Upload
gala
View
66
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Skriftlighed i kommunikation og formidling - og som redskab til fordybelse og indsigt Konference om det skriftlige arbejde Roskilde, 9. februar 2007. Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling. Kommunikation og fordybelse Learning to write - Writing to learn. Sproget i dag - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Skriftlighed i kommunikation og formidling
- og som redskab til fordybelse og indsigt
Konference om det skriftlige arbejde Roskilde, 9. februar 2007
Hanne Leth Andersen
Center for Undervisningsudvikling
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Kommunikation og fordybelseLearning to write - Writing to learn
1. Sproget i dag2. Skriftsproget og fagene3. Didaktiske vinkler, opgaver og
evaluering
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Sprogets udvikling i en elektronisk tid
Hvad sker der med de unges sprog Hvad sker der med sproget Hvad gør teknologien og den
moderne kommunikation med sproget Hvad skal de unge kunne om 10 år?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Tale på skrift
Baddie: *FåRk d!! D ku være at moi sQ gå t time!!*
Baddie: Cas.. Daw daw!! *GaBeR 4di HuN IkKe GiDdEr HaVe TySk!*
GFX: -)()()(- SyQzt CU CYBERBOB: Cs WaWeS.....*VVS*
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Bullit-formidling
Evalueringen vil fokusere på følgende områder:
udvalgte praksisformer og procedurer, både i de tre fag og på skoleniveau
erfaringer med og begrundelser for de anvendte praksisformer og procedurer
sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag
lærerkompetencer
EVA, Skriftlighed i det almene gymnasium 2004
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Skriftlighed i en elektronisk tidsalder
Globale kommunikations-netværk Skolegang og uddannelse i en cyber-
verden Visuelle og verbale
repræsentationsmåder Nye tekstformer med potentialer
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Web-retorik: Hypertekst og kritisk literacy
Gode og dårlige tekster i Brave New Self-Publishing World
Udvælgelse, evaluering, anvendelse Ikke en ny skriftsproglig kompetence Skriftlig redegørelse for handling
eller beslutning = god literacy i dansk, matematik eller biologi
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Tale, skrift, medier… Medier, kommunikationssituationer og
genrevalg Visuelle og digitale medier ->
kreativitet og sproglig kompetence Betydning for skriftsproget: on-line
kommunikation, SMS, e-mail, chat, webtekster
Sprog og identitet: sproglig variation, ungdomskultur, multietnolekter, (elektronisk) slang
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
2. Hvad betyder sproget for fagene?
Fagene har tekster til fælles i gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab
Fagene adskiller sig fra hinanden netop i hvilke tekster de bruger og måden de bruger tekster på
Tekster på Tværs, AU
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Tekster som genstand og som middel Tekster som genstand for videnskabelige
undersøgelser: historisk kilde, litterær tekst, forsøgstabel
Tekster som middel til kommunikation om emnet
Tekst som middel til erkendelse, indsigt, viden
Tekster der produceres i faget: historisk beretning, fysikrapport, skriveøvelse, stil
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Læsemåder - skrivemetoder Dansk og sprogfag indøver en
hermeneutisk og loyal læsning Historie og samfundsfag opøver
kildekritik Naturvidenskabsfolk fokuserer via
sproglige tekster på tal og tabeller Fælles akademisk tilgang: tekster til
argumentation, ræsonnement, logisk tænkning og fremstilling
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Naturvidenskabelige tekster
”De fleste naturvidenskaber har deres helt egen jargon. Kemi gør brug af et specielt kemisk tegnsprog, mens bestemte dele af den teoretiske fysik har helt egne matematiske udledninger, og megen biologi formulerer sig i evolutionistiske vendinger. Man kan også tænke på matematikkens formler og på datalogiens programsprog for at få en ide om de mange typer af jargoner, der kan være på spil i forskellige typer af naturvidenskabelige tekster.”
Kristian Hvidtfelt Nielsen, AU
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Tekster i dansk og sprogfag
Litteraturvidenskab: analyserende og fortolkende tilgange til tekster
Sprogvidenskab: tekster for at se på sprogets bygning og brug
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Tekster i samfundsvidenskab og historie
”Samfundsvidenskaben interesserer sig ikke for tekster, men snarere for kontekster, for teksternes omgivelser så at sige, for deres samfundsmæssige baggrund.”
Carsten Bagge Laustsen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Fælles sproglig progression på tværs af fagene
Fagenes samspil i det skriftlige arbejde Valg af opgaveform og vejledning Fælles mål: Bemestring af et argumenterende,
akademisk sprog i skrift og tale? Klart sprog og god formidling Korrekt og nuanceret sprog
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Flerfaglige og enkeltfaglige skriftlige produkter Forskellige typer af tekster til at belyse
samme problem -> genrebevidsthed Samme tekster med forskellig anvendelse i
de forskellige fag -> faglig bevidsthed Indøvelse af kompetencer på tværs af fag:
it, grammatik, stavning, statistik, matematik, rapportskrivning, selvstændig stillingtagen, meningskompetence
Definition af skriftligt arbejde: it-præsentationer, multimedieproduktioner, webtekster
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
3. Didaktiske valg: arbejdsformer og evaluering
Tænkeskrivning, proces, formidling, retorik
Kreative øvelser, fysikrapporter, stile, oversættelser, matematikopgaver, klassiske øvelsestyper
Tydelige (fælles) mål og delmål Tydelig progression
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Elevinddragelse og procesbevidsthed
Kreativ skrivning, processkrivning Kammeratvurdering Tjekliste med generelle
fejlmuligheder
Hvad er vigtigt i uddannelserne? Procesbevidsthed i skrivningen, genrebevidsthed, akademisk skrivning, samarbejde
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Skriveskoler: progression
Amerikanske universiteters skrivekurser – nu også i Danmark
Learning to write Writing to learn WAC - Writing across curriculum WID - Writing in the disciplines Nordisk skrivebevidsthed, Dysthe
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Evaluering af skriftligt arbejde
Retning og kommentering (individuelt eller gruppevis) af produkt eller proces
Skriftligt eller mundtligt Elevers gensidige respons Kammeratevaluering: formativ og
summativ Fx: kammeratvurdering i første fase
af opgave
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Innovativ bedømmelse: hvorfor?
Motivation Forfængelighed Vidensafklaring Klassificering Evaluering Diagnose Ejerskab Forbedring af læring
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Reduktion af arbejdsbyrde vha. peer og self assessment
Eleverne har brug for at se værdien for sig selv, ikke for lærerne
Del af læringsforløb Bedre eksamensresultater, viser
undersøgelser
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Mål med selvevaluering, gensidig evaluering og feedback
Students can perform a variety of assessment tasks in ways which both save the tutor's time and bring educational benefits, especially the development of their own judgement skills
Rust 2001
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Skriftligt arbejde, mål og evaluering
Skriftlighed som kulturkompetence Literacy og genrebevidsthed Fælles progression Klare mål og delmål Metakommunikation Nye evalueringsformer
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Referencer
Boud D., 1995. Enhancing learning through self assessment London: Kogan Page
Dysthe, O., 2005. Ord på nye spor - indføring i procesorienteret skrivepædagogik, Århus: Klim
Race P. & Brown S., 2001. Inspiring Learning about Teaching and Assessment, York: Institute of Learning and Teaching
Rust C., 2001. A briefing on the assesment of large groups, York: LTSN Generic Centre