1

Hvordan kobler vi pædagogik og bæredygtighed?

DPUAARHUS UNIVERSITET AU

Pointer og tanker fra Højskolepædagogisk Konference III2017

2 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 3

Hvordan kobler vi pædagogik og bæredygtighed?Pointer og tanker fra Højskolepædagogisk Konference III 2017

Indhold

Forord ................................................................. 5

Tema 1 - Strategi ............................................... 6Tema 2 - Ansvar ................................................. 8Tema 3 - Partnerskaber .................................. 10Tema 4 - Dannelse .......................................... 12Tema 5 - Pædagogik ....................................... 14

Afrunding ......................................................... 16

Oplæg til samtale ............................................ 17

Henvisninger .................................................... 18

4 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 5

ForordFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) har i mange år arbejdet med at udvikle og styrke de pædagogiske perspektiver i højskolernes arbejde. De seneste par år er FFD også aktivt gået i gang med at arbejde med bæredygtighed i forhold til både skolernes ressourceforbrug og det pæda-gogiske arbejde. Som led i begge indsatser afholdt FFD torsdag den 30. november 2017 sin tredje konference om højskolepædagogik, denne gang med temaet "Væredygtighed og bæredygtighed".

Denne udgivelse er en opfølgning på konferencen, udarbejdet i samarbejde mellem FFD og DPU, Aarhus Universitet. Under konferencen blev der taget noter under alle oplæg og workshops. Noterne er senere blevet behandlet gennem en systematisk datakodning, hvilket resulterede i en udpegning af fem overordnede temaer, der prægede dagens oplæg og diskussioner.

Temaerne er: 1. Bæredygtig strategi2. Ansvar for bæredygtighed3. Bæredygtige partnerskaber4. Bæredygtig dannelse 5. Bæredygtig pædagogik

Denne udgivelse samler op på dele af konferencen. Den er delt op efter temaerne og indeholder kommentarer og tanker til hvert tema med fokus på højskoler samt forslag til videre læsning. Afslut-ningsvis findes der et kort oplæg til samtaler om koblingerne mellem bæredygtighed og pædagogik.

Målet med denne udgivelse er at give inspiration til videre refleksion og diskussion om koblingen mellem bæredygtighedsudfordringerne og det pædagogiske arbejde i uddannelsesinstitutioner, virksomheder og på højskoler m.m.

Højskolerne har i sin nye femårsstrategi for 2018-22 understreget vigtigheden af, at højskolerne blandt andet ved at bringe den særlige højskolepædagogik og perspektiv på dannelse i spil gør sig umage med at deltage i vigtige samfundsmæssige debatter som en stærk aktør i civilsamfundet. Desuden fremhæves det i strategien, at foreningen skal understøtte, at folkehøjskolerne bliver "en stærk, relevant og løsningsorienteret partner i den samfundsmæssige omstilling til bæredygtighed".

Som et led i dette arbejde fokuserede konferencen på at levere inspiration til både undervisere, forskere og organisations- og erhvervsfolk om, hvordan man i det daglige kan klæde mennesker på til at kunne træffe myndige, ansvarlige og oplyste valg og være i stand til – både individuelt og i fællesskab – at handle for en bedre fremtid. Samtidig blev der løbende lagt op til samtale om for eksempel, hvad organisationernes rolle er, når der skabes et øget pres for at bidrage til at løse samfundsmæssige problemer.

Konferencen fandt sted på Helnan Marselis Hotel i Aarhus og havde omkring 150 deltagere. Links til yderligere oplysninger og optagelser fra dagen m.m. findes i afsnittet "Henvisninger" bagerst i denne udgivelse.

6 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 7

Tema 1 - Bæredygtig strategi

Hvordan kommer vi videre med at skabe en mere bære-dygtig verden?

PointerSteen Hildebrandt (professor emeritus, Aarhus Universitet) fremhævede, at vi i de seneste 4-500 år har skabt en verden med udgangspunkt i naturvidenskab og en tænkning, der er opdelt i så mange søjler, siloer og forvaltninger, at det nu giver os en masse problemer med at bruge og nyttiggøre den viden, vi faktisk har. Derfor handler bæredygtighed og arbejdet med det også om nye former for organisering og samarbejde. I den forbindelse kan FN’s Bæredygtighedsmål fra 2015, også kaldet Verdensmålene, fungere som en bæredygtig rettesnor og lægge op til et integreret internationalt samarbejde. Desuden påpegede Steen Hildebrandt, at Verdensmålene er en mulighed for at skabe en meget bedre verden for hundreder af millioner mennesker (Hildebrandt, 2017).

Elsebeth Gerner Nielsen (rektor, Designskolen Kolding) fremhævede i sit oplæg, at vi lever i en opløsningstid, hvor mange mennesker har en følelse af håbløshed. Politikerne svigter, naturviden-skaben har mistet sin autoritet, de sociale medier gør os ofte blot dummere. Verden er åbenlyst af lave. Denne tilstand skal vi have forvandlet til en oplysningstid, og Elsebeth gav fire bud på, hvad der skal til for at sikre dette: en genfortryllelse, lys, ydmyghed og indflydelse. Det gav inspiration til samtaler mellem deltagere og spørgsmål om, hvordan vi kan og bør undersøge, hvilke løsninger, systemer og handlemåder der har bragt os ind i den nuværende krise – således at vi er i stand til at gentænke en strategi, der gør os parate til at handle både som individer og i fæl-lesskab. (Elsebeths oplæg er bragt som et essay i Højskolebladet #1 2018).

Folkehøjskolernes forening, 2017Bæredygtig dannelse skal bane vejen for en grønnere fremtidwww.ffd.dk

Hildebrandt, SteenVerdensmålene - vor største udfordring og mulighedSystime, 2017.Kan downloades på www.systime.dk

Klein, NaomiThis Changes Everything: Capitalism vs. the Clima-te, LondonAllen Lane, 2014

Kommentarer/tankerInden for arbejdet med bæredygtighed og

pædagogik er det et tilbagevendende spørgs-mål, om det er nødvendigt at have en klar plan for at kunne komme i gang – eller om vi skal begynde med små ændringer og lade løsninger-ne vokse frem gradvist. Samt om vi kan komme sikkert ind i en bæredygtig fremtid ved at juste-re småting ved det nuværende system, eller om der skal noget revolutionerende nyt til.

Verdensmålene er, som Steen Hildebrandt også fremhæver, en køreplan for en bedre ver-den. Måske ikke ligefrem en strategi, men i hvert fald en række mål at sigte efter. Men det efterlader stadig spørgsmålet om, hvilke aktivi-teter vi skal gå i gang med, og hvor omfattende ændringer der skal til for at nå i mål.

Den canadiske aktivist og forfatter Naomi Klein står med sin bog This Changes Everything: Capitalism vs. The Climate fra 2014 som en mar-kant repræsentant for det synspunkt, at løsnin-ger på klima- og miljøproblemer er helt ufor-enelige med det system, vi kender i dag, og at radikale forandringer er bydende nødvendige. Omvendt er mange klima- og miljøtiltag i virk-somheder, lande og overnationalt, som i EU,-mere præget af justeringer i det eksisterende system.

Uanset om der er brug for en strategi, en re-volution eller bare trinvis evolution, så spiller vores forestillinger om fremtiden en rolle. El-sebeth Gerner Nielsen foreslog i sit oplæg, at vi hvert år skal lade enhver højskole, efterskole og uddannelsesinstitution udvikle mindst én utopi eller et bud på en anden måde at leve på. Udviklingen af utopier kan blive styrket væ-sentligt ved, at man kan træde ud af vante ram-mer og mindset. Da en højskole netop byder på et frisættende brud med det daglige, giver det højskolerne nogle helt særlige muligheder for

at bidrage til at udvikle utopier. Men utopier kan selvfølgelig ikke stå alene.

Så samtidig med, at vi træner vores evne til at forestille os en bæredygtig fremtid, er der også brug for, at aktører på mange niveauer tager ansvar og udvikler nogle strategier, der kan an-give retningen for, hvor samfundet skal bevæge sig hen.

8 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 9

Tema 2 Ansvar

Hvem har ansvaret for den bæredygtige udvikling?

PointerEt tilbagevendende emne på konferencen var, hvem der har ansvaret for at drive den bæredygtige udvikling. Steen Hildebrandt lagde op til, at politikerne har et kæmpe ansvar. Spørger man ham, er det politikernes opgave at skabe ideelle bæredygtige rammer, som virksomhederne kan agere inden for, og med lovgivning sikre, at bæredygtig adfærd bliver belønnet.

Elsebeth Gerner Nielsen fremhævede, at foruden politikerne og virksomhederne har også ud-dannelsessystemet ansvaret for at klæde de studerende ordentligt på til at forandre verden, således at de kan tage del i den bæredygtige udvikling. Hun uddybede i sit oplæg, at det er en opgave for ledelsen på institutionerne at prikke til politikerne for at få opbakning, så lærerne kan leve op til deres ansvar om at danne studerende til bæredygtige borgere.

Vibeke Grupe Larsen (bæredygtighedschef, NCC Building) havde i sin workshop fokus på, at virksomhederne bærer et tilsvarende ansvar, da det i virkeligheden er dem, der står med udfor-dringer med at sikre materialer, overholde lovgivning og et stigende pres fra kunder om at være bæredygtige. I sit oplæg Væredygtighed/Bæredygtighed – i fremtiden påpegede hun, hvordan virk-somheder skal være gode eksempeler for andre virksomheder og forbrugere. Det blev fremhævet, at virksomhederne skal gentænke deres organisatoriske system, således at de både tænker i bære-dygtige kompetencer og løsninger og på den økonomiske bundlinje.

Blandt oplægsholderne var der også en del pointer i forhold til at undgå, at borgere og elever bliver indoktrineret til forsimplede idéer om, hvad der er bæredygtigt. Og der blev udtrykt et ønske om hellere at arbejde dynamisk med at finde fælles forståelser. I tråd med de mange samtaler om ansvar blev der i den afslutten-de fælles debat også lagt op til at se lidt bort fra spørgsmålet om ansvarsfordelingen og i stedet tænke mere over, hvad vi kan gøre i fællesskab.

Folkehøjskolernes for-eningFFD´s strategi - for peri-oden 2018-22www.ffd.dk

www.1tonmindre.dk

Willig, RasmusKritikkens U-vendingEn diagnose af forvandlin-gen fra samfundskritik til selvkritikKøbenhavn: Hans Reitzel, 2013.

Kommentarer/tankerSiden der for alvor begyndte at komme fokus på klimaforandringer, har der været diskussi-on om, hvad vi som enkeltindivider er ansvar-lige for, og hvad vi i den forbindelse bør (og ikke bør) gøre. Mest udtalt er kampagnen 1 ton mindre, som Miljøministeriet igangsatte i 2007. Den handlede om, hvordan vi hver især med daglige småjusteringer kan spare et ton udledt CO2. Kampagnen illustrerer rigtig godt nogle problemer i relation til spørgsmålet om ansvar. Dens tilgang er for eksempel en udtalt indivi-dualisering af problemerne og dertilhørende manglende fokus på de politiske og struktu-relle forhold, som er afgørende for vores miljø-påvirkninger. På den måde bliver almindelige mennesker nemt gjort til "skurkene", mens de, der misinformerer og svindler for at komme til at fortsætte klimaskadelig adfærd som f.eks. brug af fossile brændstoffer, ikke bliver bragt i søgelyset. Placeringen af ansvaret hos det en-kelte individ, som vi ofte ser i arbejdet med bæredygtighed, spiller sammen med en større individualisering af samfundsproblemer, som blandt andre sociologen Rasmus Willig har be-handlet i sin bog Kritikkens U-vending (Willig, 2013). Denne tendens er særlig problematisk i forhold til klimaforandringer, som jo ikke kan løses af individer alene.

På højskoler møder man ofte elever, som er bekendt med klima- og miljøproblemerne, de-res årsager, konsekvenser og alvoren i det, men som samtidig ikke er klædt på til at tænke i løs-ninger. Slet ikke løsninger i fællesskab. Derfor er det blandt andet blevet beskrevet i Højsko-lernes strategi for 2018-22, at “Folkehøjskolen skal fremover være bredt anerkendt for at klæde eleverne på til at forstå udfordringerne omkring bæredygtighed…[…] gennem at lære elever-ne at navigere i kompleksitet, finde mening og retning, vise alternativer, hvorved følelsen af

afmagt kan blive erstattet med handlekraft og faglig viden, inkl. erfaringer med fællesskaber, eksperimenter, udvikling af løsninger og formu-lering af visioner for en bedre fremtid.”

Det forhold, at højskolerne årligt har mere end 40.000 kursister, giver dem altså også et stort ansvar for at drive udviklingen hen imod bæredygtighed. Et ansvar som dog ikke skal løf-tes alene, men i samarbejde med andre parter.

10 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 11

Tema 3 Partnerskaber

Hvilke typer partnerskaber er vigtige i omstillingen til bæredygtighed?

Pointer

På konferencen blev det understreget, at samarbejder på tværs af miljøer, institutioner og lande er vigtige for at imødekomme Verdensmålene. Der var forskellige forslag til, hvor vi skal udvikle partnerskaber. Steen Hildebrandt fremhævede, at et stærkt globalt samarbejde er en nødvendig-hed, da de udfordringer, vi står over for, ikke blot kan løses nationalt eller lokalt. Han påpegede, at vi må udvikle os til at være globalt tænkende, opløse grænser og handle efter Verdensmålene i et globalt ærinde.

Vibeke Grupe Larsen tog fat på vigtigheden af, at virksomhederne indgår i partnerskaber, både mellem virksomheder og i forhold til interesserede fra mange faggrupper. Her blev NCC’s Vinter-akademi fremhævet som et eksempel på en kobling af fagligheder og opbygning af erfaring med, hvordan man bedst arbejder bredt med bæredygtighed i partnerskaber.

Lokalsamfundet er også et oplagt mulighedsrum for partnerskaber, og her frembragte Karen Ma-clean og Nadia R. Rathjes (hhv. stifter og skoleleder, Den Grønne Friskole) oplæg Bæredygtig læring i praksis et eksempel på, hvordan Den Grønne Friskole skaber samarbejder med lokalsamfundet gennem det politiske tiltag Åben skole. De uddybede, hvordan et samarbejde med lokalmiljøet bliver en vigtig faktor for, at børn og unge får kendskab til og forstår den virkelighed, der omgiver dem.

Elsebeth Gerner Nielsen påpegede, at det at skabe en mere bæredygtig verden handler om, at vi må tænke mere i indflydelse og interessere os for magten. En del af konferencens deltagere udtrykte opbakning til det synspunkt, at partnerskaber handler om at lære at se klima- og miljøudfordrin-gerne i nye perspektiver, men at det tillige vil kræve, at vi får udviklet en fælles terminologi, der gør os i stand til at samarbejde.

I Helle Gudmandsens (leder, Ungdomsbyen) workshop blev det vendt, hvordan især uddannel-sesinstitutioner kan være en stærk samarbejdspartner for at gennemføre Verdensmålene sammen med andre skoler, virksomheder og universiteter m.m. Det blev påpeget, at det kræver en stærk faglighed omkring Verdensmålene, og en del af ansvaret for det ligger hos underviserne på de forskellige uddannelser.

Kommentarer/tankerPå højskolerne er der en del eksempler på frugt-bare samarbejder, der drejer sig om bæredygtig-hed. De forskellige former for samarbejde bidra-ger blandt andet med inspiration til højskolerne, hvilket giver eleverne nye perspektiver, som for eksempel når eleverne på Vestjyllands Højskole besøger den lokale svineavler. Et andet eksem-pel på samarbejde om bæredygtighed kommer fra Jyderup Højskole, der siden dens opstart i efteråret 2015 har samarbejdet med miljøorga-nisationen NOAH om at udvikle linjen Grøn Guerilla. Erfaringerne herfra er opsummeret i publikationen Jeg vidste ikke, at havearbejde kunne være politisk (NOAH, 2017). Samarbejder kan også trække nogle af højskolernes idéer og vær-digrundlag bredere ud i samfundet.

Et eksempel på et større og internationalt samarbejde fandt sted i august 2017 med det globale projekt UNLEASH. Her kom 1000 unge fra hele verden til Danmark i ni dage. Undervejs var de fordelt på 10 forskellige højskoler, hvor de sammen med virksomheder som Vestas, Novozymes, Bestseller, Deloitte m.fl. arbejde-de intenst med at udvikle forretningsidéer til, hvordan Verdensmålene kan opfyldes.

Det viste sig, at højskolerne fungerede over-raskende succesfuldt som ramme for den kreati-ve proces og møderne mellem unge fra hele ver-den (ffd.dk). Der er i forlængelse heraf allerede overvejelser fremme om, hvorvidt højskolerne kan bruge disse erfaringer til aktivt at deltage i flere internationale møder om presserende sam-fundsmæssige spørgsmål som bæredygtighed. (Fyens Stiftstidende, 2018).

Folkehøjskolernes Forening, 2017Højskolerne kom på ver-denskortet med Unleashwww.ffd.dk

NOAH, 2017Jeg vidste ikke, at havearbejde kunne være politiskwww.noah.dk

Fyens Stiftstidende, 2018Globale topmøder, den danske højskole kan gøre noget for verdenwww.fyens.dk

12 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 13

Tema 4 Dannelse

Hvilken dannelse skal der til for at blive en bæredygtig borger?

Pointer

Dannelse er et mangetydigt begreb, og på konferencen var det også et emne, der dukkede op i ad-skillige diskussioner. Særligt to aspekter af dannelse blev berørt flere gange.

Flere oplægsholdere fremhævede oplysning som et vigtigt aspekt i den bæredygtige dannelse. Steen Hildebrandt rejste spørgsmålet om, hvorvidt vi mon er på vej ind i en ny oplysningstid. Han påpegede, at vi skal gøre Verdensmålene folkelige og nærværende ved at oplyse om dem og gøre opmærksom på deres værdi og nødvendighed som afsæt for yderligere handling. Elsebeth Gerner Nielsen satte fokus på behovet for en genfortryllelse af verden, hvilket betyder en mindre rationel og instrumentel tilgang med mere plads til følelser og forestillingsevner. Ved sådan en tilgang kan vi opnå en ny viden om verden, så den atter bliver meningsfuld for mennesket. Elsebeth lagde op til, at vi skal være oplyste og globalt tænkende borgere, der bærer et ønske og en lyst til at ændre de eksisterende vilkår på baggrund af den opnåede viden.

Det andet aspekt af dannelse, der blev fremhævet var motivation. Anne Mette W. Nielsen (ad-junkt, Center for Ungdomsforskning - CEFU) uddybede i sin workshop At blive nogen i noget, at det er vigtigt at give unge (og andre) lyst til at handle bæredygtigt. Lysten kommer blandt andet ved at lade unge selv tage initiativet og være selvforsynende, hvormed oplysningen ikke bliver båret af tvang, men af lyst. Ligeledes lagde de to workshops fra Den Grønne Friskole og Den Økologiske Produktionsskole i København blandt andet op til, at samarbejder mellem skoler og lokalsamfun-det bliver et centralt aspekt i at øge motivationen. Der blev fokuseret på, hvordan det gennem en øget tilknytning til lokalområdet kan blive mere meningsfuldt at bekymre sig om det omgivende samfund, hvilket igen kan give et større ønske om og lyst til at ændre de eksisterende vilkår.

På konferencen blev det i diskussionen om dannelse desuden fremhævet, at dannelse bør have et indlejret praksiselement, således at bæredygtig dannelse ikke efterlader individer med abstrakte idéer, men bidrager med konkrete værktøjer og læringsprocesser.

Kommentarer/tankerI et bæredygtighedsperspektiv er dannelse uhy-re interessant, da begrebet peger på det enkelte menneskes lyst til at udvikle sig selv og gøre det i samspil med og for det fælles bedste.

Dog er koblingen af dannelse og et fokus på bæredygtighed ikke altid lige let. Hvilken dan-nelse taler vi om? Handler det for eksempel om at kunne sikre fortsat vækst for én selv og det samfund, man lever i? Handler det om at ofre sig for større idealer og klodens overlevelse? Eller handler det om noget helt tredje? Faren kan være, at den dannelse, vi forsøger at give videre til unge, afspejler gårsdagens problema-tikker frem for at væbne dem til at håndtere de udfordringer, som de vil stå over for om ti, tyve og halvtreds år.

En oplagt modsætning i dannelsesopfattel-ser afspejler også et grundlæggende skel inden for bæredygtighedsbegrebet: På den ene side kan vi opfordre unge til at følge eksperters råd om, hvad der er det gode og rigtige liv samt at indrette sig på de præmisser, vi er blevet eni-ge om som samfund. På den anden side kan vi forsøge at opfordre unge til at tænke ud over, hvad eksperter mener, og til stadighed kritisere fælles samfundsmæssige normer med blik for, hvilke konkrete handlinger der er mulige i den ofte uforudsigelige fremtid, der venter dem ef-ter (høj)skolens trygge rammer. Det kan forstås som en relativt smal opfattelse af dannelse og bæredygtighed, når vi former den enkelte efter eksperters anvisninger og majoritetens beslut-ninger. Dette kan stå over for en bredere tilgang, der understreger vigtigheden af den åbne kri-tiske tilgang – en tilgang, som stimulerer den enkelte unge til at kritisere og udfordre, og som danner til en handlekompetence, der udleves i praksis. Koblingen mellem dannelse, bære-dygtighed og måske specielt Verdensmålene giver mulighed for både at tale om idealer om

en bedre fremtid og forsøge at overføre disse til reflekteret og kritisk handling.

Dannelse tager som bekendt tid, og idéer om dannelsesidealer og handlekompetence bliver derfor stærkt udfordret af, at det i forhold til et problem som klimaforandringerne anslås, at vi nok kun har omkring to-tre år tilbage til at bremse stigninger i udledning af drivhus-gasser, inden de over de næste årtier skal falde markant. (McKibben, 2017, og Mandag Morgen, 2017).

Udfordringerne med bæredygtighed har så-ledes både et meget akut element og et mere langsigtet perspektiv. Det første handler om at anspore til indflydelsesrige tiltag med omgåen-de virkning og afgørende betydning for fremti-den. Det andet handler om at udvikle idéer til og medvirke til at opbygge det samfund, vi ger-ne vil have, og danne mennesker på en måde, så de føler sig klædt på til at skabe en god fremtid for sig selv og andre. At håndtere de to udfor-dringer på samme tid kræver både overvejelser om bæredygtighed og dannelse og et kritisk blik på den pædagogik, der sikrer, at unge menne-sker kan forholde sig til både de akutte og de langsigtede aspekter af bæredygtighed.

McKibben, Bill, 2017Winning slowly is the same as losingwww.rollingstone.com

Mandag Morgen, 20171000 dage der bestem-mer din fremtidwww.mm.dk

14 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 15

Tema 5 Bæredygtig pædagogik

Hvordan omsætter vi Verdensmålene til praksis?

PointerDe pædagogiske udfordringer ved arbejdet med bæredygtig udvikling er store, og da spørgsmå-let om, hvordan vi kan omsætte indsigter til praksis, blev rejst, kom der mange bud på det. Steen Hildebrandt understregede vigtigheden af, at vi skaber rum til at undre os over vores situation og konsekvenserne af den. Flere af dagens oplæg og spørgsmål pegede også på, hvordan det er betyd-ningsfuldt, at der formelt tages stilling til, hvilken rolle eksempelvis Verdensmålene kan og burde spille i undervisningen inden for forskellige grene af uddannelsessystemet. Hvis Verdensmålene for eksempel blev indskrevet i målene for grundskoler og videregående uddannelser, ville hele generationer stifte bekendtskab med dem, og et solidt vidensgrundlag ville blive sikret.

Det er dog ikke nok bare at sikre viden, for som Anne Mette W. Nielsen fremhævede, skal kombi-nationen af viden og "hands on"-tilgange bidrage til en mægtiggørelse af den enkelte. Sisse Carelse (forstanderinde, Den Økologiske Produktionsskole i København) og Karen Macleans og Nadia R. Rathjes oplæg pegede på det vigtige ved anvendelsesorienterede perspektiver, hvor unge skal inviteres direkte ind i en reel deltagelse i bæredygtig praksis for at gøre dem interesserede i den virkelighed, der omgiver dem. Det er i tråd med Elsebeth Gerner Nielsens pointe om, at der skal ske en genfortryllelse af naturen og lokalsamfundet, så man både får lyst til at handle og samtidig får udleveret værktøjer dertil.

På konferencen blev der efterspurgt nogle konkrete værktøjer til at arbejde med bæredygtig udvikling og Verdensmålene – både i forhold til viden og oplysning og i praktiske projekter. I den sammenhæng blev der også blandt konferen-cens deltagere givet udtrykt for, at der er en stor efterspørgsel efter en måde at gøre bæ-redygtighed målbart på, således at man kan foretage opfølgninger samt se effekten af de bæredygtige handlinger, man foretager sig.

Kommentarer/tankerKoblingen mellem bæredygtighed og pædago-gik er både en udfordring og en stor mulighed. En udfordring kan være, hvis det pædagogiske arbejde bliver for diffust eller formidler en rela-tivt smal opfattelse af bæredygtighed med vægt på at promovere klimavenlige adfærdsformer (Lysgaard, 2016). En mulighed, hvis det åbner op for grundlæggende diskussioner af indsigter i og handling i forhold til de udfordringer, vi som samfund og individer står over for. Det er afgørende i det pædagogiske arbejde med bæredygtighed at sikre en balancegang mellem indsigt i og viden om alvoren af de problemer, vi står overfor, samt sikre reel ind-sigt i det ansvar og realistiske handlingsrum, der åbner sig for de unge. For de globale klima- og miljøproblemer er så overvældende og ofte abstrakte, at de let kan slå selv den mest livs-glade 21-årige ud. De politiske systemer reage-rer langsomt, og lokale forandringer kan virke betydningsløse i lyset af klimaforandringernes globale natur.

I forhold til bæredygtighed er det dog en styrke, at det pædagogisk rum er åbent og altid strækker sig ud i en endnu udefinerbar fremtid, hvor de unge via handling i dag kan få enorm indflydelse i den verden, de er en del af, og som de er med til at forme. Det er svært at handle på globalt plan med udgangspunkt i den enkelte unges hverdag, og at foregøgle unge mennesker dette fører ikke nødvendigvis til reel handle-kompetence. Til gengæld er der rig mulighed for at handle lokalt og indgå i regionale og na-tionale aktiviteter samtidig med, at dette baseres på reel viden om de globale udfordringer. Et bud på de pædagogiske rum, der åbner sig, og de risici og handlingsrum, der følger med disse, kan ses i skemaet herunder. Skemaet blev præsenteret i en workshop af Jonas Lysgaards (lektor, DPU - Aarhus Universitet) og viser et bud på sammenhængene mellem problemtyper og muligheder for at handle på dem:

Pointen er, at det er vigtigt i det pædagogiske arbejde at afspejle en proportionalitet mellem de udfordringer, der arbejdes med, og det direkte handlingsrum, der præsenteres eller udvikles. Det er centralt i forhold til at formidle og ansvarliggøre i forhold til de mange udfordringer, der indgår i arbejdet med at sikre bæredygtig udvikling. Pædagogikken skal gerne danne kritiske og handle-kompetente mennesker, der både har mod på indsigt og handling, og som ser sig selv som en aktiv del af at forme fremtiden i en bæredygtig retning (Læssøe, 2011).

Problemniveau

Mikro

Meso

Makro

Aktører

Individ ihverdagssetting

Narionale ogregionalemagtstrukturer

Globaleorganisationer ogvirksomheder

Pædagogisk rum

Engagement ihverdagen

Aktivisme –politisk og strukturel

Oplysning –strukturel og politisk

Pædagogisk risiko

Navlepilleri

Politiskindifferens

Dommedags-apati

Direktehandlingsrum

Praktisk handling

Politisk handling

Intet (eller forsvindende lille)

16 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 17

Afrunding Et af målene med den Højskolepædagogiske konference var blandt andet at skabe et grundlag for, at de forskellige undervisningsinstitutioner og virksomheder m.m. kan komme videre med, hvordan de pædagogisk arbejder med bæredygtighed. Et andet mål for konferencen var at inspirere til, at der i større grad kan ske en udveksling og gensidig inspiration og idéudvikling mellem alle del-tagerne. Dette er vigtigt, for der er stadig meget, vi ikke ved om, hvordan man bedst klæder unge mennesker, medarbejdere og andre interesserede på til at forstå, finde mening og handlekraft i de enorme klima- og miljøproblemer, som verden står over for. Det kan let blive for overvældende, og problemernes omfang og karakter gør, at der desværre ikke er tid til at vente særlig længe på for alvor at komme i gang med at bremse problemerne og samtidig skabe en endnu bedre og mere bæredygtig verden.

Der foregår i disse år, som denne udgivelse også viser, mange aktiviteter i regi af skoler og virk-somheder m.m. for at klæde elever og medarbejdere på og reorientere organisationerne for at finde ud af, hvordan man bedst bidrager til den enorme opgave med at skabe et bæredygtigt samfund. Det bliver spændende at se, hvordan højskolerne og andre institutioner fremover vil arbejde med de globale og lokale udfordringer med klima- og miljøproblemer samt – for højskolernes vedkom-mende – at se, hvordan den særlige skoleform bedst finder anvendelse i forhold til nytænkende og motiverende undervisning. Ligesom det bliver spændende at se, hvilke former for samarbejde og udveksling der kan opstå.

I FFD og DPU vil vi følge aktiviteterne tæt og så vidt muligt bidrage til at gøre det til et levende og dynamisk felt. Målet er at være med til at skabe et samarbejde bredt på tværs af organisationer, generationer og interesser, der er en del af en stærk bevægelse for en bæredygtig verden. En bevæ-gelse, som det er en fornøjelse at være med i, og som verden har så hårdt brug for.

Hvis du og din organisation gerne vil blive klogere på og mere involveret i arbejdet med bæ-redygtighed, er der i sidste afsnit et oplæg til samtaler om koblinger mellem bæredygtighed og pædagogik. Tanken er, at uanset om man endnu ikke helt er kommet i gang, eller om man har gjort en indsats i mange år, så kan man blive inspireret til samtaler, som bringer nye perspektiver og idéer ind i det vigtige arbejde med bæredygtighed.

Rigtig god fornøjelse med den videre indsats.

Oplæg til samtale om bæredygtighed og pædagogik

Om organisationen1. Hvad er din organisations rolle i opgaven med at skabe en bæredygtig verden?

2. Hvad motiverer din organisation og dens ansatte / elever til at arbejde med bæredygtighed, og hvad gør det svært at arbejde med bæredygtighed?

Overordnede spørgsmål1. Hvordan kan din organisation bedst balancere mellem den deskriptive gennemgang af problemer og de normative forslag til løsninger og dertilhørende handlemåder?

2. Hvordan kan din organisation arbejde med bæredygtighed, klimaspørgsmål og elevernes / medarbejdernes handlekompetence uden at fratage dem muligheden for at tænke selv og friheden til at stille sig kritisk i forhold til indsatser for bæredygtighed?

3. Hvis vi ikke kan løse verdens problemer inden for det system, der har skabt dem, i hvilket omfang og hvordan er det så din organisations opgave at klæde eleverne / medarbejderne på til at gentænke / revolutionere systemet?

Vejen frem1. Hvordan forestiller din organisation og ansatte / elever jer, at en bæredygtig fremtid ser ud? 2. Hvordan kan din organisation i dag starte på at arbejde mere med bæredygtighed?

17

18 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED 19

Henvisninger • www.1tonmindre.dk/ • Folkehøjskolernes Forening i Danmark - Bæredygtig dannelse skal bane vejen for en grønnere fremtid, 2017 www.ffd.dk/nyheder/2017 (Opsamling på HPK 2017)• Folkehøjskolernes Forening i Danmark - Højskolerne kom på verdenskortet med UNLEASH, 2017, www.ffd.dk/nyheder/2017• Folkehøjskolernes Forening i Danmark: FFD’s strategi - for perioden 2018-22, www.ffd.dk• Fyens Stiftstidende: Globale topmøder, den danske højskole kan gøre noget for verden, 2. januar 2018, www.fyens.dk/• Hildebrandt, Steen: Verdensmålene - vor største udfordring og mulighed, Systime, 2017, systimes.systime.dk• Højskolebladet #1 2018, Elsebeth Gerner Nielsen 4 bud på hvordan vi kommer fra opløsningstid til oplysningstid www.hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2018/• Klein, Naomi: This Changes Everything: Capitalism vs. The Climate, London: Allen Lane, 2014• Lysgaard, Jonas A.: Højskolepædagogik og det (u)bæredygtige samfund, i Højskolepædagogik, Klima 2016. • Læssøe, Jeppe: Deltagelse og miljøpædagogik, i Dahl, Kari Kragh Blume, Jeppe Læssøe og Venka Simovska (red): Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence. DPU, 2011. • Mandag Morgen: 1000 dage der bestemmer din fremtid, 2017, www.mm.dk/• McKibben, Bill: Winning slowly is the same as losing, 2017, www.rollingstone.com/• NOAH, Anna Baastrup Rønne og Marie Holt Richter, NOAH: Jeg vidste ikke, at havearbejde kunne være politisk, 2017, www.noah.dk/• Willig, Rasmus: Kritikkens u-vending: en diagnose af forvandlingen fra samfundskritik til selvkritik, København, Hans Reitzels Forlag, 2013

20 PÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED

Udgivet i 2018 af:

Folkehøjskolernes Forening i Danmark Nytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

DPUAarhus Universitet Tuborgvej 164, D116 2400 København NV

Forfattere:

Rasmus Vincentz, Bæredygtighedskoordinator, FFDrv@ffd.dk

Jonas Andreasen Lysgaard, Lektor, Ph.d., DPUjonas@edu.au.dk

Ida Schacht Rosenbäck Videnskabelig assistent, DPU igp@edu.au.dk

Layout/trykKatrine Dahlerup, FFDDystan & Rosenberg

DPUAARHUS UNIVERSITET AU