I øjeblikket er det nærmest umuligt at løfte bevisbyrden, når fremmedkrigere retsforfølges for at have deltaget i terroraktiviteter, på grund af restriktioner på brugen af hemmeligstemplet bevismateriale. Det fremsatte lovforslag om generel kriminalisering af syrienskrigere vil mu-ligvis gøre retsforfølgelse lettere, men risikerer samtidig at øge terrortruslen på længere sigt.

Hjemvendte fremmedkrigere udgør for øjeblikket en af de helt store sikkerhedsbekymringer i Danmark på trods af, at der eksisterer meget lidt reel viden om, hvilken trussel de reelt udgør. En generel kriminalise-ring af fremmedkrigere risikerer at slå en meget forskelligartet gruppe i hartkorn med Islamisk Stat (IS),

DIIS IMPACT APRIL 2016

ANBEFALINGER

■ Analyser hjemvendte fremmedkrigeres trusselspotentiale individuelt

■ Baser eventuel retsforfølgelse på bevisførelse om terroraktiviteter i henhold til gældende terrorlovgivning

■ Styrk de sociale initiativer, som søger at reintegrere fremmedkrigere i samfundet

En generel kriminalisering kan få uønskede konsekvenser

I DAG FREMMEDKRIGER I MORGEN TERRORIST?

men trusselspotentialerne for fremmedkrigerne er så forskellige, at der som minimum bør skelnes mellem:

■ Lokale fremmedkrigere: De, som rejser ud for at engagere sig i afgrænsede konflikter, såsom oprøret i Libyen og borgerkrigen i Syrien

■ Terrorister: De, som kæmper med globale terror- bevægelser, fx al-Qaeda

■ Immigrantkrigere: De, som er immigreret til det konfliktområde, de engagerer sig i, såsom IS

■ Diasporakrigere: De, som har en etnisk eller familiemæssig tilknytning til den konflikt, de rejser ud for at engagere sig i, fx al-Shabaab

I en trusselsvurdering bør det tillægges betydning, hvilken gruppe man er rejst ud for at kæmpe med. Der kan være risiko for, at de, som har trænet eller kæmpet med en global terrorbevægelse såsom al-Qaeda eller IS, ønsker at angribe i Vesten, mens det at kæmpe i en lokal konflikt ikke i sig selv afspejler et sådant ønske.

For øjeblikket rejser de fleste danskere ned til IS, men mange har dog meldt sig til mere moderate grupper med lokale og isolerede mål og kan være velfungeren-de medlemmer af samfundet både før og efter deres rejse(r) til Syrien.

At konstatere, at ikke alle fremmedkrigere er potentiel-le terrorister, er ikke det samme som at sige, at ingen er, og spørgsmålet om, hvorvidt hjemvendte fremmed-krigere udgør en øget risiko, står stadig ubesvaret. Det er nemlig svært at sige noget pålideligt om, hvorvidt risikoen er større for, at tidligere fremmedkrigere begår terrorangreb, efter de har været rejst ud, end hvis de var blevet hjemme. Mehdi Nemmouche, som i maj 2014 dræbte fire i Bruxelles, lader for eksempel til at have været med i IS, men har også en livslang historie med vold og kriminalitet, som ligeså vel bør tages alvorligt som en forklaring på hans handling.

Med det in mente bør man være særligt opmærksom på de potentielle uønskede konsekvenser af en generel kriminalisering, og hvordan den risikerer at øge terrortruslen på længere sigt. Førende terrorforskere peger på, at kriminalisering af fremmedkrigere kan give et ’boost’ til globale terrorbevægelser, når de krige-re, som ønsker at vende hjem efter at have kæmpet i lokale konflikter, ikke længere har den mulighed. Det kan betyde, at fremmedkrigerne i stedet bevæger sig over i globale terrorbevægelser og senere kan blive involveret i angreb i Vesten.

Derudover underminerer man den indsats for kon-struktiv reintegrering, som man hidtil har satset på som del af indsatsen for radikaliseringsforebyggelse. At fængsle en bred gruppe af fremmedkrigere, som ikke nærede anti-vestlige holdninger, inden de rejste ud, er på længere sigt sandsynligvis en ineffektiv og risikabel måde at nedbringe den nationale terrortrussel på. De vil blive placeret udenfor det nationale fælles-skab og vil i fængselstiden sandsynligvis stifte bekendtskab med kriminelle miljøer og samfunds-fjendtlige holdninger.

Det anbefales derfor at styrke de sociale initiativer, som søger at reintegrere fremmedkrigere konstruktivt i samfundet, efter de er vendt hjem, samt at hjemvend-te fremmedkrigeres trusselspotentiale analyseres individuelt, og eventuel retsforfølgelse forbliver baseret på bevisførelse om terroraktiviteter.

DIIS IMPACT APRIL 2016

Maja Touzari Greenwood, Ph.d.-studerende, International sikkerhed, mtjg@diis.dk

Forsidefoto: Snigskytte betragter ruiner og murbrokker i Kobane, Syrien, januar 2015. ©AP Photo

DIIS· DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER www.diis.dk