12
Helligkilder i Vendsyssel Tag på tur rundt i Lysets Land og find de gamle helligkilder I denne brochure findes beskrivelser og et kort med nogle af de steder, hvor der findes helligkilder Skan koderne med en smartphone og få mere information, historier, videoklip m.m.

Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

  • Upload
    hatram

  • View
    224

  • Download
    5

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel

Tag på tur rundt i Lysets Land og find de gamle helligkilder

I denne brochure findes beskrivelser og et kortmed nogle af de steder, hvor der findes helligkilder

Skan koderne med en smartphoneog få mere information, historier, videoklip m.m.

Page 2: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

To ruter med historiske fortællinger og unikke naturoplevelser

Via QR-koderne i denne folder kan du på din smartphone få mere information om helligkilderne og kirkerne. Der findes også videoklip med spændende fortællinger og henvisninger til attraktioner i nærheden af kilderne.

Der findes mange helligkilder i Vendsyssel, men da brugen af kilderne forsvandt, forsvandt også mange kilder i glemslen. Flere kilder er de senere år fundet frem og renoveret, så vi i dag stadig kan nyde mange af de stille eller klukkende væld, komme tæt på gudernes magiske kræfter og helligkildernes gamle historie.

I denne brochure finder du to forslag til ture rundt i Toppen

af Danmark til nogle af områdets helligkilder. Hvis du kører efter kortet, vil du blive ført gennem skønne landskaber, hyggelige byer og idylliske skove. Ruterne er lagt, så du også vil møde de smukkeste udsigter på din vej.

Men ønsker du ikke at besøge alle helligkilderne i ræk-kefølge – kan du sagtens sammensætte din helt egen tur. God fornøjelse.

Rute 2Rute 1

Page 3: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

Helligkilder i VendsysselHelt tilbage i oldtiden har helligkilderne været benyttet som religiøse samlings-steder. Af de over 700 kendte danske helligkilder er der flere, som stadig bærer navne efter de hedenske guder som for eksempel Odin, Thor og Freja.

Da kristendommen kom til Danmark, begyndte kirkens folk at omdøbe kilderne, så de fik navne efter de katolske helgener, og folk begyndte at søge kilderne for deres helbredende virkning. Blandt de sygdomme, som kilderne kunne kurere var f.eks. blindhed, bulne fingre, sår og gigt.

For at helligkildens magiske evner skulle virke, var der visse regler, som måtte overholdes. For eksempel skulle hele turen til kilden og hjem igen foregå i total tavshed, og det var forbudt at hilse på de folk, som man eventuelt mødte på hele turen.

Efter man var blevet behandlet, eller havde drukket af kildens vand, satte den besøgende en ny keramikkrukke med en pengegave ved siden af kilden, og de syge blev iført nyt tøj. Både keramikkrukkerne og det aflagte tøj blev solgt til den højestbydende, og det indkomne beløb blev, sammen med pengegaverne, skæn-ket til kirken.

Der var særlige regler for børn, som skulle drikke af kildens vand tre gange, og hver gang de drak måtte de spejle sig i vandet, ellers havde behandlingen ikke den optimale virkning.

Efterhånden opstod der en indbringende industri ved helligkilderne. Mange sted-er blev der bygget herberger og hospitaler, hvor både pilgrimme og lokale mod betaling kunne få pleje eller blive helbredt for diverse skavanker, og der opstod kildemarkeder, hvor kræmmerne skulle betale afgift til kirken for deres boder.

Før der blev bygget kirker, var det ved helligkilderne man døbte folk. Det foregik i store kar, hvori de personer, der skulle døbes, kunne få hele kroppen under vand. Godt nok var der opstillet telte med separate rum til mænd og kvinder, og vandet blev om vinteren opvarmet, men det må have været en kold fornøjelse for vore vikingeforfædre, der overgik til kristendommen.

Selv om Martin Luther tordnede mod dyrkelsen af helligkilder, og den lutheranske trosretning blev statsreligion i Danmark 1536, fortsatte mange af traditionerne mere eller mindre til op til omkring år 1900.

De to største besøgsdage ved helligkilderne var Sankt Valborgaften den 30. april og Sankt Hans aften den 23. juni. Desuden har kilderne også været flittigt søgt på den festdag, som var knyttet til de helgener, der har givet navn til dem.

Efterhånden som kristendommen blev mere og mere udbredt, blev de hedenske guder, som kunne vogte over f.eks. kilder, erstattet af katolske helgener, som havde en bestemt funktion eller et bestemt ken-detegn. I kunsten blev helgenerne ofte afbildet med en genstand, som var kende-tegnet for denne helgen og ofte med en helgenglorie, som omslutter hovedet. På den måde kunne man hurtigt genkende de forskellige helgener fra hinanden.

Sankt Jørgen Sankt Olav Sankt Thøger Jomfru Maria Sankt Valborg Sankt Olav Sankt Bartholomæus Sankt VIllads

Page 4: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

(1) Fuglsang Helligkilde i Vrejlev

I Vrejlev Sogns sydligste spids finder vi helligkilden på en græsklædt skråning på gården Fuglsangs mark. Den er omgivet af en stor stensætning med 6 trin ned til dens udspring i en stensat bund. Et dokument fra 1504 nævner, at der har ligget en kirke eller et kapel i nærheden af kilden.

Kildens vand har langt op i 1800-tallet været brugt til at helbrede skavanker som sår og bulne fingre, og det fortælles, at man brugte kildens hellige vand ved alle fødsler på egnen. Formodentlig er det en tradition, som har sine rødder i en hedensk kult. I middelalderen har kilden ligget under Vrejlev Kloster.

Kilden ligger i et ”trebundet skel”, der hvor Vrejlev, Tårs og Jerslev Sogne mødes. Trebundne skel regnes ofte for gamle kultsteder, og blev tidligere betragtet som et slags fristed - ”Skel-helg” - for døde og for de levende ”for hvem intet fristed findes”. I trebundne skel har man i gammel tid nedgravet selvmordere og ned-manet genfærd.

Fuglsigvej, 9830 Tårs. Kilden ligger ved krydset mellem Fuglsigvej og Hjabelundvej. Der er opsat skilt, som viser hen til helligkilden.

TIP! Tag den smukke vej mod Karup over Østervrå og Thorshøj og nyd det smukke og særprægede landskab. Gå evt. en tur i Tollestrup Mose, som kendes som of-fersted helt tilbage fra jernalderen. Afmærkede ruter på 1 og 3,5 km går genenm den naturskønne mose.

(2) Hellig Øbbens Kilde i Karup

I nogle meget smukke naturomgivelser ved gården Røllen finder vi nord for Karup den vandrige kilde, som hedder Hellig Øbben eller Helliggøbben. Stedets præst indberetter 1638: ”Ved denne kilde skal i gamle dage være brugt megen supersti-tion (overtro)”.

Det fortælles også, at kilden mistede sin helbredende virkning, da en bonde vas-kede sin skabede hest i den, og selv om tre præster ihærdigt forsøgte at bringe de magiske evner tilbage til kilden ved at læse hellige bønner over den, lykkedes det ikke.

Der har været mange forskellige forsøg på at tolke navnet Hellig Øbben. Men ifølge den nyeste stednavneforskning har navnet betydningen ”den hellige hånds kilde”, og det skal udtales Helliggøbben. Der findes faktisk adskillige paralleller i kirkekun-sten som eksempelvis et motiv i flere kalkmalerier, hvor Guds Hånd kommer ned fra himmelen.

Karup Kirke, Kildalvej 5, Karup, 9300 Sæby. Parker ved Karup Kirke. Følg grusvejen 250 m til skellet, drej til venstre og følg markskellet 200 m, drej til højre og følg markskellet 300 m op over bakken. Herfra ses kilden, som ligger i et krat ude på marken. Landmanden har givet tilladelse til færdsel her, men tag hensyn til afgrøder, når du går over marken.

TIP! Ved kirkens parkeringsplads er der bænke og borde, hvor man kan nyde sin kaffe eller picnickurv med udsigt over det smukke landskab.

Kilden er muligvis indviet til Sankt Valborg. Valborg havde ifølge folketroen kraft til at beskytte mod trolddom og forhekselse.

En tidlig romansk gravsten fra Tøm-merby Kirke med indskriften”Guds højre hånd”.

Page 5: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

(3) Helligkilden i Understed

På en skråning lidt nord for Understed Kirke findes en stensat Sankt Olav hellig-kilde. Ifølge overleveringerne var kilden flittigt besøgt den 29. juli, som er Olav Den Helliges festdag, og det berettes, at kildens vand havde særlig helbredende virkning mod blindhed. Den hjalp også mod indvortes og udvortes svagheder, og selv om kildens vand var lidt blakket, var det meget velsmagende.

Omkring år 1800 var der en klog kone på egnen, som hed ”Bo-Kirsten”. Hun hel-bredte børn, som led af den frygtede engelsk-syge, ved at trække dem gennem et såkaldt ”hultræ” i Stagsted Skov, men hvis den behandling ikke virkede, så vaskede hun dem i Understed helligkilde Sankt Hans aften. Så blev de kureret.

Stednavnet Understed er opstået i den germanske jernalder (400-800), og betyder ”det sted man spiser sin middagsmad”.

Understed Kirke, Understedvej 74, Understed, 9300 Sæby. Parker ved kirken og gå ca. 100 m mod nord langs Understedvej. Kilden ligger på samme side af vejen som kirken, ca. 10 m inde på en mark. Der er let adgang til kilden, som er markeret med en sten.

TIP! Lige i nærheden ligger Øksnebjerg, hvorfra man har storslået udsigt både over Kattegat, kystlinien op til Skagen og det unikke morænelandskab mod vest. Øksnebjerg ligger ca. 4 km mod nord ad Understedvej. Her er borde og bænke, hvor man kan nyde sin madpakke.

(4) Jernkilden i Sæby

Jernkilden i Sæby spillede i en periode en så stor rolle, at Sæby i sin tid var en af de førende kurbyer. Man mente, at det jernholdige vand var godt mod mange forskellige lidelser.

Kilden har været kendt i århundreder, men først i 1887 opførtes Sæby Jernkilde-bygningen i jugendstil efter tegning af Ulrik Plesner. Kildebygningen, der samlede sig om selve brønden, var åben ind mod Sæbygård Skov, medens skrænten og skoven gav læ for vestenvinden.

I mange år har jernkilden levet en trist tilværelse. Den fik lov at forfalde og var gentagne gange udsat for hærværk. Men nu har den smukke bygning fået den helt store renovering og er dermed atter blevet en attraktion for Sæby.

Holger Drachmann opholdt sig ofte i Sæby, og i de sidste år af hans liv boede han i Sæby hvert efterår. I 1904 udgav han fortællingen ”Kirke og Orgel”, som er inspi-reret af hans ophold i Sæby.

På initiativ af distriktslæge Holger Mygind blev i 1880erne oprettet ”Sæby Kurbad og Brøndanstalt”, som blev så anerkendt, at man havde over 100 kurgæster om året. Kong Frederik den 8. og dronning Louise besøgte 1908 kilden og drak af dens vand, og 1912 aflagde Christian den 10. stedet et besøg.

Sæby Jernkilde, Kildemarken, 9300 Sæby. Parker på Kildemarken og gå over græsmarken hen til kilden.

TIP! Gå en tur ind i Sæbygård Skov, hvor man kan følge Sæby Ås løb gennem sko-ven og Sæby og helt ned ud til havet. Ved kilden er en gammeldags

pumpe, hvor man kan prøve at pumpe kildevand op.

Den norske konge Olav II blev kåret som helgen 1031 og han var den af de nordiske helgener, som gjorde sig mest gældende i europæisk sammenhæng. I Danmark er et betydeligt antal kirker og helligkil-der viet til Olav Den Hellige. I kirke-kunsten vises Olav Den Hellige som kongen med en langskaftet økse, ofte med foden på et uhyre.

Page 6: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

(5) Helligkilden i Katsig Bakker Sankt Jørgens Kilde findes på den nordlige skrænt af det bakkedrag, som kaldes Helligbakke. Det fortælles blandt andet, at en blind dreng fik synet tilbage da mor-en vaskede hans øjne med kildens vand, og en anden beretning siger, at en stum fik mælet tilbage, da han drak kildevandet. Der findes stadig regnskaber over de indtægter kildevandet indbragte helt op til slutningen af 1800-tallet fra ”syge folk fra Østerhav til Vesterhav” som besøgte kilden.

De smukke Katsig Bakker er et fredet areal med særegne lyngklædte bakker, ene-bærkrat og løvskov. Sæt lidt tid af til at gå en tur i et landskab, som virkelig er et besøg værd.

P-pladsen på Katsigvej ved Katsig Bakker, 9900 Frederikshavn. Parker på p-pladsen og følg af skiltningen til festpladsen og Sankt Jørgens Kilde.

TIP! Skærum Kirke er en af de ældste kvaderstenskirker i Østvendsyssel, og den er ligesom kilden viet til Sankt Jørgen (Georg). Fra Skærum Kirkegård findes over 20 romanske gravsten, hvoraf en del har en ornamentering, der leder tankerne hen på korstogstiden. Formodentlig har der været tilsluttet en eller anden form for et broderskab eller en ridderorden til Skærum Kirke i den tidlige middelalder.

(6) Helligkilden og kultsted i Tolne

Den nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds, som findes på stisystemet ved Mørkhulebakke.

Den nærliggende gravhøj, Kirkehøj, vidner om, at der har været et kapel ved kilden før kirken blev opført omkring 1200. Her har vi et glimrende eksempel på, hvordan kristendommen har overtaget de hedenske offer- og kultpladser.

Selv om Reformationen var blevet indført i Danmark 1536, havde store dele af befolkningen svært ved helt at forkaste de katolske helgener. Ved kildemarkedet 1539 blev egnens første lutheranske præst, Søren Dåby, blev dræbt af nogle af markedsgæsterne, fordi han skændede helligkilden og ved at tisse i kilden viste sin foragt for de katolske helgener.

Stenderupvej 46, Tolne, 9870 Sindal. Parker på Stenderupvej og følg stien, som går ind i skoven lige overfor indgangen til Tolne Bakker Camping. Følg afskiltningen. Her finder du kultstedet.

TIP! Besøg udsigtspunktet Bålhøj (84 moh.). I tidligere tider har man tændt bål på toppen. En sti fører til toppen, hvor man har fin udsigt over Østvendsyssel. I klart vejr kan man se helt til Læsø. Afmærkede vandreruter guider gennem en unik natur.

Sankt Jørgen eller Sankt Georg som han også kaldes, var en romersk officer, der for sin kristne tros skyld blev martyr i året 303. Legenden fortæller, at Jørgen reddede en hel by og en jomfru eller prinsesse i byen fra en farlig drage.

Tolne Kirke og kilden er begge viet til Sankt Bartholomæus og i middelalderen blev der hvert år afholdt et kildemarked ved kirken den 24. august, som er Bartholomæus festdag.

Page 7: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

(7) Helligbækken i BindslevVed gården Søttrup i Bindslev Sogn, der hvor Sindal-, Mygdal- og Bindslev sog-negrænser mødes, løber Helligbæk sammen med Gøggårds bæk. Disse såkaldte ”trebundne skel” har fra ældgammel tid været regnet som særlige hellige steder.Helligbække kendes flere steder i Danmark, og mange af disse har været benyttet som hellige steder helt tilbage i oldtiden. Et sagn fortæller, at biskop Poppo døbte den danske konge Harald Blåtand i Helligbæk ved Popholt i Slesvig.

Søttrupvej 8, 9881 Bindslev. Parker på Søttrupvej på holdepladsen ved gården Søttrup. Herfra ses helligbækken. Gå hen over marken til bækken.

TIP! Besøg Det Gamle Elværk i Bindslev, hvor der helt frem til 1968 blevet pro-duceret jævnstrøm udelukkende ved hjælp af den vandrige Uggerby Å. Her ligger også en af Nordeuropas smukkeste og bedste fisketrapper. Langs Uggerby Å om-kring Elværket og fisketrappen er opbygget fritidsområde med p-plads, bænke og borde, kanooptrækkerplads, naturlegeplads mm.

(8) Vor Frue Kilde i Thise100 m vest for Thise Kirke sprang Vor Frue Kilde, som var en meget søgt helligkilde, og omkring kilden har man holdt kildemarked indtil 1915. Stedet blev i 1921 mar-keret med en mindesten.

Thise Kirke ligger højt på sin bakke og kan ses på mange kilometers afstand. Den var i middelalderen viet til Vor Frue, som er Jomfru Maria. Den store betydning, som Jomfru Maria har haft igennem det meste af kirkens historie, stammer ikke fra Bibelen. Snarere er den vokset ud af et behov for en kvindelig eller moderlig side af kristendommen. Hun fungerer blandt andet som symbol på lydighed, ren-hed og tro.

Det imponerende bakkedrag ved Thise har navn efter den hedenske dødsgudinde Hel. Hel, som betyder ”Det skjulte”, er navnet på både det underjordiske dødsrige og på dets herskerinde. Hel er Lokes og Angerbodes barn og søster til to andre dæmoner, Fenrisulven og Midgårdsormen. Hun har selv en stor bolig, og alle ting i hendes hjem har ulykkesnavne, for eksempel hedder hendes bord Hunger og hendes kniv Sult.

Thise Kirke, Thise Kirkevej 3A, Sdr. Thise, 9700 Brønderslev. Parker ved kirken. Gå 100 m mod vest ad sti. Kilden er markeret med en sten.

TIP! På Digterstien, lidt vest for kirken og helligkilden, finder vi resterne af den gamle hulvej, som gik fra Hammelmose til Thise Kirke. Hulvejen hedder nu Digter-stien, og den er en del af et større stisystem på Thise bakkedrag.

Harald Blåtands dåb, som den gengives på alteret i Tam-drup Kirke. Denne fremstilling i billeder af Harald Blåtands dåb opfattes gerne som en billedversion af den tyske munk og historieskriver Widukinds , død efter 973, fortælling om begivenheden

Page 8: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

(9) Sankt Thøgers Kilde i VrenstedVed kirkegårdsdigets sydøstlige hjørne er der rejst en mindesten over Sankt Thøgers helligkilde, og den nærliggende kildedam er omkranset af et lille smukt anlæg. Selve brønden er omkranset af kampesten, men kilden er udtørret.

Vrensted har uden tvivl været en meget besøgt pilgrimsstation, og byen var i mid-delalderen egnens Sodoma og Gomorra. Her blev der handlet meget ved de store handelshuse og der var der usædvanligt mange kroer i byen. Et gammelt mund-held siger, at det var lige så vanskeligt at gå gennem Vrensted uden at blive skændt, som det var at komme gennem skærsilden uden at blive brændt.

Thøger var kapellan for den norske konge, Olav den Hellige, og rejste til Vendsyssel efter Olav blev dræbt i slaget ved Stiklestad i 1030. Her missionerede Thøger og slog sig senere ned ved Vestervig, hvor han byggede et lille kapel. Da han døde øn-skede man i Vestervig at ophøje ham til helgen, men det ville kongen ikke tillade, så man forsøgte at brænde nogle af Thøgers skeletrester. Men på mirakuløs vis kunne benene ikke brænde, så derefter fik Thøger helgenstatus i Danmark. Sankt Thøgers festdag er 30. oktober.

Legenden om Thøger fortæller, at når han skulle forsøge at omvende hedningene til den kristne tro, opsøgte han kvinderne, og han overbeviste dem ved ”at tale med honningsød tunge”. Det var så op til kvinderne at overbevise mændene.

Vrensted Kirke, Sct. Thøgers Vej 11, Vrensted, 9480 Løkken. Find helligkilden ved kirkegårdens sydøstlige hjørne.

TIP! Den nærliggende Ingstrup Sø havde tidligere et areal på helt op til 265 hektar, og den lå mellem landsbyerne Ingstrup, Vrensted og Thise. I 1950-53 lykkedes det at dræne den tidligere så fiske- og fuglerige sø. Kør ad Ingstrupvej, hvorfra der er udsigt over den store tørlagte flade, som nu er landbrugsjord.

(10) Sankt Bodils Kilde ved Børglum Kloster Børglum Klosters mølle er bygget på en gravhøj, der hedder Bodilshøj, og det er på denne højs nordvestlige side, Sankt Bodils Kilde har sit udspring.

Flere ting tyder på, at det er Erik Ejegods dronning Bodil, der i en periode i mid-delalderen har været dyrket som lokalhelgen ved Børglum. Sammen med sin mand drog dronning Bodil 1103 på korstog til Det Hellige Land. Kong Erik døde på Cy-pern, men Bodil fortsatte sammen med hæren til Jerusalem, hvor hun 1104 døde på Oliebjerget. Hun fik en usædvanlig flot begravelse i den kirke, hvor selveste Jomfru Maria er begravet.

Ved kilden er der rekonstrueret et lille tingsted, hvor man kan sidde på stenene og nyde udsigten eller solnedgangen over Vesterhavet og Løkken. (Foto)I modsætning til de fleste andre møllevinger, der danner et kryds, står vingerne på klostrets mølle i korsstilling til minde om drabet på frihedskæmperen Michael Rottbøll.

Den sandsynligste tolkning af stednavnet Børglum som omkring år 1100 skrives Burhlanis, er ”vejen som går langs bakken, – som fører til bakken, – som går over bakken’, altså slet og ret “Bakkevej”.

Børglum Kloster, Børglum Klostervej 255, Børglum, 9760 Vrå. Kilden ligger 30 m nord for møllen. Benyt p-pladsen ved den gamle smedje.

TIP! Besøg også Børglum Kloster og syd for Børglum Kloster er der et stisystem i det smukke flade landskab. Folder og informationstavler fortæller om naturen og områdets historie.

Figuren af Skt. Thøger, som ses i Vrensted Kirke, er udført af Gunnar Gade (død 1995). Den er skåret i eg hentet i Dronninglund Storskov. Initiativet til frembring-else af skulpturen blev taget af afdøde forfatter Knud Holst

Page 9: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

(11) Sankt Villads kilde ved Vejby Af en indberetning fra 1638 fremgår det, at der ved Vejby Kirke var en kilde, der i middelalderen blev søgt af mange mennesker som helligkilde: ”Sønderst i Byen findes et Vældspring, som udi gamle Dage kaldtes Sankt Villads Kilde, hvilket Vand fordums Tid havde stor Kraft mod adskillige Sygdomme og Bræk efter gamle Folks Beretning”.

I vejkanten, 150 m sydvest for kirken, findes den stensatte kilde ved en mindesten, som blev opsat 1920.

Kilden er viet til Sankt Villads. I en lille niche i kirkens nordside ses tre helgenfigu-rer. Den midterste er Sankt Villads.

På alterets højre side ses nogle store munkesten med indridsede symboler. Mun-kestenene menes at være fremstillet ved Børglum Kloster. På en af de store mun-kesten ses et klinkbygget skib, hvorover navnet Olof er indridset med runer to gange. Det formodes, at det er Olav Den Helliges opmærksomhed og beskyttelse man her på magisk vis har forsøgt at påkalde sig. Det hedder sig, at han i kamp mod troldene sejlede gennem fjeldene, der åbnede sig på hans bud.

Vejby Kirke, Vejbyvej 743, 9760 Vrå. Find kilden ved asfaltvejen 200 m sydvest for kirken. TIP! Kør mod Sankt Knuds Kilde i Hjørring over Sønder Harritslev ad Åstrupvej. Vejen går gennem en lille dal og et meget smukt landskab og man passerer Åstrup Hovedgård med voldgrav og gammel skovbevoksning.

(12) Sankt Knuds Kilde i HjørringEt besøg i anlægget ved Sankt Knuds Kilde er som en vandring gennem Vendsys-sels historie. Fra helligkilden snor veje og stier sig gennem og over bakkerne, langs dammene og ud over engene, og langs stien står der store, grå sten med inskrip-tioner, der fortæller om fremtrædende vendelboer og fortidens skelsættende be-givenheder, og en befolknings evige frihedstrang der aldrig ville lade sig kue.

Helligkilden er viet til den danske kongehelgen Knud Den Hellige. Ved kilden lå der førhen et Sankt Knuds Kapel, og i området blev der i middelalderen afholdt et stort kildemarked på Knuds festdag, som er den 10. juli.

I 1086 ankommer den danske konge Knud Svendsen til sin kongsgård i Børglum. Her kaldte han vendelboerne sammen til tingmøde, hvor han fremlagde sine plan-er om at indføre tiende, som var den sydeuropæiske form for en skat til kirken, hvor alle bønderne betalte en tiendedel af høsten. Kong Knuds nye tanker var åbenbart for stor en mundfuld for de gæve vendelboer, for efter flere dages dis-kussion på tinget vedtog de et ”ultimatum” til kongen, der kort og klart lød: ”Hvis du ikke straks forlader Vendsyssel, så slår vi dig ihjel”, og efter en kort rådslagning med sin hird foretrækker kong Knud at flygte fra Børglum.

Da vendelboerne nu havde vist vejen, breder oprøret sig til resten af landet. Kong Knud bliver jagtet ned gennem Jylland og over til Fyn, hvor hele dramaet ender med, at han bliver dræbt foran alteret i Sankt Albani Kirke i Odense.

Åstrupvej 50, 9800 Hjørring. P-plads ved indgangen til anlægget.

TIP! Besøg naturområdet Hjørring Bjerge med udsigtstårnet Bellevue eller besøg Hjørrings gamle bydel med historiske bygninger og hele tre middelalderkirker.

Sankt Villads kaldes Nordens tredje apostel, og han har missioneret her i årene ca. år 765-770.

Knud bliver anerkendt som officiel helgen inden for den katolske kirke og får tilnavnet ”Den Hellige”.

Page 10: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

(13) Vennebjerg HelligkildeVed Vennebjerg Kirke ligger gravhøjen Klangshøj, og lidt nord for det højeste punkt ses en svag, lidt fugtig sænkning i højen. Her fandtes indtil omkring 1900 helligkilden Vor Frue Kilde. Dens vand havde helbredende kraft, indtil en bonde-mand fra egnen badede en skabet stud i dens vand. Derefter var vandets under-gørende kraft forsvundet, fortæller traditionen. Kirken er også viet til Jomfru Ma-ria.

Næst efter Kristus er Jomfru Maria den hyppigste afbildede person i kirkekunsten. I den ældre romanske periode fremstår hun som den kronede Himmeldronning, der med stolthed fremviser Jesus, hvorimod hun senere også vises som den mere jordnære moderfigur med Jesusbarnet på skødet.

Højdedragene ved Thise, Børglum og Vennebjerg er gamle hedenske kultsteder, og det var fra disse høje man med bål signalerede, hvis der kom fjendtlige angreb.

Vennebjerg Kirke, Klangshøjvej 23, Vennebjerg, 9800 Hjørring. Parker ved kirken og gå op på højen. Her lå kilden, som i dag ses som en svag lidt fugtig sænkning i højen.

TIP! Oplev Rubjerg Knude med det tilsandede fyr. Rubjerg Knude er den højeste del af en ca. 15 km lang kystskrænt mellem Lønstrup og Løkken. Her finder du også Rubjerg Gamle Kirkegård med resterne af en kirke og gamle gravsten, bl.a en med den ikke eksisterende dato 31. april 1877.

(14) Helligkilden ved Kjul Syd for vejen gennem Lilleheden Klitplantage, ca. 100 m øst for sognegrænsen til Horne Sogn, findes kilden på en forhøjning ca. 10 m sydvest for Kjul Å. Så vidt vides har denne kilde intet navn. Ifølge overleveringen strandede et hollandsk skib en nat ved kysten. Herremanden på Asdalgård, sagnfiguren Karl Pølse, og hans folk gik til angreb på de overlevende fra skibsforliset for at kunne gå på rov i skibets last. I den voldsomme kamp blev Karl Pølses hest stukket i bringen og blødte meget. Han red derefter hurtigt til kilden og vaskede såret, og blødningen standsede.

Den nærliggende Uggerby Kirke er viet til Sankt Olav, og i Tornby Kirkes alter er den hellige Olav en af hovedfigurerne i altret, så muligvis er kilden i Kjul oprindelig også en Olav Helligkilde. Den hellige Olav har i hvert fald været flittigt dyrket på egnen.

Ved Kjul Strand ligger flere vrag fra den tid, da den gamle skudehandel med Norge foregik herfra. Det var også herfra man i middelalderen, med skib, kunne fortsætte sin pilgrimsrejse videre til Tønsberg i Norge, og derfra videre til Olav Den Helliges grav i Trondheim.

Asdal Helligkilde, 9850 Hirtshals. Kilden ligger i Lilleheden Klitplantage øst for Hirtshals. Kør ad Lilleheden Skovvej. Kilden ligger, hvor vejen krydser Grønhøjvej.

TIP! Besøg også Hellehøj, som er et smukt bakkedrag 89 meter over havet, og er en gravhøj fra bronzealderen. Den er ca. 3.500 år gammel og er anlagt på en morænebakke fra istiden. Fra bakkepartiet omkring Hellehøj er der gode udsigter ud over det ellers så flade landskab. Find Hellehøj på Hellehøjvej, Asdal, 9850 Hirtshals.Interessant er også Asdal Voldsted, som kan besøges. Parker ved gården Asdal-gård, Allingdamvej, Asdal, 9850 Hirtshals

Jomfru Maria har mange forskellige festdage. Blandt de ældste er den 2. februar, som også kaldes ”Kyndelmisse” og den 25. marts ” Maria Bebu-delsesdag”.

Muligvis er kilden i Kjul oprindelig viet til Sankt Olav den Hellige, som var flit-tigt dyrket på egnen.

Page 11: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

Pilgrimsrejser

I hele middelalderen var det almindeligt, at folk tog på pilgrimsrejser.

Jerusalem, Santiago de Compostela og Rom var de helligste steder i Europa, men Olav Den Helliges grav i Trondheim i Norge var det mest besøgte pilgrimsmål i Norden.

Vi må gå ud fra, at der i Vendsyssel har været en livlig trafik af både de pilgrimme som kom sydfra på vej til Norge eller Sverige, og af de nordmænd og svenskere som skulle besøge de store pilgrimsmål i Europa.

Der findes ingen sikre historiske kilder, som beretter om pilgrimsruter i Vendsys-sel, men udover at være religiøse samlingssteder for lokalbefolkningen, må kir-kerne og helligkilderne også regnes for at være autentiske mellemstationer for pilgrimme.

Det har medført betydelige økonomiske fordele for lokalsamfundene omkring helligkilderne.

Helgener og helligdageI dag er vi vant til at holde styr på dagene, ugerne, månederne og årene i en kal-ender i tasken, på telefonen, på væggen eller i computeren. I middelaldderen så det dog noget anderledes ud. Det kunne være svært at have et overblik over de mange helligdage, hvor de forskellige helgener blev fejret.

For at holde rede på præcist hvornår de mange helgener blev fejret havde man en slags evighedskalender - en runekalender, der bl.a. også blev brugt til at holde styr på de mange kirkelige helligdage.

Helgener og relikvierHelligkilderne er ofte tilknyttet samme helgen som sognets kirke, og når man den-gang byggede en kirke, og den skulle vies til en bestemt helgen, var det en beting-else, at man ejede en relikvie fra denne helgen. Relikvien blev nedlagt i en såkaldt helgengrav, som blev indmuret i midten af alter-bordet. Blandt de fornemste relikvier var et stykke af den helliges jordiske rester, men også tøjstykker eller andre ting, som helgenen havde været i kontakt med, blev regnet for relikvier.

I de danske middelalderlige landsbykirker var der som regel mindst tre-fire altre: højaltret i koret og desuden sidealtre ved skibets østvæg på begge sider af kor-buen. Dertil kom et lægmandsalter under korbuen mellem skibet og koret.

I de lande, der forblev katolske, fortsatte denne praksis med flere altre i de føl-gende århundreder. Men i de områder, der gennemlevede en eller anden form for protestantisk reformation, blandt andet i Danmark, blev alle sidealtre med tiden fjernet, og man beholdt kun ét alter, som regel det gamle højalter, som rummer relikvier af kirkens skytshelgen.

Mange af disse relikvier er nu forsvundne, men fra blandt andet Understed Kirke er der bevaret to stykker ben fra altrets helgengrav. Da kirken er viet til Olav Den Hellige, må vi formode at disse ben er Olav-relikvier, og at de har været tilbedt af de pilgrimme og andre besøgende, som har benyttet den hellige Olavs kilde i Understed.

Olav Den Helliges relikvier er udstillet i Kirkesalen på Vendsyssel Historiske Mu-seum.

Mange helgengrave er ef-ter Reformationen blevet brugt som bygningsmate-riale som her i Em kirkes nordmur.

Helgengrav som har siddet midt i alterbordet.

Lödöse-runekalenderen, Lödöse Museums, Sverige. Kalenderen er fra 1100-tallet og formodes at stamme fra Børglum Stift.

Nogle af de pilgrimsruter, som gik gennem Norden.

Page 12: Helligkilder i VendsysselHelligkilder i Vendsyssel nu forsvundne helligkilde ved Tolne har oprindelig ligget lidt sydøst for det im-ponerende kultsted fra oldtiden med en stor stenkreds,

www.toppenafdanmark.dk · www.lysetsland.dk · Tekst: Gert Jensen · Foto: Michael Jensen

1 Fuglsang Helligkilde i Vrejlev2 Hellig Øbben i Karup3 Helligkilden i Understed4 Jernkilden i Sæby5 Helligkilden i Katsig Bakker6 Helligkilden og kultstedet i Tolne7 Helligbækken i Bindslev8 Vor Frue Kilde i Thise9 Sankt Thøgers Kilde i Vrensted10 Sankt Bodils Kilde ved Børglum Kloster11 Sankt Villads Kilde ved Vejby12 Sankt Knuds Kilde i Hjørring13 Vennebjerg Helligkilde14 Helligkilden ved Kjul