Hjemmestudie af: Anja Bay

2

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Det med småt

Hjemmestudie i Smertefri Fødsel bygger på Anja Bays empiri samt formidling og tolkning af videnskabelige undersøgelser og studier foretaget af Ivan Pavlov, Pierre Vellay, Colette Jansson, Nikolajev, I. Velovski, Ina May, Grantly Dick-Read samt Tove Schmidt og Tyt Ib Andersen.

© Anja Bay, Text & Co. / Smertefri Fødsel ApS 2010Omslag og grafisk skabelon: Art-finisher

Det er i henhold til gældende lov om dansk ophavsret ikke tilladt at distribuere, placere i o!entligt tilgængelige arkiver, samt via e-mail eller på anden elektronisk og mekanisk vis at videresende,kopiere eller reproducere dette hjemmestudie eller dele heraf under nogen form uden forudgående aftale med Anja Bay.

Ved køb af hjemmestudiet tillades download af én kopi af gældende version. Med til hjemmestudiet hører fire træningslydfiler samt fire videoer.

Det er min hensigt at hjælpe flest mulige kvinder med at træne til en smertefri fødsel. Både igennem hjemmestudiet og via mit øvrige arbejde. Sandsynligvis kender du andre gravide, der vil have glæde heraf. Henvis dem i så fald venligst til www.smertefrifødsel.dk

Tak fordi du respekterer min ophavsret og mit arbejde.

Anja BaySnaregade 10 B, 2. sal · 1205 København K · M: +45 20 65 80 86W: www.smertefrifødsel.dk · @: info@smertefrifoedsel.dk

3

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Indhold

KAPITEL 1Sådan bruger du hjemmestudiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7I Hvad er en smertefri fødsel? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8II Begyndelse & vedholdenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10III Derfor virker det. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12IV Mentaltræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14V Fødslens faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17VI Partneren og jordemoderens støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

KAPITEL 2Din træningsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25I Trin 1 Afspænding til alle faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Trin 1: Sådan gør du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Trin 1: Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Trin 1: Din daglige afspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

II Trin 2 Vejrtrækning til udvidelsesfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Trin 2: Sådan gør du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Trin 2: Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Trin 2: Din daglige vejrtrækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

4

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

III Trin 3 Optræning til pressefasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Trin 3: Sådan gør du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Trin 3: Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Trin 3: Din pressetræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 lV Trin 4 Kroppens eget apotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Trin 4: Lad far sætte gang i kærlighedshormonet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Trin 4: Flygt eller kæmp med adrenalin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Trin 4: Endorfiner smertereducerer & gør dig høj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

KAPITEL 3Personlige fødselsberetninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Sådan oplevede vi at bruge fødeteknikerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45II Får alle glæde af fødeteknikkerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

5

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Forord

Tillykke med, at du har besluttet dig for at gøre en og aktiv indsats for engod fødselsoplevelse til glæde for dig og dit barn.

Hjemmestudiet kræver ikke en doktorgrad i obstetrik, og består ikke aflange indviklede forklaringer. Derimod guides du igennem en række nemme øvelser, du selv kan lave hjemme i stuen med en ganske afgø-rende smertereducerende e!ekt på din forestående fødsel. Øvelserne du nu skal til at lære er et program, jeg har udviklet på baggrund af Lamaze metoden også kendt som psyko-profylaksen, som siden 1940’erne har fået kvinder til at føde med stor ro, selvsikkerhed og meget mindre smerte, hvis nogen overhovedet.

Nogle af de gravide, som har lært øvelserne hos Smertefri Fødsel opleversom mig, at have en fødsel uden smerte ved at bruge teknikkerne, mensalle enstemmigt siger, at fødeteknikkerne gav dem en stor kontrol overfødselsarbejdet, som de ikke havde troet var mulig at opnå.

Supplerende vil jeg varmt anbefale dig, at du fordyber dig i processen ogeventuelt søger yderligere viden om, hvad der sker i din krop under fødslen. Der findes mange gode håndbøger om emnet, og jeg vil anbefale Ina May’s Guide to Childbirth af Ina May Gaskin, hvis du vil informeres godt og ikke mindst positivt om kroppens forandringer under graviditet og fødsel. Ina Mays klassiker har intet med de grundlæggende teknikker at gøre, men giver en rigtig fin indsigt i, hvordan man kan opnå en rigtig god fødsels-oplevelse ved at fokusere på de positive aspekter af fødslen. Desuden kan du få uddybet din viden om rødderne til Smertefri Fødsel i Pierre Vellays Fødsel uden smerte, som du finder på biblioteket.

Intentionen med mit arbejde er at gøre smertereducerende fødselsforbe-redelse tilgængelig for alle via en enkel formidling af videnskabelige resultater, der har sin oprindelse i den psyko-profylaktiske metode. Psyko betyder sind og profylakse betyder at forebygge.

Det vil sige, mundret oversat i denne forbindelse: at forebygge oplevelsen af smerter under fødslen. Man forebygger eller forbereder den oplevelse i den gravides sind via. oplysning om, hvordan du selv kan hjælpe fødslen på vej, samtidig med, at du dulmer smerterne eller i nogle tilfælde helt eliminerer dem.

6

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Derfor kan du nu også selv træne dig op til, at din fødsel bliver en godoplevelse, hvor du glæder dig til at arbejde aktivt med i fødselsarbejdet ogdermed selv påvirker forløbet fra den første ve til barnet er født. Alleformer for medicinsk smertelindring indebærer en risiko for barnet. Når dutræner efter anvisningerne her, behøver du højst sandsynligt ingen, hvisfødslen forløber normalt, hvilket 90% af alle fødsler potentielt gør.

Nyd træningen og forkæl dig selv med den alenetid, den giver dig hver dag. Brug den til at fokusere på dig og din graviditet og oplev, hvordan du gradvis styrkes i troen på en god og tryg fødselsoplevelse, hvor du selv har stor medindflydelse på oplevelsen via din indøvede vejrtrækning og afspænding.

Brug hjemmestudiet som en grundmanual og eksperimenter med at gøretræningen mere afvekslende i takt med, at du bliver sikker i øvelserne: detholder din motivation i top og træningen ved lige. Det er vigtigt, at dufinder din egen rytme i træningen og din måde at gøre det på. Derfor er det en rigtig god idé at bruge lydfilerne og videomaterialet i begyndelsen af træningen og derefter lægge det væk, når du har fået øvelserne ind under huden.

Synes du for eksempel, at det er lettere at trække vejret igennem næsen ogpuste ud igennem munden i den lette vejrtrækning i Trin 2, så gør det. Det er meget forskelligt, hvad gravide har det bedst med.

Husk at være flittig og passe træningen dagligt, da gentagelsen er ganskeafgørende for e!ekten – jo hyppigere du træner desto bedre virker det, ogjo større kontrol vil du opleve at have fra den første udvidelsesve til ditbarn er født.

Anja BayKøbenhavn, den 10. november 2010

7

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet

Kapitel 1

8

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Hendes beskrivelse kan jeg kun nikke genkendende til. En fødsel er ganske rigtig et stykke arbejde, der kræver koncentration og stor anstrengelse, men det er ikke det samme som smertefuld. Når jeg taler om en smertefri fødsel, mener jeg en fødsel, hvor man ikke oplever fødselssmerten som farlig eller uhåndterbar. At man via afspændingen og den overfladiske vejrtrækning kan komme i en tilstand, hvor du ikke har lyst til at flygte fra, men arbejder aktivt med ve for ve og dermed ikke har en oplevelse af, at det gør ondt. Vores krop er utrolig intelligent, når det kommer til at føde, den sørger både for at udvide dig og presse barnet ud. Har du i tiden op til fødslen lært, hvordan du understøtter kroppens arbejde bliver din fødsel også meget nemmere.

Hvad er en smertefri fødsel?

Tanken bag hjemmestudiet er, at du skal tænke på din forestående fødsel, som var den et maratonløb. Ingen ved sine fulde fem kaster sig ud i over 42 kilometers løb uden at træne først. Risikoen for at få smerter, skader og muskelspændinger er for store.

Er du derimod i topform og har trænet både din mentale indstilling og din krop løbende til dagen, er du forberedt optimalt. Her menes ikke en fysisk styrke som ved et maraton, men en konkret og lavpraktisk viden om, hvordan du præcis understøtter dit fødselsarbejde under hele forlø-bet ved at reagere hensigtsmæssigt på din krops signaler.

Det vil med andre ord sige, at du står foran en fødsel, der uden tvivl bliver et meget intensivt arbejde med veerne i udvidelsesfasen, men du vil opleve, at have en meget konkret værktøjskasse at gribe i, når træningen har bundfældet sig i din krop. Kvinderne, der bruger fødeteknikkerne, du nu skal til at indarbejde, oplever at de både understøtter og letter fødsels-arbejdet markant og giver dem energi til at stå igennem selv meget lange fødsler.

Andre beskriver, hvordan de kan nå at følge med i fødselsforløbet selv under en meget hurtige fødsel. Alle fødsler er forskellige, men når det er sagt, så ved jeg også efter at have vejledt flere hundrede kvinder i føde-teknikkerne, at alle får glæde af dem i form af tryghed og følelsen af at medvirke bevidst til at hjælpe kroppens arbejde på vej.

Som Anna Wahlgren, der har født alle sine 9 (ni!) børn uden smerte efterfødeteknikkerne engang har sagt: En trænet mor brister ikke. Hun behøver ingen bedøvelse og behøver ikke blive syet og slipper for eftervirkninger. Hun kommer også meget hurtigere til kræfter2.

2 Wahlgren, Anna: De kære børn, p. ,28, Gyldendal 2001 (1983).

l

9

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

haft teknikkerne med ville den anden fødsel være blevet som igen at blive bedt om at cykle uden at have lært hvordan. Du vil sikkert have hørt mange sige, at en fødsel da er naturlig, og det nok skal gå alene baseret på det argument, at det har kvinder jo gjort i 1000 år. Dertil vil jeg sige, at selvfølgelig skal det nok gå, da din krop er designet til at føde, men din oplevelse under fødslen og bagefter vil være en helt anden, hvis du på baggrund af træningen her er med i fødselsarbejdet og aktivt gør en forskel ved at dirigere livmoderen og kroppens arbejde med din nye indlærte viden.

At have prøvet både at føde med stor smerte og uden medførte for mig et stærkt ønske om at videreformidle øvelserne til alle gravide hvert år i Danmark. Først blev det til en artikel i gravidmagasinet Vores Børn.

I dag - tre år, mange nattetimer, studier og utallige arbejdstimer senere – et fuldtidsarbejde, hvor du nu også har muligheden for at træne dig op til en god forberedt fødselsoplevelse uanset om du er første- eller flere-gangsfødende. Du behøver på ingen måde gennempløje komplicerede lægerapporter i obstetrik og psyko-profylakse for at opnå stor e!ekt af øvelserne, bare følg instrukserne i materialet her trin for trin. Selv jorde-mødre kommer på mine kurser for at lære at føde børn med de lavprakti-ske teknikker, fordi de som mange andre gravide er nysgerrige efter, hvad de konkret selv kan stille op og lære af fødeteknikkerne.

Men vores hjerne er også uintelligent, når det kommer til tolkning afsmertesignalet, særligt i udvidelsesfasen. Det er som om, at den ikke kan kende forskel på, om du er i gang med at føde eller holder din hånd på en kogeplade. En instinktiv reaktion på en ve er derfor at krumme sig sammen, spænde op og holde på vejret, fordi hjernen tolker smerten som farlig og aktiverer flugtinstinktet med oplevelsen af smerte til følge.

Reagerer du derfor med kroppens umiddelbare instinkt på veerne, spænder op og krummer dig sammen under vearbejdet, ophobes der mælkesyre i musklerne, og det gør ondt. Træner du derimod til fødslen med fødeteknikkerne her, lagrer du en ny reaktion på rygraden, som er langt mere hensigtsmæssig; du ved, når veen kommer, og du kan reagere på den med afspænding og vejrtrækning fra start til slut – fordi du har trænet, hvordan du skal føde hver dag op til din termin. Det bevirker nogle, at de slet ikke oplever smerte i vearbejdet, mens andre beskriversmerten som absolut håndterbar. Helt grundlæggende kan du medfødeteknikkerne få en fornemmelse af at time vearbejdet, så den næste ve ikke kommer bag på dig og overrumpler dig. Derimod får du en kontrolleret følelse af at vandre hen over den med vejrtrækning og afspænding.

Din fødsel behøver ikke været en lang smerte, der overmander dig. Det var i sin tid en åbenbaring for mig, at man kunne føde uden det gjorde ondt, ovenpå en virkelig smertefuld første fødsel. Da jeg blev gravid anden gang, var jeg hunderæd for at skulle føde igen, hvilket øvelserne på de følgende sider fik bugt med. De forberedte mig, fordi det virkede logisk, at kroppen og sindet skulle trænes op til arbejdet. Havde jeg ikke

10

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Begyndelse & vedholdenhed

Hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med Lamaze metoden eller psykoprofylaksen, vil du nikke genkendende til dele af de tre trin, som gen-nemgås her i hjemmestudiet. Den afgørende forskel er, at jeg har forenklet øvelserne og komprimeret både antallet af dem og den tid, du behøver investere i øvelserne på daglig basis. Desuden trækker jeg på en viden fra den amerikanske jordemoder Ina May Gaskin, som intet har med psyko-profylaksen at gøre. Men hun har så mange vise, lavpraktiske råd, som falder så godt i tråd med fødeteknikkerne, at jeg har valgt at referere til hende både her i materialet og undervisningen.

Under hver øvelse beskriver jeg, hvad du gør, alt efter om du begynder tidligt eller sent i graviditeten. Desuden har jeg lavet en række lydfiler, som du kan øve efter, da jeg selv savnede en guidende stemme til øvelserne i sin tid. Brug lydfilerne i begyndelsen og læg dem væk senest to-tre uger før termin, gerne tidligere, så du når at finde din egen rytme inden din fødsel. Ikke to trækker vejret ens, så derfor må du ikke høre min stemme i øret som en taktstok, men som inspiration til at gå ind i det rum, der hedder vejrtrækning. Du finder ligeledes login til fire videoer optaget på et af mine kurser, hvor du kan se, hvordan øvelserne gøres korrekt.

Jeg anbefaler altid, at det er optimalt at begynde din fødselsforberedelse, når du er omkring sjette måned i din graviditet. Men du kan sagtens gå i gang med et virkelig godt resultat, når der er seks uger til din termin – det gjorde jeg selv. Jeg har endda haft kontakt med gravide, der kun nåede at øve tre uger, som fik meget ud af øvelserne og har oplevet en høj grad af sikkerhed og tryghed i fødselsarbejdet.

Programmet kræver en vis motivation og vedholdenhed, du skal gøre det hver dag, men et kvarter er altså mere end rigeligt. Systematiser øvelserne i begyndelsen, så du lægger dem på et fast tidspunkt hver dag. Senere hen oplever mange, at de glæder sig til at øve, da det hjælper dem med at se frem til fødslen – og den i sig selv bliver mere håndgribelig, som maven vokser.

Derfor behøver du ikke være så systematisk, når du har alle trin på rygraden. Det vigtigste er blot, at du øver det igen og igen. Hvis du lærer dele af teknikkerne, men først bruger dem til selve fødslen, så opbygger du ikke de betingede reflekser, der er så afgørende for, hvordan du oplever smerten. Dem hører du mere om i næste kapitel. Respekter at gentagelsen giver e!ekten.

Og igen: gør træningen afvekslende. vær ikke for rigid i forhold til pro-grammet. Det skal være sjovt, så brug fantasien og veksl imellem stillinger og tilgange. Det vigtigste er, at du finder en rytme, der passer dig. En du kan finde tryghed i vil hjælpe dig til fødslen. Jeg fremlægger programmet, som jeg øvede det og har erfaring med virkede, men find din egen rytme og forhold til øvelserne, så det føles rigtigt for dig. Det eneste jeg vil bede dig holde i hævd er at træne programmet mindst én gang hver dag før din termin. Fik jeg sagt, at gentagelsen er afgørende ?(!)

ll

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Spændingen ved træningen er ligesom til at se henover, når du har været i gang et par uger, så begynd din afveksling her og hold dermed gejsten ved lige. Du kan også sagtens holde dig fast til programmet, hvis det gør dig tryggere.

Vær bevidst om, at smerte er en kompleks størrelse. Min egen smertetærskel vil jeg for eksempel beskrive som meget lav. Man kan sige, at jeg er en kombination af en bryggerhest og en kylling; når det kommer til tandlæger og andre situationer, der er potentielt smertefulde, er jeg ved at dø af skræk. Bare tanken får mig til at spænde kæberne og trække skuldrene op over ørene. Bad du mig på den anden side om at løbe et maratonløb, er jeg helt med på det udfordrende i at skulle træne meget og udføre den præstation.

Jeg føler måske 7 i smerte, mens du føler 3 på skalaen i samme situation. Det er utrolig individuelt og facetteret, da smerte både kan opleves ud fra og påvirkes af ens fysik, psyke og det omgivende miljø. Oplevelsen af smerte er lige så individuel, som fødsler er.

Det er vigtigt at understrege, at en fødsel er ikke en opskrift. Men jeg kangarantere dig, at træner du systematisk øvelserne op til din fødsel har du en enormt tryghedsskabende værktøjskasse at gribe i til alle fødslens faser.Teknikkerne giver en følelse af tryghed, der vil gøre en markant forskelsammenlignet med, hvis du gik uforberedt ind til fødslen.

For at holde træningen ved lige kan det være godt at stille dig selv et par spørgsmål, hvis det kniber med motivationen:

træningen?

for at opnå det, du vil have ud af træningen?

11

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Derfor virker det

Jeg har valgt at kalde min version af fødeteknikkerne, du nu skal lære, Smertefri Fødsel. Det er ikke en tilfældigt valgt betegnelse endsige smart indpakning af markedsføring. Jeg kunne også have valgt ’naturlig og aktiv fødsel’ eller ’alternativ fødselsforberedelse’ eller ’smertehåndtering under fødslen’. Det jeg vil med udtrykket smertefri fødsel er dels at fortælle, at sådan oplevede jeg det selv og dels at tage historien med fra 40’erne, hvor man herhjemme kaldte teknikkerne for Fødsel uden smerte.

Men den grundlæggende mening er også, at det er præcis sådan, du fra nu af skal begynde at tænke på din forestående fødsel: at du ved, den kan blive smertefri, selvom den er en stor anstrengelse, som du skal forberede dig på. Som i den psyko-profylaktiske metode kalder jeg derfor det, du ellers kender som en ve, for sammentrækning i alle tre trin. Ind imellem smutter det og bliver kaldt en ve, men tænk helt generelt på din livmoders arbejde både her under forberedelsen og til fødslen som de muskelsam-mentrækninger, de er.

Ordet sammentrækning refererer nemlig præcis til det, der sker under fødslen: Din livmoder trækker sig sammen som en stor muskel for at udvide din livmodermund først 1 cm., dernæst 2 og så videre op til 10 cm, hvorefter, der er fri passage for at dit barn kan fødes.

Og hvad er så al den snak om betingede reflekser? Det eksempel som de fleste kender til, er forskeren Ivan Pavlovs forsøg med hunde. Kort fortalt går det ud på, at han fodrede hunde med kød samtidig med, at han ringede med en klokke. Hundene savlede løs og åd kødet.

I anden del af forsøget ringede han kun med klokken foran hundene. Selv uden der var kød inden for rækkevidde, begyndte hundene at savle, som om de åd kødet. Hundene havde opbygget et spor i hjernen, en betinget refleks, der fik mundvandet til at løbe bare de hørte klokken, fordi de automatisk forbandt lyden med måltidet.

Du kan selv afprøve eksemplet ved at lukke øjnene og tænke på en citron. Forestil dig, at du sætter tænderne i den. Se for dit indre blik, hvordan den sure saft siver ind imellem tænderne på dig. Hvad sker der nu? Kan du mærke mundvandet stige og spytkirtlerne arbejde?

Det er fordi du har dannet et spor i hjernen, som kobler citron til sur, sur til spytkirtler og spyttet løber – blot ved selve tanken om citronen. Eller sæt dig op på en cykel og kør ned ad vejen. Hvor meget tænker du over, hvad dine fødder, hænder og muskler gør undervejs?

lll

12

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Helt grundlæggende, så gør fødeteknikkerne, at du ikke oplever fødslen som en passiv rolle, hvor kroppen tager over, og du mister kontrollen. Du vil få en stærk oplevelse af, at du er i kontrol over din krop og kan regulere musklernes arbejde under fødslen og arbejde med under sammentrækningerne – både når de er nemme i den latente fase af udvidelsen, og når de bliver intense i den aktive fase.

Det kommer ikke til at gå automatisk for dig, og det er ikke uden anstren-gelse at føde, men fokuser på at holde tungen lige i munden både under træningen og til selve fødslen. Det vil resultere i, at din indsats kommer til at gøre en forskel.

Dét er en betinget refleks. Og hvad har det så med din fødselsforberedelse at gøre? Det har en helt præcis sammenhæng. Træner du op til fødslen ved at bruge de følgende tre trin, så har du lært at føde og ved, hvordan du skal reagere ved hvert signal fra kroppen. Du ved præcis, hvad en fødsel går ud på, og hvordan du skal gøre i hver enkelt fase af fødslen. Det kommer til forløbe med en velkendthed, fordi du har dannet nye reaktionsspor i hjernen under træningen. Du lærer at din livmoders sammentrækning ikke er farlig, og når den kommer, reagerer du ved automatisk at spænde af i stedet for at spænde op og trække vejret let og overfladisk i stedet for dybt eller endnu værre; at holde på det, og sådan får din livmoder ro til at gøre sit arbejde uforstyrret i fred og ro.

Du er i stand til at reagere hensigtsmæssigt under fødslen, fordi du ved, hvad du skal gøre. I stedet for at forbinde fødsel og smerte, laver du nu en betinget refleks, som kobler din fødsel til ro, afspændthed, kontrol og positiv forventning.

Glem alt om alle de overdramatiserede amerikanske film, du har set om kvinder der skriger af smerte, så snart de mærker fødslens begyndelse.

Flygt væk fra tidens trend, hvor nogle ynder at udpensle deres dramatiske fødsler og svælger i, hvor ondt det gjorde. Du kan ikke bruge det til en pind ud over at danne et forvrænget billede af, hvad en fødsel også kan være, når du har lært fødeteknikkerne.

Lyt i stedet til dem, der fortæller, at du skal glæde dig til fødslen. Træn dig op til din fødsel og forbered både din krop og dit sind på den igennem øvelse og positive forventninger.

13

14

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

lVMentaltræning

For at få nogle af dine tanker om den kommende fødsel gjort konkrete, kan du lave en lille øvelse, der opsummerer dine forventninger til fødslen. Den vil give dig et klart billede af, hvad du egentlig går rundt og tænker.

Glæder du dig til fødslen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvordan forestiller du dig, at fødslen kommer til at gå?

Er du bange for fødslen? Hvis ja, hvorfor?

Frygter du, at det bliver en smertefuld oplevelse? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvilke fødselsberetninger husker du bedst?

Hvad har din mor fortalt dig om din egen fødsel og hendes evt. øvrige fødsler? Hvad har du hørt fra veninder og bekendte?

15

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Hvordan ser dine svar ud, når du får dem ud af hovedet og ned på papir? Er der noget, der overrasker dig? Overvejende positive eller overvejende negative? Hvis du lander på sidstnævnte, fortvivl ej. Brug derimod dine negative svar til at danne et nyt positivt fortegn. Led aktivt efter de positive svar. Til det formål kan du svare på følgende:

Hvordan oplever du den glæde og forventning, du har i forhold til fødslen? Hvad betyder den for dig?

Skriv alle de glade, forventningsfulde ord ned, som du kan komme i tanke om kan knyttes til fødsler:

Hvordan er du modig, stærk og afslappet til fødslen? Beskriv hvor afslappet det forløber og hvor glad og forventningsfuld, du føler dig indeni:

Beskriv i detaljer, hvordan din stille og rolige fødsel kommer til at forløbe:

Hvad er den mest positive, livsbekræftende fødselsberetning, du nogensinde har hørt eller set?

16

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

TIP! Har du slet ikke nogle positive fødselsberetninger i din erindring, kan du springe frem til kapitlet om fødselsberetninger sidst i hjemme-studiet, læse de seneste på www.smertefrifødsel.dk/personlige-beretninger eller gribe fat i den gamle svend Fødsel uden smerte, hvor beretningerne pudsigt nok er meget sammenfaldende med de nutidige på websitet.

Hvad vil du en dag i fremtiden fortælle dine egne børn om dangang, du fødte dem?:

Når du har nedskrevet alle de positive svar, du kan komme i tanke om, kan du med fordel kaste et blik på dem jævnligt. Gerne hver dag lige inden du skal sove. Du vil opleve, at det forandrer dine forventninger markant, selvom øvelsen synes meget simpel.

Opbyg for eksempel et par korte sætninger, som opsummerer dine gode forventninger til fødslen. Jeg vil undlade at komme med eksempler, da det er vigtigt, at du vælger ord, der passer til dig og beskriver dine bedste forventninger til fødslen. Opsummer dine gode forestillinger om en fødsel helt enkelt i få sætninger og gem dem som mentale fikspunkter, der kan styrke dig både i træningen og under fødslen.

Og begynd så på, så snart du har indarbejdet alle øvelserne, at fokusere på den forskel du allerede selv er i gang med at gøre for dig og dit barn til fødslen.

TIP! Gentag øvelsen, når du er tre-fire uger henne i hjemmestudiet. Bemærk hvordan dine svar har forandret sig. Gør det samme umiddelbart før termin og se, hvordan du nu tænker helt anderledes på fødslen.

Fokuser under fødslen på, at du er fuldstændig trænet op til fødslen og afklaret med, at det bliver en helt igennem god og positiv oplevelse. Du er ikke en stakkels kvinde, der skal igennem skærsilden. Derimod er du en toptrænet gravid, der ved præcis, hvad du skal stille op fra første til sidst sammentrækning og er klar til det forestående stykke arbejde.

17

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Fødslens faser

En fødsel kan begynde med tegnblødning, at der kommer regelmæssigesammentrækninger, at slimproppen går eller vandet gør ligeså. Sidstnævnte er det mest sjældne, selvom du stort set altid ser det på film (!). Det sker også for mange, at de får løs a!øring, hvilket er kroppens naturlige måde at skille sig af med det overflødige lige inden det store fødselsarbejde.

Så snart fødslen er i gang vil jeg anbefale, at du aktiverer den lette, hurtigevejrtrækning, du lærer i Trin 2. Overdriv ikke i begyndelsen, men fokuserintensivt, når du er omkring tre centimeter åben. Du ved måske ikke lige, hvor åben du er, så hæng dig ikke i tal, men fornem når sammentræk-ningerne tager til i styrke og hyppighed. Her skal du sætte ind med den overfladiske vejrtrækning.

Du kan også blive i den dybe vejrtrækning så længe det ikke gør ondt, men mange synes det er godt at bruge den overfladiske under sammen-trækningerne helt fra begyndelsen, da der er meget overskud på dette tidspunkt. Desuden bestyrker den tidlige aktivering af den overfladiske vejr-trækning dig i, at du behersker sammentrækningerne - selv når de senere bliver meget intensive i sidste del af udvidelsesfasen.

Husk at afspænde godt og grundigt både under sammentrækningerne og i sammentrækningspauserne, så du har energi til den næste sammen-trækning.

I snit varer en fødsel imellem 10 og 12 timer – som tommelfingerregel. Nogle oplever, at den varer et par døgn fra de mærker den første ve. Men det hyppigste er førstnævnte. Men tænk på, at lægger man alle dine veer sammen, vil det samlede vearbejde aldrig overstige to timer. 2 T-I-M-E-R. Husk det. Forløber din fødsel f.eks. over et par døgn, er du rigtig godt rustet med metoden, da den giver dig udholdenhed til at blive ved og være med på grund af din indlærte afspænding. Men husk det er tommelfingerreglen, jeg her optegner, ingen kan sige præcist hvor lang tid din fødsel varer.

Ofte tager det længst tid at udvide sig de første fem centimeter og herefter kan det gå stærkt med de sidste. Så fortvivl ikke, hvis det tager eksempelvis 12 timer at nå til fire centimeter, da resten af forløbet kan gå rigtig stærkt.

I pauserne mellem sammentrækningerne kan du bare slappe helt af og hente ny energi i afspændingen. Det overrasker ofte førstegangsfødende, at man i sammentræningspauserne befinder sig i en meget normal til-stand, hvor kroppen slapper af. Brug pauserne til at lade op til næste sammentrækning og glæd dig over, at du hele tiden er klar til at gå ind i den – om lidt skal du lære hvordan.

Det kan hjælpe sig meget i udvidelsesfasen, hvis du går rundt og laver noget andet imellem sammentrækningerne.

Det er helt klart den aktive fase af fødslen efter de 6-7 centimeters udvidelse og op til at være fuldt udvidet, som de fleste fødende finder mest udfordrende, så vær derfor ekstra omhyggelig med at øve den lette overfladiske vejrtrækning, som vil hjælpe dig fint igennem sammentræk-ningerne på det stadie også.

Trin 3 gør dig klar til pressefasen, og du vil have en stor kontrol over dine muskelgrupper og vide præcis, hvilket tryk du skal lægge for at presse dit barn ud. Det kommer til at ske som ren refleks, hvis du passer din træning.

Du vil efter hyppig træning have en stor sikkerhed omkring, hvordan du går til hver enkelt fase af fødslen. Sammenlignet med en utrænet fødende, der instinktivt vil gøre modstand imod kroppens signaler med risiko for at blive angst og gå i panik.

V

18

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Partneren og jordemoderens støtte

Kurserne i fødeteknikkerne har jeg hidtil holdt uden partnerens deltagelse. Det er et helt bevidst valg ud fra holdningen, at fødslen på mange måder er kvindens ansvar og opgave. Det er dig, der alene skal klare det her. Støtte kan du sagtens få fra din partner, men du ved bedst, hvordan han eller hun kan give dig den støtte. I dag inddrager jeg på opfordring partne-ren i en lille del af undervisningen, hvilket er rigtig godt for nogle, mens andre kvinder vælger at føde uden hans eller hendes tilstedeværelse. Diskuter derhjemme om din partner skal med til fødslen, eller I bare gør det, fordi alle andre gør. Det er kulturelt bestemt, at vi i den vestlige verden mener, at manden skal være tilstede under fødslen, husk på det.Det er et valg, som I skal træ!e på baggrund af, om det vil opleves støt-tende eller forstyrrende.

Jeg vil dog varmt anbefale, at den eller dem, der skal med til din fødselgennemlæser materialet her samt sætter sig ind i, hvad det er, du træner.

Hele forudsætningen for en god fødsel ligger i forberedelsen. Den står du som den fødende i høj grad for. Din partners rolle er at støtte op om den, så I får så god en fælles oplevelse som overhovedet muligt.

Det er dig, der skal slappe af og gøre vejrtrækningen igennem hele fødslen. Som partner kan man - hvis det falder i din smag - vælge at få massage under fødslen, hente noget at drikke og opmuntre hende i hele fødselsar-bejdet.

Det bliver særlig vigtigt med opmuntring, når sammentrækningerne bliver intensive omkring de 7-8 cm., og du kan være fysisk træt ovenpå det forudgående fødselsarbejde. Og jo bedre din partner er klar over, hvad det er for en metode, du praktiserer, desto nemmere er det at støtte dig under fødslen.

Vl

19

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Tips til dig som partner under fødslen

koncentreret om at ånde og slappe af. Al samtale foregår i sammentræk- ningspauserne.

spændt’ eller ’hold ikke vejret’. Vores hjerne forstår ikke ’ikke’. Sig i stedet-hvad hun kan gøre såsom ’slap af’ og ’træk vejret’.

fødsel, eller hvis du synes, det er meget synd for hende, så får hun ikke den støtte, hun kan have glæde af. Det vigtigste er, at hun ikke skal tage ansvar for dig også, men kan blive i sin boble af koncentration og fokusere på åndedræt og afslapning. Hvis du har det dårligt med at skulle deltage, så overvej enten ikke at gøre det eller arbejd på hvordan du bedst muligt kan gøre det.

trækninger kommer. De kommer til sidst i udvidelsesfasen. Særlig hvis hun falder ud af rytmen, kan det være fint. Bliver hun flot i rytmen selv, kan opmuntrende ord være mere end rigeligt.

fortæl hende, hvad du forestiller dig: det er sjældent præcis de samme tanker, I går rundt med. Det er vigtigt, at du kender hendes billede på en god fødsel, så du kan støtte hende.

fødsel, som I måske aldrig oplever at komme igen. I har en rigtig god mulighed, for at gøre det her til en stærk fælles oplevelse. Gør plads til, at I kan have det sjovt i sammentrækningspauserne – specielt i begyndelsen, hvor overskuddet er størst.

bliver mest intensivt. Det kan være, at hun rækker en hånd op som tegn til, at der ikke må tales, eller når hun ikke vil have det, hun bliver tilbudt.

-det, så tilbyd hende eventuelt noget sødt, der giver ekstra energi eller få hende til at ændre stilling fra der, hvor hun blev anspændt eller ikke kunne finde åndedrættet. Spørg om dagligdags ting som ”Vil du have ka!e eller the bagefter?” Det kan hjælpe til at bryde en eventuel uhen-sigtsmæssig cirkel og se målet på den anden side.

-ningerne. Det der gør rigtig ondt er, hvis hun ikke kommer ordentlig ind i en ve, fordi hun spænder og glemmer at trække vejret ordentligt. Får hun taget et dybt åndedrag, lige når hun kan mærke sammentrækningen og kommer godt ind i den overfladiske vejrtrækning, så går det meget nem-mere. Et par praktiske fif i forbindelse med at tage tid kan være:

20

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

begynder til den næste afsluttes.

næste er på vej, da intervallerne ikke skifter pludseligt men ligeså langsomt. Hvis du f.eks. observerer, at der er fem minutter mellem veerne, kan du få hende til at tage to meget dybe åndedrag, når der er gået 4 minutter og 40 sek. Ca. 20 sek. inden en sammentrækning er det godt at få et praj.

sek. ...”. Det kan virkelig hjælpe godt til, da man kan se enden på sammen trækningen. Rigtig godt er det også at tælle bagud, som i ”Nu begynder den, nu har du et minut tilbage, 40 sek., 20 og nu ebber den ud”.

Opsummerende er din fornemmeste rolle som partner i udvidelsesfasen at sørge for, at hun er fuldstændig afspændt. Brug tre fikspunkter til at tjekke om hun er det: hendes skuldre skal være tunge og sænkede, hun skal have åbne håndflader og let åben mund. Er de tre punkter afspændte er chancen for, at hun er det i hele resten af kroppen meget stor. Vores mund er en ringmuskel, der er direkte forbundet til ringmusklerne forneden, så er kæberne og munden afspændte, opnår hun også at være det forneden. Jo mere afspændt hun er, desto hurtigere vil hun åbne sig og understøtte fødselsarbejdet hensigtsmæssigt. Hold hende i hånden, men kommer hun til at klemme dig i hånden, så bed hende slappe af, da det er et godt tegn på, at hun er ved at spænde op alle andre steder også.

Opmuntre hende ved at rose hende for fødselsarbejdet præcis som var du med til en god fodboldkamp, hvor din medspiller skal yde sit optimale. Hvad vil du sige i sådan en situation?

I pressefasen er det helt i orden, hvis hun spænder i overkroppen og trækker i både dig, sengekanten og hvad man ellers kan gribe i. Så her skal fokus på afspændingen ligge i kæberne og den let åbne mund. Du kan med stor fordel bede hende lave hesten, som Ina May kalder det: pludr med læberne, da det omgående forplanter sig om i kæberne og ned i underlivet med afspændthed til følge.Opmuntr hende ved at bede hende presse og hjælp hende til at indtage de forskellige fødestillinger, som I kan se sammen i videoerne.

Husk at læse kapitlet om kroppens eget apotek, da du som partner kan spille en stor rolle i at skabe de rette hormonelle betingelser under fødslen.

21

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Spørgsmål til dig som partner

barnet kan komme så godt som muligt til verden?

det her?

den ikke bliver som jeg forestiller mig?

Massage under fødslen

Når det kommer til massage, er vi meget forskellige. Nogle føler sig megetensomme under fødslen og har brug for megen støtte – her kan massage være fantastisk – og også smertelindrende. Andre kan ikke tåle at blive rørt ved under en fødsel. Det er meget op til jer selv, men jeg synes, I skal have teknikkerne med.

Det er vigtigt, at I træner dem inden fødslen, så du som gravid kan tilkende-give, hvordan du bedst kan lide det. Hermed et par fif:

fødslen. Det lindrer smerterne. Massage kan gøre det samme, plus at det sætter gang i det vestimulerende oxytocin, så veerne bliver bedre.

varmt og kold pålægning af eks. hvedekornspose og isterningepose på lænden under veerne. Det kan synes som en større omgang, men nogle betegner det nærmest som en naturlig epidural uden bivirkningerne.

dine hænder med begge håndflader fladt mod lænden og tryk grundigt ind mod hendes lænd, mens du masserer let. Bed hende presse kontra mod dig, når du masserer for at få ekstra tryk på. Bruges i sammentræk-ningspauserne i udvidelsesfasen og gerne under de første, milde veer.

den anden, når hun står i knæ- albueleje. Området omkring halebenet samler mange nervetråde, og nogle synes det føles rigtig godt at få det tryk. Bed hende igen presse kontra mod dig. Bruges i sammentrækningspauserne i udvidelsesfasen og gerne under de første, milde veer.

Du tager rigtig godt ved hendes balder, gerne stående, og ryster godt og grundigt igennem med begge hænder. Fortsæt ned til inderlårene og ud på hofterne og ryst rigtig godt igennem. Det giver en afspændende e!ekt, hvis hun er kommet til at spænde meget op i både udvidelses- og pres-sefasen. Den er særlig e!ektiv at bruge i pressefasen, da det potentielt er her, hun kommer til at spænde mest op i benene på grund af rystelserne fra adrenalinniveauet, som er meget høj på det her tidspunkt.

22

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Jordemoderens rolle under fødslen

Fokuser på, hvad du kan bruge jordemoderen til, selvom hun ikke kenderfødeteknikkerne. Fortæl hende, at det er teknikkerne fra psyko-profylaksen, du har øvet: afspænding og åndedræt med betingede reflekser til følge. Læg det skriv, jeg har sendt dig ved vandrejournalen, så hun med et blik kan se, hvad du gerne vil støttes i.

Sig til hende, hvad du gerne vil have. Læs evt. Majbritts beretning underfødselsberetningerne og lad dig inspirere af de ønsker, hun tog med til sin anden fødsel baseret på erfaringerne fra den første.

Hvis jordemoderen beder dig trække vejret dybt, dér hvor du ved, at det er bedst at gøre det overfladisk, så fortæl hende det – i en sammentræk-ningspause vel at mærke. Du skal selvfølgelig også være velkommen til at prøve den dybe vejrtrækning under en ve, men jeg vil ikke anbefale det. Det vigtigste er, at du finder din egen rytme, og det tempo der passer til dig i den overfladiske vejrtrækning. Helt basalt er det som at løbe så hurtigt du kan ud af en landevej: jo mere du anstrenger dig, jo mere overfladisk og stakåndet bruger du åndedrættet, så bare følg intensiteten i vearbejdet med dit åndedræt.

Desuden kan du rigtig fint bruge jordemoderen til at fortælle dig, hvor du er henne i forløbet. Der er flere af jer, der vil få at vide i pressefasen: pres som om du er på toilettet. Men du ved jo, hvor dine øvre mavemuskler sidder, som du bør bruge til at presse barnet ud med.

Husk altid på, at det er din fødsel, det handler om, og du kan ønske, hvad du vil have. Tal med jordemoderen og sig, hvad du gerne vil have. Skal hun undersøge dig? Skal hun helst ikke? Vil du helst have, at hun ikke er så meget med, eller vil du gerne holdes opdateret hele tiden om, hvor du er henne i forløbet?

Din jordemoder er fagvidenskaben under fødslen, der skal sikre, at den forløber, som den skal. Hun kan fortælle dig, hvor du er lige nu, så du hele tiden ved, hvilken fase du er i, og hvor du er.

23

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Mentaltræning

Du kender sikkert historien om de tre grupper af gymnasieelever, der træner 3 points kast i basketball? Deres præstation måles både den første dag og efter 30 dage. I mellemtiden har gruppe 1 spillet basketball hver dag, gruppe 2 har slet ikke trænet og gruppe 3 sidder i sofaen 20 minutter dagligt med lukkede øjne og visualiserer, at de træner.

Og resultatet? Gruppe 1 oplever en forbedring på 24%, gruppe 2 slet ingen forbedring. Og gruppe 3, som bare har tænkt sig til træningen opnår en gennemsnitlig forbedring på hele 23%, hvilket svarer til næsten det samme som dem, der trænede fysisk 20 minutter dagligt.

Den viden kan du integrere direkte i din fødselsforberedelse på en meget enkel og virksom måde. For det første forholder du dig meget konkret til at skulle føde med den her form for fødeteknikker, men tilsætter du dem et mentalbillede i både udvidelses- og pressefasen bliver du endnu stærkere i fødselsarbejdet.

Dit mentalbillede under udvidelsesveerneAllerede imen du træner din vejrtrækning, kan du med fordel lave den med lukkede øjne og danne et billede på din indre biograf af, at du vandrer hen over noget. Det kan være en bølge, et bjerg eller en form for forhøjning, du bestiger i takt med, at din vejrtrækning gøres mere overfladisk. Det skaber en følelse af at mestre selv den sejeste ve i verden og gør, at du kan tage dem én for én uden at miste pusten – selv når du når op og skal klare de sidste tre centimeter lige før pressefasen sætter ind.

Personligt brugte jeg lygtepæle, da jeg på et tidspunkt havde løbet et maraton og fandt ro i at dele veerne op, så jeg kun skulle at gå fra lygtepæl til lygtepæl og ikke mere end 42 km. på én gang. Det hjalp fantastisk meget,

særligt i den metafysiske sidste del af udvidelsesfasen og gav fornemmelsen af at blive trukket frem og sejhed til at blive ved og ved. Brug allerede dit mentalbillede under træningen, så du med lethed tager det med over i det rigtige vearbejde, når det virkelig gælder.

Du kan blive gigantiskNår du kommer til pressefasen er det godt at sætte et nyt passende mentalbillede på nethinden. For de fleste førstegangsfødende – og såmænd også selvom man har prøvet det før – virker det komplet paradoksalt, at man kan presse så stort et barn ud af noget så småt. Men her skal du huske på, at der ikke er tale om at presse hverken en appelsin eller en bowling-kugle ud igennem dit næsebor. Det er kønsdele, du har forneden og de kan på ingen måde sammenlignes med noget så ordinært som næsebor. Derimod er du forneden udstyret med en evne som mandens til at blive, ja lad os bare sige det ligeud, gigantisk sammenlignet med, hvordan du ser ud nu og her. Som Ina May siger det: If men could do the same, they would brag about it. Selvom vi ikke står og klapper hinanden i ryggen med de attributter i fredagsbaren, så husk på det både under træningen, og når du skal presse; din krop er designet til pressearbejdet, giv fuldstændig slip forneden (mærk det som en omvendt knibeøvelse) og hav et billede af, at du kan blive kæmpestor, så stor, at der er mere end rigelig med plads til at føde et helt barn. Den vished giver dig ro og gør dig afslappet, hvis du indprenter billedet dagligt på din mentale lystavle.

24

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Mine egne noter

25

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Din træningsplan

Kapitel2

26

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Trin 1Afspænding til alle faser

Kunsten i Trin 1 er, at du lærer forskellen på, hvornår en muskel er spændt, og hvornår den er afspændt.

At lære afspænding lyder måske umiddelbart banalt, da det vel bare er noget, man kan lære på fem minutter, og så ved man det? En typisk sætning fra jordemoderen under fødslen vil være ’træk vejret og slap af’. Det forstår vi alle på et teoretisk plan, men hvordan gør man det lige det, når ens krop arbejder på højtryk?

Tro mig, det kræver intensiv træning at beherske denne øvelse fuldt ud. Ikke fordi den er svær, men fordi det er en evne, du skal bruge tid på at opbygge, så du ikke er et øjeblik i tvivl om, hvad du gør til fødslen.

Mange fødende overvældes af sammentrækningerne, når de begynder at tage rigtig til i udvidelsesfasens anden halvdel. Den første del er nemmere at styre, mens anden del kræver dit fulde fokus.

Når du behersker følgende øvelse, har du en helt ny kropskontrol, som du sågar kan bruge hos tandlægen!

Det meget praktiske ved denne øvelse er, at du kan lave den hvor som helst. Når du taler telefon, står under bruseren eller ligger på siden, ryggen eller bare sidder i sofaen og ser "ernsyn. Brug fantasien og gør det hvor som helst.

Øvelsen er simpel, når du først har styr på den, men husk, at den som de andre trin kræver, at du øver dig flittigt.

lTIP! Når du har læst Trin 1 igennem et par gange og øvet det, kan duefterfølgende nøjes med at slå op på den daglige træning uden forklar-inger, lige til at gå til.

TIP! Når du er top trænet afspændingsekspert efter blot et par ugers øvelse, kan du overføre øvelserne direkte til efter fødslen, hvor du skal i gang med at træne knibeøvelser. Så det er virkelig smart at gøre meget ud af afspændingen.

TIP! Vær især opmærksom på at afspænde i nakke og skuldre under selve fødslen, da det ofte er de steder, man har tendens til at spænde rigtig meget. Et andet trick er at holde fuld fokus på at være helt afspændt i hænder og kæber, når sammentrækningen er på sit højeste – sandsyn-ligheden for, at du er fuldstændig afspændt i hele resten er høj, når du holder dig til to enkle fikspunkter.

27

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Herefter afspænder du alle muskelgrupper fra top til tå én for én. Ansigt, nakke, arm, bryst, mave, balder, lår, lægge, tæer. Hele molevitten. Kun én af gangen og afslappet i hele resten af kroppen.

Pas på ikke at blive så afslappet, at du døser hen!

Når du er helt afslappet i hele kroppen vælger du f.eks. at knytte hånden og slappe af i alle andre muskler. Gentag og spænd én ny muskel ad gangen. Afslut, når du har gennemgået alle tænkelige muskler.

Trin 1Sådan gør du

Øves hver dag i et par minutter. Det kan du nøjes med, men jeg anbe-faler, at du gør det til en vane at bruge øvelsen hvor som helst, når som helst, indtil det forekommer dig fuldstændig naturligt. Præcis som med knibeøvelser er der ikke en hund, der kan se, hvad du har gang i! Øvelsen herunder er det pædagogiske eksempel. Når du har fanget essensen i øvelsen, kan du springe frem programmet ’Din daglige afspænding’.

Læg dig på ryggen, siden eller sæt dig i en behagelig stilling. I starten er det en god idé at ligge ned, indtil du har styr på sagerne. Når du er øvet, kan du også gøre øvelsen stående, meget gerne hen over et bord eller et andet sted, hvor du kan bøje dig forover. Det er ofte en stilling, der er god at arbejde med sammentrækningerne i.

Træk vejret så dybt du kan, helt ned i bunden af maven.

Spænd musklerne i dit venstre ben og den venstre arm så hårdt du kan, mens du spænder helt af i højre ben og højre arm.

Lav derefter øvelsen med omvendt fortegn; spænd i højre del og slap helt af i venstre.

ll

28

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Rent praktisk hjælper dit barns hoved ned igennem fødselskanalen, og selve fødslen af barnet sker hurtigere til fordel for dig selv og ikke mindst barnet.

Rent praktisk bruger du afspændingen under hele fødslen, men på forskellig vis. I udvidelsesfasen er du fuldstændig afspændt og i en dyb vejrtrækning i vepauserne. Når så veen kommer holder du fast i af-spændingen fra pausen og tager den med ind i veen. Det der ændres er, at én muskel spænder op, nemlig din livmoder. Den eneste anden muskel du styrer er vejrtrækningsmusklen. Alt andet på dig er komplet afspændt. Læg fokus på dine åbne håndflader, nedsunkne og afslappede skuldre og lad kæbepartiet hænge. Så er chancen for at du er helt afspændt i resten af kroppen meget stor.

Når pressefasen kommer lægger du det primære afspændingsfokus fra navlen og ned. Også selvom du står i knæ- albueleje og er spændt i balder og lår, kan du sagtens være helt afspændt i underlivet. Prøv at lave en knibeøvelse og fokuser på, hvordan den følelse er, når du giver slip i bækkenbunden og ikke længere strammer op. Det dén følelse du skal have i underlivet under pressefasen: det hele falder ud af dig og du giver slip.

Læs alt om, hvordan du træner dig op til at presse dit barn ud i Trin 3.

Trin 1Formål

Øvelsen i trin 1 forebygger, at du krummer sammen og spænder i krop-pen under fødslen. Så snart du begynder at spænde og modarbejde livmoderens muskelarbejde, oparbejder du mælkesyre i kroppen og får ondt. Er du derimod helt afslappet, reducerer du smerten.

I udvidelsesfasen hjælper din tillærte viden om afspænding fra Trin 1 dig med at spænde af under hver sammentrækning. Under fødslen er det din livmoder, der er den spændte muskel, mens du fokuserer på at slappe af i hele resten af kroppen. Træningen gør, at du kender følelsen af, at én muskel arbejder eller er spændt, mens hele resten af kroppen er fuld-stændig afslappet.

I stedet for at bliv stiv som et bræt, krybe jamrende sammen eller være spændt som en flitsbue, kan du trække vejret roligt, mens livmoderen arbejder uforstyrret.

Tænk på din livmoder som en stor, kraftig muskel, der er elskværdig at gøre arbejdet for dig med at få dit barn til verden, imens du gør alt for at gøre dens arbejde så nemt som muligt.

I pressefasen hjælper øvelsen dig til at kunne bruge pressemusklerne aktivt i mellemgulvet samtidig med, at du er helt afslappet i resten af kroppen. Det gør, at du kan afkorte pressefasen, fordi du helt fokuseret arbejder med mellemgulvets muskulatur uden at spænde noget andet sted i kroppen. Det giver mange en sikker følelse af kontrol over fødselsarbejdet.

lll

29

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Træk din højre skulder op til øret og spænd i din venstre lægmuskel, hold spændingen i 30 sek., slip spændingen.

Træk nu din venstre skulder op til øret og spænd i din højre lægmuskel, spænd i 30 sek. og slip spændingen.

Denne øvelse er til inspiration, du kan sagtens selv variere den. Hoved-formålet er, at du lagrer en bevidsthed om, hvad det vil sige, når én eller to muskler er spændte og arbejder, mens resten af kroppen er helt afspændt.

Dine øjne og din mund er nemlig ringmuskler, som er direkte forbundet til dine to nederste ringmuskler. Lader du derfor kæben hænge og munden stå let åben, vil det forplante sig ned i dit underliv. Prøv at tjekke forbindelsen ved at lave en knibeøvelse og spidse munden samtidig. Giv slip i mund og bækkenbund. Gør det igen et par gange. Prøv dernæst at spidse munden uden at knibe og mærk, hvordan det automatisk gibber op forneden.

For at blive helt afslappet kan du også lave ’hesten’, som Ina May, kalder den. Det er igen, hvis du føler dig anspændt og har svært ved at give slip i kæber og underliv: pludr og prust med læberne som en hest og det forplanter sig med det samme om i dine kæber og ned i underlivet.

Trin 1Din daglige afspænding

Træk vejret dybt ind igennem næsen, pust ud igennem munden.

Træk vejret dybt igen.

Spænd alle dine ansigtsmuskler så hårdt du kan, pres kæberne sam-men, knib øjnene tæt i, 30 sek., imens du puster ud og slip spændingen.

Spænd i begge skuldre, træk dem op til ørene. Slip spændingen lang-somt efter ca. 30 sek.

Spænd i alle de mavemuskler, du kan få fat i, 30 sek., slip spændingen.

Spænd i begge arme, underarme, overarme, knyt begge hænder, slipspændingen efter 30 sek.

Spænd i begge ben så kraftigt du kan, slip spændingen efter 30 sek.

Spænd i begge fødder, fleks anklerne, krum tæerne, slip spændingen og slap af.

Husk at trække vejret dybt ind og pust langsomt ud, mens du spænder.

Nu skal du spænde i din højre arm og venstre ben, hold spændingen i 30 sek. og slap af i hele resten af kroppen.

Spænd nu i din venstre arm og højre ben samtidig. Hold spændingen i 30 sek.

Knyt din venstre hånd samtidig med at du krummer din højre fods tæer ned mod fodballen, hold spændingen i 30 sek.

Knyt nu din højre hånd og krum din venstre fods tæer ned mod fodballen, hold spændingen i 30 sek.

lV

TIP! Har du svært ved at mærke, om du er afspændt i underlivet både i udvidelses- og pressefasen, så læg fokus op i dit ansigt i stedet for. Som en professionel sanger sagde til mig: Jamen naturligvis, vi sangere ved jo, at man synger bedst med røven! Under fødslen kan du bruge den viden aktivt med omvendt fortegn.

30

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Mist ikke modet med Trin 2. Det er den sværeste øvelse at lære, men når du først har grebet om den, vil den falde dig lige så let som at trække vejret normalt.

Trin 2Vejrtrækning til udvidelsesfasen

Det næste du skal træne er din vejrtrækning. Du vil høre mange anbefale dig, at du bare skal trække vejret dybt ind, og så skal det nok gå. Nej! Og atter nej. Og så ja. Nu skal du høre.

Lad os først koncentrere os om den dybe vejrtrækning. Den er meget nem. Du trækker vejret dybt ind, helst igennem næsen og puster ud gennem munden. Det giver et godt fokus. Dén vejtrækning skal du bruge imellem sammentrækningerne, så du ilter kroppen rigtig godt og samler energi til den næste sammentrækning.

Alle der har født tidligere ved, at man nærmest ikke kan mærke, at det er en fødsel man er i gang med i sammentrækningspauserne, hvis fødslen er forløbet normalt. Så her er der rigeligt af energi til at spænde af og få trukket noget luft ind.

Når du mærker den første sammentrækning, så skal du slappe helt af i hele kroppen, tage en dyb indånding, lade luften sive fra lungerne (din brystkasse sænker sig naturligt uden du presser luften aktivt ud), når du skal have ny luft aktivere du den lette og overfladiske vejrtækning. Det er jo ikke just noget, man render rundt og gør dagligt, derfor vil det i begyn-delsen forekomme dig højst unaturligt. Derfor skal denne øvelse gøres igen og igen, til din partner kan vække dig klokken tre om natten, og du bare går i gang på kommando.

Det er helt normalt, at du bliver svimmel og let i hovedet i begyndelsen. Det forsvinder, når du har øvet i et par uger. Fornemmelsen af at puste en ballon op er ikke evig! Træningen får den til at forsvinde og efter ca. tre uger er du fortrolig med den nye form for vejrtrækning også.

l

TIP! Øvelsen er helt ideel at gøre sammen med den, der skal med til din fødsel. Han eller hun kan tage tid, mens du laver øvelsen. Du kan sagtens gøre den alene, og de følgende instruktioner er lavet herefter. Brug også lydfilen, så du ved hvor lang tid, du er i vejrtrækningen.

TIP! Betragt denne øvelse som den vigtigste i hjemmestudiet og vær sikker på, at du gør den korrekt (se mere under trin 2, formål). Du må meget gerne begynde øvelsen allerede i starten af graviditeten, men kan nå at opøve den ved intensiv træning mindst otte uger før termin.

31

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Nu er der gået 20 sekunder på dit ur, sammentrækningen er på det mest intensive stadie nu og derfor sætter du tempoet lidt op og trækker vejret så overfladisk og hurtigt du kan, men uden at miste rytmen. Så hellere sæt tempoet lidt ned. Hold dét tempo i 20 sekunder i alt. Bliv i rytmen, falder du ud, skal du sætte tempoet ned.

Nu ebber sammentrækningen ud, og sænker tempoet en smule i takt med at sammentrækningen bliver mildere og mildere for til sidst at forsvinde helt. Bliv i det niveau i 20 sekunder og træk vejret dybt ind som afslutning på sammentrækningen.

Træk vejret dybt helt ned i tåspidserne. Stille og roligt. Kig på uret og bliv i den dybe vejrtrækning i et minut. Det er nu gået i alt to minutter, siden du begyndte.

Nu kommer næste sammentrækning. Gå tilbage til første punkt og gentag øvelsen i ring, til du har været igennem den fem gange.

Trin 2Sådan gør du

Øves hver dag i 10 minutter. Du kan med fordel øve mere i begyndelsen. Har du mindre end én måned til termin, anbefales det at øve 10 minutter morgen og aften.

Læg eller sæt dig i en behagelig stilling og brug lydfilen tilpasset begynder (Trin 2 a) eller øvet (Trin 2 b). Alternativt kan du bruge et stopur eller få en anden til at tage tid på dig.

Forestil dig, at du er i gang med at føde og befinder dig i en sammen-trækningspause. Der kommer en sammentrækning.

Kig på uret, nu er sammentrækningen der. Træk vejret dybt ved første følelse af sammentrækningen og lad luften sive fra lungerne. Når du kan mærke, at de hverken er fyldte eller tomme, trækker du vejret let, raskt og overfladisk.

Læg hånden på maven og lad den være målestok for, at du gør det rigtigt: dit mellemgulv skal bevæge sig så lidt som overhovedet muligt. Lidt i betydningen at du skal mærke det gå i små vip frem og tilbage, men bevægelsen skal være overfladisk sammenlignet med, hvis du trækker vejret dybt, hvor mellemgulvet går langt ud og langt ind.

Træk vejret hurtigt, let og overfladisk. Dine lunger skal hverken være fulde eller tomme under øvelsen.

ll

TIP! Øvelsen foreskriver, at du trækker vejret ind og ud gennem næsen. Nogle finder det nemmere at trække vejret ind gennem næsen og puste ud gennem munden og få finder sig bedst tilpas med at gøre det ind og ud gennem munden.

32

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Prøv at trække ind gennem næsen og pust ud gennem munden - nærmest som om du knap trækker vejret ned i lungerne, inden du laver en ny vejrtrækning ind igennem næsen. Andre har også fundet deres rytme ved at trække vejret næsemund i begyndelsen af sammentrækningen og næse-næse, når den er på sit højeste for derefter at gå over til næse-mund når sammentrækningen klinger af.

Prøv dig frem og se, hvad der passer dig – men find dit system inden fødslen, så du ikke er i tvivl, når du står i situationen. Vær forsikret om, at du har helt fat på øvelsen, hvis du bliver lidt svimmel i begyndelsen: som sagt forsvinder det efter et par uger.

TIP! Nogle har svært ved at bestemme, hvor langt ned i lungerne vejret skal trækkes i denne øvelse. Forestil dig, at du sætter et koblingspunkt lige under strubehovedet. Det giver et billede, som er nemt at forholde sig til. Træk luft ind til det koblingspunkt, så det virker som om, at det nærmest kun er i halsen, at vejret trækkes. Det er naturligvis ikke tilfældet, tværtimod ilter du både din egen krop og barnet rigtig godt under øvelsen, men billedet hjælper dig til at gøre det korrekt.

TIP! Brug et mentalt billede i dit hoved, når du laver vejrtrækningen. Hvad er det, du vandrer hen over? Et bjerg? En bølge eller er det næste lygtepæl, du skal hen til i maratonløbet. Dan dig et visuelt billede oveni hovedet, som du har som fokuspunkt, når sammentrækningen begynder, topper og klinger af. Det vil særligt hjælpe dig under træningen, når du har svært ved at holde vejrtrækningen hele vejen og under selve fødslen til de længste sammentrækninger.

TIP! Prøv at lave øvelsen, når du får en plukkeve. En plukkeve er mildere end en rigtig én af slagsen, men er den kropslige bevægelse, som minder mest om en sammentrækning. Du kan også lave øvelsen i brusebadet eller andre steder, hvor du kan aktivere den et par gange i træk. Jo mere du øver den, desto sikrere bliver du i den.

33

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

En sammentrækning varer i begyndelsen af fødslen typisk mellem 20 og 40 sekunder og sidst i udvidelsesfasen sjældent længere end halvandet minut i alt – ofte meget kortere - så når du behersker øvelsen her, er du klar til de helt lange sammentrækninger også. Og du er også fuldstændig i topform til fødslens mest intensive fase.

Trin 2Formål

Den hurtige vejrtrækning i Trin 2 er modsat den dybe, meget let og overfladisk. Prøv at lægge din hånd midt på maven og træk vejret almindeligt. Herefter dybt. Kan du mærke, at dit mellemgulv hæver og sænker sig?

Som du lærer med et spadestik dybere, i Trin 3, så er mellemgulvet en muskel. Den muskel støder sammen med livmoderens eget muskelar-bejde under sammentrækningerne med smerte til følge. Men bruger du den overfladiske vejrtrækning holder du mellemgulvet meget roligt i små vip, og sørger dermed for at livmoderen uforstyrret kan arbejde, og udvidelsen kan ske med mindre smerte til følge. Det er øvelsens absolutte formål.

Desuden sørger du for, at diafragma, din vejrtrækningsmuskel, ikke kolliderer med livmoderen under sammentrækningerne. Hvor mellemgulvet går ud og ind, så går diafragma op og ned; ned når du trækker vejret dybt ind og op, når du puster ud.Det vil sige, at jo mere overfladisk du holder din vejrtrækning, desto højere står diafragma og holder sig uden forbindelse til livmoderen. Det smertelindrer betydeligt, da livmoderen også her får lov til at arbejde uforstyrret. Jeg vil anbefale dig at google diafragma under billeder, så du kan se, hvordan den ligger i kroppen.

Når du under den hurtige vejrtrækning lægger hånden på maven, kan du mærke nogle små vip, men den hæver og sænker sig knap sammenlignet med den dybe vejrtrækning. Det betyder, at du gør øvelsen korrekt. Det er så vigtigt, at du øver den her overfladiske vejrtrækning, indtil du finder den velkendt.

lll

TIP! I psyko-profylaksen anbefales det, at du bruger den lette og overfladiske vejrtrækning i sidste stadie af udvidelsesfasen. Mit råd til dig er, at du skal bruge den lige fra det øjeblik, du mærker den første sammen-trækning. Men du kan som tidligere nævnt blive fint i den meget dybe vejrtrækning, indtil dine sammentrækninger skal hjælpes mere på vej, når de tager til. Du vil i situationen hurtigt mærke, hvad der føles bedst.

NB! Det er helt normalt, at din barn regerer rundt under øvelsen her, da du får iltet din krop rigtig godt igennem både i den overfladiske og den dybe vejrtrækning. En anastæsi sygeplejerske, som var på kursus, målte sit iltindhold i blodet under den overfladiske og dybe vejrtrækning og fandt 3% forskel i iltningen (svarer til forskellen på en ryger og en ikke-ryger). Med andre ord er du virkelig godt iltet i begge tilstande og dit barn reagerer på ilt. Et barn der ikke får ilt ligger helt stille.

34

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Trin 2Din daglige vejrtrækning

Forestil dig, at du er i gang med at føde. Der kommer en sammen-trækning.

Træk vejret dybt ind igennem næsen, lad luften sive ud gennem munden.

Gå ind i den hurtige vejrtrækning og bliv der i ca. 20 sekunder.

Nu topper sammentrækningen. Træk vejret så hurtigt og overfladisk du kan i 20 sekunder.

Nu klinger sammentrækningen af, gå tilbage til den hurtige vejrtrækning, du lagde ud med og bliv der i 20 sekunder.

Træk vejret dybt ind igennem næsen og pust ud igennem munden. Gentag i ét minut.

Gentag øvelsen fem gange.

lV

35

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Kan du mærke forskellen? Det er helt andre muskler, der er på spil i den forkerte øvelse. Når du gør det forkert, presser du livmoderen sammen på tværs og nedefra. Det gør, at din skede klemmes sammen og lukkes, hvilket gør fødslen meget sværere for dig og barnet, fordi du lukker af for udgangen.

Husk at den korrekte øvelse er mere anstrengende, end den vil være til selve fødslen, da din livmoder er utrolig stærk og sørger for størstedelen af arbejdet. Du skal bare koncentrere dig om det korrekte pres, dirigere livmoderens arbejde ovenfra og ned samt afspænding.

Er du flittig med træningen, vil du opleve pressefasen som at lægge hagen på brystet og ikke så meget andet. Den betingede refleks sætter ind, og du afspænder helt naturligt i kroppen og bruger kun det rigtige muskeltryk ovenfra og ned. Pressefasen er et spørgsmål om teknik, ikke styrke. dan bruger du hjemmestudiet

Trin 3Optræning til pressefasen

Nu er du kommet til tredje og sidste øvelse i hjemmestudiet. Her skal du øve dig på at træne dig op til at presse dit barn ud. Når du har tjek på øvelsen, så spring frem og brug afsnittet ’Din pressetræning’.

Under øvelsen vil du måske ofte mærke dit barn sparke. Bare rolig, øvelsen er helt ufarlig, og du går ikke i fødsel! Inden du går i gang med den egentlige øvelse her i Trin 3, vil jeg bede dig lave en forkert øvelse. Den er med til, at gøre dig i stand til at kende forskellen på et rigtigt og forkert pres, når du skal have barnet ud.

Meningen er nemlig, at du skal kunne mærke en tydelig forskel på et rigtigt og forkert pres. Den forkerte øvelse kan du med fordel gentage, hvis du tvivler på, om du gør den egentlige øvelse korrekt.

Vi starter med den forkerte øvelse:

Træk vejret, spænd i alle kroppens muskler og pres så meget du kan. Præcis som var det et toiletbesøg med usandsynlig hård mave.

Spring nu videre til den korrekte øvelse herunder. Og kom tilbage, når du har udført den.

l

36

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Træk nu vejret dybt ind igen. Hold på vejret.

Læg hagen mod brystet. Forestil dig du har to håndtag på hver sin side af dig, grib om dem.

Fokuser på de øverste muskler i mellemgulvet og pres helt forsigtigt med dem.

Bliv I presset, lad kæben hænge let og pust ligeså langsom ud til du ikke længere har mere luft I lungerne. Forestil dig, at dup user forsigtigt til flammen på et lys uden du slukker det, det blafrer bare let. Biv i stillingen, du presser stadig.

Læg mærke til, hvordan du styrer musklerne i dit mellemgulv til at arbejde ovenfra og ned. Det er helt normalt, at du kan mærke dit barn bevæge sig under øvelsen, da musklerne presser blidt på dit barn.

Du er stadig i presset og holder stillingen med hagen mod brystet. Træk straks vejret ind igen, når du er færdig med at puste til lyset. Du bliver stadig i præcis samme stilling. Pres ganske blidt igen, imens du puster til lyset, bliv ved til du ikke har mere luft.

Nu er presset overstået og sammentrækningen ebber langsomt ud. Du vil kunne nå at lave to-tre vejrtrækninger under én god pressesam-mentrækning.

Slip håndtagene og brug den dybe vejrtrækning, så du er klar til næstepressesammentrækning.

Nu har du et par minutter, inden den næste sammentrækning.

Gentag øvelsen.

Trin 3Sådan gør du

I begyndelsen anbefales det, at du bruger 10 minutter på øvelsen. indtil du har tjek på den. Det sker typisk efter en uges tid. Herefter skal du bruge 5 minutter dagligt på Trin 3. Er du hurtig meget fortrolig med øvelsen, kan du roligt reducere hyppigheden og øve Trin 3 en eller to gange om ugen.

Læg dig ned på ryggen og spænd af i alle muskelgrupper. Du kan også lave øvelsen siddende, hvis det er mere behageligt. Men prøv at lave den liggende først, indtil du har fanget teknikken. Skift herefter til knæ-albueleje, da den stilling er utrolig behagelig at føde i.

Lægger du dig på ryggen, så bøj dine knæ og adskil dem let. Læg en pude under hovedet, hold øjnene åbne og vend håndfladerne opad.

Brug din erfaring fra afspændingsøvelsen og slap af i alle muskelgrupper. Vær især opmærksom området omkring underlivet, urinrør, skede og endetarm.

Træk vejret dybt og roligt. Føl din brystkasse udvide sig samtidig med, at dit mellemgulv hæver sig, når du trækker vejret dybt ind.

TIP! Hvis du har svært ved at bestemme, hvor mellemgulvet er, så læg hånden på din maves øverste bløde del lige der i midten, hvor dine nederste ribben stopper på hver side: Når du har fundet punktet, så prøv liggende at sætte hagen mod brystet og mærk, hvordan punktet bliver hårdt, når du løfter hovedet og bøjer halsen frem.

Forstil dig at pressesammentrækningen er på vej.

Luk munden og træk vejret helt ned i bunden af maven igennem næsen.

Pust kraftigt ud og mærk hvordan du får fat i de øverste muskler i mellemgulvet ved udåndingen.

ll

37

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

TIP! Er du langt henne i graviditeten, kan det føles ubehageligt at ligge længere tid på ryggen. Så brug øvelsen i flere stillinger, meget gerne knæ albueleje eller siddende på hug eller endog opretstående. I de stillinger tager du tyngdekraften i brug og vil have meget lettere ved at presse dit barn ud. De stillinger føles også for de fleste fødende langt mere naturlige end den mere passive stilling, hvor du ligger på ryggen.

TIP! Den oprindelige teknik foreskriver, at du trækker vejret næse-næse under sammentrækningen, men har du det bedre med at gøre det næse-mund eller mund-mund, er e!ekten ligeså god. Prøv dig frem.

38

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Efter tre ugers træning skal du gerne kunne mærke et pres i maven, nårmellemgulvet hæver sig op og ned under træningen. Du vil have en klarfornemmelse af, hvordan trykket breder sig ud til begge sider. Lidt som en paraply der foldes ud.

Trin 3Formål

Det der sker i Trin 3 er, at du sætter livmoderen under pres ovenfra og frasiderne. Øvelsen behøver forbavsende lidt kraft. Anstrengelserne er ikke større, når du til fødslen skal presse dit barn ud.

Under øvelsen er det vigtigt at fokusere på, at det er selve den nedadgående retning af muskeltrykket, der er væsentlig. Du skal med andre ord ikke presse som en gal med blodsprængte øjenæbler, men derimod lave et meget forsigtigt pres. Den rigtige retning og de rigtige muskler gør arbejdet.

For at sætte hagen mod brystet, skal du have mavemuskler. Var de der ikke eller var de lammede, ville du ikke være i stand til at udføre øvelsen. Når du gør en bevægelse trækker dine mavemuskler sig straks sammen – derved fastholder mavemusklerne brystkassen. På den øvre del af brystkassen er størstedelen af de muskler fæstnet, som bøjer halsen og hovedet fremover. Når du udfører øvelsen trækker den øverste del af mavemusklerne sig sammen og trykker på din øverste del af livmoderen. Trykket virker lodret oppefra og nedefter samt ganske let forfra og bagud mod ryggen. Det er præcis dét pres, du har brug for, så du kan presse dit barn ud.

Formålet med øvelsen er, at du kommer til at arbejde korrekt under pressefasen uden at skulle tænke over det. Det bliver en betinget refleks.

lll

TIP! Har du svært ved at mærke, hvor musklerne sidder øverst i mellemgulvet, så prøv at pust kraftigt ud, imens du vipper begge skuldre let frem. Dér kan du mærke øverst i mellemgulvet, hvilke muskler, du skal have fat i.

39

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Trin 3Din pressetræning

Nu er sammentrækningen på vej.

Træk vejret dybt ind igennem næsen, pust kraftigt ud igennem munden.

Træk vejret dybt igen, ind igennem næsen, hold på det.

Læg hagen mod brystet.

Pres forsigtigt med de øverste muskler i mellemgulvet.

Lad kæben hænge, pust langsomt ud, til du ikke har mere luft i lungerne.

Træk vejret ind igen, når du ikke har mere luft.

Pust langsomt ud, mens du presser ovenfra og ned.

Pressesammentrækningen ebber ud, der er ikke mere at presse med. Slap helt af i pausen, imens du lader op til næste pres.

Ånd dybt ind igennem næsen, pust ud igennem munden. Gør det ca. et minut og gentag øvelsen.

lV

40

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Far som aktiv deltagerNår jeg på mine kurser fortæller om teknikkerne, kan jeg godt se, at øjenbrynene ryger om i nakken på et par af kursisterne, da fi!ene kan være en anelse grænseoverskridende for nogen – det synes jeg også, da jeg læste om dem første gang. Men den amerikanske jordemoder Ina May Gaskin siger, hun har fået det til at virke mange gange, så om i baghovedet med tipsene til fødslen og giv også far besked, da han kan blive en vigtig hjælper: Det første I kan gøre, hvis fødslen går i stå er at sende jordemoderen en tur udenfor. Du kan nu enten selv eller med hjælp fra far, stimulere dine brystvorter og derved sætte fart på produktionen af oxytocin. Ikke noget med at nulre blidt, der skal tages ved, så det kan mærkes, men naturligvis uden det gør ondt. En anden og meget e!ektiv måde at højne niveauet af oxytocin er ved at lade din partner sutte på dine brystvorter, hvilket har en meget e!ektiv virkning. Bliv ved indtil du kan mærke, at veerne er der igen. Desuden kan et rigtig godt kys også hjælpe oxytocin på gled – og her taler vi ikke trutmundede tantekys, men gode, lange tungekys. Rådene er hentet fra den kendte amerikanske jordemoder Ina May Gaskin, som har praktiseret teknikkerne i mange år og har skrevet meget om kvindens egen evne til at påvirke kærlighedshormonet. Kunstig form blokerer for oplevelsenFår du oxytocin i kunstig form, syntocinon, igennem et vedrop, opnår du ikke samme eufori i kroppen. Den kunstige tilførsel blokerer for den naturlige produktion. Det samme gør sig gældende, hvis du får en epi-duralblokade, her går du også glip af lykkefølelsen. Så nu ved du, at oxytocin udløses både under fødslen, amning og orgasme, og hvordan du selv kan sætte skub i det for at få en god fødsel.

Trin 1Lad far sætte gang i kærlighedshormonet

Hormonet oxytocin er i din krop under fødslen, amningen og når du får orgasme. Går fødslen i stå, er det en velbevaret hemmelighed, at du og din partner faktisk selv kan sætte gang i veerne ved at påvirke hormonet i din krop. Det komplekse samspil af hormoner i din krop, når du går i fødsel, er en af de mere fascinerende ting ved det at føde, som mange gravide slet ikke hører om. Din krop producerer naturligt både prostaglandin, oxytocin, adrenalin og endorfiner under fødslen. Oxytocin er både med til at lindre smerten under fødslen og øge glædes-følelsen i din krop. så det er rigtig smart at vide, hvordan du selv påvirker hormonet - for både du og særligt din partner kan påvirke under fødslen. Kærlighedshormonet Oxytocin, som populært kaldes kærlighedshormonet, er det hormon og signalstof, der sørger for, at din livmoder trækker sig sammen og hjælper dermed til at fremskynde fødslen. Når oxytocin er tilstede har du både lettere ved at slappe af og reducere smerten. Når du lige har født, stiger indholdet af oxytocin markant i både din og barnets krop og danner en slags kædereaktion imellem dig og barnet. Mange kalder det for forelskelsens øjeblik, når I første gang kigger hinanden i øjnene med lige dele taknemmelighed og undren over livets opståen. Den følelse er oxytocin med til at understøtte. Når du har født og går i gang med amningen, har du også et højt niveau af oxytocin i kroppen, da sto!et bl.a. udløses ved berøring af brystvorterne, som når barnet lægges til brystet. Går veerne i stå, hvilket sker for mange, når de først kommer ind på hospitalet, er det blandt andet fordi, at indholdet af oxytocin falder i din krop. For at undgå at få det i kunstig form igennem et vedrop, hvilket op mod 60% af kvinderne gør på nogle hospitaler, er der faktisk et par tricks, som du og din partner kan bruge til at stimulere niveauet af oxytocin i din krop få de gode veer i gang igen.

l

41

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

I pressefasen derimod er adrenalinen virkelig hjælpsom, da den giver ekstra kraft til at deltage aktivt i at presse dit barn ud. Du vil opleve at gå fra måske at være meget træt sidst i udvidelsesfasen til at få fornemmelsen af væsentlig forstærket energi, når pressefasen kommer. Desuden er adrenalinen smertelindrende på det her tidspunkt, hvis produktionen ikke forstyrres af f.eks. en epidural. Får du forhøjet produktion af adrenalin i kroppen under amningen er stresshormonet tilstede med negativt fortegn, da den hæmmer nedløbs-refleksen, så mælken ikke så nemt løber til. Mælken dannes, men kommer ikke ud.

Derfor er det vigtigt, at du både under fødslen og som nybagt mor søger at gøre situationen så tryg og rolig som overhovedet mulig. Det kommer til at påvirke både fødselsarbejdet og amningen i en positiv retning.

Trin 1Flygt eller kæmp med adrenalin

Kroppens fantastiske naturlig forekommende stof, der enten får dig til at flygte eller kæmpe. Under en fødsel kan adrenalin enten have en uhen-sigtsmæssig eller gavnlig virkning på din krop. Læs med her, hvordan du kan påvirke tilstedeværelsen af adrenalin i din krop – på det rigtige tidspunkt. Adrenalin er et stresshormon, og vi har forskellige stresshormoner i kroppen, der har stor indvirkning på både vores velbefindende og vear-bejdet i udvidelses- og pressefasen.

Hvor oxytocin er det hormon, der accelerer fødslen, så er adrenalin bremseklodesen. Under en fødsel er det ikke ualmindeligt at opleve, at veerne er rigtig gode i den første del af udvidelsesfasen i hjemmet. Når man så ankommer på hospitalet, kan fødslen ske at gå i stå. Fra at veerne har været regelmæssige, sker der ganske enkelt ikke noget. Her er adrenalin ofte synderen, da kroppen producerer så mange stresshormoner, hvilket forstyrrer den naturlige produktion af oxytocin, som behøves for et godt vearbejde. Under fødslen har adrenalin nemlig forskellig indvirkning på vearbejdet alt efter hvor i fødselsarbejdet kvinden befinder sig. Når adrenalin er givtigt eller ejStiger produktionen af adrenalin i udvidelsesfasen falder oxytocinproduk-tionen, så forlænges fødselsforløbet og oplevelsen af smerte forstærkes i hele forløbet. Følelsen du kan have i kroppen er, at du ønsker at flygte fra det arbejde din krop er i færd med i stedet for at understøtte det igennem hensigtsmæssig vejrtrækning og afspænding.

ll

42

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Naturen er ganske enkelt designet til at give os en god og naturlig fødsel, hvis de ovennævnte faktorer er tilstede, så endorfinerne kan få del i fødselsarbejdet. Føles der ingen angst under fødslen gør det den nemmere og mindre smertefuld, nogle gange endda nydelsesfuld. Det kultiverede, glemsomme menneskeDet var den sidste artikel af tre om de hormoner, vi har i kroppen under fødslen og som under de rette betingelser gør den både nydelsesfuld og for nogen endda smertefri. Interessant er det at betragte at fokus på naturens eget apotek nærmest er gået i glemmebogen, og vi har lukket for al visdom om, hvor naturlig begivenhed en fødsel er. Som Grantly Dick Read siger om den sag i bogen Childbirh without fear: - Jo mere kultiveret mennesket er blevet, desto ivrigere er det også blevet efter at udråbe fødslen til at være en smertefuld og farlig strabads.

Trin 1Endorfiner smertereducerer og gør dig høj

Når du er i fødsel har du direkte adgang til naturens egen produktion af opium. Så forbered dig på en tur i himmelen sammen med en flok endorfiner, hvis de rette betingelser er tilstede under din fødsel. Læs med her, hvordan du opnår den høje tilstand og byder endorfinerne indenfor.

Hormonerne endorfiner har du oftest hørt omtalt, når løbere beskriver, at de oplever en tilstand af runners high. Det er dét punkt i løbeturen, hvor man får fornemmelsen af at kunne svæve hen over vejen, og benene kører derudaf som stempler. Hvad mange ikke tænker på er, at endorfiner også er tilstede under fødslen i rige mængder, hvis de får rette betingelser. De rette betingelserNår vi gør store fysiske anstrengelser hvad enten det er at føde et barn eller løbe et maraton, så højnes niveauet af endorfiner i kroppen proportionelt med arbejdet. Det gør sig særligt gældende, når vi har det varmt nok, føler os elskede og støttede og det vigtigste: når vi ikke er bange.

Endorfiner er, som den amerikanske jordemoder Ina May Gaskin siger det lige ud, en sand velsignelse under en fødsel, fordi de faktisk blokerer for oplevelsen af smerte. Oplever den fødende stor omsorg, støtte og den rette temperatur i rummet, så har hun også en følelse af nydelse og flow, som godt overstået stykke arbejde kan give os.

lll

43

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Mine egne noter

44

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Personlige fødselsberetninger

Kapitel 3

45

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet Jeg følte overhovedetingen frygt underfødslen

Jeg er midt i august måned og begynder langsomt at indstille mig på, at jeg faktisk snart skal føde. Min termin ligger i november, og jeg har et stigende behov for at finde ud af, hvad fødslen egentlig går ud på. Det er egentlig ikke, fordi jeg er bange – det eneste jeg egentlig frygter er muligheden for at sprække. En af mine veninder har for nylig fortalt mig, at hun meget tæt på sin fødsel går i panik over at skulle føde. Det vil jeg meget nødigt gøre og orienterer mig derfor omkring, hvad jeg selv kan gøre.

Jeg går i gang med at træne de smertereducerende teknikker omkring tre måneder før min termin. Et par måneder senere får jeg desværre konstateret bækkenløsning, men fastholder min træning. Det er faktisk noget af det eneste, jeg kan overkomme, da min krop ingenting kan.

Metoden som kur mod søsyge Efter et par måneders træning tester jeg faktisk teknikkerne på søsyge. Der kunne jeg virkelig mærke, at metoden har forankret sig hos mig, da jeg kan bruge den til at afhjælpe søsygen meget e!ektivt og ikke mærker ubehaget ved den. Den oplevelse gør mig meget sikker på, at jeg bevidst handle på impulsen og sætte den nødvendige vejrtræk-ning i gang, når min krop oplever noget uvant.

Metoden får mig mentalt ’skruet ind på’, at jeg rent faktisk skal føde. Jeg viser teknikkerne til min mand, der især synes, at teknikken til pressefasen er ret sjov, men ellers er han ikke involveret det helt store i min træning. Det er bare vigtigt for mig, at han ved, at jeg træner mig selv op til den store udfordring, det bliver at føde.

’’

’’

46

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

I begyndelsen er min træning meget hullet, hvis man kan sige det sådan. Min krop skal lige vænne sig til teknikkerne. Men efter ca. 40 trænings-gan-ge har jeg styr på sagerne, og det kører bare af sig selv. Jeg får metoden inkorporeret ved at blive ved og ved med at træne.

De første 10 timer under fuld kontrolDen første ve kommer, mens jeg sover. Jeg mærker ligesom en smerte ned i benet og tror først, at det er min bækkenløsning. Så kommer der én mere, som vækker mig. Da jeg helt naturligt havde brugt metoden på plukke-veerne, aktiverer jeg den også nu. De første ti timer af fødslen har jeg helt styr på teknikkerne og føler lidt, jeg er i træningslejr, hvor der lades op til den store finale.

Senere på aftenen tager veerne til. Så er det, jeg tager fat i den meget mere koncentrerede vejrtrækning, jeg har lært. Jeg ved, at jeg er meget tæt på fødslen og begynder at tænke på at tage på hospitalet.

Min mor og min kæreste skal med til fødslen. Jeg føler det meget som om, at jeg skal til eksamen og kan mærke, at adrenalinen stiger i takt med, at vi nærmer os hospitalet: nu skal det bevises, om min træning kan bruges for alvor. Jeg har tre veer i bilen på vej til hospitalet. Fra fødslen er gået i gang, har jeg helt konkret nedskrevet klokkeslettet og intervallerne mellem veerne. Det gør forløbet meget håndfast for mig.

Veerne kommer og går Da jeg kommer ind til den første jordemoder, og hun ser mig lave den indlærte, lette vejrtrækning under en ve, beder hun mig trække vejret dybt. Det gør jeg, men det gør så ondt, at jeg straks går tilbage til det, jeg har lært. Der er vagtskifte, og den anden jordemoder støtter mig i min version af fødselsarbejdet i stedet for at lave om på det. Hun spørger mig, hvad jeg

har tænkt mig angående smertestillende. Jeg siger at jeg egentlig ikke har overvejet så meget andet end lattergas. Det viser sig slet ikke at fungere for mig. Jeg kan ganske enkelt ikke forene det med min vejrtrækningsteknik.

Nu er jeg kommet til et punkt, hvor jeg ikke længere kan holde regnskabet med veerne kørende på papiret. Jeg beder jordemoderen om at blive siddende hos mig, og det hjælper. Nu bliver fødselsarbejdet virkelig intensivt, og jeg er utrolig koncentreret om hele tiden at bruge de indlærte teknikker.

Da jeg er tre timer fra pressefasen, får jeg akupunktur af jordemoderen. Det får veerne til at stilne helt af. Jeg føler, at jeg sidder fast i over-gangsfasen rigtig længe, hvilket overrasker mig meget. Jeg anede ikke, at jeg kunne risikere at lande her så længe. Jeg har faktisk pressetrang i utrolig lang tid, før jeg får lov til at presse. Det er ikke en rar fornemmelse med presset bagtil, og jeg føler migfanget i den her fase.

For at få mig videre giver jordemoderen mig vestimulerende drop. Selvom veerne er kraftige og kommer meget hyppigt nu, kan jeg stadig bruge teknikkerne. Jeg føler, at jeg skal op på en bølge, der kræver flere og flere kræfter og mere og mere mod. Det overvælder mig ikke og slår mig ikke ud, men er en hård kamp. Jeg føler, det er en kamp, der skal vindes. Jeg er som en spiller, der bare skal bliveved og bare ikke må tabe kampen på gulvet. Her har jeg følelsen af, at metoden næsten ikke slår til. Jeg føler mig meget efterladt til mig selv, og mit eneste faste holdepunkt er brugen af metoden. Jeg ved bare indeni mig selv, at jeg kan gennemføre det her.

47

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Nu er jeg kommet til pressefasen, og det er en ubeskrivelig lettelse efter at have været fanget i overgangsfasen så længe. Jeg bliver ikke fri for det ubehagelige pres bag til, men jeg kan mærke, at jeg presser helt rigtigt med mellemgulvet.Jeg har tid til at tænke mig om og være med i processen og presser rigtig godt med, men barnet lader vente på sig.

Pavestolt over mit fødselsarbejde De begynder at tale om at tage barnet med sugekop. Her er det som om, jeg får et klarsyn. Jeg siger, at de ikke må bruge sugekoppen, men at jeg bare skal have tre presseveer mere. Den gisning viser sig at være rigtig, for Julius kommer ud lidt efter i tredje presseve. Jeg føler, at der er slukket for en kontakt i mig lige inden, han kommer ud. Da jeg ser ham, bliver kontak-ten tændt igen, der er lys og hele oplevelsen er så intens. Jeg er så pave-stolt over, at jeg stod alt det igennem og fik brugt metoden ved hvert eneste kropssignal. Det er en stor bestyrkelse at vide, at jeg har stået det her igennem.

Jeg følte overhovedet ingen frygt under fødslen. Det var der slet ikke plads til, da jeg var så optaget af at bruge teknikken og understøtte min krops arbejde bedst muligt. Min mor var med til fødslen og siger bagefter, at jeg virkede fuldstændig som én, der havde prøvet at føde før. Hun ved immervæk, hvad hun taler om, da hun som sygeplejerske af den gamle skole har assisteret mere end 3.000 fødsler.Hun mener, at den ro og det utrolig e!ektive fødselsarbejde, jeg har præsteret, ville kunne bruges som et undervisningseksempel.

Hvis jeg ikke havde kendt til den her metode og ikke havde indlært den, ville jeg have stået på fuldstændig bar bund til fødslen. Det ville have været som at blive smidt ud i et bassin uden at kunne svømme. Jeg ville sikkert ikke være druknet uden teknikkerne, men angsten ville have været dominerende. Metoden gav mig en bestyrkelse. Den var en ressource, som jeg efterfølgende har taget med mig.Jeg vil varmt anbefale andre at lære det her, hvis man har lyst til at prøve sine egne kræfter af og er nysgerrig efter at vide, hvordan man i høj grad kan påvirke ens egen fødsel.

Mai, 27 år, 1. fødsel, baseret på interview med Anja Bay

48

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet I dag ved jeg, at en smertefri fødsel er mulig

Under min første graviditet var jeg lidt nonchalant med at få trænet under graviditeten. Jeg fik vel lavet øvelserne hver anden eller tredje dag. Selvom træningen ikke havde været så intensiv, styrede jeg alligevel forløbet igennem hele udvidelsesfasen. Veerne gjorde ikke ondt, og jeg havde kontrol over udvidelsesfasen. Da jeg så kom på sygehuset, var der virkelig koldt inde på stuen.Desuden havde jeg fem forskellige jordemødre under fødslen, hvilket ikke var trygt overhovedet. Jeg kunne slet ikke finde ind til rytmen i teknikkerne og mistede grebet. Fødslen endte med en epidural.

I min anden graviditet, sørgede jeg for at passe min træning og gjorde den både to og tre gange om dagen. Jeg tænkte over, at det ikke er muligt at lave en dobbelt salto, bare fordi man engang har vidst hvordan. Det gav god mening for mig, og jeg var meget vedblivende med træningen helt frem til min termin.

Min helt smertefri fødselDa veerne begyndte, tog vi ud for at købe bil. Vi valgte bilen, bestilte det indtræk, vi gerne ville have og tog ud for at handle, imens veerne tog til. Bagefter tog vi over til mine forældre for at spise. Her kunne jeg godt mærke, at der kom kortere og kortere imellem veerne.

Fordi jeg ved sidste fødsel ret hurtigt havde fået 30 sekunder imellem hver ve, vidste jeg godt, at jeg nok ikke skulle vente for længe denne gang. På baggrund af erfaringerne fra første fødsel havde jeg været forudseende og lavet en ønskeliste:

’’

’’

49

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Jeg skulle for alt i verden pakkes varmt ind i tæpper. Ikke noget med at tørre mig af hele tiden forneden. Ingen forstyrrelser under veerne. Så vidt muligt skulle der ventes to-tre presseveer, før jeg pressede med. Når hovedet var på vej ud: stop med at presse. Min mand skal tage imod barnet: en arm af gangen – ikke flå. Ingen truende sakse samt et ønske om at komme direkte hjem efter fødslen. Det var min ønskeliste, og den blev respekteret.

Jeg husker ikke så meget fra selve fødslen, kun at jeg ingen smerter havde overhovedet. Det var lidt som at være i en trance, og jeg befandt mig indhyllet i min egen verden. Her gik alt det, jeg havde lært, al min træning og fødslen op i en højere enhed. Jeg lavede min vejrtrækning, som jeg skulle, og veerne føltes som en stor, varm, fyldig og meget bred verden med uendelige kræfter, som omsluttede mig.

’Jeg tror, du er klar til at presse’, sagde jordemoderen pludselig. Jeg vidste slet ikke, at jeg var kommet så langt. Fra at have været i min egen boble, var det som at komme ud i virkeligheden. I pressefasen gik jeg over til et nyt stykke arbejde.Det var helt anderledes end i udvidelsesfasen og gik forblø!ende stærkt i forhold til første gang, jeg fødte.

Jeg havde fuldstændig styr på fødselsarbejdet og brugte muskulaturen imellemgulvet, som jeg havde indøvet det. Jeg kunne mærke, hvordan jegpressede mit barn ned og ud. Faktisk havde jeg været så grundig med mintræning, at man kunne se markeringen af de øverste mavemuskler, både før og efter fødslen.

Efter fødslen følte jeg mig så høj og sej. Jeg skreg, da barnet gled ud af mig, men det var fordi, jeg kunne se, at det var en pige. Jeg havde en dreng i forvejen og var bare så lykkelig over, at der nu kom en lille pige. Jordemoderen sagde til mig, at hun aldrig i hele sit virke havde set magen

til fødselsarbejde og roste mig til skyerne for min indsats. Bagefter var jeg komplet udmattet og kunne virkelig mærke, at det var et maraton, jeg havde trænet til og gennemført. Men næste dag var jeg helt på mærkerne igen og bagte pandekager til hele familien. Jeg var total fysisk og psykisk ovenpå og havde ingen skrammer eller andet som ved første fødsel. Jeg var meget gladere end første gang og havde et enormt overskud.

Min mor fik ikke ret Jeg kan huske, at min mor rystede på hovedet af mig, da jeg fortalte, at man kan føde uden smerte – fødsler er smertefulde, og sådan har det altid været, punktum, sagde hun. Jeg ved i dag, at det ikke passer. En smertefri fødsel er mulig, og jeg fortæller alle, jeg kender, om den her metode. Men jeg kan mærke, at modstanden er stor derude, da fødsler partout forbindes med smerte i vores samfund.

Det er en kæmpe ting at føde et barn, og jeg synes, det er en oplevelse alle burde forberede sig på. Jeg vil så varmt anbefale dig som gravid at lære metoden, hvis du selv vil have styr på fødslen og ønsker en god fødselsoplevelse. Det er helt afgørende, at du tager ansvaret for at få trænet op til din termin. Gør du det, kommer du til gengæld også til at opleve, at fødslen ikke stikker af med dig – derimod bliver det dig, der kommer til at styre den. Jeg er helt ærlig, når jeg siger, at du kan gå ud og handle, når fødslen går i gang, hvis det er dét, du vil. Hvis du overhovedet kunne tænke dig en nemmere fødsel, hvor du selv er med, så lær den her metode.

Majbritt Puk Persson, 1. & 2. fødsel

50

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet Hvorfor ikke tage kontrol over fødslen også – som så meget andet i mit liv?

Da jeg blev gravid med mit første barn, gik jeg de første måneder og fortrængte lidt, at det faktisk skulle ende med en fødsel. I stedet lyttede jeg panisk til den ene skrækhistorie efter den anden om fødsler. Det var de mest frygtelige ting, folk fortalte.

I 5. måned havde jeg fået nok. Jeg besluttede mig for at lukke ørene for andres åndssvage historier om dramatiske fødsler og lade være med at være bange for fødslen. Kun én kvinde, der havde født fem børn, sagde til mig, at det var skønt at føde. Hende kunne jeg have givet det største knus, da det var så befriende at høre.

Fra angst til oplysning Min største angst for fødslen gik på, at det skulle gøre ondt. At jeg ville skade mit barns helbred med medicinsk smertelindring, og jeg ikke ville kunne tage mig af mit barn efter fødslen. Hvorfor ikke tage kontrol over fødslen også, som så meget andet i mit liv?

I min research af fødselsmetoder stødte jeg bl.a. på svenske Anna Wahlgren og en tematråd om fødsel uden smerte på hjemmefødsel.net. Jeg læste om, hvordan Anja Bay havde født efter sin egen udgave af Lamaze metoden og øvede mig de sidste fire måneder af min graviditet efter de anvisninger, jeg fandt frem til.

Fordi jeg var så bange for den forestående fødsel, trænede jeg to gange om dagen. Gerne om morgenen fokuseret og intensivt og senere på dagen under bruseren, som Anja Bay også havde gjort det. Jeg kunne mærke, at mit fokus begyndte at skifte fra en grundlæggende angst for at føde over til, at jeg faktisk glædede mig til at afprøve de nye teknikker – ja, bare det at skulle føde, så jeg virkelig frem til.

’’

’’

51

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Min fantastiske fødselVi fik leveret Ikea skabe et par dage før fødslen. Vi skulle have haft hjælp til at samle skabene, men ingen kom, så jeg lå der og samlede sku!er og satte skabslåger på til den store guldmedalje. Kort efter kunne jeg fornem-me, at der var noget under opsejling og ringede til jordemødrene.

Jeg sagde, at jeg havde ondt over lænden. De bad mig tage to Panodil og gå i seng. Veerne gik så småt i gang, og jeg havde helt styr på min vejr-trækning fra første færd, selvom det var svært der midt om natten. Jeg fik slet ikke sovet den nat, men lå og pustede og pustede det bedste jeg havde lært.

Hele næste dag forsatte det. Jeg foretrak at være alene, så min kæreste var der ikke. Om aftenen koncentrerede jeg mig virkelig om at holde vejrtræk-ningen og ringede så til jordemødrene omkring klokken 18 om aftenen. De sagde, at hvis jeg ikke var helt nede og bide i gulvtæppet, så skulle jeg ikke komme. Jeg gad ikke være hende den førstegangsfødende, der stod der med det samme, så vi ventede.

Vi kørte på hospitalet tre timer senere, og der synes jeg, det blev hårdt på vejen derind. Men jeg steg uden problemer selv ud af bilen og kom ind og blev undersøgt. Jordemoderen kiggede på mig efter undersøgelsen og spurgte, om jeg har en meget høj smertetærskel – jeg var allerede helt åben og klar til at føde.

Da jeg kom op på briksen, tog hun vandet og halvanden time senere blev min datter født. To timer efter jeg kom ind på fødeafdelingen, blev jeg flyttet over på barselsgangen. En af jordemødrene kaldte mig for en fødemaskine!

Det var en utrolig positiv og fantastisk oplevelse at føde. Jeg følte det var mig, der gjorde alt arbejdet.

Med fare for at det her lyder for heltagtigt, så vil jeg bare gerne sige, at jeg var så fattet under hele forløbet, gav hånd til de vagtskiftende jordemødre og jokede med lægen Hans, der endte med at stå og holde mit ene ben. Jeg havde bare så meget overskud og styr på situationen og reagerede instinktivt på både presseveer og veer/sammentrækninger. Jeg skulle ikke sys, for der var ingen rifter, og jeg havde heller ikke problemer med at gå bagefter, som andre beskriver.

Alle kan gøre detJeg skal helt sikkert have flere børn, og synes det var en helt fantastisk oplevelse at føde. Jeg skal gøre mit for at udbrede budskabet til så mange kvinder som muligt. Fordi jeg synes, at fødslen er noget, alle bør glæde sig til.

Jeg er så stolt over at have født mit barn på den her måde og kan kun anbefale det til alle, der skal føde. Det er som om, at jeg siger noget forbudt, når jeg fortæller, at jeg har haft en næsten smertefri fødsel, men det er virkelig sandt.Jeg vil ønske for alle andre, at de opsøger metoden for at få en godfødselsoplevelse.

52

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Jeg var meget forfængelig i forhold til fødslen og ville ikke ligge der som et såret dyr. Jeg kunne ikke klare tanken om ikke at kunne kontrollere fødslen – og det var præcis det, jeg kunne med den her metode. Man kan jo ikke bare gå ind til noget så stort som en fødsel og tro, at det ikke er noget, man skal træne til? Mit råd til andre er, at de bør uddanne sig selv i at føde og være seriøse med at øve teknikkerne.

Det mærkelige er, at jeg oplever, at andre kvinder ikke vil høre om det her. Det er som om en fødsel bare skal gøre ondt. Jeg har ikke præsteret noget, som enhver anden ikke kan gøre. Alle kvinder kan jo gøre det her. Det kræver hverken supermennesker eller overnaturlige kræfter, bare en lille smule vilje og lyst til at gøre det godt for sig selv og ens barn. Og det ville man jo gøre i alle andre situationer?

Stinne Vinther, salgschef, 1. fødsel, 20. april, 2009

53

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet Ja, jeg vil vove den påstand, at metodenfaktisk reddede både mitog barnets liv

Jeg stødte helt tilfældigt på Anja Bays beskrivelse af en smertefrifødsel, da jeg ventede mig for første gang. Jeg var ikke bange for atskulle føde overhovedet, da jeg ikke anede, hvad jeg gik ind til. Men jeg ville gerne søge information om, hvad kroppen gør i fødslen og metodens grundtanke med at træne sig op til at få en god fødsels-oplevelse, synes jeg lød fornuftig. Jeg har løbet halvmaraton et par gange, og det trænende jeg jo også til. På sygehuset gik jeg til to foredrag, der gjorde det ud for fødselsforberedelsen. Her sagde de jo bare noget med at trække vejret dybt, hvilket jeg ikke lærte meget af.

Jeg trænede i bilen Jeg var egentlig ikke særlig flittig med min træning og fik ikke trænet hver dag, men i hvert tilfælde hver anden eller tredje. Jeg brugte Anjas træningsprogram, når jeg sad i bilen eller lå i sengen. Jeg mailede også lidt med Anja, men da jeg ikke havde mulighed for at tage til København, og Anjas hjemmestudie ikke var helt færdigt, klarede jeg mig med mailstøtte fra Anja. Især vejledning i den lette og overfladiske vejrtrækning var det, jeg brugte hende til, og det jeg øvede mest.Den skulle senere vise sig at blive min redning til fødslen.

Det går stærkt Min fødsel begyndte med lidt tegnblødning torsdag morgen. I løbet af eftermiddagen gik slimproppen og sent på eftermiddagen føltes det som om, jeg havde menstruation. Tre timer senere bruger jeg den hurtige vejrtrækning for at komme ind i rytmen på lette veer eller plukveer – jeg er selv i tvivl om, hvilke veer der er på spil.

’’

’’

54

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Men det virker fint, og jeg falder i søvn indimellem. Lige før midnat kommer veerne, og jeg kan virkelig mærke, at der er gang i dem, og jeg har sværere ved at holde rytmen i vejrtrækningen. Jeg ringer til jordemoderen, da jeg mener, der er 10 minutter imellem veerne. Hun hører mig puste igennem nogle veer og siger, at jeg selv bestemmer, hvornår vi skal køre ind. Jeg ser pludselig, at der kun er 3 minutter imellem veerne, for min samtale med hende varede kun 6 minutter, og der var to stærke veer.

Vejrtrækningen og rytmen holder smerterne vækJeg går i bad for at få lidt varme og ro på kroppen, for pludselig bider veerne for alvor. Jeg når lige at tænke ”smertefri fødsel, my ass”. Jeg er forvirret og lidt bange, fordi jeg ikke er klar over, hvor langt jeg er henne i fødslen. Jeg har været i bad og vækker nu min mand. Jeg får noget, der føles som en presseve, men er i tvivl, for det er da godt nok alt for tidligt. Går en tur i bad igen og bruger vejrtrækningen meget aktivt nu. Min mand ringer til fødeafdelingen og siger, at vi kommer nu. Jeg ligner en bokser: Mit hår er vådt fra badet, og jeg har et håndklæde om halsen – puster som en gal og har svært ved at holde rytmen, da jeg skal have tøj på. Når jeg falder ud af rytmen, gør det virkelig ondt, men så snart jeg er tilbage, kan jeg ikke mærke smerterne.

Der er nok een, der har øvet!De 25 minutters kørsel til Silkeborg er en gang storprusten, imens min mand hepper. Hver gang jeg er ved at kløjs i pressetrangen, råber han, ”Træt vejret! Træk vejret”! Nu er det 2 minutter imellem veerne, og de varer 1 minut. Jeg har styr på vejrtrækningen. 03.20 er vi på hospitalet. Da jordemoderen ser mig, siger hun, ’Du presser da vist’. Ja, jeg havde haft presseveer allerede i bilen på vej herind! Jeg trækker lige vejret og puster med veerne op ad dørkarmen. ”Der er nok én, der har øvet sin vejrtrækn-ing, hva’?”, siger jordemoderen anerkendende.

De får hevet underbenklæderne af mig, og beder mig presse videre. Jeg holder fast i min mand. Det hele går lidt i stå, så jeg får vestimule-rende drop. Min krop har været så hurtig til at udvide sig, at den slet ikke har krudt nok til presseveerne. Selvom jeg presser fint, går barnet skævt på mit skamben, så efter en hektisk periode med lav hjertelyd, får jeg to klip. Lidt i fem føder jeg min søn, som jeg med det samme erklærer bliver et enebarn, da jeg virkelig synes, at den sidste del af fødslen var hård.

Metoden reddede mig fra at kollapseHer bagefter tør jeg slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg ikke havde haft øvelserne med. Jeg var så utrolig glad for at have øvet til fødslen og følte virkelig, at jeg havde ’en værktøjskasse at gribe i’. På et tidspunkt, da veerne pludselig tog fart, havde jeg det som om, at jeg skulle besvime. I dag kan jeg se, at metoden reddede mig fra at kollapse. Jeg gik jo fra murren i maven til presseveer derhjemme på ganske få timer.

Jeg brugte metoden til at arbejde med den vildt hurtige udvidelses-fase og holde pressetrangen stangen. Vejrtrækningen reddede mig 100%. Ja, jeg vil vove den påstand, at vejrtrækningen faktisk reddede både mit og barnets liv, for da veerne virkelig tog fart, var jeg ved at besvime, mens min mand sov som en sten ovenpå.Jeg vil til enhver tid anbefale andre at lære metoden, da jeg nu bare ved, at den virker.

Lene Lund, projektleder, den 15. januar 2010, første fødsel

55

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet Metoden gav en enorm følelse af kontrol – som gjorde mig helt og ganske afgørende tryg

Min første fødsel på var både hurtig og ekstremt smertefuld. Jeg følte mig meget utryg på hospitalet. Jeg havde forberedt mig på fødslen, og betalt for at gå på kursus hos APA. Men da det endelig gjaldt, kunne jeg ikke flytte fokus fra smerterne og koncentrere mig om diverse stillinger, vejrtrækninger etc.

Fokus på fødslen som en god oplevelseDa jeg blev gravid anden gang, ville jeg føde hjemme. Derfor lavede jeg en del research i forhold til naturlig smertelindring, og stødte i den forbindelse blandt andet på Anja Bays version af Lamaze metoden, samt en del omtale af den originale bog om metoden. Jeg læste bogen, som jeg fandt svært tilgængelig grundet det tørre fagteoretiske stof, men i kombination med Anja Bays anvisninger gav det mening. Det var meget motiverende, at læse om en række kvinders godeberetninger samt at kunne fokusere på fødslen som en positiv oplevelse frem for en smertefuld oplevelse.

De teknikker jeg lærte, gav mig følelsen af at være i kontrol. Det gjorde, at jeg slet ikke var bange for at skulle føde i tiden op til min termin. Trods min første fødselsoplevelse, glædede jeg mig rent faktisk, fordi jeg var overbevist om, at teorien nok skulle virke, og jeg var spændt på at prøve den af. Det gav en stor tryghed, at jeg i 3 uger dagligt havde indøvet de korte vejrtrækningsøvelser, og jeg følte, at min krop nu var helt klar til selv at kunne huske, hvad den skulle foretage sig, når veerne gik i gang. Forud for fødslen var det vigtigt for mig, at øvelserne skulle virke overkommelige. Når jeg skal føde igen, vil jeg helt sikkert bruge øvelserne, fordi jeg nu ved, at de virker.

’’

’’

56

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Min fire timers hjemmefødselVeerne begyndte klokken halv to om natten. De første 3 timer brugte jeg pusteteknikkerne og pustede faktisk langt de fleste veer væk helt smertefrit. En time henne i veerne, havde jeg endda overskud til at lave en kop ka!e til mine svigerforældre, der kom for at hente min største datter.

Det skal lige siges, at hele fødslen kun varede lidt over fire timer, så jeg var allerede godt i gang med at udvide mig på det her tidspunkt. Når der kom en ve, gik jeg hen til spisebordet eller sengekanten, lavede øvelsen og fortsatte så ellers med at snakke og lave ka!e, helt uberørt efter veen var drevet over. Jeg var 100% tilstede og vidste præcis, hvad jeg skulle gøre. Det gav en enorm følelse af kontrol, som gjorde mig helt og ganske af-gørende tryg.

Da jeg kommer ind i "erde og sidste time af fødslen, kan jeg godt mærke, at veerne begynder at bide. Jeg går derfor i badekar, hvilket giver mig et kvarters ro uden alt for smertefulde veer. Herefter kommer der flere og flere veer, hvor jeg ikke kan holde vejrtrækningen helt, og i stedet tager smerterne over. Jeg kommer dog ind i øvelserne et par gange, hvor det lykkes mig at generobre kontrollen og mindske smerterne. På det her sene stadie falder jeg dog ud vejrtrækningen størstedelen af tiden.

Sådan går den sidste time, og vi ringer efter jordemoderen, da det intense forløb varsler at fødslen er nært forestående. Hun ankommer tyve minutter efter. Jeg kæmper til sidst for ikke at presse, før hun er kommet. Hun når kun lige at få en fod indenfor, da jeg spørger ’Må jeg føde?’ 12 minutter og få veer efter jordemoderen er trådt ind ad døren, føder jeg min datter.

Jeg styrede fødslen Det var så utrolig hyggeligt at føde i hjemlige rammer med stearinlys, ro og musik. Jeg var så stolt over måden, jeg styrede forløbet på. Den styring gav det absolut bedste resultat. Det var ikke en oplevelse af, at naturen blot gik sin gang – jeg gjorde alt for at deltage og opnåede den e!ekt, jeg ønskede: en aktiv fødsel, der var overvejende smertefri.

Det skal ikke lyde som om, alt var lyserødt og langhåret, for jeg kastede også op og havde, som ved min første fødsel, enormt ondt hen over bækkenet, som jeg dog lindrede e!ektivt med hede ingefær lændeklude. Men det jeg husker, er et utroligt overskud under fødslen. Vi har endda billeder, hvor jeg ligger og griner ind imellem veerne kun halvanden time før selve fødslen.

Jeg er overbevist om, at anvendelsen af metoden gav mig et længere fødselsforløb. Den kunne i stedet have været en særdeles smertefuld styrtfødsel set i lyset af min første fødsel.

Meget af min første fødsel husker jeg knap, da jeg var omtåget af smerte og angst. Denne gang havde jeg en ro i kroppen, var 100% tilstede under hele forløbet, og følte jeg selv var med til at forlænge udvidelsesfasen. Det gav mig længere tid under fødslen, hvor jeg følte mig i kontrol. Det var ikke kroppen, men mig der styrede fødslen. Sådan føltes det virkelig. Jeg følte mig ikke på noget tidspunkt utryg under fødslen, fordi jeg selv styrede forløbet.

57

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Jeg ved det virker Jeg vil til enhver tid anbefale andre at lære den her simple metode. Fordi jeg ved, at den virker. Jeg ser en klar overensstemmelse mellem min egen fødselsoplevelse og andre, der har anvendt metoden. Selve følelsen af en åbenlys kontrol under fødslen var altafgørende for mig. Jeg var pavestolt af, at min fødsel gik så godt.

Havde jeg født på hospitalet er jeg overbevist om, at oplevelsen havde været præcis den samme. Men metoden gjorde forskellen for mig, og andre kvinder bliver så provokerede, når jeg siger det. Den holdning jeg møder er, at både metoden og min fødsel lyder for gode til at være sande. Men det er sandt. Det gav mig en enorm ballast at være så forberedt til fødslen.

Trine Bøhm, promotermedarbejder, 23. juli 2008, 2. fødsel

58

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet Uddrivelses- fasen var helt smertefri – det garanterer jeg

Det er december 1997. Der er to måneder til min anden fødsel, og erindringen fra min første fødsel plager mig. Jeg er rædselsslagen, og jeg gruer for en gentagelse. Det eneste jeg er sikker på er, at jeg ikke vil have smertestillende midler under fødslen. Jeg ved, at hverken mit barn eller jeg vil have godt af det.

En dag ringer min storesøster og fortæller om en artiklen ’Fødsel uden smerte’. Fødsel uden smerte? Jeg undrer mig, men læser artiklen og synes, at den passer godt på mine ønsker. Jeg beslutter mig for at afprøve metoden.

Angsten forsvinderJeg begynder at lave øvelserne. Det kræver lidt disciplin at få gjort, men efter kort tid bliver det en vane. Jeg har god hjælp i støttende telefon-samtaler fra journalisten, der har født efter metoden. Jeg hører også, at svenskeren Anna Wahlgren har født efter metoden hele ni gange – det er virkelig motiverende.

Da fødslen er lige op over, opdager jeg noget vidunderligt. Jeg er ikke så bange mere. Faktisk glæder jeg mig! Det er en dejlig erkendelse.

Ingen smerterFødslen startede om morgenen med en let menustrationslignende murren hen over lænden. Jeg er spændt, men jeg vover ikke helt at tro på, at den er i gang. Jeg har lette sammentrækninger/veer med 2 og 15 minutter imellem. Jeg begynder med vejrtrækningsteknikken, så snart jeg mærker antydningen af en sammentrækning, og det går godt.

Omkring klokken to samme dag ringer jeg til jordemoderen. Jeg er overrasket over, hvor rolig jeg er – og lidt opstemt på samme tid. Jeg glæder mig slet og ret!

’’

’’

59

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Der er stadig 10 minutter imellem sammentrækningerne. I pauserne husker jeg at slappe godt af i hele kroppen, og jeg mærker ingen smerter. Chauf-føren, der kommer for at køre mig på hospitalet, ser skeptisk på mig og spørger, om jeg virkelig har veer, og hvor ofte de kommer?

Da vi er fremme på hospitalet tager jordemoderen imod mig på fødeafde-lingen. Hun er en mand. Han virker egentlig flink nok, men jeg har bare mest lyst til at feje ham af vejen, fordi han er så uvidende om min træning og metoden. Jeg mærker, at det bare gør mig endnu mere motiveret for, at det skal være min fødsel denne gang. Jeg føler mig utrolig stærk.

Fuld kontrolJeg stiger med mine 75 kilo og 4 centimeter åben ned i badekarret. Min mand er med, og det hjælper, at han er der. Jeg føler mig tryg. Der er tre minutter imellem hver sammentrækning. Jeg har utrolig god kontrol, og vejtrækningen og afspændingen fungerer virkelig godt.

Det er aften. Klokken er syv. Jordemoderen spørger, om jeg vil have taget vandet. Det overvejer jeg lidt og siger ja. Der strømmer varmt vand ned over mine lår. Sammentrækningerne bliver stærkere, men ikke meget. Druesukker, æble og isvand giver også nye kræfter til mit fødselsarbejde. For det er et arbejde, og det er hårdt, men meningsfuldt. Jeg føler mig sikker på, at mit barn er godt undervejs til livet.

Jeg står og går meget, men bliver træt og går ned i badekarret igen.Jordemoderen går til og fra, lytter til livet indeni mig. Jeg er utrolig koncen-treret. Det føles som om, jeg flyder alene rundt i et univers med min store mave. Jeg ligger i vandet og mærker min styrke.

Fuldstændig afslappet Så er jeg syv centimeter åben og den første pressetrang melder sig. Det er alt for tidligt. Jeg føler mig modløs for en stund, fordi det her minder mig om min første fødsel. Men så husker jeg på en af teknik-kerne til denne fase og det, som jeg har lært. Det bliver min redning. Det eneste der kommer ud af pressetrangen bliver et lille støn. Jeg hænger skiftevis i min partners arme eller lægger mig helt ned i sækkestolen, når sammentrækningerne kommer. Jeg modstår pressetrangen. Det er helt utroligt.

Der er vagtskifte, og en jordemoder banker på. Hun bliver stående i døråbningen en stund, før hun udbryder, Jøsses! Dagen efter fortæller hun hvorfor. Hun var så imponeret over mit fødselsarbejde.

Fødslen er i gangNu er jeg helt åben, og jordemoderen "erne en lille kant. Presseve-erne kommer på én gang! Jeg er en urkvinde, men jeg brøler ikke af smerte, for jeg mærker ingen. Men det giver mig åbenbart kræfter at brøle. Energien flyder ud i hele min krop. Jeg fornemmer en vold-som udspilning. Og jeg mærker barnet bevæge sig ud af mig, som et varmt sødyr. Jeg kan mærke, at det glider ud af mig.

A hard days workJeg udstøder endnu et brøl og min lille pige, sparker med benene og løftes forsigtigt ud af mig. Jeg smiler og ler, da jeg ser hende ligge der på min mave og puste, varm og våd og stadig lidt blodig. Hun ligger på maven lidt og kigger på mig med våde øjne, til det bliver for koldt for hende, og hun får sig et velfortjent bad.Jeg er så glad, så lykkelig. Det hele gik så godt. Og jeg lægger den lille pige til mit bryst, hvor hun sutter råmælken i sig.

60

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

En fantastisk fødsel er overstået. A hard days work. En fødsel er et stykkearbejde, du gør, for at hjælpe dit barn ud i livet. For mig var det vigtigt, at mit barns ankomst til verden skulle være fri for medikamenter, og jeg skulle være aktiv og bevæge mig rundt for at hjælpe tyngdekraften.

Under min første fødsel havde jeg følt mig som en tilskuer til begivenhe-den. Jeg kunne ingen teknikker, havde ingen værktøjer med til arbejdet. Jeg havde ingen viden om, hvad der sker med kroppen i udvidelsesfasen og under fødslen – og så var jeg tilmed rædselsslagen. Da den første pressetrang kom, kunne jeg ikke lade være med at presse, så barnet måtte tages med sugekop. Og hvad skulle jeg stille op? Jeg var både bedøvet og delvis sløv. Jeg følte slet ikke, at det var mig, der havde født barnet.

Men denne gang kom ordet fødsel til sin ret. Takket være, at jeg øvede mig. Jeg fik en grundig indføring i, hvad der sker med kroppen i fødselsforløbet og stod tilbage med en klar oplevelse af at have født mit barn selv.

Var det smertefrit?Jeg var så optaget af at bruge de indlærte teknikker, at jeg faktisk ikke registrerede smerte. Det var som om, at den var sat uden for mig selv. Selve uddrivelsesfasen var helt smertefri, det garanterer jeg, selvom det selvfølgelig kan være individuelt fra person til person.

Det med smerte eller ej, mener jeg ikke er så vigtigt. Men følelsen af at mestre fødselsarbejdet, at mit barn kom til verden ved hjælp af mig – det føler jeg, er vigtigt. Jeg er stolt over urkvinden i mig, og jeg ville ønske at flere kvinder ville føde uden smertestillende medika-menter, både for barnet og deres egen skyld.

Nu har jeg to måneder tilbage til min termin, og jeg er allerede godt i gang med træningen til tredje fødsel efter metoden.

Lillian Marie Govasli, underviser, 2. fødsel

61

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Sådan bruger du hjemmestudiet Forberedelsen med metoden var altafgørendefor min fødsel

Under min første graviditet forholdt jeg mig med ophøjet ro til den forestående fødsel. Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at føde, men havde stor tiltro til, at naturen nok skulle klare dén sag helt af sig selv. Kvinder havde vel født i tusindvis af år, så hvorfor gøre et stort nummer ud af den sag? Jeg gik ganske vist til den traditionelle fødselsforberedelse hos jordemoderen, som viste en video af tre kvinder, der skreg sig igennem deres fødsler. Desuden blev jeg undervist i en masse fakta om fødsler, som jeg allerede kendte til i forvejen.

Jeg skal lige love for, at naturen klarede sagen. Min første fødsel var smertefuld i en ubeskrivelig grad. Det var som at være indespærret i en lang, rullende smerte, som jeg ikke var en del af, men indespærret i. Min eneste tanke var, ’det her gør jeg aldrig mere’.

Overleve endnu en fødsel?Et år senere var jeg gravid igen. Først ignorerede jeg det faktum, at barnet skulle fødes. Tre måneder før termin begyndte jeg at forholde mig til det. Jeg frygtede at skulle igennem endnu en smertefuld fødsel og overvejede alle udveje i form af smertelindring.

Jeg begyndte at studere smertelindrende metoder i et væk. Alt jeg kunne få fat i om teknikkerne indenfor området blev indoptaget. Jeg stødte på fødselsberetninger fra en række første- og fleregangsfø-dende, der hævdede at have oplevet fødsler uden smerte. Jeg slugte det hele råt og svælgede i idéen om, at kunne gå forventningsfuld og trænet ind til min anden fødsel. Jeg havde en klar fornemmelse af, at det ville være anderledes denne gang, når jeg selv kunne gøre en aktiv smertelindrende indsats.

’’

’’

62

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Jeg konstruerede mit eget program, som skulle vise sig at være yderst e!ektiv. Da veerne kom satte de betingede reflekser ind, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad jeg skulle gøre.

Min fødsel efter metoden04.05: Første ve melder sig punktligt én dag over termin. Jeg tænker på fødslens faser, og at det sikkert bliver en hurtig fødsel. Jeg er især fokuseret på afspændingen, da manglen på den i høj grad var grunden til smerterne under min første fødsel.04.45: Jeg lægger tre maskiner tøj sammen, som et sidste redebyggein-stinkt. Der er langt mellem veerne, og de varer kun et halvt minut af gangen. Puster selv lidt med for at komme ind i rytmen.07.15: Vi falder i søvn. Afspændingen virkede lidt for godt. Vores datter vækker os. Den forventede lynfødsel synes at udeblive. Veerne uændrede.08.32: Mere redebyggeri på falderebet. Saver bundplade til Duni Duo pose til ude på opgangen. Puster stadig med under veerne som forberedende øvelse.09.10: Vi afleverer vores datter i vuggestuen. Veerne uændrede.10.08: Væbnet med store mængder morgenmad og læsestof slår vi tiden ihjel i hospitalets kantine. Indtager kaloriemængde svarende til fem forestående maratonløb. Veerne tager til, men ikke mere end jeg har flere telefonsamtaler og når at læse to aviser under morgenmaden.11.35: Diskuterer om vi skal gå en tur eller blive tjekket på fødegangen. Har hørt noget om, at man ikke skal komme, hvis man selv kan gå ind.11.45: Går ind på fødegangen. Jeg er ved rigtig godt mod og glæder mig til fødslen.11.55: Livmoderhalsen udslettet. 3 cm. åben.

12.23: Vi kører en tur til Valby. Ser på sandaler til storesøster og er i hver eneste børnetøjsforretning. Kamp puster nu under veerne, som er taget til. Der er nu fem minutter imellem, og varigheden forøges. Stadig ingen smerte.14.00: Tilbage på hospitalet. Op i badekarret. Flyder rundt og har kæk replikskifte med min kæreste og jordemoderen. Der hænger et ur på væggen foran mig, hvilket er til stor hjælp af fokusere på under hver ve. Tænker på at løbe og kun fokusere på at komme fra lygtepæl til lygtepæl. Der er stadig 10 minutter imellem veerne. Er meget overrasket over, hvor e!ektivt det her er. Jeg føler slet ingen smerte.14.30: Jeg er meget bevidst om afspændingen og holder min kæreste i hånden. Jeg fokuserer på det som en let berøring, så det bliver et barometer for, om jeg er afspændt. Under den første fødsel vred jeg nærmest armen om på ham og tog kvælertag. Det sidste kvarter i karret skal jeg holde tungen lige i munden for at kontrollere min vejrtrækning, da den ene ve afløser den anden.15.15: Vagtskifte. Op af badekar en halv time senere. Jeg er ikke længere så kæk. Pressefasen er nået, og jeg mister grebet om vejrtrækningen. Dels på grund af, at jeg skal bevæge mig fra karret og over på briksen, og dels fordi jeg absolut ikke har lyst til at lægge mig på ryggen. Det forvirrer mig, og det gør ondt, når jeg glemmer at fokusere på vejrtrækningen.16.03: Jeg genvinder kontrollen over vejrtrækningen, da jeg får en sækkestol og kommer i knæ-albueleje.16.30: Jeg føder en dreng siddende i knæ- albueleje. Jeg er nærværende nok til at huske gispevejrtrækningen, da hovedet er født. Jordemoderen siger bagefter, at det er grunden til, at jeg slet ikke går i stykker.

63

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

TV2 News på plettenEfter få timer bliver vi sendt hjem fra hospitalet. Der er strejke, og vi kom-mer ud som ’de første strejkeofre’, som TV2 News kalder os. De interviewer os, og jeg hører Poul Erik Skammelsen sige til intervieweren: hun ligner altså ikke én, der lige har født, hende der. Underforstået: skal vi ikke finde en anden?

Jeg er overbevist om, at det er muligt at føde fuldstændig smertefrit. Det lykkedes stort set for mig, bortset fra forvirringen de sidste tre kvarter af fødslen. Skal jeg føde igen, er jeg sikker på, at det bliver uden smerter. Oplevelsen af at føde selv, være fuldstændig tilstede under fødslen og ikkebehøve nogen smertelindring, var en ubeskrivelig følelse af styrke. Jeg oplevede det som at arbejde aktivt med veerne i stedet for imod dem som under min første fødsel. Ikke som om jeg ’gik ind i smerten’, men at jeg via, de indlærte redskaber pustede veerne væk.

Lær det på rygradenEfterfølgende kunne jeg ikke mærke i min krop, at jeg havde født. Det eneste var et par dages ømhed i bækkenet, som jeg nærmere vil tilskrive det ændrede tyngdepunkt efter maven var væk. Mit barn var heller ikke trykket i hovedet, som første gang, fordi pressefasen var så kort. Fra at have været i helvedes forgård under den første fødsel, vil jeg beskrive den anden som en spændende og hyggelig oplevelse.

Hvor mange står to timer før de føder og tager stilling til, om der skal købes Angulus eller Bundgaard sandaler til storesøster? Det er sagt med fare for at lyde heltmodig og pralende. Men ingen af delene er tilfældet. Jeg mener, at alle vil kunne lære teknikkerne bag min og andres fødselsoplevelse. Forberedelsen med den her metode var ganske enkelt altafgørende for min fødsel. Derfor har jeg udviklet metoden Smertefri Fødsel, hvor man træner sig op til at føde, så teknikkerne sidder på rygraden, når det virkelig gælder.

Anja Bay, journalist, 15. april 2008, 2. fødsel

64

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Fødslen er ikke en oplevelse, du skal underkaste dig, men én du ved, hvordan du skal tilpasse dig. Du ved nu, hvordan du skal gå ind i sam-mentrækningerne i stedet for at modarbejde dem. Du ved, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge den dybe vejrtrækning, og hvornår du skal sætte ind med den overfladiske. Du kender følelsen af, at alle dine muskler er helt afspændte, når kun én muskel arbejder.Dén fornemmelse vil du nikke genkendende til, når livmoderen begynder sit muskelarbejde i udvidelsesfasen. Når pressefasen kommer, kender du følelsen af at presse aktivt med de øverste muskler i mellemgulvet, imens du er fuldstændig afspændt i underlivet, så dit barn kan glide ud af dig.

Rigtig god fornøjelse med din træning. Husk på at en fødsel er en stor begivenhed i dit liv, og den kræver stor anstrengelse både i forberedels-en, og når den sker.Glæd dig endelig rigtig meget til oplevelsen og betragt den som det privilegium, den er.

Får alle glæde af metoden?Forsøg i Frankrig viser, at kvinder, der har født efter den psyko-profylaktiske metode, i 80% af tilfældene oplevede at have fødsler uden smerte.

Jeg har selv oplevet at have en næsten smertefri fødsel og har talt med mange kvinder, der har en praktisk talt identisk oplevelse. Når jeg har spurgt ind til træningshyppigheden, tilliden til metoden og oplevelsen af fødslen, har der været en sammenhæng imellem træningshyppighed, indstilling og e!ekten af teknikkerne. Derfor er din daglige træning så afgørende.

Din oplevelse af smerte vil derfor hænge meget tæt sammen med dineforventninger til fødslen, hvor meget du har trænet, og om du har fået bearbejdet eventuelle tidligere traumatiske fødselsoplevelser jvf. smertens kompleksitet – og ikke mindst den grad af tryghed du oplever under fødslen.

Den oprindelige psyko-profylaktiske metode foreskriver, at man føder i tæt samarbejde med en fødselshjælper, en jordemoder samt ens partner, som alle skal have sat sig ind i metoden. Det er desværre ikke en mulighed, vi har på helt samme måde i dag, men mange oplever, at mindre også gør det. Har du normalt et stort behov for støtte, er det en rigtig god idé at involvere din partner i træningen. Er du en person, der trives med at klare tingene selv, kan du fint gennemføre fødslen selv uden at involvere støttepersoner i metoden.

Meget afhænger af din egen indsats, da metoden hverken er et trick eller et quick fix, men en proces, hvor du lærer uvurderlige teknikker, du kan aktivere under fødslen. Flere har oplevet en smertefri fødsel, men vægter pudsigt nok efterfølgende at fortælle begejstret om, hvad de selv gjorde: ”Så gjorde jeg sådan, da den første sammentrækning kom”, og ”Der vidste jeg præcis, hvordan det skulle gøres”.

ll

65

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

Mine egne noter

66

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die

67

Smer

tefri

Fød

sel /

Hje

mm

estu

die