Hjørring Kommune Side 1. Referat...Hjørring Kommune 19. november 2019 Side 2. 81.38.00-P00-2-18 1. Budget og økonomi - november 2019 Sagsfremstilling Budgetaftalen er nu på plads

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 1.

Referat Hovedudvalget

Arbejdsmiljø og MED

Mødedato: 19. november 2019 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: 469 Rådhuset Fraværende: Leif Serup, Joan Ø. Kristensen og David Nordstrøm

Bemærkninger

Følgende sager behandles:

Pkt. Tekst Side

1 Budget og økonomi - november 2019 2

2 Hjørring Kommune som Garantipartner i Ungegarantien 3

3 Feriefonden - Nye vedtægter 5

4 Kvartalsvis sygefravær 7

5 Røgfri arbejdstid 8

6 Status på arbejdspladsernes arbejde med fokus på kerneopgaven 12

7 Eventuelt og punkter til kommende møde 2019 17

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 2.

81.38.00-P00-2-18

1. Budget og økonomi - november 2019

Sagsfremstilling

Budgetaftalen er nu på plads og der orienteres om aktuelle forhold vedr. budget,

regnskab og likviditet med henblik på efterfølgende drøftelse.

./. Link til Byrådets 2. behandling https://hjoerring.dk/media/39802/referat-af-aaben-

dagsorden-fra-byraadets-moede-5-november-2019.pdf

Link til Økonomirapport 2 eftersendes.

Det indstilles,

Drøftes

Beslutning

Tommy Christiansen orienterede om den budgetmæssige situation.

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 3.

00.01.10-P27-1-19

2. Hjørring Kommune som Garantipartner i Ungegarantien

Resumé

Antallet af virksomheder, der er villige til at forpligte sig som Garantipartner i

Ungegarantien, er afgørende for, hvor mange unge, der kan hjælpes til at finde

sin egen ’positive destination’, og det anbefales, at Hjørring Kommune indtræder

som Garantipartner i Ungegarantien.

Sagsfremstilling

Byrådet tiltrådte i møde 29. maj 2019 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

og Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget anbefaling om at godkende et

forslag til en Ungestrategi.

Et helt afgørende element i Ungestrategien er de lokale virksomheders villighed

til at indgå et forpligtende samarbejde med Hjørring Kommune om at hjælpe

unge fra skolealderen og op til 29 år med at nå deres egen ’positive destination’.

Garantipartner-samarbejdet er i aftalen formuleret således:

Ungegarantien betyder, at

• I garanterer, at I vil hjælpe alle unge, der henvender sig, med at forfølge

deres positive destination. Det betyder, at hvis I ikke selv har mulighed

for at tilbyde den unge job, praktik eller læreplads, så forpligter I jer til at

guide den unge videre til en anden aktør i Ungegarantien. Det kan være

en virksomhed i eget netværk, en virksomhedskonsulent fra jobcentret,

en praktikkoordinator fra skolen eller en helt fjerde part.

• Som Garantipartner forpligter I jer til at tage imod udsatte unge i rimeligt

omfang. Det kan være direkte i job, løntilskud, virksomhedspraktik eller

andre redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Det kan også være særligt

tilrettelagte erhvervspraktikker for skoletrætte elever.

• I er samtidig ambassadører for Ungegarantien, det vil sige hjælpe med at

hverve nye virksomheder som partnere i Ungegarantien.

Partnerskabsaftalen giver virksomhederne mulighed for mere præcist at angive,

hvordan de kan og vil bidrage i den beskæftigelsespolitiske indsats, og / eller

bidrage i den åbne skole.

Der henvises til partnerskabsaftalen i bilaget for en uddybning.

Hjørring Kommune står overfor de samme udfordringer som øvrige arbejdsgivere

i takt med at årgangene bliver mindre og mindre, og Direktionen anbefaler på

den baggrund, at Hjørring Kommune indgår en partnerskabsaftale, og således

bliver Garantipartner i Ungegarantien.

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 4.

I givet fald vil Direktionen udmønte partnerskabsaftalen, særligt med henblik på

at lade arbejdspladser med forventede fremtidige rekrutteringsbehov bidrage i

Ungegarantien, for derigennem at gøre unge nysgerrige på uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder her.

Lovgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomi

Partnerskabsaftalen udmøntes indenfor de til enhver tid gældende budgetter.

Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

Det er forventningen, at muligheden for at dække fremtidige rekrutteringsbehov i

et vist omfang vil blive fremmet ved at indgå en partnerskabsaftale.

Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Det indstilles,

Til drøftelse i Hovedudvalget med henblik på at give input til Økonomiudvalgets

drøftelse.

Historik

Direktionen, sager til politisk beh., 9. oktober 2019, pkt. 4:

Behandlet.

Beslutning

Jesper Carlsen orienterede om baggrunden og arbejdet indtil nu i forhold til

Ungestrategien, hvorefter udvalget drøftede det fremlagte.

Hovedudvalget var positivt stemt for at Hjørring Kommune indgår som

garantipartner, med bemærkning om at det er vigtigt at indtænke det

medarbejdertræk som skal til for at indgå i opgaven fra starten.

Bilag: Partnerskabsaftale

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 5.

81.38.00-P00-2-18

3. Feriefonden - Nye vedtægter

Sagsfremstilling

Feriefonden fremlægger nu udkast til reviderede vedtægter.

Udkastet tager hensyn til de drøftelser Hovedudvalget tidligere har haft omkring

udpegning til bestyrelsen og indebærer at:

1. Valgprocessen er ændret og opgavefordeling mellem Hovedudvalg,

OmrådeMED-udvalg og Feriefonden er beskrevet.

2. Der er taget stilling til, hvad der skal ske ved udtræden af bestyrelsen.

3. Hovedudvalget bedes aftale tilpasning af principper for valg til

bestyrelsen, så den matcher nuværende organisations struktur.

Valgproces og opgavefordeling.

Udpegningen overgår til OmrådeMED-udvalgene og foregår derved tættere på

kandidaterne. Herved spares en sagsgang i forhold til nuværende procedure.

Hovedudvalgets opgaver bliver fremover at tage stilling til overordnede

tværgående spørgsmål, herunder såfremt Feriefonden ønskes nedlagt eller

ændringer af principper for bestyrelsens sammensætning.

Udtræden af bestyrelsen udenfor valgperiode:

Feriefondens bestyrelse har drøftet, hvordan man vil stille sig i forhold til

medlemmers udtræden af bestyrelse udenfor valgperiode, så bestyrelsen ikke er

funktionsdygtig. Ved for eksempel langvarig sygdom, jobskifte, flytning mm.

De nye vedtægter angiver at ”såfremt et medlem udtræder af bestyrelsen,

vurderer bestyrelsen i det enkelte tilfælde, om der skal udpeges et nyt medlem

afhængig af tidspunktet i forhold til valgperioden.

Principper for sammensætning af bestyrelsen til drøftelse med henblik på

tilpasning efter nuværende organisations struktur.

Hovedudvalget har tidligere aftalt sammensætningen af principperne ud fra et

bredt organisatorisk perspektiv.

Da den nuværende fordelingsnøgle blev godkendt, var der et OmrådeMED-

udvalg for Stabene og øvrige, mens der nu er en anden opdeling.

I forhold til fordelingsnøgle til bestyrelsesmedlemmer fremgår det ikke pt,

hvorledes By, Kultur og Erhverv, Arbejdsmiljø og MED samt Borgmesterkontoret

har mulighed for opstilling.

Feriefonden har indskrevet forslag i vedlagte valgprocedure og Hovedudvalget

bedes derfor tilkendegive, hvad der skal være gældende fremadrettet.

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 6.

Opsamling, godkendelse og formidling.

Feriefonden sørger for at evt. tilføjelser/ændringer indføres i vedtægter og bilag

og sikrer efterfølgende godkendelse hos STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering)

Når de nye vedtægter og ny procedure er på plads udformer formidles dette via

nyhedsbrevet FølgMED.

Feriefonden sørger for at valgproceduren fremgår af Feriefondens hjemmeside,

så alle ansatte har mulighed for at se dette.

Bilag:

Udkast nye vedtægter inklusiv retningslinjer ved valg, opgavefordeling og kontakt

som bilag til vedtægter.

Det indstilles,

Hovedudvalget bedes drøfte det fremsendte med henblik på evt. bemærkninger,

samt drøftelse af tilpasning af fordelingsnøgle bestyrelse.

Beslutning

Der var ingen bemærkninger til de reviderede vedtægter.

Udvalget godkendte den foreslåede tilpasning af fordelingsnøglen.

Sekretariatet giver besked til Feriefonden.

Bilag

• Vedtægter feriefonden d. 30.10.2019_

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 7.

81.38.00-P00-2-18

4. Kvartalsvis sygefravær

Sagsfremstilling

Materiale kommer fra Lillian Andersen og eftersendes til udvalget.

Det indstilles,

-

Beslutning

Lillian Andersen gennemgik det fremsendte materiale.

Selvom Hjørring Kommunes sygefravær samlet viser en stigning, kan man ud fra

3. kvartal 2019 se at, tallene igen er på vej i den rigtige retning.

Der er fokus på sygefraværet i områderne, hvor et større sygefraværsprojekt

allerede har haft en positiv effekt.

Det er håbet at kommunerne over tværs bliver bedre til at indberette

sammenlignligt, så man herudaf kan sammenligne på kommuneplan

Bilag

• Fraværsoversigt november 2019

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 8.

81.38.00-P00-2-18

5. Røgfri arbejdstid

Resumé

Hovedudvalget vedtog på sit seneste ordinære møde at udkast til politik og

vejledning om røgfri arbejdstid skulle sendes til alle MED-udvalg på

arbejdspladsniveau. Udvalgene har nu haft lejlighed til at komme med

bemærkninger.

Den nedsatte arbejdsgruppe har nu gennemgået alle indkomne bemærkninger

og udarbejdet forslag til ændringer af materialet, der efter Hovedudvalgets

drøftelse og godkendelse kan fremlægges for Økonomiudvalget, der i denne

sammenhæng er opgavestiller.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har givet Hovedudvalget opgaven med at udarbejde forslag til

politik om røgfri arbejdstid. En nedsat arbejdsgruppe udarbejdede et forslag til

Hovedudvalgets møde den 10. september sammen med en tilhørende vejledning

med svar på spørgsmål, der må forventes at komme.

Politik og vejledning har nu som aftalt været udsendt til alle MED-udvalg på

arbejdspladsniveau. Udvalgene er bedt om tilbagemelding på, om der er

elementer, der opfattes som utilstrækkeligt beskrevet eller om der er indhold, der

kan opfattes som uklart. Udvalgene har haft frem til den 5. november til at

kommentere.

Selv om der formelt kun var ønsket tilbagemeldinger på ”mangler”, er der en del

MED-udvalg, der alligevel har valgt at svare, at politik og vejledning efter deres

opfattelse er klar og forståelig.

De indkomne tilbagemeldinger kan i grove træk inddeles i følgende

kommentarer:

• Vedr. borgere, gæster og brugere

Flere tilbagemeldinger handler om, hvordan man håndterer brugere af tilbud ift.

at der ikke må ryges på matriklen. Spørgsmålene kommer formentlig, da der i

politikken står: ”der må ikke ryges indendørs i kommunens bygninger, på

kommunens udendørsarealer, i køretøjer eller lignende. Dette gælder for alle

brugere, herunder gæster og politikere.”

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 9.

Politikkens omdrejningspunkt er ansatte og røgfrihed i arbejdstiden. Det må

overvejes, om der skal gøres mere ud af at definere den kreds, der er omfattet.

Der kan også tildeles MED-udvalg beføjelser til at lave lokale retningslinjer (se 1.

afsnit i politikken under ”Andet” om samarbejdet med borgerne om at sikre røgfri

miljøer).

Der er også bemærkninger til politikkens udsagn om, at ” en ansat kan afvise at

arbejde i et rum, mens der ryges”. Arbejdsgruppen foreslår, at Hovedudvalget

drøfter om denne passus skal udgå af politikken.

• Vedr. matrikler, arbejde i eget hjem mv.

De indkomne bemærkninger viser et behov for, at der i politik og vejledning

gøres mere ude af at beskrive, hvad der forstås ved matrikler og i hvilket omfang

de ansatte er omfattet af reglerne om ikke at måtte ryge her.

Sektor MED for Park og Vej har et konkret ønske om, at det bliver muligt at

tillade, at medarbejdere med selvbetalte pauser kan anvises et sted på matriklen,

hvor der må ryges i disse pauser. Formålet er at undgå, at medarbejderne ikke

virker som dårlige rollemodeller for borgere mv.

• Konsekvens ved overtrædelse

Der er forslag om, at beskrivelsen af overtrædelse skal præciseres og også

anføres i vejledningen. Hovedudvalget drøftede spørgsmålet indgående ved

seneste behandling og såfremt de tidligere beslutninger står ved magt, er der

ikke grundlag for at lave yderligere præciseringer.

• Lejrskoler, internatkurser mv.

Af de indkomne bemærkninger ser det ud til, at der i en vis grad ønskes en mere

overordnet tilgang til rygning ”ved aktiviteter, der er anderledes end almindelige

arbejdsdage, f.eks. lejrskole, koloni, personaleseminarer fx med overnatning og

lignende.”

• Produkter

Arbejdsgruppen foreslår på baggrund af tilbagemeldingerne, at der i vejledningen

indføjes en bemærkning om, at nikotintyggegummi ikke er omfattet af forbuddet.

• Om at flekse ud mv.

Det anbefales, at der i vejledningen indføjes en bemærkning om, at man ikke må

flexe ud for at ryge.

• Rygestopkurser

De spørgsmål, der rejses vedr. rygestopkurser kan besvares, når disse formidles

til arbejdspladserne.

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 10.

• Andet – herunder holdning til at der skal være en politik om røgfri

arbejdstid

Nogle få udvalg anfægter behovet for en overordnet politik om røgfri arbejdstid.

Arbejdsgruppen

bemærker, at opgaven er stillet af Økonomiudvalget og er klart defineret.

En sammenskrivning af de indkomne bemærkninger fra MED-udvalgene er

vedlagt som bilag.

Arbejdsgruppens forslag til ændringer til politik og vejledning fremgår af vedlagte.

Der vedlægges også et revideret forslag til politik og vejledning, hvor spørgsmål

og forslag til ændringer i forhold til det oprindelige materiale er markeret med

gult. Der har også været forslag til mindre redaktionelle ændringer, der også er

indføjet og markeret med gult.

Arbejdsgruppen fremlægger på mødet sine overvejelser.

Det indstilles,

• at spørgsmålet om matrikler og rygeforbud for ansatte/brugere/borgere

klarlægges og følges op med evt. opfordring til at besøgende og

pårørende anmodes om ikke at ryge eller i modsat fald kun på

afmærkede områder

• at det drøftes, om der senere skal udarbejdes et notat om MED-

udvalgenes rolle og muligheder i den videre implementering af politikken

(herunder særligt om samarbejdet med borgere, brugere, pårørende mv.)

• den reviderede politik og vejledning drøftes og godkendes med henblik på

aflevering til Økonomiudvalget

Beslutning

Tommy Christiansen indledte punktet med en positiv tilkendegivelse over at,

politikken havde været sendt ud med henblik på at indhente bemærkninger bredt

i MED-organisationen.

Udvalget gennemgik herefter udkastet til politik og vejledning og gav

bemærkningerne med til sekretariatet.

Udkast til politik og vejledning tilrettes og sendes herefter til Økonomiudvalgets

behandling.

Samtidig anbefales Økonomiudvalget at opfordre Byrådet til at drøfte, om de

også skal være omfattet af politikken.

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 11.

Bilag

• Kommentarer til rygepolitik_rubriceret

• Røgfri arbejdstid - politik 07.11.19

• Vejledning røgfri arbejdstid HJK 07.11.19

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 12.

00.16.02-P20-1-18

6. Status på arbejdspladsernes arbejde med fokus på kerneopgaven

Resumé

Hovedudvalget iværksatte i efteråret 2018 processen med øget fokus på

kerneopgaven. Område MED fik til opgave at afklare, på hvilket niveau

kerneopgaven skulle defineres, og herefter har alle arbejdspladser haft til opgave

at arbejde med opgaven ud fra de processer, der er udarbejdet af en tværgående

arbejdsgruppe. Aftalen var, at arbejdspladserne selv kunne afgøre, hvornår de

ville gå i gang, men at det skulle være sket senest den 15. september 2019.

Hovedudvalget har fulgt arbejdet undervejs og har løbende fået tilbagemeldinger

om status. Nu er der indsamlet data gennem alle MED-udvalg over

arbejdspladsniveau om arbejdet på arbejdspladsniveau.

Udvalget får her også et forslag til et temaarrangement, der kan medvirke til, at

der fortsat holdes fokus på opgaven i MED-organisationen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med organisationens arbejde med at sætte øget fokus på

kerneopgaven, er det nu tid til at gøre status. Hovedudvalget har tidligere

besluttet, at der skal gøres status ved at aktivere de overliggende MED-udvalg

(niveauerne over arbejdsplads-MED).

Arbejdsmiljø og MED har bedt alle overliggende MED-udvalg om at igangsætte

dialoger på de enkelte arbejdspladser og indsamle data til en samlet status for

området. For at kunne strømline den samlede tilbagemelding til Hovedudvalget,

er alle overliggende MED-udvalg blevet bedt om at sammenfatte deres

besvarelser for de samlede områder inden for følgende emner:

• Hvilke af de 3 delprocesser er gennemført?

• Hvilke konkrete opmærksomhedspunkter, initiativer, aftaler mv. er der

kommet ud af processen?

• Hvilke konkrete effekter har vi set/forventer vi at se på arbejdspladsen

som et resultat af arbejdet med kerneopgaven?

Der er indkommet tilbagemeldinger fra alle områder og disse er vedlagt som

bilag.

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 13.

I flere tilfælde er tilbagemeldingen udarbejdet af hele MED-udvalget, mens den i

andre tilfælde er udarbejdet af formand og næstformand. I så fald er

tilbagemeldingen ofte sendt til godkendelse hos de øvrige medlemmer af MED-

udvalget.

Da indsatsen i 2018 blev rullet ud gennem MED-systemet, vedtog

Hovedudvalget, at de enkelte forvaltninger selv skulle beslutte, på hvilket

organisatorisk niveau, kerneopgaven skulle defineres. Det har affødt forskellige

tilgange i organisationen, men det er vurderingen, at alle har fungeret efter

hensigten.

I Børne- og Undervisningsforvaltningen besluttede Område-MED, at der skulle

laves en fælles definition for hele forvaltningen. De enkelte arbejdspladsers

opgave har hermed været at drøfte definitionens betydning for deres

arbejdsfællesskab.

I Sundhed, Ældre og Handicapforvaltningen besluttede Område-MED, at alle

arbejdspladser selv skulle definere deres kerneopgave. Nogle arbejdspladser har

defineret kerneopgaven ”fra bunden”, mens andre arbejdspladser har sørget for

at binde en tydelig rød tråd til det, de i forvejen arbejder ud fra – fx håndbogen på

ældrecentrene.

På Arbejdsmarkedsområdet har hele ledelsessiden defineret en kerneopgave for

det samlede Jobcenter, som var ”95 %” færdig. De enkelte afdelinger har haft til

opgave at tilpasse og oversætte den fælles definition, så den giver mening for

deres arbejdsfællesskab.

I Teknik og Miljø blev der udmeldt en overordnet ramme, som de enkelte teams

herefter skulle arbejde indenfor og lokalt udarbejde egen definition af

kerneopgaven.

Hvor langt er arbejdspladserne nået?

Der ses en stor variation i forhold til, hvordan arbejdsplads-MED har grebet

opgaven an, og dermed også i forhold til, hvor langt de er nået. Alle

arbejdspladser har som minimum gennemført delproces 1, som handler om at

opnå en fælles forståelse af kerneopgaven på arbejdspladsen. Mange

arbejdspladser har gennemført delproces 2 om samarbejdet om kerneopgaven,

og flere arbejdspladser har gennemført delproces 3, som handler om selve

løsningen af kerneopgaven. Der ses endda eksempler på arbejdspladser, som

har lagt delproces 3 ind i deres årshjul, hvorfor denne allerede nu er gennemført

2 gange.

På en del arbejdspladser, har man formået at tænke kerneopgaveprocessen ind i

allerede planlagte aktiviteter for dermed at skabe en rød tråd. Det vil sige, at

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 14.

disse arbejdspladser – ofte i samarbejde med Arbejdsmiljø og MED - har

tilpasset de 3 delprocesser, så de har givet mening for det arbejde, der allerede

var i gang. Det er Arbejdsmiljø og MEDs opfattelse, at materialet til de 3

delprocesser fint har kunne tilpasses forskellige arbejdspladsers behov.

Hvad er der konkret kommet ud af processen?

MED-udvalgene beskriver følgende i deres tilbagemeldinger:

• Arbejdspladserne er blevet tydeligere på, hvad kerneopgaven er.

• Der er kommet en større opmærksomhed på selve løsningen af

kerneopgaven i relation til borgeren, men også i relation til det interne

samarbejde på arbejdspladsen.

• Der er kommet større fokus på den gode kommunikation og de forskellige

fagligheders bidrag til kerneopgaven.

• En øget forståelse af, at vi ikke udfører kerneopgaven alene, men

sammen og på tværs af teams, kompetencer og faggrupper.

• En fælles forståelse af, at kerneopgaven bruges til at prioritere og vurdere

nye arbejdsopgaver.

• Den fælles forståelse af kerneopgaven er med til at synliggøre

sammenhænge mellem forskellige arbejdsopgaver.

• En øget opmærksomhed på, at vi er - og var gode - til det, vi gør. Er

bedre til at rose hinanden.

• Det øgede fokus på kerneopgaven sikrer vidensdeling.

• Større fællesskab i opgaveløsningen.

• Indsatsen bidrager til at øge trivslen i hverdagen.

• Der er etableret nye værktøjer og udviklet en skærpet opmærksomhed

på, at det ofte er vigtigere ”hvorfor” og ”hvordan” vi arbejder - snarere end

”hvad” vi laver.

• Helt konkret har nogle afdelinger:

o Udarbejdet informationsmateriale om deres kerneopgave

o Indsat kerneopgaven i mailsignaturen

o Arbejdet med ”RØD-GUL-GRØN” som prioriteringsværktøj

med udgangspunkt i KAN og SKAL opgaver i henhold til

kerneopgaven

o Når der afholdes TUS, MUS, LUS og GRUS, tages der blandt

andet udgangspunkt i kerneopgaven.

o Aftale om at have fokus på kerneopgaven på fastlagte møder

o Udviklet koncept for sparringssamtaler med medarbejderne,

som tager afsæt i kerneopgaven

o Brugt kerneopgaven som styringsredskab til fokus i alt hvad vi

laver, herunder vagtplaner, ferieafholdelse og hverdagsliv

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 15.

Hvilke effekter har vi set/forventer vi at se som resultat af det øgede fokus

på kerneopgaven?

MED-udvalgene beskriver følgende i deres tilbagemeldinger:

• Fornyet fælles forståelse af, hvad man mellem medarbejdere og

medarbejdere/ledelse forventer af hinanden.

• Der er en værdi i, at vi får stoppet op og tænkt over, om vi gør det

fornuftige.

• At dialogerne fortsat kan kvalificere prioriteringer af arbejdsopgaver.

• At vi bliver bedre til at dele og fejre hinandens succeser.

• At vi får et fælles centralt begreb, som øger bevidsthed om forventning til

- og formål med sit arbejde.

• At kerneopgaven bliver nærværende og konkret i dagligdagen.

• Processen har gjort os skarpe på, om vi faktisk ”leverer varen”.

• Større sammenhold og samarbejde – øget vores fælles VI.

• Mindsket sygefravær betragteligt.

• Større åbenhed, dialog, tillid og bedre trivsel og arbejdsglæde.

• Det har givet større arbejdsro på arbejdspladsen.

• Et fælles udgangspunkt for, hvordan vi lykkes i arbejdet med borgerne.

• En ensartethed i serviceniveauet til borgerne.

• Et forbedret psykisk arbejdsmiljø, bl.a. i form af et bedre samarbejde i

personalegruppen og tillid i forhold til at spørge om sparring.

Hvor har det været svært

Arbejdspladser som i det daglige ikke er i direkte kontakt med borgere, beskriver

kerneopgaveprocessen som udfordrende og knap så effektfuld. Øvelsen har her

været at opnå en fælles forståelse af kerneopgaven, hvor der i særlig grad skal

skelnes mellem vigtige samarbejdspartnere og målgruppen.

Hvad er vigtigt for at holde gryden i kog.

For fremadrettet at kunne opretholde effekten af indsatsen omkring

kerneopgaven, så fremhæves det, at der er brug for et aktivt og vedvarende

fokus på indsatsen fra både ledelse og MED udvalg.

Forslag arrangement

Det har i forløbet flere gange været peget på, at der bliver behov for at stimulere

et vedvarende fokus på opgaven.

Det foreslås derfor, at der gennemføres et temaarrangement i forbindelse med

det første møde i Hovedudvalget i 2020 - den 11.februar. Hovedudvalget

anmodes om at tage stilling til forslaget, drøfte målgruppe og emner for indhold.

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 16.

Det indstilles, at

• status fra MED-udvalgene drøftes og tages til efterretning

• Hovedudvalget godkender, at der gennemføres et temaarrangement den

11. februar 2020 samt fastlægger målgruppe og emner for indhold

• Arbejdsmiljø og MED får til opgave at detailplanlægge

temaarrangementet evt. i samarbejde med repræsentanter for den

arbejdsgruppe, der tidligere var med til at lave konceptet for

kerneopgavearbejdet

• Arbejdsmiljø og MED fortsat følger arbejdspladsernes arbejde med at

sætte fokus på kerneopgaven

Beslutning

Lise Løth Gregersen fra Arbejdsmiljø og MED gav en opsummering og status på

opgaven med Kerneopgaven.

Hovedudvalget kvitterer for at alle har arbejdet ihærdigt med kerneopgaven og

processen.

Udvalget noterer sig, at tilbagemeldingerne generelt er meget positive, og er

opmærksomme på at opgaven har krævet at der investeres kræfter fra

arbejdspladserne – på nogen arbejdspladser mere end andre. Udvalget ser dette

som en investering i at få fundamentet på plads for et vedvarende fokus på

arbejdet med kerneopgaven.

Medarbejdersiden har fået enkelte henvendelser fra medarbejdere, der har

oplevet en knap så positiv som tilbagemeldingerne generelt viser. Der er enighed

om at opfordre disse medarbejdere til at sikre at dette tages op i eget MED-

udvalg.

Udvalget aftalte at indddrage den tidligere nedsatte tværgående arbejdsgruppe

suppleret med Tom Kærgård og Louise Djernæs fra Hovedudvalget.

Arbejdsgruppen får opgaven at planlægge et temaarrangement mellem

Hovedudvalg og OmrådMED-udvalg. Temaarrangementet kan benyttes til at

skabe et fælles fundament til de næste skridt.

Det er op til arbejdsgruppen, at fastlægge tidspunktet for temamødet (helst i

tilknytning til et ordinært HU-møde, men ikke nødvendigvis 11. februar).

Derudover skal arbejdsgruppen også aktiveres i forhold til at komme med bud

på, hvad der kan gøres for at integrere opgaven i MEDorganisationen.

Bilag

• BU-samlet, SÆH-samlet, Jobcenter, Teknik og Miljø, Stabene

Hjørring Kommune

19. november 2019

Side 17.

81.38.00-P00-2-18

7. Eventuelt og punkter til kommende møde 2019

Sagsfremstilling

Mødekalender og udkast til årshjul for 2020 vedlagt.

Kort status i forhold til valg og udpegning.

Valg til AMR på overliggende niveau faldt på plads 11. november.

Til Hovedudvalget blev følgende valgt/genvalgt:

Carsten Jørgensen, BSU

Ebba Fuglsang, SÆH

Merete Laurbjerg, Øvrige

De faglige organisationers arbejder på at få de sidste udpegninger på plads

inden for uge 47-48.

Udvalgene opdateres over samme uger via sekretariaterne og kan ses i

MEDdatabasen medio december.

Det indstilles,

Vedlagt udkast til Hovedudvalgets årshjul for det kommende år.

Input til årshjul medtages fra mødet.

Beslutning

Der var ingen bemærkninger til årshjul.

Hovedudvalget siger tak for indsatsen til følgende som afløses på deres poster i

udvalget fra den nye valgperiode:

Dikra Birkemose, Kristian Obenholt og Helle Hostrup

Ny MEDorganisation vil over de kommende uger kunne ses i MED-databasen.

Bilag

• Udkast til årshjul Hovedudvalget 2020

Vi aftaler hermed at indgå et samarbejde om at hjælpe unge fra skolealderen og op til 29 år med at nå deres egen positive destination:

• Den enkelte unge skal have udsyn og impulser udefra, der fremmer refleksion, inspira-tion og drømmen om ’mit gode liv’.

• Den enkelte unge skal opnå indsigt i egne kompetencer og mulige veje, der fører til realiseringen af drømmen om ’mit gode liv’.

• Den enkelte unge skal ud fra egne forudsætninger opdage og udvikle sine potentialer og opnå de nødvendige kompetencer for at kunne realisere drømmen om ’mit gode liv’.

Implementering af Ungegarantien forudsætter et tæt samarbejde mellem de lokale virksomhe-der og Hjørring Kommune: grundskoler, jobcenter samt børn- og familieområdet.

Forpligtelser i aftalenUngegarantien betyder, at

I garanterer, at I vil hjælpe alle unge, der henvender sig, med at forfølge deres positive destination. Det betyder, at hvis I ikke selv har mulighed for at tilbyde den unge job, praktik eller læreplads, så forpligter I jer til at guide den unge videre til en anden aktør i Ungegarantien. Det kan være en virksomhed i eget netværk, en virksomhedskonsu-lent fra jobcentret, en praktikkoordinator fra skolen eller en helt fjerde part.

Som Garantipartner forpligter I jer til at tage imod udsatte unge i rimeligt omfang. Det kan være direkte i job, løntilskud, virksomhedspraktik eller andre redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Det kan også være særligt tilrettelagte erhvervspraktikker for skoletrætte elever.

I er samtidig ambassadører for Ungegarantien, det vil sige hjælpe med at hverve nye virksom-heder som partnere i Ungegarantien.

Samarbejdets organiseringI vil få en certificering som Garantipartner. Herunder vil I modtage grafisk materiale, som I kan anvende til at synliggøre partnerskabet.

Hjørring Kommune udvikler Den Digital Markedsplads, som skal synliggøre partnere i Ungega-rantien for unge og andre relevante interessenter. Den vil blandt andet indeholde en kort beskri-velse af jeres virksomhed og de indsatser, I ønsker at samarbejde om.

Samarbejdet om den enkelte indsats vil altid blive understøttet af navngivne kontaktpersoner i Hjørring Kommune. I vil altid vide, hvem I helt præcist skal rette kontakt til, hvis der er behov for hjælp til at få et forløb til at lykkes.

Desuden vil I blive inviteret med i et netværk med de øvrige partnervirksomheder, hvor I kan udveksle informationer og erfaringer med andre partnere i Ungegarantien. Det omfatter blandt andet invitation til 1-2 årlige statusmøder om Ungegarantien.

PARTNERSKABSAFTALE

Indhold i samarbejdetUngegarantien åbner mulighed for utallige samarbejdsflader mellem jer som virksomhed og Hjørring Kommune. Listen er ikke udtømmende - der vil løbende komme nye indsatser til, i takt med at Ungegarantien udvikler sig. Vores samarbejde vil forsat udvikle og tilpasse sig.

Garantipartner-samarbejde:

Hjælpe alle unge, der henvender sig

Tage imod udsatte unge / forløb for udsatte unge

Ambassadør for Ungegarantien

Virksomhed-ung-samarbejde:

Erhvervspraktik (grundskoleelever)

Lærlingepladser

Delelærlingepladser

Introjob (job for uafklarede unge – evt. tidsbegrænsede)

Fritidsjob

Virksomhed-grundskole-samarbejde:

’Virksomheden ind i grundskolen’ (præsentation af job og kompetencebehov)

’Grundskolen ud i virksomhederne’ (vise virksomheden frem til elever)

Medvirke til at udvikle konkrete undervisningsforløb til grundskolens fag

Ungemesser for udskolingselever om jobtyper, rekruttering mv.

Hjørring KommuneGarantipartner

Partnerskabsaftalen gælder i to år fra dato for underskrift. Hvis samarbejdet ikke forløber tilfredsstillende i perioden, kan afta-len opsiges af begge parter med tre måneders varsel.

I erklærer med jeres underskrift på tro og love, at I ikke er omfattet af faglig blokade.

Dato:

HJK

Vedtægter for Hjørring kommunes Feriefond

Fondens navn og hjemsted

§ 1. Fondens navn er: Hjørring kommunes feriefond.

Stk. 2. Fondens hjemsted er Hjørring Kommune.

Fondens formål

§ 2. Fondens midler anvendes til ferieformål for medarbejderne ved Hjørring kommune.

Stk. 2. Såfremt udleje til medarbejderne ikke er mulig, kan bestyrelsen beslutte at udleje sine

feriefaciliteter til medarbejdere, der ved fratræden fra den virksomhed, som er nævnt i stk. I,

forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager.

Fondens bestyrelse

§ 3. Bestyrelsen for fonden består af 7 medlemmer. Valg af bestyrelse skal ske hvert andet år i

maj måned og valgperioden er gældende for 4 år. Første år er der 4 valg og efterfølgende 3 på

valg. Dette for at sikre et stabilt fundament i bestyrelsen. Genvalg kan ske.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt virksomhedens ansatte af Hjørring Kommune’s

Område MED-udvalg, efter den fordelingsnøgle som er godkendt af Hjørring Kommunes

Hovedudvalg. Valget sker efter at Område MED-udvalgene har opfordret interesserede

kandidater til at stille op til valg. Umiddelbart efter valgene oplyses navnene til Feriefondens

formand. Ansatte i virksomhedens personaleafdeling og ansatte, som repræsenterer ledelsen,

kan ikke udgøre et flertal i bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige og må ikke være under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller efter værgemålslovens § 7.

Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Formanden

og næstformanden kan ikke vælges blandt de ansatte i virksomhedens personaleafdeling eller

blandt ansatte, som repræsenterer ledelsen.

Stk. 5. Fondens bestyrelse træffer afgørelse ved stemmeflerhed. I tilfælde af små akutte tiltag

kan formanden eller i dennes fravær næstformanden træffe beslutninger på den samledes

HJK

2

bestyrelses vegne.

Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er tilstede, hvoraf enten

formanden eller næstformanden er tilstede.

Stk. 7. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet.

§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af fonden og træffer bestemmelse om

anvendelse og administration af fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og

reglerne i bekendtgørelse om feriefonde mv. med tilhørende bilag.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder retningslinjer for udleje af fondens feriefaciliteter til

medarbejderne i takt med, at feriefaciliteterne bliver etableret, samt for tildeling af tilskud til

leje, rejser og rejseudgifter.

Stk. 3. Bestyrelsen drager omsorg for tilsyn og vedligeholdelse af fondens feriefaciliteter.

Administrationen vedrørende den daglige udleje varetages efter aftale med bestyrelsen.

Stk. 4. Fondens bestyrelse må kun med Arbejdsdirektoratets samtykke foretage eller medvirke

til dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.

Stk. 5. Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol, som alle tilstedeværende

bestyrelsesmedlemmer skal underskrive.

§ 5. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen og skal udtræde, hvis

pågældende er under konkurs.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende

uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen og selv gøre

bestyrelsen opmærksom på dette.

Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, der på grund af længerevarende sygdom, anden svækkelse eller

af andre årsager har vist sig ude afstand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen,

skal udtræde af bestyrelsen, hvis der er et fravær på mere end 50% af møderne indenfor det

sidste år, medlemmet har selv et medansvar i at tage situationen op med bestyrelsen, og lave

aftale herom. Det er formandens ansvar, at lave aftale med pågældende medlem vedrørende

udtrædelsen.

Stk. 4. Ved udtrædelse tager bestyrelsen stilling til, om der i den enkelte situation skal udpeges

et nyt medlem, afhængig af tidspunktet i forhold til valgperioden.

HJK

3

Fondens kapital

§ 6. Fondens egenkapital kan til en hver tid findes i Feriefondens seneste årsregnskab.

Stk. 2. Fondens midler tilvejebringes ved, at uhævede feriepenge fra Hjørring Kommune

overføres til fonden, der herefter indbetaler statens andel, jf. Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse om forældede og uhævede feriepenge.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at der til enhver tid hensættes et passende beløb til evt.

udbetalinger til lønmodtagere i medfør af ferielovens § 44, stk. 5.

Årsrapport og revision

§ 7. Fondens regnskabsår er fra den 1. januar til den 31. december.

Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en årsrapport med driftsbudget, der skal opfylde de regler,

der fremgår af bekendtgørelse om feriefonde mv. med tilhørende bilag.

§ 8. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor,

af en registreret revisor, af Kommunernes Revision. Bestyrelsen skal senest 4 uger efter

udpegelsen af revisor meddele Arbejdsdirektoratet, hvem der er udpeget, jf. blanket D. Det

gælder også ved skift af revisor.

§ 9. Revisor skal revidere årsrapporten i overensstemmelse med de regler, der fremgår af

bekendtgørelse om feriefonde mv. med tilhørende bilag.

Stk. 2. Bestyrelsen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denne finder

nødvendige, og skal give revisor de oplysninger og den bistand, som revisor anser for

nødvendige for udførelsen af sit hverv.

§ 10. Senest den 30. juni efter regnskabsårets udløb skal bestyrelsen sende den underskrevne

og reviderede årsrapport til Arbejdsdirektoratet, Bestyrelsen skal vedlægge en underskrevet

revisionsprotokol.

Tegningsregler

§ 11. Fonden tegnes af formanden, eller i dennes fravær af næstformanden, i forening med

kassereren. Ved køb, salg eller pantsætning af feriefaciliteter tegnes fonden af den samlede

bestyrelse.

HJK

4

Ændring af vedtægten

§ 12. Ændring af vedtægten kan ske efter forudgående godkendelse af Arbejdsdirektoratet,

Fondens opløsning

§ 13. Fonden kan opløses, hvis bestyrelsen beslutter det, og opløsningen godkendes af

Civilstyrelsen efter indstilling fra Arbejdsdirektoratet.

Stk. 2. Ved opløsning af fonden skal feriefaciliteterne sælges, og den del af salgsprovenuet, der

må antages at stamme fra uhævede feriepenge, indbetales sammen med de uhævede

feriepenge, der endnu ikke er anvendt, til Arbejdsmarkedets Feriefond. Den resterende del af

salgsprovenuet og øvrige midler anvendes til ferieformål, jf. § 2, i overensstemmelse med

bestyrelsens beslutning. Der kan aldrig tilbageføres midler til fondens stifter.

Dato:……………………………

Underskrifter fra Bestyrelsen

Anitta Topholt Andersen Klaus Nielsen Lone Seitz

Karen Hougaard Helle A Jensen Henrik Hornstrup Frandsen

Anita Pedersen

HJK

5

Retningslinjer for valg procedure til Hjørring kommunes Feriefond.

Principper for indstilling af medlemmer til bestyrelsen af Hjørring Kommunes Feriefond hvert 2. år, med en valgperiode på 4 år: (Principper godkendt i Hovedudvalget d. xx.xx.xxxx)

2 kandidater OmrådeMED BSU

2 kandidater OmrådeMED SÆH

1 kandidat OmrådeMED T&M

1 kandidat OmrådeMED AMO

1 kandidat OmrådeMED Borgerservice, Økonomi og Personale, By, Erhverv og Kultur, Borgmesterkontoret, samt Arbejdsmiljø og MED. Tovholder for valg af kandidat ligger i OmrådeMED Borgerservice, Økonomi og Personale.

Der afholdes valg for alle områder med alle kandidater.År 2021 vælges de 4 kandidater fra Områderne BSU, AMO, Borgerservice, ØK og Personale, samt øvrige.

År 2023 vælges de 3 kandidater fra SÆH og T&M

Opgavefordeling:

Feriefonden: OmrådeMEDudvalgene:

Annoncerer overordnet ved ordinært valg. Kontakte relevante OmrådeMED-udvalg

med henblik på annoncering i eget område, indsamling af kandidater og udpegning.

Kontakte relevante OmrådeMED-udvalg, ved behov for ekstraordinær udpegning.

Får besked fra Feriefonden, når det er tid til valg eller ekstraordinær udpegning.

Annoncerer i eget område efter kandidater.

Udpeger bestyrelsesmedlemmer jf. fordelingsnøglen af de indsamlede/opstillede kandidater for Området.

Giver Feriefonden besked på, hvem der er valgt fra det respektive OmrådeMED.

Kontakter de ny-valgte efter besked fra OmrådeMEDudvalgene.

Opdaterer hjemmeside med ny bestyrelse. Kontakte Hovedudvalget ved overordnede

tværgående spørgsmål, samt såfremt der er udskiftning på formandsposten.

HJK

6

Kontakt til Områderne ved valg udsendes følgende fra Feriefonden:

Til OmrådeMEDudvalgene – Formand, næstformand og sekretariat.

Der skal nu ske ordinært valg til Feriefondens bestyrelsen og vi vil bede jer om at annoncere dette i jeres område.

Kriterier:

Der skal for jeres område _(Områdets navn)_ vælges (X) antal medlemmer til bestyrelsen i Feriefonden for den næste periode som er: ____________________ (Fordelingstallet er tidligere aftalt af Hovedudvalget, så bestyrelsen er bredt sammensat blandt Hjørring Kommunes ansatte) .

Alle ansatte indenfor forvaltningsområdet kan opstille.

Indsamling af kandidater sker direkte til OmrådeMEDudvalgets sekretariat, hvorefter OmrådeMEDudvalg udpeger de respektive kandidater til bestyrelsen.

OmrådeMEDudvalgets sekretariat giver herefter besked til Feriefonden om, hvem der er udpeget med navn og kontaktoplysninger.

De udpegede får direkte besked fra OmrådeMED, samt bliver efterfølgende kontaktet af Feriefondens formand mhp deltagelse i kommende bestyrelsesmøde.

Annoncering og indhentning af kandidater sker fra OmrådeMEDudvalget i eget område.

Efter bestyrelsen er sammensat på ny, opdaterer Feriefonden hjemmesiden med de rette informationer, ligesom der er mulighed for at annoncerer via fælles infokanaler, nyhedsbreve mm.

Tilbagemelding til [email protected] senest den _________________

Med venlig hilsen

Feriefondens bestyrelse

mailto:[email protected]

1

Hovedgrupper af reaktioner:

Vedr. borgere, gæster, brugere: Fra § 104-tilbuddene (Vester Thirup, NBV, Mirabel og Slusen):

• Er samme politik gældende for de borgere, som kommer i dagtilbud? Må de fortsat ryge i

rygeskuret på matriklen eller?

• Må borgerne ryge på en anden matrikel i den tid, hvor de er i dagtilbuddene?

• Vi har et uvisiteret cafe tilbud mandag og torsdag aften. Må borgerne ryge i rygeskuret på

matriklen?

• Vi har en dyrepark, hvor der åbent for offentligheden. Må gæster ryge, når de besøger Dyreparken?

• Når der kommer pårørende, gæster fra andre kommuner og studerende m.m. Må de ryge på

tilbuddene?

• Vi har en cafe i gågaden (Cafe 33). Må gæster ikke længere ryge udenfor på terrassen?

Fra Mariebo er der følgende bemærkninger: • Under Politikkens indhold – hvad menes der med gæster – f. eks på et center: Må gæster så ikke

ryge udenfor ved anvist plads? Det synes vi skal være mere tydeligt.

• I tilfælde hvor en beboer/borger ikke selv kan ryge og vil skal hjælpe, kan vi sige fra eller er det en

opgave, der skal udføres - det mangler vi et notat om.

Fra Aktivitetsområdet På aktivitetsområdet er vi lidt bekymrede for vores borgeres mulighed for at ryge, de kan for de fleste

vedkommende ikke gå ret langt, så hvis de skal uden for matriklen for at ryge, bliver det lidt af en

udfordring. Vi kan risikere, at de i så fald takker nej til vores tilbud, samtidig med vi har til opgave at bryde

isolation i hjemmet og forebygge ensomhed. Dette synes vi ikke, der er taget højde for i politikken.

I Frivillighedens huse bliver det også en udfordring for nogle af vores ressourcesvage borgere. F.eks. når AA

og andre holder møder, så er de en stor del af tiden ude i gården for at ryge, da denne gruppe ofte er

rygere. De kommer på tidspunkter, hvor vi ikke er i huset, hvem tjekker dem og samler skodder op, når der

ikke må være askebægre.

Fra MED-udvalget § 103 SÆH • Der er bekymring ift. om det vil være så svært for borgerne på § 103 ikke at ryge, at borgerne vil

fravælge tilbuddet

• Kunne der oprettes gratis tilbud om rygestop målrettet borgere med udviklingshæmning og/eller andre vanskeligheder?

• Der er bekymring ift. om borgerne i deres pauser vil søge til nabomatrikler for at ryge, hvilket kan

skabe dårlig omtale for dagtilbudsområdet

Fra MED-udvalget på Bålhøjcentret: Der spørges til, hvordan rygereglerne skal præsenteres til brugerpårørenderådet og hvordan skal de

inddrages? Vi kunne måske forestille os, hvis gæsterne ikke må ryge på matriklen, vil de i højere grad ryge i

lejlighederne?

2

Fra Elsagervej: Elsagervej 44 havde et ønske om, at der i rygepolitikken stod, at borgeren, der ryger skal have døren lukket.

Ved godt at det er en pædagogisk opgave.

Fra MED-udvalget for Center for Børn, Unge og Familier I CBUF er en af afdelingerne Ungehus Hjørring Hirtshalsvej 17, som er et bo-selv-tilbud for unge mellem 14-

23 år. Pt. er det organiseret således at de unge har et rygeskur, hvor de ryger. Det er ikke tilladt at ryge på

deres værelser. Spørgsmålet går på, om vi kan bestemme over rygning på værelset hvis den unge er over 18

år og eksempelvis visiteret efter en §107, hvor man også betaler husleje. Derudover vil vi også gerne have

en bemærkning til rygeskurs-løsningen.

Fra Hjemmeplejen Nord og rengøring er der følgende spørgsmål: Hvis der er rygning forbudt på kommunens matrikel for medarbejdere, hvad så med borgere, må de ryge på matriklen?

Fra Administrationen i syge- og hjemmeplejen: I afsnittet med ”gæster”: Hvad med håndværkere? Hvad med vikarbureauer, som vi benytter, hvis vi ikke selv har tilstrækkeligt personale, men som udfører nøjagtig samme opgave som de kommunalt ansatte? Under andet – samarbejdet med borgeren og brug af tekniske hjælpemidler: På hvilket niveau kan dette fastlægges? Hvis Syge- og hjemmeplejen skal have et udbytte af denne politik som minder om det personale som arbejder i kommunale bygninger, skal det måske tilbydes/kræves at der sættes tekniske hjælpemidler op i alle rygerhjem?

Fra Arbejdsplads-MED DGM (Den Gode Modtagelse), SKP (Støtte-/kontaktpersonkorps) og

Hjørring kommunes Socialpsykiatriske Væresteder Noget der ikke er fokus på i beskrivelsen er, hvordan vi som medarbejder forholder os til at komme i et hjem, plejehjem, beskyttet bolig og hvad det nu kan være, hvor der bliver røget. Selv om borger ikke må ryge, og skal have luftet ud inden vi kommer ud til dem, er der stadigvæk røgpartikler i hjemmet, og det er bevist at det er lige så skadeligt. Vi får det både i os, og på vores tøj, da vi sætter os i deres møbler og kommer til at lugte af røg. Dermed tager vi det med rundt til andre som ikke ryger.

Fra Musisk Skole: At en ansat kan afvise at arbejde i et rum, hvor der ryges, kan i princippet udløse nogle uhensigtsmæssige situationer. Eksempel: Vi har en elevkoncert i et telt i gågaden, hvor én blandt publikum ryger alm. cigaret eller e-cigaret, tager snus eller skrå. I det tilfælde kan musikskolelæreren vælge at forlade arbejdspladsen og i praksis stoppe koncerten. Sandsynligvis vil den ansatte i stedet henvende sig til rygeren og bede vedkommende om at slukke eller forlade stedet af hensyn til de børn/unge, som spiller, så det vil i praksis blive håndteret på en mere hensigtsmæssig måde.

Fra Administrationen i syge- og hjemmeplejen: Om sætningen ”En ansat kan afvise at arbejde i et rum, mens der ryges”: Hvis dette skal ses i sammenhæng med nedenstående, bør der måske laves henvisning til nedenstående, eller det kan flyttes derned. Her giver det undring.

3

Vedr. matrikler, arbejde i eget hjem mv. Fra Musisk Skole: • At rygeforbuddet i arbejdstiden også gælder i eget hjem og i egen bil, opfatter vi som en unødvendig

intervention af den ansattes privatliv.

Fra MED-udvalget for Center for Børn, Unge og Familier I vejledningen er det beskrevet, at det ikke er tilladt at ryge i hjemmet hvis du har en hjemmearbejdsdag. Vi mener at man skal overveje om denne passus er vigtig, da det kan opleves som at vi i ledelsen går meget tæt på privatsfæren. Vi har dog også en forståelse for, at man skal sende dette signal. Vi råder Hovedudvalget til at drøfte dette endnu engang.

Fra arbejdsplads-MED i Administration og Udvikling, B&U: Der er usikkerhed ift. hvorvidt man må ryge på parkeringspladser (generelt ift. de parkeringspladser, som medarbejdere på Rådhuset benytter), som ligger udenfor matriklen?

Fra Sektor-MED Park og vej: MED-udvalget indstiller, at Hovedudvalget i politikken ”Røgfri arbejdstid” giver mulighed for, at ansatte

med selvbetalte pauser kan benytte et anvist sted på matriklen på arbejdspladsen til at ryge i deres pauser.

Rygning skal foregå, så det ikke er til gene for andre.

Begrundelsen for den indstilling er at ansatte ikke bliver stillet til offentligt skue, og ikke virker som dårlige rollemodeller overfor borger og andre.


Hjørring kommunes Socialpsykiatriske Væresteder ”Der må ikke ryges indendørs i kommunens bygninger, på kommunens udendørsarealer, i køretøjer eller

lignende. Dette gælder for alle brugere, herunder gæster og politikere.”

Vi mener, at der med overstående sætnings brug af ordet ”brugere”, gøres gældende at alle borgere, som

benytter Hjørrings Kommunes tilbud, er underlagt den fremsendte rygepolitik, og dermed et totalt

rygeforbud på Hjørring Kommunes matrikler. Dette mener vi kan medvirke til, at man fratager både

medarbejdere og brugere af Hjørring Kommunes tilbud ansvaret for eget liv, hvilket er modstridende med

sundhedspolitikken i Hjørring kommune.

Fra Område MED Teknik og Miljø: Rygning i pauser mv.

Må jeg ryge før eller efter arbejdstid på arbejdspladsen? Nej, det er ikke tilladt at ryge på arbejdspladsens

matrikel, herunder på parkeringspladser.

- Gælder det alle for alle kommunale parkeringspladser!

4

Konsekvens ved overtrædelse: Fra Hjemmeplejen Nord og rengøring er der følgende spørgsmål: Der var bred enighed om fra medarbejdersside, at de gerne vil, at der også står, hvad konsekvensen af brud på den nye politik er. Kaldes man til tjenstlig samtale og får man flere chancer inden det får konsekvenser. Den almindelige procedure blev beskrevet, men medarbejderrepræsentanterne var enige om, de gerne vil have det tilføjet vejledningen.

Arbejdsplads-MED Hjemmeplejen Syd: Vil gerne have det tydeligere beskrevet, hvilke konsekvenser, det har for den enkelte, der bliver taget i at ryge i arbejdstiden.

Fra Administrationen i syge- og hjemmeplejen: Under andet - om sætningen vedr. tillid: Dette er uklart og lægger op til forskellig behandling. I forhold til mere klare retningslinjer som fx 2 advarsler, og derefter ansættelsesmæssige konsekvenser. Denne formulering gør at vi er i tvivl om, hvorvidt politikken overhovedet vil få en praktisk betydning. Om vejledningen: Der ønskes et afsnit om, hvad der sker, hvis man ikke overholder reglerne.

Fra Område MED Teknik og Miljø: Udvalget mener, at der er enkelte formuleringstvister, man gerne vil gøre opmærksom på:

Kollega eller leder, der ryger: Hvad gør jeg, hvis jeg ser en kollega eller leder ryge? Det er ikke

hensigtsmæssigt med et arbejdsmiljø, hvor man angiver hinanden. Det er ledelsen på den enkelte

arbejdsplads, der har ansvaret for, at røgfri arbejdstid overholdes. Vi har tillid til, at alle ansatte overholder

arbejdspladsens fælles regler. Du har ikke pligt til at gøre noget, men du må gerne henvise til evt. skiltning

og på den måde gøre opmærksom på reglerne.

- Den sidste del er i modstrid med første del

Lejrskoler, internatkurser mv. Fra bibliotekets arbejdsplads-MED udvalg: MED-udvalget ved Hjørring Bibliotekerne mener ikke, at det bør være den enkelte arbejdsplads, der fastsætter regler i forbindelse med lejrskoler m.v. I stedet foreslår vi, at formuleringen omkring hjemmearbejdsplads i vejledningen anvendes. Her står: ”Også når du arbejder på en hjemmearbejdsdag har vi tillid til, at du overholder reglerne om røgfri arbejdstid”.

Fra lederen af hjemmeplejen Nord og rengøring: Hvordan kan det være der skal laves separate regler for rygning under deltagelse i kurser og uddannelse? (s. 2 i vejledningen). Det kan måske være forvirrende for medarbejdere, at de oplever at komme til kursus, og der er nogle deltagere der må ryge og andre ikke må af hensyn til, af hvad det lokale med udvalg har besluttet. Jeg synes, vi fortsat har en forpligtigelse til leve op til politikkens indledning i vores arbejdstid uanset, hvor vi befinder os henne.

Fra Arbejdsplads-MED i Økonomi og Finans Ved aktiviteter, der er anderledes end almindelige arbejdsdage bør der også tilføjes ”festlige lejligheder”

5

Produkter Fra Udsatteområdet kommer følgende kommentar: Vi har drøftet politikken på arbejdsplads-MED og drøftede, hvad andre tobaksprodukter er i afsnittet e-cigaretter, snus og andre tobaksprodukter?

Fra MED-udvalget på Bålhøjcentret: Forstås det sådan at forbuddet også gælder tobakserstatningsprodukter som nikotinplaster, tyggegummi,

osv.


Hjørring kommunes Socialpsykiatriske Væresteder Vi undrer os over, at brugen af tyggetobak sidestilles med rygning og brug af e-cigaretter, da dette ikke

fysisk påvirke omgivelserne, men udelukkende kommer til at omhandle signalværdien ved brug.

Om at flekse ud mv. Fra et arbejdsplads-MED på jobcentret – et afklarende spørgsmål: Et par medarbejderrepræsentanter undrer sig over, hvorfor der ikke må flekses ud for at ryge, når dem, der

har selvbetalt pause må.

Fra Borgerservice: Anbefaler, at det også noteres i vejledningen, at man ikke må flexe ud for at ryge.

Fra Hjemmeplejen Nord og rengøring er der følgende spørgsmål:

• Når man er til møde udenfor normal arbejdstid, må man så ryge før og efter et møde? Og hvad hvis der er pause, må man så ryge (der er tale om møder man får løn for)

• Hvad hvis man er inde til fejring af kollegas jubilæum eller afsked og man kommer i fritiden, og ikke får løn for tiden man er på arbejdspladsens adresse, må man ryge i den forbindelse?

Fra MED-udvalget for Center for Børn, Unge og Familier I politikken er det ikke nævnt hvordan ansatte der selv tilrettelægger deres arbejdstid skal håndtere deres

eventuelle rygning. Flere af centerets ansatte planlægger selv arbejdstiden og har derfor ofte en ”pause” på

2-4 timer hvor de principielt IKKE er på arbejde. Må man så ryge der?

Rygestop-kurser Fra en afdelingsleder i B&U: j Hvem finansierer rygestopkurser til medarbejderne.

Fra § 104-tilbuddene (Vester Thirup, NBV, Mirabel og Slusen): Kan/ skal vi tilbyde borgerne rygestopkursus?

6

Fra Administrationen i syge- og hjemmeplejen: Under andet – om rygestoptilbud: Erfaringer fra arbejdsgiverbetalt rygestopkursus på vores område: - Hvor mange rygestopkurser betaler arbejdspladsen? - Foregår det i (betalt) arbejdstid? - Betaler kommunen for substitution, fx nikotinplaster, tyggegummi osv.?


Hjørring kommunes Socialpsykiatriske Væresteder Perioden på 6 mdr. hvor der tilbydes rygestopkurser er for kort. Vi mener, at rygestop kurser skal tilbydes

løbende til alle ansatte samt ved nyansættelser. Desuden mener vi, at rygestopkurser, som bliver tilbudt af

arbejdsgiver, skal tilbydes inden for den normale arbejdstid og at de ansatte, som deltager skal have ret til

normal løn ifm. deltagelse i kurset.

Andet (holdninger til politikken) Fra Arbejdsplads-MED DGM (Den Gode Modtagelse), SKP (Støtte-/kontaktpersonkorps) og

Hjørring kommunes Socialpsykiatriske Væresteder Helt generelt syntes vi, at det er positivt at Hjørring kommune, har fokus på sundhedsfremme og

forebyggelse. Dog mener vi ikke, at den fremsendte rygepolitik læner sig opad MED-aftalen, hvoraf det

fremgår, at:

Tillid, dialog og arbejdsglæde er det bærende for samarbejdet i Hjørring kommune.

Vi mener, at man ved at indføre en politik, som den fremsendte, ikke har tillid til, at medarbejdere og

brugere i Hjørring kommune, kan tage ansvar for eget liv. Dette bliver meget tydeligt, når der i det

fremsendte fremgår, at rygning i medarbejdernes private biler og hjem ikke er tilladt i arbejdstiden. Hvis

man som arbejdsgiver har tillid til, at folk kan varetage deres arbejdsopgaver ifm. en hjemmearbejdsdag,

eller bruger private biler ifm. med deres arbejde, mener vi også, at der må være tillid til, at folk

selvstændigt formår og udføre og administrere deres arbejdsopgaver og arbejdstid, og dermed også

hvordan disse løses. Derudover mener vi, at man overskrider en grænse, ved at man opsætter

bestemmelser for hvordan medarbejdere agerer i deres private hjem og bruger deres private ejendele.

Man overskrider således grænsen mellem den professionelle og private relation mellem arbejdsgiver og

ansatte.

Derudover fremgår det af Hjørring Kommunes Sundhedspolitik, at der ifm. med sundhedsfremme tages

udgangspunkt i:

Borgersamarbejde med afsæt i den enkeltes livssituation.

Vi lægger vægt på, at alle indsatser tilrettelægges i samråd med borgeren og med respekt for den enkeltes

ønsker, viden og erfaringer. Borgeren er den vigtigste part, når vi skal skabe sammenhængende forløb af

høj kvalitet, og vi inddrager derfor altid borgeren og bringer dennes ressourcer i spil. Det indebærer også, at

vi tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation, så vores indsatser tager højde for både de fysiske,

psykiske og sociale dimensioner af tilværelsen.

Vi antager, at man har samme holdning, når man beskæftiger sig med sundhedsfremme ift. sine ansatte.

[…bemærkninger, der er indføjet andre steder i dokumentet ]

7

Vi opfordrer til, at man frem for en overordnet rygepolitik for Hjørring Kommunens arbejdspladser, giver de

lokale MED-udvalg på de enkelte arbejdspladser mulighed for, at laver retningslinjer frem for en egentlig

politik, da der er stor forskel på arbejdsopgave, arbejdsforhold, arbejdspladser og brugere af de forskellige

tilbud i Hjørring kommune. På den måde vil der forsat være plads til forskellighed, så hverken ansatte eller

bruger af Hjørring kommunes tilbud bliver fremmedgjorte i processen med at fremme røgfrie miljøer,

herunder øge andelen af arbejdspladser med røgfri arbejdstid.

Fra MED-udvalget på Hjørring Sydøstskole: - fra medarbejdersiden:

• henviser til at bl.a. skoler er røgfrie matrikler og det derfor er ønskeligt, at det er lokale retningslinjer, der er vedtaget i det lokale MED-udvalg, der sætter rammerne for eksempelvis røgfri arbejdstid.

• oplever vedlagte udkast formynderisk og oplever ligeledes at det overordnet fratager medarbejdere den personlige frihed.

- fra ledelsessiden: har ikke bemærkninger til politikken.

Fra Arbejdsplads-MED i Økonomi og Finans Generelt synes arbejdsplads-MED, at den rygepolitik, vi har på nuværende tidspunkt, fungerer perfekt. Vi vurderer at det ville give Hjørring Kommune større sundhedsmæssig gevinst at anvende ressourcer på at se på de ansattes arbejdstider og hvad de medfører af stress (evt. med inspiration fra Odsherred Kommunes model med 4 dages arbejdsuge)

Politik om røgfri arbejdstid

Politik for røgfri arbejdstid

Indledning

Hjørring Kommunes mål for sundhedsfremme og forebyggelse og de indsatser, der understøtter øn-

sket om at være en sund kommune og have sunde arbejdspladser, fremgår af kommunens sund-

hedspolitik.

Denne politik om røgfri arbejdstid indgår som en del af indsatsen for at skabe sunde arbejdspladser

og et godt arbejdsmiljø. Afsættet for politikken er kommunens sundhedspolitik og Lov om røgfri mil-

jøer.

I Hjørring Kommune

• anerkender vi, at tobak og rygning er sundhedsskadeligt

• anerkender vi, at passiv rygning kan skade den, der udsættes for det

• ønsker vi, at kommunens ansatte optræder som gode rollemodeller - ikke mindst i forhold til

at påvirke børn og unge til sund levevis.

Politikkens indhold

Når der i denne politik står rygning, skal det forstås bredt. Således sidestilles brug af e-cigaretter,

snus og andre tobaksprodukter med traditionel rygning.

Følgende gælder for alle kommunens arbejdspladser og ansatte:

• der må ikke ryges i arbejdstiden

• arbejdstiden regnes fra man møder til man går hjem – det er ikke muligt at gøre brug af af-

spadsering eller flekse ud med det formål at ryge

• ansatte, der overenskomstmæssigt har selvbetalte pauser, kan ryge i disse pauser, dog kun

udenfor kommunens matrikler og materiel. Der skal aftales nærmere retningslinjer i de(t) re-

levante MED-udvalg

• der må ikke ryges indendørs i kommunens bygninger, på kommunens udendørsarealer, i kø-

retøjer eller lignende. Dette gælder for alle brugere, herunder gæster og politikere.

• en ansat kan afvise at arbejde i et rum, mens der ryges – slettes?

• ved aktiviteter, der er anderledes end almindelige arbejdsdage, f.eks. lejrskole, koloni, per-

sonaleseminarer fx med overnatning og lignende skal rammerne for rygning aftales i de loka-

le MED-udvalg før aktiviteten. Lokale retningslinjer skal ske med en særlig hensyntagen til

principperne om, at andre ikke må udsættes for røg og de ansatte skal være rollemodeller

Særlige arbejdspladser

I lovgivningen ”Lov om røgfri miljøer” er der angivet retningslinjer for visse boliger og arbejdspladser

mv.

• på ældrecentre plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den en-

kelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den på-

Politik om røgfri arbejdstid

gældendes private hjem

o det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor

personalet opholder sig der

• i private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk

hjælp, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges borgeren beboere ikke at ryge i det

tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen

• i den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. §§ 24 og 25 i lov om social service, er det

ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes

børn

o lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri

hele døgnet.

Lov om røgfri miljøer angiver også visse regler for børneinstitutioner, skoler mv. Disse dele af loven

er udeladt her, da de er omfattet af politikkens bestemmelser om røgfri arbejdstid og at der ikke må

ryges på kommunens matrikler.

Andet

Hvor der er behov for det, kan der udarbejdes retningslinjer, der beskriver, hvordan samarbejdet

med borgerne skal være for at sikre røgfri miljøer. Her kan også fastlægges principper for anvendelse

af tekniske hjælpemidler, der kan begrænse de ansattes udsættelse for passiv rygning.

Det skal sikres, at alle ansatte har kendskab og adgang til denne politik og evt. lokale retningslinjer.

Der er tillid til, at de ansatte overholder de givne regler. En overtrædelse af politikken vil i yderste

konsekvens kunne betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet og behandles i henhold

til de almindelige ansættelsesretlige regler. Der skal altid foretages en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde.

Ansatte, der ryger, skal i en periode frem til 31. december 2020 tilbydes rygeafvænning. I forbindelse

med overtrædelse af politikken, skal man sikre, at den ansatte gøres bekendt med tilbuddet om ry-

geafvænning.

Denne politik træder i kraft den 1. juli 2020.

Vedtaget af økonomiudvalget den xx.xx.xxxx

Hjørring Kommunes vejledning vedr. røgfri arbejdstid

Denne vejledning er målrettet ansatte samt MED- og arbejdsmiljøorganisationen i Hjørring Kommune.

Vejledningen indeholder en oversigt over ”ofte stillede spørgsmål”, som MED-organisation, tillidsvalgte og

ansatte kan have brug for svar på. Vejledningen vil løbende blive opdateret.

Reglerne i Hjørring Kommune

Hvordan er rygereglerne i Hjørring Kommune?

Hjørring Kommune har fra 1. juli 2020 røgfri arbejdstid – det betyder, at det ikke er tilladt for de ansatte at

ryge i arbejdstiden. Forbuddet omfatter også brug af snus, andre tobaksprodukter samt e-cigaretter.

Hvor gælder det, at der skal være røgfrihed?

Det er ikke tilladt at ryge på kommunale matrikler – f.eks. skoler, børnehaver, idrætsanlæg mv. Det er desu-

den heller ikke tilladt at ryge i kommunens biler eller andet kørende materiel– Kommunale matrikler: Gæl-

der det også udenfor arbejdstiden – f.eks. i weekenden/fritiden?

Hvem har bestemt reglerne?

Reglerne om røgfri arbejdstid er vedtaget politisk af økonomiudvalget. Reglerne har været drøftet i kommu-

nens MED-organisation.

Hvorfor er der indført røgfri arbejdstid?

Det er en følge af flere ting: Kommunens sundhedspolitik og Lov om røgfri miljøer – og det sker for at flest

mulige kan arbejde uden at blive udsat for passiv rygning, for at kommunens ansatte kan fremstå som gode

rollemodeller – ikke mindst i forhold til børn og unge, for at undgå at flere starter med at ryge og for at mo-

tivere rygere til at stoppe.

E-cigaretter, snus og andre tobaksprodukter

Hvad med min e-cigaret og andre tobaksprodukter? Er de også omfattet af røgfri arbejdstid?

Ja, reglerne gælder også for e-cigaretter, snus og andre tobaksprodukter. Nikotinerstatningsprodukter, der

anvendes i forbindelse med rygestop, er undtaget.

Rygning hos borgere, brugere og beboere – eller hjemme

Må jeg ryge, mens jeg er hos en borger, der ryger?

Det er ikke tilladt for de ansatte i Hjørring Kommune at ryge hos borgerne i arbejdstiden. Borgere må i øv-

rigt heller ikke ryge i eget hjem i den tid, de modtager hjælp.

Må jeg ryge, hvis jeg har en hjemmearbejdsdag?

Også når du arbejder på en hjemmearbejdsdag har vi tillid til, at du overholder reglerne om røgfri arbejds-

tid.

Rygning i pauser mv.

Må jeg flexe ud for at ryge?

Nej, det er ikke muligt at gøre brug af afspadsering eller flekse ud med det formål at ryge.

Må jeg ryge udenfor arbejdspladsen i min pause?

Nej, som ansat må du ikke ryge i din arbejdstid.

Må jeg ryge før eller efter arbejdstid på arbejdspladsen?

Nej, det er ikke tilladt at ryge på arbejdspladsens matrikel, herunder på parkeringspladsen, når du kommer

til eller er på vej hjem fra arbejde

Må jeg forlade arbejdspladsen for at ryge i selvbetalte pauser?

Ønsker du at ryge i en selvbetalt pause, skal du forlade arbejdspladsen.

Må jeg ryge i min private bil, når jeg kører på besøg hos en borger eller fra et møde til et andet?

Nej, du må ikke ryge i arbejdstiden.

Deltagelse i kurser og uddannelse

Må jeg ryge, når jeg deltager i kurser, uddannelse m.m. udenfor mit tjenestested?

Deltager du i aktiviteter, der er anderledes end almindelige arbejdsdage, f.eks. lejrskole, koloni, personalese-

minarer fx med overnatning og lignende, skal rammerne for rygning aftales i de lokale MED-udvalg, og in-

den aktiviteten iværksættes. Der skal laves aftaler, som gøres generelle på den enkelte arbejdsplads eller i

de enkelte MED-lokaludvalg, og at disse er fastlagte, inden aktiviteten iværksættes. Lokale retningslinjer

skal ske med en særlig hensyntagen til principperne om, at andre ikke må udsættes for røg og de ansatte

skal være rollemodeller.

Rygestopkurser

Kan jeg få hjælp til at holde op med at ryge?

Ja, der bliver lavet rygestopkurser, som ansatte, der ønsker at stoppe med ryge, kan deltage i. Hør din leder

eller arbejdsmiljørepræsentant for yderligere information.

Kollega eller leder, der ryger

Hvad gør jeg, hvis jeg ser en kollega eller leder ryge?

Det er ikke hensigtsmæssigt med et arbejdsmiljø, hvor man angiver hinanden. Det er ledelsen på den en-

kelte arbejdsplads, der har ansvaret for, at røgfri arbejdstid overholdes. Vi har tillid til, at alle ansatte over-

holder arbejdspladsens fælles regler. Du har ikke pligt til at gøre noget, men du må gerne henvise til evt.

skiltning og på den måde gøre opmærksom på reglerne.

Ansatte på f.eks. friskoler og friplejehjem

Er ansatte på institutioner, f.eks. friskoler, friplejehjem m.m. omfattet af kommunens politik for røgfri

arbejdstid?

Er man ikke omfattet af Hjørring Kommunes politikker, procedurer og MED-organisation, er man ikke om-

fattet af kommunens politik for røgfri arbejdstid.

Røgfri arbejdstid fremadrettet

Hjørring Kommune ønsker, at du som ansat får god information om røgfri arbejdstid, og mulighed for at

snakke konsekvenser og handlemuligheder igennem med ledelsen på din arbejdsplads. Denne vejledning til

røgfri arbejdstid opdateres løbende efter behov.

Hjælp og information

Hvis du har brug for hjælp, eller blot vil læse mere om, hvilke konsekvenser rygning kan have, kan du hente

mere viden …

- vores hjemmeside med inspiration til MED-udvalg, om rygestopkurser mv.

Evt. nyt punkt: Vejledning vedr. ”afvise at arbejde i rum…”

Kan jeg afvise at arbejde i et hjem eller et sted, mens der ryges?

Det kan pålægges borgere ikke at ryge i det tidsrum, hvor du arbejder i hjemmet, men du skal være op-

mærksom på…

Ovenstående punkt skal kun tilføjes, hvis Hovedudvalget fastholder nuværende tekst i politikken.

Skema anvendes til tilbagemelding til Hovedudvalget i forbindelse med arbejdet med kerneopgaven. Skemaet drøftes og udfyldes i MEDudvalget, eller af formand og næstformand - hvorefter det fremsendes til Arbejdsmiljø og MED senest den 11. oktober 2019.

Dette skema er udfyldt af:☒ MEDudvalget☐ Formand og næstformandHvilket arbejdsområde/sektor dækker opsamlingen?

Sektor Børn og Familie i Børne- og Undervisningsforvaltningen

Hvor langt er arbejdspladserne generelt nået i forhold til de 3 delprocesser?

Ud af fem besvarelser har to arbejdsplads-MED gennemført alle 3 del-processer, et arbejdsplads-MED har gennemført delproces 1 og 3, et arbejdsplads-MED har gennemført delproces 1 og et arbejdsplads-MED har i samarbejde med Arbejdsmiljø og MED tilrettelagt deres egen proces.

Hvilke generelle opmærksomhedspunkter, initiativer, aftaler mv. er der kommet ud af processen på arbejdspladserne?

Processen har medvirket til en større forståelse af kerneopgaven, både internt og for de eksterne samarbejdspartner og medvirker til, at man står mere sikkert/afklaret omkring, hvad min opgave er

Proces 1 gav en opmærksomhed på, hvor vigtig vores opgave er for borgerne, og på at vi udfører vores arbejde forskelligt afhængigt af borgernes behov. Noget gør vi FOR borgeren og andet gør vi MED borgeren, afhængigt af borgerens behov. Vi er opmærksomme på, at dette ikke skal afhænge af den enkeltes medarbejders servicenivea.

Der er blevet en opmærksomhed på kommunikation, arbejdskultur, relationel samarbejde, organisering og ledelse

Der er konkrete tiltag omkring nytænkning af mødefacillitering

Der er opstået social tiltag udenfor arbejdstiden, som støtter op om kendskab på tværs og stykelse af den relationelle kapacitet

Der er udarbejdet et referat af drøftelserne i proces 1, som vi løbende vil vende tilbage til. Referatet vil blive brugt når vi skal tage imod nye medarbejdere, så de ved hvad kerneopgaven er

Kerneopgavebeskrivelsen er sat ind i mailsignaturen for at synliggøre den

Hvilke generelle effekter opleves/forventes der på arbejdspladserne som et resultat af arbejdet med kerneopgaven?

Det medvirker til at skabe og fastholde en fælles identitet i afdelingen

Vi forventer, at det understøtter et godt arbejdsmiljø, fordi vi bevidstgøres om vores formål. Det medvirker til at samle os som enhed med et fælles formål og retning

Fælles forståelse for kerneopgaven, der udmønter sig i en ensartethed i serviceniveauet til de enkelte familier

At hele organisationen bliver bedre til at tænke hinanden ind i den samlede opgaveløsning – til fordel for vores målgruppe

Arbejdsplads-MED vil fortsat have fokus på arbejdet med

Hvilke fællesnævnere ses der i de aktiviteter/initiativer, arbejdspladserne nævner som de næste skridt i arbejdet med kerneopgaven?

kerneopgaven Et Arbejdsplads-MED har besluttet at gennemføre en

spørgeundersøgelse om Professionel Kapital Vi forventer, at det videre arbejde vil øge den faglige kvalitet

af vore arbejde

Andet relevant Det har været godt, at der på forvaltningsniveua er besluttet en fælles beskrivelse af kerneopgaven, da vi oftes samarbejder omkring de samme børn. Det inspirationsmateriale der er udarbejdet, har været til stor hjælp.



Sektor Dagtilbud i Børne- og Undervisningsforvaltningen


I dagtilbudsområdet er der 4 arbejdsplads-MED. Et arbejdsplads-MED i dagplejen og 1 arbejdsplads-MED for hver af de tre områder – Nord, Øst og Vest. De tre områder består af flere daginsitutioner. I Område Nord har alle institutioner undtaget en gennemført alle 3 del-processer. Område Vest og Dagplejen har gennemført delproces 1 og 2. I Område Øst er delproces 1 gennemført og enkelte institutioner er gået i gang med delproces 2.


Der er kommet følgende temaer ud af processen: Bevisthed om og fokus på kerneopgaven Personalets trivsel Kommunikation Etik og forældresamarbejde Samarbejdspartner Fælles ansvar – at vi sammen skal lykkes i samspil med

børnene


Et fælles ejerskab og bevidsthed om, hvad kerneopgaven er En større forståelse af, at vi arbejder med samme

kerneopgave, uanset hvilken kerneydelse vi udfører Arbejdet med kerneopgaven har givet et løft til det psykiske

arbejdsmiljø, bl.a. i form af et bedre samarbejde i personalegruppen og tillid i forhold til at spørge om sparring

Forældre og børn oplever en større grad af trivsel og tryghed En tydligere kommunikation


Arbejdsplads-MED vil fortsat have fokus på arbejdet med kerneopgaven

Arbejdsplads-MED vil på møder i efteråret 2019 aftale videre forløb vedrørende arbejdet med kerneopgaven

Afholdelse af temadag med fokus på kultur, samarbejde og kerneopgaven

Andet relevant På dagtilbudsområdet er der netop vedtaget en ny dagtilbudspolitik, der er med til at definere kerneopgaven. Arbejdet med den ny og styrket pædagogiske læreplan er også med til at styrke løsningen af kerneopgaven.



Sektor Undervisning i Børne- og Undervisningsforvaltningen


Ud af 7 besvarelser har 3 arbejdsplads-MED gennemført alle 3 del-processer, 3 arbejdsplads-MED har gennemført delproces 1 og 2 og et arbejdsplads-MED har gennemført delproces 1


Processen har skabt synlighed over, hvordan de forskellige faggrupper hver især bidrager til kerneopgaven

Opgaven omkring forståelse af kerneopgaven anses for væsentlig, men der skal være en tæt kobling til lokal forandring.

Der er lavet aftaler vedrørende kommunikation Der er lavet aftale om udarbejdelse af teamfolder Der er lavet aftaler vedrørende fælles ramme og retning for

det pædagogiske arbejde Der er udarbejdet et handlingskatalog, som arbejdsplads-

MED på kommende møder laver opfølgning og handleplan ud fra


Den samlede medarbejdergruppe er blevet styrket i opmærksomheden på kerneopgaven, samt hvordan der bidrages til kerneydelsen til gavn for kerneopgaven.

Arbejdet med kerneopgaven har skabt klarhed, indsigt og større forståelse for hinandens arbejdsopgaver og den fælles kerneopgave

Drøftelsen om arbejdsfællesskab har medvirket til opmærksomhed omkring sparring mellem faggrupper

Arbejdet med kerneopgaven har givet et løft til det psykiske arbejdsmiljø


Arbejdsplads-MED vil fortsat have fokus på arbejdet med kerneopgaven

Arbejdsplads-MED vil på møder i efteråret 2019 aftale videre forløb vedrørende arbejdet med kerneopgaven

Afholdelse af temadag med fokus på kultur, samarbejde og kerneopgaven

Andet relevant På skoleområdet er der netop vedtaget en ny skolepolitik, der i høj grad er med til at definere kerneopgaven. Arbejdet med styrkelse af den professionelle kapital er også med til at styrke løsningen af kerneopgaven. I processen med arbejdet med kerneopgaven har det været muligt for arbejdspladserne, at lave en fin kobling til

skolepolitikken og professionel kapital. Der ønskes ikke en central opfølgning, men Sektor-MED vil overveje at sende en reminder ud til de enkelte arbejdsplads-MED.

Skema anvendes til tilbagemelding til det overliggende MED-udvalg i forbindelse med arbejdet med kerneopgaven på arbejdspladsniveau. Skemaet udfyldes af det lokale MED-udvalg (eller af formand og næstformand) som en del af den årlige arbejdsmiljødrøftelse - og fremsendes til det overliggende MED-niveau senest den 15. september 2019.

Dette skema er udfyldt af:

☐ MEDudvalget

☒ Formand og næstformand

Arbejdsplads:

Administration og Udvikling – Børne- og Undervisningsforvaltningen

Leder ansvarlig for processen:

Mette Lærke Bräuner

Hvordan har arbejdspladsMED været involveret?

Administration og Udvikling har i snart 3 år arbejdet med kerneopga-ven. Der blev defineret en fælles kerneopgave – hvorefter de enkelte afdelinger i sektoren har arbejdet med opgaven i form af en målpil. MED-udvalget har løbende drøftet arbejdet, implementeringen og evalueret. I 2018 blev det besluttet at der i hele BU skulle arbejdes med den samme kerneopgave – det har betydet, at vi har indarbej-det den i de enkelte afdelingers målpile og i den forbindelse har drøf-tet hvad ændringer betyder for arbejdet.

Hvilke af de 3 delprocesser har vi gennemført på arbejdspladsen?

Vi har gennemført alle 3 faser – dog ikke fuldstændig som beskrevet i materialet, da vi jo allerede havde påbegyndt processen.

Hvordan har vi grebet det an, og hvorfor?

Ledergruppen igangsatte arbejdet i 2016. Ledergruppen definerede en fælles kerneopgave for hele Administration og Udvikling. Efterføl-gende arbejdede de 4 afdelinger hver for sig med hvad kerneopga-ven betød for dem og deres arbejde/arbejdsopgaver (efter sammme model som delproces 1). Løbende er afdelingernes målpile blevet præsenteret dels for alle medarbejdere dels i MED-udvalget. MED-udvalget har haft en særlig opgave i forhold til at sikre at målpilene blev “holdt levende”.

Hvilke konkrete opmærksom-hedspunkter, initiativer, aftaler mv. er der kommet ud af proces-sen?

Hver afdeling i sektoren har fået en målpil, med konkrete mål for af-delingernes arbejde og samarbejde.

Hvilke konkrete effekter har vi set/forventer vi at se på arbejds-pladsen som et resultat af arbej-det med kerneopgaven?

I flere afdelinger har der været mål vedr trivsel – nu hvor målpilen er evalueret er der formuleret nye mål, fordi der var enighed om “gl” mål var opfyldte. Øget opmærksom på Administration og Udvikling’s rolle i den fælles kerneopgave også på tværs af forvaltningen. Samarbejde på tværs af sektoren er blevet styrket og der er sat fokus på vigtigheden af samarbejde på tværs af de 4 afdelinger.

Hvad er det næste skridt for vo-res arbejdsplads i arbejdet med kerneopgaven?

Næste skridt er at arbejde med de mål der er fastsat – løbende at vurdere og evaluere på målene og sætte nye mål i takt med at “gl” mål nås og/eller nye behov opstår.

VIGTIGT: Det overliggende MED-udvalg sammenfatter de farvede felter i en samlet tilbagemelding for om-

rådet til Hovedudvalget.

Skema anvendes til tilbagemelding til Hovedudvalget i forbindelse med arbejdet med kerneopgaven.

Skemaet drøftes og udfyldes i MEDudvalget, eller af formand og næstformand - hvorefter det

fremsendes til Arbejdsmiljø og MED senest den 11. oktober 2019. Arbejdsmiljø og MED indsamler

skemaerne og viderebringer dem samlet til Hovedudvalget.

OBS: Skemaet skal afspejle en opsummering af de indkomne svar fra arbejdspladsMED


☐ MEDudvalget


Hvilket arbejdsområde/sektor dækker opsamlingen?

Syge- og Hjemmeplejen


Flere afdelinger har gennemført alle 3 dele – de sidste er i gang.


- Forståelse af at vi ikke udfører kerneopgaven alene, men sammen og på tværs af teams, kompetencer og faggrupper.

- Dialog og åben kommunikation fordrer til godt samarbejde - Vi skal fortsat arbejde med og udvikle den gode trivsel


- Øget nysgerrighed på hinanden fordrer bedre kommunikation og kendskab til hinanden.

- Ikke JEG – men VI! - Arbejdsfællesskabet og fælles forståelse af kerneopgaven er

vigtig. - Borgeren skal sikres at være i centrum. - Øget samarbejde faggrupperne imellem. - Større fleksibilitet og forståelse – vi er afhængige af hinanden,

og både internt og eksterne samarbejdspartnere.


- Videre arbejde med kerneopgaven nu, i 2020 og fremefter. - Fortsat fokus på god kommunikation - Fortsat sikre drøftelse af sagen og IKKE hinanden. - Sikre dialog om kerneopgaven og hvorfor vi er her.

Andet relevant

Hej Lise Jeg kan ikke huske om det er dig der skal have opsamling på kerneopgaven. Men her er hvad Distrikts Med på mit område har valgt skal sendes videre.

Jette Pedersen Områdeleder Ældrecenterne Hjørring kommune 72335430/41225431

2. Kerneopgaven Midt september skal der ske en opsamling i forhold til kerneopgaven. Jette informerer mere herom

Definitionen af kerneopgaven har været klar fra start på Ældrecenter Området på

baggrund af vores udviklingsplan der resulterede i en håndbog. Ledelsen og triaden

har haft øget fokus på enkelte centre der har haft behov for øget fokus.

At forstå kerneopgaven er for os en kontinuerlig proces. Vi sikrer at nuværende og

nye medarbejdere forstår vores kerneopgave via vores bærende principper der er

beskrevet i vores håndbog og udviklingsplan.

Videreuddannelsen af ledere og sygeplejersker i neuropædagogik og neuropsykologi

for at sætte yderligere fokus på beboere og deres behov og dermed sikre at

kerneopgaven blive løst på bedste vis.

Når der afholdes TUS, MUS, LUS og GRUS har vi taget udgangspunkt i

kerneopgaven og håndbogen.

Ved fastlagte møder ifølge udviklingsplanen, arbejdes der målrettet med

kerneopgaven.







☐ MEDudvalget


Skemaet er udfyldt af formand og næstformand, men det har været sendt til kommentering i hele DistriktsMED


Sundhedsområdet, som består af Træningsenheden, Aktivitets- og Frivillighedsområdet og Borgersundhed


Alle afdelinger har arbejdet med del 1 og – en afdeling er i gang med del 2 og 2 af afdelingerne er i gang med del 3.


Det ses af tilbagemeldingerne fra alle afdelingerne, at arbejdet med kerneopgaven giver anledning til at stille skarpt på ”Hvorfor vi er her?”. Denne proces har givet mulighed for, at opnå et større fællesskab i opgaveløsningen i hverdagen. Der er en tro på, at det også er med til at øge trivslen i hverdagen.


Arbejdet med kerneopgaven giver en fælles platform for prioritering af arbejdsopgaver. Med udgangspunkt i borgerperspektivet har det bl.a. også medført mere effektive arbejdsgange. Ovenstående viser sig via forskellige tiltag i de enkelte afdelinger, fx en afdeling har arbejdet med triagering af arbejdsdagen og derudfra afstemning af forventninger. Der er en oplevelse af, at et øget arbejdsfællesskab giver af fælles mere succes og større motivation. At stille skarpt på kerneopgaven, har også betydet en mere holistisk tilgang til borgeren. Her skal det forstås som et øget fokus på at borgeren skal opleve én samlet indsats.


Der er fortsat fokus på at ”operationaliser” kerneopgaven. Herunder også at sikre, at afdelingerne har den rette arbejdstilrettelæggelse for at understøtte kerneopgaven. Kernopgaven kan være en fællesnævner, der kan bruges til at ”trykprøve” arbejdstilrettelæggelse, procedure mm op imod.

Andet relevant

Der skal være et kontinuerligt fokus på kerne opgaven – fra både medarbejdere og ledere.



☒ MEDudvalget

☐ Formand og næstformand

Næstformand langtidssygemeldt

Arbejdsplads:

Hjørring Kommunale Tandpleje


Charlotte Zeuthen


I 2016 besluttede tandplejens ledergruppe i forbindelse med SÆ-ud-viklingsstrategi 2017-2020, at arbejde med kerneopgaven. MED-udvalget godkendte dette.


Arbejdspladsen har gennemført delproces 1 og 2. Vi var begyndt før værktøjet fra Hjørring kommune blev meldt ud – så derfor har vi ikke fulgt det forslåede forløb ”nøjagtigt”. Delproces 3 betragtes som en fortløbende proces, der skal arbejdes med kontinuerligt. Er blevet sat ind i MED-udvalgets årshjulet


I løbet af 2017 havde vi indbudt Anders Seneca til 3 temadage. Vi ønskede at få defineret kerneopgaven for tandplejen og arbejde med, hvordan vi lykkedes endnu bedre. Vi ønskede en erfaren facili-tator. Efterfølgende har der været arbejdet med kerneopgaven på et par personalemøder.


Vi ønskede at undersøge, hvilket forventninger vores brugere har til den kommunale tandpleje. Derfor blev der iværksat en brugerunder-søgelse i efteråret 2017. Yderligere arbejde med triagering og uddelegeringer (inddragelse af alle personalegrupper). Der blev besluttet, at vi skulle anvende flere brugervenlige digitale løsninger. Opmærksomhed på, at receptionerne skulle tildeles flere ressourcer Ønske om tættere/bedre samarbejde med andre afdelinger (sund-hedscentret, familieafdelingen etc.)


Brugerundersøgelsen viste en stor tilfredshed med tandplejen, som naturligvis har øget arbejdstilfredsheden/arbejdsglæden. Vi har fået etableret borgerbookning og app hertil. Fået beskrevet vores uddelegeringer, så klare retningslinjer til glæde for personalet. På hjemmesiden fået beskrevet arbejdsområder for de forskellige personalegrupper, så vores brugere kan orienteres sig herom. Bemandet receptionerne bedre, således mindre pres på personalet og bedre/hurtigere service for tandplejen brugere.

Påbegyndt tættere arbejde med familieafdelingen omkring udsatte børn/unge Påbegyndt samarbejde med sundhedscentret (rygestop for unge) Vi forventer forbedret tandsundhed generelt og at vi bliver endnu mere bevidste omkring medinddragelse/samskabelse med brugerne om egetansvaret for deres tandsundhed.


Vi står overfor et større generationsskifte og vil have fokus på stabili-teten/roen og implementeringen af nye medarbejdere på arbejds-pladsen, for fortsat at kunne løse kerneopgaven tilfredsstillende. Sikre fortsat at have de nødvendige kompetencer til at løse vores kerneopgave – især i lyset af rekrutteringsvanskeligheder. Arbejde med holdånden/ansvarsfølelsen generelt på arbejdspladsen Forsøge at omformulere kerneopgaven (men samme indhold) – da den ”ikke ligger ordret”.









☐ MEDudvalget



Køkkenområdet


Vi har gennemført del I og II. Del III processen er skudt i gang, og der arbejdes løbende med denne.


Der er skabt øget fokus på hvorledes de forskellige faggrupper og funktioner hver især biddrager til løsning af vores kerneopgave. Endvidere større fokus på kundens rolle i løsning af kerneopgaven. Der har været positive tilbagemeldinger fra personalegruppen. Arbejdet med en løbende italesættelse af kerneopgaven (Del III) har medført større fokus på de udvalgte emner i dagligdagen.


Der opleves et stort engagement og god dialog blandt medarbejderne, om arbejdet med kerneopgaven. Arbejdet med kerneopgaven, har givet medarbejderne et bedre blik for vores egentlige formål. Processen har desuden forbedret medarbejdernes interne kommunikation. Del III i processen med løbende tematiseret opfølgning på kerneopgaven, forventer vi vil give en solid forankring af arbejdet med kerneopgaven.


En god og forbedret dialog om vores kerneopgave og forståelse for vores formål og opgave i SÆH. De næste skridt, bliver at fastholde processen med løbende opfølgning jf. del III.

Andet relevant







☐MEDudvalget


Da Hanne Søjbjerg er sygemeldt og da næstformanden i hendes MED er stoppet, har jeg sammenskrevet tilbagemeldingerne fra afdelingslederne Lene Skovfoged


Bo-området handicap


Kerneopgaven har været med på alle MED udvalg og der har været afholdt temadagen, søjlemøder og personalemøder. På alle bosteder er kerneopgaven blevet defineret


• Kerneopgaven er blevet defineret på alle bosteder

• Der arbejdes med den i de enkelte grupper i forhold tilhvordan den bliver tydelig i hverdagen

• Den indarbejdes i de enkelte mål der sættes for borgerne

• Der er fokus på at alle faggrupper bidrager til arbejdet medkerneopgaven og at kerneopgaven er ens for alle, mentilgangen kan være forskellig

• Der er enkelte steder arbejdet med RØD-GUL-GRØN. Hvor rødindikerede de absolut nødvendige opgaver

• Arbejdsplads MED er alle steder den bærende drivkraft iarbejdet


• Vi forventer at kerneopgaven kommer til at stå tydeligt hospersonalet, hvilket forhåbentligt kan bibringe en øgetforudsigelig og håndterbarhed

• At medarbejderne bliver bedre til at anerkende hinandensarbejde

• Det er blevet og vil fortsat være et styringsredskab til fokus ialt hvad vi laver, vagtplaner, ferieafholdelse og hverdagsliv


• Der skal evalueres på effekten

• Der skal arbejdes videre med implementeringen i den dagligepraksis

Andet relevant Arbejdet med kerneopgaven har hovedsageligt bidraget til, at vi har fået sat ord på det, som vi i forvejen gør.

xSkema anvendes til tilbagemelding til Hovedudvalget i forbindelse med arbejdet med kerneopgaven.






☐ MEDudvalget



§103, §104, Buen, Bispehuset og servicecenteret


Vi var på området allerede i gang med arbejdet med kerneopgaven inden denne planlagte proces blev skudt i gang. Derfor er de tre delprocesser ikke fulgt slavisk


• Opmærksomhed på, at vi er og var gode til det vi gør. Bedre til at rose hinanden

• Større opmærksomhed ift at brug dagbogsnotater til støtte i forhold til at den støtte vi giver borgerne understøttes i kerneopgaven

• På §013 det har skabt opmærksomhed omkring, at der kan være et dilemma mellem at løse kerneopgaven, og at tjene penge og at det kan have betydning for indtjening at prioritere borgeropgaver, specielt med henblik på, at de borgere, som vi får, synes hårdere ramt end tidligere

• Synlig tilgang til den formulerede kerneopgave

• Sikre vidensdeling, evt fast punkt på personalemøder

• Flere steder er der udarbejdet RØD-GUL-GRØN med udgangspunkt i SKAL opgaver og kerneopgaven

• Alle arbejder mod samme mål uanset faggruppe

• Alle beslutninger kvalificeres ud fra spørgsmålet: hvilken indvirkning vil det have på kerneopgaven

• Det nye MUS-skema som vi har udarbejdet, der sikre at kerneopgaven bliver omdrejningspunktet i samtalerne

• Fokus og italesættelse af kerneopgaven er blevet en naturlig del i samtalerne (p. møder) og planlægning af arbejdet med borgerne

• Der er i højere grad en fælles forståelse for arbejdet

• At der bliver arbejdet på at holde liv i det fokus, der skal være på kerneopgaven, så det ikke blot bliver en tekst i en ramme

• Vi har fælles på området udarbejdet et nyt MUS-skema hvor omdrejningspunktet er kerneopgaven og forudsætningerne for at løse den

Hvilke generelle effekter opleves/forventes der på

• På §104 er der udarbejdet 20 cases, som underbygger, at fokus på kerneopgaven m.m. skaber en positiv effekt.

• Bedre tilpasset arbejdsprocesser, da fokus nu er på kerneopgaven (målet)

arbejdspladserne som et resultat af arbejdet med kerneopgaven?

• Ved at definere SKAL opgaver (rød-gul-grøn), sikre vi opgaveløsningen også på en RØD dag

• Den skal holde os på sporet ift., hvorfor vi er her, og hvem vi arbejdsmæssigt er til for

• Der vil i det fremadrettede arbejde blive taget udgangspunkt i at der skal være fokus på at der er tale om to meget forskellige kerneopgaver på §103 og §104 selv om de to tilbud er placeret fysisk samme sted


• Fortsat opmærksomhed på kerneopgaven i planlægning af arbejdet på alle planer AMED, p. møder osv

• Evaluering på effekten

Andet relevant

Arbejdet med kerneopgaven har hovedsageligt bidraget til, at vi har fået sat ord på det, som vi i forvejen gør.







☐ MEDudvalget


Distrikt-MED for Socialpsykiatrien & Området for udsatte grupper


Socialpsykiatrien & Området for udsatte grupper


Socialpsykiatrien & Området for udsatte grupper har siden 2016 arbejdet målrettet med definition af kerneopgaven – med fælles kick off temadag med Anders Seneca – og efterfølgende i de respektive arbejdsplads-MED – personalemøder – og teammøder. Alle arbejdspladser har udarbejdet et skriv om arbejdsprocessen med kerneopgaven.


Et afgørende fælles opmærksomhedspunkt er at holde fokus på kerneopgaven – fordi det er den, vi er ansat til at arbejde med! En af arbejdspladserne har i arbejdsprocessen samarbejdet med konsulentfirmaet Etikos i f.t. værdierne i kerneopgaven. En anden arbejdsplads har haft støtte ved SPARK – og efterfølgende ved konsulent Lotte Bang i f.t. at arbejde målrettet med fokus på kerneopgaven og succeser i arbejdet. En tredie arbejdsplads har arbejdet med at skabe sammenhængskraft mellem flere afdelinger med forskellige typer opgaver – og hvordan de i arbejdet med borgerne kan anvende denne sammenhængskraft i det fremtidige samarbejde.


At alle arbejdspladser/medarbejder arbejder i samme retning – indenfor en fælles given ramme og råderum. Succerne kan holdes op mod kerneopgaven og giver et fælles udgangspunkt for, hvordan vi lykkes i arbejdet med borgerne. At arbejde med kerneopgaven styrker områdets fælles faglige tilgang til det psyko-sociale arbejde. Det har givet mening, at der er sat en fælles fed streg under kerneopgaven……………..kære venner – det er det, som vi skal arbejde med……..og som giver mulighed for en generel struktur og forudsigelighed i det daglige arbejde.


Hvor vigtigt det er, at ledelsen og arbejdsplads-MED kontinuerligt holder fokus og retning på kerneopgaven i f.t. rammer, råderum, politikker, retningslinier etc. At udarbejde fælles kompetenceplan/er, der understøtter arbejdet med kerneopgaven. At arbejde med hvordan succes kan måles og beskrives i f.t. arbejdet med kerneopgaven – så medarbejderne får en god oplevelse af at lykkes i deres arbejde med borgerne. At kerneopgaven er det fælles solide arbejdsgrundlag – der binder os sammen i et forpligtende kompetent arbejdsfællesskab.

Andet relevant

At arbejde med kerneopgaven – med samme udgangspunkt – men i forskelligartede processer – styrker det lokale faglige fællesskab og sætter opgaven i centrum – hvor der før har været stor fokus på rammerne – er der nu meget fokus på kerneopgaven/opgaverne (kerneydelserne).







☐ MEDudvalget


Line Hessellund Annika Rasmussen


Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningens Myndighedsafdeling, herunder Myndighed Ældre, Myndighed Hjælpemidler og Myndighed Handicap


Allerede i 2018 arbejdede alle tre myndighedsafdelinger med at definere kerneopgaven for de respektive afdelinger. Der blev arbejdet intenst på flere temadage i afdelingerne. Resultatet blev en definition af kerneopgaven for hhv. Myndighed Ældre, Myndighed Handicap og Myndighed Hjælpemidler. Efter definitionen er arbejdet med kerneopgaven grebet meget forskelligt an i de tre afdelinger – alle dog med tydelig inddragelse af medarbejderne forankret i hhv. Arbejdsplads-MED (i Myndighed Ældre), triade-samarbejdet (Myndighed Handicap) og med hele medarbejdergruppen (i Myndighed Hjælpemidler). Myndighed Hjælpemidler har gennemført de tre delprocesser med hjælp fra en intern konsulent, leder indgik i processerne. Myndighed Handicap har ikke fulgt de tre delprocesser som beskrevet. Afdelingen igangsætter nu i stedet et SPARK-forløb (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunen), som udover at understøtte det gode arbejdsmiljø, også skal støtte medarbejderne i at få fokus på at lykkes med kerneopgaven. Myndighed Ældres arbejdsplads-MED har vedtaget, at erstatte de tre delprocesser med et SPARK-forløb, som er gennemført i afdelingen i 1. kvartal 2019.


I Myndighed Hjælpemidler er der på baggrund af arbejdet med kerneopgaven nedsat en arbejdsgruppe, som følger op og igangsætter yderligere tiltag bl.a. med henblik på at fastholde fokus på kerneopgaven samt dét at være én enhed trods flere teams med forskelligartede opgaver. Myndighed Handicap har defineret kerneopgaven med fokus på borgers egenmestring og empowerment og dette tema er blevet grundlæggende for det igangværende arbejde i afdelingen med at synliggøre, at alle aktiviteter i relation til kerneopgaven har fokus på borgers egenmestring, fx arbejdet i Den Gode Modtagelse, opfølgningsmøder med borgere på botilbud eller i bostøtte, møder i rehabiliteringsteamet m.v. Kerneopgaven er fremadrettet også i fokus ved prioritering af deltagelse i kurser, temadage m.v. ud af huset. Kurser mv. skal styrke de kompetencer, som er nødvendige for at lykkes med kerneopgaven.

I Myndighed Ældre er der i SPARK-forløbet blevet sat fokus på afdelingens kerneopgave samt nogle af arbejdsplads-MEDs identificerede fokuspunkter for arbejdsmiljøet i afdelingen. Forløbet har øget deltagernes opmærksomhed på muligheder og vilkårsrum samt et kontinuerligt fokus på kerneopgaven, herunder hvad vi er her for. Der er endvidere arbejdet med grundlaget for arbejdsplads-MEDs arbejde, herunder dagsordener, referater og formidling heraf til resten af afdelingen. Dette har givet et bedre overblik over arbejdet for alle samt mere overskud i medarbejdergruppen.


Generelt en højere grad af fokus på kerneopgaven i de tre afdelinger. En vished om, hvorfor vi er her, og hvordan vi skal prioritere.


Alle tre afdelinger fortsætter om end med forskellige aktiviteter deres fokus på kerneopgaven.

Andet relevant



☒ MEDudvalget


Arbejdsplads:

Administration og Service i SÆH


Heidi Madsen


Arbejdsplads-MED har givet input til processen for arbejdet med ker-neopgaven. Repræsentanter fra Arbejdsplads-MED har sammen med den enkelte afdelingsleder besluttet hvordan arbejdet skal gen-nemføres. Endvidere er det givet status og afrapportering til Arbejds-plads-MED


Alle 3 delprocesser er gennemført


Idet afdelingerne er meget forskellige, har fremgangsmåden også været forskellig, men der er brugt en del tid på proces 1


Kerneopgaven kan bruges som et værktøj til at vurdere nye opgaver, men også til at sætte spørgsmålstegn ved om opgaver er en del af kerneopgaven. Derudover kan kerneopgaven være med til at synliggøre sammen-hænge mellem arbejdsopgaver.


Ikke de store ændringer. Måske skal der være en anden proces for stabsfunktionerne næste gang der arbejdes med kerneopgaven, for det bliver lidt kunstigt/ab-strakt at relatere det til borgeren i centrum.


Ledergruppen vil samle og definerer en overordnet kerneopgave for Administration og Service udfra de enkelte afdelingers kerneopgaver.





☐ MEDudvalget


Formand og AMR på vegne af MED-udvalget

Arbejdsplads:

Socialtilsyn Nord


Sigrid Fleckner


MED er løbende blevet orienteret og medinddraget i forløbet og de processer som AG iværksatte i afdelingerne med fokus på Arbejds-gange og Medinddragelse. Alt med udgangspunkt i STN´s vision, mis-sion og værdier. Processen blev startet op på medarbejderseminar september 2018 og forventes afsluttet med medarbejderseminar september 2019.


Delproces 1 blev startet op på medarbejderseminar september 2018 Delproces 2 foregik ved dialog processer i Socialtilsyn Nords tre afde-linger hvor AG stod for processerne.


”Bottom-up” proces med opstart på medarbejderseminar september 2018, videre proces ledt af AG på afdelingsmøder, og afsluttes med delproces 3 på medarbejderseminar september 2019. Det teoretiske afsæt for indhold og proces har været den narrative tilgang.


AG opsamlede viden om temaerne Medinddragelse og Arbejds-gange, og fremlagde anbefalinger ud fra dette, som blev tiltrådt på MED og som efterfølgende er implementeret eller tæt på at være det. Se vedlagte bilag 1 om afsluttede processer på baggrund af AG´s an-befalinger og bilag 2 om netop afsluttede eller endnu ikke afsluttede processer.


Det har givet større arbejdsro på arbejdspladsen, og fokus på kerne-opgaven.


Delproces 3 skal gennemføres på medarbejderseminaret




Skemaet drøftes og udfyldes i MED udvalget, eller af formand og næstformand - hvorefter det



OBS: Skemaet skal afspejle en opsummering af de indkomne svar fra arbejdsplads-MED


☐ MEDudvalget


Michael Duus Nielsen


Arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder Unge- og Uddannelsesafdelingen, Virksomhedsservice og Integration, Økonomi og Planlægning, Beskæftigelsesafdelingen, Sygedagpengeafdelingen, Jobformidlingsafdelingen CKUV og Helhedstilbuddet.


Vi har arbejdet med alle 3 processer


- Fejre/dele succeshistorier - Indsatser måles op imod kerneopgaven i forhold til, om det gør en positiv forskel - aktiv anvendelse af organisationsbegrebet - Kræver vedholdende fokus - Arbejde mere individuelt med borgeren, så de får præcis den indsats, der bringer dem i job eller uddannelse. Personligt møde fremfor mail/tlf. - Formulering af konkrete mål, som spiller ind i kerneopgaven, for de enkelte arbejdsfællesskaber - Øger fokus på internt og eksternt samarbejde - Mundtlig kommunikation med kollegaer fremfor mail - Undervisning i ny lovgivning, så medarbejderne ikke er i tvivl og er klar til at vejlede og hjælpe borgere bedst muligt - Vidensdeling om arbejdsmarked på tværs af afdelinger - Møder i medarbejdergruppe med fokus på succes’er, det sociale arbejdsmiljø, justering i arbejdsgange - Flere, korte informationsmøder - Vidensdeling leder/faglig/medarbejder - Mere ansvar til medarbejderne - Udarbejdelse af detaljerede handleplaner med udvalgte indsatsområder, der understøtter afd i at nå kerneopgaven - Ændret personalemøde struktur - Indført ugentlige nyhedsbreve - Flere sociale arrangementer


- Øget informationsniveau og kommunikation og dermed øget arbejdsglæde. - Prioritering og justering af arbejdsgange - Større samarbejde på tværs i jobcentret. Mere bevidsthed om hvem der bidrager med hvad på tværs. - Understøtter det gode samarbejde med kollegaer og borgere

- Borgerne mødes af engagerede medarbejdere - Bedre prioritering af udviklingsprojekter - Alle har kendskab til kerneopgaven, det giver fælles sprog - Koncept for sparringssamtaler med medarbejderne, som tager afsæt i kerneopgaven - Drøftelser af vores roller i organisationen. - Fælles centralt begreb, som øger bevidsthed om forventning til og formål med sit arbejde - Gøre kerneopgaven nærværende og konkret i dagligdagen - Processen har gjort os skarp på, om vi faktisk ”leverer varen” - Skabt større sammenhold og samarbejde – øget vores fælles VI - Mindsket sygefravær betragteligt - Større åbenhed, dialog, tillid og bedre trivsel og arbejdsglæde


- Arbejde videre med nye emner fra delproces 3 - Årlige trepartssamtaler om kerneopgaven med medarbejderne - Fokus med sparring leder/medarbejder/faglige konsulenter - Inddrage kerneopgavebegrebet i MUS - Arbejde videre i mindre arbejdsfælleskaber, hvis indhold og personkreds løbende justeres, så det giver mening - Opfølgning, mht. hvordan ny lovgivning spiller ind ift. kerneopgaven - Kerneopgaven som fast punkt på teammøder, MED møder - Fastholde og udvikle samarbejde på tværs i jobcentret med fælles kerneopgave. - Følger op og fastholde fokus på kerneopgave ved hjælp af handleplaner - Fortløbende proces - Fortsætte med at tage fat i det, der er relevant og kontinuerligt følge op

Andet relevant

Det har været en stor hjælp, at Arbejdsmiljø og MED var med til at opstarte processen.

Skema anvendes til tilbagemelding til Hovedudvalget i forbindelse med arbejdet med kerneopgaven. Skemaet drøftes og udfyldes i MEDudvalget, eller af formand og næstformand - hvorefter det fremsendes til Arbejdsmiljø og MED senest den 11. oktober 2019. Arbejdsmiljø og MED indsamler skemaerne og viderebringer dem samlet til Hovedudvalget.


Dette skema er udfyldt af: ☐ MEDudvalget ☒ Formand og næstformand


Område-MED Teknik og Miljø


Alle arbejdspladser er i gang med som minimum delproces 1. Enkelte arbejdspladser er længere, og der samles op på status og foreløbige resultater i Område-MED november 2019, hvor næste skridt også aftales.


Det er et opmærksomhedspunkt, at procesledelse og løbende dialog om forventningsafstemning skal fylde i ledelsesopgaven. Og lige præcis den løbende dialog kan drukne i daglig drift, hvis der ikke følges op med en fælles ramme.


Der er flere steder kommet fornyet fælles forståelse af, hvad man mellem medarbejdere og medarbejdere/ledelse forventer af hinanden. Begrebet kerneopgave er dog stadig svært. Det er vigtigt, at dialogen og samtalerne tilpasses til sproget og omgangstonen på den enkelte arbejdsplads. Alligevel er meldingen, at ”man kommer til at snakke med hinanden” og dermed er der en værdi i, at man får stoppet op og tænkt over om vi gør det fornuftige. Forventningen er, at dialogen kan kvalificere prioriteringer af arbejdsopgaver, når der arbejdes videre i de næste delprocesser.


Der er umiddelbart to overordnede fællesnævnere, der kræver opmærksomhed i det videre arbejde:

1. vigtigt med tværgående koordinering, så man på arbejdspladsniveau ikke lukker sig om sig selv.

2. der er en værdi i at bruge dialogen om kerneopgaven som prioriteringsværktøj – som skal bruges i det videre arbejde.

Andet relevant







☒ MED udvalget



Borgerservice Økonomi- & Personaleforvaltningen (Økonomi & Finans, Indkøb & Udbud, Løn & Personale, IT samt IOD).


Alle arbejdspladserne har gennemført delproces 1 og 2. Enkelte af arbejdspladserne har gennemført delproces 3 og flere er i gang med den.


Der er etableret nye værktøjer og udviklet en skærpet opmærksomhed på, at det ofte er vigtigere ”hvorfor” og ”hvordan” vi arbejder snarere end ”hvad” vi laver. Herudover er der udviklet en større forståelse af, hvad der på de enkelte arbejdspladser er kerneopgaven.


Vi forventer at se en fælles forståelse af, hvorfor de enkelte

arbejdspladser er sat i verden, og hvad resten af organisationen vil

mangle, hvis vi en dag pludselig ikke var her længere. Vi forventer, at

alle medarbejdere og ledere med fokus på kerneopgaven bliver

dygtigere til at løfte blikket fra eget skrivebord og i stedet for fokus

på én selv sætter fokus på arbejdspladsen og kerneopgaven her.


At der følges op på arbejdet, så det holdes levende, og for flere af arbejdspladsernes vedkommende fortsættes med delproces 3.

Andet relevant



☐ MEDudvalget


Arbejdsplads:

Borgmesterkontoret


Sine Kjær


På et personalemøde med MED-status blev der nedsat en arbejds-gruppe bestående af undertegnede, AMR samt en medarbejderre-præsentant. Arbejdsgruppen fik til opgave at tilrettelægge processen.


Vi har gennemført delproces 1.


Processen blev indledt med et kick-off arrangement med Anders Se-neca (vi koblede os på Borgerservice’ arrangement). Herefter gennemførte vi et halvdagsseminar, hvor vi tog udgangs-punkt i drejebogen for proces 1.


Processen var udfordrende for en afdeling som vores, hvor største-delen af opgaverne er internt rettede, men hvor der også er opgaver, som er direkte borgerrettede. Vi fandt det vanskeligt at formulere kerneopgaven, så alle kunne se sig i den, uden at den samtidig blev formuleret så overordnet, at den ikke var tilstrækkeligt retningssæt-tende. Processen gav anledning til nogle gode snakke om, hvad der er vores ansvar, som understøttende stabsfunktion, og hvad der er et ledel-sesansvar på det enkelte område. Det kan være forbundet med unødvendig frustration, hvis vi påtager os et ansvar, der reelt ikke vores. Et par eksempler fra vores drøftelser:

1) Vi er ansvarlige for at levere kvalificeret juridisk bistand til organisationen, som formidles på en hensigtsmæssig måde og som understøtter vores samarbejdspartnere i løsningen af deres kerneopgave. Vi er derimod ikke ansvarlige for, hvor-dan vores samarbejdspartnere vælger at anvende vores råd-givning. Det er ikke vores ansvar, at lovgivningen overholdes i Hjørring Kommune!

2) Vi er ansvarlige for, at deres stilles et velfungerende ESDH-system til rådighed, der på den bedst mulige måde

understøtter vores arbejdsgange. I den forbindelse er vi lige-ledes ansvarlige for at sikre kendskab til systemet og for-midle vigtigheden af en god journaliseringspraksis. Vi er derimod ikke ansvarlige for, at retningslinjerne for jour-nalisering følges på de enkelte områder.


Vi har endnu ikke set konkrete effekter af processen, men den har gi-vet anledning til nye opmærksomhedspunkter i vores løbende drøf-telser om opgaver og ansvarsområder.


Det er der ikke taget stilling til.



Skema anvendes til tilbagemelding til det overliggende MED-udvalg i forbindelse med arbejdet med kerneopgaven på arbejdspladsniveau. Skemaet udfyldes af det lokale MED-udvalg (eller af formand og næstformand) som en del af den årlige arbejdsmiljødrøftelse - og fremsendes til det overliggende MED-niveau senest den 15. september 2019. Dette skema er udfyldt af: ☐ MEDudvalget ☐ Formand og næstformand

Opsamlingen er lavet i fællesskab i afdelingen

Arbejdsplads:

Arbejdsmiljø og MED


Kurt Larsen

Hvordan har arbejdsplads-MED været involveret?

Afd. har ikke et arbejdsplads-MED, men vi har brugt personalemøder til formålet.


Vi har gennemført delproces 1, 2 og 3


Delproces 1 blev gennemført på et personalemøde. Forud for delpro-ces 2 og 3 fik en medarbejder og undertegnede til opgave, at konkre-tisere, hvilke tre emner, der skulle sættes fokus på. Vi har brugt det meget udmærkede materiale (!) på hjemmesiden til formålet.


Det siger sig selv, at en afdeling uden direkte borgerkontakt skal bruge en anelse mere energi på at drøfte målgruppen, herunder bor-gerperspektivets betydning for kerneopgavedefinitionen. Det er dog en opgave, som vi også i andre situationer har diskuteret, men processen, hvor alle i afdelingen var med, gav en klar fælles for-ståelse og viden. Selve den korte beskrivelse af kerneopgaven er suppleret med ”tale-bobler”, hvor det kort beskrives, hvad vi forstår ved de enkelte ord, når vi ”dobbeltklikker” på dem. Afdelingens kerneopgave er klart delt i to: En del, hvor vi bistår med ekspertviden (primært rettet mod le-delse) og en anden, hvor vi hjælper arbejdspladser.


En øget opmærksomhed mod, hvem målgruppen er (f.eks. i forhold til formidling på hjemmesider mv.). Vi er også blevet bedre til at prioritere vores opgaver og mere tydelig på, hvordan de forskellige opgaver spiller ind i vores kerneopgave. Det har f.eks. været tydeligt i nogle konkrete kommende opgaver.


Aftalt, at delproces 3 skal gentages hvert år, hvor vi på forhånd tager stilling til, hvilke emner, vi ønsker at dykke ned i.







☐ MEDudvalget


Næstformand er pt. sygemeldt, derfor kun udfyldt af formand


By, Kultur og Erhverv


Alle arbejdspladser har arbejdet – på forskellig både med formulering af kerneopgaven og løbende opfølgning med dialog i mindre medarbejdergrupper.


Der er en fællesnævner i, at der kommer nyt fokus på, hvordan fagligheder kan og skal bruges – og at der løbende er brug for at arbejde med forventningsafstemning. Så det er ikke ”bare” tre delprocesser, men løbende dialog, der gør forskellen.


Der opleves en mere konkret dialog om, hvad der forventes til og i forskellige medarbejdergrupper i forhold til prioritering af opgaver.


Med dialogerne om kerneopgaven er behovet for hele tiden at holde fokus på forskellige roller og funktioner blevet tydelig flere gange undervejs i processerne og det er dermed naturlige næste skridt at arbejde med.

Andet relevant

Vigtigt at holde fokus på løbende dialog om kerneopgaven på den måde, der giver mening på den enkelte arbejdsplads – så opfølgning på, at dialogen er levende er vigtig og knap så vigtigt med afrapportering på form/delprocesser.

Hovedudvalgets opgaverTilbagevendende punkter

Årlig strategisk arbejdsmiljødrøftelse herunder:– Kontrollere arbejdsmiljøarbejdet– Arbejdsulykker opgørelse– Kompetenceudviklingsplaner for AMO– Årlig opsamling af påbud fra arbejdstilsynet(Drøftelsen er aftalt så den deles over 2 møder og er lagt sammen med strategidrøftelsen)

Redegøre for budgettets konsekvenser herunder– Møde med økonomiudvalget– Deltagelse i budgetseminar

Overvåge sygefraværsstatistik.

Aftale retningslinjer i forhold til:– Sygefraværssamtaler– For beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne.

Sikre at der aftales retningslinjer for:– Forebyggelse og håndtering i forhold til stress, vold,

mobning, chikane samt overvåge og revidere vedtagne retningslinjer.

Fysisk APV (fastlagt til 18, 21, 24)Socialt kapitelKompetenceudvikling aftalen O.15Akut-midlers anvendelseValg og udpegning hvert andet år, igangsættes i 19 21 23

ObligatoriskeProcedureretningslinjer for drøftelse af… (Er udarbejdet)

(Budget, rationalisering og omstilling, personalepolitik)

Øvrige opgaver

Årshjul, vision og arbejdsgrundlagTemaer og temamøder (Kan fastlægges som oplæg til strategidrøftelse)

Trivsel/Kerneopgaven 18, 21, 24

Tidlig indsats

Feriefonden udpegning (Uddelegeret til områderne efter fordelingsnøgle)

MED-aftalen– Hovedudvalget som kulturbærere– Implementering af MED-aftale– Temamøder MED-organisationen– MED-uddannelse

Rådgive organisationen i forhold til MED-aftalen og øvrige retningslinjer aftalt i Hovedudvalget.Herunder behandling af ansøgninger om dispensation og tilpasse MEDstrukturen/organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i MEDaftalen.Indbringe uoverensstemmelser og fortolkningsspørgsmål vedr. rammeaftalen mv. for de centrale forhandlingsparter.

Mødedato 2018 2019 2020 20211.

11. februar

12.30-15.30

Sammensætning og konstitueringVision og arbejdsgrundlag 18-20Budget og tidsplan for procesVold udenfor arbejdstidPersonalepolitikker revisionKvartalsvis sygefraværTrivsel og kerneopgaveAPVInspirationsseminar

Budget og tidsplan for procesKvartalsvis sygefraværOpsamling fra temamødeVold, mobning og chikaneKerneopgave statusAnsøgning om ændring i MED organisationen

Sammensætning og konstitueringVision og arbejdsgrundlag 18-20Budget og tidsplan for procesTemamøde HU/Omr. KerneopgaveRøgfri arbejdstid fortsatKvartalsvis sygefravær

Budget og tidsplan for proces

Kvartalsvis sygefravær

2. 5. Maj

12.30-15.30

(HU/ØK 10. juni14.30-16.00)

23. Juni12.30-14.30

Budget og økonomiKvartalsvis sygefraværOpfølgning på inspirationsseminarArbejdsmiljødrøftelse 1+2Trivsel og kerneopgave

Budget og økonomiSundhedspolitik og sundhedsfremmeForberedelse til møde med ØK-udvalg.Kvartalsvis sygefraværArbejdsmiljødrøftelse 1Røgfri arbejdstidKerneopgave statusValg og udpegning

Budget og økonomiArbejdsmiljødrøftelse 1Kvartalsvis sygefravær

Budget og økonomiKvartalsvis sygefraværValg og udpegning

3. 1. September

12.30-15.30

22. September

12.30-15.30

(Budget)

Budget og økonomiÅrshjul 2. del og mødeplan 2018Kvartalsvis sygefraværArbejdsmiljødrøftelse 2Opfølgning på inspirationsseminarTrivsel og kerneopgaveI-sikkerhedspolitik

Budget og økonomiÅrshjul 2. del og mødeplan 2019Kvartalsvis sygefraværArbejdsmiljødrøftelse 2Sundhedsfremme – inspirationskatalogE-håndbog – Vold, mobning og chikaneOpfølgning sygefraværOrientering fra tidligere projekter

Budget og økonomiArbejdsmiljødrøftelse 2Årshjul 2. halvår+mødeplan 2021Kvartalsvis sygefravær

Budget og økonomiÅrshjul 2. del og mødeplan 2021Kvartalsvis sygefravær

4. 24. November

12.30-15.30

Budget og økonomiKvartalsvis sygefraværTrivsel og kerneopgaveOpf. politik vold-mob-chik.Opf. Sygefravær OmrådeMEDServicetjek MED tema HU/omr.med

Budget og økonomiKvartalsvis sygefraværRøgfri arbejdstidStatus på arbejdspladsernes arbejde med kerneopgavenFeriefonden vedtægter og valgprocedureOpfølgning valg og udp./orientering

Budget og økonomiKvartalsvis sygefravær

Budget og økonomiKvartalsvis sygefravær

Udkast

Documents

Hjørring Kommune Side 1. Referat...Hjørring Kommune 19. november 2019 Side 2. 81.38.00-P00-2-18 1. Budget og økonomi - november 2019 Sagsfremstilling Budgetaftalen er nu på plads