Trim guide for

14

16

17

18

18 Tiger

´s

REDAKTION :Thomas Paasch (ansvarshavende)Kirkegårdsvej 3 st.8000 Århus CTlf. 86 19 44 43E-mail: thomas.paasch@iname.com

BIDRAGSYDERE:

Forsidebillede:

Indh

old

2

Forord 2

GenereltOm telltales - oghvordan de benyttespå en Hobie 3

Hobie Cat 14Trimtips tilHobie Cat 14 4

Hobie Cat 16Løs eller stram rig? 6

Den perfektestagvending. 9

Om mastenshældning 10

Taktikker ogtekniker 14

Trimtips forHobie 16 16

Hobie Cat 17Hobie 17 trim ogtunings guideide 20

Hobie Cat 18Hobie Cat 18,Tilrigning & Trim 22

Hobie Cat TigerHurtigere i Tiger�en 28

Denne trim-guide er et sammelsurium aftrimartikler som gennem tiderne harværet bragt i Hobie life, plus lidt ekstra.

Det drejer sig om tekster skrevet afDHCA�s medlemmer, eller af udenlandskenotabiliteter, og senere oversat til danskaf nogen af os andre.

Jeg ønsker god fornøjelse medtrimningen af din båd, der skal nok værenoget for en hver smag.

Jeg bør måske lige tilføje at der kanvære dele af artiklerne fra andreklasser end din, der kan have interesse,da visse ting gælder på tværs afklasserne.

/Thomas Paasch

Martin Gaarn Thomsen, ThomasPaasch, Thomas Gregersen, Peter ogErik Christensen, Erik Olsen, JohnSørensen.

Forord

Fede

fidu

ser3

Sakset fra Hotline af MartinGaarn Thomsen

Telltales er det rammende navn forde „uldtråde“, der sidder i vores sejl,når vi får dem, for det er netop hvadde gør: fortæller en historie (den varfor de engelskkyndige) om, hvordansejlet står under vindens indvirkning.

HVORDAN MAN SKALSÆTTE DEM.

På fokken sætter man et par (en påhver side) midt på henholdsvis denøverste og nederste trdjedel ca. 20cm fra forliget. På storen sætter manet par over tredje sejlpind fra oveneller udfor de sted hvor side- ogforstag mødes på masten, ca. 25 cmfra forliget. Dette par sidder altsåover fokken, så de er sikret for„dårlig“ luft herfra. Herfra går manned og sætter et par midt mellem 3.og 4. sejlpind, igen ca. 25 mm fraforliget. That’s it and that’s that.Flere „sladerhanke“ behøver du ikkei dit sejl. Med andre ord behøverman ikke flere telltales end dem, dersidder i sejlet nyleveret fra fabrikken.

HVAD FORTÆLLER DE.

Hvis man går ud fra, at du sidder tilluv (i den side hvor vinden kommerfra) og telltales på din side „slår op“går du for højt til vinden, og hvistelltales på bagsiden „slår op“ går dufor lavt. Man kan korrigere for detførste ved at hale sejlet ind ellerfalde en smule af. Man kan korrigerefor det andet ved at slække en smuleeller gå højere til vinden. Der er altsåaltid to valg for at gøre vindensvinkel på sejlet optimalt: enten attrimme sejlet eller ved at ændre kurs.Dette er absolut den mestgrundlæggende teori bag telltales, og

at efterleve disse simple principperville da også være det letteste iverden, hvis der kun var et sættelltales, men vi har jo to i både fokog store. Alle fire par skal trimmesog tunes så de står perfekt på éngang.

TRIM SEJLET VED HJÆLP AFTELLTALES

PÅ LÆNSEREN

For at sejle så effektivt som muligtpå lænseren, må man trimme sine sejlså godt som muligt, for derefter kunat styre efter telltales og lade sejlenevære i samme trim på hele benet. Duhar to par telltales i storen , øvre ognedre. Det nederste sæt styres aftraveleren (skødevognen) og detøvre af storskødet (blokkene).Først slækker du alle sejl og travelerog falder af til vinden står 90 graderpå båden. Derefter kører dutraveleren ind, indtil bagside telltalenaf det nederste par „slår op“. Såsnart den slår op, slækker dutraveleren indtil telltalen „flyver“ somden skal. Derefter haler du storenindtil bagside telltalen af det øverstepar slår op hvorefter du slækker ensmule indtil denne „flyver“ som denskal, og fastgør storskødet i frølåret.Nu står dit storsejl, så det får optimalpower ud af vinden.Din fok stiller du på nøjagtig sammemåde som din store, og alle telltalespå begge sidder af både fok og storeenten flyver eller slår op på sammetid. Ved at holde øje med et partelltales holder du øje med dem alle.Ved at enten falde af eller gå højeretil vinden, sørger du for, at dinetelltales bliver „stående“, for de måfor enhver pris ikke slå op. Sejlenestår optimalt, så benyt dine telltalesog sejl optimalt med maksimum

power.

PÅ KRYDS

Her kan du benytte den sammeteknik, men uden at spekulere påstor-traveleren og det nederste partelltales. Sæt traveleren ca. 5-10 cmfra center og lad den være (medmindre du bliver nødt til at slække ihårdt vejr for at slippe luft ud -depower).Hal storen helt og gå så højt tilvinden som muligt, indtil telltalen påbagsiden af storen slår op. Slæk ensmule indtil telltalen flyver igen oghold storen der, eller sæt den ifrølåret. Storen står nu optimalt medmaksimum power. Hvad fokkenangår, kører du traveleren ud, indtilden nedre bagside telltale slår op, køren smul ind indtil den flyver igen ogfastgør den i frølåret. Skødet tilfokken hales indtil øvre bagsidetelltale slår op, slæk en smule igenindtil den flyver igen og fastgørskødet i frølåret. Du har numaksimal power til krydset. Alletelltales opfører sig nu ens og flyverpå samme tid. Vinden har et perfekt„flow“ forbi sejlet. Hvad skal du sågøre nu ? Bare styr båden eftertelltalesne og giv de andre kølvand.

DET ER LET AT HUSKE

Hvis du skøder for at få et godt„flow“, så bevæg sejlet mod dentelltale som slår op. Med andre ord,hvis den læ (bagside) telltale slår opskøder du ud, og hvis den luv(forside) slår op, skøder du ind.Hvis du styrer for at få et godt flow,så styr væk fra den dårlige telltale.Med andre ord, hvis den læ slår op såstyr ind i vinden, hvis den luv slår op,så fald af væk fra vinden og telltalen.Mange sejlere har langt flere telltalesi sejlet, og det skal nok forklaresmed, at de tror, at hvis fire par ergodt, må otte par være dobbelt sågodt, men sådan er det ikke. Jegsejler dog også med et ekstra par itredje bane fra oven ud modagterliget, fordi man hurtigt kommertil at åbne sejlet for meget i toppenog derved kommer til at lukke luft ud.

Om telltales - og hvordande benyttes på en Hobie

Fede

fidu

ser4

Hobie Cat 14

Fra den tyske “Hobie handbuch”.

Efter at du har samlet din Hobie 14og går over til at studere dissetrimtips, burde du have været ude ogsejl mindst 1-2 gange i let til jævnvind, for lettere at kunne forstå deenkelte tips til forbedring af bådenssejlegenskaber.

Måske har du lagt mærke til at duskulle hive ret kraftigt i rorpinden forat holde båden på ret kurs. Ved højehastigheder har du måske hørt enunderlig brummende lyd, eller bådenhar været svær at kontrollere påagtenfortværs.

Disse dårlige maner kan du dog letvænne din Hobie af med.

Først skal du indstille rorene heltparallelt. Den bedste måde at gøredette på, er ved at klodse bagendenaf båden op, klappe rorene ned, måleafstanden mellem forkanterne pårorene, og efterfølgende måleafstanden mellem bagkanterne pårorene. Denne afstand skal være densamme, hvis ikke den er det, justeresafstanden på skyderen på dentværliggende rorpind.

For at fjerne det belastendebrummen , som opstår på grundaf resonans ved rorene (og sommindre bådens hastighed), skalman slibe bagkanten af rorene,ind til der er en 2mm bred kanttilbage.

Hobien er egentlig en relativenkel båd at sejle, hvor derbevidst er set bort fra alt formeget trim snik-snak eller ogsåer det ikke muligt på grund afkonstruktionen. Ved VM bliverder f.eks. stillet fabriksnyeHobie til rådighed fordeltagerne. Hver sejler få såmax 15 minutter til at trimme sinbåd om på. Mere er heller ikkenødvendigt hvis man har sin

faste rutine.

Alligevel bør du tage dig god tid til atforetage forandringerne i ro og mag.De sidste små fin justeringer vil dudog først finde frem til, efter at duhar testet fart med andre, når du harfået den rette fornemmelse forbåden. Den vigtigste trimfaktor påHobie 14’eren er uden tvivl masten,med mulighed for at stille den lodreteller op til ca. 20 grader bagover,dens krumning og rotationen.

Ind til sidst i halvfjerserne sejledeman med masten lodret, lige som påalle andre joller. Så var der dog nogleamerikanere som begyndte ateksperimentere med mastefladet, ogopdagede at den sejlede hurtigere oghøjere hvis man lagde den bagover.Desuden mindskede det risikoen forat den stikker “næsen” i vandet påhalvind.

Der er dog også visse bagdele veddette trim, det bliver f.eks. sværereat stagvende. Du skal blandt andet“dykke” ned under den lave bum.Derfor vil jeg anbefale nybegyndereikke at sejle med for megetmastefald. Standard forstaget

begrænser alligevelmastefaldet.

Også begrænset mastefaldkan dog give luv gerrighed.

Dette kan dog rettes op ved atjustere rorene længere ind underskroget. For at gøre dette, skalden lille justerskrue nederst pårorbeslaget skrues lidt ud, såroret kan vippe længere indunder skriget. Derefter skalskruen på rorarmen løsnes,justeres frem og strammes igen,så roret tvinges længere ned, ogrorlåsen stadig fungere ordentlig.

Den rette justering af rorene findesnok først efter flere forsøg. Målet erat rorenes indstilling skal passe tilmastealdet, så båden kun har enringe luv gerrighed på alle kurser.Bemærk at kun ganske få millimeterkan gøre forskellen.

På halvvind og læns bør du altidklappe luv ror op, det giver dig enbedre fornemmelse for båden.

Lad os nu se på bådens motor: Sejlet.

Jeg mener ikke at 6-pinds sejlet harbrug for nogen speciel forandringer,v.h.a. avanceret slibning afsejlpindene. Kun toppen af sejlet erfor fladt efter min smag. De toøverste pinde bør derfor slibes lidt

Trimtips til Hobie Cat 14

Fede

fidu

ser5

Hobie Cat 14

tyndere over hele længden (dette børgøres med groft vandslibnings papir),for at opnå mere hulning i toppen afsejlet, ved passende spænding afsejlpindene. Hvis resten af pindeneså strammes så meget at der ikke ernogen lodrette folder i sejlet,bomudhalet strammes ogcunningham trækkes hårdt, så derikke er nogen vandrette folder, såstår sejlet ganske godt.

I modsætning til de relativtlangsomme etskrogs både, sejler manikke med meget tvist i storsejlet påen katamaran. Udskødningen afsejlet foregår i højere grad v.h.a.skødvognen end v.h.a. storskødet, såsejlet altid har denoptimale profil.

For at checke omsejlet har den rettevinkel til vinden, kanman med fordelanbringe såkaldtetell-tails. Dette er ca.15 cm langeuldsnore, eller endnubedre 1 cm breddestrimler af spilerstof,som anbringes i torækker h.h.v. 30 og60 cm fra masten, påbegge sider af sejlet.

Hvis vindenstrømmer optimaltforbi sejlet, vil alletell-tails pege bagud.Hvis du sejler forhøjt, flagre tell-talis’ne på luv side afsejlet, hvis du har fladet for meget af,flagre de på læsiden. Hvis du brugertell-tails i mørke farver, skinner dissegennem sejlet, så det er let at holdeøje med de læ tell-tails. For at opnåen bedre strømning ved den forrestedel af sejlet, kan man file lidt afrotationsbegrænsningen påmastefoden, så masten kan rotere lidtmere. Dette bør dog gøres medomhug, da det der en gang er filet formeget af, ikke kan redes mere, det erkun forhandleren der kan glæde sig

over det, når du skal købe en nymastefod.

Som det ses er der kun få ting derskal indstilles eller forandres ved enHobie 14, for at få en god båd. Hvisdu dog vil have en extrem hurtigkapsejlads båd, så bliver din Hobie tilen meget følsom båd, som ikkeengang lader små fejl ustraffet.Hemmeligheden ligger som alleredenævnt i mastefaldet.

For at opnå mere mastefald, skal deranvendes to huljern foran vedforstaget, mastefoden skal files af iden bagerste del, så masten kandreje frit. Du vil nu opleve at din båd

kan sejle højere til vinden, men enlille uagtsomhed gør at du går lidt forhøjt og står i vindøjet. Før du atter erfaldet lidt af, er dine konkurrentersom evt. sejler med mindremastefald, langt foran dig. Ogsåstagvendingerne bliver som alleredenævnt noget svære. Her er dog etpar tips til dette. Kort før du venderbør du falde lidt af for at få ekstrafart. Træk storskødet helt hjem, drejrorene en anelse, efterhånden sombåden mister fart, drejer du rorene

mere og mere. Bliv på luv side,så langt agtern som muligt (farefor at kæntre bagover). Nårbåden er i vindøjet, slækkesskødet. Båden falder nu af påden nye halse, og du kan nukravle over på den anden side.Du må på intet tidspunkt slipperorpinden, dvs. at du skal tagefat med den ene hånd, før duslipper med den anden. OK ??Nu skal du bare vente til bådenhar faldet nok af på den nyehalse, så du kan hive skødet hjemigen og høvle afsted. Hvor tidligt dukan hive hjem i skødet igen iforskellige vind og bølge forhold,

finder du selvud af ved atprøve.

Desuden vildu altid mødetopsejlere påde forskelligekapsejladser,som gernehjælper digmed dinespørgsmål, duskal bare selvspørge dem.Ud over dissegenerelletrimtips,findes der endel andrefinheder,meninger ogteorier somofte

diskuteres ved kapsejladserne.

Vi glæder os til at se dig på vandet.

Dierk Reinhardt (tidligere tyskmester)

Fede

fidu

ser6

Hobie Cat 16

Haakon Froejds artikel er“sakset” fra den svenskeklasseforenings medlemsblad ogherefter frit oversat af ThomasGregersen.

Nu er han blevet tosset !!! Hanbegynder at tale om riggen...på enéntype-båd som Hobie 16. Med denpæl til en mast, skal man være gladhvis man overhoved får den bukket. -OK, det er nok lidt overdrevet, menjeg havde tænkt mig at fortælle lidtom, hvordan man får båden til atblive nemmere og hurtigere at sejlemed.

Det som startede denneteori, var en samtale jeghavde med nr. 2 til EM påSardinien. Han var denneaften i et vældigt humør,mens jeg kunkoncentrerede mig omtrim fra stævn til ror.„Hvilken guldgrube“, atkunne sidde her ogkrydsforhøre denbesætning der påopkrydset i 8-10 m/s,strøg forbi os, med mindstet ½ knob mere fart ibåden end os.

Jeg startede med spørgsmål omkringindstillingerne, - Hvilket hul sætter dufokken i?

- 2.-3. hul nedefra, svarede han.

Jeg fortsatte, - Hvor sætter dublokken?

- Ca. midt på pladen.

Og så kom det vigtige spørgsmål, -Hvor sætter du vanterne?

- I 3. hul nedefra.

Hvad fa......, det prøvede vi engang,men fik ikke rigtig spænding i

agterliget, selvom vi havde haletblok-til-blok. Nå, næste spørgsmål, -hvor meget haler du, fokkefaldet?

- I vind op til 8 m/s haler jeg dethårdt, men når det virkeligt blæserslækker jeg 30 - 40 cm.

Dunk, min hage ramte gulvet, hvadvar nu det? Han så min forbløffelseog fortsatte hurtigt, - Det er noget vikalder Guadaloupetrimmet, „Lazyand good speed“. Med dette trim kandu hale blok-til-blok, medlillefingeren, og som regel havetravelleren i midten. Når der såkommer pust, slækker mantravelleren lidt ud, gasten har skødet i

hånden, og storen bliver blok-til-blokså længe ad gangen som muligt. Nårvinden så løjer igen haler man,gasten altså, travelleren på plads, ogman klarer den som regel med farteni behold.

Det trim som du kender, og brugerher til EM, har vi simpelthen døbtEuropatrimmet. Det indebærer en lidtstrammere rig, hårdere skødning ogat travelleren skal længere ud. Der erikke den store fartforskel men bådenbliver mere levende sammenlignetmed Guadaloupetrimmet og kræver

en mere aggressiv sejlteknik.

O.K, nu havde jeg fået svar påde vigtigste spørgsmål, travelleren imidten og løs rig i hårdt vejr. Og sået afgørende spørgsmål, - Hvilketsejl trækker mest, når det virkeligblæser. Slækker i fokken og kørermest på storen? - Tværtimod, vikører med fokken tottet, måskeet par centimeter ude påskødevognen, og når derkommer et pust kører vi ud påtravelleren og slækker en smulepå storskødet. Hvis vi kankomme til det slækker vi enanelse på riggen.

18-FOOTER

For et par uger siden lånte jeg enbog om 18-Footersejlads og dens udvikling.Der taler man meget om atfå riggen til selv at arbejde,for at klare en del at pusteneselv. Forestil dig en ekstremsmal båd med 3 mand itrapez på en bred vinge ihård vind. Her behøver manal den hjælp man kan bruge.Efterhånden som jeg læstebogen, begyndte jeg atforstå hvad det helehandlede om. For at forstådette, forestiller vi os etscenario med, 10 m/s,bølger, solskin og en

vindbyge med retning mod os. I detteparadis placerer vi to Hobie 16, enmed Europatrim og en medGuadeloupetrim. Nu vil jeg beskrivehvad der sker med hver båd nårpustene kommer.

EUROPATRIMMET

Storen er halet stenhårdt og præcisblok-til-blok. Storsejls-travelleren erto centimeter fra midten ogfokketravelleren og en smule ude.Pustet kommer og så mærker mankræfterne i sejlet. Eftersom storen erhårdt halet, så trækker sejlet fint i

Løs eller stram rig?

Fede

fidu

ser7

Hobie Cat 16

toppen, og på trods af at masten erbukket kraftigt, arbejder den lidt ogagterliget åbner sig en smule, menlangt fra nok. Båden går op på etskrog , rors-manden skærer kraftigtop og slækker ud på storen. Fartenfalder og når båden er på vej nedigen falder rorsmanden af, og halerigen storen. Når pustet er forbi,falder rorsmanden yderligere af ogefter et stykke tid er båden igen oppepå den samme fart som før pustet.

GUADELOUPETRIMMET

Storen er halet blok-til-blok med ensmule spænding. Travelleren er imidten, og spændingen i agterliget erpræcis til at få båden op på et skrog.Fokken er halet tot og travelleren etpar centimeter ude. Pustet kommer,kræfterne mærkes et kort øjeblik isejlet indtil agterliget falder ud .Hvorfor dette sker beror på 3 ting:

1) Agterliget gi´r sig!

2) Toppen af masten bøjes bagover!

3) Trykket på bommen øges, og pågrund af vinklen presses den hårderemod masten og bøjer derved dennederste del af masten og dette giverden samme effekt som „kicken“ påen jolle.

Det en skrog løfter sig, men ikke ligeså hurtigt og kraftig som medEuropatrimmet. Rorsmanden skærerlidt op og e.v.t. slækker gasten lidt udpå travelleren, farten mindskes ikke.Når pustet er forbi haler gastentravelleren tilbage og rorsmandenfalder lidt af igen. Farten er god, ogden psykiske belastning på besætningmindskes. Man oplevet ikke pustenesom ubehagelige, og man kan i stedetkoncentrerer sig om fart og taktik.

ER DU MED? Ellers læs med omhvordan Shaun Ferry trimmer.

SYDAFRIKANSK TRIM

Nu skal du få en rigtig godbid.Hvordan Verdensmesteren i 1994,

Shaun Ferry, trimmer sin båd. Hanblev nr. 3 til IYRU-VM.

For at jeg ikke skal glemme nogettager jeg det hele i rækkefølge. detinteressante er hvordan Shaunreagerer første gang han skal sejle ien fransk tilpasset båd. Sydafrikatilpasser deres egne både med vanter

og sejl, på trods af det er en-typebåd. Det første han gør er at se allekritiske skruer og bolte igennem påbåden. Det hjælper ikke at sejlehurtigt i en båd der falder frahinanden. Bagefter strammer hantrampolinen lidt.

O.K, båden er hel og trampolinen iorden. Nu er det tid til at sejle.Sejlpindene spændes og halesforbavsende hårdt, så de smældernår de bøjes frem og tilbage. Omdette beror på sejlenes skæring ellerom det var standard fremgik ikkerigtigt. Fokken sættes ca. midt pårustjernet og hejses op så den siddermeget løst. Den meget hårderigspænding virker ikke særliginteressant. Læg mærke til at hanendnu ikke har justeret vanterne.Han venter til storen er kommet op.Så hejses storen. Renden somtravelleren kører i ses efter forskader eller skarpe kanter, der filestil. Storskødet sættes i og frølåretjusteres til det næstnederste hul.Shaun laver bagefter en stopknude

på storskødet, således at travellerenlige nøjagtig ikke rammer enden attraveller-renden.

Der var ingen der satte storskødet iblokkene på andre måder endstandardsystemet. Blokken sættes ibommen og storen hales blok-til-blok,hvis det kan lade sig gøre. Nu

gælder detså om athave„gefüll“.Shaun serop i sejletogjustererherefterhulningeni sejlet.Shaun vilhaveganske megethulning i sejletnår der er

halet blok-til-blok. Hvis storen er lidtfor flad, slækker han på fokkefaldetså masten lænes bagover, ogomvendt hvis det er lidt for hult,strammer han det så masten kommerlængere frem. Hvis han ikke kan fåmasten langt nok frem, sætter hanvanterne et hul op. Når han ertilfreds med mastehældningenkontrolleres rigspænding med storsejlog fok siddende løst. Hvis du lænerdig mod rustjernet skal det kunnegive sig et par centimer. Hvis det varhårdt satte Shaun vanterne et hul opog omvendt.

Sådan, mastehældning ogrigspænding er i orden. Nu er det tidtil fokken. Rutineret haler Shaunstoren blok-til-blok, tager fat imetalpladen på fokken og haler denned mod skødepunktet på forbroen.Dette gøres kun for at grovjusterefokkens placering på rustjernet.Finjusteringen foretages medblokkene på plads. Hvis han kan halemetalpladen ned til skødepunktet påforbroen sættes fokken et hul op og

Fede

fidu

ser8

Hobie Cat 16

hvis den ikke kan nå, et hul ned.

Ja, jeg ved det lyder besværligt, menlidt træning gør det forbavsendehurtigt. Han sætter blokken ogskødet i og haler fokken rimeligthårdt. Her kommer „gefüllen“ atterind i billedet, trækker fokken nok ogser det rigtigt ud?. Shaun haler ogslækker lidt, og flytter fokken op ellerned, alt efter hvad der er nødvendigtfor at få den rigtige spænding nårfokken er halet helt ned til forbroen.Når han er tilfreds flytter hanblokken så skødet trækker ca. 90grader i forhold til forbroen. Vinklenpå trækket er uinteressant når fokkener slækket, det er når fokken er tottetdet tæller. Når båden er trimmet såbåde fok og storsejl er halet blok-til-blok står de perfekt. Finjusteringenordner du på vandet med spændingenpå fokkefaldet. Husk at de fleste faldgi´r sig lidt under sejladsen, derforskal man som regel stramme riggenlidt efter lidt. Shaun sætter envindviser på, men ingen kompas.

Så gælder det ror, for Sydafrikaneren

en vigtig detalje. Toe-in oghældningen på rorbladene påvirker istor udstrækning både bådfarten ogboathandling. Husk, allerorjusteringer foretages med sejleneoppe og riggen spændt. Alt på bådenændres lidt når riggen spændes.Shaun sætter en jollevogn ind underbåden så den lige præcis tipper

forover. Nu kan man i ro og magtage roret op og ned uden de rammerjorden.

Først ser Shaun på rorets hældning.Han tager en sejlpind og holder denmod agterspejlet.Derefter ser hanpå roret for atafgøre hvor storen del der kanses foransejlpinden. Jomere man kan se,jo nemmere erbåden at styre.Hvor stor en delder skal væreforan sejlpindener jeg selvusikker på, menstandardhældningenfra fabrikkenplejer at være i orden.

På bådene i dag findes der ingenjusterbar stopskrue for hvor langtroret skal hælde fremad, men p.g.a.vandtrykket vil roret altid blive

presset tilbage modåbningsmekanismen.Derfor skal man gøresåledes: Shauntrykker forsigtig roretbagud indtilåbningmekanismenbegynder at presseimod. Hvor meget luftder er mellem max.hældning fremad ogmax. hældning bagudkan variere, men deter max hældningbagud der tæller når

du skal justere.

Når man skal justere hældningenløsnes skruen oven på rorhovedet ogflytter den bagud for at få rorenelængere fremad og omvendt.

O.K nu har du forhåbentligt et

tilfredsstillende rortryk, der er ens påbegge ror. Så skalåbningsmekanismen justeres. Shauntrykker bagud på rorspidserne indtilde klikker op. Hvor hårdt den skalvære kan kun erfaring afgøre. Hvis

den skal være hårdere, strammesskruen til fjederen et par omgange ogomvendt. Han prøver desuden attage rorene op og ned et par gange,og smøre mekanismen hvis der erbehov for det. De flesteSydafrikaneren sejler altid med detene ror oppe, undtagen i let vind og istarten.

Så er det bare Toe-in der mangler,pust..... Shaun tager begge ror ned,og måler afstanden mellem rorene påforkanterne. Bagefter måler hanafstanden mellem bagkanterne.Afstanden mellem forkanterne skalvære 1-3 mm mindre en afstandenmellem bagkanterne. Shaun justereafstanden hvis det er nødvendigt.

Hvis du orker at gøre alt dette, får duen godt trimmet båd der er let atsejle, og forhåbentligt lidt hurtigere,men det beror mest på dig selv.

20-knots to you all!

Fede

fidu

ser9

Hobie Cat 16

Alle der har været ude og sejlekapsejlads, ved hvor meget detkoster at lave en dårlig stagvending.Ligger man i en tæt kamp, eller harman ikke ramt layline og skal lave endobbelt vending, er detaltafgørende at man taber så lidt sommuligt i stagvendingerne, for tabe detgør man, specielt i Hobie 16 og 14som ikke har sværd.

For at komme så tæt som muligt påen perfekt stagvending, skal manvære klar over hvad der indvirker påom det går godt eller skidt. Lidtfirkantet kan man sige at der er treting:

1. Rorene.

2. Sejlene.

3. Vægtfordelingen.

Rorene.

Jeg går ud fra at alle ved hvordanrorene virker, men for den sløve kanjeg da lige repetere. Trækker man irorpinden falder båden af, skubberman skærer den op.

Sejlene.

Sejlene har også en effekt påhvordan båden styrer. Måske har dulagt mærke til at en vindsurfer falderaf ved at vippe masten frem ogskærer op ved at vippe mastenbagover.

Hvis vi skal omsætte det til en Hobie,betyder det at hvis der er mere træk ifokken end i storsejlet, bliver bådenlæ gerrig. Omvendt bliver bådenmere luv gerrig hvis der erforholdsvis mere træk i storsejlet endi fokken.

Ovennævnet forudsætter naturligvisat båden normalt er neutral på roret(Det er dog en helt anden trimhistorie).

Vægtfordelingen.

Da jeg tidligere skar ud i pap hvordanrorene virker, var der måske nogender tænkte - „ja, ja men det er sguikke altid at den vil !!“, og det kander være noget om.

På den ene side kan det jo være atsejlene, som tidligere beskrevet,modvirker styrringen, men det kan også være vægtfordelingen.

Hvis man sejler på kryds, og bådenkommer op på et skrog, har den entendens til at ville skære op, det er ihvertfald svært at falde af. Omvendthar du måske prøvet at sejle halvvindi hårdluft, pludselig vippe mod luv i enbølge, og så vil båden gerne falde af,selvom man helst selv vil skære lidtop.

Sagt på en anden måde: hvis bådener flad kan man selv bestemme, hvisbåden krænger mod læ er det sværtat falde af og hvis båden krængermod luv er det svært at spidse op.

Vægtfordelingen kan altså hjælpe digi din vending, men er måske i højeregrad en af de ting der kan ødeliggevendingen, hvis man ikke eropmærksom på den, da det ofte vilvære ror og sejl man fokuserer på.

Den perfekte vending.

For at få den perfekte vending, skalvi selvsagt have alle tre ting til atarbejde for os, og helst lidt ekstra.

Når stagvendingen startes, børskøderne være trukket helt ind, ogbåden evt. have en lille læ krængning(ikke ret meget, da det tager farten).Så vel styrmand som gast børbevæge sig bagud. Dette dels for atvippe masten bagover som ved ensurfer og dels for at løfte skrogenessnuder, for at minimere længden afdet skrog som skal vrides gennemvandet og dermed gøre det lettere.

Rorene skal drejes forsigtigt, hvis de

bare stilles på tværs, går båden ivindøjet og stopper. Efterhånden somstagvendingen er i gang og fartenaftager, skal roret drejes mere ogmere.

Gasten holder øje med fokkenog vindpilen, for så snart fokkener begyndt og bakke, og bådener i vindøjet, kravler gasten fremi den nye luv side og trækkerfokken over. Somtommelfingerregel er der ingengrund til at fokken bakker, detsiger jo sig selv at det bremser.Hvis der er trapez vind, kanstyrmanden godt blive stående itrapez ind til vindøjet, hvis han/hun ellers er atletisk nok til atkomme ind i en fart.

Samtidig med at gasten har kørtfokken over og er kravlet frem i dennye luv side, slækker styrmandenstorskødet og svinger rorpinden ombagved storskødet. Her er det vigtigtat bibeholde konstant drejning pårorene.

Når båden er kommet gennemvindøjet, kravler styrmanden over påny luv side, lidt fremme, og trækkerhjem i storsejlet i takt med at bådenaccelererer. Hvis storskødet kommerhjem før fokken, drejer båden op ivindøjet igen (husk surfer teknikken).Her er det vigtigt at holde båden flad,for at gøre det lettere at falde af.

Denne teknik virker fint i let ogmellem luft. Efter hånden som vindentiltager, skal man specielt i en Hobie16 være forsigtig med at kravle forlangt bagover, især hvis bølgerneogså tiltager i størrelse, da man ellerser sikker på en baglæns kæntring.Efterhånden som vinden tiltager, skalalt også gå hurtigere. Gasten skalvære sikker på at fokken kan slippesi rette tidspunkt, da den ellers bådebremser mere end i let luft men ogsåvælter én bagover.

/Thomas Paasch

(Jagten på) den perfekte stagvending.

Fede

fidu

ser10

Hobie Cat 16

Hvorfor sejler Hobie Cat 16´neremed så stor en hældning på masten?Der er givet flere forskellige mereeller mindre vidtløftige forklaringerpå dette, men det helt kontante svarer naturligvis, at det i praksis har vistsig at være det, der giver den bedstekombination af fart og højde påbidevind.

Under alle omstændigheder medførerden anvendte meget storemastehældning at bådengrundlæggende bliver stærktluvgerrig. Dette kompenseres derimidlertid for ved at en Hobie Cat joer udstyret med “balanceror”, dvs. aten del af rorbladenes areal befindersig foran rorstammerne. Hervedmindskes trykket fra rorpinden.

Rorenes position frem og tilbage kanfin-reguleres med diverse stilleskruer,således at båden bliver passende lidthård på roret. Der kan faktisk siges

en hel del om indstilling af ror på enHC16, men lige nu vil vi gemme dettil en senere epistel her i Hobie Life.

Det man skal lægge mærke til her er,at på en HC16 stiller man ikkeriggen efter om båden er luvgerrig påbidevind eller ej !!!

Hvad stiller man den så efter, vilmange jo nok spørge? Hvor meget- sådan lidt mere præcist - skalmasten hælde bagover?

Svaret er som udgangspunktnoget i retning af at den skalhælde så meget som muligt!Dette lyder umiddelbartmeget nemt, men i praksiser det imidlertid slet ikke såsimpelt endda.

For det første afhængertingene af hvor meget detblæser. Vi vil her dele op i totilfælde, for det førstevindstyrker op til ca. 10 m/sog for det andet vindstyrkerover 10 m/s vedvarende,dvs. “hårdt vejr”.

I det første til fælde, dvs.nogenlunde beherskedevindstyrker er det, dersætter grænsen for hvormeget masten kan læggesbagover ( vi taler her ombidevindssejlads), atblokkene til storskødet på ettidspunkt støder sammen, således atstorsejlet ikke kan hales hårdt nok,dvs. man opnår ikke den sædvanligespænding i agterliget. Kappen istorsejlet vil da falde mere ud endønsket, og desuden vil sejlet blivemere hult end ønsket, da masten ikkebøjes så meget, netop på grund afdet manglende træk fra agterliget.Resultatet bliver dårlig højde og fart.

Uøvede kan her blive narret af at

man i denne situation naturligvis altidkan hale skødet “hjem”, dvs. atbommen kommer helt ned tilskødevognen. Desuden vokser“modstanden “ mod at hale blokkeneyderligere sammen kraftigt et lillestykke vej før de når hinanden,hvilket giver indtryk af trækket iskødet er større end det ivirkeligheden er.

Det optimale er altså at mastenshældning er så stor, at når manhar halet storskødet hjem ogopnået den ønskede spænding iagterliget, støder blokkene ligeakkurat ikke sammen.

Mastens hældning reguleres ved atman haler eller slækker fokkefaldet.Vanterne skal sidde i en sådanposition i “vantskruerne”, at det trodsalt er muligt at få masten til at ståtilstrækkeligt meget op.

Her indtræder imidlertid denkomplikation at fokkefaldet giver sigmere og mere, når vinden frisker op.Dette betyder at med faldet satsamme sted vil masten lægge sig

Om mastens hældning

Fede

fidu

ser11

Hobie Cat 16

mere og mere bagover, efterhåndensom vindstyrken øges. Med andreord: Det er nødvendigt at strammefaldet op med stigende vindstyrke,og omvendt at slække det nårvinden løjer!

En yderligere komplikation er atmastens hældning joer intimt forbundetmed fokkensskødning : Nårmasten læggesmere bagover fårman et merevandret træk ifokkens skødbarm,dvs. underligetstrækkes ogagterliget bliverløsere, dvs. fokkenåbner mere.Omvendt vil fokkenlukke mere nårmasten rejses mereop.

Disse forholdpåvirkes altså ogsåaf at fokkefaldetgiver sig ved øgende vindstyrke, dvs.også af hensyn til fokkensskødning er det her nødvendigt athale faldet mere.

Det skal her fremhæves at fokkensskødning/samspil med storsejlet er enhelt central faktor for et godt trim! -helt givet mere vigtig end mastenshældning i sig selv.

Undertegnede benytter i praksis

følgende fremgangsmåde før startenpå hver kapsejlads:

Storsejl og fok hales hjem til bidevindog der sejles optimalt, det vil blandtandet sige er det nødvendigt med to

mand i trapez for at holde båden,skal der være to mand i trapez. Derluffes ganske langsomt op, og de tosæt af ticklers (uldsnorene, ogsåkaldet tell-tails) i fokken iagttages.Hvis den øverste tickler på luv sideaf sejlet “slår op” først, åbnerfokken for meget, og masten skalaltså rejses mere op. Hvis denden nederste tickler på luv sidenslår op først, lukker fokken formeget, og masten skal læggesmere ned, dvs. fokkefaldet skalslækkes en smule. Man kanogså forsøge at falde ganskelangsomt af, da skal ticklerne pålæ siden af fokken påtilsvarende måde helst slå frasamtidigt. Dette er dog ikke heltså følsom en metode som atsejle for højt.

At gennemføre dette krævernaturligvis at de øvrige ting der kanbenyttes til at regulere fokkensskødevinkel står fornuftigt: Det vilfor det første sige fokkens position

ude vedhanefoden(sættes denhøjere op, lukkesden mere, ogsænkes denåbnes den mere),og for det andethvilke huller i“skinnen” ifokkensskødbarm,blokkene erfastgjort til (dehurtige harnæsten alle hersat en sjækkel påtværs gennemdet næstnederste og dettredie nederste

hul, således at blokkene kommer oppå siden af skinnen).

Hvilket hul halsbarmen skalfastgøres i, kan man desværre ikkesige noget rigtig konkret om, idet der

Fede

fidu

ser12

Hobie Cat 16

er forskel på fokke: Nye og gamle!,der har været forskellige modellerosv. Her er der ingen anden vej endat prøve sig frem.

Essensen af alt det ovenstående kansiges at være at når man ved at hale/slække fokkefaldet - og evt. ændrepå fokkens position ved hanefodenog blokkenes fastgøring iskødbarmen - har opnået at fokkenhverken åbner eller lukker for meget,da skal mastens hældning være netopså stor, at storskødeblokkeneikke støder sammen, nårstorsejlet er halet korrekt.

Det skal herefter straks slås fastat der er tale om entommelfingerregel!

F.eks. kan det være fordelagtigt ilet vejr med gammel sø, at rejsemasten lidt mere op alligevel(dvs. totte fokkefaldet lidt op),og så naturligvis hale fokken lidtmindre, så den ikke kommer tilat lukke for meget. Storsejletkommer også til at lukke lidtmere ved at blive “rejst” lidt“op”, og skal derfor også haleslidt mindre. Med andre ord: Mankan lave sejlene mere hule vedat rejse masten en smule op.(Her er dog flere heste at spillepå, idet man jo også kanregulere storsejlets hulhed vedhjælp af bomnedhalet, og imindre grad -udhalet).

Det skal også nævnes her, at derfor et par år siden dukkede etalternativt storskøde systemfrem, med to blokke på bommeni stedet for den enetredobbeltblok der er i det normalesystem. Dette muliggjorde en endnustørre hældning på masten, idetblokken på skødevognen kunnebevæge sig op imellem de to blokkepå bommen. Dette system slog ikkean, og det må derfor formodes at der- trods alt - ikke er behov for denneekstra hældning.

Finder man under en kapsejlads ud afat faldet er for slækt eller for stramt,kan man normalt ændre på det, nårman sejler læns, hvor masten jo erpresset helt frem, og der ikke erspænding i faldet.

Vanterne skal stå i et sådant hul atnår masten har den rette hældning erde “passende løse”: Det er normaltat sejle med temmelig løs rig . Det

anbefales her varmt at snige sig indpå andre HC16 besætninger ogdiskret ruske i deres rig (find enbesætning du har set er hurtig!), forherved at får en fornemmelse fordette. På nyere både sidder vanterne(vistnok) typisk i tredie hul fra neden,men man kan ikke være sikker pånoget her idet der fra tid til anden

optræder eksempler på stærktvarierende vantlængder (På voresbåd er vanterne 5,813m lange, måltfra indersiden af den ene kovs tilindersiden af den anden kovs, og vihar dem placeret i 3. hul fra neden.Er dine vanter forresten lige lange?)

Sådan lidt firkantet sagt harvanterne herefter ingenbetydning for mastens hældningbagover! De bestemmerderimod hvor meget masten

falder ud til sidenpå bidevind, samtnaturligvis hvorlangt denkommer frem pålæns.

Et par tekniskedetaljer hvor det ermuligt at dumme sig:Sørg for at ditstorsejlsfald hartaluritten tilhukbeslaget siddendedet rigtige sted,således at storsejleter halet helt i top(igen: sammenlignmed andre både). Imodsat fald vilbommen sidde i enlavere position endnormalt, og afstandenmellemstorskødeblokkenefølgelig være mindre!Storsejlets position ihøjden har i øvrigtindflydelse påmastens kurve, samtpå hvor let, det er at

få masten til at dreje som den skal påbidevind i hårdt vejr. Denne detalje eraltså langt mere vigtig end manumiddelbart skulle tro.

Sørg for at have korte sjækler ibegge storskødeblokkene , således atafstanden mellem blokkene bliverstørst muligt. Brug små smededesjækler fra vores udmærkede

Fede

fidu

ser13

Hobie Cat 16

forhandler! Denne leverer i øvrigtogså storsejlsfald hvor talurittensidder rigtigt.

Vi går nu over til det andet tilfælde,vindstyrker over 10 m/s, eller sagt påen anden måde, den situation at detblæser så meget at du har problemer

med at holde båden (Vi taler stadigom bidevindssejlads).

Det er her blevet populært i dennesituation at slække fokkefaldet etpænt stykke af igen! - så meget atman faktisk mister spændingen iagterliget. Dette tager en del afkraften ud af navnlig den øverste delaf storsejlet. Samtidig er det muligt atsejle med skødevognen megettættere mod midten af båden endman ellers ville kunne i sådannevindstyrker, og derfor kan manstadig holde en god højde!(Alternativet til denne teknik er jo atflytte skødevognen væsentligtlængere ud mod læ for at kunneholde båden).

Dette er det såkaldte “Guadeloupe-trim”, der i øvrigt tidligere er blevetbeskrevet her i Hobie Life (enartikel med titlen: “Løs eller stramrig?” i nr 3 fra 1995. Den samme

artikel kan også findes på DHCA´shjemmeside på adressen http://hobiecat.sejl.net/. Se under “Tips ogtrim” ).

Hvad så med fokkens skødning vilden opmærksomme læser måskespørge? Fokken vil som det fremgår

af det foregående i dette tilfældefalde meget ud. Dette er imidlertidikke et problem, da storsejlet jo netopogså falder meget ud, hvilket drejerluftstrømmen omkring fokken på ensådan måde, at der faktisk skabes etbehov for at fokken skal åbnes mereend normalt. Eller sagt på en andenmåde : Når storsejlet twister mere, erdet nødvendigt at fokken også gørdet, for at den ikke skal give bagluft.

Hvis vi skal opsummere, hævdes detaltså her at man skal sejle medmeget løs rig i let vejr, stramme dengradvist op når vinden øger, og tilsidst slække den af igen når detbliver decideret hårdt vejr.

Det er vigtigt at lægge mærke til atder er tale om togrundlæggende heltforskellige måder athåndtere riggen på, én tilområdet let vejr og op tilfrisk vind, og en anden tilhårdt vejr. Hvornår manskal overgå fra det“normale trim” (ogsåkaldet “Europa-trim”) ogtil “Guadeloupe-trimmet”,afhænger rimeligvis afbesætningens vægt, idet entung besætning må kunnevente længere end en letbesætning. Desuden er detsikkert også i vidt omfang ensmagssag. Her har jeg skrevetca. 10 m/s som grænsen, mender er andre der siger f.eks. 8m/s.

Til slut: Denne artikel bygger dels påegne erfaringer og dels på hvadforskellige andre HC16-sejlere harfortalt om hvordan de bærer sig ad,og udgør givetvis ikke den endeligesandhed. Du kan sikkert finde noglehelt tredie HC16-sejlere, der menerat tingene skal gøres på en andenmåde, eller at de måske burdeforklares anderledes!

God fornøjelse med det, ogglem ikke, at hvis du ikkekommer først over mållinien,kan der være mange andregrunde til det, end at du hartrimmet din båd forkert!

Peter og Erik Christensen, Fleet815

Fede

fidu

ser14

Hobie Cat 16

Nøglen til topfart i en Hobie Cat 16 ihårdt vejr er boathandling, og nøglentil dette er arbejdsdeling ogsamarbejde mellem gast ogrorsmand. I lettere vejr er det ihøjere grad vægtfordeling og trim derer vigtigt. I det følgende er et oplægtil teknikker, som efter mineerfaringer er effektive.

Kryds:

Kryds er nok den kurs hvor bådenskal håndteres på flest forskelligemåder, afhængigt af vindstyrken.

I let luft er det vigtigt at holdeskrogenes agterspejl ude af vandet.Gasten placeres foran i læ, mensstyrmanden kravler frem til masten.Hvis det er muligt, må luv skroggerne sejles med et let løft.

Efterhånden som der kommer merevind, bør rorsmanden kravle op modluv, og omsider gå ud i trapez (gastenforbliver i læ). Det er vigtigt at få enmand i trapez hurtigst muligt. Delspsykisk, og dels giver det et andettræk i riggen, der som regl resultere imere højde.

Hvis der er store bølger, skal man ihøjere grad placere gast og rorsmandsammen, for at forbedre balancen ibåden.

Når man begynder at få mere ogmere fart på båden, skal vægtenrykkes længere bagud. Når der erfart nok til at vandets strømningerriver af ved agterspejlet (det vil sigeat det ingen turbulenser er bagskroget), kan vægten rykkes tilbage,indtil lige før bagerste pilon i læbegynder at bremse i vandet. Det harflere formål:

1. Masten kommer længerebagud, og dermed mere højde.

2. Bagerste del af læ skrogkommer dybere ned i vandet. Da det

er detbagerste delaf skroget

der er mest lodret, er det her“sværdeffekten” er størst.

3. Roret overtager mere af“sværdeffekten”, det gør skrogetlettere at trække gennem vandet, ogdermed højere fart.

Så snart begge er kommet i trapez,er det slut med at sejle med letkrængning, nu skal båden sejles såfladt som muligt.

Når det begynder at blæse mere endat besætningen kan holde båden fladmed alle sejl trækkende optimalt, skalgasten til at køre skødevognen (medskødet til skøde vognen i den enehånd og fokke skødet i den andenhånd, står gasten også mere fast).Det starter som regel med at der skalslækkes i pustene. Det optimale er atgasten holder øje med vandet forude,for at se hvor pustene kommer overvandet, og så slækker når pustetkommer. Næsten omgående skalskødevognen trækkes ind igen,samtidigt med at styrmanden skærelidt op. Effekten af dette er at manførst får accelerationen i pustet, ogefterfølgende højden. Hvis pustetudelukkende tages med roret, fårman højden, men båden stall,er ogbremser fremfor ataccelerer.

Hvis vindentiltageryderligere, skalskødevognenpermanentkøres længereud far midten,den stigendefart opvejerden manglendehøjde. I takt med at skødevognenkøres ud permanent, skal fokkensskødevogn også køres ud, for atholde “dysen” åben mellem fok ogstorsejl, og dermed undgå at fokkenlavere yderligere bagluft i storsejlet,

som i sidste ende kan føre til atmasten rotere modsat, hvisstorskødet slækkes i et pust.

Hvis man før man tager ud ved atdet blæser meget, er det en fordel atøge mastehældningen inden man gårud. Ved at sætte vanterne et eller tohuller ned, bliver båden nemmere atkontrollere, og skyder bare frempå kryds. Nemmere atkontrollere = mindre arbejdemed skøderne = mere roligsejlads = mere overskud til atlave nogle taktiske genistreger.

Også i den lette luft er det enfordel at have masten så langtbagover som muligt. Det er imellem luft at der er mest trækpå skøderne, så når man riggertil let luft er det naturligvis enfordel at rigge båden så det er muligtat trække helt hjem i mellem luft. Detville jo være surt ikke at kunne fåfuld effekt ud af sejlene, hvis det nuskulle blæse lidt op. Da der ikke skalsejles med så meget spænding påstorskødet i let luft, giver detmulighed for at ligge masten lidt nedved at slække i fokkefaldet. (Dette erkun når der er så let luft at beggesidder inde på trampolinet). Gastenkan med fordel stramme fokkefaldetop når man er gået på læns, for at få

masten frem,og så slækkeigen før næstekrydsben. Vedat lave en letgenkendeligmarkering påfokkefaldet,undgår man atslække formeget.

Læns:

Her gælder det hele tiden om at fåvægten så langt frem som muligt.Når det blæser kommer det helt afsig selv, og så gælder det naturligvisom at undgå næsedykkere.

Taktikker og tekniker

Fede

fidu

ser15

Hobie Cat 16

I mellemluft med bølger, skal gastenarbejde en del med vægtplaceringen.Når man sejler op ad bølgen, skalvægten helt frem for at få båden til attippe over bølgetoppen tidligst muligt.Når det er sket skal vægten tilbageigen, for at undgå at næserne dykkerned i næste bølge. Styrmanden skaltilgengæld skære og falde overbølgerne for optimal fart og dybde.Det er nemt nok at falde af så snartbåden accelerer ned af bølgen, menkunsten at skære op på det rettetidspunkt, før man går i stå op ad dennæste bølge. Tit kan det være enfordel at falde lige før man når overbølgens top, det kan lige givedet sidste til at båden kommerover, og tager til gengæld detværste af rykket forover, somnormalt kommer lige efterbølgetoppen.

Når det virkelig begynder atblæse, kan nogle af pustenevære så hårde at man kæntrenår man prøver at tæmmedem ved at falde af. Det erher det er vigtigt at kendegrænsen, og begynde at spidseop på pustene i stedet. Hold fast, forher bliver der for alvor accelereret.Gasten bør hele tiden være klar til atslække fokken i tilfælde af atnæserne dykker. Hvis de dykker skalder ikke bare slækkes lidt ud, menskøderne skal bare smides.

Halvvind:

Her er det kun svært i hårdluft, hvisman så krydrer det hele med pust ogstore bølger, kan det være nærmestumuligt at holde den gående optimalt.Teknikken er her den samme som påkryds i hårdt vejr. Begge mand M/K itrapez så langt tilbage som muligt.Gasten kører storskødevognen, menpustene kan dog slå lidt hårdere davinden kommer mere fra siden, sårorsmanden også skal slække ipustene, for at tæmme båden. Holdøje med forskroget, og slæk inden detgår galt.

Topmærkerundinger:

Da der oftest sejles bagbords baner(det er standard i Hobiebanesystemerne) er det en fordel atkomme op til krydsmærket påstyrbord halse, alternativt resikererman at blive parkeret af andrestyrbordsbåde og er tvunget til at gåbagom en helt stribe. At vende ideres læ kan resultere at man skalpine højde samtidig med at manligger i møgluft - næppe ensuccesfuld kombination. Det er atterengang i hård luft at det er svært ogvigtigt at lave en god mærkerunding.

Hvis der er plads, og man har højdentil det, er det en fordel at gå lidt overmærket, så man kan falde tæt forbidet og dermed få inderbanen somgiver adgang til at gå dybere end deandre hvis man kan, eller at luffedem der kommer udenom.

En god teknik er at skipperen holderskødet stramt i hånden indenmærket. Gasten slækkerskødevognen og går ind, samtidigmed at rorsmanden holderskødevognen i midten med skødet.Når gasten er inde og klar til atslække fokken, går rorsmanden indog falder af. Rorsmanden harnemmere ved at komme ind endnormalt, fordi storsejlet trækker ham.Derved undgår man at rorsmandenslæber efter båden og desuden bliverder slækket samtidig med at vægtenforsvinder fra kanten - perfekt.

Bundmærkerundinger:

Her er det “pice of cake” i let luft,men i hårdluft skal der lidt teknik tiligen. Det er en fordel at være påsamme halse som man skal rundemærket på, et stykke tid før mærket,for dermed at undgå at skulle bommeog runde i en bevægelse. Kortfør mærket hægter beggetrapezkrogen på. Gasten slækkerfokkeskødevognen og trækkerfokken helt ind. Derefter tagerhan fat i storskødevognen, ogsamtidig med mærkerundingengår begge ud i trapez og trækkersamtidig skøderne ind. Igen erdet en fordel at køre en storbue og skære tæt op vedmærket for dermed at undgåmøgluft fra evt. foranliggendeog tilgengæld give det til debagved liggende.

Starten:

Som grundprincip er det en fordel atstarte helt oppe ved luv startmærke,det giver fri vind og mulighed for atvende når man vil. Hvis man ikkehar højden, kommer man dog

hurtigt i møgluft, og burde måskesatse mere på en luv start.

Hvis der er en bagbord fordel, skaldenne naturligvis udnyttes. I småfelter er det muligt at slippe godt fraen bagbord start, men i stører felterer det nok mere sikkert at gå efter enlæ start. Bagdelen er bare at man errimelig låst m.h.t. at kunne vende ompå bagbord, så overvej nøje hvorfordelen ligger.

/Thomas Paasch

Fede

fidu

ser16

Hobie Cat 16

Af Detlef Mohr

Nedentående artikkel er hentet fraden tyske Hobie Cat klubs blad“Raumschots”, og er forfattet afDetlef Mohr, der vandt EM på Føhr1999 meget overlegent, idet hanvandt alle sejladser på nær én.Desuden har han vundet EMadskillige gange tidligere, og ermangedobbelt tysk mester - så alt ialt kan han udtale sig med en visvægt!

For at kunne lave en objektivbeskrivelse af hvordan man trimmeren båd, må man på forhånd slå fast,at denne vil basere sig udelukkendepå personlige erfaringer. Naturligvishar mange gjort deres egneerfaringer som ikke behøverubetinget at stemme overens medhvad der beskrives her.Besætningens vægt er her af storbetydning. Det siger sig selv at enbesætning der vejer 135 kg måbenytte et andet trim end enbesætning der vejer 160 kg.Endvidere er bådens alder ikkeuvæsentlig. De ældre Hobie Cat 16´ere har desværre ikke alle de beslagog blokke, som er nødvendige for atgennemføre de her beskrevneforslag til trim. At trimme en bådbetyder altid at blive ved med atforsøge nye ting og teste dem.

Det forudsættes nedenfor at bådenhar følgende udstyr:

- “Euro”- fokkefald, Spektra tovværk

- Fokkeskødeklemmer fra Harken(el.lign.)

- Dobbeltrapez

- Skridsikkert “tape” på skroget tilrorsmanden

- Ror”mekanik” til indstilling afrorbladenes position frem og tilbage

- Storskøde med 6:1 udveksling

Trimtips for Hobie 16

- Teleskop rorpindsforlænger

- 2 stk. “hulskinner” til forstag

- GFK rorblade eller bedre epoxyrorblade

Forudsætninger iøvrigt:

-Vantlængde 5830 mm

- Længde af forstag 5570 mm

- Sejlene er ikke mere end 5 årgamle

- Besætningens vægt er mellem 135og 140 kg

Mastens hældning

Mastens hældning begrænses (denene vej!) af indstillingen i vanternes“vantskruer”, dvs. i hvilket hulvanterne er placeret. Der findes treforskellige grundinstillinger:

Fladt vand med let til jævn vind: 4.hul fra neden

Moderat store bølger og let til jævnvind: 3. hul fra neden

Åbent hav med store bølger: 2. hulfra neden

Rigspænding

Rigspænding og mastehældninghænger nøje sammen medhinanden. I let til jævn vind

benyttes en relativt høj rigspænding, iden forstand at fokkefaldet halesrelativt hårdt.

For at afprøve om rigspændingen erpassende kan man på land stillebåden op med sejl på, således at denstår tæt på vindøjet, dvs. Noget derligner “bidevind kurs”. Herefter halesbåde fok og storsejl hårdt.Rigspændingen er nu rigtig, hvisstorskødeblokkene netop nårsammen. Hvis det er for let at fådem til at støde sammen, rejsesmasten mere op ved at fokkefaldetstrammes! Vær opmærksom på atnår vinden tiltager, bliver riggen mereløs indtil blokkene simpelthen halesmod hinanden.

Fastgørelse af fokken

Fede

fidu

ser17

Hobie Cat 16

„Vantskrue“(Skinne med 10huller)

Vant

Bolt medringsplit

Bolt medringsplit

Øjebolt

„Røstjern“

Fok

Skødebarm

HalsbarmFokkeskødeblok

Sjækkeltilfokke-hals-barm

Hanefod

Frølårskødeklemme

Storskøde

Blok medfrølår

Skødevognen

Fokken bliver altid fastgjort i detnederste af de “hulskinner” (den dersidder fast direkte i hanefoden).

Hvilken højde fokken sjækles fastafhænger af mastehældning ogrigspænding. Man skal her passe påat spændingen i skøderne under alleomstændigheder bliver opretholdt.Kan man ikke længere halefokkeskødet helt tæt, er fokken satfor langt nede. Som grundindstillingkan man benytte det 3. øverste hul iden nederste af de to skinner.

Fokkeskødeblokkene

De små fokkeskødeblokke sjæklesfast i fokken på en særlig måde (sefigur1): Sjækkelen føres gennem detnederste hul i pladen i fokkensskødbarm, og dernæst drejes den ind,således at hullet til bolten er ud fordet næstnederste hul I pladen. Inden

boltenherefterskrues i,skubbes deto blokke indoversjækkelens“arme” påhver side afsejlet/pladeniskødbarmen.Fordelen vedat gøre detpå dennemåde er, atman sparerplads,således atfokkenshalsbarmkanfastgøresdybestmuligt iskinnen udevedforstaget.Erfaringensiger at jodybere

fokken er fastgjort, jo bedre højdekan man gå!

Spændingen i sejlenes forlig

På storsejlet bliver forligets spændingreguleret ved bomnedhalet vedsvanehalsbeslaget. Jo merebomnedhalet hales, jo fladere bliversejlet. Dette betyder at ved svag ogmoderat vind skal man have“normal” spænding i forliget og ihårdt vejr skal man have maksimalspænding, dvs. helt til markeringen påmasten (det sorte bånd).

I fokkens forlig findes et lille stykkeoppe et øje, i hvilket man kan sætteet stykke line, der kan trække dettened mod det tilsvarende øje i selvehalsbarmen (dvs. et “CunninghamHal”). Herved kan man strammefokkens forlig yderligere op.

Spænding i storsejlets underlig

Bomudhalet hales alt eftervindforholdene. I frisk vind hales detså meget at der opstår en foldparallet med underliget. På længererumskødsben løsnes det fuldstændigt.Tip: Når det skal hales hjem igen,gøres dette lettest af gasten.

Skødevognen

På kryds:

Skødevognens position er altidafhængig af besætningens vægt.I let vejr placeres skødevognenca. så skødepuktet er enhåndsbredde fra midten.

Hvis båden kommer op at“svæve” for tit, køresskødevognen længere ud, op til40-50 cm fra midten. Fokke-skødevognen er oftest helt inde.Blæser det yderligere op, og sejlenegiver for meget pres, køresfokkeskødevognen altid længere ud.Dette kan i ekstremt hårdt vejr

faktisk være helt i borde.

For godt sammensejlede teamsovertager gasten halet til storsejletsskødevogn og håndterer denne.Dette betyder at når der kommer ethårdt pust, kører gasten

Fede

fidu

ser18

Hobie Cat 16

skødevognen længere mod læ,fremfor at rorsmanden slækkerstorskødet.

Fordelen ved denne fremgangsmådeer, at ved at køre skødevognen ud,tages presset af båden mere direkte.Det fungerer bedst hvis båden har enskødevogn med ruller og en“integreret” skødeskinne.

På halv vind:

Storskødevognen halvt ude, ogskødet slækkes så sejlet twister.Fokkeskødevogne køres ligeledes etstykke ud, og skødet slækkes.

På læns (Hobie Cat: agten for tværs):

Skødevognene køres helt ud,skøderne slækkes. I let vind holdergasten fokken længere ud medhånden!

Sejlpinde

Sejlpindene skal grundlæggendeløsnes når sejlet ikke bruges, for atforlænge dets levetid. For spændingaf sejlpinde eksisterer der togrundindstillinger:

Svag til jævn vind: sejlpindenestrammes jævnt så de er permanentbøjede.

Frisk vind/hårdt vejr: let spænding,således at der ikkelængere er nogenfold langs medsejlpindelommen.

Advarsel: Formegen spændingkan medføre at dergnaves hul I sejletved forliget ud forsejlpindene, for lidtspænding kanmedføre at pindenehopper ud af plastik“beslaget” i bunden

af lommen og stødes igennemsejldugen.

Storsejlet: Bred sejlet ud på gulvet,og læg hver sejlpind ud for denrigtige lomme i sejlet.

Fastgør bændslerne til øjerne isejlpindelommerne . Det er vigtigt atsejlet virkeligt ligger fuldstændig fladtpå gulvet. Hvis der er folder idet kandet ske at der fremkommer ridser iet fabriks nyt sejl når sejlpindenebliver stukket ind i lommerne. Nårsejlpindene ligger ovenpå de rigtigelommer, skal enderne stikke 3 - 4 cmud forbi agterliget. Begynd vedtoppen af sejlet, og stik hver sejlpindind med den flade endekappeførst.Bind hver sejlpind fast medbændslerne ved agterliget, såledessom vist på skitsen. Hervedbegynder man med et ottetalsstik,stikker bændslet gennem et hul Iendekappen osv. Sejlpindene har den

Bagside

Forside

Fede

fidu

ser19

Hobie Cat 16

Forkert

Forkert

Rigtigt

rigtige spænding, når folderne erforsvundet omkring lommen. Når deskal trimmes rigtigt til forskelligevindforhold er det nødvendigt, atvariere på spændingen som alleredeomtalt.

Indstilling af ror

Med justerskruerne oven på hverrorarm kan man regulererorbladenes indstilling frem og tilbage(se figur 3, nederst). Deres faktiskeindstilling kan man måle sig frem tilsom vist på figur 2, nederst.

Grundindstillingen er som følger:

A = 40 cm

B = 40 cm

X = 45,6cm

“A” målesfraagterspejletog langsunderkantenaf skroget.“B” måleslangsforkanten af

rorbladet til rorhovedet. Detanbefales at markere punkterne medvandfast tusch eller lign. og atkontrollere rorbladets indstilling fratid til anden.

Parallelliteten af rorene indstilles vedskruen på undersiden afforbindelsesstangen mellemrorpindene. Dette udføres medriggen spændt op: Agterenden afbåden hæves (bukke el.lign.) ogrorbladene klappes ned. Nu målesmed et måleband afstanden mellemforkanterne og agterkanterne afrorbladene. TIP: man kan I stedetfor målebåndet benytte en udtrukketteleskop-rorpindsforlænger!Rorbladene skal være parallelle, dogmå agterkanterne stå op til 5 mmlængere fra hinanden endforkanterne.

Dolphin Strikeren

…..skal være spændtop, så den er stram!.

Trapezerne

Man skal passe på attrapezlinerne Ikke erinstillet for højt, da de iså fald ikke giver denoptimale virkning.Højden af trapezerneindstilles med“kødbenene”. Hertilmå man strammeriggen op, således at masten får denrigtige hældning. Derefter prøverman at trække trapez “ringene” nedmod sidebjælken, så de når tilstoppet, dvs. så langt ned som når deer i brug. Deres højde er optimal, nårde lige netop rører oversiden af

sidebjælken.

Ticklers (eller tell-tails):

Tell-tails er uundværlige for atopretholde en optimal indstilling afsejlene. De står kun rigtigt, når deligger parallelt op ad sejlet på beggesider. Skitsen på figur 5 viser “rigtigt”og “forkert”. Rorsmanden og gastenmå hele tiden have deresopmærksomhed rettet mod sejlenestell-tails. Kun når sejlene hvertsekund giver deres fulde trækkraft,kan man være hurtigere endkonkurrenterne. Dette betyder et øjefor sejlene, og et øje for de andrebåde i feltet.

Placering af tell-tails

Trapezlinefor kort. Nårskrogetløfter sig, erder fare forat falde indover sejlet

Korrectlængde aftrapezline.

Trapezlinefor lang.Man rammesaf bølgerne,stærktbremsendevirkning.

Det er egentligtilstrækkeligt medrelativt få tell-tails, forat man kan finde denoptimale indstilling afsejlene, forudsat at deer placeret rigtigt. Devigtigste tell-tails findesi storsejlet i 2. banefra oven. Disse tell-tails placeresnøjagtigt i midten . Iden tredie bane fraoven fastgøres entell-tail i agterliget .

I den tredie bane fra nedenanbringes et sæt tell-tails til brugved rumskødssejlads. Afstandenfra forliget skal her være 33% afbanens længde . På fokkenanbringes tell-tails´ene i denmideterste bane. Her opdelerman banelægden i fire lige store dele,og der anbringes en tell-tail i hver afde tre punkter der fremkommerherved .TIP: Nårmanlimerdem på,sørgerman forat desammenhørendepar aftell-tails(én påhver sideaf sejlet)placereslidtforskudt i højden , således at manaltid kan se den tell-tail, der sidder pålæsiden af sejlet, dvs. så den ikkebliver dækket af den luv.

Oversættelse: Erik Christensen

Fede

fidu

ser20

Hobie Cat 17

(Sakset fra NAHCA News,December/Januar 1998-1999 ogtillempet dansk af Erik Olsen)

Denne vejledning kan forhåbentligthjælpe med at få sat dig og din Hobie17 sådan nogenlunde rigtigt op. Menhusk, - det er kun en vejledning, og atder er mange måder at sejle enHobie hurtigt på. Da original-artiklener amerikansk, må det formodes, atder snakkes ud fra en HC17 medComtip mast. Så har du en „fuld“alu-mast, skal nogle af anvisningerneomkring bl.a. masterotationenmuligvis tages med et vist forbehold.Skulle nogen sidde inde mederfaringer, der kan opdatere oguddybe nedennævnte, så hører vimere end gerne om det!

Rigning og indstillingerRig spænding:

Ikke strammere end at masten kanrotere frit. I let luft slækkes riggen,således at vantet med næven kanvrides parallelt med jorden.

Mastehældning: Kan kræve lidteksperimenter. Målet er at få bådentil at gå næsten neutralt på roret meden let luvgerrighed. Er båden forluvgerrig skal mastehældningenreduceres, og modsat skalhældningen øges, hvis båden tenderetil at være læ-gerrig.

Ror: Parallelt - hverken „toe in“ eller„toe out“.

Trampolin: Godt stram.

Sejlpinde: Sættes med mediumspænding.

Udhal: Knap „helt hjem“ under alleforhold.

KrydsLet luft

Masterotation: Rotationsarmen skalpege mod læ vant.

Cunningham: Bare lige sat (sættesmed normal spænding på storskødet).

Skødepunkt: Centreret. I meget let

luft kan det være en fordel at slække7-15 cm.

Storskøde: Medium - undgå„overskødning“. Tot i takt med atvinden evt. tiltager.

Styring: Styr så læ tickle under H’etstadig flyver bagud på randen afstalling.

Balance: Bovene trykket ned,skipper placeret ved forbjælken nærved masten.

Moderat luft

Masterotation:Rotationsarmen skal

pege mellem læ vant og hullet tilsværdet.

Cunningham: Tot (sættes mednormal spænding på storskødet).

Skødepunkt: Centreret.

Storskøde: Tot.

Styring: Styr så læ tickle under H’etstadig flyver bagud på randen af atstalle.

Balance: Skipper på luv skrog/vinge, båden holdes i plan

langskibs.

Hobie 17 trim og tunings guideide

Fede

fidu

ser21

Hobie Cat 17

Hård luft

Masterotation: Rotationsarmenskal pege agten for læ vant.

Cunningham: Alt hvad remmer ogtøj kan holde.

Skødevogn: 15-30 cm ude ellermere, hvis luv skrog bliver ved medat flyve.

Storskøde: Bearbejdes hele tiden,så luv skrog lige skimmervandoverfladen.

Rorpind: Styr „højt“ i pustene.

Balance: Båden holdes i planlangskibs, skipper i trapez somkrævet for at luv skrog lige skimmervandoverfladen.

Sejlpinde: De 2 øverste sejlpindeskiftes ud med den brede type sombruges længere nede i sejlet.

Agten-for-tværsLet - moderat luft

Masterotation: 90-100 grader.

Cunningham: Slækkes helt.

Skødepunkt: Slækkes ud tilindersiden af skroget.

Storskøde: Let spænding - skød indunder pust for at genererehastighed.

Styring: Vindex holdes på 90grader eller en lille smule agten for.

Sværd: Oppe.

Balance: Bovene trykket ned,skipper placeret ved forbjælken nærved masten. Løs rig vil bevirke atmasten tilter fremad, og dermedgive mindre mastehældning og merepower.

Moderat - hård luft

Masterotation: 60-80 grader.

Cunningham: Slækkes.

Skødepunkt: Slækkes ud til ca. 15cm fra indersiden af skroget.

Storskøde: Medium spænding -skød ind under pust for at genererehastighed.

Styring: Styr så læ tickle under H’etstadig flyver bagud og periodiskstaller. Sejl lavere i pust.

Sværd: Oppe.

Balance: Skipper på luv skrog,båden holdes i plan langskibs.

Hobie 17 tips

De mest kritiske tickles er dem på læside af sejlet. Hold dem flyvende!

Den bedste placering af tickles liggerca. 30 cm bag forliget. 3 sæt pr. sejler nok, 1 sæt i nederste halvdel, 1 sætmidt i sejlet og 1 sæt i øverste halvdelaf sejlet.

For stor mastehældning vil belasterorene for meget og kan medførestalling og tab af effektivitet. Øgetmastehældning vil også øge luv-gerrigheden.

Neddrosling i hård vind: (1) udhal ogcunningham sættes til max. (2)skødevogn køres ud og (3) lad væremed at slække på storskødet for atreducere kræfterne, da det giver tvisti sejlet, som gør båden svær atkontrollere.

Fede

fidu

ser22

Hobie Cat 18

Af John Sørensen, sakset fraHOBIE life 96/2

Der er nu kommet så mange nyeHobie Cat 18 sejlere, at det vel er påsin plads med en artikel omkring trim.Til enhver fortælling høre enindledning. Denne er måske lidt lang,men jeg håber I vil få noget ud afstoffet. Som ny eller erfaren sejler ien ny bådtype er der mangespørgsmål. Det husker jeg endnu framin debut i 1990, og man skalformentlig gennem de samme faser,som jeg selv har været igennem.

De 8 faser:

1) Man er på vandet for første gang,båden sejler og man syntes det gårvældig godt og gevaldig stærkt.

2) Man møder op til en kapsejlads ogser hvordan „profferne“ rigger til.Her finder man allerede mens manstår på land ud af at deres både ikkeer rigget helt som ens egen.

3) Man forsøger sig med kapsejladsog finder ud af, at det måske ikke gårhelt så stærkt som det kunne gå, -især ned ad bakke, læns, mangler endel, det er også S.... svært.

4) Kammeratskabet er stort, og manhar det smadder skægt. For kunneman ikke slå dem påkapsejladsbanen, - kunne man måskeforsøge i baren. Da det heller ikkelykkes må man tilbage og se hvadder kan gøres ved båden. For det måvære båden der er noget galt med.

5) For de HC18 sejlere med både frafør 1986 indser man, at man nok ikkekommer meget videre før detvidunder af en båd man harinvesteret i har tabt sig ca. 20 -30 kg.

6) Man udskifter båden med enmodel af en nyere dato og man fårligesom et løft, man svæver påvandet og tingene begynder at virke.Dem af jer der står på ski kan måskehuske, hvordan det var at få udskiftetde bløde begynderski med nogle

stivere sålforlængere med ordentligekanter. Det er næsten sammefornemmelse.

7) Man begynder at kunnefornemme, når der er noget galt, ogdet ikke kører som det skal.Håndbremsen ertrukket, men manved ikke rigtigt,hvad der er galt.

8) Nu kan manmærke, der ernoget galt, og somregel ved manogså, hvad der ergalt. Det er såikke altid, det ermuligt at gørenoget ved det.Det er nu, det ervigtigt atgrundtrimmet er iorden og er satrigtigt inden manstod til søs.

Jeg startede formig selv, med deneneste katamarani Ho Bugt, somligger lidt nord forEsbjerg, i mit„nye“ godt brugtelegetøj, en HobieCat 18, som jeguden at vide hvadjeg gik ind til fikerhvervet på encykel-sommerferie i det sydfynske. Jeghavde sejlet en del andre både før ogmente nok, jeg kunne finde ud af atsamle sådan et par skrog med nogleALU-rør, sætte nogle snore på, såder kunne trækkes i det, der vanligvisskal trækkes i. Som sagt så gjort, ogman havde det jo fantastisk når denblev fyret af over Ho Bugt.Så var det jeg løb ind i en vis hr. ErikOlsen. Til dem som ikke skulle vide

det, så er Olsen formandfor DHCA, redaktør afdette formidable klubbladsamt den ubestridte 1‘er på

den Danske 18‘er rangliste. Så ivirkeligheden burde han skrive denneartikel.Nå, men ham Olsen fik lokket mig tilMiddelfart for at sejle kapsejlads.Her står man så i Middelfart klar tilat rigge båden til. Det første man

finder ud af ved at kikke sig omkring,er at storskøde og løjgang ivirkeligheden er hver sin ende afsamme stykke tovværk. S.... smart, -så blev det lavet. En ende mindre atholde styr på. Den med ét stykketovværk til fokken havde jeg luret,sikkert fordi det allerede sadmonteret på blokkene, da jeg købtebåden. Ellers havde jeg sikkert ogsåhaft to ender der. Altså ingen løse

Hobie Cat 18, Tilrigning & Trim

Fede

fidu

ser23

Hobie Cat 18

tov-ender på en 18‘er.I dag er det tilladt med en 8 skåretcunningham, storsejlnedhalet vedmasten. Et rigtig godt triminstrument,og næsten alle bruger det. Entrippelblok i sejlet, en dobbeltblok ibunden af masten monteret med densjækkel, der holder blokken til faldet.Herefter er det bare at sy nogettovværk gennem blokkene, og til sidstføres enderne via to svingblokke,som er monteret på hver side afmasten. Derfra ud til vanterne, hvorde bindes fast, så de kan nås uden atskulle ind fra trapezen.Det skal lige nævnes, at der ermange meninger om trim. Jeg vil dogher kun komme ind på min egen teoriomkring trim, da det ellers ender meden hel roman. Men jeg er sikker på,at I vil være godt på vej til et rimeligtgrundtrim. Resten er så op til jer selvat videreudvikle et trim, der passerhelt specielt til jer, vinden og søen pådage, hvor slaget skal slås. Deneneste måde det kan ske på, er timerpå vandet, helst med andre HC18sejlere, så man har nogen at måle sigmed for dermed at finde ud af, hvadder virker, og hvad der ikke virker.Der er mange gode grunde til attrimme sin båd rigtigt, for det førstesejler den stærkt, den belastesmindre, den styres og håndteresnemmere, - din sejlglæde bliveruvægerligt større, og du får overskudtil andre ting på vandet, når tingenevirker, som f.eks. at koncentrere sigomkring sejladsen.I princippet er der ingen forskel påtrim af en katamaran og alle andresejlfartøjer. Mastehældningenbestemmer bådens balance mellemdrejecenter og sejlcenter, - altsåbestemmer den om båden er luv-eller læ-gerrig. Flade sejl til megenluft hule sejl til let luft. Tungbesætning - hule sejl og stiv mast.Let besætning - flade sejl og blødmast, så kører det. Forskellen bestårnok mest i måden, vi opnår tingenepå, da den roterbare mast er nogethelt specielt for vor bådtype. Der eringen grund til at blive forskrækket

over alt det man skal huske. 85% afarbejdet gøres kun en gang. Nu

kommer vi til det - TILRIGNINGOG TRIM.Vi skelner mellem 3 trimmuligheder,trim på land og trim på vandet før ogefter klarsignalet. Klarsignalet er detsignal der fortæller, at der er 5 min. tilstart. Jeg vil her starte med tilrigningog trimmet på land og så gå stepvisfremad, indtil vi er sejlende. Så må vihåbe, at det virker bare lidt logisk ogsammenhængende.

Trim på land:

Diamanten

Diamanten og dens tilhørende wirerer et af de vigtigst trimmidler derfindes på din 18‘er, og det kan godttage lidt tid inden man findermelodien.Selve diamanten er forsynet medjusteringshuller således at man harmulighed for at justere hvor megetdenne skal vende bagud, - den skalbare ha’ alt det den kan tage, såmeget bagud som muligt. Ideen meddette er, når masten roteres mod læ(mere luft mere rotation) vil den lædiamantwire der vender fremad modsejlretningen, men bagud i forhold tilmasteprofilen, være stram pga.mastekrumningen, mens denbagudvendte luv diamantwire vilvære løs, den stramme wire (læ) som

styre mastens krumning vil da den erbagudvendt i forhold til masteprofilen

samtidig presse masten mod luv ogdermed øge slottet mellem storsejletog fokken dette giver et godt air-flowog øget fart. Vi kommer tilbagetil diamanten under trim påvandet.

Løs eller stram rig.Nå her stod jeg så på Middelfartlystbådehavn og skulle rigge til,først skulle masten op, denrigtige mastehældning findes ogriggen strammes. Min rig var såstram at man kunne spille fjerdevers af glade jul, nå jaoverdrivelse fremmerforståelsen, men så stram skulleden i hvert fald ikke være. I dagsejler nogle med meget løs rig, og jegmener MEGET løs - andre med lidtfastere rig. Min hører til den lidtfastere rig. Min filosofi er, at denløse rig altid hjælper ned ad bakke,læns, samt når der er krapsø ellermed andre ord for meget sø tilvinden. Da man her får en mereposet fok der trækker bedre når mansejler med slæk- og løs skødning, endfokken gør på den stramme rig.Derimod er den løse rig ikke megetværd i let luft og fladt vand på krydsman mister for meget højde dafokken falder for meget ud med den

Fede

fidu

ser24

Hobie Cat 18

lette skødning.Altså løs rigspænding i alt slags vejr,på nær den helt lette luft med fladtvand her kan vi godt spænde riggenlidt op, men aldrig meget stram.

MastehældningDette er mere konkret. Sørg for atriggen ikke er for løs under dennemåling, da det vil give etforkert resultat. Stram riggenrimeligt op og check, atmasten står lige. Dette gøresmed en trapezwire fra hverside som er frigjort fraelastikken og monteret med etstykke tovværk, mål ned tilskrogkanten ved vanterne ihver side og check, atlængden er ens ved at føretrapezwirerne sammen.Tag en trapezwire. Bind ensnor på ca. 1,5m i håndtagetog brug derefter dette sommålebånd ved at føre dettefrem til beslaget hvorhanefoden til forstaget erfastgjort på skroget, hold fasteller marker dette punkt og gånu tilbage til roret, som skalvære slået op. Punktet påsnoren skal nu kunne nå tilmellem de to bolte der holderrorbladet fast til rorhoved og rorarm,afstanden mellem de to bolte, ca. 10cm, er det spillerum man har at gøregodt med. Hvis man syntes bådensøger til luv på kryds, skærer op ivinden, skal masten frem eller hvisden søger til læ, falder væk fravinden, så skal masten mere tilbage.Vi skal her lige huske samspillet medrorene.

RoreneRorene er et kapitel for sig. Der er 4ting, vi skal huske med rorene:

1) Rorets underhang, dvs. hvormeget det går ind under bådensagterspejl.

2) De skal ikke klappe op undersejlads - selv ikke i hårdt vejr.

3) Toe-in, rorenes spidsning, skalstilles rigtigt.

4) Slibning hvis de synger.

Stabl båden op på en jollevogn påhøjkant eller lignende, således atrorene kan klappes ned uden at gå påjorden.

1) Underhanget som måles fraagterspejlslinien og frem til forkantenaf roret justeres med rorbladets

anlægsskrue i bunden af rorhovedet,rorlåsmekanismen skal være løs, enret skinne lægges mod agterspejletpegene ned langs roret, man kan nuse hvor meget roret går ind underbåden. Jo mere roret går underbåden jo mere balance vil der være iroret. Går roret for langt ind underbunden vil man have svært ved atføle båden på kryds og let ved atmiste kontrollen ned ad bakke, dabåden overstyrer. Det er her, der skalfindes en balance mellem underhangog mastehældning, der måeksperimenteres, men 3 cm.underhang er ikke helt ved siden af.En ting er sikkert, - begge ror skalvære ens, så man har den sammefornemmelse af styringen på beggehalser.

2) Der må ikke være slør i roret, når

der forsigtigt vrikkes ret frem ogbagud i bunden af rorbladet, heltundgå slør kan man ikke. Den bedstemåde at justere på er at løsnerorbladets anlægsskrue, som man ligehar justeret under pkt. 1, ca. 1½omgang, husk hvor meget det var, forderefter at spænde låsemekanismen(aluminiumsklodsen under rorarmen)med rorbladet mod anlægsskruen, oglåsemekanismen presset op modrorlåsen. Når tingene er spændtskrues justerskruen tilbage til sinudgangsstilling, og det meste slørburde være væk. Det kan godt væreman må forsøge et par gange indendet lykkes helt, da tingene har detmed at skride mens man spændersammen. Som ekstra sikkerhedmonteres en elastik rundt rorarm ogrorhoved, se på de andre både,hvordan de er monteret.

3) Toe-in er et mål for hvor megetrorene spidser. På 18‘eren skal desprede lidt. Det vil sige, der skalvære Toe-out ca. 1-2mm. Klaprorene ned, afsæt et mærke påfor- og bagkant af rorbladene ca.30 cm fra boltene, mål med etstålmålebånd afstanden mellemrorbladene fra disse mærker,både på for og agterkant afrorbladene. Der skal nu være 1-2mm kortere på forkanten end påbagkanten. Er der sideværts sløri rorsystemet, selv med storeanstrengelser er der altid lidt slør,så tag middelværdien. Ideen er,at man styrer med læ ror. Det luvfølger bare med (i princippet), dethøjere rorpres på læ ror gør, at læ rorpresses en smule ind således atrorene begge styrer lige ud undersejlads.

4)Hvis rorene synger, det sammegælder sværdene, slibes agterkantenhelt flad til en brede på ca. 2mm ,ogroret afrettes om nødvendigt fra ca.3 cm inde på roret mod agterkanten.Man skal lige her være opmærksompå klassereglerne, der er grænser for,hvor meget der må slibes og regeres.

Fokken

Fede

fidu

ser25

Hobie Cat 18

Fokken sjækles i det nederste hul iforstags-justér-beslaget. Det giverdet største slot mellem fok ogstorsejl.Faldet sætter jeg kunlige akkurat så hårdt, at derikke kommer folder langsforliget af fokken på kryds.Det betyder, at fokken skalsættes hårdere jo mere detblæser. Hvis I ser mig påfordækket ude på vandetrodende med fokken, så erdet fordi den snød mig, mensvi trimmede på land. Da viikke på 18‘eren har mulighedfor at justereforligspændingen undersejlads vil det altid være etkompromis, da vi gerne villeslække lidt ned ad bakke ogstramme lidt på krydset.

StorsejletFor at få den rigtige kurve i storsejlet,dvs. hvor dybden ligger ca. 1/3 del afsejlets brede fra masten og for at fådybde nok, er det nødvendigt at slibesine sejlpinde.Sejlpindene, som vi har 10 af på18‘eren, har jeg til let luft slebet de 5øverste. Jo mere det blæser jostivere pinde sætter jeg i for at få etfladere sejl, startende med at udskifte

de nederste og så gå op efter jo meredet lufter.

Selve slibningen foregår ved at fjernemere eller mindre af svulsten påbegge sider af sejlpinden og så slibefra masten af og ud mod midten,hvor meget der skal slibes afhængeraf besætningens vægt, bådens øvrigetrim, og det vejr pindene er beregnettil. De spænder nu vidt mineletvejrspinde rækker fra vakuum tilca. 10 m/s.For at sikre sig, at man sliber det

rigtige sted på pinden, tegn da enstreg på et stykke pap, marker alle

(de 5 øverste)sejlpindeneslængde minus10% langs medstregen samtmarker 1/3længde af deresterende90%. Lægpappet pågulvet medstregenvinkelret opmod en væg ogtryk pindensammen langsmed stregen til10% mærketsejlpinden skal

nu ha’ sit dybeste punkt ved 30%mærket fra vægen. Slib foran 30%mærket for at flytte dybden frem ogbagved for at flytte dybdenbagud. Der skal slibes meget heltfremme ved masten mere endman umiddelbart tror.Inden I går i gang med denneopgave, vil jeg anbefale, at I seret par pinde, som er slebet, fordermed at få en ide om

slutresultatet. Det erærgerligt at få ødelagt sinesejlpinde, fordi man harfået slebet for meget af.Sejlpindenes spænding isejlet, her igen sætter jegkun sejlpindene lige akkurat såhårdt, der ikke opstår folder isejlet. Kun i den meget letteluft snyder jeg lidt og forsøgerat tvinge noget kurve i sejletved at spænde sejlpindenehårdt, da man i let luft skøderløst og dermed ikke harmulighed for at arbejde såmeget med masten og dermedsejlet.

Bommen og løjgangenHer er der ikke så meget atsige andet end, at løjgangensmøres, så vognen glider let,

Fede

fidu

ser26

Hobie Cat 18

erfaringen viser at et teflonholdigtfedt „Superlube“ er godt, og detsviner heller ikke så meget, hvis mantørrer det gamle fedt af ind imellemog bruger noget nyt.

Trim på vandet:

Så er vi ved at være klar til at gå påvandet. Af trim på vandet skelnes,som skrevet tidligere, mellem trim førog efter klarsignalet. Det er ikkelovligt at trimme på den stående rigefter klarsignalet. Den stående riginkludere trim afdiamantspænding ogvanter det sidste er nokogså en smule risikabelt.

Diamantwirespændingog MasterotationenDiamantwirespændingenskal være justeret førklarsignalet. Dette ermed nogen erfaring gjortpå land, men man kansagtens blive snydt. Gåop på kryds mindst engang på hver halse. Deter her det afsløres omdiamanten,masterotationen ogfokkens skødepunkt ersat rigtigt.Husk her, meget luft løsdiamant, let luft stramdiamant, men aldrigstrammere end wirernekan røre masten ca. 30cm. fra den tværgåendebolt i bunden ellers blivermasten for stiv og sejlenefor hule, og du gårhverken højde eller fart.Når der er luft slækkesdiamantwirerne, max. såwirerne kan røre mastenca. 60 cm fra dentværgående bolt. Husk!når I trykker wirerne indmod masten at kikke oplangs masten for at kontrollere, atdenne er ret og ikke falder ud til enaf siderne, - den er rimelig blød.Har I en tro på, at det frisker opunder sejladsen sæt da diamanten til

den løse side og kør masterotationenmere ind end I eller ville gøre. Denskal dog aldrig mere hjem end til der,hvor den peger mod vanterne i læside. Efterhånden som det friskerkan man så slække masterotationenlidt mere.Ned ad bakke slækkesmasterotationen helt, og hvis mankan komme af sted med det holdesden så langt frem som muligt så derbliver et pænt forløb mellem mast oglæ side af sejlet. Det kan gøres

rimelig effektivt ved at plante sinestørrelse 43 på bommen og medryggen lænende mod luv sværd, somalligevel er oppe, og så sidder manfaktisk ganske godt her.

CunninghamDenne sættes også kun lige så allefolderne i storsejlet langs mastenforsvinder. Den slækkes ned adbakke og hales hjem på kryds. Kunnår der er meget vind, har manbehov for at flytte sejlkurven, ellertrække maven ud af sejlet ved at halecunninghammen hårdt. Husk den er8 skåret, så det går ganske let.

Fokkefaldspænding ogSkødepunkt

Det er altid en godide, når mankommer på vandet,at checke om detman har lavet påland nu også passertil vinden. Gå op påkryds på beggehalser. Både for atkontrollerefokkefaldspændingen,men også for atkontrollerefokkensskødepunkt.På læns skødesfokken heltfrem, her eringen tvivl forskinnerne erikke lange nokfremad.Specielt i let lufter detnødvendigt, atholde fokkenmed håndkraft forat få den til at lukkeordentligt i toppen.

BomudhalBomudhaletslækkes, når dersejles ned ad bakkeog hales mere ogmere jo merevinden spidser indtil

den er helt hjemme på kryds Dogslækkes der en smule, så sejlet er ca.3-5 cm fra bommens centerlinie i letluft. Det er en god ide at have enknude på udhalet, således at der ikke

Fede

fidu

ser27

Hobie Cat 18

skal tænkes så meget, når der faldesaf til læns,- man slækker bare tilknuden. Hvor knuden præsis skalvære kommer an på besætningen,men ca. 25 cm fra krydspunktet, måltpå bommen, er ikke helt ved siden af.

LøjgangDer er en tæt sammenhæng mellemløjgang og storskøde og der er kun etat sige. Kig på dit storsejl og detryatæppe af tickles, der er monteretpå sejlet.Generelt ved kryds i let luft erløjgangen helt hjemme. Når det luftermere og man begynder at ‚power‘båden ned, er der flere muligheder:

1) Storskødet slækkes og storentvister. Dvs. det falder ud i toppen oggassen går af ballonen. Problemetmed denne løsning, specielt i rigtigmeget luft, er at man netop har brugtspændingen i agterliget til trækkemastetoppen bagud og dermedkrumme masten som giver et dejligflat sejl. Når man så slækker påskødet, får man først et spark i R....,fordi masten nu rettes op. Det fladesejl bliver hult (mere power), og detvar jo ikke det der var meningen. Så

derfor skal der slækkes meget førgassen går af og tilsvarende halesmere hjem, når pustet er ovre.

2) Så er det bedre at slække påløjgangen. Man bevare det flade sejl- gassen går hurtigt af da sejletsvinkel til vinden ændres snapt (somde siger i Sverige), og det er hurtigtat power op igen blot ved at hive defå cm ind igen på løjgangen. Denneløsning kræver dog et godt samspilmellem gast og skipper, hvis mansom jeg ikke er meget for at slippemit storskøde, da jeg ikke stoler påløjgangen på 18‘eren, den sætter sigfast ind imellem, og så er det forsent. Her kunne vi trænge til enmodernisering af båden(klassereglerne). I dag findesfremragende systemer medkuglelejer, der virker hver gang. Deer ikke specielt dyre, er lette atmontere og de holder. Ikke fordi18‘erens system går i stykker somdet gør på HC16 og 17, men detslides.

Ned ad bakke er det svært at sigeom noget er mere rigtigt end andet.Igen må jeg henvise til at kikke påsejlet, specielt jeres tickles i denforreste del af sejlet samt den ticklesi formentlig har siddende i agterligetmellem 2 og 3 øverste sejlpinde. Devil til sammen sladre om sejlet skalslækkes eller hales på løjgangen,tvistes mere eller mindre ved atslække eller hale på skødet.Trim sejlet ved først at slække påløjgangen til de forreste tickles står

korrekt, altså vandret på både for ogbagside af sejlet. Tvist derefter sejletved hjælp af skødet så jeres tickles iagterliget står rigtig ret bagud. Blafreden ind på forsiden, luv side af sejlethales, og der slækkes, hvis denblafrer om på bagsiden, læ side afsejlet. Det er svært, og der skaltrimmes og styres meget, når mansejler ned ad bakke.

SværdPå sværdene er det en god ide, atmarkere hvornår sværdene er heltoppe og 10 cm nede - gerne med enfed tuds, der er til at få øje på. 10 cmnede positionen bruges, når der sejlesned ad bakke for at lukke hulletmellem agterkant af sværdet ogsværdkisten mest muligt og dermedundgå for megen turbolens ogvandmodstand.

Det var så det, og hvis minehieroglyffer er bare en smuleforståelige, tror jeg I er godt på vej.Jeg håber i hvert fald, I vil få lidtud af de sparsomme tips. Skulleder være sorte pletter eller harjeg glemt noget er I megetvelkomne til at ringe eller kommeforbi. Så vil jeg gøre mit bedstefor at hjælpe jer på vej.

Rigtig god vind vi ses på vandet.

/John Rerskov Sørensen

Fede

fidu

ser28

Hobie Tiger

(Af Mitch Booth, sølvvinder iTornado i Atlanta, og vinder afEM i Tiger fornylig. Oversat afThomas Paasch)

Denne ledetråd indeholder tips ogintet andet. Rådene skal tilpassesindividuelt til hver båd og hverbesætning. Besætningsvægt,sejlteknik, føling med båden har storindflydelse, og i sidste ende er detkun sejleren selv bedømmer om han/hun forbedre sig.

På stranden:Salingshornene på diamanten skalstilles så langt bagover, at hvis mantrækker en snor fra enden af det enesallingshorn over til det andet, skalder være 20 - 30 mm fra den snor ogind til masten.

Diamantwiren skal spændes indtilmasten bøjer så meget, at midten er

bøjet ca. 25 mm i forhold til enderne.Når diamanten er spændt, så checklige en ekstra gang omsalingshornene stadigvæk står rigtigt.

Mastehældningen kan sættes påmange forskellige måder, og det er

vigtigt at forstå virkningen når mantrimmer.

For det første forandremastehældningen styrringen af dinbåd. Er båden luvgærrig, har du formeget mastehældning, er denhverken luv- eller læ-gærrig, har dufor lidt mastehældning. Før du ændre

maste-hældningen,så bemærkvenligst at

rorenes indstilling også harindflydelse på luv/læ-gærrigheden,mere om det senere.

Følgende tommelfingerregel kananvendes: mere mastehældning givermere højde og fart på kryds. Mindreeller ingen mastehældning givermere fart på halvvind og skærring,og tillader mere dybte på læns.

Det bedste er at stille vanterne midt ihuljernet og så begynde at varierederfra.

(Som lille indsparket kommentarså sagde Mitch under EM, at hvisman tager trapezwiren, ogtrækker den frem til hvorhanepotten er fastgjort til skroget,og indstiller den så den lige røre,og derefter trækker den tilbage,så skal den røre skroget et stedmellem ca. 15 cm bagagterbeamen og ca. 40 cm foranagterbeamen.)

Ror trimmet:

Først læser man at rorbladene skalstå parallelt til hinanden, men detbehøver ikke at være den hurtigsteindstilling. Som grundregel gælderdette dog for alle kurser dybere enhalvvind.

Vil man alligevel ændre på rorparalleliteten, bør man kun gøre det iretning af„toe in“.Dette skaldog gøresmed måde,daformeget„toe in“bevirker atluv ror ervinklet tilkursen nårman sejlerligeud.

Når man løfter luv skrog ud afvandet, overtager læ ror, som stikkerdybere end luv roret, mere af

styrearbejdet. Luv roret, som nu ikkelængere er parallelt med skroget, kanlet trækkes gennem luft og vanduden den stor modstand.

Den bedste måde at kontrollererorindstillingen på, er at sejle idobbelttrapez og holde øje med luvror. Ved for meget „toe in“ har manhurtigt turbolens dannelser bag roret.

Tegningen med de opklappede ror,viser efter min mening den bedsteindstilling af rorene.

Mange både sejler med et letrorpres, som nødvendiggør at mantrækker let i rorpinden. Hvis mandog har for meget rorpres, skal manjustere rorene mere ind underskrogene, eller mindskemastehældningen.

Sejlpindene:

til storsejlet som leveres medbåden er af bedste race kvalitet

Det ene ror pejler langs medskroget, mens det andet pejler indover beslaget fra hanepotten.(Rorene er klappet op).

Hurtigere i Tiger’en

25 m m

M ast

2 5 m m

Fede

fidu

ser29

Hobie Tiger

og udformet passende til sejlet. Hvisbesætningen er specielt tung eller let,kan man eksperimentere lidt med deto øverste pinde.

Fokken:

Efter at fokken er hejst op, bør manindstille forligets spændingennøjagtigt, for under sejlads kan manikke nå den mere. Spændingenafhænger ene og alene fravindstyrken. Hvis vindstyrken ersvag, bør spændingen også være det.Det er ligegyldigt om der er folder iforliget i under 5 m/s.

Spileren:

Det er meget vigtigt at alle skøder ogfald hænger frit. Hvis vindstyrken

tillader det, bør man hejse den påland, inden man tager ud.

Rigspændingen:

Mange sejlere sejler altid medsamme rigspænding. Men netop medden frit roterende mast, er det vigtigtat huske at masten drejer mod lævant. De kan give et problem nårman sejler på kryds i let vind skalsejles med meget rotation. Så trykkervantet hele tiden masten tilbage, nårder ikke er vindpres nok.

Jeg sejler med løs ring i under 4 m/s.Løs vil sige at vanterne lige netopikke „laller“ når båden står påstranden. Med tiltagende vind,

forhøjer jeg ogsårigspændingen.

Sidste forberedelser:

Sikre alle ringe, skruer ogbolte. Sæt tape om alt somevt. kan få fat ispilerskøderne.

Afprøv trapezerne ogskøde frølårene, og lav enknude på skødevognensskøde, så vognen ikke knalder ud iyderstillingen.

På vandet:

Når du skal ud og sejle kapsejlads, sågå på vandet 20 minutter før du skal

starte. Her afprøverdu følgende:

-Sejl kryds ogafprøv vindstyrkeog retning.

-Cunningham skalindstilles efter deydre betingelser.Svag spænding vedsvag vind og hårdspænding ved hårdvind. Lige nettopcunningham erkontrollerende for

hvilken kraft du kan hente ud afsejlet. Den skal heletiden indstilles påny.

-Masterotationen indstilles. Megetrotation ved let vind og mindrerotation ved hård vind. Megetrotation vil sige at masteroret pegerpå vantet eller foran.

-Fokkens skødepunkt bør ved letvind trækkes frem og ind mod mitten,og ved hårdere vind tilbage og ud.

-Trapezerne skal indstilles i denrigtige højde.

-Bomudhalet bør trækkes hårdt, dogmed en undtagelse: i svag vind ogbølger bør den slægges 30 til 60 mm.

I Startområdet :

Giv dig tid til at kigge på baneflagene,signalflagene og startliniensplacering. Sørg for at få den rettenedtælling.

Efter starten :

For at have en fordel efter starten, erdet vigtigt at have skødevognen heltinde i midten, når vinden er kraftig.Storskødets spænding er speederen.Ekstra højde ved meget spænding, ogekstra fart med mindre spænding. Sepå de andre både og beslut dig forhvad du vil, højde eller fart.

Check endnu engang cunninghamen,passer dens indstilling til vindstyrken?Den er jo heller ikke ubetydelig mht.højde og fart.

Meget cunningham flader sejlet ogåbnet toppen, for høj fart, og mindrecunningham huler sejlet og giverkraft for ekstra højde.

Resten er op til dig. Succesenpå banen ligger i dinfornemmelse for båden. Lægmærke til indstillingerne og omdu var hurtig eller langsom medden indstilling. Koncentrer digom at sejle når kapsejladsen erigang, og koncentrer dig omtrimmet mellem sejladserne.Det er forkert heletiden at stirrepå sejlets form, for derved ikkeat fange de små vindspring og/ellersejle forbi læ-line.

Held og lykke

Mitch Booth.

Efter to sæsoner helt uden skader og uheld er vi kommet frem til følgende trimplanmed gode råd og taktiske tricks. Artiklen henvender sig specielt til mere øvede

(-Olsen).

Punkt 1. Sejlet· Trimvinduerne åbnes halvt for max. Fart.

· Er dit storskøde for kort, så prøv at vende sejlet.

· Højde/retning: Sejl den vej din vindviser peger og tag dig ikke af, at farten ikkekommer med det samme.

Punkt 2. Masten· Er ikke til at hænge julenisser i !!!

Punkt 3. Rorsystem· Lang aftagelig rorpind er nødvendig ved infight og lufninger (en tung rorpindgiver respekt og plads).

Gode råd og taktiske tricks.Før startenGasten har på forhånd indøvet diskret bundprophugning. Skipperens tørdragt erstor nok til at rumme både ham, boltsaks plus ekstra startpistol.

Ekstra tricksFortæl nærmeste modstander (ude på vandet for Guds skyld!), at du var sammenmed hans pige i går.

Efter sejladsen

Hvis man vinder, skal man huske at fortælle de andre deres placering, gerne mangegange og højt, således alle kender placeringen.

God sejlads fra “Den Dynamiske Duo”.

PS. Modstanderen sejler ikke særligt godt, hvis han mangler sine sejlpinde.

Tun og trim fra “DenDynamiske Duo”