TILBAGEBLIK

- Dit månedlige fix -

december 2015

VICTOR OLSEN 2.s

NINA RASK 1.a

MATHILDE EILSCHOU HOLM 2.e

MARIA CHRISTINE NEIIENDAM – 2.u

LAURA RIIS-KLINKVORT 2.u

JOHAN DELFS 2.s

GUNNAR VALDEMAR GRUNERT – 2.u

CILLE HVASS HOLM 2.a

MÅNEDENS REDAKTION

REFLEKSIONER VED MADS VIG“Det er det, der især har gjort indtryk på mig i 2015:Flygtningestrømmene over Middelhavet - og siden på de danske landeveje, den danske regerings helt uacceptable og umenneskelige reaktion, terrorangrebene i Paris og København, klimaaftalen i Paris, og endelig en fantastisk GCP-rejse til Mumbai/Puna med 3.y, hvor vi bl.a. deltog i festen for elefantguden Ganesha. Sikke et land, sikke en kultur!”

JEG VIL IKKE TOLERERE INTOLERANCENKommentar til Emmeli Rose Adlers de-batindlæg, ”En blå prik i det røde hav” fra anden udgave af Kanylen.

31 VI KIGGER TILBAGE – OG SER SANDHEDEN I ØJNENEHvor meget anderledes tror I verden ville se ud hvis kvinder havde siddet på magten i stedet for mænd?

30

HVOR BLEV ORDENE AF?Jeg kan ikke sige at jeg er stolt over at leve i et samfund hvor internetkul-turen og narcissismen bliver priorit-eret højere end vores egen verden og medborgerskab.

29

KAN VI SNART TALE OM NOGET ANDET?Jeg er selv stor fortaler for at mod-tage flygtninge. Men kan vi ikke snart tale om noget andet, for jeg er sgu lidt udmattet.

28DEBAT

BLIVER DER SKÅRET NED PÅ DIG?2015 er ved at lakke mod enden, og den nye finanslov træder i kraft til jan-uar. Men hvad betyder nedskæringer på undervisning i praksis for dig som elev på Rysensteen?

26

2015 I BILLEDER2015 er kommet og snart gået. Geno-plev højdepunkterne med flotte billed-er fra årets løb.

10

HVAD ER DIT NYTÅRSFORSÆT?Selvom de fleste er nok ikke meget for at indrømme det er mange nytårs-forsæt er nok længe glemt inden vi er nået marts.

8

FÅ DET BEDSTE UD AF NYTÅRS- AFTENHvad enten du ser nytårsaften som opreklameret eller som et af årets ab-solutte højdepunkter, så giver vi dig en guide til, hvordan du får en god oplev-else med at sige farvel til 2015.

7

TILBAGEBLIKKender I den følelse når man får kuld-egysninger fordi man får en pludselig erindring om noget akavet eller flovt man har gjort i fortiden?

6

DECEMBERDecember er på mange måder en måned dedikeret til refleksion og fordybelse. Men samtidig er december også et vendepunkt; starten på en ny begyndelse.

4INDHOLD

December er på mange måder en måned dedikeret til reflek-sion og fordybelse. En måned, hvor man med god samvittighed kan se tilbage på et begiven-hedsrigt år. Men samtidig er december også et vendepunkt; starten på en ny begyndelse.

I takt med at 2015 lige så stille rinder ud kan vi ånde lettet op. Et hektisk halvt år er gået, og jeg taler vidst på alles vegne, hvis jeg siger, at der har været mere end nok at se til.

Der er masser at se frem til – lige meget om du først lige har overstået din første del af

gymnasieræset, eller at det er ved at ende. Året går så småt på hæld, og for nogen bety-der det, at lyset for enden af tunnelen kommer nærmere med hastige skridt – årets translokation venter rundt om hjørnet, højdepunktet i enhver gymnasieelevs karriere. Den sommerdag, hvor man får lov at trykke Gitte T’s hånd og drage ud i den store, vide verden! For os andre ryssere, må vi tage os til tåls med, hvad der venter os de næste par år, før det endelig bliver vores tur. Og det skal nok blive interessant, med vedta-gelsen af COP21’s klimaaftale,

at selveste PJ Harvey kommer på Roskilde, og at der i 2016 kun er 3 år til Gitte T’s 20 år ju-bilæum. Vi tror på i Kanylen, at det bliver et spændende, men ikke mindst udfordrende år.

Skænk derfor dine med-ryssere en tanke på nytårsaften, skål for dine venner og dem, du ikke kender. Og lad os få en fantas-tisk start på 2016! SKÅL!

AF NINA RASK & CILLE HVASS HOLM | FOTO: JOHAN DELFSLEDER

DECEMBER

NYTÅRSAFTENAfslut året med et brag,

med hjælp fra vores nytårs-guide på side 7!

31/12JULEAFTENDet er endelig juleaften, og der skal danes, synges, spises og åbnes julegaver! Hvad mon julemanden har fundet til dig i år?

24/12

LILLEJULEAFTENDet er aftenen før juleaf-

ten, og forventningerne er høje. Slap af derhjemme, eller køb den aller sidste

julegave.

23/12JULEAFSLUTNINGEn hyggelig afslutning på en råkold december med sang og en lille tale fra Gittes side for resten af skolen.

18/12

KALENDER

Tilbageblik, det at skildre tidligere hændelser, lidt som et flashback i den virkelige verden. Jeg erindrer min barn-dom som værende fredfyldt og glædesrig. Men jeg husker det ikke. Jeg husker dagen i går og ugen forinden. Jeg husker, at min mor bad mig om at fjerne mine sko fra gangen i fredags, men erindringer om selv samme handling har jeg ikke gjort mig. Måske fordi de ligger der end-nu. Jeg erindrer og husker det meste af året.

Året der gik suser forbi på indersiden af mine øjne med minder - gode som dårlige. Jeg husker nytårsaften som var det i sidste uge. Ja, det føles faktisk sådan. Da jeg sprang ind i det nye år, hånd i hånd med mine bedste veninder. Da klokken blev 00 fløj fyrværkeriet over den mørklagte nattehimmel og lyste op som millioner af stjern-er. I det sekund gik året i gang. Det år, som nu endnu engang er slut. Nytårsaften er begiven-heden der fejrer muligheden for det nye år, men hvornår hædrer vi tilbageblikkene? Man kan nemt komme til at tænke på sin barndom, når man hører ordet tilbageblik. Minder der har sat sig fast i hukommelsen, i sjælen. Minder og oplevelser, der har sat dig i det sted, som du er i dag. Godt og ondt.

Vi er så fokuserede på at leve i nuet, fokuserede på fremtiden, og på at leve op til samfundets krav. Ting som ligger 5 år fra nu. Det er sjældent, vi giver os

selv lov til at dvæle i fortiden. I de hændelser, der har svøbt og formet os til at være de menne-sker, vi er i dag. Tilbageblik kan gøre ondt på os, for vi har alle oplevet smerte på den lange rejse gennem livet. Men hvis vi ikke kan acceptere vores fortid, hvordan skal vi så kunne ac-ceptere os selv? Et tilbageblik er en meget personlig ting. En unik mulighed for at genopleve nogle af de vigtigste elementer i vores opvækst. Selv dengang din far skred fra din mor, eller din kæreste var dig utro, da dine veninder skiftede dig ud, eller du dumpede matematikek-samen. Det er alt sammen en del af dig, en del af dig som du kæmper dagligt for at holde skjult, men måske er det vig-tigt, at vi begynder at dele de oplevelser med hinanden. Der ligger noget bag et hvert indi-vid. Ethvert skamfuldt tilbage-blik på fortiden. Enhver pinlig oplevelse. Alle har skeletter med i rygsækken, og de er en del af os.

En klog mand synger om til-bageblik i sin sang “7 years”. Her formår han at gennemgå hele sit liv på en måde, så vi kommer helt tæt på, men uden at lukke os ind.

“Soon I’ll be 60 years old, will I think the world is cold Or will I have a lot of children who can hold me Once I was seven years old, my momma told me Go make yourself some friends or you’ll be lonely

Once I was seven years old”

– Lukas Graham

Inden længe så har fremtiden overhalet os, og de ting, der holder dig vågen om natten lige nu, vil blot være en del af det solide grundlag, du har bygget for dig selv. Tilbageblikkene gør os til mennesker, de gør os unikke.

Kender I den følelse, når man får kuldegysninger, fordi man får en pludselig erindring om noget akavet eller flovt, man har gjort i fortiden? Når det ligesom rammer en som vod-kaen kl. 2 på Enzo. Nyd det, føl det med hele kroppen. Det var pinligt, det er sket. Jeg accept-erer det frem for at glemme det - frem for at glemme mig selv. Gå med åbne arme og åbent sind, men lad være at glemme hvilke fejl, du tidlige-re har lukket ind. Lad tårerne trille og bræk dig af grin. For selv fuglen giver slip, når det er tid til at høste, dog vil den aldrig glemme, hvor kornet engang stod. Ligesom vi ikke må glemme de år, vi sammen har stået her på Ryssen. For om 5-10 år vil din irriterende dansklærer være et lærerigt og gyldent minde, som du vil savne at få lov at brokke dig over. Mine tilbageblik varmer mit hjerte. De skaber mig, og de gør mig stærkere.

AF EMMELI ROSE ADLERESSAY

TILBAGEBLIK

AF MATHILDE EILSCHOU HOLM | FOTO: ROMAN DRITSGUIDE

FÅ DET BEDSTE UD AF NYTÅRSAFTEN

HVIS DU SELV HOLDER FESTDet er en god idé at pynte op allerede om formiddagen, hvis du selv har inviteret venner over til at komme om aftenen. Selvom mange sidder inde med gammelt nytårspynt, så overvej at tage et smut forbi Tiger-bu-tikken eller Søstrene Grene og køb nogle friske serpentiner, bordbomber og hatte. Det er også festligt at brænde st-jernekastere af – hvis du bor i nærheden af skolen, så kan du f.eks. købe stjernekastere i Føtex på Vesterbrogade. Hvis du har inviteret dine venner over til at spise med, så overvej at lave maden sammen, da I alligevel har god tid til at lære at rulle sushien ordentligt og håndtere spisepindene, før det bliver midnat. En god sel-skabsleg kunne være gæt og

grimasser, hvor I inkorporerer sedler med elever og lærere fra Rysensteen, hvis dine ven-ner også går på skolen. Du kan også sætte humøret i vejret ved at forberede en Kahoot med spørgsmål om årets begiven-heder, I har haft sammen.

HVIS DU SKAL TIL EN AN-DENS FESTFesterne nytårsaften ender altid med at huse flere menne-sker, end man tror, fordi folk ofte tager deres venner med. Hvis du skal til en andens fest, er det dog en god idé først at sige det videre til værten, hvis du har planer om at hive nogle flere med. Det er også vigtigt at huske at tage drikkevarer med til dig selv, så du undgår at drik-ke af halvtomme plastikkrus på køkkenbordet.

NYTÅRSAFTEN MED FÅ PER-SONERD. 31. december behøver ikke at være en aften, hvor du er omringet af mennesker, til du går i seng. Hvis du har valgt kun at invitere en lille håndfuld venner og veninder over så sørg for, at I kan få tiden til at gå med andre ting end at snakke og hilse på fremmede. I kan spille Bezzerwizzer, se en film eller gå udenfor med jeres fyrværkeri. Hvis I har planer om at nyde andres fyrværkeri, så er der altid masser at se på i Tivoli, på Rådhuspladsen, i Fælledparken eller ved Dronning Louises Bro.

For mange er nytårsaften en opreklameret fest med alt for mange forventninger, men for andre er det et af årets højdepunkter og den perfekte mulighed for at være oppe i over et døgn og hygge sig med sine venner. Hvad enten du er tilhænger af den første eller den sidste holdning, så giver vi dig en guide til, hvordan du får en god oplevelse ud af at sige farvel til 2015.

“Altså nu går jeg ikke rigtig ind for alt det det nytårsfortsæt-halløj, da jeg ikke mener, at det er nødvendigt at vente helt til nytår for at begynde at rette op på sine egne fejl... Men hvis jeg skulle vælge et, ville det være (med fare for at lyde alt for jeg-er-en-god-kristen agtigt), at jeg skal være bedre mod mine med-mennesker.”

– Peter, 1.t

“Mit nytårsforsæt er at gøre en forskel, fordi jeg føler, at rigtig, rigtig meget af hvad der sker omkring os, bare er tomme ord og mennesker, der ikke bliver holdt til ansvar for, hvad de siger. Så mit nytårsforsæt er rent faktisk at gøre noget ved nogle af alle de problemer, der er både rundt omkring på skolen og andre steder.”

– Signe, 1.s

Ikke så få af os laver hvert år et nytårsforsæt. Vi stiller os selv et mål om, hvor vi i det nye år skal klare det bare en smule bedre end det forrige. Vi vil leve en smule sundere, tage os sam-men i skolen (hermed også når man har tysk i fjerde), man vil sørge for at se nogle venner, der bor langt væk, eller hvad det nu kan være, vi sætter os for i slutningen af et år. Selvom de fleste nok ikke er meget for at indrømme det, er mange nytårsforsæt nok længe glemt, inden vi er nået marts. Vi har sat fokus på 6 ryssere og deres nye og gamle nytårsforsæt.

AF MARIA CHRISTINE NEIIENDAM & JULIE NOSCH | FOTOS: VICTOR OLSENVOXPOP

HVAD ER DIT NYÅRSFORSÆT?

“Sidste år var mit nytårs-forsæt, at jeg ville begynde at ryge igen, fordi jeg ikke havde røget i 6 måneder.”

– Filip 1.e

“Jeg har to nytårsforsæt. Det ene er sådan med min mor og min søster, det er en slags pige-pagt, vi altid har, hvor vi lige skal være lidt sundere og gladere i hele januar, for det er altid sådan en trist måned. Og ellers har jeg et nytårsforsæt til mig selv om, at jeg skal tage mig lidt mere sammen i skolen.”

– Ida, 2.u

“Mit nytårsforsæt sidste år var bare at være afslappet og få sovet noget mere. Men det synes jeg måske alligevel ikke er gået så godt. Ej... skal sgu nok få sovet lidt i ferien, så har lige de sidste 2 uger til at forløse mig selv.”

– Maria, 2.s

“Mit nytårsforsæt er at jeg vil lære at spille saxofon, guitar og klaver.”

– Aram, 1.f

HVAD ER DIT NYÅRSFORSÆT?

Det har været terrorattentat i København, hvor en synagoge og Krudttønden på Øster-bro blev beskudt. To uskyldige mistede deres liv.

MINDEHØJTIDELIGHED FOR TERRORATTENTATET I KØBENHAVN | FOTO: MARK KNUDSEN15. FEBRUAR

2015 er kommet og snart gået. Genoplev højdepunkterne med flotte billeder fra årets løb.

AF GUNNAR VALDEMAR GRUNERT & VICTOR OLSENFOTOSERIE

2015 I BILLEDER

MINDEHØJTIDELIGHED FOR TERRORATTENTATET I KØBENHAVN | FOTO: MARK KNUDSEN

En stor bølge af flygtninge indvandrer fra nordafrikanske og mellemøstlige lande til Europa.

FLYGTNINGEKRISE I EUROPA | FOTO: CHRISTOPHER FURLONGFRA APRIL

Milliardæren Donald Trump annoncerer, at han ville stille op til præsidentvalget for det amerikanske republikanske parti.

DONALD TRUMP ANNONCERER KANDIDATUR | FOTO: CHRISTOPHER GREGORY16. JUNI

Det 68. Folketingsvalg ender med en snæver enkeltpartiregering bestående Venstre. Valget introducerer Alternativet og giver rekordresultat til Dansk Folkeparti.

FOLKETINGSVALG 2015 | FOTO: SOPHIA JULIANE LYDOLPH18. JUNI

Andreas Mogensen bliver den første danske astronaut i rummet. Han er på rumflyvning fra den 2. til 4. september.

ANDREAS MOGENSEN BLIVER DEN FØRSTE DANSKER I RUMMET | FOTO: SCANPIX2. SEPTEMBER

ANDREAS MOGENSEN BLIVER DEN FØRSTE DANSKER I RUMMET | FOTO: SCANPIX

NASA bekræfter, at der er fundet flydende vand på Mars.

VAND PÅ MARS | FOTO: NASA/JPL-CALTECH/UNIV. OF ARIZONA28. SEPTEMBER

Der har været terrorattentat i Paris, og bl.a. en café og et koncertsted bliver angrebet. Over 130 uskyldige mister livet.

MINDEHØJTIDELIGHED FOR TERRORATTENTAT I PARIS | FOTO: AP13. NOVEMBER

FNs 21. klimamøde afholdes i Paris, og ender med en historisk, juridisk bindende kli-maaftale mellem deltagerlandene.

COP21 I PARIS | FOTO: ARC 202030. NOVEMBER

Regeringen fremsatte i september deres forslag til en finanslov for 2016, og den 19. november blev den endelig forhandlet færdig og præsenteret sammen med de andre øvrige borgerlige parti-er. Finansloven involverer bl.a., at der årligt skal spares 2% på uddannelsesystemet, og Rysensteen har sammen med mange andre gymnasier haft nedlagt undervisning og demonstreret mod bespar-elserne. Nu er 2015 ved at lakke mod enden, og den nye finanslov træder i kraft til januar. Men hvad betyder nedskæringer på undervisningen i praksis for dig som elev på Rysensteen? Kanylen har tage en snak med skolens rektor, Gitte Transbøl.

AF JOHAN DELFS | FOTO: VICTOR OLSENINTERVIEW

BLIVER DER SKÅRET NED PÅ DIG?

STÆRK ØKONOMI UDSKYDER BESPARELSERMan kunne måske godt for-estille sig, at der øjeblikkeligt ville være behov for at spare, så snart finansloven slår igennem og taxameterkronerne falder den 1. januar. Dette kan meget vel også være tilfældet på andre skoler, men ikke på Rysensteen. Skolens økonomi klarer sig nemlig i øjeblikket rigtig godt, fordi vi er i en ekspansionsfase. “Der går 11 3.g-klasser ud, og vi får 13 1.g-klasser ind, så i den ekspansionsfase har vi nogle muligheder for at økonomisk klare os,” forklarer Gitte. Derfor vil skolegangen fortsætte som den plejer efter juleferien, og det er først til sommer, at der skal laves om på noget. Ekspan-sionsfasen betyder også, at det ikke er nødvendigt at fyre lærere, men at man i stedet kan nøjes med at undlade at ansætte flere lærere til de nye elever.

En af de ting, regeringen har foreslået landets rektorer at spare på, er bureaukrati. Men ifølge Gitte er der ikke meget bureaukrati at skære i på Ry-sensteen: “Vi er meget effek-tive, idet at vi har en meget smal ledelse og administration, og vores serviceafdeling kører på pumperne.” Hun er dog stadig åben for idéer til forbedringer, hvor end det er muligt.

KLARE PRIORITETERHvis du har været bekymret for besparelsernes konsekvenser for din GCP-rejse i 3.g så kan du ånde lettet op. Rysensteens unikke GCP-profil og -rejser har høj prioritet for ledelsen, og skal ikke berøres, understreger rektoren. Finansieringen til GCP-projekterne skal findes, og brugerbetaling bliver det “aller aller aller sidste hug,” mener

Gitte.

De ugentlige lektiecaféer på Rysensteen har til formål at styrke studiemiljøet og elev-ernes faglige udbytte for måske især de fagligt svagere elever. Men det er ikke obligatorisk for gymnasier at afholde dem, og det er derfor også et sted, hvor nogle gymnasier har valgt at spare. På Rysensteen er der dog ikke stor sandsynlighed for, at lektiecaféerne bliver afskaffet: “Det ville jeg synes var forfær-deligt, hvis vi skulle gøre,” siger Gitte.

Men hvis man hverken kan spare på bureaukrati, lektie-caféer eller GCP-projekter, hvordan sparer man så?

KLOGERE UNDERVISNINGMere effektive undervisnings-former og strukturer kan være en måde at spare på, mener Transbøl. Lærerne er i gang med at undersøge, om de kan arbej-de mere effektivt, hvis de fælles planlægger forløb, i stedet for individuelt at planlægge for hver enkelt klasse. På den måde kan selve undervisningen også føres parallelt i to klasser, og én lærer kan tage sig af begge klasser, når det giver mening. Gitte forklarer idéen: “Hvis du har dansk, for eksempel, i 2.g, og man har det samme forløb – lad os sige det moderne gennembrud – så kunne tim-erne ligge samtidig i to klasser, og så kunne man nogle gange være 60, og nogle gange kan man gå hver til sit igen. Så kan læreren jo holde oplæg om et eller andet, og eleverne kan lave gruppearbejde selvom der kun er én lærer til 60”. Til gengæld kan man godt være bekymret for, om lærerne vil kunne un-dervise lige så engageret og godt, når ikke de selv forbe-

reder deres egen undervisning, mener Transbøl.

TALENTUDVIKLING I FAREZONENProgrammer som MEP, MUN og sciencekonkurrencer er en del de obligatoriske tilbud, som gymnasier er forpligtede til at tilbyde. Men talentprogram-merne kan på sigt risikere at komme i farezonen for bespar-elser. I praksis betyder det, at deltagerne i talentprogram-merne i fremtiden kan blive nødt til at bidrage med mere brugerbetaling end de gør i dag, når programmet involverer fx en rejse.

FREMTIDEN ER USIKKERAlligevel tror Gitte ikke, at man vil kunne mærke så meget til besparelserne på Rysensteen i løbet af de første to år. Efter de to år, når besparelserne når op på i alt ca. 8%, vil det blive svært at spare, og det vil kunne mærkes på undervisningen. Men udover de årlige 2% skal et løft af erhvervsuddannelserne også finansieres af de almene gymnasier, hvilket medfører at gymnasierne i 2017 ser ud til at skulle spare yderligere 3,6%. På det tidspunkt bliver nedskærin-gerne et stort problem, mener Gitte Transbøl: “Det bliver rig-tig, rigtig svært. Det kan vi ikke.”

HVAD SPARES DER PÅ?I SIKKERHED: - GCP - Lektiecaféer - Antallet af lærere

FARE FOR NEDSKÆRING: - Talentudvikling

(brugerbetaling) - Læreres forberedlesestid

(fælles forberedelse) - Altid klasseundervisning

(smartere planlægning)

Indvandring har længe været et stort emne på den politiske dag-sorden. Vi taler om flygtninge næsten hver eneste dag, og som medlem af Radikal Ungdom er jeg selv stor fortaler for bl.a. at modtage en stor mængde flygt-ninge. Men kan vi ikke snart tale om noget andet? For jeg er sgu lidt udmattet.

Europa står i en flygtningekrise og som Dansk Folkeparti ganske rigtigt siger, må man anerkende, at Schengen-samar-bejdets ydre grænser er faldet. Vi har længe diskuteret, i hvor stor grad, og hvordan vi skal hjælpe. Om vi bare skal lukke os selv inde, stikke fingrene i begge ørerne og skrige for vores lungernes fulde kraft til at problemet selv løser sig, eller om vi bør tage del i at hjælpe de mennesker, som er flygtninge grundet en konflikt vi, i sidste ende, selv har været med til at starte. Uanset hvor man står, har det længe været øverst på den politiske dagsorden, og har overskygget godt og vel alt an-det det seneste halve år, måske med undtagelse af folkeaf-stemningen om afskaffelse af retsforbeholdet d. 3. december. Men jeg er træt, ufattelig træt, af, at man næsten ikke kan tale om andet. Den nuværende re-gering gør meget forkert inden for udlændingeområdet, det tror jeg de fleste af os på Rysen-

steen kan blive enige om, men de gør også meget forkert inden for landets fremtidige økonomi, den grønne omstilling, og så meget andet, som de desværre slipper alt for nemt for. Hvor er alt kritikken af håndværkerfr-adraget, som allerede nu viser sig at blive en fiasko? Hvor er alt kritikken af Dansk Folkepartis sjusk med finansloven 2016, som de nu ønsker genåbnet, fordi de overså, at beskæringen i boligydelsen ville gå udover de ældre? Og jeg kunne blive ved med at liste op.

Selv om flygtningekrisen stadig er i fuld gang, synes jeg debat-ten har gået sin gang. Vi gent-ager os selv konstant, og enigh-edsmæssigt kommer vi ingen vegne. Som halv-teknokrat er jeg ked af at se, at politik i dag i så høj grad er baseret på følels-er, eller sænket til et sådan niveau, så alle kan tage stilling til det ud fra sine følelser. Det er svært at diskutere finanslov, for det betyder, at man reelt skal have noget indsigt i landets økonomi. Flygtninge og ind-vandring er dog i højere grad et personligt spørgsmål, hvor man ikke behøver være ekspert på noget område, for at kunne sige, hvad man mener. Al Dansk Folkepartis politik er jo mere eller mindre bygget på følelser. Det er i hvert fald lang tid siden jeg har set noget gennemtænkt

økonomisk politik fra deres side, hvor de har lyttet til ek-sperterne i stedet for deres indre hjertebanken for rød grød med fløde, Holger Danske og Dybbøl Mølle.

Det er ikke fordi jeg ikke finder problemstillingen relevant, men der er bare så mange andre ting man også bør tage stilling til, og så mange andre ting som bør kritiseres på det groveste. Personligt finder jeg problem-stillingen vedr. den såkaldte forsørger- eller ældrebyrde meget relevant, fordi det i sig selv har været tabubelagt. Diskussionen om det fremtidige uddannelsessystem, om beskat-ning, om den grønne omstilling, om hvordan man bedst får folk på overførselsindkomst til at komme på arbejdsmarkedet igen, eller om hvordan man får danske borgere til at være nettobidragsydere, er også alle stadig ufatteligt relevante. Des-værre føler jeg, at de er druknet lidt i hele flygtningevirvaret.

Hvis man føler, at regeringen har svigtet på flygtningeområ-det, så vent til at folk ser, hvad de har gjort ved den økono-miske politik, mens vi har været optaget af at hjælpe folk i nød.

AF JONAS NØRUP HALL-ANDERSENDEBAT

KAN VI SNART TALE OM NOGET ANDET?

Oxford Dictionaries har kåret årets ord for 2015, og det er ikke et ord. For første gang er ’årets ord’ ikke et rigtigt ord bestående af bogstaver, med den definition og de konnota-tioner, der hører med. I år er det glædeståre-emojien der har fået æren. Den populære emoji vandt over ord som ”flygtning”, og i 2013 var det “selfie”, der fik prisen. Jeg kan ikke sige at jeg er stolt af at leve i et sam-fund hvor internetkulturen og narcissismen bliver prioriteret højere end vores egen verden og medborgerskab. Hvor blev ordene af?

”Vi kan se, at alfabetets bog-staver har kæmpet med at imødekomme det 21. århun-dredes krav på hurtig og visuel kommunikation”, har Oxford Dictionaries’ præsident, Casper Grathwohl, udtalt om valget. Alting kan i denne tid kun gå for langsomt, og der er åbenbart ikke længere tid til at bruge egentlige ord. Emojis kræver blot et enkelt tryk på en tast, og så er en hel besked sendt afsted. Misforstå mig nu ikke, jeg tror der er visse fordele ved emojis – de hjælper os bl.a. med at fortolke en besked på den rigtige måde. Men at erstatte

ord med emojis er grænsen, eft-er min mening. Unges kommu-nikation er blevet så påvirket af sms’er og Facebook-beskeder, at vi ikke længere kan sætte ord på vores tanker og følelser. Det er nemmere bare at sende en emoji end at stoppe op et sekund og tænke over, hvad man i virkeligheden mener. Den konstante brug af smartphones er medvirkende til at skabe en generation af socialt afstum-pede mennesker. Og jeg kan mærke det på egen krop. I min omgangskreds er det efterhån-den sjældent at der på nogen måde bliver åbnet op omkring ens inderste tanker. Samtalerne forbliver overfladiske og præget af jokes og venskabelige drillerier. Selv når emnerne en sjælden gang bevæger sig ud på dybere vande, har folk svært ved at tage det seriøst. Der bliver hurtigt skiftet emne, for man skulle jo nødig åbne hjertet op for andre.

I virkeligheden tror jeg det er en effekt af den voldsomme emotionelle rutschebane som mange oplever i løbet af teen-ageårene. Det kan være svært at finde hoved og hale i det hele. Den nemme løsning er helt at lade være med at prøve. Det

ville jo være meget lettere, hvis følelsesregisteret blot var som emoji-tastaturet, hvor man bare selv kan vælge fra en række simple udtryk. Men virkeligheden er meget mere kompliceret. At det fra sam-fundets side stadig er relativt tabubelagt at ytre noget der bare er en smule ømt og per-sonligt gør det bestemt ikke nemmere. Og det er præcis derfor vi alle falder i emo-ji-fælden. For du blotter ikke dig selv på samme måde ved at sende et billede af et hjerte som ved at sige ”jeg elsker dig”. Vi skal turde stå fast ved os selv og ytre os, for det er først når vi er ærlige overfor os selv og andre, at de ægte relationer bliver skabt. Der er en utrolig mæng-de stress og pres forbundet med at holde sig opdateret i alle livets facetter – skole, arbejde og sociale medier samtidig. Vi må ikke glemme at stoppe op en gang imellem og mærke efter, om vi har os selv med.

AF LAURA RIIS-KLINKVORT | FOTO: OXFORD DICTIONARIESDEBAT

HVOR BLEV ORDENE AF?

Kære Emmeli,

Jeg vil starte med at sige, at jeg halvdelen af tiden bor i Brøndby Strand – et område, der er berygtet for sine ”ind-vandrerproblemer”. Jeg færdes i ghettoen blandt ældre, blandt etniske minoriteter og andre i samfundets øjne kuldsejlede eksistenser. Her blev DF ved sidste kommunalvalg det næst-største parti. Jeg bor side om side med Danmarks underk-lasse.

Jeg ser mig selv som et ganske tolerant menneske. Bevares, jeg har flere højreorienterede venner, som jeg respekterer. Vi gør måske holdninger imellem lidt grin med hinanden, men det bliver ikke til mere end det. Jeg synes godt, at man kan være højreorienteret og samtidig

være et godt menneske. Det er ikke demokratiet, jeg har et problem med.

Dog er der ét partis tilhængere, som jeg ikke kan magte: Dansk Folkepartis. Misforstå mig ikke, jeg forstår godt, hvorfor man vælger at stemme på dem - man drager formodentlig den fejlslutning, at kriminalitet er et indvandrerproblem og ikke et underklasseproblem. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man insisterer på, at andre skal give plads til ens indsnævrede og fordømmende verdenssyn.

Du skriver, at du føler dig mar-ginaliseret på Rysensteen, fordi du er DF’er. Det synes jeg sådan set er ret ironisk. Det parti, som du støtter, er nemlig med til at udstøde i forvejen mar-ginaliserede mennesker. Det

repræsenterer et menneskesyn, hvis kerne netop er intoleran-cen, egoismen og småligheden. Vi har det egentlig ganske trygt her i vores lille glasklokke – men hjælpe udsatte mennesker, som har gennemgået rædsler, vi slet ikke kan forestille os? Ellers tak!

At jeg kritiserer det menne-skesyn, du repræsenterer, indskrænker ikke din ytrings-frihed. Det er faktisk min demokratiske ret.

I Danmark kan og skal vi rumme de svage, de udsatte, de mar-ginaliserede. Men vil skal ikke rumme intolerancen.

Kommentar til Emmeli Rose Adlers debatindlæg, ”En blå prik i det røde hav” fra anden udgave af Kanylen.

AF MIA LOUISE DINITZENDEBAT

JEG VIL IKKE TOLERERE INTOLERANCEN

I år fejrede vi kvindernes 100 års jubilæum. Det er nemlig så mange år siden, at de danske kvinder kunne sætte deres kryds og på lige fod med mæn-dene ytre sig ved folketingsvalg. I dag er det en forholdsvis normal ting, at de fleste går ind for ligestilling mellem kønnene, men ikke alle er enige om, hvor meget der endnu skal kæmpes. Der er sågar nogle, der mener,

at mændene i fremtiden vil blive nødt til at kæmpe for de-res rettigheder, fordi det store fokus på kvinder vil overskygge mændenes få undertrykte posi-tioner i samfundet. Alt dette er jo meget fint, men er det egen-tlige spørgsmål ikke, hvorvidt vi overhovedet kan have et samfund, hvor en bestemt del af befolkningen sidder på de tunge poster, og om vi over-

hovedet kan undgå en sådan tendens? Har vi nogensinde set anderledes strukturer i de civilisationer, vi har kendt til og kender i dag?

Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om ligestilling ikke blot er historisk, men i høj grad også nutidigt. Det er vigtigt at hædre de seje kvinder og mænd, der kæmpede for

AF ANONYM | TEGNING: ANNE-MARIE STEEN PETERSENDEBAT

VI KIGGER TILBAGE – OG SER SANDHEDEN I ØJNENE

kvinder for 100 år siden. De-res kamp gav muligheder. Men ligestillingen kæmper stadig med udfordringer, selvom det er andre i dag, end det var den-gang. Et eksempel er ligeløn-nen. I Danmark tjener kvinder gennemsnitligt 7 pct. mindre end mænd – til trods for at de har samme uddannelse, ancien-nitet og jobfunktion. Kigger vi på tværs af samfundet, tjener kvinder 60.000 kr. mindre om året end mænd. Den lønforskel følger med resten af livet. Kvindelige folkepensionister har således i gennemsnit 3.000 kr. mindre til sig selv om måned-en end mandlige pensionister. Stakkels gamle damer.

I mange tusinde af år har kvin-der næsten alle steder i verden været underlagt det mandlige køn, og det er de stadig i dag på utallige mange planer. Både politisk og økonomisk. Desuden oplever 1 ud af hver 3 kvinde desværre stadig seksuelle eller voldelige krænkelser begået af mænd over hele verden.

Men lad os nu lade alt det lig-ge... Lad os vende den om: Hvor meget anderledes tror I verden ville se ud, hvis kvinder havde siddet på magten i stedet for mænd? Hvis det var almen ud-vikling og intelligens, det havde handlet om, og ikke den fysiske styrke, som altid har været mændenes måde at dominere kvinder på?

Manden har altid været anset som forsørgeren, jægeren og beskytteren. Men hvor meget andet ligger ellers til ham? I det moderne samfund hvor denne fysiske styrkes vigtighed er på flere planer forældet, har man-den faktisk på en måde mistet sin identitet. Han har mistet sit forspring. Dette forunder-

lige væsen er et problem på så mange måder, at man vel godt kan kalde det et biologisk uheld. Mandens Y-kromosom er et ufuldendt X-kromosom, altså har manden et ufuldstændigt sæt kromosomer. Dette er sket ved en mutation. Desud-en starter alle fostre i morens mave med to sæt X kromo-somer, altså som begyndende pigefostre, hvor efter denne kromosommutation finder sted, og barnet ’muterer’ til et drengebarn. Manden er altså en ufuldendt kvinde. Mænds generelle tendens til voldeligt adfærd, ustyrlig sexlyst og trang til konstant dominans er en reaktion af hans underbevidste følelse af at være udfuldkom-men. Hannen forsøger altså ubevidst at bruge hele sit liv på at fuldføre sig selv – på at blive en kvinde, et komplet menne-ske. På grund af at mandens underlegenhed på humanitær intelligens, i forhold til kvinder, som står i kontrast til hans bev-idsthed, om at han ikke kan leve op til kvindens niveau, reagerer han ved at bruge sin fysiske magt til at undertrykke kvin-dekønnet i en psykisk flugt fra selvrealisering. Hannen lever altså i et følelsesmæssigt hul, hvor han søger efter noget, han ikke kan forstå, hvorfor han har brug for. Man kan sige, at han er fanget i en ’twillight zone’, hvor han inderst inde stadig er halv abe, halvt menneske. Han er desværre langt værre stillet end aberne, fordi i modsætning til aberne, er han i stand til at føle en bred vifte af negative følelser - had, jalousi, foragt, væmmelse, skyld, skam, tvivler - og desuden er han klar over, hvad han er, og hvad han ikke er.

Denne tendens kan allerede ses i drengenes yngste år hvor de driller og river pigerne i håret.

De flygter fra ’pigelus’ og ter sig ved at ødelægge ting og slå på hinanden. Dette forklares oftest ved at drengen ’han kan jo bare godt lide dig’, og bare prøver at fange pigernes opmærksomhed, men dette problem bunder i virkeligheden i flere komplikationer. Grun-det drengenes dyriske adfærd, blandet med deres evne til at føle og delvis forstå en række menneskelige tendenser og følelser som kvinder ligeså kan, fortsætter deres rottehale-riv-eri helt indtil dagen de dør, den skifter bare form.

Mændene har nemlig igennem hele historien været mestre i at promovere dem selv. De har givet udtryk for at deres fysiske styrke også gælder for deres psykiske styrke og udvikling-sevne (dette er selvfølgelig ikke korrekt) og har brugt deres magtposition i samfundet til at bilde kvinder ind, at de på alle planer ligger under det man-dlige køn. Kvinder er blevet bildt ind af mænd, i næsten alle samfund, at de er mindre værd end dem. Dette er resulteret i en omvendt verdensorden hvor millioner af kvinder lever med mindreværdskomplekser og manglende tro på dem selv på grund af (ironisk nok) mandens mindreværdskomplekser og undertrykkelse af hunkønnet. Mændene er som sagt instink-tive drevne skabninger, som lige præcis har nok selvforståelse til at vide, hvad der er vigtigst for ham, og hvad som giver hans liv mening:

- Reproduktion (sex, hvor og hvornår han har brug for det),

- Accept (mænd søger inderst inde, og vil gøre det hele deres liv: accept af kvinder. Men på grund af deres manglende evne

til hengivenhed og kærlighed, bruger han i stedet penge og status. Han er brødbringeren, forsørgeren. Det får ham til at føle sig moderlig og er endnu en måde han på primitiv vis prøver at kopiere kvinden. Moderen giver mælk, manden giver penge, en ussel erstatning af kærlighed)

- Magt (i hans uendelige flugt fra ham selv er mandens nok vigtigste mission i livet at opnå eller bibeholde magt. Ikke bare hvilken som helst magt, men magt over kvinder. Manden ved nemlig inderst inde, at ved afkald på denne magt, vil han blive nødt til give afkald på hans status i samfundet som forsørgeren, som er hans eneste status, der medfører kvindernes accept og kontrol over deres krop og seksualitet. Hvis han af retfærdighedsmæs-sige grunde gav afkald på denne magt og ville sætte kvinderne fri, vil dette lige så betyde, at han vil blive tvunget til at tage stilling til hans egentlige med-fødte værdi. Hans værdi som væsen, som halvt menneske, og som mand. Og det vil han for alt i verden undgå!)

Men altså – Slap nu af. Jeg kan forestille mig, at dem som ikke sidder med et smil på læben lige nu måske føler sig ramte, misforståede eller vrede. Nogle er måske ligeglade! Sandheden er at selvom vi for 100 år siden opnåede ret til at stemme betyder det ikke, at den over-ordnede magt ikke stadig ligger hos den ene del af befolkningen. Og måske er det også okay? Det må kvinder vel gøre op med dem selv. Men jeg kan ikke lade være med sidde og gruble, tæn-ke og dagdrømme…

Kig på jer selv, kig på jeres

fortid, nutid og fremtid. Kig på verden. Hvordan ville den egen-tlig se ud, hvis det havde været kvinderne som havde ledet den menneskelige befolkning? Måske værre, måske 100 gange mere fredelig.

Jeg ved det ikke, jeg er jo også bare en hysterisk tøs...

KANYLEN ØNSKER DIG EN GOD JUL OG

ET GODT NYTÅR!

VI SES TIL JANUAR!