12
Vejstrup Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed inden for Folkekirkens rammer Vinter 2011/2012

Kirkeblad vinter 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

krikeblad vinter 2011

Citation preview

Page 1: Kirkeblad vinter 2011

Vejstrup Valgmenighed- en fri grundtvigsk menighed inden for Folkekirkens rammer

Vinter 2011/2012

Page 2: Kirkeblad vinter 2011

2

Kunstneren Arne Haugen Sørensen har som et af sine ynd-lingsmotiver ”Vandringsmanden”, som vandrer tungt hen over lærredet. Hans store hånd holder som en handske fast om vandringsstaven. Ansigtet er vendt fremad, men ser man godt efter, ser han både bagud, ud af billedet og fremad. Han har en fortid, han bærer med sig ind i fremtiden. Der er altid noget før…Motivet forestiller mennesket på livets vej i bevægelsen fra fødsel til død. Og motivet kan også ses som et udtryk for en splittelse i ethvert menneske mellem det, der var og det, der ligger forude. Savn og længsler. For livet igennem er vi ud-satte for tab: vore kære dør fra os, vore venner går fra os i vrede, vores elskede forlader os, børnene går deres egne veje og unddrager sig vores beskyttende kærlighed – og vi står til-bage med tomme hænder og sorg eller bitterhed og angst i hjertet. Eller en længsel efter det, der var. Og så vandrer vi videre.For dybest set er vi skabt til at ligne Gud og bære Guds billede i vort hjerte. Så der er en vej at gå. Nok blev gudsbilledet i os uklart og fordunklet ved vores første vandring ud af paradi-sets have, men det blev ikke udslettet. Vi kan stadig høre Gud og svare på Guds ord. Vi er svar på tiltale og sådan er vi skab-ninger, der synger vores livs landskab frem i en lovsang til Gud og den rolle, Gud har tildelt os. Vi vandrer og synger os til erkendelse. Og efterhånden som vi vandrer på vores livsvej vokser fortroligheden med Gud, i hvis hænder vi lever. Og vi lærer også os selv at kende. For hver gang Gud kalder os til

Vandringer

standsning og hver gang Gud kalder os fra fremtiden, forstår vi mere og mere af den fortælling, vores liv udfolder - alt som vejen tilbagelægges. Som Haugen Sørensens vandringsmand. Mennesket, der på egen krop må erfare, hvad verden går ud på. Sådan som Jesus selv måtte. I vores vandring mod et ukendt mål erfarer vi, at en ny historie mellem Gud og men-nesker tager sin begyndelse i Jesus. Da Jesus forlod verden, vandrede han i forvejen for os for at kunne møde mennesker overalt. Fraværet blev til nærvær. I brødet. I vinen. I Guds ord. Overalt. ”Jeg er vejen, sandheden og livet”, sagde Jesus. Og viste os et liv, hvor vejen ikke tegner sig i en ubønhørlig lige linje fremefter mod det mål, man nu en gang har sat sig – men hvor vejen bugter sig ud og ind, fordi den går til de mennesker og den verden, der har brug for os. Sådan synges og fortælles vi ind i fremtiden. Alt bliver til for Guds ansigt og i den nye begyndelse lever hemmeligheden om livet. En ny begyndelse vi trygt må vandre videre på.

AC

af Arne Haugen Sørensen se fl ere malerier på www.arnehaugensorensen.com

Page 3: Kirkeblad vinter 2011

3

Denne sensommer gik højskoleturen til Rønshoved ved Flensborg Fjord. Vi ankom ”selv”, fordelt i et passende an-tal biler søndag eftermiddag den 28. august. Blev straks budt velkommen til skolen og fi k anvist dejlige værelser.Hver morgen startede med en frisk travetur inden fl aghejs-ning og morgenmad.Dagens program varierede med fortælling – Danmarkshisto-rien blev nærværende i selskab med Svend, Knud, Valdemar, Absalon og alle de andre. Foredrag om kunst, fi losofi ske be-tragtninger, debat, fi lm, sang. Udfl ugter i den smukke egn, Als med Sønderborg, mange kirker med hver deres særpræg og udsmykning. Gråsten Slot. En perle. Tønder Kunstmu-seum i det gamle vandtårn med udstilling af Wegner-stole i tårnet. I tilbygningen blev vi præsenteret for en særudstilling af Kehnet Nielsen og fi k et grundigt foredrag om ham og hans værker. En øjenåbner, må man vist sige.Vejret var meget omskifteligt. Silende regn på kanalturen i Frederiksstad (der var heldigvis tag på bådene) og tendensen var opholdsvejr, når vi var udendørs. Ved Højer Sluse strid storm og regn, men det passer godt til stedet.

Mikkelberg – et hus, oprettet privat af ægteparret Buhl – et hus med kunstudstillinger og mulighed for at støtte og frem-me danskheden syd for grænsen.”Sort sol” så vi til gengæld den smukkest tænkelige aften. Tu-sinder af stære ”faldt” ud af himlen, samledes i formations-dans, den fornemste ballet, når rørhøgen slog ned i fl okken på ca. ½ mill. stære (fortalte naturvejlederen). Så tog de en dans mere, endnu en og en til… Vi hørte suset af de mange vingeslag. Hjemturen med solnedgangshimlen. En oplevelse for altid. Sammenholdet i gruppen mærkede vi også med høj-skolens andre elever. Snakken gik i pauser, på busture og ved måltider samt aftenhygge i pejsestuen.

Jo, endnu en gang blev horisonten udvidet. Tak, Asta, du gen-nemførte trods bøvl fra et bækkenbrud tidligere på sommeren.Du viste os din landsdel. Tak til Anders – du var foran og bag-ved os. Vi var i gode hænder i farvernes landskab.

Bodil Granhøj

Sort sol

»Så tog de en daannnsss mmmmmeeeerrrreeee,, endnu en og enn tttiiilll……… «

Page 4: Kirkeblad vinter 2011

4

KulturcaféVinterens program for Astas kulturcafé er:Mandag den 21. november: Henrik W. Jørgensen, tidl. Gud-me Skole, kommer og fortæller om en fl ere måneder lang og spændende rejse til landet ”down under”. Foredraget er led-saget af lysbilleder. Mandag den 5. december: Sognepræst Thorkil Jensen, V. Aaby, fortæller om sin forskning i Anders Nørgaards liv og virke, især som præst ved Vejstrup Valgmenighed. Mandag den 16. januar: Anders Carlsson fortæller om kristen-dom og kunst ud fra temaet: ”Vis mig dit ansigt...”Mandag den 30. januar og mandag den 13. februar er programmet endnu ikke fastlagt.Kulturcaféen er fra kl. 14.30-16.30 i Kirkehuset. Pris: 30,- pr. gang. Tilmelding til Asta Fjord (62251992).

Sydfyns tværfl øjteensembleTorsdag den 24. november kl. 19.30 får vi besøg af Sydfyns tværfl øjteensemble. Til koncertens repertoire hører bl.a. Telemann, Grieg, Bach, Ravel og Sibelius. Der er gratis ad-gang til koncerten.

AdventsmødeSelma Mouritsen vil stå for årets adventsmøde søndag den 11. december. Vi starter med en gudstjeneste i kirken kl. 13.30 og fortsætter så i Kirkehuset, hvor Selma vil fortælle om en række advents- og julesalmer og synge dem sammen med os.I forbindelse med adventsmødet vil årets konfi rmander i øvrigt præsentere en række ikonmalerier, som de har skabt i løbet af november måned og som skal pryde Kirkehuset i julemåneden.

Koraften med Gudme SangkorSom optakt til juletiden kommer Gudme Sangkor på besøg i valgmenighedskirken onsdag den 14. december kl. 19.30. Koret, som blev oprettet i 1988, er under ledelse af Arne Ploug og aftenen vil byde på dejlige adventstoner fra det dygtige kor.

JulemusikTirsdag den 13. december og torsdag den 15. december vil kirken danne ramme om to musikandagter, forestået af vores organist, Margrethe Schmidt og Andreas Isager.

Vi vil her få mulighed for at komme i julestemning til musik og sang. Musikandagterne vil vare ca. ½ time og starter begge dage kl. 19.30

De Ni LæsningerI mange af landets kirker afholdes der op til jul ”De Ni Læs-ninger”. Det er en tradition, der begyndte i England i 1918 og som også holdes i hævd i valgmenighedskirken.

I år foregår læsningerne søndag den 18. december kl. 19.00. Det er en gudstjeneste med musik, fællessalmer og læsning af tekster fra både Det Gamle og Det Nye Testamente. Efter gudstjenesten er der gløgg, æbleskiver og julehygge i Kirke-huset. Læsningerne er lægmandslæsninger, og alle, der har lyst til at være med til at læse et stykke op i kirken, er me-get velkomne til at kontakte Lone Arntzen (6228 1638) eller Anders Carlsson (6228 1081)

AC

Page 5: Kirkeblad vinter 2011

5

SommermødetOgså i år var sommermødet en dejlig oplevelse, selv om vi, på grund af den meget fugtige friskgrønne sommer, måtte holde os inden døre. (Måske også lidt, fordi græsset endnu mang-lede i præstegårdshaven!).Eftermiddagen begyndte med koncerten, hvor Anne Vilain på cello, Jørgen Voigt Arnsted på tuba og lur og Margrethe Schmidt på orgel, tog os med på rejse i musikkens meget vari-erede og spændende verden, begyndende med at Jørgen for-talte om og gav prøver på, hvad luren, det ældste instrument, kunne bruges til.

Der efter fulgte ny og gammel musik for solist eller duo, det være sig cello og orgel eller cello og tuba. Det blev fortalt at kombinationen cello og tuba ikke er noget der bruges meget, men hvor lød det godt! Man har lov at håbe at Anne og Jørgen kunne fortsætte samarbejdet og måske en anden gang få tid til at spille for os.

En stor tak til alle tre musikere for en skøn koncert.Lone A

Vær velkommen…Vi vil igen i år afholde nytårsaftensgudstjeneste i valgmenig-hedskirken lørdag den 31. december kl. 23.30. Gudstjene-sten vil vare til lidt over midnat, og kl. tolv, midnat, vil der blive stilhed et øjeblik så sluttet som en dråbe, hvorefter klok-kerne vil ringe det nye år ind og vi vil så stemme i med ”Vær velkommen…” som en højtidelig afslutning på en lys og nær-værende stund i kirken. Der vil efterfølgende være mulighed for at skåle det nye år ind i Kirkehuset.

FilmaftenOnsdag den 11. januar kl. 19.00 rulles det store fi lmlær-red ud for at danne bund for fremvisning af den japanske fi lm ”Departures”. Filmen vandt en Oscar for bedste udenlandske fi lm i 2008 og varer ca. 2 timer. Der er ingen entré og der er mulighed for at købe sig en kop kaffe eller et glas vin at hygge sig med i løbet af aftenen.

SangaftenerVintersæsonens sangaftener er godt i gang og de nye højsko-lesangbøger er allerede blevet fl ittigt brugt. Efter nytår fører Herdis Iversen, Sortebro, os gennem en række af sine ynd-lingssange ved sangaftenen torsdag den 19. januar kl. 19.30.

StudiekredseVi fortsætter vinterens studiekredse med dette program:

Løgstrup: Den 2. december, den 13. januar og den 3. februar. Vi fortsætter med Jakob Wolfs ”Jobs tårer”, hvorefter vi igen vender os mod Løgstrups tanker om skabelse og tilfældig-hed. Alle dage er fredage kl. 16.00 i Kirkehuset.

Boghjørnet: Den 29. november, den 10. januar og den 7. fe-bruar. Vi læser Tage Skou-Hansens ”Det andet slag” og ”Sid-ste sommer”. Alle dage er tirsdage kl. 10.00 i Kirkehuset.

Kridtcirklen: Den 28. november og den 23. januar.Vi læser Maria Ernestams ”Hundens øre” til den 28. novem-ber. Vi aftaler nye bøger fra gang til gang. Alle dage er mandage kl. 19.00 i Kirkehuset.

AC

Page 6: Kirkeblad vinter 2011

6

ForedragValgmenighedskirken har endnu en gang dannet ramme om sæsonens første fælles foredrag. Foredragene afholdes på skift mellem de fem menigheder i ”den gamle” Gudme kom-mune, og de næste foredrag er:Salmedigter Iben Krogsdal vil fortælle om sine egne salmer og om den kristendomsforståelse, der ligger bag. Vi skal desuden synge en række af hendes salmer. Foredraget har titlen: ”Vi som er søgende – salmer til moderne mennesker” og fi nder sted tirsdag den 24. januar kl. 19.30 i Oure kirke.Biskop Erik Normann Svendsen tager udgangspunkt i den danske salmebog og de danske salmedigtere, som har en ene-stående position både i kirke og folk. Norman Svendsen hæv-der, at det hænger sammen med vores lutherske arv og den perlerække af fremragende digtere og komponister, der har givet salmesangen vinger. Normann Svendsen var i sin tid formand for Salmebogskom-missionen, som udarbejdede forslaget til den nye salmebog. Foredraget kan opleves torsdag den 16. februar kl. 19.30 i Gudbjerg kirke.

Der er gratis entré til disse foredrag.AC

Arbejdsdag i Valgmenigheden!Lørdag d. 10. september var ca. 15 personer samlet til en aktiv dag kl. 9.00 – 15.30.

En sådan dag starter med Torbens veldækkede morgen-bord med rundstykker og kaffe. Derefter skal jeg lige love for, at der blev knoklet – snakken og samarbejdet var i høj-sædet. I ”den lille stue” kom alt ud, og der blev malet og sat en gipsplade op. Der blev ommøbleret og alt sat på plads igen. Rummet bag køkkenet fi k ligeledes en tur med ren-gøring og maling.

En ny postkasse blev sat op ude ved vejen, og døre og vin-duer i kirken fi k en gang olie. Stengærdet langs Brudagervejfi k en tiltrængt hånd. Lønnen, vi fi k for arbejdet, var en fi n middag lavet af Ingrid Madsen.

Det kunne sidst på dagen ses, hvor vi havde været, og det er i dag en fryd for øjet at se forandringerne.Vi i menighedsrådet er rigtig glade for, at der møder ar-bejdskraft op og forskønner vores huse.

Niels Østergaard

Døbte: 16.10.2011 - Amalia Christiane del Villar

22.10.2011 – Anna Britt Oline Andersen

Døde:09.09.2011 - Karen Lanyi

Viede:06.08.2011 – Dorthe Torp Nielsen

og Per Dissing

13.08.2011 – Julie Schjerning Rasmussen

og Rasmus Feldingbjerg Drabe

Page 7: Kirkeblad vinter 2011

7

I maj valgte jeg at tage til Spanien og gå på den berømte Ca-mino. 14 dage med høj himmel og uden planer af nogen art. Der er en frihed i at gå og have alle sine nødvendigheder med sig på ryggen. Der er en frihed i bare at gå og ikke vide, hvor ens fødder bringer en hen, ikke at kende dagen og vejen og vide, hvor natten bliver tilbragt. Og når det kommer til styk-ket, så kender vi jo i virkeligheden aldrig dagen og vejen. Vi bilder os bare ind, at vi gør det, fordi vi lever i vores hverdags tryghed med rutinerne og de kendte omgivelser. Men inderst inde, så ved vi jo aldrig hvad aftenen bringer, og hvad der mø-der os. Når man går der i de spanske bjerge med stilheden og skyerne og stenene omkring sig, så bliver det meget klart, at det slet ikke er målet i sig selv, der er det vigtigtste.

Det er selve vejen, der tæller. Dette at gå vejen, og sætte den ene fod foran den anden, at tage et skridt og et til og så det næste og blive ved. At se og mærke og lytte og lugte og sanse mens man går. At møde de mennesker, som krydser ens vej, og vælge sin sti og være opmærksom på hvor man sætter sine fødder, så man ikke falder eller forvilder sig ud på alt for uvej-somt terræn. I vores kultur og tid er vi vældig fokuserede på målet. Vi vil gerne have mennesker til at være målrettede og gå til livet uden for mange svinkeærinder. Og helst i et tempo, så vi når hurtigt frem.

Vi vil have resultater og helst nogle, der kan måles og tælles og give gode tal på bundlinien.Men sandheden er, at målet er i Guds hænder. Altid. Han kender både vejen og os, og har styr på både begyndelsen og enden, så det behøver vi slet ikke bekymre os om. Vi er her jo bare for at gå. For at tage et skridt og et til og et til. Og blive ved, så længe vejen ligger foran os med sine udfordrin-ger og sine møder. Vi er her for at tage dage og skridt, som de kommer. For at møde de mennesker, som krydser vores vej og måske gå med dem et stykke, langt eller kort, og være til stede. Målet – det kender vi aldrig helt alligevel. For selvom vi tror vi ved, hvad vi stiler imod, så sker det så tit at det ændrer sig, og måske er det i virkeligheden et helt andet end det, vi troede og tænkte.

Vi har en vej at gå alle sammen her i livet. Men i grunden er det ganske let. Man skal bare tage et skridt, og et til og så endnu et… så er man i gang. Og det er vel det, livet handler om: at gå, at være og være til, som det menneske man er – og at tro på, at vejen er banet for én, hvordan den så end ser ud. At vide, at Gud går med, uanset hvor man sætter sine fødder, så man er fri til bare at gå….

Mette Marslund

Det vigtigste ved vejen er ikke målet,men vejen selv

Page 8: Kirkeblad vinter 2011

8

I 1990 var jeg sammen med min kone på en cykeltur i Jylland. Vel nok ved en tilfældighed standsede vi ved Tystrup Kirke ved Horsens, som har den eneste bevarede danske gravsten over en pilgrim. Stenen fra 1300-tallet over pilgrimmen Peter Keller står i våbenhuset. Han er afbildet i sit pilgrimstøj med vandrestav og taske. I hånden holder han en palmegren, som er pilgrimsmærket for Jerusalem, og på tasken er der aftryk af en muslingeskal, som viser, at han også har besøgt Santiago de Compostella i Nordvestspanien, som var og er et af Europas vigtigste pil-grimsmål. På en tavle ved stenen forklares det, hvordan da-tidens katolske mennesker som en del af religiøs praksis og tilgivelse af synder valfartede til de hellige byer Rom, Jeru-salem, Konstantinopel og Santiago. Nogle gjorde det frivilligt for at sikre sig adgang til det evige liv, og nogle blev pålagt det af kirken for at sone en forbrydelse. Der fandtes endog profes-sionelle pilgrimme, som mod betaling fra velstillede borgere kunne vandre de lange ture og derved sone synd på andres vegne.

Jeg havde ikke tidligere tænkt på eller hørt om disse pil-grimsvandringer, men blev fanget af ideen om at følge en lille del af de stier, som gennem mere end tusind år var blevet be-trådt af mennesker på vej mod fjerne pilgrimsbyer, - kort sagt træde ind i den ubrudte kæde af ukendte mennesker, som har haft blikket rettet mod det samme fjerne mål. Menne-sker, som har trådt stierne gennem Europa i århundrederne før mig og mennesker, som i de kommende tider vil træde stierne efter mig.

I 2004 var jeg gået på efterløn, og min 35 årige søn Lars, som arbejdede i USA, skulle samtidig tiltræde en ny stil-ling. Vi besluttede, at vi sammen ville gå en del af turen mod

Santiago de Compostella, nemlig de 800 km fra St. Jean Pied de Port Nord for Pyrenæerne i Frankrig. Vi påbegyndte vores vandring tidlig om morgenen den 18. marts 2004. Den første dags vandring over Pyrenæerne mod den spanske by Ronce-valles var hård. På 28 km skulle vi overvinde en højdeforskel på 1.300 m, og i det endnu snedækkede landskab var det lidt af en manddomsprøve. Benene blev stive, men vi sov godt om natten, og næste morgen var vi klar til at fortsætte. Dag for dag følte vi os stærkere, og efter en lille uges tid gik benene nærmest af sig selv. Vi kom hurtigt ind i en rutine, hvor vi fandt glæde og ro i det enkle liv på vores vandring. Op om morgenen, når vi vågnede ved 7-tiden. Efter en kop kaffe og et stykke brød ud på sti-erne mod vest mod vores mål. Når vi efter nogle timer pas-serede en landsby købte vi noget at spise og drikke og så af

Santiago de Compostella

En vandretur mod Santiago de CompostellaSantiago de Compostella

Page 9: Kirkeblad vinter 2011

9

sted igen. Vores daglige mål var en vandring mellem 25 og 35 km. Vi var som regel fremme ved et overnatningssted ved 14-15-tiden. Så skulle vi have et bad og have plejet vore fød-der og vasket vores tøj og så en god middagssøvn inden vi skulle have aftensmad. Ved 20-tiden lå vi som regel i vore so-veposer, og som hovedregel fi k vi en god nattesøvn. Livet var let. Alle nødvendige ejendele havde vi med os i vores rygsæk. Hver enkelt del havde sin egen plads. Benene gik af sig selv. Vi kunne koncentrere os om at spise og drikke og sove og passe vore fødder. Vi talte meget med hinanden og kom hinanden meget nær. Vi havde en fælles far/søn oplevelse, som ingen af os nogen sinde vil glemme.

Højdepunktet for turen var vel da vi kom til den store kate-dral i Santiago, hvor vi fi k vores bevis for at vi havde fuldført turen og hvor vi deltog i den daglige messe i den kæmpemæs-sige katedral. Det var stort at høre messelederen læse op på latin og på engelsk, hvor mange der netop den dag var nået frem til Santiago. Hver nationalitet blev nævnt for sig selv. Vi var kun os 2 danskere den dag, og vi følte os virkelig som noget ganske særligt. Til slut blev det store røgelseskar (Bo-tafumiero) sænket ned fra kuplen. Røgelsen blev antændt og karret sat i svingninger ved kraften fra 8 voksne mand, som trak i det tykke tov, som karret var ophængt i. En lifl ig duft bredte sig i kirkerummet til Guds ære og menighedens vel-behag. Jeg siger jer, - det var stemningsfuldt og mange af os var rørt til tårer. Der er skrevet utallige beretninger om turen, som i daglig tale omtales som Caminoen (vejen). Nogle får alle mulige religiøse oplevelser. Skuespillerinden Shirley Mac Lain har gået turen og har skrevet en bog, hvor hun fortæller, at hun bl.a. mødte sin afdøde far, Napoleon og Cæcar. An-dre forsøger at ”fi nde sig selv”, som de siger, og der er andre fantastiske forklaringer. Mange katolikker går turen, men om

det er af historiske/nostalgiske grunde, eller om man stadig ser det som en soningsrejse/pilgrimsrejse ved jeg ikke. Min søn og jeg gik turen for at være sammen og opleve sammen og leve tæt sammen, og det var en stor succes. Vi forsøgte ikke på noget tidspunkt at bilde os ind, at vi var pilgrimme i tra-ditionel forstand. – Luther havde ikke noget til overs for alt, som havde med afl ad at gøre, og han mente, at det var bedre at blive hjemme og passe sin dont, end at fl agre rundt for at tilbede hellige steder. Om Santiago har jeg ladet mig fortælle, at han har sagt: - ”Ja, der er måske fundet nogle knogler. Må-ske er det af en apostel, og måske er det af en hest eller en hund.” I alle tilfælde mente han ikke, det var noget at valfarte efter. – Som sagt, vi var ikke pilgrimme, men inde i mig selv lød dagligt Den Hellige Birgitta af Vadstenas bøn: ”Herre, vis mig din vej, og gør mig villig til at vandre den.”Det var ikke kun af religiøse grunde, at man i gammel tid valfartede til det nordvestlige Spanien. Ca. 90 km vest på fra Santiago ligger Cap Finisterre. Indtil Columbus sejlede vest over og fandt Amerika regnedes Cap Finisterre for verdens vestligste punkt. Når man kom tilstrækkelig langt ud holdt jorden simpelt hen op. Det var noget, som optog menneskets tanker, og når man nu alligevel var på de kanter, gik man det sidste stykke ud til ”jordens ende” og kikkede ud over havet. På stranden samlede man en Ibsskal op og tog med hjem. Ibsskallen er tegnet på, at man har været i Spanien hos Sct. Jacob eller Sct. Ib, som han kaldtes hos os. I gamle grave har man fundet en Ibsskal, hvilket er bevis for, at den begravede har været på pilgrimsrejse. – Lars og jeg tog rutebilen ud til Cap Finesterre. I min aktive karriere til søs har jeg vel i hund-redvis af gange set mod øst ind mod det punkt. Jeg havde et stort ønske om at stå på klippen og se mod vest, og det ønske har jeg fået opfyldt.

Jens Kristiansen

Page 10: Kirkeblad vinter 2011

Formand: Lone Arntzen, Albjergvej 47, 5883 Oure. tlf. 62281638 / [email protected]

Menighedsrådsmedlem:Niels Østergaard, Alleen 6, 5883 Oure. [email protected]

Næstformand:Jens Kristiansen Albjergvej 33, 5883 Oure, Tlf. 25384920 [email protected]

Menighedsrådsmedlem:Niels Nyholm, Bjergagervej 3, 5881 Skårup. [email protected]

Menighedsrådsmedlem:Gitte Haugaard Pedersen Hulvejsbakken 22, 5330 Munkebo, Tlf. 28716397, [email protected]

Menighedsrådsmedlem:Berit Pedersen, Egemosevej 13, 5882 Vejstrup. 62282204 [email protected]

Valgmenighedspræst: Anders Carlsson Landevejen 65, 5882 VejstrupTlf. 62281081 / [email protected]@gmail.com

Kirkeværge og Menighedsrådsmedlem: Hans Brohave Bromarksvej 18, 5762 V. Skerninge. Tlf. [email protected]

10

Suppleant:Aase Jensen, Nyborgvej 506, 5881 Skå[email protected]

Historien om et billede

Som dagene går, kommer der stadig fl ere kugler i nogle af glassene ved mine malerier. Hver kugle vejer tungt i spillet om, hvilken historie I kan høre d. 4. december efter Gudstje-nesten.

Den 20. november er afstemningen slut og jeg har 14 dage til at skabe en historie om billedet.

En historie der føjer nyt til oplevelsen af at se og måske tager jer med på en rejse til et helt andet sted. Selve fortællingen vil vare ca. en halv time. Bagefter kan I stille alle de spørgsmål I må have om billederne eller mine tanker om dem.Jeg glæder mig til at møde jer den anden søndag i advent.

Glædelige hilsner, Maria Junghans

af Maria Junghans se fl ere malerier på www.junghans.dk

Page 11: Kirkeblad vinter 2011

Kirketjenerafl øser: Helle Feldingbjerg Nielsen, Højsagervej 15, 5884 Gudme. Tlf. 61350169 [email protected]

Regnskabsfører: Lone Poulsen, Edelsmindevej 11, 5700 Svendborg. Tlf. 22169861 – efter kl. 16.00! [email protected]

Kirkesanger: André Isager, Landevejen 82,5882 Vejstrup. Tlf. 62281758 [email protected]

Organist: Margrethe Schmidt, Landevejen 12, 5882 Vejstrup. Tlf. [email protected]

Kirkesanger: Anette Toft, Holmdrup Stævning 3, 5881 Skårup. Tlf. [email protected]

Gravermedhjælper:Marianne Pedersen, Brudagervej 6, 5882 Vejstrup

11

Graver/kirketjener: Torben Pedersen, Brudagervej 6, 5882 Vejstrup [email protected] træffes på tlf. 29 45 93 63 tirs-fre 10-14, samt på kontoret på Brudagervej fred. 8-9

Ud over menighedsråds-medlemmer og ansatte i Valgmenigheden, har vi tilknyttet nogle vigtige mennesker, som gør et stort arbejde i forskellige sam-menhænge. De er med i:

ØkonomiudvalgJens Jørgen Møller, tlf.62253018Stubshovedvej 28,5884 Gudme [email protected]

Børne-og ungeudvalgKaren Rosenberg, tlf. 62281631Tanghavevej 51, 5883 [email protected]

Børne-og ungeudvalgChristina Øbo Andersen,tlf. 62226229Solvej 31, 5700 [email protected]

PR blæksprutteLene Isager, tlf. 62281758Landevejen 82, 5882 [email protected]

Musik-og arrangementudvalgHjemmesideansvarligHerdis Iversen, tlf. 62281437 / [email protected]

Anders Carlsson er med i alle udvalg og ellers er fordelingen følgende:

Legatudvalg: Lone A.

Musik-og arrangements udvalg:Lone A., Herdis, Margrethe Schmidt.

Kirkegårdsudvalg:Hans Brohave, Berit, Jens K., Tor-ben P., Niels Ø.

Byggeudvalg:Niels N., Jens K., Lone P., Niels Ø., Lone A.

PR- og kirkeblad:Berit, Margrethe S, Gitte H. Pedersen

Børne-og ungeudvalg:Niels Ø.,, Karen R., Christina Ø. A., Gitte H. Pedersen

Økonomiudvalg:Niels N., Lone A., Jens Jørgen Møller, Lone P.

Kirkehuset: Lone A.

Kontakt til kirkebetjeningen: Lone A.

Den førstnævnte i udvalgene er også formand for pågældende udvalg.

KyndelmisseMens dagene længes, men vinteren strenges, fej-rer vi Kyndelmisse i valgmenighedskirken torsdag den 2. februar. Vi begynder fejringen hos Berit og Per på Egemosevej 13, 5882 Vejstrup kl. 18.45, hvor vi hører en historie om Kyndelmissen. Derefter går vi med lys gennem byen og afslutter vandringen i kirken, hvor der vil være en kort gudstjeneste med ”Lys og mørke” som tema.

FerieJeg holder fri den 18.- den 23. november. Evt. henven-delser af tjenstlig art bedes rettet til Nils Olav Olsen, Thurø (Tlf.: 62205462)

AC

Ændring i menighedsrådet pr. 25. oktober.Rasmus Feldingbjerg Drabe har, på grund af ”for man-ge bolde i luften”, valgt at udtræde af menighedsrådet.I hans sted indtræder 1.suppleant Gitte Haugaard Pe-dersen. Gitte har siden 1988 været medlem af Vejstrup Valgmenighed, er gift med Poul Erik og har 4 børn i al-deren 19 – 26 år.

Familien har boet i Åbyskov, men fl yttede for 11 år si-den til Munkebo, hvor Gittes tid bla. bruges på familien, som også tæller 3 døgnplejebørn og et vikarjob på OUH.Vi glæder os til at arbejde sammen med Gitte og byder velkommen.

Lone A.

Page 12: Kirkeblad vinter 2011

Gudstjenester og arrangementer

November

Gudstjeneste søndag 20. november kl. 10.00 Sidste søndag i kirkeåret (Nils Olav Olsen)Kulturcafé mandag 21. november kl. 14.30Kirkekoncert torsdag 24. november kl. 19.30 Sydfyns Tværfl øjte-ensembleGudstjeneste søndag 27. november kl. 10.00 1. søndag i adventStudiekreds mandag 28. november kl. 19.00 KridtcirklenStudiekreds tirsdag 29. november kl. 10.00 Boghjørnet

December

Studiekreds fredag 2. december kl. 16.00 LøgstrupGudstjeneste søndag 4. december kl. 10.00 2. søndag i adventKulturcafé mandag 5. december kl. 14.30Gudstjeneste søndag 11. december kl. 13.30 3. søndag i advent. AdventsmødeMusikaften tirsdag 13. december kl. 19.30Kirkekoncert onsdag 14. december kl. 19.30 Gudme SangkorMusikaften torsdag 15. december kl. 19.30Gudstjeneste søndag 18. december kl. 19.00 4. søndag i advent · De Ni LæsningerGudstjeneste lørdag 24. december kl. 15.00 JuleaftenGudstjeneste søndag 25. december kl. 10.00 JuledagGudstjeneste mandag 26. december kl. 10.00 2. juledagGudstjeneste lørdag 31. december kl. 23.30 Nytårsnat

Deadline: Der er deadline for indlæg til det næste kirkeblad mandag d. 30 januar Evt. indlæg bedes stilet til: [email protected] – eller sendes til præstens adresse.Redaktion: Margrethe Schmidt, Berit Pedersen, Lone Arntzen, Anders Carlsson (ansv.h.)

ISA

GER

622

1316

0✁

♦ = Kirkebil (De lilla busser, tlf. 62 200 200) ✶ = Indsamling

Januar

Gudstjeneste søndag 8. januar kl. 10.00 1. søndag efter Hellig tre kongerStudiekreds tirsdag 10. januar kl. 10.00 BoghjørnetFilmaften onsdag 11. januar kl. 19.00Studiekreds fredag 13. januar kl. 16.00 LøgstrupGudstjeneste søndag 15. januar kl. 10.00 2 .søndag efter Hellig tre kongerKulturcafé mandag 16. januar kl. 14.30Sangaften torsdag 19. januar kl. 19.30Gudstjeneste søndag 22. januar kl. 10.00 3. søndag efter Hellig tre kongerStudiekreds mandag 23. januar kl. 19.00 KridtcirklenForedrag tirsdag 24. januar kl. 19.30 Iben Krogsdal (Oure kirke)Gudstjeneste søndag 29. januar kl. 10.00 Sidste søndag efter Hellig tre kongerKulturcafé mandag 30. januar kl. 14.30

Februar

Kyndelmisse torsdag 2. februar kl. 18.45Studiekreds fredag 3. februar kl. 16.00 LøgstrupGudstjeneste søndag 5. februar kl. 10.00 Søndag septuagesimaStudiekreds tirsdag 7. februar kl. 10.00 BoghjørnetSangaften torsdag 9. februar kl. 19.30Gudstjeneste søndag 12. februar kl. 19.30 Søndag seksagesima. FortællegudstjenesteKulturcafé mandag 13. februar kl. 14.30Foredrag torsdag 16. februar kl. 19.30 Erik Norman Svendsen (Gudbjerg kirke)Gudstjeneste søndag 19. februar kl. 10.00 Fastelavn

✶ ♦