SANKTNICOLAI

KIRKEmaj | juni | juli | 2016

Kirkebladet udgives afSankt Nicolai Sogns Menighedsråd.

Redaktion og ansvarshavendeEksternt redaktionsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen Kolding. Desuden Hans Krab Koed, menigheds-rådsformand, samt ansvarshavende Martin Rønkilde, sogne-præst, og Marianne M. Mølbæk, kirke- og kulturmedarbejder.

KonfirmandredaktørerRebecca Limbrect Bruhn ogSofie Knudsen

Udgivelse og udsendelseBladet udkommer fire gange om året. Kontakt kirkekontoret, hvis du ønsker at få kirkebladet tilsendt.Design og tryk Kirkenotitsen.

FotograferingTil arrangementer i Sankt Nicolai Kirke og Jens Holms Hus bli-ver der taget billeder, som anvendes i kirkens medier. Såfremt du ikke ønsker at optræde her, kan du henvende dig til kirke- og kulturmedarbejderen, når der fotograferes.

KirkebilMenighedsrådet tilbyder transport til og fra kirke for menne-sker i sognet, der ellers har svært ved at komme. Ring direkte til Taxa senest en time før gudstjenestens begyn-delse og oplys ved bestillingen, at det drejer sig om bil til Sankt Nicolai Kirke.

ForsideForsidebillede: Tobias Hedegaard Hansen Foto: Frida Thomsen

Sognepræst Martin Rønkilde, kbfKontor: Hyrdestræde 5, Tlf. 61 20 30 39, E-mail: mrd@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Sognepræst Henriette Bacher LindKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 20 11 50 99, E-mail: hebl@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Provst og sognepræst Grete Wigh-PoulsenKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 21 67 92 76, E-mail: gwp@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Sogne- og ungdomspræst Benjamin KönigKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 21 61 76 74, E-mail: btk@km.dk, Træffes efter aftale

Kirkekontor ved kordegn Bine StorbankNicolaiplads 2-4, Tlf. 75 52 02 47, E-mail: sanktnicolai.sognkolding@km.dkKontor: Man-ons kl. 9-13 samt tors kl. 11-16

Kirke- og kulturmedarbejder Marianne Madsbøll MølbækTlf. 61 61 08 36, E-mail: mamm@km.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Kurt BjerregaardTlf. 29 66 35 68, E-mail: kurt@sanktnicolaikolding.dk

Organist Hedvig DobiasTlf. 50 54 33 77, E-mail: hedvigdobias@yahoo.dk

Menighedsrådsformand Hans Krab KoedChristiansholmsvej 2, Fovslet, 6580 Vamdrup, Tlf. 75 44 64 44 eller 72 66 30 71, E-mail: hans.krab.koed@skolekom.dk, Menighedsrådets E-mail: 7927@sogn.dk

2

Information Kontakt

3

Konfirmation er en skøn start på et dejligt forår. Blomsterne blomstrer og spirer til smukke store blomster. Ligesom konfirmanderne spirer til smukke unge mennesker.

Konfirmationen nærmer sig, og den har været i vores tanker længe. Og med god grund – fordi konfirmationen eller måske nonfirmationen er en stor dag, som vi vil huske hele vores liv. Konfirmationstiden er en spændende tid med planlægning, gaver og kirke. Man kan i bladet læse om: kvinder i 20’erne, 80’erne og 90’erne, der fortæller om deres konfirmation. ”Før i tiden var ceremonien slet ikke så flot som i dag.” De ældre kvinder fortæller også, at tiden har ændret sig drastisk, når det angår konfirmationskjolerne. En kjole dengang kostede ikke nær så meget, som den gør i dag.

Vi synes, at konfirmationsforberedelsen har været meget lærerige timer. Vi har lært en masse nye ting om kristendommen, hørt en del gode historier og sunget smukke sange som en dejlig start på en god dag. Vi har glædet os meget til vores store dag, og det har været utroligt spændende at planlægge og gøre sig klar til den. Konfir-mationen er en dejlig dag, man aldrig vil glemme. Vi var nervøse i starten, men jo mere man lærer om kristendommen, jo klogere er vi blevet på konfirmationen. Konfirmationen handler ikke kun om at få gaver, men også om, at man bekræfter sin tro på Gud.

Vi håber, at alle må få en rigtig god konfirmation, ligesom vores var. Glædelige konfirmations-hilsnerIben og Caroline

Lederen herover er skrevet af to konfirmander, ligesom resten af artiklerne i dette blad også alle er skrevet af konfirmander. Redaktionen har bedt to hold konfirman-der, om at komme med deres bud på indhold og udseende af et kirkeblad med kon-firmation og forberedelser som overordnet tema.

Konfirmanderne gik meget seriøst til opgaven. De har lavet interviewer, reportage, fakta-tjek, fiktion mm. Det er også deres idé, at der til sidst i bladet er en opgave til læserne, og at løsningen først kommer i næste blad, så der er noget at se frem til... TAK til alle skribenter og fotografer for en rigtig flot indsats og god læselyst til alle. Marianne Mølbæk

Information og Kontakt

Konfirmation og forberedelser

Konfirmation i gamle dage Mode og konfirmation

NedtællingUdsnit fra en dagbog

Den stressede konfirmand

Non-firmation eller konfirmation Det taler vi om!At tro - helt frivilligt

Er misundelse en dødssynd?

Reportage fra Natkirken

Nyt i kirkerummet

Himlens hemmelighed

Sognets demografi

Tip en 13’er

Gudstjenestelisten

Konfirmation og forberedelser

2

3

4

6

7

8

9

10

11

12

14

14

16

17

19

Indholds-fortegnelse

4

Konfirmation i gamle dage

”Da jeg blev konfirmeret 16. april 1943, var jeg 14 år gammel og gik i 8. klasse. Det var svært at fin-de tøj dengang, men vi fik en lang hvid kjole. Jeg skulle selv betale for mit konfirmationstøj.

Min konfirmationskjole kostede 65 kr. Hvis man beregner det om til i dag, ville den koste imellem fire og fem tusinde kroner.

Min konfirmation blev holdt hjemme, da vi ikke havde råd til mere. En gang i ugen var vi til præst i præstegården. Til min konfirmation fik vi saft-fromage til dessert, det var både billigt og nemt at lave.

Dengang var det yderst sjældent, at man havde råd til smykker, strømpebukser osv. Men jeg fik et par hvide strømpebukser foræret af min skolelæ-rer, som jeg også tjente ved.

Til min konfirmation fik jeg i gave: En salmebog, en halskæde og 160 kroner. I dag svarer det til ca. 12.500 kroner.”

Agnes JensenOldemor til Amalie fortæller

af Amalie og Mathias

TEM

A

Ruth er nu 94 år gammel. Hun blev konfirmeret i september 1936. At blive konfirme-ret i efteråret var meget almindeligt dengang. Ruth blev konfirmeret med sin klasse, og de var 15-20 stykker.

”Vi var fire børn derhjemme, og min far fik 20 kroner om ugen. Jeg har i hele min barndom gået i aflagt tøj.” Hun havde en søster, der var to år yngre end hende, og som døde 14 dage, før hun skulle konfirmeres. Ruth var ude at tjene, allerede før hun blev konfirmeret.

Hvor gammel var du, da du blev konfirmeret?” Jeg var 14 år og, der var jeg allerede ude at tjene. Jeg fik 15 kroner om måneden. ”

Hvad fik du i gave?”Jeg fik i det hele 75 kroner. Jeg fik også et armbånd med to guldringe og et R. Jeg købte en cykel for pengene, den kostede 75 kroner.”

Hvordan var bordopstillingen og dekorationen?”Man havde jo ikke så meget dengang. Jeg kan først huske, da jeg blev gift, at der var dekorationer på bordene, der var jo ikke så mange penge at tage af.”

Har du gået til præst/konfirmationsforberedelse?”Ja da, det har jeg gjort, og jeg tror på Gud. Det har jeg altid gjort.”

Hvordan var dit tøj?”Min kjole har min faster syet.”

Hvordan var dit hår?”Jeg har altid haft krøller, så det satte jeg bare op.”

5

Interview med Ruth JohansenOldemor til Helena

af Helena, Josefine, Candra og Kristine

Hvad lavede du på din blå mandag?”Blå mandag, det var den dag, hvor jeg blev fotograferet. Jeg fik en mørkegrøn kjole, en mørkegrøn frakke og en sort hat. Det der med blå mandag, det er først noget, der er kommet meget senere. Der begyndte folk at komme her til Kolding.”

Hvad fik I at spise på dagen?”Vi fik suppe og steg, og jeg tror vi fik ci-tronfromage bagefter.”

Kommende konfirmander fra Sankt Nicolai Kirke, var på Designskolen i Kolding for at interviewe tre modestuderende piger om konfirmation.

Interview er lavet af Isabella, Emma, Mie, Astrid og Daniel Foto er taget af Astrid

hvide stil, da den er symboliserende, og det er et overgangsritual.”

Der vil stadig blive kørt 80’er-stilen, som er inspireret af blonder og prinsessetema-et.

6

Mode og konfirmation

På Designskolen i Kolding er der mange modestuderende, som arbejder med alt fra produkter til tøj.

De tre studerende vi talte med fortæller om sig selv.”Jeg er 22 år og arbejder med overflader i produkter, som ikke nødvendigvis er for-mer, men mere materialer”, fortæller Marie.

”Jeg er 21 år og går op i at sætte tøj sammen - jeg studerer mode”, fortæller Helene.

”Jeg er 24 år, og jeg kan godt lide at stå med det færdige design, som er alt fra gafler til biler”, fortæller Anne.

Hvordan var jeres konfirmationskjoler?”Jeg var en rigtig Prinsesse. Min kjole gik ned til anklen med et stort skørt. Oprinde-ligt var den stropløs, men min mor mente, at det ville være pænere med stropper. I toppen af min kjole var der en slags perler, som ”faldt” ned ad kjolen og blev færre og færre i bunden. Jeg havde nogle flotte høje hæle på mine sko”, fortæller Marie.

”Jeg havde en to-delt kjole på med meget tyl, og med en silkeagtig top, men jeg har faktisk aldrig været en kjolepige. Op til konfirmationen gik jeg meget i solariet, så jeg havde fået en flot gylden farve”, fortæller Anne.

”Min kjole var pyntet med meget tyl, og jeg gik all in på prinsessetemaet. Jeg ville ger-ne have nogle larmende sko på, så de var i en meget flot rød farve”, fortæller Helene.

Tror I konfirmationsmoden vil ændre sig markant med tiden?”Nej, vi tror ikke, der vil være den store ændring. De fleste vil nok stadig køre den

På foto: Helene, Marie og Anne

NedtællingUdsnit fra en dagbog

7

på mit værelse, men til sidst tog Raven hjem, og jeg måtte se at komme i gang igen. Hår, negle, makeup og mad. Der var meget, der skulle nås.

22. april. Konfirmationsdagen.Håret var sat, neglene var lakeret, makeuppen lagt og kjolen taget på. Jeg var klar. Af sted imod kirken. Jeg fandt min gå-makker, min gode ven Egon. Det var ham, jeg skulle gå med, op til alteret. Alle så godt ud. Specielt ham den nye, som havde haft konfirmationsforberedelse et andet sted. Nu begyndte jeg at blive nervøs. Alle mine bedsteforældre ville tage billeder af mig. Og jeg er ikke spor fotogen. Så begyndte det. ”Siclashelle Marie Klingspuhr Jonassen, vil du konfirmeres i den kristne tro?” Ja, det var jo derfor, jeg var der ikke? Ej, det sagde, jeg selvfølgelig ikke, jeg sagde det, som jeg skulle, og alt gik godt. Ude foran kirken så jeg ham den flotte. OMG! Han var bare SÅ pæn. Nå, men jeg skulle jo hjem og holde fest.

Da alle gæsterne var kommet, holdt jeg min tale. Alle klappede, da jeg var færdig. Der var ikke så meget plads, men der var god stemning alligevel. Alle gaverne var gode, jeg fik en ny tablet. Helt klart den bedste gave. Alle gæsterne hyggede sig, og da fe-sten var slut, var det svært at få dem til at gå igen. Da de endelig gik, var der meget, der skulle ryddes op. Urgh… Det kunne jeg altid gøre dagen efter. Jeg skulle bare ind og sove.Alt var gået efter planen, og ham den lækre fyr, som for resten hed Alex, havde sendt mig en venneanmodning på Facebook. OMG! Vi skrev sammen, og han var lige så sød, som han var lækker. En helt perfekt konfirmation. Og en helt perfekt fyr.

20. april. To dage til konfirmationen.Alting var perfekt. Kjolen var fundet, bordet var dækket, og in-vitationerne var sendt ud for længe siden. Mit tema var lilla og hvid. Der var hvide duge på bordene, og blomsterne prydede bordet med et lilla skær. Alting var så fint. Der var intet, der skulle ødelægge denne specielle dag. Min mors bløde stemme halede mig ud af min dagdrøm. ”Sicha! Kom ind og spis mor-genmad! Der er frisk morgenbrød fra bageren, og jeg har købt mere Nutella.” Jeg skyndte mig ind og spiste det dejlige brød. Derefter tog jeg min day-taske over skulderen, snørede mine converse og skyndte mig i skole.

21. april. En dag til konfirmationen.Det var dagen inden konfirmationen. Min mor havde fået sko-len til at give mig fri i dag, for der var så meget, jeg skulle have ordnet. Jeg skulle have fikset mine negle og have givet mit hår en ordentlig tur med hårkuren. Jeg skulle have pyntet haven op, og jeg skulle have fundet ud af, hvordan min makeup skulle se ud. Midt i al stressen tikkede der en sms ind fra Lucas. I den stod der: Hey Siclashelle… Det her fungerer ikke… Vi kan ikke være sammen mere, det er jeg ked af… Et stik. Et lille stik i mit hjerte. Slog han lige op med mig? DET SVIN! Hvordan kunne han? Jeg løb med tårer i øjnene ind på mit værelse og ringede til min BFF Raven. ”OMG, GUESS WHAT! Lucas har lige slået op med mig, den idiot!” Raven siger: ”Jeg kommer over til dig nu!” 30 sekunder efter kom Raven. Vi sad inde på mit værelse. ”Lucas er bare en idiot!”, kom det rystet fra Raven. ”Han kunne i det mindste have gjort det ansigt til ansigt, men over sms!?! Det kan man ligesom ikke bare gøre vel?”. Vi sad længe og snakkede

af Michelle

Den stressede konfirmandaf Bethânia, Freja, Helena og Sofie

8

Konfirmationen, skåret ud i pap, er bekræftelsen af det valg, dine forældre traf for dig ved dåben, da du blot var helt lille, og ikke selv var i stand til at tage valget. Valget om, hvilken tro du skulle vokse op med. Det lyder egentligt meget simpelt kun at skulle finde ud af, hvad enten man har lyst til at lade sig konfirmere eller ej. Men for mange af nutidens teenagere er dette valg alligevel slet ikke så ligetil.

For de fleste hører konfirmationen sammen med en fest, hvilket jo er meget fedt, når det kommer til stykket. Dog kan alle de mange forberedelser være noget stressende, især i dagene op til konfirmationen. Der er utroligt mange ting, der skal planlægges, og så meget, der skal nås. Man skal finde sted, tøj, mad, udsmykning, kirke, gæster og meget, meget andet.

Grunden til al den stress er vel i bund og grund alle forventningerne, der hører med. De forventninger, vores forældre og venner har, men ikke mindst dem, som vi selv skal bære rundt på. Konfirmationen er for rigtig mange en kæmpestor og vigtig dag. Det er vigtigt, at alt kommer til at gå lige efter bogen, og at dagen vil forløbe næsten uden fejl, hvis ikke helt fejlfri. Dog er dette scenarie næsten umuligt, især i betragt-ning af de tårnhøje forventninger, de unge render rundt med.

Heldigvis står konfirmanden ikke ene og alene om alle forberedelserne og beslutninger-ne, men har oftest sine forældres opbakning og støtte. Sådan er det i hvert fald hos de fleste. Alligevel skal vi huske, at vi lever i et samfund, hvori det er forholdsvis nemt at blive skilt fra sin kone eller mand. Dette betyder, at mange børn lever skiftevis hos sine forældre. En sådan ordning er for nogle ganske udmærket, men desværre også noget møg for andre. I nogles tilfælde kan forældrene slet ikke enes om noget og gyser ved synet af den anden. Her kan konfirmationen gå hen at blive et kæmpe dilemma; skal man bide tænderne sammen og håbe på, at en løsning opnås, eller skal man helt droppe konfirmationen?

Det lyder helt usandsynligt at ville droppe noget, man egentlig har gået og glædet sig så meget til. Dog er der faktisk mange, der simpelthen ikke kan overkomme en sådan

kamp og derfor i stedet vælger at aflyse sin konfirmation.

Man kan jo så tale om, om man ikke skul-le tage at skrue ned for forventningerne, hvis de blot er skyld i skuffelser? Men det er klart, at det er svært. I stedet burde man nok hellere omstille sin holdning til, hvis nu noget skulle gå galt. Der findes ikke en dag på året, hvor alt kommer til at gå 100% fejlfrit, men det betyder jo ikke, at den ikke sagtens kan være god. Vi bør blot tage det hele, som det kommer, og med et stort smil. En positiv holdning vil helt sik-kert gøre den store dag en hel del lettere.

9

af Mikkel

Non-firmation eller konfirmation?

Hvad vil det sige at blive non-firmeret?

Vi ved alle, hvad det vil sige at blive konfirmeret, man bekræfter sin dåb. Ordet konfirmation kommer jo efter det engelske ord ”confirm,” som kommer fra det latinske ord ”confirmationem”, som betyder at bekræfte, men at blive non-firmeret, det er noget helt andet. Når man bliver non-firmeret, så er det fordi, man ikke vil bekræfte sin dåb, det kan være, hvis man tror på noget andet end Gud.

Hvis man ikke er blevet døbt, men gerne vil konfirmeres, skal man døbes først. Jeg talte med en, der er blevet non-firmeret, han troede ikke på, at der var mere mellem himmel og jord, han troede mere på videnskaben, Big Bang og den slags. Jeg spurgte ham, hvorfor man holdt non-firmation og ikke bare lod være med at blive konfirmeret. ”Selv om man ikke bliver konfirme-ret, betyder det jo ikke, at man ikke må få en fest og tage med på blå mandag.” Sagde han.

I gamle dage blev non-firmation også kaldt borgerlig konfir-mation. Den første borgerlige konfirmation fandt sted i 1915 på Vesterbro i København, hvor fire pige blev ”non-firmeret.” Begrebet blev mere udbredt, og i 1928 fortalte de om borgerlig konfirmation i radioen, hvorefter begrebet tog til. Hvor mange der non-firmeres, vides ikke, men tallet stiger.

10

I hver familie har man typisk en tradition for, hvor kristne man er. Det er vigtigt, at man selv får lov til at udvikle den og skabe sin egen grad. Hvis det bliver gjort for en, og man ikke selv får lov at danne det, går det galt. Man føler sig tvunget til et bånd, man måske ikke har brug for. Det kan ødelægge det rolige forhold, man havde før, og gør, at man i værste tilfælde mister lysten til at være kristen. Derfor er det vigtigt, at folk accepterer, at vi, hver især, selv skal bearbejde troen på Gud. At kristendom er et kærligt forhold, som ikke skal tvinges ind i nogen.

Kristendommen er noget, man kan bru-ge i sorg, svære tider eller glæder, man vil dele. Det er noget, man selv vælger, fordi man finder tryghed og nærvær i Gud. Det er noget, man kan gøre med sin familie, og noget man kan være i med andre. Nog-le er også bare kristne, fordi det er en rar følelse at vide, at man aldrig er alene og altid er elsket.

I kristendommen ved man, at man altid bliver tilgivet og kan være sig selv. Man behøver ikke at gemme sit sande jeg og være bange for, hvad andre tænker. Det er det, der er så smukt ved denne tro. At det er så fredeligt og trygt. At det er frivilligt og selvvalgt. Det er så fyldt med kærlig-hed, som kan være en trøst for dem, der mangler det.

Disse ting er med til at gøre det rart at tro. Hvis nogen fremtvinger troen i en eller får en til at overskride en grænse, er det ikke længere rart. Det strider imod Guds budskab, og det frivillige og afslappende forsvinder.

af Sofie og Rebeccafoto taget af Laura

Det taler vi om! At tro - helt frivilligt

11

magasiner, som vi køber! Men det er genialt. For så køber vi jo den blender, som gjorde hele den castede familie gladere.

Men hvad kan man gøre ved det? Man kunne jo også gøre det til en synd at vise sine sager frem. Og det har man da også gjort. Dødssynd nr. 1: Superbia eller hovmod, som det hedder på dansk. Men den er der sørme en smutvej igennem. Højt selv-værd har man jo bare. Og som universitetspræsten Ulla Pierri Enevoldsen siger; så lever vi i et samfund, hvor hensynet til hin-anden ikke længere er grundstenen. Individets ret er i centrum. Alle har ret til at prale og vise frem.

Så vi bliver nok desværre, nødt til at leve med at misundelse i disse dage. På den gode side så kan misundelse også lede til visse ambitioner. Når vi ser de glitrende smykker, føler vi måske trang til at arbejde hårdere, så vi kan blive lige så succesfulde som de kendte. Og er det så lykken?

Selvom man både kan sige for og imod misundelse, er det må-ske, i dagens Danmark, en overdrivelse at kalde det for en døds-synd. Dødssynderne blev brugt i den tidlige kristendom for at undervise folk i menneskets tendens til at synde. Vi har nu fun-det nye love og moraler, som bedre passer ind i vores sam-und. Livet går videre, og tiderne skifter.

Hvis vi skrev de syv dødssynder om i 2016, så ville de måske se helt anderledes ud. Racisme og ekstremisme ville få en plads på listen.

På de sociale medier lægger vi hele tiden billeder ud af vores nye smykker, flotte nye sofa eller toptrænede krop. Så får man nogle likes, og er glad indeni, lige indtil et par længere ben dukker op på ens skærm. Så sker der naturligvis det, at vi bliver misundeli-ge. Vi synder. For misundelse er jo netop en synd. En dødssynd oven i købet. Det er en af de syv dødssynder, fordi vi ikke er taknemmelige for, hvad Gud har givet os. Men så synder vi jo hele tiden. Vi er bare ikke opmærksomme på det. Så når det er normalt at blive misundelig, hvorfor er det så forkert?

Måske tænker du, hvorfor er det så stort et problem, at vi misunder andre? Det er det måske heller ikke på overfladen, men kigger man lidt dybere, kan man se, at det bliver et problem, når vi ikke kan sætte pris på, hvem vi selv er, og hvad vi allerede har. Det kan ødelægge os indefra. Det er ikke sundt for folk at gå rundt og være misundelige. Og det er ikke godt at stræbe efter noget uopnåeligt hele sit liv. Så ender man som gammel, stadig søgen-de efter det perfekte. Vi skal huske på, at det kun er det gode, som folk viser. De viser kun, hvad de er stolte af. Vi får jo ikke at vide, når smykket er i stykker, eller når katten har kastet op på sofaen og lavet en varig plet. Hvis vi hører om det, synes vi, at det er noget mærkeligt noget at dele med andre.

Andre udnytter, at vi nemt bliver misundelige. Når vi ser tøjre-klamer, er det jo gudesmukke mennesker, vi kigger på og der er kun tynde mennesker i fitnesscentrene så er det jo misundelige, vi bliver. For hvem vil ikke være smuk og tynd? Vi bliver snydt til at synde af vores eget fjernsyn, af plakaterne på gaden og af de

af Bjarke, Philip, Frederik, Søren og Viktor

InvidiaEr misundelse en dødssynd?

af Henriette, Ingrid og Louisefotos er taget af Louise, Kathrine, Maja og Louise

borg. Nu læses endnu et uddrag fra Salmernes Bog. 675 - Gud vi er i gode hænder synes derefter. Vi afslutter med en bøn. Fra 20.15 – 21.00 kan man udforske kirkens aktiviteter i dæmpet belysning eller gå ind i natkirkens Cafe, som ligger ved våben-huset. Der kan du få tærte, saft og kaffe. Herinde interviewede vi præsten.

Hvilke begivenheder kan du bedst lide at være præst ved?Det hele, især natkirken, det er moderne, man har tid til at tæn-ke selv, og der er mange muligheder. Hvad mener du er forskellen på natkirke og almindelig guds-tjeneste?Det er en friere form, man kan komme og gå, som man vil og, det er valgfrit, hvad man laver.Hvad er det bedste ved natkirken?Man kan både snakke og være stille, det er hyggeligt, og man kan læse en af natkirkens mange bøger, hvis man vil.

NadverNadveren foregik som normalt, men i stedet for oblater fik man almindeligt brød. Det tog cirka 10 minutter. Herefter måtte vi udforske kirken igen.

Musikindslag Musikindslaget var spillet af den unge harmonikaspiller xx. Musikken var smuk, vidunderlig og franskinspireret. Hver sang havde sin egen historie, og man kunne se, at hver sang betød noget for hende. Vi besluttede os for, at vi gerne ville interviewe harmonikaspilleren.

Hvad inspirerede dig til at spille her?Jeg blev inviteret, og jeg synes det lød spændende.

12

Reportage fra Natkirken

StemningenDer er mørkt, og kirken er lyst op af levende lys. Der er tre lys i hvert vindue, og i midtergangen er der lys ved hver tredje bænk. Foran indgangen ligger der et kors lavet af levende lys. Lysene er tændt af folk, der tænker på en syg, død eller en man holder af. Beroligende musik spiller i baggrunden, her er stille, roligt, trygt og hyggeligt. I højre fløj ligger der puder og tæpper, der er også et bord med natkirkens bøger bl.a. Historien om Job af Peter Madsen og Det Nye Testamente. I et lille hjørne bagerst i kirken gemt bag en stor søjle er der et lille område inspireret af Historien om Job. Der er puder på jorden og et lille jordagtigt alter, hvor man kan hænge sine klager til Gud på et trækors.

Aftensang og læsningLysekronerne blev tændt. Vi startede ud med at synge salmen 775 - Der står et slot i vesterled. Derefter blev der læst op fra sal-mernes bog. Så sang vi salmen 336 - Vor Gud han er så fast en

Er det noget, du gør ofte?Jeg er en ung musiker, så det er nyt for mig. Hvor har du spillet?Jeg har spillet lidt i andre kirker og til selskaber.Hvorfor lige præcis de sange?Jeg har selv valgt det, og genren er fransk og argentinsk tango/folkemusik. Hvad føler du, når du spiller?Jeg føler mig glad og nyder det. Hvad tænker du, når du spiller?Jeg lægger følelserne væk og tænker på sol og sommer.

Aftenbøn og velsignelse Der blev læst aftenbøn, der bestod af bønner, som kirkens besøgende har skrevet, og givet til-ladelse til må blive læst op af præsten. Vi sang salme 778 - Fred hviler over land og by. På ve-jen ud spottede vi Steen, som vi interviewede.

Hvad er grunden til, at du er her?Jeg kommer en gang imellem, og det giver mig noget. Hvor lang tid har du været her, og hvor lang tid har du tænkt dig at blive?Jeg har kun været her i 5 minutter. Men har tænkt mig at være her til slut, altså 30 minutter. Hvad kan du bedst lide ved kirken?Natkirke, fordi jeg kan få ro og fordybelse og det er en afstand fra hverdagen. Det er en me-ditationsstund, hvor man kan komme i kontakt med sig selv.

13

Natkirken åbner 19.30Aftensang og læsning 20.30Nadver 21.30Musikindslag 22.00Aftenbøn og velsignelse 22.45Natkirken lukker 23.00

af Joachim, Christian, Arthur og Christoffer

Jeg sidder på en klippe. Jeg sidder og ser ud over den dunk-le himmel. Det er ikke engang koldt, selvom vi er i november måned. Den måned, hvor butikkerne er fyldt med juleting og mennesker der suser rundt med en lang juleliste, imens jeg bare sidder på en klippe og griner af dem. Mine tænder klaprer, uden at jeg egentlig har lagt mærke til det. For at få varmen går jeg et stykke ned ad klippen. New Yorks by dukker frem fra sit skjul bag himlens porte. Idet jeg går ned ad klippen, er det som om byens lys løfter det uberørte og usynlige slør, der kaldes for him-len. I det næste skridt, jeg tager, kan jeg se de små huses endnu mindre vinduer i mine små øjne, og himlens porte forsvinder.

Frihedsgudindens falske lys brænder lige ind i mine øjne. Jeg kan næsten mærke varmen fra det falske lys. Gad vide, om det lys, der skinner på byen fra himlen er falsk, eller om det er det mærkelige himmelske lys, som man taler om i alle eventyrene? Hvem ved, hvad der gemmer sig bag himlens porte? Hvad er der deroppe? Jeg har tit gået og tænkt på, om det er helvede, der ligger og gemmer sig. Hvor mærkeligt ville det ikke være, at hvis man ville i himlen, men i virkeligheden kom i helvede?

Skyerne danner en rund, perfekt, uvirkelig cirkel. Himlen duk-ker op igen. Stjernens forskellige lyse farver bliver fremhævet på himlen. Midt i den runde cirkel står den klareste af dem alle. Den stjerne, der lyser hele cirklen op, nej hele himlen op. I den perfekte cirkel får stjerneskuddene frit løb igennem de sorte skyer. De kommer alle fra den ene side, men de når ikke igennem den anden. De ligner os. Vi kommer fra den ene side, danner et stjerneskud og suser lige igennem den store stjerne i midten. Der er ingen, der stopper og kigger sig for eller tænker. Vi kører så hurtigt, at himlen suser i vores ører, men vi kom-

14

Nyt i kirkerummet

Den 19. december 2015 kunne man for første gang opleve de nye skærme i Sankt Nicolai. Skærmenes funktion er, at man kan se, hvilke sange man skal synge, og man kan også følge med i sangene, da det hele står på skærmene. Når der ikke bliver sunget, er der kameraer, som filmer, hvor præsten står, så selv om at man sidder helt ude i et hjørne, kan man nu se præsten.

Man mener, at skærmene også kan bruges til mere end at vise, hvilke sange og tekster man skal synge, man siger også, at de kan bruges til børnegudstjenester, hvor man kan vise billeder af, hvad det er præsten taler om, for ek-sempel til krybbespil kan man lettere se hvad der foregår.

Holdninger Det er mest konfirmander, som synes, at skærmene er gode. Det er med til at gøre kirken mere moderne. Men der er også nogen, som mener, at skærmene ikke passer ind i kirkens gamle udseende og traditioner.

en novelle af Katrine

Himlens hemmelighed

15

bare, at vi dør med vores historie enten i hånden eller i hjertet, eller dør med vores historie med den anden persons hånd i min. Skyerne kan få fortalt deres historie. Jeg ved ikke præcis, hvem de fortæller den til, men alle lytter, når de snakker. I hvert fald gør jeg. Min mor, far og søster bliver sure, når det regner. De gider ikke at høre andres problemer. De siger, de har nok i deres egne. Jo mere det regner, jo kraftigere er deres historie, og det er meget mere vigtigt at lytte til dem. Man kan jo altid lytte, men deres historie er kedelig, så lav din egen. Lav din egen lille regn. Skynd dig at gør nogen eller noget vådt, før du sidder fast i de grå skyer. Så når du når til den store stjerne, så husk lige at vinke og hils resten deroppe fra lille mig, der sidder på en klippe.

Jeg lader mine øjne glide over på den travle by, hvor de stresser rundt. Da jeg kigger op igen, er himlens porte lukket. Et stjerneskud suser forbi mig, endnu en, der kom ud. Måske har du lyttet til min lille regn? Nu ved du i hvert fald lidt mere om himlens hemmelighed.

mer aldrig ud gennem de tunge grå skyer på den anden side. Det er nok derfor, at vi sjældent ser et stjerneskud på vores him-mel.

Vi lader dem aldrig komme igennem, el-lers vil de ikke ses. Det er måske kun dem, der lyser klarest, der kan komme igennem de mørke, dunkle skyer.

Gad vide, om himlen er en anden farve. Det kan være derfor, at skyerne altid er så dunkle, så de kan lyse op på en anden farverig himmel. Måske er der slet ikke nogen skyer. Skyerne på den himmel, jeg kigger på, er nogle sjove formede væsner, der holder på deres egen lille hemmelig-hed. Skyernes form ligner for det meste ting eller symboler, aldrig mennesker.

Hver af de ting, der dukker op, har deres egen historie at fortælle. Jo mørkere sky-erne er, jo mere brænder de for at regne. Regne ned med deres historie over hele landet. Magisk nok forsvinder de, når de har fortalt. De bliver lyse og forsvinder ind i den almindelige himmelblå farve. De har deres eget liv. De bliver også slæbt hen over himlen, som vi gjorde, før de får lov til at skrive deres historie.

Forskellen mellem skyer og mennesker er

Himlens hemmelighed

Foto: Marianne M. Mølbæk

16

Her i Sankt Nicolai Sogn er vi ret gode til at være medlem af kirken. 83,3 % af beboerne i sognet er medlem af folkekirken, hvilket er en del over landsgennemsnittet på 77,8 %. Men det er stadig en lille smule under gennemsnittet for provstiet på 84,9 %.

Sankt Nicolai Sogn, som er 1 af 30 sogne i provstiet, varetager hele 15 % af alle konfi rmationer i provstiet. Det er også her, at der er fl est vielser og andre kirkelige handlinger. Så man kan sige, at det er her, det sker. Det er her, der er mest gang i den.

En sideeff ekt af, at Sankt Nicolai Sogn er forholdsvis ungt, er, at der er fl ere i de lavere lønklasser.

Note: Alle tallene kommer fra Kirkeministeriet og Danmarks Statistik fra 2011

Mennesker i Sankt Nicolai Sogn

Man kan se, at aldersfordelingen er nogenlunde jævnt fordelt her i Sankt Nicolai Sogn. Men der er dog lidt fl ere mellem 20 og 39 år. Det er åbenbart dem, som helst vil bo i centrum. Kigger man derimod på nogle af sognene lidt udenfor Kol-ding, kan man se, at det netop er den aldersgruppe, hvor der er færrest.,Tallene længst til højre i signaturforklaringen er det antal, der bor her i 2011.

Folkekirkemedlemskab

0-19=1550 20-39=2678 40-59=1921 60+=1949

af Mikkel, Valdemar og Sti g

Sognets demografi

Sankt Nicolai Sogn

Jordrup Sogn

Et flot resultatIgen i år har vi fra Sankt Nicolai Sogn sendt et rigtig flot beløb af sted til Fol-kekirkens Nødhjælp efter vores for-skellige indsamlingsarrangementer.

Hele 25.914 kr. blev det til.

”Den store kagefest” med konfirman-derne og deres familier samlede små 11.000 kr. ind, men også til årets ny-hed, NødhjælpsBanko, blev der sam-let mange penge ind - godt 7.500 kr. Ved husstandsindsamlingen kom der ca. 5.500 kr. ind.

Desuden blev der samlet ind ved høj-messen og koncerten søndag den 13. marts og det hele begyndte jo med indsamling i kirkecaféen ved det årli-ge modeshow i genbrugstøj.

Alt i alt en rigtig god indsats ved man-ge forskellige og festlige arrangemen-ter – 1000 TAK for alle bidrag!

TIP EN 13’ER 1 X 2

1 Hvem malede den japanske bro?(1) Monet (X) da Vinci (2) van Gogh

2 Hvilken frugt er New York City opkaldt efter?(1) appelsin (X) æble (2) blomme

3 Hvor gammel er Skt. Nicolai Kirke i Kolding?(1) Ca. 400 år (X) Ca. 800 år (2) Ca. 1000 år

4 Hvilket nummer har jern i det periodiske system?(1) 72 (X) 30 (2) 26

5 Hvor var det, Jesus gik på vandet?(1) Jordan (X) Dødehavet (2) Genezaret

6 Hvad hedder den første salme i den danske salmebog?(1) Guds menighed… (X) Herre Gud! (2) Jeg er i herrens hænder

7 Hvornår er Kvindernes Internationale Kampdag?(1) 6. April (X) 8. Marts (2) 2. Februar

8 Hvilken farve er Harry Potters ugle, Hedwig?(1) Hvid (X) Sort (2) Brun

9 Hvilket år udkom spillet Tetris?(1) 1987 (X) 1982 (2) 1984

10 Hvad er Australiens hovedstad?(1) Brisbane (X) Canberra (2) Sydney

11 Hvor mange salmer er der i den danske salmebog?(1) 791 (X) 991 (2) 891

12 Hvornår blev Pluto degraderet til en dværgplanet?(1) 2005 (X) 2006 (2) 2007

13 Hvilket af disse lande serverer ikke Coca Cola?(1) Panama (X) Costa Rica (2) Cuba

Løsningen kommer i næste kirkeblad.

Æblehaven ved Simon Peters Kirke, Islandsvej 12 er i år rammen for børn, unge og ældres pinsesang og kirkeband.

Folkeslag og tungemål fra nær og fjern vil være med til at give dette års pinsegudstjeneste et internationalt præg for hele familien.

Kom gerne tidligere og nyd morgenkaffen i æblehaven. Det grønne græs gør det ud for kirkebænke og det er oplagt at nyde madkurven i forlængel-se af gudstjenesten.

Der vil være salg af pølser, brød og drikkevarer ved FDF.

I tilfælde af regnvejr rykker vi ind i kirken.

Arrangør: Folkekirkerne i Kolding

Pinsegudstjeneste

Fælles pinsegudstjeneste for Folkekirkerne i Kolding Provsti

i Æblehaven2. pinsedag 16. maj

kl.10.30

Årets bøgerHvad var den bedste, den smukkeste, den mest bevægende eller den værste læseroplevelse i 2015? Sognepræst og boganmelder Henriette Bacher Lind giver svaret den 12. maj kl. 16.30 i Jens Holms Hus.Mød op og bliv inspireret!

Kolding NatkirkeKolding NatkirkeEr åben for alle fra kl. 19.30-23.00Fredag den 29. aprilFredag den 20. majFredag den 24. juniI juli måned er der ingen Natkirke

Er du lun på litt eratur? Har du kærlighed ti l klassikerne?Tirsdag den 27. september og tirsdag den 4. oktober er der mulighed for at samles til en samtale om Dostojevskijs mesterværk Brødrene Karamazov.

Vi mødes i sognehuset kl. 16.30 og skilles kl. 18.30

På gensyn Henriette Bacher Lind

Sogneudfl ugtHvor vi skal hen og hvad vi skal opleve er endnu ikke bestemt, men at vi tager på sogneud-fl ugt onsdag den 24. august, det ligger fast. Så sæt allerede nu et stort X i kalenderen.

Maj Søndag den 1. 5. s. e. påske Martin RønkildeOnsdag den 4. Morgenandagt Grete Wigh-Poulsen Befrielsesgudstjeneste Torsdag den 5. Kristi Himmelfart Martin RønkildeLørdag den 7. Dåbsgudstjeneste Henriette Bacher LindSøndag den 8. 6. s. e. påske Henriette Bacher LindSøndag den 15. Pinsedag Grete Wigh-PoulsenMandag den 16. 2. pinsedag (Udendørsgudstj.) Fælles for hele provstietOnsdag d. 18. Morgensang Benjamin KönigFredag den 20. Kolding Natkirke Fælles i Kolding ProvstiSøndag den 22. Trinitatis Martin RønkildeSøndag den 29. 1. s. e. trinitatis Henriette Bacher Lind

JuniOnsdag den 1. Morgenandagt Grete Wigh-PoulsenSøndag den 5. 2. s. e. trinitatis Martin RønkildeSøndag den 12. 3. s. e. trinitatis Henriette Bacher LindOnsdag den 15 Morgensang Martin Rønkilde Lørdag den 18. Dåbsgudstjeneste Martin RønkildeSøndag den 19. 4. s. e. trinitatis Martin RønkildeFredag den 24. Kolding Natkirke Fælles i Kolding ProvstiSøndag den 26. 5. s. e. trinitatis Grete Wigh-Poulsen

JuliSøndag den 3. 6. s. e. trinitatis Martin RønkildeOnsdag den 6. Morgenandagt Grete Wigh-PoulsenSøndag den 10. 7. s. e. trinitatis Grete Wigh-PoulsenSøndag den 17. 8. s. e. trinitatis Benjamin KönigSøndag den 24. 9. s. e. trinitatis Henriette Bacher LindSøndag den 31. 10. s. e. trinitatis Henriette Bacher Lind

19Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke10.3009.3019.0010.3010.0010.3010.3010.3009:30

19.30-2310.3010.30

09.3010.3010.3009.3010.0010.30

19.30-2010.30

10.3009.3010.3010.3010.3010.30

Læs ugens prædikenFik du ikke hørt søndagens prædiken? Eller ønsker du at læse den? Så find den under Ugens prædiken på www.sanktnicolaikolding.dk.

SANKT NICOLAI KIRKE- et hjerte i byen