Hvad skal vi lære dem?

Seminar om Dansk som Andet- og Fremmedsprog20. august 2015

v/Ruben Schachtenhaufenruben@schwa.dkhttp://schwa.dk

https://www.facebook.com/schwa.dk

slides er tilgængelige her:http://schwa.dk/filer/daf-seminar.pdf

1

Udtalesjusk*

jernbaneoverskæringen bliver til jernbanårskæng [ˈjæɐ+ nbæːnəɒwɐsgæˀɐ+ eŋˀŋ7 ] → [ˈjæɐ+ nbænʌsgɛŋˀ]

simpelthen bliver til semæn[ˈsemˀbl7 dˈhɛnˀ] →[semɛn]

når du kommer ud af stationen bliver til økmudder[nɒːˀ du ˈkʌmˀɐ uðˀ æːˀ] → [ˈəxmuðˀʌ]

(*fonetisk reduktion)

2

Stavelser

/blank/ blank

3

Stavelsestoppe

/ˈsmɛrtəgrɛnsə/ smertegrænse

4 sonoritetstoppe, 4 stavelser4

• Talt sprog er opbygget af stavelser

• Vores taleorganer kan producere 5-6 stavelser i sekundet (nogenlunde tydeligt)

• Vores hjerner er i stand til at producere og opfatte sprog hurtigere end dette◦ Vi kan tænke hurtigere end vi kan tale◦ Vi kan konkludere hurtigere end vores

samtalepartner kan producere sproglyde

• Det fører til et kommunikationsmæssigt behov for at presse taleorganerne ud over evne → reduktion

5

Hvorfor tager vi os ikke tid til at tale tydeligt?

• vi kan være under tidspres, fx have begrænset taletid og meget vi vil sige

• vi kan være meget ivrige efter at levere vores budskab

• vi skal ikke tage unødig tid fra vores samtalepartner

• ikke alt hvad vi siger er lige vigtigt, vi bruger mere tid på vigtig information end mindre væsentlig information

6

Vi taler tydeligt bl.a. når

• vi forventer at modtageren ikke kan høre hvad der bliver sagt

◦ der er meget støj

◦ vedkommende har bedt os om at gentage

◦ vedkommende er tunghør

At tale overtydeligt er at signalere at man forventer modtageren hører dårligt, og måske forstår dårligt.

7

8

9

Ingen tog over Lillebælt

10

– Nogen har revet min sofa i stykker!

– Ja, det er katten.

– Mon den kan repareres igen?

– Ja, det kan den.

11

[dekadn% ]

12

??? Det kan den ???

[dekadn% ]

??? Det er katten ???

13

erfaring

grammatikviden om verden

[dekadn% ]

kontekst

statistik

relevans

14

Kan du fatte det, perker?

15

Kan du fatte det, perker?

Kan du fatte det, perle?

16

Transskriptionsfejl hos danskstuderende

Ord Transskriberet Faktiskproblemet proˈbleːˀməð poˈbleːˀmð7selv sɛlˀv sɛlˀorden ɒːˀrdən ɒːˀdn7der er jo ikke dar ar jo eg dɑw eg

Jeg kan altså høre et e når du siger [kadn7 ]

17

Lilla trekant/lela trɛkant/

18

[ l e l a t s æ k h a t s ]

/ l e l a t r ɛ k an t /

19

jernbaneoverskæring

ˈjæɐ+ nbæːnəʌwɐsgæɐ+ ʔeŋ

ˈjæɐ+ nbæːnəʌwsgæɐ+ ʔeŋ

ˈjæɐ+ nbæːnɒwsgæɐ+ ʔeŋ

ˈjæɐ+ nbænʌsgɛŋʔ

20

det skulle egentlig også have en blomst,

den kan jeg ikke finde

21

det skulle egentlig også have en blomst,

den kan jeg ikke finde

distinkt

[ˈde ˈsgulə ˈeːˀəndli ˈɒʊ+ sʌ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblʌmˀsd

ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjɑɪ+ ˈegə ˈfenə]

22

det skulle egentlig også have en blomst,

den kan jeg ikke finde

distinkt

[ˈde ˈsgulə ˈeːˀəndli ˈɒʊ+ sʌ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblʌmˀsd

ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjɑɪ+ ˈegə ˈfenə]

reduceret

[de ˈsgweːˀˈnjʌs ˈhæːˀn7 ˈblʌmˀs ˈdɛŋ ˈkjɛg ˈfen7 ]

23

[ˈde ˈsgulə ˈeːˀəndli ˈɒʊ+ sʌ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblʌmˀsd

ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjɑɪ+ ˈegə ˈfenə]

24

[ˈde ˈsgulə ˈeːˀəndli ˈɒʊ+ sʌ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblʌmˀsd

ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjɑɪ+ ˈegə ˈfenə]

25

[w] ◌ [jʌ] ◌ ◌ ◌

↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑

[ˈde ˈsgulə ˈeːˀəndli ˈɒʊ+ sʌ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblʌmˀsd

ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjɑɪ+ ˈegə ˈfenə]

↓ ↓ ↓ ↓ ↓

[ŋ] ◌ [ɛ] ◌ [n7 ]

26

Vurdering af distinkthed

298.245 fonem-fon-par (769 unikke typer)

(reduktioner = afvigelser - fortiseringer - sociofonetisk variation)

typer tokens tokens %reduceret 553 68.748 23 %distinkt 216 229.497 77 %

(Accepterede varianter: u → o, b → p, w → v, œ → ɶ m.fl.)

27

Fonetiske forhold# reduktioner/100 forekomster

labial dorsal koronalFrikativ /f/ 1,2 - - /s/ 2,7Nasal /m/ 1,3 /ŋ/ 2,4 /n/ 6,6Aspireret lukke /p/ 2,6 /k/ 6,2 /t/ 10,9Approksimant /ʋ/ 3,5 /ʁ/ 8,3 - -Uaspireret lukke /b/ 6,3 /g/ 18,8 /d/ 19,9

(kun åbne ordklasser)

labialer > dorsaler > koronaler

frikativer > nasaler> asp. lukke > appr. > uasp. lukke

28

Ordklasse

(R = # reduktioner/100 fonemer, gennemsnit = 23)Ordklasse # fonemer R Ordklasse # fonemer R

N 9512 68964 8,1 V 12290 51770 28,2

NUM 496 2186 8,4 PRÆP 7747 25925 33,4

ADJ 4346 23255 10,6 KONJ 5205 13162 37,0

PROP 1008 7413 10,7 PRON 11467 30364 37,3

(INTERJ) 4859 13656 14,3 ART 3273 10995 49,1

ADV 12167 45972 21,1 UNIK 1387 4828 71,9

åbne ordklasserlukkede ordklasser

29

udgiver [uðgiːwɐ] (sb.)[uðgiɐ+ ˀ] (vb.)

skal [sgalˀ] (sb.)[sga] (vb.)

Give [giːvə] (prop.)[gi] (vb.)

selvfølgelig [sɛlføljəli] (adj.)[svøli] (adv.)

en [eːˀn] (num.)[en] (art.)

30

Leksikalsk vs. grammatisk information

Bøjningsendelser: -t, -e, -ere, -ede, -elig, osv.

Grammatiske småord: af, at, bare, de, dem, den, den, der, det, dig, din, du, eller, en, end, er, et, fra, gør, gå, går, har, have, her, hvad, hvis, hvor, i, ikke, ja, jeg, jo, kan, kommer, lige, man, med, men, mig, måske, nej, nogen, nu, når, og, om, på, sig, sige, skal, slå, som, så, sådan, tage, til, var, ved, vel, vi, vil

31

Leksikalsk vs. grammatisk information

Det er rigtigt [de ʁægdi]

Leksikalsk information: rigtig vs. forkert

Grammatisk information: -t viser at rigtigt er et adverbium afledt af adjektivet rigtig.

• Leksikalsk information er vigtig for kommunikationssituationen

• Grammatisk information er mindre vigtig

32

Informationformationsstruktur

afstand/ord # fonemer R

501-∞* 1840 15941 8.0

1-5 129 1160 13.5

6-15 609 5394 10.0

16-30 694 6236 10.2

31-50 508 4328 10.5

51-100 514 4569 10.0

101-300 504 4113 9.5

301-500 138 1038 7.4

501-∞* 1840 15941 8.0

(* = ordet nævnes første gang, eller første gang inden for 500 ord. R = reduktioner/100 fonemer, kun landskabsgenstande og vejnavne inkluderet)

33

Så skal du over runestenene, [ˈʁuːnəsdeːˀn7 nə ]altså NORD om runestenene [ˈʁʊnsden]

Jeg ringer fra Give, [ˈgiːvə]og her i Give er det … [ˈgiu]

...den søskendeflok [ˈsøsgənəflʌg]

...den STORE søskendeflok [søsglʌg]

34

Tunge træk Lette træk

fonologisk kompleks fonologisk simpel

oftest betonet oftest ubetonet

morfologisk komplekst morfologisk simpelt

åben ordklasse lukket ordklasse

syntaktisk frit syntaktisk bundet

syntaktisk uforudsigeligt syntaktisk forudsigeligt

semantisk tungt semantisk let

snæver, konkret betydning bred, abstrakt betydning

ofte i fokus ofte ude af fokus

lav frekvens høj frekvens

↓ ↓distinkt reduceret

35

UdtalesammenfaldOrd der tidligere udtaltes forskelligt, kan som følge af lydforandringer få samme udtale, fx:

Tidligerehave [hæːvə]hærge [hæɐ+ ɣə]

Nuhave [hæːʊ]hærge [hæːʊ]

36

kræft = kraft

truende = troende

svagere = sværere

hærge = have

det ved jeg ikke = det vil jeg ikke

bære = bager

malet = malede

37

Homonymer findes i stort tal i verdens sprog, og de giver sjældent anledning til forståelsesproblemer, og sjældent anledning til beklagelser

verden = værtenvilde = villestole = stolevenner = venderscene = sene

• Kontrasterne behøver ikke at ligge i de enkelte ord. Vi benytter konteksten og vores viden om verden

• Nogle sammenfald virker provokerende mens andre går ubemærkede hen

38

Opsplitning i forskellige ordForskellige kontekster → forskelligt reduktionspres

sørge over noget sœɐ+ ʊsørge for noget sœːɐ

sådan! sʌdansådan en sʌn

Give giːvəgive gi

faktiske (adj.) fɑgtisgəfaktisk (adv.) fɑs

39

Sammensmeltning af ord

Historiske eksemplerhvad behager → hvabbehar → hva'ba' → hva'ikke uden → ikkun → kun

Vi har stadig hvad/behager og ikke/uden som selvstændige ord i sproget, men sammen har de født nye ord – hva' og kun

Nye eksemplersådan noget → snɔðˀsynes også → sʌsslet ikke → slɛg

40

Forskellige måder at udtale sådan på

sʌnn7sʌdan sn7

ssʌdn7

sʌɹansʌn7 sʌɾan

sʌnsən sʌɾən

sn

(baseret på 500 forekomster af sådan)

41

s ʌ d a n [sʌdan] s ʌ ɾ a n [sʌɾan] s ʌ ɾ ə n [sʌɾən] s ʌ d - n7 [sʌdn7 ] s ʌ n - n7 [sʌnn7 ] s ʌ - - n7 [sʌn7 ] s ʌ - - n [sʌn] s ə - - n [sən] s - - - n7 [sn7 ] s - - - n [sn] s - - - - [s]

42

Form # Process

1. [sʌdan] 10 Full unreduced form.

2. [sʌɾansʌɹan]

3 /d/ → [ɾ ɹ] – intervocalic tapping/flapping of /d/

3. [sʌɾən] 1 Schwaification of the posttonic syllable

4. [sʌdn7 ] 132 Schwa assimilation: /ən/' → [n7 ].

5. [sʌnn7 ] 74 Assimilation of /d/ → [n]

6. [sʌn7 ] 23 Shortening of the nasal: /nn7 /' → [n7 ]

7. [sʌn] 75 Syllable loss in one of two adjacent syllabic segments

8. [sən] 57 Schwaification in a monosyllabic word

9. [sn7 ] 133 Schwa assimilation: /ən/' → [n7 ].

10. [sn] 25 Clitization

11. [s] 4 Merging with following word (nogen or noget)

43

Sjuskestrategi

• Vi komprimerer eller ekspanderer ordene alt efter hvor meget fokus vi lægger på ordene

• Vi anvender bestemte udtalemæssige strategier til at komprimere ordet – samme principper gælder for hele ordforrådet

• Vi reducerer de mest undværlige lyde før de mindre undværlige

• Vi er som sprogsamfund ret enige om sjuskeprincipperne – det er det samme vi gør

44

Hvad skal vi lære dem?

• Udtalejusk er godt, det er en funktionel og vigtig del af sproget!

• Hvis man kun kender ordenes distinkte udtale, er man ikke forberedt på det sprog man møder i hverdagen

• Hvis man ikke har inkorporeret sjuskestrategier, kan man ikke kommunikere lige så effektivt

• Vi skal have mere viden om reduktions betydning for sproget og sprogtilegnelsen

45

[dewɐde]

46