Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde

Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: CSS 2.0.30, 7/9 2010

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde

Christian Lyhne IbsenPh.d. stipendiat FAOS, Sociologisk Institut

www.faos.ku.dk

Dias 1

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og OrganisationsstudierSociologisk Institut, Københavns Universitet


Formålet med FAOS er:

• at bidrage til den grundlæggende viden om arbejdsmarkedsrelationer

• at bidrage og vedligeholde tætte forbindelser med beslægtede forskningsmiljøer i Danmark og andre lande

• at formidle resultaterne af arbejdet og være i dialog med arbejdsmarkedets parter og med relevante administrative/politiske institutioner

SE MERE PÅ

www.faos.ku.dk

www.faos.ku.dk

Dias 2

Outsidere hvordan?Et stadig mere heterogent arbejdsmarkedFalder flere og flere ud af modellen?Vikarer, udlændinge, (falske) selvstændige, kontraktansatte, ….Er der grupper der ikke får den løn, de goder - bredt forstået - ansatte ellers får i tilsvarende jobs?


En gennemgående tese i undervisningsforløbet:At det danske arbejdsmarked i et vist omfang bevæger

sig i retning af øget segmentering

Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde

www.faos.ku.dk

Dias 3

Undervisningsforløb (12 lektioner)


Tirsdag d. 7. september (lektion 1): Den danske model og de udsatte grupper på arbejdsmarkedet ved Christian Lyhne Ibsen

Tirsdag d. 14. september (lektion 2): Faglig organisering, Gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked ved Christian Lyhne Ibsen

Tirsdag d. 21. september (lektion 3): MNC'er, kapitalfonde og andre ejerskabsformer - outsidere i den danske model? ved Steen E. Navrbjerg

Tirsdag d. 28. september (lektion 4): Segmenteringsteori - insidere og outsidere på det danske arbejdsmarked ved Trine P. Larsen

Tirsdag d. 5. oktober (lektion 5): Deltids- og tidsbegrænset ansatte ved Trine P. Larsen

Tirsdag d. 12. oktober (lektion 6): Freelancer - fri fugl eller daglejer? ved Carsten Jørgensen

Tirsdag d. 19. oktober (lektion 7): Bureauvikarer på kanten af den danske model ved Søren Kaj Andersen

Tirsdag d. 25. oktober (lektion 8): De ikke-vestlige indvandrer og arbejdsmarkedet ved Mikkel Mailand

Tirsdag d. 2. november (lektion 9): Nye arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked - "Østarbejderne" ved Jens Arnholtz Hansen & Nana Wesley Hansen

Tirsdag d. 9. november (lektion 10): Lovfastsat mindsteløn - redning eller deroute for den danske model? ved Klaus Pedersen

Tirsdag d. 16. november (lektion 11): Insider og outsider problematikken - en udfordring for den danske model- en opsamling ved Søren Kaj Andersen

Tirsdag d. 23. november (lektion 12): Evaluering og eksamen ved Mikkel Mailand, Nana Wesley Hansen & Jens Arnholtz Hansen

www.faos.ku.dk

Dias 4

http://faos.ku.dk/arrangementer/insidere_og_outsidere/lektion_1/

http://faos.ku.dk/arrangementer/insidere_og_outsidere/lektion_2/

Lektion 1: Den danske model og de udsatte grupper på arbejdsmarkedet


Formål: Danne et empirisk baggrund for de næste lektioner

1. Hvad er den danske model?

2. Hvordan identificerer vi ‘outsidere’ i den danske model?

3. Hvilke grupper er der tale om i forhold til løn?

4. Praktisk information om kurset

www.faos.ku.dk

Dias 5


Universelle velfærdsrettigheder• Sundhed, uddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse,

ældrepleje osv.

Progressiv skattesystem • De bredeste skuldre…

Korporativ inddragelse af berørte parter• Trepartssamarbejder, høringer osv.

Voluntaristisk arbejdsmarkedsregulering• Arbejdsmarkedets parter regulerer løn- og arbejdsvilkår

med et minimum af statslig indblanding

www.faos.ku.dk

Insider/Outsider - den danske models rækkevidde: CSS 2.0.30, 7/9 2010Dias 6

1. Hvad er den danske model? Flexicurity-modellen, før krisen!


Arbejdsmarkedspolitikkens motivationseffekt

Fleksibelt arbejdsmarked

Aktiv AMPGenerøsevelfærds-ordninger

Flexicuritymodellens hovedakse:

Arbejdsmarkedspolitikkens kvalifikationseffekt

Voksen- efteruddannelse

www.faos.ku.dk

Dias 7

Ca. 27 % af lønmodtagere skifter job indenfor et år

Ca. 10 % af lønmodtagere deltager i Aktiv AMP

Hver lønmodtager modtager ca. 900 timer gennem sit arbejdsliv

Ca. 20 % af beskæftigede modtager dagpenge i 2004


Hovedaftale mellem parterne (f.eks. LO og DA)

• Ledelsesretten, § 4• Organisationsretten, § 1• Tillidsrepræsentanten, § 8

Arbejdsretslov• Faglig voldgift og arbejdsretten til retskonflikter

Forligsmandslov• Mægling ved interessekonflikter

Dias 8

www.faos.ku.dk


1. Hvad er den danske model? Overenskomstsystemet


Hvad regulerer overenskomsterne

LønArbejdstid (tilrettelæggelsen af den)Ansættelse og opsigelsePensionEfter- og videreuddannelseFeriepengeSygdom/TilskadekomstBarsel

Samarbejdet - tillidsrepræsentanten

Løn og velfærdsgoder

www.faos.ku.dk

Dias 9

1. Hvad er den danske model? Overenskomstsystemet

Det danske arbejdsmarked er primært overenskomstreguleret

Sektorbaserede forhandlinger og aftaler

Virksomhedsaftaler• Tiltrædelsesoverenskomster• Virksomhedsoverenskomster

Øget decentralisering

Dias 10

www.faos.ku.dk


1. Den danske model – Sektorbaserede forhandlinger (privat sektor)

Industrien - ca. 210.000 fuldtidsbeskæftigede• DI og CO-Industri (norm-sættende branche)• Minimallønsområde (arbejdere og funktionærer)

Byggeriet - ca. 115.000 fuldtidsbeskæftigede• Dansk Byggeri og Bygge- Anlægs og Trækartellet• Minimallønsområde og akkordløn

Handel og Service – ca. 60.000 fuldtidsbeskæftigede• Dansk Erhverv/DI og HK/Handel + Privat • Minimallønsområde

Transportsektoren – ca. 50.000 fuldtidsbskæftigede • DI/Dansk Erhverv og 3F/NNF • Normallønsområde (derudover fødevareindustri, rengøring

etc.)

www.faos.ku.dk


1. Den danske model – Sektorbaserede forhandlinger (offentlig sektor)

Kommunalt område – ca. 430.000 fuldtidsbeskæftigede• KL og KTO + Sundhedskartellet

Regionalt område – ca. 112.000 fuldtidsbeskæftigede• RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og KTO +

Sundhedskartellet

Statslige område – ca. 174.000 fuldtidsbeskæftigede • CFU og Personalestyrelsen/Finansministeriet

OBS: 2007-tal for KL/RLTN2005-tal for Staten

www.faos.ku.dk


1. Decentralisering og bredde – fleksibilitet og sikring af løn og arbejdsvilkår på virksomheden


Dybde Decentralisering af forhandlingskompetence

Krav til decentralisering:

Reproduktion af kultur, normer, regler på det niveau, hvortil kompetence udlægges

EmnerLønArbejdstid (tilrettelæggelse)Efteruddannelse, velfærdsgoderne

Brancheoverenskomsten (rammen)

www.faos.ku.dk

Dias 13

OBS! Ingen konfliktret

Bredde Nye emner i overenskomsten: AMP, løn under barsel og sygdom, barselsfonde, uddannelse, mv.

1. Hvad er den danske model? Udover overenskomsterne


Lovregulering på det danske arbejdsmarked (arbejdsmiljø)

Funktionærlov

Ferieloven

Lovgivning som følge af EU-direktiver

Emner i EU-arbejdsretlige direktiver:

1975 LigelønKollektive afskedigelser

1977 Virksomhedsoverdragelse1976 Ligebehandling1980 Løngaranti / Arbejdsgiverens insolvens1991 Ansættelsesbevis1993 Arbejdstid1994 Børn og unge på arbejdspladsen

Europæiske samarbejdsudvalg1996 Udstationering

Forældreorlov1997 Deltid1999 Rammeaftaler for tidsbegrænsede

ansættelser2000 Forskelsbehandling 1+22001 Det europæiske selskab (medindflydelse)2002 Information- og høring af medarbejdere

Sexchikane2003 Det europæiske andelsselskab

(medindflydelse)2008 Vikarer

www.faos.ku.dk

Dias 14

1. Europæisering og decentralisering i den danske model


Det danske model

Staten - Arbejdsmarkedet parter

Det danske model

Staten - Arbejdsmarkedet parter

Den europæiske integration

Virksomhedernelokalaftaler og individuelle aftaler

Beslutningskompetence

Beslutningskompetence

www.faos.ku.dk

Dias 15


Pause

www.faos.ku.dk

Dias 16

2. Outsidere i den danske model


En residual definition:• Alle de individer, der på den ene eller anden måde ikke nyder

samme løn og arbejdsvilkår som en ’typisk’ ansættelsessituation på det danske arbejdsmarked

En uhomogen gruppe:• Tæller både beskæftigede og ubeskæftigede

• Tæller både socialt ekskluderede og socialt inkluderede i det danske samfund

www.faos.ku.dk

Dias 17

2. Outsidere i den danske model


Fagets udgangspunkt

• Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækningHvem er medlem og hvem er dækkede?

• Ret/adgang til sociale rettigheder og løntillægHvem går glip af rettigheder og tillæg?

• AnsættelsesformerAtypiske ansættelser (deltid, tidsbegrænset, vikarer, flexjobbere, freelancere)

• Arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationerJobbets karakter, belastning og udviklingsmuligheder

www.faos.ku.dk

Dias 18

3. Danmark og den økonomiske lighed


www.faos.ku.dk

Dias 19

3. Danmark og den økonomisk lighed


Mindsteløn i Europa (januar 2007)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

kro

ner

i t

imen

Kilde: Schulten & Watt (2007) (omregnet fra euro til kroner pr. 12.06.07) samt HK’s mindstelønssats.

www.faos.ku.dk

Dias 20

3. Outsidere (lav løn)


www.faos.ku.dk

Westergaard-Nielsen, 2008:

•Studie baseret på registerdata over individers indkomst for hvert år (IDA)

•To tredjedele af medianlønnen (OBS! relativt mål)

•Ca. 8,5 % levede under dette lavindkomstmål (2002)

•Der kommer flere mænd i denne gruppe(1980-2002)

•Kvinderne ligger stabilt i denne gruppe (1980-2002)

Dias 21

3. Outsidere (lav løn): udvikling 1996 – 2002 (procent for hver gruppe)

Kilde: Westergaard-Nielsen, 2008


www.faos.ku.dk

www.faos.ku.dkDias 22

For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”:

Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod

www.faos.ku.dk


Erhverv med lav løn

• Mest i ’salg, service og omsorgsarbejde’ samt ’andet ufaglært arbejde’ = ca. 60 % af lavlønsarbejde udgøres af disse jobs

• Nogle selvstændigt erhvervsdrivende (restauranter og kioskejere)

• Arbejde i landbrug giver størst sandsynlighed for lav løn (plukkearbejdere)

• Vikaransatte plejede at have lav løn, men vikarer i sundhedssektoren har trukket denne gruppe op





Grupper og deres dynamik over livsforløb

• De unge/studerende (midlertidig status, studenterjobs)

• Immigranter (midlertidig status, når de får jobs – OBS lav beskæftigelse)

• De ufaglærte (permanent, men gode muligheder for opkvalificering)

• Kvinderne (både unge og gamle kvinder i lav løn men ellers midlertidig som andre grupper)

• Fra 1995 til 2002 var det kun 6,4 % af de lavtlønnede, der forblev lavtlønnede

• Konklusion: lav løn er som regel en midlertidig situation, når man er ung

www.faos.ku.dk




3. Outsidere – længerevarende fattige

Dias 25

www.faos.ku.dk




www.faos.ku.dk

3. Outsidere

Perspektiver• Lav løn og social marginalisering relativt begrænset i

DK – stor lighed pga. velfærdssystem, progressiv skattesystem og høj overenskomstdækning

• MEN: Visse grupper kan stå svagt på arbejdsmarkedet og der er tendens til øget ulighed og fattigdom

• Fald i fagligt medlemskab og overenskomstdækning kan føre til en mere spredt indkomstfordeling

• Øget decentralisering/individualisering af løn kan medføre større lønforskelle

• Regulering af overførselsindkomster kan give fattigdomsproblemer (jf. starthjælp)




Praktisk om kurset

www.faos.ku.dk


Undervisningsform•Holdundervisning med diskussion af lektionens tema

Kapitler fra ‘grundbog’ lægges på hjemmeside•Work-in-progress: I kan præge bogen•http://faos.ku.dk/arrangementer/insidere_og_outsidere/

Eksamensform•Afløsningsopgave eller Mundtlig eksamen med synopsis•Eksamensdato ukendt

Dias 27

Documents

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde