Hjørring Kommune Side 1. Åben referat...2016/06/21 · Hjørring Kommune 21. juni 2016 Side 1. Åben referat Sektor-MED Sundhed-Ældre SÆH-sekretariatet Mødedato: 21. juni 2016

Hjørring Kommune 21. juni 2016

Side 1.

Åben referat Sektor-MED Sundhed-Ældre

SÆH-sekretariatet

Mødedato: 21. juni 2016 Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. 12:00 Mødested: R-329 (formøde 8-9) Fraværende: Louise Djernæs (Elsebeth Nielsen deltog i stedet) Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Særlige fraværssituationer 2 2 Drøftelse af forretningsorden for Sektor-MED SÆ 3 3 Sygefraværsstatistikker 4 4 Løbende status for økonomien - Økonomirapport 1 4 5 Budget 2017-2020 5 6 Når dit hjem bliver en arbejdsplads 6 7 Organisering og opgaveløsning på de faglige vejlederområder i

fremtiden 7

8 Arbejdsmiljø 8 9 Værdighedspolitik - og værdighedspulje 9 10 Orientering om efteruddannelsesforløb for social og

sundhedsassistenter ansat i Sundheds- og Ældreområdet. 10

11 Informationer 11 12 Evt. 12 13 Status / opsamling - Emner til kommende møder 12


Side 2.

81.38.06-P35-3-14

1. Særlige fraværssituationer

Resumé Lillian Andersen deltager i punktet - mellem kl. 9 og 10

Sagsfremstilling

I forbindelse med tidligere drøftelser om fravær, er ledergrupperne blevet opmærksomme på at særlige fraværssituationer måske ikke håndteres helt ens i de forskellige afdelinger. Derfor er Løn- og personalekontoret bedt om rådgivning i.f.t. Dette.

Lillian Andersen vil præsentere et bilag med forskellige situationer i. Bilaget drøftes m.h.p. En ensartet håndtering af situationerne frem over.

Formand og næstformand indstiller Sektor-MED drøfter hvordan vi kommer videre, og får en fælles forståelse af vilkår

Beslutning Der er en generel praksis på arbejdspladserne, at når det ikke er lægeordineret indgreb, så er det ikke en sygemelding, men medarbejderne bruger ferie/ afspadsering på indgrebet og rekonvalcens. Er det lægeordineret indgreb er det en sygemelding. Kommer der komplikationer efter indgrebet, vil det være en sygemelding. Er lederen i tvivl kan man hente råd og vejledning hos personalekontoret. Det er vigtigt, at der er en god og ordentlig dialog mellem leder og medarbejder. Der er en håndbog om sygefravær på vej – her vil man kunne hente svar på spørgsmål om sygefravær.


Side 3.

81.38.06-P35-3-14

2. Drøftelse af forretningsorden for Sektor-MED SÆ

Sagsfremstilling Sektor-MED Sundhed-Ældre, 16. marts 2016, pkt. 3: Karen Margrethe Bak fremlagde HU’s visionspapirer – der var enighed om, at Sektor-MED SÆ tager udgangspunkt i dette papir og får det revideret, så det passer til vores udvalg. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, til at kigge på forslaget og komme med et udkast til næste møde. Gruppen består af:

• Inge Merete Holm • Kirsten F. Hauge • Karen Margrethe Bak

Arbejdsgruppen fremlægger forslag til Forretningsorden - Årshjul er vedlagt med henblik på drøftelse af datoer for 2017

Formand og næstformand indstiller at Sektor-MED drøfter forslag til forretningsorden

Bilag

• arbejdsgruppens udkast til Vision+arbejdsgrundlag sektor-MED SÆ - 2016.doc

• Årshjul

Beslutning Forretningsorden og årshjul blev drøftet – efter enkelte redaktionelle rettelser blev forretningsorden og årshjul godkendt. Begge dele sendes ud med referetat.


Side 4.

81.38.06-P35-3-14

3. Sygefraværsstatistikker

Sagsfremstilling Der fremlægges statistikker over sygefravær for perioden 2014/2015 samt 1. kvartal 2016 Korttidssygdom - er sygdomsfravær på op til 4 uger Langtidssygdom - er sygdomsfravær over 4 uger

Bilag

• Sundhed og Ældre - Januar 2014 - April 2016.pdf • Rådhuset samlet - Januar 2014 - April 2016.pdf • Hele SÆH Januar 2014 - April 2016.pdf

Formand og næstformand indstiller at statistikkerne drøftes

Beslutning Statistikkerne blev drøftet. Det er vigtigt at holde fokus rettet mod god trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladserne, så det er det, der er afgørende for at sygefraværet falder. Når statistikkerne skal drøftes i 3. kvartal, skal der vedlægges mere specifikke statistikker på hver Områdeleders niveau.

00.01.00-Ø00-5-16

4. Løbende status for økonomien - Økonomirapport 1

Resumé SÆH-udvalget behandlede på møde den 10. maj 2016 Økonomirapport 1


Side 5.

Sagsfremstilling Sektor-MED orienteres om rapporten. Bilag: 1. Referat fra SÆH-udvalgets møde Øvrige bilag fra SÆH-udvalgets beslutning kan findes på Hjørring Kommunes hjemmeside under politiske udvalg : http://www.hjoerring.dk/demokrati/byraad-og-politiske-udvalg/dagsordner-og-referater/sundheds-ældre-og-handicapudvalget-dagsordner-og-referater/

Formand og næstformand indstiller at Sektor-MED tager orienteringen til efterretning

Beslutning Økonomirapporten blev drøftet. På Ældrecenter området udfordrer den nyligt konstaterede tomgang og der arbejdes med mange forskellige løsninger, som der er opmærksomhed på. Det præciseres, at det generelt er vigtigt med information til medarbejderne, så alle føler sig orienteret og klædt på til udfordringerne.

81.38.06-P35-3-14

5. Budget 2017-2020

Resumé Der bruges ½ time til punktet.

Sagsfremstilling Der har været afholdt budgetseminar den 31. maj 2016, hvor også Område-MED deltog - her blev præsenteret en række forslag til løsning af budgettet. Materialet findes i edagsorden - SÆH-udvalget 31. maj - budgetseminar


Side 6.

SÆH-udvalget har haft en opfølgende drøftelse af budgettet på udvalgsmøde den 14. juni - på Sektor-MED møde den 21. juni vil formanden orientere om resultatet af SÆH-udvalgets drøftelser på mødet den 14. juni 2016.

Formand og næstformand indstiller at sektor-MED drøfter Budget 2017-2020 med udgangspunkt i SÆH-udvalgets beslutning af 14. juni 2016

Beslutning Formanden orienterede om drøftelserne på SÆH-udvalgets møde og budgettet blev drøftet i sektor-MED. SÆH-udvalget besluttede bl.a. at fastholde den tidligere beslutning om, at der skal effektiviseres med 1 % årligt i 2017 og 2018, SÆH-udvalget betonede vigtigheden af, at hele ledelsesniveauet støtter op om opgaven, især der hvor den enkelte arbejdsplads har vanskeligt ved at finde effektiviseringen.

81.38.06-P35-3-14

6. Når dit hjem bliver en arbejdsplads

Sagsfremstilling Til orientering fremlægges revideret pjece: Når dit hjem bliver en arbejdsplads. Der har været usikkerhed om personalets opgave når de kommer til en låst dør. Derfor er der indføjet det nødvendige i pjecen, så personalet og ledelsen er klar over opgaver. Da pjecen også udleveres til borgerne kender borgerne ligeledes til hvad der sker. Teksten er udvidet med et afsnit: Kommer personalet til en låst dør. Det skal yderligere drøftes, om der skal tilføjes under rygning - hvilke regler der gælder, når personalet kommer til et hjem, hvor der ryges hash.

Bilag

• Når dit hjem bliver en arbejdsplads.pdf


Side 7.

Formand og næstformand indstiller • at orienteringen om revideret pjece tages til efterretning • at Sektor-MED tager en indledende drøftelse om evt. redigering i forhold

til hjem hvor der ryges hash

Beslutning Sektor-MED tog pjecen til efterretning. Sektor-MED anbefaler at pjecen ikke udvides med hash, men det præciseres overfor medarbejderne at rygning, gælder alle former for rygning. Endvidere orienteres medarbejderne om konsekvenserne af passiv rygning af rusmidler.

81.38.06-P35-3-14

7. Organisering og opgaveløsning på de faglige vejlederområder i fremtiden

Sagsfremstilling

I drejebogen for omorganiseringen i sundheds-ældre området fik sundhedsområdet opgaven om at analysere på de 5 fagområder vi har ansvarlige vejledere på. Der har været afholdt procesdage på alle områderne med bred medarbejderdeltagelse fra områderne.

Efterfølgende har været nedsat arbejdsgrupper for hvert fagområde. Disse arbejdsgrupper har nu afleveret rapporteringen, der indeholder flere modeller på fagområderne. Rapporten har været præsenteret i Sundhedsledergruppen og i Områdeledergruppen.

Præsenteres nu for Sektor MED.

Ledergrupperne kommer med anbefalinger til, hvilken model de anbefaler. Rapporterne drøftes og der tagesendeligt stilling til hvilke modeller der arbejdes videre med i fagområderne.

Bilag

• Organisering og opgaveløsning 06.06.2016.pdf • Forflytningsinstruks mål revideret 0516.docx • Udkast 3 arbejdsgruppens anbefalinger 090616.docx


Side 8.

Formand og næstformand indstiller at Sektor-MED drøfter anbefalingerne

Beslutning Palliation – ledersiden anbefaler forslag 2 Kontinens – ledersiden anbefaler forslag 1 Diabetes – ledersiden anbefaler forslag 2 Sår – ledersiden anbefaler forslag 2 Forflytning – ledersiden anbefaler der fortsættes uforandret Sektor-MED drøftede anbefalingerne og tilslutter sig ledersidens anbefalinger. Der er opmærksomhed på velfærdsteknologi, når der generelt tænkes innovation på området.

81.38.06-P35-3-14

8. Arbejdsmiljø

Sagsfremstilling Arbejdsmiljø - Arbejdsmiljørepræsentanten orienterer - herudover er der mulighed for gensidig orientering

Formand og næstformand indstiller at orienteringen tages til efterretning

Beslutning Sygefravær og handlemuligheder blev drøftet. Der skal være opmærksomhed på vores politikker på området. Endvidere henvises til folder udsendt af Område-MED.


Side 9.

81.38.06-P35-3-14

9. Værdighedspolitik - og værdighedspulje

Sagsfremstilling SÆH-udvalget behandlede på mødet den 14. juni 2016 oplæg til værdighedspuljen og godkendte værdighedspolitikken Sektor-MED orienteres om SÆH-udvalgets drøftelser og beslutning. Bilag fra SÆH-udvalgets møde vedlægges dagsordenen


Bilag

• Værdighedspolitik - høringsudkast • oversigt over definition af indsatser jf redegørelse • Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i

2016 (2) • Beskrivelse af indsatser og investeringer

Beslutning Formanden orienterede om SÆH-udvalgets drøftelser. Der afholdes ekstraordinært SÆH-udvalgsmøde den 29. juni kl. 17, hvor endeligt oplæg til brug af værdighedspuljen for 2016 forelægges. Sektor-MED tog orienteringen til efterretning.


Side 10.

81.38.06-P35-3-14

10. Orientering om efteruddannelsesforløb for social og sundhedsassistenter ansat i Sundheds- og Ældreområdet.

Resumé Lene Nielsen deltager i punktet

Sagsfremstilling

Orientering om det 6 ugers efteruddannelsesforløb som alle social og sundhedsassistenter i Sundheds- og Ældreområdet skal deltage i - med opstart i september 2016.

Vedlagt er pjece som beskriver formål og indhold for efteruddannelsen og procedurebeskrivelse for tilmelding og fordeling på holdene.


Bilag

• Efterudd_SSA_Hjoerring_v1_u_skæremærker.pdf • Procedure og fordeling på holdene.docx

Beslutning Jette Husth orienterede om punktet – Sektor-MED tog orienteringen til efterretning.


Side 11.

81.38.06-P35-3-14

11. Informationer

Sagsfremstilling Ledelse

• Status sundhedscenter • Status Strategi og udvikling • SST (Sundhedsstyrelsen) Råd for sygepleje - special og

videreuddannelse • Orientering om projektansøgning

Medarbejderside

Bilag

• Ansøgningsskema 1_Styrket sammenhæng for de svageste ældre 310516

• Ansøgningsskema 2_Styrket sammenhæng for de svageste ældre 010616

• Ansøgningsskema 3_Styrket sammenhæng for de svageste ældre010616 • Ansøgningsskema 4_Styrket sammenhæng for de svageste ældre010616

Formand og næstformand indstiller at der udveksles informationer

Beslutning Ledelse

• Status sundhedscenter o Byggeriet er igangsat – det forventes at tidsplanen holder, så

lokalerne i de eksisterende bygniger tages i brug – i november afleveres nybyggeriet – Sundhedscentret forventes at rykke ind i december. Alt kører planmæssigt.


Side 12.

• Status Strategi og udvikling o Ledelsen er i gang med at udarbejde en proces og tidsplan for

arbejdet efter sommerferien og året ud. Der har været afholdt temadage, hvor udvikling af strategi har været drøftet. Udviklingsplanen skal være flerårig. Processen forventes at kunne udmeldes efter sommerferien.

• SST (Sundhedsstyrelsen) Råd for sygepleje - special og videreuddannelse

o Alice Morsbøl er udpeget som repræsentant for KKR Nord.

• Orientering om projektansøgning o Inge Merete Holm orienterede om ansøgningen – bilagene er

vedlagt

81.38.06-P35-3-14

12. Evt.

Sagsfremstilling Evt.

Beslutning Intet.

81.38.06-P35-3-14

13. Status / opsamling - Emner til kommende møder

Sagsfremstilling Status / opsamling - samt emner til kommende møder

• Slutrapport omorganisering • Orientering om Sundhedscenter


Side 13.

Beslutning • Slutrapport omorganisering • Orientering om Sundhedscenter

Jfr. Årshjul: Arbejdsmiljø Sygefraværsstatistikker hvert halve år – OBS refereratet – ift hvilke statistikker der skal medsendes Større budgetforhold Løbende status for økonomien Emner til kommende møder

Sektor-MED SÆ vision, arbejdsgrundlag og arbejdsform.

Vision.

Sektor-MED på sundheds- og ældreområdet er fælles om at styrke det gode samarbejde og det gode arbejdsmiljø for at skabe attraktive arbejdspladser, der har fokus på den kerneydelse, vi skal levere til borgere og samarbejdspartnere.

Arbejdsgrundlag.

Arbejdet i Sektor-MED SÆ præges af værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde. Det betyder, at alle indgår i en åben og ærlig dialog, hvor det er naturligt at stille spørgsmål og komme med forslag i arbejdsprocessen. I Sektor-MED anser vi det som en styrke, at vi i arbejdsprocessen kan bidrage med forskellige opfattelser af de emner, der er til debat. Vi bruger dialogen som aktivt redskab, så flest mulige beslutninger træffes i enighed.

• Samarbejdet i Sektor-MED SÆ bygger på tillid, dialog og arbejdsglæde og de definitioner som er beskrevet i MED-aftalen. Opgavebeskrivelsen tager udgangspunkt i bilag F i MED-aftalen

• Arbejdet i Sektor-MED SÆ er præget af gode relationer og en høj grad af åbenhed og respekt. Arbejdsprocesserne er med til at sikre, at vi i samarbejdet og beslutningsprocesserne har øje for arbejdsglæde og kerneydelsen.

Arbejdsform

Sektor-MED SÆ’s opgaver fremgår af Hjørring kommunes MED-aftale.

Medlemmer, suppleanter og sekretariat. Sundheds- og ældrechef er formand. Medarbejderrepræsentanterne vælger en næstformand for udvalget. Der er valg hvert andet år. Ved et ordinært medlems udtræden af udvalget (eksempelvis ved ophør af ansættelsesforholdet i kommunen), indtræder suppleanten, med mindre andet aftales organisationerne imellem. Sektor-MED SÆ sekretariatsbetjenes af administration og service i SÆH

For medarbejderrepræsentanterne udpeges/vælges der suppleanter. Suppleanterne indkaldes ved de ordinære medlemmers afbud.

Møder Der afholdes som minimum 4 møder årligt i Sektor-MED SÆ. Er der behov for yderligere møder indkaldes til ekstra ordinære møder. Datoerne planlægges for et år af gangen på årets sidste møde.

Medarbejdersiden afholder formøde forud for hvert ordinært møde i Sektor-MED SÆ.

Februar (primo) Ultimo april – primo Maj Ultimo august – primo september Ultimo november – primo december

Der udsendes mødeindkaldelser via kalender 8-9 – formøde 9-12 – mødeafholdelse

Eventuelle afbud til møder gives via kalenderen. Ved afbud drager det ordinære medlem selv omsorg for indkaldelse af suppleanten.

Opstår der mellem møderne et behov for at behandle mindre løbende spørgsmål kan formanden kontakte næstformanden, der snarest giver respons på spørgsmålet. Kontakten må gerne ske pr. mail.

Møderne ledes af formanden, der har ansvaret for sammen med næstformanden, at der udarbejdes konklusion på udvalgets drøftelser. Der er mulighed for ved både medarbejderrepræsentanternes formøde og udvalgets møde at inddrage eksperter / ansatte i afdelingerne ad hoc, med henblik på at belyse en sag bedst muligt.

Dagsorden Forslag til emner til dagsorden ligger i årshjulet og opsamles som en del af møderne samt via formand eller næstformand/sekretariat. Punkter, der skal være fyldestgørende og motiverede og vedlagt relevante bilag, når de indsendes - senest 3 uger før mødet. Dagsorden til møderne udarbejdes i et samarbejde mellem formand og næstformand. Der afvikles dagsordensmøde ca. 3 uger før mødet, hvor formand og næstformand, bistået af sekretæren, sammen sørger for, at sager, der skal behandles, optages på dagsordenen. En fyldestgørende og motiveret dagsorden med bilag sendes pr. mail til udvalgets medlemmer 2 uger før mødets afholdelse.

Referat og formidling. Referaterne skal indeholde sagsfremstillingen, væsentlige synspunkter og de på møderne formulerede konklusioner og beslutninger.

Referatet skrives på mødet, og godkendes efter behandling af hvert dagsordenpunkt, vises på skærm. Referatet offentliggøres umiddelbart efter mødet.

Sektor-MED SÆ har side på Hjørring kommunes intranet. På denne offentliggøres dagsorden, referater, mødeplan og medlemsliste m.m. I videst mulig omfang vedhæftes også bilagene til dagsorden og referat. I de tilfælde det er muligt henvises til link, så det enkelte medlem selv kan hente bilagsmateriale.

Underudvalg/arbejdsgrupper Sektor-MED SÆ nedsætter underudvalg og arbejdsgrupper til behandling af bestemte sager, når der er enighed herom. Underudvalgene og arbejdsgrupperne holder Sektor-MED SÆ løbende orienteret om deres arbejde.

Praktiske oplysninger Hjørring Kommune sørger for forplejning ved formøder og møder og afholder i øvrigt de udgifter,

som er forbundet med udvalgets arbejde. Kommunen stiller ligeledes lokaler og evt. udstyr til rådighed på møder og formøder.

Evaluering For at sikre at arbejdsformen i Sektor-MED SÆ er tidssvarende, evalueres denne hvert andet år, når der har været valg og udpegning til MED-organisationen.

Godkendt på Sektor-MED SÆ møde den dato 21. juni 2016

Årshjul for Sektor-MED SÆ for perioden 2016-2017


1. kvartal 2016 2. kvartal 2016 16. marts 2016 21. juni 2016

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Sygefraværsstatistikker hvert halve år Større budgetforhold Større budgetforhold Løbende status for økonomien Løbende status for økonomien Værdighedspolitk Emner til kommende møder Emner til kommende møder Status/opsamling på diverse emner Status/opsamling på diverse emner

Revision og status forretningsorden og årshjul

3. kvartal 2016 4. kvartal 2016 19. september 2016 6. december 2016

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Sygefraværsstatistikker hvert halve år Større budgetforhold Større budgetforhold Løbende status for økonomien Løbende status for økonomien Status for årshjul Emner til kommende møder Emner til kommende møder Status/opsamling på diverse emner Status/opsamling på diverse emner



1. kvartal 2017 2. kvartal 2017 14. marts 2017 20. juni 2017

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Sygefraværsstatistikker hvert halve år Større budgetforhold Større budgetforhold Løbende status for økonomien Løbende status for økonomien Emner til kommende møder Emner til kommende møder Status/opsamling på diverse emner Status/opsamling på diverse emner

3. kvartal 2017 4. kvartal 2017 26. september 2017 5. december 2017

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Sygefraværsstatistikker hvert halve år Større budgetforhold Større budgetforhold Løbende status for økonomien Løbende status for økonomien Status for årshjul Emner til kommende møder Emner til kommende møder Status/opsamling på diverse emner Status/opsamling på diverse emner Mødeplan 2018 – ovedragelse til nyt udvalg

Ønsker til temadrøftelser der kan sættes på dagsordener, hvor der er tid og plads Velfærdsteknologi Godkendt på møde i Sektor-MED den 21. juni 2016

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

9%

Sygefravær Sundhed og Ældre 2014, 2015 og 1. kvt. 2016

Fravær i % (timer) Samlet 2014

Fravær i % (timer) korttidssygdom 2014

Fravær i % (timer) langtidssygdom 2014







Sygefravær omfatter sygedage, nedsat tjeneste/delvis syg samt arbejdsskade. Sygdom i forbindelse med §56-aftaler er ikke indeholdt i statistikken

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

Sygefravær Hele Rådhuset 2014, 2015 og 1. kvt. 2016











Hele Rådhuset omfatter: - Administration og Service - Myndighedsfunktion - Digitalisering og

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

Sygefravær Hele SÆH 2014, 2015 og 1. kvt. 2016











Hjørring Kommune10. maj 2016

Side 1.

Åben dagsordenSundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2014-2017

SÆH-sekretariatet

Mødedato: 10. maj 2016Mødet påbegyndt: kl. 14:15Mødet afsluttet: kl.Mødested: Rådhuset, Lokale 428Fraværende:

00.01.00-Ø00-5-16

6. SÆH - Økonomirapport 1

Resumé

I henhold til Administrativ Styring fremlægges økonomirapport 1 pr. 31. marts 2016 samt skøn for det forventede regnskabsresultat for 2016 på Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalgets område.

SagsfremstillingØkonomirapport 1 for 2016 er udarbejdet med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts 2016. Rapporten er opdelt i en driftsdel og en anlægsdel. DriftsregnskabOverordnet set forventes regnskabet på SÆH-områdets drift at balancere i 2016. Der har i de senere år været meget fokus på at skabe sikker drift på de store driftsenheder på SÆH – hjemmeplejen, plejecentrene, Sundhedscentret (herunder Træningsenheden og Borgersundhed), tandplejen samt tilbud på handicap- og socialpsykiatri-området. De decentrale driftsenheder er kendetegnet ved at være rammestyrede, og gennem et stærkt fokus på budgetoverholdelse sammen med en efterhånden velfunderet økonomistyring blandt andet ved hjælp af nøgletal og ledelsesinformation, har de været i balance


Side 2.

i 2015, og det er også forventningen, at de vil være i balance i 2016 og i årene fremover. De største udfordringer på SÆH-området er relateret til afgrænsede områder, hvor efterspørgslen efter SÆH-områdets ydelser og tilbud stiger mere end forudsat ved budgetvedtagelsen. SÆH-udvalgets budgetstrategi om at understøtte på den ene side effektivisering i den decentrale drift, og på den anden side hjælp til selvhjælp, omstillingen fra passiv til aktiv hjælp og mindsteindgrebsprincippet (LEON) ser ud til at virke. Men på områder som Borgerstyret Personlig Assistance, Plejevederlag til pasning af nærtstående, Personlige hjælpere på ældreområdet, Bostøtteområdet og primærsygeplejen pga. opgaveglidning fra sygehusene er der en klar tendens til, at efterspørgslen stiger mere end forudsat. Det er en tendens, som ikke ser ud til at aftage, og derfor bør det også indgå som et element i SÆH-udvalgets budgetproces 2017-20. Økonomirapporten er i det følgende opbygget i 6 dele:

1. Ubalancer som giver anledning til bevillingsmæssig stillingtagen2. Udfordringer, som kræver et særligt styringsmæssig fokus 3. Værdighedspuljen4. Kørselsordning vedr. dagtilbud5. Overførsler vedr. Arbejdsmarkedsområdets Investeringsstrategi6. Tekniske korrektioner

1. Ubalancer som giver anledning til bevillingsmæssig stillingtagen

Mellemkommunal - ældre: nettomerforbrug 5,90 mio. kr.Merforbruget er både et udtryk for et ikke forudset indtægtstab vedr. borgere fra andre kommuner bosat i Hjørring, og en stigning i antallet af Hjørring-borgere bosat i andre kommuner. Udgiften pr. borger kan være ganske høj, hvorfor til- og afgang af få borgere kan medføre relativt store udsving i udgiftsniveauet.

Hjælpemidler og handicapbiler: merforbrug 2,00 mio. kr.Især indenfor hjælpemidler vedr. stomi og diabetes kan konstateres et merforbrug, som ikke vurderes at kunne nedbringes i 2016. Der foreslås igangsat et analysearbejde med henblik på at afdække de præcise årsager til udgiftsstigningen, herunder om udviklingen er udtryk for en aktivitetsstigning eller en særlig prisudvikling på området.


Side 3.

Plejevederlag til pasning af nærtstående som har en betydelig nedsat funktionsevne eller som er døende: merforbrug 1,30 mio. kr.

Siden slutningen af 2015 er forbruget til plejevederlag til pasning af nærtstående steget mærkbart. Ordningen om plejevederlag til pasning af nærtstående er ikke en ordning, som kommunen har en direkte styringsmulighed i forhold til, idet borgere - på nogle særlige betingelser - har et retskrav på, at kunne vælge at blive plejet af en nærtstående. Det skal bemærkes, at et alternativ til plejevederlag til pasning af nærtstående, f.eks. hospice, for kommunen kan være et mere udgiftskrævende alternativ.

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) – merforbrug 3,10 mio. kr.Området for BPA blev i forbindelse med budgetlægningen for 2016 tilført 2,20 mio. kr., så budgettet i alt udgør 16,50 mio. kr. BPA-ordningen er karakteriseret ved, at den omfatter relativt få borgere, og at den kommunale udgift pr. borger gennemsnitligt er høj, men i øvrigt meget varierende fra borger til borger. Således er der borgere, som modtager en ganske omfattende BPA, mens der er andre borgere, der modtager BPA i et langt mindre omfang. Forudsætningen for Budget 2016 har været, at 20,5 helårsborgere ville modtage BPA svarende til en gennemsnitlig kommunal udgift på 0,80 mio. kr. Denne forudsætning forventes ikke at holde. Antallet af borgere forventes stadig at holde sig indenfor det forudsatte, men den gennemsnitlige udgift pr. borger forventes nu at overstige 0,95 mio. kr. Udgiftsstigningen er koncentreret om nogle få borgere. Det skal bemærkes, at der i løbet af 2015 blev iværksat en handleplan med henblik på at optimere administration og visitationspraksis i forbindelse med ordningen. Status på handleplanen er, at der er gennemført en revisitation af samtlige borger med BPA. Denne revisitation har givet anledning til en række justeringer af de enkelte ordninger, men har ikke samlet set medført en reduktion i merudgiften. Det skal bemærkes, at borgere der i øvrigt er berettiget til pleje og praktisk hjælp (SEL §83) eller bostøtte (SEL §85) og som kan varetage et arbejdsgiveransvar, har et retskrav på at få bevilget en BPA-ordning.

Procesrenter - Thisted-sag: 0,80 mio. kr.Efter Landsrettens dom i sagen mellem Thisted og Hjørring kommuner om mellemkommunal betaling for Hjørring-borger bosat i Thisted, skal Hjørring Kommune - ved siden af selve refusionskravet som sagen handlede om – betale procesrenter som beløber sig til 0,80 mio. kr.


Side 4.

I alt merforbrug på 13,10 mio. kr. Det skal bemærkes, at ovenstående merforbrug med undtagelse af procesrenter vedr. Thisted-sagen, også må forventes at gøre sig gældende i 2017 og fremover, og derfor skal indgå i SÆH-udvalgets budgetproces 2017-2020. Merforbruget foreslås finansieret således:

Aktivitetsbestemt medfinansiering reduceres med 5,00 mio. kr. Det er aftalt, jf. ØKU, 6. august 2014, og BY, 8. oktober 2015, at SÆH-udvalget har budgetansvaret for alle udgifter og indtægter vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering. Denne model er valgt, fordi den giver SÆH-området et naturligt incitament til at igangsætte initiativer og indsatser som kan reducere behandlingsbehovet for borgerne på sygehusene mest muligt. Den samlede ramme for kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering aftales hvert år mellem KL og Regering i forbindelse med Økonomiaftalerne, og det har gennem de senere år vist sig, at aftalerne systematisk undervurderer det faktiske aktivitetsniveau og dermed de kommunale udgifter. På SÆH-området har det derfor i forbindelse med budgetlægningen været forudset og indregnet som en finansieringskilde, at der ved midtvejsreguleringen af Lov- og cirkulæreprogrammet vil ske en efterregulering. Det er forventningen, at denne efterregulering udgør 10,5 mio. kr. Anvendes 5,00 mio. kr. til finansiering af ovennævnte ubalancer henstår således en udisponeret rest på 5,50 mio. kr. Det foreslås at reservere denne rest til at imødegå af eventuelle ubalancer i den resterende del af 2016, jf. nedenstående afsnit om Udfordringer, som kræver særligt fokus.

Forventede mindreudgifter i øvrigt: Tilpasning af personale på ældrecentrene som følge af tomgangsproblematik på ældrecentrene – mindreforbrug 2,30 mio. kr.Som noget helt nyt er der i begyndelsen af 2016 registreret en tomgangsproblematik på ældrecentrene. I første kvartal har der været en tomgang svarende til, at ca. 8 faste og 12 midlertidige pladser konstant har været ledige. Det er i gennemsnit mindre end 1 fast plads pr. ældrecenter, og bortset fra Lundgården i Vrå, hvor der gennem hele perioden har været 2 ledige faste pladser (dog ikke de samme), har tomgangsproblemet været jævnt fordelt på ældrecentrene. De ledige midlertidige pladser har især været på Lynggården og Vendelbocentret.


Side 5.

Som konsekvens af den lavere belægning på ældrecentrene er det estimeret, at plejeopgaven i 2016 er reduceret svarende til 2,30 mio. kr. Det foreslås, at der iværksættes en nærmere analyse af ældrecentrenes budget- og normeringsmodel med henblik på i 2016 løbende at kunne tilpasse ældrecentrenes budgetter, så de afspejler belægningsgrad og tomgang. Det skal bemærkes, at tomgangsproblematikker, og herunder behovet for en eventuel permanent kapacitetstilpasning på ældrecentrene også indgår i budgetarbejdet for 2017. Puljemidler Fremtidens hjemmehjælp – mindreforbrug 1,80 mio. kr.Det foreslås, at ikke disponerede midler til Fremtidens hjemmehjælp på 1,80 mio. kr. indgår til delvis finansiel dækning af den samlede ubalance på 13,10 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at reduktionen kan gennemføres uden at påvirke målopfyldelsen for hjælp til selvhjælp-strategien. Forebyggelige indlæggelser – mindreforbrug 0,50 mio. kr.Til delvis finansiering af ubalancen foreslås, at reducere Borgersundheds budget med 0,50 mio. Det vurderes, at reduktionen kan gennemføres uden at påvirke aktiviteterne på området, set i lyset af de muligheder Værdighedspuljemidlerne giver for at finansiere f.eks. merudgifter til forebyggelige indlæggelser. Ved regnskab 2015 blev overført et mindreforbrug på 3,50 mio. kr. på ældreområdet til IT-anskaffelser, kompetenceudvikling mm. De disponerede tiltag finansieres over Værdighedspuljen, og overførslen kan dermed indgå i delvis finansiering af den samlede merudgift på 13,10 mio. kr. beskrevet ovenfor. I alt mindreforbrug 13,10 mio. kr. 2. Udfordringer, som kræver et særligt styringsmæssig fokusVed siden af ovennævnte ubalancer ses nogle tendenser til udfordringer, som der er behov for at rette et særligt styringsmæssigt fokus på. Det er tendenser til ubalancer, som forventes at kunne imødegås via særlige styringsmæssige indsatser eller handleplaner og som derfor ikke nødvendiggør bevillingsmæssige ændringer:

Visitationsbudget §94/Særlige borgersagerDer kan konstateres en tendens til stigende udgifter på Området for personlige hjælpere på ældreområdet (§94) og Særlige borgersager. Området følges tæt, og det er forventningen, at blandt andet "hjemtagelsen" af opgaver vedr.


Side 6.

respiratorborgere vil medføre reducerede udgifter. Hjemtagelse vil i denne sammenhæng sige, at Hjørring Kommune overtager opgaver vedr. respiratorborgere som tidligere blev udført af vikarbureauer efter aftale med Region Nordjylland.

Visitationsbudget handicap og socialpsykiatri Der er iværksat en handleplan som via bedre matchning mellem borger og ydelse/tilbud og via forhandlinger med leverandører af især botilbud forventes at reducere udgiftsniveauet. For en nærmere redegørelse henvises til punktet Afrapportering vedr. handleplan for det specialiserede socialområde, på SÆH-udvalgets møde 10. maj 2016.

TomgangslejeudfordringerDer er aktuelle tomgangsudfordringer på ældreområdet. Det gælder ældreboliger og - som noget nyt - plejeboliger på ældrecentre (som nævnt ovenfor). Der er et samlet budget på 2,2 mio. kr. til tomgangsudgifter for både ældre- og plejeboliger. På ældrecentrene forventes et merforbrug på 0,50 mio. kr. og på ældreboligerne 2,00 mio. kr. - dvs. i alt 2,50 mio. kr. til tomgangsleje. Tomgangsudfordringen på ældrecentrene er ny, og det er vanskeligt at vurdere, i hvilken grad den er vedvarende. Det foreslås derfor, at den vigende efterspørgsel belyses nærmere i forbindelse med budgetarbejdet for 2017-20 med henblik på en nærmere vurdering af behovet for en permanent kapacitetstilpasning af det samlede antal plejeboliger i Hjørring Kommune. Tomgangsudfordringen på ældreboligerne er kendt. Den er dog væsentlig mindre end tidligere år. Efter ibrugtagningen af Svanelundsbakken, omdannelsen af Bispecentret til botilbud og efter at i alt 22 ældreboliger er stillet til rådighed for flygtningeområdet er tomgangsudfordringen reduceret væsentligt. Merudgiften på 2,00 mio. kr. til ældreboliger i 2016 kan således sammenlignes med en merudgift på 3,00 mio. kr. i 2015. En stor del af tomgangsproblemet på ældreboliger udgøres af 9 ledige boliger på Buen. Der pågår i øjeblikket en undersøgelse af mulighederne for at anvende boligerne til et særligt botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade, idet der ses en stigende efterspørgsel efter sådanne boliger fra nytilkomne borgere. Dertil kommer, at det skønnes muligt at tilbyde en bolig på Buen til 3-4 borgere med erhvervet hjerneskade, som i dag er bosat i tilbud uden for Hjørring Kommune. Gennemføres projektet vil det kunne nedbringe den samlede tomgangsudgift for ældreboligerne med ca. 1,00 mio. kr. årligt. Projektet indgår i budgetarbejdet for 2017-20.


Side 7.

Hospice og vederlagsfri fysioterapi.

Hospice og Vederlagsfri fysioterapi forudses på nuværende tidspunkt at udvise et samlet merforbrug på 1,50 mio. kr. Budgetrammen udgør 9,50 mio. kr. Der er stadig en vis usikkerhed om forventningen, og det vurderes, at eventuelle ubalancer vil kunne håndteres indenfor rammerne af aktivitetsbestemt medfinansiering, inkl. tilførslen ifbm. midtvejsregulering af Lov- og cirkulæreprogrammet.

SygeplejeydelserDer kan konstateres en stor opdrift i sygeplejeydelserne i hjemmeplejen. Det foreslås, at der gennemføres en analyse af ydelser efter Sundhedsloven §138 med henblik på en nærmere belysning af opgaveforskydninger mellem hjemmepleje og sygepleje. 3. VærdighedspuljenHjørring Kommunes andel af Værdighedspuljen udgør 13,46 mio. kr. i 2016 og er tilført SÆH-udvalgets budgetramme. Sundheds- og Ældreministeriet meddelte 10. februar 2016 kommunerne de nærmere betingelser for anvendelse af Værdighedspuljen, jf. SÆH-møde 1. marts 2016. Værdighedspuljen har således ikke indgået i den almindelige budgetlægning for 2016, ligesom det ikke er muligt at udmønte Værdighedspuljen med helårsvirkning i 2016. Udfordringen i 2016 er derfor at identificere indsatser og initiativer for den resterende del af 2016, som på den ene side fuldt ud udnytter Værdighedspuljen, og som på den anden side ikke skal rulles tilbage i 2017, når de får helårseffekt. I det lys foreslås det at udmønte 10,50 mio. kr. af Værdighedspuljen i 2016 til nedenstående ikke budgetlagte formål:

Hjemmeplejen: 5,00 mio. kr.Der ses i disse år i stigende grad en opgaveglidning fra primærsygeplejen til hjemmeplejen, som indebærer en udhulning af budgettet til personlig pleje og praktisk hjælp. Det foreslås derfor, at der tilføres midler fra Værdighedspuljen til hjemmeplejen, således, at nuværende serviceniveau kan opretholdes.

Hjælpemidler: 0,80 mio. kr.Det foreslås at anvende midler fra Værdighedspuljen til at indgå i finansiering af ældres brug af hjælpemidler.

Forebyggelige indlæggelser: 0,50 mio. kr.


Side 8.

Det foreslås at afsætte 0,50 mio. kr. af Værdighedspuljen med henblik på at forebygge indlæggelser blandt ældre.

Tillægsydelser på ældreområdet: 0,70 mio. kr.Til at imødegå tillægsydelser på ældreområdet foreslås afsat 0,70 mio. kr. af Værdighedspuljen.

IT-anskaffelser og kompetenceudvikling mv. i ældreplejen: 3,50 mio. kr.Til IT-anskaffelser, finansiering af kompetenceudvikling blandt medarbejdere i hjemmepleje og primærsygepleje samt opretholdelse af "Aktiviteter der rykker" på ældrecentrene afsættes i alt 3,5 mio. kr. Anvendelsen af Værdighedspuljen som beskrevet forudsætter, at der senest 1. juli 2016 indsendes en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet, og at anvendelsen her godkendes. Det forudsættes ligeledes, at den kommende værdighedspolitik understøtter den beskrevne anvendelse af værdighedspuljen. Det er forvaltningens vurdering, at den foreslåede anvendelse lever op til kriterierne for Værdighedspuljen. Forvaltningen foreslår, at SÆH-udvalget tager stilling til hvordan de resterende midler fra Værdighedspuljen - 2,96 mio. kr. - skal anvendes i 2016, når der er skabt mere klarhed over hvordan budgettet for 2017-20 på SÆH området lander. 4. Kørselsordning vedr. dagtilbud på handicapområdetSamtidig med, at Hjørring Kommunes nye kørselsaftale med NT samlet set har medført en besparelse for Hjørring Kommune, betyder aftalen, at kørslen til dagtilbud på handicapområdet er blevet dyrere. Takststigningen pr. kilometer slår fuldt ud igennem, mens det ikke er muligt at reducere antal kørte kilometer. På SÆH-området forventes den nye kørselsaftale på den baggrund at medføre en utilsigtet merudgift på 1 mio. kr., som der skal tages stilling til finansieringen af. 5. Overførsler vedr. Arbejdsmarkedsområdets InvesteringsstrategiSÆH-området leverer en række ydelser i forbindelse med Arbejdsmarkedsområdets Investeringsstrategi. I 2016 er der i Investeringsstrategien disponeret indsatser på SÆH-området for i alt 2,870 mio. kr. Ved regnskabsafslutningen overførtes fra 2015 til 2016 et mindreforbrug på 0,80 mio. kr. på sundhedsområdet, og der resterer herefter en overførsel på 2,07 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsområdet. Heraf vedrører 0,59 mio. kr. sagsbehandlerressourcer på MyndighedHandicap (jf. SÆH-møde 5. april 2016), som er budgetlagt på Økonomiudvalgets område. Fra Arbejdsmarkedsområdet til


Side 9.

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område skal således overføres 1,48 mio. kr. fordelt som angivet herunder: kr.Handicapområdet

Bostøtte 1.140.000Sundhedsområdet

Sundhedspakker 740.000Livsstil – BMI u. 30 130.000Fysioterapeutisk træning 200.000Kort rådgivning – alkohol 70.000Overført mindreforbrug fra 2015 -800.000

SÆH i alt 1.480.000 6. Tekniske korrektioner Omplaceringer indenfor SÆH Stokrosen, ejendomsdriftsbudget

Flytning fra Ældreområdet til Handicapområdet

45.459

Tilskud til Frivilligcenter Hjørring

Flytning fra Sundhedsområdet til Ældreområdet

382.881

Udligning af uspecificeret rammebesparelse (Budget 2015)

Flytning fra Handicapområdet til Ældreområdet

2.732.000

Samling af uspecificeret rammebesparelse (Byrådets 2. behandling budget 2016)

Flytning fra Ældreområdet til Handicapområdet

2.000.000

Flytninger mellem udvalg Til Økonomiudvalget Flytning af administrative

budgetter til konto 6-3.297.129

Fra Økonomiudvalget Flytning af lønbudget vedr. NBV/REVA

335.140

Fra Økonomiudvalget Reguleringer vedr. 63.500


Side 10.

energirenoveringer mv.Fra Teknik og Miljøudvalget Vedr. Bispehuset og tilretning af

budget til handicapkørsel tidligere budgetlagt på TMU

1.259.000

SÆH i alt -1.639.489 Anlægsregnskab Det samlede anlægsbudget på SÆH-området er på 35,822 mio. kr., hvoraf 2,88 mio. kr. vedr. vedligeholdelsesrammer endnu ikke er disponeret. SÆH-udvalget vil inden sommerferien få forelagt forslag til disponering. Det forventes, at anlægsbudgettet stort set vil balancere. Det skal bemærkes, at projektet om sammenlægning af køkkenfunktioner i Hirtshals og Hjørring (som der aflægges særskilt regnskab for) endnu ikke er afsluttet pga. fugtproblemer opstået i køkkenet efter byggefasen. Der arbejdes på en løsning, og på en afklaring af dels omfanget af merudgifter og dels spørgsmålet om entreprenørens eventuelle ansvar for merudgiften. Af større anlægsinvesteringer i 2016 er etableringen af nyt sundhedscenter i bygningen på Bistrupvej 3 i Hjørring. Byggeriet forventes at starte medio maj, og vil være færdigt ultimo november.

Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v.

ØkonomiSom beskrevet i sagsfremstillingen.

Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenserIngen bemærkninger.

Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenserIngen bemærkninger.


Side 11.

Bilag:1. SÆH ØK1 Drift2. SÆH ØK1 Anlæg3. Bevillingsmæssige ændringer4. SÆH Nøgletal

Direkionen indstiller,at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler,

At Økonomirapport 1 for 2016 godkendes, At forventede merudgifter på i alt 13,10 mio. kr. vedr.

o mellemkommunale - ældre: 5,90 mio. kr. o hjælpemidler: 2,00 mio. kr.o borgerstyret Personlig Assistance: 3,10 mio. kr.o plejevederlag til pårørende til nærtstående: 1,30 mio. kr.o procesrenter vedr. Thisted-sag: 0,80 mio. kr.

finansieres ved o meddelelse af mindreudgiftsbevilling til aktivitetsbestemt

medfinansiering: 5,00 mio. kr.o meddelelse af mindreudgiftsbevilling til ældrecentrene vedr.

personaletilpasning som konsekvens af tomgang: 2,30 mio. kr.o meddelelse af mindreudgiftsbevilling til Pulje til Fremtidens

hjemmehjælp: 1,80 mio. kr.o meddelelse af mindreudgiftsbevilling til Borgersundhed: 0,50 mio.

kr.o meddelelse af mindreudgiftsbevilling til sektor Ældreområdet: 3,50

mio. kr.

At Værdighedspuljen udmøntes som beskrevet i sagsfremstillingen At Økonomiudvalget særskilt tager stilling til, hvordan den utilsigtede

merudgift på 1,00 mio. kr vedr. kørsel til dagtilbud på handicapområdet skal finanieres i 2016 og overslagsår.

At der i forbindelse med Arbejdsmarkedets Investeringsstrategi meddeles en merudgiftsbevilling til Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget på i alt 1,48 mio. kr. som angivet i bilag 3.


Side 12.

At de bevillingsmæssige ændringer, herunder tekniske korrektioner

gennemføres som beskrevet i sagsfremstilling og bilag 3. At SÆH-udvalget godkender de foreslåede tiltag i relation til afsnittet om

udfordringer, der kræver særligt styringsmæssig fokus

BeslutningSÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

Fraværende i Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2014-2017 - 10. maj 2016:

Mai-Britt Beith Jensen

Bilag

SÆH ØK1 Drift SÆH ØK1 ANLÆG Bevillingsmæssige ændringer ØK1 Nøgletal til SÆH-udvalget 10. maj 2016

Når dit hjem bliveren arbejdsplads

Information til dig- når dit hjem bliver en arbejdsplads

Til modtagere af praktisk hjælp og personlig plejeDu har fået bevilliget hjemmehjælp, og det betyder, at der fremover kommer hjemmehjælpere i dit hjem. Dit hjem bliver således en arbejdsplads.

Udgangspunktet for hjemmehjælperen er den aftale, der er indgået mellem dig og Visitationen om hjælpens omfang og hyppighed.

Hjælpen gives efter behov – ikke som fast timetal – som erstatning for mang-lende færdigheder hos dig.

Hjælpen ydes i aktivt samarbejde med dig, hvilket bl.a. betyder, at der skal være mulighed for at indrette hjemmet, så hjemmehjælperen kan arbejde hensigts-mæssigt. F.eks. kan det blive nødvendigt at flytte om på nogle af møblerne for at sikre gode arbejdsstillinger for hjælper-ne.

Denne folder beskriver nogle af de forhold, som du skal iagttage for, at dit hjem kan fungere som arbejdsplads, og for at hjemmehjælperen kan arbejde sikkert og til alles tilfredshed.

AdgangsforholdDit husnummer skal være synligt, og der skal være god belysning udendørs.

Adgangsforhold, f.eks. fliserne og trap-pebelægning skal være forsvarligt at færdes på, og om vinteren skal der være ryddet for sne. Låsemekanismen i døren

skal være nem at betjene. Det kan være nødvendigt at opsætte nøgleboks.

Kommer personale til en låst dørHvis ikke du har afmeldt besøget, og det ikke er muligt at komme i kontakt med dig eller dine pårørende OG hvis der er begrundet mistanke om, at du befinder dig i en hjælpeløs tilstand, kontaktes politiet.

Politiet afgør, om der skal rekvireres låsesmed eller sikres adgang til dig på anden vis.

Eventuelle udgifter hertil afholdes af dig.

Personlig plejeDer skal være mulighed for, at de nød-vendige hjælpemidler kan bruges i hjemmet.

F.eks. plejeseng, personløfter eller andreforflytningshjælpemidler. Eventuelt kandet være nødvendigt at montere håndtag i badeværelset, sengegalge og lignende.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med en ommøblering. I enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt, at møbler eller tæpper flyttes fra de/det rum, hvor hjæl-pemidlerne benyttes.

Har du behov for hjælp til af - og påklæd-ning, skal dit tøj have en passende og hensigtsmæssig udformning og størrelse, som er i forhold til dit funktionsniveau og den hjælp, der er påkrævet.

RengøringDin leverandør af hjemmehjælp vil givedig besked om, hvorvidt du skal stillerengøringsrekvisitter til rådighed, eller om hjælperen har dem med ud.

De hjælpere som ikke selv medbringerrengøringsrekvisitter skal have adgang til:

» Kost med langt skaft » Fejeblad » Gulvspand med god hank » Gulvklude, karklude » Støvklude » Støvsuger med god sugeevne og intakt

ledning samt skaft på min. 150 cm.

TøjvaskFunktionsdygtig vaskemaskine eller vaskelås/vaskekort.

El-installationerStikkontakter og elektroniske artikler skal være i forsvarlig stand.

RygningI henhold til lov om røgfrie miljøer hen-stilles der til, at der ikke ryges i det lokale og det tidsrum, hvor hjemmehjælperen er hos dig. Hjemmehjælperen kan afvise at arbejde i et rum, hvor der ryges.

Inden hjemmehjælperen kommer, bedervi dig sørge for, at der er luftet ud i de rum, hvor der ryges. Kan du ikke selv lufte ud vil hjemmehjælperen sørge for den nødvendige udluftning.

HusdyrHar du husdyr, må de ikke være til risikofor hjemmehjælperen. Du kan evt. lukkedine husdyr ind i et andet rum, menshjælperen er hos dig.

Hvis disse forhold er i orden, har du taget de første skridt imod et godt sam-arbejde.

Yderligere oplysningHar du spørgsmål, kan du kontakte denleverandør, du har valgt til opgaven.

Med venlig hilsen,Hjørring kommune

April 2016Foto: Colourbox

Hjørring KommuneSpringvandspladsen 59800 Hjørring72 33 33 [email protected]

Organisering og opgaveløsningpå de fagligevejlederområder

04Sår03 Diabetes

02

01 PalliationKontinens

SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD ..........................................................................................................................4 BAGGRUND ..............................................................................................................................................................4 FORMÅL ....................................................................................................................................................................4 VISION .......................................................................................................................................................................4 OPGAVE .....................................................................................................................................................................4 LIDT OM PROCESSERNE .........................................................................................................................................5

PALLIATION ....................................................................................................................6 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN ...........................................................................................................................6 BESKRIVELSE AF DE SYGEPLEJEFAGLIGE KOMPETENCENIVEAUER PÅ DET PALLIATIVE OMRÅDE ..........7 YDELSER PÅ DET PALLIATIVE OMRÅDE ...............................................................................................................8 Sygeplejefaglig udredning ..................................................................................................................................................................................8 Pleje og sygepleje .....................................................................................................................................................................................................8 Rådgivning og vejledning til borger/pårørende ...................................................................................................................................9 Rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning..........................................................................................................9 Symptomlindring ......................................................................................................................................................................................................10 Ernæring..........................................................................................................................................................................................................................10 Undervisning og vejledning af plejepersonalet og primærsygeplejersker ..........................................................................11 Kvalitetssikring og udvikling på det palliative område ......................................................................................................................12 FORANKRING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I SÆH-ORGANISATIONEN ........................................................13 Forslag 1: Ensartet kompetenceniveau .......................................................................................................................................................14 Forslag 2: Udvikling af spidskompetencer .................................................................................................................................................14 VURDERING AF FORANKRINGSFORSLAG OG IMPLEMENTERING ..................................................................14 Forslag 1 - Ensartet kompetenceniveau .....................................................................................................................................................15 Forslag 2 - Udvikling af spidskompetencer ...............................................................................................................................................16 Opmærksomhedsområder ved implementering af begge modeller ......................................................................................17

KONTINENS ....................................................................................................................19 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN ...........................................................................................................................19 YDELSER PÅ KONTINENSOMRÅDET .....................................................................................................................19 Udredning/revurdering .........................................................................................................................................................................................19 Hjælpemidler ...............................................................................................................................................................................................................21 Forebyggelse, rehabilitering og træning ....................................................................................................................................................21 Rådgivning/vejledning/information til borger .......................................................................................................................................22 Vejledning og undervisning af pædagoger, plejepersonalet og primærsygeplejersker ..............................................23 Kvalitetssikring og udvikling inden for kontinensområdet .............................................................................................................24 FORANKRING AF KONTINENSOMRÅDET I SÆH-ORGANISATIONEN .............................................................25 Forslag 1: Faglig oprustning , tværfagligt samarbejde .......................................................................................................................26 Forslag 2: Sundhedsfremme/forebyggelse og flerfaglighed .........................................................................................................26 VURDERING AF FORANKRINGSFORSLAG OG IMPLEMENTERING ..................................................................27 Forslag 1 - Faglig oprustning, tværfagligt samarbejde ......................................................................................................................27 Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 1 .......................................................................................................28 Forslag 2: Sundhedsfremme/forebyggelse og flerfaglighed .........................................................................................................28 Opmærksomhedsområder ved implementering af begge modeller ......................................................................................30

SIDE 3

DIABETES ........................................................................................................................31 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN ...........................................................................................................................31 YDELSER PÅ DIABETESOMRÅDET ........................................................................................................................31 Vejledning/udredning ............................................................................................................................................................................................31 Ernæring..........................................................................................................................................................................................................................32 Medicin ............................................................................................................................................................................................................................32 Rehabilitering ...............................................................................................................................................................................................................33 Undervisning og vejledning ...............................................................................................................................................................................34 Kvalitetssikring og udvikling inden for diabetesområdet ................................................................................................................34 FORANKRING AF DIABETESOMRÅDET I SÆH-ORGANISATIONEN .................................................................35 Forslag 1: Decentralt forankring .......................................................................................................................................................................35 Forslag 2: Central forankring ...............................................................................................................................................................................36 VURDERING AF FORANKRINGSFORSLAG OG IMPLEMENTERING ..................................................................36 Forslag 1 – Decentral forankring ....................................................................................................................................................................36 Forslag 2 – Central forankring ..........................................................................................................................................................................38 Opmærksomhedsområder ved implementering af begge modeller ......................................................................................39

SÅR ..................................................................................................................................41 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN ...........................................................................................................................41 YDELSER PÅ SÅROMRÅDET ...................................................................................................................................41 Vurdering samt vejledning/rådgivning .......................................................................................................................................................41 Sårbehandling .............................................................................................................................................................................................................42 Specialiseret behandling ......................................................................................................................................................................................42 Kompressionsbehandling ....................................................................................................................................................................................43 Forebyggelse ................................................................................................................................................................................................................43 Rehabilitering ...............................................................................................................................................................................................................44 Undervisning og vejledning ...............................................................................................................................................................................45 Kvalitetssikring og udvikling inden for sårområdet .............................................................................................................................45 FORANKRING AF SÅROMRÅDET I SÆH-ORGANISATIONEN ............................................................................46 Forslag 1 - Udvikling af spidskompetencer ...............................................................................................................................................46 Forslag 2 – Fælles kompetenceudvikling ...................................................................................................................................................47 VURDERING AF FORANKRINGSFORSLAG OG IMPLEMENTERING ..................................................................47 Forslag 1 - Udvikling af spidskompetencer ...............................................................................................................................................47 Forslag 2 – Fælles kompetenceudvikling ...................................................................................................................................................48 Opmærksomhed ved implementering af begge modeller............................................................................................................49

BILAG 1: KOMMISSORIUM FOR ARBEJSGRUPPE VEDR. ORGANISERING OG OPGAVELØSNING PÅ PALLIATION .......................................................................50 GRUNDLAG ...............................................................................................................................................................50 ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER ......................................................................................................................52 TIDSPLAN ..................................................................................................................................................................52

BILAG 2: UNDERVISNING GENERELT .........................................................................53 SSH OG SSA ..............................................................................................................................................................53 SYGEPLEJERSKER ....................................................................................................................................................53 STUDERENDE ...........................................................................................................................................................53 ELEVER (SSH OG SSA) .............................................................................................................................................53 NYT PERSONALE ......................................................................................................................................................54 BORGERE/PÅRØRENDE ..........................................................................................................................................54

SIDE 4

FORORDBAGGRUND

Pr. 1. oktober 2015 er organiseringen på Sundheds- og Ældreområdets ændret til at bestå af 5 driftsområder. I forbindelse hermed er der bl.a. behov for at få vurderet behov vedrørende opgaveløsning, organisering og forankring inden for de faglige vejlederområder – palliation, kontinens, sår og diabetes.

FORMÅL

I omorganiseringsprocessen har Sundhedsområdet fået til opgave, at have særlig fokus på ud-viklingen i forhold til Sundheds- og Ældreområdets investeringsstrategi, herunder målet om, ”at flest mulige borgere bliver eller forbliver selvhjulpne og selvstændige længst muligt.”

VISION

De væsentligste mål og bærende elementer for Sundhedsområdet er: » At borgerens mål er i centrum for indsatsen. » At sikre et sammenhængende borgerforløb, der ofte også involverer fx Hjemmeplejeom-

rådet, Ældrecenterområdet samt andre forvaltninger, kommuner, almen praksis og region. » At sikre en optimal ressourceudnyttelse bl.a. via en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. » At have høj kvalitet i opgaveløsning og en faglighed, der matcher de enkelte opgaver.

Målet er desuden at opgaverne skal varetages inden for en faglig ramme med: » Høj faglighed i indsatsen. » Sammenhæng og ensartethed for borgere i hele kommunen. » Udvikling – og systematisk anvendelse af ”best practise”, nye tilgange samt tværfaglig tilgang

i indsatserne. » Optimering af konsulent – og specialistindsats i forhold til borgere og samarbejdspartnere » Optimal anvendelse af specialistressourcer og – viden, herunder sammenhæng mellem

Borgersundheds – og primærsygeplejens vejledere og specialister.

OPGAVE

Som led i etableringen af Sundhedsområdet skal de hidtidige vejlederområder (palliation, kon-tinens, sår og diabetes) gennemtænkes og vurderes i forhold til relevans, behov og tilpasning i den nye organisering.

SIDE 5

For hver af de nævnte fagområder har der været afholdt en halv temadag samt 2 – 3 arbejds-gruppemøder efterfølgende.

På den halve temadag er der bl.a. arbejdet med hvilken værdi det vi gør, har for borgerne (kerne-opgaver), hvad der skal til for at give borgerne den ønskede værdi (indsatserne/ydelserne), hvilke faggrupper og på hvilke niveau (alment/specialiseret) opgaverne skal løses. På de efterfølgende 2 – 3 arbejdsgruppemøder er opgaveløsning og processerne sket med ud-gangspunkt i ét kommissorium (vedhæftet som bilag).

For hvert vejlederområde er følgende blevet vurderet og beskrevet: » Målgruppen » Ydelser/indsatser samt niveau og aktører i indsatserne – nu og fremadrettet. » Fremadrettet forankring/organisering i SÆH – organisationen (herunder 2 forslag), således at

vi tilgodeser formål og vision bedst muligt. » SWOT – analyse af de 2 forslag (vurdering af styrker, svagheder, muligheder, begrænsninger/

trusler med udgangspunkt i formål og vision). » Opmærksomhedsområder i forbindelse med implementering af de 2 forslag, således at svag-

heder, begrænsninger/trusler kan reduceres mest muligt.

LIDT OM PROCESSERNE

Processerne har været spændende og konstruktive i alle arbejdsgrupperne.

Det har bl.a. vist sig at være rigtig værdifuldt og givende at ”vende tingene lidt rundt” - sammen på tværs af faggrupper og søjler.

SIDE 6

PALLIATIONArbejdsgruppen for det palliative område har bestået af:

» Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for det palliative område, Hanne Sørensen (formand)

» Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for det palliative område, Lisbeth Krøgh Jeppesen » Ansvarlige vejledere inden for palliation, Astrid J. Jacobsen, Bitten Jensen, Charlotte Rømer,

Marianne Højlund » Afdelingsleder Borgersundhed, Charlotte Færch Nielsen » Fysioterapeut i Træningsenheden, Gitte Skafte Biørn » Ressourceperson inden for palliation på Havbakken, Astrid Boel » Sygeplejefaglig kvalitetskonsulent i Faglig Udvikling, Birgitte Schøn (Sekretær)

BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN

Målgruppen omfatter borgere som er indeholdt i WHO`s definition af den palliative indsats:

”Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”.(http://www.pavi.dk/OmPalliation/WHOdansk.aspx) (http://www.who.int/cancer/palliative/definition/en/ )

Indsatserne er beskrevet i nedenstående 3 faser, med det formål at synliggøre forskellighe-derne i de palliative indsatser. Indsatserne er defineret med udgangspunkt i beskrivelsen fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (http://www.pavi.dk/OmPalliation/WHOdansk.aspx). (Sundhedsstyrelsen, 2011), (Dalgaard, Thorsell & Delmar, 2010).

» I den tidlige palliative fase - er den syge fortsat i behandling med det mål at helbrede eller forlænge livet og få sygdommen under kontrol. Her kan palliativ behandling og rehabilitering være aktuel. Fasen kan vare flere år.

» I den sene palliative fase - er livsforlængende behandling ikke længere muligt eller aktuelt. Behandlingen fokuserer på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder.

» I terminalfasen - er den syge døende, og det er ikke længere aktuel at give livsforlængende behandling. Palliation er det centrale behandlingsmål, og borgerens levetid er begrænset til dage eller uger. Efter borgerens død består palliativ indsats i eventuel støtte til efterladte.

SIDE 7

BESKRIVELSE AF DE SYGEPLEJEFAGLIGE KOMPETENCENIVEAUER PÅ DET PALLIATIVE OMRÅDE

På Sundheds – og Ældreområdet i Hjørring kommune arbejdes der med udgangspunkt i 3 kompetenceniveauer inden for det palliative område – jf. Kompetenceprofiler for Ældreområdet, 2012 (findes på intranettet i E – håndbogen -> Ældreområdet -> K -> Kompetenceprofiler).

Kompetenceniveauerne er uddybet med inspiration fra ”Anbefalinger til kompetencer for syge-plejersker i den palliative indsats” fra DMCG – PAL, november 2012 (http://www.pavi.dk/Libraries/Diverse_dokumenter/PA_0328_Anbefalinger_til_sygeplejersker_www.sflb.ashx).

Kompetenceniveauerne er opdelt i følgende niveauer: B1, B2, et udvidet B2 niveau (en Hjørring model) og et C niveau.

Niveau B1 - er kliniske sygeplejersker (primærsygeplejersker), der i deres arbejde varetager palliative indsatser i hjemmesygeplejen eller på plejecentrene. Er i stand til at varetage komplekse (sammensatte) og stabile (kendte) opgaver på et basalt palliativt niveau.

Niveau B2 - er kliniske sygeplejersker (ressourcepersoner inden for palliation og palliationsvejle-dere). Har efteruddannelse som ressourceperson inden for det palliative område. Er i stand til at varetage komplekse, stabile og lettere ustabile (ukendte) opgaver på et basalt palliativt niveau med udvidede kompetencer i hjemmesygeplejen eller på plejecentrene, der kræver en særlig palliativ ekspertise. Niveau B 2 udvidet - I Hjørring kommune ønsker vi at indsætte et ekstra niveau, som er kliniske sygeplejersker (palliationsvejledere) der ud over en efteruddannelse som ressourceperson inden for det palliative område også har efteruddannelse på diplomniveau. Er i stand til at varetage komplekse, ustabile – og mere specialiserede palliative opgaver i hjemmesygeplejen og på plejecentrene.

Niveau C – er palliationssygeplejersker ansat i sekundær sektor tilknyttet Det Palliative team. Varetager opgaver på et specialiseret udvidet palliativt niveau.

Fremadrettet kan palliationsvejledere med et udvidet B2 niveau (Hjørring model), med fordel va-retage særligt udvalgte palliative opgaver i samarbejdet på tværs af sektorovergangene, med det formål at medvirke til at sikre kvalitet i et sammenhængende sundhedsvæsen, f.eks når borgeren skal udskrives til eget hjem eller indlægges.

SIDE 8

YDELSER PÅ DET PALLIATIVE OMRÅDE

Sygeplejefaglig udredningSygeplejefaglig udredning /afdækning af behov – et delvis eksisterende tilbud. Udredning sker på tværs af sektorer og faggrupper med udgangspunkt i Den tværsektorielle sundhedsaftale og aftalerne som er relateret hertil (http://www.rn.dk/Sundhed/Til-sundheds-faglige-og-samarbejdspartnere/Sundhedsaftalen-2015-2018/Den-Tvaersektorielle-Grundaftale.aspx).

Formålet med en udredning er at sikre borgeren og dennes pårørende den rette hjælp/støtte i hele forløbet – herunder fortløbende: » At sikre at borgeren er tilstrækkeligt undersøgt, behandlet og lindret. » At sikre at borgeren (de pårørende) får den rette rådgivning/støtte/vejledning /behandling.

I Hjørring kommune sker udredningen med udgangspunkt i en udredningssamtale. Ud fra borgerens behov og ønsker hjælpes borgeren til at benytte relevante tilbud internt i kommunen. Borgeren kan også have behov som nødvendiggør kontakt til tværsektorielle samarbejdspart-nere eller tilbud fra frivillige organisationer/patientforeninger.

Palliationsvejlederne informeres om alle borgere i palliative forløb samt med palliative problem-stillinger via advis fra primærsygeplejen og døgnplejen. Herved kan vejlederen med sin specia-liserede viden være en sparringspartner, og biddrage til en forebyggende lindrende indsats så tidligt så muligt, når der er behov for det.

Fremadrettet kan palliationsvejlederne med fordel efteruddannes i at bruge forskellige screeningsredskaber som f.eks. symptomscreeningsredskabet – EORTC-QLQ-C15-PAL.

Pleje og sygeplejeDøgnpleje/sygepleje – et eksisterende tilbud. Varetages af alle fagpersoner i et tæt samarbejde i teamet med borgerens primærsygeplejerske, som er forløbskoordinator. Derudover kan der være tilknyttet en række andre fagpersoner fra både primær – og sekundær sektor. Forløbskoordinatoren har sammen med de tilknyttede fagpersoner, planlægger og ledelse, ansvaret for at sikre kvaliteten i opgavevaretagelse og dokumentationen heraf.

Palliationsvejlederne tilknyttes ad hoc eller som forløbskoordinator - i forløb med høj grad af kompleksitet og ustabilitet og/eller forløb med særlig risiko for en høj grad af kompleksitet. Det vil sige borgere med særlige behov.

SIDE 9

Plejeordning /vederlag samt dækning af udgifter – et eksisterende tilbud. Vejledning om og bevilling jf. SEL § 119 og 122 (Kap. 23 i SEL jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 2007), er indeholdt tilbud om plejeordning/vederlag og dækning af udgifter til sygeplejeartikler mv. i den sidste tid. Afdelingslederne for sygeplejen har ansvaret for at varetage denne opgave.

Rådgivning og vejledning til borger/pårørendeRådgivning, vejledning, information til borger/pårørende – et eksisterende tilbud som varetages af alle faggrupper inden for det relevante fagspeciale. Kontakten til de forskellige faggrupper følger eksisterende visitationsretningslinjer.

Den generelle rådgivning/vejledning varetages af de fagpersoner som borgeren har kontakt med, herunder SSA og primærsygeplejersken . Der findes endvidere generel information inden for forskellige områder og om de forskellige tilbud i pjecer og på kommunens hjemmeside. Tilbuddet om mere specifik rådgivning/vejledning til borgere og pårørende er målrettet borgere med et komplekst og ustabilt sygdomsmønster.

Opgaven udføres af den fagperson med specialist viden inden for det efterspurgte fagområde – herunder ressourcepersoner inden for pallliation, palliationsvejleder , fysioterapeut, diætist, psykolog mv. Rådgivning til andre faggrupper en sygeplejen forudsætter henvisning (jf. SUL § 119 og § 140, SEL § 86). Opgaven varetages ofte i et tæt samarbejde med borgerens egen læge og det palliative team.

Rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræningRehabilitering (jf. SUL § 119) – et eksisterende tilbud. Gives med udgangspunkt i den gældende Sundhedsaftale – i et samarbejde på tværs af sektorerne. Rehabilitering varetages/koordineres i Sundhedscentret i samarbejde mellem Træningsenheden og Borgersundhed. Ved kræftrehabili-tering er palliationsvejlederne også aktører. Samarbejdsparter uden for Sundhedscentret inddra-ges ved behov. De tilknyttede fagpersoner fra Sundhedscentret har en specialiseret viden inden for sit fagområde. Følgende fagområder er tilknyttet rehabiliteringsindsatserne: fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, diætist og psykolog.

Rehabiliteringen tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Indsatserne kan foregå individuelt og i grupper/hold.

Genoptræning efter sygehuskontakt (jf.SUL § 140) og vedligeholdelsestræning (jf. SEL§ 86 visita-tion fra Myndighed) – et eksisterende tilbud. Træningsenhedens fysioterapeuter og ergoterapeu-ter varetager denne opgave. Andre samarbejdsparter inddrages efter behov, det kan være både fra primær – og fra sekundær sundhedsvæsen. Træningen tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Indsatserne kan foregå individuelt og i grupper/hold på kommunens trænings-steder eller i eget hjem.

SIDE 10

SymptomlindringSymptomlindring – et eksisterende tilbud, som gives til borgere i alle faser af et palliativt forløb.

Symptomlindring er rettet mod borgerens fysiske, psykiske, sociale og essentielle tilstand og behov. Indsatserne gives med henblik på at opnå størst mulig selvstændighed og livskvalitet for både borgeren og dennes pårørende.

Blandt de centrale opgaver i forbindelse med symptomlindring er identifikation, vurdering og behandling af generende symptomer. Da symptombilledet ofte skifter over tid (ustabil), og da mange symptomer interagerer og forstærker hinanden (komplekst - specialiseret), er det vigtigt løbende at evaluere borgerens samlede situation og foretage de nødvendige tiltag.

Dette er en specialistopgave og nødvendiggør ofte, at vejlederen eller ressourcepersonen inden for palliation (B2 eller udvidet B2) er tilknyttet som konsulent (råd/vejledning/sparring) eller direkte involveret som forløbskoordinator med faste opfølgende besøg (identifikation, vurdering og behandling).

En del borgere har også kontakt til sygeplejersker eller fysioterapeuter fra det palliative team (niveau C).

Indsatserne vil kunne forekomme som enkeltstående - eller kan gives som koordinerede ydelser, hvor der kan være flere fagprofessionelle, frivillige og interesseorganisationer involveret samtidig. Det vil altid være individuelt hos den enkelte borger.

Indsatserne kan f.eks. bestå af: støttende samtaler med borger/pårørende, smertebehandling, besøgsven/vågekone, motion, kost, - og ikke mindst lindring af følgetilstande - såsom: træthed, smerter, søvnbesvær, åndenød, nedsat appetit, fordøjelsesproblemer, kvalme, opkastninger, angst, uro, rolletab, funktionstab.

ErnæringErnærings- og dysphagiscreening – er et delvist eksisterende tilbud. Det er altid vigtigt at have ernæringsscreening for øje, når man møder en borger i et sygdomsforløb – ikke mindst hos borgere i palliative forløb. Fremadrettet bør området kvalitetssikres vha. en øget systematik og undervisning.

Det er vigtig med en hurtig identificering af borgernes ernæringsrisiko, idet et sygdomsforløbet kan forværres, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. De fleste borgere med et be-lastende sygdomsforløb har et væsentligt øget energi - og proteinbehov. (Kilde: Sundhedssty-relsen ”Screening og behandling af patienter i ernæringsrisiko”). Ernæringsscreening skal ses på linje med screening for smerter, depression mv.

SIDE 11

Sygeplejersker screener og iværksætter tiltag omkring ernæring i alle 3 palliative faser. Ifølge sundhedsstyrelsen skal der foretages re-screening og vejning ugentligt. Såfremt ernæringstilta-gene ikke har den ønskede effekt kontaktes diætisten. Visse ernæringsproblematikker kan af-hjælpes diætetisk (f.eks. tygge/synkeproblemer, reflux, dysphagi), hvorfor det også er relevant at inddrage en diætist og ergoterapeut.

Når borgeren kan spise som han/hun plejer og ikke taber sig under sygdom eller behandling, gælder de samme anbefalinger for at spise sundt (De 10 kostråd). Denne kostvejledning kan varetages af sygeplejersker der er undervist til opgaven. Undervisning planlægges af diætisten på Sundhedscentret/Køkkenområdet.

Ernæring kan med fordel tænkes ind i forhold til de 3 palliative faser:

Den tidlige palliative faseSufficient ernæring fremmer: » den medicinske behandling, » øger en bedre prognose ift evt. operation, » bedre til at modstå infektioner, » kan bedre være fysisk aktivitet, da mad giver energi (mere selvhjulpen), » giver bedre humør (insufficient ernæring øger risiko for depression).

Den sene palliative faseSufficient ernæring kan: » give bedre livskvalitet (mindre træt, mere energi til at være sammen med familie/venner), » forebygge vægttab og dermed mindske tab af muskelmasse.

Den terminale fase » Borger spiser efter lyst og evne.

Undervisning og vejledning af plejepersonalet og primærsygeplejerskerUndervisning til plejepersonalet og primærsygeplejersker inden for palliation og/eller emner i relation hertil – et eksisterende tilbud, som gives med faste intervaller til elever og nyt personale inden for Ældreområdet, således at der sikres et fagligt ensartet vidensniveau. Undervisningen foregår i forskellige niveauer - med udgangspunkt i den enkelte faggruppes videns/kompeten-ceniveau og aktuelle behov. Undervisningen er en specialistopgave, og varetages af palliations-vejlederne, som har specialistviden inden for fagspecialet og særlige didaktiske færdigheder. Desuden afholder palliationsvejlederne tematiseret undervisning 2 gange om året til alle syge-plejersker (på centrene og i hjemmeplejen) og SSAèr i hjemmeplejen.

SIDE 12

Med det formål at sikre den nødvendige brede af paratviden på generalist niveauet, anbefales endvidere at andre faggrupper (fysioterapeut, diætist mv.) fremadrettet også varetager/bidrage til dele af undervisningen.

Der er behov for at få arbejdet mere i dybden med tilrettelæggelse af undervisning og udarbej-de undervisningsmateriale til hvert (2 – 3) af de faglige niveauer.

Vejledning af kolleger – et eksisterende tilbud, som har til formål at sikre opgaverne varetages på et fagligt højt og ensartet niveau. Vejledningen sker i hovedreglen med udgangspunkt i LEON princippet. Vejledningen kan opdeles i to overordnede opgavesæt.

1. En generel vejledning/læring på generalist niveau i forhold til en specifik borger til SSA, SSH, pædagoger og aktivitetsmedarbejdere (B1 niveau). Denne vejledning varetages af alle syge-plejersker, ressourcepersoner inden for palliation og palliationsvejlederne.

2. En specifik vejledning på et mere komplekst/specialiseret niveau i forhold til en specifik borger. Vejledning på dette niveau, vedrører oftest bestemte borgere med særlige komplekse behov (B2 niveau og udvidet B2 niveau). Denne vejledning gives typisk til primærsygeplejer-skerne af en palliationsvejleder som har specialistviden.

Palliationsvejlederen og ressourcepersoner inden for palliation, vejleder også sine sygeplejekolleger, når der er ny viden om behandlingsformer og nyt udstyr inden for det palliative område. Se evt. bilag 2 vedr. ”Undervisning generelt”.

Kvalitetssikring og udvikling på det palliative områdeKvalitetssikring - Det tilknyttede personale har inden for sit arbejdsfelt ansvar for at medvirke til kvalitetssikring, med det formål at sikre borgeren det bedste tilbud i forhold til dennes livs-situation.

Vejlederne med specialistviden har ansvar for at medvirke til:

» Den specifikke borgerrettede kvalitetssikring af borgerforløb – i forbindelse med udredning, rådgivning og vejledning, ved hjælp af opdateret vejledningsmateriale, velovervejet strategi og pædagogisk tilgang mv.

» Den organisatoriske kvalitetssikring og det faglige overblik på området – ved hjælp af opda-terede faglige instrukser/procedurer/tjeklister, undervisning, medvirke til systematisk opsam-ling og bearbejdning af data, tilrettelæggelse og koordinering af kvalitetssikringstiltag inden for bestemt temaer, med udgangspunkt i den nyeste evidensbaserede viden, NKR (Nationale Kliniske Retningslinjer), sundhedsaftaler, aktuelle/tilstedeværende behov mv.

SIDE 13

Udvikling – og nye kvalitetssikringstiltag - Vejlederne har desuden ansvar for at medvirke ved udvikling af nye kvalitetssikringstiltag, når der er behov for dette. - f.eks. rehabiliteringstiltag, forebyggelige indlæggelser mv. Det kan ske i samarbejde med borger, relevante fagpersoner (på tværs af søjler og sektorer), ledelse, faglig udvikling mv.

Den kommunale indsats sker i et tæt samarbejde med det palliative team, hvorfor et tæt samarbejde er og bliver vigtigt.

FORANKRING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I SÆH-ORGANISATIONEN

Arbejdsgruppen har fået til opgave at komme med forslag til fremadrettet forankring/organi-sering af det palliative område, således at vi tilgodeser den overordnede strategi, den faglige ramme og de bærende elementer bedst muligt.

Arbejdsgruppen har lavet 2 forslag, som kort/overordnet beskriver hvorledes opgaverne inden for området bedst kan varetages fremadrettet.

I begge forslag lægges der vægt på:

» 1 tovholder for fagområdet (Palliationsvejlederne har fortsat hver sin organisatoriske leder) » Timerne (56 t.) til den palliative sygeplejefaglige indsats puljes og fordeles til indsatserne på

Ældreområdet. Derudover er der afsat ressourcer/timer til opgaverne på Sundhedscentret, til opgaverne som varetages der.

» Mere fokus på udvælgelse og opkvalificering af ressourcepersoner inden for palliation på plejecentrene (opkvalificering/optimering af basisniveauet – jf. LEON – princippet – fra B1 -> B2)

» Palliationsvejlederne fordeler ugens hverdage mellem sig, således at borgerne /personalet har mulighed for at få kontakt til en palliationsvejleder de fleste hverdage (jf. målene i den faglige ramme og de bærende elementer ). Det vil sige at palliationsvejlederne ud over den nuværende ”faste” hele vejlederdag (mandag), fordeler de øvrige hverdage mellem sig og skaber mulighed for kontakt til en vejleder i et bestemt tidsrum 4 – 5 dage pr. uge.

» Opgaverne på Sundhedscentret – (vejledning/rådgivning) varetages af 1 – 2 (”faste”) palliati-onsvejledere – eller af 1 – 2 vejledere en måned ad gangen. Alle palliationsvejledere deltager ved teamkonferencerne på Sundhedscentret. Fordeling af opgaver/timer afhænger af den valgte forankrings - /organiseringsmodel. Uanset valg af model er det vigtigt at få en afkla-ring af fordelingen af timer mellem Sundhedscentret og hjemmesygepl/hjemmepl./ plejecentrene.

» Mere fokus på samarbejde med samarbejde med de private leverandører og Handicapom- rådet. Udmøntningen vil afhænge af den valgte forankrings - / oganiseringsmodel.

SIDE 14

» Palliationsvejlederne dækker hinanden ind under ferie/sygdom – dog med forskellige model-ler herfor i hvert af de 2 nedenstående forslag. Uanset model nødvendiggør det at ledelsen sikre, at timerne til de palliative indsatser følger opgaverne/vejlederne.

» Antallet af palliationsvejledere er der ikke givet et præcist bud på, men uanset valg af model er der ønske om at vejlederfunktionen bibeholdes som en deltidsfunktion.

Forslag 1: Ensartet kompetenceniveau

» Alle palliationsvejlederne varetager de samme opgaver (som beskrevet under ydelser på det palliative område) - herunder: sygeplejefaglig udredning, rådgivning/vejledning til borgere/pårørende (i eget hjem, på plejecentrene/botilbud og på Sundhedscentret ), symptombe-handling, undervisning og vejledning af plejepersonale og primærsygeplejersker, kvalitetssik-ring og udvikling på det palliative område.

» Opgaverne varetages i det område som palliationsvejlederen er tilknyttet organisatorisk. » Alle palliationsvejlederne har det samme timeantal. » Der tilstræbes at alle palliationsvejlederne får samme efteruddannelse og kurser.

Forslag 2: Udvikling af spidskompetencer

» Alle pallliationsvejlederne har en række fælles/ensartede ”basisopgaver” i det område, hvor man er tilknyttet organisatorisk. Udover det har palliationsvejlederne en række spidskompe-tencer inden for udvalgte områder, som f.eks. undervisning, vejledning i Sundhedscentret, kvalitetssikring og udvikling på det palliative område.

» Uanset opgave er der altid en palliationsvejleder som er primærperson på opgaven og en som er sekundær. Det vil sige, at man på den måde samarbejder på ”kryds og tværs” i palliati-onsvejlederteamet – 2 og 2, uanset hvor mange palliationsvejledere der er.

» Fordelingen af timer blandt vejlederne, afhænger af hvilke spidskompetence - opgaver man varetager.

» Der tilstræbes at man ud over et ensartet fælles (basis) niveau, får efteruddannelser og kurser inden for sit spidskompetencefelt.

VURDERING AF FORANKRINGSFORSLAG OG IMPLEMENTERING

Arbejdsgruppen har vurderet de 2 forslag ved hjælp af en SWOT – analyse. Her har arbejdsgrup-pen vurderet hvilke - styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger/trusler der kan være indeholdt i hvert af de 2 modelforslag.

Dernæst har arbejdsgruppen vurderet særlige opmærksomhedsområder i forbindelse med implementering af de 2 forslag, således at de vurderede trusler/begrænsninger i hvert af de 2 forslag minimeres mest muligt.

SIDE 15

Forslag 1 - Ensartet kompetenceniveau

Styrker » Alle har samme kompetencer og (stort set) samme faglige niveau, samme indflydelse, mulig-

hed for sparring. » Samme arbejdsbyrde – borgerrelaterede og ikke borgerrelaterede opgaver. » Alle er inde i alle detaljer i forhold til procedurer, undervisning mv. » Fleksibilitet og ensartethed i opgaveløsning, ensartethed i udførelsen af alle de (nævnte)

palliative opgaver. » En styrke organisatorisk, hvis man dækker hinanden ind på tværs i forhold til alle typer af

palliative opgaver, mindre sårbarhed ved sygdom, hvis man dækker hinanden ind.

Svagheder » Ikke rationelt, tidskrævende/ressourcetungt i forhold til flere møder, til kurser mv. » Indskrænket mulighed for at frigive tid/ressourcer til kvalitetssikring/udvikling inden for et

specifikt udviklingsområde. Det er svært at komme godt nok i dybden. » Ikke optimal udnyttelse af alle kompetencer, alle vejlederne involveres i alt. » Alle har samme ansvar – hvem varetager de fælles opgaver?

Muligheder » Har mulighed for at give/få faglig sparring, støtte, konstruktiv kritik i en gruppe af ligestillede

kolleger, fælles udvikling. » Fælles viden, indsigt og ensartethed på tværs i kommunen.

Begrænsninger/Trusler » Alle har samme ansvar – hvem varetager de fælles opgaver?. » Manglende tid til fordybelse/udvikling. » At vi gør som vi plejer – risiko for at undlade reflektion. » Er ressourcemæssigt dyrt ved f.eks. kurser – manglende muligheder for at få de nødvendige

kurser – når alle får samme kurser. » Risiko for at vi ikke er ”attraktive” nok i forhold til andres forventninger hos vores samarbejds-

partnere – også fremadrettet.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 1Hvis model 1 vælges kan der med fordel arbejdes med at fordele en del af opgaverne (f.eks. undervisningsmateriale, procedurer mv.) mellem palliationsvejlederne. Den tid som frigives kan bruges på at kvalificere opgaven sammen og på at sikre ensartethed.

Det kræver stor opmærksomhed i opgavefordeling og koordinering af de enkelte opgaver i palliationsvejleder - gruppen, hvis alle har samme opgaver/ansvar.

SIDE 16

Model 1 vil nødvendiggøre klare/tydelige aftaler for hvornår/hvordan man dækker hinanden ind under ferie/sygdom og hvordan timerne fordeles. I perioder med meget fravær kan det blive en stor udfordring.

Model 1 vil nødvendiggøre flere ressourcer (til vejledertid, kurser) for at kunne oparbejde en øget specialisering samt sikre den nødvendige kvalitetssikring og udvikling inden for fagområdet.

Forslag 2 - Udvikling af spidskompetencer

Styrker » Frigør tid, effektiv ressourceudnyttelse, øget ensartethed i den opgave som ligger i spidskom-

petencen. » Mere tid til fordybelse og nærhed hos borgeren. » Man bliver stærk i de tildelte opgaver og øget mulighed for fordybelse. » Øget mulighed for at udnytte den enkeltes kompetencer ud over de kliniske. » Øget specialisering og øget kompetence – både for den enkelte og for teamet. » Større ansvar, alle ved hvem der varetager hvad. » Mulighed for sparring – når opgaverne tildeles 2 og 2.

Svagheder » Manglende/mindre mulighed for sparring med nogle som ved det samme. » Kan komme til at står svagere fagligt på visse områder. » Man kan få vanskeligere ved at orienterer sig (bibeholde viden) inden for hele området. » Kan være sårbart ved langtidssygdom eller hvis mere end en vejleder forlader sin funktion

samtidig. » Risiko for uens arbejdsbyrde, i det det kan være vanskeligt at vurdere – og fordele tidsfor-

bruget på den enkelte opgave. » Risiko for mindre trivsel i funktionen, hvis den enkelte tynges af spidskompetencer og for at

nogle spidskompetencer er mere eftertragtede end andre. » Nedsat fleksibilitet/sårbarhed ved forandringer i ressourcen i vejledergruppen.

Muligheder » Mere specialisering/viden. » Frigiver tid til borgerne og fordybelse. » Der er gode muligheder ved dækning af opgaverne med en primær – og en sekundær

ansvarlig. » Et højt individuelt fagligt niveau, som kan deles i vejledergruppen. » Øget mulighed for at kunne inspirere de andre til forandring. » Øget mulighed for at stille reflekterende (ikke indforståede) spørgsmål. » På vej mod næste forandring.

SIDE 17

Begrænsninger/Trusler » Der kan være risiko for et brist i fagligheden. » Man kan blive ”lidt” alene i sit arbejde – og i sin faglighed. » Ikke ejerskab hos alle i gruppen.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 2Hvis model 2 vælges nødvendiggør det en fælles strategi (et årshjul) for valg af temaer, så man ikke stikker i hver sin retning.

Model 2 vil (ligesom model 1) nødvendiggøre klare/præcise aftaler for hvordan/hvornår man dækker hinanden ind under hinandens fravær. Nødvendiggør desuden klare aftaler for hvordan timerne fordeles – både i forhold til den enkelte vejleders spidskompetenceområder og i forhold til dækning på tværs af områderne ved ferie/sygdom. I perioder med meget fravær kan det blive en stor udfordring.

Model 2 betinger at der arbejdes aktivt med ”team tankegangen”, med et øget fokus på faglig refleksion/argumentation over for de øvrige vejledere/team medlemmer. Desuden er det vigtigt at sikre fleksibilitet i makkerskabet (med en primær - og en sekundær ansvarlig) inden for de fagområder, som man ønsker spidskompetencer inden for (B + C, … A + B, …C + A….osv.)

Forud for et evt. valg af en model 2, bør der være opmærksom på at formulere og planlægge hvordan man vil følge/evaluere effekten vedrørende fordeling af spidskompetencer (tidmålingen hertil) og ønsket om mulighed for fordybelse/kompetenceudvikling.

Opmærksomhedsområder ved implementering af begge modellerUanset valg af model, vil der være et stort behov for palliative tilbud og for kvalitetssikring og udvikling af tilbud inden for området.

Med det formål at sikre den nødvendige faglige kvalitet i opgaveløsningen – både hos borgeren og i forhold til udvikling af nye tiltag/kvalitetssikringstiltag (”på vej mod næste forandring”), er det vigtigt at den overskydende tid bruges konstruktivt på fordybelse/en øget/ny viden, og at de faglige vejledere har den fornødne mulighed for sparring/supervision ved behov.

Vi ved at op mod halvdelen af alle danskere dør på et hospital, selvom kun fem procent ønsker at dø der. En undersøgelse lavet af Danske Regioner og Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (PAVI), viser at over halvdelen af danskerne ønsker at dø i eget hjem, men det ønske bliver kun opfyldt for under en fjerdedel. (http://www.rehpa.dk/Home.aspx).

Der er altså et stort misforhold mellem borgernes ønsker for den sidste tid og det, som rent faktisk bliver virkelighed for borgerne i den sidste tid.

SIDE 18

”Borgerens mål i centrum” har været et af omdrejningspunkterne for processen. Hvis dette formål skal have den ønskede vægtning, kan der med fordel arbejdes mere målrettet på at efterkomme borgerens ønske om at få den sidste tid i eget hjem.

Så ud over de tidligere nævnte behov/ønsker for kvalitetsudvikling på det palliative område, kan ”borgerens ønsker i centrum den sidste tid”, med fordel indgå som et fremadrettet kvalitetsudvik-lings/kvalitetssikringstiltag i et samarbejde med relevante aktører på tværs af sektorerne.

SIDE 19

KONTINENSKontinensarbejdsgruppen har bestået af:

» Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for kontinensområdet, Ulrich Manstrup (formand) » Fagansvarlige vejledere, Anne Grethe Sørensen, Tove Lund Andersen, Thilde Bloch og Mette

Schade » Myndighed hjælpemidler(kropsbårne), Marianne Trolle » Afdelingsleder repræsentant fra Ældrecentrene, Dorte Margrethe Nielsen » Afdelingsleder repræsentant fra Hjemmeplejegrupperne, Karina Bianca Horne Nielsen » Ledelsesrepræsentant fra Handicap, Hanne Søjberg » Repræsentant fra Borgersundhed/Træningsenheden, Gerda Nørgaard » Sygeplejefaglig kvalitetskonsulent i Faglig Udvikling, Birgitte Schøn (Sekretær)


Målgruppen er indbefattet af alle borgere med urin – og afførings inkontinens, som bor i Hjørring kommune – med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af tilbuddet. Dog er børn/unge og barselskvinder med behov for inkontinenshjælpemidler samt borgere i regionale og private botilbud ikke indeholdt i nedenstående.

I Hjørring kommune har ca. 1700 borgere en bevilling på et inkontinenshjælpemiddel, hvoraf 1389 har blebevilling og 301 har bevilling på kateter eller uridom mv. Langt størstedelen af borgerne er tilknyttet Ældreområdet. Ud af de ca. 1700 borgere er 49 tilknyttet Handicap-området. 40 af disse borgere er bosiddende på 5 af Handicapområdets botilbud.

YDELSER PÅ KONTINENSOMRÅDET

Udredning/revurderingUdredning behov – et tilbud som er delvis eksisterende for borgere med inkontinens for urin og afføring. Formålet med en udredning er at sikre borgeren den rette hjælp – herunder:

» At sikre borgeren er tilstrækkeligt undersøgt og behandlet, så det kun er borgere med en varig lidelse og uden mulighed for en bedring i tilstanden, der bevilges et inkontinens hjælpemiddel.

» At sikre borgeren får det rette inkontinens hjælpemiddel – efter princippet bedst egnet og billigst.

Henvendelsen vedr. en udredning kan komme fra alle – borgeren selv, pårørende, tilknyttede fagpersoner, egen læge mv. Udredningen foregår i et samarbejde med egen læge, af og til med urologisk afdeling.

SIDE 20

Det er forskelligt hvordan udredningen foregår og hvilke kommunale fagpersoner der er tilknyt-tet. Det afhænger af hvilken søjle borgeren er tilknyttet inden for SÆH. Hvis borgeren er tilknyttet Sundheds - Ældreområdet, er kontinenssygeplejerskerne tovholder og den som sikre kvalitet og de nødvendige observationer/ oplysninger.

Dette sker i et tæt samarbejde med borgeren, borgernes primære kontaktperson og de daglige kontinens kontaktpersoner. Hos alle øvrige borgere - uden tilknytning til hjemmeplejen/sygeple-jen og borgere som er tilknyttet Handicapområdet, varetages opgaven af de kommunale myn-dighedspersoner, som har bevillingskompetencen til de kropsbårne - og genbrugs hjælpemidler på inkontinensområdet i Hjørring kommune.

Udredningen sker med udgangspunkt i minimal Care princippet og ansøgninger behandles med udgangspunkt i Servicelovens § 112.

Fremadrettet bør der være øget fokus på faglig kvalitet og ensartethed i udredningen, således at alle borgere i målgruppen i langt højere grad udredes med udgangspunkt i de Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR):

» For urininkontinens hos kvinder (https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/nkr-uri-ninkontinens-hos-kvinder)

» For anal inkontinens hos voksne (https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/national-kli-nisk-retningslinje-analinkontinens-hos-voksne)

Fremadrettet kan en del af dataindsamlingen ske ved hjælp af sensorbleen (jf. implementerings-planen herfor). Kvalitetssikres af en kontinenssygeplejerske. Desuden anbefales:

» Øget fokus på udvælgelse og opkvalificering af de daglige kontinens – kontaktpersoner på Ældreområdet (opkvalificering/optimering af basisniveauet – jf. LEON – princippet), således at alle vil være i stand til at varetage en større del af opgaverne i forbindelse med udredning.

» At der uddannes daglige kontinens - kontaktpersoner på Handicapområdet (i de 3 - 5 botil-bud det er relevant), til at sikre den daglige kvalitet inden for kontinensområdet.

På længere sigt bør ledelsen tage stilling til, hvorledes der sikres en ensartet faglig kvalitet ift. til børn/unge og barselskvinder med behov for udredning og evt. træning / hjælpemidler.

Der er desuden behov for nærmere afklaring vedrørende udredning af borgere fra andre kom-muner, som er bosiddende i Hjørring kommune, i de botilbud som hører under Handicap. Her er det hjem kommunen der er både handle– og betalingskommune i forhold til ydelser efter serviceloven. Der er dog andre regler, når det drejer sig om sundhedsloven.

SIDE 21

Revurdering – en eksisterende ydelse, som sker ved ændring af borgerens behov med udgangs-punkt i samme procedurer og overvejelser som ved udredning. Ved kropsbårne hjælpemidler, foretages ændringer inden for samme produktgruppe af kontinenssygeplejersker, øvrige ændringer varetages af myndighed.

HjælpemidlerHjælpemidler – et eksisterende tilbud, som indbefatter både kropsbårne – og genbrugshjælpe-midler, herunder bleer, katetre, uridomer, skylletørre – toilet mv. Visiteringen til de kropsbårne hjælpemidler er som nævnt ovenfor. Visiteringen til genbrugshjælpemidler sker ved henven-delse til hjælpemiddel visitator, som har bevillingskompetencen. Henvendelsen sker fra borgeren selv, pårørende, dgl. kontakt person (SSH, SSA, pædagog), primær sygeplejersker mfl. Afprøvning – og implementering af nye typer hjælpemidler (så som skylle tørretoiletter, sensor-bleer), sker i samarbejde med relevante borgere og fagpersoner – herunder bl.a. myndighed Sundhed, terapeuterne, medarbejdere, de daglige kontinens kontaktpersoner, kontinenssyge-plejerskerne, faglig stab samt velfærdsteknologisk afdeling.

Forebyggelse, rehabilitering og træningPrimær forebyggelse, målrettet alle kommunens borgere – et ikke eksisterende tilbud. Borgere i kommunen skal sikres let tilgang til viden og rådgivning om inkontinens. Dette kunne være i form af: borgermøder om emnet, åben rådgivning ved kontinenssygeplejerske og fysioterapeut med efteruddannelse indenfor området, samt tilbud om bækkenbundstræning til de, det er relevant for. Der kan være info på kommunens hjemmeside mv.

Der skal være et fokus på aktivitet, bevægelse og træning for borgeren i alle livsfaser, i og med at muskelstyrke i bækkenbunden har en sammenhæng med muskelstyrken generelt og bedre muligheden for at håndtere sine udfordringer. Dette kan understøttes hvis kommunens instituti-oner og miljøer, hvor vi færdes, indbyder til aktivitet- også for bevægelseshæmmede: stier, by-cykler, træningsredskaber i naturen mv.

Vi skal fortsætte den aktive og rehabiliterende tilgang i tilbuddene til vores ældre og handicap-pede borgere – i hjemmeplejens, Træningsenhedens, Sundhedscentrets, aktivitetscentrenes og de frivillige huses tilbud. Også på vore institutioner for handicappede skal vi arbejde med den aktiverende, rehabiliterende tilgang. Vi skal tænke forebyggelse også helt ned i børne/ungeom-rådet på skoler og andre institutioner.

Sekundær – og tertiær forebyggelse på Ældre og Handicapområdet - et delvis eksisterende tilbud. Forebyggelsen er specielt målrettet borgere med inkontinens på Ældreområdet mhp forebyggelse af komplikationer, så som UVI og obstipation. Fremadrettet ønskes opgaverne varetaget af alt personale som er tilknyttet borgerne med inkontinens på hele SÆH – området.

SIDE 22

Frontpersonalet forventes at have den fornødne viden til at kunne medvirke til opgaverne. Det er ledelsens ansvar at sikre personalet har tilstrækkelig viden og sikre at ”gryden holdes i kog”. Kontinenssygeplejerskerne varetager undervisning.

Rehabilitering – en eksisterende ydelse efter servicelovens § 83 a. Varetages med udgangspunkt i et tværfaglige samarbejde. Forløbsansvarlig er tovholder i samarbejde med sygeplejerske i team-et. Forløbsansvarlig udpeges på alle borgere.

Opgaven kan varetages af terapeut, sygeplejerske eller SSA. Kontinenssygeplejersken kan hidkal-des ad hoc, i situationer med behov for specialistbistand. Fremadrettet anbefales der øget invol-vering af fys/ergo ad hoc. i rehabiliteringsforløb hos borgere med inkontinens.

Selvhjælpsgrupper – et ikke-eksisterende tilbud. Tilbuddet ønskes etableret for mentalt friske borgere med inkontinens Formålet er at give den enkelte borger muligheden for at dele sine oplevelser med andre i samme situation – og dermed bidrage til en øget mestringsevne i forhold til en lidelse som er meget tabubelagt.

Tilbuddet ønskes til huse i Sundhedscentret, i samarbejde med patientforeninger og relevante fagpersoner tilknyttet periodevis/ad hoc fra Borgersundhed, Træningsenheden og kontinenssy-geplejerskerne.

Bækkenbunds træning- kombineret med undervisning – et ikke-eksisterende tilbud. For år tilba-ge fandtes der tilbud om holdtræning. I de NKR er der anbefalinger om træning. (https://sund-hedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/nkr-urininkontinens-hos-kvinder.(https://sundhedsstyrel-sen.dk/da/nyheder/2015/national-klinisk-retningslinje-analinkontinens-hos-voksne)

Tilbuddet ønskes genoptaget som et u-visiteret § 119 tilbud til mentalt friske borgere med inkontinens (urin/afføring) i afgrænsede forløb (12 gange), med det formål at mindske – eller helt afhjælpe inkontinens. Tilbuddet skal rette sig mod motiverede borgere. Der bør være sær-skilt hold for mænd og kvinder. Holdundervisningen skal varetages af en særlig uddannet fysio-terapeut evt. med en kontinenssygeplejerske tilknyttet ad hoc. Orienteringen sker via pressen, lægerne, kommunens hjemmeside og medarbejdere på aktivitetscentret og i hjemmeplejen.

Rådgivning/vejledning/information til borgerTilbuddet findes i dag til borgere/pårørende på Sundheds – og Ældreområdet, og ønskes udvidet til at dække alle borgere/pårørende i Hjørring kommune.

Tilbuddet ønskes tilbudt både generelt, som anonym rådgivning og som specifik rådgivning. Den generelle rådgivning/vejledning varetages af den forebyggende medarbejder, sygeplejer-skerne i klinikkerne, i sygeplejen og terapeuter, som skal være klædt på til opgaverne. Der anbefales endvidere mere generel information på kommunens hjemmeside.

SIDE 23

Tilbuddet om mere specifik rådgivning er målrettet borgere med et komplekst og ustabilt sygdomsmønster, hvor der ikke er nogen umiddelbar faglig forklaring på borgerens problem.

Fremadrettet ønskes opgaven udført af et tværfagligt team bestående af kontinenssygeplejerske og fysioterapeut, som har specialist viden – ofte i et tæt samarbejde med borgerens egen læge. De Nationale Kliniske Retningslinjer (for urininkontinens hos kvinder), anbefaler at tilbyde svært overvægtige kvinder med stressinkontinens superviseret vægttabsprogram.

Dette sker ikke i dag, hvilket vi bør tilbyde fremadrettet. I dag er det sådan at borgere med BMI over 30 kan få diætistvejledning af diætist i Borgersundhed.

Online værktøjer – Fremadrettet ønskes der øget fokus på anvendelse af online værktøjer - Apps ogl. til borgere og personale, som kan anvendes i forbindelse med udredning, revurdering, selv-træning mv. Dette sker i et tæt samarbejde med relevante borgere og et tværfagligt samarbejde med velfærdsteknologisk afdeling.

Vejledning og undervisning af pædagoger, plejepersonalet og primær-sygeplejerskerVejledning af kolleger – et delvis eksisterende tilbud, som har til formål at sikre opgaverne vare-tages på et fagligt ensartet niveau. Vejledningen sker i hovedreglen med udgangspunkt i LEON princippet. Vejledningen kan opdeles i to overordnede opgavesæt:

» En generel vejledning/læring på generalist niveau til SSA, SSH, pædagoger og aktivitetsmed-arbejdere. Denne vejledning varetages af alle daglige kontinens - kontaktpersoner og syge-plejersker.

» En specifik vejledning på et mere komplekst/specialiseret niveau. Vejledning på dette niveau, vedrører oftest bestemte borgere med særlige komplekse behov. Denne vejledning gives typisk til primærsygeplejerskerne af en kontinenssygeplejerske som har specialistviden. Kon-tinensygeplejersken vejleder også sine sygeplejekolleger og de daglige - kontinensvejledere, når der ny viden på kontinensområdet.

Fremadrettet anbefales der øget fokus på valget af – og faglig opgradering af de daglige –konti-nenskontaktpersoner (på Ældreområdet) og udvælgelse af daglige kontaktpersoner på relevante botilbud (på Handicapområdet).

Målet er at alle de daglige - kontinenskontaktpersoner vil have funktionen ud fra en særlig inte-resse for området og derved være i stand til at varetage funktionen i egen gruppe/afdeling på et ensartet fagligt niveau.

SIDE 24

Undervisning til plejepersonale og primærsygeplejesker (på Ældreområdet) om kontinens og/eller emner i relation hertil – et tilbud, som tidligere har eksisteret med faste intervaller til elever og nyt personale af konsulent fra blefirma, således at der sikres et fagligt ensartet vidensniveau. Pt. er der ingen aftale om undervisning til personalet.

Pt. er der møde med de daglige kontinens kontaktpersoner 2 x årligt, og det skønnes relevant i forhold til at holde deres viden ajour.

Fremadrettet anbefales der at ske niveauopdelt undervisning til:

» Elever og nyt personale – kontinuerligt i 2 niveauer (SOSU – niveau og sygeplejeniveau). » Tematiseret undervisning 2 x pr. år til sygeplejersker og SSA`er. » Tematiseret møde/undervisning 2 x pr. år sammen med de daglige kontinens - kontaktperso-

ner, således at der kan skabes rum til kontinensvejlederne til andre/nye opgaver.

Dette sker på forskellige niveauer - med udgangspunkt i den enkelte faggruppes videns/kom-petenceniveau og aktuelle behov. Undervisningen er en specialistopgave, og varetages af konti-nenssygeplejerskerne samt en fysioterapeut med specialistviden inden for fagspecialet og med særlige didaktiske færdigheder.

Der skal tages stilling til hvorvidt der også skal gives undervisning til udvalgte personalegrupper på Handicapområdet.

Se evt. bilag 2 vedrørende ”Undervisning generelt”.

Kvalitetssikring og udvikling inden for kontinensområdetDet tilknyttede personale har inden for sit arbejdsfelt ansvar for at medvirke til kvalitetssikring, med det formål at sikre borgeren det bedste tilbud i forhold til dennes livssituation.

Kontinensvejlederne har (sammen med relevante fagpersoner – fysioterapeuter, diætist, ledelse mv.) ansvar for at medvirke til:


SIDE 25

» Den organisatoriske kvalitetssikring på området – ved hjælp af opdaterede faglige instrukser/procedurer/tjeklister, undervisning, medvirke til systematisk opsamling og bearbejdning af data, tilrettelæggelse og koordinering af kvalitetssikringstiltag inden for bestemt temaer, med udgangspunkt i den nyeste evidensbaserede viden, NKR, sundhedsaftaler, aktuelle/tilstede-værende behov mv.

Udvikling – og nye kvalitetssikringstiltag – Tovholder/ kontinensvejlederne har desuden ansvar for at medvirke ved udvikling af nye kvalitetssikringstiltag, når der er behov for dette – som f.eks. Forebyggelse af UVI, obstipation. Det kan ske i samarbejde med borger, relevante fagpersoner (på tværs af søjler og sektorer), ledelse, faglig udvikling mv.

FORANKRING AF KONTINENSOMRÅDET I SÆH-ORGANISATIONEN

Arbejdsgruppen har fået til opgave at komme med forslag til fremadrettet forankring/organise-ring af kontinensområdet, således at vi tilgodeser den overordnede strategi, den faglige ramme og de bærende elementer bedst muligt.

Arbejdsgruppen har lavet 2 forslag, som kort/overordnet beskriver, hvorledes de beskrevne opgaver inden for kontinensområdet bedst kan varetages fremadrettet.

I begge forslag lægges der vægt på:

» 1 tovholder for fagområdet (Vejlederne har fortsat hver sin organisatoriske leder). » Mere fokus på udvælgelse og opkvalificering af de daglige kontinens – kontaktpersoner i

grupperne på Ældreområdet (opkvalificering/optimering af basisniveauet – jf. LEON – prin-cippet), således at alle de daglige kontinens - kontaktpersoner er i stand til at varetage:• en større del af opgaverne i forbindelse med daglig vejledning af kolleger.• dataopsamling i forbindelse med udredning – som en ydelse i kataloget og på kørelisten.

» Høj grad af tilgængelighed og frigivelse af tid til specialistopgaver, ved at sikre de rette daglige kontinens kontaktpersoner og opgradering af disse. OBS – vil nødvendiggøre at de daglige kontaktpersoner har rammerne til at varetage flere opgaver end pt.

» Udvælgelse og uddannelse af daglige kontinens – kontaktpersoner på Handicapområdet (jf. målene i de bærende elementer) på de botilbud (4 – 6), hvor det er relevant.

» Borgerne /personalet skal have mulighed for at få kontakt til en vejleder de fleste hverdage (jf. målene i den faglige ramme og de bærende elementer ). Den nuværende ”faste” hele vejlederdag (torsdag) bibeholdes, og de øvrige timer/dage fordeles mellem vejlederne, så der er mulighed for kontakt til en vejleder i et bestemt tidsrum 4 – 5 dage pr. uge.

» Vejlederne dækker hinanden ind under ferie/sygdom.

SIDE 26

» Mere fokus på sundhedsfremme/forebyggelse (jf. den overordnede strategi) – dog med forskellig vægtning i hvert af de 2 forslag.

» Fagpersoner fra Sundhedsområdet/Træningsenheden får et x antal timer til rådighed til at varetage de (beskrevne) opgaver som ”hører” til her.

Forslag 1: Faglig oprustning , tværfagligt samarbejde » Der er 4 - 5 (deltids) vejledere inden for kontinens, som dækker hele SÆH – området » Vejlederne er (ud over vejlederfunktionen) tilknyttet hvert sit område som primær-

sygeplejerske. » Timerne (minimum 44 t.) til kontinens området, puljes og fordeles på Sundheds, Ældre- og

Handicapområdet. » Mere fokus på tværfagligt samarbejde og videns – og erfaringsudveksling med Sundheds-

centret – via. mødeaktivitet, erfaringsudveksling (x 2 pr. år) med samarbejdspartnere fra Borgersundhed og Træningsenheden. Samarbejdsmøderne med deltagelse af leder for om- rådet (tovholder) – kan også medvirke som forum for kvalitetsudvikling/sikring og planlæg-ning af nye tiltag på området samt implementering af disse.

» Alle vejlederne har en række ”basis specialist opgaver” (et x antal timer) som beskrevet - vedr.: rådgivning/vejledning af borger/personale samt opgaver i forbindelse udredning og ansøg-ning om diverse hjælpemidler.

» Derud over har vejlederne en række ”spidskompetence opgaver” (på et x antal timer – af-hængig af opgave), så som: undervisning, kvalitetssikring/udvikling på Sundheds – Ældre og Handicap området. Det kan f.eks. ske vha. projekter med afprøvning af velfærdsteknologi ogl.

» Alle opgaver (både basis- /spidskompetenceopgaver) fordeles således at der altid er en pri-mær – og en sekundær ansvarlig (A + C, …..B + C, ----C + A osv.) for alle områder/opgaverne. Det vil sige at vejlederne samarbejder 2 og 2.

Forslag 2: Sundhedsfremme/forebyggelse og flerfaglighed » Der lægges mere vægt på det sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv (jf. kommu-

nens strategi) og på flerfaglighed i opgaveløsningen. » Der lægges vægt på at opgaverne varetages af vejledere tilknyttet hvert sit fagområde - her-

under:• Sundhed/Træning • Ældre• Handicap• Velfærdsteknologisk afdeling

» Opgaverne varetages i det samlede flerfaglige vejlederteam i et tæt samarbejde på tværs af søjler/afdelinger – med borgeren i centrum.

» Alle vejlederne dækker hele kommunen inden for sit tilknyttede fagområde. » De opgaver som udføres inden for kontinensområdet, varetages således at der tages højde

for kvaliteten inden for hvert af de nævnte fagområder – og altid med det sigte at give hjælp til selvhjælp og sikre borgeren det bedste sundhedsfremmende/forebyggende tilbud.

SIDE 27




Forslag 1 - Faglig oprustning, tværfagligt samarbejde

Styrker » Forslag 1 er ”bygget ovenpå” en kendt model - der forbedres med øget tværfaglighed og

primær forebyggelse. » Vejlederne har ”fingeren på pulsen” – er en del af området/sygeplejen. » Mindre sårbar – når der er 4 – 5 vejledere. » God sikring af ensartethed og faglighed. » En række opgaver er kendt/ens for alle vejlederne. » Vejlederne bliver integreret i – og får kendskab til borgerne på Handicapområdet. » Høj grad af nærhed/ tilgængelighed for borgere og personale/kolleger. » Mulighed for sparring og øget faglighed og dermed udvikling i hele SÆH. » Måden at fordele opgaverne på – giver et fleksibelt og styrket makkerskab på tværs, både

mellem vejlederne og områderne. » Flere borgere får flere – og bedre tilbud.

Svagheder » Når man arbejder som primærsygeplejerske, kan der være risiko for at kontinenstimerne

inddrages ved mangel på personale i primærsygeplejen. » Flere vejledere kan betyde at flere gør det samme (f.eks. gennemgang/revidering af proce-

durer, undervisningsmateriale mv.) – og dermed forbruger mere vejledertid – medmindre der tages højde for dette i planlægningen.

Muligheder » Opgradering af de daglige kontinens - kontaktpersoner frigiver ressourcer til vejledning,

kvalitetsudvikling og tværfagligt samarbejde. » En opdeling af opgaverne kan medvirke til flere ”specialist øjne” og dermed en bedre faglig

sparring. » Det tværfaglige erfarings -/vidensforum kan inspirere til nytænkning og udvikling på

området.

SIDE 28

» Større tværfagligt samarbejde og flere faggrupper til at sikre kvalitet og bedre tilbud til borgerne.

» Faglig udvikling/sparring /samarbejde med Handicap.

Begrænsninger/trusler » På dele af Handicapområdet omlægges der ressourcer fra de pædagogiske opgaver til opkva-

lificering af det pædagogiske personale som daglige kontinens - kontaktpersoner. » Modellen sikre ikke tilstrækkeligt, at borgerens mål kommer i centrum. Hvordan gør vi det –

er det givet? » Sikre at den forebyggende indsats får ”nok” fokus – at der prioriteres tid til opgaverne.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 1Hvis model 1 vælges er det vigtigt at der prioriteres tid til sundhedsfremmende og forebyggen-de opgaver – f.eks. via.: borgermøder, bækkenbundstræning, åben vejledning. Dette kan med fordel ske i et tæt samarbejde med personale i Sundhedscentret.

Der er også behov for at få lavet nærmere aftale om:

1. Vurdering af de nuværende - og kompetenceudvikling af daglige kontinens – kontaktperso-ner på Ældreområdet samt sikring af rammerne til at varetage opgaverne.

2. Aftale med Handicapområdet om antal – og fordeling af daglige kontinens – kontaktperso-ner i botilbuddene og om kompetenceudvikling af disse - her og nu og fremadrettet.

Tovholderen for kontinensområdet har en vigtig funktion i forhold til: » At sikre de aftalte rammer/ressourcer benyttes til kontinens opgaverne. » At sikre team – tankegangen og en fælles strategi (et års hjul) for teamet, så der er klarhed

over opgaver. » Klare aftaler for hvornår/hvordan man dækker hinanden ind under ferie/sygdom, og hvordan

timerne fordeles til de forskellige spidskompetenceopgaver/områder. » At afklare rammen for samarbejde med Borgersundhed, Træningsenheden og Handicap-

området. » At sikre rammer/samarbejde med relevante fagpersoner i forbindelse med nye udviklings-

tiltag.

Forslag 2: Sundhedsfremme/forebyggelse og flerfaglighed

Styrker » Modellen understøttes af den rehabiliterende tankegang (”Fremtidens hjemmepleje”),

værdien om hjælp til selvhjælp og SMARTE mål.

SIDE 29

» Både tværfaglighed og flerfaglighed i opgaveløsningen. » Mere fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv og borgen i centrum. » Man er specialist inden for sit arbejdsområde. » Nærhed/tilgængelighed, sammenhængende forløb og faglig udvikling på alle niveauer.

Svagheder » Det kan blive vanskeligt at bevarer ensartethed og kontakten til de daglige kontinens –

kontaktpersoner og sygeplejekollegerne – svært at have ”fingeren på pulsen”. » Svært at sparre med hinanden. » Der er risiko for en ”specialist – ensretning”. » Det kan være en tidskrævende/sårbar løsning. » Hovedparten af opgaverne ligger på Ældreområdet – så hvordan matcher det modellen og

opgavefordelingen heri? » Kræver flere ressourcer, i det flere parter får en udførende rolle - Sundhed/Træning, Ældre,

Handicap og Velfærdsteknologisk afdeling.

Muligheder » Der vil komme et nyt perspektiv på området. » Øget fokus på forebyggelse. » Optimering ved inddragelse af velfærdsteknologi – ”Work smarter not harder”. » Specialisering og udvikling af spidskompetencer i teamet. » Et bredt kendskab til hele kommunen.

Begrænsninger/Trusler » Kan kollidere med tilknytningen til primærsygeplejen. » Økonomi – mere tid til opgaveløsningen (kortsigtet). » Ældreområdet vil fylde langt den største del af opgaverne/timerne.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 2Model 2 bryder op med vanlig tankegang/organisering på området, og er en model med en række idealistiske styrker.

Forslaget bør drøftes/fintænkes langt mere inden det er muligt at anvende det i praksis. En implementering af model 2 vil nødvendiggøre ekstra ressourcetræk i en kortere eller længere periode (i lighed med ”Fremtidens hjemmepleje”), forudsætter risikovillighed og øje for gevin-sterne ved den forebyggende indsats. Stiller desuden særlige krav til tovholder mht. koordine-ring og mht. sikring af et fagligt/ensartet niveau.

Med udgangspunkt i nuværende målgruppe og ydelser på kontinensområdet, er det meget usikkert om en rendyrket model 2 vil kunne medføre de tænkte/ønskede gevinster.

SIDE 30

Opmærksomhedsområder ved implementering af begge modellerI det foregående har arbejdsgruppen beskrevet hvilke ydelser der eksisterer og/eller hvilke der vurderes at være behov for, således at fagpersonerne i deres daglige samarbejde er i stand til at sikre borgeren den gode oplevelse af de rigtige/bedste tilbud.

Kontinensområdet er et af de områder, som nødvendiggør fagpersoner med høj grad af specia-listviden og ”fingertouch” i særlig høj grad. Området er (stadig) meget tabubelagt.

En af kontinensvejlederne har beskrevet essensen rigtig godt i følgende case og tanker.

”Forleden dag blev jeg kontakte af en borger, der ikke ønskede at opgive mere end sit for-navn. Hendes problem var at hun ikke kunne gå i svømmehal fordi hun ikke kunne holde på afføringen.

Vi fik en snak om problemet, og hun endte med en simpel løsning med at få noget stoppen-de, og hendes problem var løst.

Det fortæller bare, at vores speciale er meget tabu belagt og pinligt. At det betyder noget at borgeren får en i tale der ved hvad det (problemet) handler om, - en der tør adressere proble-met og har mulighed for at komme med forskellige løsninger.”

For borgeren er det vigtigt:

» at der er en god oplysning, med de nødvendige kontaktoplysninger, » at det er vigtigt at vi (kontinensvejlederne) er synlige, » at borgeren kan mærke - specialistviden og naturlig åbenhed, » at det er muligt at kunne henvende sig anonymt / fortroligt.

Desuden er det vigtigt at vi kan komme inkontinensproblemerne i forkøbet ved information og tidlig indsats. Jo flere borgere der får hjælp via en forebyggende indsats, jo flere gange vil vi spare borgeren for at komme i pinlige situationer, hvor de undgår socialt samvær, og unødig besvær. Den økonomiske besparelse – på den lange bane, skal vi heller ikke glemme.

SIDE 31

DIABETESDiabetesarbejdsgruppen har bestået af:

» Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for diabetesområdet, Ulrich Manstrup (formand) » Fagansvarlige vejledere, Else Deichmann Nielsen, Stine Green Madsen, Catrine Stevns,

Line Lauritsen » Afdelingsleder Borgersundhed, Charlotte Færch Nielsen » Diætist Borgersundhed, Helle Vestergård » Sygeplejefaglig kvalitetskonsulent i Faglig Udvikling, Birgitte Schøn (Sekretær)


Målgruppen er indbefattet af alle borgere med en diabetesdiagnose. Dvs. borger i alle aldre og med forskelligt funktionsniveau – med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af tilbuddet.

YDELSER PÅ DIABETESOMRÅDET

Vejledning/udredningVejledning/udredning af borger – et eksisterende tilbud, som primært tilbydes borgere i en af-grænset periode, med det formål at borgeren kommer til at leve en god hverdag med sygdom-men og forebygge yderligere komplikationer. Tilbuddet er målrettet borgere med et komplekst og ustabilt sygdomsmønster, hvor der (på generalistniveau) ikke er nogen umiddelbar faglig forklaring på borgerens ustabile tilstand.

Denne opgave udføres af en sygeplejerske med specialist viden – ofte i et tæt samarbejde med primærsygeplejersken, borgerens egen læge, diabetes ambulatoriet, Sundhedscentret samt an-dre relevante fagpersoner fra såvel primær – som sekundær sektor.

E – læring – et delvis eksisterende tilbud inden for dele af området. Tilbuddet har til formål at formidle viden, så modtageren opnår læring/færdigheder. Ønsket er at både borgere/pårørende og personale, vil kunne få information om nogle afgrænsede opgaver/procedurer vha.:

» E-læring om injektionsteknik, blodsukkermåling, som bør tænkes ind som et tilbud på tværs af sygehus, almen praksis og kommunerne. Kan med fordel sammentænkes med implemen-tering af telemedicin og

» E-læring (og envejs kommunikation/tjek) om fysisk træning, som er et tilbud der allerede gives af træningsenhedens fysioterapeuter til borgere i forbindelse med Rehabiliteringsforløb. Træningsprogrammet lægges ind på en Ipad, som udlånes til borgeren i rehabiliteringsperio-den. Træningsprogrammet er udarbejdet specifikt til den enkelte borger, ud fra dennes

SIDE 32

behov og mål med rehabiliteringen, så som selv at kunne varetage støvsugning, medicin-indtag, rengøring af toilet mv. Når borgeren har nået de ønskede mål, kvitterer borgeren i programmet, og information herom går videre til fysioterapeuten. Det samme redskab kunne med fordel anvendes til nogle borgere med diabetes i forbindelse med selvmedicinering og lign.

ErnæringMadværksted – et ikke eksisterende tilbud. Målgruppen ønskes at være selvhjulpne/friske bor-gere (både etniske – og borgere med anden etnisk baggrund) med en type 2 diabetesdiagnose. Tilbuddet er et afgrænset madlavningsforløb. Målet er at forløbet vil kunne give deltagerne en større teoretisk/praktisk viden om diabetesmad samt hjælp til at lære at lave mad.

Tilbuddet tænkes tilrettelagt/kvalificeres af en diætist i Borgersundhed, i et tæt samarbejde med relevante fagpersoner, Diabetesforeningen og frivillige. Det forventes, at der i forbindelse med flytning af Sundhedscenter bliver fysisk mulighed for at afholde Madværksted. Konkret vil der være temabasseret undervisning i rul. Der er flere konkrete forhold der skal afklares inden Mad-værksted kan udbydes. Sundhedscenteret arbejder videre på tilbuddet.

Diabetesmad fra Køkkenområdet – et eksisterende tilbud. Borgere der er visiteret til madservice kan få mad tilpasset den enkeltes behov.

Diætvejledning – et eksisterende tilbud. Målgruppen er borgere med type 2 diabetes, der har et mere kompliceret ernæringsbehov/dysreguleret f.eks. flere konkurrende sygdomme (niveau 3 jf. Sundhedsaftalen), småt spisende, overvægt, nyopdagede osv. Tilbuddet dækker vejledning ud fra den enkeltes behov, og gives af diætister fra både Køkkenområdet (til borger i eget hjem, der får mad fra Køkkenområdet) og fra Sundhedscenter.

Kostvejledning til borgere med diabetes type 2 – et ikke eksisterende tilbud. Målgruppen er borgere med ukompliceret diabetes, der blot kræver små justeringer inden for ”De 10 kostråd”. Vejledningen varetages af personale der er undervist til opgaven. Undervisningen planlægges af diætisten på Sundhedscenter/Køkkenområdet og skal ses i sammenhæng med den øvrige (kon-tinuerlige) undervisning til ældreområdets personale. Undervisningen kan varetages af sygeplejersker med specialviden i samarbejde med diætist.

MedicinTelemedicin – et nyt tilbud, som bliver en realitet ”lige om lidt” - i tråd med telemedicin på andre områder, som kan medvirke til at understørre Sundhedsområdets strategi. Målgruppen forven-tes at være den del af målgruppen som vurderes at kunne profiterer af et sådan tilbud. Dvs. vil kunne få en større indsigt i egen sygdom og redskaber til at mestre de situationer som kan opstå

SIDE 33

(patient empowerment). En succesfuld implementering forudsætter, at opgaven varetages af sygeplejersker på specialist niveau med en høj grad af kliniske – og kommunikative kompeten-cer. For at sikre de nødvendige kompetencer er de øvrige telemedicinske indsatser forankret i Sundhedscenteret.

Der findes allerede en App udarbejdet af Diabetesforeningen. App’en indeholder elementer fra telemedicin, som relevante borgere kan orienteres om og selv anvende.

Medicinhåndtering – et eksisterende tilbud, som gives i en kortere eller længere periode, hos borgere som får hel - eller delvis hjælp/støtte til medicinadministration. Medicinadministrationen varetages af SSA eller sygeplejerske – alt efter kompleksitet/omfang af opgaven. Det er sygeple-jersken eller SSA som har ansvar for at sikre kvalitet og opfølgning.

Medicingivningen varetages (som en delegeret SUL ydelse) af alle faggrupper – herunder: pæ-dagoger, aktivitetspersonale, SSH, SSA og sygeplejerske – alt efter hvor borgeren indtager sin medicin og kompleksiteten/ omfanget af opgaven. Hos borgere med særlige behov f.eks. dys-regulering, ændring af dispenseringsform eller andet, tilbydes besøg af en sygeplejerske med specialist viden inden for diabetes - mhp. udredning/vejledning.

RehabiliteringHverdagsrehabilitering/ADL – et eksisterende tilbud, som gives efter visitation fra myndighed i en afgrænset periode, hvor indholdet af ydelsen sker med udgangspunkt i borgerens behov/øn-sker i et tværfagligt samarbejde (fysioterapeut, ergoterapeut, primærsygeplejerske, SSA, SSH og visitator).

Primærsygeplejersken, terapeuten og SSAèn er forløbskoordinator og samarbejder tæt med det tilknyttede personale. En sygeplejerske med specialistviden kan tilknyttes ad hoc. Når en specia-list sygeplejerske er tilknyttet borgeren, anbefales at denne deltager når borgeren drøftes på teammøder.

Diagnosespecifik rehabilitering – et eksisterende tilbud, der er forankret i Sundhedscen-tret. Gives med udgangspunkt i den regionale sundhedsaftale (http://www.rn.dk/Sund-hed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/Kronikerindsatser/Diabetes-Type-2.aspx) Gives i en afgrænset periode, hvor ydelserne fortrinsvis varetages i et tværfagligt samarbejde af personale (sygeplejersker, diætister, pædagog og fysioterapeut) med specialistviden inden for eget fagområde, herunder – rygestop som varetages af en sygeplejerske med specialist viden, superviseret træning som varetages af en fysioterapeut med særlig viden, diætvejledning som varetages af en diætist med særlig viden. Rehabiliteringen sigter også på at inddrage deltager-nes netværk og frivillige foreninger.

SIDE 34

Motion i individuelle forløb – et eksisterende tilbud. Motion skal primært foregå i foreninger, klubber og ved eget initiativ. Diabetesforeningen arrangerer forskellige ting fx træning i motions-center og ugentlige gå-turer. I kommunalt regi findes superviseret træning på den diagnosespe-cifikke rehabilitering og efterfulgt af forskellige former for selvtræning.

Vejledning om hverdagsmotion indgår i individuelle forløb hos specialist sygeplejerskerne i Sundhedscenteret. Derud over er der daglig tilbud om hverdagsmotion via HAS og med ud-gangspunkt i en app.

Undervisning og vejledningUndervisning til alle faggrupper om diabetes og/eller emner i relation hertil – et eksisterende tilbud, som gives med faste intervaller, således at der sikres et generelt ensartet vidensniveau. Undervisningen foregår i forskellige niveauer - med udgangspunkt i den enkelte faggruppes videns/kompetenceniveau og aktuelle behov. Undervisningen er en specialistopgave, og vare-tages af sygeplejersker og/eller diætist med specialistviden inden for fagspecialet og med sær-lige didaktiske færdigheder. Der tilstræbes at alt personale undervises systematisk. Planlægges i samarbejde den øvrige undervisning til ældreområdet.

Derud over gives der tematiseret undervisning med udgangspunkt i aktuelle behov. Anbefalin-gen er at det sker med udgangspunkt i et årshjul. Afdelingslederne sikre afholdelse af undervis-ningen. Formidling af korte/konkrete budskaber, kan med fordel ske via infoskærmSe evt. bilag 2 vedr. ”Undervisning generelt”

Vejledning af kolleger – et eksisterende tilbud, som har til formål at sikre opgaverne varetages på et fagligt højt niveau omkring den enkelte borger. Vejledningen sker i hovedreglen med ud-gangspunkt i LEON princippet og kan opdeles i to niveauer:

» Et generelt niveau som varetages af primærsygeplejersker og andre elevante fagpersoner. Vejledningen sker til SSA, SSH, pædagoger og aktivitetsmedarbejdere med udgangspunkt i borgere i stabile forløb.

» Et specialiseret niveau som varetages af sygeplejersker og andre relevante fagpersoner med specialist viden. Vejledning på dette niveau, vedrører bestemte borgere med ustabile kom-plekse behov. Denne vejledning gives typisk til primærsygeplejerskerne af en sygeplejerske, terapeut, diætist mv. med specialistviden.

Kvalitetssikring og udvikling inden for diabetesområdetDet tilknyttede personale har inden for sit arbejdsfelt ansvar for at medvirke til kvalitetssikring, med det formål at sikre borgeren det bedste tilbud i forhold til dennes livssituation.

SIDE 35



» Den organisatoriske kvalitetssikring og det faglige overblik på området – ved hjælp af opda-terede faglige instrukser/procedurer/tjeklister, undervisning, medvirke til systematisk opsam-ling og bearbejdning af data, tilrettelæggelse og koordinering af kvalitetssikringstiltag inden for bestemt temaer, med udgangspunkt i den nyeste evidensbaserede viden, NKR, Sundheds-aftaler behov mv.

Udvikling – og nye kvalitetssikringstiltag - Vejlederne har desuden ansvar for at medvirke ved udvikling af nye kvalitetssikringstiltag, når der er behov for dette. Det kan ske i samarbejde med borger, relevante fagpersoner (på tværs af søjler og sektorer), ledelse, faglig udvikling mv.

FORANKRING AF DIABETESOMRÅDET I SÆH-ORGANISATIONEN

Arbejdsgruppen har fået til opgave at komme med forslag til fremadrettet forankring/organise-ring af diabetesområdet, således at vi tilgodeser den overordnede strategi, den faglige ramme og de bærende elementer bedst muligt.

Arbejdsgruppen har lavet 2 forslag, som kort/overordnet beskriver, hvorledes de beskrevne opgaver inden for diabetesområdet bedst kan varetages fremadrettet.

Forslag 1: Decentralt forankring » I den decentrale forankrings – model indgår udelukkende timerne i det tidligere Ældreområ-

de (i alt 24 timer) til diabetesvejledning, fordelt på 4 sygeplejersker med vejlederfunktion. » Diagnosespecifik rehabilitering i Sundhedscenterregi (i alt 48 timer) er ikke indeholdt i model

1. » Der er 4 (deltids) vejledere inden for diabetes - 6 timer pr. vejleder pr. uge, som et tilknyttet

hele SÆH – området. » Vejlederne er (ud over vejlederfunktionen) tilknyttet hvert sit område som primærsygeplejer-

ske eller tilknyttet Sundhedscentret med rehabiliterende opgaver. » Alle har samme vejlederfunktioner/opgaver, som er beskrevet i det foregående. » Alle er tilknyttet hver sin decentrale organisatoriske leder og er placeret i hver sin gruppe. » Har en fælles tovholder.

SIDE 36

Forslag 2: Central forankring » I den centrale forankrings – model indgår alle timerne, som pt. anvendes inden for diabetes-

området. Dvs. i alt 24 + 48 timer. Timerne puljes. » Der er 3 vejledere/fagpersoner fordelt på 3 stillinger. » Ud over et fælles basis - videns/opgaveniveau – med nogle ensartede og fælles opgaver, har

de 3 fagpersoner forskellige spidskompetencer og opgaver i relation hertil. » Dækker hele SÆH – området og alle de opgaver som er beskrevet i det foregående. » Der er en leder og en tovholder (i Sundhedscentret).




Forslag 1 – Decentral forankring

Styrker » God mulighed for faglig sparring både på tværs af faggrupper (med andre fagspecialister

inden for de andre fagområder) og i eget fag/vejleder – fællesskab, både i forhold til fagli-ge problemstillinger og når der udarbejdes undervisningsmateriale, procedurer mv. -> flere kompetencer/”briller” i spil.

» Tæt kontakt til primærsygeplejerskerne/SSA/SSH. » God føling for behov for vejledning/undervisning. » Høj grad af nærhed/kendskab til borgere/pårørende. » Kendskab til de fleste borgere med diabetes, som er tilknyttet SÆH – området. » Synlig/tilgængelig. » Vejlederne har stort set samme vilkår. » Bred faglighed. » Bagstopper for hinanden under fravær – f.eks. i forbindelse med undervisning.

Svagheder » Alle på samme kurser, alle får samme viden, hvilket kan medføre risiko for der mangler spids-

kompetencer inden for nogle områder. » Vejlederne har andre funktioner (f.eks. koordinatorfunktion), som kan ”forstyrre” vejledertiden. » Tid/økonomi – når alle laver de samme ting og har behov for samme kurser » Kan mangle struktur.

SIDE 37

» Til tider mindre rationel i forhold til LEON – princippet. » Forskellig ledelse -> små forskelligheder i vilkår/muligheder. » Begrænset træffetid. » Der er få timer til rådighed. » Flere indgange – hvor skal man henvende sig som borger. » Vejledertiden inddrages til primærsygeplejeopgaver. » Det kan være ufleksibelt med en fast vejlederdag. » Forskelligt syn på opgaverne fra forskellige ledere. » Der er begrænsninger i forhold til det faglige niveau, når 1 person har så få timer til rådighed

(dvs. 6 timer/uge pr. vejl.).

Muligheder » Der er mulighed for nærhed/tilgængelighed. » Ens merviden bliver en mere eller mindre integreret del af hverdagen – f.eks. når vi deltager

i de tværfaglige konferencer som primærsygeplejerske. Derigennem har vi mulighed for at benytte vores merviden inden for diabetesområdet i disse situationer.

» Fælles fokus/fælles vidensdeling/sparring.

Begrænsninger/trusler » Kan der opnås tilstrækkelig rutine med 6 timer om ugen? » Det kan være en dyr løsning. » Forstyrrelser fra det sted man fysisk er placeret, når man har vejlederdag/tid. » Forskellighed i ledelse. » Svært at nå et spidskompetenceniveau, når alle varetager alle opgaver. » Risiko for at timerne anvendes til andre opgaver. » Risiko for at vi ikke er ”attraktive” over for vores samarbejdspartnere.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 1Hvis model 1 vælges kan der med fordel arbejdes med at fordele kompetencer og nogle af op-gaverne, så ikke alle løser alle opgaver (dvs. oparbejdelse af ”spidskompetencer” som i model 2).

Hvis risikoen for forstyrrelser og inddragelse af vejledertid skal minimeres, nødvendiggør det både vejledernes- og omgivelsernes opmærksomhed. Det er vigtigt at kolleger/ledelse skaber plads/mulighed (evt. med en særskilt computer), så vejlederne får bedre mulighed for at sidde hvor som helst (og når som helst) at arbejde.

Det er vigtigt at tovholder sikre ensartede vilkår i samarbejde med vejledernes organisatoriske ledere.

SIDE 38

Forslag 2 – Central forankring

Styrker » Samlet et sted, næsten daglig sparring og kontakt med vejlederkollega. » Møder andre på specialistniveau. » En ledelse – ”ens vej”. » Ens arbejdsvilkår. » Mindre hverdagsafbrydelser/mere ro/plads til specialistopgaverne. » Flere timer – giver flere muligheder. » Mere rationel/bedre økonomi. » Mere rutine i forhold til komplicerede opgaver. » Øget spidskompetence. » Øget mulighed for at dække hinanden ind ved ferie og sygdom. » Øget mulighed for at udveksle erfaringer/sparring – også i forhold til kurser. » Second opinion.

Svagheder » Væk fra nærområdet og dermed ikke let tilgængelig/tæt på frontpersonalet og sygepleje-

kolleger i hverdagen. » Dårligere kendskab til kollegernes dagligdag. » Dårligere kendskab til borgerne – og deres hjemlige situation. » Mindre samarbejde/samvær med de tværfaglige teams -> mindre mulighed for at få

diabetesfaglige input med i spil/overvejelserne. » Mindre mulighed for at følge op på nye tiltag – procedurer osv. » Mindre viden om og føling med hvad der sker på Ældreområdet og dermed kan det være

svært at matche behov for viden. » Færre vejledere og dermed mere sårbare ved fravær. » Mindre synlig i grupperne. » Vejlederne kan komme til at mangle den generelle fornemmelse for frontpersonalet. » Kræver høj grad af koordinering med og synlighed for decentrale kolleger.

Muligheder » Det giver mulighed for at udvikle et ”diabetescenter” med høj grad af faglighed – og ensartet-

hed – herunder fælles materialer.t » Forskellige kompetencer tilgodeses. » Højere specialistniveau. » Mere erfaring i opgaverne – f.eks. undervisning. » Timerne udnyttes bedre. » Mulighed for faglig fordybelse – inden for sit ”spidskompetence felt”. » Det giver mulighed for at få skabt øget fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, sundheds-

pædagogik og at udnytte hinandens kompetencer.

SIDE 39

» Det kan give mulighed for et øget samarbejde mellem Borgersundhed og Ældreområdet – ikke bare inden for diabetesområdet, men også inden for andre tilbud/indsatser.

» Øget mulighed for sparring. » Velafgrænset opgaveløsning -> timerne anvendes på det der er aftalt. » Let adgang til andre fagligheder. » Man opnår et højt fagligt niveau når så stor en del af opgaverne er ens arbejdsopgave ->

bedre udnyttelse af kompetencer.

Begrænsninger/trusler » For langt væk -> det øvrige sundhedspersonale anvender/gør ikke brug af specialisterne –

når de kommer væk fra nærmiljøet (det ser vi meget tit!). » Spørgsmålet er om vi får opfanget problematikkerne og dermed får mulighed for at gøre en

forskel med vores spidskompetencer. » Forskellig forankring hos de forskellige vejledergrupper kan give gnidninger. » Dårligt kendskab til kollegaer/borgere. » Hvordan kommer det til at fungerer i praksis i forhold til procedurer/arbejdsgangsbeskrivelser

– mv. » Det er meget sårbart – når ansvaret deles op med forskellige ansvarsområder.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 2Hvis model 2 vælges er det vigtigt at der (spec. fra ledelsen) er særlig opmærksom på at sikre systematik og koordinering vedr. aftaler om vejledning/undervisning. Det vil give mulighed for at vejlederne fortsat er synlige og får mulighed for at medvirke til at sikre et ensartet niveau i opga-veløsningen og sikre at borgere med særlige behov tilknyttes en fagspecialist.

Det reducerede kendskab til kolleger/borgere blandt vejlederen, kan imødekommes ved delta-gelse i de tværfaglige teammøder som konsulent.

Det samme gælder hjemmebesøg hos borgere med særlige behov, hvor der ved valg af model 2 – specielt i starten af en implementering, bør være særlig øget fokus på at sikre at vejlederne hidkaldes som konsulenter, når der er behov for det. Derved vil konsulentrollen få bedre vilkår som ren disciplin.

Opmærksomhedsområder ved implementering af begge modellerAntallet af borgere med diabetes type 2 er fordoblet fra 2002 – 2012, og antallet er fortsat stigen-de. Type 2 diabetes udgør ca. 80 pct. Ud over de mange diagnosticerede, vurderer Den interna-tionale Diabetesorganisation (IDF), at ca. 40 pct. af alle diabetikere i Danmark mellem 20 – 79 år ikke er diagnosticeret. Det vil sige at ca. 200.000 danskere lever med en uopdaget diabetes – og flere kommer til, hvis ikke ”kurven” knækkes. (www.diabetes.dk).

SIDE 40

Ud over en række (kendte) konsekvenser/følgesymptomer for den enkelte borger med dia-betes, har det stigende antal borgere med diabetes 2 også en økonomisk konsekvens. Derfor er de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag rigtig vigtige at få tænkt ind i alle relevante funktioner og tiltag.

Det er også vigtigt at medinddrage borgerne i langt højere grad end tidligere (jævnfør empow-erment tankegangen, den motiverende samtale m.m.). Det er vigtigt, at borgere med diabetes med type 2 får indflydelse på de tilbud som Hjørring Kommune værksætter fremadrettet i. Hvad tænker borger med diabetes kan medvirke til at han/hun forbliver selvhjulpen i eget hjem? Hvordan kan diabetes i alle dets facetter integreres bedst mulig hos den enkelte borger?

Det ved den enkelte borger bedst selv og skal derfor medinddrages i egen behandling/tilbud. Målet må være, at så mange diabetikere som mulige opnår et integrationsniveau, hvor syg-dommen er accepteret som en naturlig og vigtig del af hverdag og fest. Borgeren kan forudsige mange typer af problemer ift sin diabetes og er selv problemløser, hvis de har et tilstrækkeligt kendskab til sin sygdom.

I forbindelse hermed kan der f.eks. samarbejdes med diabetes hovedorganisationen i forhold til borgerinddragelse. Den lokale diabetesforening kan støtte op omkring arrangementer og events. Derudover kunne man forestille sig at der via app, spørgeskema og lignende er mulighed for, at borgeren kan komme med input, ris og ros i forhold til diabetestilbud.

SIDE 41

SÅRSårsarbejdsgruppen har bestået af:

» Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for sårområdet, Lisbeth Krøgh Jeppesen (formand) » Fagansvarlige sårvejledere, Louise B. Sørensen, Mette Holst Engbjerg, Lisette Korsholm, Louise

Baagøe » Ernærings fagansvarlig Klinisk diætist i Borgersundhed, Anna-Louice Hyttel Nedergaard » Sygeplejefaglig kvalitetskonsulent i Faglig Udvikling, Birgitte Schøn (Sekretær)


Målgruppen er indbefattet af borgere med særlig risiko for at få sår1, og borgere i alle aldre med sår – herunder: Kirurgiske sår, diabetiske sår, cansersår, tryksår, artielle sår, venøse – og blan-dingssår, traumatiske sår, alle andre former for hudproblemer.

YDELSER PÅ SÅROMRÅDET

Vurdering samt vejledning/rådgivningVejledning/rådgivning af borger – et delvis eksisterende tilbud til borgere med sår eller borgere med øget risiko for at få sår. Opgaven varetages af alt sundhedsfagligt personale i forbindelse med varetagelse af andre opgaver hos borgeren – så som forflytning, sårbehandling mv. Dog sker vejledningen af borgere i risikogruppen ikke systematisk.

Vurdering af sår - et eksisterende tilbud i forløb hos borgere med komplekse sår. Hvis borgerens tilstand/udviklingen af sået, skifter uventet (ustabil) og flere symptomer/lidelser interagerer og forstærker hinanden (komplekst - specialiseret), er det vigtigt løbende at følge op på forløbet og foretage de nødvendige tiltag.

Dette er en specialist opgave og nødvendiggør ofte, at sårvejlederen er tilknyttet som konsulent (råd/vejledning/sparring) eller direkte involveret som forløbskoordinator med faste opfølgende besøg (vurdering og behandling). Opgaven udføres ofte i et tæt samarbejde med primærsyge-plejersken, borgerens egen læge og Sårambulatoriet.

Telemedicin – et eksisterende tilbud, som anvendes på tværs af sektorer og faggrupper med udgangspunkt i Den tværsektorielle sundhedsaftale og aftalerne som er relateret hertil (http://www.rn.dk/~/media/Rn_dk/Sundhed/Til%20sundhedsfaglige%20og%20samarbejdspartnere/Sundhedsaftaler/Sundhedsaftale%202015/Den%20Tv%C3%A6rsektorielle%20Grundaftale/Sund-heds-IT/Samlet_Telemedicinsk%20s%C3%A5rvurdering.ashx).

1 Borgere med særlig stor risiko: Immobile ældre borgere, med nedsat sensibilitet. Underernærede og / eller dehydrerede borgere med nedsat ilttension i vævet fx lavt blodtryk eller dårlig blodcirkulation. Borgere med fugtig hud pga. inkontinens, feber, sårsekret m.m. Borgere med eksisterende trykspor eller tryksår, med tynd eller udsat hud, som ved f.eks. kortisonbehandling, overvægtige. Borgere med diabetes, operationspatienter og terminale.

SIDE 42

Telemedicinsk sårvurdering består af en webbaseret sårjournal, som anvendes til borgere med komplekse sår. Målet er et endnu tættere samarbejdet på tværs af sektorer, således at der kan opnås lettere og hurtigere adgang til faglig sparring og god dialog. Telesårjournalen er medvir-kende til at understøtte kommunikation og overlevering ved sektorovergange og understøtte et samlet billede af borgerens sårudvikling.

Telemedicinsk sårvurdering medvirker til at øge de sårfaglige kompetencer og skærpe fokus på sår i kommunerne.

Deltagerne som indgår i et telemedicinsk sårvurderingsforløb udgøres af fagansvarlige vejledere inden for sår, de praktiserende læger og sårambulatorierne i sekundærsektor.

SårbehandlingSåbehandling - et eksisterende tilbud som varetages af den tilknyttede primærsygeplejerske (ikke komplekse/komplekse) eller SSA (ikke komplekse/stabile), dvs. med udgangspunkt i kompetenceprofilerne og LEON princippet.

Borgerne kan have forskellige typer af sår, - som nævnt under målgruppen. Det sundhedsfaglige personale, som varetager sårbehandling skal have en viden om de nævnte sårtyper samt behandlingsformer/principper.

Hos borgere med komplekse sår tilknyttes sårvejlederen, som beskrevet i afsnittet under ”vurdering, vejledning/rådgivning”.

Hos mobile borgere kan behandlingen foregå i en af kommunens 10 sygeplejeklinikker, som betjenes af sygeplejersker alle ugens hverdage.

Hos borgere som er tilknyttet Sårambulatoriet/telemedicin er sårvejlederen forløbsansvarlig.

Sårplejeprodukter – er eksisterende tilbud, hvor hjemkøb pt. varetages af forskellige fagperso-ner. Denne opgave kan med fordel varetages af færre personer og uanset bestiller altid med udgangspunkt i sortimentslisten, som er udarbejdet af sårvejlederne ud fra vurderingen ”bedst/billigst”. Er der behov for/ønske om andre produkter end dem der er på sortimentslisten, skal sårvejlederen altid vurderer behov.

Specialiseret behandlingDer findes en række specialiserede behandlingsformer som er – delvis eksisterende tilbud. Her kan nævnes tilbud som: IPC (Intermitterende Pneumatisk Kompression) behandling, Vakuum behandling, Ankel/arm index, el-terapi mv. De fleste af disse tilbud vil skulle varetages af en fysioterapeut eller en sårvejleder i samarbejde med borgerens læge.

SIDE 43

KompressionsbehandlingKompressionsbehandling – et eksisterende tilbud, som medvirker til at forebygge sår og ødemer.Kompressionsbehandling kan gives i form af flerlagsbandager, daurbind, behandlerstrømper i en kortere eller længere periode, i forbindelse med afvanding og indtil borgeren kan anvende en kompressionsstrømpe. Denne opgave varetages af SSA eller sygeplejerske.

Kompressionsstrømper bevilges (jf. SEL § 112) til borgere en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Bevillingen sker med udgangspunkt i en bevillingsprocedure (findes i Care under – hjælp), i et samarbejde mellem Myndighed og den tilknyttede sygeplejerske.

Bevillingsproceduren kan med fordel revurderes. Der er en forventning om at bevillingsproce-duren kan varetages mere rationelt, således at både sagsbehandlingstiden (på de nuværende 16 uger) og behovet for indhentning af lægeerklæringer kan reduceres. Forventningen er at en revurdering kan medføre en økonomisk besparelse på færre lægeerklæringer og en reduktion af sygeplejeressourcer til kompressionsbehandling i ventetiden indtil borgeren får kompressions-strømper.

ForebyggelseForebyggelse af sår – et delvis eksisterende tilbud som varetages af alt det tilknyttede personale, der har kontakt til borgeren. Alle medarbejdere skal være i stand til at spotte borgere i risikogrup-pen og skal handle på observationer på begyndelse tryksår eller andre former for sår.

Nogle faggrupper (forflytningsvejlederne, fysioterapeuterne og sårvejlederne) har særlig viden om – og fokus på forebyggelse af sår (glidesår, tryksår).

Forebyggelse af Tryksår/glidesår – et delvis eksisterende tilbud. Tryksår/glidesår er meget smerte-fuldt for borgeren og påvirker borgerens samlede sundhedstilstand i væsentlig grad.

Der er evidens for at tryk/glidesår kan forebygges, hvis der arbejdes systematisk med forebyg-gelsen, hvilket med fordel kan praktiseres i højere grad end på nuværende tidspunkt. Det er en opgave som primært skal varetages af sårvejlederne i et tæt samarbejde med forflytningsvejle-derne, træningsenheden og hjælpemiddelafdelingen.

Ifølge Dansk Patient Sikkerhed er en hurtig og præcis identifikation af borgere i risiko for tryksår et vigtigt punkt i forebyggelsen af trykspor/tryksår. (http://isikrehænder.dk/media/1797/tryk-saarspakken_baggrund-og-evidens.pdf )

Forebyggelse af diabetiske sår – et delvis eksisterende tilbud. Ifølge de NKR bør personer med diabetiske fodsår efter endt behandling, tilbydes træning for at vedligeholde og styrke sit funkti-onsniveau vha. et rehabiliteringsforløb.

SIDE 44

Det er en fysioterapeutisk opgave at udarbejde et individuelt træningsprogram. (https://fysio.dk/globalassets/documents/fafo/kliniske-retningslinjer/klinisk-retningslinje-diabetiske-fodsar.pdf )

Forebyggelse/vurdering af ernæringsmæssig risiko - et ikke eksisterende tilbud, som inkluderer diætvejledning relateret til sårheling. Behovet vil være tydeligt ved anvendelse af ernærings-screening.

Ernæring indgår som en anerkendt del af behandlingen ved akutte og kirurgiske sår. Sufficient ernæring bidrager til hurtigere sårheling og færre komplikationer.

En systematisk vurdering af borgerens ernæringstilstand er derfor nødvendig. Det er afgørende med en tidlig identificering af borgere i ernæringsrisiko. Alle borgere med sår, som ikke er i et terminalt forløb, bør screenes for mulige ernæringsproblemer.

Til anvendelse ved ernæringsscreening anbefales ernæringsscreeningsredskab til primær og evt. sekundær screening (Sundhedsstyrelsens vejledning til sygeplejersker, social- og sundhedsassi-stenter, sygehjælpere og kliniske diætister), som i øvrigt anbefales implementeret på hele ældre-området.

Redskabet kan også bruges som en hjælp til at guide plejepersonalet i forhold til hvornår, det er relevant at tage kontakt til specialist i ernæring (klinisk diætist).

I længerevarende forløb er det ligeledes vigtigt kontinuerligt at monitorere ernæringstilstanden.Implementering af ernæringsscreeningsredskabet på Ældreområdet vil kræve instruktion af rele-vant frontpersonale. Dette anbefales varetaget af kliniske diætister, som efterfølgende vil kunne stå til rådighed med støtte til frontpersonalet vedr. ernæringsspørgsmål – borgere vil også kunne henvises til diætbehandling i de tilfælde hvor der er behov for dette.

Det er relevant, at have en klar ansvarsfordeling mht. ernæringsindsatsen, således borgerne får tilbudt den bedst mulige behandling. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er beregnet på diætist-ressourcer i Hjørring kommune i relation til ovenstående forslag.

RehabiliteringDiagnosespecifik rehabilitering – et eksisterende tilbud om rygestop, træning og diætvejledning, der er forankret i Sundhedscentret. Gives i en afgrænset periode, med udgangspunkt i KRAM-faktorerne og hvor ydelserne fortrinsvis varetages i et tværfagligt samarbejde af personale med specialistviden indenfor eget fagområde.

SIDE 45

Motion i individuelle forløb – et eksisterende tilbud. Motion skal primært foregå i foreninger, klubber og ved eget initiativ. I kommunalt regi findes superviseret træning på den diagnose-specifikke rehabilitering og efterfulgt af forskellige former for selvtræning.

Vejledning om hverdagsmotion indgår i individuelle forløb hos specialist sygeplejerskerne i Sundhedscenteret. Derud over er der daglig tilbud om hverdagsmotion via HAS og med udgangspunkt i en app.

Undervisning og vejledningUndervisning til alle faggrupper om forebyggelse af sår, sår og sårbehandling – et eksisterende tilbud, som gives med faste intervaller, således at der sikres et generelt ensartet vidensniveau. Undervisningen foregår i forskellige niveauer - med udgangspunkt i den enkelte faggruppes videns/kompetenceniveau og aktuelle behov. Undervisningen er en specialistopgave, og varetages af forflytningsvejledere og sygeplejersker med specialistviden inden for fagspecialet. Der tilstræbes at alt personale undervises systematisk. Planlægges i samarbejde den øvrige undervisning til ældreområdet. Desuden gives der tematiseret undervisning med udgangspunkt i aktuelle behov. Afdelingsle-derne sikre afholdelse af undervisningen. Der er behov for yderligere afklaring af behovene på Handicapområdet samt evt. aftaler om undervisning.

Se evt. bilag 2 vedr. ”Undervisning generelt”

Vejledning af kolleger – et eksisterende tilbud, som har til formål at sikre opgaverne varetages på et fagligt højt niveau omkring den enkelte borger. Vejledningen sker i hovedreglen med udgangspunkt i LEON princippet og kan opdeles i to niveauer:

» Et generelt niveau som varetages af primærsygeplejersker, forflytningsvejledere og andre relevante fagpersoner. Vejledningen sker til SSA, SSH, pædagoger og aktivitetsmedarbejdere med udgangspunkt i borgere i stabile forløb.

» Et specialiseret niveau som varetages af sygeplejersker og andre relevante fagpersoner med specialist viden. Vejledning på dette niveau, vedrører bestemte borgere med ustabile kom-plekse behov. Denne vejledning gives typisk til primærsygeplejerskerne af en sygeplejerske, terapeut, diætist mv. med specialistviden.

Kvalitetssikring og udvikling inden for sårområdetKvalitetssikring og udvikling – et delvist eksisterende tilbud. Det tilknyttede personale har inden for sit arbejdsfelt har ansvar for at medvirke til kvalitetssikring, med det formål at sikre borgeren det bedste tilbud.

SIDE 46


» Den specifikke borgerrettede kvalitetssikring af borgerforløb – i forbindelse med vejledning/rådgivning, ved hjælp af opdateret vejledningsmateriale, samarbejde med relevante fagspe-cialister, velovervejet strategi og pædagogisk tilgang mv.

» Den organisatoriske kvalitetssikring/udvikling på området – så som indførsel af nye behand-lingsmetoder/materialer. Kvalitetssikringen sker også ved hjælp af opdaterede faglige instruk-ser/procedurer/tjeklister, sortimentslister, undervisning, medvirke til systematisk opsamling og bearbejdning af data (tryksår), afprøvning – og implementering af nye screeningsredska-ber, tilrettelæggelse og koordinering af kvalitetssikringstiltag inden for bestemt temaer, med udgangspunkt i den nyeste evidensbaserede viden, NKR, sundhedsaftaler samt aktuelle/til-stedeværende behov mv.

Kvalitetssikring – og udvikling sker ofte i samarbejde med borger, relevante fagpersoner (på tværs af søjler og sektorer), ledelse, faglig udvikling mv.

FORANKRING AF SÅROMRÅDET I SÆH-ORGANISATIONEN

Arbejdsgruppen har fået til opgave at komme med forslag til fremadrettet forankring/organise-ring af sårområdet, således at vi tilgodeser den overordnede strategi, den faglige ramme og de bærende elementer bedst muligt.

Arbejdsgruppen har lavet 2 forslag, som kort/overordnet beskriver, hvorledes de beskrevne op-gaver inden for sårområdet bedst kan varetages fremadrettet.

I begge forslag lægges der vægt på: » En fælles tovholder for alle (4) vejledere. » 4 vejledere med hver sin organisatoriske leder. » Opgaverne løses med fast turnus og dækker opgaverne på hele SÆH området. » Vejlederne dækker hinanden ind ved fravær (ferie/sygdom) – dvs. at der er også vejledertimer

til at varetage opgaver vedrørende sår i ferieperioderne. » Alle har samme fagdag (onsdag).

Forslag 1 - Udvikling af spidskompetencer » Alle (4) vejledere har en række basisopgaver (med et x antal timer). » Alle vejlederne har en række ”spidskompetence – opgaver” (undervisning i 2 niveauer, proce-

durer, telesår, kvalitetsudvikling) deles mellem dem. » Alle spidskompetence – opgaverne deles op med en primær og en sekundær ansvarlig vejle-

der, som er forpligtet til at holde hinanden ajour inden for sine spidskompetence – områder. Dvs. at opgaverne varetages 1 + 1 (f.eks. A + B, C + A, ….D + B).

SIDE 47

» Antallet af timer til de forskellige opgaver (basis / spidskompetencer) er ikke afklaret. » Der er fokus på udvikling/dygtiggørelse af spidskompetencerne, f.eks. i forhold til formidling.

Forslag 2 – Fælles kompetenceudvikling » Som udgangspunkt har alle vejlederne de samme opgaver. » Nogle udvalgte opgaver deles op mellem vejlederne 2 + 2. » De 2 som er hovedansvarlige (primære), har ansvaret for at inddrage og sikre formidling til de

2 andre (sekundære) (F.eks. AC + BD, …., CD + AB osv.). » De opgaver som kan deles op mellem vejlederne er undervisning, procedurer og kvalitets-

udvikling/sikring.




Forslag 1 - Udvikling af spidskompetencer

Styrker » Mulighed for et fagligt højt niveau og en bedre kvalitet i opgaveløsningen. » Muligvis en større ensartethed i ydelserne hos borgeren. » 4 vejledere som dækker alle dage/måneder. » Samme faglige tovholder. » Mere ansvar til den enkelte. » Mere viden. » Mere rationale. » Mulighed for at opnå spidskompetencer inden for sit speciale. » Ensartede/sammenhængende forløb. » Sårvejlederne er lettilgængelige.

Svagheder » At undervisning ligger hos få personer – sårbart. » Det er sårbart med en primær og en sekundær under ferie/sygdom. » Alle får ikke samme viden/ Uens kompetencer. » Reduceret mulighed for at give hinanden faglig sparring. » Uens vilkår pga. hver sin ledelse.

SIDE 48

Muligheder » Mulighed for at uddanne sig inden for sit speciale. » Flere kan komme på forskellige kurser og dermed opnå flere kompetencer tilsammen. » Øget mulighed for fordybelse inden for sit spidskompetenceområde.

Begrænsninger/Trusler » Risiko for færre vejledere end nu – ved besparelser. » Planlægning af ferie kan blive et problem, når man skal dække hinanden ind. » At man skæres ned til 2 vejledere. » At vi ikke kan dække/afløse hinanden så godt ved undervisning mv. som nu, hvis der er

sygdom.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 1Hvis model 1 vælges er det vigtigt med en god planlægning af opgaverne – undervisning mv. evt. vha. årshjul.

Det behøver ikke at være en svaghed, at der er færre vejledere, som ikke har ens kompetencer. Pt. har telesår en ”tovholder”/superbruger blandt vejlederne, og det fungerer godt. Hvis antallet af vejledere skæres ned til 2, vil man gøre specialet meget sårbart.

Forslag 2 – Fælles kompetenceudvikling

Styrker » 4 vejledere som kan dække hinanden ind med alle opgaver - alle dage/måneder. » Samme faglige tovholder. » Ensartede/sammenhængende forløb. » Sårvejlederne er lettilgængelige. » Praksisnær undervisning. » Større mulighed for tættere faglig sparring. » Alle ved noget om det hele. » Mere jævnbyrdighed.

Svagheder » Nødvendiggør 4 vejledere – eller et andet lige antal – ufleksibel løsning. » Uens vilkår pga. hver sin ledelse. » Ikke fuld udnyttelse af kompetence. » Alles ansvar – kan øge risikoen for at inden tager ansvar. » Ikke rationelt – opgaverne kræver mere tid. » De nødvendige spidskompetencer opnås ikke.

SIDE 49

Muligheder » Alle ved alt – lettere at dække hinandens opgaver. » Samlet sparring. » Samme uddannelse.

Begrænsninger/Trusler » At antallet reduceres til 2 vejledere – ved besparelser.

Opmærksomhedsområder ved implementering af forslag 2Hvis model 2 vælges er det vigtigt at være opmærksom på at sikre en vurdering af hvilke opga-ver der kan uddeles. Det er vigtigt at tovholderen medvirker til at sikre kvalitetssikring og udvik-ling, således at alle kompetencer udnyttes hensigtsmæssigt (ikke ”dobbelt”).

Undervisning, Kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsopgaver, kan med fordel deles op mellem vejlederne – ud fra interesseområder og kompetencer.

Opmærksomhed ved implementering af begge modeller

”Borgerens mål i centrum” har været et af omdrejningspunkterne for processen på sårområdet. Dette fremgår dog ikke så tydeligt i beskrivelserne.

Det er vigtigt at have fokus på samarbejde og sammenhæng mellem faggrupper, men også mellem borgere og fagfolk i kommunen.- Hvilke former for støtte har borgeren brug for? Den viden skabes via dialog mellem borger og sundhedspersonale.

Med det formål at sikre borgeren i centrum og give det vi siger en større vægtning i det vi gør, kan vi med fordel spørge mere ind til borgerens ønsker/forventninger/mål. Det kan f.eks. ske ved hjælp af en interviewundersøgelse eller lignende om behov ved sår-problematikker. Borgerne ligger inde med brugbar viden, da det er dem der oplever forløbet og kommunens fagpersoner.

SIDE 50

BILAG 1: KOMMISSORIUM FOR ARBEJS-GRUPPE VEDR. ORGANISERING OG OPGAVELØSNING PÅ PALLIATIONGrundlag

Pr. 1. oktober 2015 ændres Sundheds-Ældreområdets organisering til opdeling i 5 driftsområder:

I Sundhedsområdet er samlet de funktioner, som i praksis skal udføre opgaver på tværs af og i tæt samarbejde med hjemmeplejen, ældrecentrene og andre aktører – herunder også Handica-pområdet og Myndighed.

1

Bilag 1

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. organisering og opgaveløsning på palliation

Grundlag

Pr. 1. oktober 2015 ændres Sundheds-Ældreområdets organisering til opdeling i 5 driftsområder:

I Sundhedsområdet er samlet de funktioner, som i praksis skal udføre opgaver på tværs af og i tæt samarbejde med hjemmeplejen, ældrecentrene og andre aktører – herunder også Handicapområdet og Myndighed.

I omorganiseringsprocessen har sundhedsområdet fået følgende til opgave:

SIDE 51

I omorganiseringsprocessen har sundhedsområdet fået følgende til opgave:

”Sundhedsområdet vil være særligt i fokus og skal drive udviklingen i forhold til Sundheds- og Ældreområdets investeringsstrategi, herunder målet om, at flest mulige borgere bliver eller forbliver selvhjulpne og selvstændige længst muligt.”

De bærende elementer for Sundhedsområdet er: » At borgerens mål er i centrum for indsatsen. » At sikre et sammenhængende borgerforløb, der ofte også involverer fx Hjemmeplejeområ-

det, Ældrecenterområdet samt andre forvaltninger, kommuner, almen praksis og region. » At sikre en optimal ressourceudnyttelse bl.a. via en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. » At have høj kvalitet i opgaveløsning og en faglighed, der matcher de enkelte opgaver.

Sundhedsområdets medarbejdere vil have konsulentfunktioner overfor dels medarbejdere/kol-leger på Sundheds-og Ældreområdet, dels andre afdelinger og forvaltninger. Desuden vil sund-hedsområdets medarbejdere være den udførende part i en lang række opgaver. Det kan være i borgerens eget hjem, på centrale steder fx Sundhedscenter, Frivillighedens huse, Aktivitetscen-tre, Ældrecentre og sygeplejeklinikker.

Som led i etablering af Sundhedsområdet skal de hidtidige vejlederområder (Forflytning, Inkon-tinens, Diabetes, Sår og Palliation) gentænkes i forhold til relevans, behov og tilpasning til ny organisation.

Arbejdet tager afsæt i en halv temadag pr. fagområde, hvor der bl.a. er arbejdet med, hvilken værdi, det vi gør, har for borgerne (kerneopgaver), hvad der skal til for at borgerne opnår den øn-skede værdi (indsatserne), med hvilke fagligheder og på hvilket niveau (alment eller specialiseret niveau) opgaverne skal løses, og hvordan organiseringen kan se ud.

I forhold til det palliative område arbejdes der bredt i hele SÆH-området.

Arbejdsgruppen for det palliative område vil indledningsvis få beskrevet rammesætning for op-gaven – herunder:

1. Baggrund for opgaven – dvs. grundlaget for Område Sundhed og det brede samarbejde i hele SÆH-området, samt

2. Budskaberne og visionerne fra temadagen vedr. palliation.

SIDE 52

Palliationsarbejdsgruppens opgaver1. Hvilke ydelser skal der være på det palliative område (dvs. de ydelser, som kommunen skal

kunne leverer til kommunens borgere) – hvem gør hvad, hvornår og hvorfor?2. Hvordan skal ansvarsområderne kobles således at der bliver organisatorisk sammenhæng

mellem videns behov, vidensdeling, kompetencer og kompetenceudvikling samt kvalitetssik-ring – under hensyntagen til LEON – princippet.

3. Hvordan skal det palliative område forankres i SÆH-organisationen? I forbindelse hermed udarbejdes der SWOT – analyse på arbejdsgruppens (1 eller 2) forslag.

4. Forslag til implementeringsplan, under hensyntagen til de tilstedeværende muligheder.

Arbejdsgruppens medlemmer

» Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for det palliative område, Hanne Sørensen (formand)

» Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for det palliative område, Lisbeth Krøgh Jeppesen » Ansvarlige vejleder inden for palliation, Astrid J. Jacobsen, Bitten Jensen, Charlotte Rømer,

Marianne Højlund » Afdelingsleder Borgersundhed, Charlotte Færch Nielsen » Fysioterapeut i Træningsenheden, Gitte Skafte Biørn » Ressourceperson inden for palliation på Havbakken, Astrid Boelt » Sygeplejefaglig kvalitetskonsulent i Faglig Udvikling, Birgitte Schøn (Sekretær)

Tidsplan

3

3. Hvordan skal det palliative område forankres i SÆH-organisationen? I forbindelse hermed udarbejdes der SWOT – analyse på arbejdsgruppens (1 eller 2) forslag.

4. Forslag til implementeringsplan, under hensyntagen til de tilstedeværende muligheder.

Arbejdsgruppens medlemmer:

o Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for det palliative område, Hanne Sørensen (formand)

o Afdelingsleder for sygeplejen og tovholder for det palliative område, Lisbeth Krøgh Jeppesen

o Ansvarlige vejleder inden for palliation, Astrid J. Jacobsen, Bitten Jensen, Charlotte Rømer, Marianne Højlund

o Afdelingsleder Borgersundhed, Charlotte Færch Nielsen

o Fysioterapeut i Træningsenheden, Gitte Skafte Biørn

o Ressourceperson inden for palliation på Havbakken, Astrid Boelt

o Sygeplejefaglig kvalitetskonsulent i Faglig Udvikling, Birgitte Schøn (Sekretær)

Tidsplan:

(11.04.16/BS)

marts 16

•Kommisorium godkendt i Sundheds - og Ældre ledergruppen og Handicap ledergruppen.

•Arbejdet igangsættes.

Marts 16 - Juni 16

•Arbejdsgruppens møder afholdes. Der skal påregnes 2 - 3 møder. •1. møde: den 25. 4. , fra kl. 8.00 - 12.00. Bispecentret, 4. sal. Der er bestilt kaffe/the og

brød •2. møde: den 9.5., fra kl. 8.00 - 12.00 . Bispecentret, 4. sal. Der er bestilt kaffe/the og

brød

Medio juni 16

•Afrapportering i Sundhedsledergruppen. Arbejdsgruppens samlede forslag afleveres til Sundhedslederne.

Medio juni 16

•Afrapportering i Områdeledergruppen. Arbejdsgruppens samlede forslag afleveres til områdelederne

SIDE 53

BILAG 2: UNDERVISNING GENERELTSSH OG SSA

I forhold til SSH og SSA er der behov for kontinuerligt at bidrage med viden, således at hjælperne og assistenternes viden på grundlæggende områder kommer i spil. At de kommer til at reflekte-re, repeterer, og dermed anvende i det daglige arbejde. Dette har stor betydning for dels fore-byggelse, og dels tidlig opsporing.

Ofte er formidling/undervisning mest hensigtsmæssig når der opstår et behov. Erfaringen er at der er behov for tematiseret undervisning minimum 1 gang årligt til alle SSH og SSAèr .

SYGEPLEJERSKER

Undervisning/vejledning af sygeplejersker. Erfaringen er at der er behov for formaliseret under-visning minimum 1 gang om året, og derudover vejledning i hverdagen, og til møder.

STUDERENDE

Hidtil har vejlederne i distrikterne undervist sygeplejestuderende i eget distrikt. Det har været 4 x årligt pr. vejleder. Det er en kan-opgave, ikke en skal. Det har været diskuteret i gruppen af klini-ske vejledere, hvorvidt dette skal fortsætte, og i hvilken form.

Det vi vinder ved dette, er at få tanken om forebyggelsen grundlagt, og det bidrager til deres evne til at kombinere teori og praktik.

Vurderingen er at denne undervisning skal bibeholdes, men at alle de studerende skal samles til en fælles undervisning. En undervisning, som de faglige vejledere fælles har planlagt, og vare-tager på skift.

ELEVER (SSH OG SSA)

Det vurderes at være bekymrende, at der ikke fremadrettet er en formaliseret aftale om under-visning til elever (ældre/handicap), da der i skoleregi ikke er fokus på undervisning på en lang række grundlæggende/generelle områder, - herunder bl.a. hygiejne og kontinens.

Der er meget relevant at sikre det faglige niveau på dette område. Såfremt der ikke fremover bliver formaliseret undervisning om dette, skal vi sikre at de daglige vejledere for elever har den fornødne viden til at varetage denne undervisning i praktikken. Det vil sige at undervisningen vil blive mere uens end hvis den varetages af de faglige vejledere.

SIDE 54

NYT PERSONALE

Det er nødvendigt at alle nyansatte, introduceres til procedure på de faglige områder - i lighed med vejledninger/procedurer der er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens krav/vejledninger.

Vurderingen er, at der bør være introduktion/undervisning af nyt personale minimum 2 gange årligt.

BORGERE/PÅRØRENDE

I det daglige vejleder alle faggrupperne de borgere/pårørende som de møder i forbindelse med de daglige opgaver – herunder ernærings, smerte – eller inkontinensproblematikker mv.

Langsigtet vil det være væsentligt at arbejde mere forebyggende. Den primære profylakse bør varetages mere bredt. Det kan f.eks. ske via forebyggende hjemmebesøg, ved oplysning via opslag, pjecer o.lign, eller andre opsøgende tiltag. Denne opgave kan med fordel ligge i Sund-hedscenter regi. Vurderingen er, at det kan være relevant at sætte øgede ressourcer ind på dette område i en årrække, således at vi på sigt kan reducerer behovet for behandling af sår/tryksår, inkontinensbehandling mv.

SIDE 55

Maj 2016


Forflytningsinstruks for SÆHområdetMålNr. Delmål

1 At alle medarbejdere har kompetence til at udføre Standard-forflytningerne.

2 At ingen medarbejdere foretager personløft og tunge forflytninger.

3 At brugere deltager så aktivt som muligt i enhver forflytning under hensyntagen til medarbejdernes arbejdsmiljø.

4 At alle relevante medarbejdere har viden om og efterlever kommunens forflytningspolitik og -instruks, og at der derved skabes en fælles holdning til forflytningsarbejdet i kommunen.

5 At alle relevante medarbejdere skal deltage i kommunens forflytningskurser. Ved ansættelsen og efterfølgende har man ret til kursus hvert år eller efter behov. Alle medarbejdere skal deltage i forflytningskursus min. hvert 3. år.

6 At alle medarbejdere løbende vejledes i brugen af de hyppigst anvendte hjælpemidler og forflytningsteknikker.

7 At holdning til og dilemmaer om konkrete forflytninger diskuteres og bearbejdes på team- og personalemøder.

8 At den enkelte medarbejder reagerer på tunge løft og andre uhensigtsmæssige arbejdssituationer, så der så hurtigt som muligt findes mere hensigtsmæssige løsninger.

9 At borgere og pårørende blandt andet får kendskab til kommunens forflytningspolitik ved udlevering af pjecen ”Når dit hjem bliver en arbejdsplads.” Pjecen udleveres af Myndighed ved visitationen og gennemgås med borgeren ved førstgivne lejlighed af repræsentant for udfører.

10 At der er hensigtsmæssige og tidssvarende hjælpemidler til rådighed for personalet.

11 At der altid er tilstrækkelig personaleressourcer til at udføre forflytninger efter forskrifterne.

12 At personalet har et personligt ansvar for at overholde og efterleve kommunens forflytningspolitik og –instruks samt konkrete aftaler vedr. forflytninger hos en borger. Evt. forsætlig overtrædelse af disse kan få ansættelsesmæssige konsekvenser (tjenstlige samtaler, bøde, mm).

13 At der udarbejdes en forflytningsbeskrivelse (gerne med billeddokumentation), hvor der er tale om komplekse forflytningsudfordringer. Denne skal altid være tilgængelig (men ikke nødvendigvis synlig) hos borgeren.Forflytningsmetoderne og –vejledning beskrives i det elektroniske omsorgssystem jf. instrukser herfor.

14 Alt personale/elever som har modtaget forflytningskursus basis 2 – eller elevmodul forventes at kunne udføre standardforflytninger (jf. forflytnings-billedbank i forflytningsinstruksen).

Revideret af ansvarlige forflytningsvejledere maj 2016

Side 1 af 9

Etablering af Område SundhedArbejdsgruppens anbefalinger vedr.

Forflytningsarbejdet i den nye organisering

Baggrund Pr 1. oktober 2015 er organiseringen på Sundheds- og Ældreområdet ændret til at bestå af 5 driftsområder. I forbindelse hermed er der bl.a. behov for at få vurderet behov vedrørende opgaveløsning, organisering og forankring inden for de faglige vejlederområder: Palliation, kontinens, sår, diabetes og forflytning. Forflytningsvejledning adskiller sig fra de øvrige 4 områder, og er derfor tilgået anderledes hvad angår arbejdsgruppens forslag.

FormålI omorganiseringsprocessen har Sundhedsområdet fået til opgave, at have særligt fokus på udviklingen i forhold til Sundheds- og Ældreområdets investeringsstrategi, herunder målet om, ”at flest mulige borgere bliver eller forbliver selvhjulpne og selvstændige længst muligt.”Opgaven har været at gennemtænke de hidtidige vejlederområder og vurdere dem i forhold til relevans, behov og tilpasning til den nye organisering.Forflytningsarbejdsgruppen har med begrundelse i den demografiske udvikling, udviklingen i borgernes behov og hensynet til medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed IKKE være i tvivl om berettigelsen af at opretholde forflytningsvejledning som vejlederområde.

Arbejdsgruppens anbefalinger skal danne baggrund for beslutningsproces, som, hvis arbejdsgruppens forslag følges, udmøntes i omskrivning og layoutændring af Forflytningspolitik og Forflytningsinstruks, som vil være klar til hhv. chef- og politisk beslutning efteråret 2016.

VisionDe væsentligste mål og bærende elementer for Sundhedsområdet er:

At borgernes mål er i centrum for indsatsen At sikre et sammenhængende borgerforløb, der ofte også involverer hjemmeplejeområdet,

ældrecenterområdet samt andre forvaltninger, kommuner, almen praksis og region At sikre en optimal ressourceudnyttelse bl.a. via en tværfaglig og helhedsorienteret indsats At have høj kvalitet i opgaveløsninger og en faglighed, der matcher de enkelte opgaver

Målet er desuden at opgaverne skal varetages inden for en faglig ramme med: Høj faglighed i indsatsen Sammenhæng og ensartethed for borgerne i hele kommunen Udvikling – og systematisk anvendelse af ”best practise”, nye tilgange samt tværfaglig tilgang i

indsatserne Optimering af konsulent- og specialistindsats i forhold til borgere og samarbejdspartnere Optimal anvendelse af specialistressourcer og –viden, herunder sammenhæng mellem

borgersundheds- og primærsygeplejens vejledere og specialister.

Side 2 af 9

Arbejdsgruppens opgaver jf. kommissoriet Arbejdsgruppen skal, på baggrund af grundlaget for Område Sundhed og det brede samarbejde i hele SÆH-området, samt budskabet fra temadagen vedr. forflytning og den gældende Forflytningspolitik, komme med forslag til:

o Hvordan skal forflytningsvejledning organiseres fremover?o Hvilke ansvarsområder skal der indgå i vejledningsorganisationen?o Hvordan skal de forskellige ansvarsområder indplaceres i forhold til hinanden og med hvilke

referencer i SÆH-organisationeno Ajourføring af nuværende forflytningspolitik

o Er den i overensstemmelse med gældende retningslinjer og ”best practice”?o Tilretning til fremtidig organisering, med særlig fokus på delmål og ansvarsområder o Forslag til ny betegnelse i stedet for forflytningspolitik

o Realisering af forflytnings”politikken”o Er der områder, som trænger til en særlig indsats?o Hvem skal gøre hvad?

o Implementeringsplano Hvornår, hvordan og af hvem udmøntes forflytnings”politikken” i praksis?

Deltagere Susanne Gaardboe, Leder Træningsenheden (Formand)Anna Karin L. Hansen, ansvarlig forflytningsvejleder SSH, Dorte Lund Rishøj, ansvarlig forflytningsvejleder SSAKirsten Hildebrandt Henriksen, ansvarlig forflytningsvejleder sygeplejerskeGurli Birkbak Højen, ansvarlig forflytningsvejleder sygeplejerskeMalene Sulkjær, ansvarlig forflytningsvejleder, ergoterapeutLars Pedersen, fysioterapeutJette Møller Jensen, fysioterapeutAnders Bisgaard, fysioterapeutSusanne F. Damgaard, Leder Faglig Udvikling (Sekretær)

Arbejdsgruppens procesArbejdsgruppen har ud over den indledende kreative proceseftermiddag afholdt 3 møder. To arbejdsmøder på procesbasis og et 3. møde til opsamling og kvalitetsudvikling af forslaget.Der er arbejdet energisk, målrettet og – forsøgsvis – styret i gruppen.

Forslag til fremtidig organisering af forflytningsarbejdetArbejdsgruppen tilpasser med sit forslag forflytningsorganisationen til den nye organisering på Sundhed-Ældreområdet, samtidig med at ”det, der virker” i den hidtidige organisering og måde at arbejde med forflytningsområdet på fastholdes og videreudvikles.Det er gruppens overbevisning, at Hjørring Kommune har en stærk forflytningsorganisering, som er gearet til at håndtere forflytningsudfordringerne sikkert og hensigtsmæssigt i årene frem. Der er dog et stort behov for fokus og vedholdenhed i forhold til udlevelse i praksis, dvs. fortsat implementering og konsolidering af sikkert og hensigtsmæssigt forflytningsarbejde i alle teams/enheder. Dette er alle medarbejderes ansvar. Ledere på alle niveauer har et særligt ansvar, ikke mindst for at tilrettelægge rammer og muligheder, samt for at ”holde fanen højt” på forflytningsområdet som understøttelse af forflytningsvejledernes indsats.

Side 3 af 9

AnsvarsområderArbejdsgruppen fremhæver at hovedaktørerne i forflytningsstrukturen som hidtil er:

A. Daglige forflytningsvejledere B. Ansvarlige forflytningsvejledere / Forflytningsansvarlige terapeuterC. Visiterende terapeuter (= visitatorer Myndighed Sundhed)D. Ledere: afdelingsledere og områdeledere

I det følgende beskrives opgaver og kompetencer for disse aktører, som arbejdsgruppen ser det fremover.

Disse beskrivelser skrives ind i ”Forflytningspolitikken” og vil kunne danne udgangspunkt for egentlige funktionsbeskrivelser.

Daglig vejleder

Opgaver Intro og undervisning af nyt personale og afløsere (Basis 1) Deltage i teamkonferencer Vejlede og rådgive kolleger

o i ikke-komplekse forflytningsopgavero I konkrete borgerforløb og generelt i forhold til forflytningsudfordringer i ”egen

gruppe/team”o På tilkald fra borgerens kontaktperson/medarbejdere, som oplever udfordringer med

forflytning hos en borger (f.eks. ind og ud af seng) o I opsøgende situationer (”være øjne og ører”) hvis daglig vejleder bliver opmærksom på

potentielle forflytningsproblemstillingero Være første kontaktvalg for medarbejderne i forhold til vejledning, sparring og supervision

og løsning af forflytningsudfordringero På alle tider af døgnet

Vurdere forflytningsudfordringer og muligheder hos konkrete borgereo Foretage vurdering af ”igangværende” komplekse forflytninger hos borgere i eget team

hvert halve år (”føl”-funktion) Fange/ forebygge generelle forflytningsudfordringer i egen gruppe/team Vejlede og rådgive kolleger i valg og anvendelse af forflytningshjælpemidler hos borgerne Vejlede og rådgive i forhold til indretning af borgerens hjem, så forflytninger kan foregå

hensigtsmæssigt og sikkert for og medarbejder Rollemodel for pleje- og pædagogisk personale Tæt samarbejde med ansvarlige forflytningsvejledere Søge vejledning, råd og sparring hos ansvarlig forflytningsvejleder ved behov og altid i komplekse

forflytningsudfordringer Tæt samarbejde med hjælpemiddelvisitator om forflytningshjælpemidler

KompetenceUddannelsesbaggrund

Uddannelsesbaggrund: den uddannelse, som medarbejderne i det pågældende område har (F.eks. SSH, SSA, pædagog)

Forflytningsuddannelse Forflytningsvejlederuddannelse (5 dages basisuddannelse)

Gode personlige og faglige kompetencer samt fagligt overblikRollemodel i forhold til hensigtsmæssig forflytning

Side 4 af 9

Bred forståelse for borger og ansatteOpmærksom og opsøgende og nysgerrig i forhold til forflytningsudfordringer Problemløser i forhold til forflytningerBindeled til f.eks. ansvarlige vejleder, leder, visitator Interesse og dedikationFingeren på pulsenKunne relatere til problematikkenTør kommentere kollegas handlinger/forflytningerLyst og evne til at tilegne sig nye kompetencer og bruge dem trods modstandAktivKendskab til nye hjælpemidler (ikke på ekspertniveau)Arbejder i praksis med forflytninger i eget arbejdeStillingen/funktionen bør søges aktivt

Ansvarlig vejleder og forflytningsansvarlig terapeut1

Opgaver Undervise

o Medlem af undervisningsgruppeno Undervise på basis 2 og 3 kurser lokalt (gælder ikke Handicapområdet)o Undervise elever, ansatte/pårørende, samt hvad der ellers efterspørges

Temadageo Planlægge og afholde årlig temadag (november) samt opfølgningsdage i teamene

Vejlede i komplekse forflytningssituationero Deltage i besøg hos borgere med komplekse forflytningsforløbo Vurdere komplekse forflytningero Koordinerende i forhold til forflytning hos den enkelte borger

Tæt samarbejde med daglige vejledere, grupper og teamso Superviserer og støtte daglige forflytningsvejledereo Bindeled til daglige vejledere

Tæt samarbejde med hjælpemiddelvisitator Overblik over hele døgnets forflytningsproblematikker

o Være spydspids i hjem med forflytningsudfordringer hjem - hele døgneto Opfølgning på ”sager” (forflytninger/komplekse hjem)

Være bindeled opad i organisationen Indhente ny viden til formidling

o Vejlede og undervise i nye teknikker og hjælpemidlero Søge ny viden – ibrugtage ny viden – dele ny viden i alle lago Være opdateret på nyeste viden

Ajourføre forflytningsinstruksen Deltage i årlig Healthcare messe

KompetenceUddannelsesbaggrund

Sundhedsfaglig uddannelse: min. SSH, gerne sygeplejerske, terapeut eller SSA

1 Ansvarlig vejleder og forflytningsansvarlig terapeut har i vidt omfang samme opgavefelt. Blot er forflytningsansvarlig terapeut ”et trin længere ude”. Dvs. ofte kontaktes forflytningsansvarlige terapeut først efter ansvarlig vejleder.

Side 5 af 9

Forflytningsuddannelse Have forflytningsgrunduddannelsen Faglig og praktisk viden omkring forflytning

God vejleder/underviser og sparringspartner Optimerer medarbejdernes forflytningsteknikker Inspirerende formidler Evner at undervise og vejlede på det efterspurgte niveau Skarp på egne kompetencer og hvornår der er behov for andres hjælp

Rollemodel for alle medarbejdereBruger faglighed og viden ude ved borgerne

Menneskelige kompetencer Problemløser Autoritet, kan skære igennem i forhold til sikring af hensigtsmæssig forflytningsteknik Engageret, aktiv, ”stålsat” og have ”ben i næsen” Engagement og lyst i forhold til forflytning og forflytningsudfordringerne Tydelig kommunikation Lyttende Robust Lyst og evne til at lægge tid og energi i sagen Lyst og engagement til ny viden Vilje til at lære af andre og af egne erfaringer Ville og turde stille sig i front og i svære situationer Gode kommunikations- og samarbejdsevner Ansvarlig Funktionen som ansvarlig forflytningsvejleder/forflytningsansvarlig terapeut skal søges efter opslag

Visiterende terapeut

OpgaverHjælpemidler

Bevilge de nødvendige forflytningshjælpemidler – hvis ikke bevillingskompetencen delegeres til forflytningsvejlederne

Medvirke til at finde rette hjælpemidler til den enkelte borger Præsentere/demonstrere nye forflytningshjælpemidler for borger og evt. pårørende Sparring omkring hjælpemidler

Deltage i Relevante forflytningskurser f.eks. basis 3 i eget område årlige temadage Årligt møde i Forflytningsforum

Samarbejde med udfører ”gøre brug af ”forflytningsvejledere” (daglige og ansvarlige) i alle områder til vurdering i forhold til

forflytningsudfordringer. Gerne overgive visitationskompetencen til forflytningsvejlederne inden for aftalte rammer

Side 6 af 9

Samarbejde med personale dag-aften-nat (obs. Der skal ske samlet henvendelse gennem forflytningsvejleder ang. den enkelte borger til myndighed)

Tæt samarbejde med undervisningsgruppen = Forflytningsforum Ved årligt møde med deltagelse af ansvarlige forflytningsvejledere, forflytningsansvarlige terapeuter,

visiterende terapeuter og udviklingskonsulent fra Faglig Udvikling til afklaring og harmonisering

Obs. Visiterende terapeuters rolle vil blive begrænset, hvis arbejdsgruppens forslag om delegering af bevillingskompetence for gængse forflytningshjælpemidler besluttes.

KompetencerOpdateret på nye hjælpemidlerOpdateret i gældende forflytningsvejledning og forflytningsundervisningPrioritere samarbejde med forflytningsvejlederePrioritere deltagelse i kurser og temadage

Afdelingsledere (nærmeste leder) og områdeleder

Opgaver

AfdelingslederAnsvarlig for at forflytninger udføres hensigtsmæssigt, sikkert og forsvarligt i egen gruppe (og for overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen)

Bakke personalet op i, at forflytninger skal gøres på forsvarlig måde (overholde forflytningspolitik og -instruks) – reagere hvis en medarbejder ikke følger forflytningsinstruksen.

Handle på viden om borgere/hjem med forflytningsudfordringer – afdelingsleder skal altid orienteres som ”cc ”på advis’ og mails om komplekse forflytningsudfordringer

Ansvarlig for at der er den fornødne tid og antal personer til forflytningsopgaverne Udvise interesse for arbejdsmiljø/forflytningsområdet Bakke op om trufne beslutninger i forhold til forflytninger Tæt samarbejde med daglige og ansvarlige forflytningsvejledere Ansvar for at inddrage ansvarlige forflytningsvejleder/forflytningsansvarlig terapeut ved kendskab til

uhensigtsmæssige forflytninger og/eller komplicerede sager/hjem Ansvarlig for at sikre ensartetheden i udførelsen af komplekse forflytninger hos den enkelte borger

Ansvarlig for at der er det nødvendige/aftalte antal daglige forflytningsvejledere i alle teams Sikre ansættelse af kompetente og interesserede vejledere Sikre arbejdstilrettelæggelse herunder ferieafvikling under hensyntagen til tilstedeværelse af

nødvendige antal forflytningsvejledere

Deltage i samarbejdet med borgerne omkring forflytning ved udfordringer Med ud i hjem med komplekse forflytninger/forhold Tage den svære dialog med borger/pårørende i forhold til indretningsbehov og behov for

hjælpemidler

Uddannelse Ansvarlig for at medarbejderne kommer på forflytningskurser jf. forflytningsinstruksen Sikre tid til at daglige og ansvarlige forflytningsvejledere kan udføre deres opgaver

Side 7 af 9

KompetenceKendskab til gældende forflytningspolitik- og instruks samt indholdet i forflytningsundervisningenVære loyal og bakke op omkring forflytningsarbejdet og daglige og ansvarlige forflytningsvejlederes indsats.Tillid til forflytningsvejledernes vurdering f.eks. i forhold til behovet for 2. hjælper ved forflytninger.LydhørIkke falde i ”synd for”-fælden

Områdeleder

OpgaverOverordnet ansvar for at afdelingslederne lever op til deres ansvars- og kompetenceområde og for at arbejdsmiljølovgivningen overholdes.

Deltage i årlig forflytningstemadag

Arbejdsgruppen anbefaler

Ajourføring af forflytningspolitikken Arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende forflytningspolitik opdeles i to dele: 1. Forflytningspolitikken, som skal politisk godkendes2. Forflytningsinstruksen, som beskriver, hvordan forflytninger skal foretages i Sundheds, Ældre,

Handicapområdet i Hjørring Kommune

Med denne ændring vil det være muligt løbende at ændre og tilpasse forflytningsinstruksen uden, at den skal gennem politisk godkendelse.Arbejdsgruppen har gennemgået og tilpasset forflytningspolitikken til dette forslag. Ny udgave færdiggøres, når struktur mv. er på plads.

Struktur og opgaver Opretholdelse af ”Forflytningsforum” = Undervisningsgruppen (ansvarlige forflytningsvejledere og

forflytningsansvarlige terapeuter) + udviklingskonsulent fra Faglig Udvikling. Undervisningsgruppens ønske om fælles ledelsesreference søges løst med den koordinerende udviklingskonsulent, som også kan være bindeled mellem Forflytningsforum og områdeledergruppen (F.eks. i tilfælde af komplekse forflytningsudfordringer, der ikke tages tilstrækkeligt hånd om i området)

Fastholdelse af nuværende forflytningsansvarsområder og struktur i form af ansvarlige og daglige forflytningsvejledere samt forflytningsansvarlige terapeuter

Fastholdelse af nuværende undervisningsstruktur med nuværende kursusplan og indhold Fastholdelse af, at forflytningsorganisationen refererer til den lokale afdelingsleder, og at

afdelingslederne er ansvarlige for sikkert og hensigtsmæssigt forflytningsarbejde i egen afdeling. At kompetencen til at bevilge gængse forflytningshjælpemidler delegeres til forflytningsvejlederne,

som i forvejen laver vurdering af behovet hos borgeren. Vil kunne nedbringe ventetid og aflaste myndighed for ekspeditionsopgaver

Daglige vejledere Døgnet skal være dækket alle steder, enten gennem daglige vejledere ansat i DV/AV/NV eller ved at

DV-vejlederne dækker AV/NV (og fysisk deltager i teammøder og samarbejder med medarbejderne om forflytninger)

Side 8 af 9

Ældrecentreo Min. 1 daglig vejleder på hvert center, flere på de største o Evt. 1 daglig vejleder i AV/NV, hvis ikke funktionen dækkes af daglig vejleder i dagvagt

Hjemmepleje:o Min. 1 i hver afdeling (=afdelingslederområde), som dækker dag og afteno 1 daglig vejleder i natteamet

Handicapområdeto 1 daglig vejleder pr tilbud, flere på de store tilbudo 1 vejleder kan evt. dække flere små enheder

Aktivitetscentrene:o 2 daglige vejledere

Ansvarlige vejledere Fastholdelse af nuværende antal (9):

o 1 ansvarlig forflytningsvejleder fra handicapområdet o 4 ansvarlige forflytningsvejledere fra SÆ-området o 4 forflytningsvansvarlige terapeuter fra Træningsenheden

Hver af de 9 ansvarlige er som hovedfunktionsområde tilknyttet et geografisk afgrænset område af kommunen eller et funktionsområde (f.eks. Handicapområdet)

De ansvarlige vejledere tilrettelægger ferie/længerevarende frihed, så der altid er adgang til vejledning fra en ansvarlig forflytningsvejleder (ikke altid den man er vant til – men altid en kompetent ansvarlig forflytningsvejleder)

Tilsammen udgør de ansvarlige vejledere og forflytningsansvarlige undervisningsgruppen = Forflytningsforum

At fastholde nuværende geografiske tilknytning, indtil der er helt overblik over afledte konsekvenserne af den nye organisering (f.eks. ændret sygeplejerskestruktur, ændrede ”grænser” i hjemmeplejen).

Realisering af forflytningspolitikkenDet er som anført, arbejdsgruppens opfattelse at vi med de foreslåede ændringer vil få en forflytningsorganisation i trit med den øvrige organisering og en organisation og struktur, som er bæredygtig og robust til håndtering af forflytningsudfordringerne nu og i de kommende år.

De anker, som hidtil har lydt i forhold til forflytningsarbejdet er ikke af indholdsmæssig karakter. Vi har en solid undervisningsstruktur og et højt vidensniveau – under forudsætning af:

At alle medarbejdere gennemgår kurserne som beskrevet i forflytningspolitikken At den nuværende og fremtidige forflytningspolitik efterleves

Yderligere power på forflytningsarbejdet forudsætter at forflytningsvejledere og ikke mindst ledere påtager sig deres del af ansvaret for, at alle

medarbejdere tilmeldes de aftalte kurser, og at medarbejderne rent faktisk deltager i kurserne at der er fokus på forflytningsudfordringerne og allokeres ressourcer hertil i form af fornødne antal

medarbejdere og kompetencer tilstede til sikre forflytninger

Side 9 af 9

at der er fokus på samarbejdet med borgere og pårørende om sikre og hensigtsmæssige forflytninger

at der sættes fokus på dokumentationspraksis og dokumentationsansvar i forhold til forflytning at der tages hånd om nuværende udfordring med behov for 2. hjælper til forflytninger kontra den

tid der er til rådighed i visitationspakkerne i hjemmeplejen at der sættes ledelsesmæssig fokus på forflytningsudfordringerne

Implementeringsplan Arbejdsgruppens forslag behandles på Ledermøde for Sundhedsområdet 2. juni. Her besluttes videre

plan.

Arbejdsgruppens forslag: Præsentation for SÆH-ledergrupperne m. fokus på ledelsesopgaven (Susanne G. og D.) Igangsætning af møder i Forflytningsforum (første møde aftalt til 26.8.) Aftale årligt Forflytningsforummøde med deltagelse af visitator

Herudover skal afklares, hvordan processen omkring politik-delen skal være nu og fremover.

I Forflytningsforum arbejdes videre med: Ajourføring af Forflytningspolitik og Forflytningsinstruks (incl. nyt layout) Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for daglig forflytningsvejleder og ansvarlig

forflytningsvejleder/forflytningsansvarlig terapeut Arbejdsgang for forflytningsuddannelse og udfordringer hos borgere med personlige

hjælperordninger (§§ 94 evt. 95 og 96, hvis borger vælger det)

Bilag 1 – Ajourførte Delmål (del af forflytningspolitikken)

VÆRDIGHEDS-POLITIK

Folketinget har vedtaget en lov, der forpligter kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentliggøre en værdigheds-politik for den kommunale ældrepleje. Loven trådte i kraft den 1. marts 2016.

Værdighedspolitikken skal beskrive de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som gives af den kommunale ældrepleje til personer over folkepensionsalderen.

Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: » Livskvalitet » Selvbestemmelse » Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

Der skal vedtages en ny værdighedspolitik i det første år af hver valgperiode (næste gang i 2018). Værdighedspolitik-ken gælder de efterfølgende 4 år. I Hjørring Kommune ønsker vi med kommunens første værdighedspolitik at skabe rammerne for et værdigt liv for borgere, som har fået brug for pleje eller hjælp, og vi ser rigtig meget frem til at gøre politikken til virkelighed.

Arne Boelt, BorgmesterLilli Damsgaard, Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

FORORD

» Mad og ernæring » En værdig død

I Hjørring Kommune vil vi skabe rammerne for et værdigt liv for borgere, som har fået brug for pleje eller hjælp. Et værdigt liv er mange ting, men der er nogle gennemgående træk. Det handler blandt andet om den måde, hvorpå medarbejderne møder og taler med borgerne samt om muligheden for at være sammen med andre mennesker og muligheden for at deltage i gode aktiviteter, der giver livskvalitet.

Værdighed handler også om at få hjælp til at kunne klare sig selv bedst muligt og om at kunne bestemme over sit eget liv og at kunne fastholde egen livsstil og vaner. Det giver livskvalitet. For at kunne skabe størst mulig kvalitet i tilbuddene, og dermed størst mulig værdighed for borgerne, er det desuden afgørende, at medarbejderne er fagligt dygtige og i stand til at bruge deres viden på den rette måde.

DE BÆRENDE PRINCIPPER

Værdighed drejer sig derudover om at få hjælp til at leve et selvstændigt liv med bedst muligt helbred og størst mulig livskvalitet.

For at den ældre kan få en værdig død er det endvidere afgørende, at borgeren og de pårørende inddrages i den sidste tid, og at der er tale om et sammenhængende for-løb af høj kvalitet med fokus på god kommunikation og respekt.

For at kunne skabe rammerne for et værdigt liv, skal vi derfor have fokus på:

» Kommunikation » Kvalitetstid » Selvbestemmelse

» Kompetente medarbejdere » Forebyggelse » En værdig død

Det er værdigt, at borgeren bliver mødt med respekt og forståelse, og at borgeren forstår det medarbejderen siger.

God kommunikation er vigtig for at skabe god kvalitet i tilbuddet. God kommunikation er også med til at skabe tryghed i relationen mellem borger og kommune og dermed livskvalitet for borgeren.

Derfor vil vi

KOMMUNIKATION

lytte til borgeren for at forstå vedkommendes ønsker og behov,

møde borgeren med høflighed og empati,

kommunikere klart og tydeligt,

sikre, at borgeren ved og forstår, hvad vedkommende har ret til at modtage af hjælp fra kommunen,

være tilgængelige og gøre det nemt at finde os og vores tilbud.

1

2

3

4

5

Det er afgørende, at kommunikation foregår i øjenhøjde med borgeren

I mødet med borgeren præsenterer vi os med navn, og vi udleverer pjecer og visitkort, så borgeren har let adgang til vores telefonnumre.

Vores pjecer og breve skriver vi i et sprog, som alle kan forstå.

KVALITETSTID

Det er værdigt, at der er tid til aktiviteter, samvær og samtale, og at der skabes kvalitet i tilbuddene.

Derfor vil vi

levere kvalitet i vores tilbud,

fokusere på borgerens ønsker og behov,

skabe rammer for højst mulig selvbestemmelse og livskvalitet for den enkelte borger,

skabe mulighed for at borgeren kan deltage i aktiviteter.

1

2

3

4

Kvalitetstid er vigtigt – og det handler om mere end minutter, men om at have fokus på den enkelte borgers ønsker og behov

Når vejret er godt, griller beboerne på ældrecentrene. Ældrecentrene har af-tale om at kunne kontakte frivillige, som er villige til at komme og klare det praktiske, - tænde grillen, grille og servere maden. Det er til fælles glæde for både beboere og frivillige.

Det er værdigt selv at kunne bestemme over sit eget liv og at kunne fastholde egen livsstil og vaner – også når man har brug for hjælp. Hjælp til selvhjælp giver grundlag for selvbestemmelse, som giver borgeren livs-kvalitet.

Derfor vil vi

SELVBESTEMMELSE

sætte borgeren i centrum

tage udgangspunkt i, hvordan borgeren gerne vil leve og lever sit liv

skabe mulighed for at borgeren i størst muligt omfang kan klare sig selv fx gennem teknologi eller træning

1

2

3

Det er vigtigt, at borgeren får mulighed for at være herre i eget liv

Vi planlægger vores besøg, så vidt det er muligt, ud fra borgerens ønsker i forhold til deres døgn-rytme og livshistorie.

Når en borger starter i et rehabili-teringsforløb, tager personalet en snak med borgeren om borgerens egne forventninger, ønsker og behov i forhold til forløbet.

Borgeren er med til at opstille mål for forløbet, der skal være med til at sikre, at borgeren i størst muligt omfang kan klare sig selv.

KOMPETENTE MEDARBEJDERE

Det er værdigt og giver livskvalitet at møde kompetente medarbejdere, der kan se og forstå behov – og handle ud fra dem.

Derfor vil vi

udføre vores opgaver med høj faglig kvalitet og stor viden,

have øje for, hvem der har brug for hjælp til at få en bedre livskvalitet fx underernærede borgere,

kunne kommunikere på en værdig måde i mødet med borgeren,

sikre et godt tværfagligt samarbejde både inden for og uden for kommunen, til gavn for borgerne.

1

2

3

4

Det er afgørende, at alle ansatte er klædt på til at levere en service af høj faglig kvalitet med en med-menneskelig tilgang.

Vi har den viden og medmenneskelige tilgang, der gør, at vi kan møde borgeren på en værdig måde.

Personalet mødes hver uge, for at hjælpe hinanden med at give den bedste indsats til borgeren. På den måde bliver alle personalegrupper dygtigere.

Det er værdigt at få hjælp til at leve et selvstændigt liv med bedst muligt helbred og størst mulig livskvalitet.

Derfor vil vi

understøtte at borgerne bliver selvhjulpne

have fokus på borgernes gode tandstatus

sørge for, at borgerne får mulighed for at spise i selskab med andre

have et særligt blik for den gruppe af borgere, der er særligt udsatte for genindlæggelse på sygehuset

sikre sammenhængende forløb – også på tværs af sektorer

FOREBYGGELSE

1

2

3

4

5

Vi tror på, at forebyggelse af sygdom og uafhæn-gighed af andre er med til at skabe livskvalitet

Borgere, der får hjælp hjem-me, får et rehabiliteringsfor-løb, så de kan blive så selvhjulpne som muligt.

Det er hjemmeplejen, der sammen med sygeplejen og terapeuterne giver træningsforløbet.

God tandsundhed forebygger eksempelvis hjertesygdomme og lungebetændelse. Det giver også et bedre udgangspunkt for at nyde det gode måltid. Dette er livskvalitet.

EN VÆRDIG DØD

Det er værdigt, at borgeren og de pårørende inddrages i den sidste tid, og forløbet er præget af selv-bestemmelse, god kommunikation, høj kvalitet og god koordinering i kommunen og på tværs af sektorer.

Derfor vil vi

arbejde systematisk på at afdække borgerens egne ønsker og de pårørendes behov i den terminale fase og sikre, at der tages udgangspunkt heri,

være opmærksom på, om borgeren har et livstestamente,

sikre veltilrettelagte og koordinerede terminale forløb af høj kvalitet i kommunen og på tværs af sektorer,

kommunikere på en værdig måde, hvor borgeren og de pårørende oplever, at de er blevet inddraget, har fået fyldestgørende information og at der har været tid til samtale om døden, hvis borger og/eller de pårørende ønsker det.

1

2

3

4

En værdig død er, at borgeren og de pårørende oplever et sammenhængende, trygt og respekt-fuldt forløb i forbindelse med den ældres død

Når det bliver klart, at døden nærmer sig, lægger vi op til samtale om, hvor borgeren ønsker at dø.

Samtidig samarbejder vi med de pårørende og inddrager dem i plejen, med respekt for deres ønsker om dette.

I forløbet har vi blik for de pårørendes behov for aflastning.

Maj 2016Foto: Colourbox


Værdighedspuljen:Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet mv. mad og ernæring en værdig død Andet Udarb. Politik mv. Kommunikation kvalitetstid selvbestemmelse kompetente medarb. Forebyggelse En værdig død Udarb. Politik mv.

Hjemmeplejen, ansættelse af yderligere personale 5.500.000 5.500.000 5.500.000Hjælpemidler 800.000 800.000 800.000Forebyggelige indlæggelser, ansættelse af 1 medarb. 500.000 500.000 500.000Tillægsydelser på Vikingbanke 450.000 450.000 450.000Tillægsydelser på Elsagervej 27-31 250.000 250.000 250.000IT anskaffelser hjemmesygeplejen 240.000 240.000 240.000IT anskaffelser hjemmeplejen 400.000 400.000 400.000IT anskaffelser plejecentre 420.000 420.000 420.000Kompetenceudvikling mv. plejecentre 500.000 500.000 500.000Kompetenceudvikling mv. Hjemmesygeplejen 640.000 640.000 640.000Forebyggelse af fravær og trivsel Vendelbocentret 350.000 350.000 350.000Aktivitetsmedarbejder plejecentrene 450.000 450.000 450.000Indkøb af Bus til Vellingshøj 400.000 400.000 400.000Indkøb af Bus til Lundgården 400.000 400.000 400.000Internt demensrejsehold, ansættelse af 2 medarb. 315.000 315.000 315.000Psykiatrikonsulent 160.000 160.000 160.000Musikterapeut 160.000 160.000 160.000Elektronisk temperaturovervågning 100.000 100.000 100.000Central server til nødkald 355.000 355.000 355.000Måltidspakker til rehabilitering 339.000 339.000 339.000Kvalitetsløft på Plejecentre 500.000 500.000 500.000Sociale arrangementer 164.000 164.000 164.000Udarbejdelse af værdighedspolitik 71.000 71.000 0 71.000

I alt 13.464.000 3.465.000 964.000 8.365.000 439.000 160.000 0 71.000 0 5.500.000 964.000 1.805.000 4.964.000 160.000 71.000

Lønudgifter 8.248.000Kompetenceudvikling af personale 2.030.000Anskaffelser 3.115.000Andet 0Udarb. Af værdighedspolitik 71.000

13.464.000

Værdighedspuljen ud fra Hjørring Kommunes VærdighedspolitikVærdighedspuljen på landsplan

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016

Kommune: 860, Hjørring Kommune

Tilskud: Værdighedspuljen

Link til værdighedspolitik: Indsættes når Værdighedspolitikken er godkendt på Byrådsmøde 29. juni og efterfølgende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr.

Samlet beløb 13.464.000Livskvalitet 3.465.000Selvbestemmelse 964.000Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

8.365.000

Mad og ernæring 439.000En værdig død 160.000Andet 0Udarbejdelse af værdighedspolitik, dialog og administration mv.

71.000

Udmøntning i alt 13.464.000Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager.

BOKS 1. Hvorledes understøtter den valgte udmøntning kommunens værdighedspolitikEksempler på hvordan udmøntningen understøtter kommunens politik:I kommunens værdighedspolitik lægges der vægt på fx kvalitetstid, selvbestemmelse og forebyggelse. Eksempler på hvordan udmøntningen understøtter dette er ansættelse af aktivitetsmedarbejder på ældrecentrene, investering i busser til aktivitetscentrene og pulje til sociale arrangementer. Desuden er der indsatser målrettet mad og ernæring i form af måltidspakker til ældre (som alternativ til færdiglavet mad) i forbindelse med vores rehabiliteringsindsats.

Kompetente medarbejdere er også vægtet i politikken. Kompetenceudvikling fordelt på hele ældreområdet udgør derfor også en væsentlig post i udmøntingen af puljen.

Den relativt største del af puljen er afsat til flere varme hænder i ældreplejen. Det kan give mere tid, overskud og kvalitet i kommunens tilbud.

Arbejdet med politikken generelt set.Værdighedspolitkken skal udgøre den overordnede politik for

2

øvrige politikker på Ældreområdet og generelt danne retning for tilgangen for arbejdet på ældreområdet.

Tabel 2. Budget 2016 fordelt på udgifterKr.

Samlet beløb 13.464.000Lønudgifter (mere personale mhp. flere varme hænder)

8.248.000

Kompetenceudvikling af personale 2.030.000Anskaffelser 3.115.000Andet 0Udarbejdelse af værdighedspolitik, dialog og administration mv.

71.000

Udmøntning i alt 13.464.000 Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager.

BOKS 2Kommunens budget for 2016

Det bekræftes, at de i tabel 2 angivne midler ligger udover kommunens allerede vedtagne budget for 2016 (Sæt kryds)

x

Beskri velse af indsatser og investeringer for de resterende 2,96 mio. kr.:

Internt Demensrejsehold 0,30 mio. kr.Oprettelse af midlertidigt (1 årigt) ”internt demensrejsehold” til Ældrecentrene bestående af 2 medarbejdere med demensfaglig uddannelse og baggrund Psykiatrikonsulent 0,16 mio. kr.Fokus på psykiatri i Sundheds- og Ældreområdet og højnelse af kvaliteten i indsatserne for mennesker med psykisk sygdom.Musikterapeut 0,16 mio. kr.En musikterapeut til at varetage opgaven med nye målgrupper, terminale, hjerneskadede og handicappede borgere.To busser til aktivitetsområdet 0,80 mio. kr.Indkøb af 2 busser indrettet til borgere i kørestole mv. til aktivitetscentrene Vellingshøj og LundgårdenElektronisk temperaturovervågning 0,10 mio. kr.Etablering af temperaturmålere på samtlige Køleskabe på kommunens ældrecentreCentral server til Nødkald 0,355 mio. kr.Der ønskes en central server (Televagt) til nødkaldeanlæggene på plejecentrene og i botilbuddene, hvor alt data og log er lagret i en central database. Med systemet kan man tilgå alle nødkaldeanlæg på Plejecentrene/botilbuddene via en Webadgang, og opnå et bedre overblik og lagerstyring.Måltidspakker inkl. rehabilitering 0,16 mio. kr.Tilbud om måltidspakker med mad, som borgeren selv skal tilberede helt eller delvist med og uden rehabiliteringsforløb. (Etårigt projekt med 25 borgere i hver gruppe) Kvalitetsløft på ældrecentrene 0,50 mio. kr.Kvalitetsløft på ældrecentrene gennem systematisk anvendelse af META-konceptet for at højne beboernes livskvalitet og funktionsniveau samt forebygge indlæggelser. META-konceptet er udviklet af Type2dialog og indeholder en systematisk fokusering på medicin, ernæring, træning og aktiviteter, og viderefører således den igangværende etablering af det samlede Ældrecenterområde, samt kvalitetsarbejdet i sammenhæng med embedslægetilsyn og øvrige tilsynSociale arrangementer 0,339 mio. kr.Pulje til aktiviteter, sociale arrangementer, udflugter og ferieture inkl. ledsagelse for beboere på ældrecentre og botilbud for ældre på handicapområdet. Midlerne vil kunne udmøntes gruppevis og for enkelte beboere med særlige ønsker/behov.Udarbejdelse af værdighedspolitik 0,71 mio. kr.Centrale medarbejderudgifter i forbindelse med udarbejdelse af værdighedspolitikken.

Efteruddannelse afSocial- og sundhedsassistenter iHjørring Kommune

“UDDANNELSE I LIVSKVALITET

Alle social og sundhedsassistenter (SSA) ansat i Sundhed- og Ældreområdet skal deltage i et 6 ugers sammenhængende efteruddannelsesforløb.

HVORFOR EFTERUDDANNELSE?Sundhedsvæsenet er i hastig forandring. I de kommende år vil der være en fortsat stigning i antallet af ældre og borgere med kroniske sygdomme, som vil få behov for pleje og behandling.

Samfundsmæssigt er der øget fokus på at løfte kvaliteten i Sundhedsvæsenet. Borgerne skal i videst mulig omfang behandles i deres nærområder – i det nære sundhedsvæsen .

Samfundsudviklingen og borgernes ændrede behov og forventninger gør, at vi skal være klar til at omstille os, så vi er parate til at levere det, der giver mest værdi for borger, kommune og det øvrige samfund.

Antallet af ambulante behandlinger er i vækst, borgere udskrives hurtigere efter iværksat eller endt behandling. Meget af den behandling, der tidligere krævede indlæggelse, kommer til at foregå ambulant eller i hjemmene/på ældrecentrene. Dette stiller større krav til plejepersonalets faglighed.

For at du som social og sundhedsassistent i Hjørring Kommune kan indgå i de fremtidige udfordringer, er det ledelsesmæssigt besluttet at alle social og sundhedsassistenter i Sundheds- og Ældreområdet skal deltage i et 6 ugers kompetenceudviklingsforløb.

Vi søger dig, der vil andre det godt!“ EFTERUDDANNELSENS FORMÅL

Efteruddannelsens formål er at du som social og sundhedsassistent får øget fokus på og viden om:

• Din faglige identitet som social og sundhedsassistent• Varetagelse af komplekse opgaver i et borgerforløb ved tidlig

udskrivning• Relevante kommunikationsformer i det daglige arbejde med

borgerne, pårørende og kollegaer• Dokumentation • Arbejdet med borgere med sindslidelse og/eller misbrug• Medicin administration• Velfærdsteknologi• Fremtidens nye opgaver

AMU-MODULER I FORLØBETEfteruddannelsesforløbet indeholder følgende AMU moduler:

• 40598 Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet• 47257 Arbejdet med total kommunikation• 47473 Dokumentation i omsorgssystemer i hjemmeplejen• 40599 Arbejde med sindslidende med misbrug• 44859 Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde med

fokus på kognitiv svækkelse• 48101 Medicinadministration• 42934 Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre• 47260 Velfærdsteknologi i det daglige omsorgsarbejde• 42930 Innovation, gennemførelse og formidling

Der bliver afholdt prøve i modulet medicinadministration, og der bliver udstedt bevis for alle modulerne ved aktiv deltagelse.

STED OG TIDUndervisningen foregår på SOSU Nord, Hedevold 11 i Hjørring.Undervisningen er kl. 8.00 – 15.24 alle dage.Der er 28 pladser pr. hold.

Deltidsansatte vil blive opnormeret til fuld tid i efteruddannelsesforløbet.Tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i: Vejledning til aflønning under kurser/møder i Ældreområdet. Den ligger i E- håndbogen.

TILMELDINGHvilket hold du skal deltage på, planlægger du sammen med din afdelingsleder. Din afdelingsleder sørger for din tilmelding.

FRAVÆRVed sygdom skal du give besked til din afdelingsleder og til kursuskoordinator Hanne Stenbjerg på tlf. 72 21 81 00 eller mail [email protected]. Husk at opgive dit holdnummer.

FORPLEJNINGDer vil blive serveret kaffe/te og rundstykker din første kursusdag.Al anden forplejning skal du selv sørge for.Der er kantine på skolen, her kan du købe morgenmad og frokost. Du må gerne selv medbringe madpakke.

HOLD START SLUT NOTE TILDMELDING

1 Mandag 05.09.2016

Fredag 14.10.2016

29.07.2016

2 Mandag 17.10.2016

Fredag 25.11.2016

09.09.2016

3 Mandag 28.11.2016

Mandag 16.01.2017

Juleferie fra 23.12.16 – 01.01.2017Disse dage skal afholdes som ferie/afspadsering

21.10.2016

4 Tirsdag 17.01.2017

Mandag 27.02.2017

02.12.2016

5 Tirsdag 28.02.2017

Mandag 10.04.2017

20.01.2017

6 Tirsdag 11.04.2017

Tirsdag 30.05.2017

Fri i påskedagene og fredagen efter Kr. Himmelfart. Denne dag skal afholdes som ferie/afspadsering

03.03.2017

7 Onsdag 31.05.2017

Onsdag 12.07.2017

Fri 2. pinsedag 21.04.2017

8 Torsdag 13.07.2017

Onsdag 13.09.2017

Der er fastlagt ferie i ugerne 29, 30 og 31

02.06.2017

9 Torsdag 14.09.2017

Onsdag 25.10.2017

04.08.2017

10 Torsdag 26.10.2017

Onsdag 06.12.2017

15.09.2017

11 Torsdag 07.12.2017

Mandag 26.01.2018

Juleferie fra 22.12.17 – 01.01.18Disse dage skal afholdes som ferie/afspadsering

27.10.2017

12 Tirsdag 29.01.2018

Mandag 09.03.2018

15.12.2017

KURSUSMÅL

Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdetMål nummer 40598Varighed: 4 dage

FormålDeltageren kan være selvledende i jobfunktionen i overensstemmelse med virksomhedens mål, værdier og strategier, herunder tage ansvar for planlægning, gennemførelse og dokumentation af opgaver i egen praksis.Deltageren kan ud fra kendskab til grundlæggende pædagogiske principper tage initiativ til og varetage formidlings- og vejledningsopgaver samt bidrage aktivt til at skabe en lærende kultur i teamet.________

Arbejdet med totalkommunikationMål nummer 47257Varighed: 3 dage

FormålEfter uddannelsen kan du udvælge og anvende relevante kommunikationsformer i det daglige arbejde med totalkommunikation, så du løbende kan understøtte barnets, den unges eller voksnes mening, hensigt og selvbestemmelse. Du lærer at blive mere bevidst om din egen andel i totalkommunikationen.________

Dokumentation i omsorgssystemer i hjemmeplejenMål nummer 47473Varighed: 3 dage

FormålEfter uddannelsen kan du udføre den daglige dokumentation i et omsorgssystem. Du kan skelne mellem væsentlig og uvæsentlig dokumentation ved at anvende en systematisk, målrettet og fremadrettet metode, og du kan dokumentere på baggrund af relevant lovgivning.

Arbejde med sindslidende med misbrugMål nummer 40599Varighed: 5 dage

FormålPsykiatrisk lidelse og misbrug.________

Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde med fokus på kognitiv svækkelseMål nummer 44859Varighed: 3 dage

FormålEfter uddannelsen kan du anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne. Uddannelsen giver dig indblik i hjernens funktioner og sanseintegration. Du lærer at tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde samt at reflektere over betydningen af din egen adfærd i samspillet.________

MedicinadministrationMål nummer 48101Varighed: 5 dage

FormålDu kan efter endt uddannelse selvstændigt administrere medicin til den enkelte borger/patient. Du kan observere og handle hensigtsmæssigt på forandringer på baggrund af viden om medicinens virkning, bivirkning og interaktion samt søge viden herom i sundhedsprofessionelle databaser. Du kan ligeledes dokumentere utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinadministration.

Vi brænder for vores fag, og vi kan slet ikke lade være at sige det højt!

“

Tværfagligt samarbejde om måltider til ældreMål nummer 42934Varighed: 2 dage

FormålDeltageren kan samarbejde tværfagligt om måltider til ældre og kan gennem arbejdstilrettelæggelse og ansvarsfordeling sikre en helhedsorienteret indsats mhp. at understøtte den ældre borgers funktionsniveau og livskvalitet. Deltageren kan indgå i en tværfaglig og konstruktiv dialog, herunder modtage og videregive relevant information og observationer.________

Velfærdsteknologi i det daglige omsorgsarbejdeMål nummer 47260Varighed: 3 dage

FormålEfter uddannelsen kan du bidrage til at bringe velfærdsteknologi i anvendelse i det daglige omsorgsarbejde. Du får forståelse for, hvad velfærdsteknologi er, herunder de etiske og arbejdsmæssige aspekter i forhold til praksis. Du lærer at støtte borgeren i at være selvhjulpen ved at bruge velfærdsteknologiske løsninger med afsæt i borgerens værdier og hverdagsliv.________

Innovation, gennemførelse og formidlingMål nummer 42930Varighed: 2 dage

FormålDeltageren kan bidrage til at igangsætte og gennemføre innovative processer inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område og medvirke til at vurdere ressourcemæssig bæredygtighed og konsekvenser af de innovative tiltag. Deltageren kan understøtte implementering af innovative tiltag i organisationen, bl.a. gennem formidling og videndeling.

UDDANNELSE I LIVSKVALITET

HVIS DU VIL VIDE MERE...

KursuskoordinatorHanne Stenbjergemail: [email protected].: 60 39 45 46

UdviklingskonsulentMette Cassøeemail: [email protected].: 31 64 72 54

UddannelseskonsulentLene Nielsenemail: [email protected].: 21 19 77 66

1

Efteruddannelse for social og sundhedsassistenterne

Første efteruddannelsesforløb starter mandag 5. september 2016.Hvert efteruddannelsesforløb har en varighed på 6 uger.Alle skal deltage.(Det er kun områdelederen som kan afgøre, hvis der skal kompenseres for dette)

Det er afdelingslederen i samråd med den enkelte social og sundhedsassistent, der planlægger, hvornår vedkommende skal deltage.

28 deltagere pr. hold. (Der er pr. 21.04.16 ansat 321 SSA).

Dette materiale indeholder:1. En beskrivelse af procedure for tilmelding, ansøgning om jobrotationstimer og ansættelse af rotationstimer2. Oversigt over efteruddannelsesholdene3. Fordeling af pladserne på de enkelte hold

1. Procedure for tilmeldingHvad skal der ske? Hvordan? Hvem gør det?Tilmelding til efteruddannelsen Tilmeldingen foregår på SOSU Nords

hjemmeside.Holdets kvik nr. står på ovenstående holdoversigt.

Det er vigtigt, at alle holdene er fyldt op ved start.(28 pr hold)En plads til hver afdelingsleder (også Dorthe Rueskov Andersen) Herudover en ekstra plads til de afdelingsledere, som har mange SSA.Lene Nielsen laver en oversigt over fordelingen

Administrative medarbejdereHjemmeplejen:Lena Gram WollerTove Christensen

Ældrecentrene:Ella NielsenSolveig Christensen

Sundhed: Tina Christensen

2

Ansøgning om jobrotationstimer Der søges om rotationstimer på alle kursusdeltagere. Hvis ikke der kan findes rotationsvikarer, da søges der VEU godtgørelse. (OBS. Der kan ikke søges både rotationstimer og VEU godtgørelse på samme kursusdeltager)

JobrotationstimerDer benyttes følgende skema til indberetning til Jobcentret. Skema til ansøgning om jobrotationstimer for en gruppe af medarbejdere 2016

Der skal ikke sendes dokumentation for kurset med. Jobcentret har fået program og pjece.

De administrative medarbejdere

Rotationsvikarer Udvælgelse af rotationsvikarSom udgangspunkt søges der ledige faglærte SSA, SSH og sygeplejersker til rotationsvikarstillingerne.Hvis ikke der er nok, da søges ufaglærte. Disse tilbydes gerne 6 ugers kvalificeringskursus forinden.

2 Afdelingsledere fra hjemmeplejen og 2 fra ældrecentrene er ansvarlige for at afholde samtaler med mulige rotationsvikarer.De 4 er ansvarlige for at sikre, der sker en stadig udvælgelse af rotationsvikarer under hele efteruddannelsesforløbet.Disse 4 dækker også aktivitetsområdet.

HjemmeplejenAnn LytzenLene Baier

ÆldrecentreneSusanne Ottesen

3

Ansættelse af rotationsvikarNår der er valgt rotationsvikarer, udfyldes skemaet: Ansættelse af rotationsvikar. Skemaet sendes til Jobcentret.

I forbindelse med ansættelseskontrakt skrives der i kommentarfeltet i personaleweb: Ansættes som rotationsvikar i forbindelse med SSA efteruddannelse.

Ansøgning om udbetaling af rotationstimerAdministrativ medarbejder søger om udbetaling af rotationsmidler x 1 mdl.

Oversigt over rotationsvikarerJobcentret sender oversigt over ansatte rotationsvikarer til den 1. hver måned.

Dorthe Margrethe Nielsen


Afdelingslederen som ansætter rotationsvikaren.


Jobcentret

SSA opnormering under efteruddannelsesforløb I personaleweb ændres kursistens arbejdstid til

37 timer. Der skal påføres start og slutdato for de 6 uger.I kommentarfeltet skrives:Er på 6 ugers efteruddannelsesforløb.Løn og personale kontoret sender herefter et tillæg til ansættelsesbrevet

Afdelingslederen som ansætter rotationsvikaren.

Hvordan sikrer vi, at den nye viden bliver brugt i hverdagen, således at vi får videreudviklet afdelingerne?

4

2. Oversigt over hold Hold Kvik nr. Start Sidste dag Kommentarer Sidste frist for tilmelding

1 Mandag 05.09.2016 Fredag 14.10.2016 29.07.16

2 Mandag 17.10.2016 Fredag 25.11.2016 09.09.16

3 Mandag 28.11.2016 Mandag 16.01.17 Juleferie fra fredag 23.12.16 – 01.01.2017Disse dage skal afholdes som ferie/afspadsering

21.10.16

4 Tirsdag 17.01.2017 Mandag 27.02.2017 02.12.16

5 Tirsdag 28.02.2017 Mandag 10.04.2017 20.01.17

6 Tirsdag 11.04.2017 Tirsdag 30.05.2017 Fri i påskedagene og fredagen efter Kr. Himmelfart. Denne dag skal afholdes som ferie/afspadsering

03.03.17

7 Onsdag 31.05.2017 Onsdag 12.07.2017 Fri 2. pinsedag 21.04.17

8 Torsdag 13.07.2017 Onsdag 13.09.2017 Der er fastlagt ferie i ugerne 29, 30 og 31

02.06.17

9 Torsdag 14.09.2017 Onsdag 25.10.2017 04.08.17

10 Torsdag 26.10.2017 Onsdag 06.12.2017 15.09.17

11 Torsdag 07.12.2017 Fredag 26.01.18 Juleferie fra 22.12.17 – 01.01.18Disse dage skal afholdes som ferie/afspadsering

27.10.17

12 Mandag 29.01.2018 Fredag 09.03.18 15.12.17

5

3. Fordeling af pladser på de enkelte hold

HjemmeplejenSted/hold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12Anita Thomsen17

2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1

Ann Brixen10

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Lene Baier10

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Birthe Knudsen11

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Dorthe Korsgaard Larsen11

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Mie Kjeldgaard7

1 1 1 1 1 1 1

Karina Bianca Nielsen13

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2

6

Ældrecentre

Sted/hold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12Lynggården11

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Vikingebanke11

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Mariebo12

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Vellingshøjcentret9

1 1 1 1 1 1 1 1 1

Vendelbocentret35

2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3

Smedegården8

1 1 1 1 1 1 1 1

Fynsgadecentret10

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Skovgården20

2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1

Bålhøjcentret18

2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1

Lundgården22

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1

Svanelunds-Bakken

1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2

7

17Havgården17

1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 1

Havbakken6

1 1 1 1 1 1

Vesterlund17

1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 1

Samlet antal 28 28 28 28 28 27 27 28 26 25 21 16

I alt 284

Sundhedsområdet

Sted/hold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12Aktivitets-Centrene14

1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2

Forebyggende medarbejder1Demens-Vejleder 1

Sundhedsområdet fordeler selv den forebyggende medarbejder og demensvejlederen på pladserne sammen med aktivitetsmedarbejderne

FTR

8

Sted/hold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12Louise Djernæs 1

Kirsten HaugeDeltager i enkelte moduler

OBS: Der er kun brug for 26 rotationsvikarer til 1. hold.

01.06.16

1

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt:

”Styrket sammenhæng for de svageste ældre”

Frist for indsendelse af ansøgning

15. juni 2016

Skemaet sendes til

[email protected]

Mrk. 1-1010-251/1/ABMO

Inden skemaet udfyldes, læses ”Vejledning til ansøgning”.

Vejledningen skal følges, og alle rubrikker i skemaerne skal besvares.

Ansøgningsskemaet indeholder:

Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 3: Budgetskema for hele projektperioden Skema 4: Budgetskema for hvert år

Bemærk følgende i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskemaet

Hvis der er problem med at skrive mere end én A4 side i de enkelte rubrikker i ansøgningsskemaet kan dette løses på følgende måde:

Stå i rubrikken/rækken hvor der udfyldes information

Højreklik på musen

Vælg ”Egenskaber for tabel”

Vælg faneblad ”Tabel”

Vælg ”Tillad opdeling af rækker”

mailto:[email protected]

2

Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte

1. Projektets titel: Tidlig Indsats på Tværs (TIT)

Ansøger:

Region Nordjylland samt Thisted kommune, Morsø kommune, Jammerbugt kommune, Hjørring kommune, Brønderslev kommune, Frederikshavn kommune, Læsø kommune, Aalborg kommune, Mariagerfjord kommune, Vesthimmerlandskommune, Rebild kommune.

Adresse: Niels Bohrs vej 30, 9220 Aalborg Ø

Navn på projektledere: Region Nordjylland: Jacob Bertramsen, Rebild kommune: Mette Wulff Nielsen

Stillingsbetegnelse: Chefkonsulent/Udskrivningskoordinator

Tlf. nr.: 53 61 35 77 / 40 50 19 63

E-mail: [email protected] / [email protected]

Navn på projektets juridisk ansvarlige person:

Malene Møller Nielsen

Stillingsbetegnelse: Kontorchef

Tlf.nr.:

E-mail: 29629823 / [email protected]

Kontaktperson:E-mail: [email protected]

2.

Ansøgers personlige underskrift:

Sted: _______________________________

Underskrift: __________________________

Dato: ___/___2016.

3. Samarbejdsprojekt/partnerskab

Ansvarlig kontaktperson:

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Region Nordjylland og Thisted kommune, Morsø kommune, Jammerbugt kommune, Hjørring kommune, Brønderslev kommune, Frederikshavn kommune, Læsø kommune, Aalborg kommune, Mariagerfjord kommune, Vesthimmerlandskommune, Rebild kommune.

Projektet tager afsæt i parternes sundhedsaftale om ”Forløbskoordinering”. Denne blev indgået i 2013 og dækker bl.a. aftalerne om:

- Målrettet tidlig opsporing i kommune og praksis




3

- Subakut/akut indsats – via den kommunale sygepleje

- Opfølgende hjemmebesøg af praksis-læge og kommunal sygeplejerske

- Samt løbende audits

Projektet er delt op i to indsatser. En tidlig opsporing, som varetages i kommunerne i samarbejde med indsatsen i almen praksis samt hurtig udredning på hospitalerne. Sidstnævnte varetages i samarbejde mellem kommuner og region.

Der ansættes til projektet en projektleder, som vil have det driftsmæssige ansvar for projektet. Det overordnede ansvar varetages af en tværsektoriel styregruppe, som nedsættes til at varetage ledelsen af projektet.

4. Ansøger og samarbejdspartneres forudsætninger for at gennemføre projektet:

Parterne arbejder allerede i dag med både tidlig opsporing og udredning af svækkede og sårbare ældre, ligesom der organisatorisk er en ramme for arbejdet i form af sundhedsaftalen.

Vurderingen er imidlertid, at der er behov for øget fokus på opgaven, herunder udvikling af kompetencerne hos personalet, hvis der skal forebygges flere indlæggelser.

5. Projektlederes uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence:

Det vil være forudsætning for projektlederen, at vedkommende har indsigt i sundhedsområde, og gerne fra arbejde både på regionalt og kommunalt niveau. Der er som sådan ikke et krav til uddannelse, men den rette ansøger vil med sandsynlighed have en akademisk eller sundhedsfaglig uddannelse.

Det forventes desuden at projektlederen har erfaring med projektledelse, ligesom erfaring med databehandling og statistik vil være en fordel.

6. Der ansøges om i alt: mio. kr. (jævnfør budgetskema)

7. Projektets varighed:Projektet forventes igangsat 1. november 2016 og afsluttet 31. december 2019

8. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side:

Ja ___ Nej _x__

Der ansøgt om økonomisk støtte hos:

1.2.3.

Der er bevilget økonomisk støtte fra

4

1.2.3.

9. Kommunal og regional medfinansiering i projektet:

Kommunal og regional medfinansiering indgår. Dette indgår primært som personaleressourcer samt de diagnostiske undersøgelser på hospitalerne, der indgår i projektet. Parternes medfinansiering er nærmere beskrevet i bilag 3 og 4

10. Hvis svaret er ja til spørgsmål 8 eller 9, hvad er da projektets samlede budget:

Hentes fra bilag 3-4, når de er endelige.

11. Tidligere bevilget støtte fra Sundhedsstyrelsen

Der er ikke tidligere bevilliget støtte fra Sundhedsstyrelsen til projektet.

1

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

1.Projektets titel: Tidlig Indsats på Tværs (TIT)

2.

Baggrund og formål med projektet:

Region Nordjylland og kommunerne i regionen oplever fortsat et stort antal ældre med korttidsindlæggelser. Med en målrettet rettidig indsats i snittet mellem kommunernes akuttilbud, hjemmepleje, hjemmesygepleje, praktiserende læge samt sygehusets specialistkompetencer vil være muligt at reducere antallet af korttidsindlæggelser (indlæggelse, der varer én dag), og dermed forebygge en egentlig indlæggelse på sygehuset. Dette vil dels skabe bedre og mere sammenhængende forløb for de ældre borgere, hvor borgeren kan forblive i eget hjem, subsidiært en kommunal akutplads, dels aflaste de medicinske afdelinger på hospitalerne.

Parterne ønsker i projektperioden at udvikle samarbejdsformer mellem sektorer og finde alternativer til indlæggelse. Disse samarbejdsformer vil tage hensyn til organiseringen i de 11 kommuner og de deltagende sygehusmatrikler.

Parterne ønsker, at gennemføre et projekt med to fokusområder.

Tidlig opsporing og tidlig indsats: Det primære fokus vil være på tidlig opsporing af svækkede ældre i kommunern. Dette er en opgave, som vil varetages i almen praksis og hos kommunerne. Gruppe af svækkede ældre er dynamisk og både almen praksis og kommuner vil løbende kunne identificere borgere der tilhører denne gruppe.

For alle ældre i gruppen udarbejdes handlingsplaner og tidlig indsats over for hver enkelt borger, som indgår i gruppen. Handlingsplanen skal indeholde både farmakologisk og non-farmakologiske indsatser i kommune/almen praksis regi.

Udredningsenheder på hospitalerne: Der etableres en række udredningsenheder, hvor kommunerne er forløbskoordinerende, sikrer sygeplejerskeressourcer og har ansvaret for at følge ind, følge op og følge hjem.

Regionen stiller specialistressourcer (læger og sygeplejersker) og fysiske lokaler til rådighed. Det sikres, at de borgere, som visiteres til udredningsenheden, har hurtig adgang til lægefaglig vurdering og diagnostisk udredning. Regionens specialistressourcer og kommunerne sikrer, at der samarbejdes om udvikling af nye samarbejdsformer med henblik på at tilgodese et individuelt tilrettelagt forløb for den enkelte borger.

Det er hensigten, at der etableres 1-2 udredningsenheder på

2

hver af regionens hospitaler. Antallet af enheder vil løbende blive tilpasset behov og efterspørgelse. Alle kommuner i regionen deltager fra starten af projektet, og vil fra starten kunne aftale udredning på en af udredningsenhederne.

Projektets overordnede mål:

Projektets overordnede mål er i tæt samarbejde med borgeren at skabe bedre og individuelt tilrettelagte forløb for gruppen af sårbare og svækkede ældre. Dette vil ske ved udvikling af nye samarbejdsformer omkring tidlig opsporing, tidlig indsats samt at finde alternativer til indlæggelse for derved at forebygge indlæggelser for målgruppen.

3.

Delmål:

Tidlig opsporing

Der etableres et løbende overblik over særligt sårbare borgere den enkelte kommune. For den enkelte borger etableres et vel defineret ansvarligt team, som består af borgeren, den praktiserende læge og sygeplejerskerne i kommunen.Populationen af særligt sårbare identificeres ved hjælp, at de redskaber til tidlig opsporing som anvendes i kommunerne. Den praktiserende læge kan ligeledes identificere borgere tilhørende gruppen.Kommunerne og almen praksis udvikler fælles definition, sprog og faglig vurdering af målgruppen.

Det fælles udredningsteam

Når det findes relevant kan borgere modtages til specialiseret udredning i lokaliteter på hospitaler efter henvisning fra borgerens ansvarlige team. Dette foregår subakut og forventes for hovedparten af borgernes vedkommende at kunne foregå uden indlæggelse. Målet kan være:

1. 80 % af borgerne sendes hjem uden hospitalsindlæggelse inden for 5 timer.

2. At der registreres færre forebyggelige indlæggelser for målgruppen

3. Den borger oplevede tilfredshed ved at indsatserne opleves sikkert, effektivt, rettidigt, uden ressourcespild og lighedsbegrebet.

4. At kommunerne sammen med sekundær sektor afprøver forskellige samarbejdsmetoder i udredningsteamet.

Udvikling i en læringskontekst

Der skal internt i kommunerne og tværsektorielt videreudvikles en læringskultur, hvor patientsikkerhed, individuelle og sammenhængende forløb er i fokus. Samtidig skal der skabes udvikling gennem struktureret auditering i kommunerne og tværsektorielt.

4. Projektets indsatsområder: Indsatsområderne i projektet vil være en samordnet tidlig og

3

relevant indsats i almen praksis og kommune for hver enkelt borger tagende udgangspunkt i den ældres forventninger og behov. Denne indsats suppleres ved behov med relevant hurtig udredning.

Der skal skabes fælles viden og fælles værdier omkring sårbarhed (det engelske begrev frailty).

5.

Projektets målgruppe(r):

Projektet vil fokusere på særlig sårbare medicinske borgere, som er 65 år eller ældre. Gruppen er kendetegnet ved blandt andet:

svær sygdom flere samtidige sygdomme (multimorbiditet) forringet ernæringstilstand nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt begrænset egenomsorgskapacitet multimedicinering (polyfarmaci) aleneboende og/eller svagt socialt netværk behov for kommunale støtteforanstaltninger eller

sygehusindlæggelse

Der vil blive fokuseret på borgere med registreret subakut eller mere langsomt udviklet funktionstab. Ved udredning i de etablerede udredningsenheder i hospitalsregi forventes det at hovedparten af de udredte borgere kan hjemsendes til egen bolig, plejehjem, kommunalt akuttilbud mv. i løbet af den pågældende dag. Borgere med behov for indlæggelse på sygehuset forbliver ikke i udredningsenheden, men indlægges på hospitalet i henhold til lokale retningslinjer og praksis.

6. Rekrutteringsstrategi: Borgerne vil blive henvist gennem egen læge.

7.

Sikring af relevante kompetencer hos de involverede aktører:

En afgørende milepæl for projektet er, at der i projektperioden sker et kompetenceløft for de involverede medarbejdere.

Der etableres ”Fælles skolebænk” mellem sektorerne, herunder også med medarbejdere fra praktiserende lægers praksis. Dette sker med henblik på kompetenceudvikling på fælles sprog, fælles forståelse af begrebet tidlig opsporing og - relationel koordinering.

Kompetenceudviklingen målrettes parternes indgået sundhedsaftalen om forløbskoordinering jf. pkt. 12

Målrettet tidlig opsporing – der udarbejdes og implementeres ensartede metoder og monitorering i tidlig opsporing af sygdom.

Løbende audits -parterne udvikler og tester kommunikations-/dokumentationsredskaber med henblik på at sikre relevante data i overgange mellem sektorer – følge ind, følge op og følge ud princippet.

(Eksisterende) Udgående kommunale funktioner bemandet

4

med sygeplejersker - parterne indgå et proaktivt samarbejde med henblik på at udrede borgeren i forhold til nærhedsprincippet samt at udvikle/teste samarbejdsformer og metoder som alternativ til indlæggelse. Der sikres lokal tilrettelæggelse og udvikling af samarbejdsformer i forhold til bemanding af udredningsenhederne med sygeplejersker fra henholdsvis kommuner og hospital.

8.

Aktiviteter og metoder:

Projektet tager afsæt i parternes sundhedsaftale notat om ”Forløbskoordination for den særligt sårbare patient”.

Den tidlige opsporing - i form af triage - implementeres i kommunerne og følges med auditeringer.

Kommunerne deler viden om, hvordan den strukturerede sygeplejefaglige vurdering kan struktureres gennem redskabet TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom).

Hospitalerne stiller "fasttrack" til lægefaglig udredning til rådighed i form af udredningsenheder.Hver udredningsenhed vil følge de pågældende hospitals optageområde, og vil derfor dække flere kommuner. Udredningsenheden forventes at have åbent i dagtid på hverdage.

Der arbejdes på at udvikle nye samarbejdsformer hvor bemandingen i udredningsenheden tilpasses lokale kommunale forhold, herunder aktivitetsniveau, så rollen forløbskoordinator, der følge ind, følge op og følge ud, sikres bedst muligt. Der vil således være fleksibilitet i projektet til at bemande teamet med en sygeplejerske fra kommunen som følger borgeren eller en mere fast bemanding i teamet. Dette vil i praksis betyde, at det lokalt aftales, hvorvidt den kommunale bemanding i udredningsenhederne sker ved permanent tilstedeværelse eller ved at sygeplejersken fra kommunen følger borgeren ind på hospitalet.

Kommunerne vil organisere sig således sygeplejen i hjemkommunen som udgangspunkt aflægger strukturerede opfølgende besøg hos den hjemsendte borger samme dag eller senest dagen efter.

Almen praksis inddrages løbende i henhold til overenskomst og gældende aftaler. Specielt ønskes brugen af opfølgende hjemmebesøg styrket.

Det arbejdes med metoden relationel koordinering omkring det individuelle forløb, hvor det bærende bliver fælles mål, fælles viden og gensidig respekt.

Både den tidlige opsporing i primær sektor og selve udredningsteamet arbejder efter Forbedringsmodellen (Plan, Do, Study, Act cyklus), og auditering er metoden til Study fasen. Målet er at skabe en løbende udvikling af patientsikkerheden, mere effektive forløb og oplevelsen af sammenhæng for borgeren.

5

9.

Inddragelse af borger/patient- og pårørendeperspektiv:

Det vil være afgørende for projektets to fokusområder, at der skabes et styrket kendskab til borger og pårørende, så de kan indgå aktivt i forløbet og klarlægge ønske for behandlingsniveau. Dette skal ske ved tidligere og systematisk inddragelse af borgeren i forløbet for dermed at sikre en løbende vurdering og planlagt indsats. Dette sikrer, at borgeren kan udredes og behandles efter nærhedsprincippet eller at der kan findes alternativer til indlæggelse.

Inddragelsen af borger og pårørende sker som en naturlig del af teamet sammen med praktiserende læge, sygeplejersken fra kommunen og evt. hospitalets ressourcepersoner i udredningsenheden. Anvendelse af telemedicin vil i denne sammenhæng blive medtænkt som en samarbejdsform for at tilgodese borgernes mulighed for deltagelse i eget forløb – følge ind, følge op og følge hjem.

10.

Projektets bidrag til øget sammenhæng og samarbejde:

Projektet har til hensigt at skabe et mere direkte og umiddelbart samarbejde mellem kommune, praktiserende læge og hospitalspersonalet omkring udredningsforløb af den sårbare svækkede ældre borger.

Det forventes at det vil blive skabt et gensidigt indblik i de krav, forventninger og rammer, der er i den enkelte sektor, og især hvilke kompetencer, som er til stede. Der er derfor mulighed for at udvikle fælles sprog og læring samt generere metoder for erfaringsopsamling og monitorering af indsatsen.

Den fortsatte kompetenceudvikling på tværs af sektorerne forventes at nedbringe uhensigtsmæssige og forebyggelige indlæggelser generelt.

11. Projektets arbejds- og ansvarsdeling og samarbejde, herunder kommunikation mellem region, kommuner og evt. almen praksis:

Kommunerne har i samarbejde med almen praksis ansvaret for tidlig opsporing af sårbare svækkede borgere. Kommunerne udarbejder handlingsplan for den enkelte ældre borger og sikrer, at der iværksættes en tidlig indsats.

Den praktiserende læge er behandlingsansvarlig, og samarbejder med kommunen om tidlig opsporing af sårbar ældre borger og sikre løbende udredning og behandling – indgår sammen med kommunal sygeplejerske, borger og pårørende som en del af borgerens team.

Henvises borgeren til yderligere udredning i udredningsenhed sikrer borgerens team overlevering af relevante data, og hospitalets læger inddrages i borgerens team, og får overdraget behandlingsansvaret. Mens borgeren opholder sig i udredningsenheden har hospitalets læge behandlingsansvaret. Dette ændres først, når det entydigt overdrages til praktiserende læge efter endt udredning i den etablerede udredningsenheden (stafetmetoden). Kommunikationen mellem de samarbejdende parter udvikles/ udbygges jvf. ovenstående pkt. 7 og 9. Der arbejdes målrettet

6

på at udvikle eksisterende kommunikationsredskaber, så parterne vha. elektroniske systemer har adgang til relevante data – følge ind, følge op og følge ud.

12. Sammenhæng med eksisterende tilbud: Projektet tager afsæt i parternes sundhedsaftale om

”Forløbskoordinering”. Denne blev indgået i 2013 og dækker bl.a. aftalerne om:

Målrettet tidlig opsporing i kommune og praksis Subakut/akut indsats – via den kommunale sygepleje Opfølgende hjemmebesøg af praksis-læge og kommunal

sygeplejerske Samt løbende audits

De tre sektorer arbejder således allerede med indsatser jf. ovenstående. Med projektet vil indsatserne blive videreudviklet, ligesom der vil blive skabt øget fokus på derpå.

13. Projektets implementering efter projektperioden:

Det forventes, at projektet ved udløb af projektperioden vil overgå til almindelig drift. I den forbindelse vil det ligeledes blive sikret at samarbejdet indgår i de rammer, der er lagt fast i parternes sundhedsaftale.

14. Dokumentation og afrapportering: Der udføres løbende audits mhp at sikre udvikling og

forbedringer.

Der laves årsrapport ud de opstillede mål og delmål. Rapporten indeholder såvel kvantitative data som kvalitative data. Rapporterne fungerer som feedback loops og læring.

Fokus rapporteringen er tankegangen omkring TRIPLE AIM:

- At skabe bedre sundhed for den særligt sårbare medicinske patient/borger

- At skabe bedre borger oplevet kvalitet- At reducere udgifter ved at minimere antallet af

uhensigtsmæssige indlæggelser for patientgrupper.

Projektlederen vil være ansvarlig for 3. måneders og årsrapporterne i kompagniskab med repræsentanter fra hospitalerne og kommunerne.

Kommunerne er ansvarlige for at udføre audits på den tidlige opsporing og leverer materialet mhp. opfølgning.

15. Formidling og kommunikation: En afgørende forudsætning for at projektet skal blive en

succes er, at der fra start skabes interesse og kendskab til projektet blandt medarbejdeerne i regionen, hos kommunerne og almen praksis.

7

Jf. pkt. 17 vil der i efteråret 2016 blive afholdt opstartsseminar, ligesom der i foråret 2018 vil blive afholdt et midtvejsseminar. Begge arrangementer er målrettet nøglemedarbejdere, som vil indgå i projektet. Arrangementerne vil ud over fokus projektet også have en mere overordnet vinkel til særligt arbejdet med tidlig opsporing og tværsektorielt samarbejde om sårbare borgere.

Herudover planlægges der på sygehuse og i kommunerne med særskilte opspartsmøder. Disse møder vil have operationel karakter, så alle medarbejdere, der har berøring med projektet kender formålet, arbejdsgange, kommunikationsveje mv. Der vil til møderne blive udarbejdet et fælles kommunikationsmateriale (powerpoint), så der sikres en fælles platform.

16. Projektets organisering og bemanding, herunder ledelsesmæssig forankring:

Til varetagelsen af projektledelsen ansættes en projektleder, som vil referere til en nærmere aftalt leder i henholdsvis region og/eller kommune.

I projektperioden vil projektlederen kunne gøre brug af regionens administrative organisation. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med afklaring af juridiske spørgsmål eller i forbindelse med dataindsamling, som skal anvendes til eksempelvis drift og evaluering.

Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af region, deltagende kommuner samt almen praksis. Styregruppen vil være forankret i ledelseslaget hos parterne.

17. Tids- og projektplan: Projektet forventes igangsat: 1. november 2016og afsluttet: 31. december 2019

Der vil blive udarbejdet en samlet projekt- og tidsplan for projektet.

Angiv en plan for hvert finansår:

Oktober 2016 – opstartsseminar med deltagelse af involverede nøglepersoner i kommuner, region og almen praksisNovember 2016 – opstart af projekt med deltagelse af Aalborg Universitetshospital, matriklen i Hobro, Regionshospital Nordjylland, matriklerne i Hjørring og Thisted samt Thisted kommune, Morsø kommune, Jammerbugt kommune Hjørring kommune, Brønderslev kommune, Frederikshavn kommune, Aalborg kommune, Læsø kommune, Mariagerfjord kommune, Vesthimmerlands kommune samt Rebild kommune. Medio 2017 – Aalborg UH, matriklen i Aalborg indgår også i projektet. Foråret 2018 – afholdelses af midtvejskonference med deltagelse af nøglepersoner fra region, kommune og almen praksis. Der vil for hvert af projektårene blive udarbejdet en statusrapport, som vil danne udgangspunkt for den løbende orientering af det administrative og politiske niveau i parternes

8

organisationer.

1

Skema 3: Budget for hele projektperioden

1. Projektets titel: Tidlig indsats på tværs (TIT)

Navn:Tlf.nr.:2. Regnskabsansvarlig:E-mail:

3. Revisor:

Aktivitetsomfang (antal)

Timetal og sats

Beløb i kr. Noter

4. Projektledelse/-deltagelse:A. Projektleder (1 normering)B. Kommunal sygeplejerske på RHN Thisted (1 normering)C. Kommunal sygeplejerske på RHN Hjørring (1 normering)D. Kommunal sygeplejerske på Aalborg UH, Hobro (2 normeringer)E. Kommunal personale med fokus på tidlig opsporing (8 normeringer)F. Sekretær Thisted (0,25 normering)G. Sekretær Hjørring (0,25 normering)H. Sekretær Hobro (0,25 normering)J. Administrativ support til projekt (udarbejdelse af data, juridisk bistand mv)

A. 1B. 1C. 1D. 1E. 0,25G. 0,25H. 0,25J. 0,2

A. 2,0 mio. kr.B. 1,45 mio. kr.C. 1,45 mio. kr.D. 2,9 mio. kr.E. 11,4 mio. kr.F. 0,35 mio. kr.G. 0,35 mio. kr.H. 0,35 mio. kr.J. 0,35 mio. kr.

A. Årligt 0,6 mio. kr.B. Årligt 0,45 mio. kr.C. Årligt 0,45 mio. kr.D. Årligt 0,9 mio. kr.E. Årligt 3,6 mio. kr.F. Årligt 0,1 mio. kr.G. Årligt 0,1 mio. kr.H. Årligt 0,1 mio. kr.J. Årligt 0,1 mio. kr.

5. Uddannelse, kurser, konferencer o.lign.

A. Afholdelse af opstarts-, midtvejs- og afslutningskonference

B. Kompetenceudvikling af personale i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og almen praksis (sygeplejersker)

A. 0,2 mio. kr.B. 0,3 mio. kr.

Udgifter til seminarer samt særlig kompetenceudvikling i kommuner

2

6. Materialer og/eller konkrete værktøjer/metode:

A. Diagnostiske undersøgelser, specialistressourcer og lokaler (hospitaler)

B. Apparatur til den kommunale sygepleje

A. 3,0 mio. kr.

B. 1,0 mio. kr.

7. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter:

0,1

8. Serviceydelser, herunder konsulentbistand mv.:

0,0

9. Administration, revision:0,0

10. Andet:

ANSØGT BELØB I ALT:25 (inkl medfinansiering, se skema 4)

1

Skema 4: Budget for hvert år

2

Projektets titel:

2016(beløb i kr.)

2017(beløb i kr.)

2018(beløb i kr.)

2019(beløb i kr.) Samlet beløb

Evt. egenfinansiering

Fra Sundhedsstyrelsen







Evt. egen-finansie-ring

Fra Sund-hedsstyrelsen

Projektledelse(projektleder,

sygeplejesker, sekretær,

administrativ bistand)

0,6 0,7 3,6 2,8 3,6 2,8 3,6 2,8 11,4 9,1

Uddannelse, kurser, workshops,

konferencer og lign.

0 0,2 0 0,1 0 0,1 0 0,1 0 0,5

Materialer og/eller konkrete

værktøjer/metode1,2 1 0,95 0 0,95 0 0,95 0 3 1

Serviceydelser, herunder fx

konsulentbistand mv.

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Andet

I alt 1,8 1,9 4,55 2,9 4,55 2,9 4,55 2,9 14,4 10,6

Den samlede gruppe 5824Heraf over 60 år 62%Fokusgruppe 3610,88

Kommunefordelt Borgere over 65 årProcent andel af RNAndel af fokusgrupKorrektionsfaktorDimensioneringsgrundlagRegion Nordjylland 119937 100% 3611 1 3611Brønderslev 7667 6% 231 0,97 224Frederikshavn 14928 12% 449 1,21 544Hjørring 14244 12% 429 1,02 437Jammerbugt 8651 7% 260 0,96 250Læsø 643 1% 19 1,05 20Mariagerfjord 8824 7% 266 0,98 260Morsø 5031 4% 151 1,13 171Rebild 5470 5% 165 0,9 148Thisted 9651 8% 291 1,1 320Vesthimmerlands 8163 7% 246 0,98 241Aalborg 36665 31% 1104 0,93 1027

Folketal den 1. i kvartalet efter tid, område og alderEnhed: Antal

65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95-99 år 100-104 år 105-109 år 110 år + Total Procentvis andel2016K2 Region Nordjylland 37608 32671 21573 14613 8634 3777 947 110 4 0 119937 100%

Brønderslev 2338 2003 1378 1014 584 270 69 10 1 0 7667 6%Frederikshavn 4543 4266 2701 1806 1047 453 100 11 1 0 14928 12%Hjørring 4439 3753 2560 1797 1087 464 124 20 0 0 14244 12%Jammerbugt 2892 2463 1492 969 532 235 60 8 0 0 8651 7%Læsø 214 170 125 75 41 14 3 1 0 0 643 1%Mariagerfjord 2792 2430 1577 1062 626 270 63 4 0 0 8824 7%Morsø 1593 1241 923 659 389 185 36 4 1 0 5031 4%Rebild 1747 1465 962 668 392 187 43 6 0 0 5470 5%Thisted 3108 2638 1682 1183 666 277 91 6 0 0 9651 8%Vesthimmerlands 2515 2158 1543 988 611 273 71 4 0 0 8163 7%Aalborg 11427 10084 6630 4392 2659 1149 287 36 1 0 36665 31%

Documents

Hjørring Kommune Side 1. Åben referat...2016/06/21 · Hjørring Kommune 21. juni 2016 Side 1. Åben referat Sektor-MED Sundhed-Ældre SÆH-sekretariatet Mødedato: 21. juni 2016