Upload
burian
View
43
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat. Ledelse i Atuarfitsialak Studie i moderne ledelsesformer i folkeskolen Skoleledernes livsverdener og fremtidige udfordringer. Motivation og begrundelse for valg af emne:. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat
Ledelse i Atuarfitsialak•Studie i moderne ledelsesformer i folkeskolen•Skoleledernes livsverdener og fremtidige udfordringer
Motivation og begrundelse for valg af emne:
• Her i reformernes tidsalder er det med længsel og med masser af ophobet frustrationer over den fraværende ledelsesudvikling i folkeskolen jeg starter på denne spændende rejse.
Min drøm er at finde håb, motivation, glæde og ikke mindst eksistentielle tilgange til nye ideer om ledelse og lederskab i folkeskolen i en lille men vigtigt samfund i Arktis.
• Folkeskolen er ikke længere et sted hvor man blot lærer at læse, skrive og regne. Den er blevet alles anliggende og interesse. Samtidigt er folkeskolens placering og betydning i det grønlandske samfund blevet større i et mere komplekst samfund og i en stigende globaliseret Grønland.
Problemformulering:
• Hovedspørgsmål:
Hvilke fremtidige udfordringer har skolelederne i dag?
• Underspørgsmål:
Hvilke (overordnede) strategier kan være brugbare for at skolelederne kan optimere brugen af skolens samlede lærerressourcer i forskellige sammenhænge så folkeskolens formålsparagraf kan indfries (optimalt)?
Metodevalg:
• Den narrative interviewmetode
Kilder som belyser dele af emnet: • Konsulentrapporter mv.• Artikler om emnet• Offentlige dokumenter• Faglitteratur
Samfundet i et forandringsproces…..
• Udviklingen af den komplekse, postmoderne og de -mokratiske samfund kræver helt naturligt udvikling af de offentlige institutioners organiseringer og praksisser.
• Det er hele samfundet (Sælstyret & Kommunerne) der er under omstilling til nye visioner, og disse mål har medført en række nye rammer og vilkår for den offentlige leder. Ledelse her forstås lokalt i skolesammenhæng og i sin konkrete institutionelle kontekst.
Samfundets fokus på Atuarfitsialak…
Folkeskolen
Afslutningsnotat fra
Grønlands IT-Råd januar 2009
Kompetence udviklingsrådets
rapport 2004
Halvvejsevalueringen af
folkeskoleforordningen
november 2010
Grønlands nationale
IKT-strategi september 2010
Skoleseminar for 4 kommuner
vinter 2011
Politisk - ØkonomiskBeretning
oktober 2011
Status for bosteder i Grønland
februar 2011
Redegørelse for regional
udviklingsstrategi februar 2011
Skatte- og velfærds-
kommissionens betænkning marts 2011
Skolelederundersøgelse
august 2010
Strukturreformen:
Strukturreformer medfører typisk:
• Nye målsætninger • Nye organisatoriske tiltag• Nye styrings- og evalueringstiltag• Udvikling af terminologien• Udvikling af kommunikationsteknologien• Il.il.
Den politiske målsætning:
”I foråret 2006 tilsluttede Landsstyret og Landstinget sig uddannelsesplanen, der blev udarbejdet for at styrke Grønlands økonomiske og sociale position i en globaliseret verden. Hovedmålsætningen med uddannelsesplanen er, at 2/3-dele af arbejdsstyrken skal besidde en kompetencegivende uddannelse i 2020. Dette er en ambitiøs målsætning, idet det er blevet estimeret, at kun 1/3-del af arbejdsstyrken havde en kompetencegivende uddannelse i 2005. Denne målsætning kræver derfor en stadig målrettet og gennemtænkt indsats på uddannelsesområdet, hvilken uddannelsesplan og det fortløbende arbejde med den er et udtryk for.”
Politisk- og økonomisk beretning 2010
Folkeskolen som institution:
• Forordningens udvikling fra 1905 -2002• Tidstypiske pædagogikker og
ledelsesformer og legitimering af disse praksisser
• Tilpasning til nye politiske tendenser og bestemmelser i den globale Grønland
Skolen som organisation (praksisser):
Skolens ledelsesteam må bl.a. i samarbejde med PR/SU/SB:
• Styre skolens omstillingsproces til nye politiske målsætninger og bestemmelser samt udvikle hvordan disse skal indføres (implementering af forordningen)
• Afstikke nye tidstypiske pædagogiske og faglige praksisser både organisatorisk, undervisningsmæssigt mv. (f.eks. effektiv pædagogik) og finde indsatsområder mv.
• Udvikle retningslinjer og strategier for hvordan disse skal indføres/håndhæves (f.eks. personalepolitik)
• Il.il.
Organisationsudvikling (teorier og beskrivelser):• Videnskabsteori for pædagogiske
professioner…• Definitioner af moderne ledelsesformer..• Ledelse af skoler og pædagogiske
institutioner – teorier og beskrivelser om disse..
• Den lærende organisation – fælles mentale billeder osv….
• Systemisk ledelse – relationer i fokus…• Myter og modstand i læringskulturen –
lærernes retsgruppe….• Inuit socialiserings opfattelser…forskellige
konventioner
Den enkelte skoleleder:
Nogle typiske forventninger til den enkelte leder:
• Robusthed, lydhørhed, humor, empatisk, loyal overfor systemet……
• Organisatorisk sans og forståelse samt overblik over skolens samlede aktiviteter og målsætninger
• Sparringspartner for alle kolleger - forskellige grupperinger i skoleregi…
Den enkelte skoleleder:
Fremtidige forventninger??
• Efter- og videreuddannelse om ledelse af skoler og pædagogiske institutioner……
Teoretisk viden om tidstypiske ledelsesstile som:• Anerkendende ledelse (eks.)• Lærende organisationer• Modstand i læringskulturer• Kommunikation og terminologi• Il.il.
Behandling af interviews (diskussion og analyse)
Valgte hovedtemaer fra interviews:
• Skolens organisering i 3 trin • Skolelederens pædagogiske prioriteringer• Skolelederens etiske kodeks• Skolelederens rolle som personalechef