Kapitel 4 Medicinregning - Gyldendal

19

Kapitel 4

Medicinregning

? Hvilke problemer har du oplevet i forbindelse med beregning af den

medicin borgeren skal have?

Find supplerende materiale i

i-bogen@

10733 Farmakologi trin 2_mat_1opl_K01.indd 19 02-10-2015 16:00:48

20 Kapitel 4

I dette kapitel kan du læse om, hvordan du finder frem til eller kontrol-

lerer medicindoseringer, fx

� Hvordan du ved faste lægemidler beregner henholdsvis den

ordinerede lægemiddeldosis, styrken pr. tablet og antallet af

tabletter, der skal gives.

� Hvordan du ved flydende lægemidler beregner styrken pr. milli-

liter, den ordinerede lægemiddeldosis, og hvor mange milliliter

der skal gives.

� Hvordan du med infusioner beregner den ordinerede volumen,

tidsperioden for infusionen og hastigheden, dvs. hvor mange

dråber/milliliter der skal løbe ind pr. minut.

� Hvordan du beregner, når lægemidlerne er opgivet i procent

vægt/vægt (% w/w) eller i procent vægt/volumen (% w/v).

Beregninger ved tabletter, kapsler eller suppositorier

Ordineret lægemiddeldosis � g � mg � mikg � IE

Antal � Tablet � Kapsel � Suppositorie

Styrke pr. � Tablet � Kapsel � Suppositorie

Figur 4.1. Denne cirkel er symbolet på en tablet. Figuren kan anvendes ved beregning af lægemidler, når du skal finde frem til tabletternes styrke, antal tabletter eller den ordinerede lægemiddeldosis. � Lægemiddeldosis viser, hvor mange g/mg/mikg/IE der er ordineret i alt pr.

døgn. � Styrke viser, hvor mange g/mg/mikg/IE der er af lægemidlet pr. tablet, kap-

sel eller suppositorie. � Antal viser, hvor mange tabletter, kapsler eller suppositorier der skal gives.

C Tabletter, kaps-

ler og supposito-

rier kaldes for faste

lægemidler, da de er

faste.

IE betyder Interna-

tionale Enheder og

er en måleenhed for,

hvor meget aktivt

stof der er af læge-

midlet. IE anvendes

fx ved insulin og

visse former for

antibiotika.


21Medicinregning

Ved medicinberegning er det vigtigt at have overblik over, hvilke af de

tre faktorer du kender, og hvad du skal beregne.

Den øverste del af cirklen svarer præcist til den nederste del, dvs.

at den ordinerede lægemiddeldosis er lig med det antal tabletter, der

gives i en bestemt styrke, se figur 4.1. De enkelte dele, som skal fin-

des, bliver beregnet ved at gange eller dividere. Ved lodret streg skal

du gange, og ved vandret streg skal du dividere.

1. Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved

Antal x Styrke

2. Antal (tabletter, kapsler, suppositorier) findes ved

Ordineret lægemiddeldosis

Styrke

3. Styrken (pr. tablet, kapsel, suppositorie) findes ved


Antal

Find lægemiddeldosis Det er vigtigt at kende den lægemiddeldosis, som borgeren får, da du

skal reflektere over, hvordan den svarer til den mængde, du forventer,

borgeren skal have, bl.a. ud fra normaldosis for alder, og om borgeren

fx har nedsat nyre- og leverfunktion.

Eksempel

På psykiatrisk afdeling har en patient med depression fået

ordineret tablet Cipramil 20 mg x 2 daglig (mane og vesp), se

figur 4.2.

Lægemiddeldosis = 2 (tabletter) x 20 mg = 40 mg daglig.

!


22 Kapitel 4


Antal2 tabletter

Styrke20 mg/tablet

Ukendt

KendtKendt

Figur 4.2.I dette tilfælde er det den øverste del, nemlig lægemiddeldosis, som skal bereg-nes.

Når du beregner dosis, skal du være meget opmærksom på enheden,

dvs. om der står gram, milligram eller mikrogram. Det er meget vigtigt

at anvende den korrekte enhed, da borgeren ellers kan få for stor eller

for lille dosis, se figur 4.3.

1 g 1000 mg 1.000.000 mikg

Gram (g) Milligram (mg) Mikrogram (mikg)

0,000.001 g 0,001 mg 1 mikg

Figur 4.3. � Ved beregning mod højre skal du gange med 1000 for hver enhed

� Eksempel: 0,5 mg = 0,5 x 1000 mikg = 500 mikg � Ved beregning mod venstre skal du dividere med 1000 for hver enhed

� Eksempel: 400 mikg = 400 : 1000 mg = 0,4 mg

Find antal tabletterUanset om du selv dispenserer medicinen, eller en anden gør, så skal

du kontrollere, at fx antallet af tabletter er korrekt.

! Eksempel

Patienten på en endokrinologisk afdeling har fået ordineret tab-

let Eltroxin 0,15 mg mane. På afdelingen findes Eltroxin tablet-

ter a 50 mikrogram, se figur 4.4.

C Cipramil

(hovedgruppe N

undergruppe 04) er

et antidepressiva af

gruppen SSRI, dvs.

serotonin genopta-

gelseshæmmer.


23Medicinregning

Ordineret lægemiddeldosis0,15 mg

Antal Styrke50 mikg/tablet

Kendt

KendtUkendt

Figur 4.4.I dette tilfælde er det den nederste venstre del, nemlig antal tabletter, som er ukendt.

Da der både er anvendt betegnelsen mg og mikg, skal du først om-

regne mg til mikg, se figur 4.3.

0,15 x 1000 mikg = 150 mikg

Antal tabletter = 150 mikg

= 3 tabletter50 mikg/tablet

Find styrkenFor mange af lægemidlerne findes der flere forskellige styrker. Du skal

kontrollere, om styrken er korrekt i forhold til den ordinerede læge-

middeldosis og antallet af tabletter.

Eksempel

Borgeren på plejehjemmet har diagnosen nedsat hjertefunktion

(morbus cordis incompensatio) og får Digoxin 0,25 mg i alt

på en dag. Du kan se, at der i doseringsæsken er 4 tabletter

Digoxin fordelt over dagen, se figur 4.5.

!

C Eltroxin (hoved-

gruppe H) gives ved

for lavt stofskifte

(myksødem). Læge-

midlet indeholder

hormonet T4, som

øger stofskiftet i

cellerne.


24 Kapitel 4

Ordineret lægemiddeldosis0,25 mg

Antal4 tabletter

Styrke

Kendt

UkendtKendt

Figur 4.5.I dette tilfælde er det den nederste højre del, nemlig styrken pr. tablet, som er ukendt.

Først skal du omregne mg til mikg, se figur 4.3.

0,25 x 1000 mikg = 250 mikg

Styrken pr. tablet = 250 mikg

= 62,5 mikg/tablet4 tabletter

C Digoxin (hoved-

gruppe C) er et hjer-

telægemiddel, som

øger hjertemusklens

sammentrækning og

sænker antallet af

hjerteslag. Derved

bliver hjertet mere

effektivt.


25Medicinregning

Beregninger ved orale opløsninger (suspensioner) og injektioner

Ordineret lægemiddeldosis � mg � IE

Volumen � Antal ml

Styrke � mg/ml � IE/ml

Figur 4.6.I dette tilfælde symboliserer cirklen tværsnittet på en sprøjte. Figuren kan an-vendes ved beregning af flydende lægemidler. Her er antal erstattet af volumen, da der er tale om væsker. � Lægemiddeldosis viser, hvor mange mg eller IE der er ordineret i alt pr.

døgn. � Styrke viser, hvor mange mg/ml eller IE/ml der er af lægemidlet. � Volumen viser, hvor mange ml der skal gives.

Det er fortsat sådan, at du skal gange ved en lodret streg, og du skal

dividere ved en vandret streg, se figur 4.6.

1. Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved

Volumen x Styrke

2. Volumen (antal ml) findes ved


Styrke

3. Styrken pr. ml findes ved


Volumen

C Injektioner og

orale opløsninger

kaldes for flydende

lægemidler, da de er

opløst i væsker.


26 Kapitel 4

Find volumenVed dispensering af orale opløsninger er det vigtigt at kunne beregne

det korrekte antal ml, der skal gives.

! Eksempel

En borger bliver behandlet med antibiotika mod en bakteriel

infektion. Lægen har ordineret tablet Pondocillin 700 mg x 2 i

syv dage, se figur 4.7.

Borgeren har svært ved at synke tabletterne, derfor har

lægen ændret indgiftsmåden til oral suspension, som findes i

35 mg/ml.

Volumen, antal ml = 700 mg

= 20 ml35 mg/ml

Ordineret lægemiddeldosis700 mg

Volumen Styrke35 mg/ml

Kendt

KendtUkendt

Figur 4.7.I dette tilfælde er det volumen i nederste venstre del, som er ukendt.

C Pondocillin

(hovedgruppe J) er

et bredspektret pe-

nicillinpræparat. Det

nedbryder bakterier-

nes cellevæg, så de

sprænges.


27Medicinregning

Find styrkenEn patient har fået ordineret oral suspension Vepicombin 750.000 IE x

2 daglig. Der gives 25 ml x 2 daglig, se figur 4.8.

Styrken = 750.000 IE

= 30.000 IE/ml25 ml

Ordineret lægemiddeldosis750.000 IE

Volumen25 ml

Styrke

Kendt

UkendtKendt

Figur 4.8.I dette tilfælde er det styrken i nederste højre del, som er ukendt.

Find lægemiddeldosisEn borger skal have subcutan injektion Mixtard 0,7 ml mane. Injekti-

onsvæsken har styrken 100 IE/ml, se figur 4.9.

Lægemiddeldosis = 0,7 ml x 100 IE/ml = 70 IE

C Vepicombin

(hovedgruppe J) er

et antibiotika og et

smalspektret penicil-

linpræparat.

C Mixtard (hoved-

gruppe A) er humant

insulin med en

kombination af hur-

tigt og middellangt

virkende insulin.

C I Danmark inde-

holder 1 ml insulin

altid 100 IE.


28 Kapitel 4


Volumen0,7 ml

Styrke100 IE/ml

Ukendt

KendtKendt

Figur 4.9.I dette tilfælde er det lægemiddeldosis i øverste del, som er ukendt.

Figur 4.10.Afmåling af 0,7 ml er meget mere præcist på en 1 ml sprøjte.

Beregninger ved infusionerInfusioner har forskellige koncentrationer, og de angives som

� Isoton koncentration = samme koncentration som i blodet.

� Hypoton koncentration = mindre koncentration end i blodet.

� Hyperton koncentration = større koncentration end i blodet.

t Læs om isoton/hypoton/hyperton dehydrering i Somatisk sygdomslære.

t Læs om isotone/hypotone/hypertone væsker i Naturfag, niveau D og C.

C Infusioner

kaldes for flydende

lægemidler, da læ-

gemidlerne er opløst

i vand.

C Ved infusioner er

volumen over 50 ml.


29Medicinregning

Ordineret volumen � dråber � ml � l

Tid � min � time

Hastighed � dråber/min � ml/min � ml/time

Figur 4.11.Her symboliserer cirklen tværsnittet på en infusionsslange. Ved infusionsbereg-ninger anvendes en række andre parametre, fx anvendes der ikke lægemiddel-dosis, men volumen, da det er den mængde, der skal ind i blodet. � Volumen viser, hvor mange ml eller liter infusionsvæske der er ordineret. � Tid viser, hvor mange minutter eller timer infusionen skal være om at løbe

ind i blodet. � Hastighed viser fx, hvor mange dråber eller ml der skal gives pr. minut.

Det er fortsat sådan, at du skal gange ved en lodret streg, og du skal

dividere ved en vandret streg, se figur 4.11.

Den ordinerede volumen findes ved

Tid x Hastighed

Tiden findes ved

Ordineret volumen

Hastighed

Hastigheden findes ved

Ordineret volumen

Tid

Volumen angives enten som dråber, ml eller l. For at kunne foretage

beregninger af infusioner, er det vigtigt, at du kan omregne mellem

disse.

1 l = 1000 ml og 1 ml = 0,001 l


30 Kapitel 4

I næsten alle infusionsvæsker svarer 1 ml til 20 dråber, se figur 4.12.

Hvis ikke dette forhold er gældende, skal det være noteret på infusi-

onsvæsken. Kontroller derfor altid, om der står noget!

mlgang med 20

dråber divider med 20

Figur 4.12.Fra ml til dråber ganges med 20, og fra dråber til ml divideres med 20.

! Eksempler:

3 ml = 3 x 20 dråber = 60 dråber.

120 dråber = 120 ml

= 6 ml20

Tiden er det tidsrum, som infusionen gives i. Den angives i minutter

eller timer. Du skal derfor kunne omregne timer til minutter, hvis ha-

stigheden fx er dråber/minut eller ml/time, se figur 4.13.

timergang med 60

minutter divider med 60

Figur 4.13.Der er 60 minutter på 1 time, derfor skal du enten gange eller dividere med 60.

! Eksempler:

1,75 timer = 1,75 x 60 minutter = 105 minutter

150 minutter = 150 timer

= 2,5 timer60

Hastigheden er den volumen, der skal løbe ind pr. tidsenhed. Den op-

gives som dråber/minut, ml/minut eller ml/time. Der er en let omreg-

ning mellem dråber/minut til ml/time, se figur 4.14.


31Medicinregning

dråber/minutgang med 3

ml/time divider med 3

Figur 4.14.Skal dråber/minut omregnes til ml/time ganges med 3. Den modsatte vej divi-deres med 3.

Eksempler:

60 dråber/minut = 3 x 60 ml/time = 180 ml/time

90 ml/time = 90 dråber/minut

= 30 dråber/minut3

!

Find volumen

Eksempler:

Der bliver sat infusionsvæske op hos en patient. Der står, at

tiden er 1 time og 20 minutter. Hastigheden er 5 ml/minut, se

figur 4.15.

!

Ordineret volumen

Tid1 time 20 min

Hastighed5 ml/min

Ukendt

KendtKendt

Figur 4.15.I dette tilfælde er både hastigheden og tiden kendt, derfor kan vi beregne volu-men.


32 Kapitel 4

Da tiden er angivet i time og minutter, skal den omregnes til minutter,

så den passer til hastigheden ml/minut.

1 time og 20 minutter = 60 + 20 minutter = 80 minutter

Volumen = Tid x Hastighed = 80 minutter x 5 ml/minut = 400 ml

Find tiden

! Eksempler:

Patienten har fået ordineret infusion af isoton glukosevæske.

Der skal gives 250 ml, og hastigheden er 50 dråber pr. minut,

se figur 4.16.

Ordineret volumen250 ml

Tid Hastighed50 dråber/min

Kendt

KendtUkendt

Figur 4.16.I dette tilfælde er både volumen og hastighed kendt, derfor kan vi finde tiden.

Da volumen er angivet som ml, skal den omregnes til dråber, så den

passer til hastigheden.

250 ml = 250 x 20 dråber = 5000 dråber

Tiden = Volumen

=5000 dråber

= 100 minutterHastighed 50 dråber/minut

100 minutter = 1 time og 40 minutter


33Medicinregning

Find hastigheden

Eksempler:

En patient får 360 ml infusionsvæske. Infusionen skal løbe over

3 timer. Du skal finde hastigheden i ml/time, se figur 4.17.

!

Ordineret volumen360 ml

Tid3 time

Hastighed

Kendt

UkendtKendt

Figur 4.17.I dette tilfælde er både volumen og tiden kendt, derfor kan vi beregne hastighe-den.

Hastighed = Volumen

=360 ml

= 120 ml/timeTid 3 timer

Ved omregning til dråber/minut skal tallet divideres med 3.

Antal dråber/minut = 120 dråber/minut

= 40 dråber/minut3

Beregning af procent vægt/vægtI en salve er det vigtigt at vide, hvor mange gram af lægemidlet der er

i salven. Procent vægt/vægt viser, hvor mange gram der er i 100 gram

salve. På medicinens etiket vil det være angivet som % w/w, da det

engelske weigth (vægt) benyttes.

Procent vægt/

vægt (% w/w) er en

måde at angive, hvor

mange gram af læge-

midlet der er i 100

gram af salven.


34 Kapitel 4

! Eksempel:

0,1 % w/w Locoid creme betyder at der er 0,1 g lægemiddel pr.

100 g salve.

Udregning med vægtprocent:

Hvor mange mg er der pr. g?

0,1 % =0,1 g

=0,1 x 1000 mg

=100 mg

= 1 mg/g100 g 100 g 100 g

Beregning af procent vægt/volumenProcent vægt/volumen viser, hvor mange gram der er i 100 milliliter

væske. På medicinens etikette vil det være angivet som % w/v, da det

engelske weigth (vægt) benyttes.

! Eksempel:

10 % w/v glukoseopløsning betyder, at der er 10 gram glukose

for hver 100 ml væske.

Udregning med volumenprocent:

En opløsningsvæske indeholder 0,9 % w/v NaCl (isotonisk saltvand til

infusion).

0,9 % w/v viser, at der er 0,9 g natriumklorid pr. 100 ml infusionsvæ-

ske.

Hvor mange g NaCl er der i 1 liter?

0,9 % =0,9 g

=0,9 x 1000 mg

=900 mg

= 9 mg/ml100 ml 100 ml 100 ml

Der går 1000 ml på 1 liter, derfor er der 9 mg x 1000 / l = 9000 mg / l

= 9 g NaCl / l infusionsvæske.

Nogle gange anvendes % w/v (vægt/volumen), og andre gange anven-

des g/l (gram/liter) eller mg/ml (milligram/milliliter). Det er rimelig let

at omregne, se figur 4.18.

C Locoid creme

(hovedgruppe D) er

et middelstærkt glu-

kokortikoid præparat

og anvendes mod

eksem.

Procent vægt/

volumen (% w/v) er

en måde at angive,

hvor mange gram af

lægemidlet der er i

100 milliliter.


35Medicinregning

% w/vgang med 10

g/l % w/vgang med 10

mg/ml divider med 10 divider med 10

Figur 4.18.Til venstre er vist omregningen fra % w/v til g/l. Til højre er vist omregningen fra % w/v til mg/ml. Da 1g = 1000 mg og 1 l = 1000 ml, bliver forholdet det samme.

Eksempler:

På infusionsvæsken står der 0,9 % w/v natriumklorid.

Fra % w/v til g/l:

0,9 % w/v = 0,9 x 10 g/l = 9 g/l

En liter natriumklorid infusionsvæske indeholder altså 9 g

NaCl.

Fra % w/v til mg/ml:

0,9 % w/v = 0,9 x 10 mg/ml = 9 mg/ml

En milliliter natriumklorid infusionsvæske indeholder altså 9

mg NaCl.

!

Refleksion over tidspunkt for medicinindtagDet er vigtigt, at medicinen har den rigtige koncentration i blodet i

forhold til, hvordan det skal virke.

Et eksempel er smertestillende medicin fx morfin. Hvis koncen-

trationen i blodet er for svingende, vil borgeren opleve skift mellem

smertefrihed og smerter.

Et andet eksempel er risiko for tilvænning, så medicinens virkning

aftager. Det gælder fx for Cardopax.


36 Kapitel 4

Figur 12.4

En af leverens vigtigste opgaver

er at nedbryde fremmede stoffer,

der bliver optaget via tarmen.

Biotilgængelighed er mængden af

aktivt stof efter leverpassagen.

Figur 12.5

Plasmahalveringstidskurve for tablet Morfin ud fra ovenstående

beregning. Observationerne der er indsat på kurven viser noget om

smertedækningen (virkningen) og bivirkninger.

6

5

4

3

2

1

0

7 10 13 16 19 22 01 04 07

Timer

SvimmelTræt

SmerterSmerter Søvnløshed

Mg Morfin

Leveren

Portåre

Aktivt stof

– biotilgængelighedenTarm

First pass

metabolisme

Figur 4.19.Lægen har ordineret rp. tablet Morfin DAK 10 mg x 3. Medicinen bliver givet kl. 7, 13 og 19. Kurven er udregnet efter biotilgængeligheden og plasmahalve-ringstiden for Morfin – se Naturfag, niveau D og C.

Morfin har en kort plasmahalveringstid på 2-3 timer, se figur 4.19.

Derfor daler koncentrationen hurtigt, og borgeren har i perioder af

døgnet øget risiko for smerter, fx om natten. Observationer i forhold

til, hvornår medicinen virker/ikke virker, samt hvornår der er flest bi-

virkninger, er vigtige. Det viser, om medicinen bliver givet på de rigtige

tidspunkter i løbet af døgnet.

Cardopax og tolerans

En borger har fået ordineret tablet Cardopax 5 mg x 4.

Ifølge www.pro.medicin.dk kan der udvikles tolerans, hvis der

ikke mindst én gang i døgnet er mindst 12 timer imellem to doserin-

ger. Samtidig skal medicinkoncentrationen være så jævn som muligt.

På medicinkortet var der angivet, at tabletterne skulle gives:

(5 timer) (4 timer) (5 timer) (10 timer)Kl. 7 12 16 21 7

C Cardopax er et

nitratpræparat fra

hovedgruppe C. Det

udvider de store

vener i abdomen,

og derved bliver der

et mindre tryk mod

hjertet, som bliver

aflastet.

Tolerans er tilvæn-

ning til et præparat,

dvs. at lægemidlets

virkning gradvist

aftager, så dosis skal

øges for at opnå den

ønskede virkning.


37Medicinregning

Koncentrationen er rimelig konstant om dagen, men fra kl. 21 til 7 er

der kun 10 timer, så borgeren har stor risiko for af udvikle tolerans i

forhold til Cardopax.

Tabletterne kan i stedet for gives:

(4 timer) (4 timer) (4 timer) (12 timer)Kl. 7 11 15 19 7

Her er der 12 timer mellem aftentabletten og tabletten næste morgen.

Aspirin og forebyggelse af tromber

Aspirin indeholder acetylsalicylsyre, som nedsætter trombocytternes

(blodpladernes) evne til at klæbe sammen. Derved nedsættes koagula-

tionen og risikoen for trombedannelse.

På grund af plasmahalveringstiden er koncentrationen i blodet

størst i de første timer efter medicinindtagelsen, hvorefter koncentra-

tionen daler i løbet af et døgn.

Undersøgelser har vist, at risikoen for tromber er forøget med

20-30 % sidst på natten og først på morgenen. Hvis medicinen gives fx

kl. 8, vil koncentrationen i blodet være lav på de mest kritiske timer af

døgnet. Indtages tabletten om aftenen, er der derimod en noget større

koncentration om natten og i den tidlige morgen.


38 Kapitel 4

Kapitlets hovedpunkter

� Ved beregninger i forhold til faste lægemidler anvendes

Lægemiddeldosis, Antal og Styrke.

– Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved: Antal

gange Styrke.

– Antal (tabletter, kapsler, suppositorier) findes ved:

Ordineret lægemiddeldosis divideret med Styrke.

– Styrken (pr. tablet, kapsel, suppositorie) findes ved:

Ordineret lægemiddeldosis divideret med Antal.

� Ved beregninger i forhold til injektioner og orale opløsnin-

ger anvendes Lægemiddeldosis, Volumen og Styrke.

– Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved: Volumen

gange Styrke.

– Volumen, antal ml findes ved: Ordineret lægemiddel-

dosis divideret med Styrke.

– Styrken pr. ml findes ved: Ordineret lægemiddeldosis

divideret med Volumen.

� Ved beregninger i forhold til infusioner anvendes Volu-

men, Tid og Hastighed.

– Den ordinerede volumen findes ved: Tid gange Ha-

stighed.

– Tiden findes ved: Ordineret volumen divideret med

Hastighed.

– Hastigheden findes ved: Ordineret volumen divideret

med Tid.

� Procent vægt/vægt (% w/w) angiver, hvor mange gram af

lægemidlet der er i 100 gram af salven.

� Procent vægt/volumen viser, hvor mange gram der er i

100 milliliter væske.

Hvis du vil vide mereOlsen, I. et al., 2015. Lægemiddelberegning. København: Munksgaard.

Piilgaard Halling, S., 2014. Basal medicinregning. København: Munksgaard.

Olsen, I. et al., 2014. Farmakologi – Hånden på hjertet, 2. udgave. Køben-

havn: Munksgaard.


39

Kapitel 5

Medicin og pædagogik

? Hvilke oplevelser har du haft med at rådgive og vejlede borgere i forhold

til brugen af medicin, dens virkning, bivirkninger og interaktioner?

Find supplerende materiale i

i-bogen@

I dette kapitel kan du læse om, hvordan du pædagogisk støtter borge-

ren til at anvende medicinen korrekt, fx:

� Hvordan du ved hjælp af instruktion, rådgivning og vejledning på for-

skellig måde øger borgerens viden om den medicinske behandling.

� Hvordan du sikrer, at borgeren følger lægens ordinationer.

� Hvordan du inddrager borgeren i et ligeværdigt samarbejde.

� Hvordan du anvender medicinpædagogik og ved hjælp af den

gode konsultation, gruppepsykoedukation og komplementære


40 Kapitel 5

strategier opnår en bedre sammenhæng mellem borgerens

egne behov og den medicinske behandling.

Mange mennesker tager dagligt medicin, og ofte er det flere forskel-

lige præparater. Det øger risikoen for, at medicinen bliver taget på de

forkerte tidspunkter eller sprunget over i perioder. Men medicinsk be-

handling er kompleks, og derfor er det afgørende, at borgerne følger

lægens ordinationer.

Sundhedspædagogiske metoder, redskaber og praksisformer skal

motivere og øge borgerens evne til at forstå og følge behandlingen. I

dette kapitel bliver der især lagt vægt på vejledning, compliance, con-

cordance og medicinpædagogik.

Observationer og overvejelser om medicin og pædagogikI forbindelse med medicinhåndteringen er det vigtigt, at du som social-

og sundhedsassistenten reflekterer før samarbejdet med borgeren,

under samtalerne og efter, se figur 5.1.

Efter refleksion

Refleksioni situationen Før refleksion

Pædagogiskebeslutninger

Dokumentation Hvordan virker medicinen Svarer det til borgerens behov, ønsker

Viden om sygdommen ogborgerens tilstand

Viden ommedicinens virkning bivirkninger interaktioner

Observationer Symptomer Borgerens evne til at begribe

Borgerens behovog synspunkter iforhold til medicinen

Figur 5.1.Refleksionsmodellen i forhold til medicin og pædagogik viser de tre faser i refleksionen, samt hvilke faktorer der bliver anvendt i hver fase. De faglige og pædagogiske beslutninger i forhold til medicinhåndteringen bygger på reflek-sionerne.

Compliance er

graden af overens-

stemmelse mellem

patientens medicin-

indtag og den ordi-

nerede behandling.

Concordance er en

proces, hvor der er

et tæt samarbejde

mellem personale

og borgere omkring

medicinordination

og medicinbrug.


41Medicin og pædagogik

Før samtalen skal du:

� bruge din viden om borgerens sygdom og tilstand til at blive

opmærksom på, hvordan sygdommen har påvirket personen.

Lider borgeren fx af svær KOL, har borgerens nedsatte respira-

tion betydning for kommunikationen. Desuden kan for meget

kuldioxid, for lidt ilt og for lav pH-værdi i blodet påvirke borge-

rens evne til at forstå og mestre indtag af medicinen.

� sammenholde din viden om medicinens virkning til sygdom-

men. Hvis der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem

dem, er det vigtigt at spørge lægen eller sygeplejersken for at

sikre sig mod fejl. Det gælder ligeledes ved interaktioner og

kontraindikationer i forhold til den anden medicin, borgeren

får.

� sikre dig viden om medicinens mulige bivirkninger, da det er

vigtigt for de senere observationer.

� indhente viden om, hvilke retningslinjer der er for opbevaring

og dokumentation af den medicin, borgeren har.

Under samtalen skal du:

� observere borgerens symptomer på sygdommen, hvilket giver

et indblik i, hvor godt eller dårligt medicinen virker.

� observere bivirkninger – er der mange og markante bivirknin-

ger, er det vigtigt at kontakte lægen eller sygeplejersken, da

medicindosis kan være for høj.

� observere borgerens bevidsthed, evne til at forstå og give ud-

tryk for sine synspunkter. Er der fx tegn på begyndende deli-

rium, skal det straks rapporteres videre.

t Læs om årsager til delirium i Somatisk sygdomslære.

� inddrage borgerens behov og synspunkter i forhold til den

medicinske behandling. Hvordan oplever borgeren medicinens

virkning og bivirkninger? Jo mere borgeren bliver inddraget,

desto større er sandsynligheden for, at borgeren tager medici-

nen korrekt. Se compliance side 45 og concordance side 49.

� observere, hvornår patienten indtager medicinen og i forbin-

delse med hvad. Er der mad eller drikke, som kan nedsætte

effekten af medicinen, så skal borgeren vide dette. Citrusjuice

kan fx nedsætte optagelsen af nogle lægemidler i tarmen, se

side xx.


42 Kapitel 5

Efter samtalen skal:

� dokumentationen sikre, at nødvendig viden og erfaringer vide-

reføres til kolleger, så de kan følge op på aftalerne og skabe

kontinuitet.

� dokumentationen ud fra borgerens udsagn og egne observatio-

ner beskrive, hvordan medicinen virker, og hvilke bivirkninger

der er. Det er vigtigt at beskrive, hvordan vi gennem samarbej-

det med borgeren kan støtte denne, fx i forhold til medicinind-

tag og ved lægekonsultationer.

� det aftales, hvad der skal følges op på næste gang, fx i den

pædagogiske tilgang eller viden, som er vigtig for borgerens

ønsker og forståelse af behandlingen.

Instruktion, rådgivning og vejledning til borgere om medicinI samarbejdet med borgeren om medicinen skal du anvende instruk-

tion, rådgivning og vejledning, se figur 5.2. Det pædagogiske valg

kommer helt an på situationen, og hvad der er bedst for borgeren.

Men vær opmærksom på, at:

� jo længere til venstre, desto mindre indflydelse har borgeren –

hvilket øger risikoen for, at borgeren ikke føler sig hørt og ikke

følger den medicinske behandling korrekt.

� jo længere mod højre, desto mindre indflydelse får persona-

let på samtalen – hvilket øger risikoen for at borgeren får en

manglende viden omkring medicinen.

Personalets indflydelse

Instruktion

Rådgivning

Vejledning

Borgerensindflydelse

Figur 5.2.Figuren viser fordelingen af rollerne mellem borgeren og personalet ved hen-holdsvis instruktion, rådgivning og vejledning.



Instruktion

Instruktion er en oplæring af borgeren ved at fremvise og forklare,

hvordan medicinen skal tages. Det kan fx være, hvordan borgeren

anvender sin turbuhaler til at tage Spirocort. Social- og sundhedsassi-

stenten viser fx:

� hvad der skal bemærkes på turbuhaleren – det kan være områ-

det, hvor en markering viser, at der kun er få doser tilbage

� hvordan en ny dosis klikkes frem

� hvordan respirationen skal være ved indtagelsen

� hvordan turbuhaleren skal holdes

� hvilke hygiejniske forholdsregler borgeren skal anvende.

Borgeren kan stille spørgsmål undervejs, men det er social- og sund-

hedsassistenten, som demonstrerer og forklarer.

Rådgivning

Rådgivning er en professionel tilkendegivelse af, hvordan borgeren får

den bedste virkning ud af medicinen. I forhold til turbuhaleren kan det

være om, hvornår det er bedst at tage medicinen i forhold til de gener,

den nedsatte vejrtrækning (dyspnø) giver.

Social- og sundhedsassistenten anvender sin faglige viden til at

råde borgeren i forhold til spørgsmål fra borgeren.

Vejledning

Vejledning er en dialog mellem borgeren og social- og sundhedsassi-

stenten om fx medicinens virkning, bivirkninger og interaktioner. Bor-

geren har måske anvendt en lignende medicin tidligere og har derfor

vigtige erfaringer fra dengang. Ved at tage udgangspunkt i borgerens

oplevelser og synspunkter, sikrer social- og sundhedsassistenten, at

borgeren er en del af løsningen.

Undersøgelser viser, at netop denne form for kommunikation

med borgeren, øger sandsynligheden for, at medicinen bliver taget

korrekt. Dette er beskrevet under concordance side 49.

SelvadministrationDer er stor forskel på reglerne for selvadministration på hospitaler, i

psykiatrien og i hjemmeplejen. Desuden er der lokale instrukser og

procedurer, som du også skal forholde dig til, når borgere selvadmini-

strerer deres medicin.

C Spirocort (hoved-

gruppe R) indeholder

glukokortikoider

(binyrebarkhormo-

net kortisol), som

nedsætter betæn-

delsestilstanden i

luftvejene, hvorved

slimlaget bliver tyn-

dere, og respiratio-

nen forbedres.


44 Kapitel 5

I forbindelse med ordinationen tager lægen stilling til, om bor-

geren selv kan administrere sin medicin eller skal have hjælp af sund-

hedspersonalet til det. Lægen vurderer, i hvilket omfang borgeren kan

følge ordinationen og behandlingen – dvs. graden af compliance, se

side 45.

Hel/fuld selvadministration

� Borgeren indtager selv medicinen, efter at han selv har ophældt

og opmålt den korrekte medicindosis, se figur 5.3. Nogle bor-

gere får hjælp til bestillingen af medicinen.

Delvis selvadministration

� Borgeren indtager selv medicinen, som personalet eller apote-

ket har ophældt efter den gældende ordination.

Ingen selvadministration = Personaleadministration

� Det er personalet, som administrerer medicinen i forhold til de

gældende instrukser og sikrer sig, at borgeren tager medici-

nen.

Borgeren kan godt have fuld selvadministration i forhold til nogle præ-

parater, og delvis eller ingen selvadministration ved andre præparater.

Det kommer helt an på borgerens evne til fx at forstå medicinens

styrke, hvordan han skal ophælde og indtage medicinen og håndtere

emballagen på medicinen. Desuden er borgerens kognitive funktioner

afgørende. Hvis borgeren er konfus, påvirket af misbrug eller lider af

demens, kan selvadministration ikke lade sig gøre.

Borgeren

Borgeren

Personale

Personale

Hel/fuld Delvis Ingen

Figur 5.3.Til venstre klarer borgeren selv administrationen af medicinen, i midten er per-sonalet og borgeren fælles om det, og i højre side er det personalet, som gør alt.

Kognitive funktio-

ner er den psykiske

proces, der skaber

tænkning og erken-

delse, dvs. evnen til

at forstå og reflek-

tere over det.



Som social- og sundhedsassistent skal du løbende være med til at

vurdere, om borgeren skal fortsætte med hel eller delvis selvadmini-

stration. Observationer og refleksioner gives videre til sygeplejersken

og lægen, som derefter overvejer om beslutningen skal ændres.

Fordelen ved hel eller delvis selvadministration er, at borgeren oplever

et øget engagement for håndtering af behandlingen. Borgerens egen

indsats og evne til at håndtere sygdommen bliver stærkere. Det øger

sandsynligheden for, at borgeren får en øget følelse af kontrol over

eget liv og helbred – dvs. empowerment, som er vigtigt i hverdagen og

i et evt. rehabiliteringsforløb.

t Læs om rehabilitering i bogen Forebyggelse og rehabilitering.

ComplianceCompliance er, hvordan borgeren efterlever sin behandling.

Der er foretaget en lang række undersøgelser om, hvordan bor-

gere følger den ordination og behandling, som lægen har beskrevet.

Borgerne kan deles ind i tre næsten lige store grupper:

� Borgere, der følger ordinationen og blot tager medicinen på

lidt andre tider end ordineret i løbet af dagen.

� Borgere, som tager ekstra dosis, indimellem springer medici-

nen over hele døgn, eller som holder pauser fra medicinen i

mere end tre dage. Det kaldes for ”drug holidays”, dvs. ferie fra

sin medicinske behandling.

� Borgere, som ofte springer medicindoser over, holder nogle

gange pauser i løbet af hver måned, eller som generelt ikke

tager deres medicin.

Den første gruppe følger den medicinske behandling og har derfor en

god compliance.

De to efterfølgende grupper har en dårlig compliance, og derfor

bliver deres efterlevelse af behandlingen kaldet for non-compliance.

Ovenstående undersøgelser viser, at ca. to tredjedele af borgerne

ikke følger den ordinerede behandling – men tilpasser dosis og tids-

punkter, efter hvad de selv mener er godt for dem på det tidspunkt.

Nedenstående er et par eksempler på dette.

1: En borger har fået en bakteriel infektion, og lægen har ordineret

tablet Pondocillin 700 mg x 3 i 10 dage. Borgeren har tidligere haft

mave-tarm-problemer ved indtagelse af Penicillin, derfor indtager han i

stedet for tablet Pondocillin 700 mg x 2 i 5 dage.

Compliance er

graden af overens-

stemmelse mellem

patientens medicin-

indtag og den ordi-

nerede behandling.

Non-compliance er

et udtryk for nedsat

eller dårlig compli-

ance.

C Pondocillin er et

bredspektret anti-

biotika. Det virker

ved at ødelægge

bakteriernes cel-

levæg, hvorefter de

sprænges.


46 Kapitel 5

Borgeren har derfor kun indtaget en tredjedel af den ordinerede

dosis, så der mangler to tredjedele for at følge lægens foreskrevne be-

handling. En for lav dosis og over for få dage gør, at der er risiko for,

at infektionen ikke bliver fjernet. Desuden øger den stærkt nedsatte

dosis risikoen for, at bakterierne danner resistens.

2: En borger har forhøjet blodtryk (hypertensio arterialis) og får ordine-

ret tablet Amlodipin 5 mg x 1 daglig i 120 dage. På grund af skiftende

arbejdstid svinger borgerens blodtryk, derfor tager hun nogle dage

mere end 1 tablet, så efter 100 dage er pilleglaset tomt.

Da borgeren har taget for høj en dosis (20 % for meget), øges

risikoen for bivirkninger. Desuden har hun ikke tabletter til de sidste

20 dage, hvilket gør, at blodtrykket stiger igen og øger risikoen for

åreforkalkning (aterosklerose).

For at få det bedste billede af borgerens compliance er det vigtigt at

se på hele behandlingen. Et eksempel på dette er borgere med diabe-

tes mellitus type 2, se figur 5.4. Det er ikke nok, at borgeren indtager

medicinen korrekt. Hvis ikke han måler sin blodglukose ofte nok, eller

han slækker på kostplanen og motionen, så opstår der øget risiko for

komplikationer.

Undersøgelser har vist tre ret uheldige tendenser:

� Fysisk aktivitet og kostændringer er lavt prioriteret.

� Medicindosis bliver tilpasset ved selv at øge medicinen eller at

springe en eller flere doser over.

� Borgere, der har haft type 2-diabetes i lang tid, har den laveste

compliance blandt diabetikere.

Insulin PeroralantidiabetikaMedicin

Compliance

Fodpleje

Fysiskaktivitet Kost

Måling afblodglukose

Figur 5.4.Behandlingen ved diabetes mellitus type 2 består af mange dele. Hver enkel del har afgørende betydning for den samlede compliance.

C Amlodipin er en

calciumantagonist.

Det virker ved at

mindske calcium i

hjertemusklen, så

den trækker sig min-

dre kraftigt sammen,

og derved sænkes

blodtrykket.



Non-complianceNedsat compliance ses generelt ved kroniske sygdomme. Jo længere

tids sygdom, desto dårligere bliver behandlingen overholdt.

Non-compliance har konsekvenser for den enkeltes helbred – det

øger også antallet af henvendelser til sundhedsvæsnet og antallet af

indlæggelser. Af menneskelige og sundhedsmæssige årsager er det

derfor vigtigt at have fokus på, hvilke faktorer der skaber non-compli-

ance for den enkelte borger.

Overordnet vil følgende tre faktorer øge risikoen for non-compliance:

� Hvis der er problemer i kommunikationen mellem sundheds-

personalet og borgeren.

� Hvis borgeren er sårbar (psykisk, socialt og/eller fysisk).

� Hvis indtagelsen af medicinen bliver for kompleks, fx for

mange forskellige præparater.

Det har vist sig, at non-compliance er både kompleks og individuel. De

mange forskellige faktorer kan inddeles i fem områder, se figur 5.5.

Complianceeller

Non-compliance

Borg

eren

Relationer

Borger/personale

Øko

nom

isk/

soci

alt

Sygdommen

Behan

dlin

gen

Figur 5.5.Der er grundlæggende fem områder, der har betydning for, om borgeren følger den ordinerede behandling (compliance) eller ikke gør (non-compliance).

Borgerens relationer til sundhedspersonalet

Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren:

� Manglende viden, øvelse og erfaring hos sundhedspersonalet.

� Manglende refleksion over og feedback på, hvordan det går

med behandlingen

� For lidt personale, for korte konsultationer eller for mange

afløsere.


48 Kapitel 5

Faktorer, der øger muligheden for compliance:

� At der er et godt forhold mellem borgeren og fast sundheds-

personale, som følger og vejleder under behandlingsforløbet.

Økonomisk og socialt


� Dårlig økonomi, fx pga. arbejdsløshed eller gæld.

� Svært ved at læse eller lavt uddannelsesniveau.

� Problemer i det sociale liv, fx med familien eller på arbejdet.

Faktorer, der øger muligheden for compliance:

� At personalet er opmærksomme på de økonomiske og sociale

faktorer under vurderings- og identifikationsfaserne i sygeple-

jeprocessen.

t Læs om sygeplejeprocessen i Sygepleje.

Sygdommen


� Der er ikke en direkte konsekvens af manglende medicin, fx

ved forhøjet blodtryk, og derfor har borgeren en lav risikoop-

fattelse.

� Opmærksomheden mindskes generelt ved langvarig eller kro-

nisk sygdom.

� Manglende psykisk overskud og problemløsning, fx ved de-

pression.

Faktorer, der øger mulighed for compliance:

� At personalet i dialog med borgeren finder individuelle løs-

ninger i forhold til de udfordringer, som netop den sygdom

påvirker den enkelte med.

Behandlingen


� Flere former for præparater, som skal indtages på forskellige

tider og måder.

� Hyppige skift i behandlingen.

� Dårlige erfaringer med en lignende behandling, fx mange bi-

virkninger.




� At personalet med jævne mellemrum taler med borgeren om

det hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige ved behandlingen.

Borgeren


� Stress, glemsomhed eller angst.

� Manglende viden om medicinen, og hvordan den skal tages.

� Lav motivation, fx ved manglende accept af sygdommen og

dens alvor.


� At personalet vejleder borgeren om behandlingen i forhold til

motivation, vaner og viden om sygdom og behovet for behand-

ling, således at borgerens sygdomsindsigt øges.

t Læs om psykoedukation i bogen Psykiatrisk sygdomslære.

ConcordanceFlere steder arbejder personalet ud fra concordance-begrebet, for at

inddrage borgeren mere og skabe bedre individuelle behandlingsfor-

løb.

I compliance-begrebet er personalet eksperter, som ved mest

om sygdom og behandling pga. af deres faglige viden. Derved bliver

borgeren en, der ved mindre, og det forventes, at borgeren følger den

ordinerede behandling. Det skaber et forhold mellem personale og

borgeren, som øger risikoen for non-compliance.

Concordance bygger derimod på overensstemmelse og enighed

om behandlingen, dvs. et samarbejde mellem personalet og borgeren

om behandlingen. Der findes individuelle løsninger på baggrund af

borgerens mening, erfaringer og ønsker. Borgeren er aktiv under pro-

cessen og tager den endelige beslutning.

Borgerens erfaringer med behandlingen er en naturlig del af for-

løbet. Når der er fokus på, hvordan borgeren har oplevet behandlingen

i forhold til sit liv og ønsker, er det lettere at finde frem til de faktorer,

som skaber non-compliance. Og herefter skal der laves individuelle

vurderinger.

Det er afgørende, at borgeren har en oplevelse af sammenhæng,

dvs.:

Concordance er en

proces, hvor der er

et tæt samarbejde

mellem personale

og borgere omkring

medicinordination

og medicinbrug.


50 Kapitel 5

� at behandlingen og nødvendigheden af denne er forståelig

(begribelig)

� at indtagelsen af medicinen (tider og måde) er let at overskue

(håndgribelig)

� at behandlingen svarer til behov og ønsker (meningsfuld).

Dette svarer til Antonovskys teori om sundhed og mestring

t Læs om mestring i Sundhedspædagogik og kommunikation.

Concordance foregår over tre faser (se figur 5.6)

1: Viden om behandlingen

� Borgeren får den nødvendige viden om sygdommen, og hvordan

behandlingen forbedrer sundheden. Herunder også, at borgeren

ved, hvor han kan finde mere viden baseret på hans behov.

2: Beslutninger om behandlingen

� Borgeren involveres i beslutningerne, som bygger på borge-

rens erfaringer, ønsker og behov. Borgeren og personalet tager

beslutningerne i fællesskab. For at undgå misforståelser kan

borgeren evt. genfortælle, hvad der er blevet besluttet.

3: Støtte til at tage medicinen

� I den daglige kontakt med personalet er der en dialog om

behandlingens virkning, bivirkninger, og hvordan behandlingen

påvirker borgerens liv og sundhed. Problemerne med behand-

lingen løses løbende, og dokumentationen gør, at personalet

er opdateret om forløbet, og hvordan de bedst kan støtte

borgeren.

Vid

en o

m b

ehan

dlin

g Beslutninger om

behandlingen Stø

tte ti

l a

t tag

e m

edic

inen

1 2

Concordance

3

Figur 5.6.Concordance forløber over tre faser, hvor hver del er afgørende for at nå målet om, at borgeren får et godt individuelt behandlingsforløb.



Medicinpædagogik – et redskab i psykiatrienMedicinpædagogik er skabt til brug i psykiatrien og bygger på en kom-

bination af recovery og concordance, som begge har et tæt partner-

skab mellem borger og personale i behandlingerne, fx

� processen betragtes fra borgerens synsvinkel og med dennes

aktive medvirken.

� processen indebærer (lige som i recovery), at borgeren oplever

udvikling af ny mening og nye mål i sit liv.

� processen skal understøtte borgeren gennem hele forløbet.

Rådgive i forhold til hverdagsliv og ønsker

Rådgive faglig viden

Begge aktive

Udveksler informationer

Borgeren Personale

Figur 5.7.Det er interaktionen mellem borgeren og personalet, der gør, at de i fællesskab når frem til den rigtige behandling.

Både borgeren og personalet er aktive, og de udveksler tanker om de

aspekter, der har betydning for behandlingen, se figur 5.7. Borgeren

har en særlig indsigt i eget hverdagsliv, ønsker og værdier – derfor kan

han rådgive personalet om dette i forhold til behandlingen. Personalet

har ekspertviden om medicinens virkning, bivirkninger og interak-

tioner – derfor kan de rådgive borgeren om dette. Sammen finder de

frem til, hvilken behandling der er bedst for borgeren.

Medicinpædagogik kan deles op i:

1. Den gode konsultation

2. Gruppepsykoedukation

3. Komplementære strategier.

Den gode konsultation

Borgeren skal opleve, at hans ønsker og mål medinddrages på en re-

spektfuld og ligeværdig måde, dvs. at han føler sig hørt, set og forstået.

Derfor starter samarbejdet med at afklare, hvilke vanskeligheder borge-

ren oplever, og hvordan samarbejdet med psykiateren kan blive bedre.

Partnerskab vil

sige, at to eller flere

personer arbejder

sammen som part-

nere om at løse en

opgave. Udtrykket

kendes også fra

organisationer og

firmaer.


52 Kapitel 5

En af metoderne er, at borgeren udvikler sin personlige medi-

cindagbog. Her nedskriver borgeren sin oplevelse af behandlingen,

og hvordan den påvirker hans hverdagsliv. Dagbogen giver borgeren

indsigt i eget medicinforbrug og skaber et overblik over, fx hvornår

oplevelsen af angst er størst, er der vægtøgning, giver medicinen

brystspænding osv.

Personalet hjælper med forberedelsen til konsultationen. Det kan

være gennem spørgsmål om symptomer, og hvad borgeren helst vil

have ændret på. Har han tidligere erfaringer med medicinen? Har an-

dre strategier tidligere mindsket symptomerne? Hvad ønsker borgeren

at opnå med konsultationen med psykiateren? Alt bliver skrevet ned i

dagbogen.

Under konsultationen kan borgeren ved hjælp af sin personlige

medicindagbog lettere huske og beskrive, hvordan medicinen virker,

samt de problemer, den har skabt. Dagbogen er især vigtig ved æn-

dringer i behandlingen. Så kan borger og psykiater bedre finde frem

til, om behandlingen skal justeres.

Under konsultationen kan personalet fx fungere som sekretær

for borgeren, stille supplerende spørgsmål, sikre at borgeren kommer

gennem sin dagsorden samt skabe overblik ved at opsummere beslut-

ningerne.

Gruppepsykoedukation

Gennem gruppesamtaler med andre borgere og personale skabes der

en gensidig inspiration og motivation. Borgernes udveksling af erfa-

ringer med behandlingsforløb skaber øget indsigt i behandlingens

betydning for dem. Formålet er, at borgerne skal opnå et større ansvar

for deres egen behandling – og ikke at de skal tilegne sig en bestemt

viden.

I Høje-Taastrup Kommune har man fx følgende gruppeforløb,

som resulterer i et kursusbevis. Metoden er, at borgeren skal fokusere

på de dele af livsforløbet, som har været godt.

� Intro og livshistoriefortælling.

� Motivation i eget liv.

� Medicinforståelse – viden og refleksion.

� Mestringsstrategier.

� Afrunding om, hvad borgeren har fået af ny forståelse.



Komplementære strategier

Formålet er, at borgeren finder sin egen individuelle strategi til at få

det bedre. De komplementære strategier er et supplement til medici-

nen og kombineres med medicinen.

Mange gange er det nærliggende at ordinere medicin mod bivirk-

ninger, hvis borgeren fx har bivirkninger ved brug af antipsykotika.

Men komplementære strategier fokuserer også på andre muligheder

for at mindske bivirkningerne. Borgeren skal ikke gøre, hvad andre

gør, men hvad der virker for ham. Nogle borgere har behov for at gå

ture for at mindske symptomerne – andre får massage osv.

Det samme gælder, når borgeren ønsker at mindske dosis eller

mængden af pn-medicin. Har borgeren fx svært ved at sove og ønsker

at blive trappet ud af sin sovemedicin, vil der være fokus på, hvordan

borgeren opnår en naturlig træthed samt nedsat ængstelse for ikke at

kunne sove.

Interview med borgere og personale har vist, at medicinpædagogik er

en stor fordel både for borgeren og personalet.

For borgeren skaber medicinpædagogik bl.a.:

� bedre refleksion over, hvordan medicinen anvendes bedst

muligt for ham

� bedre samtaler med psykiateren med mulighed for at finde den

bedste individuelle behandling

� bedre muligheder for, at recovery-forløbet fungerer.

For personalet skaber medicinpædagogik bl.a.:

� mulighed for en ny relationsdannelse med borgeren

� mulighed for større indsigt i borgerens erfaringer og mestring

ved at høre borgerens livsfortælling og motivation gennem livet

� mulighed for et bedre pædagogisk samarbejde med borgeren

om behandlingen og recovery- processen.

t Læs mere og se film på www.socialstyrelsen.dk/medicinpædagogik


54 Kapitel 5

Kapitlets hovedpunkter

� I samarbejdet med borgeren om medicinen skal social-

og sundhedsassistenten anvende instruktion, rådgivning

og vejledning. Det pædagogiske valg kommer helt an på

situationen, og hvad der er bedst for borgeren.

� Compliance er graden af overensstemmelse mellem pa-

tientens medicinindtag og den ordinerede behandling.

� Non-compliance er et udtryk for nedsat eller dårlig comp-

liance.

� Concordance er en proces, hvor der er et tæt samarbejde

mellem personale og borgere omkring medicinordination

og medicinbrug.

� Medicinpædagogik er skabt til brug i psykiatrien og byg-

ger på en kombination af recovery og concordance, som

begge har et tæt partnerskab mellem borger og personale

i behandlingerne.

� Medicinpædagogik kan deles op i den gode konsultation,

gruppepsykoedukation og komplementære strategier.

Hvis du vil vide mereOlsen, I. et al., 2014. Farmakologi – Hånden på hjertet, 2. udgave. Køben-

havn: Munksgaard.

Dam, Pernille, 2007. Compliance og concordance. Pharmakon, uddannelses-

hæfte.

www.socialstyrelsen.dk/medicinpædagogik


Documents

Kapitel 4 Medicinregning - Gyldendal