Helse 06 2012

PlastikkirurgiHvad skal du

selv betale?

06 / Juni 2012

GØR DIT LIV BEDRE

helse.dk

Nyd din mad– og tab dig!

Helse: nyheder motion sundhed mad familieliv konsultation forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk og en lang række danske patientforeninger.

Fokus:Se sundheden!– om øjne og udseende

Maria Hirse

Lever Med kronisk HjertesygdoM

skæL oG RØDmENår din hud skilter med sygdommen

verdensrekordi modermærkekræft

danske kvinder:

ANNoNce- ikke Solgt

Naturens virkestoffer

Dansk økologisk make-up

Organiqs make-up er dansk.

Filosofi en er baseret på en ansvarlig brug af naturens ressourcer og kernen, som binder det sammen, er den økologiske tankegang.

Serien er skabt i tråd med den økologiske tanke, og produkter og farver er valgt i overensstemmelse med de helt basale make-up behov.

Organiqs forhandles i Magasin, Salling, samt udvalgte helsekostbutikker og webshops.

Følg os på Facebookwww.facebook.com/organiqsmakeup

helse / juni 2012 3

Naturens virkestoffer

Dansk økologisk make-up

Organiqs make-up er dansk.

Filosofi en er baseret på en ansvarlig brug af naturens ressourcer og kernen, som binder det sammen, er den økologiske tankegang.

Serien er skabt i tråd med den økologiske tanke, og produkter og farver er valgt i overensstemmelse med de helt basale make-up behov.

Organiqs forhandles i Magasin, Salling, samt udvalgte helsekostbutikker og webshops.

Følg os på Facebookwww.facebook.com/organiqsmakeup

4 helse / juni 2012

Helse: Leder

kan du sesundheden?

Hvordan vi ser ud og ser på hinanden har stor betydning for, hvordan vi har det.lene Jæger thomsen, redaktør

Bortset fra helt åbenlyse tegn på sygdom – gusten hud, matte øjne og indfaldne kinder f.eks. – så kan det være umådeligt svært at se på folk, hvor sunde de er. Sundhed er vel egentlig mere en følelse og et

fravær af sygdom og skavanker? i hvert fald kan du ikke se på folk, om de har diabetes, eller om de vil få det. Der er nogle faresignaler i form af over-vægt, men det er ingen garanti for, at du får sukkersyge, ligesom en vægt inden for det anbefalede BMi ikke er en garanti for, at du undgår sukkersygen.

Andre bærer deres sygdomme ret synligt – f.eks. psoriasispatienter. Her kan synlighe-den være tæt på det mest generende ved sygdommen, da skæl og udslæt får mange til at undgå sammenhænge, hvor de skal vise meget hud. Sygdommen smitter ikke, men det kan se voldsomt ud, hvilket de ramte er pinligt bevidste om.

Hvordan vi ser ud og ser på hinanden har stor betydning for, hvordan vi har det. Derfor har det været rimeligt spændende at lave dette nummer af Helse med fokus på øjne og ud-seende. For vores syn er en vigtig sans for os, ligesom det synsindtryk, vi giver andre, er det.

Men uanset hvor slanke, smukke, brune og spændende vi ser ud, siger det nødvendigvis ikke meget om vores sundhed. Maria Hirse er et glimrende eksempel på en smuk kvinde, der lever med en ret alvorlig sygdom, og en sund kulør skabt af solens stråler kan ende med en frygtelig diagnose. Verden er ikke altid let at gen-nemskue – derfor er det godt, at vi kan bruge øjnene, med eller uden briller, til at læse og blive klogere.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle læsere en god og smuk sommer – vi ses til august!

Lene Jæger thomsen, redaktør


helse / juni 2012 5

indhold

hver gang i Helse

08

Helse / Nummer 6 /juni 2012

konsultation 12sind 32synspunkt 50opskrifter 34motion 22min medicin 14

08 Lever med hjertesygdom kvinders hjertesygdom bliver ikke

taget alvorligt nok. Maria Hirse med ny bog.

18 Nyd maden og tab dig Ny bog sætter fokus på, hvorfor vi

skal lytte til kroppen og lytte efter...

24 Fokus: se sundheden! gammelmandssyn, hudsygdomme og

hudpleje: fokus på øjne og udseende.

34 Grød med gourmet-toner Få tre lækre opskrifter på grød fra

verdens bedste kok.

42 Digital støtte til læger og patienter

internettet er blevet en stor hjælp for kommunikationen i konsultationer.

46 Plastikkirurgi på det offentlige Hvad skal du selv betale – og

hvornår får du tilbudt operationen?

54 Verdensrekord i modermærkekræft

Danske kvinder fører i den kedelige statistik over den undgåelige sygdom.

58 Diabetes kan ramme alle Selvom mange med type 2 er over-

vægtige, kan du ikke skue en diagnose.

62 sæt tid af Det gode måltid kræver tid

– Michelin-kok Anita klemensen åbner sit køleskab.

mange kvinder tager ikke selv advarslerne alvorligt. Desværre gælder det også mange lægerMaria Hirse

korrupt medicin?14

Gourmetgrød34

Anitas køleskab62

Betaltplastikkirugi46

Helse: indhold

6 helse / juni 2012

Helse: Nyt

Hele vejenrundtom vi ser overordnet eller detaljeret på sagerne afhænger ofte af, hvor vi er i livet ...

Miljøsty-relsens nye kam-

pagne ’klar til storken – gravid

med god kemi’ sætter

blandt andet fo-kus på, at gravide og

kvinder, der ønsker at blive gravide, bør undgå stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Selvom stofferne ikke er farlige hver for sig i de enkelte produkter, kan de udgøre en risiko, når man udsættes for mange forskellige stoffer fra mange forskelli-ge kilder hver dag.

Mange gravide ved godt, at de skal undgå kemikalier og hormonforstyr-rende stoffer. Hvad mange ikke ved, er, at kemiske og hormonforstyrrende

stoffer kan bindes i støv og nuller-mænd. Derfor kan udluftning og jævn-lig brug af støvsugeren være med til at gøre en forskel for de gravide – og for de kvinder, der ønsker at blive gravide.kampagnen har fem gode råd til gravide:• gå efter produkter med miljømær-

kerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume.

• Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dag-ligt.

• Minimer din udsættelse for kemi-kalier – undgå for eksempel ma-ling, spray-produkter og hårfarve.

• Varier dine råvarer, og spis mange forskellige fødevarer hver dag.

• indtag kun medicin og kosttilskud i samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og natur-medicin.

Vores fokus på fødevaresikkerhed stiger i takt med, at vi bliver ældre.

gartneribrugets Afsætningsudvalg har lavet en undersøgelse, foretaget af epini-on, der viser, at 52 pct. af alle danskere over 56 år undlader at købe bestemte frugter og grøntsager på grund af utryg-hed ved produktionen. Det tilsvarende tal for de 18-34-årige er på 32 pct.

83 pct. i aldersgruppen over 56 år siger, at de i nogen, høj eller meget høj grad tænker over, om de køber dansk-produceret frugt og grønt.

Blandt de 18-34-årige er samme tal på 76 pct.

– typisk får vi et øget fokus på føde-varesikkerhed, når vi får børn, fordi vi hører om kost og sundhed fra jordemo-deren, lægen og vuggestuen. Men de ældre forbrugere har omvendt en større erfaring i at købe ind og lave mad og har samtidig bedre overskud til at gå op i, hvad de spiser. De har så at sige tiden til at fokusere på det, siger Bente Hal-kier, professor med speciale i forbruger-adfærd ved Roskilde Universitet.

en britisk undersøgelse, offentlig-gjort i det ansete tidsskrift Nature, opdeler brystkræft i ti undergrup-per, der alle har forskellige forløb og kræver forskellig behandling.

– Brystkræft er ikke én sygdom, men ti forskellige sygdomme. Vores resultater vil bane vejen for, at læ-ger i fremtiden meget mere præcist kan diagnosticere, hvilken type brystkræft en kvinde har, og hvil-ken type behandling der vil hjælpe, siger en af forskerne bag undersø-gelsen, professor carlos caldas fra University of cambridge i england.

Forskerne har undersøgt genæn-dringerne i kræftsvulster fra 2.000 britiske og canadiske kvinder i de-taljer. De har set efter, hvilke gener der var muterede, hvilke der var for aktive, og hvilke der var slukket for i den enkelte kræftknude. Ud fra de analyser er forskerne nået frem til ti undergrupper af brystkræft.

– Det er derfor vigtigt at få karak-teriseret hver enkelt tumor så nøj-agtigt som muligt, så patienterne kan få den mest effektive behand-ling. Anvendelse af avancerede mo-lekylære metoder i diagnostikken vil i fremtiden blive af stor betyd-ning for at opnå den bedst mulige karakterisering, siger forsker Anne lykkesfeldt, der leder kræftens Be-kæmpelses brystkræftgruppe. Hun understreger, at der ligger en del års forskning forude, før det bliver mu-ligt at stille en meget præcis diag-nose hos den enkelte kvinde.

Fødevaresikkerhed med alderen

brystkræft opdeles i ti undergrupper

Klar til storKen

www.hjerteflimmer.dk

Flimmer i hjertet kan blive til en blodprop

i hjernenHjerteflimmer er en sygdom i hjertet. Men vidste du, at den største risiko ved flimmer i hjertet er en blod-prop i hjernen? Der er heldigvis noget, du kan gøre.

Kontakt din læge og spørg hvordan. Læs mere på www.hjerteflimmer.dk

605-pra-12-01-07

Helse: interview

8 helse / juni 2012

den tidligere tv-vært og nuværende forfatter og psykotera-peut, Maria Hirse, har skrevet en bog om kvinder og hjerte-karsygdom. Selv har hun lært at leve med en hjertesygdom, som præger livet på både godt og ondt.

af: Morten Buckhøj / Foto: lars H. laursen og Polfoto.

Maria Hirse

Vidste du, at hjertekarsygdomme er en lige så hyppig dødsårsag blandt kvinder som kræft? Det er

det. endda er det ifølge forfatteren og psykoterapeuten Maria Hirse, 40, en kedelig førsteplads, som de to sygdom-me skiftes til at indtage. Alligevel fyl-der kræft og kvinder langt mere i medi-erne end kvinder med hjertesygdom.

– Mange mennesker har nok den op-fattelse, at hjertesygdomme er noget, mænd dør af. og jeg tror også, at når kvinder begynder at få det dårligt, så er

det kræft, de frygter mest. Men virke-ligheden er altså en anden, siger hun.

Først på året udkom Maria Hirses bog ”kvinde kend dit hjerte”. Hun kal-der selv bogen for et opslagsværk, der samler tingene omkring hjertesygdom-me. Ud over en lang række faktuelle in-formationer medvirker en stribe kvin-der, kendte såvel som ukendte, der fortæller om deres egne oplevelser med hjertesygdomme. en af dem er Maria Hirse selv. i 2001, som blot 30-årig, blev hun første gang ramt af et hjerteanfald.

leVeR MeD kRoNiSk HJeRteSygDoM

helse / juni 2012 9

Helse: interview

10 helse / juni 2012

Helse: ArtikelHelse: interview

– Jeg havde meget vanskeligt ved at tro på det. Jeg havde jo den forestilling, at det var ældre, overvægtige mænd, der fik hjerteanfald. Jeg var ung, i rigtig god fysisk form, jeg har aldrig røget. Samtidig var jeg i fuld gang med at gøre karriere på tV2, og jeg var mor til Victoria på tre år.

– Jeg reagerede ved at forsøge at negligere sygdommen, sådan som man-ge andre kvinder gør. Jeg var nok bare ’stresset’ og havde ’vigtigere’ ting at gøre.

ifølge Maria Hirse er netop den ind-stilling meget typisk hos kvinder. Det er ’nok ikke noget alvorligt’. indstillin-gen går desværre igen hos mange læ-ger, som behandler kvinder med hjerte-problemer anderledes end mænd. skift pumpen– godt et års tid efter mit første hjerte-anfald, hvor min daværende kæreste, børnene og jeg var flyttet fra odense til københavn, fik jeg at vide, at jeg nu var rask. Men det var jeg ikke. et par år efter fik jeg igen et hjerteanfald, og ved den lejlighed fandt lægerne ud af, at

noget af vævet i mit hjerte var ødelagt, og at jeg har en utæt hjerteklap, som jeg givetvis er født med. Det var dog ikke på grund af den utætte klap, at mit hjerte var blevet dårligt, men nok snarere en ubehandlet betændelse i hjertet. Det betyder, at jeg skal have medicin resten af mit liv, siger Maria Hirse, som i første omgang ikke rigtigt forstod, hvad lægerne talte om.

– Min pumpefunktion var helt nede på 25 pct. af normalen på et tids-punkt, og lægen siger til mig, at ’den er helt gal med pumpen’. Min første indskydelse var, at kunne man så ikke skifte ’pumpen’ ud? Men så grinede han af mig og sagde: ’Maria, pumpen er hele dit hjerte!’. Der var på et tids-punkt tale om at indstille mig til en hjertetransplantation, men det lykke-des at undgå det. Jeg synes også, at det er en lidt ubehagelig tanke, siger Ma-ria Hirse.

i sin bog beskriver hun en række forskellige hjertelidelser. Årsager, symptomer og behandlingsformer. Bo-gen er tænkt som et opslagsværk, hvor man kan få svar på de fleste af de

spørgsmål, man som hjertepatient går og tumler med, og som man måske ikke altid får af lægerne.

Bogen henvender sig specifikt til kvinder, netop fordi kvinder med hjer-tesygdomme som regel ikke oplever samme opmærksomhed fra omgivel-serne.

Hjertesygdom ER alvorligt– Mange kvinder tager ikke selv ad-

varslerne alvorligt. og desværre gæl-der det også mange læger og pårørende. Hvis en mand får ondt i brystkassen, ringer alle alarmklokkerne med det samme, for så er ’det nok noget med hjertet’, men er det en kvinde, er det ’nok bare stress’. i nogle tilfælde kan

om Maria Hirse

40 år. Tidligere fotomodel og tv-vært. I dag psykoterapeut og forfat-ter med en stribe både skønlit-terære, biografiske og faglige bøger bag sig. Alenemor til Victoria på 13 og Gabriel på 8 år.

helse / juni 2012 11

Helse: interview

det blive fatalt. Men selv når der er konstateret en hjertesygdom, kan det nogle gange være sværere for kvinder at trænge igennem og få den rette be-handling. Det hørte jeg ofte, da jeg talte med folk til bogen, og det har jeg ople-vet på min egen krop. Min daværende kæreste og far til mit yngste barn troe-de ikke på, at jeg var syg, selvom jeg var midt i den værste krise i mit forløb og havde en pumpefunktion på 25 pct. af det normale. Det var årsagen til, at jeg afbrød forholdet midt i et sygdoms-forløb, hvor jeg ellers havde brug for al den støtte jeg kunne få, siger Maria Hirse, som peger på flere forskellige faktorer, der betyder, at flere kvinder i dag får hjertesygdomme.

– Der er mange forklaringer, men én af dem er helt givet, at stress har en be-tydning i forhold til fysisk sygdom. og sygdommen accelererer, hvis man også er i psykisk ubalance. i de seneste 30 år har kvinderollen ændret sig mar-kant. kvinder i dag skal præstere me-get mere. Vi skal gøre karriere og være mødre, vi skal være smukke og skønne og leve op til en masse krav og forvent-ninger. Det er regler, vi selv har sat op, men vi skal også selv indfri forventnin-gerne, og det gør os mere sårbare og modtagelige over for livsstilssygdom-me.

– i dag synes jeg, at det begynder al-lerede i skolerne. Der stilles mange krav til børn og unge i dag, og hvis man afviger lidt fra normen, får man hurtigt en bogstav-diagnose. Vi er me-get hurtige til at sætte mennesker, også børn og unge, i bokse, og det skaber frustrationer og mange psykiske pro-blemer, som på længere sigt kan danne grobund for fysiske sygdomme, siger Maria Hirse. kritik af sundhedsvæsenetgennem en stribe interviews beskriver hun sygdomsforløb og cases i bogen. en del af disse er kendte kvinders hjer-tehistorier. Bl.a. sangerinden Birthe kjær, som fik hjertestop midt i sin del-tagelse i tv-programmet ”Vild med dans”, og sundhedseksperten lene Hansson, som selv har skrevet en bog om sin hjertesygdom, og som i mod-

sætning til de fleste andre i bogen ret-ter en ganske skarp kritik mod sund-hedsvæsenet.

Maria Hirse ville i første omgang ikke have beskrevet sin egen historie i bogen, men det ønskede forlaget, og det er hun glad for i dag.

– Jeg følte, at det ville komme for tæt på, men det er ok at fortælle om. Jeg har det godt med at give mine egne erfaringer videre, så andre kan gøre brug af dem. igennem mit sygdomsfor-løb synes jeg, at jeg er blevet godt be-handlet af sundhedssystemet, men der har været knaster. Jeg havde en overlæ-ge på gentofte, som jeg ikke følte tog mig alvorligt, og generelt synes jeg, at man selv skal være primus motor og have det store overblik. især hvis man, som jeg, fejler flere ting. Jeg har dels min hjertesygdom, dels problemer med lungerne, affødt af hjertesygdommen. Jeg hører til to forskellige hospitaler, og selvom der findes elektroniske journa-ler, så er det ikke mit indtryk, at de no-gensinde sammenkøres.

– Jeg skal hele tiden selv sørge for at orientere det ene hospital om, hvad det andet foretager sig – og omvendt. og det kan godt være vanskeligt, når man har det dårligt. Maria Hirse er som hjertepatient til-knyttet Rigshospitalet og har kun godt at sige om behandlingen. Men igen har hun forbehold.

– Jeg har en rigtig god hjertelæge, Finn gustavsson, på Rigshospitalet. Ham er jeg meget tryg ved. Men man skal sørge for, at hvis man bliver syg, så skal man blive det inden for ambu-latoriets åbningstider. Sker det, mens ambulatoriet er lukket, bliver man kørt et andet sted hen, og det er bestemt ikke rart at blive kørt det ’forkerte sted’ hen og måske ligge seks-syv timer og vente på at få den rigtige behandling. Hjertemassage redder livendelig har Maria Hirse en opfordring til alle.

– Alle danskere bør lære hjertemas-sage. Det kan jeg kun opfordre til på det kraftigste. Ni ud af ti, der rammes af hjertestop i yderdistrikterne, dør af det, fordi for få kan yde den nødvendi-

ge førstehjælp, inden lægeambulancen når frem. Bor du i landdistrikterne, er du fucked, hvis uheldet er ude, og det, synes jeg jo, er dybt tragisk. Derfor kan jeg kun anbefale alle at lære første-hjælp og hjertemassage, for det kan redde menneskeliv, siger Maria Hirse, som i dag lever godt trods sygdommen.

– Mit liv har undergået en stor for-andring, siger hun.

– Hvor jeg tidligere havde fuld fart på karrieren, og altid var ’på’, lever jeg i dag mere tilbagetrukket. Jeg bor alene med mine to børn og er så heldig at have en passion for at skrive, når jeg nu ikke længere kan leve det hektiske liv, jeg levede før. Jeg tjener ikke nær så mange penge, som jeg gjorde en-gang, men jeg har erfaret, at penge og berømmelse ikke er en garanti for lyk-ke. Jeg er et lykkeligere menneske i dag, end jeg var før. og jeg har lært at leve med en kronisk sygdom, selvom den sætter sine begrænsninger på mine udfoldelser.

iFakta

• I 2009 døde 15.278 mennesker i Danmark af hjertesygdomme, her-af 5.653 af en blodprop i hjertet.(kilde: ”kvinde kend dit hjerte”.)

• Omkring 320.000 danskere lever med en hjertekarsygdom.

• Hjertepatienter koster det dan-ske samfund næsten fem mia. kr. om året.

• 23 pct. af hjertekarsygdomme skyldes rygning. Ryger en kvinde 3-5 cigaretter om dagen, fordobler hun risikoen for at få en blodprop.

• Der er fem hjertecentre i Danmark. Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital, Aal-borg Sygehus og Aarhus Universi-tetshospital Skejby.

Klø og krads ...

konsultationAllergi er kun sjældent relevant i forhold til selve ek-semet. Eksem og allergi er ikke det samme.

En af de hyppigste hudsygdomme, jeg ser som praktise-rende læge, er atopisk eksem. Sygdommen er også kendt som ’børneeksem’, men betegnelsen bruges mindre og mindre, da atopisk eksem også forekommer hos voksne.

HoLGER kjæRPrivatpraktiserende læge i det visionære Horsens Sundhedshus, som rummer en bred skare af

behandlingsmuligheder fra psykoterapi til træ-ningsfaciliteter.

se lige her”, siger den bekymrede mor til min lille patient – en dreng på 5 år. Hun trækker op i

ærmerne på drengens bluse og viser et udslæt i begge albuebøjninger.”lige nu er det særligt slemt, men han har haft det til og fra i over et år”.

Udslættet er lige til en lærebog i hud-sygdomme. Det sidder i albuebøjningen og strækker sig derfra lidt op på overar-men og ned på underarmen. Det er rødt og lidt forkradset – og så klør det.

Atopisk eksem er en af de hyppigst forekommende længerevarende hud-sygdomme. Den optræder hyppigst hos børn, men forekommer som nævnt også hos voksne. Visse opgørelser viser, at op mod en femtedel af befolkningen på et tidspunkt i deres liv vil udvikle atopisk eksem. et tal, jeg dog synes, virker ret højt. enten er mine patienter mere hud-raske end gennemsnittet, eller også klør de bare i stilhed uden at forstyrre læ-gen.

Uanset hvad, er sygdommen hyppig hos børn.

Eksem ikke lig med allergiAtopisk eksem er arvelig, forstået sådan at slægtskab med en person, der selv

har haft atopisk eksem, øger risikoen for selv at få det. Hvad der ofte giver anled-ning til misforståelser, er sygdommens relation til allergi. Der er en øget risiko for at udvikle allergiske sygdomme i luftvejene, dvs. astma og høfeber, hvis man har atopisk eksem; men allergi er kun sjældent relevant i forhold til selve eksemet. eksem og allergi er ikke det samme. Børn med atopisk eksem udre-des derfor normalt ikke for allergi.

”er det børneeksem?”, spørger min patients mor.

Jeg bekræfter (og retter samtidig lige betegnelsen til atopisk eksem).

“Det er en sygdom, der ofte varierer meget, med gode perioder uden eksem og så opblussen, hvor eksemet bliver ty-deligt og generende”.

”i dette tilfælde sidder eksemet me-get karakteristisk i albuen, men det kan også sidde andre steder på kroppen”.

”Den gode nyhed er, at han forment-ligt vokser fra det, og at vi har gode mu-ligheder for behandling og forebyggel-se”.

Cremer efter formålSandsynligheden for at vokse fra ato-pisk eksem i løbet af barndommen er

stor. eksem-tendensen kan dog bestå se-nere i livet, og specielt kan der senere være en øget risiko for håndeksem.

Visse erhverv – herunder mit eget, hvor hænderne vaskes 20 gange på en arbejdsdag – kan derfor føre til proble-mer med håndeksem senere i livet.

Behandling af det akutte eksem er cremer med binyrebarkhormon. De er oftest særdeles effektive og får styr på eksemet inden for et par uger.

Forebyggelsen er noget så simpelt som fugtighedscreme. indsmøring af huden i uparfumeret fugtighedscreme, gerne to gange dagligt og hver dag. Ud-ført rigtigt og konsekvent – og erfarings-mæssigt kan det knibe lidt i en travl hverdag – er det en effektiv forebyggen-de behandling. De dyre cremer er næp-pe bedre end de billige (og prisforskel-len er meget stor), så prøv jer frem, og find en god, billig fugtighedscreme, og brug den fast.

og det allersidste råd, når det kløer: kradsning irriterer huden, så prøv at lade være med at klø igen!

Helse: konsultation


OMTANKE for din familieOMTANKE for din familieNyheder med

Matas populære Fiskeolie får følgeskab af 3 nye

varianter, så der nu er en til alle i familien:

BØRN: Tyggevenlig med tutti-frutti smag.

MED INGEFÆR til dig, der ønsker at kombinere

2 produkter i ét. Koncentreret kosttilskud med

omega-3 fedtsyrer og ekstrakt af ingefærplantens rod.

UDEN OPSTØD, der minimerer eftersmag af fisk.

Fiskeolie til voksne bidrager til en normal hjertefunktion

pga. indholdet af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA.*

Vejl. priser fra kr. 159,95-189,95 (90-140 kapsler)

* Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA.

Let at aåbne

18016_Striber_Fiskeolie_210x275.indd 1 01/05/12 10.57


Helse: min medicin

Men er lægemiddelindustrien så korrupt? ”Nej!” lyder sva-ret fra lægemiddelindustri-

foreningen (lif), der peger på bran-chens etiske nævn som den stærke vagthund.

– Vel er medieomtalen af lægemid-delindustriens etik ikke altid særlig flatterende læsning for os, der har vo-res daglige gang i medicinindustrien, og som er stolte over at bidrage til ud-viklingen af det danske sundhedsvæ-sen, siger ida Sofie Jensen, koncern-chef for lif. Men hun indrømmer samtidig, at medicinindustrien selv-følgelig har et medansvar for, at der ikke altid er forståelse for, at det er nødvendigt at sælge lægemidler på markedslignende vilkår for fortsat at have ressourcer til at forske i fremti-dige behandlingsmuligheder.

– Det er også en udfordring for os – i vores kommunikation – at skabe bred forståelse og accept af, at de po-sitive erhvervsnyheder som større overskud, større eksportindtjeninger og flere arbejdspladser har deres ud-spring i salg af lægemidler til syge både i Danmark og i andre lande, fast-slår koncernchefen.

succeshistorie eller pengegriske bagmændlifs egne analyser viser, at det, der i

avisernes erhvervssektioner beskrives som succeshistorier og skaber tro på fremtiden for danske medicinvirk-somheder, i avisens hovedsektion be-tegnes som værende udtryk for pen-gegrisk, manipulerende adfærd gennem mistænkelig påvirkning af læger og andre personer med indfly-delse på prioriteringerne i det danske sundhedsvæsen.

– Vores budskab om, at det, der sker i Danmark, og som omtales i avi-sens hovedsektion, også hænger sam-men med den virkelighed, der beskri-ves i avisens erhvervssektion, er ikke slået igennem. Det tager vi på vores kappe, men spørgsmålet er vel også, om medicinindustrien bærer dette ansvar alene, påpeger ida Sofie Jen-sen og fortsætter:

– Vi står ved vores ansvar for at udvikle og producere så gode og så effektive lægemidler som overhove-det muligt. Nogle gange fører vores indsats til store behandlingsmæssige gennembrud, andre gange mindre, men alle er de veldokumenterede, godkendte og af stor betydning for mange patienter.

Visse patienter oplever kvalitative forbedringer i både behandling og livskvalitet, når det lykkes for læge-middelindustrien at videreudvikle lægemidler, så de eksempelvis er

nemmere at dosere eller har en anden form, som gør dem lettere at indtage for patienten. Forbedringer, som man-ge måske finder mindre betydnings-fulde, men set med lægemiddelindu-striens briller er det ofte sådan, at mange små forbedringer fører til store forbedringer med tiden.

Vilkår tilses af branchenævnDerfor ser lægemiddelindustriens brancheforening det som et særligt mål at skabe indsigt og forståelse for de vilkår, lægemiddelvirksomhederne konkurrerer under. Det billede mud-res ifølge lif, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt medicinindustrien over-holder den lovgivning og de normer, der er gældende i Danmark.

– At medicinindustrien følger lov-givningen, når de producerer læge-midler, er der for mig ingen tvivl om, mens det ikke er lykkedes for os at skabe indsigt i og forståelse for de vil-kår, salget af lægemidler foregår på, fastslår ida Sofie Jensen.

lægemiddelindustriforeningens brancheetiske nævn giver alle – jour-nalister, borgere, politikere – indsigt i de afgørelser, der er truffet af det eti-ske nævn.

– Vidste jeg ikke bedre, ville jeg ef-ter at have læst de danske medier ofte stå tilbage med det indtryk, at folke-

Vi har den lægemiddelindustri,

vi fortjenerPengegriske, utroværdige og manipulerende virksomheder, der tager ublu priser, for-søger at påvirke lægerne med halve sandheder og ydermere sælge gamle præparater i ’nye indpakninger’. Sådan tegner medierne ofte billedet af den lægemiddelindustri, hvis produkter skal hjælpe os, når vi er svagest. Når vi er syge.

af: lars Bech, lægemiddelindustriforeningen / Foto: colourbox


Helse: min medicin

ienli

Læs mere om lægemiddel- industriens etiske nævn, ENLI – Etisk Nævn for Lægemiddel-industrien – på www.enli.dk eller skan koden.

sundheden og patientbehandlingen li-der under fejl og ulovligheder i virk-somhedernes markedsføring af lægemidler. Nu er det imidlertid så-dan, at alle afgørelser fra det etiske nævn videresendes i kopi til Sund-hedsstyrelsen. og det er et faktum, at Sundhedsstyrelsen (og før dem læge-middelstyrelsen), der er den ansvarli-ge myndighed, ikke i ét eneste tilfælde har pålagt de virksomheder, der har fået kritik fra det etiske nævn, yderli-gere sanktioner, fremhæver koncern-chefen, men erkender samtidig, at der skal være stramme regler for lægemid-delindustrien.

– Der må selvsagt ikke være fejl i markedsføringen af lægemidler, men fejl kan ikke altid undgås, og de fejl, som vi ser, er fejl, der på andre områ-der karakteriseres som bagatelagtige. Alligevel har vi fra lægemiddelindu-striforeningens side de seneste år øget rådgivningen til medicinvirksomhe-derne. Vi vil gerne undgå eller mini-mere fejlene. For vi står ved branchens arbejde, og vi vil gerne tage en åben debat om medicinindustriens rolle. Det er blot nødvendigt, at fundamentet er en saglig debat, så vi kan få per-spektiv i debatten, lyder opfordringen fra ida Sofie Jensen.

Vi står ved vores ansvar for at udvikle og producere så gode og så effektive læge-midler som overho-vedet muligt.


Helse: Nyt

syn på øjetEn af vores mest værdsatte sanser er synet – men med alderen er den også en af de mest udsatte...

Forstørrelse indenFor ræKKeViddeNår synet svigter og briller ikke længere er nok, opgiver mange desværre deres detal-jekrævende hobbyer – f.eks. brodering, krydsogtværs, læsning m.m. Hos Horsens-firmaet tAgARNo har de sat fokus på problematikken og har udviklet nogle enk-le kameraløsninger, som kan løse proble-met.

Du lægger simpelthen det, du ønsker at se nærmere på i dit cctV – også kaldet læseapparat. Her kommer det ind under et kamera, og du får det forstørret op på en skærm med det samme. cctV kan bruges til alt fra at læse avisen eller en madop-skrift til strikketøj og fluebinding.

yderligere oplysninger fås hos tagarno på 7625 1111 eller www.tagarno.dk.

Flere og Flere KVitter læseBrillerne

Vitamin til øjet?Betacaroten findes naturligt i frugter og grøntsager. Det er et forstadie til A-vitamin, der ved optagelsen i tarmen omdannes til ”aktivt” A-vitamin. A-vitamin har afgørende betydning for, at vores øjne og syn fungerer, som det skal. A-vitamin er også en vigtig antioxidant, og beskytter cellerne mod ska-der fra frie radikaler. De frie radikaler dan-nes hele tiden i alle celler i forbindelse med cellernes energiproduktion. De frie radika-ler er meget skadelige for cellerne, og det er derfor vigtigt, at de neutraliseres. Dette arbejde udføres af antioxidanter som f.eks. coenzym Q10 og A-vitamin.Derudover bidrager A-vitamin til at op-retholde et velfungerende immunsystem, og beskytter i nogen grad mod de oxidati-ve skader, huden får, når den udsættes for sollys. Betacaroten fra f.eks. Jemopharm, indeholder naturlig betacaroten, der er ud-vundet af kontrolleret dyrkede mikroalger.

Danskerne har i de senere år i mere end én forstand fået øjnene op for moderne øjenbehandlinger, som gør det muligt at slippe for sine briller og kontaktlinser. Behandlingerne med laser har været kendt i en del år. De bliver i dag udført både på offentlige hospitaler og på priva-te klinikker, hvor man med laser kan fjer-ne almindelige synsfejl som nærsynet-hed, langsynethed og bygningsfejl. På det seneste er en ny behandlings metode des-uden kommet til, som særligt henvender sig til de +40-årige, der begynder at få problemer med læsesynet.

Metoden indebærer, at øjets gamle linse bliver udskiftet med en ny linse,

der genopretter synet på læseafstand. og det er en behandling, der i dag

bliver udført næsten lige så mange af, som de kendte laserbehandlinger. Det oplyser Memira, der er landets største kæde af pri-vatklinikker med speciale i øjenbehand-linger.

De nye behandlingsmetoder er i frem-gang ikke bare i Danmark, men også i vo-res nabolande, hvor udviklingen er gået stærkere end i Danmark. i Norge bliver der således hvert år behandlet dobbelt så mange og i Sverige hele fire gange så man-ge brille- og linse-brugere som i Danmark.

helse / maj 2012 17

Helse: Sygdom og forebyggelse

Læs mere på www.poulbech.dk

Ring og hør nærmere alle ugens dage mellem kl. 8.00 - 18.00 på

Telefon: 87 62 01 60 [email protected]

Hammel Sønderborg Odense Aarhus

Poul Bech Akupunkturkl inikken

Førende i akupunktur, irisanalyse og coaching

Øjet afspejler kroppens ubalancer

Poul Bech har haft besøg af førende professorer fra Kina en gang om året i 16 år, og har hermed en viden der i bredde/dybde er i en klasse for sig. Desuden har Poul stor indsigt i østens spirituelle/åndelige aspekter.

Poul Bech startede som en af de første akupunktører i 1983. Firmaet har i dag klinik i Hammel, Sønder-borg, Odense og Aarhus. Alle nye patienter starter med en konsultation hos Poul Bech, der

laver en spændende irisanalyse, hvor øjet jo er kroppen/sjælens spejl. Herefter får man grundig råd og vejledning omkring, hvad vi kan gøre for dig, samt hvad du selv kan gøre.

- mennesket er skabt af naturen og skal altid behandles i pagt med denne!

Vi sætter stor pris på, at du får en rigtig god hel-hedsoplevelse, derfor er klinikkerne eksklusive, hyggelige samt funktionelle. Hos os føler du dig i centrum fra du kommer til du går, og bliver altid mødt med et smittende godt humør.

- den der helbreder har altid ret!

Er du stresset ?Har du smerter ?

Yder du ikke 100% ?Mangler du livskvalitet ?

Helse: kost og ernæring

Nyd maden og tAB Dig!

”du bliver, hvad du spiser” er en sætning, der har gået sin sejrsgang i Danmark de forløbne år. en undersø-gelse fra københavns Universitet i år viser, at det bli-

ver du måske ikke alligevel.De to ph.d.-studerende Maj-Britt Schmidt Andersen og

Sanne kellebjerg Poulsen har studeret 147 danskere med for-skellige sundhedsmæssige grunde til at gå på kur. gennem et halvt år har de enten spist klassisk dansk gennemsnitsmad el-ler levet på en kost af ny nordisk hverdagsmad, der bl.a. inde-holder mere frugt og grønt og mindre kød.

Da de studerende forsøgte at finde sam-menhænge mellem, hvad vi spiser,

og hvordan vores kroppe reagerer, var resultatet frustrerende. For

de fandt på det nærmeste in-gen sammenhænge!

Nok var der samlet set den forskel på de to grupper, at den, der havde været på den nordiske kost, havde tabt halvandet kilo mere end

gruppen på traditionel dansk kost. Men når de studerende

undersøgte hver enkelt under-søgelsesdeltager individuelt for

kostens indflydelse på koleste-roltal, blodsukkerniveau, fedt-

procent etc. – i alt 37 parametre – var der ikke noget, der bare

lignede en klar linje i resultaterne. Samlet set var den ene gruppe ikke

sundere end den anden.

den mest effektive måde at tabe sig på er at spise og leve med fuld opmærksomhed. For kroppen ved, hvad den har brug for – og den meddeler det gerne selv, hvis vi lytter efter, mener Lise baltzer, der netop er udkommet med bogen ’Spis med Mindfulness’.

af: thomas Davidsen / Foto: colourbox




konklusionen var klar: Det ene vir-ker på én måde på den ene, det andet virker på en anden måde på den anden.

Rent lotteriMens det kom en del bag på de stude-rende, var resultatet af undersøgelsen det eneste forudsigelige for cand. pæd. i pædagogisk psykologi og mindful-ness-instruktør lise Baltzer, som netop er udkommet med bogen ‘Spis med Mindfulness’ (Borgen).

– ting fungerer i sammenhæng – ikke isoleret. Det gælder selvfølgelig også kroppen og kosten. Derfor får lone ikke præcis det samme ud af at spise blomkål, som Mette gør. Deres kroppe er forskellige, og måske vil blomkålen endda virke forskelligt på lone på forskellige dage. Derfor gæl-der det om at lytte, for vores egen krop kan fortælle os, hvordan de enkelte fø-devarer virker for os hver især på et gi-vet tidspunkt, siger lise Baltzer.

Det er ikke bare sundere, men kan, ifølge lise Baltzer, også hjælpe til at

regulere vægten, når vi lytter til vores egen krop.

– Når vi lytter til kroppen, reguleres vægten naturligt. Så er det nemlig krop-pens behov, der bestemmer ikke bare hvad – men også hvornår – vi spiser.

Det vil sige, at vi spiser, når vi er sultne, og stopper med at spise, straks vi ikke er sultne længere. Det er langt bedre end at gå på slankekur. For ku-rene lærer os ikke det eneste virkeligt effektive redskab, når det gælder vægt-tab: At lytte til kroppen. tværtimod. Det lærer os at ignorere kroppen og lytte til andres ’gode råd, og det er også derfor, at næsten alle tager på igen efter endt kur, siger lise Baltzer.

Når vi følger eksperternes bud på, hvad vi skal spise, kommer vi længere og længere væk fra os selv og fra krop-pens iboende intelligens, mener hun.

– Det er en tragedie, for kroppen er designet til at vide, hvad den har brug

for. Hvis vi f.eks. selv skulle styre vo-res lever, ville vi dø i løbet af få minut-ter. Men hvad med spisningen? Her bliver vi ved med at forsøge at styre og ’regne ud’, hvad og hvor meget vi har brug for at spise – i stedet for at lytte til vores egen krop.

– Derfor består den mest effektive og langtidsholdbare slankekur slet ikke af forbud, men af at lære sig selv at lytte efter, hvad kroppen gerne vil have og i hvor store mængder, siger lise Baltzer. AutomatpilotenDer skal fra lise Baltzer ikke lyde no-gen opfordring til, at vi nu blot kan spi-se frankfurtere og lakridskonfekt dagen lang, uden at det får konsekvenser for vores sundhed. Sådan er hendes pro-gram ikke ment. Faktisk ligger der hverken opfordringer eller forbud i det, hvad angår kosttyper og mængder.

“spis med mindfulness”

Henvender sig til alle, der ønsker at få mere glæde ud af deres måltider og til alle, der ønsker en lettilgænge-lig metode til varigt vægttab.

Borgens Forlag, vejl. pris kr. 229,-

Find smagsprøve på www.houseofmindfulness.dk

Når vi lytter til kroppen, reguleres vægten naturligt.



– Jeg tror på, at problemet for alle os, der i perioder af vores liv spiser usundt, i virkeligheden ikke er det, vi spiser, men at vi ikke lytter til, hvad kroppen egentlig beder om.

– Vi har en idé oppe i hovedet om, hvad vi vil spise, og problemet er net-op, at den sidder i hovedet. Vi lytter ikke efter vores egen fornemmelse in-deni, når vi skal træffe et spisevalg. Hvis vi gjorde, ville vi hurtigt finde ud af, at vi bliver blytunge i maven og får halsbrand af alle de frankfurtere. Vi spi-ser af vane og på automatpilot – og dér er det egentlige problem med alle uba-lancer i vores madindtagelse.

– Derfor kan det være en god idé at slå automatpiloten fra og i stedet at be-gynde at spise med mindfulness. Det har mange fordele: Det regulerer væg-ten helt naturligt samtidig med, at det opdyrker vores evne til at træffe kloge kostvalg baseret på vores intuition, si-ger lise Baltzer.

Nydelse ved madenMindfulness betyder frit oversat ’fuld opmærksomhed’. lise Baltzer ser vo-res opmærksomhed ligesom en lygte: Den kan rettes i flere retninger, og vi kan skrue op og ned for lysstyrken.

Når vi bruger mindfulness, skruer vi op for lysstyrken og fokuserer den på ét sted ad gangen. F.eks. ned i ma-ven, så vi kan mærke, om den i virke-

ilise Baltzer

Født i 1967. Har kursusvirksom-hed i Randers. MA (Ed) in educational psycho-logy/cand.pæd. i pæd. psyk. , 2005, DPU, Århus Universitet Har tidliger udgivet bogen ”Mindfulness - lær det med lethed” - Autenz forlagMindfulness instruktørudd./træ-ning fra både Danmark og England

kunne spise på den ny måde, siger lise Baltzer, som opstiller seks vig-tige punkter, hvis du vil begynde at spise med mindfulness:• Spis, når du er fysisk sulten (det

mærkes mest i maven).• Stop, straks sulten er klinget af.

også selvom der er mere tilbage på tallerkenen.

• Spis det, din krop beder om (det, som dine smagsløg kan lide, og som giver dig en god fornemmelse i kroppen efterfølgende).

• Spis med fuld opmærksomhed/mindfulness. indstil din spiseha-stighed efter den langsomste ved bordet.

• lad være med at forsøge at ændre en følelse, du har, ved at putte no-get i munden.

• lav mindfulness-øvelser dagligt. el-lers bliver de første fem punkter for vanskelige at gennemføre.

ligheden er sulten, eller om det blot er en vane, som vi oppe i hovedet har be-sluttet os for at have.

Denne nye form for opmærksomhed øger, ifølge lise Baltzer, også selve ny-delsen ved maden.

– Desværre spiser mange uden sær-lig glæde og nydelse i dag. enten fordi de spiser med konstant dårlig samvit-tighed, eller fordi de spiser noget, der ifølge eksperterne er forbudt. Det kan også være, at de spiser ’det forkerte’ i protest og trods mod det, de opfatter som sundhedsindustriens formynderi. eller omvendt – de spiser det, som den seneste slanke- eller sundhedstrend si-ger, de skal, uanset at de ikke bryder sig om det.

– Det er trist. For glæden ved at spi-se det, man selv sætter allermest pris på, hører uløseligt sammen med livs-kvalitet for de fleste af os. og det har ydermere den kæmpe fordel, at det sætter gang i alle kroppens geniale selvregulerende mekanismer, siger lise Baltzer, som snakker af erfaring.

Hun har selv prøvet at veje lidt for meget, og i den forbindelse kæmpet sig igennem mange forskellige slankekure uden noget varigt resultat. Først da hun begyndte at spise med nydelse og med fuld opmærksomhed på, hvad kroppen fortalte hende, vendte vægten tilbage til sit naturlige udgangspunkt helt af sig selv. og der ligger den stabilt i dag.

– Det lyder meget enkelt at vænne sig til at spise med fuld opmærksom-hed. Det er det faktisk også, men det kræver lidt optræning. Det kræver, at

man lærer sig selv at lytte til en subtil stemme inde i kroppen, der nemt kan blive overdøvet af de højtråbende forestillinger og vaner, vi har opbygget om mad. Derfor skal de fleste træne sig op til at


Helse: Livsstil

Vi samler Danmarks startere

I 2012 donerer TrygFonden 550 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Registrér din hjertestarterHvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Omkring 10% overlever. Med hjertelungeredning kan fl ere liv reddes.

Har du en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver fl ere mennesker mulighed for at redde liv. Når du ringer 1-1-2 vil du få anvist hvor den nærmeste hjertestarter befi nder sig.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby


Helse: motion

af: lars Mandal / Foto: Hanne loop

guldborgsund Kommune på Falster har stor succes med at satse på udendørs motion. Kommunen har etableret fem sundhedspladser med fri adgang for alle – og de ældre medborgere har lige-frem sat det i system.

Natur, motioN og godt humør:

Krolf. Stavgang. Mavebøjninger. Hyggeligt samvær og en masse gode grin. På sundhedspladsen

ved Marielyst på Falster har guldborg-sund kommune stor succes med uden-dørs motion i samarbejde med en række foreninger og i et tæt samspil med Na-turstyrelsen. Alene Ældre Sagens arran-gementer to gange om ugen lokker 20-25 deltagere ud i de naturskønne områder. Det er tydeligt, at de mange energiske ældre har det sjovt med de forskellige udfordrende motionsredskaber.

”kom nu, Hanne, du kan godt, du mangler kun to, ja, det er super godt gået.”

”er der nogen, der vil hjælpe mig med at lave rygøvelser?”

kirsten Skovlund Hansen har været med fra starten; hun har repræsenteret Ældre Sagen i samarbejdet med kom-munen og Naturstyrelsen, og hun har mere end svært ved at skjule sin begej-string.

– Det primære for os, der kommer her et par gange om ugen, er helt klart det sociale samvær, det gode grin. Som du kan høre, hele pladsen syder af begejstring, ”tak-for-sidst” og ”ih, hvor er det skægt.” At være sammen med andre, hygge sig og dyrke motion, det er vores topprioritet.

Kom så piger, en sidste gang! Socialt samvær og hygge vægtes højt på sund-

hedspladsen i Guldborgsund Kommune.

en spændstig cocKtail


iHelse: motion

Garanti mod kedsomhedkirsten Skovlund Hansen fortæller til Helse, at en flok grundigt uddannede instruktører sørger for, at alt går rigtigt til. Den udendørs motionsplads er byg-get op med en række forskellige, spæn-dende moduler, og på hvert enkelt mo-dul er der masser af muligheder for variation. ingen kommer til at kede sig, der er typisk fem-seks forskellige aktiviteter knyttet til det enkelte mo-dul, og det betyder, at deltagere kan motionere i små grupper og på den måde støtte hinanden.

– Det er rigtig sjovt og udfordrende. Jeg kan slet ikke undvære det, fortæl-ler en af deltagerne.

– Jeg har gået til gymnastik hele mit liv, så da jeg hørte om denne mulig-hed, så måtte jeg bare af sted for at se, hvad det var. Jeg er sandelig ikke ble-vet skuffet, vi har det bare så skægt sammen, og jeg glæder mig til at kom-me herhen hver eneste gang.

Kom så piger, en sidste gang! Socialt samvær og hygge vægtes højt på sund-

hedspladsen i Guldborgsund Kommune.

Her kan man teste sin kondition på nøje opmålte strækninger. Via op-satte tavler kan man finde frem til sin kondition ud fra højde, vægt og alder set i forhold til, hvor hurtigt man har løbet eller gået den valgte strækning.

– Det er meget enkelt, alle kan uden problemer selv finde ud af det, fortæl-ler elly Hansen til Helse.

50 sundhedssporlars Bendix Poulsen fra Naturstyrel-sen fortæller, at styrelsen siden 2006 målrettet har arbejdet for at stille de fem procent af Danmark, som Natur-styrelsen varetager, til rådighed for en lang række forskellige naturoplevelser.– Naturen kan jo bruges til meget mere end blot at gå tur i.

Derfor har styrelsen indledt samar-bejde med en lang række kommuner og organisationer, og det har resulteret i en stribe tilbud.

– initiativerne har overalt fået stor lokal opbakning; der er i dag anlagt cirka 50 sundhedsspor som det, vi kender fra projektet med det gamle jernbanespor mellem Slagelse og Næstved. Projektet med sundhedsspor begyndte oprindeligt i Nordsjælland, men nu har det bredt sig til hele lan-det, siger han til Helse.

– Det er helt unikt, det vi er lykke-des med på dette felt. Der er ingen an-dre steder i verden, der har haft held med noget tilsvarende, fortæller en ty-delig stolt lars Bendix Poulsen.

guldborgsund kommune er sam-men med den nærliggende Vording-borg kommune helt enestående. ifølge Naturstyrelsen skyldes det lokale ildsjæle, der virkelig har gjort en for-skel, men andre kommuner, eksem-pelvis Slagelse, Silkeborg og Hader-slev, har også været meget aktive.

over hele Danmark skyder der nye projekter op, som forener motion og naturoplevelser. ”Naturfitness”, ”træn mellem træerne”, et projekt i klosterheden ved Struer, et af landets største skovområder, og særligt anlag-te Hundeskove med træningsbaner og ruter til gåture med hund dukker op overalt.

sikkerhed og førstehjælpguldborgsund kommune har sammen med de involverede foreninger gjort meget ud af sikkerheden på pladsen. Alle instruktører får et fire timer langt kursus i førstehjælp, og de lærer blandt andet at give hjertemassage og trinvis førstehjælp. Der er en hjerte-starter på pladsen, og alle instruktører bliver instrueret i at anvende den.

kirsten Skovlund Hansen fortæller, at op mod 20 deltagere spiller krolf et par gange om ugen. krolf er, som nav-net måske antyder, en populær blan-ding af kroket og golf, og spillet lægger helt naturligt op til en hyggelig kappe-strid i den friske luft.

– Spillet er et hit, især blandt mænd. Det gode er, at de mænd, der er enga-geret som instruktører på krolf her på pladsen, nu har taget initiativ til at lave motion i vinterhalvåret i samar-bejde med den lokale fodboldklub. klubben har nogle fine lokaler, som ikke bliver brugt i dagtimerne, så der har vi nu etableret selvtræning, og det har været en stor succes.

Fodsporetområdet går ikke kun forrest med mo-derne sundhedspladser. en af de loka-le naturvejledere, elly Andersen, kan fortælle om en populær natursti, der går under navnet ”Fodsporet”. Projek-tet er anlagt på den tidligere jernbane-linje mellem Næstved og Slagelse med en afstikker til Skælskør.

”Fodsporet” udgør i dag cirka 40 ki-lometer fin, asfalteret sti, hvor alle kan løbe, gå eller rulle på rulleskøjter ude i den smukke, danske natur uden at skulle tænke på biler og støj. langs den smukke sti er der anlagt legeplad-ser, motionspladser, hundeskove, så-kaldte shelters til primitiv overnat-ning. Alt er meget tilgængeligt, og tilstrømningen blandt de lokale og tu-rister dokumenterer stiens store popu-laritet.

Pengene til projektet er skaffet i et samarbejde mellem Nordeafonden, Slagelse og Næstved kommuner og Naturstyrelsen. Som en del af Fodspo-ret er der lagt fem såkaldte sundheds-spor ud i naturen.

Find mere

Læs mere om alle de lokale projekter på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk under rubrikken naturoplevelser.

Helse: fokus

DeN gAMle MAND oggammelmandssyn er noget, der rammer alle, både kvinder og mænd. det star-ter i 40-års-alderen, hvor man stadig godt kan se fjerne horisonter, men plud-selig ikke læse det med småt. Heldigvis behøver man ikke at finde sig i det.

Fokus:Se sundheden

– om øjne og

udseende

af: Berit Udbye / Foto: colourbox

Hvor langt skal de ord, du sidder og læser lige nu, være fra dine øjne, før de er tydelige? Hvis du

sidder med helt strakte arme, lider du formentlig af gammelmandssyn, som mere eller mindre kan oversættes til, at øjets autofokus er holdt op med at vir-ke. Dine øjne har ganske enkelt mistet evnen til at stille skarpt på forskellige afstande. Fyrre år og stivsynet

gammelmandssyn eller al-derssyn, med den

medicin-

ske betegnelse presbyopi, rammer os alle, når vi bliver 40 eller deromkring. De tre betegnelser dækker over nedsat evne til at stille skarpt på nært hold. en evne, man mister, fordi øjet med al-deren får svært ved at ændre fokus.

Personer med begyndende gammel-mandssyn vil opleve, at bogstaverne pludseligt er for små, og at de har brug for mere lys for at kunne læse og se ting tæt på. en tekst i almindelig læse-afstand, af øjenlæger defineret til 33 cm, bliver alligevel noget nær umulig at tyde. Bogen eller avisen skal længere og

Personer med be-gyndende gammel-mandssyn vil opleve, at bogstaverne plud-seligt er for små.


i


Helse: fokus

længere væk fra øjnene, og til sidst er vi ude i strakt arm. til gengæld kan man stadig se skarpt på større afstan-de.

Vi skal helt ind i øjet for at finde år-sagen til de strakte arme. Det er nemlig øjets linse, der er skyld i det dårlige syn. yderst sidder hornhinden, så regnbuehinden, der bestemmer øjen-farven og bagved den, øjets linse. Når den er sund og rask, kan vi vha. øjets muskler let ændre dens tykkelse og dermed krumning, hvilket gør at vi ser skarpt på den afstand, vi har lyst til. Unge mennesker kan faktisk fokusere tættere end 10 cm fra øjet, fordi deres linse er i perfekt form.

– linsen er spændt op i en slags sæk, som øjets muskler kan trække i. På den måde kan man gøre den mere pla-deformet eller mere rund. Men med al-deren bliver linsen stivere, og derfor kan man kun stille skarpt på én af-stand, siger professor toke Bek fra Aar-hus Universitetshospitals øjenafdeling.

For at have fokus tæt på, skal linsen være tyk, og det kan den gamle stive linse ikke. Øjets autofokus eller akko-modation virker ikke mere. Det er slut med at se ting tæt på.

Hjernen ser for digDen letteste løsning på gammelmands-syn er at anskaffe sig et par læsebriller med plusstyrke. Det kan man, hvis man ikke tidligere har haft synsproble-mer. ellers skal den nye linse lægges oven i den normale brille.

i Danmark betaler det offentlige ikke for en operation af øjet, hvis pa-tientens eneste problem er gammel-mandssyn. Har man derimod grå stær, altså uklar linse, vil man samtidig tage højde for gammelmandssynet. Under en operation udskiftes øjets egen grumsede linse med en ny kunstig lin-se. Men synet bliver ikke normalt.

– Patienterne kan vælge, i hvilken afstand de vil se skarpt, og de fleste vælger læseafstand. De skal altså sta-dig bruge briller til at se ting på af-stand, siger toke Bek.

læseafstand er ofte tættere på end en computerskærm, der normalt står i 60-70 cm afstand, så man får brug for et par briller til skærmarbejde. Alter-nativt kan man bruge en bærbar, hvis skærm helt automatisk er tættere på.

en anden mulighed er at indoperere en linse med nært fokus på det ene øje og en linse med langt fokus på det an-det.

– Det smarte er, at selvom det ene øje faktisk ser uskarpt, så opfatter man kun det skarpe billede, siger toke Bek.

en tredje mulighed er en linse med to brændpunkter, såkaldt multifokale linser. Den enkelte linse skaber to bil-leder på nethinden på samme tid, et nærbillede og et afstandsbillede. Hel-digvis er vores hjerne klog nok til at vælge det skarpe billede.

– linsen har den ulempe, at hver af de to billeder tager halvdelen af lyset, så lige meget hvor man kigger hen, har man nedsat kontrast, siger toke Bek.

et andet problem ligger lige midt imellem, bogstaveligt talt: Hvis man kan se skarpt på henholdsvis kort og lang afstand, mangler man nemlig sta-dig mellemafstanden, som lige præcis vil være skærmafstand, altså cirka 70 cm.

Det gælder altså om at vælge dit fo-kus, hvor du vil kunne se skarpt, uden briller.

øjengymnastik – autofokus er ikke kun for kameraer

Du kan ikke træne dig fra gam-melmandssyn, men du kan træne dine øjnes autofokus.Placer din ene hånd cirka 15 cm foran øjnenePlacer din anden hånd cirka 50 cm foran øjneneFokuser i rækkefølge på:• nærmeste hånds tommeltot• fjerneste hånds tommeltot• et punkt 3-5 m væk• et punkt langt vækFokuser i et åndedræts tid på hver punkt. Tag ti runder.

løsninger på gammelmandssyn Brilletyper• Læsebrille – hvis man ikke

har behov for briller• Bifokale glas – læsefelt ne-

derst i brilleglas – brat over-gang – man kan se langt i den øverste del af glasset og nært i nederste del

• Trifokale glas – se langt i øverste del, mellemlangt i midterste, nært i nederste

• Progressive glas – glidende overgang – for at undgå dob-beltsyn

Hvis man tidligere har haft nor-malt syn, er tommelfingerreglen for læsebrillens styrke40 år: +1,050 år: +2,060 år: +3,0 kunstige linser og operationDer er mange muligheder, men du skal selv betale (medmindre du også har grå stær).• Linser med ens fokus i begge

øjne – på hvilken afstand vil du se skarpt?

• Linse med nært fokus i det ene øje – linse med fjernt fo-kus i det andet.

• Kun linse i det ene øje – for-skelligt fokus på hvert øje.

• Multifokale linser – en linse i hvert øje – den enkelte linse har både nært og fjernt fokus – man bliver dårligere til at se kontraster.

kilder:’Bedre øjne’ af klaus kornø Rasmussen, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik’Praktisk oftalmologi’ af Peter Fahmy m.fl., gads Forlag

i


Helse: fokus

i

sport, tager på stranden om som-meren, og hvordan du tænker om dine chancer for at finde en kæreste, så fyl-der sygdommen rigtig meget, siger Bo Bang.

til dagligt arbejder han på Bispe-bjerg Hospitals dermatologiske afdeling og behandler mange af de danskere, der er værst ramt af psoriasis. og de er ofte iklædt bukser og trøjer med lange ær-mer. Selv om sommeren.

– Jeg møder unge piger, som ud over de almindelige pubertetsproblemer kæmper med psoriasis i ansigt, hænder, fødder eller skridt. De mister simpelt-hen livsmodet og har allerede afskrevet tanken om nogensinde at få en kæreste, siger Bo Bang.

Dyppet i tjære og rullet i D-vitaminsalveDet anslås, at cirka 3 procent af befolk-ningen, altså 165.000 danskere, er ramt af psoriasis.

Der findes mange behandlinger. Bl.a. bruger man salve med D-vitamin. et af de midler, der er brugt i længst tid, er tjære, men sammenlignet med tidligere er man stort set gået bort fra at bruge det, da det griser, lugter og ødelægger tøjet. Da de nye behandlingsformer ofte er

meget effektive, er tjære ikke nødvendigt.

- Vi bruger det kun en sjælden gang imellem, siger Bo Bang. mus mod psoriasisDen nyeste behandling bruger mus. Den kaldes biologisk og trækker på vi-den om, hvilke signalstoffer psoriasis-hudceller lever af, og hvilke der får im-munforsvaret til at blive overaktivt.

– Man vaccinerer genmanipulerede mus med signalstofferne og lader celler fra dem lave antistoffer. De antistoffer bruger vi til at hæmme signalstofferne hos psoriasispatienter, siger Bo Bang.

Antistofferne gives som indsprøjt-ning, enten intravenøst i en åre eller subkutant, som betyder, at stoffet sprøj-tes ind i fedtet. Bo Bang forventer, at der kommer nye stoffer til at behandle psoriasis med om 1-2 år. Stoffer, der især fokuserer på immunsystemet.

De biologiske lægemidler er meget effektive og kan nogle gange helt fjerne psoriasis, der dog ikke kan kureres.

– Personerne liver helt op, når vi får deres psoriasis til at forsvinde. Når de slipper for det, bliver de klar over, hvor meget det har fyldt oppe i hovedet på dem, siger han.

SygDoMMeN PÅ oVeRFlADeN


Mennesker med psoriasis og rosacea er tvunget til at bære deres sygdomme uden på huden. den ekstreme synlighed har både fysiske og psykiske konsekvenser.

Hudpleje for psoriases

Hvis mindre end 10 pct. af huden er ramt, kan man for det meste nøjes med behandling med salve.

Tilskudsberettigede cremer er bl.a.: Helo, Neribase og Essex Ellers creme, der er så fed som muligt.

Forestil dig at stå der i omklæd-ningsrummet og drysse skæl ned på gulvet. Man vil gøre alt for

ikke at stå i den situation. Derfor und-går mennesker med psoriasis ofte at vise deres bare hud for andre, for de synes, at det er både pinligt og ulæk-kert, siger hudlæge Bo Bang.

Hudsygdommen psoriasis viser sig som røde skællende plamager på hu-den og kan sidde alle steder. og den begrænser.

– Hvis du har noget, der påvirker, hvilket tøj du vælger, om du går til


Helse: fokus

• Langtidsvirkende øjendråber til tørre øjne - dryppes få gange daglig.

• Indeholder Hyaluronsyre 0,2 % - effektiv beskyttelse mod udtørring.

• ZilkEye øjendråber holder øjet fugtigt i lang tid.

• Ingen konserveringsmidler - kan bruges sam-men kontaktlinser - også når linserne er isat.

• Pipetten kan lukkes efter brug og genbruges senere på dagen.

Kan købes på apoteket

www.PharmaMed.dk

Naturligeffektivitet mod

tørre øjne

Fokus:Se sundheden

– om øjne og

udseende

psoriasis

Kort fortalt: En overproduktion af hudceller. Psoriasis skæller, fordi cellerne er forkert modnet, og im-munforsvaret får hudens blodkar til at blive røde. Psoriasis-triggers – der gør sygdom-men værre:• Halsbetændelse med bakterien

streptokokker (kan også få psoriasis til at bryde ud).

• Stress• Alkoholindtagelse• Medicin: lithium (måske beta-

blokkere og anti-malariamidler)Vintervejr

Det er godt for psoriasis: Sommervejr og sol (for 80 pct. af de ramte)

i

– Hudens måde at reagere på er ude af balance, så mennesker med rosacea reagerer på ganske normale stimuli. kulde og varme. Vind og vejr, siger hudlæge Michael Heidenheim fra Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus.

Han er forfatteren bag artiklen ”Ro-sacea – det røde ansigt”. og netop de tre ord ”det røde ansigt” er den korte-ste beskrivelse af hudsygdommen.

Rosacea er nemlig en blussende rødme, der sætter sig i ansigtet og for-an på brystet. Hyppigst i ansigtets så-kaldte t-zone, der består af hage, næse, pande og kindben. Faktisk er det en reaktion i hudens blodkar, der giver den røde farve.

Blegansigterne bliver rødhuderRosacea ram-mer oftest lys-hudede kvinder i aldersgruppen 30-50 år, mens syg-dommen til gengæld er mere synlig hos de mandlige pa-tienter. F.eks. er det oftest mændene, der får den karakteristiske ”portvins-næse”, rhinophyma, der altså ikke har noget med overdrevet alkoholfor-brug at gøre.

ifølge Michael Heidenheim vil den meget iøjnefaldende sygdom i mange tilfælde føre til lavt selvværd og so-cial stigmatisering.

RoSAceA – konstant rødme


Helse: fokus

Det gælder for rosacea, som for psoriasis, at man ikke med sikkerhed ved, hvad der forår-sager det. Der er

mange teorier, men den mest

sandsynlige forklaring er, at den cigarformede hårsækmide Demodex har en finger med i spillet:

– Miden Demodex er en del af vo-res normale hudflora, så vi har den alle sammen. Men man antager, at mennesker med rosacea lettere bliver overfølsomme over for miderne, fordi deres immunsystem opfatter dem som fremmedlegemer, siger Michael Hei-denheim.

Man kan heller ikke udrydde mi-derne. De vil komme igen. Men man forsker i, om det er muligt at holde be-standen nede.

Huden vælger selv– Der er ikke nogen naturlov, der be-stemmer, hvordan rosacea udvikler sig. Du kan sagtens have det i mild grad, uden at det nogensinde bliver værre, siger Michael Heidenheim.

Selv med den milde grad er det vig-tigt at passe godt på sin hud og undgå ting, der trigger og forværrer rosacea.

– Hudpleje for rosacea er i virkelig-heden meget let, for huden fortæller, hvad du skal passe på. Der er ikke no-get produkt, der er bedre end et andet.

Som grundregel skal man anvende hudpleje med så få komponenter som muligt. en creme må helst ikke virke alt for fedtet, for den må ikke forsegle huden. Man må prøve sig frem, siger Michael Heidenheim. Skriftlige kilder:”Rosacea – det røde ansigt” af Michael HeidenheimDansk Dermatologisk SelskabPatienthåndbogen

Fokus:Se sundheden

– om øjne og

udseende

rosacea

Kort fortalt: Uforklarlig betæn-delse i huden.• Har ikke noget dansk navn,

derfor har mange fejlagtigt kaldt det voksen-acne.

• Er en uforklarlig reaktion i hu-dens blodkar.

• Sandsynligvis forårsaget af miden Demodex (alle har den, men rosacea-menneskers im-munsystem bekriger den).

Rosacea-triggers – der gør sygdommen værre:• Sollys• Følelsesmæssig stress• Varme og kulde, vind• Fysisk anstrengelse• Alkohol (især rødvin og øl)• Krydret mad• Høj luftfugtighed• Indeklima• PC-skærmarbejde• Hudprodukter med parfume,

sorbat, acetone, alkohol• Farmaka Det er godt for rosaceaUndgå alle rosacea-triggerne. Det kan være svært, når der er så mange, men det virker for nogle patienter at undgå:Alkohol, varme drikke, krydret mad og parfumerede hudpro-dukter.

i

iHudpleje for rosacea

• Brug solcreme med fysisk beskyttelse (zink oxid, titanium dioxid)

• Rens kun huden med vand

• Brug uparfumeret fugtighedscreme

• Undgå peeling

• Undgå hudplejemidler med irritanter – prøv dig frem

• Grøn-gullig kosmetik til at dække rødmen (der findes grønne cremer og gul pudder fra forskellige kosmetikmærker)

Du kan læse mere om hudsygdomme og hudpleje på www.huddoktor.dk, hvor artiklens rosacea-ekspert er redaktør. Her er også en brevkasse, hvor du kan stille spørgsmål til en hudlæge.

Der er ikke nogen naturlov, der bestem-mer, hvordan rosacea udvikler sig. Du kan sagtens have det i mild grad, uden at det nogensinde bliver værre

”Det er helt

vidunderligtat slippe af med synsfejl!”

Tag det første skridt mod et aktivt liv uden briller og linser i dag. Besøg memira.dk, svar på nogle enkle spørgsmål, og få foreløbig besked på, om du kan komme af med din synsfejl.

Vi har en samlet erfaring fra over 400 000 behandlinger

Prisgunstig behandling - alt er inkluderet i prisen

Vi har klinikker i: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, Hørsholm, Kolding, København, Maribo, Odense og Roskilde.

Test på memira.dk om du kan behandles!

”Jeg lever et aktivt liv både privat og i mit job som skuespiller, og har altid brugt briller som har begrænset mig. Efter behandlingen har det været fantastisk! Nu kan jeg gøre hvad jeg vil, uden at jeg behøver at tage henysn til brillerne. Jeg anbefaler virkelig alle, med synsfejl, at få en øjenbehandling. Det er helt vidunderligt at få korrigeret fejlene og ikke være afhængig af briller.” Anders Bircow, skuespiller og entertainer

Book forundersøgelse allerede i dag 88 80 28 61 eller www.memira.dk

Fra

517 kr.pr. måned


Helse: Artikel

”Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet’. Det er en meget kort beskri-

velse af menneskets største organ. en hudlæges helt korte forklaring lyder således:

– Huden fungerer som en fysisk barriere, der beskytter os

udadtil mod for ek-sempel bakte-

rier, slag og stråling

og samtidig er med til at regulere vores temperatur og væskebalance. Den er også vores føleorgan, da det er gennem huden, vi føler. også i sociale sammen-hænge. Så vores beskyttelsesorgan er også et kommunikationsorgan, siger Annesofie Faurschou, der er hudlæge på gentofte Hospital.

Vi bruger altså vores største organ, hos en voksen cirka to kvadratmeter, til at holde sammen på det hele og til at mærke andre og os selv.

se min hudVi bruger også huden til andet og mere end det fysiske. Vi viser den frem og lader den farve af enten solen eller skønhedsprodukter. Men hvad skal man gøre for at passe på den, når man samtidig gerne vil være solbrændt, bru-ge sminke eller dufte af parfume? Det anbefales i Danmark at bruge solcreme fra april til oktober.

HUDeN UNDeR lUPPeNSelvom din hud fornyes én gang hver måned, skal du allige-vel passe på, at den ikke bliver brændt, tør eller får eksem. du har nemlig brug for den. både til at beskytte din krop, og til at skabe kontakt med andre mennesker.


Fokus:Se sundheden– om øjne og udseende

Helse: fokus


Huden fungerer som en fysisk barriere, der beskytter os udadtil


Maksimalt vægttab med minimal risiko

”Hvilken operationstype er den bedste for mig?” Sådan spørger mange sig selv, når de overvejer en fedmeoperation. For nogle er det måske Gastric bypass, men for de allerfleste vil det være en anden operationstype: Sleeve gastrectomy. Med Sleeve undgår du nemlig risiko for blandt andet tarmslyng og mineralmangel – uden at du skal gå på kompromis med vægttabet.

Nordens største erfaring med Sleeve

Hos Fedmekirurgisk Center er vi specialister i Sleeve gastrectomy. Gennem årene har vi udført over 1.000 Sleeve-

operationer, hvilket gør os til Nordens mest erfarne inden for den operationstype. Selve operationen udfører vi i Stockholm, men rådgivningen sker i vores danske konsultation. På den måde er du sikker på at være i de tryggeste og dygtigste hænder hos os.

Overvejer du en fedmeoperation?

Fedmekirurgisk Center – St. Magleby Strandvej 63 – 2791 Dragør

” Sleeve? Hvad er det?”” Da jeg først hørte om Sleeve gastrectomy, var jeg skeptisk. Men jo mere jeg læste om operationen, jo mere tiltalte den mig. Først og fremmest fordi den lød meget mindre drastisk end Gastric bypass. Fx bliver der hverken pillet ved tarmene eller ændret på kemien i maven – det var meget mere mig. Lige pludselig var der ikke så langt til den endelige beslutning.”

Marianne. Fra BMI 38 til BMI 23 på 6 måneder

HUDeN UNDeR lUPPeN

– Studier har vist, at en solcreme med både kemisk og fysisk solfilter be-skytter bedst, fordi man opnår en syner-gieffekt. Filtrene forstærker virkningen af hinanden. Problemet med de kemi-ske filtre er desværre, at man kan få al-lergiske reaktioner, så hvis man har ten-dens til eksem eller allergi på huden, kan det være en fordel at bruge fysisk solfilter, siger Annesofie Faurschou.

Problemet er, at det fysiske filter læg-ger sig som et hvidt lag uden på huden, fordi filteret består af store partikler af titaniumdioxid. Derfor ser man ofte børn, der er helt hvide af cremen. Man-ge voksne vil af kosmetiske årsager ger-ne slippe for det hvide lag. til dem er der nu kommet solcremer på markedet med meget mindre partikler i filteret. ifølge Annesofie Faurschou beskytter de dog dårligere mod solens UVA-stråler.

i fremtiden får vi måske en sol-creme, der indeholder ozon. De to dan-skere emilie Riis kjeldsen og Sara Na-seri er nemlig ved at udvikle den.

solen vækker melanocytterneHvis du er bleg, rødhåret og altid bliver forbrændt, tilhører du hudtype 1 og skal være ekstra opmærksom på at be-skytte din hud. Du har nemlig stået ba-gerst i køen, da der blev uddelt melano-cytter. Annesofie Faurschou forklarer:

– Hudens melanocytter eller pig-mentceller danner melanin, den brune farve, som er hudens måde at beskytte sig mod DNA-skader fra solen. Nogle mennesker har flere pigmentceller i huden end andre og har altså en natur-lig grundpigmentering, der er mørkere, siger hun.

Forskellen på, hvor mange eller få pigmentceller vi har, betyder også, at de, der er mørke i forvejen, har lettere ved at blive brune. ganske enkelt, for-di der er flere celler til at lave den bru-ne farve. Vil man helst undgå solen, kan man bruge selvbruner, der virker på en helt anden måde.

– Selvbruner har intet med pigmen-tet i huden at gøre, selvom det ofte står

i medierne. Selvbruneren er et sukker-stof, der binder sig til hudens protei-ner, som der især findes mange af i hornlaget, der er øverste døde hudlag. Den kemiske reaktion giver den brune farve, siger Annesofie Faurschou.

uafhængig hudBrun eller ej. Huden må ikke tørre ud, for det kan give eksem. For at undgå den tørre hud, der skaller af, bliver rød og klør, skal man smøre den med en uparfumeret creme.

– Jeg har faktisk for nogle år siden diskuteret med en professor i hudsyg-domme, om man kan gøre huden af-hængig af fugtighedscreme. Han kend-te ikke til studier, der beviste dette, og jeg har heller ikke hørt om nogen siden da, siger Annesofie Faurschou.

Så vær god ved din krops hylster og smør det.

Helse: fokus

32 helse / juni 201232 helse / januar 2012

Helse: Livsstil

sindDe tør i endnu højere grad se andre i øjnene, fordi de er et godt sted i deres liv.

mARk ANTHoNyMark Anthony er motivations-ekspert og en af Danmarks mest brugte foredragsholdere. Mark

har arbejdet med motivation og coaching i 15 år og har holdt

foredrag for 150.000 mennesker i ind- og udland. læs mere på www.markanthony.dk eller

www.motivationanalyzer.com.

Kan Man egentlig se udstråling?Vi hører så tit: ”sikke en udstråling hun har”, eller ”han har sådan en smittende udstråling”. Hvad er det, der gør, at vi siger sådan? Kan vi egentlig se det, eller er udstråling flere ting?

Helse: Sind


J eg tror på, at udstråling er en kom-bination af, hvordan du virkelig har det, og hvorledes du omsætter

dette i din daglige adfærd og frem-toning. Jeg har tidligere skrevet om at se ud, som du har det, eller have det, som du ser ud. Forstået på den måde, at nogle mennesker gør mere ud af at se sunde ud end måske rent faktisk at være det. omvendt er der sunde men-nesker, som kan udnytte deres sund-hed endnu mere i forhold til at styrke deres gennemslagskraft, fokus, udse-ende og fremtoning, ved at tillade sig selv at opleve og bruge den råstyrke, som sundhed virkelig giver – især når den bruges på at opnå noget, de virke-lig gerne vil opnå.

Du smitter dine omgivelserMotivation smitter – og det samme gør mangel på motivation. Dine omgivel-ser bemærker begge tilstande. Motive-rede mennesker er ofte omgivet af mo-

tiverede mennesker. De tiltrækker nemlig mennesker, der er eller ønsker at blive motiveret. Jeg tror på, at man kan se motiveret ud og have en meget motiverende udstråling. Så hvad er det så, folk ser, når de siger, at vi ser moti-verede ud og har en stærk udstråling?

De ser en fysik, der understreger styrke og målrettethed. en fysisk frem-toning, der understreger, at her er en, der ved, hvad han vil og hvorfor, og som er opsat på at opnå det. en, der glædes over at have et mål, der kan udløse noget godt. en, der er motive-ret, fordi han eller hun lever det øn-skede liv og laver det, han brænder for. en person, der er oprejst, stolt, energisk. Deres øjne er glade og helt åbne. De tør i endnu højere grad se an-dre i øjnene, fordi de er et godt sted i deres liv. De vil gerne inspirere andre og dele og ikke mindst vise, at de er på vej hen imod noget godt – og at de al-lerede nyder rejsen.

Øjnene kan vise en stålfasthed og et mod, der kan virke smittende på mange. kan man fake udstråling?kan du så ”snyde” (på den gode måde)? Ja, det kan du i og for sig godt – i hvert fald på den korte bane. en leder, der er bevidst omkring, hvor-dan han ser ud, når han er motiveret og ikke mindst motiverende, kan ind-tage en fysisk holdning, åbne sine øjne helt, være nærværende og inte-resseret, anerkendende og positiv (også selvom han ikke er der helt selv).

Som sagt er dette på den korte bane – på den lange må man indse, at moti-vation handler om ”at være” langt mere end ”at gøre”.Så ”gør” det rigtige af de rigtige årsa-ger på det rigtige tidspunkt. Så kan du langt nemmere ”være” den, du aller-helst vil være.


Helse: konkurrence

spørgsmål:

HVILkET LAND kommER oRGANIqs FRA? sVERIGE ❍ DANmARk ❍ TyskLAND ❍Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 8. august 2012.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

ViND lÆkkeR ØkologiSkMAke-UPUdseendet er bare vigtigt for de fleste af os, men det er heller ikke helt ligegyldigt, hvad vi byder vores krop og smører i hovedet. det ved det danske firma organiqs, som vi derfor udlodder et lækkert make-up-sæt fra denne gang. alt, du skal gøre for at komme i betragtning som en af de tre heldige vindere, er at udfylde kuponen og sende ind, eller gå ind og deltage på www.helse.dk/konkurrence senest den 8. august 2012.

organiqsØkologisk tankegang og ansvarlig brug af naturens ressourcer er kernen i danske organiqs, som er helt uden parfume, æteriske olier, parabener og mineralske olier. til gengæld produkterne tilsat de lækreste plejende og økologiske ingredienser så som argan-, jojoba-, calendula- og macadamia-olie. emballagen er udviklet med hensynet til miljøet for øje.

Makeup-sættet i konkurrencen indeholder bronzing powder, eye shadow, lipgloss, lipstick, mascara, founda-tion og powderbrush til en samlet værdi af kr. 815,-.

Vind Makeup fraorganiqs Værdi:

kr. 815,-


Helse: opskrifter

gRØD med gourmet-tonerHvad har grød med gourmet at gøre? interessen fra en af landets bedste kokke er svaret. Få et par opskrifter på grød, der både tilfredsstiller mave og gane.

af: Malene tonnung / Foto: Aurion

rasmus kofoed er ikke bare verdens bedste kok anno 2011 – han er også en stor tilhænger

af økologi og kvalitet i madvarer, en hang han nærmest har fået i dåbsga-ve. og denne interesse har ført ham sammen med den danske producent af kvalitetskorn og grødblandinger Aurion.

For selvom grød stadig er gammel-dags bondekost i manges øjne, er der lige så mange, der i dag har fået øjne-ne op for, at grød kan være en yderst velsmagende måde at få sunde og

næringsrige ingredienser indenbords på, og så mætter det ganske godt og længe.

Rasmus kofoed og Aurion puster til den spirende grødglæde med en række lækre opskrifter, der viser, hvordan grød kan laves, så der abso-lut ikke er grund til at kalde den hverken gammeldags eller bonde- agtig. Helse har fået lov at bringe et par smagsprøver på nogle af de lækre grødopskrifter plus en lækker dessert baseret på grød.

i grødens tJeneste

Aurion har i næsten tredive år fremstillet og solgt grød til danskerne. Alle Aurions grødblandinger er baseret på fuldkorn, hvor både klid og kim er bevaret, og flere gamle kornarter er repræsenteret med mange forskellige smagsnuancer.

Aurions grødblandinger finder du bl.a. i Irma – de specielle grødblandin-ger fra Irma kan også bestilles på www.Irmatorvet.dk, mens Den varme grød bl.a. forhandles af special- og helsekostbutikker, Super Best m.m.

gRØD med gourmet-toner

grød med æble, citrontimian og ristede hasselnødder

Til 4 personer

Denne grød er kogt med æblemost og tilsat revne æbler – en dejlig afslutning på en kold dag.

Du skal bruge:3 dl irmas økologiske grød nr. 43 dl vandsaltsukker2 revne æbler100 g hasselnødder3 kviste citrontimian

Sådan gør du:grøden koges i 5-10 minutter ved svag varme i en blanding af vand og æblemost, smages til med salt og sukker – og trækker derpå i gry-den i 15 minutter.Hasselnødder ristes i ovnen ved 150 grader i ca. 6 minutter, afkøles og hakkes groft. grøden røres med revne æbler, hakket citrontimian og de ristede, hakkede hasselnødder.kan serveres med mælk.

Helse: opskrifter

glutenfri grød med ingefær, gulerod, timian og vanilleflødetil 4 personer

Denne grød er mild mod maven, og får en fyldig, cremet konsistens af fløde, samt friskhed og kant fra ingefær og ti-mian.

Du skal bruge200 g grødblanding ”glutenfri grød” fra Den varme grød6 dl vandlidt salt1 tsk. revet ingefær200 g revet gulerod1 tsk. timianskud1 dl piskeflødekorn fra 1⁄2 vanillestang

Sådan gør du:grøden koges i 10 minutter ved svag varme og smages til med ingefær, gulerod og timian. grøden trækker derpå i gryden i ca. 15 minutter.Fløden piskes let med vanillekorn og serveres til grøden.



til 4 personer

grødens smag og konsistens gør den velegnet som ingrediens i andre retter. Prøv selv de skønne grødpandekager med rabarbersyltetøj.

Pandekager med rabarbersyltetøj

Du skal bruge:200 g grødblanding ”Altid Mæt grød” fra Den varme grød6 dl vandlidt saltPandekager:kogt, afkølet grød130 g hvedemel6 æg1,5 dl mælk1,5 dl fløde35 g sukker50 g smeltet smørkorn fra 1/2 vanillestang200 g rabarbersyltetøj

Sådan gør du:grøden koges i 10 minutter ved svag varme, smages til med salt og trækker derpå i gryden i 15 minutter.grøden blandes med mel, æg, mælk, fløde, sukker, smeltet smør og vanille. Dejen hviler derpå 1 time. grødpande-kagerne steges i lidt smør på en pande.Serveres med rabarbersyltetøj.

Helse: opskrifter

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

_Hel

se_0

512_

210x

275


Nu er der hjælp at hente for de mange offentligt ansatte, som har ondt i ryg, nakke eller skulder. Videncenter for Arbejdsmiljø har netop lanceret en stor, landsdækkende kampagne ‘Job og

krop – forebyg smerter i muskler og led’, som i disse dage bliver rullet ud på offentlige arbejdspladser over hele landet.

kampagnen er nødvendig, for om-kring halvdelen af de offentligt ansatte har haft ondt i nakke og ryg inden for en periode på fire uger. Forskning vi-ser, at det som hovedregel er bedst at være aktiv, når man har ondt i ryg, skulder eller nakke. Få minutters træ-ning nogle gange om ugen kan være nok. Hvis man passivt venter på, at smerterne forsvinder, kan de faktisk blive værre og i sidste ende føre til lang tids sygdom og tab af livskvalitet.

Man skal ikke gå på arbejde, når man har mest ondt – men omvendt skal man heller ikke vente med at

Helse: Nyt

BeskyttelsePas på din krop, så passer den bedre på dig...

Vores hud er vores vigtigste beskyt-telsesbarriere mod omverdenen, og for at den kan holde bakterier og an-dre uønskede gæster væk fra vores krop, skal den være i bedst mulige form. Det sikrer du bl.a. ved at spise en fornuftig kost, drikke rigeligt med vand og få mange gode sunde fedt-stoffer.

Det er også helt i orden at være kræsen med hensyn til, hvad du ud-sætter huden for. i dag findes der masser af sæber og cremer på marke-det, der kun indeholder gavnlige in-gredienser, der ikke skader huden. Men også når det kommer til skøn-hedsprodukter, kan det være vig-tigt at se sig for.

et godt råd er f.eks. at finde en makeup, hvor producenten også har en holdning til ind-

hold og sundhed. et af mærkerne er det danske organiqs, som du f.eks. kan vinde i Helses konkurrence på side 33 denne gang. organiqs make-up er en skøn serie af produkter base-ret på de bedste råvarer fra naturen forenet med en økologisk tankegang. Så kan du være skøn fra inderst til yderst.

FrisKe øJneZilkeye er et nyt langtidsvirkende produkt mod tørre øjne indehol-dende hyaluronsyre. Hyaluronsy-re findes normalt i øjet og virker smørrende.

Zilkeye har en høj molekyle-vægt, hvilket gør, at den kan bin-de mere vand, og dermed bliver øjebdråberne liggende længere tid i øjet og kan virke i længere tid.

Fordelen er, at du så ikke behø-ver at dosere lige så tit. Det anbefa-les at bruge 1 dråbe 1-3 gange dag-ligt i hvert øje eller efter behov, hvis du har tørre øjne. kan anven-des sammen med bløde kontakt-linser. Pipetten kan lukkes efter brug og er dermed hygiejnisk at anvende. Zilkeye er uden konserveringsstof-fer. Pipetten kan holde op til 12 ti-mer og svarer til dagens forbrug.

Kroppen på jobbet

Skån huden

komme tilbage på arbejdspladsen, til man er helt smertefri, lyder et af kam-pagnens budskaber.

Som offentligt ansat kan man altså selv gøre noget for at få det bedre med sin nakke og ryg. Men det er også vig-tigt, at arbejdspladserne har konstant fokus på forebyggelse og på at tilpasse arbejdsopgaverne til den enkelte.læs mere om kampagnen og få gode råd på www.jobogkrop.dk, hvor man også kan se film, der viser, hvordan krysters kartel tackler smerter i nakke og ryg.


106 | Go Travel MaGazine 2012 | Maj / Juni / Juli

annoncePeter Brincker

Moderne øjenlaserbehandling

Tema / Beauty

Få dit normale syn igen med hjælp fra de nyeste metoder, der er så præcise at fx læsebrillefuktion (Supervision) kan opereres til en synsevne på over 100%.

AF GO TRAVEL MAGAZINE

Den nyeste teknologi inden for øjenlaser-behandling arbejder med ultra præcise og skånsomme lasere, hvilket gør, at man kan behandle tynde hornhinder, langsynet-hed op til +7, nærsynethed op til -14 og bygningsfejl til -6. Desuden kan man be-handle læsebrille-funktion og få super vision, hvilket er ensynsevne, der ligger ud over 100 %. De nyeste systemer opererer med flere forskellige teknikker, som udvælges

specifikt i forhold til det enkelte øjes be-hov. Den allernyeste teknik inden for detteer en slags kikkert-operation – kaldet SMILE – hvor hornhindens overfl ade lades fuldstændig intakt og urørt, mens operationen foregår i et smalt lag inde i hornhinden. På denne måde bevares øjets robusthed umiddelbart efter opera-tionen og man kan se med det samme.

Næsten alle moderne teknikker giver mu-lighed for, at man kan leve en normal tilværelse uden at skulle være sygemeldt.Man kan fungere selv samme dag, som man er opereret.

Operationen foregår i lokalbedøvelse med øjendråber og er smertefrit. Operationen varer kun nogle få sekunder. Fordi disse operationer ikke foregår inde i øjet, men

er relateret til hornhindens overfl ade, er der heller ikke nogen sandsynlig risiko for at få alvorlige komplikationer. Lette kom-plikationer er relateret til hornhindens overflade og forekommer meget sjældent, men er relativt nemme at behandle.

Øjenkirurgisk klinikv/ Peter BrinckerJægersborg Allé 14, 1. sal 2920 CharlottenlundTelefon 39 64 09 58www.peterbrincker.dk

”Peter Brincker har 23 års erfaring i operation af grå stær,

kosmetiske operationer og skeleoperationer. Man kan

fungere selv samme dag, som man er opereret.”

An

no

nce


Besøg bogshoppen, og find inspiration til bøger om sund-hed og helse. Læsestof, der hjælper dig til en sundere livsstil. Vi har et stort udbud i bøger og produkter, der på en naturlig måde inspirerer dig til at opnå en forbedret livsstil.

www.saftkraft.dkeller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00–12.00 for at bestille.

Hvad fejler du i grunden?Carsten Vagn-Hansen har skre-vet bogen, der må kandidere til at blive hele familiens store læ-gebog. Læseren kan lære sig selv at identificere de grundlæg-gende årsager til, at vi føler os syge. Bogen er sprængfuld af opdateret viden bl.a. om, hvad vi selv kan gøre for at blive raske eller leve godt med de sygdom-me, vi ikke kan komme af med igen.

BESTILLINGSNR: 1268 H

Kr. 269,-

Kr. 175,-Kr. 99,-Månedens bog

din sunde webshop

Saft & Kraft

Børn på naturlig vej

Alle småbørnsforældre vil før eller siden stå i en situation, hvor de skal træffe afgørelser vedrørende deres barns ve og vel. Måske har barnet feber eller måske vil det ikke spise. Denne bog indeholder en samling af gode råd om, hvordan man kan hjælpe og støtte sit barn på en naturlig måde.


En kræft- præstation

Hvad gør man, når man i en forholdsvis ung alder bliver ramt af brystkræft? Det har Lone Blume skrevet en bog om. En utrolig positiv og livsbekræftende bog, som har fokus på tankerne og reaktionerne i forbindelse med et sådan sygdomsforløb.


for højt blodtryk - hvad gør du? 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk, som kan resultere i hjerte-kar-sygdomme.Ved at ændre motions- og spisevaner - og også ved hjælp af medicin - kan man sænke sit blodtryk tilstrækkeligt.Som ekstra bonus får man generelt en sundere livsstil.


Gæ

lder

så

læng

e la

ger h

aves

.

NY

Kun99,-

Kr. 239,-

Nordisk skønhedVelkommen til sund og naturlig skønhedspleje, som virker!I bogen er der 50 enkle skønne opskrifter på naturlig skønhedspleje, som du selv kan lave, og som vil gøre underværker for din hud, dit hår, negle mv. Ingredienserne finder du på marker og strande, i haver og skove. Alt du skal gøre, er at hente ingredienserne indenfor


10% rabat Er du abonnent på Helse, får du 10% rabat

på bøger, der ikke i forvejen er på tilbud.

Helse: Artikel


Når det gør rigtig ondtAf Carsten Vagn-Hansen. Smerter er desværre en uundgåelig del af livet, ingen undgår at få ondt indimellem – i kroppen, sindet eller sjælen. Denne bog giver et indblik i de forskellige muligheder, der findes for smertebehandling, så du kan finde frem til den behandling, der virker bedst for dig!


Kr. 249,-Kr. 199,-

Mad uden mælk

Forfatteren, Signe Lykke Skon-nord, mener, det skal være nemt at leve et liv uden mælk og har derfor skrevet bogen ”Mad uden mælk.” Bogen henvender sig til dig, som ønsker at få hjælp og in-spiration til en hverdag helt uden mælkeprodukter. Opskrifterne er enkle, velsmagende og sunde. Derudover er de lavet med ingre-dienser, som kan købes i de fle-ste dagligvarebutikker.


Immunforsvarets Nye aBCImmunforsvaret skal beskytte os mod infektioner, forgiftninger mv. Det skal arbejde optimalt - ellers kan der opstå allergier, leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Det koster mange lidelser og sygedage, når immumforsvaret er svagt eller afsporet. Vi kan heldigvis selv nå langt ved at behandle årsagerne og ruste immumforsvaret gennem sund kost, tilskud og levevis.


Kr. 249,-Kr. 299,- Kr. 195,-

Din optimale vægt

I Din optimale vægt viser Anette Harbech Olesen, at man ikke kan “tabe sig sund”. Først at opnå og siden at fastholde et vægttab handler om meget andet, bl.a. om hormoner og vitaminer, om motion, stofskifte og om at ændre livsstil.


fyr og flamme – grill med Lene HanssonDenne bog viser, hvordan man sagtens kan forene kul, grillhand-ske og grilltang med en sund livsstil. Der er grillretter for en-hver smag: Opskrifter med grøn-sager og salater, fisk og skaldyr, kylling, kalkun, and, okse, kalv og lam samt grillede snacks, til-behør og dejlige desserter.


NY

Kr. 298,-

Bogen om allergi

Letlæselig bog om alle typer allergi med fokus på, hvad man selv kan gøre for, at allergi fylder mindst muligt i hverdagen. Bogen er objektiv, fordi den er udgivet uden sponsorer, ligesom den er faglig godkendt og anbefalet af 10 førende danske allergilæger.


Joan Tønder GrønninG

Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig eller din familie

Bogen om

allergi

8 gode livsråd mod kræftLivsstil og spisevaner har ændret sig, og stofskiftet kan ikke tilpasse sig disse ændringer tilstrækkeligt hurtigt, derfor bliver flere og flere syge og kan i værste fald udvikle kræft. Et meget erfarent team af forskere er nået frem til 8 gode livsråd, der fore-bygger og bekæmper kræft og andre civilisationssygdomme.


Kr. 230,-

SalaterSpændende bog med årstidens salater - 3 opskrifter for hver månedFormålet med denne bog er at give inspiration og ideer til at spise salater året rundt.Endelig kan en nærende salat stå alene som et helt måltid.Nu om dage er salater sam-mensat af alt muligt – grønsag-er, frugt, nødder, kerner, korn og bælgfrugter m.m.


Kr. 99,-


Helse: Sundhed.dk

alle praktiserende læger i Dan-mark har adgang til sundhed.dk. Nogle læger bruger portalen

mere end andre, men alle har mulighe-den for at finde data om deres egne pa-tienter fra løsninger som e-journalen, Medicinprofilen og laboratorieporta-len, eller søge generelle oplysninger om sundhed og sygdom i det tilknytte-de online-leksikon, lægehåndbogen, der er specifikt henvendt til de sund-hedsfaglige.

Praktiserende læge Bjørn Perrild fra lyngby er en af de læger, der jævnligt bruger sundhed.dk både før, under og efter konsultationen med patienterne.

– Det er ret forskelligt, hvad jeg bru-ger sundhed.dk til, og hvor meget jeg bruger det, forklarer han.

– Men hvis der f.eks. kommer en pa-tient med bestemte symptomer, kan det være meget godt lige at læse op på emnet inden konsultationen. Det kan også være, at jeg logger ind undervejs i konsultationen, så patienten og jeg kan se på nogle data sammen. eller hvis jeg kommer i tanker om noget efterfølgen-de, som jeg lige vil tjekke.

Bjørn ser en stor fordel i, at læger og patienter har et fælles sted, hvor de kan hente oplysninger.

– Jeg har også nogle gange brugt Pa-tienthåndbogen i en konsultation, fordi der er nogle gode illustrationer, som patienterne kan have stor glæde af. F.eks. kan man se, hvad man bliver ud-sat for under en scanning, og man kan få vist, hvordan man bliver kørt ind i et rør osv. Det er meget brugbart, siger han.

med-indblik i dine dataVed at logge på sundhed.dk kan lægen også få adgang til en lang række af dine personlige sundhedsdata. tanken bag er, at du som patient vil være sikret en bedre dialog og bedre akutbehandling, når din læge også har adgang til dine data.

i e-journalen kan lægerne få viden om dine indlæggelser eller andre sy-gehusbesøg, i Medicinprofilen kan de slå op i dine medicinoplysninger samt oprette og forny elektroniske recepter, og i laboratorieportalen kan de søge efter svar på f.eks. blodprøver fra 14 laboratorier i Danmark. Det er dog ikke alle læger, der uden videre kan få adgang til dine personlige data. læ-gens adgang til din e-journal kræver, at du er tilknyttet lægens praksis og har afgivet samtykke, mens adgang til

Medicinprofilen kræver, at du er i ak-tuel behandling, og at oplysningerne er nødvendige for behandlingen. Du kan også altid tjekke, hvilke sund-hedsfaglige der har fået vist dine per-sonlige oplysninger, i funktionen Min log, som du finder under Min side på sundhed.dk.

Bjørn mener da også, at mange af de personlige data primært er til for pa-tienterne.

– Adgang til e-journalen er lavet til patienterne, og det er en strålende faci-litet for dem. Men vi praktiserende læ-ger vil stadig have brug for at få til-sendt oplysninger om patienter elektronisk, forklarer han, men tilføjer, at nogle af funktionerne selvfølgelig også er vigtige for lægerne:

– Det er klart, at hvis patienterne har fået taget blodprøver hos en anden læge, og vi ikke har fået sendt en kopi, så kan vi gå ind og se svarene i labora-toriernes database, siger han.

Mest af alt ser Bjørn dataene på sundhed.dk som en god indgangsvin-kel til dialog med patienterne:

– At patienterne i dag har fået ad-gang til egne sundhedsdata, betyder, at vi får mere kompetente patienter. Det bedste eksempel her er diabetiker-

Digital støtte glæder både læger og patienterSundhed.dk er til for dig, så du kan få adgang til dine egne sundhedsdata og selv søge relevante oplysninger om sundhed og sygdomme. Men samtidig er sundhed.dk også et arbejdsredskab for landets mange læger og andre sundhedsfaglige. de arbejder hver dag for, at du skal få den bedst mulige behandling, hvis du bliver syg.

af cecilie Mazanti kristensen / Foto Das Büro


ne, som kan følge med i deres egne diabetesdata. De er ofte meget velforberedte til konsultationen, siger han.

– og så har vi i klinikken fået bedre mulighed for at monitorere behandlingen.

samarbejde på tværsUd over at have adgang til data kan lægerne også finde nyttig information om procedurer og fremgangsmåder i forbindelse med forskellige diagnoser og sygdomsfor-løb. Det påpeger Bjørn som en god ting.

– Der findes en række forløbsbeskrivelser på sund-hed.dk, hvor det står beskrevet, hvad der kan udløse eksempelvis et pakkeforløb i forbindelse med mistan-ke om kræft. Der er også andre generelle vejledninger, hvis man nu ikke lige kan huske det hele i hovedet.

Disse vejledninger formuleres i et samarbejde mel-lem kommuner, sygehuse og almen lægepraksis, så der er skabt det bedste udgangspunkt for at give en mere

At patienterne i dag har fået adgang til egne sundhedsdata, betyder, at vi får mere kompetente patienter.

Mod

elfo

to Helse: Sundhed.dk

Helse: Sundhed.dk


sammenhængende behandling til pa-tienter, der både har kontakt til syge-huset og den praktiserende læge eller andre i sundhedssektoren.

Det er ifølge Bjørn en stor fordel med dette samarbejde, da det er med til at skabe synergi på tværs af syge-huse, praktiserende læger og kommu-ner, når alle har adgang til de samme vejledninger. Han er også selv med til at udbrede kendskabet til pakkeforlø-bene via sit arbejde som praksiskoor-dinator.

– Jeg har jo lavet praksisinformation i mange år, hvor vi har benyttet sund-hed.dk og formidlet det til praktiseren-de læger. Vi laver også løbende kurser, hvor der bliver undervist i, hvad læ-gerne kan bruge sundhed.dk til, og hvor let man kan finde en masse infor-mationer på tværs af sektorer.

sikring af kvalitetenSom noget nyt skal alle læger tilmelde sig et kvalitetssikringssystem, der sam-ler information om patienterne og sen-

der dem til en landsdækkende databa-se. Det betyder, at lægen på baggrund af de registrerede data får en rapport, som kan benyttes til at sammenligne eget behandlingsniveau med niveauet i ens område, region eller på landsplan. Men lægen får også mulighed for at fo-kusere mere på de kroniske patienter, der har brug for øget opmærksomhed internt i praksissen. Via sundhed.dk er der adgang for lægerne til at registrere og slå op i flere databaser med kvali-tetsdata inden for diabetes, kol, hjer-tesvigt, åreforkalkning, stress, angst og depression.

Bjørn nævner selv systemet som en væsentlig udvikling i læge-patient-for-holdet, især på diabetesområdet.

– Nu er vi jo med i noget, der hed-der Datafangst. Det vil sige, at vores diabetikere har mulighed for at få vist deres diabetesdata via sundhed.dk. Det er noget, jeg bruger, når jeg har diabeti-kere til kontrol, og så bruger vi det også til kvalitetskontrol i klinikken, forklarer han.

Værdi i at bruge sundheds-iti en undersøgelse vedr. lægernes an-vendelse af it-systemer fra Aalborg Universitet foretaget i marts i år svarer omkring en fjerdedel af lægerne, at de bruger it gennem hele arbejdsdagen. Undersøgelsen viser også, at der er en klar holdning blandt lægerne om, at der er værdi i at bruge sundheds-it- systemer (57,6 pct.). Bjørn er enig i, at der er en masse fordele, men han kan også godt forstå de læger, der endnu ikke er helt hjemmevante i den digita-le verden.

– Det er klart, at læger under ud-dannelse og yngre læger nok er hyppi-gere brugere end de ældre. Det har jo også noget at gøre med, hvordan man plejer at arbejde, og man skal vænne sig til, at man ikke længere slår op i en mappe, men skal slå op på nettet.

Han tror, at der vil gå noget tid, in-den alle er 100 pct. med på it-bølgen. opstartsvanskelighederne for enkelte af sundhed.dk’s funktioner hænger stadig ved hos nogle læger. Alligevel ser Bjørn lyst på fremtiden.

– Sundhed.dk er et rigtig fint hjæl-peværktøj for os praktiserende læger, selvom der stadig, som med så meget andet, er plads til forbedring. Derfor synes jeg også, at der ligger en formid-lingsopgave i at få udbredt kendskabet blandt patienterne. og her kan vi prak-tiserende læger godt hjælpe til.

Det er klart, at læger under ud-dannelse og yngre læger nok er hyppigere brugere end de ældre.

i

Mod

elfo

to

Masser af viden

På sundhed.dk kan du altid blive klogere på sundhedsvæsnet og finde dine egne data.På de tilknyttede hjemmesider Lægehåndbogen.dk og Patient-håndbogen.dk kan du finde rig-tig mange artikler om diagno-ser, symptomer og sygdomme. Men lægehåndbogen henvender sig til lægen, indeholder patient-håndbogen både små film og et lettere tilgængeligt sprog.


Bestil nu på:

www.krohotel.dk/helseeller ring på 7626 1960 og oplys: Rabatkode 2134 samt priskode · Åbent hverdage kl. 8.30-16.00

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr · Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl

LæserrejserSom læser af bladet får du disse specielle læsertilbud.

Montra Nilles Kro ★★★★

Et ophold på Montra Nilles Kro 14 km nordvest for Aarhus byder på spændende historiske traditioner, kærlighed til køkkenkunst og en ganske særlig omsorg for gæsternes velbefi ndende. Hotellet emmer af god stemning og stil –og vi gør alt for at give vores gæster smukke og spæn-dende oplevelser både for øjet og ganen.

Nilles Kro er placeret i smukke og historiske omgivelser ved Nørreris Voldsted med Niels Ebbesens Eg, men sam-tidig er der kun nogle få minutter i bil til Aarhus og dermed til storbyens mange muligheder. Oplev eksempelvis ARoS Aarhus Kunstmuseum, Musikhuset og Scandinavian Center.Både nord og syd for byen ligger skov og badestrand.

Smuk kro i Østjylland- forkælelse tæt på Aarhus

41L2134

Hotel Nørrevang ★★★

Nær Hotel Nørrevang på Falster fi ndes en af Danmarks fl otteste strande og seks af landets smukkeste golfbaner, men det er stemningen på stedet, vores gæster fremhæver.

De toppede brosten i gårdhaven, stokroserne og den ægte bondegårdsidyl er balsam for sjælen, og når I sætter jer til bords, er det årstidens friske råvarer, der møder jer.

Golfophold i Marielyst- oplev ægte bondegårdsidyl

12L2134

Dronninglund Slot

Gennem mere end 800 år har Dronninglund Slot ydet vægtige bidrag til danmarkshistorien gennem skiftende ejere fra kongehuset, adelen og landskendte herremænd, der hver for sig har præget det ærværdige gamle slot.

I dag tilbydes denne pragtbygning som et særdeles vel-indrettet og funktionelt hotel med en vidunderlig atmosfære og totalrenoverede værelser.

Sommerophold iNordjylland

27L2134

SPAR KR. 400,-

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse 995,-• 3 x overnatning• 3 x morgenmad• 1 x 3-retters menu på valgfri dag• Kaffe med sødt efterfølgende

Ankomst alle dage frem til 18. december 2012. Bemærk kroen har lukket hele juli måned.

Bestil nu på tlf. 76 26 19 60

SPAR KR. 293,-

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse 995,-Enkeltværelse: 1.245,-

• Green-fee til Marielyst Golfklub *• 3-retters menu m. kaffe• 1 x overnatning• Morgenbuffet

SPAR KR. 345,-

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse 895,-Enkeltværelse: 895,-

• 2 x overnatning • 2 x morgenbuffet• 1 x 3-retters god gastronomi på ankomstdagen

Ankomst søndag t.o.m. torsdag i perioden 1.6.-31.8.2012.

Bestil nu på tlf. 76 26 19 60

* Green-fee gælder kun på hverdage og kan ikke benyttes weekend og helligdage. Der er boldrende på Marielyst Golfklub, så det er ikke nødvendigt med reservation, men når opholdet er booket via DKH, hjælper hotellet gerne med reservation.

Ankomst alle dage fra søndag til og med fredag fra 16.4.-29.6. samt fra 1.8.-28.9.2012.


Helse: Behandling

plastikkirurgens grønne tusch teg-ner en lodret linje på den nøgne kvindes bryst. Sammen med an-

dre linjer viser den, hvor skalpellen skal skære og giver en idé om, hvordan kvindens bryster kommer til at se ud efter operationen. tuschen kan ikke vaskes af, for den må ikke forsvinde, når kvinden ligger på operationsbordet og skal sprittes af, inden en del af hen-des bryster skæres væk og bliver til medicinsk affald.

– Jeg kigger blandt andet på afstan-den fra skulderen til brystvorten og vurderer, hvor vorten skal sidde efter operationen. Jeg kigger også på resten af kroppen og dens statur, når jeg teg-ner op. På den måde kommer de nye bryster til at passe til kvindens krop, siger plastikkirurg Susanne Arffmann fra Vejle Sygehus om, hvordan hun for-bereder en brystreduktion.

Plastikken vokserSusanne Arffmann er en af de plastik-kirurger, der hvert år opererer et sta-digt stigende antal danskere på det of-fentliges regning. i løbet af de sidste 10 år er antallet af den slags operationer nemlig fordoblet. Sammen med Sund-hedsstyrelsen og en række kirurger fra landets plastikkirurgiske afdelinger har Susanne Arffmann udarbejdet en rapport om plastikkirurgi. i den næv-nes de årsager, der bidrager til stigningen.

Sundhedssektoren står selv bag en af de vægtig-ste årsager, nemlig fjer-nelsen af overskydende hud efter fedmekirurgi. en gastric bypass-operation, hvor maven ”snøres sammen”, får nemlig patienten til at tabe sig så hurtigt, at huden nogle gange ikke kan

plastikkirurgi på det offentliges plastikkortPlastic fantastic – nej, faktisk burde det hedde ’plastik helt almindelig’, i hvert fald hvis det handler om plastikkirurgi betalt af det offentlige. Her er målet nemlig at gøre patien-ten normal ved at fjerne eller ændre kropslige skavanker og abnormiteter, men derudover er det svært at sætte kniv-skarpe regler op for, hvornår vi selv skal betale, og hvornår det offentlige vil rette på vores udseende.

af Berit Udbye / Foto colourbox


Helse: Behandling

følge med. en anden årsag er, ifølge rapporten, det øgede fokus på kirurgisk kræftbehandling. Her er der for eksem-pel brug for plastikkirurgen, når et bryst skal gendannes.

med kniven under hudenDanskerne selv bidrager også til det stigende antal opera-tioner. Flere og flere af os vurderer nemlig på egen hånd, at noget skal laves om. Man kan tilnærmelsesvis bruge be-tegnelserne ”plastikkirurgi” og ”kosmetisk kirurgi” om henholdsvis offentligt betalt og privat betalt kirurgi. og begge områder får mere arbejde under skalpellerne.

Fagfolk taler om et ”ændret henvisningsmønster”, når en patient møder op til undersøgelse hos en plastikkirurg i det offentlige med en henvisning fra egen læge. Nogle gange helt uden grund. De er nemlig helt normale. Allige-vel sker det oftere end tidligere, at Susanne Arffmann mø-der den type patienter.

– Det er svært at sige, hvorfor flere og flere bliver hen-vist til det offentlige med kosmetiske problemer. Det er klart, at den øgede fokusering på kroppens udseende gør, at mange gerne vil have ændret noget. Men det koster jo penge, hvis man skal have det foretaget privat, siger Su-sanne Arffmann, der også selv opererer privat ved siden af opgaverne for det offentlige.

Sundhedsstyrelsens rapport nævner også danskernes stigende forventninger til kroppens fysiognomi. Noget,

der måske er udtryk for et normalitetsbe-greb, der bliver mere og mere

snævert og får flere til at hen-vende sig med problemer.

Det offentlige betaler kun, hvis der er tale

om en såkaldt ”funk-tionel gene”. er der ikke det, er patien-tens problem ude-lukkende kosme-

Det er klart, at den øgede fokusering på kroppens ud-seende gør, at mange gerne vil have ændret noget.

idet får du betalt: • Ar• Hudanomalier, f.eks. overskydende hud efter drastisk

vægttab – her skal det såkaldte overhæng være på 3 cm, dvs. hvis man stikker en finger ind under hud-flappen, skal der forsvinde mindst 3 cm af den

• Sårbehandling• Bugvægsrekonstruktion ved store brok• Brystanomalier, eks. manglende brystudvikling, bryst-

asymmetri og abnorm brystforstørrelse (hypertrofi)• Brystrekonstruktion• Onkologisk plastikkirurgi, dvs. når det er nødvendigt

med plastikkirurgi efter operationer for kræft.• Speciel plastikkirurgi - Brandsår - Læbe-gane-spalte - Medfødte misdannelser i ansigtet• Kønsskiftekirurgi


Helse: Behandling

tisk, og så må vedkommende gå til en privat plastikkirurg. kirurgens endelige beslutningFor at få en plastikkirurgisk operation skal man først og fremmest henvende sig til sin egen læge. Der er selvfølge-lig patienter, der henvises fra f.eks. kræft- eller brandsårsafdelinger, men de er selvskrevne til de plastiske ope-rationer.

Selv med en henvisning er det ikke sikkert, at man kommer under kni-

ven. Den plastikkirurgiske afdeling indkalder nemlig til en forunder-

søgelse, hvor man igen bliver vurderet.

– Patienterne bliver altid set som et hele. Man lytter

efter, hvad de siger, hvor-dan de kommer ind,

hvordan de sidder, hvordan er skuldre-ne – sidder de fuld-stændigt rank med brystet skudt frem, eller går de rundrygget ind i rummet, siger

iHængende øjenlåg Du får operationen betalt, hvis:”Afstanden mellem øvre øjen-lågsrand / nedhængende over-skudshud på øvre øjenlåg og pupillens centrum er mindre end eller lig med 3 mm”OG du har to eller flere af nedenstå-ende symptomer eller ét af dem i svær grad:• Indskrænkning af synsfeltet• Kompenserende, reflektorisk

udløst (automatisk) bagover-bøjning af hovedet

• Udtalt tyngdefornemmelse af øjenlåg

• Hovedpine pga. konstant rynkning af panden for at løf-te huden på øvre øjenlåg

• Irritation, kløe m.m. som følge af hudforandringer i hudfolden

operationer for hængende øjenlåg2001: 12.720 (kvinder: 9.741 · mænd: 2.979)2011: 27.526 (kvinder: 20.236 · mænd: 7.290) Skriftlige kilder: overskydende hud på øvre øjenlåg - faglige visitationsretnings-linjer, Sundhedsstyrelsen, april 2012. Rapport for specialet: Plastikkirurgi, Sundhedsstyrelsen.

res beslutning, men der er en grund til, at der kun findes den slags regler på få områder. Retningslinjer er stive, og det stemmer ikke overens med, at vi er nødt til at se på hver enkelt pa-tient for at træffe den rette beslutning, siger plastikkirurg Morten Bischoff-Mikkelsen.

Hans synspunkt deles af Susanne Arffmann, der også mener, at man ikke kan putte patienterne ned i en skabe-lon og beslutte, hvor der er for meget hud eller for lidt kød.

i

Susanne Arffmann og tilføjer, at hun også har det psykiske med i sine over-vejelser.

– især i de tilfælde, hvor en kvinde bliver henvist fra egen læge til en brystforstørrende operation, vil vi ger-ne have en psykologisk eller psykia-trisk undersøgelse for at finde ud af, om det er et stort problem for dem. De skal stort set kun have en brystvorte og intet brystvæv, for at det offentlige betaler, siger Susanne Arffmann.

ifølge Sundhedsstyrelsen tager læ-gen eller plastikkirurgen tre ting med i sin vurdering, når de skal lave en hen-visning eller indstille en patient til operation: Visitationsretningslinjer, patienten og det lægefaglige skøn.

Retningslinjerne findes enten ned-skrevet eller overleveres til nye med-arbejdere på de plastikkirurgiske afde-linger, den individuelle patient vurderes, fordi ingen patienter er ens, og lægen bruger ”det lægefaglige skøn”. Udtrykket ”det lægefaglige skøn” dækker over lægens ret til at be-stemme, hvilken behandling en pa-tient skal have. Det må lægen, dels i kraft af sin uddannelse, og dels fordi han eller hun har ansvar for patienten. Tunge øjenlåg og stive linjerFunktionel gene eller kosmetisk pro-blem? Det er i sidste ende de to mulig-heder, lægen har at vælge mellem. På kun to områder er der visitationsret-ningslinjer, som lægen kan støtte sig til. De tunge øjenlåg, der får indehave-ren til at se træt og uoplagt ud. og hængehuden efter drastisk vægttab.

Morten Bischoff-Mikkelsen, plastik-kirurg og formand for interesseorgani-sationen DSPR, Dansk Selskab for Pla-stik- og Rekonstruktionskirurgi, har været med til at definere, hvornår et øjenlåg hænger så meget, at det skal være gratis at få det løftet. Regeringen ville nemlig have reguleret området, fordi øjenlåg efter øjenlåg efterhånden er blevet løftet. og det koster.

i april måned i år udkom Sundheds-styrelsens visitationsretningslinjer.

- Plastikkirurgerne kan bruge visitationsretningslin-jerne til at underbygge de-

plastikkirurgi

Ordet udtales med tryk på 2. stavelse, dvs. plastiik-kirurgi.

”Plastik” har nemlig ikke noget at gøre med materialet plastik, men henviser til, at noget er ”plastisk”og formbart.

AbonnementFå dit eget Helse – hver gang!Modtag inspiration til en sund livsstil og viden om helse i din egen postkasse. Helse udkommer 10 gange om året.

Få et års abonnement (10 udga-ver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af danmarks mest læste sundheds-magasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

Hel

se 0

6 - 2

012

til NyeaboNNeNter

du kan bestille på:www.helse.dk, [email protected] eller på telefon 9644 4542

Helse– et helt år

kr. 289,-inkl. porto og ekspeditionsgebyr

betingelser: tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til et 10 numres abonnement til kr. 289,- inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Lad din mening blive hørt! tilmeld dig vores læserpanelUanset om du er abonnent på Helse eller bare en ivrig læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt.

Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin, som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræver din mening!

Hvis du har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, inden du tilmel-der dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk, inden du tilmel-der dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt.

Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre – til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.


Helse: Synspunkt

udsigt til indsigt

Klummen

det moderne menneskes religion er blevet troen på alt det, vi kan se og alt det, vi kan vurdere. Vi løber hensynsløst efter de ydre værdier og synes helt at have glemt, at kærligheden til os selv og til andre er det, der i sidste ende har en betydning.

Vi har opbygget et samfund, hvor vi tror på, at vores værdi som menneske har noget at gøre med,

hvordan vi ser ud, hvad vi vejer, hvor vi bor, hvad vi tjener, hvor meget vi har opnået, og hvad vi kan skrive på vores cV. og mens vi higer og søger efter en kæreste, en familie og en fremtid, glem-mer vi helt, at når regnskabets time er kommet, og vi skal sige farvel til livet, så vejer det ingenting på vægtskålen. mere, større, bedrei vores iver efter at mærke livet forsø-ger vi at præstere et eller andet og hå-ber på, at nogen roser os. Vi forsøger at være og se ud som de kendte, eller vi forsøger at blive en af de kendte. Vi vil være på for enhver pris. Vi hylder dem, der tør være på og nedgør alle de andre, der gemmer sig og bare vil være sig selv.

Spiritualitet og selvudvikling er blevet en sport, der kan få dig til at yde mere og mere. Din arbejdsplads betaler dig for at blive mindfull, så du kan være endnu mere til stede på din arbejdsplads, så du kan blive endnu mere effektiv

Vågn op i effektivitetens navn bliver livet redu-ceret til en higen efter nådesløse krav. og denne higen efter alt det ydre er paradoksalt nok en higen efter i sidste ende at mærke kærligheden til sig selv.

og hvis nogen skulle være i tvivl, om det betaler sig at løbe efter det ydre, som vi har gjort det i snart man-ge årtier, så tag et lille kig på statistik-kerne og døm selv, om vi skal satse på plastikkirurgi, lykkepiller, mere arbej-de, mere tv, flere konkurrencer, flere tests, mere ydre - eller om vi skal finde en anden vej for at blive i stand til at lytte til vores eget hjerte:•35.000 danskere er sygemeldt pga.

stress - hver dag.•250.000 - 300.000 danskere lider af

alvorlig stress.•430.000 danskere, svarende til

10 - 12 pct., har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.

•350.000 danskere, svarende til ca. 7 pct., lider af angst.

•200.000 danskere lider af depression.•350.000 danskere tager lykkepiller

for at klare sig gennem dagen.•250.000 danskere drikker så meget,

at de har brug for behandling, og mere end dobbelt så mange drikker mere end de genstandsgrænser, sundhedsstyrelsen anbefaler.

•Hver fjerde unge pige skærer i sig selv for at kunne føle noget som helst.

kærlighedens fængselVi uddeler priser og sætter spotlight på sportens, erhvervslivets og kulturli-vets helte. Men sjovt nok har kærlighe-den, empatien og medfølelsen ikke brug for priser eller brug for at rydde forsider. Den lever inde i os alle sam-men, men den er fanget, spærret inde og forsøger at råbe sig vej gennem sta-tistikkerne. Det er som en spiral, der ingen ende vil tage. generation efter generation higer og søger vi i alle af-kroge for at finde kærligheden til os selv og andre. Det eneste sted, vi ikke har søgt, er i vores eget hjerte.

MariaNNe FlorMaNtidligere professionel hånd-boldspiller, studievært på

DR-programmet Ha’ det godt, coach, foredragsholder og forfatter til flere bøger. læs mere om hende på www.florman.dk.

Døm selv, om vi skal satse på plastikkirurgi, lykkepiller, mere arbejde...


Klummen

REJSEKODE: HM

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Kontakt Merete på tlf: 65 65 65 [email protected]

Læserre

jser

i

samarbejde med

KultuRRREJSE til KinaS HOvEDStaD 8 DagEafrejse 2012: 23.11 2013: 9.3

Team Benns leverer fantastiske rejse-oplevelser og hele verden er vores legeplads, bl.a.

∙ Krydstogter ∙ Safari ∙ Rundrejser∙ Skræddersyede rejser

og meget mere... Kejserstaden Beijing

6.490,-pr. person

grundpakke

med danskrejseleder

fra kr.

Rejsen dag for dag:

Dag 1: Danmark. Afrejse til Beijing, Kina.Dag 2: Ankomst til Beijing. Det Olympiske Stadion og velkomstmiddag.Dag 3: Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, Kulhøjen, byplanmuseet og traditionelt te-hus.Dag 4: Beijing. Lama-templet, Trommetårnet, hutonger, cykeltaxi og ‘Silkemarkedet’.

Dag 5: Beijing. Cloisonné-fabrik, ‘Åndealléen, Ming-gravene, lokal landsby & Den Kinesiske Mur.Dag 6: Beijing. Tai Chi, pandaer i Beijing Zoo, Sommer- paladset, Himlens Tempel og ‘Perlemarkedet’.Dag 7: Beijing. Oplevelser på egen hånd og Peking and.Dag 8: Beijing. Hjemrejse og ankomst til Danmark.

Tillæg for enkeltværelse:

Kr. 1.190,-Grundpakken inkluderer: - Flytransport København – Beijing tur/retur med SAS (mulighed for afrejse fra Aalborg eller Aarhus/Tirstrup begr. antal pladser)- Alle kendte lufthavns- og flyafgifter- Transport til og fra hotel samt udflugt til Det Olympiske Stadion- Indkvartering i dobbeltværelse (v. 2 personer)- 6 nt. på centralt beliggende turistklassehotel med morgenmad- Dansk rejseleder

Udflugtspakken inkluderer: - Alle udflugter i henhold til program (vær opmærksom på at rækkefølgen af udflugterne kan blive ændret).- 4x frokost og 6x aftensmad.- Drikkevarer til frokost og aftensmad (1 øl/vand).- Engelsktalende lokalguide.- Dansk rejseleder.

Tag med til Beijing hvor vi skal opleve Nordkinas største kulturelle højdepunkter, historie og hverdag.

Pris foruDflugSPaKKE

Kr. 1.990,-


Helse: Nyt

Læsestofdiagnoser er der mange af, og heldigvis kan du også finde masser af læsestof, som gør dig klogere og giver dig redskaber, hvis du har en af dem...

Hvad gør man som kvinde, hvis den del af kroppen, der normalt skal give nydelse, faktisk bare er årsag til smer-te? Man snakker i hvert fald ikke om det, hvis man har ondt i de ydre køns-organer, og derfor er vulvodyni stadig ret ukendt, til trods for, at cirka 17 pct. af alle danske kvinder har den

smertefulde lidelse. Derfor

oplever for-fatter og sex-olog Janaki lund Jensen, som har skre-vet den første danske bog om vulvodyni, ofte, at folk

svarer med ’Vulvo-hvad-for-noget?’ el-ler ’er det ikke noget med at have ondt derned?’, når hun taler om vulvodyni. i bogen fortæller hun om sine egne er-faringer med sygdommen. Der er in-terviews med forskellige behandlere, bl.a. en vulvodynilæge, en psykolog og en tantralærer, og beretninger fra fem personer, der enten selv har lidel-sen eller er kæreste med en, der har.

en god lille bog, der går i dybden med emnet. og til slut den gode ny-hed: forfatteren er i dag helbredt for vulvodyni.

”Vulvodyni – den tabubelagte smerte” af sexolog Janaki Lund Jensen, Forlaget Frydenlund, 118 sider, vejl. pris kr. 199,-.

Uden mad og drikke duer den lille nye mave ikke. Men hvad må man egentlig spise efter en gastric bypass-operation? Det spørgsmål er der indtil videre cirka 15.000 danskere, der har forholdt sig til.

en af dem er carsten olsen. De fleste kender ham nok bedre som ”Den skaldede kok”. Den lidt for hærdebrede tv-kok med et udseende, der sagtens kunne sikre ham medlemskab af et rocker-tæskehold. Men pludselig skrumpede ”Den skaldede kok”.

i 2010 fik hans 156 kg ham nemlig til at få en gastric by-pass-operation, og i den forbin-delse mødte han diætisten Stine Junge Albrechtsen. Begge syn-tes, at materialet, som carsten havde fået om kost efter operati-onen, var mangelfuldt. Derfor har de sammen skrevet ’gastric bypass – inspiration til livet og maden efter operationen. en bog fyldt med opskrifter og ko-stråd, der også forsøger at be-svare de spørgsmål, der opstår, når man skal have en gastric by-pass-operation.

”Gastric bypass – inspiration til livet og maden efter operatio-nen” af Olsen ”Den Skaldede Kok” & Stine Junge Albrecht-sen, Muusmann’ forlag, 224 si-der, vejl. pris kr. 249,95.

en ny bog af New york times bestsel-ler-forfatteren Jean carper giver 100 gode råd til, hvordan man forebygger Alzheimers og demens. Selvom vores gener bestemmer, hvor udsatte vi er for sygdommene, kan vi selv gøre noget for at for at udsætte dem.

Journalisten Jean carper har samlet 100 råd baseret på forskningsresultater, og skrevet dem i et let læseligt sprog. F.eks. ’Forkæl dig selv med chokolade’ pga. dets indhold af antioxidanter og ’Sørg for at have et interessant arbej-de’, fordi udfordringer gør hjernen stærkere.

og så er der måske en for-klaring på, hvorfor jule-manden kan huske alle de børn, der skal have gaver. et af bogens råd er nemlig ’Svælg i kanel’, og jule-manden spiser jo risengrød med kanel.

”100 simple ting du kan gøre for at forebygge Alzheimers og aldersrelate-ret demens” af Jean Carper, Haase & Søns Forlag, 278 sider, vejl. pris kr. 199,50.

HVor Var det nu, Jeg lagde …?

opsKriFter til gastric Bypass

Vulvo-hvad-for-noget?


6 dages sommerwellnessValgfri ankomst i perioden 24.6.-8.8.2012.

KUN 2.749,-

Åbent hverdage kl. 8-17samt weekend kl. 10-15

Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

...eller ring 70 20 34 48Husk rejsekode: HELSE

Rejs med Rabat Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen

Wellnessferie i Harzen 4 dage på 4-stjernet hotel i Tyskland

Victors Residenz Teistungenburg HHHH Teistungen ligger ved Harzens sydlige indgang. På denne placering lå der engang et cistercien-serkloster grundlagt i 1260, men i 1996 blev her opført et elegant hotel med alle de luksusfacili-teter, som klostermunkene kun kunne drømme om. Hotellet ligger omgivet af park og skov, og nærområdet er overstrøet med bindingsværks-byer og borgidyller. Her findes bl.a. wellness-afdeling, badeland og adgang til en herlig uden-dørs opvarmet swimmingpool både sommer og vinter – og du forkæles hver morgen med en overdådig morgenbuffet som optakt til dagens oplevelser i Harzens herligheder.

Ankomst: Valgfri t.o.m. 22.6. og i perioden 14.8.-17.12.2012.

Grand Hotel Lund HHHH På den anden side af Øresund, mindre end en times kørsel fra København, ligger den gamle domkirkeby Lund. Her bor I på byens fineste hotel, hvor man foruden den eksklusive arkitektur og historiske sjæl fra opfø-relsen i 1899 også har bevaret et serviceniveau fra før verden gik af lave.

Ankomst: Fredage frem til 15.6. og i perioden 17.8.-14.12. samt valg-fri i efterårsferien 12.-26.10 2012. Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

Ekstranat m. morgenbuffet kun 349,-. Ring og hør!

•2overnatninger•2xmorgenbuffet•1x2-rettersmiddag

•1xaperitif•FriWi-Fi

Gode børnerabatter – ved to betalende voksne – ring og hør!

1.099,-Pr. pers. i dobbeltværelse

Pris uden rejsekode kr.1.249,-

Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

•3overnatninger•3xmorgenbuffet• 3x3-rettersmiddag/buffet

inkl. salatbuffet•1velkomstdrink• Friadgangtilwellness-

og vandland

• 20%rabatpåwellness- og skønhedsbehandlinger

•1dagscykeludlån• 10%rabatpåHarzer

Schmalspurbahnen (det historiske damplokomotiv)


Pris uden rejsekode kr. 1.799,-

Kobæk Strand Få en sommer i første klitrække: Her kan I ta’ håndklædet over armen og spadsere direkte fra morgenbuffeten over stranden, ud på den hygge-lige badebro og ned i bølgen blå. Hotellet har en helt unik beliggenhed for en sol- og badeferie – og værelser med egen balkon eller terrasse.

Ankomst: Valgfri i perioden 16.7.-9.8.2012.6 dages sommerferie med valgfri ankomst iperioden16.7.-7.8.2012.Kun2.149,-

•3overnatninger•3xmorgenbuffet•3x2-rettersmiddag/buffet

sommerved storebælt4 dage på strandhotel ved Skælskør


Pris uden rejsekode kr. 1.449,-

Weekendophold Ankomst fredage i perioden 24.8.-14.12.2012.KUN 899,-

Weekend på Lunds fineste hotel3 dage på 4-stjernet hotel i Skåne, Sverige

Victors Residenz Teistungenburg

Grand Hotel Lund Kobæk Strand



Danske kvinder har verdensrekord i modermærkekræftWHo’s kræftregister viser, at danske kvinder mellem 15-39 år nu topper listen over tilfælde af modermærkekræft. Kræftens bekæmpelse kræver forbud imod brug af solarier for unge, og en lov er måske på vej.

af kristian Stanley Aasted Halse / Foto kristian Stanley Aasted Halse og Shutterstock

sundhedsstyrelsens solråd:

• Anbring altid små børn i skyggen

• Undgå middagssolen mellem kl. 12-15, søg skygge

• Brug solcreme

• Brug hat og brug let tøj

i

”sluk solariet”. ”Skru ned for solen, imellem 12 og 15” og ”Når først du er rød, er ska-

den sket”. Du kender sikkert flere af de gode råd om UV-stråling. og måske er du selv blandt de mange, eller kender én, der på trods af advarsler dyrker de farlige stråler.

Mange danskere gør i hvert fald, for næsten 20 pct. af de danske kvinder imellem 15 og 39 år har taget solarium én eller flere gange inden for det sene-ste år, og endnu flere har prøvet at bli-ve forbrændt i solen. Det viser tal fra kræftens Bekæmpelse.

Faktisk topper de danske kvinder imellem 15-39 år nu WHo’s liste over tilfælde af modermærkekræft pr. ind-bygger. og det på trods af, at vi har et lavt antal solskinstimer.

Antallet af modermærkekræft blandt kvinder mellem 15-39 år er ste-get med hele 176 pct. siden 1989, og kræftens Bekæmpelse vil nu have po-litikerne til at skride ind for at stoppe den negative udvikling. En livstilssygdomProfessor dr. med. krzysztof Drze-wiecki fra Rigshospitalets afdeling for onkologisk Plastikkirurgi har i mere end tredive år behandlet og forsket i modermærkekræft. Han peger på for-

brug af sol og solarium som den helt store årsag til stigningen.

– Man ved, at UV-stråler er den alt-overskyggende årsag til modermærke-kræft, og det er vores ændrede livstil, der er skyld i de mange tilfælde af mo-dermærkekræft. Vi går i solarium, dyr-ker udendørs aktiviteter og tager på solferie om vinteren. Der er opstået en fejlagtig opfattelse af, at det at være brun er det samme som at være sund, siger han.

Danskere elsker altså strålerne, både udendørs og i solariet, og mange går endda i solarium, inden de skal på fe-rie, fordi de fejlagtigt tror, at de på den måde beskytter sig selv.

skal opdages i tideDet kan tage mange år fra, at huden har været udsat for UV-stråler, indtil mo-dermærkekræft udvikler sig. og det er en kræftform, der er forholdsvis let at kurere – hvis det vel at mærke opdages i tide. Fjernes det ikke tide, spreder det sig til gengæld hurtigt under huden til både lymfekirtler og organer – og så er sygdommen ikke længere en let sag.

leder af cancergenetisk laboratori-um hos kræftens Bekæmpelse, forsk-ningsprofessor Per guldberg, forsker blandt andet i, hvorfor modermærke-kræft er så svær at have med at gøre.

– Det er celler, der egentlig er skabt til at sidde og passe på huden, så de er uhyre modstandsdygtige. De reagerer hverken på kemoterapi eller strålebe-handling og kan derfor kun fjernes ki-rurgisk.

konsekvenserne af at få fjernet lym-fekirtler, som er en del af kroppens im-munforsvar, er store, og hvis kræften først har spredt sig videre, er den næ-sten umulig at fjerne.

i Danmark blev ca. 1800 mennesker ramt af modermærkekræft i 2009, et tal, der er steget med 68 pct. de sidste ti år, og statistikken viser, at 10 pct. af de kvindelige patienter og 20 pct. af de



mandlige patienter er døde 5 år efter, de får stillet diagnosen.

Lovkrav fra kræftens BekæmpelseDe danske kvinders kedelige første-plads får kræftens Bekæmpelse til at kræve politisk handling.

– Vi skal se at få en lov om forbud, således at unge under 18 år ikke kan gå i solarium. og så skal vi fortsat infor-mere og skabe gode betingelser for, at folk kan få sundere solvaner, siger Anja Philip, projektchef for kræftens Bekæmpelses solkampagne.

og dr. med. krzysztof Drzewiecki fra Rigshospitalet er enig.

– Der er masser af undersøgelser, der viser, at solariebrug øger sandsyn-ligheden for hud- og modermærke-kræft, særligt hvis man bruger det, når man er ung. Det er med god grund, at man i en del lande allerede har lovgiv-ning om solariebrug, siger han.

et argument imod et forbud er, at solarier kan være med til at sørge for, at folk ikke får D-vitaminmangel. Men dét maner dr. med. krzysztof Drze-wiecki til jorden. Huden selv danner

nemlig D-vitamin nok det meste af året, og man kan derudover spise kost-tilskud.

– Der er fra medicinsk synspunkt intet, der taler for brugen af solarier til raske mennesker. Hvis man som mig sidder indenfor meget af dagen, så kan man spise en lille vitaminpille i vin-termånederne, siger han. Lov alene er ikke nokMen krzysztof Drzewiecki mener ikke, at et forbud alene kan gøre det. Den udendørs sol gør også sit, og han peger på oplysning og undervisning som et vigtigt redskab. Desuden foreslår han en særlig indsats for personer, der er i risikogruppen for at udvikle moder-mærkekræft. Det gælder folk, som har en særlig udsat hudtype, eller som er genetisk anlagt for at få modermærke-kræft.

– Man ved, at der er nogle dele af befolkningen, der har høj risiko for at få modermærkekræft. Hvis man kan lave en form for screening, og desuden lave oplysning til den udsatte gruppe, tror jeg bestemt, man vil se et udbytte af det, siger han.

Screening vil ikke løse problemet med stigningen i antallet af tilfælde, men kunne gøre, at flere tilfælde blev opdaget tidligere i et forløb, hvor tiden altså er en afgørende faktor. Den idé er man glade for hos kræftens Bekæm-pelse.

– Det vil være oplagt at tjekke de mest udsattes hud en gang om året. Det gør man allerede i Australien. Men økonomien kan måske nok blive en forhindring, siger Anja Philip fra kræftens Bekæmpelse. kortvarig reaktion på ChristiansborgDen kedelige statistik er også nået til christiansborg, og her har S og SF, med sundhedsminister Astrid krag i spidsen, snakket om at bringe et to år gammelt lovforslag i spil igen. Det går blandt andet ud på, at solcentre skal have bemanding, og at solarier forby-des for alle under 16 år.

Man afventer, at en arbejdsgruppe med deltagere fra flere ministerier skal aflevere en rapport, blandt andet med

man ved, at uV-stråler er den altoverskyg-gende årsag til moder-mærkekræft


anbefalinger om hvorvidt en eventuel ’solarielov’ skal udformes, og hvordan den i så fald skal håndhæves. Rappor-ten skulle have været afleveret til folke-tinget d. 1. maj i år, men blandt andet grundet regeringsskiftet er arbejdet ble-vet forsinket, og indtil videre er rappor-ten forsinket indtil d. 29. juni i år.

Der er dog heller ikke enighed om et forbud blandt partierne på christi-ansborg, hvor særligt de borgerlige tror på oplysning frem for forbud. og fokus på problemet og den kedelige rekord ser desværre også ud til at være for-svundet hurtigt igen.

imens rapporten og et eventuelt lovforslag bliver udfærdiget, er der alt-så frit spil i solarierne, og de danske kvinder må, lige nu i hvert fald, leve med den kedelige førsteplads.

en af dem, der ville ønske, at hun havde lyttet til advarslerne om sol og kræft, er 33-årige lin-

da Axelsen fra Hadsund. 30 år gam-mel var hun netop kommet ind på drømmeuddannelsen som sygeplejer-ske, og havde et skønt liv med datte-ren Sille og kæresten Ramus, da hun for tre år siden fik konstateret moder-mærkekræft. Lægen mente, det var ufarligtHendes læge havde længe sagt, at det var en ufarlig udposning fra en blod-åre, men det viste sig til sidst at være kræft. Siden diagnosen har linda Axelsen været sygemeldt og blandt andet fået fjernet lymfekirtlerne i ly-

sken, og været indlagt otte gange med forskellige følger. Hun ved ikke, om hun nogensinde bliver rask igen.indtil hun blev syg, dyrkede hun so-len, både udendørs og i solarium.

– Jeg vidste godt, at det var farligt, men jeg ville bare være brun, og tænkte, at sådan en sygdom ikke ville ramme mig, fortæller hun. Almindelig tilgang hos menneskerDen tilgang til usunde ting er helt normal hos mennesker. Det fortæller professor i socialpsykologi Per Schulz Jørgensen.

– Det er helt normalt for os men-nesker at tage chancer. Vi opvejer ri-sikoen over for fortjenesten, og sær-

iråd

Sundhedsstyrelsen fraråder brug af solarium til andet end medi-cinske formål.

Gå til lægen, hvis dit modermærke:• Ændrer farve, størrelse, tykkel-

se eller form, vedvarende klør• Danner skorpe• Bløder• Føles anderledes end tidligere• Hvis et sår ikke vil hele

Få evt. en anden til at hjælpe dig med at kigge i nakke og på ryg - tjek gerne hver 3.-6. måned.

Modermærker kan ændre form og farve som en helt naturlig ting, så en ændring er slet ikke det samme som kræft. Men op-lever du ændringer, så få din læge til at se på det.

kilder: kræftens Bekæmpelse og professor Dr.med. krzysztof t.Drzewiecki, Rigshos-pitalet

Mærket medkRÆFtLinda axelsen var 30 år gammel, da hun fik konstate-ret modermærkekræft. Ligesom mange andre gør, over-hørte hun advarslerne om sol og solarier. Men når vi nu kender til de gode råd om UV-stråler, hvorfor kaster vi os så gladelig ud i de farlige stråler?

af kristian Stanley Aasted Halse / Foto kristian Stanley Aasted Halse og Shutterstock




i

Mærk den NATURLIGE forskel på huden

Læs mere om benevit zink+ på www.benevit.dk

PLEJER PSORIASIS REDUCERER

KLØE OG IRRITATION

TILLADER HUDEN

AT ÅNDE

TØR OG

KLØENDE

HUD

HELER

BEROLIGER

EKSEM

STØTTER

HUDENS

GENOPBYG-NING

Tøj fra Benevit zink+ er specielt udviklet til lindring og behandling af psoriasis, eksem, børneeksem, tør og kløende hud. Benevit zink+ er testet og certificeret og kan anvendes af alle uanset alder. Benevit Zink+ skaber et positivt miljø for huden og fremmer en følelse af velvære.




KLØE OG IRRITATION

TILLADER HUDEN

AT ÅNDE

TØR OG

KLØENDE

HUD

HELER

BEROLIGER

EKSEM

STØTTER

HUDENS

GENOPBYG-NING





KLØE OG IRRITATION

TILLADER HUDEN

AT ÅNDE

TØR OG

KLØENDE

HUD

HELER

BEROLIGER

EKSEM

STØTTER

HUDENS

GENOPBYG-NING





KLØE OG IRRITATION

TILLADER HUDEN

AT ÅNDE

TØR OG

KLØENDE

HUD

HELER

BEROLIGER

EKSEM

STØTTER

HUDENS

GENOPBYG-NING


ligt når vi er unge, er vi villige til at tage chancer. Man kender til risici, men bagatelliserer og rationaliserer sig ud af dem.

Det gjorde Linda Axelsen også.– Jeg var forfængelig og gik op i mit udseende. Jeg syntes gan-ske enkelt, at jeg så pænere og sundere ud, når jeg var brun. konkurrence om andres opmærksomhedog netop når det kommer til kosmetiske ting som solarie-brug, har vores omgivelser en afgørende rolle for vores be-regninger af risiko og belønning.

– Det sociale spil er en konkurrence om at vinde andres opmærksomhed, og det handler om at iscenesætte sig selv. Det spiller en stor rolle i de valg, vi træffer, og ikke kun når vi er unge, siger Per Schulz Jørgensen.

lindas hang til at være brun er endt med store ar og smerter i det højre ben. Smerter, der har gjort det umuligt for hende at genoptræne og at forfølge drømmeuddannelsen. Den eneste medicin, der har hjulpet mod smerterne, har nu givet hende mavesår.

– Den uvished, det giver, når man ikke ved, om man bli-ver rask, er virkelig hård. og når jeg samtidig ikke kan gøre noget som helst uden voldsomme smerter, så får man til lyst til at give op, fortæller hun.

Hun fik til sidst posttraumatisk stress og måtte søge psy-kolog. Det har været med til at give linda mod på livet igen.

– Ved hjælp fra psykologen er det lykkedes at hanke op i mig selv. Det var jeg nødt til. For min datters skyld. Men der er lang vej igen. Uvisheden fylder stadig meget, siger hun.

linda holder nu sig selv og sin datter langt væk fra UV stråler, og ville ønske, at hun ikke havde dyrket solen.

Kongeligt fokus

Flere og flere danske unge bliver ramt af kræft i hu-den. Derfor var temaet for åbningen af årets solkam-pagne: ”Hvordan unge selv kan medvirke til at skabe bedre rammer for en solsik-ker hverdag og fritid.”

Traditionen tro åbnede Kron-prinsesse Mary officielt kam-pagnen, som Kræftens Be-kæmpelse og TrygFonden står bag. Som australier er kronprinsessen selv meget bevidst om, hvor skadelig so-len kan være for huden.

man ved, at uV-stråler er den altoverskyg-gende årsag til moder-mærkekræft


Helse: Livsstil

type 2-diaBetes Kan raMMe alle

opgør Med Myten:

type 2-diabetes skyldes oftest overvægt og usund livsstil med for lidt fysisk aktivitet, men modsat hvad mange tror, så er det ikke kun stærkt overvægtige midaldrende, der bliver ramt af diabetes. diabetes kan også ramme yngre mennesker, der er nor-malvægtige eller blot har lidt for meget på sidebenene.

symptomerne på diabetes kan være meget forskellige og uklare, og det er måske derfor, at ca.

245.000 danskere skønnes at gå rundt med uopdaget diabetes. Hvis man lever længe med et for højt blodsukker, kan man udvikle alvorlige følgesygdomme – derfor er tidlig diagnose vigtig.

43-årige gitte lovmand fra lemvig havde i mange år haft lidt for mange kilo på sidebenene, men har aldrig væ-ret decideret overvægtig. Sikkert af den grund skulle der gå halvandet år, inden sygdommen blev opdaget. Det faldt simpelthen ikke lægerne ind, at hun kunne have diabetes, så derfor blev hendes blodsukker aldrig målt. For git-te, og ikke mindst for hendes læger, kom diagnosen type 2-diabetes som en overraskelse.

symptomerne begyndergitte og hendes mand, torben, har de

sidste otte år ejet og drevet en Shell-tank. De har tre børn, to drenge på 18 og 13 og en pige på 14. i starten var det hårdt at starte sit eget. Arbejdstimerne blev lange, og der var en del pres for-bundet med opstarten og selve jobbet som selvstændig.

Da gitte var 38, omkring 3-4 år efter starten som selvstændig, begyndte gitte at få det rigtig dårligt og en træthed og svimmelhed overtog hverdagen. Heldig-vis var gitte efterhånden blevet så for-trolig med sit arbejde, så hun kunne tage det lidt på rutinen, men der gik ikke længe, inden de måtte ansætte en ekstra medarbejder, der kunne aflaste gitte.

gitte fik det ikke bedre – tværtimod. i lange perioder oplevede gitte det, som om hun levede i en glasklokke. Hun var ikke til stede, når folk talte til hende, og når hun fik noget at vide, glemte hun det igen.

– Jeg var konstant svimmel og gik ind i ting og dørkarme, jeg havde blå mærker over det hele. Mine kolleger be-gyndte at kommentere det, og jeg hu-sker, hvor flovt jeg syntes, det var.

gitte opsøgte flere gange sin læge, men han kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med hende.

Troede det var uopdaget kræftsvulstgitte måtte til sidst lade sig sygemelde i en periode på et halvt år.

– Jeg blev mere og mere træt og måtte til sidst stoppe med at arbejde. Jeg blev indlagt på hospitalet, men lægerne kun-ne ikke finde ud af, hvad jeg fejlede, så jeg vidste ingenting. Det var skræm-mende og frustrerende.

Hun oplevede flere gange at besvime pludseligt, hvilket gjorde gittes børn utrygge ved at være alene med deres mor. Det var en hård tid for gitte og hendes familie, og fordi diagnosen ude-blev, og gitte fortsat blev mere og mere syg, begyndte familien at frygte det vær-ste. gittes mand begyndte at tro, det var en uopdaget kræftsvulst, der var skyld i gittes sygdom.

tre måneder inden gitte får stillet sin diagnose, er hun med familien i sommerhus.

– Jeg var begyndt at føle konstant tørst i den periode. Jeg husker, at hele famili-en var ude og gå en tur, og at der lå sne udenfor, og jeg var så tørstig, at jeg spiste sneen fra træerne, fortæller hun.

af kristina Mørkholm / Foto Privat

iom diabetes

Diabetes er i dag et af de største sundhedsproblemer på verdensplan. Om-kring 290.000 danskere lider af det, og man anslår, at yderligere 245.000 endnu ikke har opdaget, at de har det. Der er to typer af diabetes – diabetes 1 og diabetes 2. Diabetes 2 er den hyppigste med ca. 90 pct. af alle diabetes-tilfældene. Hver dag er der 12 danskere, der dør af diabetes, så der er grund til at tage sygdommen alvorligt.


Helse: Livsstil

Diagnose ved et tilfældeDet var helt tilfældigt, at gittes blodsuk-ker blev målt. Det skete i en anden for-bindelse ved et besøg hos hendes læge i foråret 2009. Målingen viste, at gittes blodsukker var tårnhøjt. Der var ingen tvivl, gitte havde diabetes. For gitte var det en kæmpe lettelse endelig at få stil-let en diagnose. Det skete efter 1½ års sygdomsforløb i uvidenhed.

Der gik over et år fra diagnosen en-delig blev stillet, til gitte var nogen-lunde ovenpå igen. Hun blev sat på en tabletbehandling, og trætheden for-svandt. gittes blodsukker svingede dog voldsomt, og hun oplevede flere ube-

hagelige tilfælde af for lavt blodsukker – også kaldet hypoglykæmi.

– Det var en kæmpe lettelse at få stil-let en diagnose efter sådan et forløb. en-delig havde jeg noget at forholde mig til. Desværre var det i første omgang ikke sådan lige at komme tilbage igen, da jeg oplevede en del bivirkninger ved behandlingen.

For gitte var det vigtigste dog, at hun nu har fået en diagnose.

styr på blodsukkereti efteråret 2010, efter et år i tabletbe-handling, tilbød gittes diabeteslæge hende at prøve en ny behandling – en såkaldt glP-1 behandling. Behandlin-gen passede bedre til gitte end den an-den type behandling, hun havde prøvet. Hendes blodsukker blev stabilt efter et par dage, og hun tabte sig 5 kg uden at gøre noget for det.

– For mig var det den helt rette be-handling. Mit blodsukker blev hurtigt stabilt, og jeg oplevede ikke de samme bivirkninger som ved tabletbehandlin-gen.

i dag føler gitte ikke længere, at hen-des diabetes begrænser hende. efter de første vanskeligheder med at finde en medicin, der passede til hende, har hun nu ikke udsving i sit blodsukker og kan trygt være chauffør for sine børn, som

ikke længere er nervøse for, at mor skal besvime. Derudover har hun fået mere energi i hverdagen, som bl.a. bliver brugt til motionsløb, og trangen til de søde sager er forsvundet. Faktisk vejer hun i dag 10 kg mindre, end da hun fik konstateret diabetes, selvom hun ikke var overvægtig på det tidspunkt.

Diabetes – ikke kun for overvægtigeSom gittes historie illustrerer, så behø-ver man ikke at være stærkt overvægtig og midaldrende for at få diabetes, men sygdommen kan også ramme yngre danskere, der måske blot slæber rundt på et par kilo for meget.

i gittes familie er der en del, der er svært overvægtige. Alligevel er gitte den eneste i familien, der har fået dia-betes. Hun mener selv, at det kan skyl-des lange arbejdsdage og et stort pres i forbindelse med det at være selvstæn-dig.

Havde hun været stærkt overvægtig, var diagnosen sikkert kommet en del tidligere. Derfor er det blevet vigtigt for gitte at fortælle sin historie for at oply-se andre om, at alle kan få diabetes, og – ligeså vigtigt – at hvis man får syg-dommen, så kan man sagtens leve et godt liv. Det handler om at få den rette behandling og have et positivt syn på li-vet.

iBehandlingsformer for diabetikere

Insulin. Der findes flere forskelli-ge typer insulin: langtidsvirkende, hurtigvirkende og blandingsin-sulin. Insulin sørger for, at krop-pens celler kan absorbere gluko-sen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med insulin, så bliver glukosen i blodet, hvilket kan føre til hy-perglykæmi (for højt blodsukker).

Tabletter. Hjælper med at kon-trollere blodsukkeret. Behandlin-gen med tabletter må dog ikke stå alene, så det er også vigtigt, at pa-tienten foretager en ændring af sin livsstil.

DPP-4 hæmmere. Er et tillæg til livsstilsændringer og insulin, hvis dette ikke giver en tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Det stimu-lerer insulinudskillelsen fra bug-spytkirtlen.

GLP-1 behandling. Har samme effekt som DDP-4 hæmmere, men nedsætter i øvrigt også væg-ten hos patienten, da hormonet nedsætter tømningshastigheden i maven.

Det var en kæmpe lettelse at få stillet en diagnose efter sådan et forløb. Endelig havde jeg noget at forholde mig til.


Helse: Helse nyt

den retteindsatstid, midler og metoder spiller store roller i behandlingens succes.

selVValgt MusiK er godt Mod stressen ny doktorafhandling i psykologi fra göteborgs Universitet konkluderer, at musik har en afslappende virkning, som har en positiv effekt på velvære og hel-bred. Stresshormonet kortisol mindskes, når man hører musik efter eget valg.

– oplevelsen af musik er individuel, understreger Marie Helsing, der står bag doktorafhandlingen.

– Det, der beroliger den ene, kan vir-ke stressende på den anden. Så hvis man bliver tvunget til at lytte til en skvaldrende radio på sin arbejdsplads, kan man godt ende med et øget stressni-veau i stedet for et mindre.

Hvert år får 1200 danskere konsta-teret en ondartet svulst i hjernen. Disse mennesker har behov for gen-optræning af fysisk karakter som for eksempel hjælp fra talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter. Men de har også behov for rehabilitering på det kognitive område. Mange, der får en hjernesvulst, oplever nemlig sto-re forandringer i personlighed og adfærd.

De fleste af landets kommuner tilbyder fysisk genoptræning, mens det i mange kommuner kniber med

tilbud om kognitiv rehabilitering.i Aarhus kommune har man

med succes gennemført en række rehabiliteringsforløb, hvor der både er taget hånd om den fysiske genop-træning, herunder med hjælp fra en talepædagog, og en fokuseret neuro-psykologisk indsats med træning af de kognitive funktioner.

– i dag sætter vi ind med rehabi-litering langt tidligere end før, og det er en markant forbedring, siger overlæge Henrik Pagh Schultz fra Aarhus Universitetshospital.

Mænd reagerer iKKe Hurtigt noKFlere kvinder end mænd får konstateret modermærkekræft, som vi bl.a. beskri-ver i artiklen på side 54. til gengæld ser fordelingen anderledes ud, når man kigger på, hvor mange, der dør af sygdommen – i 2010: 143 mænd og 110 kvinder. Det viser helt nye tal fra den nordiske kræftdatabase Nordcan.

At flere mænd end kvinder dør af modermærkekræft, skyldes sandsynlig-vis, at mændene er for længe om at re-agere på symptomerne og derfor kommer senere til lægen. Når be-handlingen starter, er svulsten der-for tykkere, og der er flere sår på svulsterne – og begge ting er forbun-det med en dårligere prognose.

Modermærkekræft kan opstå alle steder på kroppen, men de hyppigste steder hos kvinderne er på benene og på ryggen hos mænd. Det betyder, at sygdommen er sværere at opdage for mændene end for kvinderne.

FliMren Forringer cHancerAtrieflimren er dyrt for det offentlige sundhedssystem. Selvom atrieflimren – eller hjerteflimmer – relaterer sig til hjertet, er det risikoen for en blodprop i hjernen, der gør sygdommen så vigtig at behandle. Slagtilfælde er nemlig en markant større risiko for patienter med atrieflimren, ligesom de både bliver ramt hårdere og har dårligere udsigter efter et slagtilfælde, end patienter, der ikke lider af atrieflimren.

Derfor er det vigtigt at behandle atrie-flimren, så den ikke fører til blodprop-per og slagtilfælde. Det nye blodfortyn-dende middel Pradaxa beskytter bedre mod blodpropper i hjernen end de hid-til mest brugte midler – og så er det langt lettere at dosere. Hvis bare 50.000

patienter med atrieflim-ren er velbehandlede med en middel som Pradaxa, kan man for-hindre:ca 300 blodpropper i hjernen.ca. 250 hjerneblød-ninger.205 dødsfald – forårsa-

get af kardiovaskulære hændelser.

Markant forbedring ved tidlig indsats


Back App Træningsstolen... anderledes end andre stole… Sædet : Faconen på det hjælper dig til at sidde rigtigt med en åben hoftevinkel, op til 125 gr. Den åbne hoftevinkel gør det meget lettere for din krop at rette sig op. Fodpladen: Med fødderne på pladen, overtager stolen dig, så du igen bruger dine ryg og mavemuskler til at sidde med.

Balancekuglen: Du balancerer lidt på kuglen hele tiden. Den sørger for at du bevæger dig og bruger dine muskler og opretholder en sund holdning hele arbejdsdagen igennem.

Se mere på www.backapp.dk Her finder du også link til hvordan du kan prøve Back App GRATIS i 8 dage.

Find os på FACEBOOK: Back App Træningsstol DK eller scan koden. Trykker du LIKE på siden inden 30 juni, deltager du automatisk i lodtrækningen om en Back App til en værdi af 5450,- kr.

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Få gratis inspiration fra de bedste eksperterBesøg Danmarks førende portal for livskvalitet og personlig udvikling.

Besøg levlykkeligt.dk - her er inspirerende artikler og videoer. Kig i Kalenderen efter foredrag, kurser. Find Tilbud på fx terapi, rejser m.m. Søger du personlig støtte eller inspiration til din virksomhed, så se under Find ekspert.

Du er også velkommen til at oprette din profil i dag og blive med-skaber af en bedre verden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.levlykkeligt.dk

SilkedynerSilkes

enge

tøj

Silkedyne-import.dk

Derfor vælger man en håndlavet silkedyne:

Bedre nattesøvn med silke

Temperaturregulerende - sval om sommeren og lun om vinteren

Antibakteriel og derfor velegnet til folk med astma eller allergi

Kvinder i overgangsalderen er begejstrede pga. silkens temperaturregulerende effekt

Silkedyne-import.dk · [email protected].: 29 25 92 70

Kontakt Silkedyne-import.dk for yderligere information

Helse: Vis mig dit køleskab


Vis mig dit køleskab

jeg kan ikke forstå, hvorfor danskerne ikke vil bruge penge på god mad.


af lars Mandal / Foto Peter Hartley, erik Bjørn & co.

telefonen kimer konstant. ordrer-ne vælter ind. ”Nej, desværre, vi har ikke plads i aften”. Det er

sjovt at være Anita klemensen for ti-den. Sport og motion er der dog ikke så meget plads til, og den 34-årige kok har erkendt, at det går meget hurtigere med at komme ud af form end i form.Sundhed er lig med kvalitet for landets nye stjerne på den internationale ga-stronomiske himmel.

– Her på Den Røde cottage har jeg, ligesom alle de andre steder jeg har været, prioriteret, at vi alle sammen sætter tid af til at spise god mad sam-men. Vi spiser altid morgenmad sam-men, vi laver en god grød, bager noget ordentligt brød med noget lækkert til at putte ovenpå, og vi tager os tid til at være sammen og snakke om dagens udfordringer. Rammerne skal være i orden, det må gerne være pænt, men det vigtigste er måltidet og tiden, fæl-lesskabet.

Anita klemensen møder Helses ud-sendte over en god kop kaffe ved de smukke egetræsborde i den idylliske

restaurant mellem skov og strand i en lysning ved klampenborg nord for kø-benhavn. Anita undrer sig over, at dan-skerne fylder sig med usund papmad.

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor dan-skerne ikke vil bruge penge på god mad. Vi kan alle sammen sagtens få fat på den gode kvalitet i dag. Det er en meget mærkelig discountbølge, der ri-der hen over landet; vi vil gerne bruge tusindvis af kroner på nye fladskærme og smarte mobiltelefoner, men mad, nej, vi vil hellere proppe os med billig pizza og pasta, jeg forstår det ikke.

– Her på stedet laver vi madplan for en uge frem, og vi laver ny menu hver måned, så vi på den måde kan styre indkøbene fra vores udvalgte leveran-dører. Jeg vil jo gerne være sikker på, at det er mig, der bestemmer maden her på stedet, jeg ønsker ikke at være afhængig af at lave mad ud fra, hvad jeg kan få.

En stjerne dumpede nedAnita klemensen smiler bredt, når hun stolt og ærligt fortæller, at hun ikke

den nyslåede Michelin-kok anita Klemensen undrer sig over den discountbølge, der rider hen over landet, når vi har så let adgang til kvalitet.


SÆt tiDAF til Det goDeMAltiD

anitas stjerne

En af de overraskende vindere ved det-te års udgave af Michelin-guiden var Den Røde Cottage i Klampenborg, der fik tildelt en enkelt af de eftertragte-de stjerner. Anita Klemensen åbnede i maj 2010 gourmetrestauranten ude i skoven. Med sig i havde hun fem års erfaring fra den anmelderroste restau-rant 1. th. i København.

Anita Klemensen overtog både Den Gule Cottage på Staunings Plæne ved Bellevue med udsigt over Sundet og Den Røde Cottage, som ligger i en lysning i skoven. Anita Klemensen er i kompagni-skab med Lars Thomsen, der blandt an-det har været på Dragsholm Slot.

i

i



jeg er så heldig, at jeg får rugbrød fra min underbo

havde tænkt tanken, at Den Røde cot-tage skulle have en Michelin-stjerne.

– Det har aldrig været målet. Vi vil-le lave en restaurant med fokus på høj kvalitet, men ikke noget fint sted med hvide duge og den slags. Vi ville bare gerne lave noget rigtig god mad, men det skal da ikke være nogen hemme-lighed, at det er super rart, selv om det også forpligter at få den stjerne.

Anita klemensen har meget svært ved at skjule, at det går brølende stærkt for tiden. Forretningen går ”utroligt positivt”, det er store ord, når man kommer fra thisted. Anitas eget køleskab – Jeg har aldrig konserves eller præfa-brikerede madvarer i mit køleskab. Forleden fangede jeg en af mine unge mandlige tjenere med en af de der Red

mors grydestegte kylling– Min egen livret? Må jeg virkelig kun vælge en? Jamen, så bliver det min mors grydestegte kylling. og nej, hun fylder den ikke med persille, hun put-ter faktisk ikke noget ind i den, men hun steger den i en stor, gammel jerngryde. Jeg tror, den er hendes hemmelighed. Jeg har selv forsøgt at gøre hende kunsten efter, men det bli-ver aldrig helt så godt. tilbehøret er en lækker, sur agurkesalat, gode kar-tofler og skysovs, på den jyske facon.

Er der en særlig madoplevelse, du al-drig glemmer: – Der er rigtig mange at vælge imel-lem, men jeg husker en særlig, magisk aften i Barcelona med hele mit perso-nale. Vi var havnet på en lille tapas-restaurant, og ejerne vidste godt, at vi var fra en god dansk restaurant. Jeg tror, de lavede hele menukortet til os; de serverede op mod 30 små, forskel-lige retter for os, den ene mere fanta-stisk end den anden. På et tidspunkt kom chefen hen til os og spurgte, om vi var mere sultne; vi sagde ja, og så stak han af, kom tilbage med to store, friske hummere, som han tryllede om til nye retter. Det var en helt særlig oplevelse, en forrygende aften som jeg altid vil huske.

Bull dåser. Jeg kunne aldrig selv fin-de på at købe eller drikke den slags, syntetisk og pumpet med tilsæt-ningsstoffer; det er en syg udvikling, at vi på den måde doper os med sti-mulanser.

Anita undgår præfabrikeret mad, vakuumpakket kød og langtidshold-bare produkter, og hun erkender, at hun er privilegeret, fordi hun kan købe råvarer hos landets bedste leve-randører.

– Jeg har altid agurk og leverpostej i mit køleskab. og ja, jeg ved godt, at jeg burde lave den selv, jeg er faktisk ret god til at lave leverpostej, men jeg ind-rømmer, jeg får det ikke gjort. Jeg køber i stedet en god postej i en delikatesse-butik. god letmælk, gerne fra thise Mejeri, og rigtigt smør, tomater og hyt-teost ligger altid på køl. godt rugbrød skal der til, og så er jeg vild med tUc kiks. Dem har jeg altid hjemme.

– Jeg er så heldig, at jeg får rugbrød fra min underbo, hun bager det efter en gammel familieopskrift. Der er lidt brun farin i, uhm, det smager godt, og så gi-ver det en knasende lækker skorpe.

Er der tid til motion som nyslået Michelin kok?– Nej, desværre, jeg dyrker ikke nogen form for motion for tiden. lige nu går al min tid med at gribe dette øjeblik for vores restaurant, og det er nærmest døgndrift med al den interesse, vi op-lever for tiden. Jeg har tidligere dyrket en del sport, og når jeg får tid til det igen, vil jeg i gang med at løbe. Vi har en trappe op til første sal her i cotta-gen, deroppe kan vi have selskaber på op til 34 gæster, og den trappe er min motion for tiden.

den røde cottage

Den Røde Cottage er, ligesom dens gule pendant på Staunings plæne, tegnet af arkitekten Gott-lieb Bindesbøll, der også står bag Thorvaldsens Museum i Kø-benhavn. Han tegnede i 1844 en række bygninger til Klampenborg Kur-og Søbadeanstalt, bl.a. en række små cottager, som bade-gæster fra København kunne leje og bruge som ferieboliger.

I 1937 overtog staten Den Røde Cottage, efter at det gamle kurbad var blevet erstattet med det nye Bellevue Strandbad. Siden blev cottagen brugt som skovløberhus, og i 1978 blev den fredet takket være sin berømte arkitekt.

Siden 1996 har der været re-stauration i Den Røde Cottage. I huset mødes gæsterne af en en-tré og trappeopgang udsmyk-ket af maleren Jeppe Eissner, der bl.a. er kendt for sin frise rundt om Bakkens gamle rutsjebane.

helse / april 2012 65

Undgå køresyge..! - for børn og voksne

Køresyge er ofte et problem på ferieturen..!- men der findes en løsning, der hurtigt og uden medicin afhjælper køresyge for de fleste.

En effektiv hjælp mod transportsyge er nu tilgængelig medakupressurbåndet Sea-Band. Sea-Band fås til børn og vok-sne og er en naturlig løsning der generelt virker mod kvalme - allerede efter få minutter.

Graviditetskvalme er især et problem de første måneder..!- men der findes en naturlig løsning uden medikamenter og bekymringer.

Med Sea-Band akupressurbånd kan du afhjælpe kvalme helt eller delvis. Det virker for de fleste og bør derfor være det første du prøver for at afhjælpe graviditetskvalme.

Sådan virker Sea-Band..!Et svagt vedvarende tryk på akupressurpunktet P6, under hvert håndled, aktiverer kroppens eget forsvar mod kvalme, og efter få minutter er kvalmen væk eller reduceret. Sea-Band virker efter samme princip som akupunktur, bare uden nåle. Virkningen forklares med, at kemiske budbringere i nervesystemet kan være årsagen til den fysiologiske reaktion. Sea-Band er klinisk testet med dokumenteret effekt. Derfor ”Bliv’ tilfreds med dit Sea-Band eller få pengene tilbage”.

Førstehjælp til gravide

Video

Sea-Band fås på Apoteket, hos Matas og i Helsebutikker - Læs mere på www.seaband.dk

Sea-Band Danmark • Tlf: 70206118 • E-mail: [email protected]

Vejl udsalgspris 124,- kr.

Vi er til for dig! Danmarks Psoriasis Forening er til for alle med psoriasis og psoriasisgigt – og deres pårørende

Du kan hjælpe ved at: - give et bidrag og støtte forskningen - blive medlem og få fordele - deltage i aktiviteter - deltage i debatten - stille spørgsmål - være frivillig

Danmarks Psoriasis Forening er… en humanitær forening. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt samt at støtte og forbedre forholdene for demere end 165.000 danske psoriasispatienter og deres pårørende, herunder også psoriasisgigtpatienter.

Læs mere på www.psoriasis.dk

Deltag i sommerkursus på Middelfart Feriecenter i uge 27 Sommerkurset er for psoriasis- og psoriasisgigtramte børn og unge - og deres familier.

Gratis medlemskab resten af 2012 for nye medlemmer

Snug Holder din tandprotese på

plads i op til 3 uger

Når proteser ikke passer perfekt, bliver de simpleste daglige aktiviteter, så som at spise, drikke eller endda grine og sn-akke, et problem for brugere af tandpro-teser. Snug protesepuder er nemme at bruge og fastholder løse tandproteser i op til 3 uger. En økonomisk god løsning, som samtidig skåner de ømme gummer. Afgiver hverken smag eller lugt.

Snug - det diskrete mellemlæg til løse plastproteser. Spørg efter Snug på dit apotek.

helse Nr. 6 / 201258. årgangiSSN 0018-0149

udgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 Vejletelefon: 7584 1200email: [email protected]

LedelsePeter larsen, direktør

RedaktionPeter larsen, ansvh. redaktør

Malene tonnung, redaktionschef

lene Jæger thomasen, redaktø[email protected]

Mette Berntlars MandalBerit Udbye

ForsidefotoPeter Hartley

Design og produktionMediegruppen as

Trykcolorprint A/S

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

Birthe christiansen, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på udvalgte apoteker, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 468.000AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Du kan vælge imellem en række forskellige abonnementstyper. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

næste nr.Helse / nummer 7 / august 2012

PlastikkirurgiHvad skal du

selv betale?

06 / Juni 2012

GØR DIT LIV BEDRE

helse.dk

Nyd din mad– og tab dig!

Helse: nyheder motion sundhed mad familieliv konsultation forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk og en lang række danske patientforeninger.


Maria Hirse

Lever Med kronisk HjertesygdoM

skæL oG RØDmENår din hud skilter med sygdommen

verdensrekordi modermærkekræft

danske kvinder:

Vi skriver om tabuer næste gang. For når vi taler om sundhed og velvære, kan tabuer være en vældig stor forhindring. Mange sygdomme kaster mere eller mindre pinlige symptomer af sig, og det går seriøst ud over vores livskvalitet, hvis vi derfor isolerer os og undgår at tale med andre om det. Værst af alt kan de pinlige symptomer afholde os fra at søge hjælp.

Fokus:Det taler vi

ikke om!

daNMarKS KrigSVEtEraNEr Når Danmark sender soldater i krig, betyder det også, at vi får krigsveteraner. Med ar på krop og sjæl. Helse har mødt en af dem, der har givet krigen i hovedet kamp til stregen med meditation og masser af omsorg på et alternativt behandlingssted.

livsnyder uden at skamme sig christine Feldthaus er ikke bange for at bryde tabuer. Her bliver en smøg tændt uden blusel, og hendes meninger om mangt og meget bliver ikke holdt tilbage. Alligevel er livsstilen afslappet, og stress bliver taget i opløbet. Mød livsstilseks-perten, der selvfølgelig også har en me-ning om sundhed.

christine Feldthaus finder de specielle danskere i programmet So f***ing spe-cial på DR. Helse har mødt den specielle dame (Foto: Rasmus kahlen, DR)

næste nr.

21danske-akupunktoerer.dk

Patientcase:

Akupunktur gjorde kemoterapien tåleligAkupunkturbehandling reducerede mine bivirkninger og fik mig til at tænke positivt igen

Af Richard Frankland, Bagsværd

I april 2010 fik jeg stillet diagnosen lunge-kræft, selvom jeg spiser alsidigt, dyrker mo-tion og aldrig ryger. Få uger senere var jeg en lungelap fattigere og kunne se frem til at skulle igennem et intensivt kemoterapi forløb. det var hårdt, men ved hjælp af akupunktur kunne jeg slå de værste bivirkninger ned. det var en enorm hjælp for mig. det er meget forskelligt, hvordan bivirkninger fra kemoterapi påvirker krop og sjæl. For mig var de fysiske gener de værste. et arsenal af medicin fra hospitalet skulle bekæmpe blandt andet kvalme og mavesår. Jeg følte mig mere som en kemisk formel end som et menneske. Familie og venner støttede mig psykisk, men det var en akupunktør, der hedder Boy Bork ejderskov med speciale i kræftramte patienter, der kom til at gøre en afgørende forskel på de fysiske og psykiske gener.

Færre bivirkninger med akupunktur

Mine bivirkninger var især reduceret im-munforsvar, mave- og fordøjelses problemer, manglende appetit, heftig kvalme, svimmel-hed og høreproblemer, hoste, ubeskrivelig træthed, stress og uro over situationen. en bekendt foreslog mig at prøve akupunk-tur. Jeg havde før haft gode erfaringer med akupunktur mod smerter i ryg og nakke efter en trafikulykke, så jeg var klar til at prøve igen.

Jeg kontaktede Boy Bork ejderskov på Frederiksberg. Han er faguddannet, regi-streret alternativ behandler (raB). Han har den rette erfaring og var villig til at komme til mig privat, når svimmelheden og kval-men rasede, og jeg havde allermest brug for hjælp. Bare tanken om at køre bil kunne gøre mig dårlig.

Behandlere, patienter og pårørende

Boy Bork ejderskov har selv haft kræft og fået kemoterapi og strålebehandling. Han havde empati for min situation og kompe-tence til at dæmpe mine bivirkninger lige her og nu. Han tilrettelagde et optimalt forløb med tre behandlinger om ugen, mens jeg fik kemoterapi. Fysisk dæmpedes bivirkningerne så meget, at jeg faktisk glemte at tage mine kvalme-piller. efterfølgende blodprøver viste des-uden, at mit immunforsvar blev boostet til at regenere hurtigere end normalt. Behandlingen gav mig også de positive tanker tilbage. Med coaching gav Boy mig styrken til at håndtere de svære spørgsmål, og vi aftalte, at jeg skulle gå med tre sten i lommen, som skulle huske mig på dagligt at igangsætte positive tiltag for mig selv.Han spurgte også til min kone. de pårørende er vigtige medspillere i kampen mod kræft. Behandlere, patient og pårørende skal sam-arbejde, ellers bliver et behandlingsforløb ikke optimalt.

Efter kemoterapi

kemokuren varede tre måneder, men bivirkningerne påvirker i flere måneder efter. Jeg får stadigvæk akupunktur for at booste mit immunforsvar og genvinde min energi hurtigst muligt.akupunktur-behandlingerne faser vi lang-somt ud, efterhånden som min fysik generelt styrkes.

den største fordel ved akupunkturen har været, at den kunne bruges samtidig med behandlingen i det offentlige sygehusregi uden yderligere medicinsk indtagelse.akupunkturens muligheder for at reducere eller fjerne bivirkninger samt at genop-bygge kroppen via egne ressourcer er helt indlysende for mig. Jeg er nu tilbage på arbejde igen med et stigende energiniveau. Herligt. akupunkturen hjalp mig, måske kan den også hjælpe dig.

For yderligere info er i velkommen til at kontakte akupunktør Boy Bork ejderskov der arbejder i akupunktur klinik Back2Harmony.dk på Frederiksberg tlf. 30 48 11 00 eller www.back2harmony.dk

An

no

nce

Vi forstår at passe på dig

Få mere at vide om alarmen fra Min Søsters Børn på tlf. 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk

Gør som Min Søsters Børn, når de er alene hjemme... Husk alarmen!

Årets store familiefilmnu pÅ DVD & Blu-ray

Documents

Helse 06 2012