8

Click here to load reader

Juli og august 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Juli og august 2014

Kilden Juli & aug. 14Adventistkirken KØGE

Page 2: Juli og august 2014

Kilden

2

Præstens hjørne.Tak for lån!

Vi sad i en sommerhushave. Den var et lille paradis på jorden. Det var, som om haven og skoven og naturen udenfor hørte sammen. Men haven var dog sin egen lille plet. Den var en åbning inde blandt de høje træer, en lysning med plæne, små bede med grønne planter, rosenbuske, fuglehuse, små stier rundt i haven,

en lille terrasse. Det var tydeligt, at der var en havemand, der passede sin have. Han kaldte den ”mit lille paradis”, og han boede her hele sommeren. Men nu blev det oktober, så nu skulle sommerhuset lukkes ned og haven gå i dvale.

Men ikke nok med det. Havemandens helbred var ikke længere det bedste. Ryggen værkede, når han havde været på havearbejde, så han havde brugt sommeren på at forberede sig til et besøg hos ejendomsmægleren for at sige, at huset måtte sættes til salg. Og det var ikke let, - men beslutningen var nu taget.

Vi sad og talte om det, mens vi nød det lille paradis, - og selv om vi ”kun” var gæster i haven, gjorde det helt ondt at tænke på, at stedet skulle sælges. Men så sagde havemanden: ”Og når der så kommer en køber, så vil jeg sige til Vor Herre: Tak for lån!”

Jeg håber, at jeg også kan tænke sådan om de gaver og glæder, jeg nyder i livet, og som jeg så let kommer til at tage som min ejendom.

Da jeg kom hjem fra besøget i sommerhushaven, dukkede K. L. Aastrups salme op i tankerne: ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,” (Adventistkirkens salmebog; 603)

Digteren, som jeg forestiller mig i billedet af en husmand eller en landmand, - takker for den jord, han ”nu min egen må kalde”. Digteren beskriver, hvor mange af livets muligheder, han har arvet fra tidligere generationer. Og han har nu fået lov at arbejde

Page 3: Juli og august 2014

Adventistkirken KØGE

3

videre, hvorfra de slap. Men han husker Gud, som gav, og han husker, at ”den mark, som blev min, var altid dog din.”

Digtet beskriver en arbejdsom mand, der både er taknemmelig og ydmyg for livet og dets muligheder, og han ved, at takken altid må gå til Gud, - for kornet ”vokser jo, medens vi sover.”

Vi har ikke så mange landmænd og husmænd længere, men vi har alle fået livet og dets muligheder, og måske har vi ”et lille paradis” på jorden, - der hvor vi bor. Vi har alle det, vi må kalde vores eget, og taknemmeligheden vokser, når vi husker, at det ”var altid dog dit”, Gud.

Tak for lån.

”Og giv mig til sidstet navn, Herre Krist,som er i din livsbog indskrevet!”

Carl-David Andreasen

Temasabbat

Den 30. august har vi temasabbat med John Rasmussen som taler.Emnet bliver: Begyndelses historier i bibelen kontra andre begyn-delseshistorier

Det er gratis at deltage, men hvis I vil spise med så skal i tilmelde jer til middagen, senest den 22. august, til Inger Flindt.

Programmet bliver:9.45 Andre historier (skabelsesberetninger). Hvad troede folk på da skabelsesberetningen blev skrevet? Har andre begyndelseshistorier haft indflydelse på hvordan Moses skrev sin skabelsesberetning.11.00 Skabelsesberetningen i Bibelen set i denne sammenhæng.12.30 Middag14.00 Syndefaldet og vore vilkår set ud fra denne sammenhæng.

Page 4: Juli og august 2014

Kilden

4

Rapport fra bestyrelsesmøde afholdt den 19. juni. 2014.I forbindelse med efterårets temagudstjenester er der lavet foldere til omdeling.Da Unionen har placeret René i Køge som afløser for Anette Wulff, vil René afløse i de aftaler vi har gjort med Anette. Bestyrelsen foreslår at René bliver ordineret som menighedsforstander for Køge menighed og vil anbefale dette over for menigheden.

Der er ca. kr. 18.350 i menighedskassen.Tirsdag d. 24 juni får vi besøg af en skoleklasse fra Ellemarksskolen i vores kirke hvor CDA vil give dem en orientering om hvad vi tror på. John Rasmussens tema dag er den 30 august.D. 04.10.14 får vi næste møde i ”sundhedskartellets regi”. Det er Henrik Jørgensen der kommer denne gang. Bestyrelsen ønsker at ”sundhedskomiteen” fortsætter sit arbejde med nye aktiviteter for det kommende år. Et emne der kunne belyses kunne være stresshåndtering. Der var ønske om at udsende et program en eller to gange årlig til alle der kommer i vor kirke af venner og gæster som vi ser af og til. De vil så være orienteret om hvilke tilbud der er oppe og vende, og man har således mulighed for at deltage i det som ville kunne interessere den enkelte. Kommende aktiviteter der kunne være aktuelle ville f.eks. være : Studiegruppen mandag aften. Koncert med Musikskolens elever. Temadag med Henrik Jørgensen.Til styring, planlægning og udformning af programmet valgtes Inger F. og CDA. Udsendelse af dette program foreslås sendt i beg. af september. Bibellæsegruppen starter d. 08. sept. Forslag om at annoncere opstarten i avis, også med foromtale.

En af de unge har udtrykt ønske overfor en af forstanderne om at tilgodese nogle af de unges ønsker omkring gudstjenesten.Vedtaget at invitere alle de unge samt René til et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen vil kunne lytte og gå i dialog med ungdomsgruppen og finde en platform der vil kunne tilfredsstille alle. Vedtaget at indkøbe 4 – 5 bibler på hverdagsdansk, ell. lignende oversættelse, til brug i ungdomsklassen.

Næste møde: torsdag d. 04.09 kl. 19.00

Lidemark d. 25.06.14Lennart Møller Sekretær.

Page 5: Juli og august 2014

Adventistkirken KØGE

5

Forstanderens side. Kære menighed.

Nu er det så tid for årets dobbeltnummer af menighedsbladet. Og det er min tur til at sende en hilsen. Ferietiden er kommet og mange af os skal holde en velfortjent pause fra hverdagens travlhed. Måske skal vi være derhjemme og få nogle ting fra hånden som ikke nås til hverdag. Eller vi skal ud og se lidt af vores eget smukke land eller andre dele af verden som vi har drømt om.

Det er i hvertfald sådan nu at vi oplever om sabbatten i kirken at nogle er væk, men samtidig er der måske gæster.

Tak til alle jer der er så trofaste til at få det til at blive en god oplevelse at komme i kirken. Det er en fornøjelse at se, at vi har kræfter til at gøre sabbats formiddag til en oplevelse, et møde med Gud, og noget med hjem til ugens løb.

Det er en glæde for mig, og mange at tænke tilbage på den dejlige dag vi havde i kirken til vores jubilæum. Jeg synes lige præcis indholdet viste, at det er vores sammenhold i menigheden der er vigtig for os. Bygningen er vores gode ramme om det vi har sammen.

Tak til jer alle der hjalp til med spisningen – alle de lækre salater og grønsager. Og hjælpen i køkkenet med at få det hele til at lykkes så godt. Og tak til alle jer der vaskede op derhjemme, det var en god måde at få ordnet det.

Sidst i August skal vi igen være sammen i kirken til en Temadag, hvor vi får besøg af John Rasmussen. Det bliver en spændende dag.

Jeg vil ønske jer alle en dejlig sommerferietid, - og huske nu postkortene til kirken.

Hilsen Inger Flindt

Menighedsudflugt.Vi vil stadigvæk gerne have flere tilmeldinger til efterårets menighedsud-flugt. Tilmeldingsfrist er den 1. august. Vi vil også gerne høre om I vil med på turen til Fyn eller om det skal være den billigere tur til Sydsjælland. Turen vil finde sted den den 7/9 og prisen bliver alt efter hvor mange der melder sig til fra 275 kr. til 325 kr. - Erik og Ingolf.

Page 6: Juli og august 2014

Kilden

6

Kalenderen Juli 2014.Gudstjenester:

5. JuliTaler: Carl-David AndreasenMødeleder: OveOrganist: Helena/HanneKollekt: DDU Børneafdeling

12. JuliTaler: Robert SandMødeleder: IngerOrganist: Helena/LoaKollekt: Kirkens vedligehold

19. JuliTaler: Allan MøllerMødeleder: ErikOrganist: HanneKollekt: Menighedens udgifter

26. JuliTaler: Torben NyboMødeleder: OveOrganist: Anita/HanneKollekt: Nyt tag

Øvrige arrangementer: 29. juni - 6. juli: Børnelejr, Himmerlandsgården29. juli - 5. august Camporee, Holland

Måneden som kommer:Rengøring:Uge 27 & 28: MargitUge 29 & 30: Bjørnsfeldt

Teknik:5. Juli: Se ansvarsliste12. Juli: -19. Juli: -26. Juli: -

Menighedstjener:5. Juli: Arne/Margit12. Juli: Ani/Harry19. Juli: Ingolf/Anita26. Juli: Kirsti/Lennart

Page 7: Juli og august 2014

7

KØGEAdventistkirkenKalenderen August 2014.Gudstjenester:

2. AugustTaler: Harry SættemMødeleder: IngerOrganist: Kollekt: Vejlefjordskolens elevfond

9. AugustTaler: Anette WulfMødeleder: IngerOrganist: Kollekt: Menighedens hjælpekasse

16. AugustTaler: René BidstrupMødeleder: OveOrganist: Helena/HanneKollekt: Menighedens udgifter

23. AugustTaler: Lea DaescuMødeleder: OveOrganist: Helena/HanneKollekt: Lys og varme

30. AugustTaler: John Rasmussen - Temasabbat (se side 3)Mødeleder: IngerOrganist: Helena/LoaKollekt: Kirkens vedligehold

Måneden som kommer:Rengøring:Uge 31 & 32: RolandsenUge 33 & 34: SættemUge 35 & 36: Luvin

Teknik:2. Aug.: Se ansvarsliste9. Aug.: -16. Aug.: -23. Aug.: -30. Aug.: -

Menighedstjener:2. Aug.: Arne/Margit9. Aug.: Ani/Harry16. Aug.: Ingolf/Erik23. Aug.: Kirsti/Lennart30. Aug.: Arne/Anita

Page 8: Juli og august 2014

Køge AdventistkirkeParkvej 134600 Køgewww.koge.adventistkirke.dkwww.facebook.com/kogeadventistkirkeBankkonto: 2414 0364103905

Redaktør: Dennis MøllerIndlæg til menighedsbladet skal leveres til Dennis Møller senest den 20 i hver måned. Materialet bedes sendes til [email protected] Hvis du ønsker bladet tilsendt kan du henvende dig til Dennis Møller på tlf 2492 2222.

Præst: Carl-David Andreasen 5752 7425 René Bidstrup

Forstander:Inger Flindt 4356 1060Ove Dahl 5652 1010

Kasserer:Margrethe Hansen 4373 9292

Kilden juli &

august 14M

indst holbar til og med: 30.08.14

Batch nr: 786543546618

Redaktørens side.Nogen gange så tænker jeg over hvad der er retfærdigt her i livet. Er det retfærdigt at jeg er født i et af verdens rigeste lande? Er det retfærdigt at jeg tager fred som en selvfølge? Er det retfærdigt at jeg lever i et land som giver mig en mulighed for at tage den uddannelse jeg vil? Er det retfærdigt, at jeg er vokset op i et hjem hvor både min og mor og far holder af mig? For at svare på disse og lignende spørgsmål har jeg lyst til at citere Paulus i Romerbrevet hvor han gentagende gange siger ”Aldeles ikke!”.

Da jeg i min tid i banken fik muligheden for at tage til Burundi og se de færdigbyggede huse og den skole som vi havde sponsoreret, så kørte disse tanker også i mit hoved. En af de tanker som sad mest tilbage hos mig efter den tur, var at den eneste grund til at jeg var født i Danmark og levede mit liv der og ikke i Burundi, det var at mine forældre boede i Danmark. Det var den eneste legetime grund til at jeg kan kalde mig dansker og medlem af familien Møller. Jeg har ikke behøvet at arbejde hårdt eller søge nogen myndighed for at få lov til at være med i de to fællesskaber. Er det retfærdigt? ”Aldeles ikke!”

En af mine kollegaer i banken var faktisk flygtning fra Burundi, og da vi begyndte at sponsorere disse tiltag i Burundi blev han selvfølgelig glad, men han var blev også tynget af tanker om hvad der var retfærdigt. Hvorfor var det nu ham der boede i Danmark og kunne leve et ubekymret liv, var det retfærdigt? ”Aldeles ikke!”. En anden kollega sagde til ham, ”det er ikke din skyld at det endte som det gjorde, så nyd dit liv i Danmark og udnyt de muligheder du har fået.” Dette fik mig til at tænke på lignelsen med de tre tjener og deres talenter. Når vi nu, retfærdigvis eller ej, er havnet i Danmark, så skal vi også udnytte de talenter som det giver os, og ikke gøre som den uforstandige tjener og grave dem ned, i et forsøg på måske at udligne uretfærdigheden. En anden ting der heller ikke er retfærdigt er frelsen. Alle kan få den på lige vilkår. På lige vilkår mener jeg bare at du skal tage imod den på et eller andet tidspunkt i dit liv. Det kan være som 16 årige, og så derefter leve et helt liv som kristen, eller man kan gøre det 20 min. før man dør efter at have levet et liv så langt væk fra noget som helst kristent som muligt, og så bliver man alligevel frelst. Er det så retfærdigt? ”Aldeles ikke!” – Men så alligevel, så er det vel egentlig lige præcis dette ved frelsen, som gør at frelsen er retfærdig? - Dennis