ISAAVIK 10, 2012

ISAAVIK1012

www.ini.gl

Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden

AKeqANNgILAq | grAtIS

BorgmeSter SImoN SImoNSeN – qulliliasoq – Let til tårer

gAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIgIt

VINd gAVeKort på

2.000,-KALAALeq NuNANI ALLANI:udeNLANdSgrøNLæNder:

KArINA møLLer

Margit Motzfeldt aaMMa KiM leine inigisanut pissutsit pillugit

Margit Motzfeldt og KiM leine oM boligforholdene

Imai | Indhold

2 isaavik marsi 2012

Aaqqissuisut | Redaktion: Berit Frydendal (BEF), Bikki Reimer (BIR), Christine Stampe Frøsig (CSF) aamma/og Pernille Bech Caspersen (PBC)Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: [email protected], Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu Risager. Assit | Fotos: Bent Hansen, INI, Ludvig Sigstad, Palle Schmidt, Thorbjørn Stegelmann, Ulrik Bang og Kaffens Verden saqqummersippaa/udgivet af Merrild Kaffe A/STitartakkat | Tegninger:

Nukannguaq Berglund aamma/og René BindslevNaqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/sAmerlassusii | Oplag: 6.000

3 Allaatigisaq pingaarneq Leder

4 Isumaq: Jens B – Uanniit ilinnut Klumme: Jens B – fra mig til dig

6 Borgmester Simon Simonsen – Qulliliasoq Borgmester Simon Simonsen – Let til tårer

12 Ineqarneq pillugu ilisimasassat pingaaruteqartut qulissaata saqqummernera 10 numre relevant viden om boligområdet

16 Kalaaleq nunani allani: Karina Møller Udenlandsgrønlænder: Karina Møller

20 Pulaarpunga Pulaarpunga – ”jeg besøger”

22 Aappaluttut marluk, sungaartoq ataaseq, tungujortut marluk, aappalungusersoq ataaseq qasertorlu ataaseq 2 røde, 1 gul, 2 blå, 1 lyserød og 1 grå

24 Assiutit torrannerpaaq Dit bedste billede

25 Inissitsiterineq Indretning

26 Sanaaluffik Værktøjskassen

27 Oqalisissanik allattarfik Debatbrevkassen

28 Isumassarsiatsialak: Sillimmasiineq Boligtip: Forsikringer

30 Ilisarititsineq: Angutitut anaana atisalik – Hansignaaraq Olsen Portræt: Mor i mandetøj – Hansignaaraq Olsen

32 Unammisitsineq Konkurrence

34 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt

36 ARABA Kaffit ARABA kaffe

43 Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter

46 Aliikkutassiat Underholdning

Pingaarnerutitaq | Leder

ISAAVIK qulissaa saqqummersinneqarpoq.

Nalliuttorsiorneq ilaatigut malunnartissavarput Margit Motzfeldt-ip Kim Leine-illu assigiinngitsunik ineqartarsimanerminnik maanilu nun-aqarnerminnik misigisalikkersaarutaannik oqaluttuanik imaqartin-neqassapput. Inuit taakku marluk oqaluttuarnerminni tikillatsiarpaat inissiat sananeqarnermikkut pitsaassusaat nikerarsinnaasaqisoq, ilu-tigalugulu marluullutik erseqissaatigaat sumiiffik inillu qanoq pitsaas-susaa apeqqutaavallaarunnaartartoq, inuit inuppalaartut asannissu-tsimillu peqarlutik inussiarnersut akornanniilluni.

Suleqat arnaq tatiginartoq angutaanerusut suliarisartagaannik sulia-lik ataqqiniarneqartariaqarpoq . Sisimiuni najugaqartut immikkoortor-taqarfianni ilisarisimaneqarluartoq Hansignaaraq ukiuni 20 inik vicev-ærtitut sulisoq pillugu allaaserisaq atuaruk.

Nalliuttorsiornermi kaffillertarneq ileqquuvoq. Nalliuttorsiornermi atu agassiaq Araba Kaffip oqaluttuassartaanik saqqummiissaaq, tas-sani kaffip mamaqanngitsumiik suliarineqareerluni nunatsinni ma-marineqarlualersimasup oqaluttuassartaa atuarneqarsinnaavoq.

Araba Kaffip mamaata oqaluttuassartaa nunat ungasissut tikillugit paasisaqarfigaarput. Karina Møller kalaaleq arnaq nuusioqqammer-soq nunamullu allamut nunasisimasoq ISAAVIK-p qulissaani saqqum-mernerani Alaskamiik ulluinnarni inuunini pillugu allagarisimasai tigu-laariffigissavagut.

Mittarfimmiik Borgmesterip allafiata tungaanut Simon Simonsen Kom-mune Kujallermeersoq ingiaqatigaarput, tassanilu oqaluttuuppaatigut 50-ileereersimagaluarluni suli siunissamut assigiinngitsunik pilersaa-rusiortoqarsinnaasoq.

ISAAVIK er blevet 10 numre gammelt.

Vi fejrer jubilæum og får blandt andet forærende Margit Motzfeldts og Kim Leines fortællinger om deres skiftende boliger og deres oplevelser med at bo her i landet. Begge strejfer boligmassens kun al for velkendte vekslende standard, men ender også op med at understrege, at den unik-ke gæstfrihed og det store hjerterum meget ofte overstråler sted og stand.

Også hatten af for en stabil kvindelig medarbej-der i et typisk mandejob. Læs om Hansignaaraq, et kendt ansigt i boligafdelingerne i Sisimiut, der for længst har haft 20 års jubilæum som vice-vært.

Til ethvert jubilæum hører en kaffemik. Jubilæ-umsudgaven serverer læsestof om Arabakaffens vej til de grønlandske ganer og kaffebønnens for-vandling fra smagløs til smagfuld.

Smagen af en kop Arabakaffe kan rejse langt. Pladeaktuelle Karina Møller er ISAAVIK 10s udenlandsgrønlænder. Hun skriver til os fra Alaska om en helt almindelig dag i sit liv.

I selskab med Simon Simonsen bevæger vi os fra heliporten til borgmesterkontoret i kommu-ne Kujalleq, mens han indprenter os alle at have fremtidsdrømme, også når vi er fyldt de 50.

Asasara atuartartoq

Kære læser

isaavik marts 2012 3

Isumaq: Uanniit ilinnut


Tamatta tamanna nalunngilarput. Nammineq angerlarsimaffigi-samut iserluni immikkut misinnartarpoq. Angerlarsimaffimmi mi toqqissisimaneq ilorrisimaarnerlu atugaasarput. Tassanimi nam-mi niussuseq ilaquttallu qaninnerpaat najugaqartigineqar tarput. Angerlarsimaffimmilu iikkat oqaluttaraluarpata misigi sanik nu-an nersorpassuarnik oqaluasassaqassagaluarpugut.

Ullormi sulingaatsiarsimalluni allamik pitsaanerusoqarneq ajor-poq angerlarsimaffimmut iserluni, qasuersaalaarniarlunilu isia-vinnaamut ingeriarluni isikkat nerriveeqqap qaanut qaqikkaanni qasuernartarluni. Nuannersorsuarmik feeriarsinnarluni anger-larsimaffimmut apuuttarneq nuannerluinnallaaraaq, pigisat su-ngi ulluarsimasat aallalernermilu qimerluualaarsimasat suli al-lan ngoratik inissaminniittut tikillugit alutornallaaraat, tassalu misinnartarluni aa kiisami tassa angerlarsimaffinnguatsinnut apuup pugut. Asuli oqartoqarneq ajorpoq ima ”allamiilluni nuan-nertaqaaq, angerlarsimallunili tamanit ilorrisi-maarnarnerpaa-sar poq”, tamannalu tamatta misiunnagu misigisarparput.

Allatut oqaatigalugu, angerlarsimaffipput tassaavoq sunut ta-ma nut aallaaviusoq. Immikkut illuinnartunik misigisaqarfigisar-tagarput. Taamaammallu angerlarsimaffitta pingaaruteqartu-unera ilisimaarisariaqarparput paarilluartariaqarlugulu. Imaat-tariaqarporlu, iikkat oqaluttuassanik nunguttussaanngitsunik immersortuartariaqarpagut.

Illumut akiligassat akilertaruk

Ikittuinnannguit angerlarsimaffitik perorfitik inuunertik naallu-gu najugarisarpaat. Angerlarsimaffipput qimallugu allamut nuut tariaqartapugut, aappanikkuttalu inissaq annertunerusoq pisariaqartittarlugu, illoqarfimmi allami suliffeqalersinnaasar-pugut. Nutaamik angerlarsimaffittaarnermut pissutaasut arla-lissuusinnaasarput, nutaamillu angerlarsimaffittaartut initaartik nuannaarutigisarpaat. Angerlarsimaffigisimasami eqqaamasat oqaluttuassartaalu piugorneqarneq ajorput taakkuami nooqa-taa sutut ittaramik, naak angerlarsimaffigisimasami iikkat isater-nagit tassaniiginnaraluartut.

Ajuusaarnaraluartumilli aamma inuiaqatigiinni ilaatigut naam-mattuugassaasoq tassaavoq, arlaannik peqquteqartumik anger larsimaffiup iluamik paaqqutarineqartannginneranik pisoqartar nera. Inoqarpoq qaammammut illumik akiligassa-mik akiliineq ajortunik, taamaaliornermikkullu pisussaaffimmik

tiguseqati gi na ta pissusilersuinnartartunik. Inuiaqatigiiusugut ima katitigaa vugut, nukittunerit suliassat oqimaannerit tigum-missavaat. Tamannalu ima oqaatigineqarsinnaavoq, inuit illumut akiliutissaqan ngitsut pisortanit ikiorserneqarlutik boligsikrin-ngik kut tapiiffi gineqartarput.

Illumut akiliinngitsoorsinnaaneq utoqqatsissutissartaqanngilaq. Taamaak-kaluartorli inoqarpoq tamakkuninnga suusupaginnit-tunik, taamaaliornerlu isumatusaarnerunngilaq.

Anisitaaneq allamut inissinneqarneq periarfissaq kingullersaavoq

Illumut akiliisarsimanngikkuit angerlarsimaffigisarnit anisitaas-saatit. Tassa pissutsit taamaapput. Maanili nunatsinni aqqusi-niin narmut anisitsisoqarneq ajorpoq, politiimmi piumasarisar-paat anisitaq allamut inissinneqartariaqassasoq asuli anisiin-nar nagu. Anisitanik inisseeqqittarneq illoqarfimmi sorlermi naju-ga qartuuneq apeqqutaatillugu pisarpoq. Naliginnaanerusarporli allanik ineqateqarluni najugaqalerneq, allanilli aamma periarfis-saqarsinnaasarpoq. Nuummi piffissap ingerlanerani anisitanut najugaqarfissiaq pilersinneqartussaavoq, tassani siniffiusin-naa sumik peqassaaq ataatsimoorussamillu isersimaartarfeqas-salluni. Tassani pineqartoq tassaanngilaq illu angerlarsimaffi-gisassaq soorlu illit naliginnaasumik angerlarsimaffittut innani. Tassanili pineqarpoq ini inuit arlallit najugaqarfigigallagassaat, sumiiffissaqarniassagamimmi, tassaniitinneqarallarnerannimi naatsorsuutigineqarpoq inuunertik iluamik aqulissagaat alla-millu nutaamik initaarniarnissaminnut tassaniinnertik iluaquti-gissagaat.

Nammineerlunga kissaatiginartinnerugaluarpara anisitanik inis-siigallartarneq pisariaqassanngitsoq.Nammineerlunga kissaa-tiginerugaluarpara inuit angerlarsimaffianniit anisinneqartarnis-saat. Illumulli akiliisarsimanngikkaanni allatut ajornaqaaq kisian-ni anisitaalluni, akiliinermi ajoraanni inuit allat nammaqatiginagit pissusilersornertut oqaatigisariaqarmat, illumummi akiliisartut tassaammata akiliiumanngitsut piliaannik nammattunngortus-sat. Allatut oqaatigalugu, inuit illumut akiliuumanngitsut inigi-saan nit anisinneqartariaqarput, inissiat akiliisinnaassusilinnit attartorneqalerniassammata. Inuit akiliiumassusillit tassaapput inoqatiminnut allanut ataqqinnillutik nammaqataarusuttut. Inuit taamaattut tassaapput nammineerlutik angerlarsimaffeqarnis-samut piumassuseqartut.

Allamiilluni nuannertaqaaq, angerlarsimallunili

tamanit ilorrisimaarnarnerpaasarpoq

Klumme: Fra mig til dig

5isaavik marts 2012

Vi kender det godt alle sammen. Der er noget ganske specielt over at komme hjem til sig selv. Hjemme er der, hvor der er trygt og rart. Det er der, hvor der altid er en ganske særlig duft af en selv og ens nærmeste. Det er der, hvor væggene kunne fortælle de mest fantastiske historier, hvis de altså kunne tale.

Efter en hård dag på arbejde er der da ikke noget bedre end at komme hjem og slænge sig i sin yndlingsstol med benene oppe på sofabordet. Efter en formidabel ferie er det stadig rart at komme hjem til sine egne ting og kon-statere, at hjemmet ligner sig selv – præcis som da man tog af sted. Det er ikke for sjov, at vendingen ”Ude godt, men hjemme bedst” er blevet en klassiker, som vi alle kan nikke genkendende til.

Vort hjem er med andre ord vores faste base. Vores eget helt særlige sted. Det skal vi være bevidste om, og det skal vi værne om. Det skal jo gerne være sådan, at væg-gene skal fodres med historier i en uendelighed.

Betal din husleje

Det er dog de færreste af os, der har det samme hjem gennem et helt liv. Vi flytter hjemmefra, vi bliver gift, vi får brug for mere plads, vi får arbejde i en anden by. År-sagerne til at få et nyt hjem kan være mange, og i langt de fleste tilfælde bliver vi hurtigt glade for vort nye hjem. Minderne og historierne flytter nemlig med, selvom de fysiske vægge bliver stående i det gamle hjem.

Desværre er der et fåtal i vort samfund, som af den ene eller den anden årsag ikke værner ordentligt om deres

hjem. Folk, der ikke betaler den må-nedlige husleje og som på den måde er usolidariske med os andre. Vores samfund er jo netop indrettet sådan, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det betyder for ek-sempel, at de mennesker, der ikke har råd til at betale husleje får hjælp af det offentlige blandt andet gennem boligsikring.

Der er således ingen undskyldning for ikke at betale sin husleje. Alligevel er der nogle, der lader være, og det er faktisk en rigtig dårlig idé.

Genhusning er sidste udvej

Hvis man ikke betaler sin husleje, bliver man nemlig smidt ud af sit hjem. Så enkelt er det faktisk. Her i lan-det bliver man dog ikke sat på gaden, da genhusning er et krav fra politiet, hvis de skal udsætte lejeren. Genhus-ning foregår på forskellig vis alt efter, hvor man bor. Det typiske er dog, at man kommer til at dele en lejlighed med flere andre, men der er også andre muligheder. I Nuuk forventer vi i nær fremtid at åbne et genhusnings-center, hvor man sover i en køjeseng og har adgang til et fællesrum. Der er med andre ord ikke tale om et hjem, sådan som jeg forstår et hjem. Der er tale om at skaffe en forholdsvis lille gruppe mennesker et midlertidigt tag over hovedet, så de har et sted at være, mens de får styr på deres liv, og bliver i stand til at lede efter et nyt hjem.

Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt med et gen-husningscenter. Jeg ville ønske, at det ikke var nødven-digt at sætte folk ud af deres hjem. Men det er nu engang sådan, at hvis man ikke betaler sin husleje, så er man usolidarisk med alle andre lejere, da det er disse, der så kommer til at hænge på regningen. Vi er med andre ord nødt til at sætte de mennesker, der ikke vil betale hus-leje, ud af deres boliger, så boligerne kan blive overta-get af borgere med betalingsvilje. Af borgere, der ser det som en ære at være solidarisk med sine medmennesker. Af borgere, der har lyst til at gøre den pågældende bo-lig til et hjem.

Allamiilluni nuannertaqaaq, angerlarsimallunili

tamanit ilorrisimaarnarnerpaasarpoq

Ude godt, men hjemme bedst

Apeqqarissaarneq


BIR

Flyskræk, grønlandsmester og stor kærlighed til familien er en del af det kommune Kujalleqs borgme-ster Simon Simonsen rummer.

Det var ved kommunalvalget i 2005, at Simon Simon-sen for første gang blev borgmester. Han havde på det tidspunkt været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2001 og viceborgmester for borgmester Tommy Marø.

Som mange nok stadig husker, så stod jeg og tudede for åben mikrofon, den dag jeg blev borgmester og holdt min første tale. Jeg havde min mor ved min side, og alle

BIR

Timmisartornerluttarneq, pissartaaneq ilaquttanullu asan ninnerujussuaq Kommune Kujallermi borgmesterip Simon Simonsenip ilaatigut imarai

2005-mi kommunemut qinersinermi, Simon Simonsen borgmesterinngoqqarpoq. 2001miilli kommunalbestyrel-semi ilaasortaavoq, taamani borgmesterimut Tommy Marømut tullersortaalluni.

Amerlaqisut eqqaamassajunnarsivaat, ulloq taanna borg-mesterinngoqqaarama, mikrofoni ammasoq oqalugiarlu-nga qiagama. Anaanaga taamani eqqanniippoq, nalune-

Let til tårerQullIlIAsoQ

Interview

7

QullIlIAsoQved, at jeg er et meget følsomt menneske. Jeg gemmer aldrig mine følelser. Når de er der, så skal de ud. Jeg er typen, der har meget let til tårer.

Familieliv, venner og politik

Simon Simonsen er gift med Ellen og har tre børn. Han voksede op langt væk fra den nærmeste familie, og det har fået stor betydning i hans voksenliv.

Jeg er vokset op uden så meget familie, med hverken faster, moster eller bedsteforældre i nærheden. Der var kun mig, min lillesøster Henriette og mine forældre, mens jeg voksede op her i Qaqortoq. Og nu er det mest vigtige i mit liv, at min familie er lykkelig og føler tryg-hed.

qan ngilarlu misigissuseqartorujussuusunga. Misigissut-sik ka toqqortorneq ajorpakka, takkuppatalu anisariaqar-put. Uanga tassaavunga qulliliasoq.

Ilaquttat, ikinngutit politikkilu

Simon Simonsenip nuliaraa Ellen, pingasunillu meeraqar-put. Ilaquttat ungasillugit peroriartorsimanera, inersima-sunngorneranut sunniuteqarsimaqaaq.

Ilaqutaqarpallaarnanga peroriartorpunga, atsat, ajat it-tuk kullu eqqanniissimanngillat. Najaga Henriette angajoq-qaakkalu kisiisa ilagalugit Qaqortumi peroriartorpunga. Taamaammat ilaquttakka pingaarnerpaatut inissisimap-put, aammalu pilluarlutik toqqissisimallutillu misigisima-nissaat.

Simon Simonsen: Inunngorpoq 16 oktober 1961 Nanortalimmi.

• SimonSimonsenangajoqqaaniluNanortalimmiitQaqortumut1969-minuupput

• nulia,EllenSimonsen• meeqqatpingasut,nukappiaqqatmarlukniviarsiararlu.

Jukku,JensJakobaammaMelissa• ernuttatmarluk,SarahaammaAningaaq• kommunalbestyrelsemutqinigaaqqaarpoq2001mi• QaqortoqkommunemiBorgmesterinngoqqaarpoq2005mi• KommuneKujallermiborgmesterinngorpoq2008mi• Ilinniarsimasai;MeeqqatatuarfianiIlinniartitsisoq,

telefonmontørisikkamilluarsarlunisungiusaasutut.

Simon Simonsen: Født 16. oktober 1961 i Nanortalik.

• SimonSimonsenflyttedemedsineforældrefraNanortaliktilQaqortoqi1969

• giftmedEllenSimonsen• trebørn:todrengeogenpige.Jukku,

JensJakobogMelissa• tobørnebørn,SarahogAningaaq• valgtindtilkommunalbestyrelsen

førstegangi2001• borgmesteriQaqortoqkommune2005• borgmesteriKommuneKujalleq2008• uddannetlærer,telefonmontørogfodboldtræner.

Apeqqarissaarneq


Han bruger også gerne tid på rens-dyr- og fuglejagt i selskab med sine nære. Men det politiske liv sætter be-grænsninger. Før i tiden brugte jeg meget tid på at gå på jagt sammen med mine venner.

De sidste mange år, har jeg fanget fugle, rensdyr og sæler. Men politik gør jo, at jeg ikke har haft ret me-get tid til at tage på jagt. Sidste år kom jeg slet ikke ud på jagt overho-vedet, da jeg simpelthen ikke havde tid. Når man er politiker, så er man jo også meget ude at rejse.

En uopnået drøm

Som så mange andre børn drømte Simon Simonsen om en uddannelse. Men hans uddannelsesdrømme blev brat stoppet af en fobi.

Jeg var vild med tanken om at blive flymekaniker som barn. Hele mit liv handlede om heliporten i Qaqortoq. I folkeskolen var jeg i erhvervspraktik i heliporten og fik også arbejde der efter skoletid.

Selv i sommerferien arbejdede han i lufthavnen i Narsarsuaq. Men som årene gik, fandt Simon Simonsen ud af, at han havde en fobi. Han var bange for at flyve.

Flyskræk var grunden til, at jeg ikke blev flymeka-niker. Jeg var simpelthen skrækslagen, hver gang jeg skulle ud at flyve. Så jeg blev nødt til at finde en an-den uddannelse, og det blev telefonmontøruddannel-sen. Uddannelsen tog jeg her i Qaqortoq og Aasiaat på telefonmontørskolerne i 1985.

Som årene er gået, er borgmesteren fra sydgrønland blevet bedre til at flyve.

Takket være Air Greenland og den indsats deres med-arbejdere har gjort for at hjælpe mig igennem min flyskræk, så er det nemmere at flyve i dag. Jeg har fået lov til at sidde i cockpittet og har deltaget i SAS s flysik-kerhedskursus for folk med flyskræk, hvor man brugte flysimulatorer. Det var et fire dages kursus, hvor det blev fortalt, hvorfor folk får flyskræk. Jeg lærte at und-

Qanigisani ilagalugit aa-varneq timmiarniarnerlu aallunniartarpai. Politik-kik kulli suliaqartuuneq pif-fis saaleqititsisarpoq. Ikin-ngu tikka ilagalugit siorna-tigut pinialuttaqaanga.

Ukiuni arlaqartuni pisari-sarsimavakka timmissat, tut tut puisillu. Politikkeriu-nerulli kingunerisimavaa pi-nialunnissamut piffissaarun-neq. Ukioq kingulleq piniari-aavissimanngilanga, aam-ma mi piffissaqaavinnginna-ma. Politikeriullunimi angala-naqaaq.

sinnattoq angunngitsuugaq

Meerarpassuit allat assigalugit Simon Simonsen ilinni-agaqarusulluni sinnattoqarsimavoq. Ilinniarusutaali killi-lerneqarpoq ersigisaqarami.

Meeraagallarama timmisartunik aaqqissuisartunngoru-sussimagaluaqaanga. Heliporti Qaqortumiittoq qaninni-arsimaqaara. Meeqqat atuarfiani atuartillunga suli nermut sungiusarfigaara, aammalu atuareeraangama suliartorfi-gi sarlugu.

Aamma aasaanerani atuanngiffeqarnermi Narsarsuup mittarfiani sulisarsimavoq. Ukiulli ingerlanerani paa si ler-paa ersigisaqarluni. Tassalu timmisartornermik ersigi sa-qar neq.

Timmsiartunik iluarsaassisartunngunngitsoornera peq-qu te qarpoq timmisartornermik ersigisaqarnera. Timmi-sartulernerit tamaasa ersisarsimaqaanga. Taamaammat ilinniagassamik allaanerusumik toqaasariaqarsimavunga, tassalu telefonmontøritut ilinniarneq. Qaqortumi Aasian-nilu telefonmontøritut ilinniarfimmi iliniarpunga 1985-milu naammassillunga.

Ukiut ingerlanerini kujataani borgmesteri timmisartul-laqqissiartorsimavoq.

Air Greenlandimut sulisuinillu qujassutissaraara, ersisar-

Interview

9isaavik marts 2012

gå stress og give mig selv god tid før en flyvetur for at kunne forberede mig mentalt. Det kursus har hjulpet mig meget.

Udover telefonmontør uddannelsen er borgmesteren og-så uddannet folkeskolelærer.

Det vigtigste

Når man spørger borgmesteren i Kommune Kujalleq, hvad det er, der er vigtigst i et liv, svarer han - at følge sine interesser.

Det der er vigtigst i et menneskes liv er at kunne dyrke sine interesser. Man skal lave det, man har lyst til at la-ve og have det arbejde, man trives bedst med. Først på den måde bliver et menneske glad og tilfreds med sit eget liv og kan have det godt psykisk.

nin nut aninguinissamut ikiorluartarsimammannga, taa-maammat ullumikkut timmisartorneq uannut oqinneru-voq. Timmisartut aquttui issiaqatigisarsinnaasimavakka, aammalu SASip isumannaallisaanermut, timmisartuu-saarut atorlugu pikkorissartitsineranut peqataasimallu-nga. Ulluni sisamani peqataaninni oqaluttuarineqarpoq sooq inuit timmisartornissamut ersisarnersut. Timmisar-tunngilernermi ilikkarpara uippakkajaartannginnissaq aammalu aallalinnginnermi piffissaqarluarluni eqqarsaa-tikkut piareersartarnissaq. Pikkorissarsimaneq iluaqu-taa simaqaaq.

Telefonmontøritut ilinniarsimanerup saniatigut meeqqat atuarfiani ilinniartitsisutut iliniarsimavoq.

Pingaarnerpaaq

Inuunermi suna pingaarnerpaanersoq Kommune Kujal-lermi borgmesteri aperigaanni, akiroq soqutigisat aallut-tarnissai.

Inuup inuunerani pingaaruteqarpoq soqutigisat aallun-nisai. Nuannarisaq aalluttariaqarpoq, aammalu suliffim-mi nuannersumik ingerlaniaraanni suliffik nuannarisaq siu liffigisariaqarpoq. Aatsaat taamaattoqartillugu inuk inuu nerminik iluarisimaarinnillunilu pilluarlunilu tarnikkut peqqissuusarpoq.

Sinerissami aammalu nunani allani isikkamik arsarneq, Simon Simonsenip inuuneranut ilaasimaqaaq.

10 korte spørgsmål:

Hvad er din yndlingsret?Kogt ørred eller laks med ris eller kartofler.

Hvem er din yndlingspolitiker?Lige nu ser jeg op til præsi-dent Barrack Obama

Hvad er din yndlingssport?I sportens verden er fodbold min favorit: La Liga Spanien. FC Barcelona

Hvem er dit yndlingshold i engelsk fodbold?I den engelske fodboldverden er mine favoritter LEEDS UNITED.

Hvad er det vigtigste i dit liv lige nu?At leve sammen med min familie med glæde, godt helbred og masser af kærlighed.

Hvad ville du være som stor, da du var barn?

Lige siden jeg var barn og som ung ville jeg gerne være flymekaniker.

Hvem er din yndlingsmusiker?Siden jeg var ung, har jeg lyttet til Sume, og når det gælder musik fra udlandet, så er det canadieren Shania Twain, jeg bedst kan lide.

Hvad ville du helst være, hvis du var et dyr?En isbjørn, som er verdens mægtigste.

Hvad er din yndlingsfarve?Blå, farven når himlen er smukkest.

Hvad vil du helst lave, når du har fri?Jeg har dyrket meget sport, men har for tiden ikke meget tid til det, da jeg arbejder me-get og rejser meget. Men når jeg får tid, så er det fodbold, jeg bruger tid på.

Apeqqarissaarneq


Interessen for fodbold har været en stor del af Simon Simon-sens liv i såvel kystbyerne som i udlandet.

Fodbold har altid været en stor del af mit liv. Jeg elsker det. Jeg tog faktisk en et-årig træneruddannelse på Ålborg træ-nerskole, og tilbage i 1989 blev jeg landstræner for fodbold-landsholdet i Island games, der blev afviklet på Færøerne.

Udover trænerskolen, har borgmesteren fra sydgrønland og-så været på Idrætshøjskole. Han har også under sit træner-skab gjort fodboldholdet K-33 til grønlandsmestre tilbage i 1987, hvor finalen mellem K-33 fra Qaqortoq og Nagdlun-guaq fra Ilulissat endte med en straffesparkkonkurrence, som K-33 vandt.

Kærlighed med stort K

Simon Simonsen er tæt knyttet til sin lillesøster Henriette. At der er stor kærlighed mellem søskendeparret, får man virkelig bekræftet, når man snakker med søsteren.

Der er et stærkt bånd mellem mig og min bror Simon. Jeg gav ham to af mine børn, da han ikke selv kan få børn. Og-så på grund af børnene, er vi stadig meget tæt knyttet som familie. I vores familie uddeler vi kærlighed til vores med-mennesker med glæde. Det viser sig også i vores daglige arbejde. Jeg elsker mit arbejde med de ældre demente som

Isikkamik arsarneq inuunerma ilarujussuaraa. Nuan-nareqigakkumi. Sungiusaasutut Ålborgimi ukioq ataa-seq ilinniarsimavunga, 1989milu nunarput sinnerlugu sungiusaasunngorpunga, Islandgamesimullu Savalim-miuni ingerlanneqartumi peqataallunga.

Sungiusaasutut ilinniarsimanerup saniatigut aamma idrætshøjskolemi borgmesteri atuarsimavoq. Aamma K-33-mi sungiusaasutut ingerlatsinermini nunatsin-ni pissartanngortitsisivoq ukioq 1987-mi, ajugaan-niutivinnermi straffeqattaarnermi K-33 Qaqortumeer-soq Nagdlunguamut Ilulissaneersumut ajugaagami.

Asanninnerujussuaq

Simon Simonsen najaminut Henriette Simonsenimut atasupilussuuvoq. Qatanngutigiit akornanni asannin-nerujussuaqartoq uppernarsinarpoq, najaa oqaloqa-tigalugu.

Siimuullu ataqatigiinnerput sakkortoorujussuuvoq. Mee rartaarsinnaanngimmat meeqqannik marlunnik tunivara. Aamma meeqqat peqqutaallutik ilaqutariit-tut atasupilussuuvugut. Aamma ilaqutariinnitsinni ino-qatinut asanninnissaq nuannaartitsinissarlu pingaar-tipparput. Tamanna aamma takussutissartaqarpoq ulluinnarni suliatsinni. Nammineerlunga sundhedsas-

Apeqqutit naatsumik akisassat qulit:

Suna nerissallugu mamarinerpaaviuk?Eqaluk imaluunniit kapisilik uutaq suaasa qaqortulerlugu naatsiialerluguluunniit.

Politikerini kina nuannarinerpaaviuk? Maanakkut nuannaartorisara tassaavoq: Præsident Barrack Obama.

Timersorneq sorleq nuannarinerpaaviuk? Arsartut timersornermi nuannarinerpaavakka: La Liga Spanien. FC Barcelona.

Tuluit arsaattartuini kikkut illersortagaraagit? Tuluit nunaani arsartartuni nuannarisaraakka LEEDS UNITED.

Inuuninni maannakkorpiaq suna pingaarnerpaava? Ilaqquttakkalu nuannersumik, asanninneqarfiulluartumik peqqissumillu inuuneqarnissarput.

Meeraagallaravit inersimasunngoruit sunngorusussimavit? Inuussuttuaranngorlunga Timmisartunik iluarsaasartunngorusunnikuuvunga meeraallungali tamanna pilerigisarakku.

Nipilersortartuni kina nuannarinerpaaviuk? Nipilersortartuni inuusuttuaraallungali nuannarinerpaasakka tassaapput SUME, nunanilu allamiuni SHANIA TWAIN Canadamioq nuannarinerpaavara.

Uumasuussuuguit suussagaluarpit? Nanoq, nunarsuarmi uummasuni qaasuttuni pissaaneqarnerpaaq.

Qalipaat suna nuannarinerpaaviuk? Tungujortoq, qalipaat qilaap kusanarnerpaagaanngami qilapaatigisartagaa.

Sunngiffimmi suna sammerusunnerpaasarpiuk? Timersortarnikooqaanga kisianni maannakkut periarfissaaleqisarpunga suliffik ulapiffiullunilu angalaffiunermik, arsartut piffissamik annertuumik sammisarpakka.

Interview

11isaavik marts 2012

sundhedsassistent på plejehjemmet, og Simon har haft meget med unge mennesker at gøre, når det gælder fodbold, siger Henriette Simonsen, lillesø-ster til borgmester Simon Simonsen.

Borgmesteren fra Kommune Kujalleq mener også, at et godt forhold til familien, sundhed og tryghed er noget af det vigtigste i et familieliv.

savner kultur og sportsarbejde

Alle burde have fremtidsdrømme, og man bør hel-ler ikke stoppe med at drømme, fordi man er blevet 50, mener borgmester Simon Simonsen.

Jeg regner ikke med at arbejde som politiker re-sten af mit liv. Det er livet for kort til. I disse må-neder overvejer jeg grundigt, om jeg skal stille op igen til næste kommunalvalg. Jeg savner faktisk at arbejde enten med sport eller kultur. Det er det, jeg holder meget af, og det jeg drømmer om at ar-bejde med. Men tiden vil vise, om det er nu, jeg skal stoppe som politiker eller fortsætte lidt endnu.

sistentitut utoqqaat illuani puigortunngortuni sulivu nga, aam-ma Siimuut inuusuttunik sullissinermik nuannarisaqartuuvoq, ingammik isikkamik arsarneq eqqarsaatigissagaanni, Henriette Simonsen oqarpoq.

Kommune Kujallermi borgmesteri aamma isumaqarpoq ila qu ta-riinnerup iluani ajungnitsumik atugaqarnissaq aammalu peqqis-suullunilu toqqissisimanissaq pi ngaa ruteqartoq.

Kultoorilerineq timersortulerinerlu maqaasivaa

Kikkut tamarmik siunissaq pillugu sinnattoqartaria qaraluarput, aamma imaanngilaq 50-it angugaanni sinnattuerunnissaq, borg mester Simon Simonsen isu ma qarpoq.

Inuunera naallugu politikkimik suliaqarnissaq naatsorsuuti gin-ngilara. Inuuneq naappallaaqaaq. Qaammatini ukunani eqqar-saatigeqaara kommunemut qinersinissap tullissaanut sassaq-qissanerlunga. Timersornermik kultoorilerinermillu suliaqarneq aamma maqaasigakku. Aammami nuannarisarigakku, suliffigis-sallugillu sinnattoralugit. Piffissap takutikkumaarpaa politikeri-tut unissanerlunga ingerlaqqilaassanerlungaluunniit.

Naliuttorsiorneq


ISAAVIKBEF

Der var et, der var to, der var tre… og nu sidder du så med ISAAVIK nummer 10 i hænderne. De første spørgsmål blev stillet i ISAAVIK i 2008, og mange svar er givet siden. Langt de fleste af dem rummer stadig relevant viden om, på og til boligområdet.

2008

Allerførste ISAAVIK udkom i begyndelsen af 2008 som INIs invitation til en bred oplyst debat om boligområdet. Heri finder du svar på spørgs-mål som: Hvorfor ser boligerne ud som de gør? Hvorfor er huslejen som den er? Og hvorfor er der så relativt få privatejede boliger, som der er?

BEF

Siulleq, tullia, pingajua saqqummeriarami …massakkut ISAAVIK-up qulissaa saqqummerpoq. 2008-mi ISAAVIK-mut apeqqut siulleq apeqqutigineqaqqaarpoq, tamatumalu kingorna akissuterpassuit inger lanneqarsimapput. Apeqqutit tamakku taamani apeqqutigineqar-tut ulloq manna tikillugu ineqarnermut tunngassutillit pingaaruteqar-put.

2008

Ineqarneq pillugu annertunerusumik paasissutissiisarneq siammasis-sumillu oqallittarnissaq anguniarlugit INI-p 2008-p aallartisimalernerani ISAAVIK siulleq saqqummersippaa. Apeqqutit akissutaat uani atuarsin-naavatit ilaatigut makuninnga imaqartut: Inissiat sunaana peqqutigalugu taama isikkoqartut?Inimut akiliutigineqartartoq sooq taamaappa? Inissiat nammineq pigineqartut suna peqqutigalugu taama ikitsigaat?

10 numre relevant viden om

boligområdet

Ineqarneq pIllugu IlIsImasassat pingaaruteqartut qulissaata saqqummernera

Jubilæum


ISAAVIK 10 numre relevant viden om

boligområdet

Ineqarneq pIllugu IlIsImasassat pingaaruteqartut qulissaata saqqummernera

I ISAAVIK 0208 kan du blandt andet læse om: Hvordan råderetten giver lejer ret til forskellige forbedringsarbejder i lejemålet, som for eksempel at fjerne en væg mellem køkken og stue; hvordan man gennem lejer-til-ejer ordningen bliver ejer i stedet for lejer af sin bolig; og hvor stor indflydelse afdelingsbestyrelserne har på, hvad der sker i de enkelte boligafdelinger.

2009

Tredje nummer af ISAAVIK løfter sløret for, hvor-dan politikerne i begyndelsen af 2009 forestillede sig at kunne indfri ønsket om acceptable boligfor-hold for alle. Yderligere kan du eksempelvis læse om, hvordan man med Betalingsservice og en bud-getkonto kan få sine regninger betalt til tiden og ro med sin økonomi, samt om hvor stor betydning det har - for nabolaget, for Grønland og for miljøet i det hele taget - hvordan den enkelte forholder sig til sit affald.

ISAAVIK 0409 besvarer spørgsmål som: Hvad sker der, hvis man ikke betaler sin husleje som lejer? Og hvordan håndterer INI udsættelsessager? Samt hvad sker der hvis man som boligstøtte-/selvbygger eller medbyggerhusejer ikke betaler sit terminsafdrag? Og hvordan forbedrer man sin betalingsevne med lånom-lægning?

2010

Magasin nummer fem gør dig klogere på, hvor man-ge penge hærværk, affaldshåndtering og huslejere-stancer kan koste boligafdelingerne, hvordan man via få klik på INIs hjemmeside www.ini.gl kan finde en at bytte bolig med, og hvad der skal til for, at man kan drive virksomhed fra privaten eller lejemål særligt indrettet til erhverv.

Allerede tilbage i ISAAVIK 0610 kan du læse om, at skimmelsvamp samlet set er blevet det største problem i lejeboligerne, og hvad du kan gøre for at undgå, be-grænse eller udbedre skimmelangrebene. Du kan også få at vide, hvad der skal til for at fremleje sin bolig el-ler få boliggaranti.

2011

Med fornyet layout, og som noget nyt nu til afhentning i nærmeste Pisiffik, Pilersuisoq eller INI Boligbutik, ud-

Ilaatigut ISAAVIK 0208 –mi maku atuarneqarsinnaapput: Attartortup inis-siami qanoq atuisinnaatitaanera iliorsinnaatitaaneralu inissiami iluarsa-gassanut assigiinngitsunut tikinneqarput, soorlu attartortup inigisami-ni igaffiup inillu akornanniittoq iigaq peerlugu iliuuseqarsinnaanera; ini-gisamik nammineerluni piginnittunngortoqarsinnaanera attartortuujun-naarluni tikinneqarpoq attartortuunerminngaaniit – piginnittuunermut aaq qissuussaq tikinneqarmat ; inissiani immikkoortortaqarfiit ataasiak-kaat eqqarsaatigalugit susoqartarneranik immikkoortortaqarfinni siuler-suisut qanoq sunniuteqartigisarnerat aamma tikinneqarpoq.

2009

ISAAVIK-up pingajussaani saqqummernerani atuarneqarsinnaavoq, 2009-p aallartisimalernerani qanoq politikkerit takorluugaqarnersut inu-it tamat pitsaasumik naammaginartumillu ineqarniarnermikkut atugas-saqartitaanissaannik kissaat piviusunngortinniarneqarsinnaanersoq. Saq qummersumi tassani aammattaaq atuarsinnaavat, toqqaannaq Be-talingsservice-i budgetkontolu atorlugit akiligassatit piffissaq eqqorlugu isumannaarsinnaanerlugit, taamaasillutit aningaasat tungaatigut eqqa-rsuuteqannginnissat anguneqarsinnaasoq, tamakkuttaaq saniatigut tikinneqarpoq, qanoq pingaaruteqartigisut – eqqaamiunnut Kalaallit Nu-naat pinngortitarlu tamaat eqqarsaatigalugu – ataasiakkaarluta eqqa-gassaatitta isumaginissaannut qanoq isummertariaqarnerput sammi-neqarpoq.

ISAAVIK-up 0409-imi saqqummernermini ilaatigut apeqqutit maku sam-mivai: Attartortuulluni inimut akiligassat akilinngitsoorsimagaanni qa-noq pisoqassava? Anisitaanermi suliassat INI-p qanoq ingerlattarpai? Kiisalu bolistøttemi/ nammineerluni illuliat illunilluunniit sanaqataaner-mi piginnittutut akilersuutit naafferaartumik akilersimanngikkaanni qa-noq pisoqassava? Aammattaaq tikinneqarpoq akilersuutit qanoq pit-saanerusumik isumannaarneqarsinnaappat aningaasatigut atukkat al-lanngortinnerisigut?

2010

ISAAVIK-up tallimassaanik saqqummernerani atuarneqarsinnaa-voq, aningaasat qanoq amerlatigisut aserorterinermut, eqqakkat su-liarineqartarnerannut kiisalu ineqarnermut akiitsut najugaqartut im-mikkoortortaqarfiisa aningaasartuutigisarneraat, ammattaaq tikinne-qarput INIp nittartagaanut www.ini.gl iserluni qanoq inigisamik paar-laasseqatigiittoqarsinnaanersoq, aammalu inuutissarsiutigalugu ini-gisami taassumalu qanoq aaqqissuussaasimanera inigisaq aqqutiga-lugu sulissagaanni atuarneqarsinnaapput.

ISAAVIK 0610-mi atuarsinnaavat , oquup inissiani attartortakkani annerpaamik ajornartorsiutaanera, qanorlu nammineerluni aaqqiis-suteqarnikkut pinaveersaatinniarneqarsinnaanera. Tassani aamma paasisinnaavat qanoq ilillutit inigisat allanut atukkiussinnaanerlugu imlt. Ineqarnermut qanoq qularnaarisoqarsinnaanersoq.

Naliuttorsiorneq


ISAAVIKkommer ISAAVIK 0711 med endnu mere udfoldet fokus på interaktive tilbud til læserne. Her er svar på FAQ som: Hvornår udbetales varmeregning regu-leringerne? Og hvad skal du gøre, hvis du har mistet din nøgle til din bolig? Og der er brevkasser med svar på spørgsmål som hvordan skal jeg forholde mig til nabostøj? Og hvor skal jeg placere opvaskemaskinen? Yderligere bringer magasinet blandt meget andet svar på: Hvordan kan mus bekæmpes? Og hvordan kon-verterer jeg min personalebolig til almindelig bolig?

I 0811 liner spørgsmålene sig op: Hvad kan man gøre for at forbedre adgangsforholdene for handicappede? Hvordan skal man forholde sig, når man står foran at skulle flytte hjemmefra? Hvordan planlægges et by-rum? Hvordan indretter man en stue til mange menne-sker på lidt plads? Hvordan vedligeholder man en em-hætte? Og selvfølgelig kender du også svarene, når du er færdig med at bladre dig igennem magasinet.

I niende nummer af ISAAVIK er der svar på såvel: Hvad skal nye husejere huske? Hvordan samarbejder afdelingsbestyrelserne i Nuuk? Som hvad gør beboerne i Sisimiut for at bekæmpe mus i trappeopgangene? For-uden viden om: Hvordan man råmarinerer en sælmør-brad.

Også nærværende jubilæumsudgave er god at blive klog på, og sådan skulle det gerne fortsætte. Derfor er du altid mere end velkommen til at kontakte redaktio-nen [email protected] med aktuelle forslag, kommentarer og spørgsmål. Lykønskninger med jubilæet tager vi så-mænd også gerne imod.

2011

Massakkut nutaatut ISAAVIK allatut ilusilerlugu saqqum-mersinneqartalissaaq, taannalu pisiniarfinni soorlu; Pisiffik-mi, Pilersuisoq-mi INIlluunniit allaffiini tiguneqarsinnaalis-saaq. ISAAVIK 0711 saqqummersumi atuartartunut qani-mut peqatiginnilluni neqerooruteqarpoq. Ilaatigut apeqquti-gineqakkajuttut imaapput: Kiassarnermut akiliutaasimasut utertoorutissai qaqugu akilerneqassappat? Inigisannut ma-tuersaat katassimagukku annaasimagukkuluunniit qanoq ili-ussavit? Allagarsiivinni apeqqutit akissutaat atuarneqarsin-naapput, soorlu qanoq eqqaamiut nipiliortarnerannut iliuu-sissat? Aamma opvaskmaskiina sumut inissikkukku pitsaa-neruva? ISAAVIK-up saqqummernerani apeqqutinut akis-sutit arlallit atuarneqarsinnaapput, ilaatigut terissat qanoq akiorniarneqarsinnaappat? Atorfinnut atatillugu inigisara qanoq ilillunga nammineerlunga initaarinissaanut qanoq ili-ussaanga?

ISAAVIK 0811 saqqummersumi apeqqutit imaaginnaavip-put: Innarluutillit eqqarsaatigalugit isaarissat qanoq pitsan-ngorsarneqarsinnaappat? Qanoq iliortoqartarpa angerlar-si maffik qimallugu nammineerluni initaassagaanni? Illo-qar fitta periarfissai qanoq pilersaarusiorneqarlutillu ilusi-ler sorneqarsinnaappat? Inimi anginngitsumi inoqatigiit ar-lallit najugaanni qanoq ililluni ini aaqqissorneqarsinnaava periarfissaqarnerulerluni? Igaffimmi supoorut emhætte qa noq aserfallatsaaliorneqarsinnaava? Atuagassiaq qup-perareerukku aamma suut akissutaanersut nammineerlu-tit ilisimareerpatit.

ISAAVIK-up qulingiluassaanik saqqummernermini maku apeqqutit sammivai: Illumik piginnittunngortut nutaat suut sillimaffigalugillu eqqaamassavaat?Nuummi immikkoor-tortaqarfinni siulersuisut qanoq suleqatigiippat? Sisimi-uni najugaqartut terissat majuartarfeqarfinniittut pillugit akiuiniarnerminni qanoq periuseqarpat? Ilisimalikkatta ila gaat: Qanoq puisip ooqanngitsup tartunaanik sernar-tuliisoqarsinnaanersoq.

Nalliuttorsiornermut atatillugu saqqummersussamut ilan ngutassat aamma soqutiginaateqarput, taamatullu sammisaqarneq ingerlalluaannaqqunaqaaq. ISAAVIK-up aaqqissuisoqarfianut siunnersuutit, oqaatigiumasat apeqqutillu pillugit [email protected] sukkulluun niit atta-veqarnissannut tikilluaqqusaavutit. Nalliuttor si or ner-mut pilluaqqussutinik aamma tigusinissarput ammaffi-gaar put.

sammisaq:ISAAVIK A/S Inissiaatileqatigiiffik INImit saqqummersinneqartarpoq E-mail: [email protected] Allaaserisat tamarmik atuagassiarlu nittartakkamut www.ini.gl iser-luni aaneqarsinnaapput.

Faktaboks:ISAAVIK udgives af A/S Boligselskabet INI E-mail: [email protected] Samtlige artikler og hele magasiner kan downloades fra www.ini.gl

toornara | 1

Ilinnut iviangikkaamut! Qupp. 34 Til dig med stor barm!! Se side 34

ISSN: 2245-0688

Qiperugaq / TæT påPeter Lyberth

Februar 2012 | Nr. 2Kr. 44,95

TEMANunani allani misigisassat/Oplevelser i udlandet

toornara

Oqaluttariarsornermut misilitsissavit/Skal du til mundlig eksamen.

Ullorsiutikka / Min dagbog

Torrassuarmik inuusuppaluttumik sinittarfittaarit/Tips til et lækker teenageværelse

nr_4.indd 1

1/5/2012 12:19:51 PM

toornaraNuNatsiNNi iNuusuttuNut atuagassaq Nutaaliaasoq siullerpaaq

Atuareerpiuk? Har du læst i den?

Toornara pisiniarfinni pisiarisinnaanngikkukku taava www.toornara.com-mut iserlutit pisiarisinnaavatFindes Toornara ikke i din by, køb den via www.toornara.com

Vi ses i www.facebook.com - toornara

magasiN for uNge

pisiNiarfiNNi pisiariNeqarsiNNaavoq / KaN Købes i butiKKerNe

Kalaaleq nunani allani


Udenlandsgrønlænder Karina Møller er pladeak-tuel med sit band Pamyua. Deres nye dobbelt CD er li-ge på trapperne. Den ene skæring er a cappella sange, og den anden er samme sange indspillet med musikere, som Pamyua har mødt på deres utallige turnéer. Pamy-ua har turneret i hele USA og har været i Kina, Korea, Sydamerika, Canada og selvfølgelig flere steder i Euro-pa og Grønland for at optræde.

Her er et lille glimt af en ”helt al-mindelig” dag i Karinas liv. Eller så ”almindelig” som det nu kan blive, for livet som kunstner er der ikke meget rutine i.

Klokken 5:45

Det er minus 25 grader uden-for. Jeg har det vist efter min far Aqigssiaq at vågne meget tidligt. Det rare er, at vi aldrig behøver at sætte vækkeuret. Jeg nyder at bo i Alaska, som er et utroligt smukt sted, og kulturen (den oprindelige kultur) er tæt på den grønlandske. Jeg har boet her i 16 år nu.

Jeg nyder en kop Kaladi Kaffe (det største kaffefirma her). De lancere-de en Pamyua Blend for nogle må-neder siden, og den smager næsten

Karina Mølleri kalaaleq nunamut allamut nunasinikoq nip-ilersoqatigisartakkanilu Pamyua nuusioqqammerput, CD-illu taakku naammassingajaliivipput. Aappaa a cappel lat erinarsuutaannik imaqarluni, aappaalu erinarsuutit as si-ngi nipilersoqatigiit angalasarnerpassuarminni nipiler so-qa tigiit naapittakkatik peqatigalugit immiussimavaat. Pa-myua USA tamakkerlugu kiisalu kinami, Koreami, Cana-dami, Europami nunat arlallit nipilersorfigisarsimavaat.

Eqqumiitsuliortutut inuuneq assigii-aaginnarmik ingerlaneq ajormat ma-tumani annertunngikkaluamik ”nali-nginnartut taallugu” ersersinniassa-varput ”Karinap inuunera nalingin-naa soq”.

Nalunaaqutaq 5:45

Sila 25-inik isippoq. Uanga ataataga Aqissiaq angusisaatigigunarakku ul-laaralaarsuaq itertarpunga. Taama pissuseqarluni nalunaaqutaq sian-er tussanngortittussaanagu ilua-qaaq. Alaskami najugaqarlunga nuan nareqaara, assorsuaq najugaq kusanarami, (kulturitoqaallu) kalaal-lit kulturiannut assingulluni. Ukiuni 16-ini maani najugaqarpunga.

Kaladimik kaffisorujoorpunga (maani kaffinik niioqqutissiortut annersaan-

AlAskANuusioqqammersup Karina Møllerip

Alaskami inuunera nalinginnaasoq malinnaaffigilaarlugu

En almindelig dag i den pladeaktuelle Karina Møllers liv i Alaska

Nipilersoriarluta angalanitta ilaani Indiamiut qummuattaataani nattorallip meqqui tunissutissarsiakka. Taakku tu-nuaniittoq nerleq Anni-imik ateqarpoq.

Ørnefjer i en indiansk krukke som jeg har fået på en af vores turneer.

Gåsen bagved hedder Anni.

Kalaaleq nunamut allamut nunasiniKoq | udenlandsgrønlænder

Udenlandsgrønlænder


AlAskA

lige så godt som Araba Kaffi. Den nydes i stilhed i mit lille hus, da mine tre børn so-ver endnu.

Klokken 6:30

Jeg vækker mine døtre, som står op og har helt deres egen lille morgenrutine. Tun’aqi er 14 år, Ivalu er 9 år, og Inuk min lille søn på 3 år sover sødt i min seng endnu.

Jeg er alenemor, og har mine børn hver an-den uge. De er så heldige, at de altid er om-givet af kærlighed. Hos deres far (og hans nye kone) og hos deres Maur’luq (aanaa på Yup’ik) hvor de er, når vi er på turné. De er nogle meget kærlige, selvstændige og tak-nemmelige børn, hvilket jeg tror til dels er et (positivt) resultat af at være skilsmisse-børn. Vi er en stor familie, spiser tit middag sammen og fejrer alle højtider og fødselsda-ge sammen.

ninngaanersunik). Qaammatit arlaqanngitsut matuma siorna Pamyua Blend-inik nioqquteqarput, taannalu Araba kaffitut mamartigingajap-poq. Eqqissillunga illuarannguanni kaffisorujoorpunga, meerartakka pingasut suli sininneranni.

Nalunaaqutaq 6:30

Panikka itersalerpakka, makipput, eqqissiivillutillu ullaakkut immik-kut ileqqortik malillugu pikeruusaartarput. Tun’aqi 14-inik ukioqar-poq, Ivalu qulingiluanik ukioqarpoq, erneerannguaralu Inuk pinga su-nik ukiulik suli uanga siniffinni sinippoq.

Anaanatut kisimiittuuvunga, meerartakkalu sapaatip akunnera al-lorlugu uanniittarput. Meerartagut iluatitsilluarsimapput, asanninner-mik naammattumik avatangiiseqarlutik peroriartoramik. Nipiler so-riarluta angalagaangatta ataataminiittarput taassumalu (nuliartaa-vani) Maur’luq - iminnilu Yupík – toorlugu aanaminniittarlutik. Meer-artakka avinnerit qitornaagaluarlutik, asanartorujussuupput, nam-minersorluarsinnaasut qujamasuttullu tamannalu nuannaarutissaa-voq. Ilaqutariit amerlasuujuvugut, akulikitsunillu nereqatigiittarluta nalliuttorsioqatigiittarluta inuuvissiortoqaraangallu ataatsimoortar-pugut.

Kalaaleq nunani allani


Mine børns aanaa bor i et hus, hun købte, da jeg havde født Tun’aqi, så børnebørnene kunne bo tæt på hende.

Klokken 7:45

Jeg kører pigerne i skole.

Klokken 8:30

Computertid, svarer på e-mails, et cetera. Booker billetter til Hawaii hvor vi skal optræde i marts. Planlægger selvfølgelig at blive der et par ekstra da-ge, det er så smukt et sted på jorden.

Klokken 9:30

Jeg lytter til musikspor for at få ideer til indspilnin-gen i aften.

Klokken 11:00

Jeg arbejder deltids i en skøn antik- og videresalgs-butik, når jeg ikke har for travlt med musikken.

Klokken 16:00

Jeg kører mine piger til ballet, de går tre gange om ugen. Min ældste datter er en meget talentfuld dan-ser, og jeg glæder mig til, at hun får mulighed for en dag at optræde i Grønland.

Meeqqama aanaat illoqarpoq, Tun’aqi meerartaarigakku pi-siaminik, ernguttani qanillugit najugaqarusukkami.

Nalunaaqutaq 7:45

Niviarsiaqqat atuariartuuttarpakka.

Nalunaaqutaq 8:30

Qarasaasiap saavani suliaqartarpunga allagarsiakkalu aki-sarlugit il.il. Martsimi Hawaii-imi nipilersortussaagatta bil-letissagut inniminnerlugit. Tassungalu atatillugu angalanis-satsinni taama nunami kusanarluinnartigisumiittussaagatta ullut amerlanerulaat najornissaa pilersaarusiorlugu pivugut.

Nalunaaqutaq 9:30

Unnugu immiussinissatsinnut nipilersuutinik isumassarsiffi-gisinnaasannik tusarnaarujoorpunga.

Nalunaaqutaq 11:00

Erinarsornermik nipilersornertalimmik ingerlatsinera ulap-putigivallaanngikkaangakku ullup affaa pisattanik qangar-nitsanik kusanartunik tuniniaaqqittarfimmi sulisarpunga.

Nalunaaqutaq 16:00

Sapaatit akunneranut pingasoriarlutik niviarsiaraatikka bal-letitarmata ingerlattarpakka. Paniga angajulleq balletimik

30 grad-it tikillugit issitsigisumi piniariaqataanikuuvunga. Nuannersorujussuuvoq, isseqalunili! Kotzebue –p nalaani kammannguara Ross Schaeffer ilagalugu.Den koldeste jagt jeg har været på var i minus 30 grader. En helt fantastisk tur, men kold! Det var med min kære ven Ross Schaeffer i Kotzebue området.

Paniga Tun’aqi. Pamyua nipilersuummik video-liornerata nalaani taanna asseq tigusaavoq.Min datter Tun’aqi. Billedet er taget under indspilningen af en Pamyua musik video.

Udenlandsgrønlænder


Klokken 18:00

Jeg henter kusine Anouk. Mit hus er tit fyldt med børn eller venner, og jeg elsker at lave mad og have huset fyldt med grin og gode historier.

Man tager jo nok lidt for givet, at man i Grønland kan købe grønlandsk pro-viant i butikkerne, men det kan vi desværre ikke her. Så jeg tager gerne noget godt op af fryseren, når jeg får venner på besøg. Jeg har to store fry-sere fyldt med alt godt fra tundraen og havet. Enten noget jeg har fanget selv eller fået af gode venner.

Klokken 19:00

Jeg kører til Pamyuas studie. Jeg nå-ede ikke at spise aftensmad, så jeg spiser lidt tørret rensdyrkød i bilen.

Klokken 22:00

Endelig hjemme, drikker en god kop te.

qi tillaqqissuuvoq, qilanaaraaralu taamaalluni periarfissa-qariaruni Kalaallit Nunaanni takutitsisinnaanissaa.

Nalunaaqutaq 18:00

Illortaa Anouk aassavara. Illorput meeqqanik ikinngutinillu ulikkaartuaannarpoq, uangalu nerisassiussallunga nuan-narisaraara, illu ulikkaarlugu inuit nuannaartut nuannersu-nillu oqaluttuaqatigiittarneq maani ingerlattarparput.

Kalaallit Nunaanni pisiniarfinni kalaaliminernik pisisinnaa-neq pissusissaannartut isigineqarpoq, maanili taama ajora-luartumik iliorsinnaanngilagut. Qerititsivimmiik tamulugas-sanik ikinngutikka pulaartillugit qaqitsisarpunga. Qerititsi-vissuaqarpunga marlunnik taakkulu nunamiit imarmiunillu uumasunik ulikkaaveqqapput. Ilai nammineerlunga pisaak-ka ilaali ikinngutinnit tunissutissiakka.

Nalunaaqutaq 19:00

Pamyus-ip immiussisarfianut ingerlalerpunga. Unnummut nerinngitsoorama, biilini tuttup panertuinik nerilaaginnas-saanga.

Nalunaaqutaq 22:00

Kiisami angerlamut apuuppoq, tetsialammillu tetorluni.

Meeqqakka nukarliit marluk Inuk Ivalu-lu “sissami” najugaqarfitta Anchorage –p avatinnguani.Mine to yngste børn Inuk og Ivalu på ”stranden” lige uden for Anchorage hvor vi bor.

Ernera Inuk issumik pinnguassalluni nuannarisa-qartuugami, nerisarfipput issunikkajuttarpoq....Min søn Inuk elsker at lege med jord, så det ender tit på spisebordet....

Isuma


I de femten år jeg arbejdede som sygeplejerske i Grøn-land, 1989-2004, vekslede standarden i de boliger jeg fik tildelt kraftigt. Der var alt fra slum til slot. Noget af det var smækket op i tressernes feberbyggerier, slam! slam! slam! på rad og række, uden respekt hverken for de men-nesker der skulle bo der, eller stedets egenart der hvor de blev placeret. Andre boliger var placeret med nænsom ar-kitekthånd, praktisk indrettet og indføjet i klippen med sans for den lokale topografi. Grønland har gennem man-ge år været et sted hvor man byggede dårligt, og tog sig godt betalt for det. Det er heldigvis ved at ændre sig.

Men uafhængigt af boligstandarden har jeg altid trive-des der hvor jeg boede. Det hang selvfølgelig til dels sam-men med at jeg som privilegeret tilkaldt arbejdskraft kun var på midlertidigt ophold, og derfor kunne tage det he-le, slum eller slot, som en oplevelse, et eventyr. Men det handlede også om noget andet. Jeg skal forsøge at forklare hvad det var.

Min første bolig lå i Blok 4 på Sletten i Nuuk. Der er ik-ke så meget godt at sige om disse ti blokkes indretning og placering, men én ting er der: De var udstyret med svale-gange. Denne arkitektoniske detalje vil jeg tillade mig at kalde ”arkitektens lyse øjeblik” (der har ellers været man-ge mørke øjeblikke).

Svalegangen var hovedfærdselsåre for etagens halve snes husstande og alle dem der havde, eller ikke havde, ærinde

Kalaallit Nunaanni ukiuni 15-ini sygeplejerske-itut sulininni 1989-miit 2004-p tungaanut, init neqerooru-taasartut pitsaassusaat nikerartorujussuusimavoq. Nakkaatingajaqqasuniit illussaarsuaasanut. 1960-ik-kunni inissialiortoqaleruttormat inissiat tamakku tua-viuussatut tulleriiaasiinnarlugit inuillu najugaqartus-sat annerusumik eqqarsaatiginagit sumilu toqqavis-sai annerusumik eqqarsaatigilluarnagit ikkussupalla-gaasimassapput. Inissiat allat titartaasartup peqqis-saarullugit suliarisimasai , pitsaasumillu ilusilersuk-kat nuna qaqqallu eqqarsaatigilluarlugit suliaasimap-put. Ukiorpassuarni Kalaallit Nunaanni sanaartorneq naammaginanngivissimavoq annertuumillu aningaas-artuutitaqarsimalluni. Tamannali qujanartumik allan-ngoriartulerpoq.

Inimik qanorluunniit ikkaluamik tunineqaraangama uanga najorsinnaasarsimavara. Soorunami aamma peqqutaaqataavoq uanga tikisitatut aammalu piffis-sap ilaannaa maani nunamiittussaanera peqqutigalu-gu suliffinnut atatillugu inissannik tunineqartarpunga, ilaanni sannarlutanik ilaatigullu kusanarluinnartunik – tamakkulu tamaasa misigisaqarfigisarpakka nuan-nersumik oqaluttualiatullusooq. Soorunami aamma al lanik peqquteqarsinnaasaput misigisartakkakka. Mi silillugu nassuiariaraluassavara suna pinerlugu.

Ini siulleq najugara Nuummi narsarsuarmi blok 4-ip-poq. Blokkit taakku 10-it aggulunneqarneri inissisi-

”PulaarPunga”

Kim Leine Kim Leine

Synspunkt


der. Der blev flænset sæler, cyklet, repareret motorer, kysset, skændtes, drukket bajere, svinget med flag på nationaldagen og affyret raketter nytårsaften. Der var horder af børn der si-vede ind og ud hos hinanden. Også hos os blev der sivet. Vores børn var væk i timer, og når de kom hjem, talte de grønlandsk.

Og også voksne sivede: Det banker på døren, en mand kom-mer ind, stiller skoene i gangen og siger: ”Pulaarpunga”. Det er ikke et spørgsmål eller en høflig anmodning, det er blot en konstatering: Jeg besøger.

Overalt hvor jeg har boet i Grønland, har der været en svale-gang, synlig eller usynlig. Hjemmet er et udvidet begreb, det begrænser sig ikke til de værelser man betaler leje for, og stop-per ikke ved den dør man har nøglen til. At man går ind og ud hos hinanden, er en selvfølge. Det skal man lige vænne sig til som blufærdig dansker. Man gør klogt i at lure hvordan den lo-kale svalegang fungerer. Gør man det, har man mulighed for at lære gæstfrihedens ædle kunst. Men en anden ting der er mindst lige så vigtig: Man skal selv være modig og bevæge sig væk fra sit hjems fire vægge, man skal lære selv at være gæst. Og man skal lære at sige mindst ét ord på sproget der tales i det her land hvor man er gæst: ”Pulaarpunga!”

maffiallu pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaan-ngikkaluarpoq, taamaattorli ajunngitsortaqarpoq: Takisuunik torsuusaqartitserput. Taama inissianik titartaasimaneq ima taarusuppara”Illussanik titar-taasartut isumassarsiaat pitsaalluinnartoq” (tujor-minakujuttorpassuarnik allaqaraluarpoq).

Torsuusaq takisooq inissiani sanileriiaani inoquti-gii aat quliusut allallu pisassaqarlutik pisassaqa-ratilluunniit takkuttartut pingaarnertut angallaffi-givaat. Blokkit silataanni torsuusami tassani ta ki-suumi pisoqartaqaaq, ilai puisimik pilattut, sukki-ler tut, maskiinanik iluarsaassisut, kunissuuttut, ka-maattut, immiaarartuuttut, inuiattut ullorsiornermi erfalasulersortut ukiutoqqamilu qummoroortartut. Meerarpassuit imminnut pulaaqattaattut. Uagut-sinnut aamma pulaartoqartaqaaq. Meerartagut tii-mit arlallit aneersimariarlutik angerlassapput ka-laallisuinnaq makkululersimallutik.

Inersimasut aamma pulaartarput: Matu kasuttori-arluni angut isissaaq, kamippani gangimi peeruni-git oqassaaq: ”Pulaarpunga”. Aperisoqaqqaarneq ajorpoq, imlt. pulaarumalluni kissaateqarnermik oqartoqarneq ajorpoq, matukkut isillaatigaluni pu-laarnerarpoq.

Kalaallit Nunaanni tamani najugaqarfigisimasanni, ersitsumik ersinngitsumillu torsuusaqartarpoq. Init attartorlugit akilersukkat qanorlu annertutigi neri apeqqutaatippallaarnagit angerlarsimaffiit kikkun-nit tamanit pingaartumillu ilisarisimasanit iserfi gi-neqarsinnaasarput. Inuit imminnut pulaaqat taat-tarput tamannalu nalinginnaasuuvoq. Uanga qal-lunaarpallallunga sungiusimannginnakku pissu seq tamanna sungiunniarsarisariaqarsimavara. Nunaq-qatigiit imminnut pulaaqattaattarnerat ilikkarnia-raanni alaatsinaattariaqarpoq. Alaatsinaattaraan-ni inoroorsaanermik nuannersumik ilikkagaqarnis-saq periarfissaavoq. Allalli aamma pingaaruteqar-luinnartoq tassa: Nammineerluni angerlarsimaffik qimalaarlugu inunni allani pulaartuusinnaanerup ilikkarnissaa. Nunamilu maani inunnut pulaarniara-anni oqaatigineqartartoq oqaaseq ”Pulaarpu nga!” ilikkassallugu piukkunnarpoq.

Kim Leine-p atuagaq oqaluttualiaa ”Kangerlussuatsiami profiitit” Martsip 16-ani saqqummissaaq. Oqaluttuari saa-neq ” ”Habakuup-eqeersaanera” aal-laa vigalugu atuakkiaavoq, tassani ka-laal lit kuisimasut arlallit qallunaat oqariartuutaat nuna-si aateqarnerlu qimallugit, kangerluup ilorpasissortaani inuiaqati-giit pilersippaat. Kalaallit qallunaat nunasiaateqarnerannut akerli-unertik aammalu namminersorsinnaasutut ersersitserusunneran-nik Kim Leine-p atugaq sammiveqartippaa.

Den 16. marts udkommer Kim Leines roman ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Det er en historisk roman der er bygget på den såkaldte ”Habakuk-bevægelse”, hvor en gruppe døbte grønlæn-dere løsrev sig fra den danske mission og koloni og oprettede et slags parallelt samfund langt inde i en fjord. I romanen vælger Kim Leine at se dette som grønlændernes første oprør mod dan-skernes kolonisering og som en tidlig kamp for selvstændighed.

Margit MotzfeldtIsuma


Når man ser de farvestrålende boliger langs kysten, ser det indbydende ud.

Jeg har boet i 7 forskellige boliger gennem mine 42 år i Grønland. Geografisk i en bolig i Alluitsup Paa, to i Qaqortoq og fire i Nuuk. Eller to røde, en gul, to blå, en lyserød og en grå bolig. Fælles for boligerne var, at de var hjemmet - rammen om mit liv i en bestemt periode. Og for mig har de alle været gode boliger - jeg har været heldig - meget heldig.

Fælles for boligsystemet i min tid var, at du ikke selv havde indflydelse på, hvor du kom til at bo. Jeg har væ-ret leder for en uddannelsesinstitution, hvor arbejds-pladsen skulle anvise bolig til en del af personalet. Der var ingen indflydelse på boligen, hverken for ansatte el-ler arbejdsgiver, det var kun et spørgsmål om familie-størrelse og ventetid. Kun én bolig har jeg reelt haft indflydelse på. Det var i andelsboligforeningen Aqis-seq. Der havde jeg indflydelse på, hvordan køkkenet blev indrettet.

Boligen kan være øremærket til jobbet, eller en bolig du får anvist, når det er din tur på en venteliste, det være sig en vakant eller en blivende bolig. Mange bor i of-fentlige boliger og reelt kan du ikke sige nej til en bolig i de store byer, hvor boligmanglen er stor. Der er endda kommet et nyt ord til sproget, ”prævakant”. Ikke en god

Sinerissami inissiat qalipaatigissaartut takullugit nuan-nerunartaqaat.

Ukuini 42-ini Kalaallit Nunaanni najugaqarninni inissiat arfineq marluk assigiinngitsut najugaqarfigisimavakka. Alluitsup Paani ineqarnikuuvunga, Qaqortumi marluk, Nuummilu sisamat. Imaluunniit aappaluttut marluk, su-ngaartoq ataaseq, tungujortut marluk, aappalungusersoq ataaseq qasertumilu ataatsimi. Inigisarsimasakka taakku ataatsimut angerlarsimaffigaakka – piffissami aalianger-simasumi inuuninni toqqammavikka. Najugaqarfigisima-sakka taakku tamarmik uannut nuannersimaqaat – assor-suaq uanga iluatsitsilluarsimavunga.

Uanga nalinni ineqarniarneq eqqarsaatigalugu pissutsit ataatsimut isigissagaanni, nammineerlutit sumi najuga-qar nissat sunniuteqaqataaffigisinnaanngilat. Ilinniarfim-mi pisortaanikuuvunga, tassanilu suliffeqarfiup sulisuni arlallit najugassaannik innersuussisarpoq. Ini suna tun-niunneqassanersoq sulisunit suliffeqarfimmilluunniit ilisi-maneqarneq ajorpoq, taamaallaat ilaqutariinni inoqutigiit qanoq amerlatiginerat inissarsiortunilu utaqqisut kisimik apeqqutaasarput. Najugaqarfigisimasanni ini ataasiinnaq sunniuteqarfigisinnaasimavara. Tassalu piginneqatigiillu-ni najugaqarfik Aqisseq. Tassani igaffiup qanoq isikkoqar-nissaa aaliangeeqataaffigisimavara.

Suliffimmut atatillugu inissiaq inniminnerneqarsimasin-

Margit Motzfeldt

Aappaluttut marluk, sungaartoq ataaseq,

tungujortut marluk, aappalungusersoq

ataaseq qasertorlu ataaseq

2 røde, 1 gul, 2 blå, 1 lyserød og 1 grå

Synspunkt


situation, når boligen i så høj grad er med-virkende til, om man trives.

Allerede inden jeg havde sat mine ben i Grønland for første gang, var jeg med nogle unge grønlændere til møde hos en arkitekt i København. Ønsket var, at man ikke ukri-tisk overførte boligtyper fra Danmark til Grønland. Alle ved, at man har meget over-tøj og mange støvler, og så hjælper det ikke med en mikroskopisk entré. Og alle ved, at skal man bo i en blok, har man brug for et depotrum til udstyr til fangst og fiskeri.

Alle boliger er et spejl af de mennesker, der bebor dem. Din bolig er der, hvor du skal lade op, hvor dine børns liv formes, hvor dit liv leves. Vi kender alle til, at der findes en række ens typehuse eller lejligheder, som slet ikke opleves ens, når man kommer ind i boligen. Der udstråles en varme og gæst-frihed fra mange boliger. Det har jeg mødt meget af og det har imponeret mig. Men også boligernes begrænsede størrelser gør kaf fe mik til en genial samkvemsform.

Ventelisterne til boliger er uhyggelig lan-ge, priserne på privat byggeri er uhyggeligt høje. Boligsituationen er med til at skabe mange sociale problemer, og løsningerne er ikke enkle og lige for, så var det jo nok løst. Jeg vil ønske for fremtiden, at der er gode boliger nok til en pris, der er til at betale. Det er ikke godt for unge mennesker, at de ikke kan flytte hjemmefra, og det er bestemt heller ikke godt for den ældre generation, at de skal blive ved med at have voksne børn boende hjemme på grund af manglende bo-liger.

Jeg ville ønske at muligheden for bolig til alle, efter ønske, var til stede.

naavoq, imaluunniit inissamik utaqqisuni tullinnguukkuit tunineqarnis-sannut innersuunneqarsinnaavutit, imlt. utaqqiisaasumik inissinneqa-rallarlutilluunniit inissavinnik innersuunneqarsinnaavutit. Inuppassuit pisortat inissiaataanni najugaqarput, illoqarfinnilu annerni inissamik innersuunneqaruit itigartitsinnaanngilatit allat inissaaleqisut amer-laqimmata. Allaat oqaaseq ”utaqqiisaagallartoq” atorneqartalerpoq, uffa massa inuttut toqqissilluni inuunissamut ini taama pingaarute-qarluinnartigisoq.

Kalaallit Nunaannut nuunngilaarnera sioqqullugu Københavnimi ka-laallit ilagalugit illunik titartaasartoq ataatsimeeqatigivarput. Qallu-naat Nunaanniit Kalaallit Nunaannut inissiat ilaaginnarnagit nunamut tulluasakkanik inissialiortoqartarnissaa tassani kissaatigineqarpoq. Tamatta ilisimavarput atisat oqorsaatit støvlerpassuillu nunami maani nalinginnarmik atortorujussuugigut, taamaattumik inissiat taama an-nikitsigisumik atisaajarfissanik isaarisserneqartarneri tulluartuunngi-laq. Inissiarsuarnilu najugaqassagaanni piniutinut aalisarnermilu ator-tunut toqqorsiveqartoqartariaqartoq tamatta nalunngilarput.

Inissiat tamarmik najugaqartut inuttaannut tarrarsuutaasinnaapput. Ini najukkat qasuersaarfittut nukinnik aallerfigisussaavat, meeqqavit peroriartornerminni inuunertik tassani ilusilersortarpaat, illillu inuune-rit tassani atortussaallugu. Tamatta nalugunanngilarput, illulianut inis-sialianulluunniit assigiiaanut iseraangatta tamarmik assigiinneq ajor-tut. Inissiarpassuit nuannersumik kissalaartumillu tikilluaqquserpalut-tumik isikkoqartarput. Tamakku arlalippassuariarlunga misigisarsima-vakka nuannaarutigisaqisannik. Inissiallu angivallaanngitsut aamma kaffisortitsinermi ataatsimoornermut sunniuteqartaqaat.

Initaarniarlutik utaqqisut amerlasoorujussuupput, namminerisamillu illuliorniaraanni akisoorujussuulluni. Inissaaaleqinerup inuttut atukka-tigut ajornartorsiutit amerlarsoorpassuit aamma pilersittarpai, imaa-liallaannarluni aaqqinneqarsinnaanatik, imaaliallaannarmi aaqqinne-qarsinnaasuppata qangali aaqqiivigineqareersimassagaluarput. Siu-nis sami naammattunik pitsaasunillu inissianik aammalu akilerneqar-sinnaasunik pilersitsisoqarnissaa kissaatima ilagaat. Naammaginan-ngilarmi inuusuttut angajoqqaatik qimallugit initaarusukkaluit inissaa-leqineq pillugu nuussinnaanginnerat, aamma utoqqartaasunut anga-joq qaanulluunniit tamanna naammaginanngilaq.

Kikkut tamarmik inimik pisariaqartitsisut kissaatertillu naapertorlugu initaarnissamut periarfissaqarnissaat kissaatigigaluarpara.

Illit quppernerit | Din side

ISAAVIK aqqutigalugu assilisat kusanartoq

nuna tamakkerlugu takutissallugu

periarfissikkusuppartsigit.

Assilisatit uunga nassiutikkit; [email protected].

Assilisatit nassiukkukkit nassiuiaasersinnaavatit,

aviisimut saqqummissagutsigit atugassatsinnik.

Assit takusinnaasatit assilineqarsimapput Johnny

Ezekiassen-imiik. Johnny assiliinissamut nammineq

ilinniarsimavoq, ukiup ataatsip miss. assiliisareersi-

malluni. Isumassarsiortarpoq atuartarlunilu internet-

timi, ingammik quppersagaq kameratest.dk. Johnny-

p assiliiverivaa Canon EOS 550D.

Qilanaaraarput assilisavit kusanarnersiukkat

takuteqqittalernissaat.

Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed for at vise hele Grønland dine

bedste billeder. Du kan sende dine bedste billeder ind til [email protected]. Når

du sender billederne, må du meget gerne skrive en forklaring vi kan bruge som

billedtekst, hvis de kommer i magasinet.

Billederne i dette nummer er taget af ejendomsfunktionær Johnny Ezekiassen.

Johnny er selvlært som fotograf og har taget billeder i cirka et år. Han henter

inspiration og læser om indstillinger på internettet, og yndlingssitet er

kameratest.dk. Johnny har taget billederne med et Canon EOS 550D.

Vi glæder os rigtig meget til igen at kunne vise jeres bedste billeder.

AssilisAt kusAnArnerpAAq tAkutigukVis dit bedste billedeILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

Indretning


LOUISE WERgE

Få en sækkestol, der er helt sin egen. Vælg størrelse og stof alt efter hvor den skal stå og få en stol, der passer ideelt til rummet, du stiller den i. En ny omgang kugler og et nyt betræk kan gøre den anvendelig i mange år, også når børnene er blevet ældre, og når der bliver brug for en sækkestol et andet sted i boligen.

Krøyerkuglerne

Først skal du have fat i nogle krøyerkugler. Undgå de allerbilligste, så bevarer sækkesto-len sin fylde i lang tid og brug ALDRIG isole-ringskugler eller lignende. Er der ikke krøyer-kugler i byen eller bygden, kan de nok skaffes hjem via en lokal butik. Via internettet kan du købe 100 liter til cirka 250-400 kroner eks-klusiv moms. Læg dertil fragt og kontakt for-handler inden køb for at sikre dig, at de leverer til Grønland.

Yderpose, inderpose og kvalitetsstof

Der skal to poser til. Inderposen skal sys med lynlås, så den kan fyldes med en frisk portion krøyerkugler, når den flade fornemmelse be-gynder at indfinde sig. Yderstoffet skal også gerne have en lynlås eller velcro i det meste af bredden, så inderposen kan komme i og blive genopfyldt. Brug et kvalitetsstof – et møbelstof holder allerbedst. Put inderposen ind i yder-stoffet og fyld til sidst kugler i.

LOUISE WERgE

Puujusamik nammineerlutit suliarnik issiavittaarit. Nammineerlutit inimut na-leqqussakkannik puujusamik issiaviliorit, angissusissaa annoraaminerlu atu-gassat nammineq toqqakkit. Issiaviliavit iluaniittussat ammalortuaqqat nutaat pissarsiarissavatit qalissaalu nutaq, taava ukiuni arlalissuarni atorsinnaasumik issiavittaassaatit, aamma meeqqat alligunik atorsinnaasaat, taannalu issiavil-iaq inissiamut allamut nuukkaluaruit nassarsinnaalluarpat.

Ammalortuaqqat issiaviliavit puujusartaata iluaniittussat.

Ammalortuaqqat issiaviliavit puujusartaata iluaniittussat pissarsiareqqaassa-vatit. Taakkua pinialerukkit akikinnersiussanngilatit, taava issiavik sivisuumik pigineqarsinnaasoq pigilissavat, ammalortuaqqalli OQORSAATITUT atorneqa-rtartut assigisaallu atunngisaannakkit. Illoqarfigisarni nunaqarfimmiluunniit ammalortuaqqanik issiaviliamut atorneqarsinnaasunik peqanngippat, niuer-tarfimmut saaffiginnillutit piniuteqqusinnaavutit. Interneti atorlugu 100 liter-inik taama ittunik piniarsinnaavutit taakkualu momsi ilanngunnagu 250 kr-inik-kt 400 kr-nit angullugit akeqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut tikisinnerinut aningaasartuutit akilerneqassapput, taakkualu piniannginneranni tamakkun-innga tuniniaasartoq attaavigissavat, tamatumani qularnaarumallugu Kalaallit Nunaannut nassiussinnaaneraat.

Puujusartaa silarleq, ilorlerlu kiisalu annoraaminik ninngusooq pitsaasorlu.

Puujusat marluk atorneqassapput. Puujusaq ilorleq immersorneqassaaq sin-gissartulerlugu, taannalu ammarlortuaqqanik immerneqassaaq, namminer-lu nalilissavat imassai naammalernersut. Puujusartaa silarleq aamma mer-sorneqassaaq singissartulerlugu imaluunniit annoraamiusat imminnut nip-puguttartut mersuullugit, taamaattoqarunimmi puujusaq ilorleq immeqqinne-qarsinnaassaaq. Annoramineq ninngusooq pitsaasoq atoruk – annoraamineq pequtinut atugassiaq atorlugu. Puujusaq ilorliliat puujusamut silarliliarnut man-guguk tamatumalu kingorna ammalortuaqqat sinneri immiullugit.

Sy din egen sækkestol

Nammineerlutit puujusamik issiavissat mersoruk

Sanaaluffik | Værktøjskassen


Sanaaluffik | Værktøjskassen

Kingullermik ISAAVIK saqqummersinneqarmat sammineqarpoq, aaqqissuisup aappaata inip qanoq ilusilerlugu aaqqissuunneqarsinnaaneranik ilusilersuisartumit ikiorneqarnera sammi-neqarpoq. Siunnersuutit ilai atorneqarsinnaapput, massakkut inimi sofap allamut inissinne-ra nerisarfiullu nalaa nuannersumik takujuminartumillu kissaatit malillugit aaqqinneqarput.

Den ene af ISAAVIKs redaktører fik i sidste nummer hjælp af indretningseksperten til indretning af stuen. Det var råd der kunne bruges, og nu opfylder stuen ønsket om ny sofakrog og harmoni omkring spisebordet.

`Sanaaluffimmi`apeqquteqarnikkut inissit-siterinissamut, atuisinnaatitaa nermut sana-nermullu tunngasunik akissutisisinnaavutit. Saaffiginnissutit sulisunik toqqakkanik aki-neqartassaaq.

Du kan i ’værktøjskassen’ få svar på spørgs-mål om indretning, råderet og af håndværks-mæssig art. Et panel af vores medarbejdere vil herefter svare på din henvendelse.

Sanaaluffik Værktøjskassen

`Sanaaluffimmut´allassinnaavutit [email protected] imaluunniit allakkatigut uunga:Du kan skrive til ’værktøjskassen’ på [email protected] eller ved at sende et brev til:A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Att: ISAAVIK, Postboks 1020, 3911 Sisimiut

ILLIT QUPPERNERITDIN SIDE

Oqallinnermik | Debat


A/S Boligselskabet INI Att: ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

INI oqallinnermik ammaarusuppoqINImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit:[email protected] emailimik allagit

Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:

INI åbner for debattenHos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til [email protected]

Eller send et brev til:

Asasara allakkamik tigusisussaqAllagarsisimavugut nipiliorsimaner-agaalluta, tamannali eqqunngilluin-narpoq. Illuatungerluinnaanik uagut nipiliorfigitittaraluarluta eqqaamiut ilaannit, naammagittaalliuutigisi-manngisaannarpagut.

Ukiut arfineq marluk matuma sior-na allakkat taama ittut uagutsinnut nassiunneqarput, matumuunalu qin-nuigissavassi allakkanik nassiussui-tigasi pisut qanimut iluamik misis-soqqaalaartaqqullugit.Eqqunngilaq, uagut nipiliunngilagut.

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Hans aamma Sara Olsen

ISAAVIK-p aaqqissuisoqarfiata allagaq naalisarsimavaa.

Asasagut Hans aamma SaraINIp ilaatigooriarluni allakkat eq qaa-miunik nipiliorneraarlutik naamma-gittaalliuutit tigusarpai, nammagit-taalliuutillu tamaasa sukumiisumik assigiimmillu qanoq iliuuseqarfigi-sarpagut.

Allakkatigut eqqaamiunik nipiliorne-raallutik naammagittaalliuutinik INI tigusaqaraangami siullermik eqqaa-sitsissutigisarpaa, inissiarsuarni ileq qorissaarnissamik maleruagas-sat malinneqartussaasut. Nipilior-tut nammineerluni oqarfiginerisigut ajornartorsiut ilaatigut aaqqinneqar-sinnaasarpoq.

Arlaleriarlunili ileqqorissaarnissamik maleruagassat unioqqutillugit sak-kortuumik pissusilersortarsimagaan-ni, tamanna piaarnerpaamik inigisa-mit anisitaanermik kinguneqartinne-qarsinnaavoq. Naammagittaalliutit arlaqarsimappata, INIp peqqissaa-rullugu misissuineq paasiniaaner-lu inger lattarpaa, aammalu taama naam magittaalliorneq tunngavissa-qarnersoq misissortarlugu. Naamma-gittaalliutit tigusimasat aallaavigalu-git, INIp ilaatigut nipiliorpallaartutut naammagittaalliuutigineqartoq saaf-figisarpaa.

Arlaleriarluni naammagittaalliorto-qar simappat, naammagittaalliutillu tunngavissaqarpata, inimik attartor-toq mianersoqqussummik tunine qar-tarpoq. Mianersoqqussullu ataqqina-gu attartortoq tujormisitsilluni nipili-oqqissappat INIp attartornermik isu-maqatigiissut atorunnaarsissavaa.

Mianersoqqussut ilissinnut nassiun-neqarsimasoq tunngavissaqanngim-mat, naammagittaalliuut atorunnaar-sinneqarpoq.

Neriuppugut eqqaamiunik naamma-gittaalliortoqartillugu periusaasartoq naammaginartumik ersersissimas-sallutigu.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillungaISAAVIK-p aaqqissuisoqarfia

Kære modtager af brevetVi har fået et brev om, at vi har larmet, men det passer absolut ikke. I stedet er vi nogle gange generet af, at de andre beboere larmer, men det klager vi aldrig over.

For 7 år siden fik vi også et lignende brev, så jeg vil bede jer om at undersøge grundigt, før I sender sådanne breve.

Det er ukorrekt, vi har ikke larmet.

Med venlig hilsen Hans & Sara Olsen

Brevet er forkortet af ISAAVIK-redaktionen.

Kære Hans & SaraINI modtager ind i mellem naboklager omhandlende gene-rende og støjende adfærd, og INI tager alle indkomne kla-ger alvorligt og behandler dem ens.

Det første INI gør, når der er modtaget en skriftlig nabokla-ge, er at minde om, at der skal være ro og orden i ejendom-men ifølge ordensreglerne. Ofte løser det problemet at give den besked.

I gentagne grove tilfælde kan overtrædelse af ordensregler-ne imidlertid medføre, at lejemålet ophæves med øjeblik-kelig varsel. Derfor undersøger INI grundigt, om klagerne er berettigede, hvis der modtages flere klager. Blandt andet ved at forelægge klagen for den, der siges at have støjet.

Er der belæg for de gentagne klager, får lejer en advarsel. Bliver der herefter støjet på ny, ophæver INI lejeaftalen.

I jeres tilfælde var advarslen uberettiget, og derfor er den også efterfølgende blevet annulleret.

Vi håber, at vi hermed har belyst proceduren vedrørende na-boklager tilfredsstillende.a

Med venlig hilsenISAAVIK-redaktionen

ILLIT QUPPERNERITDIN SIDE

Isumassarsiatsialak | Boligtip


PBC

… er du så forberedt, og har du forsikringerne i orden?

Måske går dit indbo op i flammer, måske drukner det i en vandskade, eller måske bliver det beskadiget af skimmelsvamp.

INI anmelder hvert år rigtig mange vand- og brandska-der til boligejernes forsikringsselskaber. Boligejernes forsikring dækker de skader, der opstår på ejendom-men, men den betaler ikke for skader på dine ejendele. Dem hæfter du selv for, også selvom du er helt uden skyld i skaden.

Naboen er faldet i søvn med en cigaret i hånden, og din lejlighed er blevet røgskadet. Overboen har glemt at lukke for vandet, og du får vand ned igennem lof-tet. Ridser i parketgulvet på grund af tabte eller smidte ting... Mulighederne er mange, men i alle tilfælde er det DIN forsikring, som skal dække, og ikke boligejernes.

Hellere før end siden

Du kan vælge en almindelig indboforsikring eller en fa-milieforsikring. Familieforsikringen er en forsikring, der ikke alene dækker alt indbo, men også andres ejende-le og helbred, hvis du skulle være så uheldig at være skyld i skade på andre eller andres ting. Udover indbo og privatansvar er retshjælp og rejsegods også typisk inkluderet i den såkaldte familieforsikring.

Tag derfor allerede i dag en snak med et forsikrings-selskab om anskaffelse af en forsikring. En forsikring er en god investering i din egen økonomiske sikkerhed.

PBC

… piareersimaviit, isumannaatsumimmi sillimmaseqqaviit?

Pisattatit ikuallagussaasinnaapput, imermilluunniit ajoquserneqarlu-tik, imaluunniit oqummik ajoqusigaallutik.

Ukiut tamaasa INIp imermik imaluunniit ikuallattoqarsimatillugu ajo-qu sernerit arlalissuit inissiani piginnittut sillimmasiisarfiiut nalunaaru-tiginnittarpoq. Inissiani piginnittut sillimmasiisarfiisa inissiani ajoqu-sernerit kisiisa iluarsiiffigineqarnissaat sillimmasersinnaavai, illillu nammineerlutit pisatarisatit ajoqusersimasut sillimmasiisarfimmut akilerneqartussaanngillat. Qanorluunniit ajoqusernermut pisuutigin-ngikkaluaruit illit nammineerlutit pisattatit sillimmateqartittussaavatit.

Inigisat putsumik ajoquserneqarsinnaavoq, eqqaamiut tupatorluni sinilersimagaluarpat. Qulaatungerliit imermik kuutsisilluni qaminnis-saa puujorsimamappagu qilaamiik imermik amut illit ininnut aamma kuuttoqarsinnaavoq. Natermi kigartornerit arlaannik nakkaasaqarnik-kut imlt. Igitaqarnikkut pisinnaapput... Ajoqutissat arlallit taakkartor-neqarsinnaapput, tamakkuli tamarmik ILLIT nammineerlutit sillimma-siuterpit matussusissammagu, inissianik piginnittut akisussaaffigin-ngimmassuk.

Kingusinaarnermiit siusinaarluni sillimmasertinnissaq ajunnginneruvoq

Nammineerlutit aaliangersinnaavat nalinginnaasumik pisattanut sil-limmaserniarnerlutit imlt. Ilaqutariinnut sillimmasernissaq toqqarniar-nerlugu. Ilaqutariinnut sillimmasersimagaanni nammineerluni pigisat kisimik pineqanngillat, allalli pigisaat timikkulluunniit allat ajoquser-toorsimagaanni sillimmatip taassuma aningaasartuutit matussuser-tarpai. Nammineerluni pigisat avataatigut namminerlu akisussaaffi-gisat saniatigut eqqartuussivikkut ikiorneqarnissamik anga lanermilu pigisat assartorneqarneri aamma ilaqutariinnermi sillimmatip matus-susertarpai.

Sillimmaserumallutit ullumikkulluunniit sillimmasiisarfimmut saaffigin-nissinnaavutit. Sillimmasertinneq imminut akilersinnaalluarpoq aam-ma illit aningaasaqarnerit eqqarsaatialugu.

Ajortoqariataassagaluarpat… Hvis uheldet er ude…

Kalaallit Nunaanni Sillimmasiisarfiit

Forsikringsselskaber i Grønland

Codan 32 54 55

Kalaallit Forsikring - if 70 12 43

Tryg 34 25 00

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation med mere end 13 millioner frivillige. Kalaallit Røde Korsiat er en del af denne hjælpeorganisation.

Du ved, at vi sammen med de andre Røde Kors afdelinger arbejder globalt for at afhjælpe nød efter katastrofer og krig.

Men ved du også, at vi i Grønland arbejder lokalt med:Førstehjælp,

Genbrugsbutikker, Socialt arbejde, som er forskelligt i lokalafdelingerne,

Sommerlejr, som er landsdækkende

Spændende arbejder, som det er godt at tage del i.

Vær med til at gøre din lokalafdeling til en god og aktiv afdeling.

Røde Korsi silarsuarmi ajornartorsiortunut ikiuiniartuni annersaavoq 13 milliuunit sinnerlugit piu-maassutsiminnik sulisoqartoq . Kalaallit Røde Korsiat ikiuiniartunut taakkununnga ilaavoq.

Nalunngilat silarsuarmi røde korsit allat suleqatigalugit ajunaarnersuarni sorsunnernilu eqqigaasunik ikiuiniartunut suleqataasoq.

Nalunngilat aamma nunatsinni immikkoortortaqarfinni allanik suliaqartugut soorlu :Ikiueqqaarneq

AtornikuerniarfiitAjornartorsiutilinnut ikiuniarnerit

Immikkootortaqarfinni assigiinngillatAasaanerani tammaarsimaatitsinerit nunatsinnut tamanut atuuttoq

Suliaq pissanganartoq ilaaffigissallugu pitsaasoq.

Immikkoortortaqarfissi peqaqtaaffigiuk immikkoortortarfittut aallarteqqinnissaa.

Ilisarititsineq


Det har egentlig altid været helt normalt i Hansigna-araqs børns øjne, at hun har et arbejde, der typisk er et mandejob. Men kommentarer vedrørende hendes mors arbejde har der været nok af.

Det var underligt, at nogle af mine veninder spurgte mig om, hvorfor min mor havde et mandearbejde. Så-dan havde jeg aldrig selv tænkt det. Sådan var det bare, og sådan har det altid været fortæller Kristina Olsen, der er Hansignaaraqs ældste datter.

Hansignaaraq fik sit første barn, en datter som 16-årig, og det andet barn fik hun som 18-årig en søn, der i år fylder 27. Hansignaaraq har altid været alenemor.

loyalt menneske

Det er et sjældent syn, at et menneske kan have samme arbejde i mere end 20 år. Hansignaaraq har været an-

Hansignaaqqap meeraasa isaanni suliffia naliginnaasuu-ga luarpoq, naliginnaasumilli angutinit suliffiusarmat, pani-ata meeraalluni ataasiarnani anaanami suliffia pillugu upa-ruaanerit tusartarpai.

Eqqumiiginartarsimavoq ikinngutinnit apeqqutigineqa raa-ngat, sooq anaanaga angutit suliffianik suliffeqarnersoq. Taamatummi nammineq eqqarsarneq ajorama. Taamaat-tus saannartut isigaara, taamaattuaannarsimallunilu, Han-signaaqqap pania Kristina Olsen oqaluttuarpoq.

Hansignaaraq 16inik ukioqarluni panissaaqqaarpoq, erner-taarlunilu 18inik ukioqarluni, taannalu ukioq manna 27iliis-saaq. Hansignaararlu kisimiilluni perorsaasuujuarsimavoq.

Inuk aalajaatsoq

Qaqutigoortumik takusassaavoq inuk suliffimmi ataatsimi ukiut 20t sinnerlugu sulisimasumik. Hansignaararlu vice-

MOR I MANdEtøJ

ANGutItut anaana atisalik

Kristinap anaanaa Hansignaaraq angutit suliffianik suliffeqarnera inuit

ilaannit eqqumiigineqartarpoq

Nogle mente, at det var underligt, at Kristinas mor – Hansignaaraq – arbejdede i et mandejob.

Portræt


sat som vicevært eller ejendomsassistent, som man kal-der det i dag, i 23 år. Og hun har ikke tænkt sig at søge et andet arbejde.

Jeg bliver, hvor jeg er, så længe man vil beholde mig. Jeg kan lide det, jeg laver og kan ikke rigtig forestille mig at lave andet.

Der er lidt tilbagetrukkethed i Hansignaaraqs person-lighed. Hun har ikke så meget lyst til at være midt-punkt. Men nu sidder vi overfor hinanden via Skype. Vi kan se hinanden på TV skærmen, mens vi snakker og pludselig falder der en joke af fra hende.

Må jeg låne udstyret og lege med det, når jeg kommer hjem? Spørger Hansignaaraq, der synes, det er sjovt at kunne se hinanden, selvom den man snakker med er i en helt anden by.

sluk mobilen

Selv efter arbejde kan der komme opkald fra lejere, der har problemer af forskellig art, og det er noget Hansig-naaraqs familie er vant til.

Det kan ske, at hendes mobiltelefon ringer, når vi er ude at handle sammen i hendes fritid. Jeg ville ønske, at hun bare kunne slukke for den, men hun har forklaret, at det kan hun ikke bare på grund af hendes arbejde, fortæller Kristina.

Hansignaaraqs børn har også måttet undvære deres mor til jul, da hun har været ansvarlig for håndterin-gen af affald. Men sidste jul holdt Hansignaaraq ferie ved juletid til stor glæde for hendes børn og børnebørn.

værtitut, imaluunniit maannakkut taaguutaa, ejendoms-as sistentitut ukiut 23it sulereerpoq. Aamma allamik sulif-feqalernissani takorluunngilaa.

Tigummiinnarusukkuninnga allamut nuunnavianngilanga. Suliakka nuannaraakka, aammami allanik suliaqalersin-naanissara takorloorsinnaanngilara.

Hansiignaaraq tunuarsimaalaartuuvoq. Maluginiarneqa-rnini soorluuna iluaagilaaraa. Kisianni Skype atorlugu akimut immitsinnut isigaagut. TV-kut isiginnaarut atorlu-gu immitsinnut oqaluutiitigaluta immitsinnut isigaagut. Hansiignaararlu piaarilerpoq.

Atortut angerlaateriarlugit uagutsinni pinnguarisinnaa-vakka? Hansignaaraq quiassulluni aperaaq. Aammami oqaloqatigisaq illoqarfimmi allamiittoq isigisinnaallugu misigisaq allaagami.

Mobiilit qamillugu

Sulereernerup kingorna attartortut ajornartorsiuteqarlu-tik sianersinnaasarput, taamaattoqarneralu Hansiignaaq-qap ilaqutaasa sungiusimavaat.

Soraareersimatilluni niuerniaraangatta mobiilia sianer-sin naasarpoq. Neriuttaraluarpunga mobiilini qaminnga-tissinnaasassagaa, nassuiaattarpaatigulli suliffiminit piu-masaqaataasoq ikumassasoq qamissinnaanagu, Kristina oqaluttuarpoq.

Aamma juullikkunni Hansiignaaqqap meeraasa anaanar-tik ullaakkut ilagineq ajorpaat, Hansignaaqqap eqqagas-sat isumagisassarigamigit. Unali juulli kingulleq Hansiig-naaraq feeriarami meerai ernutaalu iluarusussimaqaat.

Ilisarititsineq


Yndlings arbejde

Det er aldrig behageligt at møde fulde mennesker, der kan have truende adfærd, når man arbejder som ejen-domsassistent. Men det sker desværre. Heldigvis er der dog flest gode oplevelser, som man kan møde som ejen-domsassistent.

Jeg holder mest af at holde boligområderne og trapper-ne rene. Lejerne i de boligområder, jeg har arbejdet i før, kan nogen gange komme til mig og sige, at de sav-ner mig i deres boligområde. Så det er en af de rare ting, jeg oplever. Jeg holder også meget af at rydde sne, og der er jo meget sne for tiden, så der er nok at lave, afslutter Hansignaaraq.

suliannaaq

Ejendomsassistentut sulilluni inuit aalakoortut naapissall-ugit nuannerpallaarneq ajorpoq, ilaami siorasaarisinnaa-saramik. Taamatulli pisoqartarpoq. Ejendomsassistenti-tulli sulilluni misigisassat nuannernerit amerlanerupput.

Majuartarfiit inissiallu eqqaat saligaatsuutillugit suliari-nis sai nuannarinerpaasarpara. Inissiaqarfinni suliffigi sar-simasanni najugaqartuusut ilaasa ornillunnga oqarfigi-sarpaannga maqaasillunga. Nuannersut misigisartakkat tamakkuupput. Aamma aputaajaaneq suliarissallugu nu-an naraara. Aamma ulluni makkunani apisaqigami sulias-saaleqineq ajorpunga, Hansiignaaraq naggasiivoq.

Unammisitsineq: ISAAVIKup atuagassiaani sorlermi, Savissivimmi nannut appaliarsuillu

pillugit atuarsinnaavit?

Konkurrence: I hvilket af de tidligere numre af ISAAVIK kunne man læse om

søkonger og isbjørne i Savissivik?

tIL pISIffIK | pILerSuI

So

q

pISI

ffIm

mut | pILerSuISumut

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDEgAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIgIt

VINd gAVeKort på

2.000,-

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga:Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:Eller skriv til:A/S Boligselskabet INIISAAVIKPostboks 10203911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat.Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik aprilip 27-iani 2012-mi ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest 27. april 2012. Vinderen vil få direkte besked.

Eqqarsaqqaarlutit pisisarit Køb med omtanke

Grøn Balance isumaqarpoq:• Imminut ajunngitsumik pivutit

• Pingaartitatit paarilluarpatit• Avatangiisit eqqarsaatigivatit

Grøn Balance betyder:

• Er god ved dig selv• Passer på dem, du holder af• Tænker på miljøet

Nerisassat Grøn Balance-meersut tamarmik økologiskiupputqallunaallu ilisarnaassiuttagaat Ø-meqqimik ilisarnaateqarlutik

imaluunniit europamiut meqqiat qorsuk ilisarnaatigalugu. Ilisarnaatit taakku nerisassap

økologiskiuneranik ilinnut qularnaveeqqutaapput. Grøn Balance-miit nioqqutissaativut , avatangiisinnut eqqarsaasersortaruit

suullu nerisarnerlugit isumaliutigisarukku, misilikkit.

Errorsinermuttaaq eqqiaanermullu atortorpassuit aamma Grøn Balance-mik nalunaaqutsigaapput. Taakku Danmarkimi

Astma – Allergi suleqatigalugu suliaapput, taamaallaat kingunerut pinnagu, Svanemærke-mik nalunaaquteqarpoq.

Qanittukkut suli allanik qinigassanik peqalissaagut.

Alle Grøn Balance fødevareprodukter er økologiske og bærerenten det danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke.Begge mærker er din garanti for økologi. Prøv fødevareproduk-

terne i Grøn Balance serien, hvis du har en holdning til miljøet ogtil det, du putter i munden.

Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede i samarbejde med

Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket.

I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag.

Annonce_Layout 1 18/01/12 17.54 Side 1

Nutaarsiassaq Naatsoq


Hjemmebesøg

CSF INI tager gerne også på hjemmebesøg. Senest er kun-devejleder Nina Fleischer rykket ud med en ny lejekontrakt under armen til Marius Olsen i Sisimiut. Marius er en god år-gang 47, der med alderen er blevet gangbesværet og nu har brug for en rollator til at holde balancen med. Derfor skul-le den gamle bolig med trapper og smalle døre byttes til en stuelejlighed. Nina bragte lejekontrakten med Marius’ under-skrift tilbage til INI.

Angerlarsimaffinnut pulaarneq

CSF INIp aamma soqutigivaa angerlarsimaffinnut pulaarnis-saq. Sisimiuni attartornermut isumaqatigiissut nutaaq nas-sarlugu kiffartuussinermi siunnersorti Nina Fleischer Marius Olsen-imukarpoq. Marius-i 1947-imi inuusoq utoqqaliarsaa-lernermini pitsorluttunngorsimasoq ajassuartakkamik nikor-fanermini iluaqutissaminik massakkut atorfissaqartitsilersi-mavoq. Inigisimasaa majuartarfilik amitsunillu matulik mas-sakkut inimik majuartarfeqanngitsumik taarserneqartus-saavoq. Ninap attartornermi isumaqatigiissut Mariusip atsiorsimasaa nassarlugu INImut oqquppaa.

tilfreds med indflytning

CSF Vittus Knudsen fra Sisimiut er en af de mange indflyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og senest blev Vittus altså den heldige vinder. TNI-elev Karliinannguaq Lundblad overrakte et gave-kort på 500 kr. til Pisiffik.

INI scorer højt i undersøgelsen, der viser at godt 89 procent er me-get tilfredse eller tilfredse med indflytningen. Undersøgelsen måler på delelementer som tilbud og fremvisning af bolig, gennemgang af lejekontrakt og det udleverede informationsmateriale. Det er især beboere i Aasiaat, der viser interesse for at deltage i under-søgelsen. INI siger tak til alle, der har givet feedback.

Iserternermi naammagisimaarinninneq

CSF Vittus Knudsen Sisimiuneersoq inimut nutaamut iserter-torpassuit ilagaat, taannalu INIp naammagisimaarinninner-mut misissuinerani peqataavoq. Qaammatit pingasukkaarlu-git nammagisimaarinninnermi misissuinitsinnut apeqqutit tigu simasagut tunngavigalugit kingullermik Vittus ajugaasu-tut makitaavoq. TNI-imi ilinniartup Karliinannguaq Lundblad-ip ajugaasumut gavekorti Pisiffimmi atorneqarsinnaasoq 500 ko ruuninik nalilik tunniuppaa.

INIp taama misissuinini iluatitsiffigilluarpaa, misissuinerummi takutippaa 89 procentit iserternerminni nammagisimaarinnil-luartut imlt. nammagisimaarinnittutut nalunaarutiginnissimap-put. Misissuinermi apeqqutit aggulullugit akisassaapput, soor lu neqeroorfigineqarneq inissiamillu takuniaatitsisarneq, attartornermi isumaqatigiissutip misissuataarneqarnera paa-sissutissatutullu atorneqarsinnaasut agguaanneqartarneri misissuinermi paasiniarneqartarput. Misissuinermi Aasianni najugaqartut assorsuaq soqutigalugu peqataaffigaat. INIp

misissuititsinermini inuit tamaasa akissuteqarsi-masut qut sa vigai.

Kort Nyt


Kaffe-mik med spørgetid på kulturnatten

BEF I Sisimiut satte INI kulturnatten af til at svare på beboernes spørgsmål til sagsbehandlere, tek-nikere, boligstøttemedarbejdere, økonomifolk og hjemmesideredaktører. Derudover var der video-konference med INI kontoret i Ilulissat, og mulig-heden for at se sig selv på storskærm og hilse på venner og bekendte vakte stor fornøjelse.

Medlem af Naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen og medlem af Naal-akkersuisut for indenrigsanliggender, natur og mil-jø Anthon Frederiksen benyttede deres rejse til Si-simiut til at besøge INI på kulturnatten – og en god debat udviklede sig.

Vinderen af IsAAVIK-konkurrencen

PBC Nuunu Johansen fra Aasiaat vandt konkurrencen i ISAAVIK 0911. Spørgsmålet i konkurrencen var: Hvornår kan INI fejre 20 års ju-bilæum? Det rigtige svar er: 2015. Det havde alle svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser.

Nuunu kom til INIs boligbutik i Aasiaat uvidende om, hvorfor hun var blevet bedt om at komme. Hun havde været meget spændt hele da-gen, og hun undrede sig, for hun vidste, at hun ikke havde noget ude-stående med INI. Så meget desto større var glæden, da Nuunu så fik overrakt gavekortet af kundevejleder Amalie Søholm.

På vegne af INI siger ISAAVIK-redaktionen mange tak for de mange svar og et stort tillykke til Nuunu Johansen.

Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurren-cen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik.

unnuk kulturisiorfik kaffillernertalik apeqqarissaarfiusinnaasorlu

BEF Sisimiuni INI unnuk kulturisiorfik atorlugu kiffar tuus sisunut, teknikerinut, boligstøttemilu tunnga su nik sulialinnut, aningaasaqarnermut tunngasu nik sulialinnut nittartakkamilu aaqqissui-sumut na jugaqartut apeqquteqarnissaannut peri-arfissiivoq. Tamatuma saniatigut Ilulissani INIp allaffia video toqqaannaq atorlugu attaveqarto-qar poq, isigin naa rullu atorlugu imminut takusin-naaneq aamma lu ikinngutit ilisarisimasallu ilassisinnaaneri nuannaarutigineqarluarpoq.

Ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermul-lu naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen kiisalu Nuna mut namminermut pinngortitamut avata ngii-sinullu naalakkersuisoq Anthon Frederiksen peqa-tigalugu Sisimiuni angalanertik iluatsillugu Inimut ornigupput, uummarissumillu nuannersumik oqal-littoqalerluni.

IsAAVIK-p unammisitsinerani ajugaasoq

PBC Aasianneersoq Nuunu Johansen ISAAVIK 0911-imi unammisitsinerani ajugaasuuvoq. Unammisitsinermi apeq-qutigineqarpoq: INI qaqugu ukiunik 20-ngortorsiussava? Akissut eqqortoq tassaavoq: 2015. Akissutigineqartut tamar-mik eqqortumik akineqarsimapput, ISAAVIK-ullu aaqqissui-soqarfianiit akissuterpassuit makitsissutigineqarput.

Aasianni INIp ineqarnermut allaffianut Nuunu aggersarne-qar poq naluaali sooq aggersarneqarnerluni. Ulloq naallu gu assut pissangasimavoq, assullu tupigusuutigalugu sooq ag-

gersagaa nerluni, tassami arlaannaaniluunniit INImut aaqqiagiin ngis-sutaasinnaasunik ilisimasaqannginnami . Taamaattumik nuan naa qaaq paasiga mi uk unammisitsinermi ajugaasimalluni, gavekortilu kiffar-tuus sinermi siunnersortimit Amalie Søholm-imit tunniunneqarpoq.

INI sinnerlugu ISAAVIK-p aaqqissuisoqarfia akissuterpassuarnut qujavoq, Nuunu Jahansenilu pilluaqqullugu.

Uani ISAAVIK-p saqqummernerani unammisitsinermi Pisiffik-mut gavekorti 2.000 koruuninik nalilik unammissutigineqalerpat peqa taa-nissat eqqaamagiuk.

LøSNINGERLøSNINGER LøSNINGERLøSNINGER

Kaffit


BEF

Ikke et køkken uden en pakke på en af hylderne og ikke en -mik eller en pause uden kaffen i en af kopperne. ISAAVIK går bagom Araba’en i selskab med Palle Schmidt, der i 20 år fulgte kaffen på vej.

Grønlands kaffe

Kaffen produceres af Merrild Kaffe som har ho-vedkontor i Middelfart på Fyn. Men Araba er Grønlands! Den blev udviklet og kom i produk-tion ene og alene til det grønlandske folk og det grønlandske vand, fortæller den nu pensionerede eksportchef fra Merrild, Palle Schmidt, inden han med smil i stemmen tilføjer et – og til Grønlandsk kaffe. Kaffen sælges heller ikke i andre lande, undtaget i Danmark fra de Grønlandske Huse og enkelte andre listige steder, hvorfra eksilgrønlæn-dere og andet godfolk kan få den særlige kaffetørst slukket.

20 år med Araba

Palle Schmidt har solgt Arabakaffe i Grønland i 20 år. Han har rejst med kaffen og udskænket

BEF

Igaffinni kaffillernerni imaluunniit pausernermi kaffit pinngit-soorneqarsinnaanngillat. ISAAVIK-up Araba kaffe-p oqaluttu-assartaa ukiunilu 20-ini kaffimik ilisimaarinnilluartoq tuniniaa-sarsimasorlu Palle Schmidt peqatigalugu sammissavaat.

Grønlands kaffe

Fyn-imi Merrild Kaffe Middelfartimiittumi qullersaqarfeqar-poq tassanilu kaffi tunisassiarineqartarpoq. Araba-li Kalaallit Nunaannut immikkut tunisassiarineqartarpoq! Kaffip tunisas-siarinera taamaallaat Kalaallit Nunaanni innuttaasunut kalaal-lillu ernganut tulluarsagaalluni inerisarneqarsimavoq, taama Merrild-imi tunisassiornermi pisortaasimasoq soraarneq Pal-le Schmidt oqaluttuarpoq. Nipimigullu qungujularpalulluni – Grønlandsk Kaffe ilanngullugu ima ilassuteqarpoq. Kaffi nu na-ni allani tunisaanngilaq, Qallunaat Nunaanni, Kalaallit Illuanni immikkuullarissunilu allani taamaallaat pineqarsinnaavoq, taa-maasilluni kalaallit nuunnikut allallu taassuminnga kaffisorsin-naasarput.

ukiut 20-ini Araba-t

Palle Schmidt Kalaallit Nunaannut ukiuni 20-ini Araba Kaffinik tunisaqartarsimavoq. Sinerissap kitaa tamakkerlugu kaffinik

Araba’en

ArAbA

Kaffe


ArAbA smagsprøver på stort set hele Vestkysten. Som smagsprøve-smagere udmærkede de lokale sig dengang som meget generte, mindes Palle Sch-midt, der har solgt kaffe i mange forskellige lan-de. Han sammenholder grønlændernes tilbage-holdenhed ved kaffedemonstrationerne dengang med, hvordan han på samme tid i direkte kon-trast hertil oplevede at blive løbet over ende, for ikke at skrive væltet, af ivrige kaffetørstige rus-sere.

langtidsholdbar vakuumpakning

Araba Kaffit blev lanceret i begyndelsen af 1960’erne som det første langtidsholdbare kaf-femærke. Indtil da var kaffen kommet til landet i sække som hele ristede bønner, der blev for-malet efter ankomst til de enkelte butikker og solgt i løse papirsposer, som ikke var de bedste til at holde ilten ude og smagsstofferne inde. Det problem løste vakuumpakning, og Arabakaffen er, som nok bemærket, hårdt pakket. Mindre vo-lumen gør kaffen både nemmere og billigere at fragte over de store afstande.

En dag i den vakuumpakkede kaffes første tid i Grønland sad der i Uummannaq en flok fangere til kaffemik. De var godt utålmodige, for kaffen lod vente på sig. Kagerne var for længst kom-met ind og også småkagerne havde været bordet rundt, men der var stadig ingen kaffe. Til sidst måtte den ulykkelige værtinde forklare sig. Hun

misileraatissanik nassarluni angalasarsimavoq. Palle Schmidt-ip eqqaamanerarpaa, illoqarfinni assigiinngitsuni kaffinik ussiisitsi-saleqqaarami inuit ittoortutut pissuseqaqqaarsimagaluartut kisi-annili iluatsilluartumik tamakku nalilerlugit, taama nunanut assi-giinngitsorpassuarnut tuniniaasarsimasoq eqqaamasalikkersaar-poq. Taamani kalaallit kaffinik ussiisaleqqaarnerminni tunuarsi-maartut pissuseqarnerat russinut kaffinngerluinnartunut allar-luinnarmik peqqarniitsumik pissusilersorlutik allaat ajattartinga-jattarluni uppisinneqangajattarnerminut assersuusiarai.

Silaannarluakkamik poortukat sivisuumillu piusinnaasut Araba Kaffit 1960-ikkut aallartisimalerneranni sivisuumik allanngoratik uninngasinnaasutut saqqummersinneqaqqaarput. Kaffit iluamik siornatigut silaannaarluarlugit poortorneqartanngikkallaramik maanga nunamut ilivitsunngorlugit sikatsereerlugillu pooqattanik poortugaallutik tikisinneqartarput, nunamullu tikisinneqareeraa-nga mik aserortilaaginnariarlugit puussianut iltimik isaasoqanngin-nissaanik illersuutitaqartinnagit mamassusaatalu allanngorsin-naanera pivallaarnagu pisiniarfinni tuniniarneqartarput. Poor tor-neqartarnerili allanngornikuupput, massakkut Araba Kaffi man-ngertorujussuusarpoq tassa silaannarluakkanik poortueriaaseq atorneqartalermat. – Kaffit inikillisarlugit avinngarusimasumullu akikinnerunissaat assartorneqarnerminni siunertaralugit poor-torneqartarput.

Kalaallit Nunaannut taama silaannaarluarlugit kaffit tikisimaleq-qaarmata Uummannami angutit piniartut angerlarsimaffiit ilaan-nut kaffisoriartorsimapput. Naammagittarlutik kaffimik sassaallii-soqarnissaa utaqqilerpaat. Kaagit kaageeqqallu nerriviup qaa niit-tut nerillattaareerlugit kaffissartik utaqqiuarsinnarpaat. Arnaq kaffisortitsisoq naggataatigut peqqusiileqilerami nassuiaavoq.

Kaffit


hentede den hårde kaffepakke, viste den frem og sagde – se! Den er altså ikke tøet op endnu.

Palle Schmidt har hele ærmet fyldt af anekdoter om Arabakaffens vej til de grønlandske ganer, og ud falder endnu en, om dengang de vakuumpak-kede fødevarer var noget helt nyt. Da var der en lille kolonibutik i Østgrønland, hvor kaffeposerne en overgang begyndte at se mærkelige ud og in-deholde kaffe, der smagte grimt. Butiksbestyreren afviste pure, at der var noget galt, og de utilfredse kaffedrikkende kunder måtte selv undersøge sa-gen nærmere. Da de så konstaterede, at der var prikket et lille hul bag på samtlige kaffeposer, ud-brød ekspedienten begejstret – ja ja, så kan der være mange flere poser på hylden.

Kaffe til det bløde

Merrild holder naturligvis detaljerne omkring pro-duktionen af Arabakaffe og hemmelighederne bag dens særligt gode match med de grønlandske ga-ner og haner, elve og smeltet sne tæt til kroppen. Overordnet bliver det sagt, at der skal en helt spe-ciel ristning og blend til det bløde friske vand, og vi har som bekendt noget af det mest kalkfattige og dermed mest bløde vand i verden.

I internationale ”kaffe-kender-kredse” hedder det, at den bedste kaffe skal brygges på koldt, friskt, lettere hårdt vand, fordi blødt vand ikke kan op-samle helt så meget aroma og smag fra kaffebøn-nerne, som det hårde vand kan. Men fortvivl ikke!

Kaffi poortorneqarnermigut manngeqisoq tigullugu takutis-sorpaa -oqarluni! Takuuk suli aana aassimannginnami.

Araba kaffit kalaallinit ilisimalerneqarnerat aammalu silaan-naar luaganngorlugit poortorneqartaleqqaarmata assigiinngit-sunik oqaluttuassartaqarneri Palle Schmidt – ip eqqaamalluar-paa. Kalaallit Nunaanni Tunumi pisiarfeerannguaqarsimavoq, ullullu ilaanni kaffit puui kaffillu mamarunnaarsimasut pisi ni-artartunit kaffinngersunit eqqumiigineqarlutik uparuarneqar-talermata pisiniarfiup ittuata assortorsimavai ajoquteqan-ngin nerarlugit, tamannalu pimmat pisiniartartut nammineer-lutik kaffit puui misissorlugit paasileriallarsimavaat kaffit puui tamarluinnangajammik puumikkut putoortiterneqarsimasut, tamanna paasillugu pisiniartitsisoq nuannaaqaluni nillersima-voq – arh taali imaallaat ilitsivinni kaffit amerlanerit inissaqa-lissapput.

Kaffi imermik aqimaartuligassaq

Merrild –ip soorunami Araba kaffinik tunisassiornertik aam-ma lu kalaallit qaniinut kaffit tulluarsagaanerat imermut, kuun-nut, aammalu sermip kuuata ernganik tulluartuliorsimanertik qanoq iluatsilluarsimanerlugu oqaluttuarerusunngilaat. Quller-saasunilli oqaatigineqarpoq, immikkut sikatsitsineq aserorteri-neq imerlu aqitsoq silarsuarmi nunatsinni imerput kalkimik ako -qan nginnersaasoq ilaatigut Araba Kaffip nunatsinni mama ri-neqarluarneranut peqqutaasut..

Nunat assigiinngitsut akornanni ”Kaffinik ilisimaarisaqarluar-tut” oqaatiginiartarpaat, kaffi imermut manngilaartumut sa-nas sallugu pitsaanerpaajusartoq, tassagooq imermut aqinner-mut sanilliullugu kaffit mamassuseqarnerusarmata. Qularuti-gineqassanngilarli! Inuit arlallit aamma oqaatiginiartarmassuk

Kaffe


kaffip mamassusivia aatsaat saqqummertartoq imermik aqit-sumik sananeqarsimagaangami.

Imeq aqitsoq atorlugu kaffiliornissamut makku siunnersuutaasinnaapput:

• Kaffit taartunngorlugit sikatsitat atortakkit • Imaluunniit aserorternerlutat • Imaluunniit kaffit ilaqqilaarlugit • Imeq kaffillu akuliusimanerat sivikinnerussaaq

Nunat assigiinngitsut akornanni innersuussutaasumut kaffit akunnattumik sikatsinneqarnissaat aserorteqqissaagassaa-nerannullu Araba kaffit puuisa tunuani allassimasut naaper-tuuteqqissaarpallaanngillat. Tamannalu kaffinik tuniniaasar-tuusimasumut soraarnermut apeqqutigigakku Araba Kaffip pitsaasup akuugaalluartullu qanoq Kalaallit Nunaannut tullu-arsagaalluni atugaanera oqaatigivaa. Palle Schmidt-ip ilan-ngullugu oqaluttuaraa, kaffit sikatsinneqarnerminni taarpal-laannginnissaat ilaatigut qinerneqartartoq sananeqarnermini

Der er også dem, som mener, at der netop skal blødt vand til for at få kaffens oprindelige smag frem.

De generelle anbefalinger til kaffebrygning med blødt vand lyder:

• brug mørkristet kaffe • eller lidt grovere formaling • eller lidt mere kaffe• og forkort den tid vandet er i kontakt med bøn-

nerne.

Bag på Araba’en kan vi læse, at den med en mellem ristningsgrad og fin formaling ikke er helt i overens-stemmelse med de internationale anbefalinger. Da jeg påpeger det overfor den vel pensionerede men stadig absolut passionerede eksportchef, overbe-viser han mig om, at det kun understreger betyd-ningen af Arabaens- i-forhold-til-Grønland-unikke-kaffesort-blandings-formular. Yderligere fortæller

Hvordan opbevarer jeg bedst min kaffe?Kaffe skal holdes frisk. Det anbefales, at lukke posen igen efter åbning og komme den i en lufttæt dåse. Den kan med for-del opbevares i køleskabet. Brug helst kaffen indenfor 14 dage efter åbning - så smager den bedst.

Hvorfor smager min kaffe anderledes end den plejer?Kaffe indeholder kaffeolier, og de olier kan ligesom alle andre olier blive har-ske, når de udsættes for ilt. Ilt er kaffens værste fjende.

Er der tilsætningsstoffer i kaffe?Nej, kaffe er 100 procent naturlig og in-deholder ikke tilsætningsstoffer af no-gen art. Kaffe er ganske enkelt frø fra kaffeplanten, som ristes og formales. Vakuumpakning sikrer, at kaffen kan hol-de sig frisk gennem længere tid. Hvis kaffe er tilsat tilsætningsstoffer, skal det angives på pakken.

Indeholder kaffe kalorier?Nej.

Er kaffe dårligt for helbredet?Der er ikke noget, der tyder på, at en moderat mængde kaffe er dårligt for hel-bredet. Op gennem historien er kaffen blevet tillagt mange lægende virknin-ger, og moderne videnskab anerkender, at koffein stimulerer stofskiftet og for-øger reaktionsevnen. Normal kaffedrik-ning har ingen skadelige virkninger på et sundt menneske. Bemærk dog, at ikke alle tåler koffein lige godt.

Vidste du at: • kaffe er den næstmest solgte vare

i verden - efter olie og foran kul, kød, hvede og sukker

• der er oprettet hele to Facebook-grupper til Araba kaffens hyldest: Araba Kaffit, KalaallitNunaataKaffia og Jeg elsker kaffe især Araba kaffe.

Kaffegrums kan bruges til at:• skrubbe køkkenvasken med,

grumsen fungerer som skuremiddel• fjerne genstridigt snavs fra

fingrene, fx oliepletter• afhjælpe tørre og ru hænder og

fødder • gøre jorden i potteplanterne

mere luftig• tone hennahårfarve mørkere,

der blandes med stærk og varm kaffe + grums

• fjerneubehagelig lugt fra hænderne, fx lugt af fisk, løg og hvidløg

• fjerneubehagelig lugt i køleskabet: en lille skål kaffegrums neutraliserer lugten.

Kilder brugt i ISAAVIK 10s kaffetema:

Kaffens verden udgivet af Merrild Kaffe A/S

At så og se det spire – en kaffesælgers historier udgivet af Merrild Kaffe A/S

www.merrild.dk www.kaffeselskabet.dkwww.merekaffe.dkwww.cafebar.dk

Kaffit


taarpallarpat qalipaataa piinnarlugu kimittuutut nalilerneqar-sinnaammat.

Qallunaat Nunaanni Araba Kaffiliornianut siunnersuutit Face-book – imi nuannarinnittut quppersagaanni Araba Kaffit, Ka-laallit Nunaata Kaffia takuneqarsinnaavoq. Nuannarinnittut ilaat ima allassimavoq:

Qallunaat Nunaanni kaffi sanassagukku siunnersuutigissa-vara, imeq kuuffinniittoq atornagu puilasup ernganiit imeq atoqqullugu – mamassusaa assigiusappaa, soorlumi tassa Ka-laallit nunaata ernga kaffiliornermi atorneqarsimasoq.

X-faktor

Kaffinik nioqqutissiortup kaffit suut qanorlu pitsaatigisut akoorneqassanersut pitsaasumillu sikatsinneqarnissaat pillu-gu kaffip mamassusissaanut sunneeqataasinnaavoq. Nali-ngin naasumik kaffisortuulluni qanorluunniit arlalippassuariar-luni kaffisoriartortarsimagaluaraanni kaffip mamassusissavia eqqorluinnartoq qanoq issanersoq oqaatigiuminaappoq. Pal-le Schmidt –ip apersorneqarnini naggaserlugu oqarpoq, nam-mineerluni kaffi mamarisaq pitsaanerpaajusartoq, aammalu nammineq mamarisaq allanut sassaalliutigissallugu ajukkun-nanngitsoq pitsaanerpaasartoq. Pissutsillu aallaavigalugit Ka-laallit Nunaanni kaffisortartut 75 procentii sinnerlugit Araba kaffit najoqqagarivaat.

Palle Schmidt, at man har undladt at mørkriste for at undgå, at kaffen fremstår for mørk og forud bliver dømt som for stærk alene på sin farve.

Med hensyn til brygning af Arabakaffe i Danmark er der råd at hente på Facebook-fansiden Araba Kaffit, Kalaallit Nunaata Kaffias væg. Her skriver en fan:

Jeg vil stærkt anbefale at lave kaffen i DK på kilde-vand fremfor postevand – det giver en næsten sam-me smag, som var den tilberedt med grønlandsk vand.

X-faktor

En kaffeproducent kan påvirke sin kaffes kvali-tet via udvalget af bønnerne, sammensætningen af blandingen og effekten af ristningen. Som en helt almindelig kaffedrikker kan man, uanset hvor man-ge kaffemikker det med tiden er blevet til, ikke me-get andet end at bedømme en kaffe på dens aktuelle smag. Som Palle Schmidt slutter interviewet af med at sige - den bedste kaffe er, den kaffe man bedst kan li’, eller den kaffe man serverer for én, man kan li’. Faktum er, at mere end tre fjerdedel af den kaffe, der drikkes i Grønland, er Araba.

Kaffe


Kaffiutikka qanoq ilillunga paarilluarnerusinnaavakka?Kaffi nutarfarissuutinniarneqartariaqarpoq. Ammareersi-magaanni puuata matoqqinneqarnissaa qillertuusamullu ussissumut poorneqarnissaa siunnersuutaavoq. Nillar-taartitsivimmiilluarsinnaavoq. Kaffi mamarnerusarpoq, ammarneqarnerminninngaaniit ullut 14-it ingerlaneranni atoraanni.

Kaffiutiga pisarnernit sooruna allaanerusumik mamaqartoq?Kaffit oliamik akoqarput, taannalu olia oliatulli allatut si-laannarmik iltimik akuliunneqaraangami tipaa mamaalu allanngortarput.. Kaffit iltilu tulluanngitsorujussuupput.

Kaffit akuutissalersorneqartaramiik?Naamik, kaffit 100 procentimik minguitsuupput, arlaan-naatigulluunniit akuutissalersorneqarneq ajorput. Kaf-fi naasussameersuuvoq kaffip orpittaaniit taannalu si-katsinneqariarluni aserorteqqissaarneqartarpoq. Kaffit poortuutissanik silaannaarluakkanik poortorneqarsima-tillutik piffissaq sivisooq allanngujaallisarneqartarput. Kaffit arlaatigut akuutissalerneqarsimappata tamanna puuini allassimasussaavoq.

Kaffit kaloriaqarpat?Naamik.

Kaffi peqqissutsimut ajoqutaava?Kaffi annertunngitsumik najoqqartaraanni peqqissutsi-mut ajoqutaasinnaanera takussutissaqanngilaq. Kaffit oqaluttuassartaanni ilaatigut peqqissutsimut iluaqutaa-sinnaasartoq arlalitsigut oqaatiginiarneqartarpoq, ilisi-matusaatinilu nutaani, timip inuussutissamik imminut su-liarineranut kaffi iluaqutaaginnarsinnaasartoq aammalu inuup qisuariataarsinnaanera annerulersittaraa oqaati-giniarneqartarpoq. Nalinginnaasumik kaffisortaraanni inuup peqqissup ajoqutissarsiffigisinnaanngilaa. Malu-giulli inuit tamarmik kaffit akuat koffein pisinnaasanngim-massuk.

Ilisimaviuk: • silarsuami ikummatissap uuliap tullersortaatut kaffit

tunisaalluarnerpaanut tulliupput – aamarsuarnit, neqinit, qajuusiassat karritaannit sukkunillu tuni-saanerupput

• Facebook-imi eqimattat marluk Araba Kaffinik pi ngaar titsisut pilersinneqarnikuupput ima qulequt-serlugu: Araba Kaffit, KalaallitNunaataKaffia aamma kaffi mamareqaara pingaartumillu Araba Kaffit.

Kaffit kinngakortai makununnga atorneqarsinnaapput:• Igaffiup errorfianut qillarissaatitut kinngakut

atorluarneqarsinnaapputl• assannut ipertuunut, soorlu uuliaternikunut

piiaasinnaapput• assannut isikkanullu maniitsunut panertunullu

iluaqutaasinnaapput • naasut issuinut akuliullugit iluaqutaasinnaapput• kaffi kimittooq kissartoq kinnganilerlugu nutsat

qalipaataat sakkortunaarsimagaanni taarsaatitut atorneqarsinnaapput

• assaat kimittuumik tippassimasut soorlu aalisagar-sunnitsut uanitsorsunnitsut hvidløg-isunnitsulluunniit kaffit kinngakuinik aanngartinneqarsinnaapput

• Nillataartitsivik avaanngunartumik tippassimappat skålimut kinngakunik ilisisoqarsinnaavoq.

Kaffe pillugu sammisat 10-it ISAAVIK-mi atorneqartut paasissutissartaat: Kaffens verden Merrild Kaffe A/S-mit saqqummersitaqAt så og se det spire – en kaffesælgers historier Merrild Kaffe A/S-mit saqqummersitaq www.merrild.dk www.kaffeselskabet.dk www.merekaffe.dk www.cafebar.dk

Kaffit


Paarnat mamaqarpianngitsuniit kaffissat mamarluinnartut BEFKaffep naasuata qisuminermut assingusu-mik orpittaata paarnartai pilerigineqarpal-laaratik iluaniittut kaffissat pilerigineqar-taqaat. Kaffissat taakku panertinneqartar-put, akoorneqarlutik siaasarneqareeraa-ngamillu imermik qalattumik kuineqartar-put, taamaasillunilu Takanna! Kaffi pia-reer poq!

Tiitorfiit 400 million-itNunarsuaq tamakkerlugu ullormut kaffi tii-torfinnut najoqqarneqartartoq 400 millio-nit missaannut naatsorsorneqarsimavoq. Iluamik ilisimaneqanngilaq maani qanoq amerlatigisut kaffiliortarnersut, kaffinillu nioqquteqartartut erseqqissumik oqaatigi-umanngilaat qanoq annertutigisumik maa-nga kaffinik nioqquteqartarnerlutik. Nunat-tali Naatsorsueqqissaartarfianiit nalunaar-sukkat naapertorlugit siorna kaffinut, te-nut, kakao-nut, chokolade-nut, nerisassi-ornermilu akuutissat ataatsimut ilanngul-lugit piniarnermut aningaasat 47 millionit pisissutigineqarsimapput (www.stat.gl).

Qangarsuaq savaasap paarnatortarsima-nera aqqutigalugu kaffi ilisimaneqalerpoqQangarsuaq oqaluttuarsassiarineqarsi-mavoq” kaffip pinngornera ilisimaneqara-lerneralu” aallaaveqartoq Yemen-imi sa-

vaasanik paarsisup orpik paarnalik savaa-saatimi paarnartorfigisimagaangamikku sa vaasat uummaarinnerulertartut paasisi-magaa. Ukiulli hundrede-likkaat aatsaat qaangiummata venetianskimeersoq nii-ver toq aqqutigalugu 1600 hundrede-kut aal lar tisimalerneranni kaffi europamut eqqunneqarpoq. Qallunaat Nunaannut 1660-ikkut missaanni kaffip eqqunneqarsi-manissaa ilimagineqartarpoq, ukiullu 300-it qaangiunneranni 1960-ikkut ingerlaneranni Arabakaffe immikkuullarissoq Kalaallit Nu-naanni takussaallualerpoq.

Paarnartarneq Kaffip paarnartaa blomme-itut ilusilik kir-sebæritut atsigivoq. Paarnat aappaluttut isseqarluartullu iluiani marlunnik ulamer-tunik kaffissanik – taakku aatsaat siaasar-neqareerlutik imermik kissartumik akune-qaraangamik mamassusinittarput. Orpim-miit kaffit paarnartai piiaarneqartarput, paarnartaatalu nerisassartaa, ipaa kaffis-sallu qalipai peerneqartarput. Kaffissat errortorneqannginnerminni imlt. errortor-neqareernerup kingorna qappiorneqaler-simappataluunniit errortoqqeriarlugit pa-nerserneqartarput, qalipaarneqarlutik im-mikkoortitserneqarlutillu, piareeraangatalu kaffinik tunisassiortunut nassiussorneqar-tarput.

Paarnat naleqquttut Kaffit assigiinngitsut kaffinik tunisassiortu-nit immikkoortitserneqartarput, niiverfin-nut assigiinngitsunut tulluarsarneqarlutik, tunngaviusumillu kaffip mamassusaa al-lan ngorsaversaarneqarluni akoorneqaree-raangamik siaasarneqareeraangamillu. Kissassuseq 200 – 250 gradit tikillugu si-katsinneqartarput, kaffissallu isugutassu-saat aalannguukkaangat oliasunnitsumik tipigissuseqalertarput sukkutaasallu akui sukkuarannguuttutut ilisarlutik – tassa taa-ma kaffit qalipaateqalerlutillu mamassuse-qarlertarput.

Imermut akuliunneqaraangamiKaffit aserorteqqissaarneqareerlutik imer-mut akuliunneqaraangamik mamassutsit assigiinngitsut hundrede-it sinnerlugit pi-ler sinneqartarput. Akuutissat imermik aatinneqarsinnaasut kaffissat tunisassiarinissaata suliarineqar-neraniit tamarmik tunngaveqarput. Kaffit orpittaasa qanoq naatinneqarneri, taakku-lu paarnartaasa qanoq panertinneqarneri, sikatsinneqarneri qanorlu aserorterneqar-neri kaffip mamassusissaanut aaliangii-suu sarput. Kaffip oqaluttuassartarminer-nga taama tigulaariffigaarput, naak aali suli illit nammineq angerlarsimaffinni nuna miluunniit kaffiliortarnerpit qanorlu pingaartitsinerit tikinngikkaluarlutigit!

Fra smagsløse bær til smagfulde bønner BEFKaffe er en trælignende plante, hvis bær ikke er efterspurgt på grund af deres frugt-kød men for de bønner, der ligger indeni – kaffebønnerne. Dem tørrer, blander og ri-ster man for herefter at hælde varmt vand over dem og værsgo! Så er kaffen klar!

400 millioner kopper På verdensplan bliver der dagligt druk-ket rundt regnet 400 millioner kopper kaf-fe. Det vides ikke hvor mange af dem, der brygges her til lands, og kaffeproducen-terne vil heller ikke ud med, hvor mange pakker de eksporterer hertil. Men ifølge Grønlands Statistik (grl: Naatsorsueqqis-saartarfik) importerede vi sidste år for mere end 47 millioner kroner kaffe, te, ka-kao, chokolade og krydderier samlet set (www.stat.gl).

En ”ged” ideEn legende fortæller, at ”kaffen blev til kaf-fe” ved, at en gedehyrde i det nuværende Yemen engang i det sjette århundrede op-

dagede et træ, hvis bær havde en opkvik-kende virkning på hans geder, når de tyg-gede dem. Der skulle imidlertid gå en del århundreder, før end kaffen kom til Europa med venetianske købmænd i begyndelsen af 1600-tallet. Kaffen menes at være kom-met til Danmark år 1660, og – 300 år se-nere – i 1960’erne kom den særlige Araba-kaffe til Grønland.

Bærplukning Kaffebærret er på størrelse med et kirse-bær og har form som en blomme. Inde i hvert af de saftige røde bær ligger der to bønner – kaffebønnerne – der først, når de bliver ristet og siden blandet med varmt vand, får smag. Det modne kaffebær pluk-kes af træet, og frugtkødet, hinden, og skallen udenom bønnerne fjernes. Bøn-nerne bliver herefter lagt til tørring, afskal-let og sorteret, enten med eller uden en forudgående proces med vask, gæring og vask-igen, og så er de sådan set klar til at blive skibet af sted til kaffeproducenterne.

Bønnematch Det er hos kaffeproducenterne, man blan-der de forskellige kaffesorter, så de mat-cher de givne markeder, og den samme grundsmag kan reproduceres i de næste mange pakker kaffe af samme navn. Efter blanding følger ristning. Under ristningen, med temperaturer på op til 200 – 250 gra-der, fordamper fugtigheden i bønnerne og hermed frigives aromatiske olier og suk-kerstoffer karamelliseres – sådan får kaf-febønnerne deres smag og farve.

VandopløsningNår kaffen så sidenhen er blevet malet og endnu en gang blandes med vand aktive-res flere hundrede forskellige smagsstof-fer. De vandopløselige stoffer stammer fra samtlige stadier i produktionen. Det vil sige, at alt fra hvordan kaffetræerne dyr-kes, til hvordan bærrene tørres, ristes og males har indflydelse på kaffens smag. Og så er vi ikke engang nået til betydningen af din egen kaffebrygning hjemme i køkkenet eller ude i fjeldet endnu!

Opskrifter


Grønlandsk kaffeTil en kop grønlandsk kaffe skal du bruge:•stort glas, der kan

tåle varme •sovseske•god solid flamme – fra

gaskomfur, fyrfadslighter eller måske en Trangia/MSR multifuel brænder, hvis drikken skal serveres ude eller bringe gode minder fra fjeldturen

•1-2 dl friskbrygget meget varm kaffe

•2 cl whisky •2 cl Kahlúa •2 cl Grand Marnier • letpisket flødeskum.

Tilberedes i dunkel belysning.

Whisky og Kahlúa hældes i glasset og opvarmes langsomt over en flamme. Når spiritussen er godt gen-nemvarm, tilføjes kaffen og heroveni et blødt lag fløde-skum. Grand Marnieren opvar-mes i sovseskeen, antændes og hældes i en lang brænden-de stråle oven i glasset.

Der knytter sig en høj grad af symboltolkning til drikken. Det siges, at:•whisky, Kahlúa og kaffe i

forening symboliserer den dybe og mørke undergrund

•den sorte kaffe alene sym-boliserer den mørke po-larnat

•Kahlúaen alene symbolise-rer de grønlandske kvinders mildhed

•whiskyen symboliserer det barske liv i naturen

•det hvide flødeskum symboliserer sneen, ind-landsisen og isfjeldene

•den antændte Grand Marnier symboliserer det smukke nordlys.

Grønlandsk kaffe kan også serveres på tur i fjeldet. Brug pulverkaffe og dåsefløde i en mug, drop at opvarme whisky/Kahlúa’en og begræns dig til at imponere med Grand Mar-nier flamberingen ved hjælp af en tømt rengjort leverpo-stejdåse (eller hvad du nu har med) – udenfor teltet! Det vækker helt sikkert jubel.

Sort grydeEn nem gryderet med kaffe og bid. Opskriften er med inspiration fra www.kaffen.dk og rækker til 5-6 personer.•1 kg skært moskus-, rensdyr-

eller oksekødstrimler cirka 1 cm tykke

Kødet brunes i smør. Del det even-tuelt i to portioner for at undgå at det koger og bliver blegt. Krydr med groft salt og friskkværnet peber – vær rundhåndet! Tilsæt:•2 dl stærk kaffe•½ l piskefløde•2 dl tomatpuré•2-3 glas snaps.

Tilbehør: Kartoffelmos eller godt brød.

Kaffeglaserede koteletter Opskriften er med inspiration fra www.samvirke.dk og rækker til fire store koteletter •1,5 dl stærk kaffe •5 dl sukker •1 stærk chili

Kom kaffe, sukker og chili i en min-dre gryde, lad det simre uden låg i 15 minutter og tag så gryden af var-men. Drys koteletterne med salt og peber, og steg dem færdige på beg-ge sider. Hæld til sidst glaseringen på og vend rundt.

OpskrifterNerisassat ilitsersuutitaat

Nerisassat ilitsersuutitaat


Kaffit kalaallisutKaffit kalaallisormut maku atorneqassapput:• Immiartorfik kissartumut

atorneqarsinnaasoq •Miseqqap qaluuttaa• Inneq ikumalluarsinnaasoq

– kissarsuut gasitortumiit, naneruutinut ikitsit, imlt. Trangia/MSR multifuel –imit ikumatittagaq, najoq-qagassaq silami nunami-luunniit angalaarnermi nu-annersunik eqqaamasaqar-fissatut sanassagaanni

•1-2 dl kaffi kissartoq sanarlaaq

•2 cl whisky •2 cl Kahlúa •2 cl Grand Marnier •Flødeskum-i kinersalaagaq

Ini isersimaarfik tarrajukujut-sillugu.

Whisky Kahlúa-lu immiartor-fimmut akuliunneqassapput arriitsumillu innermut kissaru-usaarneqassallutik. Imigassar-taa kissalluarneqareerpat kaf-filerneqarlunilu qaavatigut flø-deskumilerneqassaaq. Imigas-saq Grand Marnier miseqqap qaluuttaanut kissanneqas-saaq, ikinneqareerpallu inneq immiartorfimmut tissaluttun-ngorlugu kuineqassaaq.

Najoqqagassap ima isumaqar-tinniarneqartarnera oqaluttu-assartaqarpoq:

•whisky, Kahlúa kaffellu aku-liunnerat nunamut itisuumut taartumullu ilisarnaatitut isumaqartinniarneqartarpoq

•Kaffi taartoq qaasuisup taar tup unnuaanik isuma-qartinniarneqartarpoq

•Kahlúa arnap kalaallit saamassusaanut isumaqar-tinneqartarpoq

•Whisky pinngortitami imaan naanngitsumi inuuniarnermut isumaqar-tinneqarpoq

•Flødeskumi apummut, sermersuarmut qaqqanullu isumaqartinneqartarpoq

•Grand Marnier ikinneqartar-toq arsarnernut assersuuti-tut isumaqartinneqartarpoq.

Nunami qaqqaliarnermi aam-ma Kaffit kalaallisut sassaal-liuutigineqarsinnaavoq. Toqqip silataani taama imigassamik sassaalliissatillutit kaffit pa-nertut fløde-ilu qillertuusamiit-toq eqqiluitsunik nakkartitsi-vissalerlutit whisky/Kahlúa-lu kissattarnissaannut atortoqas-saatit, Grand Marnier-lu mia-nersortumik tinnguaqqalluun-niit puukuat eqqiagaq atorlugu innermik ikumatitsivittut ator-sinnaavat. Taama imigassamik sassaalliinissamik sananeq nuannersumik misigisaqarfiu-sinnaavoq.

Igamut nerisassanik akoorineqIgariaaseq pisariitsoq kaffimik tamuagassanillu akulik.

Iganissamut ilitsersuut nittartakkami uani aaneqarpoq www.kaffen.dk inunnullu 5-6- inut naatsorsuussaalluni.•Umimmaap/tuttulluunniit

neqaa 1 kg 1 cm-inik amitsunngorlugit aggukkat

Neqit punnermut kajortinneqassap-put. Neqit sianneri marlunngorlugit avissinnaavatit taamaasillutit uut-tuunnginnissai asinngartoorsinnaa-nerilu pinngitsoortissinnaavatit. Aserfarlukunik taratsikkit qasilitsu-lerlugillu – akullualaassavatit! Uku akuliutikkit:•2 dl kaffi kimittooq•½ l piskefløde-i•2 dl tomatpuré•2-3 immiartorfimmut snaps-i.

Saniatigut akussai: Kartoffelmos-it imlt. iffiaq.

Kotelettit kaffimik qaller-lugit tungusunnitsuliatIganermi najoqqutassiaq nittar-takkami uani isumassarsiaavoq www.samvirke.dk kotelettit anngajaat sisamat •1,5 dl kaffi kimittooq •5 dl sukkut•1 chili sakkortooq

Kaffit, sukkut chili-lu igamut anginn-gitsumut 15 minutsit missaani igap matuanik matulernagit oorujuukkit, ooreerpatalu iga illikarlugu. Kotelet-tit taratserlugillu qasilitsuleriarlugit illuttut siakkit. Naggataatigut neqit mumittarlugit tungusunnitsuliannik kuikkit.

Opskrifter Nerisassat ilitsersuutitaat

Nappaammik kræftimik akiuiniarnermi nammineq piumassuseq aallaavigalugu suliniaqatigiiffimmiit Neriuffiit Kattuffianni saqqummersitat quppersakkat kalaallisut oqaasertallit nittartakkami www.neriuffik.gl –mi ima aaneqarsinnaapput, atuarneqarlutik namminerlu naqinneqarlutik.

Annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq Neriuffiit Kattuffiata allaffia oqarasuaat 49 04 89

Der er mulighed for at hente og printe forskellige pjecer i Neriuffiit Kattuffiat´s (Kræftens Bekæmpelse i Grønland) hjemmeside www.neriuffik.gl . Listen af pjecer ses foroven. Pjecer på dansk kan rekvireres på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside i Danmark: www.cancer.dk .

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Neriuffiit Kattuffiats kontor på tlf. 49 04 89.

• Inuunerup naalernerani eqqarsaatit• Toqukkut qimagaaneq • Amikkut kræfteqarneq • Illissakkut kræfteqarneq • Illissap paavatigut kræfteqarneq • Puakkut kræfteqarneq • Aqajaqqukkut kræfteqarneq • Tartukkut kræfteqarneq • Kræfteqarlernermi • Qanigisaasut qisuariaatit siunnersuutillu

• Informationer og rettigheder for kræftramte • Nappaammik kræftemik eqqugaanermi

paasissutissat pisinnaatitaaffiillu • Iggissakkut kræfteqarneq • Qasoqqaneq • Inalugarsuakkut erlukkullu kræfteqarneq • Mannissaqarfikkut kræfteqarneq. • Qimagaaneq – Qisuariaatit siunnersuutillu • Kræfteqalernaveersaarit

Talerpiup tungaani nuissapput quppersakkat assigiinngitsut Qallunaat Nunaanni Kræftens Bekæmpelsip saqqummersitai Neriuffiit Kattuffiata nutsertillugit naqitertinnikuusai ukuusut:

Ima aaneqarsinnaapput: Nittartakkamut iseraanni qullerpaami

kalaallit erfalasuat toorukSaamiup tungaani

Napparsimasunut toorukQuppersakkat tooruk

Aliikkutassiat | Underholdning


Naammanngitsut inissiisarfianni angut katsorsartittoq gangersuakkut arpasaqattaajutigaluni

nilliasaqattaarpoq suaartaatigaluni ”Uanga Napoleoniuvunga, uanga Napoleoniuvunga!”

”Heej qaa asu asuli pinak, Napoleoniunngilatit” napparsimasunik paarsisoq sygeplejerske oqarpoq.

Nangartagaali ingatsikkaluttuinnarluni nipitunerujus-suarmik nilliaqqilerpoq ” UANGA NAPOLEONIUVUNGA,

UANGA NAPOLEONIUVUNGA!!” Pisassaajunnaarmat kiisa issiavimmut ingitsippaat.

Katsorsartittoq issiasoq sygeplejerske-p ilaata aperilerpaa: ”Kia aamma Napoleoniunerarlutit

salloqittarsaarigamisit?” ”Guuti oqarami, uangagooq Napoleoniusunga, uanga Napoleoniuvunga” ”Naamik!!! Taama oqanngisaannarpunga”

katsorsaqataa alla oqarpoq.

På en galeanstalt løb der en patient rundt på gangene og råbte: ”Jeg er Napoleon, jeg er

Napoleon!” ”ÅÅRH hold nu op med det pjat du er ikke Napoleon” sagde en sygeplejerske, men

patienten råbte bare endnu højere ” JEG ER NAPOLEON, JEG ER NAPOLEON!!”

Så blev de nødt til at sætte ham ned på en stol. Deref-ter var der en sygeplejerske der spurgte: ”hvem pokker har bildt dig ind at du er Napoleon?” ”GUD har sagt, jeg

er Napoleon, jeg er Napoleon” ”NEJ!!! det har jeg aldrig sagt”

sagde en anden patient.

Arnat akuttat marluk marlunnik hestitaarput.Aappaa oqarpoq: Qanoq ililluta uku hestit

immikkoortittassagatsigit?Aappaata akivaa: Ilisarisarniarutsigit

aappaata pamiua kipisariaqassavarput.Hestillu aappaata pamiua kipeqaat,

sivitsunngitsorli pamiua naaqqipallappoq.Hesterujoortillutik aappaata aappi pilerpaa:

Aarh, immikkoortissinnaalerlugit qanoq paasivara, qernertoq qaqortumiit takineruvoq.

2 blondiner fik 2 heste.Den ene sagde: Hvordan skal vi nu kende forskel?

Den anden svarede: Vi klipper da bare halen af den ene.

Så det gjorde de, men halen voksede ud igen efter kort tid.

Men så da de var ude at ride, sagde den ene:Nu ved jeg det, den sorte er højere end den hvide.

Apeqqut: Sooruna arfeq naqinnernik immikkoortitsisinnaanngitsoq immap

naqqani illarusaaginnartoq?Akissut: Atuarsimagamiuk imap uu-

masuini tiipaanerpaajulluni!

Spørgsmål: Hvorfor ligger den ord-blinde hval på havets bund og griner?

Svar: Fordi den har læst, at den er havets største pjattedyr!

KUKKUNERIT ARFINEQ-MARLUK NANIKKIT

Find 7 Fejl

Imangertat marluk uumasut aammik milluaasartut orpimmi mitsimaarput. Imangertap aappaa oqariataarpoq:- Qilaliivikkama timmillunga aassarsiorniarpunga.10 minutsit qaangiummata imangertaq siunini aammik ulikkaarlugu uteqqippoq.- Suminngaaniik taamak atsigisumik aattoqaravit, imangiup aappaa aperivoq.

- Siunini aaginnaasoq, aappi nassuiaatiutigalugu oqarfigaa, innga orpik ilaa takusinnaavat.- Naamik, takusinnaanngilara, aappaata akivaa.- Naamiik, aammami uanga takusaqanngilanga.

Angut neriniartarfimmut iserpoq.- Peqqussuaateqarpisii?

- Naamik, ajoraluartumik saqisup akivaa.- Angut apereqqippoq, raajaqarpamii.

- Naamik, aamma taakku piginngilagut.- Qalerualinnik tassa suuteqanngiivippisii?

- Jo, mannimmik aapasuuteqarpugut, saqisoq akivoq.

En mand kommer ind på en restaurant.- Har de hummer?

- Desværre, svarer tjeneren.- Har de rejer? spørger manden så.

- Nej, det har vi heller ikke.- Har de overhovedet skaldyr?

- Ja, svarer tjeneren, vi har blødkogte æg.

Angutit marluk nunaatillit nikorfallutik oqalorujoorput.

Aappaata appi aperaa: Nersussuaatitit pujortartaramiik?

Aperineqatup akivaa: Naamik.Apersuisoq oqaqqippoq: Taamaappat karriisiviit inneqarpoq/ ikuallappoq.

To bondemænd står og snakker.Den første: Ryger dine køer?

Den anden: Nej.Den første:

Så er der ild i din lade.

Aliikkutassiat | Underholdning


ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

To vampyr-flagermus sidder i et træ.

Den ene flagermus siger pludselig:

– Jeg flyver ud efter noget blod, jeg er tørstig.

10 minutter senere kommer flagermusen tilbage med blod i hele femøren.

– Hvor har du fået alt det blod fra, spørger den anden flagermus.

– Jo, kan du se det træ derovre, spørger den flagermus med blod i hovedet.

– Nej, det kan jeg ikke, siger den anden.

– Nej, det kunne jeg heller ikke.

SODUKOEQQARSAATERSUUTIGERUjUUGASSAQ:• Nuaarluit marluk nuleerunik, eqqissiveqanngitsumik meerartaassappaat? • Kalaallit Nunaanni inuttuumasuuneq inerteqqutigitikkutsigu, nalungiarsuit

nerisassaannik sequtsikkanik sooq taava ateqartoqarpa? • Toqutsineq kukkunerusoq paasitinniarlugu, toqutsinikunik pillaatitut

toqutsisoqartarpaa? • Qanoq pisoqassava marloriarluni tupatsitaarujussuaraanni? • Puup iluani lim-i sooruna iluamik nippusimasinnaanngitsoq? • Aalisakkat qilalersinnaappaat?• Windows matuniaraanni sooruna ”start” toorneqartassasoq? • Sooruna sialleraangat annoraassiassat narsaataat qumarneq ajortut? • Smølf-i qimikkaanni qanoq ittumik niaqua qalipaatinittarpa? • Sooruna japaniumiut imminoriaatigalutik timmisartortartut

nasarsualertartut? • Sianiuserisup imminornissaminik siorasaarinera,

sallunaveeqqutitut iliorneratut paasineqassavaa...

EN LILLE TæNKER:• Hvis en brandmand og en vandmand parrer sig, får de så et dampbarn? • Når vi ikke tillader kannibalisme i Grønland, hvorfor er der så noget, der

hedder babymos? • Henretter man mordere for at fortælle, at det er forkert at dræbe? • Hvad sker der, hvis man bliver skræmt halvt til døde. To gange? • Hvorfor sidder limen ikke fast på indersiden af tuben? • Kan fisk blive tørstige?• Hvorfor skal man trykke på ’start’ for at lukke Windows? • Hvorfor krymper bomuldsmarker ikke, når det regner? • Hvilken farve får en smølf i hovedet, når man kvæler den? • Hvorfor tog kamikazepiloter hjelm på? • Hvis en skizofren truer med selvmord,

er det så en gidselsituation...

Sineriammut tamanutinuussutissanik pingaarute-

qartunik pilersuineqLivsvigtige forsyninger

til hele landet

isaavik_pilersuisoq_profil_210x260mm.indd 1 29-07-2011 09:26:31

Documents

ISAAVIK 10, 2012