ERHVERVSSTYRELSEN

Informationsindsats om Verdensmålene rettet mod SMV’er – et projekt støttet af Erhvervsstyrelsen

Casebeskrivelser

Dansk Initiativ for Etisk Handel

1

Syv danske SMV’er præsenterer deres arbejde med Verdensmålene

Flere og flere SMV’er er begyndt at opleve fordelene ved at arbejde strategisk med bæredygtighed i deres forret-

ning, og enkelte SMV’er er i gang med at arbejde konkret og ambitiøst med Verdensmålene. Verdensmålene er en

respons på, at vores planet står over for massive økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. På den bag-

grund er verdens 198 lande blevet enige om 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Verdensmålene definerer

globale prioriteter frem mod 2030 og handler om, at alle skal trække et læs, for at vi kan nærme os ambitionerne

om en bedre verden. Virksomheder spiller en central rolle i opfyldelsen af målene, det er alle enige om. Men hvor-

dan kan små og mellemstore virksomheder bidrage? Og hvad kan de selv konkret få ud af de store, globale og

ambitiøse mål?

SMV’er kan gøre en forskel

Dansk erhvervsliv består langt overvejende af små

og mellemstore virksomheder - SMV'er. Det drejer

sig om 99% af danske virksomheder, og flere under-

søgelser dokumenterer, at de skaber flere nye job og

flere praktikpladser end de store virksomheder. Men

når det kommer til Verdensmålene er SMV’er en

forholdsvis usynlig gruppe. Til trods for, at virksom-

heder spiller en afgørende rolle i indfrielsen af Ver-

densmålene, kender mange SMV’er ikke til dem,

endsige potentialet i at arbejde strategisk med dem.

Samtidig nævner halvdelen af danske SMV’er ifølge

en analyse af rådgivningsvirksomhed BDO ’hård

konkurrence om kunderne’ som den primære forret-

ningsmæssige udfordring. I denne forbindelse giver

det god mening at vide, hvordan strategisk arbejde

med Verdensmålene ikke kun kan bidrage til en

bedre verden, men også til en bedre forretning.

Der findes heldigvis forløbere: små og mellemstore

virksomheder, der har allerede gjort en indsats eller

er begyndt at forholde sig til Verdensmålene og som

gerne vil dele deres erfaringer med andre. På de

næste sider præsenteres syv danske SMV’er af for-

skellige størrelser og fra forskellige brancher, der på

hver deres måde bruger Verdensmålene i deres

forretning.

Forretningsmæssige fordele

De danske virksomheder præsenteret her er udvalgt

på baggrund af en større screening. Disse syv ud-

valgte virksomheder er genkendelige for mange

andre SMV’er og har tilpasset deres forretningsprak-

sis eller er i gang med en omstilling, der bidrager til

Verdensmålene og samtidig styrker deres forretning.

De globale udfordringer som case-eksemplerne

adresserer, spænder vidt, og det samme gælder

forretningsmulighederne. Brillefirmaet MonkeyGlas-

ses (side 3-4) bruger Verdensmålene aktivt i kom-

munikationen med kunder og forbrugere, for der-

med at give deres bæredygtighedsarbejde legitimi-

tet. Middelfart Sparkasse (side 5-6) har brugt Ver-

densmålene som anledning til at fokusere på nye

indsatsområder, nemlig politikker om ansvarlige

indkøb og investeringer. Møllestenseksportfirmaet

Engsko (side 7-8) bruger Verdensmålene aktivt til at

finde gode samarbejdspartnere i nye markeder og

projekter. Trykkeriet KLS Pureprint (side 9-10) an-

vender Verdensmålene til at udvikle nye innovative

produkter i samarbejdet med andre. Tekstilfirmaet

Elvang ønsker at øge deres leverandørs indsats for at

løfte folk ud af fattigdom med Verdensmålene som

katalysator for mere samarbejde (side 11-12). Mø-

belvirksomheden Skagerak arbejder med Verdens-

målene for bl.a. at sikre deres fremtidige forsyning af

materialer (side 13-14). Og til slut præsenteres

Plastix, en virksomhed der er etableret for at løse et

verdensomspændende plastproblem og som bruger

Verdensmålene for at tiltrække den nødvendige

kapital (side 15-16).

Stort set alle virksomheder har imidlertid oplevet, at

de kan bruge deres arbejde med Verdensmålene til

at:

a) differentiere sig på markedet,

b) tiltrække eller motivere medarbejdere, og

c) finde nye afsætningskanaler eller kunder.

2

Eksemplerne viser desuden nogle andre fællestræk.

I flere tilfælde har ledelsen vist mod ved at træffe

valg, der ikke nødvendigvis var oplagte i deres bran-

che, men som var drevet af et personligt ønske om

at bidrage til en lidt bedre verden. Virksomhederne

har taget et skridt ad gangen i deres arbejde med

bæredygtighed og har været åbne om deres udfor-

dringer, successer og tilbageslag. De har også været

pragmatiske: flere fortæller om, hvordan de er star-

tet med det små, for derefter at justere deres ind-

sats på bæredygtighed konstant. Sidst men ikke

mindst, har det i de fleste tilfælde været afgørende

at samarbejde med andre – varierende fra certifice-

ringsordninger eller civilsamfundsorganisationer til

distributører og leverandører– for at kunne tænke i

nye baner og skabe innovation.

Rigtig god læsning!

Indhold

Case 1: Optimal brug af ressourcer i brilleproduktionen hos MonkeyGlasses 3

Case 2: Middelfart Sparekasse: Globale mål fra et lokalt perspektiv 5

Case 3: Eksport af Engskos møllesten bidrager til forbedret ernæring 7

Case 4: KLS Pureprint – omstilling til bæredygtig, kemifri emballage og tryk 9

Case 5: Elvangs tekstiler af alpakauld forbedrer livsgrundlag for udsatte grupper i Peru 11

Case 6: Skageraks designmøbler har fokus på varige og certificerede materialer 13

Case 7: Med Plastix’ innovative teknologi omdannes aflagte fiskenet til plastik 15

Konklusioner og fremtidigt potentiale 17

3

Optimal brug af ressourcer i brilleproduktionen hos MonkeyGlasses

Mangel på bæredygtige materialer inden for brille-

produktionen inspirerede stifterne af MonkeyGlas-

ses til at gå forrest og selv designe og skabe bære-

dygtige briller og solbriller fra bunden. De første 3 år

var vanskelige for virksomhedens stiftere, da det var

svært at finde leverandører der kunne leve op til

krav for en bæredygtig produktion. I dag sælger

MonkeyGlasses 20-30.000 par briller om året til i alt

20 lande- kun 8 % af salget foregår i Danmark. Salget

er gået hurtigt i Tyskland og Benelux-landene, hvor

de stilrene briller med et klassisk, skandinavisk look

er efterspurgt og fokus på bæredygtighed er med til

at differentiere dem fra andre producenter på mar-

kedet. MonkeyGlasses, som fortsat er i vækst, plan-

lægger at bruge Verdensmålene aktivt i kommunika-

tionen om deres bæredygtige produkter: ”Det er

afgørende at fortælle til vores kunder og forbrugere,

hvordan vi arbejder med bæredygtighed i hele vores

forretning. Verdensmålene kan hjælpe med det for-

mål, fordi man som mindre virksomhed kan sætte sit

arbejde i en global ramme”, Siger Mai-britt Seaton,

designer og CEO i MonkeyGlasses.

First mover på bæredygtighed i brillebranchen

Når MonkeyGlasses begynder at skitsere og plan-

lægge deres kollektioner, tager de højde for hele

brillens livscyklus. Deres tilgang, som de kalder for

’closed loop’, tager hensyn til både produktionspro-

cessen, zero-waste, CO2-reduktion og genbrug af

materialer, transparens, dialog og tæt samarbejde

med leverandører. I en branche hvor få giganter

dominerer markedet, hvor alt handler om pris, kvali-

tet og syn, hvor der mangler sporbarhed, og hvor

materialerne primært er baseret på plastik, har det

krævet en enorm indsats, før MonkeyGlasses kunne

producere briller understøttet af en bæredygtig

forretningsmodel.

Tæt samarbejde med fabrikkerne

MonkeyGlasses har brugt et år på at finde leveran-

dører de kunne samarbejde med og som kunne

producere til en konkurrencedygtig pris. Da de rigti-

ge leverandører endelig var fundet i Hong Kong,

krævede det et tæt samarbejde at få dem med på

dagsordenen: nemlig at tilbyde gode arbejdsforhold,

reducere CO2-udledningen og satse på en zero-

waste produktion. Dermed bidrager MonkeyGlasses

direkte til Verdensmål 8 (anstændige jobs og øko-

nomisk vækst). Leverandørerne, der må efterleve

FN’s Global Compact krav, besøges hyppigt og i

samarbejde med dem foretager MonkeyGlasses

undersøgelser og evaluerer produktionsprocesserne.

Det tætte samarbejde med fabrikkerne har betydet,

at MonkeyGlasses så sig nødsaget til, i en periode, at

betale en højere pris og tilpasse deres krav til design

Vision: ”Igennem vores brillesalg vil vi inspirere optikerbutik-

ker i hele Europa til at blive grønnere”

Verdensmål i fokus: ”Verdensmålene hjælper os i vores

fortælling om hvordan vi arbejder med bæredygtighed i hele

vores forretning.

Virksomhed: MonkeyGlasses Aps

Sted: København

Grundlagt: 2010

Ledelse: Mai-Britt Seaton, CEO og medstifter &

Morten Seaton, medstifter

Ansatte: 7

MonkeyGlasses’ closed loop tilgang.

4

eller leveringstid. Samarbejdet har dog også bevir-

ket, at leverandørfabrikkerne i Hong Kong er fordob-

let i størrelse de seneste tre år, hvilket har betydet at

de kan tilbyde flere jobs med gode arbejdsvilkår.

Samtidig har det givet MonkeyGlasses mulighed for at

realisere deres ideer og visioner om bæredygtighed,

genbrug og zero-waste.

’All in’ på den grønne profil

MonkeyGlasses har udviklet bæredygtige alternati-

ver i de forskellige dele af værdikæden. De anvender

100% bionedbrydelige materialer til deres brillestel,

som f.eks. bomuldsacetat og papir samt bæredygtigt

og miljømærket læder og rustfrit stål, det mest gen-

anvendelige metal. Desuden bliver alle produktio-

nens spildmaterialer genbrugt, enten i recycle-briller

eller i produktionen af smykker, som de i dag også

sælger. Efter fokus på selve brillestellenes bæredyg-

tighed begyndte MonkeyGlasses at undersøge poser

til brillerne (disse blev skiftet ud med brilleetuier af

slidstærkt genbrugspapir) samt pudseklude lavet af

gamle plastikflasker. MonkeyGlasses har derigen-

nem formået at positionere sig som et bæredygtigt

mærke med blandt andet fokus på Verdensmål 12

(ansvarligt forbrug & produktion), 13 (klimaindsats)

og 14 (livet i havet – ved at undgå plastik). Det har

givet dem en stor konkurrencefordel på markedet

med trofaste kunder som føler sig draget af deres

budskab og stilrene design. Desuden har den grønne

profil gjort det nemt at tiltrække dygtige medarbej-

dere og studerende. MonkeyGlasses’ indsats for et

mere optimalt forbrug af ressourcer igennem hele

værdikæden har ført til 50% vækst i de sidste 3 år.

Bæredygtighed skal fortælles, før det kan sælges!

Men budskabet om det bæredygtige fokus solgte

ikke sig selv. Der skulle en stor kommunikationsind-

sats til for at ’fortælle historien’ til kunderne. En ting

MonkeyGlasses lærte i denne proces var at deres

forretningsmodel skulle bygges på direkte kontakt og

kommunikation med distributørerne (fx optikere) og

få dem til at forstå betydningen af MonkeyGlasses’

indsats på bæredygtighed. Budskabet blev under-

støttet fysisk med displays, logoblokker og skilte af

samme bionedbrydelige materialer. Inddragelsen af

distributørnetværket har åbnet nye markeder, godt

understøttet af den prestigefulde pris som Monkey-

Glasses vandt, nemlig den Italienske Silver A Design

Award i kategorien ’sustainable products’.

Brillevirksomheden vil selv blive endnu bedre til at

bidrage positivt til Verdensmålene; i fremtiden vil de

f.eks. kunne levere et 100% bæredygtig færdigpro-

dukt, med minimalt CO2 udslip, plastik-fri emballage,

og med fokus på udvikling af en bæredygtig version

af brilleglassene (de almindelige er olie-baserede).

MonkeyGlasses er overbevist om, at Verdensmålene

er afgørende for at understøtte deres kommunikati-

onsindsats over for kunderne og slutforbrugere:

”Målene giver bæredygtighedsbudskabet en særlig

legitimitet og opbakning i en branche der ellers har

været fuldstændig fraværende i forhold til at enga-

gere sig i globale udfordringer”, forklarer medstifter

Morten Seaton. ”Desuden hjælper Verdensmålene

med at konkretisere problematikkerne, der ellers kan

være lidt uoverskuelige og virkelighedsfjerne for

vores forbrugere”.

De to stiftere Mor-

ten Seaton og Mai-

britt Seaton (CEO).

Gode råd fra MonkeyGlasses til andre SMV’er der vil bruge Verdensmålene i deres forretning:

Når man arbejder med FN’s Verdensmål skal man justere og forfine sin indsats hele tiden. Du skal kon-

stant spørge dig selv: kan vi gøre mere?

Undersøg dit marked: hvad synes dine kunder er vigtigt? Sustainability er slet ikke en afgørende faktor i

sammenligning med design, pris og fitting. Man skal levere på alle disse områder.

Man kan ikke opfinde alting, nogle gange skal man arbejde med det ’næstbedste’ for ellers kommer man

aldrig videre.

Inddrag og respekter dine leverandørers input i alle processer, fra design til produktlevering.

Stil krav til jeres distributører! Man skal ikke være bange for at være ’besværlig’ – det er vigtigt at dine

sælgere eller distributører fortæller kunderne om den bæredygtige produktionsproces.

5

Vision: ”Bedst til kunder”

Verdensmål i fokus: ”For os er Verdensmålene et vigtigt

redskab til at koble vores arbejde til internationale mål.”

Middelfart Sparekasse: Globale mål fra et lokalt perspektiv

Middelfart Sparekasse blev stiftet for over 150 år

siden. I dag er det selvejende pengeinstitut kendt for

sit lokale samfundsengagement samt glade medar-

bejdere. Da Sparekassens overskud eller formue ikke

tilhører nogen, er virksomheden ikke bundet af at

skulle levere et afkast til nogle ejere. Samtidig er

bæredygtighed et tema, der gennem alle årene har

været stærkt forankret i ledelsen. Samfundsansvaret

har derfor altid været i fokus, men FN’s Verdensmål

har tilføjet en ny dimension til Sparekassens CSR-

indsatser ved at sætte dem i et globalt perspektiv.

Eksempelvis har sparekassens arbejde med Ver-

densmålene sat skub i en proces, der skal føre til

politikker for ansvarlige indkøb og ansvarlige inve-

steringer.

Fra lokal til global ansvarlighed

I Middelfart Sparekasses strategi har bestyrelsen

defineret 10 målepunkter, som sætter konkrete mål

for Sparekassens ønske om at drive en bæredygtig

forretning. Helt konkret bliver der målt på, hvor stor

en andel af virksomhedens overskud, der gives tilba-

ge til lokalsamfundet. Ved også at forholde sig til

FN’s Verdensmål får Sparekassen endnu en vinkel at

anskue arbejdet med samfundsansvar på. ”Ver-

densmålene øger bevidstheden om nogle af de vig-

tigste udfordringer, vi står overfor i samfundet. For

os som lokal og regional spiller er det et vigtigt red-

skab til at koble vores arbejde til internationale mål.

Både for at oplyse vores kunder og lige så meget for

at øge bevidstheden hos vores medarbejdere om

effekten af vores indsatser”, siger Rikke Dresing,

underdirektør i Middelfart Sparekasse

Øget differentiering på samfundsansvar gennem

Verdensmål

Ikke lang tid efter FN’s Verdensmål blev offentlig-

gjort tilbage i 2015, gjorde Middelfart Sparekasse en

indsats for at vurdere, hvilke Verdensmål sparekas-

sen bidrager til igennem deres aktiviteter på lokalt

plan. Der blevet identificeret 13 mål. De vigtigste er

Verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsam-

fund, Verdensmål 3 om sundhed og trivsel og Ver-

densmål 4 om kvalitetsuddannelse – de to sidst-

nævnte med fokus på sparekassens medarbejdere.

Derudover er en lang række af de samfundsansvarli-

ge initiativer, som sparekassen er involveret i, kort-

lagt i forhold til Verdensmålene. Kortlægningen er

blandt andet offentliggjort i årsrapporten, hvilket

har tiltrukket opmærksomhed fra revisorer og andre

interessenter og har bidraget til, at Sparekassen kan

differentiere sig fra andre pengeinstitutter.

Verdensmål 12 udløser nye indsatser

Da Middelfart Sparekasses ledelse undersøgte, hvil-

ke Verdensmål, der var relevante for dem og hvor-

for, fik de en øjenåbner angående Verdensmål 12

om ansvarlig forbrug og produktion. På trods af at

firmaet allerede gør en betydelig indsats for at købe

bæredygtige alternativer til visse varer og ydelser

(som f.eks. 100% strøm fra vindenergi) var der ikke

blevet formaliseret nogen politik for deres indkøb og

leverandører.

Virksomhedsnavn: Middelfart Sparekasse

Sted: Middelfart, med yderligere afdelinger i

Jylland og på Fyn

Grundlagt: 1853

Ledelse: Martin Nørholm Baltser, adm. direktør,

Rikke Dresing, underdirektør, Peter Møller, vice-

direktør

Ansatte: 298

6

Det samme gjaldt selve investeringerne - et område

hvor påvirkningen af de globale Verdensmål også er

af potentiel stor betydning. Derfor blev der besluttet

at udarbejde en indkøbspolitik samt en ansvarlig

investeringspolitik i 2017, en indsats der er sat i

gang. I forhold til den ansvarlige investeringspolitik

handler det om at sikre, at sparekassens egne inve-

steringer samt investeringer for kunderne sker efter

et sæt etiske regler i forhold til bl.a. miljø og sociale

forhold. Derfor har Sparekassen sat en dialog i gang

med alle deres investeringspartnere.

Der var selvfølgelig flere faktorer, der bidrog til be-

slutningen om øget fokus på en ansvarlig indkøbs-

og investeringspolitik: blandt andet den stigende

interesse fra kunder og andre interessenter.

Verdensmålene var dog med til at stille skarpt på

disse områder da de illustrerede potentialet og nød-

vendigheden for Sparekassen i at strukturere sin

indsats.

I relation til den kommende strategi for perioden

2018-2021 og arbejdet med samfundsansvar kan

Verdensmålene give den regionale sparekasse udsyn

i arbejdet. ”Når man kobler sit arbejde til internatio-

nale mål, er der pludselig nogle ting der giver endnu

mere mening. Verdensmålene hjælper os med at

sætte ord på, hvordan vi bidrager til det større per-

spektiv", forklarer underdirektør Rikke Dresing. Mid-

delfart Sparekasse håber dermed at være en inspira-

tion for andre SMV’er, der lige som dem har ingen

eller meget begrænset samhandel med udlandet, og

dermed illustrere at FN's Verdensmål er relevante

for alle virksomheder.

Middelfart Sparekasse har modtaget stor ros i flere

omgange for at være en af Danmarks bedste ar-

bejdspladser – en del af virksomhedens filosofi om

at være til gavn for lokalsamfundet.

Gode råd fra Middelfart Sparekasse til andre SMV’er der vil bruge Verdensmålene i deres forretning:

Samfundsansvar og bæredygtighed skal være forankret i ledelsen. Og det skal være integreret i hele for-

retningen - ikke en separat afdeling eller funktion

Det er vigtigt at starte i det små. Undersøg hvor det giver mest mening at koble Verdensmålene til jeres

forretning? Start der!

Der skal være en rød tråd i de indsatser, I laver i forbindelse med Verdensmålene, sådan at alle – både

medarbejdere og kunder - kan følge med og bakke op om hvad der bliver gjort.

Underdirektør i Middelfart Sparekasse, Rikke Dresing.

7

Eksport af Engsko møllesten bidrager til forbedret ernæring

Med over 100 års erfaring og know-how, er Engsko

verdens førende producent af møllesten og kværne

som forhandles i 42 lande, herunder i Afrika, Asien,

America, Mellemøsten og Europa. Engskos løsninger

henvender sig primært til kunder i fuldkornssegmen-

tet, hvilket er mere næringsholdigt mel, da det ud-

nytter hele kornet. Engsko bidrager således til opnå-

elsen af Verdensmål 2 om fødevaresikkerhed og

forbedret ernæring. Der er stort forretningspoten-

tiale for Engsko i at bruge Verdensmålene som refe-

renceramme for deres arbejde: Verdensmålene kan

blandt andet understøtte virksomhedens søgen efter

relevante samarbejdspartnere og nye markeder.

Nye vækstmarkeder

Engsko har igennem et halvt århundrede år været

afhængig af eksport til udlandet. Som følge af et

stort markedspotentiale i Etiopien besluttede

Engsko sig i 2004 for at flytte deres produktion til

Addis Ababa, hovedstaden i Etiopien. I dag beskæf-

tiger Engsko cirka 50 ansatte på fabrikken i Addis

Ababa – og mindst 50 flere gennem indirekte job-

skabelse. Flytningen til Etiopien har medført at

Engsko har formået at styrke virksomhedens konkur-

rencedygtighed, ikke kun på grund af den billigere

arbejdskraft men især også ved at komme tættere

på nye afsætningsmarkeder i andre lande i Afrika og

Mellemøsten. For Engsko var det et vigtigt skridt

fremad som forretning at komme tættere på disse

nye markeder, men det var også afgørende for virk-

somheden at skabe gode arbejdsvilkår og lønninger til

medarbejdere, når de nu skulle flytte. Siden FN’s

Verdensmål er blevet offentliggjort, har Engsko be-

nyttet lejligheden til at fremhæve deres bidrag til

Verdensmål 8, anstændige jobs og økonomisk vækst,

når de taler med lokale myndigheder og samar-

bejdspartnere i Etiopien.

Tilpasset udstyr til næringsrigt mel

Det særlige ved Engsko er, at deres produkter og

udstyr bliver tilpasset lokale markeder og afgrøder

rundt om i verden. En stenkværn på 950mm i diame-

ter fås i 3 forskellige udgaver. I denne tilpasnings-

proces har Engsko eksempelvis tidligere samarbejdet

med det norske Compact - en virksomhed der frem-

stiller overlevelsestabletter for at bekæmpe hun-

gersnød. I dette samarbejde blev Engskos udstyr

brugt til at kværne vitaminberiget mel. Samarbejdet

med Compact gjorde det muligt at blive leverandør

til World Food Program i samarbejde med NGO’er i

Bangladesh, Sudan og Myanmar om produktion af

næringsrigt mel til nogle af verdens fattigste. Sam-

arbejdet gjorde World Food Program i stand til at

spare penge i deres indkøb af næringsrig mel da

melproduktionen foregik lokalt. Samtidig gav samar-

bejdet Engsko mulighed for at udvikle nyt udstyr og få

adgang til nye markeder: cirka 25-30% af Engskos

omsætning blev genereret af World Food Program-

samarbejdet over en årrække.

Virksomhed: Engsko A/S

Sted: Randers / Addis Ababa

Grundlagt: 1900

Ledelse: Peter Hansen, Managing Director

Ansatte: 10 i Danmark, omkring 50 i Etiopien

Vision: ”At blive den foretrukne partner til virksomheder, som

vil producere autentiske slutprodukter”

Verdensmål i fokus: ”Vi bruger Verdensmålene som reference-

ramme for at finde nye samarbejdspartnere”

Møllesten som denne er kendt for deres kvalitet og

funktionalitet og holder ofte i mange år.

8

Verdensmålene skaber rammerne for nyt projekt-

samarbejde.

Engsko oplever en klar tendens og fornyet interesse

for stenformalet mel på grund af produktets høje

næringsværdi. For Engsko er ambitionen både at

være den primære leverandør af møllesten i Etiopi-

en og at få adgang til flere markeder rundt om i

verden, blandt andet i Indien, hvor virksomheden

satser på en lignende model for lokal produktion af

møllesten. ”At få adgang til differentierede marke-

der er afgørende for vores fremtidige forretning”,

fortæller Leif Madsen hos Engsko. Til det formål

bruger Engsko også Verdensmålene som reference-

ramme til fremtidige samarbejdsprojekter. Engsko

har for eksempel fundet ud af, at deres maskiner kan

benyttes til at male pulpen fra kaffeplanten til næ-

ringsholdigt pulver - pulp, som ellers ender i floder

eller verdenshave, hvor det høje syreindhold påvir-

ker leveforholdene for fisk og planter. Bæredygtig

anvendelse af restproduktet kan derimod skabe

grundlag for en ekstra indkomstkilde til kaffebøn-

derne og indgå som ekstra næring i fødevarer samti-

dig med at lokalsamfundet undgår unødvendig nega-

tiv miljøpåvirkning. Projektet er interessant, fordi det

kan bidrage positivt til en række Verdensmål og sam-

tidig skabe nye markeder for Engskos produkter. Det

kræver dog gode lokale samt eksterne samarbejds-

partnere til at igangsætte et sådant projekt.

”Vores forretningssucces er baseret på, at vi har et

godt, velkendt produkt i fødevareteknologi, som er

med til at skabe næringsrig mad og dermed skabe

win-win for alle parter. Nu hvor Verdensmålene er

blevet en global ramme for bæredygtig udvikling vil

vi gerne bruge dem aktivt for at finde nye lokale

samarbejdspartnere, så flest mulige mennesker kan

få gavn af vores udstyr”, siger Leif Madsen fra

Engsko.

Gode råd fra Engsko til andre SMV’er der vil bruge Verdensmålene i deres forretning:

For at kunne bidrage positivt til Verdensmålene skal man først og fremmest have et produkt, der kan

sælges: dvs. af høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris!

Man skal være klar over, at ens potentiale til at bidrage positivt til Verdensmålene er stort, når man ek-

sporterer til udviklingslande, men for at sikre en positiv indvirkning skal man have folk tilstede lokalt.

Netværk er afgørende: tal med ambassader, lokale myndigheder og NGO’er – også med henblik på at ud-

forske mulighederne for produkttilpasning og innovation.

Allier dig med andre: prøv at skabe en succesfuld joint venture i leverandørkæden med win-win for for-

retning og for samfundet – Verdensmålene kan understøtte dette samarbejde

Udnyt det faktum, at du er fra Danmark, da det signalerer kvalitet, som folk gerne stoler på.

Det er gode, gammeldags danske landbrugstraditioner

forankret i maskiner som disse, der har givet Engsko

succes verden over.

9

KLS Pureprint – omstilling til bæredygtig, kemifri emballage og tryk

KLS Pureprint har i løbet af 70 år udviklet sig fra at

være et klassisk familietrykkeri til et tryk- og embal-

lagefirma med bæredygtighed i centrum. Beslutnin-

gen om at gøre bæredygtighed til et strategisk om-

drejningspunkt i KLS Pureprint, skete tilbage i 2007 i

kølvandet på større digitalisering af bøger og trykke-

ri-gazeller på det kinesiske marked. For at overleve i

en presset dansk trykkeribranche bestemte KLS Pu-

reprint sig for, at virksomheden skulle vendes på

hovedet.

Bæredygtig omstilling – et skridt ad gangen

På et strategisk møde i 2007 blev det besluttet, at

KLS skulle være det grønneste trykkeri i Skandinavi-

en. I første omgang skete det med fokus på virk-

somhedens CO2-udledning. Henover årene udbred-

te ambitionen sig dog i takt med, at målene blev

opfyldt. I 2013 hævede virksomheden barren med

en innovativ beslutning om at udvikle tryksager, som

var fri for skadelige kemikalier og 100 procent bio-

nedbrydelige - noget der var helt nyt og utænkeligt

dengang. Som følge af den indsats opnåede KLS

Pureprint I 2015, som det eneste trykkeri i Nordeu-

ropa, Cradle-to-Cradle certificering, silver. Denne

certificering danner grundlag for en cirkulær tanke-

gang i KLS Pureprints produktionsproces. I 2016

skiftede virksomheden navn fra KLS Grafisk Hus til

KLS Pureprint for at synliggøre, at virksomhedens

trykmaterialer er 100 procent bæredygtige.

CO2 fokus kræver indblik i leverandørkæden

På en række områder understøtter Verdensmålene

en udvikling som KLS Pureprint havde taget hul på

mange år forinden – for det første gælder det arbej-

det med energireduktion, som senere blev til Ver-

densmål 7 om bæredygtig energi. I forlængelse af

indsatsen for at minimere virksomhedens CO2 ud-

ledning, har KLS investeret i sin egen vindmølle, som

i dag dækker virksomhedens energibehov med ved-

varende energi ligesom virksomheden har vedtaget

ikke at købe benzin/ diesel firmabiler og i dag har 7

elbiler. Indsatsen for at reducere energiforbruget

har også medført, at KLS som de første i branchen,

har bedt deres leverandører om at rapportere tilba-

ge på deres egen CO2-udledning i deres produktion.

Det viste sig, at den indsigt havde leverandørerne

ikke, og KLS Pureprint var nødt til at arbejde ud fra et

såkaldt worst-case scenario i forhold til deres CO2

udslip, mens de hjalp deres leverandører i gang med

CO2-målinger. I dag er det betydeligt nemmere for

KLS Pureprint at få kunder og leverandører med på

deres grønne rejse, fordi virksomheden kan referere

til FN’s Verdensmål som international dagsorden.

Virksomhedsnavn: KLS PurePrint

Sted: Hvidovre

Grundlagt: 1946

Ledelse: Knud Erik Larsen, direktør & Kasper

Larsen, kommerciel direktør

Ansatte: omkring 40

Vision: ” KLS PurePrint skal være verdens grønneste

trykkeri”

Verdensmål i fokus: ”Verdensmålene har gjort det

betragteligt nemmere for os at kommunikere om vores

grønne produktudvikling og cirkulær tankegang”

Far og søn. Til venstre Knud Erik Larsen, CEO og til

højre Kasper Larsen, CCO.

10

Bæredygtig mademballage uden skadelige kemi-

kalier er et af de vigtige nye forretningsområder

for KLS PurePrint.

Hårdt arbejde bærer frugt

Udover bæredygtig energi, centrerer virksomhedens

strategiske indsats sig om Verdensmål 3, om sund-

hed og trivsel. De sidste år har flere undersøgelser

påpeget at skadelige kemikalier i tryksager muligvis

indeholder hormonforstyrrende stoffer som på langt

sigt kan være skadelige for menneskers sundhed.

For at sikre at deres trykprodukter ikke indeholder

disse kemikalier, satte KLS Pureprint sig som mål at

overgå til 100 procent bionedbrydelige tryksager.

Om indsatsen for at bidrage til Verdensmål 3 siger

kommerciel direktør Kasper Larsen: ”det krævede en

stor omstilling og investering i firmaet da der ikke

fandtes bionedbrydelige tryksager. Der skulle udvik-

les helt nye produkter uden at justere på prisen eller

gå på kompromis med kvaliteten af tryksagerne”.

For at nå i mål med den nye ambition var KLS Pure-

print derfor nødt til at produktudvikle på allerede

eksisterende materialer. I dag er papir, trykfarver,

lakker og lim samt hjælpematerialer CO2-neutrale

og bionedbrydelige. Den grønne omstilling i virk-

somheden, og dermed også bidrag til Verdensmål 12

om bæredygtig produktion og forbrug, har krævet

flere års hårdt arbejde som nu er begyndt at bære

frugt. I kommunikationen om deres nyudviklede

produkter benytter KLS Pureprint Verdensmålene

aktivt. ”Verdensmålene har lettet kommunikationen

af vores arbejde betragteligt”, forklarer Kasper Lar-

sen. Det afspejles i en stigende bundlinje: siden lan-

ceringen af PurePrint i maj 2015 har KLS fået over

100 nye kunder, som nu udgør mere end 30 procent

af kundebasen. Virksomheden oplever en aggressiv

vækstkurve – en atypisk udvikling i trykkeribranchen

med den stigende digitalisering.

Verdensmål bidrager til innovation

Som ’first mover’ inden for grøn omstilling i bran-

chen satser KLS Pureprint nu på produktion af bære-

dygtig mademballage uden skadelige kemikalier,

bl.a. som erstatning af plastikemballage. KLS forven-

ter, at dette nye område om få år vil udgøre ca. 50%

af deres omsætning. Samarbejde med kunder og

leverandører er ligeledes i fokus i udvikling af nye

koncepter og kemifri emballage, og der bliver tænkt

i nye baner med Verdensmålene som fælles referen-

ce for at fremme sundhed og bæredygtighed. Ek-

sempelvis har KLS Pureprint fortsat et mål om at

benytte 100 procent bionedbrydeligt papir inden

udgangen af 2018. På nuværende tidspunkt findes

det ikke på markedet for alle papirtyper; KLS Pure-

print er dog ikke i tvivl om, at deres tætte samarbej-

de med leverandører også vil overvinde denne ud-

fordring. ”Vi er et familiefirma. På trods af alle ud-

fordringer igennem årene (hvor vi har været nødt til

at skære en del) holdt vi fast i strategien. Det er fordi

vi, skridt efter skridt, blev overbevist om at dette var

den eneste rigtige vej frem for at kunne bidrage til de

globale problemstillinger som klimaændringer og

sundhedsproblematiske, kemikaliske stoffer. Det gav

mening for os og derfor holdt vi fast på vores vision,

100%. Vi er gået all-in og vil hellere dø i forsøget end

give op”, understreger Kasper Larsen.

Gode råd fra KLS Pureprint til andre SMV’er der vil bruge Verdensmålene i deres forretning:

Det gælder om at komme i gang. Det kan godt betale sig, hvis man gør det helhjertet – men tag et skridt ad

gangen! Og gør det ordentligt

Vær sikker på, at dine produkter er af en høj kvalitet

Man skal turde sætte barren højt og udfordre hinanden. For eksempel, for at opnå Cradle to Cradle-

certificering, skal man som firma gennemgå leverandørernes materialer samt alle underleverandørernes ma-

terialer, der indgår i produkterne. Det er en meget oplysende proces, da leverandørerne ikke nødvendigvis er

klar over hvilke skadelige produkter, der indgår i produktionen.

Find samarbejdspartnere (Verdensmål 17) til at skabe innovation og tænke i nye baner sammen med jer, lad

være med at tro at I kan udtænke alt selv.

11

Virksomhedsnavn: Elvang

Sted: Sorø

Grundlagt: 2003

Ledelse: Lasse og Tina Elvang

Ansatte: 6

Elvangs tekstiler af alpakauld forbedrer livsgrundlag for udsatte grupper i Peru

Tekstilvirksomheden Elvang bruger alpakauld i høj

kvalitet til at skabe tekstiler i skandinavisk design, til

både bolig og beklædning. Henover de seneste 14 år

har den lille virksomhed formået at positionere sig

selv som et luksusbrand, der forhandles på dyre

adresser i storbyer verden over. I dag forhandler

Elvang 80 % af deres produkter i udlandet og i alt

sælges produkterne i 1000 butikker verden over,

med Norge som det største marked. Elvang, som er

Fairtrade-certificeret, samarbejder tæt med to leve-

randører i Peru og virksomhedens vækst alene har

betydet, at deres største leverandør har formået at

ansætte yderligere 250 fultidsansatte under gode

vilkår i væveriet for alpakauld. I dag søger Elvang

efter måder at optimere deres bidrag til Verdensmå-

lene igennem udvikling af nye produkter og en styr-

ket indsats i produktionsleddet.

Idealisme og et unikt produkt skaber forretning

Op mod 50.000 familier i de peruvianske Andesbjer-

ge er afhængige af alpakaerne som deres indkomst,

og mange lever under fattigdomsgrænsen. Ideen om

Elvang stammer fra 2002, da stifterne Tina og Lasse

Elvang købte en række plaider af blødt alpakauld

med hjem fra deres rygsæksrejse til Peru. Plaiderne

gjorde stort indtryk på venner og familie og parret

besluttede sig for at stifte firmaet Elvang med to

primære motiver: for det første, da der ikke var

plaider produceret med alpakauld på det skandinavi-

ske marked på det tidspunkt, øjnede parret derfor

muligheden for en forretningsmodel baseret på

produkter med høj kvalitet, lang holdbarhed og unik

komfort. For det andet, ønskede stifterne at gøre en

indsats for at forbedre indkomst- og livsgrundlag for

nogle af de fattigste mennesker, som de selv havde

mødt på deres rejse i Andesbjergene. Den bløde

alpakauld blev forenet med skandinavisk design og

det viste sig at være et vindende koncept; henover

årene har Elvang set en næsten konstant årlig vækst

på 10-15 procent og deres nyeste produkt, tørklæder

af alpakauld, er en stor succes.

Leverandørsamarbejde bidrager til Verdensmålene

Elvangs bidrag til Verdensmålene sker primært igen-

nem produktionen af alpakauld i Peru. Elvang har

etableret tæt samarbejde med to leverandører,

hvoraf den største også producerer alpakauld-varer

til globale brands såsom Prada, Lacoste og Hugo

Boss. De har sørget for gode arbejdsforhold på væ-

veriet, med mulighed for gratis læge- og tandlæge

konsultationer og lønninger, der ligger over mar-

kedsniveau. Elvangs næsten ubrudte vækst har be-

tydet, at Elvangs produkter udgør cirka 12 % af leve-

randørens produktion. Tekstilvirksomhedens vækst

Vision: ” At skabe et brand der kombinerer skandinavisk designstil med

Perus tradition for at lave særdeles eksklusive tekstiler af alpakauld

Verdensmål i fokus: ”Vi bruger Fairtrade certificering og tæt leveran-

dørsamarbejde til at sikre vores bidrag med fokus på reducering af

fattigdom, tekniske færdigheder, mere lighed og anstændige jobs’

Her ses en gruppe alpakaer som er blevet trimmet. De

peruvianske alpakaer leverer uld af højere kvalitet end

andre steder i verden

12

har dermed betydet, at 250 medarbejdere er blevet

ansat, og flere alpakahyrder har forbedret deres ind-

tægt. Ledelsen i Elvang er bevidste om, at de som

mindre virksomhed også har et ansvar for at sikre

respekt for menneskerettigheder i værdi- kæden: ”Vi

kan gøre en forskel ved, at jobskabelsen finder sted

hos producenter med orden i tingene”, siger medstif-

ter Lasse Elvang. ”Som et lille firma kan det dog være

nærmest umuligt at kontrollere alt, hvad der foregår

i produktionslandene, og derfor har vi valgt at indgå

samarbejde med World Fair Trade Organisation

(WFTO)”.

Fairtrade er for Elvang et oplagt værktøj til at sikre

gode arbejdsvilkår og respekt for menneskerettighe-

der, især for de allerfattigste, og dermed bidrage til

Verdensmål 1 (afskaf fattigdom), Verdensmål 8 (an-

stændige jobs og vækst) og Verdensmål 10 (mindre

ulighed).

Træning og uddannelse er med til at reducere fattig-

dom

I forhold til produktionen af deres alpakatekstiler,

har Elvang bakket op om adskillelige tiltag, som de-

res leverandør har iværksat. Eksempelvis har leve-

randøren skåret op mod 7 mellemhandlere fra, så

alpakahyrderne kunne opnå en højere betaling for

deres uld. Derudover får hyrderne en kvalitetsaf-

hængig bonus på 20-40 % samt et tre dages uddan-

nelsesforløb for at optimere kvaliteten igennem

forbedret opdræts- og barberingspraksis. Der inve-

steres desuden i træning af indfødte kvinder, der

sorterer ulden på væveriet, samt i en alpaka-

avlsstation med 2000 dyr med henblik på at videre-

føre de gode gener og dermed øge kvaliteten af

alpakauld og fremtidig indkomstgenerering for hyr-

derne. ”Når vores virksomhed vokser, har det direkte

indflydelse på Verdensmålene; fx på kvalitetsuddan-

nelse og reducering af ekstrem fattigdom i Peru, hvor

alpakahyrderne er nogle af de fattigste befolknings-

grupper ”, forklarer Lasse Elvang.

Potentiale for øget samarbejde på Verdensmålene

Elvangs stiftere ser stort potentiale ved i fremtiden

at kommunikere mere aktivt om deres bidrag til

Verdensmål 1, 4, 8 og 10. Allerede nu oplever virk-

somheden konkrete muligheder: blandt andet i USA

bliver Elvang opsøgt af distributører, der ønsker at

handle med dem som følge af virksomhedens etiske

profil. Ved at styrke kommunikationen om deres

direkte indvirkning på fattigdomsreduktion, tekniske

færdigheder, mere lighed og anstændige jobs, for-

venter Elvang at kunne sikre sig adgang til flere mar-

keder. Den direkte inddragelse af Perus fattigste

grupper i produktionen af alpakauld skaber desuden

en unik mulighed for at indgå i nye partnerskaber

blandt andet for at fremme Verdensmål 1. Elvangs

ambition er nu at bygge ovenpå den eksisterende

indsats igennem nye partnerskaber, med hjælp af

lokale NGO’er og internationale støtteordninger, for

at kunne opskalere det positive aftryk på at løfte

flere peruvianere ud af fattigdom.

Gode råd fra Elvang til andre SMV’er der vil bruge Verdensmålene i deres forretning:

Der hvor mindre design/handels virksomheder kan gøre en forskel ligger i valget af leverandører. Så vær

omhyggelig med det. Kig efter certifikater og lad jer ikke spise af med forklaringer om at de ikke kan løfte

sløret fordi det er ”forretningshemmeligheder”.

Sørg for at få indblik i den bagvedliggende supply chain. Det nytter ikke noget at producenten har orden i

tingene, hvis deres underleverandører ikke lever op til verdensmålene.

Fortæl jeres CSR historier på Facebook, hjemmeside, i newsletters, pressemeddelelser. Det er oftest

spændende læsning for udenforstående.

Tv. de to stiftere Tina og Lasse Elvang

Th. et udpluk af nogle af Elvangs produkter

13

Skageraks designmøbler har fokus på varige og certificerede materialer

Skagerak er en familieejet virksomhed, der i sine

allerførste år skabte trapper og gulve af genbrugs-

træ. I dag er Skagerak et internationalt designbrand

med et bredt udvalg af møbler og boligartikler i alsi-

dige materialer. Hos Skagerak har de valgt at arbejde

med Verdensmålene fra to vinkler: et ønske om at

designe og producere møbler med lang holdbarhed

så de kan gå fra generation til generation. På den

anden side arbejder Skagerak aktivt for ansvarlig

produktion af materialer og møbler, ved brug af

certificeringer som vigtigt redskab. Designvirksom-

heden har desuden identificeret fem Verdensmål og

arbejder på at definere fem egne underliggende mål

for hvert af dem.

Indkøb af bæredygtige materialer

Skagerak har identificeret de følgende fem Ver-

densmål, som er relevante i forhold til deres kerne-

forretning: Verdensmål 1 (afskaf fattigdom), Ver-

densmål 8 (anstændige jobs), Verdensmål 12 (an-

svarligt forbrug og produktion), Verdensmål 13 (kli-

maindsats) og Verdensmål 15 (livet på land). I for-

bindelse med Skageraks indkøb, fremhæver Ver-

densmål 15 et globalt problem, der er direkte relate-

ret til et af Skageraks vigtigste materialer, nemlig

træ. Når verdens skove er i hastig tilbagegang påvir-

ker det møbelbranchens fremtid. Hos Skagerak er

det derfor kommerciel fornuft at sikre virksomhe-

dens fremtid ved at satse på indkøb af mere bære-

dygtige materialer.

Certificering som redskab i arbejdet med Ver-

densmål

Som SMV ser Skagerak store fordele i at benytte

certificeringsordninger som et vigtigt redskab til at

bidrage til Verdensmålene. Eksempelvis er mere end

50 % af tømmeret i produktionen hos Skagerak i dag

FSC-certificeret, og målet er, at denne andel skal

udgøre 100 % i 2020. En anden international ordning

Skagerak bruger som værktøj, er den internationale

Business Social Compliance Initiative (BSCI). På sigt

skal alle Skageraks leverandører leve op til BSCI’s

code of conduct.

Indsats på leveløn

Skagerak arbejder på nuværende tidspunkt med

leverandører i 9 lande (inklusiv Danmark), hvoraf de

største leverandører er baseret i Thailand og Viet-

nam. Med disse leverandørvirksomheder er Skage-

rak vant til at indgå i gensidig dialog, fordi deres

relation bygger på meget langvarigt samarbejde, i

enkelte tilfælde har de samarbejdet med virksom-

heder i 30 og 18 år. Blandt de leverandører, hvor

Skagerak er for lille en kunde til at have indflydelse

på den bæredygtige dagsorden, er det en stor fordel

at bruge BSCI’s audits, opfølgnings- og uddannelses-

forløb. Som opfølgning på en BSCI audit er en af

Skageraks leverandører eksempelvis begyndt at

arbejde aktivt med leveløn. ”Konkret betyder det, at

leverandøren har lavet de første beregninger af pris-

niveauer i området, og en generel vurdering af, hvad

Vision: ”At skabe produkter, som holder i mange år, både

æstetisk og kvalitetsmæssigt”.

Verdensmål i fokus: ’Verdensmålene er lidt verdensfjerne, så

det handler om at oversætte dem til ens egen kontekst og

gør dem helt konkrete, så alle kan være med’

Virksomhed: Skagerak Denmark (tidligere Trip Trap)

Sted: Aalborg

Grundlagt: 1976

Ledelse: Jesper Panduro, ejer og CEO

Ansatte: 35

14

det kræver at opretholde et værdigt og godt liv. Næ-

ste skridt er, at holde resultaterne op i mod konkrete

lønniveauer”, forklarer Hans Lindekilde, kvalitetschef

hos Skagerak. Dette forløb kan således bidrage posi-

tivt til Verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom blandt

leverandørens fabriksansatte.

Skagerak bliver B Corp virksomhed

Med produkter, der holder i årtier har virksomheden

et godt udgangspunkt for at fremme ansvarligt for-

brug og optimering af ressourcer. En mere omfat-

tende version af bæredygtighed blev dog introduce-

ret i forbindelse med Skageraks B Corp certificering i

2017. B Corp er en global bevægelse af virksomhe-

der, hvis vision er tæt forbundet med Verdensmåle-

ne: B Corp virksomheder forpligter sig nemlig til at

skabe en positiv samfundsmæssig effekt. Efter Ska-

gerak er begyndt at arbejde efter B Corps’ metode,

som blandt andet omfatter en detaljeret self

assesment, er arbejdet med samfundsansvar blevet

langt mere eksplicit - både i virksomheden og i vær-

dikæden.

Væk fra traditionelle afsætningsmarkeder

Skagerak har en ambition om at være frontløber på

bæredygtighed i møbelbranchen og er overbevist

om, at arbejdet med samfundsansvar vil skabe nye

muligheder i deres forretning. ’Vi sælger solide og

varige produkter, og det ligger dybt i vores virksom-

hedskultur, at vi agerer under hensyntagen til om-

verdenen. Den arv bygger vi videre på igennem vores

B Corp certificering, fordi det er en forudsætning for

vores fremtidige ’licence to operate’”, forklarer Ska-

geraks direktør, Jesper Panduro.

Som led i at fastholde dagsordenen om bæredygtig-

hed har Skagerak dog været nødsaget til at træffe

nogle afgørende beslutninger i forhold til deres af-

sætningsmarkeder. Virksomheden har eksempelvis

bevæget sig væk fra de distributørnetværker, der

udelukkende forhandler om pris, til fordel for design-

forhandlere, der profilerer sig på solide varer med høj

kvalitet og lang holdbarhed.

I 2018 har Skagerak planlagt at synliggøre deres

bidrag overfor omverdenen i arbejdet med hvert

enkelt Verdensmål. Den indsats indebærer blandt

andet, at virksomheden udarbejder op mod fem

delmål for hver af de fem Verdensmål, som de har

identificeret. Delmålene skal medvirke til at lede

forretningsstrategien og arbejdet med prioriterede

indsatser også sat i relation til Skageraks B Corp-

indsats.

Gode råd fra Skagerak til andre SMV’er, der vil bruge Verdensmålene i deres forretning:

Verdensmålene kan virke lidt verdensfjerne. Hvis helt almindelige mennesker skal forstå potentialet bør

virksomheder oversætte Verdensmålene til deres egen konkrete virkelighed

Hvis virksomheder vil arbejde ambitiøst med samfundsansvar bliver de nødt til at tro på det. Lav en plan

og don’t panic. Det betaler sig ikke nødvendigvis tilbage på 12 måneder, så det kræver tålmodighed.

Når virksomheder integrerer Verdensmålene i forretningsstrategien, skal de altid prøve at arbejde nede-

fra og inddrage alle medarbejdere i arbejdet med at fastsætte konkrete mål.

For os har B Corp og de øvrige internationale certificeringsordninger været enormt gode redskaber. De

har givet os et reality check i forhold til hvad vi skulle tage stilling til og ikke mindst, hvor vi skulle priorite-

re vores indsats.

Ejer og CEO Jesper Panduro på et af virksomhedens

møbelsæt.

15

Med Plastix’ innovative teknologi omdannes aflagte fiskenet til plastik

Plastix er en cleantech-virksomhed, som blev skabt

gennem et innovativt samarbejdsprojekt mellem

kommercielle partnere. Som den første virksomhed i

verden omdanner Plastix på deres fabrik i Lemvig

brugte fiskenet og trawl til et nyt produkt i form af

en ny plastråvare. Dermed bidrager virksomheden

til en løsning på affaldsproblemet med fiskenet,

reducerer CO2-udslip og er med til at mindske trus-

lerne mod liv i havet som følge af aflagte fiskenet,

der ender i verdenshavene. Plastix opstiller og juste-

rer løbende mål i forhold til specifikke Verdensmål,

der er relevante for forretningen; og har sat sig for

at monitorere deres indsatser fra 2018, med afsæt i

disse mål. Som led i indsatsen for at bidrage særligt

til Verdensmål 13 og 14, er Plastix nu på udkig efter

investorer med en langsigtet bæredygtighedsprofil,

som kan medvirke til at opskallere produktionen.

Løsning på plastaffald og manglende ressourcer Plastix er bygget på en forretningsmodel, der er med til at løse et dobbeltproblem: plastaffald og manglen på ressourcer. Plastix’ produkter indgår som plastrå-vare i adskillige industrier og produktionskæder, bl.a. fra rør- og maritimindustri til forpakningsindustrien. Det tager hundredevis af år for plastik at nedbrydes, men håndteret, sorteret i ensartede fraktioner kan plastikken genanvendes igen og igen. Og det er net-op det, Plastix’ teknologi har opnået igennem et mangeårigt innovations- og udviklingsprojekt. ”Vi måtte overvinde mange tekniske forhindringer, men det lykkedes. Vi genanvender nu fiskenet og hård plastik til fremstilling af førsteklasses plastik-regranulat”, fortæller Hans Axel Kristensen, admini-strerende direktør i Plastix.

Produkter der mindsker CO2 og havforurening Plastix’ forretningsmodel er baseret på køb og ind-samling af fiskenet fra bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Island, Færøerne, England og Nordtyskland. Fiskenet bliver som regel deponeret på land eller ender i nogle tilfælde som såkaldte ghost nets på havbun-den, hvor de kan gøre skade på fisk og økosystemer. Da Plastix blev etableret gik den første tid på at un-dersøge, om der var tilstrækkelige fiskenet i verden til at opbygge en forretning. Tvivlen blev gjort til skamme og i dag kan fabrikken producere mellem 4-5.000 tons plastgranulat om året fra brugte fiskenet og trawl. Med sin cirkulære forretningsmodel kan Plastix tilbyde sine kunder et genbrugsprodukt, der sparer mellem 80-90 % i CO2-udslip sammenlignet med nyplast. Idet Plastix ’ teknik også kan udnyttes til at forarbejde hård plastik er Plastix fra 2017 be-gyndt også at forarbejde og genbruge hård plast som anden input kilde til produktionen. Plastix bi-drager således med en innovativ og bæredygtig

Virksomhedsnavn: Plastix

Sted: Lemvig

Grundlagt: 2012

Ledelse: Hans Axel Kristensen

Ansatte: 25

Vision: ”To provide sustainable solutions to the maritime

industry for cleaner environments and oceans”

FN’s Verdensmål i fokus: ”For os er Verdensmålene morgen-

dagens forretningsmodel”

Det er store mængder fiskenet som disse, som Plastix

genbruger i produktionen. Derved ender de ikke i havet

eller deponeres på land.

16

løsning i forhold til Verdensmål 13 (klimaændringer) samt 14 (livet i havet).

Verdensmålene som konkret værktøj For Plastix understreger Verdensmålene vigtigheden af deres forretningsmodel og legitimerer deres ind-sats. ”Verdensmålene forbereder os på fremtiden og skal ses som en mulighed for at tage ansvar for at vores affaldsplast bringes tilbage i loopet som nye plastråvarer, som igen er med til at skabe udvikling, vækst og styrke vores konkurrenceevne”, siger Hans Axel Kristensen. Men det stopper ikke dér, for Plastix ser også en stor værdi i at betragte Verdensmålene som et værktøj: de underliggende delmål bliver nemlig brugt til at prioritere konkrete forretnings-indsatser. Eksempelvis har Plastix oversat delmål 14.1 (om at forhindre og væsentligt reducere alle former for havforurening) til virksomhedens eget mål om at ’undgå plastforurening af vores have ved at sikre genanvendelse af plast-emner (fiskenet, trawl og hårde plastfraktioner), som traditionelt bliver smidt i havet’.

Desuden er det ikke kun selve målene, som bliver brugt aktivt, men også de forskellige rapporter, der støtter op om 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. ”Verdensmålsrapporterne giver et udmær-ket indblik i hvilke behov og trends vi som cleantech-virksomhed skal respondere på”, påpeger Hans Axel Kristensen. Faktisk giver Plastix’ proaktive indsats med Verdensmålene dem mulighed for løbende at vurdere virksomhedens bidrag til Verdensmålene, herunder hvad der fungerer og hvor, der skal juste-res på aktiviteter og prioriteter. I forlængelse heraf planlægger Plastix at rapportere på virksomhedens monitorering af målene i 2018. Volumen er nøglefaktoren Plastix har en ambition om at være frontløber, når det handler om plastråvarer med ’høj CSR-værdi’. Verdensmålene bliver derfor brugt aktivt i Plastix’ kundekommunikation. ”Vi øger vores kunders mulig-hed for at profilere sig på brug af bæredygtigt mate-riale, først og fremmest overfor forbrugerne, men eksempelvis også i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere”, forklarer Hans Axel Kristensen. Men for at kunne drive en god forretning skal Plastix opskalere produktionen. Lige nu arbejdes der hårdt på at opnå break-even og rejse kapital til at kunne håndtere 25.000 tons fiskenet og hård plast om året. Det kræver investorer, der kan se den langsigtede værdi i Plastix’ forretningsmodel og som deler virk-somhedens passion for at kunne bidrage til en bæ-redygtig løsning af plast- og klimaproblemet, igen-nem konkret anvendelse af den cirkulære økonomi. Plastix håber, at Verdensmålene kan medvirke til at udbrede bæredygtighedsagendaen og sætte pro-blemerne på dagsordenen, ikke mindst hos investo-rer og politikere.

Plastix’ maskiner i færd med at omdanne de brugte

fiskenet til brugbart plastikgranulat.

Gode råd fra Plastix til andre SMV’er, der vil bruge Verdensmålene i deres forretning:

Verdensmålene er løftestang til fremtidens forretningsmodeller. Virksomheder, der ikke arbejder med

dem, risikerer at blive gjort overflødige. Det handler ikke om filantropi, men om morgendagens forret-

ningsmodel.

Læs Verdensmålene og rapporterne bagved, det er spændende og vigtig aftenslæsning!

Vær sikker på, at ledelsen forstår dem og start med 1-2 Verdensmål, hvor jeres virksomhed vil kunne gø-

re en forskel. Ledelsen skal have hjertet med.

Invester i at kommunikere og fremvise jeres bæredygtighedsindsats overfor medarbejdere og ikke

mindst overfor unge mennesker: de er oprigtigt bekymrede for den verden vi efterlader til dem og efter-

følgende generationer. De unge mennesker vil gerne bakke op om bæredygtige løsninger.

17

Konklusioner og fremtidigt potentiale

Denne samling af casebeskrivelser har til formål at

fremhæve de mange muligheder SMV’er har i deres

arbejde med Verdensmålene. Hver case tager ud-

gangspunkt i de forretningsmæssige fordele der

opnås ved at sætte bæredygtighed og socialt ansvar

centralt i strategien. Der vises virksomheder fra helt

forskellige brancher, men alle eksempler afspejler en

hands-on mentalitet der viser, at man kan komme

langt, når man tager det ekstra skridt, agerer lang-

sigtet og handler målrettet efter ens ambitioner. Det

handler om at finde synergien mellem at skabe en

bedre forretning og en bedre verden – og det kræ-

ver mod og hårdt arbejde.

Verdensmålene fremhæver ikke kun de massive

økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer vi

står ovenfor – de giver også en fælles forståelse om

hvad ’bæredygtighed’ indebærer. Det er vigtigt at

selv de mindste virksomheder kan bruge Verdens-

målene som led i deres strategiske beslutninger og vi

kan kun håbe at flere og flere SMV’er vil begynde at

se mulighederne og den absolutte nødvendighed i

aktivt at tage stilling til Verdensmålene.

Undgå negative indvirkninger på Verdensmålene

Trods de mange forskellige mulige tilgange til arbej-

det med Verdensmålene, er der to vigtige elementer

som hver virksomhed kan få gavn af at huske på. For

det første handler strategisk arbejde med Verdens-

målene ikke kun om at gribe muligheder, det hand-

ler også om at undgå negative indvirkninger som ens

forretning muligvis kan bidrage til. Det er afgørende

at virksomheder kontinuerligt vurderer, om deres

praksis ikke har negative konsekvenser på andre

områder end der, hvor de bidrager positiv til Ver-

densmålene. Hvis det er tilfældet, kunne deres ind-

sats betragtes som ’cherrypicking’ eller ’Verdensmål-

washing’ og det gavner hverken samfundet eller

virksomheden.

I sidste ende er det en forventning at alle virksom-

heder udfører det, der hedder nødvendig omhu (due

diligence) for ikke at underminere Verdensmålene.

Det vil sige, at man kortlægger risici i forbindelse

med ens forretning inkl. leverandørkæder, og kon-

trollerer og følger op på eventuelle negative indvirk-

ninger. I den proces er det oplagt at samarbejde

med andre virksomheder i branchen, branchefor-

eninger og sektorinitiativer, certificeringsordninger

eller lokale partnere, ligesom mange af de SMV’er i

casebeskrivelserne har gjort. Især for SMV’er er det

afgørende at alliere sig med andre for at kunne sikre

sig bedst muligt, at der ikke sker uheldige krænkel-

ser af menneskerettigheder eller skader på miljøet i

forbindelse med ens produkter, investeringer, leve-

randørkæder eller andet. Denne tilgang, som er

beskrevet i FN’s retningslinjer for Menneskerettighe-

der og Erhverv samt i OECD’s retningslinjer, kan med

fordel kombineres med en indsats og et positivt

bidrag til nogle udvalgte Verdensmål. Denne kombi-

nation er anset som den bedste måde, hvorpå virk-

somheder kan yde et maksimalt bidrag til Verdens-

målene.

Klare målsætninger

En anden vigtig huskepointe i forbindelse med

SMV’ers fremtidige arbejde med Verdensmålene, er

behovet for at arbejde med klare målsætninger.

Flere eksempler fremhævet i denne publikation er

begyndt eller har planer om at sætte egne målsæt-

ninger baseret på Verdensmålene, for at kunne mo-

nitorere fremgang, men også for at gøre de ’globale’

mål relevante for ens egen kontekst, branche og

forretningsudfordringer. Målsætninger, jævnlig ind-

samling af data og monitorering kan desuden under-

støtte en ærlig dialog med andre om, hvordan virk-

somheder kan blive endnu bedre til at bidrage til

Verdensmålene.

Håbet er, at denne samling af casebeskrivelser på en

lettilgængelig måde kan inspirere SMV’er til at acce-

lerere deres arbejde med bæredygtighed eller give

dem ideer til at komme i gang.