SANKTNICOLAI

KIRKE

november | december | januar | 2015-16

Kirkebladet udgives afSankt Nicolai Sogns Menighedsråd.

AnsvarshavendeSognepræst Martin Rønkilde og kirke- og kulturmedarbejder Hanne R. McCollin.

Udgivelse og udsendelseBladet udkommer fire gange om året. Kontakt kirkekontoret, hvis du ønsker at få kirkebladet tilsendt.

FotograferingTil arrangementer i Sankt Nicolai Kirke og Jens Holms Hus bli-ver der taget billeder, som anvendes i kirkens medier. Såfremt du ikke ønsker at optræde her, kan du henvende dig til kirke- og kulturmedarbejderen, når der fotograferes.

KirkebilMenighedsrådet tilbyder transport til og fra kirke for menne-sker i sognet, der ellers har svært ved at komme. Ring direkte til Taxa senest en time før gudstjenestens begyndelse og oplys ved bestillingen, at det drejer sig om bil til Sankt Nicolai Kirke.

Sognepræst Martin Rønkilde, kbfKontor: Hyrdestræde 5, Tlf. 61 20 30 39, E-mail: mrd@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Sognepræst Henriette Bacher LindKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 20 11 50 99, E-mail: hebl@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Provst og sognepræst Grete Wigh-PoulsenKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 21 67 92 76, E-mail: gwp@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Sogne- og ungdomspræst Benjamin KönigKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 21 61 76 74, E-mail: btk@km.dk, Træffes efter aftale

Kirkekontor, kordegn Bine StorbankNicolaiplads 2-4, Tlf. 75 52 02 47, E-mail: sanktnicolai.sognkolding@km.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Hanne R. McCollinTlf. 61 61 08 36, E-mail: hrm@km.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Kurt BjerregaardTlf. 29 66 35 68, E-mail: kurt@sanktnicolaikolding.dk

Organist Jane Østergaard LauridsenTlf. 51 25 35 30, E-mail: jala@km.dk

Menighedsrådsformand Hans Krab KoedChristiansholmsvej 2, Fovslet, 6580 Vamdrup, Tlf. 75 44 64 44 eller 72 66 30 71, E-mail: hans.krab.koed@skolekom.dk, Menighedsrådets E-mail: 7927@sogn.dk

2

Information Kontakt

3

Her er et kirkeblad, der gerne vil informere – men som også vil mere end det. Sankt Nicolai Kirke ligger midt i Kolding by og bruger i flere sammenhænge sloganet ”Et hjerte i byen”. Som et hjerte vil vi gerne dele pulsslag med byen, for vi tror på, at de bedste resultater opnås, når vi udveksler med hinanden.

Dette er det første kirkeblad, der ikke bliver omdelt til alle husstande i sognet. Dels er der mange steder problemer med aflåste porte og døre, der gør det svært at kom-me ind med bladet, dels er det vores ønske at lave et blad, der ligger tilgængeligt de steder, mennesker i Kolding by kommer. Ønsker man at modtage kirkebladet på sin adresse, er det stadigt muligt ved at henvende sig på kirkekontoret. Her kan man tilmelde sig en liste og få bladet tilsendt med posten.

Kirkebladet skal gerne være et talerør for Sankt Nicolai Kirke, men vil også forsøge at tage fat i emner, der er interessante i folkekirken som helhed eller byen, vi bor i. Det afspejles også i indholdet i dette første nummer, hvor der både er noget fra det helt lokale kirkeliv, fra byen og om folkekirken på landsplan.

For at markere overgangen er kirkebladet blevet nydesignet og udkommer i et nyt format. Vi har ønsket at få fremstillet et blad, som vi både med stolthed kan stå inde for, og som forhåbentlig kan overleve længere i hænderne end den gennemsnitlige tilbudsavis.

Fra og med næste nummer kommer bladets redaktion også til at afspejle vores ønske om et blad, der rækker ud over kirkedøren. Redaktionen vil få et medlem ude fra – og det første eksterne medlem præsenterer sig selv i dette blad.

Som altid med nybrud og udvikling er der givetvis plads til forbedring og forandring. Vi vil derfor værdsætte kommentarer og forslag, så vi fremadrettet kan lave et kirke-blad, hvor det næste nummer er værd at vente på. Vi håber, at læserne vil tage godt imod det nye kirkeblad.

På redaktionens vegneMartin Rønkilde

Information og Kontakt

Nyt kirkeblad - nye muligheder

Menigheden og menighedsrådet - samspil om kirkelivet

Hvad forventer folk af kirken?

Hvem bor i Sankt Nicolai Sogn?

Elsebeth Gerner Nielsen kommende medlem af kirkebladets redaktion

Det taler vi om!

Da evigheden landede på E45 Frivillighed, overskud oglyst til fællesskab - Café KLUNS

Syn for sagen - fladskærme i kirken

Jul for store og små

I krig og kristendom

Grænseland

Kommende arrangementer

Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke

Nyt kirkeblad -nye muligheder

2

3

4

6

7

8

9

10

12

14

16

17

17

18

19

Indholds-fortegnelse

Interview med Søren Abildgaard, nyvalgt formand for Landsforeningen af menighedsråd

forveksler sine egne holdninger og præ-ferencer med hele menighedens. Derfor bør menighedsrådet tilrettelægge sit ar-bejde, så der bliver plads til at tage imod gode ideer udefra. Det skal lytte og være i dialog med alle dele af menigheden for at kunne fremme et kirke- og menighedsliv, der opleves som relevant. Menighedsrådet bør arbejde for, at kirken også kan være kirke for dem, der ikke kommer så ofte til gudstjeneste, men måske mest i forbindel-se med kirkelige handlinger. Endelig træf-fer menighedsrådet en række økonomiske beslutninger f.eks. om bygninger og kirke-gårde, som påvirker hele sognet. Her kan det være særligt vigtigt, at menighedsrå-det har et bredere blik for kirkens samspil med omgivelserne.

Hvordan bør forholdet mellem menig-hedsråd, menighed og sogn ideelt set være?

I en klassisk opfattelse vil man sige, at menigheden skal udgøre så stor en del af sognets indbyggere som muligt, og at menighedsrådet skal være de valgte re-præsentanter for denne menighed. Men virkeligheden er, at menighedsrådet ofte udgår af det, man kan kalde menighe-dens engagerede fællesskab, som i praksis ofte er en meget lille del af den samlede menighed. Derfor bliver det så vigtigt for menighedsrådet at tage hensyn til alle de dele af menigheden og sognet, som ikke nødvendigvis ligner menighedsrådsmed-lemmerne selv. Samtidig er der en tendens til, at menighed og sogn ikke længere er sammenfaldende størrelser. Vi går i kir-ke, hvor det giver individuel mening, ikke nødvendigvis i den lokale sognekirke. Og

4

Menigheden og menighedsrådet - samspil om kirkelivet

Hvordan får vi et bedre demokratisk grundlag for menighedsrådets arbejde?

Det kan være et problem, hvis menighedsrådene reelt vælges i en lukket proces med en lille kreds af deltagere. Ved et aftalevalg er der ingen garanti for, hvor stor til-slutning der er bag den opstillede liste. Landsforeningen opfordrer derfor alle me-nighedsråd til at holde et åbent opstillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet, hvor der er mulighed for en skriftlig afstemning mellem de opstillede kandidater. Det vil forbedre det demokratiske grundlag i de 95 pct. af menighedsrådene (deri-blandt Sankt Nicolai Sogn i 2012), hvor der ikke er et afstemningsvalg. Mange me-nighedsråd benytter sig allerede af denne fremgangsmåde, og vi vil gerne opfordre de resterende til at følge de gode erfaringer. Vi opfordrer også til, at man alle steder i landet holder orienterings- og opstillingsmøde på samme dato i 2016. Det vil gøre det nemmere at få opmærksomhed om menighedsrådsvalget og dermed give et bed-re grundlag for rekruttering af menighedsrådsmedlemmer.

Hvad er menighedsrådets rolle i forhold til ansvaret for at varetage hele sognets interesse?

Menighedsrådet bør være opmærksom på at inddrage hensyn til alle dele af me-nigheden og til at handle på en måde, så det også fremstår legitimt i forhold til hele sognet. Et menighedsråd skal være forsigtig med at blive for indadvendt, så man

5

Fra en undersøgelse af befolkningssammensætningen i Sankt Nicolai Sogn ved vi, at her bor mange unge og mange enlige. Hvordan får vi dem inviteret indenfor og involveret?

Det ligger næsten i spørgsmålet, at det er grupper, som ikke er repræsenteret i menighedsrådet i dag. Vi tror tit, at kontakten skal ske på kirkens præmisser. Hvordan får vi dem til at blive som os? Jeg tror, at man skal tage udgangspunkt i deres behov og interes-ser og tage deres forhold og forventninger til kir-ken alvorligt. Her skal Sankt Nicolais menig-hed nok være indstillet på at være opsøgende og forsøge at tage direkte kontakt, måske invitere til en samtale for at blive klogere.

Set i lyset af det kommende valg til menighedsrådet, hvordan får vi inviteret de ikke-repræsenterede indenfor?

Et godt sted at starte er ikke med det nuværende menighedsråd, og hvem man nu kender, der kunne være interesseret eller over-tales til at træde ind i menighedsrådet; men at tage udgangs-punkt i de faktiske forskellige menigheder, som sikkert findes ved kirken. Hvilke grupper og fællesskaber skal være repræsen-teret i menighedsrådet for at sikre en god afspejling af kirke- og menighedslivet? Hvilke af disse grupper er ikke repræsenteret i dag? Herefter kan man målrette kampagnen og kontakterne til disse grupper. Hvis det f.eks. er forældre til babysalmesang eller medlemmer af koret, som ikke er repræsenteret, kan me-nighedsrådet invitere sig selv til en samtale over en kop kaffe for at fortælle, hvorfor det er vigtigt, at netop disse grupper er med i menighedsrådet. Her er det også vigtigt at lytte til, hvorfor der måske ikke er den store lyst til at tage del i arbejdet. Måske pe-ger det på behovet for ændringer i menighedsrådets arbejds-form, som er nødvendige for at få andre personer og grupper med i arbejdet.

der er mange steder ganske mange forskellige menigheder, som ikke alle samles omkring højmessen, men har et lige så fuldgyl-digt menighedsliv gennem familiegudstjenester, ungdomsguds-tjenester m.v. Her bliver det vigtigt, at menighedsrådet så vidt muligt afspejler de forskellige menigheder, som sognet reelt er sammensat af. Endelig vil jeg fremhæve, at der altid har været en dobbelt bevægelse – en bevægelse ind i kirken og menighe-den, at vi søger at få så mange til at deltage i gudstjenester og andre aktiviteter og til at engagere sig i menighedens fællesskab – og en bevægelse ud fra kirke og menighed til sogn og sam-fund, dels ved at vi lever et kristent liv i familie og samfund på baggrund af den forkyndelse, der møder os i kirken, dels ved at vi søger at række evangeliet videre til alle grupper i samfundet, også til dem, der ikke er synlige i vores kirkeliv.

Hvad mener du om de forhold og strukturer, arbejdet i menig-hedsrådene foregår under?

Arbejdet i menighedsrådet kan opleves som besværligt, fordi der er mange regler og procedurer, der skal følges. Jeg tror, at det for nogen kan være en barriere i forhold til tage del i me-nighedsrådsarbejdet. Og vi ser også, at der er problemer man-ge steder med at rekruttere tilstrækkeligt mange medlemmer til menighedsrådet. Op til menighedsrådsvalget næste år vil Landsforeningen og Kirkeministeriet iværksætte en fælles kampagne med særligt fokus på rekrutteringen for at få øget opmærksomhed om valget. Fra Landsforeningens side ønsker vi også at arbejde for en bedre balance i menighedsrådsarbej-det mellem ansvaret for sognets administrative anliggender og ansvaret for sognets kirkelige anliggender. Det skal være lette-re at være menighedsråd. Rapporten ”Menighedsråd på jeres måde” peger på alle de muligheder, der er inden for den gæl-dende lovgivning for at etablere samarbejde om de administra-tive opgaver. Men der er fortsat barrierer for samarbejde, som bør fjernes. Og der er besværlige og overflødige regler, hvor der er behov for større frihed og fleksibilitet til menighedsrådene. Og endelig skal vi sørge for, at medlemmerne af menighedsråd føler sig ordentligt klædt på til at deltage i drøftelsen af kirkelige anliggender. Det er et fælles ansvar, som ikke kan overlades til præsterne.

Forskningsprojekt i Sankt Nicolai Sogn af teolog Kirsten D. Felter

6

Hvad forventer folk af kirken?

Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet fik i 2014 en bevilling fra Folkekirkens Videnspulje til en undersøgelse af danskernes forventninger til Fol-kekirken. I projektet indgik der dels en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, dels interviews med folkekirkemedlemmer i fire udvalgte land- og bysogne. Et af de udvalgte sogne var Sankt Nicolai sogn. Blandt de personer, der blev interviewet i forbindelse med projektet, var der både unge og ældre, lige som der både var repræ-sentanter for dem, der deltager flittigt i kirkens aktiviteter, og dem, der fortrinsvist kommer ved særlige lejligheder.

Det overordnede formål med projektet var at undersøge, hvordan danskerne bru-ger kirken, og hvad der betyder noget for dem, når de gør det. Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viste, at de kirkelige handlinger er den langt hyppigste an-ledning til kontakt med kirken. Undersøgelsen viste også, at når det gælder søndags-gudstjenesten og kirkens øvrige aktiviteter, så er der nogle bestemte ting, der opleves som vigtige. Interesse, relevans, muligheden for at passe det ind i en travl hverdag og mulighed for at deltage sammen med sin familie er de faktorer, der tillægges størst betydning.

Herudover pegede interviewene med informanter over hele landet på den betydning, som det har at opbygge en relation til en bestemt kirke og en bestemt præst. For en del er det vigtigt, at det er den lokale kirke, særligt på landet og i de mindre byer. Men for de fleste er det vigtigere, at man gennem livet får en tilknytning til en bestemt kirkebygning eller en bestemt præst, som man kender, og som man derfor henvender sig til i forbindelse med livets højtider.

Projektets resultater skal blandt andet bruges i forbindelse med det aktuelle fokus på kirkens vilkår på landet, hvor sognestrukturen og den gejstlige betjening er et af

de emner, der vil blive set på. Men resul-taterne er også relevante for en drøftelse af, hvordan folkekirken bedst løser sin op-gave i et bysogn som Sankt Nicolai. Her kan undersøgelsen være med til at sup-plere den viden, vi har fået gennem den provstiprofil, som Kirkefondet udarbejde-de i 2014.

Interesserede kan læse mere på Center for Kirkeforsknings hjemmeside, hvor man også kan hente den samlede rapport om projektet. Se http://teol.ku.dk/cfk/hvad_forventer_folket

7

Tal fra provstiundersøgelse

BefolkningssammensætningI Sankt Nicolai Sogn er der, sammenlignet med provstiet, stiftet og landsgennemsnittet, færre børn i alderen 0-15 år. Andre ste-der udgør børnene 20% af befolkningen, mens de her i sognet kun udgør 14%.

Til gengæld er der mange flere unge mellem 20 og 34 år. Hele 26% af sognet er i den aldersgruppe, mens samme aldersgruppe andre steder kun udgør godt 15%. Andre tal er mere på lin-je med provsti, stift og landsgennemsnit. Det gælder fx tallene for ældre over 65 år og for udlændinge. Men vi må konklude-re, at Sankt Nicolai Sogn har mange unge. Det er måske ikke helt overraskende, når nu Kolding er en studieby. Studerende foretrækker at bo i bycentrum, og tallet for indbyggere i sognet med videregående uddannelser ligger da også på 28% mod 22% andre steder.

Husstande og indkomstSankt Nicolai Sogn rummer både den gamle bykerne og et stør-re beboelseskvarter i sognets nordøstlige ende. Alligevel er der markant færre enfamilies boliger i sognet. Andre steder ligger tallet på 65%, mens det her kun er på 34%. Husstande bestående af par med børn er der også færre af, 14% mod ca. 23% i provsti, stift og på landsplan. Enlige med børn i sognet udgør ca. samme procentdel som andre steder. Til gengæld fylder de enlige uden børn godt i statistikken. Dem er der 52% af her i sognet mod ca. 37% andre steder. Igen er det formentlig Kolding som studieby, der skinner igennem i tallene, idet mange studerende bor alene. Det underbygges endvidere af, at medianindkomsten i sognet er relativt lav i forhold til provsti, stift og landsgennemsnit, hvil-ket kan være en afspejling af mange unge på SU.

Kirken og unge enlige med lav indkomstDer bor mange forskellige mennesker i Sankt Nicolai Sogn, som ikke er nævnt her. Men tallene fra provstiprofilen viser, at grup-pen af unge enlige med lav indkomst er større i vores sogn end i provstiet, stiftet og på landsplan. Spørgsmålet er, om de dukker op til gudstjenester og arrangementer i kirken og sognehuset? Og hvis de ikke gør, har vi så de rigtige tilbud? Dækker kirkens aktiviteter sognets interesser? Og hvad kan vi gøre for at invol-vere flere i Sankt Nicolai Sogn?

Hvem bor i Sankt Nicolai Sogn?

I 2014 fik Kolding Provsti udarbejdet en provstiprofil af Kir-kefondet. Provstiprofilen bygger på tal fra Danmarks Statistik og viser befolkningssammensætningen i provstiets forskellige sogne. Flere af tallene for Sankt Nicolai Sogn ligner til forveks-ling tallene fra Kolding Provsti, fra Haderslev Stift og også de landsdækkende tal, men på nogle punkter skiller Sankt Nicolai Sogn sig ud.

af Elsebeth Gerner Nielsen rektor for Designskolen Kolding

Skriv gerne til mig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan få et endnu bedre kirkeblad. Skal vi f.eks. over på de digitale platforme som facebook, in-stagram osv.? Hvordan bliver kirkebladet inte-ressant for alle borgere, også de unge? Hvordan kan kirkebladet bruges til at styrke menighe-den?

Elsebeth Gerner Nielsen:Tlf. 20 12 11 01Mail: egn@dskd.dkwww.facebook.com/elsebeth.gernernielsen

8

Elsebeth Gerner Nielsen kommende medlem af kirkebladets redaktion

Formanden for menighedsrådet Hans Krab Koed har bedt mig om at indgå i redaktionen af kirkebladet. Det er et arbejde, som jeg glæder mig til. Først og fremmest fordi menigheden er et vigtigt fællesskab, som er værd at værne om. Og videreudvikle.

Om mig selv: Jeg er 55 år og bor i sognet med min familie, som består af min mand Søren og yngste datter Alma, som lige nu går til konfirmationsforberedel-se. Almas tre søskende er for længst flyttet hjemmefra. Min mand er medejer af Tegnestuen Mejeriet, og jeg er selv rektor for Designskolen Kolding. Tidli-gere har jeg været medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, herunder kulturminister i en periode. Jeg er uddannet cand.rer.soc. (socialvidenskab) fra Syddansk Universitet og har i en periode undervist samme sted. Desuden har jeg bl.a. arbejdet som leder af et kulturhus i Odense og som forskningsleder i Udviklingscenter for Folkeoplysning og Voksenundervisning.

Jeg er, både personligt og professionelt, optaget af, hvordan vi får kittet sam-fundet sammen – så det reelt er et samfund med en masse levende og folkelige fællesskaber. Somme tider ligner det desværre mere et hver-for-sig-fund. Det er galt, og det kan bl.a. folkekirken være med til at gøre noget ved. Det kræver fokus på menigheden og på, at vi er der for hinanden – unge som gamle.

9

Men enhver præst er opmærksom på, at når du som pårørende står med sorgen over at have mistet et menneske, som du el-sker, kan dit syn på, hvad tro og kirke betyder, vise sig at være radikalt anderledes, end du tænkte. Derfor lytter en præst altid.

En præst vil til enhver tid tage den pårørendes sorg alvorligt og forkynde Guds ord, hvor der er brug for trøst. Men den dø-des beslutning skal respekteres. Det er udgangspunktet - altid. Derfor siges der nej. Derfor kræves en skriftlig erklæring fra af-dødes nærmeste, hvis hans eller hendes beslutning skal omgås.

Nej. Kolding-præster siger nej til at begrave ikke-medlemmer. Den overskrift havde avisen i efteråret valgt efter en rundspørge til 13 præster i Kolding provsti. Forkert var den ikke. Det var præsternes nej heller ikke. Men begrundelsen fik ikke helt sam-me opmærksomhed, og den er væsentlig.

Nogle anfægtede nemlig efterfølgende præsternes afvisning af at ville medvirke ved begravelse af ikke-medlemmer. De anså det vist nærmest som arbejdsvægring. Som om præsterne ikke gad beskæftige sig med ikke-medlemmers sorg. Som om det handlede om ikke at ville påtage sig ekstraarbejde. Som om det var aflønningen af præsterne, det handlede om.

Når præster siger nej til at begrave et menneske, der ikke er medlem af folkekirken, så handler det ikke om deres arbejds-byrde eller deres personlige indtægt. Det handler slet ikke om dovenskab og manglende empati. Der bliver sagt nej af respekt for den beslutning, som den afdøde har givet udtryk for ved enten at opsige sit medlemskab eller ved ikke at melde sig ind. Den beslutning er det præstens pligt at værne om.

Et nej til folkekirken er også et nej til en folkekirkelig begravel-se. Det gøres der opmærksom på ved udmeldelse, så det skulle helst ikke komme bag på familien efterfølgende. Medlemskabet af folkekirken er en tilkendegivelse af, at du gerne vil være med til at betale for alt det, som kirken yder til den enkelte og til samfundet. Begravelse ved en præst er en af de ydelser.

af provst Grete Wigh-Poulsen

Det taler vi om!Nej til begravelser af ikke-medlemmer

Billede: folkekirken.dk

af sognepræst Henriette Bacher Lind

Som de sidder der, midt på vejen, ser det ud som om, alle bekymringer og al frygt er forduftet. De befinder sig i en fortæt-tet boble af ren, ufortyndet glæde, som er fuldstændig løsrevet fra det, der foregår rundt omkring dem. Det er umuligt ikke at blive draget af bil-ledet. Det afspejler på en uforklarlig, men insisterende måde, hvordan vores flygti-ge liv i sjældne, tindrende øjeblikke bli-ver gennemskåret af evigheden og får en dybde af uanede dimensioner. Pludselig bliver det, som ligner et ganske alminde-ligt møde mellem to, ikke længere bare et møde, men en åbenbaring af selve menin-gen med vores liv. I et kort nu, som en blød udposning på den fremadskridende tidslinje, ser vi den store sammenhæng mellem at være skabt af Gud og frelst til et liv under kærlighe-dens fortegn. Helt overrumplende kan vi opleve det, som Paulus kalder ”en evig vægt af herlighed”.

Teologen Svend Bjerg bruger udtrykket, ”at det evige kan forvikle sig i mit flygtige liv”. Det er meget præcist sagt, for evig-heden er netop ikke kun noget, der ligger ude i fremtiden som et håb om et efterliv hos Gud. Evigheden er også her ”midt iblandt os”, viklet ind i vores liv og verden. Den kan rejse sig som et lys midt i den grå hverdag, hvor vi mindst venter det.

Det fuldendte kan krydse det ufuldendte i et overrumplende sekund; evigheden kan, hvor forunderligt det end lyder, lande på den mørke asfalt en onsdag i september.

10

Da evigheden landede på E45

To mennesker på en motorvej. Under en blå himmel. Den ene er en voksen mand, lyshåret, muskuløs og klædt i politiets karakteristiske lyseblå skjorte og mørkeblå bukser. Den anden er en lille pige med mørk hestehale, røde sko og stribet t-shirt. Manden sidder i skrædderstilling med hænderne foran ansigtet i sådan en åh-nej-hvor-er-jeg-altså-dum-gestus. Pigen sidder på knæ med håndfladerne vendt op ad, mens hun smiler triumferende. De leger. De er i fuld gang med den leg, der hedder Gæt-hvilken-hånd-ringen-er-gemt-i, og manden kan ikke gætte det. Han peger hele tiden forkert, og pigen morer sig, mens han tager sig opgivende og smilende til pan-den.

Fotografiet af den unge politibetjent og den syriske pige, der leger på en lukket mo-torvej den første uge i september, er blevet set af millioner af mennesker. Det er et fantastisk billede, taget af en freelancefotograf, der midt i det almindelige flygtninge-kaos har blik for det næsten mirakuløse møde mellem de to.

Indtil det foto blev bragt på alverdens medieplatforme, var dækningen af flygtninge-situationen præget af håbløshed, desperation, rådvildhed, men synet af de to, opslugt af en ordløs leg og helt fortabt for omverdenen, fortæller en helt anden lys historie. Det er, som om de to for en kort periode har sat sig uden for tiden og den tyngende virkelighed og nu befinder sig et andet sted, i det, vi kunne kalde et evigt øjeblik. Et øjeblik af Guds egen uendelige tid, hvor alt måles på sin livsfylde og sit fuldkomne nærvær.

Billede side 11: POLFOTO/Michael Drost-Hansen

12

Frivillighed, overskud og lyst til fællesskab- Café KLUNS

Café Kluns er en café i en genbrugsbutik, deraf navnet Kluns.

Kluns er en non–profit-café, som skal drives af frivillige, og overskuddet skal gå til Folkekirkens Nødhjælp. Kluns er en helt anden café end de fleste caféer i Kolding, for de, som arbejder der, gør det udelukkende af overskud og med ønsket om at gøre en forskel for verdens fattigste.

Når man bliver frivillig i Kluns, forpligter man sig på at være aktiv i mindst 4 måneder og at lægge mindst 10 timers arbejde i caféen månedligt, hvilket svarer til to vagter.

Caféen henvender sig til et ungt publikum, men er selvfølgelig åben for alle. Vi serverer Fair Trade kaffe og te, økologiske so-davand og måske færdige kager og andet sødt. På et tidspunkt vil man også kunne købe øl og vin, men vi er stadig i gang med at søge tilladelse til at kunne sælge alkohol.

Fordi vi prøver at inddrage de frivillige i alt, åbner vi uden at være helt ”færdige”. De unge skal nemlig have lov til selv at sætte deres præg på caféen.

af ungdomspræst Benjamin König

AK

TUEL

T

Kluns er meget mere end en café: Kluns er også et sted, hvor man mødes for at være sammen, og for at dele sin interesse med nogen. Vi planlægger at afholde bræt-spilscafé, filmaften, små koncerter, stand up, digtoplæsninger, re-design af gen-brugstøj, sangaften og meget andet. Det er de frivillige selv, som står for aftenerne. Det betyder, at du, som frivillig vil kunne dyrke din interesse og samtidig møde an-dre, som har samme interesse.

Kolding er en uddannelsesby, og det be-tyder, at der er rigtig mange unge menne-sker. Det er dem, vi prøver at få fat i.

Så hvis du selv er ung (mellem 18 og 30) og har lyst til at engagere dig, så kan du kontakte os på facebook, mail eller telefon. Og hvis du kender en, som du mener vil brænde for vores koncept, så spred rygtet om os.

13

Kirke i byenSankt Nicolai Kirke er byens kirke, men kan vi også være kirke i byen, kirke hvor mennesker mødes? På menighedsrådets seneste visionsdag blev der talt om, hvordan vi kan være kirke for andre end for os, der naturligt føler os knyttet til stedet. Oplægsholderen provokerede os ved at sige, at det handler ikke om at gøre tærsklen ind i kirken lavere. Nej, det handler om at gøre tærsklen ud ad kirken lavere. Altså skal vi, der føler os hjemme i kirken, turde træde udenfor. Vi skal turde være synlige i byen, vi skal turde spørge, hvad der forventes af os, og vi skal turde lade os udfordre.

Baggrund i talKolding er en uddannelsesby i vækst og dermed en by med mange unge. Det be-tyder, at flere og flere unge flytter til byen. Som ny tilflytter mangler de unge net-værk og steder at etablere netværk. De unge er dermed i fare for at blive ensom-me, og det kan være en stor udfordring at etablere sociale relationer for en ensom ung. Mange unge går alene med deres ensomhed, fordi de føler, at ensomhed er et tabu, det er svært at snakke om, og de tror ikke, at andre er i samme situation. Undersøgelser viser, at ensomhed er en oplevelse, som mange almindelige unge kender til, og at det ofte har store konsekvenser for de unges trivsel: 5-8% af alle unge i gymnasiet oplever sig så ensomme, at det har store konsekvenser, 17% fø-ler sig næsten altid udenfor, 40% af de 18-25 årige har for nylig følt sig ensomme i mere eller mindre grad (kilde: Rambøll/Analyse for Jyllandsposten 2012).

Ideen om et mødestedUngdomspræsten og Kolding Menighedspleje modtager jævnligt henvendelser fra ensomme unge. Der er et behov for en ”base”, et fællesskab i folkekirkeligt regi med mødested uden for kirken. For ungdomspræsten vil et mødested i an-dre rammer være en klar styrkelse af arbejdet med unge, og for kirken vil det være meningsfyldt også at være til stede i byen uden for de traditionelle rammer. På den baggrund opstod blandt medarbejdere i Jens Holms Hus ideen om en café for unge. Hurtigt kom man også frem til at etablere cafeen i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og deres genbrugsbutik. Når vi som kirke knytter os til det brand, Folkekirkens Nødhjælp har, skabes muligheder for udvikling og udveksling både i kundegrundlag og i frivilliggruppen. Café Kluns er nu en del af bybilledet i Kolding, og vi tror på, at behovet for en café af netop den type er til stede. Tiden vil vise, om de unge kan finde den begejstring og entusiasme for projektet, som kan gøre ideen til en succes.

af kirkeværge Klavs Asbjørn Hansen

med 7 fladskærme i kirkerummet. Det giver mulighed for både at vise salmenumre på skærmene, ligesom tidligere, men også mulighed for at vise billeder af de handlinger, der foregår ved alteret, døbefonden og på prædikestolen.

På plantegningen af kirken er vist placeringen af skærmene i kirkerummet med numrene 1-8. De bliver monteret med en højde fra gulvet på ca. 200 cm - ligesom de gamle nummertav-ler. Signaturen ”A” på tegningen er placeringen af kameraer (2 stk.), som vil være meget små og diskrete, og ”B” er anlæggets centrale computer, der styrer signalerne til skærmene. Der er tillige en skærm i våbenhuset, som dog ikke er koblet til anlæg-get, men skal tjene til generel information om sognets begiven-heder af den ene eller anden art. I dåbsrummet, der støder op til våbenhuset, er der en fladskærm, der er koblet til anlægget, således at man kan følge med i gudstjenesten, selv om man ikke har mulighed for at være i kirkerummet.

Præster og personale glæder sig til at tage den nye teknologi i brug. Skærmene vil kunne gengive de liturgiske handlinger ved alteret, men også et nærbillede af præsten på prædikestolen eller dåbshandlingerne ved døbefonden. Skærmenes billedside

14

Syn for sagen - fladskærme i kirken

Skt. Nicolai Kirke fremstår i dag som en korsarmskirke med en nordre og en søndre korsarm. Sådan har det ikke altid været. Den søndre korsarm har været en del af kirken, siden den blev opført i slutningen af 1100-tallet. Men den nordre korsarm blev først tilføjet i 1500-tallet. Korsarmene tilfører kirken et større rum og flere pladser til menigheden - uden at forlænge hoved-skibet i kirken. Imidlertid har denne udformning af kirken sine ulemper, når det gælder menighedens mulighed for at se guds-tjenesten. Den del af kirkegængerne, der er placeret i korsar-mene, kan høre, hvad der foregår ved alteret, men ikke visuelt følge begivenhederne. Især når kirken har sine helt store dage på juleaften, ved konfirmationer og andre kirkelige handlinger, kan det være nedslående ikke at kunne følge med i begivenhe-derne, når man ikke kan få plads andre steder end i sideskibene. Dertil kommer, at de mange og kraftige søjler medfører adskil-lige blinde vinkler.

Kirkerummet er for mange år siden blevet udstyret med høj-talere og teleslyngeanlæg, så alle i rummet kan høre, hvad der foregår, men det visuelle har været ladt i stikken. Menigheds-rådet har derfor besluttet, at de gamle tavler med salmenumre skal udskiftes med ny teknologi i form af et internt videoanlæg

15

streame optagelserne af gudstjenesterne f.eks. til plejehjem eller personer, der ikke kan komme selv i kirken.

Tidsplanen for opsætningen af skærmene mangler vi stadig at se, men det forventes, at arbejdet går i gang i løbet af eft eråret, og måske kan alle kirkegængere, som noget nyt, følge med i ju-legudstjenesten på kirkens skærme.

styres både af den medvirkende præst og af personalet på en tablet, der har trådløs forbindelse til den centrale computer. Der skal programmeres et antal scenarier for, hvordan kameraføring og billedsiden følges ad med lydsiden. Det er en spændende ud-fordring at få sammensat drejebogen for, hvordan afviklingen af billedsiden ved gudstjenesterne og andre kirkelige handlinger skal foregå. På længere sigt er anlægget forberedt til at kunne

16

Det var ikke et barn som de andre,der blev født under himlen den nat,det var Gud selv, der nu ville vandrefor at finde på jorden sin skat.I den usleste mand eller kvindeså han perlen så kostelig skinnedengang Gud selv blev menneskets lys.

Julen er en højtid, der siger de fleste noget. Den er traditionsrig og traditionsbunden. En af traditionerne er kirkegang, og statistikkerne fortæller, at kirkegang i julen er meget udbredt. Den største kirkelige dag i juletiden er juledag, men de fleste er i kirke juleaften. Her er der også rig mulighed for at komme i kirke i Sankt Nicolai. I år er der lavet en tilføjelse for at tilgodese flest muligt: Om formiddagen er en julegudstje-neste særligt tilrettelagt for familier med mindre børn. Det er vores indtryk, at der især er en del børnefamilier, der ikke rigtig kan få det til at gå op med kirkegang om eftermiddagen. Derfor er der nu mulighed for at komme til gudstjeneste kl. 10.30, inden en evt. middagslur og den højspændte stemning for alvor sætter ind. Juleguds-tjenesten om formiddagen er målrettet børn og deres familier, og vi håber, at sognet vil tage godt imod dette nye tilbud.

Allerede i løbet af december måned får børnene mulighed for at komme i nærkon-takt med julefortællingen. Børnehaverne får en sansebetonet juleindledning i løbet af december, og flere af byens skoler kommer til juleafslutning, inden de går på ju-leferie. For de voksne er der julestemning til morgensang og til alsang med fokus på julens udtryk i salmer og sange. Desuden bygger adventstidens gudstjenester op til og forløser adventsspændingen med julefortællingen.

Det er med andre ord jul for både store og små i Sankt Nicolai Kirke. Det er en be-givenhedsrig måned som ingen anden i løbet af året. Men det skal også fejres, at der skete noget ganske afgørende julenat. Og salmedigterne fortæller bedre end de fleste, hvad der giver julen vægt og værdi. Her er det Johannes Johansens ord i salmen ”Det var ikke en nat som de andre”.

Glædelig jul til alle og på gensyn!

af sognepræst Martin Rønkilde

Jul for store og små

17

Gudstjeneste i Sankt Nicolai Kirke kl. 10.30 ved sognepræst Martin Rønkilde med efterfølgende frokost i Jens Holms Hus.

Folketingsmedlem og formand for Grænseforeningen for Kolding og omegn Mette Bock holder foredrag om emnet: Grænselan-dets historie er top-aktuel! I en tid med globalisering diskute-rer vi grænser og kulturmøder som aldrig før. Men hvad kan vi lære af historien om det danske grænseland? Og hvordan sikrer vi, at vigtig viden om sameksistens mellem flertal og mindretal ikke går i glemmebogen for nye generationer? Der er så megen erfaring, som kan nyttiggøres i en verden fuld af kulturmøder og grænsekonflikter.

På grund af maden er tilmelding nød-vendig. Prisen for foredrag inkl. fro-kostplatte og kaffe er 50 kr. Tilmelding skal ske senest 19. november enten til sognepræst Martin Rønkilde, mail: mrd@km.dk, tlf. 61 20 30 39, eller til formanden for Grænseforeningen Henning Haugaard, tlf. 51 18 29 78, mail: haugaardkolding@mail.tele.dk.

Arr.: Sankt Nicolai Kirke og Grænseforeningen for Kolding og omegn

Søndag den 22. november kl. 10.30 i kirken

Efterårsarrangement med gudstjeneste og foredrag ved Mette Bock

Grænseland

Den tyske kirkes historie i Det Tredje Rige er et pinligt ek-sempel på, hvor let også kristne kan forføres af store ord og små mænd. En af de alt for få, der ikke lod sig lede i fri-stelse, var teologen og præsten Dietrich Bonhoeffer. Hans kamp mod nazismen og dens medløbere i kirken begyndte allerede to dage efter Hitlers magtovertagelse. I en direkte radiotransmission kaldte han føreren en forfører, hvoref-ter programmet prompte blev afbrudt. Men intet kunne skræmme Bonhoeffer, der frygtløst gik i brechen for jøder og andre forfulgte, selvom Gestapo snart kom på sporet af hans illegale arbejde. Dette endte med hans arrestation den 5. april 1943 – og hans henrettelse på Hitlers personlige or-dre den 9. april 1945. Bonhoeffer efterlod sig ikke bare sit livs lysende eksempel, men også et af de største teologiske forfatterskabet i det 20. århundrede.

Peter Tudvad, filosof og forfatter, har især beskæftiget sig med Søren Kierkegaard og med 2. Verdenskrig. Hans se-neste udgivelse er første halvbind af mammutværket I krig og kristendom. En biografi om den tyske teolog og mod-standsmand Dietrich Bonhoeffer, som er blevet flot mod-taget i pressen, hvor den fik fem stjerner/hjerter i alle mor-genaviserne og blev kaldt “en åndshistorisk bedrift”.

Torsdag den 21. januar kl. 19.30 i Jens Holms Hus

I krig og kristendomEt foredrag med Peter Tudvad om den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer

Julekoncert med de ni læsningerSankt Nicolai Kirkes Kantori og Drengekor synger sammen med Sct. Johannes Kirkes Kantori og Drenge-kor, Vejle, under ledelse af Jens G. og Jane Ø. Lauridsen.

Lørdag den 12. december kl. 16.00 i kirken

JulealsangEn af de gode traditioner op mod jul er julealsangen, som i mange år har samlet 2-300 mennesker, der af kar-sken bælg synger et udvalg af julens salmer og sange. Alsangen er et sa-marbejde mellem Kolding Sangens By og Sankt Nicolai Kirkes organist og øvrige ansatte. I år er det sognepræst Martin Rønkilde, der undervejs vil fortælle om sit valg af sange og sal-mer. Kom og syng med. Det vil du ikke fortryde!

Torsdag den 17. december kl. 16.00 i kirken

Traditionel juleaften i BrændkjærkirkenTraditionen tro afholdes juleaf-ten i Brændkjærkirken, og alle er velkomne. Kolding 1 Y´s Men´s Club og mange frivillige hjælpere står klar til at servere god dansk jule-mad, uddele gaver og være en del af det hyggelige samvær med gæsterne. Igen i år forventes fuldt hus, og der skal selvfølgelig synges kendte jule-salmer, læses juleevangelie og lyttes til julefortælling. Vi håber, at en række sponsorer vil yde støtte til juleaften. Det er én af årsagerne til den lave delt-agerpris. For at sikre at også kørestols-brugere kan deltage, tilbydes igen i år kørselsmulighed for gangbesværede. Der kan købes billet i tiden fra den 16. november til den 11. december på Kolding Turistkontor samt på Brænd-kjærkirkens kordegnekontor. Evt. spørgsmål vedrørende arrangementet kan rettes til Preben Nielsen, telefon 20 16 25 93.

Torsdag den 24. december kl. 17.30 i Brændkjærkirken

Nytårskoncert med Kolding KammerkorKolding Kammerkor inviterer til kon-cert i Sankt Nicolai Kirke med jule- og nytårssange fra England, Tyskland og Danmark. Koret består af 35 sangere, som alle har et højt ambitionsniveau inden for den klassiske kormusik. Ko-ret er altid åbent for nye medlemmer, og for tiden er der god plads hos her-rerne. Koret dirigeres af organist og dirigent Dennis Bang Fick, og der er gratis adgang.

Lørdag den 9. januar kl. 11.00 i kirken

Frivilligfest og nytårskurKirkens arbejde bæres i vid udstræk-ning af frivillige. Uden frivillige i menighedsråd og udvalg, til de faste begivenheder i kirke og sognehus, til store gudstjenester og arrangementer ville Sankt Nicolai Sogn ikke være det samme. Derfor vil vi hædre de frivil-lige og indbyde til nytårskur. Invita-tioner udsendes omkring nytår.

Torsdag den 28. januar kl. 18.00 i Jens Holms Hus

November Søndag den 1. Alle helgens dag HBLSøndag den 1. Mindegudstjeneste HBL & MROnsdag den 4. Morgenandagt GWPSøndag den 8. 23. søndag efter Trinitatis BKSøndag den 15. 24. søndag efter Trinitatis HBLOnsdag den 18. Morgensang HBLLørdag den 21. Dåbsgudstjeneste MRSøndag den 22. Sidste søndag i kirkeåret MRFredag den 27. Kolding Natkirke Fælles i Kolding ProvstiSøndag den 29. 1. søndag i advent GWP

December Tirsdag den 1. Julegudstjeneste for de mindste MROnsdag den 2. Morgenandagt GWPTorsdag den 3. Julegudstjeneste for de mindste HBLSøndag den 6. 2. søndag i advent MRSøndag den 13. 3. søndag i advent HBLOnsdag den 16. Morgensang MRSøndag den 20. 4. søndag i advent GWP Torsdag den 24. Juleaften - Familiegudstjeneste MR Juleaften - Gudstjeneste HBL Juleaften - Gudstjeneste GWP Juleaften - Gudstjeneste BKFredag den 25. Juledag GWPLørdag den 26. 2. juledag HBLSøndag den 27. Julesøndag MR

Januar Fredag den 1. Nytårsdag HBLSøndag den 3. Helligtrekongers søndag MROnsdag den 6. Morgenandagt GWPSøndag den 10. 1. søndag efter Helligtrekonger HBLSøndag den 17. Sidste søndag efter Helligtrekonger GWPOnsdag den 20. Morgensang HBLSøndag den 24. Septuagesima MRFredag den 29. Kolding Natkirke Fælles i Kolding ProvstiLørdag den 30. Dåbsjubilæum HBL & MRSøndag den 31. Seksagesima HBL

Gudstjenester i Sankt Nicolai

FORKORTELSER

MR Sognepræst (kbf.)Martin Rønkilde

HBLSognepræstHenriette Bacher Lind

GWPProvst og sognepræst Grete Wigh-Poulsen

BKSogne- og ungdomspræst Benjamin König

10.3016.3009.3010.3010.3009.3010.0010.30

19.30-2310.30

10.0009.3016.3010.3010.3009.3010.3010.3013.3015.0016.3010.3010.3010.30

10.3010.3009.3010.3010.3009.3010.30

19.30-2310.0010.30

SANKT NICOLAI KIRKE- et hjerte i byen