13
Konkurrence- udsættelse af forkøbsret Gilleleje Syd 2 - matr. nr. 4a Fjellenstrup By, Gilleleje og matr. 4e Gilleleje By, Gilleleje 3. december 2019

Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrence-udsættelse af forkøbsret

Gilleleje Syd 2- matr. nr. 4a Fjellenstrup By, Gilleleje og matr. 4e Gilleleje By, Gilleleje

3. december 2019

Page 2: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 2

Indholdsfortegnelse1 Indledning og baggrund ...............................................................................3

2 Byudviklingsområdet Gilleleje Syd 2...............................................................3

3 Konkurrenceudsættelsen ..............................................................................5

3.1 Krav til ansøgnings indhold .....................................................................5

3.2 Tildeling ...............................................................................................6

Ad A: Ansøgerteamets sammensætning af nøglepersoner (35%)...................7

Ad B: Ansøgerteamets erfaring (45%) .......................................................7

Ad C Forslag til proces- og tidsplan (20%) .................................................7

3.3 Evaluering............................................................................................8

4 Efter kontraktindgåelse – udarbejdelse af Udviklingsplan ..................................8

5 Udbud af ejendommen .................................................................................9

6 Forkøbsret ..................................................................................................9

7 Praktiske forhold .........................................................................................9

7.1 Kontraktforhold og spørgsmål til materialet...............................................9

7.2 Konkurrencematerialet, adresse og kontaktperson ...................................10

7.3 Frist for modtagelse af ansøgning ..........................................................10

7.4 Forventet tidsplan................................................................................10

Udbud, valg af køber, planlægning og efterfølgende realisering: ..................11

8 Forbehold .................................................................................................11

9 Bilag ........................................................................................................12

Page 3: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 3

1 Indledning og baggrundGribskov Kommune (herefter “Kommunen”) er i gang med at forberede at udbyde den kommunalt-ejede del af et større byudviklingsområde syd for Gilleleje til salg. I det følgende kaldet “Arealet”.

Arealet er ubebygget og anvendes i dag til landbrugsformål og skal udvikles til boligformål.

Arealet forventes udbudt til salg i sensommeren 2020 med henblik på at sætte gang i udviklingen af Gilleleje Syd. Arealet vil blive udbudt til salg i henhold til reglerne om offentligt udbud af kommunale ejendomme.

Som et salgsforberedende element forud for udbuddet, har Byrådet besluttet at der dels skal ske en konkurrenceudsættelse af en udviklingsplan, dels at det vindende konkurrenceteam skal udarbejdet en udviklingsplan for Arealet, og dels at vederlæggelsen herfor alene sker ved tildelingen af en forkøbsret knyttet til Arealet. Udviklingsplanen med tilhørende baggrundsmateriale vil indgå som en central del af udbudsmaterialet, når Arealet udbydes til salg.

Opgaven om at udarbejde udviklingsplanen og dermed opnå forkøbsretten konkurrenceudsættes nu. Rammerne for konkurrencen fremgår af dette dokument. Vinderen af konkurrenceudsættelsen opnår som modydelse udelukkende en forkøbsret, der kan udnyttes i forbindelse af det kommende offentlige udbud af Arealet.

Baggrunden for at gennemføre konkurrenceudsættelsen er dels at sikre udarbejdelse af en realiserbar udviklingsplan ved at den udarbejdes i direkte samarbejde med et potentielt køberteam, dels at sikre konkurrence i forhold til forkøbsretten.

Kommunen vurderer, at udarbejdelse af udviklingsplan mod opnåelse af en forkøbsret hverken har en klar, grænseoverskridende interesse eller i øvrigt en værdi, der overstiger tærskelværdierne for EU-udbud i Udbudsloven, hvorfor konkurrencen gennemføres på et ureguleret grundlag.

Konkurrencens igangsættelse er annonceret på www.udbud.dk og www.gribskov.dk/gillelejesyd.

2 Byudviklingsområdet Gilleleje Syd 2Gilleleje Syd er et byudviklingsområde syd for Gilleleje By. Gilleleje Syd er inddelt i to delområder, Gilleleje Syd 1 og Gilleleje Syd 2, hvoraf Gilleleje Syd 2 udvikles først.

Gilleleje Syd 2 er på i alt ca. 12,6 ha, hvoraf ca. 7,9 ha er ejet af Gribskov Kommune. Resten af Gilleleje Syd 2 (den sydlige del) er privat ejet. Den kommunalt ejede del af området (”Arealet”) udgør en del af matr.nr. 4a Fjellenstrup By, Gilleleje og 4e Gilleleje By, Gilleleje, der tillige omfatter området mellem Søborg Kanal og Gilleleje Syd 2. Arealet er afgrænset med rød streg på nedenstående kort, se også Bilag 1. Der er i dag en delvis nedrevet gård og en hal med aktiviteter for foreninger indenfor området.

Page 4: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 4

Rød streg: kommunalt ejet område, der udarbejdes udviklingsplan for. Rød skravering: byudviklingsarealerne Gilleleje Syd 1 og Gilleleje Syd 2Sort skravering: perspektiv område. Muligt at udvide som byudviklingsareal.

Gilleleje Syd ligger umiddelbart syd for eksisterende bebyggelse i Gilleleje, der i dag er afgrænset af Parkvej. Området er mod øst afgrænset af Søborg kanal og Gilbjergskolen. Der er ved en bro over Søborg kanal adgang til Gilbjergskolen og der er stiforbindelse til Gilleleje midtby. Mod vest afgrænses området af jernbanen. Trinbræt til Lokalbanen mellem Hillerød og Gilleleje (med forbindelse til Helsingør) ligger umiddelbart nord for Parkvej. Mod nord er boligbebyggelse og nyt plejehjem. Boligbebyggelsen har karakter af lavere rækkehusbebyggelse og parcelhusområde. Gilleleje Syd ligger mod syd ud mod åbent landskab. Mellem Gribskov Kommunens matrikel og det privat ejede område mod syd er et levende hegn.

Gilleleje Syd 2 er omfattet af rammebestemmelse 2.B.22 Boligområde Gilleleje Syd 2.

Området skal trafikbetjenes fra Parkvej. Der skal være forbindelse for bløde trafikanter til Fjellenstrup Trinbræt. En mindre del af området er kortlagt som risiko for oversvømmelse. I forbindelse med den videre planlægning af området skal risikoen vurderes nærmere, blandt andet ved undersøgelse af lokal hydrologi og jordbundsforhold. Deraf kan følge, om der kan opføres byggeri på de udsatte dele af arealet og i så fald ud fra hvilke krav, byggeriet kan opføres.

Indenfor området er flere områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Områderne er kortlagt og præciseret. Områder er desuden undersøgt for forekomst af Bilag IV-arter og nødvendigt hensyn til deres levesteder og spredningskorridorer. Nedenstående foto viser naturbeskyttede områder (røde områder) og områder, der af hensyn til beskyttede arter, som udgangspunkt skal friholdes for byggeri og bevares som naturområder (gule områder).

Page 5: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 5

Kommunen får foretaget arkæologiske forundersøgelser i foråret 2020.

Interesserede ansøgere/deltagere i denne konkurrenceudsættelse opfordres i øvrigt til selv at afdække sædvanlige, offentlige tilgængelige oplysninger om Arealet som led i ansøgningsprocessen.

Forventet overordnet proces- og tidsplan for frem mod salg af Arealet fremgår af afsnit 7.4.

De fastlagte vilkår for det kommende samarbejde er beskrevet i kontraktudkast, jf. Bilag 3.

3 Konkurrenceudsættelsen

3.1 Krav til ansøgnings indhold

Ansøgningen skal indeholde:

1. Ansøgerteamets navn.

2. Navn, mailadresse og tlf. for ansøgerteamets kontaktperson.

3. For hver virksomhedsdeltager i ansøgerteamet: navn, adresse, CVR-nummer (hvis et sådant haves). For hver virksomhedsdeltager i ansøgerteamet vedlægges udfyldt tro og love-erklæring om ikke at være omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. Udbudslovens §§ 135-137 (se skabelon Bilag 4)

4. Beskrivelse af ansøgerteamets nøglepersoner/deltagere og teamets organisering under udarbejdelse af udviklingsplan inkl. CV (max 3 A4-sider pr. CV), samt beskrivelse af hvordan samarbejdet forventes at skulle fordeles hhv. at fungere internt mellem nøglepersonerne i teamet. Angiv også gerne kort beskrivelse af eventuelle tidligere lignende samarbejder. (se mere pkt. A

Page 6: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 6

nedenfor). Hvis et CV fylder mere end 3 A4-sider, vil Kommunen alene inddrage de første 3 A4-sider i hvert CV ved evalueringen.

5. Oplysninger om ansøgerteamets virksomhedsdeltageres økonomiske og finansielle kapacitet, herunder dokumenteret ved årsrapporter eller revisorerklæringer. Det et mindstekrav for deltagelse, at ansøgerteamets deltagere alle hver især kan dokumentere en egenkapital på minimum DKK 500.000 i hvert af de seneste tre års afsluttede og reviderede regnskabsår. Hvis seneste reviderede årsrapport er mere end 12 måneder gammel regnet fra ansøgningsfristen, skal pågældende teamdeltager(e) desuden - enten ved en revisorerklæring eller en ledelseserklæring på tro og love - erklære, at der ikke er sket væsentlige ændringer i negativ retning i denne periode, eller - i givet fald - hvilke ændringer, der er sket. Hvis en teamdeltagers virksomhed ikke har eksisteret i tre regnskabsår, vedlægges dokumentation for de år, virksomheden har eksisteret.

6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor)

7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere udover teamets direkte deltagere under udarbejdelse af udviklingsplanen. Herunder også en beskrivelse af, hvorledes teamet forventer at tilgå samarbejdet med kommunen (politisk og administrativt).

8. Forslag til proces- og tidsplan – inklusive relevante milepæle - for udarbejdelse af udviklingsplanen (se mere pkt. C nedenfor).

Ansøgningen skal udformes på dansk. Dog accepteres dokumenter af teknisk, beskrivende karakter, herunder referencer, på engelsk.

Kommunen gør opmærksom på, at ansøgerne ikke vil være berettiget til noget vederlag for udarbejdelse af ansøgningen.

3.2 TildelingTildeling af kontrakten og dermed retten til at opnå forkøbsretten vil ske på baggrund af objektive, saglige, ikke-diskriminerende kriterier, så der ikke sker forskelsbehandling af de deltagende tilbudsgivere, og så der sikres en effektiv konkurrence.

Tildeling sker ud fra følgende objektiviserede kriterier der uddybes nedenfor:

A. Ansøgerteamets sammensætning af virksomhedsdeltagere, inkl. relevante referencer til dokumentation for virksomhedernes tekniske/kompetencemæssige formåen (vægtes 35%)

B. Ansøgerteamets nøglemedarbejders kompetencer, herunder primært baseret på og dokumenteret ved erfaring med udarbejdelse OG efterfølgende realisering af udviklingsplaner for et oprindeligt kommunalt/offentligt ejet byudviklingsområde på ‘bar mark’, der omfatter alment såvel som privat boligbyggeri. (Vægtes 45%).

C. Teamets forslag til proces- og tidsplan – inklusive relevante milepæle - for udarbejdelse af udviklingsplanen og nødvendige baggrundsanalyser og -undersøgelser (Vægtes 20%)

Page 7: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 7

Ad A: Ansøgerteamets sammensætning af nøglepersoner (35%)

Beskrivelse af ansøgerteamets sammensætning af nøglepersoners, inkl. tekniske/kompetencemæssige formåen. I beskrivelsen skal fremgå nøglepersonernes roller under udarbejdelse af udviklingsplanen.

Ansøgerteamet skal som minimum bestå af en nøgleperson med solid erfaring med planlægning og byggeri af almene boliger, og en nøgleperson hos en privat bygherre eller developer med solid erfaring i større boligbyggeri.

Ved evalueringen af delkriterium A lægges der vægt på, i hvor høj grad de enkelte nøglepersoners erfaringer og kompetencer bringes i spil i forbindelse med formulering af udviklingsplanen og sikrer en effektiv opgaveløsning på et passende niveau under hensyn til projektets omfang og kompleksitet. Ligeledes lægges der vægt på, at teamet rummer kompetencer indenfor byplanlægning/fysik planlægning, byudviklingsøkonomi, økonomi i alment/støttet boligbyggeri, og erfaring med udvikling af blandet alment og privat boligbyggeri.

Jo bedre opfyldelse af ovenstående på virksomhedsniveau, des bedre evaluering. Ved gennemgang og evaluering vil Gribskov Kommune tage udgangspunkt i de vedlagte CV'er og øvrige beskrivelser omkring samarbejde og organisering.

Ad B: Ansøgerteamets erfaring (45%)

Ansøgningen skal indeholde en referenceliste, der dokumenterer erfaring fra lignende opgaver med formulering OG efterfølgende realisering af en udviklings-lignende plan for et oprindeligt kommunalt eller offentligt ejet byudviklingsområde på ‘bar mark’ indenfor de seneste 5 år, der omfatter alment såvel som privatboligbyggeri.

For hver reference skal ansøger på maks. 2 A4-sider (alt inkl.) oplyse:

• Geografisk beliggenhed og eventuelt ’kaldenavn’,

• Projektets størrelse/omfang,

• Bygherren(e),

• De væsentligste gennemførte opgaver (både udvikling og udførsel fra opstart til færdigt byggeri)

• Det tidsmæssigt forløb (både den tid ansøgerteamet (eller dele her af) var involveret i projektet, og tiden før og efter)

• Projektets organisering (herunder ift. relevante samarbejdspartnere, rådgivere, investorer, udviklere etc.)

Hvis en ansøgning indeholder mere end 5 referencer, forbeholder Kommunen sig ret til alene at inddrage de første 5 referencer (således som de er afleveret), og hvis en reference fylder mere end 2 A4 sider i det afleverede format, vil Kommune alene inddrage de respektive to første sider i hver reference.

Jo mere relevant erfaring ansøgerteamet har, desto bedre evaluering af delkriterium B. Særligt lægges der vægtes, hvis ansøgerteamet helt eller delvis har arbejdet sammen om lignende opgaver, med alment såvel som privat boligbyggeri fra plan til realisering.

Ad C Forslag til proces- og tidsplan (20%)

Ansøgningen skal indeholde et forslag til proces- og tidsplan for udarbejdelse af

Page 8: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 8

udviklingsplanen for Gilleleje Syd.

Ved evaluering af delkriterium C, lægges der vægt på, at proces- og tidsplan er konkret og realistisk, viser relevante milepæle, viser hvilke baggrundsanalyser og undersøgelser, der indgår i forløbet hvornår, samt hvornår hvilke interessenter og kommunen (politisk og administrativt) forslås inddraget, samt tidspunkt for udkast til samlet udvikling. Deadline for endelig udviklingsplan er 01.06.2020. Jo mere realistisk, forpligtende og for kommunen inddragende proces, des bedre evaluering.

3.3 Evaluering Efter tilbudsfristens udløb vil Gribskov Kommune evaluere de indkomne ansøgninger.

Ved evalueringen vil Kommunen tage udgangspunkt i følgende pointmodel:

Point Opfyldelse af kriteriet

8 Bedst mulige

7 Særdeles god

6 Meget god

5 Over middel

4 Middel

3 Under middel

2 Mindre god

1 Ringe

0 Dårlig (men konditionsmæssig ansøgning)

Kommunen vil tage udgangspunkt i en helhedsvurdering inden for hver af de 3 ovennævnte delkriterier (A, B og C) med tilhørende %-vægtninger. Det er ikke udelukket, at kommunen vil opdele et delkriterium i del-delkriterier, som i givet fald vil (under)vægte ens i forbindelse med en pointgivning. Men en opdeling vil kunne føre til, at et kriteriums samlede point vil kunne være med op til to decimaler. Kontrakten og dermed forkøbsretten vil blive tildelt den ansøger, der ud fra den samlede helhedsvurdering opnår det højeste antal point.

Ansøger vil alene kunne tages i betragtning, hvis der er vedlagt udfyldt Tro og love-erklæring om ikke at være omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. Udbudslovens §§ 135-137 (se skabelon Bilag 4) for alle teamets medlemmer, samt at dette ikke giver Gribskov Kommune anledning til at udelukke et teammedlem.

Tildeling og afslag vil ske pr. mail ved brug af den adresse, der er anvendt ved fremsendelse af ansøgning. Tilbagemelding vil ske i overensstemmelse med tidsplan angivet i afsnit 7.4.

4 Efter kontraktindgåelse – udarbejdelse af UdviklingsplanKonkurrencevinderen skal efter kontraktindgåelse udarbejde en udviklingsplan som beskrevet i Bilag 2 og i henhold til endelig godkendt proces- og tidsplan. Proces- og tidsplan vil indledningsvis blive finjusteret i samarbejde mellem konkurrencevinderen

Page 9: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 9

og kommunens administration og vil blive godkendt af administrationen, hvorefter den indgår forpligtende som bilag til kontrakten. Der henvises i øvrigt til vedlagte kontraktudkast, Bilag 3.

Udviklingsplanen vil være en central del af udbudsmaterialet, når ejendommen efter udviklingsplanens godkendelse bliver offentligt udbudt til salg.

Det følger af kontrakten, at rettighederne til udviklingsplanen med tilhørende analyser og undersøgelser skal overdrages til køberen af Arealet, hvis konkurrencevinderen ikke udnytter forkøbsretten. Hvis ikke der indkommer bud tilfalder rettighederne Gribskov Kommune.

Det er en klar præmis, at der under hele forløbet med formulering af udviklingsplanen er en løbende dialog mellem Kommunen (politisk og administrativt) og konkurrencevinderen om detaljerne i udviklingsplanen. Denne dialog vil kunne medføre betydelige ændringer af konkurrencevinderens udkast til udviklingsplanen inden planen godkendes politisk.

Byrådet har mulighed for at stoppe processen helt. Hvis processen stoppes forud for indgåelse af kontrakt, vil ingen af deltagerne/ansøgerne modtaget kompensation. Hvis processen stoppes efter kontrakten er indgået med konkurrencevinderen, vil denne modtage kompensation for det udførte arbejde, jf. kontraktudkast i Bilag 3. Kommunen erhverver herved alle rettigheder til det udarbejdede materiale.

Konkurrencevinderen skal i forbindelse med kontraktstart fremsende dokumentation for at have de for kontrakten sædvanlige ansvarsforsikringer.

5 Udbud af ejendommenNår udviklingsplanen er politisk godkendt, vil Kommunen udbyde Arealet til salg i henhold til reglerne om offentligt udbud af kommunale ejendomme. Vilkårene for salget vil fremgå af udbudsmaterialet, herunder også med oplysning om at der er indrømmet en forkøbsret.

6 ForkøbsretForkøbsretten ydes som kompensation eller vederlag for udviklingsplanen.

Vilkår for forkøbsretten fremgår af vedlagte kontraktudkast, jf. Bilag 3.

Samtlige omkostninger til udarbejdelse af udviklingsplanen med tilhørende analyser og undersøgelser afholdes af konkurrencevinderen/kontraktparten. Dog afholdes udgifter til arkæologiske forundersøgelser og eventuelle nærmere arkæologiske undersøgelser af kommunen.

Konkurrencevinderen kan - udover det under afsnit 4 anførte om Kommunens standsning af processen efter kontraktindgåelse - ikke rejse krav om øvrig kompensation. Heller ikke i tilfælde af, at forkøbsretten ikke udnyttes.

7 Praktiske forhold

7.1 Kontraktforhold og spørgsmål til materialet.Kontraktudkast er vedlagt som Bilag 3 og vil træde i kraft på tidspunktet for begge parters underskrift, hvilket forventes at blive i januar 2020, jf. Den forventede tidsplan fremgår nedenfor.

Fristen for eventuelle afklarende spørgsmål til konkurrencematerialet skal sendes skriftligt pr e-mail til kommunens kontaktperson (se nedenfor) senest den 07.01.2020.

Page 10: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 10

Kommunen opfordrer til, at evt. spørgsmål eller bemærkninger fremsendes hurtigst muligt, og Kommunen vil samtidig besvare alle henvendelser løbende og senest 7 dage inden afleveringsfrist, så alle interesserede får et oplyst grundlag at afgive bud på.

Alle spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive lagt på www.gribskov.dk/gillelejesyd senest den 09. januar 2020.

Gribskov Kommune giver desuden mulighed for en besigtigelse af Arealet 03.01.2020 kl. 10:00. Tilmelding til dette skal ske til konkurrenceudsættelsens kontaktperson - se afsnit 6.2 - senest den 02.01.2020 kl. 12:00. Nærmere oplysninger omkring den praktiske gennemførsel vil tilgå de tilmeldte. Kommunen vil om nødvendigt tage et kort referat fra besigtigelsen, men i udgangspunkt svares der ikke på konkrete spørgsmål, idet deltagerne i stedet opfordres til at benytte processen beskrevet ovenfor.

7.2 Konkurrencematerialet, adresse og kontaktpersonKonkurrencematerialet er kun tilgængeligt i elektronisk form på www.gribskov.dk/gillelejesyd

Kontaktperson gennem forløbet er Karina Juul Larsen, e-mail: [email protected]

7.3 Frist for modtagelse af ansøgningFrist for modtagelse af ansøgning er:

torsdag den 16. januar 2020 kl. 12:00

Ansøgning skal fremsendes pr. e-mail til kontaktpersonen ovenfor.

I emnefeltet angives “Ansøgning til Udviklingsplan Gilleleje Syd”, samt ansøgers navn.

Alle filer skal være læsbare med Adobe Reader, Word og/eller Excel (og med tydelig navngivning) og alle filer skal være afleveret inden fristen.

7.4 Forventet tidsplan

Konkurrencen:

04.12.2019: offentliggørelse af Konkurrencematerialet

02.01.2020 kl. 12:00: tilmeldingsfrist til eventuel besigtigelse af arealet

03.01.2020 kl. 10:00: mulig besigtigelse af arealet

07.01.2020: seneste frist for spørgsmål til konkurrencematerialet

09.01.2020: seneste frist for kommunens besvarelse af spørgsmål

16.01.2020 kl 12:00: frist for ansøgninger

Page 11: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 11

17.01.2020-23.01.2020: evaluering af indkomne ansøgninger.

27.01.2020: Præsentationsmøder med bydende.

28.01.2020: Valg af konkurrencevinder

30.01.2020: Forventet offentliggørelse af vinder

Efter valg af konkurrencevinder:

Q1+Q2 2020: Udarbejdelse af udviklingsplan

Q3 2020: Politisk godkendelse af udviklingsplan og eventuelle særlige udbudsvilkår som grundlag for udbud til salg

Udbud, valg af køber, planlægning og efterfølgende realisering:

Q3/4 2020: Offentligt udbud til salg (ca. 8-12 uger)

Q4 2020: Politisk valg af køber

Q1-Q2 2021: Udarbejdelse af plangrundlag

Slut Q2 2021: Politisk vedtagelse af plangrundlag

Den valgte køber af Arealet kan på sædvanlig vis parallelt hermed opstarte projektering og byggeansøgning så de nødvendige myndighedstilladelser kan gives snarest muligt efter lokalplanvedtagelse, og byggeri og byggemodning kan gå i gang.

For og ordens skyld understreges det, at der alene er tale om en forventet tidsplan, så ændringer vil kunne ske. Kommunen vil efter omstændighederne oplyse om eventuelle ændringer på hjemmesiden, hvor interesserede ansøgere opfordres til at holde sig orienteret.

Tidsplan efter valg af konkurrencevinder, finjusteres eventuelt i samarbejde med vinderen.

Kommunen gør desuden opmærksom på, at konkurrencen ikke anses for afsluttet, før kontrakten er underskrevet.

8 ForbeholdBilag 3, Kontraktudkast er udformet således at det indeholder Gribskov Kommunes ufravigelige kontraktkrav, hvorfor der ikke som bemærkning til kontrakten kan tages forbehold for forhold, der allerede fremgår af kontraktudkastet.

Andre bemærkninger og forbehold vil kunne gøres i Bilag 3, kontraktudkast, afsnit 10.

Kommunen er berettiget til at afvise enhver ansøgning med forbehold knyttet til konkurrencebetingelserne eller bilag knyttet hertil, herunder også kontraktudkastets afsnit 10, med mindre der er tale om åbenbart bagatelagtige forbehold.

Kommunen er berettiget til at tage kontakt til en ansøger for at få afklaret/præciseret konkrete uklarheder. Der vil ikke blive taget kontakt til ansøger, hvis det er Gribskov

Page 12: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 12

Kommunes vurdering, at det vil bryde med principperne om gennemsigtighed eller ligebehandling.

Ansøger opfordres til ikke at tage forbehold, da forbehold indebærer en betydelig risiko for, at tilbuddet ikke tages i betragtning. I stedet opfordres ansøger til at afklare evt. tvivlsforhold gennem spørgsmål til kommunen. Hvis ansøger alligevel vælger at tage forbehold, bedes ansøger udtrykkeligt angive forbeholdet i sin ansøgning, i kontraktens afsnit 10, og redegøre for, hvorfor forbeholdet er taget.

Kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle tilbud.

Kommunen forbeholder sig endvidere retten til at annullere konkurrencen, og eventuelt gennemføre en ny.

For god ordens skyld gør Kommunen opmærksom på, at det afgivne løsningsforslag kan blive genstand for en begæring om aktindsigt. Forud for behandling af en sådan begæring, vil Kommunen rette henvendelse til den/de berørte ansøgere med henblik på afklaring af, om der indgår fortrolige forhold i materialet.

9 BilagBilag 1 – Kort over Arealet

Bilag 2 – Krav til Udviklingsplan

Bilag 3 – Kontraktudkast

Bilag 4 – Erklæring på tro og love om udbudslovens udelukkelsesgrunde

Page 13: Konkurrenceudsættelse af forkøbsret - Gribskov6. Oplysning om ansøgerteamets i alt 5 udvalgte referencer. (se mere pkt. B nedenfor) 7. Beskrivelse af forventede samarbejdspartnere

Konkurrenceudsættelse af udviklingsplan for del af Gilleleje Syd (04.12.2019) 13