FØRSTE HALVBIND - 1906

EJLEAMTS-PARBIGERUDGIVNE AF

VEREAMTS•HISTDRISKESAMFUND

w0m

LLIIAMANN & STIGE - KØBENHAVN

PREUSSERNE I BJERGE HERREDI MARTS OG APRIL 1864

Af AXEL LILJEFALK.

JJE

historiske Minder fra Danmarks to sidste Kampefor at værge Sønderjylland mod fremmede Volds-

mænd samler sig særlig om Egnen omkring Flensborgmed- Sundered og Ms og Vejen derfra ned til Slesvig 13y,Danevirke med Sliens og Ejderens Bredder: Mysunde,Frederikstad, Konghøj, Isled Ilede, Øvre Stolk, Sankel-mark, Bov, Dybbøl og Als del er Navne, ingen Dansknogensinde glemmer. Gaaer vi længere Nord pan langsSønderjyllands Østkyst, bliver Minderne mere spredteog mindre betydningsfulde; men Nord for den gamleLandegrænse mellem Nørre- og Sønderjylland, KoldingAa, samler de sig igen til en sluttet Kreds, hvis fornem-ste Smykke er 6te Julidagen ved Fredericia.

Vejle And er indenfor det nuværende DanmarksGrænser den Egn, som er rigest paa Krigsminder.Gamle Koldingensere husker endnu, hvorledes Kamp-raahene har genlydt i Gaderne, da Danske og slesvig-holstenske Insurgenter kæmpede om Husene, medensKanonilden fra Bakkerne Syd for Byen bragte Mureog Tage til at ramle ned. Enten man saa bøjer afØst paa ad Vejen over Gndsa eller gaar lige mod Nordover Almind og højen niod Vejle, bar Stednavnenekendt Klang, og hist og her ses en Soldatergrav ved

Vejle ,knits Aarbeger. 1906. 1

r

2 ASL'i. LIM IM ALK:

Vejkanten eller et Mindesmærke om en kalv Kriger-

datid som det for Niels Kjeldsen. Selve Vejtedalentaler om de to raske Kampe den 8de Maj 1849 ogden Sde Marts 1864; ude paa Hederne længer Vest

paa, hvor yore Dragoder tumlede sig mod de tyskeRyttere, faldl de flotteste Sammensted vel udenfor VejleAmts Grænser; Nørre Snede, hvor Hesserne fik Hus-mandskost Natten mellem den 8de og 9de Juni 1849,ligger i Aarhus And, og Vorhasse, ]nar den raskeRytterkamp fandt Sled den 28. Februar 1864, liggeri Ribe Amt. Vejle Amt har dog ogsaa været Skue-pladsen for et Par smukke Sma abedrifter: vore Dra-goner jog ved Hjorthalle de preussiske Husarer alMarken og langede adskillige af dem, og KaptajnHarald Stockfleth og Premierløjtnant Harboe tog veddet veludføfte Strandhug fra Klakring Vig den 29deMarts 1864 ved Assendrup en Snes al de røde Husarer.

Denne sidste Bedrift har præget sig dybt i Prens-sernes Ilukonmmelse: allerede for Aar siden fandt enSkildring deraf Plads i et tysk Skrift kaldet »Muster-thaten des kleinen Kriegesc (»Monsterværdig Daad iden lille Krig»), og for ganske nylig har en velkendtpreussisk Militærforfatter, Oberst Georg Cardinal yoD

R'iddern, igen gjort Overfaldet ved Assendrup til Gen-stand for nøje Undersøgelse og udforlig Fremstillingi sit Skrift »Kiistensehutz und Unternehmungen gegendenselben an der sehleswig-holsteiniseh-jiitisehenNord- und Ostseekiiste fin Feltzug 18(54»». Berlin 1906.(Kystværn og Strandhug ved den slesvih holstensk-jydske Grænse under Felttoget 18114.) Den preus-siske Obersts Arbejde giver nye Enkeltheder til Op-lysning om den smukke Daad, særlig naturligvis- setfra tysk Standpunkt; og da vore Modstandere saaledesgør os den Ære, trods alle de i Krigene mod Øster-

PREUSSERNE I BJERGE HERRED 3

rigerne og Franskmændene vundne Lavrbær, stadigat huske den Lære, Vore .Jenser gav dem i Bjerge Herred,saa bør den heller ilave glemmes paa Stedet selv.

Ved Midten af Mark Manned 1864 var Forholdenepaa Krigsskuepladsen saaledes: Prins Friedrich Karl afPreussen stod med 3 Divisioner foran Dybbolskanserne,Feltmarskalk Gahlenz indesluttede med det osterrigskeKorps Fredericia og holdt Kolding besat, medens denpreussiske General Grev Minister fra Stillingen i ogom Vejle dækkede mod Angreb Nord fra med 3 Garde-batailloner, 12 Eskadroner og 2 Batterier.

Det er Grev MUnsters Styrke, vi her har at gøremed. Den 23de Marts havde den gjo rt et Fremstodmod Horsens og jaget den svage danske Styrke, detfra General Hegermann-Lindenerones Division frem-sendte saakaldte Østre Streifkorps, tilbage; men alle-rede den 27de blev Horsens atter rømmet af Preusserneog besat af en lille dansk Afdeling. Grev MiinstersOpgave var at vogte alle de Nord fra kommende vedVejle sammenstødende Veje og derved dække Øster-rigerne foran Fredericia mod Angreb i Ryggen; hanfandt selv, at den Styrke, der var s tillet til hans Baadig-hed, var vel svag hertil, og holdt den derfor samlettæt omkring Vejle; idet han paa Forhaand gav Afkaldpan at vogte Bjerge Herreds Kyster.

Hovedstyrken, de to af Gardebataillonerne og de toBatterier, blev i Vejle By, den tredie Gardehataillonstod med el Kompagni paa liver af de fire Veje fraVejle ti l Horsens, til Tørring, til Lerbæk Gaard og tilHaraldskjær for at danne Støttepunkter for de længerefremskudte Rettervagter. Kyrasserregimentet Nr. 6stod ved Vejle -Horsens Vejen i Solskov, Bredal,Engom og Williamshorg, Gardehusarregimentet vedVejle-Tørring Vejen i Greis Molle, Greis, Holtum og

4 ASPT, rar..reear.x:

Lindved, medens det tredie Rytterregiment, Husar-regimentet Nr. 8, vogtede Egnen Vest paa fra Leerbækog Haraldskjær.

I disse Stillinger var Korpset slandsel den 27de vedTilbagekomsten fra Ilorsens, og samme Dags Aftenudgav Grev Miinster fra Vejle følgende Befaling omden nøjere Fordeling:

^ .JVOi^em%a f

5'..-. .4 C s6ø..e1<^ °`^R..;eh&'f6'ø Sti wel...j ^ \,.

^' ' ^f /--- ^/ ..

ei.Gmi

^

^2.i; ^..r ✓' '9,: , y ,»..40,,."^ _ -K^.,..:..:.^.. 4.-

d"Y

sw. m ^ ^ _^ r.r._e.rGa4

0. T9ama 9=.^.t I ^ ^ e.

, He ^uvø''P ` vy.`U.:f'r, —_-° ^

^ ^ m `/^r°° ^ ^^^ ^ ti

Sold ^l^'^; :'t e ^ , d1.51^

,----,-;;;;;;\

\ .

^t^ta.^ si 91P..e: ^.^ s -

y'idelc.t A ^'^ I, ^u 'b a`^^5c,^,...^„^

"—

^

'

^z-I

k¢AørnG.a^

^

/1-41

7' 400 000J m ✓6

I Morgen tidlig indtages følgende Stilling:I Vejle: Detachementets Stab, Rytteribrigadens Stab,

Fysilerbataillonen von Eseheck, Fysilerbataillonen vonZychlinski, Fysilerbataillonen von der Osten-SaekensStab Ode 12-pnndige Batteri.

Fysilerbataillonen von Osten-Sacken: et Kompagnii hver af Byerne Bredal, Lerbæk, Haraldskjær ogHornstrup.

PREUSSERNE 1 BJERGE HERRED 5

Gardehusarregimentet: Tirsbæk, Assendrup, Engom,Bredal, Hornstrup, Greis og Greis Mølle og de indenforLinien mellem disse Landsbyer og Vejle liggendeGaarde og Bygninger.

husarregimentet Nr. 8: Lerbæk, Rugballegaard,Haraldskjær, Vilstrup og de indenfor Linien mellemdisse Landsbyer og Vejle liggende Gaarde og Byg-ninger.

Kyrasserregimentet Nr. 6: Jerlev, Ødsted, Højen,Mejsling og de derimellem liggende Gaarde.

Ridende Batteri: Vinding.Ammunitionskolonnen: Skjærup.Det er ikke nødvendigt, at alle de for Rylterregimen-

Lerne nævnte Steder belægges, kun de, som ligger vedLandevejen, og hvor der tillige ligger Fodfolk, skalunder alle Omstændigheder have Indkvartering. Eska-dronerne maa ikke ligge spredt, da Sikkerheden vildeblive truet. Retterregimenterne ordner selvstændigtAlarmpladserne og indberetter derom imorgen, fl oatBefalingsmodtageren bringer Indkvarteringslisten.«

Det ses of denne Befaling, at Grev Murester nu tænktesig Danskerne kommende ikke alene Nord og Vestfra, men ogsaa Syd fra; derfor lagde han sine I{vras-

serer til Jerlev, Ødsted ; Højen og Mejsling. Men Søenbetragtede han som sikker, saa sikker, at han endogvovede at lægge sit ridende Ba tteri uden særlig Dæk-ning til Vinding, næppe 2000 Meter fra den skovklædteFjordkyst. Vel laa der her en esterrigsk Bataillon,men den var ikke underlagt Detachementet i Vejleog kunde kaldes hort Liden Varsel. De danske havdehidindtil ikke forsøg en eneste Landgang, deraf komdet vel, at Grev Monster ikke regnede med denneMulighed.

Gardehusarregimentet skulde altsaa sikre Egnen fra

ANEL LILJLPALK :

Vejle Fjord til Grejs Dalen ined de to HovedadgangeVejle-Horsens og Vejle-Torning Vejen, en Halvkredspaa omtrent 14 Kilometer, indenfor hvilken de toKompagnier Fodfolk i Bredal og Hornstrup dannedede faste Stoltepunkter. Regimentets Chef hefalede den27de, at den næste Morgen Kl. 8 skulde Ide Eskadronmarchere til Tirsbæk og Assendrup, 3die til Engomog Bredal, Iste til Hornstrup, 2den til Grejs. TrængteFjenden paa, skulde Eskadronerne samles der, hvorVejle-Tørring Vejen forenede sig med Vejle-HorsensVejen.

Det havde regnet det meste af Dagen den 27de Marts,den 28de var Vejret taagel og usigtbart, pien Regnenvar hørt op. Ved Middagstid nagede de preussiskeHusarer deres ny Bestemmelsessteder, hvor Kyras-sererne hidind ti l havde haft Post. Her skete imidler-tid noget, som ikke var til at vente under preussiskKommandoforing, og som bidrog meget til, at detdanske Strandhug lykkedes; Kyrasserritmester vonDiebitseh, som forte Eskadronen i Tirsbæk og Assen-drup, gav sig ikke Tid til at vente, til Husarerne komfor at lose af, men red borl med sine Folk og over-lod det til Husarerne selv at tinde sig til Bette; ja,han sørgede end ikke for, at hans Eftermand fik atvide, at en Kvrasserpatrouille Aftenen forud ved halvni Tiden var ganet tilbage til Assendrup, da det sagdes,at Danskerne havde gjort Landgang, og at Ritmestereni den Anledning havde staget rede til Kamp heleNatten. Eskadronen var samlet i Lader, Ilestene varsadlede og optommede, og hver Mand stod ved sinHest med Tøjlen i Haanden. Eskadronerne i Bredal,Engom og Solskov havde været lige saa forsigtige, daRegimentschefen havde underrettet dem om den muligeFare. Advarselen var komuren fra en udvandret Meek-

PI;FCSSL'.IiSE I A.]ERGA 11ER1:En 7

lenhorger, som boede i et Hus ved Davgaard Strand;efter hvad der meddeles i den tyske Beretning, matteban senere bode herfor med to Aars Tugthus; mendet er vistnok tvivlsomt, oret dette forholder sig rigtigt,muligvis kan en eller anden af de ældre hndhyggerei Davgaard ,hede »Vejle Annis historiske Samfund«med nogle Oplysninger herom. Forøvrigt bemærkerForfalLeren, at Hen jydske Befolluning trindt om ellersvar godt dansksindet og meget fjendtligt stem', modPreusserne«.

Da Gardehusarerne kom Lil Assendrup var Kyras-sererne borte for to Timer siden, og ingen meddeltedem noget om, hvad Meeklenborgeren havde fortaltom de Danskes Landgang. Del var ret mærkeligt,at Kyrassererne ved halv ni Tiden om Aftenenkunde vide noget om vore Planer, da det til Fore-tagendet bestemte Mandskab først stillede ved Havneni Fredericia Kl. 10 samme Aften og landede paaKysten ved Sandbjerg Vig Kl. halv tre den næsteMorgen. En Spion havde den 2Sde Mark om For-middagen, første Paaskedag, oplyst PremierløjtnantPoul Harboe, Føreren for et af de Udfaldskompag-nier, som General Lunding havde dannet i Frede-ricia, om Preussernes spredte Opstilling i BjergeHerred. Premierløjtnanten foreslog Kaptajn HaraldStocklleth, at de i Forening skulde benytte denneMeddelelse til at prove 'et Overfald. Han indvilgede,og General Lunding gav med Glæde sin Tilladelse.Ved Aftenstid samledes 200 Frivillige af 9de og 20deRegiment ved Havnen i Fredericia, hvorfra Kanon-baaden «Schroderseee og en Transporlbaad førte demtil Sandbjerg Vig.

Kaptajn Harald Stocklleth red strax efter Lit Lands-byen Nørre Bjerge for at faa nærmere Underretning

8 ..Xi-:F,

om Preussernes Stilling, fulgt af sine Ryttere, fire Hu-sarer. Da lian kom tilbage, forte han sine Folk titKlakring, hvor de korn i den tidlige Morgenstund oghøjlig overraskede Befolkningen. Dørene blev imid-lertid hurtigt aabnede for de kærkomne Gæster, ogmedens Husarerne udstillede deres Forposter, sad voreFolk vel bænkede halrtredie Mil derfra og langedetil Fadene for at styrke sig til at overfalde dem.

Føreren for den Ode Husar-eskadron red selv til Tirsbækined en Officer og 50 Husa-rer, medens Premierløjtnan-ten blev sendt til Assendrupnied to Officerer og 77 Husa-rer. I Engom, omtrent 3 Fjer-

- dingvej derfra, laa en Of ficerog 40 Husarer af 3die Eska-dron, byis øvrige Del stod iBredal sammen med Fod-folkskompagniet.

11egimenlskonrmandorenudgav selv skriftlige Bestem-

m^^ma si„drn,m, melser for Forposttjenesten;men han tænkte saa penge

derover, al Befalingen først uaaede Eskadronerne vedMidnatstid. Fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 5 omEftermiddagen skulde der fremskydes Bvtterfellvagtertil Williamshorg. Hedensted, Solskov og Grejs:. omNatten skulde Fodfolket overtage Sikringstjenesten.Ode Kompagni i Bredal skulde vogte StrækningenSolskov, Hedensted og Spilkærskov; paa Grund afden farlige Kysts Nærhed skulde der ogsaa sendes enVagt af Fodrolls til Tirsbæk, det var saadan nogetsom en Linie paa 6 Kilometer, det ene Kompagni

PREUSSERNE t BJERGE m?nnEn 9

skulde vogte om Natten i fjendtligt Land. Befalingen

indeholdt forøvrigt en hel Del Enkeltheder med IIen-

syn til Tjenestens Bestridelse.

Ogsaa Krigshistorien kan stundom frembyde humo-

ristiske Træk. Regimentschefen sluttede sin Befaling

med følgende Oplysning: »Efter Avismeddelelser har

københavnske Borgere udsat en Pris paa 200 Daler

for en fangen preussisk Husar. .Jeg formaner til For-

sigtighed og venter, at ingen Husar lader sig fange

for saadan Spotpris :. Eskadronchefen i Tirshæk var

netop ved at diktere denne Meddelelse ti l Befalings-

modtageren fra Assendrup, da de Danske faldl over

Feltvagten Iler; men desværre for vore Folk var der

ingen, som gav 200 Daler pr. Stk. at de fangne

Husarer.

Ved Middagstid den 2Sde Marts køm altsaa den preus-

siske Ilusarpremierløjtnant med sine to yngre Kamme-

rater og de 77 Husarer til Assendrup. Landsbyen

bestod den Gang af 10 Gaarde, af hvilke de 5 Vest for

Vejen Tirsbxk-Engom blev belagt; det viste sig, atStalddørene var sag lave, at Ilestene maatte afsadles

i Gaardene., inden de kunde komme under Tag, dette

var saa meget ubehageligere, som den bølgeformede

Omegn og de mange Jorddiger med levende IIegn

gjorde Egnen vanskelig overskuelig. Regn og Sne

havde desuden gjort Vejene lidet fremkommelige.

Da Preusserne havde indrettet sig i Landsbyen,

sendte de Kl. 1 1 h om Eftermiddagen to Patrouiller

frem hver paa 4 Heste, den ene over Davgaard til

Ovum og derfra langs Kysten af Vejle Fjord for at

spejde ud over Søen, den anden lige ned til Pakhuset

ved Kysten Syd for Davgaard, den skulde paa Tilbage-

vejen gaa over Birum og Davgaard. Begge Patrouiller

vendte tilbage ved 7 Tiden om Aftenen, altsaa da Mor-

IO AXEL rnaiFaiic:

kel var helt falden paa, uden at have set eller hørtnoget til de Danske.

Premierløjtnanten merale derfor, at der ikke varnogen nærliggende Fare at frygte, og at han ikkebehøvede at udstille Feltvagter; Kyrassererne havdealt indrettet Vognspærringer paa de to Veje, mod Dav-gaard og mod Stranden; ved hver al disse blev derudstillet en enkelt Husar til Fods med Karabinen iHaanden, og dermed slog man sig til Ro. Afløsningen,en Gefreiter og to Mand for hver Port, laa i de nær-meste Gaarde. Ellers var de tleste Heste afsadlede,Husarerne delvis afklædte og i Seng. Officererne laasammen paa en Gaard og ingen af dem havde nogetsærligt Tilsyn med Vagterne.

Fra Tirsbæk blev der patrouilleret hele Natten langsStranden af ;i Husarer til Fods; Fodfolket var endnuikke naget derned.

Mørket faldt paa, den raakolde, uhyggelige Martsnatindbød til Hvile i de lune Bondergaarde, kun de toVagter ved Vognspærringerne stod opmærksomt lyt-tende paa deres Poster.

Omtrent samtidig med, at Iusarerne kom til Assen-drup, lod Kaptajn Stocktlelh og Premierløjtnant Harboederes Folk træde an i Klakring; Bønderne .spændtefor og kørte dem til Hornum. Det var anden Paaske-dag; paa Vejen stirrede de hjemvendende Kirkegængereforbavsede efter Vogntoget og ønskede ved livlige Til-raab Lykke pan Rejsen. I Hornum slog Kommandoetsig til Ro og udstillede velskjulfe Forposter; menforøvrigt blev der hanle sunget og danset, og For-plejningen lod intet tilbage aL ønske.

Medens Mandskabet saaledes fordrev Tiden panbedste Maade, indhentede Førerne Efterretninger omFjenden. De fik af Egnens Reboere let at vide, hvilke

PREUSSERNE I BJERGE 1ERRCD 11

Landsbyer Preusserne holdt besat. Det blev sagt, atder laa en halv Eskadron i Assendrup, fordelt med20 Mand i hver of de større Connie; det passede josaa temmelig. En halv Eskadron var, hvad vore Folklet kunde magte, det blev derfor bestemt, at Overfaldetskulde rettes mod Assendrup.

Poul IL

For ikke at havefor lang Vej at gaa i Morket ryk-kede Kommandoet sent paa Eftermiddagen frem tilØrnen, heldigvis uden at blive bemurl:et al de preus-siske Patroniller, som omtrent samtidig færdedes gen-nem Landsbyen, derfra var der kun smaa tre Fjerding-vej til Assendrup. Kl. 11 om Aftenen samledes Mand-skabet paa Vejen; der var efterladt 25 Mand vedTransportbaaden, saa der var 175 Mand til Overfal-det foruden de 4 Husarer. Bajonetten blev sal paa,

12 AXEL LILI EFALK:

Kaptajn S SLockileth og Premierløjtnant Harboe gik selvforan som eneste Sikring; hag Fodfolket fulgte IIusa-rerne, en ridende Hornblæser og d Vogne med Halmtil de saarede. Lidt efter Midnat skimtedes gennemMørket de hvide Gaarde i Assendrup. Alt var stilleder, end ikke en Hunds Gøen hørtes. »Nu ganskestille fremad, Folk!.. var det Kommando, som hvis-kende gik fra Mand til Mand.

Ved Vognspærringen paa Davgaard Vejen stod HusarIIirte, han hørte de fremrykkende Danskes Fodtrinog raabte højt: »AVer da?« Tre Gange gentog han sitRaab og affyrede sag sin Karabin i Mørket mod Ko-lonnen, som han lige skimtede. »I-Iold Mund, det erFjenden«, raabte Premierløjtnant Harboe, komman-derede med det samme: «Fremad:z og de danskeSoldater styrtede sig med et Hurra mod Vognspær-ringen. Husar Hirte blev haardt saaret af et Riffel-skud, men løb desuagtet raahende gennem Landsbyenog videre til Kirkegaarden ved Engom, hvor han blevoptaget at Besætningen der.

De danske Hornblæsere blæsle nu rask »Gag paa;:,og under Hurraraab blev de tre nærmeste Gaarde om-ringede, der blev skudt gennem Vinduer og Døre ogind i Staldene; søvndrukne kom de preussiske Husa-rer paa Benene, greb Karabinerne, men indsaa snartdet unyttige i Modstanden. Kun i en Stald satte de

sig dækket hag Hestene kraftigt Lit Modværge; flereaf dem blev saarede og nogle Heste dræbte, inden deovergav sig. 2 Underofficerer, 20 Husarer og 25 Heste,derimellem 2 Officersheste, blev hurtigt bragt ud; denene Underofficer var bleven saaret i Brystel af en Rif-felkugle, da han sprang ud af et Vindue, og mantlesiden efterlades i ørnni. Blandt Fangerne var ogsaabegge Trompeterne, de havde blæst Alarm til Trom-

PREUSSERNE I BJERGE HERBEI) 1.1

peten blev reven fra dem, den ene havde faaet to Skudgennem Fødderne. Adskillige af Husarerne var kunhalvt paaklædLe, da de blev slæbt bort.

Det hele stod kun paa i 6 Minutter, saa forsvandtde danske Førere igen i Mørket med deres Folk ogFanger. Fra Engom hørtes Alarmsignaler skingre udi Natten. Uden at blive fulgt naaede de Danske Oruwn,hvor Vognene ventede; hurtigl blev de fuldt ladede,og rask gik det mod Stranden ved Rosenvold, hvorKanonbaaden »Schroderseea og Transportbaaden laa.Det kneb lidt at faa Hestene om Bord; men ved6 Tiden var alt indladet, uden at der var mærketdet mindste til Preusserne, og under munter Sangdampede Kommandoet tilbage til Fredericia.

Forvirringen mellem de ikke fangne Husarer i As-sendrup var stor. De tre Officerer samlede de tilbage-værende 50 Mand om sig paa Vejen til Tirsbæk, ogda Premierløjtnanten, som han senere forklarede, ikkevidste, om der vilde blive forsøgt el nyt Overfald,gjorde han intet Forsøg paa at skalle sig Underretningom, hvor stærk den Fjende var, han havde mod sig,og ad hvilken Vej han gik tilbage. Maanen var nustaaet op og kastede et usikkert Lys over Egnen, menPremierløjtnanten fastholdt gat der i Nattens Mørkeikke kunde tænkes paa at forfølge de Danske<. Hanblev derfor holdende paa Vejen og sendte en Under-officer til Tirsbæk for at melde Eskadronchefen, hvadder var sket. Denne var netop ved sammen medVagtmesteren at gennemgaa den fra Regimentchefenmodtagne Befaling og Meddelelse ow de 200 Rdl., somskulde være udlovet for liver fangen Husar, da Efter-retningen naaede ham. En anden Underof ficer blevsendt til Regiulentehefen i Grejs med Melding onnUheldet; paa Vejen alarmerede han Iste og 2den Eska-

14

dron, 3die Eskadron i Bred a l Var alt bleven alarmeretaf (len i Engom under Lojtnant Lorck liggende Styrke.Denne Officer var ved en besynderlig Skæ bnens Ironiogsaa netop -'.ed at Isse Regiuientehefens Meddel-else, da Larmen fra Assendrup kaldte ham ud, hanlod strax sin Hornblaser blæse Alarm og besatteKirkegaardsmuren med Karahinskvtter, medens -10Husarer til Hest stod rede til at hugge ind og Ordon-nanser skyndsomst kalde Hctteriet og Fodfolket iBredal til Faaben. Del var disse Alarmsignaler fraEngom, som bragte Kaptajn Stockfleth til at afstaafra videre Fremtrangen.

Alle de preussiske Eskadroner trak sig nu herimoddet for Angreb bestemte Samlingspunkt nær Sammen-stødet mellens Fej le-Horsens og Fejle-Tørring Vejen,kun efterladende mindre Patrouiller i Landsbyer, _de forlod. Hele Gardebusarregimenlet var saaledesgaact næsten en Mil tilbage paa Grund af Overfaldetuden at gøre ringeste Forsøg paa at forfølge de Danske.Førs t. da Regimentchefen saa, at der intet yderligereAngreb paafnlgte, og at alt trindt om var roligt, befaledehan Eskadronerne at indtage deres tidligere Stilling ogred selv med Ode Eskadron ti l Assendrup, hvor hankom Kl 5 om Morgenen, altsaa paa en Tid, da deDanskes Indskibning ved Rosenvold vel omtrent be-gyndte. Forst da fik han al vide, at Overfaldet ikke,som han troede, var foretaget af en fra Horsens frem-rykket Styrke, men af et Landgangskorps fra Frede-ricia. En Gaardmand i Assendrup, som blev beskyldtfor at have været særlig virksom ved Overfaldet, tik sinGaard nedbrændt, det var Hnsaroberstens noble Hævn.

Lidt før seks stod Solen op; der blev da sendtPatrouiller til Pakhus og til Landingsstedet ved Klak-ring for at søge efter muligt efterladte saarede eller

PREUSSERNE I BJERGE ImIiP Cn 15

(

r

Heste. Man fandl kun paa ørumgaard den haardtsaarede Underofficer Dalkender af Ode Eskadron.

En senere til Horsens fremsendt Ekspedition paa125 kørende Infanterister og 50 Husarer bragte kunden Efterretning, at dansk Fodfolk atter havde besatByen.

Forøvrigt drog det raske lille Overfald langt størreFølger efter sig, end nogen havde tankt. Tropperneved Kysterne blev forstærkede, og Tjenesten ved Kyst-vogtningen skærpet, saaledes at den blev meget an-strengende, og hele den østerrigske Brigade Dormusblev fra Egnen ved Fredericia sendt til Vejle for atberolige den ængstede Grev Miinster, Forposterne Nordfor Vejle blev alle den paafølgende Nat trukne tilbagetil Linien Bredballe, Store Grunnel, Lerbæk, og allede Steder, som Rytteriet belagde, fik tillige Besætningaf Fodfolk til aL passe paa Hytterne. Om Natten blevForterrainet afsøgt af Fodfollcspatrouiller, hver fulgtaf to Husarer, som hurtigt skulde bringe Melding.Ingen maatte klæde sig af om Natten. RegimentetsDagbog fortæller videre for 30te Marts: »Isle og 3dieEskadron, som liver ligger samlet i en Gaard, harbarikaderet alle Indgange og afgivet Vagtmandskab tilForsvar for Barikaden; de to andre Eskadroner, sompaa Grund al Forholdene maa ligge i flere Smnagaarde,har trængt sig saa meget sammen som muligt og harstedse alt rede til eL natligt Forsvar.<

Et Efterspil fik Overfaldet, ved at Hr. Eckardt paaOrumgaard blev fort bort som Fange »wegen Verdachtsder in tellektuellen Teilnahme an ienem Uherfall » . —Skønt der ikke fandtes en eneste dansk Soldat i MilesOmkreds af Gaarden, blev der dog udsendt en forme-lig Expedition mod den. Den 301e Marts drog Majorvon Treskow af Gardehasarregimentet af Sted med 3

le AXEL Lu..nn=ALa:

Delinger af 2den Eskadron og 1 Deling kørende Fod-folk. Fodfolkel besatte Passet over Ørum Aa, Øst forDavgaard, Løjtnant von Wrangel red med den eneHnsardeling tit Pakhus, og Ritmester von Meyerinekrykkede med de to andre til Ørumgaard, en Del afHusarerne omringede Gaarden, andre blev sendt læn-gere frem som Sikring og en Afdeling red ind i Gaar-den. Løjtnant von Michaelis gik med nogle Under-officerer ind i Huset og meddelte Ejeren, at han havdeBefaling til at arrestere ham og beslaglægge hansPapirer. Hr. Eckardt fik Tilladelse til at klæde sigom under Tilsyn. Husundersøgelsen bragte to preus-siske Sabler og nogle korte Breve fra de fangne Hu-sarer for Dagen; IIr. Eckardt blev i sin egen Vognkørt til Vejle og afleveret til Pladskommandanten der.

Medens dette foregik paa ørumgaard øvede Løjt-nant von Wrangels Husarer den Heltegerning al af-brænde Pakhus, tilligemed Landgangsbroen og tre vedden liggende Baade. Efter disse Bedrifter drog Majorvon Treskow atter tilbage bag Forposterne.

I April Maaned udfoldede Preusserne større Virk-somhed i Bjerge Herred. Den 2den recognoceredei%= Kompagni Fodfolk og 5 Delinger Gardehusarermod Horsens. Paa Grund af Rygter om dansk Land-gang red Rosenvold gik den Ide tre Kompagnier Fod-folk og halvanden Eskadron under Oberstløjtnant vonKerssenbroiek mod dette Sted; Danske saa de ingenaf, men den derværende Landgangsbro blev ødelagt.Paa Hjemvejen tik Oberstløjtnanten Melding om, atpreussiske Husarpatroniller tumlede sig mod danskeDragoner i Egnen om Hedensted ved Horsens Vejen,og i Haab om at kunne gribe ind i Kampen red hanstrax ad den Kant. Alt hvad der var at se var mindredanske Palrouiller, og sent 0111 Aftenen vendte Husa-

PREIISSERHE I BJERGE HERRED 17

rerne hjem efter at have redet henved 7 Mil uden atudrette noget.

Den 10de April gik en stærk Kolonne frem modIIorsens, fordrev den der stagende lille danske Styrkeefter en let Fægtning og vendte om Aftenen atter til-bage til Vejle. Den 15de gik et langt Vogntog dækketaf 1 Bataillon, 3',/2 Eskadron og 2 Kanoner over Ørum,Vrigsted og Klakring til Juelsminde Kro for at søgeefter Proviantmagasinet, som mentes at være der iEgnen. En Palrouille fandt i et Pakhus 1500 AlenVest for Rosenvold vel sagtens ved Fakkegrav betyde-lige Forraad og 100 Vogne blev læssede med Levneds-midler, Korn og Vin.

Den 18de April faldt Dybbøl-Skansen, og den snartefter indtrædende Vaabenhvile endte for denne GangFjendtlighederne i Bjerge Herred som andre Steder.

Der lever jo endnu mange, som mindes Tildragel-serne i hint Trængselsaar, heldigt vilde det være, om devilde lade Vejle Amts historiske Samfund nyde godtaf den Viden, de saaledes sidder inde med; dermedvil den blive bevaret til Efterslægten.

^

GRAA II RODRE KLOSTERETI KOLDING

Af J. 0. BRANDORFF.

I Aaret 1232 naaede den af Frants fra Assisi stiftedeMunkeorden, — Franciskaner, — eller, som den efter

sin Klædedragt blev kaldet, »Graahrødreordenem< tilDanmark, hvor den blev godt modtaget og hurtigtbredte sig over hele Landet. Kolding, der ligger vedHovedlandevejen saavel fra Slesvig som fra Ribe, derden Gang var Jyllands største Søstad, er sikkert tidligtbleven besøgt af de fromme Brødre, der som en SlagsLægprædikanter vandrede om i deres tarvelige Dragt,

en Kutte af ufarvet Uld sammenholdt om Livet af etReb, og med Træklodser paa Fødderne.

I den første Tid have de næppe haft nogen fast

Bolig; deres Regler bød, at de intet maatte eje, menskulde tjene Herren i Fattigdom og gaa efter Almisse.Det er derfor rimeligt, at de som andre Tiggere havesøgt Husly, hvor deres Vej førte dem. — Efterhaandensom Antallet er vokset, maa de dog have følt Trangtil at samles i egne Boliger, og vi se derfor, at desnart begyndte at bygge Klostre. — Efter Script. rerumdanic. blev Klostret i Kolding først stiftet 1288. Etældre Stiftelsesaar nævnes dog al Pontoppidan, som iAnnales Ecclesicæ Dan. Dip. skriver, at der 1238 blevbygget nye Franciskaner Klostre i Tønder, Kolding,

Randers og Lund.2'

20 J.O.BBANnOBFF:

Beretningen i Script. rer. dan. lyder i Oversættelse,der velvilligst er besørget af Dr. phil. Fr, Moth i Kolding:

»Aar 1288 grundlagdes Brødrenes Hus i Kolding afBidder Henrik Dulmers Gaard og Kapel og kaldtesDueholm. Denne Henrik blev Franciskanermunk (ord-ret: »mindre Broder») sammesteds. Og Brødrene ind-traadte i Klostret paa Trinitatis Søndag, med Samtykkeaf Kong Erik Menved og hans Moder Agnes. Tiicho,(eller Tycho) Biskop i Ribe, indviede dem med Chri-stjern, Biskop af Ribes, Samtykke. (Andetsteds holderman for, at Berthold af Slesvig foretog Indvielsen.)

Bevillingen lyder:

Vi Agnes ved Guds Naade de Danskes og SlaversDronning (ønsker) alle, der faar nærværende Brev atse, Frelse og Naade. Ved Nærværende Brevs Indholdgør vi det vitterligt for alle, at vi til GudsdyrkelsensFremme og tillige til Bedste for vor egen og voreForfædres Sjæle og særlig vor højtelskede Mands Sjælmed vor elskede Søns og vore Raadgiveres Samtykkehar meddelt de fromme Brødre af Franciskaneror-denen fuld Tilladelse til at bo i Kolding og der op-føre et Kloster, der egne sig til deres Tarv. Idet viderfor ønsker at vise de nævnte Brødre vor særligeGunst og Naade, ikke blot byder vi men beder ogsaaom, at I af Ærefrygt for Gud og os vit modtage Brø-drene velvilligt, og naar I har modtaget dem, drageOmsorg for, at de til deres Tarvs Fremme behandlesgunstigt, naar de henvender sig til eder.

Givet i Skelsiskør i IIerrens Aar 1288 d. 14. Aprili Nærværelse af følgende Herrer: Valdemar Hertug afJylland, Witzlav Fyrste af Rygen, Nicolai Biskop afBørglum og Prior af Antvorthskog, Magister Martin.vor Kansler, Johan Lythlle, Fffo forhenværende Sene-schal, Sven Bonde og flere andre paalidelige illænd.»

GRAAIIRØDREKLOSTERET i KOLDING 21

Herefter maa man anse 1288 som Stiftelsesaaret,men det er noget uklart, hvilken Biskop der har fore-taget Indvielsen. — Efter Beretningen skete IndvielsenTrinitatis Søndag, men Biskop Tyge i Ribe døde den4. Marts 1288, altsaa før Bevillingen, og efterfulgtesaf Biskop Christjern, han kan altsaa ikke have fore-taget Indvielsen. Derimod blev 1216 en Biskop Thychovalgt i Slesvig, og om ham meddeles, at han anlagdeDominicaner og Franciskaner Klostre i de fleste Byeri Sydjylland. Man kunde maaske opstille den For-modning, at Graabrødrene i 1238 under Tycho afSlesvig havde indrettet sig i Henrik Dulmers Gaard,og senere, 1288, da de havde faaet mere fast Fod iLandet og erhvervet sig Forme, bygget sig et størreog bedre indrettet Kloster, der blev indviet 1288 af •Biskop Ghristjern i Ribe. Kolding laa under RibeCustodie.

I over halvtredie Hundrede Aar levede Munkene herderes ejendommelige Liv, og de have sikkert haft enmeget stor Betydning for Byen og Egnen. Deres for-sagende, ydmyge og gudfrygtige Liv gav dem storAnseelse, og de strænge Ordensregler bleve sikkertnøje overholdte, i al Fald i den første Tid.

Der kendes endnu kun lidt til deres Liv i førstePar Hundrede Aar; jeg har fra den Tid fundet føl-gende Optegnelser:

1413 cre de bievne betænkte med en lille Gave, idetAnders Jensen kaldet Tangæhierth (fra Haderslev-egnen) den 6. Septbr. i sit Testamente skænkede tMark lybsk til hvert af Klostrene i Haderslev og KoI-ding.

1420 er der sket et Drab i Klosterkirken. Desværrekendes de nærmere Omstændigheder ikke, men i etBrev, der findes i Geh. Ark., meddeler Peder Esger-

92 A. 0. BRANDORFF:

sen, Væbner: »Jeg har med min Faders og mine øvrigeSlægtninges Samtykke tilskjødet og skjøder Her Chri-stjern, Biskop i Ribe, min Gaard, kaldet Dysling, i13rvnild Sogn, Jælling Syssel, (Dorslund i Brande Sogn),som Bidder Her Jens Olufsens Arvinger har i Pantfor 14 Mark Sølv med en Mølle og et Gærde (ved) ihvilket man fra gammel Tid har plejet at fange Aalog andre Fisk, for mine aabenbare Overtrædelser, somjeg har begaael ved desværre at dræbe en Mand iGraabrødrenes Kirke i Kolding.» Et Drab var denGang som nu en alvorlig Forbrydelse, men Kirkenvar medgørlig, den kunde tilfredsstilles med Sjælegaverfor den Døde. — Om denne Begivenhed blev manmindet, da der ved den Udgravning, der i 1900 blevforetaget til en Kælder i Ejendommen Matr. Nr. 457ai Sdr.-Klostergade, blev fundet et Kranirren med etuhyggeligt stort Hugsaar i Hovedskallen. Det er velnæppe af den Person, der blev dræbt af Peder Esger-sen, men det bringer dog uvilkaarligt Tanken tilbagepaa de raa og usikre Forhold i Middelalderen. —Kraniet opbevares i Museet paa Koldinghus.

1436 havde Munkene en Strid med Borgere i Kol-ding om en Fiskedam — Geddedam , som BiskopNicolaus af Ribe havde overladt dem, det vides imid-lertid ikke, hvorledes Striden endte, eller hvor Fiske-dammen har været; Stedet angives foran Kolding nærved Vandets Udløb og kaldes Tridelund i Nudorpsmark.

Henimod Midten af det 15. Aarhundrede begyndeMunkene at blive mere omtalte, men det er desværreikke deres Dyd og gode Sæder, der bringe os Efterret-ninger om dem. Det er dog ikke Kolding Klosteralene, der begynder at gøre sig sørgelig bekendt. DenS. Jan. 1443 udstedte Christoffer af Bajern og Ærke-biskop Hans Lagmand et Brev om en sædelig Reform

GRAARR©llREKLOSTERET I r.OLDIØG 23

for at raade Bod paa de mange Klager over Uordenog Løsagtighed blandt Klosterfolk. Den 22. Oktober1467 bragte Kong Christian den I Sagen frem forPave Poul II, vistnok særligt bevæget dertil af sinDronning Dorothea. Inden man imidlertid mærkedenoget til, al Paven Log sig af Sagen, havde Kongenbeskikket Broder Laurids Brandersøn til Guardian iGraabrødre Klostret i Odense, for at delte Sted kundeblive Udgangspunktet for Ordenens Reformation. Lau-rids Brandersøn nyevnes første Gang 1468 som Guar-dian og Lektor i Kolding, senere i Hibe. -- Guardianenindtog i Graabrodre Klostrene samme Stilling somPrioren i Dominicaner Klostrene og var ofte tilligeLæsemester, der forestod Undervisningen. — Han send-tes straks til Rom for at faa sit Valg stadfæstet og opnaaFuldmagt til at foretage de nødvendige Reformer. Eftersin Hjemkomst virkede han med Iver, men maalleforetage flere Romerrejser for at faa sin Fuldmagtsikret og udvidet. Efterhaanden som Reformen ellersom den kaldtes Observantsen blev indfort i Klo-strene, toge disse Afstand fra Conventualerne, SOW dekaldtes, der holdt paa den gamle Skik med alle densMisbrug. I Februar 1481 holdt Observantsbrødrenederes første Coneil i Odense, hvor Broder LauridsBrandersøn blev valgt til deres første Vikar. Han vir-kede ihærdigt for at gennemføre den strænge Obser-vants og uanede at bringe 11 Klostre til Lydighed.Han døde den 4. December 1496 som Munk i Ros-kilde.

Med ham havde Observantsen tabt sin virksomsteForkæmper, og da Horsens 1504 var falden til Føje,indtraadte en Standsning, da ikke alene den nye PaveJulius 11 tog sig af de haardt betrængte Conventualer,men særligt da disse fandt Talsmænd i selve Landet.

24 J.0. RRA\OORFF:

En Klage over at Ohservantshrødrene forstyrrede demi deres Ro, angrebe dem med Magt i deres Huse, drovedem ud med Vold og forfulgte dem med Piskeslag oggrove Fornærmelser, røvede deres Gods, Kalke ogKirkeprydelser til Beskæmmelse for Klostertugten ogForargelse for mange, fandt Paven begrundet og over-drog i et Brev af 6. Aug. 1505 Biskop Niels Friis atstandse disse Trætter, idet han bebudede, at der Aaretefter vilde blive afholdt et Generalkapitel i Rom omdenne Sag.

Dette blev afholdt i Pinsen 1506, hvor Observants-brødrenes Provincial-Vikar, Laurids Johansen, var til-stede, og Udfaldet blev, at der lagdes en Dæmper paaden reformatoriske Iver. Observantsbrødrene maattenu forholde sig rolige, men dette var ikke efter KongHans's Ønske. I et Brev til Paven af 3. Januar 1508skrev han, rimeligvis efter Dronningens Tilskyndelse,for at klage over de Graabrødre, der stode underGeneralministeren og især over Conventet i Kolding.Her foregik efter hans Sigende skrækkelige Enesser,hvorfor han had, at General-Vikaren for Observant-sen maatte bringe Brødrene til regelbunden Lydighed.Mærkeligt nok vilde Paven ikke imødekomme Kongen,rimeligvis efter Biskoppens Paavirkning.

At Dronning Christine trods alt dog bevarede nogenVelvillie for Graabrødrene i Kolding sees af hendesRegnskaber, hvor der findes følgende Udgiftsposter:»1507 Item 5,3 fik jeg (gav jeg) Her Peder min Frues

Kapellan til Fisk til Brødrene i Kolding Klosterfor Messer.

1520 Item 1 Hamburgergylden fik Michel Fusth i

Odense som min Frues Naade gav Brødrene i Kol-ding til 2 forgyldte Ka]ke.«

Man skulde antage, al disse Stridigheder indenfor

GRAARRnDREKLOSTEREr I KOLDING 25

Munkeordenen maatte gøre Indnyk paa den menigeMand, men det syntes, at Folk ikke brød sig megetom dem. At mange forargelige Historier om BrødrenesLiv og Levned vare satte i Omløb i disse Tider, eren Selvfølge, og• de have sikkert været et interessantEnene for Samtaler.

Omsider lykkedes det dog at gennemføre Observant-sen. 1517 maatte Graabrødrene i Kolding høje sigind under den, samme Aar faldt Kallundborg tilføje,og Resten sluttede sig herti l i de følgende Aar.

Imidlertid opstod en ny og større Fare for Klostrene.Den 31, Oktober 1517 opslog Luther sine 95 Strids-sætninger paa Slotskirkens Dør i Wittenberg, og der-med begyndte Reformationen, der i Løbet af faa Aarfordrev Munkene fra Danmark.

Allerede længe havde Befolkningen sikkert følt sigbesværet af Munkenes gudelige Tiggeri og med Mis-fornøjelse set dem samle sig Rigdomme. Skønt Gran-brødrene kun ved Almisse maatte sande til det dagligeForbrug, besade de dog betydelige Værdier i deresKlostre. — De store anseelige Bygninger med mangeGaardsrum og forskellige Haver kunde nok vækkeMisundelse hos Byens Borgere. Denne Uvillie gikendog saa vidt, at Præsterne maatte tage sig af dem,det var nemligt kommen dertil, at man ikke alenenægtede dem Almisse men endog forgreb sig paa dem.

»Almuens Folk forhærdes og tilskyndes af ondeRaadgivere «, - - saaledes lød Prælaternes Klage, — »saade fattige Klostermænd, sone intet andet have at leveal end gode Menneskers Almisse, mangensteds ikkefaa nogen Hjælp, som de dog i andre Kongers Tidplejede at hin i Købstæderne og paa Landsbygder, mennatir de fare efter Guds Almisse blive de slagne ogdragne og ilde nedfarne paa alfare Vej og Sti. DeL

26 J. O. 136,1]IIORFF:

vederfores nu sidstens en fattig Broder fra SortebrødreKlostret i Vejle, som vilde drage mod Viborg for atkjobe for Klosterets Penge nogen tør Fisk til Kloste-rets Behov; da korn der paa Marken to Hoffmændridende til ham, som hug og slog ham saa længe, dehinde kende Liv i ham, og hug Hestene for Vognenmange store Snar.« .:

En saadan blodig Voldsfærd oprørte Prælaterne, ogderes Indsigelse blev heller ikke uden Følge, menBrødrenes S ti lling i det I-Icte var derfor alligevel densamme. Det var «onde Raadgivere«, der havde forførtAlmuen, mente Prælaterne, og sigtede sikkert dervedtil de lutherske Prædikanter.

Pan Herredagen i Odense i August 1527 fremsattePrælaterne deres Klage og opnaaede ogsaa, at der vedHerredagens Slutning den 20. August udgik et Brevfor al: værne om Tiggerklostrene, hvori det befaledes,at man skulde lade Klosterets >'Bedere« eller Almisse-samlere gaa i Fred uden at tilføje dom Overlast, dadet jo stod enhver frit, om han vilde give dem nogeteller ikke. Tillige blev der givet Sortebrødrene ogderes Provindsial et kougeligL Beskærmelsesbrev af

28. August 1527. — Al disse bleve særligt fremhævede,

Iskyldtes nlvivlsomt Overfaldet paa Sortebroderen fraVejle,

Det lakkede imidlertid stærkt imod Slutningen forGraabrødre Klostret i Kolding. Brødrene bleve haardtforfulgte og trængte af Lutheranerne, særligt af deresPræst, der tidligere havde været Dominicaner i Haders-lev. — Maaske Niels Jespersen, der efter en Tavle iKolding Kirke, var den første evangeliske Sognepræsti Kolding. Kongen blev tilskyndet til at udjagedem særlig af en Adelsmand, Hartvig Andersen, derhavde Lyst til at komme i Besiddelse' af Klostret.

. Ny a ana<a ung v. Rig 220.

GRAARR47DRE[LLOSTEIIET I KOLDING 97

Kong Frederik I sendte saa ved Juletid 1529 nogleAdelsmænd til Brødrene med Bud, at Kongen ikkelænger vilde taale dem, men bod dem at udvandre,idet han skænkede dem 100 Mark i Rejsepenge ogtillod dem at medtage en Kalk og nogle Messeklæder.De forsmaaede imidlertid Kongens Gave, hvorfor hanlod dem uddrive med Magt med Undtagelse af enMunk ved Navn Martin, der aflagde sin Ordensdragt.

Det lader dog ikke til, at Hartvig Andersen fik Deli Klosterets Gods. Han var i Aarene 1531-33 Kon-gens Fodermarsk. 1527 havde han faael Lensbrevpaa Oregaard og Orebirk i Fven og forlenedes 1532med Falsterbo Slot og Len. Derimod bortgav Kongenet til Klosteret hørende Hus til .inders Koch. Gave-brevet lyder ifl. Beg. o. a. Lande 2 13 215:

bAnders Borger, Icock paa Kollding, feck brefl' atK. M. haffuer vodt og gitfuit hanum eett H. N. ockronens hvvss, liggendis wedt Graabrodre Closter wdiKollding, som war the Graabrødris washehvvss, atthaflue, nyde, bruge oc behollde til seg, oc syne arff-winger for fril egendom till evig Ridt,

cuin inhibicione solita.Datum Kollding, søndagen restt effther gudtz legelns-

dag aarc MDXXX.Relator her Mogens Biilide ridder.«

1532 fik Hartvig Ulfeld Brev paa et Hus i Gran-brødre Kloster i Kolding :som hans heste nu udistande«.

1547 fik Kristoffer Johansen Stadfæstelse paa et Husi Kolding næstop til Graabrodre Kloster.

1549 fik Claus Weber Borger i Kolding Brev paaet Stykke Jord liggende paa Graabrodre Kirkegaardennorden næst op til Christoffer Johansens Gaard 20Alen i Længde og Brede.

28 d.o.BanNnoarr:

1557 Fik Borgermester og Rand i Kolding kongeligBefaling til i Overværelse af Lensmanden at taksereden Jord og Byggeplads, hvor Kolding Kloster fordumstod. — Bygningerne maa da have været nedrevne.

1559 fik Niels Madsen et Stykke Jord paa Kloster-kirkegaarden vesten og norden for den store Ade1-farvej — (vistnok Købmand N. Jørgensens nuværendeGaard).

1618 fik Jep Bøgvad Borgmester Skjøde paa denPlads IIus og Bygninger liggendes i Klosteret.

Saaledes blev Klosteret efterhaanden udstykket ogBygningerne nedrevne. De eneste synlige Minder, vi nuhave tilbage, ere Navnene Klostergade og Klosterstræde,der løbe, hvor .Klostret fordum stod. Der findes dogendnu under Bygningerne og Brolægningen Rester,der jævnligt komne frem, naar der foretages Grav-ninger i de paagældende Gader; desværre er det kunlidet, der hidtil er bevaret, og man har endda ikkefuld Vished for, at det virkeligt er fra Klosterets Byg-ninger.

Da Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningeri Foraaret 1900 lod udgrave Grunden til det storePakhus paa Malr. Nr. 457a i Sdr.-Klostergade fandtesstore Granitsten liggende som Grundsten, men nogenOpmaaling fandt desværre ikke Sted. Derimod fikjeg Lejlighed til at undersøge en Trævandledning, derfandtes 42" under Gaardspladsen. Den bestod af etkortere og et længere Stykke udboret i 2 1/2 og 3"Diameter og løbende i Retning Syd—Nord. De varesamlede paa en ganske ejendommelig Maade, idet detkortere sydlige Stykke var kegleformet tilspidset ogindstukken i den ti lsvarende udborede Ende af detover 8 Alen lange, nordlige Stykke; Samlingerne vareyderligere dækkede med Munketagsten. Den nordlige

GRA:IRHØDHEliLOSTERET 1 KOLDING 29

Ende al Ledningen var lukket med en Rist, dannetaf en Kobberplade med smaa indslaaede []-Huller.Rimeligvis har det været en Ledning, der har førtVandel fra den Syd for Klostret løbende Aa. Herfortaler, at det sydlige Rør havde mindst Tvermaal ogvar indstukken i det nordlige.

Ved samme Lejlighed fandtes to af de mærkeligeBrønde, dannede af udhulede Egestammer, saakaldte»Holk«. Den ene var nedsat iFlugt med Vandrenden, ea.

Fig. 1.

5 Alen nordligere. Dens Underkant var 9 Fod underGaardspladsen, men Overdelen var bortraadnet, saaden kun var 4 Fod høj. Tværs over den laa en til-dels opraadnet Bjælke, der dog vist stammer fra ensenere Tid. Tværmaalel var 25 å 28" indvendig, 32å 40" udvendig. Ved Udrensning af denne Brøndfandtes paa Bunden Træpinde, Sten og Skaar af etLerkrus med Stregeornamenter. — Den anden Brøndsad noget længere mod Nordvest og var omtrent afsamme Form og Størrelse. Her var dog den Ejen-dommelighed, at den var gjort dybere ved Nedram-ning al Planker langs de indvendige Sider. Paa den

30 J. O. 51g.ASnOHFF:

sondre Side var Brønden revnet i hele Dybden menigen savlet med en Trarklauipe, der Var fæstnet medLo 1 1 /4" tykke Trenagler, (se Fig. 1). Tilvenstreog lidt ovenfor denne Klampe saas en Nedskæring16 -+ 10", der var lukket med et Bræt af Bøgetræ.I denne Brønd fandtes Huggespaaner, Smaakviste,Knogler af et større Dyr og nederst et Lag Halm,hvori laa nogle tildannede Træstykker bl. a. et fir-kantet Spundslaag og en tilspidset Pind — »Tøndetap?«

En Brønd al samme Art tandtes iøvrigt korl efteri Elmegade Matr. Nr. 651, hvor St.Jørgensgaard harligget. Den var ogsaa revnet og samlet med Træ-klamper, som den foregaaende. En lignende Brøndfindes opbevaret i Museet i Haderslev, den har omtrentsamme Tværmaal, men er bevaret i betydeligt størreHøjde. -- Den først fundne Brønd og Træklampen afden anden opbevares i Museet paa Koldinghus.

Foruden de i. Fællesforeningens Gaard fundne Funda-menter har man jævnligt yed Nedlægning al Rørlednin-ger i Sdr. Klostergade fundet store Sten, hvis Beliggenhedgør det utyivsoint, at det er Grundsten fra en størreBygning, aren det er hidtil ikke lykkedes i de smalleUdgravninger at faa nogen tydelig Forestilling omBeskaffenhed eller Retning. Derimod tør man maasketage et lille Fingerpeg om Bygningernes Art al deFormsten, der ere fundne. — Jeg har samlet Ribbe-sten fra Hvælvinger og Sprossesten fra Vinduer, beggesvarende til den almindelige Størrelse al Munkesten,hvilket kan tyde paa, at Bygningerne have haft Kryds-hvælvinger og murede Vinduespiller. Ligeledes harjeg fundet Munketagsten, der kunne antyde Tagdæk-ningen, og endeligt giver en lille haardt brændt menstærkt slidt Gulvsten og en glasseret pæleformet Flisemed Mønster en svag Oplysning om Bygningernes

GBAAffiipnnEKi.OSTEr.ET I IiOLllIAG 31

'L

Indre. — Disse Fund opbevares i Museet paa Kol-dinghus.

Vi kunne saaledes ikke al Fundene faa nogen tyde-lig og sikker Mening om Klosterets Udseende, menmaa søge at danne os et Billede af de enkelte Oplys-ninger, som Historien og Navne kunne give, og hergiver den første Beretning om Klosterets Oprettelse iScript. rerum. dank. en lille Vejledning. BrødrenesHus grundlagdes af Bidder Henrik Dulmers Gaard ogKapel og kaldtes Dueholm, skrives der. Navnet Due-holm stammer vistnok fra Du, oldnordisk Dydet er Kjær -- sumpet Eng."

Vi tør da antage, at Klostret har været beliggendepaa en Høj omgis-en af Engdrag, for hvilken Anta-gelse de endnu værende Jordbundsforhold tale. Klo-strets Bygninger have rimeligvis først og fremmestbestaaet af dens egentlige Klansul, hvor Munkene havehaft deres Hovedopholdssted. Denne dannedes somRegel af fire Fløje, hvoraf den ene indtogts al Kloster-kirken, — og at der har været en saadan sees bl. a.af det tidligere omtalte Drab, ligesom der i en Ved-tægt om Torvehandel i Kolding, der findes i en gam-mel Raadstueprotokol fra 'l'iden omkring 1500, er enBestemmelse, hvori Klokkeringning fra Klosterkirkener benyttet som Tidsbestemmelse.

Endvidere har der værel en Konvent- eller Kapitel-sal, og denne liar næppe været helt ubetydelig, daden i Aaret 1525 gav Ly for Rigets Baader, der herholdt Herredag, ligesom Ordenen her holdt et Kapiteli Aaret 1474. Endeligt har der selvfølgeligt været enBygning, hvori den fælles Spisesal — Refektoriet —og Sovesalen Dormitoriet samt Munkenes Celler,Køkken o. s. v. -- Udenfor Klausulen Ian en Del Byg-

* Jysk Hist og Topog,., 3 R. 3 B., Pog. 519.

32 d . 0. RR3S ➢ORFF :

ninger til forskelligt underordnet Brug, vi have hørtnævne et Vaskehus og en Bygning til Hestestald, mender har sikkert ogsaa været Forraadshuse, Gæstehuse,Værkstedsbygninger o. fl . — Omkring disse Bygningerfandtes I{irkegaarden samt de forskellige HaverUrtehave, Humlehave m. B. — og rimeligvis har altværet omgivet af en Ringmur.

Kunne vi end saaledes i Tankerne danne os et Bil-lede af Klostrets Udseende, er det dog kun svage ogusikre Efterretninger, vi have om Boligerne for deLevende. Derimod have Udgravningerne givet os nogetbedre Oplysninger om de Dødes Boliger. I{irkegaar-den har som anført ligget ved Klosteret, og talrigeGrave ere fundne. Det synes, at de fleste Lig haveværet nedlagte uden nogen Kiste, dog er der frem-draget ikke faa Grave, hvor der er sørget mere om-hyggeligt for at værne om Liget; i tvende Kister, der •bleve udgravede den ene ud for Hjørnet af Øster ogSdr. Klostergade, den anden ud for Matr. Nr. 395 iSdr. Klostergade, fandtes endog store Slagsværd, somman havde medgivet de Døde.

Om Begravelsesnraaderne faar man et Begreb vedde forskellige ejendommelige Kisteformer, der ere frem-dragne. I Maj Maaned 1891 fandtes ved Nedlægningaf en Kloakledning i før nævnte FællesforeningensGaard en Kiste af store Munkesten, der vare muredesom hel Sten pan alle Sider, havde samme Breddeved I-Ioved- som ved Fodenden og maalte indvendig3 Al. i Længde, 1572" i Bredde og 8" i Højde. Over-delen var borttaget, rimeligvis ved en tidligere Grav-ning. Liget laa paa Ryggen med Hovedet mod Vest,Kroppen og Benene uberørte, men Hovedet og Halsenvare flyttede ud af Stilling, da der i tidligere Tid varbleven lagt en Drænledning igennem den øverste Del

GI:AABBøDBEPLOSTERr.T I IiOLDIØG 33

af Kisten, hvis Bund var 40" under Gaardspladsen.Lignende Former of murede Mister ere tidligere fundne,bl. a. i Allehelgens Kloster i Lund og ved Sorø Klo-ster,* ligesom de ere fremdragn e, af Professor Løffleri Aarene 1891-92 ved Roskilde Domkirke.

Al Trækister fandtes en Egekiste i Foraaret 1900.Bunden bestod af en 3 Al. lang e. 1" tyk Egeplanke14" bred ved Hovedenden 11 3/4" ved Fodenden. Si-derne og Enderne, der tildels vare bortraadnede, havdeværet fastsømmede antage ligt lodrette, saa Formen om-trent har været sone en langagtig Pakkasse; Liget hapaa Ryggen med Hovedet imod Vest.

Der er hidtil kun funden en af hver af de anførteFormer, derimod er der fremdraget flere af en højestmærkelig Form. Fra Gasværkets Rørlxgningsarbejderi Sdr. Klostergade havde Smedemester A. Olesen givetmig et Stykke al en Egeplanke, i hvis ene Kant varborel en Række Huller, og udtalte, at det var en Side-planke af en Ligkiste. Jeg vilde ikke fæste Lid her-til, men Fundet af to hele saadanne Kister ved Fælles-foreningens Udgravning stadfæstede Rigtigheden af Ole-sens Meddelelse.

Den ene Kiste stod i Retning Pist-Vest med Hoved-enden imod Vest i en Dybde af 2 Al. 8" under dennuværende Overflade. Den er dannet af to paa Fløj-kant staaende Egeplanker, der i Tidens Løb ere skredne,saa de havde en sicraa Stilling imod Syd. Ved Hoved-enden ere de lodrette afskaarne, ved Fodenden skraa,saaledes at Underkanten er længere end Overkanten.Den højre Planke, der er godt bevaret, er 3 Al. 4"lang i Underkanten og n" kortere i Overkanten. Højden11" ved Hovedenden 8" ved Fodenden, Tykkelse 1 1/4".

I'. Daugaard »Om de danske Klostre i \iiddelalde em, Pag. 140 og 258.Aarb. for nord. Oldkyndigned 1307, Pag. 225 It

Vejle Anis Aarbeger. 1906. 3

34 J. O. 131{43oORFF:

Den venstre Planke er omtrent af samme Mani. BeggePlanker cre meget raat tildannede og synes kun atvære behandlede med Sav og Økse. 113" Ira Plan-kernes L"nderl:ant er horet 9 Huller i en Hække meden indbyrdes Afstand af 6 å 8", og af c. 1" Tvær-

maal. I disse Hullervar anbragt en Bæk lceHasselpinde dels medpaasiddende Bark, delsafskrabede, nogle varetilspidsede for at passei Hullerne, og en Delvare fastgjorte medTrækiler inddrevne fraden udvendige Side iEnderne af Pindene.Kistens Bund har alt-saa hestaaet al den afdisse Pinde dannedeTremmerække. Iden øverste Kant afPlankerne er der vedbegge Ender, Ifl ii 12"fra Hoved og 7 a 8"fra Fodenden ligeledesboret Huller, hvori sadeRester af Pinde, der

have afstivet Kistens Sider. Pindenes Længde var c.17" ved Hovedenden, c. 14" ved Fodenden, saaledesat Kistens indvendige Bredde bar været c. 15 og 12".

Liget I n a, som Fig. 2 viser, paa Hyggen med Ar-mene langs Siderne. Skelettet var velbevaret, detmaalte 2 Al. 15" fra Isse til Fodsaal, Skulderbredde13". Under Bækkenet og Benene sees Bundtremmerne,

GRAABHØDHEKLOSTFRFr i KOLDING 35

ligesom Resten af den over Ligets Hoved anbragteTremme tydeligt skelnes. — Pan Tegningen manglernederste Del al venstre Ben, der var bleven opgravetal Arbejderne, for Billedet blev taget. Der fandtesikke Spor af Lang eller Endestykker, ligesom derheller ikke kunde findes Rester al Klædedragt ellerandet Gravgods. Træpindene vare aldeles opløste, saadel trods forskellige Forsøg ikke lykkedes at opbe-vare dem.

Den anden Kiste, der ligeledes havde Hovedendenimod Vest, har haft aldeles samme Form men var-ved en tidligere Nedlægning af en Gasledning blevensaa meget beskadiget, at den kun tildels kunne uran-les; den syntes at være c. 10" kortere, PlankernesTykkelse "/1 FA 1". Den indvendige Side al højre ogudvendige af venstre Planke ere udsavede, medens demodsatte Sider bærer tydelige Spor af Øksehug. Over-kanterne ere glathuggede, Underkanterne synes høv-lede. I/i" fra Underkanten findes i hver Planke horet7 Huller al 3/1" Diameter med en uregelmæssig ind-byrdes Afstand af fra 5 1/i til 10". Ligesom i Først-nævnte sade her Rester af Pinde, hvoraf flere varekilede. 10" fra Hovedenden 1" under Overkantenfindes Huller i begge Planker, desuden findes i venstrePlanke 9 17x" fra Hovedenden yderligere 3 Huller 1" iTvermaal i indbyrdes Afstand af 7 1-/2 og 9", hvoriRester at Pinde. Disses Bestemmelse kan dog ikkeafgøres, da der ikke findes tilsvarende Huller i denmodsatte Planke. Kistens indvendige Bredde ved Hoved-enden maalte 14".

Liget laa ligeledes her paa Ryggen, men Maal kundeikke tages, da Forholdene vare filevne forstyrrede vedden omtalte Rørlægning. Ejheller her fandtes Spor afLang, Endestykker, Klædedragt eller andet Gravgods.

3 *

;fØ

36 .1. O. iøaaNnoarF:

Foruden disse to Kister fandtes endnu en Sideplankeaf en tredie Kiste, hvis Overkant var fuldstændig bort-raadnet, den har en Længde al 43 1/2", Tykkelse 3/4a 1", Enderne erc lodret afhuggede. 3/4" fra Under-kanten er boret S Huller al 3/4" Tvermaal med enindbyrdes Afstand af 2 1/2 til 5".

En fjerde Kiste blev i August 1905 funden ved Ned-lægning al Gasror i Sdr. Klostergade omtrent ud forMatg. Nr. 460. Jeg var bortrejst, da den blev udgravet,men Arbejderne optoge omhyggeligt Sideplankerne og

Fig. 3.

afleverede dem senere til mig. De ere omtrent ligelange 65---67?/4 ` S 1/2-9 1/4" huje og 1 1 /2" tykke, Over-kanten paa begge er noget beskadiget, Sidefladernesynes afhøvlede, Enderne uregehnæssigt afsavede. Ca.1" fra Underkanten er boret 13 Huller al '/s" Tver-maal med en indbyrdes Afstand af fra 2 1/2 til 6" ihvilke sidder Rester al Pinde, hvoraf nogle kilede.Disse sidste Planker afvige fra de tidligere fundnederi, at der 15 1/2 og 23'/4" fra Fodenden, c. 6" overUnderkanten findes to firkantede Huller af I" i [I, idet ene sidder Rest af en ❑ -Træpind, ellers ses kunSpor af et boret Hul i Overkanten 1/2" fra Fodenden.

GRAABRnnP.IIKLOSTER&r 1 KOLDING . 37

Itvorledes Ligets Stilling var, kunde Arbejderne ikkeforklare, ligesom der heller ikke blev givet Oplysning,om der fandtes Spor al Klædedragt eller andet.

Ved at indsætte nye Pinde af samme Maat som deoprindelige er det lykkedes at samle de to først fundneKister, hvoraf den bedst bevarede ses paa hosstaaendeAfbildning (Fig. 3).

Det er en mærkelig og tarvelig Begravelsesskik, derhidt l ikke er omtalt andet Steds. Den passer godttit Graabrødrenes tarvelige Leveregler og har iøvrigtværet meget hensigtsmæssig, da Ligets Bloddele hur-tigt ere blevne opløste.

De fundne Trækister opbevares i Museet paa Kol-dinghus med Undtagelse af den sidst fundne, der erindsendt Lil Nationalmuseets 2. Afdeling.

Foruden de her nævnte Tremmekister kendes endnuen femte, der ligger pan sin oprindelige Plads i Sdr.Klostergade ud for Matr. Nr. 458. — Arbejderne stødtepaa den, da der blev lagt Stikledning ind i Ejendom-men fra Gasledningen, men da det ikke var nødven-digt at fjerne eller ødelægge den, blev den liggendetil en sagkyndig Undersøgelse en Gang kan foretages.

Som man vil se, er det kun sparsomme Oplysnin-ger, der hidtil ere fremkomne om vor Bys gamleKloster, men forhaabentligt vil Interessen bevares fordette som for andre gamle Bygningsfund, saa at deromgags skaansomt n ed, hvad muligt senere kan findes.

Franeiska ri ernes vaabenefter et Billede i Hoer oonfonnhlalu n fra Aural 1513.

der fi ndes i Klosterbibl inteket Paderborn.

MERE OM SLAVEKRIGENI. FRA GADBJERG OG LINDEBALLE SOGNE

Af Sognepræst HANS KAU, Gadbjerg.

1 OBANLEDIGE°f ved Hr. tand. inag. S. Hansens interes-sante Stykke i »Vejle Amts Aarbøger , for 1905

om »Den jydske Slavekrigs Begyndelse» har jeg fanetLyst til at nedskrive, hvad jeg har opsamlet i Folke-munde om denne Begivenheds Forløb i Gadbjerg ogLindeballe Sogne dels hos saadanne, der selv haveværet Deltagere, og dels hos Folk, der have været Til-skuere — i den Tanke, at det maaske kunde bringeandre Lit at fremkomme med lignende Optegnelser fraandre Steder, der har været med i Bevægelsen. Den»jydske Slavekrig« er en saa interessant Episode idet jydske Folks Historie, at ethvert Træk derfra for-tjener at optegnes og gjemmes. Og det haster derned;thi Deltagerne i de Dages Rørelser blive færre ogfærre Aar for Aar, og de yngres Beretninger ere forbrudstykkeagtige til, at der heraf kan fremstilles nogetHelhedsbillede.»

Det rxdselsfulde Budskab, at en Flok rendsborgskeSlaver (Tugthusfanger) havde afbrændt Herregaarden

* Den fotgeule Fremstilling støtter sig udelukkende til mundtlig Tradi-tion. Som mine fornemste Hj emnel sneed stenl uxanes Enken GretheBak, Husmand Peder Jensen, Aftrglsmm,d Melchior .førgenen, RentierJ eppe Rnudsen af Gadbjerg, Gaardmand lieder Hevseu ad Smidstrup,Sognefoged Christen Jensen og .1naegtsmand Tine Madsen af Lindeballe.

40 HANS RA L":

Kjeldkjær og nu drog skjændende og brændende modBredsten, kom til Lindeballe op ad Formiddagen Onsdagd. 29. Marts 1848. Det var Theilgaard Hansen, den ene

' af Brødrene Hansen, som den Gang ejede Gaarden .lul-lingsholm i Sønder Omme Sogn, der bragte Efterretnin-gen. Han havde været i Vejle, hvor der den Dag varMarked, eller i hvert Fald undervejs dertil; men aldrigsag snart havde han hørt Ulykkesbudskabet om Sla-vernes Fremtv engen, før han vendte Hestene hjemadog langs afsted purrede Befolkningen ud til Kamp modFjenden. I den Grad vildl kjorte hau, at begge hansHeste kort efter døde af Overanstrengelsen. Det variøvrigt ikke de eneste Heste, der den Dag fik deresHelsot. Den samme Skjæbne ramte mange flere.

Fra Lindeballe Kro fløj Rædselsbudskabet ud overSognel. Skolelærer Hansen, der var en gammel Un-derofficer, lod øjeblikkelig Børnene løbe for at bringeEfterretningen til Hjemmene og med Opraab til Be-boerne 0111 al niode bevæbnede i Lindeballe for der-fra i samlet Trop at drage mod Bredsten. Ad denVej kom Budskabet rundt i Lindeballe og NørskovDistrikter, tier begge den Gang søgte til LindeballeSkole. Fra Skolen styrtede »gamle Hanseng op tilKirkeklokken, der i hine Tider ligesom nu havde sinPlads i et aahent Træstillads paa Kirkegaarden, ogderfor kunde høres viden om. lian begyndte at ringeat alle Kræfter. Klokken havde for en Del Aar sidenfaaet en Revne, men gamle Laust Smed havde lagten Gjord omkring. Den var derfor altid noget »hvæs«i Tonen; men i Dag hvæsede den værre end nogen-sinde paa Grund al den usædvanlig voldsomme Ring-ning. Folk mvirede op til Kirken. Hvad kunde derdog være i Vejen? Thi man havde Fornemmelsen af,at det hverken var for Lig eller almindelig Brand,

MERE OM SLANEKIn(;EN `ll

der kimedes, men at der maatte være noget usædvan-ligt paa Færde. Gamle Hansen gav pustende Besked.0, Rædsel) Ja, det var tydeligt nok, Alle kunde klar-lig se, at det brændte i Bredsten, ja, der var dem,der ligefrem kunde lugte det. Efter Modtagelsen afdet frygtelige Budskab, styrtede enhver igjen til sitfor at gjemme de Kostbarheder, som man ikke vildehave, skulde falde i Fjendens Ilænder; thi at der stod

frygtelige Tider for, kunde der jo ikke være Tvivl

om. Det hjalp slet ikke, at Per Thomsen sagde:»Det er Lown det hele, de kommer el saaenI« Jør-gen Udesen gravede en jærvhunden Kiste med Sølv-tøj i ned i Jorden, og »æ Bødkermands Kone dæk-kæde sine Sengeklæder til i Sognefogdens Sandgrav.De var noget kolde, da hun skulde have dens op igjen

om Aftenen.Fra Sognefogedgaarden, der laa tæt ved Kirken, blev

Efterretningen bragt til den sondre Side al Sognet.Sognefogdens Søn, den nuværende Sognefoged ChristenJensen, som den Gang var 18 Aar, maatte over Halsog Hoved til Hest, og med Lynets Fart fløj han ind

gjennem Lindeballe Skov til Aast, hvor Skolen forSognets sydligste Del fandtes. Rytteren standsede uden-for Skolederen. Gamle Lærer Horsted kom farende udmed bart Hoved. »»Hva ve der ve'et:l« raahle han, idethan saa Rytterens forstyrrede Ansigt. Ja, det var dasaa og saa gall. Næppe havde Horsted hørt Beretnin-gen til Ende, før han ligesom gamle Hansen lod Bør-nene fare med Ilhud til Hjemmene out, al alle vaaben-fore Mænd skulde mode hurtigst muligt i Lindeballe.

Fra Aast foer Kyperen gjennem Am lund til Gjøds-bøl. Han havde ikke Tid at staa af Hesten, men ud-raabte det skrækkelige Budskab lit Folk, hvor hantraf dem, paa Landevejen, paa Marken, i Gaarden

42 HAYS x A c::

eller udenfor Gaarden, og saa afsted igjen. »Det erDævlen reger mæ Løwn«, sagde gamle Jens Sørenseni Gjødsbøl. Men hvem Log Notits af en saadan gam-mel Nar. Der blev det vildeste Røre overalt.

Fra alle Sider styrtede Sognets vaabendygtige Mand-skab nu ad Lindeballe til, bevæbnede med Forke,Høtyve, Møggrebe, kort sagt, hvad man i Øjeblikketlettest havde kunnet faa fat i. Der var jo ingen Tidat spilde. De Amlund Mænd, Niels og Hans Amlund,kom med deres Bosser, de var nemlig vældige Nim-roder, og de havde yderligere hver sin Buløkse stuk-ket ned under Trøjen hag ved Nakken. Thue Madseni Lindeballe, som den Gang var Dreng, mødte dempaa Vejen til sit Hjem i Lindeballe Skov. De varved vældig godt Mod. »Vi skal nok Hare vor Plads«,sagde de.

Skaren i Lindeballe blev stedse større, og der hold-tes det ene Krigsraad efter (let andet om, hvordanman bedst skulde gaa til Værks. Medens de andredrøftede, sørgede 'gamle Per Nielsen aa æ Kjerkelod«for at faa sig lidt Frokost i Sognefogedgaarden, indenhan skulde rykke i Felten med sin Fork. »La wosla wos en Dram aa klink', Jens, inden vi skilles, 'sagde han til Sognefogden, »for vi ses vel sagtaallermer. «

Selv Skoledrenge kom i Krigshumør og vilde med.Det drøftedes ivrigt blandt de ældre, hvorvidt detkunde gaa an at tage Drenge med. Nogle mente nej,andre mente jo. Der var især to Drenge, som ikkevar til at blive fri for, og de fik da Lov til at følgeTrop. De skulde imidlertid ikke bære Vaaben somde ældre. Det mentes at blive dem for tungt ligesomSauls Rustning for David. Men de skulde fyre løspaa Slaverne med Sten ligesom David paa Goliath.

43TERE OM SLAVERRIGEN

Jørgen Due fra Lindeballe Skov, der havde væretDragon, og Per Moesgaards Karl, Christen Madsen, blevudnævnte til at ride forud for at udspejde FjendensStilling. Jørgen Due red paa Per Moesgaards Hest,medens Christen Madsen fik Hans Christian RavnsHoppe, naturligvis de raskeste Gangere, Byen var iBesiddelse af. Nede fra Ringive Sogn, hvor Bud-skabet ogsaa havde udbredt sig, korn i det samme»Per Christian a æ Dal« paa Pastor Sehousboes lilleRidehest. Han var ligeledes bleven sendt ud for atskaffe Oplysninger om Fjendens Fremrykning, saa nublev der tre Forridere.

Endelig var Skaren bleven rede til Udrykning.Kvinder og Børn stod og saa til med Rædsel, da demodige Krigsmænd drog østen ud af Lindeballe. ›:Ak,Herre Gud i IIimlen,« sagde de gamle Koner, »deter saamænd Sibylles Spaadom, der nu gaar i Opfyl-delse: Mxnd paa Lredsindstyve og Drenge paa tolvAar. Kvinderne turde ikke gaa hjem igjen, men for-blev samlede med deres Børn paa Sognefogdens Markhele Eftermiddagen, medens Mændene var i Slag.

Under Sangens Toner gik Marchen nu Øst paa.Maalet var Bredsten, hvor Fjenden formodedes atvære. Den første halve Mils Vej indtraf der iøvrigtikke noget mærkværdigt; men da man drejede omHjørnet af Tykhøjet Krat, fik man pludselig Øje paaen noget apokryf udseende Person med stort Skjæg,der kom vandrende ad Landevejen. Da denne saaden væbnede Skare, smuttede han i en Fart ind iKrattet. Det maatte aahenbart være én af de beryg-tede Slaver, det kunde der ikke være to Meningerom. Han maatte fanges. Skaren gav sig da til atafsøge Krattet paa Kryds og paa Tvers. Under Af-søgningen kom man til at rejse en Flok Agerhøns.

44 IIA\S liAL':

Christen Hansen af Lindeballe Skov, senere paa Raa-bjerg, der var bevæbnet med Bøsse og var en ivrigJæger, korn i en vældig Fristelse. Men det var ble-

ven vedtaget i Krigsraadet, at ingen for ikke atbringe Uorden og Forstyrrelse ind i Geledderne —maatte løsne el Skud, før han var Fjenden inde paaLivet, og han blev sit Løfte tro. Bagefter sagde hanærgerlig: » Haaj a vidst, te de waa Lown de hele, saasku de Pinedød ha favn en Skrald.<:

Trods den ivrigste Eftersøgning undslap Synderenalligevel. Det blev senere oplyst, at den formentligeSlave havde været en at' Datidens omrejsende Kræm-mere. Ingen har (log Lov til at beskylde den Mandfor Fejghed. Hvem vilde ikke have tabt Modet, naarhan mødte en saadan Skare med alle de forunderligeVaaben, blinkende i Sollyset. For ham kunde der haveværet god Grund til at tro, at det var Slaverne, han saa.

Da man var færdig med al afsøge Krattet, kom

Forpostrytterne tilbage og kande melde, at Rygtet varlutter Opspind. »Der er ingen Faa'r!a raabte »PerChristian a æ Dal,» idet han lagde sig tilbage paaHesten og slog ud med Armene. Lidt slukøret drogden tapre Krigerskare da ad Hjemmet til, hvor derblev Jubel hos Koner og Børn. Da Jørgen Due redind i Lindeballe, fyrede han sin Rytterpistol af for attilkjendegive sin Ankomst med Fredens Budskab.Øget, han red paa, sank af Skræk over Skuddet nedi alle fire. Iøvrigt var det godt at mærke paa hamsaa vel som paa hans Medryttere, at Folk havde væ-ret gode ved dem, hvor de havde været; thi de havdefaaet »en lille Fvt aaa allesammen.

Saa var da Stormen reden af for denne Gang. Men

man havde alligevel ondt ved at tro, at det kundevære »Løven aaltsammel-». Slaverne korn maaske dog

45MERE OM Si.AVF.[CRiCnS

nok en skjønne Dag. Man fik derfor travlt med atanskaffe sig virkelige Vaaben, og Landsbysmedenmaatte agere Vaabensmed. Den mandlige Befolkningøvede sig i Vaabenhrug, dell i Lo Afdelinger, (ler havdehver sin Bela lingsmand, og som saadanne maatte na-turligvis forhenværende Soldater gjøre Tjeneste. HverNat gik der Vagt paa Landevejen, der fører fra Uhegjennem Lindeballe, og ad hvilken man antog, atFjenden vilde k omme. Paa Grændsen mellem Linde-balle og Gadbjerg Sogne mødtes Vagten fra Linde-balle med den fra Gadbjerg, og man meddelte dahinanden, om man havde iagttaget noget betænkeligt.

En af dem, der var bleven mest altereret over Bud-skabet om Slaverne, var den daværende Pastor S. tilRingive, Gadbjerg og Lindeballe. Om Søndagen, naarhan prædikede i Lindeballe Kirke, maatte der staaVagt udenfor. Sognefoged Christen Jensen kan sats-ledes godt mindes, at ban har været med til at stagSkildvagt ved Lindeballe Kirke. Præsten var ellersen Mand, der »ikke var bange for en død Høne, naarhan havde en Kjæp i IIaanden«. Kom en Bondemandind til ham, og han foer op imod ham med Barskhedi SLemme og Mine: »Hvad vil han?« da kunde hanligefrem bringe Staklen til at ryste i Bukserne. MenSlaverne kunde kue ham. Gud ved, hvad han hartænkt sig, at de vilde have gjort med ham.

Imidlertid forløb Tiden, og da Fjenden stadig blevborte, faldt alle Foranstaltninger efterhaanden borl afsig selv.

Efter Slaget ved Slesvig, der som bekjendt faldtuheldigt ud for de Danske, fik Pastor S. igjen envældig Skræk i Blodet. Tydskerne rykkede nu op ogbesatte Sønderjylland og den sydlige Del af Nørre-jylland, og Præsten troede, at hans sidste Time var

46 HANS axe:

kommen. Han sendte Kone og Born langt op Nordpaa, og selv vilde han komme bagefter. Men førstmaatte han dog have Conlircnatiionen overstaget; thihvem vidste, naar der ellers vilde blive Lejlighed litdet, om Lejligheden overhovedet nogensinde vildekomme. Slaget ved Slesvig stod Paaskedag den 23deApril 1848, og Søndag efter Paaske, den 30te April,skulde der altsag som sædvanlig have været afholdtConfirmation. Men den forskrækkede Præst turdeikke oppebie Søndagen. Lørdag Morgen den 29deApril sendte han Ilbud rundt i Sognene, at Børneneskulde komme, lige son, de gik og stod, for at con-firmeres samme Dag i Ringive Kirke. Denne Med-delelse fremkaldte næsten lige sag stor Forvirring somBudskabet om Slaverne; thi der var mange, der endnuikke havde deres Confirinationsklæder i Stand. Skræd-derne sad paa Bordene og siede, sag Fingrene sved;den sidste Dag og Nat skulde have været brugt tilat gjøre (let manglende færdigt, og nu kom pludseligtdenne uforudsete Efterretning. Hvad var der at gjøre?Mikkel Pedersen i Gadbjerg maatte stag paa Kirke-gulvet med riede Bukser. Det gik ikke sag hurtigtden Gang med at sy et Sæt Tøj som nu til Dags.Symaskinen var endnu ikke opfundet, og det hjemme-gjorte Vadmel var haardt at stikke i; alene at sy Søm-men paa et Bukseben kunde tage flere Timer. Hel-digvis var Vesten og Jakken færdig, og den bøje Filt-hat (Kakkelovnsrør), som den Gang brugtes af Drenge-Confirmander, indkjøbt, det fik da at gaa med Buksernesom det kunde. Det stampede Vadmel var desudensag stift, at det kunde star ene, saa der var i og forsig slet ingen Fare ved al staa med Bukserne, selvom de kun var riede sammen.

Værre gik del. næsten Time Madsen i Lindeballe.

VIEIIE OM SLAVEKRIGES 47

Hans Vadmel var al Farveren i Vejle i sidste Øjebliksendt til Hans Sebjoths i Lindeballe. Lørdag Morgenvar han selv gaaet ned for at hente det, og Skiæderenhavde lovet, at hans Confirmationstøj, selv om detvar i den tite Time, nok skulde blive færdigt tilHøjtideligheden næste Dag. Da han kommer medPakken under Armen, møder han Sognefoged JensMelehiorsen: »Du skal konfirmeres i Dag, Thuel«raabte Sognefogden. Drengen gav sig til at græde ogløb hjemad alt, hvad han kunde. Og nu blev derTravlhed med at hanke og børste det gamle Tøj ogtage Pletter af. Det blev jo ikke saa kjønt, som detburde have været; men Thue blev alligevel konfir-meret, og det var jo Hovedsagen.

Medens Confirmatioishandlingen forrettedes, gikPræsten som pan Naale. Udenfor Kirken paa den saa-kaldte »Ringhøj« havde han posteret sin Avlskarl,nuværende Gaardmand Hans Peter Hansen i Nørskov,Lindeballe Sogn, og en anden Karl som Vagt for atgjøre Allarm, hvis Fjenden skulde komme. Ilan komimidlertid ikke, og Handlingen forløb roligt. Mendenne Confirmationsdag vil sent glemmes i Gadbjergog Lindeballe Sogne.

Det synes, som om Pastor S. bag efter har væretflov over sin lidet modige Optræden og har villetskjule sin Fejghed for Efterkommerne. Han har nem-lig i Kirkebogen indført Conflrmationen i Foraaret1848 som foretagen Søndag den 30te April. Maaskekan han have foretaget ind førelsen, inden han endnuvar kommen i Tanker om at holde Con fi rmation omLørdagen, men i saa Fald havde Datoen jo nemt se-nere kunnet rettes. Bevisligt er det i hvert Fald, atConfirmationen blev afholdt Lørdag d. 29de April.

48 FIASS KAL :

Hvorledes E fterretningen om Slaverne kong til Gad-

bjerg, har jeg ikke kunnet faa nøjagtig Rede paa;men del er formodentlig sket ved det samme Bud,som bragte Meddelelsen til Lindeballe. Ogsaa StedetsBeboere selv kom hjem nied Efterretningen. Der var

nemlig en hel De] af dem, som tidlig om Morgenenvar draget til Marked i Vejle, men saa snart de fikdet skrækkelige Budskab at høre, kjørte de hjemadalt, hvad Remme og Tøj kunde holde. Skolebørnenebrugtes ogsaa her ligesom i Lindeballe tit at spredeEfterretningen ud i Sognet, hvis Børn den Gang allesøgte til Gadbjerg Skole. Saasnart Lærer Schjøth fikMeddelelsen, gav han øjeblikkelig Børnene fri. sErder nower ve'et, Selljøthli raabte hans Kone, der laai Barselseng, da hun saa Manden fare forstyrret Om-kring. »Ja, saa sandelig er der noget ve'eti, svaredeSchjøth, idet han styrtede afsted op til Kirken for atrøre Klokken.

Kirkeklokkens Kimen og Børnenes Beretninger af-stedkom nu den frygteligste Forvirring overalt. HosJens Madsen i Gadbjerg, hvor der dreves lidt Høker-handel med nogle af de nødvendigste Livsfornøden-heder: Kaffe, Sukker, Tobak, og Brændevin ikke atforglemme, var flere tilstede. Gamle Mikkel Loft, dervar Aftægtsmand paa en Gaard omme bag Skoven,sad i fortrolig Samtale med Jens Madsen, og Kjesten

Lerager, der gierne vilde have sig en høj Snaps, varkommen for at faa sin Brændevinsflaske fyldt, hvil-ken Tjeneste hun i Mangel af Penge vilde erstatte.Jens Madsen med en Flaske Fløde. Pludseligt kom-mer Skolebørnene styrtende med den Efterretning, atde rendsborgske Tugthusfanger var dem lige i Hælene.Mikkel Loft sprang op og styrtede, lige saa tyk hanvar, i vild Flugt hjemad for at_ værge Kjesten, sin

49MERE OM SLAVEKRIGES

'L.

Kone. Udenfor Gaarden var der et Dige, men ingenBarrikader kunde i dette Øjeblik standse Mikkel, En,to, [r e. var han oppe paa Diget, og med samme Fartstyrtede han ned paa den anden Side igjen. Det gavligefrem et »Drøn« i hans tykke Mave, da han medet vældigt Dump sa tte Benene mod Jorden. I modsatRetning styrtede Kjesten Lerager afsLed med sin Flaske.Det kunde nok gjores nødig at have en saadan Tro-stens Engel ved sin Side i de trange Tider, der truedemed at oprinde. Rundt omkring i Bvens Gaardejamrede Kvinderne og vred deres Hænder, medensMændene rustede sig Lil Kamp. Per Thomsens honegræd og sagde: »A haar jen lille Dreng liggen op aaæ Kjærgaard, aa a haar grædt manne Taarer overham, men Gud gi, te vi haaj lejen tier aalsammel.«An' Haugaard, der var i Skolen for at passe MadamSehjoth op i Barselseng, tog dog Sagen fra en andenSide. Da hendes Mand, Wolle Hangaard, kom be-væbnet med sin lange Høfork og vilde tage en rø-rende Afsked med hende, inden han drog ud aL faldepaa Ærens Mark, sagde hun: »Do skal Misæ1 nokkom' igjen!« Wolle blev stødt. Var det en Maadeat tale paa under saa alvorlige Forhold.

I største Skynding blev der taget fat paa Udrust-ningen. Forke, Høtyve, Moggrebe, alt kunde bruges.Gamle Jens Madsen tog en ny Brødkniv, han havdeanskaffet sig for nogle Dage siden, spidsede Skaftettil, saa det kunde passe ind i hans Bøsseløb, og meddette Vaaben drog han i Felten.. Ved at springe overen Grøft var han saa uheldig at tabe Kniven, somPer Madsen i Tosby fandt næste Dag, og han havdesaaledes kun den tomme Bøsse tilbage at værge sigmed.

Paa Per Mikkelsens Gaard i Gadbjerg lavede man

Vejle Ansts Aarboger. 1906. 4

50 HANS 1:.\I':

Vaaben af gamle Lehlade, som man brækkede midtover, og hvis spidse Ende Iran ved IIjælp af Nitterfik anbragt i lange Skafter. Vaabnene blev derefteromhyggelig tilslebne, og gamle Grethe Bæk, som blevopdraget der i Gaarden, mindes endnu, at hun maattetrække Slibestenen, der stod omme bagved Staldlængen,medens Vaabnene skjærpedes.

Melchior Jorgensen paa Gadbjerg Mark greb sinFlintestensbosse., der laa ladt ved Bjælken. Han mente,at ingen var bedre rustet end han; men da han varkommen hjem igjen fra Krigen og vilde prøve atskyde Bossen af for at se, hvad Ulvkke han kundehave foraarsaget Skiverne, kunde Bassen slet ikkegaa af.

Fra Gadbjerg By spredtes Rygtet ud over det øvrigeSogn. Blandt dem, der paatog sig en Stafets Gjer-ning, var Poul Madsen i Gadbjerg. Del huskes endnu,hvorledes han kom ridende paa en sortblisset Hoppesom en Besat ned over Tofthoj Søndermark og ::hujedeog skreg«. I Tofthøj blev ikke andre Mænd hjenuueend den 90 Aar gamle Nihm. Han maatte »ansesfor stedse uduelig til al Krigstjeneste« Da Poul Mad-sen kom tilbage til Gadbjerg, red brun ind hos PerSmed for at fa n. en Bøsse. Per Smed var nemligEgnens Bøssemager og havde altid en hel MængdeSkydere staaende tit Repara ti on. Men her var ikkeet Menneske hjemm e. Per Smed var selv i Vejle, ogHusets øvrige Beboere vare flygtede. Alle Døre stodaabne og hele Arsenalet var allerede plyndret til sidsteRest. Poul maatte altsax skatte sig Vaaben ad andenVej.

I Smidstrup vakte Ulykkesbudskabet ligeledes detvoldsomste Børe. Jens Nielsens Kirstine vilde gjenunesig i en Rævegrav i Skoven, og for at faa noget at

ti 1)1}:EE Oil SLACLRIi[GEN

opholde Livet ved for sig og alle sine Børn, styrtedehun ind til sin Søster i »æ Overgaard« og sagde:»liannelil, gi mæ en Faaerslaar, for no ka et saamindvær' det saaem, hva en haar, for no kommer æ Tvd-skere aa taer et aaltsanmiel.« ilaren Anderster stakaf med en Bylt Klæder mider Armen ned pan Mark-slgelgaards Hede. Der vilde hun gjemme sig i enRævegra v. Ilendes Mand skulde foreløbig blive hjemmefor at slag Kreaturerne ud, nuar Slaverne havde satIld paa Gaarden. Det var jo da Synd, at de stakkelsDyr skulde brænde inde. Siden skulde han kommened til hende. I »æ Overgaard i Smidstrup havdede Skræddere. Da Efterretningen om Slaverne kom,sprang Mesteren ned af Bordet: »Da vil a saamindhjem aa værre den Smul, a haar, og væk var hanmed det samme. Skrædderdrengen skulde da blive oggjore Arbejdet færdigt. Men det varede kun et Øje-blik, saa kunde han ikke holde det ud længere. Hantænkte ligesom Soldaten i H. C. Andersens Vise:

»Jeg kan ikke blive, jeg har ikke Ho,Jeg maa med de andre ti l Lejren.,

Med en afbrækket Fork over Skulderen begav hansig syngende ud af Smidstrup By. Else Katrin', LaustIversens Kone, følte sig i høj Grad ilde hero" vedaL se den syngende Skrædder. Der var sag vist ingenGrund Lit at synge i »en saan sølle Ti'

Soldaterne fra Smidstrup kan ellers nævnesgamle Erik Jessen. Ha ❑ mødte med sin »Bredøkse«paa en vældig lang Stang. Hans Mikkelsens KarlSøren var ogsaa blandt Krigerne. Samme Soren harsom Pynt Ørelokker. Naar disse var redte ud, naaedede ham helt ned paa Skuldrene, men han rullede demop ved Hjælp af en Slags Krollepind, saa de sad iBukler foran (*erne. Da han skulde til at drage mod

5 9

HANS I:6C_

Fjenden, gik han ind til sin Madnoder og bad hendeklippe Lokkerne af; thi »æ Skidte k[]de jo ellersgjerne blæse ham i Øjnene, saa han ikke kunde seSlaverne. Man kan forstas hans Ærgrelse, da hanopdagede, at Rygtet om Slaverne var falsk. Derkunde gas mange svar, inden hans dyrebare Ørelokkerkunde vokse ud igen."

Efterhaanden fill:elles Hæren ved Gadbjerg Skole.Per Thomsen i Gadbjerg og Niels Raahyw' fra Toft-hoj, der begge havde været Soldat, blev udnævnte til

Anforere. Der var nemlig ikke saa mange deri Gang,der havde været Soldat. Klan kunde temmelig let fasFripas. En var bleven fri som Gammelmands Sønog en anden som Enkeson. Kunde man bevise, at

man var Ejendomsbesidder, kunde man ogsaa slippefri. Det gjaldt da om at fas Skjøde pas en Ejendom,eller i alt Fald pan et Stvkke Jord. Ganske vistskulde der være bygget pan dette Stykke Jord, mendet gik ikke saa nøje til. Lidt Bekendtskab ellerVenskab med Lægdsmanden, der ]maske ikke al tidvar saa he n ubestikkelig, kunde vet ogsaa klare Sagen.Kort sagt, det var ikke særlig vanskeligt i de Tiderat blive fri for at springe Soldat.

Navnlig Niels Raahyw' var en streng Officer. ellen,der prover pas at knibe ud, naar han ser Fjenden,han bliver skudt ned pan Stedet, truede Niels medbarsk Mine.

Da man kony til Tosbv, fik man den Meddelelse,

Beboerne i anslrup, den svdligsie By i Gadbjerg Sogn, slutlede sigtil Krigerne i Korup Sogn. De samfode, i Engelsholms Dyrehave, hvorframan nyed Skovrideren pas Gjoddin ggaard som Anforor vilde rykke modBredsten. Man kom dog ikke afsted. Thi daværende Pastor Svojstrup iKorup, der pin, sin raske Gauger blev sendt til bredsien for at undersøgeForholdelse, kom lilh,ige mad elan Banked, at Bygurt var faielq hvorefterSkaren opfaste sig.

MERE OM SLAVEE1IIGES 53

al Slavehæren var bleven set paa >Ballelvwhjergog at den maatte være godt paa Vej herudad. Adolfi Tøsby, der havde været Dragon, fik det Hverv atdrage i Forvejen som ridende Spejder. Han var sletikke glad for den Ærespost og red langt uden omTøsbv Kro i den Tanke, at der maaske kunde skjulesig Fjender derinde.

Bagefter kom nu den øvrige Hær i største Spæn-ding. Men man naaede ikke længere end hen tilGammelby, før de fra Lindeballe og Farre udsendteRyttere begyndte at komme tilbage. De kunde allemelde, at det hele var Opspind. Fjendehæren, somman mente at have set paa »Ballehvwhjerg«, viste sigat have været en Flok Stude. Lange i Ansigterne ogikke saa lidt skuffede, men uden Tvivl ogsaa folendesig lettede, vendte de tapre Krigere tilbage til Gadbjerg.

Medens Mændene var borle, gik Kvinder og Børni den dødeligste Angst derhjemme. Hele Fftermid-dagen var der sort af Mennesker paa Kæmpehojene

de saakaldte Bavnehøje Vest for Gadbjerg By,hvorfra man mente at kunne se Røg og Brand alleVegne i den østlige Horisont. Per Madsens Kone,der boede paa en Gaard lidt udenfor Byen, var, efterat Isrigerne vare dragne bort, bleven ganske ene hjemme.Det turde hun umuligt være. Hun havde bagt omFormiddagen, og det gjorde hende ondt at tienke paa,at Slaverne skulde røve hendes vellykkede Bagning;men for hende alene at tænke paa at forsvare Husog Hjem, kunde der . ,jo ikke være Tale om. Hungjemte da sine Værdisager, saa godt hun kunde.Brødene satte hun ind i Ovnen igjen og saa lapsedehun Dørene af og løb op i Byen til de andre Koner,saa kunde Tidskerne gjøre, som de vilde.

Familien paa Poul Madsens Gaard i Gadbjerg be-

HANS x A r:

sluttede sig til at tage Ophold i Skoven. Aftægts-manden, den gamle Mads Ilrenser, med sine Knæ-bukser og hvide uldne Strourper blev sendt i For-vejen, da han var noget daarlig til Bens. Han kornmed et mægtigt Rugbrød under Armen og »en KausHonning» til Livets Ophold under Landflygtigheden.Bagefter kom Svigerda tteren Sara med en hel BunkeSengetøj til Natteleje, om det skulde behøves, og medhende fulgte Børnene. Jens Madsens Kone og Born,der boede lidt nærmere Skoven, gjorde dem Følge-skab. De indrettede sig nu paa bedste Maade i enGranivkning i Udkarlen al Skoven. Ungerne, dervar i en Alder al 4 Aar og opefter, havde ikke denrette Forstaaelse nf Øjeblikkets Alvor; de lom op atslaas, hvinede og skreg, og ved en nærliggende Vand-pyt overøste de hverandre med Vand. De gamletyssede paa dem i det uendelige. Fjenden kunde jolet opdage deres Skjulested, om han korn i Nærheden.Hvert Øjeblik listede en sig udenfor Skoven for frael højtliggende Punkt at se op efter Jelling, om Sla-verne var i Sigte; men man kunde stadig ingen op-dage. istedetfor kom hen pan Eftermiddagen gamleKaren Skovkrog, én af dem, der ligesom An' Haugaardikke lod sig gaa paa, og fortalte, at begge hendesSønner Niels og Christian, der havde været med iKrigen, vare komne hjem og havde sagt, at »det varLown det hele«. Nu skulde de bare gaa med hendehjem og faa en Kop Kaffe, Kjedelen kogte, alt hvadden kunde. Som sagt, saa gjort, og saaledes endtedenne Eftermiddag, der var begyndt under saa frygte-lige Varsler, med en oplivende Kaffetaar i Hygge ogFred.

Ligesom i Lindeballe tik man ogsaa her i de føl-gende Dage travlt med at skalfe sig bedre Vaahen Lit

00MERE O M SLKFERRICEN

at mode den Fjende med, sone vel i Dag var ude-bleven, men som dog sikkert vilde kolame. Der erjo el gammelt Ord, der siger, at »der gaar sjældentRøg af en Brand, uden at der ogsaa er Ild.« Folk iAlmindelighed kunde dog umuligt tro, trods enkeltesForsikringer i modsat Retning, at »det hele kundevære Lown». Slaverne kom nok, mente Iran; de varblot ikke naget saa langt som til Kjeldkjær endnu.Gamle Per Smed maatte slide i det fra Morgen tilArien og Nætterne med for at smede Sabler, hvorafenkelte Eksemplarer er bleroe bevarede indtil denneDag. Det vaabendygtige Mandskab holdt daglig Eser-cits under Kommando af gamle Soldater ligesom iLindeballe, og de unge Karle skiftedes til at gaa Vagtom Natten.

Saaledes gik der en Tid hen. Slaverne kom imid-lertid ikke. Men derimod kom den Lydske GeneralWrangel til Vejle og besatte Vejle Amt med sineTropper. Nu fik Piben en anden Lyd. Han udstedteden Befaling, at alle Skvdeeaaben under Livsstrafskulde skalfes al Vejen. Befolkningen maatte da af-levere deres Bosser, der blev sat ind i Gadbjerg Kirkeunder Laas og Lukke, og dermed hørte alle Krigs-øvelser op.

Med dyb og uudslettelig Skrift har »gale Onsdag«,soul den 29. biarts 1848 senere er bleven kaldt, ind-prentet sig i Beboernes Erindring. Man hører ikkesaa sjældent Dagen brugt som ligefrem 'Tidsmærke:Det eller det skete saa mange Dage før eller efter»gale Onsdag«, siges der. Natur de gamle, som harværet Deltagere i de Dages Rore, nu tænker tilbagepaa deres Oplevelser fra den Tid, kan de naturligvisikke lade være med at smile ad sig selv; men deglemmer dog heller ikke at tilføje, at i Øjeblikket var

Sti SINE, RO ➢ SKESR]:

Sagen alvorlig nok. Den yngre Slægt, som kun ken-der Begivenheden efter de ældres Reretninger, er vetnærmest tilbøjelig til at betragte det hele i Lyset afdet latterlige og som Bevis paa Uforstand og Let-troenhed over for et taabeligt Rygte. Men det er doget stort Spørgsmaal, om man har Lov dertil. Natur-ligvis kan man ikke undgaa at fæste Øjet paa detkomiske ved Sagen, men man maa heller ikke glemmeat betænke, at for Samtiden tog det hele sig ander-ledes ud, og at hvad man den Gang gjorde, blev gjorti fuld Alvor og var kan helt ud en Folge af Pligt-følelse og Iijærlighed til Fædrelandet. »Folkeaandeua

siger vistnok med Bette Lønborg Friis, som harbehandlet denne Begivenhed i et større Skrift —»viste sig maaske den Gang i sit smukkeste Lys; thider var ved hin Lejlighed ikke blot Tale om al ofreGods og Penge for Fædrelandet eller at lade den egentligvaabendvgtige Ungdom alene drage i Kamp; ne j, allesom en, selv halvvoksne Drenge og Mænd paa tresinds-lyve Aar og derover, vare beredte paa at vove Liv ogBlod for gamle Danmark.«

II. EN PRLÆSTEGAABD UNDER SLAVEKRIGEN.Ar Etatsraadinde SINE GODSKESEN, København.

Den 29. Marts 1348 Slavedagen — hvor har detOrd ikke en forunderlig Klang for alle os Jyder, somer gamle nok til at have oplevet denne Dag med fuldBevidsthed, og hvor mange Minder kalder det ikkefrem for os - - underlige, ikke lig vore andre Minder— ligesom den Dag er noget for sig, slet ikke lignogen af vore andre Dage, den Dag, da vi har gjort-- om just ikke de Ting, vi mest maa beklage, saa

MERE OM SLAVEKHIIiES

dog de forunderligste, mest umotiverede, meningsløseTing, som det ellers aldrig i Livet er faldet os ind, atforetage os.

Denne mærkværdige og aparte Dag var jeg endnuikke fyldt sytten Aar, og jeg var den Gang Lærerindei Ko llerup Præstegaard i Nærheden af Vejle. Livet dcrvar just ikke meget afvekslende, jeg havde, i denneførste Vinter af mit Ophold der, lidt umaadelig afIljemve, og den lille Vejle Kohstad, hvorfra jeg varkommen, forekom mig nu som det herligste og mestfornøjelige Opholdssted, tænkes kunde.

Ethvert nyt Moment, der kom ind i vort Liv, detvære sig nu alvorligt eller glædeligt, greb jeg eftermed Begærlighed det var jo dog en Afveksling. Jeghusker saaledes godl den Dag i Slutningen af Januar,da jeg var saa heldig al faa først fat i det Blad, sommeldte Kong Christian den o ttendes Død. Jeg varnemlig al Tid paa Færde i Køkkenet, ved den Tidvort gamle Postbud korn fra Vejle, hvorhen han van-drede med en stor Kurv et Par Gange om Ugen; hankom jo fra min egen dejlige By, og bragte mig somoftest Brev eller andre rare Ting fra Moder, ligesomlian havde flere Breve, Blade, Bøger og indkøbteSager til os. Denne Aften Log jeg imod den køben-havnske Avis der var en so rt Rand om; denuiaatte efterses der var en Begivenhed! Jegsynes, jeg kan se mig selv træde ind i Dagligstuen,hvor Familien sad i Mørkningen, svinge triumferendemed Bladet og udraabe, ikke uden en vis Foielse afMeddelelsens værdifulde Karakter: »Kongen er død!«

Til min store Forbavselse optog mine Tilhørereslet ikke Beretningen med den Anerkendelse, jeg havdegjort Regning paa; nej, de saa ganske stille og be-drøvede ud, begyndte at tale i en sørgmodig Tone og

58 SINK (;UDSIiESEN

fordybe sig i, »hvad. det dog nu skulde blive til.«Det var slet ilave hvad jeg havde ventet, og jeg syntes,det røbede en afgjort Mangel paa Evne tit at fatte oglade sig lane op af en Begivenhed.

Dagen efter begvndLe alle Kirkeklokkerne at ringe,og Sørgedragterne kom paa. Jeg var just ikke saavel beslaget med sorte Ting, men klædte mig dogefter bedste Evne, da jeg fandt, det var overordentliginteressant, at se alle disse Mennesker, som gik ogsørgede, rigtignok mere eller mindre dybt. Havde detslaaet til mig, da var jog bleven klædt i dybeste Sorg

udvendig; den indvendige Bedrøvelse kunde jegderimod ikke præstere men del kunde jo ingen se.\❑ begyndte der ogsaa at komme mere Afveksling

ind i vort Liv, ved det Uvejr, som trak op overLandet, og satte ikke alene mit, men alle Sind i Re-væegelse. Den stærke Begejstrings Strom, der snartskulde gribe os alle her i Danmark, brød frem, nnog da soul smag spillende Blink, saa hyppigere ogkraftigere, indtil den tog os helt fangen, og løftedeos op over alle de smaalige Hverdagsting, i en Luft,der var højere og renere, hvor Hjertet blev varmt ogSynerne store. Dog, det kom for os, i den lille Præste-gaard, langsomt og umærkeligt, og jeg tror nok, atinden jeg ret vidste af del, var jeg eL stort Stykkeforan de andre, der saa med Uro og Bekymring modKrigen, som vilde komme, og al den Sod og Besvær,der magtte følge i dens Spor, mens jeg kun levedeog aandede i det store: et elske sit Fædreland og ofrealt for det.

Inden det kour saa vidt, gik der jo dog nogen Ticl,hvor mange Efterretninger og mange Rygter korn tilos, og ved hver ny Meddelelse koar vi i Aande ogofte i Disput, thi uagtet jeg aldrig kan siges at have

519.MERE OM SLiCE1CHU4ES

holdt af at disputere, kunde jeg blive helt harmfuld,naar jeg hørte disse Ønsker om, at vi dog for enhverPris magtte faa Fred, og det var det eneste, jeg havdeudestaaende med en gammel Tante der i Huset, somellers var min meget gode Veninde.

Under alt dette maatte vi imidlertid passe vor Skole,og saaledes sad vi da, den omtalte 29. Marts, medvore Bøger og tydede deres Indhold, saa godt viformaaede. Det var i Morgenstunden, lige efter atUndervisningen var begyndt, da Døren pludselig blevslaget op pan vidt Gab, og i denne aahne Dør stodden unge Præstefrue, som var meget høj og ellershavde et blomstrende Udseende. ]ten i Dag var hunbleg som et Lig, og hun stod ubevægelig pan Dør-tærskelen, mens jeg stirrede paa hende, som var detselve Fru Helvig, en Skikkelse, jeg havde værel megetoptaget af i hele min Barndom, og som i Barnesel-skaber havde været min første dramatiske Præstation.Her havde jeg hende paa nært Hold, og da hun endeligbegyndte at tale, lød hendes Ord, om just ikke medGravstemme:, saa dog som noget forfærdeligt

Slaverne i Rendsborg er sa tte i Frihedl de er iJelling, paa Vejen hertil -- alle Kirkeklokker ringe!«

Det lød jo som et belt Eventyr, og mens vi allesprang op og lod Bøger være Bøger, saa jeg i Tan-kerne en vild Skare komme stormende ind i Prteste-gaarden, og jeg havde klædt dem alle pan i denso rte og gran Slavedragt, jeg kendte fra Kø benhavn,mens Fodjærnene klang ved deres hurtige Løb. Men 'bange det var jeg egentlig ikke; nu maatte man jovente de store Oplevelser, og denne var den første.Fruen gjorde hurtig omkring i Døren, efter at have bragtos Meddelelsen, og vi styrtede i Flok i IIælene panhende ud i Haven, hvor en Soly Kaffekande, Fløde-

(50 SINK cousxussN:

kande, Skeer og lignende Værdigenstande blev gravedened i et stort Hul, der saa i en Fart fyldtes med Jord ogtrampedes godl til, far at Slavernes skarpe Øjne ikkeskulde opdage, hvilke Herligheder her var at faa fat i.

Hvorledes egentlig den Efterretning var kommenja, det vidste ingen rigtig. Karlen havde hørt den afen Mand paa Vejen, og denne Mand havde den fraen anden Mand, som v- ar kommet løbende efter hamog havde sagt, at Slaverne var i Jelling det havdelian hørt for vist; et ridende Ilbud havde sagt det_Det lod jo allarmerende, og ikke én tvivlede om, atdet var den fuldeste Sandhed. Var de i Jelling,kunde de om et Øjeblik være her, og nu var godeBaad dyre, thi her maatte handles, og det skuldevære straks, at de forfærdelige Slaver ikke skuldekomme hag paa os, inden vi fik taget en Beslutning.Ja, jeg maa da ikke sige »vig<, thi jeg havde ikkenoget med at beskatte — jeg gik kun i de andresKølvand, da de endelig tik opdaget, hvad der var for-nuftigst. Denne vise Beslutning lød da paa at vandreud fra Præstegaarden alle Mand efter at Prestenvar gaaet for at slutte sig til den tapre Skare, somman sikkert troede vilde forsamle sig for at gøreSlaverne Modstand — og genuae os i et lille Huspaa Marken hos en Enke. hvor det mentes, vi vildevære sikrere end hjemme.

Altsaa begav vi os paa Vej, store og smaa, lige tilTanten, med det ire Maaneder gamle Barn paa Armen,og vi myldrede ind i den eneste Stue hos Husmands-konen, der vist blev lige saa forfærdet ved vor Ind-rvkning, som hun vilde være bleven (let over selveSlavernes; og her anbragte vi os i det lille Rum,hvor vi neppe havde Plads til at røre os, saa vi sadsammenkrabne og uhyggelig til Mode, mens hele

MERE 031 SLAVEKRIGES bl

Præstegaarden derhjemme stod tone, en fri Mark forSlaverne, nied Indbo, Mad og Klæder, saint det ned-gravede Søfløj i FIaven.

Pludselig slog den Tanke ned hos Præstefruen, atdet dog ikke var værd, Slaverne skulde tage vore godeKlæder, saa vi intet havde at gaa med siden thiHaab var der jo dog am, at vi kunde overleve Kata-strofen — men hvor skulde vi dog gøre af Klæderne?

ja, det var Sporgsmaalet! Dog, her hjalp Præstenos ud af Forlegenheden. Ilan var netop kommen tilHuset et Øjeblik for at se, hvorledes vi var anbragte,inden lian a tter begav sig ud med den Forsikring,at det gjaldt Fædrelandets Ære; og han raadede osda ti l at pakke de Klæder, vi ønskede at redde, indi Lagener, og putte dem ned i Rævegravene i denlille Skov, som hørte tit Præstegaarden. Det var enlys Ide, fandt alle de voksne hvortil jeg forøvrigtaldrig fandt paa at regne mig og de to Piger ogjeg, som var lettest ti l Bens, sendtes nu tilbage tilPræstegaarden for al hente saa mange Klæder, somvi kunde overkomme, og besørge dem efter PræstensAnvisning. Det faldt ingen af dem, som sad og krøbsammen ved Husmandskonens Ildsted thi det varen klar, kold Dag, med skarp Blæst — ind at tænkepaa, hvad vi tre unge Piger vilde være udsa tte for,dersom Slaverne virkelig var komne, men heldigvisfaldt del heller ikke os selv ind; vi gik kun, og jegsandede mit bedste Tøj og mine faa Smykker sammeni en stor Bylt, som jeg med Besvær bar over i Skoven,og puttede rigtig godt ind i Rævegraven, uden Tankeom, at der muligvis kunde være en Ræv, der vildehandle lige saa ilde med det, som Slaverne, der velnæppe havde valgt Dametoj til deres Bytte.

Paa denne Vandring, som vi foretog tiere Gange

6 9 SINE GODSRESE:_N:

frem og tilbage, modte vi alle Slags Folk, for en storDel flygtende, der troede sig sikrere ethvert andet Stedend i deres Hjem. Saaledes kom Familien fra en Herre-gaard (Bøgelund) kørende i skarp Trav og mødte underVejs Køretøjet fra en anden iferregaard i Nabosognet(Haughus). Det var jo ikke muligt at køre forbi hin-anden, uden at drøfte Dagens brændende Spørgsmaal,og derfor holdt da ogsaa begge Vognene stille, og afden Samtale, som nu udspandt sig mellem Herskaberne,fremgik det, at de gensidig var pan Flagt ti l hinan-den. Denne Oplysning gav dem Øje for det latterlige iSituationen, saa de tog det fornuftige Parti, at vendehjem hver til sit og værge hver sin egen Tue.

Men saa kloge var vi ikke; vi blev siddende somen Flok Faar, der kryber sammen i ondt Vejr, og jeghar siden beklaget den stakkels Kone, der maattedøje os med de seks Born hele Dagen.

Jeg kunde jo ikke lade være al titte ud ad Vinduetfor at spejde efter, hvad der foregn: udenfor; ogder var da ogsaa en stadig Færdsel af Folk medOkser og Spader, samt gamle Bosser og Sabler, nyligslebne paa Slibestene i Gaardene — men Slaver saavi ingen af. Saa pludselig kom en Mand styrtendeind ad Døren, med det Cdraab, at nu stod Vejle iBrand, og man kunde se baade Bogen og ildskæret.Her kom Begivenhederne ind i et nyt Stadion formig, thi nu var (let jo Moder, (let gjaldt, naar debrændte Byen af over Hovedet paa hende, og jeg brasti Graad og klagede mig for min stakkels Moder.Fruen, som just havde styrket sig med Hoffmanns-draaber pan et Stykke Sukker efter denne foruroligende

Meddelelse, rejste sig af den dvalelignende Tilstand,hvori disse Rædsler havde bragt hende, og sagde tilmig i en lidt irriteret Tone:

63MERE OM SLdA?KIiIGP:]

uSaa li dog stille med den Hylen! nu liar De heleDagen væreL ganske ligegyldig, skønt Faren har hængtover Hovedet paa os; men saa snart det rører vedDeres Moder, saa er De ude af Dem sets; vi har dognok at tænke paa her paa Stedets

Jeg kunde slet ikke forstaa Fruens Opfattelse afSagen, men følte ulig saa mat og afkræftet, at jegfandt, jeg kunde vist ogsaa trænge til Hoffmanns-draaber, og det var heller ikke san uuderligL, thi Madvar jo ikke at faa hele Dagen igennem.

Tiden sneg sig hen, men Slaver saa vi inlet til, ogheller intet hørte vi; det var lige som alt faldt sam-men, baade Uro og Skræk, og kun en underlig Ilsik-kerhed og Holdningsløshed blev tilbage. Iler sad vinu, og her kunde vi ikke blive? Hvad skulde vi?Turde vi gaa hjem?

Aller var det Præsten, som talte det forløsende Ord,idet _lian kom og meddelte, at Slaverne ikke havdeværet i Jelling, at Vejle ikke var brændt hvor-over jeg jo jublede — og at der over Hovedet ikkenoget Sted var set nogetsomhelst Tegn paa, at Sla-verne kom. H vor de var, det vidste man ikke, menher i Nærheden var det i alt Fald ikke.

Nu slog Befrielsens Time for den stakkels IIusmands-enke, og vi vandrede hjemad, hele Flokken, ubeskri-velig sultne !og [higende efter Mad, saa Kokkepigenkom i fuld Virksomhed, saa snart vi var indenforDøren. Men for os, der var »raske til Bens « , varder ikke Tanke om at spise, inden vi havde hentetvort Tøj hjem fra Rævegravene, thi gav det sig til alregne om Natten, vilde det jo blive ødelagt, og jegvilde dog,- ligesom Helen i »Slægtningene», gerneskaane de pæne Klæder. Jeg begav mig altsag trø-stig ud med Stuepigen, og halede med Fryd min store

llFRE Oil SLAVEKRIGEN 6-1

Pakke frem, soen heldigvis var mørt af Rævene; ogsaa bagefLer spiste jeg min Mad med god Appetituden at foruroliges af den Tanke, at jeg, halLredsinds-tyve Aar efter, naar Minderne fra disse Dage opfriske-des hele Landet over og Manden fra 48 kaldtes tilLive, for mit Vedkommende vilde mindes, at denne29. Marts havde jeg rigtig været en lille Gaas, der lobomkring lige saa tosset som a lle de andre, og sletikke lignet det Billede af en ægte dansk Kvinde,kæk og daadskraftig, uforsagt i Farens Stund, der alTid stod for mig, lysende og herligt, værdigt at efter-ligne.

Lidt efter lidt gik det op for os, at der slet ingenløsslupne Slaver havde været, at det hele havde væretblind Allarm — hvorfra? og hvorfor? ja, det erikke bleven, og vil sandsynligvis aldrig blive fuldtopklaret — men at mangfoldige Mennesker, paa mangeSteder i Jylland, havde paa den samme Dag, i desan nne Timer, oplevet de samme Rædsler, og for e-taget sig, om just ikke de samme, saa dog lignendeubegribelige, meningsløse Ting, som vi — og det vardog al Tid en Trost'

nru 2U. Marts 1808.

CHRISTIAN Ill's DRONNINGI)OROTHEA's PORTRÆT.

Af C. M. SMIDT,

PAA Kolding LaLinskole findes en Stentavle fra 1732.Den har sidder indmuret i den tidligere Skolebyg-

ning, og dens Aarstal angiver Aaret for denne BygningsOpførelse. Tavlen prydes al 2 Medailloner (14 Cen-timeter i Diameter), den ene med et Brystbillede ofChristian III's Dronning Dorothea og Indskriften:DOROTIIIIA B D, den anden med Indskriften: ALESVAN GODT 1560. Denne Tavle har øverst i Reliefen Kvindefigur bærende en Fakkel og en Bog, des-uden udfyldes den største Del of Tavlens Flade af enlatinsk Indskrift, der i Oversættelse" lyder:

»Stal stille Vandringsmand! og vend Dit Blik modden laurbærkronede Mø, som her staar med Fakleni højre og Bogen i venstre Haand! Du spørgerVandringsmand I Ilrem det kan være? Del er vorkongelige Skole her i Kolding, som bærer Guds OrdsLys og grundig Lærdom til Skue. Oprindelig komhun til Verden 1552, og blev lige fra den Stundhun først laa i Vuggen opammet al den allerhøjesteKonge Christian den 3dies allernaadigsLe Dronning

Oversættelsen er foretaget at 11r. Musennrsassistent, nand. mag.Jergen(htik. — IFvhns.Efterretninger emIfjobstadenkoldmg'fades den latinske Indskrift ophylet samt et kort Referat pan Dansk.

Vejle Amts Anrin ger. 1906.

66 C. M. SllIDT:

DOROTHEA, der med priselig Gavmildhed førstgav hende Ydre og Aasvn, siden blev hun holdtoppe ved kongelig Hjælp og Støtte, men i sin toaneAlder korn hon under Formynderskab al KoldingKirkes Skatkiste og er under Sognepræsternes frommeog uafbrudte Styrelse holdt i Live til den Dag i Dag.Omsider da hun var affældig af Alder og hendesKlædning helt sønderrevet, har Byens velvise øv-righed draget Omsorg for aL klæde hende al ny,og de Udgifter, Arbejdet krævede, overlod den tilGuds Forsyn i Tro pan det hellige Ord: Herren vilsørge for os. Ledet al denne Tro lagde den Haandpaa Værket, og paa den hojædle og velbaarne Herre,velbetroede Stiftamtmand i Ribe Hr. Christian Carlu. Vabels Bud, i det Aar 1728, da den højagtbareHr..lakob Ørsted var Skolens Rektor, gav den hende,dels ud af Kirkens Midler, dels ved Hjælp af ad-skillige ærede Gaver, denne hendes nye og fordel-agtige Skikkelse og Klædebon, alt under den høj-ærværdige Biskop Laurids Thuras Øjne og paa denvelædle Provst Laurids Lehes Raad, saint endeligmed den velfornemme Biskop Mathias Ankersens Bi-fald, det var ham, der ved at foretage Skolens høj-tidelige Indvielse, billedlig talt kronede Pigen medLaurens skønne Blomst og viede hende til Apollod. 26de Marts 1732.«Tavlen angiver Dronning Dorothea som Skolens

Stifter og Velgører, den bærer derfor ogsaa hendesBillede

Naar man nu sammenligner Portrætmedaillonenmed Tavlens Indskrift og Stil, da studser man vedden stxrke Modsætning og kan ikke forsone sig med,at Portræt og Tavle skulde tilhøre samme Tid. —I Portrætet en alvorsfuld Strænghed i Udtryk og i

OmiISTIA\ III's nRON\IS9 DOROTn);A'S PORTRÆT 67

Linievirkning, der synes at høre hjemme i Renais-saneens bedste Tid. Samme Tid tilhører den Dragt,Dronningen bærer, mens Tavlens anden MedailIonmed Dronning Dorotheas Valgsprog har samme Stil-karakter, og under Valgsproget staar Aarstallet 1560.

Tavlen har Aarstallet 1732 og bærer Chr. VI's Navne-træk, mens den allegoriske Kvindefigur er klædt idenne Tids Dragt. — Det laa nu nær at antage, at

Medaillonerne -var ældre end Tavlen og indsatte i

denne; men en Un-dersøgelse, som jegforetog paa Stedet, vi-ste, al de var udhug-gede i Tavlens Stenog tilhørte samme Tidsom de øvrige Dele afdenne. Man maatte dafinde en anden For-klaring for den paa-faldende Sti 'fors k el. ---

Jeg vendte mig først tilFylm, hvis fornøjelige Fig. Iog grundige Bog »Efterretninger om Kjøbstaden Kolding«

behandler den lærde Skole, dens Historie og densBygning meget udførligt, i Haab om her at finde enLøsning af Spørgsmaalet; og det var ikke forgæves.Fyhn meddeler her (Side 95), at de to Medailloner

er Kopier af Aversen og ienersen paa en Guidnredaille

i det kongelige Mønt- og Medaillekabinet i Kjøbenhoun.

I denne Samlings trykte Katalog søgte jeg den afFyhn omtalte Medaille og fandt mellem de kobber-stukne Gengivelser en, hvis to Sider syntes ret nøjeat svare til de 2 Medailloner. Endnu mere paafal-dende syntes Ligheden, naar man betragtede selve

68 C. 31. 53II1)'1':

Medaillen. Denne er noget slidt og Portrætfor-merne derfor ikke saa skarpe. Men der er dog —trods Ligheden - nogen Forskel i Karakteren afDronningens Profil, navnlig er Mund og Ilagepartietmere fremskudt paa Medaillonen end paa Guldlne-

daillen. Jeg mener dog ikke, at denne Forskel svæk-ker Fvhns Paastand, at Kolding-Medaillonen er en Kopiaf Medaillen. Mønt- og Medaillesamlingen meddeler,at Guldmedaillen er det eneste existerende Exemplar.Kunde del tænkes, at man i 1732, da Kopien udførtes,havde et skarpere Eksemplar af Medaillen, eller atder til Grund for begge havde foreligget et Portrzet-relief, der nu er forsvundet?

IIvilket af Portsæterne ligner bedst? Det er velvanskeligt aL give et afgørende Svar herpaa, da dekendte Portrader af Dronning Dorothea ildte givernogen helt paalidelig Besked om hendes Udseende.Paa Guldnledaillen er Dronningens Profil mere regel-ret smak, medens Kolding-Medaillonen med Ansigtetsfremskudte Underparti har en egen karakterfuld Energi.

Den omtalte Gutdmedaille (Størrelse 2,2 Centimeter)i Mønt- og Medaillesa unlingen lindes opført i det trykteKatalog Side 211 (under Frederik II):

1560.3) En Guldmedaille nied Øsken.

dv. DOROTHEA K. D.Dronningens (Kong Christian III Enkes) Iloved

Rev. ALLES VAN GODT 1560Tab. XII. Nr. 1 blandt Christian III.V. 1 3/i Dukat.Dronning Dorothea, Kong Frederich II Moder varalmindelig elsket for sin Dyd, nabolige Tilbøjelighedtil at grore got og ehristelige Ydmyghed, son' hunviiste ved at tillægge Gud Æren for alt det Gode,

CHRISTIAN Ili'S DRONNING DOROTHEA'S PORTKNY 69

hun udøvede, og offentlig bekiendte ved sit antagne

Valgsprog, der findes paa Reversen af denne Me-

daille, som i denne Anledning er præget, og slut-

telig, da der oven i den er en Øsken, soul Æres-

Tegn er bleven hanren.U g g 2.

Der findes endnu 2 Medailler i Samlingen med

Dronning Dorotheas Portroret. Den ene (Størrelse 2,7

Centimeter) stammer fra samme Aar

som den førstnævnte; men desuagLet

er der stor Forskel mellem Portsæterne.

Medens Portrætel. paa den første viser

Dronningen som en ret spinkel Dame,

er hun pa a den anden temmelig f^ ldig,aabenhart noget til Ants. Og man fri-

stes til at antage, at Medaillerne

skønt begge fra samme. Aar ere

udførte efter et engre og et aldre

Billede af Dronningen (i 1560 var

hum 19 Aar).

Ved den sidstnævnte Medaille sladr

der i den trykte Katalog, Side 212,

Ha .j opført følgende:

1560

4) En Sølv Medaille, forgyldt med Øsken.

-AD. DOROTE REGINA I)ANIE MDLX

Dronningens Hoved.

Rev. REDENCK DAS ENDT VNDT DIE STINDE

Et Dødninge Hoved pa a to over hors liggende

Been, og paa Hovedet et Timeglas.

Tab. NII. Nr. 5. blandt Christian III. Vejer 2Qv. Dronning Dorothea) Gndsfrvgt og Hengivenhed

til al betænke sin Død har givet Anledning til denne

Medailles Prag, som hun til Opmuntring at træde i

70 C. M. SMIDT:

hendes Fodspor har uddell.for at bæres paa Brysteti den derpaa satte øsken.Den 3die Medaille med Dronningens Portræt i Mønt-

-og Medaillesamlingen bærer paa Aversen Chr. III'sPorLræ.t, paa Reversen Dorothea's. Her ser Dorotheadels en Del yngre ud, dels er hendes Profil al enganske a nden karakter.

Medaillen (Størrelse 2 Centimeter) er fundet efterAfslutningen af det trykte Katalog, men i delle er den

indført saaledes:Xr.203.C: ForgyldtSøh - medaille. Ado.

kongens Brystbillede med Baryt paa IIo-yedet, omgivet med en Krands, der ersammenbundet med K vaster pan 2 Ste-

Fig.-A der, foran og bagved Kongens Hoved.$C0. = DOROTH EA a BEG DANIÆ ^, DronningensBrystbillede. (Den synes sammenloddet af 2 Plader.)

Den sidste Bemærkning er næppe rigtig.Nøjagtig den samme Avers med Chr. III's Billede

lindes paa en AIedaille, son. bærer Aarstallet 1550,og som er afbildet i Kat., Tab. VIII, Fig. 6, og erbeskrevet i Kat. Side 201.

Portsætet al Dorothea er da muligt fra Ilet nævnteAa r.

I A. Strunck's Katalog over Portsæter af det danskeKongehas nævnes (Side 20) følgende Billeder af Dron-ning Dorothea:

139. Brystbillede en Face til Venstre i en firkantet,arehitektonisk Indfatning med en Skriftplade o. s. v.

Stukket efter Originalen paa det kgl. Kunstkammeri Kjøbenhavn 1761. Frvdensberg: del danske Kongehus.

14-0. Brystb. en Face t. V. efter samme Billede somStikket hos Frvdensherg a. s. v. Ildg. og forl. af L.J. Flamand.

BISTIA\ rII'S DRONNING DOROTHEAS roaTø.Er 71

141. Brysth. en Face t. V., Kopi af Stikket hos Fry-

densherg. Til Fabricii Danmarkshistorie.

142. Hel Figur en Face L. V., i en Firkant. Dron-

ningen staar ved et Bord, hvorpaa Kronen og et aabent

Juvelskrin o. s. v . , i Baggrunden ser man gennem en

hvælvet Portal ud i det Frie o. s. v. J. Haas syalp.

Delte sidste Billede findes gengivet i »Danmarks

Riges Historie«, B. III, W. Mollerup's Christian III,

Side 121. I samme Bind, Side 21, findes en Gen-

givelse af et Træsnit i: Hamellllanns Cronic, der frem-

stiller Christian III og Dronning Dorothea.

Endelig ejer Frederiksborgmuseet et malet Bryst-

billede i omtrent `naturlig Størrelse, malet pan Træ

(Højde 65 Centim., Bredde 50 Centim.) Det er et

noget til Venstre vendt en Face Billede, malet pan

rød Baggrund. Dronningens Haar dækkes af ell gyl-

den Hue, hvorpaa sidder, skævt paa højre Side, en

sort Baret besat med Guldagramaner og to hvide

Duske (maaske Strudsfjer) med Guldsløjfer i Spidsen.

Om Halsen en høj hvid Krave, hvorom er lagt en

gylden Kæde, deri flere Rækker og med nogle større

Prydelser falder langt ned paa Brystet. Sort Liv over

hvidt broderet Vnderliv.

Dorothea, der i 1547 havde faaet Koldinghus med

By og Len som Livgeding, gjorde meget bande for

Byen og for Skolen. Hendes Navn og Billede er

endnu knyttet til La tinskolen, og da denne ved sin

Overgang til »højere Almenskole« skulde have et nyt

Segl, benyttede den — efter Forslag af IIr. Kærener J. O.

IIrandorIT Medaillonen med Dronningens Portræt

' Ved Frede rik ebo rgs Brand gas et malet Portræt af Dronning Doro-

thea tabt Det nævnes i Francis Beckett: Beunissan yen og Kunstens

Historie i Danmark, Side 94.

7 9

C. M. SVl I UT

og Navn." Det syles mig meget fortjenstfuldt, at

Skolen under sin nye Form har villet bevare denne'fra-

dition, haade fordi Dronningens ejendommelige Per-

sonlighed fortjerter at mindes, og navnlig fordi Skolen

herved opretholder Mindet om sin Oprindelse og IIi-

storie, al hvilken den iøvrigt intet Præg har bevaret.

Men jeg vil gerne benytte Lejligheden til at lægge et

Ord ind for en hedre Bevaring af Stentavlen med

dens 2 Medailloner. Tavlen er udsat for Vind og Vejr,

og det kan ikke undgaas, at den lider herunder. Pot-

trietmedaillonen er malet og forgyldt, herved beskyttes

den ganske vist noget mod Vejrligets Indflydelse, men

det er vanskeligt at sige, hvad der er mest ødelæg-

gende, Vejrliget eller Opmalingen, der udsletter Forsten

i Reliefel. Tavlen bor flyttes i Hus! Der bør findes

et Sted inden for Skolens Mure, hvor den uskadt kan

girede ikke blot os nien ogsaa Fremtiden. Thi tillader

jeg mig a'rhødigst at henslille denne Sag til rette Ved-

kommendes C)vervejelse! 5

De nævnte Portryler af Dronningen er just ikke

ganske samstemmende. IIvorledes sad hun ud? Har

de forskellige Portrtcler saadanne Fællestræk. at indo

kan besvare Spørgsnlaalet?

Signeret med Dronningens B u lk le Nov skaturet ti lir. Guldsmed

Kyster i Kolding, tier santn)eu mod I e, Mnlcaneslev Tlmrvald Hansen vel-

villiget har taget cut Afslbutuig ul' Ilednillourn ti] mig. Efter denne .V=

støbning er Gengivelsen 1gndsHef.

Jeg kmi i danne Earl indelen. ikke uaegte mig den Poruolelse ut

citere et ilrudslrlcke vf tir. sognepræst A. de Thura's Festtale ved inA-

vielseuofRofdutgShalei17:i2. Det er et morsomt Pxenipel pas lP.il'hunst's

ve_gntla for be ti des kongelige l lajestst og paa 'ridens stil:

.Jeg burde tale til clend Dronnings Priis og .Ere.

Som forst til delle nirus lod Rnllc tig Steeae boere..

Vi reed Hong CHRISTIAN unud Tredies Gstainl

Iler lunede Skolen bygd og Licens Hospital.

'liii sister DORTHE:E Savn i ievigt .l:n^Vlinde

San lange der er Vand i Rat tl ing Aa at finde.

.la (int ej denne Tid til be ti des Boos forslahr,

Jeg legger delle 1111 sea latage Verden thear.

en 111SFIAN nis DRONNING DOROTHEA'S PORTRÆT 73

Det er nævnt at Medaille I (Fig 2) og Medaille II

(Fig. 3) meget vel synes at kunne være Portræt afden samme, idet Man maa antage, at de fremslil1er

rende i forskellig Alder. Ogsaa Koldingmedaillonen

bar ikke ringe Lighed med disse, sele om det sberkt

fremskudte Underansigt giver hende et noget andet

— og mere mandigt Ildseende. Medaille III (Fig.

4) derimod afviger meget stærkt fra Medaillon.en og

Medailierne I og II. Hovedet er ikke sar slankt,

Panden er lav og runder meget stærkt bagover, Ansigts-

trækkene er meget stærkt markerede og al ganske

anden Karakter. --- Vi maa da se pan det malede Por-

Incl paa Frederiksborg. — Her er Dronningens Hoved

slankt, I-Iaaret er draget op fra Panden og helt skjult

af Hovedtøjet. Panden er haj og runder nogel bag-

over, Næsen kraftig hygget, Næseroden, bred og kraf-

tig, voxer organisk smukt ud fra Panden, Næseryggen

svagt huet, Næsebrusken ret fyldig, dog nogel tilspidset

nedad mod Næsespidsen. Øjnene blaagraa, Øjen-

brynene meget spinkle, tegnede som en skarp Kontur.

Manden er fast sammenbidt med smalle Læber, navn-

lig meget smalle hen mod de skarpt tegnede Mund-

vige. Mandens Linier svinger sberkLnedad, dog med

optrukne Mundvige. Noget Underbid. Den kloftede

Hage ret stærkt fremskudt. Ansigtets Udtryk (se navn-

lig Øjne og Mural) er haardt og bestemt.

Frederiksborgportrætets Dragt er den samme som

paa Medaille IIi; der er ogsaa et og andet Træk, som

er reelles; Pandens Runding, skønt den fremtræder

Iraigt stmrkere paa AIedaillen, ligeledes nogen Lighed

med IIensvn til. Mundens Karakter, Oret det samme.

Den slanke Hals er falles for alle Portrætarne. Trods

Rundingen af Vanden pan Frederiksborg-Billedet, bar

denne dog langl mere Lighed med Medaille I og II;

71 (.. M . s,nnFr

enen det synes desuden ved nærmere Overvejelse, alat der netop ured 1Iensyn til Panden er en let pan-viselig Fejl ved Medaille III. Det har for Medaillørenknebet med at fan Plads, og han har da trykicetoversieDel af Hovedet, derfor Pandens Lavhed og stærkeRunding, og derfor er ogsaa den hole elegante Fjer-baret bleven reduceret til del mindst mulige, er næstenblot antydet som en Linie, der er indskudt- mellemHovedets runde Konter og Medailiens Inscription, og somsammen med disse danner 3 coneentriske Cirkelbuer.Skønt Frederiksborg Rillede[ synes at vise Dronningen isamme Dragtog vistnok samme Alder som Medaille til,(engre end Med. I og II), er del som nævnt lettere atse dels Lighed med de 2 andre. Næsens ejendom-melige Form er meget mer den sonnne som paa Med.I og svarer godt til de 2 Kobberstik hos Strunck,Nr. 139 og 112; navnlig synes Næserodens og Næse-bruskens Form sao godt samstemmende, og saogodt individualiserede, at der maa ligge en korrektkunstnerisk Iagttagelse til Grund herfor. Del sammegælder det 'Tvmel., at Næsefløjene er ført ret langl.ind i Ansigtets Profil. hj heller er Afvigelsen medHensyn til Pandens Form betydelig, ligeledes medHensyn til Hagen. Dog maa del siges, at Frederiks-bergs Billedets Freinskydning at' Mund og Hage sva-rer mere til Kolding Medaillonen end til Med. I. Menselve Mundens, Læbernes Form er forskellig i Frede-riksborgbil ledet og Med. I. Og Iler er en afgjort Limhed mellem Med. I og de to Kobberstik (Strunek Nr. 139og 142) med Hensyn til Munden. Denne synes bedreindividualiseret her end pan Frederiksborg Billedet,hvor man vistnok i 'F egn ingen af Munden er berettigettil at se nogen Ma rter. - Resultatet er da, at man iMed. I og i 2 Kobberstik har ret gode Portritter.

CHRISTIAN III ' S DRONNING 1DOROTHEA'S PORTRÆT 75

der for nogle Træks Vedkommende nærmer sig Kol-dingmedaillonen, for andre niere Frederiksborg Billedel;og dette synes i det hele og store at være vellignende.

Afgørende kan Sporgsmaalet 0111 Dronningens Udse-ende naturligvis ikke besvares. Der' findes imidlertid iUdlandet et Portræt, der bedre end de nævnte synesat kunne give Svar herpaa. Af dette Billede ejerFred eriksborgmuseet en lille lost udført Haandtegningi Blyant, hvorpaa er skrevet

Dorothea Konigia v. Ddnemark, Gem lin ChristianIII. Nach e(inetn) alten OlgelMilde zu Schlosse zuSondershausen.

Tegningen* viser Dronningen i hel Figur noget vendttil Venstre i en ret rig Dragt. Skøndt Tegningen —som nævnt — er meget lost gjort, er man dog 'til-bøjelig ti l at antage, at Originalen er betydeligerePortrætkunst end noget af de kendte Portsæter.Sondershausen er Ilovedstad i det title tyske Fyrsten-dømme Schwarzburg-Sondershausen, soul indesluttespaa alle Sider af preussisk Sachsen. Her i denneEgn, som mange andre Steder i Tyskland, vil man

sikkert kunne finde adskilligt, der har Interesse fordansk Historie og Kultur. Vexelvirkningen mellemDanmark og store Dele af Tyskland liar jo til Tiderværet 'legel stor. Portrætel af Dronning Dorotheaer et enkelt Exernpel. Det bor naturligvis nøjereundersøges.

Hvilket Værd soul Por træt Roldingmedaillonen endhar, saa er den et al de faa Dokumenter, der endnuminder om Dronning Dorotheas Interesse og Arbejdefor Byen og dens Skole, et ringe Mindesmærke over

Hr. cand. thcot. P. R. C. ' Vastergoa id, der har genncmgaact og ord-net Prederi lsborgxnuseets S o ,,Ii,,gm aY Portr:etter (Tegninger, Stilthar vclvilligst gjort mig opmærksom pan sien nævnte' regning.

76 CnIDS'rIAS S DRONNING DOHOTHE3S POHTH9ET

hende. Tavlen med det morsomme Billede af denlaur$arkronede slfoa og arten allerhojeste Konge Chri-stian Ill 's allernaadigste Dronning DOUGTHE.ta er elsynligt Minde 0111 Skolens Historie fra Christian IIItil langt op i Enevældens 'lid. Den hør ikke ode-kegges. Jeg ønsker da i al Beskedenhed dette lilleMindesmærke en blid Skæbne, selv 011I jeg ikke voverat lade mine Ønsker svinge sig med samme himmel-stræhende Flugt som Hr. Thara's, eller at sælte Koldingja den ganske Verden i Bevlegelse, saaledes som dennehæderværdige Poet, der i det Herrens Aar 1732 slogsin Harpes Strenge og til Ære for Kolding Skole kvad :

Du nyligen bvgde og deylige SkoleVi ønske Dig tusindfold Lykke og Got!

Ah! gid Du med Cathedra, Benke og Stole,Maa blive velsigned fra Himmelens Slot'

Gud give Du maa staa,Gud give Du maa staa,

Golding med Verden selv skal forgaa,Til Golding med Venden selv skal forgaa!

ERA HANS DE HOFh'\-IANS DAGENOGLE PA PIRER

FRA DET 18. AARHFNDREDE OM VEJLE AMT

Ved P. FJ.IASSEN, Kolding.

ANS DE HorrxAss Navn er godt kendt gennem hans- betydelige historisk-topografiske Virksomhed.

Endnu den flag i Dag søger man ofte med godt Ud-bytte tilbage til hans »Fundationer og Gavebreve» ogtil »Den danske Atlas«, der paabegyndtes af hansSvoger Dr. Erich Pontoppidan og efter hans Død fort-sattes af de Hoffman. Men om hans Virksomhed som

Amtmand over Vejle Amt eller som det den Ganghed Holdinghus Amt er der hidtil ikke fremdraget retmeget, og dog 'fortjener han i høj Grad Paaskønnelsederfor. Ogsaa Salstiden var klar over hans store Be-tydning for Amtet. Folkevennen Christian Colbiorn-sen siger om ham i sit bekendte Hovedindlæg 1790mod Godsejer Lfittichau (»den jodske Ambassade«), atBønderne her i Amtet i »den ædle og redelige Hoff-man har haft en : trofast Ledsager, Ven og Fader«,og da Bønderne i et meget stort Antal fulgte hamtil hans sidste Hyllested, lød der over hans Kiste desmukke Ord*: »Slægt efter Slægt skal i Koldinghus•Amt hædre hans lhukonnnelse som den, der lagdeGrunden tit deres Fædres Velstand.«

°'niaaritz Hasse, Michaelis Pirke i Fri deri r.ia Limtale over den afor-glennnrelige danske Mand Hr. Hans de Hoffmann, B. af Mar., Konfarents-raad og Amtmand over Folding-lams Amt, som dude B Fehr. 1791, holdtved Bisættelsen TN. Fehr. 1793. Fridericia 1793. -

/S FBA HANS DE HOFFV LrRS DAGE

Paa Fredericia Raadhus hunger hosfojede Billede afde Hoffman*, der var lavens :Præsident« gennem enlængere Aarrrekke. (Byen havde foruden Præsidentenen Borgmester og tre Raadmænd, foruden nogle Vice-og titulære Borgmestre og Raadmtend). For FredericiaBy havde Hoffman hl. a. den store Betydning, at hanved kloge Dispositioner ikke blot iik al Byens Gældbetalt, men endog fik et Overskud pan 1300 RdL, deroverleveredes Magistraten i Panteobligationer.

1. NOGLE BREVE OM DE TYSKEKOLONI STEB

Som bekendt blev der under Frederik V i Aarene1759 og 60 indkaldt en Del tyske Kolonister, derskulde opdyrke Randbol IIede og Alheden. Regerin-gen satte mange Penge lit paa dette Forsøg, over600,000 Kr., men den havde ikke megen Glæde deraf,da Kolonisterne, der var fra Mellem- og Syd-Tyskland,faa Aar efter atter rejste sydpaa.

De tyske Kolonister skaffedes herop al Agenter.I Kolding Raadhusarkiv Jigger der ca. 30 Breve om

Kolonisternes Ankomst og Indkvartering i Kolding ogFredericia. Deres Rejse herop skete for de VoxnesVedkommende tilfods, medens deres fan Ejendele til-lige med Børnene og nogle Syge befordredes paaVogne. Rejsen fra Altona til Kolding varede paa denMaade 9 Dage. Myndighederne skulde hele Vejensørge for Vogne fra Sted til Sted, Natteleje, Vejvisereosv. Det maatte tages i Betragtning hedder det i

* Et andet Billede, fra Hoffmans yngre Dage, findes i Broderen Tychode Hofmans Værk Historiske Efterretninger om velfortjente danske Adels-mænd Kbh. 1777-79. — Det man her bemærkes, at Navnel Hoffmaner stuvet pan mange forskellige blander. Amtmanden underskrev al tidtill. D. IIoffrnan,.

YEA HANS DE 110PF\SASS nAn}'. 81

et Brev fra en »Kommissarias" H. Stiwitz — at da

Vognene blev mindre og mindre, jo nærmere uran

kom Jylland, maatte der efterhaanden anvendes flere

Vogne, end der brugtes gennem Holsten. Hr. Stiwitz

anbefaler at lade en Embedsmand følge Kolonisterne

fra Sted til Sted for at forebygge, at der r paa Rejsen

forefalder Uorden og Genstridighed mellem de uvillige

Bønder«.

Til' lider har Befolkningen varet slemt plaget med

Kolonisternes Indkvartering. I Maj var der saaledes

i Fredericia over 500 af dem, og der ventedes lige

saa mange til. I Kolding steg under Ind Rya rteringen

Priserne pan Smør og .dig, og Borgmester Junghans

lod bekendtgøre, at ingen maatte underslag sig at tage

hølen. Priser 1f Kolonisterne O g stadig hedder det

n Breve fra holo,risternes Cilsvnsm cnd, H. de Holfman

og Kancellirand Dicehmann i Fredericia, alBefolknin-

gen og Embedsmændene mag onrgaaes Tyskerne ven-

ligt, -:paa det at de ej skal løbe tilbager. Vejle BYsynes ikke at have haft slørre Indkvartering.

De 30 Breve er afsendte til forskellige Myndigheder

i Kolding. lle belyser Diechmanns og Hotimans møj-

sommelige Arbejde, der steg til det yderste, da Tyskerne

i avgust begyndle rigtig at røre paa sig og mange af

dem nægtede at aflægge Ed til deres nye Landsherre.

Brevene behøver ingen yderligere Forklaringer.

(Brev fra Iianeelliraad Diechmann i Fredericia til Amtsfor-valter Moller i holding. Brevet er ikke dateret og bærer ingenUnderskrift, Bien det er forseglet med Diechmanns Segl.;

Kiere Hr. Amtsforvalter. .leg er saa elendig plaget omdenne Anton Pauli, at de aldrig Rand [roe det. Er (let ..ej mueligt, at hand der i Colding uden vores Vidende ogin Cogoilo Rand opholde sig, skulle det være mig megetkiert, thi ieg er forsikret, at hand pan vores forbøn meddags Post bliver antagen iglen, men ifølge vores Ordre vil

yc,ge .Amts Aarboger. 1906. 6

82

vi

P. LI • ES:

ham ikke gierne lade konone her til liven, for vi haverfanel Svar. Hand har kone og barn, men ingen Penge. Viersaa god og lad ham face en b IMF_ enten leg faner demiglen eller ikke.

Vel og vel vise, boisitere le IIr. Borgernes ler.

Da det bar behaget Hans Mai , at betale os under 26 finjus,at de tvende Colonister Ostreide og Hareman, som har ordtForflegning n.esten tre Fierding Aar og ei med de andre panHeden vil mlgaa, ligesom ogsaa de tvende Anførere for deoprøriske Colonister Pauli og Slants , hvoraf den første erbortrejst, at de skille beivdes

at Hans Mai. ikke forla ugle slige uvillige og giens tridigeFolk fil Undersaatter og derfor vil, at de stiasen skalbetale de dem hidtil oppeb.^.arne Forflegnlugs Penge samtderefter inden 21 Timers Forløb forfole sig ud af Hans

Mai. Riger og I .aode, og rear de ikke holde sig Hans Mai.Vil lie og Befaling eftereileli_, manne de vente at blivearresteret og efter Belndende vedhorlig afstralfet, dogkan de ej betale Forl; egnings Pengene ; forstaar det sigdo„ at de inden t orskrel'ne '1?d uden Ophold skal atlreise.

Altsaa ville vi herved allcrl ienisl skvldigsl tilmelde Msr.Borgmester bemeldte all. Ord re Boed Anmodning nu de iDag Kl. 10 er herfra athe ist, at ifald de komme til Folding,De da behagefigen ville foie den Anstalt, at bemeldte Stants,Ostreide og Ilar) man med Famille strax bliver forvist Folding,

da de har Pas med dem, at de strax skal reise ud af liget,thi vi befrugter, at de oprører de andre i Folding værendeFamilier, som nu inden fan Dage enten skal ti l Hederne ellerhave Pas at reise til Tyskland igien, hvorom vi vente Ordremed næste Post. Vi forvente herudi hoistierede IIr. Borge-inesters og samtlige Xl a gistre lens Assislence ; al bemeldtetrende Familier ,nraxen eden Ophold bliver Folding Stadforvist, og forblive med største Hajagtelse

Celiedle og velviseHoilierede Hr. Borgemesteis

iieneslskrldigsle Tienere

H. de Ho ffman. A. I)ieelnnann.

Friderieia d. 30. ,1u;t. 1760.

PP,.1 IT tv'9 I)IS HOFF A L 1 SS DAG: 83

Velædle og VelviseHøjtærede Hr. Borge mester.

I Aftes korn den i Gone omtalte Pauli. som er en Skole-holder og Colonisternes Ilelgen, hvortor(f vi i Dag afsenderham og har for egne Penge leiel Vogn til ham ror of blivehale quit, ligesom vi gjorde ved de andre i Ranr.

Maatic jeg bede Ilse. Boremester ville berate ham straxat rei.se al Gren eden Ophold. paa det hard ei skal forføretie andre, thi aldrig sno snart var de trende Oprørere bortei Gaar, for encl 30 Familier kom tit Cancelti Road Diechatannog mig og erklærede, at de stracen vilde etablere dem paaHandb il l Ilede, sa il at dyr MI er 12 Familier her og 9 iGolding, som vi endue ikke reed, om de vil rejse eller for-blive her, men i uden 8 Dage skal den Sag blive bragt titEnde. Jeg beder, at 1)e ej fortrydelig optager, ieg dermedi ncommoderer, men som vi har sadl stierk Ordre at Inge osSagen an al alle Kræfter, sun ril leg borle, at det made værerecomutenderet og Toed særdeles Consideration lover

Hoist ai red e I le. Borgmesterstienstskyldigsie Tjener

Fridericia, 31. Aug. H. de lloll'mau.I største Hast.

I en Ordre af 1. September befalede Kongen, al deOprørere, der ikke allervdurygeligsL vilde erkende denkongelige Naade, skulde bringes ud of Landet paa ensaadan Maade, at det blev dem en Straf og Skam ogvirkede afskrækkende pan de tilbagebi vende.

Medens flere oprørsave Familier saaledes rejste syd-paa (den 12. Sept. rejste der 13 Familier), kom derendnu stadig andre Tyskere herop. I SinLniugen afSeptember var nogle og tyve Famiher undervejs og ind-kvarteredes i Vejle. Samtidig var der i Fredericia over50 Familier, ilsom næppe kronurer til Randbøl Hede iVinter, formedelst Husene ikke kan blive færdigeg.

1 1777 hedder det, at Kolonisibusene., der var opfortaf Fyr, begyndte at forfalde. Navnlig Fodstykkerneraadnede. s^

84

P. I[I.LS 5S1.S:

2. RYTTERGODSETS SALG OGJORDERNES UDSKIFTNING

Krongodset i Koldingegnen, dot saakaldte Ryller-

distrikt (udlagt i Slutningen al 17. Aarhundrede til

Underhold for Rylterregiuienter), blev som bekendt

solgt i sidste Halvdel of det 18. Aarhundrede og over-

gik til Beboerne. Det er ofte blevet sagt, at Mellem-

handlere i høj Grad udsugede Bønderne ved denne

Lejlighed. Delte turde dog have været udenfor Rege-ten. Fra første Færd har Administrationen i hvert

Fald arbejdet paa, at det blev Beboerne selv, der

købte Gaardene Efter at An klionsplakalen og Kondi-

tionerne var forelagte Offentligheden, sammenkaldtes

Bønderne til Møder i Kolding, hvor det filbødes dem atovertage deres Gaarde til moderate Priser paa samme

Betingelser som fastsat for Auktionen. Det synes ogsaa,

som om Bønderne i en meget stor Udstrækning har

benyttet sig af Tilbudet. Underhandlingerne om Gaar-

denes Overdragelse uden An1<lion begyndte 21. Maj1705 og forlsnlles de følgende Dage." For det øvrige

Gods afholdtes Auktionerne Torsdag 30. Maj til Tirs-

dag d. Juni 1765. Alangteude Betaling bevirkede, at

der !natte afholdes en hel Bække Auktioner, nemlig

foruden den her nævnte 27. Nov. 1767, 31. Avg. 1769

og 21. April 1770. De Byer. der køble sig selv ved

Auktionen, men som paa Grund af manglende Beta-

ling atter blev opraabfe, skulde betale del Beløb, der

muligt ved den senere Auktion blev budt mindre for

dem. halvdelen af Købesummerne blev staaende i

Ejendommene.

Gennemsnitlig blev ved alle disse Auktioner liver

nol:mnentrr ve<lkounucn deSah , et af iioldinglsus YgLLerdisYrikts Gods,

lientekannnamrlcicel. CCejledende drkivregistr.durør H. 199).

PEA HANS DE uorrDIAss DAGE 85

Tønde Hartkorn betalt med 158 Rigsdaler. EnkelteByers Kobesununer lob dog allerede ved første Auktionbetydeligt højere op, saaledes Bramdrup (211 Rigs-daler pr. Td. Hartkorn) og flere.

Af II. de Ilollinans efterfølgende Redegørelse frem-gaar det, al del har tamret strængt for Befolkningenpied at fan Købesummerne forrentet og sam ti dig svareSkatter og Afgi fter. Den stigende Arbejdslast, somUdskiftningen fremkaldte, udrettede dog Underværker.

Ifølge Rentek-ammerskrivelse af 11. Marts 1774 skuldeAmtmanden livecl Aar indgive Beretning om Udskift-ningens Gang. Disse Indberetninger tindes i Rigs-arkivet, hvor der ligeledes under »Topogr. Saml.fra Vejle Amt- findes flere interessante Enkeltheder.

Paa Grund al det tidlige Tidspunkt, paa hvilketUdskiftningerne skete for en stor Del endnu forLovgivningen var traadt til fremkorn (ler en DelKlager. Indtil 1777 var der ialt 32 Klager, hvoraf (logkun faa fandtes at have nogen Grund. Enkelte Stedervoldte Udskiftningen dog særlige Kvaler, saaledes il'relde og i Bramdrup. Sidstnævnte Sted var der alle-rede 1774 paabegyndt Udskiftning, og en Mand havdeønsket at hatte ud, men saa blev et Par af Gaard-ejerne misfornojede med deres Koblers Beliggenhed ogendelig forlangte de fleste af Gaardejerne Udskiftningenstandset. Delte bevilgedes ' is 1775. Bvmrurndene varendog blevue saa ivrige Modstandere af Udskiftningen,at de indgik Kontrakt om, at de ikke vilde lade deresJorder udskifte. Ikke desto urindre svingede de ti lalles Overraskelse om, og efter et Mode, .1ustitsraadWildenradt afholdt med dem 1777. beslu ttedes Udskift-ningen, der fuldendtes 1780. Pan dette Mode var ogsaati lstede en Udsending fra det kg1. Rentekammer, Grev

Landva.senel i vejb. Amt 3773 1823.

Sc P. GLI.ISSLS:

Revenllow til Brahehølleborg, der skulde afsige sitSkøn over Ud slciftningsarbejdet. I sin Betænkning°fremhæver han, at en af Grundene til Klagerne er den,al Beboerne ikke altid straks eller Udskiftningen ind-kastede deres Kohler. Paelene blev da ofte borte, oglang Trætte opstod.`' Del v ar heller ikke altid heldigt,at Landinspelctllrerne rigjorde alt færdigt og slog Pæ-lette, far Anilinanden og Kommissærerne havde eftersetDelingen og decideret efter Ontslændighederne- Par-tiskhed og Irving kunde derfor let indlabs, siden altingalene beroede pan Landinspektoren og hans lledelig-hedee. llevenLloiv fremharer den store Arbejdslvst,.Udskiftningen vækker hos Befolkningen. Nu var hverBonde afhængig at sig selv og kunde ikke sætte sitHaab kil nogen anden Forbedring uden den, han selvkande frembringe par sin egen Jord. Ved Velling ernu bemærker han — over 800 ' I' d. Land bleenekil godt Agerland, som for slet ikke blev agtede, oghvor jeg nu selv liar set en stor Velsignelse af alleSlags Korn.

I 1786 lod II. de Hothnan trykke e ll Udsigt overUdskiftningen i holdinghus Amt. Del er el Tabelværki Tværfolio, der bærer 'I'itelen: »Coldinghuus AmLis.Beskrivelse, uddragen af de ➢ovnmenter, som af Ved-kommende ere indsendte Anno 1785 indeholdende de

* dateret 13rah strall el

Som ][scmpel pan on s sser out Dynd-

muse i Horre Itj a-rt. Jukcn fortes uf dcn strieligr Laindinspekter Daniel

Wesenbcrg, der enas' udgav Sagens .Aktor i Trykken under Tinlen , tine-

ligheden er skom-•. Fredericia 1199. (Se Dibliotheca nanicn Il. Sp. 709.)

Han Ble en tla-'gde TiLrLLe*isvin i- en og sen erg Rader for .-lagred paa (Ivri g-lie den ngrn. ly esen I,erg, der sanelidig ear en duglig tandmaaler eg en

crlcen It l. n ndnuurd. beholdt dog. da liar som 96-aarig olding i 1320 tog .sin Afsked eller .55 .Anns Tjeneste. niir fulde Gage, S00 Pigsdater. Gannet en

i S Stjært, deri Seglraps: Agerdcrlcuingen i Sorry dcllnud I., trykt ISIB,

nævnes som Vteane ga.rd lr 'rere kil Sc\A esenlmrgs Ligsleg skal

Hier sigende for en Del Ann siden have veldl jaegen Strid.

FBA t[ ASS nE nOPr]IASS DAGE 87

VIII Herreder Eldhoe, Holman, Jerløv, Brusk, Aandst,

Norvang, Torrild og Slangs Herreder, hvorudi er an-

fort Sogne og Byer tiled Ilartkorn, Gaard - og Iloelsmænd,

sangt niar de ere udskiftede og endelig Anuux n-kninge'

over hvert Herred, hvoraf de V første Herreder ere

næsten alle Selveiere, og udskiftede ved allernaadigst

Hielp af Felledskabet fra 1769 til 1786. Under det

højkongelige Renlecamuters Direction og Hans de

Hofthnans Opsigt og Bestyrelse. Fridericia, 1786(:.

Bogen blev kun trykt i 30 Eveutplarer og er nu

meget sjælden. Det store kongelige Bibliotek ejer dog

flere Evemplarer deraf, og sammenbundet med de

trykte Ark lindes en haandskreven Beretning, der inde-

holder mange interessante Uplvsninger.' I et Brevil Konferensraad Sporon'i skriver Hoffman, at Beret-

ningen om Udskifiningen kun er forfærdiget som et

Forsog, og Forfatteren ltai ilske villet underkaste sig

almindelig Kritik, eller at det skulde komme i hver

Mands Hænder.

Iler skal aftrykkes, hvad. Hoffman skriver om Ud-

skiftningen og om Forholdene i Amtet paa den Tid.Retskrivningen er forandret, Sætningsfejning og Ord-

stilling derimod ikke.

ANLEDNING '1'ILJORDDELISGES I KOLDISGHUS AMT

I Aaret 1769 formanede Præsten Hr. Friis:11:* By-

mændene i Hjarup til at lade opinaale og uddele

deres Ejendomme, ligesom det den Tid var begyndt

i Haderslevhus Amt, hvorfor han fik en Præmie afen. Guldmedaille; men da han paastod at ville have

los ligelades i Iigsarliiccl i topografsk Samling. vejle Amt.

landet ved et af .Exempi. i det lagl. 13iblioto:.

Pr. Chr. Friis, tidligere Follprrest og Ealclmt i Kolding, taaldei til

Iljung) og Vamdrup 17

tiS P. P:iJ 19SL'A :

de Agre, som Landniaalingen indeholder, og mangeAgre vare ombyttede, mange ganske forndrede, mangeblevet ured Oprydning liengere, saa hunde de ej bliveenige om Delingen, hvorover den kongel. LandvæsensKommission tilskrev mig al medtage en kyndig Mandtie al undersøge Sagen. Hr. Nellemann til Leerbæ.kog jeg undersøgte Ejendommen paa det nøjeste ogbefandt, at Delingen ikke kunde ske anderledes, endat enhvers Jord blev opmaall saaledes som sammenu befandtes, og Græsningen af Overdrevet efter Hove-ders Paaslag, som i Landmaalin en er anført, hvor-efter enhver saaledes efter Tasatiomeu og Beliggenhediik sin Andel, ligesaa meget, som han nu ejede. Deltebleg approberet, Byens Ejendom dell, og enhver blevfornøjet med sine tillagte Kohler.

Da de omliggende Bønder saa den Nytte, dette førtemed sig, begærede (le af mig, at jeg vilde gøre aller-underdanigst Ansøgning for dem, al Hs. Majestæt vildeskænke dem Opmaaiingen og Lddelingen, siden Hs.Majestæt havde Lil størstedels den halve Papital iGaardene, og samme ej tilhørte nogen Proprietær, iBetragtning af, at de maatte betale nu 30 a 40 Rdl.aarlig i Reale, isledelfor de tilforn gav aarlig 4 ii 10Rdl. i Landgilde, saint at der var mange Overdrev,som kunde indrettes ti l Agerland og Kohler. For daom muligt at hjælpe dem, rejste jeg omkring herfratil Vejle og Kolding og besaa alle Byene med deresEjendomme i det hele Distrikt, og hefandt da de an-seelige Overdrev, hvoraf en stor Del havde været fordumSkov og nu tildels Buske og Moradser, men Jorderne •overalt meget god ti] Ploven og Enge, mur Vandetblev udgravet, Buskene opryddede, at det kunde ind-rettes til Kobler og Ejendommen komme i lige saagod Stand som del, de havde i Brug, hvorover

FRA HANS nr nOFFVIASS DAGE 89

de kunde komme i Velstand; thi siden de bedste afSkovene var borte, og om Kornet faldt i Prisen, vardet ej muligt, de kunde betale Renterne og konservere.

Vilde Hs. Majestæt allernaadigsl skænke dem Op-maalingen og Uddelingens Bekostning, vilde jeg paa-tage mig Direktionen og befordre samme uden mind-ste Betaling, alenesle for Befordring (Kørselsgodtgørelse).

FORRIGE BITTERGODSTILSTAAS FRI OPMAALINGSBEKOS']'NING OG

LANDMAALERNE OVERSENDES

Dette blev allernaadigst approberet d. 29. Juli 1769.og Tid efter anden oversendt syv Landmaalere, hvor-iblandt Inspektør Bie, Wesenberg, Berg og nu afgangneKaneelliraad Dieehmann, Justitsraad Seidelin, General-krigskommissær Wildenradt, Hr. Stenstrup til Keld-kær, som selv har skiftet sine Bonders Ejendom, ognu IIr. Bo Ivig til Nebhegaard og Sleenstrup til God-dinggaard.

I de forste Aaringer fra 1769, ti] Forordningen 1781udkom, havde vi med Uddelingen stor Besværing, daAi havde ingen Plan, førend bemeldte Forordning ud-kom, hvorved vi fors i fik en Regel, hvorefter Delingenskulde ske. — Enhver vil let kunne forestille sig,hvor besværligt (let er at faa 10, 20, 30 og flere Selv-ejere i en lav fornøjet, imod hvor der alene i en 13ver 2 a 3 Proprietærer Lodsejere, som ej er saa vanske-lig, som hvor der er saa mange Lodsejere i en By.

MED HVAD PRIS HARTKORNET VED DENNEDELING ER FORØGET

Saaledes ses af hosfojede trykte Tabeller, hvormangeReer og Steder der er delt, henimod 7000 Tdr. Hart-korn. Gaardenes Ilartkorn ved denne Lejlighed er

90 P. rr.t.ASSrN :

kommen i en særdeles hoj Pris, i Senderlighed her-fra til Vejle og Kolding, da del er meget almindeligt,at en Td. Hartkorn ved Auktion har kostet 4, 5 ii600 udl. og derover, De store Gaarde har solgt tilParceller nogle 'fonder Hartkorn fra deres Gaardeog beholdt d, 5 å 6 T dr. Hartkorn tilbage.

FRA DE STORE BONDEBGAARDE1'.It SOLGT AF DE YDERSTE LODDER EN DEL,

SOM KØBERNE HAR OPBYLT

Disse Parceller er dvrt betalte af Hnsimund, hvorafden største Del selv har hvgt deres Steder paa deresWide Parceller, hvorved er bleven over 300 nye Fa-nliljer Landet bliver derved opbugt o„ tilgavns dyrket.

HVORLEDES OVERDREVENE ER FORBEDREDE

Ved denne Deling har de fleste opryddet i deresave Kohler Buskene, jævnet Jorden, udgravet Morad-ser og derved La get god Engbund og agerland, hvilketforben om Sommeren blev nedtraadL af Kreaturernetil liden Nylle.

HVORLEDES DE HAR INDRETTET DERESINDTJEGTER

Ved det nn hver Mand har 2, højst 3 Kobler, harEjeren delt i 10 Dele, 5 bruges og 5 hviler; en ind-tages hvert Aar og en Del igen udlægges. Af desDele, som hviler, slages IIo paa de to Dele og tøjresKoer, Stude, Hesteja endog Faar og, Svin i de tre

* om Ldparcclloringen udgav Stiftamtmand He llfried en Del Aarstuere en lille opl} onde nog" ilenuerkninger og Erfaringer ungagende

.lordudsts9aiingen eller Pnrcelleringen i .Almindelighed og for A ]le Amt

i S;rrdeleshcd-. IIebh. 1805. elaudl andel imorlegik han ved 'fabellergrundigt den snurrige Formodning. der dengang v'ar fremsal, al del store

XntaL I'arc<•Ilister skulde limege .l niatlet 'af Tiggere op' Tyve(!), tact manril ikke mnil'e, ol de kunde ermerc si g redeligt pan tic eman Jordlodder.

91FHA HANS DI? a0rr>r1]S DAGE

hvilende Indtægter, og bliver de saaledes tøjrede fraMaj, til Kornet koauraer ind, hvorved Køerne giverdobbelt Mælk og Hestene konuser i bedre Stand endtilforn merl cidere. Bønderne, hvor Jorden er god,pløjer tre Gange Lit Byg, de Lager ej mere ind, end dehar Gode til, saner kun to Ilavreluerve, og saaledesliar de med mindre Sæd end tilfora mere Korn, ogfølgelig er 'Tienden fast dobbelt imod tilforn.

VEJENE TIL KOBLERNE ANGAAENDE

Vejene har man anlagt mellem Koblerne, saa atenhver derfra kan kore ind til sin Lod uden at køreover andre Lodder.

Hvor liven ligger i den ene Ende of Marken, harman givet dem liver en Kobbel ved Byen, og de, derlaa fortrykt, flyttede Gaardene yderst i Marken, der-næst bar man ladet forfærdige en Vej midt igennemMarken til Markskæl med Kobler pan begge Sider,hvorfra enhver kan køre ind til sin Kobbel; har handa god Jord ved Byen, fil: han en ringere i Marken,saaledes vice versa.

SKOVENE NGAAENDE

Selvejerne, for at betale noget af pat deres Gæld,

da de havde købt Gaardene, har de i de første Aarin-ger solgt en Del af Skovene, olen da der er skøn Under-skov og unge Træer, har jeg gjort mig slorste Umage

med at faa Skovene delt, at enhver kunde indhegnesin Skov og holde Kreaturerne ude om Sommeren,loen jeg har ej været saa lykkelig at faa niere endtre Byers Skove dell, hvilket er sket sagaledes: Førs t,

opmaales og taxeres Græsning efter Høveders Paaslag;deraf erfares, hvor stort Stykke Land enhver kan til-komme. Dernæst Laxeres hver Mands Skovskifters

99 P. n:LussncN:

Buske læseis, ligeledes Træerne læseis, hvorefter den,som har haft Skov, faar Skov igen, og de andre, somfast intet har haft, faar igen paa de Steder, hvor lideter. Faar nu den, som har haft Skov, for meget, be-taler han i Penge den, som har faaet for lidet. Vilhan ikke det, udvises ham et Slvkke Skov i denandens Lod, som han i 6 Aar maa ophugge og be-tjene sig af, derefter borer del til Grundejeren. liende liar alle tagel. Penge for Traverne eger uvildigeMænds Taxation. Nu liar de opsparet de unge Træer,og disse er i nogle Aar Kolumen i skøn Vækst.

SELVEJERBØNDERNE ANGAAENDE, SOM STAARSIG BEDST I DE GODE EGNE

Erfaring lzar lært, at de Gaarde i de gode Egne paa4 in 5 Tdr. Hartkorn staar sig bedst, da de kan be-

sørge samme ured en Ploy og gode Jorden tilgavns.Derimod de, sone liar 7 til 10 Tdr. Hartkorn, maaholde to Plove, og ikke kan dvrke Jorden tilgavns,hvorfor og de allerfleste har solgt af deres Hartkornmed Rentekammerets Tilladelse. en Del af deres længst.bortliggende Kohler i Parceller, hvorpaa Roelsmændenenu har bygget og beboer samme.

HEDELISE ANGAAENDE

Derimod i Hederne er de fleste Gaarde alene li_> S^2 Tdr. Hartkorn; thi paa større Hartkorn kan enBonde ej vel ernære sig. Nogle store Reer i Ilederne,saasom Bække, Bindeballe og flere, er uddelte og enDel Gaarde igen udflettede, som har gjort saadan For-andring, al forhen blev der en Td. hartkorn solgtfor 30 5 50 Rdl.. nu derimod gives 150 5 200 Rdl.(for) en Td. Hartkorn. Heraf ses, hvor stor en For-andring IIedernes Uddelelse liar foraarsaget. Da jeg

FRA HANS DE nOFFMAYS DAGE 93

i 26 Aar har haft med Hederne at forre tte, saa harjeg udgivet en Traktat, trykt i Odense 1781 in 8°°.(Af) denne Traktat om Hederne, samt Fleischers Ager-katekismus, har jeg ladet levere til hver Sognepræst

Amtet et ENemplar at lade bekendlgore, saa og efterBispens Tilladelse at lade samme læse for de storeBorn i Skolerne saa meget deraf, som der paa Stedetkunde appliceres.

MERGEL

1 Hederne burde anskaffes et Jernbor til at boremed i Jorden om Mærgel. Ved Borup og Langkir iBrande Sogn er hos Provsten Hr. Clausen funden Mær-gel, og dersom samme ved sligt et Bor overalt blevsagt i Hederne, er der ingen Tvivl paa, at der mangeSteder maa findes Mærgel, hvilket, naar Mrergelenher blev brugt ligesom paa Vesterkanten ved Lemvigog fl ere Steder, var den allerstørste Hjælp til HedernesDyrknings Forbedring.

TEGLV.£RKEH A\GAAENI)E

Da Hederne ligger ofte 5, 6 å 7 Mil fra Kobstæ-derne og Skovene, saa mangler de Bygningsmaterialier,som meget forvolder, at Hedelandet ej opbygges ogbeboes. Da der nu i IIederne paa mange Steder findesgodt I er og næsten overall Torv, saa var det a t ønskeat her og der blev indrettet sniaa Teglovne, saadansom i Holsten, saa at de kunde opmure Husene medMursten og Ler; saa behøvede de alene at hente Fyr-tommeret fra Iijobshederne, da Husene kunde tækkesmed Lyng. Alen da ingen har Evne i Heden lit atbekoste del, og ingen forstaar at brænde Sten, .saavil det blive vanskeligt at faa samme istand, som doger hoist nyttigt.

04 P. nl.t.n sSL].

BRANDKASSEN

Da RvLtergodsel blev ved Auktion bortsolgt, sketedel med de Vilkaar, at de skulde scene i Brandkassen.Jeg har endelig nied stort Besvær faaei de 5000 Tdr.Ifartkorns Bygninger og nogle I-terregaarde i Amtet iBrandkassen, som nu udgjør 1717 Numre, en Kapitalaf 800,000 Rdl. Men de øvrige vil ej sætte i Brand-kassen, førend Ijøbstadsbrandkassen skilles fra Lan-dets Brandkasse." Naar den bliver for sig selv, vilalle de øvrige Selvejere og liere sælte deri, men for-inden vil de ikke, hvilket formenes at være højstbillig ; at saadan Forandring skete.

ANGAAENDE DET BINGE BRÆNDEVIN, SOMBØNDERNE FAAR I KØBSTÆDERNE

Da Brendevinsbrtenderi paa Landet er afskalfel,saa medfører derimod den største Billighed, ej aleneat Brændevinens Pris hvert Fjerdingair burde i Køb-stæderne fastsættes, men endog, hvor mange Grader,Brændevinen skulde holde, som Bvfogden meget løjehorde inkvirere om, thi de l, er den allerstørste Chit-lighed, at Bønderne faar saa dyr og ringe Brændevin,hvorover Buendevinsbrænderne borde straffes med 2Rdi. Mulkt for hver Gang, Brændevinen ikke holdtsine Grader; men hverken Brødets Vægt eller Brænde-vinens Styrke bliver undersøgt i de smag Købstæder,og saaledes skal Bønderne derved lide- samt de Fattigei Købshederne.

SELVEJERBONDENS PROCESSER ANGAAENDE

Ilvad Bøndernes Processer her i Amtet angaar, dasiden ingen lnaa føres efter Forordningen 1700, for-

* Kobsla , dcrnes nLu. nnmdruistkriug blev oprette[ 1701: den alm. Brand-forsikring udskiltes rh•rhv .,•,i Aum-thing uf 29. Pebr. 1792.

FBA IId]4 nr IiOFPMnLNS DAGE 95

end Sagen Først har været hos Amtmanden, saa an-vender han derpaa en Dag om Ugen, hvor beggeParter møder. Iler i Amtet er vel 8 h 10 Sager fori hver Uge, som næsten alle forliges af Amtmanden,undtagen Gældssager, som vanskeligt er at forlige,naar Debitor intet ejer. Forstnar Amimandeu Land-væsenet og er lovkyndig, er de snart forligte. menLorstaar han kun lidet og vil ikke gjøre sig Umage,afviser han det til Lov og Bet, og saa faar BondenUlykke, do en Proces af 10 å 16 Rdl.s Værdi paa-dømmes ikke ved Hjem- og Landsting nied (ringereend) 100 Rdl. Bekostning, og gaar det til Hojesteret,koster de endnu mere; da Sagen dog let kunde for-liges, unar Amtmanden forsttsar riet, og Bond erne harFortrolighed til ham.

ANGAAENDE AT 1W BØNDER, SOM ILAR NOGETTIL BEDSTE, AFSTAA1t GAABI)IAE OG DELERDET, DE EJER, MELLEM DERES BØRN, M. M.

Ifølge Forordningen 1769 kan en Bonde afslaa sinSelvejerbondegaard til hvem af lians Børn, han vil,hvilket er i visse Mnader meget godt, naor det ejbliver mishrugt, men i Stedet for alene at overlade Søn-nen eller Datteren for visse Penge Gaarden ved deresAfgang, saa for al befri Sonnen fra Soldat overladerFaderen ham Gaarden med Besætning og alt, hvadhan eier i Gaarden, forbeholder sig selv og Iluslru enAftægt, og tillægger de øvrige Born snare lidet, sommemere end andre, ved en Kontrakt, hvilken Bonden til-lige med Skøde lader læse pan Tinge, hvorved deUmyndige taber anseelig, da dog Forordningen alenetaler om at overlade Gaarden ti l en al sine Børn foren vis Pris, men ingenlunde at overlade ham Møblerog Besætning, samt hvad han ejer for noget vist, nied

96 P. i:rI.kssr:N:

mindre de alle Var mvinlige, Lid derved bliver deUmyndige overmaade formeruieL, som i min Tid ofteer forefaldes. Men siden Sønnen har havt det i Posses-sion ved LinglæsL Kontrakt og Skøde før Faderen døde,saa kan man deri ej indlade sig, førend andre Anstaltervorder Føjet. Børnene taber derved, og Amtmandenfaar intet, som dog skal sørge for de Umyndiges Ka-pitaler. Da jeg kom til Andet, var intet andel. Bevisfor de fleste af de Umvndiges kapitaler, end at derstod i Skiftebrevet, at Kapitalen stod i Fødegaardenunder Formm'nderens Opsigt. Naar nu Formynderenenten riøde eller Gaarden solgtes tit andre, hvor blevda de Umyndiges Penge?

Jeg maattc derfor gaa alle Skifteprotokollerne igen-nem siden 1730 og tage Panteobligation og Forskriv-ning for de Umyndiges Penge for hvert Sogn, hvilketudgør el stort Antal, over 1000 Stykker, som Over-formynder-Protokollen udviser, og er et større Arbejdefor Amtmanden, formedelst over 1700 Selvejere, endfor andre Al n tlmeud, og derover maa holdes mangeFolk foruden den Hasard med Pengenes Udsættelse,han staar i , og at Renterne aarlig indkommer og ud-betales.

ANGAAENDE EN FABRIK AF LERREDERTIL KONGENS ARME

De mange nye Boelsuiænd, som har nedsat sig paa3, 4 ii (3 Skpr. Hartkorn, kan ej ernære sig, medmindrede om Vinteren kan forfærdige Lærreder. Til denEnde havde jeg her en Fabrik af 80 Familier i femAar, som leverede Lærreder til Armeen, aarligen 9000Alen for 8 å 10 3 Alen som skele saaledes:

Landetaten sendte 10 Skippund Hør for 8 Markpr. Lispund, som husmødre forfærdigede og derfor,

97FRA HANS DE HOEFMANS DAGE

imod at dekurtere for Horret 8 Mark Lispundet, fikbemeldte Betaling, men da Hørret blev købt i Kø-benhavn, blev Alen 1; dyrere end det kunde købesi Tyskland for, hvorover de afslog samme, og der-med ej længer vilde indlade dem.

Jeg gjorde Ansøgning om, at det, sone Kommissari-atet derved tabte aarlig, mantle betales of Kommeree-kollegiefonden, samt at Hørret, istedetfor at købes iKøbenhavn, maatte forskrives fra første Haand, mendermed vilde Kommereekollegiet ej indlade sig, saa aldenne skønne Fabrik saaledes er undergaact, og Boels-mændene mistede denne Næringssej, hvorved dog, naardenne Fabrik havde haft Fremgang, mere end denhalve Kapital blev i Landet, og der dog købes fraTyskland aarlig for mere end 80,000 Rdl. Lærred tilLand- og Søetaten. Hvorvidt samme er til LandetsLykke, overlades til enhver ærlig Patriots Betænkning.

BØNDERNES OG HUSTRUERS KLÆDEDRAGTFORFIERDtGER DE SELV

Hvad Klædedragten angaar, do forfrerdiger deresKoner alt, hvad de og deres Mænd og Børn slider,nedlagen de fornemmeste Koner kan have en bedreKlædning efter Forældrene, thi Omstændighederne til-lader i disse Tider ikke at anskalTe noget nyt_ Mam-deness er enten mørkebrunt eller mørkehlaat Vadmelmed Sølv- eller Tinknapper. Fruentimmernes entenstribet hjemmegjort Tøj, grønt eller sort, hvilket defleste selv farver, og de ringere gaar i Tossel, der eraf uldent og linned stribet Tøj, som de selv farverog væver, men det øvrige Uld, og de som har noget,sælger det gerne til Købmændene i Holstebro og

. Ringkøbing, som udstjæler del tit Holland,

98 P. P.IJ.,SSHS:

I IIerrcderne i Luudemes og Ilavling Amt forfær-

diges en stor Mængde Stromper, men del er ikke at

ligne imod det 1. 3 1d, sum gam- ud af Landet.

Da dog(!) mange. Familier kunde leve ved aL forfær-

dige Vadmel til 18 u all 3 Alen meget godt, soul Sla-

verne i Vestindien kali betjene sig al i Stedet (for at)

vi køber saa mange tusinde Alen aarlig udeulands

fra og sender til Slavernes Klcededragl. I det bran-

dcnhorgske og del saviske har jeg seet, at Bønderne

forfierdiger Klardel raat og sælger det til Købmændene

i de smaa Slæder, som lader del overskære og valke,

farve og presse p. p. Fabrikkerne koorner vist ilas.

til Fuldkommenhed i Danmark, førend det sker paa

den Mande og i suiaa Kabstreder.

Men der borer Kunst til at fas Hovmænd og andre

til at forfierdige dette Fadmel i de skarpe ligne, hvor

de har bedre Lejlighed dertil end de i de gode Egne.

Ilvad Møje., jeg her haft med al fas dem til at forfær-

dige disse Lærreder, kan man næppe forestille sig.

Nationen er noget doven og koromer for let til Foden.

Dog bar jeg nied Forundring set, at Bønderne, imens

de hoste Kon gen til ; var de dovne og ov rdaadige,

medens de nu (i de 5 herreder) er Ildtigere end til-forn. Da de dvrekjøble dem selv og deres Renter blev

3 Gauge storre end deres Udgifter tilforn, har de selv

lagt Ilaauden pan Ploven, og nu, da de tik deres

Jorder dannet, stræbt at indkaste deres Kobler, rydde

Tinske bort og udgrave Moser, brudt gammel Jord og

saaledes vyet utrolig arbeidsmnme og Ilittige fremfor

tilforn, hvorved de avler mere Korn, som sees af, at

Tieforerne er stegne dobbelt imod tilforn. De avler

anseelig Ho fremfor tilforn, Køerne, ved del de tøjres,

giver fast dobbelt Mælk, Hestene er ligeledes i bedre

Stand ved Tøjringen, Faarene ligeledes; hvoraf daglig

Flid PANS DE F101, 01.1]5 y1r,r Jll

erfares den store Nytte, Delingen fører med sig, atBonderoe har al deres Jord næsten i to Kohler.

FAARENE ANGAAhNDP:

Det var at ønske, at de i de gode Egne vilde an-skaf?'e spanske, engelske eller ejderstedske Væddere oglade de danske Væddere skære, som kunde rigelighet-ale Omkostningen. I Hederne er Faarene utroligringe og slette, sav at el Faar kan lsjøbes for 4 Markog et Lam for 2 Mark og (er) endda dyre nok. I forrigeSeeulo lod en Greve Raulzau indføre meklenborgskeog lvnehorgske Væddere og Faar i Bindhal Hede ogSchophnset, hvor der rar to store Skiferier i skønStand, men blev til Størstedelen ødelagt i Krigens Tid1608, sav at det formenes, at out Skueferierne paa denmekienborgske og lpneborgske Maade blev indrettet,vilde det vore til stor Nytle i Heden, sten saadantkan ikke ske uden allernaadigst Hj.elp.

DE UTALLIGE FRLEGTER

Selveierbønderne taber Model ved de utallige Fri-ægter, der i dette Amt fremfor andre Amter i hele.1 'lland, er paalagt. Alle, som konone fra Kobenhavntil Holsten eller til de fire jydske Stifter, maa her-igennem Amtet. El Kavalleriregilkent mønstrer aarligi Kolding og el Infanferiregiulent red Fredericia. Defleste Rejser forefalder igennem den Herreder, nemligElbo, Brusk, Andst, Holmans og Jerlev Herreder, hvordel kan bevises, at en Ronde ofte har gjort over 30Frirejser i et Aa r. De af Norvang-Tørrild Herreder,som ligger paa Strøget, gar og Frirejser, derimod erilem halve Dccl af disse to Herreder Hedeland og heleSlangs Herred ligeledes Hedeland, iall imod 2600 Tdr.Hartkorn, som har ej Bæster til slige Rejser, ligger og

Vejle .A hits aorhenee. 1006. ,

lun P. nL1:15SKV;: :

langt fra Købstæder, sag vie sjælden kan hjælpe mad

disse Frirejser.

HVORLEDES SAMME KUNDE FORANDRES, AT

DEN ENE BAR HYRDEN MED DEN ANDEN

Fremdeles har jeg gjort Ansøgning, at siden der ermange Amter i .Jylland som gjør faa eller ingen Fri-rejser, om det da magtte anordnes, at Bonden somgjorde Reisen, overalt i Amterne skulde have Betalingfor Reisen 24 i om Sommeren og 2 Mark om Vinte-ren for Milen, og bevise samme med Amisstuens An-visning, naar Aaret var ude, hvilket da reparteres paade fire Stifters kouiri mere-ude Hartkorn 143,963 Tdr.,og saaledes fik Bonden sin Rejse betalt og den enebar Byrden med den anden. Dog undtages herfra de

Rejser som Amtmændene og Amtsforvalterne mag *førei de dem anforlroede Amter uden Betaling, som skulde

ske ved Omgang.

SKOLERNE lIAR I:AAET EN LIDEN KOBBEL

TIL AT GRÆSSE DERES KBEATURER

Skolerne bor efter Eorordningen have Græsning om

Sommeren i Byens Overmarker til deres Kreaturer.Ved Delingen Ilk jeg det saaledes indrettet, al Skole-

holderen ilk al Overdrevet en liden Kobbel. som Sognetindgrøftede for hang, hvor han græsser sine Kreaturerpan det Halve og saner Korn pan de l. Ilaloe, men

Skoleholderen søgte om Frihed for Tiende ved Kan-celliet, som blev afslaael, siden det var ufri Jord ogi sig selv ubilligt. Somme Byer fik jeg overtalt til atgive Husmændene al Overdrevet en Ilden Robhet hvor-paa de tøjrer• deres Kreaturer, hver paa sit Stykke,imod en tiden Afgift I.il Byen.

FRi 0.8 :VS DE tlOFPM1NS DA GE 101

ØXENHANDELEN ANGAAENDE

Denne Handel er saaledes undergaaet, at delte Amt,s om bestaar al 12 komplette og 12 ukomplette Herre-gaarde, og tilforn solgte aarlig imod I200 Stude, nunæppe (sælger) 1 a 500 Staldstude, hvoraf en Del tilKobenhavn.

Hs. Majestæt har aarlig al Ørentolden i Jyllandnæppe 24 Rdl., da nu Tiderne er forandrede, athverken Hollænder eller Brabander kjober her Studesom tilforn, men alene Holsteneren. Den halve Delaf Herregaardene i Jylland holdet- nu Faer imod Studetilforn, og følgelig er de arme Bonder, som ej maasælge til andre end Herregaardene og Kobstæderne,med deres Stude hojligen forlegne og derover natur-ligvis tillægger mindre Studekalve end tilforn. Her iAmtet er 5 Herreder, hvori alene er Nebhegaard, sombehøver 50 Stude aarlig, og ved Optælling befindes,at disse Bønder har aar]igen urod 3000 Stude fjerde.Ars, hvoraf formentligen en Del udstjæles, og Megetofte bedrages de af Holstenerne, at de ej faar deresPenge og ej tor klage eller søge, siden de har ud-.stja a let dem.

FORSLAG DEROM

Mange endog fornuftige Proprietærer selv, har holdtfor (se den oeconoiniske Journal 1756, T 2 Fag. 107)at Kongen skulde paalagt hver Aar, naar en Stud fra1 Aar gammel blev indbunden hos Præsten eller Bon-

den, skulde deraf betales 4 3 Stk. aarlig, men varStuden 3 Aar og derover, 8 3, hvilket og ProprieLæ-

Fed Foran Int uven af 11. Juni 17788 blev der tirstanet fold Mandelt-og rdfereolsfri hod for ømc. Lnhror mantle redo sine 0auo paa Gnys a;;Siald, sailgo dent til hvem hun Vilde og til en lirer Anrslid lade dem m3-dri re af Riget.

109 P. Et1_4SSES

rerne skulde betale, derimod magtte de sælge dem titKøbstæderne imod den sædvanlige Akeisc, og hvemder solgte dem til Holstenerne, da 4 Mark Stk. i Told;men blev de udskibede til Molland, da at betale 2 Rdl.af Stk, i Told. Paa denne ]Made blev rere Studeaarlig tillagt og Landet file flere Penge, i Stedet forBønderne nu fast ikke tør lægge Studekalve dl, menmest Koer. Det er en betydelig Sag som Regeringennaadigst vil hade undersøge.

`litierne er forandrede, i Steden for, at Jylland solgteførend 1720 for nogle 'fonder Gnid aarlig til Hollandog Braband, tiis Holstenerne da ikke andet end Ed-skuddet. Nu faarier holstenerne alene for Handelen.

STLT'i'ERI ANGAAENDE

Erfaringen har Itert (at dell at panlægge Proprie-tærerne og de store Bondergaarde at holde Stutteri, ertil stor Tab for Fjerne, ugen derimod burde Proprie-tærerne i de gode Egne hver holde en god ren Ilingst,som høurterne deromkring kunde betjene sig af, ogalene 2 Skpr. (lavre betale for at lade sin Hoppe be-dække, og Bønderne derimod ikke at betjene sig afandre hingste end Proprietærernes i de gode Egne.Naar de da hinde faa deres Hopper bedækkede forsaa liden en ]'ris, vilde de vist alene betjene sig afde gode Hingste. Proprietærerne tabte derved, arensaa var de fri for at holde Stutteri, n iar de ej selvvilde. Jeg har kendt for en 30 fi 40 Aar siden, dade jydske Heste var i stor Reputation, at Propriette-rerne brugte den Atande: de lod Bønderne betjene sigaf deres rare Ilingst, og naar Bondens Plage var i 3

Bars Alderen kohte de dem, græssede dem i Tøjr omSommeren og derefter fodrede dem en Vinter, saa fikban dem godt betalt, uren at en Proprietær kan, fra

FBA IiASS ➢ L: tilrP,l1A]s ndGL 103

Føl af, holde den ti l den er 4 Aar, derved er Over-

man d e stort Tab. Begge Dele har jeg selv forsøgt, ogmange andre med ung maa tilstag Ny tten. Hoved-sagen bliver, al de gode Hingste paa Herregaardeneanskaffes og de ringe Bønderhingste skæres og rentkasseres , sag kan først de Praunier, som er lovet for .

vore IIingste, fag Fremgang.

OM DER ER MERE FORDEL VEL) AT HOLDEKØER END STUDE

Hvor der er god Græsning om Sommeren, har Er-faring lært den ulige Fordel, der er, ved at holde Køeri Stedet for Stude: thi naarbetragtes hvad Fodringog Rom, Stude skal have imod Køerne, er der storTab, saalænge Kornet er i nogenlunde Pris, og kommerKvægsyge pan, er Tabet dobbelt imod Køer; jeg kanmelde det af næsten 42 Lars Erfaring. Derimod hvorGræsningen er ringe, er de nødte til at holde Stude.

OM SÆDER, KLØVERSÆDES ANGAAENDE

Rødkløver er de paa retange Steder begyndt med atsag i de gode Egne, der er den i Rjært' , som holder311 Køer, der Vinter og Sommer fødes med Kløver,og giver fast dobbelt Mælk. Derimod vil den hvideFilører forgaa straks efter et Par Aar, medens denrode Tiløver, naar den tilgavns med Pløjning og tykSæd behandles, varer i 5 Aar: med Espareette, SansFois og Lucerne er og forsøgt, men har ej havt godFremgang. Rajgræs er of forskellige forsøgt, noglehar approberet samme, andre ikke."

reer sigtes uden Tvivl til AA'eneuberg.

°' [ioi[unro ilur uuderl=.deu mundid skalle liluverfiøct. Netle fremgaarN. t, rel' en AI ' lersl:rifl i et Hit. som liosgmesler Juuglrous i Hullires1766 skrev Iil H. Vlur .sag Lergagen nued en (udis iland og overlod valg

l åh Pund F7ovcrfrn lil Formuet mod liden Lilorrelniag. hvorledes sgnuncskal omganes.- (1.angcbeiss 1:venrpter Sr. 54. 4 0 . d. kgl. hild

101 e1,1 ssi:N:

HCI?I)[AV'L

Hvedeavlingen har adskillige begyndt med i de godeEgne, som den ene lærer af den anden, og den vilnok faa Fremgang, nuar de vil udsøge den bedsteJord og pløje den nogle Gange.

IløRAV'L

Horavlingen har mange hegvndt med, men den harikke i nogle Aar ret villet lykkes. Formedelst denstærke Tørke er det blevel kort. Del er befundet atHørsæden maa være et Aar gammel førend den saaes,thi i den Tid raadner Froct al de gule saakaldte onde[yler , som ellers fordærver Sæden.

RAPSS,EDEN

Rapssæd har og nogle begyndt med, og paa detBønderne knude med Fordel afsætte deres Rapssædog Hørtro samt Kidiken af Byg og lade samme slagtil Olie, er ved Kongens Naade midt i de 5 herrederved Landevejen da Fredericia til Vejle i Skærup Byen saadan Oliemølle, som drives ved en Hest, og der-ved kan Bønderne faa deres Fro slaget til Olie udenBetaling, naar de selv skall'er en hest.

HAJLP

Hamp er af nogle forsøgt, men det vil ej lykkes ogidesuden fordærves Jorden.

PATETEII (KARTOFLER)

Pateler er nu almindelige, og mange planter demmed god Fordel, hvorefter kon user frugtbar Hugavl.

11[ iLEHumle har nogle faa, og endskønt den kunde plantes.

med Fordel, er Folk ej der ti l at overtale, de menerat kunne Lobe den lettere ❑ C Fynboen.

105FHA HANS DE HorrmANS DAGE

FBL'G I"fR'b.ER

FrugLtrwer findes i nogle faa Haver, men Bønderneer ikke til at overtale til at købe Frugttræer fra Alsfra 24 3 tf 2 Mark Stk. eller ogsaa selv pode, i hvor-meget jeg end har sogt at overtale (lem dertil, og vistdem, hvor anselig en Del Frugt jeg har, skondt minHave er knus 24 Aar gammel, amen Bonden er ej aLovertale til andet end det, han strax kan faa SvLten af.

BIER

Biavl har og de fleste, og kunde have dobbelt saamange Bier filed liden [Image, men Nationen kommerfor let til Foden. I Heden kande den med stor Fordelfremmes; thi der drager Bien af Hedens Blomster ogBoghvede Honningen.

ANGAAENDE LANDI?VI:JENE I KOLDINGIICSAMT TIL P073ST.EDERNE

Dette Amt har 12 Landeveje til de jydske Købstæ-der, Even og Haderslev, hvilke alle var i mange Aar

ikke reparerede, ligesom og over 1611 Broer, smaa ogstore, -var forfaldne og Vejene upassable. 1773 fikjeg Vejene opmaalt og taveret, liver Bonde i Amteteller sit Hartkorn fik sit Stk. tillagt, som Protokollenudviser, saa al. Vejene er bleene indkastede i 14 AlensBrede foruden Grøfterne paa begge Sider. Vejene erfyldte midt paa med Faskiner og Sand, hvorved Van-det har Atlob. Disse Veje blis-er hvert Aar eftersetejævnet til Byggen og med Sand opfyldt, og den, somda ej har sit Vejstykke i Stand, bliver mulkteret tilVejkassen.

Broerne er alle af Egetommer og Egeplanker ogsiden 1773 efterhaanden af nv forfærdiget. (Lande-

P. r.i.i.•..ss;N :

vejene opregnes. lier halt 26 Mil Landeveje. Endelig

opregnes)SOERNE

I Søerne haves heddet. Aborrer. Brasen. Skaller og

Suder, og i Fiskedammene Karper og harasser.

Der findes en Del smid Søer her i Amtet. men

Vedkommende betjene sig lidet deraf, alene for al

befries fra at bekoste de fornødne Garn og Red-

skaher. Samme Beshalienhed har det ogsaa med

Strandfiskerierne. Kobstæderne lader ej fiske mer e,

end hvad de aI og fil dagligt fortære. De Byer, son)

ligger ved Stranden, lirker snare lidet, saa at lige saa

meget som Agerdyrkningen er tiltaget, er Fiskeriet

aftaget; de Faitige har ingen hvne til at anskaffe Baade

og Redskaber, at de Hit fare ud paa Havet mellem

Landene at fiske, og derved faa Næringsvej, saa det

højlig var at ønske at Fiskerierne i Jylland blev al-

vorlig sat i Stand.

OM a\I'fISTS KC/:RST.EDf:B

Hoffurans Optegnelser om Kobstmderne er af min-

dre Interesse. lier skal derfor her kun meddeles

nogle enkelte Oplysninger. ', Hans Udtalelser mn Kol-

ding er allerede trykte i .J. .l. Fyhns Rog: :Efterret-

ninger om Knostaden holding, Side 233).

fejle. >: Fjorden er saa tilgroet, at mad ofte med

Prampie ved lave Vande ikke kan ndfore Varerne,

hvorved og del skønne østers- og anden Fiskeri

meget aftager. hvilket mel en Mudderpram og

gærder kunde afhjmeipes, nien de Handlende formair

ej selv at gore denne Bekostning. uven har tilforn

haft en Del Konthandel og i,Ilandel ) med Fedevarer

til Norge og andre Steder, siden der ligger en Del

Ilerregaarde i Egnen, alen da de kan faa mere for

FDA DAYS DE 110FFMLASS i)AGF. 107

Varerne i Horsens, som ligger lire Mil derfra og hvor

der er mange Købetrend, medens der kun er el Par

Køhmrend i Vejle, er IIandelen meget aflagele.

Fredericia. Forfatteren klager over Strømtolden, der

indtil i del nittende Aarhnndrede var lagt paa alle

Varer fra Fyn. »Tolden er liden, men der maa be-

tales meget desuden, f. Eks. af 3 Td. Bug 3 Sk. Maaler-

penge 11/2 Slc. Skriverpenge 6 Sk. Lastepenge 3 Sk.

Papir 6 Sk. al skrive Papirel 2 Sk. 1 Mark 5'/. Sk.

foruden Konsumtionen og saaledes for alle Ting, som

overføres. Denne Told indbringer moppe Kmlgens

Kasse 10 B il l. aarlig, som Byen gærne maalle helale,

naar den blev opliæyele.»

Holtman omtaler et Forslag af Generalløjtnant Scheel,

Kommandant i Kastellet ved Kobenhavn. Forslaget

var forfattet først i det 18. Aarliundrede og gik bl. a. ud

paa, al der paa samme. Sled, hvor det Kastel laa,

som Svenskerne ødelagde 1658, skulde der lægges et

nyt Kastel, som Armeen i Fjendeliden kunde trække

sig tilbage og hvorfra Forbisejli igen dog kunde be-

skydes. Derimod skulde Fæstningen sløjfes, siden

den var saa vidtløftig, at der behøvedes 10,000 Mand

til at forsvare den, om den end blev sal i Stand.

DE ENKELTE BYERS i;DSKIFT\ I\C,Efter Hoffmans Tabelvanrk og nogle hoslagte lose Blade

skal her nævnes de enkelte tiyens Udskiftni ngs a ar. Paa

enkelte Byer nær, navnlig i de mage Ilgase. var Udskift-

ningen tilendebragt 1789, da Optegnelserne standser.

lieri er dog moppe n,rdregnet den Strømtold. Iler ogsan of iaden-

lui,dshe slibe nu,alte betales for at sa.11e gennem Bethel Uren gannnel

Pnguslcnbshng. Iilhorende It.'Cluurn ng. Petersbjergga e nl. 5lcippar 1..

Hansen in, Cl' 1, -ase Iveade Brodre. ,i l' Kolding'. Iremganr det. al .logic])

pan rejser i 1530 netane tra 2 Ilal. 21 50. li] 1. Rill. 1 Mark i sirniulola

i Fredericia.

108 r. esi.iasatrs :

net i Klammer tilføjede Tal angiver, hvor mange Ejen-

domme, der Ilvttede ud, for at I dskiftnin gen kunde komme

i Stand. Enkelte af dn n]ærknin gerne aufares ved hvert

IIerred.f. ELBO HERRED

Frritso Soya. Erritsø 1772 a-l). Snoghøj 1772. Tealoe S.Taulov, Taarap og Børkop 1772. Skærbæk 1773 (3). Odder-sted 1772 (1). Studsdal, IIobnhave og Krubily 1772. Gudsø

1771. DIIerup S. Stovstrup 1770. Kobbel 1772 (2). Egum 1772.Fredstrup S. Bredstrup 1773. Stallerup 1774. Kongsted ogTorp 1772. fejlby S. Trelde 1774. Egeskov og Vejlby 1773.

I Trelde lindes en Banke med Mergel, soil] er undtaget

ved .orddelingen. Fra de store Gaarde er der solgt Par-

celler, hvorved er blevet mange ny Roelsnrend. Priserne

var ved Avktion 3. 4, 5 u (i00 Rdl. pr. 'I'd. Hartkorn og des-uden har Ilaberne selv bygget Husene

II. HOLMANS HERRED

Pjedsted S. Pjedsted 1774 (2). Gaersteo S. Gaarslev 1774.

Mørkholt 1773. Rands 1771. Gaverslund S. Gauerslund 1772.Barkop 1772. Brondsted 1773 og 78. inkaer 1773 og 81.Sellerup 1782. Bregning 1775. 11n ding S. Vinding 1774 (3).Ska•rup S. Skarrup tnj dell. Svinholt 1785. Smidstrup S.Smidstrup 1772 og 84 ;5). St. og lille Velling 1770 og 77 (6).

Haastrup og Kønshave 1772 x;1). Tokær 1772 og 89 (2).Ved Gammelby Malle sker Omveksling med Forspand

tit Vejle, Snoghøj Fredericia. Tidligere skete dette iSkærep=.

III. JERLEV HERRED

Ilpjece S. Højen 1774 19). Stubdrup 1775. Horsted 1785.Hjortebjerg 1781. .lerlov S. Jerlev 178$. Mejsling og Tved1779. Osted S. Osted 1769 og 71. Ammidsbal 1774 (1). Tud-vad 1778 (1). Vesterby 1774 -1), Høhund 1774. Egtved S.Egtved 1774 (2). Vork og Risgaard 1774 og 80 (2). Bøllingog Fuglsang 1783. Tosted, Ovstrup Rævsgaard, Spjarnpilg Vollund 1787. Bogvad 1788.

Fra Kglved Sogn hedder det: , Skovene bestaar mest alunge Træer, og da der i den, groesses i Fællesskab, er det

til ubodelig Skade for Skovenes Opelskning. Dele Skovene

vil de endnu ikke, saa de meget aftager og ej kan forandres,

toren]] Skovene blive delte og det forbydes at fare Træ ud

FHA IIANS DE TOFF)[ANS DAGE 103

ved Kolding, Fredericia og Vejle til Skibs. - De stræber al

al Magt at faa Agerdyrkningen i Standt.

IV. BRUSK IIERRED

Versler S. Herslev 1771 og 73 (1). Tolshmp 1773 (1). Hol-

m]) 1772 (1). Follerup 1773 og 7(i. Viuf S. Viuf 1770 (8).

Vitstrup S. Vilstrup og Skovsgoard 1772. Ettang S. El-

tang 1772 2). Stenderup 1773 og 80. Lilballe 1772. Bjært1772 og 73. Bramdrup S. Bramdrup 1780 (3). Ilarie S.Harte 1788. Ejstrup 1787 (1). Paabv 1771. Randvad 1774 og88. Stubdrup 1774. _1/mind S. .-A 'mind 1783 (1). Dons og

Dons Mulle 1772. Mosvraa 1774 og 81. Fester Nebel S.Vester Nebel 1771 (6`. Slump S. Starup 1775 (3). Predated

1775 (2). Borlev 1779. IIesselballe 1776. Aagaard og Brak-ker 1774.

Ilet nævnes, at ved Land crupgaard ligger endnu den of

Ole Worm omtalte, i bans Værk a fhildede Banesten, menallerede paa Worms Tid var Indskriften natsten ndslidt.

*I Bjærl By har Landinspektor VVesenberg en stor Gaard,

hvor han har gjort mange Forsag med Kløver, Rajgræs,Tobak og derom har .skrevet en Traklal<. (Om \ esenberg

se foran).V. NORV.ANG HERRED

Ilornstrup S. Kirkebi- 1786. (1 Gaard, 2 Boel). Grejs S. Holtnm,

del halve 1788. Sindbjerg S. Holtum det halve 1788. Lll(ær 1785(1 Gaard og 1 Rol). Lindved 1773. Sindl tjerglund 1785 (1-6).

Ørum 1785 .,3-51. Oster .Snede S. Oster Snede 1785. GI. Sole1778. Krollerup 1785 (11. Kragelund 1787 (1-7). Solskoa 1787.

Uhluui S. Lldum 1785 10-11. Langskov S. Lille Laage 1785

Nuborg 1782. Ølholm 1785 (1-2). Vindelev S. Vinde-

lev 1785 3-6). Flojslrup ° 3-0). O. Sgkiriee S. Tinnet 1785(1-0''. Havstrnp 1787 (2-0;. Oksenbjerge 1787 (0-2). Forege

1788. Hvejsel S. Hvejsel 1785 :"2-1). Bjerlev 1787(2-(i). Fau-

sing 1786 (I-t). Ilved 1786 )7-11). Givskud S. Harreso 1787

(2-0. Bis 1787 )0-2 . Givskudlund 1786. Give S. Give 1788.Farce 1787 (1-0). Molgaard 1786 (1-0). N. Donnerup 1783

(0-2). L. Restlund 1786 (0-1). Vorslund 1786 (0-1). Silleslhoved1786. Rteksgaarde 1786. Brejnhoved 1786. Sdr. Omme S.Kirkeby 1781 (0-3), Bovl 1783 (0-2). Filskov 1786. Brunde S.Brandland 1788. Isisbjerg 1787 (1-0). lyregud S. Tyregod-lund (opmaalt 1788). Biujlive S. Nørre Langelund 1784.

110 ea: 11a8s uc II() rY)llUS nAGE

Ulkind 1784. Che 177-1 (1 2. Fester S. Lindet 1783, (Tallenei Klammerne betyder her og i det efterfølgende henholdsvisGaarde o, Roep

I dette I-Ierred er talrige Udskiftninger foretaget al l3on-derne selv. Hoffivan udtaler bl. a. følgende om de Stede,hvor Udskiftningen endnu 1788 ikke liar fu ndet Sted: Horn-strup S. +Bønderne vilde _arne have deres Ejendommeudskiftet, men Grmulcts Ejere og 'firsbæks Ejere vil ikkeendnu bekoste det:. O. Snede S. =Vilde dele, men formnardet eja. ["idem S. (Hesselballe; =Kan ikke rel dele. IRrej-sel, 1'grepod og Give S. , Eormaar ej selv at hekoste Ed-skiftningen, da de fleste er fattige , . Rester, Givskud.. Ommeøg Rrumie S. «Delte er alisamnien (ledeland og ringe:nogle hører til Rosirup og gør Hovgterning og derovermeget ringe, de øvrige er Sete ejere og nogle har festcl al

Selvej ergaardenes.

TORRILD HERRED

Skibet S. Jennunt 1785 (1-r. Surre Vilstrup 1779. Overog Neder Iinabberup 1775. Mellem Knabberup 1787 (0-3).Bu 1783 (2-0). Bredsten S. Bredstengaarde 1781:2-0. Lund1786 (3-0. Balle og P,alles;;atird 1781 '3-1`. B ar t ing 1786.

• Søskov 1785 '3-0. 011erup 1786. Torskiud 1786. Kiwi -bol-ting 1780 (2-0). Lilfrosl 1786 (2-0. .Vorup S. Trollund 1785.Vester(( Lihme 1786 (3;. Ronabo! S. Bindeballe, Alntstok ogVandel 1786. Randbøl 1787. Lindeballe S. Lindeballe 1786(3-2?. Godsbel 1780. Vesteraast 1786. Nørskov 1785 (1-0`.Gadbje.q S. Gadbjerg 1786 (2-). Toillioj 1787 (1-4). Smid-strup 1787 (2-1). I(ollerup S. Rollenip 1789 (1 -0`. Lureby1786 (1-0). Ilvgmu 178(3 1.2-2t Brandbjerg 1787 (1-6;. Hover S.Hover 1 785 (213'). Ure 1780. Hogsholt 1785. ./e/tiny S. Je ll ing1784(1-lj. Havhus 1783. Skovbelling 178-12-2,. llopballe 1787.

Af Bemærkningerne skal her anføres: ,Vorup S. - Detmeste horer til Engetshohn, men Ejeren vil ej hekoste Ud-delingen=. -ruing S. (Rugballe Hornstrup. Norup`: :Dettebliver nok med del forste udskiftet, da Ejendommen ertemmelig god(.

En lignende Redegørelse findes for Andsf-Slangs Herre-der, men da disse ikke længer hot -er til Amtet, udeladesdette Afsnit her.

ERINDRINGER OMSKINSEGRAVNINGEN VEI) VEJLE.

I \IARTS 156-IAC Kantor JULIUS JØRGENSEN i Vejle.

t1 FTEFi Opfordring har jeg herved forsegl at ned-TA FTER mine Erindringer om min Deltagelse i

Skansegravningen ved Vej le den 11 te og 12te Marls 1864.Den 8de Marts stod vi paa Jelling døje og hørte

Kanontordenen. Nogle Seminarister vovede sig nedad mod Kamppladsen for at erfare noget nærmere omKampen; men efter nogle Timers Forløb kom de til-bage nied uforrettet Sag.

Den Ode saa vi de første fjendtlige Soldater ridegennem Byen. Undervisningen paa Seminariet blevstandset, hvad Pastor Svendsen godt kunde gere, daalles Tanker kun drejede sig om Krigen og om, hvadden nærmeste Fremtid vilde bringe. Ingen anede dog,hvor hurtigt mange af os skulde koarme til at erfare,hvad Krig kan fore med sig.

Jeg boede sammen med flere Kammerater hos Gaard-ejer Rosen vold, hvis Gaard laa overfor Gorms Høj,Om Aftenen den 10de Marts havde vi samlet os i etaf Værelserne for at drøfte Begivenhederne; at holdeTankerne ved Læsningen var ikke muligt for os.. Plud-selig høre vi faste Skridt ude i Gangen. Jeg, dersidder nærmest ved Doren, lukker op i den Tro, at

112 JULIUS JORGLSSEN:

det var Pigen roe o d Aftensmaden: men hvor overraskedeblive vi ikke ved at se en Deling østrigske Soldatertræde ind. De hørte til de senere sag bekendte »spids-benede« Ungarer. Pan ret uforstaaeligL Tysk komman-derede de os til straks at tage Frakken pan og følgemed. Her var gode Rand dyre for mit Vedkommende.Jeg sad i en Lynd Frakke og med Sivsko paa Fad-derne. Den Seminarist, med hvem jeg delte Værelse,havde set Lejlighed til ubemærket aL smutte ind i vort

fælles Værelse og tage Nøglen af Daren. Jeg kundealtsag ikke faa min Overfrakke og mine Støvler udenat røbe ham, hvad jeg meget nødig vilde. San laaniejeg en grøn Slaahrok af en af Kammeraterne, Højberg,senere Skolebestyrer i Helsingør. En anden Fodbe-klædning magtle jeg ogsaa have: thi at vove sig udi Snesjappet . med Sivsko paa var dog for galt. Til-fældig stod der et Par langskaftede Støvler udepan Gangen. Dem annekterede jeg i Skvndsomhed,og de passede mig heldigvis. Saaledes udstyret be-gyndte jeg den uhyggelige Aftenvandring. Vor Vært-inde stod ved Døren med den os tiltænkte Aftensmad.Jeg tik i en Fart nogle Stykker Smørrebrød i Stan-broklommen, og den Mad kom jeg rigtignok til atskanne pan den følgende I)ag.

lla vi kom udenfor (inarden, bleve vi opstillede ogmaatLe sag følge med Soldaterne. Flokken blev starreog større, jo længere vi kom hen ad Vejen. Alle Gaardevare nemlig blevne omringede ligesom den, hvori vihoede, og Fremgangsmanden havde nok alle Stederværet den samme. Kun de faa, der boede pan IsteSal eller tilfældig vare deroppe. slap fri. da østrigerneikke holdt af at gaa op ad Trapperne.

Med Sorg og Harme i Sindet vandrede vi af Stedad Landevejen; ingen af os vidste, hvor man vilde

sKAS4RGHdVS[SGES VED VEJ LE 118

fore os lien. Ved Lerbæk gjordes der Holdt, og vibleve alle drevne ind i Laden. Her inde var der storeForrand af Ilo og Halm, Hundreder af Soldater ogikke saa faa Ileste, og her skulde vi altsag tilbringeNatten. Der var dog vist næppe mange af os, derfik en rolig Nattesøvn. Jeg havde min Plads vedSiden af en Hest, og jeg vil ikke paastaa, at jeg varsynderlig glad ved den Sidekammerat. Dertil kamSoldaternes store EJ Forsigtighed med Lys. De smurte lidtvarm Tælle pan Væggen og klinede saa deres bræn-dende Tællelys fast til denne. Hvor let. kunde et sandnulLys ikke falde ned og antænde Iløet og Rolinen. OmMorgenen mantle vi stille os op ude i Gaarden: dervar ikke Tale om al gøre Toilette, og der var ingen,der bed os noget at spise eller drikke. Fastendemantle vi drage af Sted til Vejle; men jeg havde dogmit Smørrebrød al trøste mig med. Jo nærmere vikom Byen, desto flere Soldater mødte vi, og det lodtil at more dem kosteligt at se vort sørgelige Optog.Jeg i min ret i Øjne faldende Dragt nod særlig denÆre at blive peget Fingre ad. Men da vi drog gennemVejle, lo man ikke af os; flere have siden fortalt mig,at Synet af os havde været noget af det sørgeligste,de oplevede under Krigen.

Ved Enden af Sønderbrogade standsede Toget, og forsinu fik vi at vide, hvad Meningen var med os: vi skuldegrave Skanser o g Løbegrave oppe pan Møllehal a sen.

Vi bleve forte op paa Bakken, delle i Hold, og hveral os blev forsynet med en Spade; men der var sta-dig ingen, der gav os noget at spise. Der blev stilletSoldater med skarpladte Geværer omkring paa Bakken,og man betydede os, at hvis vi prøvede paa at flygte,bleve vi skidte. Saa begyndte vi da pan vort sørgeligeArbejde: at grave Skanser for vort Lands Fjender og

114 .rnr,nr,.N,r:. _

imod vore egne Soldale- ! Del blev en af rle skr,æk-

keligsle Doge i mit Liv. Jeg havde knap før haft en

Spade i Haanden, rar spinkel af Legemsbygning og

uvant med legeutligL arbejde.

Hertil koro Sutton, der parte os. En ung Bonde-

karl, der stod i Nærheden af mig, hørte jeg sige. -Enku savt gram- , naar en blot Ilk Hortø aa ædH Efler-haanden som Volden hier højere, blev det vanskeligere

for mig at fan Jorden kastet højl nok op. En rød-

skægget Underofficer, der førte Tilsyn med Arbejdet,

troede formodentlig, at jeg med Forsæt dovnede, for

jeg hørte ham pludselig raabe: > Sie mil dem Schlaf-

rock, Sie inissen arbeiten! , Lidt efter farer han hen

imod mig, truer mig med sin knyttede Haand og river

Spaden nd af Haandeu paa mig for at vise mig, hvor-

ledes jeg skulde bære mig ad. — Alt faar omsider

Ende: ogsaa denne uhyggelige Dag tik Ende. Da det

blev saa mørkt, at vi ikke kunde arbejde længere,

bleve vi samledo og førte til Pederslrolm, hvor jeg

tilligemed mange iler Ilk Nattekvarter paa et al Lof-

[erne. Det var ilske noget blødt Natteleje; thi vi laa

paa det bare Loll, hverken He eller Hahn saa jeg noget

til.– Den næste Morgen fortes vi tilbage til Møllehakken

for at fortsætte., hvor vi slap den foregaaende Dag.

Det blev sagt, at der var bleven uddel[ Nlad og Drikke

til nogle af mine Lidelsesceller. Jeg saa det ikke og

Ilk heller ikke noget, saa jeg led af en skrækkelig

Suit. Da jeg saa en østrigsk Soldat staa nied el Rug-brød, bad jeg ham ovn el Stykke deraf. Han skar

straks en vældig Kile af og gav mig den. Aldrig har

noget smagt mig saa godt som det Stykke Rugbrød,

der forsvandt som Dug for Solen. —

Den anden Dags Arbejde bestod dels i at fuldføre

Skanserne og Løbegravene, dels i at slæbe Graner fra

SHANSEGRAVUSGEN VED VEJLE 115

den nærliggende Skov op ad Bakken li] Lobegravene.1.)e f'orste Tinier al Dageis mantle jeg arbejde vedSkanserne; men da jeg opdagede, at det var lellele

I at slæbe Graner, saa jeg Lejlighed HI at kaste Spadenog Ina fat i en Gren al et 11 r der just blev slæbttorb1. Med deLie Arbejde gik der saa nogle 'Tuner.Sanere biry jeg tilligemed nogle Bønderkarle sal tilat bære Stammer op ad Bakken. Delte log paa ]irerterne, saa en al Mændene pludselig raabte: »A kaGui C. ni. nis melir!“ men det hjalp ikke, ha ll mantleblive ved. Ligesag gik del med ell født Kurhesser,der forgæves paaberaable sig, at han jo var deresLandsmand.

Hen paa Eftermiddagen blev Arbejde' lelfere. Under-officeren, der forte Tilsynet, lod til at være velvillig'sindet. Han forte mig eL lille Stykke ind i Skovenog sprogle mig, om Ni havde Penge, hvortil jeg formil Vedkommende med frelst Samvittighed kundesvare nej. Da vi kom op til Mollen med vort Træ,forle han os ind i Huset bag Mollen, hvor der koglesSuppe i en Grubekedel. Del er umuligt, al jeg underandre Forhold ikke vilde have sat synderlig Pris paaat smage denne Suppe; inen nu blev jeg hjerlensglad,da han tilbod hver al os en Portion, og den smagteos storartet; vi havde jo inte' varmt fanel i de sidsle2 Dogn. Da vi koid tilhage til Skoven, spurgte hanos, om vi vilde være fri, og vi svarede uden langI le tænkning ja. Vi havde kort i Forvejen hort hygletom, al naar vi vare fordige her ved Vejle, skulde vifores til Fredericia for al anlægge Skanser der, hvor-

' for Udsigten lit nu al blive fri var os dobbelt kær-kommen. Han fulgte saa med os ad Byen til. Menhvor saa jeg ud: Mollehakl:en laa i et Ælte, saa vibogstavelig gik i Snavs til Knæerne. Slaabrokken

r

116 SK.INSCQRAvS[NGP] VED VEJLE

naaede mig til Hælene; vel havde jeg mange Gange

søgt at hive den op — den gled stadig ned igen, og

den fik derfor tilsidst en Garnering af Snavs paa om-

[rent en halv Alens Bredde! Hojberg magtte senere

kassere den; den kunde ikke gore Tjeneste mere!

Forst førte Underoflieeren os hen til Olesens Goestgiver-

gaard paa Nørregade og senere til en Restavration

lige over for hospitalet. Medens vi sad her og

glædede os over vor Frihed, saa vi nogle af vore

Lidelsesfæller komme forbi. De vare nemlig alle-tilevne

Fri el. Par Timer efter, at vi vare gaaede. Men nu

gjaldt det om nt komme hjem til Jelling. Vi kunde

ikke begive os paa Vej, for vi havde fanet eL e»Passier-

scheiuer. Ved denne Lejlighed havde vi stor Nytte alUrmager Sorensen, der dengang boede i Jelling, ni en

senere flyttede til Vejle og efor et Par Aar siden ilode

som Pantelaaner her i Byen. IIan gik med nogle

af os op i Herredsfoged Glahns Kokken og fik Sod-

delen. Det var blevet helt morla, da vi under Soreer

se ll s Ledelse begav os hjemad. Hvert Øjeblik kom vi

forbi østrigske Vagtposter, der raabte os an. Det hjalp

ikke, at Sorensen raable: »Es lehe der Kaiserle Vi

magtte vise vort eeSehein<e, inden vi fik Lov tit at gag

videre. Omsider nagede vi dodtnette hjem.

Bagefter blev deL rigtignok sagt, at vi kun vare

komne med ved en Fejltagelse; jeg tror nok, at vi

alle vare enige om, at det havde været en stein Fejl-

tdgelse.

VI:JL,E AMTS AARRØGERudkonuner i Halvbind med mindst 12 Ark (192 Sider) aar)igog behandler historiske, topograf.ske og dermed beslægtedeEmner fra ældre og nyere Tider, hentede fra Vejle Amt.

Aarbogerne, hvis Hæfter enkeltvis kan købes i lioghan-delen (Kr. 1,50 pr. Stk.) uddeles frit til Medlemmerne af VejleAmts historiske Samfund.

Medlemsbidraget er 2 Kr. om Anret.Indmeldelse i Samfundet modtages al enhver af Styrelsens

Medlemmer. Disse crc:

Stiftamtmand V. Barrienjleth, Vejle, (Formand); K;emnerT. O. Brandorjj; Kolding, (Næstformand); Filialbestyrer P.liliassen, Kolding; Cand. mag. S. Hansen, Vejle, (Sekretær);Pastor ff. Kan, Gadbjerg; Forfatteren Evald 'fang Kristensen,Mindebo ved Vejle; Oberst Aae1 Litjefalk, Fredericia; LærerS. N. 9loaritse n, Mørup, Gadding pr. Vejle, (Kasserer) ogPropr. Chr. Ravn, Sj alundgamd pr. Vejstrup.

I Redaktionsudvalget: Oberst A. Lil%ethik, (Formand);Filialbestyrer P. liliassen og Cand. mag. S. I-lansen.

I Foredragsudvalget: Pastor H. Eva, (Formand); For-fatteren Evald Tang Kristensen og Propr. Chr. Ramt, Sjo-luudgaard.

INDIIOLD AF FØRSTE HALVBIND 1906:

Preusserne i Bjerge Herred. Af Alan. LILJEPALK. (Med 1 Kortog 2 Billeder.)

Graabrødreklosteret i Kolding. Af .l. O. BRANDOHM?. (Med3 Billeder.

Mere fra Slavekrigen:1. Fra Gadbjerg og Lindeballe Sogne. Af Sognepræst

HANS KAn, Gadbjerg.H. En Præstegaard under Slavekrigen. Al Etatsraad-

inde SINE Gonstcesss, København.

CLK htians IIIs Dronning Dorotheas Portræt. Al cand. phil.,Architekt G. M. SMIDT, København. (Med 4 Billeder.)

Fru ains de Hoffmans Dage. At' P. ELTASSEN. (Med 1 Billede.)i. De tyske Kolonister.

ii. Udskiftningen.

Erindringer fra Skansegravningen ved Vejle i Marts 1864.Af Kantor irLlus JORGENSEN, Vejle.

-KONRAD .R9RG}:NSENS 13o6rnYrkrm - KOLDING