MIKROSKOPI AF KENDTE SKIMMELSVAMPE

Kenneth Buchwald Johansen

maj 2008

Tema: Miljø 2laba0108

1 Formål

Mikroskopi af kendte skimmelsvampe giver øvel-se i at genkende svampene, når der senere skal i-dentificeres ukendte skimmelsvampe. Derved bli-ver det indøvet, hvad der er specielt for den en-kelte svamp og hvordan man adskiller den ene artfra den anden. Udover mikroskopien laves der og-så en makroskopisk beskrivelse af skimmelsvam-pene.

2 Zygomycetes

Klassen Zygomycetes karakteriseret ved at havekønnet formering ved zygosporer. Det er ogsåkarakteristisk at hyferne er usepterede. Ukønnetformering sker overvejende ved sporangiesporer.Kønnet og ukønnet formerering forekommer ofte isamme kultur.

2.1 Mucor

Mucor findes normalt på saftige frugter men fin-des også i husstøv. Mucor kan have sporebærere,der kan blive flere centimeter lange.

Figur 1: Mucor. På dette billede er det ikke til at se, at derer en hinde rundt om sporangiesporerne.

Makroskopisk: Mucor vokser kraftigt frem som

hvidt/gulligt mycelium.

Mikroskopisk: Mucor er usepteret og er derfornem at identificere. Sporangierne er store oghar en hinde udenom sporangiesporerne.

2.2 Rhizopus

Rhizopus findes vidt udbredt i naturen, mest i jor-den, men også i forurenet vand, på korn og på saf-tige frugter.

Makroskopisk: Meget kraftig vækst af hvidt my-celium med masser af sorte makroskopiskesporangier.

Mikroskopisk: Rhizopus er usepteret. Den adskil-ler sig fra Mucor ved at der kan findes rhizoi-der (rodlignende hyfer) i forlængelse medsporebæreren. Rhizoiderne kan ses nederstpå figur 2.

Figur 2: Rhizopus med synlige rhizoider.

1

3 Ascomycetes

Klassen karakteriseres ved at have septerede hyferog kaldes også sæksporesvampe. Som navnet an-tyder har arten ascosporer som deres kønnede for-meringsform.

3.1 Aspergillus niger

Aspergillus niger findes i husstøv, jord og plante-materiale. Aspergillus adskiller sig fra Penicilliumved at lave opsvulmede konidiebærere.

Figur 3: Aspergillus niger. Navnet giver god mening, nårman ser de store sorte konidiebærere.

Figur 4: Aspergillus med tæt klynge af fialider. Fialider-ne findes hele vejen rundt om konidiebæreren, og hvisman flytter fokus udaf på mikroskopet, vil man kunnese dem bule op mod seeren. Billedet er taget af underteg-nede, men ikke i eget mikroskop, så det vides ikke, om deter arten niger.

Makroskopisk: Kolonierne består af en massehvidt mycelium med sorte (som navnet an-tyder) makroskopiske konidiebærere.

Mikroskopisk: Konidiebærerne er en tyk masse afkonidiekæder. Hyferne er septerede.

3.2 Penicillium

Slægten Penicillium adskiller sig fra Aspergillusved, at at konidiebærerne ikke er opsvulmede,men forgrenede. Forgreningens omfang er et af dekaraktertræk, der anvendes ved identification afPenicillum-svampe.

Penicillium er den mest almindelige skim-melsvampslægt i Danmark. De mugpletter, derfremkommer på brød og andre fødevarer er i defleste tilfælde kolonier af Penicillium-arter.

3.2.1 P. chrysogenum

Penicillium chrysogenum bruges industrielt tilfremstilling af penicillin.

Makroskopisk: Matte gullige kolonier med hvidkant.

Mikroskopisk: Få forgreninger af konidiebærer-ne, men de flaskeformede fialider sidder oftei flere lag. Konidiekæderne har været sværeat finde.

Figur 5: P. chrysogenum

3.2.2 P. notatum

Makroskopisk: Grønne kolonier overdækket medhvidt “skum”.

Mikroskopisk: Få forgreninger af konidiebærer-ne. Konidiekæderne har været nemmere atfinde end ved P. chrysogenum.

2

Figur 6: P. notatum

3.2.3 Vild art

Makroskopisk: Grønne nuprede kolonier med enlille smule hvidt mycelium

Mikroskopisk: Kolonibærerne er meget forgrene-de, og de flaskeformede fialider sidder ofte iflere lag.

Figur 7: Penicillium (vild)

4 Deuteromycetes

Klassen kaldes også Fungi Imperfecti fordi svam-pene i denne klasse ikke har nogen kendt kønnetformeringsform. Klassen karakteriseres også vedat hyferne er septerede.

4.1 Alternaria

Alternaria findes vidt udbredt i naturen f.eks. pådøde plantedele, mens nogle arter kan være skyldi plantesygdomme.

Makroskopisk: Alternaria forekommer som storegrønne kolonier med en hvid kant.

Mikroskopisk: De enkelte flercellede makrokoni-dier er ret mørke og grønlige. De er opdeltbåde på langs og på tværs. Hyferne er septe-rede (ses som indsnævringer i hyferne).

Figur 8: Alternaria. Brune flercellede makrokonidier.

4.2 Cladosporium

Cladosporium er den skimmelsvamp, der er skyldi jordslåethed på tøj, og ses ofte som grønne pletterpå badeværelser, hvor der er meget fugtigt.

Figur 9: Cladosporium. Konidiekæderne vokser ud direk-te fra hyferne. Konidierne er meget symmetriske i forholdtil f.eks. Alternaria.

Makroskopisk: Kolonierne er små og grønne medhvid midte og hvid kant. Kolonierne bulerned i midten som små vulkaner, men dettekan godt være fordi, det er en “gammel” ko-loni.

3

Mikroskopisk: Konidierne kan vokse ud direktefra konidierne. Fra en konidie vokser dennæste, og derved er den yderste yngst ogmindst. Der er tale om blastokonidier, altsåknopskydning ligesom de fleste gærsvampe.

4.3 Fusarium

Fusarium findes almindeligt i naturen. Den er bl.a.årsag til plantesygdommene sneskimmel, visnesy-ge og fodsyge.

Makroskopisk: Kolonierne er røde, og ovenpådem vokser der hvidt mycelium med et rød-ligt skær.

Mikroskopisk: Fusarium laver segl-/bananformedekonidier, som dog ikke kan ses på figur 10.Hyferne er septerede.

Figur 10: Fusarium. Billedet afslører dog ikke de banan-formede konidier, der normalt kendetegner Fusarium.

4.4 Geotricum

Geotricum findes vidt udbredt i jord, vand, korn,grønsager, papir, tekstiler, frugt, brød mm. Speci-elt vokser den på overfladen af sur mælk.

Makroskopisk: Geotricum fremkommer som ethvidt, filtet mycelium.

Mikroskopisk: Hyferne er septerede og henfalderefterhånden, så der ligger en masse aflangekasser ved siden af hinanden, som det ses påfigur 11. Dette er formering ved dannelse afarthrokonidier.

Figur 11: Geotricum med arthrokonidier.

4