Isaavik 17 2014

ISAAVIKNuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden AKEQANNGILAQ | GRATIS

PORTRÆT AF EN BOLIG

EKSPERT

INEQARNERMUT ILISIMATOOQ

ILISARITIN NEQARPOQ

TEMA: BOLIGAFDELINGERNES ØKONOMISAMMISAQ: NAJUGAQARFIIT IMMIKKOORTORTAASA ANINGAASAQARNERAT

www.ini.gl

GAVEKORTIMIK

2.000INIK

NALILIMMIK EQQUIGIT

VIND GAVEKORT PÅ

2.000,

93,2 MILLIONER KRONER FRA LEJERNE BRUGES PÅ ALT ANDET END RENOVERINGER

93,2 MILLION KRONET INIGISANNUT PITSANNGORSAATAA SINNAAGALUARTUT ALLAMUT ATORNEQARTARPUT

OLE

PL

PE

TER

SE

N

#17 14

2 ISAAVIK marsi 2014

TEMA: BOLIGAFDELINGERNES ØKONOMISAMMISAQ: NAJUGAQARFIIT IMMIKKOORTORTAASA ANINGAASAQARNERAT

imaiind

Akisussaalluni aaqqissuisoq / Ansvarshavende redaktør:Else Løvstrøm, [email protected] / Redaktion:Else Løvstrøm, [email protected] PL Petersen, [email protected] Frederiksen, [email protected] saqqummersitsisoq / Udgiver af magasinet:A/S Inissiaatileqatigiiffik INIA/S Boligselskabet INIQullersaqarfik / HovedkontoretPostboks 1020, 3911 SisimiutOqarasuaat / Telefon: 70 10 00Allakkasuaat / Telefax: 86 57 00e-mail: [email protected] / Hjemmeside: www.ini.glIlusilersuisoq / Layout:Jørn Thomsen Elbo A/STitartakkat / Tegninger:René BindslevNaqiterneqarfia / Tryk:TRYG.GL.Amerlassusii / Oplag: 6.000

3 Isumarput Leder

4 Jukkus klumme Jukkup isummersuutai

6 93,2 millionit pisortat attartortunit isertippaat Det offentlige får 93,2 millioner fra lejerne

8 En fond vil være bedre Aningaasaateqarfiliortoqaruni ajunnginnerussaaq

10 14.863,59 kroner 14.863,59 kroner

12 Aasianni inissiat akissakillioqaat Værst stillede boliger i Aasiaat

14 Immikkoortortaq pilik Den rige boligafdeling

16 Piginnittut aningaasaliissutaat naapertorlugit pitsanngorsaasoqartarpoq Udbedringer laves efter ejernes budgetteringer

20 Attartortut akiitsui appariarput Lejernes restancer er faldet

22 Sammisassaqartitsinerit ataatsimoorfiussapput Aktiviteterne skal være samlingspunkter

24 Katerisimaartarfimmi periarfissat Muligheder i festsalen

26 Bingoaraq Bingoaraq (lillebingo)

28 Initaartut qujamasoqaat Dybt taknemmelige lejere

30 Illunut inissianullu ilisimatooq Professor i huse og lejligheder

34 Attartukkamik qanoq atuisinnaatitaasoqarpa? Hvor meget kan man med en råderet?

36 Nutsernermi naatsorsuinerit sivisusinnaasarput Flytteafregninger kan tage tid

38 Suleriuseq nutaaq piareersarneqarpoq Ny arbejds gang på vej

40 Inissialerisut malinnaaffigalugit En dag som vicevært

44 Nammineq pigisatit nammineq isumagissassaraatit Du skal selv sørge for dine egne ting

46 Kuuffiit milinnikut Tilstoppede afløb

47 Unammisitsineq Konkurrence

49 Nammineq suliassatit ilisimakkit Kend din råderet

50 Angut tutsuviginartoq soraarpoq En stabil mand stopper

52 Ineqarnermut tunngasut Siverthip takornartarinngilai Boligområdet er ikke nyt for Siverth

54 Sisimiuni kimmivikut iliuuseqarfiniarneqalerput Tiltag mod cigaretskodder i Sisimiut

50 ILLIT QUPPERNERIT Din side

hold

3ISAAVIK marts 2014

Isumarputleder I ISAAVIK arbejder vi altid med at gøre lejernes forhold gennemsigtige og satser på at være åbne om de forskellige vilkår.

Hos INI har vi ikke noget at skjule, derfor vil vi også være åbne med hensyn til at give viden til både ejere og lejere, så vi kan skabe en de-bat om forholdene.

ISAAVIK kommer frem med de forskellige forhold beboerafdelinger har til driften og vedligeholdelsen af boligafdelingerne, beløbet er

et gennemsnitsligt beløb pr. lejlighed om året.

Desuden skriver vi også noget om hvor mange penge bygnings-ejerne endelig modtager fra lejerne om året.

Jeg håber, at vi derigennem er med til at skabe en god de-bat, vi har gjort vores til for at få fakta frem, der kan bruges

både som værktøj og som udgangspunkt til en debat. God læsning.

Else Løvstrøm

ISAAVIK aqqutigalugu ineqartut atugarisaannut tunngasut erseqqinner-ulersinniarlugit sulissutigiuarpagut.

INImi isertugassaqanngilaq sunalu tamaat ammaffigerusupparput, taamaa-lillutalu illunik piginnittut attartortullu oqaluuserinneqataanissaminnut sakkus-saqarniassammata.

ISAAVIK matumuuna takusassior-poq paasissutissiissutigalugulu, najugaqartut immikkoortor-taqarfiini ingerlatsinermut aserfallatsaaliinissamullu aningaasartuutit ukiumut inissiamut ataatsimut ag-guaqatigiissillugu qanoq atugassaqartitaanersut saqqummiullugu.

Taakkua saniatigut illuuti-nik piginnittut ukiumut aningaasanik qa-ssinik ineqartuniit tunineqartarnersut saqqummiupparput.

Neriuppunga tamatta eqqartueqqinnis-satsinnut sakkussanik pilersitseqataasi-massalluta.

Atuarluarisi.

Else Løvstrøm

Else Løvstrøm

Nalunngiliuk …tamatigut iga matulertassagakku, matlluarlugu. Matoqanngitsoq inna-allagissamik atuinerussaaq.

Vidste du ...at du altid skal bruge låg på gryden og sørge for, at det slutter tæt. Uden låg bruges der tre gange mere el.


Jukkus klumme Jukkup isummersuutaiSiden INI blev dannet har vi som administratorer hver måned overført 22 procent af lejernes gennemsnitslige husleje, til bygningsejerne af bo-ligerne. Det bliver til et større beløb på et år.

Som administratorer af boligerne har vi igennem årene måttet se på de boliger vi administrerer forfalde, uden at vi har kunnet gøre noget ved det, fordi bygningsejerne ikke har prioriteret vedligeholdelse eller reno-vering af boligerne.

Derfor har vi i ISAAVIK et tema, som kan bruges som et godt debattema imellem lejere, ejere og administrator.

22 procent af den gennemsnitslige husleje tilfalder Selvstyret, Qaasuit-sup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq, der samlet får 93,2 millioner kroner fra lejerne.

Hvis pengene begyndte at blive brugt til renovering og istandsættelse af de boliger vi administrerer, så ville boligerne faktisk kunne blive rigtig gode og flotte.

Med venlig hilsen

Jukku Mølgaard Adm. Direktør

INI pilersinneqarmalli illunik piginnittu-nut ineqarnermut akiliutip ilaa, tassa ag-guaqatigiisillugu akilliutit 22 procentii, qaammatit tamaviisa illunik piginnittunut ingerlateqqittarpagut. Aningaasallu ta-akkua ukiumut aningaasarpassuanngor-tarput.

Ukiunilu kingullerni inissiat allaffis-sornikkut ingerlatagut aserfallakkalut-tuinnartut isiginnaaginnarsinnaasima-vagut, tassami illuutilinniit iluarsar-torneqarnissaat annerusumik aningaas-aliiffigineqarneq ajormata.

Taamaattumik ineqartut illunillu piginnit-tut matumuuna oqalliseqatigiinnissaan-nut aallaavissaqqissumik uani ISAAVIK-mi sammisaqarpugut.

Ineqartut akiliutaasa 22 procentii Nam-minersorlutik Oqartussanut, Qaasuit-sup Kommunianut, Qeqqata Kommunia-nut Kommune Kujallermullu ukiumut na-kkartartut katillugit 93,2 million kronenik amerlassuseqarput.

Taakkualu inissiat pisariaqarteqisaan-nik aserfallatsaaliinissamut atorneqa-rtalertuuppata inissiat allaffissornik-kut aqutagut kusanartunngorlutillu pit-sanngussagaluarput.

Inussiarnersumik inuulluarit

Jukku Mølgaard Pisortaaneq

5ISAAVIK marts 2014B

Kalaallit nerisassaataat ineriartortinnissaat siuarsarnissaallu Brugsenip suli-niutaanut ilaavoq.Kalaallit nerisassaataat ineriartortikkumavagut, tamanna inuiaqatigiinnut niuernermullu isumaqarluarmat

Kalaallit nerisassaataat nutaat nerisassanik avataaniit tikisitanit atuinerput annikillisissavaaat imminullu pilersornerput allisillugu

Kalaallit nerisassaataat ineriartortillugit siuarsarlugillu suliffinnik pilersitseru-susseq ikummarsarneqassaaq, suliffinnillu nutaanik nassataqassaaq, ingam-mik nunap immikkoortuini pisariaqartitsisuni, soorlu kujataani aningaasar-siornikkut siuariarnermik kinguneqartumik

Najukkami nioqqutissiortut aamma/imaluunniit suliffinnik aallartitsiumasut qanimut ornillugit nioqqutissatut piukkussaanik misilerarneraanermi suleqa-taarusuppugut

Det er en integreret del af Brugsenis strategi at arbejde med at udvikle og fremme grønlandske fødevarer. Når vi vil arbejde med at udvikle og fremme grønlandske fødevarer, er det fordi det giver både samfundsmæssig og forretningsmæssig mening

Nye grønlandske fødevareprodukter øger vores uafhængighed af importerede fødevarer og skaber større selvforsyning

Et fokus på at udvikle og fremme grønlandske fødevarer kan være med til at skabe iværksættere og jobs, ikke mindst i områder hvor der er behov for økono-misk vækst, som f.eks. Sydgrønland

Vi vil aktivt opsøge muligheder for at udvikle grønlandske fødevarer i samarbejde med lokale producenter og/eller iværksættere, for i samarbejde med dem at få testet nye produktidéer

Fokus på fremtidenSiunissaq qitiutillugu

100%-imik kalaallit piat · 100% ejet af det grønlandske folkSisimiutTLF. 86 40 86

ManiitsoqTLF. 81 31 51

NuukTLF. 32 11 22

PaamiutTLF. 68 10 20

NarsaqTLF. 66 13 14

QaqortoqTLF. 64 22 85

NanortalikTLF. 61 33 21


I 2012 betalte lejerne af INIs administre-rede boliger 93,2 millioner kroner til byg-ningsejerne.

Bygningsejerne af de lejeboliger, der ejes af de offentlige får mange penge som indtægter betalt via lejernes husleje. Bygningsejerne be-stemmer selv hvert år, hvad deres indtægter fra lejerne skal bruges til. Ifølge INIs øko-nomiafdeling får bygningsejerne disse beløb fra lejerne hvert år:

Grønlands Selvstyre 56,3 millioner kroner.

Qaasuitsup Kommunia 14,2 millioner kroner.

Qeqqata Kommunia 11,2 millioner kroner.

Kommune Kujalleq 11,4 millioner kroner.

Det offentlige får altså 93,2 millioner kroner som indtægter via huslejerne om året. I dag findes der ingen ordninger, der kan sikre at nogle af de penge eventuelt kan bruges til renovering og vedligeholdelse af de eksiste-rende boliger.

Else Løvstrø[email protected]

93,2 millionit pisortat attartortunit

isertippaat

2012-imi inissiani attartukkani INIp aqutaanni, ineqartut illuutilinnut 93,2 millionit kronet akilerpaat.

Attartortakkani ineqartut ineqarnermut akiliutaat ukiut tamaasa il-luutinik piginnittunut isertitsissutaasarput, piginnittullu namminneq aalajangertarpaat aningaasat attartortut akiliutaat sanaartukkanut sunut atorneqassanersut.

INImi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfiup nalunaarsugai ma-lillugit, ukua illuutillit illuutimik attartortinnerannut tunngatillugu an-ingaasanik ima amerlatigisunik isertitaqartarput:

Namminersorlutik Oqartussat 56,3 million kronet.

Qaasuitsup Kommunia 14,2 million kronet.

Qeqqata Kommunia 11,2 million kronet.

Kommuneqarfik Kujalleq 11,4 million kronet.

Tamaalilluni pisortat attartortuniit ukiumut katillugit isertittarpaat 93,2 millioner kronet. Ullumikkut ingerlaaseq malillugu aningaasat aalajangersimasunik amerlassusillit najugaqarfinnut attartortak-kanut iluarsartuussinissamut aserfallatsaaliinissamullu aningaasat atorneqartassanersut aalajangersagaqanngilaq.


Det offentlige får 93,2 millioner fra lejerne

7ISAAVIK marts 2014

Piginnittut aningaasaliissutaasa erniaat

Piginnittoq tassaavoq, inissianik INIp aqutaanik piginnittoq.

Inissianik piginnittoq aningaasaliinikuuvoq,

taamaalillunilu ineqarnermut akiliutinit 22 % missaat

piginnittumut utertinneqartarput.

Aningaasaliissutit erniaat piginnittup sumut atortarpai?

Aningaasaliissutit erniaat qaammatit tamaasa INIp Namminersorlutik Oqartussanut aamma

kommuninut ingerlateqqittarpai. Piginnittulli nammineq aalajangertarpaa aningaasat inissianik nutaanik sanaartornermut / iluarsartuussinermut

allanulluunniit atussanerlugit.

PIGINNITTOQAningaasaliissutit erniaat =

56,3 mio. 14,2 mio. 11,2 mio. 11,4 mio.

Katillugit: 93,2 mio. (2012)

Kapitalafkast går til bygningsejer

Bygningsejer er den, der ejer de boliger, som INI administrerer.

Bygningsejer har invisteret penge i boligerne, og ca. 22 % af huslejen går direkte til bygningsejer for at

betale noget af den investering tilbage.

BYGNINGSEJERKapitalafkast =

56,3 mio. 14,2 mio. 11,2 mio. 11,4 mio.

I alt: 93,2 mio. (2012)






56,3 mio. 14,2 mio. 11,2 mio. 11,4 mio.

I alt: 93,2 mio. (2012)





Hvad bruger bygningsejer kapitalafkastet til?

INI overfører hver måned kapitalafkastet til kommunerne og Selvstyret. Men det er ejeren selv der bestemmer om pengene skal bruges til f.eks.

nybyggeri / renovering eller andre formål.


56,3 mio. 14,2 mio. 11,2 mio. 11,4 mio.

I alt: 93,2 mio. (2012)

Nalunngiliuk …nillataartitsivimmi plus 5 grader C aammalu qerititsi-vimmi minus 18 grader C tassaasut pissutsit nerisas-sat assiunnginnissaannut innaallagissamillu atuiner-mut naleqquttuusut. Kissassuseq/nillissuseq tamatigut

ataatsimeq ammut ilagaangakku, innaallagissamik 2 % aamma 5 % akornanni qaffassaaq, kompressori su-linerussammat.Vidste du ...at plus 5 grader C i køleskabet og minus 18 grader C i fryseren er passende i forhold til madvarernes hold-barhed og elforbruget. For hver grad temperaturen lig-ger derunder, stiger elforbruget mellem 2 % og 5 %, fordi kompressoren skal arbejde mere.


En fond vil være bedre

Jukku Mølgaard, Aqutsisutut pisortaaneq.

Jukku Mølgaard, Administrerende direktør.

Nalunngiliuk …

nillataartitsiviup kissassusianik uuttut pitsa-

anerpaaq tassasoq immiartorfimmut imeq nil-

lataartitsiviup qeqqanut ileriarlugu unnuaq

uninngatillugu kingornalu kissarnersiorlugu.

Vidste du ...

at du bedst måler køleskabets temperatur ved

at stille et termometer i et glas vand midt i kø-

leskabet og aflæse det efter et døgn.

9ISAAVIK marts 2014

De 93,2 millioner kroner, som byg-ningsejerne får via lejernes huslejer burde bruges til lejernes boliger, mener Jukku Mølgaard. Vi ved alle sammen hvor slidte bo-ligerne er, især dem som INI admi-nistrerer. Da bygningsejerne bruger lejernes huslejer til alt muligt an-det, foreslår INIs administrerende direktør en anden ordning. – 22 procent af lejernes husleje burde ikke tilfalde bygningsejer-ne, men burde sættes ind i en fond, som INI administrerer, siger Jukku Mølgaard. Ved oprettelse af en fond kunne boligerne renoveres af penge, som lejerne har betalt via deres husleje. – Man ville derved sikre, at pen-gene ikke bliver brugt til andet end til renovering og vedligeholdelse af boligerne, siger den administrerende direktør hos INI, Jukku Mølgaard. Kapitalafkastet som i dag tilfal-der bygningsejerne bruges ikke til vedligeholdelse og renovering af boligerne. – Selvstyret giver tilskud til driften, og giver penge til akutte sager, siger Jukku Mølgaard. Jukku Mølgaard understreger også, at Illuut’s nye boliger heller ikke er betalt af kapitalafkastet.


Ineqartut akiliutaannit ukiumut 93,2 million kronet illunik piginnittunut nakkartinneqartartut inissianut atugassanngortinneqassasut, INIp aqutsisutut pi-sortaanera Jukku Mølgaard isumaqarpoq.Inissiat INImit allaffissornikkut ingerlanneqar-tut aserfallatsaalineqanngeqisut tamatta ilisima-varput. Ineqartulli akiliutaat annertooq illuutillit al-lanut atortarmatigit INImi pisortaaneq allatut siun-nersuuteqarpoq.– Ineqartut inissiamik attartornermut akiliutaanniit agguaqatigiissillugu akiliutip 22 procentia illuutilin-nut tunnani aningaasaateqarfimmut INIp aqutaa-nut tuttariaqaraluarpoq, Jukku Mølgaard oqarpoq.Aningaasaateqarfimmik pilersitsinikkut inissiani ineqartut akiligaannik inigisat aserfallatsaalineqa-rsinnaanngussagaluarput.– Aningaasat ineqartut akiliutaat allamut atorneqarnani inigisaasa aserfallatsaalineqarner-annut nutarterneqarnerannulluunniit atorneqa-rtassagaluarput, INImi pisortaaneq Jukku Møl-gaard oqarpoq.Inigisamut akiliutinit illuutilinnut tuttartut ullumik-kut illuutit attartorneqartut iluarsartuunnissaan-nut aserfallatsaalinissaannulluunnit atorneqarneq ajorput.– Namminersorlutik Oqartussat ingerlatsinermut tapiisarput pinartumillu pisoqartillugu aningaasali-isarlutik, Jukku Mølgaard oqarpoq.Ukiuni kingullerni Illuut-ip sanaartortitai ineqar-tut akiliutaannit aaneqarnikuunngitsut, Jukku Møl-gaardip erseqqissaatigaa.


Aningaasaateqarfiliortoqaruni

ajunnginnerussaaq

En fond vil være bedre

Kommunet illuutaanni ingerlatsinermut aningaasartu-utaasartut ukiumut inissiamut ataatsimut atorneqarsin-naasartut taamak nikingatigaat.

Sisimiuni inissiat kommunemit pigineqartut inissiamut ataatsimut agguaqatigiissillugit ukiumut ingerlatsinermut aningaasartuutaat immikkoortortanit tamanit pitsaaner-paamik atugassaqartitaapput, Sisimiunimi kommunep inissiaataannut inissiamut ataatsimut ukiumut aningaas-artuutaasinnaasarput 15.761,59 kronet.Akerlianik Aasianni kommunep inissiaataanni immikkoor-tortaq 291-mi ingerlatsinermut ukiumut aningaasartuutit agguaqatigiississagaanni inissiamut ataatsimut ukiumut atugassarititaapput 898 kronet.Matu silarleq taarsersussagaanni sanasumut suliaritin-nera ilanngullugu 10.000 imaluunniit 11.000 kronet pallil-lugit akeqartarpoq, taamaattumik takorlooruminartoru-jussuuvoq najugaqarfiit immikkoortortaat INImik aqun-neqartut ukiumut ingerlatsinermut qanoq aningaasas-sakitsigisarnersut.Illoqarfiit allassimanerat tamakkerneqanngilaq paasin-iaagatta qisuariartut nassiussisullu kisiisa ilanngussiffi-gigatsigit.


14.863,59 kroner

Så stor er forskellen på de beløb der kan bruges til drif-ten af kommunale boliger, som INI administrerer.

De kommunale boliger i Sisimiut har de bedste kår, når vi ser på listen over hvor meget de forskellige afdelinger har til rådighed pr lejlighed om året til driften i deres afdelinger. De kommunale boliger i Sisimiut har nem-lig 15.761,59 kroner til rådighed pr lejlighed om året til driften af afdelingerne.De kommunale boliger i Aasiaat har derimod de dår-ligste vilkår, fordi man i Aasiaat i afdeling 291 kun har 898 kroner pr. lejlighed om året til driften af afdelingen.Hvis en udendørs dør skal udskiftes og ordnes af en tøm-rer koster det i dag omkring 10.000 til 11.000 kroner pr. dør. Det er derfor meget nemt at forestille sig, hvor lidt penge de afdelinger, som INI administrerer, har til rådighed om året.Alle afdelingerne er ikke med på listen fordi nogle in-spektører ikke har svaret på vores forespørgsel.


14.863,59 kroner

ISAAVIK marsi 201410

ANINGAASARTUUTIT ASSIGIINNGISSUSAAT:

Namminersorlutik Oqartussat:

Nuuk Qapiar-fiusaaq, iniss. ataas. ukiumut, 10.000,00 kronerNuuk Narsarsuaq -”- 10.500,00 kronerNuuk Nuussuaq -”- 10.705,00 kronerIlulissat -”- 7.269,00 kronerQasigiannguit -”- 4.213,00 kronerManiitsoq -”- 5.907,91 kronerAasiaat -”- 2.731,00 kronerQeqertarsuaq -”- 3.761,00 kronerUummannaq -”- 33.419,40 kronerUpernavik -”- 37.483,30 kronerQaanaaq -”- 33.533,30 kronerNarsaq -”- 4.375,00 kronerQaqortoq-”- 11.736,00 kroner

Kommunit inissiaataat:

Ilulissat, inissiaq ataaseq ukiumut, 5.420,00 kronerQasigiannguit -”- 1.472,00 kronerSisimiut -”- 15.761,59 kronerQaqortoq -”- 7.773,00 kroner Kangaatsiaq -”- 5.102,00 kronerAasiaat 290 -”- 3.499,00 kronerAasiaat 291 -”- 898,00 kronerQeqertarsuaq -”- 9.246,00 kronerUummannaq -”- 4.762,70 kronerUpernavik -”- 3.732,40 kronerQaanaaq -”- 5.385,50 kronerNarsaq 137 -”- 3.509,00 kroner

FORSKELLEN PÅ MIDLERNE

Selvstyre boliger:

Nuuk Qapiar-fiusaaq, pr. lejlighed om året, 10.000,00 kronerNuuk Narsarsuaq -”- 10.500,00 kronerNuuk Nuussuaq -”- 10.705,00 kronerIlulissat -”- 7.269,00 kronerQasigiannguit -”- 4.213,00 kronerManiitsoq -”- 5.907,91kronerAasiaat -”- 2.731,00 kronerQeqertarsuaq -”- 3.761,00 kronerUummannaq -”- 33.419,40 kronerUpernavik -”- 37.483,30 kronerQaanaaq -”- 33.533,30 kronerNarsaq -”- 4.375,00 kronerQaqortoq -”- 11.736,00 kroner

Kommunale boliger:

Ilulissat, pr. lejlighed om året, 5.420,00 kronerQasigiannguit -”- 1.472,00 kronerSisimiut -”- 15.761,59 kronerQaqortoq -”- 7.773,00 kroner Kangaatsiaq -”- 5.102,00 kronerAasiaat 290 -”- 3.499,00 kronerAasiaat 291 -”- 898,00 kronerQeqertarsuaq -”- 9.246,00 kronerUummannaq -”- 4.762,70 kronerUpernavik -”- 3.732,40 kronerQaanaaq -”- 5.385,50 kronerNarsaq 137 -”- 3.509,00 kroner

11ISAAVIK marts 2014


Aasianni inissiat akissakillioqaat

Aasianni kommunep inissiaatai aqqusinerni Kanger-lunnguamut, Ikerasannguaq, Tipitooq aammalu Aadaru-juup aqqusernganiittut akissaatikinnerpaajupput.Qaasuitsup kommuniata illuutai Aasianniiittut INIp al-laffissornikkut ingerlataanni tamani aserfallatsaali-inermut iluarsartuussinissamullu aningaasassakinner-paajupput.- Immikkoortortaqarfimmi tassani ukioq mannamut inissi-amut ataatsimut agguaqatigiissitsigaanni 898 kronet inis-siap sullilluarneqarnissaannut atorneqarsinnaapput, Mi-chael Renner Petersen, INImi ingerlatsinermut siunner-sortaasoq oqarpoq.- Aningaasat ingerlatsinermut aserfallatsaaliinissamullu atussallugit ikippallaarmata allaffissornikkut ingerlatsisu-tut tamaallaat innaallagissamut, kiassarnermut imermullu aqqutit ajunnginnissaat qulakkeerniarsinnaavarput, Mi-chael Renner Petersen oqarpoq.Aningaasat ikingaaramik annerusumik matusisin-naannginneri erloqissutigai:

Boligerne i Aasiaat, som findes i Kangerlunnguamut, Ikerasannguaq, Tipitooq og Aadarujuup aqqusernga har færrest penge til driften.Flerfamiliehusene fra disse veje i Aasiaat, der ejes af Qaasuitsup kommunia og administreres af INI, er under den afdeling der har færrest penge til vedligehold og re-parationer.- Boligafdelingen har i år 898 kroner i snit per lejlighed til at holde boligerne funktionelle og brugbare for lejerne, siger driftskonsulent hos INI, Michael Renner Petersen.- Fordi pengene er til drift og vedligehold kan vi som ad-ministratorer blot sørge for at der kan komme el, vand og varme til lejlighederne, uddyber Michael Renner Petersen.Han er lidt frustreret over at pengene stort set ikke kan dække mere end det: - Vi har knap nok råd til at ordne rørene, hvis de bliver utætte, siger han.Når nogle lejere flytter fra disse boliger er det begrænset, hvad der kan ordnes i lejlighederne.- Når lejere flytter fra boligerne i denne afdeling kan vi blot sørge for at male vægge og loft, samt lakere gulve i henhold til lovgivningen, siger Michael Renner Petersen. Derfor må slidte elementer blot forblive slidte- Da der ikke er råd til at erstatte eller forny skabe, døre eller andet, så er det ikke de mest attraktive lejligheder man kan flytte ind til, siger Michael Renner Petersen. Boligafdelingen kom under INIs administration i 2010. Siden da har vi kæmpet med lave husleje indtægter, der ikke kan dække det udgiftsniveau, som der reelt er i bo-ligafdelingen. Det går ud over boligernes kvalitet, heraf lejernes tilfredshed og ikke mindst boligernes levetid.


Værst stillede boliger i Aasiaat


PaasissutissatInissiat pineqartut immikkoortortami 10-291-imeer-suupput, taakkua inissiat arlalinnit najugaqarfiusut Qaasuitsup Kommuniata pigai, INImillu allaffissor-nikkut ingerlanneqarlutik.Kangerlunnguamut, Ikerasannguaq, Tipitooq aam-malu Aadarujuup aqqusernganeersut immikkoortor-taqarfimmut 10-291-mut atapput.Nalinginnaasumik aserfallatsaaliineq inatsit malillu-git ima paasisassaavoq: INIp inissiami iikkat, qilaallu qalipatsissinnaavai naqqillu lakkertillugit.Aasianni najugaqarfiit immikkoortortai sisamaapput. Immikkoortortat marluk Qaasuitsup Kommuniata pi-gai, aappaani inissiat attartortakkat pineqarput aap-paanilu illut ataasiakkaat arfarleriilluunniit pineqar-lutik.Namminersorlutik Oqartussat Aasianni aamma mar-lunnik immikkoortortanik piginnittuuvoq, aappaani inissiat attartortittakkat pineqarlutik aappaanilu illut ataasiakkaat affarleriilluunniit pineqarlutik.


FaktaBoligerne i afdelingen 10-291 i Aasiaat er flerfami-liehuse der ejes af Qaasuitsup kommunia og admi-nistreres af INI.Boligerne i afdeling 10-291 findes på Kangerlunn-guamut, Ikerasannguaq, Tipitooq og Aadarujuup aqqusernga.I henhold til lovgivningen om normalistandsættelse kan INI få malet vægge og loft, samt lakere gulve.Der er fire boligafdelinger i Aasiaat. To afdelinger ejes af Qaasuitsup Kommunia og er delt op i i kom-munens flerfamiliehuse, og en boligafdeling med enkelt og dobbelthuse.Selvstyret ejer også to boligafdelinger i Aasiaat. Én afdeling med flerfamiliehuse, og en afdeling med enkelt og dobbelthuse.


- Ruujorit putuppata erngalerpataluunniit milissortinnissaannut akissaqarpianngilagulluunniit, oqarpoq. Inissiallu qimanneqaraan-gata inissiat pitsaanerulersinnissaat anguniarlugu killilimmik ili-uuseqartoqarsinnaavoq.- Inissianit taakkunannga nutsertoqaraangat inatsisit malillu-git aserfallatsaalinissaannut piumasaqaatit minnerpaat malillu-git inissiaq qalipatsillugulu naqqi lakkertissinnaavagut, Michael Renner Petersen oqarpoq.Taamaattumik nungullarsimasut nungullarsimaannartariaqartar-put.- Inissiami skaaviit, matut allalluunniit nungullarsimasut taarser-sortinnissaat akissaqartinneqarneq ajormata inissiat iserterfissat kusanarnerpaatut taaneqarsinnaanngillat, Michael Renner Pe-tersen oqarpoq.Inissiat immikkoortortami tassanngaaneersut 2010-mi INIp al-laffissornikkut ingerlatarilerpai. Taamanimiillu akiliutinik isertitat annikitsut aningaasartuutinillu matussusiisinnaanngitsut pilerput. Taamaattoqaraangallu inissiat pitsaajunnaartarput, najugaqartut naammaginnikkunnaartarlutik, minnerunngitsumillu inissiat ators-innaanerat killeqaraluttuinnartarluni.



Immikkoortortaq pilikDen rige boligafdeling

Ataqqatigiissaarisoq Nakkutilliisorlu Dennis Holm Larsen.

Teamkoordinator og Inspektør Dennis Holm Larsen. (ASSILIISOQ / FOTO: OLE PL PETERSEN)

Nalunngiliuk …

innaallagissamik 90 % miss. sipaassaatit

brødristerimut iffiamik siatsiguit, kissarsu-

utip siatsivianut sanilliullugu.

Vidste du ...

at du sparer ca. 90 % el ved at riste brø-

det på en brødrister i stedet for i ovnen.


Boligafdeling 8-268, som er de kommunale bo-liger i Sisimiut, har flest midler til vedligeholdelse i forhold til andre boligafdelinger landet over. Når det gælder vedligeholdelse bliver der taget godt hånd om de kommunale boliger i Sisimiut og de se-neste tal viser, at boligafdeling 8-268 er den boligaf-deling, der har brugt flest penge til vedligeholdelse af ejendommene. Over 15.000 kroner per lejlighed er hvad der gennemsnitligt er blevet brugt per lejlighed og det tal ligger meget højere end hvad der bliver brugt på vedligeholdelse i landets andre boligafdelinger. Dennis Holm Larsen er inspektør og teamkoordinator for team 8.2, som sørger for boligafdeling 8-268, og han har en forklaring på hvorfor netop hans afdeling har flere midler at gøre godt med når det kommer til vedligeholdelse:- Afdelingen har en god økonomi fordi henlæggelses-midlerne for afdeling 8-268 har ligget på et højt ni-veau fra starten af, siger han og drager et eksempel:- Hvorimod, for eksempel, hvis du tager en boligafde-ling i Maniitsoq – der har henlæggelsesniveauet været sat lavt fra starten. Det vil sige, at det aldrig kan lade sig gøre at komme op på samme niveau som afdeling 8-268, fordi vi ikke må hæve huslejen så meget så det kan lade sig gøre, forklarer Dennis Holm Larsen.Henlæggelsesmidlerne er de penge, som bygningsejer får lagt til side til renovering ud af huslejen. Der er i alt 607 lejemål i boligafdeling 8-268 og lige nu er henlæggelsesniveauet 211,63 kroner per kvadratme-ter, hvilket er det højeste i alle landets boligafdelinger.- Det betyder jo også, at vi kan få lavet nogle af de ting, som man ikke kan få lavet i de andre boligaf-delinger, såsom vinduesudskiftninger og nogle af de andre ting som forfalder i de andre afdelinger, påpe-ger Dennis Holm Larsen.Boligafdeling 8-268 sørger for ejendomme beliggende på følgende adresser:Adammip Aqq., Kaaleeqqap Aqq., Narsannguaq, Qe-eqi, Salliaq, Tuapannguanut, Uigulukuttut, Ujaqqeri-vik, Umiivitsiaq, Niviarsiaq og Kussangasoq.

Medea [email protected]

Sisimiuni Qeqqata kommuniata inissiaatai immikkoortortaq 8-268-imi-ittut, nuna tamakkerlugu immikoortortaqarfinnut allanut sanilliullugit, aningaasanik aserfallatsaaliinermut atugassaqarnerupput.Aserfallatsaaliineq eqqarsaatigissagaanni Sisimiuni kommunip inis-siaatai isumagineqarluarput.Kisitsisillu kingulliit naapertorlugit immikkoortortaq 8-268 immikkoor-tortaqarfinni tamani aningaasanik inissianik aserfallatsaaliinermut atuinerpaasimavoq. Agguaqatigiisillugu inissiamut ataatsimut 15.000 koruunit sinnerlugit atorneqarsimapput.Dennis Holm Larsen team 8.2-mi nakkutilliisuullunilu ataqatigiissaa-risuuvoq, Dennisillu team-iata immikkoortortaq 8-268 isumagisaraa. Immikkoortortaqarfiullu sooq aserfallatsaaliinermut aningaasassaqar-titaanerunera ima nassuiaateqartippaa:- Immikooortortap aningaasaqarniarnerata pitsaanera aserfallatsaa-liinermut ileqqaakkat aallaqqaammulli immikkoortortat allat ileeqqa-gaaninngaanniit qaffassinnerunerat pissutaavoq, Dennis nassuiaavoq assersuusiorlunilu:- Maniitsumi immikkoortortaqarfik assersuutigigaanni, immikkoor-tortaqarfiup aserfallatsaaliinermut ileqqaagai aallaqqaammulli appa-sippallaarnikuupput. Taamaattumik Maniitsumi immikkoortortap aser-fallatsaaliinermut ileqqaagai immikkoortortap 8-268-ip ileqqaagaattut annertutigilersinnaanngisaannarput, ineqarnermut akiliut taamak an-nertutigisumik qaffanneqaqqusaangimmat, Dennis Holm Larsen nas-suiaavoq. Aserfallatsaaliinermut ileqqaakkat tassaapput aningaasat inissiamik piginnittup ineqarnermut akiliutit aqqutigalugu aserfallatsaaliinermut atugassai. Immikkoortortaq 8-268-imi inissiat attartugassiat katillugit 607-iupput massakkorpiarlu aserfallatsaaliinermut ileqqaakkat anner-tussuseraat kvadratmeterimut ataatsimut 211,63 koruunit. Tamannalu nuna tamaat eqqarsaatigalugu immikkoortortaqarfinni annertunerpaa-juvoq.- aamaalilluta aamma inissiani suliassat taarsersugassalluunniit, im-mikkoortortaqarfinni allani aningaasassaaleqineq peqqutaalluni su-liarineqarneq ajulertartut, uagut immikoortortaqarfitsinni suliarineqa-rnissaat isumagisinnaasarpagut. Assersuutigalugu igalaanik taarser-suineq suliassalluunniit allat immikkoortortaqarfinni allani aserfallak-kaluttuinnartut, Dennis Holm Larsen erseqqissaavoq.Najugaqarfiit immikkoortortaat 8-268 najugaqarfiit uku isumagisaraat:Adammip Aqq., Kaaleeqqap Aqq., Narsannguaq, Qeeqi, Salliaq, Tua-pannguanut, Uigulukuttut, Ujaqqerivik, Umiivitsiaq, Niviarsiaq og Kus-sangasoq.



Piginnittut aningaasaliissutaat naapertorlugit

pitsanngorsaasoqartarpoq

Udbedringer laves efter ejernes budgetteringer

Nalunngiliuk …

qerisut nillataartitsivimmi aatsissallugit tor-

rassuusoq. Akeqanngitsumik nillataartitsis-

sapput taavalu neqi, aalisagaq timmiarlu

pitsaanerussallutik.

Vidste du ...

at det er en god idé at tø frostvarer op i køle-

skabet. Det giver gratis kulde og bedre kvali-

tet af kød, fisk og fjerkræ.


Illut attartortakkat aserfallatsaalineqartarnissaannut iluarsar-tarneqarnissaannullu aningaasaliissutigineqartartut assigiinngi-iaarsinnaasarput. Illunik piginnittut tassaapput kommunit aamma Namminersorlutik Oqartussat, taakkuuppullu attartortittakkamin-nut aserfallatsaaliinernut iluarsartuussinernullu aningaasaliisar-tut.Upernavimmi illut attartortakkat 23-t immikkoortortamut 30-399-imut atasut Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarput, taakkulu aserfallatsaalinissaannut iluarsartuunnissaannullu uki-oq mannamut 830.000 kr.-it missaat aningaasaliissutigineqarsi-mapput, agguaqatigiissikkaanni illumut ataatsimut 35.000 kr. sin-nilaarlugit. Upernavimmi inissialerisuni ataqatigiissaarisoq nak-kutilliisorlu Lars Ole Kronholm oqarpoq, aserfallatsaaliinissamut

Piginnittut aningaasaliissutaat naapertorlugit

pitsanngorsaasoqartarpoq

Udbedringer laves efter ejernes budgetteringer

Økonomiske midler til vedligeholdelse og renoveringer af huse til leje kan være forskel-lige. Kommuner og Selvstyret er ejere af huse-ne, og de budgetterer selv til vedligeholdelser og renoveringer.23 huse der hører under afdeling 30-399 i Uper-navik ejes af Selvstyret og der er afsat 830.000 kr. i budgettet til vedligeholdelse og renoveringer i år, lidt over 35.000 kr. pr. hus i gennemsnittet. Teamkoordinator og Inspektør i Upernavik Lars Ole Kronholm siger, at deres PPV (Planlagt og Periodisk Vedligehold) projekter godkendes af Selvstyret.

Lars Ole Kronholm,

Ataqatigiissaarisoq Inissianillu

nakkutilliisoq.

Lars Ole Kronholm,

Teamkoordinator og inspektør.

Upernavik (Assiliisoq /

UPERNAVIK (ASSILIISOQ /

FOTO: LARS OLE KRONHOLM)


piffissalersoreerlugit pilersaarusiatik Namminersorlutik Oqartus-sanit akuerineqartartut.- Taamaammat ukiuni kingullerni illuni tamakkunani suliassat in-gerlalluarnerujussuanngornikuupput, ilaannilu aningaasaliissutit sinneqartarlutik, Lars Ole oqarpoq, isumaqarporlu immikkoortor-tami tassani aningaasassaqartitsiniarneq ajornartorsiutaanngit-soq.Paarlattuanilli kommunip Upernavimmi illuutaasa 200-it sinneqar-tut aserfallatsaalisarnissaannut iluarsartuuttarnissaannullu anin-gaasassaaleqisoqartarpoq, ukioq mannamummi 500.000 kr. –iin-naat taakkununnga aningaasaliissutigineqarsimapput.- Taakku suliassartaat annertupput, aserfallangaatsiareernikut ti-gunikuugatsigit. Illut ajornerpaartaat Uummannami, Upernavimmi Qaanaamilu amerlasoorpassuit piiarnikuuvagut, akissaqartinngis-agummi piiginnartariaqartarpagut oqoqarpallaalersimasaramik annertuumillu aserfallassimasarlutik. Ilungersortorujussuuvugut aningaasat nunguttuaannaramik, Lars Ole nassuiaavoq, tupig-inngilaalu kommunemit pigineqartunit attartortut naammagittaal-liungaatsiartarmata.- Naammagittaalliuutit imaaginnavittarput, akissaqartinngin-natsigilli amerlanertigut nalunaarfigiinnartarpagut iluarsaas-sinnaanngikkallarlutigit. Ingammik igaffiit skaavii aserfallanni-kuunermik, taavalu natit linoleumit illut sananeqarmatali nipitin-neqaratik kikiattuinnarnikut asattarnerini ikeri masatsittaarlugit pisarsimagaangamikkit ilai oqoqalertaramik, taamaaligaangatalu atorunnaarsiinnartariaqartarpagut, Lars Ole Kronholm nassuiaa-voq, tapiliullugulu oqaatigaa, naammaginnikkunnaavittoqaraangat attartortunik saammarsaallutillu eqqissisaasariaqartarlutik.Namminersorlutik Oqartussat illuutitik Upernavimmiittut ukiut 2000-ikkut aallartisimalereersulli iluarsartuuppaat ilaatigut oqor-saataat, kiassaataat igaffiilu taarsersorlugit. Tamatuma kingor-na aserfallatsaaliinissamut piffissalersuereerluni pilersaarusior-tarneq atorlugu suliassat Upernavimmi inissialerisunit missinger-suusiorneqartarput.- Kisianni ukioq manna aalajangersimasut iluarsartuutassatut pil-ersaarusiorneqanngillat, ukiunimi siuliini illumi ataatsimi suliassat suuneri aalangersorneqareertaraluaramik aningaasassalerneqa-reerlutik. Kisianni ukiup siuliini pingaarnersioriikkagut ukioq man-na suliaritissavagut, Lars Ole oqarpoq, suliassaaleqinngeqalutillu erseqqissarpaa.- BS aqqutigalugu pigineqartunik Upernavimmi illorpassuaqa-rami, nammineerluni illuliat, sanaqateqarluni illuliat illullu nuta-annginnerit attartortakkaniit amerlanerusut suliatsinnut aamma ilaagamik, taamaammat suliassaaleqinngeqaagut, Lars Ole Kro-nholm naggasiivoq.

Ole PL [email protected]

- Det er derfor gået godt med opgaverne i de sene-ste år på de huse, og til tider kan der være rester i budgettet, siger Lars Ole, og han mener, at der ikke er økonomiske problemer i denne afdeling.I modsætning er der mangel på midler til kom-munens over 200 huse til vedligeholdelser og renoveringer, da der kun er afsat 500.000 kr. på budgettet for i år.- Der er behov for større renoveringer i de huse, og de var allerede nedslidte da vi tog admini-strationen af dem. Vi har udtaget mange af de dårligste huse i Uummannaq, Upernavik og Qa-anaaq, det måtte vi jo gøre da vi ikke har råd, også fordi mange af dem havde store skimmel problemer og mangler vedligeholdelse. Vi gør alt hvad vi kan, men midlerne bliver brugt hurtigt, forklarer Lars Ole, og han forstår godt at lejere fra kommunens huse klager tit.- Der kommer tit klager, men da vi ikke har øko-nomiske midler gør vi dem opmærksom på, at vi ikke kan renovere. Især skabe i køkkener er meget nedslidte, og linoleumsgulvene er sat med søm på og på nogen af dem er der kommet skim-mel efterhånden de er vasket mange gange, også må vi udtage dem, forklarer Lars Ole og tilføjer, at de til tider måtte mægle og berolige lejerne.Selvstyret har siden begyndelsen af 00’erne fået renoveret deres huse i Upernavik ved bl.a. ud-skifte isoleringer, radiatorer og køkkener. Efter det har INI’s medarbejdere kørt PPV projekter efter budgetterne i Upernavik.- Men til i år er der ikke fastsatte renoverings-projekter i modsætning til de forrige år hvor man altid har projekteret efter bugetterne. Men i år skal vi nok lave de vi har projekteret fra sidste år, siger Lars Ole og understreger at der er nok at tage fat i.- Der er også mange BS-huse i Upernavik, selv- og medbyggerhuse og gamle huse som er flere end lejehuse som vi administrerer, derfor har vi nok at lave, slutter Lars Ole Kronholm.


KRK -mi kajumissuseq naapertorlugu suleqataagit immikkullu iliuuseqarnermupeqataagit

Bliv frivillig i KRK og vær med til at gøre en forskel

Illit illoqarfigisanni KRK-p najukkanni immikkoortortaqarfianut sianerit Ring til KRK lokalafdeling i din by

Qaqortoq: 49 22 48 Nuuk: 55 04 18 Maniitsoq: 58 55 48 Ilulissat: 54 37 58 Sisimiut: 26 44 33

Annikitsumik tunisigaanni mikinngitsoq utertinneqartarpoq

At give lidt giver meget igen


Attartortut akiitsui

appariarput

Lejernes restancer er faldet

Augustimiit decemberip tungaanut nuna tamakkerlugu attartortut akiitsui appariarsimapput. Anisitalli akiitsui qaffakkiartorput.Kisitsisit august 2013-imiit december 2013 tungaanoortut naapertorlugit, attartortut akiitsui piffissap taassuma ilu-ani 27.510.825 koruuniniit 24.855.960 koruuninut appariar-simapput. Imaappoq, qaammatit sisamat iluanni attartor-tut akiitsui 2.654.865 koruuninik appariarsimapput.

Illuatungaatigut attartortuujunnaarnikut akiitsui piffissap taassuma iluani 70.014.696 koruuniniit 75.997.309 koru-uninut qaffariarsimapput. Imaappoq, qaammatit sisamat iluanni attartortuujunnaarnikut akiitsui 5.982.613 koruun-inik qaffassimapput.



Lejernes restancer er faldet

Fra august til december er de aktive lejeres restancer faldet. Omvendt forholder det sig med fraflytternes restan-cer, der stadig stiger.Ifølge tal fra august 2013 til og med december 2013 er de aktive lejeres restancer faldet fra 27.510.825 kr. til 24.855.960 kr. Det betyder at de aktive lejeres restancer er faldet med 2.654.865 kr. i løbet af de fire måneder.Omvendt er fraflytterestancen i samme periode steget

fra 70.014.696 kr. til 75.997.309 kr. Det vil sige, at fra-flytterrestancen er steget med 5.982.613 kr. inden for de sidste fire måneder.


Nalunngiliuk …kissarsuutip qaavatigut siatsiviup atorneranut taarsiullugu igaguit 70 % angullugu innaalla-gissamik sipaassaatit.

Vidste du ...at det kan give op til 70 % i el besparelse at til-berede maden på komfur i stedet for i ovnen.


Sammisas-saqartitsinerit ataatsimoorfi-ussapputInissiaqarfinni najugaqartut peqatigiiffitsik atorluassagunikku ata-atsimoorfiusumik sammisassaqartitsisarneq aallunneqarlutariaqa-rtoq, Sisimiuni immikkoortortaq 38-267-imi ineqartut peqatigiiffian-ni siulittaasoq Kammammii Olsen oqarpoq.Ukiuni qulinngulersuni ineqartut peqatigiiffiata siulersorneqarner-ani Kammammii Olsen suleqataareersimavoq. Peqatigiiffimmi su-liniutit assigiinngitsorpassuit ingerlanneqartartut peqataaffigisar-simavai, maannalu siulittaasunngornermini siulersueqatinilu nuta-amik periuseqarlutik ingerlatsilernissartik siunnerfigisimavaat.- Nutaavimmik periuseqarluta sammisassanik ingerlatsisalernis-sarput pilersaarutigaarput, aamma allat kalluarlugit. Tamakku oqa-luuseriniarpagut maleruagassat naammassereerutsigit, Kammam-mii oqarpoq, isertuutinngilaalu sammisassat oqaluuseritinniarlugit najugaqartunik ataatsimoortitsiniartarneq oqitsuinnaaneq ajormat.- Sivisoorujussuarmik ilaanni oqaluuseriniarsarerusaartarpagut suararpassuit ajornartorsiutit ilaanni eqqartorneqalertaramik, il-aatigut inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqarnerusut, oqaluuse-ritinniakkatsinnullu angusaqarpiarata. Malunnarpoq inuit oqaluu-serisaqarusuttartut, taamaammat atorluarsinnaanera eqqarsaa-tiginikuuarput, oqaluusererusutaqarsimagamik aatsaat taamak pis-susilersorput. Ajornakusoortorujussuuvoq amerlasuut peqataaffi-

Aktiviteterne skal være samlingspunkterHvis beboerne skal bruge deres forening som et samlingspunkt, skal fritids arrange-menterne være mere aktive, det mener for-manden for afdeling 38-267 Kammammii Olsen fra Sisimiut.I snart ti år har Kammammii Olsen været med i beboerforeningens bestyrelse. Hun har været medarrangør til foreningens man-ge forskellige aktiviteter. Nu, hvor hun er blevet formand har hun sammen med resten af bestyrelsen sat nye mål for at genopfriske deres arbejdsgang.- Vi har planer om at lave vores fritids ak-tiviteter på en helt ny fremgangsmåde, hvor vi også vil berøre andre. Men det drøfter når vi har færdiggjort vedtægterne, siger Kam-mammii, og hun lægger ikke skjul på, at det kan være svært at samle beboerne, når em-net handler om aktiviteter.- Nogen gange tager det for lang tid, fordi mange andre små problemer bliver taget op undervejs som også kan handle om enkelte personer, og på den måde når vi slet ikke de punkter vi ønsker at drøfte. Det er tydeligt, at folk har noget at sige, derfor har vi tænkt på at udnytte det positivt, folk gør det jo fordi de har noget på hjertet. Men det kan være svært at sætte faste mål, som mange kan tilslutte sig til, men dette bør ikke forhindre os i at prøve os frem, siger Kammammii.Afdelingens aktiviteter har været alsidige, såsom håndarbejde med syning, hvor man også laver perler, øreringe, halsbånd, jakker

Kammammii Olsen

(AS

SIL

IISO

Q /

FO

TO: O

LE P

L P

ETE

RS

EN

)


og sjaler, og fællesspisning med hyggelige for-tællinger. Som noget nyt har man i forenin-gen også lavet bolsjer og sæbe.- Men de unge deltager ikke så meget, fordi de går i gang med en uddannelse, jeg er el-lers meget interesseret i at få dem med, siger Kammammii og indrømmer at de har proble-mer med at skaffe folk til at hjælpe.- Det er meget svært at skaffe folk der er vil-lige til at hjælpe, og det skyldes nok at de godt ved, at der er meget arbejde, siger Kammam-mii og hun mener at kunne løse problemet ved at give opmuntringsgaver. I løbet af året arrangerer foreningen fastelavn, forårsren-gøring, sommerflugter, aktiviteter for børn, rengøring af festsalen, middags- og julear-rangementer og meget andet.- Hvis INI begyndte at give opmuntringsga-ver ville det betyde meget for bestyrelserne. Måske kan det give lysten til at arbejde noget mere, fordi opmuntringerne betyder meget. F.eks. har det betydet meget når man fik en kurv for det ulønnede arbejde. Det kræver vi at få gennemført - fordi alt ikke er gratis i dag – især hvis arbejdet skal gøres ordent-ligt. Det er meget godt at vi kan samles, men problemerne kommer, når enkelte personer tager byrden, fordi der er for få mennesker, der hjælper til, siger Kammammii Olsen.

Ole PL Petersen, [email protected]

gisassaattut siunniussaqarniarneq, kisianni ajornarpallaartutut isi-gisariaqanngilarput misiliisariaqaratta, Kammammii oqarpoq.Immikkoortortami peqatigiiffiup ingerlattarsimavai assassor-titsinerit, soorlu mersortitsineq, sapangaaqqerineq, iverusiorneq, ujamiliorneq, kavaajaliorneq uligualiornerlu aammalu nereqatigiiss-itsinerit oqaluasaarujoornertallit. Nutaatut ilanngunneqarsimapput sukkuaraliortitsisarnerit qaqorsaasiortitsisarnerillu.- Kisianni inuusunnerusut amerlanerusut peqataaffigineq ajorpaat, ilinniagaqaleraangamik pisinnaaneq ajoramik, taakkua peqataas-arnissaat uanga iluatigisaraluarakkit, Kammammii oqarpoq, aam-mali nassuerutigaa sammisassaqartitsinernut suleqataasarsinnaa-sut amigaatigisaramikkit.- Suleqataasinnaasut pissarsiarinissaat ajornakusoortorujussuu-gami, pissutaasarunarporlu nalunnginnamikku qanoq suliaqartigis-sallutik, Kammammii oqarpoq, kajumissaasiisarnissarlu aaqqiis-sutaasinnaasoraa. Ukiup kaajakkiartornerani peqatigiiffiup suliari-sartagaasa ilagaat anaalerivissiortitsineq, upernaakkut saleeqati-giinneq, asimi aasarsioqatigiissitsineq, meeqqanut sammisassaqa-rtitsineq, katerisimaartarfiup eqqiluitsuutinneqartarnera, nereqati-giissitsinerit, juullilernerani katerisimaartisitsineq allarpassuillu.- Tamakku eqqarsaatigalugit INImiit kajumissaaserneqartartuup-pata siulersuisunut isumaqartorujussuupput. Immaqa suleqataa-jumassuseq akilersinnaanerujussuussagaluarpoq, kajumissaa-serneqarnerit apeqqutaasartorujussuugamik sunniuteqarlutillu. Soorlu aningaasarsiarinngisanut matussutissatut koorimik tunnius-sisarnerit sunniuteqartarsimapput, taanna piumasarisorujussuu-varput ullumikkut sunaluunniit akeqanngitsumik ingerlanneqarsin-naanngitsoq malunnartorujussuugami iluamik nakkutigineqassa-guni. Ajunngeqaaq ataatsimoorsinnaagatta, kisianni ilaatigut inuit ataasiakkaat kisimik ulapilersoortarnerat ajornartorsiutigisar-parput suleqataaju-masut ikippallaartar-mata, Kammammii Ol-sen oqarpoq.


Ineqartut sammisaqarner-minni suliarisartagaannut ilaalersimapput cremeliorneq qaqorsaasiornerlu, aajulu Kammammiip takutippaa cremeliarisimasartik. Assip aappaani takuneqarsinnaap-put qaqorsaasiarisimasaat.

Beboerne er også begyndt at lave creme, som Kammam-mii her viser, og på de andet billede ses sæber som de også har lavet.

(AS

SIL

IISO

Q /

FO

TO: O

LE P

L P

ETE

RS

EN

)


Katerisimaartarfimmi periarfissat

Immikkoortortaq 38-267-ip Sisimiuni Nuunnguami katerisimaar-tarfia anginngikkaluarluni ineqartunit atorluarneqarsinnaasoq peqatigiiffiup siulittaasuata Kammammii Olsenip qularinngilaa. Tamaaniipput mersorfiit atoriaannaat, sammisassaqartitsiner-illu assigiinngitsorpassuit tassani ingerlanneqartarput. Peqa-tigiiffiup siulersuisui katerisimaartarfimmik nakkutilleeqatigiit-tarput, 267-imilu siulersueqataasut katerisimaartarfitsik qanik-kamikku iluaraat.- Katerisimaartarfiit akilersinnaanerusumik atortalersinnaaga-luarput, ima paasillugu; nalinginnaasumik ataatsimoorfigiinnar-nagit aammali sammisassat tungaatigut ilinniaqatigiiffittut ator-tarlugu, Kammammii Olsen isumaqarpoq.


Muligheder i festsalenSelv om festsalen i afdeling 38-267 i Nuunnguaq i Sisimiut er et lille lokale, kan den bruges til mange ting, mer foreningens formand Kammammii Olsen i ikke tvivl. Her ligger symaskiner klar til brug, og mange aktiviteter afvikles her. Foreningens be-styrelse holder opsyn med festsalen, og de er til-fredse med at festsalen ligger tæt på deres bolig.- Festsale kan ellers bruges mere fornuftigt, for-stået på den måde; ikke kun til almindelige akti-viteter men også hvor man kan mødes for at lære hinanden med forskellige aktiviteter, mener Kam-mammii Olsen.


Kammammii Olsen katerisimaartarfimmi.

Kammammii Olsen i festsalen.

Sisimiuni Nuunnguami ineqartunut katerisimaartarfik inissiaqarfimmi uani allermiippoq.

Beboernes festsal i Nuunnguaq i Sisimiut ligger nederst i denne blok.(ASSILIISOQ / FOTO: OLE PL PETERSEN)

(ASSILIISOQ / FOTO: OLE PL PETERSEN)


KOMMODEFØR 1.099,-

NU 824,25

4.72425SIPAAKKIT / SPAR

1.57475

NU

25%SOFABORD

FØR 899,-

NU 674,25

YOUR NEWhome

AnnikaserienSipaakkit / Spar

TV-BORDFØR 1.299,-

NU 974,25

SPISEBORDSTOLFØR 649,-

NU 486,75

SKÆNKFØR 1.999,-

NU 1.499,25 SPISEBORDFØR 2.199,-

NU 1.649,25

SKAGENCHAISELONGFØR 6.299,-

*Tilbuddene gælder fra den 31/3 til og med den 12/4 2014

*

Annonce Annika serien_Layout 1 24/02/14 17.33 Side 1


Qularnanngilaq inissiaqarfinni bingoarartarneq amerlasuunit isumaqatigineqarlunilu isumaqatigineqanngittaqisoq, ingerlan-neqartartunulli ilaavoq. Immikkoortortaq 38-267-imi siulittaasup Kammammii Olsenip bingoaqqamut tunngatillugu nammineq in-uttut isummani qularutiginngilaa:- Siunertassavitsitut ingerlassagutta allatut ajornaqaaq bingo-arartarnerit peertariaqarput, uanga taamatut isumaqarpunga, aamma siulera nalunngilara taamatut isummersortartoq. Bin-gortarneq ajunngikkaluarpoq, aamma tassani inunnik nassaar-tortaratta allanik suliaqartarumasunik, kisianni sivikittarnermik taamaattut, nalunnginnamikku suleqataaneq akeqanngitsoq, Kammammii oqarpoq, nangillunilu:- Bingortarneq sammisassatut ajornartorsiutitaqanngitsumik suliarineqartarsinnaagaluarpat ajunngivikkaluarpoq, inerte-qqutaasariaqanngikkaluarpoq. Kisianni ima pisarissersuutaa-tigisalerpoq; oqaluuserisassatulluunniit pisariaqartitagut oqa-luuserisinnaajunnaarlugit, allatullu ajornartumik piiginnaraanni immaqa pitsaaneruvoq, taava tassanngaanniit ataatsimoorullu-git sammisassat suliarineqarsinnaalissagaluarput, Kammammii Olsen oqarpoq.

Der er ingen tvivl om at mange er for- eller imod lille-bingo arrangementer i boligblokke, men de eksisterer. Formanden for afdeling 38-267 Kam-mammii Olsen har sin egen personlige mening om lille-bingo:- Hvis vi skal køre foreningen efter formålet, må lille-bingo arrangementer afskaffes, det er min per-sonlige mening, og jeg ved at min forgænger også har den holdning. Det er i orden at bingo afhol-des, det er jo også der vi nogen gange finder folk der vil lave noget andet, men de folk holder ikke i længden når det ved at det er gratis at hjælpe i andre aktiviteter, siger Kammammii og fortsætter:- Det er i orden at holde bingo arrangementer hvis de afholdes uden problemer, de skal heller ikke forbydes. Men den optager så meget end det an-det, at det er svært at drøfte andre emner, så er det måske bedre at afskaffe den, også kan vi tage den derfra og udføre andre aktiviteter ud i livet, siger Kammammii Olsen.

BINGOARAQ(LILLEBINGO)

Bingoaraq


A/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Oqarasuaat: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl

A/S Boligselskabet INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Tlf.: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl

Ineqarnermut akiliut ima agguataarneqartarpoqInissianik piginnittuupput:

Namminersorlutik Oqartussat, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia aamma Kommune Kujalleq

Det går huslejen tilBygningsejere:

Selvstyret, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq


Kristiane Leander ilaqutaalu januarip naanerani Sisimiuni initaaminnut Illuut a/s-ip sanaartortitaannut nutaaniittu-mut matuersaatit tiguaat.Kristiane pulaarparput, aperaarpullu inissiarsuaq nutaaq, sanaartukkani ussiinnerpaatut naliligaaqqammersoq, qa-noq igineraa.- Tamassa iseriarlutit, maaniippugut! Kristiane Leander qungujulalluni quleriiaat pingajuanniit ammut suaarpoq.Kristiane uialu Poul Leander ernerallu Angunnguaq, arfininngornermi februaarip aallaqqaataani initaaminnut inissiarsuit sanaartugaasut siullersaannut isertertussaa-simapput, taamaammallu matuersaatit tallimanngornermi januaarip 31-ani tigusinnaasimallugit.Illuut a/s-ip inissiarsuaq sanaartugarititaraa, Inissiaatile-qatigiifiullu INIp inissiat nutaat maannamut aqqaneq-mar-luusut ingerlatarai. Sulili inissiat nutaat 24-t ukiup inger-lanerani iserterfigineqarsinnaanngornissaat naatsorsuu-tigineqarpoq.Isaariamut angisuumut qaamasumullu iserpunga qaava-tigullu atisakka peeriarlugit Kristiane inimut igaffimmullu ingerlasoq malippara. Inissiaq nutaarsunni naamavara.Ingikkatta Kristiane aperaara initaamini suna nuannari-nerpaaneraa.- Isikkivittaarput nuannareqaara, Kristiane akivoq, ilassu-tigalugulu oqarpoq isikkivittaani alutorinermik pilluaam-mernerup pianik qullilinikuulluni.

- Ataatsimulli isigalugu initaatsinni suna tamaat nuan-nareqaara. Siornatigut ukiuni arlalinni inissiarsuarni nuta-anngitsuni aserfallassimaqisunilu najugaqarnikuugatta naammagittaannartariaqartarnikuugatta. Massakkulli soorlu naammagittarnikuunerput imminut akilertoq, nuta-arsuarmik kusanartumik isikkivigissorsuarmillu initaarti-taagatta, Kristiane qujamasuppaseqaluni oqarpoq, uialu saniani isumaqataarpasilluni angerpoq.Initaaminilu arlaannik ajorisassaqarnersoq akunnag-isaqarnersorluunniit aperiganni nipaaruppoq, eqqarsar-pasilerlunilu. Eqqarsallatsiariarluni akivoq:- Taamaallaat qeritsitsiviup iluamik inissaqannginnera.Nuliariillu iserterlaajullutik unnuk siulleq initaaminni in-naramik sininnaviileraluarsimapput.- Innaratta pilluaammeqqangaaratta taannaqalimi qungu-jularujuulerpugut, nuannaangaarattalu sininneq ajuleralu-arpugut, nuliariit qungujulallutik oqarput. Inissiarsuarmilu najugaqatitaatik eqqaamioqatigilluarnis-saat naatsorsuutigaat.- Ungasinngitsumi najugaqartunut ataatsimiisitsisoqar-mat najugaqatitaagullu naapippugut misigaagullu tamatta ataqqeqatigiillutalu immitsinnullu najugaqatigiittut eqqar-saatigaluta piumaartugut, Kristiane naggasiivoq.

Medea Frederiksen,[email protected]

Initaartut qujamasoqaat

(AS

SIL

IISO

Q /

FO

TO: M

. FR

ED

ER

IKS

EN

)

Ilaqutariit Leander-ikkut initaaminni marlunnik sinittarfilimmi inissilluapallas-simapput.

Familien Leander har hurtigt fundet sig godt til rette i deres nye tre-rums lejlighed.

Sisimiuni inissiat nutaat siullersaat februaarip aallaqqaataani iserterfigeriaannanngorpoq.

Det første af de tre byhuse i Sisimiut stod klar til indflytning pr. 1. februar 2014.


I slutningen af januar fik Kristiane og hendes familie nøglerne til en helt ny lejlighed i et af Sisimiuts nye by-huse, som Illuut a/s har fået opført. Vi har besøgt Kri-stiane og spurgt hende om hvad hun synes om det nye byhus, som i øvrigt har rekorden i tæthed.- Kom indenfor, vi er heroppe! Kristiane ser smilende ned fra afsatsen oppe på 3. etage.Kristiane og hendes mand, Poul Leander, og deres søn Angunnguaq flyttede pr. 1. februar ind i en splinterny lejlighed i det første af de tre byhuse i Sisimiut.Illuut a/s har fået opført byhuset og boligselskabet a/s INI administrer de foreløbig 12 nye boliger og endnu 24 boliger forventes at stå indflytningsklare i løbet ad året.Jeg træder ind i en stor og lys entré, tager overtøjet af og følger Kristiane ind i stuen hvor køkkenet også er. Der dufter af ny lejlighed. Da vi sætter os ned spørger jeg Kristiane om hvad hun bedst kan lide ved lejligheden.- Jeg elsker vores nye udsigt, svarer Kristiane og tilføjer, at hun tilmed har fældet glædestårer et par gange over den flotte udsigt fra stuen.- Og så er jeg generelt bare glad for alt ved lejligheden. Før boede vi i en gammel og nedslidt blok og har bare

måttet være tilfredse med vores omgivelser og have tål-modighed. Nu er det som om at alt det har båret frugt og vi har fået en ny og flot lejlighed med en flot udsigt, si-ger en tydeligvis dybt taknemmelig Kristiane og hendes mand nikker samstemmende.Da jeg derefter spørger Kristiane om der er nogle minus-ser ved lejligheden, bliver hun stille og ser ud til at tænke. Efter nogle sekunders betænkning svarer hun:- Vi har svært ved at få plads til vores store kummefryser. Det er nok det eneste.Ifølge ægteparret var det svært at falde i søvn den første nat i lejligheden.- Vi lå bare og smilte og følte os så heldige og lykkelige, så vi næsten ikke kunne falde i søvn den første nat, for-tæller ægteparret smilende, der ser frem til et godt nabo-skab med de andre beboere i byhuset.Der blev afholdt et beboermøde for ikke så lang tid siden hvor vi alle fik mødt hinanden, og vores indtryk er, at vi alle kommer til at respektere og tage hensyn til hinan-den som naboer.

Medea Frederiksen,[email protected]

Dybt taknemmelige lejere

Kristiane aamma Poul Leander Sisimiuni inis-

siarsuarni nutaarluinnarni initaartik nuannareqaat.

Kristiane og Poul Leander er lykkelige over at have fået en splinterny lej-lighed i Sisimiut.

(AS

SIL

IISO

Q /

FO

TO: M

. FR

ED

ER

IKS

EN

)

(AS

SIL

IISO

Q /

FO

TO: M

. FR

ED

ER

IKS

EN

)


Taamatut taaguutilimmik soraarummeerfissaqartuuppat, Birte Kielsen qangali taamatut angusereeraluarpoq.Birte Kielsen, issiavimminit ni-kuippoq, ullaakkorsiorrattullu oqalullutillu illarrateruttorlutik tamarmik nipaarupput. INImi Sul-litanut pisortaq eqqissisimarpa-sittoq, isaali uummaarissut, ata-atsimiinnermi eqqartugassat pil-lugit oqalulerpoq.- Ukiuni 44-ni ineqarniarnermut illoqarniarnermullu tunngasunik suliaqarpunga, angerlarsimaffip-passuillu pulaaqattaartarnikooqa-akka, Birte Kielsen maannakkut allaffimminut ingilluni kiisami im-minut tunngasunik eqqartuisitaa-sussanngorluni oqarpoq.INImilu ingerlaaseq sunniuteqa-rfigerusoqaa:- Inuppalaartumik ingerlatsisiler-nissaq angorusuppara, anisitaas-artut ikilisillugit, Birte oqarpoq.Aammali anisitsinermut atatil-lugu aningaasartuutit ineqartunit akilerneqartarnerat unitsikkuso-qaa.- Ukiumut 6 mio. kronet anisitaa-simasut inisseqqittarnerannut an-

ingaasartuutaasartut ineqartunit matuneqartarnerat unitsikkusuk-kaluarpara, Birte Kielsen oqar-poq. Isumaqarporlu aningaasat inuiaqatigiinnit allatut matus-suserneqartalertariaqartut.Birte Københavnimi Hausergade-mi GTO qullersaqarfeqarallarmalli teknisk assistentitut ilinniarner-minut atatillugu misiliilluni sulinini aallartikkamiulli nunatsinni illuli-assanut attuumassuteqalerpoq.- Taaguut ”Illorput” atsernikuu-vara, taamani ”Illu” atorniaralu-araat illuutigisutut misinnarnerus-sammat siunnersuutigigakku ”Il-lorput” atorneqassasoq, Birte oqarpoq.

BSU

BSUmi illut nalunaarsorneqal-ermata teknikkimut tunngasunik suliaqartareerluni, ineqarner-mullu tunngasunut immikkoortor-taqarfinni aqutsisuusareerluni, A/S INIllu aallartisarneqarnera-nut suleqataasareerluni BSUmut immikkoortortaqarfimmi ningi-unngornerminut atatillugu nunar-put tamaat BSUmik illulianik mis-

issueqataavoq, pulaaqattaaqata-allunilu nalunaarsueqataalluni.- Upernaviup nunaqarfittai si-ulliullugit tamaasa nalunaar-suiffigaagut, Birte Kielsen oqa-rpoq.Namminerlu angummi, niuerto-ruseq Ole Nielsenip, Upernaviup eqqaani atorfeqarnera pissutaal-luni taavani inunngorlunilu pero-riartorami inuit qanilaarneri sun-nertiffigisimarpasippai.- Taavani inuit qanilaarlutillu nu-annersuupput, taamaattumillu nunaqarfiit tamangajaasa perori-artorfigisimanngikkukkit ataatan-nik ilaqutaqarfigigakkit, Uper-navik Kujallerlu inunngorfigalugu-lu peroriartoqqaarfigigakku tiki-tannut aliannaartaqaanga, Birte Kielsen oqaluttuarpoq.Meeqqat unnuakkut angalaartut aliannaarfigeqai- Avannaani seqerngup kaaviin-narnerani meeqqat unnuaarullutik inooqataasarput, tamanna paari-nerluinerunngilaq, qangarsuum-malli seqerngup kaaviinnarnerani ileqquulluni, Birte oqarpoq.BSUmi illuutillit 4.500-it missaa-nnik amerlatigisut taamanikkut

30

ILLUNUT inissianullu ilisimatooq

2

3 1Najugaqartut oqartussaaqataaner-ulernissaannut tunng-asunik Birte pikkoris-sartarlunilu aamma aallussinikooqaaq, inissianilu najugalip-passuit tassuunatigut aamma pulaartarni-kuullugit.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

2Birte angajoqqa-anilu aqqalunilu, meeqqani talerper-leq angajoqqaavisa panissiarisimasaat assimi ilaavoq.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

3Birte, Thomas Isbos-ethsen, Kristoffer Pe-tersenilu aasaanerani Vejle Idrætsskolemi peqatigiiffimmi aqutsisutut pikkoris-saqataasimavoq.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

4Boligchefit naapi-simaarnerannit asseq, Birte qullerni saamerliulluni nikor-favoq.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

5Birte Avannaani kommunalbestyrel-set suleqatigiiffianni siulittaasuuvoq, uani saarlerni saamerliu-voq.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

1


Hvis man kunne blive eksamine-ret i denne titel var Birte Kielsen for længst bestået. Birte Kielsen, rejser sig fra sin stol og alle medarbejderne, der snak-ker og griner under den månedli-ge fælles morgenmad bliver tavse i samme sekund. Den rolige kun-dedirektør med de livlige øjne åb-ner hermed det forestående møde.- Jeg har arbejdet med boliger i 44 år, og har derigennem besøgt rigtig mange hjem, siger Birte Kielsen, der nu sidder på sit kontor, og er blevet tvunget til at tale om sig selv. Hun vil gerne have en indflydel-se på INI: - Jeg vil gerne opnå at selskabet køres på en mere medmenneskelig måde og mindste antallet af dem der smides ud af deres boliger, siger Birte. Ligeledes vil hun gerne arbejde for at andre end lejerne, skal be-tale for at have udsatte lejere til genhusning i boligafdelingerne. - De 6 mio. kroner det koster at have de udsatte til genhusning i boligafdelingerne betales i dag af boligafdelingerne, det vil jeg arbejde for at stoppe, siger Birte

Kielsen. Hun mener, at samfundet samlet bør betale for genhusnin-gen af de udsatte. Siden Birte kom i praktik, som teknisk assistent i GTO’s hoved-kvarter i Hauserdage i Køben-havn, blev hun indviet i boliger i Grønland. - Jeg har navngivet ”Illorput”. Den-gang ville de kalde huset for ”Illu”, men jeg mente, at folk ville få mere ejerskabsfølelse, hvis vi kaldte den for ”Illorput”, der betyder ”vores hus” forklarer Birte.

BSU

Efter at have arbejdet med det tek-niske, været afdelingsleder i bolig-afdelinger, og været med til opstar-ten af A/S INI fik Birte mulighed for at blive leder af afdelingen for BSU huse, som på det tidspunkt skulle få registreret alle BSU hu-senes stand på landsbasis. På den måde deltog hun i rapporteringen af husenes stand. - Vi startede projektet med at rap-portere husene i Upernaviks byg-der, siger Birte Kielsen. Hendes fader Ole Nielsen har væ-

ret handelsforvalter i bygderne i området, hvor hun derfor er født og opvokset omgivet af varme og rummelige mennesker, der helt sik-kert har haft indflydelse på hendes personlighed.- Folk fra området er dejlige og var-me mennesker, og da jeg enten har boet i bygderne under opvæksten samt for øvrigt er født og har livet mine første år i Upernavik Kujal-leq, var det nogle glædelige gensyn alle sammen, siger Birte Kielsen. I bygderne genså hun børn der var oppe til langt ud på natten.- Når solen er fremme døgnet rundt i Nordgrønland om sommeren, har det fra gammel tid været normalt, at man vendte døgnrytmen, og det har intet med misrøgt af børn at gøre, forklarer Birte. På denne tur fik Birte besøgt 4.500 BSU huse i hele landet.

31

PROFESSOR i huse og lejligheder

4

51Birte har også haft ansvaret for beboer-demokrati, og har i den forbindelse været på kurser og har besøgt rigtig mange beboere i lejlighederne. (PRIVAT FOTO)

2Birte sammen med sine forældre og lillebror, den helt til højre blandt børn-ene er forældrenes plejebarn. (PRIVAT FOTO)

3Birte har sammen med Thomas Isbos-ethsen og Kristoffer Petersen deltaget i et sommerkursus som foreningsleder i Vejle Idrætsskole.(PRIVAT FOTO)

4Billede af boligche-ferne, der er samlet. Birte er øverst til venstre. (PRIVAT FOTO)

5Birte som formand for kommunalbestyr-elserne i Nordgrøn-land, hun står forrest til venstre. (PRIVAT FOTO)


Birtep nunarput tamakkerlugu pu-laaqattaarfigivai.

Illut normulersorneri

Birte teknisk assistentitut naam-massigami Nuummi sulileqqaar-poq. Narsarsuarmi inissiarsuit nutaakannertut tikippoq, Tua-pannguani inissiat pilerput, Blok P atulereerluni Qapiarfiusaarlu sa-naartorneqaleruttorpoq.- Inissiat suliffeqarfiillu ikuallan-naveersimanissaat anguniarlu-gu sulisuuvunga, taavalu Nuum-mi, Kapisilinni, Qeqertarsuat-siaani, Qoornumi, Narsaq aamma Kangermi illunik B-normulersu-isuuvunga, Birte oqarpoq nangil-lunilu:- Taamaattumik panikka pingasut oqarfigisarpakka toquguma ilive-ra B normuliinnaqqullugu, Birte il-larluni oqarpoq.Birte 1973imi Danmarkimi arki-tektinngorniarluni aallartikkalu-arpoq Apollo Lynge katereerlugu. Aappassaanilli meerartaaramik ilinniarnini taamaatillugu Aasi-anni Byggelederassistentitut su-lilerpoq.- 1979imi pingasunik paneqaler-eerlunga Aasianniit Qasigianngui-anut nuuppugut, angajoqqaakka utoqqalineranni najorusullugit, ernuttaminnillu qanitaqarnissaat pingaartikkakku, Birte Kielsen oqarpoq.

Politik asanninnerlu

Arnaa Olsvig’ikormiut ilagigamik-ku utoqqalinerminnut atatillugu Qasigiannguanut nuussimagamik.- Aasianni Siumut aallartimmat peqataaffigaara, Qasigiannguani-lu kommunalbestyrelsemi ilaasor-tatut Siumut sinnerlugu ukiuni ar-lalinni sulivunga, Birte oqarpoq.Avannaamioqatigiinnilu ukiuni arlalinni siulittaasuulluni KA-NUKOKAmi siulittaasoq Anders Kielsen aapparileramiuk 1988imi Nuummut nuuppoq. Taamaasin-erani ukioq sioqqullugu uinilu si-ulleq avissimalereerlutik.- Nuummi Ineqarnermut Pisor-taqarfimmi immikkoortortaqa-rfimmi pisortanngorpunga, Birte Kielsen oqarpoq.1989imi Anders Kielsen Paamiuni borgmesterinngormat Birte Paa-miormiunngorpoq.- Ukioq ilivitsoq Paamiuneer-eerluta Andersilu katippugut, oqarpoq.

INI ernuttallu

1994imi aasakkut nappaassuaq kræfti nappaatigilersimagaluar-paa.- Ukiakkut Rigshospitalimut su-liaritikkiartoreerlunga decembar-ip aallaqqaataaniit A/S INImi al-laffimmi pisortanngorpunga.Taamaalilluni Birtep sulinini ta-makkerlugu inissianut illunullu

tunngasunut sulereerluni 2012imi taartaagallartutut INImi sullitanut pisortanngorpoq, ukiakkullu ator-figilerlugu.- Malunnarpoq INI pilersinneqa-ramili assut qallunaarpaluttumik kippaarissumillu ingerlanneqarni-kuusoq, inuppalaassuseq katallu-gu, Birte oqarpoq.Inuppalaarnerusumillu inger-latsilernissaq assut uummateqa-rfigaa. - Aamma ineriartornermut ma-linnaatinneqanngitsumik inissiat aserfallatsaalinermut aningaas-assaralui allanit nerineqartuartut maluginngitsuunngilai.Tamakkua allarpassuillu ineriar-torteqqitassaasut Birte Kielsenip eqqumaffigai, sulilu takorluugaqa-rluarpoq, naak aprilip 25ni 65inik ukioqalertussaagaluarluni.- Sisamanik ernutaqalernikuu-vunga, sulineralu sivitsussallugu piareersimaffigaara, taamaattorli aamma utoqqalinersiuteqalernis-sannut aallutassaaleqinngeqaan-ga, Birte Kielsen oqarpoq.

Else Løvstrøm, [email protected]

32

6Realeksamen naammassigamik-kuli Nuummi ukiuni 40-ngortorsiortut.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

7Birte guitarertar-poq, qanittukkullu nutaamik sungiusaa-tissaminik guitarerta-aqqippoq, aamma nuutersorluni pattan-neq ilinniarpaa.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

8Birte ernuttami niviarsiarartatuaat aapparalugu. Birte aamma ammeri-sarlunilu nammineq kalaallisuuliortarpoq.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

9Birte Siumumi siuler-suisuunerni ilaasorta-anikuuvoq.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

10Birte pingasunik pan-eqarpoq sisamanillu ernutaqarluni.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

11Birte Anders Kielse-nilu Birtep ernutaa Nicklas kuisimmat.(ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ)

7

6 8


B numre på huse

Da Birte blev uddannet som tek-nisk assistent blev hun ansat i Nuuk. Blokkene på Narsarsuaq var forholdsvis nye, Tuapannguit var ved at blive bygget, Blok P var bygget, mens Qapiarfiusaaq/Radiofjeldet blev bygget. - Jeg var ansat til at have brand-tilsyn med boliger og institutioner, mens jeg skulle sætte B numre på husene i Nuuk, Qeqertarsuatsia-at, Qoornoq, Kapisillit, Narsaq og Kangeq, siger Birte og tilføjer: - Derfor plejer jeg at sige til mine tre døtre, at de blot kan sætte et B nummer på min grav, når jeg dør, siger hun grinende.I 1973 begyndte Birte ellers at tage en uddannelse som arkitekt i Danmark, efter at have giftet sig med Apollo Lynge. Men, da hun fødte sin anden datter under ud-dannelsen besluttede hun at blive ansat som byggeleder assistent i Aasiaat i stedet for. - I 1979 efter at have fået tre døtre flyttede vi til Qasigiannguit dels for at være i samme by som mine forældre, der dermed kunne få mulighed for at være i nærheden af deres børnebørn, forklarer Bir-te Kielsen.

Politik og kærlighed

Forældrene var flyttet til Qasigi-annguit, for at blive gamle der,

fordi moderen er fra Olsvig fami-lien i byen. - Jeg var med til at starte Siumut op i Aasiaat, og jeg arbejdede som folkevalgt i kommunalbestyrel-sen i mange år i Qasigiannguit, siger Birte.Efter i en årrække at have været formand for kommunerne i Nord-grønland blev hun kæreste med formanden for KANUKOKA An-ders Kielsen, som dermed var år-sag til at hun flyttede til Nuuk i 1988 – efter at være blevet skilt fra sin første mand, året før. - Jeg blev ansat som afdelingsle-der i Boligdirektoratet, siger Birte Kielsen. Hun flyttede så til Paamiut med døtrene, da Anders Kielsen blev borgmester i Paamiut i 1989.- Anders og jeg blev gift efter at have boet i Paamiut i et år, for-klarer hun.

INI og børnebørn

Birte fik konstateret kræft i som-meren 1994. - Efter at have opholdt mig i Rigs-hospitalet om efteråret blev jeg an-sat som kontorchef hos A/S INI pr 1. december. Således efter at have brugt hele sit arbejdsliv på boliger blev Bir-te fungerende kundedirektør hos INI i 2012, hvor hun permanent fik stillingen om efteråret.

- Det kan tydeligt mærkes, at INI er blevet kørt meget firkantet og meget dansk, samtidig med at man undervejs har mistet ethvert men-neskeligt aspekt i selskabet, si-ger Birte. Birtes hjertesag er at få selskabet til at blive mere medmenneskelig i det daglige.- Jeg har heller ikke undgået at ligge mærke til at pengene, der kan bruges til renovering af boli-gerne ædes op af helt andre sager, siger hun. Disse og en masse andet der skal videreudvikles er Birte Kielsen opmærksom på, og hun har stadig en hel del versioner, selv om hun fylder 65 år den 25. april. - Jeg har fået fire børnebørn, og jeg er parat til at forlænge mit ar-bejde, men når det er sagt, så vil jeg heller ikke kede mig, når jeg først bliver pensioneret, siger Bir-te Kielsen.

Else Løvstrøm, [email protected]

33

6Her fejres 40 årsda-gen for dengang de fik deres realeksa-men. (PRIVAT FOTO)

7Birte spiller guitar og har for nylig købt sig en ny guitar som hun kan øve sig på, hun øver sig også i at spille med noder på klaver. (PRIVAT FOTO)

8Birte sammen med den eneste pige af hendes børnebørn. Birte ordner også skind og laver selv nationaldragter. (PRIVAT FOTO)

9Birte har været medlem af Siumuts hovedbestyrelse. (PRIVAT FOTO)

10Birte har tre døtre og fire børnebørn. (PRIVAT FOTO)

11Her er så Birte og Anders Kielsen til hendes barnebarn Nicklas’ dåb. (PRIVAT FOTO)

10

9 11


Nalunngiliuk inissiami attartukkami allanngortiterinis-saq pitsanngorsaanissarlu periarfissaareermat? Peri-arfissarli taanna attartukkani tamani atuutinngimmat, al-lanngortitsiniaraanni pitsanngorsaaniaraannilu tamanna INImut qinnutigineqaqqaartussaavoq.Attartukkamik allanngortiterisinnaanermut paasissutis-sat quppersagaaqqamiittut INIp saaffiginnittarfiini aam-malu nittartagaani pissarsiarineqarsinnaapput. Paas-issutissani piumasaqaatit tamarmik erseqqissumik al-lassimapput, ilaatigullu allassimavoq allanngortiterineq minnerpaamik 2.000 kr.-inik annerpaamillu 50.000 kr.-inik akeqassasoq, aningaasartuutillu attartortup nammineq akiligassarai. Attartugaq qimanneqalerpat pitsanngor-saasoqarsimallunilu, pitsannguinerup nalinga utertinne-qarsinnaavoq. Taassumali nalinga pitsannguinerup akue-rineqarneraniit qaammammut 1%-imik appartinneqar-tarpoq (quppersagaaqqami assersuut takuneqarsinnaa-voq). Pitsanngorsaanermi attartukkap atortui pioreersut peerneqarsimappata, taakku nalinginnaasumik aamma ilanngaatigineqartarput. Akuerineqaqqaarani allanngor-titsitsoqarsimappat akiligassiineq piumasarineqarsin-naavoq.Allanngortiterinissaq imaluunniit pitsanngorsaanissaq qinnutigineqarpat nassuiaatit makku ilanngunneqarsi-massapput:

• Teknikkimuttunngasut• Aningaasartuutissanuttunngasut• Atortutkissaatigineqartut• Atortutpitsaassusiat• Qalipaatitatorneqartussat• Suliappiffissalersorlugupilersaarusiornera

Attartukkamik allanngortiterineq pitsanngorsaanerluun-niit ingerlanneqassappat suut pineqarnersut, Namminer-sorlutik Oqartussat nalunaarutaanni allattorneqarsimap-put, makkulu pineqarput:

Attartukkamik qanoq atuisinnaatitaasoqarpa?

• Termostatsventilinikikkussuineq• Illupiluanioqorsaaqqinneq• Perusuersartarfinni,igaffinni,igalerniuffartarfinnilu

imermut nillertumut uunartumullu akoorissutinik ta-arsersuineq

• Igaffimmi,igalermiuffartarfimmiluerrorfinnik,pequti-nik nerriviusallu pladetaannik taarsersuineq

• Qaammaqqutinikkiisaluinnaallagissamutikkuffiitsa-niatigut ikkuffinnik allanik ikkussuineq

• Radiatorinikaalaakkaasunikikkussuineq• Aalamikmilluaatiniksilaannarissarfilinnikikkussuineq• Sikaavinnik,atisaasivinnikigalaallusaavinipladenik

ikkussuineq• Aneerasaartarfiliorneq• Aneerasaartarfinniassiaqusersuineq,aneerasaa-

rtarfinni matusineq imaluunniit aneerasaartarfiit qulineqarnerat

• Ininiallernianeerasaartarfiitnunamuttunngasutpeerlugit aneerasaartarfivimmik taarserneqarnerat

• Igalaanikilorlernikikkussuineq• Matserfinnikmatusineqikkussinerluunniit• Kissarsuummiksarfartornikitsumiktaarsiineq• Innaallagissamutikkuffeqarfimmikimaluunniitradia-

torimik innaallagiamoortumik ikkussineq• Uffarfimmikpeersineq

Allanngortiterinissamut pit-sanngorsaanissamulluunniit paas-issutissami aamma erseqqissumik oqaatigineqarpoq, ukiut arfineq pingasut qaammatillu sisamat ilu-anni attartugaq ataasiaannarlu-ni allanngortiterneqarlunilu pit-sanngorsaavigineqarsinnaasoq.



Vidste du at det er en mulighed for at lave ændringer eller forbedringer i ens lejemål? Men da denne mulig-hed ikke gælder i alle lejemål, skal man ansøge INI om ændringer eller forbedringer.En folder om råderet med informationer kan man få i INI’s boligbutikker eller hjemmeside. I disse informationsfol-dere står alle krav klart og tydeligt, og bl.a. står der, at en forbedring skal koste mindst 2.000 kr. og højst 50.000 kr. og at lejeren selv skal betale. Hvis der har været for-bedringer på lejemålet og den opsiges, kan forbedrings-værdien udbetales. Men beløbet bliver nedskrevet med 1 % pr. måned i det tidspunkt forbedringsarbejdet bli-ver godkendt (se eksempel i folderen). Hvis forbedrings-arbejdet medfører, at eksisterende installationer eller bygningsdele nedtages, bliver omkostningen fratrukket værdien af forbedringsarbejdet. Man kan komme til at betale erstatning af forbedringer udført uden tilladelse.Hvis man ansøger om ændringer eller forbedringer skal disse beskrivelser inkluderes:

• Tekniskbeskrivelse• Økonomiskbeskrivelse• Ønskedematerialer• Kvalitetenpåmaterialer• Farverderskalbruges• Tidsplanforarbejdetsudførelse

Ifølge Selvstyrets bekendtgørelse ser listen for forbed-ringsarbejde sådan ud:

• Installationaftermostatventil• Indvendigefterisolering• Udskiftning af installationer, toilet, vaske og blan-

dingsbatteri• Udskiftningafinventar,skabeogbordpladeikøkken,

bryggers, bade- og toiletrum• Opsætningafbelysningsarmatursamtekstrastikkon-

takter• Opsætningaffastmonteretradiator• Opsætningafemhættemedaftræk• Opsætningafgarderobeskabeogvinduesplade• Etableringafudestue• Etablering af altanafskærmning, altanlukning eller

terrasseoverdækning• Nedtagningaffranskaltanistueplanogetableringaf

terrasse som erstatning herfor• Monteringafforsatsvinduer• Blændingelleretableringafdør• Udskiftningtilenergibesparendekomfur• Opsætningafel-paneleller-radiator• Nedtagningafbadekar

Desuden bliver der i informationsfolderen gjort klart og tydeligt, at man kun kan lave ændringer eller forbedrin-ger en gang i løbet af 8 år og 4 måneder under lejemålet.


Hvor meget kan man med en råderet?

Nalunngiliuk …kissarsuut eqqortumik inissinneratigut in-naallagissamik sipaassagavit. Sakkortu-nerpaamut qalatsiteriarlutit, sapinngisamik sakkukitsumut qalaartitsillutit, nerisassat aapatinnagit.

Vidste du ...at du sparer el ved at indstille kogepladen rigtigt. Bring i kog ved højeste trin og kog derefter videre ved lavest mulige trin, uden at maden går af kog.


Nutsernermi naatsorsuinerit sivisusinnaasarputNutsernerup kingorna qularnaveeqqusiissuti-nik utertitsiniarneq sivikitsuinnaaneq ajorpoq. Sunaliuna piffissartornartartoq?Inissiaq qimanneqaraangat nutsernerup kingorna naatsorsuisoqartinnagu inissiaq mis-issorneqariarluni nalinginnaasumik iluarsartu-unneqartarpoq, tamannalu qanoq sivisussuse-qartarnera ineqarnermut siunnersortip Amalia Møllerip oqaatigiuminaatsippaa.- Inissiamik inuerussimasoqartillugu qular-naveeqqusiissutinut tunngatillugu naatsorsu-inerit sivisussusaat assigiinngillat, naatsorsu-inerit aallartitsinnagit inissitassarpassuaqar-tarami. Inissiap qimanneqartup qanoq issusaa, qanorlu suliassaatiginersoq kiisalu pappiliar-sornertai pissusissamisut ingerlanersut aam-ma apeqqutaasarmata, Amalia Møller, Qeqqani suleqatigiinnut akisussaasoq nassuiaavoq.Ineqarnermut siunnersortip ilallugu nassuiaati-gaa, attartortuusimasup attartornissamut isumaqatigiissummiit qanoq sukkatigisumik pituttorsimajunnaarnissaa aamma apeqquta-asartoq.- Inissiaq qimanniarlugu aalajangeraanni tama-tigut qaammat ataaseq sioqqullugu nalunaa-rutigineqartartussaavoq. Assersuutigalugu; attartortoq februarip qaammataata iluani, 3. februar imaluunniit 28. februar, inigisani qiman-niarlugu nalunaaruni, ineqarnermut akiligassaq qaammatip tullianoortoq, tassa marts 2014 aki-ligassarissavaa, qaammat sioqqullugu nalunaa-ruteqarnini pissutigalugu, Amalia erseqqissaa-voq ilassuteqarlunilu:- Qaammatip ilaannaa inissiaq najoraluarlugu, qaammammut akiliutaasartoq tamaat akilis-

savaa. Aatsaallu tamatuma kingor-na najugaqartuusimasoq attar-tornermut isumaqatigiissummiit pituttorsimatitaajunnaassaaq, qi-matsinermilu pappiliarsornerit inaaru-taasumik suliarineqarsinnaalersarlutik.Pappilissat amigarunik suliaq sivisunerus-saaqInissiaq inuerunnikoq iluarsartuunneqalersin-nagu INImi nakkutilliisut suliakkiutiminnut an-ingaasartuutissanut missingersuusiortarput, inissiamilu suliassat allatsittarpaat suliaqartus-sallu suliami nalingi allattoriarlugit INImut akili-gassaq ingerlateqqittarpaat.- Suliakkiutit allagartartai sulianullu akiligassat allagartai INIp aningaasaqarnermut immik-koortoqarfianut ingerlateqqinneqarsimatil-lugit aatsaat nutsernermi naatsorsuinerit suliarineqarsinnaasarput. Suliakkiutit allagartartaa suliarineqartunulluun-niit akiligassat allagartartaa ataasi-innarluunniit amigaatigineqarpat, nutsernerup pappiliarsornertaa kinguaattoorsinnaasarpoq, Amalia Møller nassuiaavoq, ilassutigalu-gulu INIp nutsernermi naatsorsuu-tit sapinngisamik qaammatit pin-gasut iluanni naammassereersima-niartaraat.- Inissiap qanoq suliassaatigi-nera, pappiliarsornerillu tamarmik apeqqutaapput, Amalia naggasiivoq.



Flytteafregninger

kan tage tid

Det kan tage tid at opgøre deposi-tummet og udbetale eventuelle tilgo-dehavender til fraflyttede lejere. Hvad er det der tager tid? Når en lejlighed fraflyttes skal den inspiceres og istandsættes før der kan laves en flytteafregning og det er ifølge boligrådgiver Amalia Møller svært at sætte tid på hvor lang tid det tager.- Med hensyn til depositum er det meget forskelligt hvor lang tid det tager at afregne, fordi der er mange ting der skal på plads før vi kan afregne. Det afhænger blandt andet af lejlighedens stand og hvor lang tid det tager at istandsætte lejligheden og om alt papirarbejdet går som det skal, forklarer Amalia Møller, som er team ansvarlig i Qeqqa.Boligrådgiveren forklarer ligeledes at det også kommer an på lejerens frigørelse af lejekontrakten. - Der er jo altid én måneds opsigelse. Det betyder, at hvis en lejer opsiger sin lejlighed den 7. i en given måned, så kan lejer blive i lejligheden indtil den 7. den efterfølgende måned, men det betyder så også, at lejer kommer til at betale en hel måneds husleje mere, påpeger Amalia og tilføjer:- Selvom lejer er ude af lejligheden den 7., så skal lejer betale en hel måneds husleje. Og først derefter bliver lejeren frigjort fra lejekontrak-

ten og afreg-ningen kan påbegyndes alt efter om lej-ligheden er færdi-gistandsat.For at en lejlighed kan blive istandsat, skal INIs inspektører lave rekvisitioner til det arbejde der skal udføres i lejligheden og håndværk-erne skal lave fakturaer på det arbe-jde de laver.- Disse rekvisitioner og fakturaer skal INIs økonomiafdeling have afs-luttet før flytteafregningen kan laves. Hvis der bare er en enkelt rekvisi-tion eller faktura der mangler, kan hele processen med at lave en flyt-teafregning blive forsinket, forklar-er Amalia Møller og tilføjer, at INI så vidt muligt bestræber sig på, at fær-digopgøre fraflytningssager indenfor tre måneder.- Men det kommer som sagt an på lejlighedens stand, lejerens historik og papirarbejdet. Der er mange ting der skal på plads før vi kan afregne, slutter Amalia.


Ineqarnermut siunnersorti suleqatigiiaanilu

ataqatigiissaarisoq Amalia Møller.

Boligrådgiver og teamkoordinator Amalia Møller.

(ASSILIISOQ / FOTO: OLE PL PETERSEN)


Inissiamik qimatsisoqarsimatillugu INImi suleriuusissaq nutaaq nuna tamakkerlugu atuutsinneqalilersoq, nakkutilliisup Kristine Chris-tensenip nalunaarutigaa. Suleriuutsip nutaap inissianik qimatsisoqarsi-matillugu sullissineq sukkanerusumik ingerlanneqarsinnaanissaa qulak-kiissavaa.Suleriuuseq nutaaq atorlugu inissamik qimatsisoqarsimatillugu nutsern-erup kingorna pappiliarsornerit sukkanerusumik naammassineqarsin-naanngornissaat naatsorsuutigineqarpoq, inissiap qimatap suliassartai nalinginnaasumik iluarsartuussinerinnaappata aammalu ingerlatsiveqa-rfiup akiligassarisimappagu. Inissiamik qimatsisoq aseruisimanngikkuni, sukkanerusumik qimatsinermi pappiliarsornerit matuneqarsinnaalissap-put. Aseruisimasoqartillugu piffissaq sivisunerusoq atorneqassaaq.


Suleriuseq nutaaq piareersarneqarpoq

Ny arbejdsgang på vejInspektør Kristine Christensen med-deler, at en ny arbejdsgang, som skal sikre hurtigere sagsbehandling indenfor flytte-sager, er under implementering.Med den nye arbejdsgang skal selve pa-pirarbejdet i forbindelse med flytteafreg-ninger, fremover gerne kunne blive afslut-tet hurtigere i hele landet, så længe der er tale om fraflyttede lejligheder der kun skal normalistandsættes og istandsættel-ser som bliver dækket af boligafdelingen. Hvis der ikke er blevet ødelagt noget i den fraflyttede lejlighed, vil selve papir-arbejdet kunne blive afsluttet hurtigere. Hvis der er ødelæggelser i lejligheden vil papirarbejdet tage længere tid.


Kristine Christensen. (ASSILIISOQ / FOTO: OLE PL PETERSEN)

Pisiniarfigiuminartoq, nioqqutit akigissaartut akianullu umiarsuak-

kut nassiunnera ilaajuaannartoq

Nemt at handle, gode priser og altid inkl. skibsfragt

Pilersuisumi pitsaasunik neqerooruteqartuaannarpoq

Altid mange gode tilbud i Pilersuisoq

Fast, l

av pr

is

kni_isaavik_okt2013_210x260mm.indd 1 21/10/13 09.56

Nalunngiliuk …

igap sikatsitiviulluunniit naqqa narlortussa-

ammat. Naqqa equngappat, 50 % angullugu

innaallagissamik atuinerussaatit.

Vidste du ...

at grydens eller pandens bund skal være

plan. Hvis bunden er skæv eller bulet, bru-

ges op til 50 % mere el.


Pisiniarfigiuminartoq, nioqqutit akigissaartut akianullu umiarsuak-

kut nassiunnera ilaajuaannartoq

Nemt at handle, gode priser og altid inkl. skibsfragt

Pilersuisumi pitsaasunik neqerooruteqartuaannarpoq

Altid mange gode tilbud i Pilersuisoq

Fast, l

av pr

is

kni_isaavik_okt2013_210x260mm.indd 1 21/10/13 09.56


Inissialerisut malinnaaffigalugitMarlunngornermi ullaakkut isseq-isoq Aqqartarfik blok 1-imut inissi-alerisut allaffiannut apuuppunga.Inissianik nakkutilliisoq inissialeri-sullu marluk igaffeeqqami suliassa-tik eqqartorujoorpaat. Ippassaam-mat suliatik sumut killinnersut ullor-mullu suliassat suuneri eqqartorpaat. Naliginnaasumik inuit sisamaallutik Namminersorlutik Oqartussat inis-

siaataat Sisimiuni 700-t missaanniit-tut isumagisaraluarpaat, ullumikkulli ataaseq napparsimagami sulinngilaq.- Ullaat tamaasa issiaqatigiilluta suliagut killiffissiortarpagut. Mar-lunngornerit tamaasa inissiat inoqa-nngitsut pappiliami listimi allaqqasut tulleriiaartarpagut. Suliarineqarner-sut, iserterfigineqalernersut allallu, inissianik nakkutilliisoq Johannes

Schmidt ulluinnarni inissialerisut al-laffeqarfianut Aqqartarfimmiittumut akisussaasoq nassuiaavoq. Inissiat inoqanngitsut pappiliami al-lattorsimasut tulleriiaareerlugit Jo-hannes oqarpoq, Kaalilu qulingiluanut ataatsimiigiaataa allaffeqarfiliassal-lutik.Sivitsunngitsoq inissialerisoq Karl Karlsen, Kaali, inissialerisunillu na-

(ASSILIISOQ : M. FREDERIKSEN)

Inissialerisut allaffiat Aqqartarfik blok 1-imi. Ejendomsservicefolkenes kontor i Aqqartarfik blok 1.


En dag som viceværtEn råkold tirsdag morgen ankom-mer jeg til ejendomsservicefolkenes kontor i Aqqartarfik blok 1. En ejendomsfunktionær og to ejen-domsassistenter sidder i kaffestuen og drøfter deres opgaver. Hvor langt er man nået med gårsdagens opgaver og hvilke opgaver venter der i dag. Normalt er de fire mand om at ser-vicere Selvstyrets omkring 700 le-jeboliger i Sisimiut, men i dag er de kun tre, da én af deres kolleger har meldt sig syg. - Hver morgen sidder vi og drøfter sta-tus på vores opgaver og hver tirsdag gennemgår vi listen over tomgangsboli-ger. Det er som navnet angiver, tomme lejligheder. Vi gennemgår istandsæt-telsesprocessen og hvornår de bliver indflytningsklare med mere, forklarer ejendomsfunktionær Johannes Sch-midt, der har det daglige ansvar for driften af ejendomsserviceafdelingen i Aqqartarfik. Efter at have gennemgået listen over de tomme lejligheder, siger Johannes at han og Karl skal til tomgangsmøde på hovedkontoret klokken ni. Kort efter gør ejendomsassistent Karl Karlsen og hans nærmeste overord-nede Johannes Schmidt sig klar til at tage til tomgangsmødet. Deres kolle-ga, ejendomsassistent Henrik Brandt Grønvold, bliver tilbage og skal pas-se kontoret og fortsætte sine opgaver imens.

(FOTO: M. FREDERIKSEN)Inissialerisut kaffisor-tarfeeqqaminni ullaat tamaasa suliassatik eqqartortarpaat.

Ejendomsservic-efolkene også kaldet viceværter, sætter sig hver morgen sammen for at drøfte opgav-erne.

Johannes Kaalilu ataatsimiigianngin-nerminni inissiamik alakkartigassaqarput.

Johannes og Karl har en lejlighed der skal inspiceres inden tom-gangsmødet.

Inissialerisut sulliveeraat.

Ejendomsservice-folkenes lille værksted.

Tuapannguanut inissiat ilaannut iserput.

De går ind i en lejlighed i Tuapann-guanut.


kkutilliisoq Johannes Schmidt ata-atsimiigiarnissaminnut piareersaler-put. Suleqataat inissialerisoq Henrik Brandt Grønvold, suliani ingerlanni-assagamigit allaffeeqqami paarsiuti-gissaaq saaffiginnittoqaqinammat. Ataatsimiigianngilaataa inissiaq in-oqanngitsoq suliakkiutaasimasoq piariilernersoq Johannesip Kallillu al-akkarterpaat. Matu parnaaqqasoq ammariarlugu kamippaajariarlutik inissiamut mar-lunnik sinittarfilimmut iserput inissia-milu suliakkiutaasimasut iluarsineqa-rsimanersut misissulerlugit. - Inissiaq iserterfigeriaannanngulii-vippoq. Annikitsualunnik aaqqitas-saqalaarpoq, Karl Karlsen oqarpoq, kallerullu innertortunut ikkuffiit as-siaqutilersimanngitsut tikkuarlugit.

Misissuereernerup kingorna INIp qullersaqarfianut ataatsimiigiarput.

Ataatsimiinneq

Ataatsimiinnermi Sisimiuni inissiat inoqanngitsut nakkutilliisunit, sullis-sisunit inissialerisuniillu team 8.1 aamma team 8.2.-meersunit tulleri-iaarneqarput. Ataatsimiinnermi inis-siat inoqanngitsut killiffissiorneqa-rput inissiallu inuerutilersut misis-sorneqartussallu nalunaarsorneqar-put. Ullut misissuiffissat, inoqanngin-nerinut peqqutit, iluarsartuussinerit sumut killinneri inissiallu qaqugu is-erterfigineqarsinnaanersut tamarmik allattorneqarput. Ataatsimiinnerup sivisussusaa minutsit 20-t sinningaanngilaa, tama-tumalu kingorna Johannes Kaalilu al-

laffeeqqaminnut toqqaanaq uterput, suliassatillu nangillugit. - Naliginnaasumik suliassagut allat-tortaratsigit suliassanik allattorsi-maffik naapertorlugu suliagut tulle-riiaartarpagut. Saaffiginnissutit ilu-arsaassassanut tunngasut tamarmik tassunga allattarpagut, suliarereer-aangatsigillu aamma tassunga allat-tarlutigit, Kaali nassuiaavoq, allattuk-kallu quppernerit arlaliusut takutil-lugit. Suliakkiussallu naammassini-kut arlallit sinaanni ilisarnaateeqqat takussaapput.


Inissiat inoqanngitsut pillugit ataatsimiinneq nakkutilliisunit, sullissisunit inissialerisuniillu peqataaffigineqartarpoq.

På tomgangsmødet deltager inspektører, sagsbehandlere og ejendomsservicefolk.


Inden tomgangsmødet er der en tom lejlighed som Johannes og Karl skal inspicere. Makkerparret låser sig ind i den ube-boede tre-rums lejlighed, tager støv-lerne af og går ind for at se hvordan istandsættelsesarbejdet skrider frem. - Lejligheden er næsten indflytnings-klar. Kun småting mangler, siger Karl Karlsen og peger på nogle stikkontak-ter hvis dæksler mangler. Efter inspiceringen tager de direkte over til INIs hovedkontor for at hol-de møde.

Tomgangsmøde

Under tomgangsmødet bliver de tome lejligheder gennemgået af inspektører, sagsbehandlere og ejendomsservice-folk fra team 8.1 og team 8.2. På mødet gennemgår man status på de tomme lejligheder og lejligheder der skal fraflyttes og inspiceres noteres. Synsdatoer, grunde til tomgang, sta-tus på istandsættelser og datoer for hvornår lejlighederne bliver indflyt-ningsklare drøftes. Mødet tager ikke længere end 20 mi-nutter og Johannes og Karl tager straks tilbage til viceværtkontoret, som man-ge stadig kalder det, og tager straks fat i de mange opgave der venter. - Normalt skriver vi alle vores opgaver ned på vores arbejdsliste og arbejder ud fra den. Her notere vi alle henven-delser vedrørende reparationer og lig-nende og markerer ud for de opgaver vi har lavet, forklarer ejendomsassistent Karl Karlsen og peger på en liste med flere sider. Ud for de færdiggjorte op-gaver er der små markeringer.


Inissianik nakkutilliisoq Johannes Schmidt inissialerisorlu Karl Karlsen inissaq inoqa-nngitsoq alakkarpaat.

Ejendomsfunktionær Johannes Schmidt og ejendomsassistent Karl Karlsen inspicerer en tom lejlighed.

Inissialerisup Karl Karlsen, Kaalip, sulias-sat allattorsimaffii takutippai.

Ejendomsassistent Karl Karlsen peger på opgavelisten.

Ullormut suliassanut tunngatillugu rekvisitio-niliornissamut qarasaa-siaq pinngitsoorneqa-rsinnaaneq ajorpoq.

Computeren er nødvendig til at lave rekvisitioner til nogle af dagens opgaver.

Nalunngiliuk …Naatsiat annikitsumik imilernerisigut innaallagissamik 30%-imik sipaarsin-naavutit, naatsiaat qallerlugit imiler-nerinut taarsiullugu.

Vidste du ...at du kan spare 30 % el ved at koge kartoflerne med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor kartof-lerne er helt dækkede.


Inissialerinerup iluani kiffartuussisut, aamma vicevær-titut taagorneqartartut, assigiingitsorpassuarnik suliaqa-rtarput. Ullut tamaasa sorpassuarnut tunngasunik naju-gaqartunit saaffigineqartarput. Saaffiginnittoqaraangallu inissialerisut saaffiginnissummik isumaginnittartussaap-put.- Suliassat ilaat nammineq suliarisinnaasarpagut, sulias-salli ilaat sanasunut, ruujorilerisunut, innaallagissiortunut assigisaannulluunniit suliassaasarput, inissialerisoq Karl Karlsen oqarpoq.Najugaqartullu ilai inissialerisut suliassarinngisaannik saaffiginnissuteqarsinnaasarput.- Akulikitsukkaanik suliassarinngisatsinnik najugaqartu-nit suliakkeeriartoqarsinnaasarpoq, soorlu najugaqartut nammineq pigisaminnik oqimaatsulerisinniarsinnaasar-paatigut. Qanittumi aamma najugaqartut ilaannit sianer-

figitippugut, errorsivimmik igikkiartugassamik inaanniit aalleqquneqarluta, Karl Karlsen oqarpoq, nangipporlu:- Nassuiaagaangattalu najugaqartut nammineq pigisaa-nnut tunngasunik uagut isumaginnissinnaanngitsugut, najugaqartut amerlanertigut isumalulertarput kamaler-tarlutilluunniit, taamaasigaangatalu nuanniitsunik oqa-luffigitittaqaagut.Nuna tamakkerlugu inissialerisut sinnerlugit inissianik at-tartortut matumuuna ilisimatinneqarput, inissianik attar-tortut nammineq pigisatik nammineq isumagisassarigaat. Inissialerisut suliassat inissianut tunngasut taamaallaat suliarisinnaavaat.


Ejendomsservicefolkene, også kaldet viceværter, laver rigtig mange forskellige ting. Hver dag får de hen-vendelser fra beboere om alt muligt. Så er det ejendoms-servicefolkenes opgave at sørge for at få ordnet opgaven.- Nogle opgaver kan vi selv ordne, men nogle opgaver kan kun laves af professionelle fagfolk, siger ejendomsassi-stent Karl Karlsen.Men nogle beboere henvender sig ind i mellem vedrørende opgaver der slet ikke er opgaver for ejendomsservicefolkene.- Vi oplever tit at blive ringet op af beboere, der vil have os til at hente nogle af deres egne tunge ting og bære det ind eller ud af deres lejligheder. Forleden var der eksempel-vis én der bad os om at komme og smide vedkommendes vaskemaskine ud, fortæller Karl Karlsen, og fortsætter:

- Når vi så forklarer, at det ikke er vores opgave at tage os af beboernes egne private ting og sager, bliver beboerne oftest sure og gale og vi må lægge øre til mange ubeha-geligheder. På vegne af ejendomsservicefolkene landet over skal lejerne hermed gøres opmærksomme på, at det ikke er ejendoms-servicefolkenes opgave at ordne eller på nogen måde at tage sig af lejernes egne private ting og sager. Ejendoms-servicefolkene skal udelukkende tage sig af opgaver der har med selve ejendommen at gøre.


Nammineq pigisatit nammineq isumagissassaraatit

Du skal selv sørge for dine egne ting


Chat aamma periarfissaavoq

siunnersorneqarusukkuit

www.mio.glDu kan også chatte her

hvis du mangler rådgivning

Pisinnaatitaaffitit MIO-p app-iani paasiniakkit.

Læs mere om dine rettigheder på MIOs app.

AningaasaleeqataasoqSponsor

Ataas.-Tall., nal. 16-18

SmS-eritAkeqanngitsoq

Man.-Fre., kl. 16-18

SmS til gratis

1899Meeqqat inuusuttuaqqallu SMS-kkut saaffissaat – inersimasumik siunnersuisinnaasumik allaqateqarit Børne & unge SMS linje – skriv med en voksen der kan rådgive

NuANNiilliuutit

AjorNArtorSiutilluuNNit

pillugit saaffissaaleqivit, oqaloqatissaaleqivilluunniit?

SmS-erit 1899-mut

Ked af noget, har problemer eller bare brug for en at tale med?

SmS til 1899

www.mio.gl


Najugaqartut piffissat ilaanni kuuffimminnik mil-ittoorsinnaasarput. Najugaqartutut taman-na nalaakkaanni, kuuffiup milinngasup mi-linngajunnaartinnissaa najugaqartup nam-mineq aallaqqaammut akisussaaffigaa. Uffarfiup kuuffii nujakunik milikkiartulertarnerat takus-saagajunnerpaavoq. Taamaattoqartillugu najugaqartup kuuffiup assiaqutaa peeriarlugu nujakut milinngatitsisut nammineerluni piigassarai. Kuuffiit milinngasut passuk-kusunngikkaanni kuuffinnut saligummik imerpalasumik, afløbsrens-imik, kuuffiit kuineqarsinnaapput.Illup iluani kuuffiinnut tamanut tamanna iluaqutaasin-naasarpoq, soorlu igaffiit kuuffiinut uffarfiullu asaffiisa kuuffiinut. Taamaattumik: Kuuffimmik milittoortoqarsimatillugu aal-laqqaammut nammineq isumagiuk.Igaffimmi kuuffik orsumik issornikumik milittoorsi-magaangat, imermik kissartorujussuarmik kuuffinnulluun-

niit saligummik imerpalasumik kuuffik milinngajunnaartinneqarsinnaa-

voq. Arlaannaalluunniit iluaqutaanngip-pat, kuuffiup aqqutaata ilamernga ajor-

nanngitsumik peerneqarsinnaasarpoq, peerneqarsinnaasortaanilu milinngatitsisoq peerneqa-rsinnaalluni. Tamanna aamma iluaqutaanngippat inissi-alerisut saaffigineqarsinnaapput.Aqunngasarfimmut tunngatillugu ammarsaammik im-aluunniit milluaammik svupper-imik taaneqartartumik an-gerlarsimaffimmiittuuteqarnissaq innersuutigineqarpoq. Taassuminngami aqunngasarfiit milittoornikut ammar-sarneqapallassinnaagajuttarput. Tamannali iluaqutann-gippat inissialerisut attavigineqarsinnaapput.


Før eller senere kommer man som beboer ud for tilstoppede afløb. Når man som beboer oplever dette, er det i første omgang ens eget ansvar at få ordnet problemet.Man ser oftest at afløb på badeværel-sesgulve tilstoppes af hår. Der er det beboerens egen opgave at sørge for at fjerne risten og al håret som har samlet sig inde i afløbet. Alternativt kan man hælde afløbsrens i afløbet, hvis man ikke vil rode i afløbet.Det samme gælder alle an-

dre afløb i hjemmet, såsom køkken-afløb og toilet.Derfor: Forsøg i første omgang selv at udbedre problemet.Hvis køkkenafløbet er tilstoppet af stivnet fedt, vil meget varmt vand el-ler afløbsrens kunne afhjælpe proble-met. Hvis tilstoppelsen skyldes noget andet der har sat sig fast i afløbet og hverken varmt vand eller kemikalier

afhjælper problemet, kan man nemt skrue en del af afløbet af under va-sken og fjerne hvad end

det er der har sat sig fast.

Hvis intet af ovenstående afhjælper problemet, kan man tilkalde ejen-domsservicefolkene.Med hensyn til toilettet er det en god idé at have en såkaldt svupper der-hjemme. En svupper fjerner relativt nemt årsagen til et tilstoppet toilet. Hvis svupperen ikke fjerner proble-met må man tilkalde ejendomsser-vicefolkene.


Tilstoppede afløb

Kuuffiit milinnikut


Unammisitsineq:

Immikkoortortaq 38-267-imi ineqartut peqatigiiffianni kina siulittaasuuva?

Konkurrence:

Hvem er formand for beboerforeningen i afdeling 38-267?

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

TIL PISIFFIK | PILERS

UISO

Q

PISI

FFIM

MUT | PILERSUISUMUT

GAVEKORTIMIK

2.000INIK

NALILIMMIK EQQUIGIT

VIND GAVEKORT PÅ

2.000,

Akissutit mailimut uunga nassiuguk:

Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:

Eller skriv til:A/S Boligselskabet INIISAAVIKPostboks 10203911 Sisimiut

Attavigineqarfissavit allannissai eqqaamallugu.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissutit kingusinnerpaamik oktoberip 10-ani 2014 ISAAVIK-up tigo-reersimassavaa. Ajugaasorlu toqqaannartumik attavigineqassaaq.

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 10. oktober 2014. Vin-deren vil få direkte besked.

I ISAAVIK 15 spurgte vi om hvem af INIs ansatte har strikket til de kongelige, og det er Inge Dahl. 35 læsere har sendt et rigtigt svar til ISAAVIK redaktionen.Boligrådgiver i Nuuk Pia Fleischer-Ber-thelsen fik Kundedirektør Birte Kielsen til at trække den heldige vinder, som blev Lea Broberg fra Qeqertarsuaq, der nu har fået et gavekort på 2000 kroner til enten Pisiffik eller Pilersuisoq, tillykke :)

Unammisitsineq - KonkurrenceISAAVIK 16-imi unammisitsinermi apeqqutigaarput INIp sulisua assassornermik nuannarisalik kunngikkormiunut tunissutaasarsi-masunik sanasarsimasoq kinaanersoq, taannalu tassaavoq Inge Dahl. Atuartartut 35-t eqqortumik akissuteqarput.Nuummi immikkoortortaqarfitsinni Ineqarnermut siunnersortip Pia Fleischer-Berthelsenip makitsisippaa Sullissinermut pisor-taq Birte Kielsen. Makinneqartoq tassaavoq Lea Broberg, Qeqer-tarsuaq. Lea Pilersuisumi Pisiffimmiluunniit pisissutissamik 2000 kronenik nalilimmik eqquisoq pilluaqquarput :)

Birte Kielsen Pia-Fleischer Berthelsenimit

makitsisinneqarpoq.

Pia Fleischer-Berthelsen fik Birte Kielsen til at

trække lod.

(AS

SIL

IISO

Q /

FO

TO: E

LSE

LØ

VS

TRØ

M)


(AS

SIL

IISO

Q /

FO

TO: L

AR

S O

LE K

RO

NH

OLM

)

Nammineq suliassatit

ilisimakkit

Nalunngiliuk …

kaffiliuut imaluunniit imermik qalat-

sivik kissarsuutikkut uunnaavimmut

igalmulluunniit sanilliulluigit innaalla-

gissamik affaannarmik atuisarmata.

Vidste du ...

at en kaffemaskine og elkedel kun

bruger halvt så meget energi i forhold

til at koge vand i en kedel eller gryde

på komfuret.


Attartortup attartukkamini suut nam-mineq suliarisinnaanerai akisussaaf-figinerailu amerlasuutigut Upernavimmi suli paatsuungassutigineqartarpoq.Qangaanerusoq attartortitsisarneq kommunimit akisussaaffigineqarallar-mat attartortunut sullisseriaaseq Uper-navimmi allaanerulluinnarsimavoq. Ta-amanikkut sanasut, innaallagisserisut assigisaannillu suliaqartartut attartor-tunut ajornanngitsumik suliaqariartor-tinneqartarsimapput, taamaalillunilu suliassat annikinnerpaannguilluunniit attartortunit suliakkiutigineqartarsi-mapput. Ullumikkulli sullisseriaaseq al-laanerulluinnarpoq.- Soorlu qulleq peeriiarpat, taarsernis-saa allaat malartaaserlutik suliakkiutig-iniartaraluarpaat, isumaqartoqartarami attartortuugamik suna tamaat inissi-alerisunut isumagititassaralugu. Nam-mineq suliassaraluinik tigusisarniarutta immikkoortortami aningaasat atugas-

sat ilanngartorneqalertarput, Ataqa-tigiissaarisoq Nakkutilliisorlu Lars Ole oqarpoq, assersuusiorlunilu:- Ilaanni ruujorilerisunik aggersitsisari-aqartarpugut, paasisarparpulli orsu-eruttuuginnartoqarsimasoq, suliakkiin-erlu taamaattoq attartortup qaavatigut akiligassarilertarpaa, Lars Ole oqar-poq, attartortullu akisussaaffigisaa-sa qaammarsaaffigineqarnerunissaat pisariaqarnerarlugu.- Inuit ilisimasaat killeqarpallaarput, namminerlu pisinnaatitaaffiinut sulias-saanullu tunngasut qaammarsaatigi-neqarnissaat amigaataasarpoq, Lars Ole Kronholm oqarpoq.Attartortup nammineq akisussaaf-fiisa ilagaat kuuffinnik milikartoortitsi-naveersaarnissaq, taamatullu pisoqar-simappat ammarsaanissaq attartortup nammineq isumagisassaraa.


Nammineq suliassatit

ilisimakkit

Kend din råderet

I Upernavik kan man stadig være i tvivl om hvad en lejer har råderet og ansvar over sit lejemål.I gamle dage da kommunen havde admi-nistrationen over udlejninger i Upernavik var fremgangsmåden meget anderledes. Dengang brugte man tømrere, elektri-kere eller andre håndværkere nemmere til opgaver i lejemålet og på den måde gav lejerne de mindste opgaver til an-dre. Men i dag er fremgangsmåden helt anderledes.- F.eks. når en pære går ud, er nogen fast besluttet på at vi skal skifte den ud, da man stadig tror at det er ejendoms-medarbejderne der skal løse det fordi det selv er lejere. Hvis vi tager deres an-svar på den måde begynder vi at bruge afdelingens midler, siger Teamkoordi-

nator og Inspektør Lars Ole, og nævner et eksempel:- Nogen gange er vi nødt til at tilkalde en rørlægger, men så viser det sig at det er brændstof tanken der blevet tom, og sådan en opgave får lejeren en ekstra regning for, siger Lars Ole og mener at der bør være flere oplysningskampag-ner om lejernes ansvar.- Folks viden er for begrænset, og op-lysningskampagnerne mangler i forhold til hvad der er deres råderet og ansvar, siger Lars Ole Kronholm.Nogen af de ting som lejeren har ansva-ret for er at sørge for at undgå tilstoppe på rør, og hvis det er tilfældet er det le-jerens selv der skal lave det.



Angut tutsuviginartoq soraarpoq

Ukiut 39-t INImi inissianik nakkutilliisuulluareerluni, 2013-ip naanerani Frederik Sethsen soraarninngorpoq.

- Qapiarfiusaaq kaasarfittulli nalunngitsigaat, sulisuusi-mavutillu aalajaatsoq nuannarineqartorlu, Sullissinermut pisortaq Birte Kielsen ilaatigut oqalugiarnermini oqarpoq, sulisut ikittunnguit najuutsillugit, sinnerimi feriarrakka-mik.- Qapiarfiusaami sulilersimavutit qulinngiluanik ukioqa-rtunga, Ineqarnermut siunnersorti Pia Fleischer-Berth-elsen oqarpoq.Nerriviillu marluinnaat ulikkaaqqagaluartut inuit persuar-siorpalaartitsipput.- Naak oqalugiallammassuunngikkaluarlunga qujaniarlun-ga oqaaseqanngitsoorusunngilanga, Frederik Sethsen ni-kuilluni oqarpoq, ukiorpassuarnilu INImi sulisimanerminut qujalluni.

Suleqataalumi aamma oqaaseqanngitsoornianngillat:- Ukiorpassuarni suleqatigiissimavugut, atukkagut su-liagullu pillugit oqaluuttaqaagut, nalunngilaralu inu-it nuannareqalutillu tatigisarigaatsit, Pavia Kristensen Frederimmut qujaniarluni oqarpoq.Oqaaseqatigiinnguillu ukua suleqatigiinnut nuannaajum-mertitsipput:- Tikilluaqqusaajuaannarputit suleqatitillu amigarlutik sulisussaarukkaangata utoqqalinersiutinnut ajoquta-anngitsumik sulillattaartarsinnaasutit neriuppunga, Birte Kielsen oqarpoq, Qapiarfiusaamilu sulisut imminnut qun-gujuffigingaatsiarput.

Else Løvstrøm [email protected]

(AS

SIL

IISO

Q/F

OTO

: ELS

E L

ØV

STR

ØM

)

Ineqarnermut siunnersorti Pia Fleischer-Berthelsen (saamerleq) aamma Sullitassinermut pisortaq Birte Kielsen Frederik Sethensen-imik inuulluaqquseqataapput.Boligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen (til venstre) og Kundedirek-tør Birte Kielsen tog afsked med Frederik Sethsen.


En stabil mand stopper

Efter 39 år som en god vicevært hos INI går Frederik Sethsen på pension i slutningen af 2013.

- Du kender hele Radiofjeldet som din egen lomme og du er en afholdt og stabil medarbejder, siger Kundedi-rektør Birte Kielsen blandt andet, under fællesmorgen-maden, hvor få medarbejdere er mødt på arbejde, da re-sten holder juleferie.- Du blev altså ansat i Radiofjeldet, da jeg var ni år, siger Boligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen under sin tale.Trods få ansatte hvor to borde var fyldt op, var stemnin-gen god og højtidelig.- Jeg vil heller ikke holde mig fra at holde en takketale selv om jeg ikke er den store taler, siger Frederik Sethsen og takker for de mange år han har været ansat hos INI.Kollegerne kunne heller ikke holde sig fra at holde en tale for Frederik:- Vi har været kolleger i mange år, og vi har talt meget om forholdene sammen, og jeg ved at folk er rigtig glade for dig, så du vil blive savnet, siger Pavia Kristensen un-der sin tale til Frederik.Men en sætning skabte også en lille jubel blandt hans kolleger:- Du er altid velkommen til at blive indkaldt til arbejde, hvis der pludselig mangles personale, dog uden at det skal gå ud over din pension, siger Birte Kielsen, og den sæt-ning fik alle i team Radiofjeldet til at smile til hinanden.

Else Løvstrøm [email protected]

(AS

SIL

IISO

Q/F

OTO

: ELS

E L

ØV

STR

ØM

) (A

SS

ILIIS

OQ

/FO

TO: E

LSE

LØ

VS

TRØ

M)

Ilaat Inissiaqarfinnik nakkutilliisoq Pavia Kristensen Frederik’mut qujassuteqarpoq.

Frederik suliunnaarluni qujassuteqarami killitsi-laanngitsuunngilaq.

Ejendomsformand Pavia Kristensen takkede Frederik.

Frederik var selvføl-gelig lidt bevæget da han takkede af.

LØSNINGERLØSNINGER LØSNINGERLØSNINGERVidste du:

at fedtfiltret i emhætten skal ren-

gøres jævnligt – ca. 1 gang om

måneden.

Ilisimaviuk:

aalaajaatip orsormut filteria aku-

likitsumik salinneqartassammat –

qaammammut ataasiatlugu.


Ineqarnermut naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann, januari qiteqqusimalersoq Sisimiunut tikeraarami INIp qullersaqarfiani sulisut ilassiortorpai aqutsisu-tullu pisortaanermik ataatsimeeqateqarluni.2013-imi novemberi aallartisimalaartoq Siverth K. Heilmann ineqarnermut naalakkersuisunngorpoq, INI newsimullu oqarpoq, ineqarnermut tunngasunut ilisi-masani nutaajunngitsut. 1989-imi kommunalbestyr-elsemut ilaasortanngorami 2005-imilu Inatsisartunut ilaasortanngorami politikeritut ineqarnermut tunnga-sunik paasissutissinneqartarnermigut malinnaajuar-simalluni oqarpoq.- Malinnaatinneqartarnerit taakku iluaqutaapput, kisianni nammineq naalakkersuisutut akisussaaf-figilerlugu pingaartittorujussuuara INIp ingerlan-neqarnerani innuttaasut sinnerlugit qinikkatullu pit-saasumik aqutsinissara. Ingammik sanaartugassat politikkikkut eqaannerusumik aqunniarnissai, ta-avalu soorunalimi innuttaasut naammagittaalliuti-gisartagaannut tusarnaartarnermi pitsanngoriar-titsinissaq, taamaammat eqeersimaarfiginiarpakka assut, taanna qularutigineqassanngilaq, Siverth K. Heilmann oqarpoq, qulakkeerniagassamisullu isi-

ginerarpaa, sanaartugassanut allanullu aningaas-aliissutaareersut tamarmik atorneqarfissaminnut pinngitsooratik atorneqartassasut, taamaalillutik sa-naartugassanut aningaasaateqarfimmut uninngatiin-narneqartussaajunnaarlutik.Sanaartugassat iluarsagassallu naammassineqar-tarnissaat ukiuni tulliuttuni naalakkersuisuunissami-ni sunniuteqarluarfiginiarlugit Siverth K. Heilmannip pingaartikkaluarlugu, ineqartut aamma sunniuteqa-rfigerusullugit oqarpoq.- Sapinngisamik suleqatigiinnikkut paaseqatigiinnik-kullu anguniagassat assigiinngitsut isumaliuteqarfi-gisorujussuuvakka sanaartorneruppata imaluunniit iluarsagassaappata. Kisianni aamma najugaqartut, iniutitsinni attartortut peqatigilluarneqartariaqarput. Soorlu uanga nammineq aggerfinninngaanniit ta-makkuninnga misilittagaqarluartut nalunngilara, taa-maammat ineqartut peqatigiiffianninngaanneersunik suleqateqarnissaq pingaartippara, Siverth K. Heil-mann Sisimiuniit aallanngitsiarnermini oqarpoq.


Ineqarnermut tunngasut Siverthip takornartarinngilai

Nalunngiliuk …

Kotelletsit qerisut ikkukkukkit aatseriikkanut

sanilliullugu 50 %-imik annerusumik innaalla-

gissamik atuissaatit. Nerisassat qerisut, naat-

sitat pinnagit, iganeq sioqqullugu aatsinnissa-

at taamaattumik eqqaamaguk.

Vidste du ...

at elforbruget er op til 50 % højere, hvis du ste-

ger frosne koteletter i stedet for optøede kote-

letter. Husk derfor at tø frosne madvarer, und-

tagen grøntsager, op inden tilberedningen.


Ineqarnermut naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann

Naalakkersuisoq for boliger Siverth K. Heilmann

ASSILIISOQ / FOTO: OLE PL PETERSEN)

Boligområdet er ikke nyt for Siverth

Da den nye Naalakkersuisoq for boliger, Siverth K. Heilmann, var på besøg i Sisimiut i midten af januar, hilste han INIs ansatte på hovedkontoret og holdt møde med administre-rende direktør.Siverth K. Heilmann blev medlem af Naalakkersuisut i star-ten af november i 2013 og han siger til INI News, at hans viden om boligområdet er ikke noget nyt for ham. Siden han blev kommunalbestyrelsesmedlem tilbage i 1989 og medlem for Inatsisartut fra 2005, har boligområdet været en del af politikerens liv, da han altid har fulgt på området.- Disse opdateringer har været til gavn, men som ny ansvar-lige Naalakkersuisoq er det vigtigt for mig, at styre området godt på vegne af befolkningen og som politiker. Især styre byggeriet bedre og selvfølgelige lytte til borgernes klager og gøre tingene bedre. Det vil jeg være ekstra opmærksom på, det er der ingen tvivl om, siger Siverth K. Heilmann, og no-

gen af de ting han vil sikre, er at bevillingerne til byggerier bliver fulgt ud til deres formål, og dermed undgå at sende dem videre til anlægsfonden.Selvom Siverth K. Heilmann synes at han finder det vigtigt, at få indflydelse til byggeri og renoveringer i de næste år, vil han også få indflydelse med beboerforeningerne.- Jeg har mange tanker med hensyn til samarbejde og mål-sætninger når det gælder om byggerier eller renoveringer. Men beboerne, som bor i vores lejeboliger, finder jeg det vig-tigt at samarbejde med. Jeg ved at de har mange erfaringer, f.eks. der hvor jeg kommer fra, derfor skal der også være en god samarbejde med lejerne, siger Siverth K. Heilmann før han tog afsted fra Sisimiut.



Qeqqata Kom-muniani teknikkimut avatangiisi-nullu pisor-taq Jacob S. Lundgaard

Teknik- og miljøchef i Qeqqata Kommunia Jacob S. Lundgaard.

Tiltag mod cigaretskodder i SisimiutQeqqata kommunia er gået ind i kam-pen mod de små orange cigaretskod-der, som ses alle vegne.I Isaavik nummer 16, skrev vi om en beboer i Sisimiut, som var træt af alle de små cigaretskodder som bliver smidt alle vegne og efterhånden hober sig op rundt omkring. Beboeren delte, på eget initiativ, tomme tørmælksdåser ud i sit nabolag for at slippe for synet af ophobede cigaretskodder uden for sin dør. Og nu går Qeqqata kommu-nia ind i kampen mod de små, men meget synlige cigaretskodder.- Vi har talt om det et stykke tid og vi er trætte af alle de skodder som ligger rundt om i byen, forklarer teknik- og

miljøchef i Qeqqata Kommunia, Ja-cob S. Lundgaard om grunden til at man fra kommunen nu har bestilt ci-garetformede affaldsstativer til ciga-retskodder.Affaldsstativerne er lavet af jern og er udformet som cigaretter, hvilket gør, at det ikke er svært at regne ud hvad de er beregnet til. - Vi har bestilt 30 styks og de vil bli-ve sat op ved busstoppesteder og på strækninger med mange fodgængere, siger teknik- og miljøchefen, som hå-ber at de vil blive brugt meget. Det er endnu uklart hvornår de cigaret-formede affaldsstativer vil blive sat op.- Vi har først lige bestilt dem for et

par uger siden, så overvejer jeg lidt om vi skal vente til sommer, hvor man så kunne lave en ”skodkampagne” i for-bindelse med opsætningen. Men må-ske vi sætter dem op når de kommer og så fortsat kører en ”skodkampagne” når sneen er væk. Måske i forbindelse med forårsrengøringen Saligaatsoq som foregår den 5/6-2014, siger Ja-cob S. Lundgaard.Kommunens entreprenørplads vil sør-ge for at tømme de cigaretformede af-faldsstativer sammen med de almin-delige skraldespande, som ses rundt omkring i byen. Medea [email protected]

Sisimiuni kimmivikut iliuuseqarfiniarneqalerputCigaritsit kimmivikui sumi tamaani takussaasut Qeqqata kommunianiit maanna iliuuseqarfiginiarneqalerput.Isaavik 16-imi Sisimiuni najugaqar-tut ilaat cigaretsit kimmivikuinik sumi tamaani amerligaluttuinnartunik isi-gikatattoq allaaseraarput. Najugaqa-rtup taassuma nammineq piumassu-tsini naapertorlugu eqqaamiuminut immuit panertut puukuinik agguaas-arsimavoq, silatimini cigaretsip kim-mivikui amerlaqisut isigikatallugit. Qeqqata kommunia cigaretsit kim-mivikui sumut tamaanga eqqaan-narneqartarnerat aamma akiorniarlu-gu iliuuseqalerpoq.- Eqqartorujoornikuuarput, cigaret-sillu kimmivikui illoqarfimmi sumi tamaani takussaanerat qatsupparput, Qeqqata Kommuniani teknikkimut

avatangiisinullu pisortap Jacob S. Lundgaardip, kommunemiit cigaretsit kimmivikuinut eqqaavinnik cigaretsi-tut ilusilinnik pisisimanertik taamatut nassuiarpaa.Eqqaaviit saviminernik sanaajup-put cigaretsitullu isikkulerlugit ilu-silersugaallutik, taammaattumik takuinnarlugit sumut atugassiaanerat nalunanngilaq.- 30-nik pisivugut, taakkulu bus-sit unittarfiisa nalaanni pisuinnaallu angallaviginerpaaffiini nivinngaas-sorneqassapput, teknikkimut avatan-giisinullu pisortaq oqarpoq, neriuuti-gaalu kimmivikunut eqqaaviit atorlu-arneqassasut.Kimmivinnut eqqaaviit cigaretsitut ilusillit qaqugu nivinngaassorneqas-sanersut suli oqaatigiuminaatsippaa.

- Sapaatit akunnialunnguit matuma siorna aatsaat pisiaraagut, taamaat-tumik eqqarsaatigaara nivinngaas-sorneqarnissaat aasarumut utaqqis-sutissanerlugu, nivinngaassulerpa-talu innuttaasunut paasissutissiis-sutigalugu. Kisiannili aamma imaas-sinnaavoq tikippata ingerlaannaq nivinngaassuinnarigut, apullu aappat innuttaasunut paasissutissiilluta. Im-maqa upernalernerani saliinissamut 5/6-2014-imut ulluliussamut Saligaat-soq 2014-imut atatillugu, Jacob S. Lundgaard oqarpoq.Kommunip atortussaateqarfiani su-lisut illoqarfiup iluani eqqaaviit imaa-jutigalugit kimmivikoorfiit imaar-tarnissaat isumagisassavaat.Medea [email protected]

Arsakoor-fiit nutaat Qeqqata kommuniani ikkusso-rneqartus-sat.

Affaldsstati-ver til ciga-retskodder som skal sættes op i Sisimiut. (ASSEQ / FOTO: QEQQATA KOMMUNIA)


KUKKUNERIT ARFINEQ-MARLUK NANIKKIT

FIND 7 FEJL

SUDOKUNalunngiliuk …

Neqi, aalisagaq, naatsiiat kaagillu siatsivikkut ataatsikkut

igasinnaavatit. Nerisdassat imminnut sunniutissanngillat,

kisianni innaallagiaq 60 % miss. sipaassavat.

Vidste du ...

at du kan tilberede både kød, fisk, kartofler og kage i ovnen

på samme tid. Retterne tager ikke smag af hinanden men

sparer til gengæld ca. 60 % i elforbrug.

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

Angutip kammanni nuan-naangaarluni oqaluttuutil-erpaa:- “Qarlortaassuara paar-laassissutigigakku biilinik.”- “Aap, kia aamma taama sianiitsigisup paarlaasseqa-tigigamitit?”- “Ataatungerlera...”

Den ene mand fortæller begejstret sin ven:- Jeg har byttet min tuba til en bil.- Ok, hvem var dog dum nok til at bytte med dig?- Min underbo...

Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat 90iliilluni nalliuttorsiorpoq!

Nunatsinni Danmarkimilu suliniutinik ingerlataqartarluni Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat ukiuni 90inngortuni meeqqanut inuusuttunullu suliniuteqarluni ingerlatsisimavoq.

Peqatigiiffiup suliniuteqarnermini meeqqat inuusuttullu nukissaqarnerulerlutillu periarfissagissaarnerulernissaat anguniartarpaa, siunissamullu neriuffissaqalernissaat ukiuni 90ini anguniartuarsimallugu. Nalliuttorsiornerput peqataaffigiuk aammalu meeqqat inuusuttullu Kalaallit Nunaanniittut tapersersukkit, ilaatigut eqqumiitsuliortut Peqatigiiffimmut Kalaallit Meerartaannut tapersersuillutik suliarisimasaannik nittartakkatsigut tuniniakkatsinni pisinikkut: http://shop.fgb.dk/ Nammineq tapeerusukkuit suliffeqarfiilluunniit tapeerusukkuni uani nassaassaavugut: http://www.fgb.dk/stot-os/ Nittartagarput iserfigeriarlugu suliagut pillugit paasiniaagit uani: www.fgb.dk

Foreningen Grønlandske Børn fejrer 90 års fødselsdag i 2014!

Med projekter i Grønland og Danmark, er det lykkedes Foreningen Grønlandske Børn at gennemføre projekter for børn og unge i 90 år.

Foreningens projekter styrker børn og unges ressourcer og kompetencer samt giver dem mod på fremtiden.

Vær med til at fejre jubilæet og støt børnene og de unge i Grønland, ved at købe et af vores jubilæumsprodukter, som kunstnere har designet til fordel for Foreningen Grønlandske Børn, i vores webshop: http://shop.fgb.dk/ eller se andre støttemuligheder for både private og firmaer: http://www.fgb.dk/stot-os/ og gå ind på vores hjemmeside www.fgb.dk og læs om vores projekter.

Documents

Isaavik 17 2014