Jeg er faktisk ikke i så god form, som man tror

Birthe Kjær: Bedre måltider fiktilfredsheden opTil middag på Skjulhøjgaard

Sundhed og omsorg i København Tag bladet med hjem

Indblik2012#01

»

8 Sider om demenS

Tandlægen, der blev vækTorben Winkler levede eT liv med sTore armbevægelser. nu har han alzheimers.

kolofon

hvad blev der af kaffen?

N ogle gange er livet uretfærdigt. Det kan virke uretfærdigt, at et menneske med højt humør, livsvisdom og erfaring fra et langt liv med børn, ægtefælle og karriere ender med ikke at kunne

huske selv bittesmå ting. For eksempel glemmer, at han for to minutter siden har fået en dejlig, varm kop kaffe. Nogle ender faktisk med nærmest ikke at vide nogen verdens ting. Sådan kan det i hvert fald se ud.

I KøBenhavn SKønneS deT, at cirka 5.500 borgere lider af en demenssygdom. Cirka hver tredje borger over 85 år er ramt. Demens rammer både den borger, der får det, og de pårørende, der bliver vidner til, at sygdommen forandrer et elsket familiemedlem.For dem, der arbejder med ældre, i hjemmepleje eller på plejehjem, er borgere med demens en del af hverdagen.

”demenS Kan IKKe KurereS, men med den rette støtte, hjælp og behandling kan borgere med en demenssygdom leve et aktivt og værdigt liv.” Sådan står der i forordet til København Kommunes demenspolitik, og den sætning rum-mer det, vi gerne vil opnå.Det kan nemlig sagtens være, at den ældre glemmer den

varme kaffe – men husker, at han læste bøger med latinske fagord, den gang han var på arbejdsmarkedet. Bag hver eneste borger med demens er et helt levet liv – og den per-son skal respekteres, hvis vi vil yde den bedste omsorg.Vores pleje skal også tage udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af virkeligheden. Hvis en beboer med demens tror, hun går i femte klasse, er sundhedspersonalet nødt til at tage det alvorligt og måske fremskaffe nogle skolebøger. Har hun danset ballet, må der musik på grammofonen.

deTTe nummer af IndBlIK sætter fokus på nogle af de pro blemstillinger, som vi møder alleroftest i vores dagligdag. Som du kan læse i artiklerne, har vi allerede her i Køben-havn en stor ekspertise i at løse udfordringerne på en god måde. Med en målrettet indsats bliver vi endnu bedre.

God læselyst

Adm. Dir.Lene Sillasen

lene Sillasen, adm. direktør i Suf

indbliKMagasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Udgiver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset1599 København VTlf: 33 66 23 25

Adm. direktør Lene Sillasen er ansvarlig for bladets indhold.

redAKTion FoTogrAF Anne-Li Engström

Ad'erMai-Britt Bernt Jensen/Frit-fald

TrYK KLS Grafisk Hus. Oplag: 8.000

Morten Romby Journalist

Jørgen SchlosserRedaktør

KonTAKTHar du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til indblik@suf.kk.dk

diSTribUTion Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til indblik@suf.kkdk

Lone RoesgaardJournalistpraktikant

Rikke EgelundPressechef

Susan Norsker Journalist

2

Hvis en beboer med demens tror, hun går i femte klasse, er sundhedspersonalet nødt til at tage det alvorligt og måske fremskaffe nogle skolebøger.

»

indblik 2012#01

21

14 -15

16-17

3

06 Ræk mig lige sovsenBedre måltider fik tilfredsheden op på Skjulhøjgaard

08 Hvorfor får naboen hjælp, når jeg skal træne?Borgerne skal motiveres til selv at klare rengøringen

demensBorgere med demens er en del af hverdagen på stort set alle arbejdspladser i ældreplejen i København.

10 Når hjernen svigter12 Tandlægen, der blev væk14 Når hjælpen ikke er velkommen15 Kursus i demens åbnede døre16 Magtanvendelse skal undgås, men kan være nødvendig17 Slut med magt for familiens skyld

18 Der skal dufte af mad 43 anbefalinger til livet på det gode plejehjem.

20 Rygeforbud gik op i røgDu må stadig ryge i dine pauser.

21 Hvorfor går du i sweater? Stil spørgsmål til Sofie Gråbøl - og læs, hvordan Birthe Kjær fastholder sit rygestop

22 Hjemmeplejens handymanOle Glæiser Nilsen skruer og hamrer hos borgerne

BagsidenPanik! Jeg skal træneKan motion være sjovt?

Indblikmarts 2012 # 01

TEMA

06

Skriv til Sofie og vind en gavekurv

Sofie Gråbøl

SUF blev i november 2011 kåret til danmarks 5.-bedste offentlige arbejdsplads. Forvaltningen er desuden den af Københavns syv forvaltninger, der i den seneste trivsels-undersøgelse klarer sig bedst.

2012#01 indblik

08-09

Nye aktivitetskataloger til ældreSundheds- og Omsorgsforvaltningen har netop lavet fem nye akti-vitetskataloger for byens ældre. Uanset om ældre københavnere er til udeliv, billard, vil lære at sms’e med barnebarnet, træne benene

eller bedst slapper af over en snak, er der en række gode aktivitetstilbud for dem, som gerne vil møde ligesindede og dele oplevel-ser. At dyrke sine interesser og komme ud blandt andre, kan betyde, at byens ældre kan blive ved med at klare sig selv. De nye aktivi-tetskataloger præsenterer en bred vifte af aktiviteter til ældre borgere i København.. Oversigten gør det lettere for de ældre at finde netop det tilbud, der passer til deres smag og kræfter. Københavns Kommune er ikke alene om opgaven, men samarbejder med mange engagerede og frivillige kræf-

ter, som driver mange af de klubtilbud, der findes i kataloget. Alle tilbuddene i kataloget er målrettet ældre københavnere, der har lyst til bevare et aktivt ældreliv. Du kan se aktivitetskataloget på dit lokalområdekontor.

Hjemmeplejen hjælper ældre af med smøgen 18 medarbejdere fra hjemmeplejen i Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby er blevet uddannet som sundhedsambassadører. De skal nu støtte de borgere, der vil have hjælp til at kvitte cigaretterne. Ambassadørerne skal snakke med de københavnere, de møder i deres arbejde, og med deres egne kolleger om fordelene ved et holde op med at ryge og om, hvordan man kan få hjælp til rygestop.

Fri for bleerDet kniber med at holde på vandet for mange ældre. Men med pro-jekt ’Fri for bleer’ tilbydes ældre nu genoptræning, så de kan få bugt med inkontinensen og smide bleen.Når hjemmeboende borgere over 65 år første gang henvender sig med problemer med inkontinens, får de ikke længere automatisk bleer. I stedet får de tilbudt en samtale med en sygeplejerske, der spørger ind til drikkevaner og toiletbesøg.De får desuden tjekket deres blærefunktion, og en fysioterapeut un-dersøger bækkenbundens muskulatur og funktion. Herudfra vurderer kommunen, hvilken behandling der er bedst for den enkelte borger. Borgerne kan blive blefri i flere år, hvis de får den rette hjælp.Projektet vil i første omgang åbne i Sundhedshus Vanløse. Men efter

sommerferien åbner tilbuddet også i Sundhedshus Amager, og de to sundhedshuse skal tage sig af henvendelser fra borgere i hele kom-munen.

Bliv bedre til at skrive og regne Hvis du er social- og sundhedshjælper, skal du af og til skrive beskeder til pårørende. Er du køkkenassistent, skal du kunne regne ud, hvor meget mælk der skal bestilles til plejehjemmet. Men en del

KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT

44

»Den skarpe:

Kommunen skal spille den mindst mulige rolle i færrest muligt ældre menneskers liv.mads Gammelmark, sundheds og omsorgschef, Århus Kommune, om den nye udvikling på ældreområdet – fra passiv til aktiv hjælp.

indblik 2012#01

medarbejdere har svært ved at løse den slags opgaver. Derfor tilbyder Københavns Kommune nu fem kurser, hvor du kan lære at læse, skrive eller regne. Dermed kan du blive bedre rustet til at klare de opgaver, du møder i hverdagen. På kurserne er du sammen med kolleger fra andre faggrupper – f.eks. skoler eller børnehaver. Kurserne er gratis og foregår i arbejds tiden. Du skal aftale med din leder, hvilket kursus du deltager på. Tilmeld dig senest den 26. marts til Helle Rønne på 82 32 67 22, eller send en e-mail til hrn@kvuc.dk.

5

KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT º KorT nYT º KoRT NyT

▲

2012#01 indblik

Prøvekanin. Hvordan forflytter du en person, som vejer 210 kilo? Spørgsmålet blev besvaret på en række kurser, som medarbejdere i hjemmeplejen deltog i. Her lærte de at takle etiske og praktiske udfordringer med at forflytte svært overvægtige. I nogle bydele op-lever medarbejderne i hjemmeplejen og på plejehjemmene stigende udfordringer med svært overvægtige borgere, som skal forflyttes.Cirka 13 procent af danskerne lider af svær overvægt. Svær overvægt, og de problemer, det kan medføre, kaldes for bariatri. Modellen, Palle, vejer 210 kilo. Han er vognmand og klarer sig selv, når han ikke lader Sundhedsforvaltningens medarbejdere flytte rundt på sig.

6

KoST º nY mAd- og målTidgUide

Stille musik strømmer ud af radioen og fylder rummet – ’You make me feel so young’ med Paul Anka. Det er lørdag aften på plejehjemmet Skjul-højgård. I fællesrummet er der dækket op til aftensmad.

Der er bordeauxrød dug på bordet. Servietterne er foldet på tallerkenerne, og rødvinen er hældt på karaflerne. De lyserøde aurikler på bordet spreder hygge om kap med de tændte fyrfad-slys. Og i det lille køkken er sosu-hjælper Tanja Matic og assistent Inge Hougaard i fuld gang med at varme aftenens fælles måltid. Førhen serverede personalet bare en portion mad til hver beboer, nu bliver der sendt fade rundt, og personalet spiser med. - Det er meget hyggeligere nu, siger Tanja Matic.En flok medarbejdere fra Skjulhøjgaard har været med i projektgruppen, der har udformet København Kommunes nye mad- og måltids-guide – ’Værs’go’. På Skjulhøjgaard har man benyttet guiden siden september 2010, og et mål har været at skabe en hyggelig og hjemlig at-mosfære ved måltiderne. - Før havde vi ikke fokus på den måde, vi var

der er fokus på hygge, samtale og god gammel dags mad, når der spises middag på Skjulhøjgaard. resultatet er større tilfreds hed blandt beboerne.Af Lone Roesgaard.

sammen omkring måltiderne, forklarer Anni An-derson, der er serviceleder på Skjulhøjgaard. Arbejdet med det gode måltid har betydet, at be-boerne uddeler flere kokkehuer i undersøgelser af brugertilfredsheden. Mens tilfredsheden med måltiderne i 2010 lå på 68 procent, var den steget til 81 procent i 2011.

Samtalen er i centrumKlokken er kvart over fem, da de første beboere siver ind i lokalet og tager plads omkring bor-det. 81-årige Ulla Bendsen ankommer som den sidste. Hun har været plaget af lungebetændelse nogen tid og har derfor spist i sin egen stue. Men nu er hun i bed-ring.- Og nu er det på tide, jeg kommer ud, siger hun. For Ulla Bendsen kan godt lide at have nogen at snakke med ved måltiderne. Og netop samtalen omkring maden gør man meget ud af på Skjulhøj-gaard. Af og til pynter personalet bordet med årstidens blade og grene. De kan danne udgangspunkt for en samtale, hvis det går lidt trægt med snakketøjet. - Der kan nogle gange være lidt stille i starten af måltidet, forklarer Tanja Matic. Men Ulla Bendsen har sin egen opskrift på at få bugt med stil heden.- Man kan jo altid tale om de kongelige, siger hun og bryder ud i en skraldende latter efterfulgt af et kraftigt hosteanfald.

Hyggen kom på bordet I aften står menuen på bankekød med kartoffel-mos og asier. Retten sendes rundt i hvide skåle, og beboerne øser selv op. En af anbefalingerne i mad-og måltidsguiden er at sikre, at måltidet

bygger på beboernes ønsker, vaner og traditioner.- Det gør vi ved at servere god, gammeldags, tra-ditionel mad, fortæller Anni Anderson.Ved det månedlige hverdagsdemokratimøde kan beboerne komme med ønsker til maden. Og ud fra deres ønsker tager Anni Anderson beslutnin-gen om, hvad der skal serveres. Der øses bankekød på tallerkenerne. Der hældes vin i glassene. Der skåles.

Jeg synes, den er lidt sur. det siger jeg normalt ikke om rødvin, for jeg elsker rødvin.ulla Bendsen, beboer på Skjulhøjgaard

»

indblik 2012#01

ræk mig ligesovsen

7

FaKTa ! Værs’go og spis

■ Sundhedsforvaltningens Kostsekretariat sendte ved årsskiftet mad- og måltidsguiden, værs´go, ud til alle kommunens plejehjem. ■ værs’go kan bruges af plejehjemmene i Københavns Kommune til at udarbejde deres egen mad- og måltidsguide. ■ værs’go blev til i samarbejde med pleje-hjemmene hasselbo, Poppelbo, lærkebo og Skjulhøjgaard, Københavns madservice a la carte og lokalområdekontor vanløse-Brøns-høj-husum.

bliver der samlet ind på højskolemanér og gjort klar til desserten.- Det er virkelig hyggeligt, når de vil hjælpe til, siger Tanja Matic.Nogle beboere foretrækker at spise maden i deres egne stuer. Men Tanja Matic og hendes kolleger har fokus på, hvordan de kan inddrage beboerne mest muligt i aktiviteterne omkring måltiderne.- Nogle af beboerne hjælper sommetider med at

dække bord, fortæller hun. Da kaffen er drukket og blåbær-ostekagen spist, er der almindelig op-brudsstemning. Også Ulla Bendsen rejser sig for at trække sig tilbage. Det har været en god aften med godt gang i snakken, synes hun. - Jeg vil sige, at det her sted er et af de bedste steder, du kan komme til at bo. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

2012#01 indblik

- Jeg synes, den er lidt sur, siger Ulla Bendsen om vinen.- Det siger jeg normalt ikke om rødvin, for jeg elsker rødvin.Grethe, der sidder ved siden af Ulla, er også meg-et glad for vin. Hun afslører, at hun har indtil flere flasker stående inde hos sig selv. - Så kommer jeg ind til dig, siger Ulla og griner. Da tallerkenerne er tømte, og vinen drukket,

Måltid med manér. Personalet spiser med, og det giver mere hygge og liv ved måltidet.

8

TRæNiNG º FrA pASSiv Til AKTiv

indblik 2012#01

i virkeligheden har sosuerne gjort det længe: Givet fru Jensen aktiv hjælp ved at lade hende støve reolen af selv. Men i modsætning til tidligere, hvor det var frivilligt, er det med støvekosten og den

aktive hjælp nu noget, fru Jensen skal, hvis hun kan. Fra og med i år er den aktive hjælp nemlig sat i system med helt nye krav og ydelser til borger-ne. Fokus er i første omgang lagt på at træne og vejlede hjemmeplejens ældre til praktiske gøremål frem for personlig pleje. Det handler om rengøring og tøjvask. Og i begyndelsen har både visitatorer, ergoterapeuter og sosu-hjælpere en stor opgave med at motivere borgerne. Det siger terapifaglig vejleder Bettina Horn fra lokalom-råde Bispebjerg/Nørrebro. Hun er til daglig ans-

varlig for at koordinere de nye træningsydelser.- Rengøring er en ydelse, som rigtig mange ældre kender til. Og der vil selvfølgelig ske noget med motivationen, hvis ens nabo eller anden bekendt fortsat får rengøringshjælp, mens man selv får midlertidig rengøring sammen med træ ning, siger Bettina Horn.

Nej til sure pligterSidste år kørte Sundhedsforvaltningen pilotpro-jekterne, 'Aktiv Hjemmehjælp' og 'Træning ved hjælper', hvor udvalgte borgere fik aktiv hjælp til både praktiske gøremål og personlig pleje.Projektet viste, at borgerne er betydeligt mere motiverede for at træne sig op til de personlige opgaver som at klare toiletbesøg selv, end de mere sure, praktiske pligter. Men en vigtig pointe

er, at tingene hænger sammen: Hvis de ældre får kræfterne til selv at gøre rent, er der stor sandsyn-lighed for, at de også får helbredet til at nyde de mere underholdende sider af livet. - Det er vigtigt, at vi får forklaret, hvad aktiv hjælp handler om. For jeg tror, at borgerne vil være mere motiverede, når de forstår idéen med det. Det er jo god træning at gå og støve af, og den træning vil på længere sigt kunne give de ældre meget mere - både fysisk og psykisk, siger sosu-hjælper og træner Jannie Blok fra hjemme-plejen Bispebjerg/Nørrebro.

Hjemmeplejens nye 'træningspiger'Jannie Blok er en af hjemmeplejens mange nye ’træningspiger’, som de kalder sig selv. De har i de seneste måneder forberedt sig på at blive de

første til at give borgerne ydelsen, 'Træning ved hjælper', i samarbejde med en er-

goterapeut. Jannie Blok skal både arbejde

med kendte og nye borgere. Det vil sige borgere, som

allerede får hjælp til rengøring, og borgere, som har søgt om hjælp til rengøring for første gang og er blevet tilbudt ’træning ved hjælper’.- Det bliver ikke svært med de nye. Men de, der

har fået rengøring i rigtig, rigtig mange år, tror jeg, får

svært ved at forstå, at de lige pludselig skal til at gøre det

hele eller dele af rengøringen selv, siger Jannie Blok.

Tidligere erfaringer fra sidste år peger

nu skal ældre i København selv klare den støvede reol og det beskidte gulv. Hvis de altså kan. medarbejdernes store opgave er at motivere borgerne.Af Susan Norsker.

?Hvorfor får naboen

jeg skal træneHjælp, når

»det er vigtigt, at vi får for klaret, hvad aktiv hjælp handler om. For jeg tror, at borgerne vil være mere motiverede, når de forstår idéen med det.Jannie Blok , Sosu-hjælper og træner

9

også på, at det er de nye borgere, der er de mest motiverede. Men mange af de borgere, der får rengøring nu, får i år igen besøg af en visitator, der vil se på, om de igen kan komme til at klare nogle af rengøringsopgaverne selv. - Selvom vi sosu-hjælpere nogen gange kan komme til at synes, at det er lidt uoverskueligt, så skal vi huske at gå positivt ind i det. Det handler om, at vi sammen med borgeren skal finde alle de gode grunde til, at vi gør det her, siger Jannie Blok. Hun var selv en del af sidste års pilotpro-jekt, 'Træning ved hjælper', og har forskellige erfaringer at huske tilbage på.- Det har været rigtig spændende og positivt at komme ud til de ældre borgere. Stort set alle dem, jeg arbejdede med i pilotprojektet, kunne se en idé i at blive trænet op. Der var dog enkelte forløb, som mislykkedes, så det skal man nok være forberedt på, kan ske igen, vurderer Jannie Blok. ■ susan.norsker@suf.kk.dk

Ny borgerpjece om aktiv hjælp Københavns Kommune er i fuld gang med at give hjælp til selvhjælp. En ny borgerpjece er netop kommet på gaden og informerer om omstillingen af hjælp til ældre borgere. Det er et redskab, som visitatorer og andre medarbejdere kan bruge, når de taler med borgerne. Få den af din nærmeste leder eller på www.kk.dk/aktiv-hjaelp

8

HUSK!

1 alle mennesker vil som udgangs punkt gerne være selvstændige og selvhjulpne – og det kan du hjælpe dem med at blive

2 alle træningsforløb skal ses som en proces – det hele skal ikke lykkes på en dag

3 alle i Sundhedsforvaltningen arbejder for det samme som dig – du er ikke alene om at give aktiv hjælp

Af terapifaglig vejleder Bettina Horn

10

TEMa º demenS

indblik 2012#01

Når hjernen svigter

▲

en gang var Torben Winkler tandlæge, familiefar og en stor vin-kender. I dag bor han på Klarahus og kan ikke huske, hvad der skete for fem minutter siden. Torben Winkler er dement. men hans datter husker hans liv for

ham, så personalet kan bruge det til at give ham den rette omsorg.På et almindeligt plejehjem i København har mellem 60 og 80 procent af beboerne demens eller demenslignende adfærd, og demens er en del af hverdagen på stort set alle arbejdspladser i ældreplejen i København.

en ny demensstrategi i København skal sikre, at hjemmeplejen og de almindelige plejehjem giver borgere med demens en lige så målrettet og god pleje og omsorg, som man i dag har på de specialiserede demens-centre. målet er, at København yder den bedste støtte til demente i dan-mark. Sundhedsforvaltningen styrker derfor demensområdet endnu mere og giver fra i år medarbejderne flere muligheder for uddannelse og mere støtte til plejen og omsorgen for mennesker med demens.

Indblik har set på, hvordan demens påvirker hverdagen i hjemmeplejen og på plejehjemmene, og hvordan en målrettet pleje og omsorg gør en forskel.

Cirka 5.500 københavnere lider af demens. Sygdommen betyder, at den syge får brug for mere og mere støtte.

NyT!Viden om demens på alle niveauer

■ demensvejledere med uddannelse og/eller erfaring i alle teams, afdelinger på plejehjem og hjemmeplejegrupper, der kan støtte de andre medarbejdere.

■ videnperson i hver hjemmepleje og på hvert plejehjem, som kan give spar-ring til medarbejderne.

■ udgående videnperson på hvert demenscenter, som du kan kontakte.

■ demenskonsulent i hvert af de fem lokalområder, som skal have det samlede overblik over demensindsat-sen i området.

11

Når hjernen svigter

2012#01 indblik

FaKTa

Demens er en kronisk hjernesygdom, der viser sig ved en svækkelse af hukommelsen og intellektuelle funktio-ner, som sprog, rumlig opfattelse, tænkning, overblik og dømmekraft. en svækkelse, der som regel bliver værre med tiden. disse svigt led-sages ofte af ændringer i adfærd og person-lighed samt psykiske symptomer, som eksem-pelvis angst, depression, vrangforestillinger og hallucinationer.

12

TEMa º demenS

indblik 2012#01

Tandlæge, vinkender, lev-emand, handyman, gourmet, perfektionist og hidsigprop. Der kan sættes mange ord på Torben Winkler, der har levet et liv med store arm-bevægelser. I dag har han

Alzheimers og kan ikke længere huske, hvad der skete for fem minutter siden. Det menneske, der var Torben Winkler, er forsvundet.På Rigshospitalet var han med til at identificere forkullede lig via tandkort, og han underviste tandlægestuderende på Panum Instituttet. Som den første akademiker i familien var Torben Win-kler ambitiøs med sin tandlægegerning.Derhjemme skulle skoene stå på en snorlige række i entreen. Papir, kuglepenne og bøger havde deres faste plads på skrivebordet, og køkkenskufferne skulle være lukket med sirlig præcision. Torben Winkler havde sin egen orden, og hvis den blev brudt, blev han meget vred og råbte op.Sådan husker Silja Mäkela-Dichmann, Torbens datter, sin far.Og den viden bruger plejehjemmet i dag for at give Torben Winkler den rigtige omsorg.

TandlægenDenne eftermiddag sidder Silja Mäkela-Dich-mann sammen med faren i hans stue på Pleje- og Demenscenter Klarahus. Der har sænket sig en anderledes ro over den nu 65-årige mand.Ordenssansen er på retræte ligesom hukommel-sen. - Kaffen plejer at være god, fortæller han, men kan et øjeblik efter ikke huske, at han har fået den serveret. Kaffekoppen har han placeret skødesløst oven på det tandlægemagasin, der ligger foran ham på bordet. For det er stadig tandlæge, han er. - Det er nok meget typisk for den generation af mænd, at familie var noget man havde, mens ar-bejdet var det, man var – der lå meget stolthed i det, siger Silja Mäkela-Dichmann om sin far.

nosen i 2010, men i bakspejlet kan Silja Mäkela-Dichmann se, at den tog sin begyndelse næsten ti år før. Langsomt begyndte tingene at smuldre for Torben. Hans tandlægeklinik i Frederiks-sund gik nedenom og hjem. Han kom på kon-tanthjælp, men huskede ikke sine aftaler på jobcentret. Og da datteren endelig fik overbevist ham om, at han skulle til lægen, glemte han også aftalerne her.- Han har aldrig erkendt, at han var syg, fortæller Silja Mäkela-Dichmann om sin far, der for et år siden måtte overflyttes til Klarahus via paragraf 129 – altså uden hans samtykke.

VredesudbrudLige da Torben Winkler var flyttet ind på Klara-hus, blev han flere gange vred på personalet og truede af dem med knytnæver. Han kunne ikke finde sine bøger, sagde han. Lisbeth Kjelstrup,

Sin egen lille familie havde Torben Winkler i Københavns Nordvest-kvarter. Her boede han en årrække sammen med Silja, hendes bror og mor, indtil parret blev skilt i 89. Hjemmet var en klas-sisk 70’er villa, som Torben gennem årene selv renoverede. Når kortklubben kom til middag, indtog Torben Winkler familiens køkken og diskede op med gourmetmad og lækker vin. For Torben var en vinkender, og det var ikke kun kortklubben, der fik lov at nyde hans velvalgte druer. Fra tid til anden inviterede han på vinsmagning. Glas og flasker blev linet op i stuen, og så var det tid til at smage på udsøgte vine.Vinene fandt han blandt andet på familiens som-merferier til Frankrig og Italien, hvor tiden gik med at besøge vingårde.Nu rejser Torben Winkler ikke mere. Sygdom-men er for fremskreden. Han fik stillet diag-

Af Lone Roesgaard

TANDLæGeN, DeR BLev væKbag enhver person med demens findes et menneske med en livs-historie. det er vigtigt, at personalet på plejehjem bruger livshistorien i omsorgen. Her kan du møde Torben Winkler.

Derfor er livshistorien vigtigDet, der sker for patienter er, at korttidshukommelsen går tabt, mens langtidshukommelsen bevares. Og den hænger

sammen med livshistorien. Måske kan den demente heller ikke huske, hvordan hun plejer at drikke kaffe – bruger hun mælk, fløde osv. Så for at kunne tilrettelægge en god demensomsorg, er det vigtigt, at personalet sætter sig ind i, hvad det er for et menneske, de står over for. Det kan være vaner, rutiner, social adfærd eller sta-tus i arbejdslivet. Man skal for eksempel ikke tvinge en udadvendt adfærd ned over en person, der altid har været meget indadvendt. Selvom nogen demente jo også ændrer karakter, efter de er blevet syge. Derfor er det vigtigt at få lavet et slags manuskript. Både ved at tale med den demente og ved at inddrage familien.

»Ane Eckermann Master i Sundhedspædagogik og kursusleder på Nationalt videnscenter for Demens

132012#01 indblik

der er sosu-assistent på Klarahus husker, at han talte om, han skulle føre et hold elever op til ek-samen.- Det gik op for mig, at det var fagbøger, han ledte efter, fortæller Lisbeth Kjelstrup.Hun fandt en latinbog i hans reol og begyndte at læse højt. Det udviklede sig til en lille ordleg, hvor Torben Winkler oversatte de ord, Lisbeth Kjelstrup læste. Senere kom Torben Winklers datter med flere af hans fagbøger og et kranium, han brugte, da han stadig underviste.- Der er faldet mere ro over ham nu, fortæller Lisbeth Kjelstrup.Generelt bruger personalet Torben Winklers tidligere interesser i arbejdet med ham. For ek-sempel når han ikke kan lide at blive vasket. - Så kan vi snakke lidt om vin, som er hans store passion, og så går det lidt nemmere, siger Lis-beth Kjelstrup.

Torben Winkler skutter sig, som han sidder her i sin stue på Klarahus. Ved sit bord. Med sin kaffekop. - Hvor er her koldt, siger han. Silja Mäkela-Dichmann lægger armen om sin far og varmer ham lidt. - Kan du huske, vi sang, da jeg var her i går, spørger hun så.Han svarer ved at stemme i med ’All of me’. For-sigtigt, prøvende.- Jeg kan ikke synge, påstår Torben, der sang i drengekor som barn. Far og datter rejser sig. De går lidt rundt for at få varmen.- Kors, hvor er jeg træt, siger Torben Winkler og sætter sig på sin seng.Han holder ikke til så meget mere og må et øjeb-lik efter overgive sig til søvnen. Besøget er slut for i dag. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

Far og datter. Som barn hjalp Silja Mäkeka Dichmann til, når Torben Winkler slog græs. I dag besøger hun ham på Klarahus og hjælper ham med at finde hen til sin egen stue.

»Han har aldrig erkendt, at han var syg.Silja mäkela-dichmann, datter af Torben Winkler

14

TEMa

14

º demenS

indblik 2012#01

V i er tilbage i 2004. Niels Jørgen Bisgaard og hans kone Jerry er på kursus på Ebeltoft filmhøjskole. Ægteparret har ofte deltaget på for-

skellige højskoleophold til stor inspiration for dem begge, men i år er det anderledes. Under-visningen interesserer ikke Jerry. Hun vandrer hvileløst omkring og kan ikke selv finde tilbage til deres værelse. - Det var nogle af de første tegn på demens, kon-staterer Niels Jørgen Bisgaard i dag. Og herefter går det kun ned ad bakke. Jerry får stillet diagnosen Alzheimers i 2005 og bliver efterhånden visiteret til mere og mere hjælp. Men hun afviser hjælpen. - Det er en problemstilling mange medarbej-dere i hjemmeplejen kender til, fortæller Connie Møller, der er videnperson på demensområdet i Indre By/Østerbro. - Det kan være vanskeligt at give den hjælp til mennesker med demens, de er visiteret til. For mange mener, at de stadig er i stand til at klare sig selv, og så er det typisk, de afviser. Men med den rette tilgang kan situationen ændres. Vores hjælp-ere og demensvejledere, der er specialiseret i det her, kommer ind i flere og flere hjem nu, siger hun.

Brug ordene rigtigtMetoden kaldes ’Livsgnisten’. Og ifølge Con-nie Møller går det ud på at lytte aktivt og være værdsættende. I stedet for at sige: ”Jeg er kom-met for at hjælpe dig,” kan man prøve at formu-lere hjælpen som en invitation. Og det var netop, hvad Connie Møller gjorde, da hun kom ind i Jerry og Niels Jørgen Bisgaards liv i 2009.På daværende tidspunkt var Jerry hverken inte-resseret i hjælp til at smøre mad eller komme i bad. En medarbejder skulle følge hende på dags-center fire gange om ugen. Men Jerry kunne ikke tvinges. Nogle dage kom hun af sted uden over-tøj, andre dage i sin mands sko. Det skete også, at hun slet ikke ville lukke personalet ind. Niels Jør-gen Bisgaard var ved at være slidt ned til sokke-holderne af at skulle tage sig af sin syge kone.- Hej, jeg har glædet mig til at besøge dig for at høre, hvad du godt kunne tænke dig, sagde Con-

Lev i nuet. Når Niels Jørgen Bisgaard besøger Jerry på plejehjemmet, handler det om at være sammen om det, der opstår i nuet. - Jeg kan ikke tale med hende om, at jeg skal i teatret i aften, fortæller han.

Af Lone Roesgaard

Af og til vil borgere med demens ikke lukke hjemmehjælpen inden for døren. men med den rette tilgang kan det lykkes.

nie Møller til Jerry, da hun mødte hende første gang. Jerry lukkede hende ind, og herfra gik det faktisk fremad.

invitationen gjorde underværkerConnie Møllers opgave var bl.a. at støtte person-alet med metoder til at få Jerry i bad, i tøjet og på dagscenter. Hjælperne begyndte at sige til Jerry, at hun var inviteret over på dagscenteret, og at

hun var ventet derovre. Og i stedet for at spørge hende, om hun ville i bad, sagde de for eksempel: ”I dag har jeg planlagt en overraskelse til dig. Jeg har tænkt mig at gå ud og gøre badet klart, og så kan jeg skrubbe dig lidt på ryggen.”Men Niels Jørgen Bisgaard havde også brug for hjælp. Connie Møller gav ham metoder til at takle udfordringerne med hans kone. Og ved at fortælle Jerry, at hun var inviteret på ferieophold, lykkedes

nÅr hJælPen IKKe er velKommen

15

P å et tidspunkt havde vi en dame inde i systemet i to måneder, og det lykkedes os aldrig at få hende i bad, fortæller sosu-hjælper Lærke Hansen.

Hun kender udmærket problemstillingen med borgere med demens, der ikke vil modtage hjælp.Lærke Hansen har altid haft en stor interesse for mennesker med demens. Så da hun blev tilbudt en kursusrække om det, var hun ikke i tvivl. - Jeg ville gerne lære, hvad man kunne gøre for at hjælpe dem. For det kan være svært at komme til at hjælpe mennesker med demens – blandt andet fordi, de ikke ved, at de har demens - og samtidig er det en gruppe, der har meget brug for hjælp, siger hun.Et kursus hos Connie Møller (videnperson på demensområ-det) gav Lærke Hansen de redskaber, hun havde efterlyst. - Det handler blandt andet om at lade være med at spørge for meget. Mange bliver usikre på, hvad det er, der bliver spurgt om, og så er det nemmere for dem at sige nej, forklarer hun.Og den tilgangsvinkel har åbnet døre for Lærke Hansen. For eksempel har hun fået adgang til en dame, der tidligere var svær at få i bad og få til at spise morgenmad. ”Hej, jeg ville bare lige se, hvordan du har det i dag,” siger Lærke Hansen nu, når hun kommer hos damen.

Hyggesnak kan bane vejenLærke Hansen giver udtryk for, at hun vil hygge lidt om hende. Hun laver kaffe, og de sidder og snakker lidt.- Så kan det være, vi snakker om hendes hår. Hun fortæller mig, at hun plejer at få ordnet hår, og jeg siger: ”Det er jeg også rigtig god til, så jeg vil gerne tilbyde at vaske dit hår”,” fortæller Lærke Hansen.Opstår der problemer ude ved en borger, bliver hjælpere og vejledere indkaldt til et møde, hvor de kan dele deres viden og erfaringer. Og Lærke Hansen er glad for at sparre med kol-legerne. - I dag vil jeg sige, at der faktisk ikke er noget, der ikke lykkes – men nogle gange tager det lidt tid. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

Uddannelse. Sosu-hjælper Lærke Hansen (th), har væ-ret på tre demenskurser. Senest hos demenskoordinator Connie Møller (tv), der har været på efteruddannelse i Australien. Som den første i Danmark er hun certificeret til at undervise i metoden, der kaldes ’Livsgnisten’.

eT KuRSuS i DeMeNS åBNeDe DøReAf Lone Roesgaard

2012#01 indblik

det Connie Møller at få hende på Højdevang sogns Plejehjem i aflastning, så hendes mand kunne få lidt fri.I dag bor Jerry på plejehjem. Niels Jørgen Bis-gaard besøger hende ofte, og Connie Møller har sagt ja til fortsat at være sparringspartner i forhold til de problemer, der opstår.- Man har jo brug for at snakke om det, siger Niels Jørgen Bisgaard. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

16

TEMa º demenS

indblik 2012#01

MAGTANveNDeLSe SKAL uNDGåS, MeN KAN væRe NøDveNDiGHvert år bliver der benyttet magt på plejehjem i København. men magtanvendelse skal være sidste udvejAf Jørgen Schlosser.

Hvad gør man, når en sen-geliggende beboer med demens ikke vil have skiftet ble?Og hvad med beboeren, der ikke vil i bad og som lugter, så de

pårørende klager over, at deres far ikke bliver vasket?- Den personlige frihed er ukrænkelig, og udgangs-punktet er, at også mennesker med demens har selvbestemmelsesret. Så vi skal bruge så lidt magt som overhovedet muligt, og hver gang forsøge at opnå resultaterne ad frivillighedens vej. Men samtidig har vi pligt til at bruge magt som redskab, hvis borgere eller beboere med demens er til fare for sig selv eller andre. Sådan udtrykker jurist i SUF, Miriam Wilmont, den svære balance, som plejepersonalet på pleje-hjemmene i København står over for.- Det kan f.eks. være en sengeliggende beboer med demens med en ble fyldt med afføring, som ikke vil have, vi skifter den eller vasker ham. Selv om vi tilbyder det flere gange. I en sådan situation skal personalet være kreativt. De skal mange gange forsøge forskellige metoder til at få beboerens frivillige medvirken til, at bleen skiftes, og til at blive vasket. Hvis det ikke lykkes, og personalet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at bebo-eren bliver syg af f.eks. sår, så kan personalet om nødvendigt bruge magt til at bleen skiftes, og at beboeren vaskes, siger Miriam Wilmont. Hvis der ikke umiddelbart er fare på færde, men beboeren altid siger nej til bleskift og vask, kan personalet ansøge om i en periode at anvende magt til den personlige hygiejne. Personalet skal dog også i denne periode arbejde med socialpædago-giske metoder for at opnå frivillighed.- Men de må kun vaske den del af kroppen med magt, som er absolut nødvendigt for at afværge faren og ikke hele kroppen. Og de må ikke vaske en beboer med magt alene af den grund, at han lugter og er usoigneret. Heller ikke selv om de pårørende ønsker det. Jeg fortæller jævnligt til pårørende, hvordan reglerne er, siger Miriam Wilmont, der rådgiver plejehjemmene om magtanvendelser.■ joergen.schlosser@suf.kk.dk

illus

trat

ion:

Mai

-Brit

t Ber

nt J

ense

n

17

Af Jørgen Schlosser.

Brug af magt

FaKTa ! Indberetningspligt■ arbejdsstederne skal indberette, når de anvender magt.■ der er generelt kun ganske få magtanven-delser, som ikke er berettigede. I 2010, som er de seneste tal, var der 272 ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. og alle blev registrerede som værende inden for ser-vicelovens rammer om lovlig magtanvendelse.

Ring til en specialistSundhedsforvaltningen har oprettet en ”udgående funktion” i hvert lokalområde.videnpersonerne, som de hedder, holder til på demenscentrene, hvor du kan ringe til dem. de er specialister på magtanvendelsesom-rådet og kan f.eks. vejlede medarbejderne i særligt vanskelige tilfælde og kan frit bruges.du kan også ringe til jurist miriam Wilmont på 35 30 37 56

2012#01 indblik

Sådan gør Rundskuedagen:

FaKTa ! ■ Uddannelse. alle medarbejdere får et fem-dages grundkursus i demensomsorg.■ Livshistorie. Plejehjemmet arbejder med beboernes livshistorie, og bruger den i plejen.■ Døgn-/ugeplaner. Planerne er meget de-taljerede, så medarbejderne f.eks. kan læse i dem, hvilken adfærd der er hensigtsmæssig at have hos den enkelte beboer.■ Fysisk tilstand. Personalet er meget opmærksomt på demente beboeres fysiske tilstand og sørger for smertedækning.

SLuT MeD MAGT fOR fAMiLieNS SKyLDrundskuedagens plejecenter undgår magtanvendelser, og sovemedicinen er lagt på hylden

hvordan beboerne har det fysisk.- Mange kan jo f.eks. have smerter eller forstop-pelse, og tidligere var det nok for nemt at give bero-ligende medicin eller sovemedicin. Det har vi stort set lagt på hylden og er i stedet om hyggelige med at give den smertestillende eller anden medicin, der er brug for, siger Jette Pedersen. ■

jorgen.schlosser@suf.kk.dk

»der er tidligere blevet udøvet meget magtanvendelse i de pårørendes navn.Jette Pedersen, afdelingsleder,

rundskuedagens Plejecenter

ikke en eneste magtanvendelse har Rund-skuedagens Plejecenter indberettet i 2011. Årsagen er ikke forsømmelighed med ind-

beretningerne, men at personalet er blevet dyg-tigere til at takle udfordringerne, mener Jette Pedersen, der er afdelingsleder på plejecentret.- Det er usædvanligt, at der kan gå et helt år, men jeg tror, det blandt andet er fordi, vi laver handleplaner for demente beboere, der har en problematisk adfærd, og at personalet er blevet bevidst om det her. Vi må også sige, at vi er ble-vet klogere. Set i bakspejlet, har vi tidligere lavet magtanvendelser, hvor vi ikke vidste, at det var det, siger Jette Pedersen og giver et eksempel.- Man ”dør” jo ikke af at være beskidt eller at have pletter på tøjet, og man er ikke til fare for sig selv eller andre, så der er ikke basis for at bruge magt, selv om de pårørende ikke altid kan forstå det. De kan have svært ved at acceptere det, og der er tidligere blevet udøvet meget magtanvendelse i de pårørendes navn. Nu bruger vi meget tid på at snakke med de pårørende om problemstillingen, så de forstår, at deres far ikke vil i bad, og at vi ikke må bruge magt af den grund. Nogle gange ender det med, at de pårørende hjælper med at overtale beboeren til at gå i bad og få skiftet tøj, siger Jette Pedersen.

Vant til at bestemmeHun anslår, at cirka 80 procent af beboerne på Rundskuedagen er demente. Den udfordring takler plejehjemmet på flere måder ud over handleplaner.- Vi har f.eks. en 64-årig beboer, der er tidligere afdelingssygeplejerske, men som nu er dement af alzheimers. Hun er vant til at bestemme og vil f.eks. gerne hjælpe de andre beboere med at spise, men det synes de ikke, hun skal blande sig i. Men hun har nu fået nogle andre ting, hun kan hjælpe med, f.eks. dækker hun bord, fortæller Jette Pedersen.Plejehjemmet har desuden rokeret under middagen, så den 64-årige sidder sammen med en medarbej-der og en anden kvindelig beboer, der ikke har noget imod, at hun hjælper til. På den måde undgår Rundskuedagen de store konflikter.Og plejecentret har meget detaljerede døgn-/uge-planer.- Hos nogle beboere skal man f.eks. ikke snakke. Det skriver vi så ind i planen, så alle ved det – og vi er i det hele taget meget bevidste om at videndele om beboerne, siger Jette Pedersen. Endelig er personalet meget opmærksomme på,

der skal dufTe af mad!

18 indblik 2012#01

PlEJEHJEMS-KaNoN º livSKvAliTeT og SelvbeSTemmelSe

Ninna Thomsensundheds- og omsorgsborgmester

Det er jo nogle fine anbefalinger, som er gennemsyret af medmen-

neskelighed og respekt for beboerne.Man kan jo nærmest hænge dem op på væggen på plejehjemmene.Men jeg oplever i forvejen på pleje-

hjemmene i København en stor tilfredshed fra beboerne og en enorm faglig stolthed fra de ansatte, hvor de fleste arbejder efter de rettesnore, kommissionen peger på.Til gengæld siger kommissionen ikke noget om, hvordan vi i fremtiden skal takle, at antallet af svage ældre vokser og vokser, og der bliver færre hænder på arbejdsmarkedet. Kommissionen burde desuden være kommet med flere gode bud på, hvordan vores medarbejdere og ledere fremover er uddannet nok og har de rette kompetencer.

»

Sonja Sprogøe, 72Har boet på Bonderupgård med sin mand i et års tid.Tidligere cand.mag. i engelsk og hollandsk.

Jeg synes, de ser meget fornuftige ud. F.eks. anbefalingen om, at der

skal dufte af mad. Det gør der tit her, og det er rigtig rart og hjemligt. Og jeg er jævnligt i køkkenet og hjælper med at lave maden - det har altid interesseret

mig. Det der med at hjælpe med rengøringen, gør jeg derimod ikke så meget. Der er dog nogle af de andre damer herude, som elsker at svinge støvekluden.Og vi har jo gode muligheder for frisk luft i vores have, og så er de unge mennesker herude så søde til at tage med mig, når jeg vil i forretninger på min el-scooter.Jeg synes, det er en god ide med de her anbefalinger. En gang imellem er der jo ting, der smutter, og nu har man en slags tjekliste, man kan bruge: Har vi nu husket det hele?

»

Jan Nybo JensenCenterchef, Plejecentret Sølund, og medlem af ældrekommissionen

Jeg synes, at anbefalingerne er klare og lige til at bruge. Man kan

tage en anbefaling af gangen og vurdere, om ens plejehjem lever op til den. Jeg ser anbefalingerne som en inspiration til indsatsområder, alle plejehjem kan

arbejde med. Mange af anbefalingerne understøtter de indsatsområder, vi har i København. Et punkt, jeg er særligt tilfreds med, er anbefalingen om fast tilknyttede læger. For Sølund betyder det, at vi fra at have ca. 150 læger nu ville få ca. 10 læger. Efter min vurdering vil det være med til at løfte det sundhedsfaglige niveau, og det er et af vores indsatsområder.

»

Ivan Hemmingsen, sosu-assistent med hunden LadyAnsvarshavende om aftenen på Bonderupgård Plejecenter

Jeg synes anbefalingerne giver det ideelle billede af, hvordan livet på et plejehjem bør være. Og jeg kan med fryd læse, at

vi lever op til 95 procent af dem. De sidste fem procent kræver efter min mening nogle lovændringer.Anbefalingen om dyr kan jeg fuldt tilslutte mig. Jeg har min lille hund Lady med på arbejde hver dag. Beboerne får rigtig meget ud af det - den giver liv og leben på stuerne. Og nogle af beboerne lufter den ude i vores dejlige have.Jeg synes, det var en god ide at komme med de her anbefalinger. Vi skal virkelig holde fast i, at det er borgernes hjem og ikke en institution eller hospital. Og det kan de være med til.Vi hører altid om, at de drikker vin på plejehjemmet Lotte på Frede-riksberg. Her på Bonderupgård har vi vores egen vinkælder, som vi har fået af vores fond, og vi tilbyder beboerne vin hver dag, så vi kan også!

»

43 konkrete anbefalinger fra Ældrekom-missionen skal give mere livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjemmene. læs fire forskellige reaktioner på anbefalingerne.

19

XXXXXXXXXXXXX º PlEJEHJEMS-KaNoN

2012#01 indblik

1 Forud for indflytning på plejehjem skal en medarbejder enten tage på besøg i

den kommende beboers hjem, eller den kommende beboer og de pårørende skal tilbydes et møde på plejehjemmet

2 Der skal være en klar forventnings-afstemning, og den skal skabes gen-

nem en god og åben kontakt og dialog mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende

3 Der skal udarbejdes en ”livshistorie” for beboeren, som medarbejderne

kan bruge i det daglige arbejde og kon-takt med den enkelte beboer

4 Det skal være muligt at have kæledyr på plejehjem – under hensyntagen til

medarbejderne og de andre beboere

5 For at skærpe appetitten skal der dufte af mad forud for måltidet

6 Maden på plejehjem bør følge årsti-derne, have smag samt være af ernæ-

ringsrigtig og god kvalitet

7 Beboerne skal inddrages i menuplan-lægningen og deltage i madlavningen

8 Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise

mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning

9 Der skal være et varieret udbud af aktivi t eter til beboerne, og aktivite-

terne skal indtænke begge køn

10 Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag

11 Beboerne skal inddrages i hver-dagsaktiviteter – rengøring, mad-

lavning og blomstervanding

12 Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan ar-

rangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgerne fra lokalområdet

13 Plejen skal understøtte beboerens selvstændighed og uafhængighed

14 Plejen skal tilrettelægges, så den enkelte beboer får hjælp og støtte

til at vedligeholde og om muligt genvinde sine færdighede

15 Bleer er sidste udvej og må aldrig blive en erstatning for personlig

pleje

16 De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdstek-

nologi skal bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne

17 Ledelsen og mellemlederne skal have et solidt ledelsesfagligt niveau

18 Kommunerne bør på baggrund af ledelsesevalueringer og trivselsmå-

linger blandt beboere og medarbejdere mindst hvert andet år vurdere plejehjems-ledelsen

19 Ledelsen og mellemlederne skal have de fornødne redskaber stil-

let til rådighed, som kan understøtte det daglige arbejde med f.eks. planlægning, afrapportering, pårørendesamarbejde, herunder konflikthåndtering, medarbej-derudvikling mv.

20 Ledelsen og mellemlederne skal være tilgængelig i dagligdagen, så

det er nemt for beboere, medarbejdere og pårørende at komme i kontakt med dem

21 Ledelsen og mellemlederne skal gå forrest og vise, hvordan værdierne

skal udleves

22 Det er vigtigt, at medarbejderne udviser respekt for beboernes valg

23 Medarbejderne bør i så stor udstrækning som muligt være

sammen med beboerne.De skal deltage i og anspore til, at derer et socialt liv på plejehjemmene

24 Medarbejdernes arbejdstider bør indrettes efter opgaverne – af

hensyn til beboernes trivsel er det derfor vigtigt med en god aften- og weekendbe-manding

25 Det skal gøres attraktivt for de på-rørende at være på plejehjemmet

26 Det er vigtigt, at de pårørende udviser respekt for beboerens valg

27 Ledelsen og mellemlederne skal sikre, at medarbejderne og de på-

rørende løbende har dialog med hinanden

28 Der bør være frivillige på alle plejehjem

29 Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven

30 Der bør skabes rum og plads til de frivillige

31 Samarbejdet mellem medarbej-derne, de frivillige og de frivillige

organisationer bør understøttes med en frivilligkoordinator

32 Gennem en dialog med de frivil-lige bør der fastlægges retningslin-

jer for den frivillige indsats

33 Der bør indføres fast tilknyttede læger, så der på plejehjemmene

kontinuerligt kommer læger med et spe-cialekendskab til alderdomsbetingede sygdomme

34 Plejehjemmene bør have en form for ”akutpakke” af medicin, som

kan lindre i den terminale fase

35 De fast tilknyttede læger, apote-kerne og de faste medarbejdere

bør en gang årligt i fællesskab systematisk gennemgå hver enkelt beboers medicin

36 Forskning i aldersbetingede syg-domme skal opprioriteres (geriatri)

37 Medarbejderne skal udvikle deres kliniske kompetencer i forhold til

at kunne observere og handle på beboer-nes almentilstand

38 Plejehjemmet skal indhente og imødekomme beboerens ønsker til

livets afslutning

39 Beboeren skal holdes så lidelsesfri som muligt under livets afslutning

40 Man skal understøtte beboerens ønske om at dø i eget hjem

41 Den døende må ikke uønsket være alene under livets afslutning

42 Der skal være en afrunding på dødsfaldet af hensyn til de andre

beboere, de pårørende og medarbejderne

43 Medarbejdernes kompetencer indenfor den palliative pleje skal

fastholdes og videreudvikles

Ældrekommissionen var nedsat af den forrige regering og skulle komme med forslag til, hvordan man kan understøtte livskvalitet og selvbestem-melse på plejehjemmene i Danmark. De 43 anbefalinger kom i februar. Forstander Jan Nybo Jensen fra Sølund, var medlem af kommissionen.

43 aNBEFaliNGER Til ET GoDT PlEJEHJEM

20

RyGNiNG º KAmpen mod Smøgerne

indblik 2012#01

»

maj valente, disponent i hjemmeplejen på amager.

det ville være forfærdeligt med et rygeforbud. Jeg tager mig en rygepause med halv-anden times mellemrum. Som ryger bliver man lidt irritabel, når man ikke får en smøg.

»leif Tvernø, SoSu-hjælper og arbejdsmiljørepræsentant i vanløse/Brønshøj/husum.

Jeg ville ikke have noget imod et rygeforbud i arbejdstiden. Jeg ryger lidt pibe, men jeg kan sagtens vente, til jeg kom-mer hjem fra arbejde.

RyGefORBuD GiK OP i RøGden sidste cigaret skulle have været skoddet. men Københavns Kommune valgte ikke at ved-tage et totalforbud mod rygning i arbejdstiden.Af Lone Roesgaard

i januar var der møde i Økonomiudvalget. Her skulle poli-tikerne blandt andet drøfte, om de ville vedtage et total-forbud mod at ryge i arbejdstiden i Københavns Kom-

mune. Men politikerne vendte tommelfingeren nedad og valgte at beholde de gældende regler. Så med kommunens nuværende rygeregler i hånden kan med-arbejderne stadig tage sig en cigaret i pausen – hvis det vel at mærke foregår i det fri. For der må ikke ryges inden døre, lige-som der er forbud mod at ryge i kommunens biler. Det er op til den enkelte arbejdsplads at bestemme, hvordan rygereglerne skal være for personalet.Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF), der ellers holder sundhedsfanen højt, går heller ikke ind for et totalt rygeforbud. - Jeg støtter ikke, at folk skal have forbud mod at ryge i deres pauser. Så langt vil jeg ikke gå, siger hun. Borgmesteren lægger op til, at man kan ryge i sin frokostpause og derudover i én til to kortere pauser i løbet af dagen. Men samtidig er hun interesseret i at fremme sundheden på kom-munens arbejdspladser. Derfor får medarbejderne blandt andet tilbudt rygestop på kommunens regning. Rygestop fremmer ikke kun medarbejdernes sundhed, der er også fremgang at spore på den økonomiske bundlinje. For hver gang en medarbejder går ud for at tage sig en smøg, koster det i tabt arbejdstid. Det mener man i Odense Kommune, hvor medarbejderne ikke længere må ryge i arbejdstiden.I Odense vurderer man, at arbejdstid for cirka 35 millioner tidligere gik op i røg. Det er altså en betragtelig sum, man spar-er som følge af rygestop på kommunens arbejdspladser. Laver man det samme regnestykke for Københavns Kommune, vil det betyde en årlig effektivisering på 87 millioner kroner – el-ler konkret mere service til borgerne. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

1 Søg gratis hjælp hos Stoplinien på 80 31 31 31 eller gå ind på www.stoplinien.dk

2 Københavns Kommune tilbyder desuden gratis rygestop-kursus til arbejdspladser, og en erfaren rygestoprådgiver kommer gerne ud på din, hvis I kan samle mindst 12 med-arbejdere. ring til stoplinien eller til 35 30 45 15.

Læg røgen på hylden

GoDE RåD2

21

KoNKURRENcE

2012#01 indblik

SPøRG EN KENDT !?

i næste nummer ... næste gang er det skuespillerinden, Sofie Gråbøl, der svarer på dine spørgsmål. den 43-årige skuespiller fra ”forbrydelsen” gjorde den islandske sweater til et hit i både danmark og england.

vil du vide, om Sofie går i islænder privat, eller har du andre spørgsmål, så send dine spørgsmål til indblik@suf.kk.dk eller med post til Sundheds- og omsorgsforvaltningen, rådhuset, 1599 København v. mærk kuverten ”Indblik”. du kan også sende en sms til 27 52 43 25.

PR-foto

Pr-foto

i hvert nummer kan du stille spørgsmål til en kendt person. De bedste spørgsmål præmierer indblik med en frugt- og vinkurv med lidt ekstra til Ugens Spørgsmål. Denne gang er det sangerinden Birthe Kjær (63), der svarer på spørgsmål.

MedarbejderneAktivitetscenter Bispebjerg

Sangen, 'af Hele Mit Hjerte', har stor betydning for mange af vores medlem-mer i aktivitetscenter Bispebjerg. Kender du historien bag sangen?»Jeg ved ikke så meget om sangen, andet end at den jo er svensk, og var et hit i Sverige. Jeg har så bedt Jørgen de Mylius om at oversætte den til dansk.Det er jo en situationstekst, og man kommer måske til at tænke på en, som har været en god ven, så sangen gør ind-tryk. Det er tit sådan med dansk top og pop, at det bruges i bestemte situationer, hvor sangen så kan genskabe en følelse.

Hvad er dine tanker omkring en alderdom med livskvalitet? »Det vigtigste for mig er, hvis jeg kan være så heldig at blive ved med at være frisk i hjernen, og at jeg ikke bliver syg.Og så tror jeg, det er vigtigt, at man bevarer sin nysgerrighed på livet og et positivt syn på nye ting. Det prøver jeg, og jeg synes, jeg stadig har et nysgerrigt sind. Når jeg bliver ældre, vil jeg fortsætte med at dyrke mine venner og bl.a. gå til udstillinger og i teatret. Læse bøger, og prøve at følge godt med i samfundet.For mig er det ikke så vigtigt, at jeg kan blive med at synge, til jeg falder om, selv om det da stadig giver mig en stor glæde at synge.

Linda Hansen Hjemmesygeplejerske, Husumvænget;

Jeg er meget imponeret over, så godt, du holder dig. Hvordan holder du dig fysisk i form?»Jeg er faktisk ikke i så god form, som man tror. Men i min familie ”buler vi ikke ud”, det er noget med generne, og så er jeg en umådelig dårlig kok, så jeg spiser heller ikke så meget - og ikke fede sovser og sådan. Jeg er begyndt at gå til Zumba en gang om ugen (selvom jeg må springe over en gang imellem). Det er ret sjovt, fordi det foregår til musik.

Vind gavekurv!

Ellers gider jeg ikke rigtig sådan noget fitness, hvor man f.eks. skal sidde på en spinningcykel. Og så går jeg også en tur hver dag. Men jeg er helt klar over, at jeg bør gøre noget mere.

Birgit Munkforebyggelsescenter vesterbro

Hvad gør du for at fastholde dit ryge stop?»Jeg røg i 42 år fra jeg var 15 til 57 - 15 til 20 smøger om dagen. Jeg fik en blodprop under Vild Med Dans, og siden har jeg slet ikke tænkt på at ryge – tanken dukker slet ikke op, for nu ved jeg, hvad der kan ske, hvis jeg begynder igen. Det var faktisk nemt for mig at stoppe – meget lettere, end jeg troede. Bagefter har jeg tænkt: ”Hvorfor gjorde jeg ikke det noget før!”.

Når Ole Glæiser Nielsen besøger borgerne har han hammer og søm med i bilen. Han er en af forvaltningens få tømrere.

25 åRS JUBilæUM

Chef for ny stab. Birgitte Bo Chris-tensen er konstitueret chef for den nyoprettede stab, Myndighedsstaben, i Sjællandsgade. Birgitte Bo Christen-sen har blandt andet været leder af programmerne Fremtidens Sygepleje og Myndighedsprogrammet.

Vi lovede i forrige Indblik endnu en artikel i vores føljeton om sosu-hjælper Lis Kristensen, der ønskede at tabe sig.Denne artikel udgår, og føljetonen afsluttes.

I samme nummer kaldte vi Marianne Rasch for fællestillidsmand for FOA – hun er selvfølgelig fra DSR.

hjemmeplejens handyman

22

NaVNE

»et håndtag ude på toilettet kan jo gøre en kæmpe forskel for en ældre borger.

NaVNENyT !

iNDBliK RETTER !

“JUBilæUM !25 JeAnne WolFgAng rASmUSSenRengørings- og køkkenmedhjælperLærkebo06-04-2012

ole glÆiSer nielSenTømrerHjælpemiddelcentret25-05-2012

CHArloTTe FroST-povlSenAdministrativ medarbejderPersonaleafdelingen27-05-2012

vibeKe SKJoldAger lJUngHjemmehjælperHjemmeplejen Indre By/Østerbro01-06-2012

Jørgen opSTrUp nielSenTømrerHjælpemiddelcentret21-06-2012

AneTHe KoKHolm KJølSenSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager22-06-2012

Heidi røpKeSocial- og sundhedshjælperSølund01-07-2012

piA HAnSenTeamlederGenoptræning København01-07-2012

AYeA lArSenAdministrativ medarbejderVanløse/Brønshøj/Husum01-08-2012

mAlene KoCHSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro31-08-2012

40Annie dAmSgAArdSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro23-03-2012

ASger ATTerdAg nordenToFTPortørBystævneparken01-04-2012

JYTTe KAren AngelSøSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro05-04-2012

Man tænker ikke altid over det. Det er der bare. Håndtaget ved døren, som borgeren tager fat i, når hun skal op ad den lille trappe ved indgangen. Klapstolen ude på badeværelset,

som hun sidder på, når hun skal bades, eller de fjernede dørtrin, der gør, at hun ubesværet kan bevæge sig rundt i sin lejlighed med sin rollator eller i sin kørestol.Ole Glæiser Nielsen tænker over det. Det er hans job som en af forvaltningens få tømrere. Han tager rundt til borgerne og laver de ting, som mange ofte tager for givet, men som gør en kæmpe forskel, når man har fysiske handikap eller andre begrænsninger. Det kan også være en dør, der skal ændres, et gelænder, der skal sættes op eller en rampe til en køre-stolsbruger. - Det er små ting, vi laver, men borgerne ville have det svært uden vores hjælp. Et håndtag ude på toilettet kan jo gøre en kæmpe forskel for en ældre borger, der hver gang hun sæt-ter sig på toilettet er bange for, om hun også kan komme op igen. Den frygt forsvinder, siger han og kigger ud af vinduet på to af sine kolleger i Hjælpemiddelcentret, der nede på parkeringspladsen er ved at læsse træ på en mørk håndvær-kerbil.

En glædelig forskel- Ofte er borgerne lidt skeptiske, når jeg kommer, det er ældre mennesker jo tit, men når jeg er blevet færdig og tager af sted, er de glade for det arbejde, jeg har gjort. Det er

faktisk en meget rar fornem-melse, at man tydeligt kan mærke, at det gør en forskel, siger han.Han sidder i et lille køkken, hvor han hver morgen klokken syv mødes med de fem andre tømrere og sned-kere i Hjælpemiddelcentrets håndværkerteam for at gen-

nemgå og udfylde papirerne for dagens opgaver over en kop kaffe. Som regel når han ud til tre forskellige boliger i løbet af en arbejdsdag. Nogle gange er det hos en familie med et handikappet barn eller en hospitalspatient, der ikke kan blive udskrevet, før hjemmet er gjort handikapvenligt. Men som regel er det kommunens ældre modtagere af hjemmehjælp, der nyder godt af hans arbejde.

Sådan har det ikke altid væretOle Glæiser Nielsen har i år 25 års jubilæum i Københavns Kommune. Derfor har det betydet meget for ham, at han

Af Asbjørn Brandt-Pedersen

birgiTTe bo CHriSTenSenKonstitueret chef for Myndighedsstaben01-02-2012

indblik 2012#01

elSA mArie KnUdSenHjemmehjælperDøgnplejens Basecenter14-06-2012

UllA JACobSgAArdDirektionsassistentCenter for Politik og Ledelse01-08-2012

AnnegreTHe lYKKe AnderSSonAdministrativ medarbejderVesterbro/Kgs.Enghave/Valby01-08-2012

23

“

Jubilæum. I de 25 år Ole Glæiser Nielsen har været ansat i Kø-benhavns Kommune, har han været vidt omkring. Han har lavet både parker, legeplad-ser, folkeskoler, bade-broer og plejehjem, inden han for seks år siden rykkede over i Hjælpemiddelcentret.

▲hele tiden har kunnet få nye udfordringer i kommunen. En anden ting, han har sat pris på, er den store personlige støtte, han i løbet af et langt arbejdsliv har oplevet fra både kol-leger og ledere. Både når han har været helt nede og når han har været helt oppe – et sammenhold, som han mener, er anderledes end på eksempelvis en byggeplads. - Man kan sige, at vi er lidt beskyttede her. To af de andre har også været her i 25 år, og vi kender jo efterhånden hin anden ret godt. Der har altid været en god kollegial stem ning, også med de andre kolleger, og det har jeg sat stor pris på, siger han.

I modsætning til mange andre af SUF’s medarbejdere er Ole Glæiser Nielsen ikke uddannet i mødet med de forskellige typer borgere. Derfor var det uvant for ham, da han for seks år siden skulle til at udføre sit arbejde i deres private hjem. - Nogle steder er ikke så lækre, og i starten var det meget anderledes og lidt ubehageligt for mig at skulle låse mig ind i en fremmed persons hjem – for eksempel hos en, der lå på hospitalet. Men man vænner sig til det, og der er jo brug for, at det bliver gjort. Man kan sige, at vi er lidt ligesom hjem-mehjælpen. Vi hjælper dem bare på en anden måde, siger han. ■ asbjorn.brandt-pedersen@suf.kk.dk

2012#01 indblik

Mie Bengtson24 år, sosu-assistent.Indblik mødte mie på Bonderupgård Plejecenter.

»min t-shirt er fra monki, mine leggins fra only og sweateren fra gina Tricot.

Hvad bruger du på arbejde?

»Jeg går altid rundt i mit eget tøj på arbejde, så bliver det mere hjemligt for beboerne, end hvis vi gik i uniform. det er dog ikke det dyreste, jeg vælger - ofte går jeg i joggingtøj.

Hvor mange penge bruger du på tøj?

»det er meget forskelligt, men jeg bruger egentlig flere penge på dyre tasker. i dag har jeg en taske fra gucci med.

Kender du en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse? Så send en mail til indblik@suf.kk.dk, hvor du på et par linjer for-klarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskel på arbejdsplad-sen. du kan også sende SmS til 27 52 43 25

Hør og se hele begrundelsen for at give klappet til Helle på www.youtube.com/user/sufkbh

BagsidepaneletIndblik har inviteret fire medarbejdere fra Sundheds- og om-sorgsforvaltningen til på skift at skrive en lille, skarp klumme til bagsiden. Bagsidepanelet bestemmer selv, hvad de vil skrive om, og hvad de vil skrive. Klummen er et udtryk for deres egne hold-ninger. denne gang fører motionsvejleder, anders vedel, pennen.

BaGSiDEPaNElET

Panik! Jeg opfylder ikke Sundhedsstyrelsens nye anbe-falinger om 30 minutters motion hver dag af moderat til høj intensitet. Sådan tænker mange københavnere sikkert en gang imellem. Spørgsmålene, som melder sig i den

forbindelse er, hvordan vi fastholder motivationen til at dyrke de daglige 30 minutters motion, når det kan være svært at komme af sted bare én gang om ugen. Og hvordan kommunen kan motivere borgerne til det.På Vesterbro Forebyggelsescenter, hvor jeg arbejder, har en del-tager på et af motionsholdene sagt:»Jeg vil helst have det sjovt, hvis jeg skal motionere – alt andet er helt og aldeles forgæves«. Denne deltagers lyst til motion er således

bundet op på det klare mål, at det skal være sjovt. Lysten er noget af det vigtig-ste – hvis ikke afgørende – i forhold til at fastholde et fysisk aktivitetsniveau, der lever op til anbefalingerne. Tænk på hvor mange aktiviteter, man faktisk har droppet, fordi det simpelthen ikke var sjovt nok. Mit råd er derfor: Dyrk den motion, du synes er sjovest. Så skal du

nok nærme dig de daglige 30 minutters motion og på sigt opnå den sundhedsgavnlige effekt. Men det kræver også viljestyrke at fastholde motionsvanerne. Især på dage, hvor lysten ikke driver værket. Man skal også kæmpe på den mentale front og acceptere, at det til tider kan være hårdt. Fokuser på, at det gavner både velvære og sundhed. Og træn derfor også dit mentale overskud – for det hænger sammen med at opnå gode motionsvaner. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen handler de politiske udmeldinger om ’individuel forebyggelse’ og ’fra passiv til aktiv borger’. Hvis man virkelig ønsker at gøre borgerne mere aktive, må man i fremtiden tage hensyn til borgernes individuelle motivation. Som forvaltning skal vi derfor turde udvikle motionstilbuddene til borgerne. Vi skal stå ved, at for eksempel leg, sjov, varieret motion og socialt samvær kan fastholde motivationen hos den enkelte. Der-for bør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen prioritere sådan nogle tiltag og gå nye veje i forhold til tilbuddene om motion og fysisk aktivitet. Der findes rent faktisk flere måder at lave ’best practice’ på inden for forebyggelsesområdet. Tænk, hvis du i et kommunalt motionstilbud kunne dyrke den form for motion, du synes er sjo-vest. Her tænker jeg f.eks. på spil med bold og små stafetter. Og nogle gange er simple børnelege også rigtig gode til at få et smil frem og give sved på panden – for det handler det jo også om. På den måde ville der ske en langvarig fastholdelse af fysisk aktive - og dermed sundere - borgere.

pAniK! Jeg SKAl TrÆne

»dyrk den motionsform, du synes er sjovest

Jo HelvadForstander

Anders Vedel motionsvejleder

Bente Albrechtsen SoSU-hjælper

Anette S. Madsen Centerleder

HVaD HaR DU På?

gruppeleder Caroline Chlala (tv), Hjemmeplejen nørrebro, indstillede denne gang medarbejder Helle Nielsen til 'Et klap på skulderen':

»Jeg har indstillet Helle til et klap på skulderen fordi hun har løst en stor opgave med vores elever. normalt har man een hjælper til een elev, men vi har kørt et projekt med, at en hjælper tager fem elever på en gang. Helle, som tog alle eleverne, har løst denne opgave så flot.

ET KlaP På SKUlDEREN

i hvert indblik overrasker vi en medarbejder med blomster og chokolade.