KALDT DEN ENDELIGE - forskning.ruc.dk_en_by_for_alle.pdfRapporten analyserer realiserbarheden af By & Havns visioner ud fra John Andersen og Jørgen Elm Larsens teori om social bæredygtighed

Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse

1

1Fsie

Nordhavn - En by for alle?

Louise Meldgaard Mønsted Caroline Udholm Hansen Natasha Tramp Roe Katrine Kruse Petersen Christoffer Ditmer Bjerregaard Esben Juliussen


2

2. Information

Roskilde Universitet 2014, 1. Semester

Samfundsvidenskabelig Bachelor Hus 22, Gruppe 3

Vejleder: Susanne Klausen Udarbejdet af:

Louise Meldgaard Mønsted 54856 Caroline Udholm Hansen 54906 Natasha Tramp Roe 55363 Katrine Kruse Petersen 55364 Christoffer Ditmer Bjerregaard 55385 Esben Juliussen 55605

Antal anslag: 133.306


3

3. Indholdsfortegnelse

1. Forside ...................................................................................................................................................... 1

2. Information ............................................................................................................................................. 2

3. Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................. 3 4. Abstract .................................................................................................................................................... 5 4.1 Resume ............................................................................................................................................................. 5 4.1 Abstract ............................................................................................................................................................ 5

5. Problemfelt ............................................................................................................................................. 6

6. Problemformulering ............................................................................................................................ 7 7. Arbejdsspørgsmål ................................................................................................................................. 7 7.1 Hvorvidt kommer social bæredygtighed til udtryk i Nordhavnsbydelen? ............................... 7 7.2 Er det muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer samt boligpriser? ............. 7 7.3 Hvordan kan en ensartet beboersammensætning påvirke den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel? ................................................................................................................................................. 7

8. Afgrænsning ............................................................................................................................................ 8 8.1 Social bæredygtighed ................................................................................................................................... 8 8.2 Visioner og temaer ....................................................................................................................................... 8 8.3 Århusgadekvarteret ..................................................................................................................................... 8

9. Projekt Design ........................................................................................................................................ 9 10. Nordhavn ............................................................................................................................................ 11 10.1 Nordhavns Historie .................................................................................................................................. 11 10.2 Aktørerne bag udviklingen af den nye bydel i Nordhavn ........................................................... 11 10.3 By & Havns visioner ................................................................................................................................. 13 10.4 Temaer ......................................................................................................................................................... 14 10.5 Boligtyper i Århusgadekvarteret ........................................................................................................ 14

11. Teori ..................................................................................................................................................... 15 11.1 Social bæredygtighed i byudvikling ................................................................................................... 15 11.2 Zygmunt Bauman ...................................................................................................................................... 17 11.2.1 Den flydende modernitet .................................................................................................................................. 17 11.2.2 Individualisering og valgmuligheder ........................................................................................................... 19 11.2.3 Øjeblikkelighed ..................................................................................................................................................... 19 11.2.4 Turister og vagabonder ..................................................................................................................................... 20 11.2.5 Frygtsamfund ......................................................................................................................................................... 21 11.2.6 Fællesskaber .......................................................................................................................................................... 21

11.3 Pierre Bourdieu ........................................................................................................................................ 22 11.3.1 Habitus ...................................................................................................................................................................... 23 11.3.2 Kapital ....................................................................................................................................................................... 23 11.3.3 Distinktion og social differentiering ............................................................................................................ 23 11.3.4 Det sociale rum ..................................................................................................................................................... 25

11.4 Sammenfatning ......................................................................................................................................... 25


4

12. Redegørelse ....................................................................................................................................... 26 12.1 Almene boliger .......................................................................................................................................... 26 12.2 Kommunal byplanlægning .................................................................................................................... 27

13. Metode ................................................................................................................................................. 28 13.1 Kvalitativ interviewundersøgelse ....................................................................................................... 28 13.2 Kvantitativ metode ved brug af statistik .......................................................................................... 31

14. Analyse ................................................................................................................................................ 32 14. 1 Hvorvidt kommer social bæredygtighed til udtryk i Nordhavnsbydelen? .......................... 32 14.1.1 By & Havn og Københavns Kommune ......................................................................................................... 32 14.1.2 John Andersen og Jørgen Elm Larsen .......................................................................................................... 36 14.1.3 Sammenfatning ..................................................................................................................................................... 38

14.2 Er det muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer samt boligpriser? ........ 38 14.2.1 Sammenfatning ..................................................................................................................................................... 43

14.3 Hvordan kan en ensartet beboersammensætning påvirke den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel? ............................................................................................................................................... 44 14.3.1 Sammenfatning ..................................................................................................................................................... 47

14.4 Magt ............................................................................................................................................................... 48 15. Diskussion ......................................................................................................................................... 50

16. Konklusion ......................................................................................................................................... 51 17. Perspektivering ............................................................................................................................... 53

18. Litteraturliste ................................................................................................................................... 54 18.1 Bøger ............................................................................................................................................................. 54 18.2 E-‐bøger ......................................................................................................................................................... 54 18.3 Notat .............................................................................................................................................................. 55 18.4 Artikler ......................................................................................................................................................... 55 18.5 Internetsider .............................................................................................................................................. 55 18.6 Rapporter .................................................................................................................................................... 60


5

4. Abstract

4.1 Resume Dette projekt handler om Københavns nye bydel Nordhavn. Vores fokus i denne rapport og det

problem vi vil undersøge handler om udviklingsselskabet By & Havns overvision en social

bæredygtig by og deres under vision, en by for alle. For at give læseren et indblik i udviklingen af

Nordhavn, som ny bydel, redegøres der for historien bag og By & Havns visioner for projektet.

Rapporten analyserer realiserbarheden af By & Havns visioner ud fra John Andersen og Jørgen Elm

Larsens teori om social bæredygtighed samt sociologiske teorier af Pierre Bourdieu og Zygmunt

Baumans. Ved hjælp af kvalitative og kvantitative metoder besvarer rapporten, empirisk, hvorvidt

det er muligt for Nordhavn at blive en by for alle. Det konkluderes at der, grundet priserne på

ejerboliger og antallet af, samt priserne på almene boliger, er stor sandsynlighed for at Nordhavn

bliver til en frivillig rigmandsghetto uden social diversitet. Det diskuteres derfor, hvorvidt det i

realiteten er By & Havns intention, at udføre deres visioner eller det blot er et retorisk slør for en

skjult dagsorden.

4.1 Abstract The following project is about the new district Nordhavn, in Copenhagen. Our focus in this project

and the problem we will examine is about the development company By & Havns overall vision a

social sustainable city and one out of six smaller visions a city for everyone. In order to give insight

in the development of Nordhavn, as a new city district, there will be given a historical description of

Nordhavn and an explanation of the visions.

In this project we analyse the reliability of By & Havns visions using, John Andersen and Jørgen

Elm Larsens theories about social sustainability and selected sociological theories from Pierre

Bourdieu and Zygmunt Baumans. Using qualitative and quantitative methods, the report will

answer empirically, whether it is possible for Nordhavn to become a city for everyone. Based on the

real estate prices, the amount and the prices on the public houses, it is concluded that there is a high

risk of a ghettoization of Nordhavn without social diversity. Furthermore the thesis discusses

whether it is By & Havns intentions to realize their visions or if the visions are merely a rhetorical

device used to cover up a hidden agenda.


6

5. Problemfelt ”Nordhavnen skal være for alle. Mangfoldighed er et nøgleord. Det skal ikke mindst komme til

udtryk ved en blandet beboersammensætning med familier, enlige, unge og ældre samt

differentierede indkomstgrupper. Og et bredt spekter af arbejdspladser og boformer i forskellige

størrelser, prislejer og ejerformer mv., der kan understøtte diversiteten. Nordhavnen skal vise, at

man godt kan skabe attraktiv byudvikling ved vandet - uden at det kun bliver de rige og store

virksomheder, der har råd til at flytte ind” (By & Havn 2008:17).

Således beskriver udviklingsselskabet By & Havn deres vision en by for alle, som skal være med til

at gøre Nordhavnsbydelen til fremtidens bæredygtige by. Citatet ovenfor, der er taget direkte fra By

& Havns strategibog, er et tydeligt eksempel på, hvordan de forsøger at male et glansbillede af

Nordhavnen og hvordan bydelen skal rumme en alsidig blanding af beboere, der idyllisk tilpasser

sig hinandens hverdag. Endvidere beskriver de i deres strategibog, hvordan bydelen skal bestå af

flotte nybyggede lejligheder med havudsigt, åbne sociale rum, aktiviteter for børn og gode

transportmuligheder. (By & Havn 2009).

For det første undrer vi os over, hvordan denne vision en by for alle skal realiseres, i og med, at

bydelen placeres i et attraktivt område beliggende med udsigt ud til vandet. For det andet undrer vi

os over, hvordan By & Havn vil sikre sig imod, at bydelen ikke: ”kun bliver de rige og store

virksomheder, der har råd til at flytte ind” (By & Havn 2008:17), men at de også giver plads til

forskellige samfundsgrupper og derved skaber en social diversitet samt en mangfoldig bydel. For

det tredje finder vi det interessant at undersøge, hvilke tiltag By & Havn specifikt vil foretage sig

for at skabe en mangfoldig beboersammensætning i Nordhavnen, da vi forestiller os at

ejendomspriserne sandsynligvis til tiltrække folk med en højere indkomst. For det fjerde og det

sidste undrer vi os over, hvordan det skal være realistisk for By & Havn at til gode se alle de

forskellige samfundsgruppers ønsker om, hvad en bydel skal indeholde.

Disse overvejelser udgør sammen med vores gennerelle underen over By & Havns vision om en by

for alle, udarbejdelsen af vores problemformulering.


7

6. Problemformulering Er det muligt for udviklingsselskabet By & Havn og Københavns Kommune at realisere visionen en

by for alle med udgangspunkt i den overordnede vision om social bæredygtighed?

7. Arbejdsspørgsmål Følgende spørgsmål har til formål at give en besvarelse af problemformuleringen samt hjælpe med

at opretholde fokus og struktur i rapporten. Nedenfor præsenteres arbejdsspørgsmålene, som retter

sig mod analysen og herunder en forklaring af, hvordan vi har tænkt os at besvare hvert

arbejdsspørgsmål.

7.1 Hvorvidt kommer social bæredygtighed til udtryk i Nordhavnsbydelen? Til at besvare denne problemstilling vil vi ved hjælp af teoretikerne, John Andersen og Jørgen Elm

Larsen, klargøre vores forståelse af social bæredygtighed. Herefter vil vi sammenligne Andersen og

Elm Larsens definition af begrebet med henholdsvis By & Havn og Københavns Kommunes

forståelse. Dette gøres med udgangspunkt i strategibøger udgivet af By & Havn, kvalitative data i

form af interviews og sekundær data i form af Københavns Kommunes undersøgelse af

bylivsværdier og yderligere andre relevante interviews. På baggrund heraf vil vi med By & Havn og

Københavns Kommunes forståelse for social bæredygtighed, finde frem til, om det reelt er muligt

for By & Havn at realisere deres vision en by for alle.

7.2 Er det muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer samt boligpriser? Problemstillingen analyseres ud fra erhvervet empiri om boligformer, boligpriser samt

byplanlægningsformer, herunder kommunal- og lokalbyplanlægning, med udgangspunkt i

Århusgadekvarteret i Nordhavnen. På baggrund heraf vil vi ved hjælp fra en undersøgelse foretaget

af Center for alternativ Samfundsanalyse (CASA) analysere, hvorledes det er muligt for alle

indkomstgrupper at bosætte sig i Århusgadekvarteret. For at understøtte vores analyse inddrager vi

kvalitative data i form af vores interview samt vores kvantitative undersøgelse af kvadratmeterpriser

i forskellige kommuner og derudover inddragelse af statistikker omkring almene boligforhold.

7.3 Hvordan kan en ensartet beboersammensætning påvirke den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel? Denne problemstilling skal besvares ud fra en flerperspektivistisk analyseramme, hvor vi vil tage

afsæt i relevante teorier fra to sociologiske teoretikere, Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu. Med


8

henblik på Baumans teorier om det nuværende samfund, den såkaldte flydende modernitet og det

dertilhørende individ, analyserer vi, hvorledes individet agerer med andre i en bydel som Nordhavn.

Endvidere analyserer vi os frem til, ud fra Bourdieus teorier om samfundsforhold samt studier af

menneskegrupper, hvordan individernes position er afgørende for deres handlinger. Analysen vil,

med de to teoretikeres perspektiv samt interviews, undersøge, hvorledes en dominerende

samfundsgruppe kan påvirke og skabe konsekvenser for den sociale bæredygtighed, som By &

Havn og Københavns Kommune forventer vil være til stede i Nordhavns bydel.

8. Afgrænsning Følgende afsnit vil beskrive, hvilke fokusområder vi har valgt at begrænse os til og dermed være

bestemmende for, hvilken retning vores projekt vil tage.

8.1 Social bæredygtighed Den overordnede vision for By & Havn er, at det skal være fremtidens bæredygtige by. By & Havn

har yderligere fremlagt seks undervisioner, som skal hjælpe med tilvejebringelsen af den

overordnede vision. Ifølge By og Havn handler en bæredygtig by om miljømæssig ansvarlighed,

værdiskabelse og social diversitet. Vi har dog i rapporten valgt at begrænse os til social

bæredygtighed med fokus på mangfoldighed og social diversitet. Altså vil rapporten ikke fokuserer

på miljømæssig bæredygtighed. (Idé til strategi. 2010:8).

8.2 Visioner og temaer På baggrund af de seks undervisioner har vi her valgt at begrænse os til visionen en by for alle, da

vi finder det interessant at undersøge, om tilvejebringelsen af denne vision er for omfattende og

kompleks for By & Havn. Vi vil dog i rapportens analyse nævne følgende visioner, en levende by

og en dynamisk by og følgende temaer, fem-minutters-by, holme, kanaler og identitet, da de kan

hjælpe os til at få en bredere indsigt i Nordhavnsprojektet og dermed besvare problemformuleringen

bedst muligt.

8.3 Århusgadekvarteret Nordhavnen vil komme til at bestå af mange kvarterer i fremtiden, hvoraf Århusgadekvarteret

bliver det første færdigbyggede kvarter. På baggrund heraf har vi valgt at tage udgangspunkt i

Århusgadekvarterets tilgængelige boligpriser og boligtyper, da der foreligger begrænset omfang

dokumentation fra de andre områder. Disse opgørelser fra Århusgadekvarteret skal have til formål


9

at belyse, om det er muligt for alle indkomstgrupper at bosætte sig i Nordhavns bydel, og derudover

skal de tilgængelige opgørelser hjælpe os med, at besvare vores endegyldige konklusion. Altså vil

rapporten bære præg af manglende data fra de resterende områder.

9. Projekt Design Følgende afsnit skal bidrage til overblik over rapporten, således at projektet undervejs giver bedre

mening. Som det første præsenteres vores problemfelt og problemformulering, som er afgørende for

det øvrige indhold. Dernæst fremlægges tre arbejdsspørgsmål, der tilsammen skal bidrage til

besvarelsen af problemformuleringen, og som skal danne grundlag for analysen.

Indledningsvis vil rapporten introducere en beskrivelse af Nordhavnens historie, By & Havns

strategi for bydelen samt hvilke aktører, der er inddraget i processen. Herefter vil et teoriafsnit finde

sted med henblik på at redegøre for relevante teorier fra henholdsvis to sociologiske teoretikere,

Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu samt to professorer, John Andersen og Jørgen Elm Larsen.

Endvidere vil vi redegøre for kommunal- og lokal byplanlægning, boligtyper samt Jan Gehls,

byplanlægger og arkitekt, observationer af byrum.

I analysen vil vi på baggrund af de tre arbejdsspørgsmål gøre brug af vores indsamlede empiri og

teori. Første arbejdsspørgsmål koncentrerer sig om, hvorvidt social bæredygtighed er at finde i

Nordhavnen, andet arbejdsspørgsmål vil analysere, om det er muligt at skabe en by for alle på

baggrund af boligformer og boligpriser, og til sidst vil vi undersøge, om en ensartet

beboersammensætning påvirker den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel. På baggrund af

analysens udfald er der opstået undren, som leder os frem til en diskussion. I diskussionen stilles

der spørgsmålstegn ved, om By & Havns hensigter, i forhold deres vision en by for alle, har været

oprigtig fra starten. Desuden diskuteres konsekvenserne ved en mulig ghettodannelse i Nordhavn.

Samlet set munder rapportens arbejde ud i en konklusion, som besvarer vores problemformulering.

Afslutningsvis vil en perspektivering kort afdække fænomenet gentrificering set i lyset af

byfornyelsen på Indre Vesterbro.


10


11

10. Nordhavn Følgende afsnit vil først og fremmest kort beskrive Nordhavns historie Derefter vil de gældende

aktører for projektet præsenteres samt By & Havns visioner for Nordhavns bydel og til sidst gives

et overblik over de forskellige boligtyper samt priser i bydelen. Denne introduktion af Nordhavn har

til formål at skabe en bedre baggrundsforståelse for vores projekt.

10.1 Nordhavns Historie Den indre del af Nordhavn, som består af Århusgade, Redmolen og Sundmolen, blev først til i

slutningen af 1800-tallet på baggrund af en stigende havneindustri og skibsfart. (Internetkilde 1).

Siden da har området udvidet sig og er blevet til Nordhavnen, vi kender i dag. Ud over at være en

del af Københavns transithandel har Nordhavn også med tiden rummet en del store firmaer så som

Nordisk Film og Riffelsyndikatet, der har været med til at sætte sine markante spor i

Nordhavnsområdet.

Byggeriet er sat i gang i indre Nordhavn og danner rammen om første fase i udviklingen af den nye

bydel med eget postnummer 2150. (By & Havn 2009: 2).

I 2005 indgik staten og Københavns Kommune en aftale omkring byudvikling i Nordhavn, som i

2007 blev vedtaget i Folketinget. Udviklingsselskabet By & Havn blev oprettet og fik til opgave at

stå for byudviklingen i Nordhavnen. Ved oprettelsen af By & Havn nedlagde man samtidig

Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og Københavns Havn og samlede det under ét

selskab, By & Havn I/S. (Internetkilde 2).

10.2 Aktørerne bag udviklingen af den nye bydel i Nordhavn By & Havn er et interessentsselskab, hvor Københavns Kommune ejer 55 %, og Den Danske

Stat/Transportministeriet ejer de resterende 45 %. Deres primære formål er at udvikle bydelene

Ørestaden og Nordhavn og stå for havnedriften i Københavns havn. Selvom By & Havn er

offentligt ejet, er de stadig et interessentsselskab, der ejer grunde og står for salg af disse grunde til

investorer og developere, som opfører bygninger, der skal præge Nordhavn.

Salget af grundene i Nordhavnen er med til at nedsætte gælden fra den nuværende metrolinje og

yderligere, være med, til at finansiere den nye Metrocityring. En gren af Metrocityringen skal føre

til Nordhavns bydel og regnes med at være færdig i 2019. (Internetkilde 3). (Internetkilde 9).

På baggrund af aftalen fra 2007 mellem staten og Københavns Kommune blev der i 2008 oprettet

en international konkurrence, som havde til formål at give det bedste bud på udviklingen af


12

Nordhavn, som fremtidens bæredygtige by. Forskellige firmaer fremlagde mulige idéer, og i 2009

blev ”Nordholmene – Urban delta”, udarbejdet af COBE, SLETH og Rambøll, udpeget som vinder

af konkurrencen. Det danske arkitektfirma Polyform blev derudover tilknyttet som rådgiver grundet

deres løsningsforslag. COBE, SLETH & Polyform er tre danske arkitektfirmaer som specialiserer

sig indenfor byplanlægning og urban udvikling. Koncernen Rambøll er et rådgivende firma, der

består af ingeniører og andre eksperter. Rambøll skal, udover at være rådgivere i forbindelse med

udviklingen af Nordhavn stå for tunnelkonstruktioner i forbindelse med opførslen af Nordhavnsvej.

Derudover står koncernen for vej- og trafikplanlægning, miljøpåvirkninger, geoteknik,

kommunikation og samfundsøkonomi. (Internetkilde 4).

By & Havn udarbejdede i 2009, i samarbejde med Københavns Kommune og deres rådgivere, en

strategibog med henblik på at skabe et overblik over det hidtidige forløb og give et indblik i deres

fremadrettede udviklingsstrategi. Den overordnede vision for Nordhavns nye bydel er, at den skal

være fremtidens bæredygtige by. By & Havns ambition er, at den på sigt skal huse 40.000

mennesker og skabe 40.000 nye arbejdspladser i løbet af de næste 40-50 år. Det bliver dog en

gradvis udvikling, hvor Århusgadekvarteret og Indre Nordhavn er første fase af projektet, der skal

rumme 3.000 beboere og 7.000 nye arbejdspladser. (By & Havn 2009). Borgerrepræsentationen fra

Københavns Kommune vedtog i slutningen af 2011 en lokalplan for Århusgadekvarteret, hvilket

førte til, at By & Havn i 2012 udviklede deres rapport ”Fra idé til projekt”. I 2013 er der

efterfølgende udarbejdet lokalplaner for Århusgadekvarteret Vest, Trælastholmen & Levantkaj

Vest. (Internetkilde 5). Som det fremgår i afgrænsningsafsnittet har vi i vores analyse valgt at

fokusere på Århusgadekvarteret og dertilhørende lokalplan fra 2011. (Se bilag 6)

For at bevare den kulturelle arv i Århusgadekvarteret har By & Havn valgt at bevare en del af de

gamle bygninger, og tilføje såkaldte ”add-ons”, som skal være nye elementer på eksisterende

bygninger. Formålet er, at det skal skabe et kontrastfyldt billede af den moderne bydel med respekt

for historien. Dette har ført til udviklingen af Portland Towers, de gamle runde Aalborg Portland

siloer, der i dag huser Dansk Standard. (Internetkilde 6). Der skal etableres boliger i de to gamle

firkantede DLG-siloer, Frihavns tårnet og The silo. Derudover bevares dele af ”Den røde by”, der

blandt andet tidligere har huset førnævnte Riffelsyndikatet. Udover enkelte høje bygninger vil

bygningerne generelt blive holdt i 3-6 etagers højde.


13

10.3 By & Havns visioner By & Havn har udarbejdet følgende seks visioner med afsæt i deres hovedvision fremtidens

bæredygtige bydel.

-‐ En by ved vandet

-‐ En miljøvenlig by

-‐ En dynamisk by

-‐ En by med grøn trafik.

-‐ En levende by

-‐ En by for alle

Vi har i vores opgave valgt, at fokusere på visionen en by for alle. By & Havn mener, at der i den

nye bydel i Nordhavn skal være plads til alle typer af borgere. Dette skal sikres via varierende

boligtyper med forskellige ejerformer og alsidige offentlige rum. (By & Havn 2009: 10). By &

Havn vil skabe mangfoldighed ved at gøre plads til både familier, enlige, unge og ældre samt

forskellige indkomstgrupper. By & Havn beskriver deres formål med visionen således:

”Nordhavnen skal vise, at man godt kan skabe attraktiv byudvikling ved vandet – uden at det kun

bliver de rige og store virksomheder, der har råd til at flytte ind.” (By & Havn 2008: 17).

By & Havn har under udviklingen løbende forsøgt at være i dialog med borgerne omkring

Nordhavnen, hvor de opfordrede borgerne til at bidrage med deres egne tanker og visioner for, hvad

der skulle udføres. Denne dialog har ført til en udstilling, som hedder Himmel og Hav, der kan

opleves i The silo. Her er det muligt at få et indblik i, hvordan det fremtidige Nordhavn vil udvikle

sig. Siloerne er derudover stillet til rådighed for de kommende borgere i Nordhavnen og skal blandt

andet bruges til at danne fællesskab på tværs af boligbyggerierne. By & Havn har ved salg af

grunde i Århusgadekvarteret sikret sig, at de stadig vil være indehavere af stueetagerne således at de

stadig kan være med til at forme byrummet. De vil gerne kunne udnytte stueetagerne til f.eks. caféer

og butikker, som skal være med til at give byen liv. (Bilag 1).

På trods af at vi i rapporten fokuserer på visionen en by for alle, vil vi som tidligere nævnt også

inddrage visionerne en dynamisk by og en levende by. Det at Nordhavn skal være en dynamisk by

indebærer et alsidigt miljø, hvor der opfordres til nye initiativer. Når By & Havn beskriver, at

Nordhavn skal være en levende by mener de, at der skal være ”et alsidigt byliv med mangfoldige


14

typer aktiviteter og et bredt udbud af butikker, kultur og idræt” (By & Havn, 2012: 10).

10.4 Temaer Udviklingen af Nordhavnens bydel er bygget op omkring seks centrale temaer, der har til formål at

understøtte de seks visioner og skal danne rammen om fremtidens bæredygtige bydel. Temaerne

lyder som følger:

-‐ Holme og kanaler

-‐ Identitet og kultursponsor

-‐ Fem-minutters-by

-‐ Blå og grøn by

-‐ CO2 venlig by

-‐ Intelligent grid

I vores analyse inddrager vi temaerne fem-minutters-by, holme og kanaler og identitet og

kulturspor. By & Havns tema, fem-minutters-by, viser sig ved, at der ikke skal være mere end fem

minutters gang eller 400 meters afstand til infrastrukturelle knudepunkter, offentlige institutioner og

kommercielle tilbud. (By & Havn 2009: 30-31). Holmene og kanalerne øger bydelens tætte kontakt

til vandet og skaber veldefinerede kvarterer med egne identiteter. De skal fungerer på den måde at

de både kan samle og inddele bykvarterer, så de dermed skaber denne egenart. (By & Havn 2009:

24). Temaet Identitet og kulturspor handler om at respektere Nordhavns historie og prøve at

viderebringe og bevare bydelens tidligere identitet. Dette sikrer By & Havn blandt andet ved at

bevare dele af de eksisterende bygninger. (By & Havn 2009: 26-28)

10.5 Boligtyper i Århusgadekvarteret En by for alle skal, ifølge By & Havn, udføres gennem målsætningen om: ”Varierede boligtyper i

alle prisniveauer, så også københavnere uden høje indkomster kan bo ud til vandet” (By & Havn

2008: 17).

By & Havn ønsker, at de ved hjælp af forskellige boligtyper med forskellige ejerformer kan skabe

en bydel med diversitet i borgersammensætningen. Københavns Kommune har haft et ønske om at

opføre 20 % almene boliger i Århusgadekvarteret. For at få dette gennemført har Københavns

Kommune deltaget i planlægningen af denne lokalplan. Der er gennemført en aftale med By &

Havn om opførelsen af de almene boliger i Århusgadekvarteret, som vi vil komme ind på senere i


15

analysen. (Teknik- og Miljøforvaltningen 2012). Som tidligere nævnt står By & Havn for salg af

grunde i Nordhavnen. Det er dog ikke By & Havn, som opfører boliger – men derimod de

investorer og developere, som køber byggeretterne af By & Havn. Dette betyder, at By & Havn

ikke beslutter, hvorvidt der skal opføres leje-, almen- eller ejerlejligheder. (Bilag 2).

11. Teori I følgende afsnit vil en teoretisering af begrebet social bæredygtighed finde sted og en uddybende

beskrivelse af de valgte teorier fra henholdsvis Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu.

Vores rapport tager udgangspunkt i de to professorers, John Andersens, Roskilde

Universitetscenter, og Jørgen Elm Larsens, Københavns Universitet, forståelse af begrebet social

bæredygtighed i relation til byudvikling. Dette skal i vores analyse give os et indblik i, hvorledes

social bæredygtighed vil gøre sig gældende i Nordhavns bydel.

Zygmunt Baumans (f.1925), polsk sociolog, sociologiske teorier om den flydende moderne verden

skal lede os frem til, hvorledes individet agerer med andre i en bydel som Nordhavn. Endvidere vil

vi med Pierre Bourdieus (f. 1930-2002), fransk sociolog, teorier om samfundsforhold samt hans

studier af menneskegrupper, analyserer hvordan individernes positioner er afgørende for deres

handlinger, og hvorledes dette kommer til udtryk i en bydel som Nordhavn.

11.1 Social bæredygtighed i byudvikling I følgende teoriafsnit vil vi beskrive, i relation til byudvikling, begrebet social bæredygtighed med

afsæt i John Andersens og Jørgen Elm Larsens artikel Social bæredygtighed i byudvikling (2001)

(Andersen og Larsen 2001). Når vi i vores rapport behandler begrebet social bæredygtighed, er det

for at give læseren et indblik i og en forståelse for realiserbarheden af By & Havns vision om at

skabe social bæredygtighed, herunder en by for alle, i Nordhavns nye bydel.

I artiklen fremlægger Andersen og Elm Larsen tre former for bæredygtighed, henholdsvis

økologisk-, økonomisk- samt den sociale bæredygtighed, som de mener skal være i samspil for at

skabe den bedst mulige by. Deres fokus i artiklen er dog primært på forståelsen af social

bæredygtighed.

Som det første i artiklen argumenterer de for, at social bæredygtighed handler om at: “...overlevere

en velfunderet og velfungerende solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer.”


16

(Andersen og Larsen 2001). Hertil sondrer de mellem social- og demokratisk bæredygtighed. Den

førstnævnte beskriver blandt andet, hvordan vedligeholdelsen og det at forhindre nedslidning af

solidariteten med de svage, er en vigtig faktor for at opretholde respekt, tolerance og social

rummelighed i forhold til den forskellighed, der finder sted blandt samfundsgrupper. Den handler

om at: “...vedligeholde et engagement i forhold til fælles anliggender og at modvirke magtesløshed

og ligegyldighed.” (Andersen og Larsen 2001). Tilsammen viser disse to måden, hvorpå vi bosætter

os og lever. Artiklen giver et eksempel på, hvorledes social bæredygtighed ikke sikres i en by, hvis

borgere med samme baggrund bosætter sig i bestemte kommuner og distrikter. Dette kan medføre,

at de sociale sammensætninger i byområderne bliver for ensrettede og derved øger forskelligheden i

samfundet.

For at sikre diversitet og social rummelighed er det vigtigt, ifølge de to forfattere, at: “...håndtere

sociale problemer frem for at eksportere dem til andre lokalområder.” (Andersen og Larsen 2001).

Her pointeres det, at tolerance og respekt for forskellighed med hensyn til f.eks. social adfærd er en

vigtig egenskab at besidde som individ, hvis den sociale bæredygtighed skal fungere i byen. De

vurderer, at mange af de ressourcestærke områder eller de såkaldte velhaver-ghettoer ikke tilbyder

plads til hverken flygtninge eller socialt boligbyggeri.

Artiklen skildrer et amerikansk fænomen, de såkaldte “gatede communities”, der er en form for

beboelsesområde med strengt kontrollerede adgangsforhold. Ifølge artiklen består Gatede

communities af: “...boligområder der er fysisk aflukkede fra omverdenen, og som i denne forstand

har meldt sig ud af det offentlige rum på en måde (...) er de “gatede communities” i de fleste

tilfælde bygget op omkring bestemte socioøkonomiske grupper, livsstilskoder og

værdisæt.” (Andersen og Larsen 2001). Essensen i deres beskrivelse af fænomenet består i, at der

er en vis fare ved udbredelsen af gatede communities, da de svækker vedligeholdelsen af tolerance

samt accepten af andre etniske befolkningsgrupper end ens egen “niche”. Som konsekvens af disse

aflukkede områder brydes den sociale kontakt med forskellige befolkningsgrupper, og herved

undermineres de demokratiske forhold, og den sociale bæredygtighed reduceres.

Med udgangspunkt i By- og boligministeriets debatoplæg, Fremtidens by fra 1999, som omhandler

en øget tendens til social polarisering på boligområdet, fastslås det, at der skal satses på:

“forskellige boligtyper (lejer, andel, ejer) blandes i den samme lokalitet.” (Andersen og Larsen

2001). På baggrund heraf klarlægges det i artiklen, at By- og boligministeriet prøver at modvirke

social segregering og fremme blandingen af indkomstgrupper gennem den fysiske planlægning via


17

visionerne. Princippet om at den fysiske planlægning skal modvirke social segregering og hermed

fremme blandingen af forskellige samfundsgrupper, strider altså imod det at lade markedskræfterne

afgøre, hvor de forskellige boligtyper skal lokaliseres. Derfor er den sociale bæredygtighed langt fra

et projekt, der kan føre til generel enighed.

På trods af Andersens og Elm Larsens fremlæggelse af By- og Boligministeriets retningslinjer for

fysisk planlægning, hvor forskellige boligtyper blandes i den samme lokalitet, indikerer de

ovennævnte forhold at der ligger udfordringer ved skabelsen af social- og demokratisk

bæredygtighed.

11.2 Zygmunt Bauman Den polske sociolog og samtidsdiagnostiker Zygmunt Bauman forholder sig kritisk til den flydende

modernitet, hvor han blandt andet fokuserer på, hvordan storbyen er med til at underminere alt det,

der får samfundet til at hænge sammen. Vi vil i følgende afsnit beskrive Baumans samtidsdiagnose

af den flydende modernitet, herunder perspektivet på individet og byen. (Frost 2009).

11.2.1 Den flydende modernitet Zygmunt Bauman brød med betegnelsen ‘det postmoderne’ og udviklede i stedet sin metafor ‘den

flydende modernitet’ til at karakterisere den nuværende tidsperiode. Han betragter samfundets

historiske udvikling som overgangen fra en fast til en flydende modernitet, hvor begreberne ’fast’

og ’flydende’ henviser til de særlige egenskaber som faste stoffer og væsker besidder. Disse

egenskaber, som Bauman forsøger at overføre til samfundets udvikling, kan forklares ved at

væsker, i modsætning til faste stoffer, har svært ved at bevare deres form. (Havemann 2006: 7-8).

Tidligere, i den faste modernitet, bestod hverdagen af stabile orienteringspunkter og bestemte

mønstre, hvorimod i dag er mønstre ikke længere selvindlysende eller givne, da de nærmere

betragtes som individuelle livsopgaver. Fortidens faste karakter er nu omsmeltet til den flydende

modernitet, som angiver et samfund ,hvor individet er i konstant bevægelse, ustabil og besidder en

enestående mobilitet. (Havemann 2006: 14-15).

Nutidens storby kan, ifølge Baumans analyser, beskrives som: ”… et vindue, hvorigennem

nuværende træk og kommende tendenser enten forstørres eller anticiperes…” (Andersen &

Pedersen mfl.: 2012: 120). Dette metaforiske billede giver et indtryk af, hvorledes man i byen ser en

forstørrelse af de problematiske tendenser, der kendetegner og konfronterer vores samtid. Det er her

man kan skimte samfundets og menneskehedens udvikling. Baumans kritiske samtidsdiagnose


18

bevidner om storbyens udvikling som et begrænsende træk ved vor tids socialitet, men samtidig et

rum med mulighed for at skabe et bedre samfund. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 120).

Konsekvenserne af overgangen fra en ’fast’ til en ’flydende’ modernitet forsøger han bl.a. at

skitsere med udgangspunkt i storbyen. I den faste modernitet skulle utopien om det gode samfund

overføres til utopien om den gode storby, hvilket ses som et sted hvor alting var nøje planlagt,

forudsigeligt, funktionalistisk og sikkert. Tidligere betragtede man storbyen som en miniaturemodel

af samfundet. Forestillingen om et ordenspræget univers forsøges videreført i den flydende

modernitet, men uden ambition om at virkeligheden passer til idealbilledet. Udviklingen medførte

ligeledes til en svækkelse i det offentlige rum, hvilket har forårsaget, at individet er blevet asocialt

og privatiseret. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 121-122).

I sit arbejde skitserer Bauman tre former for byrum, som han mener er under fremvækst i den

flydende storby, og som giver udtryk for opløsning af det offentlige rum og tilsvarende det

offentlige menneske. Den første form offentlige, men ikke folkelige steder karakteriseres som rum,

der er offentlig tilgængelige, men understøtter ikke socialt samvær eller adfærd. Eksempler kan

være store mennesketomme pladser eller foyerer i offentlige bygninger, der signalerer ugæstfrihed.

Den anden form for byrum er indkøbscentre eller forbrugstempler (Havemann 2006: 129), hvor

enhver form for menneskelig interaktion betragtes udelukkende som et forstyrrende element, da

formålet med disse steder er at forbruge. At forbruge er ikke en kollektiv men derimod en

individuel beskæftigelse. Såkaldte ikke steder er den tredje og sidste form der kan beskrives som

steder uden symbolsk eller historisk betydning og ligeledes renset for al social kontakt. Eksempler

kan være vejnet, parkeringspladser, lufthavne, transitsteder, hotelkæder, grænseområder osv. Det er

Baumans vurdering, at der i de seneste år har været en stigning i antallet af ’ikke-steder’ på

bekostning af det ’sociale rum’. Disse former for byrum afspejler således en fjendtlig,

ekskluderende og fremmedgørende indretning af rummet eller en såkaldt ’affortryllelse’ af byerne.

Ydermere medfører det til distance, isolation og en privatisering af rummet, da fokus for mennesket

bliver den personlige ret til at bruge rummet frem for et kollektiv, som derimod opfordrer til

solidarisk handling. Man forsøger at undgå kontakt med andre, dvs. fremmede, til dels på grund af

sikkerhedsmæssige hensyn samt for ikke at spilde tiden. Dette skaber en frygtkultur som indebærer

frygtfunderede fællesskaber. Mennesker, der opholder sig i de nævnte former for byrum, kan ifølge

Bauman, betragtes som individer med udelukkende individuelle eller personlige dagsordner.

(Andersen & Pedersen mfl. 2012: 122-123).


19

For at få en bedre forståelse for fænomener såsom fremmedhed, frygt, privatisering, usikkerhed og

affortryllelse kræver det en redegørelse for de samfundsmæssige omstændigheder og sociale

forhold, der spiller en væsentlig rolle i Baumans sociologiske analyse af den flydende modernitet og

ligeledes den flydende storby. Følgende afsnit vil koncentrere sig om individualisering, individets

valgmuligheder, relationen mellem tid og rum, turister og vagabonder, frygtsamfund, fællesskaber

og til sidst en beskrivelse af Baumans ønske om at humanisere det dehumaniserede byrum. Disse

tendenser skal ikke forstås som adskilte fænomener men derimod ses i samspil med hinanden.

11.2.2 Individualisering og valgmuligheder Individualiseringen er et kendetegn for den flydende modernitets samfund. Opgaver og pligter er

overdraget til individerne selv og underlagt enkeltindividernes styring. Der er ikke længere nogen,

som fortæller dig, hvordan du skal handle, eller hvordan du løser dine egne problemer. Kort sagt er

man overladt til sig selv. Idet man træffer sine egne beslutninger, er det ensbetydende med, at man

pålægges ansvaret for udførelsen af disse beslutninger samt konsekvenserne af disse udførelser.

(Havemann 2006: 42-43).

Der findes et overflod af valgmuligheder og et kolossalt væld af chancer, og det er overladt til

individet, om man vil gribe chancen eller lade dem passere. Mange af de muligheder, vi står

overfor, er indbydende, men individet er nødt til at udvælge, hvilke muligheder man vil gribe og

hvilke chancer man vil tage. Ifølge Bauman opstår der en form for spænding, når individet er

bevidst om, at den ene mulighed er mere tillokkende end den anden. For at mulighederne skal

forblive uendelige og hermed forblive flydende og bevægelige, er det forbudt at lade dem blive en

varig realitet. Hvis de forstenes vil de således: ”…spærrer vejen for de øvrige muligheder og kvæler

fremtidige fornøjelser i fødslen.” (Havemann 2006: 83). Det er tilfredsstillende at vide, at der stadig

er mange valgmuligheder i vente og overraskelserne ikke er udtømte. (Havemann 2006: 82-84).

11.2.3 Øjeblikkelighed Bauman vurderer at individet i den flydende modernitet altid er på farten, i den forstand at vi hele

tiden er i bevægelse, og ’øjeblikkelighed’ er et brugbart nøgleord for Bauman i denne

sammenhæng. Stort set alt, vi har med at gøre, skal helst ske øjeblikkeligt, da det indebærer, at man

straks får opfyldt sine behov. F.eks. er det et mål for teknologien at virkeliggøre den absolutte

øjeblikkelighed. Det er en udviklingshorisont, et mål eller ideal vi stræber efter at opnå. Ifølge

Bauman eksisterer der dog en ulige adgang til øjeblikkeligheden. Hvis målet er at opnå sine behov

øjeblikkeligt, vil de mennesker, der handler og bevæger sig hurtigere, komme tættere på målet


20

overfor de mennesker der af visse grunde ikke kan bevæge sig med lige så hurtig hastighed. Ud fra

dette synspunkt kan det konstateres, at de, der bevæger sig hurtigst, er dem, der hersker i den

flydende modernitet. (Havemann 2006: 155-157).

Teknologiens hastige forandring er årsagen til, at vi i dag er i bevægelse, trods vi fysisk bliver, hvor

vi er (tv, mobil, computer). Vi hopper ind og ud af rum i en hurtig hastighed, og til tider så hurtigt at

man kun opfattes som besøgende og derfor ikke føler sig hjemme. Grænserne udviskes, da afstand

ingen større betydning har i den nuværende verden, og rum betragtes ikke som en forhindring.

Individet kan have en generel indstilling, som antyder om en tilstand, hvor individet hele tiden er i

bevægelse og dermed ikke oplever det man, nu må befinde sig, som tilfredsstillende. En tilstand

som kort fortalt hentyder til, at uanset hvor man befinder sig, kunne man have været et andet sted.

11.2.4 Turister og vagabonder En række forhold indikerer, at samfundet i dag er stratificeret: ”Vi er alle dømt til et liv fuldt med

valgmuligheder, men ikke alle har midlerne til at kunne vælge” (Poder 1999: 85). De fleste

mennesker stræber efter et liv med mulighed for at kunne vælge frit, men ikke alle har de ressourcer

og midler, der skal til for at kalde sig forbruger med frie valg. De oplevelser, der dukker op i toppen

af frihedsskalaen, tilegner sig de såkaldte turister, og de i bunden tilegner sig vagabonderne.

Turisterne kan rejse frit, da rummet har mistet sin begrænsende karakter og ingen betydning har.

Vagabonderne oplever derimod, at deres rum er ved at lukke sig, og de er bundet til en bestemt

lokalitet, hvor de er nødsaget til at acceptere de forandringer, der må påføres dem. Turisterne er

altid på farten og deres tid er begrænset, hvorimod vagabonderne har masser af tid, tid som de

finder håbløs. (Poder 1999: 85-87). På trods af de vidt forskellige livsformer, kan de to typer

vurderes som gensidig afhængige, da der ikke findes nogen turister uden vagabonder og omvendt.

Vagabonden beundrer turisten og opfatter turistens verden som den ideelle livsstil. (Poder 1999: 92-

93). Vagabonden er til gengæld turistens mareridt, og synet af vagabonden minder turisten om det,

han kan risikere at blive til. Frygten ville forsvinde for turisten, hvis han levede i en verden uden

vagabonder. Men til gengæld ville turistens liv, ikke være lige så tilfredsstillende, hvis der ingen

vagabonder var til stede. Baumans analyser peger ikke kun i retning af turistens liv som det eneste

gode liv der findes, da han nævner flere forhold der kan opfattes som negative. Forhold kan være

det umulige ved at sætte farten ned, den usikkerhed og risiko der er forbundet ved hvert valg, det at

man er nødsaget til at træffe et valg kan miste tiltrækningen og det eventyr, turisten lever, kan miste

en del af charmen, når hele livet opfattes som en lang række eventyr. På baggrund af de to


21

livsformer opstår der to skarpt adskilte opfattelser af verden og derfor to forskellige livsstrategier.

(Poder 1999: 95-98).

11.2.5 Frygtsamfund I den flydende storby er det umuligt at undgå mødet med fremmede, og specielt det offentlige rum

betragtes som et sted, hvor fremmede møder fremmede. De typer af offentlige rum som Bauman

mener er fremtrædende i den nuværende storby, er som tidligere nævnt kendetegnet ved at henvise

til steder uden menneskelig interaktion eller kommunikation. Disse steder gør det muligt at lægge

en afstand til fremmede og dermed undgå den uønskede kommunikation. (Havemann 2006: 137). I

takt med at rummets indretning i stigende grad præges af eksklusion og adskillelse mellem

mennesker, kan det således betragtes som stedet, hvor der opstår en udbredt mistillid til fremmede

og et sted, hvor frygten koncentreres. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 125-126). Dette fører til at

mennesket, i den flydende modernitet, i stedet søger til de genkendelige miljøer. Bauman påpeger,

at hvis man kun befinder sig i rum hvor ensartetheden er stærkest, vil det blive vanskeligere at føle

sig hjemme i selskab med fremmede, da forskellen vil synes mere truende. Man vil vænne sig til de

genkendelige miljøer ,hvor ’alle er som alle andre’ hvilket, medfører at man mister lysten til at begå

sig der, hvor uforudsigeligheden finder sted.

11.2.6 Fællesskaber Man kunne forestille sig at individualiseringstendensen i dag fører til færre fællesskaber, men det er

ikke nødvendigvis tilfældet. I denne sammenhæng er det væsentligt at se på, hvad man forstår ved

begrebet fællesskab. Frem for at søge til det store fællesskab, som består af en mangfoldighed af

fremmede og uønskede mennesker, er der større tendens til at søge til de lukkede og mindre

fællesskaber, hvor individerne opfattes som ligesindede. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 123).

Man søger tilflugt i en ’sikker niche’, hvor alle minder om hinanden eller har en form for ’etnisk’

tilhørsforhold. Idet man skaber denne niche fremmer man en adskillelse fra fremmede og fra andre

rum, og man slipper kun mennesker ind med den samme identitet. Man prøver at opretholde en vis

homogenitet. (Havemann 2006: 140). En række forhold indikerer således, at individet søger til nye

fællesskabsformer som både er garanti for sikkerhed og frihed. Bauman betegner disse nye former

for bl.a. portfællesskaber og frygtfællesskaber der knytter sig til de såkaldte hyperghettoer: de

ufrivillige og de frivillige ghettoer. De ufrivillige ghettoer består af de udstødte og nødlidende,

områder hvorfra det er vanskeligt at flygte, og ingen har del af normalsamfundet. De frivillige

ghettoer opfattes som afskærmede og befæstede rigmandskvarterer, hvor kun de ’rigtige’


22

mennesker har adgang. I de mere ekstreme tilfælde af rigmandsghettoer er de afskærmede med fx

vagttårne, jernporte, alarmsystemer, overvågningskameraer osv. På baggrund heraf kan de nye

fællesskabsformer opfattes som en søgen efter tryghed i en usikker verden. Der udvikles såkaldte

inklusions- og eksklusionsmekanismer, som danner grobund for en ’os’ versus ’dem’- tankegang.

(Andersen & Pedersen mfl. 2012: 124).

Baumans samtidsdiagnose af den flydende storby er en kritisk iagttagelse af byudviklingen, hvor

han kun formår at tage højde for de negative sider. Ved at have en kritisk tilgang ønsker han dermed

at åbne op for refleksion og handling, så mennesket kan være med til at forandre verden til det

bedre. På baggrund heraf håber Bauman at kunne humanisere det dehumaniserede byrum, som

blandt andet kræver følgende:

• Skabe en fremgang for mødet med, og forståelsen for, det fremmedartede og uventede.

• Omskabe rummet til et såkaldt karneval der er kendetegnet ved ambivalens,

uforudsigelighed og spontanitet frem for planlægning, orden og kontrol.

• Sikre lige og åben adgang for alle mennesker til alle dele af det offentlige rum.

• Forandre den selviske forbruger til en borger der er optaget af det større fællesskab.

• Skabe en civil og politisk offentlighed, en såkaldt agora, der kan hæmme

individualiseringstendensen og som kan omhandle andet end forbrug. (Andersen & Pedersen

mfl. 2012: 128-129).

Samlet set er Bauman fortaler for det åbne rum, det offentlige rum og det inkluderende rum, da de

anses for at være potentielle mulighedsrum til at skabe et bedre samfund.

11.3 Pierre Bourdieu Den franske sociolog Pierre Bourdieu har udarbejdet en række teorier i forbindelse med sine

undersøgelser omkring samfundsforhold samt sine studier af menneskegrupper.

Bourdieus indfaldsvinkel fokuserer primært på klassers betydning i samfundet, hvilken vi vil

benytte til at vurdere hvilket segment eller segmenter, der vil flytte til Nordhavns bydel. Til at

belyse dette bruger vi en række begreber herunder habitus, kapital, smag, social differentiering og

det sociale rum, som følgende afsnit vil beskrive.


23

11.3.1 Habitus Vores handlinger i hverdagen er ifølge Bourdieu organiseret i forhold til vores smagsmæssige

dispositioner. Ud fra vores dispositioner danner vi vores syn på omverdenen samtidig med, at de

danner grundlag for den måde, vi handler på. Vores smag afspejler vores sociale position, og denne

position præger os til at handle på en bestemt måde. Bourdieu kalder disse handlemåder, tendenser

eller tilbøjeligheder for habitus. (Andersen & Kaspersen 2007: 536).

Begrebet habitus skal forstås som en selvforståelse, da den tager sit udgangspunkt i den

grundlæggende forståelse som man har af sig selv. Denne forståelse er med til at bestemme ens

smag eller ens tilgang til en given situation og man kan sige, at habitus danner fundament for

individets adfærd. Det skal dertil tilføjes, at individet hele tiden bliver påvirket af det

udefrakommende, hvilket vil sige, at denne adfærd påvirkes og ændres løbende. (Frost 2009).

11.3.2 Kapital Bourdieu beskriver, hvordan individerne besidder forskellige typer af kapital. De forskellige typer

kapital skal forstås som symbolske og materielle ressourcer som individet er i besiddelse af. (Frost

2009). Kapitalerne forholder sig til genstande, kunst, hverdagen mm. og karakteriserer individets

smag og afbilleder, hvor meget af de forskellige kapitaler man er i besiddelse af. Han opdeler

kapitalbegrebet i fire grupper; den økonomiske kapital, den sociale kapital, den kulturelle kapital og

den symbolske kapital. (Andersen og Kaspersen 2007: 370).

Kernen i kapitalbegrebet er, at jo større mængde kapital et individ besidder jo mere magt. Den

samlede mængde kapital gør, at individet har lettere ved at navigere i samfundet, fordi man får

indflydelse på, hvad der er godt eller dårligt, rigtigt eller forkert. (Frost 2009).

De forskellige kapitaler henvender sig til forskellige segmenter i samfundet alt efter, hvilken livsstil

man har. Forskellige mennesker vægter og anerkender forskellige kapitaler. Bourdieu mener, at

kapitalerne danner og former grupper i samfundet alt efter, hvilken kapital de besidder. For

eksempel værdsætter direktører ofte den økonomiske kapital, der ses i forbindelse med økonomi og

materielle goder, mens professorer ofte værdsætter den kulturelle kapital, der ses i forbindelse med

f.eks. uddannelse (Andersen og Kaspersen 2007: 536).

11.3.3 Distinktion og social differentiering Om sit studie af homologien mellem fordelingen af smag og fordeling af sociale positioner fra

1960’erne, bruger Bourdieu begrebet distinktion. Ved at arbejde ud fra kvantitative og kvalitative

metoder påviste Bourdieu, hvordan smag (distingverende forbruger praksisser), er med til at vise


24

skellet mellem de sociale positioner i samfundet. Bourdieu fik gennem sine år i Algeriet kendskab

til at økonomien i det menneskelige samvær ikke bare handler om penge men omfatter alt det, der

er genstand for genkendelse og anerkendelse, og han satte derefter fokus på, at der var visse

forskelle mellem individerne i samfundet, og at kapitalerne altid er relative. Det vil sige, at jo flere

der køber en mobiltelefon jo mindre er den værd som symbolsk kapital. (Frost 2009).

Den symbolske kapital opfattes som den ”gældende” kapital og udgør bestemmelsen for individets

position og magt i det sociale hierarki og er et andet ord for distinktion (Andersen og Kaspersen

2007: 352). Begrebet dækker over, at ressourcer af alle arter bruges af et individ til at skaffe sig et

forspring i relation til et andet individ. Kulturelle aktiviteter som f.eks. koncert-, teater- og

museumsbesøg, er ikke fordelt lige mellem befolkningen, men afhænger typisk af familiens

baggrund og deres uddannelse. Denne såkaldte finkultur udgør et af de væsentligste punkter i de

dominerende klassers kamp for at bevare deres position i samfundet i og med, at de, der besidder

den symbolske kapital, har en evne til at udøve definitionsmagt, dvs. at de kan definere, hvad der er

rigtigt og forkert, og hvad der er god smag. De dominerede vil forsøge at efterligne den gode smag,

hvor de dominerende vil opretholde deres dominans ved at udvikle ny smag og derved adskille sig

fra de dominerede. (Andersen og Kaspersen 2007: 347).

I sin undersøgelse af kunstmuseerne, som Bourdieu foretog i Algeriet, tilegnede han sig viden om,

at nydelsen af kunst ikke hviler på naturlige evner, men tilkendegiver sig hos de individer der har en

langvarig tilegnelse af viden. Det kan f.eks. være aktørerne i den såkaldte finkultur, hvor

individerne er opvokset i en borgerlig familie og hvor uddannelse har været en central del af

opvæksten. Individerne med en sådan baggrund kunne se den abstrakte kunst i reference til anden

kunst og derved lave en symbolsk tolkning, hvorimod personerne, der besøgte museet med en lav

uddannelse, havde svært ved at forholde sig til kunsten og den fremstod for dem som meningsløs.

Undersøgelsen af de besøgende på kunstmuseerne gav det resultat, at kunst- og andre

kulturoplevelser indgår i det sociale distinktionssystem, som afgrænser de forskellige sociale

grupper. Evnen til at kunne reflektere og nyde de kulturelle oplevelser er med til at reproducere

afstanden mellem de dominerende og de dominerede i samfundet. (Andersen og Kaspersen 2007:

354).


25

11.3.4 Det sociale rum Det sociale rum er organiseret på basis af to differentieringsprincipper:

a) Den totale mængde af kapital, som agenterne besidder og

b) Fordelingen mellem økonomisk kapital og kulturel kapital.

Den dominerende klasse kommer til at bestå af to hovedfraktioner:

Der er direktørerne/eliten i erhvervslivet, der besidder store mængder af økonomisk kapital og

eliten i den akademiske verden, der modsat til eliten i erhvervslivet, besidder store mængder af

kulturel kapital. Modellen (Bilag 3) over det sociale rum bygger, ifølge Bourdieu, på en rationel

forståelse af, at grupperne i samfundet udelukkende eksisterer i forhold til hinanden og deres

ligheder og uligheder. Individerne fra positioner i det sociale rum har større tilbøjelighed til at

danne grupper med individer de ligner, hvorimod modellen fastlægger nogle forudsigelige afstande

mellem individerne, der ikke ligner hinanden. Individerne, der kommer fra samme positioner, har

større sandsynlighed for at mødes i forhold til f.eks. politik, venskab og kærlighed end individer der

kommer fra forskellige positioner. (Andersen og Kaspersen 2007: 347).

11.4 Sammenfatning Ud fra Andersen og Elm Larsens forståelse af social bæredygtighed, kan det imidlertid

understreges, hvorledes det er afgørende at sikre social bæredygtighed i en by for kommende

generationer. For at forhindre en nedslidning af solidariteten og dermed en vedligeholdelse af social

bæredygtighed, er det relevant at forskellige samfundsgrupper blandes og at diversiteten styrkes.

Ifølge de to professorer er der mange ressourcestærke områder, der udelukker de svage, hvilket kan

medføre at området vil bestå af en ensrettet beboersammensætning. De gatede communities, der

findes i USA, er et eksempel på en konsekvens, der i den grad svækker den sociale bæredygtighed.

Ifølge Bauman befinder vi os i en flydende modernitet som angiver et samfund, hvor individet er i

konstant bevægelse. Overgangen fra den faste til den flydende modernitet kan skimtes i den

nuværende storby, som har ført til en svækkelse i det offentlige rum samt forårsaget at individet er

blevet asocialt og privatiseret. Konsekvenserne af en dehumanisering af byrummet har været, at

byen kan opfattes som fjendtlig, ekskluderende og fremmedgørende. Med henblik på fællesskabet

er der en tendens til, at individet i dag søger det genkendelige miljø, med mindre fællesskaber hvor

’alle er som alle andre’. Befinder man sig i rum hvor ensartetheden er stærkest, kan det fører til at


26

individet forsøger at afholde sig fra nærkontakt med fremmede. Baumans analyse af det offentlige

rum i den flydende modernitet trækker således i retning af en ekskludering og adskillelse mellem

samfundsgrupper, hvis rummet består af mennesker fra forskellige lag.

På baggrund af Bourdieus teori kan det sammenfattes, at individets position og magt på en given

social arena bestemmes ud fra den symbolske kapital, som opfattes som den gældende kapital. Jo

større mængde kapital individet besidder, jo mere magt tildeles individet, hvilket gør at den enkelte

har lettere ved at navigere i samfundet og bestemme, hvad der er godt eller dårligt. Bourdieu

forholder sig til forskellen mellem de dominerende og de dominerede og redegøre hertil for,

hvordan mennesket i samfundet udelukkende eksisterer i forhold til hinanden på baggrund af den

samme mængde kapital. Dette indikerer, at individer, der kommer fra samme position, har større

sandsynlighed for at mødes med ligesindede fremfor individer, der kommer fra andre positioner.

12. Redegørelse I følgende afsnit vil vi kort redegøre for almene boliger og dernæst redegøre for kommunal

byplanlægning og lokalplanlægning for at få en bedre forståelse for den eksisterende

planlægningspraksis. Disse procedure vil vi benytte i analysen til at belyse den juridiske del af

byplanlægning i Nordhavns bydel samt undersøge, om der derved kan være fare for ekskludering af

bestemte indkomstgrupper.

12.1 Almene boliger En almen bolig administreres af en almen boligorganisation og er karakteriseret ved, at ingen skal

kunne tjene på huslejen. Huslejen i almene boliger fastlægges i Almenboligloven, hvori der står, at

huslejen skal dække organisationens omkostninger (Internetkilde 29). Dvs. at huslejen går til de

udgifter boligafdelingen måtte have i forbindelse med lønninger, vedligeholdelse af boliger,

fællesarealer osv. Desuden bliver en almen bebyggelse opført med offentlig støtte, hvor den

pågældende kommune typisk disponerer over hver fjerde lejlighed til boligsociale forpligtelser. Der

er såkaldt fri lejefastsættelse i boliger, der er opført efter 1991, men som tidligere nævnt, må

huslejen ikke overstige organisationens udgifter.


27

12.2 Kommunal byplanlægning Det er staten, der først og fremmest sætter de overordnede retningslinjer for den fysiske

byplanlægning i Danmark. Planlægningen skal ske i henhold til Planloven, som blandt andet danner

de overordnede fysiske rammer for anvendelsen af arealer samt naturressourcer. Planloven udsteder

også regler om kommunal- og lokalplanlægning samt regler for, hvorvidt borgerne skal inddrages.

(Internetkilde 7). Efter statens retningslinjer er fastlagt er det derefter kommunernes opgave, at fører

de overordnede retningslinjer til fysisk planlægning, hvilket gøres gennem kommuneplaner og

lokalplaner. (Internetkilde 8).

Det er et krav at hver kommune har en kommuneplan, som bliver vedtaget i hver valgperiode, altså

ca. hvert fjerde år. Kommuneplanen skal indeholde hovedstruktur, retningslinjer og rammer for

lokalplanlægningen. Hovedstrukturen formuleres således: ”de overordnede mål for byens udvikling

og arealanvendelse. Målene omhandler bl.a. udbygningen i kommunen med boliger,

arbejdspladser, trafikbetjening, energiforsyning, offentlig service og rekreative områder.”

(Internetkilde 28). Vedtagelsen af en kommuneplan, sker ved at kommunen inden udgangen af

første valgperiode udarbejder en strategi for kommuneplanlægningen, der skal indeholde en

vurdering af den forrige planlægning og et forslag til, hvordan den forrige planlægning skal

revideres. Overordnet set er en kommuneplan altså retningslinjer for det overordnede mål og

retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling.

Lokalplaner er her hvor kommuneplanens strategi og målsætninger gøres konkrete. Der er

eksempelvis udarbejdet lokalplaner for Århusgadekvarteret i Nordhavnen. I Københavns Kommune

skal en lokalplan gennem 4 produktfaser før den endelige plan ligger fast.

Vores samfundsudvikling i dag er præget af vækst og dynamik, der i høj grad handler om

erhvervsudvikling og byplanlægning. Disse to ting hænger sammen, da virksomheder i takt med

globalisering skaber større konkurrence mellem kommuner om at tiltrække investeringer og

arbejdskraft. På grund af erhvervsstrukturens udvikling, behøver virksomheder ikke placere sig i

erhvervsområder, og langt flere virksomheder er nu begyndt at placere deres kontorer i byen. Som

følge af denne udvikling arbejder flere og flere kommuner på at skabe attraktive byer, der kan

tiltrække arbejdskraft og på den måde skabe vækst og udvikling, hvilket Nordhavn er et godt

eksempel på. (Internetkilde 8). København Kommune er en kommune, der forsøger at skabe vækst,


28

dynamik og udvikling gennem et samarbejde med By & Havn om at opfører 40.000 nye

arbejdsplader samt 40.000 nye boliger i Nordhavns bydel.

13. Metode Vi vil i kommende afsnit beskrive vores metodiske overvejelser, og hvorfor vi har valgt at bruge

kvalitativ interviewundersøgelse og kvantitativ metode i form af aflæst og udarbejdet statistik.

Derudover vil vi komme ind på, hvad vi har fået ud af at bruge de forskellige metoder, hvilke

forbehold vi har taget, og kommentere på de erfaringer vi har gjort os.

13.1 Kvalitativ interviewundersøgelse I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af kvalitative interview metode. Kvalitativ metode er en

metode der bruges til at indsamle data om et specifikt emne. Metoden benyttes til at få en nuanceret

beskrivelse og frembringe viden om et givent emne.

I kvalitativ dataindsamling bliver et interview ofte brugt ved f.eks. en samtale med en ekspert,

hvilket giver mulighed for at få besvaret en række dybdegående spørgsmål eller få belyst ekspertens

forståelse af det emne, man undersøger. (Olsen & Pedersen 2003: 240).

I denne opgave benyttes den kvalitative interview undersøgelse til at få besvaret en række

spørgsmål, der ikke er til at finde svar på andre steder, gennem en samtale med en ekspert, i vores

tilfælde By & Havns udviklingschef Rikke Faaborg. (Internetkilde 13). Vi benytter os altså af det,

der kaldes et eliteinterview. Et eliteinterview er et interview med ledere eller eksperter, som ofte

sidder på magtfulde stillinger. Det er vigtigt ved et interview med en ekspert, at intervieweren har

en bred viden inde for emnet (Kvale & Brinkmann 2009: 167). Det er også vigtigt inden et ekspert

interview,

at være klar over, hvilken retning interviewet skal tage, og hvad man søger information om. Ved at

bruge det kvalitative interview frem for kvantitativ metode, som ofte er baseret på

spørgeskemaundersøgelser og aflæsning af sammenhænge og tendenser, (Hofmann 2013), får vi

gennem et elite interview muligheden for at stille en række spørgsmål, der kan hjælpe os med

besvarelsen af vores problemformulering ”Er det muligt, for udviklingsselskabet By & Havn og

Købenahavns Kommune, at realisere visionen en by for alle med udgangspunkt i den overordnede

vision om social bæredygtighed”.


29

Vi har siden interviewet med udviklingschef for By & Havn Rikke Faaborg, ændret vores

problemformulering samt vinkel på projektet efter vores interne evaluering d. 25. November.

Interviewet er stadig meget relevant i forhold til vores nye problemformulering, men vi har

efterfølgende fundet det nødvendigt at stille en række opfølgende spørgsmål over mail. Endvidere

har vi benyttet os af sekundær data i form af et interview, udarbejdet af studerende på Roskilde

Universitet, med chef for planlægning og arkitektur, Rita Justesen fra By & Havn. (Bilag 4).

Figur 1, (RUC rapport: Det nye Nordhavnprojekt 2013, side 13)

Ved at henvise til den klassiske interview-skala, som ses ovenfor, kan vi give vores læser et visuelt

billede af, hvordan vi vil gribe interviewet an. Da vi søger ekspert viden om vores problemstilling,

vil vi fokusere på det beskrivende, da det ikke er vores intention at diskutere med respondenten og

dermed ende ud i en magtkamp.

Vi vil i nedenstående beskrive, hvordan vi forberedte os inden vores interview med Faaborg ved

hjælp af Steiner Kvales syv faser for en interviewundersøgelse. (Kvale og Brinkmann 2009).

Tematisering

Vores formål med at interviewe Rikke Faaborg var, at få besvaret en række spørgsmål, vi ikke selv

har kunne finde svar på via deres hjemmeside eller andre kilder, og vi håbede derudover på at

kunne tilegne os en ekspertviden omkring projektet i Nordhavn. Dette interview har først og

fremmest hjulpet os med at besvare en række spørgsmål om boligtyper i Nordhavn, hvilke tiltag de

har fortaget for at inddrage borgere i Nordhavn og generelt givet en bedre forståelse af, hvad By &

Havns forstår ved deres vision en by for alle.

Design

Interviewundersøgelsens design består af følgende faktorer: hvem respondentenerne er, antal af

respondenter og interviewets varighed. (Kvale og Brinkmann 2009: 132-133). Vi valgte kun at

interviewe én respondent, Rikke Faaborg, da hun er udviklingschef for projektet i Nordhavns bydel,


30

hvorfor vi tror, hun har en bred viden om netop de svar, vi søgte. Interviewet skulle endvidere have

til formål at give os en bredere viden om Nordhavnsprojektet end den viden vi i forvejen havde

tilegnet os. Inden interviewet havde vi forberedt os i gruppen ved at nedskrive konkrete spørgsmål,

som vi manglede svar på og desuden lånt en optager fra Roskilde Universitet, så vi kunne optage

hele interviewet og derefter transskribere det. Vores interview kan også kaldes et semistruktureret

interview, hvilket betyder, at selv om der er forbedret spørgsmål på forhånd, er der stadig mulighed

for løbende dialog med respondenten.

Interview

Dette tredje punkt i Steinar Kvales interviewproces handler om at klargøre, hvilken type af

interview vi har udarbejdet. Vores interview fungerer som et såkaldt faktuelt interview, da formålet

var at indhente gyldig faktuelt information. Vi skal i denne type af interview have forbehold for at

ekspertens udtalelser kan være farvet af dennes position. (Kvale og Brinkmann 2009: 171).

Transskription

At transskribere er når intervieweren transformere ord til tekst. Dette gøres ved at skrive interviewet

fra den optagede version om til tekst, ordret. Ved at optage interviewet frem for at skrive undervejs

gør vi interviewet til en mere flydende samtale, varigheden forkortes og da alt er optaget går intet

tabt. (Kvale og Brinkmann 2009: 202).

Analyse

Vi har hverken før eller efter interviewet benyttet os af analysetekniske redskaber, da vi fandt

interviewet overskueligt og faktuelt. Vi har valgt at bruge vores og andre udvalgte interviews til at

belyse og underbygge vores påstande og argumenter. Vi har selvfølgelig taget forbehold og været

kritiske i vores tilgang til interviewet, hvilket vil blive uddybe i næste afsnit.

Verifikation

Som tidligere nævnt har formålet med vores interview ændret sig undervejs, dette skyldes, at da vi

udarbejdede og foretog vores interview, havde vores rapport en anden vinkel.

Vi ønskede at sammenligne Nordhavn med By & Havns andet byudviklingsprojekt i Ørestaden, for

at se om det havde haft nogen indflydelse på den strategi, som de havde lagt for Nordhavnen.


31

Denne vinkel valgte vi at gå væk fra efter vores interne evaluering d. 25/11. Dette har resulteret i, at

dele af vores interview ikke længere har nogen relevans for vores opgaven. For at validere vores

opgave har vi valgt at inddrage sekundær empiri fra et andet semistruktureret interview, foretaget af

tidligere RUC studerende. (Bilag 4). Derudover har vi, gennem en mailkorrespondance med Tina

fra By & Havn, fået svar på nogle af de konkrete spørgsmål, vi sad tilbage med. (Bilag 2).

Objektiviteten i interviewet skal ifølge Kvale og Brinkmann primært forstås ved, at interviewet skal

være objektivt. Dette vil sige, at intervieweren skal forsøge at udlade egne fordomme og holdninger

og sørge for, at respondenten har mulighed for at protestere og selv stille spørgsmål til

intervieweren. Vi har så vidt muligt stillet neutralbetonede spørgsmål og holdt vores egne

antagelser for os selv for at sikre os respondenten ikke følte sig dømt og på den måde udlade

værdigfulde svar. Pålideligheden af de svar vi har fået gennem interviewet, vores

mailkorrespondance samt de svar, vi har fået fra interviewet fra rapporten fra Roskilde Universitet,

har vi selvfølgelig taget op til overvejelser. Vi skal tage forbehold for, at vores respondenter kan

have et ønske om at fremhæve de mere positive sider af Nordhavnsprojektet og dermed undlade de

mere negative fakta. Vi forholder os derfor kritiske til de svar, vi får fra de nævnte interviews ved

blandt andet at understøtte disse svar med andet indsamlet empiri.

Rapportering

Interviewundersøgelsen benytter vi blandt andet til at analysere, hvordan By & Havn opfatter social

bæredygtighed, og om Københavns Kommune deler samme opfattelse. Endvidere prøver vi at finde

svar på, om alle indkomstgrupper har mulighed for at bosætte sig i Nordhavnsbydel.

13.2 Kvantitativ metode ved brug af statistik Vi har valgt at inddrage statistik for at kunne underbygge vores analyse om at boligpriserne i

Nordhavns bydel er høje. Da det er en statistik, hvor der anvendes tal, som vi analyserer ud fra,

kaldes det kvantitativ metode. Vi ønskede at undersøge, hvorvidt de nyopførte ejerboliger i

Nordhavn ville have en pris, der ikke var tilgængelig for folk i lavere samfundslag. Derfor

indsamlede vi priserne fra de tilgængelige salgsannoncer på ejerboliger i Nordhavn, (Internetkilde

14) og udregnede den gennemsnitlige kvadratmeterpris for at sammenligne den med andre

kommuner (Bilag 5: s. 32-33). Vi sikrede validiteten ved at benytte en statistik udarbejdet af Boliga,

som på baggrund af 72.521 tilgængelige salgsannoncer, fordelt på 98 forskellige kommuner, viser

den gennemsnitlige kvadratmeterpris. (Internetkilde 15). Vi tager forbehold for, at vores


32

udregninger af den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Nordhavn kan vise sig ikke at give et

repræsentativt billede på lang sigt, men da vores analyse tager udgangspunkt i Århusgadekvarteret,

har vi valgt at benytte de tilgængelige data. Vores udregninger er foretaget på 2 forskellige

lejlighedsstørrelser for at validere udregningerne og sikre at der ikke var tale om en tendens på en

specifik størrelse af ejerboliger.

14. Analyse Vi vil i følgende analyse, på baggrund af tre arbejdsspørgsmål, analysere os frem til hvorvidt By &

Havn kan realisere deres vision om, at Nordhavn skal være en by for alle og derved blive en social

bæredygtig by. Dette gøres ved hjælp af vores teori, interview og andet sekundær data.

14. 1 Hvorvidt kommer social bæredygtighed til udtryk i Nordhavnsbydelen? Med udgangspunkt i indsamlet empiri vil følgende afsnit rette fokus mod social bæredygtighed,

eftersom det er By & Havns overordnede vision. Vi vil undersøge, hvorvidt det er muligt for By &

Havn at blive fremtidens sociale bæredygtige by og herunder undersøge, hvordan de vil indfri deres

vision en by for alle. For at lede os nærmere en besvarelse af vores problemformulering, vil vi i

denne analyse benytte vores indsamlede data såsom vores interview med Rikke Faaborg og tilegnet

viden om henholdsvis social bæredygtighed, byplanlægning og andet sekundær data i form af andre

rapporter. Samlet set vil vi i analysen se på, hvorvidt social bæredygtighed kan udføres i praksis ved

at sammenstille vores empiri og teori.

14.1.1 By & Havn og Københavns Kommune I By & Havns strategibog fra 2008 redegøres der for hvorledes Nordhavnen skal være for alle:

“Mangfoldighed er et nøgleord. Det skal ikke mindst komme til udtryk ved en blandet

beboersammensætning med familier, enlige, unge og ældre samt differentierede indkomstgrupper.

Og et bredt spekter af arbejdspladser og boformer i forskellige størrelser, prislejer og ejerformer

mv., der kan understøtte diversiteten.” (By & Havn 2008: 17).

Denne praksis forstår vi som en del af deres vision om social bæredygtighed, hvor begreberne

mangfoldighed og diversitet udgør kernen. Dette indebærer, at i vores rapport skal mangfoldighed,

som By & Havn beskriver, forstås ud fra det sociale bæredygtighedsbegreb. Det er således vores

vurdering, at By & Havn opfatter mangfoldighed som: “... Mangfoldighed der sikrer plads til alle -

også udsatte befolkningsgrupper.” og at: “Varierede boligtyper i alle prisniveauer, så også

københavnerne uden høje indkomster kan bo ud til vandet.” (By & Havn 2008: 17). Det kan


33

hermed udledes at ved at tilbyde varierede boligtyper til alle indkomstgrupper skabes der, ifølge By

& Havn, mangfoldighed og diversitet i Nordhavns nye bydel. I forlængelse heraf er det relevant at

inddrage Københavns Kommunes forståelse af social bæredygtighed. EXPLORA & NIRAS

Konsulenterne har i 2008 udarbejdet en rapport om bylivsværdier for Københavns Kommune, hvori

fire forskellige typer af værdier beskrives, som vi vil forholde os til. (Internetkilde 16).

Bylivsværdierne skal i denne kontekst forstås som grundlæggende livsforms værdier, som

Københavnere orienterer sig efter i byen. Værdierne tager udgangspunkt i menneskers forskellige

opfattelser af kvaliteten af byen og dens boliger. Værdierne danner grundlag for, hvad der betegner

henholdsvis det gode byliv, det gode kvarter og den gode bolig. Følgende udgør en kort beskrivelse

af de fire bylivsværdier, samt hvem der prioriterer disse:

• Det nære kendetegner sammenhold med mennesker i ens kvarter, overskuelige omgivelser,

trygheden ved det velkendte og er udbredt blandt lønarbejdere (særligt børnefamilier).

• Det særlige kendetegner smagsfællesskaber med mennesker man deler værdier med,

udsøgte omgivelser, god kvalitet og er udbredt blandt mennesker i karrierestillinger (særligt

par uden børn).

• Det udfordrende kendetegner netværk der giver forbindelser, omgivelser med nye

muligheder, forandring og er udbredt blandt kreative og katalysatorer (særligt studerende og

iværksættere).

• Det elementære kendetegner et begrænset og fragmenteret fællesskab, vilkårlige omgivelser

med begrænsede handlingsmuligheder, sikkerhed og er udbredt blandt borgere på fx

overførselsindkomst (Internetkilde 16: 3).

Rapporten beskriver følgende om deres forståelse og tilvejebringelsen af social

bæredygtighed: ”En velfungerende og attraktiv by er en by, der er social bæredygtig i den

forstand, at den rummer en passende balance mellem forskellige bylivsværdier.” (Internetkilde 16:

4). Københavns Kommune finder det væsentligt at inddrage disse bylivsværdier, som retningslinjer

i udvikling af nye bydele, som Nordhavn. Det påpeges, at social bæredygtighed drejer sig om at

sikre, at byen rummer kvarterer, hvor alle fire bylivsværdier trives. På trods af denne udtalelse skal

det imidlertid understreges, at Københavns Kommune ikke oplever: “at det er godt eller muligt at

blande alle fire bylivsværdier alle steder.” (Internetkilde 16: 4). Det forventes ikke at hvert kvarter


34

skal rumme alle former for bylivsværdier, men at det bør ses som en kvalitet, at bestemte kvarterer

er domineret af en enkelt bylivsværdi eller af en bestemt blanding af bylivsværdier. (Internetkilde

16: 4). Det skal fastslås, at dette gør sig gældende for enkelte kvarterer og derfor ikke København

som helhed. Ud fra et helhedsperspektiv skal der altså i København være en balance, hvor alle

bylivsværdier har steder, hvor de trives. (Internetkilde 16: 62).

Ud fra ovenstående betragtninger finder vi det uklart, hvorledes Nordhavns bydel skal ses som

værende et kvarter i København, eller om den skal forstås som værende en selvstændig by. På

baggrund af By & Havns opfattelse af begrebet mangfoldighed, der knytter sig til en

beboersammensætning bestående af differentierede indkomstgrupper samt udsatte

befolkningsgrupper, kan det vurderes, at alle bylivsværdier her skal være til stede. (By & Havn,

2008: 17). Dette peger således i retning af en antagelse om, at Nordhavnsbydelen skal ses som en

selvstændig by ifølge By & Havn. Københavns Kommune fastslår derimod, at det er umuligt at en

bydel, som de opfatter som et kvarter i en by, indeholder alle former for bylivsværdier, da bydele

bør være domineret af en enkelt eller en bestemt blanding af bylivsværdier. Hvis alle værdier er til

stede, kan der opstå alliancer og konflikter mellem de forskellige borgere. Københavns Kommunes

analyser viser vigtigheden i, at der skal tages højde for forskelle i planlægningen af en ny bydel og

endvidere, at balancegangen mellem bylivsværdierne skal være opfyldt for at fremme den optimale

sociale bæredygtighed. (Internetkilde 16: 62). Det må endvidere forudses ud fra følgende udsagn:

“Det er et væsentligt element i den overordnede strukturplan for Nordhavn, at hver holm skal have

sin egen identitet og egenart.” (Internetkilde 24), at By & Havn anser Nordhavnsbydelen for

værende en selvstændig by, og de forventer at hver enkelt holm skal indeholde en: “Blanding af

boligstørrelser og ejerformer skaber livlige, mangfoldige og oplevelsesrige holme.” (By & Havn

2009: 23). Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt identitet og egenart skal opfattes som

holme bestående af bestemte bylivsværdier, eller hvorvidt de skal indeholde alle former for værdier.

Hvis By & Havn forventer at indfri alle fire bylivsværdier til ét kvarter, de såkaldte holme, vil der,

ifølge Københavns Kommune, opstå en ubalance mellem værdierne og dermed en svækkelse af den

sociale bæredygtighed. Samlet ser vi det tvivlsomt, hvorledes social bæredygtighed kan komme til

udtryk i Nordhavns bydel, da de ovenstående antagelser vidner om, at de to aktørers, henholdsvis

By & Havns og Københavns Kommunes, holdninger er modstridende.

Vi finder det interessant at undersøge nærmere, om det er muligt for Nordhavns bydel at bestå af

mange kvarterer, hvor alle bylivsværdier skal være til stede, hvorfor vi vil kaste et blik på, om der


35

reelt kan eksistere en balancegang mellem de fire bylivsværdier ud fra By & Havns vision en by for

alle. I forlængelse heraf kan der være anledning til at understrege, at en del af visionen skal komme

til udtryk ved: “... at alle typer københavnere skal have mulighed for at bo og nyde livet i

Nordhavnen, herunder kunne bruge byens rum samt bo og leve tæt på vandet. Byen skal tilgodese

de mange forskellige behov, som københavnerne har.” (By & Havn 2008:17). På baggrund af de

forskellige bylivsværdiers kendetegn vil følgende indikere, at værdierne står i kontrast til hinanden,

og hvorfor de alle fire ikke fungerer i én bydel. De, der orienterer sig mod det særlige, har indtil

videre været de eneste, som har haft råd til at bosætte sig i nye boliger i København, grundet deres

positive økonomiske status. Med henblik på det økonomiske aspekt vil det nære føle sig presset af

det særlige på grund af forskellen i deres indkomst. Men det kan også vurderes, at det nære søger

mod det særlige, fordi deres kvalitet i tilværelsen kan have en tendens til, at forsvinde hvis de

omgås med det elementære.

Det elementære har, modsat de andre værdier, få økonomiske ressourcer og oplever begrænsede

handlemuligheder, hvilket kan resultere i, at deres sammenhold er at finde i mindre begrænsede

grupper, som ofte er uforstående eller direkte fjendtlige over for andre grupper og dermed andre

værdier. Hos det udfordrende er der en enighed om, at områder med nybyggeri ikke opleves som

særlig tiltrækkende og dermed ikke værdsættes. Det udfordrende befinder sig derimod ”...ofte i

byens overgangszoner f.eks hvor forældede industrierhverv er ved at forfalde eller der er bygninger

som ikke lever op til andre livsformers standard.” (Internetkilde 16: 22). Rapportens arbejde har

vist, at steder som Nørrebro, Vesterbro og Refshaleøen er eksempler på typiske områder for det

udfordrende. (Internetkilde 16: 63). Vi kan ud fra ovenstående analyser antage, at der er større

sandsynlighed for, at folk der værdsætter værdien det særlige vil bosætte sig i Nordhavns nye

bydel. Denne antagelse kan yderligere understøttes af Jens Kramer Mikkelsens, By & Havns

administrerende direktør, udtalelse om at de, der har mange økonomiske ressourcer, vil bosætte sig i

Nordhavnsbydelen fremfor de med få økonomiske ressourcer: “I princippet er det både lejeboliger,

private udlejningsboliger, pensionskasser i vid udstrækning. Det er ejerboliger, og det er almene

boliger, altså sociale boliger, men de er jo så heller ikke billige, kan man så sige. Der er ikke noget,

som er billigt” (Amby og Haldrup 2013: 41). Det er ikke udelukkende, at folk som indgår i

kategorien det nære ligeledes vil bosætte sig i en ny bydel, da de søger en vis kvalitet og

overskuelighed i tilværelsen, som vi formoder vil være til stede i Nordhavnen. (Internetkilde 17:

11). Med udgangspunkt i Københavns Kommunes undersøgelse om bylivsværdier, vil en


36

sammensætning med det særlige og det nære i et område skabe en passende balance, men

ambitionen om mangfoldighed og diversitet vil dog have svært ved at udfolde sig i bydelen. En

analyse, foretaget af Københavns Kommune, peger også i retning af at økonomisk profit spiller en

væsentlig rolle for By & Havn i tilvejebringelsen af mangfoldighed: “I henhold til lovgivningen

skal By & Havn agere på et forretningsmæssigt grundlag og dermed søge at sælge byggegrunde til

den højeste pris. Det gør det vanskeligt for almene boligorganisationer at konkurrere om en stor

del af grundene i byudviklingsområderne.” (Miljø- og Teknikforvaltningen 2012). Man kan dermed

fristes til at tro, at social bæredygtighed med diversitet i beboersammensætning ikke kan udvikle

sig, idet almene boligorganisationer har vanskeligt ved at følge med de stigende priser på

boligmarkedet.

14.1.2 John Andersen og Jørgen Elm Larsen Ser vi på artiklen, hvor John Andersen og Jørgen Elm Larsen fremlægger deres bud på social

bæredygtighed, finder vi at social bæredygtighed handler om at: ”...overlevere en velfunderet og

velfungerende solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer.” (Andersen og Larsen

2001) og yderligere pointeres det, at social bæredygtighed ikke er optimal i en by, hvis borgere med

samme baggrund bosætter sig i bestemte kommuner og distrikter. Med denne forståelse er det

vigtigt at tage højde for, hvorledes social bæredygtighed kan garanteres for den næste generation.

Med henblik på vores interview med Rikke Faaborg, indikerer hun op til flere gange, at der på

forhånd er fastlagt en målgruppe for de kommende beboere i Nordhavnen. Først og fremmest

antager Faaborg, hvilket område beboerne typisk vil komme fra: “Hvis man så skal sige i forhold til

hvem der flytter til Nordhavn. Det kan vi se at det er meget typisk (...) folk fra Østerbro og nord for

Østerbro” (Bilag 1: 6.34). Det må formodes, at de der bor på Østerbro og nord for Østerbro tilhører

et segment med en høj indkomst (By & Havn, 2008: 30), og da vores forståelse af social

bæredygtighed stammer fra Andersen og Elm Larsens opfattelse af begrebet, gives et indtryk af

Nordhavnsbydelen som værende mindre social bæredygtig da man planlægger til en mere ensrettet

befolkningsgruppe. Yderligere forklarer Faaborg: “... det at ligge ved vandet, det er bare attraktivt,

og det vil sige, at de boliger der bliver bygget ud til vandet jo også har nogle kvm. priser som er

høje og det betyder selvfølgelig at man flytter nogle folk ind som har en høj indkomst.” (Bilag 1:

6.59). Til dette argumenterer hun dog for, at der også skal opføres alment boligbyggeri, så der netop

kan blive skabt en diversitet i beboersammensætningen. Hvorvidt det almene boligbyggeri vil have

en afgørende rolle for diversiteten, sætter vi spørgsmålstegn ved, da Københavns overborgmester


37

Frank Jensen pointerer følgende i et interview i Østerbro Avis: “Og nu, hvor finanskrisen er ved at

være ovre, er priserne på jord i Nordhavn, med den attraktive beliggenhed tæt ved vandet, så høje,

at de almene boligselskaber har svært ved at følge med.” (Internetkilde 18). Som Frank Jensen

påpeger, har de almene boligselskaber svært ved at følge med markedspriserne, hvilket kan

resultere i at der formodentlig vil være et overflod af eksklusive boliger frem for de almene

boligtyper. Københavns Kommune har sat nogle retningslinjer for By & Havn, som blandt andet

foreslår, at de almene boliger skal udgøre 20 % af det samlede boligbyggeri. (Teknik- og

Miljøforvaltningen 2012). Indtil nu har det kun været muligt for Københavns Kommune at indgå

aftale med By & Havn om, at 6% af boligerne i Århusgadekvarteret skal være almene boliger ud af

de ønskede 20 %. Det er endnu uvist, hvor mange almene boliger der bliver bygget i de andre

kvarterer, men indtil videre tegner der sig et billede af at, størstedelen af byens repræsentanter

kommer fra et segment med en høj indkomst.

Faaborg kommer med endnu en udtalelse, som antyder, at der på forhånd er en ide om, hvilket

segment der skal være med i opstarten af Nordhavns nye bydel i Århusgadekvarteret: “... så der har

mere været lagt op til at man skulle forlænge Århusgade, og få detailhandel ind…” (Bilag 1:

16.169). Dette skal ses i sammenhæng med følgende udsagn fra By & Havns nyheder om

lokalplanen for Sundmolen i Nordhavn: “Pakhusene rummer bl.a. en ’klynge’ af design- og

møbelfirmaers showrooms såsom Gubi, Luceplan, Montana, nomess, Fritz Hansen samt Galleri

Faurschou.” (Internetkilde 24). Sundmolen, der ligger i forlængelse af Århusgadekvarteret, består

blandt andet af fire pakhuse der indeholder eksklusive designermøbler og kunst. Vi fristes til at tro,

at de typer af butikker, som skal opføres i Århusgadekvarteret, vil være af samme standard som de

ovennævnte på Sundmolen, og det er derfor relevant at overveje om det vil tiltrække et

ressourcestærkt segment. Hvis By & Havn skal forholde sig til deres vision om en by for alle, vil

det være hensigtsmæssigt at opføre butikker, der tiltrækker forskellige samfundsgrupper. For at

vende tilbage til vores forståelse af social bæredygtighed kan det tyde på at By & Havn, gennem

deres fysiske planlægning, vil svække muligheden for blandingen af indkomstgrupper. Som

Andersen og Elm Larsen ligeledes nævner, kan konsekvenserne af en ensrettet befolkningsgruppe

fører til såkaldte “gatede communities”, hvor By & Havn i denne sammenhæng vil have tendens at

skabe velhaver-ghettoer. (Andersen & Elm Larsen 2001).


38

14.1.3 Sammenfatning Samlet set har analysen givet os en indsigt i By & Havn og Københavns

Kommunes forudsætninger for at skabe rammerne for social bæredygtighed i Nordhavns nye

bydel, herunder deres vision en by for alle.

En række forhold indikerer, at By & Havn og Københavns Kommune har forskellige forståelser af

social bæredygtighed, hvorfor vi finder det tvivlsomt, hvilken forståelse vi skal slutte os til. By &

Havn knytter sig primært til antagelsen om, at Nordhavnsbydelen er en enhed for sig selv, hvorimod

Københavns Kommune opfatter den nye bydel som et kvarter af helheden dvs. København.

Vores analyse peger endvidere i retning af, at det økonomiske aspekt spiller en afgørende rolle i

forhold til beboersammensætningen. Eftersom By & Havn ikke er forpligtet til at bygge almene

boliger endnu, er det muligt at tro, at den nye bydel vil være utilgængelig for udsatte

befolkningsgrupper. Dette giver os anledning til at tro, at bydelen kun vil formå at være tilgængelig

for det særlige og det nære, som ifølge Københavns Kommune vil skabe en balance. Derimod vil

det ikke være en hjælpende faktor til at indfri visionen en by for alle, men snarere fremme en

ensrettet beboersammensætning. Vores hidtidige antagelse, om en svækkelse af den sociale

bæredygtighed i Nordhavns bydel, kan i værste fald mindske muligheden for en overlevering af en

velfunderet solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer, som ifølge Andersen og

Elm Larsen er det, social bæredygtighed handler om.

14.2 Er det muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer samt boligpriser? I følgende afsnit vil vi, med vores indsamlede empiri, analysere hvorledes problemstillingen om

Nordhavn værende en by for alle, kommer til udtryk ved hjælp af varierede boligtyper og

boligpriser. Analysen er udarbejdet, på baggrund af vores interview og sekundær empiri og tager

udgangspunkt i Århusgadekvarteret, da det er det kvarter der forventes færdigbygget først.

Vi vil, ud fra By & Havns tidligere nævnte målsætning om “...boformer i forskellige størrelser,

prislejer og ejerformer mv., der kan understøtte diversiteten” (By & Havn 2008), undersøge om de

lovede boligtyper reelt er tilstede i Århusgadekvarteret, og om de i givet fald er tilgængelige for alle

indkomstgrupper.

Når man undersøger boligpriser, er den offentlige ejendomsvurdering den mest valide kilde at

benytte. Vurderingen bliver foretaget hvert andet år og har til formål at vurdere boligens grund- og

ejendomsværdi. (Internetkilde 19). Århusgade kommer i Nordhavn til at strække sig fra husnummer


39

117 til 120, (Internetkilde 20), og det fremgår af SKAT’s ejendomsvurdering, at der endnu ikke er

foretaget offentlige ejendomsvurderinger på de givne numre, hvilket betyder at der ikke findes

udregninger for den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Nordhavn. (Internetkilde 21). På baggrund

heraf har vi benyttet os af EDC’s (Ejendomsmæglernes Data Centrum) liste over tilgængelige

ejerlejligheder i Nordhavns nye bydel, da listen også indeholder salgsannoncer fra andre mæglere.

Dette giver os hermed en bedre oversigt over priserne i Århusgadekvarteret. (Internetkilde 14).

Vi har valgt at undersøge udbudsprisen samt kvadratmeterprisen for de tilgængelige ejerlejligheder

på henholdsvis 64 kvm. og 101 kvm. fra EDC’s liste, og på baggrund heraf, har vi selv udregnet

den gennemsnitlige kvadratmeterpris. Resultatet viste, at en ejerlejligheden på 64 kvm. har en

udbudspris på 2.730.000 kr. med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 42.900 kr. Ejerlejligheden

på 101 kvm. har en udbudspris på 4.420.000 kr. og en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 43.750 kr.

(Bilag 5: 32-33).

Boligportalen for boligsøgende, Boliga, har udarbejdet en statistik over den gennemsnitlige

kvadratmeterpris i Danmarks 98 kommuner. Statistikken viser, at Gentofte med en kvadratmeterpris

på 40.357 kr., er den kommune i Danmark med den højeste kvadratmeterpris efterfulgt af

Frederiksberg med en pris på 36.701 kr. (Internetkilde 15). De nævnte kvadratmeterpriser for begge

kommuner, er lavere end de priser vi har udregnet for Århusgadekvarteret, hvilket vil sige at

Nordhavn overstiger den gennemsnitlige kvadratmeterpris. Dette resultat kan både skyldes

lejlighedernes attraktive placering, og at de er ny opførte. Den høje gennemsnitlige

kvadratmeterpris i Nordhavns nye bydel er med til at svække mangfoldigheden, og By & Havn får

derved svært ved at leve op til deres vision om, at bydelen skal være en by for alle.

For at vurdere hvorvidt der er andre måder at skabe mangfoldighed på i Nordhavnen, er det relevant

at undersøge, i hvilket omfang der skal opføres almene boliger. Rikke Faaborg påpeger i

interviewet at: ”Samtidig sikrer vi jo ved at vi jo også har almen boligbyggeri, at der også kommer

noget (...) for flere forskellige typer indkomstniveau.” (Bilag 1: 6.59). Denne udtalelse hentyder til,

at opførelsen af almene boliger skal sikre at Nordhavn bliver en bydel, der kan rumme mennesker

med forskellige indkomster. Det fremgår, af et notat fra Københavns Kommunes Teknik- og

Miljøforvaltning, at der i Århusgadekvarteret er planlagt opførsel af 110 almene boliger ud af i alt

ca. 1.600-1.800 boliger, hvilket svarer til ca. 6 %. Som tidligere nævnt, i afsnittet om social


40

bæredygtighed, skal de 6 % almene boliger ses i forhold til kommuneplanen, som indeholder en

politisk målsætning om, at 20 % af alt nybyggeri i Københavns Kommune, herunder Nordhavns

nye bydel, skal være almene boliger. (Teknik- og Miljøforvaltningen 2012: 1). Notatet beskriver

endvidere hvorledes: ”Det er ikke muligt – hverken i kommuneplan eller lokalplan – at fastsætte

krav om etablering af almene boliger.” (Teknik- og Miljøforvaltningen 2012: 1). Ifølge notatet er

målsætningen, om etablering af almene boliger fra kommuneplanen, ikke et lovkrav men derimod

en målsætning, der skal betragtes som retningslinjer, som By & Havn kan følge. Hvis denne

målsætning skal realiseres, er det ikke kun Københavns Kommunes opgave at få det indført, men

også op til By & Havn. Endvidere forudsætter sådanne målsætninger, at By & Havn er villig til at

sælge deres byggegrunde til den rette pris til almene byggerier, hvorefter det forudsættes at disse

almene boligorganisationer vil bygge almene boliger. Til sidst i processen skal Københavns

Kommune afsætte midler til grundkapitallån, så byggeriet af de almene boliger kan begynde,

hvilket Københavns Kommune, ifølge notatet, har gjort i 2012. (Teknik- og Miljøforvaltningen

2012: 1).

Med afsæt i forhandlingerne, mellem By & Havn og Københavns Kommune, fremgår det, at

Københavns Kommune har et ønske om, at Århusgadekvarteret skal bestå af et større omfang af

almene boliger, men på baggrund af aftalen med By & Havn er omfanget af almene boliger blevet

væsentligt mindre. ”Det har således ikke været en budgetmæssig begrænsning, der har gjort, at

man ”kun” har indgået aftale om 110 almene boliger” (Teknik- og Miljøforvaltningen, 04.12.14).

(Teknik- og Miljøforvaltningen 2012: 1-3). Ud fra ovenstående betragtninger ses det tvivlsomt

hvordan målsætningen, om de almene boliger i Nordhavnsbydelen, har mulighed for at blive

indfriet, når det lader til at By & Havn ikke har interesse i, at følge de retningslinjer, som notatet

fremlægger. Det kan hertil nævnes at, hvis man fra Københavns Kommunes side vil lovsikre 20 %

almene boliger i Nordhavns bydelen, vil en ændring af planloven være nødvendig. Den nye

finanslov, der træder i kraft fra januar 2015, har dog sikret denne ændring. Det vil i fremtiden være

muligt for Københavns Kommune at kræve, at der opføres op mod 25 % almene boliger i

nybyggede boligområder. Denne lovændring vil dog ikke have indflydelse på opførelsen af boliger i

Århusgadekvarteret, da der allerede er udarbejdet lokalplaner for området. (Internetkilde 22).

Det fremgår af By & Havns hjemmeside, at der i 2013 er udarbejdet lokalplaner for endnu tre

områder i Indre Nordhavn, men Københavns Kommune har endnu ikke fastlagt et decideret krav

om opførelsen af almene boliger i disse områder. (Internetkilde 5). På baggrund heraf kan


41

Københavns Kommune derfor ikke sikre opførelsen af en bestemt procentdel af almene boliger i de

tre områder, hvilket endvidere fører til, at By & Havn stadig selv kan bestemme, hvem de sælger

deres grunde til. Følgende udtalelse antyder dog, at By & Havn fralægger sig ansvaret, om hvilke

boligtyper der skal opføres, ved at sælge deres byggeret videre:

”I forhold til jeres spørgsmål om diversiteten af boligtyper kan jeg helt indledningsvist bemærke, at

det ikke er By & Havn der opfører boliger – men derimod de investorer, developere m.v., der køber

byggeretterne af By & Havn. Det betyder også, at vi ikke beslutter, om der opføres leje-, andel-

eller ejerlejligheder, ligesom vi ej heller regulerer prisen på lejlighederne – dette er naturligvis op

til de pågældende købere.” (Bilag 2).

Vi finder det tvivlsomt, hvorledes By & Havn, ud fra ovenstående betragtninger, vil skabe

mangfoldighed der sikrer plads til alle, blandt andet ved at opføre varierede boligtyper i alle

prisniveauer, når de pointerer at ansvaret ligger hos de investorer og developere, der køber deres

grunde. (By & Havn: 04.12.14). Eftersom investorerne og developerne har ejendomsrettighederne

kan vi fristes til at tro, at der primært vil blive opført ejerboliger, hvor markedet afgør prisen. En

anden faktor, der vil skrue priserne i vejret på boligerne, er når man bygger nybyggeri der ligger ud

til vandet, som Faaborg ligeledes udtaler sig om. (Bilag 1). Det trækker derfor entydigt i retning af,

at størstedelen af borgerne i Århusgadekvarteret må forudsættes at have en høj indkomst.

Samlet set viser den hidtidige analyse, at By & Havn har en stor indflydelse på omfanget af almene

boliger i Århusgadekvarteret. Dette har resulteret i, at der på nuværende tidspunkt vil blive opført

110 almene boliger svarende til 6 % ud af de 20 %, som var målsætningen. Der kan sættes

spørgsmålstegn ved, hvorledes By & Havn opfatter Nordhavnsbydelen som mangfoldig, hvis der

kun opføres et begrænset antal almene boliger, som de 6 % antyder.

Udover at kigge på fordelingen af boligtyper og antallet af almene boliger, ser vi det også relevant

at undersøge priserne på de almene boliger. Dette gøres for at få et indblik i, om det lavere

samfundslag har råd til at bo i nyopførte almene boliger, der udgør en væsentlig rolle i visionen om

en by for alle. Som tidligere nævnt, er det By & Havns målsætning, at der i Nordhavnsbydel skal

være differentierede indkomstgrupper og varierede ejerformer i forskellige størrelser og prislejer.

Følgende afsnit vil koncentrere sig om det brede spekter af prislejer reelt er til stede i

Århusgadekvarteret.


42

Det fremgår, i en artiklen fra 2008 bragt af Information, at en række politikere fra henholdsvis

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Socialudvalget fra Københavns Kommune, er oprørte

over priserne på de nye almene boliger i København. (Hansen 2008). Københavns Kommune

ønsker billigere almene boliger i København, men på grund af grundprisernes stigning, er det ikke

muligt at opføre boliger der er billigere end de nuværende. (Hansen 2008). Den tidligere regering

har afvist Københavns Kommunes økonomiske støtte til de almene boligbyggerier, hvor de havde

forsøgt at sælge deres grunde til en pris der lå under markedsprisen (ibid). Konsekvensen heraf har

været, at prisen på de nyopførte almene boliger har været så høj, at mange af dem står tomme og

ubenyttede, på trods af at der er over 100.000 på venteliste til de billigere almene boliger.

Centret for alternativ Samfundsanalyse (CASA) har, i samarbejde med det almene boligselskab

DOMEA, lavet en undersøgelse over, hvor meget familier i mellemindkomstgruppen har mulighed

for at betale i husleje om måneden. Denne mellemindkomstgruppe inddeler Københavns Kommune

i tre undergrupperinger: lav, middel og høj mellemindkomst, der tager udgangspunkt i henholdsvis

sosuassistenter, sygeplejersker og folkeskolelærer. (Internetkilde 25). Vi vil benytte os af

Københavns kommunes eksempel med sosu-assistenen, som tilhører lav-mellemindkomstgruppen,

for at undersøge om det er muligt, at bosætte sig i en almen bolig med et lavere rådighedsbeløb om

måneden i Nordhavns nye bydel.

En nybygget lejlighed på 80 kvm. Koster, ifølge CASA’s undersøgelse, minimum 7.300 kr. i

månedlig ydelse og i Sluseholmen koster en nyopført almen bolig på 72 kvm. ca. 8.800 kr.

Undersøgelsen viser desuden, at en enlig sosu-assistent med ét barn har 4.143 kr. til rådighed om

måneden til husleje. (Hansen 2008). Peter Schlüter, medlem af socialudvalget, udtaler sig om

priserne på de nyopførte almene boliger: “Det er fuldstændigt vanvittige priser. Der er jo ingen

mennesker på lav- og mellemindkomst, der har råd til det her. Man kan jo regne ud, hvad man skal

kunne tjene for at sætte sig for sådan en husleje, og det er jo helt urealistisk.” Der tegner sig et

tydeligt billede af, at det er problematisk, at de almene boligpriser er så høje, så boligerne derfor

ikke er tilgængelige for alle.

For at understøtte CASA’s ovennævnte undersøgelse, har vi forsøgt at finde priser på de planlagte

110 almene boliger i Århusgadekvarteret, men disse priser er endnu ikke tilgængelige, hvorfor vi

har valgt at bruge CASA’s undersøgelse, der er baseret på nybyggede almene boliger i København

og ikke kun for Sluseholm. Vi antager, at disse priser også gør sig gældende for nybyggeriet i

Nordhavns bydel. For at gøre undersøgelsen mere repræsentativ, har vi benyttet os af priser på de


43

tilgængelige nybyggede lejelejligheder der er opført i Århusgadekvarteret, og som viser at de høje

huslejepriser fortsætter. Den månedlige husleje for en lejelejlighed på 60 kvm. koster 10.000 kr.

(Internetkilde 27), men hvorvidt det er en almen bolig er ikke mulig for os at vurdere. Ovenstående

pris tyder på, at en enlig sosu-assistent med ét barn, ikke har råd til at bosætte sig i Nordhavns nye

bydel, da rådighedsbeløbet kun udgør halvdelen af huslejeprisen.

Udfordringen i at opføre nye almene boliger i nybyggede områder vil være, at huslejen er

omkostningsbestemt leje, hvilket vil sige, at huslejen skal dække boligforeningens udgifter. I og

med at det er nybyggede lejligheder i Nordhavnen, vil huslejen automatisk være højere end ældre

lejligheder. Økonomiforvaltningen fra Københavns Kommune har lavet en undersøgelse, der mere

præcist viser, at nye almene boliger på 100 kvm. i gennemsnit er 1.400 kr. dyrere i månedlig ydelse

end ikke nybyggede almene boliger på 100 kvm. (Internetkilde 31). Det er derfor ikke muligt at

sikre, at de almene boliger er tilgængelige for alle.

Vi tager forbehold for, at lejerne af de almene boliger kan modtage boligstøtte, og at dette vil gøre,

at de kan sidde billigere end hvad huslejen viser. Vi mener dog stadig, at prisforskellen er så stor, at

det ikke vil ændre på, hvorvidt de har råd til at sidde i de nyopførte almene boliger.

14.2.1 Sammenfatning Samlet set har vi analyseret os frem til, at By & Havns vision en by for alle ikke kan realiseres, da

bydelen primært henvender sig til folk med en højere indkomst. Dette begrunder vi med, at vores

udregninger viser, at Nordhavn vil have den højeste kvadratmeterpris i landet, hvilket forårsager at

priserne på ejerboliger bliver for dyre til, at borgere med lavere indkomst ikke har råd til at købe

dem. By & Havn mener, at opførelsen af almene boliger skal sikre social diversitet, men der er dog

indtil videre kun indgået aftale om opførelsen af 6 % almene boliger i Århusgadekvarteret, på trods

af Københavns Kommunes målsætning om 20 %. Fremadrettet kan dette dog ændre sig, da

Københavns Kommune fra 2015, har fået mulighed for at indskrive et krav om procentdelen af

opførte almene boliger i de nye lokalplaner. Det vil dog ikke have nogen indflydelse på

Århusgadekvarteret og yderlige tre områder i Indre Nordhavn, da der i disse områder allerede er

lavet lokalplaner. På trods af at København Kommune fremadrettet kan kræve, at op til 25 % af de

nybyggede boliger bliver almene boliger, sikrer dette ikke nødvendigvis mangfoldighed i

Århusgadekvarteret. Vi har, ud fra statistik udarbejdet af CASA, analyseret os frem til at priserne på

nyopførte almene boliger er for dyre til, at lav-mellemindkomstgruppen har råd til at bosætte sig i

bydelen. Selvom By & Havn mener, at opførelsen af almene boliger skal sikre mangfoldighed, viser


44

vores analyse, grundet priserne på almene boliger, at man ikke kan garantere at de vil føre til social

diversitet. Samlet set kan ovenstående analyse pege i retning af, at Nordhavn ikke bliver en bydel

for folk med lavere indkomst. Det er derfor, ud fra boligformer og boligpriser, ikke muligt for By &

Havn, at leve op til deres vision om at skabe en mangfoldighed bydel med plads til alle.

14.3 Hvordan kan en ensartet beboersammensætning påvirke den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel? Vores analyse har indtil videre ledt os frem til en antagelse om, at Nordhavns nye bydel vil

tiltrække et bestemt segment med en høj indkomst. Det tyder derfor ikke på, at By & Havn kan leve

op til deres ambition om, at bydelen skal være for alle. Med dette som udgangspunkt, vil vi ud fra

de valgte teorier fra Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu, undersøge hvorledes en dominerende

samfundsgruppe kan påvirke og skabe konsekvenser for den sociale bæredygtighed, som By &

Havn og Københavns Kommune forventer vil være til stede i Nordhavns bydel. Vi vil således

benytte os af en analytisk flerperspektivistisk tilgang for at belyse problemstillingen bedst muligt.

I interviewet med Rikke Faaborg forklarer hun, hvordan By & Havn tidligt i processen vil etablere

kontakt mellem de nye tilflyttere. Hun pointerer vigtigheden i at etablere et fælles rum eller

mødested for de kommende beboere i Nordhavns bydelen: “... vi kan lave (...) nogle mød-din-nabo-

arrangementer, så i stedet for at de skal vente på at deres byggeri er færdigt...” (Bilag 1: 41.21), og

hertil understreger hun hvorledes mødestedet kan: “... være med til at skabe noget

fællesskabsfølelse…” (Bilag 1: 12.24). Faaborg finder det dermed relevant, at man tidligt i

processen får dannet fællesskaber for de tilflyttere, som allerede har købt boliger i

Århusgadekvarteret. Formålet er at fremskyde processen ved, at skabe grobund for fællesskaber

inden beboerne, selv, har de fysiske rammer til det. Faaborg udtaler derudover følgende om

tilflytterne på nuværende tidspunkt: ”hvem der flytter ind i Nordhavn. Der kan vi se at det er meget

typisk (…) folk fra Østerbro, og folk fra nord for Østerbro” (Bilag 1: 06.34). Ud fra citatet, og

tidligere analyse af boligpriser i Århusgadekvarteret, kan vi konkludere at tilflytterene er folk med

en højere indkomst. Ifølge Bauman søger individet i dag til fællesskaber, hvor man minder om

hinanden, frem for at søge til det store fællesskab, som består af en mangfoldighed og fremmede

andre (Andersen og Pedersen mfl. 2012: 123). Det at By & Havn tidlig i processen skaber grobund

for ”folk fra Østerbro, og folk fra nord for Østerbro”, vil hjælpe dem til at danne fællesskaber med

ligesindede og altså ikke styrke mangfoldigheden, men derimod forårsage at de søger tilflugt til en


45

sikker “niche”. Samtidig kan det virke ekskluderende for fremtidige nye tilflyttere, som ikke minder

om de eksisterende borgere, da de ifølge Bauman så vil søge mod ligesindede andetsteds. Med

udgangspunkt i vores antagelse, at det kun er borgere fra et bestemt segment, herunder de der

værdsætter det særlige og det nære (Internetkilde 16) som bosætter sig i Nordhavnsbydelen, må det

formodes at de tilsammen vil danne et fællesskab på baggrund af fælles interesser og værdisæt.

Med henblik på Bourdieus undersøgelser om det sociale rum, mener han at samfundsgrupper

udelukkende eksisterer i forhold til hinanden på baggrund af deres position i samfundet (Andersen

og Kaspersen 2007: 351-352). Det kan ligeledes vurderes, at beboerne i Nordhavn har større

sandsynlighed for, at danne et fællesskab med individer som kommer fra samme position end

individer fra forskellige positioner. Samlet set kan det antyde, at uanset om By & Havn formår at

skabe en bydel der indeholder alle samfundsgrupper, vil der til hver en tid udvikles

fællesskabsformer, som udelukkende består af individer fra samme segment.

Ud fra Rita Justesens udtalelse, i tidligere nævnte interview, fremhæver hun, at der er en udfordring

i udviklingen af en ny by i forhold til deres vision en by for alle: “Man kan jo godt se, at når det er

ude til vandet, og så attraktivt, så vil rige mennesker gerne bo der, men der er jo mange, der tænker

på den måde, at de vil bo sammen med mennesker, der er ligesom dem selv.” (Bilag 4: 64). Bauman

vurderer, at mennesket i den flydende modernitet søger de genkendelige miljøer, hvor der opstår en

stærk ensartethed og homogenitet, hvilket fremmer frygten for det uigenkendelige. Hvis der bliver

skabt en ensartet beboersammensætning, som Andersen og Elm Larsen ligeledes udtaler sig om,

kan det, i værste fald, føre til den konsekvens at Nordhavnsbydelen udvikles til et “gated

community”, der indeholder såkaldte portfællesskaber. Ifølge Bauman kaldes denne tendens for

frivillige ghettoer, hvor kun “de rigtige” mennesker har adgang. På trods af, at By & Havn har

kendskab til denne udfordring, er det uvist, hvorledes de har en strategi der skal forhindre den

mulige dannelse af Nordhavn som en rigmandsghetto. Denne adskillelse mellem samfundsgrupper

understøttes yderligere af Bourdieu, der beskriver, hvordan individet med en høj kapital henvender

sig til individer med samme mængde kapital og derved danner og former bestemte grupper i

samfundet. Ghettodannelse kan i denne sammenhæng ses som værende en social proces, der sikrer

individet tryghed og velvære.


46

Bourdieu mener, at individets smag afspejler dets sociale position i samfundet, og denne position

præger individet til at handle på en bestemt måde, herunder individets habitus. Teorien om, hvordan

de dominerende bestemmer hvad der er god smag og dermed hvad der opfattes som eftertragtet, er

en af de faktorer som By & Havn skal tage højde for, når de skal udvikle deres bydel. I deres vision

en dynamisk by beskriver By & Havn, hvordan bydelen skal følge med udviklingen i samfundet,

både på det teknologiske plan, men også i forhold til hvad mennesket efterspørger (By & Havn

2008: 20). Hvis vi formoder, at størstedelen af beboerne i Nordhavnsbydelen vil bestå af den

dominerende klasse, vil det medføre at deres smag bliver den mest eftertragtede og den By & Havn

vil tilgodese. Denne påstand kan ligeledes tydes ud fra Justesens udtagelse: “Tanken med det er jo

meget, at det er en som ikke bliver statisk. Den skal rumme robuststeder overfor nye udfordringer i

fremtiden. Den skal være fleksibel i forhold til, hvad der er efterspørgsel på...” (Bilag 4: 66). I takt

med, at de dominerendes smag er en afsmag af de domineredes smag, vil de dominerende til hver

en tid, ved hjælp af deres store mængde af ressourcer, ændre deres smag, hvorfor de dominerede

ikke har mulighed for at følge med. Det vil sige, at de dominerende så vidt muligt vil sørge for at de

dominerede ikke har midler og ressourcer til netop at bevæge sig i Nordhavnsbydelen. (Andersen

og Kaspersen 2007: 347). Dette stemmer overens med Baumans syn på, hvorledes samfundet er

stratificeret. På trods af de mange valgmuligheder som individet står overfor i dag, er det ikke alle,

som har midlerne og ressourcerne til at kunne vælge frit (Poder 1999: 85). Vi kan være fristet til at

tro, at By & Havn vil tilgodese de dominerendes behov og ønsker og derfor tilrettelægge byens

butikker, cafeer, kultur- og idrætsaktiviteter ud fra deres livsstil. Pointen er, at det ikke ses

realistisk, at de dominerede skal kunne følge med de dominerendes behov og ønsker, som vil blive

tilgodeset i Nordhavns bydel. De dominerede vil blive mindet om det, de ikke har og det de ikke

kan få, på grund af deres begrænsede ressourcer.

Et andet forhold der gør sig gældende, med hensyn til konsekvenserne for den sociale diversitet og

mangfoldighed i udviklingen af bydelen, er adskillelsen mellem de såkaldte vagabonder og turister

som Bauman beskriver (Poder 1999: 85-93). Med henblik på individualiseringen og privatiseringen

af individet i den flydende modernitet fokuserer, specielt turisterne, på deres personlige ret til

rummet. Turisterne vil undgå at omgås med vagabonderne, da de først og fremmest fokuserer på

deres personlige dagsordner og derudover ikke vil spilde tiden i deres travle hverdag. Dette kan lede


47

os tilbage til et af By & Havns temaer, 5-minutters-princippet, der handler om, at bydelen skal være

let tilgængelig.

By & Havn udtaler følgende om byrummene: ”Byrummene har forskellige karakteristika og

betydning - fra de regionale byrum, der tiltrækker beboere fra bydele i hele regionen, til de lokale

byrum og haver, der retter sig mod lokalmiljøet” (Internetkilde 26). Der skal i Nordhavn være

regionale byrum, som skal benyttes af borgere fra hele regionen. I disse rum vil turisterne uden tvivl

møde vagabonderne, hvilket kan forårsage at turisterne ikke har lyst til at benytte de regionale

byrum, og byrummene kan derfor blive til det, som Bauman kalder offentlige, men ikke folkelige

steder (Andersen og Pedersen mfl. 2012: 122-123). Det at By & Havn samtidig har valgt at opføre

lokale byrum, kan indikere at de er bevidste om den sociale stratifikation der kan opstå, og som kan

føre til eksklusion af borgere fra lavere samfundslag i Nordhavn. Den sociale diversitet bliver på

den måde delt op, da vi formoder at det er dem med højere indkomst, der bosætter sig i Nordhavn,

peger analysen i retning af at de kun vil benytte de lokale byrum, i frygt for mødet med folk fra

lavere samfundslag. Hvorimod dem med lavere indkomst ikke har råd til at bosætte sig i Nordhavn,

vil de i stedet benytte sig af de regionale rum, i forsøget på komme tættere på det attraktive.

Visionen om en by for alle, som forudsætter at bydelen bliver venlig og mangfoldig, må siges ikke

at stemme helt overens med Baumans udgangspunkt i forholdet mellem borgere der kommer fra

forskellige lag i samfundet (By & Havn 2008: 17).

Det sociale rum, som By & Havn ønsker skal emme af mangfoldighed og diversitet kan ifølge

Bauman blive en udfordring, idet der kan være sandsynlighed for at rummet i stedet fremmer

distance og isolation. Udover at beboernes manglende lyst til at benytte de offentlige i rum i frygt

for mødet med andre samfundsgrupper, kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorledes det offentlige

rum vil blive benyttet af mennesker der har en travl hverdag, og i forvejen har begrænset tid til

dagligdagens gøremål.

14.3.1 Sammenfatning Samlet set kan vi ud fra vores flerperspektivistiske analyseramme udlede, at grunden til at folk

samler sig i grupper kan begrundes med deres sociale behov for at omgås med ligesindede

mennesker, hvis handlings- og værdisæt minder om deres eget. Det er tryghedsskabende og

forudsigeligt for alle kapitalformer at befinde sig i de genkendelige miljøer, hvor ‘alle er som alle

andre’. Hvis der bliver skabt en diversitet i beboersammensætningen i Nordhavns bydel, er det

alligevel sandsynligt at fællesskaberne bliver opdelt ud fra hvilken samfundsgruppe man kommer


48

fra. Hvis størstedelen af borgerne i bydelen betragtes som ligesindede, kan det i værste fald føre til

ghettodannelse, og ud fra vores betragtninger, et såkaldt rigmandskvarter. Det kan endvidere

forudses, at et kvarter bestående af den dominerende klasse vil være afgørende for, hvilken smag

der er eftertragtet i bydelen og således udelukke de dominerede på baggrund af deres begrænsede

ressourcer. Vi finder det tvivlsomt, hvorledes By & Havn kan garantere, at det offentlige rum vil

blive benyttet af beboerne, når en række forhold indikerer, at individet helst vil undgå mødet med

fremmede. Samt skal det understreges, at der er sandsynlighed for at beboerne med en travl

hverdag, ikke finder tid til overhoved at bruge det sociale rum i bydelen.

Det kan således vurderes, at forskellige typer samfundsgrupper ikke tillægger den samme værdi til

de samme fænomener, hvormed det kan være vanskeligt for By & Havn at skabe en bydel, hvor de

skal tilgodese forskellige behov og ønsker. Ifølge By & Havn handler social bæredygtighed om, at

skabe mangfoldighed og social diversitet gennem en blandet beboersammensætning, men ifølge

Bauman og Bourdieu er det vanskelligt at blande samfundsgrupper, da individer fra samme position

vil danne grupper med individer de ligner.

14.4 Magt Følgende tager udgangspunkt i det overordnede hustema magt, som vi fik tildelt i forbindelse med

dette 1. semester projekt. Vi har inddraget afsnittet om magt til sidst i analysen, da vores

undersøgelse i forbindelse med analysen har givet os en større forståelse for, hvordan magt indgår i

et byplanlægningsprojekt. Vi vil kort afdække, hvilken rolle magt spiller i forhold til vores

undersøgelse af Nordhavns nye bydel. På trods af at rapporten som udgangspunktet har et

sociologisk perspektiv bærer dette afsnit præg af en politologisk vinkel.

Under en planlægnings- og byggefase i et byudviklingsprojekt som Nordhavn, er det væsentligt at

aktører, institutioner og organisationer kan samarbejde. De forskellige aktører for Nordhavns

projektet er repræsenteret som staten (den danske Stat), kommunen (Københavns Kommune), det

civile samfund (Københavns borgere) og markedet, hvor magt kan komme til udtryk blandt disse

aktører. I forhold til udviklingen af Nordhavns bydel, hvor mange magtfulde og indflydelsesrige

aktører skal interagere, er det relevant at undersøge hvorledes disse udøver en magt overfor

borgerne i København. På baggrund heraf er det interessant at vurdere, hvordan begrebet

bevidsthedskontrollerende magt er tilstede i udviklingen af Nordhavn. Steven Luke, britisk

sociolog, har udarbejdet teori om magt der karakteriseres ud fra følgende fire niveauer: den direkte-,


49

den indirekte-, den bevidsthedskontrollerende og institutionel magt. Den bevidsthedskontrollerende

magt har til hensigt, at afdække den skjulte udøvende magt mellem relationer. Luke formulerer den

tredje magt dimension således: “...den mest effektive og skjulte brug af magt, er at forhindre

konflikten i overhovedet at opstå ” (Kontrol i det stille 2009: 60). Dimensionen handler således om

at: ”A udøver magt over B ved at påvirke B’s interesseopfattelse, så den bliver i overensstemmelse

med A’s interesser.” (Kontrol i det stille 2009: 60). A repræsenterer i dette tilfælde By & Havn og

B Københavns borgere. Der forekommer altså en “usynlig kontrol”, hvor A påvirker B’s

interesseoplevelse og på den måde indirekte påvirker B’s problemoplevelse. (Kontrol i det stille

2009: 65). I forbindelse med udviklingen af Nordhavns bydel, kan vi undersøge hvordan de

gældende aktører, i dette tilfælde By & Havn, fremstiller den verden vi lever i og som

planlægningen retter sig mod. Hertil kan vi se på, hvordan By & Havn i deres strategibøger

fremstiller den voksende befolkningstilvækst i København. København vokser og der vil være brug

for flere boliger til at huse denne befolkningsvækst. Ud fra By & Havns udsagn kan man være

fristet til at tro, at de varetager den gode sags tjeneste og tager ”del” i ansvaret om, at huse

Københavns borgere og i øvrigt skabe plads til 6-7000 arbejdspladser, alene i Århusgadekvarteret.

(By & Havn 2012: 3). På den ene side står Københavns borgere, der har et ønske om flere boliger,

og på den anden side står Københavns Kommune, manifesteret i udviklingsselskabet By & Havn,

som har et såkaldt ønske om at opføre disse efterspurgte boliger. Den “usynlige kontrol” er tilstede i

den producerede virkelighed som By og Havn skaber, gennem proklamaring af, at befolkningstallet

i København vil stige med 100.000 frem til år 2025, og at de vil tilgodese borgerenes behov, ved at

opføre 40.000 nye boliger. (By & Havn 2009: 2). By & Havn flytter altså fokus fra frygten om at

Nordhavn udelukkende vil blive en bydel for ressourcestærke borgere gennem deres positive og

højtravende visioner. Set i lyset af den bevidsthedskontrollerende magt vil B’s problemoplevelse,

dvs. Københavns borgere, i dette tilfælde være at der er boligmangel i København og dette problem

vil A, By & Havn, løse ved opførelsen af den nye Nordhavnsbydel. Den reelle problemstilling, altså

bekymringen om at Nordhavn udelukkende bliver for ressourcestærke borgere, bliver sløret i lyset

af veldrejet retorik og By & havns fine visioner om at skabe en bydel for alle.


50

15. Diskussion Det kan på baggrund af analysen fastslås, at forhold som for høje boligpriser, uenighed mellem By

& Havn og Københavns Kommune samt vanskeligheden ved at blande forskellige

samfundsgrupper, alle er med til at vanskeligøre realiseringen af By & Havns vision en by for alle.

Dette danner grundlag for følgende diskussion om, hvorvidt det i virkeligheden har været By &

Havns hensigt, at udvikle en bydel der henvender sig til mennesker fra en højere indkomstgruppe.

Vores diskussion om By & Havns reelle hensigter for Nordhavnen, opstår for det første på

baggrund af vores analyses udfald om, at By & Havn ikke har ville imødekomme Københavns

Kommunes ønske om opførelsen af 20 % almene boliger. For det andet, har By & Havn som

tidligere nævnt, gæld i forbindelse med det tidligere Ørestadsprojekt. Denne gæld gør at By & Havn

er afhængige af den indtjening, de får ved salg af deres grunde i Nordhavnen. Disse økonomiske

hensyn er relevante at inddrage i diskussionen, for at underbygge vores antagelse om, at By & Havn

muligvis har en skjult dagsorden i forbindelse med udviklingen af Nordhavnen. De ovennævnte

forhold indikerer således, at By & Havn kan have en skjult agenda om, at de nye beboere i

Nordhavnsbydelen skal bestå udelukkende af borgere der kan være med til at finansiere deres

nuværende gæld. Det kan altså derfor diskuteres om By & Havn bevidst sigter mod et segment af

borgere fra den højere indkomstgruppe, for derfor at nedbringe gælden og finansiere resten af

Nordhaven. Hvis Nordhavnen, som vores analyse viser, kommer til at bestå af en ensrettet

beboersammensætning, som Andersen og Elm Larsen påpeger, kan Århusgadekvarteret fører til en

rigmandsghetto. Udvikler Nordhavns bydel sig til at blive en rigmandsghetto, kan det diskuteres,

hvorvidt denne ”ghetto” i fremtiden kan fører til at blive et ”gated community”.

Nordhavnen er relativt afskåret fra resten af København både i form af den eksisterende jernbane,

men også i form af sin geografiske placeringen. Endvidere har By & Havn planlagt, at der i selve

Nordhavnsbydelen skal være gode handlemuligheder, institutioner, arbejdspladser samt en

metroring der gør det let at rejse fra a til b, hvilket kommer til udtryk i temaet, 5-minutters-

princippet. På baggrund af dette, kan det diskuteres, at den ensartede beboersammensætning,

sammen med de ovennævnte faktorer, kan danne grobund for et såkaldt ”gated community”.

Afslutningsvis er det interessant at diskutere, hvorvidt der kan drages en parallel mellem de faktorer

der gør sig gældende i ”gatede communities” og de faktorer der allerede nu gør sig gældende i

Nordhavnen.


51

16. Konklusion I det følgende vil vi, på baggrund af vores problemformulering og analyse, fremlægge rapportens

delkonklusioner, som derefter vil lede frem til en hovedkonklusion.

Den første analysedel havde til formål, at give os en indsigt i By & Havn og Københavns

Kommunes forudsætninger for at skabe rammerne for social bæredygtighed i Nordhavnsbydelen.

Analysen viser, at By & Havn og Københavns Kommune har forskellige forståelser af begrebet,

hvorfor vi bliver i tvivl om, hvilken forståelse vi skal slutte os til. Ifølge Københavns Kommune vil

social bæredygtighed være til stede i Nordhavnsbydelen da det, på baggrund af vores analyse af

bylivsværdier, må antages at bydelen retter sig mod et segment, der værdsætter det særlige og det

nære. En balancegang mellem disse to bylivsværdier vil skabe social bæredygtighed, men det vil

derimod ikke skabe en mangfoldig bydel, da det ikke er alle samfundslag, der værdsætter de to

ovennævnte bylivsværdier. Yderligere vurderer analysen, at By & Havn forstår mangfoldighed ud

fra det sociale bæredygtighedsbegreb – og at mangfoldighed skal komme til udtryk ved at sikre

plads til alle i bydelen. Vi ser det vanskeligt for By & Havn at garantere en mangfoldig bydel, da

vores rapport for det første har vist, at almene boligorganisationer har svært ved at følge med de

stigende priser på boligmarkedet, og for det andet, fastlår Rikke Faaborg, at deres målgruppe

primært tilhører et segment med en høj indkomst. En række forhold giver således et indtryk af

Nordhavnsbydelen som værende mindre social bæredygtig, da der planlægges til en mere ensartet

befolkningsgruppe.

Rapportens anden analysedel havde til hensigt at undersøge, om de lovede boligtyper vil være til

stede i Århusgadekvarteret i Nordhavn, og om de i givet fald er tilgængelige for alle

indkomstgrupper. For det første vil den høje gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerboliger i

Århusgadekvarteret medføre en svækkelse af mangfoldigheden. For det andet fremgår det, at der i

Århusgadekvarteret vil blive opført 6 % almene boliger ud af Københavns Kommunes målsætning

om 20 %. Hertil kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorledes By & Havn opfatter Nordhavns

bydel som værende mangfoldig, hvis der kun opføres et begrænset antal almene boliger i det

gældende område, som de 6 % antyder. Hvorvidt den resterende procentdel af almene boliger vil

blive etableret i andre kvarterer i bydelen, er på nuværende tidspunkt svært at belyse, men


52

lovkravet, gældende fra januar 2015, om at opføre op til 25 % almene boliger i nye byområder, vil

muligvis have en indflydelse på Nordhavns bydel.

For det tredje har analysen vist, at på trods af ændringen i Planloven, vil boligpriserne på almene

boliger og lejelejligheder i Nordhavnen, stadig være for høje til, at alle indkomstgrupper har

mulighed for at bosætte sig i bydelen.

De to første analyser trak således entydigt i retning af en antagelse om, at bydelen tiltrækker et

segment med en højere indkomst. Ved at By & Havn i større grad retter sig mod et bestemt

segment, vil det skabe konsekvenser for den sociale diversitet og mangfoldighed, hvilket tredje

analyse understøtter med udgangspunkt i teorier fra Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu.

Analysen viser blandt andet, at By & Havn tidligt i processen vil være med til at danne fællesskaber

og samhørighed for de første tilflyttere i Nordhavnen, men i og med at beboerne kommer fra samme

samfundsgruppe vil det blot svække mangfoldigheden i bydelen. Det kan desuden underbygges med

Baumans antagelse om, at individet i dag søger til fællesskaber, hvor man betragtes som

ligesindede. På baggrund af Bourdieus teori, om at de dominerede ikke vil kunne følge med de

dominerendes behov og ønsker, som vil blive tilgodeset i Nordhavnsbydelen, vil der ske en

udelukkelse af de dominerede. Udviklingen mod en ensartet beboersammensætning kan til en vis

grad fører til ghettodannelse og i værste fald føre til ”gatede communities”.

På baggrund af vores udarbejdelse af analysen kan vi konkludere, at By & Havn har store

vanskeligheder ved at realisere deres vision en by for alle og skabe social bæredygtighed i

Nordhavns bydel. Dette skyldes mange forskellige faktorer som er afgørende i skabelsen af en

social bæredygtig by. Virkelighedens tilstand med den attraktive beliggenhed ved vandet betyder

høje ejendomspriser, hvilket ikke gør det realiserbart at fuldføre intentionen om, at alle

indkomstgrupper har mulighed for at bosætte sig i bydelen.

Der foreligger interesseforskelle blandt Københavns Kommune og By & Havn, som gør det

tvivlsomt, hvorledes projektet kan fuldføres da By & Havn, ifølge vores analyse, ikke har interesse i

at følge de givende retningslinjer udstedt af Københavns Kommune. Til trods for de gode

intentioner bag visionen om at skabe en by for alle, er det svært at undgå dannelsen af et

rigmandskvarter med ghettolignende karakter i Nordhavnsbydelen. Samlet set kan vi, på baggrund

af udarbejdelsen af vores analyse, konkludere at denne vision er umulig at realisere.


53

17. Perspektivering I følgende afsnit vil vi perspektivere vores rapport til den byfornyelse der har fundet sted i indre

Vesterbro i København. Vores perspektivering vil sætte fokus på begrebet gentrificering for derefter

at perspektivere dette begreb til Nordhavnsprojektet.

”Begrebet gentrificering kan oversættes til herskabeliggørelse og beskriver den proces, hvorved et

kvarters sociale karakter forandres ved infiltration af højindkomstgrupper, der søger lokaliseringer

centralt i byen.” (Fra byfornyelse til kvarterløft, Catrine Biering)”(Kompleks byudvikling 2004-

2005;45). Herskabsliggørelse handler om, at en højere socioøkonomisk gruppe presser en lavere

socioøkonomisk gruppe væk fra det kvarter, hvor der sker en byfornyelse.

I 1991 blev der på baggrund af borgerrepræsentationen truffet en beslutning om, at der indre

Vesterbro skulle foretages en byfornyelse. På daværende tidspunkt var kvaliteten af boligerne af

ringe karakter samtidig med, at den sociale profil var præget af økonomisk og socialt svagt stillede

befolkningsgrupper. Renoveringen af indre Vesterbro skulle udover en renovering af bygningerne

også renovere ”den sociale dimension” samt give den sociale profil et løft.

Byfornyelsen har medført, at mange af de slidte værtshuse og cafeer, er blevet erstattet af enten nye

vinbarer, tøjforretninger eller hippe cafeer, hvilket har medført at den sociale dimension er blevet

udskiftet til et mere familieegnet område. Gentrificeringen af indre Vesterbro har bevirket, at mange

af de socialt udsatte borgere der var bosat i indre Vesterbro har været nødsaget til at flytte efter

byfornyelsen, fordi byfornyelsen har medført en stigning af boligpriserne samt huslejen. (Gutzon &

Hansen, 15.12.14).

Selvom at Nordhavnsprojektet i sig selv ikke er en byfornyelse, men en splinter ny bydel, mener vi

dog sagtens at vi kan perspektivere til gentrificeringen af indre Vesterbro. Som vores konklusion

udleder, vil Nordhavnsbydelen henvende sig til borgere fra en højere indkomstgruppe, hvorfor der

kan argumenteres for, at der kan være tale om en planlagt herskabsliggørelse af Nordhavnen. Det

skal dog fastslås at der ikke er tale om gentrificering i begrebets reelle forstand, hvor det lavere

samfundslag skubbes ud af bydelen i og med, at borgere fra den lavere indkomstgruppe aldrig vil få

mulighed for at bosætte sig i Nordhavnen. Begrebet kommer dog stadig til utryg ved, at

infiltrationen af den højere indkomstgruppe stadig vil ændre Nordhavnens sociale karakter..


54

18. Litteraturliste

18.1 Bøger • Havemann, Tom: Flydende Modernitet. 1.. udg. Hans Reitzels Forlag, 2006. (Bog)

• Andersen, John, Pedersen mfl.: Byen i bevægelse. Mobilitet - Politik - Performativet. 1. udg.

Roskilde Universitetsforlag, 2012. (Bog)

• Poder, Helga: Globalisering. De menneskelige konsekvenser. 2. Oplag. Hans Reitzels

Forlag, 1999. (Bog)

• Andersen, Heine og Kaspersen, Bo: Klassisk og moderne samfundsteori 4. udg. Hans

Reitzels Forlag, 2007. (Bog)

• Kvale & Brinkmann: Interview. 2. udg. Hans Reitzels forlag, 2009. (Bog)

• Poul Bitsch Olsen, Bitsch Poul og Pedersen, Kaare: Problemorienteret projektarbejde. 3.

Udgave, 2003. Roskilde Universitetsforlag. (Bog)

• Kristensen, Søren og Jens, Poul Erik Daugaard. Kontrol i det stille, 3. Udgave.

Samfundslitteratur 2008. (Bog)

• Jens, Anne, Andersen, John og Hansen, Erik Ole. Planlægning i teori og praksis. Roskilde

Universitetsforlag 2007.

18.2 E-‐bøger • By & Havn i samarbejde med Cobe, Sleth Modernism, Polyform og Rambøll: Nordhavn

Urbanstrategy. 1. udg. Udviklingsselskabet By & Havn I/S, 2009. Internetadresse:

http://www.nordhavnen.dk/ - Besøgt d. 01.12.2014 (e-bog)

• By & Havn i samarbejde med Københavns Kommune og Akademisk Arkitektforening:

Norhavnen - Program åben international idékonkurrence. 1. udg. Udviklingsselskabet By &

Havn I/S, 2008. Internetadresse:

http://www.nordhavnen.dk/gfx/Pdf/nordhavnen_program_270508.pdf - Besøgt d.

03.12.2014 (e-bog)

• Københavns kommune: Århusgadekvarteret i Nordhavn, Lokalplan nr. 463. 1. udg.

Københavns kommune, 2011. Internetadresse: http://www.kk.dk/da/om-

kommunen/indsatsomraader-og-politikker/byplanlaegning-og-

anlaeg/byplanlaegning/lokalplaner/vedtagne-lokalplaner/lokalplan-451-475/lokalplan-nr-

463 - Besøgt d. 01.12.2014 (e-bog)


55

• JUUL | FROST Arkitekter: Byens Rum 2 - Det kendte i det fremmede. 1. udg. Fonden til

udgivelse af Arkitekturtidsskrift, 2009. Internetadresse:

http://byensrum.dk/projekter/documents/ByensRum2_web.pdf - Besøgt d. 08.12.2014 (e-

bog)

18.3 Notat • Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign: Århusgadekvarteret i Nordhavn. 1. udg.

Københavns kommune, 2011. Internetadresse:

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/ByensStyre/SpoergsmaalFraPolitikerne/TeknikOg

Miljoeudvalget/~/media/4E849DB24F7F408C8E34D27E7D6F21CB.ashx besøgt mellem

05.12.14 og 09.12.1 (Notat)

18.4 Artikler • Hansen, Julie Hjerl: Københavns politikere oprørte over priserne på almene boliger . I:

Information, 2008, s. 1. Internetadresse:

http://www.information.dk/162520#kommentarerskrevet%20af%20Julie%20Hjerl%20Hans

en,%20d.%2021%20juli%202008.Bes%C3%B8gt%20d.%2008.12.14%20kl.%2011.55

Besøgt d. 08.12.2014 (Artikel)

• Henrik Gutzon, Lars og Anders Lund Hansen: Herskabeliggørelse . I: Aalborg Universitet ,

2009, s. 1. Internetadresse:

http://vbn.aau.dk/files/55528422/Larsen_og_Lund_Hansen_2009_Herskabeliggoerelse.pdf

Besøgt d. 15.12.2014 (Artikel)

• Hoffmann, Thomas: Hvad i alverden kan man bruge kvalitativ forskning til?. I:

Videnskab.dk, 05.09.2013, s. 1. Internetadresse: http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-i-

alverden-kan-man-bruge-kvalitativ-forskning-til Besøgt d. 18.11.14 (Artikel)

• Andersen, John og Jørgen Elm Larsen: Social bæredygtighed i byudviklingen. I: Foreningen

Bæredygtige Byer og Bygninger, 2001, s. 1. Internetadresse:

http://www.fbbb.dk/Default.aspx?ID=237 Besøgt d. 01.12.2014 (Artikel)

18.5 Internetsider • Internetkilde 1:


56

Nordhavnens historie. Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.nordhavnen.dk/oplev+nordhavnen/nh-historie.aspx - Besøgt d. 01.12.2014

(Internet)

• Internetkilde 2

Om selskabet. Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.byoghavn.dk/ombyoghavn/om+selskabet.aspx - Besøgt d. 01.12.2014 (Internet)

• Internetkilde 3

Nordhavnen får to Metrostationer. Udgivet af Metro. Internetadresse:

http://m.dk/#!/om+metroen/nyheder/nyhedsartikler/2012/nordhavnen+to+stationer - Besøgt

d. 01.12.2014 (Internet)

• Internetkilde 4

Om os. Udgivet af Rambøll. Internetadresse: http://www.ramboll.dk/om-os - Besøgt d.

01.12.2014 (Internet)

• Internetkilde 5

Indre Nordhavn. Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.nordhavnen.dk/kvarterer+i+nordhavnen/indre+nordhavn.aspx - Besøgt d.

03.12.2014 (Internet)

• Internetkilde 6

1.15 Portland Towers. Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.nordhavnen.dk/nordhavn/arhusgade/1-15.aspx - Besøgt d. 03.12.2014 (Internet)

• Internetkilde 7

Planloven. Udgivet af Natur- og Miljøklagenævnet. Internetadresse:

http://nmkn.dk/lovomraader/planloven/ - Besøgt d. 04.12.14 (Internet)

• Internetkilde 8


57

Det danske plansystem. Udgivet af Naturstyrelsen. Internetadresse:

http://nst.dk/planlaegning/det-danske-plansystem/ - Besøgt d. 05.12.14 (Internet)

• Internetkilde 9

Lehmann, Christian: Lars Barfod skal forklare milliardgæld. I: Information, 2009, s. 1.

Internetadresse: http://www.information.dk/198994 Besøgt d. 01.12.2014 (Artikel)

• Internetkilde 13

Levende Bydele . Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.byoghavn.dk/byudvikling/byliv.aspx - Besøgt d. 17.11.14 (Internet)


Ejerlejligheder til salg i 2150 Nordhavn. Udgivet af EDC. Internetadresse:

http://www.edc.dk/bolig/2150-nordhavn/ejerlejlighed/ - Besøgt d. 11.12.2014 (Internet)


Gennemsnitlige kvadratmeterpriser på ejerboliger i Danmark. Udgivet af Boliga.

Internetadresse: http://www.boliga.dk/kvadratmeter-priser-

kommuner.html?listType=KvmPriser - Besøgt d. 11.12.2014 (Internet)


Københavns bylivsværdier. Udgivet af EXPLORA & NIRAS Konsulenterne.

http://subsite.kk.dk/FaktaOmKommunen/~/media/B7A017FA8CE4431ABB304B4CF215C

455.ashx Besøgt d. 03.12.14.


Fremtidens boligbyggeri i København (2012) Udgivet af Økonomiforvaltningen inden for

Københavns kommune.

http://www.ejendomsforeningen.dk/multimedia/Fremtidens_boligbyggeri_-

_Anne_Skovbro.pdf

Besøgt d. 03.12.14.


58


Er Nordhavnen for de rige? Østerbro Avis (2014) http://minby.dk/oesterbro-avis/et-

nordhavn-for-de-rige/ . Besøgt d. 04.12.14


Vurderingsloven. Udgivet af Retsinformation. Internetadresse:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158207 - Besøgt d. 09.12.2014

(Internet)

• Internetkile 20

Københavns Nordhavn får den 1. juni 2013 et nyt selv stændigt postnummer, nemlig 2150

Nordhavn. . Udgivet af Post Danmark. Internetadresse:

https://www.postdanmark.dk/da/Documents/Postnumre/andringer-september-2012.pdf -

Besøgt d. 09.12.2014 (Internet)


Ejendomsvurdering på Århusgade. Udgivet af Skat. Internetadresse:

http://www.vurdering.skat.dk/borger/ejendomsvurdering/Vis.do?POSTNR=&VEJKODE=8

696&VEJNAVN=%C5RHUSGADE&KMNR=101&HUSNR=105&BOGSTAV=&ETAGE

=03&SIDE=TV&sideNavn=vvej - Besøgt d. 09.12.2014 (Internet)


Gentrificering. Udgivet af Den Store Danske.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Kulturgeogra

fi/Bebyggelsesgeografi/gentrificering - Besøgt d. 15.12.14 (Internet)


Første grundsalg på Sundmolen i Nordhavn. Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.byoghavn.dk/presse/nyheder/2014/forste+grundsalg+pa+sundmolen+i+nordhav

n.aspx - Besøgt d. 03.12.2014 (Internet)


59


Mellemindkomstgruppens rådighedsbeløb i almene boliger. Udgivet af Københavns

Kommune. Internetadresse:

https://subsite.kk.dk/~/media/46DAEBC76E0A4B768FC7F0F0A5BD586E.ashx - Besøgt d.

09.12.2014 (Internet)


Bebyggelsesplanen. Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.nordhavnen.dk/fra+vision+til+bydel/processen+hidtil/strukturen.aspx - Besøgt

d. 01.12.2014 (Internet)


Lejeboliger i 2150, Nordhavn. Udgivet af Boliga. Internetadresse:

http://www.lejnu.dk/bolig-til-

leje?zc=&st=2150&minsz=&maxsz=&minre=&maxre=&minro=&maxro=&sp= - Besøgt d.

09.12.2014 (Internet)


Kommuneplan. Udgivet af Københavns Kommune. Internetadresse:

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/byplanlaegning-og-

anlaeg/byplanlaegning/kommuneplan - Besøgt d. 04.12.14 (Internet)


Almenboligloven. Udgivet af Retsinformation. Internetadresse:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=151792#Kap3 - Besøgt d.

01.12.2014 (Internet)


Århusgadekvarteret - 1.04. Udgivet af By & Havn. Internetadresse:

http://www.nordhavnen.dk/nordhavn/arhusgade/1-04.aspx - Besøgt d. 01.12.2014 (Internet)


60

• Internetkilde

Økonomiforvaltningen

31https://subsite.kk.dk/~/media/46DAEBC76E0A4B768FC7F0F0A5BD586E.ashxsub

site.kk.dk

18.6 Rapporter • Det nye Nordhavnprojekt 2013, side 13

• Amby, Sophie og Haldrup, Mie Dyrberg mfl. (2013) Nordhavnen - fremtidens bæredygtig

by? Roskilde Universitet. Humanistisk teknologisk basisstudie

• Roskilde Universitet, Kompleks byudvikling - en postnormal analyse af byfornyelse af indre

Vesterbro. 2004-2005. Besøgt d. 15.12.14, kl. 16.58.

• Liesborg, Asgar m.fl.: Nordhavn - Københavns fremtidige bæredygtige bydel. Det

Humanistiske Teknologiske Basisstudium, Roskilde Universitet, 2010, s. 62-70.

Internetadresse: http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5113/3/zDet_frdige_projekt-

Nordhavn%5B1%5D.pdf Besøgt d. 02.12.2014 (Rapport)