 6 - 7.

Trafik Der er behov for gode tilog frakørselsforhold. Tung trafik.

Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse C, X

Risiko

Andet Mulighed for et stort vandforbrug og kapacitet til rensning og bortledning af spildevand.

Bryggerier, maltfabrikker og mineralvandsfabrikker

165

Afsnit 4

165165

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes et mindre antal cellulose-, papir- og papfabrikker i Danmark. Cellulose fremstilles af træ ellerhalm, som snittes og behandles. Papir- og papfabrikker anvender ofte genbrugsmaterialer. Der arbejdestypisk i flerholdsskift, og virksomhederne har et stort vandbehov.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Cellulose-, papir- og papfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E1)

IPPC Cellulose-, papir- og papfabrikker er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige reglergælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 18a og 18b

VVM (bilag 2) Nr. 8a og 8d

Andre Hvis virksomheden anvender klor i produktionen og opbevarer mere end 10 T klor, er den omfattet afbekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer jf. bekendtgørelse nr. 106 af1. februar 2000.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Meget støj fra produktionsanlægget, især på cellulosefabrikker, herunder fra ventilationsanlægget.Desuden støj fra intern og ekstern transport.

Luft Cellulosefabrikkerne giver anledning til forurening af støv og lugt. Håndteringen af vådt papir påpapirfabrikkerne medfører lugt.

Spildevand Indeholder store mængder næringssalte og iltforbrugende stoffer, kemikalierester og suspenderet organiskmateriale samt klorerede organiske materialer i tilfælde af blegning med klor.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko Håndtering og lagring af stor mængder klor.


Miljø Lugt, spildevand samt støj. Nye anlæg bør placeres i industriområder.

Virksomheder uden brug af klor: Klasse 6Virksomheder med brug af klor: Klasse 7


Klasse C, X

Risiko

Andet Mulighed for et stort vandforbrug, og kapacitet til rensning og bortledning af spildevand.

Cellulose-, papir- og papfabrikker

166

7


Virksomhedstyper I dag findes der kun en cementfabrik og kun få kalk- og molerværker i Danmark. Cement fremstilles af lerog kalk, som opvarmes og sammensintrer til cementklinker, herefter knuses klinkerne til støvfint cement-pulver. Produkterne fra kalk- og molerværkerne anvendes bl.a. til fabrikation af cement, bygningssten,stenuld, glas og fyldstof.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven,jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B1)

IPPC Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.


VVM (bilag 2) Nr. 5b og 5e

Andre Blegekridtproduktion kan medføre udledning af kloroform i spildevandet, hvilket der er fastsat grænse-værdier for i bekendtgørelse nr. 75 af 30. Januar 1992. Der henvises til den gældende BAT-note, senærmere herom i luftvejledningen (vejledning nr. 2/2001).

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra ventilatorer og produktionsanlæg opstillet i det fri, samt ved opgravning, tørring og knusning afprodukter. Desuden fra intern og ekstern transport.

Luft Støv fra udvinding, tørring, knusning, sækkepåfyldning, transport og oplagring. Desuden støv, nitrøsegasser og svovldioxid fra roterovnene til brænding af produkterne.

Spildevand I forbindelse med rensning af produktionsarealer og -udstyr afledes bl.a. opslemmet kalk med spildevan-det. Hvis der produceres blegekridt kan der forekomme udledning af kloroform i spildevandet.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj og luftforurening, især støv. Virksomhederne bør placeres i områder til virksomheder med særligebeliggenhedskrav.

Cementfabrikker: Klasse 7Kalk- og molerværker: Klasse 6-7


Klasse X, Y

Risiko

Andet Cementfabrikation kræver store mængder kølevand og havnefaciliteter. Kalk- og molerværker børplaceres i områder, hvor aflejringer og råstoffer er tilgængelige.

Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker (herunder molerværker)

167

Afsnit 4

167167

Afsnit 7

Virksomhedstyper Deponeringsanlæg er en fællesbetegnelse for det, der tidligere i Danmark blev kaldt lossepladser ogfyldpladser. Deponeringsanlæg defineres som afgrænsede bygningsværker, hvor affald kan deponeresunder kontrollerede og miljømæssigt forsvarlige forhold. Affaldskategorier, der modtages på etdeponeringsanlæg kan inddeles i farligt affald, internt affald og ikke-farligt affald, der enten kan væremineralsk eller blandet.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K3)

IPPC Afhængig af affaldskapacitet og affaldstype er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 9


Andre Anlæggene er omfattet af Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg samt Bekendt-gørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

Andre henvisninger Affaldsdeponering: Vejledning nr.9 Miljøstyrelsen 1997 og affaldsstatistik 2000: Orientering nr.14,Miljøstyrelsen, 2001. Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).

Miljøforhold

Støj Drift af deponeringsanlæg, herunder anvendelse af kompaktorer til sammenpresning af affald, samthyppig tung intern og ekstern transport.

Luft Støv og lugtgener fra affaldet. Endvidere kan der udvikles gaslugte fra affaldet.

Spildevand

Jord & grundvand Risiko for jord- og grundvandsforurening med stoffer fra affaldet.

Trafik Godstrafik

Risiko Nedbrydning af affald kan udvikle brandbare gasser så der kan opstå gaseksplosioner. Endvidere kan derske en spredning i bakterier og sporeplanter. I mindre omfang kan der forekomme skadedyr som f.eks.rotter.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, lugt og støv. Bakterier og sporeplanter kan give problemerfor visse følsomme arealanvendelser som f.eks. fødevarevirksomheder. Forurening af grundvand og andresårbare vandsystemer (søer, vandløb etc.) er de største forureningsfaktorer.

Klasse 6-7


Klasse X, Y

Risiko

Andet Deponeringsanlæg bør placeres kystnært, hvor grundvandet mellem anlægget og kysten ikke kananvendes til vandforsyning. Sekundært kan det placeres i nærheden af vandløb og søer, hvor grundvandetikke naturligt er velegnet til vandforsyning, eller hvor det er beskyttet af et ikke-permeabelt lerlag.Endvidere bør vejforbindelser til lossepladsen placeres med afstand til boligområde. Beliggenhed iforhold til lufthavne kræver en nærmere vurdering.

Deponeringsanlæg

168

7


Virksomhedstyper Butikker, dagligvare- og udvalgsvarebutikker, supermarkeder, indkøbscenter. Siden 1997 har planlovenindeholdt klare mål for planlægningen til butiksformål. Målet er et varieret butiksudbud i de mangebymidter og lokalcentre. Og butikker skal ligge med god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder isærden gående, cyklende og kollektive trafik. Planloven skelner mellem dagligvarebutikker, udvalgsvare-butikker og butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Særligt pladskrævendevaregrupper jf. § 5d, stk. 3 grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillings-arealer, som fx biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov

IPPC



Andre Planloven indeholder klare mål for region-, kommune og lokalplanlægning til butiksformål. Der er reglerom placering af nye butikker og butikkers størrelse. Butikker over 3.000 m2 for dagligvarebutikker og1.500 m2 for udvalgsvarebutikker forudsætter en redegørelse for den særlige planlægningsmæssigebegrundelse.

Andre henvisninger Miljøprojekt nr. 596 / 2001 ”Støj fra varelevering til butikker”

Miljøforhold

Støj Varetransport, ofte i de tidlige morgentimer (natperioden), ventilation og køleanlæg, kundetransport.Bagerforretninger med eget bageri har støj fra produktionen i nat- og morgentimerne.

Luft Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg

Spildevand Sanitet

Jord & grundvand

Trafik Persontrafik og nogen godstrafik.

Risiko


Miljø Detailhandel uden aktiviteter eller varelevering i tiden 18 – 07: Klasse 1 – 3. Detailhandel, hvor der ervarelevering i natperioden: Klasse 4, forudsat støjen herfra er effektivt afskærmet .

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, stor besøgsintensitet, nogen afhængighed af gode tilog frakørselsforholdfor godstrafik.

Klasse A, B, D, E

Risiko

Andet Planlovens § 5d indeholder en hovedregel om at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale delaf en by eller i den centrale del af en bydel i de store byer. Planlovens § 5d indeholder 4 undtagelser tilhovedreglen Det er ifølge lovbemærkningerne en forudsætning for alle fire undtagelser, at der er tale ombegrænsede arealudlæg.

Detailhandel

169

Afsnit 4

169169

Afsnit 7

Virksomhedstyper Virksomheder hvor dyr (overvejende kæledyr) skal opholde sig, og ofte vil have behov for tæt placeringtil kunder i bymæssige områder. Dyreklinikker og –hospitaler kan ofte være baseret udelukkende påkundebesøg uden større opholdsarealer til dyr.

Regulering


IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre Virksomhederne er omfattet af bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om husdyrgødning og ensilage mv.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra dyrene, især i udendørs løbegårde, ventilatorer og fra højtalere ved udendørs ridestævner.

Luft Lugt fra opbevaring og håndtering af gødning samt fra stalde og rideskoler. Desuden støv fra udendørsridebaner.

Spildevand

Jord & grundvand Ved uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af gødning kan kvælstof, fosfor og organisk materialespredes til grund- og overfladevand.

Trafik Blandet gruppe. Afhængig af konkret anvendelse, nogen persontrafik og nogen godstrafik til f.eks. staldeog rideskoler.

Risiko


Miljø Støj, lugt og støv.

Klasse 3, hvis der ikke er udendørs løbegårde som benyttes i aften- og natperioden. Ellers klasse 5 – 6.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode tilog frakør-selsforhold for godstrafik.

Klasse B, C, E, X, Z

Risiko

Andet

Dyrehospitaler, dyreklinikker, stalde for forsøgsdyr, rideskoler, erhvervs-mæssige hundehandler samt hundekenneler og hundepensioner

170

7


Virksomhedstyper Der er kun få industribetonede virksomheder af disse typer.

Regulering


IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Afhængig af virksomhedsstørrelsen forekommer der støj fra intern transport og produktionsanlægherunder ventilationsanlæg.

Luft Karakteristiske lugte, f.eks. eddikelugt eller en stærk aromatisk lugt fra kafferisterier.

Spildevand Rengøringsvand.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Lugt. Produktionen kan være følsom over for luftemissioner af organiske opløsningsmidler fra andrevirksomheder. Virksomhederne bør placeres i industriområder.

Klasse 5


Klasse C, X

Risiko

Andet

Eddike- og sennepsfabrikker samt kaffe og løgristerier

171

Afsnit 4

171171

Afsnit 7

Virksomhedstyper Elektrotekniske virksomheder er meget udbredte i Danmark og spænder over mange forskellige typer afprodukter. Der er ofte tale om meget specialiserede virksomheder, som optræder i en kæde af underleve-randører, og der er en betydelig spredning af virksomhedernes størrelse. I dag er mange af virksomhe-derne automatiseret, og deres brug af kemikalier ligger på et minimum. Ofte kan de indeholde en ellerflere funktioner som administration, salgsfunktioner, servicebesøg til og fra kunder samt forskning ogudvikling. Endvidere foregår produktionen med mange ansatte pr arealenhed svarende til kontor-virksomheder. Derfor kan pendlingen og besøgsrelateret persontrafik udgøre en stor del af den samledemiljøbelastning. Elektronikvirksomheder uden miljøbelastende produktion og mindre virksomheder somf.eks. reparationsværksteder kan ligge i boligområder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov I elektronikindustrien er det kun virksomheder, som fremstiller transformatorer og trykte kredsløb(printplader), der er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (A13) Øvrige elektrotekniske virksomheder eranmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed.

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre Affald af elektriske og elektroniske produkter skal håndteres særskilt, jf. bekendtgørelse nr. 1067 af 22.december 1998.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj I mindre omfang kan der forekomme støj fra intern transport, køleanlæg og ventilation.

Luft Der kan forekomme støv og luftforurening med bl.a. nitrøse gasser, ozon og organiske opløsningsmidlerfra svejsning, lodning, indstøbning, affedtning, ætsningsbade og overfladebehandling. Lugtgener kanforekomme.

Spildevand I forbindelse med printfremstilling kan der forekomme udledning af tungmetaller (kobber, bly og tin)med spildevandet.

Jord & grundvand Der kan være fare for forurening med tungmetaller (kobber, bly og tin).

Trafik Stor variation, kan være både persontrafik og godstrafik.

Risiko


Miljø Virksomheder uden særlig forurening effekt kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv.

Mindre virksomheder uden særlig forurening: Klasse 1Øvrige: Klasse 3

Trafik Nogen/høj arbejdspladsintensitet, lav/nogen besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik.

Klasse A, B, C, D afhængig af virksomhedstypen.

Risiko

Andet

Elektronikvirksomheder

172

7


Virksomhedstyper Der findes mange engrosbagerier rundt omkring i landet, nogle enkelte store bagerier og mange mindreeller små virksomheder. Der produceres brød, kager, kiks og vafler m.m. Oftest arbejdes der i flere skift,hvilket kan medføre nattestøj. Transporten af varerne starter oftest i de meget tidlige morgentimer.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end ellerlig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er godkendelsespligtige ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E8ae og E8be) Brødfabrikker og engrosbagerier med en årlig produktionskapacitet på op til5000 tons er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992,vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.

IPPC Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket) for hvilke særligeregler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Fra silobankning, ventilation, intern og ekstern transport.

Luft Støv fra f.eks. mel, og lugt fra bageovne.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Nattestøj, trafikstøj og lugt. De store bagerier bør kun placeres i industriområder, hvor transporten kanforegå uden gene for boligområder.

Brødfabrikker og engrosbagerier : Klasse 5Små virksomheder, hvor der ikke er drift om natten: Klasse 2.


Klasse C, X

Risiko

Andet Engrosbagerier og brødfabrikker er forureningsfølsomme.

Engrosbageri, brødfabrikker m.v.

173

Afsnit 4

173173

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes flere små og store virksomheder samt enkelte med meget store produktioner af farver, lim oglakker. Der foregår en stigende anvendelse af vandbaserede malervarer, herunder lakker.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3000 tons pr. år ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D8)Øvrige anlæg er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.

IPPC



Andre Virksomhederne er omfattet af VOC direktivet.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Fra ventilationsanlæg, intern og ekstern transport.

Luft VOC i form af organiske opløsningsmidler (fortyndere og særligt terpentin), lugtgener. Pigmentstøvindeholdende bl.a. tungmetaller.

Spildevand Fra vandbaserede produkter.

Jord & grundvand Der kan være fare for forurening med organiske opløsningsmidler og tungmetaller.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Luftemissioner og jordforurening med organiske opløsningsmidler. Ved placering må der tages hensyn tilevt. nærliggende fødevareindustrier, som kan være forureningsfølsomme overfor farve- og lakindustrien.

Klasse 5 – 6


Klasse C, X

Risiko

Andet

Farve- og lakfabrikker

174

7


Virksomhedstyper Der er tale om anlæg, der enten kræver en bynær placering eller er placeret i turistområder.

Regulering


IPPC


VVM (bilag 2) Nr. 12a, 12b og 12c

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Varetransport, ventilation. Ved udendørs fritidsanlæg (legepladser, boldbaner o.l.) kan der forekomme endel støj herfra.

Luft Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg.

Spildevand Sanitet

Jord & grundvand


Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft. Virksomheder uden udendørs fritidsanlæg: Klasse 3.Øvrige: Klasse 5. Hoteller kan desuden placeres i centerområder og blandede byområder.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik. Konkret vurdering nødvendig pga. stor spredning i virksomhedstyper.

Klasse: Afhængig af konkret virksomhed.

Risiko

Andet

Feriecentre, kongrescentre, hoteller mv.

175

Afsnit 4

175175

Afsnit 7

Virksomhedstyper I år 2002 var der i alt registreret 359 ferskvandsdambrug i Danmark, alle ligger ved vandløb i Jylland. Pådambrugene sker et opdræt af ørreder til konsum og sættefisk for videre produktion i havbrug. Opdrættetsker hovedsageligt i jorddamme og ved fodring med tørfoder. Fiskene transporteres hovedsagelig til ogfra dambrug i tankvogne. Der var i 2002 14 saltvandsdambrug og 25 havbrug; data om disse kan ses påMiljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/mstmiljoedata. Der er saltvandsbaseret fiskeopdræt i Jylland, påFyn og på Vest- og Sydsjælland.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Ferskvands- og saltvandsdambrug er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (I2, I3). Ferskvandsdambruger desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 og bekendtgørelse nr. 923 af 8. november2002. Åledambrug med fuld recirkulering er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendt-gørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed. Havbrug skalgodkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990.

IPPC


VVM (bilag 2) Nr. 1f

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra anlæg til iltning og rensning af vandet, samt støj fra intern og ekstern transport.

Luft Lugtgener, især fra opbevaring af døde fisk.

Spildevand Spildevand fra dambrug indeholder en række stoffer som kan forurene vandmiljøet. Til disse stoffer hørerbl.a. organisk stoffer og næringsstoffer (fosfor og kvælstof) samt hjælpestoffer og antibiotika.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Forurenet spildevand, samt støj. Der bør være 300 m fra dambrug til nærmeste naboer, svarende til klasse6.

Trafik Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold for godstrafik.Ofte specielle lokaliseringsbehov, og -muligheder, hvor trafikale faktorer er mindre væsentlige.

Klasse: Specielle forhold gør sig gældende.

Risiko

Andet

Fiskeopdræt

176

7


Virksomhedstyper I Danmark findes ca. 115 flyvepladser, hvoraf Kastrup Lufthavn er den største med ca. 266.900 operatio-ner (starter og landinger) i år 2002. Hele landet havde i 2002 ca. 631.000 operationer. For flyvepladsermed passagerruter kan persontrafik være væsentlig.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Lufthavne og flyvepladser er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgø-relse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (H2)

IPPC


VVM (bilag 2) Nr. 10c

Andre Bestemmelser om anmeldelse og registrering af private flyvepladser jf. Bekendtgørelse nr. 17215 af 15.oktober 1978. Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-flyvepladser jf. Bekendtgørelse nr. 17070af 10. Marts 1993. Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser, jf. Bekendtgørelse nr.17071 af 10. marts 1993.. Vejledning om støj fra flyvepladser nr. 5 fra 1994.

Andre henvisninger Vejledende støjgrænser: www.mst.dk/transport/03060000.htm

Miljøforhold

Støj Den væsentligste støjkilde er flyenes motorer under start, landing, taxiing, opvarmning og motor-afprøvning. Der er også støj fra APU og hjælpekøretøjer. Desuden kan der lokalt være støj fra parkerings-anlæg o.l.

Luft Fly- og biltrafik giver anledning til luftforurenende stoffer såsom kvælstofilter, kulilte, kulbrinte, PAH’erog lugtstoffer.

Spildevand Der kan forekomme store mængder overfladevand forurenet med urea anvendt til glatførebekæmpelseeller med afisningsmiddel til fly.

Jord & grundvand Jordforurening kan forekomme som følge af brændstofspild.


Risiko


Miljø Støj er den altafgørende faktor og flyvepladser bør derfor placeres på baggrund af en konkret støj-kortlægning, men en afstand på 3-5 km for lufthavne og 1-2 km for flyvepladser i forhold til samletbeboelse vil ikke være urealistisk. Ved lokaliseringen tages desuden hensyn til recipient for forurenetoverfladevand.

Trafik Lav/nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik. Konkret vurdering er nødvendig pga den store spredning i virksomheds-typer.

Risiko

Andet Flyvepladser kan med fordel lokaliseres sammen med andre støjende aktiviteter.

Flyvepladser og lufthavne

177

Afsnit 4

177177

Afsnit 7

Virksomhedstyper Forlystelseparker kræver en bynær placering eller en placering i turistområder. Indenfor denne gruppe afvirksomheder sker der en stadig udvikling. Hver virksomhed kan derfor være unik, hvorfor en entydigkarakteristik ikke kan gives. Idrætsanlæg dækker over en bred vifte af sportsanlæg, både udendørs og helteller delvis overdækkede arealer. Anlæggene kan bestå af baner, haller eller multianlæg med f.eks.svømmehal. Med hensyn til trafik kan det i en konkret situation være nødvendigt at skabe viden om enrække forhold for at kunne analysere lokaliseringsmuligheder og -barrierer: Forventet antal besøgende prtidsenhed; antal ansatte pr. arealenhed, antal transporter med tunge køretøjer pr tidsenhed.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Forlystelsesparker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (J6)

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger: Fritidsanlæg og forlystelsesparker lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker enregional koordinering af art og antal.

Miljøforhold

Støj Støj fra musikanlæg, mekaniske forlystelser, maskiner samt menneskelig udfoldelse. Ved forlystelses-parker forekommer støjen også i aftentimerne. Ved idrætsanlæg er der ofte tale om periodisk belastningmed støj. Desuden er der betydelig støj fra de besøgendes transport, ligesom der kan være støj fravarekørsel udenfor åbningstiderne.

LuftLys Der kan være lugtgener fra restaurationer. Belysnings- og projektøranlæg kan genere naboer med f.eks.blænding, hvis armaturerne ikke er tilstrækkeligt afskærmet. Belysningsanlæg er omfattet af bygnings-lovgivningen.

Spildevand Vandlande kan være stærkt vandforbrugende og kan udlede store mængder let forurenet spildevand.

Jord & grundvand

Trafik Stor variation, især persontrafik, kun i mindre grad godstrafik.

Risiko


Miljø Støjniveauet og den bedste placering af et idrætsanlæg er afhængig af typen, f.eks. kan et indendørsanlæg placeres i byområder. Er der tale om anlæg, der placeres i det åbne land bør øvrige arealinteresser,herunder landskabshensynet, tillægges høj prioritet. Forlystelsesparker er vanskelige at støjdæmpe og børplaceres i god afstand fra boliger.

Klasse 6-7, anlæg uden udendørs faciliteter: Klasse 3-4

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode tilog frakør-selsforhold for godstrafik. Pga. meget koncentreret tilstrømning af besøgende i visse tidsrum er særligvurdering nødvendig. Et særligt planlægningshensyn er, at især børn og unge (uden mulighed fortransport med bil) kan udgøre en stor besøgsgruppe.

Klasse A, B, D, Z

Risiko

Andet

Forlystelsesparker og idrætsanlæg

178

7


Virksomhedstyper Der findes enkelte større virksomheder inden for fotografisk industri og et stort antal små virksomheder,herunder minilab hos mange fotohandlere.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder indenfor fotografisk industri og fotografiske laboratorier, for fremkaldelse af mere end1000 m² film pr. år eller for fremstilling af mere end 4000 m² papirbilleder pr. år, er anmeldelsespligtigefter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhedend listevirksomhed.

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ventilation samt ekstern transport.

Luft Mindre emissioner af flygtige stoffer fra fotokemikalier.

Spildevand Der kan forekomme sølvfremkalder og fixer i spildevandet.

Jord & grundvand

Trafik Stor variation mellem kunde (besøgs-)orienterede og produktionsorienterede virksomheder. Kan værebåde person- og godstrafik.

Risiko


Miljø Støj fra transport er den væsentligste faktor. Mindre virksomheder kan placeres i områder til blandetbolig og erhverv, herunder i centerområder. Større virksomheder bør lokaliseres i industriområder.

Klasse 2-3. Fotohandlere: Klasse 1-2

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik.

Klasse A, B, C

Risiko

Andet

Fotografisk industri

179

Afsnit 4

179179

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes kun få større og mindre virksomheder i Danmark som fremstiller frugtsaft, frugt- og grønsags-konserves samt dybfrosne grønsager. Virksomhederne importerer mange råvarer til produktionen.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder for fremstilling af frugtkonserves, frugtsaft, grønsagskonserves, dybfrosne grønsager meden produktion på mere end 1000 tons pr. år er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ventilationsanlæg og køleanlæg. Intern og ekstern transport.

Luft Lugt fra produktion og affald.

Spildevand Spildevandet vil indeholde letnedbrydeligt organisk stof.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj og lugt. Virksomheder placeres i industriområder, hvor der er tilstrækkelig spildevandskapacitet.

Klasse 4


Klasse C, X

Risiko

Andet Behov for store mængder af vand.

Fremstilling af frugtsaft, frugtkonserves mv.

180

7


Virksomhedstyper Der er et mindre antal garverier i Danmark. De må betegnes som mellemstore virksomheder og erfortrinsvis af ældre dato. Farvning af skind sker i nyere sprøjtekabiner. Garveprocessen forudsætter, at derbenyttes vand i større mængder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Garverier er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (F4). Pelsberederier er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyt-telsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end liste-virksomhed.

IPPC Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag er desudenIPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)


Andre I tilknytning til IPPC direktivet har EU Kommissionen udgivet et BREF dokument i 2003: ”Referencedocument on best available techniques for the tanning of hides and skins.”

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Fabrikation, ventilationssystemer samt intern transport.

Luft Organiske opløsningsmidler fra sprøjtemaling af huder, lugt fra oplagring af ubearbejdede huder ogaffald.

Spildevand Der bruges en del vand. Processpildevandet indeholder tungmetaller (evt. krom).

Jord & grundvand Der er risiko for jordforurening med organiske opløsningsmidler og tungmetaller.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Lugt og opløsningsmidler, kromholdigt spildevand og jordforurening. Virksomheder bør placeres iindustriområder.

Klasse 6


Klasse C,X

Risiko

Andet

Garverier og pelsberederier

181

Afsnit 4

181181

Afsnit 7

Virksomhedstyper Modtagelses- og genbrugsstationer (containerplads) er et afleveringssted for en række affaldsfraktioner,f.eks. storskrald og haveaffald. Ved aflevering i mange fraktioner sikres størst mulig genanvendelse afaffaldet. Genbrugsstationer bliver mere og mere udbredt. Der kan være en del person- og varebiltrafikuden for normale arbejdstidspunkter og især i weekender, da private benytter anlæggene.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, med kapacitet på eller over 30 tons pr. dag ellermed mere end 4 containere, er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgø-relse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K5) Mindre stationer er omfattet afanmeldebekendtgørelsen.

IPPC

VVM (bilag 1) Nr. 9

VVM (bilag 2) 11c

Andre

Andre henvisninger Vejledning om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald jf. vejledning nr. 4/1994.

Miljøforhold

Støj Ved håndtering af affald samt intern og ekstern trafik, herunder med tunge køretøjer.

Luft Støv fra håndtering af containere og affald.

Spildevand Fra befæstede arealer, herunder lagerpladser for materialer, kan afstrømmende vand indeholde forure-nende stoffer, som f.eks. olie samt opslemmet støv indeholdende bl.a. tungmetaller.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik og nogen personbiltrafik.

Risiko


Miljø Støj og støv. Klasse 4.

Trafik Lav arbejdspladsintensitet, stor besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse C, E

Risiko

Andet

Genbrugsstationer

182

7


Virksomhedstyper Der findes kun en enkelt større virksomhed, der fremstiller glasprodukter ved smeltning af råvare-blandinger (menge). Produktionen omfatter emballageglas samt kunst- og brugsglas. Et antal mindrevirksomheder forarbejder glas eller smelter skår, men nogle få mindre kunstglasvirksomheder smelter dogmenge. Ved fremstillingen af emballageglas anvendes i stigende grad genbrugsskår. På kunst- og brugs-glasområdet pågår arbejde med udvikling af mengerecepter, der minimerer afgivelsen af tungmetallerunder smelteprocessen. Glasværker har behov for store kølevandsmængder samt mulighed for bortskaf-felse af forurenet kølevand. Mineraluld kan fremstilles af glas, se særskilt virksomhedsbeskrivelse herom.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr.dag, er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B3)

IPPC Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr.dag, er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændringeller udvidelse.

VVM (bilag 1)


Andre Glasværker kan være omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer jf. Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000. I så fald er virksomheden også godkendelsespligtig ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven og omfattet af VVM (bilag 1 nr. 25).

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ovne, køle- og ventilationsanlæg fra maskinel fremstilling af brugs- og emballageglas samt fra sorteringog knusning af skårglas. Desuden støj fra intern transport.

Luft Støv, NOx (nitrøse gasser) og svovldioxid fra fyringsanlæg, støv og NOx fra blanding og smeltning afmenge. Evt. tungmetaller og fluorider.

Spildevand Kølevand og processpildevand er forurenet med bl.a. olieemulsioner.

Jord & grundvand Risiko for forurening med tungmetaller.

Trafik Godstrafik

Risiko Det enkelte glasværks lager af mengeråvarer bestemmer, hvorvidt det er omfattet af risiko-bekendtgørelsen.


Miljø Støj og luftforurenende stoffer. Virksomheder bør placeres i industriområder eller evt. i områder beregnettil virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Små virksomheder kan placeres i områder til blandetbolig og erhverv, herunder centerområder.

Klasse 6. Mindre håndværksprægede virksomheder: Klasse 2 – 3

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode tilog frakørsels-forhold for godstrafik. Stor variation mellem store produktionsvirksomheder og små kunstglas-virksomheder med kundebesøg.

Klasse A, B, C, X, Y, Z

Risiko

Andet Kræver større arealer til oplagring af genbrugsskår og betydelige mængder procesvand.

Glasværker

183

Afsnit 4

183183

Afsnit 7

Virksomhedstyper Branchen omfatter kun få egentlige gummivarefabrikker, som fremstiller produkter med uvulkaniseredegummiblandinger som råvarer, samt et større antal gummierings- og vulkaniseringsvirksomheder.Gummiblandinger fremstilles af rågummi og hjælpestoffer. Blandingen opvarmes i en form (vulkanise-res) og bliver til gummi. I vulkaniseringsvirksomheder repareres gummiprodukter v.h.a. en fornyetvulkanisering.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1000 tons pr. år er godkendelsespligtig ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E5). Gummivarefabrikker med en årlig produktionskapacitet på mellem 100 og 1000 tons eranmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed.

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 9

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ventilatorer og intern transport.

Luft Sodpartikler (kønrøg) kan forekomme i forbindelse med gummiblanding. Afgasning af lugtende ogsundhedsmæssigt uønskede stoffer i forbindelse med vulkanisering. Afbrænding af gummiaffald kan giveanledning til sod og lugtgener.

Spildevand Kun en begrænset mængde spildevand fra forbehandling og rengøring.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Luftforurenende stoffer og støj. Ældre anlæg kan give anledning til betydelige støv-, lugt- og støjgener ide nære omgivelser. Nye gummierings- og vulkaniseringsvirksomheder bør placeres i industriområder.

Klasse 3 – 4


Klasse C, X

Risiko

Andet Der anvendes kølevand til bl.a. blandemaskiner, valser og vulkaniseringsforme.

Gummivareindustri

184

7


Virksomhedstyper Udviklingen inden for hospitalssektoren, går i retning mod større og færre hospitaler. Der findes bådeoffentlige og privat ejede hospitaler i Danmark. Flere af de større hospitaler har eget affalds-forbrændingsanlæg.

Regulering


IPPC

VVM (bilag 1)


Andre Bekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995 af lov om sygehusvæsenet.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ekstern transport såsom vareleverancer, patienter – herunder ambulancekørsel - og besøgende samt støjfra ventilations- og kølesystemer.

Luft Begrænset mængde af nitrøse gasser til bedøvelse, organiske opløsningsmidler m.m.

Spildevand Patogene mikroorganismer og virus.

Jord & grundvand


Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra transport samt nitrøse gasser. Tilgængeligheden ervæsentlig. Hospitaler er forureningsfølsomme.

Klasse 3-4. Mindre klinikker og lægehuse er klasse 1 –2.

Trafik Høj arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode tilog frakørselsforholdfor godstrafik. Udrykningskørsel kan stille særlige lokaliseringskrav.

Klasse B, D

Risiko

Andet Hospitaler bør placeres centralt. Patologisk affald indsamles og destrueres i særlige forbrændingsanlæg.

Hospitaler og sygehuse

185

Afsnit 4

185185

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der eksisterer ca. 37.700 husdyrbrug i Danmark.

ReguleringMiljøbeskyttelseslov Større anlæg til husdyrproduktion er godkendelsespligtige, jf. Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 (I1).

Det gælder:• anlæg med over 250 DE (dyreenheder), dog 270 DE hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer fra

søer med tilhørende smågrise til 30 kg• anlæg med over 100 DE i slagtekyllinger• anlæg med over 230 DE i æglæggende høns, og• anlæg med over 210 DE i slagtesvin.

IPPC De godkendelsespligtige anlæg er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.



Andre Bekendtgørelse nr. 604 af 15/07/2002: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,ensilage m.v.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Husdyrbrug kan give anledning til støj fra ventilationsanlæg, maskiner og dyr. Der forekommer også støjfra transport af levende dyr.

Luft Der kan være problemer med lugt fra stalde, fra opbevaringsanlæg og ved udbringning af husdyrgødning.Fluer kan ligeledes give problemer. Ammoniakfordampning fra stalde og opbevaringsanlæg samt vedudbringning kan både give lokale problemer og bidrage til den samlede ammoniakbelastning.

Spildevand

Jord & grundvand Kvælstof kan udvaskes til vandmiljøet. Problemet kan reduceres ved optimal udnyttelse af husdyr-gødningen med tilsvarende reduktion i handelsgødning til følge. På nogle svine- og fjerkræbrug er deroverskud af fosfor, hvilket øger risikoen for tab af forfor til vandmiljøet ved overfladeafstømning ogudvaskning.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den primære forurening stammer fra gødningshåndtering. Fra staldbygninger er der gener i form af lugt,støj og fluer. Generne varierer meget afhængig af husdyrproduktionens størrelse, driftsform og driftsle-delse. Ved etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører forøget forurening, og somligger indenfor 300 m fra nuværende eller fremtidige byzoner, sommerhusområder eller andre områder,udpeget til boligformål o.lign., skal kommunen give en lokaliseringsgodkendelse. Her skal der sættesvilkår, der begrænser forureningen eller generne. Der er ligeledes krav om lokaliseringsgodkendelse, hvisafstanden til nabobeboelse er mindre end 50 m. Godkendelsespligtige landbrug må ikke udvide ellerforetage ændringer uden en fornyet godkendelse.

Klasse 6, svinefarme klasse 7.

Trafik Der gælder særlige forhold for pelsdyrfarme, som gør trafikale faktorer mindre væsentlige.

Risiko

Andet Lovgivningen stiller krav om, at der skal være tilstrækkeligt areal til udbringning af husdyrgødning.

Husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold incl. anlæg til opbevaring afhusdyrgødning

186

7


Virksomhedstyper Jernbaner strækker sig over det meste af landet. Ved bebyggelse langs jernbaner skal der tages hensyn tilstøj og vibrationer fra jernbanetrafikken. Der kan være lokale støjproblemer ved godsbanegårde,rangeranlæg o.l.

Regulering


IPPC



Andre Vejledning nr. 1 fra 1997: Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning nr. 5 fra 1985: Beregning af støjfra jernbaner.

Andre henvisninger Vejledende støjgrænser: www.mst.dk/transport/03060000.htm

Miljøforhold

Støj Der kan forekomme kraftige støjgener og vibrationer fra jernbanetrafikken. Støjniveauet kan beregnesved anvendelse af den fælles nordiske beregningsmodel for støj fra jernbaner, se ovennævnte vejledning.Der er i vejledningen fra 1997 fastsat en grænseværdi for støj fra jernbaner på 55 – 60 dB afhængigt afområdets anvendelse. Godsbanegårde, rangeranlæg, endestationer med ventende tog og tilsvarendereguleres på samme måde og efter de samme regler som transportvirksomheder.

Luft Udledning af støv samt forurenende gasser fra tog med dieseldrift.

Spildevand Tog, der ikke har fået installeret opsamlingstanke til toilettet, vil udlede spildevand på jernbanenettet.Endvidere kan der forekomme oliespild.

Jord & grundvand

Trafik Person- og godstrafik

Risiko Der transporteres en del farligt gods med tog. Godsbanestrækninger indebærer således en vis risiko foreksplosion, brand og udsivning af farlige stoffer.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og vibrationer. Ved planlægning af støjfølsom anvendelseskal støjhensynet udmøntes i afstand og / eller afskærmning.

Trafik Jernbanestationer har nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, nogen afhængighed afgode tilog frakørselsforhold for godstrafik på veje. Lokaliseringsmæssigt er jernbanestationer specielle,da de i sagens natur som oftest ligger ved et kollektivt trafikknudepunkt.

Risiko

Andet Der skal overholdes en minimumafstand til huse for at undgå støj- og vibrationsgener fra forbikørendetog. Alene af hensyn til vibrationer overholdes en afstand på mellem 25 og 50 m, mellem nærmeste sporog de planlagte arealanvendelser. For de fleste jernbanestrækninger er minimumafstanden større på grundaf støjniveauet, se vejledning 1/1997.

Jernbaner

187

Afsnit 4

187187

Afsnit 7

Virksomhedstyper Denne virksomhedstype producerer råstål, støbegods o.lign. Der findes en del anlæg af denne type iDanmark.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A1, A2, A3, A4).

IPPC Flere af virksomhedstyperne er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 4

VVM (bilag 2) Nr. 4a, 4b, 4c, 4d

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra kraftige køle- og ventilationsanlæg, herunder udsugning fra ovne og støberier samt eksternhåndtering af materialer. Endvidere intern kørsel med trucks og lastbiler samt tung trafik til og fravirksomheden.

Luft Udslip af luftforurenende stoffer omfatter støv, svovldioxid og nitrøse gasser. Støvet består hovedsageligaf metaloxider, som f.eks. jern, bly, zink, krom og nikkel. Udslippet sker fra procesovnene samt fradiffuse kilder. Svævestøv og støvnedfald er ofte til gene i omgivelserne, f.eks. udendørs oplagring afstøbesand. Udledning af røggasser kan forekomme, hvis energiforbruget dækkes med olie eller gas. I detilfælde hvor produkterne lakeres, kan der ske udslip af organiske opløsningsmidler. Endvidere forekom-mer lugtgener.

Spildevand Ved overfladebehandling og affedtningsbade (f.eks. syre-base) forekommer i nogle tilfælde spildevand.Spildevand fra støberier er generelt et mindre problem.

Jord & grundvand Oplag af støbesand, slagger, glødeskaller, metalstøv m.m. kan medføre nedsivning af tungmetaller fraubefæstede arealer.

Trafik Godstrafik

Risiko Udslip af gas fra større gasoplag.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støv og støj, dernæst lugt.

Jern- og stålværker og stålvalseværker: Klasse 7. Støberier, metalraffinaderier og smelterier: Klasse 6


Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden bør placeres i industriområde forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Placeringen bør tage hensyn til den tunge trafik tilog fra virksomheden. Endvidere anvender en del afvirksomhederne store mængder kølevand og er derfor afhængige af adgang til store vandressourcer.

Jernværker, stålvalseværker, jernstøberier, metalstøberier m.m.

188

7


Virksomhedstyper Der findes et mindre antal kabelfabrikker i Danmark. Ved kabelproduktion trækkes tråde af kobber elleraluminium indkøbt som halvfabrikata til ønsket dimension og forsynes med isoleringsmateriale i form afgummi eller plastmateriale m.v. ved extrudering.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Kabelfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A12).

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Primær ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport .

Luft Støv og gasser fra råvarer til gummi- og plastisoleringsmaterialer samt fra hærde- og blødgøringsmidler.

Spildevand Kølevand med affedtningsmidler og metaller.

Jord & grundvand Mindre risiko for forurening fra spild fra produktionen og oplagrede materialer.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj.

Klasse 5


Klasse C, X

Risiko

Andet Kabelfabrikker har behov for vand til køling samt mulighed for afledning af forurenet kølevand. Der er etstort arealbehov til oplagring af råstoffer og færdigprodukter.

Kabelfabrikker

189

Afsnit 4

189189

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes kun få industrielle anlæg i Danmark.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Kartoffelmelsfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (8F).

IPPC Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dagi gennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 7g

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Produktionsanlæg og ventilatorer samt intern og ekstern transport.

Luft Lugtgener.

Spildevand Spildevand vil indeholde letnedbrydeligt organisk materiale fra f.eks. Kogning og rengøring.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er lugt.

Klasse 4.


Klasse C, X

Risiko

Andet Bør placeres i industriområde. Virksomhedstypen kan være følsom overfor andre industrivirksomhedermed luftforurenende stoffer.

Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker

190

7


Virksomhedstyper Der findes en del større og mindre komposteringsanlæg, der behandler kildesorteret husholdningsaffaldog have- og parkaffald samt nogle kommunale anlæg, der behandler forskellige affaldstyper.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Komposteringsanlæg med kapacitet for tilførsel af organisk affald på op til 100 tons årlig - bortset frahusdyrgødning er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (K53). Komposteringsanlæg på 100 tons pr. åreller derover er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godken-delse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (K7).

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre Vejledning nr. 3378 af 1. august 1992 indeholdende At-meddelelse nr. 4.04.21, august 1992 om arbejdepå affaldssorterings- og komposteringsanlæg. Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse afaffaldsprodukter til jordbrugsformål.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Variable støjgener som meget afhænger af arbejdsprocessen fra komposteringsanlægget. Neddeling medfliskværn eller hammermølle støjer meget kraftigt, men normalt i korte perioder. Eventuel støj fra kørselmed komprimatorbiler, fra entreprenørmaskiner som vender miler, og fra intern og ekstern transport.

Luft Lugtgener fra svovlholdige forbindelser fra gammelt oplagret affald. Støvgener fra processanlæggene vedbehandling af tørt materiale.

Spildevand Efter kraftige regnskyl, eller hvor milerne vandes, kan der ske overfladestrømning af vand forurenet medorganisk stof og næringsstoffer.

Jord & grundvand I visse situationer som fx. Ved regnskyl, kan kompostbunken medføre forurening af jorden med organiskestoffer og næringsstoffer.

Trafik Godstrafik

Risiko Rotter


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt.

Klasse 6, forudsat der ikke foregår neddeling med fliskværn eller hammermølle, eller disse støjkilder erdæmpet eller afskærmet.

Trafik Lille arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse X

Risiko Anlæggene bør placeres i god afstand fra en eventuel levnedsmiddelproduktion på grund af risiko forspredning af visse mikroorganismer.

Andet Komposteringsanlæg bør placeres i områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvoradgangs- og tilkørselsforholdende ikke generer naboer. Større komposteringsanlæg bør placeres påafstand af vandindvindingsanlæg og vandløb (herunder dræn) og søer.

Komposteringsanlæg

191

Afsnit 4

191191

Afsnit 7

Virksomhedstyper Privat og offentlig administration samt videns- og serviceproducerende erhverv udgør en stadig større delaf det samlede antal arbejdspladser. Fælles for disse virksomheder er, at de har mange ansatte pr areal-enhed. Pendlingen med personbil udgør derfor en af de største miljøbelastninger og for visse af virksom-hederne suppleres dette med et stort antal besøgende kunder og samarbejdspartnere. Det væsentligste atvurdere i en lokaliseringsovervejelse for konkrete virksomheder er antal ansatte pr arealenhed, antalbesøgende pr tidsenhed og antal erhvervsture pr tidsenhed.

Regulering


IPPC

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Varetransport, ventilation, transport af besøgende og ansatte.

Luft Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg.

Spildevand Sanitet

Jord & grundvand

Trafik Persontrafik

Risiko


Miljø Kontorer er forureningsfølsomme, herunder støjfølsomme, dog i mindre grad end boliger. Kontorer eregnet til integration i boligområder og til placering i en bufferzone mellem f.eks. en støjende vej og etboligområde. Bør ikke placeres i industriområder. De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft.Klasse 1 – 3, afhængigt af størrelse og omfang af parkeringsanlæg.

Trafik Høj arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lille afhængighed af gode tilog frakørselsfor-hold for godstrafik.

Klasse A, B. Mindre lokale virksomheder klasse D, E

Risiko

Andet

Kontor (administration, udvikling, forskning, tjenesteydelser og evt. tilknyt-tet mindre produktion)

192

7


Virksomhedstyper Der findes en del mellemstore og store kraft- og kraftvarmeværker i Danmark. Der er et stort antaldecentrale kraftvarmeværker, hvoraf en del ligger på virksomheder. Energifremstillingen fra kraft-værkerne er i dag baseret enten på kul, olie, naturgas eller på biobrændsler. Ved produktionen fremkom-mer der en række restprodukter, som i vid udstrækning kan genanvendes til forskellige formål.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (G1,2,3).

IPPC Kraftværker med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW er IPPC-virksomheder (i-mærket), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.



Andre Virksomhedstypen er omfattet af bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001 om begrænsning af svovl-indholdet i visse flydende og faste brændstoffer. Bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991 ombegrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker (Kvote-bekendtgørelse) samtBekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Noglekraftværker kan på grund af oplag af fyringsolie eller farlige stoffer være omfattet af risikobekendt-gørelsen (bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).

Andre henvisninger: Faglig rapport fra DMU nr. 442 /2003 ”Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse fra decentral kraftvarme”.

Miljøforhold

Støj Brændselshåndtering, transformatorer, kompressorer, sugetræksblæsere og sikkerhedsventiler samt tungtrafik. Værkerne er i drift døgnet rundt. For decentrale kraftvarmeværker kan der være støj både fragasmotor, gasturbine og støttekedler.

Luft Støvgener fra brændselshåndtering og oplag af brændsler og restprodukter samt støv- og lugtgener fraafbrænding af brændsel, svovldioxid, kvælstofilter, tungmetaller, uforbrændte organiske forbindelser, sodog lign.

Spildevand Afløb fra regenerering af ionbytterfiltre, udledning fra udsyring af kedler og opvarmning af kølevand,tømning af kedler ved trykprøvning, konservering og reparationer. Afløb fra våd afsvovling af røggas.Udledning af store mængder kølevand fra store kraftværker.

Jord & grundvand Risiko for jordforurening pga. spild af olie samt fra oplag af kulprodukter.

Trafik Godstrafik

Risiko Brandfare, kedelhavarier samt udslip af olie og lign.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer for kraftværker er støj fra proces- og ventilationsanlæg, håndteringaf materiale som f.eks. kul og fra tung transport. Endvidere forekommer luftforurenende stoffer fraforbrænding af brændsler og støv fra oplagret materiale. Nærliggende vandområder påvirkes af opvarmetkølevand.

Klasse 7 for store kraft- og kraftvarmeværker, små decentrale kraftvarmeværker kan være klasse 3 – 4.


Klasse C, X

Risiko Vurderes konkret.

Andet Kraftværker skal have adgang til kølevand, og placering ved havet med gode havnefaciliteter, er enforudsætning for drift af kraftværker.

Kraftværker og kraftvarmeværker

193

Afsnit 4

193193

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes kun nogle enkelte store kunstgødningsfabrikker i Danmark. Kunstgødning fremstilles vedbehandling af råfosfat med bl.a. svovlsyre, fosforsyre og saltpetersyre.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D3).

IPPC Kunstgødningsfabrikker er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etable-ring, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 6c og 25


Andre De er endvidere omfattet af bekendtgørelse nr. 671 af 9. juli 2001 om grænseværdier for luftens indholdaf svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, bly og partikler samt bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Desuden kan de væreomfattet af risikobekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ventilationsanlæg, pumpestationer, procesanlæg, intern og ekstern transport. Produktionen foregår typiski døgndrift.

Luft De væsentligste luftforurenende stoffer omfatter svovldioxid, nitrøse gasser og fluorider. Støv- oglugtgener fra råmaterialer og færdigvarer der bl.a. indeholder tungmetaller, kvælstof, fosfor.

Spildevand Processpildevand indeholdende bl.a. fosfor, kvælstof, tungmetaller, fluorider og sulfater.

Jord & grundvand Risiko for jordforurening med råmaterialer, færdigprodukter, syrer, tungmetaller o. lign.

Trafik Godstrafik

Risiko Udslip af flydende ammoniak.


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra produktionen og den tunge transport samt lugt- ogluftforurenende stoffer.

Klasse 7


Klasse C, X, Y


Andet Kunstgødningsfabrikker har brug for gode havnefaciliteter, store lagerpladser, afledning af spildevand,ferskvandsforsyning samt gode tilog frakørselsforhold.

Kunstgødningsfabrikker

194

7


Virksomhedstyper Der findes kun enkelte, meget store destruktionsanstalter, som producerer kødfoder eller råvarer til andrefodervirksomheder. Herudover findes nogle virksomheder, der fremstiller foder til pelsdyr på basis afvegetabilske og animalske råvarer eller halvfabrikata, herunder fisk. Foderstofproduktion udelukkende fravegetabilske råvarer er beskrevet i afsnittet ”Korn, frø og foderstoffer”.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhed for foderstofproduktion, herunder fremstilling af minkfoder, med en kapacitet på op til 6tons i timen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E55).Kødfoderfabrikker (destruktionsanstal-ter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F3).

IPPC Kødfodervirksomheder med en kapacitet til færdigvareproduktion på mere end 75 T pr. dag er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 11i

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra ventilatorer samt intern og ekstern transport.

Luft Kraftige lugtgener fra kødfoder- og benmelsfabrikker. Også virksomheder til fremstilling af pelsdyrfoderkan give anledning til lugtgener. Endvidere udledes der støv fra transport og formalingsanlæg.

Spildevand Kølevand, proces- og skyllevand bruges til produktionen.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Kødfoder- og benmelsfabrikker er præget af et ensartet produktions- og forureningsforhold. Den væsent-ligste lokaliseringsfaktor er lugt.

Kødfoder- og benmelsfabrikker: Klasse 7. Pelsdyrfoder: Klasse 6


Klasse C, X

Risiko

Andet Da lugten fra kødfoder- og benmelsfabrikker er væsentlig, bør virksomhederne placeres i industri-områder, hvor der kan opnås størst mulig afstand til bebyggelse.

Kødfoder- og benmelsfabrikker, pelsdyrfoder m.m.

195

Afsnit 4

195195

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes enkelte små og mellemstore limfabrikker i Danmark. Der produceres mange forskellige typerlim til industri, byggeri, kontor o. lign.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Anlæg for fremstilling af lim med en årlig produktionskapacitet på op til 3000 tons er anmeldelsespligtigefter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhedend listevirksomhed (D54). Limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3000 tons ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D8).

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre Limfabrikker kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000, om kontrol medrisikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), samt af VOC bekendtgørelsen.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ventilationsanlæg og intern transport.

Luft Primært lugtgener fra organiske opløsningsmidler, formaldehyd og lugtstoffer.

Spildevand

Jord & grundvand Forurening med organiske opløsningsmidler.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt og øvrige luftforurenende stoffer.

Klasse 5, dog klasse 6 for virksomheder der bruger organiske opløsningsmidler.


Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden bør placeres i industriområde.

Limfabrikker

196

7


Virksomhedstyper Der findes enkelte store lædervare- og skotøjsfabrikker. De producerer primær urremme, sko, handsker,jakker, bukser, toppe, nederdele og hatte.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F59).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger Analyserapport fra Miljøstyrelsen (www.mst.dk): Kortlægning nr. 3, 2002: Undersøgelse af indholdet afCr(VI) og Cr(III) i lædervarer på det danske marked.

Miljøforhold

Støj Ventilatorer o. lign. samt intern og ekstern transport. Normalt er der kun dagdrift.

Luft Lugt- og støvgener fra lim.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj og i mindre omfang lugt.

Klasse 4


Klasse C, X

Risiko


Lædervare- og skotøjsfabrikker

197

Afsnit 4

197197

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes mange både små, mellemstore og store maskinfabrikker og maskinværksteder i Danmark, bl.a.indenfor brancherne smedjer, blikvare-, beholder- og rørfabrikker og trådspinderier. Endvidere er deplaceret meget forskelligt, f.eks.. er der nogle af de mindre virksomheder, som ligger i boligområder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov De mindre virksomheder er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (A53). De større virksomheder ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A6, A9, A11 og evt. J7).

IPPC Virksomheder under punkt A6 og J7 er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælderved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 4a, 4b, 4c, 4d og 4e

Andre Miljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997 „Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsendersvejserøg“).

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Bearbejdning af de forskellige metaller, samt brug af de mange typer maskiner, kan give anledning tilhøje støj- og vibrationsgener. Endvidere forekommer der støj fra udsugningsanlæg, fra udendørs arbejdeog håndtering af materialer, samt fra ekstern og intern transport.

Luft Røggasser fra oliefyrede ovne, fordampet eller afbrændt smøremiddel fra pressemaskiner samt støv,olietåge og oliegas fra drejning, fræsning og boring. Ved svejsning udsendes svejserøg, som indeholderstøv fra legeringsmetaller, nitrogenoxider, karbonoxid og ozon. Slibning og polering medfører udledningaf støv. Ved varmebehandling af stål udsendes olietåge eller gasser f.eks. ammoniak og karbonoxid.Omfanget af nitrøse gasser, metaller, svovldioxid og støv er i reglen lille, bortset fra specielle virksomhe-der eller ved større anlæg. Emissionen af opløsningsmidler, olietåger og gasser fra tilknyttedeoverfladebehandlingsanlæg, er derimod ofte af større betydning.

Spildevand Olie og opslemmede metaller.

Jord & grundvand Risiko for jordforurening fra opløsningsmidler og tungmetaller fra overfladebehandlingsanlæg.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj, intern transport samt lugtgener, er de væsentligste lokaliseringsfaktorer. De større virksomheder børplaceres i industriområder, hvor grundvandsressourcerne er velbeskyttede på grund af jordforurenings-risiko.

Klasse 6: Virksomheder hvor støj er den primære forureningskilde, og hvor der ikke sker overfladebe-handling. Klasse 5: Mindre virksomheder. Klasse 2: Små værksteder.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode tilog frakørselsfor-hold for godstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder.

Klasse C, E, X Små værksteder, klasse D

Risiko

Andet

Maskinfabrikker og maskinværksteder

198

7


Virksomhedstyper Medicinalvarefabrikker inkluderer også bioteknologiske virksomheder. De fremstiller bl.a. lægemidler,enzymer, uorganiske og organiske stoffer. Denne branche udvikler sig hastigt og kan blandt andetindeholde udviklings- og forskningsaktivitet med brug af lokaler og arbejdspladsintensitet svarende tilkontorvirksomheder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D4 og evt. J2).

IPPC Flere af virksomhederne er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etable-ring, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Nr. 6a, 6b, 6d og 6e


Andre De kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer. Bioteknologiske virksomheder vil typisk være omfattet af pligten til atindhente godkendelse til produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lovom miljø- og genteknologi.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Primær støj fra ventilatorer og intern transport (trucks).

Luft Gasformige luftforurenende stoffer omfatter normalt organiske opløsningsmidler. Støvgener fra tablet-produktion, bioteknologiske produkter og coatingsmateriale. Lugtgener fra virksomheder der brugergæring.

Spildevand Processpildevand fra de større virksomheder, som fremstiller aktive stoffer.

Jord & grundvand Potentiel fare for jordforurening med organiske opløsningsmidler, medicinsk aktivt støv o. lign.

Trafik Persontrafik og godstrafik.

Risiko Der kan anvendes stoffer, der medfører, at virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer for medicinalvarefabrikker er luftforurenende stoffer som organiskeopløsningsmidler, lugt og medicinsk aktivt støv.

Klasse 7: Store virksomheder. Klasse 6: Mindre og mellemstore virksomheder. Klasse 2-3: Småproduktionsenheder, som anvender færdige aktive stoffer.

Trafik Nogen/høj arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, nogen afhængighed af gode tilog frakørselsfor-hold for godstrafik.

Klasse A, B, C

Risiko

Andet Mindre virksomheder, der hovedsageligt selv fremstiller aktive stoffer ved organisk syntese eller gæring,bør placeres i industriområder med velbeskyttede grundvandsinteresser. Større virksomheder bør ligge iområder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Medicinalvarefabrikker og bioteknisk virksomhed

199

Afsnit 4

199199

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes en del mellemstore og nogle få store mejerier i Danmark. Virksomheden producerer et stortudvalg af forskellige mælkeprodukter. Der arbejdes ofte om natten og tidlig morgen.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Mejerier, osterier og tørmælksfabrikker er godkendelsespligtige, når de er over en vis størrelse, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F5a og F5b). Øvrige mejerierer anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrø-rende anden virksomhed end listevirksomhed (F53).

IPPC Mejerier m.v., som modtager mælkebaseret råvare på mere end 200 tons pr. dag er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke der gælder særlige regler ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Primært støj fra intern og ekstern trafik om natten og i morgentimerne. Endvidere forekommer støj fraventilationsanlæg og køleanlæg.

Luft Mejerier giver normalt ikke væsentlig lugt i modsætning til osterier.

Spildevand Store mængder spildevand med letnedbrydeligt organisk materiale samt rengøringsmidler.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj fra transport og rengøring af køretøjer om natten og morge-nen, når mælken skal ud. Der skal være mulighed for spildevandsbehandling.

Klasse 5, forudsat støjen fra kørsel er afskærmet. Store virksomheder eller lugtende produktioner somf.eks. ost: Klasse 6


Klasse C, X

Risiko

Andet

Mejerier

200

7


Virksomhedstyper Virksomhedstypen inkluderer glasuldsfabrikker og stenuldsfabrikker. Der findes kun enkelte, størrevirksomheder af denne type. Råvarerne smeltes, glasuld i elovne og stenuld i kupolovne. De spundnefibre bindes med urinstof eller fenolformaldehydharpiks.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Mineraluldsfabrikker der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smelte-kapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003.

IPPC Godkendelsespligtige mineraluldsfabrikker er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige reglergælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 5d og e

Andre Bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988, om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialerindeholdende syntetiske mineralfibre. Vejledning nr. 3559 af 1. september 1986 om isoleringsarbejde medmineraluld (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6). At-cirkulæreskrivelse nr. 3790 af 23. december 1987 omisolering med mineraluldsfibre (* 1) (* 2).

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Kupolovne (stenuld), spindemaskiner, ventilatorer, kompressorer i procesanlægget samt støj fra intern ogekstern transport.

Luft Støvgener fra fibre, formaldehyd og fenol samt røggasser ved afbrænding af koks, olie og gas.

Spildevand Udledning af kølevand og regenereringsvand fra vandbehandlingsanlæg.

Jord & grundvand Potentiel risiko for jordforurening med fenol- og formalinholdige bindemidler.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra processen og intern og ekstern transport samt luft-forurenende stoffer .

Klasse 7


Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden har behov for meget plads og bør placeres i områder for virksomheder med særligebeliggenhedskrav.

Mineraluldsfabrikker

201

Afsnit 4

201201

Afsnit 7

Virksomhedstyper Denne virksomhedstype ligger spredt fordelt i hele landet. Motorsportsbaner udnyttes som oftest etbegrænset antal timer om ugen på hverdagsaftener og i weekends.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (H1).

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 1997 om støj fra motorsportsbaner, som for tiden erunder revision. Støj fra køretekniske anlæg vurderes efter støjvejledningen.

Andre henvisninger Motorsportsbaner lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker en regional koordine-ring af art og antal baner.

Miljøforhold

Støj Der forekommer støj fra de anvendte køretøjer. Omfanget af støjen vil afhænge af antal og type afkøretøjer, der bruges på banerne. Endvidere vil der ved større motorsportsarrangementer forekommeekstern støj fra højttalere og fra parkering af almindelige personbiler. Fra køretekniske anlæg er der isærstøj fra bremsning og udskridning.

Luft Lugtgener kan opstå nær banen fra de mange køretøjer. Endvidere kan der i tørre perioder forekommestøvgener fra kørsel på jord- og grusbaner.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Persontrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra motorsportsbanerne. For motorsportsbaner bør der somudgangspunkt være en afstand på 1000 m til boliger.

Knallertbaner Klasse 6-7, køretekniske anlæg for personbiler: Klasse 5

Trafik Sådanne anlæg stiller særlige lokaliseringskrav, hvor trafik til og fra anlægget sjældent er afgørende.Vigtigt er det dog at inddrage hensyn til besøgsintensitet.

Klasse: Kræver særskilt overvejelse.

Risiko

Andet Motorsportsbaner bør placeres i landzone, hvor der findes naturlige afskærmningsmuligheder såsomterrænets udformning, nedlagte råstofgrave o. lign. Motorsportsbaner kan med fordel lokaliseres sammenmed andre støjende aktiviteter.

Motorsports- og knallertbaner samt køretekniske anlæg

202

7


Virksomhedstyper Der findes kun nogle få olieraffinaderier i Danmark. Her raffineres råolie til gas, benzin og olieprodukter.Der anvendes tilsætningsstoffer og additiver. Virksomheden omfatter også oplagring og opblanding tilforskellige produktkvaliteter.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (C1,2).

IPPC Virksomheden er IPPC-virksomhed (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændringeller udvidelse.



Andre Virksomhedstypen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001 om begrænsning af svovl-indholdet i visse flydende og faste brændstoffer. Bekendtgørelse nr. 689 af 15. oktober 1990 om begræns-ning af emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse nr. 852af 11. november 1995 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra ovne, afbrænding af restprodukter, kompressorer og ventilationssystemer samt tung trafik tilog fra virksomheden. Procesanlæggene er i drift døgnet rundt.

Luft Udslip af organiske stoffer fra fordampning fra tanke, lastning, losning, fakkelsystemer og rensningsan-læg. Ved raffinering af olie dannes store mængder næsten svovlfri gas, som kan anvendes til brændsels-tilskud for raffineringsprocesserne. Endvidere dannes der svovldioxid og nitrogenoxider fra ovne ogdampkedler samt svovldioxid fra svovlgenvindingsanlæg og fakkelsystem. Håndteringen af olieproduktergiver ofte lugtproblemer, hvilket skyldes indhold af merkaptaner og svovlbrinte i råolie og uafsvovletråbenzin.

Spildevand Processpildevandet kan ligesom overfladevand og spulevand indeholde stærkt olieforurenet vand.Virksomhederne har typisk direkte udledning. De store mængder kølevand vil normalt ikke være forure-net med olie undtagen ved lækager i varmevekslerne. I forbindelse med brand eller andre ukontrollerbaresituationer, kan der forekomme større mængder olieforurenet vand.

Jord & grundvand Risiko for jordforurening på grund af oliespild og lækager.

Trafik Godstrafik

Risiko Brandfare, eksplosionsfare samt udslip af olie, udgør en stor risikofaktor.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer ved raffinaderier er støj, lugt samt risiko for jordforurening.Endvidere påvirkes vandområder af store mængder spildevand, dels af kølevand der næppe er forurenet,dels af processpildevand, der ofte er stærkt olieforurenet. De nærliggende vandområder vil derfor værepåvirkede af udledningerne.Placeringen af olieraffinaderier skal vurderes konkret; en afstand på 1000 m til boliger er ikke urealistisk.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik. Miljøfaktorer samt adgang til havn vil være afgørende faktorer.Klasse X

Risiko Brandfare, eksplosionsfare samt udslip af olie.

Andet Adgang til havn er en vigtig forudsætning ved placering af et olieraffinaderi. Der er behov for vand tilkøling. Der arbejdes hele døgnet.

Olieraffinaderier

203

Afsnit 4

203203

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes mange industri- og autolakeringsvirksomheder spredt fordelt i Danmark. Mange maskin- ogautoværksteder har endvidere tilknyttet et lakeringanlæg. Af andre overfladebehandlinger kan nævnesgalvanisering, varmforzinkning, anodisering, elektropolering, metallisering og sandblæsning. Overflade-behandling af træ er beskrevet under træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Mindre virksomheder er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (A52). Større virksomheder ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A9, D12 eller J7).

IPPC De største virksomheder (punkt J7) er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælderved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)


Andre Bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift afautoværksteder m.v. Lakeringsanlæg er omfattet af VOC bekendtgørelsen.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra ventilationsanlæg og trykluftsanlæg samt sandblæsning og slibning. Støj fra intern ogekstern transport.

Luft Støvgener fra slibning samt fra sandblæsning hvor sandet (kvarts- eller stålsand) kan indeholde metaller.Farvepartikler og organiske opløsningsmidler fra lakering, organiske opløsningsmidler fra affedtningsamt syredampe fra aerosoler fra belægningsprocesser. Især sprøjtemaling kan medføre en høj udledningmed organiske opløsningsmidler. Ved metallisering vil der blive udledt metalstøv.

Spildevand Spildevand med kemikalier, olie, fedt, næringssalte, cyanider og metaller fra overfladebehandling ikemikaliebade.

Jord & grundvand Potentiel fare for forurening med tungmetaller og organiske opløsningsmidler.

Trafik Godstrafik

Risiko Der kan opstå eksplosionsfare på grund af sprøjtemaling med f.eks. pulverlak samt organiske opløsnings-midler.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er normalt lugt og støj.

Klasse 3-5. Autolakering: Mindst klasse 4


Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden bør placeres i industriområder, og hvor der er velbeskyttede grundvands-interesser, da derer potentiel fare for jord- og grundvandsforurening fra spildevand. Endvidere kan overfladebehandlings-anlæg være forureningsfølsomme overfor f.eks. nærliggende støvende virksomheder.

Overfladebehandlingsanlæg

204

7


Virksomhedstyper Der findes enkelte selvstændige virksomheder i Danmark, men oftest er fabrikationen en biproduktion tiltrykkeriaktiviteter.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Papirvarefabrikker og kartonnagefabrikker er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendt-gørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E58). Trykkerier påpapirvarefabrikker er godkendelsespligtige, hvis kapaciteten til brug af opløsningsmidler overstiger 6 kgpr. time (Se branchebeskrivelse for rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra maskiner, anlæg og ventilationsanlæg samt tung transport.

Luft Lugtgener fra opløsningsmidler og lim samt støvgener fra papirstøv.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj fra tung transport og dernæst lugt fra opløsningsmidler.

Klasse 4. Bogbinderier: Klasse 1-2

Trafik Større virksomheder bør placeres i industriområder, hvor der er adgang til et godt vejsystem af hensyn tilden tunge transport af papirvareprodukter. Mindre bogbinderier kan placeres i områder for blandet boligog erhverv.

Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse B, C, D, X afhængig af virksomhedens størrelse.

Risiko

Andet

Papirvare- og kartonagefabrikker og bogbinderier

205

Afsnit 4

205205

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes en del pelsdyrfarme, især i Nord- og Vestjylland. Da pelsdyr ofte lever af fiskeaffald, erpelsdyrfarme ofte placeret i nærheden af områder med fiskerierhverv. Pelsdyrfarme er ofte etableret somet supplement til et eksisterende landbrug.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbe-skyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (I1).

IPPC



Andre Virksomhedstypen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002 om pelsdyrfarme m.v. samtBekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.Endvidere kan flere virksomheder være omfattet af Bekendtgørelse nr. 610 af 19. juli 2002 om husning afmink og hegning af minkfarme samt Bekendtgørelse nr. 312 af 19. maj 1999 om plasmacytose hos mink,ilder og finnraccoon.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Der kan forekomme gøen fra rævefarme, især i parringstiden.

Luft Der er lugtgener fra fiskefoder og ekskrementer. Fra rævefarme forekommer desuden lugtgener fra selveræven. Der kan også være fluegener fra farmene. Ammoniakfordampning pr. dyreenhed er generelt størrefor pelsdyrfarme end for øvrige husdyrbrug. Dette kan dels give lokale gener, dels bidrage til den samledeammoniakbelastning.

Spildevand

Jord & grundvand Udbringning af husdyrgødning fra mink kan give problemer med kvælstoftab til vandmiljøet ligesomøvrige husdyrbrug. Der er desuden risiko for tab fra staldanlæg. På pelsdyrfarme er der generelt et størrefosforoverskud end øvrige husdyrbrug, hvilket giver forøget risiko for tab af fosfor fra arealer, dermodtager gødning fra pelsdyrfarme.

Trafik Godstrafik

Risiko Fluegener og rotteplage.


Miljø Lugt og fluegener er den væsentligste lokaliseringsfaktor. Der bør som minimum holdes en afstand på300 m til nabobeboelse, til nuværende og fremtidig byzone, sommerhusområde samt områder i landzone,udpeget til boligformål o.l.

Klasse 6

Trafik Der gælder særlige forhold for pelsdyrfarme, som gør trafikale faktorer mindre væsentlige.

Risiko

Andet Lovgivningen stiller krav om, at der skal være tilstrækkeligt areal til udbringning af husdyrgødning.

Pelsdyrfarme

206

7


Virksomhedstyper Der er få virksomheder i Danmark som raffinerer vegetabilsk olie.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet tilproduktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er god-kendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af liste-virksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E8)

IPPC Virksomheder der raffinerer vegetabilsk olie og har en kapacitet til produktion af færdigprodukter påmere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)


Andre Virksomhederne kan være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stoffer.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj kan fremkomme fra procesanlæg, transportudstyr, ventilation samt intern og ekstern transport.

Luft Emission af forurenende stoffer omfatter organiske opløsningsmidler, lugt samt CO2, NOx ,SO2 ogpartikler fra afbrædning af olie / gas i eget kedelanlæg.

Spildevand Spildevand indeholdende organiske stoffer kan forekomme.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko Risiko i forbindelse med oplag af farlige stoffer.


Miljø De væsentligste lokaliserings faktorer er lugt og støj. Nye virksomheder bør placeres i industriområder.

Klasse 7


Klasse C, X

Risiko

Andet

Raffinering af vegetabilsk olie

207

Afsnit 4

207207

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes mange renserier og vaskerier spredt fordelt i Danmark. Nogle er små kundebetjente virksom-heder og andre er store industrivaskerier.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Renserier og erhvervsmæssigt drevne vaskerier er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E60).Renserier og ind- og udleveringssteder er omfattet af Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier,bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003.

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre Renserier, der anvender tetrakloretylen er omfattet af VOC direktivet.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra ventilationsafkast. Endvidere kan der forekomme bygningstransmitteret støj og vibrationer ietageejendomme på grund af centrifuger, vaskemaskiner, tørretumblere og ventilationsanlæg.

Luft Udledning af rensevæskedampe via afkast. Diffus udledning af rensevæskedampe, herunder også frarenset tøj, til naborum. Endvidere kan der forekomme lugtgener fra vaske- og tørreprocesser.

Spildevand Udledning til kloakken af vaske- og skyllevand der indeholder vaskepulver og skyllemiddel fra tøjvask.Udledning af kølevand. Der er forbud mod udledning af kontaktvand fra renserier.

Jord & grundvand Risiko for forurening med rensevæske samt hjælpe- og tilsætningsstoffer.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, luftforurening og lugt.

Klasse 4. Renserier og mindre vaskerier samt ind- og udleveringssteder for renserier kan placeres iområder for blandet bolig og erhverv, herunder centerområder. Fra 1. januar 2004 er der forbud mod nyerenserier i boligejendomme, dog ikke for kulbrinterenserier.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder.

Klasse B, D, eller C, X afhængig af virksomhedstype og størrelse.

Risiko

Andet Større erhvervsvaskerier bør placeres i industriområder hvor grundvandsressourcerne er velbeskyttede, dader kan være fare for forurening og nedsivning.

Renserier og vaskerier

208

7


Virksomhedstyper Restaurationer, biografer, diskoteker o.l. ligger i bymæssig bebyggelse. Der opstår ofte støjproblemer,især i boliger, som er sammenbygget med de pågældende virksomheder.

Regulering


IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1982 Støj og lugt fra restaurationer.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra musik, især levende musik og musik på diskoteker, giver ofte støjproblemer. Der kan være etmeget højt støjniveau de pågældende steder samt i biografer, over 100 dB, ofte med særligt højt niveau afde lave frekvenser – baslyde. Restaurationer med udendørs servering kan give særlige problemer. Der kanvære støj udenfor åbningstid fra afrydning og fra leverandørers kørsel.

Luft Lugtgener fra restaurationskøkkener.

Spildevand

Jord & grundvand


Risiko


Miljø Støj og lugt kan give problemer ved uhensigtsmæssig placering af visse typer af restauranter o.l.

Klasse 1 – 4 afhængigt af indendørs lydniveau og udendørs aktiviteter.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode tilog frakørselsfor-hold for godstrafik. Gruppen har stor spredning og særlige overvejelser skal gøres i en konkretplanlægningssituation.

Klasse A, B

Risiko

Andet

Restauranter (samt diskoteker, spillesteder, biografer o.l.)

209

Afsnit 4

209209

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der er etableret mange trykkerier i Danmark. Størrelsen af virksomhederne varierer meget. F.eks. Frastore dag- og ugebladstrykkerier til små silke- og bogtrykkerier med kun få maskiner. De store trykkerierarbejder i døgndrift og avistrykkerier arbejder i forskudte arbejdstider. Der har været og er stadig enudvikling i retning af at anvende mindre skadelige stoffer i trykningen og til rensning af maskiner.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker,kartonnagefabrikker og plastfabrikker, der har en kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler påop til 6 kg pr. time er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E51). Rotations-, offset-, serigrafisketrykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, derhar en kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler på mindst 6 kg pr. time samt virksomheder, derbehandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmid-ler, med henblik på blandt andet påtrykning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløs-ningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er er godkendelsespligtige ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E3, evt. J7)

IPPC Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse aforganiske opløsningsmidler, med henblik på blandt andet påtrykning, med en forbrugskapacitet medhensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fremkommer fra maskineri samt fra ventilation. Store trykkemaskiner kan forårsage vibrationer.Desuden er der støj fra intern og ekstern transport.

Luft Der kan fremkomme emission af organiske opløsningsmidler.

Spildevand Der forekommer spildevand fra f.eks. vask af rammer mv. som kan indeholde farverester og opløsnings-midler.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj fra maskiner samt emissioner af opløsningsmidler er normalt de afgørende lokaliseringsfaktorer. Derer imidlertid stor forskel på trykkeriernes forureningsforhold afhængig af anvendelsen af opløsningsmid-ler samt størrelsen af trykkeriet. Større trykkerier bør placeres i industriområder. Trykkerier, der emittereropløsningsmidler, bør ikke placeres i nærheden af levnedsmiddelvirksomheder.Klasse 4. Mindre trykkerier klasse: 2

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, X. Mindre trykkerier klasse: D

Risiko

Andet

Rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier

210

7


Virksomhedstyper Der er adskillige savværker i Danmark. De er alle af industriel størrelse og ofte placeret i nærheden afskove, tæt på råvaren.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræeller kapacitet for produktion på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samletkapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år samt virksom-heder der fremstiller finerplader eller fiberplader er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (E4)Savværker med mindre kapacitet end ovenfor anført eranmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (E52).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra maskineri og ventilationsanlæg samt fra transport af råvarer og færdigprodukter.

Luft Emissioner til luft omfatter træstøv fra ventilationsafkast.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø For at minimere støjgenerne er en placering langt væk fra boliger hensigtsmæssig.

Klasse 6


Klasse C, X

Risiko

Andet Savværker har et relativt stort areal behov til specielt lager for råvarer.

Savværker

211

Afsnit 4

211211

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes nogle få store stålskibsværfter i Danmark og et større antal mindre værfter, herunder træskibs-værfter og bådebyggere.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Stålskibsværfter og flydedokke er godkendelsespligtig i henhold til bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (A10)

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 4g

Andre Svejserøgvejledningen. Bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Grundet de tunge aktiviteter er skibsværfter ofte støjende. Kilder til støj er håndtering af stål, svejsning,sandblæsning, maling etc., som i det væsentlige foregår udendørs. Desuden er der støj fra intern ogekstern transport. Skibsværfter kan arbejde i døgndrift.

Luft Emission af forurenende stoffer omfatter svejserøg, tungmetaller, støv samt organiske forbindelser frasvejsning, sandblæsning, maling og anden overfladebehandling.

Spildevand Overfladevand samt vand fra spuling og anden rengøring kan indeholde tungmetaller, malingsrester,sandblæsningsmateriale mv.

Jord & grundvand Der er en potentiel fare for at jord og grundvand kan blive forurenet med tungmetaller, maling mv.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, støv og opløsningsmidler. Virksomheden bør derfor placeresi industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Klasse 7

Træskibsværfter og bådebyggere: Klasse 4

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik samt evt. beliggenhed ved op- og nedtagningssteder for skibe.

Klasse C, X

Risiko

Andet Af hensyn til virksomhedens art vil den altid være beliggende på havnearealer.

Skibsværfter

212

7


Virksomheds typer Skoler og børneinstitutioner ligger typisk i boligområder. De er både støjfølsomme og støjfrembringende.Ved planlægningen skal der sørges for tilstrækkelig afstand til boliger o.l.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Der kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven gribes ind overfor idrætsanlæg, fritidsklubber og lignendefritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper. Tilsvarende gælder for børnehaver o.l., men ikkefor skoler.

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra legende børn kan give anledning til gener hos de omboende.

Luft

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Persontrafik

Risiko


Miljø Ved indretning af legeplads / skolegård bør der tages hensyn til boliger i nærheden. For at minimerestøjgenerne er en placering i nogen afstand fra boliger hensigtsmæssig.

Klasse 2 - 3

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik. Et særligt planlægningshensyn er, at især børn og unge (uden mulighed for transport med bil)udgør en stor besøgsgruppe.

Klasse A, B, D

Risiko

Andet

Skoler, fritids- og børneinstitutioner m.v.

213

Afsnit 4

213213

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes over 500 skydebaner i Danmark. En skydebane er et landareal, der regelmæssigt benyttes tilskydning med håndvåben med skarp ammunition. Skydebanerne anvendes af forsvaret, herunderHjemmeværnet, civile skytteforeninger og jægere samt politiet. Skydebanerne er typisk beliggende ilandzone. Forsvarets øvelsesområder benyttes til træning i forbindelse med den militære uddannelse, herkan foregå mange former for støjende aktivitet, ligesom øvelsesområder kan indeholde skydebaner.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Udendørs skydebaner er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. nr.652 af 3. juli 2003. (J5). Øvelsesområder er reguleret ved bekendt-gørelse nr. 468 af 13. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelses-terræner. Indendørs skydebaner er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr.367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (J52).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre Bekg. om forbud mod brug af blyhagl. Vejledning nr. 1/1995 ”Vejledning om skydebaner”. Vejledning nr.2/1995: ”Vejledning om beregning og måling af støj fra skydebaner”. Vejledning nr. 8/1997: ”Beregningaf støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder”.

Andre henvisninger: Skydebaner lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker en regional koordinering afart og antal skydebaner.

Miljøforhold

Støj Støj er den væsentligste forureningsparameter ved skydebaner og øvelsesområder.

Luft

Spildevand

Jord & grundvand Skydebanearealet kan blive forurenet af de anvendte skyts. Til flugtskydning benyttes kun undtagelsesvisblyhagl. Arealer, der anvendes eller har været anvendt til flugtskydning, og hvor der er sket nedfald afblyhagl og / eller lerduerester, må ikke afgræsses eller udlægges til dyrkning af konsum- eller foder-afgrøder.

Trafik Persontrafik. Til forsvarets øvelsesområder kan der forekomme kørsel med tunge transporter og flyvning.

Risiko


Miljø Støj er den væsentligste lokaliseringsfaktor. Skydebaner bør placeres i det åbne land, hvor der kan opnåsen afstand til nærmeste beboelse på 1000 m. Afstanden kan reduceres afhængig af anvendelsen afskydebanen f.eks. udnyttelsesgrad, type af skydning, mulighed for støjafskærmning. Støjen kan dæmpesmed jordvolde, blændere, lukkede skydehuse, placering i grusgrave eller i områder med høje træer. Derbør i region- og kommuneplaner udlægges såkaldte støjkonsekvensområder omkring eksisterende ogplanlagte skydebaner til sikring af, at områderne ikke udlægges til støjfølsomme formål.Skydebaner kan med fordel lokaliseres sammen med andre støjende aktiviteter. Der bør udlæggesstøjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder som sikrer fremtidig støjfølsom anvendelsemod en belastning på mere end L

C,DEN = 55 dB og L

CE = 110 dB.

Trafik Lille arbejdspladsintensitet, lav/nogen besøgsintensitet, lille afhængighed af gode tilog frakørselsforholdfor godstrafik. Anlæggene har andre væsentlige lokaliseringsfaktorer end trafik.Klasse C, D, Y

Risiko

Andet

Skydebaner og øvelsesområder

214

7


Virksomhedstyper Der findes omkring 50 store og mange mindre virksomheder af denne type i Danmark. Ofte har slagterierogså videre forarbejdning af kødvarer. Der arbejdes normalt i dagskifte.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Slagterier med kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 T pr. dag, slagterier til slagtning afmere end 5.000 T fjerkræ pr. år samt virksomheder, der behandler mere end 75 T animalske råstoffer(bortset fra mælk) pr. dag er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelsenr. 652 af 3. juli 2003. Følgende virksomhedstyper er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F51 og F56):• Slagterier for slagtning af op til 10.000 tons kreaturer og/eller svin eller op til 5.000 tons fjerkræ.• Tarmrenserier• Røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med

tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag

IPPC På nær fjerkræslagterier er de godkendelsespligtige virksomheder også i-mærket (IPPC-virksomheder),således at der gælder særlige regler ved etablering, ændring eller udvidelse af disse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 7b og 7f

Andre I tilknytning til IPPC-direktivet arbejder EU Kommissionen med et BREF dokument ”Referencedocument on best available techniques in slaughterhouses and the animal byproduct industry”, somudkommer i 2003. Nordisk Ministerråd har udgivet Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiskeslagterier (TemaNord 2001:552).

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra køleanlæg og ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport. På slagterier er der oftetransport af slagtedyr i de tidlige morgentimer.

Luft Lugt kan forekomme fra processerne og fra de levende dyr.

Spildevand Under produktionen bruges en del vand, bl.a. til rengøring. Spildevandet vil have et højt indhold aforganisk stof samt rengøringsmidler.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligst lokaliseringsfaktorer er lugt og støj.Klasse 6. Virksomheder uden væsentlig lugt og uden transport af levende dyr: Klasse 4

Trafik Der er behov for gode tilog frakørselsforhold.

Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden bør placeres i industriområder med gode tilkørselsforhold, og hvor der er tilstrækkeligspildevandskapacitet. Der bør ikke ligge virksomheder med luftforurening i umiddelbar nærhed, da der ertale om virksomheder, der selv er forureningsfølsomme.

Slagterier og tarmrenserier samt virksomheder for fremstilling af kødkon-serves (herunder røgerier)

215

Afsnit 4

215215

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der er få og store spritfabrikker og kun en gærfabrik i Danmark. Sprit, kartoffelchips og gær produceresofte på samme virksomhed.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Sprit- og gærfabrikker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. nr.652 af 3. juli 2003 (E8).

IPPC De største sprit- og gærfabrikker er IPPC-virksomheder.

VVM (bilag 1) Eventuelt nr. 25

VVM (bilag 2)

Andre Virksomheden kan være omfattet af risikobekendtgørelsen.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj forekommer fra ventilation og procesanlæg samt fra intern og ekstern transport.

Luft Emission af luftforurenende stoffer omfatter organiske stoffer samt emissioner fra fyringsanlæg. Endvi-dere kan gæringsprocesser give anledning til lugtgener.

Spildevand Der er et stort vandforbrug til produktionen, hvilket medfører udledning af spildevand indeholdendeorganisk materiale.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj samt til en vis grad lugt. Spritfabrikker bør placeres iindustriområder med gode transportveje og med den nødvendige kapacitet på rensningsanlæg.

Klasse 6


Klasse C, X

Risiko

Andet

Spritfabrikker og gærfabrikker

216

7


Virksomhedstyper Der findes 3 sukkerfabrikker i Danmark i henholdsvis Assens, Nakskov og Nykøbing. Alle er de placeretrelativt tæt på beboede områder. De er anlagt omkring år 1900, og fornyr produktionsapparatet løbende.Produktionen er sæsonbetonet og foregår i månederne oktober til januar. Den resterende del af året bliveanlægget renoveret og vedligeholdt. Produktionen foregår i sæsonen i døgndrift. Da sukkerfabrikker haret meget højt energiforbrug i sæsonen har de egen energiproduktion fyret med kul, gas eller olie.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Sukkerfabrikker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E8ac og E8bc).

IPPC Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag igennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse. De nuværende sukkerfabrikker er IPPC virksomheder.

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj forekommer fra procesanlæg, ventilation, transport og håndtering af råvarer mv. samt fra tilkørsel afroer.

Luft NOX, partikler, CO2, SO2 fra egne kedelanlæg samt damp og lugt fra processen er de vigtigste emissio-ner til luft. Der kan tillige forekomme lugt fra eksempelvis jordbassiner.

Spildevand Til vask af roer anvendes store mængder vand, hvilket resulterer i en del spildevand indeholdendeorganisk stof. For at kunne overholde udledningskrav har de fleste fabrikker etableret rense-foranstaltninger.

Jord & grundvand Gamle oplag af olie kan være årsag til lokal jordforurening.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt samt behov for afledning af store mængder spilde-vand. Nye virksomhederne bør placeres i industriområder med god afstand til boliger, og hvor detdesuden kan sikres at der ikke kan ske en kontaminering fra nærliggende forureningskilder.

Klasse 6

Trafik For at minimere transportbehovet er det hensigtsmæssigt at sukkerfabrikken placeres i nærheden afroeproducenterne samt eventuelle oplag for færdigprodukter.


Klasse C, X

Risiko

Andet Sukkerfabrikker har behov for et relativt stort areal til modtagelse af råvarer samt til oplag af færdig-produkter. Derudover kræver afledning af spildevand til jordbassiner ligeledes stort areal.

Sukkerfabrikker

217

Afsnit 4

217217

Afsnit 7

Virksomhedstyper Branchen består af en række små og store virksomheder der producere alt fra håndsæbe til vaskemidlertil tekstilindustrien.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på over5000 tons pr. år er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D7)Fabrikker med mindre kapacitet end ovenfor anført er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (D53).

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre Afhængig af aktiviteterne kan virksomhederne være omfattet af bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), og er da desudenomfattet af VVM pligt.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Der forekommer i mange tilfælde støj fra procesanlæg og ventilation samt intern og ekstern transport.

Luft Luftforurening emission af organiske stoffer, støv fra produktion af mellemprodukter og færdigvarersamt lugtstoffer i form af f.eks. parfume eller organiske opløsningsmidler.

Spildevand Der kan forekomme processpildevand indeholdende organiske stoffer og detergenter.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko Enkelte virksomheder kan have oplag, der gør at de er omfattet af risikobekendtgørelsen.


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er luftforurening, støj og eventuelle risikobetonede aktiviteter/oplag.Virksomhederne bør placeres i industriområder.

Klasse 5


Klasse C,X

Risiko

Andet

Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker

218

7


Virksomhedstyper Der findes to store producenter af tagpap i Danmark. Tappap er oprindeligt imprægneret med stenkuls-tjære, men efter 1920 blev bitumen i stigende grad anvendt sammen med og senere som en erstatning fortjære. Bitumen tilsættes filler for at stabilisere samt for at reducere nedbrydningen, der anvendes primærtkalk. Armeringen i tagpap kan bestå af glasfilt, polyesterfilt eller kombinationer heraf derudover kantagpap være bestrøet med sand eller skifer.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen er godkendelsespligtige i henholdtil Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003(C5).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fremkommer fra ventilationsanlæg, processer, aflæsning samt intern og ekstern transport.

Luft Emissioner til luft omfatter primært støv, organiske opløsningsmidler samt lugt fra varm bitumen.Derudover fremkommer emissioner fra egen energiproduktion.

Spildevand Spildevand fremkommer fra køling af tagpap samt overfladevand fra areal.

Jord & grundvand Der er en potentiel fare for jordforurening ved spild af råvarer i flydende form.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er lugt. Placering bør ske i industriområder, hvor evt. grundvands-interesser er velbeskyttede på grund af den potentielle fare for jordforurening.

Klasse: 6


Klasse C, X

Risiko

Andet

Tagpapfabrikker

219

Afsnit 4

219219

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes mange typer af virksomheder under denne kategori, f.x. mørtelværker, teglværker, grusværker,stenknuserier samt virksomheder der producerer klinker, glaserede rør og vejmaterialer. (Asfaltværker,anlæg til fremstilling af vejmaterialer og kalcinering af flint er særskilt beskrevet.)

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier som ikke er placeret ved indvindingsstedet er anmeldelses-pligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende andenvirksomhed end listevirksomhed (B52). Større virksomheder der fremstiller keramiske produkter vedbrænding er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (B4).

IPPC Større virksomheder der fremstiller keramiske produkter ved brænding er IPPC-virksomheder (i-mærket),for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Virksomheder, der foretager råstofindvinding fra åbne brud, kan være omfattet af punkt 19 eller 20.


Andre Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier som er placeret ved indvindingsstedet er omfattet afBekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, af lov om råstoffer. Virksomhederne er endvidere omfattet afVejledning nr. 182 af 7. december 1999 om administration af råstofloven.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Betydelig støj fra stenknuseri. I mindre omfang forekommer der også støj fra de andre virksomheder.Endvidere kan transport og omlastning give støjproblemer.

Luft Støvgener fra materialehåndtering såsom knusning, sigtning, transport, lastning og lagring. Ved tegl-brænding forekommer der luftforurenende stoffer såsom fluorider, svovldioxid, nitrøse gasser og støv.

Spildevand Små mængder procesvand med opslemmet støv og oliespild fra maskiner.

Jord & grundvand Potentiel risiko for fluorforurening.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra processen og fra intern og ekstern tung transport samtluftforurenende stoffer som støv og fluorider.

Klasse 6-7, men for stenknuserier er en afstand på 1000 m til boliger ikke urealistisk som udgangspunkt.

Trafik Lav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse X, Y

Risiko

Andet Virksomhederne ligger typisk i nærheden af råstofferne. De bør placeres således, at tung transport til ogfra virksomhederne, ikke forårsager støjgener til de nærliggende boligområder. Endvidere bør de placeresi industriområder eller i områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Teglværker, mørtelværker, stenknuserier etc.

220

7


Virksomhedstyper Tekstilfarverier omfatter alt fra forbehandling, farvning, print og efterbehandling af tekstilfibre ogmetervarer mv. Der er i Danmark 25 – 30 industrielle tekstilfarverier, mange tekstiltrykkere og et antalhåndværksbetonede farverier.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre ellertekstilstoffer samt virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtagetvaskerier er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E6).

IPPC Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre ellertekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag er IPPC-virksomheder (i-mærket),for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj kan forekomme fra ventilations- og procesanlæg samt fra intern og ekstern transport.

Luft Mindre emissioner af opløsningsmidler, støv og lugt kan forekomme fra processerne, især fra trykkerier.

Spildevand De vådbehandlende tekstilvirksomheder, bortset fra trykkerier, har et stort vandforbrug. Spildevandet kanindeholde rester af de anvendte kemikalier fx. farvestoffer, detergenter, blegemidler, imprægneringsmidleretc.

Jord & grundvand Potentiel fare for jord og grundvandsforurening ved spild fra processer mv.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støj fra transport samt særlig rensningskrævende spildevand er de væsentligste lokaliseringsfaktorer.Virksomhederne bør ikke placeres i nærheden af levnedsmiddelvirksomheder på grund af eventuelleemissioner af kemikalier. Nye tekstilfarverier bør placeres i industriområder med velbeskyttedegrundvandsressourcer og med en kapacitet til spildevandsrensning. Små virksomheder, som kun arbejderi dagskift, kan eventuelt indpasses i områder for blandet bolig og erhverv.

Klasse 5-3


Klasse C, X

Risiko

Andet

Tekstilfarverier

221

Afsnit 4

221221

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes en stor tjæredestillationsvirksomhed i Danmark. Her destilleres råtjære til beg under afkogningaf forskellige destillatfraktioner.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Tjæredestilationsanlæg er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (C6).

IPPC

VVM (bilag 1) Hvis virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, er den også omfattet af VVM bilag 1, pkt. 25.

VVM (bilag 2)

Andre De kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj De væsentligste støjkilder omfatter procesanlæg samt intern og ekstern transport.

Luft Emissioner af luftforurenende stoffer omfatter lugt, svovlbrinte, tjæredampe og andre organiskegasformige stoffer, herunder PAH-forbindelser.

Spildevand Der er et stort forbrug af kølevand. Spildevand indeholder organiske forbindelser fra råtjæren, svovl-brinte, cyanider m.m.

Jord & grundvand Der er risiko for at forurene jord og grundvand med tjæreprodukter i tilfælde af spild på ikke befæstedearealer.

Trafik Godstrafik

Risiko Risiko for brand og eksplosion.


Miljø Af hensyn til støj, lugt og potentiel jord- og grundvandsforurening bør virksomheden placeres i industri-områder i stor afstand fra beboede områder.

Klasse 6

Trafik Transport af færdigprodukter og råvarer kan betinge placering ved havn og øvrige gode til og frakørsels-forhold.


Klasse C, X

Risiko Af hensyn til risiko for brand og eksplosion bør virksomheden placeres i industriområde væk fra beboedeområder.

Andet Der vil sandsynligvis ikke være behov for placering af nye tjæredestillationsanlæg i Danmark.

Tjæredestillationsanlæg

222

7


Virksomhedstyper Denne virksomhedstype inkluderer garageanlæg og pladser til motorkøretøjer, vognmandsvirksomhed,endestationer, terminaler og remiser for busser samt redningsstationer. Virksomhedstypen kan variere istørrelse og art og give et forskelligt forureningsmønster. De seneste år er der planlagt og anlagt en række„transportcentre“, som har forskellig karakter, men alle kan beskrives som godstransportknudepunkter,hvor der sker omladning af gods mellem forskellige transportmidler. Disse centre er organiseret forskel-ligt, men ofte i samarbejder mellem vognmandsvirksomheder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (H51).

IPPC


VVM (bilag 2) Nr. 10a, 10b og 10e

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener ved start, tilog frakørsel, opvarmning af køretøjer, omlæsninger, vask o. lign. Støjen kanforekomme på alle tider af døgnet. Hvis der er henstillede kølecontainere, vil de give konstant støj på alletider af døgnet.

Luft Lugtgener fra sod, udstødningsgasser osv.

Spildevand Vaskepladser og lign. Kan være forurenet med olie- og opløsningsmidler.

Jord & grundvand Risiko for forurening fra olie- og benzinrester.

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj.

Klasse 4, idet dog store vognmandsvirksomheder med aktivitet om natten er klasse 6 – 7, og mindrevirksomheder, hvor der i det væsentligste er kørsel om dagen, fx taxivognmænd, er klasse 2.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik. Gruppen indeholder mange virksomhedstyper og særskilt vurdering er nødvendig i en konkretplanlægningssituation.

Klasse C, X, Y, Z

Risiko

Andet Selv en mindre transportvirksomhed kan give støjgener til naboerne, hvis der er kørsel om natten ogtidlig morgen.

Transportvirksomhed

223

Afsnit 4

223223

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes mange forskellige typer virksomheder f.eks. savværker og virksomheder der fremstillerfinerplader eller fiberplader, møbelfabrikker, maskinsnedkerier, bygningssnedkerier o. lign. Nogle ermindre håndværksvirksomheder, andre er større industrialiserede virksomheder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Savværker med kapacitet for en årlig produktion af råtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) afnåletræ eller op til 10.000 Kfm af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet for produktion af nåle- ogløvtræ på op til 50.000 Kfm er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E52). Dette gælder også formøbelfabrikker og maskinsnedkerier, ligesom det også er gældende for bygningssnedkerier med etnettoproduktionsareal på mere end 200 m2. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst50.000 kubikmeter fast masse pr. år (Kfm) af nåletræ eller på mindst 10.000 Kfm af løvtræ eller med ensamlet årlig kapacitet for produktion af nåle- og løvtræ på mindst 50.000 Kfm er godkendelsespligtige, jf.Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003. Dette gælder også for virksomheder, der fremstiller finerpladereller fiberplader, ligesom det gælder for virksomheder, der foretager vacuum- og dybimprægnering af træeller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kgpr. time (E4, E9 eller J7).

IPPC Virksomheder, der foretager overfladebehandling med en forbrugskapacitet med hensyn til organiskeopløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre Virksomheder med lakanlæg kan være omfattet af VOC bekendtgørelsen.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra træbearbejdningsmaskiner, udsugningsanlæg, spåntransportører og luftfiltreringsanlæg samt fraintern og ekstern transport. Større virksomheder kan have produktion i flere skift.

Luft Luftforurenende stoffer omfatter organiske opløsningsmidler fra lakering, formaldehyd fra spånpladersamt træstøv. Lugt- og sodgener kan forekomme fra spånfyringsanlæg.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og i nogen grad organiske opløsningsmidler.

Klasse 5, savværker klasse 6, mindre håndværksvirksomheder dog ned til klasse 3.

Trafik Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder.

Klasse C, E, X

Risiko

Andet Nye virksomheder bør placeres i industriområder. Små virksomheder (værksteder og bygnings-snedkerier), vil kunne indpasses i områder for blandet bolig og erhverv, såfremt der kan opnås en afstandpå mindst 50 m til nærmeste bolig.

Træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker

224

7


Virksomhedstyper Træimprægnering er typisk anlæg, som ejes eller drives af anden virksomhed f.eks. savværker, bygnings-industri, vinduesfabrikation, fabrikation af udemøbler, tømrer- og trælasthandel m.m. Træimprægneringhar til formål at øge træets modstandsdygtighed samt ændre dets brandtekniske egenskaber.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der foretager trykimprægnering af træ er godkendelsespligtige, jf. bekendtgørelse nr. 652af 3. juli 2003 (E2). Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter underanvendelse af organiske opløsningsmidler med henblik på blandt andet imprægnering og med enforbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end200 tons pr. år og virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebe-handling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time erligeledes godkendelsespligtige (J7 hhv. E9).

IPPC Virksomheder, der er godkendelsepligtige under punkt J7 er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1) Hvis virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, er den også omfattet af VVM bilag 1, pkt. 25.

VVM (bilag 2)

Andre Afhængig af hvilke imprægneringsmidler der anvendes kan virksomheden være omfattet af Bekendtgø-relse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Der forekommer normalt støj fra imprægneringsprocessen, herunder fra kompressorer og ventilatorersamt fra intern og ekstern transport og fra udendørs materialehåndtering.

Luft Der forekommer normalt kun små emissioner af opløsningsmidler, f.eks. terpentin fra det imprægneredetræ.

Spildevand I forbindelse med træimprægnering forekommer evt. spildevand med indhold af de anvendte aktive stoffer(fx kobber, chrom eller arsenforbindelser). Afdrypning kan forekomme fra det nyimprægnerede træ; detopsamles og genbruges.

Jord & grundvand Der er en potentiel fare for jordforurening med imprægneringsmidler og organiske opløsningsmidler vedafdrypningspladser, spild mv.

Trafik Godstrafik

Risiko Risiko for brand afhængig af imprægneringsmiddel.


Miljø Af hensyn til den potentielle jord- og grundvandsforureningsrisiko samt risiko for brand bør virksomhe-den placeres uden for grundvandsinteresser i god afstand fra beboede områder.

Klasse 5


Klasse C, X

Risiko

Andet Industrien kræver et stort areal til oplag af råvarer.

Træimprægneringsvirksomhed

225

Afsnit 4

225225

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes et stort antal vandværker spredt fordelt i Danmark. Der findes små og store vandværker somleverer vand til et forskelligt antal forbrugere, f.eks. er der nogle der udelukkende leverer vand tilsommerhusgrunde. På vandværker foregår der iltning og rensning i saltfiltre af primær grundvand.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Kapitel 3

IPPC


VVM (bilag 2) Nr. 2c, 10j og 10l

Andre Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om lov om vandforsyning m.v.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra pumpe-, iltnings- og ventilationsanlæg.

Luft Lugtgener i form af svovlbrinte, hvis der fjernes sulfid ved afblæsning.

Spildevand Vand fra returskylning af vandværksfiltre kan indeholde store mængder jern- og manganforbindelser.

Jord & grundvand Ved bundfældning af returskyllevand produceres større mængder slam, der må bortskaffes.

Trafik

Risiko Store vandværker kan oplagre betydelige mængder klor.


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er forekomsten af anvendeligt grundvand. Ved vandindvinding kanvandføringen og vandstanden i vandløb, søer og vådområder påvirkes i negativ retning. Vandindvindingog -behandling er meget forureningsfølsom.

Klasse 3- 4 afhængigt af størrelse.

Trafik Lav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lille afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik.

Klasse: Trafik vil sjældent være en væsentlig faktor i lokaliseringen.

Risiko

Andet

Vandværker til almen drikkevandsforsyning

226

7


Virksomhedstyper Både ved planlægning af nye byområder langs veje og planlægning af nye veje skal der tages hensyn tilspecielt støj og luftforurening fra trafikken.

Regulering


IPPC

VVM (bilag 1) Nr. 7c, 7d og 7e


Andre Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984: ”Trafikstøj i boligområder”, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet,rapport nr. 240/ 2002: ”Beregning af vejtrafikstøj - en manual”, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet rapportnr. 238/2002: ”Vejledning om måling af støj fra vejtrafik”, Bekendtgørelse nr. 58, 2003: Grænseværdierfor luftens indhold af visse forurenende stoffer.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra trafik på veje fremkommer dels som dækstøj dels som støj fra motor mv. Der er i vejledningen fra1984 fastsat vejledende grænseværdier på 50-55 dB afhængig af områdets art.

Luft Emissioner af NOx, SO2, CO2, CO, HC, Pm10 mv. fremkommer fra trafikkens udstødning og trafikkensbelastning udgør en betydelig andel af det samlede bidrag på landsplan.

Spildevand Afløbsvand fra veje indeholder tungmetaller, olie og benzin samt afslidt materiale fra dæk og bremser.Afløbsvandet er primært et forureningsproblem i områder, hvor recipienten ikke belastes af andretilledninger f.eks. søer i skov og hedeområder.

Jord & grundvand I vejens nærmeste omgivelser kan der ske forurening af jorden med salt og tungmetaller, som påvirkervegetationen og på længere sigt kan påvirke grundvand.

Trafik Vejes miljøforhold er for en stor dels vedkommende bestemt af trafikken på vejen, som beskrevet ovenfor.

Risiko Ved transport af farligt gods er der risiko for eksplosion, brand og nedsivning af farlige stoffer. Derudoverer vejtrafikken årsag til et betydeligt antal ulykker.


Miljø Støj er den vigtigste lokaliseringsfaktor. Ved planlægning af støjfølsom anvendelse skal støjhensynetudmøntes i afstand og / eller afskærmning. Ved anlæg af nye veje skal mulighed for støjbeskyttelse afeksisterende bebyggelse samt den fremtidige planmæssige binding af området vurderes.

Trafik Planlægning af vejes linieføring skal indgå integreret i anden kommunal og regional planlægning.

Risiko

Andet

Veje

227

Afsnit 4

227227

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der er adskillige tusinde vindmøller i Danmark, hvoraf mange er opstillet i mølleparker. Udviklingen gåri retning af stadigt større møller, og i udbygning af hav placerede vindmøller, off-shore mølleparker.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991.

IPPC



Andre Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj fra møllernes vinger og maskineri (gear og generator). Maskinstøjen kan indeholde tydelige toner.

Luft

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Meget lille trafik.

Risiko


Miljø Støj. Boliger bør ikke belastes med højere støjniveau end 40 dB. Vindmøllecirkulæret indeholderyderligere en afstandsgrænse, således at afstanden til boliger skal være mindst 4 gange møllens total-højde.

Klasse 5 – 7 afhængig af størrelse og støjniveau.

Trafik Lav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lille afhængighed af gode tilog frakørselsforhold forgodstrafik. Trafik vil ikke være en væsentlig lokaliseringsfaktor.

Risiko

Andet Der kan forekomme gener fra lysglimt i vingerne eller skyggevirkninger.

Vindmøller og vindmølleparker

228

7


Virksomhedstyper Der findes adskillige af denne slags virksomheder.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Større virksomheder med et forbrug af plastmateriale på mere end 5 tons pr. dag er godkendelsespligtig ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003 (D10). Mindre virksomheder er omfattet af anmeldebekendtgørelsen.

IPPC

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener primært fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt tilog frakørsel til virksomhe-den.

Luft Udslip fra processerne afhængig af plasttype og tilsætningsstoffer, eksempelvis organiske forbindelsersom styren. Ved fiberarmering udledes bl.a. styren og organiske opløsningsmidler, plaststøv og mindremængder af gasser fra plastbelægning af metaller.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko Ved forbrænding af plastmaterialer, herunder ved brand, kan der opstå giftige dampe, herunder dioxin fraPVC.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt, mens det for fiberarmering af plast er luft-forurenende stoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler.

Klasse 5


Klasse C, X

Risiko


Virksomheder der fremstiller plastprodukter i termoplast ved sprøjtestøb-ning, ekstrudering (herunder kalandrering), eller ved termoformning, samtvirksomheder der fremstiller ekspanderet polystyren

229

Afsnit 4

229229

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes adskillige af denne slags virksomheder, specielt virksomheder der arbejder med glasfiber. Deer meget forskellige i størrelse.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Mindre virksomheder med et forbrug af plastmateriale på op til 100 kg. pr. dag kan være anmeldelses-pligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende andenvirksomhed end listevirksomhed (D57). Større virksomheder med et forbrug af plastmateriale på mereend 100 kg pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D9).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener primært fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt tilog frakørsel til virksomhe-den.

Luft Ved fiberarmering udledes bl.a. styren og organiske opløsningsmidler, plaststøv.

Spildevand

Jord & grundvand Risiko for forurening med organiske opløsningsmidler.

Trafik Godstrafik

Risiko Ved forbrænding af plastmaterialer, herunder ved brand, kan der opstå giftige dampe.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer for glasfibervirksomheder er støj, lugt og støv, samt luftforurenendestoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler.

Klasse 6


Klasse C, X

Risiko


Virksomheder der fremstiller produkter ved fiberarmering (glasfiber), sin-tring af fluorplast eller pressestøbning

230

7


Virksomhedstyper Der findes et halvt hundrede af denne slags virksomheder, der fremstiller produkter som skummadrasser,plexiglas, og andet i urethanplast

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhederne er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D11). Mindre virksomheder med produktions-kapacitet til fremstilling af op til 100 kg pr. dag er anmeldelsespligtige (D 58).

IPPC Virksomheder der fremstiller fremstiller skumplast eller andre polymerer er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.

VVM (bilag 1)


Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støjgener fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt tilog frakørsel til virksomheden.

Luft Udslip fra virksomhederne i form af organiske opløsningsmidler, isocyanater, støv og lugt.

Spildevand

Jord & grundvand Risiko for forurening med organiske opløsningsmidler.

Trafik Godstrafik

Risiko De store virksomheder kan have processer og produkter der er risikobetonede, og der kan være oplag afkemikalier, som er omfattet af risikobekendtgørelsen.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luftforurenende stoffer, bl.a. organiske opløsningsmidlerog isocyanater.

Klasse 6


Klasse C, X



Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer

231

Afsnit 4

231231

Afsnit 7

Virksomhedstyper Produktionen finder sted på relativt få, større virksomheder, der fordeler sig på produktion af gipsplader,lette klinkesten samt bygningselementer heraf. Produktionen kræver større fyringsanlæg, f.eks. tilopvarmning af ovne til gipspladeproduktion. Produktionen er pladskrævende og der er behov forprocesvand.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer er godkendelses-pligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr.652 af 3. juli 2003. (B5b)

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Procesanlæg, fyringsanlæg, køle- og ventilationsanlæg, intern håndtering og transport af materialer.

Luft Røggasser fra fyringsanlæg samt støv fra processer og fra håndtering af materialer, herunder af kasseredeprodukter (brok).

Spildevand Procesvand mv. kan være forurenet med suspenderet materiale og kemikalier, der nødvendiggør rensninginden udledning til offentligt afløbssystem.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Støv og støj.

Klasse 5


Klasse C, X

Risiko

Andet

Virksomheder for fabrikation af gipsplader eller andre bygningselementeraf overvejende mineralske råmaterialer

232

7


Virksomhedstyper Der er i Danmark en del store og små virksomheder, der forarbejder fisk og skaldyr, herunder fiskemels-fabrikker. Af tradition og af hensyn til råvaren er virksomhederne oftest placeret på havneområder.Moderne transportmetoder med køling gør dog virksomhederne uafhængig af denne placering.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder (bortset fra fiskemelsfabrikker), der fremstiller skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunderkonserverede og dybfrosne produkter, med en årlig produktionskapacitet mellem 2.000 og 3.000 tons eranmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (F54).Alle fiskemelsfabrikker samt virksomheder i øvrigt forfremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med enkapacitet til produktion af færdige produkter på over 10 tons pr. dag er godkendelsespligtige i henhold tilbekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (F6 og F7)

IPPC Virksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 T pr. dag er desudenIPPC-virksomheder.

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2) Nr. 7b og 7h

Andre I tilknytning til IPPC direktivet udarbejder EU Kommissionen et BREF dokument, som forventes atudkomme i 2004, om Food, drink and milk. Fiskemelsfabrikker er omfattet af samme BREF dokumentsom slagterier.

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Støj kan påregnes fra ventilation og køleanlæg samt fra intern og ekstern transport.

Luft Lugt kan forekomme, specielt fra industrifisk, hvis produkterne ikke er friske. Derudover kan derforekomme støv fra en eventuel fiskemelsproduktion.

Spildevand Virksomhederne anvender typisk en del vand til rensning af fisk. Resultatet er en stor mængde spildevandindeholdende organisk materiale. Hvis fiskene ikke er friske, er belastningen større.

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt, derudover er tilgængelighed af drikkevands-ressourcer samt mulighed for afledning af store mængder spildevand en nødvendighed. Virksomhedernebør placeres i industriområder, hvor det sikres at der ikke kan ske en kontaminering af produkterne fraandre forureningskilder.

Klasse 4, hvis der ikke er væsentlig lugtemission.

Fiskemelsproducenter Klasse 7


Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden er følsom overfor luftforurening.

Virksomheder for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter herunderkonserverede og dybfrosne produkter samt fiskemelsfabrikker

233

Afsnit 4

233233

Afsnit 7

Virksomhedstyper Der findes en del meget store korn- og foderstofvirksomheder. Der kan arbejdes i flere skift, og der er højsæsonbetonet aktivitet omkring høstperioden og forårsmånederne (maj til november) med døgndrift alleugens dage.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttel-sesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed(E55). Foderstofvirksomheder med kapacitet på mindst 6 tons pr. time samt virksomheder for grønttør-ring og grøntpilleproduktion er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgø-relse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E7).

IPPC

VVM (bilag 1) Eventuelt nr. 25

VVM (bilag 2)

Andre Virksomhederne kan på grund af oplag af kvælstofgødning være omfattet af risikobekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).

Andre henvisninger Forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget, herunder forbud modhalmludning pr. 1. august 2004: www.sns.dk/landbrug/vandmpl2/handlingsplan.htm

Miljøforhold

Støj Korn- og foderstofforretninger udsender støj fra ventilationer og fra presse- og mølleprocesser. Der kanendvidere være vibrationer fra presse- og mølleprocesserne. Ved grønttørring er tørreprocessen envæsentlig støjkilde. Intern transport samt tilog frakørsel til virksomhederne.

Luft Støvgener og lugtgener fra den interne transport og håndtering af korn og foderstoffer samt fraproduktionsprocesserne (korntørring, pelletering osv.). Desuden vil der fra grønttørring også udledesrøggasser, som typisk er meget fugtige, og lugt fra tørreprocessen. Fra halmludning udledes lugtstoffer.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko På virksomheder, der opbevarer gødning kan der opstå risiko i forbindelse med brand.


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støv, lugt og støj, herunder den tunge transport til og fra virksom-heden.

Klasse 6


Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheden bør placeres i industriområder med gode transportmuligheder. Støv kan give problemer foreventuelle nærliggende levnedsmiddelvirksomheder, eller for virksomheder med overfladebehandling(lakering).

Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn, frø eller foderstof-fer, herunder grønttørring og halmludning

234

7


Virksomhedstyper Der findes i Danmark få større og ældre virksomheder der fremstiller porcelæn og fajance. Virksomhederder fremstiller lervarer omfatter normalt flere og mindre anlæg. Kaolinslemmerier findes kun på Born-holm.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, kan være godkendelsepligtige jf.Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 (B4). Virksomheder til fabrikation af porcelæn, fajance ellerlervarer (herunder kaolinslemmerier) med en produktionskapacitet på over 200 kg pr. døgn eranmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (B53).

IPPC Godkendelsespligtige virksomheder er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke der gælder særligeregler ved etablering, ændring eller udvidelse.



Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Ved større anlæg f.eks. ved fabrikation af porcelæn og fajance, kan forekomme støj fra formalingsanlægog intern transport.

Luft Når produkterne brændes, kræves store energimængder. Udslip af luftforurenende stoffer omfatter derforrøggasser samt støv, nitrøse gasser og svovldioxid fra oliefyrede ovne. Når produkterne er glaserede, kander ved dekorering og slibning udledes tungmetaller, krystallinsk kvarts m.m. Endvidere udledes støv fraforarbejdning af rå- og forglødede produkter.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er luftforurenende stoffer og støj.

Klasse 5


Klasse C, X

Risiko

Andet Virksomheder bør placeres i industriområder. Afstanden til boliger afhænger af virksomhedens størrelse.

Virksomhed for fremstilling af porcelæn, fajance eller lervarer (herunderkaolinslemmerier)

235

Afsnit 4

235235

Afsnit 7

Virksomhedstyper Udviklingen inden for denne branche er gået fra mange små virksomheder til få store. Samtidig eranvendelsen af kunstfibre øget på bekostning af naturfibre.

Regulering

Miljøbeskyttelseslov: Væverier, spinderier og trikotagefabrikker er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E59).

IPPC

VVM (bilag 1)

VVM (bilag 2)

Andre

Andre henvisninger

Miljøforhold

Støj Der kan forekomme støj fra maskiner samt fra ventilation og intern og ekstern transport. Rebslagerier kanforårsage vibrationer. Nogle virksomheder arbejder i flere skift.

Luft Der kan forekomme emission af støv, fnug mv. fra forarbejdning af tekstiler.

Spildevand

Jord & grundvand

Trafik Godstrafik

Risiko


Miljø Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Nye virksomheder bør placeres i industriområder. Mindrevirksomheder kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv, men mulighederne for udvidelse og forat arbejde i flere skift vil forringes. En placering med minimum 50 m til nærmeste beboelse er enforudsætning.

Klasse 3 –4


Klasse C, X

Risiko

Andet

Væverier, spinderier, trikotagefabrikker, konfektionsfabrikker og rebslage-rier

236

7


PLANLÆGNING

• Bekendtgørelse af lov om planlægning (nr. 883 af18/08/2004)

• Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør aflov om planlægning (samlebekendtgørelse)(nr. 428 af 02/06/1999 med ændringer nr. 605 af 15/07/2002 og nr. 655 af 07/07/2003)

• Vejledning - Strategi og kommuneplanlægning (nr.9905 af 01/02/2002)

• Vejledning - Strategi for lokal Agenda (nr. 9901 af01/03/2002)

• Vejledning om visse offentlige og private anlægsindvirkning på miljøet (VVM) (nr. 12392 af 10/10/2001)

• Anne Birte Boeck: Lov om planlægning, 2. revide-rede udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag2002, ISBN 87-574-6431-6

• Lov om miljøvurdering af planer og program-mer, nr. 316 af 05/05/2004

MILJØ

• Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (nr.753 af 25/08/2001)

• Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed(godkendelsesbekendtgørelsen) (nr. 943 af 16/09/2004)

• Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktivi-teter (nr. 944 af 16/09/2004)

• Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj ogudarbejdelse af handlingsplaner(Støjbekendtgørelsen) (nr.766 af 07/07/2004)

• Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier(nr. 532 af 18/06/2003)

• Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald(nr. 162 af 11/03/2003)

• Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (nr. 607 af15/07/2002)

• Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,husdyrgødning, ensilage m.v. (nr. 604 af 15/07/2002)

• Bekendtgørelse om støjregulering af forsvaretsøvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner (nr.468 af 13/06/2002)

• Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (nr. 650 af29/06/2001)

• Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. eftermiljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (nr. 501 af21/06/1999)

• Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug (nr. 205 af31/03/1998)

• Bekendtgørelse om tilladelse m.v. til de anlæg, derer omfattet af miljøvurderinger i henhold til lov omplanlægning (VVM) (nr. 849 af 30/09/1994)

• Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr. 304 af14/05/1991)

• Vejledning om ekstern støj ibyomdannelsesområder (nr. 3/2003)

• B-værdivejledningen (om luftforurening) (nr. 2/2002)

• Luftvejledningen (nr. 2/2001)

• Vejledning om tilslutning af industrispildevand tiloffentlige spildevandsanlæg (nr. 11/2002)

• Vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug(nr. 3/1998)

• Vejledning om beregning af støjkonsekvensområderomkring forsvarets øvelsesområder (nr. 8/1997)

• Vejledning om begrænsning af luftforurening fravirksomheder, der udsender svejserøg (nr. 13/1997)

Gældende love og vejledninger

• Vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner (nr.1/1997)

• Orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibra-tioner i eksternt miljø (nr. 9/1997)

• Vejledning om støj fra motorsportsbaner (nr. 3/1997)

• Vejledning om skydebaner (nr. 1/1995)

• Vejledning om støj fra flyvepladser (nr. 5/1994)

• Vejledning om bortskaffelse, planlægning og regi-strering af affald (nr. 4/1994)

• Vejledning om beregning af ekstern støj fra virk-somheder (nr. 5/1993)

• Vejledning om begrænsning af lugtgener fra virk-somheder (nr. 4/1985)

• Vejledning om ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1984)

• Vejledning om trafikstøj i boligområder (nr. 3/1984)

• Jørgen Bjerring og Gorm Møller:Miljøbeskyttelseslovens af 1991, Jurist- ogØkonomforbundets Forlag 1998, ISBN 87-574-2352-0

• Lov om forurenet jord (nr. 370 af 02/06/1999)

• Vejledning om kortlægning af forurenede arealer(nr. 8/2000)

• Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v.(nr. 130 26/02/1999)

• Lov om miljømål m.v. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder(miljømålsloven)(nr. 1150 17/12/2003)

• Gældende dokumenter, der knytter sig til lovene påMiljøministeriets område findes på Retsinfo: http://www.retsinfo.dk

Plan og Miljøhåndbog

238

Kolofon

TitelHåndbog om Miljø og Planlægning- boliger og erhverv i byerne

Udarbejdet afMiljøministerietMiljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, LandsplanafdelingenKonsulenter: Dybbro & Haastrup ApS, COWI A/S samtPeter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov og Landskab

Layout og tegningerDybbro & Haastrup ApS

FotosLuftfoto: Ortofoto 2002 COWI A/SJohnny Madsen s. 11, Elvig Hansen s. 15, 147, Morten Rasmussens. 49, omslag tv, Heine Pedersen s. 55, Ørestadsselskabet s. 85, 127og Dybbro & Haastrup s. 69, omslag mf og th.

PapirCyclus PrintGalerie Art Silk

TrykSchultz Grafisk

Oplag2.000 ex.

Henvendelse angående publikationenMiljøstyrelsenStrandgade 291401 København KTlf. 32 66 01 00E-mail: [email protected]

Skov- og Naturstyrelsen, LandsplanafdelingenHaraldsgade 532100 København ØTlf. 39 47 20 00E-mail: [email protected]

Pris298,00 kr. inkl. moms

Kan bestilles i:Frontliniens netboghandel påwww.frontlinien.dk

eller viaMiljøministerietFrontlinienRentemestervej 82400 København NVTlf: 70 12 02 11Åbent 9 - 16

ISBN 87-7279-588-3Publikationen kan citeres med kildeangivelse

November 2004

Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne

Håndbogen er en revideret udgave af “Håndbog om Miljø og Planlægning“ fra 1991.

Som titlen antyder, er der det ikke en håndbog om alt vedrørende planlægning og miljø. Håndbogen behandlerde væsentligste problemer i samspillet mellem miljø og planlægning i byerne.

Håndbogen består i hovedsagen af fire dele: en generel beskrivelse af samspillet mellem plan- og miljø-

lovgivningen med henvisning til relevante lovbestemmelser m.v. , to modeller for lokalisering af forurenendeaktiviteter i forhold til ikke forurenende aktiviteter, en gennemgang af 12 typiske planlægningssituationer, hvor

samspillet mellem planlægning og miljø er vigtigt og endelig en systematisk beskrivelse af 86 virksomheder ogandre aktiviteter med hensyn til regulering, miljøforhold og lokaliseringsfaktorer.

Håndbogen refererer til diverse love, bekendtgørelser og vejledninger og indeholder herudover eksempler pågod planlægning og god miljøadministration. Der er ikke tale om egentligt vejledningsstof. Håndbogen er tænkt

som en idébank med gode råd til, hvordan planlæggere, miljømedarbejdere og byggesagsbehandlere i kommu-

nerne m.fl. kan løse mange af de miljø- og planlægningsproblemer, som vi møder i byerne i dag.

Miljøstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen

Håndbog omMiljø og Planlægning– boliger og erhverv i byerne

Håndbog om

Miljø og Planlæ

gning – boliger og erhverv i byerne

Documents

Håndbog om Miljø og Planlægning (pdf)