Ikke-teknisk resuménaturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/IkkeTekniskResume.pdf · Energinet.dks hovedtransmissionsledninger for naturgas i Danmark Forventede naturgasreserver i

Ikke-teknisk resumé

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Juni 2010

Hvad er VVM

Forsidefoto: Palle Peder Skov

Ikke-teknisk resumé Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland.

Redaktion og grafisk tilrettelæggelseMiljøcenter Odense

Udgivet juni 2010 afMiljøcenter OdenseC. F. Tietgens Boulevard 405220 Odense SØ

Telefon 72 54 45 00e-mail [email protected]

CopyrightKort- og Matrikelstyrelsen

ISBE 978-87-92197-72-6ISBN 978-87-92197-73-3

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse.

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

• mennesker, fauna og flora • jordbund, vand, luft, klima og landskab• materielle goder og kulturarv, og• samspillet mellem disse faktorer.

Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonse-kvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offent-liggøres sammen med et udkast til tillæg til kommuneplanen.

Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøministeriets lokale miljø-centre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande.

Udbygning af naturgassystemet

i Syd- og Sønderjylland

Indkaldelse af ideer og forslagForslag til Kommuneplantillæg

VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé

Sammenfattende redegørelseKommuneplantillæg

Juni 2010

Indholdsfortegnelse

4 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Indledning 5- Baggrund for projektet - Naturgasledningen - Kompressorstation ved Egtved - Ombygning af ventilstationer - Anlægsbeskrivelse

Miljøpåvirkninger 8- Planforhold - Landskab - Arkæologi og kulturarv - Vandløb - Natur - Friluftsliv - Grundvand - Forurenet jord - Råstoffer og affald - Støj og emissioner

Andre konsekvensvurderinger 13- Sikkerhed - Socioøkonomi - befolkning og samfund

Tidsplan 14

Indledning

5Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Energinet.dks hovedtransmissionsledninger for naturgas i Danmark

Forventede naturgasreserver i den

danske Nordsø

Naturgasledningen Linjeføringen for den nye gasledning er overordnet set fastlagt med en afstand til den eksisterende gasled-ning på 10 meter. Fordele herved er, at ledningen delvis kan lægges inden for det allerede etablerede bælte med restriktioner, som er omkring den eksisterende gasled-ning. Derudover kan eksisterende ventilstationers arealer på stræknin-gen deles mellem de to ledninger. Den detaljerede linjeføring er fastlagt, således at der opretholdes nødvendige sikkerhedsafstande til eksisterende bebyggelse. Samtidig tages hensyn til beboere og brugere af arealerne samt lokale forhold

Baggrund for projektetSiden 1984 er det danske gas-marked blevet forsynet fra de dan-ske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været den eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hol-landske gasmarked.

Ressourcerne i Nordsøen er afta-gende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift inden for en relativt kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked kan opret-holdes.

Energinet.dk er en selvstændig, of-fentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet. Virksomheden har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden. Det betyder, at Energinet.dk bl.a. skal sikre, at infrastrukturen muliggør nye forsyninger af gas til de danske for-brugere, når Danmark ikke længere er selvforsynende med naturgas

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland skal være med til at sikre forsyningen. Projektet består af to elementer, der dels er

anlæg af en 94 km lang gasledning fra grænsepunktet Ellund/Frøslev til Egtved, og dels er anlæg af en kompressorstation, som har til formål at hæve gastrykket til det ønskede niveau.

VVM redegørelsen omfatter gasled-ningen fra grænsepunktet Ellund/Frøslev til Egtved og kompressor-stationen. Gasledningen foreslås anlagt parallelt med Energinet.dks eksisterende gasledning, lokalt dog med varianter for linjeføringen. For kompressorstationen peges på en placering på Energinet.dks arealer i Egtved som den mest hensigtsmæs-sige løsning.

Indledning


Ventilstation på naturgasledning

som krydsninger af vandløb, veje og øvrige infrastrukturelementer. Under VVM-arbejdet er desuden natur, landskabs- og miljømæssige forhold vurderet inden for undersøgelsesom-rådet, med henblik på at foretage den mest hensigtsmæssige place-ring af ledningen samt at indarbejde afværgende foranstaltninger. Det tilstræbes derved, at anlægsarbejdet kan foretages med mindst mulige miljømæssige påvirkninger.

Miljøforholdene er som udgangs-punkt kortlagt inden for et undersø-gelsesområde på 200 meter på hver side af den planlagte gasledning. I forbindelse med VVM-processen fastlægges en 100 meter bred planlægningszone på hver side af gasledningen, indenfor hvilken den endelige linjeføring vil blive fastlagt. Mindre justeringer af gaslednin-gens linjeføring kan komme på tale i forbindelse detailplanlægningen under hensyntagen til lokale forhold, bebyggelse og miljøforhold. Der gen-nemføres desuden en arkæologisk forundersøgelse, som kan influere på gasledningens endelige place-ring.

I tilknytning til den nødvendige ekspropriation vil der igen være mulighed for justeringer som følge af forhandlinger mellem lodsejere og ledningsejeren. Disse endelige forhandlinger foretages af ekspro-priationskommissionen. Den ende-lige fastlæggelse af linjeføringen sker i forbindelse med linjebesigtig-else med lodsejerne, før anlægs-arbejderne påbegyndes.

Kompressorstation ved EgtvedForskellige lokaliteter for placering af kompressorstationen har

været undersøgt, og analyserne har vist, at den mest hensigtsmæs-sige placering er på Energinet.dks område i Egtved. Her har Energinet.dk allerede i dag et drifts- og vedlige-holdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele Danmark.

I planlægningsfasen er udarbejdet et konceptuelt design for kompres-sorstationen. I detailprojekterings-fasen vil alle detaljer blive fastlagt, men det overordnede koncept for stationens udførelse vil følge ret-ningslinjerne fra det indledende design. Vilkår fra VVM-processen indarbejdes i detailprojekteringsfa-sen. Det foreløbige design er fore-taget ud fra de hovedkomponenter, der på nuværende tidspunkt med sikkerhed indgår, samt viden om tilsvarende anlæg.

Energinet.dk har tilknyttet et aner-kendt arkitektfirma, der i et sam-arbejde med de projekterende

ingeniører vil sikre, at anlægget bedst muligt indpasses i landska-bet. Desuden er der allerede i dag etableret beplantning omkring hele området ved Egtved, der skærmer for indsyn til det samlede anlæg.

Der bliver etableret en transform-erstation i umiddelbar tilknytning til Energinet.dks arealer ved Egtved.

Ombygning af ventilstationerDet er planlagt, at den nye gasled-ning tilsluttes eksisterende ventil-stationer i hver ende af ledningen (Frøslev og Egtved) samt tre steder på strækningen (Vollerup, Rangstrup og Farris).

Ved tilkoblingen af den nye gasled-ning bliver der behov for mindre om- og udbygninger af de eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af be-plantningen under arbejdet, vil den blive retableret efter færdiggørelse.

Indledning


Anlæg af naturgasledning

I Egtved foretages en ombygning af de eksisterende ventilstationer på et areal nord for den fremtidige kompres-sorstation, på Energinet.dks areal ved Egtved.

AnlægsbeskrivelseI det åbne land vil størstedelen af gasledningen blive anlagt i en gravet rende. Ved krydsninger af veje, vandløb og andre sårbare eller kom-plicerede lokaliteter, planlægges og gennemføres arbejdet ud fra de loka-le forhold og i et samarbejde med de lokale lodsejere og myndigheder.

Inden selve gravearbejdet indledes, forberedes arbejdsbæltet, der har en bredde på ca. 25 meter, ved at fjerne vegetation mv. Derefter afgraves muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets fulde bredde og lægges i et depot, så materialet senere kan lægges tilbage. Hvor der er særlige hensyn, som fx bevaringsværdig vegetation, skov, beskyttede diger osv., er det muligt at reducere bredden ned til 10-15 meter.

Ledningsrenden udgraves i en dybde, så røret kan dækkes med minimum 1 meter jord. Rørene lægges ned i renden, hvorefter egnet råjord lægges tilbage omkring og over gasledningen. Afslutningsvis udlægges det depo-nerede muld- og vækstlag på over-fladen, og terrænet retableres.

Krydsninger af grøfter og midre vand-løb foretages i en åben gravet rende. Under gravningen og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig tilrettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rør-forbindelse af vandløbet ofte gennem-

føres inden for samme dag. Efter gennemgravningen bliver brinkerne retableret til den oprindelige tilstand. Krydsning af enkelte større vandløb og områder med særlige naturfor-hold, og hvor der er stor risiko for frigivelse af okker, vil ske ved styret underboring. Ved en styret under-boring bores gasledningen under den eksisterende vandløbsbund. Metoden kræver arbejdsarealer på begge sider af vandløbet til oplagring af rør og opstilling af bore- og trækudstyr.

Etablering af gasledningen indebær-er krydsninger af en lang række veje samt en jernbanestrækning. I langt de fleste tilfælde er der tale om min-dre veje, der passeres ved gravning i åben rende, hvor anlægsprincip-perne svarer til den teknik, der benyttes i det åbne land. Gennem-gravning er en hurtig metode, der ikke er pladskrævende og medfører få gener for vejenes brugere. Større veje og jernbane vil blive underboret, ligesom det er tilfældet for større vandløb. I forbindelse med anlæg af gasled-ningen samt retablering af jordover-fladen vil der være nogen trafik til og fra det pågældende arbejdsareal samt trafik på selve arbejdsarealet. Ligeledes vil der være oplag af rør forskellige steder langs linjeføringen. Adgangsveje til projektets anlægs-maskiner bliver planlagt, så gener for øvrige trafikanter minimeres. Hensigtsmæssig planlægning af adgangsvejene skal så vidt mu-ligt sikre, at negative påvirkninger af jordbundsforholdene undgås, eksempelvis ved udlægning af køre-plader, måtter mv.

Ved anlæg af kompressorstationen foretages afrømning af muld og udgravning til fundamenter. Funda-menter under større maskinkompo-nenter eller gulve o.l., støbes på ste-det og dimensioneres med henblik

på at undgå generende vibrationer til omgivelserne. Anlægget af selve kompressorstationen kan betragtes som en montageopgave, der dels omfatter levering og opstilling af præfabrikerede komponenter, dels konstruktionsarbejder på lokaliteten.

Syd for Energinet.dks arealer mod Mosevej forventes det, at elforsy-ningsselskabet TRE-FOR opstiller en transformerstation til levering af strøm til kompressorstationen. I forbindelse med anlægsarbejdet må der påregnes periodevis øget trafik af tunge køretøjer med an-lægsmaterialer og elementer.

Miljøpåvirkninger


Krydsning af levende hegn. Ledningen fri-

holdes for beplantning af sikkerhedsgrunde

PlanforholdProjektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne for den fysiske planlæg-ning. Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter, nu med status af Landsplandirektiv, indeholder retningslinjer og redegør-else for en del af kommune- og lokalplanlægningen. Kommunalre-formens ikrafttræden den 1. januar 2007 har betydet, at kommunerne har overtaget en række af de tidlige-re amtslige kompetencer. Landsplan-direktivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte kommuner, efterhånden som de vedtages.

Landsplandirektivet er dog fortsat gældende både for grundvandsfor-hold og i forhold til målsætninger for vandløb og søer.

Nye kommuneplaner er vedtaget for Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev og Aabenraa kommuner, hvorimod Tønder Kommune er ved at udarbe-jde forslag til kommuneplan. I kom-muneplanen fastlægges kommunal-bestyrelsernes politik for udviklingen af kommunens samlede arealer i byer og i det åbne land.

De kommuneplanlagte rammeom-råder langs gasledningen kan blive påvirket af projektet i form af direkte arealinddragelse til ledningen, der således medfører restriktioner i forhold til den fremtidige arealanven-delse og planlægning for området. Derudover kan der være konsekven-

ser for kommunens fremtidige planlægning, i form af planmæs-sige restriktioner, der reguleres af gældende cirkulære af 26. november 1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984) om planlægning inden for observa-tionszonen på 200 meter omkring ledningen, samt i form af servitut-bestemmelser for ledningen.

Omfanget af påvirkninger på den kommunale planlægning er begræn-set, hvilket dels skyldes, at største-delen af ledningen planlægges etableret i det åbne land, hvor der er få rammeplaner for den fysiske planlægning, og dels fordi den eksis-

terende ledning bevirker, at der over en længere periode har eksisteret tilsvarende restriktioner, som den fysiske planlægning derved er blevet tilpasset. Dette gælder også området ved Egtved, hvor kompressorsta-tionen skal opføres.

LandskabLandskabet, der omgiver undersøg-elsesområdet fra den tyske grænse til Egtved, indeholder mange forskellige landskabsformer, idet undersøgelsesområdet løber langs med og krydser den nord-sydgående hovedopholdslinje. Den nordlige del af linjeføringen for gasledningen fra

Miljøpåvirkninger


Egtved til Oksenvad ligger øst for linjen, hvor landskabet er kuperet og skåret igennem af ådale. Områ-det veksler mellem dyrkede arealer opdelt af levende hegn og skove med løv- eller nåletræ. Den sydlige del af linjeføringen for gasledningen fra Oksenvad til den dansk/tyske grænse ligger vest for linjen, og det er overvejende et fladt og åbent landskab med højereliggende bak-keøer. Landskabet er i store træk fladt, opdyrket og opdelt af utallige levende hegn, og det indeholder enkelte større skovområder som fx Frøslev Plantage.

Linjeføringen går hovedsageligt igennem landbrugsarealer, hvor arealet retableres i henhold til det omgivende terræn, efter at gasled-ningen er gravet ned. Det vurderes derfor, at gasledningen i sådanne tilfælde ingen betydning har for land-skaberne og deres sammenhæng.

Den nye gasledning følger den eksisterende gaslednings forløb. Det betyder, at der allerede er skabt spor i landskabet ved de strækninger, der skærer igennem skovområder og levende hegn. Imidlertid vil den nye gasledning betyde en udvidelse af sporet, og der kan forventes et større beplantningsfrit bælte omkring de to rørledninger.

Der kan således være mindre lokale, landskabsmæssige effekter på hegn og skovområder i de enkelte kommuner dog uden, at den over-ordnede landskabsmæssige oplev-else omkring gasledningen vurderes at blive forringet.

Bevoksningen omkring området for den planlagte kompressorstation, de levende hegn i nærområdet samt de terrænmæssige forhold betyder, at de bygningsmæssige ændringer kun i begrænset omfang vil være synlige. Kompressorstationen vil derved kun resultere i mindre, lokale landskabs-mæssige konsekvenser.

Arkæologi og kulturarvDer vil blive gennemført en arkæolo-gisk forundersøgelse langs hele linjeføringen og ved den planlagte kompressorstation ved Egtved, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover har de involverede museer peget på 48 lokaliteter af arkæologisk og kulturarvsmæssig

betydning (f.eks. bopladser, gravhøje og andre kulturhistoriske elementer), hvor det kan forventes, at der skal ske udgravninger.

Desuden passerer linjeføringen i alt 72 beskyttede diger på strækningen. Digerne genetableres efter nedgravn-ing af gasledningen, og det vurderes, at den kulturhistoriske værdi af diger-ne kun i mindre grad vil blive påvirket.

Vandløb Linjeføringen passerer 33 vandløb undervejs. Vandløbene varierer meget i størrelse og vandføring og spænder fra små bække til store vandløb på flere meters bredde.

Ligeledes adskiller vandløbene sig i biologisk værdi, fra rørlagte vandløb med lempet målsætning, hvor vand-kvaliteten er mindre god fx som følge af okker til vandløb med skærpet målsætning (gyde- og opvækstområ-de for laksefisk eller naturvidenska-beligt referenceområde), hvor vand-kvalitet og fysiske forhold skal være god.

Etablering af gasledningen kan påvirke vandløbenes fysiske tilstand samt fiskeliv. Fiskene påvirkes ved, at der kortvarigt kan ske spærring af passage, ligesom en gennemgrav-ning af vandløbet enten direkte, ved at opgrave gydebanker, eller indirekte, ved spredning af finkornet materiale på gydebanker, kan forringe forhold-ene for især laksefisk.

En anden problematik er potentiel okkerforurening ved grundvandsænkning i forbindelse med anlægs-arbejdet. Dette gør sig især gælden-de for vandløbene i gasledningens sydlige strækning.

Miljøpåvirkninger


VVM-undersøgelserne har medført justeringer af linjeføringen. Eksemplet her viser et om-

råde i Aabenraa Kommune ved Sommerland Syd og Terkelsbøl Mose. Lignende vurderinger

er foretaget for hele strækningen

natur i henhold til EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Om-råderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper samt plante- og dyrearter.

I Natura 2000-områder gælder særligt restriktive krav til ny plan-lægning og anlægsaktiviteter, da de generelle leveforhold for arterne, der er omfattet af direktiverne, ikke må forværres, uanset om det er inden eller uden for et udpeget Natura 2000 område.

Gasledningen passerer igennem et enkelt Natura 2000-område, der er Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, hvor Natura 2000-området Sønder Ådal er delvis overlappende. Krydsningen af dette område sker ved underboring for at begrænse påvirkningerne på de

For at begrænse påvirkningerne mest muligt vil der i forbindelse med anlægsarbejdet blive taget en række hensyn. Således vil gasledningen bl.a. ved Kongeåen, Nørre Å og Sønderå blive etableret ved under-boring. I vandløb, som fungerer som gydeområde for laksefisk, vil der være særligt fokus på at begrænse sedimentspild og okkerforurening.

Varigheden af anlægsarbejdet ved krydsninger af vandløb er kort, og derfor forventes alt i alt kun mindre og ikke betydende påvirkninger af de berørte vandløb.

NaturGasledningen passerer igennem en række områder, som er beskyttet i henhold til international og national lovgivning.

Natura 2000 er et netværk af om-råder i EU med særligt værdifuld

dyre- og plantearter samt naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for områderne.

Derudover forekommer spredt i området for gasledningen en række arter, som er strengt beskyttede i forhold til EU´s Habitat- og Fugle-beskyttelsesdirektiver. Disse omfat-ter bl.a. bilag IV-arter (forskellige paddearter, markfirben) som kræver, at der tages særligt hensyn i forbin-delse med anlæg af gasledningen og derudover forskellige fuglearter. Ved tilrettelæggelse af anlægsarbe-jdet vil der så vidt muligt blive taget hensyn til arterne bl.a. i forhold til yngletidspunkt eller ved anvendelse af paddehegn o.l. Det vurderes derfor, at de strengt beskyttede arter kun påvirkes i mindre grad og i kortere perioder, og at der ikke vil være nogen varige konsekvenser for bestandene.

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyt-ter naturtyper som enge, søer, mo-ser, vandløb, overdrev mv. Linjeførin-gen passerer igennem en række områder, som er omfattet af denne beskyttelse. Der drejer sig hoved-sageligt om enge og vandløb, men også enkelte vandhuller, en mose og et overdrev bliver berørt. I anlægs-fasen vil der blive taget hensyn til de enkelte lokaliteter ved at begrænse arbejdsarealer og dermed reducere den midlertidige påvirkning. Ved den planlagte kompressorstation ved Egtved er der en § 3 lokalitet, men som ikke bliver berørt.

FriluftslivLinjeføringen for gasledningen krydser en række stiforbindelser og cykelruter samt passerer rekreative områder. Derudover er der forskel-

Miljøpåvirkninger


Der er foretaget undersøgelser i felten, hvor

der bl.a. er registreret beskyttet natur

lige fritidsaktiviteter bl.a. jagt, fiskeri og vandreture, som potentielt kan blive berørt.

Stiforbindelser vil midlertidigt blive spærret, men der vil være sikret passagemuligheder fx ved hjælp af køreplader eller der vil være anvist alternative ruter. Udendørs fritidsak-tiviteter kan blive midlertidigt forstyr-ret af støj og aktivitet. Effekten af anlægsarbejdet er vurderet at være ubetydelig.

GrundvandGrundvandspejlets dybde afhænger af de lokale geologiske forhold. Hvor grundvandspejlet ligger tæt på jordoverfladen, kan det i anlægspe-rioden være nødvendigt at grund-vandssænke lokalt, for at anlægsar-bejdet kan tørholdes.

Grundvandsænkning kan poten-tielt påvirke grundvandskemien og

drikkevandsinteresserne i et givent område. Da der er tale om kortvarige sænkninger og relativt små mængder, forventes der ingen eller kun beskedne effekter på drikkevands-interesser og grundvandskemi. Der kan være risiko for udledning af jernholdigt drænvand til vandløbene, der kan resultere i okkerforurening. Ved udspredning af drænvandet på marker, begrænses påvirkning af vandløbene.

Det kan ikke udelukkes, at der bliver behov for midlertidige grund-vandssænkninger i forbindelse med fundamentarbejdet til kompressorsta-tionen ved Egtved, men der vurderes ikke at blive målelige effekter på drik-kevandsinteresser i området.

Forurenet jordI undersøgelsesområdet er der kortlagt enkelte forurenede grunde, og ledningen skal krydse ca. 90 veje. Det forventes, at der skal håndteres forurenet jord, hvor gasledningen skal krydse veje, og hvis der skal udføres gravearbejde ved forurenede grunde.

I anlægsfasen vil der ved eventuelt gravearbejde i de forurenede arealer blive håndteret forurenet og potentielt forurenet jord omfattet af jordforure-ningsloven. Håndterigen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer og forure-nede områder. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foran-staltninger til at nedbringe eventuelle støvgener.

Råstoffer og affaldDer vil som udgangspunkt ikke være

overskydende muld, og ved plane-ring heller ikke overskydende jord i åbent terræn. Det væsentligste forbrug af råstoffer til etablering af gasledningen vil være stål til selve rørledningen, asfalt til retablering af veje samt sand/grus, der lægges omkring ledningen. Der vil i forbind-else med reetablering af veje skulle bortskaffes asfalt til genanvendelse i andre anlægsprojekter.

Omfanget af materialer og råstoffer til anlæg af kompressorstationen samt affaldsmængden er ikke vur-deret, da den nærmere udformning ikke er endelig besluttet.

Alt affald fra projektet skal kildesor-teres og opdeles i fraktioner samt håndteres og bortskaffes i overens-stemmelse med de berørte kom-muners erhvervsaffaldsregulativ.

Støj og emissionerLedningsarbejder I anlægsfasen vil der primært fore-komme støj fra transport med dump-ere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner, som forventes at påvirke lokalt i en periode på ca. 1 – 2 måneder, ud af den samlede anlægsfase på ca. 6 - 7 måneder. Støjen forventes at være sammen-lignelig med støj fra landbrugsmaski-ner i drift.

Da områder med bebyggelse er mest støjfølsomme om aftenen, i weekenden og om natten, tilstræbes det, at støjende aktiviteter foregår i dagperioden på hverdage.

Kompressorstation I anlægsfasen vil der primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde

Miljøpåvirkninger


med entreprenørmaskiner. Det er vurderet, at der i forhold til nær-beliggende boliger ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet.

Støjbelastningen fra kompressorsta-tionen vil i driftsfasen være begræn-set som følge af konstruktionsmæs-sige tiltag, herunder lydisolation af særligt støjende enheder. De udførte beregninger viser, at den nærmeste enkeltbeliggende ejendom i det åbne land får en støjbelastning på ca. 37 dB(A), og at landsbyen Vester Torsted får en støjbelastning på ca. 26 dB(A). Disse værdier er væsent-ligt under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på henholdsvis 40 dB(A) for boliger i det åbne land og 35 dB(A) for boligområder med åben-lav bebyggelse (gældende for natperioden).

Ud over støj under normal drift af an-lægget vil der være støj i forbindelse med afblæsning af kompressorsta-tionen, hvilket vil forventes at ske få gange om året. Dette bevirker, at der undtagelsesvis kortvarigt vil være et lydtrykniveau på ca. 83 dB(A) i 300

meter afstand og ca. 77 dB(A) i 600 meter afstand.

Den planlagte transformerstation vil udsende lavfrekvent støj (10-160 Hz), som af det menneskelige øre kan opfattes på samme måde som fjern trafikstøj. Med et støjniveau på 11 dB(A) udendørs, forventes støjniveauet indendørs hos nær-meste enkeltliggende ejendom at være under grænseværdien, som er 20 dB(A). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende

foranstaltninger, således at vibra-tioner og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum.

EmissionerDet er besluttet, at kompressorsta-tionen anlægges med eldrevne kompressorer, og derfor vil der ikke være emissioner herfra til luften i Egtved. Der vil ske en reduktion i emissionerne fra opvarmning af kon-trolcentret, idet der fremover vil ske varmegenvinding fra kompressor-enhederne til opvarmning af basen.

Under driften af det samlede fremti-dige anlæg i Egtved foretages kon-tinuerte målinger af gaskvaliteten, og den samlede emission af naturgas vil ikke overstige 3.500 m3 pr. år.

Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte service- eftersyn og i den forbindelse for-ventes udledt størrelsesorden 10.000 m3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan med-fører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgas-ser.

Andre konsekvensvurderinger


Konceptuelt design for kompressorstation

ved Egtved

Sikkerhed Transport af kulbrinter og herunder naturgas gennem rørledninger er en sikker og miljøvenlig transportform. Anlægskomponenterne produce-res, og anlægsarbejdet udføres af kvalitetsgodkendte firmaer, og tryk-prøvning udføres med velafprøvede teknikker.

Tykkelsen af gasledningens væg fastlægges i henhold til Arbejd-stilsynets regler. Der oprettes en zone på 5 meter på hver side af gasledningerne, hvori det kun er tilladt at grave mv. efter forudgående tilladelse. Yderligere tinglyses en sikkerhedszone på min. 20 meter på hver side af rørledningerne, hvor der ikke må opføres bygninger til ophold for men-nesker.

Kom-pressorstationen vil være indhegnet. I forbindelse med kompressorstationens godken-delse fastlægges en sikkerhedszone omkring anlægget med restriktioner for etablering af bygninger til oph-old for mennesker og oplagring af brandfarligt materiale. Kompres-sorstationen i Egtved vil ikke have oplag af naturgas.

Gasledningen og kompressorsta-tionen vil blive drevet, overvåget og vedligeholdt efter samme retnings-linjer som Energinet.dks øvrige anlæg. Heri indgår et inspektions- og vedligeholdelsesprogram samt en løbende tilstandsvurdering, der

sikrer varsling af forhold, som kunne føre til alvorlige hændelser. Med regelmæssige mellemrum overvåges gasledningen ved fly- eller bilpa-truljering, ligesom ledningen inspi-ceres indvendigt umiddelbart efter anlæg og også senere under drift.

Med henblik på at minimere konse-kvenser, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe, er der udarbejdet beredskabsplaner. I disse planer er der inkluderet reparationsmetoder med tilhørende procedurer samt vagtplaner for indsatsmandskabet.

Indøvelse af indsatsforløb og træn-ing i brug af indsatsudstyr foretages med passende intervaller.

Energinet.dks kontrolcenter over-våger kompressorstationen og ledningen 24 timer i døgnet. Til detektering af et eventuelt gasudslip monteres trykfølere, gasdetektorer samt brandalarmer på strategiske steder ved ventilstationer og kom-pressorstationen Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende

ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. Det indebærer, at selv et alvorligt uheld hurtigt kan begrænses.

Socioøkonomi - befolkning og samfund Langs gasledningen vil der være be-hov for midlertidige arealerhvervelser i et ca. 25 meter bredt arbejdsareal. Anlægsarbejdet forventes trods den lokalt relativt korte aktivitetsperiode at påvirke mindst én vækstsæson. Desuden kan der over en periode være risiko for forringede vækstvilkår som følge af ændringer i jordlagenes

struktur, der påvirker den landbrugs-mæssige drift. Energinet.dk yder kompensation for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel per-manente rådighedsindskrænkninger som dokumenterede strukturskader.

Andre konsekvensvurderinger


Gasledningen krydser overvejende gennem

landbrugsarealer

Erstatning herfor fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres afgrødeta-bet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende tariffer. Midlertidige ulemper o.l. i forbindelse med anlægsarbejdet opgøres efter en individuel vurdering.

Eventuel opførelse af nye staldbyg-ninger, nye boliger mv. skal planlæg-ges i henhold til den tinglyste sikker-hedsafstand til ledningen. Dette kan være en begrænsning i ejerens eller brugerens planlægning af drift mv. på ejendommen.Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksi-sterende skov, kan forekomme øko-nomiske tab som følge af fældning af træer langs linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise fra ekspropriationskom-missionen.

Gasledningen går igennem fire råstofinteresseområder i henholdsvis Vejen og Haderslev kommuner, hvor potentialerne endnu ikke er udnyt-tede. Den eksisterende gasledning betyder, at der allerede eksisterer en begrænsning i forhold til udnyttelsen af råstofinteresserne, idet der findes en vejledning vedr. råstofindvinding, der bl.a. beskytter den eksisterende ledning mod råstofgravning i en afstand af 20 meter på hver side af

ledningen. Den nye gasledning vil blive beskyttet af samme bestem-melser. Eventuelle erstatninger for de yderligere begrænsninger i udnyt-telsen af råstofressourcer fastsættes af ekspropriationskommissionen.

Alternativ linjeføringPå en ca. 500 m lang strækning ved St. Andst, Vejen Kommune, er der et alternativt forslag til linjeføring for gasledningen, hvor den forløber vest for nærliggende bebyggelse.

Den alternative linjeføring forløber i åbent land og berører primært landbrugsarealer. Desuden krydser linjeføringen 3 beskyttede diger med beplantning. Der berøres ingen plan-forhold eller naturområder i øvrigt. De socioøkonomiske konsekvensersvarer til beskrivelsen side 13 om Socioøkonomi - befolkning og sam-fund.

Tidsplan


Anlægget af kompressorstationen er bestemmende for den samlede tidsplan. I 2010 udbydes projek-tering og udførelse af kompres-sorstationen. Kontrakt om arbejdets udførelse indgås i slutningen af 2010. Projektering af anlægget kan påbegyndes i 2011 hvor anlæg-sarbejderne på lokaliteten i Egtved også forventes påbegyndt. I 2011 påregnes udført jordarbejder og øvr-ige forberedende arbejder. Produk-tionen af maskinkomponenter og montagearbejder vil forløbe i 2012 til 2013. Kompressorstationen vil stå klar til idriftsættelse efteråret 2013.

Ligesom for kompressorstationen indgås i 2010 aftale om projektering af gasledningen. De arkæologiske forundersøgelser for gasledningen forventes påbegyndt i slutningen af 2010. Inden anlæg af gasledningen påbegyndes, skal den endelige linjeføring fastlægges af ekspro-priationskommisionen i 2011. De nødvendige ekspropriationer (servi-tutter langs linjeføringen) foretages i samråd med den enkelte lodsejer og i samarbejde med Energinet.dk. Selve anlægget af gasledningen udføres fra foråret 2012 frem til årets udgang. Gasledningen kan sættes i drift i 2013.

Hovedtidsplan for projektets gennemførelse

Deltag i debattenIndsigelser og bemærkninger tilVVM-redegørelsensenest den 25. august 2010 til

Miljøcenter OdenseC. F. Tietgens Boulevard 405220 Odense SØ

HuskAnfør venligst navn og adresse på brevetsamt j.nr. ODE 202-00008

Der er flere oplysninger om projektet påBy- og Landskabsstyrelsens hjemmeside

By- og LandsskabsstyrelsenMiljøcenter OdenseC. F. Tietgens Boulevard 405220 Odense SØTelefon 72 54 45 [email protected]

Documents

Ikke-teknisk resuménaturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/IkkeTekniskResume.pdf · Energinet.dks hovedtransmissionsledninger for naturgas i Danmark Forventede naturgasreserver i