Hospitalserhvervede infektionerBaggrund

Kursus i Infektionshygiejne28. oktober 2013Mona Kjærsgaard

Hospitalserhvervede infektioner• Ca. 10% af patienterne får en infektion under

indlæggelsen

• Personlige omkostninger– Forlænget indlæggelse– Øger risiko for yderligere sygdom og død

• Økonomiske omkostninger for patient og samfund

• Øger risiko for udvikling af antibiotikaresistens

• Infektion opstået i forbindelse med indlæggelse eller ambulant behandling på sygehus.

– Efter > 48 timers indlæggelse

– Postoperative sårinfektioner

– Infektioner som sygehuspersonale pådrager sig i forbindelse med arbejdet

Definition

Autogen smitte Exogen smitteAfbryde smitteveje:

HygiejneJKM / 2005

Reducererisikofaktorer

Smitteveje

NormalfloraImmunforsvar Ernæringstilstand Naturlige barriererKondition

ImmunsuppressionAntibiotikaKirurgiFremmedlegemerSengelejeFysiologisk stress

Risikofaktorer

Luftbåren smitte

Personale

Direkte kontakt

Mikromiljøet

Utensilier

Forskellige miljøers væsentlige smittekilder

Exogen smitte – sker det?(%)(%)

Økomomisk betydning

Ventilator-Associated-Pneumonia

• I alt medvirkede 1510 patienter– 276 patienter (18,3%) havde en samfunds-erhvervet infektion– 151 patienter (10,0%) havde en hospitals-erhvervet infektion

(HAI)

• De hyppigste hospitalsinfektioner:– Urinvejsinfektioner 33%– Postoperative sårinfektioner 19%– Pneumoni 12%– Hudinfektioner 10%– Septikæmi/bakteriæmi 9%

Aarhus Amt, prævalens undersøgelse 2003

Prævalensundersøgelser

• Øjebliksbillede• Ufleksibelt• Case-definitioner ændres• Ikke objektive• Omkostningstungt

HAIR: Overvågning ud fra eksisterende data

Leth  og Møller 2005

HAIBA

HAIBA: ultimo 2014…Mange udfordringer, -bl.a. casedefinitioner

Overvågning af infektioner i Infektionshygiejnisk Afsnit

• Bakteriæmier– Hospitals- eller samfundserhvervet

• Udvalgte mikroorganismer– VRE– MRSA– ESBL– C. difficile

Bakteriæmirater i 10 årHAI bakteriæmirater, AUH

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

År

Epis

oder

pr.

100

0 se

nged

age

Bakteriæmirater i 10 årHAI bakteriæmirater i Centre, AUH

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

ÅR

Epi

sode

r pr.

1000

sen

geda

ge

Abdominalcentret

Akutcentret

Hjertecentret

Hoved-neurocentret

Kræft-inflammationscentret

Forebyggelse kræver viden

JKM 2002

Månedens HA-bakteriæmier

• CPR nr liste• Mulighed for journalaudit mhp.

risikofaktoranalyse– Kunne infektionen have været undgået?– Hvad kan vi lære?

• Feedback til kollegerne

Månedens udvalgte

• ESBL og C. difficile – Indirekte mål for antibiotikabelastningen på

afdelingen

• MRSA, VRE, CD027 og andre isolationskrævende mikroorganismer– CPR nr liste– Mulighed for journalaudit

NormalfloraImmunforsvar Ernæringstilstand Naturlige barriererKondition

Exogen smitteImmunsuppressionAntibiotikaBrud på hud og

slimhinderFremmedlegemerFysiologisk stress

Forebyggelse

Ignaz P. Semmelweis

Barselsfeber i Wien

Professor Levy’s dom over Semmelweis’håndhygiejneforsøg (Hospitalsmeddelser 1848)

Kan det betale sig?

Gennemsnitlig reduktion af antal bakterier (CFU) fra fingerspidser hos hospitals-personale ved udførelse af hånddesinfektion

Effekt af hånddesinfektion

S. Laustsen et al 2008

Sammenhæng mellem hospitals-erhvervede infektioner og håndhygiejne

Hospitalserhvervede infektioner�Baggrund�Hospitalserhvervede infektionerSmittevejeRisikofaktorerPrævalensundersøgelserHAIBAOvervågning af infektioner i Infektionshygiejnisk Afsnit Bakteriæmirater i 10 årBakteriæmirater i 10 årMånedens HA-bakteriæmierMånedens udvalgteForebyggelse