1

Herningvej Skoles

handleplan for læsning

skoleåret 2017-18

2

Herningvej skoles

handleplan for læsning ____________________________________________________________________

Herningvej skoles handleplan for læsning bygger på de læsepolitiske rammer, som

Aalborg Kommune har udstukket i forhold til læsning og disse er forankrede i de

Forenklede Fælles Mål og dermed de fælles nationale kompetencemål for læsning.

Skolens handleplan for læsning skal være med til at skabe gode rammer for, at flest

mulige elever udvikler deres lyst og evne til at læse forskellige slags tekster igennem

hele skoleforløbet. Den skal være med til at skabe fælles fokus og sammenhæng i

forhold til, hvordan vi arbejder med læsning på de forskellige klassetrin og dermed

understøtte elevernes faglige udvikling. Handleplanen skal betragtes som et dynamisk

arbejdsredskab, som revideres løbende.

Idet alle fag kræver fag-faglige læsekompetencer er læsning et fælles anliggende for

alle lærere og derfor retter denne handleplan sig mod alle lærere på skolen. Det er

dansklærerens opgave at udvikle elevernes nødvendige læsefærdigheder og

grundlæggende kendskab til forskellige læseforståelsesstrategier, men det er alle

læreres opgave at undervise i faglig læsning og skrivning i netop deres fag. Det er

dermed et fælles ansvar at understøtte den fortsatte udviklingen af elevernes

funktionelles læse- og skrive kompetencer i fagene op gennem hele skoleforløbet.

Herningvej skole har elever med mange nationaliteter, så derfor har handleplanen

fortsat en naturlig fokus på arbejdet med den sproglige udvikling i undervisningen. I

de Fælles Forenklede Mål stilles der krav om, at der opstilles sproglige mål for

undervisningen i de forskellige fag og at den sproglige udvikling skal indtænkes i alle

fag. Vi har på Herningvej Skole igennem en lang årrække været med i tre forskellige

projekter: Projekt Tosprogs- Tascforce (2011-2014), ”Tegn på sprog” (2008-2015) og

LÆSEPOLITIK

Principper i praksis. Sådan gør vi!

Læsning på de forskellige klassetrin

.

Læsetiltag

revideres hver år

Læselyst og gode læsevaner Den sproglige dimension Faglig læsning I alle fag

Multimodale tekster Fælles Forenklede Mål (www.emu.dk) Aalborg Kommunes læsepolitiske retningslinjer (www.nogetathavedeti.dk)

3

Projekt Uddannelsesløft (2009-2011), som alle har haft fokus på konkrete indsatser og

aktiviteter i undervisningen, som havde til formål at løfte dansk som andetsprog og den

sproglige dimension i undervisningen, for derved at få så mange elever med i

undervisningen som muligt. Disse projekter har været med til at skabe en stor viden

blandt skolens lærere om, hvordan man naturligt inddrager den sproglige dimension i

undervisningen. Der er ligeledes udarbejdet en guide til undervisningen tosprogede,

der findes som bilag til læsepolitikken.

Hvad er læsning?Læsning er ifølge Ehris interaktive læsemodel en central meningsskabende proces, der

involverer flere forskellige områder samtidigt eller giver mulighed for, at eleverne

skifter fokus mellem områderne efter behov. Den er med til at give et overblik over de

kundskabsområder, der spiller sammen under læsningen, og som derfor er afgørende

at tilgodese i læseundervisningen. Eleverne kan kompensere for en svaghed på et

område ved at benytte informationer fra andre områder. Det er derfor vigtigt at være

opmærksomme på, at elevernes forudsætninger og tilgange til læsning er forskellige.

VIDEN OM SPROG

Ifølge modellen forudsætter læsning en god sproglig sikkerhed. Et sikkert kendskab

til syntaks kan f.eks. medvirke til, at læseren har de rigtige forventninger til hvilke

ordklasser eller grupper af ord, der kan stå på de forskellige pladser i en sætning.

Ordets semantik, eller morfologien- viden om rodmorfemer og endelser støtter både

Den centrale

meningsskabende

funktion

Metabevidsthed

Hukommelse for tekst

Ordkendskab:

-ordbilleder

-ordforråd

Grafem-fonem

kendskab

Viden om tekster

:

Viden om verden

Viden om sprog

-Syntaks

-Semantik

-Pragmatik

4

forståelsen af det læste og selve afkodningen. De enkelte ord kan have forskellige

betydninger i den kontekst, de optræder i (pragmatik).

VIDEN OM TEKSTER

Viden om tekster er kendskab til mange forskellige tekster og genreforståelse.

Teksternes forskellige formål betyder også forskellige tekststrukturer og

fortællerforhold. Læserens genrekendskab har en betydning for, hvilken læsemåde

og hvilken læseforståelsesstrategi, der vil være relevant at anvende for at opnå

forståelsen af det læste.

ORDKENDSKAB - ORDBILLEDER, ORDFORRÅD

Elevens ”leksikon” er en stor hjælp i læseprocessen. En læser med et stort ordforråd

får et større udbytte af læsningen, end en med et mindre ordforråd. Læserens

ordforråd hænger desuden sammen med hans / hendes viden om verden. Her taler

man om de associationer, som eleven kan støtte op om i læseprocessen

VIDEN OM VERDEN

Læserens viden om verden (almen viden) har en stor betydning for udbyttet af

læsningen. Når vi læser, bliver vores viden om verden aktiveret, og den hjælper os

med at organisere og huske det læste. Hvis man ikke besidder viden om indholdet af

en tekst, får man et lille udbytte af det læste.

HUKOMMELSE FOR TEKST

Hukommelse for tekst handler om, at eleven ser en tekst, som skal give mening, og

som eleven skal kunne huske. For at læsningen kan blive meningsskabende, skal

teksthukommelsen være udviklet for at forbinde informationer fra tekst til mening.

METAKOGNITION

Metakognition er en viden om ens egen ”læreproces”, og hvordan man læser, hvilke

strategier man bruger, og hvornår. Jo større viden den enkelte elev har om egen

kognitive styrker og svagheder i forhold til læseprocessen, jo mere kan eleven selv

aktivt arbejde med at lære at læse.

GRAFEM/FONEM KENDSKAB

Elevens kompetencer indenfor bogstav – og lyd kendskabet spiller en vigtig rolle,

for at eleven kan beherske afkodningsfærdigheder. Grafem/fonem kendskab fungerer

ifølge modellen som støttefunktion til nye ord. Endvidere har man brug for at

”omklode” fra fonem til grafem i stavningen, som er nødvendig for at man kan læse

ukendte, nye ord.

ORDFORRÅD

5

At være i besiddelse af et veludviklet ordforråd er en vigtig forudsætning for, at man

kan få et optimalt udbytte af læsningen. Et godt ordforråd/en god leksikalsk

kompetence kan defineres som ”mængden af ord, eleven kender” (kvantitet), graden

af kendskab til og forståelse af ordene (kvalitet), og endelig hvorvidt eleven kan

bruge ordene i forskellige sammenhænge i den daglige kommunikation (kontrol)”.

(Birgit Henriksen, ”Ord er et ord”)

Det er naturligt at have et større receptivt end produktivt ordforråd. Når vi taler om

kontrolaspektet i den leksikalske kompetence, har vi fokus på elevernes produktive

brug af ordforrådet i skriftlig eller mundtlig kommunikation. I forskningen er der

fuld enighed om, at læseren skal kunne 95 % af ordforrådet i en tekst for at læse med

rimelig forståelse. Dette kan være en stor udfordring for alle klassens elever, især for

tosprogede elever, som skal lære at læse på et sprog, som er deres andetsprog. Hvis

man ikke er god til det sprog, man skal lære at læse på, er der risiko for at man afkode

teksterne, men forstår ikke indholdet.

For at læsningen kan være meningsgivende for denne gruppe elever, må

undervisningen bygge på elevernes kendskab til og beherskelse af dansk, og deres

forståelse af omverdenen, og den må svare til deres sproglige forudsætninger.

Læsemotivation På Herningvej Skole har vi fokus på, hvordan vi kan motivere eleverne til at bevare

glæden og lysten til at blive ved med at læse.

Læseundersøgelser viser, at det typisk er på mellemtrinnet, at eleverne stopper med

at læse. Af denne grund er det afgørende, at elever og deres forældre gøres

opmærksomme på at læsning er en aktivitet, der skal holdes ved lige, og som skal

udvikles gennem hele skoleforløbet. Læseforskere hævder at for udvikle en god

læsekompetence, kræves der 5000 timers læsetræning.

Nedenstående model giver et overblik over hvilke faktorer der spiller positivt ind på

læsemotivationen i undervisningen og som vi derfor skal være opmærksomme på, at

understøtte og tilgodese i undervisningen. (Ivar Bråten).

Faktorer der er med til at øge læsemotivationen

Social interaktion og samarbejde -makkerlæsning

-værkstedsarbejde

-dialogisk undervisning

-læseteater

-cooperative learning

Valgmuligheder og følelsen af selvbestemmelse -åbne opgaver

-differentiering

-arbejde med ugeskema (LM)

6

Sværhedsgraden af læsningen er tilpasset den enkelte elev -læringsmål

-differentiering

Eleverne har kendskab til læseforståelsesstrategier - Lære at være aktive før, under og

efter læsningen

Eleverne får tilbagemeldinger der fremhæver deres fremgang -evaluering

-portfolio

-LUS

-faglige progression

Fremme den indre motivation igennem arbejde med spændende

bøger, temaer, læringsmål

- Højtlæsning

- Læse litteratur

- Projektarbejde - Faglig læsning

Funktionelle læsere For at eleverne kan bevare lysten til at læse, må de blive funktionelle læsere, der er i

stand til at forstå det, de læser. Dette forudsætter, at de må de have kendskab til

forskellige forståelsesstrategier og være bevidste om læsningens formål og hvilken

strategi, der er hensigtsmæssig at bruge før, under og efter læsningen.

Forståelsesstrategier Eleverne skal lære, at læsningen altid har et formål og lære at være bevidste om at lade

formålet styre valget af læsestrategier. Forståelsesstrategierne kan inddeles i fire

hovedkategorier:

Hukommelsesstrategier

Hukommelsesstrategier er enkle og anvendes for at udvælge og repetere information

fra

en tekst, man ønsker at huske. Denne kategori af læsestrategier handler mere om at

huske indholdet i en tekst end om at forstå det. Strategierne kunne være at læse dele af

7

teksten igen, skrive nøgleord, lave en tidslinje, skrive centrale sætninger og afsnit af

fra teksten og skrive et resumé.

Organiseringsstrategier

Til at ordne og skabe overblik over tekstens indhold bruges denne strategi. Det kunne

f.eks. være ved at lave begrebskort, tidslinje, handlingsbro, punktopstilling eller

kolonnenotat.

Elboreringsstrategier

Strategien bruges til at give teksten mere mening, ved at inddrage elevernes personlige

erfaringer og den viden eleverne har i forvejen. Her kunne VØL skemaet være relevant

at bruge. Først skal eleverne gøre sig klart, hvad de ved i forvejen. Dernæst skal de

gøre sig klart, hvad de ønsker sig at vide og sidst skal de forholde sig til, hvad de har

lært.

Overvågningsstrategier

Overvågningsstrategier bruges til at blive opmærksomme på, om det læste giver

mening. Er forståelsen mangelfuld kan en af de andre strategier tages i brug for at

understøtte læsningen.

Læseformålet må være klart, for at kunne vurdere hvilke læsestrategier, der vil være

nyttige at bruge, samt hvilken læseteknik, der vil være mest optimal.

Der er tre overordnede kategorier for læseformålet:

Man kan læse for at opleve, som når man læser en god bog.

Man kan læse for at gøre noget, som når man skal læse en kageopskrift eller en

instruktion.

Man kan læse for at lære noget, som når man skal have viden om.

Læseteknikker Når læseformålet er klart, skal eleverne tage stilling til hvilken læsemåde, der vil være

mest optimal.

Orienteringslæse

Kigge i indholdsfortegnelsen, på for- og bagside for at finde ud af, hvad bogen handler

om. Kan bogen bruges i forhold til læseformålet og har den en passende sværhedsgrad.

Punktlæse

Søge efter bestemte informationer i teksten, som efterfølgende nærlæses.

Skimmelæse

Danne sig et overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten ved at skimme

overskrifter, indledning, afslutning, overskrifter, figurer, tabeller mv. samt ved at finde

frem til steder, som skal læses grundigere.

Nærlæse

Læse teksten grundigt for at få et overblik over indholdet og detaljerne i teksten.

Skærmlæse

Have kendskab til søgemaskiner, ikoner, søgefelter, links mv.

Multimodal læsning

8

Børn og unge orienterer sig i højere grad på nettet og møder derfor nye tekstpraksisser,

der i højere grad er multimodale. Dette betyder, at vi i danskfaget må lære eleverne at

forholde sig til disse multimodale tekster.

Mange fagtekster er multimodale og kobler tekst med grafer, tabeller, modeller, fotos

mv. Dette stiller store krav til læseren om at kunne skimme dele af teksten og danne

sig et overblik over sammenhængen i tekstens forskellige modaliteter. Man må derfor

kende læseformål og til ovenstående læseteknikker.

Denne form for læsning stiller også store krav til læserens evne til at være kritisk og

kunne vurdere troværdigheden af den kilde, man forholder sig til.

For inspiration: www.digitalfagliglaesning.blogspot.dk

LÆSNING I 0. KLASSE

Læsetiltag Der afsættes tid til to skriveforløb i løbet af skoleåret, som har til formål at stimulere

elevernes tidlige skriveudvikling. I og med at skrivning og læsning er hinandens

forudsætninger, åbnes elevernes øjne også automatisk for, hvordan man læser, når

eleverne skriver. De skriver sig til læsning. Der er afsat to perioder til aktiviteten i

efteråret og foråret. Eleverne niveauinddeles og arbejder i mindre grupper med

aktiviteterne.

Der er fokus på børnenes at udvikle børnenes sproglige og kendskab til de to store

hovedgenrer - fag- og skønlitteratur.

Fokus på forældrelæsning. Skolens bibliotekar eller læsevejleder kommer på

forældremødet ved skoleårets start og fortæller om vigtigheden af læsning og hvad

man som forældre kan gøre for at understøtte sit barns læseudvikling.

Kompetencemål

Sprog

Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.

Videns- og færdighedsmål Samtale

9

Opmærksomhed på at eleverne tilegner sig færdigheder i de grundlæggende

talesproglige handlinger, som er at lytte, tale og spørge.

Fortælling

Eleverne kan skabe sig et overblik over indholdet af tekster og gengive det.

Sproglig bevidsthed

Udvikle elevernes bevidsthed og refleksion i forhold til sproget

Skrivning

Fokus på at fremme elevernes forståelse for, at skrivning er en skriftlig

kommunikationsform, som har til formål at udtrykke et budskab.

Læsning

Undervise eleverne så de får mulighed for at komme igennem læseudviklingen:

Legelæsning- logografisklæsning- alfabetisk læsning.

It og digitale medier:

Påbegynde udviklingen af elevernes kendskab til ikoner og værktøjsfunktioner i

digitale medier.

Tegn på risiko for læsevanskeligheder

Kan have svært ved at rime

har et begrænset ord - og begrebsforråd

kan ikke bevare fokus ved sprogligt arbejde

har svært ved at huske ord

er ikke interesseret i at høre historier

kan ikke lide at skrive bogstaverne

har svært ved at genkende lyd/bogstavforbindelser

har vanskeligt ved udtale

har en forsinket sprogudvikling

har svært ved at huske bogstaver og tal

Evaluering Ved skoleårets start

I september- oktober foretager børnehaveklasseleder 3 evalueringsopgaver: Store

bogstaver, Vokaler, Find billedet.

I september-oktober tager børnehaveklasseleder desuden en KTI-test (kontrolleret

tegneiagttagelse) og en CHIPS- test.

10

Resultaterne i testene drøftes og der laves en vurdering af om der er elever der har

brug for ekstra støtte/undervisning af evt. læsevejleder.

I foråret

I april bliver der igen i et samarbejde mellem børnehaveleder og kompetencecenteret

lavet 3 evalueringsopgaver: Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel.

På en efterfølgende læsekonference drøftes testresultaterne og et eventuelt behov for

ekstra målrettet undervisning af enkelte elever. Elever med brug for brobygning i

forbindelse med starten 1. klasse udpeges.

Da en tidlig indsats er afgørende, når elever viser sig at have særlige

læsevanskeligheder, har børnehaveklasseledere, læsevejleder samt kommende 1.

klasses dansklærere et tæt samarbejde i forhold til at have fokus på disse elever og

lave en målrettet tidlig indsats for disse elever.

For at skabe gode overgange mellem børnehaveklasse og 1. klasse er den kommende

1. klasses dansklærer ugentligt sammen med sin kommende 1. klasse fra april måned

og indtil sommerferien.

Materialer Til bogstavgennemgangen anvendes Hop om bord i lyd og ord, som lægger op til

systematisk arbejde med bogstaver og deres lyde. Derudover benyttes materialet På

vej til den første læsning. Dette dansksystem arbejdes der videre med i 1. og 2. klasse.

Materialet Verden fuld af ord inddrages løbende igennem hele året i forhold til at

udvikle elevernes sproglige bevidsthed og ordforråd.

Ordkendskab Med viden om at ordforrådet har stor indflydelse på den senere læseudvikling, er der

allerede i 0.klasse fokus på at arbejde bevidst med dette område i undervisningen.

Dette er såvel et fokusområde i skoledelen – såvel som i fritidsdelen. Der trækkes på

tosprogede læreres og pædagogers mulighed for at arbejde med den sproglige

opmærksomhed på modersmålet. Dette gøres bl.a. igennem dialogisk oplæsning.

Dialogisk oplæsning Dialogisk oplæsning er højtlæsning hvor man inddrager eleverne og får dem til aktivt

til at forholde sig til teksten. Det kunne være ved at man holder en pause i løbet af

læsningen og beder eleverne tænke fremad: Hvad tror I, der nu vil ske? Der findes

en model for dialogiskoplæsning, som er bygget op om tre læsninger. Alle tre

læsninger skal helst ske i løbet af én uge.

Oplæsning 1: Introduktion af bogen, læsning uden eller kun med enkelte afbrydelser.

Spørgsmål og kommentarer kommer først efter læsningen.

11

Oplæsning 2: Dagen efter eller senest et par dage efter – læses bogen igen. Denne

gang skal der stoppes op imens der læses og tales om ord, vendinger, indhold,

illustrationer mv. Alle børnene opmuntres til aktivt at deltage og give deres mening

om bogen til kende. Der arbejdes videre med de fire grundlæggende spørgsmål til

litteratursamtalen (Moos og Vilhelmsen 2002). På den måde bliver alle børnenes

stemmer hørt og de lærer at turde mene noget og at argumentere for deres meninger.

Oplæsning 3: I denne gennemlæsning inddrages børnene i endnu højere grad i

oplæsningen af bogen gennem legelæsning/genfortælling.

Man kan starte oplæsningen med at opfordre et barn til at komme med et kort resume

af bogens handling. Bogen kan danne baggrund for at arbejde fremadrettet med andre

aktiviteter f.eks. dramatiseringer, meddigtninger, små kunstprojekter mv.

Opdagende skrivning:

Opdagende skrivning er en eksperimenterende måde, hvor børnene udnytter deres

eksisterende viden om bogstavernes navne eller/og lyde til at kommunikere via skrift.

I begyndelsen skriver børnene kun enkelt eller meget få ord, der repræsenterer ord

eller hele sætninger. Efterhånden finder de ud af, at der er ord bag de enkelte

bogstaver og at de kan legelæses og formidles videre.

Børnene skal allerede i 0.klasse have mulighed for at eksperimentere med tidlig

skrivning ved at tegne/skrive små fortællinger, beretninger, beskrivelser m.m. såvel

i håndskrift som på computer. Det væsentlige er, at skal opleve at man skriver for at

kommunikere noget ud, som er meningsfuldt og som har værdi. Det kunne fx være

at skrive julekort, ønskesedler, huskesedler eller opskrifter. Når børnene arbejder

med opdagende skrivning er de vidt forskellige steder i deres staveudvikling og de

får lov til at udvikle de sig i egen takt. Dette er en naturlig måde at

undervisningsdifferentiere på og har en positiv indflydelse på børnenes videre

motivation for at lære at stave og læse.

Inspirationskasse Inspiration til tidlig læsning kan findes på www.videnomlaesning.dk. Går man ind

under Projekter findes der et link til seks små film, der viser prolektet Opdagende

skrivning – en vej ind i læsningen. Hjemmesiden indeholder også andre udgivelser

om skrivning og læsning.

Nyere børnebøger: Hvis man kunne tænke sig inspiration til arbejdet med nyere

børnebøger, så som Garmanns sommer og Axel elsker biler, er der god inspiration at

finde i Fandango Mini af Trine May m.fl.

Kanontekster:

Cykelmyggen Egon af Egon Mathiesen

Bennys Badekar af Flemming Quist Møller

Et barn er født i Bethlehem, Dejlig er den himmel blå, Nu falmer skoven af N.F.S

Grundtvig

Fyrtøjet af H.C. Andersen

Snøvsen af Benny Andersen

12

Lange Peter Madsen og Posemandens bil af Halfdan Rasmussen

Palle alene i verden, Aben Oswald, Alfins Åberg, Spørge Jørgen

Materialer Læsefidusen

Rim med Rimus

Klovnerier

Skæg med bogstaver

Verden fuld af ord

Læsemotivation Dialogisk oplæsning hvor eleverne er aktive og medskabende.

Bogløb sammen med venskabsklassen.

Eleverne læser/ legelæser klassen i letlæsningsbøger

LÆSNING I 1-2. KLASSE

Læsetiltag Lave et skønlitterært eller et fagligt læsekursus i løbet af skoleåret for hele årgangen,

hvor de læses i par eller grupper og hvor der differentieres ud fra faglige udvalgte

kriterier.

Materialet Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrue kunne være brugbart i forhold til

brugen af differentierede tekster.

Overordnede mål Der bygges videre på arbejdet i børnehaveklassen med udviklingen af elevernes tale-

og skriftsprog samt forståelse af talt og skrevet sprog.

Gennem leg, eksperimenter og direkte undervisning skal eleverne gives mulighed for

at arbejde med sproget i forskellige situationer som ved at tale, lytte, skrive og læse.

Der skal være stor fokus på udvikling af de elementære læse-, skrive- og stave-

færdigheder hos eleverne og at de skal stifte bekendskab med forskellige typer

tekster. Eleverne skal lære at anvende hensigtsmæssige elementære strategier i

læsningen. Læsning og skrivning skal vægtes lige og supplere hinanden i

undervisningen.

13

Kompetencemål Læsning

Eleven kan læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre

æstetiske tekste.r

Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og

relationer i nære hverdagssituationer.

Videns- og færdighedsmål Finde tekst

Eleverne skal lære at arbejde med forforståelse, så de kan spore sig ind på, hvad en

tekst handler om. Ved at lære at bruge førlæsestrategier kan eleverne lære at

forberede læsningen og deres forventninger til teksten.

Førlæsestrategier er fx at se på bogens forside, dens billeder, læse overskrifter og

opstille spørgsmål til, hvad teksten kan bidrage med i forhold til læseformålet.

Forforståelsen er en meget væsentlig for læseforståelsen.

Afkodning

Der arbejdes med at gøre afkodningen mere og mere sikker. Der tages udgangspunkt

i ord, der for eleverne er vanskelige at læse på egen hånd og der undervises i

afkodningen af bogstav-lydforbindelse i ord med samme mønster.

Sprogforståelse

Undervisningen skal fokusere på forståelse af indholdet og ordene. Eleverne skal

arbejde med ords synonymer, antonymer og homonymer samt med ords

medbetydninger.

Tekstforståelse

Eleverne skal arbejde med forskellige tekster og forskellige måder at kunne gengive

hovedindholdet i teksten. Der skal undervises i fortællende og informerende teksters

struktur.

Sammenhæng

Eleverne kan inddrage sin egen viden, erfaring og idéer om tekstens emne og

forholde sig reflekterende til tekstens emne.

Tegn på risiko for læsevanskeligheder

har svært ved at lære alfabetet koble bogstav til lyd og bogstavfølger til ord

er langsom til at genkende ord i læsning

vanskeligheder ved stavning

14

manglende angrebsteknikker i forhold til ord

har svært ved at lære tabeller og løse matematikopgaver

Evaluering 1. klasse: I april/maj foretager dansklærer testene OS64 og følgende tests fra

evalueringsmaterialet Læseevaluering på begyndertrinnet: Orddiktat (Stavning af

rigtige ord), Ordlæs (læsning af rigtige ord), Dinodiktat (stavning af nye ord), Idas

ord (læsning af nye ord). Testresultaterne drøftes på en efterfølgende læsekonference

og der sættes ind med støtte til de elever, som viser bekymrende læseresultater.

2. klasse: I foråret april/ maj evalueres elevernes læsefærdigheder ud fra OS120 og

denne suppleres med følgende tests fra evalueringsmaterialet Læseevaluering på

begyndertrinnet: Sætningslæs (læsning) og Sætningsdiktat (stavning).

I foråret testes eleverne i 2. klasse desuden i den obligatoriske nationale test for

læsning. Forældrene informeres skriftligt om testresultatet.

Materialer

Der undervises b.la. ud fra læsebogssystemet Min første læsning. Materialet

indeholder bogstavbog, opgavebog og læsebog. Læsebogssystemet er 70 % lydret og

indeholder ikke så mange sproglige og indholdsmæssige udfordringer. Materiales må

derfor suppleres med litteratur, som udfordrer elevernes tekstforståelse.

Læsekursus

Der afholdes to læsekurser årligt. Det kunne være et skøn- og et faglitterært

læsekursus. Før læsekurserne introduceres dansklærerne for de 3 første ordlæse-

stategier fra undervisningssystemet VAKS: Lyd for lyd, Rim, Vokalalarm. Hensigten

er, at eleverne kan profitere af at have kendskab til forskellige ordlæsestrategier, som

kan støtte dem i afkodningen. På læsekurserne kan der undervises direkte i

ordlæsningsstrategierne og læsevejleder vil kunne være med i forløbet og evt. støtte

den svageste elevgruppe.

Mængdelæsning

Den daglige læsning er af stor betydning. Der skal læses meget hver dag for at

læsningen automatiseres og de mest hyppige ord bliver indlært. Der må hele tiden

også være fokus på indholdet af det læste, så der skal skrives boganmeldelser og tales

om det læste på forskellig vis. For at eleverne bliver sikre læsere og samtidig får en

succesoplevelse, må bøgernes sværhedsgrad være tilpasset den enkelte elev.

Eleverne skal kunne læse 80-90 % af alle ordene. Man kan klarlægge elevernes

læseudvikling ved hjælp af læseudviklingsskemaerne i Det gode læseforløb.

Eleverne vil også kunne lix-testes.

15

Når afkodningen er automatiseret vil læsehastigheden kunne øges. Læsesikkerhed

kommer før læsehastighed.

Det er vigtigt at læsning og skrivning hele tiden supplerer hinanden i undervisningen,

idet processerne understøtter hinanden.

Aktiviteter

Skønlitterært læsekursus for 1.-2. klasse er beregnet til en fordybelsesuge i læsning

med et anslået timeforbrug på 20-25 timer. Det vil kunne anvendes i slutningen af 1.

klasse eller i løbet af 2. klasse, afhængigt af elevernes læseparathed.

Inspirationskasse – forslag til undervisningsmaterialer

Der findes inspiration til litteratur og litteratursamtalen for 2.-3.klasse i bogen

Børnelitteratur og litteraturundervisning af Karen Lise Søndergaard.

Litteratur til klassetrinnet:

Ena går sine egne veje

Drengen der ville lave verden om

Aksel Å mangler ord

Verdens længste lort

Fagligt læsekursus

De små fagbøger.

Der læses fagtekster på nettet.

Forfatterskab: Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard

Links:

www.opgavehylden.dk ( månedsopgaver)

www.danskedyr.dk

www.frilæsning.dk

www.abc.dk

www.elevdelta.dk

www.emu.dk

Læsekursus: Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrue (niveauopdelt på tværs af

årgangen)

Grammatikkursus

Forløb om talemåder

Kanonlæsning:

H.C. Andersens eventyr. Molbohistorierne.

Dansk Kanon i folkeskolen 1.-3 klasse af Dorthe Eriken m.fl (lærerbiblioteket)

Titler: Forfatterskab fx Ole Lund Kirkeggard,

Diverse spil og lege der understøtter læsning og stavning. Hentediktat, indlæring

af de 120 mest brugte ord.

Verden fuld af ord (der arbejdes med ord, tekst og forståelse i 1. klasse)

16

Højtlæsning/ dialogiskoplæsning: Serien om Vitello.

Kanonlæsning:

Molbohistorierne

Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen

Dansk Kanon i folkeskolen 1.-3 klasse af Dorthe Eriken m.fl (lærerbiblioteket)

Læsemotivation

For at fastholde og styrke elevernes lyst og glæde ved at læse, må der inddrages

spændende tekster i undervisningen, som interesser og udfordrer eleverne.

Læsesedler

Læsebarometer

Læse for børnehaveklassen

Læsesedler – evt. læsekontrakt på elevintra

Læsebånd

Læse med venskabsklassen

Oplæsning på klassen

Morgengry-læsning

Fælles læsetimer på årgangen

Læseaktiviteter

Skønlitterært læsekursus for 1-2 klasse er beregnet til en fordybelsesuge i læsning

med et anslået timeforbrug på 20-25 timer. Det vil kunne anvendes i slutningen af 1.

klasse eller i løbet af 2. klasse, anhængigt af elevernes læseparathed. Målet er at

motivere eleverne til fortsat at træne læsning og derved automatisere og konsolidere

deres læsefærdighed. Herved skal læsekurset også tjene til at opfylde

kompetencemålet om, at eleverne efter 2. klassetrin er i stand til at læse enkle tekster

sikkert.

Skønlitterært læsekursus hvor serien om Frøken Ignora i vandtårnet inddrages.

Læselarve med antal af minutter

Høre historier på Ipad

Læse for børnehaveklassen

Læsesedler – evt. læsekontrakt på elevintra

Læsebånd

Læse for venskabsklassen

LÆSNING I 3.- 4. KLASSE Læsetiltag

Priotere at eleverne fortsat skal læse meget, så de får automatiseret deres læsning og

gradvis øger deres læsehastighed

Skabe en kontinuitet i frilæsningen evt. ved at alle eleverne laver en mundtlig

boganmeldelse på klassen hver uge.

Arbejde med faglig læsning

17

Sætte sproglige mål for undervisningen

Overordnede mål Fokus er rettet mod at eleverne skal læse og skrive for at lære. Eleverne skal nu, i

højere grad end i første trinmål, arbejde undersøgende med sprog og tekster, og

teksterne bliver i højere grad multimodale. Eleverne har nu en umiddelbar

genkendelse af mange ord og skal nu kunne læse lette tekster flydende og dermed få

mere og mere fokus på at læse for at lære og opleve. Eleverne skal kvalificere deres

egne fremstillinger bl.a. ved at skrive tekster på baggrund af indholdet i de læste, sete

eller hørte tekster.

Sproglige mål: Eleverne skal i højere grad kunne give udtryk for egne tanker,

følelser, oplevelser og viden.

Kompetencemål Læsning

Eleverne kan få faglig viden og oplevelse ved at læse multimodale tekster

Fremstilling

Eleverne kan i velkendte faglige situationer udtrykke sig i skrift, lyd og billede.

Fortolkning

Gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster kan eleverne forholde

sig til andres og eget liv.

Kommunikation

I formelle og sociale situationer kan eleverne følge reglerne for kommunikation og

kunne give udtryk for egne tanker, følelser, oplevelser og viden

Færdigheds- og vidensmål (link: http://www.emu.dk/omraade/gsk-1%C3%A6rer/ffm/dansk)

Finde tekst

Eleverne har kendskab til hjemmesiders struktur og kan navigere rundt på

alderssvarende hjemmesider og biblioteker.

Forberedelse

Eleverne kender til metoder til strukturering af viden og kan strukture egen

baggrundsviden. Det kunne bl.a. være ved hjælp af et VØL skema ( Hvad ved jeg-

hvad ønsker jeg at vide og hvad har jeg lært). Ved brug af VØL skemaet vil eleverne

også kunne lære at formulere enkle læseformål.

Afkodning

Eleverne kan læse ord i tekster, der passer til klassetrinnet hurtigt og sikkert. De har

viden om regler for sammensætning af ord, ordklasser og bøjning af ord.

Sprogforståelse

18

Eleverne har viden om trykte og digitale ordbøger og opslagsværkers opbygning og

funktion og benytte dem til afklaring af ords betydning. Eleverne har viden om over-

og under begreber og at de kan bruges til at forstå og forklare, hvad nye fagord

betyder.

Tekstforståelse

Eleverne skal arbejde med at overvåge og styre egen læseforståelse. De skal lære at

inddrage forskellige læseforståelsesstrategier, så de bliver i stand til at justere deres

skabe sammenhæng i teksten og forstå den.

Sammenhæng

Eleverne skal lære at vurdere, hvordan en given tekst søger at påvirke læseren. Der

skal arbejde med at udtrykke fortolkninger af tekster gennem forskellige

visualiseringsredskaber så som foto, tegning, tegneserie eller kort film.

Tegn på læsevanskeligheder på mellemtrinnet læser langsomt og upræcist i alle fag

har svært ved at stave

vanskeligheder ved at formulere sig skriftligt

undgår læsning

skriver langsomt eller undgår skrivning

ringe korttidshukommelse

utilstrækkelig ordforråd pga. manglende læseerfaringer

mangelfulde afkodningsstrategier ved ukendte ord

Forslag til pædagogisk indsats for elever med læsevanskeligheder multimodal læsning

appwriter

VAKS

sprogstimulering

undervisning i læse-/ lytteforståelsesstrategier

skriveskabeloner af Margit Gade www.fmb.dk/kompit

netbiblioteket for ordblinde: www.nota.nu

udlån fra bibliotekerne: www.netlydbog.dk

Evaluering 3. kl: I februar/marts tages den obligatoriske nationale test for dansk. Resultatet

analyseres vha. Beregneren og drøftes på en læsekonference.

Dansklæreren tager også testen SL60 og evt. ST3. Der foretages vurdering af, om

der er elever med brug for periodisk støtte fra ressourcecenteret.

I starten af 3. klasse screenes der for ordblindhed

19

4. kl.: I februar/marts testes 4. klasse i den obligatoriske nationale test for dansk.

Resultatet analyseres vha. Beregneren og drøftes på den efterfølgen læsekonference.

Forældrene informeres skriftligt om testens resultater.

Dansklæreren kan også tage testen SL40 og evt. ST4.en i april måned.

Materialer På skolen findes læsebogssystemerne Tid til dansk og Fandango for 3. og 4. klasse.

Læsehastighed En overvejende del af eleverne har knækket læsekoden og derfor kan der nu arbejdes

videre med sikkerhed, automatisering og gradvis øget læsehastighed. Elever i 3.

klasse skal kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 125 ord pr. minut

og de sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med ca. 80 ord pr. minut. Efter

4. klassetrin skal eleverne kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca.

150 ord pr. minut. Sprogligt udfordrende tekster skal kunne læses med ca. 100 ord

pr. minut.

Inspirationskasse – forslag til undervisningsmaterialer

Læsekurser:

PMC har lavet faglige læsekurser til bl.a. 3. klassetrin med diverse opgaver, som kan

arbejdes med digitalt eller hentes fra deres hjemmeside.

Træning i brug af kompenserende it-programmer ud fra materialet Skriv løs med it

Links:

www.opgavehylden.dk ( månedsopgaver)

www. gyldendal.dk

www.danskedyr.dk

www.frilæsning.dk

www.abc.dk

www.elevdelta.dk

www.emu.dk

Pædagogisk IT: Photo Story, tekstbehandling

Romaner:

Slip aldrig Samiras hånd: En letlæselig roman for hele klassen. Den handler om at

miste en man holder af og om, hvordan man kommer videre i livet.

20

Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig) af Hanne Kvist. En

letlæselig roman for hele klassen.

Undervisningsmaterialer:

Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak

Læs på! Af Hanne Fabrin m.fl.

”Helge der ikke kunne vælge” af Merete Brudholm

Fandango for 3 af Trine May m.fl.

Der findes inspiration til litteratur og litteratursamtalen for 2.-3.klasse i bogen

Børnelitteratur og litteraturundervisning af Karen Lise Søndergaard m.fl.

Ord der betyder noget af Bodil Nielsen

Natten er en gammel mand af Anna K. Skyggebjerg ( forfatterskab i 3.-4- klasse)

Litteratur til klassetrinnet:

Ena går sine egne veje

Drengen der ville lave verden om

Aksel Å mangler ord

Verdens længste lort

Kanonlæsning:

Molbohistorier

Dansk Kanon i folkeskolen 1.-3 klasse af Dorthe Eriksen m.fl (lærerbiblioteket)

H.C. Andersen

Halfdan Rasmussen

Morgenstund har guld i mund af N.F.S.Grundtvig

Aben Oswald af Egon.

Læsekursus Der afholdes to årlige læsekurser på årgangen. Før læsekurserne introduceres

dansklærerne for de 2-3 første ordlæsestategier fra undervisningssystemet VAKS:

Lyd for lyd, Rim, Vokalalarm. Hensigten er, at eleverne kan profitere af at have

kendskab til forskellige ordlæsestrategier, som kan støtte dem i afkodningen. Efter

4. klassetrin skal eleverne kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca.

150 ord pr. minut. Sprogligt udfordrende tekster skal kunne læses med ca. 100 ord

pr. minut.

Læsemotivation Eleverne bruger læsesedler.

Eleverne laver mundtlige og skriftlige boganmeldelser

Der laves plancher i klassen, hvor eleverne kan skrive bogtitler på, som kan anbefales

til andre.

Der læses fælles romaner på klassen

Der afsættes ofte tid til læsning i undervisningen

21

LÆSNING I 5.-6. KLASSE Læsetiltag

Arbejde med faglig læsning

Sætte sproglige mål for undervisningen

Have fokus på at eleverne fortsat læsetræner hver dag og der arbejdes med

læsehastigheden.

Undervise i læsning af multimodale tekster

Overordnede mål for 5.-6. klasse Eleverne skal arbejde med en mere undersøgende tilgang til sprog og tekster. De skal

lære at analysere, forstå og perspektivere stadig mere komplekse tekster og de skal

lære at planlægge og strukturere mere komplekse arbejdsprocesser. De skal fortsat

arbejde med udbygningen af ordforråd og begreber og læsning og skrivning udvikles

fortsat i samspil. Elevernes færdigheder i at læse og stave, skal udvikles og

konsolideres med alle typer tekster. De skal udvikle et fagsprog, så de kan udtrykke

sig om egen læringsproces.

Kompetencemål Læsning

Eleverne skal læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge.

Fremstilling

Eleven skal udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

Fortolkning

Gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster, skal

eleverne forholde sig til almene temaer.

Kommunikation

Eleverne kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige

formelle og sociale situationer.

Færdigheds- og vidensmål

Finde tekst Eleverne skal ved hjælp af forskellige søgemaskiner og søgemetoder lære at finde

relevante billeder og tekster på nettet.

Afkodning

Eleverne skal blive bedre til at læse både ukendte og kendte ord i fagtekster. De skal

kunne genkende hyppige rodmorfemer i ord – både rodmorfemer, aflednings- og

bøjningsmorfemer, så de på den måde kan læse morfologiske svære ord sikkert og

22

hurtigt. De skal kunne stillelæse lette tekster for aldersgruppen flydende og med god

forståelse med omkring 200 ord pr. minut. Tekster med nyt indhold skal de læse med

omkring 140 ord pr. minut.

Sprogforståelse

Eleverne skal lære at anvende overskrifter, billedtekster, faktabokse og fremhævede

ord til at skabe forståelse af tekster. De skal kunne udlede ukendte ords betydning ud

fra sammenhængen i teksten.

Tekstforståelse

Eleverne skal lære om de mest almindelige tekststrukturer, og de skal lære at anvende

grafiske modeller som redskab til at skabe sig overblik over teksten.

Almindelige tekststrukturere som fx årsags/følge, problem/løsning,

sammenligning/modsætning samt helhed/beskrivelse. Undervisning skal tydeliggøre

at disse grafiske modeller kan være med til at skabe et overblik over faglige

fremstillinger eller problemstillinger. Eleverne skal kunne udvælge og anvende

relevante strategier i forhold til at skabe sig overblik over en given tekst.

Sammenhæng

Eleverne skal lære at vurdere tekstens vinklinger og om dens anvendelighed i forhold

til læseformålet.

Tegn på læsevanskeligheder på mellemtrinnet læser langsomt og upræcist i alle fag

har svært ved at stave

vanskeligheder ved at formulere sig skriftligt

undgår læsning

skriver langsomt eller undgår skrivning

ringe korttidshukommelse

utilstrækkelig ordforråd pga. manglende læseerfaringer

mangelfulde afkodningsstrategier ved ukendte ord

Forslag til pædagogisk indsats for elever med læsevanskeligheder:

multimodal læsning

appwriter

VAKS

sprogstimulering

undervisning i læse-/ lytteforståelsesstrategier

skriveskabeloner af Margit Gade www.fmb.dk/kompit

netbiblioteket for ordblinde: www.nota.nu

udlån fra bibliotekerne: www.netlydbog.dk

Evaluering

23

5. klasse: I februar/marts måned tages den nationale test i dansk og resultatet sættes

ind i Beregneren. Den enkelte elevs og klassens progression drøftes på den

efterfølgende læsekonference.

Dansklæreren kan også teste 5. klasse i LÆS5 og ST5.

6. Klasse: I februar/marts måned tages den nationale test i dansk og resultatet sættes

ind i Beregneren. Den enkelte elevs og klassen progression drøftes på den

efterfølgende læsekonference. Forældrene får en skriftlig tilbagemelding af

testresultatet.

Dansklæreren kan også teste 6. klasse i TL1 og ST6.

Materialer

Tid til dansk, Fandango for femte og Fandango for sjette findes som klassesæt på

skolen.

Læsehastighed

For at eleverne bliver ved med at læse, må der såvel som derhjemme, også afsættes

tid til at læse i undervisningen. Vejledende skal elever på 5. klassetrin kunne læse ca.

120-150 ord pr. minut.

Efter 6. klassetrin skal eleverne kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med

ca. 200 ord pr. minut. Sprogligt udfordrende tekster for 6. klasse læses med ca. 140

ord pr. minut.

Inspirationskasse – forslag til undervisningsmaterialer

Kanonlæsning:

Dansk Kanon i folkeskolen – mellemtrinnet af Jørgen Kurth m.fl. (lærerbiblioteket)

Links:

www.opgavehylden.dk ( månedsopgaver)

www.danskedyr.dk

www.frilæsning.dk

www.abc.dk

www.elevdelta.dk

www.emu.dk

Gid du brækker benene, Helge der ikke kunne vælge, Pigen uden arme af Merete

Brudholm

Gyselige fortællinger af Trine May

Louis Jensen – en fantastisk fortæller af Trine May

Kanongode fortællinger af Trine May

Fantastiske fortællinger af Trine May

Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren

Jeg er Frede af Hanne Kvist

24

Engelbert H og den sidste chance af Kim Fupz Aakeson

Den strandede mand, Skelettet på hjul, Den frygtelige hånd af Louis Jensen

Det gyldne kompas af Philip Pullman

Narnia af C.S. Lewis

Et mærkelig skib af Anita Krimbach

Den store djævlekrig (4 bøger) af Kenneth Bøgh Andersen

Trappen der gik ovenpå af Anna K. Skyggebjerg (forfatterskab i 5.-6.klasse)

Læsekursus

Der afholdes to årlige læsekurser på årgangen – f.eks. et skøn- og faglitterært kursus.

Før læsekurserne introduceres dansklærerne for de 3 første ordlæsestrategier fra

undervisningssystemet VAKS: Lyd for lyd, Rim, Vokalalarm. Hensigten er at

eleverne kan profitere af at have kendskab til forskellige ordlæsestrategier, som kan

støtte dem i afkodningen. På læsekurserne kan der undervises direkte i

ordlæsningsstrategierne og ressourcepersoner fra RC vil evt. kunne være med i

forløbet og støtte den svageste elevgruppe.

Læsemotivation

Boganmeldelser af selvvalgte bøger

Højtlæsning sammen med venskabsklassen

Højtlæsning i valgfri bog – der læses højt på skift i klassen.

Inddrage cooperativlearning i undervisningen

Læsekursus

Der afholdes to læsekurser på årgangen. Evt. et skønlitterært og et faglitterært

læsekursus. Kurserne fastlægges i årsplanen ved skoleårets start. Før læsekurserne

introduceres dansklærerne for de 3 første ordlæsestategier fra undervisningssystemet

VAKS: Lyd for lyd, Rim, Vokalalarm. Hensigten er, at eleverne kan profitere af at

have kendskab til forskellige ordlæsestrategier, som kan støtte dem i afkodningen.

På læsekurserne kan der undervises direkte i ordlæsningsstrategierne og

ressourcepersoner fra KC vil evt. kunne være med i forløbet og støtte den svageste

elevgruppe.

Læsemotivation

Deltage i skolernes oplæsningskonkurrencer

Læse for venskabsklassen

Oplæsning i klassen

Bruge strukturer fra Cooperative Learning i undervisningen

Fremlægge boganmeldelser for hinanden i klassen

25

LÆSNING PÅ 7. -9. KLASSETRIN Læsetiltag

Faglig læsning og læsning af multimodale tekster

Sætte sproglige mål for undervisningen

Overordnede mål for 7.- 9. klasse Eleverne skal blive i stand til at læse mere og mere komplekse tekster og der skal

fortsat arbejdes med elevernes motivation således at de bevarer og udbygger deres

læselyst. Genrearbejdet skal stå centralt. Eleverne skal kunne genkende, fortolke,

reproducere de forskellige genrer i de skriftlige, mundtlige og multimodale tekster.

Elevernes udvikling af et varieret, sikkert ord- og begrebsforråd skal være i fokus.

Færdigheds- og vidensmål Læsning

Finde tekst: Eleverne skal lære selv at planlægge og gennemføre en kritisk

informationssøgning.

De skal have bevidsthed om både eksperter og almindelige brugere kan komme med

udsagn på nettet. De skal lære at opstille søgeformål, udvælge steder at søge,

udarbejde søgeord og udvalgte søgeresultaters egnethed og finde frem til de konkrete

informationer.

Fremstilling

Planlægning: Lære at organisere processen i en afgrænset opgave.

Forberedelse: Eleverne skal lære at indsamle oplysninger fx ved at interviewe,

observere eller researche. De skal lære at tage stilling til, hvilke elementer (billede,

tekst, lyd og grafik) der vil være relevante at bruge i forhold til formålet med

produktet. Eleverne skal kunne disponere indholdet.

Fremstilling: Eleverne skal lære at fremstille forskellige slags sammenhængende

tekster i forskellige genrer og stilarter.

Respons: Eleverne skal lære at respondere på forskellige fremstillingsformer.

Eleverne skal arbejde med opmærksomhed på sprog, genre, struktur og indhold.

Fortolkning

Dette kompetenceområde omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

Oplevelse og indlevelse

Undersøgelse

Fortolkning

Vurdering

26

Perspektivering (se emu.dk)

Kommunikation

Der er fem færdigheds- og vidensmål under dette kompetenceområde:

Dialog

Krop og drama

It og kommunikation

Sprog og kultur

Sproglig bevidsthed

( se emu.dk)

Evaluering 7. klassetrin: i februar/marts testes klassen i den nationale test i dansk og testresultatet

sættes ind i Beregneren. Den enkelte elevs og klassens faglige progression bliver

gennemgået på den efterfølgende læsekonference.

Dansklæreren kan også foretages læsetesten TL2 i august/september måned og ST7 i

marts måned.

8. klassetrin: Dansklæreren kan august/september tages læsetesten TL3 og i

februar/marts stavetesten ST8.

I februar/marts måned tages den obligatoriske nationale test i læsning. Testresultatet

analyseres vha. Beregneren og den enkelte elevs samt klassens faglige progression

drøftes på den efterfølgende læsekonference. Forældrene informeres skriftligt om

testens resultater.

9. klassetrin: I februar/marts tager eleverne den nationale test i dansk.

Der er mulighed for at tage TL4 og ST8 eller ST9 i august/september måned. Det skal

gøres allerede ved skoleårets start, for at resultaterne kan bruges fremadrettet.

Materialer Læs på! Godt materiale til at lære læseteknikker, hastighedstræning, notatteknikker

mv.

Tid til dansk

Danskbøgerne Dansk i ottende, Tidens tekster 1,2,3, Litteraturhistoriske tekster

(findes som klassesæt på skolen)

Tidens tekster 1,2,3

Dansk i niende

(findes i klassesæt på skolen)

Nordlys for niende

Læsehastighed

27

I slutningen af 8. klasse bør elevernes læsehastighed ved læsning af en

skønlitterærtekst være 225 ord i minuttet eller højere. Der arbejdes hen imod i 9.

klasse at kunne læse let skønlitteratur med læsehastighed på ca. 250 ord pr. minut og

udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut.

Man kan måle elevernes hastighed midtvejs og ved afslutningen af skoleåret. Find

egnede tekster. Det er afgørende at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes

kontrolspørgsmål til teksten. For at øge fokus på at eleverne skal tilpasse tempoet til

teksten kan samme øvelse laves med faglige tekster.

Inspirationskasse -undervisningsmaterialer Zappa, Den dobbelte mand, 7.a og Skyggernes hus af Bjarne Reuter

Tilflyttere af Helle Helle

Radiator af Jan Sonnergaard

Hvis der var krig i Norden af Janne Teller

En, to tre, nu! af Jesper Wung Sung

De gale af Kim Fupz Aakesson

Min ven Thomas af Kirsten Holst

Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø

Jagten på et menneske af Svend Åge Madsen

Sølvbroen af Anders Johansen

Et mærkeligt skib af Anita Krumback

Nordlys for ottende (novellesamling)

At læse litteratur af Ayoe Quist Henkel

Strømsvigt af Simorhaf

Åh Finland af Mads s. Jensen De gale af Kim Fupz Aakesson

En, to, tre, nu! af Jesper Wung-Sung

Jagten på et menneske af Svend Åge Madsen

Intet af Janne Teller

Vandmærket af Naja Maria Aidt

Kanonlæsning:

Hosekræmmeren af St. St. Blicher

Marie

Val- ravnen (sorten muld)

Agnete og Havmanden

www.gyldendal.dk

SMS-romaner (Alinea)

Læsekursus Der afholdes et skønlitterært og et faglitterært læsekursus årligt på 7. og 8. årgang

.

28

Læsemotivation Der arbejdes med læsestrukturerne fra Cooperative Learing

Konkurrenceelementet i læsetestene

Læseaftale – ElevIntra

Boganmeldelser - ElevIntra - Faglig læsning

Eksamensrelevante aktiviteter Prøveforberedende læsetræningssæt 9.kl.(Forlag Graff)

Højtlæsning i klassen for at øve oplæsning til FSA i mundtlig dansk

Inden 01.11 i 9.klasse tager årgangsteamet beslutning om, hvorvidt der skal søges

dispensation til FSA (via PPR) eller om der skal søges om andre hjælpemidler til

prøven i 9. klasse (forlænget tid, oplæsning mm.)