www.lpk.dkwww.lpk.dk

juni 2012

Side 2

80 pct. tog imod

omtegningstilbud

Side 2

ny livssituation –

overvej din

pension

Side 4

Hvad med

efterlønnen?

Side 7

ekstra kort til

ferien

Side 11

blandt de bedste

Side 6

fristende andelsboliger

Hvis du undgår fælderne, kan andelsboliger for tiden være et både fristende og attraktivt

køb. Men skriv aldrig under, før du har talt med en rådgiver.

Side 3

snart på pension

Hvad har du ret til, og hvad skal du være

særligt opmærksom på, når du nærmer dig

pensionsalderen?

pensionsgarantier var det centrale emne på

pensionskassens generalforsamling i april.

Side 8

generalforsamling 2012

Side 2 lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012

80%i foråret fik de af pensionskassens

medlemmer, som stadig havde den

gamle ordning med garanteret pension,

tilbud om at omtegne til en ny ordning

med betinget garanti. Bag tilbuddet lå,

at den gamle ordning forhindrer pen-

sionerne i at vokse og derfor ikke kan

sikre pensionens købekraft. 80 pct. af

medlemmerne med gammel ordning

med en samlet pensionsformue på 32

mia. kroner tog imod tilbuddet om en

forventet højere pension til gengæld for

en betinget garanti.

fra forsikring til investering

efter omtegningen har pensionskassen

realiseret en milliardgevinst ved at af-

hænde renteforsikringerne, som der ikke

længere er behov for, og på et tidspunkt,

hvor renteniveauet stadig var gunstigt.

Gevinsten, som medlemmerne fik oven

i deres pensionsopsparing som omteg-

ningsbonus, blev omtrent som forventet

og var i gennemsnit på ca. 19 pct.

de omtegnede pensioner, der ikke læn-

gere er bundet i renteforsikringer, er nu

investeret bredt i danske og udenlandske

80 pct. tog imod omtegningstilbudotte ud af ti medlemmer med garanteret pension valgte i april at skifte til den nye ordning med betinget

garanti. det betød, at der blev omtegnet pensioner for 32 mia. kroner, hvilket svarer til halvdelen af pensi-

onskassens samlede balance.

i dag kan du vælge mellem to ordninger:

1. pensionsordning med livsvarig pension til din ægtefælle eller samlever. du er sikret livsvarig pension, og hvis du dør før din ægtefælle eller samlever, får han eller hun glæde af din pensionsord-ning.

2. pensionsordning uden livsvarig pen-sion til ægtefælle eller samlever. du er sikret livsvarig pension, og hvis du dør, inden du bliver pensioneret eller fylder 67 år, får dine nærmeste pårørende udbetalt et engangsbeløb. Ordningen er tiltænkt enlige eller medlemmer, der ønsker en større dækning til sig selv, når de går på pension, eller hvis de rammes af invaliditet.

du kan se, hvilken ordning du har, i den pensionsoversigt, som du har modtaget fra pensionskassen. Oversigten findes også på www.lpk.dk under din pension.

Hvis der sker større ændringer i dit liv, fx hvis du bliver gift eller skilt, eller hvis din ægtefælle eller samlever dør, bør du altid overveje, om din nuværende pensions-ordning passer til din nye situation, eller om det vil være en fordel at skifte til den anden ordning. på hjemmesiden kan du læse mere om mulighederne for at skifte mellem pensionsordningerne.

rådgivning om pensionHar du brug for at få afdækket dine behov og ønsker til pension, kan du bestille et in-dividuelt møde med en af medlemskonsu-lenterne, som kan rådgive dig om, hvordan du bedst sparer op, så din pension passer til dine ønsker. Mødet varer ca. 1½ time, og du bestiller det via www.lpk.dk. der hol-des møde i københavn, Aarhus, Aalborg, kolding, Odense og Sorø.

kurser om pensionud over de individuelle møder tilbyder medlemskonsulenterne kurser om pensi-on med særlig relevans for bestemte grup-per af læger. du kan læse mere om møder, kurser og tilmelding på www.lpk.dk.

ny livssituation? OveRvej diN peNSiON større ændringer i livet bør altid give anledning til et eftersyn af pensionen.

aktier, obligationer og andre aktiver for

at opnå et højere afkast.

stor interesse for tilbuddet

Godt 6.000 medlemmer kontaktede

pensionskassen for at få råd om tilbud-

det i den måned, omtegningen varede,

og omkring 900 medlemmer deltog i in-

formationsmøderne rundt om i landet.

en tredjedel af pensionskassens

37.000 medlemmer fik mulighed for at

tegne om. i dag har 88 pct. af alle med-

lemmer den nye pensionsordning med

betinget garanti.

lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012 Side 3

Hvad har du ret til, og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du begynder at gøre dig tanker om livet efter arbejdskarrieren? få nogle af svarene her.

snart på pension

Hvis du er født før 1959, kan du få

alderspension fra lægernes pensions-

kasse, fra du fylder 60 år. Hvis du

ønsker det, kan du godt arbejde sidelø-

bende med, at du modtager pension fra

pensionskassen.

Alderspensionen er livsvarig. på din pen-

sionsmeddelelse, som du finder på hjem-

mesiden under din pension, kan du se,

hvor meget vi forventer at udbetale til dig

afhængig af, hvornår du går på pension.

gradvis på pension

Nedsætter du din arbejdstid med mindst

én ugentlig arbejdsdag, har du mulighed

for at modtage delalderspension fra pen-

sionskassen. du kan vælge at gå gradvis

på pension og nedsætte arbejdstiden

op til tre gange, inden du til sidst får den

fulde pension udbetalt.

udjævnet pensionsudbetaling

er din alderspension større end folkepen-

sionens grundbeløb, kan du ved alders-

pensionering vælge en udjævnet alders-

pension. Så forhøjes din alderspension,

indtil du når folkepensionsalderen. Når

du begynder at få udbetalt folkepension,

nedsættes pensionsudbetalingerne fra

pensionskassen.

børnepension

Har du børn under 21 år, når du går på

pension, har de ret til en børnepension,

der pr. barn svarer til 20 pct. af din al-

derspension. pensionen ophører, når

barnet fylder 21 år.

andre kilder

inden du går på pension, bør du vide,

hvordan pensionen fra lægernes pen-

sionskasse spiller sammen med andre

pensionskilder. pensionsinfo.dk giver dig

et godt overblik over, hvor meget du får i

pension fra lægernes pensionskasse og

de andre kilder, som typisk er:

• Folkepension: livsvarig løbende ydelse

på 68.556 kroner årligt (2012).

• Atp: livsvarig løbende ydelse. udbe-

tales automatisk fra folkepensionsal-

deren, med mindre du udskyder tids-

punktet. Se mere på atp.dk.

• ld: engangsbeløb til alle, der var løn-

modtagere i perioden 1. september

1977 til 31. august 1979. kan udbe-

tales på et hvilket som helst tidspunkt

efter, at du er fyldt 60 år. Se mere på

ld.dk.

• Anden opsparing: pensionsopsparing

hos lægernes pensionsbank eller

andre udbydere. Beløbet fremgår af

pensionsinfo.dk, hvis din udbyder er

tilsluttet pensionsinfo.dk.

efterløn

Reglerne om efterløn er komplicerede,

bl.a. fordi udbetalinger fra pensionskas-

sen har betydning for den efterløn, du

kan få. tal med din a-kasse om efterløn.

skat

du betaler almindelig indkomstskat af

løbende pensioner, som fx din alderspen-

sion fra pensionskassen og folkepension.

Hvis dine løbende pensioner tilsammen

overstiger 362.800 årligt, skal du des-

uden betale 6 pct. i udligningsskat frem

til 2015, hvorefter skatten aftrappes

over fem år. Sumudbetalinger, som fx

kapitalpensioner, ld eller alderssum fra

lægernes pensionskasse (hvis du har

gammel ordning), pålægges en afgift på

40 pct.

Side 4 lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012

Hvis du vælger at få udbetalt efterlønsbi-

draget, kan du bruge pengene, eller dele

af dem, på ekstra pensionsopsparing. på

den måde får du både større pension og

skattefradrag for det beløb, du sætter ind.

du kan enten indbetale pengene på din

pensionsordning i pensionskassen, eller

du kan placere pengene på en pensi-

onsopsparing i banken. Hos pensions-

kassen har du selv mulighed for årligt

at indskyde 46.000 kr. ekstra på din

pensionsordning. Herunder kan du se,

hvor meget du får ud af et indskud på

46.000 kr., hvis du går på pension, når du

er 67 år.

vælger du at oprette en ny pensions-

ordning, fx en ratepension, og sætter

pengene ind på den, skal du huske, at dit

indskud bør være af en vis størrelse, for at

opsparingen ikke med tiden bliver ædt op

af administrationsomkostninger.

Hvis du framelder dig efterlønsordningen,

får du ikke alene udbetalt en sum. du får

også et større rådighedsbeløb hver må-

ned, da du jo ikke længere indbetaler til

HvAd Med eFteRlØNNeN?

nu kan alle, der har indbe-talt til efterlønsordningen, vælge at få deres efterløns-bidrag udbetalt skattefrit. og hvis du har været med i efterlønsordningen fra starten, er det ikke små-penge, der er tale om – fak-tisk kan du få udbetalt helt op til 65.000 kr., hvis du har indbetalt uden pauser.

så meget stiger din årlige pension ved ekstra indskud på 46.000 kr. i 2012

pensionsordning i lægernes pensionskasse (ny ordning). livsvarig ydelse

alder ved indskud med ægtefællepension uden ægtefællepension

kvinde 45 år 7.600 kr. 8.200 kr.

55 år 5.100 kr. 5.500 kr.

Mand 45 år 7.600 kr. 9.500 kr.

55 år 5.000 kr. 6.300 kr.

Beløbene er angivet som prognosetal med de forbehold og forudsætninger, det indebærer. Bemærk, at invalide- og børnepension også forhøjes ved øget indskud. Medlemmer i de anførte aldersgrupper har kønsopdelt pensionsordning. Alle tal er i nominelle kroner.

Ratepension i lægernes pensionsbank. udbetaling over 10 år

alder ved indskud 2,5 pct. *) 4,5 pct. *)

45 år 9.048 kr. 15.311 kr.

55 år 7.069 kr. 9.859 kr.

på en ratepension kan du maksimalt få fradrag for 50.000 kr. vi regner dog her med et indskud på 46.000 kr. for at gøre de to eksempler sammenlignelige. Bemærk, at pensionsordningen i pensionskassen er livsvarig, mens ratepensionen udbetales over en begrænset årrække. Alle tal er i nominelle kroner.

*) procentsatsen angiver det årlige gennemsnitlige afkast.

lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012 Side 5

efterløn. de penge kan du også overveje

at indbetale på en pensionsordning.

under alle omstændigheder kan det være

en god idé at få en samlet rådgivning om,

hvordan du bedst anbringer dit udbetalte

efterlønsbidrag. Måske får du mere ud af

at afdrage dyr gæld end at sætte pengene

ind på en pensionsordning? Medlemskon-

sulenterne i lægernes pensionskasse

kan hjælpe dig med at regne på, hvad der

vil være mest hensigtsmæssigt i din situ-

ation. du kan bestille et personligt møde

på www.lpk.dk.

HvAd Med eFteRlØNNeN?

Størrelsen af din pensionsopsparing har stor betydning for, om det er for-

nuftigt at fravælge efterlønsordningen. derfor er det vigtigt at regne på,

hvordan din økonomi kommer til at se ud, når du går på pension eller ef-

terløn, eller hvis du skulle miste din erhvervsevne eller bliver alvorligt syg.

din pension – detaljerede oplysninger om din ordning

i lægernes pensionskasse

i din pension på vores hjemmeside kan du se en række oplysninger om

din pension i lægernes pensionskasse, fx udbetalingens størrelse ved

forskellige pensionsaldre. Her kan du også udføre forskellige beregninger

og se effekten på din pensionsdækning, hvis du vælger at indbetale eks-

tra til din ordning i pensionskassen.

pensionsinfo – det store overblik

pensionsinfo.dk giver dig et samlet overblik over dine pensionsordninger.

pensionsinfo er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikrings-

selskaber, banker, sparekasser og offentlige myndigheder. Næsten alle

pensionsudbydere leverer data til pensionsinfo, som derfor er det ideelle

sted at søge information, hvis du har flere forskellige pensionsordninger.

en eventuel tjenestemandspension fremgår dog ikke af pensionsinfo.

på pensionsinfo finder du også en efterlønsberegner og en folkepensi-

onsberegner, så du har gode muligheder for at regne på, hvad du kan for-

vente at få udbetalt, når du går på pension. du logger ind på pensionsinfo

med dit Nemid, og der er også direkte adgang fra webbanken.

inden 2. oktober skal du tage stilling til, om du vil have udbetalt dit efterlønsbi-drag skattefrit.

Flere forhold har betydning for, om det er fordelagtigt for dig at få udbetalt din efterlønsopsparing. For eksempel spiller det en rolle, hvor gammel du er og hvor meget, du kan nå at spare op til pension i resten af dit arbejdsliv. du skal også være opmærksom på, at din ret til et seniorjob bortfalder, hvis du stopper i efterlønsordningen.

det er a-kasserne, der administrerer efterlønsordningen, og du har sikkert allerede modtaget et brev fra din a-kasse om muligheden for at få udbe-talt dit efterlønsbidrag. Hvis du ønsker at få udbetalt pengene, er det også a-kassen, du skal give besked til. er du i tvivl om, hvad du skal vælge, kan a-kassen rådgive dig om, hvad der er mest hensigtsmæssigt i dit tilfælde.

a-kassen kan bistå med rådgivning

få overblik over dine pensioner før du beslut ter dig

Side 6 lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012

Mens handelen med ejerboliger går

trægt, er der stadig livlig handel med

andelsboliger. 40 pct. af alle bolighandler

i københavn involverer andelsboliger, og

da de fleste lejligheder er mindre 2-3 væ-

relses boliger, er de populære blandt me-

dicinstuderende og nyuddannede læger.

ejerboliger nemmest at gennemskue

i modsætning til andelsboliger har ejer-

boliger den fordel, at det er forholdsvis

nemt at gennemskue økonomien. en

ejerbolig sælges på basis af en kontant-

pris, og den pris kan man direkte bruge

til at sammenligne med. er der forskelle

i prisen, er der næsten altid også forskel

på beliggenhed, størrelse og stand.

”ejerboligmarkedet er meget gennem-

sigtigt, og derfor er ejerboliger velegnede

som pejlemærke for, hvad en andelslej-

lighed bør koste i det område af byen,

man leder i,” fortæller kundechef i læ-

gernes pensionsbank, Helle Stigaard

vestlev.

køber man en andelsbolig, betaler man

for at blive medejer af ejendommen (an-

delsprisen). derudover betaler man en

ydelse til foreningens fælleslån, som en

del af boligafgiften. For at kunne sam-

menligne prisen med ejerboliger, skal

man altså kende både andelsprisen og

fælleslånets betingelser.

”Ønsker en kunde at købe en andelslejlig-

hed, omregner vi derfor andelsprisen og

fælleslånet til en kontantpris, som kan

sammenlignes med kontantprisen for en

tilsvarende ejerlejlighed,” forklarer Helle

Stigaard vestlev.

søg råd, hvis du vil købe andelsbolig

Gennemsigtigheden gør det ret en-

kelt at låne penge til en ejerlejlighed.

kreditforeningen og banken kan være

nogenlunde sikre på, at prisen afspejler

markedsværdien, og kan kunden ikke

andelsbolig kan være et godt køb, Hvis du undgår fælderne

betale terminen, kan kreditorerne i yder-

ste konsekvens få dækket deres tab på

tvangsauktion.

Andelsboliger er anderledes. Som an-

delshaver ejer man ikke lejligheden,

”kun” retten til at bruge den. lejligheden

ejes i stedet af andelsforeningen, der ef-

ter faste regler bestemmer prisen på an-

delen. den pris kan svinge fra år til år, af-

hængigt af, om foreningen har interesse

i en høj eller en lidt lavere ”andelskrone”.

det gør det svært for banken at fast-

sætte andelens værdi og sammenligne

med tilsvarende andelslejligheder. Og da

banken i praksis ikke kan hente forsømte

andelslån hjem via en tvangsauktion, er

det mere risikabelt for banken at låne

penge ud. Bl.a. derfor er andelslån som

regel dyrere end de kreditforeningslån,

man kan få i en ejerbolig (kreditforenin-

ger må ikke låne penge til andelshavere).

attraktivt, hvis forarbejdet er gjort

Hvis man ser sig for, kan man for tiden

købe andelsboliger til meget attraktive

priser. Overvejer man at købe andelsbo-

lig, råder Helle Stigaard vestlev kraftigt

til, at man allierer sig med en bankrådgi-

ver med forstand på andelsboliger.

det er sværere at overskue økonomien i en andelsbolig end i en ejerbolig. derfor bør man alliere sig med en er-faren bankrådgiver og gøre forarbejdet grundigt, inden man skriver under.

Side 7

”den gode bankrådgiver bør blandt andet

undersøge, hvornår foreningen er stiftet,

hvilke lån og økonomi, foreningen har, og

læse vedtægter og generalforsamlings-

referater grundigt igennem,” forklarer

Helle Stigaard vestlev.

er andelsforeningen stiftet mellem

2005-2008, så pas på! i de år skød bo-

ligpriserne i vejret, og mange foreninger

blev etableret med risikable lån i forvent-

ning om fortsatte prisstigninger, der som

bekendt aldrig kom. disse andelslejlighe-

der sælges måske til foræringspriser,

men kan blive en dyr fornøjelse i det

lange løb. Foreningen er dybt forgæl-

det, og som andelshaver skal du være

med til at betale gælden.

”Omvendt vil en høj pris ofte betyde,

at du køber dig ind i en sund andelsfor-

ening med lav gæld, og langt de fleste

andelsforeninger er da også sunde og

veldrevne,” understreger Helle Stiga-

ard vestlev.

ekstra kort til ferien

sørg for at have alternative

betalingsmidler med på fe-

rien. et eurocard er nemt og

bekvemt og giver en række

fordele.

det kan nemt spolere en ellers

dejlig ferie, hvis du mister eller får

spærret dit betalingskort. Mange

har et visa/dankort, som også

kan benyttes i udlandet, men

man kan højst hæve 20.000 kr.

pr. måned på et almindeligt visa/

dankort i udlandet. den grænse

nås hurtigt, hvis hotel, leje af bil

mv. skal betales. desuden kan

kortet blive stjålet eller blive væk

på anden vis, så det er en god idé

at sørge for andre betalingsmulig-

heder på ferien.

ingen købsgrænse på

eurocard

et godt supplement til visa/dan-

kortet er eurocard og eurocard

platinum, som lægernes pensi-

onsbank tilbyder kunderne til en

særlig favorabel pris. Begge kort

giver betalingsfrihed over hele

verden og kan anvendes overalt,

hvor der skiltes med Mastercard/

eurocard-logoet. et eurocard

platinum giver derudover udvi-

det rejseforsikring, mulighed for

at komme først i taxakøen og

adgang til lounges i lufthavne ver-

den over.

læs mere om eurocard og euro-

card platinum på www.lpk.dk.

de nødvendige papirer

Hvis lægernes pensionsbank skal vurdere en andelsbolig, skal vi bruge:• Foreningens seneste årsrapport og budget• Referat af foreningens seneste generalforsamling• Foreningens vedtægter • Andelens pris plus prisen på forbedringer.

køb aldrig en andelsbolig uden disse papirer. er foreningen i nød, vil papirerne afsløre det for den erfarne bankrådgiver. kan du ikke få dem udleveret, skal du ikke købe, uanset begrundelsen.

For at lægernes pensionsbank kan godkende dig til et lån, skal vi bruge din seneste årsopgørelse fra Skat og din seneste lønseddel sammen med papirerne på andelen. læs mere på www.lpk.dk.

Helle Stigaard vestlev, kunde-

chef i lægernes pensionsbank

Side 8 lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012

100 delegerede og medlemmer var

mødt op og kunne høre bestyrelses-

formand Mikael Rosenmejer og adm.

direktør Niels lihn jørgensen fortælle

om bl.a. omtegning og omkostninger, og

om hvordan pensionskassen kan klare

sig igennem i tilfælde af ”hardship”. Be-

styrelsen havde stillet en række forslag

til generalforsamlingen, der alle blev en-

stemmigt vedtaget.

medlemmerne valgte garantien fra

Bestyrelsesformanden indledte med at

fortælle om baggrunden for den netop

gennemførte omtegning, hvor 13.500

medlemmer havde fået mulighed for at

ændre deres oprindelige garanterede

pensionsordning til en ny ordning med

betinget garanti. den gamle garanterede

ordning stammer tilbage fra pensions-

kassens stiftelse i 1946 og frem til

1999, hvor den nye ordning tog over.

den gamle ordning hører til en tid, hvor

renteniveauet var helt anderledes end

i dag. det lave renteniveau betyder,

at pensionskassen ikke kan investere

pensionsmidlerne hensigtsmæssigt,

men må købe dyre renteforsikringer for

at kunne leve op til garantien. på den

måde sikrer den garanterede ordning, at

medlemmerne nok får opfyldt garantien,

men heller aldrig mere end det. ”end ikke

købekraften kan vi sikre dem, så længe

garantierne opretholdes,” konstaterede

Mikael Rosenmejer.

Med tilbuddet om omtegning fra gam-

mel til ny ordning er pensionen bedre

sikret mod inflation. i den nye ordning

kan medlemmerne opnå et højere afkast

i lighed med de såkaldte markedsrente-

produkter. Men hvor markedsrentepro-

dukter typisk er uden garanti, er den nye

ordning i lægernes pensionskasse også

et garantiprodukt, understregede Mikael

Rosenmejer.

da gældskrisen i de sydeuropæiske

lande fik renten til at falde til et historisk

lavt niveau i slutningen af 2011, beslut-

tede bestyrelsen at udnytte muligheden

for at høste en gevinst til medlemmerne

ved at sælge renteforsikringerne, inden

renten steg igen. Omtegningen blev

derfor planlagt og gennemført på meget

kort tid. 80 pct. af medlemmerne med

den gamle ordning benyttede sig af til-

buddet, renteforsikringerne blev solgt, og

gevinsten er overført til medlemmernes

pensionsopsparing.

”den nuværende situation er helt unik,

og det er baggrunden for, at vi her i for-

året har kunnet tilbyde medlemmerne

omtegning på gunstige vilkår,” forklarede

Mikael Rosenmejer.

driften sikret ved ”hardship”

på generalforsamlingen sidste år vars-

lede bestyrelsen, at den i år ville stille

forslag om en præcisering af pensions-

regulativets formuleringer om, at pensi-

onskassen har mulighed for at erstatte

garantierne med en hensigtserklæring,

GeNeRAlFORSAMliNG 2012pensionsgarantier var det centrale emne på pensionskassens generalforsamling i april.

lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012 Side 9

hvis situationen skulle blive kritisk, fx

ved en ny voldsom finanskrise. det vil

udelukkende kunne komme på tale, hvis

pensionskassens eksistens bliver truet –

også kaldet en ”hardship”-situation.

i henhold til Finanstilsynet må der ikke

ske økonomisk omfordeling mellem

medlemmerne i pensionskassen. det

betyder, at medlemmer med ydelsesga-

ranti ikke vil få fordel af garantien, hvis

pensionskassen skulle blive insolvent.

Bestyrelsesformanden redegjorde for, at

ændringen af pensionsregulativet ikke

ændrer på medlemmernes rettigheder i

tilfælde af insolvens, men sikrer, at pen-

sionskassen kan fortsætte driften med

en hensigtserklæring om at leve op til

garantierne.

etik i investeringer

pensionskassen arbejder fortsat aktivt

med socialt ansvarlige investeringer og

har i 2011 udvidet sin politik til også

at omfatte virksomhedsobligationer,

hvor politikken tidligere alene omfat-

tede aktieinvesteringer. listen over

selskaber, som pensionskassen ikke

må investere i, ajourføres løbende, og

Mikael Rosenmejer kunne fortælle, at

pensionskassen jævnligt henvender

sig til virksomheder for at påvirke deres

adfærd. er dialogen ikke frugtbar, kan

pensionskassen som sidste udvej sælge

sine aktier i virksomheden. det skete i

2011, hvor pensionskassen solgte sine

aktier i den amerikanske supermarkeds-

kæde wal-Mart.

pensionsbanken som sikker havn

Bestyrelsesformanden kunne også op-

lyse, at læger, der ikke er medlemmer af

pensionskassen, fremover har adgang

til et udvalg af bankens produkter. udvi-

delsen af bankens kundekreds sker i for-

længelse af et ønske fra medlemmerne

på pensionskassens generalforsamling

sidste år. det ændrer dog ikke pensi-

onskassens målsætning om at have en

begrænset kreditrisiko. det er derfor en

forudsætning, at ”ikke-medlemmerne”

bl.a. har en pensionsopsparing på over

50.000 kroner for at kunne få en kredit

på 50.000 kroner.

ud af det samlede udlån på 4 mia. kr. har

banken i de 20 år, den har eksisteret,

kun tabt 7 mio. kr.

”Når det har kunnet lade sig gøre, er det

fordi, vi kører en sund og fornuftig for-

retning, hvor vi kun låner ud til det, som

den almindelige læge eller praktiserende

læge har brug for,” forklarede Mikael

Rosenmejer. Mange kunder betragter da

også banken som en sikker havn og pla-

cerer derfor store beløb i banken.

fortsat lave omkostninger

Mikael Rosenmejer fortalte, at omkost-

ninger til administration af pensions-

ordningerne er fastholdt på under 600

kr. om året pr. medlem, trods stigende

GeNeRAlFORSAMliNG 2012pensionsgarantier var det centrale emne på pensionskassens generalforsamling i april.

pensionskassens bestyrelse,fra venstre, stående:uwe Max jansen, joachim torp Hoffmann-petersen (næstformand), jens erik Christensen og peter lindholm. Siddende: Mikael Rosenmejer (formand), Marianne ingerslev Holt og jesper Rangvid.

valg af bestyrelse

peter lindholm, der er medlem af repræ-sentantskabet i Overlægeforeningen, FAS og lægeforeningen, blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser jens lundby Frandsen, der har siddet i bestyrelsen i seks år og derfor ikke kunne genvælges.

Side 10 lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012

omkostninger til forberedelse af Solvens

ii. det lave omkostningsniveau skyldes

bl.a., at forskellige effektiviseringspro-

jekter i administrationen har haft den

ønskede virkning.

afkast og solvens er afgørende

2011 var præget af store rentefald,

som gav en betydelig gevinst på både

renteforsikringer og obligationer, mens

aktiemarkedet bød på udfordringer. pen-

sionskassens direktør Niels lihn jørgen-

sen forklarede, at pensionskassen havde

valgt at holde en lav aktievægt forud for

de store kursfald på aktier i sensomme-

ren. det samlede formueafkast for 2011

blev på 11,6 pct., hvilket er det 8. bedste

afkast ud af knap 40 pensionsselskaber.

Niels lihn jørgensen understregede, at

afkastet ikke kan vurderes på basis af et

enkelt år, men skal ses over en flerårig

periode.

”Hvis vi ser på den lange periode, 1991-

2011, ligger vi p.t. på en tredjeplads (…).

vi har ligget stabilt på en første-, anden-

eller tredjeplads igennem årene,” sagde

han og påpegede, at når det drejer sig

om pension, er det mest relevant at se

på det lange stræk.

ud over et godt og stabilt formueafkast,

er pensionskassens mulighed for at

leve op til sine forpligtelser af afgørende

betydning. direktøren forklarede det så-

dan: ”Risikoen for, at pensionskassens

egenkapital går tabt, må ifølge reglerne

højst være ½ pct. det kræver et kapi-

talberedskab på godt 4,5 mia. kr. der er

rigelig margen, ca. 8,5 mia. kr., i kapital-

beredskabet.”

Formandens beretning blev taget til

efterretning, ligesom pensionskassens

årsregnskab blev godkendt. Godt en time

varede generalforsamlingen i kolding,

der i øvrigt i lighed med tidligere år blev

holdt i forlængelse af lægeforeningens

møde samme sted.

åbnings tider i pensionskasse og bank

du kan komme i kontakt med os alle

hverdage på telefon 33 12 21 41:

• Mandag til torsdag mellem 9-16

• Fredag mellem 9-15.

du er også velkommen til at sende os

en e-mail på lpk@lpk.dk (pensionskasse)

eller lpb@lpk.dk (bank). vi forsøger at

besvare mails samme dag, som vi

modtager dem. Hvis det ikke er muligt,

giver vi dig besked om, hvornår du kan

forvente svar på din henvendelse.

via www.lpk.dk har du adgang til en

række selvbetjeningsfunktioner, som

du kan benytte døgnet rundt. du kan

fx hente og sende elektroniske ansøg-

ningsskemaer, gå i webbank eller tjekke

din pensionsordning på din pension.

på www.lpk.dk kan du læse en rede-gørelse for de væsentligste beslutnin-ger på generalforsamlingen, ligesom det fuldstændige referat kan læses på hjemmesiden.

læs mere på

lpk.dk

lÆGeRNeS peNSiONSNyt juNi 2012 Side 11

Hvert år betaler du et beløb til pensionskassen for at

administrere din pensionsordning. igennem flere år

har lægernes pensionskasse haft de laveste omkost-

ninger blandt pensionskasser og livsforsikringsselska-

ber set i forhold til de samlede pensionsindbetalinger.

i 2011 var administrationsomkostningerne i læger-

nes pensionskasse på 1,2 pct. af medlemsbidragene

og på 0,04 pct. af hensættelserne. det er de laveste i

branchen.

Målt på omkostninger pr. medlem placerer pensions-

kassen sig bedre end gennemsnittet. vi forventer dog

ikke at komme blandt de allerbilligste målt på dette

nøgletal, da vi har mange gamle ordninger, som typisk

er mere komplicerede at administrere.

Også når det gælder afkastet af de investerede pensi-

onsmidler, klarer lægernes pensionskasse sig bedre

end gennemsnittet af branchen – og det gælder, uan-

set om der er tale om arbejdsmarkedspensionskasser

eller de kommercielle pensionsselskaber. pensions-

kassens afkast er mellem 0,6 og 1,3 pct.point bedre

end gennemsnittet af branchen, afhængigt af hvor

lang en periode der sammenlignes med.

blandt de bedste

Her kan du få mere at vide

• er du i tvivl, om du har valgt den rigtige pensionsordning? • Overvejer du snart at gå på alderspension? • eller tænker du på, hvordan du kan finansiere køb af bolig eller praksis?

du kan læse meget mere i vores specialpjecer, som du kan hente på www.lpk.dk under "publikationer". Her får du overblik og detaljerede oplysninger om pensions- og forsikringsspørgsmål samt grundig orientering om de produkter og muligheder, som pensionskassen og banken tilbyder.

omkostninger

pct. af pct. af

medlems- Hensæt- kr. pr.

bidrag telser medlem

lægernes pensionskasse 1,2 0,04 578

Akademikerpensionskasser (gns.) 2,7 0,13 977

Arbejdsmarkedspensionskasser (gns.) 4,0 0,27 771

kommercielle selskaber (gns.) 6,2 0,67 1.479

Branchen (gns.) 4,2 0,33 980

kilde: Selskabernes årsregnskaber for 2011

samlet formueafkast i pct. (efter omkostninger)

5 år 10 år 15 år 20 år

(2007- (2002- (1997- (1992-

2011) 2011) 2011) 2011)

lægernes pensionskasse 4,9 6,4 7,7 8,3

Akademikerpensionskasser (gns.) 3,7 5,8 6,6 7,4

Arbejdsmarkedspensionskasser (gns.) 3,9 5,9 6,5 7,1

kommercielle selskaber (gns.) 4,6 5,9 6,5 7,2

Branchen (gns.) 4,0 5,8 6,4 7,1

kilde: kirstein Finansrådgivning

afkastet du får undervejs, og det du betaler for at få forvaltet din pensions-ordning, har stor betydning for, hvor meget du får udbetalt som pensionist. pensionskassen har derfor fokus på begge dele.

Redaktion: lægernes pensionskasse

Oplag: 33.050

design: kontrapunkt A/S

layout og produktion:

Rumfang / kragh kommunikation

esplanaden 8 A

1263 københavn k

telefon 33 12 21 41

Fax 33 93 02 40

lpk@lpk.dk

www.lpk.dk

nu flyt ter vi

erfaringsudveksling, faglig sparring og

administrative besparelser. det er nogle

af de fordele, som pensionskassen ser

frem til at høste af sit kommende bofæl-

lesskab med juristernes og Økonomer-

nes pensionskasse (jØp) og danske

Civil- og Akademiingeniørers pensi-

onskasse (dip). den 2. juli flytter de tre

pensionskasser sammen i lejede lokaler

i det nyopførte Flintholm Company

House på Frederiksberg i københavn.

pensionskassen har i flere år arbejdet

sammen jØp og dip, bl.a. på investe-

ringsområdet, og det er et væsentligt

formål med flytningen at styrke samar-

bejdet i fremtiden.

Flintholm Company House er nabo til

trafikknudepunktet Flintholm Station,

der knytter Metro, S-tog, Ringbanen og

mange buslinjer sammen.

pensionskassen og banken får frem-

over adresse på dirch passers Allé 76,

2000 Frederiksberg. telefonnummer,

faxnummer og e-mail-adresser vil være

de samme som før flytningen.

8. juni 2012

pensionskassen får kapital

retur fra banken

lægernes pensionsbank har tilbagebetalt

en del af sin kapital til bankens ejer, læger-

nes pensionskasse. det er blevet muligt,

da en lovændring i 2011 har nedbragt kapi-

talkravet til banken væsentligt. det lavere

krav til kapital betød, at bankens solvens

blev mere end fordoblet og langt ud over,

hvad der var behov for.

en del af pensionskassens strategi er at

drive bank, og pensionskassens medlem-

mer skal have fordel af banken – uanset om

de er kunder eller ej. det betyder bl.a., at

der ikke skal være bundet overflødig kapital

i banken. Banken har derfor tilbagebetalt

865 mio. kr. til pensionskassen i juni 2012.

Ændringen i bankens kapital får sandsyn-

ligvis indflydelse på vurderingen af banken

i de forskellige ”mekaniske” risikoanalyser,

der udarbejdes om banksektoren. Ana-

lyserne tager ikke højde for, at lægernes

pensionskasse uden problemer kan tilføre

sin datterbank yderligere kapital, hvis det

skulle blive nødvendigt.

lægernes pensionsbank har balance mel-

lem indlån og udlån, og banken har stort

set ingen tab på sine kunder, der består af

læger og deres husstande.

kombinationen af en finansiel stærk ejer og

sund bankdrift igennem tyve år gør læger-

nes pensionsbank til et af danmarks mest

solide og sikre pengeinstitutter.

Bankens basiskapital er nu på 542 mio. kr.

Solvensen er 17 pct. mod det lovmæssige

krav om 8 pct.

siden sidstHer bringer vi et udpluk af nyhederne fra vores hjemmeside.

på www.lpk.dk kan du løbende læse om de nyeste initiativer og se

aktuelle meddelelser fra pensionskassen og banken.

Magasinpost SMPID-nr. 42660