1

Mag

asin

fra

Læge

r ud

en G

ræns

er i

Dan

mar

k N

r. 89

Mar

ts 2

012

Journalen

REJSEBREV FEM UGER PÅOPERATIONS-GANGENI NIGERIA

2

4 Verden rundt: Mali: Kampe sender civile på flugt

Sydsudan: Klinikker raseret under kampe

Somalia: Lukker projekter efter drab

6 Libyen: »Vi må ikke blive en del af at torturapparat«

10 Rejsebrev: Fem uger på operations gangen i Nigeria

14 Danmarksindsamling: Danskerne samlede 87 millioner kroner ind til børn på flugt

INDHOLD

Journalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Christian Nørgaard, Ramy Hoffmann, Trine Buch-Hansen, Tina Fogelberg og Sune Juul-Sørensen. Tekst: Christian Nørgaard, Sune Juul-Sørensen, Tom Lemser. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Stibo Graphic. Redaktionen er afsluttet den 5. marts. ISSN 1904-4895. Oplag: 55.000 stk.

Forside: Anæstesisygeplejerske Rebecca Nielsen ’trækker vejret’ for en patient, der er under narkose. Hun var udsendt til Teme hospital i Port Harcourt i Nigeria samtidig med ortopædkirurg Tom Lemser. Læs hans rejsebrev fra Nigeria på side 10. Foto: © Yann Libessart

10

6

Omkring en million mennesker i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) er hiv-positive og 350.000 af dem har brug for antiretroviral behandling. På trods af det er der kun 44.000 mennesker i behandling i dag. Læger uden Grænser har behandlet flere end 5.000 mennesker for hiv/aids i DRC. Billedet er taget af Mario Travaini, mens han i 2011 var udsendt med Læger uden Grænser til DRC.

3

»Gør ikke skade«

Det er en del af grundlaget for den medicinske etik og dermed en del af grundlaget for Læger uden Grænsers arbejde at give hjælp uden at forårsage skade. Det virker banalt at understrege, men arbej-det i krige og konflikter sætter os i situationer, hvor konsekvenserne af vores tilstedeværelse kan rejse dilemmaer, der er langt fra banale.

Som nødhjælpsorganisation må vi erkende, at vi ikke arbejder i et politisk tomrum, men ofte i konfliktsituationer, hvor parterne i konflikten opfatter lægehjælp som en brik, der kan bruges i spillet om magten.

I januar i år har vi i Libyen oplevet, hvordan de nye magthavere, i form af den nationale hærs sikker-hedstjeneste, har tortureret fanger og forsøgt at misbruge vores lægehjælp til at lappe dem sammen, så de kunne tåle endnu mere mishandling.

I Syrien har oprøret mod styret i Damaskus ifølge FN kostet 5.000 mennesker livet. Læger i Syrien og patienter, som er flygtet fra landet, fortæller om patienter, der bliver anholdt og tortureret, og misbrug af lægehjælp til at bekæmpe oprøret. I Bahrain har vi set lignende situationer, hvor sundheds-systemet er blevet misbrugt i forsøget på at ramme demonstranter, og hvor hospitaler bliver brugt som lokkemad for anholdelse og tortur.

I Libyen så vi ikke anden udvej end at trække os fra arbejdet i fængslerne i protest, og i både Bah-rain og Syrien har vi advaret mod misbrugen af lægehjælp i kampen om magten. Spørgsmålet er, om det gør en forskel for de mennesker, der har brug for lægehjælp i Syrien? Hvad sker der med fangerne i de libyske fængsler, efter vi er rejst?

Eksemplerne fra Syrien, Bahrain og Libyen understreger, at uanset hvilke valg vi træffer, vil det altid have konsekvenser. Hvornår er det bedst at arbejde i stilhed, og hvornår er det bedst at sige fra på bekostning af adgangen til patienterne?

Der er ikke nogen lette løsninger, men vi forsøger at finde svaret i den konkrete situation - altid med patientens bedste som mål. Det er et ansvar vi må og skal tage på os. I sidste ende drejer det sig om at hjælpe bedst muligt, der hvor behovet er størst – uden at gøre skade.

Jesper H. L. Jørgensen

FormandLæger uden Grænser i Danmark

LEDERFo

to: ©

Cla

us K

unck

el

4

Foto

: © B

enoî

t Ka

yem

be/M

SF

KAMPE I MALI SENDER CIVILE PÅ FLUGTOmkring 10.000 mennesker er flygtet efter uroligheder i det vest-afrikanske land Mali til nabolandet Niger. Derfor har Læger uden Grænser iværksat en nødhjælpsindsats, der skal hjælpe flygtninge-ne, der hverken har adgang til rent drikkevand, mad, tag over ho-vedet eller lægehjælp. Udover basal nødhjælp tilser Læger uden Grænser også gravide og fødende kvinder, screener for og be-handler underernæring og vaccinerer børn. Der er også sendt nød-hjælpsarbejdere til det nordlige Mali og til Mauretanien, der også har modtaget flygtninge.

HJÆLP TIL HAITIANSKE FLYGTNINGE I BRASILIENSiden Haiti blev ramt af et kraftigt jordskælv i 2010, er flere end 1.200 haitianere flygtet til Brasilien, hvor de har slået sig ned i byen Tabatinga på grænsen til Colombia og Peru. Her lever de under dår-lige forhold, mens de venter på at få deres sager behandlet af myn-dighederne. De lever tæt sammen under ringe hygiejniske forhold, hvilket øger risikoen for sygdomme og psykiske lidelser. De har ikke lov til at arbejde og kan derfor ikke forsørge sig selv. Læger uden Grænser uddeler nødhjælpspakker og opfordrer myndighederne til at give flygtningene den hjælp, de har krav på.

Foto

: © E

rico

Hill

er/M

SF

VERDEN RUNDT

AFSLUTTER KOLERAINDSATS I TCHADOver 17.000 mennesker har i løbet af de seneste to år været smit-tet i den største koleraepidemi i Tchad i 15 år. Læger uden Grænser har behandlet omkring to tredjedele af patienterne under epidemi-en, som kostede flere end 450 mennesker livet. Indsatsen er nu af-sluttet, men Læger uden Grænser fortsætter med at overvåge situa-tionen og er klar til at hjælpe, hvis epidemien blusser op igen. Rent drikkevand, ordentlige sanitære forhold og vaccinationer er afgø-rende i forebyggelsen af en ny epidemi.

Foto

: © M

SF

5

LUKKER PROJEKTER EFTER DRABDen 29. december 2011 blev nødhjælpskoordinator Philippe Ha-vet og læge Karel Keiluh dræbt i Læger uden Grænsers projekt i Ho-dan-distriktet i Somalias hovedstad Mogadishu. De tragiske om-stændigheder har tvunget Læger uden Grænser til at lukke alle aktiviteter i Hodan-distriktet. Arbejdet fortsætter dog i andre di-strikter i hovedstaden, såvel som på ti andre steder i Somalia. Læ-ger uden Grænser har arbejdet i landet uafbrudt siden 1991.

Foto

: © M

artin

a Ba

ciga

lupo

/MSF

KLINIKKER RASERET UNDER KAMPE I SYDSUDANI slutningen af december drev kampe mellem rivaliserende grup-per i staten Jonglei tusinder af mennesker på flugt og ødelagde to af Læger uden Grænsers klinikker. Læger uden Grænser genoptog arbejdet i starten af januar og har allerede behandlet mange patien-ter med alvorlige skudskader og skader efter vold. En sydsudanesisk vagt og hans kone er blevet slået ihjel, og en stor del af de natio-nalt ansatte i projektet er stadig savnede. Angrebene har været eks-tremt voldelige og har i høj grad været rettet mod civile, blandt an-dre kvinder og børn.

Foto

: © H

eath

er W

hela

n /

MSF

6

LIBYEN

LÆGER UDEN GRÆNSER

TRAK SIGEFTERGENTAGENTORTUR

Indsatte i fængslerne i Misrata bliver i stigende grad tortureret og nægtet akut lægehjælp, og det fik den 26. januar Læger uden Grænser til at suspendere arbejdet i byens fængsler og arresthuse.

Læger uden Grænser begyndte at tilse og behandle fanger i august 2011 og har siden da set i alt 115 patienter, der led af skader forårsaget af tortur under forhør.

Flere af patienterne blev efter den læge-lige behandling sendt tilbage til arresthuse-ne, hvor det viste sig, at de igen blev udsat

for tortur. Læger uden Grænser blev også bedt om at behandle ofrene i selve forhørs-centrene, men det afviste vi kategorisk.

”Nogle embedsmænd har forsøgt at udnytte og hindre Læger uden Grænsers medicinske arbejde,” fortæller Læger uden Grænsers danske direktør, Michael Gylling Nielsen.

”Patienterne blev bragt til os midt i et forhør for at få medicinsk behandling med henblik på at gøre dem egnede til yderligere afhøring. Det er helt uacceptabelt. Vores rolle

er at yde lægehjælp til tilskadekomne og syge fanger. Ikke gentagne gange at behandle de samme patienter mellem tortursessioner. ”

Et af de mest alarmerende tilfælde fandt sted 3. januar, da læger behandlede en grup-pe på 14 indsatte, der var returneret fra et forhørscenter uden for arresthuset. På trods af at Læger uden Grænser havde krævet et øjeblikkeligt stop for torturen, havde 9 af de 14 fanger adskillige sår og viste åbenlyse tegn på at have været tortureret.

Efter møder med forskellige myndighe-

I januar afbrød Læger uden Grænser arbejdet i arrest-huse i Misrata som reaktion på, at Libyens nye magt-havere torturerer indsatte og nægter dem lægehjælp.

7

Der var den 26. januar endnu ikke truffet konkrete foranstaltninger. I stedet fik vores hold fire nye sager om tortur. Derfor besluttede vi at suspendere vores medicinske aktiviteter i arresterne. Michael Gylling Nielsen »Vi må

ikke blive en del af et tortur-apparat«Den aarhusianske læge Niels Munksgaard Sønder-gaard arbejdede i ti uger i den libyske by Misrata blandt tilfangetagne efter Gadaffistyrets fald. Arbejdet var fuldt af dilemmaer, men også helt inde ved kernen i Læger uden Grænsers arbej-de – for en tid – mener han.

Under hele krigen i Libyen mellem Moammar Gadaffis styrker og de Natostøttede oprørere, havde

Læger uden Grænser arbejdet i landet, hvor det kunne lade sig gøre. Under Gadaffis bombardementer af byen Misrata igen-nem foråret støttede Læger uden Grænser hospitalerne og evakuerede patienter, der behøvede kirurgi, til behandling i Tunesien.

Efter at Misrata faldt i oprørernes hæn-der, viste Læger uden Grænsers undersø-gelser, at der var store, uudfyldte behov for lægehjælp i byens overfyldte fængsler og improviserede arrester i skoler og regerings-bygninger. I august begyndte vi at arbejde blandt de over 2.000 fanger efter byens fald.

Fokus var nu på at behandle den anden part i krigen. Ikke i nogen af tilfældene for at vælge side, men for at efterkomme behov for behandling, der ellers ikke bliver udfyldt.

”Begge sider i en konflikt skal have adgang til lægehjælp. Det er helt funda-

der sendte Læger uden Grænser den 9. januar en officiel skrivelse til det militære råd i Misrata, byens civile råd og den na-tionale hærs sikkerhedstjeneste, der havde ansvaret for afhøringerne, med gentagelse om, at organisationen krævede et øjeblik-keligt stop for enhver form for mishand-ling af tilbageholdte.

”Der var den 26. januar endnu ikke truffet konkrete foranstaltninger. I stedet fik vores hold fire nye sager om tortur. Derfor besluttede vi at suspendere vores

medicinske aktiviteter i arresterne,” siger Michael Gylling Nielsen.

Læger uden Grænser har mellem august og januar gennemført 2.600 kon-sultationer i arresthusene. Vi er fortsat til stede i Libyen, og fokuserer nu arbejdet på krigens ofres mentale sundhed og hjælper omkring 3.000 afrikanske indvandrere, flygtninge og internt fordrevne i og om-kring hovedstaden Tripoli.

8

mentalt for vores arbejde, at der skal være lige adgang til sundhed uanset etnisk og politisk tilhørsforhold,” siger læge Niels Munksgaard Søndergaard, der var udsendt til fængslerne i Misrata i 10 uger fra no-vember til januar.

Da Gadaffi blev dræbt og hans styre faldt i den nærliggende by Sirte den 20. oktober 2011, vendte oprørerne tilbage til Misrata med hundredevis af fanger – heri-blandt adskillige hårdt sårede, og i tre uger gik alt arbejde med behandling af disse. Der var tale om voldsomme åbne knog-

lebrud, enkelte amputationer og mange havde infektioner i sårene, der truede med at koste flere lemmer.

Efter den akutte periode skiftede arbej-det karakter og blev mere alment medi-cinsk: sårpleje, behandling af infektioner og af de mange ældre fanger med livsstilssyg-domme som diabetes og forhøjet blodtryk, der tidligere var blevet behandlet under Gadaffitidens gratis sundhedssystem.

”Mange af de indsatte havde støttet Gadaffi eller kæmpet i hans regeringshær, og dem nærede sejrherrerne et stort had til. Overgangsrådet ville ikke anerkende deres ansvar for at yde lægehjælp til krigsfangerne, og der gik vi så ind i en ny periode. Vi var tættere på magthaverne, end vi normalt ville være, for at få adgang til patienterne, og man kan måske spørge, om vi har været med til at lappe huller i sy-stemet, der ellers var andres ansvar,” siger Niels Munksgaard Søndergaard.

”Der er mange dilemmaer i sådan en mission. Jeg fik da sympati for de hygge-lige, ældre herrer blandt de indsatte, der bagefter viste sig at have begået uhyrlig-

heder under kampene. Det eneste, man som læge kan gøre, er at holde fast i de humanitære principper om lige adgang til hjælp.”

I 115 tilfælde ud af 2.600 konsultationer i fængslerne har Læger uden Grænser do-kumenteret, at der er anvendt tortur imod fangerne. Niels Munksgaard Søndergaard har tilset en del af dem:

”Der var mærker efter slag og pisk, folk med nyresvigt efter at have fået ødelagt musklerne og alt det, man ikke kan se: slag under fødderne, tortur med elektricitet og vand og meget andet.”

Den 3. januar blev 14 mand bragt ind fra forhørscenteret. De havde alle været udsat for overgreb - de to af dem i slem og behandlingskrævende grad. Deres fange-vogtere gav Læger uden Grænser besked om, at de skulle leveres tilbage til forhørs-centeret, men her sagde holdet fra.

”Tortur har altid været en del af Libyens fængselssystem, og er det altså fortsat. Men Læger uden Grænser må ikke blive en del af et torturapparat, så jeg synes, det er helt rigtigt at protestere og trække sig ud under alle omstændigheder,” siger Niels Munksgaard Søndergaard.

”Opgaven var i begyndelsen at redde liv og førlighed på de krigsskadede, men efterhånden blev det at agere praktise-rende læger. Der har været mange etiske overvejelser undervejs, men der er ingen tvivl om, at vores tilstedeværelse har gjort en kæmpe forskel indtil omkring 1. december. Planen har hele tiden været, at vi skulle overdrage arbejdet til myndighe-derne i løbet af foråret. Det er vanskeligt at vide, hvad der sker nu, men det har aldrig været Læger uden Grænsers opgave at op-bygge et sundhedssystem. Nu er det Røde Kors’ mandat at overvåge, at lægehjælpen bliver sat i værk fra myndighedernes side.”

LIBYEN

Pisk. Et af de mere tydelige tegn på forhørsmetoderne ses på denne mands overkrop. Billedet er taget af en af Niels Munksgaard Søndergaards kollegaer. Foto © MSF.

Begge sider i en kon-flikt skal have adgang til lægehjælp. Det er helt fun-damentalt for vores arbejde, at der skal være lige adgang til sundhed uanset etnisk og politisk tilhørsforholdNiels Munksgaard Søndergaard

Tortur har altid været en del af Libyens fængselssy-stem, og er det altså fortsat. Men Læger uden Grænser må ikke blive en del af et tortur-apparat, så jeg synes, det er helt rigtigt at protestere og trække sig ud...Niels Munksgaard Søndergaard

9

”Sårede og læger risikerer forfølgelse, tortur og anholdelse fra sikkerhedsstyr-kerne i Syrien. Lægehjælp bliver brugt som et våben i forfølgelsen,” siger Marie-Pierre Allié, præsident for Læger uden Grænsers franske afdeling.

Læger uden Grænser kan ikke arbejde direkte i Syrien, men har indsamlet vid-nesbyrd fra sårede patienter, der har fået behandling uden for Syrien og fra læger, der arbejder inde i landet. Vidnesbyrdene, som stammer fra mange steder i landet, peger på en hård kurs over for akut me-dicinsk hjælp til sårede efter den fortsatte vold i Syrien.

SØGER IKKE HJÆLP AF FRYGT FOR AR-RESTATIONDe fleste sårede søger ikke hjælp på offent-lige hospitaler af frygt for at blive arresteret eller tortureret. I nogle tilfælde bruges falske navne for at skjule patienternes iden-titet. Lægerne giver også falske diagnoser for at hjælpe patienterne med at undgå at blive forfulgt af sikkerhedsstyrkerne, som søger efter patienter med skader, som kan stamme fra protesterne.

”Det er afgørende, at de syriske myn-digheder genetablerer sundhedsfaciliteter-nes neutralitet”, siger Marie-Pierre Allié.

”Hospitaler skal være beskyttede områ-der, hvor patienter kan få behandling uden

diskrimination og være sikre mod overgreb og tortur. Sundhedspersonalet skal have mulighed for at hjælpe uden at sætte livet på spil, fordi de følger deres professionelle etik.”

BEHANDLING PÅ HEMMELIGE KLINIKKERDe sårede bliver i stort omfang behand-let på hemmelige steder. Der er blevet etableret improviserede operationsstuer og klinikker i lejligheder, gårde og andre steder. De hygiejniske forhold og mulighe-den for at sterilisere instrumenter er meget basale, og der er mangel på narkose.

Alene det at have medicin og basale medicinske forsyninger som for eksempel ga-zebind bliver betragtet som en forbrydelse.

”Sikkerhedstjenesten angriber og øde-lægger de mobile hospitaler. De kommer ind i husene og leder efter medicin og forsyninger”, fortæller en læge, der ønsker at være anonym.

Sikkerheden er den største bekymring for lægerne i de hemmelige netværk. Be-handlingen skal foregå hurtigt, da patienter og læger hele tiden må være på farten for at undgå anholdelse.

”Vi bliver konstant forfulgt af sikkerheds-styrkerne,” fortæller en anden læge.

”Mange læger, der behandler sårede i deres private klinikker, er blevet arresteret og tortureret.”

MÅ FLYGTE FOR AT FÅ BEHANDLING AF ALVORLIGE SKADERDet er ekstremt svært at behandle alvorlige skader og sørge for pleje efter operationer. Samtidig kan lægerne i de hemmelige net-værk ikke skaffe blod fra den centrale blod-bank, landets eneste, som bliver kontrolleret af det syriske forsvarsministerium.

Det er kun lykkedes få patienter at finde sikkerhed i nabolandene, hvor de kan få ordentlig, om end sen, lægehjælp.

”Jeg var blevet såret i låret, da soldaterne pågreb mig. De tævede mig i hovedet og på mit sår, men det lykkedes mig at slippe væk med hjælp fra folk i mit nabolag. Til sidst lykkedes det mig at finde en sygeple-jerske, der kunne behandle mig, selvom han ikke havde nogen bedøvelse,” fortæller en af de flygtede patienter til Læger uden Grænser.

SYRIEN

Lægehjælpbruges somvåben i Syrien

Styret i Syrien undertrykker de sårede fra demonstrationer og de sundhedsarbejdere, der behandler dem.

Kirurger forbereder sig på at operere på et hospital, Læger uden Grænser har lejet og udstyret i Amman i Jordan. Hospitalet skulle oprindeligt yde gratis rekonstruerende kirurgi til voldsofre fra Irak, men modtager i dag patienter, der er flygtet fra Syrien, foruden patienter fra Yemen, Gaza, Egypten og Libyen. Foto: © J B Russell

LÆGER UDEN GRÆNSER I SYRIENLæger uden Grænser har i månedsvis for-søgt at få adgang til at hjælpe sårede i Syri-en, indtil videre uden held. Organisationen behandler flygtede syriske patienter i nabo-landene og støtter netværk af læger, der ar-bejder i hemmelighed i Syrien, med forsy-ninger af medicin og medicinsk, kirurgisk og transfusionsudstyr.

10

Så er det af sted igen til varmen. Jeg efterlader København i efterårets vold for at slutte mig til de såkaldte

’surgical teams’, der består af kirurger og anæstesifolk fra hele verden, der udsendes med relativt kort varsel til de steder, hvor der her og nu er brug for det.

Næste dag ankommer jeg til Port Harcourt, Nigerias ’oliemekka’, møgbe-skidt med tyk luft og store slumområder med en meget fattig befolkning. Trafikken er presset, de 20-30 år gamle biler sviner helt vildt. Luften er tyk af bilos, og der er tilsyneladende ikke faste trafikregler. Alle

dytter og maser sig frem. Det vrimler med politi og militær i gaderne. Mellem bilerne render der folk rundt og sælger alt fra ba-nanchips til taletidskort og ludospil. Nede i gadehøjde kører ben-amputerede rundt på udtjente skateboards og tigger ved bilerne i den kroniske myldretid. Indimellem drøner

FEM UGER PÅOPERATIONSGANGENI NIGERIARejsebrev: Teme Hospital er det eneste gratis akuthospital i oliebyen Port Harcourt. Ortopæd-kirurg Tom Lemser skiftede i efteråret 2011 hverdagen på Hvidovre Hospital ud med fem uger på operationsgangen på Læger uden Grænsers hospital i det sydlige Nigeria.

REJSEBREV

11

korteger af sorte biler med bevæbnet eskorte forbi.

Endelig når jeg frem til Teme Hospital, et traumehospital i den mere grumsede del af byen. Skadestue og hospital tager sig kun af akut tilskadekomne og er det eneste sted i en by med 1,2 mio. indbyggere, hvor be-handlingen er gratis. Her skal vi 14 udsendte fra otte-ni forskellige lande sammen med 150 lokale folk prøve at drive noget, der lig-ner en almennyttig boligblok fra DDR, som hospital med operationsgang, skadestue, sengeafdelinger og hvad der ellers hører til. Stuegangene minder mest om en flok tyske

turister på et tyrkisk marked med musik, larmende ventilatorer og snakkende læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. En samlet flok på 10 mennesker, der når 80 patienter på 1½-2 timer.

Patienterne strømmer ind dag og nat via skadestuen og med ambulancer, så det kni-ber med at følge med på operationsgangen. Her møder man ikke op med nedgroede negle, en øm øreflip eller et myggestik, der klør. Der bliver godt nok bedøvet, skåret, boret og syet en del her. Takket være gar-vede anæstesifolk er patienterne lynhurtigt bedøvede. Medicinen er noget anderledes

end derhjemme, så patienterne taler, drøm-mer, klager sig eller synger under operatio-nen. Det er meget voldsommere skader, end man ser hjemme i Hvidovreområdet. Der er godt med voldsomme brud, skudskader og machetehug. Nå, men patienterne skal jo repareres, så dagene er lange og drøje, typisk 12 timer seks dage om ugen. Der er ikke meget tid til andet end at arbejde og sove, men alligevel er humøret på holdet som regel godt, og folkene her passer godt på hinanden.

Mod aften kører vi TRÆTTE og som regel stille gennem den larmende by og lander så

12

i ’vores’ hus, som ligger i en mere fredelig bydel, hvor alle villaerne har vagter, egen strøm- og vandforsyning og er omgivet af pigtråd. Her holder vi så til: 14 udsendte fra Filippinerne, Tyskland, USA, Japan, Belgien, Frankrig, Argentina, England og lille Dan-mark. Faktisk er jeg så heldig ikke at være eneste dansker. Her er også en rutineret og sød anæstesisygeplejerske, Rebecca, som har kastet sin kærlighed på de kvæstede børn og overdænger dem med køleskabsmagne-ter, klistermærker og små trolde. Når de ser hende på afdelingen, vil de straks lave ’high five’. I kirurgteamet er der udover os to dan-skere en rolig, rar og meget dygtig allround kirurg, en lidt skør japansk ortopædkirurg og en pensioneret filippinsk anæstesilæge, der har slæbt 20 kg delikatesser og dameblade med for at forkæle os. Han er vores allesam-mens hyggeonkel, der står tidligt op om morgenen og laver omeletter til folkene. I morges var han så ivrig i køkkenet, at røg-alarmen gik i gang.

Selv om der er rotter og pigtråd ved huset, er her mægtig hyggeligt, vores lokale vagter er her døgnet rundt, og chaufførerne holder klar med vores hvide Landcruisere dag og nat, for pludselig går det løs midt om natten, og kirurg og anæstesifolk må af sted til hospitalet. Om søndagen lykkes det som regel at holde fri en halv dag, og så kan vi bevæge os rundt til fods til et supermar-ked og de mest fredelige af de nærmeste restauranter i kvarteret.

Det er ikke meget af landet, vi får set på denne måde, men det er en fantastisk øvelse i at samarbejde og blive venner med folk, man ikke anede eksisterede en uge

forinden. Man omstiller sig lynhurtigt til at gøre tingene helt anderledes end man plejer, for ellers fungerer intet. Det gælder både menneskeligt og fagligt. De lokale folk er også glade for samarbejdet, det er meget tydeligt. De har deres måder at gøre tingene på, men er villige til at lære nyt, når de lige har accepteret os.

En dag går turen tilbage igen til Dan-mark med sne, slud, lyskurve, biler med partikelfilter eller katalysator, hospitalet med 10 forskellige skemaer for hver patient og indberetning af ditten og datten.

Mange hilsner fra Tom

Her skal vi 14 udsendte fra otte-ni forskellige lande sam-men med 150 lokale folk prøve at drive noget, der ligner en almennyttig boligblok fra DDR som hospital med operations-gang, skadestue, sengeafdelinger og hvad der ellers hører til.

Ortopædkirurg Tom Lemser gør en patient klar til operation. Udsendelsen til Port Harcourt var hans anden med Læger uden Grænser. I 2010 arbejdede han fem uger på Læger uden Grænsers oppustelige hospital i Haitis hovedstad Port-au-Prince. © Penny Bradfield.

13

Læger uden Grænser får en stor del af sin medicin til behandling af blandt andet hiv/aids og malaria fra produ-

center i Indien. De laver såkaldt generisk medicin, der indeholder de samme stoffer som den originale medicin, men fordi patentet er udløbet eller ikke gælder i det producerende land, kan medicinen laves meget billigere. Det har i løbet af de seneste 10 år betydet, at den årlige pris på hiv/aids behandling per patient er faldet fra 55.000 kr. om året til mellem 600 og 1.300 kr.

Men forsyningen af generisk medicin trues nu af ACTA - en ny, international han-delsaftale, der har til formål at bekæmpe forfalskninger og ulovlige kopivarer. Des-værre giver ACTA udvidede muligheder for at bremse produktionen eller tilbageholde

generisk medicin i tolden alene på bag-grund af mistanke om brud på varemærke-beskyttelse. Dermed giver handelsaftalen stor magt til medicinalvirksomheder, der alene med anklager om overtrædelser kan stoppe forsyningen af medicin uden hensyntagen til de patienter, der har hårdt brug for den. Samtidig åbner den for bøder, retsforfølgelse og fængselsstraf til ikke bare producenter, men også leveran-dører og aftagere af medicin, for eksempel Læger uden Grænser.

ACTA indeholder en række alvorlige sanktionsmuligheder ved mistanke om varemærkeovertrædelser. Det betyder, at toldmyndigheder alene på baggrund af an-klager kan tilbageholde og destruere medi-cin, uden at en domstol har taget stilling til anklagerne. De hårde sanktionsmuligheder

står ikke i forhold til konsekvenserne - afbrydelse af behandling kan være fatal for patienterne. Samtidig er der få muligheder for at straffe falske anklager, hvilket betyder at medicinalvirksomhederne får incitament til at misbruge muligheden for at anklage konkurrenter for varemærkeovertrædelser.

ACTA er allerede underskrevet af en række lande, heriblandt Danmark, men for at træde i kraft i EU mangler den at blive underskrevet af alle EU-lande og derefter godkendt i Europaparlamentet. Læger uden Grænser er i dialog med handels-minister Pia Olsen Dyhr om ACTA i håbet om at få ændret dele af handelsaftalen, så den ikke risikerer at påvirke forsyningen af medicin til mennesker i udviklingslandene.

Det er temaet torsdag den 29. marts 2012, hvor Læger uden Grænser inviterer politikere, humanitære organisationer, forskere, donorer og andre interesserede til en konference, hvor udfordringerne med at yde nødhjælp i krige og konflikter er

på dagsordenen. Der vil være indlæg og debatter om, hvorvidt det ”humanitære rum” er under pres og om, hvordan man i så fald genvinder det. Konferencen, der afholdes i København, er gratis og åben for alle interesserede.

For tilmelding og yderligere information, send en mail til jor@msf.dk senest 22. marts 2012.

NYHEDER

Det humanitære rum under pres

ACTA er entrussel modbillig medicinEn ny international handelsaftale åbner for beslaglæggelse og de-struktion af lovligt produceret me-dicin til mennesker med hiv/aids og malaria i udviklingslandene.

14

DANMARKSINDSAMLING

I hele januar samlede almindelige danskere, virksomheder og institutioner over hele landet ind til årets Danmarks Indsamling.

Det hele kulminerede med det store, kendis-besatte indsamlingsshow på DR1 fredag den 3. februar. Hen ad midnat kunne værterne konstatere, at årets resultat var nået op på 87.025.130 kroner.

Årets indsamling går til børn på flugt i Afrika og fordeles imellem de 12 største humanitære organisationer, der hver har udvalgt et konkret projekt, hvor de hjælper børn på flugt.

Læger uden Grænsers andel er knap syv millioner kroner, som bliver brugt på medi-cinsk nødhjælp til flygtninge fra Somalia og behandling af de ofte svært underernære-de børn, som ankommer til flygtningelejrene i Liben-området i Etiopien.

Læger uden Grænser fokuserer på at begrænse forekomsten af sygdomme, akut underernæring og mindske dødeligheden blandt flygtningene og ikke mindst de mest skrøbelige - børnene.

Årets indsamlingsresultat er det samme som i 2011, og det er Læger uden Grænsers fundraisingdirektør, Anne Larsen, glad for:

”Vi havde en forventning om, at krisen ville lægge en dæmper på danskernes lyst til at give penge til velgørenhed, og i det lys er det rigtigt godt at nå et resultat sva-rende til sidste år. I august var der også et stort indsamlingsshow til fordel for ofre for ernæringskrisen i Somalia og nabolandene. Her blev der samlet 110 millioner kroner ind, og kun et halvt år efter ser vi igen et stort engagement ved Danmarks Indsam-ling. Det er skønt, at danskerne fortsat vil

hjælpe andre mennesker, og det er vi meget taknemmelige for.”

Danskerne samlede87 millioner kronerind til børn på flugt

RESULTATERNE AF DANMARKS INDSAMLING DE SENESTE FEM ÅR:2011: 87 millioner kroner (Afrikas unge)

2010: 130 millioner kroner (Afrikas kvinder og ekstra- ordinært til jordskælvsofrene i Haiti)

2009: 72 millioner kroner (Afrikas fattige familier)

2008: 64,8 millioner kroner (bekæmpelse af børnedødelighed)

2007: 55,2 millioner kroner (bekæmpelse af hiv/aids)

Læger uden Grænsers andel bliver knap syv millioner kroner, der går til hjælp til somaliske flygtninge i Etiopien.

15

DonorserviceHvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skatte-fradrag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorservice.

E-mail: donorservice@msf.dkTelefon: 39 77 56 56(man-fre 9.30-15.30)www.msf.dk/støtvoresarbejde

STØT

Nye fradragsreglerFra skatteåret 2012 er bundgrænsen for skatte-fradrag for donationer bortfaldet. Dermed kan du få fradrag for dine bidrag til Læger uden Grænser, uanset om du støtter med en krone el-ler det maksimale fradragsberettigede beløb på 14.500 kroner.

Vi indberetter dine bidrag til Skat, hvis vi ken-der dit CPR-nummer. Hvis du endnu ikke har oplyst det, kan du gøre det på vores hjemmesi-de på www.msf.dk/cpr. Formularen er kryp-teret, så dine oplysninger sendes sikkert. Du kan også ringe til os på telefon 3977 5656.

Velgørenheds- forestillingØrkenens Sønner slog d. 17. januar portene op for en særlig velgørenhedsforestilling med deres ”Varm luft i Canal Grande” i samarbejde med Rotary og Radisson Blu Falconer. Hele aftenens overskud blev fordelt mellem en række velgø-rende organisationer og resulterede i et flot be-løb på 70.000 kr. til Læger uden Grænser.

Forårs-solbriller fra PILGRIM

PILGRIM har designet en ny solbrille til fordel for Læger uden Grænser. Solbrillen, som passer til både mænd og kvinder, koster 249 kr. hvor-af 100 kr. går til Læger uden Grænsers arbejde. PILGRIM har ingen avance af salget. Køb den i vores netbutik på www.msf.dk/netbutik

Støt med din fødselsdagI forbindelse med fødselsdag, bryllup, reception eller andre mærkedage synes mange, at et bi-drag til Læger uden Grænser kan være et fint al-ternativ til at modtage en blomsterhilsen eller gave. Efter dagen sender vi en tak for det sam-lede beløb til festens hovedperson og en liste med navne på alle, der har givet et bidrag. Læs mere om hvordan man støtter ved mærkedage på www.msf.dk/mærkedage

16

1 Heidi Christensen, læge, Etiopien 2 Anders Drejer, administrator, Kenya 3 Nils Gisli, logistiker, Etiopien 4 Steffen Havelund, logistiker, Sierra Leone 5 Bjørn Heinesen, logistiker, Etiopien 6 Himedan Mohammed Himedan, assisterende landechef, Kenya 7 Kathrine Holte, kirurg, Elfenbenskysten 8 Irene Juul Jensen, logistiker, Sydsudan 9 Birgitte Jørgensen, forsyningskoordinator, Indien

10 Adriana Ferracin Kleivan, sygeplejerske, Sydsudan 11 Mette Buchardt Lindegaard, administrator, Lesotho 12 Jens Windahl Pedersen, feltkoordinator, Sydafrika 13 Varnie Ponder, logistiker, Sydsudan 14 Kirsten Rasmussen, sygeplejerske, Sydsudan15 Dan Schøler, logistiker, Sydsudan 16 Karina Seiffert, forsyningskoordinator, Chad 17 Hippolyte Ten, læge, Niger 18 Ronald Van Beest, logistiker, Sydsudan

DANSKEUDSENDTE

8 10 13

9

1

14 15 18

3

177

12 11

4 2

5

16 6