OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne

OK 2014: Forlis på VVS-området04 |

09 |

Forsvar din overenskomstUden min fagforening

havde jeg aldrig klaret den

06 |

08 |

ID-kort skal bekæmpe social dumping

03 |

22 |

Reform skal styrke indsatsen

mod ledighed

Blik og Rør tager ansvar i Filippinerne

blik rørfagbladet blik og rør NR. 07/08 2014

14

17 100 år med skorstensfejerne10 18 Branchekredse

går nye vejetekniq angriBer den danske model

Turistattraktion på Københavns

tagrygSide 12

Med på job:

2 | Blik og rør 7-8-2014

Foto

: Tho

mas

will

ads.

Fagbladet blik og RøR

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

ansvarshavende chefredaktør: Max Meyerredaktør: Allan Guldberg (DJ) annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkdesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 3. september.forsidefoto: Søren Madsen

LEDER

social dumping og omgåelse af danske

love og regler er et stort problem. det

ved alle, som har deres daglige gang

rundt på de danske byggepladser. derfor

hilser vi i Blik- og rørarbejderforbundet

ethvert nyt initiativ og tiltag, som kan

dæmme op for problemerne.

seneste tiltag er indførelsen af et obliga-

torisk id-kort i byggeriet, som skal dæmme

op for social dumping og de mange ulykker

vi fortsat er vidne til i byggeriet.

id-kortet er ikke bare en gevinst for

alle de virksomheder, som følger reglerne

og er udsat for unfair konkurrence. det er

også en gevinst for de mange lønmod-

tagere, som bliver bedre beskyttet mod

underbetalt arbejdskraft.

men mens arbejdsgiverne i dansk Byg-

geri samt ds håndværk & industri tager

godt imod det nye id-kort, er tonerne

noget anderledes fra vores overens-

komstpartner i tekniq. i en pressemedde-

lelse kalder organisationens direktør for

initiativet ”populistisk og dårligt gennem-

tænkt”, ligesom han argumenterer for, at

ordningen kun vil påføre virksomhederne

”meget mere besvær”.

det er dog ikke det eneste sted, hvor

tekniq går enegang.

På deres seneste årsmøde gik orga-

nisationens formand til angreb på den

unikke danske aftalemodel, som mange

andre lande misunder os i danmark. i

tekniq barsler de således med planer om,

hvordan de kan tilbyde medlemskab til

virksomheder uden at være dækket af en

overenskomst.

ovenstående illustrerer meget godt,

de udfordringer vi i Blik- og rørarbejder-

forbundet har med vores overenskomst-

partner på vvs-overenskomsten, og som

også var den direkte årsag til, at vi endnu

engang ikke kunne blive enige om en ny

overenskomst i foråret.

for mens de i ds håndværk & industri

viser forståelse og samarbejdsvilje til at

styrke den danske model og derigennem

løse mange af de fælles udfordringer som

social dumping og unfair konkurrence,

så er det mere en skrivebordsteoretisk,

virkelighedsfjern og liberal-økonomisk

tankegang og model, som tekniq ønsker

at løse problemerne efter. en model, som

uvilkårligt betyder ringere vilkår for de

ansatte uden for ledelsesgangen.

i Blik- og rørarbejderforbundet undrer

vi os. men tekniqs særstandpunkter og

engang må også undre de mange vvs-

mestre, som dagligt støder på proble-

merne med social dumping og unfair

konkurrence.

Max Meyer

Forbunds-

formand

enegangTEkniqs

i blik- og rørarbejder-forbundet undrer vi os.

Blik og rør 7-8-2014 | 3

De mange ulykker på landets byg-

gepladser skal ned. det samme skal det

store antal fusker-firmaer, der omgår over-

enskomster og danske regler og love.

med det nye kort har byggearbejdere og

håndværkere tydelige dokumentation, når

myndigheder fra fx skat eller arbejdstil-

synet dukker op, så de hurtigt kan tjekke,

om forholdende er i orden.

Bygge- og anlægsbranchen er en af de

brancher, der er hårdest ramt af alvorlige

ulykker, og hvor ulykkestallet ikke er fal-

dende, som det ses i andre brancher.

den svigtende sikkerhed kan skyldes,

at der på en byggeplads ofte er både

entreprenører og underentreprenører.

derfor kan det være vanskeligere at sørge

for sikkerheden end i andre brancher. da

ID-KORT sKal BeKæmpe FusK Og DåRlIg sIKKeRheD

obligatorisk id-kort i byggeriet skal forebygge social dum-ping og dårlig sikkerhed. regeringen, sf og enhedslisten har lavet en aftale, hvor der indføres et obligatorisk sik-kerhedskort i byggeriet inden for et år.

id-koRt i byggeRietid-kortet bliver obligatorisk for

alle i byggeriet og vil indeholde

oplysninger om navn, arbejds-

giver, socialsikring, obligatorisk

arbejdsskadesforsikring og

erhvervsforsikring.

med indførelsen af det nye id-kort,

vil der ikke, som det fx kendes i

irland og england, indføres krav

om en obligatorisk uddannelse i

sikkerhed og arbejdsmiljø. det var

ellers et stort ønske fra samtlige af

fagforbundene under Bat, der tæl-

ler mere end 90.000 medlemmer.

branchen endvidere er præget af en høj

andel af udenlandsk arbejdskraft, er der

også begrænset kendskab til de danske

regler om arbejdsskader, ligesom det

kan være svært at afgøre, hvem der er

arbejdsgiver for de ansatte.

endelig er der også grund til at tro, at

nogle ansatte bevidst undlader at indgive

en anmeldelse om en arbejdsulykke,

fordi den ansatte ikke arbejder lovligt i

danmark.

derfor skal det nye obligatoriske sik-

kerhedskort sikre, at de ansatte kender

deres rettigheder, og det klart fremgår

hvem, der er ansvarlig for de ansatte på

byggepladsen.

sikkerhedskortet bliver obligatorisk for

alle og vil indeholde oplysninger om navn,

arbejdsgiver, social sikring, obligatorisk

arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsik-

ringsdækning.

- nu rydder vi op på de danske byg-

gepladser. vi skal sætte ind mod, at der

kravler håndværkere rundt på stilladserne,

der ikke kender deres rettigheder, eller

undlader at anmelde en arbejdsskade af

frygt for repressalier. arbejdsmiljøet skal

være i orden på byggepladserne, uanset

hvilket land, der står på passet. det vil det

obligatoriske sikkerhedskort bidrage til,

siger finansminister Bjarne corydon, som

glæder sig over aftalen.

der nedsættes nu en arbejdsgruppe,

der skal komme med en model for den

konkrete udformning af sikkerhedskortet.

arbejdsgruppen skal aflevere sine anbe-

falinger, så kortet er implementeret inden

sommeren 2015.

kort nYt

Pas På rotter efter skybrud Nu har du mulighed for at

holde dig opdateret med nyt fra

PensionDanmark på Twitter. På

profilen @PensionDanmark bliver

der løbende tweetet om bl.a.

nye investeringer og afkast.

Du kan også følge Pensi-

onDanmark på Linkedin, og på

Youtube er det muligt at høre

PensionDanmark-medlemmers

erfaringer med f.eks. sundheds-

ordningen.

installationsbranchen er gode til at

bruge mobilen til bestilling af varer.

tre af landets største grossister, ao

johansen, Brødrene dahl og lemvigh

müller, melder om markant fremgang i

varebestillinger via mobiltelefoner, og

de roser branchen for at bruge de nye

teknologiske muligheder.

de tre grossister melder, at antal-

let af varebestillinger via mobilen er

fordoblet det seneste års tid, og hos

Brødrene ao johansen udgør mobil-

bestillinger nu 10 pct. af de samlede

bestillinger.

fremadrettet forventer de tre gros-

sist-virksomheder, at installationsbran-

chens brug og bestillinger via mobil

vil vokse endnu mere. derfor arbejder

grossisterne på at forbedre og optimere

brugervenlighed og funktionalitet til

glæde for branchen

når skybruddet er overstået, og du

måske skal i gang med at rydde op efter

oversvømmelse i kælderen eller garagen,

skal du tjekke dig selv for rifter og sår.

de skal nemlig dækkes til, så du undgår

den rottebårne sygdom Weils, også kaldet

leptospirose.

Weils-bakterien kan trænge ind i krop-

pen ved selv den mindste rift, og ved

alvorlige tilfælde rammes man hurtigt af

multiorgansvigt.

Flere VVS’ere bestiller materialer på mobilen

I sommerperioden er der be-

grænset mulighed for at bruge

sundhedsordningen i Pensi-

onDanmark.

I sommerferien vil de fleste

sundhedscentre have lukket i

ugerne 29-31. Der vil dog være

et mindre antal sundhedscentre

åbne, hvor det er muligt at fort-

sætte eller afslutte et behand-

lingsforløb, ligesom der vil være

mulighed for at få tid til akutbe-

handling ved en fysioterapeut

eller kiropraktor.

Tidsbestilling i ugerne 29-31

kan kun ske via telefon 7010

0806.

Hurtig diagnose og den telefo-

niske rådgivningsservice lukker

ikke og vil være åben hen over

sommeren.

Læs mere om sundhedsordnin-

gen på pension.dk/sundhed.

sunDheDsORDnIng hOlDeR sOmmeRFeRIe

Følg pensIOnDanmaRK på TwITTeR

4 | Blik og rør 6-2014

Blik og rør 7-8-2014 | 5

1 sørg for at placere dine tungeste materialer midt på ladet

eller midt i varerummet. så bliver vægten ligeligt fordelt

i din varebil. du undgår problemer med ustabil kørsel, nedsat

bremseevne og dårlige manøvremuligheder.

2 spænd dine materialer godt fast med solide remme eller

andet surringsmateriale. så undgår du, at materialerne ri-

ver sig løs eller falder af og forårsager dyre og alvorlige skader.

3 du kan sikre særligt tunge materialer mod at skride

fremad ved at blokere dem med klodser eller bjælker.

arbejder du udendørs, har du op til dobbelt så stor risiko for

at udvikle læbekræft som andre mennesker.

en undersøgelse, som kræftens Bekæm-

pelse har lavet for Bar Bygge og anlæg

viser, at bygningsarbejdere, der arbejder

udendørs det meste af dagen, har 60-100

% større risiko for at udvikle læbekræft

end andre mennesker. hvis bygningsarbej-

dere bruger læbepomade, kan de nedsæt-

te deres overrisiko for at få læbekræft.

en læbepomade bør derfor være fast

bestanddel af bygningsarbejdernes sik-

kerhedsudstyr på linje

med sikkerhedshjelm,

høreværn og sikkerheds-

sko.

læbepomade med sol-

faktor kan købes i matas,

i supermarkeder og på

apoteket.

har din arbejdsplads gjort noget særligt for

at finde gode og alternative løsninger på

problemer med arbejdsmiljøet, kan du nu

indstille den til arbejdsmiljøprisen 2014.

små og store, offentlige eller private –

alle typer danske virksomheder kan frem

til den 19. september indstilles til arbejdsmiljøPrisen 2014.

Prisen, der siden 2006 hvert år er blevet uddelt af arbejds-

miljørådet, skal være med til at fremhæve gode og alternative

løsninger på arbejdsmiljøproblemer og vise anerkendelse over

for de virksomheder, som har gjort noget bemærkelsesværdigt

for at løfte arbejdsmiljøet.

vinderen af arbejdsmiljøPrisen kåres blandt virksomheder og

arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats inden for én af fire

kategorier: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel-skelet-

påvirkninger eller arbejdsmiljø som strategisk element.

klik ind på www.arbejdsmiljøprisen.dk, og indstil din arbejds-

plads.

Regeringen, SF og Enhedslisten er blevet enige om et nyt

cirkulære, så det bliver nemmere for myndighederne at

sikre, at ansatte i virksomheder, som udfører opgaver for

det offentlige, arbejder under ordentlige løn- og arbejds-

vilkår ved brug af arbejdsklausuler.

-Arbejdsklausuler er et effektivt våben til at bekæmpe

social dumping. Jeg er rigtig glad for, at vi i dag er blevet

enige om et nyt cirkulære, så det bliver lettere for staten,

kommunerne og regionerne at bruge og kontrollere

arbejdsklausuler. Kringlede regler skal ikke stå i vejen

for ordentlige arbejdsvilkår, siger Beskæftigelsesminister

Mette Frederiksen (S).

Cirkulæret om arbejdsklausuler træder i kraft 1. juli 2014.

Nemmere at bruge arbejdsklausuler

huRTIge TIps til at læsse varebilen rigtigt

INdstIl eN vIrksomhed tIl arbejdsmIljøPrIseN 2014

Brug solpomade og nedsæt RIsIKOen FOR læBeKRæFT

3 din varebil skal være en sikker

og effektiv arbejdsplads. når du

læsser varebilen rigtigt, undgår

du tabte materialer og ulykker.

6 | Blik og rør 7-8-2014

kroppen sagde stop. nu er brian på revalidering:

Uden min fagforening

havde jeg aldrig klaret den

Brian Petersen var kommet i klemme i det kommunale system, og fik frataget sine sygedagpenge. men efter hjælp fra sin fagfor-ening, fik han tilkendt revalidering på rekordtid.

foto

: s

ør

en m

ad

sen

Blik og rør 7-8-2014 | 7

efter 25 år i vvs-branchen ville kroppen

ikke længere. en ødelagt ryg og to smad-

rede knæ gjorde oprør, og 47-årige Brian

Petersen vidste derfor godt, at det var slut

med at skrue rør sammen.

Under sin sygemelding, kom han

samtidig i klemme i det kommunale

sagsbehandlingssystem. fra den ene dag

til den anden stoppede udbetalingen af

sygedagpenge.

situationen var nu kulsort. Brian Pe-

tersen kontaktede derfor sin fagforening,

og efter en lynhurtig indsats af Blik- og

rørarbejderforbundet, blev en lang nedtur

vendt til en optur.

den fastlåste situation blev løst lyn-

hurtigt. således har den nordsjællandske

vvs’er fået tilkendt revalidering, og han

starter efter sommerferien på installatør-

uddannelsen i københavn.

- jeg er super lykkelig. det er rart med

en afklaring, og det er et stort pres, der

er lettet fra minde skuldre. det er vildt

opløftende, siger Brian Petersen.

Fagforening som bisidderdet var i efteråret, at Brian Petersen blev

sygemeldt, da kroppen igen voldte pro-

blemer. Under sin sygemelding blev tiden

brugt til at få afklaret fremtiden.

Brian vil gerne læse videre til installatør,

men det var hans kommunale sagsbe-

handler ikke enig i. det udviklede sig til

en diskussion og efterfølgende en konflikt,

hvor kommunen lukkede for udbetaling af

sygedagpenge i starten af 2014.

i den fastlåste situation bad Brian Peter-

sen sin fagforening om hjælp. et nyt møde

med sagsbehandleren blev sat i stand,

hvor en repræsentant fra Blik- og rørar-

bejderforbundets kreds sjælland-Bornholm

deltog som bisidder.

- jeg ville gerne have en person,

som kunne hjælpe mig med alle de der

paragraffer, som jeg ikke har så meget

forstand på.

- det gjorde også, at samtalen gik me-

get bedre. stemningen vendte fuldstæn-

dig, og tingene blev mere konstruktiv og

løsningsorienteret. der blev lyttet til mig,

forklarer Brian Petersen.

Hurtig afgørelseefterfølgende skulle Brian Petersen

gennem nogle lægeundersøgelser, og

sammen med den faglige medarbejder

i Blik- og rørarbejderforbundet fik han

udarbejdet en historik over hans mange år

på arbejdsmarkedet.

ansøgningen om revalidering var klar i

starten af maj, og allerede to uger senere,

blev ansøgningen imødekommet.

- jeg er simpelthen så lettet. det har

været en periode med mange frustratio-

ner, og derfor er det bare vildt dejligt, at

der nu er en afklaring på det hele, siger

Brian Petersen, som er positiv overrasket

over, hvor hurtigt der gik fra han kontak-

tede sin fagforening, til det lykkedes at få

en afklaring på hans fremtid.

- Uden hjælpen fra min fagforening

havde jeg aldrig klaret det. jeg forventede

jo, at det her var noget, som jeg skulle

kæmpe for i flere år.

RevalideRing og støtte til studiet

Med Blik- og Rørarbejderforbundets hjælp lykkedes det for Brian Peter-sen, at få løst en fastlåst situation med kommunen og få tildelt revali-deringsydelse i to år. Dermed er han sikret økonomisk, mens han læser til VVS-installatør.

Revalideringsydelsen for Brian Petersen er 17.663 kroner om må-neden. Over en 2-årig periode giver det 423.912 kroner.

Samtidig lykkedes det at opnå økonomisk støtte til køb af bøger på studiet, køb af ny PC og støtte til transport på et samlet beløb på 41.500 over to år.

forlig om ny beskæftigelsesindsats:

styrket indsats mod ledighed

reformen skal sikre, at det danske

arbejdsmarked også i fremtiden er blandt

de mest velfungerende i verden. de

arbejdsløse skal møde et beskæftigelses-

system, der sætter den enkelte i centrum,

og ruster dem bedre til job og varig

beskæftigelse.

samtidig indføres en ny model for

arbejdsløses kontakt med beskæftigelses-

systemet. modellen indebærer, at a-kasser

og jobcentre forpligtes til at arbejde

tættere sammen med henblik på, at den

enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp

til at komme tilbage i job.

Sådan bliver forløbet for en ledigi reformen skal nye ledige inden for to

uger til samtale i sin a-kasse. her skal den

lediges cv godkendes, og der skal laves

en personlig plan for den ledige.

inden for tre til seks uger skal den

ledige til en samtale i jobcentret, hvor

a-kassen er med. her fastlægges den

personlige handleplan for, hvordan den

ledige kommer i arbejde.

i løbet af de første seks måneder skal

den ledige møde frem til en samtale i

jobcentret. den ledige booker selv møder-

ne. ved det 5. eller 6. møde er a-kassen

med igen - og den ledige skal stadig til to

rådighedssamtaler i a-kassen i løbet af de

første seks måneder.

efter seks måneder har den ledige ret til

et aktivt tilbud, altså aktivering. det bliver

dog kortere end dem, der findes i dag.

for eksempel bliver jobtræning i private

virksomheder på højst fire måneder.

hvis forløbet endnu ikke er resulteret i

et job, tilbydes en mere intensiv indsats

sidst i ledighedsforløbet. Blandt andet får

den ledige tilknyttet en personlig jobfor-

midler.

fokus flyttes fra aktivering til opkvalificering af ledige i den beskæftigelsesreform, som regeringen sammen med venstre, dansk

folkeparti og det konservative folke-parti er enige om.

styrket indsats mod ledighed

eleMeNteR i beSkæFtigelSeS- ReFoRMeN:

Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsret-

tede uddannelsesforløb.

Pulje på årligt 150 mio. kr. til at give arbejdsløse med færrest eller

forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft.

Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettes

arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende

ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Et fælles og intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de

første seks måneder.

Ret og pligt til ét aktivt tilbud, der som udgangspunkt er virksomheds-

rettet. Samtidig afskaffes gentagen aktivering.

Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobfor-

midling.

Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker

samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.

Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at

ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder, og varig-

heden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder.

Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karens-

perioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks

måneder.

150 mio. kr. til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og

a-kasser.

Større frihedsgrader til kommunerne og færre regler gennem afbureau-

kratisering og digitalisering.

Bedre organisering og styrket partsinddragelse gennem oprettelse af

nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der erstatter de nuværende lokale

beskæftigelsesråd og regionale beskæftigelsesråd.

Mere uddannelsemed reformen sikres blandt andet faglær-

te bedre mulighed for uddannelse allerede

fra første dag som ledig. efter aftale med

jobcentret kan man som faglært, dog med

en lidt lavere dagpengesats uden at stå til

rådighed, få seks ugers jobrettet uddan-

nelse, især i amU-systemet.

økonomien i beskæftigelsessystemet

laves lidt om, så kommunerne ”skub-

bes” til at ændre tilbuddene til ledige. for

eksempel kan det ikke længere betale sig

for kommunerne at sende ledige i korte

vejledningskurser og den slags - herunder

”pipfugle-kurser” - for så får de ingen

refusion fra staten. det gør de til gengæld

til ordinær uddannelse.

den ny beskæftigelsesreform træder i

kraft i 2015. dele af den vil gælde fra 1.

januar, mens andre først vil gælde fra den

1. juli 2015.

Blik og rør 7-8-2014 | 9

10 | Blik og rør 7-8-2014

VeD forårets overenskomstforhandlinger lykkedes det ikke Blik-

og rørarbejderforbundet at blive enige om ny overenskomst med

tekniq, da arbejdsgiverne ville have afskaffet overenskomstens

værnebestemmelser mod social dumping.

siden er de to organisationer heller ikke kunnet blive enige om

ny beregning af zonebestemmelserne i overenskomsten, og mens

der afventes en afklaring, valgte tekniqs formand, at angribe det

danske aftalesystem.

fra talerstolen på arbejdsgiverorganisationens årsmøde i maj,

luftede formand søren skræddergaard således tankerne om en

fremtid, hvor virksomhederne ikke længere vil være dækket af en

overenskomst.

- et skridt på vejen kan være at åbne op for, at virksomhederne

kan være tilknyttet eller associeret uden at blive overenskomst-

dækket. det vil være en helt ny måde at være medlem af tekniq

på, sagde søren skræddergaard fra talerstolen.

søren skræddergaard gik endda så vidt, at han sammenlignede

overenskomstforhandlingerne med Blik- og rørarbejderforbundet

med et besøg på arbejdermuseet.

Ramt af sommervarmenBlik- og rørarbejderforbundets forbundsformand max meyer tager

afstand fra søren skræddergaards udtalelser.

- han må være ramt af sommervarmen, siden han kan komme

på de her tanker. de virker i hvert fald ikke særlig gennemtænk-

te, siger max meyer, og forklarer, at virksomheder, der ikke er

dækket af en overenskomst, vil blive mødt med kravet om at lave

en tiltrædelsesoverenskomst.

- det vil ikke være anderledes for eventuelle B-medlemmer af

tekniq. i øvrigt kunne jeg da godt forestille mig, at det internt i

tekniq ville give nogle problemer, hvis fuldt bidragende overens-

arbejdsgiverne i tekniq ser det ikke som sin opgave at værne om den danske af-talemodel og overenskomstsystemet for enhver pris.

tekniq om iD-kort i byg-geriet: unødigt besvær

Mens parterne i byggeriet roser indførel-sen af et obligatorisk ID-kort i byggeriet, er arbejdsgiverorganisationen Tekniq imod.

På Tekniqs hjemmeside raser organi-sationens administrerende direktør Niels Jørgen Hansen mod tiltaget. Han mener, at ordningen medfører unødig bøvl og besvær for mange virksomheder, mens han samtidig bagatelliserer problemerne med social dumping og manglende over-holdelse af danske love og regler.

- Jeg har aldrig hørt om et eneste menneske, som er kommet mindre til skade af at gå rundt med et kort i lom-men. Aftalen virker populistisk og dårligt gennemtænkt. Problemet med illegal arbejdskraft kan være nok så alvorligt, men det er i virkeligheden lille i omfang, siger Niels Jørgen Hansen på Tekniqs hjemmeside.

Mens Tekniq kritiserer ordningen er tonerne anderledes positive fra Dansk Byggeri, og DS Håndværk & Industri hil-ser ordningen velkommen med følgende ordlyd på deres hjemmeside:

- I DS Håndværk & Industri synes vi grundlæggende, at kortet er en god idé. Kortet sikrer lige vilkår i forhold til for eksempel at overholde reglerne fra Arbejdstilsynet, og vi er glade for, at politikerne med denne aftale også viser, at de sætter konkrete handlinger i værk for at bekæmpe sort arbejde.

tekniq angriber

Blik og rør 7-8-2014 | 11

Tag en videregående uddannelse med ethøjt fagligt niveau og få gode jobmulighederi brancher i vækst. med erfarne undervisere i Hadsten.

afdelingschef Eva Lund på telefon 2158 3726 eller mail evlu@eadania.dkeller studiesekretær Trine Kock på telefon 2170 3002 eller mail trko@eadania.dk

Ikke enighed om ny VVS-overenskomst Selv om det er flere måneder siden, at overenskomst-forhandlingerne blev afsluttet, er Blik- og Rørarbejder-forbundet, Dansk Metal og Tekniq fortsat ikke nået til enighed om en ny VVS-overenskomst.

For mens lønnen, tillæg og øvrige satser blev regule-ret i den mæglingsskitse, som forligsmanden strikkede sammen, skal parterne selv blive enige om de nye satser for tillæg ved rejsearbejde i overenskomsten - de såkaldte zonepenge. Og her står parterne langt fra hinanden.

I mellemtiden har Tekniq selv regnet sig frem til nogle nye og lavere satser end den gamle overens-komst, som de, uden de øvrige overenskomstparteres samtykke, har meldt ud til virksomhederne.

Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet har gjort indsigelse mod de udmeldte tal, og sagen afventer en afgørelse i det fagretlige system.

Alle medlemmer, som afregnes efter de af Tekniqs udmeldte satser, skal kontakte deres fagforening hur-tigst muligt.

komstdækkede virksomheder ser nogen, der vil høste fordele af

ikke at være omfattet af overenskomsten, siger max meyer.

- han skal jo også huske på, at vi har til opgave at forhandle og

sikre kollegerne gode løn- og arbejdsforhold. og sammen har vi

til opgave at forsvare den fælles overenskomst, som vi er blevet

enige om, forklarer Blik- og rørarbejderforbundets forbundsfor-

mand, der samtidig opfordrer søren skræddergaard til at besøge

arbejdsmuseet og der få et bedre indblik i den danske aftalemodel.

tekniq angriber

12 | Blik og rør 6-2014

meD på job:

i københavn er der kun 11 skorstensfejersven-de. en af dem er mathias skov-jensen, som elsker højt arbejde og udsigten fra byens tage. og så morer han sig over turisterne, der tror, han er der for underholdningens skyld.

af

ma

len

e m

ølg

aa

rd

fo

to U

lrik

ja

ntz

en

turistattraktion på københavns tagryg

Udsigten er formidabel fra det smalle hustag på hjørnet af Toldbodgade og Nyhavn. Mathias Skov-Jensen elsker friheden, højden og morgensolen heroppe.

Skorstensfejer Mathias Skov-Jensen er vant til at blive fotograferet med turister. Mange forbinder den dobbeltradede, sorte uniform og høje hat med eventyret om skorstensfejeren og hyrdinden.

Blik og rør 6-2014 | 13

uD oVer at Være en af københavns kun 11 skorstensfejersvende

og den yngste af dem, er den 25-årige mathias skov-jensen også

lidt af en turistattraktion, når han spadserer på brostenene i ny-

havn. her ligger hans rute seks dage om året. og han elsker det.

- jeg synes det er fedt at gå herinde, når byen vågner, smiler

den unge skorstensfejer og erkender:

- folk, der er vant til at feje ude på landet, ville nok gå helt

amok over at køre rundt herinde og bruge en halv time på at

finde en parkeringsplads.

det er heller ikke alle skorstensfejere, der synes, det er lige

sjovt, når turisterne tager billeder og flokkes om den sorte uni-

form med guldknapper og høj hat.

- man skal kunne tåle opmærksomheden. jeg synes, det er

sjovt, når folk får øje på en og sidder og vinker nede i bådene.

og når turisterne kommer hen og spørger, om man er plantet her

i nyhavn for deres skyld. mange spørger, om jeg er en turistat-

traktion. så må jeg jo fortælle, at jeg bare passer mit arbejde,

griner han.

et canadisk ægtepar nærmer sig og spørger forsigtigt, om de

må tage et billede. ligesom mange andre turister fortæller de, at

de aldrig har set en rigtig ’chimney sweeper’ før.

- Polakkerne kommer tit hen og beder mig om at brække et

lille stykke stål af linekosten. det lægger de i deres pung, fordi

det skulle give velstand og gøre dem rige en dag, fortæller ma-

thias skov-jensen, som synes, det er en sjov tradition.

turistattraktion på københavns tagryg

Linekosten er populær blandt østeuropæiske turister, som tit beder skorstensfejerne om et lille stykke til at lægge i deres pung, fordi det skulle give velstand.

Fra den store affejnings-blok med fem skor-

stensløb er det udsigt til Kongens Nytorv og D’Ang-leterre, hvor skorstensfe-

jerne har været med til at godkende nye pejse

under renoveringen.

Der er adgang til mange af de københavnske tage via små loftlemme, hvor skorstensfe-jeren kan kravle op for at feje skorstenene ovenfra.

14 | Blik og rør 7-8-2014

meD på job:

- folk kommer også hen og rører ved os, fordi det skulle betyde

lykke.

Højt er godtnår storbyens skorstensfejer ikke går i nyhavn, arbejder han i

store dele af indre by som fx gothersgade, christianshavn, nør-

rebro, strøget og købmagergade. kollegerne i firmaet københavns

10. skorstensfejerdistrikt fejer også skorstene i villaer på amager.

- jeg har primært højt arbejde. det har jeg faktisk bedt om,

fordi jeg synes, det er fedest.

mathias skov-jensen lokker os med op ad trapperne i en

opgang i toldbodgade, ud gennem en loftslem og op på den

københavnske tagryg med 360 graders udsigt over hc andersens

københavn.

- jeg elsker at stå oppe på tagene og kigge ud over byen, mens

solen står op. generelt synes jeg bare, det er et megafedt job,

siger han.

rigtig meget af arbejdet i byen går på at feje skorstene og

tjekke brændeovne og pejse. mange af de gamle lejligheder

fyrer op i brændeovne, fordi vægge og vinduer er så utætte.

- vi gør rigtig meget ud af at fortælle folk, hvordan de

skal fyre. vi kan se, når vi åbner brændeovnen, om de fyrer

med vådt brænde, malet træ eller med for lidt luft, forklarer

mathias skov-jensen, da vi igen står på gaden med brosten

under skoene.

han har været ude til skorstensbrande højt oppe på tagene,

fordi folk fyrer forkert i lejlighederne eller restauranternes

store pejse. dem er der en del af. for eksempel i restaurant

cap horn, hvor han stedkendt springer op af trappetrinene og

spørger en af tjenerne, hvordan det gik, da en due i sidste uge

fløj ned gennem skorstenen.

helt så frejdigt foregår det ikke, når han og skorstensfe-

jerkollegerne tjekker pejse på amalienborg. det foregår i

nyvasket gallauniform og med den fineste hat fra samlingen,

røber mathias skov-jensen, som også var med til at godkende

de nye pejse, da kronprinsparrets del af slottet blev renoveret.

Mathias Skov-Jensen er Københavns yngste skorstensfejer.

De gamle pejse i Nyhavns restauranter er så store, at skorstensfejeren let kan kravle ind i dem.

Mens skorstensfejere på landet og i provinsen ofte klatrer på parcelhus-tage, bestiger storby-skorstensfejer-ne mange trapper og trin.

Blik og rør 7-8-2014 | 15

VIS OS DIT ARBEJDE

VVS- og skorstensfejer-

faget byder på masser af

spændende opgaver og

udfordringer.

Løser du nogle anderledes

opgaver eller er du i gang

med en særlig udfordring,

er du velkommen til at

invitere dit fagblad med

på job.

Skriv til fagblad@blikroer.dk

eller kontakt fagbladet på

tlf. 36 38 36 38.Michael Malling med

kælenavnet ’Store’ skyder en svamp igen-

nem rørene for at rense dem. Tydeligvis en sjov

opgave.

Parkering i byen er besværligt, så nogle gange har skorstens-fejerne en cykel med lad foran med i bilen.

Der er mange trapper og trin for en storbyskor- stensfejer.

Det er attrak- tivt at være

skorstensfejer i København, hvor

husene og dermed skorstenene ligger i gåafstand, så op-gaverne kan klares

hurtigt.

I gamle dage satte Københavns skorstensfejere kryds ved hoved-stadens døre med blåkridt. Var der en prik under krydset, var det tegn til, at skorstenen skulle feje fra kælderen. Var der en prik over krydset, skulle skorstensfejeren på taget.

Se hvor du får rabat, når du er på fartenTag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.

BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

Læs mere på loplus.dk/computercity

ComputerCity har tablets i alle tænkelige modeller, størrelser og farver - til priser fra utrolige 499,- kr. for en 7” DMTech tablet med Dual Core og Android KitKat.

SKAL DU HAVE NY TABLET?

4 %RABAT

Balatonsøen er perfekt til badeferie kombineret med aktiv ferie på cyklen og et super feriested for børnefamilien.

Læs hvordan du booker på loplus.dk/novasol

BESØG DET UNGARSKE HAV

10 %RABAT

Hos De3Bedste får du 5,5 % rabat på hele udvalget lige fra tørretumblere og vaske maskiner til støvsugere og køkkenmaskiner.

Læs mere på loplus.dk/de3bedste

SHOP HVIDEVARER ONLINE

5,5 %RABAT

TRÆNGER DU TIL NYE BRILLER

Læs mere på loplus.dk/synoptik

Få 10 % rabat på brillestel, brilleglas, solbriller og kontakt-linser. Du finder Synoptiks butikker i hele landet.

10 %RABAT

2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 07M.indd 1 28/05/14 13.31

Blik og rør 7-8-2014 | 17

i n V i tat i o n

skorstensfejersvendenes fag-

forbund blev oprettet for 100 år

siden.

det fejres med en reception

lørdag den 16. august 2014, hvor

alle landets skorstensfejersvende,

lærlinge og samarbejdspartnere

er velkommen.

i anledningen af det flotte jubi-

læum udgives bogen sort arbejde

i 100 år, som offentliggøres på

dagen. derudover er der blevet

lavet nogle særlige jubilæums-

gadgets, som kan købes af de

fremmødte.

receptionen afholdes kl. 13 til

16 hos Blik- og rørarbejderfor-

bundet, immerkær 42 i hvidovre.

vi håber på at mange vil finde

tid til at komme forbi og være

med til at markere jubilæet.

Med venlig hilsen

skorstensfejerkredsens forretningsudvalg

med skorstensfejerne

i år er det 100 år siden, at skorstensfejerne dannede deres egen fagforening. det fejres med en reception og udgivelse af et jubilæumsskrift om fagets og forbundets historie.

lørDag Den 16. august fejrer landets skor-

stensfejere, at det er præcis 100 år siden, at

skorstensfejernes forbund i danmark blev dan-

net af to uafhængige fagforeninger, skorstens-

fejernes fagforening i københavn og skorstens-

fejersvendenes fagforening i århus.

det fejres med en reception, hvor landets

svende og lærlinge inviteres. På dagen løftes

desuden sløret for et særligt jubilæumsskrift,

med titlen sort arbejde i 100 år. det er en bog,

som udover at beskrive fagforbundets historie

de seneste 100 år, også beskriver fagets tilbli-

velse og udvikling helt tilbage fra 1400-tallet.

jubilæumsskriftet, som alle landets skorstens-

fejersvende og lærlinge vil modtage et eksem-

plar af, er skrevet af historikeren henrik j. møller

og udgives i blot 1200 eksemplarer.

Skorstensfejerkredsens og Skorstensfejerforbundets historie 1914-2014

SORT ARBEJDE i 100 ÅR

1

Ét besøg af arbejdstilsynet virker - men to virker bedre

det kunne arbejdstilsynet konstatere efter deres seneste

aktion på landets byggepladser i juni. her besøgte tilsynet de

samme byggepladser, som på aktionen i maj havde væsent-

lige sikkerhedsproblemer, og resultatet var, at mere end 9 ud

af 10 af de sikkerhedsproblemer, som arbejdstilsynet havde

reageret overfor, var blevet løst.

som på tidligere dobbelte aktioner viste det sig på

gårsdagens aktion, at der på byggepladserne er vilje til at

efterkomme arbejdstilsynets reaktioner. På en del af byg-

gepladserne havde man taget ved lære af arbejdstilsynets

sikkerhedstjek, så der ikke var opstået nye sikkerhedspro-

blemer.

desværre viste aktionen også, at der stadig er en alt for

stor del af byggepladserne, hvor der ikke sker nogen varige

forbedringer, og hvor arbejdstilsynet kunne konstatere nye

væsentlige sikkerhedsproblemer siden sidste besøg.

i alt besøgte arbejdstilsynet i juni 145 byggepladser, og der

blev givet 130 forbud og strakspåbud.

100 år

18 | Blik og rør 7-8-2014

landsbranchemøde 2014:

branchekredse går nye vejeder blev set mere fremad end bagud, da Blik- og rørarbejder-forbundets fire branchekredse drøftede fagenes udvikling på landsmødet i middelfart.

Der Var fornemt besøg, da branche-

kredsene i maj var samlet for at drøfte de

kommende års opgaver og udfordringer. fra

talerstolen redegjorde minister for by, bolig

og landdistrikter, carsten hansen, for en

række af de kommende års initiativer og ind-

satser, for at få mere gang i beskæftigelsen.

i buketten af mange gode intentioner

var der dog også sneget nogle tidsler ind.

Blandt tilhørerne blev regeringens mang-

lende vilje til at tilbageføre den tidligere

regerings indgreb mod ledige kritiseret,

ligesom regeringens forringelser af autori-

sationsloven også blev diskuteret.

og netop de mange, som har mærket

konsekvenserne af den tidligere regerings

halvering af dagpengeperioden var et

emne, som ministeren havde fokus på.

- det og de skærpede muligheder for

at optjene ny ret til dagpenge har gjort

ondt på mange. løsningen er at skaffe

mere beskæftigelse og mere arbejde, og

det er det vi i regeringen arbejder for, lød

parolen fra carsten hansen.

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, redegjorde for regerin-gens indsats for flere arbejdspladser på

branchekredsenes landsmøde.

lav tilgang til uddannelsen som industriblikkenslager finanskrisen har ikke alene kostet rigtig mange arbejdspladser i indu-

strien. det smitter også af på antallet af indgåede uddannelser, og for

vvs-uddannelsen som rustfast industrimontør, er tilgangen halveret i

forhold til årene før finanskrisen.

der er således blot startet 74 elever på uddannelsen i årene 2010-

2013, og den lave tilgang gør det svært at opretholde uddannelsen.

- det er en hård beslutning, men samtidig er det svært at blive

ved med at kæmpe for uddannelsen, hvis den alligevel ikke har nok

elever, sagde jernkredsens formand jan hansen under sin beretning.

På jernkredsens landsmøde vedtog de delegerede en handlings-

plan for de kommende års arbejde. den ligger op til en højere grad

af opsøgende arbejde og organisering af medlemmer indenfor den

rustfaste branche.

18 | Blik og rør 7-8-2014

foto

s:

sø

ren

ma

ds

en

Blik og rør 7-8-2014 | 19

mange uorganiserede og

ufaglærte er beskæftiget

i ventilationsbranchen.

det vil ventilationsgrup-

pens landsudvalg gøre

noget ved, og midlet

er øget organisering

gennem flere lokale

aktiviteter.

antallet af beskæfti-

gede i ventilationsom-

rådet er stigende, og

det tiltrækker folk som

ikke har de rette faglige

kompetencer til at ar-

bejde i branchen. den

udfordring står højest på listen hos morten holm ryggard, der er

nyvalgt formand for ventilationsgruppens branchekreds.

- det handler om at vi skal være bedre til at tilbyde de mulig-

heder, som et fagligt medlemskab giver. vi planlægger derfor at

holde nogle lokale aktiviteter, som sætter fokus på mulighederne

for efteruddannelse i branchen og derigennem styrke det faglige

fællesskab, siger morten holm rygaard.

i ventilationsbranchen opleves løndumping og omgåelse af

overenskomsten som et stigende problem, som landsudvalget i

samme ombæring vil gøre noget ved.

- ventilationsbranchen er i vækst og det tiltrækker derfor

andre typer virksomheder end dem, vi kender i forvejen. det

er en udfordring for faget, og det er vi opmærksomme på i de

aktiviteter vi planlægger, fortæller morten holm rygaard, som

har afløst kai levisen som branchekredsformand for ventilati-

onsområdet.

På skorstensfejerbranchens landsmøde var der særligt et punkt, som optog de delegerede på mødet.

det faldende indtag til faget på uddannelsen og den høje gennemsnitslader blandt svendene kan

risikere at udvikle sig til en farlig cocktail.

- vi ved ud fra vores medlemsoplysninger, at mange skorstensfejere nærmer sig en alder, hvor de

trækker sig tilbage fra faget. og når vi samtidig har et utrolig lavt optag af nye lærlinge, kan det i

løbet af få år give mangel på kvalificeret arbejdskraft i branchen. får vi ikke udlært nok er der risiko

for, at andre kommer og udfører en del af vores arbejde, siger landsformand rolf møller hansen.

skorstensfejernes landsudvalg har rejst problemet for skorstensfejerlauget, men indtil videre har

det ikke medført oprettelsen af flere lærepladser.

- Både vi og mestrene har interesse i at faget selv kan uddanne den fornødne arbejdskraft. nu

mangler vi bare, at få mestrene til at tage nogle flere lærlinge, inden det er for sent.

På landsmødet blev rolf møller hansen genvalgt som landsformand for den kommende kongresperiode.

Hvis ikke branchen ikke selv kan uddanne den fornødne arbejds-kraft, kan det ifølge skorstensfe-jerkredsens landsformand koste arbejdspladser i branchen.

Flere lokale aktiviteter skal, ifølge Morten Holm Rygaard, styrke det faglige fællesskab i ventilations-branchen.

det har været småt med lønstigninger til de offentlige ansatte ved

de to seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

det skyldes blandt andet, at lønnen på det private arbejdsmar-

ked har stået stille, og det smitter også af på lønudviklingen i

det offentlige. det skyldes den såkaldte reguleringsordning, som

sørger for, at de offentlige ansatte ikke sakker for meget bagud i

forhold til det private arbejdsmarked.

- tidligere har reguleringsordningen været god for os i det of-

fentlige. men under finanskrisen blev tingene vendt på hovedet,

og så skyldte vi lige pludselig penge til arbejdsgiverne, da vi satte

os ind til forhandlingsbordet. det var bestemt ikke særlig godt,

sagde jan-helge Buchholtz under aflæggelse af sin beretning.

den svage lønudvikling var også kendetegnende for overens-

komstforhandlingerne i 2013, og derfor er der forhåbning om, at

tingene bliver bedre til

næste års forhandlinger.

- mange ting skal

falde på plads, hvis

det skal lykkedes at få

forhandlet en god over-

enskomst på plads. Ud-

over økonomi og gode

forhandlere, kræver det

også sammenhold og

solidaritet, hvor vi alle

viser, at vi er villige til

at løfte i flok, sagde jan-

helge Buchholtz, som

på landsmødet overdrog

posten som formand til

kim jakobsen.

Næste års overenskomstforhand-linger for de offentlige ansatte, er første store opgave for Kim Jakob-sen, som er ny formand for kredsen af offentlige ansatte.

Ny luft til ventilationsområdet

lokale aktiviteter med fokus på fagligheden skal øge opmærksomheden og graden af organiserede i ventilati-onsbranchen.

offentlige gør klar til ok i 2015

næste år skal der igen forhandles nye overenskomster på det offentlige område. og efter flere års nedgang i reallønnen, bør der ifølge branchekredsen af offent-lige ansatte igen være plads til lønstigninger.

Skorstensfejerne efterlyser flere svendeDet står skidt til med indtaget af nye lærlinge i skorstensfejerbranchen. i foråret blev et grundforløb aflyst, og fortsætter den tendens kan det koste arbejdspladser i branchen.

FeRiegaRaNti optaget

følgende firmaer er

blevet optaget,enten i ds

håndværk & industri,

tekniq eller dansk industri,

og er derfor omfattet af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

kreDs norD-miDtjyllanD

Himmerlands Gas & VVS Teknik

ApS, Søren Ole Klitgaard

krogstrupvej 3

9640 farsø

cvr. nr. 20214090

6. maj 2014 – ds

Peter Sloth Dam

åkjærsvej 86-88, grønning

7870 roslev

cvr. nr. 76360316

1. maj 2014 – ds

Strato Ventilation A/S

runetoften 22, hasle

8210 aarhus v

cvr. nr. 26831806

1. maj 2014 – tekniq

Aut. Vvs-installatør Jørgen

Josiasen

lyngevej 4, lynge

8420 knebel

cvr. nr. 13042136

1. maj 2014 – tekniq

kreDs sjællanD-bornholm

Vesti Energioptimering ApS

hornsherredvej 450

4070 kirkehylling

cvr.nr. 35398651

april 2014 - tekniq

Øens VVS Teknik Bornhom A/S

albret Wolfsensgade 9

3740 svaneke

cvr.nr. 35850082

1. maj 2014 – tekniq

kreDs københaVn

Schønemanns VVS og Blik

oldermandsvej 31, 3th.

2400 københavn nv

cvr. nr. 31674867

1. juni 2014 - tekniq

FeRiegaRaNti opHøRt

i følgende firmaer er

feriegarantienophørt.

medlemmer der har

arbejdet

i firmaerne skal have

udstedt feriekort.

kreDs norDjyllanD-miDt

Nordjysk Varmeteknik

strindbergparken 21

9381 sulsted

cvr.nr. 29888138

30. juni 2014 – tekniq

Vvs Installatør, Bendt

Christensen

smedegade 8

8240 risskov

cvr. nr. 60638012

31. marts 2014 – ds

Bülows VVS ApS, Thomas

Bülow

arresøvej 10, hal 4

8240 risskov

cvr. nr. 18926792

31. december 2013 – ds

Carsten Gustafsen VVS ApS

Postboks 52

karupvej 3-5

8100 århus c

cvr.nr. 15511885

30. juni 2014 – tekniq - ophør

kreDs syDjyllanD - fyn

L.A. Jessen VVS – Blik ApS

finlandsvej 18 c

6100 haderslev

cvr.nr. 84410810

31.05.2014 – tekniq

kreDs sjællanD – bornholm

Vesti Energioptimering ApS

hornsherredvej 450

4070 kirke hylling

cvr.nr. 27378595

31. marts 2014 – tekniq –

Ændret cvr.

Ramsø VVS A/S

erhvervsparken 8

4621 gadstrup

cvr.nr. 14131884

30. juni 2014 – tekniq - solgt

Få information fra Blik og Rør i Din mailboks

Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og få flere nyheder

fra forbundet samt informationer om møder, kurser og fag-

lige aktiviteter direkte i din mailboks. Blik og Rørs Nyheds-

brev er et elektronisk nyhedsbrev, som er målrettet med

nyheder og informationer til forbundets tillidsfolk, arbejds-

miljørepræsentanter, akkordholdere m.m. Alle medlemmer

og øvrige interesserede er naturligvis velkommen til også

at modtage Blik og Rør Nyhedsbrev, som udkommer en til

to gange hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets hjemmeside

www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor

du finder skemaet for tilmelding til Blik og Rør Nyheds-

brev.

kreds nord-midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AARHuS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

kreds sydjylland-fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk

KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

kreds sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

NæSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

kreds københavn kbh@blikroer.dkByggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

20 | Blik og rør 7-8-2014

Blik- og Rørarbejderforbundet

bornholmsk VVs’er har fået årets mær-

keligste parkeringsbøde. Udstyret med en

parkeringsdispensation i forruden parkede

simon rømer fra vvs-firmaet flemming

svendsen i rønne sin servicebil i den

tidsbegrænsede zone.

men selv om den udstedte dispensation

betyder, at han må parkere i så lang tid,

som en opgave kræver - uanset tidsbe-

grænsning, blev han til sin store overra-

skelse alligevel tildelt en bøde for ulovlig

parkering.

simon rømer var overbevidst om,

at der var tale om en fejl, og lige efter

episoden henvendte han sig derfor til

den parkeringsvagt, der havde givet ham

bøden. hendes forklaring på bøden var,

at P-skiven var stillet forkert, og at han

fremover burde stille den anderledes for

at undgå bøder.

- hun sagde samtidig til mig, at jeg

bare skulle have stillet P-skiven til

klokken 9, så ville der ikke være sket

noget, eftersom parkeringstiderne starter

klokken 9. det giver jo ingen mening, for

hvorfor er det lige, at jeg skal stille en

P-skive, når jeg ikke skal overholde tids-

begrænsningerne, siger den bornholmske

vvs’er.

et hit på sociale mediersimon rømer tog efterfølgende et billede

af bøden sammen med sin parkeringstilla-

delse, som han delte på facebook. Billedet

spredte sig hurtigt på de sociale medier,

og i løbet af få timer blev simon rømer

ringet op af en journalist fra Bt, som skrev

historien om den skøre parkeringsbøde.

- det gik stærkt. de havde set billedet

på facebook, og så ringede ham journa-

listen til mig og spurgte, om de måtte

skrive en artikel, fortæller simon rømer,

som har valgt at klage over bøden.

- jeg føler mig i den grad urimeligt be-

handlet. jeg har svært ved at se, hvem der

har glæde af, at jeg stiller en P-skive, som

alligevel ikke har noget formål, eftersom

min parkeringsdispensation er gældende,

siger han.

- jeg har svært ved at acceptere afgif-

ten, og derfor har jeg tænkt mig at klage.

jeg kan ikke forestille mig, at det er hen-

sigten, at man skal have en bøde, når man

samtidig har en parkeringstilladelse.

skør p-bøde til vvs’eren parkeringsdispensation fra det lokale politi er ikke altid nok til at undgå en bødehilsen i forruden.

blik og Rør-mand i spidsen for arbejds-miljøudvalget i bat

en enig bestyrelse i Bat har valgt

søren schytte fra Blik- og rørarbej-

derforbundet som ny formand for

Bat’s arbejdsmiljøudvalg.

søren schytte er valgt som

forbundssekretær i Blik- og rørar-

bejderforbundet, og fortsætter også

på denne post, mens han passer

posten som styrmand for den fælles

arbejdsmiljøindsats i Bat. han afløser

malerforbundets forbundsformand,

jørn erik nielsen, som har bestridt

posten de seneste 12 år.

søren schytte er faglært blik-

kenslager, men har også erfaring

som brobygger og tillidsmand på

storebælt. efter en periode som

opmåler og faglig medarbejder på

fyn, blev han i 2006 valgt til posten

som forbundssekretær med placering

i forbundskontoret i hvidovre.

- ofte er sikkerhed og sundhed en

kamp fra byggeplads til byggeplads.

min ambition er at få håndværkere

og mestre til i fællesskab at tænke

sikkerhed ind i enhver arbejdsopga-

ve, uanset om den er stor eller lille,

siger søren schytte, som særligt har

øje på, at sikkerhedsarbejdet også

bliver prioriteret højere i bygge- og

anlægsbranchens mange virksomhe-

der med få ansatte.

Blik og rør 7-8-2014 | 21

foto

: s

ør

en m

ad

sen

foto

: P

riv

atf

oto

22 | Blik og rør 7-8-2014

blik og Rør

takket være solidaritetsstøtte fra dan-

mark får fattige filippinere en vvs-ud-

dannelse. Blik og rør har skudt 65.000

kroner i uddannelsen, der nu også er

blevet officielt anerkendt. næste skridt

er, at danske lærlinge eller svende kan

komme ud som lærere, siger max me-

yer, der netop har besøgt vvs-skolen på

filippinerne.

tager ansvari Filippinerne

22 | Blik og rør 7-8-2014

af

len

e fr

øs

lev,

Ula

nd

ssek

ret

ar

iate

t, f

oto

: B

lik

og

rø

r

Blik og rør 7-8-2014 | 23

en soliDaritetsstøtte på 65.000 kroner

fra Blik og rør betyder, at indtil videre 80

mænd og kvinder i filippinerne har fået

papir på, at de er udlært i blikkenslagerar-

bejde. dermed kan de rykke et stykke væk

fra den fattigdom, der præger det filippin-

ske samfund.

og for nylig blev uddannelsen officielt

anerkendt af de filippinske uddannelses-

myndigheder. det betyder, at elevernes

certifikater nu er helt på linje med de

statslige skolers certifikater. og det giver

skolens elever endnu bedre jobmuligheder

både i filippinerne og i udlandet.

det er den filippinske fagforening for

bygningsarbejdere, aciW, der i partnerskab

med Ulandssekretariatet har etableret

en vvs-skole i byen davao på landets

næststørste ø mindanao. finansieringen til

opbygningen og udstyret til skolen er kom-

met fra donationen fra Blik og rør og en

tilsvarende fra dansk metal.

Fortsætter støttenforbundsformand max meyer har netop

besøgt projektet i filippinerne. han er stolt

over, at fagforeningen har bidraget til træ-

ningscentret. og han er klar til at udbygge

støtten til de filippinske arbejdere.

det kan ske dels ved en fortsat solida-

ritetsstøtte til projektet, og dels ved en

model, hvor danske lærlinge eller nyud-

dannede svende tilbydes et tremåneders

ophold i filippinerne for at arbejde som

lærere på blikkenslagerskolen.

Vi har et ansvar- det var en god og rigtig beslutning at

støtte vvs-skolen i filippinerne, siger han.

- som fagforening i et rigt land har vi et

ansvar i den tredje verden. og så er støtten

også en form for selvhjælp.

max meyer mener nemlig, at uddannel-

sen kan bidrage til at løfte lønniveauet og

sikre et bedre arbejdsmiljø i filippinerne.

dermed får den filippinske bygningshånd-

værker mulighed for at forsørge sig selv og

sin familie og få et godt liv.

- det er den bedste måde, vi på lang sigt

kan sikre danske arbejdspladser, siger max

meyer.

- verden bliver mere og mere åben, og

måske kommer der på et tidspunkt filip-

pinske bygningshåndværkere til danmark.

så er det vigtigt, at deres lønniveau derude

er løftet, så de ikke kommer for at dumpe

vores lønninger, men for at lære noget og

være en del af det danske arbejdsmarked.

beskedne rammervvs-skolen ligger i et nybygget toetagers hus

på en støvet vej i byen davao blandt blik- og

bræddeskure. Undervisningslokalet er mindre

end en uddannelsesboks til en enkelt lærling,

som kendes fra danske tekniske skoler. og

hvor man i danmark har sit eget værktøjs-

sæt, så er der et enkelt sæt til deling i filip-

pinerne, fortæller max meyer.

i filippinerne er der omkring 1,8 mil-

lioner ufaglærte bygningsarbejdere. de kan

kun drømme om at opnå en faglig uddan-

nelse på en at statens skoler, for her koster

eksempelvis en vvs-uddannelse det, der

svarer til 1.000 danske kroner.

med den dansk-støttede aciW-skole får

fattige arbejdere mulighed for at få den efter-

tragtede uddannelse, de ellers aldrig havde

fået. for uddannelsen er gratis. det eneste

krav er, at man er medlem af fagforeningen.

arbejdsgiverne med på støtteden danske delegation i filippinerne, som

max meyer var en del af, bestod af repræ-

sentanter for Blik og rør, dansk metal og

arbejdsgiverne i ds håndværk & industri.

direktør i ds, jani lykke methmann, er

positivt overrasket over mulighederne i filip-

pinerne og glad for den loyalitet, hun mødte

hos de filippinske arbejdere. og arbejdsgiver-

ne vil gerne sammen med Blik og rør være

med til at udarbejde et projekt, så danske

lærlinge eller nyudlærte svende kan komme

til skolen i davao som lærere.

- det vil vi rigtig gerne være med til at ar-

bejde videre med, siger jani lykke methmann.

- vi vil gerne være med til at højne

prestigen i erhvervsuddannelserne og

demonstrere, at der også er muligheder for

at komme ud i verden, når man tager en

erhvervsuddannelse, siger hun.

På skolen i davao er man meget interes-

serede i de danske tanker om lærlinge-

lærere. en fortsat dansk fagforeningsstøtte

til vvs-uddannelsen kan gøre det muligt at

etablere et mobilt træningscenter. dermed

kunne skolen dække et større geografisk

område og på den måde give endnu flere

muligheden for at få en uddannelse.

VVS-skolen i Davao drives af ACIW, Association of Construction and Informal Work-ers, i Filippinerne. ACIW er samarbejdspartner med Ulandssekretariatet, der er dansk fagbevægelses udviklingsorganisation. Skolen er økonomisk støttet af Blik og Rør og Dansk Metal.

Blik- og Rørarbejderforbundet har bi-draget til opstart af en VVS-uddannelse i Filippinerne. Senere arbejdes der på, at danske svende og lærlinge kan tage ned og undervise på skolen.

Blik og rør 7-8-2014 | 23

Afsender: Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre • 3638 3638 • www.blikroer.dk

En OK overenskomst giver dig ekstra ferieDet er OK at have en overenskomst, som sikrer dig ekstraferiedage. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads oggiver dig et stærkt fællesskab om dit fag, så du er OK.