KUNST#6 | april 2016

- DIT MÅNEDLIGE FIX -

2

MATHILDE EILSCHOU HOLM

MILLE HOLKENFELDT BEHRENDT

NINA TERESE RASK

LAURA RIIS-KLINKVORT

LAURA STINE BRØNDUM

JULIUS GOTTHARDT MØLLER

JULIE NOSCH

JOHAN DELFSEMMELI ROSE ADLERIDA JOHANNE

BAUNKJÆRGUNNAR VALDEMAR

GRUNERT

EMIL BUNDGAARD IPSEN

ASTA HANDBERG CILLE HVASS HOLMALICE BRENNUM

MÅNEDENS REDAKTION

3

INDHOLD

KUNST

DEBAT

5LEDER: KUNSTSom udtryk og som indtryk. Som kritik og til kritik. Som levevej, og som vejleder. Vi un-dersøger kunsten i alle dens udformninger.

LOUISIANAHvad er det, der får et hobetal af turister såvel som københavnere til at valfarte fra hovedstadens indre og ud i provinsen?

KUNSTHISTORIE: EN KORT GENNEMGANGVi har alle følt os pinligt uvidende om kunst-historie – her er redningen.

UKUNST V/ LIN HALDINGKanylen har interviewet Lin Halding, som er en af de 2 piger, der startede uKunst op, fordi de savnede kunsten i deres hverdag.

KUNSTQUIZZENDyst mod dine venner i Kanylens Kunstquiz - måske er det dig der løber af med titlen som største kunstsnob og et mamse-måltid!

ET GYMNASIUM FOR DE FÅ ELLER FOR DE MANGE?Jeg ser gymnasiet som en forløber til resten af livet, og det undergraves af karakterkrav.

VI HAR IKKE YTRINGSFRIHED…...så længe racismeparagraffen har sin gang på den danske jord, synes jeg man har svært ved at tale om ytringsfrihed i Danmark.

“DON’T KNOW MUCH BIOLOGY…”I 1.s har vi naturgeografi, men overhovedet ingen biologi på skemaet. Og vi får det heller ikke. Hvorfor?

DET KA’ JEG DA OGS’Kender du det, når man står foran et stor-slået kunstværk, men alligevel ikke kan lade være tænke: “det ka’ jeg da ogs’?”

BLÅGÅRDSORDHer brydes med en elitær tilgang til kunst og istedet skabes et åbent forum, hvor alle med noget på hjerte kan byde ind.

EJERSKABSFORNEMMELSE OG PLADS TIL FEJLHvilken indflydelse har friheden til at udfol-de sig kunstnerisk på Det Frie Gymnasium?

KALENDERDer bydes på fester (af varierende formali-tet), 1. maj (ikke kun for revolutionære) og RysMUN (ikke kun for globa’er).

NYT FRA...Gallaudvalget og RysMUN markerer sig, Kærlighedsudvalget tilbyder et alternativ til Tinder, og elevrådsforkvinderne glæder sig.

MYSTERIET OM ABEABEFACESiden jeg begyndte på Rysensteen har ét enkelt spørgsmål plaget mig: Hvorfor er netværkskoden “abeabeface”?

DEN NYE GENETISKE VERDENScience i Kanylen: Det er en skræmmende lille procentdel af verdensbefolkningen, der har set sine gener.

OVERLEV RYSGALLA 2016Galla er på mange måder et højdepunkt, men hvad gør man hvis pengene ikke ræk-ker? Og hvad skal man forvente som 1.g’er?

6

10 12

8

4

15

18

2124

27 28

30

16

20

22

KUNST

4

ILLUSTRATION: MATHILDE EILSCHOU HOLMREDAKTIONEN

For at finde kunstneren bag ver-dens ældste (kendte) kunstværk skal man rejse mere end 200 000 år tilbage i tiden til en grotte i In-dien. Her udgør en række “petrog-lypher” (stenudskæringer) år nul i den globale kunsthistorie. Med det ikke sagt, at menneskets behov for selvrealisering og kunstnerisk ud-

foldelse ikke går længere tilbage - det er bare ikke bevaret.

Siden en forhistorisk inder skar i en tilfældig klippe har kunsten og dens rolle været et hedt emne. Skal den være æstetisk, politisk, religi-øs, grænsesøgende eller blot følel-sesappellerende. Uanset hvilken tilgang man som individ har til kun-

sten, så kan fraværet eller tilstede-værelsen af kunst ikke ignoreres.

I dette nummer af Kanylen for-søger vi at sætte ord på kunstens rolle i vores liv om det er i form af malingen på Det Fri Gymnasiums vægge, digtekunstens sprogblom-ster, eller musikalske universer.

5

ARBEJDERNES KAMPDAGUanset, hvilken ende af

det politiske spektrum du sværger til, så er der ingen undskyldning for ikke i det

mindste at nyde sommersolen, god musik, og lækkert selskab

i Fælledparken!

1 / 5

RYSMUNDebatter, kaffe, 1.g-staff, RysMUN byder 2.g’erne velkommen til to dages FN-arbejde. Læs mere i “Nyt fra...” på næste side

KÆLDERAFTENKælderudvalget byder indenfor til årets nok sidste kælderaften. Det er dog ikke kun trist, for en lille fugl synger om øl, musik og som noget ‘nyt’: speed-dating

28 / 4 – 29 / 4

3 / 5

GALLAEn af de vigtigeste fester

i april er uden tvivl Gallafesten 2016. De fineste

outfits findes frem og Langelinjepavillionens døre

slås op til et brag af en fest

16 / 4POETRY-SLAM PÅ FLÆSKERysensteens nye fællesskabs-udvalg Rys United inviterer til digtoplæsning, kaffe og kage klokken halv syv på flæske Tilmelding hos Nina Buch Hesthaven eller Sofie Stenholt

6 / 4KALENDER

6

GALLAUDVALGETDer er Galla den 16. april, og vi glæ-der os! Festen bliver holdt i Langeli-nie Pavillonen, som er utrolig lækre lokaler med havudsigt, loungeom-råde og 60’er-charme. Traditionen tro er Galla 3.g’ernes fest, og de får derfor lov til at nyde velkomst-drinks, treretters menu, livemusik og fri bar under spisningen. I år vil 1.- og 2.g’erne kunne nå at danse les lanciers, og måske byde den flotte 3.g’er, der om meget kort tid bliver student, op til dans. Vi glæder os til at se alle i jakkesæt og kjoler til en fantastisk aften.

KÆRLIGHEDSUDVALGETVi har genskabt det her udvalg,

som startede et par år-gange tilbage. Vi synes at det er godt budskab at sprede, og klæder et gymnasium som vores, hvor eleverne jo slet ikke

kan holde sig tilbage til fe-sterne. Kærlighed kan der ikke blive for meget af, og det synes vi at der burde

være lidt mere af.Vores mål er at skabe en

god stemning mellem ele-verne og at hjælpe folk, som gerne vil have lidt mere kon-

takt til hende/ham som man har udvekslet blikke med på gangene.

Det handler faktisk heller ikke kun om at os fra udvalget

skal sætte folk sammen, men at man meget gerne selv må kon-

takte os. Det kunne fx være hvis man er ven til nogen som burde

have sig et lille skub bagi til at få snakket med sit eventuelle crush, eller hvis man er så modig at skrive til os selv. Vi er meget åbne for alle som gerne vil hjælpes afsted.

Princippet er at vi har et brev til ”sig det med blomster” som de læ-ser op til morgensamlingerne, og at de to turtelduer får et lille gavekort til en café eller penge til en kop kaf-fe.

Så smid et brev i ’Sig det blom-ster’-kassen med to der virkelig burde spendere et spisefrikvarter sammen! Vi håber rigtig meget at i kære ryssere vil bakke op om det-te! Så spred noget kærlighed på skolen og giv et smil til den næste du møder på gangen!

Mange kærlige hilsner fra Ry-sensteens Kærlighedsudvalg

P.S. Smid et like på vores Face-bookside! Det er her man kan kon-takte os og følge med i projektet.

NYT FRA…

7

RYSMUNDen 28. og 29. april skydes årets RysMUN igang. Alle 2.g’erne og en række udenlandske gæster er ikke længere blot gymnasieelever, men diplomater for alle verdens lande. Sammen mødes de i komiteer, hvor geopolitiske udfordringer kun kan løses gennem internationalt sam-arbejde. Hvad end det drejer sig om flygtningekrisen, der diskute-res i UNHCR, eller beskyttelsen af kulturelle mindretal i UNESCO, så vi de to dage være præget af intens debat og kaffedrikning.

Vi vil i løbet af ugerne op til selve konferencen bruge to moduler i hver klasse på at forberede jer på ’reglerne’ for hele showet.

Sidder du som 1.g’er og læser dette, og tænker ”det vil jeg også!”, så fortvivl ej. Skriv til Katja Kofod Svan (KS) og ansøg som staff.

Tilbage er der kun at sige: træk i det formelle tøj, og læs din study-guide.The floor is open.

ELEVRÅDETForåret står i fuldt flor og det sam-me gør elevrådet. Vi håber bare, vi ikke får lige så mange humørsving-ninger som førnævnte årstid. I første uge af februar fik vi nyt for-mandskab, som har haft adskillige møder. Både Maria og jeg på to-mandshånd, sammen med Gitte og Lene, og i sidste uge sad vi med til vores første bestyrelsesmøde. Ti-merne den tirsdag aften blev brugt på at drøfte besparelser, prøve at forstå svære økonomi-termer (gudskelov for Maria, som har mat A), og på at snakke med bestyrel-sesmedlemmerne, som heldigvis var enormt interesserede i Rysen-steen og alle os som elever.

Vi er enormt taknemmelige for rollerne som forkvinder, og vi glæ-der os til at dele alle vores ideer med jer.

Udover det har vi afholdt vores første elevrådsmøde siden for-mandsskiftet. Det foregik på Flæ-ske og var fyldt med gode diskus-sioner og endnu bedre stemning.

De store emner var AT-eksamen og det nye GCP-råd, som vi i elevrådet glæder os rigtig meget til at følge.

Næste elevrådsmøde er d. 31/3 i 2. modul på Speakers Corner. Vi skal blandt andet snakke DGS og demo-kratidag 2016, så kig forbi. Alle er altid meget velkomne.

En spændt Maria til bestyrelsesmøde

8

DET ER JO LIDT AF EN HEFTIG AFTEN, SÅ HVAD ER JERES STRATEGI FOR IKKE AT GÅ KOLD FOR TIDLIGT?

Anton 1.a: ”Jeg synes selv, jeg er god til at finde den gyldne middelvej, hvor alting stadig er sjovt, og man ikke yd-myger sig selv og andre alt for meget. Den seneste tid har det dog vist sig, at det kun er mig selv, som tror, at jeg er sober… aij, men… er jo kvart grønlænder, så tror bare, jeg må drikke en masse danskvand med blid brus ind imellem – the gentleman’s choice.”

Katrine 2.u: “Det er jo ikke en standard Rysfest - den holder jo helt til klokken 4! Man skal ikke drikke alt for meget på en gang og hold dig fra øl. Jeg ved godt det smager godt, men tag en rom og cola i stedet. Beer before liquor, never been sicker!” Siw 1.z: ”For at være helt ærlig, så kommer jeg højst sandsynlig til at gå kold for tidligt - målet er at holde helt til lancieren”

HVAD SER I MEST FREM TIL?

Asger 2.a: ”Kylling, softice og pølser. Det er min favorite menu. Udover det, ser vi selvfølgelig meget frem til les lanciers og pæne 3.g’ere” Anton 1.a: ”Ser mest frem til når lanciers er overstået”

Katrine 2.u: “Jeg ved godt det lidt kikset, men jeg er en sucker for den røde løber og jeg glæder mig sindsygt meget til at se hvad folk har på (specielt 3. g’erne)”

GALLA? HVAD SKAL MAN FORVENTE?

Siw 1.z: ”Nu er det jo min første rys-galla, så ved ikke helt hvad jeg skal forvente, men jeg tænker at det bliver en fest hvor folk er en smule gladere, en tand flottere og lidt mere loose med at bruge SUen.” Asger 2.a: ”Man skal forvente en aften med fest og farver… og… dyr vin” Katrine 2.u: “Altså, der er jo hæle involveret, så floor er som udgangs-punkt et meget farligere sted end normalt. Det er generelt bare ikke som en standard Rysfest. Jeg tror, det er bedst ikke at have alt for mange forvent-ninger. Det er en brugt sætning, men bare hav det sjovt med dine buds og lad være med at tænke for meget over det. Det bare en chance for at dresse lidt op, føle sig lidt fancy og drikke igennem med vennerne.PS. forvent dyre barpriser, så drik hjemmefra!”

Der er galla i luften. Den nærmer sig med hastige skridt. Om blot få uger samles hele Rysensteen på Lan-geliniepavillonen i sit stiveste (bogstaveligt talt) puds. Det er en aften mange ser frem til. Rundt omkring i krogene bliver der hvisket om kjoler, kys og den flotte 3.g’er som skal scores, før det er for sent.Galla er på mange måder et højdepunkt, men… Hvad gør man hvis pengene ikke rækker? Hvad skal man forvente som 1.g’er? Og hvor ydmygende er det rent faktisk ikke at kunne danse lanciers? Alt dette får du svar på, når fire vise ryssere deler ud af deres vished.

CILLE HVASS HOLM

OVERLEV RYSGALLA 2016

9

OVERLEV RYSGALLA 2016

SOM STUDERENDE KAN SÅDAN NOGET MED PENGE JO VÆRE LIDT AF ET PUSLESPIL. HVAD GØR I FOR AT PENGENE RÆKKER – BÅDE FØR, UNDER OG EFTER?

Katrine 2.u: “Ring til mor! Det er min første strategi, går den så går den, og så har man styr på klunset. Har du begrænsede midler når det kommer til alkohol, så køb den billigste vodka du kan finde, der ikke indeholder træs-prit og sig nej. Vær den koldeste når det kommer til at dele med folk. Øv det foran spejlet hvis du, ligesom mig, ikke kan formulere andet end ja. Du bliver glad når du ser barens bud på studenter rabat”

Asger 2.a: ”Stjæler fra de rige, giver til mig selv” Siw 1.z: ”Før festen låner jeg smykker og sådan af mine veninder - ingen grund til at bruge penge på det. Jeg tror, jeg går på jagt efter småmønter i sofaen dagen før galla, så har jeg penge til drinks. Efter festen er der intet at gøre, jeg kommer til at spise mig fattig på maccen og sådan er det.”

NU ER DET JO SIDSTE UDKALD, HVIS MAN SKAL HAVE FAT I EN SØD 3’GER. HAR I ET TIP TIL ALLE DE KÆRLIGHEDSHUNGRENDE RYSSERE DERUDE?

Asger 2.a: ”Gå en tur langs togskinnerne. Læg dig på skinnerne og sig, at du ikke rejser dig før I er kærester. Sikker vinder!” Siw 1.z: ”Bare fyld øl i den søde 3.g’er ind til personen også synes du er sød – works every time!” Anton 1.a: ”Shit mand! Har ikke engang overvejet scenariet!”

HJÆLP! JEG ER FOR FLAD TIL… …et kickass outfit! Genbrug er guld, min ven. Hvad end du er til fancy 80’er-kluns eller mor-mors aflagte blomstrede sag, så har de fleste genbrugsforretninger alt hvad hjertet begæ-rer – og som regel er det til overkommelige priser. …bar-priserne! Den evindelige bekymring. Du er ikke alene. Men du har tre muligheder: drik et par genstande før og kom i godt humør, stay sober, eller scor bartenderen! …at komme med! Led i jakkelommer og mel-lem puderne i din bedstefars sofa – du finder med garanti et eller andet!

HVORDAN STÅR DET TIL MED JERES LAN-CIERS-SKILLS?

Anton 1.a: ”Jeg har forfinet mine lanciers-skills siden syvende klas-se og de er efterhånden blevet vidt berømte i visse dele af syd-sjælland – det vil sige området i og omkring Karise skole...” Siw 1.z: ”Haha, min danceskills er generelt bare øv. Jeg går efter at stå et sted hvor jeg kan gøre så lidt skade som muligt!” Asger 2.a: ”Altså - overdrevet godt. Jeg kan alle runderne! 1., 2., 3., 4., 5. og den hemmelige 6. runde”

10

Min allerførste skoledag på Ry-sensteen i denne moderne verden involverer selvfølgelig at koble mig på internettet. På mit gamle gym-nasium havde alle elever deres eget password, og netværksnavnet var tæt knyttet med skolens navn. Da jeg spørger om netværksnavnet på Rysensteen, peger en af mine nye klassekammerater på “atke” på listen over netværk. Lidt mærke-ligt, men ikke noget jeg tænker vi-dere over. Der er åbenbart også et andet netværk, som hedder Birthe. Besynderligt. Og adgangskoden? De griner lidt, mens jeg kigger ufor-stående. Adgangskoden er abeabe-face, forklarer de, småfnisende. Jeg rynker på øjenbrynene og spørger,

hvordan det kan være. Ingen ved det.

Det er nu flere måneder siden, jeg startede som elev på Rysen-steen, og jeg er efterhånden kom-fortabel med skolen. Tiden er inde til at løse mysteriet om abeabeface, så jeg tager detektivhatten på og sætter i gang.

En moderne efterforsker har adgang til internettet, og derfor er det her, jeg først søger efter svar på mit store mysterium. Men Googles eneste resultater for “abeabeface” handler om R&B-musikeren Ba-bybace, som ifølge Wikipedia har skrevet og produceret over 26 nr. 1 R&B-hits gennem sin karriere. Yderst interessant, men ikke just

hvad jeg leder efter.Imidlertid kan Google godt for-

tælle mig årsagen til netværksnav-nene atke og birthe. Svend Atke var rektor for Rysensteen mellem 1963 og 1970, mens Birthe Chri-stensen var rektor efter Hr. Atke og indtil 1993. Første del af myste-riet er løst, men den største og vig-tigste del er endnu uvis.

Jeg spørger endnu engang mine klassekammerater, som trods alt har gået på skolen i længere tid end jeg selv, om de kender årsagen til den mærkværdige netværkskode. Jeg afbryder Johannes Alexander Villaume Stormgaard og Maria Lok midt i en hed diskussion om, hvor-vidt man har god musiksmag, hvis

Som tilflytter til Rysensteen i 2.g var jeg mystificeret over skolens netværkspassword. Jeg accepterede hur-tigt de mange nye indtryk og finurligheder ved Rysensteen, idet jeg begyndte at lære mine nye klassekam-merater at kende. Men ét spørgsmål hænger ved: Hvorfor abeabeface?

ILLUSTRATION: ALLICE BRENNUMJOHAN DELFS

MYSTERIET OM ABEABEFACE

11

man lytter til Aquas Barbie Girl. Jo-hannes påpeger, at han ikke skam-mer sig over at høre Barbie Girl, men Maria har straks et par teo-rier om abeabeface’s oprindelse. Hendes umiddelbare bud er, at det hænger sammen med sinusrelati-onerne – en mulighed jeg ikke selv har overvejet, men som jeg afgjort vil undersøge nærmere. Men Ma-ria stopper ikke der; hun har flere teorier. Hun kender på forhånd til de tidligere rektorer Svend Atke og Birthe Christensen, og forestiller sig, at disse kunne hænge sammen med adgangskoden. Således postu-lerer hun: “A står for Atke, B står for Birthe og E står for GittE”. Jo-hannes supplerer med en teori om, at den sidste del, “face”, kommer af det sociale netværk “Facebook”. Marie er meget selvsikker i sin te-ori, men Johannes er ved nærmere eftertanke mere kritisk. Han har et tredje alternativ: “Atke var en abe, Birthe var en abe og Gitte er face”. Med tre helt plausible teorier fra mine to vidende klassekammera-ter er det umuligt for mig at vælge, hvad jeg tror mest på.

Jeg bevæger mig videre til en tredje vis klas-sekammerat, Ida Nørgaard. Hen-des teori er min-dre udspekuleret, men dette gør den ikke mindre sandsynlig: “Det kunne godt være til en eller andet julefrokost, hvor

nogen havde ændret det og bare syntes det var fucking grineren”. Ida er også sikker i sin sag, så med tre selvsikre teoretikere bevæger jeg mig videre over til altid pålide-lige Amalie Engelbrecht Simonsen. Amalie tror heller ikke, der er det store system i kodeordet, men i stedet at “Lars Bang har tænkt, at det skal gå fucking hurtigt”. Maria indskyder, at passwordet ville være endnu lettere at skrive, hvis det i stedet blot var “mor”.

Med nu hele fire gennemtænk-te og realistiske bud på årsagen til abeabeface bevæger jeg mig ned til pedellerne, som efter sigende skul-le vide noget om netværket. Det gør de ikke. Men pedellen Michael fortæller mig, at netværket har haft den samme adgangskode i de seks år, han har arbejdet på skolen. Gitte blev rektor i 1999, og derfor kan Marias teori om Atke, Birthe og

gittE stadig godt passe. Jeg har ikke fundet nogen beviser på, at Birthe og Atke ikke var aber, så Johannes’ teori kan heller ikke udelukkes. Mi-chael henviser mig til førnævnte IT-koordinator Lars Bang på 3. sal. Lars bekræfter min teori fra Goog-le om, at netværksnavnene henvi-ser til skolens tidligere rektorer. Han har dog ikke arbejdet på sko-len længe nok til at have overvæ-ret netværkspasswordets fødsel, og Amalies teori om at “Lars Bang har tænkt, at det skal gå fucking hurtigt” falder dermed til jorden. Lars henviser mig til sin kollega, Nils Kruse, som angiveligt arbej-dede på skolen da netværkskoden blev indført. Med henvisningen til Nils Kruse kan jeg mærke, at jeg er ved at nærme mig løsningen på mit mysterium. Er det Maria, Johannes eller Ida. der har ret, eller findes svaret et helt nyt sted? Har Amalie alligevel delvist ret, og er der må-ske en anden, der har tænkt, at det skal “gå fucking hurtigt”?

Ifølge Nils er det hans tidligere kollega, Bertel, der oprettede det famøse netværkspassword. Det viser sig, at nogle systemer engang kun tilladte brug af hexadecimalsy-stemet, forklarer Nils. Det betyder, at man har alle tallene mellem 0 og 9 tilgængeligt, men af bogstaver var det kun a, b, c, d, e og f der var tilladte, samtidig med at passwor-det i alt skulle være mindst 8 tegn langt. Nils fortæller: “Bertel tænke, at han ville lave et [password], som var på mere end 8 cifre og samtidig noget, man kunne huske. Man må sige, at det lykkedes”.

I sidste ende findes løsningen på mysteriet hverken ved en jule-frokost, aberektorer, forbogstaver eller noget, der skal være “fucking hurtigt”. Løsningen findes i stedet i levn fra en fortid med besynderlige tekniske begrænsninger. Men my-steriet er løst, mit hjerte er lettet og abeabeface lever videre.

Maria & Johannes, 2.s

Amalie, 2.s

Ida, 2.s

DEN NYE GENETISKE VERDENAlle 7,4 milliarder mennesker på kloden er skabt af gener. Det er gener, der bliver ført videre fra generation til generation og dan-ner grundstenen for vores person og for hele menneskeracen. Men

hvordan kan man se hvilke gener, man består af?

Det er en skræmmende lille pro-centdel af verdensbefolkningen, der har set sine gener. - Eller som i det hele taget kender til konceptet om en gentest.

Det er kun 12 år siden, at det lykkedes kortlægge det humane genom i detaljer. Da havde projek-tet kostet flere milliarder dollars og været 10 år undervejs. I dag kan alle og enhver for et par tusinde kroner få foretaget omfattende gentests, som giver et unikt billede af ens genetiske sammensætning.

Jeg er en af de få tusinde dan-skere, der har fået åbnet et lille vin-due til mit genetiske indre ved at tage en genom-undersøgelse.

HVAD ER EN GENTEST?En genom-undersøgelse eller mere populært sagt, en gentest, gen-nemroder mine mange gener for at give mig svar på alt fra min per-sonlighed, min afstamning, mine sygdomsrisici og mine arvelige egenskaber. Gentesten finder helt præcist en bestemt slags mutation, der hedder SNP’s (Single Nuclea-tide Polymorphismis, udtales som snips). Det der gør os forskellige er SNP’s. I vores genom er der 3 billio-ner basepar. Og der er fundet ca. 10 millioner SNP’s i det menneskellige genom. Der er altså 10 millioner steder i hele genomet, hvor en en-kelt base nogle gange er forskellig fra en person til en anden person.

Disse SNP’s kan så fortælle os, om man har større eller lavere ri-siko for at udvikle bestemte syg-

Som et nyt initiativ har Kanylen startet et månedligt science-indslag for de elever, der nogle gange bliver overset på grund af globaliseringens udfordringer. Første artikel er skrevet af Sofia Sabroe fra 3.x, der har bioteknologi på A-niveau, og som har skrevet SRP om emnet gentest. Hvis du selv skulle have lyst til at kom-me med et indslag i den mere naturvidenskabelige afdeling, så kontakt Kanylen på vores Facebook-side.

SOFIA SABROE

SCIENCE I KANYLEN:

DEN NYE GENETISKE VERDEN

12

Sofia Sabroe

13

domme. Det er også SNP’s, der be-stemmer ens øjenfarve, ens evne til at nedbryde koffein og om du har et recessivt gen for cystisk fibrose. Alle ens resultater fra gentesten bliver pænt sat på rad og række inde på ens egen brugervenlige profil. Det skal dog gøres klart, at der stadig findes usikkerhed i te-sten, og at dens usikkerhed er et grundvilkår.

MIN GENTEST Hele emnet om genetik, og især ens egne gener, har altid fascineret mig, og da tiden kom til at vælge et emne til SRP, kunne jeg næsten ikke tillade mig at vælge noget an-det at skrive om – jeg har jo biotek-nologi på A- niveau, så det skal man vel udnytte.

I min SRP undersøger jeg mine egne gener via en gentest, jeg har bestilt over nettet. Når mai-len popper op med overskriften ”The reports for Sofia Sabroe von Spreckelsen are now available in your account”, er der frygtelig mange ting, man skal bearbejde. Tænk hvis jeg bliver bekræftet i at have højere risiko for livmoderhal-skræft, som jeg ved løber i kvinder-nes side af min familie. Tænk hvis den fortæller mig, at jeg er i den risikogruppe, der udvikler Alzhei-mers tidligt i livet. Der er nogle hef-tige dilemmaer knyttet til denne gentest.

Nogle mener, at gentesten giver lovende muligheder for forebyg-gelse af sygdom og er helbreds-mæssigt relevant, mens andre på-peger, at informationen for nogle først og fremmest vil udgøre en belastning, og at det at kende sine gener vil være en byrde for dem. Men lige meget hvad er det en me-get individuel sag, og det kommer an på hvilken sygdom, man tjekker.

MIN DIGITALE IDENTITETDer er mange der har spurgt mig, hvordan jeg turde at tage en gen-test. De synes, det må være skræm-

mende at få ens sygdomsrisici af vide, de kan jo være altafgørende for hvordan jeg vil leve resten mit liv. Mit svar er altid, at det, jeg får at vide i min gentest, er noget, der al-lerede er inde i mig, så hvorfor ikke se det foran mig på en computer-skærm og på den måde være forbe-redt på, hvad end livet må byde på?

Gentesten stiller også spørgs-målet om, hvordan bittesmå for-skelle i de enkelte gener kan for-klare, hvordan mennesket tænker, reagerer og handler forskelligt. Jeg kigger på kortet over mit geneti-ske-jeg på skærmen og stiller mig selv spørgsmålet, om jeg egentlig kigger på min identitet? Og hvor

meget kontrol har vores arvemasse egentlig over os?

Dette indslag er ikke ment som en opfordring til at tage en gentest, men som et oplysende indslag angående et nyt videnskabeligt koncept. Før man tager en gentest, skal man virkelig læse sig ind i emnet og læse op på alle dilemmaer og spørgsmål den medfø-rer. Snak med familie og venner før du tager din beslutning.

Sofias SRP om gentests

14

KUNSTREFLEKSIONER VED MADS VIG”Hvad kan kunsten, især litteraturen og teatret?(Og dette er en uforbeholden kærlighedserklæring) - kunsten viser os det, der er forskelligt fra os selv, som vi ikke

kan forstå eller rumme - kunsten giver tankerne luft under vingerne, trækker os ud af

rutinerne og skaber nye verdener for øjnene af os - kunsten rækker dig nogle mønstre, så du kan begribe verden og

begå dig i den - kunsten er et mødested for mennesker på trods af individualitet - og forskellighed - litteraturen udforsker, hvad det vil sige at være menneske - teater er øjeblikkets kunst . Vi er med i skabelsesøjeblikket, hvor - noget bliver til for øjnene af os i et direkte møde - teatret udfordrer, underholder, belærer og får os til at tænke - gen-

nem iscenesættelse, spillestil, lysdesign og lydbillede. - kunst er nydelse med kolossalt dannelsespotentiale!”

REFLEKSIONER VED PERNILLE HOLM”Hvorfor skal vi beskæftige os med kunst? Mit bud på et svar er, at det skal vi fordi kunsten – i alle dens afskygninger – giver os mulighed for at træde ind i andre verdener end vores egen; ver-

dener som et andet menneske har skabt og som i bedste fald giver os mulighed for at forstå noget, der ellers ligger fjernt for os. Denne

træden ind i ’noget andet’ kan skabe refleksionsrum af både personlig og historisk karakter, men også ’bare’ være en sanseoplevelse i sig selv. Jeg tror, at vi alle genkender det, når noget rammer én på denne helt specielle måde, om det så er musik, et særligt digt eller et smukt maleri. Derfor er der heller ingen grund til at placere kunsten på en eller anden uopnåelig piedestal. Kunst er for alle.”

15

EN HIMMEL FOR FEINSCH-MECKEREKun et stenkast fra Øresund, på en villavej i Humlebæk, ligger Lou-isiana. Det er her selvudnævnte kunstfanatikere flokkes begejstret om Giacometti skulpturer og Asger Jorn malerier, mens de i munden på hinanden ivrigt fortæller om kunstnerens meningen bag vær-ket - uden at nogen med sikkerhed ved hvad prikkede stofsvampe i et spejlrum eller en græskarreol helt præcist skal symbolisere. Her i kunstens højborg kan spelt-seg-mentet boltre sig frit og få afløb for nogen af alle deres kloge tanker, mens museumsshoppen med sit utal af Hay møbler og fairtrade bo-dystockings i særdeleshed udgør enhver hipster-mors våde drøm.

Uanset om ens indtryk af ste-det er overvejende positivt eller negativt, kan det ikke benægtes, at museet har formået at få kunst og arkitektur til at gå op i en højere en-hed; de flade tage og mange pano-ramavinduer får bygningen, og der-med kunsten, til at gå i et med den omkringliggende natur. Besøgende

kan ubesværet bevæge sig fra byg-ning til bygning og rundt i skulp-turhaven, hvor græsset er klippet kort og lige, som var det gjort med neglesaks. Museets fremtoning er gang på gang blevet rost til skyerne og nævnes ofte som et hovedværk indenfor arkitektonisk modernis-me. Alligevel etableres en stem-ning af hjemmelighed, i det øjeblik man træder ind af hoveddøren til den gamle herskabsvilla.

LET ME TAKE A SELFIEUdover museets egen samling, hvor en stor del af værkerne lige nu vises i udstillingen Illumination, har Louisiana en lang række af skiften-de anmelderroste udstillinger bag sig. De seneste år har museet søgt at appellere til et bredere publi-kum ved at satse på en ny type ud-stilling. Kunst skal nemlig ikke kun nå ud til de midaldrende, men også unge. Udstillingerne skal have en umiddelbar wow-effekt, som taler direkte til sanserne og ikke nød-vendigvis kræver en dyb analyse for, at gæsten får en oplevelse. Et godt eksempel på en sådan udstil-

ling kunne være Yayoi Kusamas I uendeligheden, der opnåede ekstrem popularitet - ikke mindst på de so-ciale medier. De hidsige farver i et uendeligt hav af prikker og finur-ligt formede græs-

kar var som skabt til Instagram. De såkaldte ’’art-selfies’’ har gjort kunst ultrahipt, men kunstforskere understreger dog vigtigheden af at være til stede i værket, så man ikke risikerer, at budskabet går tabt i et hashtag eller en statusopdatering.

TAG SÅ AFSTEDSå hvis du en dag føler dig i dit høj-kulturelle hjørne så smut en tur i det nordsjællandske. Netop nu kan den første større præsentation af skandinavisk Op Art i mere end 50 år opleves i Eye Attack. Derudover kan du gå på udforskning i den gri-bende udstilling Fire Under Snow, hvor individets fornemmelse af tid og sted skildres gennem mystiske, morsomme og tankevækkende videoværker.

Pssssst… Når nu du er i gang så tag et smut forbi Arken og se Gerda Wegners fortryllende malerier af 1920’ernes Paris og ikke mindst hendes portrætter af livspartneren Lili (Den danske pige).

Med 600.000 årligt besøgende er museet for moderne kunst blandt de ti mest populære turistattraktioner i Danmark. Men hvad er det, der får et hobetal af turister og københavnere til at valfarte fra hovedstadens trygge indre og ud i provinsen?

FOTOS: LAURA STINE BRØNDUMLAURA STINE BRØNDUM

LOUISIANA

DET KA’ JEG DA OGS’JULIE NOSCH

kunst [ˈkån’sd] sb. –en etymologi: fra nedertysk kunst ◄ fællesgermansk *kunsti- egl. ’det at kunne’, afl. af *kun-nan ’kunne’ (jf. kunne)

Ordet kunst kommer af verbet ”at kunne”. Måske af denne grund har definitionen på kunst i man-ge hundrede år været præget af kunstnerens evner og måde at ska-be værket. Kunsten blev altså defi-neret ved kunstnerens kompeten-cer, dygtige håndværk, korrekte afbildning og æstetik.

Men præcise penselstrøg, vir-kelighedstro afbillede og uover-truffen håndværk er ikke længer kriterier for hverken æstetik eller ”ægte kunst”. Den moderne kunst er et oprør med den klassiske æstetik, den provokerer og den leger med rammerne for hvad vi kalder ”kunst”. Kunsten i det sidste århundrede er præget af abstrakte billeder, hverdagsobjekter, tomme og simple lærreder og søgen efter det hæslige for at genopdage det skønne.

Blandt de største moderne kunstværker er klatmalerier, ud-stillede lokummer, dåsetomatsup-per, tre meter store ballondyr, kru-seduller på gråt papir og farvede firkanter mellem sorte steger. Jeg tror ikke at jeg er den eneste, der har stået foran et kæmpe moderne kunstværk, fuldstændig betaget, med benene slået væk under mig, og dog hørt en lille undrende stem-me i mit hoved: ”hvorfor er det så kendt? Det ku’ jeg da ogs.”

Så jeg satte mig for at se, om jeg faktisk kan.

Efter syv timer i totalt stilhed og en hel ny forståelse for Kusamas psykiske sygdom havde jeg for-mået at efterligne et af hendes Infinity Nets-billeder og desuden fuldstændig ødelægge min ryg og håndled, som ikke har haft andet end en make-up-pensel i hånden de sidste fem år. Men jeg sad alligevel med et billede foran mig, der ikke var forfærdelig langt fra Kusamas, og som formentligt med mere tid og talent ville ligne hendes til for-veksling.

Næste morgen gik jeg i gang med at efterligne Andy Warhols farveri-ge billeder af Mao Zedong. Warhol lavede stort set alle sine billeder med serigrafi, men da jeg havde be-nyttet samme fremgangsmåde som Kusama selv dage før, tænkte jeg at jeg ville prøve at gå anderledes til værks end kunstneren havde gjort (okay mest af alt havde jeg bare ikke adgang til lysbehandlet silke og stålrammer). Efterligningerne er malet i hånden ovenpå et stort/hvid billede af Mao Zedong.

Samme aften fandt jeg en bly-ant og en nål frem og stak vilkårlige huller i cirkler gennem et papir, for at efterligne et værk af Lucio Fon-tana.

Kusama, Warhol og Fontana er tre af mine yndlingskunstnere og jeg har dyb respekt for dem. Men jeg må indrømme at med lidt mere tid, øvelse og talent end jeg personligt har, vil man sagtens kunne lave vir-kelig gode efterligninger af deres værker. Selv jeg lykkedes faktisk til en vis grad. Alligevel er de tre af de både mest kendte og anerkendte kunstnere fra det 20. århundrede. Kan jeg så også blive udstillet på MoMa nu? Er deres kunst simpelt-hen for simpel hvis jeg kan kopiere den?

I mange hundrede år har kunst-neren været ham, der kunne. Men kunstneren i det moderne er blevet omdefineret. For enhver kan male prikker, enhver kan skære hul i et lærrede, enhver kan skabe noget, der bliver til ”stor kunst”. Kunst-neren er ikke længere en der kan, men en der gør.

Og helst før alle andre.

16

17

Lucio Fontana

Yayoi Kusama

Andy Warhol

Julie Nosch

Julie Nosch

Julie Nosch

KUNSTHISTORIE:EN KORT GENNEMGANG

JULIUS GOTTHARDT MØLLER

I løbet af livet vil man ufravigeligt støde ind i en person, der ved alt om kunst. Og hvis det af en eller anden grund ikke er tilfældet, så har vi alle fået et spørgsmål i Bezzerwizzer, der rakte langt ud over vores parat-viden om kunst. Så her kommer en ultra kort introduktion til de sidste 400 års vestlig kunsthistorie.

RENÆSSANCEN: CA. 1300 - 1600I 1300-tallet var Italien et økonomisk og kulturelt centrum i Europa, og det er derfor naturligt, at det var netop her re-næssancen startede. Kendetegnet ved centralperspektivet i billedkunsten og en genopdagelse af antikkens fysiologi-ske viden adskiller renæssance-kunsten sig markant fra middelalderens kunst.På billedet ses The Tower of Babel af Pieter Bruegel

BAROKKEN: CA. 1600 - 1700Ligesom renæssancen har også barokken sit udspring i Italien. Karakteristisk for periodens malerier er de aktion-prægede motiver, tilstedeværelsen af vanitassymboler, små buttede engle, og endelig en tydeliggørelse af værkets uvirkelighed. Det sidste blev ofte opnået ved at male scenforhæng på selve billederne, som det også ses på billedet til højre.På billedet ses Grand Dauphin Family af Pierre Mignard

ROMANTIKKEN: 1803 - 1870Hvorimd de andre kunstperioder, der er nævnt her på siden, alle var tværnationale, så er romantikken meget forskellig fra land til land. Fælles for den danske romantiks mange un-derperioder er en kærlighed til naturen, nationens fortid og kunstnerens evne til at se en større guddommelig sammen-hæng. På billedet ses Gravhøje Kroner Det Ganske Land af Johan Thomas Lundbye.

POP ART: CA. 1950 - 1970Det tyvende århundrede er præget af en kunstnerisk eks-plosion af proportioner, der næsten umuliggør en reel pe-riodisering. Dog springer enkelte retninger ud fra massen, og en af dem er pop art. I et forsøg på at fusionere 50’ernes og 60’ernes popkulter med kunsten blev hverdagsgenstan-de kunstnerenes muser. Roy Lichtenstein gjorde særligt en dyd ud af dette, ved at bruge tegneserier som inspiration til mange af hans malerierPå billedet ses Whaam! af Roy Lichtenstein.

EKSPRESSIONISMEN: CA. 1900 - 1920Hvor impressionismen søgte at viderebringe et indtryk, så fokuserede ekspressionismen på udtryk. Kunstneren skul-le således frembringe føleler i beskueren. Udgangspunktet for kunsten skulle findes i kunstnerens egne følelser og op-levelser. Billederne afspejlede derfor ikke længere den fy-siske virkelighed, men kunstnerens subjektive oplevelse af virkeligheden. Ekspressionismen overlapper med mange af de andre modernistiske kunstretninger bl.a. surrealismen.På billedet ses Madonna af Edvard Munch.

SURREALISMEN: CA. 1920 - 1935I kølvandet på ekspressionismen blev alle rammer for hvad kunsten ’måtte’ sprængt. Ud af de mest ekstreme og kortli-vede (bl.a. dadaismen) kom surrealismen. Den blandede det dadaistiske og det ekspressionistiske med Freuds drømme-psykologi i et forsøg på at konkretisere underbevidstheden. Resultatet er drømme- og mareridstscenarier. Sammen med de andre modernistiske retninger banede surralismen vejen for al moderne kunst.På billedet ses Autumnal Cannabalism af Salvador Dalí

IMPRESSIONISMEN: CA. 1870 - 1890Periodens navn stammer fra det franske ord for indtryk. Idéen var, at kunsten skulle formidle og viderebringe de indtryk, som var til stede i øjeblikket. Billederne skulle altså ikke nødvendigvis ligne virkeligheden, men afspejle den så godt som muligt. Det betød også at bevægelser og refleksi-oner fik en meget større rolle. På maleriet får man f.eks. det indtryk, at de små bølger i vandet rent faktisk bevæger sig i aftenbrisen.På billedet ses Impression, soleil levant af Claude Monet

BLÅGÅRDSORD - ET SPIRENDE DIGTERKOLLEKTIV

FOTO: IDA JOHANNE BAUNKJÆRIDA JOHANNE BAUNKJÆR

Ud fra en vision om at gøre op mod den elitarisme, som ofte præger kunst- og kulturlivet, blev digter-kollektivet Blågårdsord skabt. På Blågårdens Bibliotek i hjertet af Nørrebro mødes hver mandag en gruppe unge digtere for at dele og tale om deres ordkreationer i et åbent og frit forum, hvor hieraki er en by i Rusland, og smagsdomme-ri med udgangspunkt i firkantede analyseark bandlyses. Her er der plads til alt og alle med noget på hjerte af enhver art. Det er en plat-form, hvor alle kan blive hørt.

Formålet med Blågårdsord er at skabe rum for en fælleskabsori-enteret skrivekultur, og desuden at bryde med forestillingen om, at det at skrive er en ensom proces: “Det er et sted, man kan komme,

hivs man oplever digtning som en ensom størrelse”, fortæller Hele-ne Von Tabouillot, som har været medlem af digterkollektivet, siden det startede i efteråret 2015. “Når man digter, kan man nemt blive ret usikker på det, man kreerer, idet det jo foregår meget i ens eget ho-vede. Blågårdsord er et sted, hvor man møder folk i samme situation, der med åbne sind og lyttende ører, kan give feedback på ens projekter, samtidig med at vi også skaber ting i fællesskab.”

For Helene Von Tabouillot, som netop har færdiggjort sin første digtsamling, var Blågårdsord en milepæl i hendes kreative udfoldel-se som digter: “Jeg har skrevet li-geså længe, jeg kan huske, men det har været enormt uorganiseret og

blot foregået på min mobil eller et tilfældigt stykke papir. Jeg gjorde det, fordi jeg ikke kunne lade være men tænkte ikke videre over, at det “kunne blive til noget”. Efter jeg startede i Blågårdsord motiverede det mig til at skrive mere organise-ret, og desuden tage det til mig og gøre det i højere grad til en del af, hvem jeg er. Jeg tør nu kalde mig selv for digter.”

Går du selv med en lille digterspire i maven, er du mere end velkommen til at melde dig ind i Blågårdsords facebookgruppe, hvor man kan bli-ve opdateret på digterkollektivets gøren og laden:

https://www.facebook.com/groups/1630972347138880/

20

21

UKUNST V/ LIN HALDINGEMMELI ROSE ADLER

uKunst er over tiden blevet popu-lært og mange unge deltager uge efter uge i projektet. Det er en sjov adspredelse fra den grå hverdag i gymnasiet, hvor langt de fleste ti-mer spenderes med ikke-kunsteri-ske opgaver. Der bliver hver uge sat materialer til rådighed, typisk i en bestemt stil som kul og kridt, papir-digte, stencils eller portrættegnin-ger. Alle er velkomne, ligegyldigt om man er øvet eller nybegynder. Ungdommen i dag lever ofte et me-get firkantet liv, hvor der ikke i så høj grad bliver givet plads til kun-sten, og netop det, har uKunst for-søgt at ændre på.

Jeg har interviewet Lin Halding, som er en af de 2 piger, der star-tede uKunst op, fordi de savnede kunsten i deres hverdag.

Vi starter simpelt ud: Hvad er uKunst?“uKunst er et projekt som har kørt hver anden tirsdag i uKirke, ung-domskirken på Vesterbro, fra kl.

17 til 20. Vi har materialer, gratis kaffe og toast til en 5’er og så har folk kunnet komme og hygge sig og være kreative med maling, kul, papirsklip og meget andet. Sam-men med Andrea (2.s) startede vi uKunst for omkring halvandet år siden.”

Hvad gør du for uKunst?“Hvad gør jeg for uKunst? Hmm.. Andrea og jeg har jo startet det sammen, så vi er jo uKunsts mødre eller skabere eller hvad man kan sige, haha. Vi køber ind til toast, låser op og stiller materialer klar, laver kaffe, lukker det ned igen og laver promovering, som plakater, klistermærker og facebook begi-venheder. Vi holder uKunst i gang, og spreder vores glæde ved det kunsteriske.”

Hvad er det uKunst har som er så specielt?“Der er så mange steder hvor folk kan mødes om fx musikken. Musik-

skoler, musiklinjer på gymnasiet, i bands, koncerter osv. Det gør man ikke på samme måde med kunsten, det bliver mere noget med at sid-de derhjemme og kukkelure lidt alene med sine fedtfarver. Derfor havde vi lyst til, og brug for, et sted at samles om vores interesse, bli-ve inspireret af hinanden, og dele vores tegne-/male-glæde med an-dre. Desuden har vi fået lov at låne uKirkes smukke rum, og det er helt specielt at sidde med så højt til lof-tet og Gud der kigger på dig oppe fra alteret.”

Hvordan formår i via uKunst at udvikle jeres kunstneriske sider?“Via uKunst har vi tid afsat til at være kreative, og et sted og sam-les om det. Man kan sige, at man er kreativ på kommando, og det er ret sjovt og bestemt med til at udvik-le ens kunstneriske sider og holde kunst-glæden i live.“ Hvad betyder det kreative for dig i hverdagen?“Det betyder rigtig meget! Dét at have interesser udover skolen tror jeg er vigtigt. Det gør mig meget glad at være kreativ, og det er en ting der ikke får særlig meget plads i undervisningen, desværre. For mig er det en måde at få energi og inspiration på, og det er ikke kun at være kreativ og male et billede, men også det at være æstetisk og tænke kreativt; se alternative løs-ninger og beundre ting omkring sig.”

Hver tirsdag fra 17 til 20 serveres der gratis kaffe i uKirken på Vesterbros smukke lokaler, imens der skabes plads til kreativiteten. Det er et kunstprojekt som i sin tid blev startet op af to piger på 17 år. Projektet er ikke en kristen fejring, men som pigerne selv udtaler, så har de bare været heldige at få lov at låne kirken – den er nemlig “et perfekt sted til at tænke store tanker og lave små værker.”

Lin mfl. til uKunst

22

FOTOS: EMIL BUNDGAARD IPSENEMIL BUNDGAARD IPSEN

EJERSKABS-FORNEMMELSE OG PLADS TIL FEJL

23

Du kender sikkert følelsen. Du går på Rysensteens gange, og du ser ikke andet end hvide, uperson-lige vægge. Du melder dig måske ind i nogle udvalg for aktivt at lave om på dette, men du finder også hurtigt ud af, at der er nogle klare begrænsninger i forhold til, hvad man må, og hvad der er muligt at lave om. Men hvad nu hvis du gik på en skole, hvor disse begrænsninger ikke fandtes? Ville du gå mere op i Rysensteen? Ville du føle dig bedre tilpas?

”Det, at man må tegne på væg-gen og på bordene osv., er ikke rig-tig noget, man tænker over mere.” siger Clara men tilføjer, at ”i 1.g var det helt klart med til at skabe et fællesskab og et sammenhold i klassen, at man skulle male klasse-værelset. Ens engagement i skolen bliver virkelig forbedret af, at man selv kan være med til at udforme den. Det er selvfølgelig ikke kun i form af, at man må skrive og male, men netop det giver stadig en stør-re ejerskabsfornemmelse. Man får lyst til at være på skolen, selvom man har fri.” Og det er ikke kun det sociale miljø, der bliver forbedret ved, at man må udfolde sig krea-tivt: ”Det er også som om, at ejer-skabsfornemmelsen er med til at forbedre lærer-elevforholdet. Ens klasseværelse bliver mere et fæl-lesrum end et læringsrum; det er meget nonchalant.” siger Freja, der sidste år afsluttede musik på B-ni-veau, hvor Clara afsluttede drama-tik på B-niveau. ”Nogle gange har vi i drama brugt det, at vi har nogle anderledes omgivelser end hvide vægge, til at blive inspireret i nogle øvelser. Dog må man ikke må skrive inde i selve dramalokalet, fordi det skal bruges til forestillinger,” siger Clara og griner. Selvom de kreative omgivelser kan bruges i dramaun-dervisningen, mener hun fx ikke, at

ens danskkundskaber bliver bedre af, at man må tegne og skrive, hvor man vil. Det hjælper derimod til, at man føler sig bedre tilpas, mener hun, hvorimod noter på væggen tidligere har hjulpet Freja: ”Hvis jeg havde skrevet mine noter på et stykke papir, ville jeg sikkert have smidt det væk, men når det så står på bordet eller væggen, så er det der permanent, og du når at se på det mange gange gennem et sko-leår. Fx kunne jeg til en eksamen huske et skema udenad, fordi jeg havde kigget så meget på det.”

Det er ikke kun til eksaminer, at

kunsten på væggene kan hjælpe. Den højaktuelle debat om gym-nasieelever, der ikke tør at række hånden op, fordi de er bange for at sige noget forkert, bliver ifølge Clara og Freja også mindre aktuel på DFG: ”Man lærer jo heller ikke at lave graffiti, hvis ikke man prøver. Ligesom man heller ikke lærer alt mu-ligt andet, hvis man ikke tør at begå fejl,” siger Clara, mens Freja også under-streger, at graffi-tien er med til at repræsentere alle på DFG: ”Her har alle en stemme, og den betyder lige meget, hvilket også kommer til udtryk i kunsten og graffitien. Det bliver i sidste ende noget mere in-kluderende, hvor man fx også kan melde sig ind i alle de udvalg, man vil. Det, synes jeg, er virkelig fedt, og jeg tror på en eller anden måde, at de muligheder for kunstnerisk udfoldelse, vi får stillet til rådighed,

er med til at bidrage til en men-talitet, hvor der også er plads til mennesker, der ikke kan finde ud af at lave graffiti; hvor der også er plads til fejl.” At der er plads til fejl i undervisningen behøver dog ikke nødvendigvis at have noget at gøre med mulighederne for kunstnerisk udfoldelse på alle flader og kanter, da eleverne på DFG grundet eget initiativ ikke får standpunktskarak-terer. Det er dog stof til eftertan-ke. Er DFG’s omgivelser herunder graffiti med til at skabe en mere nonchalant stemning, hvor der tur-des begå fejl? – og er manglen på kreative omgivelser, der nødven-digvis ikke er pæne, en af grunde-ne til, at flere elever på Rysensteen ikke tør række hånden op for at spørge om ‘dumme spørgsmål’?

Kanylens besøg slutter med en kop kaffe og en lækker vegansk kage i skolens cafeteria, hvor der dagligt bliver holdt møde for at op-datere alle på, hvad udvalgene har gang i. Desuden afholdes der her ugentligt møde for hele skolen i de farverige omgivelser, som åbenbart er af langt større betydning end blot at sætte farve på dagligdagen.

Freja & Clara

På Det Frie Gymnasium er det tilladt at tegne på alle vægge, borde og gulve – med undtagelse af få lokaler. Men hvilken indflydelse har denne frihed til at udfolde sig kunstnerisk på gymnasiet? Kanylen har sat sig ned med Clara og Freja, der begge går i 3.b på DFG, for at få en snak om hvide vægge og overbemalede, orange vægge med pop-art, anarkitegn og 6-øjede tigre.

24

Denne maler var glad for farver – og spare-de bestemt ikke på disse i sine værker. Han var en af frontmændene i den franske bev-ægelse, les Favues (på dansk: de vilde dyr), der gjorde op med de impressionistiske dyder.

a. Henri Matisseb. André Derainc. Pablo Picasso

2

Kvinden bag dette maleri er blandt andet blevet kaldt moderen af den amerikanske modernisme. Hun er især kendt for sine farverige blomstermalerier, samt sine landskabsmalerier, der senere er blevet synonym med Amerikas sydvest.

a. Elaine De Koonigb. Georgia O’Keeffec. Lee Krasner

1

Har du sans for kunst? Og øje for selv de mindste detaljer? Jamen, så bør du nok tage udfordringen op og gætte med i Kanylens Kunstquiz! Måske kan du slå dine medryssere i kampen om titlen som største kulturs-nob? Find din indre kunsthistoriker frem og se om du kan gætte, hvem der står bag disse små udsnit af større malerier. Hvis du gætter alle kunstnerne og indsender dit svar til Kanylens Facebookside inden den 29. april, har du muligheden for at vinde gratis måltid Mamse! God fornøjelse!

CILLE HVASS HOLM

KUNSTQUIZZEN

25

Vi slutter quizzen med endnu en kvindelig maler. Hun var svensker og spirituel med stort S. Hun malede abstrakt før det var cool (selv før Kandinsky!). I sit testamente skrev hun, at man først måtte offentliggøre hendes abstrakte malerier hele tyve år eft-er sin død i 1944 - da mente hun nemlig, at tidspunktet var korrekt. a. Hanna Paulib. Hilma af Klintc. Eva Bonnier

5

Hvis du er på hjemmebane i moderne dansk kunst, så kender du stensikkert ham her! Han var en af grundlæggerne af den avantgarde kunstnergruppe COBRA. De-suden var han uddannet folkeskolelærer, har et museum opkaldt efter sig i Silkeborg og var den første til at oversætte Kafka til dansk. a. Michael Kviumb. Per Kirkebyc. Asger Jorn

4

Lidt længere tilbage i tiden finder man denne maler. Han regnes som en af de største inden for den europæiske barok og var allerede meget anerkendt på sin tid – især for sine afbildninger af bibelske tekster. Hans malerier er kendt for at være domineret af mørke og dystre – om man vil – farver. a. Rembrandtb. Vermeerc. Caravaggio

3

DEBAT

26

27

Jeg går i 1.s. Vi har fysik, naturge-ografi og kemi. Tre naturvidenska-belige fag, som kan få en samfunds-faglig klasse til at svede, græde og rulle med øjnene. Vi kæmper for at følge med i disse alment dannende fag, selvom det ikke er en hemme-lighed, at vi glæder os til 3.g, hvor alt der hedder atomer, bjergarter og specifik smeltevarme lykkeligt kan lægges på hylden.

Men hvor er biologien med zoologi, evolutionsteori og genetik?

”NG? HVAD ER DET?”Da jeg startede på Rysensteen var jeg blevet informeret om mine fag. Jeg vidste (nogenlunde) hvad jeg kunne forvente. Jeg skulle i hvert fald have samfundsfag og engelsk, og jeg skulle også lige have latin i nogle måneder, og så var der noget med drama som valgfag. Men det, der overraskede mig var, at jeg ikke får biologi. Ikke i 1.g, ikke i 2.g og ikke i 3.g. Det eksisterer ikke på mit

skema. Det undrede mig længe, men

det irriterede mig først, da jeg erfa-rede, at det også er ret specielt, at en gymnasieklasse ikke undervises i biologi. Jeg ville højlydt snakke med venner fra parallelklasser om den NG test jeg fik 13/40 rigtige i, og responsen ville altid være den samme; ”NG? Hvad er det?” Hvor jeg de første gange forvirret måtte spørge, om de ikke havde naturge-ografi? Nej, de havde biologi. Og ef-ter lidt research fandt jeg altså ud af, at en stor del af Rysensteens 36 klasser har biologi – et fag, jeg vil-le ønske, min klasse også kunne få glæde af. Fordi vi har brug for det.

BEHOVET FOR BIOLOGIGymnasiet skal forberede os på, hvad der venter forude, og det er ingen hemmelighed, at der fra le-delsens side er et håb om, at vi stu-derer videre, efter vi er færdige på Rysensteens gange. Så vil Rys have gjort sit job, og vi vil være dannede.

Så min undren går på prioriterin-gen af de naturvidenskabelige fag. Misforstå mig ikke, havstrømme og ITK-Zonen er relevante, men det, at de prioriteres over anatomi og fotosyntese? Det synes jeg er mær-keligt. Biologi er for mig enormt alment dannende. Det handler jo om os. Som mennesker. Og selvom vi alle kommer fra folkeskoler, hvor biologi var et obligatorisk fag, har jeg erfaret, at den undervisning ikke var nok. Overhovedet.

Vi har som unge mennesker brug for meget mere viden om fy-siologi, anatomi, alkohols påvirk-ning og seksualundervisning. Er det ikke mere relevant end – eller i hvert fald ligeså relevant som - for-skellen på de tre bølgetyper og den adiabatiske proces?

Jeg mener, at det er en fejl i pri-oriteringen på Rysensteen Gymna-sium, at der er klasser som min, der slet ikke bliver undervist i biologi. Hvad mener I?

… men til gengæld ved jeg en hel masse om de forskellige bjergarter og den pladetektoniske model. I 1.s har vi naturgeografi, men overhovedet ingen biologi på skemaet. Og vi får det heller ikke. Hvorfor?

AF SIGNE BIRKEBY

”DON’T KNOW MUCH BIOLOGY…”

28

ILLUSTRATION: JULIE NOSCHVIGGO LEHRMANN HANSEN

ET GYMNASIUM FOR DE FÅ ELLER FOR DE MANGE?Debatten om karakterkrav til gymnasiet har ofte været oppe at vende, og sidste år fik uenighederne i Folket-inget forhandlingerne om en længe ventet gymnasiereform til at bryde sammen. V og K ønskede et karakter-krav på 4, DF og LA ønskede henholdsvis 6 og 7, mens S og SF ikke ville gå med til mere end 2. Senest har rek-torforeningen meldt sig på banen med et konkret ønske om et krav på 4, og meget tyder nu på, at det meget vel kunne gå hen og blive virkelighed, når reformen (sandsynligvis) vedtages en gang i år.

Der lader til at være to argumen-ter, der går igen, for indførelsen af et karakterkrav på minimum 4. Det ene, som især Marie Krarup fra Dansk Folkeparti benytter sig af, er postulatet at det hæver niveauet i en klasse, hvis dem med de lave-ste karakterer sorteres fra. Udover ikke at være empirisk bekræftet, er argumentet i mine øjne fortaler for en samfundsopbygning, der er om-trent så uretfærdig, som den kan blive.

For mig er en af velfærdsstatens allervigtigste og også fornemste opgaver at øge den sociale mo-bilitet mellem borgerne, hvilket lovforslaget direkte modvirker. Eksklusionen fra gymnasierne vil fratage de unge, der havde udfor-dringer i folkeskolen, muligheden for at forbedre sig fagligt og få en videregående uddannelse. Og si-den størstedelen af dem, der af-slutter folkeskolen med et snit på under 4 kommer fra hjem med for-holdsvis lavt uddannelsesniveau, lav arbejdsmarkedstilknytning og lav indkomst, er det et dødsstød til

de mange potentielle mønsterbry-dere, som med karakterkravet vil være nægtet adgang.

Dertil skal det nævnes, at ad-gangskravet vil ramme integrati-onen ekstra hårdt. Med et krav på 4 vil 27% af indvandrere og efter-kommere i Danmark ikke kunne komme på gymnasiet, og med et krav på 6, som Marie Krarup og DF foreslår, vil hele 80% være tvun-get til at søge andre veje (analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Er det det, højreflø-jen ønsker? Et samfund, hvor klas-seskellene vokser og hvor broerne mellem dem styrter sammen?

Det andet argument for indførelse af karakterkrav er, at samfundet ikke har brug for så mange bogli-ge unge, og at de snarere skal søge mod erhvervsuddannelser. Vi kan hurtigt blive enige om, at et sam-fund ikke kan bestå udelukkende af akademikere, og at håndvær-kere er mindst ligeså vigtige som jurister. Og netop derfor er argu-mentet så selvmodsigende. Ved at

indføre karakterkrav til gymnasiet bidrager man velvilligt til en endnu værre diskurs over for erhvervsud-dannelserne, der længe har været plaget af et dårligt image. Jeg synes på ALLE måder, det er forkert at se ned på folk med en erhvervsuddan-nelse.

Men man må da kunne se, at erhvervsuddannelserne efter ind-førelse af karakterkravet vil være for ”dem, der ikke var kloge nok til gymnasiet”. En yderligere stigmati-sering skaber ikke flere elektrikere eller teknikere eller vvs’er. Nej, lige modsat, så er der da få, som så sig selv på et gymnasium, men som blev nægtet adgang grundet for lave karakterer, der vil være moti-verede til en erhvervsuddannelse.

Som sagt anerkender jeg, at vi som samfund kan mangle faglært arbejdskraft. Men i stedet for at nægte folk adgang til gymnasiet, skal vi så ikke gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive? For mig at se kan det udmærket forsvares at flytte

29

nogle penge fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne, som man også har gjort det for nyligt. Helst så længe det ikke resulterer i en milliardbesparelse på gymnasierne, dog (hej igen, Esben Lunde)

En anden mulighed er mere fo-kuseret vejledning i folkeskolen. Både lærere og studievejledere; sig nu nej til dem, der ikke er egnede. Til slut kan man tage et kig på taxa-metersystemet. Som det er lige nu, får gymnasierne 13900 kroner for hver elev, der bliver student. Nogle steder har det medført, at elever,

der burde være blevet smidt ud undervejs, ikke er blevet det. Flyt de penge til eksempelvis et klass-etaxameter, så gymnasier i udsat-te områder vil kunne bibeholde et højt undervisningsniveau. Så kan man snakke om at have hævet ni-veauet.

Og hvis man nu vil være rigtig solidarisk – hvilket ikke lader til at være intentionen – så kunne man indføre et socialt taxameter, som støttede gymnasier, der har højt frafald.

I sidste ende kommer det an på, hvilken funktion, vi tillægger gym-nasiet. Esben Lunde Larsen, som indtil for få uger siden var uddan-nelses- og forskningsminister, ser gymnasiet som en forløber til universitetet, der har til formål at indsnævre elevens interesser og forfine hans evner. Jeg ser gymna-siet som en forløber til resten af li-vet, der har til formål at give eleven evnen til at reflektere. Et formål, det opfylder på fornemste vis, og som undergraves alvorligt af høje-re karakterkrav.

30

Misforstå mig ikke, for jeg påstår ikke, at Danmark er en diktato-risk stat, hvor alt som skrives el-ler tales censureres på strengeste manér. Men her er hvad jeg påstår: ytringsfriheden i Danmark er be-grænset, og man kan så argumen-tere, om det i sin vis er godt eller dårligt, men så længe den såkaldte racismeparagraf har sin gang på den danske jord, så synes jeg man har svært ved at tale om ytringsfri-hed i Danmark.

Som sagt kan det diskuteres om det er en god idé at beholde denne relativt gamle paragraf til bl.a. be-skyttelsen af forskellige minorite-ter og mindretal. Selv finder jeg det svært at synes om idéen, på trods af, at jeg arbejder for et multikultu-relt samfund, hvor majoriteter og minoriteter arbejder og lever side om side, uanset hvilke kulturer de tilhører. Men jeg tror simpelthen ikke på, at man kan tvinge folk til at respektere andre folks kultu-rer ved bøder eller andre typer af straf. Derudover synes jeg, ud fra

et mere liberalistisk synspunkt, at det må være op til det enkelte in-divid at forholde sig til, hvad han eller hun synes om idioten som står og prædiker racistiske tanker på torvet. Det må da netop være hele pointen med ytringsfriheden; at man selv forholder sig til udtalelser og artikler, uden det lige har væ-ret kørt igennem censurmaskinen, hvorefter ens holdning så er sat på det spor, som maskinen ønsker.

Jeg tror ikke det er en god ide at lægge låg på racismen, som man prøver på med racismeparagraffen. Tankerne bliver ikke udfordret, hvis de bare får lov til at ligge og simre under overfladen, som de gør for tiden. I tidens løb har man set gode eksempler, hvor undertrykkelse af visse holdninger blot har ledt til en forstærkning af disse, og jeg synes personligt Sverige i dag er et godt eksempel på et sted, hvor tingene er stukket helt af. Folk, som render rundt og sætter ild til asyllejre, og det fortsat voksende Sverigede-mokraterna, er blot bevis for mig,

at man ikke kan ulovliggøre politisk ukorrekthed.

Racisme og anden undertryk-kelse er noget, der skal bekæmpes gennem oplysning. Ligesom man kan se det etisk forkerte i at slå et andet menneske ihjel, og ligesom det er noget, man har fået postet i hovedet siden man var helt lille, så bør man på samme måde fortælles helt fra lille, at det at behandle sor-te og hvide forskellige er fuldkom-men uacceptabelt, hvilket jeg så også tror, at man i højere grad gør i institutioner nu om dage. Det er ikke en bødestraf, som skal holde os fra at sige noget racistisk, men vores indre moral og etik, og det er en opgave som civilsamfundet først og fremmest bør tage sig af, ikke staten.

Jeg synes du i de kommende dage skal prøve at fundere lidt over, hvad din holdning til racisme-paragraffen er. Er det blot en kræn-kelse af vores rettigheder, eller be-skytter den virkelig minoriteter og mindretal?

Hvad er ytringsfrihed? De fleste vil blive enige om, at det er retten til at sige som man vil, uden staten griber ind og censurer eller straffer individet for hans eller hendes udtalelse. Har vi det så i Danmark? Man vil umid-delbart svare ja, men hvis vi bliver enige om definitionen på ytringsfrihed til at være, at man kan sige ting som man lyster, så dumper Danmark desværre testen.

AF JONAS NØRUP HALL-ANDERSEN

VI HAR IKKE YTRINGSFRIHED…

DA VI EJEDE HELE VERDEN AF MILLE HOLKENFELDT BEHRENDT

Vi lovede hinanden hele den store verden dengangTiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17.Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelserSom vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger.Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort.Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner detEller dig. Eller noget af det vi gjorde sammenMen en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantetI mig og min indre globe og færden, når jeg søgerEfter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerneJeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopperJeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selvDu styrer alt det du ikke må og du får alt så letSå jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det maveSår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikkeDet lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv ogPå mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tankerIngenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smukOg så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skalIkke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hugBliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen ellerPå verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst.Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går derIKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er.Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænkerJeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge altFor mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af denKraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom deAndre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)enesteSom jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikkeEngang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøverAt eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv.Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemmeBare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge tingDu gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt.Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.Der er noget i derude, siger jeg til mig selv med en forsømt stemme.Mine læber vibrerer, og jeg smager anderledes på ordendeKun fordi jeg kan. Fordi jeg kan styre det.Jeg kan ikke så meget. Men du fik mig til at kunne det hele.Dengang i fremtiden. Fremtiden i en drøm, som jeg havde dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

Kanylen #6 | april 2016

ILLUSTRATION AF ANDREA MAILUND GLAHN

Mit hjerte springer i kvanternårjeg tænker på hvor tiden dog går.Tiden går så megetog jeg fatter det ikke helt.Jeg prøver at indhente det tabte,og higer efter at kunne følge medhvert eneste sekundminuttimedøgndagemånederår.Som en lang fødekæde ædes det og forsvinder ind i livets sorte huller,der hvor minder aflejresog hvor nostalgiind i mellemfremtvinger en svunden tid.

AF CILLE HVASS HOLM

K-ÆRLIGHEDDu forstår ikke, jeg føles ikke levende.Svævende mellem ingen-ting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende.Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotisk-storm.Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt.Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op.Trædende på mig, liggende nede i dybet af tankerFæstner mig ved roden af dig.Klamrende efter dit sind.Et sommerlykkeland. Efter-årsparadis. Vinter Wonder-land. Forårshimmerig.Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

AF MILLE HOLKENFELDT BEHRENDT