Mag

asin

fra

Læge

r ud

en G

ræns

er i

Dan

mar

k N

r. 92

Dec

embe

r 20

12

Journalen

På kursus medLæger uden Grænser: »Det gælder om at holde det simpelt. Det er de simple ting, der redder 90 procent«

Tema:Mødredødelighed

Sådan halverer manmødredødelighedenTo projekter i Sierra Leone og Burundihar fundet opskriften

4 Verden rundt: Honduras: Hjælp til voldsofre

Yemen: Lukker hospital efter angreb Syrien: Udvider indsatsen under vanskelige forhold

6 »Det er de simple metoder, der redder mange liv«

10 Læger uden Grænser har halveret mødredødelighed

13 Fem spørgsmål: »Det giver bare rigtig, rigtig meget mening, det jeg laver her«

INDHoLD

Journalen udgives af Læger uden Grænser, Dronningensgade 68, 3., 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion og tekst: Anne Larsen, Tina Fogelberg, Tina Christel Kristensen, Anne Witthøft og Sune Juul-Sørensen. Design og layout: Kommu-nikationsvirksomheden. Repro og tryk: Stibo Graphic. Redaktionen er afsluttet den 9. november 2012. ISSN 1904-4895. oplag: 53.000 stk.

Forside: Mohammed Hussein er somalier, men født, opvokset og bosiddende i Kenya, hvor han arbejder for Læ-ger uden Grænser. Han er en af instruktørerne på ALSo-kurset – et kursus for læger og jordemødre i førstehjælp under fødsler. Dukkerne er en vigtig del af kurset. Foto © Sune Juul-SørensenLæs hans historie på side 6.

10

6

Psykologhjælp. At flygte fra krig og konflikt er ikke bare en udfordring for fysikken. Mange flygtninge får ar på sjælen og lever med kro-nisk stress. Det kommer ofte til udtryk i såkaldte psykosomatiske lidelser som hovedpine eller ondt i maven. Derfor hjælper psykologer fra Læger uden Grænser flygtninge i blandt andet Doro-lejren i Sydsudan med at bearbejde deres oplevelser. Børnene bliver bedt om at tegne de ting, der gør dem mest bange - det giver dem mulighed for at udtrykke deres følelser. Foto: © Christina Jo Larsen, Læger uden Grænser.

2

Fødsler behøver ikke at være livsfarlige

I Danmark er det at blive gravid og føde oftest en glædelig begivenhed. Det er dog ikke altid uden problemer og aldrig uden bekymringer. Men det danske sundhedsvæsen står klar til at hjælpe fra den første graviditetstest, til barnet er kommet sikkert til verden. Derfor kender vi i Danmark stort set ikke til mødredødelighed.

Det står i skærende kontrast til mange af de lande, hvor Læger uden Grænser arbejder. Hvert år dør 350.000 kvinder, mens de er gravide, under fødslen eller i tiden efter – 99 procent af dem i Afrika. Det triste er, at de ofte dør af simple komplikationer, som relativt let kan forebygges eller behandles. Langt de fleste dødsfald kunne undgås med enkle midler, som man anvender i Danmark.

I to projekter i Sierra Leone og Burundi har vi bevist, at det netop med enkle midler kan lade sig gøre at knække kurven for mødredødelighed. Her har Læger uden Grænser halveret antallet af kvinder, der dør under graviditet og fødsel, på få år. Takket være døgnåbne fødecentre, ambulancetjenester og et stort netværk af lokale sundhedscentre har vi forhindret mange dødsfald. Det er en fantastisk historie, der ikke kan fortælles nok.

En anden afgørende faktor i kampen mod mødredødelighed er de menneskelige ressourcer, der er rygraden i Læger uden Grænsers arbejde. Derfor underviser vi i Danmark jordemødre og læger fra hele verden i, hvordan man med simple metoder og begrænsede ressourcer forebygger og behandler fødselskomplikationer. De tager deres nye færdigheder med ud i felten og underviser andre – på den måde kan vi nedbringe mødredødeligheden – en fødsel ad gangen.

Michael Gylling NielsenDirektør, Læger uden Grænser

LEDERFo

to: ©

Xxx

xxxx

xxxx

x

3

HjæLP TiL VoLDSoFre i HonDuraSSelvom gaderne i Tegucigalpa, Honduras hovedstad, på overfladen ser fredelige ud, har byen den lidet flatterende rekord for flest mord per indbygger i verden. Den illegale handel med kokain til USA trækker et voldeligt spor igennem det mellemamerikanske land. Læger uden Grænser behandler ofrene for volden, som særligt er unge mennesker under 18 år, der lever i gaderne – blandt dem har 59 procent i løbet af det seneste år været udsat for vold. Læger uden Grænser tilbyder lægehjælp og samtaler med psykologer.

Foto

: © S

penc

er P

latt

vERDEN RUNDT

orkanen ’SanDY’ ramTe HaiTiI slutningen af oktober ramte orkanen Sandy det i forvejen hårdt pla-gede Haiti. Mindst 54 mennesker mistede livet i det lille caribiske land, hvor omkring 350.000 mennesker stadig bor i telte, knap tre år efter at landet blev ødelagt af et voldsomt jordskælv. Haiti kæm-per stadig med et stort antal koleratilfælde, og oversvømmelserne ef-ter Sandy har gjort det arbejde vanskeligere. Siden kolera brød ud i 2010, er flere end 600.000 blevet smittet, og over 7.500 mennesker er døde. Læger uden Grænser behandler i gennemsnit 250 patien-ter for kolera hver uge – efter Sandy er 800 mennesker blevet indlagt.

Foto

: © M

SF

4

norD kiVuNord Kivu-provinsen i den østlige del af Den Demokratiske Repu-blik Congo har været plaget af vold og uro i årevis, og siden star-ten af april er kampene mellem væbnede grupper intensiverede. Læger uden Grænser har behandlet flere end 20 mennesker med skader fra kampene og hjulpet de mange mennesker, der blevet drevet på flugt. På trods af den ustabile situation fortsætter holde-ne i området med at støtte hospitaler, klinikker og koleracentre.

Foto

: © E

mily

Lyn

ch

HiV/aiDS-BeHanDLinG På GrænSen meLLem inDien oG BurmaI den lille by Moreh, der ligger i det østlige Indien tæt på græn-sen til Burma (Myanmar), har Læger uden Grænser åbnet en klinik for mennesker med hiv/aids og medicinresistent tuberkulose. Målet med klinikken er at øge adgangen til behandling og diagnose, som har været meget begrænset uden for delstatshovedstaden. Behand-lingen på klinikken er gratis.

Foto

: © S

ami S

iva

ekSPLoSion SæTTer miDLerTiDiG SToPPer ForHoSPiTaL i aFGHaniSTanLæger uden Grænsers hospital i byen Khost i Afghanistan blev den 17. april ramt af en eksplosion, der sårede syv mennesker, heri-blandt et barn. Derfor har Læger uden Grænser set sig nødsaget til at suspendere arbejdet i Khost, indtil man igen kan opnå garanti for sikkerhed for patienter og personale. På den korte tid, hospitalet nåede at være åbent siden starten af marts, er flere end 600 spæd-børn kommet til verden på fødeafdelingen.

Foto

: © H

ilde

Cor

tier/

MSF

uDViDer inDSaTSen i SYrienunDer VanSkeLiGe ForHoLDI løbet af de seneste måneder har Læger uden Grænser åbnet fire hospitaler i det nordlige Syrien i områder kontrolleret af oppositionsgrupper. Siden juni i år har flere end 2.500 patienter fået behandling, og vores kirurger har foretaget flere end 500 operationer. Sikkerhedssituationen i landet gør det vanskeligt at udvide indsatsen og danne sig et overblik over behovene i alle dele af Syrien. Læger uden Grænser hjælper også flygtninge fra Syrien i Irak, Libanon, Jordan og Tyrkiet.

Foto

: © K

athr

ine

Hol

te;

Foto

: © M

SF

nøDHjæLPSarBejDere Har VæreT BorTFørT i eT årDen 13. oktober kunne vi i Læger uden Grænser markere en nedslå-ende årsdag. Et år tidligere blev de to nødhjælpsarbejdere og kolle-gaer Montserrat Serra og Blanca Thiebaut bortført, mens de arbej-dede i flygtningelejren Dadaab i Kenya. Læger uden Grænser har på det kraftigste fordømt bortførelsen og fortsætter ufortrødent med at arbejde for vores kollegaers frigivelse.

Foto

: © S

aous

sen

Ben

Che

ikh

Lukker HoSPiTaL i Yemen eFTer anGreBEfter skudvekslinger i og omkring Læger uden Grænsers kirurgiske hospital i byen Aden i Yemen var personalet tvunget til at lukke ho-spitalet og evakuere patienterne i slutningen af september. Angre-bet på hospitalet er et i en række, der har truet sikkerheden på ho-spitalet og adgang for patienterne. Læger uden Grænser kræver nu sikkerhedsgarantier fra myndigheder og lokale ledere, før hospita-let kan genåbne.

5

Danske Anne-Mette, kenyanske Rose og amerikanske Liza - tre jordemødre fra hver sit kontinent

- skiftes til at genoplive en livagtig spæd-barnsdukke, mens instruktøren simulerer hjerterytmen ved at banke rytmisk i bordet. ”1-2-3-breathe,” lyder det. ”Tæl højt, in-struer din kollega,” formaner instruktøren.

Det er første dag på fødselsførstehjælps-kursuset ALSo hos Læger uden Grænser i Danmark.

Deltagerne er fokuserede, som gjaldt det liv og død - også selv om kvindernes underliv og spædbørnene i dag er skiftet ud med dukker. De 16 deltagere, der kommer fra 14 forskellige lande, er delt op i to hold – det ene hold har travlt med aborter, mens det andet redder nyfødte børn. Barskt. Ja, måske, men sådan er livet. Ikke mindst i Afrika, hvor Mo-hammed Hussein kommer fra, og hvor en stor del af Læger uden Grænsers arbejde foregår.

meGeT imPonereTMohammed Hussein er somalier, men født, opvokset og bosiddende i Kenya, hvor han har læst medicin og arbejdet som rådgiver for det kenyanske sundhedsministerium, ind-til han for fire år siden begyndte at arbejde for Læger uden Grænser. I dag er han ved at blive certificeret som ALSo-instruktør.

“Det, der er godt ved ALSo-kurset, er, at det fokuserer på fem-seks udvalgte ting, og at man lærer i hvilken rækkefølge, man skal gøre tingene,” siger han og fortæller, at planen er, at han skal undervise i ALSo i Somalia.

“Somalia har været i krig de seneste 20 år, og uddannelsesniveauet blandt læger og jordemødre er meget lavt. Jeg er virkelig imponeret over, at Læger uden Grænser kan drive et hospital med den standard, som de gør i Mogadishu. De gør virkelig en forskel for befolkningen. Kvinder kommer alle steder fra, nogle på æselkærrer – nogle

med børn, der ikke vil ud, fistler og andre komplikationer,” siger Mohammed Hussein.

man kan oPnå uTroLiG meGeT Den danske jordemoder Sanni Bundgaard har ligesom Mohammed Hussein oplevet den afrikanske virkelighed på nærmeste hold. Hun har arbejdet for Læger uden Grænser siden 2007. Hun har siddet langt ude på landet med kvinder, der har blødt i

MøDRE-DøDELIGHED

Jordemødre fra hele verden var i oktober måned samlet i Danmark på et kursus i før-stehjælp ved fødsler hos Læger uden Grænser. Et kursus, der ifølge den danske jordemoder Sanni Bundgaard kan gøre en kæmpe forskel for den globale indsats for at reducere mød-redødeligheden.

»Det er de simple metoder,der redder mange liv«

– Hvis den viden så kun-ne komme bredt ud, ville det være så vildt, og så ville Læger uden Grænser efterlade en viden, som ingen kan tage fra dem.

Foto: © Sune Juul-Sørensen

6

otte timer, og ventet på et fly, der skulle bringe dem på hospitalet. Hun har arbejdet steder, hvor man først skal ud at finde lægen i den anden ende af byen eller have tændt en generator, når man står med en patient i en livstruende situation. og hun mener, at ALSo-kurset har et enormt potentiale, fordi det giver jordemødre redskaber over for nogle af de komplika-tioner, som slår rigtig mange kvinder ihjel. For eksempel lærer de, hvordan man kan

stoppe en blødning alene ved hjælp af fingre og hænder.

“Hvis man kan få ALSo-kurset indført steder, hvor man arbejder langt mere ustruktureret, end man gør på et hospital i Danmark, tror jeg, man kan opnå utrolig meget. Hvis den viden så kunne komme bredt ud, ville det være så vildt, og så ville Læger uden Grænser efterlade en viden, som ingen kan tage fra dem.”

FakTa om aLSo’Advanced Life Support In obstetrics’ er et fød-selsførstehjælpskurus, der henvender sig ho-vedsageligt til jordemødre og læger. Kurset bygger på praktiske skridt-for-skridt procedu-rer og på viden om, hvordan man håndterer for eksempel alvorlige blødninger, forlænge-de fødsler og svangerskabsforgiftning. Det før-ste kursus hos Læger uden Grænser i Danmark blev afholdt i 2010 i samarbejde med den dan-ske læge Bjarke Lund Sørensen. Danida bidra-ger til ALSo-kurset som led i kompetenceud-vikling af nødhjælpspersonel.

ELEvErnE På ALSO-kurset lærer en række teknikker, der kan betyder forskellen på liv og død. Her øver en deltager sig på at foretage en akut abort.Foto: © Sune juul-Sørensen

I 2007 var den danske læge Bjarke Lund Sørensen i Tanzania for at lave feltstu-dier til en ph.d., der tog udgangspunkt

i en antagelse om, at mødredødeligheden i landet var høj, fordi kvinderne søgte på hospitalet for sent, når de fik komplikatio-ner. Men til sin overraskelse opdagede han, at kvinderne også nogle gange døde på ho-spitalet af forholdsvis ukomplicerede ting.

En af de gange, han oplevede det, var en lørdag morgen, hvor han tilfældigvis kom forbi fødegangen.

”Da jeg ankommer, er der kaos. To jordemødre løber rundt, mens to kvinder er i gang med at føde. En tredje kvinde har blødt kraftigt i to timer efter sin fødsel og er bevidstløs. og man kan hverken måle blodtryk eller puls på hende,” fortæller Bjarke Lund Sørensen, som trækker i en kit-tel og får stoppet blødningen ved at stikke den ene hånd op i kvinden, og med den anden hånd på kvindens mave klemmer han sammen om livmoderen.

”Det væltede ud med blod, og der var i forvejen en stor sø på gulvet, og så stod jeg bare der og holdt den her livmoder,” fortæller Bjarke Lund Sørensen.

Tja, SåDan er DeT jo Sammen med personalet får han givet kvin-den væske intravenøst. Men da blodet, der er blevet bestilt af jordemødrene flere timer i forvejen, ankommer, er det koldt, klumpet og ubrugeligt.

og så får kvinden hjertestop. Bjarke Lund Sørensen og personalet giver hende

hjertemassage, men genoplivningsforsøget er forgæves. Kvinden dør.

”Så ankommer den læge, der har været tilkaldt i flere timer endelig. Hans ene-ste kommentar er: ’Tja, sådan er det jo’. Udenfor står kvindens mand og to døtre og venter – de glædede sig til at komme ind og sige tillykke. Pigerne havde fine kjoler på. Jeg går ud til dem og fortæller, at hun er død. Det er helt forfærdeligt. Manden falder om på jorden og græder og græder. Pigerne løber rundt og skriger, mens de hiver vasketøj ned fra snoren bag fødegan-gen,” siger Bjarke Lund Sørensen.

”Det var meget, meget uhyggeligt, og jeg overvejede i flere dage at opgive mit feltarbejde og tage hjem.”

For det er ikke første gang, at han ople-ver, at en kvinde dør som følge af en ellers forholdsvis ukompliceret fødsel. Det er sket fem gange i løbet af den måned, han har været på hospitalet, som er Kagera-regio-nens mest veludstyrede. ”Det er flere, end der dør i Danmark på et helt år,” siger han.

GiVer ikke oPMen i stedet for at give op og tage hjem, beslutter Bjarke Lund Sørensen sig for at handle. Han har tidligere været på fødsels-førstehjælpskurset Advanced Life Support in obstetrics, ALSo, og det tilbyder han at undervise hospitalets personale i. Han taler med sine vejledere og får støtte i at ændre vinklen på sin ph.d.-afhandling.

og resultaterne af kurset viser sig at være yderst håndgribelige. Bjarke Lund Sø-

rensen registrerer en halvering i antallet af kvinder, der bløder for meget i forbindelse med fødslen. Før kurset blødte hver tredje kvinde over en halv liter efter fødslen, efter kurset var det kun hver sjette. Jordemød-rene og lægerne manglede både viden om, hvordan man kan stoppe en blødning ved at presse livmoderen hårdt sammen og også viden om, hvad der var vigtigt at gøre i hvilken rækkefølge. Mødredødeligheden faldt også med 34 procent det næste år, og antallet af nyfødte, der døde inden udskri-velsen faldt.

”Det, det gælder om, er at holde det simpelt. Det er de simple ting, der redder de 90 procent, som er vigtigt - ikke de ting, der redder den sidste halve procent,” siger Bjarke Lund Sørensen og fortsætter: ”og der er ALSo-kurset meget effektivt, fordi det kan hjælpe med at sikre, at man har fokus på et ordentligt beredskab ved alle fødslerne.”

MøDRE-DøDELIGHED

»Så stod jeg der og holdt en livmoder«Frustration og afmagt over at opleve kvinder dø af ukomplicerede fødsler på et hospital i Tanzania fik en dansk læge til at tilbyde personalet et førstehjælpskursus i forbindelse med fødsler. Kurset var en så stor succes, at han i dag underviser i det hos Læger uden Grænser.

BJArkE Lund SørEnSEner uddannet læge og i gang med at specialise-re sig som gynækolog ved Roskilde og Hvidov-re Sygehus. Samtidig forsker han i kvalitetssik-ring af akut fødselsberedskab og er instruktør på Læger uden Grænsers ALSo-kursus.

8

EFTEr AT HAvE OPLEvET en fødende kvinde dø under en forholdsvis ukomplice-ret fødsel, tilbyder Bjarke Lund Sørensen at undervise hospitalets personale i fødsels-førstehjælpskurset aLSo.Foto: © eskild Lund Sørensen

MøDRE-DøDELIGHED

På kort tid er det lykkedes for Læger uden Græn-ser at halvere antallet af kvinder, der dør som følge af graviditet eller i forbindelse med fødsler i Sierra Leone og Burundi.

Læger udenGrænserhar halveretmødredødelighedSelv om langt de fleste dødsfald i

forbindelse med graviditet eller fødsel er mulige at undgå, koster kompli-

kationer i forbindelse med graviditet eller fødsler hvert år 287.000 kvinder livet på verdensplan.

Derfor er succesen også til at tage at føle på i Sierra Leone og Burundi, som er to af

de lande i verden, hvor flest kvinder dør af komplikationer i forbindelse med fødsel eller graviditet, og hvor adgangen til lægehjælp er meget ringe. Her er det nemlig lykkedes Læger uden Grænser at halvere antallet af dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsler. Succesen skyldes, at Læger uden Grænser har kombineret en veludstyret og

døgnåben fødselsskadestue med en ambu-lancetjeneste, der når ud til afsidesliggende sundhedsklinikker.

En af dem, der både har oplevet den barske virkelighed i Sierra Leone, men også de resultater, der er mulige at opnå, er den danske gynækolog Niels Kjærgaard, som var udsendt med Læger uden Grænser fra

10

– det var tydeligt, at det gjorde en stor for-skel for kvinderne, at der fandtes et gratis hospital. Gynækolog Niels Kjærgaard

oktober 2011 og fire måneder frem.”vi modtog dagligt kvinder, som befandt

sig mellem liv og død på grund af blød-ninger. Der døde en kvinde om ugen på afdelingen. I Danmark dør der 1-2 kvinder af graviditets- eller fødselskomplikationer om året. Det er et helt andet perspektiv. Hvis man får fødselskramper i en landsby

meget langt ude på landet, skal man måske først gå et par kilometer, derefter køre på scooter et par kilometer, inden man kom-mer til et sted, hvor der kan rekvireres en ambulance,” fortæller Niels Kjærgaard, som ikke er i tvivl om, at Læger uden Grænsers indsats i Sierra Leone gør en stor forskel.

”Når en kvinde for eksempel henvender sig med livstruende komplikationer på et offentligt hospital, risikerer hun at blive mødt med beskeden: ”No doctor available”. og så må hun klare sig selv. Der er ingen, der tager ansvar for at hjælpe hende eller sende hende videre i systemet,” fortæller Niels Kjærgaard. ”og det var tydeligt, at det gjorde en stor forskel for kvinderne, at der fandtes et gratis hospital, som havde res-sourcer – både i form af læger og udstyr.”

Så selv om at det lige nu ser ud til, at FN får meget svært ved at nå det femte millennium-mål om at reducere mødredø-deligheden med 75 procent, viser Læger uden Grænsers erfaringer fra Sierra Leone og Burundi, at det er muligt at ændre drastisk på antallet af dødsfald. I Sierra Leone er Læger uden Grænsers projekt for eksempel tæt på at opfylde målet.

FAkTA BURUNDII 2006 åbnede Læger uden Grænser en fød-selsskadestue i byen Kabezi, som ligger cirka 30 kilometer syd for hovedstaden Bujumbura. Skadestuen er specialiseret i gynækologi, gra-viditets- og fødselshjælp. Skadestuen har en ambulancetjeneste, som transporterer kvinder fra 24 omkringliggende klinikker ind til Kabezi. Læger uden Grænser har reduceret mødredø-deligheden med 74 procent i distriktet.

FAkTA SIERRA LEoNEI Sierra Leone er det lykkedes Læger uden Grænser at reducere mødredødeligheden med 61 procent i Bo-distriktet. I 2011 døde 351 kvinder pr. 100.000 fødsler - til sammenlig-ning er tallet for hele landet 890. Når det gælder mødredødelighed, er det vestafrikanske land er kun overgået af Tchad og Somalia.

CHriSTiAnE nyALLEy ammer sit barn uden-for fødeafdelingen på Gondama hospital i byen Bo i Sierra Leone, hvor Læger uden Grænser har nedbragt mødredødeligheden med 74 procent. Foto: © Toby Binder

11

INTERvIEW

Lone Gebauer Thomsen er 47 år, mor til Jesper på 6 år og uddannet arkæo-log. ”Det er temmelig nørdet,” griner

hun, når hun skal forklare, hvad den ph.d., hun er i gang med at skrive, handler om. Kort sagt undersøger hun, hvilke redska-ber, der blev brugt til tekstilproduktion i yngre jernalder og vikingetid - for på den måde at finde ud af mere om, hvad kvin-derne lavede dengang. ”Kvinderne er ofte usynlige i historien – måske lidt ligesom i Afrika i dag,” siger hun.

Lone Gebauer Thomsen har støttet Læger uden Grænser i omkring 12 år. Hun støtter andre organisationer, men på et mere spo-

radisk plan. Ligesom hun netop for første gang nogensinde har støttet Kræftens Bekæmpelse, fordi en af hendes venner for nylig døde af kræft som 42-årig. ”Det gør indtryk,” siger hun.

Men Læger uden Grænser er den organisa-tion, hun prioriterer at støtte med et større beløb. ”Jeg synes, at Læger uden Grænser står frem som nogen, der har tænkt meget over, hvad pengene skal bruges til, og som er meget opmærksomme på, at pengene ikke skal bruges på administration, men der hvor det nytter. og så kan jeg godt lide, at de hverken er politiske, religiøse eller noget andet. De kommer faktisk helt

derud, hvor de andre stopper af den ene eller den anden årsag”.

”En af de ting, jeg godt kan lide ved Læger uden Grænser, er, at de ikke nødvendigvis er de steder, der er hot-spots, der hvor pengene og medierne er. Læger uden Grænser er der, hvor der er størst behov,” siger Lone Gebauer Thomsen og fortsæt-ter: ”For eksempel i Sydsudan, hvor det godt kan virke håbløst, at en million men-nesker lever som flygtninge på den måde. Men der har Læger uden Grænser været siden 1979 – tror jeg – og den kontinuitet kan jeg godt lide.”

»Læger uden Grænser er der, hvor behovet er størst«den 47-årige arkæolog Lone Gebauer Thomsen støtter Læger uden Grænser, fordi hun mener, at organisationen altid er der, hvor nøden er størst – også selv om det er steder, der ikke har mediernes bevågenhed.

– Jeg synes, at Læger uden Grænser står frem som nogen, der har tænkt meget over, hvad pengene skal bruges til... Lone Gebauer Thomsen

12

FEMSPøRGSMåL

»Det giver bare rigtig, rigtig meget mening,det jeg laver her«

D u har et godt job hos CoWi som vand- og spildevandsingeniør – hvad i alverden laver du i Sydsudan?

Får en på opleveren! Da jeg for mange år siden valgte at læse til miljøingeniør, havde vi vel alle en blåøjet forestilling om, at vi skulle forbedre leveforhold for mennesker. De fleste er blevet stoppet af noget, der hedder familie, og nogen af os er ikke. og det giver bare rigtig, rigtig meget mening, det jeg laver her: Hvis jeg gør mit job godt og giver folk rent drikkevand, så fortæller lægerne en i slutningen af ugen, at antallet af syge mennesker i lejren er faldet.

Du har været udsendt før til Pakistan, myanmar, indien og kenya, hvordan er udfordringerne i Sydsudan i forhold til dine tidligere udsendelser?Her ingen infrastruktur i forvejen, ingen elektricitet, alt er ’basic’ her, og uddannel-sesniveauet hos de lokale er meget, meget lavt. Jeg har 22 lokalt ansatte, som skal kunne klare mange af opgaverne, og jeg skal egentlig planlægge, koordinere, bringe nye materialer ind og samarbejde med de andre organisationer. Men her bliver jeg nødt til at involvere mig i alt, for bare det at hælde den rigtige mængde klor i vandet for at rense det er en udfordring for de ansatte.

Hvad er det så for et aftryk du håber, du får sat her?Jeg arbejder tæt sammen med to andre organisationer, som står for distributionssy-stemet, og det handler om at finde optimale løsninger, finde flaskehalsene og forbedrings-potentialet, så vi kan levere mest muligt rent vand, tættest muligt på folk i lejren.

er der noget, du kan tage med dig hjem herfra og bruge i dit arbejde?På det helt konkrete plan er der ikke noget, men med hensyn til kommunikation med de andre aktører og hele personaleledelsesdelen – selvom det godt nok foregår lidt anderledes i Danmark (siger Erik Heyer med et stort grin) – projektledelse, og at holde mange bolde i luften samtidig giver selvfølgelig noget.

… og på det personlige plan?Jeg har kun været af sted i akutte katastrofer i to-tre måneder ad gangen, og det er bare helt utroligt, hvor meget de måneder, jeg er af sted, fylder i hukommelsen bagefter. Det præger mig. Hvis jeg tænker på år, hvor jeg ikke har været ude, ja, hvad er det så egentlig, man husker…

Erik Heyer er udsendt med Læger uden Grænser til Batil-lejren i Sydsudan, hvor han skal sørge for rent vand til lejrens beboere.

13

KAMPAGNE

Læger uden Grænser kørte i november en kampagne under overskriften ”Gode intentioner redder ikke liv”. Baggrunden for kampagnen er, at 41 procent af dem der kender os fortæller, at de gerne vil støtte Læger uden Grænser, når de får chancen – desværre er andelen af dem, der rent faktisk gør det, forsvindende lille.

vi har i år et mål om at indsamle 116 mil-lioner kr. fra helt almindelige danskere – et mål, som bliver meget svært at nå. vi er nødt til at spørge meget direkte og mange gange for at få de penge, som vi har så hårdt brug for.

”Det er de medicinske behov og det kon-krete nødhjælpsarbejde, der afgør, hvor mange penge vi har brug for. I Danmark har vi ansvar for at dække en del af det behov. Når vi ikke når vores mål, så er der projekter, der ikke kan gennemføres, mennesker, der ikke kan få den hjælp, de var tiltænkt”, siger fundraisingdirektør Anne Larsen.

vi gør alt, hvad vi kan, for at være så ef-fektive som muligt i vores arbejde med at samle penge ind. Hver gang vi bruger en krone, skal vi have gennemsnitligt 7 kr. igen. vi skal både skabe opmærksomhed om vores arbejde og bede om penge. Selv om mange siger, at de ikke behøver at blive

mindet om, at vi gerne vil have deres støtte, så får vi ikke bidragene, hvis vi ikke laver kampagner.

”vi har en gylden regel om, at vi ikke må bruge mere end 20 procent af indtægterne på administration, lønninger og fundrai-sing. Det vil sige, at hvis man giver 100 kr., så går 80 kr. til nødhjælpsarbejdet. Resten går til at understøtte vores arbejde med patienterne, på at fortælle om den nød og de problemstillinger, vi oplever i verdens brændpunkter, og på at indsamle flere penge. Derfor bliver vi ved med at forsøge at omsætte gode intentioner til handling”, siger Anne Larsen.

– det er de medicinske behov og det konkrete nød-hjælpsarbejde, der afgør, hvor mange penge vi har brug for. Anne Larsen, fundraisingdirektør

Fra gode intentionertil handling

SCEnE FrA rEkLAMEFiLMEn som er en del af ”Gode intentioner” kampagnen. Se filmen på www.msf.dk Foto: © Læger uden Grænser

15

Frister for skattefradragHusk at du stadig kan nå at få skattefradrag for dine donationer i 2012. Alle bidrag op til 14.500 kr. pr. år er fradragsberettigede. vi indberetter til SKAT via dit cpr-nummer. Har vi det ikke, så oplys det påwww.msf.dk/cpr

Vær opmærksom på fristerne for indbetaling i 2012: Bankoverførsel senest fredag d 28. de-cember. Girokort stemplet med betaling i 2012. Checks dateret senest 31. december.

Gavebeviser – til dem, der har det heleMed et gavebevis fra Læger uden Grænser giver du ikke bare dem, du holder af, en gave – du glæ-der også andre. Gavebeviset gør det muligt for Læger uden Grænser at yde medicinsk nødhjælp og redde liv, hvor der er hårdt brug for det. Du kan vælge mellem et gavebevis på 250, 500 eller 1.000 kr. ønsker du et andet beløb på beviset, er du velkommen til at kontakte os. Som noget nyt kan gavebeviset også købes elektronisk, så du selv kan printe gavebeviset, når du skal bruge det.Bestil gavebeviset ivores netbutik påshop.msf.dk

Julekort til venner og familie Send en julehilsen til familie og venner med jule-kort fra Læger uden Grænser. Med vores særlige støttejulekort sender du ikke blot en julehilsen, men også en støttegave på 45 kr. til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde. vælg mellem to motiver. Julekortene koster 63 kr. pr. stk. Du kan også vælge en pakke med fire julekort med mere traditionelle julemotiver på forsiden og billeder fra vores arbejde på bagsiden til 50 kr.. Alle jule-kort leveres med kuverter.

Bestil julekort i vores netbutik påshop.msf.dk

Julegaver, der glæder I vores netbutik finder du et stort udvalg af gave-idéer, der kan skabe glæde hos dem, du holder af, og samtidig støtte Læger uden Grænser. Se for eksempel lammeskindsarmbåndet fra smyk-kefirmaet PILGRIM, krimien ’Dødelig Alvor’, eller skuldertasken med motiv. I netbutikken finder du også mange andre smykker, nøgleringe, solbriller og andre produkter med støtte til Læger uden Grænsers arbejde. shop.msf.dk

STøT

donorserviceSidste frist for bestilling i vores netbutik, hvis posten skal nå frem inden jul, er mandag den 17. december kl. 9.00.Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve eller skattefradrag? Kontakt vores donorservice på donorservice@msf.dk eller telefon 3977 5656 (mandag-fredag 10-16) – åbent mellem jul og nytår 27.-28. december.www.msf.dk/donorservice

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden. Vi

hjælper dem, som har størst behov uagtet race, køn, religion og politisk overbevisning og vi arbejder på begge sider af en konflikt. Samtidig fortæller vi om de brud på

menneskerettighederne og på de humanitære love, som nødhjælpsholdene ofte er vidner til under arbejdet i felten. På den måde udfører vi både medicinsk nødhjælp

og bærer vidnesbyrd. Hvert år sender Læger uden Grænser over 4.000 medarbejdere ud for at hjælpe verdens nødlidende. Fra Danmark sender vi omkring 70 læger,

sygeplejersker og andet relevant fagpersonale ud hvert år.

Du modtager her et gavebevis på 250 kr. Dit gavebevis gør det muligt for Læger uden Grænser at yde medicinsk nødhjælp til de

befolkningsgrupper der er mest udsatte i forbindelse med naturkatastrofer, krige,

konflikter, epidemier, sygdomme, hungersnød og fattigdom. Jesper H.L. Jørgensen Formand for Læger uden Grænser (MSF), formulerer det således:

”Vigtigheden i at hjælpe hinanden, aktivt at række ud efter et andet menneske i nød, er det

som gør forskellen på, om vi som mennesker er ligeglade eller bekymrer os om andre – det at

række ud hjælper ikke kun i det enkelte øjeblik, men skaber også håb om en fremtid.” Tak for din sTøTTe.

Gavebevis250 kr

Fotograf: © Francesco Zizola, Etiopien

15

1 antonios Goutsios, logistiker, Etiopien 2 Brinthalini jeyaratnaganthan, læge, Sydsudan 3 eva Capa Corrales, landerepræsentant, Zambia 4 Haitham abdelrahman, elektriker, Laos 5 Hanne augustenborg, sundhedsfremmemedarbejder, Sydsudan 6 Helle Gammelgaard, logistiker og administrator, Somaliland 7 Helle Ljungmann, sygeplejerske, Sydsudan 8 Himedan mohammed Himedan, assisterende landechef, Kenya 9 irene juul jensen, logistiker, Haiti 10 kathrine Holte, kirurg, Den Demokratisk Republik Congo 11 magnus Bergkvist, forsyningsmedarbejder, Sierra Leone

12 mal Pantelic, logistiker, Sydsudan 13 Peter Beck Larsen, gynækolog, Burundi 14 rebecca nielsen, sygeplejerske, Nigeria 15 Sanni Bundgaard, jordemoder, flyvende 16 Steffen Havelund, logistiker, Sydsudan 17 Taus Hollænder, logistiker, Somaliland 18 Tina nielsen, læge, Sydsudan 19 Tomas østergaard jensen, læge, Zambia 20 Trine marott, koordinerende sygeplejerske, Swaziland 21 ulla Collins, bioanalytiker, Madagaskar 22 Varnie Ponder, vand- og sanitetsekspert, Nigeria

DANSKEUDSENDTE

2

8

9 49

13

10

5

7 12

18

2120

16

3 19

2214

11

61 1715