Upload
joli
View
229
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kirke på vej er et initiativ i Roskilde Stift, som har til formål at eksperimentere med og udvikle andre kirkeformer end dem, vi er vant til. Hæftet her fortæller om initiativets retning og opgave.
Citation preview
Kirke
på vej
Kirke på vej
Kirke på vej er et initiativ i Roskilde
Stift, som har til formål at
eksperimentere med og udvikle
andre kirkeformer end dem, vi er
vant til.
Kirke på vej er et supplement til det solide møde
mellem folk og kirke, der finder sted i forbindelse med
kirkelige handlinger, konfirmationsforberedelse, mange
forskellige slags gudstjenester og det kirkelige arbejde i
sognene. Disse aktiviteter blomstrer også med
voksende lyst og vilje til at arbejde på tværs af gamle
grænser.
Bag initiativet står biskop Peter Fisher-Møller og et
udvalg nedsat af Roskilde stiftsråd bestående af otte
medlemmer inklusive biskoppen og initiativets leder
Peter Tingleff. Initiativet blev igangsat som et projekt i
2011 med en varighed på fire år. Fra 2015 er initiativet
gjort permanent.
Roskilde Stift 2014
Indhold
Hvilken vej? - 2 -
Forandringens muligheder - 3 -
Vores spørgsmål - 5 -
Det vi er fælles om - 6 -
Guds mission - 7 -
Vores opgave - 8 -
Vores praksis - 9 -
Høre - 10 -
Handle - 11 -
Sammen - 12 -
Det begyndte med drømme - 13 -
Lukas 10 - 17 -
For yderligere information - 18 -
Hvilken vej?
Hvor er kirken på vej hen?
Det enkle svar på dette spørgsmål er:
Ud blandt mennesker, der hvor de er!
Det er visionen og drivkraften bag
Kirke på vej.
Det er en spændende og udfordrende tid, vi er i, som
kirke. Måske står vi midt i et paradigmeskifte. Vi stiller
os selv grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi
tænker og opfatter tilværelsen.
Mange af de gængse måder at forstå verden på giver
ikke længere mening. Især ikke for de nye
generationer. Der kan stilles spørgsmål ved alt, og det
man den ene dag regner for sikkert, kan den næste dag
være faldet fra hinanden.
Nogle ser denne udvikling som en trussel for kirken og
kæmper for at kunne bevare kirkens position i
samfundet. Men hvad nu hvis det i virkeligheden er
kirkens største mulighed i flere århundreder?
Det kræver et stort arbejde at omstille sig, og det gøres
ikke på få år. Til gengæld er det en spændende og
meningsfyldt proces at gå ind i.
Med Kirke på vej har vi taget hul på denne proces, og
flere og flere i Roskilde stift er begyndt at tænke med.
Der er efterhånden blevet opbygget et større netværk
af præster og andre, som mødes med jævne
mellemrum til inspiration, erfaringsdeling, samtale og
bøn. Her tager vi hul på, hvordan vi skal forstå os selv
som kirke i den tid, vi lever i.
Vi har taget fat på udfordrende samtaler om identitet
og trospraksis, og vi har eksperimenteret med
forskellige udtryksformer for fællesskab og åndelighed.
Det er spændende og givende, ikke mindst fordi vi
kommer fra mange forskellige kirkelige traditioner. Det
opleves som berigende for fællesskabet, er med til at
nedbryde fordomme og giver håb for fremtiden.
Paradigmeskifte
Trussel
Mulighed Ny praksis og fællesskab
2
Forandringens muligheder
Når forandringens vinde blæser,
bygger vi helst læskure, men skal
bygge vindmøller. For vindenes
mulighed skal opfanges og udnyttes.
Det er ikke kun i Danmark, forandringens vinde blæser.
I disse år blæser forandringens vinde gennem det
kirkelige landskab, og det er tid til at eksperimentere
med forskellige former for ’vindmøller’. Over alt i
verden fornemmer man, at kirken er nødt til at
nyorientere sig og genfinde sin eksistensberettigelse.
Ikke mindst i de vestlige samfund, hvor kirken mere og
mere befinder sig i periferien.
Dansk kirkeliv er kun en meget lille del af det samlede
billede. Derfor er det interessant at holde sig orienteret
om, hvad der sker i alverdens kirker og lade sig
inspirere af, hvad andre forsøger sig med.
Frihed til eksperimenter
I Kirke på vej har vi ladet os inspirere af, hvad kirken i
England har gjort. Velvidende at vi ikke bare kan
kopiere, hvad de har gjort, er det alligevel spændende
og meget inspirerende at se, hvordan de bærer sig ad.
Det som ved første øjekast virker inspirerende, er at se
det gåpåmod og den frihed til at eksperimentere med
kirkeformerne, der kan spores hos de tusindvis af
mennesker, der i de senere år har involveret sig.
Dette sker samtidig med, at der er stor respekt for den
kirkelige tradition, som også den engelske kirke er rig
på.
Dette sker samtidig med, at der er gensidig respekt for
den kirkelige tradition, som også den engelske kirke er
rig på.
Der er en fælles forståelse for, hvad der er kirkens
væsen og formål. Der er en fælles åbenhed overfor en
mangfoldighed af udtryksformer.
3
Det oprindelige formål
Det andet inspirerende fra den engelske sammenhæng
er, at de har vovet at definere kirken ud fra sit
oprindelige formål; at være inviteret ind i Guds mission
her i verden.
Det betyder, at opgaven som lokal kirke er at finde ind
i, hvad det så betyder ’her hos os’. Det sætter en
dagsorden, der går langt ud over os selv, og det har vi
brug for.
Mangfoldighed og kreativitet
Det tredje inspirerende er den mangfoldighed og
kreativitet, som kommer for dagen, når mennesker får
frihed til at prøve nye former for kirke af i praksis.
Noget af det virker mere hensigtsmæssigt end andet,
men det er inspirerende at se mennesker kaste sig ud i
det med liv og sjæl. Velvidende at man er i gang med et
eksperiment, som kun måske lykkes.
Men uanset hvad, vil man kunne lære af det. Man lærer
bedst ved at vekselvirke mellem at prøve noget og
reflektere over det.
I Kirke på vej forsøger vi at danne ’lærende netværk’,
hvor vi sammen kan være i den proces. Og
forhåbentligt få nye indsigter og erfaringer af at være
kirke i vores tid.
Vi skal ikke være bange for forandringens vinde, men
tage dem som en stor mulighed for at nyorientere
kirken og genfinde vores identitet og formål som kirke
Nyorientering
3. Læring i fællesskab
1. Frihed til eksperimenter
2. Tilbage til det oprindelige
4
Vores spørgsmål
Hvad er kirke?
Vi spørger ofte os selv, hvordan kirken skal se ud:
► Skal kirken tilpasse sig samfundet og i givet fald
hvordan?
► Skal den være up-to-date og have former, der er
mere tidssvarende, eller skal vi holde fast ved
traditionerne?
► Hvad kan vi gøre for at tiltrække nye målgrupper
- og skal vi overhovedet det?
Måske trænger vi til at holde op
med at stille disse spørgsmål. For
så længe vi stiller sådanne
spørgsmål, forbliver vi fokuserede
på ’kirke’. Og det er
bemærkelsesværdigt, hvor lidt
Jesus er optaget af ’kirke’!
Hvem er Gud?
Vi trænger til at stille nogle nye typer af spørgsmål:
► Hvad betyder det for os, at Gud blev menneske?
► Hvad betyder det for os i praksis, at Jesus er
opstået fra de døde?
► Hvem er Gud?
► Hvad ville der ske, hvis Jesus dukkede op i min by
i dag?
► Hvor ville Jesus gå hen, hvem ville han tale med,
og hvad ville han sige?
Jesus sluttede sin tid på jorden
med at give disciplene deres
opgave. De skulle ikke bygge
kirker, men gøre disciple af ham.
Hvad vil det sige i dag? Det er
ikke noget, vi har meget sprog for
i folkekirken, men vi tror, det er noget, vi er nødt til at
sætte på dagsordenen.
Fokus på kirke
Udgangspunkt i formål Udgangspunkt i form
Fokus på Gud
5
Det vi er fælles om
Vi er ikke fælles om rammerne
I Kirke på vej har vi mange forskellige baggrunde, og det ønsker vi ikke at ændre på. Vi tilsteder hinanden den frihed at forblive i vores forskelligartede forståelser af både det kirkelige og det verdslige.
Vi er fælles om centrum
Vi er fælles om at fokusere på Kristus som centrum. Det er ham, vi ønsker at ligne og følge, også når han ikke ligner os. Derfor vil vi lytte til ham, følge ham og møde verden, som han møder verden.
I Kirke på vej lader vi ikke vores rammer definere os, men lader os definere af vores center. Derfor ser vi ikke på, om
mennesker er udenfor eller indenfor rammerne, men vi ser på, om de vil følges med os i samme retning; mod Kristus
og derfra mod verden. Vi etablerer en fælles trædesten, som vi kan træde ud på, når vi for en stund forlader vores
eget perspektiv for at lytte til og møde andre og for at se og følge det, Gud gør i dem. Og vi anerkender folkeligheden
og kristelighedens brudflader, hvor erfaringen møder evangeliet til gensidig glæde.
Etik & moral
Bibelsyn og spiritualitet
Ritualer&
musik
Bygninger &
menighed
Søger og har blikket rettet mod
Jesus
Søger og følger Guds
værk i omgivelserne
Handler på det, vi hører
Lytter til Gud og vores
omgivelser
6
Guds mission
Gud har en mission her i verden, som
tydeligst kom til udtryk i Jesus
Kristus. Det er en mission, der
foregår omkring os hele tiden.
Han arbejder stadig, og kirken har
ikke til formål at finde sin egen mission, men at finde
ind i det, Gud allerede gør. Det gælder også den lokale
kirke.
Evangeliet må igen og igen inkarneres – blive til kød og
blod. Man kan ikke på forhånd vide, hvordan det vil se
ud. Men det vil afspejle Kristus i verden.
Når kirke er en gruppe mennesker, der sammen
forsøger at følge Jesus, kan det se ud på mange
forskellige måder.
Kirke på vej ønsker at medvirke til, at vi sætter
budskabet i spil med mennesker omkring os og udenfor
kirkemurene. Vi vil være de hænder og fødder, der
giver budskabet krop.
Kirkens mission
At genoprette relationen
Guds mission
gennem Kristus i verden
7
Vores opgave
Kirke på vejs opgave er:
► At dele evangeliet med mennesker
med særligt fokus på dem,
der ikke bruger kirken jævnligt.
► At give anledning til
at eksperimentere med andre måder
at være kirke på.
► At skabe rammer for
samarbejde, gensidig respekt
og inspiration mellem den traditionelle kirke
og nye former for kirke.
► At vi som kirke opdager Kristus i verden,
og det Han allerede gør udenfor kirken.
8
Vores praksis
Vi arbejder med praksisser, hvor vi hører og handler sammen:
Høre
Vi har en lyttende tilgang til Gud,
mennesker og kontekster.
Handle
Vi eksperimenterer med nye udtryk
for tro og kirke.
Sammen
Vi etablerer nye netværk og
fællesskaber.
Praksisserne kan komme til udtryk ved nye former for spiritualitet, lydhørhed, åbenhed, sprog, arbejdsformer og
samarbejde på tværs af kirkelige traditioner og retninger.
9
Høre
Den lyttende tilgang betyder, at vi
lytter både til Gud og til mennesker
omkring os. Vi ønsker at vide, hvad
der ligger på Guds hjerte, og hvor
dette afspejles i vores omgivelser.
Når vi som kirke bevæger os udenfor kirkemurene, er
det vigtigt at lytte til, hvad Gud gør. Ligeledes er det
vigtigt at blive opmærksom på menneskers historier,
skuffelser, forhåbninger, tro, tvivl og erfaringer med
livet og med Gud.
Vi skal alle lytte sammen med hinanden. Vi skal være
mennesker sammen. Tale sammen. Følges ad. Forstå,
hvad evangeliet betyder ind i det. Prøve at få øje på
det, som Gud gør omkring os og slå følge. Være lig
hinanden, og lade os blive os selv sammen.
Med dette lyttende udgangspunkt, har vi ikke på
forhånd defineret, hvordan kirke skal se ud. Men vi
forsøger at besvare spørgsmål som: "hvad er det gode
budskab i vores virkelighed?" og "Hvordan kan det blive
til kød og blod?"
Og her har vi brug for at udvikle nogle nye færdigheder;
for hvordan lytter man egentlig? Hvordan lytter vi til
vores Far i Himlen og til mennesker omkring os? Det er
både menneskelige og åndelige færdigheder, der her er
brug for. Og som kirke har vi brug for at udvikle begge
dele.
10
Handle
Når vi vil fremme Guds rige, kan vi
ikke kun lytte. Det er vigtigt, at vi
også tør handle på det, vi hører. Og
det er ikke så let, som det lyder. For vi
er alle bange for nederlag og fiasko.
Det at give sig i kast med en proces med at høre og
handle er sårbart, for vi er ikke garanteret nogen
succes. Men det er sådan Guds rige bliver konkret.
Derfor praktiserer vi troen og Gudsriget ind i den
virkelighed, vi er i.
Gud er ikke holdt op med at arbejde. Han arbejder
stadig med mennesker omkring os og bringer sit rige til
mennesker. Vores opgave er at blive opmærksomme
på det, han gør, og begynde at følge ham i det.
11
Sammen
Vi vil dele ud af vores troserfaring. Vi
vil indvie andre i den og sprede
evangeliet.
Når vi følger Gud i det, han allerede
gør i verden omkring os, opdager vi,
at han allerede har arbejdet med det, han kalder os ud
i. Vi følger blot ham.
Vi er derfor nødt til at give hinanden stor frihed til at
afprøve og eksperimentere med det at være kirke på
nye måder. Det er værdifuldt at opbygge netværk, for
at kunne støtte og opmuntre hinanden. Også når det er
svært, eller når det, som vi troede på, falder fra
hinanden. Også for og indsamle erfaringer og lære af
dem.
Der er kun én kirke. Den har Kristus som centrum og
bevæger. Men den har et utal af udtryksformer. Og det
er vigtigt, at nogle arbejder med nye former i en tid,
hvor alting forandrer sig.
12
Det begyndte med drømme
Kirke på vej begyndte med to drømme. Sognepræst Peter Tingleff og biskop Peter Fischer-Møller havde hver
en drøm.
Peter Tingleff fortæller:
”Jeg drømte, at jeg var på en dejlig
lejr. Alt var godt og hyggeligt. Men
pludselig ændrede atmosfæren i
lejren sig, og jeg blev sammen med en
anden ført frem til en stor pool midt i
lejren. Den var fyldt med iskoldt dødbringende vand.
Jeg så på, mens den første af os blev skubbet i vandet
og folk tog opstilling omkring poolen og sørgede for, at
han ikke kunne komme op. Jeg så hvordan han mistede
livet, og jeg blev oprørt over det, men kunne ikke finde
forståelse i de pæne neutrale ansigter omkring mig.
Det var nu min tur, og jeg vidste godt, hvad der ville
ske. Jeg blev ført frem til kanten af bassinet. Men lige i
det øjeblik jeg skulle skubbes i, vendte jeg mig rundt og
med al den kraft, jeg kunne mønstre, slog jeg ham, som
skulle til at skubbe mig.
Jeg slog så hårdt, at han forsvandt, og jeg banede mig
vej væk gennem menneskemængden, der var i oprør
over, det jeg havde gjort.
Jeg fandt mig en plads for mig selv, mens jeg
fornemmede, hvordan der blev talt rundt omkring i
lejren. Da jeg så mig omkring, opdagede jeg, at lejren
var omkranset af et trådhegn. Det havde jeg aldrig lagt
mærke til før. Ikke langt fra mig så jeg, at der var et hul
i hegnet, og jeg tænkte, at det måske var på tide at gå
ud på den anden side.
Jeg begav mig derud og vendte hurtigt tilbage igen,
men fornemmede at der ikke var nogen vej tilbage.
Drømmen ender med, at jeg forlader lejren gennem
hullet i hegnet.
13
Efter drømmen spurgte jeg igen og igen Gud, hvad
meningen med drømmen var. For jeg fornemmede, at
Gud ville sige noget til mig gennem drømmen.
Og gradvist gik det op for mig, at der lå et kald til mig i
det. Et kald til at komme ud på den anden side af
hegnet for at være kirke på en ny
måde uden for det etablerede kirkeliv.
Og den bibeltekst, jeg havde i
tankerne, var fra Lukas kap. 10,1-12.
Det er en tekst om, hvordan de første
disciple blev sendt ud til landsbyerne
uden bagage og var afhængige af at
finde ’fredens barn’, som ville tage
imod dem. Ud fra dennes persons hus
skulle de forkynde evangeliet og vise
dets kraft i praksis.
Drømmen blev ved med at presse sig på, og til
sidst tog jeg mod til mig og bankede på hos min biskop,
Peter Fischer-Møller, velvidende at det var et
mærkeligt ønske for en sognepræst at ville arbejde
med kirke udenfor det etablerede kirkeliv.
Men da jeg var færdig med at berette
om drømmen og mine tanker, mødte
der mig en stor overraskelse. Peter
sagde: ”det er meget interessant! For
jeg har også haft en drøm”.
14
15 Peter Fisher-Møller fortæller:
”Den dukker op en gang imellem, en
drøm jeg havde for mange år siden.
Det var et år, hvor jeg som relativt ny
præst havde oplevet messefald i en
af pastoratets kirker to gange på et
par måneder, først langfredag og derefter Kristi
Himmelfarts dag.
Kort derefter drømte jeg, at et menneske i nattens
mulm og mørke gravede huller og placerede
sprængstoffer under den prægtige gamle
middelalderkirke. Lige efter morgenringningen springer
kirken i luften og stiger til himmels – det ser ganske flot
ud med sådan en flyvende kirke, skal jeg hilse og sige.
Næste søndag er gudstjenesterne så henlagt til
parkeringspladsen foran Brugsen. Prædikestolen er
erstattet med en omvendt ølkasse, døbefonten med
den lokale vandhane og alteret med et til lejligheden
fremskaffet campingbord.
Til gengæld er folk mødt frem i stort tal. Der er
propfuldt på pladsen, mumlen, snak, hilsner og spændt
forventning: hvad foregår der her?
Så begynder det at ringe oppe fra himlen. Alle bliver
stille, jeg står med rystende knæ op på ølkassen for at
læse evangeliet – så vågnede jeg ved at
morgenringningen er gået i gang.
Jeg kigger ud ad vinduet. Til min overraskelse ser jeg at
kirken står der endnu, som den har gjort det de sidste
800 år, solidt plantet på jorden.
Heldigvis er kirkebygningen ikke sprængt væk. Men der
er brug for nogle mentale sprængninger i den måde vi
tænker kirke på, den måde vi bruger kræfterne på, den
måde vi har organiseret os.
Den danske Folkekirke er en forunderlig størrelse. Der
er meget godt at sige om den. Om den rummelige
ramme, den gennem mange år har været, om meget
forskellige teologiske og kirkelige holdninger, der selv
følte sig hjemmehørende indenfor det ”evangelisk-
lutherske”.
Om den høje medlemsprocent og den
relativt gode økonomi, der muliggør
ansættelse og aflønning af kvalificeret
personale og vedligeholdelse af en stor
bygningsmasse - herunder ikke mindst
de mere end 1500 middelalderkirker.
Og så foregår der mange gode ting:
Gudstjenester og kirkelige handlinger, andagter og
”kirkeår for begyndere”, konfirmationsforberedelse og
minikonfirmander, studiekredse og bibelmaraton,
eftermiddagsmøder og pensionistudflugter, personlig
vejledning og samtaler af mange slags.
Det er rigtig godt. Men spørgsmålet er,
om det er lige så godt, som det har
været. Om det er godt nok. Om det
kunne og burde gøres bedre.”
16
Lukas 10
Når vi er og deler det gode budskab,
så tager vi udgangspunkt i Lukas
Evangeliet kapitel 10.
Jesus sendte mennesker ud i
landsbyerne, hvor folk boede og
levede og gav dem én opgave: sig til dem at Guds rige
er kommet nær og vis dem det i praksis. Kirke på vej
handler om at gøre dette i dag. Det skal vi udforske.
Jesus bad aldrig sine disciple om at bygge kirker. Han
bad dem aldrig om at lave arrangementer og
aktiviteter, der kunne tiltrække folk.
Vi skal ud blandt mennesker. Ud i boligområderne. Ud
på skolerne og arbejdspladserne. Vi skal opsøge
netværk, cafeer og private hjem. Det var de steder,
Jesus ville have gået hen. Og det er til disse steder, han
ville have sendt sine disciple. Og i dag er det os, der er
hans disciple.
17
For yderligere information
Læs mere på vores hjemmeside:
www.kirkvej.dk
Her findes eksempler fra praksis og kontaktdata til
lokale iværksættere i hele Roskilde stift.
Følg os på Facebook:
facebook.com/Kirke.paa.vej
Kontakt:
Peter Tingleff
Telefon: 61615240
E-mail: [email protected]
18