24
JE ER R E - D E DE D E GN 2 4 ST U G SI EN

ED Håndbog 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

E-design er en uddannelse på KEA. Dette er vores håndbog, der beskriver uddannelsen.

Citation preview

Page 1: ED Håndbog 2014

J E ER

R

E - D E

DED E

G N

2 4

STU

G

S I

EN

Page 2: ED Håndbog 2014

”Det mest forbløffende er, at i morges var der ikke noget, kun et tomt stykke nodepapir, men nu er der noget, som ikke var der før, og det er levende!” Citat: Anders Koppel(Peter Bastian 2011)

Indholdsfortegnelse

1/ Velkommen --------------------------------------------------- 42/ Læsevejledning ---------------------------------------------- 43/ Uddannelsen – e’et og “det starter her” ----------------- 54/ Tre succeskriterier ------------------------------------------ 55/ Læringssyn --------------------------------------------------- 86/ Det at blive studerende og have et individuelt mål --- 87/ Netværk og studiemiljø ------------------------------------ 9 8/ Kerneområder på uddannelsen -------------------------- 99/ Oversigt over uddannelsen -------------------------------1210/ Uddannelsens fag ----------------------------------------1411/ Valgfag ------------------------------------------------------1612/ Hvad, hvem og hvordan er studiet? -------------------1613/ Procesportfolio --------------------------------------------1814/ Mentorordning --------------------------------------------1915/ Gruppearbejde ---------------------------------------------2116/ Vejledningsformer ---------------------------------------2117/ E-designs digitale platforme ---------------------------22

Page 3: ED Håndbog 2014

På e-designerstudiet er der søsat mange karriererejser: Kortsigtede, langstrakte, geniale, mærkelige, vilde, ordinære, sikre, risikable, filantropiske, sjove. Det kommer alt sammen an på, hvad du kommer med. Det starter med ideer og drømme – det starter her.

Page 4: ED Håndbog 2014

4

1/ VelkommenKære nye e-designerstuderende. Tillykke med at du har valgt netop e-designerstudiet og tillykke med din optagelse. Vi byder dig velkommen til 2 års koncentreret iderigdom, hårdt arbejde, succesoplevelser, frustration, inspiration, højt til loftet og udvikling.

Du og dine nye medstuderende er kommet ind, fordi vi har set vilje, kreativitet, ambition og potentiale hos jer. I kan forvente jer noget af hinanden, lære af hinanden og bruge hinandens kompetencer – så stil krav til hinanden og jer selv.

Vi er meget spændte på at møde dig, spændte på hvad det er, du kommer med - og hvilke projekter og ambitioner vi skal støtte dig i at realisere.

Kort sagt: Vi har høje forventninger til de to år, vi skal være i hinandens selskab.

2/ læsevejledning Formålet med e-designerhåndbogen (ED-håndbogen) er at give dig som ny studerende overblik over studiet lige fra det overordnede formål til praktiske informationer og instrukser.

Som navnet antyder, kan ED-håndbogen bruges som opslagsværk for praktiske informationer om fx KEAmail eller til at danne sig overblik over de enkelte semestre, moduler og fagligt indhold. ED-håndbogens overordnede formål er dog at give et samlet overblik og introduktion til livet som e-designerstuderende: Hvad byder studiet på, hvad er der af tilgængelige ressourcer og muligheder og hvad stiller studiet af krav til DIG som studerende?

*Det er tredje gang vi på e-designer uddannelsen har valgt at lave en håndbog, vi har blandt andet brugt input fra tidligere og nuværende studerende i tilrettelæggelsen af indholdet, og vi vil også rigtig gerne høre din feedback . Håndbogen er et værktøj, vi vil udvikle på løbende.

Page 5: ED Håndbog 2014

5

3/ Uddannelsen – E’et og ”Det starter her”E’et står for entreprenørskab – det har vi sagt tit, det kommer du også til. Det overordnede fokus for uddannelsen er iværksætteri/entreprenørskab, design og business.

E-designeruddannelsen er en entreprenant generalistuddannelse inden for designfeltet. At vi er en generalistuddannelse betyder, at vi er en tværfaglig uddannelse, der kombinerer merkantile og designfaglige fag på et grundlæggende niveau. Da det er en kort uddannelse, bliver du ikke specialiseret i nogen af fagene, men du får en bred indføring i de forskellige fag, hvor vi viser, hvad faget favner, og der bliver præsenteret nogle af fagets metoder. På valgfagsmodulerne er der mulighed for at kunne fordybe sig i enkelte fagområder.

E-designeruddannelsens motto er: ”Det starter her.”Udviklingen starter her. Som studerende understøtter vi dig i at definere og sætte personlige mål. Studiet, undervisningen og underviserne er fokuseret omkring det at understøtte en progression hos dig som studerende i retning af de faglige og udviklingsmæssige mål, du har.

4/ Tre succeskriterierVores erfaring er, at der er en meget stor bredde i de ambitioner og individuelle projekter, some-designerstuderende har. Omdrejningspunktet er at være skabende og udviklende. Med det udgangspunkt har vi som studie specialiseret os i at understøtte studerendes udvikling i en retning af at kunne opnå:

P Ansættelse i en virksomhed efter afsluttet uddannelse P Optagelse på videre uddannelse efter afsluttet uddannelse P Opstart/(videre)udvikling af egen virksomhed

Page 6: ED Håndbog 2014

Studiet bliver bedre, hvis man fungerer socialt, en god fest er den allerbedste måde at blive social - ikke noget med at kaste risposer og lege navneleg!

Hvis man ikke kommer på skolen og ikke deltager, så synes folk lidt at man er en badebillet.

Har hele tiden haft ideen om, at jeg skal ud og have mit eget. Men ved ikke præcis hvad – lige nu er jeg bare fascineret af den gode ide, vi er blevet præsenteret for så meget spændende, som jeg ikke normalt ville være gået efter.

Page 7: ED Håndbog 2014

Her skal man ligesom yde mere end på andre studier – det der opfindermoment, ikke bare at skulle kunne læse redegøre og analysere – vi får jord under neglene –vi er i kontakt med erhvervslivet

Med de erfaringer man gør sig, der vokser man. Den røde tråd er kommet lidt via ”lænestolsarbejde”

Har hele tiden haft ideen om, at jeg skal ud og have mit eget. Men ved ikke præcis hvad – lige nu er jeg bare fascineret af den gode ide, vi er blevet præsenteret for så meget spændende, som jeg ikke normalt ville være gået efter.

Page 8: ED Håndbog 2014

8

5/ Læringssyn Det kan godt gøre lidt ondt at udvikle sig og lære. Man har ikke svarene på forhånd, men det er en del af processen at finde svarene, og vi tror på, at det sker bedst i dialog med andre.

Vi tror på, at læring og kompetenceudvikling sker i en kombination af engagement fra studerende, undervisere og studie, samt ved integration af praksis og via refleksion over egne arbejdsprocesser -selvstændigt og sammen med andre.

6/ Det at blive studerende og have et individuelt mål”Mening betyder, at noget er vigtigt, og derfor er vi nødt til at være tilstede. Nærværet er et nødvendigt valg, og dermed træder vi som en viljeshandling bevidst ud af glasboblen af fravær og ind i det virkelige liv, hvor vi som en sidegevinst kan opleve lykke.”(Peter Bastian 2011)

Vi er spændte på at høre om dit individuelle projekt, og hvorfor du valgte e-designerstudiet som et skridt på vejen til at realisere det.Du har valgt at blive studerende, og du har valgt en retning – hvad, du får ud af dit valg, er op til dig. På studiet stiller vi rammer, ressourcer, projekter, medstuderende og muligheder til rådighed. Du skal stille med dit engagement - det er forudsætningen for, at din kompetenceudvikling kan finde sted.

En del af uddannelsens mål er at assistere dig som studerende i at få defineret, hvad dit individuelle projekt og mål med uddannelsen er. Med udgangspunkt i vores undervisning, hvor vi præsenterer

Man skal selv tage ansvar, hvis man vil have noget ud af det. – Man er nødt til at deltage.

Page 9: ED Håndbog 2014

9

fag, metoder og cases, er det dit ansvar at søge mere viden og dygtiggøre dig og dermed forpligte dig i forhold til de mål, du stiller for dig selv.

Et individuelt projekt går ud på at definere en passion/et mål/et ønske om læring eller udvikling. Det er det, du rækker ud efter, engagerer dig i og påtager dig et ansvar for at nå – og processen bliver så til dine erfaringer, din læring og dine bedrifter.

7/ netværk og studiemiljø Studiet er ingenting uden alle dine medstuderende. Derfor involverer dit engagement i dit eget projekt også et engagement i jeres fælles studiemiljø. Studiekammerarter bliver ofte til kommende samarbejdspartnere og vil med stor sandsynlighed blive en del af dit fremtidige, faglige netværk. Tænk derfor på det følgende, når du studerer side om side og arbejder sammen dine medstuderende: At studere er ikke kun at investere tid i faglige studier, det er også at udvikle samarbejds- og kommunikationskompetencer.

8/ Kerneområder på uddannelsenUddannelsens kerneområde er entreprenørskab, innovation, projektstyring og -ledelse, designproces, samt en praksis- og problemorienteret tilgang til undervisning.

Det er vores ambition, at det entre-prenante og innovative skal være gennemgående for e-designeruddan-nelsen. I tilrettelæggelsen af uddan-nelsen betyder det, at evaluering af undervisnings- og projektforløb er et

Page 10: ED Håndbog 2014

10

fast element, og at uddannelsens forløb og moduler ofte udskiftes og videreudvikles. Det betyder desuden, at vi er eksperimenter-ende i de undervisningsmetoder, vi bruger, og i de undervisning-sressourcer vi benytter. Den tilgang giver os mulighed for at af-spejle det tempo og den udvikling, der er ude i de fagområder, der repræsenterer de forskellige e-designerfag. Nedenfor gennemgår vi, hvad vi forstår ved begreberne.

Entreprenørskab:Entreprenørskab forstår vi på den måde, at du som studerende har et mindset, der involverer risikovillighed og viljen til at udføre en ny, værdiskabende idé i praksis.

InnovationNetop det at skabe og iværksætte nye, alternative løsninger til eksisterende problemer, der kan lede vejen mod mere funktionelle, bæredygtige, inspirerende og/eller udviklende produkter, services eller oplevelser - dét er hjørnestenene i faget innovation. Innovation kan og bør ske på alle niveauer og i alle fag og projekter på uddannelsen.

Projektledelse og projektstyring På e-design indgår projektstyring og –ledelse som en naturlig del af undervisningen. Med projektstyring mener vi det overordnede begreb, der dækker de nødvendigste projektstyringsværktøjer, som man typisk bruger til at styre processen fra projektstart til projektafslutning. Med projektledelse mener vi projektlederens ledelsesmæssige kvalifikationer, der danner forudsætningen for et vellykket projektforløb. På e-design har vi fokus på projektledelse i form af metoder til selvledelse, organisering og motivation af teams. Inden for såvel projektstyring som -ledelse underviser vi i generelle metoder.

DesignprocesProcessen fra idé og research til planlægning over prototyping og testning til fremstilling og brug kaldes en designproces. Designprocesser og designmetoder er baseret på tværfagligt arbejde i grupper og støtter sig til designernes evne til at

Page 11: ED Håndbog 2014

11

visualisere, give form og forstå brugernes behov. Udvikling af nyt design sker i en vekselvirkning mellem at søge noget nyt og hidtil ukendt samt at forholde det til noget kendt. Designprocesser er arbejdsmetoder, som er gode til at sikre, at man kommer frem til nyskabende og relevante løsninger på komplekse problemstillinger.

Page 12: ED Håndbog 2014

12

9/ Oversigt over uddannelsen De første to semestre er uddannelsens grundkerne. Her bliver du som studerende på basisniveau indført i alle uddannelsens fag og får praktisk erfaring med at løse opgaver og projekter inden for fagene. Mange af disse vil være tværfaglige.

På tredje semester er der valgfagsmoduler, og alle studerende skal vælge to valgfagsmoduler fordelt på de to modulperioder. Valgfagene giver dig mulighed for at fordybe dig i udvalgte områ-der inden for de forskellige e-designerfag, og du kan på den måde fokusere din faglige retning . Den faglige retning og din udvik-lingsproces på studiet vil være temaet for semesterets portfolio-eksamen.

1.sem.

2.sem.

3.sem.

4.sem.

Intro Picnic Værktøjs-kassen

4 hvide t-shirts

Multiplechoice

1. sem.eksamenBusines case

1. MODUL 1. årseksamen

1. Valgfagsmodul 2. Valgfagsmodul Portfolioeksamen

Praktik Praktikeksamen

Semester-intro

Afsluttende projekt Afsluttendeeksamen

Intro til alle e-design fag

Basis designredskaber

InnovationKommunikation /markedsføring

Tværfaglig

3. MODUL

Tværfaglig

Forretningsplan

Fra ide tilvirkelighed

Semesteroversigt

Page 13: ED Håndbog 2014

13

Fjerde semester skal du på et 10-12 ugers praktikophold i en fagligt relevant virksomhed, som du selv skal finde og indgå aftale med. Praktikken evalueres og bedømmes ved en praktikeksamen. Uddannelsen afsluttes med et afsluttende projekt, hvor du skal demonstrere dine tværfaglige kompetencer som e-designer.

1.sem.

2.sem.

3.sem.

4.sem.

Intro Picnic Værktøjs-kassen

4 hvide t-shirts

Multiplechoice

1. sem.eksamenBusines case

1. MODUL 1. årseksamen

1. Valgfagsmodul 2. Valgfagsmodul Portfolioeksamen

Praktik Praktikeksamen

Semester-intro

Afsluttende projekt Afsluttendeeksamen

Intro til alle e-design fag

Basis designredskaber

InnovationKommunikation /markedsføring

Tværfaglig

3. MODUL

Tværfaglig

Forretningsplan

Fra ide tilvirkelighed

Semesteroversigt

Page 14: ED Håndbog 2014

14

10/Uddannelsens fag

I faget Designproces, -forståelse & formgivning introducerer

vi designprocessen og underviser i fagets metoder, principper

og terminologi. Via øvelser og projektopgaver udvikles dine

formgivningsmæssige kompetencer på basisniveau.

I faget Innovation skaber vi forståelse for, hvad innovation er, giver

dig erfaringer med konkrete innovationsmetoder og teknikker,

introducerer dig for forskellig(e) teorier, litteratur og ressourcer inden

for innovation. Som studerende skal du blive i stand til selv at anvende

metoder og teknikker i konceptudvikling, projektarbejde eller hele

designprocesser.

I faget Virksomhedsøkonomi & forretningsplan skal du som

studerende blive i stand til at håndtere opstart af egen virksomhed, få

indblik i forsyningskædeledelse, kunne udarbejde en grundlæggende

forretningsplan og udvikle kompetencen til at vurdere en idés

bæredygtighed.

I faget Kultur & trend får du som studerende en grundlæggende

teoretisk reference- og forståelsesramme inden for faget. Du bliver

i stand til at beskrive og sætte ord på den omverden, du interagerer

med, når du designer og iværksætter. Og du får viden om historiske

fortilfælde samt fremtidige, samfundsmæssige behov.

I faget Kommunikation og markedsføring arbejder vi med

markedsføringsteorier og –analyse, samt kommunikationsteori og

-analyse.

Som studerende præsenteres du for relevant videnskabelig metode i

forhold til projekter og opgaver, og du tilegner dig basale færdigheder i

præsentation (mundtligt, skriftligt og visuelt).

I faget Organisation, projektledelse og –styring præsenteres du for

forskellige organisationsteorier, og lærer at skelne mellem forskellige

organisationsformer og se forskel på et projekt og en almindelig

driftsopgave. Du introduceres til projektstyringsværktøjer og får

indblik i, hvordan man styrer et projekt fra start til slut.

14

Page 15: ED Håndbog 2014

15

10/Uddannelsens fag

I faget Designproces, -forståelse & formgivning introducerer

vi designprocessen og underviser i fagets metoder, principper

og terminologi. Via øvelser og projektopgaver udvikles dine

formgivningsmæssige kompetencer på basisniveau.

I faget Innovation skaber vi forståelse for, hvad innovation er, giver

dig erfaringer med konkrete innovationsmetoder og teknikker,

introducerer dig for forskellig(e) teorier, litteratur og ressourcer inden

for innovation. Som studerende skal du blive i stand til selv at anvende

metoder og teknikker i konceptudvikling, projektarbejde eller hele

designprocesser.

I faget Virksomhedsøkonomi & forretningsplan skal du som

studerende blive i stand til at håndtere opstart af egen virksomhed, få

indblik i forsyningskædeledelse, kunne udarbejde en grundlæggende

forretningsplan og udvikle kompetencen til at vurdere en idés

bæredygtighed.

I faget Kultur & trend får du som studerende en grundlæggende

teoretisk reference- og forståelsesramme inden for faget. Du bliver

i stand til at beskrive og sætte ord på den omverden, du interagerer

med, når du designer og iværksætter. Og du får viden om historiske

fortilfælde samt fremtidige, samfundsmæssige behov.

I faget Kommunikation og markedsføring arbejder vi med

markedsføringsteorier og –analyse, samt kommunikationsteori og

-analyse.

Som studerende præsenteres du for relevant videnskabelig metode i

forhold til projekter og opgaver, og du tilegner dig basale færdigheder i

præsentation (mundtligt, skriftligt og visuelt).

I faget Organisation, projektledelse og –styring præsenteres du for

forskellige organisationsteorier, og lærer at skelne mellem forskellige

organisationsformer og se forskel på et projekt og en almindelig

driftsopgave. Du introduceres til projektstyringsværktøjer og får

indblik i, hvordan man styrer et projekt fra start til slut.

Der er selvfølgelig nogle ting,

hvor jeg godt ved, jeg ikke er god

til det, eller det er kedeligt, men

det har også nogle gange givet

”eyeopeners”

15Citat fra 2. års studerende på e-designuddannelsen

Page 16: ED Håndbog 2014

16

11/ Valgfag på 3. semester – de overordnede temaerUdformning, projekter og cases vil variere, og det er ikke alle valgmoduler, vi gentager fra år til år. Der vil dog altid være valgfag inden for følgende overordnede temaer.

P Design: interiør, industriel design, udstillingsdesign, interaktionsdesign

P og grafisk design. P Iværksætteri: opstart af egen virksomhed og entreprenørskab P Kultur og trend P Innovation P Kommunikation

12/ Hvad, hvem og hvordan er studiet?E-designeruddannelsen er en kort videregående uddannelse, men lad dig ikke narre af studiets længde – der skal nås og læres meget på to år. Vi er et ambitiøst underviserteam, der alle har praksiserfaring og uddannelsesfaglig baggrund i de fag, vi underviser i. Det er kendetegnende for størstedelen af os i underviserteamet, at vi ved siden af arbejdet som undervisere er aktive med egen virksomhed, forskellige kulturprojekter, designopgaver eller videreuddannelse. Vi sætter barren højt for vores egen faglige praksis og udvikling, og det samme gør vi for den undervisning, vi tilbyder jer.

På en uddannelse hvor overskrifterne er entreprenørskab, innovation og design, er det vigtigt at projekter og undervisning er aktuel og afspejler det, ”der sker derude”. Derfor benytter vi os jævnligt af gæsteundervisere og forelæsere, der er aktive inden for fagområderne. Når det er relevant, bruger vi også repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet til vejledning og evaluering. Samtidig vil I opleve, at en del projektforløb laves helt eller delvist i samarbejde med erhvervspartnere.

Page 17: ED Håndbog 2014

17

Vi arbejder praksis- og problemorienteret Vores uddannelse er problemløsende, projektorienteret, erhvervsrettet og virkelighedsnær. Vi vil konfrontere vores studerende med virkeligheden.

Praksis- og problemorienteret betyder for os, at vi laver projekter, der tager udgangspunkt i reelle cases, som ofte er i samarbejde med virksomheder, der har konkrete problemstillinger, som skal løses.Det betyder, at vi opfordrer dig som studerende til at indgå samarbejder med virksomheder og iværksættere (dette foregår også gennem praktikken).Det praksisorienterede arbejder vi også med gennem praktiske øvelser og projektarbejde, hvor du som studerende gennem ’learning by doing’ opnår en individuel og erfaringsbaseret læring.

Problemformuleringen er udgangspunkt for projektarbejdet og formuleres ud fra dét, der undrer dig/jer, og dét du/I ønsker at finde svar på.

”Et problem er ikke et problem, hvis det ikke føles som et problem for den, der arbejder med det.”(Lone Dircknick-Holmfelt, 2002)

Undervisnings- og arbejdsformer: Vi benytter en vifte af undervisnings- og arbejdsformer, det afhænger altid af faget og projekterne, hvordan vi sammensætter forløbene. Nedenfor er en kort beskrivelse af de undervisningsformer, som du med sikkerhed vil opleve på studiet.

Forelæsning vil ofte foregå for jer som samlet hold, og forelæsningerne vil både blive holdt af os undervisere og af eksterne gæsteforelæsere.Klasseundervisning foregår som regel sådan, at vi inddeler holdet i enten to eller tre mindre hold - afhængigt af det, der undervises i. I forbindelse med klasseundervisning vil der ofte også være det, vi kalder ”skrivebordsundervisning”. Det er, når

Page 18: ED Håndbog 2014

18

underviseren går fra bord til bord og følger og vejleder i forhold til de øvelser, der arbejdes med.Ekskursioner til museer, udstillinger, events, virksomheder og andre samarbejdspartnere.Vejledning; gruppevejledning, opponentgruppevejledning og individuel projektvejledning (uddybes i pkt. 16)Mentorordning (beskrives senere i pkt. 14)Studietur tilrettelægges af de studerende selv, vi stiller som uddannelse ikke krav om, hvor I skal hen, eller hvor langt væk I skal, eller om I alle skal tage det samme sted hen. Vi stiller jer en opgave omkring innovation og iværksætteri, som I kun kan løse ved at have en såvel opsøgende som fagligt aktiv studietur.

Arbejdsformer kan dreje sig om, hvorvidt: P I skal arbejde selvstændigt, to og to eller i grupper. P I skal lave store projekter eller hurtige øvelser. P I skal lave skriftlige afleveringer eller designafleveringer. P I skal arbejde fiktivt eller med virkelige cases. P Og det handler om, hvordan vi arbejder med evaluering,

refleksion og feedback. I vil fx i nogle projekter skulle evaluere og give feedback på hinandens arbejde.

13/ Procesportfolio Refleksion er en vigtig del af en læringsproces – for at ny viden eller nye færdigheder skal kunne rodfæste sig, skal man som lærende stoppe op og forholde sig til det, man har været igennem, hvad gik skidt, og hvad gik godt. På den måde bliver erfaringer til læring – dvs. noget , du kan tage med videre og bruge bevidst i andre sammenhænge.Nogle gange sker den refleksion helt intuitivt, men ofte er det hensigtsmæssigt med bevidst refleksion og gerne i dialog med andre, så I på den måde kan bidrage til hinandens udvikling.

På e-designer uddannelsen arbejder vi derfor med, at alle studer-

Page 19: ED Håndbog 2014

19

ende har individuelle procesportfolios. Der er tale om en digital procesportfolio, som du opdaterer løbende på vores intranet Front-er.Som studerende skal du præsentere bestemte øvelser og projekter i din procesportfolio ved udgangen af et projekt eller undervisningsforløb. Langt de fleste projekter på e-design afsluttes med fremlæggelse, showcase eller messe, men dine projektafleveringer er først endeligt afleveret, når du også har præsenteret dem på din procesportfolio.

Du vil i forbindelse med ”værktøjsmodulet” på første semester få undervisning og vejledning i, hvordan du opretter, designer og ar-bejder med din procesportfolio. Vi forventer således ikke, at du har en procesportfolio inden da.

Ved at du løbende dokumenterer og præsenterer dit arbejde, får du et samlet overblik over din egen faglige udvikling. Dialogen omkring, hvilke læringsmål du vil sætte, og de erfaringer du gør dig gennem de forskellige processer, kommer du til at have med din mentor.

14/MentorordningMentorordningen er et initiativ, vi har udviklet for at sætte fokus på hver enkelt studerende og hver enkeltes individuelle projekter og faglige udvikling.

Mentorordningen fungerer på 1. og 2. semester, og allerede i introugen skal du til en kort individuel samtale med en af underviserne fra teamet. Samtalens overordnede formål er at lære hinanden at kende og finde ud af, hvad dit individuelle projekt er.

Efter den første indledende mentorsamtale vil du på både 1. og 2. semester have samtaler med din mentor. Din mentor vil være en af underviserne fra e-designer teamet.

Page 20: ED Håndbog 2014

20

I samtalerne bruger du og din mentor din procesportfolio som udgangspunkt for en snak om dine erfaringer på studiet, din udvikling og dine mål.

Din mentors opgave er at give dig faglig vejledning og understøtte dig i dit individuelle projekt.

Spændende at få prøvet sig selv af i forskellige grupper, man finder ud af, hvilken rolle man spiller

Frustrationer skal være der i studiet, de er en del af den proces at lære sig selv at kende og udvikle sig selv.

Page 21: ED Håndbog 2014

21

15/ Gruppearbejde Vi benytter os ofte af gruppearbejde som arbejdsform i projekt-forløb. Det gør vi for at træne jeres samarbejdskompetencer. Vi gør det, fordi det afspejler den faglige praksis, og vi gør det for at kunne arbejde med cases i et format, der er relevant på et tværfa-gligt studie som vores.

Vi har valgt at benytte os af forskellige måder at sammensætte grupper i de forskellige projekter. Det afhænger dels af, hvornår på studiet projektet er placeret, og hvilken type det er.Nogle eksempler er:

P Vi danner grupperne. P I danner selv grupperne, og de af jer, der ikke finder en

gruppe, får hjælp fra underviserne. P Grupperne dannes efter faglig interesse, og der laves

undergrupper i de store arbejdsgrupper. P ”Frivillig/tvang” princippet – der skal være min. x antal

personer i hver gruppe, så du skal pitche din ide og overbevise to af dine medstuderende om at gå med i dit projekt.

16/ VejledningsformerDen vejledning, der er knyttet til undervisning og projekt-forløb, vil foregå på forskellige måder. Hvordan det foregår, afgør vi ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt ift. pro-jektet og det læringsudbytte, vi sigter efter.Nogle eksempler:

P Individuel eller gruppevejledning i forbindelse med eksamensprojekter: Hvor meget vejledningstid, I har til rådighed, er specifikt for de enkelte eksamener.

P Gruppevejledning i forbindelse med projektforløb kan indgå som en del af undervisningen, hvis underviseren

Spændende at få prøvet sig selv af i forskellige grupper, man finder ud af, hvilken rolle man spiller

Page 22: ED Håndbog 2014

22

har tilrettelagt det sådan. P ”Opponentgruppevejledning” – her fungerer projektgrupperne

sammen med underviseren som hinandens opponenter og vejledere. Hver projektgruppe skal være opponentgruppe for en anden gruppe.

P Ekstern vejledning bruges for at få ”virkeligheden” indenfor på skolen, her inviterer vi eksterne ressourcepersoner - og gerne iværksættere og andre fra erhvervslivet - til at give feedback på ideer, arbejdsprocesser og udførsel. Det kan fx være i forbindelse med 4-hvide t-shirts modulet eller forretningsplansmodulet.

17/ E-designs digitale platforme E-design benytter sig af forskellige digitale platforme, som det er vigtigt, at du som studerende hurtigt kommer i gang med at bruge. Nogle kender du naturligvis godt i forvejen, og Fronter er du allerede blevet introduceret til.Stort set al den information, du vil modtage fra KEA og dine undervisere, vil foregå på de platforme, og det er dit ansvar at holde dig opdateret. Især din KEAmail og Fronter, skal du holde øje med, da vi kan sende vigtige informationer til dig her, som du har pligt til at læse.

Fronter Fronter er KEAs e-learning system. Her vil du kunne læse kollektive beskeder fra uddannelsen og underviserne, og det er her, du finder materialer fra undervisningen, materiale omkring eksamen, praktik og meget andet.

Når du er logget ind på Fronter vil du under fanebladet ”personlige værktøjer” finde links direkte til e-designerbloggen, e-designs Facebookside og e-designs LinkedIn-gruppe. Du vil desuden have et link til ”KEA-UMS”.

Page 23: ED Håndbog 2014

23

E-designer-blog: Vi har en fælles blog for e-designerstudiet. Bloggens formål er at være vores professionelle og spændende ansigt udadtil. Bloggen har en redaktion bestående af fem studerende og to undervisere. De studerende har specifikke funktioner og arbejdsopgaver og driver selv bloggen. Hvis du ønsker at bidrage med noget til bloggen, kan du kontakte en fra redaktionen. Link: http://entrepreneurship-design.dk/

Facebook, LinkedIn mfl. Meld dig til e-designs facebookside og begynd at dele og debattere med dine medstuderende og undervisere. Link: https://www.facebook.com/entrepreneurshipdesign Meld dig til e-designs LinkedIn-gruppe og kom i netværk med e-designerfamilien.Link: https://www.linkedin.com/groups/EntrepreneurshipDesign-KEA-3966053?home=&gid=3966053&trk=an

et_ug_hm

Du vil komme til at bruge andre internetplatforme og ressourcer som google docs, Pinterest mfl. Når vi benytter nye ressourcer og platforme introducerer vi dem samtidig i undervisningen, men vi opfordrer dig til allerede nu at stifte bekendtskab med google docs, Prezi, Pinterest og dropbox.

Links:http://support.google.com/docs/bin/answer.py?hl=en&answer=49008http://prezi.comhttp://pinterest.comhttps://www.dropbox.com/

*For yderligere information om KEA-mail, UMS og Fronter se vejledningerne fra KEAs IT afdeling

Page 24: ED Håndbog 2014

24

”Det er det skabende mysterium. Vi leder efter noget som ikke findes – og først når vi finder det, ved vi at det var dét vi ledte efter. Og i det øjeblik er noget nyt kommet til verden.”(Peter Bastian 2011)

Make noise