Kjærulfske Studier 2006 - kiermeet.dk · Forord til den digitale udgave af Kjærulfske Studier Da jeg fornylig blevet opmærksom på, at der var problemer med hensyn til sidenummerering

Forord til

den d ig i ta le udgave af

Kjærulfske Studier

Da jeg fornylig blevet opmærksom på, at der var problemer

med hensyn til sidenummerering og visning af visse grafiske symboler i den udgave af Kjærulfske Studier, som jeg udgav i 1998 og revideret i 2002, har jeg hermed lavet en ny udgave.

Noter venligst, at jeg har bestræbt mig for at få den digitale kopi til at ligne originalen så meget som praktisk muligt. En undtagelse er fodnoterne, der er indføjet ved hjælp af MSWord programmet (én fodnote per linie), derfor ser opstillingen af disse anderledes ud end på originalen. På nogle sider er der så mange fodnoter, at det har været nødvendigt med en manuel redigering med flere fodnoter på samme linie.

Følgende symboler, som ikke længere eksisterer i MS Word programmet, er ændret som vist herunder: det er = :כ Mark Pund Hillerød, 08. april 2006 Anders Kjærulff Knudsen Åvang 46, 3400 Hillerød.

ii

Foreword to

the digital edition of

Kjærulfske Studier

Because I recently became aware of problems with page numbering

and certain graphical symbols in Kjærulfske Studier, which I issued in 1998, and revised in 2002, I have made this revised edition.

Please note that I have attempted to make the digital copy appear the same as the original copy. However, as the footnotes have been produced by using the MSWords automatic footnote facility (one line per footnote), the footnote sections look different to that of the original. However, on some pages, there are so many footnotes, that it was necessary to write the footnotes manually with more than one on each line.

The following symbols, which are no longer available as characters in the MS Word program, have now been changed as indicated below: that is = :כ Mark (monetary unit) Pund (weight unit) Hillerød, April 8th 2006 Anders Kjærulff Knudsen Åvang 46, 3400 Hillerød.

iii

To assist readers who may not be familiar with the Danish language I have provided a key to the most frequently used abbreviations and terms: begr. = begravet (buried) bor = live(s) (present tense) boede = lived (past tense) Broder = brother Børn = children d. = døde (died) D. = Datter / Døtre (daughter / daughters) døbt = baptized in the church dødfødt = stillborn f. = født (born)

Fader = father g. = gift (married) jvf.= jævnfør (refer) Moder = mother. nævne = mention o. = omkring (approximately) S. = Søn / Sønner (son / sons) Søster = sister Søskende = brothers and sisters ugift = unmarried ægtede = married

i

KJÆRULFSKE STUDIER

ii

iii

K J Æ R U L F S K E S T U D I E R

BIDRAG TIL EN VENDSYSSELSK BONDEÆTS GENEALOGI OG HISTORIE

AF

C. KLITGAARD

I KOMMISION HOS MAGNUS A. SCHULTZ, AALBORG

OG CAMMERMEYERS BOGHANDEL, CHRISTIANIA

P. HANSENS BOGTRYKKERI, AALBORG 1914-1918

iv

Udgivet med Understøttelse af

den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse.

v

INDHOLD. ____

Side Indledning ....................................................................... 1 De ældste Led af Familien Kjærulf ................................. 3 Kornumgaardlinien .......................................................... 33 Glinvadlinien .................................................................... 58 Den hallandske Linie ........................................................ 63 Nørholmlinien ...............................................................… 80 Den danske adelige Linie ................................................ 143 Aslundlinien .................................................................... 166 Vestbjerglinien ................................................................ 185 Aalborglinien ..............................................................…. 193 Kertemindelinien .............................................................. 196 Christianssandlinien I .............................................. 207, 355 Christianssandlinien II ...................................................... 264 Østbjerglinien ................................................................... 277 Egholmlinien ..................................................................... 350 Holtetlinien ....................................................................... 357 Mandalslægten ............................................................….. 424 Spredte Familier og Personer .......................…................ 427 Tilføjelser og Rettelser .............................................. 206, 459 Navneregister ..........................................................…........ 469

vi

vii

Idet jeg hermed afslutter dette Arbejde, hvis Udgivelse paa- begyndtes 1914, beder jeg Læserne give det en skaansom Bedøm- melse; Kilderne, jeg har øst af, har ofte været mangelfulde og uoverensstemmende, ligesom Vejen frem har været baade lang og trang og opfyldt af Hindringer af forskellig Art, - ikke mindst af økonomisk, og naar det overhovedet er lykkedes mig at faa Udgivelsen gennemført, skyldes det i første Række den Støtte, som Direktionen for Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencrone- ske Stiftelse velvilligst har ladet mig tilflyde, og for hvilken jeg herved bringer den min Tak.

I »Studierne«s indledende Afsnit har jeg nævnt adskillige af dem, der har staaet mig bi under arbejdet; senere er denne Kreds blevet meget udvidet, og jeg skylder en særlig Tak til Postekspedient H. Hjorth Nielsen, Forfatteren Jeppe Aakjær, Registrator Hofman Bang, fhv. Bibliotekar Heilskov, Bibliotekar A. M. Wiesener, Over- retssagfører Bryndum, fhv. Kantor Viggo Holm, der velvilligst har tilsendt mig meget Materiale.

Hvad Arbejdet som Helhed angaar, da er det jo fuldt af uløste Spørgsmaal, af hvilke en Del maaske senere vil kunne klares ved mere specielle Undersøgelser, medens en Række sikkert stedse vil forblive uløste, fordi de paagældende Arkivalier savnes; jeg vil være taknemlig for ogsaa i Fremtiden at modtage Tilføjelser og Berigtigelser vedrørende de i Arbejdet nævnte Personer, og mit Haandeksemplar af »Studierne« vil med Tiden blive afgivet til Landsarkivet i Viborg for at staa til Offentlighedens Afbenyttelse.

Vraa, i September 1918.

C. Klitgaard.

viii

En Skælm den, der lover mere, end han holder.

EN, der har syslet med dansk, ja overhovedet med nordisk Personalhistorie, vil næppe have undgaaet ofte at træffe

paa Navnet Kjærulf; det er i hvert Fald gaaet mig saaledes, og da jeg særlig ofte traf Navnet repræsenteret i Nordjylland (Aalborg- egnen) — saavel i ældre som i nyere Tid, — blev min Interesse for det vakt, og jeg begyndte for mange Aar siden at anlægge mig en Samling Optegnelser betegnet »Kjærulfer«. Disse Notit- ser omfatter særlig Tiden fra Middelalderen indtil Aar 1800, medens de for det 19. Aarhundredes Vedkommende for Tiden er mindre udførlige, fordi en Kontinuation af mine i det efter- følgende meddelte Optegnelser let vil kunne tilvejebringes for Tiden efter Aar 1800, om der indenfor de paagældende Familier maatte være Interesse derfor. Det er min Tro, at de her fore- liggende Studier over Kjærulferne vil være af Interesse for adskillige personalhistorisk interesserede Personer inden for de tre nordiske Riger, og at dette mit Forsøg — saa vidt mig bekendt det første, der er gjort — paa at belyse Kjærulfernes Forhold i ældre Tid vil kunne danne en brugbar Basis for fremtidige Undersøgelser. Der er her til Kjærulfernes Historie hentet Stof fra et Utal af utrykte Kilder, ogsaa saadanne, som egentlig ligger udenfor Personalhistorikerens Felt, men som jeg har benyttet i andre Øjemed, og derved har jeg, om jeg saa maa sige, tilfældigt faaet mine Kjærulfske Samlinger berigede. Dette gæl- der særlig for det nordlige Jyllands Vedkommende, idet jeg ved Understøttelse fra den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse i adskillige Aar har kunnet drive Arkivundersøgelser ved- rørende denne Landsdels indre Historie i ældre Tid; men dertil har adskillige Personer, som nærede Interesse for Emnet, haft den Godhed Tid efter anden at sende mig de Bidrag til Kjærulfernes Historie, som de traf over ved Gennemsyn af Ar- kivalia og lignende, eller har meddelt mig Oplysninger fra Fa-

1

D

2

milieoptegnelser og foretaget Undersøgelser for mig o. s. v. Jeg maa i saa Henseende særlig takke d'Hrr. Arkivarer Thomle og Finne Grønn samt Kammerherre Th. Dannevig og Bankdirektør Kierulf, Christiania, Postmester C. Hagstedt, Tierp, Overrets- sagfører A. Juel, Drammen, Dr. E. Wiedemann, Erlangen, Ingeniør W. Marstrand, København, Arkivsekretær S. Nygård, Viborg, Kaptajn Kjærulff, Viborg, Direktør Hauch-Fausbøl og Protokol- fører C. Christensen, København (navnlig har sidstnævnte væ- ret utrættelig), hvilke har vist Foretagendet stor Interesse; men min Tak gælder iøvrigt alle de mange, der privat eller ex officio har vist mig den Velvilje at foretage Undersøgelser eller besvare Forespørgsler, saaledes Arkiver og Biblioteker saavel i det fremmede som herhjemme.

Jeg er ikke blind for, at mine »Studier« indeholder flere Hypoteser end ønskeligt er i et Arbejde af denne Art, men med det ofte sparsomme Materiale, der har foreligget, og med de meget begrænsede Midler, der stod til min Raadighed, har det ikke været mig muligt at naa til større Sikkerhed.

Endnu skal jeg gøre opmærksom paa et Forhold, der falder stærkt i Øjnene, og som kan volde ikke liden Vanskelighed, hvor Talen er om uadelige Familier, nemlig, at Kærulferne ligesaa ofte har taget Familienavnet efter Moderen som efter Fade- ren, og endelig skal jeg henpege paa, at næppe noget andet Slægtsnavn har været saa stærkt repræsenteret indenfor den dansk-norske Embedsstand som Navnet Kjærulf.

Kan der tales om et Fællespræg indenfor Kjærulferne, maa det nærmest være i Retning af Energi; den kan vise sig i en vis Paagaaenhed, ja, undertiden i Brutalitet, men den viser sig ogsaa i en Uddrift, der foraarsagede, at Kjærulferne tidligt spredte sig over de nordiske Lande og senere opslog deres Pauluner saavel i Vesten som i det fjærne Østen; vi træffer dem som hol- landske Købmænd, som Officerer i Karl den 12.s Armé »på Narvas hed, på Polens sletter....« som islandske Landmænd, som katolske Præster og Munke i Spanien og Portugal, ja, det vil være vanskeligt at finde et Land, hvor de ikke er; de var jo Jyder, og »Jyder og Jøder finder man allevegne«, siger et gammelt Ord, og det gælder i særlig Grad for Kjærulferne. Her- til kommer, at de i Reglen har forstaaet at gøre sig gældende, hvor de kom, saa man hyppigst træffer dem i de øvre Samfunds- lag, og det Kontingent, de har ydet til Embedsstanden, er som nævnt meget stort.

__________________

»DJ KIERVLFFERS STAMME« ELLER

ÆLDSTE LED AF FAMILIEN KJÆRULF.

AVNET Kjærulf er sammensat af to Led, nemlig Kjær og Ulv. Det første Led staar antagelig i Forbindelse med

Kjær Herred, hvor Slægten først træffes, og er altsaa ensbetydende med et lavtliggende, fugtigt Stykke Jord (jvf. Eng, Ager o. s. v.), idet nævnte Herred i ældre Tid overvejende bestod at Kær og Mosestrækninger; det sidstnævnte Led er Dyrenavnet Ulv, og Kjærulf kan altsaa jævnføres med Moseræv, Skovhare, Markmus o. s. v. Navnet staves paa henved en Snes forskellige Maader: Kerul, Kerull, Keruld, Kierul, Kieruel Kieruld, Kierull, Kierulf, Kierulff, Kjerulf, Kjerulff, Kjærulf, Kjærulff, Kær- ulf, Kærulv, Kjærulv, Kjerrulf o. s. v., og da der ikke er fulgt nogen bestemt Regel for de forskellige Liniers Vedkommende eller for Personer indenfor samme Linie, men man ofte træffer Fader og Søn, Brødre, ja, endog samme Person stavende sit Navn paa forskellig Maade, er Formen Kjærulf almindeligvis anvendt i disse Undersøgelser; den moderne Form vilde være Kjærulf - jeg har ogsaa truffet den, men ikke følt Lyst til at anvende den. I Slægtens Hjemstavn, Kjær Herred, har Navnet antagelig været udtalt »Tjaruel«.

I det 16. og 17. Aarhundrede ses Medlemmer af Slægten ofte at have ført en gaaende eller springende Ulv i deres Sig- neter og »Vaaben«, men ligesaa ofte anvendes dog Bomærker af den almindelige Slags. Der er ved de forskellige Personer gjort Rede for sligt, for saa vidt det kendes.

Med Hensyn til Slægtens sociale Stilling i det 15. og 16. Aarhundrede gælder det, at den var en Storbondeæts; Familiens Medlemmer giftede sig i flere Tilfælde ind i Lavadelen (Griis, Børialsen, Munk, Harbou o. fl.) eller søgte sig Ægtefæller i andre Storbondeætter, selv om de skulde hentes langvejs fra (Stræt, Winter, Kraas, Mørk, Selgensen o. fl.) thi Selvejerbønderne var i saa Henseende næsten ligesaa eksklusive som Adelen.

1*

N

4

Muligt er det, at Kjærulferne har været adelige, men senere er sunkne ned i Bondestanden, saaledes som der berettes om flere Bondeslægter, og som det jo ogsaa vitterligt er gaaet med flere adelige Familier; men udover nogle sagnagtige Fortællinger er der intet fundet om et saadant Adelskab, og i hvert Fald er det gaaet tabt allerede i Middelalderen eller før Klementsfejden. Den bekendte lærde vendsysselske Bonde Peder Laursen Dyrskjøt (f. 1630, d. 1707), som var en ivrig Genealog, og som i Særdeleshed interesserede sig for Kjærulferne, fordi han paa mødrene Side var beslægtet med dem, ligesom hans Datter var gift med en Kjærulf (se Glinvadlinien), har efterladt sig en Del Bidrag til Kjærulferne Genealogi (se nedenfor), og han regner Slægten for adelig (Adelsmand, af Edelstand o. l.), men hertil er at bemærke, at Dyrskjøt næppe anlagde samme Maalestok saa Henseende som Nutidens Genealoger, men at han regnede f. Eks. Afkom af ufri Fader med fri Moder for at være af adelig Stamme og vist heller ikke skelnede skarpt mellem jordegne Bønder og adelige Personer.1 Naar det i Christoffer II.s Haandfæstning (Art. 33) siges, at Ombudsmanden skal sætte en Adelbonde fra Herredet til sin officialis כ: Herredsfoged), hvilken Bestemmelse gentages i senere Haandfæstninger, er dette jo netop at forstaa saaledes, at Herredsfogden skal være en jordegen Person; vi ser, at han undertiden var adelig, men det var sjældent, hvorimod han næsten altid tilhørte de store Odels- ætter, og i det nordlige Jylland beklædtes Fogedembederne gennem lange Tidsrum af samme Slægter (Kjærulf i Kjær Herred, Mørk i Børglum, Mørk i Hvetbo, Kjærulf og Mørk i Jerslev o. s. v.), saa Dyrskjøt kunde maaske deraf fristes til at tro, at disse Slægter oprindelig havde været adelige. Professor Yngvar Nielsen udtaler sig omtrent saaledes i sin Afhandling om Frederik III.s Hylding i Christiania 1648 (Norsk historisk Tidsskr. I. 34): Flertallet af den norske Adels Ætter hævede sig næppe over Odelsbønderne, de levede iblandt, og kun faa af dem var saa velstaaende, at de ved Udenlandsrejser kunde tilegne sig en højere Dannelse, end de havde Adgang til at erhverve i Hjemmet, og flere af disse Ætters Adelskab synes allerede 1648 at være helt forglemt. Som Helhed kunde den norske Adel nærmest sammenstilles med de finlandske »Knaper« (se Forsell: Sveriges inre historie I. 102). — Har Kjærulferne

1 Vendsyssel nævner Dyrskjøt Familierne Mørk, Slage, Rævdal, Eg (leg) o. fl. som værende af Adel (for Klementsfejden).

5

været adelige, er det gaaet denne Slægt som de omtalte, norske Adelsætter eller som de danske Familier Griis (af Slette), Gjed, Munk o. fl., der er gaaet over i Knabernes Rækker og er kommen til at danne et Bondearistokrati sammen med Odelsbøn- derne, i hvis Rækker de indgiftede sig. »Knaber« betyder egen- lig Folk af god adelig Herkomst, som formedelst Giftermaal med uadelige ikke mere agtes for Adel, og af saadanne fandtes der mange i Norge og Danmark, særlig i Nørrejylland og Vend- syssel, fortælles der i Resens Udgave af »Hirdskraa« S. 8. Det behøvede dog næppe at være ustandsmæssigt Giftermaal, der foraarsagede Overgang til Knabernes Rækker; Fattigdom har voldt det samme, og i det hele regnedes Begrebet »Knabe« vistnok noget videre end af Resen angivet,. saa f. Eks. Afkom af ufri Mand og fri Kvinde, ja, vel endog den ufrie Mand i Ægte- skab med en fri Kvinde kom ind under Betegnelsen Knabe. Herredsfogden Christen Sørensen Testrup omtaler i sin Rinds Herreds Krønike (Jydske Saml. I. I. 342) de talrige Knaber i dette Herred, og de fandtes meget udbredte i hele Himmerland; det var Ætlinge af de adelige Familier Munk, Pors (Børialsen), Fredberg, Vognsen, Gjed, Winter, Hørby, Benderup, Skade- land, Bred o. fl., og vi træffer tildels de samme »Knaber« i Vendsyssel.

Det er foran omtalt, at den vendsysselske Bonde Peder Dyrskjøt har efterladt sig en Del Bidrag til Kjærulfernes Hi- storie. I Universitetsbibliotekets Additamenta 117, fol. jvf. Kgl. Bibl. Langebecks Excerpter 187), har han opnoteret »Kierulff Stamme i mit Møderne Herkomst, saavit mig Effter Antiquiteter och forfædris Sagn er bevist«. Sammesteds siger han, at Genea- logien vedrørende Slægten Kjærulf havde han meget »mang- foldig, saasom sidste Bertel Kjærulf i Aslund (f. ca. 1582, d. 1672) havde derom vidtløftigen opskreven, og jeg efter hans Død haver kontinueret i 16 Tavler efter Nummere i en stor Bog etc., og deraf er 5 adelige Grene indrundne.« Desværre er det ikke lykkedes mig at finde denne store Bog i vore Biblio- teker; den er vel nok ligesom saa mange andre af Dyrskjøts Efterladenskaber bortkommen, og af hans Genealogier over Slægten er kun fundet, hvad han i Additam. 117 anfører om de ældste Led1 hvilket vel for en stor Del stammer fra gamle Bertel Kjærulfs Optegnelser.

1 Jvf. dog Ny kgl.Saml., 4., 746 om Øvrigheden i Vendsyssel, hvor han omtaler adskillige Kjærulfer, der har været Herredsfogder.

6

Efter at have opregnet de ham bekendte 4 ældste Genera- tioner tilføjer Dyrskjøt: »Af disse Kierulffs Slægt i fjerde Led er saa 13 Linier efter Bogstavers Nummer (A-N) udrundne, og af samme 13 bemeldte Linier er nu mangfoldige Børn og Afkom, hvilke jeg haver udi en sær Bog beskrevet, saa vidt jeg haver udspurgt, og en stor Del af de sidste haver levet i min Tid og mig bekendt, og mange af de sidste ere nu gifte i tredje og fjerde Led tilsammen paany igjen. Mens Kvindeliniers Afkom i Spindesiden haver de fleste efter Opkaldelsen efter fæderne ladet sig Kierulff vedkalde, saa som de blev højfornemme Mænd i Anseelse til, og mange i Mandslinien, som ikke haver været saa rige og i stor Anseelse, ere affaldne fra Kierulff til Navn derimod, etc. Dette Registari videre i den anden Bog.« - Men den anden Bog er som nævnt forsvunden, og det er vist for Kjærulfernes Genealogi et uerstatteligt Tab, thi vel kan der paa- vises Fejl i det, Dyrskjøt har meddelt os om de ældste Genera- tioner, men det er dog i det væsentlige rigtigt, for saa vidt man har kunnet konstatere det, og det er jo rimeligt, at han har været bedre underrettet om de yngre Generationer, der for en Del var hans samtidige, og havde man haft hans Optegnelser, vilde man sikkert kunne have faaet Rede paa Forbindelsen mellem de gamle Kjærulfer og f. Eks. den store Nørholmlinie, en Forbindelse, det hidtil ikke er lykkedes mig at paavise.

Jeg skal imidlertid ikke opholde Læseren mere med disse Beklagelser, men kun udtale Haabet om, at Dyrskjøts Genealogibog, der vist ogsaa indeholdt Optegnelser om de vendsysselske Familier Mørk og Chrysostomus m. fl., en Gang maa komme for Lyset igen. Da Jens Villumsen Rosenvinge, Præst i Vissenbjerg, arvede sin Morbroder, Biskop Jens Bircherods Manuskriptsamling (Grams Breve S. 34), er det muligt, at Dyr- skjøts Genealogibøger er havnede her, men Amtstuefuldmægtig P. Melsen i Aalborg skal dog ogsaa have haft noget (ca. 1800), som han overlod til Prof. Nyrup, der havde trykt Lars Dyr- skjøts nu forsvundne Biografi i Borgervennen 1799. De Genea- logier, som findes i Additam. 117, er vist dem, Dyrskjøt omtaler i Ny kgl. Saml. 4., 746, hvor han skriver: »Item dj Kiervlffer och mange fliere Høyfornehme Slegter« ønskede han at ind- føre i den Genealogibog, som Biskop Jens Bircherod havde laant af ham, i hvert Fald findes der jo en Mængde Stamtavler over »fornemme« Familier indbundet sammen med Begyndel- sen til Kjærulfernes Genealogi og Brevene til Bircherod i Addi- tam. 117.

7

Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af »di Wolffer och Pogwisches1 Stamme fra Holsten,« og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: »Anders Wlff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som eigede Aslundgaard2, fogde- gaard3, Biørum4 och megit gods och gaarde der I Kierherridt och megit I Huetboe och Hannherridt .... och haffde en graa Wlff i wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pom- mers, Kong Christoffer beyers och første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff, Saa som hand wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], och som han vandt sagen, adspurde Kongen ham, huor hand boede, da suarede hand, Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Du haffue Kiervlffs Naffn, som hand och hans Arffuinger Siden beholt, sampt all deris Affkombst«

Det er vel denne Dyrskjøts Beretning eller maaske snarere en fælles Kilde, der ligger til Grund for den svenske Personal- historiker Gabriel Anreps Udtalelser i »Ættar Taflor« II. 435, hvor der siges omtrent saaledes: »Af holstensk Adelsmatrikel synes, at Ætten stammer fra Holsten, hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste Embeder, saavel i gejst- lig som i verdslig Stand. I Tiden ved 1400 spredtes de til Jyl- land, hvor Anders Ulff i Kjær Herred fik af Kong Erik af Pom- mern for en ham bevist udmærket Tjeneste Navnet Kjerrulff og indførtes blandt dansk Adel samt havde i sit Vaaben en gaaende graa Ulv.« - Om Præsten Jakob Poulsen Kjærulf i Skallerup i Vendsyssel (d. 1730) berettes i Wibergs Præste- historie III. 55, at hans Forfædre var adlede af Kong Erik af Pommern, men mistede Skjold og Vaaben, da de holdt med Kong Christian II.; jeg kender ikke den oprindelige Kilde til Wibergs Angivelse, men jeg tror som sagt ikke paa, at Slægten mistede sit Adelskab (Skjold og Vaaben) i Klementsfejden, thi de Kjærulfer, vi har Efterretninger om fra Tiden før denne Fejde, betegnes aldrig som »af Vaaben«, men nævnes i Flæng med andre Selvejerbønder. For Fuldstændigheds Skyld skal dog bemærkes, at Personer af den adelige Slægt Griis af Slette

1 Pogwischernes Vaaben var en til højre springende Ulv i blaat Felt, Wullffernes en brun Ulv i rødt Felt. Sidstnævnte Slægt var meget mægtig i Middelalderen, se herom Angelus: Holsteinische Adels Cronica, Leipzig 1595 2 Ø. Hassing Sogn. Fogedgaard i Vadum Sogn, der i flere Hundrede Aar var i Slægtens Eje :כ 34 Vadum Sogn.

8

ogsaa kan træffes betegnede som Bønder (jvf. Erslev og Mollerup: Fr. I.s Registr. 477), og lignende Tilfælde forekommer ogsaa for andre Slægters Vedkommende.

Endnu skal angaaende Slægtens Adelskab kun anføres en vist yngre og derfor mere ændret Gengivelse af Traditionen. Den findes i den norske Bureauchef Carl Kierulfs Optegnelser (han døde 1897) og er ham meddelt af hans Faster Anne Dortea Kierulf (d. 1868), gift med Pastor Fuglsang i Slagelse. Heri for- tælles: »Familiens Stamfader angives at have heddet Hans Kjær1, der for at have frelst Kong Hans fra en Ulv blev optaget i Adelstanden med Navnet Kierulf, men paa Papiret er disse Rettigheder nok ikke forhaanden, og jeg, som den ældste nulevende, vil heller ikke eftersøge dem, da jeg ingen ugifte Kier- ulfs mere ved, der kunde attraa Frøkenpladser i Danmark« [Se Bureauchef Wilh. Lassens personalh. Samlinger i norske Rigsarkiv (Familien Kierulf).]

Hun knytter altsaa Slægtens Adelskab til Kong Hans, og det kan vist være lige saa rigtigt - eller galt - som at sætte det i Forbindelse med Kong Erik, men Erik af Pommern og Christoffer af Bayern er nu en Gang foretrukne i saa Hen- seende af ældre Tiders Genealoger, og den fremragende Kender af danske Adelslægters Forhold, Arkivar Thiset, siger saaledes i Fortalen til »Nyt dansk Adelslexicon«, S. IV: »I de gamle Slægtebøger siges fast hveranden Slægt at være indvandret i en af disse to Kongers Tid, men kun i de allerfærreste Tilfælde er disse Angivelser at lide paa«.

Om denne noget apokryfe Anders Ulff eller Anders Andersen Wolff, givet Navnet Kjærulf, tilføjer Dyrskjøt:

»Hans Hustrus Naffn haffr Jeg Ingensteds fundet eller spurt, tilmed ogsaa Iche heller fliere aff hans børn wden 3 Sønner, dog en Diel haffue berettet mig, det er hans Sønnesøn- ner, aff Anders Andersen Kierulff 1450 och 1454 neffnet.«

Det maa antages, at det sidste Opgivende er det rigtige, og vi faar da følgende Genealogi:

Anders Ulff eller Anders Kjærulf, der ovenfor er omtalt. Søn: Anders Andersen Kjærulf, boede i 1448 i Fogedgaard i

Vadum Sogn og var Foged i Kjær Herred.2 Han nævnes ogsaa 1450 og 14543, men var vist død eller afgaaet som Herreds- foged før 1458, da Thord Nielsen baade dette Aar og 1460 næv-

1 I en Variant kaldes han en »fredløs Bonde«. 2 Dyrskjøt i Ny kgl. Saml. 4. 746. 3 Additam. 117, fol.

9

nes som Herredsfoged i Kjær Herred.1 Om der af den Om- stændighed, at ingen af Anders Kjærulfs Sønner direkte efterfulgte ham som Foged, tør sluttes, at han er død, før Sønnerne var myndige, skal lades usagt, men det maa dog bemærkes, at Fogedembedet i nævnte Herred fra Middelalderen af og indtil Slutningen af det 17. Aarh. synes at have været knyttet til Fa- milien Kjærulf med Undtagelse af den Tid, da nævnte Thord Nielsen beklædte det. Navnet paa Anders Kjærulfs Hustru kendes ikke; de synes at have haft mindst 3 Sønner, og er det rigtigt, som Dyrskjøt beretter, at Skipper Klements Moder var en Kjærulf, kan hun ogsaa nærmest anbringes her. Vi faar da følgende Børn: A? N. N. Andersdatter Kjærulf, gift med Anders N. N. i Vedsted i

Aaby Sogn, med hvem hun foruden flere Børn2 havde Søn- nen Klement Andersen, f. 14843? henrettet 1536, bekendt i Historien under Navnet Skipper Klement, om hvem Dyr- skjøt siger, at han forraadte baade sig selv og Kjærulferne ved sine daarlige Krigsanslag. Af andre bekendte Personer, der henhører til denne Familie, maa nævnes Præsten i Nak- skov Laurids Mortensen Vedsted (Thuraættens Stamfader) og hans stridbare Broder Peder Mortensen Vedsted, Borgmester i Nakskov o. 1660.

B. Peder Andersen Kjærulf, nævnes i Følge Dyrskjøt 1454, men iøvrigt vides der intet om ham; Dyrskjøt anfører, at han havde 2 Sønner: 1. Anders Pedersen Kjærulf, om hvem intet yderligere anføres. 2. Bertel Pedersen Kjærulf, »bleff gifft Synder vde«. Af denne Gren kunde tænkes at være Anders Kjærulf i Raageleje, der 1. April 1586 fik sin Restance til Kronen (1/2 Td. Torsk) eftergivet paa Grund af ringe Fiskeri.4

C. Jens Andersen Kjærulf, se Kornumgaardlinien. D. Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand

eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«.5 Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds

1 Ældste d. Arkivregistr. III. 25 og Kjær H. Tingbog 10. Juli 1705, hvor der er indført et Skelbrev efter et Tingsvidne af 1460, som velbyrdige Mand Thorlef Hwal havde æsket. 2 Jydske Saml. 1. III. 258 og C. Klitgaard: Hvetbo Herred, II. 511 ff. 3 Den norske Skuespiller og Samler af Kjærulfoptegnelser Thorvald Kierulf siger, at Klement var født 1584, men nævner ikke nogen Kilde herfor. 4 Kancelliets Brb. 5 Additam. 117, fol.

10

og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd1. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tings- vidne af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskøl- kloster2. Dyrskjøt siger, at han var gift med Else Wogens- datter, og at de »lblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter«, men foruden de af Dyrskjøt anførte Børn holder jeg for, at der har været en Søn Jens og en Søn Morten. Idet der først omtales dem, om hvem der vides mindst, faar vi følgende Descendens: 1. N. N. Andersdatter Kjærulf, gift i Gjettrup (Ulsted Sogn)

»och hendis Dater haffde Peder Munch à Haubrogaard och boede i Giettrup«3. Værdien af denne Angivelse er næppe stor, men Sagen vil blive gjort til Genstand for nærmere Omtale under Afsnittet om Kornumgaardlinien, hvor Familien Munk fra Gjettrup omtales.

2. Jens Andersen Kjærulf nævnes ikke af Dyrskjøt, men er maaske den Jens Kjærulf, der 1519 tilligemed sin Hustru blev optaget i Guds Legems Lav i Aalborg4. Er maaske ogsaa den Jens Kjærulf, der 1532 boede i Halne5 og da var Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med elleve andre Mænd, der vist alle var Selvejere og en enkelt (Munk Elbek i Grarup) endda af Adel, skønt han nævnes efter en Selvejerbonde6. Derimod er det næppe ham, der nævnes i Ø. Halne i det 16. Aarh.s sidste Halv- del. Maaske hed hans Hustru Gjertrud ......... og jeg antager, at de havde efternævnte Børn, men det er som sagt kun Gisning, da disse Personer intet Slægtsnavn fører. a. Søren Jensen (Kjærulf?) boede 1568 i Knæpholt i Vadum

Sogn og nævnes blandt dette Sogns Selvejere som Ejer af 1 Hus7. Synes ikke at have efterladt sig Afkom.

b. Simon Jensen (Kjærulf?) boede 1568 i V. Halne i Va-

1 Kjær H. Tgb. 1705 10/7. 2 Top. Saml. p. Pergam., Birkelse Nr. 2. 3 Additam. 117, fol. 4 Gildebogen i Aalborg Stiftsbibl., jvf. Nyrop: Gilde- og Lavsskråer I. 689. 5 Ø. eller V. Halne i Vadum Sogn. 6 Erslev og Mollerup: Frederik Is Registr. 442; Kierudt er en Fejlskrift eller Fejllæsning for Kieruld ell. l. 7 Præsteindberetning i Landsarkivet i Viborg, jvf. Wulff: Vendelbo Stift 231-232.

11

dum Sogn og anføres blandt de jordegne Bønder som Ejer af en Gaard. Hans Efterkommere boede vist i Vestergaard i V. Halne, hvor en Selvejer Jens Simon- sen nævnes i Aalborghus Jordebog 1617-18, og hvor en Tingskriver Jens Simonsen (gift med Mette Anders- datter) boede 1645 og 1654. 1624-1638 boede Niels Ludvigsen i Vestergaard1, og Jens Simonsen ægtede vist hans Enke.

c. Anders. Jensen (Kjærulf?), almindeligvis kaldet Anders Skriver, Foged i Hals, død 24. Juli 1589, gift med Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard. Om dem se nærmere under K o r n u m g a a r d l i n i e n .

d. Bertel Jensen (Kjærulf?) er antagelig den Bertel Jensen, der 1536 var Foged i Kjær Herred2. Han var vel ogsaa den Herredsfoged i Kjær Herred, der 1535 blev stævnet af Mester Mikkel i Aalborg for en Hest, som Skipper Klement havde frataget Mester Mikkel og solgt til Herredsfogden3. En saadan Transaktion kunde jo finde sin særlige Begrundelse i, at Klement og Her- redsfogden var beslægtede; efter vor Gisning skulde Bertels Fader være Søskendebarn til Klement, og den Omstændighed, at han havde staaet i saadan Handel med Klement, kan have været Aarsag til, at Bertel maatte kvittere Fogedembedet, da Klementsfejdens Efter- veer indtraf. Vi finder en anden Herredsfoged 15404, og blandt de udenbys Folk, som ejede Jord i Aalborg, træffer vi 1539 en Bertel Kjærulf som Ejer af en Grund, der var »skuret i Fald«, men som Gjertrud Kieruls da rettede af, og 1540 blev den sat i Skat5. 1546 og 1552 boede Bertel Jensen i Brorholt i Vadum Sogn, da han sammen med Herredsfogden Anders Kjærulf, Jens Kjærulf, Jens Griis i Gandrup og flere udstedte et 24 Mands Tingsvidne af Kjær Herredsting, at de havde hørt og spurgt af deres gamle Forældre, at der havde været frit Fiskevand med Vaad og Smaagarn fra Gjøl Sten tit Hals Vejde for Beboerne paa begge Sider af Fjor- den6. Samtlige Segl (5) under Tingsvidnet er saa

1 Aalb. Amts hist. Aarbog 1, 123. 2 Reg. over alle Lande 1537, jvf. Uldalls Saml. 4o. 259, S. 98. 3 Danske Magazin 3. IV. 197. 4 Ny kgl. Saml. 4o.746. 5 Aalb. Bys Bog fol. 3972 og 4032 6 Orig.Tingsvidne (Tirsdag næst efter Lætare, 29/3 1552), Aalborg Bys Papirsbreve og

Top. Saml. Perg. Kjær H. Nr. 2.

12

medtagne, at der intet kan oplyses om dem. 1560 nævnes Bertel Jensen i Brorholt ligeledes, da han underskrev til Vitterlighed paa et Mageskifte, som Her- redsfoged Anders Kjærulf gjorde med Kronen1, hans Bomærke var da med Omskrift BARTEL IEN- SEN2. 1567 næv- nes han i Jordebogen over Aalborghus Læn, og antagelig er han den Bar- thell Kierulff, der nævnes som boende i Nord- kjær i Biersted Sogn i 15633, og i Biersted Sogn 15794. Han nævnes ikke blandt Kjær Herreds Selvejere 1568, hvorimod der da synes at have været nævnt 3 af hans Sønner5. Hans Hustrus Navn vides ikke, men det kunde antages, at hun var Datter af eller Søster til Ludvig Pedersen, der 1503, 1546, 1552, 1562 og 1563 nævnes i Bjørnkjær I Biersted Sogn og var en anset Mand6

1) Ludvig Bertelsen (Kjærulf?) nævnes 1562 som boende i Nordkjær, men da han ikke nævnes der 1563 og heller ikke i Præsteindberetningen 1568, er han maaske død o. 1562, og Faderen er da kommen til Nordkjær, hvor der vist ogsaa boede en anden af Bertel Jensens Sønner. Blandt Ludvig Bertelsens Sønner var antagelig Niels Ludvigsen i Vestergaard i V. Halne 1624-1638.

a) Niels Ludvigsen (Kjærulf?) var gift med Mette(?) Andersdatter, der var Barnebarn af Anders Skri- ver i Hals og Anne Andersdatter Kjærulf (se Kornumgaardlinien), og som vist 2. Gang ægtede Tingskriver Jens Simonsen i Vestergaard i V. Halne. Niels Ludvigsen, hvis Segl viser en Ibskal med Bogstaverne NL over, synes at have været en af Egnens mest ansete Mænd indenfor Bondestanden7.

Han synes at have haft følgende Børn, der nævnes 26. April 1651 i Hvetho H. Tingbog.

1 Kronens Skøde 30/11 1560. 2 Orig. Mageskifte 126, Rigsarkivet. 3 Pantebrev af 26/7 1563, Pantebogen i Rigsarkivet 4 Synsfor retninger ad Skøde 12/5 1579 (Rigsarkivet). 5 Præsteindberetn. 1568 (Landsarkivet i Viborg). 6 Geheimearkiv. Docum. miscell. X. 13 og Danske Magazin 4. 1. 170. Aalborg Bys Papirsbreve 29/3 1552. Jordebog over Aalborghus Loen 1562. Pantebogen 1563(Rigsarkivet). 7 Chr. Christensen: Fra Kejserens Tid, Aalb Amts hist. Aarb. I. 123.

13

(1 Morten Nielsen Kjærulf, der 1652 og 1654 boede i Birket i Hammer Sogn, og som var gift med Karen Laursdatter, død 1652, der var Enke efter Selvejer Peder Nielsen (død 1646) i Østrup i Saltum Sogn, Hvetbo Herred1. Synes ikke at have haft Børn.

(2 Anders Nielsen (Kjærulf) boede 1651 i Hedegaard i Biersted Sogn.

(3 Gjertrud Nielsdatter (Kjærulf) var vist gift med Peder Pedersen Kjærulf i Agdrup 1651, senere i N. Sundby (se Østbjerglinien).

(4 Anne Nielsdatter (Kjærulf) nævnes 1651 i Lind- holm (Sundby S.).

(5 Laust Nielsen (Kjærulf) nævnes 1651 i V. Halne. (6 Christen Nielsen (Kjærulf) nævnes 1651 i V.

Halne. (7 Maren Nielsdatter (Kjærulf) nævnes 1651 i V.

Halne. (8 Karen Nielsdatter (Kjærulf) nævnes 1651 i V.

Halne. (9 Johanne Nielsdatter (Kjærulf) nævnes 1651 i V.

Halne, maaske senere gift med Peder Kjærulf i Vestergaard i V. Halne (se Egholmlin ien).

2) Laurids Bertelsen (Kjærulf?) nævnes 1563 som boende i Biersted Sogn og 1568 som boende i Nordkjær; han stod sidstnævnte Aar som Ejer af 1 Hus i Va- dum Sogn2. Nævnes i Nordkjær i Biersted Sogn 1579 (Anm. 4 S. 12).

3) Simon Bertelsen (Kjærulf?) nævnes 1562 og 1568 som boende i Vadskjær i Vadum Sogn, hvor han ogsaa ejede 1 Hus3. Nævnes ligeledes i Vadskjær 1579 (Anm. 4 S. 12).

4) Niels Bertelsen (Kjærulf?) nævnes 1562 i Ø. Halne, men ikke 1568, blandt Selvejerne, maaske død før.

5) Markvard Bertelsen (Kjærulf?) boede 1560 i Plum- gaard i Vadum Sogn, da han underskrev til Vitter- lighed ved det under Faderen omtalte Mageskifte.

1 Se Klitgaard. Hvetbo Herred, 11. 164, 259. 2 Pantebogen 1563 (Rigsarkivet), Præsteindberetning 1568. 3 Jordebogen 1562 og Præsteindberetning 1568.

14

Hans Segl viser et Ringsignet med1 1568 nævnes han derimod i den af Faderen tidligere beboede Gaard Bror- holt og anføres da som Ejer af 1 Bol og 4 Huse i Vadum Sogn2. Han nævnes ligeledes i Brorholt 1579 (Anm. 4 S. 12). Blandt hans Børn var antagelig: a) Anne Markvardsdatter, gift med Niels Jepsen (Ibsen)

i Bundgaard i V. Halne, Vadum Sogn. Niels Jepsen (Ibsen, Ebbesen) var vist Søn af Præsten Jep Olsen i Vadum (1545). 1. Juli 1580 udstedtes Livsbrev for Niels Ebbesen i V. Halin paa Konge- og Kirke-Korntienden af Vadum Sogn, som Admiral Peder Munk havde bortfæstet til ham for en aarlig Afgift af 24 Tdr. Rug og 24 Tdr. Byg3. Han nævnes i V. Halne i Aalborghus Jordebog 1562, men 1600-1605 nævnes hans Enke Anne, og 1606-1608 nævnes hun sammen med Sønnen Bertel Nielsen som Bruger af Bund- gaard. I Stedsmaalsfortegnelsen (Aalborghus Læns Regnsk.) for 1608-09 er som Indtægt ført 55 Da- ler, som Bertel Thomsen Kjærulf gav til Steds- maal af den Gaard i Vester Halne, som Bertel Bonde baade paa hans egne og hans Moder Anne Markvardsdatters Vegne oplod. Niels Jepsen havde antagelig foruden denne Søn Bertil Nielsen eller Bertel Bonde (כ: Bertel Selvejer) en Søn Thomas Nielsen, som 1600-1605 nævnes som boende i V. Halne i Gaarde med en Niels Christensen, og han kan formodes at have været Fader til oven- nævnte Bertel Thomsen Kjærulf, der blev gift med Inger Mortensdatter Kjærulf af Ø. Halne og fik et stort Afkom (se S. 29).

6) Marine Bertelsdatter (Kjærulf?) nævnes som boende i Selvejergaarden Byrum (כ: Bjørum) i Vadum Sogn 1579 (Anm. 4 S. 12) og har antagelig da været Enke efter en Niels Andersen, der nævnes her 1562.

1 Orig. Mageskifte 126. Samme Segl findes paa et Pergamentstings vidne af Kjær Herred 1560, udstedt af Niels Pedersen i Sulsted, Tinghører (Rigsarkivet). 2 Præsteindberetn. 3 Kancelliets Brb., jvf. s. St. 29. April 1581. Se ogsaa Processen om Tienden 1604 under Anders Sørensen Kjærulf i Knæpholt (se Holtetlinien).

15

3. Morten Andersen Kjærulf er et konstrueret Mellemled. Jeg har ikke truffet ham nævnt i de faa Kilder, der staar til Raadighed fra hin Tid, med mindre han er den Morten Andersen i N. Halne i Biersted, der gav 3 Agre, liggende paa Risager, til Økloster1, og han er antagelig død i før- ste Halvdel af det 16. Aarhundrede. Han kan være Fa- der til: a. Jens Kjærulf, der 1552 var Medudsteder af Tingsvidnet

om Sildefiskeriet2 og søns nævnes i Jordebogen 1562 som boende i Ø. Halne i Vadum Sogn. Hans Søn var nok den 1) Morten Jensen Kjærulf, der omkring Aar 1600 boede

i Ø. Halne; han staar i Jordebogen for Aalborghus Læn 1617-1618 for en Gaard i Ø. Halne sammen med en Bagge Jensen, der maaske nærmest er identisk med Bagge Jensen Kjærulf af Kornumgaard (se denne Linie), men tillige staar han som Fæster af en anden Gaard i Ø. Halne sammen med en Lars Sørensen. 1618 var han Kirkenævning i en Trold- domssag, som senere skal blive omtalt, da den ved- rører Familien Kjærulf3. Han nævnes endnu 1525, da han var Forligsmand i nogle Stridigheder mellem Medlemmerne af Familien Kjærulf paa Egholm4, men han maa være død for 1629 30/11, da hans Enke var gift igen med Lars Sørensen, maaske den samme, de havde ovennævnte Gaard i Fællesskab med.

Han synes at have været gift 2 Gange, nemlig først med Maren Pedersdatter5, og derefter med Anne Kjeldsdatter, der vist var Datter af Kjeld Sørensen (Mørk?) paa Egholm. Om hende siges i en Dom 1637, at hun har fuldvoksne Sønner baade i Land og uden- lands6 , men om det var hendes Sønner eller hendes Stedsønner, lader sig ikke afgøre. De Børn, jeg har truffet, var følgende: a) Jens Mortensen Kjærulf, som vist er identisk med

den Kjærulf i Ø. Halne, der 1618 nævnes som Vidne i den under Faderen berørte Heksesag. Han maa have været saa nogenlunde voksen 1614, da han blev beskyldt af Heksen Anne Pedersdat-

1 Æ. d. A. III. 112, uden Aar. 2 Aalborg Bys Papirsbreve 29/3 1552. 3 Landstingets Dombog A. 1618, fol. 113 ff. 4 Aalborg Ting- bog 29/8 1625. 5 Kjær H. Tingbog 1632, fol. 169 a. 6 a St. 12/9 1637.

16

ter (se senere om denne Heks) for at »gaa efter Pigerne« i Bertel Thomsens Gaard, og 1629 blev han indstævnet af en Mand i Sundby for Beta- lingen for 2 Tønder Korn, som det foregaves, at han havde lovet at betale for sin Stedfader Lars Sørensen, hvilket Jens Kjærulf dog benægtede1. 1632 tog Jens Mortensen, født i Ø. Halne af ær- lige og agtbare Forældre Morten Jensen, og Ma- ren Pedersdatter, Tingsvidne om sin ægte Fødsel. Herredsfogden Lars Pedersen i Ø. Halne erhvervede Tingsvidnet til ham, og der siges deri, at Forældrene var døde, og at Jens Mortensen i lang Tid havde opholdt sig i fremmed Land, men nu kom hjem til Fædrelandet2. Antagelig har han atter forladt Egnen.

b) Peder Mortensen Kjærulf. 1639 16/7 førtes der Vidne ved Kjær Herredsting, at han og de to efterføl- gende Sønner altid havde haft deres Brofjæl (כ: Værn) hos deres Moder (Anne Kjeldsdatter) indtil sidste Pinse3

c) Morten Mortensen Kjærulf boede indtil 1639 hos Moderen i Ø. Halne og nævnes i Ø. Halne 1645 15/4, da han fik Kvittering for nogle Penge4. Er maaske den Morten Kjærulf, der 1642 og 1652 boede i Uttrup i Hvorup Sogn i en Gaard, der tilhørte Jens Høg paa Vang, og som tidligere havde været beboet af en Morten Kjeldsen; hans Nærværelse i Ø. Halne 1645 har vel da været rent forbigaaende.

d) Niels Mortensen Kjærulf boede indtil 1639 hos Moderen i Ø. Halne. En Niels Mortensen i Ø. Halne nævnes endnu i Ekstraskatmandtallet 1651.

4. Anders Andersen Kjærulf »næffnes 1520 och siden wdi Schip- per Clements Oprør 1533, huorved hans Gods forbrut wden huis hand kiøbte Igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen«, siger Peder Dyrskjøt5. Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred6, saa han er antagelig bleven Her- redsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt.

1 Kjær H. Tgb. 30/11 1629. 2 Kjær H. Tgb. 1632, fol. 169 a. og 3 Kjær H. Tgb. 4 Kjær H. Tgb. 5 Additam. 117, fol. 6 Ny kgl. Saml. 4o, 746.

17

Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 15521, 1560, 1562 og 1572. 1560 30/11 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø. Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø. Has- sing By og Sogn. For Forskellen i Landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 19 1/2 Skilling dansk til Kronen. Hans Vokssegl under Mageskiftebrevet bærer i Omskr i f t ANDERS KIERV . . samt Bomærket

2 Et andet Segl fra 9. Juni 1545 viser en ulæse- l ig O m s k r i f t o g B o m æ r k e t 3, altsaa er der er ikke Tale om, atΒ han fører nogen gaaende

Ulv iΒ sit Vaaben. Hans Navn findes desuden paa et af ham som Herredsfoged udstedt Synsvidne om Skel mellem Horsens og Hassing Marker 15464, hvilket Dokument ikke har Segl. De sidste Gange, jeg har truffet ham som Foged, er 1572, da hans Bomærke5 vist er det samme, som det han brugte 1560, samt 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne6.

1562 staar han i Jordebogen over Aalborghus Læn for 1 Gaard i Ø. Halne, hvilken han havde kvit og frit, saa længe han var Herredsfoged, medens Afgiften af den ellers var 10 Skilling Leding, 1 Tønde Smør og 12 Hestes Gæsteri, endvidere staar han for Gaarden Holtet i Ajstrup Sogn og 1 Gaard til i samme Sogn, hvilke Steder han vistnok ejede, og endelig staar han under Langtved som Bruger af Holte Eng (Ajstrup Sogn), af hvilken han aarlig svarede 8 Pund (16 Tønder) Byg7. I Præsteindberetning af 1568 nævnes han blandt Vadum Sogns fire frie Bøn- der, og det berettes, at han og Peder Kjærulf (Broderen) begge boede paa en Gaards Eje i Ø. Halne, men desuden anføres Anders som Ejer af 1 Bol og 5 Huse frit Bonde- gods der i Sognet og 1 Gaard og 2 Huse i Ajstrup Sogn, hvilke sidste 3 Steders Beboere nævnes som hans »Tje- nere«, d. v. s. Fæstere. 1570 3/3 fik han af Kongen Livs- brev paa 1 Bol i Vadum Sogn tilhørende Kronen samt paa en Eng i Holte Kjær mod en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg, 2 Pund Smør, 1 Lam og 3 Hestes Gæsteri af Bolet

1 Aalborg Bys Papirsbreve 29/3 1552. 2 Orig. Mageskifte 126, Rigsarkivet. 3 Top. Saml. Pap. Vadum 1, Rigsarkivet. 4 Top. Saml. Perg. Kjær Herred, Rigsarkivet. 5 Aalborg Bys Papirsbreve 1572. 6 Jvf. Aalborg Amts hist. Aarbog II, S. 253. 7 Jordebogen, Rigsark.

18

og 8 Pund (16 Tønder) Byg af Engen, hvilken Afgift skulde ydes paa Aalborg Slot. Han skulde derhos være Kongen huld og tro og Lænsmanden hørig og lydig1. Et Par Aar i Forvejen (1567 12/12) fik han af Lænsmanden paa Aal- borghus Otte Brahe udvirket, at hans Søn Bertel fik Livs- brev paa Ø. Aslund i Ø. Hassing Sogn2. Det er ikke lykkedes mig at finde, hvornaar Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertels- datter »aff Westerbech i Himersysel«3, med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre4. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Te- strup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn5; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skri- ver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk6, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelses- brev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn7. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kjærulfs 2den Hustru var, siger Dyrskjøt ikke. De hos Dyrskjøt nævnte Børn er: a. Bertel Andersen Kjærulf, se A s l u n d l i n i e n . b. Else Andersdatter Kjærulf, se H o l t e t l i n i e n . c. Johanne Andersdatter Kjærulf, var gift med Søren Olufsen

i Vraa i Ajstrup Sogn (nu Herregaarden. Gammel Vraa) og havde med ham 4 Børn8, som dog ikke kendes, men som maaske har ført Moderens Slægtsnavn.

1 Kancelliets Brevbøger. 2 Kancelliets Brevbøger. 3 Additam. 117, fol., jvf. Langebecks Excerpter 187. 4 Hendes Søster Karen var gift med hans Broder Peder. 5 Danske Magazin 4. I. 171. Jydske Samlinger 1. X. 43. 6 Heise: Diplom. Vibergense, Registret. 7 Kancelliets Brevbøger. 8 Additam. 117, fol.

19

5. Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum Sogn paa samme Gaards Eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønder i Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer af 1 Bol og 3 Huse frit Bondegods der i Sognet. Bolet var vist den saakaldte Refsgaard, der var Nabogaard med Fogedgaarden og maaske oprindelig var Afbyggersted her fra; den kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyr- skjøt1 var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570, paa hvilket Tidspunkt han maa have været en gammel Mand, men antagelig har han kun midlertidigt (»denne Dag«) fungeret som Dommer paa Tinget, thi som vi foran har set, nævnes hans Broder Anders endnu 1577 som Fo- ged og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aar- række. Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter af Vesterbæk2, Søster til hans Broder Anders' Hustru, hvorfor der angaaende hendes mulige Slægt henvises til, hvad der foran er anført derom.

Ægteparret havde 5 Børn, nemlig: a. Else Pedersdatter Kjærulf, se Østbjergl inien. b. Bertel Pedersen Kjærulf boede i Torpet i Vadum Sogn

og staar i Jordebogen 1617-18 (Bertel Kjærulf) som Bruger af 4 Bol og 1 Gadehus, men ellers vides der intet om ham udover, at han ifølge Dyrskjøt var gift med en Datter af Peder Skriver i Ferslev (Fleskum Herred), der maaske er identisk med den Peder Munk i Nøtten i Ferslev Sogn, som i Jordebogen 1617-18 staar for 2 Gaarde dersteds. Det kunde endvidere synes rimeligt, at Peder Skriver var Broder til Søren Christensen Skriver, Herredsfoged i Kjær Herred (se Kjærulf af Holtet), thi dennes Arvinger havde Bonde- gods i Nøtten.

Bertel Pedersen Kjærulf havde 3 Børn3 som dog ikke kendes til Sikkerhed, men jeg formoder, at det var: 1) Lars Bertelsen (Kjærulf?), der i Jordebogen 1617-18

staar for 1/2 Gaard i Vadum, og som nævnes som boende i Vesterhalne 1618, da han optræder som Vidne i en Hekseproces, der senere skal blive omtalt. Han beskyldtes for, at han gærne vilde svire og lade sin Pibekande gaa ad Byen, og det synes rime-

1 Ny kgl. Saml. 4o. 746. 2 Additam. 117, fol. 2. 3 Additam. 117, fol. 2.

2*

20

ligt, at en Del af de Uheld, ban havde, skyldtes denne Omstændighed. Iøvrigt har jeg ikke fundet mere om ham.

2) Peder Bertelsen Kjærulf boede i Torpet 1618, da han nævnes i ovenomtalte Heksesag. Senere har jeg ikke truffet ham. Børn(?): a) Oluf Pedersen Kjærulf, der 1639, 1645 og 1653

nævnes i Vadumtorp og var gift med N. N. Pouls- datter Kraas af Nørholm (se Nørholmlin ien) , med hvem han fik en Part af Rævsgaard i Va- dum. Han var død før 19. December 1670, da hans Børn solgte deres Parter i en Gaard i Aal- borg til Jens Nielsen Himmerig. Poul Poulsen Kraas i Nørholm var Datterens Værge1. Børn: (1 Bertel Olsen Kjærulf. (2 Anne Olesdatter Kjærulf.

b) Inger Pedersdatter (Kjærulf?), der 1631 var gift med Jens Andersen i Vadumtorp, som »belaa« hendes Slægtning (se Indledningen til den adelige Linie) Lars Pedersens Datter i Ø. Halne.

3) Peder Bertelsen Kjærulf, f. o. 1586 i Vendsyssel, Stu- dent fra Aalborg o. 1605, blev 1606 indskrevet blandt Kommunitetets Allumner, tog 1612 Magistergraden og studerede derefter 1613-16 Astronomi og Theo- logi i Wittenberg, hvor han maaske var Hovmester for Mogens Høg fra Vang. Jørgen Seefeld, den senere Rigsraad og Bogelsker, omtaler i sine Optegnel- ser fra 1613, at han traf Kjærulf i Wittenberg, og han kalder ham en god Matematiker2. Den 9. Maj 1615 fik han det kongelige Rejsestipendium og for- pligtede sig til at studere Theologi. Var 1613 og 1616 Respondens i Wittenberg ved akademiske Dis- putatser angaaende Astronomi og Theologi. Den 5. Juni 1616 blev han udnævnt til Professor i Pæda- gogik ved Københavns Universitet og 1618 tillige til Bibliotekar, men da man ikke var tilfreds med hans Professorvirksomhed, blev han 1621 kaldet til Sogne- præst i Sæby og Hallenslev, skønt han nødig vilde tage mod dette Kald og forsøgte at blive fri derfor3.

1 Aalborg Tingbog 19/12 1670. 2 Personalh. Tidsskr. 6. IV. 235. 3 Jvf. Rørdam: Universitetets Historie III. 642 ff. Acta Consistorii 24/12 1621.

21

1629 (og 1632) legerede han 200 Daler til Aalborg Skole til Anvendelse for en Discipel. Udgav 1632: Apologia pro observationibus et hypothesibus astro- nomicis Dn. Tychonis Brahei . . . (4o). Den 20. Juni 1642 indbød han Biskop Jesper Brochmand til sin Datters Bryllup1. Han var Provst i Løve Her- red og døde i Sæby (Sjæll.) 1 Juli 1642. Første Gang var han gift med Gjedske Helmiksdatter, død for 1629, Datter af Helmik Ottesen, Borgmester i Malmø, og Kirsten Rasmusdatter Lollik2, og derefter med Anne Christensdatter. Af første Ægteskab var der i hvert Fald 2 Døtre, der maaske arvede nogle af deres Moders Morfaders, den rige Raadmand i Malmø, Rasmus Lolliks Midler. a) Kirsten Pedersdatter Kjærulf, født i København 13.

Novbr. 1619, død paa Kornumgaard 30. Novbr. 1688, bisat i Begravelseskapellet ved V. Brønders- lev Kirke 7. Decbr. 1688, hvor hendes Kiste hen- stod indtil Midten af det 18. Aarh., da den med flere blev nedgravet. Gift med Peder Thomsen Galskyt, Ejer af Kornumgaard, død dér 24. Sep- tember 16783,

b) Karen Pedersdatter Kjærulf, gift 10. Juli 1642 med Laurids Olsen Agendorph, død 1655, Præst i Ørs- lev4. Hun maa være død før ham, da hans Enke Anne Jørgensdatter ægtede Eftermanden5.

(?) c) Otte Kjærulf, der 1659 stod som Gefrider-Korpo- ral ved Oberst Quidtzous Regiment og fik sin Maanedssold udbetalt i Korn6, kunde maaske ogsaa være Professorens Søn, men der vides intet herom, og han kunde ogsaa tænkes anbragt i Holtetlinjen.

c. Morten Pedersen Kjærulf i Ø. Halne var i Følge Dyr- skjøt Herredsfoged i Kjær Herred 15967, men maa da nylig have tiltraadt Embedet, som han heller ikke længe kan have beklædt, thi han døde omkring Aar

1 Gl. kgl. Saml. Nr. 3038 i 4o (Afskrift). 2 Stamt. over Familien Lollik, Additam. 117, fol. 3 Se mine, Meddelelser om Familien Galskyt i Personalh. Tidsskrift VI. R. 4. Bd. 4 Rørdam: Univers. Historie III. 642-646. 5 Wiberg III. 968. 6 O. Nielsen: Kbh. Diplomatarium V. 562 og 591. 7 Ny kgl. Saml. 4o, 746

22

1600, og det er muligt, at han kun har fungeret under Vakancen mellem Søren Christensen Skriver og Anders Sørensen Kjærulf, og at dette er Grunden til, at hans Navn ikke findes i de bevarede Arkivalia fra hin Tid. Maaske er han identisk med den Morten Pedersen, der 1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun til- hørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel2.

Bodil Hansdatter Mørk3, hvis Søster Inger var gift med Herredsfogden Peder Selgensen i Hvetbo Her- red (se Holtetlinien), ægtede efter sin første Mands Død o. 1600 Lars (Laurs) Pedersen, da Tingskriver, senere Herredsfoged i Kjær Herred, og blev ved ham Moder til flere Børn (se den danske adel ige Linie Kjærulf ). Hun levede endnu 16404. Med Morten Kjærulf skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 3 Børn, men jeg antager dog, at der var 4, nemlig: 1) Oluf Mortensen (Kjærulf?), der i Aalborghus Jorde-

bøger 1631-36 staar for en Gaard i Ø. Halne sammen Laurs Pedersen Skriver, men som vist er død barnløs for 1653.

2) Niels Mortensen Kjærulf, Sorenskriver i Halland (se den hallandske Linie).

3) Anders Mortensen Kjærulf boede i Store Nejsum i Skjæve Sogn og solgte 1654 sin gennem Moderen arvede Part i Saltumgaard til Herredsfoged Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne5 og lovbød og solgt 1653 sin Part af nævnte Morten Kjærulfs Gaard i Ø. Halne6. Han var første Gang gift med Lisbet(?) Laursdatter (død før 1632)7, Datter af Præsten Laurids Lauridsen (den ældre) i Ø. Brønderslev og Karen Jensdatter

1 Synsforretning ad Skøde 12/5 1579 (Rigsarkivet). 2 Datter af Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Familien Vognsen med den væbnede Arm) og Inger Jespersdatter af Hørbylund (Familien Vognsen med 3 Blaamandshoveder). 3 Om Familien Mørk henvises til min Hvetbo Herred I. og II. Bind, se Registret. Jeg har dog senere faaet en Del Oplysninger om denne Slægt. 4 Kjær Herreds Tingbog 4/2 1640. 5 Hvetbo H. Tingbog 1/4 1654. 6 Kjær H. Tgb. 5/4 1653. 7 Jerslev H. Tgb. 23/3 1648

23

(se nærmere om dem under Østbjergl in ien: Mor- ten Kjærulf i Ravnstrup), og 2. Gang var han gift med Johanne Poulsdatter, der levede 1653. — Børn: a) Morten. Andersen Kjærulf er maaske ham, der 1637

nævnes som Stævningsmand i Ø. Halne1, skønt han da ikke kunde være mere end 14—15 Aar. Boede 1653-54 i Hollensted i Hallund Sogn2. Iøvrigt vides intet om ham, men han var maaske Fader til Mourids Mortensen, der 1672 boede i Hollensted3 sammen med Morten Mouridsen.

b) Peder Andersen (Kjærulf boede i Nejsum 1653 og blev 22 S. e. Trinit. 1677 begravet i Skjæve.

c) Lisbet Andersdatter Kjærulf, ugift i Nejsum 1653. og 16544.

d) Johanne Andersdatter Kjærulf, gift med Lars Mad- sen i Avnkødt i Skjæve 1653.

e) Mette Andersen Kjærulf, gift med Oluf Eriksen i Kraghedegaard i Ørum S. (1653), der tidligere havde været gift med en Søster til Mettes Faders første Hustru.

4) Inger Mortensdatter Kjærulf, f. 15 . ., død o. 1661, gift o. 1608 med Bertel Thomsen Kjærulf (se Side 14) i Bundgaard i V. Halne i Vadum Sogn, hvor han døde o. 1660. I de første Aar af deres Ægteskab havde de meget Bryderi med en Heks, Anne Peders- datter Lumpens, der tilligemed sin Søn Anders Pe- dersen Lugaard boede i Nærheden, af Bundgaard. Anne var en skrap Kvinde, der havde for Skik at love Folk ondt, naar de kom i Strid med hende, og da der nogle Gange fulgte Uheld i hendes Spor, var der jo da ingen Tvivl om, at hun var en Heks. Man begyndte at sky hende, enkelte lod hende ogsaa høre, at hun var en Heks, og den snu Ane talte forblommet og modsagde det ikke, thi hun mær- kede snart, at Tiggeriet, som vist var hendes væ- sentligste Levebrød, gik bedre, og at Rapseri var mindre farligt nu, da hun var beskyttet af Folks Frygt for hende. Anne vidste vel nok, hvilken Lod der ventede hende, om hun blev anklaget for Hek-

1 Kjær H. Tgb. 25/4 1637. 2 Kjær H. Tgb. 5/4 og Hvetbo H. Tgb. 1/4 1654. 3 Skattemandtal. 4 Kjær H. Tgb. 5/4 1653, Hvetbo H. Tgb. '14 1654.

24

seri, thi der var i de senere Aar bleven brændt adskillige Hekse i Egnen om Aalborg, men Magten er jo sød, og den vilde hun bruge nu, da hun havde den; og saa blev hun da frækkere og frækkere, efterhaanden som Frygten for hende voksede.

Omsider kom det Tidspunkt, da der maatte gøres noget. Lørdag før Jul 1617 kom Anne ind til Inger Mortensdatter og vilde laane en Kedel, men Inger svarede, at hun skulde selv bruge den, for hun vilde koge nogen Mad til den følgende Dag, da hun agtede sig i Kirke. Saa blev Anne vred og løb ud, idet hun truende sagde, at hun skulde love og holde Inger, at hun skulde faa Tid til at koge sin Mad, før hun igen kom til Kirke. Senere paa Dagen vilde Inger gaa op paa deres Kølle for at se til Malten, men da hun var kommen derop, gik en Bjælke i Underlaget i Stykker, og Inger faldt ned i Køllen med Malten og det hele oven paa sig, og da man fik hende trukket frem, var hun halv død baade af Faldet og af Ild og Røg. Det gik saa, som Anne havde lovet, hun kom ikke i Kirke; i Stedet maatte hun om Søndagen drage til Aalborg for at komme under Badskærers Behandling, thi hendes Ansigt var meget forslaaet. Som hun nu drog af Sted, kom Anne imod hende og spurgte, hvor hun vilde hen. Nu har det jo alle Dage været anset for et daarligt Varsel at møde en gammel Kone, naar man skulde ud at rejse, »et daarligt Mued« kaldes det endnu der paa Egnen, og da Inger Kjærulf mødte Anne, havde hun altsaa al Grund til at være fortrædelig over Mødet, bortset fra, at Anne naturligvis fik Skyld for Uheldet den foregaaende Dag. I Stedet for at oplyse om Rejsens Maal sagde Inger da ogsaa: »din onde Kvinde, Du talte med mig i Gaar, nu giver Dit »Mod« (כ: Møde) mig den samme i Vold, Du tror paa.« Saa drog Inger videre, men da hun kom ud paa Aalborg Fjord, rejste der sig et saa stærkt Uvejr, »saa hun aldrig trøstede sig i Land med sit Liv« og alle Julehelligdagene maatte Inger holde sig hjemme fra Kirken paa Grund af Faldet i Køllen.

Denne Tildragelse synes at have slaaet Hovedet

25

paa Sømmet; nu maatte der gøres noget for at bryde Anne Lumpens Magt, og Bertel Thomsen rejste da Sagen imod hende og lod i det følgende Foraar tage en Del Tingsvidner om Annes Forsyndelser. Den 4. April 1618 vidnede saaledes 2 Tjenestepiger hos Ber- tel Thomsen, at i Vinter, Lørdag før St. Peders Dag, saa de om Morgenen tidlig, at Anne kom ud at Ber- tel Thomsens østre Stald, og da hun var kommen lidt fra Døren, tog hun noget under sin højre Arm og kastede det bag sig med den venstre Haand, og saa gik hun stiltiende fra Gaarden. Om Aftenen efter »Solrøst« kom hun igen, løb paa samme Maade ind i Stalden, og da hun atter kom ud af Døren, tog hun ligeledes noget under højre Arm og kastede det baglænds tilbage med venstre Haand, hvorpaa hun løb af Gaarden, og Pigerne kunde ikke opdage, hvad det var. Hendes Søn var da med, og den følgende St. Pedersdagsmorgen tidlig var han i Ber- tel Thomsens Lo, og Pigerne saa, at han stod paa Bjælken, men hvad han vilde, vidste de ikke, dog blev han meget underlig, da han blev funden dér, og det var samme Dag, han drak sit Bryllup. Et Par Dage efter, at Anne havde været i Stalden, blev et af de bedste Øg sygt og ganske afmægtigt, saa det hverken kunde staa eller gaa, men døde straks efter, og det »Fæmon«, der havde staaet i Loen under Anders, da han stod paa Bjælken, blev ogsaa sygt, »en Part slet døde, en Part ingen tjenlig«. Yderligere vidnede Pigerne, at Vor Fruedag, 25. Marts, var Bertel Thomsen og hans Hustru ikke hjemme, og da kom Anne over Havediget og løb ind i Bryggerset, og uden at give sig noget Ærinde løb hun op paa Ovnen og var der en kort Tid, men de kunde ikke se, hvad hun foretog sig.

Den 5. Maj førtes der flere Vidner mod Anne, bl. a. vidnede Dorete Pedersdatter, at hun for 4 aar siden tjente hos Bertel Thomsen, og en Søndag ved Paasketid var han og hans Hustru ikke hjemme. Da kom Anne Lumpens løbende ind og søgte ind i Bryggerset, hvor nogle Gæs laa paa Æg; hun spurgte, om de havde udlagt, og derpaa tog hun Gæssene en for en og vendte dem omkring paa Rederne og gik

26

saa atter ud. Straks derefter brød et Svin gennem Væggen og løb hen til Gæssene, hvor det væltede den ene Rede, saa Æggene gik i Stykker. I Løbet af de følgende 4 Dage gik der Hul paa de andre Æg; saa kom Bertel Kjærulf og hans Hustru hjem og saa, hvorledes det stod til, og da sagde Inger Kjærulf: »Gud bedre mig, at Anne Lumpen skulde komme til dem, det er ikke den første Gang, hun haver gjort mig sligt«. Knud Sørensen i V. Halne vidnede ligeledes, og yderligere vidnede Dorete Pe- dersdatter, at i de Aaringer fik Bertel Thomsen megen Skade paa sit »Mælkende« (כ: Udbytte af Mælk), sine Køer, Kalve og andet Fæmon, og hun havde hørt Anne Lumpens sige, at hun kendte en, der havde lovet Bertel Thomsen ondt, da han kom dér til Gaarden, og det var ham ogsaa vederfaredes. Lars Bertelsen i V. Halne og 11 andre Mænd vidnede, at Anne havde været berygtet for Trolddom og Tyveri, næsten lige siden hun kom til Vadum Sogn, Lars Bertelsen vidnede yderligere, at han for nogle Aar siden havde hende fængslet for Tyveri, og da lovede hun ham ondt, hvilket og en stakket Tid efter vederfaredes ham, idet en Hest faldt med ham, og han brækkede den ene Arm, hvilket han ikke igen kunde forvinde. Jens Kjærulf (se S. 15) i Ø. Halne vidnede, at han for 4 Aar siden var hos Bertel Thomsens anden Julenat, noget over Midnat, og da saa han en komme gaaende af Vesten ind i Bertels Kostald, saa gik han ogsaa derind og saa der, at Anne Lumpens malkede Køerne, og straks derefter blev Bertels »Mælkende« fordærvet for lang Tid, og Køerne blev ogsaa ødelagte, en Del blev blinde, en Del døde, og ligeledes gik det med Kal- vene, saa Bertel Thomsen tog stor Skade. Anders Kjærulf i Knæpholt (se Holtetlinjen) vidnede samme Dag, at sidste Høst sad han og hans Hustru Bodil Nielsdatter en Aften mod Solrøst paa Siden af en lille Høj ved Gaarden, og da saa de, at Anne laa paa Jorden og strakte sig ud paa Bugen og agerede Spøgelse. Christen Andersen Kjærulf i Knæp- holt (se Holtetlinjen) og Peder Bertelsen Kjærulf i Torpet (se S. 20) vidnede, at en Søndag Aften ved

27

Mortensdagstid sidste Aar var de sammen i Knæp- holt til noget over Midnat, og da hørte de for- skrækkelige Skrig fra Norden, og det lød, som om Troldfolk sled Huden at en Trold, og han skreg ganske underlig, dog ikke som noget Menneske, og blandt de 10—12 Stemmer, de hørte, syntes de at kunne kende Anne Lumpens.

Den 19. Maj førte Bertel Thomsen yderligere 24 Vidner om Anne Lumpens Skarnstreger, og heraf fremgaar blandt andet, at Bertel havde købt en Kalv af Anne for en Skæppe Rug, men da hun hen- tede Rugen, sagde hun: »Havde han givet mig ren Rug for min Kalv, da skulde den vel have levet, men fordi han har givet mig skidden Rug, skal den ikke komme ham til Gavn«, og en Tid derefter døde den og blev bortkastet, men den blev liggende saa længe paa Marken, til den raadnede bort, thi hverken Hunde eller Fugle vilde fortære den, saa der var jo ingen Tvivl om, at den var forgjort.

I sit Gensvar til disse Beskyldninger tog Anne Lumpens meget nøgternt paa Sagen; hun vidste vel, at hendes Forklaringer intet vilde hjælpe, saa kunde hun ikke standse Forfølgelsen ved at indgyde Frygt, var Baalet hende vis. Hun gik løs omkring og vilde ikke stille Borgen for, at hun blev til Stede; Bertel Thomsen kunde jo fængsle hende, sagde hun, hun havde været i lige saa stor Fare før men var dog kommen fri, og selv om Bertel slæbte hende til Landstinget, kom hun vel hjem igen. En anden Gang sagde hun paa Tinget, at hvis hun kom af Dage, skulde Bertel Thomsen ikke leve mange Dage efter hendes Død; men Bertel lod sig dog ikke skrække til at hæve Sagen. Til den at Jens Kjær- ulf fremsatte Beskyldning sagde hun, at det ikke var hende, Jens vilde søge i Stalden, men derimod en af Bertel Thomsens Tjenestepiger, som han havde sin Gang til, og saaledes søgte hun at klare sig.

Der blev nu udnævnt et 12 Mands Kirkenævn til at domme i Sagen; i dette havde bl. a. Morten Jensen Kjærulf i Ø. Halne og Lars Jensen i Rævs- gaard Sæde, og 9. Juni 1618 svor Nævnet Anne Lumpens skyldig i Trolddom. Derefter skulde Dom-

28

men stadfæstes af Landstinget i Viborg, hvor den kom for allerede 18. Juli. Her fremlagde Bertel Thomsen de tidligere nævnte Tingsvidner samt en Attest fra Præsten Anders Nielsen i Vadum, at Ber- tel Thomsen havde ladet gøre Kirkebøn om, at det maatte blive aabenbaret, hvem der havde fordærvet hans Mælkende. Yderligere fremlagdes et Tingsvidne af Kjær Herredsting 7. Juli 1618, at Maren Peders- datter havde vidnet, at for nogle Aar siden var Lars Bertelsen i V. Halne og Anne Lumpens i Strid, og da havde Anne lovet Lars ondt, fordi han havde bundet hende for Tyveri. Og kort efter kom Lars Bertelsen i Ulykke, Trætte og andet og maatte røm- me og vige Gaarden og var næsten landflygtig. 6 Mænd vidnede ligeledes, at Lars Bertelsen havde været i stor Kiv og Trætte, og at han havde været i Livsfare flere Gange og faaet stor Skade paa sit Legeme, saaledes faldt en Hest med ham, og en anden Gang faldt der noget ned paa ham i Aalborg. Lars Bertelsen, der var tilstede i Viborg sammen med et andet Vidne og Bertel Thomsen og Hustru, der vel med- førte den tiltalte Heks, svor, at Anne havde paaført ham saa megen Skade, at han aldrig kunde forvinde det; men Anne mente dog, at Aarsagen til hans Ulykke laa i, at han gærne vilde svire og drikke og lade sin Pibekande gaa ad Byen til. Anne benægtede naturligvis at være skyldig i Trolddom, men Landstinget stadfæstede Kirkenævnets Dom1, og saa en Sommerdag kort efter steg Røgen op fra et Baal ved Kjær Herredsting oppe i Hammer Bak- ker; det var Anne Lumpen, der blev brændt i Over- værelse af en talrig Forsamling af saavel gejstlige som verdslige Personer.

I »Kejserkrigen« 1627—29 blev Bertel Kjærulf udplyndret og jaget fra Hus og Hjem af de fjendtlige Tropper2, og under den første Svenskekrig havde Bertel Thomsen ogsaa Besøg af Fjenderne, idet Kor- poral Dalbech af Oberst Wrangels Livkompagni 20. Maj 1644 kom ind i hans Gaard og med Magt spændte en Hest fra Bertels Vogn, medens han var

1 Landst. Dombog A. 18. Juli 1618. 2 Kjær H. Tgb. 22/2 1631.

29

ved at køre Gødning ud. Siden tvang Korporalen Bertel til at tage imod en stokblind Hest i Stedet for den anden1.

1653 lovbød og solgte Bertel Thomsen sin Hu- strus Part i den af Herredsfoged Morten Laursen Kjærulf beboede Gaard i Ø. Halne2, og 1654 solgte han ligeledes til nævnte Morten Kjærulf den Part af Saltumgaard i Hvetbo Herred, som hans Hustru havde arvet efter sin Moder Bodil Mørk3.

Bertel Thomsen Kjærulf og Inger Mortensdatter Kjærulf havde 1 Søn og 8 Døtre. a) Karen Bertelsdatter Kærulf, f. o. 1608, begravet i

Jetsmark 30. Okt. 1663, gift med Christen Svend- sen i Bleggrav i Jetsmark Sogn, med hvem hun havde Børnene Morten, Svend, Hans, Anders, Tho- mas, Gjertrud, Sidsel og Kirsten.

b) Johanne Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1610, begr. Øland 24. Febr. 1691, 81 Aar, gift første Gang o. 1630 med Oluf Enevoldsen, f. ?, begr. Øland 12 Juni 1656, Fæster af Knudegaard paa Øland; gift anden Gang med Jens Pedersen, tidligere Fæster af af Hvolgaard, død i Knudegaard, begravet Øland 5. Marts 1696, 81 Aar gl. I første Ægteskab havde Johanne Bertelsdatter mange Børn, men nærmere om hende og hendes Mænd og Børn vil være at finde under Chris t ianssandlin ien I .

c) Maren Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1615, gift med Ib Mortensen i Vedsted i Aaby Sogn. Han var af Skipper Klements Slægt og var Broder til Lau- rids Mortensen Vedsted, Præst i Nakskov, og Pe- der Mortensen, Borgmester i Nakskov, m. fl. Om denne Familie henvises til, hvad der Side 9 er meddelt, samt til C. Klitgaard: Hvetbo Herred II., 511 ff.

d) Else Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1618, var (1653 og 1659) gift første Gang med Lars Nielsen i Bror- holt i Vadum Sogn og (1664) gift anden Gang med Jens Jensen i Brorholt.

e) Gjertrud Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1621, død før

1 Kjær H. Tingbog 2/6 1646 2 Kjær H. Tgb. 5/4 1653 3 Hvetbo H. Tgb. 1/4 1654.

30

1665, var gift (1654) med Søren Mørk i Hvorup, med hvem hun havde Børnene: Anders, Morten, Søren, Thomas, Søren, Karen, Gjertrud og Bodil.

f) Inger Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1624, begr. Sul- sted 28. Novbr. 1687, 63 Aar gl., gift med Lars Nielsen i Stapris, se den lille Vestbjergl in ie.

g) Thomas Bertelsen Kjærulf, f. o. 1624, begr. Ajstrup 31. Aug. 1688, 65 Aar. Opholdt sig hjemme i Bundgaard 1653 og 1654, men flyttede o. 1658 derfra til Sindholt i Ajstrup Sogn, hvor han senere boede. Han var gift med Karen Pedersdatter, f. o. 1630, begr. Aistrup 15. Juli 1710, 80 Aar, og havde følgende Børn: (1 Karen Kjærulf, født før Kirkebogen begynder

(1658), gift 1691 med Anders Nielsen. (2 Johanne Kjærulf, døbt 1659. (3 Inger Kjærulf, døbt 1661, gift 1682 med Søren

Bendsen. (4 Anne Kjærulf, døbt 1663, gift 1691 med Peder

Hansen. (5 Margrete Kjærulf, døbt 1665, gift 1689 med Pe-

der Christensen. (6 Bertel Thomsen Kjærulf, f. 1667, død i Ajstrup

1706, gift 1701 med Else Pedersdatter af Ulv- tved (hun blev gift 3 Gange senere); deres eneste Barn døde spæd

(7 Margrete Kjærulf, døbt 1672. h) Karen Bertelsdatter Kjærulf var ugift og hjemme

1654, men var 1664 gift med Søren Svenningsen i Birkumgaard paa Gjøl.

i) Johanne Bertelsdatter Kjærulf var ugift og hjemme 1654, blev o. 1658 gift med Anders Jensen Mørk, der fik Hjemmet i Bundgaard og som 26/4 1664 paa Tinget fik Afkald for de andre Søskendes Arv efter Forældrene.

d. Anne Pedersdatter Kjærulf var vist den Pige, som Jens Kjærulf i Kornumgaard vilde have haft til at ægte sin Søn, med hvem hun efter hans Anbringende var bleven trolovet i et Selskab o. 1585. Hun blev imidlertid noget efter trolovet med Anders Pallisen, men Jens Kjærulf nedlagde da Protest mod deres Ægteskab, hvorfor Sagen blev indbragt for Kongen, der 14/1 1586 gav

31

Lænsmanden i Aalborg Ordre til at tage 3 andre Adels- mænd til sig og undersøge og domme i Sagen i For- ening med de ordinære Medlemmer af Tamperretten i Aalborg Stift1. Sagens Udfald kendes ikke, men Anne Kjærulf var gift første Gang med Anders Pallisen, der 19. Juli 1588 blev Borger i Aalborg2, hvor han 1587 blev Byskriver og Medlem af »Guds Legems Lav« Han døde som Byskriver 1602, da der rasede en hæf- tig Pest i Aalborg. 1593 købte han af Guds Legems Lav, den Kaalgaard, som var Ludvig Winchis. Købe- summen 16 Daler skulde betales til førstkommende Jul, men Byskriveren har næppe haft overflødigt Mam- mon, og Købesummen var endnu ikke betalt ved hans Død. Hans Enke blev antagelig boende i Aalborg i nogle Aar efter hans Død, thi indtil 1605 forrentedes Købesummen for Haven, men derefter blev nævnte Kaalgaard solgt til Hans Borthuus.3. Anne Kjærulf flyttede saa til Rævsgaard i Vadum, hvor hendes Dat- ter var gift; sandsynligvis har Anne Kjærulf ejet en Part af denne Gaard. Hun ægtede senere Bagge Jen- sen Kjærulf af Kornumgaard (se denne Linie), med hvem hun var gift 1621, og hun levede endnu 1632 i Kornumgaard, da hun 25. Juni paa Aalborg Byting lod læse, at eftersom hendes Mand (desværre) er kommen i stor Ulykke og Drab (se herom under K o r n u m - g a a r d l i n i e n ), og formedelst samme Drab hans Bo- have saavel som hendes af Lænsmanden er bleven re- gistreret, og Bagge Kjærulf af Sandemænd er svoret fra sin Fred, saa han fattige Mand er ganske fredløs, og muligt kunde være, at ham kunde paahænge adskil- lig Gæld baade i den bedrøvelige Fjendestid (Krigen 1627-29) og i anden Maade til hans Fornødenhed kan af gode Folk være forstrakt, og ikke hun kan vide, hvem han kan være bortskyldig, hvorfor hun lader til- kendegive, at hun fragaar Arv og Gæld og aldeles ikke vil have med Boet at bestille4.

I Ægteskabet med Bagge Kjærulf havde hun ingen Børn; hun var sikkert en aldrende Kvinde, da

1 Kancelliets Brevbøger III, 1586, jvf. Kornumgaardlinien. 2 Aalborg Bys Bog. 3 Guds Legems Lavs Regnskabsbog, fol. I (Aalborg Stiftsbibliotek). 4 Aalborg Tingbog 25/6 1632.

32

hun ægtede ham. Men af første Ægteskab havde hun 2 Børn1, hvoraf kun kendes 1. 1) Anne Andersdatter gift med Lars Jensen i Rævsgaard

i Ø. Halne, Vadum Sogn, hvor han nævnes som Selvejer 1610 og senere2, og som endnu levede 16523, men var død 1662, da hans Enke nævnes i Gaarden, hvor hun endnu boede 16724 I Kejser- krigen blev de udplyndrede og jagede fra Hus og Hjem5 De havde vist kun en Søn Anders Laursen, der 1651 og 1672 opholdt sig i Agdrup i Sulsted Sogn, samt en Datter Ane, der o. 1672 blev gift med Anders Olsen af Agdrup og fik Rævsgaard. Rævsgaard var vist en Afbyggergaard af Fogedgaarden, thi den var for 1617 flyttet ud fra Ø. Halne, hvor der i Ste- det blev opsat to Huse, som hørte under Rævsgaard; men jeg, har ikke kunnet følge dens Historie. 1651 nævnes en Del Lodsejere, hvoriblandt Poul Kraases Børn i Nørholm6 (se N ø r h o l m l i n i e n ), og 1683 og 1688 beboedes Gaarden af forannævnte Anders Olufsen7. Ved Matriklen 1688 fik Rævsgaard 11 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb. Hartkorn, saa det var en ret anselig Gaard. Den blev 1809 udstykket og solgt ved Auktion8, men Hovedparcellen bærer dog endnu det gamle Navn.

Anders Pallisens andet Barn var maaske den Johanne Andersdatter, der var gift første Gang med Peder Andersen Kjærulf i Knæpholt (se H o l t e t l i n i - e n ) og anden Gang med Vogn Bertelsen Kjærulf i Knæpholt (se A s l u n d l i n i e n ) .

e. Anne Pedersdatter Kjærulf, gift med Lars Pedersen Sø- rensen paa Egholm (se Egholmlin ien).

__________

1 Additam. 1 fol. 2 Skattemandtal. 3 Tingbogen 28/3 1652 4 Matriklen 1662, Mandtal til Konsumtionsskatten 1672 og Kjær H. Tgb. 19/1 1675. 5 Aalborg Amts hist. Aarbog I. 114. 6 Kjær H. Tgb. 16/9 1651. 7 Mandtal til Konsumtionsskatten, Matriklen 1688. 8 Jydske Efterretn., Tillæg, 63, 1809.

KORNUMGAARDLINIEN.

Jens Andersen Kjærulf skal i Følge Dyrskjøt have ejet »stort gods I Jersleff Herridt I wester Brøndersleff och fliere Sogner«1.

Det er nærmere omtalt i Indledningen til slægtens Historie, at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for adelige, »af Edelstand«; han bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der var Søn af Herredsfogden, Anders Andersen Kjærulf i Kjær Her- red (Fogedgaard i Vadum), se Side 8, men Dyrskjøt havde som nævnt en noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end Nutidens Genealoger, idet han f. Eks. regnede Afkom af ufri Mand med adelig Kvinde for at være »af Edelstand«. En Jens Kjærulf i Halne (Vadum S.) nævnes 1532 som Rebsmand til Lendum Mark sammen med Peder Hansen i Kornum o. fl.2, men det er dog næppe den her omhandlede Jens Andersen Kjærulf, skønt denne maa antages at have være gift med nævnte Peder Hansens Søster.

Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: »Hans Hustrus Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris Gods frij«, nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales, bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg), der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470 nævnes som boende i Kornumgaard3. Peder Dyrskjøt siger ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter Betegnelsen »bonde« maa antages at have været Selvejerbonde, og der er saaledes god Samkla ng mellem Dyrskjøts Udsagn, at

1 Universitetsbibl. Additam. 117, in fol., S. 3. 2 Erslev og Mollerup, Fr. I.s Registr., S 442. Kerudt maa antages at være Fejlskrift eller Fejllæsning for Kieruell ell. l. 3 Ældste d. Arkivregistr. III. 14 og 88, Ny kgl. Saml. 4o. 746, Nyt hist. Tidsskr. V 241

3

34

Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kor- numgaard.

Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid, og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besid- delser ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bonde- gods — at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden. Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange Børn, »mens jeg finder Icke fliere neffnet vden 2 Sønner 1 Do- ter«1, men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter, nemlig: 1. Vogn Jensen Kjærulf, om hvem det kun vides, at han havde

Børn (Dyrskjøt). 2. Hans Kjærulf, der 1568 nævnes som Ejer af en Bondegaard

i V. Brønderslev Sogn2. 3 N. N. Jensdatter Kjærulf, der blev gift i Hundslund (Dronning-

lund) og efterlod sig et stort og anset Afkom, hvoriblandt er »nepotis s[ive] pronepotis Laurids Pedersen3 i Ø. Halne, Herritsfoged i Kierherrit, Søren Pedersen i Holtte och fliere« (Dyrskjøt). Det her nævnte Holtet ligger i Dronninglund Sogn.

4. Anders Jensen Kjærulf, om hvem mere nedenfor.

II.

Anders Jensen Kjærulf, Søn af ovennævnte Jens Andersen Kjærulf, ejede ved Midten af det 16. Aarh. i hvert Fald en Del af Kornumgaard og boede der4. Han nævnes (af Dyrskjøt) 1534, boede en Tid i Børglum Bispestols Gaard, Kjølskegaard, Hallund Sogn og var i Aarene omkring 1540 Foged i Jerslev Herred5. Da han ikke. nævnes som Selvejer i Præsteindberet- ningen af 1568, var han formodentlig død for denne Tid; hans Eftermand som Foged, Peder Jensen i Kjølskegaard, nævnes 15546. Hans Hustrus Navn kendes ikke og Antallet af hans Børn heller ikke, men han synes i hvert Fald at have haft 1

1 Der kan her gøres opmærksom paa - hvad der ogsaa er omtalt i Indledningen til Kjærulfernes Historie -, at Dyrskjøt havde en Del af sin Viden om de ældste Kjærulf'er fra Optegnelser af Bertel Kjær- ulf i Aslund, f. o. 1582, d. 1672. 2 Præsteindberetning 1568 i Aalborg Bispearkiv 3 En Del af hans Afkom førte Navnet Kjærulf (den danske adelige Linie). 4 Kjær H. Tingbog 7/3 1631. Jydske Tegnelser III. 125 f., Kancelliets Brb. 14/5 1580 5 Ny kgl. Saml. 4o. 746. 6 a. St. og Ny kgl. Saml. in fol. 558.

35

Søn, Jens Andersen Kjærulf, og 3 Døtre, at hvilke Døtrene omtales først, da vi hurtigst er færdige med dem. 1. . . . Andersdatter Kjærulf, gift med Anders Thomsen i Kongens-

gaard i V. Brønderslev; han anføres 1568 (Præsteindberet- ningen) som Ejer af en jordegen Gaard, som han vel har faaet med sin Hustru.

2. . . . . Andersdatter Kjærulf kaldes 1568 (Præsteindb.) »Jens Kie- rulffs Søster« og havde da en Bondegaard »som hendes egen«. Hun blev antagelig gift med Peder Mørk i Musted (Jerslev S.), der før 1680 solgte en Søsterlod i Kornumgaard til Admiral Peder Munk1. Peder Mørk var Søn af Herreds- foged Hans Mørk i Saltumgaard (Hvetbo H.) og Halvbroder til den senere Herredsfoged Vogn Hansen Mørk i Saltum.

3. Anne Andersdatter Kjærulf var gift med Anders Skriver (se S. 11) i Hals Fogedgaard, men er vel næppe identisk med den Anne Andersdatter, der havde Livsbrev paa nævnte Gaard af Abbed Anders Andersen i Vidskøl Kloster, kgl. Stadfæ- stelse 15. Aug. 1558. I Fæstebrevet hedder det bl. a., at hun skulde forbedre den forfaldne Gaard, og at hun ikke maatte gifte sig igen uden Abbedens Samtykke2. Anders Skriver, der maaske var Søn af Jens Kjærulf i Halne (se de Ældste Led S. 10), anføres i Præsteindberetning fra V. Brøn- derslev 1568 som Ejer af 3 smaa Bol der i Sognet; dem havde han antagelig faaet med sin Hustru3. 1580 blev han Medlem af Guds Legems Lav i Aalborg, døde 24. Juli, 1589 og ligger tilligemed sin Hustru begravet under Korgulvet syd for Døbefonten i Hals Kirke. Hans Bomærke ses paa Gravstenen.

Hans Hustru overlevede ham og døde maaske i Kjærs- gaard (i Hellevad Sogn). Ægteparret havde i Følge Dyrskjøt 2 Sønner og 2 Døre »til Alders«. — Den mest bekendte af Anders Skrivers Sønner var Jens

Andersen Hals, der var Købmand og Raadmand i Aalborg, og som døde 1627 i Marstrand, hvortil han var flygtet, da de kejserlige Tropper rykkede mod Aalborg. Om ham kan navnlig henvises til A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillings- mænd i Aalborg, S. 128, samt Tillæg I og II til samme; D. H. Wulff: Jens Bang og Lassen og Raschs Stamtavle over den norske Familie Hals, hvortil dog er at bemærke, at denne Familie i Følge nyere Undersøgelser — af Arkivar

1 Jydske Tegnelser III. 125 f. 2 Kancelliets Brevbøger. 3 Det ene af dem var »Krogen«, der gik i Arv til Børnene, se Aalborg Ting- bog 11/6 1632.

3*

36

Finne Grøn — ikke nedstammer fra Raadmanden, men fra hans Broder1, der ligeledes hed Jens Andersen, men kaldte sig med Slægtsnavnet Juel. Han boede i Halsgaard og var Kronens Delefoged til Aalborghus i Aarene 1600—1613 og maaske ogsaa før. I Jordebøgerne 1609—13 staar »Jens Andersen Juell boendes udi Hals haver hans Gaards Land- gilde fri, for hand er Delefoged i forskrevne Hals Birk«. Han døde o. 1614, thi i Regnskabsaaret 1. Maj 1614 til 1. Maj 1615 fik Niels Jensen Stedsmaal paa Halsgaard, »som Jens Andersen fradøde.« I Gulvet i Hals Kirkeskib ligger nærmest Koret en Gravsten over ham og Hustru Anne An- dersdatter, men hans Dødsaar er ikke udfyldt herpaa, hvorimod den bærer hans Bomærke. Hans Enke blev gift med Niels Jensen Skjelvig (Schel- wig, Skielwig osv.), død 1631, der ligeledes var Dele- foged her og som maaske, er identisk med den Niels Jensen, der 1609—13 var Birkefoged her. Han havde 1617—18 Hals Kongetiende i Fæste, og 16. Maj 1620 (maaske hans Bryllupsdag) gav han og hans Hustru et Alterbord til Hals Kirke eller lod Alter- bordet staffere.

Jens Andersen Juel havde følgende Børn: Anders Jensen Hals, Raadmand i Ystad, fra hvem den norske Slægt stammer, død 1667; Niels Jensen Juel2, Knud Jensen Juel, Dele- foged i Hals Birk, optraadte 18. Juni 1632 paa Aalborg Ting paa sin Broder Anders Jensens Vegne som Kreditor i Raad- mand Jens Hals' Bo, levede 1661, da han nævnes i Hoved- skattemandtallet som Enkemand, ingen hjemmeværende Børn, var død før Broderen i Ystad, og hans Arvinger angaves at bo i Hals3; Birgitte Jensdatter, gift med Christoffer Christensen fra Ulsted4; Anne Jensdatter, som 12. Marts 1630 tog Tingsvidne ved Hals Birketing angaaende sit Skudsmaal; hun har vel da forladt Egnen.

Den ene af Anders Skrivers Døtre hed Johanne Anders- datter og boede 1630 i Sæby5; den anden kender vi ikke Navnet paa, men hun var død før 1630 og synes at have

1 Af utrykte Kilder vedrørende Raadmand Jens Andersen Hals kan nævnes Aalborg Raadstuebog 6/12 1633, Aalborg Tingbog 11/6 og 18/6 1632, Aalborg Skifteprotokol 2/9, 4/9, 7/9, 20/10, og 27/10 1630 samt 17/3, 19/3, 24/3 1636. 2 Hals Tingbog 12/3 1630. 3 Ystad Skiftepr . 26/7 1667. 4 Aalborg Tgb. 11/6 1632. 5 Aalborg Tgb. 4/9 1630. Hun var maaske Moder til Gyde Laursdatter, f. o. 1594, d. 1680, gift med Niels Andersen Kjærulf i Kjærsgaard, se Holtetlinien.

37

været gift med en Anders ..... ..... med hvem hun havde 5 Døtre, hvoraf en 1630 var gift med Niels Ludvigsen i V. Halne (se Side 12), en anden med Anders Laursen Kjærulf i Bjørnskjær, en tredie med Søren Rasmussen i Stade i Ser- ridslev Sogn (se Østbjergl in ien), en fjerde med Søren Andersen Kjærulf i V. Brønderslev (se Ho l t e t l in ien ) og den femte — Johanne Andersdatter — var 1630 ugift og havde Niels Ludvigsen i Vestergaard til Værge.

III. Jens Andersen Kjærulf, Søn af ovennævnte Anders Jensen

Kjærulf, kaldes ogsaa Adelsmand af Dyrskjøt1. Han blev o. 1575 Herredsfoged i Jerslev Herred og beklædte denne Stilling indtil o. 1600. Han nævnes 1568 som Ejer af Kornumgaard, som han selv iboede, samt 2 Huse i V. Brønderslev Sogn2.

1580 købte han af Kronen den Søsterlod i Kornumgaard, som Peder Munk havde købt af Peder Mørk i Musted, men som atter af Peder Munk var solgt til Kronen, fordi Peder Munk, der 1576 havde købt Kronens Ret i Kornumgaard (Her- lighedsafgiften), 1580 havde maattet lade denne Handel gaa tilbage, da der var klaget over, at han ikke ydede Bonden den Støtte, han som Forsvarer var pligtig til. Om disse ret vidt- løftige Transaktioner kan henvises til Kronens Skøder 9/5 1576 og 22/4 1580 samt Kancelliets Brevbøger 12/4, 14/5 og 26/11 1580, 23/5, 24/

5 1589 1/5 1597, og ligeledes kan henvises til Kancelliets Brb. 13/11 1581, hvor omtales en af Jens Kjærulf afsagt urigtig Dom, som Kongen befrier ham for Følgerne af. Videre haves der i samme Kilde 14/1 1586 Efterretning om en Trolovelsessag, som vedrører Familien.

Anders Pallisen, der 1587 var Byskriver i Aalborg (d. 1602) og var gift med Anne Pedersdatter Kjærulf, Datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø. Halne og Karen Bertelsdatter, se Side 30, havde. 1585 klaget til Kongen over, at han paa lovforme- lig Maade var bleven trolovet med en Pige, men Jens Kjærulf i Kornumgaard havde nedlagt Protest derimod, da han mente, at Pigen havde lovet ham at ægte hans Søn. Anders Pallisen bestred Gyldigheden af en saadan tidligere Trolovelse, der var sket i Ølsmaal og Drukkenskab og uden Nærværelse af den, Pigen skulde troloves med, ja, overhovedet uden Iagttagelse af de sædvanlige Regler. Pigen nægtede ogsaa Rigtigheden deraf,

1 Ny kgl. Saml. 4o. 746. 2 Præsteindberetning.

38

men Jens Kjærulf stod paa sit, og Sagen kom for Tamperretten i Aalborg; men Afgørelsen var imidlertid bleven udsat. Lænsman- den i Aalborg fik nu Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd til sig og i Forening med Tamperretsmedlemmerne undersøge og dømme i Sagen. Resultatet kendes ikke, men der er næppe Tvivl om, at Anders Pallisen fik Ret, og at den Pige, Sagen drejede sig om, var hans senere Hustru Anne Pedersdatter Kjær- ulf, der morsomt nok efter Anders Pallisens Død ægtede Jens Kjærulfs Søn Bagge, maaske hendes tidligere forsmaaede Bejler.

Jens Kjærulf var gift med Anne Nielsdatter Griis af den adelige Slægt fra Slette og vist Datter af den Niels Griis (gift med Bodil Svendsdatter Orning), der 1505 sammen med Faderen Palle Griis boede i Ø. Mellerup i Jerslev Sogn1, og som 1545 tiltaltes for sin Halsløsning efter Klementsfejden2; Dyrskjøt siger: »Fru Anne Griis af Slette, Niels Grises Datter, Baggi Kier- ulffs Søster«3, men har jo øjensynlig skrevet Kierulff i Stedet for Griis, og Niels Griis havde netop en Søn Bagge, vist opkaldt efter Niels Griis' Broder Bagge, hvilken sidste boede i Kornumgaards Nabolag, nemlig i Hjermeslevgaard, og blev bekendt i Historien for sit Forsøg paa at dræbe Skipper Klement, et Forsøg, der jo kostede ham selv Livet.

Jens Kjærulf og Hustru gav to Alter- stager af Messing til V. Brønderslev Kirke; de findes der endnu, og foruden følgende In- skription: DISE . LIVSE . STAGER . GAF IENS . KERVLF . I KVORNVM . OCH ANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRØN- DERSLØF . KIERKE . 1596 . bærer de to Skjolde — uden Hjelme — og i det ene Skjold en til højre gaaende Hanulv med ud-

rakt Tunge4, i det andet en springende Vildbasse. Det vides ikke, hvornaar Jens Kjærulf og Anne Griis døde;

jeg har truffet ham som Udsteder af et Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting 1597 angaaende Hørbylund5, og Dyrskjøt næv- ner først 1602 hans Eftermand i Fogedembedet6. Baade han og Hustru var døde 1606, da der 18. Novbr. afholdtes Skifte

1 Æ. d. A. III. 47. Jydske Saml. IX. 308. 2 Danske Magazin 4. I. 113. 3 Additam. 117, in fol. 4 Hans Segl fra 1584 viser ligeledes et Skjold med en til højre gaaende Ulv og over Skjoldet Bogstaverne I. K. (Rigsarkivet). 5 Ny kgl. Saml. in fol. 558, jvf. Kancelliets Brb. 21/9 1597. 6 Ny kgl. Saml. 4o. 746.

39

efter dem1. De skal have haft ialt 9 Børn, siger Dyrskjøt; af disse kender jeg dog kun 6 eller maaske 7. A. Anders Jensen Kjærulf var død før 18. Novbr. 1606, da der

skiftedes efter Forældrene. Havde haft Besiddelsen af Kor- numgaard, maaske inden Faderens Død. Han var gift med Benedikte Porsdatter, Datter af Adelsmanden Pors Nielsen Børialsen i Kastrup i Rinds Herred, og havde med hende to Børn, der 1606 fik udlagt det halve af Kornumgaard og et Afbyggersted som Arv efter Bedsteforældrene. Da Anders Kjærulfs Moder, Anne Griis, vel har haft Gods i Hanherred som Arvepart fra Slette2, er det muligt, at Anders Kjærulf tidligere har boet der. Vi træffer i hvert Fald i Jordebogen for Aalborghus Læn 1617—18 en Anders Kjærulf nævnet som forhenværende Bruger af et da af Sandflugt ødelagt Bol i Bo- rup i Kollerup Sogn, altsaa tæt ved Slette. Omhandlede Bol havde været brugt af 3 Familier og havde saaledes næp- pe været helt ringe, men der oplyses intet om, hvornaar det var blevet ødelagt, og i det hele gælder det jo for Jordebø- gerne, at en Mand godt kan figurere i dem, længe efter at han er død.

Denne Anders Kjærulf er maaske identisk med den An- ders Kierull i Katterup, som o. 1593 blev ihjelslaaet i Sundby af Clemen Ranesen i Vraa. 25. Juni 1593 fik Lænsmanden paa Aalborghus, Ove Lunge, Oprejsningsbrev til paany at forfølge denne Drabssag, der formedelst Forfald var bleven fortiet3. Noget Katterup findes ikke og er antagelig Fejl- skrift for Kollerup.

Ægteparet havde kun 2 Børn: 1. Anders Andersen Kjærulf, død ung og ugift. 2. Anne Andersdatter Kjærulf, der blev gift med Anders Søren- sen Kjærulf, se H o l t e t l i n i e n .

Efter Anders Kjærulfs Død ægtede hans Enke Oluf Munk, der 1610—23 var Fæster af det halve af Gaarden Attrup i Hammer Sogn4. Han døde o. 1624, og Benedikte Porsdatter, der endnu levede 1643, blev boende i Attrup, de sidste Aar hos sin Datter og Svigersøn.

1 Herredagsdom 21/11 1635. 2 Hun ægtede jo en ufri Mand, men Griiserne regnes ogsaa undertiden for Bønder og hørte i det hele til Lavadelen, saa det er sandsynligt, at hun har taget Arv i ufrit Jordegods ligesom f. Eks. Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, der ægtede Hans Mørk i Saltumgaard. 3 Jydske Reg. V. 293. 4 I Jordebogen 1617-18 staar han for 1 Gaard i Horsens Sogn og By, Kjær H. 5) Aalbh. Regnskab 1623-25, Mandtallene. (Der kan ikke redegøres for denne 5. fodnote - red.)

40

Da denne Familie Munk var ret anset og vist — paa Spinde-

siden? — hørte til Familien Munk fra Haubro (Vinranke), skal jeg her anføre, hvad jeg har truffet angaaende den.

Anders Andersen Kjærulf, der 1485 og 1494 var Foged i Kjær Herred og var Broder til den foran (Side 33) nævnte Jens Kjærulf, skal have haft en Datter, som var gift i Gjettrup i Ulsted Sogn, og denne Datters Datter skal have været gift med en Peder Munk »à Haubro«, som og ogsaa boede i Gjettrup1. Om denne Dyrskjøts Ud- talelse er paalidelig, skal jeg lade være usagt, men 5/7 1556 fik Stifts- skriver over Vendelbo Provsti Rasmus Pedersen Brev paa Kronens Gaard Gjettrup, og da det i Brevet siges, at han selv havde den i Værge, tør det vel antages, at han selv beboede den, eftersom den ikke var gejstligt Gods, men hørte under Aalborghus2. Han nævnes ogsaa her 1558, men Gaarden brugtes sikkert allerede da af 2 Fa- milier. thi 6/5 1561 fik Jens Jensen i Gjettrup kgl. Tilladelse til at ægte en Slægtning, Maren Madsdatter i Vadsholt i Ulsted Sogn3. 30/l0 1570 fik Rasmus Pedersen Forlæningsbrev paa Vendelbo Provsti efter Peder Stub og uden Afgift; han levede endnu 1576, da han var Majgreve i Guds Legems Lav i Aalborg (Gildebroder siden 1548), men 5/6 1578 var han død, og hans Enke fik da eftergivet en Del af hans Restancer4. Han var gift med Marine Sørensdatter Munk af Morum, af Haubroslægten, og maaske har der været en Søn Peder, som har antaget Moderens Slægtsnavn, og som kan være identisk med den af Peder Dyrskjøt omtalte Peder Munk i Gjettrup. Denne Gaard blev 30/11 1579 mageskiftet fra Kronen til Henrik Gyldenstjærne til Aagaard; den ene Halvdel brugtes da af en Christen Jensen og den anden Halvdel af Hans Christensen i Aalborg, som havde den i Leje5. Denne Hans Christensen var antagelig Borgmester i Aal- borg Chr. Mikkelsens Søn og var senere Raadmand og Hospitalsfor- stander i Aalborg, og der synes at have været Slægtskabsforbindelse mellem ham og Stiftsskriver Rasmus Pedersen. Forannævnte Oluf Munk i Attrup, var vist Broder til, Christen Munk, der o. 1600 blev Ridefoged hos den daværende Ejer af Vraa, Gjettrup m. m. Gods her i Egnen, Predbjørn Gyldenstjærne til Vosborg, og som saadan boede paa Gjettrup. Forudsat denne Formodnings Rigtighed kan vi da opstille føl- gende lille Oversigt: Peder Munk: A. Christen Munk, Ridefoged til Gjettrup o. 1600, nævnes 1622 eller

1623, da han var paa Hvedholm hos Predbjørn Gyldenstjærnes Enke, Mette Hardenberg for at bede hende om Hjælp i Anledning af, at han var kommen i nogen Regnskabsstrid med den nu-

1 Additam. 117 in fol. Det kunde maaske være Peder Munk til Komdrup, der nævnes 1592 og 1608. En Peder Munk boede o. 1617 i Nøtten i Ferslev Sogn, Fleskum H. (Aalborghus Jordebog 1617-18). 2 Kancelliets Brb. 3 Kancelliets Brb. En Jens Smed nævnes som Bruger af Gjettrup 1552 (Vidskøl Klosters Jordebog). 4Gildebogen. 5Kancelliets Brb. 6)Originalt Mageskifte Nr. 405 i Rigsarkivet. (Der kan ikke redegøres for denne 5. fodnote - red.)

41

værende Ejer af Gjettrup Jørgen Brahe til Hvedholm1); levede 1625—262), var død »før Kejserens Folk kom i Landet« (1627)3). Var antagelig 1619 Fuldmægtig hos Regnskabsprovsten over Ven- delbo Provsti og underskriver da adskillige Kirkers Regnskabs- bøger4). Var gift første Gang med N. N., Datter af Pors Nielsen (Børialsen) i Kastrup, Søster til Oluf Munks Hustru i Attrup5). Gift anden Gang (efter 1616) med Margrete Jørgensdatter, begravet i Aalborg 21. Januar 1644, gift første Gang 1603 med Borgmester i Aalborg Frederik Christensen, død 1616. Frederik Christensen var gift første Gang med Anne Nielsdatter Munk af Hjørne. Hans 2. Hustru var vist Søster til Raadmand Knud Poulsens Hustru, Dorte Jørgensdatter, thi Raadmandens Søn Poul Knudsen var 1625 Værge for Frederik Christensens Datter Ane, ligesom det ses, at Frederik Christensens Enke laante Sølvtøj af Raadmandens Søn, Jørgen Knudsen.

I Aalborg Tingbog 14/2 og 21/2 1625 findes en hel Del Domme over Christen Munk og Margrete Jørgensdatter angaaende deres Gæld til forskellige Folk i Aalborg. — Børn: 1. Johan Munk, født i Gjettrup, blev 26. Juli 1622 Borger i Aalborg6). 2. Peder Munk, Ridefoged paa Gjettrup, der før 1631 var kommen

i Hans Lindenovs Besiddelse. Tog 13/9 1631 Tingsvidne om sit Forhold som Ridefoged. Købte af sin Moster Bendit Porsdat- ter i Attrup en Del af Kornumgaard, som han dog atter solgte til Peder Galskyt, med hvem han i den Anledning havde langvarige Stridigheder7). Handlede hos Jens Bang i Aalb.8). Synes at have deltaget i Forsvaret mod Svenskerne, da de 15. Og 16. Aug. 1658 angreb ved Hals9). Levede endnu 18/11 1663, da han havde Peder Galskyt i Kornumgaard indstævnet for Lands- tinget angaaende en Afregning med hans Herskab, Fru Ide Lindenov til Vraa10). Var gift med Karen Jensdatter, Datter af en Jens Jakobsen, der 1640 opholdt sig paa Gjettrup11). – Af hans Børn kendes: a. Christen Pedersen Munk, født paa Gjettrup 1639, begr. i Ul-

sted 28. Okt. 171612). Han boede i Ulstedlund, i Nærheden af hvilken han 1695 ses at have skudt en Ulv. Antagelig er han den Chr. Pedersen Munk, der 1671 mødte som Fuld- mægtig for Præsten Peder Ægidiussen i V. Hassing med Fordring paa Niels Lange til Rønnowsholm13). Vist ugift.

b. Helvig Munk, død 1684—85 (før Kirkebogens Begyndelse), nævnes 1683 i Mandtal til Kopskatten, var 1684 Fadder i Gravholt i Ulsted Sogn; gift 1677 med Palle Rasmussen, vist født i Aasted 14) i Horns Herred 1644, død 1688 i Ulstedlund.

________________________ 1) Kjær H. Tingbog 8/8 1637. – 2) Aalborg Tingbog 14/2 og 21/2 1625 samt Aalbh. Lænsregnskab. – 3) Kjær H. Tgb. 1651, fol. 98. – 4) Bl. a. V. Brønderslev. 5) Jerslev H. Tgb. 1635 og Kjær H. Tgb. 4/8 1646. – 6) Bysbogen. - 7) Se Jydske Saml. 4 R I. Bd. – 8) Wulff: Jens Bang. .- 9) Hist. Tidsskrift 8. III. 171. – 10) Landst. Justitsprotokol 1663, fol. 279. – 11) Jerslev H. Tingbog 6/8 1640. – 12) Ulsted Kirkebog. – 13) Jydske Saml. 2. IV. 392. – 14) Hans Søster Agathe, der døde 1686 i Ulstedlund, var født i Aasted 1649.

42

I Ulsted Kirkebogs smaa, interessante Nekrologer staar der om ham: »1688, 1. Juli begrafved Palle Rasmussen af Lun- den, som var født 1644, da efter hand Verden havde for- kiered nu ved Forvaltningen paa velædle Herrers vegne oc siden med Forpagtning, da hand af ulykkelig Hændelse fik et Fald [med] en Hest, som blef hans Død, kom tilforn udi Ecteskab 1677, blev svag af forne Fald 1686 ... døde derefter d. 26. Juni imellem 8 eller 9 slet om Aftenen udi sit Alders 44 Aar 5 Mdr. 2 Uger 6 Dage.« Palle Rasmussens mandlige Efterkommere antog Nav- net Munk, som endnu bæres af dem der paa Egnen.

B. Oluf Munk boede 1610—23 i Attrup i Hammer Sogn, død o. 16241. Gift med Benedikte (Bendit) Porsdatter Børialsen, Søster til oven- nævnte Christen Munks Hustru og Enke efter Anders Jensen Kjærulf af Kornumgaard. Hun blev 1627 udplyndret af de kejserlige Tropper2; levede endnu 1643. — Børn: 1. Peder Munk, død ung for 16313, ingen Børn. 2. Inger Munk opholdt sig 1632 i Kornumgaard4 var 1635 gift

med Niels Christensen Kjærulf af Hornsgaard ved Nibe, der var kongelig Tolder og Havnefoged i Bursvig paa Gulland; boede 1650 i Køge og senere i Sæby, hvor de døde i Fattigdom, se Kjærulf, H o l t e t l i n i e n .

3. Gjertrud Munk blev gift med Herredsfoged i Kjær Herred Mor- ten Laursen Kjærulf i Ø. Halne, men døde kort efter Bryllup- pet; 13. Okt. 1641 kaldes rette 30. Dag efter Dødsfaldet, se de n d a n s k e a d e l i g e L i n i e .

4. Dorte Munk, gift første Gang før 1639 med Hans Pedersen i Attrup, med hvem hun havde en Datter Margrete. Han døde o. 1646, og Enken ægtede da Hr. Erik Nielsen, Sognepræst i Hammer-Horsens, med hvem hun ikke havde Børn. Magister Erik havde først været gift med Magister Thomas Christoffer- sen Galskyts Enke, Anne Sørensdatter Kjærulf (af Holtetlinien)5.

B. Morten Jensen Kjærulf, fik efter Broderen Anders's Død Besid- delsen af Kornumgaard, men døde o. 1607 uden Livsarvinger.

C. Bagge Jensen Kjærulf, fik ved ovennævnte Broders Død Besid- delsen af den halve Gaard i Henhold til Lænsmandens og Samfrænders Dom af 3. Marts 16086. Da den, der gjorde ham Besiddelsen stridig, var hans Broder Vogn, har de maaske været Tvillinger. Bagge er maaske den Bagge Jensen, der i Aalbh. Jordebog 1617—18 staar for en Gaard i Ø. Halne i Vadum Sogn7; han kan have boet her, før han fik Kornum- gaard og være vedbleven at staa som Bruger af Gaarden i

1 Mandtallene i Aalbh. Læns Regnsk. 1623-25. 2 Jerslev H. Tgb. 10/2 1631 og 17/5 1632. 3 Kjær H. Tgb. 17/3 1631. 4 Jerslev H. Tgb. 17/5 1632. 5 Se mine Meddelelser om Familien Galskyt i Personalh. Tidsskr. 6 R IV Bd. 6 Herredagsdom 21 /1635. 7 Sammen med en Morten Jensen.

43

Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin Søn eller andre. Det er antagelig ham, der skulde have været gift med den under hans Fader omtalte Pige Anne Pedersdatter Kjæ- rulf, der ægtede Byskriver Anders Pallisen. Bagge ægtede da en anden, maaske Datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup (Vrensted Sogn), der ogsaa var af Selvejerstand, og med hende havde han nedennævnte Søn. Efter hendes Død ægtede Bagge oftomtalte Anne Pedersdatter Kjærulf1, der 1602 var bleven Enke efter Anders Pallisen. Hun boede da i Rævsgaard i Ø. Halne i Vadum, og hun nævnes ogsaa som boende i en Gaard i Ø. Halne i Vadum i Jordebogen 1617—18. Brylluppet synes at have fundet Sted o. 1620, da Bagge Kjæ- rulf 1621 blev stævnet for Anders Pallisens Gæld til Aalborg Hospital2. Hans Hustru levede endnu 16323. Ægteskabet med hende var barnløst. Iøvrigt vides om Bagge Kjærulf, at han 1614 var Værge for V. Brønderslev Kirke, og da han Aaret efter fratraadte denne Stilling, skyldte han Kirken 48 Daler4. Han synes i det hele at have haft økonomiske Van- skeligheder, og det lader til, at baade han og hans Søskende var ret uformuende. 1630 nævnes han dog som Kreditor i sin Fætter, Raadmand i Aalborg, Jens Andersen Hals' Bo, men sin Part i Kornumgaard, der var 1/5 af Gaarden og Gods, maatte han allerede 1621 pantsætte til Handelsmand og Raad- mand Johan Ertmann i Aalborg for 400 Rdl., og 1613 fik Ertmann Indførsel i Pantet. Da sidstnævnte døde, kom den bekendte Aalborg-Købmand Jens Bang i Besiddelse af nævnte Gaardspart, som det ikke senere lykkedes Bagge at indfri5. 1617—20 var han indblandet i en noget delikat Sag, idet Selvejer Jens Poulsen i Mølgaard var mistænkt for at have bedrevet Blodskam med sin Broderdatter Kirsten Nielsdatter af Søndergaard i Aasendrup, for hvem Bagge var Værge, og Bagge blev da beskyldt for at have forsøgt at købe et Vidne til at tilbagekalde sit udsagn6.

Den 13. Maj (Søndag) 1632 kom han ind til sin Søn Niels Baggesen, der da var Bruger af en Del af Kornumgaard, medens Bagge vist paa hin Tid var paa et Slags Aftægt. Maaske har han været beruset7, og da Sønnen ikke vilde efterkomme hans Forlangende om at gaa med sig, blev han nok opirret.

1 Se Side 30. 2 Landst. Dombog A 1621, fol. 333 og 348 og 1623, fol. 43. 3 Jerslev H. Tgb. 9/8 1632. 4 Kirkens Regnskab. 5 Om disse Forhold se nærmere Kornumgaards Hist. i Jydske Saml. 4 R I. Bd 6 Landst. Dombog A 1620, fol. 439. 7 Jerslev H. Tgb. 7/6 1632.

44

Niels Baggesens Tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulde gaa hjem i Seng og lade Niels være i Fred, men herover blev Bagge saa rasende, at han vendte sig mod Pigen og jog sin Kniv i hendes Hals, saa hun døde deraf. Bagges Stilling var herefter saa ugunstig, at han fandt det klogest at flygte inden Sagen blev forfulgt; det vides ikke, hvor han drog hen, men han kom næppe mere tilbage, maaske er han flygtet til Slægtninge i Norge eller i de skaanske Provinser. Kort Tid derefter blev han ved Herredsting og Landsting svoret fredløs, og Sønnen, hans Hustru og deres to Piger kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret Manddraberen i at undvige. Bagges Hustru fulgte ham ikke i Landflygtigheden; hun nævnes under Sagen mod Manden, idet hun bl. a. 25/6 1632 paa Aalborg Byting ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum, der var gift med hendes Datter af 1. Ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Kjærulfs og hendes Bo var taget under Registrering af Lænsmanden, fragik hun Arv og Gæld efter sin fredløse Mand, men hun forekommer iøvrigt ikke senere1. Bagge levede ikke længe efter; det vidstes 18. December 1634, at han var død2, og han efterlod sig kun en Søn. 1. Niels Baggesen Kjærulf var født o. 1592 og blev begravet i

Ø. Brønderslev 8. Aug. 1672, 79 Aar gammel3. Han boede som foran omtalt 1632 i Kornumgaard, hvor han ogsaa nævnes 16274, men flyttede vist kort efter og boede 1639 —1642 i Spangerhede i Ugilt Sogn, hvorefter han kom til Damsgaard i Ø. Brønderslev, og der boede han til sin Død. 25/5 1649 anføres han som Arving efter sin Fasters Datter, Bodil Sørensdatter i Aalborg5. Han var gift med Johanne Pedersdatter, der var Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Rø- gelhede i Hellevad Sogn og Gjertrud Sørensdatter Kjærulf (af H o l t e t l i n i e n )6. Hun var født o. 1610, og blev begravet i Ø. Brønderslev 6. Juni 1688, 78 Aar gammel.

De synes at have haft 6—7 Børn7.

1 Jerslev H. Tgb. 24/5, 21/6, 12/7, 9/8 23/8 1632. 2 Dom af Jerslev H. 18/12 1634, citeret i Herredagsdom 21/11 1635. 3 Kbg. 4 Aalborg Tingbg. 22/1 1627. 5 Aalborg Skifteprotokol. 6 Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard kalder Niels Baggesen Kjærulf for Svoger (Tgb. 24/3 1639). Men da Niels Baggesen ikke kunde være gift med sit Søskendebarns (Peder Jensens Datter), maa de have været gift med to Søstre, og »svoger« maa altsaa regnes paa samme Maade som nu. Videre om deres Hustruer, se under E: Peder Jensen Kjærulf. 7 Jerslev H. Tgb. 31/3 1642.

45

a. Bagge Nielsen Kjærulf, født 162 ., nævnes i Damsgaard 1642, var før 1665 Lagtingsskriver i Christianssand og blev 15. Septbr. 1665 Sorenskriver over Sand og Brings- vær i Nedesnæs Læn. I denne Stilling døde han o. 1698. Han indstævnes 5. Febr. 1677 som Vidne sammen. Med sin Broder Oluf1. Var gift med Dorte Mathisdatter, der levede 1704. Af hans Børn kender vi følgende: 1) Jens Baggesen Kjærulf, født 16 . . , der 1691 under-

skrev i Nedesnæs Tingbog paa sin Faders Vegne2. Han var 1696 ansat hos Stiftsskriveren paa Agdesiden Peder Mouridsen Thorup i Grimstad3, og 27. Marts 1698 underskrev han et Dokument »i min salig Fa- ders dødelige Afgang efter udstedt Ordre«4. Maaske var han Fader til følgende: a) Mads Jensen Kjærulf, født o. 1685, begr. i Gran 20.

Febr. 1721, 35 1/4 Aar, boede paa Mjønvolden i Gran, gift i Gran 4. Jan. 1718 med Maren Peders- datter Greftegren. Børn: (1 Jens Madsen Kjærulf, døbt i Gran 19. S. e. Tr. 1718. (2 Peder Madsen Kjærulf, døbt i Gran 1. S. i Adv. 1720.

b) Eilert Jensen Kjærulf, født o. 1687, begravet 12 Jan. 1711 i Grinaker Kirke, 231/4 Aar, boede paa Mjøn- vold i Gran.

c) Kirsten Kjærulfdatter fra Norge, gift i Ø. Brønders- lev 1727 med Jens Laursen, Skræder i Ø. Brøn- derslev.

2) Niels Baggesen Kjærulf, født o. 1670, levede 1680. 3) Christian Baggesen Kjærulf, født o. 1672, levede 1680. 4) Johanne Baggesdatter Kjærulf, født 16 . . , levede 1680. 5) Anne Marie Baggesdatter Kjærulf, født 16 . . , levede 1680. 6) Maren Baggesdatter Kjærulf, født o. 1679, levede 16805.

b. Jens Nielsen Kjærulf, født 1630—40, nævnes 16426; er maaske den Jens Kjærulf, der 1680 var Secondløjtnant i oplandske nationals Infanteriregiment, og som 1682 blev Premierløjtnant og 1683 forsat til det gevorbne Dragonregiment i Norge. 1683 Kaptajn for et sønden- fjeldsk Reserve-Kompagni og 1685 Chef for et Dragon- kompagni, 1687 sat tilbage i Premierløjtn. Nummer ved Marschalls Dragoner og 17. Okt. 1690 dømt fra sin Charge7.

1 Retsprotokol 2214, fol. 8. 2 Retspr. 2430. 3 Retspr. 2431, fol. 92. 4 Medd. fra Arkivar Finne Grønn. 5 Norske Rigsark. ved Kmh. Dannevig. 6 Jerslev H. Tgb. 31/3 1642. 7 Hirsch.

46

c. Peder Nielsen Kjærulf, født o. 1638, nævnes 1642, antog

Navnet Damsgaard og boede efter sit Ægteskab i V. Hæbbelstrup i Hallund Sogn, hvor han døde, begravet 11. Decbr. 1715, 77 Aar gammel. Blev 27 Juni 1686 gift i Hallund med Else Madsdatter af V. Hæbbelstrup, hvilken Gaard 1718 beboedes af Jørgen Jensen og Ma- ren Laursdatter. Børn: 1) Niels Pedersen Kjærulf eller Damsgaard, døbt Dom.

jud. 1687, var 1717 og 1725 Fadder i Ø. Hæbbelstrup. 2) Jens Pedersen Kjærulf eller Damsgaard, døbt 14. S. e.

Tr. 1688, var 1715 og 1721 Fadder i Ø. Hæbbelstrup. 3) Laurits Pedersen Kjærulf eller Damsgaard, døbt 8. S. e.

Tr. 1691, se nedenfor. 4) Christen Pedersen Kjærulf eller Damsgaard, døbt 26.

Decbr. 1695, Fadder i Ø. Hæbbelstrup 1723 og 1727. 5) Johanne Pedersdatter Kjærulf eller Damsgaard, døbt 22.

Marts 1699. Fadder i Ø. Hæbbelstrup 1717, 1723 og 1727.

6) Else Katrine Kjærulf eller Damsgaard, ikke fundet døbt i Hallund, Fadder i Ø. Hæbbelstrup 1721.

Da disse Børn vist alle bortkastede Navnet Kjæ- rulf, som Faderen jo ogsaa havde gjort, vil det være vanskeligt at følge deres Descendenter. Om Laurits Pedersen Damsgaard kan jeg dog oplyse følgende: Han blev 16/11715 viet i Hallund til Anne Marie Jens- datter Kjærulf af Ø. Hæbbelstrup, døbt Sexagesima 1695, Datter af Jens Pedersen Kjærulf og Anne Jens- datter1, og boede derefter i en Aarrække i Ø. Hæb- belstrup, men synes 1729 at være bortflyttet fra Sog- net. De havde efternævnte Børn2: a) Giszel Marie Laursdatter, døbt 9. S. e. Tr. 1715,

rejste i Tiden o. 1773 fra København, men senere vidste hendes Brødre ikke, hvor hun var.

b) Tove Laursdatter, døbt 4. Aug. 1717, var 1779 gift og bosiddende i København, men hendes Brødre vidste ikke, hvem hun var gift med.

c) Jens Laursen, døbt 20. S. e. Tr. 1719, boede 1779 i Rom i Albæk Sogn under Voergaard Gods.

d) Else Laursdatter, døbt 22. S. e. Tr. 1721, begravet i Hallund Trin. S. 1729.

.

1 Se Østbjerglinien. 2 Hallund Kbg., Voergaards Skifteprotokol 24/3 1779, Jydske Efterretninger Nr. 13, 1780.

47

e) Maren Laursdatter, døbt 25. S. e. Tr. 1723, boede 1779 i N. Sundby.

f) Peder Laursen, døbt St. Hansdag 1725, boede 1779 i Togaarde i Voer Sogn under Voergaards Gods.

g) Anders Laursen, døbt 26. Decbr. 1727, død 23. Febr. 1779 paa Voergaard, hvor han var Staldkarl; ugift.

h) Poul Laursen, født o. 1730 efter at Forældrene var flyttede fra Hallund, boede 1779 i Donsted i Albæk Sogn under Voergaards Gods.

i) Anne Laursdatter, født o. 1737 (ikke i Hallund S.), var 1779 gift med Ditlev Chr. Wibe, død 19/3 1800, 77 Aar. Skriver i Gældskommissionen i Kbhvn.

d. Maren Nielsdatter Kjærulf eller Damsgaard, nævnes 1642, er antagelig den Maren Nielsdatter, der begravedes i Jerslev 7. Juli 1699, 69 Aar gammel, og som var gift med Jens Pedersen i Sterup Nørgaard, begravet 22. Decbr. 1694, 62 Aar gammel, og ved ham blev Stammoder til G l i n v a d l i n i e n .

e. Peder Nielsen Kjærulf eller Damsgaard, født o. 1652, kaldes »den yngre« i Modsætning til den ældre Broder af samme Navn. Boede i Damsgaard i Ø. Brønderslev og antog ogsaa Navnet Damsgaard. Døde 1722 i en Alder af 70 Aar. Gift i Ø. Brønderslev 24. Juni 1680 med Karen Nielsdatter af Aasendrup i Vrensted Sogn.

f. Oluf Nielsen Kjærulf, født efter 1642, rejste til Norge, indstævnes sammen med Broderen Bagge som Vidne 5. Febr. 16771.

?g. Anne Nielsdatter Kjærulf, født . . . , død 1705, begravet i Eker 10. Febr., 68 Aar, nævnes »fra Fossesholm«. Hun maa, hvis hun er Datter af Niels Baggesen, være født efter 1642, da hun ikke nævnes dette Aar, men Aldersangivelser fra hin Tid er jo heller ikke til at stole paa.

D. Vogn Jensen Kjærulf boede i V. Brønderslev paa Kornum- gaards Gods og var vist i Aarene 1606—10 Fæster af Sog- nets Kirketiende eller ogsaa Kirkeværge, thi han anføres som værende Kirken over 35 Dlr. skyldig2. 1617 solgte han sin Broderpart i Kornumgaard og Gods til en Kreditor, Jørgen Pedersen i Thisted, der forhen havde været Foged paa Hjer- meslevgaard, og som var gift med en Ane Jensdatter, der dog

1 Retspr. 2214, fol. 8. 2 Regnskabsbogen.

48

næppe var Vogns Søster1). Vogn boede endnu 1642 i V. Brønderslev2), men iøvrigt ved jeg kun om ham, at han havde mindst 3 Sønner3). 1. Søren Vognsen Kjærulf levede 1632. 2. Niels Vognsen Kjærulf levede 1632. Er vist den Jens Vogn- sen i Brønderslev der nævnes 1686, og som maa have været gift med en Datter af Jens Mørk i Bjørum, Navnene Niels og Jens brugtes ofte i Flæng4). 3. Thomas Vognsen Kjærulf eller Thomas Kræmer var 1642 i

Kornumgaard, hvor der holdtes Hestevædderidt, »Rendin- ger«. I en Rending med Lars Andersen Kjærulf (af Knæp- holt?, se H o l t e t l i n i e n) tabte Thomas en Tønde Øl, som han undlod at betale og derfor blev stævnet5). Han boede 1654 paa V. Brønderslev Kær og var Fæster under Kor- numgaard6). Nævnes 1649 som Arving efter hans Fasters Datter, Bodil Sørensdatter i Aalborg7).

E. Peder Jensen Kjærulf var vist yngste Søn af Jens Andersen i Kornumgaard. Jeg har ikke truffet ham som Ejer af nogen Del af Gaarden, men dels kan han have faaet udlagt sin Arv i andet Gods, og dels kan han tidlig have afhændet en even- tuel Arvepart til Medarvinger, uden at det nu lader sig oplyse. Det er vist ham, der 1610—11 boede i Nibstrup i V. Brønderslev Sogn og da var Kirkeværge, thi da han 1616 boede i Kornumgaard, skyldte han Kirken 34 Daler8). An- tagelig er han kommen til Kornum, da Anders Kjærulfs Enke Benedikte Porsdatter giftede sig med Oluf Munk i Attrup. Omtrent 1627 blev han Herredsfoged i Jerslev Herred, og sammen med flere andre af Egnens mere bekendte Mænd blev han 1628 fængslet af de kejserlige Tropper og sat i haard Arrest i Sæby, fordi de mistænktes for at ville frem- kalde en Rejsning mod de fremmede besværlige Gæster9). 1629 fæstede han Jerslev Bro10), og i Foraaret 1635 flyttede han til Nørgaard i Sterup i Jerslev Sogn, efter at Kornum- gaard var bleven solgt til Peder Galskyt11). I denne Gaard, der var tillagt Fogedbestillingen, boede han til sin Død, som

_____________ 1) Jerslev H. Tgb. 17/5 1632.

2) a. St. 31/3 1642.

3) Jerslev H. Tgb.17/5 1632.

4) Aalb. Tgb. 22/2 1686. 5) Jerslev H. Tgb. 30/6 1642.

6) a. St. 5/10 1654.

7) Aalb. Skifter.22/5 1649.

8) Kirkens Regnskab.

9) Jydske Saml. I. IX 38, jvf. om Lars Dyrskjøt i »Borger-vennen« 1799 og I. Krebs: Aus dem Leben Melchiors v. Hatzfeldt (Gæringen bl. vendsysselske Bønder).

10) Aastrup Læns Regnsk.

11) Jydske Saml. I. IX. 32.

Formatted: BullNumbering

49

fandt Sted i Slutningen af 16551; i Sommeren nævnte Aar optraadte han endnu som Dommer, men i første Halvdel af Aaret ses han kun at have fungeret en enkelt Gang, saa han har vel da været en gammel, svagelig Mand. Ellers fungerede i Reglen skiftevis Peder Pe- dersen og Niels Pedersen som Dommere, den første var hans Søn, den sidste vist ogsaa. Peder Jensen Kjærulfs Segl viser et Skjold med et Par Kors og Bogstaverne P. I. over. Han var gift med Marin Pedersdatter2, Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Røgelhede i Hellevad Sogn og Gjer- trud Sørensdatter Kjærulf (af H o l t e t l i n i e n ). De synes at have haft efternævnte 4 Børn: 1. Peder Pedersen Kjærulf hjalp Faderen ved Fogedembedet

og var udset til at være hans Eftermand, men synes at være død forinden, idet han sidste Gang optræder som fungerende Herredsfoged 5. April 1655. Han døde i hvert Fald omtrent paa samme Tid som Faderen, og han var ugift3.

2. Jens Pedersen Kjærulf var efter Dyrskjøt Lagmand. i Norge og døde ved samme Tid som Faderen, altsaa o. 1655, men dette er dog ikke helt korrekt. Han maa være in- dentisk med Jens Pedersen Kjærulf, som efter antagelig at have været Fuldmægtig hos en af Lænsmændene paa Ag- desiden blev Foged i Mandal og Robyggelaget o. 1639. 1644 2/6 blev han tillige Stiftsskriver paa Agdesiden, og 1646 fik han sin ringe Løn forbedret med Kirkens Gaard Drangsholt i Tveit mod at svare sædvanlig Skat. 1649 8/3 søgte han om Fritagelse for denne Skat eller ogsaa Lønfor- bedring, hvilken sidste han fik, og tillige blev han Tolder i Flekkerø under Tolderen Johan Vibes Fraværelse. 1655 5/6 blev han Tolder her med 420 Rdl. i aarlig Løn og kvitterede da Fogedembedet. 1653 købte han sammen med Jesper Hansen Bolding i Farsund, senere Handelsmand i Christianssand, Skibet »Engelen Gabriel« tilhørende Hen- rik Matisen i København og Conrad Ester i Amsterdam,

1 Ny kgl. Saml. 4. 746. 2 Hendes Søster Maren var gift med Peder Jørgensen Kjærulf i Agdrup (se Østbjerg1inien), en anden Søster var gift med Jens Kjærulf i Ø. Gjerndrup (Ø. Brønderslev S.) (se Østbjerglinien) og en tredie Søster, Johanne, var gift med forannævnte Niels Baggesen Kjærulf. Ny kgl. Saml. 4, 746, Jerslev H. Tgb. 24/3 1639. 3 Ny kgl, Saml. 4, 746.

4

50

hvilket af 5 fremmede Personer var indbragt til Mandals Læn, idet de foregav at have tilbagetaget det fra nogle engelske Kapere, som de havde ombragt, men Sagen forekom dog mystisk, og Lænsmanden fik Ordre til indtil videre at arrestere de 5 Personer.

Jens Pedersen Kjærulf underskrev sig i Reglen Jens Pederssøn K., en Forkortelse af Kjærulf, som ogsaa i Jers- lev Herreds Tingbog er anvendt for hans Fader1, og 1650 brugte han et Segl, der i Aftryk viser en halv Ulv og en lignende paa Hjelmen samt derover Bogstaverne I. P. K. Han døde i Christianssand først i 16582, og hans Enke fik 30/11 1658 Bevilling til i sin Livstid at besidde Drangs- holt mod at svare sædvanlig Skyld m. m. Efter Mandens Død maatte hun fra sit Hus og mange smaa Børn begive sig til København for under et 6 Ugers Ophold, medens København var belejret af Svenskerne, at aflægge Regn- skab paa Rentekammeret. Hendes Navn var Kirsten Anders- datter Undal, og hun var født ca. 1632, Datter af Anders Jonsøn, Tolder i Lister, og Ingeborg Lauridsdatter West- hoff. Ægteskabet fandt Sted ca. 1651, og 1659 ægtede hun atter Anders Hansen Resen, Tolder i Flekkerø, født ca. 1630, død 1665, Søn af Biskop Hans Resen i København. Hun døde ca. 1670 efterladende sig 5—7 Børn med Kjæ- rulf og en Søn — Peder — med Anders Resen.

De norske Personalhistorikere, Arkivar Thomle og Ar- kivamanuensis Finne Grønn har meget udførligt behandlet denne Gren af Familien Kjærulf (i Personalhist. Tidsskrift 4. IV. 163 ff. og 5. I. 124 og 252 ff.) a. Maren Jensdatter Kjærulf, født i Christianssand ca. 1651,

død s. St. 1697 (begr. i Domkirken 19. Aug.). Gift I. ca. 1668 med Tømmerhandler i Risør, Gert Isaksen Falch, f. ca. 1632, død 1679. (5 Børn). Gift II 1682 med Ja- kob Pedersen Preus, død 26. Aug. 17133, Stiftamtsskri- ver i Christianssand (4 Børn).

1 24/3 1639. 2 Købte 1658 en Begravelse i Christianssand Domkirke, hvori hans Datterdatter, Kirstine Rasch, gift med Toldkasserer Hans Jensen, senere blev nedsat. (Christianssands Begravelsesbog Nr. 9). 3 Han blev 1698 gift 2. Gang med Maren Andersdatter Dedekam, der da var Enke efter Raadmand Morten Olsen Kjærulf, som hørte til en anden Linie af denne vidtforgrenede Slægt (fra Øland). Se C h r i s t i a n s s a n d l i n i e n I.

51

b. Ingeborg Jensdatter Kjærulf, født ca. 1652, død i Stavanger 1712 (begr. i Domkirken 9. Decbr.). Gift 1671 i Chri- stianssand (kom for tidlig i Barselseng efter Brylluppet) med Jens Jakobsen Rasch, født o. 1640, død i Chri- stianssand 1688, Rektor i Christianssand og 1670 Borg- mester samme Sted. (5 Børn).

c. Sofie Jensdatter Kjærulf, f. ca. 1653, d. i Skien 1703. Ugift. d. Anne Marie Jensdatter Kjærulf, fik 1683 Bevilling til at

være myndig. Hendes værge var Lagmand Laurids Undal, der 24. Marts 1683 fik Ordre til at udlevere hendes Arv.

e. Anders Jensen Kjærulf, blev 1679 Vicetolder i Christians- sand med Ret til at succedere Tolderen Johan Cramer, hvis Fuldmægtig han var. Det var Bestemmelsen, at han skulde ægte Cramers Datter, og Cramer betroede ham Toldintraderne, men han begik Underslæb paa nogle Tusinde Rigsdaler. 1682 blev der udnævnt Kom- missærer til at undersøge og dømme i Sagen, og Kjæ- rulf blev dømt til at tilsvare Cramer et betydeligt Be- løb, til hvis Fyldestgørelse han blev sat i Arrest i Chri- stianssand. Han indankede imidlertid Dommen for Overhofretten, og det lykkedes ham først i 1684 at komme ud af Arresten mod Kaution. Overretten henviste Sa- gen til ny, Behandling af uvildige Kommissærer, men det trak i Langdrag, og endnu i Oktober 1684 var der ikke falden Dom. Sagens Udfald kendes ikke, men 1686 blev der forordnet Kommissærer i en anden Sag, og han blev arresteret. Han undveg imidlertid af Ar- resten, og 6. Febr. 1687 skrev Oberst Rechling til Rente- kammeret derom, hvorefter Rentekammeret 19. Febr. 1687 skrev til Amtmanden Otto Skeel i Aalborg og By- fogden i Aalborg om at fængsle ham, da det havde bragt i Erfaring, at han dels opholdt sig i Aalborg hos Anders Jensen Lund og dels hos Raadmand Hans Pe- dersen Naskou, undertiden ogsaa hos nogle B[ønder?] omkring ved Hjøring Tolderi. (Aalborg og Viborg Stif- ters Kopibog 1696-88, fol. 67). 1688 sad han arresteret paa Christianssands Fæstning for hans Gæld til den kongelige Kasse, og herfra lykkedes det ham at und- komme i Slutningen af September, men nær Jylland blev han borte paa Søen og druknede. Han var ugift.

f.?Hans Jensen Kjærulf, der 18. Septbr. 1676 forekommer

4*

52

som Vidne i Lister, var antagelig ogsaa Søn af Jens Pedersen Kjærulf. Han er vist identisk med Skip- per Hans Jensen Kjærulf i Arendal, død den 26. Maj 1719 i Sandvigen, men dennes Alder og derefter Fødselsaar (1663) maa i saa Fald være urigtigt anført, da Jens Pedersen Kjærulf jo døde 1658; slige Unøjagtig- heder er jo desværre almindelige ved Kirkebøgernes Alders- angivelser. Skipperen var gift I. 1696 med Datter af Gæst- giver Børge Truelsen i Lillesand og Agnete Lauridsdatter, Else Børgesdatter Truelsen, f. o. 1648, død Arendal 1708, begr. 5/10, og II. 7/6 1713 i Øjestad med Karen Larsdat- ter, død 24/7 1717, der tjente hos ham, og med hvem han allerede havde en Datter. — Børn: 1) Valborg Hansdatter Kjærulf, døbt Øjestad 15. Marts

17121 2) Else Hansdatter Kjærulf, f. Arendal 1716. 3) Jens Hansen Kjærulf, f. Arendal 1713. Er utvivlsomt

identisk med den Jens Hansen Kjærulf, Søn af Hans Jensen Kjærulf, der i nogle Optegnelser af hans Efter- kommere i Rusland angives som født i Arendal 1709, thi der er ikke døbt andre af dette Navn i de Aar, her kan være Tale om. I de samme Optegnelser anføres, at han var Løjtnant i den danske Marine og at han døde 1765 ved Amsterdam. Som Løjtnant kendes han dog ikke, men 29. Maj 1737 blev Jens Hansen Kjærulf, Tjener hos Løjtnant Scheel, gift i Zebaots Kirken i København med Christine Simons- datter, og 10. Febr. 1740 havde Jens Kjærulf, Tjener hos Kommandør Domreicher paa Gl. Mønt, og Kir- stine Svendsdatter(!) en Datter til Daab i St. Nikolaj i Kbh., og mellem Fadderne nævnes da Kaptajn Scheel ved de Norske samt to Frøkener Scheel. End- videre havde Jens Kjærulf, Tjener hos Kommandør Kloeman, og Kirstine Svarts 31. Juni 1742 en Søn til Daab i Helliggejst i Kbh., og da var en Jomfru Dom- reicher Fadder, saa det synes at være samme Ægte- par, det i alle tre Tilfælde drejer sig om. Børn: a) Benedikte Dorthea Kjærulf, døbt Kbh. 10. Febr. 1740. b) Hans Christian Kjærulf, døbt Kbh. 31. Juni 1742,

død . . . ., Stadsbogholder i Arensburg paa Øsel,

1 Lassens pers. Saml. i norske Rigsarkiv.

53

gift med . . . . . . . . Af hans Børn kender jeg kun: (1 Christian Leonhard Kierulff, født i Arensburg paa

Øsel 1778, boede i St. Petersborg og Dorpat og døde i Dorpat 1845. Gift med . . . . . . . . . En Datter kendes: (a Emilie Kierulff, f. 18.., boede 1892 ugift i Riga.

Disse russiske Kjærulfer havde et Vaaben i deres Signet, hvilket de mente stammede fra 1595; jeg har ikke set Aftryk og kan saaledes ikke udtale, om det havde nogen Lighed med andre af Kornumgaardliniens Segl, men det vil erindres, at Jens Andersen Kjærulfs Vaaben paa Brønderslev Alterstager er fra 1596, saa det kan dog pege paa en Tradition. En russisk Heraldiker har antaget Vaabnet for adeligt, og Jens Pedersen Kjærulfs Side 50 omtalte Vaaben kunde jo ogsaa ligne et saadant.

g. ? Søren Jensen Kjærulf, f. 16. ., d. 17. ., Sergent, trolovet 29. Septbr. 1706 i V. Moland med Anne Clausdatter1, Datter af Lænsmand Claus Jørgensen Lundemoen, d. 24/11 1750 (97 Aar), og Kirsten Carlsdatter Songe. Søn: 1) Jens Sørensen Kjærulf, døbt V. Moland 3. S. i Adv.

1706. 3. Johanne Pedersdatter Kjærulf, f. 16. ., død 1711, gift 1651-56

I. Claus Jørgensen, Sognepræst til Tved i Topdal, død 1671, gift 1672 II. Mag. Severin Olufson Sode, død 1705, Sogne- præst til Topdal2. Med Claus Jørgensen havde hun 4 Sønner og 3 Døtre (1. Adelus Clausdatter, gift med Rolf Arntsen i Xsand; 2. Jørgen Rosenkrantz Topdal, Kbmd. i Xsand; 3. Jens Clau- sen, f. 1659, Student 1680, Kapellan i V. Moland; 4. Pe- der Topdal, Kbmd. i Xsand; 5. Karen Clausdatter, gift med Mads Mikkelsen Thue i Risør; 6. Maren Clausdatter, gift med Niels Samuelsen paa Nørholm i Eide; 7. Anders Topdal, Gaardbruger paa Aalefjær 1683.).

4. ? Niels Pedersen Kjærulf. Den Niels Pedersen, der en Tid lang skiftevis med Peder Pedersen Kjærulf fungerede som

1 Anne Clausdatter havde tidligere, 1694, været trolovet med Fænrik Leven Jacob

Rochlenge, der siden rejste til Frankrig »og er ikke seet meer«. Med ham havde hun en Datter Ingeborg, der døde 22 Aar gl. (Medd. af Kammerherre Dannevig.)

2 Norsk Tidsskr. for Genealogi o. s. v. I. 152, Personalh. Tidsskr. 5. I. 253 og Thrap: Christianssands Stifts Præster S. 79.

54

Dommer i Jerslev H. 1655 i Peder Jensen Kjærulfs For- fald, var sandsynligvis ogsaa en Søn og blev vist ved denne Tid Byskriver i Sæby, hvor han ægtede Magdelene Henriks- datter, død 1662, begravet i Kirken, der da var Enke efter Tolderen Jens Christensen Prang i Sæby (d. 1653), og som endnu tidligere havde været gift med Raadmand An- ders Pedersen i Sæby (f. ca. 1574, d. 1638)1. Om dette Ægteskab skriver Borgmester Chr. Rhuus 1696 i sit Manu- skript om Sæby (under Kirken): »Hun i hendis Alderdom giftede sig igien, thog en Bonde Person nafnlig Niels Pe- dersen Kiervllf, blef Byschriffuer her udj Sæbye, for- domminerede hendis Midler, leffuede med hende med Haardhed, Hog och Slag; saa kaldede Gud hende, och hand drog dend Vey hand kom.« Han ses ikke at have haft kongelig Udnævnelse som Byskriver2; maaske er han identisk med en Niels Pedersen Kjærulf, der 1664 levede paa Moss, men hvis Skæbne iøvrigt ikke kendes3.

F. Dorte Jensdatter Kjærulf, f. 15.., død 1620. Var antagelig et af de ældste af Jens Kjærulfs og Anne Griis' Børn. Hun var gift med en Søren . . . . . . . i Aalborg, men blev tidlig Enke, maaske allerede 1603, da hun gav en Sølvkande til Alteret i Vor Frue Kirke4, og 1620 boede hun som Enke i Slotsgade og havde 3 gifte Døtre. Hun havde vist nydt en god Op- dragelse, thi hun besad Skrivefærdighed, hvilket jo ikke var almindeligt for Kvindekønnet paa hin Tid, men desværre for hende kom hun tidlig i Ledtog med en Bande Hekse, der i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede huserede slemt i Aal- borg, og allerede da Faderen døde (o. 1606) gav hun sig af med hemmelige Kunster. Senere deltog hun (1611) i Chri- stence Kruckows, Apolone Ibsdatters, Maren Kneppes og flere Hekses Skarnsstreger, bl. a. med at forgøre Magister David Klynes Hustru5, og det ses, at hun tog Lykken fra andre og gav den til sit Søskendebarn Raadmand Jens Andersen Hals, og at hun gjorde Kunster med nogle sorte Orme. Da Komplot- tet omsider blev grebet, endte det med, at hun 1620 blev »rettet for Aalborg«, det vil sige brændt for Trolddomsbedrift6.

Hun havde som nævnt 3 Døtre, nemlig Sidsel Sørens-

1 Rhuus' Manuskr. om Sæby (Sæby Præstearkiv). 2 Landsarkivets Fortegnelse. 3 Meddelt af Arkivar Thomle. 4 Brun: Vor Frue Kirkes Kapitaler, S. 60. Kanden findes endnu i omstøbt Stand. 5 Danske Magazin 2. I. 378 ff. og Landstingets Dombøger A. 1618-22. 6 a. St. 1620, fol. 337-352 og 1621, fol. 6.

55

datter, død barnløs før 1649, gift med Rasmus Jensen i V. Thorup, Herredsfoged i Han Herred1; Anne Sørensdatter, død barnløs før 1649, gift med Mads Sørensen (Borch?), Præst i Ellidshøj, og Bodil Sørensdatter, død 1649, gift I. med Hjeroni- mus Madsen, Byskriver i Aalborg, og II. med Bøssemager Mads Pedersen i Aalborg, ingen Børn2.

Da nævnte Rasmus Jensen aabenbart hørte til en Selvejer- slægt fra Han Herred, skal her oplyses, hvad jeg har om ham.

Poul Christensøn i Vust, Dommer til Hannæs Ting, Jacob Skri- ver i Vust, Peder Koldt i Vester Torup, Las Wred i Øsløs, gjør vitterligt for alle, at Aar efter Guds Byrd 1596, Lørdagen næst før Palme- søndag, som er den 3. April, paa fornævnte Ting var skikket Rasmus Jensøn i Bonderup, der æskede, bad og fik et fuldt Tingsvidne af 8 trofaste Dannemænd, som er Peder Koldt i Vester Torup, Las Wred i Øsløs, Las Nielsøn i Lund, Bertel Madsen i Vust, Gregers Bunde i Øsløs, Jacob Christensøn i Langvadet, Christen Nielsøn i Oede og Christen Pedersøn i Klim, hvilke 8 Dannemænd . . . . . . . vidnede — at de saa og hørte nu i Dag paa fornævnte Ting, at Peder Thøgersøn i Vester Torup stod inden alle fire Stokke lydeligen for Tingsdom og tog udi fornævnte Rasmus Jensøns Haand og lovlig solgte og skødede ..... fra sig og Arvinger til Rasmus Jensøn og hans Arvin- ger alle de Lodder og Parter, som han har arvet og købt i den Gaard i V. Torup Sogn og By liggende, som han og Peder Koldt nu udi bor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Og blev nu i Dag bevist med Tingsvidne fornævnte Gaard lov- ligen lovbøden at være udi tre samfulde Ting paa Hannæsting efter Loven, som det sig bør . . . . . . . . . . . . . . . . .3 Christen Christensen4 i Skadhave, Dommer til Hannæs Ting, Lauridtz Tamssen i Vust, Joen Nielssøn i Fuglsang, Anders Gre- gersen i Kulsgaard kundgør for alle Aar 1625 Lørdagen 12. Marts paa fornævnte Ting var skikket ærlige og velagtede Mand Hieroni- mus Madsen5, Borger i Aalborg, paa ærlige og gudfrygtige Kvinde Sidsel Sørensdatter, salige Rasmus Jensøns Efterleverske i V. Tho- rup hendes vegne med hendes Skrivelse og Fuldmagt, bad og fik et

1 Han er den samme Herredsfoged Rasmus Jensen, der 1591 boede i Bonderup og da blev Medlem af Guds Legems Lav, og som i Begyndelsen af 16. Aarh. havde Kongetienden af Haverslev Sogn i Fæste. Han har sandsynligvis først boet i Bonderup, senere (1615) i V. Thorup, hvor han 1596 købte en Gaard. 2 Skifte efter Bodil Sørensdatter 22. Maj 1649. Som Arvinger nævnes hendes Moders Brodersønner Niels Baggesen Kjærulf i Damsgaard og Thomas Vognsen Kjærulf i V. Brønderslev (Aalborg Skiftepr.). 3 Christen Kolds Arvingers Skøde til Rasmus Jensen (Pergament med 8 vedhængende Vokssegl. Ny kgl. Saml. 4o 658 b). .Galskyt :כ45 Byskriver i Aalborg og gift med Sidsel Sørensdatters Søster.

56

fuldt Tingsvidne af 8 Dannemænd, som er forne Joen Nielsen, An- ders Gregersen, Peder Christensen i Langvad, Søren Andersen ibm, Palli Christensen ibm, Bertel Justesen i Diernis, Lukas Christensen paa Esholm, Palli Pedersen i Øsløs, forne 8 Mænd vidnede . . . . . . . . . at de saa og hørte her i Dag for Tingsdom for dem staaende ærlig og velagtede Mand Poul Jensen Holdst i Søndergaard, Kongelig Mayest. Delefoged til Aalborg Slot, paa ærlig Kvinde Gye Jensdatter boendes i Orningborg (Vordingborg) hendes Vegne og med hendes Fuld- magt, som hendes Søn Anders Christensen der sammesteds med hende haver samtykt og underskrevet og selv her for Tingsdom udi egen Person bekræftede, desligeste med Fuldmagt af ærlig Mand Jens Andersen i Tvingstrup og Jens Andersen i Ring Kloster, Fuldmægtige af ærlig Mand Albredt Jensen i Vestrup i Skanderborg Lehn liggende, paa hans Hustru Maren Jensdatters Vegne, efter hans Fuldmagts Ly- delse, hvilke fornævnte trende Fuldmagter her i Dag for Tingsdom blev læst og paaskrevne, og efter fornævnte Fuldmagters og deres Kontrakters Lydelse, som og her for Tingsdom er læst og paaskre- vet, stod fornævnte Poul Jensen Holdst nu her i Dag inden alle fire Tingstokke og hændede fra forne Gye Jensdatter og Albredt Jensen hans Hustru Maren Jensdatter og alle deres Arvinger og til forne Sid- sel Sørensdatter og hendes Arvinger al den Lod, Del og Anpart, som dennem arveligen var tilfalden udi deres salig Broder Rasmus Jen- sens forne Sidsel Sørensdatters salig afgangne Husbonds Jordegods, være sig udi Gaarden (eller og hvad som helst andet der laa dertil). Og blev bevist med Tingsvidne, at Gaarden var lovbuden, som sig burde1.

G? Søn eller Sønnesøn af Jens Andersen Kjærulf var maaske Svend Nielsen Kjærulf. Det er dog kun en Gisning fremkaldt af følgende Omstændigheder:

Jens Andersen og Anne Griis skulde vel have haft en Søn Niels opkaldt efter Anne Griis' Fader, hvis han var død, før Jens Andersens Børn blev fødte. Som foran nævnt siger Dyrskjøt, at Jens Andersen havde 9 Børn2, vi har kun nævnt 6, og der bliver saaledes god Plads for en Søn Niels, der kan have været Fader til ovennævnte Svend. Men Navnene Jens og Niels bruges ofte i Flæng i den Tid, det her drejer sig om, og da Anne Griis' Morfader hed Svend (Orning), kan Svend Nielsen Kjærulf maaske ogsaa have været Søn og ikke Sønnesøn af Jens Kjærulf og Anne Griis. Yderligere kan an- føres, at Navnet Svend ikke er truffet i nogen anden af de ældre Kjærulflinier, og at jeg heller ikke kender nogen Niels Kjærulf, der med Rimelighed kan være Fader til oftnævnte Svend; men dette siger dog mindre.

1 Pergament med 3 Segl, der viser Bomærker (Ny kgl. Saml. 4o. 658 b). 2 Dyrskjøt havde deres Navne i sine Optegnelser om Kjærulferne, jvf. Additam. 117 in fol.

57

Svend Nielsen Kjærulf er sandsynligvis den Sueno Nicolai Cimber, der som Student fra København blev immatrikuleret ved Kbh. Universitet 8. April 1616, men i saa Fald var han sikkert for ung til at være Søn af Jens Kjærulf og Anne Griis. 1624 blev han Præst i Bøsarp og Simlinge i Skaane og døde antagelig der 1645. Gift 1622 med Kathrine Daniels- datter, f. København 1591, død 1682, der 1607—11 havde været gift med en ubekendt Mand1. Ægteparret skal have haft 6 Børn: 1. Niels Svendsen Kjærulf2, f. 16. ., død 1684. Blev 1657

Præst i Gylle i Skaane og var der til sin Død. Gift med Pernille Jensdatter, Datter af Præsten Jens Jensen Aars i Husie. Flere Børn. a. Svend Nielsen Kjærulf blev 1692 anbefalet af Provst Sture

til at blive Præst i Gylle. 2 . . . . . . Svendsdatter Kjærulf, gift med Pastor Hans Munthe

i Bøsarp og Simlinge. 3. Daniel Svendsen Kjærulf3 blev 1657 Præst i Østra Torp i

Skaane, Provst 1677-1681, død om Sommeren 1688. Gift 1680 med Mette Nielsdatter, Datter af Præsten Niels Allesen i Reng. Hun ægtede Kjærulfs Eftermand Claes Koch, der 1697 holdt Informator for Stedbørnene, og Døtre- ne lærte at læse, skrive, regne, kniple og sømme m. v. a. Niels Danielsen Kjærulf, f. 1682. b. Svend Danielsen Kjærulf, f. 1684. c. Katrine Marie Kjærulf, f. 1686. d. Gjertrud Kjærulf, f. 1689.

4—6 ubekendte.

____________________________

1 Cawallin: Lunds Stifts Herdaminne, II. 162-163. 2 Cawallin: a. St. II. 180. 3 Cawallin: a. St. II. 244.

GLINVADLINIEN.

Jens Pedersen, f. o. 1632, begr. 22. Decbr. 1694 (62 Aar), var Fæster af en Part af Nørgaard i Sterup i Jerslev Sogn, der paa hans Tid (1683) ejedes af Mag. Arnoldi Arvinger i Roskilde og beboedes af 3 Familier. Jens Pedersen brugte Hovedparten af Gaarden, der dog kun havde ganske ringe Besætning — for hans Parts Vedkommende 1 Hoppe, 1 Plag, 1 Ko, 1 Ungnød og for de andre Parter mindre —, naar han desuagtet havde to Tjenestepiger, ligger det nær at antage, at i hvert Fald den ene har været hans Datter1.

Han var gift med Maren Nielsdatter, f. o. 1630, begr. 7. Juli 1699 (69 Aar), der vist var Datter af Niels Baggesen Kjær- ulf i Damsgaard i Ø. Brønderslev Sogn2. Af deres Børn kender jeg kun nedennævnte Søn.

1. Peder Jensen Kjærulf, f.? 1671, begr. Jerslev? 29. Decbr. 1719 (48 Aar). Boede efter Forældrene i Sterup Nørgaard og blev 25. Juni 1699 gift i Jerslev med Birgitte Peders- datter Dyrskjøt, f. o. 1674, begr. Jerslev 8. Novbr. 1750 (76 Aar), Datter af den bekendte Genealog Peder Dyrskjøt i Holør (כ: Huult) i Jerslev og Kirsten Jensdatter Steen. Peder Dyrskjøt skrev Aar 1700 til Biskop Bircherod, at han gerne vilde købe Nørgaard, der skulde sælges af Mag. Pe- der Schades Arvinger, men det vides ikke, om Handelen blev til noget. Birgitte Pedersdatter døde i Svennum i Jers- lev, hvor hun boede de sidste Aar hos sin Datter. Børn: a. Maren Pedersdatter Kjærulf, døbt Jerslev 13. Juni 1700,

død uden Livsarvinger. b. Johanne Pedersdatter Kjærulf, døbt Jerslev 17. Sept. 1705,

død før 1797, gift i Jerslev 28. Novbr. 1734 med Thø-

1 Kvæg- og Kopskatlister. De to andre Beboere hed Baltzer Mathiesen og Jens Hansen. 2 Se Kornumgaardlinien S. 47.

59

ger Pedersen i Svennum, med hvem hun havde Sønnen Peder Thøgersen, f. 1738, der 1797 boede i Taars, og Datteren Anne Birte f. 1742, der 1797 var gift med Ber- tel Jensen i Grydbæk i Jerslev Sogn.

c. Mette Pedersdatter Kjærulf, f. Jerslev 14. Aug. 1708, død Vrensted 19. Novbr. 1783, gift med Christen Hansen Winde, f. Saltum 1728, død Vrensted 1. Aug. 1793, Degn i Vrensted og Thise. Ingen Børn. Han var gift II. med Mette Marie Alter.

d. Peder Pedersen Kjærulf, døbt Jerslev 12. Juli 1711, begr. 11. Febr. 1721.

e. Jens Pedersen Kjærulf, døbt Jerslev 12. Aug. 1714, død Aalborg 4. Februar, begr. 8. Febr. 1782 (Frue S.). Kal- des ved sin Konfirmation 1737 »af Nørgaard i Sterup«, var Købmand og Kobbersmed i Aalborg og handlede med Landets Produkter, Specerier og grove Varer (Danm. Handels Speil 1766). Hans Bevilling til Handel (18. Jan. 1765) lyder dog kun paa Kornhandel i smaa Maal, og han var ikke i Købmandslavet, men saakaldt Fri- købmand (Lavsprotokollen S. 185). 1766 lejede han en lukket Stol i Frue Kirke, og 1772 fik han Tilladelse til at fjærne 2 Mandsstole paa Kirkens søndre Side for at kunne udvide det lejede Kor. Efter hans Enkes Død bortfæstedes Koret til Købmand Søren Jensen Klitgaard. (Frue Kirkes Stolestadebog 1740—1837, fol. 23 og 86.) Gift Budolfi 6. Novbr. 1754 med Elisabet Hansdatter Winde, f. 1725, begr. 23. Maj 1797, Datter af Præsten Hans Nielsen Winde i Saltum-Hune. Ingen Børn. (Skifte i Aalborg Skifteprotokol 1797, fol. 43 ff.)

f. Søren Pedersen Kjærulf, døbt Jerslev 11. Juli l717, død 6. Februar, begr. Ørum 14. Febr. 1790, kaldes ved sin Konfirmation 1737 »af Svennum«. Købte V. Glinvad i Ørum Sogn, hvilken han beboede til sin Død. Gift i Hellum 6. Januar 1754 med Anne Steffensdatter af Nokkebjerg og kaldes da ogsaa »af Svennum«. Hun døde 16. Maj 1795 i Glinvad. Ef- ter Folketællingen 1787 var hun et Aar yngre end Man- den, men hans Alder angives da til 67 Aar. Foran Vaabenhusdøren paa Ørum Kirke ligger en Gravsten over dette Ægtepar, hvilken Børnene 1797 har sat »til Ære og kærligt Minde paa deres agtværdige Forældres

60

Begravelse«, men som iøvrigt nærmest er bemærkelses- værdig paa Grund af de mange urigtige Datoer og Aars- tal. 31. Marts 1788 solgte Søren Kjærulf Glinvad, af Htk. 2 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. 1 Alb. med Ud- og Indbo for 490 Rdlr. til sin Søn Peder, dog undtoges noget Løs- øre, som de andre Børn, skulde have. Samtidig udstedte Sønnen en Panteobligation til Faderen af følgende Ind- hold:

Underskrevne Peder Sørensen Kierulf af Vester Glinvad i Ørum Sogn gør vitterlig, at jeg er bleven skyldig til min kæ- re Fader Søren Pedersen Kiærulf i Vester Glinvad den Kapi- tal 390 Rdlr. (skriver o. s. v.), for hvilke samt min egen Fædre- ne og Mødrene Arv jeg er givet fuldkommen Vederlag i et af min Fader udgivet Skøde paa Vester Glinvad . . . . . . . . . . og paa det min kære Fader og Arvinger for deres Kapital, som efter min Faders Bestemmelse skal tilkomme efterskrevne mine Søskende i Fædre- og Mødrenearv saaledes: Min kære Broder Stefan forlods, fordi han har Skade paa sit Øje 100 Rdlr., som skal staa i Stedet og forrentes, indtil han indkræ- ver det, samt af de øvrige 290 Rdlr. 116 Rdlr., tilsammen for min kære Broder Stefan Sørensen 216 Rdlr. foruden et Skab og en Kiste. Min Broder Niels Sørensen 116 Rdlr. og min Sø- ster Elisabet 58 Rdlr., foruden at Niels skal have den næst- bedste Hoppe og en Kakkelovn med Messingskrue, og Elisabet den næstbedste Ko . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato 31/3 1788. P. S. Kierulf1

Børn: 1) Birgitte Sørensdatter Kjærulf, f. 1755, d. Aalborg 9.

Marts, begr. 15. Marts 1785 (Frue S.). Opholdt sig fra Barndommen af hos Farbroderen Jens Pedersen Kjærulf i Aalborg, i hvis Enkes Hus hun døde2.

2) Inger Sørensdatter Kjærulf, døbt Ørum 12. Decbr. 1756, gift med Selvejer Svend Simonsen i Aagaard i Ørum S., f. o. 1754, d. 18. Septbr. 1818 (64 Aar). Svend Simonsen var 1801 Gaardfæster, Sognefoged og Lægds- mand og havde i sit Ægteskab 6 Sønner foruden nogle, der døde som smaa.

3) Elisabeth Marie Sørensdatter Kjærulf, døbt Ørum 3. Juni 1759, kom i Huset hos Farbroderens Enke i Aalborg og blev 2. Maj 1792 i Frue Kirke viet til Stadsmusikant i Aalborg og Organist ved Frue Kirke Johan Daniel Kuhlau, d. 23. Juni 1810, 64 Aar, der

1 1) Jerslev H. Pantebog 10/8 1788. 2Aalb. Skiftepr. 9/3 og 15/3 1785

61

da var Enkemand. Hun blev saaledes Moder til Kapelmusikus Søren Kjærulf Kuhlau og Stedmoder til Elverhøjskomponisten.

4) Peder Sørensen Kjærulf, døbt Ørum 3. Januar 1762, død før 1819. Var Selvejergaardmand i Glinvad efter Faderen, men solgte 17. Juni 1805 Gaarden med No- gen Besætning for 1800 Rdlr. til Poul Mortensen af Klausholm i Hellevad S. Kjærulf forbeholdt sig fri Bolig paa Gaarden indtil 1. Maj 1806, men er vist derefter flyttet fra Sognet, hvorhen vides ikke. Han var gift med Johanne (Johananne) Jensdatter, født o. 1762, med hvem han havde 6 Børn: a) Birgitte Kjærulf,. døbt Ørum 8. Januar 1795, død

9. Januar 1795. b) Anne Kjærulf, døbt Ørum 8. Januar 1795, død 9.

Januar 1795. c) Jens Severin Kjærulf, f. o. 17941, d. 18 . . d) Steffen Severin Kjærulf, f. Ørum 30. Decbr. 1797,

d. 18. Septbr. 1798. e) Steffen Severin Kjærulf, f. Ørum 6. Marts 1800,

d. 18 . . f) Niels Winde Kjærulf, f. Ørum 12. Aug. 1804, kon-

firmeret Ørum 1819, d. 18 . . 5) Stephen Sørensen Kjærulf, døbt Ørum 29. April 1764,

var 1790 hjemme i Glinvad, men vist død før 1797, da han ikke nævnes som Arving efter Farbroderen Jens Pedersen Kjærulf i Aalborg2. I Folketællings- listen 1787 angives hans Alder kun til 17 Aar, og det bemærkes, at han var blind.

6) Niels Winde Kjærulf, døbt Ørum 22. Novbr. 1767, var 1786 i Lære hos Købmand Malling i Aalborg; Husbonden døde, og Kjærulf forlod da Handelen3. Tjente 1790 paa Odden, boede 1798 i Vrangbæk Kro i Jerslev Sogn og blev 4. Juni 1799 begravet i V. Brønderslev. Var gift med Gjertrud Pedersdatter, Enke efter Gregers Pedersen i Vrangbæk Kro.

Anno 1788, den 10. August, blev læst følgende Dokument ved Jerslev Herreds Ting:

Underskrevne Søren Pedersen boende i Vester Glin-

1 Folketællingen 1801, ses ikke døbt i Ørum. 2 Aalborg Skiftepr. 19/5 1797 og 10/8 1798. 3 Købmandslavets lærlingeprotokol (Ms. 227) fol. 22 b, Kontrakten af 1/1 1787 indført fol. 223 b.

62

vad, Ørum Sogn, udi Vendsyssel gør vitterligt, at da min Søn Niels Vinde Sørensen, barnefødt og opfødt hjemme hos mig som Selvejer af nævnte Glinvad, har i Sinde at søge sit Brød hos Fremmede, saa meddeler jeg ham, der hidtil hos mig har opført sig tro og skikkelig, dette sit Pas og Afsked, at han ubehindret og frit uden min og Arvingers Paatale maa være, rejse og henbegive sig, hvor han lyster, og hvor han sin Lykke bedst kan gøre. Skudsmaal hans Saligheds Sag betræffende maatte det behage velædle, vel- ærværdige og højlærde Hr. Wadum, Sognepræst for Helle- vad-Hellum og Ørum Sogne hannem herpaa tjenligst at afgive.

Til Bekræftelse under min Haand og Segl. Vester Glin- vad, d. 28. Decbr. 1787.

S. P. Kierulf. — — —

Denne meget s kikkelige Dreng Niels Winde, som i Aa-

ret 1785 af mig i Ørum Kirke blev konfirmeret i sin Daabs- pagt og nu er antagen i Lære hos velædle Hr. Malling, Køb- mand i Aalborg, har i den Tid, jeg har kendt ham, ført et christesømmeligt Levned og har hos Menigheden efterladt sig et godt Skudsmaal. Herren være fremdeles hans Ung- doms Leder og vise ham altid den Vej, han skal gange paa, det ønskes af J. Wadum, Bredkjær Præstegaard, den 28. Decbr. 1787.

_______________

Bogens 4. hæfte indeholder 2 blanke unummererede sider

DEN HALLANDSKE LINIE

Niels Mortensen Kjærulf, Søn af Morten Pedersen Kjærulf i Ø. Halne og Bodil Hansdatter Mørk, se de æ lds te Led Side 22, var i Følge den svenske Personalhistoriker Gabriel Anreps »Ættar Taflor« (II. 435) Sorenskriver og Birkefoged i Halland og skal være død i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Den sidste Oplysning kan dog ikke være rigtig, thi han maa være født omkring 15901, og det passer da ogsaa med, at hans Børn er født i anden Trediedel af det 17. Aarhundrede. Hans Søn Morten angives som født i Weddige Præstegaard 1634; da Præsterne paa hin Tid ikke boede i Weddige, men i Sälstorp eller Åhs, vil der ikke være noget til Hinder for, at Niels Mor- tensen kan have boet i Anneksgaarden i Weddige, men jeg har dog ikke kunnet finde ham i Jordebøgerne over Viske (og Him- ble) Herreder i Tiden 1620—16322; den eneste Niels Mortensen, der nævnes, boede i Jernmølle under Munkeskov Læn (Birk), som Eiler Grubbe havde i Forlæning, og det har ikke kunnet oplyses, om han var Birkefoged. Det er saaledes kun lidt, vi ved om Niels Mortensen Kjærulf, og han har rimeligvis givet Arveafkald, da han forlod Jylland, thi han forekommer ikke som Ejer af Bondegods i Kjær eller Hvetbo Herreder, saaledes som Tilfældet er med hans Søskende. Hans Hustrus Navn er ubekendt. Ægteparret synes at have haft mindst 3 Børn: A. Dortea Kjærulf, gift med Christen Nielsen Lacander, død 1694,

Præst i Drengsered i Gøteborg Stift3. B. Morten Nielsen Kjærulf var i Følge Anrep4 født i Weddige

Præstegaard 1634 og døde i Følge samme Kilde 16855. Han

1 Hans Moder havde mange Børn fødte efter 1596, og hun levede endnu 1640, antagelig var hun født o. 1565. 2 De senere Regnskaber for Varberg Læn findes ikke i det danske Rigsarkiv. 3 Skarstedt: Gøteborg Stifts Herdaminne 267, 854, 1061. 4 Ættartaflor II 435. 5 I Følge Sekretær i Statskontoret Isak Ekmans Stamtavle fra 1773 (nu i Sibbarp Præstegaard), der dog i flere Tilfælde og sikkert og saa i dette - er unøjagtig, døde Morten Kjærulf 1690 i en Alder af 83 Aar. Sansynligvis er Kjærulf død efter 1690, da Sønnen blev hans Efterfølger 1693.

5

64

er vist den Martinus Nicolai ex schol. Hafniensis, der blev immatrikuleret i København 16 Maj 1653, og senere skal han have været Præst ved Grev Aschebergs Regiment og have boet paa Gaarden Skararp i Ljungby Sogn i Halland1. Der berettes ogsaa, at han blev Sognepræst i Ljungby og Alfshøg, men at han ved et Bytte blev Præst i Wessige 1662, dette er dog urigtigt. Efter de skaanske Provinsers Afstaaelse sluttede han sig med Troskab til sin nye Landsherre, og da Krigen mellem Danmark og Sverige udbrod 1675, og de danske Tropper rykkede ind i Halland, fik han Lejlighed til at vise sit loyale Sindelag i Gerningen, idet han dels af egne For- raad og dels ved at tilskynde andre til at hjælpe, skaffede Proviant til svenske Troppeafdelinger, ligesom han ogsaa gav den svenske Feltmarchal, Greve Gøran Sperling, Underret- ning om de danske Troppers Styrkeforhold, Stilling o. s. v. En Nabo røbede ham imidlertid for Danskerne, han blev fanget og ført til København, hvor han paa den danske Kon- ges Forespørgsel om, hvor han kunde være saa forrædersk mod sit Folk, frimodigt svarede, at hvis den danske Konge havde været hans lovlige Øvrighed, vilde han have vist den samme Troskab mod ham. Han blev saa hensat i Fængsel, men ved Venners Bistand lykkedes det ham at flygte derfra, idet 2 Piger bar ham gennem Vagten ned til Stranden skjult i et Vaskekar, og med en skaansk Baad kom han over til Malmø. Denne Episode er under Titlen »Krigsfången« bleven novellistisk behandlet af Sigvald Göthsson i »Tierps-Posten« Nr. 54, 1914. I Skaane traf han ovennævnte Generalgouvernør Sperling, der til Erindring gav ham en Stok med Elfenbens- haandtag indlagt med Sølvblomster, hvilken Stok nu (1914) ejes af hans Ætling, Postmester Carl Hagstedt i Tierp (Up- land). Under Krigen og Pastorens Fangenskab havde hans Hustru og Børn flere Gange maattet søge Skjul i Skovene. Som Anerkendelse for den under Krigen ydede Bistand skal Pastor Kjærulf 24. Novbr. 1677 af Carl XI have faaet Arveret til Wessige Pastorat for sig og Efterkommere saavel paa Mands- som paa Kvindesiden med Tilføjelse, at, hvis det skete, at en Søn var for ung eller en Datter var uforsørget, skulde Embedet midlertidig betjenes af en Vikar, hvilket

1Skarstedt: Gøteborg Stifts Herdaminne 977, 1152, 1193.

65

Benaadningsbrev skal være bleven stadfæstet af Kong Adolf Frederik 16. Septbr. 17601. Skarstedt anser det dog for meget tvivlsomt, at det forholder sig rigtigt med dette Benaad- ningsbrev, og det modsiges ligeledes i »Nordisk familjabok« 14, S. 186, idet nyere Undersøgelser har vist, at det er urigtigt. Morten Kjærulf, hvis Navn i Sverige skrives K j e r r u l f f , var gift med Elisabet Bloch, en Fogeddatter fra Hellerup i Halland, med hvem han havde 12 Børn. Da en stor Del af disse døde uden at efterlade sig Afkom, og da vi iøvrigt ikke kender Børnenes Rækkefølge, anføres her først dem, om hvem der vides mindst: 1. Peter Kjerrulff, blev Student fra Lund 1688 og deltog som

Admiralitetspræst i Slaget ved Pultava 1709, hvor han blev fanget af Russerne. Han døde ugift i Skaane som Regi- mentspræst.

2. Jakob Kjerrulff, var Kaptajn og faldt 1709 ved Pultava. 3. Christoffer Kjerrulff, var Kaptajn og faldt 1709 ved Pultava. 4. Gøran Kjerrulff, var Fændrik, nærmere ubekendt. 5. Frederik Kjerrulff, blev som Feltvebel fanget af Russerne,

men blev løskøbt af sine Brødre, avancerede senere til Major og blev skudt i en Træfning i Polen.

6. Carl Kjerrulff, var Kaptajn og døde ved Narva (Slaget ved Narva 1700).

7. Marie Elisabet Kjerrulff, død 1717, var først gift med Kirke- inspektør Svend Darell, senere med Løjtnant ved Søder- manlandske Regiment, Erik Lengreen, under hvis Fangen- skab i Danmark hun flyttede til Mandens Bopæl i Søder- manland.

8. Christina Kjerrulff, rejste med et Herskab til Norge og blev gift i Bergen.

9. Catarina Kjerrulff, f. 1655, opholdt sig først hos Slægtninge i København, senere hos sin Broder Niels i Wessige Præ- stegaard og sidst hos sin Brodersøn, Martin Johansen Kjerrulff i Tranemo Præstegaard, hvor hun døde ugift 1740.

10. Markus Kjerrulff, var Løjtnant eller Kaptajn og døde af de Saar, han fik i Slaget ved Wiborg 1710. Var gift med Else Strøm i Marstrand. Børn: a. Lorentz Kjerrulff, f. 17 . ., død 17 . ., Koffardistyrmand,

døde ugift i London. b. Else Kjerrulff, f. 1701, død 1748, gift o. 1718 i England

1 Anrep: Ættartaflor II. 435.

5*

66

med Koffardikaptajn Jonas Brunberg, med hvem hun havde 4 Børn.

11. Johan Kjerrulff, f. 1670, død Gøteborg 6. Juli 1725, Køb- mand i Gøteborg. Gift 1702 med Anna Kruse, død 1733, Datter af Søkaptajn Jonas Kruse og Enke efter Købmand Liedberg. Børn: a. Elsa Greta Kjerrulff, f. 12. Januar 1703, gift 1722 med

Lars Schrøder, død 1770, Købmand i Gøteborg1. b. Martin Kjerrulff, f. 13. Januar 1705, til Univers. i Lund

1723, til Upsala 1727, Magister i Lund 1734 og samme Aar Kollega i Halmstad, præsteviet 1735, Præst i Tra- nemo 1736, Provst 1756, død 3. April 1788, begr. I Tranemo, hvor der findes Epitafium over ham og Hu- stru. I 5-Aars Alderen var han nær druknet i en Dam i Wessige, hvor Farbroderen var Præst, men blev red- det paa underfuld Maade, hvilket foranledigede Foræl- drene til at lade ham blive Præst. Iøvrigt henvises til hans udførlige Biografi i Skarstedt: Gøteborg Stifts Her- daminne 885 ff.

Gift 1736 med Elisabet Lignell, f. 1694, død 1783. Hun var Datter af Provst Olaf Lignell i Tranemo og havde forhen været gift med Kjerrulffs 2 Formænd i Embedet, M. Ekmann og Chr. Lidell. (Hendes Søn af 1. Ægteskab var Sekretær i Statskontoret Isak Ekmann, hvis skrevne Stamtavle over de svenske Kjerrulffer [fra 1773] findes i Sibbarp Præstegaard). Børn: 1) Johan Christoffer Kjerrulff, f. Tranemo 15. Febr. 1737,

Student 1757, præsteviet 1762, Præst i Wessige 1770, Provst 1786, død 27. Decbr. 1804. Hans Gravsten findes i Wessige; de ældre Præstegrave dér har antagelig været i Kirken, og da denne ombyggedes, spredtes Materialet fra den gamle rundt om i Byen. Sognets ældre Kirkebøger er antagelig brændte med Præstegaarden.

Gift I 1770 Anne Johanne Paulin, hans Næstsø- skendebarn, f. Varberg 30. Septbr. 1741, død 18. Febr. 1786, Datter af Købmd. Erik Paulin i Varberg og Engela Helena Kjerrulff. Se Side 69.

Gift II 17. Oktbr. 1786 Johanna Catharina Dahl- green, f. 7. Septbr. 1762, død 1821, Datter af Pastor

1 Jvf. Skarstedt: Gøteborg St. 1152.

67

D. i Drengsered. Første Ægteskab var barnløst, i andet var der 4 Børn1. a) Martin Kjerrulf, f. Wessige 11. April 1792, til Lund

1810, Magister 1817, Præst i Wessige 1824, Provst 1831, død 31. Marts 18622. En højtdannet Mand med stort Kendskab til saavel de klassiske som de moderne Sprog, en Menneskeven, der var elsket af sin Menighed, for hvis Ungdom han gjorde meget. Gift 1825 med Johanna Lovise Borelius, f. 3. Decbr. 1792, død 28. Febr. 1865, Datter af Borgmester B. i Marstrand. Børn: (1 Johanna Henrika Christina Kjerrulf, f. 9. Septbr.

1826, død 27. April 1901, gift 1854 med Carl Edvard Hagstedt, f. 9. Maj 1824, død 29. Septbr. 1896. Fra 1862 af Præst i Wessige. (Blandt flere Børn Postmester Carl Hagstedt i Tierp [Upland],. der har interesseret sig meget for Slæg- tens Historie, og som velvilligst har meddelt mig meget om den svenske Linie).

(2 Martin Ludvig Kjerrulf, f. 22. Juli 1828, død 24. Decbr. 1843.

(3 Catharina Louise Kjerrulf, f. 24. Marts 1834, død 28. April 1913 i Falkenberg, ugift.

(4 Augusta Maria Elisabet Kjerrulf, f 21. Juli 1836, bor i Falkenberg.

b) Isak Kjerrulf, f. Wessige 10. Marts 1795, til Lund 1813, præsteviet 1818, Kapellan i Länghem 1826, Præst der 1841, Provst 1850, død 24. Jan. 18723 Gift 1842 med Concordia Margareta Wilhelmina Chronander, f. 26. Maj 1812, død 3. Marts 1892, Datter af Provst C. i Dalstorp i Gøteborg St. Børn:

(1 Johan Fredrik Kjerrulf, f. 1. Marts 1845, Præst i Sibbarp, gift 1877 med Maria Christina Lundstrøm, f. 11. Marts 1841, Datter af Herredshøvding L.

(2 Ida Vilhelmina Kjerrulf, f. 15. Septbr. 1846, død 20. Juni 1897, ugift.

(3 Eva Charlotta Kjerrulf, f. 24. Decbr. 1848, gift 1870 med Claes Jacobson, f. 25. Novbr. 1837, Kapellan i Gällstad i Gøteborg Stift. (5 Børn, hvoraf 4 har antaget Navnet Jacobson Kjerru lf .

1 Skarstedt: Gøteborg St. 578, 979 f. 2 a. St. 980. 3a. St. 578.

68

(a Ernst Anders Isak Jacobson Kjerrulf, f. 31. Maj 1878, Firma »Kjerrulf & Co.« i Gøteborg.

(b Elin Petra Karolina Jacobson Kjerrulf, f. 1881, Lærerinde i Tryserum (Kalmar).

(c Sven Oskar Vilhelm Jacobson Kjerrulf, f. 5. Marts 1884, ansat hos Broderen.

(d Claes Ragnar Zefanias Jacobson Kjerrulf, f. 3. Decbr. 1886, Journalist i Falkenberg.

(4 Maria Teresia Kjerrulf, f. 16. Febr. 1851, Post- stationsforstanderske i Hid (Elfsborg).

(5 Selma Concordia Kjerrulf, f. 2. Jan. 1855, Mode- handlerinde i Motala.

c) Anna Johanna Kjerrulf, f. Wessige 11. Oktbr. 1796, død 28. Marts 1880, ugift.

d) Hanna Maria Kjerrulf, f. Wessige 1803, død 1855, ugift.

c. Arvid Kjerrulff, f. 19. Decbr. 1707, død 3. Decbr. 1783, Hovrättskommissarie og Raadmand i Gefle, gift 1740 med Katarina Gammal, f. 19. Jan. 1724, død 23. April 1782, Datter af Borger i Gefle Lorents Gammal og Ing- rid Mørt. Børn: 1) Johan Fredrik Kjerrulff, f.,14. Aug. 1742, død 1. Septbr.

1754. 2) Lars Georg Kjerrulff, f. 4. Aug. 1743, død 2. Marts

1828, Raadmand og Stadsingeniør i Gefle, gift 179 . med Hedvig Kjellman, f. Juni 1765, død 16. April 1821, Datter af Brugsinspektør Erik Kjellman och Brita Kjørning. Børn: a) Arvid Erik Kjerrulf, f. 1791, død 9. Febr. 1809,

Gymnasiast. b) Brita Katarina Kjerrulf; f. 4. April 1793, død 27.

Decbr. 1878, gift 184 . med Niels Peter Söderberg, i hans 2. Ægteskab, Kapellan i Torsåker.

c) Lars Fredrik Kjerrulf, f. 5. Maj 1798, død 24. Febr. 1830. Landskontorist, Handlende i Gefle.

3) Arvid Kjerrulff, f. 1. Novbr. 1745, død 3. Novbr. 1762. 4) Anna Katarina Kjerrulff, f. 17. Marts 1747, død 3.

Febr. 1827, gift 1779 med Provst Hans Lindløf i Jerfu (Upsala), f. 4. April 1737, død 10. April 1814.

5) Carl Kjerrulff, f. 1. Aug. 1749, død 19. Juli 1773, Bogholder.

6) Ingrid Greta Kjerrulff, f. 1. Novbr. 1751, død 10. April 1820, ugift.

69

d. Fredrik Kjerrulff, f. 9. Septbr. 1710, død 1774, svensk Vicekonsul i St. Ybes. Var gift I med en hollandsk Dame, gift II med Anna Sofie de Castro. Børn: 1) Johan Fredrik Kjerrulff, var katolsk Præst i Portugal. 2) Arvid Kjerrulff, f. 1756, nærmere ubekendt. 3) Joachina Hieoronyma Kjerrulff, gift med Jonas Reuter,

Købmand i Lissabon. e. Peter Kjerrulff, f. 25. Aug. 1714, død 1736, Feltskærer i

Alingsås. 12. Niels Kjerrulff, f. 7. Oktbr. 1661, ved Universitetet i Lund

1684, Præst i Wessige 1693, død 22. Jan. 17351. Gift I med Ingierd Santesson fra Bøkhult i Långaryd, (Datter af Regimentskvartermester Sante Pehrsson og Katrina Gyllen- sten), gift II 1711 med Johanna Holtzberg, f. 1688, død 1735, Datter af Pastor Lars H. i Knärød. (Hendes ældre Søster Benedicta var gift med Pastor Niels Olufsen Kjerr- ulf i Weinge). Børn: a. Elsa Katarina Kjerrulff, f. 5. Marts 1698, død 1771, gift

1721 med Anders Wetterberg, f. 1693, død 2. Juni 1743, Kapellan i Torup i Gøteborg St.

b. Marta Susanna Kjerrulff, f. 13. Decbr. 1700, gift med en Underofficer Grønvall.

c. Engela Helena Kjerrulff, f. 4. Aug. 1713, død 17 . . , gift 1736 med Erik Paulin, død 9. Febr. 1755, Købmand i Varberg. (Deres Datter var som nævnt S. 66 gift med Pastor Johan Christoffer Kjerrulff).

d. Morten Fredrik Kjerrulff, f. 30. Aug. 1717, død 2. Maj 1785. Volontør ved skaanske Kavalleri 1737, Underoff. ved Adlerfeldske Regiment 1741, Adjudant ved Wille- brandska Reg. 1743, Løjtnant 1749, Kaptajn 1750. Blev 1768 Major og udnævntes ved sin Afsked 1784 til Oberst- løjtnant, R. af S. O. Blev 12. Septbr. 1772 adlet med Nav- net Kjerrulff von Wolffen. Var Ejer af Hellerø ved Bor- ås2. Gift 1754 med Marie Elisabet Browald, f. 7. Juli 1725, død 17. Novbr. 1798, Datter af Oberst Isak B. og Ingela Hammar. Børn: 1) Ingela Johanna Kjerrulff von Wolffen, f. 19. Marts 1756,

død 1787, gift 1786 med Erland Kafle (adl. Nr. 70), f. 7. Febr. 1753, død 1796, Ritmester ved Vestgøta Kavalleri.

1 Skarstedt: Gøteborg St. 978. 2 Anrep: Ættar Taflor II. 435.

70

2) Isak Kjerrulff von Wolffen, f. 2. Aug. 1760, død i Gø- teborg 26. Juni 1809, Sergent 1770, Underløjtnant i Artilleriet 1778, Løjtn. v. Älfsborg Reg. 1785, Kaptajn 1786, Major 1790, R. af S. O., gift 1. Oktbr. 1793 med Catharina Margareta Bethun, f. 24. Juli 1770, død 21. Aug. 1826; Datter af Major K. I. Bethun og Ingeborg Margrete Søderstrøm. Børn: a) Maria Margareta Kjerrulff von Wolffen, f. 3l. Juli

1794, død 1879, gift 1826 med Anders Gustaf War- lund, L 1787, død 1834, Præst i Kungsbacka.

b) Frederika Charlotta Kjerrulff von Wolffen, f. 8. Septbr. 1796, død 14. Aug. 1859, gift 1822 med Erik Gu- staf Frykmann, f. 31. Aug. 1786, død 1834. Gods- forvalter.

c) Katarina Margareta Kjerrulff von Wolffen, f. 3. Marts 1798, død 18 . . , Stiftsfrøken.

d) Anna Johanna Kjerrulff von Wolffen, f. 29. Marts 1802, død 1846, gift 1822 med Lars Fredrik Fryk- mann, f. 30. Novbr. 1799, død 1840, Godsforvalter ved Charlottenberg i Wärmland.

e) Martin Carl Kjerrulff von Wolffen, f. 3. Maj 1803, død 1867. 1821 Fänrik, 1823 Løjtnant, 1839 Kap- tajn, 1849 Major ved Älfsborg Regiment, Postmester i Borås, R. af S. O. Gift i 1836 med Emilia Sofia Hallin, f. 1818, død 18. Febr. 1838, gift 11 12. Juli 1840 med Charlotta Wilhelmina Nordquist, f. 7. April 1816, død 7. Aug. 1899. Børn: (1 Emilia Maria Kjerrulff von Wolffen, f. 17. Aug.

1841, død 4. Juni 1896, gift med Lorentz Bern- hard Quiding, f. 28. April 1833, død 2. Decbr. 1904, Major ved Älfsborg Regiment.

(2 Katarina Elisabet Kjerrulff von Wolffen, f. 19. Febr. 1848, gift med Frans Oskar Wallander, f. 2. Septbr. 1838, død 24. Maj 1892. Postmester i Lund, R. af W. O.

(3 Martin Robert Kjerrulff von Wolffen, f. 5. Maj 1850, død 28. Juli 1887. Stationsskriver ved Statsbanerne. Med ham uddøde Famil ien Kjerrulff von Wolffen paa Mandss iden.

C. Oluf Nielsen Kjærulf var født o. 1642 og blev 17. Maj 1664 indskrevet ved Universitetet i Greifswald, hvor han dog kun forblev kort, idet han 1. Septbr. 1664 blev indskrevet ved

71

Universitetet i København1, 1673 blev han Kapellan hos Jørgen Friis i Weddige og 1692 Præst i Weinge (begge Ste- der i Halland)2; han havde allerede 1. Marts 1678 faaet kongeligt Promotorialbrev paa det næste Pastorat, som ham tjen- ligt kunde blive vakant, hvilket Brev hans Svigerfader havde udvirket, da Armeen stod i Syllinge, og hans Udnævnelse skete paa Anbefaling af Generalmajor Tungel, men det var jo ganske vist en lang Ventetid til Trods for Promotorial- brevet. Pastor Kjærulf var ligesom sin Svigerfader dansk- sindet; de forrettede Vielser efter dansk Ritual og holdt Brude- taler paa dansk, og der var altsaa i saa Henseende stor For- skel paa ham og Broderen3. Oluf Kjærulf havde det Uheld, at hans Formue gik tabt ved Kaution for kongelig Befalings- mand Erik Memsen, der var gift med hans Hustrus Søster, og som havde faaet Underbalance. Han døde i Slutningen af Aaret 1700.

Gift med Magdelene Jørgensdatter Friis af Weddige, f. o. 1653, død 1731. Børn: 1. Ulrica Kjerrulf, f. 16 . . , død 17 . . , var trolovet med en

Sergent, men Trolovelsen ophævedes gennem en tysk Præst Zemler i Laholm, fordi hendes Forældre var imod Partiet. Hun blev vist 1730 gift med Feltvebel Samuel Wittberg.

2. Niels Olufsen Kjerrulf, f. 1675, død 21. Oktbr. 1758 (831/2 Aar), begr. 6. Febr. 17594. Blev 1695 Student i Lund og 1701 Præst i Weinge efter Faderen, samt 1746 Provst. Han var i sine sidste Aar blind, men prædikede dog og kunde kende en Sexstyver. Iøvrigt var han en god Sel- skabsmand, velnæret og anselig, og han havde et ret stort Bibliotek, men liden eller ingen Tid til at læse (1729). Blev gift 1703 med Benedicta Holtzberg, f. 1684, død 1753, Datter af Pastor Lars H. i Knäröd. (Hendes yngre Søster Johanna var gift med Pastor Niels Mortensen Kjerrulff i Wessige). Børn: a. Anne Elisabet Kjerrulf, f. 17 . ., død 17. ., gift 1732

med Nicolaj Qvarnløf, Herredsskriver i Biäre Herred. b. Christina Kjerrulf, f. 17 . . , død 1772, gift 1732 med Ja-

1 Birket Smith: Universitets Matr. I. 324. 2 Skarstedt: Gøteborg Stift 963, 972. 3 Den hallandske Gejstlighed synes ellers at være bleven forsvensket før den skaanske og blekingske, hvilket vel skyldes den Omstændighed, at Halland allerede 1645 kom under svensk Administration (se Fabritius: Skaanes Overgang II. 145 ff.) 4 Skarstedt: Gøteborg St 972 f.

72

cob Ekman, f. 1704, død 1753, Kronbefalingsmand paa Øringe (Weinge Sogn).

c. Anna Lucie Kierrulf, f. 17 . . , død 1773, gift 1726 med Anders Øhrvall, død 1748, Kronfoged. 1756 boede hun som Enke i Fäberga i Harplinge Sogn.

d. Oluf Kierrulf, f. 20. Febr. 1707, død 2. Decbr. 1750. Til Lund 1726, Magister i Tyskland, Kapellan i Weinge hos Faderen 1735 og Præst i Thorup 1743; død af Milt- syge og Svindsot1. Gift 1743 med Agneta Elisabet Hum- mel, f. 1720, død 1772, Datter af Pastor Christen H. i Snøstorp. Hun blev senere gift igen. Børn: 1) Niels Kjerrulf, f. Weinge 1744, nærmere ubekendt. 2) Sara Christina Kjerrulf, f. Thorup 1745, død 1800,

gift 1766 med Axel Delander, f. 2. Septbr. 1729, død 1. Juli 1804, Borgmester i Kongelf.

3) Johanna Kjerrulf, L 1,748, død ung? 4) Rebecca Kjerrulf, f. 1749, død ung?

e. Lars Kjerrulf, f. 23. Aug. 1716, død 20. April 1776, til Lund 1734, Magister 1738, præsteviet 1739, Kapellan hos Faderen i Weinge 1744, Vicepastor 1752, Præst i Weinge 1758, Provst 1768. God Taler2. Gift 11. April 1755 med Anna Petronella Mørck, Datter af Raadmand M. i Falkenberg. Ægteparret havde 5 Børn, af hvilke de 4 ældste vist døde unge, det 5. var 1) Beate Magdalene Kierrulf, f. 1760, død 1824, gift med

Johan Ulrik Danckwardt, f. 1742, død 1824, Over- jægermester.

3. Lars Olufsen Kierrulf, f. 1686, død 4. Novbr. 1758 (75 Aar)3; præsteviet 1717 til adjungeret Præst i Skredsvik, men han kom dog næppe hertil, og 1719 hedder det: 2 Aars Præst og noget længere Kollega i Uddevalla, saa han maa have været Lærer, før han blev Præst. 1719 blev han Præst i Spekerød, og 1751 blev han Provst. 1718 klagede han over, at han af 2 Skrivere i Uddevalla var bleven uddre- vet af sit Kammer. 1728 blev han slaaet paa et Bryllup og fornærmet af en Slyngel. 1730 henstillede han til sine 2 Menigheder at give ham Mikkelsdagsoffer i begge Kirker (Spekerø og Norum) for alle Sognebesøg baade hos rige og fattige, og det bifaldtes. Beboerne i Spekerød var mis-

1 Skarstedt: Gøteborg Stift 856, 975. 2 a. St. 973. 3 a. St. 756, 1135.

73

fornøjede med hans Præstegerning, og 1735 klagede de over, at han lod dem vente efter sig ved Gudstjenesten i 2 — 3 — 4 Timer, og til andre Tider hastede stærkt med Tje- nesten. 1720 blev han i Ødsmaal gift med Edela Benzonia, f. 1688, død 1773, Enke efter Niels Stabbæus, Præst i Uddevalla1. Børn: a. Oluf Kjerrulf, f. 1721, død 10. Jan. 1873; til Lund 1745,

præsteviet 1752 til adjungeret hos Faderen i Spekerød, Kapellan i Kongsäter 1768. Gift 1768 med Johanna Strøm. Barn. 1) Edla Birgitte Kjerrulf, f. 17 . . , død . . . .

b. Gabriel Kjerrulf, f. 19. April 1723, død 30. Novbr. 17812; til Lund 1747, Magister 1756, opholdt sig ved tyske Universiteter 1755—1757, præsteviet 1758, Bataillons- og Slotspræst i Älfsborg 1760, Garnisons- og Aftensangs- præst ved Kronhuset 1763, Præst i Spekerød 1770. Gift 1764 med Maria Katarina Sjøberg, f. 1735, død 1786 paa Bräcketorp, Søster til Herredsskriver Wilh. Sjøberg. Barn: 1) Edela Magdalena Kjerrulf, f. 1765, død 1768. 2) Lars Kjerrulf, f. 1767, død 1767. 3) Edela Kjerrulf, f. 30. Sept. 1768, gift med Hans

Christensson. (5 Børn). 4) Susanne Dortea Kjerrulf, f. 28. Marrts 1771, død … 5) Laurentius Simon Kjerrulf, f. 1774, død 1774. 6) Simon Gabriel Kjerrulf, f. 1776, død 1777. 7) Gustav Peter Kjerrulf, f. 8. Maj 1780, d. 12. Okt. 1818

Købmand i Uddevalla. Gift med Magdalena Hasselgreen, f. 1791, d. 25 Nov. 1874 efter at være gift 2. G. Børn: a) Carl Johan Kjerrulf, f. 1. Aug. 1812, d. 8. Novbr.

1852. Dr. med., Stadslæge i Uddevalla, Udgiver af flere medicinske Skrifter.

b) Gustaf Leonard Kjerrulf, f. 31. Juli 1814, d. 27. Aug. 1860, Brugspatron i Presthyttan i Dalarne og Rå- danefors i Dalsland. Gift I med Julia Louise Helling, f. 2. Jan. 1816, d. 17. Decbr. 1845; g. II 20. Juni 1849 med Charlotta Emilia Ulff, f. 9. Decbr. 1824, d. 2. Juni 1912 i Stockholm, Datter af Brugspatron Otto Fri- drich Ulff og Louise Geijer. Børn:

1 C. Sjøstrøm: »Gøteborgs nation«. Lars Stabbæus, Præst i Thorslanda, var Halvbroder til Gabriel Kjerrulf i Spekerød. (Skarstedt: a. St. 839). 2 Skarstedt: a. St. 757 f.

74

(1 Peter Kjerrulf, f. 22. Septbr. 1840, død 9. Novbr. 1907 i Stockholm, Bjergingeniør, Revisor. Gift 1898 med Hulda Augusta Hasselgren, f. 20. Oktbr. 1848, bor i Uddevalla.

(2 Johannes Gustaf Ferdinand Kjerrulf, f. 26. April 1842. Landbruger, senere (1913) bosat i Karlstad. Gift med Nelly Anderson, f. 1. Aug. 1848. D. Børn: (a Louisa Benedicta Matilda Kjerrulf, f. 2. Decbr.

1878. Sygeplejerske. (b Ester Emilia Charlotta Kjerrulf, f. 16. Marts

1881, gift med Pastor Ek i Strängnæs. (c Signe Maria Kjerrulf, f. 30. Septbr. 1888.

(3 Maria Magdalena Kjerrulf, f. 29. Jan. 1844, gift 1871 med Ernst Jacob Keyser, f. 26. Jan. 1846, d. 26. Marts 1905, Biskop over Skara Stift.

(4 Lovisa Henrika Kjerrulf, f. 18. Maj 1850, død 11. Marts 1891, gift med Charles Benoit Winsky, f. 1835, Professor i Paris.

(5 Charlotta Sofia Kjerrulf, f. 2. Nov. 1851, død 1852. (6 Bror Mårten Kjerrulf, f. 23. Septbr. 1853, død 1864. (7 Joel Otto Fredrik Kjerrulf, f. 31. Maj 1856, død

26. Febr. 1858. (8 Herman Kjerrulf, f. 10. Juni 1858, død 17. Novbr.

1907 i Stockholm, Artillerikaptajn paa Vaxholm. Gift 9. Septbr. 1894 med Vesta Helena Theel, f. 9. Septbr. 1871, Datter af Godsejer Carl Leo- nard Theel og Amalia Regina Åkerberg. Børn: (a Birgit Maria Regina Kjerrulf, f. 2. Juli 1896. (b. Steen Carl Herman Gustaf Kjerrulf, f. 1899.

(9 Gustaf Kjerrulf, f. 16. Jan. 1861, Veterinærlæge og Medicinalraad i Stockholm, Dr. Med. H.c. Gift 5. Novbr. 1893 med Johanna Bærtling, f. 31. Maj 1871, Datter af Købmand Georg Fredrik Bært- ling og Hilda Amanda Emilia Allbreckt. Børn: (a Astrid Kjerrulf, f. 25. Aug. 1894. (b Ingrid Margrete Kjerrulf, f. 13. Septbr. 1896. (c Lennart Gustaf Kjerrulf, f. 21. Juli 1899.

c. Gustaf Petrus Laurentius Kjerrulf, f. 15. Febr. 1728, død 1773. Kom til Lund 1752 og blev Magister 1758, præ- steviet 1760 til adjungeret Kapellan i Forshälla og blev senere Kapellan her. 1771 gjorde han Skandale paa et

75

Bondebryllup, idet han optraadte uanstændigt, og han var vist suspenderet et Par Gange1. Han var gift med Anna Maria Stabbæus, Datter af en i Nærheden af Forshälla boende Kirkeinspektør Gr. Stabbæus paa Simmersrød, men de havde ingen Børn. Hun ægtede 1774 Kjerrulfs Eftermand v. Beetzen, skønt hun nødig vilde have ham, og han blev senere sindssyg.

4. Carl Kjerrulf, f. o. 1687, død 1. Juni 1749 (62 Aar). Blev 1704 Student fra Lund, men først præsteviet 1713; var 1715-.1721 Vikar i Bokenäs og blev 1727 Præst i Rennes- løf2, 1727 siger han, at hans Kaldelse til Præstegerningen skete, da han var i sit 18. Aar, »i Ungdoms Raseri og Galskab«, men dette Udtryk synes dog ikke at være An- gerens, thi han var noget af en Smædeskriver og havde mange Stridigheder med Forskellige. Han var gift med Brita Bundi, f. 1686, død 1759. Børn: a. Oluf Kjerrulf, f. 17. Febr. 1717, til Lund 1736, præste-

viet 1742, var 1746 Naadensaarspræst i Onsala, men døde 176 . , uden at have opnaaet at faa Embede.

Biskop Wallin skriver 1751: »hvad hans d—p (Drukkenskab?) angår, ønskar jag, at den med 1/2 års suspension kunde botas«. Kjerrulf var derefter suspenderet et halvt Aarstid og benyttede dette Otium til at ægte en Snedkerdatter i Falkenberg. Gift 1752 med Brita Kirstina Liberg. Børn kendes ikke.

b. Greta Kierrulf, f. 1719, død 1773 i Rennesløf, gift 1745 med Admiralitetspræst Niels Ønberg.

c. Jacob Kjerrulf, f. 28. Jan. 1722, død 14. Jan. 1790. Stu- dent 1738, Magister 1745, Feltpræst 1749, Præst i Grå- manstorp og Wedby i Skaane 1764. Manglede ikke Evner3. Præstegaarden brændte 1781. Gift I med N. N., der døde 1753 i Landskrona. Gift II med Christina Wilhelmina Charlotta Lomberg, f. 1736, død 1807. Børn: 1) Christina Kjerrulf, f. 1763, død 11. Novbr. 1808, gift

1788 med Christian Ekenstedt, Dr. med. i Lund. 2) Carl Anders Kjerrulf, blev Magister 1775 og var 1779

—1783 Kollega ved Malmø Skole, hvorfra han efter Ansøgning afskedigedes, hvorefter han 1784 præste-

1 Skarstedt: Gøteborg Stift 305 f, 1075. 2 Skarstedt: Gøteborg Stift 241, 660, 1123, 1125, 1168 3 Cawallin: Lunds Stifts Herdaminne IV. 206 f. og V. 455

76

viedes til Huskapellan hos Baron Niels Gyllenstjerna paa Bjersgaard. Baronen nærede herrnhutiske Inter- esser, og Kjerrulf maa vel have forstaaet at give det Udseende af, at de havde fælles Anskuelser1, men længe beklædte han dog ikke denne Stilling, og efter at han 1786 havde været Naadensaarspræst i Chri- stianopel, blev han 1787 Kapellan hjemme hos Fa- deren i Gråmanstorp. Han var — synes det — en halvgal Kværulant, der i adskilligt mindede om Bed- stefaderen.. han brugte meget utilbørlige Udtryk om Øvrigheden, og efter at han 1789 var bleven anklaget for Konsistorium, fordi han ikke vilde oplæse en an- ordnet Krigsbøn, endte det med, at han blev lands- forvist, og han drog derefter til København, hvor han udgav adskillige Skrifter. I Aaret 1800 søgte han om Tilladelse til at vende tilbage til Sverige, men han synes ikke at have faaet den, og han døde 1838 i London. Han var gift og havde en Datter, Charlotta Kjerrulf, der blev gift med en Drejer S. Bjørkman i Gråmanstorp2, fra hvem en skaansk Præstefamilie B. nedstammer.

d. Elieser Kjerrulf, f. 1724, død 19. Septbr. 1786. Kom til Lund 1741 og blev Magister 1751, præsteviet 1754, Vice- kollega i Kongelf 1755, var der i 4 Aar og blev saa adjungeret i Uddevalla 1758, hvor han forestod Prov- stiet i Elfsyssel under Provst Wahlbergs Rigsdagsvirk- somhed. Var derefter Præst ved Kollered Brug i 1762 —1772 og omtaltes da som meget fattig. Endelig blev han 1772 Præst i Skredsvik, hvor han døde3. 1763 ægtede han Johanna Frederikka Borgenstjerna, f. 1734, død 22. Aug. 1786, Datter af den adlede Major Gabriel Stiernberg af Segerstad. Ægteparret havde mindst 4 Børn, om hvilke der kun vides lidet. 1) Carl Gustaf Gabriel Kjerrulf, f. 1764 (?).

En Datter af ham var gift med Henry Charles Moore, ansat ved Kommercekollegiet i London.

2) Brita Christina Kjerrulf, f. 1765, død 1819, gift med Bengt Daniel Götensten, f. 29. Maj 1751, død 26. Juli 1816, Præst i Träsløf.

1 Cawallin: Lunds Stifts Herdaminne IV. 206 og V. 455 samt Barfod: Skånska Adeln, S. 339 og 353. 2 Se Cawallin: Lunds Stift V. 505. 3 Skarstedt: Gøteborg Stift 716, 896.

77

3) En Datter, levede 1825. 4) Johan Fredrik Kjerrulf, f. 1775, maaske Fader til

nedennævnte. ? a) Johan Friedrich Martin Kierulff, f. i Slesvig By 9.

Decbr. 1806, døbt 24. Febr. 1807 i Slesvig Dom- kirke. Er i Døberegistret indført som Søn af den fra hendes Ægtefælle, Barber Johan Peter Johansen, d. 1. Decbr. f. A. fraskilte Magdalena Margareta Friederika Kernik. Fru Magdalena havde ganske vist opgivet Barber Johansen som Fader, men han nægtede at være det. Barnet er ikke døbt med Efternavn, men det er senere tilføjet i Kirkebogen, og antagelig har den rigtige Fader været Johan Friederich Kierulff hos Generalkrigskommissær v. Roepstorff, thi han er indfort som Nr. 1 af Mand- fadderne. Fru Magdalena blev anden Gang gift med Gæstgiver Sormani i Slesvig, hvor Sønnen blev opdraget. Han gik i Domskolen, nød bl. a. Undervisning af Olshausen og viste allerede som Skolediscipel Anlæg for at holde Forelæsning, hvorfor han var en velset Gæst hos Herredsfoged Christiansens, med hvis Sønner — de senere Pro- fessorer — han kom til Universitetet i Kiel. Hans senere Hustru var ligeledes Datter af Herredsfog- den, og han blev saaledes Svoger til den proviso- riske Regeringsstatholder Wilh. Beseler. Ved Uni- versitetet i Kiel studerede han Jura, og trods megen Afbrydelse paa Grund af Sygdom tog han 1829 den slesvigske juridiske Eksamen med første Karakter (Gottorp), og 1831 tog han i Kiel den juridiske Doktorgrad. 1834 blev han overordentlig og 1839 ordentlig Professor i Kiel. 1843 blev han Overappellationsretsraad i Rostock og 1852 Vice- præsident i denne Ret; derefter blev han Præsi- dent for de 4 Fristæders Overappellationsret med Bopæl i Lybeck, hvilken Stilling han beklædte med stor Dygtighed op i en høj Alder. 1848—49 var han Medlem (for Rostock) af Nationalforsamlingen i Frankfurt a. M., men traadte 1849 ud sammen med mange andre.

Han døde i Lybeck 17. Juli 1894, og saa vidt

78

jeg har kunnet faa oplyst, er hans Efterkommere uddøde. Er Forfatter til talrige Skrifter1. Gift 18 . . med . . . . . . . . Christiansen, f. . . . ., død . . . . . Børn: (1 N . . N . . Kierulff, f. 18 . ., død ung, Sagfører i

Hamburg. (2 Julie Kierulff, f. 18 . ., død Lybeck 13. Jan 1910,

ugift. (3 Friedericke Kierulff, f. 18 . . , død Lybeck 7. Decbr.

1912, ugift. e. Matias Kjerrulf, f. 1730, var Student og blev Korporal;

kaldes 1770 »en forløben Student, en afskediget Kor- poral«2. Han er muligvis gaaet i dansk Krigstjeneste, og maaske var nedennævnte hans Søn.

? 1) Elieser Kierulff, f. o. 1771, død i Hobro 3. Jan. 1822. 1792 blev han Underofficer i den danske Arme og var 1815 avanceret til Vagtmester ved Liv-Regimen- tets Rytteris 2. Eskadron. Han blev den 11. Juni 1815 udnævnt til Postmester i Hobro3. 1821 skrev han til Regeringen, at han i Løbet af de 5 Aar, i hvilke han havde været Postmester i Hobro, var kommen i trængende Omstændigheder, dels som Følge af Embedets ringe Indtægt, der havde været util- strækkelig til ham og hans Families Underhold, og dels som Følge af flere tilstødende Uheld ved Købet af en passende Bopæl og nogle Markjorder. Det var jo i Landbrugskrisens Tid, og straks efter Købet faldt hans Ejendom saaledes i Værdi, at han havde tilsat Størstedelen af sin ringe Formue og lidt et Tab paa over 3000 Rbd., der var tilfaldet, ham med hans Kone, saa han. nu befandt sig i de mest trængende kymring over de ham tilstødte Genvordigheder og daglige Næringssorger havde undergravet hans Hel- bred, saa han i 2 Aar idelig havde haft nødig at bruge Læge og i de sidste 3/4 Aar uafbrudt havde maattet holde Sengen. Han bad derfor om Under-

1 Medd. fra Slesvig Kirkebog, Statsarkivet der, Allgemeine deutsche Biografi, Bd. 55, S. 513, Medd. fra Statsarkivet i Lybeck, jfr. Dansk Biografisk Lexicon. 2 Skarstedt: Gøteborg Stift 966. 3 Generalpostdirektionens Forestillingsprotokol 1815 S. 131.

79

støttelse af Postkassen og vedlagde Attester fra By- fogden og Distriktskirurg Petersen1. Der bevilgedes ham for de forløbne 5 Aar en Gratifikation paa 200 Rdl. Sølv. Faa Dage efter døde han, og hans Bo var fallit2. Han var gift med Johanne Marie Saur- vad, der overlevede ham. Ægteparret havde kun et Barn: a) Johanne Helene Bolette Kierulff, f. Hobro 4. Juli

1820, død Hedensted 6. Novbr. 1844 under et Be- søg i Konstantia Kro3.

___________

1 Forestillingsprotokollen 1821 13/12. 2 Hobro Skifteprotokol. 3 Skifte findes ikke i Hatting H.

6

NØRHOLMLINIEN. Da den Linie, hvis Forhold nedenfor skal gøres til Gen-

stand for Omtale, blomstrer saa frodigt i Nutiden, er det be- klageligt nok, at jeg maa begynde med at udtale, at jeg ikke ved, paa hvilken Maade den er knyttet til de ældste Led af Slægten Kjærulf; jeg kan desangaaende kun fremsætte en For- modning, som det maa være Fremtiden forbeholdt at stadfæste eller afkræfte, om det da ellers nogensinde lykkes at faa Spørgs- maalet opklaret; selv har jeg anstrengt mig meget derfor, men til Dato uden Held, og Genealogen kan ofte fristes til at sige: Er Lykken ikke med, da er al Vor Møje forgæves.

Som anført Side 18 havde Anders Kjærulf i Fogedgaard og Marin Bertelsdatter en Søn Bertel Andersen Kjærulf, der Ifølge Dyrskjøts Optegnelser ejede Bjørum, Aslund og meget mere Gods i Kjær Herred1, men selv om vi indskrænker Ejendomsbegrebet til kun at gælde Parter af Bondeskylden af disse Gaarde, maa vi dog for Aslunds Vedkommende nære nogen Betænkelighed ved Rigtigheden af det anførte, og det turde være sandsynligere, at Aslund, כ: Øster Aslund i Ø. Hassing Sogn, har været blandt det Gods, som blev forbrudt i Klementsfejden eller Grevefejden, og som Slægten ikke senere formaaede at genindløse. 30. Maj 1552 blev Ø. Aslund, som da var delt i 3 Gaarde og brugtes af en Peder Thomsen og en Rasmus Jensen, nemlig mageskiftet fra Kronen til Aalborg Hospital, som allerede 1444 havde faaet Gaarden V. Aslund i Nabosognet V. Hassing foræret2, og Klo- strets Forstander Peder Jensen havde 1548 anmodet Kongen om at faa Ø. Aslund ved Mageskifte3. I Præsteindberetning af 1553 siges den at bestaa af 5 Gaarde byggede i én samt af 3 Bol, og

1 Universitetsbibl. Additam. 117 in fol., jvf. Langebeks Excerpter 187 2 Danske Magazin 5. II. 185. 3 a St. 4. II. 176.

81

den brugtes 1562 af Rasmus Jensen i Forbindelse med en Mads Jensen1.

Mageskiftet med Kronen synes dog ikke at være gaaet i Or- den for Aalborg Hospital, og 10. Decbr. 1567 hører vi første Gang Gaarden nævnt i Forbindelse med Kjærulfnavnet, idet Ber- tel Kjærulf da fik Livsbrev paa den, efter at hans Fader Anders Kjærulf havde fæstet den til ham af Lænsmanden paa Aalborg- hus Otte Brahe2. Gaarden vedblev ogsaa at høre til Kronen i de følgende Aar indtil 1579, da den sammen med meget mere Gods blev mageskiftet til Henrik Gyldenstjærne til Aagaard, og med hans Søn Predbjørn Gyldenstjærne til Vosborg kom den under Vraa, hvortil den laa, indtil den ca. Aar 1800 blev solgt til Selveje for 2600 Rdl. I Matriklen 1662 staar Gaarden an- ført for Hk. 12 Tdr. og en Skyld af 1 Td. Smør; der kunde til den saas 12 Tdr. Rug, 6 Tdr. Byg og 6 Tdr. Havre, og dens Høavl ansloges til 90 Læs; den var da Enestegaard, havde ikke Markfællesskab med andre, og den var vel ved Magt. Ved Matrikuleringen af 1688 blev Ø. Aslund skyldsat for 13 Tdr. Hk., og efter Matriklen 1844 havde den ca. 16 Tdr., den har altsaa i Aarhundreder været blandt Egnens større Bøndergaarde. Forøvrigt har den siden Bertel Kjærulfs Dage været beboet af hans Efterkommere.

Efter denne lille Afstikker vender vi os atter til Bertel Kjær- ulf. Han var i Følge Dyrskjøt født 1528 og skal være død 1558, men som vi ovenfor har set, maa sidstnævnte Aarstal være urigtigt, efter som han 1567 fik Livsbrev paa Aslund. Han er maaske dog nok død 1568, og i hvert Fald var han død før 30. Novbr. 1579, da hans Enke Gjertrud nævnes som den, der stod for Gaarden3. Han var gift med Gjertrud Pedersdatter Munk af Haubro, der i Følge Dyrskjøt var Datter af Peder Munk og Mette Benderup. Det maa antages at have været den Peder Munk, der i Danmarks Adels Aarbog anføres som Stamfader til den nyere Slægts ældre Linie, og naar Dyrskjøt siger, at Mette Benderup var af Munk Elbæks Slægt, og Munk Elbæk, i Grarup henregnes til Slægten Vognsen, ligger Forklaringen vel i, at denne Slægt Vognsen førte samme Vaaben som Slægten Bende- rup (et af Sort og Sølv delt Skjold.) Om Gjertrud Munk siger Dyrskjøt endvidere, at hun var født 1530, og at hun 1548 blev gift med Bertel Kjærulf, efter hvis Død hun ægtede Niels Win-

1 Bispearkivet og Aalborghus Jordebog. 2 Kancelli Brevb.; Otte Brahe var Lænsmand 1556-1567. 3 Originalt Mageskifte 405, og Jydske Reg. II. 641 b.

6*

82

ter i Beltoft (Slet Herred), med hvem hun ogsaa havde Børn. Heri er der noget dunkelt, thi Niels Winter, som Dyrskjøt kalder af Nandrup, og som maaske nok paa Spindesiden nedstammede fra den adelige Slægt Winter fra Nandrup paa Mors, men som iøvrigt hørte til en anset Selvejerbondeæt fra Næsborg i Slet Herred (se ogsaa Holtetlinien), blev 3. Aug. 1578 gift i Hau- bro med Bodil Pedersdatter Munk, der endnu 1610, 1617 og 16241 boede i Selvejergaarden i Beltoft. Man kunde tænke sig, at Dyrskjøt havde taget fejl, men paa den anden Side vilde en saadan Fejltagelse være mærkelig, da Dyrskjøt havde sin Viden fra Bertel Kjærulf den yngre paa Aslund, f. 1582 og Dattersøn af Gjertrud Munk i hendes Ægteskab med Bertel Kjærulf den ældre, og Dyrskjøt havde tillige i sine Genealogier anført de Børn, som Gjertrud Munk havde med Niels Winter2. Rimelig- vis har Niels Winter da først været gift med Gjertrud Munk, som efter sit Ægteskab med ham er vedbleven at staa som Bru- ger af Ø. Aslund, som maaske en af hendes Paarørende har drevet, og efter hendes Død omkring 1578 har han ægtet Bodil Munk, eller ogsaa er her Tale om to Mænd i Beltoft af samme Navn — Niels Winter —, Fader og Søn, der var gift med to Søstre fra Haubro. Spørgsmaalet er dog kun af underordnet Interesse i Henseende til Kjærulfernes Historie, men det kan dog bemærkes, at som Børn af Niels Winter i Beltoft nævnes 1637 Peder Munk Winter og en Gjertrud Winter m. fl., men ingen Bertel Winter.

Bertel Kjærulf og Gjertrud Munk skal have haft 6 Børn; Dyrskjøt havde dem i sine forsvundne Stamtavler, og beklagelig- vis kender vi nu kun et, nemlig Datteren Anne, fra hvem As- lundlinien nedstammer. Medens man gennem Kjær Herreds Tingbøger og andre Arkivalia saa noget nær har kunnet rekon- struere Dyrskjøts Genealogier, er Bertel Kjærulfs Børn fuldstæn- dig forsvundne paa Datteren Anne nær; men da hans Enke drog til Himmerland, ligger det jo nærmest at antage, at Bør- nene ogsaa er komne søndenfjords — paa Nibeegnen — og da vi netop her træffer en Del Kjærulfer, som ikke godt kan anbringes i andre Linier, er der største Sandsynlighed for, at det er Bertel Kjærulfs Descendenter. Men Beviset, som man skulde have gennem et Lovbud af jordegent Gods el. l., mangler som sagt; nogle Undersøgelser i de ældste Tingbøger fra Hornum,

1 Aalborghus Læns Jordebog, Aalborg Tingbog 1625 25/7. 2 Se de ældste Led S. 5

83

Slet og Aars Herreder har intet Udbytte givet, og Bertel Kjær- ulf’s Descendenter synes ikke at have haft jordegent Gods i Vendsyssel.

Vi faar antagelig følgende Genealogi: Bertel Andersen Kjærulf i Aslund, f. 1528, død o. 1570, gift

1548 med Gertrud Pedersdatter Munk, f. 1530, død .... 6 Børn: I-III ubekendte.

IV. Anne Bertelsdatter Kjærulf, se Aslundlinien. V. Anders Bertelsen Kjærulf, f. o. 1550, der antagelig boede i

Himmerland. Børn: A? Peder Andersen Kjærulf, boede 1629 i Nørholm ved Nibe1

og er vist den Peder Kjærulf, der 1632 ikke kunde svare den paabudte Madskat af det af ham iboede Bol i Nør- holm, som tilhørte Kronen2.

B? Bertel Andersen Kjærulf, er vist ham, der 1631 havde Proces med Kaptajn Zakarias Rogge i Bisgaard i Jets- mark Sogn angaaende nogle Heste, som Kaptajnens Søn Hans Rogge havde leveret Bertel Andersen 1627, »det første Aar, Fjenderne kom her i Landet, der han (Vid- net) stod og holdt Vagt ved Baalet«3. Bertel Andersen Kjærulf boede 1636 i Gaarden Holmen i Hune Sogn4, og han blev 20. Oktober 1656 begravet i Hune.

Af hans Børn kendes kun 1 Søn. 1. Anders Bertelsen Kjærulf, f. . . . ., død 1673 paa Hol- men i Hune5, gift med Johanne Pedersdatter, der 1673 havde Strid med Kapellanen Hans Pedersen (Kjærulf) i Saltum (se Holte t l inien) angaaende Markfred; hendes afdøde Mand havde taget Hr. Hans' Plage i Hus, og Johanne Pedersdatter og hendes Søn havde fremsat uartige Beskyldninger mod Kapellanen6 a. Niels Andersen Kjærulf, nævnes sammen med Mo-

deren i den ovennævnte Proces, men da Familien ikke senere har efterladt sig Spor i Sognets Kirke- bog, er den antagelig kort efter rejst fra Egnen. Maaske er Niels identisk med den Matros og aar- lige Maanedstjener i Flaaden Niels Andersen Kjær- ulf, efter hvem der 1707 holdtes Skifte i Køben- havn. Han var i saa Tilfælde gift med Toge (Tove)

1 Aalb. Tingbog 12/10 1629. 2 Aalborghus Lænsregnsk., Madskatten til Fastelavn 1632. 3 Hvetbo H. Tingbog 1631 30/7. 4 a St. 1636 15/5 og 15/10. 5 »døde« mangler i Kirkebogen. 6 Se min Hvetbo Herred, 11. 260.

Deleted: “

Deleted: ”

84

Mortensdatter, boende i Laxegade hos Koffardiskip- per Peder Eriksen, og de havde kun 1 Barn, Niels Nielsen Kjærulf, f. o. 1704, hvis Formynder var Matros og Maanedstjener David Johansen Windsen af 3. Kompagni1.

VI. Bertel Bertelsen Kjærulf, hvis Navn intet Steds er truffet, men som antagelig har boet i Himmerland (Nibeegnen) i Slutningen af det 16. Aarh. Børn: A. Maren Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1595, død ca. 27. Okt.2,

begravet i Nørholm Kirke ved Nibe 4. Novbr. 1656. Gift med Poul Nielsen Kraas, f. o. 1580, død 1649. Poul Kraas (Kras, Krase, Kraase, Navnet udtales med langt a) boede 1610 i Nørholm, hvor han vist var Birkefoged og var en af Egnens Stormænd. Antagelig var han Broder til den samtidige Herredsfoged i Hornum Her- red Lars Nielsen Kraas i Molbjerg i Ø. Hornum Sogn, hvis Søn senere var Værge for en af Pouls Døtre, og ligesom saa mange andre synes han at have været interesseret i det store Limfjords Sildefiskeri, thi vi ser ham i Forretningsforbindelser rundt om, og han havde Ejendom i Kattesundet i Aalborg3. Han var aabenbart en Mand, der nød Anseelse i vide Kredse, vi ser saaledes, at han var nærværende, da Ane Pedersdatter Kjær- ulf paa Egholm o. 1620 delte sin Gaard med Sønnen Peder Kjærulf (se E g h o l ml in i en )4, og ligeledes ser vi, at han stod i Forbindelse med Kjærulferne i Vadum. 1631 havde Jens Andersen i Vadumtorp beligget Her- redsfogden Lars Pedersen (Kjærulfs) Datter, og da Jens Andersens Hustru var beslægtet med Lars Pedersens Datter i saa nær Grad, at Mandens Elskovshandel var kriminel, rømte Jens Andersen, da Sagen mod ham blev forfulgt til Herredstinget af Lænsmanden paa Aalborg- hus, og hans halve Boslod blev tildømt Kronen5. Jens Andersen maa imidlertid have faaet Sagen ordnet, thi i Efteraaret 1632 var han atter paa Egnen. Den 29. Ok- tober 1632 kom Poul Kraas og Jens Christensen Klit- gaard fra Nørholm gaaende gennem Bispensgade i Aal- borg paa Vej til Slottet for at lade Kongens Skat skrive.

1 Underadm. Skifte 8/7 1707 (fol. 382) 2 Skifte afholdt 30.-Dagen: 27. Novbr. 3 Aalborg Tingbog 1648, fol. 20. 4 Aalborg Ting- bog 1625 8/8. 5 Kjær H. Tingb. 1631 7/6, 21/6, 26/7 og 9/8, se iøvrigt den danske adelige Linie.

85

De mødte da Jens Andersen, og da de kom tæt hen til ham, tog Poul Kraas sin Hat af og rakte sin Haand ud imod ham og ønskede ham velkommen hjem. Men Jens Andersen greb sit Værge, som han gik med under Armen, og sagde til Poul: »Du skal faa den Del, du bør at have, for det, du har gjort imod mig i min Fra- værelse,« og i det samme løb Jens Andersen ind paa Poul Kraas og stødte ham for Brystet med sin højre Haand samt »skjæbede« med Munden. De to Nørholm- boere stødte ham nogle Gange bort; men saa sagde Jens Andersen til Poul Kraas: »Er du saa god en Karl, som du holder dig for, kom da med udenfor Byen og slaa fra dig,« hvortil Poul Kraas sagde: »Du er ikke den, som jeg eller nogen god Karl bør at slaas med, men der skal blive »slaast« med dig paa de Steder, som du fortjener,« og saa gik Poul Kraas til Slottet, medens Jens Andersen svang sin Kaarde og truede og undsagde ham. Poul Kraas lod saa Jens Andersen tiltale ved Aalborg Byting og fremlagde her et Tingsvidne af Nørholm Birketing 21. Decbr. 1632 med Jens Klit- gaards Vidnesbyrd. Jens Andersen forlangte imidlertid Sagen behandlet ved sit Værneting1.

Poul Kraas var Ejer af en Del af Rævsgaard i Va- dum, og 1651 indstævnedes hans Børn for Kjær Her- redsting i Anledning af en Udskiftning af Ø. Halne Kær2. Det kan jo ogsaa tænkes, at disse Børn havde faaet omkrevne Gaardsparter fra deres Moder, idet hun ved Skiftet efter Poul Kraas kan have udlagt Børnene Par- ter i Rævsgaard i Stedet for andet Gods, som hun øn- skede at beholde. Saa vidt vides, havde hun 9 Børn, der dog her maa forbigaas.

1632 gav Poul Kraas og Hustru en Prædikestol til Nørholm Kirke, 1643 lod de den male, og 1649 døde han i Følge et nu forsvundet Epitafium i Kirken3. 1650 lod Maren Bertelsdatter Kjærulf Altertavlen i Nørholm Kirke staffere, »som hendes salig Mand havde udlovet,« og 2. Decbr. 1650 havde hun Maren Jacobsdatter, salig Bernt Hincheldeys Enke i Aalborg, indstævnet for Aal- borg Byting for Gæld til Poul Kraas. Nævnte Hinchel-

1 Aalborg Tgb. 1632 24/12 og 1633 25/2. 2 Kjær H. Tgb. 1651 16/9 og 23/9. 3 Danske Atlas.

86

dey havde været Købmand i Aalborg, og det ses ligeledes, at Poul Kraas stod i Handelsforbindelse med den bekendte Købmand Jens Bang i Aalborg1.

B. Peder Bertelsen Kjærulf, f. o. 1600, død Nørholm 16. Juni 1670. Han boede 1632 i Nørholm og nævnes da blandt Kronens Tjenere i Madskatregnskabet. Der nævnes ogsaa 1631 i Mandtallet til Pengeskatten en Peder Kjær- ulf i Nørholm, og det er sandsynligvis ham; men der boede jo paa samme Tid (1632) en anden Peder Kjærulf i Nørholm, som anføres blandt Yderne af Madskat, eller rettere, han anføres blandt dem, hos hvem der af forskellige Grunde ikke kunde faas Madskat. Sidst- nævnte Peder Kjærulf er antagelig den Peder Andersen Kjærulf, der er omtalt Side 832. I Rigsarkivet findes et Par Aftryk af Peder Bertelsen Kjærulfs Sig- net3 fra 1634 og 1635; det viser Bogstaverne P. B. K. over et Bomærke. Det Bol, Peder Kjærulf boede i, kaldtes Hyllegaard.

Peder Bertelsen Kjærulf var gift med Kirsten Si- monsdatter, død 1. Aug. 1684 i Nørholm. Hun havde tidligere været gift med en Anders ........... og ægtede 3. Gang 5. Maj 1672 i Nørholm Jens Nielsen Vestergaard.

5. Marts 1642 gav Peder Kjærulf Afkald til Herreds- fogden i Hvetbo Herred Christen Nielsen i Kalsensgaard for den Arv, som hans Hustru Kirsten Simonsdatter kunde tilfalde efter hendes Fader Simon Pallisøn og efter hendes Søster Birgitte Simonsdatter. Hendes Broder Søren Simonsen gav ligeledes Afkald 12. Marts 16424. Hendes Moder Else Pedersdatter døde 16. April 1673 i Nørholm.

Peder Bertelsen Kjærulf synes at have haft følgende Børn: 1. Bertel Pedersen Kjærulf, f. o. 1643, nævnes 15. og 29.

Juli 1670 i Nørholm Birketingbog, men maa være død uden Livsarvinger eller bortrejst for 1702, da han ikke anføres som Arving efter Søsteren.

2. Karen Pedersdatter Kjærulf, f. 1645, begr. V. Hassing 4. Okt. 1702 (57 1/4 Aar). Gift med Oluf Michelsen Wedschefeld, f. o. 1648, død 26. Marts 1703. Han

1 Wulff: Jens Bang S. 242. 2 Jvf. Aalborg Tingbog 12. Oktbr. 1629. 3 Bilag til Aalborghus Lænsregnsk. 4 Hvetbo H. Tingbog.

87

var Broder til Præsten i Rønne Christen Mikkelsen Schottving (imm. 1662 24/4 uden Efternavn) og var ligesom denne Student fra Aalborg, saa han antagelig var fra denne Egn. Oluf Wedschefeld deponerede 18/7 1667 (uden Efternavn) og fra 1676—1696 var han derefter 2. Lektiehører i Aalborg. Han avancerede ikke, da han havde forsømt at tage Baccalaureigra- den, men tog den derefter 17. Maj 1696 og blev saa Degn i V. og Ø. Hassing, i hvilket Embede han døde. Han havde været gift som Hører med Dorte Mads- datter, der døde o. 1692, og med hende havde han to Sønner, der døde som smaa. Hans 2. Ægteskab var barnløst1.

3. Sidsel (Inger) Pedersdatter Kjærulf2, f. o. 1646, d. før 1702. Gift i Nørholm 1664 med Svend Christensen i Binderup, d. før 17023.

Dette Ægtepar havde 3 Børn, hvoraf 1 antog Navnet Kjærulf, nemlig: a. Peder Svendsen, f. 16 . ., boede 1702 i N. Øxe i

Brovst Sogn. b. Christen Svendsen Kjærulf, f. o. 1672, begr. Strømsø

23. Okt. 1738 (66 3/4 Aar). Boede paa Strømsø, hvor han tog Borgerskab 20. Decbr. 17004. Gift I.? Strømsø 1701 med Karen Gundersdatter Flor. Gift II. Ullensaker (Trøgstad) 28. Juni 1713 med Maren Christoffersdatter Gram, der døde 1716, antagelig i Barselseng. Manden fik 3/8 1716 Bevilling til at hensidde i uskiftet Bo. Gift III. Sandefjord 15. Decbr. 1716 med Antonette Augusta Toft.

Af hans Børn kendes (af 2. Ægteskab); 1) Karen Christensdatter Kjærulf, f. Strømsø 7. April

1714, død Strømsø 11. Juni 1773, gift med Pe- der Schultz, Klokker i Vang paa Hedemarken. 7 Børn, hvoraf 3 blev voksne.

2) Margrete Christensdatter Kjærulf, f. Strømsø 21.

1 Se Tauber: Biogr. Notitser I. 90, Hundrup: Conrektorer og Hørere i Aalborg S. 25 samt Skiftebreve i Aalborg Bispearkiv. 2 Kaldes i Nørholm Kbg. Sidse l ; i Skiftet efter Søsteren Karen kaldes hun Inger. 3 Der haves ikke Kirkebog for Binderup Sogn for hin Tid og heller ikke for Voxlev Sogn, i hvilket der ogsaa findes et Binderup 4 Medd. af 0. B. Sagfører Juel i Drammen, jvf. Ph. Tidsskr. 3. II. 275.

88

Januar 1716, død Strømsø 20. April 1777, gift Strømsø 24. Maj 1743 med Christian Carl Sahm, død 5. Okt. 1757 (ingen Børn).

c. Niels Svendsen Binderup, f. før 1677, tjente 1702 paa en af Oberst Lewetzaus Gaarde i Jylland (Byg- holm eller Restrup?).

4. Else Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1647, død Nørholm 1697, begr. 15. Juni, 50 Aar. Gift i Nørholm 16. April 1680 med Peder Madsen Møller. Ingen Børn.

5. Johanne Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1649, død Nørholm 10.Januar 1685.

6. Et Misfoster, et Drengebarn, f. og død 13. Januar 1651. Barnet beskrives meget indgaaende af Degnen Kield Sørensen, men Kirkebogen er medtaget af Fugt, saa en Del ikke kan læses. Naar Barnet laa paa Ryggen, stod Hovedhuden ned over Panden som en Kasket eller Hue, men ellers var det et dejligt Ansigt. Barnet synes at have manglet Hjærneskal.

C. Søren Bertelsen Kjærulf, f. o. 1600, død i Nørholm 21. Febr. 1659. Boede i Klitgaard, gift o. 1640 med Maren Jensdatter, f. o. 1610, død i Klitgaard i Nørholm 21. Febr. 1679. Hun var formodentlig Datter af Jens Jen- sen i Klitgaard, der nævnes 16311.

Efter Kjærulfs Død ægtede hun Urban Andersen Gjedsman, f. 1629, død 1688, der ligeledes boede i Klit- gaard i Nørholm og var Ridefoged til Restrup. Han hørte antagelig til den samme Slægt som den bekendte Aalborg Borgmester Jacob Urbansen Gjedsmand (d. 1682), der var Søn af Urban Jacobsen, Borger og Feldbereder i Aalborg2. Han er maaske identisk med den Urban Andersen, der 1658 og 1659 var Foged paa Vang i Sul- sted Sogn.

I Nørholm Kirke findes et Epitafium fra 1666 over Maren Jensdatter og hendes tvende Mænd3 samt hendes Børn med Kjærulf. Kjærulf er den af Ægtemæn- dene, der staar længst til Venstre. Det vilde iøvrigt væ- re en smuk Opgave for hans Efterkommere at lade dette prægtige Mindesmærke restaurere; det trænger højlig dertil. Epitafiet viser Afbildninger af samtlige Personer,

1 Mandtal til Pengeskatten (Aalbh. Læn). 2 Se Kjærulf, den danske adelige Linie. 3 Jvf. Danske Atlas V. 54 og Ph. Tidsskr. 5. 11. 255.

89

og man ser, at der foruden et Barn, død spæd, og en Datter, død som lille, var 4 Sønner1, hvoraf den ene er betegnet som studerende ved Hjælp af en rund Krave i Modsætning til Brødrenes firkantede.

Epitafium i Nørholm Kirke over Søren Bertelsen Kjærulf, Hustru og Børn samt hendes anden Mand.

Ligeledes findes i samme Kirke, i Langskibets Midter- gang foran Koret, en stor og smukt hugget Gravsten over Urban Andersen Gjedsmand og hans to Hustruer Maren Jensdatter og Ane Poulsdatter.

1 I Ph. Tidsskr. 5. II. 255 staar fejlagtigt 3 Sønner og 1 Datter.

90

På Kjærulfepitafiet (læs: gravstenen) staar: Her huiler Erllig oc welact Mand : S : Søren Bertelsen Kierull som døde Aar 1659 den 21. Febr. Oc hans K. Hustru Maren Jensdatter som døde Aar 16.. den 21. Febr. Oc deres Børn1 Item Urban Andersen Giedzmand som døde Aar 16.. den ….

Poul, Peder, Jens, Bertel, Søren Kjærulf, Urban Andersen

og Maren Jensdatter.

Søren Kjærulf synes at have været en nogenlunde velsitueret Mand, thi 20. Januar 1648 pantsatte Else, sal. Poul Pops כ: Elsebe Thorschmeden af Flensborg, gift med Poul Poulsen Pop, d. 1630), 3 Boder liggende i Kattesundet i Aalborg, næst norden for Poul Kraases Ejendom, som Christen Thomsen nu iboede, til Søren Kjærulf i Klitgaard for 100 hele enkende Rigsdaler in specie, som han havde laant hende indtil Snapsting 1649 (Aalb. Tgb. 1648, fol. 20 b).

1 I stedet for »Oc deres Børn Item«, har der tidligere staaet »Erlig oc velact Mand«.

91

Søren Kjærulf og Maren Jensdatter havde 6 Børn, af hvilke en Datter, f. o. 1644, døde som Barn (Epita- fiet) og Sønnen Søren, døbt Nørholm 24. Okt. 1652, ligeledes døde som lille (Epitafiet), de øvrige var: 1. Bertel Sørensen Kjærulf, f. i Klitgaard o. 1642, blev

1663 Student fra Aalborg og 31. Decbr. 1669 kaldet til Medhjælper og Efterfølger hos Svend Pedersen Farstrup, Præst i Vester og Øster Bølle, hvem han efterfulgte 1671. Han døde 16761. Hans Hustrus Navn har jeg intet Steds kunnet finde, i Skattemand- tallet 1673 anføres hun kun som Hustru. Hun maa have været gift 2 Gange, thi hendes Søn Bertel Kjær- ulf paa Udstrup omtaler i sit Testamente sin Halv- søsters Børn i Thy.

Bertel Kjærulf havde kun 2 Sønner, der 1682 havde Farbroderen Jens Kjærulf paa Gjøl til Værge, da de indstævnedes for Faderens Gæld til Kjeld Bøg i Viborg2. a. Søren Bertelsen Kjærulf, f. o.1675, død 1748, begr.

26. April i Husby Ved Ringkøbing (73 Aar). Degn i Husby. 1702 var han »dansk Skolemester« i Nibe og søgte da om Privilegium herpaa. En og anden kom, fra Landet og gjorde ham Indpas, hvorimod han vilde forsyne Skolen med en dygtig Hører. Biskoppen erklærede, at han var en meget dygtig Person, og 15. November fik han den kongelige Bevilling3. Men der har vel været for lidt Søg- ning i Nibe, thi 1708 var han dansk Skoleholder i Viborg4.

3. December 1704 ægtede han i Foulum Mette Marie Hansdatter Paludan, f. o. 1684, d. 175 ., Dat- ter af Præsten Hans Paludan i Foulum (Tjele- Vinge)5 og Lene Sørensdatter. Hun havde som 14-aarig lidt den Tort at blive voldtaget af Rit- mester Didrik Levetzau til Tjele og fik med ham Datteren Mette Paludan, men muligvis har hun bragt Kjærulf Midler, thi Ritmesteren havde maattet give hende 2500 Rdlr. i Skadeserstatning6.

1 Becher: Farstrup og Axelsens Dagbog 333. 2 Aalborg Tingbog 1682 12/6. 3 Danske Kancellis Supplikpr. 4 Viborg Skiftepr. 12. 5 Becher: Farstrup og Axelsens Dagbog 172 og 333. 6 Wibergs Præstehist. III. 321.

92

Kjærulf var dog ved sin Død en fattig Mand. Hans Steddatter Mette Paludan, f. Foulum o. 1699, døde 2. April 1784 i Hvamgaard i Borbjerg Sogn, Hjerm Herred, ugift. Hun synes at være bleven forsørget af sin nedennævnte Halvbroder, hvis Enke for- skaffede hende Ophold efter Halvbroderens Død 17761. Skal have været en »dejlig Pige«, der havde haft mange gode Tilbud2.

Han havde 1 Søn og 6 Døtre. 1) Anne Lene Kjærulf, f. Nibe? o. 1705, død Husby

1739, ugift. 2) Birgitte Marie Kjærulf, f. Nibe? 17. ., d. Husby

19. Juni 1758, gift Husby 1744 med Peder Mo- gensen Klejn, der blev Kjærulfs Efterfølger som Degn i Husby, og som vel har været hans Med- hjælper i de sidste Aar. Klejn blev 1759 dømt fra Embedet paa Grund af Lejermaal med en Anne Christensdatter; han flakkede siden omkring og fandtes 1760 liggende død paa Heden mellem Holstebro og Viborg3.

3) Inger Kjærulf, f. Husby 1720, død i Sønder- nissum Hospital (se nedenfor) 1804, begravet 22. Januar, ugift.

4) Gjertrud Kjærulf, f. Husby 1720, var »svag i Ho- vedet« og af slet Helbred og skulde derfor have fortrinsvis Adgang til Ophold i S. Nissum Ho- spital.

5) Kirsten Kjærulf, f. Husby 1723. 6) Margrete Kjærulf, f. Husby 1727. 7) Bertel Sørensen Kjærulf, f. Husby 22. December

1730, blev 1754 Student fra Viborg, 1757 cand. theol. med non og 1760 personel Kapellan i Brøndum-Hvidbjerg, 1763 residerende Kapellan i Borbjerg-R. og 1775 Præst i Mejrup ved Holste- bro, hvor han døde 28. Marts 1776. Han var gift I. med Clara Rosenmejer Mulvad, f. 17 . ., død 17 . ., Datter af Pastor Berent Mulvad i Brøndum-Hvidbjerg, og 26. Marts 1776 blev han paa sit Dødsleje viet til Johanne Lehmeyer.

1 Se Kbh. Adresseavis 96/1784 2 Stamt. over Paludan (Rigsarkivet). 3 Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred, S. 55.

93

I første Ægteskab var der maaske en Datter, der var Moder til Jacob Gjedsted Kjærulf, Foged paa Søbygaard (ikke Søby i Gjern Herred), som skal være død 1813, og som forbedrede det af Bertel Kjærulf stiftede Legat for Fattige i Husby- S. Nissum. Han kaldes nemlig »Legatstifterens Brodersøns Dattersøn«1.

b. Bertel Bertelsen Kjærulf, f. V. Bølle i Septbr. 1676, opkaldt efter sin ved samme Tid afdøde Fader, blev Foged paa Udstrup i N. Nissum Sogn, men boede senere hos sin Broder i Husby Degnebolig, og her døde han 19. Juli 1748, begr. 24. Juli tæt nord for Husby Kirke2. Han var ugift, og kort før sin Død (13. Juli) oprettede han et Testamente, der bl. a. giver os adskillige Efterretninger om Broderens Familieforhold. Det ses saaledes, at hans Broder Søren havde efterladt sig Enke, 1 Søn og 6 Døtre (se foran); Enken havde intet at leve af, og Bertel Kjærulf havde siden Broderens Død underholdt hende, ligesom han ogsaa havde hjulpet Broderen, medens han levede. Ved Testamen- tet fik Enken nu 20 Daler samt et Gjældsbevis paa 250 Daler tilbageleveret i kvitteret Stand. Hver af Broderdøtrene fik 100 Daler, og hans eneste Brodersøn Bertel Sørensen Kjærulf skulde have 350 Rdlr., hvis han blev theologist Kandidat, og en Halvsøsters to Børn, der var gifte og bosatte i Thy, skulde hver have 25 Daler. Resten af For- muen, 2000 Rdlr., skulde anvendes til Oprettelsen af et Hospital for Fattige i S. Nissum og Husby, og om ønskedes, skulde hans svaghovede Broder- datter Gjertrud have fortrinsvis Adgang til Ophold deri3. Hospitalet blev bygget 1757 nogle Skridt nord for Kirken, og Frands Linde til Pallisbjerg forestod Opførelsen. Det var en solid Bygning af brændte Sten og teglhængt. Flere af den Kjærulfske Familie har haft Ophold i det, og iøvrigt anvendtes det til Fattighus. Over Indgangsdøren var der i en Sten indhugget et Vers til Minde om Stifte-

1 Hiort Lorenzen: Repert. IV. 292. 2 Jvf. Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred, 34 ff. og 48. 3 Hofmans Fund. IV. 664.

94

ren; det kan læses i Jydske Samlinger 1. 11. 300. En Slægtning af Bertel Kjærulf (Brodersøns Datter- søn) Jacob Gjedsted Kjærulf har senere forbedret Stiftelsen1, men Legatet er dog senere svundet ind til 890 Rdl., og Hospitalet benyttes som Fattighus.

2. Jens Sørensen Kjærulf, f. i Klitgaard o. 1646, død Gjøl o. 1684. Gift i Nørholm 16. April 1676 med Katrine Tidemand af Gjøl, der 4. Marts 1685 paa Gjøl blev gift II. Gang med Peder Pedersen i Hammergaard paa Gjøl. Han nævnes meget ofte som Fadder i Aa- rene 1685—1698. — 1677 boede Jens Kjærulf paa Gjøl, da han 4. Aug. indstævnede sin Stedfader Ur- ban Andersens Tjenere i Jetsmark Sogn2, og 30. Aug. 1678 fik han Skøde paa Gods. paa Gjøl3).

Han efterlod sig vist to Døtre: a? Sofie Jensdatter Kjærulf, f. o. 1680, d. 1762 [Skifte

Rødslet], der 10. November 1700 paa Gjøl ægtede Anders Sørensen Jungersen ved Bjerget paa Gjøl (3 Børn). Gift II. med Jørgen Nielsen ved Bjerget (ingen Børn).

b? Maren Jensdatter Kjærulf, f. o. 1680, der i Aarene 1696-1699 flere Gange nævnes som Fadder.

3. Peder Sørensen Kjærulf, f. Klitgaard o.1648, begr. Nørholm 3. Decbr. 1678, boede i Birkumgaard paa Gjøl og medunderskrev 30. Aug. 1678 sin Broders Skøde4. Gift med Karen Bertelsdatter, med hvem han var beslægtet i tredie Led, hvorfor han 19. Aug. 1673 erholdt Bevilling til Ægteskab. Vielsen maatte foregaa hjemme i Huset uden forudgaaende Trolovelse og Lysning5. Børn kendes ikke, og Indlægene til Jydske Reg. giver ingen Oplysning om Slægtskabet mellem Kjærulf og hans Hustru.

4. Poul Sørensen Kjærulf, døbt Nørholm 3. Novbr. 1650, blev 1667 Student fra Aalborg og Kandidat 1670 med haud. 7.Maj 1673 blev han, der da var Hører ved Latinskolen i Aalborg, ordineret til Sognepræst i Sønderholm og Frejlev, og 1689 blev han Provst i Hornum Herred. Hans Eftermand i Præsteembedet

1 Hiort Lorenzens Repertorium IV. 292. 2 Hvetbo H. Tingbog 3 Landst. S. & Pb. 18. 127. 4 Landst. S. & Pb. 18. 127. 5 Jydske Reg. 97/1673.

95

blev kaldet med Sukcessionsret 1720 7/6, saa Pastor Kjærulf er antagelig død ca. 1720. Han var Mate- matiker, og 18. Juli 1695 havde han Besøg af Biskop Jens Bircherod fra Aalborg, der med Interesse besaa hans matematiske Instrumenter og tillige fik forevist nogle af Kjærulf skrevne danske theologiske Trakta- ter1. 1681 ses han at have bortskødet en Gaard i Frejlev2. I Følge Wiberg skal han i sit første Ægte- skab have haft 2 Sønner og 4 Døtre og i andet Ægte- skab 1 Søn, men der var i hvert Fald 3 Sønner i første Ægteskab og 1 i andet. Han var første Gang gift (o. 1674) med Benedikte Nielsdatter Steenberg, f. 16 . ., død o. 1685, Datter af hans Formand i Sønder- holm Niels Eskildsen (Eskesen), der var en velhavende Mand og bl. a. ejede Raakildegaard i Ellidshøj Sogn (151/2 Td. Hk.), en Gaard i Aalborg og flere andre Gaarde. I Følge Elvius i Jydske Saml. 2. IV. 413 var Kjærulf gift med Sofie Nielsdatter, men El- vius oplyser selv (a.. St. 413, 414, 416), at Eskesen havde 3 Døtre, nemlig Anne, gift 1666 med Præsten Peder Curi i Ellidshøj, Sofie, d. Sønderholm 1683 som Enke efter Præsten Ole Andersen Hofmann i Ellids- høj, og Benedikte, hvilken sidste altsaa maa have væ- ret Kjærulfs Hustru. Hendes Fader efterlod sig 8—9000 Daler til Deling i 5 Portioner.

12. Oktober 1686 ægtede Kjærulf i Trinitatis Kirke i København Kirstine Knudsdatter Bodum. Da vi ikke kender Børnenes Rækkefølge, skal her først omtales Døtrene, om hvem der kun kan meddeles meget lidt. a. Birgitte Marie Poulsdatter Kjærulf, f. 16 . ., var gift

med Hans Mikkelsen Harboe, d. o. 1741, Præst i Durup og Stenild. Han havde tidligere været gift med Maren Lauridsdatter Kraas af Nibe Præste gaard.

b. Sofie Poulsdatter Kjærulf, f. 16.., opholdt sig i Du- rup Præstegaard og blev der trolovet 10. Juni, gift 20. Aug. 1704 med en Jens Mortensen3.

c. . . . . . Poulsdatter Kjærulf.

1 Bircherods Dagbog. 2 Landstingets S. & Pb. 20,17. 3 Becher: Farstrup og Axelsens Dagbog 171.

96

d. . . . . . . . . . . . Poulsdatter Kjærulf. e. Søren Poulsen Kjærulf, f. Sønderholm 24. Aug. 16751,

blev 1695 Student fra Aalborg og 1709 theologisk Kandidat med laud. Det var altsaa en lang Stu- deretid, men han har dog næppe drevet hele Ti- den, thi 1697 udgav han en Bog om Polhøjde og i Aarene 1698—1700 et Par andre matematiske Arbejder, og i en Ansøgning2 fra 1710 siger han, at han paa 16. Aar har opholdt sig ved Akade- miet og har forskaffet berømmelige Testimonia derfra. Skal have været en duelig Kobberstikker og have stukket Pladerne til en Udgave af Kongelo- ven. 8. December 1710 blev han kaldet til Præst i Kjøng i Hammer Herred (Sjælland), og 1714 tog han Magistergraden. I Wibergs Præstehistorie siges, at han var Provst, men dette er næppe rigtigt, i hvert Fald har han ikke været det efter 1729. Han døde i Kjøng den 23. Februar 1742, Kl. 9 om Aftenen3. I Følge Notits af hans Sønne- søns Datter (Pastorinde Fuglsang i Slagelse) skal han have været gift med Forfatterinden Mette Reen- berg4 og have haft 14 Børn, af hvilke Sønnen Pe- der skal have været Nr. 9, men noget Spor af et saadant Ægteskab er ikke fundet, og i andre Op- tegnelser nævnes han kun som gift med neden- nævnte, med hvem han havde 4 Sønner5.

11. December 1711 ægtede Kjærulf i Køge Margrete Sofie Schow, der maa være død før ham, da der ikke af Enkekassen, i hvilken han havde gjort Indskud, er udbetalt hende noget. Hun skal have været hans Næstsøskendebarn.

Kjøng Kirkebøger haves først fra 1813, og Skif- ter efter Kjærulf og Hustru har ikke kunnet findes.

I Sjællands Bispearkiv6 findes et egenhændigt Brev fra Kierulf, og det ses, at han skrev en smuk Haand. Brevet gengives omstaaende:

1 Sjæll. Bispearkiv, Indberetning af 21. Juli 1738. 2 Indlæg til sjæll. aabne Breve Nr. 291 for 1710 3 Indberetn. fra Provsten til Biskoppen (6. Marts 1742). 4 En saadan Forfatterinde har jeg forgæves eftersøgt 5 Major C. F. L. Kierulfs Optegnelser (ejes af Pastor Preben Hansen, Longelse). 6 Hammer Herred. indkomne Breve 1728-67.

97

Høyædle og Høyærværdige Hr. Biscop.1 Høy Gunstige Velynder !

Den Tillid jeg har til Deris Høyædle Høy- ærværdigheds Godhed gjør mig dristig at forestille kortelig denne min underdanige begiering. Som jeg har en Søn, der har Lyst til Bogen og jeg har i Sinde til førstkommende Sct. hans Dag at sette ham i Roeskilde Skole, saa vil jeg hermed have ham underdanigst recommenderet til at nyde Ko- sten der ved Skolen og Kammer paa Regentzen. Rector Schnabel vil gierne tage imod ham, saasom Hand tilforne har haft tvende mine Sønner under Information, naar hand tilforne har Deris Høy- ædle Høyærværdigheds Villie og Samtycke. Vil og derfor underdanigst bede at Deris Høyædle Høy- ærværdighed vil bifalde dette, saa jeg kand naae mit Ønske, hvilket Deris Høyædle Høyærværdig- heds Godhed Gud self vil belønne. Jeg vil for- vente Deris Høyærværdigheds behagelige Svar, og lever altid i ald Soumission.

Deris Høyædle Høyærværdigheds underdanige Tiener

Kjøng, den 22. Nov. 1732 S. Kierulf.

Den Søn, Talen her er om, var Didrik; de to andre, der omtales i Brevet, var Peder og Poul, og disse 3 er de eneste Sønner, der med Sikkerhed kendes; Nr. 4 kendes kun fra Major Kierulfs Op- tegnelser (se Anm. 5 S . 96). — Børn: 1) Peder Sørensen Kierulf, f. i Kjøng 1714, gik i

Roskilde Skole2 og blev 1733 derfra dimitteret til Universitetet, blev Kandidat 1737 med laud og har i Distinktionsprotokollen3 Vedtegning, at han vilde blive i København. 1743 blev han udnævnt til Præst i Hasle-Skejby og Lisbjerg i Aarhus Stift, og derfra blev han 27. Juni 1766 forflyttet til Grønbæk og Svostrup i samme Stift, i hvilket Embede han døde 12. Oktober 1769. Var Magister.

1 Peder Hersleb. 2 Nævnes 1730 i Skolens Regensprotokol blandt »Alumni mensæ Regii« 3 Konsistoriets Arkiv.

7*

Deleted: “

Deleted: ”

98

I Jydske Samlinger 1. VI. 76 siges, at han var en lærd men upraktisk Mand, men i øvrigt forveksles han der tildels med Peder Kjærulf, Præst i Hornslet, som hørte til Holtetlinien. Hans Enke blev hensiddende i uskiftet Bo i H. t. Bevilling af 15. Novbr. 1769, men der oplyses, at der var 2 Sønner og 1 Datter, de øvrige Børn maa derfor være døde for Faderen. Han blev gift i Hasle 1744 med Anna Dorthea Mørk, der vist døde 1777. — Børn: a) Christian Pedersen Kierulf, f. Hasle (Aarhus

Stift) 4. Januar 1745, død København 27. Fe- bruar 1801. Var 1778 Kopist, senere Sekre- tær i Danske Kancelli og Auktionsdirektør i København og havde navnlig meget at gøre med de vestindiske Skifteindkaldelser. Han var apoplektisk de sidste 5 Aar, og Kompo- nisten Poul Rasmussen fortæller i sine Op- tegnelser1, at Kierulf fik det første Knæk paa sit Helbred, da Schack-Rathlou 1787 blev Præ- sident i Kancelliet; Kierulf maatte nemlig da udtræde, fordi han ikke vilde give Slip paa sine mange Kommissioner. Han boede 1787 og 1801 i Norgesgade. Foruden de nedenfor nævnte 9 Børn skal der endnu have været en Søn Jørgen, der døde som lille.

12. Juli 1777 ægtede han Margrete Schmidt, f. Kbh. 17. Maj 1754, død Kbh. 20. Okt. 1793, Datter af Thehandler Chr. S. og Kirstine Marie Studsgaard. Børn: (1 Anne Dortea Kierulf, f. Kbh. 6. Jan. 1779,

død Roskilde 8. April 18682, gift I 1. Juni 1796 med Jens Torst, f. . . . ., død 13. April 1800, Landvæsenskommissær og Forst- advokat, senere Hof- og Stadsretsprokura- tor i København (2 Sønner); gift II Fre- deriksberg 9. April 1804 med Niels Studs- gaard Fuglsang, f. 19. Novbr. 1759, død 29. Decbr. 1832, sidst Præst til St. Mikkels

1Personalh. Tidsskr. 3. V. 57. 2Hendes Optegnelser om Familien er berørt i Indledningen samt S. 96.

99

Kirke i Slagelse, Konsistorialraad. (2 Søn- ner, 2 Døtre).

(2 Christian Kierulf, f. Kbh. 17801, død som Barn.

(3 Peder Kierulf, f. Kbh. 13. Okt. 1781, død Christiania 7. Febr. 1841. Blev 1799 privat dimitteret til Universitetet og studerede Jura. Ligesom Broderen Christian kaldtes

Rigsherold Peder Kierulf.

han efter Norges Adskillelse fra Danmark til dette Land af Grev Wedel-Jarlsberg og blev Ekspeditionssekretær i Finans- og Tolddepartementet. Rigsherold. Afsked i Naade 6. Juni 1840; R. af N. O.

Gift 24. Decbr. 1814 med Elisabet (Betzy) Maria Lassen, f. 1. Maj 1791, død Christiania 28. Maj 1873, Datter af Admini- strator Niels Quist L paa Grini i Bærum. Børn:

1 Folketæll. 1787.

100

(a Halfdan Kjerulf, f. Christiania 17. Septbr. 1815, død ved Grefsen Bad i ø. Aker 11. Aug. 1868, ugift. Blev 1834 Student og studerede Jura, kastede sig efter Fade- rens Død over Musik, studerede 1850 Musik i Leipzig og vandt sig efterhaanden et Navn som Komponist; R. af St. O.

Var i mange Aar brystsvag. Hans

Komponisten Halfdan Kjerulf.

mest bekendte Kompositioner er sikkert den herlige »Brudefærden i Hardanger«, og »Norges Fjælde«; men iøvrigt er hans Melodier meget benyttede. En Buste af ham modelleret af Billedhugger Middel- thon er rejst paa den efter Kjerulf op- kaldte Plads i Kristiania.

(b Ida Kjerulf, f. Christiania 30. Aug. 1817, død s. St. 7. Decbr. 1840, ugift, forlovet med Digteren Welhaven, der bl. a. be- synger hende.

(c Regnald Kjerulf, f. Christiania 8. April

101

1819, død i Altona i Maj 1841, Konto- rist hos Firmaet Arnemann, ugift.

(d Hjalmar Kjerulf, f. Christiania 5. April 1821, død Bonn 25. April 1847. Student, Ingeniørløjtnant, studerede ved Maler- skolen i Düsseldorf, ugift.

(e Axel Kjerulf, f. Christiania 14. Marts 1823, død s. St. 28. Maj 1880. Blev Student

Professor Theodor Kjerulf.

1841, Kand. jur. 1845. Ekspeditions- sekretær, Justitiarius i Overretten i Chri- stiania Stift. R. af St. O., bayerske Leo- poldsord. og R. af østerr. Leopold. Døde af Apoplexi efter længere Tids Sløvhed. Gift 27. Oktbr. 1857 i Helsingør med Marie Sneedorff, f. Helsingør 19. Oktbr. 1827, død Helsingør 7. Decbr. 1880, Datter af Kommandør Henrik Gerner Sneedorff. Ingen Børn.

(f Theodor Kjerulf, f. Christiania 30. Marts 1825, død Christiania 25. Oktbr. 1888

Formatted

Formatted

102

Student 1841, Lektor 1858, Dr. phil. 1858, Professor 1866 ved Universitetet i Christiania, berømt Mineralog og Geolog, dekoreret med talrige Ordener og Med- lem af mange lærde Selskaber. Et Bind Digte er udgivet efter hans Død af H. Lassen. Mange videnskabelige Arbejder foreligger fra hans Haand. Gift paa Kongsvinger 10. Maj 1856 med Agnes Marie Christiane Anker, f. Eidsvold 17. Marts 1826, Datter af Generalmajor E. T. G. B. Anker1.

(4 Andreas Charles Kierulf, f. Kbh. 25. Juni 1783, død 6. Jan. 1827. Blev 1800 dimitteret privat og blev 1804 theol. Kandidat med laud. 1806—1810 var han Adjunkt i Nyborg og 1812—1817 dansk Præst i Lon- don, hvor der jo under Krigen med Eng- land opholdt sig en Mængde danske og norske Krigsfanger. 12. Juni 1818 kaldet til Præst i Søborg og Gilleleje og var her til sin Død. Gift i London med Claresia Elisa Kathrine Alsing, der døde i Køben- havn Aug. 1831; hun var Englænderinde. Ægteparret havde ingen Børn.

(5 Herman Kierulf, f. Kbh. 11. Septbr. 1784, død Kbh. 1. Marts 1845. Blev 1801 Stu- dent fra Metropolitanskolen og 1804 juridisk Kandidat, 1808 Sekretær i Krigskan- celliet, 1810 Fuldmægtig samme Sted; samme Aar Krigsassessor, 1811 Krigsraad, 1820 Justitsraad, 1826 Ekspeditionssekre- tær, 1828 R. af D. og 1835 Afsked i Naade

1810—1839 var han Udgiver af Militær- kalenderen, og han har ligeledes udgivet Samlinger af Forordninger, Plakater m. v. 13. Juli 1810 ægtede han paa Fr.berg Vil- helmine Louise Ranøe, f. 21. Jan. 1788, død 24. Aug. 18412, og derefter ægtede han 22.

1 Se Lassen: Stamt. over Fam. Anker, S. 91 og Lassens haandskrevne Samlinger 1 norske Rigsarkiv samt Danm. Adels Aarbog: Anker. 2 Se Lengnick: Kløcher.

103

Okt. 1842 Tabitha Louise Caroline Hegedahl, f. 19. Novbr. 1803, død 10. Okt. 1871. Børn: (a Andreas Christian Anton St. Marcus Kier-

ulf, f. Kbh. 28. Juni 1812, død Kolding 2. Aug. 1870. Blev 1828 Student fra Wisbyes Skole og 1834 juridisk Kandi- dat. Var derefter Fuldmægtig ved Kø- benhavns nordre Birk, 1850 overordentlig Regeringskommissær for Hertugdøm- met Slesvig, 1851 Sekretær i det slesvigske Departement, 1853 Tingskriver i Gram med Bopæl i Haderslev og tog 1852 slesvigsk juridisk Eksamen i Flens- borg med 2. Karakter. Senere Sagfører i Kolding. Var en Tid Bestyrelsesmed- lem i »Harmonien« i Haderslev, i hvis Jubilæumshefte hans Billede findes. Har udgivet: Esrom Kloster og Abbedis Hi- storie (1838), Bidrag til Hertugdømmet Slesvigs Kriminalstatistik (Flensborg 1858), Repertorium over de for Island gældende Love 1670—1836, Skattevæse- net i Haderslev Amt. Han blev 27. Novbr. 1841 gift i Kbh. med Cathinka Camilla, Oktavia Hegedahl, f. 22. April 1814, død Kbh. 23. Maj 1884, Datter af Justitsraad, Postmester Christoffer Hege- dahl. Hendes Søster Ægtede Aaret efter hans Fader. Børn: (1)Otto Carl Albert Kierulf, f. Kbh. 15.

Sept. 1843, død Haderslev 24. Maj 1860. (2) Harriet Pouline Kierulf, f. Kbh. 18.

Aug. 1845, død St. Hans Hospital 7. Okt. 1898, ugift.

(3) Ernst Wilhelm Hegedahl Kierulf, f. Kbh. 12. Juni 1847, død N. York 7. Jan. 1885, ugift. Student Metropolit. 1865, Stud. med.

(4) Fanny Emilie Regitze Kierulf, f. Kbh. 12. Juli 1849, gift Oure pr. Svend- borg 12. Jan. 1886 med Preben Johan

104

Frederik Jakob Hansen, f. Falsled pr. Faaborg 3. Sept. 1845, Sognepr. Til Longelse paa Langeland. R. af D.

(b Herman Ludvig Kierulf, f. Kbh. 16. Okt. 1813, død 3. Febr. 1824.

(c Margrete Elisabet Kierulf, f. 16. Aug. 1814, død Kbh. 25. Marts 1883, gift Kbh. 5. Novbr. 1840 med Andreas Ranøe Wiimh, f. 5. Novbr. 1804, død 26. Decbr. 1883. Kopist i Generaltolddirektoratet.

(d Olivie Amalie Kierulf, f. 1817, død 1818. (6 Kirstine Marie Kierulf, f. Kbh. 19. Okt. 1786,

død 31. Maj 1850. (7 Christian Kierulf, f. Kbh. 11. Novbr. 1789,

død Christiania 2. Novbr. 1835. Blev 1803 Stykjunker og 1805 2. Secondløjtnant i Ar- tillerikorpset uden Anciennitet, 1807 1. Se- condløjtnant med Anciennitet fra 1804. Premierløjtnant i søndenfjeldske Artilleri- Bataillon 1812. Afsked af dansk Tjeneste 1815, R. af D. Kaldt til Norge af Grev Wedel-Jarlsberg, og kom der i Militærtje- neste, hvor han avancerede til Oberstløjt- nant og Felttøjmester. Gift i Christiania 5. April 1816 med Anne Marie Sofie Winge, f. Moss 18. Maj 1795, død Christiania 14. Maj 1876, Datter af Købmand og Stads- kaptajn P. E. Winge paa Moss og Inger Herstad Clausen. Hun var blind i de sidste Aar. Som ung Pige overrakte hun 1814 Prins Christian Frederik Blomster ved hans Indtog i Christiania og modtog til Tak et elskværdigt Brev samt et Par Diamantøren- ringe; begge Dele er endnu i Familiens Besiddelse. Oberstløjtnant Kierulf købte af Auditør Berg Løkken »Marielyst«, der laa paa »Nisseberget«, i den nuværende Slotspark, hvilket Hus senere blev nedrevet og genopført under Navnet »Blida«, (Tidemandsgade Nr. 44). Børn: (a Carl Emanuel Kierulf, f. Christiania 16.

Febr. 1817, død der 8. — 9. Juli 1897 af

105

Lungebetændelse. Student 1834, Kand. jur. 1842, Bureauchef i Marinedeparte- mentet 1856, Foged i Aker og Follo 1876. Fra 1868 til 1896 sad han i Be- styrelsen for Diakonisseanstalten. Gift 30. Juli 1851 paa Tromsø med Karen (Kaja) Norby, f. Frederikshald 1. Sept. 1827, død 7. Marts 1907, Datter af Toldbetjent Chr. Norby og Karen Østrup Gløersen. Børn: (1) Christian Kierulf, f. Christiania 23. Juni

1852, død Christiania 10. April 1907, Student 1870, Kand. med. 1881, 1886 Bylæge, senere praktiserende Læge i Christiania. Gift 1901 med Clara Falk, f. 1.Sept. 1872.

(2)Halfdan Kierulf, f. v. Aker 4. Sept. 1857, død 29. Jan. 1864.

(3) Karen Sofie Kierulf, f. v. Aker 28 Sept. 1864, bor i Christiania.

(b Inger Pouline Augusta Kierulf, f. Chri- stiania 9. Marts 1819, død der 17. Okt. 1843, ugift.

(c Agnes Louise Kierulf, f. Christiania 16. April 1821, død paa Carlberg i Rygge (ved Moss) 23. Sept. 1897, »en elskvær- dig og højagtet Kvinde«, gift i Christia- nia 13. Maj 1839 med Carl Sibbern, f. Værnø Kloster 10. April 1809, død 17. Maj 1880 paa Carlberg, Amtmand over Smaalænene, Stortingsmand, Storkors af Nordstj. Ord. og K.I af St. Olafs O1.

(d Christian Thorvald Kierulf, f. Christiania 11. Febr. 1823, død der 7. Sept. 1874, Student 1840, Kand. med. 1846. 1846 Fattiglæge i Christiania, 1847 konst. Di- striktslæge i Nedre Telemarken, samme Aar Hospitalskandidat ved Rigshospitalet og konst. Distriktslæge i Nedre Romerike,

1 Se Vahl: Christen Nielsens Slægtebog I. 104 og Bergwitz: Stift- amtmænd og Amtmænd i Norge.

106

Sommeren 1848 Overskibslæge Ved Ka- nonchalupperne, 1849 Koleralæge i Ber- gen, deltog 1849 som Læge i den dansk- holstenske Krig, Underlæge ved Ryes Brigade, senere Læge ved Augustenborg Lazaret. I Vinteren 49—50 paa Fød- selsstiftelsen i Christiania, 1850 Skibs- læge paa Korvetten »Nordstjernen«, derpaa med »Ørnen« paa Togt i Middel- havet. 1851—52 Stipendierejse i Udlan- det. 1852 Læge ved Fødselsstiftelsen, 1855 tillige Reservelæge ved Barnehospi- talet og s. A. Sekretær i Medicinalkomi- téen, 1857 Ekspeditionschef for Medici- nalvæsenet. R. St, Olaf, Nordstjerneord., Dannebrog, Kommandør Wasa O., Kom- mandørII Dannebrog. Talrige videnskabelige Arbejder1.

Gift i Mandal 15. Juli 1855 med Matilde Marie Hübert, f. Mandal 10. Decbr. 1830, Datter af Prokurator Johan Malthe Hübert og Sofie Margrete Knutzen. Børn: (1) Hjalmar Kierulf, f. Christiania 9. Maj

1856, Student 1875, Kand. med. 1884, 1885—1888 Kommunelæge i Gausdal, 1888—90 i Blakjer og 1890 Kommune- læge i Asker (Akershus Amt). Gift i Christiania 15. Okt. 1885 med Jo- hanne Margrete Bull Smith, f. Levan- ger 5. Marts 1861, Datter af Oberst I. M. E. Smith og Maren Elisabeth Bull Kielland. Børn: (a)Maren Elisabeth Smith Kierulf, f. 25.

Maj 1887. (b) Christian Thorvald Kierulf, f. 8. Novbr.

1890. (c) Johanne Margrete Bull Kierulf, f. 1.

Novbr. 1897.

1 Se F. C Kiær: Norges Læger, Christiania 1888, Lex. d. hervorrag. Aerzte III. 470. I. C. Anker: Norske Frivillige, S. 99-103, hvor der gengives flere Breve fra Kierulf fra hans Feltliv i Danmark.

107

(2)Johan Kierulf, f. Christiania 31. Juli 1857, død der 5. Aug. 1857.

(3)Ejnar Kierulf, f. Christiania 6. Decbr. 1859, død der 10. Febr. 1861.

(4) Augusta Kierulf f. Christiania 21. Decbr. 1861, død Sept. 1910. Gift Christiania (Uranienb. M.) 1. Novbr. 1886 med Kand. med. Harald Becker Lexow, f. Christiania 29. Decbr. 1856, død Sarps- borg 16. Decbr. 1894, Bylæge i Sarps- borg. 2. S. 1 D.

(5)Christian Thorvald Kierulf, f. Christia- nia 22. Juli 1872, død af Diphteritis 31. Maj 1899 i København, hvor han i flere Aar havde boet, og hvor han befattede sig med literære Arbejder, bl. a. Kjærulfernes Genealogi. Stude- rede først Pharmacie, kom derefter i Boghandlerlære og gik 1892 til Sce- nen, hvortil han fra Drengeaarene havde haft stor Lyst. Debuterede i Oktober 1895 paa Bergens Theater som Hartvig i »Folkets Tjener«, men gjorde ingen synderlig Lykke; han var ogsaa for høj af Vækst for Byens lille Scene. Har skrevet flere Smaa- ting i forskellige Blade og Tidsskrif- ter samt et Par Lystspil, hvoraf et har været opført. Efterlod sig en betydelig Samling til Kjærulfernes Gene- alogi, hvilken nu tilhører Læge Kier- ulf i Asker (hans Broder), der velvilligst har ladet mig laane dem.

(e Otto Ricard Kierulf, f. Christiania 29. Jan. 1825, død der 7. Jan. 1897. Blev Officer 1842, Kaptajn 1856, Oberstløjtnant 1860, Felttøjmester 1860, norsk Statsminister i Stockholm 1. Novbr. 1871, blev 1883 som Medlem af Ministeriet Selmer sat under Anklage af Rigsretten og 1884 dømt til Embedsfortabelse sammen med sine Kol- leger (jvf. Norges politiske Historie), der-

108

efter atter Felttøjmester og tilsidst Gene- ralfelttøjmester og Generalløjtnant samt Chef for Artilleriet, tog Afsked 1. Jan. 1897. 1894 tilforordn. Medlem af Højeste- ret. Stk. St. O. O., Kansler ved samme Orden, R. Seraf. O., Stk. N. O., K.I W. O., R. D. O., Stk. Sp. C.III O., Off. It. M. f. L. O. Som Lærer ved den mi-

Statsminister O. R. Kierulf.

literære Højskole 1851—1860 har han udgivet sine Forelæsninger over Artilleri- videnskab.

Gift I 27. Maj 1857 med Ida Marie Louise Bertelsen, f. i Danmark 25. Juli 1835, død i Christiania 16. Okt. 1858 i Barselseng. Datter af Konsul, Grosserer i Christiania Poul Fr. Bertelsen og An- nine Vilhelmine Colstrup1.

Gift II 1861 med Anine Petrea Fer-

1 Se Lengnick: A. A. Biørn

109

nanda Bertelsen, f. Christiania 10. Aug. 1839, død i Stockholm 13. Okt. 1875 i Barselseng. Søster til hans 1. Hustru. Børn: (1)Fredrik Christian Kierulf, f. Christiania

13. Okt. 1858, Student 1876, Kand. jur. 1881, edsv. Fuldmægtig i Eker, Modum og Sigdal 1882, Kopist i Ju- stitsdepartementet 1883, konst. Fuldm. i samme Departements Lovafdeling 1891, konst. ekstraordinær Byskriver i Christiania 1898, nu Sorenskriver i Øvre Telemarkens østfjeldske Soren- skriveri.

Gift Christiania (Trefold. K.) 16. Maj 1888 med Maren Birgitte Gulbran- son, f. 20. Marts 1859, Datter af Køb- mand P. Gulbranson og Julie Ste- nersen. Børn: (a) Ida Marie Lovise Kierulf, f. 27. Aug.

1889, død paa lille Borgen i vestre Aker 25. Decbr. 1902

(b)Otto Richard Kierulf, f. 7. Maj 1891. (c)Birger Kierulff, f. 24. Decbr. 1892. (d)Fredrik Christian Kierulf, f. 18.

Febr. 1898. (2)Ida Marie Louise Kierulf, f. Christiania

3. Marts 1862. (3)Sofie Annine Fernanda Kierulf, f. Chri-

stiania 4. Juli 1863. (4)Otto Richard Kierulf, f. Christiania

27. Aug. 1868. Assuranceforretning i Christiania. Gift I Christiania 3. Sept. 1895 med Laura Marie (Mai- sen) Heiberg, f. 10. Febr. 1868, død Christiania 30. Juli 1896. Gift II 18. Novbr. 1899 med Dagny Conradi, f. 10. Febr. 1876. Børn: (a)Marie Kierulf, f. 30. Juli 1896. (b)Ida Fernanda Kierulf, f. 2. Jan. 1901. (c)Otto Richard Kierulf, f. 30. Decbr.

1902.

110

(d) Per Kierulf, f. 11. Okt. 1904. (e) Dagny Kierulf, f. 2. Juli 1906 (f) Hedvig Kierulf, f. 14. Sept. 1910.

(5)Carl Thorvald Kierulf, f. Stockholm 13. Novbr. 1873. Efter at have haft An- sættelse hos C. J. Hambro & Søn i London etabl. 1898 som Vekselmæg- ler i Christiania. 1913 Direktør for »Christiania Sparebank«. Gift 9. April 1904 med Evelyn Hassel, f. 11. Aug. 1878, Datter af Ritmester Lorentz A. M. Hassel. Børn: (a) Carl Richard Kierulf, f. 20. Febr. 1905. (b) Louise Fernanda Kierulf, f. 4. Decbr.

1907. (c) Halfdan Kierulf, f. 13. Marts 1912.

(6) Peter Ferdinand Kierulf, f. Stockholm 29. Sept. 1875, død der 7. Decbr. s. A.

(f Cathinka Marie Kierulf, f. Christiania 27. Marts 1829, død der 22. Aug. 1904, gift i Christiania 6. Maj 1857 med Georg Nikolaj Vilhelm Erichsen, f. 18. Juni 1827, død 26. Marts 1892. Assessor i Christiania Byret, senere Byfoged i Arendal.

(8 Dødfødt Barn (Datter), begr. Kbh. (Holmen) 28. Juni 1791.

(9 Jørgen Kierulf, f. Kbh. 27. Sept. 1793, død Brekkagaard paa Island 11. Decbr. 1831, blev 1812 dimitteret til Universitetet af Pa- stor Kjærulf (vel Broderen, der var Præst i London og senere i Søborg), 1813 Kom- pagnikirurg i Kbh. og blev 1818 Kand. kirurg. Blev derefter Eskadronskirurg i Slagelse og 1819 Distriktskirurg i Østamtet paa Island. Krigsraad. Gift 1820 med Arnbjørg Bjørnsdatter Hemmert, f. 17. Sept. 1791, død . . . 18 . . Børn: (a Andreas Herman Kierulf, f. Island 1821,

død 18 . ., boede 1857 paa Melar, i Øst- bygden (N. Mula Syssel). Gift med . . . . Af hans Børn kender jeg kun:

111

(1)Thorvardur Andreasson Kjerulf, f. 1. April 1847, død Ormstadir 25. Juli 1893, Student Reykjavik 1871, Kand. med. 1874, Distriktslæge i 15. Distr. (Del af N. og S. Mula Sysler) 1876, Altingsmand N. Mula S. 1880. Gift I 5. Sept. 1876 i Reykjavik med Karo- line Christiane Einarsdatter, f. Keflavik 23. Juli 1856, død Ormstadir 11. Decbr. 1883, gift II 27. Aug. 1886 i Reykjavik med Gudridur Hjaltested.

(b Dorthea Louise Kjerulf, f. Island 1823, død . . . . .

(c Johanne Sigrid Kjerulf, f. Island 1826, død . . . . . Gift med . . . . Arnesen.

(d Jørgen Christian Kjerulf, f. Island 1832, boede 1857 paa Fossvøllur i Østbygden, nærmere ubekendt.

b) Mette Kirstine Kierulf, f. Hasle 4.. Marts 1746. død Frederiks Hospital Kbh. 18. Febr. 1813, ugift; havde 1787 og 1801 Ophold hos Bro- deren Christian.

c) Margrete Sofie Kierulf, f. Hasle,, 12. Aug. 1747, død før 1770.

d) Søren Kierulf, f. Hasle 21. Novbr. 1748, død før 1770, skal være død i Vestindien1.

e) Hanne Michol Kierulf, f. Hasle 25. Febr. 1751, død før 1770.

f) Charlotte Amalie Kierulf, f. Hasle 23. Maj 1752, død før 1770.

g) Jørgen Kierulf, f. Hasle 31. Aug. 1757, død under et Besøg i Fredensborg 29. Sept. 1810. Dimitteret 1775 fra Viborg, tog 1778 philolo- gisk Eksamen med laud. Kom 1779 paa Borchs Kollegium, var Inspektør der 1779 — 84 og var 1784 Dekanus ved det historiske Bord paa Klosteret. Blev 1783 Redaktør af »Den berlingske lærde Tidende« og begyndte 1784 sammen med Rahbek at udgive »Biblio- thek for det smukke Kjøn«, indtraadte 1785

1 Major Kierulfs Optegn.

8

Formatted

112

i det nystiftede »Selskab for Efterslægten« hvor han var et virksomt Medlem, og samtidig begyndte han at skrive i »Minerva«. Hidtil havde han studeret Theologi, men af et Brev til Rahbek ses, at han nærede Frygt for at fremstille sig til Eksamen, og 1785 tog han Plads som Hovmester for den unge Ba- ron Bolten, med hvem han 1791 rejste i Sve- rige og Norge. Efter at være bleven Hov- mester skiftede han Studium, og i et Brev til Rahbek udtaler han sig fortroligt derom. 1790 tog han Doktorgraden i Philosofi og holdt samme Aar Forelæsninger ved Universitetet over de græske Tragikere. Ved den unge Boltens pludselige Død fik han i Følge Te- stamentet en Sum, der satte ham i Stand til 1792 at modtage Professoratet i Historie ved Københavns Universitet uden Gage, indtil han 1797 tillige blev Professor i Statistik. 1794 blev han Medlem af Theaterdirektionen, og 1797—1805 havde han Sæde i Komissionen for Universitetet og de lærde Skoler. 1806 blev han Justitsraad. Han var R. af D., Med- lem af Videnskabernes Selskab og af det skandinaviske Litteraturselskab1. Enken fik Lov at hensidde i uskiftet Bo, Boets Indtægt var 11-12,000 Rd.2. Kierulf var Melanko- liker, og hans Broder Auktionsdirektørens langvarige Sygdom og Død gjorde stærkt Ind- tryk paa ham, idet han frygtede et lignende Endeligt. Ogsaa Københavns Bombardement var ham et frygteligt Slag rent fysisk set, og dertil mistede han ved Ildebranden hele sit Indbo og sin store Bogsamling. Han og hans Familie tilbragte den frygtelige tredie Bom- bardementsnat sammen med K. L. Rahbek i Rundetaarns usikre Hvælvinger.

Mindetalen over ham holdtes af Pro- fessor N. Schow i »Videnskabernes Selskab«,

1 Selvbiografi i Moldenhawers Universitetsprogram ved Formælingfesten 1790, se Program Roskilde 1849, S. 15. 2 Hof- og Stadsrettens Skifter III. Nr. 19.

113

og han giver en meget sympatetisk Skildring af ham, men udtaler tillige, at Kierulf stillede overdrevent store Fordringer til sig selv og derfor lod sig afholde fra at indlade sig paa større videnskabelige Foretagender. Foruden en Del Tidsskriftartikler har han udgivet 8 Skrifter af historisk eller philosofisk Indhold. Et koloreret Billede af ham, tegnet af Bertel Thorvaldsen, ejes af hans Dattersøn, Profes- sor Hans Holm i Ordrup, men desværre er det ikke lykkedes mig at faa det reproduceret.

6. Sept.1793 ægtede han Charlotte Ama- lia de Fischer, f. Kbh. 15. April 1771, død 5. Maj 1820, Datter af Auktionsdirektør i Kbh. Mouritz de F. og Frederikke Louise Degen1. Børn. (1 Dorthea Louise Kierulf, f. Kbh. 12. Juni

1794, død Aalborg 19. April 1856. Gift 6. Okt. 1813 med Johan Ludvig Schmidt, f. Slagelse 23. April 1784, død 2. Sept. 1837, Justitsraad, Borgmester i Aalborg2.

(2 Johanne Henriette Kierulf, f. Kbh. 1797, død Kbh. 1797 (Frue Kbg.).

(3 Johanne Henriette Kierulf, f. Kbh. 30. Juli 1798, død 27. April 1867, gift Kbh. 28. Juli 1820 med Carl Jakob Holm, f. 16. Febr. 1796, død Ordrup 5. Okt. 1875, Etatsraad, Administrator for Kreditkassen for Husejere i Kbh.

2) Poul Sørensen Kjærulf, f. 31. Jan. 1717 i Kjøng, blev 1735 Student fra Roskilde og Kand. theol. 1738 med laud. I Distinktionsprotokollen (Konsistoriets Arkiv) har han Vedtegning, at han agtede sig til Norge, og der har han vel saa haft Tjeneste de følgende Aar. 1743 tog han Eksamen Specim. Homil. med laud, men derefter taber vi ham atter af Syne, indtil han 25. April 1750 blev kaldet til Præst i Svindinge paa Fyn, i hvilket Em- bede han døde 4. Jan. 1781, begr. 10. Jan. 1773 var han bleven udnævnt til Provst. Da han døde, var hans

1 Se Lengnick: Fischer. 1 Se A. H. Nielsen: Embedsmænd i Aalborg, S. 117

8*

114

Bo insolvent, og da hans Hustru døde, bemærker hendes Søn Peder, at hendes Efterladenskaber ikke ere til- strækkelige til Begravelsen. 24. Febr. 1751 ægtede han i Rudkøbing Karen Friis Fabritius, f. i Rudkøbing 3. Decbr. 1730, død af Alderdom København 27. Aug. 1810, begr. Nikolaj Kirke, Datter af Hans Sørensen Fabri- tius. Præst i Rudkøbing, og Marie Achton. Børn: a) Hans Severin Kjærulf, f. i Svindinge 17. Decbr. 1751,

død i Drammen 4. Okt., begr. 9. Okt. 1800. Proku- rator i Drammen. Gift Drammen 30. Juli 1790 med Sofie Magdalene Mørch, f. o. 1762, død Hedrum 13. Novbr. 1844 (82 Aar). Barn: (1 Knud Peter Kjærulf, f. Drammen (Bragernes) 10.

Novbr. 1791, død 5. Maj 1862. Kom 1807 i Skole i Kbh., Student 1811, Lærer i Drammen, konst. Kateket i Christiania 1814, Kand. theol. 1815, Læ- rer ved Borgerskolen i Frederiksstad, res. Kapellan og Overlærer i Frederiksstad 1816, res. Kapellan i Gran 1819, Præst til Laurdal 1828, til Hedrum 18351, gift Bragernæs 20. Juli 1817 med Cathrine Riis Winsnæs, f. Bragernæs, døbt 25. Maj 1799, død 6. Novbr. 1875, Datter af Købmand Johan Fred. W. paa Bragernæs og Barbara Holm. Børn: (a Hans Frederik Kjerulff, f. Frstad 24. Juli 1818,

død Larvik 28. Febr. 1869, Kaptajn i Christians- sands Infanteri-Brigade. Vejinspektør, R. St. O. Gift Christianssand 18. Juli 1853 med Karen van Kervel, f. Christianssand 23. Aug. 1826, død Christiania 22. Decbr. 1904. Børn: (1) Johan Henri van Kervel Kjerulff, f. 18. April

1854, død 29. Jan. 1891 i Bilbao, ugift. Svensk-norsk Vicekonsul og Chef for »la Compania de Maderas« i Bilbao.

(2)Knud Peter Kjerschou Kjerulff, f. Larvik 18. Juli 1856, død i Hamburg 7. Okt. 1909, begr. Christiania, ugift. Fører af Dampskibet »Kong Ring« og Formand for norsk Skibsfører- forening.

(3) Hans Fredrik Kjerulff, f. Hedrum 20. Juni 1858,

1 Ph. Tidsskr. 6. II. 98.

115

død i Guatemala 29. April 1886, ugift. Jern- baneingeniør.

(4)Andrea Margrete Kjerulff, f. Hedrum 18. Jan. 1860, død Larvik 18. Aug. 1879, ugift.

(5)Kathrine Kjerulff, f. 26. Novbr. 1862, død 29. Juni 1884, gift Larvik 27. Marts 1883 med Samuel Jacob Sølsberg, Læge i Larvik.

(6)Stener Kjerulff, f. . . . 1863, død 1877 (?).

Vejinspektør H. F. Kjerulff.

(7) Lief Kjerulff, f. 3. April 1865, Musiklærerinde

i Christiania. (8) Heyn van Kervel Kjerulf, f. 27. Okt. 1867, Kap-

tajn i Christianssands Infanteri-Brigade, l/5 1914 Major ved 15. Inf. Regiment med Bopæl i Narvik. Gift Gjerpen 27. Okt. 1897 med Johanne Augusta Blom, f. 23. April 1874 paa Bratsberggaard ved Skien. Børn: (a) Karen Kjerulf, f. Christianssand 31. Marts

1899. (b) Anna Helene Kjerulf, f. 13. Decbr. 1900. (c) Hans Fredrik Kjerulf, f. 10. Sept. 1902.

116

(d) Didrik Blom Kjerulf, f. 9. Juli 1904. (e) Lief Kjerulf, f. 2. April 1906.

(b Barbara Eleonora Petronelle Kjerulf, f. Gran 28. Decbr. 1820, død S. Froen 18. Jan. 1852, gift Hedrum 12. Jan. 1841 med Christian Lind Winsnæs1 f. Bragernæs 31. Marts 1806, død 29. Marts 1875, Præst til S. Froen.

(c Carl Ludvig Kjerulf, f. 24. Marts 1824, død 23. Novbr. 1901, Skibsfører i Larvik. Gift 28. Decbr. 1854 med Ulrikke Frederikke Leegaard, f. . . . . 1832 i Porsgrund, Datter af Oberstløjtnant L.

Børn: (1)Knud Peter Kjerulf, f. 17. Marts 1856, Fuld-

mægtig ved Christiania Glasmagasin. Gift 24. Marts 1892 med Frederikke Wilhelmine Hoppe, f. 26. April 1846.

(2)Nicoline Margrete Kjerulf, f. 3 Aug. 1857, har haft Hvidevareforretning i Larvik, bor nu i Christiania.

(3)Jenny Georgine Kjerulf, f. 24. Okt. 1862, gift 24. Marts 1887 med Halfdan Gleditsch, f. 11. Novbr. 1855, Ingeniør i Sundsvall.

(d Sofie Magdalene Kjerulf, f. 1. Juli 1828, bor i Larvik, gift Hedrum 20. Juli 1853 med Ulrik Emil Johannessen, f. 20. Aug. 1826, død 28. Febr. 1896, Købmand i Larvik.

b) Søren Kierulf, f. Svindinge 17. Decbr. 1752, død Kbh. 7.—8. Okt. 1834. Han er utvivlsomt den Mand af samme Navn, der 1776 var Bottelér paa asiatisk Kompagnis Skib »Ganges«, med hvilket han da kom til Bengalen. Her latiniserede han sit danske Søren til Severin og blev 11. Jan. 1777 ansat som Assistent ved Faktoriet i Serampor (eller Frederiksnagor) nær ved Kalkutta. Fra 1782 af var han Medlem af Han- delshuset »Duntzfeldt, Blom og Kierulf« og var dets Bogholder. 1783 ansattes han som 1. Assistent under as. Kompagni med 500 Rdl. aarlig, havde 1788 Bopæl i Trankebar og blev 1792 ansat som 3. Faktor i Frederiksnagor. Raadet bestemte dog, at han fore- løbig skulde blive i Trankebar, og først 1799 kom

1 Se Thomle: Fam. Hofgaard S. 79.

117

han til Bengalen, hvorfra han vendte hjem til Kbh. 18221. 1790 ægtede han i Trankebar Frederikke Amalie Humble, f. Kbh. 14. Aug. 1770, død i Frede- riksnagor 8. Juli 1811. Børn: (1 John Kierulf, f. Trankebar 14. Maj 1790, død paa

Manila som ung. Var 1810 i Kbh. og rejste om Forsommeren over Gøteborg og London til Kal- kutta og kom hjem til Serampor 6. Decbr. I en

Faktor Søren Kierulf

efterladt Dagbog, der nu ejes af en Slægtning, Ren- tier Castberg i København, fortæller Kierulf om denne Rejse og dvæler navnlig ved Livet om Bord, hvor det hørte til Hverdagsbegivenheder, at Matro- serne blev »kattede«, og lagt i Lænker. Skibet, som han og adskillige andre Passagerer rejste med, var en engelsk Fregat, der sammen med flere kon- vojeredes af Fregatten »Lea«. Fra Frederiksnagor rejste han over til en yngre Broder paa Manila.

1 Kay Larsen: Dansk-ostindisk Personalia og Data (Manuskr. kgl. Bibl.).

118

(2 Marie Frederikke Kierulf, f. Trankebar 21. Novbr. 1791, død Vedbæk 14. Juli 1870. Gift Kbh. 13. April 1813 med Friedrich Gotschalk, f. Clauberg ved Solingen 10. Juli 1786, død Kbh. 8. April 1869, Grosserer i Kbh. (Fr. & Ed. Gotschalk). Med ham havde hun 3 Sønner og 6 Døtre, hvis talrige Efterkommere, Familierne Gotschalk, Blom, Bro- berg, Knudtzon, Hansen, Hornemann o. fl. Hører til danske Patricierslægter.

(3 Poul Severin Kierulf, f. Trankebar 2. Marts 1793, død Kbh. 30. Maj 1842. Blev 1813 Secondløjtnant i Marinen og kom s. A. i engelsk Fangenskab1. Afgik fra Tjenesten 1815 og rejste til Indien, hvor han 1817 i Serampor i Forening med Faktor H. I. Fiellerup og »Mohren« Ruggoram Gossain købte Skibet »Lady Elliot«, der omdøbtes til »Nymphen«; han førte selv Skibet til Danmark 1817, afgik fra Kbh. April 1818 og kom til Serampor om Efter aaret. 1821 førte han atter »Nymphen« til Dan- mark, hvor han 1822 paa ny indtraadte i Søetaten med Anciennitet som Premierløjtnant fra 1820. Han kom dog ikke i aktiv Tjeneste, men tog i Ef- teraaret 1822 tilbage til Indien, og han og Hustru kom 23. Juni 1823 til Serampor. 1828 fik han af Guvernementet Papirer som Ejer af Briggen »Ge neral Suere«, og han kaldes da Borger i Kbh. 1829 blev han udnævnt til Kaptajnløjtnant og var da i Aarets Slutning i Kbh. i en mindre behagelig Anledning. Han havde blandet sig i en skandaløs Sag mod Løjtnant Horstmann i Trankebar og paa- talt Guvernementets Optræden i et bengalsk Blad, hvorfor det var besluttet at sætte ham under An- klage. Han slap dog med en mundtlig Røffel af Frederik den 6., der 4. Maj 1830 befalede, at Sa- gen dermed skulde være endt. 1830 fik han Til- ladelse til at gøre en Fragtfart til Indien og Ma- nila som Fører og Ejer af »Nornen«, og samme Aar købte han Briggen »Diligent«, der omdøbtes til »Dansborg« og sendtes fra Trankebar til Ben- galen og Kina2. Chef for Briggen »Allart«, til Vest-

1 Personalh. Tidsskr. 1. V. 76. 2 Jvf. Kay Larsen: Dansk-ostindisk Personalia og Data. — Wilh. Lassens Personalia i norske Rigsarkiv.—Søetatens Registraturer.

119

indien 1835 og i Sommeren 1838 Fører af det kongelige Dampskib. 1836 blev han R. af D. og samme Aar R. af Æreslegionen, og 1840 udnævntes han til Kaptajn. Ved sin Handel i de oversøiske Lande skal han have tjent en betydelig Formue, der næv- nes 300-350,000 Kr., over hvilke hans Enke fik Raadighed i Henhold til reciprokt Testamente af 24. April 1818. Forøvrigt var Kierulf vist noget

Dr. Chr. P. Kierulf.

af en Eventyrer, og han omskrev sit Navn til »Flureik«, כ: Kierulf læst bag fra.

Allerede 13. April 1815 var han i Christians- sand bleven gift med Johanne Marie Mørch, f. Christianssand 6. Jan. 1798, død Kbh. 30. Maj 1867, Datter af Ole Mørch og Margrete Tobiesen. Hans Hustru var sandsynligvis ikke med, da han først drog ud til Indien, og Ægtefolkene, der ingen Børn havde, harmonerede næppe; Broderen Wil- liam Kierulf kalder i et Brev af 1821 deres Ægte-

120

skab »et uoverlagt og nu ulykkeligt Giftermaal«, og han beklager særlig den »stakkels Hanne«.

(4 Christian Pingel Kierulff, f. Frederiksnagor eller Se- rampor 16. Juni 18001, død Kbh. 16. Novbr. 1849. Blev Student i Rudelbach 1818, Kand. ved alm. Hospital 1823, Kand. kirurg. i Kbh. 1824, Dr. med. i Halle 1825. Gik derefter til Manila som prakt. Læge og senere i spansk Tjeneste som Regiments- kirurg paa Manila, men vendte 1840 tilbage til Kbh., hvor han var praktiserende Læge. Han gav sig iøvrigt af med zoologiske Studier og efterlod sig en betydelig Konkyliesamling. Var gift med Catrine Nielsen, der døde i Macao i Kina 22. Sept. 1832. Børn: (a Josepha Marie Kierulf, f. Binando paa Manila 18.

Juni 1826, død 13. Maj 1876, gift i Aalborg 29. April 1856 med Ole Tycho Didrik Castberg, f. 10. Marts 1823, død 11. Juni 1865, Distriktslæge i Saltum (Hvetbo Herred).

(b Severino Christian Kierulf, f. Manila 1828, død Ordrup 20. April 1903. Var først Landmand og ejede Kvisselholt i Vendsyssel (1857), fallerede og tog til Sydafrika, hvor han i mange Aar gjorde Rejser til det indre af Landet for at købe Strudsfjer o. l., blev saa Stevart paa Skibe i Kinafart, kom derefter til Kbh., hvor han en kort Tid var Sporvogns-konduktør og endte som Pensionist hos Moresco i Ordrup. Ugift.

(c Anna Emilie Kierulf, f. Manila o. 1830, død Aal- borg 23. Aug. 1870, gift med Kaptajn Henrik Arboe, f . . . . . . . . . . død Faaborg 24. Febr. 1883.

(5 William Duntzfeldt Kierulf, f. Frederiksnagor (Se- rampor) 16. Juni 1800, død paa Manila 18. Aug. 1841. Rejste 1820 til Manila, hvor han etablerede Handelshuset Kierulf & Co. Var i Sommeren 1837 i Kbh. og fremkom da med Forslag til Regeringen om at oprette et Generalkonsulat for Philippinerne med Sæde i Manila. I Skrivelsen anfører han: »Efter at have været i 15 Aar etableret som Køb-

1 Hans Broder John har i en Kalender i sin Dagbog angivet Datoen til 16. Juni.

121

mand i Manila under Firma Kierulf & Co. er jeg kommet for en kort Tid til Kbh. for at besøge min Familie hersteds, men agter med det Første at vende tilbage til mit fornævnte Etablissement . . . . . . . . .« Endvidere skriver han, at han personlig er kendt med mange af de vigtigste Handlende i Kbh., saa han tør smigre sig med disses velvil- lige Anbefalinger til den attraaede Post.

Efter at Kommercekollegiet havde hørt Gros- serersocietetet og Flensborgs og Altonas Handels- kamre om Betimeligheden af et saadant Konsulat, hvilede Sagen til 1839, da de førnævnte 3 Institu- tioner atter forespurgtes, og de anbefalede dens Fremme, samt at Kierulf ansattes som General- konsul; man tør vist antage, at hans Svoger Got- schalk har virket derfor. 7/9 1839 kom kgl. Resol. paa Konsulatets Oprettelse og Kierulfs Udnævnelse til Generalkonsul, og nogen Tid efter blev Wolff (Fader til General Ellis Wolff), der var ansat i Kierulfs Forretning, paa hans Initiativ udnævnt til Vicekonsul. Wolff indberetter 1841, at Kierulf er død 18. Aug. 1841 efter 3 Ugers Sygeleje1. Et Brev fra Kierulf til hans Broder Chr. Pingel Kier- ulf, skrevet kort Tid efter hans Ankomst til Ma- nila, meddeles nedenfor; det ejes nu af Rentier Castberg, Kbh.

Om William Kierulfs Familieforhold er det kun lykkedes mig at faa oplyst, at han var gift med en Dame fra Manila, maaske den luceniske Skønhed, han omtaler i sit Brev. Han havde flere Børn; Professor Plum (f. 1829) mindes, at der o. 1836 —37 i hans Hjem i Spjellerup Præstegaard var to halvvoksne Drenge i længere Tid, de hed John og William Kierulf og var sikkert Sønner af Konsul Kierulf. En Datter, Adelaide Matilde Kier- ulf, f. Manila 1829, opholdt sig 1845 hos sin On- kel, Dr. Kierulf i Store Kongensgade i København, og en Datter, Frederikke Kierulf, skal ved samme Tid have været paa Besøg hos Slægtninge (Fam. Gotschalk) i København. Om en af Sønnerne be-

1 Meddelt af Kommandør Gotschalk.

122

rettes, at han blev Trappistmunk i Spanien, de øvrige Børns Skæbne er mig ubekendt.

Manilla, 25. Juni 18211.

S . T . Chr is t ian Pingel Kie rul f , Studiosus Chirurgiæ et Medicinæ,

Kiøbenhavn. Ship Mermaid

to Cedix Kiere bedste Christian!

Under 15. Martz tilskrev jeg dig et Brev herfra, som jeg sendte via China og Bengalen, og formoder, at Dette vil række lige saa snart og maaskee tidligere, det indeholdt en kort Beskrivelse af Morderscenerne, som tog Sted her den 9de Oktober f. A.2 og tillige om Manilla, som dengang øieblikkelig efter min Ankomst, kunde jeg ei give nogen nøyagtig Beskrivelse, om dets frugtbare og romantiske Egne.

Altsaa for at paatage dette, og tildeels fortælle hvorledes jeg har levet siden den Tid, samt hvad jeg har seet mærkværdigt her, som kan interessere Dig, vil jeg udrette saa godt som det staaer i min Magt, og det skal glæde mig om dette Brev vil forskaffe Dig Moroe i nogle af Dine leedige Timer.

Uagtet jeg ikke kan henføre mig til nogle af Dine eller andre Families Europæiske Breve, de sidste modtagne med Severin3, dateret 9de September 1819 ere alle allerede besvarede. Naar disse vare oftere modtagne vilde give Stof til lange og underholdende Breve, men jeg maa nødes til at leve i en saa uvidende Tilstand om Kiøbenhavn, at det er en Skam, uagtet man har en saa lærd Broder, som burde fylde Sider og Sider om de allerubetydeligste Gjenstande, som for en fraværende Broder vilde være yderst velkommen at modtage.

Fra Fader har jeg heller ikke det mindste fra uagtet et Engelsk Skib »Phoenix« ankom her den 18de Mai direct fra Bengalen, uden nogen Skrivelse til John4 eller mig da vi dog fra Calcutta Aviser seer Skibet Antonette Captain Duntzfelt's Ankomst dertil den Iste Februar og visselig maae der have været Aviser og Breve for John, og Breve fra Eder til mig vi ere Begge forundrede herover, men tilskriver det til Fader værende uvidende om Skibets Afrejse eller hans Breve og Pakker ere komne

1 Modtaget i Kbh. 8. Juli 1822. 2 Blandt de 7 Europæere, som blev myrdet, var Joh. Christian Duntzfeldt af København. I Calcutta Journal 11. Januar 1821 findes nogle Mindeord om ham af en hengiven Ven, antagelig Kierulf. 3 Broderen Løjtnant Poul Severin. 4 Broderen.

123

for sildig til Calcutta for afstedkomme; men toe Skibe ere endnu ventendes fra Calcutta og med disse haaber jeg at blive beærede med Dine Skrivelser — NB. — om der ere nogen.

Min Hilsen har været temmelig Vel siden min An- komst til nu, og jeg har tilbragt min Tid saa fornøielig som Sted og Omstændigheder have tilladt mig. Jeg har langtfra ikke den Afskye for Manilla, som ved min An- komst saasom jeg havde fattet skrækkelige Fordomme, ved at høre og læse om denne morderiske Masacre; ved ogsaa at kunde nu tale det Spanske Sprog saa temmelig er jeg i Stand til at tilbringe mine ledige Timer (desværre som jeg har formange af) særdeles i de Span- ske Jomfruer og Madamer Selskab, som er saa frie og venskabelige i deres Manerer, og som more mig ved deres fortryllende Guitarre Spil og Sang. Jeg har nu ogsaa kiøbt mig en fortræffelig Ridehest, som jeg hver Morgen Kl. 5 tager mig behagelige lange Ridetoure, hvorved jeg har Leilighed til at beskue disse Luceniske1 skiønne og romantiske Prospecter, som min Pen ei for- maaer at give Dig en Beskrivelse af. I April Maaned i Paaske Helligdagene tog jeg ud paa Landet i Provindsen Bulacon omtrent 30 Engelske Mile fra Manilla, hos en rig Enke, hvor jeg i Selskab med hendes toe vakkre Døttre fornøiede mig ypperligt, og som du kan vel tænke blev sterbends forlibt i en af Dem; men befin- dende mig nu i Manilla er denne Forlibelses Hede allerede udsvedt. Jeg kan ikke noksom beskrive de Skiøn- heder Naturen forskaffer En her, hvor beundringsværdig, skiøndt og Romantisk, Egnene af denne Provinds ere, thi den er opdyrket og blomstrer som en Hauge, afvex- lende med nydelige Riverer med høie Banker smaae Skove, og frugtbare Klipper, at Øjet gandske henrives midt i disse Naturens Tryllerier; og tillige de Fornøiel- ser som baade den utvungne og frie Spanske Levemaade, og den Giestfriehed man finder hos alle Classer forskaffer En Som sagt jeg levede i idelig Fornøielse i de par Uger jeg var paa Landet, gjorde daglige Ridetoure med de foromtalte Døttre, ogsaae Kiøre Toure til mange af de nærliggende Klostre, hvor vi besøgte Munkene som tracterede os herligen og paa det bedste. Om Aftenen var der sledsk (?) Musik i Huset og jeg i Selskab med disse vakkre Pigebørn, dansede & lærte dandse, de forskiellige yndige Spandske Dandser og Valtzer, Disse spilte snart paa Guitarre og sang med en melodisk Stemme ømme Spanske Melodier, som rørte mit Hierte til det Inderste og nederste. Jeg agter i næste Maaned maaske at begive paa Landet igien hos samme Enke, og er sik-

1 Øen hedder jo egentlig Luzon.

124

ker paa at tilbringe min Tid mere fornøielig end første Gang1.

Det er nu ogsaa Badesteder her, og de fleste Folk ligge paa Landet, at sige i det høieste 2 à 3 Engelske Mile fra Manilla, man gaaer da i smaae Baade udhulede af en Træstamme og bedækket med et Matte Skuur, og besøger Familier i deres Badehuse byggede ud i Floden af Bambus og bedækket med et Matte & Straae Tag for at Solen ei kan trænge ind, bader sig med Familien tilsammen, thi det ansees her for ingen Skam at Damerne ba- de sig med Herrer, man spøger paa det uskyldigste i Vandet, hvor man ofte forbliver 2 à tre Timer, spiser Frokost og fordøier den i Vandet om det just er lige sundt troer jeg ei.

Anden Pintzedag var jeg ude i en Landsby kaldet St. Pedro Maçatee, omtrent 3 danske Mile fra Manilla for at bivaane en aarlig Fest som bliver givet derstæds, jeg kom tidlig om Morgnen og attenderede en høitidelig Messe, at mine Knæer var gandske ømme næste Dagen efter al den Knæling og mine Arme trætte af det uafla- delige Korsgiørelse. Der var mere end 100 Personer der, som alle bleve tracterede ypperligt af Festens Herre, i et forhenværende Jesuit Kloster, som nu hører ham til. Spise og Drikke, Music og Dands var Hovedelene af Dagens Fornøielser. Jeg havde der en Leilighed til at see en ved Guvernementet priviligeret Hanefægtning. Hanerne have Spore paa venstre Fod, skarpere end nogen Ragekniv, og hvilken af Hanerne, som først falde eller døe, tabe, for døe sikkert giør Een af dem, og ofte Begge. Du kan ikke giøre Dig nogen Forestilling, hvor Indianerne ere hengivne til det morderiske Spil, og vil sælge alt for at kunde vædde i dette Fægteri. En In- dianer her giør mere af sin Hane end hele sin Familie, bærer den omhyggelig med sig hvor han gaar, og har han ei mere end faa Skillinger for at kiøbe Føde, vil han lade sine Børn sulte end nægte denne sin Kælle- dægge Lækkerbidskener af Kager Bagværk, end kiøbe Mad for sin forhungrede Famille. Disse Hanefægtninger ere kun priviligerede, og forskaffer Kongen en god Re- venue. I disse Dage har jeg været en Tilskuer af en meget høitidelig Procession, kaldet Corpus Christii, det er nemlig Sacramentet, som ombæres af Erkebispen ud fra Cathedral Kirken i forskiellige Gader og bringes tilbage til Kirken igien.

I Husene af de Gader, hvori denne passerer, ere bundne fra Taget Klæde til det Huus ligeoverfor, at man spasserer i Gaden under Tag og Skygge. Soldaterne af

1 Hans Forelskelse synes ikke helt »udsvedt«, og hans senere Hustru var maaske den her omtalte unge Pige.

Deleted: “

Deleted: ”

125

de forskiellige Regimenter paraderer, og naar Sacramen- tet gaaer forbi dem falde de paa Knæe, med nedladte Geværer. Gouvernøren og de fleste Militær og Embeds- mænd af Rang, følge Processionen med Lys i Haanden samt Manilla fleste Indvaanere, saa at man seer mere end flere Hundrede Lys i Gaden. Alle Regimenternes Haubonister fulgte, samt et Orchester som spilte høiti- delige Hymner, og naar Bispen stoppede for at giøre Bønnerne, som skeer ved hver 50 eller 70 Skridt, falder hele Processionen paa Knæe, Musiken tier og en pludselig Taushed hersker, som virkelig stemmer Sielen til det Religieuse.

Nu nok om Manilla, thi jeg maae ikke udkramme alt paa Engang; men giemme noget til næste Brev, som skal indeholde om dette Manerer, og nøjagtigere Beskri- velse som jeg haaber vil interessere Dig.

Jeg har ogsaa tilskrevet Palmer1 i hvis Brev, Du vil næsten finde som dit — viis ham Dit, som i det hele er mere omstændigt.

Hvad er der bleven af Joachim Hilker, som var i Lisbon, er han endnu der eller hvor? jeg har tilskrevet ham adskillige Breve, og nu dennegang afsender jeg en Duplicat af 15. Oktober f. A. og en lang Skrivelse med Mermaid2. Hils Trine3 naar Du tilskriver hende, og meddeel hende noget af hvad Du veed om mig, og siig jeg skal ved en næste god Leilighed skrive hende til, — hun er nu 15 Aar og maae være en temmelig vakker Pige, jeg formoder hendes Opdragelse i Madame Horne- mann's Institute, vil i det højeste om et Aar være Endt. Giv Rikke4, hendes Gemal, og vakkre Børn mine bedste og kierligste Hilsner. — Hanne Kierulf5 om i Kiøben- havn, samt anden Famille. Beed Nelle Maria6 at sende mig lidet af hendes altformeget gode Couleur; thi min er gandske gaaet, hils hende, som jeg formoder er nu forlovet eller gift, samt Bedstemoder7. Du boer vel ikke hos dem mere.

Du om ikke allerede, dog har vist i Sinde ogsaa at faae Dig en Kiereste, en nødvendig Ting for et ungt Menneske i Kiøbenhavn , — afhold Dig fra alle Kiereste- rier og Giftermaal saa længe du kan, og see bare hen paa Severins8 uoverlagte og nu ulykkelige Giftermaal., thi jeg troer at De vil aldrig blive lykkelige, og lider nu begge for det, især meest stakkels Hanne9. Erindre mig

1 Det er Broderen, der dog allerede da var rejst til Ostindien 2 Skibets Navn. 3 Søsteren Cathinka. 4 Søsteren Frederikke. 5 Broderen Poul Severins Hustru. 6 Ubekendt. 7 Det maa være hans Mormoder. 8 Broderen Poul Severin. 9Johanne Mørch.

126

til D. Guldberg, Casse, van Wylich og andre efterspør- gende Venner og Veninder. Vær hilset selv paa det kierligste, og maae mine Ønsker for dit Vel og Lyksalighed blive opfyldte, forbliver jeg stedse

Din elskende og affectionerede Broder Wm. Kierulf«

(6 John Palmer Kierulf, f. Frederiksnagor (Serampor)

6. Febr. 1804, død s. St. 30. Aug. 1821. Kom til Bengalen i Febr. 1821 med Kaptajn Duntzfeldts Skib, men døde samme Aar.

(7 Cathinka Hampton Kierulf, f. Kalkutta 5. Juli 1806, død Kbh. 9. Jan. 1835, gift 25. Septbr. 1824 med Eduard Gotschalk, f. Clauberg, Solingen, 22. Novbr. 1791, død Kbh. 12. Juni 1858, Grosserer og fra 1823 Medindehaver af Firmaet »Fr. & E. Got- schalk« i København. 2 Sønner. Hun omtales i Broderens foranstående Brev under Navnet Trine.

c) Maria Achton Kierulf, f. Svindinge 11. Febr. 1754, død 11. Febr. 1819, gift med Niels Ellegaard, f. o. 1748, begr. 2. Jan. 1794, Toldbetjent i Flekkefjord, 2 Døtre.

d) Sofie Amalie Kierulf, f. Svindinge 6. Okt. 1755, død Svindinge 21. Febr. 1756.

e) Frederik Christian Otto Kierulf, f. Svindinge, 26. Marts 1757, død 30. Jan. 1808, Godsforvalter ved Beldringe. Gift . . . . . . . . . 179. med Sophia Frederikke Ottilia Kiene, f. o. 1772. Børn: (1 Frederik Kierulf, f. o. 17961, død Kbh. 3. Maj 1835,

blev 1810 Artillerikadet, 1812 Stykjunker og 1815 Sekondløjtnant i Artilleriet; 1828 Premierløjtnant og 1832 karakt. Kaptajn. Boede ved sin Død hos Karetmager Lundquists Enke ved Nørrevold og var forlovet med Datteren.

(2 Poul Caspar Kierulf, f. o. 1800, antagelig død som Barn.

f) Margrete Sofie Kierulf, f. Svindinge 30. Aug. 1758, død 7.Okt. 1834.

g) Poul Kierulff, f. Svindinge 2. Sept. 1760, kom 1774 i Odense Skole, blev 1779 Student fra Odense, og da hans Fader døde 1781, maatte han ernære sig ved at undervise i Fransk og Engelsk, var derefter Huslærer

1 Folketælling 1801.

127

hos Købmand Lars Larsen i Kbh., havde Kommuni- tet og Regens og tog 1785 theol. Attestats med non. Efter at have prædiket for Dimis. 1788, hvor han fik laud. og da havde Elers Kollegium, blev han Hov- mester hos Baron Lehn, der 3. April 1790 kaldede ham til Præst i Taars paa Lolland, og i dette Em bede døde han 28. Juni 1805. Han skal have været en god Prædikant. Gift 20. Juli 1791 i Majbølle med Johanne Marie Hammer, f. Majbølle 4. Novbr. 1776, død i Stubbekøbing 30. Aug. 1862, Datter af Sogne- præst i Majbølle Martin Dichmann Hammer og Inger Øst. Børn: (1 Johan Poul Martin Kierulff, f. Taars April 1792,

begr. 1. Maj 1792 (14 Dage). (2 Poul Johan Martin Kierulff, f. Taars 25. Januar 1793,

død Frederiksstad 1. Novbr. 1853 efter længere Tids Svaghed. Efter at have været Stykjunker blev han 1811 Sekondløjtnant i Artillerikorpset og gik ved Norges Adskillelse fra Danmark 1814 i norsk Tjeneste, hvor han afgik som Artillerikaptajn. Gift 18. Okt. 1827 i Christiania (Frelsers K.) med Jom- fru Caroline Wilhelmine Heidemark, f. . . . ., død o. 1839-40. Kaldtes »Poul Akevit« og skal uden for Ægteskab have haft en Søn, der bar Faderens Navn og var Underofficer i Frederiksstad.

(3 Carl Frederik Lauritz Kierulf, f. Taars 20. Jan. 1794, død Nykøbing F. 3. Jan. 1868. Blev 1809 Sekond- løjtnant i Kronens Regiment, dog uden Ancienni- tet indtil han havde taget Officers Eksamen, hvilken han tog 1810. 1811 forsat til 3. Inf. Regi- ment og 1812 til Artillerikorpset, 1813 til slesvigske Infanteriregiment, à la suite i Regimentet 1814, indtraadt i Nummer paany. 1816, men derefter uden for Nummer i to Aar 1819—20. Premierløjtnant 1819, Ekstragage fra 1. Marts 1821, studerede Jura ved Universitetet i Kiel, blev 1820 indskrevet ved Universitetet i Kbh., juridisk Kandidat 1821, Re- servekaptajn 1828, Stabskaptajn ved slesvigske In- fanteri-Regim. 1833, Kompagnichef 1839, Afsked 1842, Majorskarakter, St. Helena Medaillen 1858. Ansøgte 1835 om Tilladelse til at indgaa Ægteskab med Augusta Germershausen, Datter af afdøde

9

128

Kammerlakaj G. Hendes Broder, der var Lakaj hos Landgreve Carl af Hessen, ejede et Hus i Sle- svig, hvilket Kaptajnen kunde faa til fri Afbenyt- telse. Ansøgningen afsloges 15. Marts 1835. Gift (efter 1835) med Augusta Frederikke Karoline Ger- mershausen, f. o. 1795, død Nykøb. F.. 8. Marts 1871 i Huset hos Barber Rasmus Rasmussen.

(4 Johanne Frederikke Nicoline Kierulff, f. Taars 28. Marts 1796. Opholdt sig fra 1824 af i Stubbe- købing, kom 1847 i Nykøbing Kloster og døde der 23. Okt. 1871, ugift. Plejede sin gamle Moder og fik derfor Tilladelse til at bo i Stubbekøbing.

(5 Hans Bredal Kierulff, f. Taars 13. April 1798, begr. 12. Febr. 1800.

(6 Lovise Kierulff, f. Taars 7. April 1799. (7 Hans Bredal Kierulff, f. Taars 22. Aug. 1801, blev

nok Sømand og omkom ved Forlis1 (8 Christian Jørgen Kierulff, f. Taars 7. Jan. 1804, død

Kbh. 14. Novbr. 1835. Blev 1821 Student fra Ny- køb. F. og 1827 Kand. kirurg; derefter Skibslæge, praktiserende Læge paa St. Croix og 1833 karakt. Reservekirurg i Søetaten. Ugift; Slægtninge næv- nes ikke i Skiftet, Boet udlægges Administrator C. J. Holm2, hos hvem han havde boet, for Begra- velsesomkostninger.

h) Birgitte Marie Kierulf, f. Svindinge 9. Marts 1762, død Kbh. 9. Juni (el. Juli) 17903. Gift I o. 1780 med Kontrollør Chernoff og II med Konditor Jegor i Kbh.

i) Else Kathrine Kierulf, f. Svindinge 25. Novbr. 1763, død Svindinge 8. Novbr. 1779.

k) Christian Kierulf, f. Svindinge 8. Juni 1765, død Svin- dinge 12. Novbr. 1779.

l) Dødfødt Søn, f. Svindinge 1. Jan. 1767. m) Peder Diderich Kierulf, f. Svindinge 1. Jan. 1767, død

Kbh. 17. Maj 1850. Blev 1790 privat dimitteret til Universitetet, kom senere i det asiatiske Kompagnis Tjeneste, hvor han 1810 var Fuldmægtig (med Bopæl i Kbh.) og senere blev Ekvipagemester eller Kontor- chef. Gift 1809 (?) Juliane Marie Rohde, f. 11. Maj 1786, død Kbh. 9. Maj 1850. Børn:

1 Broderen Major Kierulfs Optegnelser. 2 Se Side 113. 3 Skifte 1798.

129

(1 Peter Joachim Henrik Ferdinand Kierulf, f. 8. Aug. 1810, død 8. Febr. 1891. Kand. pharm. 1830, derefter Skolelærer i Jerslev paa Sjælland, Student 1835, Kand. phil., Lærer i Brønshøj. Gift Brøns- høj 19. Juli 1839 med Mary (Ane Marie) Laybourn, f. Henriksholm i Rødovre 19. Juli 1813, død Rød- ovre 30. Aug. 1905. Børn: (a Peter Nathanael Kierulf, f. Jerslev . . . . . . . . 1840,

død i Udlandet, naar og hvor ubekendt.

. F. Kierulf. Fru Andersen. Fru Thun. Frk. Ida Kierulf. Fru From

(b Carl Julius Kierulf, f. Jerslev 28. Novbr. 1842, Hørkræmmer (Grosserer) i Kbh. Gift i Sahl 20. Maj 1875 med Angelica Josephine Plaskett, f. Kbh. 6. Novbr. 1855. Børn: (1) Max Plaskett Kierulf, f. Kbh. 13. Marts 1877,

Forretningsfører. Gift 29. Maj 1901 med Martha Petra Cornelia Harriet Jensen, f. 7. Marts 1880. Børn: (a) Carl Max Julius Kierulf, f. Kbh. 14. Okt.

1901. (b) Gunnar Kierulf, f. Kbh. 28. Aug. 1906. (c) Ulla Harriet Kierulf, f. Kbh. 11. Juni 1912.

(2) Hans From Kierulf, f. Kbh. 9. Marts 1879,

9*

130

Operasanger. Gift 1. Novbr. 1909 med Maja Bing, f. 6. Maj 1877.

(3)Juliane Kierulf, f. Kbh.30. April 1883. (4)Agnes Johanne Louise Kierulf, f. Kbh. 14. April

1885, død Kbh. 30. Juni 1914. (5)Frode Kierulf, f. Kbh. 5. Okt. 1889.

(c Susanne Vilhelmine Kierulf, f. Jerslev 18. Sept. 1844, død Kbh. 24. Juli 1911. Gift 7. Okt. 1874 med Vilhelm Andersen, f. 28. Maj 1850. Dyr- læge i Borup.

(d Juliane Marie Caroline Kierulf, f. Jerslev 8. Sept. 1846, gift Brønshøj 29. April 1875 med Wil- liam Georg Orth, f. Kbh. 9. Sept. 1836. Vin- handler i Kbh.

(e Frederik Vilhelm Kierulf, f. Jerslev 6. April 1849, død Kbh. 1. Juni 1902. Tømrermester og Træ- skærer i Kbh. Gift 25. April 1874 med Inger Sofie Frederikke Petersen, f. 27. Jan. 1852, død 31. Jan. 1914. Børn: (1) Sophie Kierulf, f. Kbh. 12. April 1875, Kom-

munelærerinde. (2)Carl Peter Kierulf, f. Kbh. 6. Decbr. 1876.

Rammesnedker i Valby. Gift 4. Sept. 1903 med Olga Laura Alvilda Truelsen, f. 12. Aug. 1875. Børn: (a) Knud Vilhelm Andreas Kierulf, f. 17. Novbr.

1904. (b) Helge Ricard Kierulf, f. 10. Maj 1906. (c) Else Ane Christine Kierulf, f. 10. April 1907. (d)Mary Kierulf, f. 11. Juni 1908.

(3)Mary Kierulf, f. Kbh. 21. Aug. 1878. Oldfrue paa Kolding Sanatorium.

(4)Johan Kierulf, f. Kbh. 14. Okt. 1880, Snedker i Kbh.

(5)Vilhelm Kierulf, f. Kbh. 12. Okt. 1882, Sned- ker i Kbh.

(6)Ejnar Kierulf, f. Kbh. 26. Maj 1884. Skole- betjent i Kbh. Gift 7. Aug. 1909 med Emilie Olsen, f. 8. Aug. 1887. Børn: (a)Jørgen Christian Kierulf, f. Kbh. 14. Juni

1911. (b)Svend Vilhelm Kierulf, f. Kbh. 29. Juni 1913.

131

(7) Ingeborg Kierulf, f. Kbh. 26. Febr. 1887, død Kbh. 22. Febr. 1911, Kontorist, ugift.

(f Newlove Hansine Elisabeth Kierulf, f. Jerslev 30. Marts 1851. Gift 12. Okt. .1870 med Emil Lar- sen, f. . . . . . . . . . død Brønshøj 20. Jan. 1911, Lærer i Brøndbyvester, senere Skoleinspektør i Brønshøj.

(g Johanne Louise Kierulf, f. 11. Decbr. 1855. Gift 20. Maj 1876 med Søren Abrahamsen, f. Greve 7. Marts 1852, død 26. Novbr. 1912, Lærer i Jersie, senere i Rødovre.

(2 Pouline Cathrine Marie Sofie Kierulf, f. 26. Aug. 1812, død 10. Jan. 1890, gift 15. Juni 1850 med Christian Frederik Andersen, f. 30. Aug. 1810, død 12. April 1883, Overkrigskommissær, Ekspeditions- sekretær i Marineministeriet, Kasserer ved Rigs- dagen.

(3 Sørine Julie Ovene Henriette Kierulf, f. 2. Maj 1814, død 9. April 1896. Gift 12. Novbr. 1842 med Lud- vig Vilhelm Emil Warnstedt P. Thun, f. 27. Marts 1816, død 10. Juli 1893. Ritmester.

(4 Hansine Elisabeth Antoinette Ottilia Kierulf, f. 25. Maj 1817, død 26. Jan. 1909. Gift 2. Febr. 1850 med Johan Frederik Rudolf Wolf, f. 1819, død 1. Okt. 1887, sidst Præst i Hedensted.

(5 Ida Frederikke Vilhelmine Amalie Kierulf, f. 22. Okt. 1818, død 8. Jan. 1894, ugift.

(6 Anna Charlotte Christine Caroline Kierulf, f. 23. Febr. 1821, død 30. Jan. 1910. Gift 16. Novbr. 1850 med Hans Mathias From, f. 16. Sept. 1819, død 9. April 1864, Overretsprokurator i Kbh.

(7 Andrea Florentine Lovise Emilie Kierulf, f. 13. Juni 1827, død 1840.

3) Benedikte Marie Sørensdatter Kjærulf, f. Kjøng 1720, begr. Kbh. 23. Aug. 1798, boede 1787 i Huset hos Brodersøn- nen, Kancellisekretær Christian Kierulf i Kbh.; og var ugift1.

4) Didrik Sørensen Kjærulf, f. i Kjøng 22. Sept. 1722, kom 1739 i Roskilde Skole, af hvis Kvitteringsprotokol det ses, at han 1739 logerede paa Regensen og da 7/12 sam-

1 Folketællingen 1787.

132

men med 13 andre fik udbetalt 4 Mark af Skolen til Brænde- penge. Efter sin Opgivelse i »Vitæ candidatorum« gik han to Aar i Roskilde Skole, og herfra blev han 29. Juli 1741 Student. 1744 blev han Kan. theol. med laud, og 1750 blev han residerende Kapellan i Slangerup, hvor han 1757 blev Sognepræst, og her døde han som Provst 20. Maj, begr. 25. Maj 1782. I Wibergs Præstehist. III, 132 siges, at han havde Privilegium paa Brændevins- handel. Han led af ildebrandsfrygt i den Grad, at han højst nødig forlod Præstegaarden og ofte om Søndagen lod Menigheden give Møde i sin Stue i Stedet for i Kirken. 5. Sept. 1753 ægtede han i Helligaandsk. i Kbh. Anne Sabine Haagensdatter Due, f. 31. Marts 1718, død Kbh. 27. Decbr. 1799, der var Enke efter en Kaptajn Jakob Refdal, som forliste paa Rejse til Vestindien, efter at de havde været gifte et halvt Aars Tid; hendes Søstersøn, Justitsraad Gude, siger, at R. efterlod Enken i temmelig god Forfatning, saa hun havde vel Penge. Ingen Børn.

5) Anne Margrete Sørensdatter Kierulf, f. Kjøng 1724, død Haderslev 30. Maj 1777 (53 Aar 1 M. 27 D.). Gift med Rudolph Hinrich Gødekemeyer, Handskemager i Haders- lev. Ingen Børn1.

6) Frederik Sørensen Kierulf, f. Kjøng 17 . . . . . . . . skal være død ugift som Kirkeinspektør i Kbh., men der vides iøvrigt intet om ham.

f. Niels Poulsen Kjærulf, f. Sønderholm o. 1677, død i Hjø- ring 13. Jan. 1724. Blev o. 1697 Tolder i Hjøring, var tillige 1704 Ridefoged til Sejlstrup Læn og blev 1708 Her- redsskriver i Børglum og Jerslev Herreder. Søgte 1712 om at blive Byskriver i Hjøring i Stedet for Herredsskriveriet, men Studiosus Joachim Madsen blev udnævnt2. I en De- signation fra 1715 over Byens Tilstand efter 2 Ildebrande siges, at han havde været Tolder her »udi 18 Aar«, og at han ingen Skade havde lidt i Ildebrandene. Hans Hus var bygget temmelig vel, og han levede af Embedet, men hans økonomiske Tilstand var maadelig. Han blev begravet 21. Jan. 1724 med Prædiken, som efter Begæring blev forrettet af Hr. Pors Hammer i Ugilt. Han var gift med Hippolyte Jakobsdatter Holm (mon Søster til Præsten

1 Hauch-Fausbøll: Slesv. Kirkebogsuddr. S. 177. 2 Danske Kancellis Gratialprotokol.

133

Pors Jakobsen Hammer i Ugilt?) Hun boede 1728—1740 paa Kjettrupgaard i Ingstrup Sogn (Hvetbo H.). Børn: 1) Johanne Nielsdtr. Kjærulf, døbt Hjøring 12. Juli 1702. 2) Poul Nielsen Kjærulf, døbt Hjøring 16. Jan. 1705, død

s. St. 2. Juni 1710. 3) Christian Henrik Kjærulf, f. 24. Okt., døbt Hjøring 31.

Okt. 1712, blev 1730 Student fra Hjøring, Kand. theol. 1737 med haud, rejste derpaa hjem1 og blev 1739 Præst i Jelstrup og Lyngby og 1742 i Sindal-Astrup, i hvilket Embede han døde 14. Okt. 1771. Gift 20. April 1740 i Vrejlev med Kirstine Marie Rasmusdatter Schiøtt fra Rønnovsholm, f. Hastrup ved Randers 1721, død paa Eget i Skjærum Sogn 20. Juni 1777, men havde tidligere haft Ophold hos Datteren paa Egebjerg i Ugilt Sogn. Ved nordre Side af Sindal Kirke er indsat en Stentavle over Ægteparret, af denne fremgaar bl. a., at der var 15 Børn, hvoraf 3 ligger begravede hos Foræl- drene. Der ses kun at være født 14 Børn i Sindal, saa det ældste Barn, der maa være død før Forældrene, er maaske født og død i Jelstrup, men Kirkebogen haves ikke. Indskriften paa Tavlen lyder saaledes:

»Præsten Christen Henric Kierulf fød i Hiøring 1712. blev student 1730. Præst i Jelstrup 1739 gift 1740. Præst i Sindal 1742 og døde 1771 den 14. Octobr: Hans Hustrue Kirstine Marie Rasmusdatter fød i Has- trup i Spentrup sogn 1721 gift 1740 blev Moder til 15 Børn hvoraf 3 ligge her hos forældrene begravede og døde 1777 den 20 Jun : Vale Lector! sequaris!«

Af Sindal Kirkebog ses, at Præstefolkene i Sindal maa have ført et selskabeligt Hus, thi alle Omegnens Herremænd og en Del af Nabopræsterne optræder som Faddere ved Børnenes Daab. Børn: a) Niels Kjærulf, f. Sindal 18. Okt. 1742, Student fra

Aalborg 1764, Kand. theol. 1769 med non, blev samme Aar personel Kapellan hos Faderen i Sindal og 1777 Hjælpepræst i Kongens Lyngby. 1778 kal- dedes han til Præst i Ørre og Hodsager ude paa den jydske Hede, hvor han døde i yderste Armod 3.

1 Distinktionspr. i Konsistoriets Arkiv. - Jydske Efterretninger 32/1777. Jydske Saml. IX 199. - Lengnick: Kirkebogsuddrag vedr. Danm. og Norges Gejstlighed.

134

Sept. 1804. I Aarene 1786—1790 var hans Broder Christian August Forpagter af Præstegaarden i Ørre.

2. Sept. 1778 Ægtede han Abelone Severin, f. 1751, død i Ørre 4. Okt. 1800, Datter af Degnen Otto Severin paa Læsø. Hun opholdt sig, da de 2. Aug. 1778 blev trolovede, i Kornum Præstegaard ved Løgstør. Efter hendes Død ægtede Kjærulf 28. April 1804 i Sunds Dortea Marie Rømer, Datter af Degnen dersteds, J. P. Rømer, men Samlivet med hende varede altsaa kun 4 Maaneder. Børn: (1 Kirstine Marie Kjærulf, f. Ørre 4. Jan. 1780, død

Ørre 21. Jan. 1854. Hun levede i Ørre som »sim- pelt Bondefruentimmer«.

(2 Birgitte Marie Kjærulf, f. Ørre 26. Juni 1783, død . . . . . . . . . Gift 6. Marts 1803 i Ørre med Peder Nielsen Hoager, Rytter (Dragon?) i Horsens.

(3 Christian Henrik Kjærulf, f. Ørre 25. Decbr. 1785, død Ørre 14. April 1787.

(4 Christian Henrik Hans Kjærulff, f. Ørre 1. Okt. 1787, død 1835 i Kbh. af Kopper. Fik 15. Sept. 1815 Borgerskab som Hosekræmmer (Strømpehandler) i Kbh., hvor han vel som saa mange andre fra He- deegnen er begyndt som »Uldjyde«, fallerede 1819 og fik 21. Decbr. 1833 Borgerskab som Værtshus- holder i Kbh. Han var dog Hosekræmmer indtil sin Død, og det nævnte Borgerskab erhvervede han for derved at sætte en Slægtning i Stand til at drive Pensionat. Boede 1831 paa Halmtorvet 73 og havde Butik lille Helliggeiststræde 13. Gift 6. Maj 1825 med Juliane Augusta Reincke, f. 19. April 1800, død 23. Maj 1857. Datter af Væveri- ejer, senere Toldbetjent i Kbh., O. G. W. Reincke. Børn: (a Niels Carl Johan Julius Kjærulff, f. Kbh. 1. Decbr.

1827, død Sept. 1883. Maler i Frederikshavn. Gift 27. Sept. 1858 med Petrine Eriksen, f. 10. Maj 1833, Datter af Skibskaptajn E. Børn: (1)Hans Henrik Christian Kjærulff, f. Frhvn. 25.

Juni 1859, Købmand i Kbh. Gift med Hanne Margrete Bugge, f. 3. Decbr. 1864, død 18. Juli 1902, Datter af Købmand B. i Lyngby. Børn: (a) Karl Frederik Aage Kjæulff, f. 6. Okt. 1890,

Kontorist.

135

(b) Gudrun Margrete Kjærulff, f. 12. Marts 1892, Telegrafistinde.

(c) Agnete Kjærulff, f. 12. Jan. 1894, Kontorist- inde.

(2) Augusta Kjærulff, f . Frhvn. 12. Mar ts 1861, død 27. Sept. 1869.

(3) Erik Edvard Kjærulff, f. Frhvn. 13. Maj 1863, Kaptajn i Infanteriet, tog Afsked 1913, adm. Direktør for Livsforsikringsselskabet »Jylland« i Aarhus. R. af Dbg. og R. af St. O. Gift 29. Decbr. 1898 med Hilda Andrea Johanne Hansen, f. i Christiania 27. Jan. 1877; Datter af Skibskaptajn H. Børn: (a) Fin Wenzel Kjæulff, f. Viborg 19. Marts 1901. (b) Aase Hansen Kjærulff, f. Viborg 20. Juni 1902. (c) Hans Leif Kjærulff, f. Viborg 14. Juni 1903.

(4) August Kjærulff, f. Frhvn. 1865, død 1/2 Aar gl. (5) August Christian Kjærulff, f. Frhvn. 1. Maj

1867, Repræsentant for Gl. Carlsberg Bryg- geri. Bor i Kbh. Gift med Nancy Nielsen. Børn: (a) Svend Erik Kjærulff, f. 26. Jan. 1899. (b) Poul Kjærulff, f. . . . . . . 1901. (c) Harry Kjærulff, f. . . . . . .1903.

(6) Valborg Kjærulff, f. Frhvn. 27. Maj 1869. Gift Frhvn. 1895 med Oluf Schmidt, f. Ribe 14. Juli 1867, Overassistent ved Statsbanerne (Ny- borg).

(7) Axel Kjærulff, f. Frhvn. 27. Maj 1869, død s. A. (8) Carl Johan Kjærulff, f. Frhvn. 25. Sept. 1871,

Handlende i Ludington, Michigan. Gift med Helene Cathrine Nielsen, f. i S. Sejerslev i Slesvig. Børn: (a) Ebba Valborg Kjærulff, f. 4. Novbr. 1906. (b) Carlos Nielsen Kjærulff, f. 16. Febr. 1908,

død s. D. (c) Floyd Christian Kjærulff, f. 13. Maj 1909,

død 25. Aug. 1912. (d) Clark Johan Kjærulff, f. 1. Febr. 1912.

(9) Eduard Emil Kjærulff, f. Frhvn. 25. Juli 1873, Handlende i Amerika; gift med Dagmar Marie Jensen, f. 17. April 1875. Børn:

136

(a) Oda Bertha Kjærulff, f. Kbh. 3. Decbr. 1900. (b) Iris Anna Kjærulff, f. Kbh. 28. Marts 1903. (c) Ketty Petra Kjærulff, f. Kbh. 31. Maj 1907.

(b Edvard Emil Kjærulff, f. Kbh. 21. Okt. 1829, død Kbh. 11. Decbr. 1902, Grosserer i Kbh. (Kjærulff & Gosche, Østergade 14). Gift 6. Maj 1864 med Henriette Andrea Falck, f. 28. Novbr. 1843, død Kbh. 23. Febr. 1896. Børn: (1) Olga Kjærulff, f. Kbh. 21. Maj 1865, Massøse. (2) Alexander Edvard Kjærulff, f. Kbh. 27. Marts 1867,

død 23. Juni 1878. (c Caroline Christine Henriette Kjærulff, f. Kbh. 16.

Aug. 1835. Gift 1857 med Martin Severin Janus From, f. 8. April 1828, død 6. Maj 1895, Fæng- selsinspektør i Kbh., bekendt Skakspiller.

(5 Otto Severin Kjærulf, f. Ørre 9. Juli 1789, død Ørre 16. Febr. 1852 som Fattigforsørget under Aulum Kommune, hvor han boede 1847.

(6 Niels Kjærulf, f. Ørre 7. April 1805 (altsaa efter Faderens Død).

b) Hyppolyta Kjærulf, f. Sindal 2. Febr. 1744, død 176 ., Gift Sindal 14. Juni 1763 med Poul Nielsen Fogh, f. o. 1730, død 1791, der antagelig var Kapellan hos Kjærulf, før han 1766 kom til Aasted-Skjærum som Kapellan. Fogh døde som Præst i Flade paa Mors.

c) Margrete Dortea Kjærulf, f. Sindal 19. Febr. 1745, død paa Hjerm Hede 24. Febr. 1824. Gift. . . . . . . . . . . . med Jens Kjærulf Sand, f. o. 1751, død Hjerm 11. Marts 1814, Søn af Jens Andersen Sand, sidst Ejer af Fuglsig ved Hjøring, og Anne Pallesdatter Kjærulf af N. Elkjær1. Jens Kjærulf Sand var 1777 Forpag- ter paa Egebjerg i Ugilt Sogn, boede 1800 paa Glom- strup paa Mors og senere paa Sofielund i Hjerm.

d) Peder Kjærulf, f. Sindal 14. Marts 1746, blev 1764 Student fra Aalborg, men var død for 1777 20/6, og er antagelig den Peder Kjærulf, Student, der blev begravet i Engom 27. Maj 1777, 31 Aar gl.

e) Rasmus Kjærulf, f. 10. Marts 1748, død 1791, begr. 24. Juni i Gadbjerg; var 1775 Forvalter paa Urup. 1777 Forpagter paa Ussinggaard og sidst paa Refstrup

1 Se Østbjerglinien.

137

ved Vejle. Gift i Engom 26. Marts 1776 med Maren Bloch Deichmann, f. i Engom 1751, død i Østbirk 11. April 1816, Datter af Frederik Deichmann, Præst i Engom, og Maren Jensdatter Bloch1. Barn: (1 Jørgen Ditlev Kjærulf, døbt Korning 24. Okt. 1777,

er vist den Dannebrogsmand Kjærulf, der boede i Norsminde og blev begravet der 31. Jan. 1811, 37 Aar2. I sidstnævnte Fald var han gift med Ane Marie Rasmusdatter, f. o. 1787, som efter hans Død ægtede Rasmus Jensen Asch, Kromand i Nors- minde, død 1822, og som 3. Gang (5. Aug. 1824) æg- tede Peder Møller, Forvalter paa Skafføgaard. Børn: (a Jens Peter Kjærulf, f. o. 1802, konfirm. 1817, 15

Aar gl., nærmere ubekendt. (b Rasmus Kjærulf, f. o. 1807, død 8. Aug. 1822 i

Norsminde. f) Christian August Kjærulff, f. Sindal 8. April 1749, død

Sal (Ginding H.) 2. Sept. 1832. Opholdt sig 1777 hos sin Broder Rasmus paa Ussinggaard og blev 22. Aug. 1777 beskikket til Prokurator i Jylland. I Aarene 1786—1790 var han Præstegaardsforpagter hos Bro- deren Niels i Ørre, men forpagtede saa Rydhave og købte Rydhave Østergaard i Ryde Sogn. 19. Okt. 1790 ses han at have opholdt sig paa Rydhave, thi da var han sammen med Amtmand Sehested For- lover for Sø-Premierløjtnant Martinus Braëm og Frk. Charlotte Amalie v. Schinkel3. Skønt Kjærulff skal have faaet en meget stor Formue med sin 1. Hustru, der nævnes 70,000 Daler, kunde han dog ikke begaa sig, og efter o. 1800 at være gaaet i Armod, blev han 1802 Degn i Sal, i hvilket Embede han døde. 28. Febr. 1786 ægtede han i Holstebro Mette Lau- rence Christiane Behring af Ørslev Kloster, begr. Sal 13. Novbr. 1807, og derefter ægtede han 20. Okt. 1810 i Hjerm Birgitte Marie Harbo. Børn: (1 Peder Bering Kjærulff, f. 9. Jan. 1787 i Ørre, død

i Skive 4. Decbr. 1846 efter at have været apoplektisk i 20 Aar. Var fra 1802-1806 Kontor- betjent hos Generalkrigskommissær Schaumburg i

1 Se Grandjean: Stamtavle over Fam. Deichmann. 2 Skifte kan ikke findes. 3 Jeppe Aakjær: Blichers Livstragedie II. 170.

138

Viborg og blev derefter Fuldmægtig hos Byfoged Selmer i Skive fra 1806-1812. Efter et Aars Fra- værelse, der antagelig er benyttet til at læse til dansk juridisk Eksamen i, kom han atter tilbage til Selmer og var der 31/2 Aar, hvorefter han blev Prokurator i Skive samt Opsynsmand ved Befor- dringsvæsenet. Da Postmester Elieser Kjærulff1 Hobro døde 1822, søgte Prokurator Kjærulff Em- bedet2 og, medsendte Anbefalinger fra sine tidligere Principaler saavel som fra Amtmand Niels Sehested i Viborg. Sidstnævnte skriver 1815: ». . . jeg kender ham fra hans Barndom af som et stille, sædelig og retskaffen Menneske, han har ved egen Flid arbejdet sig frem til juridisk Examen med beste Karacter«. De gode Anbefalinger hjalp dog ikke, han fik ikke Embedet. 31. Decbr. 1819 æg- tede han i Grinderslev Marie Margrete Elisabeth Blegvad, f. 1791 paa Langesgaard, død . . . . . . . . . . . 18 . . Ingen Børn.

(2 Christiane Kjærulff, f. Ørre 20. Febr. 1788, død Sal 25. Juni 1855 som Hospitalslem.

(3 Christian Henrik Kjærulff, f. Ørre 26. Sept. 1790, død 18. April 1832 i Kbh.3 Lærte Handelen hos Niels Gjørup i Viborg, hvor han var 1807, men blev senere Husmand i Trængsel i Sal Sogn. Var gift med Maren Christensdatter, der blev gift paany. Børn: (a Birgitte Kjærulff, f. Sal 1826, død o. 1860, ugift. (b Christian August Christiansen Kjærulff, f. Sal 28.

Juni 1829, død i Gammelstrup 15. Decbr. 1901. Gaardejer i Gammelstrup Sogn, Fjends Herred. Gift 26. Novbr.1852 med Mette Marie Anders- datter, f. 13. Novbr. 1825, død 1905 Kaldte sig Christiansen og lod sine Børn døbe med dette Efternavn, hvorfor Sønnen har faaet Bevilling til atter at optage Navnet Kjærulff. Børn: (1) Anders Christiansen Kjærulff f. Gammelstrup

2. Okt. 1859. i en Snes Aar Lærer paa Te- strup Højskole, derefter Optikus i Aalborg.

1 Se den hallandske Linie S. 78 2 Ansøgn. i Rigsark. 3 Se Skiftet efter Faderen.

139

(2) Mariane Christiansen Kjærulff, f. Gammelstrup 19. Decbr. 1863, bor i Gammelstrup Sogn1.

(4 Niels Sehested Kjærulff, døbt Ryde 24. Sept. 1792, død Lemvig ca. 1870. Skræder i Lemvig. Gift. . . . . . . . . . . . . . . . . . med Mariane. . . . . . . . . ingen Børn.

(5 Henrik Høeg Kjærulff, døbt Ryde 26. Juni 1796, død Lemvig i Febr. 1854. Var opkaldt efter Henrik Høeg paa Rammegaard, var 1807 hos Fasteren, Madam Sand paa Sofielund eller Sønderskov i Hjerm, hvor han blev opdraget. Senere blev han Maler og Snedker i Lemvig. Gift med Ane Marie Christiansdatter, død o. 1878 i Lemvig. Børn: (a Christiane Kjærulff, f. Lemvig 8. Okt. 1816 (før

Forældrenes Bryllup), d. . . . . . . . 18 . ., gift med Peder Winding, f. Lyngs 6. Sept. 1817, død Je- strup 26. Febr. 1874, Skræder2

(b Kirstine Kathrine Kjærulff, f. Lemvig 8. Juli 1819, død Febr. 1906, ugift.

(c Birgitte Kjærulff, f. Lemvig 13. Okt. 1823, død 1905. Gift 26. Febr. 1841 med . . . . . . . Jensen, Smedemester i Lemvig. Flere Børn, bl. a.: (1)Niels Peter Marinus Kjærulff Jensen, f. 11. April

1841, død Hjøring 2. April 1910, antog Nav- net Kjærulff, som hans Børn er døbte med. Han lærte først Malerhaandværket, hvorefter han læste paa Blaagaard Seminarium, var saa Huslærer paa Sjælland i ca. 6 Aar, derpaa Skolelærer i Hvidemose og ca. 1878 i Raabjerg, derefter o. 1880 i Tversted. Gift 1874 med Maren Kirstine Hansen, f. 2. Decbr. 1851. Børn: (a) Christian Sørensen Grønbæk Kjærulff, f. 23.

Marts 1876 i Saaby Sogn (Sjæll.), Gartner i Hjøring. Gift St. Markus Kbh. 28. Maj 1905 med Emilie Johanne Marie Lundbæk, f. Kbh. 23. Aug. 1877. Børn: (α)Ellen Gudrun Kjærulff, f. Hjøring 14.

April 1906. (β)Svend Aage Emanuel (Grønbæk) Kjærulff,

f. Hjøring 8. Maj 1908. (γ)Kaj Grønbæk Kjærulff, f. Hjøring 18.

Juni 1912.

1 (Min farmor, død 1928 og begravet ved Gammelstrup Kirkes østlige gavl - Red.) 2 Hauch-Fausbøll: Slægten Winding S. 2.

140

(b) Anne Eugenie Nitetis Kjærulff, f. Saaby S. 1. Okt. 1877. Gift Uggerby 20. Maj 1904 med Hans Johan Peter Carl Wendt, f. St. Jør- gensbjerg, Roskilde, 12. Jan. 1862, Inspek- tør paa Hørbygaard, Holbæk A.

(c) Henrik Høgh Kjærulff, f. V. Tversted 22. Maj 1882, Automobilhandler i Aalborg. Gift Aalborg 23. April 1907 med Sørine Jensen, f. Hjøring 18. Juli 1869. Barn: (∀)Carl Victor Leonhardt Kjærulff, f. Aal-

borg 13. Maj 1908. (d)Gustav Adolf Hotensius Espersen Kjærulff, f.

V. Tversted 18. Maj 1884, har Cykle- og Installationsforretning i Ringsted. Gift Kirke Saaby 25. Sept. 1906 med Alma Marie Han- sen, f. Saaby 23. Juni 1882.

(e)Victor Emanuel Hannibal Kjærulff, f. V. Tver- sted 4. Juli 1886, død 20. Jan. 1887

(f)Thyra Victoria Kirstine Katrine Kjærulff, f. V. Tversted 31. Okt. 1889.

(g)Christine Cathrine Kjærulff, f. V. Tversted 16. Febr. 1890, død 28. April 1895.

(h)Victor Emanuel August Kjærulff, f. V. Tver- sted 20. Sept. 1891, Seminarist fra Hjøring 1912.

(i) Aage Hjalmar Bentzen Kjærulff, f. V. Tver- sted 17. Juni 1894. Mekaniker.

g) Jakob Kjærulf, f. Sindal 18. Okt. 1750, død som Barn. h) Poul Kjærulf, f. Sindal 31. Okt. 1751, død 21. Novbr. 1756. i) Christian Henrik Kjærulf, f. Sindal 24. Jan. 1753, død

Roskilde 8. Maj 1803. Var 1777 Assistent ved »Grøn- landske Handel« og blev senere Amtsforvalter i Ros- kilde. Gift Nicolaj K. Kbh. 1781 med Magdalene Rasch, f. o. 1750, død Oktober 1809 i Roskilde. I Roskilde Skifteprotokol findes Skifte efter Kjærulf (ikke efter hans Hustru), af dette ses, at Enken, hvis Lavværge var Forvalter Albrecht, 16. Maj 1803 fragik Arv og Gæld i Boet, hvis Opgørelse udviser et Un- derskud af 70 Rdl. I Registreringsprotokollen næv- nes et Klaver tilhørende »den ene Datter« og en Kommode med Servietpresse oven paa, tilhørende »den yngste Datter«, men Børnene omtales ellers ikke,

141

hvorimod de nævnes i Folketællingen 1801, paa hvilket Tidspunkt der ogsaa hos Kjærulf boede hans Hustrus Søster, Anna Sofie Rasch, 48 Aar, ugift, og hans Hustrus Søstersøn Jochum Rasch, 17 Aar, Skole- discipel, samt Kjærulfs Søstersøn Johan Chr. Alde- welt, 12 Aar. Børn: (1 Anne Kirstine Marie Kjærulf, f. o. 1782, død 27.

Decbr. 1841 (59 Aar). Gift 26. Febr. 1804 med Frederik Øvre, f. 1777 i Roskilde, død 29. Aug. 1827, først Præst i Rørby, senere i Bregninge og Bjergsted.

(2 Jochumine Kjærulf, f. o. 1786, levede 1803, nær- mere ubekendt.

k) Johanne Marie Kjærulf, f. Sindal 24. Juni 1754, død Hjøring, begr. 7. Juli 1814. Nød Fattighjælp. Gift paa Egebjerg i Ugilt Sogn 1. Okt. 1775 med Anders Christensen Sand, f. Hjøring 1738, død 1799, begr. 30. Decbr., Købmand i Hjøring.

l) Abelone Marie Kjærulf, f. Sindal 17. Sept. 1756, opholdt sig 1777 paa Ussinggaard hos Broderen Ras- mus, nærmere ubekendt.,

m)Maren Gravers Kjærulf, f. Sindal 18. Decbr. 1757, død Sindal 18. April 1758.,

n) Maren Gravers Kjærulf, f. Sindal 29. Juli 1759, død Roskilde 22. Maj 1825. Gift i N. Jernløse 21. Decbr. 1787 med Johan Aldewelt, f. 1734, død 1800, Præst i N. Jernløse og Kvandløse. Han fallerede 1796, og hans Enke døde i Meiercrones Stiftelse.

o) Poul Kjærulf, f. Sindal 24. Marts 1761, død før 1777. 4) Jakob Nielsen Kjærulf, døbt Hjøring 29. Novbr. 1713,

død s. St. 25. April 1717. 5) Poul Nielsen Kjærulf, døbt Hjøring 24. Aug. 1715, død

s. St. 30. Marts 1717. g. Bertel Poulsen Kjærulf, f. Sønderholm Novbr. 1685, blev

1707 immatrikuleret ved Universitetet som privat dimitteret og antog som Privatpræceptor Professor Johannes Müller. Senere blev han Degn i Kollerup og Skræm, og medens Præsten Juledag 1748 stod paa Prædikestolen i Kollerup Kirke, sad Degnen og udaandede, formodentlig ramt af et Hjerteslag. Begravelsen fandt Sted i Kollerup 3. Jan. 1749 og Kirkebogen oplyser, at han var 63 Aar 1 Maaned. Kjærulf boede i Fjerritslev, og han synes lige-

142

som sin Slægtning, Præsten i Slangerup, og som flere andre gejstlige Personer i hin Tid at have drevet Brænde- vinshandel for at bøde paa Kaldets ringe Indtægter. Han efterlod sig kun lidt, bl. a. nogle faa Bøger, Boets værdi- fuldeste Stykke, der ved Auktionen indbragte 15 Daler, var et komplet Sæt Brændevinstøj, hvis Kedel rummede 5 Fd.

Han ægtede 3. Decbr. 1720 i Kollerup Enken Anne Lauridsdatter fra Aalborg, f. o. 1671, død 30. Decbr. 1733 i Kollerup (62 Aar). Derefter ægtede han i Kollerup 8. April 1734 Anne Laursdatter Hjermeslev af V. Hjermeslev i Hvetbo H. Hun flyttede efter Mandens Død til Aren- dal med sine Børn og døde her (Skifte 27. Juli 1764). I Aren- dal boede hendes Søskendebarn, Skræder Simon Christen- sen Danmark. Er vist den Anne Kjærulf, der var Jorde- moder i Arendal, begravet der 9. Maj 1763, 52 Aar. Børn: 1) Anne Engel Sofie Kjærulf, f. Kollerup 30. Jan. 1735; hendes uægte, dødfødte Søn begravet i Arendal 18. Sept. 1763. 2) Benedikte Kjærulf, f. Kollerup 9. Marts 1737. Var 14. Aug.1768 Fadder i Christianssand. 3)Et dødfødt Barn, begr. Kollerup 31. Maj 1739. 4) Poul Kjærulf, f. Kollerup 30. April 1740, var 1764 tilsøs. 5) Johanne Katrine Kjærulf, f. Kollerup 8. Aug. 1744, levede

1781. Gift med Hans Dankertsen Fasmer i Christians- sand og mistede 1781 en lille Pige.

h. Jakob Poulsen Kjærulf, f. Sønderholm 10. Aug. 1688, Stu- dent privat Viborg 1707, Kand. theol. 1715 med non, Ma- gister 1716 og samme Aar kaldet til Præst i Skallerup og Vennebjerg i Vendsyssel, hvor han døde 5. Jan. 1730. Hos Wiberg (III. 55) berettes, at hans Forfædre var adlede af Kong Erik af Pommern, men mistede Skjold og Vaaben, da de holdt med Kong Christian II; i Indledningen har jeg nærmere omtalt dette og andre »Sagn« af samme Art.

Han var gift med Gyde Kjeldsdatter Mule, f. o. 1695, død 1764, Datter af Kjeld Nielsen, Præst i Sundby-Hvo- rup og Ane Christensdatter Mule. Gyde Mule gift II 3. Okt. 1732 med Christen Madsen Gassum, død 1735, Præst i Bjergby og Mygdal, og III 10. Aug. 1736 med Jesse Alm- strup Vogelius, død 1762, Præst i Bjergby og Mygdal.

___________________

DEN DANSKE ADELIGE LINIE. Blandt Efterkommerne af den Datter af Jens Andersen Kjær-

ulf i Kornumgaard, som blev gift i Hundslund, (se Kornum- gaardlin ien S. 34) nævner Dyrskjøt som »nepotis sive pronepotis Laurids Pedersen i Ø. Halne, Søren Pedersen i Holte och fliere«1.

Vi kender ikke noget til den Peder, der har været Fader til de nævnte Brødre, men sandsynligvis har han boet i Holtet i Dronninglund (tidligere Hundslund) Sogn, hvor vi senere træffer Sønnen Søren boende. Familien har vist heller ikke ført Nav- net Kjærulf, skønt det jo var almindeligt, at Moderens Slægts- navn optoges af Børnene, hvilket vi har haft talrige Eksempler paa i det foregaaende.

Om Søren Pedersen vides kun, at han var gift med Karen Simonsdatter og boede og døde i Holtet i Hundslund Sogn og efterlod sig en Datter Margrete Sørensdatter, som var gift med Hans Ruttenbech, Borger i Nakskov. Efter Forældrenes Død drog hun 1661 til Jylland for at hæve sin Arv, og hun fik med sig en »Kundskab« af Sognepræsten Laurids Mortensen Vedsted i Nakskov2, hvori det hedder:

»Eftersom Erlig, dydig och gudfrygtige quinde Margrette Sørensdatter, barnføed i pilgord i Hundslund Sogn i Vensyssel agter sig hiem till hendis fæderneland nogen ringe Arffue at af- fordre, som hendis Morbrodersøn3 Erlig och vellfornemme Mand Mortenn Kierull, herritsfogit i Kierherrit schall være Vergi och formyndere fore etc.«.

Ligeledes medførte hun en af Hans Ruttenbech udstedt Fuldmagt til at hæve den hende tilkommende Arv efter Foræl- drene. Arven, der udgjorde 24 Slettedaler, ses af et i 1658 udstedt Gældsbrev til Morten Kjærulf at have staaet hos Villads

1 Additam. 167 in fol. 2 Om hans Slægtskab med Kjærulferne se de æl d s t e Led S. 29. 3 Skal være Farbrodersøn.

10

144

Christensen i Holte og Jørgen Christensen i Voest . . . . . . . men det omtales ikke, at disse Personer var i Familie med Margrete, Hans Ruttenbechs1.

Laurs Pedersen (Kjærulf) nedstammede altsaa fra Kornum- gaardlinien, men vides ikke at have ført Navnet Kjærulf. Han er antagelig kommen til Vadum Sogn, da han o. 1600 ægtede Morten Pedersen Kjærulfs Enke Bodil Hansdatter Mørk2, og vi træffer ham i hvert Fald boende her 1602. 1608 blev han ud- nævnt til Tingskriver i Kjær Herred og betalte i den Anledning 2 Øxne i Stedsmaal (Indfæstning) af den Gaard, Tingskriveren nød af Lænet3. Dette Embede beklædte han indtil 1631, da han efterfulgte Anders Sørensen Kjærulf i Knæpholt som Her- redsfoged i Kjær Herred. I Anledning af sidstnævnte Embedes Overtagelse sendte han følgende Andragende til Lænsmanden paa Aalborghus, Gunde Lange til Breining:

»Gunstige Her Lensmand, Gudt allernaadigste spare oc Be- uare ethers Velbyrdig fromhiedt lenge och well fra alle Uløcke med ethers kiere Velbyurdige frou, elschelig Børen sampt gand- sche Husz. Epthersom ethers Velbyurdig fromhiedt for Nogen thidt sidenn paa Kong. Mayts Vegne haffuer mig tilbetroffuet Uuerdigenn Herredsfogedt i Kier Heridt, och eptherdi ieg langsomligtidt haffuer tient hanns Mayts for een Sorrenschrif- fuer i forne Heridt vdj XXIII Aar och mere, formendis Ingenn vdj sliig mader Beschylde: Huorfore ieg er aff ethers Velbyurdig fromhed ydmyglig Begierindes, att Mig fatig Mand Mothe Nyde, huis Min formandt haffuer veridt med forunnt. Tagendis Lønn aff Gudt allernagst. Och ieg for min person vill findis gand- sche tienistagtig. Ethers velbyurdig fromhed under thenn aller- høyestis Vold befallendess, Ethers Underdanige Tiener

Las Pedersenn i Øster Hallne, Egenn Hannd«4.

I Stedet for Holte Eng i Ajstrup Sogn, der havde været tillagt Herredsfogedembedet i Kjær Herred, fik Embedet nu en aarlig Bygafgift af 16 Tønder af en Gaard i Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, hvilken Ombytning næppe var nogen Fordel for Fogden, da det undertiden faldt vanskeligt at faa Kornet fra Ingstrup erlagt.

Om det var Lars Pedersens Udnævnelse til Herredsfoged der foraarsagede, at den afdøde Herredsfoged Anders Sørensen Kjærulfs Søn, Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard, kom til at nære et stort Had til ham, eller om dette Fjendskab allerede 1 Kjær H. Tgb. 1661 21/5 og 28/5 . 2 Se Side 22. 3 Aalborghus Læns Regnsk. 1608-1609. 4 Rigsarkivet Top. Saml. Pap., Vadum S.

145

bestod fra ældre Tid, skal lades usagt. men det kan være troligt nok, at Christen Andersen havde ventet at blive Faderens Efterfølger. Christen Andersen var, som det nærmere skal omtales under Holte t l inien, en ondsindet og brutal Person, antagelig noget halvgal, og der er næppe Tvivl om, at Lars Pe- dersen havde Ret, naar han beskyldte Christen Andersen for at have undsagt sig paa Livet; men da Lars Pedersen ikke havde ført eller kunnet føre Tingsvidne angaaende Beskyldningen, maatte han bøde 3 Øxne til Kongen1. Under Proceduren op- lyste Lars Pedersen yderligere, at 1627 — før Fjenden kom i Landet — kom Christen Andersen, der da var hjemme i Knæp- holt, ind i Lars Pedersens Gaard i Ø. Halne og bad ham hastig komme med til Sundby, for Gunde Lange vilde endelig have Kongens Ryttere, som laa i Aalborg, ført over til Vend- syssel (hvad Vendelboerne forhindrede), og ydermere sagde Chri- sten, at hvis hans Fader ikke havde været til Stede, havde Rytterne allerede været ovre, men hans Fader havde sagt, at han vilde dø paa Stedet, før de skulde faa Lov at komme over2. Christen Andersen benægtede dog ved Ed, at det var gaaet saaledes til, han havde hverken nævnt Gunde Lange eller sin Fa- der, men hans Benægtelser staar som nævnt ikke til troende. Efter at Lars Pedersen var bleven Herredsfoged, i hvilken Stilling han maaske har fungeret i Formandens sidste Levetid, bestred hans Søn Morten Tingskriveriet, og det kunde synes, som om han har søgt at blive Faderens Eftermand i dette Em- bede, men det blev dog givet til den afdøde Herredsfogeds Søn, Peder Andersen Kjærulf i Knæpholt (se Holte t l inien), der paa Tinget 5. April 1631 bad Lars Pedersen om hans Venskab og om, at han vilde hjælpe ham til Rette som Tingskriver, ligesom Peders salig Fader havde gjort over for Lars Pedersen. Tillige søgte den nye Tingskriver ogsaa at fjerne Uvenskabet mellem Herredsfogden og hans forannævnte Broder, Christen Andersen Kjærulf. Paa Tinget 7. Marts 1631 afleverede Lars Pedersen en Tingbog for Aar 1631 fra Jul til 7 Marts, hvilken var rigtig, umakuleret og ukasseret i alle Maader; den er indtil

1 Aalborghus Læns Regnskab, Sagefaldslisten 1630-1631. Kjær H. Tgb. 1631 22/3 og 5/4. 2 Om disse Tildragelser henvises navnlig til Protokolfører Christensens fortrinlige Afhandling i Aalborg Amts hist. Aarbog 1912, samt Hübertz' Aktstykker vedr. Aarhus By og Stift, II. S. 56, hvor de danske Troppers Plyndringer i Aalborg nærmere omtales. Det var denne vilde Adfærd, der foraarsagede, at Vendelboerne ikke vilde have Tropperne ind i deres Land.

10*

146

7. Marts ført med en meget smuk og tydelig Haand, antagelig Sønnen Morten Laursen Kjærulfs, og er derefter ført af Peder Andersen Kjærulf.

Lars Pedersens Segl som Herredsskriver ser saaledes ud1, senere førte han: En Oval omskrevet Lavest Pedersen og i Midten et Kristusmonogram2.

I Aalborghus Jordebog 1631 o. fr. staar han for 1 Gaard i Ø. Halne sammen med Oluf Mortensen (vist hans Stedsøn), Skyld 8 Skill. 2 1/2 Album Leding, 11/2 Pund Byg, 7 Pund 6 Mark Smør, 1 Lam og 8 Hestes Gjæsteri.

1 Gaard sammen med Christen Andersen Kjærulf (כ: Fogedgaard); Skyld: 6 Skill. Leding, 1 Fdg. Smør og 12 Hestes Gjæsteri; 1 Selvejersted; Skyld 1 Skill. Leding, 1/2 Pund Byg, og 1 Gaard sammen med sin Søn Morten Laursen Kjærulf, Skyld: 3 Pund Byg, 11/2 Pund Smør, 1 Svin og 6 Hestes Gjæsteri. (1 Pd. Byg = 2 Tønder, 1 Pd. Smør = 12 pund)

1631 havde Lars Pedersen den Sorg, at Jens Andersen i Vadumtorp »underfundig havde lokket og beligget« hans Datter Anne i hans Fraværelse Dag og Nat, uanset at Jens Andersens Hustru Inger Pedersdatter levede og var beslægtet med Anne Laursdatter i 2. og 3. Led. Hvorledes det forholder sig med dette Slægtskab, har jeg ikke kunnet faa oplyst, men da Sagen blev forfulgt — paa Kongens Vegne af Poul Andersen (Børial- sen)3, Ridefoged til Aalborghus — rømte Jens Andersen, og hans halve Boslod blev tildømt Kronen. Efter et Aarstids For- løb kom Jens Andersen dog igen, og havde da i Aalborg et Sammenstød paa Gaden med Poul Nielsen Kraas af Nørholm, som han beskyldte for at have handlet ilde mod sig under Fraværelsen4.

Til disse Fortrædeligheder kom det fortsatte Uvenskab med Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard, hvilket affødte mange Stridigheder og Processer baade ved Herredstinget og Lands- tinget. Saaledes ser vi af Tingbogen 1635 6/10 at Lars Peder- sen stævnede Christen Andersen for 100 Slettedaler i Sagsom- kostninger ved Herredsting og Landsting. Christen Andersen, der havde Kirketienden af Vadum Sogn i Fæste, havde nemlig 1634 indstævnet Morten Lauridsen Kjærulf i Ø. Halne for Lands- tinget i Anledning af et Vidne, som Morten den 22. April 1634

1 Tingsvidne af Kjær H. 12. April 1608. Bilag til Aalborghus Læns Regnskaber. 2 Tingsvidne af Kjær H. 25. Maj 1630, i. St. 3 Han boede først i Hæbbelstrup i Hallund Sogn men flyttede 1631 til Hvilshøjgaard i Ø. Brønderslev Sogn. Var adelig. 4 Se iøvrigt de ældste Led, Side 20 og Nørholmlinien Side 84 samt Kjær H. Tgb. 1631 7/6, 21/6, 26/7 og 9/8 og Aalborg Tgb. 1632 24/12 og 1633 25/2.

147

havde aflagt paa Kjær Herredsting »sin Fader Laurids Pedersen til Vilje«. I Følge dette Tingsvidne skulde Christen Andersen være kommen til Lars Pedersen i April 1633 og havde begæret Brugen af en Ager »Storflød« paa Ø. Halne Mark i Stedet for Lars Pedersens Tiende til Kirken, og herom skulde de saa være bleven enige, og Christen Andersen lovede at give Lars Peder- sen en skriftlig Tilstaaelse derfor. C. A. beholdt saa Ageren det Aar og saaede og høstede den, men krævede desuagtet Lars Pedersen for Tiende, ligesom han benægtede at have modtaget nævnte Ager. Til Sagen knyttedes der desuden adskillige andre Stævnemaal, men det hele afsluttedes med et Forlig ved Lands- tinget, hvorved Lars Pedersen m. fl. afstod og efterlod alle de uendelige Domme, Dele af Forfølgninger, som var gaaet i disse Sager, og Christen Andersen erklærede,. at han ikke vidste at beskylde Lars Pedersen for nogen Løgnagtighed, og Lars Pe- dersen skulde »contenteris« for sine Udgifter i Anledning af Processen, og til at fastsætte Beløbets Størrelse udmeldtes 3 Mænd, som skulde mødes ved Vadum Kirke og da have Fuldmagt til at bringe Striden til Ende1. Men at faa Penge fra Chr. Ander- sen var som at ville plukke Haar af en skaldet.

Samtidig havde Christen Andersen klaget til Kongen over Lars Pedersen, og 30. Novbr. 1635 udgik i den Anledning føl- gende kongelige Brev, dateret Odense, til Lænsmand paa Aal- borghus, Gunde Lange2.

»Wiid at for oz Underdanigst haffr ladet andrage nervæ- rende Christen Andersøn boendis i Foegetgaarden i Vendsyssel, huorledis hand sig offr Herritsfogden udi Kerherret sig beklager at vere forurettit oc det udaff haed oc Affuind formedelst Træt- ter dennem imellem veret hafrr, thi bede Vi dig oc ville, at du forskrefne Christen Andersøn til rette forhielper, saa at hand af samme Herritzfoget imod billighed oc saa vil retten gemez icke i nogen maader forurettis. Desligeste efftersom oz forre- giffuis samme Herritzfoget at skal vere Dom offrgangen, at hand en sag mod forskrefne Christen Andersøn offr sex Uger haffr oppeholdet oc derfore at haffue forbrut till neste hospital 100 Daler. Da ville Vi, att du derpaa med retten skal tale.«

Med Hensyn til disse Stridigheder henvises iøvrigt til, hvad der meddeles om Christen Andersen Kjærulf (se H o l t e t l i n i e n ).

I Arne Magnussens Haandskriftsamling findes under Nr. 73, 80, en plattysk Bønnebog fra det 15. Aarhundrede. Bogen

1 Landst. Dombog A 1634 27/11 (fol. 353-359). 2 Jydske Tegnelser IX. 251.

148

er af Pergament og indeholder 288 Blade, af hvilke 7 har smukke Miniaturbilleder. Paa Indersiden af bagerste Bind staar:

»Gud wer mig arme Sønder nadig och Barmhiertig for Jesu Skyld amen. Las Pedersen mz Egen haandt schriffuen, Datum Østerhallnne then 12. Januarj ano dnij 1602. Herren er min hyrde mig Stander ik till At Threnge herren Er denom . . . . Som hannem frøgter herren Er min hyrde mig stander ik til at . . .«

Sætningen »Herren er min Hyrde« forekommer oftere i Bo- gen skreven med samme Haand og ligeledes Navnet Las Peder- sen; og der er næppe Tvivl om, at det er vor Lars Pedersen. Iøvrigt indeholder Bogen ogsaa andre Ejernavne og andre skrevne Ting; paa Indersiden af Bindet staar saaledes »her Johan . . . . « og paa langs af det: »Anno Dnij 1607 paa skertorsd. kom Et Stuor frøst och Regnittfog«. Fol 11 staar der paa Bagsiden;

»Gudz Guodhied will wi Prise Vi Chresten Stuore och Smaa Medt Sang och andelig Vize hanem altid tak Saa for Sin Velgerninger, hand det Aar forgangen Beuizet haffuer Manngenn. Som Vell Befundet Er Si deus Pro nobis Quis Contra Nos Si deus deligcit . . . . . . «

Fol 59 Staar: »Ed och Drik och giør Dig glad och spot ike Verten Nor du drager aff gard«. Da Notitserne i Bogen ikke indeholder Oplysninger af personalhistorisk Art, forbigaar vi de øvrige.

23. Juli 1639 lovbød Morten Kjærulf paa sin Fader Lars Pedersens Vegne al den Lod og Anpart, som Lars Pedersen og hans Hustru ved Arv og Køb var berettiget til i den Gaard i Ø. Halne, som de paaboede; vilde nogen af de nærmeste Fræn- der eller Stedbørn og Børn købe det, skulde de faa det for et billigt Udlæg. Blandt de indstævnede nævnes hans Stedbørn Anders Kjærulf i Nejsum og Inger Mortensdatter Kjærulf i Bund- gaard i V. Halne (se d e æ l d s t e L e d Side 22 f.), men der mødte ingen. Denne Bondeskyld var iøvrigt pantsat for 100 Daler med 5 Tønder Byg aarlig Rente til Sønnen Morten Kjær- ulf, hvorom der 30. April 1639 var taget Tingsvidne1.

Lars Pedersen døde vist i Slutningen af 1639, hans Søn nævnes i hvert Fald som hans Eftermand i Embedet 12. Novbr.

1 Kjær H. Tgb.

149

1639 (Tingbogen), og i Tingbogen omtales 16. Juni 1640, at en Dreng forgangen Aar tjente salig Lars Pedersen.

Han var som tidligere omtalt gift med Bodil Hansdatter Mørk, Enke efter Morten Pedersen Kjærulf i Ø. Halne (se de ældste Led Side 21) og Datter af Herredsfogden Hans Mørk i Saltumgaard (†1569?) i dennes 2. Ægteskab med Johanne Vognsdatter (Vognsen) af Hæstrupgaard. Bodil Mørk var saaledes paa mødrene Side af adelig Herkomst, idet Johanne Vogns- datter var Datter af Vogn Pedersen (Vognsen med den væbnede Arm) til Hæstrupgaard og Inger, Jesper Thordsens (Vognsen med 3 Blaamandshoveder) Datter af Hørbylund. Johanne Vogns- datter boede i sine sidste Leveaar i Vadum Sogn hos en af sine Døtre, og her døde hun, antagelig 1605.

Iøvrigt gav dette Ægteskab Anledning til, at Lars Pedersen blev indviklet i langvarige Stridigheder med forskellige Personer af Familien Mørk fra Saltumgaard.

Sammenhængen hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Kle- mentsfejden tilhørte Ætten Mørk1, 1601 kom i Strid med Præ- sten i Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget »udi Djævelens Haand«. Under de deraf følgende Processer for Herredsting, Landsting og Aalborg Stifts Landemode2, fik Vogn Mørk Bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf (se Holte t l in ien). Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svo- geren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, at hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf, kom til at gaa lige med ham i Arv efter Forældrene. Brevet, der er indført i Vi- borg Landstings Dombog A, 1623, fol 45 a, har følgende Ord- lyd:

»Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gjør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kjære Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans ven-

1 Se min Hvetbo Herred, II. 204 ff. 2 Aalborg Bispearkiv Capsa B særlig Registrant.

150

lige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broder- lod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udj deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det aller- første vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig For- varing, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Ar- vinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28. Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen med egen Haand.«

Men Vogn Hansen Mørk og hans Moder havde tidligere været indviklede i Stridigheder med hans Faders Børn af et tidligere Ægteskab, og da Johanne Vognsdatter døde, sad hun i uskiftet Bo efter Manden, saa der var Uvished om, hvor meget hendes Arvinger kunde tilkomme af Boet, saavel i Jordegods som i Løsøre, og herover opkom langvarige Processer mellem Arvingerne. Striden begyndte allerede før 1594, da Lænsmanden paa Aalborghus, Ove Lunge, fik kongelig Ordre til at søge den jævnet ved Samfrænder enten gennem Forlig eller Dom1, og den var endnu i fuld Gang 1623, medens der i Mellemtiden ses at være afsagt adskillige Domme saavel af Samfrænder som ved Landstinget2.

Bodil Hansdatter Mørk levede endnu 1640, da hun blev indstævnet af Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard for Skyld til Vadum Kirke3, men hun har dog næppe længe overlevet sin Mand. Hendes Børn af 1. Ægteskab er omhandlet under de ældste Led, S. 22 f, med Laurs Pedersen skal hun i Følge Dyr-

1 Kancelliets Brevbøger, 8. Novbr. 1594. 2 Viborg Landstings Dombog A. 1621, fol 345 ff., 1622, fol 422 b ff., 1623, fol 44 ff. 3 Tgb. 1640 4/2.

151

skjøt have haft 5 Børn1, men der maa dog nok have været 6, nemlig:2 A. Anne Laursdatter, der 1631 blev lokket af Jens Andersen i

Vadumtorp, se foran, og som maaske er den Datter, der senere blev gift med Jens Pedersen i Plomgaard i Vadum; hun havde Børnene Lars, Peder, Karen og Gjertrud3.

B. . . . . . Laursdatter, gift med Ove Jørgensen i Gandrup, V. Has- sing Sogn, med hvem hun havde Børnene Jørgen, Oluf, Lars, Karen og Bodil4. Ove Jørgensen nævnes 1646 6/8, da han og flere af V. Hassing Mænd gav Jord til en Skole i V. Has- sing, og han har medunderskrevet Fundatsen5.

C. Gjertrud Laursdatter, levede endnu 16726, var gift med Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred. Han var Delefoged til Sejlstrup Læn og en fremragende Mand i Herredet. Han ejede en Del af Bundgaard i Jetsmark Sogn, nemlig 3/8 af Bondeskylden, som ialt udgjorde 16 Tdr. Byg. Efter hans Død 1647 brugte hans Enke denne Gaardspart, og hun havde desuden efter sin Mand arvet en Del af Saltum- gaard7.

I dette Ægteskab var der 4 Børn, nemlig: 1. Anders Jensen, som efter Faderens Død boede i Tvilstedgaard, men som 1662 og 1672 boede i Saltumgaard; han var gift med Mette Thomasdatter og havde med hende følgende Børn: a. Jens, b. Johanne, c. Ane og d. Morten. 2. Karen Jensdatter, gift med Jesper Bendtsen i Kalsensgaard i Jets- mark Sogn, 3. Gjertrud Jensdatter, gift med Ole Poulsen i Kalsens- gaard, og 4. Bodil Jensdatter, gift med Christen Pedersen i Bundgaard i Jetsmark (Hvetho H. Tgb. 1672 20/4 og 7/12).

D. Karen Laursdatter, gift med Bertel Kjærulf i Aslund, se As- lundl in ien.

E. Karen Laursdatter, død i Birket i Hammer Sogn i Foraaret 16528, vist gift 1. Gang med Peder Nielsen i Østrup i Saltum Sogn, død 1646; gift 2. med Morten Nielsen Kjærulf i Birket (se Side 13), som 1652 indstævnes af hans Hustrus Børn af 1. Ægteskab angaaende Skiftet efter deres Moder.

F. Morten Laursen Kjærulf, var Lars Pedersen og Bodil Mørks eneste Søn og var opkaldt efter Moderens 1. Mand, hvorfor hans Navn egentlig burde skrives Morten Kjærulf Laursen. Han var født o. 1605 og opholdt sig vist hele sin Tid i Va-

1 Additam 117 in fol. 2 Børnenes Rækkefølge vilkaarlig. 3 Hvetbo H. Tgb. 1651 26/4 og 1654 1/4 4 a. St. 5 Hofm. Fund. IV. 276. 6 Hvetbo H. Tgb. 1672 7/12. 7 Om disse Personer se ogsaa min “Hvetbo Herred” I og II, Navneregistret. 8 Hvetbo H. Tgb. 1651 26/4 og 1652 5/6.

152

dum S., hvor han 1631 staar anført for Skyld af en Gaard sammen med Faderen1. Da Faderen overtog Herredsfogedembedet, blev Morten konstitueret som Skriver ved Tinget, og det er foran berørt, at Tingbogen fra hans Tid er meget smukt ført. Maaske har han søgt at blive virkelig Tingskriver, thi hans Fader erhvervede 8. Marts 1631 et meget indgaaende Tingsvidne angaaende hans Opførsel, og dette synes at være blevet erhvervet i Anledning af Beskyldninger, der næppe kan være blevne udspredte af andre end Konkurrenter til Embedet, formodentlig Sønnerne fra Knæpholt, særlig den tidligere omtalte Christen Andersen i Fogedgaard. Tingsvidnet skal her meddeles i noget forkortet Form:

Lars Pedersen i Ø. Halne paa sins Søns Vegne stod for Tingsdom og gjorde Spørgsmaal til menige Herredsmænd, som der tilstede var, hvorledes de havde kjendt hans Søn Morten Lausøn Kierull fra første Barndom og nu til den Tid, om nogen havde hørt, set eller fornummet hannem udi nogen utilbørlig Gjerning, saaledes om han nogen Tid er befunden være sig udi Lag eller Forsamling, Gilde eller Gjæstebud, paa Gader eller Stræder, at have ført noget »Parlement2 o. s. v.« For det andet , om der var nogen, som havde set, hørt eller fornummet, at han forgangen Aar 1627, da Fjenderne kom i Landet, bar sig uskik- keligt ad mod nogen, Adel eller Uadel, Borger eller Bonde, enten udi Sundby eller andet Steds, eller og, om han plyndrede eller røvede Korn fra noget Menneske, være sig Fjende eller Landsens Indbyggere. For det t r ed je , hvorledes han havde forholdt sig i den Tid, han havde været betroet at være Skriver til Tinget, om der var nogen, som vidste ham noget at beskylde, være sig med Ord eller Gjerninger hannem at have forvoldt eller forvendt nogen sin retfærdige Sag i nogen Maade. 24 Danne- mænd svarede og vidnede, at de havde kjendt Morten Kjærulf fra hans Barndom og op, og da havde han stedse forholdt sig først udi Barndommen, som et ærligt Barn vel anstaar, og der- næst, siden han til Alder kom, som en ærlig Ungkarl udi alle Maader vel sømmer og anstaar, og de vidste aldrig at have hørt, at han havde ført noget »Parlament« eller været i Bordag (Slagsmaal) eller gjort nogen Overlast eller Skade o. s. v. Hel- ler ikke havde de set eller hørt, at han før Fjendernes Tid eller siden forurettede nogen, »ej heller plyndrede eller røvede eller omkommen nogen Mand i Sundby eller andet Steds,« og i den Tid, han havde været Tingskriveriet betroet, havde han flittigt varetaget sin Bestilling, saa enhver takkede ham for al Ære og Godt i alle Maader.

Efter Faderens Død blev Morten Kjærulf udnævnt til Her-

. 1 Aalborghus Jordebog 2 Ufred, Klammeri.

153

redsfoged, hvilket Embede han beklædte fra 1639 til 1684, da han søgte sin Afsked paa Grund af Alder. I Bilagene til Aal- borghus' Læns Regnskab for 1639—40 findes Oplysning om, at han tog Husbondhold paa den Bondegaard (כ: jordegne Gaard) i Ø Halne, som hans Fader iboede, og skulde derfor give 1 Oxe eller 6 Daler. Ligeledes fæstede han samtidig et Stykke Jord, som laa til Vadum Kirke, og skulde deraf give 2 Daler, og endelig fæstede han 2 Halvgaarde i Ø. Halne, som hans Fa- der havde haft i Fæste, og skulde give 10 Daler for hver i Ind- fæstning. Omtrent ved samme Tid ægtede han Gjertrud Munk, Datter af Oluf Munk i Attrup i Hammer Sogn og Bendet Pors- datter (Børialsen) af Kastrup, se Kornumgaardl in ien , Side 42.

Hun døde dog allerede 13. Septbr. 16411 uden at efterlade sig Børn, hvorfor Morten Kjærulf maatte skifte med hendes Ar- vinger (Registr. 13/10 1641, Skiftebrev 5/11 1642), om hvilke henvises til Kornumgaardlin ien2.

29. Oktbr. 1643 var Morten Kjærulf med flere af Familien, saaledes Vogn Bertelsen Kjærulf fra Aslund og Christen Ander- sen Kjærulf fra Fogedgaard, samlede hos Lars Jensen i Rævs- gaard. Christen Andersen forlod imidlertid Selskabet, men en to — tre Timer efter, hen paa Aftenen, kom han igen, og da Døren indtil Gildestuen stod aaben, sneg han sig hastig ind, uden at nogen bemærkede det, og gik hen til Morten Kjærulf, der sad ved Bordet med Ryggen mod Christen. Han huggede derefter Morten nogle Gange i Ansigtet med en Kniv og løb saa ud ad Døren uden at sige noget. Der havde ikke været noget Skænderi mellem Morten og ham ved denne Lejlighed, men det var jo det gamle Had, der blussede op igen. Senere paa Af- tenen forsøgte Christen Andersen at dræbe Morten ved i Mulm og Mørke at snige sig hen til et Vindue, inden for hvilket Mor- ten sad med Ryggen mod Vinduet; men ogsaa dette Attentat mislykkedes. Morten fik dog et Saar tværs over Næsen, et ned ad Næsen, hvor Kødet var ganske borte, og et tværs igennem Un- derlæben. Her skal kun anføres, at Sagen mod Christen An- dersen blev afbrudt ved de svenske Troppers Indtrængen og kunde først fortsættes efter Freden; i Mellemtiden sad Christen Andersen fangen paa Aalborghus, og 1647 faldt der Dom over ham3 Se iøvrigt om Christen Andersen Kjærulf under H o l t e t l i n i e n .

1 13. Oktbr. kaldes rette 30. Dag efter Dødsfaldet. 2 Kjær H. Tgb. 1643 10/1 og 1646 27/10. 3 Kjær H. Tgb. 1643 14/11 og 1647 9/3.

154

Om Morten Kjærulf har deltaget i Kampen mod Svenskerne ved Nørre Sundby 18. Januar 1644, vides ikke; men det er sandsynligt, da mange af hans Frænder var med, og da antagelig hele denne Egns vaabenføre Mandskab var budt op. 27. Oktbr. 1646 tog Morten Kjærulf et Tingsvidne »at den Tid Sven- skens Folk slog Bønderne ved Sundby, da blev forskrevne Mor- ten Kjærulfs Hus og Boskab slet sønderhugget, Klæder og andet Tøj frarøvet, og ingen anden af hans Naboer, uden han alene. Item det Aar, Fjenderne kom i Landet, bortdøde næsten alt hans Fæ og Kvæg for ham, saa han derover ikke nu er ved den Middel og Formue, at kan udgive Kongelig Majestæts nu paabudne Kobberskat«. Da vi blandt Vidnerne træffer adskillige af hans Venner og Frænder1, som vel gerne har villet hjælpe ham til at undgaa Kobberskatten, har Mortens Tilstand næppe været saa armelig, som man efter dette skulde formode, thi kort efter begyndte hans store Godskøb, der fortsattes gennem mange Aar.

1647 havde han Proces med Thomas Jensen i Ingstrup i Hvetbo Herred angaaende den Afgift paa 16. Tdr. Byg, som Her- redsfogedembedet i Kjær Herred skulde have i Stedet for Holte Eng, der tidligere havde ligget til Embedet. Morten Kjærulf havde 27. April 1643 erhvervet kongelig Stadfæstelse paa dette Beneficium.2

Ved denne Tid er Morten Kjærulf atter indtraadt i Ægte- skab, nemlig med Anne Jensdatter Bloch, Datter af Herredsfog- den i Hindsted Herred Jens Sørensen Bloch3. Hun var antagelig født o. 1620, og hun overlevede i mange Aar sin Mand, efter hvis Død hun boede i Aalborg paa Hjørnet af Vesteraa og Urbansgade, hvor hendes Mand allerede ejede Hus 1669. Her træffer vi hende 1689, da hun og hendes Børn opsagde en Ka- pital paa 400 Rdlr., som hendes afdøde Mand havde laant Al- bert Bille til Langholt, og hvorfor han havde faaet Striben i Pant (Striben beboedes da af Jens Bertelsen Kjærulf, se A s - l u n d l i n i e n ) 4, og ligeledes finder vi hende som Fadder i Aal- borg ved Byfoged Hviids Barns Daab 1690. 1699 angiver hun til Kopskatten, at hendes Husstand bestod af hende selv, to Sønnebørn, det ældste i 13. Aar, samt to Tjenestepiger. Det er

1 Mikkel Nielsen Kjærulf i Hvoruptorp, Oluf Pedersen Kjærulf i Vadumtorp, Lars Jensen i Rævsgaard o. fl. 2 Hvetbo H. Tgb. 1647 27/2, 20/3 , 3/4 og 10/4. 3 Om Familien Bloch henvises til de af mig i Personalh. Tidsskr. 6. III. 59 ff. og 190 givne Meddelelser. 4 Kjær H. Tgb. 1689 2/11.

155

ikke lykkedes at finde hendes Dødsdatum eller noget Skifte efter hende, hun boede endnu i Aalborg 1706 og 17091, og da hun blev over 90 Aar gammel, som Tychonius siger i Ligtalen over hendes Søn Anders, er hun formodentlig død 1712. N. Hancke har en Notits i sine Samlinger til Vendsyssels Historie2, hvorefter der paa en Gravsten over hende og hendes Mand skulde staa anført, at hun døde 1702. Gravstenen laa i Hanckes Tid (1870—80) i Korgulvet i Vadum Kirke, men er senere forsvunden, sandsynligvis er den bleven fjernet, da Varmeapparatet blev indlagt i Kirken, og det er vist den, der omtales i Profes- sor Løfflers Indberetning til Nationalmuseet 1889 som liggende paa Kirkegaarden ved søndre Side af Kirken. Han omtaler den som en fra Frederik den 3.s Tid formentlig hidrørende Grav- sten, hvorpaa er afbildet en Mand (vistnok en Ridefoged3) med samt hans tvende Hustruer, men hvis Indskrift er ulæselig paa Grund af Slid. Maaske er det den Sten, der nu ligger med Bagsiden opad ved Kirkens nordre Side nærmest Vaabenhusets østre Væg. Endnu skal kun anføres, at Anne Bloch gav et Hus i Ø. Halne By til Skolehus for Vadum Sogn, Fundatsen er af 29. Juli 1724 og er udstedt af hendes Søn Laurits Kjærulf4. Hendes Sønner Anders Kjærulf til Bjørnsholm og Laurits til Wiffertsholm solgte 1719 et Hus i Kattesundsgade i Aalborg, hvilket havde tilhørt deres Moder5.

1650 købte Morten Kjærulf den Part af Fogedgaarden i Ø. Halne, som ejedes af Mag. Thomas Galskyts Børn (fra Hammer Præstegaard), der havde faaet den som Arv efter deres Moder Anne Sørensdatter Kjærulf (se Holte t l inien). Samtidig købte Morten den Part, som hans Søster Gjertrud, Enke efter Jens Andersen i Tvilstedgaard, og hendes Børn ejede, og endvidere en Part, som Anne Jensdatter, Enke efter Ove Andersen i Aal- borg, havde faaet tildømt og udlagt som Kreditor hos Gaardens daværende Bruger, den føromtalte Christen Andersen Kjærulf. Dernæst en Part, som tilhørte Maren Andersdatter Kjærulf, Enke efter Præsten i Sundby-Hvorup, Hr. Anders Pedersen († 1647), og hendes Børn, og af Peder Galskyt paa Kornumgaard købte han en hel Del Parter, som havde tilhørt Herredsfogden Søren Christensen Skrivers Efterkommere i Himmerland (se Holtet - l in ien)6. Morten Kjærulf kom derved i Besiddelse af næsten

1 a. St. 1706 12/3 og 18/6 og Aalborg Kommissionsakt. 2 Kgl. Bibl. Ny kgl. Saml. 40. 746 b. 3 Kjærulf var jo Herredsfoged, og Billedet kan vel lige saa godt forestille en saadan. 4 Hofm. Fund. IV. 260. 5 Aalborg Panteprotokol. 6 Kjær H. Tgb. 1650 21/5 og 28/5.

156

hele Gaarden, idet han herved erhvervede 27 Tønder Hk. Bonde- skyld, og han nævnes da ogsaa som Ejer af Gaarden i Mand- tallet til Baadsmandsskatten 1651.

Det skyldes antagelig Morten Kjærulfs Initiativ, at det store »Riskjær«, כ: den store kratbevoksede Kærstrækning, som da fandtes øst for Østerhalne By, og som i Fællesskab tilhørte de omliggende Ejendomme, blev udskiftet 1651; af de omfangsrige Tingsvidner i den Anledning ses1, at Morten Kjærulf fik udlagt et Stykke Kær, der var anslaaet i Hartkorn til 52 Tønder, hvoraf dog en Del var beregnet som hørende til hans Fæstegods.

1654 købte han af sine Hel- og Halvsøskende de Parter af Saltumgaard i Hvetbo Herred, som de havde arvet efter deres Moder Bodil Hansdatter Mørk, hvilke tilligemed Mortens egen Part udgjorde det halve af Gaarden2.

1670 købte han 1 Tønde Bondeskyld i Fogedgaard i Ø. Halne, som tilhørte Morten Nielsen Kjærulf i Ravnstrup og hans Søskende, der havde arvet den efter deres Moder Else Peders- datter Kjærulf i Østbjerg (se Ø s t b j e r g l i n i e n )3.

1672 købte han 4 Tønder Bondeskyld i Bundgaard i Jets- mark af sin Søstersøn Anders Jensen af Tvilstedgaard4.

Man ser saaledes, at Morten Kjærulf efterhaanden samlede sig ikke saa lidt Jordegods, og alene i Vadum Sogn ejede han ved sin Død o 45 Tønder Hartkorn. Antagelig har han faaet Penge med sin 2. Hustru, efter hvis Fader, Jens Sørensen Bloch i Arden, der skiftedes 1670, og Morten Kjærulf og hans Hustrus Broder, Søren Jensen Bloch, Herredsfoged i Hindsted Herred, fik da Afkald for Arv af deres to Medarvinger Anders Jensen, Raad- mand i Mariager (gift med Mette Bloch) og Mathias Villumsen, Præst til Bjørnsholm-Strandby og Malle (gift med Kirsten Bloch)5.

Morten Kjærulf havde ca. 1650 faaet Vadum Kirketiende i Fæste af Kronen, men 1671 forsøgte Thøger Lassen, der 1667 var bleven Ejer af Herregaarden Rødslet i Vadum Sogn, at faa fat i denne Tiende. I den Anledning udgik der 10. Oktbr. 1671 en kongelig Befaling til 1. Kammerkollegium, hvoraf det ses, at Morten Kjærulf tilbød at give 24 Tønder Hartkorn (כ: Rug eller Byg) om Aaret af Tienden samt at holde Kirken ved Magt.

Han har saaledes næppe staaet i noget venskabeligt For- hold til Herskabet paa Rødslet, men til Gengæld kom han sam-

1 Kjær H. Tgb. 1651 16/9 og 23/9. 2 Hvetbo H. Tgb. 1654 1/4. 3 Kjær H. Tgb. 1670 5/7. 4 Hvetbo H. Tgb. 1672 7/12. 5 Kjær H. Tgb. 1670 5/7.

157

men med andre »pæne« Folk, saaledes træffer vi ham 29. Juli 1666 i Selskab hos Magister Bent Hansen, Sognepræst i Hammer, sammen med velbyrdige Gregers Høg til Vang og Frue samt Fruens Søster, endvidere Proprietær Christen Rasmussen til Attrup1 og Hustru (Margrete Jonasdatter)2, Dr. med. Niels Jespersen af Aalborg m. fl.3.

I Skattemandtallet til Krigsstyr 1677 er Morten Kjærulf takseret til ialt 132 Rdl. 3 Mark, hvilket var et meget anseligt Beløb; i Mandtallet til Kop- og Kvægskatten 1683 staar, at Mor- ten Kjærulf i Ø. Halne, Herredsfoged, besidder 1 Halvgaard og giver Landskyld til hans Søskende og Medejere efter Kontrakt, men han ejede dog vist selv saa at sige hele Gaarden paa dette Tidspunkt. Hans Husstand angives da at være: Hans Hustru Anne Bloch, en Søn Søren Bloch og et Søsterbarn Karen An- dersdatter, 6 Aar gammel4; hans Tyende var 2 Drenge (Karle) og 2 Piger, og Gaardens Besætning 6 Hopper, 2 unge Heste, 2 Plage, 10 Stude, 4 Ungnød, 6 Køer og 6 Kalve. Morten Kjærulfs Segl 1680 viser 1 Ibskal omgivet af hans Navn5. Som tidligere nævnt tog han sin Afsked som Herredsfoged 1683, og han var død før 2. Novbr. 1689. Han er — som foran anført — begravet under Koret i Vadum Kirke.

Kun 3 Børn synes at have overlevet Faderen, nemlig: 1. Søren Bloch Kjærulf, der var hjemme 1683 og antagelig blev

hjemme saa længe, Faderen levede. Han forpagtede derefter Lindenborg, men blev 1690 dræbt i Aalborg af en Mand ved Navn Peder Buck6. Drabsmanden rømte, skønt Søren Kjær- ulfs Brødre havde anmodet Øvrigheden i Aalborg om at tage ham bedre i Forvaring end sket var. De nærmere Omstæn- digheder ved Drabet erfares af Aalborg Justitsprotokol. 2. Paaskedags Aften var Søren Kjærulf og nogle andre samlede i Aalborg paa et Kammer hos Tolder Lukas Hansens Søn, Hans Lukassen; det var efter Aftensang, og »de nød en føye Traktament af Vin«, siger Søren Kjærulf. Da de gik Kl. 10,

1 Begr. Hammer Kirkegaard »hvor en Eg stod tilforn« 1667 28/12. 2 Begr. Hammer 28. April 1681, 58 Aar. 3 Niels Jespersens Dagbog (Ms. 10, Aalborg Stiftsbibliotek). 4 Datter af Anne Blochs Søster Mette, gift med Raadmand Anders Jensen i Mariager. Denne Karen eller Kathrine Andersdatter Bloch blev senere gift med Købmand Niels Nielsen Nysom i Aalborg, der 4/11 1695 gav Anne Bloch Arveafkald for sin Hustrus Arv (Aalborg Tgb.). 5 Matrikelsekstrakter i Rigsarkivet. Ibskallen genfindes i hans Sønners adelige Vaaben. 6 Jvf. Testrup Rinds Herreds Krønike, Jydske Saml. I. II. 34. Gjerding: Hellum Herred. S. 98.

158

hujede Søren af Lystighed paa den øverste Trappesten og vilde have haft Skalmejeblæsere1, og imidlertid kom Regi- mentsskriver Beldering og Peter Buck ridende forbi. Søren Kjærulf hujede saa igen, hvorpaa Peter Buck sagde til Regi- mentsskriveren, at det var gode Venner, og saa blev Peter Buck hos dem, og Hans Lukassen trakterede dem med Vin paa Trappen. Peter Buck blev nu ogsaa lystig og skød sine to Pistoler af i Luften, og han og Søren Kjærulf »hafde lystig Talle med hueranden og faufnede og kyste huerandre«. Saa stødte Peder Buck Søren baglænds omkuld, og da han vilde rejse sig, skød Peder Buck sin Pistol af i hans venstre Skonæse og sagde: »Træk ud !«. Saa drog de deres Kaarder »og klinkede sammen noget dermed«; men derpaa tog Buck igen sin Pistol og skød den af mod Søren, der blev ramt i venstre Overarm af 7 Hagl, og 1 Hagl gik igennem »ved Pat- ten«. Forladningen blev siddende i Frakkeærmet. Klokken var da bleven 12. Den følgende Aften fandt Synet Sted, og den saarede, der laa hos Tolderens, afgav Forklaring, men kunde paa Grund af Smerter og Afmagt ikke udtale sig nær- mere. Den store Aare i Armen var skudt over, og Døden skyldtes Forblødning.

2. Laurids Mortensen Kjærulf, f. o. 1647, død paa Wiffertsholm i Solbjerg Sogn i Januar 1729, bisat i Solbjerg Kirke 26. Febr. Var 1678 Foged paa Wiffertsholm og var senere Forpagter af denne Gaard saavel som af Visborggaard og Lindenborg. 1680 købte han Wiffertsholm af Landsdommer Ove Juul for 10,000 Rdl.2. Han var utvivlsomt en dygtig Mand, men tillige en Procesmager, der vist ikke altid anvendte de nobleste Midler; han samlede sig stor Formue, 160,000 Rdl. siger hans Samtidige, Herredsfogden Christen Sørensen Testrup, der 1740 købte Wiffertsholm3, og en saadan Sum vilde vel svare til o. 11/2 Million Kr. i vore Dage. Skiftet efter ham udviser dog ikke mere end 144,000 Rdl.4; men det er ogsaa først sluttet 1737, og da var der vel gaaet Svind i Pengene.

En anden Meddeler fra samme Tid5 udtrykker sig for- sigtigt: »Paa hvad Maade, han har samlet sin store Formue, ved han bedst selv»

11. April blev han tilligemed sin yngre Broder An-

1 Det var en yndet Fornøjelse, at berusede Personer gik gennem Gaderne med Musik foran. 2 Landst. S. og Pb. 18. 208, 210. Skødet er først udstedt 1688 af Juuls Arvinger. 3 Jydske Saml. 1. II. 35, 65. 4 Aalborghus Amts Skiftsbrev Nr. 81. 5 Jydske Saml. 3. IV. 305.

159

ers optaget i den danske Adelstand; Nobiliteringen skete gen nem Magister, senere Professor og tit. Biskop i Bergen, Ed- vard Londemann, der 1706 — 1727 var præst i det nærliggende Skelum, og som blev adlet 1749 under Navn Rosencrone. Hans Søn, Grev Markus Gerhard Rosencrone ægtede Anders Kjærulfs Søns Datterdat- ter Agnete Marie Helmstjerne. Adelspatenterne kostede ca. 400 Daler stykket1, og de adelige Kjærulfers Vaaben blev et rødt Skjold med 3 Sølv-Ibskaller og en halv springende Ulv paa Hjelmen2. I Anled- ning af Nobiliteringen skrev Fr. Rostgaard 3. Juni 1724 et Brev til Magister Londemann (og sendte tillige et Af- tryk af et jagtskilt):

» . . . . . . . . Ellers kunde denne liden aftryk tiene til modell til andre Jagtskildter, og til at male dend smukke frues3 paa Haunøe hendis Vaaben derefter paa hendis vogn, naar kun Skil- deren observerer, at aftrykken er bagvendt, og at Ulven bør springe til dend Høire side af vaabenet. Ved hvilken Leilighed Jeg beder at formelde min respect til Velbemeldte søde frue og min tienstskyldige Hilsen saavel til Hr. Justitz Raad Benzon som til de tvende velbyrdige Brødre« (כ: Laurids og Anders Kjærulf).4

Naar Laurids Kjærulf, der paa dette Tidspunkt jo var en ældgammel Mand, attraaede at blive adlet og udnævnt til Kan- celliraad, skønt hans Sønner var døde, var Grunden maaske nærmest, at hans to Svigersønner nylig var adlede, og deres Fruer ønskede selvfølgelig ogsaa et Vaaben at pynte med paa Vogndøren, Kirkestolen o. s. v. i Anledning af Nobiliteringen gav Laurids Kjærulf flere Ting til Sognekirken i Solbjerg, Alter- billede og Gelænder, og han oprettede ved Fundats af 14. Jan. 1725 (kgl. konf. 1732 26/9) en Skole i Sognet, til hvilken der af Wiffertsholm aarlig skulde udredes 2 Tdr. Rug, 2 Tdr. Byg, 20 Rdl. og 6 Favne Brænde5.

Efter hans Død opstod der langvarige Processer mellem hans Enke og hendes Svigersønner, og i Løbet af faa Aar var hans Midler sat overstyr.

Han blev 22. Oktbr. 1685 gift med Karen Jakobsdatter Geesmann, Datter af Borgmester Jakob Urbansen i Aalborg og Johanne Hansdatter. Hun var født i Aalborg 1668, døbt Bu-

1 C. Bruun: Fred. Rostgaard I, S. 355. 2 Som foran nævnt havde Faderen 1 Ibskal i sit Segl. 3 Laur. Kjærulfs Datter, se nedenfor. 4 C. Bruun: Fred. Rostgaard II. 146 ff. 5 Hofm. Fund. III. 522. Marmora Danica II. 228. Jydske Saml. 3. IV. 304 ff.

160

dolfi 23. Aug1, og hun døde 11. Jan. 1739 og blev bisat i Sol- bjerg Kirke. Paa Gravstenen staar, at hun var født 6. Juli 1664, men denne Dato var hendes ældre Søster Karen nok født (døbt 13. Juli 1664, begr. 28. Marts 1665), og da hendes Alder angives til »Halffierdsinstiufve aar Sex maaneder og En Dag«, maa her jo foreligge en Forveksling af Fødselsdatoerne. Paa Grav- stenen staar endvidere:

»Her hviler da den Salig Frue, Hun ej af verden lod sig kue Hun var af Gud velsignet her, Hun nu hos hannem frydis der.«

Ja, »Efter at den salig Frue hafde henlefvet udi En høyst sørgelig, men meget Christelig Enchestand Moxen thie aar« fandt hun Fred baade for Familiesorger og for sine Svigersøn- ners Kreditorer; men da var Laurids Kjærulfs store Formue gaaet med.

Ægteparret havde 2 Sønner og 2 Døtre, nemlig: a. Morten Kjærulf, f. 169 . ., død . . . . . . . . 1713. Ugift. b. Jacob Kjærulf, døbt Solbjerg 19. April 1700, død . . . . . . . 1721;

blev 12. Maj 1719 Kornet i Lewetzaus nationale jydske Ryt- terregiment (forhen jydske Landdragoner), men fik 28. Maj 1721 Afsked med Kaptajnløjtnants Karakter2. Gav en Lyse- krone til Visborg Kirke, i hvilken han ligger begravet3. Han var ugift.

c. Johanne Kjærulf, døbt Solbjerg 17. Juli 1688, død i Mariager 20. Marts 1771, begr. 10. April i Mariager Kirke. Gift 14. Okt. 1708 med Jesper Jespersen til Høgholt, f. Aalborg 24. Marts 1673, død paa Høgholt i Hørmested Sogn 26. Febr. 1746, Søn af Dr. med. Niels Jespersen i Aal- borg. (Jesper Jespersen var Søskendebarn til Johanne Kjær- ulfs Moder.) Jespersen, der 21. Oktbr. 1718 blev adlet og udnævnt til Kancelliraad, senere (1725) til virkelig Justits- raad, var Assessor i Højesteret og var første Gang gift med Karen Ejlersdatter Holm af Eskjær, der døde 19. Juli 1707 paa Høgholt. Saavel med hende som med Johanne Kjærulf fik han Formue, ligesom han ogsaa var fra et ret formuende Hjem, og han ejede en Gang følgende Godser i Vendsyssel: Høgholt, Hvidstedgaard, Nibstrup og Sejlstrup, men desuagtet endte han i Armod, saa det hele faldt sammen ved hans

1 I Kirkebogen staar dog Søren, hvilket maa antages at være en Fejlskrift. 2 Hirsch. 3 Jydske Saml. 2. I. 494.

161

Død, og Sognepræsten i Hørmested skrev 1748, at »den goede Frue med sine Børn ingen Middel eller Udveje seer til nød- tørftig Underholdning«1. Af 1. Ægteskab havde Jespersen 5 Børn, og med Johanne Kjærulf havde han 13 Børn, om hvilke henvises til Personalh. Tidsskr. 6. III. 116. I Hørmested Kirke findes Kalk og Disk, skænkede 1721, og Lysekrone 1746 af Jesper Jespersen og Johanne Kjærulf og med deres Vaabener, og nu afdøde Partikulier L. C. Sønderstrup i Fjerritslev ejede (1912) en meget smuk og velbevaret Egekiste, der ligeledes bærer dette Ægtepars Vaabener. Johanne Kjærulf døde som forannævnt i Mariager »i ringe Omstændigheder«; her boede hun antagelig hos sin Søn Laurids Kjærulf Jespersen, der 1764 var bleven Byskriver i Mariager, og som var ugift.

d. Anne Kjærulf, døbt Solbjerg 1. Novbr. 1692, død 20. Febr. 1759. Blev . . . . . . . . . 171. . gift med Kancelliraad Johannes Svane til Visborggaard, f. 1676?, død 1715, begr. i Visborg Kirke 23. Aug. 39 Aar2. Han var Søn af Thomas Svane, Borgmester i Viborg, og Kirstine Schwichtenberg. Med Jo- hannes Svane havde Anne Kjærulf 2—3 Børn.

Efter at have siddet Enke i en 3 Aar ægtede hun (kgl. Bevilling 19. Aug. 1718) Kancelliraad Severin Hansen Benzon til Havnø og Juellingelund, f. 8. Sept. 1691, død 1726, begr. 22. Jan. i Visborg Kirke, der med hende fik Visborggaard og 1724 købte Mariager Kloster, ligesom han ogsaa var Ejer af adskilligt andet Gods og saaledes var sin forannævnte Svoger Jesper Jespersen jævnbyrdig i den Henseende. Han var ogsaa — lige som denne — bleven nobiliteret (19/2 1717) og var bleven Kancelliraad, hvilken Titel 1723 forbedredes til Ju- stitsraad.

Anne Kjærulf havde allerede før sit Ægteskab med Ben- zon indladt sig i nogen »Elskovshandel« med ham, thi deres førstefødte Barn var født 24. Jan. 1719.

Om Severin Benzon som Godsejer kan henvises til V. Friberts Afhandling om Havnø i Jydske Saml. 2, I. 460 ff., og til H. Dahlerups Mariager Klosters og Bys Historie, S. 60 ff., og her skal kun bemærkes, at han satte sin Formue overstyr ved Byggeforetagender, stor Husholdning, Processer o. l., og 3 Aar efter hans Død maatte hans Enke fragaa Arv og Gæld efter ham og gøre Opbud; indtil da havde hun i H. t. Be- villing af 11. Jan. 1726 siddet i uskiftet Bo under Tilsyn af

1 Personalh. Tidsskr. I. VI. 212. 2 Se Jydske Saml. 2. I. 460 ff.

11*

162

4 af deres nærmeste Venner. Da hendes Fader Laurids Kjær- ulf jo var død ved denne Tid, søgte Benzons og Frues Kre- ditorer nu at blive betalte gennem hendes Fædrenearv, men heraf opstod der en Mængde vidtløftige Processer, og det sag- des senere, at der var procederet mere bort, end Laurids Kjærulf havde efterladt sig. Det var dog særlig Jordegodsets Prisfald, der ødelagde disse Godsejere og bevirkede, at utal- lige saa sig forvandlede fra rige Folk til Betlere.

I Fru Anne Kjærulfs Opbudsbo angives der at have væ- ret en Gæld paa over 120,000 Rdl.; hendes Mands Broder, Thøger Benzon til Sohngaardsholm, vilde lade hende arrestere, men hun flygtede saa til Fredericia, hvor hun tog Bor- gerskab, og da denne By havde Privilegium paa Asylret, var hun her i Sikkerhed. Senere tog hun dog hjem til Moderen paa Wiffertsholm, og 1746 blev hun optaget i Estvadgaards Kloster, hvor hun 3 Aar efter blev Priorinde med forhøjet Hævning. Her var hun til sin Død. Med Severin Benzon havde hun 4 Børn, hvoraf to døde som smaa; de andre to var Laurids Kjærulf Benzon, der blev Præst i Hvidbjerg, og Elisabet Benzon, der blev gift med Major Hans Georg v. De- den, til Randrup og Kongstedlund.

3. Anders Mortensen Kjærulf var født 1662, 11. April eller 14. Aug.1, og døde paa Sødal i Rødding ved Viborg 3. Febr. 1735, begr. 25. Febr. Sammen med Broderen blev han 11. April 1724 nobiliteret, og lige som denne var han ogsaa en stor Godsejer, idet han efterhaanden erhvervede sig en Mængde Herregaarde, men han var tillige, som Christen Sørensen Te- strup siger, af samme »Kaliber« som Broderen, og han faar det Skudsmaal, at han »havde i sin Tid skrabet meget Gods og Midler sammen, dog ikke alt retvis, thi han var en haard Mand at have med at bestille«2. Han skal først have været Forpagter paa Gudumlund og Lindenborg, men 1687 købte han Bjørnsholm — det gamle Vidskøl Kloster — ved Løg- stør, og efterhaanden blev han Ejer af Sødal ved Viborg, Ørndrup paa Mors, Haubrogaard og Mølgaard i Haubro Sogn, Holmgaard i Skals Sogn, Øen Fuur, hvor han 1731 oprettede en Skole3, Halkjær og en Del spredt Bøndergods, saaledes en Del af Bundgaard i Jetsmark Sogn og det halve af Saltumgaard i Saltum Sogn, hvilket han havde arvet efter Faderen. Da Anders Kjærulf 1728 skiftede med sin Søn for

1 Se Hofm. Fund. IV. 374 og trykt Ligtale af Tychonius, Viborg, 1739. 2 Jydske Saml. 1. II. 34. 3 Hofm. Fund. III. 479.

163

at kunne indtræde i nyt Ægteskab, fik denne Halkjær, Bjørns- holm og Ørndrup, der ansattes til 60,000 Daler ialt1. Anders Kjærulf boede vist en Tid paa Bjørnsholm, men i de senere Aar havde han Ophold paa Sødal, og paa denne Gaard hang Malerier af ham og hans 2. Hustru, hvilke Billeder 1847 op- hængtes i Rødding Kirke, hvor de nu findes, ligesom der ogsaa i samme Kirke findes adskillige Sølvalterkar skænkede af Kjær- ulfs Hustru, og endvidere oprettede han et Legat paa 2000 Rdl. til Hjælp for Sognets Fattige2.

Anders Kjærulf og Margrete Dortea Braës.

22. Jan. 1690 ægtede han paa Stevnshoved i Vive Sogn Kirstine Pedersdatter Møller, der var opdraget hos sin Morbroder, Kom- merceassessor Bent Winther; hun var Datter af Peder Møller paa Holbækgaard (Randers Amt) og Maren Bentsdatter3.

Hun døde 26. Febr. 1725 efter at have født Kjærulf 6 Søn- ner og 4 Døtre. Til hendes Ligbegængelse lejede Anders Kjær- ulf det ringeste af Aalborg Købmænds Liglavs Ligklæder, hvorfor betaltes 2 Rdl. 4 Mark.4

1 Jydske Saml. 1. II. 34. 2 Hofm. Fund. 3 Stamtavlen hos Hofman: Peder Lassens Fundationer. Hofm. Fund. III. 523. 4 Liglavets Regnskaber.

164

6. Aug. 1728 ægtede han derefter i Torslev Margrete Dortea Braës, f. 3. Okt. 1692, død. 29. Jan. 1740. I Torslev Kirke fin-, des Epitafium over hende og hendes Mand1. Hun var Datter af Justitsraad Diderik Christian Braës til Kokkedal. Dette Ægte- skab var barnløst.

Anders Kjærulfs Børn, der alle døde før Faderen, og hvoraf de fleste døde som smaa, en Søn som udøbt2, var: a. Morten Kjærulf, f. o. 1690; er utvivlsomt den Morten Kjærulf,

der 1/2 1710 blev Fændrik i Fleskum Herreds Kompagni af Aalborg nationale Infanteriregiment, og som 14/5 1711 blev Sekondløjtnant i Børglum Kompagni af 8. Regiment. I No- vember 1713 ansøgte han om Afsked med Kaptajns Karakter, da han i saa Fald kunde gøre et fordelagtigt Parti, og 14/1 1715 erholdt han det attraaede Afskedspatent3. Han døde 1722 og ligger begravet i Bjørnsholm Kirke4, men det vides ikke, om han blev gift; hvilket dog ikke er sandsynligt.

b. Peder Kjærulf, f. o. 1691, død 1710. (19 Aar). c. Søren Kjærulf, f. 1693, død 18. Aug. 1730. Blev 1712 Student

fra Viborg og var fra 27. Juli 1719 til 11. Juni 1725 Regi- mentskvartermester og Auditør i Aalborg nationale Infanteri- regiment5. Fik som Arv efter sin Moder Bjørnsholm, Hal- kjær og Ørndrup og købte 1727 Lundergaard i Hvetbo Her- red, af hvilken han dog straks efter solgte Halvparten til sin Svoger Thøger Benzon til Sohngaardsholm. 13. Decbr. 1726 ægtede han Johanne Marie Benzon, f. 28. Febr. 1707 paa Juellinge, død Aalborg 3. — 4. Septbr. 1776, Datter af Hans Benzon til Sohngaardsholm og Søster til Severin Benzon, der som foran anført var gift med Anne Lauridsdatter Kjærulf af Wiffertsholm. I Følge Christen Sørensen Testrup6 var Søren Kjærulfs Bo insolvent, da han døde; han var Kancelliraad og boede paa Halkjær, og efter hans Død flyttede Enken til Aalborg, hvor hun ansaas for en meget fin Dame7. Gehejme- raadinde Hjelmstjerne lod 1794 opsætte et Monument paa Johanne Marie Benzons Grav i Aalborg.

Ægteparret havde kun et Barn: 1) Andrea Kirstine Kjærulf, f. 9. Jan. 1730, død Kbh. 19. Oktbr.

1806. Arvede efter sin Bedstefader Anders Kjærulf Gaar-

1 Danske Atlas V. 309. 2 Parentation af Tychonius S. 190 og 232 ff. jvf. Stamtavlen i Peder Lassens Fund. 3 Hirsch. 4 Danske Atlas V. 35. 5 Hirsch. 6 Jydske Saml. 1. II. 34. 7 Gravskrift over hende findes i Jydske Efterretninger 6/9 1776 jvf. Nr. 70 - 1794.

165

dene Holmgaard i Skals og Mølgaard i Haubro, hvilke hendes Mand afhændede 17481.

4. Aug. 1747 ægtede hun i Aalborg Assessor Henrik Henriksen Hjelmstjerne til Vesterbygaard, senere Geheime- raad, f. 1. Jan. 1715, død 8. Juli 1780. Dette Ægtepars Datter Agnete Marie Hjelmstjerne ægtede Grev Markus Ger- hard Rosencrone (se Side 159), Opretteren af Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, hvis Direktion i høj Grad har støttet Udgivelsen af disse Studier over Nord- jyllands mest fremragende Bondeæt.

d. Bent Kjærulf, f. 1695, død 1695. e. Anne Marie Kjærulf, f. 1696, død 1697. f. Anne Marie Kjærulf, f. 1698, død 1698. g. Anne Marie Kjærulf, f. 1700, død 1700. h. Udøbt Søn. i. (?) Dødfødt Datter.

_________________

1 Jydske Saml. II. 96.

ASLUNDLINIEN. Side 18 og 80 er omtalt den ældste Bertel Andersen Kjærulf

i Aslund, f. 1528, død o. 1570. Han var som nævnt gift med Gjertrud Pedersdatter Munk af Haubro og havde med hende 6 Børn, af hvilke en Søn maa antages at være Stamfader til Nør- holmlinien. Blandt Børnene var ogsaa en Datter Anne Bertels- datter Kjærulf, f. 1556, død 1641, gift 1579 med Lars Ovesen Jensen, f. 1550, død 1638, der boede i Nørhalne i Biersted Sogn1.

Lars Ovesen Jensen var Søn af Jens Madsen Kusk (eller Laursen), der boede i Hvolgaard paa Øland, og som atter var Søn af Lars Ovesen i Engesgaard i Hune og Anne Laursdatter, »Hr. Jens Madsen af Visborggaards Søsterdatter«2; Jens Mad- sen Kusk var opkaldt efter denne fornemme Slægtning, men om Slægtskabet er paalideligt, skal jeg lade være usagt, dog er det nok Bertel Kjærulf i Aslund (f. o. 1582, død 1672), der har op- tegnet derom, og han havde jo atter sin Viden fra sin Fader († 1638).

Lars Ovesen Jensens3 Moder var Birgitte Jensdatter, der var Datter af Jens Mørk i Hvolgaard og Dorete af Tanderup- gaard i Beistrup Sogn.

I Ægteskabet med Lars Ovesen Jensen havde Anne Ber- telsdatter Kjærulf mindst 2 Børn, nemlig Sønnen Bertel Laursen Kjærulf, Stamfader til Aslundlinien, se nedenfor, og Dorte Laursdatter, f. 1588, død 1627, begravet foran hendes Stol i Ørum Kirke, gift 1607 med Peder Laursen af N. Ravnstrup, f. 1577, død 1657. Efter hendes Død flyttede han (1631) til Vor- bjerg i Sundby Sogn (Kjær H.) og blev gift paany med Maren Nielsdatter, død 1654, Søster til Præsten Mag. Erik Nielsen i

1 Additam 117 fol. Kjær H. Tgb. 1637 7/3. 2 Jens Madsen Munk, Ridder. 3 Hans Broder var vist Peder Jensen i Hvolgaard [Hvetbo H. Tgb. 1631 13/8].

167

Hammer. Denne Peder Laursen var i Ægteskab med Dorte Laursdatter Fader til Maren Pedersdatter, f. 1608, død 1689, som i Ægteskab med den bekendte Bondefører Lars Pedersen Dyrskjøt i Aagaard i Ørum Sogn, f. 1560, falden i Slaget ved Sundby 18. Jan. 1644 (mellem Bønderne i Vendsyssel og den svenske Hær)1, blev Moder til den lige saa bekendte Skribent Peder Dyrskjøt, der i saa høj Grad interesserede sig for Kjær- ulfernes Historie, og som gennem baade Peder Laursen i Ravn- strup og Bertel Kjærulf i Aslund fik Underretning om Slægtens Fortid.

Bertel Laursen Kjærulf, f. o. 1582 i Nørhalne i Biersted Sogn, død 1672 paa Ø. Aslund i Ø. Hassing Sogn2, var som ovenfor nævnt Søn af Lars Ovesen Jensen og Anne Bertelsdatter Kjær- ulf, og havde altsaa antaget sin Moders Slægtsnavn som saa mange andre Kjærulfer. Hans Bedsteforældre paa mødrene Side havde jo boet i Ø. Aslund (se ovenfor), men 1599 boede vel- baarne Ebbe Andersen Galt paa denne Gaard3, efter at han paa Grund af Ægteskab med en ufri Kvinde havde maattet afstaa sin fædrene Gaard Birkelse til en Slægtning. Det vides ikke, hvem Ebbe Andersens Hustru var, men hun kan muligvis have været Datter af Bertel Andersen Kjærulf i Aslund og Gjertrud Munk, og hun har jo i saa Fald været af anset Slægt og gennem Moderen af adeligt Blod. Hvor længe Ebbe Andersen boede paa Aslund er ubekendt4, men 1610 og senere brugtes Gaar- den af Bertel Kjærulf, der utvivlsomt var en Mand, som nød Anseelse i Sydvendsyssel. Det er foran omtalt, at han foretog vidtløftige Optegnelser vedrørende Kjærulfernes Genealogi, og at disse efter hans Død blev »continuerede« af hans Slægtning Peder Dyrskjøt.

I hans Tid forefaldt de 3 fjendtlige Invasioner i Jylland, og Traditionen beretter, at svenske Soldater, der under Krigen 1658—60 laa indkvarterede paa Ø. Aslund, tog sig for at ind- dige Gaardens Mark. Ligeledes fortælles der, at en svensk Of- ficer gav Bertel Kjærulf Lov til at tage noget indkrævet Korn, som laa paa Ø. Hassing Kirkeloft, men som Svenskerne ikke kunde føre med, da de drog bort, og derved blev Bertel hjul-

1 Se Jydske Saml. IV. Række 1. Bind 5. 43 ff. 2 Additam 117 in fol., Jydske Saml. 1. III, 258. 3 Præsteindberetning. 4 Boede 1604 i Aalborg, senere i Lübeck.

168

pet paa Fode igen; Anledningen til denne Velvillie skulde være, at Bertel Kjærulf frivilligt havde overladt sin sidste Ko til Pro- viant for Svenskerne, men forøvrigt haves ingen anden Hjem- mel for Historien, end mundtlig Beretning. Af Tingbogen (1660 17/4) ses, at Bertel Kjærulf havde udlagt Korn for andre Folk til en Ritmester, som laa i Kvarter paa Gaarden, og han maatte nu gaa Rettens Vej for at faa det refunderet.

Disse tre fjendtlige Indfald i Løbet af ca. 40 Aar bragte de store, sydvendsysselske Skove til Undergang, dels fordi Fjen- derne lod hugge meget Tømmer til Sundby Skanser, Brændsel og andet, og dels fordi Bønderne jo ogsaa huggede løs i disse Ufredstider. I Vildmosens Sydkant havde der været megen Ege- skov, men den var 1651 ophugget paa nær nogle Smaaris1, og stort bedre stod det ikke til med Skovene i Herredets andre Egne, dog var der endnu paa hin Tid i Aslund Skov Træer, som var brugelige til Gavntømmer2.

Bertel Kjærulfs Navn forekommer naturligvis ofte i Ting- bøgerne; han levede jo saa længe; 1623 var han med til at fri nogle Kvinder fra Heksebaalet; de var beskyldte af en Heks, som var bleven brændt, men Bertel Kjærulf og andre af Bebo- erne vidnede til deres Fordel, og de slap med Skrækken, idet Landstinget frikendte dem, — der var da brændt saa mange Hekse i Egnen, at Befolkningen aabenbart reagerede over for Hekseforfølgelsen. 1638 5/6, mødte Bertel Kjærulf i Retten paa sin Svoger, Kapellan i Nykøbing Jyll. Hr. Hans Hansens Vegne og stævnede Karen Christensdatter i Ø. Hassing — barnefødt ved Hjøring — fordi hun for en Tid lang siden havde lagt et Barn i Sulsted Kirkes Vaabenhus, hvilket hun igen havde ved- kendt sig og til sig anammet. Derefter var der gaaet Rygte og Tidende, at hun skulde have sagt, at Hr. Hans Hansen i Ny- købing var Fader til hendes Barn. Pigen fremkom saa for Ret- ten og svor ved sin Sjæl og Salighed, at Hr. Hans ikke var hendes Barnefader, og dermed var den Sag saa endt for Bertel Kjærulfs Vedkommende.

Bertel Kjærulf døde som ovenfor nævnt 1672 og skal være bleven begravet i den for en Del Aar siden nedrevne Ø. Has- sing Kirke. Fru Roesdahl paa Ø. Aslund har meddelt mig, at hun erindrer, at der lige ud for Aslund Kirkestol tæt neden for Alterafsatsen i nævnte Kirke laa en Gravsten med Navnet Bertel

1 Kjær H. Tgb. 1651 13/3. 2 a. St., se ogsaa Aalborg Amts hist. Aarbog 1914 og 1915.

169

Kjærulf Laursen, Øster Aslund, men efter hvad jeg har kunnet faa oplyst paa Egnen, er nævnte Gravsten tillige med en anden over en Jens Kjærulf sandsynligvis bleven hugget i Stykker og anvendt til Beton af den Mand, der købte Kirken til Nedrivning.

Bertel Kjærulf var gift 3 Gange; 1. Gang med Tove Jens- datter, der var død før 7. Maj 1639, da hendes Søn gav Fade- ren Afkald for sin Arv1. 2. Gang var Bertel Kjærulf gift med Karen Lauridsdatter, der var død før 19. Marts 16502, og som var Datter af Herredsfogden Lars Pedersen (Kjærulf) i Ø. Halne og Bodil Hansdatter Mørk (se den danske adel ige Linie), og 3. Gang var han gift med Marie Hansdatter, Datter af Præ- sten Hans Olufsen Sæby i Øsløs. Sidste Ægteskab var indgaaet før 21. Jan. 16513, og Marie (Maren) Hansdatter levede endnu paa Ø. Aslund 16834. Det kan iøvrigt her bemærkes, at hendes Søster Mette var gift med hendes Stedsøn Niels (se nedenfor), og at hendes Søster Vibeke var gift med Peder Niel- sen Kjærulf i Ø. Hæbbelstrup (se Østbjergl in ien), endvidere havde hun en Broder Oluf, der efterfulgte Faderen som Præst i Øsløs, og en Broder Jens, der var død 1651, samt ovennævnte Broder Hans. For den Marie Hansdatter tilfaldne Arv efter Forældrene og Broder gav Bertel Kjærulf Afkald til sin Søn Niels, som befuldmægtiget for Svogeren Hr. Oluf Hansen i Øsløs5.

Af 1. Ægteskab synes der at have været 3 Børn og 5 af andet, hvorimod det 3. antagelig var barnløst. Børnenes Række- følge kendes iøvrigt ikke. A. Jens Bertelsen Kjærulf, f. o. 1610 — 1615, død 1683 — 896. Kom

antagelig som ung til sine Bedsteforældre i Biersted Sogn og fik deres Gaard i Nørhalne. Han nævnes som Tinghører 3. Novbr. 1635 og boede da i Nørhalne og ligeledes 7. Marts 1637, da han optraadte paa Tinget paa sin Farfader Lars Ovesens Vegne. 7. Maj 1639 gav han sin Fader Arveafkald efter Moderen Tove Jensdatter og »takkede hannem for god Skifte og Jæfning, rigtig og god Betaling i alle Maader«7. Han var gift med Karen Poulsdatter Kraas, Datter af Poul Nielsen Kraas i Nørholm og Maren Bertelsdatter Kjærulf (se Side 84); hun overlevede ham og oprettede 28. Juli 1689 Kontrakt med sin Svigersøn Jørgen Laursen i Nørhalne angaaende Aftægt, og hos ham døde hun før 3. Febr. 16998.

1 Tgb. 2 Tgb. 3 Tgb. 4 Mandtal til Kopskatten. 5 Kjær H. Tgb. 1651 21/1,. 6 Takseres 1677 til 2 Rdl. i Krigsstyr; anføres i Mandtal til Kopskat 1683. 7 Tgb. 8 Kjær og Hvetbo Herreders Skøde og Pantebog 1699 fol. 8.

170

Jens Bertelsen deltog sikkert sammen med flere af sin Slægt i Slaget ved N. Sundby 1644 18/1, og det ses, at han af sin Husbond Jens Høg til Vang var blevet forsynet med 1 Mu- sket, 1 Bandoler, 1 forket Gaffel, 1 lang Degen, 1 U Krudt og 2 Favne Lunte1. Børn: 1. Tove Jensdatter Kjærulf, f. o. 1640, død i Ø. Hæbbelstrup

Marts 1691, gift med Jens Pedersen Kjærulf i Ø. Hæbbel- strup (se Østbjergl inien).

2. Anne Jensdatter Kjæruff, f. 16 . ., død . . . . . . . . . gift med Jørgen Laursen i Nørhalne, der fik sin Hustrus Hjem i Nørhalne.

3. Poul Kraas Kjærulf, f. 16 . . død 17 . ., boede 1699 i Lun- derhede i Vor Sogn (ved Sæby). Solgte 2. Septbr. 1689 sin Part i Bondeskyld i Ø. Halne til Svogeren Jørgen Laursen2, der 24. April 1689 havde købt den Part af nævnte Bondeskyld, som Jens Kjærulf i Hæbbelstrup havde faaet med sin Hustru3.

B. Niels Bertelsen Kjærulf, f. 16 . ., død 16 . ., var 1651 hjemme i Aslund, da han gav sin Fader som befuldmægtiget for Hr. Oluf Hansen i Øsløs Afkald for den Arv, som Niels Bertel- sens trolovede Fæstemø Mette Hansdatter kunde være tilfalden i Øsløs Præstegaard efter hendes salig Fader (Hans Oluf- sen Sæby). og sal. Moder og sal. Broder (Jens Hansen), hvilken Arv Niels Bertelsen paa sin Trolovedes Vegne bekendte at have modtaget4. 1654 boede Niels Bertelsen i Nørhalne i Biersted Sogn og gav da 22. Aug. sin Fader Afkald for Arv efter Moderen Tove Jensdatter5. Iøvrigt vides der ikke mere om ham, han er antagelig død før Faderen (eller maaske bortrejst), da han ikke sammen med sine Søskende gav Sted- moderen Afkald for Arv 17. Oktbr. 1672.

C. Maren Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1619, begr. N. Sundby 3. Maj 1696 (76 11/12 Aar). Var gift I med Christen Jensen Smed i Lindholmsgaard, der 21. Marts 1650 gav Bertel Kjærulf Af- kald for hans Hustrus Arv efter Moderen Tove Jensdatter, men som døde 16576. I Ægteskab med ham havde Maren Kjærulf en Datter Tove, for hvis Arv efter Faderen en Niels Larsen 27. April 1675 gav Afkald til Jens Bertelsen Kjærulf i Nørhalne7, endvidere Børnene Jens, Bertel, Laurids, Ane og

1 Jydske Saml. 4 I. 51. 2 Kjær og Hvetbo H. S. og Pb. 1699, fol. 8. 3 Tgb. 1702 2/6. 4 Tgb. 1651 21/1. 5 Tgb. 6 Kjær H. Tgb. 12. Juni 1666 og 11. Novbr. 1673. Chr. Smed er begravet i Sundby Kirke [Kirkens Regnskabsbog]. 7 Tgb.

171

Maren. II Gang var Maren gift med Rasmus Sørensen, der boede i Lindholmsgaard 1657 og 1673, men var død før 1681, da hans Enke nævnes blandt de fattige i Sognet, som ikke kunde svare Familieskatten.

D. Tove Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1620, død o. 1660. Var antagelig født i Faderens 2. Ægteskab og opkaldt efter hans 1. Hustru. Hun blev gift med Lars Laursen i Søndergaard i Ø. Hassing Sogn, med hvem hun havde en Søn Hans og en Datter Margrete, med hvem Faderen holdt Skifte 27. Septbr. 1660.1

E. Vogn Bertelsen Kjærulf, f. o. 1620 — 24, var antagelig opkaldt efter sin Mormoders Broder Vogn Hansen Mørk i Saltum- gaard, (†1606). Han ægtede omkring 16442 Johanne Anders- datter, der vist var Datter af Byskriver i Aalborg Anders Pal- lisen og Enke efter Peder Andersen Kjærulf i Knæpholt i Va- dum Sogn (se Holte t l inien), og med hende fik han Knæp- holt i Besiddelse og boede her endnu 1690. 1644 deltog han i Bøndernes Rejsning mod Svenskerne og har vel nok som sin Broder Jens i Nørhalne været med i Slaget ved Sundby 18. Jan., han ses af Jens Høg til Vang at have faaet udleveret 1 Par Pistoler og noget Krudt3.

1648 stævnede han Selgen Andersen Kjærulf (se Holte t- l in ien) for Skøde paa 17 Skp. Byg Bondeskyld i Foged- gaard i Vadum, hvilken Bondeskyld Selgen havde givet sin Broder Peder i Knæpholt Købebrev paa 1640, og nu vilde Peders Arvinger have Skødet4. Disse Arvinger var Peders Enke, som Vogn havde ægtet, samt 2 Børn. 19. Marts 1650 gav Vogn sin Fader Afkald for Arv efter Moderen Karen Lauridsdatter5.

1651 blev Vogn og hans Hustru samt hendes 2 Døtre af 1. Ægteskab stævnede af Bodil Nielsdatter, der var Moder til Vogns Formand, Peder Andersen Kjærulf. Hun skulde nemlig have Aftægt for at afstaa Knæpholt til sin Søn, og efter at han var død vilde hun have Svigerdatteren til at opfylde Kontrakten6.

Efter sin Bestemoder Bodil Hansdatter Mørk havde Vogn Bertelsen arvet en Part i Bondeskylden af Saltumgaard i

1 Kjær H. Tgb. 1670 23/8. 2 Han nævnes endnu i Aslund 1643 29/10, men det Selskab, han da deltog i, var maaske netop hans Trolovelse eller Bryllup med Johanne Andersdatter [Tingbogen 1643 14/11]. 3 Jydske Saml. 4. I. .51. 4 Tgb. 1648 27/6 og 8/8. 5 Tgb. 6 Kjær H. Tgb. 1651, fol. 92.

172

Hvetbo Herred, og sammen med en hel Del andre Medar- vinger lovbød han 1651 denne Part1, som de derefter 1654 solgte til Morten Laursen Kjærulf, Herredsfoged i Kjær Herred2.

15. Juni 1665 blev Bolet Knæpholt udlagt fra Kronen til Ejler Holch til Elkjær3, men det maa have været Herlig- hedsafgiften af Gaarden, thi Bondeskylden af Knæpholt til- hørte Familien Kjærulf, som det bl. a. fremgaar af Tingbogen 20. Febr. 1666, hvori omhandles et Mageskifte mellem Vogn Bertelsen og hans Svigersøn, כ: hans Steddatter Else Peders- datters Mand, Herredsskriver Peder Pedersen i V. Halne.

Vogn Kjærulfs 1. Hustru døde i Aarene 1666—1672, og han ægtede derefter Birgitte Nielsdatter, hvis Afstamning ikke er mig bekendt.

I Mandtal til Krigsstyr 1677 er Vogn Kjærulf ansat til 1 Rdl., og af Kop- og Kvægskatmandtallet 1683 ses, at hans, Udgift hertil var 4 U og 8 ∃. Han havde 1 Tjenestekarl, 1 Pige, 2 Heste, 2 Plage, 2 Køer, 2 Ungnød, 4 Faar og 1 Svin.

1689 havde han Strid med Jens Andersen Mørk i Bund- gaard i V. Halne, der vist er identisk med den »velfornemme« Jens Mørk, som da var Ridefoged til Vraa4. Det ses, at Jens Mørk havde skældt Vogn ud for en Skælm og havde taget et Stykke Fjæl af Sengedøren og dermed slaaet Vogns Hustru over Armen. Overfaldet skete i Vogns eget Hus, og Birgitte Nielsdatter var efter Vidners Udsagn bleven slaaet baade blodig og blaa.

Vogn Bertelsen i Knæpholt nævnes endnu i Tingbogen 1690 14/2 ; det er ubekendt, hvornaar han døde, men det var vist før 1696, da en Bagge Pedersen boede i Gaarden. Der vides heller ikke meget om Vogns Børn, og navnlig ved jeg ikke, om han havde Børn af 2. Ægteskab; i 1. Ægteskab var der 6: 1. Peder Vognsen Kjærulf, der nævnes som værende hjemme

i Knæpholt 1651, 1660 og 16665. 2. Anders Vognsen Kjærulf, var hjemme 1651 og 1666. 3. Karen Vognsdatter Kjærulf, var hjemme 1651 og i Ø. Halne

1666. 4. Bodil Vognsdatter Kjærulf, f. efter 1650, var hjemme 1666

og er antagelig den Bodil Vognsdatter Kjærulf, der var gift

1 Hvetbo H. Tgb. 1651 26/4. 2 a. St. 1654 1/4. 3 Kronens Skøde. 4 Tgb. 1689 13/12 og 20/12 samt 1690 17/1. 5 Tgb. 1660 13/11 og 1666 2o/2 samt Hvetbo H. Tgb. 1651 26/4.

173

I med dansk Skoleholder i Helsingør Laurids Dinesen (begr. 25. Aug. 1693), med hvem hun havde 7 Børn, hvoraf 5 døde som smaa. 2. Gang ægtede hun 19. Septbr. 1694 i Helsingør St. Olai Frederik Frederiksen Fries, død 1703, der ligeledes var dansk Skoleholder i Helsingør. Med ham havde hun 1 Søn Lars1.

5. Else Vognsdatter Kjærulf, f. efter 1650, var hjemme 1666. 6. Jens Vognsen Kjærulf, f. o. 1655, begravet i Gunderup 9.

S. e. Tr. 1715. Var hjemme 1666, fik 1688 Kroen ved Haals Bro (Lindenborg Aa) i Fæste af Herskabet paa Linden- borg, og her boede han til sin Død2. Var gift med Inger Nielsdatter Rondebye, der overlevede ham. Børn: a. Johanne Jensdatter Kjærulf, døbt Gunderup 26. Decbr.

1687, begr. 1688. b. Bertel Jensen Kjærulf, døbt Gunderup 27. Decbr. 1688,

druknede i Aaen og blev begravet 2. S. e. Tr. 1700. c. Bodil (Boeld) Jensdatter Kjærulf, døbt Gunderup 9. Decbr.

1690, begr. 1691. d. Anders Jensen Kjærulf, (døbt Gunderup 13. S. e. Tr. 1692,

begr. 1692. e. Anders Jensen Kjærulf, døbt Gunderup 10. S. e. Tr. 1693,

begr. 1693. f. Cathrine Elisabet Jensdatter Kjærulf, døbt Gunderup 15. S.

e. Tr. 1694, begr. Gunderup 15. Febr. 1767, gift med Faderens Eftermand i Haals Kro, Tyge Christensen Fuur, hvem hun overlevede.

g. Jens Jensen Kjærulf, døbt Gunderup 9. S. e. Tr. 1697, druknede i Aaen og blev begravet 25. Marts 1700.

h. Johanne Jensdatter Kjærulf, døbt Gunderup 2. S. i Adv. 1699, død før Faderen, da hun ikke nævnes i Skiftet.

F. Peder Bertelsen Kjærulf, f. o. 1630, begr. V. Hassing 17. Aug. 1692 (631/2 Aar) eller 5. Febr. 1702 (72 Aar).3 Opholdt sig hjemme i Aslund 1648 15/8, da han nævnes i en Proces om en Studehandel, og var ligeledes hjemme 1660, da han optraadte paa Tinget paa Faderens Vegne baade 17. April og 1.

1 I Hostrup Schultz: Embeds- og Bestillingsmænd i Helsingør S. 255 kaldes hun fejlagtigt Mogensdatter. 2 Gjerding: Hellum Herred, S. 9. Lindenborg Skifteprotokol 1715, fol. 140. 3 Sandsynligvis er han død 1692, thi i Følge N. Sundby Kirkes Regnskabsbog blev denne Kirkes Ligklæde da udlejet til sal. Peder Bertelsens Begravelse i Gandrup, hvilket tyder paa, at det var en mere fremragende Mand, der da blev begravet.

174

Maj i en Sag angaaende Rug, som Faderen havde udlagt til en svensk Ritmester for 2 Mænd i Ulsted Sogn. Han forekommer ogsaa i Tingbogen 1663 10/2, men da Faderen døde, boede han i Gandrup i V. Hassing Sogn, og 17. Okt. 1672 fik han paa Tinget som Fuldmægtig for sin Stedmoder Af- kald for Arv af sine Søskende. 13. Decbr. 1669 var han sammen med sin Broder Lars en Tur i Ø. Hæbbelstrup (Hallund S. Jerslev H.) for at oprette Kontrakt mellem Peder Nielsen Kjærulfs Enke, Vibeke Hansdatter (se Østbjerg- l inien) og (hendes Søn?) Peder Pedersen om Overdragelse af Gaarden1, og iøvrigt optraadte han flere Gange paa Tin- get paa nævnte Vibekes Vegne2, hvilket jo var begrundet i, at Vibeke Hansdatter var Søster til hans Stedmoder. Hans hustrus Navn kendes ikke, muligt var hun den Johanne Vognsdatter, der nævnes i Familieskatmandtallet 1672 som boende i samme Gaard som Peder Bertelsen.

Han synes kun at have haft 2 Døtre: 1. Maren Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1670, død paa Knivholt i

Flade Sogn 6. Juni, begr. 12. Juni 1748, »i høj Alder«. 13. Juli 1689 ægtede hun i V. Hassing Jens Pedersen

Mønbo, f. o. 1665, begr. V. Brønderslev 3. Okt. 1747 (82 Aar). Han var Pauker, og Ægteparret boede i en Aar- række i Gandrup. Han kaldes endnu ved sin Død Pau- ker, og da havde han Bopæl paa Knivholt, hvor ogsaa hans Hustru boede, men efter hans Død flyttede hun til Sønnen Christen.

Grunden til, at Jens Pedersen er begravet i Brønders- lev, kendes ikke, men maaske har de boet paa Paukergaard der. Ægteparret synes at have været ret velsitueret, og Maren Kjærulf efterlod sig bl. a. udmærkede Gangklæder3.

De havde en Del Børn, af hvilke 3 blev voksne, nemlig:

a. Christen Jensen Mønbo, f. Gandrup 20. Marts 1698, død paa Kniv- holt 11. Jan. 17704. Boede 1748 paa Bannerslund i Elling Sogn, hvilken Gaard han havde i Forpagtning samtidig med, at han var Forpagter af Knivholt, hvor hans gamle Forældre boede. 1753 købte han Knivholt, og senere erhvervede han sig en Kommerceraadstitel. 1756 oprettede han et Legat paa 4000 Daler til Fordel for de Fattige paa Knivholt Gods i Aasted og Flade Sogne; 1761 forøgedes Legatet med 1000 Daler, hvoraf Skolevæsenet og Kirken skulde nyde Renten, og 1770 forbedredes det med 500 Daler til Fordel for Skolelæreren i Flade.

1 Kjær H. Tgb. 1676 14/3. 2 a. St. 1672 23/4 og 7/5. 3 Se Aalborghus Skiftebreve 167 og Skifteprotokollen. 4 Kbh. Adresseavis 17/1770.

175

Han var gift med Ellen Marie Olesdatter1, f. 1718, d. 1788. Datter af Pastor Ole Villadsen i Grundfør og Spørring, og hun ægtede 2. Gang (1774) Kaptajn Peder Leth, død 1792, Kom- mandant over Hals og Fladstrand Skanser.

b. Peder Jensen Mønbo, f. Gandrup 169.. Blev 7. Novbr. 1738 ud- nævnt til Postmester i Trondhjem og omtales flere Gange i sin Fætter, Sorenskriver i Orkedalen, A. Chr. Krogs Breve til hjemmet2. 1747 fik han sin Bestalling konfirmeret, men 30. Decbr. 1747 skriver Fætteren om ham, at han lever »ikkun med maadelig Opførsel«, og 29. Novbr. 1748 fik han sin Afsked paa Grund af Gæld. Eftermanden Mandrup Alstrup fik Em- bedet mod at betale 1000 Rdl. paa Mønbos Gæld og yde ham 50 Rdl. i Pension.

Han blev boende i Trondhjem, og i et Brev af 25 Jan. 1750 skriver han, at han er i en elendig og ynkværdig Tilstand3. Hans senere Skæbne er mig ubekendt, men han var ugift, medens han var Postmester.

c. Bodil Jensdatter Mønbo, f. Gandrup 169.. Var 1748 gift med Vagtmester Christoffer Hahne og boede i Præstø4.

2. Johanne Pedersdatter Kjæruff, f. o. 1670, vist begr. V. Has- sing 25. Okt. 1750. Gift V. Hassing 4. Decbr. 1689 med Christen Laursen Krog, f. o. 1660, begr. V. Hassing 19. April 1713 (53 Aar). Christen Krog var Søn af den tidligere Herredsfoged i Kjær H., Lars Andersen Krog (f. o. 1636, begr. V. Hassing 26. Marts 1700, 63 2/3 Aar), der, efter i Aaret 1687 at have maattet fratræde Fogedembedet paa Grund af Sammenlægningen med Hvetbo H., blev Ride- foged til Vraa, og som saadan boede paa Gandrupgaard. Christen Krog boede ogsaa en Del Aar i Gandrupgaard, men i de senere Aar i en Gaard i Gandrup By, og han er Stamfader til en betydelig Efterslægt, se Lengnicks Genea- logier, Krog (af Biersted) og Norsk Tidsskr. for Genealogi m. m. I. 329 ff. samt William Christensen: Oluf Christensen og Sønner.

G. Lars Ovesen Bertelsen Kjærulf var opkaldt efter sin Farfader, Lars Ovesen i Nørhalne og var antagelig født efter 1638, hvilket Aar Bedstefaderen døde. Han nævnes hjemme i As- lund 1666 og 1670, da han optraadte paa Tinget paa Fade- rens Vegne5, og efter Faderens Død 1672 fik han Aslund i Fæste. Han anføres som Bruger af Gaarden i Mandtal til Konsumtions- og Folkeskatten 1673, og det ses, at der paa

1 Giessing: Jubellærere I. 384. Stamtavlen. 2 ) Se Norsk Tidsskrift for Genealogi 1. Bind, S. 329 ff. 3 Aalborghus Skiftebreve, 167. 4 a. St. 5 Tgb. 1666 6/2 og 1670 23/8.

12

176

Gaarden var 9 Karle (hvoraf den ene var hans Broder Jens) samt 3 Piger. Ligeledes nævnes han som Bruger af Gaarden i Mandtallet til Kop- og Kvægskatten 1683, og der var da 5 Karle og 4 Tjenestepiger paa Gaarden, og endvidere boede hans Faders Enke hos ham. Endnu i Matriklen 1688, der dog er affattet efter Modelbogen af 1683, nævnes han paa As- lund, men han er vist død kort efter 1684. Ø. Hassing Kirke- bog haves som tidligere nævnt ikke fra hin Tid, men i Kir- kens Regnskabsbog nævnes som begravet i Kirken 1690 en Christen Jensen, hvis Hustrus første Mand ligeledes var begravet i Kirken1. Det er da troligt, at Lars Kjærulf netop er denne første Mand, og at hans Enke efter et kort Ægte- skab 1685-90 med Christen Jensen atter er bleven Enke, thi kun Aslundslægten synes at have haft Begravelse inde i Kirken.

Hans Hustru var Dorte Pedersdatter, der 1699 boede paa Aslund tillige med sin Søn Bertel Laursen. Hun var Datter af Peder Bertelsen i Striben († 1657) og Gyde Simonsdatter († 1671) hvis anden Datter Beate var gift med Lars Kjærulfs Broder Jens. 1676 19/12 gav disse to Brødre paa deres Hu- struers Vegne Afkald til Simon Pedersen i Lyngdrup og Ber- tel Pedersen i Striben for Arv efter Svigerforældrene2.

Foruden Sønnen Bertel Laursen Kjærulf, der antagelig er død ung og ugift, synes Lars Kjærulf kun at have haft en Datter Gyde Laursdatter Kjærulf, der var gift med Thomas Thomsen, som 1705 og følgende Aar boede i Ø. Aslund. Gyde Laursdatter i Ø. Aslund nævnes 1704 som Fadder i V. Has- sing Sogn, men synes død før 1711, da Thomas Thomsens Fæstemø i Ø. Aslund - Elisabeth - nævnes som Fadder i V. Hassing.

Denne Elisabeth er vist den samme som Lisbet Nielsdatter i Aslund, der 1715 var Fadder i V. Laden i Horsens Sogn, og hun er maaske ogsaa identisk med Birgitte Nielsdatter i Ø. Aslund, som 1717 blev begravet neden for Prædikestolen i Ø. Hassing Kirke, hvorfor betaltes 2 Daler3. Thomas Thomsen i Ø. Aslund blev 1742 begravet under Kirkens Altergulv, hvorfor der ligeledes betaltes 2 Daler. Tho- mas Thomsen havde i hvert Fald 1 Søn af Ægteskabet med Gyde Kjærulf, han hed Lars Thomsen, og han fik Aslund efter Faderen. Han synes at have haft det smaat nok, thi de 2 Daler, som han skulde betale for Faderens Begravelse 1742, fik han først betalt 17594.

1 For Begravelsen betaltes 6 Daler. Regnskabsbogen fol. 40 og 43. 2 Kjær H. Tgb. 3 Kirkens Regnskabsbog 118 b. 4 a. St. fol. 3, 9 b og 30 b.

177

Han var gift med Maren Bertelsdatter af Gandrupgaard, f. 1708, død 1784, Datter af Bertel Thomsen af Brødland i Hammer Sogn og Jo- hanne Larsdatter Krog af Gandrupgaard. Lars Thomsen var født 1707 og døde paa Aslund 1764. Deres Børn var Gyde Larsdatter, som 1769 ægtede Jens Ibsen i Ø. Neisig i V. Hassing Sogn, samt Sønnen Thomas Larsen, f. o. 1745, død 1794, der overtog Aslund efter Fade- ren. Han var gift med Maren Larsdatter, f. o. 1745, død 17891, og havde med hende Børnene Else, f. o. 1774, død 1787; Laurids, f. 1775; Christen, f. 1778 (kaldes i Folketællingen 1787 Lars Christian, 7 Aar) og Bertel, f. 1785. Efter Faderens Død blev Gaardens Løsøre stillet til Auktion2, og Aslund blev bortfæstet til Jens Larsen Krog af Gan- drupgaard, der var Søskendebarn af den tidligere Bruger. Han købte 1800 Gaarden til Selveje, og hans Sønnedatter og hendes Mand besidder den nu (1915).

H. Jens Bertelsen Kjærulf var vist det yngste af Bertel Kjærulfs Børn, men han kan dog have været næstyngst. I Følge V. Hassing Kirkebog var han ved sin Død 1716 i en Alder af 76 Aar og skulde altsaa være født o. 1640, hvilket meget vel vilde passe, men Aldersangivelserne i Kirkebøgerne er jo ofte upaalidelige, og den Omstændighed, at han 1651 sammen med en Karl fra Ø. Aslund var ude som Stævningsmand for Faderen3, synes at tale for, at han var nogle Aar ældre end angivet i Kirkebogen, thi efter gammel Retsbrug skulde et Vidne være 15 Aar (jvf. Chr. V.s danske Lov 1—13—18). Han nævnes i Ø. Aslund ved Faderens Død, da han gav Mo- deren Afkald for Arv og i Mandtal til Krigsstyret 1677, da han svarede 7 Rdl. 3 Mark 13 β. Kort Tid før er han vist bleven gift, hvis han ikke allerede var gift paa Aslund, og er flyttet til Striben i V. Hassing Sogn, hvor han senere boede; thi han gav 1676 19/12 Afkald for sin Hustrus Arv efter hendes Forældre4. Han nævnes da i Striben og ligeledes i Mand- tal til Kopskatten 1683, og sandsynligvis har han overtaget denne Gaard efter sin Hustrus Broder, Bertel Pedersen, der dog nævnes i Striben 1677 (Krigsstyret). Striben tilhørte Al- bert Bille til Langholt, der havde pantsat den til Herredsfog- den Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne.5.

Jens Bertelsen Kjærulf blev begravet 16. Juni 1716 i V. Hassing, 76 Aar gl. Han var gift med Beate Pedersdatter, f. o. 1650, begr. V. Hassing 3. Jan. 1730, 80 Aar6. Hun var

1 Skifte, se J. E. 13/12 1793. 2 Jydske Efterretn. 17. Juni og 29. Aug.1794. 3 Tgb. 1651 fol. 114 a. 4 Tgb. 5 Tgb. 1689 2/11. 6 Hendes Søskende var: Bertel Pedersen i Striben, Simon Pedersen i Lyngdrup, Laurids Pedersen i Nejst, Maren Pedersdatter, før 1672, gift med Mads Lauridsen Bagger i Aalborg, og Dorte Pedersdatter, gift med Lars Bertelsen Kjærulf i Aslund. [Kjær H. Tgb. 1672 og 1676 19/12].

12*

178

Datter af Peder Bertelsen, f. i Langholt i Horsens Sogn, død i Striben 1657, og Gyde Simonsdatter, død 1671, over hvem der findes Epitafium i V. Hassing Kirke1. De sidste Aar tilbragte Beate Pedersdatter hos sin Datter og Svigersøn i V. Laden i Horsens Sogn, og her døde hun 26. Decbr. 1729, hvorefter hendes Lig førtes til V. Hassing og der blev begravet med Prædi- ken 3. Jan. 17302. Børn:

1. Gyde Jensdatter Kjærulf, f. 167., død efter 1729, gift V. Has- sing 31. Maj 17023 med Jeppe Andersen, f. i V. Laden 1662, død 1726, begr. 25. Febr. boede i V. Laden. Han var Søn af Anders Laursen4 i V. Laden og Else Andersdatter, der synes at have været Folk uden for Bondestanden5.

En Dame (Frk. Ottosen) i Aalborg ejer et meget smukt, stort Sølvkrus, der bærer »Anders Lavsen Laaen og Else Andersdatter« s Navne og Aarstallet 1692 samt ligeledes Navnene »Hans Christensen« og »Mette Christensdatter«. De to sidstnævnte Personer er antagelig de samme, der nævnes blandt Fadderne ved Anders Laursens Børns Daab som værende fra Aalborg6, og de har vel en Gang givet An- ders Laursen og Hustru Kruset. Yderligere bærer Kruset Indskrif- ten »Jeppe Andersen Laaen« og »Giøe Jensdatter Kjærulf« 1702, saa det maa atter være bleven foræret til dem ved deres Bryllup.

Med Jeppe Andersen havde Gyde Kjærulf i Aarene 1703 -15 seks Børn fødte, og at hun efter sin Mands Død sørgede omhyggeligt for deres Opdragelse fremgaar af, at hun fra Mikkelsdagstid 1728 fik den da kun 11-aarige Jens Hansen, som senere blev Raadmand i København7, til i et Aarstid at tage Ophold paa V. Laden for at »informere hendes Børn i Læsen, Skriven og Regnen«.

2. ? Maren Jensdatter (Kjærulf), f. 167. ., død 17 . . nævnes »af Striben« og var 1705 Fadder hos Jeppe Andersens i V. La- den (Horsens Sogn) samt 1708 Fadder i V. Hassing Sogn.

1 Gyde Simonsdatter var antagelig Datter af Simon Andersen, der boede i Striben 1620. 2 Horsens og V. Hassing Kbg. 3 Ikke funden død i Horsens Sogn indtil 1769. 4 f. 1629, 1703. 5 Som Faddere ved deres Børns Daab nævnes adskillige ansete Personer i Aalborg, maaske har Else Andersdatter været Datter af Hospitalsforstander Anders Madsen der. 6 Hans Christensen, 1666, og Hustru Mette Christensdatter, 1680, begravede i Budolfi Kirke [Jydske Saml. X, 73 f.] 7 Han var født i Hammer Sogn 1717 og døde 1789 i København. Forældrene var Hans Jensen og Karen Mortensdatter af Skoven. Fra V. Laden kom han til Jørgen Christensen i Holtet i Dronninglund S., ligeledes som Huslærer. [Personalh. Tidsskr. 5. V. 48].

179

3. Bertel Jensen Kjærulf, f. 167 . ., død 17 . . 1, boede indtil o. 1737 i Striben, levede vist 1739, da hans Hustru anføres som Fadder i V. Hassing med Tilføjelsen »som tilforn boede i Striben«. Gift o. 1713 (ikke i V. Hassing) med Anne Chri- stensdatter Krog, f. o. 1695, begr. V. Hassing 28. Oktbr. 1739, 44 Aar, Datter af Christen Laursen Krog i Gandrup og Jo- hanne Pedersdatter Kjærulf (jvf. Lengnick: Krog). Se foran Side 175. Børn: a. Christen Bertelsen Kjærulf, døbt V. Hassing 18. Febr. 1714,

maaske død ung paa Ø. Aslund. b. Dorte Marie Kjærulf, døbt 15. Septbr. 1715, begr. 18. April

1800, gift 18. Jan. 1737 med Søren Jensen, f. 1709, begr. 7. Oktbr. 1774, af Sta i V. Hassing Sogn. Kom efter Ber- tel Kjærulf til at bo i Fædrenegaarden Striben og senere i Stagaard i V. Hassing Sogn.

c. Jens Bertelsen Kjærulf, døbt 24. Septbr. 1717, død paa Gjet- trup i Ulsted Sogn 1762, begr. 27. Jan. Var 1748 Forval- ter paa Vraa og skal senere have været Forvalter paa Bangsbo samt sidst Forpagter paa Gjettrup, der da hørte under Vraa, hvor han samtidig var Godsforvalter. Gift 30. Oktbr. 1755 paa Bangsbo med Johanne Marie Jensdatter Møller, Datter af Jens Nielsen Møller, Ejer af Bangsbo. ingen Børn.

d. Bodil Kjærulf, døbt 2. Juli 1719, død 7. Maj 1800 i Frede- riksværk, opholdt sig 1739 hos Morbroderen Anders Chri- stensen Krog paa Stokke ved Trondhjem, hvor denne da var Sorenskriver, men hun vendte tilbage til Danmark2 og opholdt sig hos Broderen Jens paa Gjettrup, hvor hun 23. Aug. 1754 ægtede Forpagter Jens Thodberg paa Sæby- gaard3, senere Kromand, død Langbrokro i Hammer S.4 29. Decbr. 1791. (Deres Søn Lars Krogh Thodberg, Kancelli- assessor og Bogholder paa Frederiksværk, døde 17. Okt. 1806, den anden Søn Bertel Kjærulf Thodberg var 1792 Skriver paa Højbygaard paa Lolland, og endvidere var der en Datter Margrete Katrine Thodberg).

e. Peder Bertelsen Kjærulf, døbt V. Hassing 27. April 1721, død 24. Febr. 1786 paa Stokke i Meldalen. Kom som ungt Menneske til Morbroderen, foran omtalte Sorenskriver

1 Ikke funden død i V. Hassing. 2 Se Breve fra Sorenskriver A. C. Krog i Norsk Tidsskr. for Genealogi I, 329 ff. 3 Ulsted Kbg. 4 J. E. 5, 1792.

180

Krog i Orkedalen, der boede paa Stokke i Meldalen, og her nød han en omhyggelig opdragelse1. Senere blev han Købmand i Christianssund, hvor han 25. Novbr. 1750 æg- tede Marie Frederikke Messel, Enke efter en Marselius. Hun døde 8. Oktbr. 1764 i en Alder af omtrent 45 Aar og 9 Maaneder, og af hendes 5 Børn med Kjærulf levede kun den Ældste Datter. 23. Marts 1766 ægtede Peder Kjærulf derefter Anna Dorthea Myhlenphort, f. 1720, død i Chri- stianssund 16. Febr. 1777. (Hun havde været gift 2 Gange før, nemlig I med Marcus Nissen Angell, Købmand i Chri- stianssund, og II i Christianssund 22. Juni 1757 med Køb- mand s. St. Peder Krog Bonsach, død 1766, en Præstesøn fra Trondenes. Forøvrigt var hun Datter af Handelsmand i Vaagø i Romsdalen, Christopher M. og Milde Johansdat- ter Mechlenborg). I dette Ægteskab havde Kjærulf ingen Børn2. Børn: 1) Anne Johanne Kjærulf, døbt Christianssund Palmesøndag

1752, død 29. Maj 1831 paa Syrstad; gift 11. Septbr. 1771 med sin Faders Fætter Nicolaj Christian Krog, f. 1741, død 5. Juli 1818, Sorenskriver i Orkedalen. Af dette Ægtepar findes der i Stiftsarkivet i Trondhjem fo- tografiske Plader efter Pasteller fra 1812.

2) Peder Pedersen Kjæruff, døbt 15. Maj, død 20. Maj 1753, 20 Dage gl.

3) Lars Krog Kjærulf, døbt 20. Decbr. 1754, død 20. Febr. 1755, 2 Mdr. 2. Dage gl.

4) Maren Louman Kjærulf, f. 4. Aug. 1756, død 14. Febr. 1758.

5) Maren Kirstine Kjærulf, f. 27. Juni, død 19. Septbr. 1758. f. Laurids Bertelsen Kjærulf, døbt V. Hassing 21. Febr. 1723,

død Abelsborg ved Trondhjem 14. April 1779. Kom ligesom sine to foran omtalte Søskende som ungt Menneske i Huset hos sin Morbroder, Sorenskriver A. C. Krog paa Stokke, der sørgede for hans Uddannelse i Bogholderi m. m. Var derefter (1749) Fuldmægtig hos Assessorinde Hor- nemann på Reins Kloster ved Trondhjem og blev 18. Juli 1759 udnævnt til Regimentskvartermester og Auditør ved

1 Se de af mig i »Norsk Tidsskr. for Genealogi« I, 329 ff. meddelte Breve fra Sorenskriver A. G. Krog. 2 Jacob Hornemanns Stamtavler i Stiftsarkivet i Trondhjem samt Medd. fra Hr. Finne Grønn, Rigsarkivet i Christiania.

181

1. trondhj. Regiment. 8. Juni 1763 blev han karakteriseret Generalauditør. I Følge Regimentchefen, Oberst G. F. v. Kroghs Konduiteliste, dat. 18. Febr. 1764, var han »baade aktiv og akkurat og aldeles voxen saavel den ene som den anden Charge at forestaa«1. 25. Maj 1762 havde han et uægte Barn med Berit Larsdatter, døbt Lars i Trondhjem (Frue Kirke). Barnemoderen opholdt sig hos sin Moder i Glasførerens Hus i Trondhjem. 7. Juli 1768 ægtede han paa Sinsager ved Trondhjem Inger Elisabeth Møldrup, døbt Chri- stianssund 15. Oktbr. 1745, død 15. Febr. 1826 i St. Jørgens Hus i Trondhjem, Datter af Knud Andersen Møldrup, Skibs- fører i Christianssund (gift 16. Juni 1733 med Anne Susanne Hansdatter Kaasbøl, f. 1711, død 2. Maj 1751 i Barselseng). Efter Kjærulfs Død ægtede hun i Oktbr. 1780 hans Eftermand i Auditørembedet, Jakob Hjelm, der var døbt i Stavanger Domk. 8. Maj 1746 og døde i Ilen i Trondhjem 8. Febr. 1786, begr. i Domkirken. Han var sammen med en Broder dimitteret som Student fra Aalborg Skole 1764, og 31 Jan. 1779 blev han Regimentskvartermester og Auditør ved 1. trondhj. Regiment.

Laurids Kjærulf var ved sin Død en velstaaende Mand, idet hans Bo udviste et Overskud af 11,806 Rdl. ved Sam- frændeskiftet (25. Septbr. 1780) ansattes Abelsborg til 4,000 Rdl. og Løsøre til 2,500 Rdl., Jordegods i Værdalen 14,000 Rdl., og Jordegods og Savbrug i Værdalen købt efter Jakob Blix for 6,900 Rdl. ansattes til 4000 Rdl.2. Børn: 1) Anna Krog Kjærulf, døbt i Hlade 14. Septbr. 1768, død 3.

Juli 1828 i Trondhjem i sit Logis hos Fru Lillienpalm. Gift 1790 med Hans Müller, f. 4. Aug. 1768, død 31. Decbr. 1822, Kaptajn i 2. trondhj. Regiment, Odelsherre til Sand- berg og Overeggen i Skogn. 11 Børn. Blandt deres De- scendenter er Forfatterinden Fru Laura Kieler.

2) Bartholomæus Kanutus Kjærulf, daabskonf. 22. Decbr. 1773, død som Barn.

3) Maren Andrea Kjærulf, daabskonf. 18. Jan. 1775, død 23. Juli 1848 paa Svedjan i Skogn. Gift I i Trondhj. Dom-

1 28. Juni 1766 fik han Tilladelse til at sælge sin Plads, men han fik dog først Afsked 31. Marts 1779. [Hirsch]. 2 Jakob Hornemanns Stamtavler i Stiftsark. i Trondhjem; Breve fra A. C. Krog i Norsk Tidsskr. for Genealogi I, 329 ff., W. Lassens personalhist. Saml. i norske Rigsarkiv, Medd. fra Arkivar Thomle, Christiania, og Aalborghus Amts Skiftebreve Nr, 167.

182

kirke 21. Septbr. 1793 med Johan Ludvig Ebbeke, f. 1752, død 7. Aug. 1798, Bataillonskirurg. 2 Børn.

Gift II 11. April 1802 med Løjtnant ved slesvigske Inf. Reg., senere Kaptajn og Overbergkasserer ved Kongs- berg Sølvværk Johannes Müller, f. 28. April, døbt Hlade 6.

Lauritz Peter Krogh v. Kierulff. (Malet i Pløen 1806 af Portrætmaler Hanson fra Kiel, restaureret 1842 af Portrætmaler

Boesen, Kbh. Maleriet tilhører nu Kierulffs Sønnedatter, Fru Clara Bull-Trafall). Maj 1767, død 29. Aug. 1828, Søn af Kaptajn Brostrup- Müller († 1782) paa Sandberg i Skogn og Elisabet Klin- genberg og Broder til den Side 181 nævnte Hans Müller. 4 Børn. Jvf. Aalborgl in ien.

4) Lauritz Peter Krogh v. Kierulff, f. Trondhjem 25. April, døbt 11. Maj 1777, død Kbh. 21. Febr. 1851. Kom 1787 i Trondhjems Realskole og 1788 i Latinskolen der, men maatte 1793 dels paa Grund af en ved et Fald paadraget

183

Beskadigelse og dels paa Grund af et Tab, Moderen led, opgive Studeringerne. I Maj 1794 rejste han til København, hvor han blev Kadet, og 11. Maj 1798 blev han udnævnt til Løjtnant i Artilleriet med Ancienn. fra 8. April 1796. 1799 kommanderedes han til det norske ridende Artilleri i Christiania, hvor han forblev til Novbr. 1801. Antagelig er han den Artilleriløjtnant K., der nævnes i Huitfeldt- Kaas' »Christiania Theaterhistorie«, som en af de mest benyttede Dilettantskuespillere omkring Aar 1800. Som Mi- litær drev han tillige Studeringer og blev 1802 privat dimitteret som Student samt 1805 juridisk Kandidat. Imid- lertid var han 15. Juni 1804 bleven Premierløjtnant, og 1806—1807 var han ansat i Prins Christian Frederiks Brigade i Pløen. 19. Marts 1808 udnævntes han til Kap- tajn i Artilleriet og garnisonerede en Tid paa Fehmern og i Rendsborg. 16. Oktbr. 1818 erholdt han Afsked med 424 Rdl. i Pension og Majorskarakter, og 19. Jan. 1840 blev han karakt. Oberstløjtnant med Tilladelse til at bære Uniform og Felttegn og endvidere forandredes Pensionen til Vartpenge. Efter sin Afsked flyttede K. til Preetz, hvor han boede indtil 1828, derefter flyttede, han til København, hvor han 18. Septbr. 1842 blev Medlem af det kongelige Skydeselskab, Hans Familiegravsted findes paa Kbh. As- sistens-Kirkegaard. Har efterladt sig en Autobiografi paa 26 tætskrevne Sider, hvilket ejes af hans Sønnedatter, Fru Clara Bull-Trafall, (jvf. iøvrigt Hirsch).

Gift 1810 (i Følge Tilladelse af 14. Maj 1810) med Clara Dorotea, (Claire Dore) Johanne Dosse, f. i Preetz 26. Oktbr. 1792, død i Kbh. 1. Marts 1841. Datter af en Køb- mand. 5 Børn: a) Emma Elise Frederikke Krogh-Kierulff, f. i Burg paa

Fehmern 15. April 1811, død i Kbh. 8. Novbr. 1888. Gift 7. Maj 1847 med Johan Frederik Mohr, f. 4. Jan. 1811, død 7. Aug. 1879, Præst til Vejlø og V. Egesborg. 4 Børn.

b) Hugo Carl Vilhelm Ferdinand Johan Krogh-Kierulff, f. i Rendsborg 23. Marts 1816, død i Kbh. 7. Febr. 1889. Student Borgerdyds Skole 1834, Cand. jur. 1840, derefter Voluntæer i Direktionen for Statsgælden, ansat i Finansminist. 1851, Fuldmægtig der 1858, Kammeras- sessor 1860, Underbogholder i Kontoret for Statsakti- verne 1862, Kammerraad 1862, R. af Dbg. 1885, Afsked fra Statstjenesten 1886, Justitsraad 1886.

184

Gift 6. Maj 1854 med Henriette Cornelia Lisette Fir- menich, f. i Kbh. 13. Febr. 1826, død i Kbh. 28. Septbr. 1891. Børn: (1 Clara Johanne Krogh-Kierulff, f. i Kbh. 30. Juli 1855,

gift i Kbh. 28. Decbr. 1894 med Vincent Stoltenberg Bull-Trafall, f. 26. Juli 1860 i Tanen i Finmarken, død 7. April 1900. Skolebestyrer i Vikersund i Norge.

(2 Anna Josephine Krogh-Kierulff, f. 2. Juli 1857, død 11. Maj 1870.

c) Laura Cecilie Amalie Johanna Krogh-Kierulff, f. i Preetz 21. Juli 1818, død i Kbh. 6. Juni 1831.

d) Theodor Krogh-Kierulff, f. i Preetz 1890, død i Preetz 1824.

e) Ida Sofie Adamine Clara Rosalie Krogh-Kierulff, f. i Preetz 17. Decbr, 1824, død i Kbh. 21. April 1909, gift 19. Maj 1849 med Carl Gisle Gunnar Simonsen, f. 28. Novbr. 1813, død 22. Aug. 1884. Student 1831, cand. jur. 1840, kgl. Fuldmægtig. 2 Børn.

g. Else Margrete Kjærulf, døbt V. Hassing 4. Febr. 1725, begr. 11. Febr. 1806, gift i V. Hassing 12. Novbr. 1747 med Lars Bertelsen (Krog), døbt 26. Okt. 1721, begr. 25. April 1793. Boede i Gandrupgaard i V. Hassing Sogn. (Han var Søn af Bertel Thomsen, f. i Brødland i Hammer Sogn 1671, død Gandrupgaard 1736, og Johanne Larsdatter Krog af Gandrupgaard, (se Lengnick: Krog af Biersted og Side 171).

h. Beate Kjærulf, døbt V. Hassing 10. April 1727, antagelig død ung.

i. Axel Bertelsen Kjærulf, døbt V. Hassing 13. Marts 1735, antagelig død ung.

________________

VESTBJERGLINIEN.

Lars Nielsen i Stapris i Sulsted Sogn, der levede 16891, var gift med Inger Bertelsdatter Kjærulf, f. o. 1624, begr. Sulsted 28. Novbr. 1687, se de ældste Led, Side 30.

Lars Nielsen var næppe af Kjærulfslægten, men det er antagelig hans Hustru, der har bragt Navnet Kjærulf til nogle af sine Efterkommere. Lars og Hustru synes at have været ret ansete Folk, han fungerede saaledes ofte som midlertidig Dommer paa Kjær Herredsting, og ved deres Børns Daab træffer vi foruden Svogrene Jep Mortensen i Vedsted og Jens Pedersen i Knudegaard endvidere Herredsfoged Morten Kjærulfs Hustru Anne Bloch fra Ø. Halne (se Side 154), Anders Laursen i La- den (se Side 178) og Studenterne Hans Andersen (1664) og Sø- ren Laursen (1665).

Vi kender ikke alle deres Børn, da Kirkebogen først begynder 1658, og deres ældste Børn saaledes ikke er indførte; men der kendes derfra følgende: 1. Inger Laursdatter, døbt Dom. judica 1660; gift 29. Novbr.

1689 i Sulsted med Peder Andersen. 2. Bertel Laursen, døbt 9. April 1662; var hjemme 1689. 3. Niels Laursen, døbt Dom. jubil. 1664. 4. Johanne Laursdatter, døbt 11. S. e. Trinit. 1665, gift Sulsted

27. Oktbr. 1696 med Lars Hansen. Der var. blandt de før 1660 fødte Børn en Datter Gjertrud

Laursdatter, som blev gift i Sulsted 1. Marts 1682 med Jens Nielsen i Vestbjerg i Sulsted Sogn, der antagelig er den Jens Nielsen i Vestbjerg, som blev begravet 19. Maj 1750, 103 Aar gammel. Efter hans Død er hans Enke antagelig flyttet til sin Søn, der var Præst i Tamdrup, og da Sønnen døde 1751, kom hun til at bo i Kjørup; hun blev begr. i Tamdrup 10. April 1754.

1 Ikke funden bl. “Begravede” i Sulsted S. indtil 1716.

186

Sidstnævnte Ægtepar havde følgende Børn: a. Lars Jensen, døbt 29. April 1683. b. Niels Jensen, døbt 31. Aug. 1684, begr. 16. Novbr, 1684. c. Else Jensdatter, døbt 21. April 1689. d. Sidsel Jensdatter, døbt 1691, begr. 2. Oktbr. 1692. e. Inger Jensdatter, døbt 1693, begr. 20. Juni 1700. f. Sidsel Jensdatter, døbt 1694, maaske den Sidsel Jensdatter

Kjærulf, der 18. Oktbr. 1724 blev gift i Aalborg Budolfi med Enkemand, Skomager Peder Jensen af Vor Frue Sogn, efter at de var blevne trolovede i Biskop Thestrups Hus, hvor hun vel da har tjent.

g. Thomas Jensen, døbt 1. Juni 1696, se nedenfor A. h. Bertel Jensen, døbt 25. Septbr. 1698, se nedenfor B. i. Peder Jensen, døbt 25. Maj 1702, se nedenfor C.

A. Thomas Jensen Kjærulf, døbt Sulsted 1. Juni 16961, blev 1718

Student fra Aalborg og tog 20. Septbr. 1723 Attestats med laud. samt samme Aar (15/10) Specim. Homil. ligeledes med laud. Han boede da i København. 23. Septbr. 1724 blev han kaldet til Præst i Rye og Sonnerup, i hvilket Embede han døde 1761, begr. 8. Septbr.2 18. Decbr. 1725 ægtede han i Rye Johanne Katrine Sørensdatter Dolmer, døbt Rye 19. Juni 1693, begr. Rye 24. April 1772. Hun var Datter af en tidligere Præst i Rye og havde førhen været gift med Præsten Anders Jensen Fog i Rye, død 1724, med hvem hun havde 7 Sønner og 3 Døtre. Børn: 1. Christian Kjærulf, døbt Rye 18. Oktbr. 1726, begr. s. St. 11.

Juli 1727. 2. Christian Kjærulf, døbt Rye 21. Marts 1729, begr. s. St. 28.

Marts 1729. 3. Jens Kjærulf, døbt Rye 21. Marts 1729, maaske død i Kbh.

1754 som Skriverkarl i det kgl. Kancelli3, nævnes ikke som Arving efter Broderen Georg 1772.

4. Knud Kierulf, døbt Rye 22. Septbr. 1730, begr: i Nykøbing F. Kirke 27. Maj 1778. Blev 1745 konfirm. i Rye og 1746 Student fra Køge, Baccalaur 1747, tog 1749 theol. Attestats med haud ill. og angav da at ville blive i København4,

1 Hermed stemmer det, at han i Følge Distinktionsprotokollen i Konsistorium Arkiv er født i Aalborg Stift i Maj 1696. 2 Intet Skifte efter ham og Hustru i Voldborg Herreds Skifteprotokol. 3 Skifte ved Kbh. Borgret 2/10 1754, ingen Arvinger anført. 4 Distinktionspr. i Konsistoriums Arkiv.

187

læste saa Jura og blev, 12. Decbr. 1753 juridisk Kandidat, men tog 30. Maj 1754 Prøven om igen. Øvede sig derpaa et Par Aar hos Højesteretsadvokat, Kirkeinspektør A. Lowson i at extradere forskellige Sager og søgte 1756 om Konstitution som Prokurator, fik 18. Oktbr. 1756 »Bestalling« som Proku- rator af Stiftamtmand Fr. Raben, der kalder ham »Studi- osus med Attest som exam. juris.«.1 Underskrev 1. Jan. 1757 Eden som Prokurator2. I Henhold til Konvention af 26. Jan. 1758 blev han af Told- og Konsumtionsfor- pagterne antaget til Fuldmægtig, men de lærte snart, at han var »et urimeligt Menneske — — variabel og vold- som«. . Længe fandt de sig deri for at undgaa Chicanerier, men omsider brast Taalmodigheden. Han tog kun Hen- syn til den 12. Post i Konventionen, der sikrede ham 160 Rdl. i aarlig Løn, men sin Pligt forsømte han til stor Skade for Forpagterne o. s. v. Han var villig til at opgive Kon- sumtionen og skrev 31. Oktbr. 1759 en Notarialbeskikkelse til Interessenterne, hvori han spydigt takkede dem for den »Hindring«, de havde givet ham ved Sr. Tofts Adjunk- tion; men Inspektionen over Tolden vilde han beholde tillige med den ham tilkommende Løn 160 Rdl. Da man imidlertid maatte af med Manden, blev Prokurator Toft antaget i hans Sted, men nu vilde Kierulf hverken udlevere Toldbog, Stempel eller den oppebaarne Told, og først efter, at der var klaget til Generaltoldkammeret, lod han sig ved Ordre fra Stiftamtet bevæge til at udlevere Inventar og Penge.

2. Juni 1759 adjungeredes han Birkedommeren Vilh. Kruse ved Falsters Rytterdistrikt, hvem han Aaret efter fulgte i Embedet, og 5. Decbr. 1759 klagede han over, at han ved Paaligning af 10 Rdl. i Ekstraskat var bleven ligestillet med Prokuratorer, hvis Bestalling tillod dem at føre Sager over hele Riget.

12. Decbr. 1764 søgte han om at blive Borgmester i Nykøbing efter Fr. Green og tilbød at give dennes eventuelle Enke 50 Rdl. i aarlig Pension. 23. Juli 1768 opgav han sin Løn til 250 Rdl. aarlig. 1772 ses han at have fungeret som Fuldmægtig hos Amtmand Ørtz, der 25. Juni s. A. blev afsat paa Grund af Uorden i Pengesager, hvad Kierulf dog var uskyldig i.

1 Richter: Juridisk Stat. 2 Nykøb. Breve.

188

8. April 1773 ses, at Konsumtionsskriver Knud Lyne havde meddelt K., at dennes Bud ved 3. Auktion over Amtmand Ørtz' Gaard - Amtsgaarden - paa 850 Rdl. ikke kunde antages, og at der skulde holdes en 4. Auktion. Kierulf mente, at hvad Hofagent Hinckeldey mundtligt og skriftligt paa Lynes Vegne havde indgaaet skulde staa ved Magt, og at Amtsgaarden var hans tilkøbte Ejendom. Ud- faldet kendes ikke.

Samme Aars 10, Juni overgik der ham en kedelig Højesteretsdom. Det var angaaende en Tørvelyngssag med Ejeren af Korselitze, i hvilken 3 Præster og et Par Bønder var implicerede. Ved Dommen blev der udtalt, at Birke- dommerens vrange og lovstridige Dom burde som udømt uefterrettelig at være og ikke komme enten Citanterne eller Kontracitanterne til Fornærmelse, hvorimod Birkedomme- ren paany paa egen Bekostning burde foretage sig Sagen og derudi — — — kende og dømme. I Kost og Tæring skulde han betale 30 Rdl, saavel til Citanterne som til Kontracitanterne og ligeledes 30 Rdl. til Kammeradvokaten. Endelig skulde han for Rettens Spilde bøde 60 Lod Sølv og betale til Justitskassen pro meliore informatione 2 Rdl.

Kierulf havde Pengene parat, Højesteretsdommen vilde han underdanigst efterkomme, og Beskikkelserne indeholdt ikke andet, end hvad der formelt hørte til, Resten kaldte han »utidigt Mod, der kan henstaa«.

30. Maj 1775 bad han Stiftamtmand Krogh om An- befaling til at blive Vicelandsdommer, hvilken Stilling han dog ikke erholdt1.

Som Eksempel paa hans Selvfølelse kan anføres føl- gende Skrivelse:

»Som Ejer af Vestensborg og Hvededal efter det mellem Re- gjeringen og mig sidst afvigte 27. Maj skete Kjøb, forbinder jeg mig ikke til at erlægge af Hartkornet noget til en Chirurgus; jeg kan faa Ulykker og Besværligheder nok alligevel, inden jeg faar betalt, hvad jeg skal. Som Birkedommer betaler jeg for nærvæ- rende Tid en Barber i Byen 2 Rdl. aarlig for at faa mit Skæg af, og til Kancelliraad Hahne i Maribo (כ: Vilh. Hahn, Provincial- medikus) 1 Rdl., fordi han er Doktor, og til den kgl. Kasse aarlig 12 à 13 Rdl. Af min Embedsløn; det er nok for mig. Skulde jeg behøve en Chirurgus, bør jeg selv være raadig over min Kasse.

Nykjøbing, 2. Juni 1777. Kierulf«2.

1 Meddelt af Kantor Viggo Holm. 2 Medd. af Dr. K. Carøe.

189

3. Decbr. 1760 ægtede han i Nykøbing Engel Margrete Hinckeldey, døbt Nykøb. 18. April 1732, død 31. Aug. 1804, Datter af Købmand og Stadskaptajn i Nykøb. Hans Hen- rik H. og Dortea Eleonora Fritzker1. Følgende Børn kendes: a. Hanne Katrine Kierulf, f. 176 ., død 18 . ., fik 18. Maj

1798 Bevilling til at være myndig med Mosterens Mand, Apoteker H. Seidelin, som Kurator; gjorde Testamente i Nykøb. 14. Febr. 1829.

b. Hans Henrik Kierulf, f. Nykøb. F. 29. April 1764, Stu- dent fra Nykøb. 1786, er formodentlig den Hans Hen- rik K., der 6. Aug. 1800 blev Toldkontrollør og Visitør paa St. Jan2, fra hvilken Stilling han var afgaaet før 1807. Det er ikke lykkedes at finde noget Spor af ham i de vestindiske Arkivalier.

5. Georgius Balthasar Kierulf, døbt Rye 17. Febr. 1733, konfirm. Rye 1747, Student Køge 1747. Er vel den Georg K., der var Jurist, og som 1765 skrev »Betænkninger over Naadsens Aaret og dets Deling«3. Blev 1769 Landsdom- mer paa St. Croix, hvor han døde 10. Septbr. 1772.

Han var gift med Marie Nissen, f. o. 1736, død St. Croix 15. Maj 1804. De havde ingen Børn4.

I »Berlingske Tidende« 60/1804 bekendtgør Overlærer I. N. Nis- sen og Vinhandler I. W. H. Næser, at deres Tante Marie Nissen er død; i dette Avertissement kaldes hendes Mand Byfoged Lau- ritz Kierulff paa St. Croix, hvilket er urigtigt.

B. Bertel Jensen Kierulf, (se ovenfor Side 186), døbt Sulsted 25. Septbr. 1698, blev Student fra Aalborg 1721 og s. A. immatrikuleret ved Universitetet i Kbh., hvor han 1722 tog Philo- sophicum. Lagde sig derpaa efter Jura og søgte 1728-29 Byfogedembedet i Næstved, som han dog ikke fik. Han skriver, at han i mange Aar har været Student, og at han formedelst Ildsvaade er i en jammerfuld Tilstand, han har da antagelig boet i Kbh. under Branden 1728.5. Han vedblev ufortrødent at søge alle mulige Embeder, saa, da han 1733 el. 34 søgte Byskriverembedet i Varde, kunde han beraabe sig paa, at han længe havde solliciteret og hidtil indgivet 114 Ansøgninger6, dog blødgjorde det ikke Kancelliet, og han

1 Se Lengnick: Hinckeldey, samt Genealogisk Tidsskr. 1914, S. 136. 2 Richter: Toldembedsmænd (Ms. paa kgl. Bibl.) 3 Kgl. Bibliotek, Uldall, 80, 490. 4 Skiftebrev i Landsarkivet for Sjælland m. m. 5 Danske Kancellis Gratialprotokol 1728-29. 6 a. St. 1733-34.

190

fortsatte derfor med at søge og tog tillige 9. Marts 1736 juridisk Eksamen med 3. Karakter. I en Ansøgning dateret 12. Septbr. 17361 siger han, at han i Løbet af 11 Aar har indgivet 145 Memorialer forgæves, at han har konditioneret i private Tjenester baade i Danmark og i Norge2 i diverse Fakulteter, saavel Theologicis som Juridicis og Philologicis, og endelig lykkedes det ham 16. Novbr. 1736 at blive ud- nævnt til Birkedommer og Skriver paa Læsø. Dog, dette var en tvivlsom Lykke, og allerede 1737 ansøgte han om at con- fereris et andet Stykke Brød at leve af foruden Nød og Man- gel for Subsistence idet han takkede Majestæten for den be- viste Naade, at han maatte afdrage de ham af Højesteret idømte Bøder i Løbet af 5 Aar af Embedsindtægterne, men da Embedet kun indbragte ham 30 Rdl., kunde han ikke indse, hvad han skulde leve af. Det nyttede dog ikke noget og heller ikke, at han 1740 søgte Byfogedembederne i Helsingør og Bergen3. Efter at have virket paa Læsø i en halv Snes Aar havde han paadraget sig saa mange Fjender, der klagede over ham, at der blev nedsat en Kommission til at under- søge og paakende hans Forhold, efter at han allerede ved Højesteretsdom af 22. Jan. 1737 var blevet idømt de foran- nævnte Bøder. Medens Kommissionen undersøgte Sagen, gjorde Kierulf sig usynlig, og 11. Novbr. 1747 udgik Reskript til Amtmanden over Viborg Stift om, at Kierulf, saa snart han blev antruffet, skulde paagribes og henbringes til Viborg Tugthus for der at sættes i en Daarekiste. Ved Reskript af 8. Novbr. 1748 blev der givet Ordre til, at Fangen skulde flyttes til Aalborg, og efter at Kierulf havde udstaaet »7 Aars møjsommelig Arrest«, stadfæstede Kongen ved Reskript af 11. Decbr. 1753 i det væsentlige Kommissionens Dom, hvorefter Kierulf dømtes til at have sit Embede forbrudt paa Grund af Embedsmisbrug. Ved Reskriptet af 17534 ligger Kommissio- nens Betænkning, et Bind paa 422 Foliosider med uendelig trættende Vidneforklaringer, endvidere ligger der Henrik Stam- pes Erklæring i Sagen, om hvilken henvises til »Stampes Er- klæringer« I. S. 88 f.5. Efter saaledes at være bleven dømt fra Embedet tilbragte Kierulf 2 Aar i Kbh. med at søge om

1 Indlæg til jydske Reg. 206. 2 Det er antagelig ham, der 1727 var Fadder hos Søren Kjærulf i Solum, se Holtetlinien. 3 Gratialprotokollen. 4 Jydske Tegnelser 129. 5 Om Læsøsagen kan ogsaa henvises til Aalborg Stifts Kopibog S. 508 - 516, 518, 527 f., 540 f. og 548.

191

Brød, og baade han og hans Hustru bombarderede Kancel- liet med Ansøgninger. Antagelig er hans Hustru den Madame Kierulf, der 1747 ses at have holdt Spisekvarter i Kbh.1 Omsider bønhørtes han, idet Kancelliet ved Brev af 31. Juli 1755 tilkendegav ham, at han ikke kunde faa Embedet som Foged og Skriver i Bjerre og Hatting Herreder, hvilket han havde søgt, men at han derimod kunde gøre sig Haab om at faa et andet Embede, og endelig blev han 9. April 1756 udnævnt til By- og Raadstueskriver i Nykøb. Falster2. Her døde han 7. Decbr. 1757 (Kirkebogen haves ikke)3, og hans Enke blev i H. t. kgl. Bevilling af 3. Febr. 1758 hensiddende i uskiftet Bo. Borgmester Fr. Green skrev 7. Decbr. 1757 til Stiftamtet (Nykøb. Breve): »I dette Moment er det meldt, at Byskriver Bert. Kierulf er død«, og han anmoder om, at Kierulfs Fuldmægtig, Laurits Thura Allerup, maa blive konstitueret i Embedet, da han var habil, honnet af Gemyt og Opførsel samt Søstersøn af Generalmajor Thura. Det kunde soulagere Enken og støtte den unge Mand, som søgte Em- bedet.

Kierulf blev 24. April 1738 gift i Aalborg med Julia Fride- rica Kuur Friedenreich, f. 1711, død i Stege i Foraaret 1763, Datter af Stiftsprovst F. i Aalborg4. Hun fik 3. Febr. 1758 Bevilling til at hensidde i uskiftet Bo og skifte med Sam- frænder.

Ægteparret havde kun et Barn levende ved Kierulfs Død: 1. Anna Katrine Kierulf, f. 3. Oktbr. .1745 (i Nibe?), død 15.

Aug. 1805 i Kerteminde, gift 10. Juli 1772 med Pastor Jens Pedersen Rosenstand Goische i Gundslev, f. Viborg 9. Septbr. 1746, død 14. April 1777.

C. Peder Jensen Kjærulf, (se S. 186) døbt Sulsted 25. Maj 1702, blev 1724 Student fra Aalborg.

1731-37 var han Skoleholder i Slots-Bjergby ved Sla- gelse5 og søgte i Aarene 1735—37 Kald i Skjellerup i Norge og Mejrup i Jylland, havde gode Skudsmaal, og 13. Jan. 1741 blev han kaldet til Præst i Skjold i Aarhus Stift, hvorfra han dog allerede 13. April 1742 blev forflyttet til Tam- drup. Her døde han 18. Septbr. 1751 og blev begr. 24. Septbr.

1 Mandtallet. 2 Fynske og Smaalandske Registre 40. 3 Medd. af Kantor V. Holm. 4 Kantor Viggo Holm meddeler efter Nykøb. Arkivalia, at han var 2 Gange gift, men jeg har intet Kendskab til noget tidligere Ægteskab. 5 Aarhus Stifts. Ordinationsprotokol og Danske Kancellis Gratialprotokol.

13

192

1. Maj 1743 ægtede han i tysk Garnisons Kirke i Kbh. Charlotte Amalie Helt, der blev begravet i Tamdrup 24. Septbr. 1755. Ægteparret havde ingen Børn, og Peder Kjærulf arvedes af sine to ovennævnte Brødre; hans andre Søskende omtales ikke1. Hans Moder har antagelig boet hos ham, thi 10. April 1754 begravedes i Tamdrup sal. Hr. Kjærulfs Moder af Kjørup.

——————

1 Skifte i Nim H. gejstl. Skiftepr.

AALBORGLINIEN.

Om Forældrene til nedennævnte to Søskende er det ikke hidtil lykkedes mig at finde Oplysning, og det vides saaledes ikke, om de har Familienavnet fra Faderen eller fra Moderen. 1. Mette Marie Mortensdatter Kjærulf, f. . . . . . . . . . . . død Aalborg

o. 13. Febr. 1742. Gift o. 1730 med Christoffer Sørensen i Skolegaden i Aalborg, med hvem hun havde 1 Søn og 4 Døtre1.

2. Niels Mortensen Kjærulf, f. 16. . ., død 21. Oktbr., begr. 26. Oktbr. 1742, Borger og Parykmager i Aalborg med Bopæl paa Bispensgade. Var Borger her allerede 1711, da hans Tjener fik Pas til en Viborgrejse2, og kaldes 1734 »velfornemme Borger«3.

Gift I Aalborg Frue 1. Maj 1731 med Marie Agnete Eriks- datter Roose, f. o. 1706, død 1737 (31 Aar)4.

Gift II N. Sundby 13. Novbr. 1738 med Inger Marie Nielsdatter Schaarup, f. o. 1715, død 7. Febr. 1741 (25 Aar)5.

Gift III Aalborg 1. Maj 1742 med Engel Diederichsdatter Widschen, f. o. 1709, død . . . . . . . . 1770 (61 Aar)6.

Niels Mortensen Kjærulf mødte 1739 i Aalborg Skifteret som Fuldmægtig for Arvingerne efter Peder Nielsen Kjærulf, Borger og Parykmager i Aalborg, men han synes ikke at have haft anden nær Slægt i Aalborg end Søsteren.

I første Ægteskab havde Niels Mortensen 2 Børn, i andet 3 og i tredie ingen. Børn: a. Morten Nielsen Kjærulf, døbt Aalborg Budolfi 23. Novbr.

1734, død vestre Thoten i Norge 2. April 1800 efter 16 Aars skrøbeligt Helbred, men kun nogle Timers Sygdom

1 Skiftepr. 1742 13/3, fol. 683. 2 Aalborg Pasprotokol. 3 Aalborg Panteprotokol 1734, fol. 42b. 4 Aalb. Budolfi. 5 Aalb. Budolfi. 6 Hun var Datter af Kobbersmed W., og hun ægtede 1744 Parykmager Berg i Aalborg.

13*

194

af Stikflod. Blev 1755 Student fra Aalborg og 1758 theologisk Kandidat, blev derefter Huslærer hos Herman Va- leur paa Dikkemark, hvor han var i nogle Aar, og derefter var han i 5 Aar hos Niels Nielsen i Christiania. 29. Febr. 1776 blev han Præst ved Tugthuset i Christiania, og 9. Juni 1784 blev han residerende Kapellan til Thoten.

Gift 7. Maj 1779 i Christiania med Anne Cathrine Hen- ningsen Brinch, døbt 27. Decbr. 1756, død Frederiksstad 16. Decbr. 1823. Børn: 1) Henrik Henningsen Kjerulf, f. o. 1780, død paa Rustad

paa Thoten 26. Septbr. 1800 (22 Aar). Eksam. juris. 2) Niels Frederik Kjerulf, f. Christiania 1782, begr. Christia-

nia 2. Oktbr. 1782 (9 Maaneder). 3) Frederikke Caroline Sofie Kjerulf, døbt Nikolaj Kirke i

Kbh. 23. Oktbr. 17831, død Valders 24. Decbr. 1861. Gift i Gran 6. Febr. 1806 med Johan Ernst Meidell, f. 14. April 1773, død 5. Novbr. 1845, Prokurator i Fre- derikstad, senere Sorenskriver paa Ringerike2.

4) Niels Kjerulf, f. Thoten . . . . . . . 1786, død Thoten . . . . . . 1798.

5) Martin Kjerulf, f. Thoten . . . . . . . . 1788, død i Lier 21. Juli 1848. Prokurator i Drammen, 1814 adj. Sorenskri- ver i Lier, Røken og Hurum, 1821 Sorenskriver i Lier. Gift . . . . . . . . . . . . . . 1814 med Anna Hermine Krefting, f. 6. Marts 1792, død i Svelvik Præstegaard 12. Maj 1880 (88 Aar), begr. Frogner i Lier. Børn: a) Ferdinand Emil Kierulf, f. Lier 22. Novbr. 1815, død

17. Juni 1852. Cand. jur., Bogholder ved Hor- tens Værft. Gift den 27. Maj 1849 med Anna Lo- rentze Müller, f. 27. Marts 1820, død Bragernæs 13. Maj 1908, Datter af Johannes Klingenberg Müller, Løjtnant ved trondhj. Dragonregiment3. Børn: (1 Haldis Kierulf, f. Horten 22. Marts 1850, død 23.

Juli 1891 paa Bruland i Førde. Gift 22. Oktbr. 1872 med kgl. Fuldmægtig, senere Foged og Skifte- forvalter, Villiam Haakon Tranaas, f. Trondhjem 2. Oktbr. 1843, død Stavanger 5. Oktbr. 1909.

1 Forældrene har vel været i København i Anledning af at faa et bedre Kald end Tugthusembedet. 2 jvf. Stamtavle over Familien Gløersen. 3 Søn af Kaptajn Johs. Müller og Andrea Kjærulf,. se Side 182.

195

(2 Svanhild Kjerulf, f. Horten 5. Oktbr. 1851, boer 1915 i Drammen.

(3 Ferdinanda Emilie Kjerulf, f. Nøsted ved Drammen 29. Jan. 1853, død Balstad, Lofoten, 21. Maj 1886. Gift med Mathias Eckhoff, f. 29. Jan. 1852, død i Slidre, Valders, 1906, Sognepræst til Balstad.

b) Hulda Fanny Theresia Kjerulf, f. Lier 22. Septbr. 1817, død Svelvik 25. Juni 1885 i Huset hos Svogeren, Pastor Aars. Ugift.

c) Emma Henriette Kjerulf, f. 7. Juli 1819, død Christi- ania 25. Febr. 1881 (62 Aar), begravet i Lier 2. Marts s. A.

Gift med Axel August Hansteen, f. 17. Oktbr. 1822, død i Vaage 31. Okt. 1880, Sagfører, senere Soren- skriver i nordre Gudbrandsdalen (Vaage).

d) Clara Ottilie Kjerulf, f. paa Linnæs i Lier 7. Juli 1820, død . . . . . . . . . . . . . Gift Lier 7. Juli 1847 med Her- man Adolf Aars, f. Christiania 11. Marts 1817, død Christiania 1. Oktbr. 1896. 1859 Præst til Grands- herred; boede i Svelvik.

b. Karen Worm Nielsdatter Kjærulf, døbt Aalborg 8. Septbr. 1733, begr. 21. Jan. 1802, ugift. Døde paa Høstemark i Mov Sogn1.

c. Marie Agnete Nielsdatter Kjærulf, døbt Aalborg 23. Septbr. 1738, død som Barn.

d. Niels Kjærulf, døbt Aalborg 13. Oktbr. 1739, begr. Aalborg 18. Januar 1740.

e. Maren Nielsdatter Kjærulf, døbt Aalborg 20. Decbr. 1740, begr. Aalborg 11. Maj 1741.

—————————

1 Jvf. Ph. Tidsskr. 6. II. 176.

KERTEMINDELINIEN.

Kertemindeliniens Stamfader skal efter Traditionen have haft Ansættelse ved Holmen (i Kbh.), og der er næppe Tvivl om at den Svend Mortensen, der blev døbt 10. Decbr. 1734 i Bremerholms Kirke, er identisk med den senere Svend Morten- sen Kjærulf i Kerteminde. Om hans Forældre vides kun, at Faderen hed Morten Rasmussen1, at han 1734 boede i Adelgade, og at han var Tømmermand af 6. Klasse ved Holmen, samt at Moderen hed Kirsten Svendsdatter; derimod vides det ikke, hvorledes Navnet Kjærulf er bleven knyttet til Familien; de i forskellige Arkivalier foretagne Undersøgelser desangaaende har ikke ført paa noget Spor, og det vides heller ikke, om Morten Rasmussen og Kirstine Svendsdatter muligt havde flere Børn end den her nævnte Søn: 1. Svend Mortensen Kjærulf, døbt Bremerholm 10. Decbr. 1734,

død i Kerteminde, begr. 17. Juni 1805 (70 Aar), Skipper og Købmand i Kerteminde. Han var gift med Philita Clara Friederichsdatter Wortmann, f. o. 1751, død i Kerteminde 12. Juli 1817. Børn: a. Morten Svendsen Kjærulf, døbt Kjerteminde 10. Oktbr. 1777,

død paa Samsø 24. Novbr. 1831. Var 1801 Købmand og Skipper i Kerteminde, men flyttede 1806 til Samsø, hvor han købte en Gaard i Stavns i Onsbjerg Sogn, hvilken han ejede til sin Død. Gift 1806 med Anne Dortea Søren- sen fra Samsø, f . . . . . . . . 1777?, død 30. Jan. 1818. Børn: 1) Margrete Kjerulff, f. Stavns 23. Juli 1807, død . . . . . . 18 . .,

Gift med Jakob Snedker, Gaardejer i Tranebjerg. 2) Svend Morten Kjerulff, f. Stavns 3. Juli 1808, død Aarhus

1 Han kan have været Søn af Rasmus Jensen Kjærulf, der 1720 boede i Helliggejststræde, og som vist var Broder til Morten Jensen Kjærulf, Brændevinsbrænder paa Christianshavn (se Øs t b jer g l i n i en).

197

1. Septbr. 1888, Skipper i Besser paa Samsø. Gift med Jakobine Marie Brøkner, f. 6. Marts 1812, død 7. Marts 1880. Børn: a) Anna Cathrine Kjerulff, f. Besser 22. Juni 1841, gift i Fre-

dericia 24. Maj 1870 med Rasmus Malling Kaarsberg, f. Aarhus 29. April 1839, død Aarhus 21. Jan. 1903. Lo- komotivfører ved de danske Statsbaner.

b) Svendine Jacobine Kjerulff, f. Besser 8. Septbr. 1844, død Bregninggaard 24. Septbr. 1906. Gift Hørmested 30. Maj 1866 med Hans Severin Albrechtsen, f. 2. Febr. 1840, Forpagter paa Knivholt ved Frederikshavn, senere Ejer af Bregninggaard ved Ringkøbing og sidst af Røntved ved Frederikshavn.

c) Jacob Morten Kjerulff, f. Besser 18. Juli 1851, Lokomotiv- fører ved de danske Statsbaner (Aarhus). Gift 11. Novbr. 1880 med Anna Elisabeth Bøhme, f. Stenderup 2. Aug. 1857. Børn: (1 Svend Charles Bøhme Kjerulff, f. Esbjerg 2. Novbr.

1883. Ansat i en Manufakturforretning i Stockholm. (2 Marie Kathrine Kjerulff, f. Esbjerg 30. Marts 1885. (3 Viggo Kjerulff, f. Esbjerg 22. Maj 1891, Manufakturist.

3) Søren Kjerulff, f. Samsø 3. Juli 1811, død Samsø 2. Decbr. 1892, Ejer af Fødegaarden i Stavns. Gift Nordby 23. Novbr. 1837 med Anne-Mette Printz fra Nordby, f. 23. Novbr. 1815, død 9. Aug. 1895. Børn: a) Ane Dortea Kjerulff, f. 5. Novbr. 1838, død 6. April 1897.

Gift 23. Novbr. 1862 med Niels Morten Jensen, f. 19. Aug. 1831, død 19. Septbr. 1905, Smed i Stavns.

b) Ane Margrete Kjerulff, f. 1840, død som Barn. c) Morten Kjerulff, f. 9. Aug. 1842, død 16. Juli 1908, Køb-

mand i Toftebjerg paa Samsø, gift 17. Okt. 1865 med Ane Johanne Jensen, f. Alstrup 31. Jan. 1843. Børn: (1 Carl Christian Sørensen Kjerulff, f. Toftebjerg 11. April

1866, Boelsmand i Toftebjerg paa Samsø. Gift 25. Oktbr. 1892 med Amalie Nielsen, f. Onsbjerg 5. Maj 1870. Børn: (a Katrine Kjerulff, f. 6. Oktbr. 1893. (b Johanne Kjerulff, f. 26.; April 1896. (c Søren Kjerulff, f. 14. April 1897. (d Jens Kjerulff, f. 6. Decbr. 1901. (e Karl Kjerulff, f. 26. Marts 1903. (f Jakob Kjerulff, f. 23, Jan. 1906.

198

(g Svend Kjerulff, f. 21. maj 1913. (2 Ane Mette Kjerulff, f. Toftebjerg 1. Aug. 1868. Gift 2.

Jan. 1890 med August Jensen, f. Haarmark 12. Oktbr. 1867, Parcellist i Haarmark.

(3 Sofus Johan Kjerulff, f. 30. Juli 1871, død Samsø 17. Decbr. 1892 under et Besøg fra Amerika.

(4 Adolf Svend Kjerulff, f. 21. April 1873, udvandret til Amerika.

(5 Søren Kjerulff, f. 13. Decbr. 1875, død i Amerika 23. Decbr. 1891.

(6 Clara Kjerulff, f. 9. Aug. 1878, gift 1904 med Peter Hansen, f. 5. Maj 1876, Arbejdsmand.

(7 Gotfred Torben Kjerulff, f. 6. Marts 1881, død 1. Novbr. 1883. (8 Ane Dortea Kjerulff, f. 26. Aug. 1883. Gift 24. April

1908 med Peter Andreasen, f. 1882, Toldrorsbetjent i Rødvig.

d) Clemen Kjerulff, f. Stavn 18. April 1845, død 26. Decbr. 1883, Lærer i Kbh. Gift 1876 med Caroline Sørensen, f. 12. Marts 1837. Børn: (1 Otto Søren Kjerulff, f. Kbh. 25. Maj 1878, Handels-

rejsende i Kbh. Gift Nakskov 5. Novbr. 1908 med Cecilie Margrete Andersen, f. 11. Oktbr. 1880, Jorde- moder (Dr. Olgasvej 12, Kbh. F.). Børn: (a Knud Clemens Kjerulff, f. Kbh. 30. Okt. 1909. (b Hans Jørgen Kjerulff, f. Kbh. 14. Maj 1913.

e) Carl Christian Sørensen Kjerulff, f. Stavns 28. Decbr. 1846, Gaardejer i Tranebjerg. Gift 8. April 1875 med Margrete Gylling, f. 15. Juli 1849. Børn: (1 Peter Christian Kjerulff, f. 3. Marts 1876, død 24.

Novbr. 1885. (2 Anne Kjerulff, f. 25. Maj 1879, gift 28. Oktbr. 1903

med Laurits Faarborg, f. Lem i Vestjylland 22. April 1879, Gaardejer i Tranebjerg.

(3 Petrine Margrete Kjerulff, f. 2. Jan. 1884. Gift 8. April 1905 med Samuel Olsen, f. Pillemark 29. April 1883, Gaardejer i Tranebjerg.

f) Rasmus Kjerulff, f. Stavns 15. Novbr. 1850, død Besser 4. Febr. 1905. Gaardejer i Besser paa Samsø. Gift 19. Decbr. 1871 med Ane Hansen, f. Besser 3. April 1856. Børn: (1 Kathrine Kjerulff, f. Besser 8. Juni 1873.

199

(2 Ane-Mette Kjerulff, f. Besser 26. Marts 1876. (3 Hans Kjerulff, f. Besser 11. April 1881, Gaardejer i

Permelille, gift 16. Juni 1903 med Marie Villumsen, f. 21. Maj 1879. Børn: (a Carl William Kjerulff, f. 4. Febr. 1904. (b Agnete Kjerulff, f. 11. Jan. 1909.

(4 Søren Kjerulff, f. Besser 12. Decbr. 1885, Betjent ved Københavns Opdagelsespoliti (1913).

g) Peter Kjerulff, f. Stavns 8. Jan. 1855, Bryggeriarbejder i Kbh. Gift 26. Septbr. 1886 med Birte Marie Mortensen, f. 29. Marts 1863. Søn: (1 Sophus Martin Peter Kjerulff, f. Kbh. 31. Maj 1887,

Bogholder i Kbh. 4) Clara Kjerulff, f. Stavns 16. April 1815, død 27. Jan. 1841,

ugift. 5) Carl Frederik Kjerulff, f. Stavns 12. Juli 1816, død Nordby

paa Samsø 3. Febr. 1899, Skibstømrer. Gift Nordby 22. Oktbr. 1839 med Caroline Juliane Meinecke, f. Flensborg 1815, død 20. Septbr. 1854. 2 Sønner, 4 Døtre. a) Morten Kjerulff, f. 30. Jan. 1840, død . . . . . . . . . b) Ferdinand Kjerulff, f. 18. Oktbr. 1841, død. . . . . . . . ,

Snedker paa Egaa Fed ved Aarhus. Gift 1863 med Jensine Holm. (1 Julius Martin Kjerulff, f. Nordby 9. Febr. 1864. (2 Dorte Marie Kjerulff, f. Nordby 5. Aug. 1867. (3 Frederik Peter Kjerulff, f. Nordby 19. Marts 1871. (4 Jens Kjerulff, f. o. 1873. (5 Morten Kjerulff, f. Vejlby S. 14. Aug. 1875, død Nordby

14. Febr. 1913, Skræder i Nordby. Gift med. . . . . . . (1 Datter).

c) Anne Dortea Kjerulff, f. 20. Aug. 1843, gift med . . . . . . . Kjeldsen i Nordby.

d) Christian Kjerulff, f. 12. Maj 1846, død 1. Juni 1885, ugift.

e) Clara Kjerulff, f. 1. Jan. 1849, gift i Nordby, ingen Børn. f) Margrete Kjerulff, f. 22. Aug. 1851, ugift. g) Carl Julius Kjerulff, f. 15. Septbr. 1854, død spæd.

6) Ane Dortea Kjerulff, f. Samsø 27. Jan. 1818, død 18. April 1852. Gift Onsbjerg 3. Decbr. 1844 med Skipper Jens Kleis i Besser.

b. Birte Marie Kjærulf, døbt Kerteminde 9. Maj 1779, død 18 . . Gift med Rasmus Gommesen, Skibsfører i Kerteminde.

200

c. Frederik Svendsen Kjerulf, f. Kerteminde 28. Oktbr., døbt 4. Novbr. 1780, død Drammen 14. Juni, begr. 19. Juni 1839. Gravplade paa Bragernæs Kirkegaard.

Var allerede 1861 borte fra Hjemmet i Kerteminde, og sandsynligvis er han den Frederik Kjerulf, der lærte Hande- len hos den bekendte Købmand Oluf Christensen i Aalborg, fra hvem han 4. Maj 1801 udskreves som Dreng og indskreves som Karl efter forudgaaende Eksamen. Han havde ikke haft Kontrakt i Læretiden (Karle- og Drengeprotokollen S. 267 b). Kom 1803 paa Assessor Haagen Mathiesens Kontor i Christia- nia som Bogholder og var her i ca. 8 Aar, hvorefter han 1810 flyttede til Gaarden Store Valle i Lier, hvor han boede til 1825. Derefter nedsatte han sig som Købmand i Dram- men og havde egen Gaard paa Bragerøen (Matr.-Nr. 319), men fallerede (Boet sluttet 8. Decbr. 1835 med Underbalance godt 2,000 Speciedaler) og blev saa ansat ved Toldvæsnet i Dram- men og døde i sin Søn Haagens Hjem paa Tangen.

3. Oktbr. 1805 ægtede han i Christiania Slotskirke Karen Johanne Robsahm, f. Bragernæs 1. April 1783, død paa Tan- gen (Drammen) 17. Jan. 1858, Datter af Engelhardt Rob- sahm til Store Valle og Regine Larsdatter Skouen1. Børn: 1) Haagen Kjerulf, f. Christiania 17. Jan. 1807, død Tangen

(Drammen) 20. Jan. 1891. Skibsreder og Trælasthandler i Drammen (Borgerskab 2. Maj 1834) Var før sit Ægteskab en Tur i Danmark (Samsø) for at besøge sin Slægt der. Gift 22. Jan. 1836 i Tønsberg med Frederikke Sofie Amalie Gjersøe, f. Tønsberg 17. Febr. 1814, død Tangen 26. April 1892, Datter af Skibsreder og Skibsfører Jens Gjersøe og Karen Dortea Bolæren. Børn: a) Fredrik Adolf Kjerulf, f. paa Tangen 7. Decbr. 1836, død

Strømsø 21. April 1890 af Blodforgiftning. Trælast- handler paa Strømsø. Gift 27. Septbr. 1863 i Christians-

1 Familien Robsahm antages at stamme fra Rhinegnen; Lars Robsahm kom til Hakkedals Jernværk, som han 1697 overtog sammen med 3 andre Mænd. I Aaret 1700 maatte han overtage det alene, og 1721 solgte hans Enke det paa Grund af økonomiske Vanskeligheder, efter at han 1709 var død. I Ægteskab med Sidsel........ havde han Sønnen Engelhardt R., f. 1695, død 1754, Købmand og Prokurator, hvis Søn af Ægteskab med Johanne Holst var Anders R, f. 1726, død 1797, Ejer af Store Valle og bekendt Swedenborgianer. Han var gift med Gunhild Andersdatter Wold og havde med hende den her nævnte Søn Engelhardt R., f. 1755, der var Ejer af St. Valle, som han dog maatte gaa fra.

201

sand med Sofie Aasilie Gjessing, f. Christianssand 7. Oktbr. 1845, død Strømsø 29. Marts 1885, Datter af senere Told- kasserer i Holmestrand Knud Andreas Aabel Gjessing og Kaja Emilie Knudsen. Børn: (1 Ragnhild Kjerulf, f. paa Tangen 18. Juni 1866, gift 26.

Novbr. 1902 paa Strømsø med Bent Bentzen, f. i Land- vik 21. Febr. 1852, Læge i Langesund, Søn af Pastor I. H. Bentzen og Caroline Nielsen.

(2 Haakon Kjerulf, f. Tangen 4. Decbr. 1867, Disponent for »De forenede Papirfabrikker« i Drammen; Trans- latør. Gift 9. Aug. 1892 paa Bragernæs med Hanne Mathilde Hansen, f. Bragernæs 23. Oktbr. 1867, Datter af Købmand Morten Christian Hansen og Andrine Josefine Andersen. Børn: (a Sofie Mathilde Kjerulf, f. Strømsø 3. Aug. 1893, død

Meraker 19. April 1896. (b Ragnar Kjerulf, f. Meraker 3. Septbr. 1894. (c Sofie Kjerulf, f. Meraker 11. Juni 1896, død i Strøms-

godset, Anneks til Skoger, 20. Marts 1904. (d Frederik Adolf Kjerulf, f. Meraker 7. . Decbr. 1897. (e Helge Kjerulf, f. Strømsø 19. Maj 1900, død Bra-

gernæs 14. April 1901. (f Morten Hansen Kjerulf, f. Bragernæs 1. Septbr. 1901. (g Haakon Kjerulf, f. Strømsø 12. Septbr. 1902. (h Alf Kjerulf, f. Strømsgodset 30. Novbr. 1903. (i Erling Kjerulf, f. Skoger 7. Juli 1906.

(3 Kaja Kjerulf, f. Tangen 3. April 1869, gift Strømsø 19. Marts 1892 med Carl Otto Lund, f. i Larvik 15. Novbr. 1863, Søn af 0verretssagfører Carl Otto Lund og Wil- helmine Barfoed. Overretssagfører i Drammen. Byens Ordfører 1911, R. St. Olaf 1911.

(4 Knud Kjerulf, f. Tangen 3. Juni 1870, død Tangen 29. Septbr. 1870.

(5 Frederikke Kjerulf, f. Tangen 31. Decbr. 1871, død Tangen 27. Juli 1872.

(6 Knut Frederik Kjerulf, f. Strømsø 19. Marts 1873, Be- styrer af en Trælastforretning i Drammen. Gift 25 Septbr. 1901 paa Bragernæs med Kirsten Marie Holst, f. Bragernæs 18. Septbr. 1877, Datter af Tobaksfabri- kant Frederik Anton Stillesen Holst og Kirsten Mar- the Marie Madsen. Børn: (a Ingeborg Kjerulf, f. Strømsø 5. Aug. 1902.

202

(b Knut Kjerulf, f. Strømsø 15. Juni 1904. (7 Kirsten Kjerulf, f. Strømsø 9. Juli 1875, død under et

midlertidigt Ophold paa Konnerud, Anneks til Sko- ger, 9. Aug. 1902, begr. Strømsø, ugift

(8 Olaf Kjerulf, f. Strømsø 6. Febr. 1877, Disponent for »Trondhjem Aktie Trælastkompagni«. Gift 17. Novbr. 1908 i Frogner (Christiania) med Lilly Molland, f. Homedal 4. Septbr. 1891. Børn: (a Frederik Adolf Kierulf, f. Nordstrand i Ø. Aker 1. Septbr. 1909. (b Eivind Kjerulf, f. Nordstrand 28. Juni 1911. (c Vilhelm Kjerulf, f. Trondhjem 26. Novbr. 1913.

(9 Sara Kjerulf, f. Strømsø 18. Juni 1878, død Strømsø 9. Jan. 1879, begr. paa Tangen.

(10 Sofie Kjerulf, f. Strømsø 21. Sept. 1879, død Strømsø 18. Aug. 1906. Ugift.

(11 Jenny Caroline Emilie (Mimi) Kjerulf, f. Strømsø 15. Jan. 1881, gift 2. Novbr. 1905 paa Bragernæs med Olaf Berger, f. Bragernæs 15. Septbr. 1871, Overrets- sagfører i Drammen, Søn af Skibsfører Bent Her- mansen Berger og Hanna Henriette Poulsson.

(12 Harald Albert Kjerulf, f. Strømsø 6. Juni 1882, In- geniør i Svelvik (1912). Gift 11. Oktbr. 1912 i Stavan- ger Domk. med Agnes Lütke, Datter af Sognepræst til Berg i Senjen, Frederik Lütke og Anne Margrete Carlsen.

b) Caroline Kjerulf, f. Tangen 15. April 1839. Gift 28. Aug. 1861 paa Strømsø med Skibsreder Harald Antonio Fran- cesco Gjessing, f. Strømsø 13. Maj 1833, død Bragernæs 21. April 1901, Søn af Dispacheur Chr. Gjessing og Anne Nikoline Thrane Stoltenberg. Bor 1915 hos sin Søn Læge H. Gjessing paa Bragernæs.

c) Jensine Kjerulf, f. Tangen 24. April 1841, død Tangen 18. Septbr. 1847.

d) Harald Ferdinand Kjerulf, f. Tangen 5. Juli 1843. Fort- satte i Kompagni med sin yngre Broder den af Faderen drevne Trælastforretning (1891—1911), bor nu (1912) paa Tangen som Rentier.

e) Jensine Kjerulf, f. Tangen 19. April 1849, død Christia- nia 22. Marts 1910, gift 21. Decbr. 1873 paa Tangen med Skibsfører Hans Frederik Hansen, f. Vang i Valders 19. April 1847, død i Christiania 25. Maj 1903, Søn af

203

senere resid. Kapellan til Krødsherred Carl Andreas Hansen og Maria Dorthea Wølner.

f) Dinus Albert Kjerulf, f. Tangen 21. April 1855. Trælast- handler sammen med ovennævnte Broder, nu (1912) Rentier og bor sammen med Broderen paa Tangen. Ugift.

2) Martha Beate Kjerulf, f. Christiania 30. Maj 1809, død Bra- gernæs 10. Aug. l886. (Ved Konfirmationen i Lier 1825 kaldes hun Margrethe Beate og anføres som født 17. Juni 1809). Gift 28. Maj 1848 i Lier med Købmand og Slagter- mester Mathias Iversen, f. Strømsø 26. Decbr. 1816, død Bragernæs 9. Septbr. 1885, Søn af Matros Iver Poulsen og Oline Olsdatter.

3) Svendine Engelhardtine (Dina) Kjerulf, f. Lier 30. Decbr. 1812, døbt 16. Juni 1813, død i Tønsberg (i Barselseng) 12. Aug. 1950. Gift 19. Decbr. 1839 paa Strømsø med Skibsfører Jørgen Jensen Gjersøe, f. Tønsberg 28. Oktbr. 1811, død Tønsberg 5. April 1884, Søn af Skibsreder Jens Gjersøe og Karen Dortea Bolæren og altsaa Broder til ovennævnte Haagen Kjerulfs Hustru. (Efter Dina Kjerulfs Død ægtede Gjersøe 16. Marts 1856 Enke Frederikke Nicoline Walløe, f. 11. Aug. 1817, død 25. Aug. 1889).

4) Anne Kjerulf, f. Lier 7. Marts 1815, død Bragernæs 17. Decbr. 1835. Ugift.

5) Clara Marie Kjerulf, f. Lier 17. Jan. 1821, død paa Tangen 20. Oktbr. 1867. Gift 7. Aug. 1845 paa Bragernæs med Købmand og Bager William Pay, f. Cork i Irland 27. Septbr. 1816, død Christiania 19. Juni 1894, Søn af Slagter og Bager Halvor Pay fra Bragernæs og Mary Murphy. (Efter Clara M. Kjerulfs Død ægtede W. Pay 16. Marts 1872 i Glasgow Olava Christiansen, f. Spydeberg 4. Marts 1848).

d. Christian Svendsen Kjærulf, f. Kerteminde 4, April 1783, var 1801 hjemme hos Forældrene; skal under Krigen 1807—14 være bleven borte paa en af Holmene ved Stavns (Samsø), og det mentes, at han var bortført af Fjenden. Angives at have været Skipper i Kerteminde og at være bleven gift kort før sin Død eller Forsvinden. En Datter født efter denne Tid skal have været gift med en Handlende i Aabenraa, senere i Kbh.

e. Peter Svendsen Kjærulf, f. Kerteminde 25. Novbr. 1785, begr. s. St. 24. Novbr. 1786.

204

f. Peter Svendsen Kjerulff, f. Kerteminde 7. Novbr. 1787, død før 1845. Købmand i Kerteminde. Gift med Trine Kragh, f. Kerteminde o. 1799, død Odense 18. . . Hun var sindssyg og havde 1845 Ophold i Graabrødre Hospital i Odense. Børn: 1) Svend Kjerulff, Bødker og Skibstømrer i Seden, død der

ugift. 2) Mine Kjerulff, død ugift. 3) Andrea Kjerulff, f. . . . . . . . . . . . . . . Blev opdraget af Enke-Lehns-

grevinde Ahlefeldt-Laurvigen paa Lundsgaard, var meget smuk og blev gift med en Forpagter Bager paa . . . . . . . . . . . . . . . .

g. Gjertrud Marie Kjerulff, f. Kerteminde 1789, hjemmedøbt 22. Septbr., død . . . . . . . . . . . . .1864 Gift Kerteminde 5. Aug. 1807 med Josef Florian Hincke fra Grunden i Georgienthal i Bøhmen, Købmand i Kerteminde, død 13. Febr. 1862. 8 Børn.

h. Johan Conrad Svendsen Kierulff, f. Kerteminde 1793, hjemme- døbt 27. Jan., død Besser, Samsø, 30. Jan. 1837. Eksami- natus juris, Sagfører paa Samsø, død som Indsidder i Lange- mark i Besser Sogn i meget fattige Omstændigheder. Gift o. 1817 med Sofie Dortea Felthausen, f. 18. Novbr. 1800, død i Aarhus 1888. Børn: 1) Beate Andrine Josefine Kjerulff, f. Besser 25. Septbr. 1818,

død Aunslev 28. Novbr. 1893. Gift 1841 med Erik Erik- sen, Bødker i Aunslev paa Fyn.

2) Svend Clarisius Martin Petrus Kjerulff, f. Besser o. 1821, død Aarhus 6. Novbr. 1907, Farver paa Stampes Klæde- fabrik i Aarhus. Gift 28. Aug, 1857 med Boline Emilie Aagesen, f. 14. Maj 1837. Børn: a) Anine Karen Conradine Kierulff, f. Aarhus 3. Juli 1858,

gift med Farver P. Petersen i Aarhus. b) Elisa Klara Felitte Nielsine Kjerulff, f. Aarhus 20. Decbr.

1863, gift med Skomager Chr. Hansen i Aarhus. c) Louise Emilie Sofie Kjerulff, f. Aarhus 8. Aug. 1869, gift

med Hanskemager Borch i Aarhus. 3) Carl Frederik Christian Kjerulff, f. Besser o. 1822, død i Paa-

rup paa Fyn 18 . ., Smed. Gift med . . . . . . . . . . . .Børn: a) Hans Kjerulff, . . . . . . . . . . . . . i Kbh. b) Frederik Kjerulff, Gartner i Jylland. c) Rasmus Kjerulff, Murer i Kbh. d) Sofie Kjerulff, ugift i Paarup. e) Christine Kierulff, gift med en Gartner.

205

4) Asmine Fortune Ane Dortea Karen Frederikke Kjerulff, f. Bes- ser 26. Juni 1830, død 9. Jan. 1908, Plejedatter af Søren Kjerulff (hendes Søskendebarn) paa Samsø, gift Besser 9. Jan. 1854 med Rasmus Helbo, f. 20. April 1819, død 13. April 1896, Husmand i Besser.

5) Philitte Petrine Gjertrud Sofie Marta Conradine Kjerulff, f. Besser o. 1835, død i København (efter 1912); gift med en Underofficer Petersen.

_______________

TILFØJELSER OG RETTELSER. Side 10: Jens Kjærulf var vist Foged i Kjær Herred 1519, da han tog

Tingsvidne om, at Lænsmanden paa Aalborghus, Hans Bar- tholomæussen, indværgede med Lovhævd alt til Lænet liggende Krongods og Fællesgods i Kjær Herred. [Rigsark. Top Saml. Perg; Nørrejylland 222]. Samtidig indværgedes Lænets Gods i de øvrige Herreder, og Indværgningen synes at være foretaget af Herredsfogderne.

Side 35: Anders Skrivers Grav i Hals Kirke blev aabnet 1914; der fandtes kun 1 Kiste i den, saa hans Hustru maa vere jordet andet Steds. Kisten blev aabnet o. indeholdt Liget af en ca. 65 Tommer høj Mandsperson. (Aalborg Amts historiske Aar- bog 1914 S. 473).Aalborghus Læns Regnskab 1604.

Side 40: Sandsynligheden for, at Christen Munk og Oluf Munk var Brødre bestyrkes ved, at sidstnævnte medforsegler Gælds- breve udstedt af førstnævnte. (Viborg Landst. Dombog A. 1626).

Side 45: 5) Anne Marie Baggesdatter Kjærulf var 6. Oktbr. 1697 Fadder i V. Moland Kirke til Lænsmand Jørgen Claussens Datter.

Side 54: F. Dorte Jensdatter Kjærulf. Hendes Deltagelse i Heksekom- plottet er udførlig behandlet i Aalborg Amts historiske Aar- bog 1915.

Side 72: 3. Lars Olufsen Kjærulf. En Datter var gift med Landmand Hans Kristenson i Gäre i Spekerød, hvis Sønnesøn Gustaf Kjerrulf var Handlende i Gøteborg 1908, vist senere Bogholder.

Side 84: VI. Bertel Kjærulf, Fader til Maren Bertelsdatter K. og Sø- skende, omtales i Viborg Landstings Dombog A. 1626, fol. 188 f. Han synes at være død før 1620. Ved Samfrændeskifte var han bleven Ejer af 1/2 Rævsgaard i Vadum Sogn, men han har ikke boet paa denne Gaard. Hans Patronym anføres ikke.

Side 88: C. Maren Jensdatter, gift med Søren Kjærulf, var Datter af Jens Jensen i Klitgaard og Søster til Jens Jensen Klitgaard og Mourids Jensen Klitgaard, Købmænd og Saltere i Nibe o. 1650. Deres Moder var antagelig Datter af en Mourids Puggi i Nørholm. Mourids Klitgaard pantsatte 1647 sit hus i Nibe til Søren Kjærulf. (Nibe Tingbøger).

Side 129: Billedet. De 4 Damer er fra Venstre til Højre: Frk. Ida K., Fru From, Fru Andersen og Fru Thun.

__________________

CHRISTIANSSANDLINIEN I.

Den Linie, hvis Forhold nedenfor skal omtales, har jeg kaldt Christianssandlinien, fordi den, selv om den er udgaaet fra den lille Limfjordsø Øland, væsentligst har været knyttet til Christianssand og har spillet en vis Rolle inden for denne Bys Borgerstand. At jeg dernæst betegner den I, skyldes den Om- stændighed, at der ogsaa i Christianssand har været en anden lille Kjærulf-Familie, som jeg har kaldt Christianssandlinien II. En og anden vil maaske finde dette Navnevalg uheldigt, men det faar saa være.

Som i adskillige af de andre Linier gaar der ogsaa i denne Frasagn om dens Afstamning, som intet har paa sig. I nogle Optegnelser (norske) anføres, at den nedstammer fra Niels Mor- tensen, der 1637 døde som Præst i Gosmer i Aarhus Stift, men der vides intet som helst om, at denne Niels Mortensen var en Kjærulf, og den Person, der angives som hans Søn og som Fa- der til Præsten Claus Mortensen Kjærulf i Flade-Gjærum og Farbroder til Raadmand Morten Olsen Kjærulf i Christianssand, nemlig Morten Nielsen Kjærulf i Ravnstrup, var i hvert Fald ikke Søn af en Præst i Gosmer, men af en vendsysselsk Bonde (se Østbjergl in ien). Jeg nævner kun dette Sagn for at faa Lejlighed til at aflive det, thi at Christianssandslægtens Afstam- ning er som nedenfor anført, er der ingen Grund til at betvivle.

Ogsaa Traditionen om Kjærulfernes fordums Storhed gen- finder vi hos Christianssandlinien, og særlig i det demokratiske Amerika har den naaet en imponerende Udvikling. Fru Emily Louisa Spicer, f. Kierulff, beretter saaledes i et Brev, dateret Winchester, Mass. 8. April 1889, at vi alle ved, at Familien Kjærulf kan spores tilbage til det 10. Aarhundrede, da Skandi- naverne først opdagede Amerika. Blandt disse Opdagere var vor Stamfader Herjulf, hvis Navn er gaaet »through several changes«, idet det først var Ulf, derefter Herjulf, saa Kjerulf og

14

208

endelig Kierulff, hvilken sidste Form skyldes russisk Paavirk- ning for et Hundrede Aar siden. Dette er, altsaa amerikansk Etymologi. Brevskriverindens Søster, Konsulinde Catharina Re- bekka Leese, skriver i et Brev fra Paris, at en af Kjærulfernes Forfædre, Bjarne Kjerulf, foretog en Opdagelsesrejse til Amerika i Aaret 983 og landede paa Kysten af Rhode Island; hun mener, at Erik den røde var med i hans Selskab. Fra Amerika drog de til Island, hvor der i Arkiverne skal findes noget om dem, og ogsaa Digteren Longfellow har skrevet et Digt om disse Nybyggere paa Rhode Island, ligesom Russel Lowel har skrevet et Epos om Bjarne Kjerulfs Opdagelse af Amerika. Desværre havde Fruen intet autentisk om disse Begivenheder, men skulde det lykkes at finde noget saadant, vilde hun formaa den ameri- kanske Regering til at tage sig af Sagen.

Efter den Udvikling, Sagnet om Kjærulfernes berømmelige Fortid har naaet i det ovenfor anførte, vil det jo ikke overraske, at deres Adelskab i Norge skal være gaaet tabt, da Norge en kort Tid var Republik, og et Par Generationer længere frem i Tiden vil det jo nok berettes, at Columbus egentlig hed Kjærulf.

Jeg har øst af flere Kilder, saavel trykte som skrevne, og har desværre erfaret, at de med Hensyn til Datum og Aarstal er afvigende paa mange Punkter; hvor det har været mig muligt, har jeg bestræbt mig for at faa de rette Tal, men jeg er ikke saa sangvinsk, at jeg tror, at det altid er lykkedes; det er jo en almengyldig Regel: jo flere Kilder, des flere Uoverensstem- melser.

Som omtalt Side 29 havde Bertel Thomsen Kjærulf i Vester Halne og Hustru Inger Mortensdatter en Datter Johanne Ber- telsdatter Kjærulf, der blev gift med Oluf Enevoldsen i Knude- gaard paa Øland (i Limfjorden), og fra sidstnævnte Ægtepar nedstammer den efterfølgende Kjærulf-Linie. Oluf Enevoldsen, begr. Øland (i Limfjorden) 12. Juni 1656, blev

gift o. 1632 med Johanne Bertelsdatter Kjærulf, f. i Bundgaard i Vadum o. 1610, begr. Øland 24. Febr. 1691, 81 Aar gammel. Oluf Enevoldsen, der vist var Søn af Enevold Sørensen i Knudegaard (1620)1 var Fæster af Knudegaard paa Øland, der hørte under Oxholm. Efter hans Død ægtede Enken Jens Pedersen i Hvolgaard2 paa Øland (begr. 5. Marts 1696

1 Viborg Landst. Dombog A 1620, fol 13. 2 Johanne Pedersdatter af Hvolgaard, der 1666 28/9 paa Øland ægtede Præsten Morten Jensen Jul i Ulsted, var antagelig en Søster, begge Børn af Peder Jensen i Hvolgaard.

209

over 80 Aar gl.), og Jens Pedersen blev da Oluf Enevoldsens Eftermand i Knudegaard, medens Oluf Enevoldsens Sønner fik Hvolgaard i Fæste.

Da vi ikke kender Rækkefølgen af Oluf Enevoldsens Børn, af hvilke to Sønner antog Moderens Slægtsnavn, skal her først nævnes de Børn, om hvem der vides mindst. 1. Enevold Olufsen, f. Øland o. 1633, begr. Øland 20. Jan

1693 (60 Aar); boede i Hvolgaard. Han er ikke funden gift, men i Øland Kirkebog o. 1700 nævnes en Enevold Enevoldsen i Hvolgaard, der muligt var Søn (uægte?).

2. Thomas Olsen, f. i Knudegaard paa Øland 1636, død i Hvolgaard 21. Septbr. 17211, begr. 26. Septbr., gift Øland 19. Maj 1694 med Anne Christensdatter, f. i Ris i Torslev Sogn 1656, død Øland 27. Oktbr. 1728, med hvem han kun havde Sønnen Ole Thomsen, døbt Øland 7. Juni 1696, begr. Øland 28. Marts 1721, ugift.

3. Maren Olufsdatter, f. Øland o. 1638. Hun omtales af sin Brodersøn i Christianssand2 som formentlig ilive 1728 og gift med Jens Andersen i Fogedgaarden i Vadum Sogn; men saa vel med Hensyn til hende som med Hensyn til Thomas Olsen paa Øland synes den norske Slægt at være noget daarligt underrettet, formentlig fordi Forbindelsen mellem dem var ophørt, efter at Raadmand Morten Kjærulf i Christianssand var død 1696. Jens Andersen i Foged- gaard i Vadum var Søn af den Side 151 nævnte Anders Jensen i Saltumgaard, som senere flyttede til Fogedgaard, men han var ikke gift med Maren Olufsdatter, hvad han sikkert ogsaa var for ung til. Derimod hed hans Hustru, Maren Christendatters Moder Maren Olufsdatter, og hun er utvivlsomt den her omhandlede. Hun var gift I Gang med en Christen . . . . . . . . . . med hvem hun havde 3 Døtre (Nibe Tgb. 26/6 1697), nemlig Maren († 1718, Skifte Rød- slet 5/5, 1718), gift med Jens Andersen i Fogedgaards Mølle i Ø. Halne, Mette († 1697) g. m. Eske Nielsen Sønderholm i Nibe, og Inger, g. m. Jørgen Pedersen i Ø. Hassing. 2. Gang ægtede Maren Olufsdatter Lars Andersen Krog, f. 1636, begr. V. Hassing 26. Marts 1700, 64 Aar ÷ 4 M. 3. U. 4 D., der 1684 til 1687 var Herredsfoged i Kjær Herred og senere Ridefoged til Vraa med Bopæl i Gandrupgaard (jvf.

1 Jydske Saml. 2, III, 64. 2 Tingsvidne af Christianssand Raadstue 21. Juni 1728, Raadstueprotokollen, fol 132.

14*

210

S. 175). Hun er saaledes Stammoder til den dansk-norske Slægt Krog (af Biersted). Tiden for Maren Olufsdatters 2. Ægteskab kendes ikke, hendes Søn Christen Laursen angives født o. 1660, hendes Søn Oluf Laursen 1669, saa hendes 1. Ægteskab har kun været kortvarigt. Hun døde paa Gandrupgaard i en Alder af 81 Aar og blev 25. April 1719 begravet i V. Hassing. (Literaturhenvisninger ang. Krog se Side 175).

4. Gjertrud Olesdatter, f. Øland o. 1638—1648, var Fadder paa Øland 1663 og 1668; angives 1728 at være Enke1, men hendes Ægteskab er ikke fundet i Øland Kirkebog; maaske identisk med Nr. 5.

(?) 5. Sofie Olesdatter Kjærulf, f. o. 1644, død Skien 1724, begr. 18. Decbr., over 80 Aar gl., intet Skifte.

6. Johanne Olufsdatter, døbt Øland 14. Oktbr. 16492, død . . . ., trolovet Øland 14. Oktbr. 1674 viet 5. Marts 1676 til Thomas Pedersen i Aalegaard i Skræm Sogn (Ø. Han Her- red), Ridefoged til Aalborghus.

7. Anne Olufsdatter, døbt Øland 1. April 1651, antagelig begr. Øland 26. Juli 1651.

8. Peder Olsen Kjærulf, f. Øland o. 1645, død . . . . . . . .; opholdt sig endnu 1668 hjemme i Knudegaard, men drog senere over til sin Broder i Christianssand, hvor han var Køb- mand og ligesom Broderen antog Navnet Kjærulf, hvilket hans ene Søn dog atter ombyttede med sin Moders Familie- navn Schjelderup. Gift med Magdalene Schjelderup, der endnu levede 1710 i Christianssand, Datter af Oberst Oluf Worm Schjelderup3. Børn: a. Nikolaj Pedersen (Kjærulf), f. Christianssand 16 . ., død

Christianssand 17104, gift 1709 med Karen Andersdatter Næskilen, f. 16. ., død 17. ., Enke efter Jon Christensen († 1709) og gift 3. Gang 1710 med Jakob Jensen Riber i Christianssand5. Barn: 1) Else Christine Nicolajsdatter (Kjærulf) f. 1710.

b. Johanne Pedersdatter (Kjærulf), f. Christianssand 16 . ., død Christianssand 1725, gift med Abraham Jakobsen. Ingen Børn.

1 Christianssand Raadstueprotokol 21/6 1728, fol 132. 2 Blandt Fadderne: Knud Seefeld til Oxholm. 3 Ph. Tidsskr. I. V. 99 og Th. Kierulfs Optegnelser. 4 Skifte 27/11 1710. 5 Hendes Datter af 1. Ægteskab, Else Kirstine Jonsdatter, var gift med Thøger Thomsen Kjærulf, Prokurator i Christianssand, se Holtetlinien.

211

c. Ole Schjelderup Pedersen (Kjærulf), f. Christianssand o. 1675, død i Stavanger 17221. Blev 1698 Student fra Christianssand og er i Universitetsmatriklen indført under Navn Ole Pedersen Kjærulf, blev 1700 Baccalaureus, 1700 Kand. theol., ca. 1704 Kapellan og 1713 Præst til Stavanger Domkirke; tillige Provst. Gift i Stavanger Domkirke 6 Juli 1706 med Elisabeth Godsen, f. 8. Marts 1677, død 8. Juli 17442, Datter af Jens Godsen, Præst til Stavanger Domkirke, og Anna Hiermann. Ægteparret havde 10 Børn, der beholdt Schjelderup som Familie- navn.

d. Maren Pedersdatter (Kjærulf), f. Christianssand, 29. Juni 1684, død Christianssand 27. Febr. 1740, gift 17. . med Henrik Christian With, f. 16 . ., død Christianssand 3. Decbr. 1747, 1702 beskikket til Organist ved Stavanger Domkirke og senere Organist ved Christianssands Dom- kirke.

e. Søren Pedersen Kjærulf, f. Christianssand . . . . 16 . ., død . . . . 17 . ., gift 1712 med Lena Aagaard, f. 16 . ., død . . . Boede i Stavanger og skal have haft 1 Søn3.

9. Morten Olsen Kjærulf, se nedenfor.

________

Morten Olsen Kjærulf var antagelig Oluf Enevoldsens ældste

Søn og var opkaldt efter sin Moders Morfader, Morten Pe- dersen Kjærulf i Ø. Halne (se de ældste Led, S. 21).

Han var sandsynligvis født o. 1631 og er som ung kommen over til den i Aaret 1641 anlagte By Christians- sand. En Familietradition vil vide, at han har hjulpet Kongen med Grundlæggelsen og, Befæstelsen af Byen, hvorfor han til Løn skulde have faaet Tilsagn om, at han og hans Efterkommere skulde nyde de vigtigste Embeder i Byen, men det er indlysende, at dette Sagn er urigtigt, da Kjærulf ikke har været fuldmyndig i Christian d. 4.s Tid. Vi træffer ikke Kjærulf nævnt som Fadder i Øland Kirke- bog, saaledes som Tilfældet ofte er med hans Søskende, og han er derfor nok rejst fra Øen før 1650. Senere blev

1 Hans Lig nedsat i Stavanger Domkirkes Kor 22. Marts 1722. 2 Begravet i Stavanger Domkirkes Kor. Gravskrift se Ph. Tidsskr. I. V. 99 ff. 3 Th. Kierulfs Opt.

212

han Købmand i Christianssand, og 12. Febr. 1687 blev han beskikket til Raadmand her. Han døde i April 1696 og blev 6. April begravet i Kommissarius Arnt Tønnesens Begravelse i Christianssands Domkirke. Iøvrigt vides der om ham, at han var en velstaaende Mand, hvis talrige Sønner hver fik 1319 Rdl. i Arv efter ham1. Hans De- scendens er oftere delvis behandlet i den genealogiske Li- teratur, saaledes i Lengnicks Genealogier, i C. Ihlen: Fam. Ellefsen og Dedekam, i Provst J. C. E. Kierulffs Stamtavle over Familien Kierulff, (Tønsberg 1900)2 og i Personal- historisk Tidsskrift (saaledes 4. IV. 164 f.); men noget For- søg paa at give en samlet Oversigt over den er saa vidt mig bekendt ikke gjort.

Morten Olsen Kjærulf var gift 2 Gange, men vi kender ikke Navnet paa hans første Hustru, med hvem han havde flere Børn; med sin anden Hustru havde han mange Børn, ialt i begge Ægteskaber mindst 14.

Gift I med N . . . . . . . N . . . . . . . . Gift II før 1683 med Maren Andersdatter (Dedekam)

f. Christianssand 16. Juni 1659, død Christianssand 9. Marts 1741, Datter af Raadmand Anders Tønnesen og Ka- ren Hansdatter Spinche. Efter sin Mands Død fik Maren Andersdatter 24. Decbr. 1698 Bevilling til, naar Skiftet efter Manden var sluttet, at beholde sine umyndige Børns Fæ- drenearv under Værgemaal, indtil Børnene blev myndige, og det enten hun giftede sig igen eller ej, men da hendes to Stedsønner Oluf og Morten indberettede, at, hun havde ægtet Stiftamtskriver Preus uden at holde Skifte, fik Magi- straten i Christianssand 12. Septbr. 1699 Befaling til straks at foretage Skiftet og beskikke Værger for de umyndige Børn. Skiftet efter Morten Olsen Kjærulf sluttedes i 1. Ja- nuar 1700. Af Kirkeregnskabet for Christianssands Dom- kirke ses, at Maren Andersdatter i 1697 lod Altertavlen for- større og forbedre og dertil lod den forgylde og staffere.

Hun ægtede 1698 Stiftamtskriver Jakob Petersen Preus, f. 16 . ., død Christianssand 26. Aug. 1713, med hvem hun ikke havde Børn; men derimod havde han af sit tidligere Ægteskab med Maren Jensdatter Kjærulf (af Kornum-

1 C. Ihlen: Fam. Ellefsen og Dedekam, S. 104 og 106. 2 Trykt som Manuskript, men er benyttet med Provst Kierulffs Efterladtes Samtykke. Provstens Plejedatter, Frk. M. Ambjørnsen, Christiania, har velvilligst forskaffet mig en stor Del af de her gengivne Billeder.

213

gaardl in ien) f. o. .1651, død 1697, 4 Børn,1. Skiftet efter Preus og Boets Opgørelse stod paa i lang Tid, og i den Anledning maatte Enken opholde sig i København i over 2. Aar; Boet var fallit.

For at lette Oversigten over Morten Olsen Kjærulfs agnatiske Descendens skal her først anføres alle hans Børn. 1. Oluf Mortensen Kjærulf, se A nedenfor. 2. Jørgen Mortensen, Kjærulf, f. Christianssand 16 . ., død.

17 . ., blev 1702 beskikket til Mægler i Christianssand, hvor han 1700 nævnes tillige med sin Hustru. Er vel den G (Georg) Mortensen Kierulf af Christianssand, der 1701 søgte om kgl. Moratorium i 4 Aar for sine Kredi- torers Tiltale, da han havde lidt stor Skade i forrige Krigstider. Kunde ikke bevilges2. Børn kendes ikke; men en Søn var antagelig a. Jonas Jørgensen Kierulf, der henimod 1725 var Told-

skriver i Larvik og Fuldmægtig hos Krigskommissær Arnt Pedersen Kjærulf (se Chr is t ianssandlin ien II). 1725 blev han konstitueret Postmester i Larvik, da Henrik Fuiren var kommen »udi Misforstaaelse med Generalpostamtet«. Kierulf bestyrede Embedet i 3 Kvartaler og havde lovet Fuiren, at denne skulde oppebære Lønningen; men han efterkom ikke Løftet, hvorfor Fuiren »maatte gribe til en liden Auktion og dermed afklare min debet«, hvorefter han atter blev Embedet betroet fra Nytaar 17263. Efter Køben- havns Brand 1728 opholdt Kierulf sig der i Byen4, og han nævnes som »Jonas Kierulf fra Laurvigen i Norge, ligger her for at nyde Endskab paa Krigs- kommissarie Regnskaberne«. Han blev saa i Køben- havn, og 1733 søgte han Toldertjenesten i Rødvig, kaldes da Johannes og anbefales af Admiral Rodsteen og Arent Kierulf, Tolder i Laurvig; han havde tjent sidstnævnte som Fuldmægtig ved Krigskommissærtje- nesten og opført sig ærligt og reelt5. Blandt dem, der

1 Personalh. Tidsskr. 3. II 287, 4. IV 163 ff., 5. I 124 og 252 ff. og Kjærulfske Studier Side 50 . 2 Supplikpr. 1701 I 426. 3 Personalh. Tidsskr. I. V. 146 og Henrik Fuirens Autobiografi. Henrik Fuirens Søn Bo var Postmester i Brevik og Langesund og var gift med Bodil Marine Kierulff af Christianssand, og hun var antagelig Jonas Kierulfs Kusine. 4 Grove: Kbhs. Huse og Indvaanere efter Branden 1728. 5 Rentekammerets Relations-og Resolutionspr. 16/4.

214

har søgt om de flere Steder vakante Mønsterskriver- betjeninger, nævnes i »Refererede Sager« 10. Maj 1734 Jonas Kierulf, som i 12 Aar har været Fuldmægtig i Laurvig hos Krigskommissær Kierulff, dernæst 1725 konstitueret Postmester, 1730 Assistent paa en Rejse til Indien, og som 1731 havde gjort Tjeneste paa Fre- gatten »Pommern« som Kontrollør ved Skibenes Be- segling. 1733 synes han at have været om Bord paa et af de Skibe, der førte Kongen og Hoffet til Norge, og han udgav 1745 en Beretning om denne Kongerejse. Ifølge Københavns Mandtal 1737 boede han da paa Købmagergade, og i Mandtallet for 1743 angives han som Kommissionær. 1740 boede han i Laksegade og var ligeledes Kommissionær. 1748 søgte han, »som efter fremlagte Attest skal have tjent adskillige Eders Majstæts Betjentere, saa og været Kontrollør paa et af E. M.s Krigsskibe«, Kontrollørtjeneste ved Maalervær- ket, idet han paaberaabte sig »at være tilsagt Employ da han til E. M.s høisalig Fader udgav den Norske Reise-Beskrivelse«1; men han led dog atter Skuffelse. Ifølge Th. Kierulfs Optegnelser skal Jonas Kierulf en Tid have været Amanuensis hos Prokansler Pontoppi- dan, og han skal omsider være bleven Klokker i Ber- gen. I Larvik var han gift (o. 1725) med Antoinette . . . . . . . . . . . .2), men senere blev han gift med Ursula Christiansdatter, med hvem han i hvert Fald havde 1 Datter.

1) Ingeborg Kierulf, døbt Holmens K. Kbh. 20. Novbr. 1740 (bl. Fadderne Admiral Rasmus Krag).

3. Johanne Mortensdatter Kjærulf, f. Christianssand o. 1660, død efter 1730. Gift 1680 med, Hans Christensen fra Undal3, efter hvem der holdes Skifte i Hellesund 23. Maj 1690, og dernæst med Hans Brandt, efter hvem der 2. Maj 1721 holdtes Skifte i Høllen i Søgne.

4. Marte Mortensdatter Kjærulf, f. 16 . ., død 17. ., gift med Lars Nielsen, f. . . . ., død . . . . Blandt deres Børn var vist a. Morten Olsen Kjærulf, f. 1699, død 28. Marts 1737 Kl.

12 Middag, begr. 4. April, Skibsrheder og Købmand i Christianssand4, gift Christianssand 14. Novbr. 1730

1 Rentek. Relat. og Resol.-Protokol 14. Okt. 1748, Nr. 221. 2 Personalh. Tidsskr. I. V. 146 og 148. 3 Th. Kierulfs Opt. 4 Skifte 25. April 1737.

215

med Maren Olesdatter Wiborg, f. Christianssand 1699?, død efter 1737; Datter af Raadmand Ole Christensen Wiborg og Anne Kathrine Jensdatter Schaanning i Christianssand. Børn: 1) Lars Mortensen Kjærulf, f. o. 1732. 2) Ole Mortensen Kjærulf, f. o. 1734.

b. Johan Nicolai Larsen, f. . . . . . . . . , død . . . . . . . . . Visitérer i Christianssand 1737 og Værge for Broderens Børn, er formodentlig den Johan Nicolai Kjærulf, der 1726 var Fuldmægtig hos Sorenskriver Claus Dibbern i Nedenæs.

5. Morten Mortensen Kjærulf, f. 16 . ., død Christianssand 1701, ugift. Skifteslutning 16. Marts 1701 i Christians- sand.

6. Anders Mortensen Kjærulf, f. 16 . ., død Christianssand 1732. Raadmand i Christianssand 1707, Kancelliraad. Enken fik 5. Decbr. 1732 Bevilling til at hensidde i uskiftet Bo.

Gift 1704 med Helvig Marie Preus, f. 25. April 1683, død Christianssand 22. Juli 1751. Datter af Kjærulfs Stedfader, Stiftamtskriver Jakob Preus og Maren Jens- datter Kjærulf (af Kornumgaardl in ien). I nogle Op- tegnelser (af Thorvald Kierulf) angives Anders Kjærulf gift I med Else v. Hirsch, der døde 1696, Datter af Oberstløjtnant Sigfried Christoffer v. Hirsch og Engel Mortensdatter Kjærulf (Anders' Søster), men da Engel Kjærulfs Moder var født 1659, og Engel saaledes maa antages født o. 1680. forekommer dette Ægteskab lidt umuligt, lige som ogsaa det nære Slægtskab (Onkel og Niece) maatte være en Hindring. Else maa vel snarere have været Oberst Hirschs' Datter, af et tidligere Ægteskab. Med Helvig Marie Preus havde Kjærulf 3 Børn: a Jakob Preus Kjærulf, f. o. 1708, Student fra Christians-

sand 1726, var 1741 og 1750 Bogholder i København, rejste til Vestindien og døde der.

b M aren Preus Kjærulf. f. Christianssand 25. Marts 1705, død Christianssand 2. Decbr. 1764, gift Christians- sand 23. Juni 1727 med Kaptajn, senere Oberstløjt- nant Jørgen Bjørn, f. Trankebar 29.. Septbr. 1704, død Christianssand 17. Maj 1760; Søn af Guvernør i Tran- kebar Jørgen Bjørn og Anne Lauridsdatter Undall.

216

c M aren Dortea Kjærulf f. Christianssand o. 1714, død København 1782, begr. Nicolaj 7. Maj (67 Aar). Var i Juli 1736 Fadder i Christianssand til Overkonstabel Qwales Barn, rejste senere til Broderen i København og ægtede der (Helliggeist) 14. Oktbr. 1744 Jens Chri- stensen Hofgaard, f. Skien o. 1715, død København 17. Juli 1752, Kasserer hos Dronning Sofie Magda- lene1. Efter sin Mands Død havde Maren Dortea Ophold hos Slotsforvalter Cassius paa det kongelige Palais i København, og her døde hun af en tærende Sygdom.

7. Frederik Mortensen Kjærulf, f. 16 . ., død Christianssand o. 1713, ugift.

8. Engel Mortensdatter Kjærulf, f. 16 . ., død Christianssand . . . . 1721, gift . . . . . . med Oberstløjtnant Sigfried Chri- stoffer v. Hirsch, f. ...... død Frederikshald 8. Januar 1743, Søn af Major Gert Christopher Hirsch og Elisab. Sophie v. Heesen, med hvem hun havde Sønnen Gert Christoffer v. Hirsch, der 1741 var Løjtnant ved Oberst Rømelings Regiment i Christiania. Endvidere skal der have været to Døtre, hvoraf Else angives gift med Engel Kjærulfs ovennævnte Broder Anders, hvilket næppe passer. Hirsch ægtede senere Ingeborg Kirstine Preus, død 28. Oktbr. 1763.

9. Johannes Mortensen Kjærulf, se B nedenfor. 10. Antonius Mortensen Kjærulf, se C nedenfor. 11. Johanne Marie Mortensdatter Kjærulf, f. Christianssand o.

1690, død 13. Oktbr. 1735 (»40 Aar«) paa Vælstad i Sig- dal, gift .... 17. . med Kaptajn ved 2. opl. Reg., senere Oberst (1750) Frederik Christian Heusner, f. . . . . . . . . . død 13. Decbr. 1761, gift II 22. Septbr. 1740 paa Toten med Anne Sofie Gjedde, f. 1719, der overlevede ham. Flere Børn.

12. Hans Mortensen Kjærulf, se D nedenfor. 13. Karen Mortensdatter Kjærulf, f. Christianssand 22. April

1693, død Christianssand 29. Novbr. 1739, gift Chri- stianssand 12. Oktbr. 1730 med Peder Pedersen Wium, f. i Septbr. 1683, død Christianssand 3. April 1740, Præsident i Christianssand. 2 Døtre.

14. Morten Olsen Mortensen Kjærulf, antagelig født efter Fa- derens Død 1696, død Christianssand 1701, Skifte 18. Marts 1701.

1 Se Thomle: Fam. Hofgaard S. 28 og trykt Bryllupsdigt af Prof. C. F. Wadskiær.

217

A (se ovenfor S. 213).

Ole Mortensen Kjærulf1, f. i Christianssand o. 1660, død Chri- stianssand o. 1708. Blev 1705 udnævnt til Raadmand i Christianssand, hvor han i 8 Aar havde været Overformynder2, og hvor han var Købmand. Beklagede sig 1706 til Kongen over at to andre, senere introducerede, men paa samme Dag udnævnte Raadmænd, i hans Fravær havde berøvet ham hans Sæde som øverste Raadmand [D. Kancellis Supplikpr. 1706, A. 77]. Søgte 1701 om at blive Værge for sin yngste Broder, hvilket Byens Magistrat havde nægtet ham, fordi han var Overformynder, men hans Funktionstid var nu snart til Ende. Resolveres: »forbliver ved Lands Lov og Ret«3. Søgte 1707 Borgmesterembedet i Christianssand og anfører, at han i 10 Aar har været i Byens Tjeneste og paa andet Aar været Raadmand4. Gift o. 1690 med Karen Arntsdatter, f. . . . . . ., død . . . . . ., Datter af Kommissarius Arnt Tønnesen i Chri- stianssand. Hun ægtede II 17. . Ulrik Larsen, Borgmester i Frederikshald?, med hvem hun havde en Søn.

Ole Mortensen Kjærulf havde 5 Sønner og 3 Døtre. A. Morten Olsen Kjærulf5, f. Christianssand o. 1691, død

Sandstø ved Arendal 11. Juni 1771, begr. Arendal 13. Juni (80 Aar). 2. Novbr. 1726 blev han udnævnt til Foged over Nedenæs, men da han nogle Aar efter brækkede sit ene Ben i »Kongens Tjeneste«, fik han ved kgl. Resol. af 6. Aug. 1737 Tilladelse til at afstaa Embedet til sin Svoger, Henrik Christoffer Schnore, mod at han og Eftermænd skulde yde Kjærulf Pension. Schnore blev suspenderet 1748 og efterfulgtes af Jens Juell, og i 34 Aar var Kjærulf saaledes Pensionist paa dette Embede.

Gift med Hedevig Sofie Juell, f. 1677 i København, død efter 1753, Søster til Fogden i Solør og Østerdalen Christian Juell6 og Enke efter Sorenskriver i Nedenæs, Claus Dibbern († 1710). Ingen Børn.

B. Rolluf Olsen Kierulff, f. Christianssand o. 1693, død 1747.

1 Jvf. Lengnicks Genealogier og J. C. E. Kierulffs Stamtavle over Familien Kierulff (Tønsberg 1900). 2 D. Kancellis Supplikpr. 1705, C. 12. 3 Supplikpr. 1701, I, 111. 4 Danske Kancellies Gratialprotokol. 5 Se Norsk Tidsskr. for Genealogi o. s. v. II Bd. S. 11 f. Er maaske den Martin Kjærulf, der 1715 blev imm. som Student ved Københavns Universitet, 22 Aar gl., med Vedtegning Herlovianus. 6 Trykt Stamtavle.

218

Kom 1732 i Asiatisk Kompagnis Tjeneste som Understyr- mand, udgik 1733 til Indien med »Grev Laurvig«, Lønning 110 Rdl. maanedlig, avancerede i Trankebar 14. Jan. 1734 til Overstyrmand, og da Kaptajnen døde, overtog Kierulff Kommandoen og førte Skibet hjem til København, hvor det ankom 1735. Var derefter Overstyrmand og Vicekap- tajn paa »Fredericus Qvartus«, der udgik til Ostindien 1736, men grundstødte ved Skagen 23. Novbr. Gjorde 1737—38 Ostindierejser som Overstyrmand og Vicekaptajn paa »Cronprintzen af Danmark« og 1739—41 som »Se- conde-Kapitain« paa »Princesse Charlotte Amalia«, hvilket Skib han førte som Kaptajn 1741-43, derefter blev han Kaptajn paa »Cronprintzen af Danmark«, bestemt til Tran- kebar og Kina, og førte endelig 1745—47 »Christiansborg Slot« paa Rejse til Kina. [Kay Larsen: Ostindisk Perso- nalia, kgl. Bibl.]. Gjorde 1744 Indskud for sin Hustru i »Den civile og adskillige Stænders Enkekasse« Gift Kø- benhavn 26. Aug. 1744 med Anne Cathrine Andersdatter, f. o. 1706, død København 28. Febr. 1769, Enke efter Kap- tajn Claus Munkeberg og gift III 1748 med Scoutbynacht Michael Johan Herbst.

C. Arent Olsen Kierulf, f. Christianssand 23. Decbr. 1694, død Christianssand 13. Aug., nedsat i Domkirken 20. Aug. 1748. Blev 7. Novbr. 1732 Raadmand i Christianssand og 13. Juli 1742 Borgmester s. St. Angav 1743 sin Embedsind- tægt til 500 Daler. Var iøvrigt Købmand i Christianssand og ejede 1743 Gaarden »Kraassen« uden for Byen. 1744 gjorde han Indskud i »Den civile og adskillige Stænders Enkekasse« i København, og hans Efterkommere har saaledes Adgang til Understøttelse her fra. Hans Signet (med Monogram) ejedes af Provst J. C. E. Kierulff i Sem. Gift 26. Novbr. 1721 i Christianssand med Anne Kathrine Lythsdatter Ørum, f. o. 1700, død Christianssand 15. Septbr. 1788 (88 Aar), nedsat i Domkirken 20. Septbr., »alle Klok- ker og Ligvogn« benyttet.

4 Sønner, 8 Døtre. l. Ole Arentsen Kierulff, f. Christianssand o. 1723, død Am-

sterdam 15. Decbr. 17721. Var 1741-43 Lærling (Ka- det) paa Asiatisk Kompagnis Skib »Princesse Charlotte Amalia«, hvor hans Onkel var Kaptajn, og tjente 1744

1 Kbh. Adresseavis 16/1773.

219

— 45 som IV Vagt paa samme Skib, hvorefter han 1745 — 47 gjorde Ostindierejse som første IV Vagt paa »Cron- -prindcessen af Danmark«1, blev senere Købmand og norsk Korrespondent i Amsterdam, hvor han boede i »Bruxtenhaut«. Efter den gamle Lutherske Kirkes Be- gravelsesregister efterlod han sig to mindreaarige Børn2, men ved Skiftet efter Ole Kierulffs Moder 1788 nævnes kun 1 Søn, født ca. 1772, som opholdt sig hos sin Mo- der i Amsterdam. Ole Kierulff var allerede 1759 Køb- mand i Amsterdam3. Var vist gift med en Datter af Søren Jakobsen Lund i Christianssand. Børn: a. . . . . . . . . Søn, f. o. 1772, levede 1788 i Amsterdam.

? b. . . . . . . Datter, f. 17 . ., gift med Købmand Smith i Amsterdam4.

2. Andrea Theodora Kierulff, f. Christianssand o. 1725, død 1754, gift Christianssand 24. April 1749 med Jørgen Schou, f. . . . . . . . . . død o. 1755, Pr. Løjtnant ved søn- denfj. gevorb. Infanteriregiment. Ingen Børn.

3. Karen Kierulff, f. Christianssand o. 1727, død Christians- sand 21. Marts 1807 (80 Aar), gift Christianssand 13. Novbr. 1760 med Peder Schaarup, f. o. 1731, død Chri- stianssand 28. Marts 1787 (56 Aar), Købmand i Chri- stianssand. 1 Datter.

4. Engel Bolette Kierulff, f. Christianssand ca. 20. Decbr. 1729, død Christianssand 24. Decbr. 1787. Ugift.

5. Lyth Mathias Kierulff, f. Christianssand o. 1731, død af Tæring i København 25. Maj 1784 (53 Aar), begr. 3. Juni (Trinit.). Student, privat dimit. 1748, blev 1751 Verkbas reformé ved norske Fortifikation, 1753 virkelig Verkbas, 1755 Landmaaler og Underkonduktør og s. A. Fændrik i 1. oplandske nat. Infanteriregiment. Overgik ikke til Ingeniørkorpset ved dettes Oprettelse 1763, men forblev ved sit Regiment, hvorfra han 1769 forsattes til 1. vesterlenske nat. Infanteriregiment. Samme Aar tog han Afsked af Krigstjenesten og blev ansat ved Landmaa- lingen, hvor han allerede 1768 var bleven antaget5. 1776 boede han i København og søgte da (12. Novbr.)

1 Kay Larsen: Ostindisk Personalia. 2 Medd. fra Notarialarkivet i Amsterdam. 3 Personalh. Saml. II, 244. 4 Lengnicks Stamt. 5 Hirsch’ Saml., Kbh. Adresseavis 149/1768, 120/1784., Personalh. Tidsskr. I. II. 349 og I. III. 255; Giessings Stamtavle over Fam. Lemvig: Jubellærere III. 388.

220

Toldbetjeninger i Christiania. Gift 29. Novbr. 1769 med Ellen Dortea Tybring, f. i Holt 1722, død 6. Jan. 1806. Hun var Datter af Sognepræst til Øjestad, Søren Ty- bring og var Enke efter Kaptajn i 1. vesterlenske Regi- ment Gerh. Chrf. v. Krogh. (Hendes 8 Søskende næv- nes i Kbh. Skifteprotokol 1. Maj 1770). Ingen Børn. 6. Martin Andreas (Arentsen) Kierulff, f. Christianssand 22. Decbr. 1732, død Christianssand 21. Aug. 1797. Blev

Raadmand Andreas Arentsen Kierulff, Kristianssand. Efter Maleri.

1753 immatrikuleret ved Kbh. Universitet som Student fra Christianssand og er maaske den Morten Kjærulf, der 1769 tog dansk juridisk Eksamens teoretiske Prøve. Købmand i Christianssand, Stadskaptajn og 1777 Vice- Raadmand, 1785 virkelig Raadmand. 17. Decbr. 1771 brændte hans Hus1, 1772 var han Lotterikollektør2, 1777 fik han Landhusholdningsselskabets Præmie (30 Daler) for Oprettelse af 610 Favne Stengærde om en Mark3. Foretog 1787 en Rejse til København4. Efterlod sig en Bibel med nogle Familieoptegnelser.

1 Kbh. Adresseavis 2/1772. 2 a. St. 4/1772. 3 a. St. 23/1777. 4 a. St. 171/1787.

221

Gift I Christianssand 2. Juni 1772 med Lovise Fre- derikke Chrystie, f. Moss 1. Juni 1749, død Christians- sand i Barselseng 27. Juli 1778, Datter af Købmand Andreas Chrystie, f. Dunbar i Skotland 16971. Skifte efter hende i Christianssand 14. Decbr. 1784; Boets Overskud 10,000 Rdl. 5 Børn.

Gift II Christianssand 23. Decbr. 1784 med Karen Kathrine Sanne, f. Moss 3. Maj 1757, død Frederiksstad 11. Novbr. 1829, Datter af Mekanikus Sanne i Christians-

Marjory Kierulff.

(Se Side 222).

sand. Hun ægtede II Christianssand 16. Juli 1806 Køb- mand og Skipper Niels Kjær i Christianssand, en Jyde, der fallerede og rømte fra Hustru og Barn2, skal være kommen til Batavia, hvor han døde kort efter Ankom- sten. Fra 1814 af boede Karen Sanne hos sin Søn, Prokurator Johan Frederik Kierulff i Frederiksstad. Med Kierulff havde hun 9 Børn. a. Anne Kathrine Kierulff, f. Christianssand 3. Febr. 1774,

1 Se »Thaulowske Familiers Slægtregister med Anhang«. 2 Datter Sara Marie Kjær.

222

død Christianssand 27. Juni 1776, nedsat i Domkir- ken 29. Juni, Storklokken benyttet.

b. Marjory (Margery) Kierulff, f. Christianssand 3. Juni 1775, død Eker Præstegaard 3. Jan. 1852, gift Chri- stianssand 13. Oktbr. 1795 med Niels Andreas de Vibe, f. 20. Juli 1759, død Christiania 9. Septbr. 1814, Søn af Major ved Akershusske Regiment Johan Chr. Wibe.

5 Aar gammel mistede Vibe sin Fader og i 14 Aars Alderen sin Moder, 1776 blev han Kadet paa

Amtmand Vibe som Yngling.

den militære Skole i Christiania, 1779 Sekondløjtnant á la suite ved Akershus Dragonregiment, 1789 virkelig Sekondløjtnant og 1792 virkelig Premierløjtnant. Sammen med sin ældre Broder Ditlev udførte han Opmaalingsarbejder paa den norske Kyst og havde en Tid Kvarter i Christianssand. 1795 blev han karakt. Overkrigskommissær og 1798 Krigskommissær i Christianssand Stift; 22. Decbr. 1802 udnævnt til Amtmand over nordre Bergenhus Amt med Bopæl i Bergen, 7. Maj 1811 virkelig Generalkrigskommissær for Land- og Søetaten i Norge med Bopæl i Christia-

223

nia, hvor han blev 3. Deputeret i det norske Kom- missariats Kollegium. 1814 Assessor ved den nyop- rettede Overkriminalret. 22. Maj 1814 tjenstgørende Kammerherre hos Kong Christian Frederik, der sendte ham til Bergen for at vinde Bergenserne for Kongen. Medens alle Vibes Brødre bibeholdt W i Navnet, for- andrede denne det til V. Havde 4 Sønner og 3 Dø- tre, blandt hvilke Forfatterinden Henriette Gislesen.

c. Lovise Kierulff, døbt Christianssand 7. Aug. 1776, død Christianssand 22. Aug. 1776.

d. Anne Kathrine Kierulff, døbt Christianssand 24. Juli 1777, død Christianssand 1. Febr. 1781.

e. Arent Kierulff, f. Christianssand 26. Juli, 1778, død 2. Aug. 1778.

f. Arentius Kierulff, f. Christianssand 5. Novbr. 1785, død Christianssand (fik Hovedet knust af en Kærre) 8. Aug. 1788, nedsat, i Kirken 20. Aug.

g. Carl Andreas Kierulff, f. Christianssand 2. Novbr. 1786, død St. Croix, efter lang Tids Svagelighed 23. Jan. 1849. Student, tog 1801 Eksam. phil. og blev ind- kaldt for Konsistorium for »at berømmes«. Rejste 1803 til St. Croix, men vendte senere tilbage til Kø- benhavn, hvor han 1813 tog dansk juridisk Eksamen og derefter paany drog til Vestindien, hvor han var Overretsprokurator paa St. Croix. Frederik VI skal have foræret ham en Snustobaksdaase af Guld, men derimod er det ikke rigtigt at han kaldes R. af Dbg. Gift I 17. Febr. 1816 med Petrine Wiinberg, f. 1799, død i Barselseng paa St. Croix 9. Novbr. 18161 (1 Barn). Gift II 6. April 1822 med Alice Anderson, f. 29. Decbr. 1803, død St. Croix 20. Novbr. 1838, paa fædrene Side af skotsk Herkomst og paa mødrene af Slægten Saline fra St. Jean; hun var almindelig bekendt for sin Skønhed. (8 Børn). 1) Petrine Caroline Wiinberg Kierulff, f. St. Croix 2.

Novbr. 1816, død . . . . . . . . 1838, gift med Isac Mac Koy. (1 Søn).

2) Carl Johan Vilhelm Kierulff, f. St. Croix 9. Jan. 1823, død 4. Jan. 1897 i Salem i Alabama, Professor i

1 »Et almindelig agtet og elsket Fruentimmer, sin Moders sande Glæde, der nu er

utrøstelig ved hendes Tab; dog i den lille Spæde, hun efterlod sig, vil hun i Tiden finde Lindring og Trøst.« (Kbg.)

15

224

Musik og Kunst. Gift 12. Aug. 1873 med Nettie Loveless fra Salem, f. 6. Septbr. 1852. Barn: a) Florence Kierulff, f. Salem 13. Jan. 1880.

3) Andreas Christian Kierulff, f. St. Croix 28. Juli 1824, død som Skolediscipel i Altona 1839.

4) Louise Sofie Barbara Kierulff, f. St. Croix 16. Febr. 1828, død 28. Novbr. 1902, gift 9. Febr. 1848 med Baron Joseph de Bretton, f. 28. Novbr. 1796, død 7. Febr. 1882 i Place castle, Fowey, Cornwall, England. Læge og Plantageejer paa St. Croix1. Ægteparret havde 3 Børn, hvoraf Datteren Alice Florence de Bretton, f. 1851, ægtede den irske Ba- ron Charles John Spencer George Canning of Gar- vagh, Peer of Ireland, f. 1852, død 191 . ., der ofte om Sommeren opholdt sig i Norge, hvor han havde flere Fjeldhytter.

5) Emanuel Swedenborg Kierulff, f. St. Croix 18. Decbr. 1827, død 11. Oktbr. 1881, Plantageejer i Florida. Gift St. Croix 11. Marts 1855 med Sarah Rosalinde Johnson, f. 18. Juli 1835, Datter af Plantageejer John Meyer Johnson paa St. Croix. Børn: a) Herbert Emanuel Kierulff, f. 1856, død 1857. b) Lester Emanuel Kierulff, f. 4. Marts 1858, død 7.

Febr. 1882. c) Charles Christian Kierulff, f. 19. Febr. 1860, var

1900 Plantagebestyrer. d) Johan Eugén Kierulff, f. 28. Aug. 1862, Savbrugs-

ejer i Amerika. e) Mary Alice Kierulff, f. 2. Febr. 1865. f) William Clifford Kierulff, f. 14. Febr. 1868. g) Rosalinde May Kierulff, f. 1. Marts 1870, gift 20.

Juni 1887 med Henry Marcus Hochle, Plantage- bestyrer i Bradford, Florida.

h) Edward Franklin Kierulff, f. 7. Novbr. 1874. i) Hjalmar Arnold Kierulff, f. 25. Novbr. 1877.

6) Mary Eliza Kierulff, f. St. Croix 9. Aug. 1829, død St. Croix 1859, ugift.

1 Familien de Bretton skal nedstamme fra den bekendte Huguenot Admiral Caspar Soling, og Slægten udvandrede til Vestindien efter det nautiske Edikts Ophør. Lucas Uytendaele fra St. Croix og Johan Baltesar Uytendaele blev henholdsvis 1763 og 1767, ophøjet i den danske friherrelige Stand med Navnet Bretton.

225

7) Georg Washington Kierulff, f. 7. Febr. 1831, død . . . . . gift 25. Jan. 1877 med Bird Haraldson, f. 22. Novbr. 1853, Bankier i Montezuma, Iowa. Børn: a) Georg Browning Kierulff, f. 5. Novbr. 1877. b) Anna Edwards Kierulff, f. 26. Maj 1879. c) William Carl Kierulff, f. 20. Jan. 1888.

8) John Kierulff, f. St. Croix 22. Juli 1833, død 23 Juli 1833.

9) Isac Newton Kierulff, f. New Haven, Connecticut 23.

Isac Newton Kierulff. (1883).

Decbr. 1834. Gik, da Faderen døde (1849), i Skole i Tyskland, og rejste saa til Californien, hvor han havde Lykken med sig, saa han kunde tage sig af sine yngre Søskendes Opdragelse, ejede senere store Farme i Iowa, men havde derefter Uheld, hvilket han dog atter fik genoprettet; derefter Advokat i San Francisco. Han bor 1915 ved San Francisco (Berkeley). Gift 5. Jan. 1861 med Sarah Ellen Cun- dell, f. 19. Marts 1844, Datter af Kaptajn Th. J. Cundell i San Francisco (af engelsk Adel?). Børn: a) William Joseph Lumsby Kierulff, f. San Francisco

22. April 1862. Bogholder og Kasserer i San Fran-

226

cisco. 1897 gift med Kate Paddoch, f. 1870. Søn: (1 Edgar Newton Kierulff, f. 1898.

b) Harry Newton Kierulff, f. Jowa 16 Novbr. 1863, Dr. med. i Berkeley, Cal., gift 1903 med Ade- laid Jones. Datter: (1 Bill Azelaid Kierulff, f. 1905.

c) Charles Andreas Kierulff, f. Jowa 21. Decbr. 1867, Sagfører i Berkeley. Gift 11. Aug. 1899 med Alice Jordon fra San Francisco, f. 18. . Børn:

Benjamin Franklin Kierulff. (Se Side 227).

(1 Dudley Jordon Kierulff, f. . . . . . 1900. (2 Hellen Kierulff, f. 19...

d) Thomas Cundell Kierulff, f. Jowa 18. Oktbr. 1869, Advokat i San Francisco, gift 25. Novbr. 1897 med Georgie Nightingale, f.,18 . . Datter: (1 Dorothy Kierulff, f. 1900.

e) Florence Amelia Kierulff, f. Jowa 7. Oktbr. 1875. f) George Dudley Kierulff, f. Jowa 8. Decbr. 1877,

Bankier i San Francisco, gift med Gertrude Hol- men. 4 Børn.

g) Elsie Mathildia Kierulff, f. Jowa 18. Jan. 1879.

227

h) Arthur Wallis Kierulff, f. Jowa 15. Juli 1882. Præst i Paterson, New Jersey (1915).

10) Alice Josefine Kierulff, f. St. Croix 4. Decbr. 1835, død 7. April 1886, gift 23. Novbr. 1855 med Tho- mas M. Bailey, f. Irland 27. Decbr. 1829, død Juni 1901. Forstander for Baptist-Menigheden i Green- vill, S. Carolina. (5 S. 5 D.),

11) Benjamin Franklin Kierulff, f. St. Croix 10. Oktbr. 1837, Dr. med., Læge i Los Angelos, Cal. Gift 31.

Dr. Benjamin Franklin Kierulff.

Aug. 1876 med Millie Rogers. Børn: a) Carl Rogers Kierulff, f. 9. Septbr. 1877, død 4.

Jan. 1882. b) Benjamin Franklin Kierulff, f. 10. Oktbr. 1880. c) Roger Kierulff, f. 4. Novbr. 1882. d) Charles Kierulff, f. 1893.

h. Johan Frederik Kierulff, f. Christianssand 20. Jan. 1788, død Frederiksstad 28. Juni 1834, Prokurator og Gar- nisonsauditør i Frederiksstad. Gift Frederikshald 12. April 1821 med Stinchen Frederikke Sophie Ross, f. Holme ved Mandal 6. Juli 1792, død Fr.stad Julenat 1861, Datter af Pastor Hans Ross til Holme. Børn:

228

1) Andreas Carl Frederik Kierulff, f. Frederikshald 26. Febr. 1822, død af Kolera i Frederiksstad 11. Aug. 1834.

2) Johan Carsten Emil Kierulff, f. Frederiksstad 22. Juli 1824, død i Tønsberg 11. Jan. 1906. Blev 1841 Student, 1845 Kand. theol., 1847 Lærer ved Fr.stad Realskole, 1860 res. Kapellan til Hammer, 1862 Sognepræst til Størdalen, 1875 til Solum og 1879 til Sem, l891-1901 Provst i S. Jarlsberg, 30. Juni 1902 Afsked. 1896 R. af St. O. »En meget agtet og afholdt Mand«. Udgav 1900 som

Johan Frederik Kierulff. (Se Side 227).

Manuskript en Stamtavle over den Gren af Fam. Kierulff, til hvilken han selv hørte. Gift i Stokke 13. Septbr. 1853 med sin Kusine Anna Ulrikke Neumann Ross, f. i Holme 8. Marts 1829, død i Sem 25. Juni 1885 »efter et Livs Sygeleje«, Datter af Pastor Hans Chr. Ross til Holme og Magdalene Meyer. Ægteparret havde 6 Børn, der alle døde faa Dage gamle.

i. Ole Kierulff, f. Christianssand 22. Oktbr. 1789, død Christianssand 25. Oktbr. 1789, nedsat i Kirken 27. Oktbr.

j. Louise Frederikke Kierulff, f. Christianssand 13. Decbr. 1790, død Ø. Risør 11. Novbr. 1853, gift Christians- sand 10. Febr. 1813 med Maanedsløjtnant Morten Lange Fleischer, f. 10. Febr. 1786, død 21. Febr. 1853,

229

Søn af Stiftsprovst K. G. Fleischer i Bergen. Over- toldbetjent i Ø. Risør, 3. S. 4. D.

k. Andrea Kathrine Kierulff, f. Christianssand 13. Decbr. 1790, død 20. Febr. 1875 i Christiania, gift Christians- sand 1. Maj 1817 med Hübert Løsch, f. Bergen 8. Decbr. 1790 (af württembergsk Herkomst), død Chri- stiania (gl. Aker) 1847, boede indtil 1825 i Christians- sand, men flyttede derefter til Christiania, hvor Løsch var Bogbinder. Hans Enke levede i smaa Kaar og

Johan Carsten Emil Kierulff. (Se Side 228).

ernærede sig væsentligst ved at holde Gravsteder i Orden. Ingen Børn.

l . Andreas Christian Kierulff, f. Christianssand 10. Marts 1792, død i København 13. April 1865. Var Skibs- kaptajn i København (Borgerskab 31. Oktbr. 1828) og sejlede en Tid paa Vestindien, led Skibbrud og blev lam i begge Fødder som Følge af de udstaaede Li- delser. Blev 1831 Fyrinspektør og Økonom paa Ka- rantæneanstalten Kyholmen ved Samsø, der oprettedes paa Grund af den da i mange Lande grasserende Kolera; blev 1846 Forstander for »Bombebøssen«

230

paa Christianshavn, i hvilken Stiftelse (Brogade 17A) han havde Bolig. Gift Trinit. København 15. Marts 1818 med Anna Sofie Adolfine Mongerod, f. o. Januar 1791, død København 13. Marts 1862, Datter af Sned- kermester Peder Mongerod i Odense. Børn: 1) Andreas Joakim Emil Kierulff, f. 1818, død 1819. 2) Andreas Sophus Vibe-Kierulff, f. 21. April 1823, død

København 22. Oktbr. 1912, Student fra Aarhus 1844, Polytekniker 1847, Løjtn. i Infanteriet 1848,

Andreas Christian Kierulff. (Se Side 229).

Kaptajn o. 1868, Afsked 1878. Registrator ved genealogisk Institut i København 1888; R. af D. 1850, Dbmd. 1903. Gift N. Tranders 29. Septbr. 1863 med Pouline Sofie Svendsen, f. Aalborg 26. Maj 1836, død 10. Juni 1897, Datter af Partikulier Ole Svend- sen og Sophie Louise Bähr. Børn: a) Valgjerda Vibe-Kierulff, f. Aalborg 15. Juli 1864,

død Aalborg 5. Decbr. 1866. b) Søn, f. Aalborg 1865, død straks efter Fødselen. c) Valborg Vibe-Kierulff, f. Aalborg 1. Januar 1867,

231

gift 31. Juli 1894 med Johan Frederik Hansen, f. Pejrup 16. Aug. 1856, Slotsforvalter paa Claus- holm ved Randers. l. S. 2. D.

d) Aage Vibe-Kierulff, f. Aalborg 14. April 1868, død 11. Maj 1869.

e) Helga Vibe-Kierulff, f. Aalborg 17. Jan. 1870, gift Novbr. 1897 med Henrik Vilhelm Larsen, f. 1872, Kunstmaler. 1 S.

f) Andreas Vibe-Kierulff, f. Aalborg 8. Maj 1872,

Kaptajn Vibe-Kierulff. 80 Aar gammel.(Se Side 230).

Skibsfører i »Ø. K.«s Tjeneste (»Bandon«), København. Gift 21. April 1897 med Mathilde (Tilly) Dahlmann, f. Eidsfos 26. Aug. 1872, Dat- ter af Værksbestyrer D. Børn: (1 Carl, Andreas Harry Vibe-Kierulff, f. København

28. Decbr. 1897. (2 Halfdan Eugen Vibe-Kierulff, f. København 10.

Novbr. 1899. (3 Tove Vibe-Kierulff, f. København 23. Novbr.

1911. 3) En Datter, f. 1824, død straks efter Fødslen.

232

Jakob Elias Kierulff (Se Side 233)

233

4) Maren Emma Vilhelmine Elisabeth Kierulff, f. 14. Marts 1825, død i Lyngby 27. Jan. 1892, gift i København 30. Maj 1866 med Peter Christian Mat- tat Nygaard Klæstrup, f. 29. Maj 1820, død 29. Marts 1883. Kunstmaler i København. Ingen Børn.

m. Jakob Elias Kierulff, f. Christianssand 26. Juni 1794, død i N. Amerika 1842. Opholdt sig i Tyskland i nogen, Tid, var derefter hjemme i Christianssand hos Moderen i nogle Aar, rejste saa til Vestindien og var 1829 Skriver paa St. Thomas. Var Swedenborgianer. Gift St. Thomas 18 . . med Baronesse Julia Ludovica de Bretton fra St. Thomas, f. . . . ., død 1849? Børn: 1) Emanuel Kierulff, f. 18.., død ........ Boede en

Tid i Leonsville i Kentucky, var Officer i de kon- fødereredes Armé i Krigen mod Nordstaterne, udgav 1867 sammen med Broderen en Avis i Evans- ville i Indiana, stod 1872 i Korrespondance med Professor Theodor Kierulf i Christiania.

2) Alfred S. . . . . Kierulff, f. 18 . ., død . . . . . . . Avis- udgiver i Lexington i Missouri.

3) Maria C. Klyce Kierulff, f. 18 . ., død . . . . . . (levede 1875 i Amerika og var gift).

n. Niels Andreas Vibe Kierulff, f. Christianssand 9. Maj 1796 død St. Thomas 15. Juli 1874, begr. Lutherske Kirkegaard St. Croix.

Efter at have taget juridisk Eksamen i Køben- havn rejste han til Vestindien, hvor han var Overrets- prokurator og Plantageejer paa St. Thomas. 1830 konstitueret Landfoged. Var lige som Broderen Ja- kob Swedenborgianer. Gift Novbr. 1821 med Susanna Kearney Yackes fra Bermuda, f. 1802, død 7. Febr. 1878, begr. lutherske Kirkegaard St. Croix. Ægte- parret havde 15-16 Børn, hvoraf kun 7 naaede den voksne Alder. 1) Rosamunde Vibe Kierulff, f. St Thomas 10. Septbr.

1822, død Decbr. 1900 i Colorado Springs, ugift. 2) Cathrine Rebekka Kierulff, f. St. Thomas 8. Juni

1824, død Californien 2. Septbr. 1901, gift 20. Maj 1849 med Robert Henry Leese, f. Portsmouth, Eng- land 18 . ., død Spezzia 20. April 1881, tit. Oberst- løjtnant, Konsul i Spezzia. 2 Døtre.

234

3) Jakob Elias Baptist Kierulff, døbt St. Thomas 9. Maj 1830, død ung.

4) Emily Louisa Kierulff, f. St. Thomas 30. Marts 1832 (levede o. 1900 i Winchester i Massachusetts). Gift 1849 med William Francis Spicer, f. New. York 1822, død 1878, Commodore i U. S. A. Marine. 4. S. 4. D.

5) Alice Petrine Kierulff, f. St. Thomas 5. Maj 1839, død 24. Juni 1869, gift 4. Juni 1864 med George

Niels Andreas Vibe Kierulff. (Se Side 233).

Butler, f. . . . . . . . . . død Febr. 1884, Major i U. S. A. Marine. 1 Søn.

6) Anna Jone Kierulff, f. St. Thomas 17. Septbr. 1844, (boede o. 1900 i Colorado Springs). Ugift.

7) Henry Vibe Kierulff, f. St. Thomas 10. Juli 1846, død København 13. Juli 1879, Købmand, ugift.

7. Gjertrud Kathrine (Caroline?) Kierulff, f. Christianssand 1733, død Christianssand 4. Septbr. 1797, gift Christians- sand 20. Maj 1760 med Georg Conrad Fuchs, f. 15.Juli 1727, død Christianssand 12. Novbr. 1763, Prokurator i Christianssand. 1 Datter.

235

8. Margrete Kirstine Kierulff, døbt Christianssand 3. Jan. 1736, død 28. Marts 1736.

9. Frederik Kierulff, f. Christianssand 25. Juli 1737, døbt 30. Juli1, død Amsterdam 27. Maj 1806. Købmand i Amsterdam. Gift Delft 21. April 1766 med Clara Jacoba van Heemskerck van Beest, f. 6. Marts 1741, død 16. Novbr. 1788, Datter af Pieter v. H. v. B., Guvernør over Malakka, og Jacoba Elisabeth van Doorn2. Børn: a. En Datter, f. Amsterdam 13. Juni 1768, død samme

Dag, begravet »Alte Kirche« (oude Kerk). b. Anna Jacoba Kierulff, f. Amsterdam 8. Aug. 1769, døbt

»Zuider Kirche« 9. Aug., død 9. Jan. 1770, begravet “Alte Kirche”.

c. Emmerentia Wilhelmina Kierulff, f. Amsterdam 2. Decbr. 1770, døbt »Zuider Kirche« 5. Decbr., død Dordrecht 29. April 1842, ugift.

d. Casper Christian Kierulff, f. Amsterdam 14. Novbr. 1771, døbt 6. November i »Zuider Kirche«, død Soerabaya 23. Aug. 1823, var først ved Handelen, traadte 1816 ind i Hæren (Kolonial-Arméen), som Løjtnant ved In- tendanturen og var ved sin Død Kaptajn-Inspektør af l. Klasse. Gift Amsterdam 17. Oktbr. 1807 med Alijda Theodora Schultz, f. Batavia 5. Maj 1779, Dat- ter af Jan Christoffel S. og Barbera de Mulder. Hun bekendtgør Mandens Død i Bataviasche Courant 6. Septbr. 18233. Efterlod sig vist ikke Afkom.

e. Andreas Wilhelmus Kierulff, f. Amsterdam 28. Maj 1774, døbt 8. Juni i »Zuider Kirehe«, død 28. Juni 1776, begravet i »Alte Kirche«.

f. Johanna Catharina Kierulff, f. Amsterdam 14. Juni 1777, døbt 15. Juni i »Zuider Kirche«, død Haarlem 24. Marts 1835, ugift.

g. Petronella Jacoba Kierulff, f. Amsterdam 14. Decbr. 1778, døbt 24. Jan. 1779 i »Zuider Kirche«, død 6. Maj 1779, begravet »Alte Kirche«.

h. Arend Carel Fredrik Kierulff, f. Amsterdam 25. Decbr. 1779, døbt 3. Febr. 1780 i »Zuider Kirche«, var først Marineofficer, derefter Frivillig i Felttoget mod Rus- land, der haves ingen Efterretninger om ham efter 1813.

1 Navnet bortrevet af Kirkebogen. 2 Meddelt af Hr. Infanteri- hauptmann Gijsberti van Hodenpijl i Breda. 3 »De Nederlandsche Leuw« 6/1915.

236

10. Christiane Henriette Lovise Kierulff, f. Christianssand 20. Oktbr. 1738, død Christianssand 25. April 1755, begr. i Domkirken. Ugift.

11. Jacobine Cathrine Kierulff, døbt Christianssand 27. Aug. 1740, død Christianssand 20. Septbr. 1741.

12. Hendrike Kierulff, døbt Christianssand 5. Juni 1743, død paa Statuette 27. Jan. 1810, gift Christianssand 29. Maj 1781 med Niels Rostrup, f. Øjestad. Degnebolig 1753, død Bamble 18. Marts 1820, først Tolder paa Stathelle, senere Overtoldbetjent i Brevik. Han var gift I med Ag- nete Grue, død i Trondhjem.

D. Carsten Olsen Kierulff, f. Christianssand o. 1696, død Ber- gen 3. Febr. 1768, begr. i Domkirken. Blev 12. Marts 1725 udnævnt til Mønsterskriver ved Søetaten i Bergens Distrikt, var tillige Lodsoldermand i Bergen og havde Strid med Overlodsen Kaptajn Ferry, afstod Mønsterskriveriet til sin Søn 1755. Kaldes 1743 Kaptajn. Fik 14. Juli 1738 Bevilling, at den længstlevende af Ægtefællerne maatte hensidde i uskiftet Bo. Gift Bergen 172 . . med Trinche Helene Ravert, f. o. 1683, død Bergen Decbr. 1773 (90 Aar), begravet i Domkirken, Datter af Henrik Ravert1 og Gjertrud Willumsdatter Wessel. Hun fik 50 Rdl. i Pen- sion. Børn: 1. Karen Carstensdatter Kierulff, døbt Bergen 9. Jan. 1724,

begr. Bergen 27. Jan. 1744. 2. Ole Martinus Kierulff, f. Bergen 10. Juni 1726, død Ber-

gen 1778, begr. 28. Marts i Domkirken. Lodsoldermand og 12. Juli 1755 Mønsterskriver i Bergen, 1767 med 200 Rdl. i Gage. Hans Hus, der var vurderet til 1500 Rdl., brændte ved Byens Brand 2. April 17712. Gift Bergen 21. Novbr. 1750 med Margrete Danielsdatter, f. 1729, død 2. Maj 1806, Datter af Niels Danielsen og Susanne Marie von der Wida3. Hun fik 1782 og 1783 en Pension af 25 Rdl. Børn: a. Carsten (Castus?) Kierulff, f. 1757, død Bergen 18.

April 1781, ugift. b. Susanne Marie Kierulff, f. o. 1759, død 21. Oktbr,

begr. Bergen 28. Oktbr. 1790. c. Nicolaj Andreas Kierulff, døbt Bergen 23. Decbr. 1763,

1 Skifte i Bergen 27/2 1732, Klingbergs Registr. 2 Kbh. Adresseavis 94/1771. 3 Af Slægten Munthe af Morgenstjerne.

237

død Bergen 2. Febr. 1814, Købmand i Bergen, gift Bergen 20. Marts 1811 med Maren Kirstine Møller, f. i Bergen 23. Juni 1785, død Bergen 23. Jan. 1827, Datter af Skomager Henrik Møller og Alhed Sofie Middelthon. Hun ægtede 2. Gang 29. Marts 1815 Glarmester Henrik Grøtcher eller Grøtchies.

E. Andreas Olsen Kierulff, f. Christianssand 1697, død Chri- stianssand 16. Jan. 1755, Secondløjtnant 1719, førte 1724 Galioten »West Vlieland«, Premierløjtnant 1726, førte 1726 -1728 Snauen “Hummeren”, Kaptajnløjtnant 1727, førte 1729 Fregatten ”Høyenhald” til og fra Bergen, Kaptajn 1732, fragtede 1733 Skibet »Caritas« til Grønland, Chef paa Vagtskibet »Hvide Ørn« paa Københavns Rhed 1734, kryd- sede 1735 med Fregatten »Blaa Hejre« og for dette Kryds stillet for Krigsret 1736, Dom 29. Maj s. A. Enrollerings- chef i Bergens Distrikt 1740 og 1744 i Christianssands Di- strikt; permitteret ned fra Norge 1745, Kommandørkaptajn 1746 og fik 1747 det ved Kaptajn Klogs Død ledigblevne Kompagni i Divisionerne. 1749 fik han udbetalt Afregning samt Godtgørelse for Skade, han havde lidt paa Munde- ringer ved Ildebrand i det Hus, han beboede i København. 27. Juni 1742 blev han i Bergens Domkirke viet til Anna Kathrine Boye, f. o. 1710, død 22. Febr. 1788 (78 Aar). For hende gjorde han 1745 Indskud i »Den civile og adskillige Stænders Enkekasse«1. Børn: 1. Ole Andreas Kierulff, f. Bergen 20. Marts 1743, død Kø-

benhavn 6. Marts 18222, blev 1751 antaget ved Søkadet- korpset i København og blev 1759 virkelig Underofficer, forrettede Maanedsløjtnantstjeneste indtil han 1763 blev Secondløjtnant, deltog 1760 og 1763 i Togtet til Marokko, 1764 Premierløjtnant, 1764 -1769 paa Søopmaaling og Kortlægning under Lous, 1770 Kaptajnløjtnant og Chef for Bombarderskibet »Packan« paa Togtet til Algier 1771-1772. Medkommitteret i Takkelagekommissionen 1773, samme Aar Fører af Paketbaaden »Fama«, derefter Adjutant hos Kontreadmiral Fisker i Norge, med hvem han kom ned fra Norge Oktober 1773, Ekvipage-

1 Garde: Den dansk-norske Sømagt, Personalh. Tidsskr. 5. IV. 261, B. Moe: Norsk

personalh. Tidsskr. Ny Række S. 44, Postrytteren 1732 og 1747, Klingbergs Registratur 1720--78.

2 jvf. Dansk biogr. Leksikon IX, 199 og Fr. Thaarup. Fædrenel. Nekrolog 1822, Berlingske Tidende 15/10 1792.

238

og Takkelmester paa Frederiksværn 1775, byttede 1780 Tjeneste med Kaptajn Zimmer og blev Vice-Ekvipage- mester paa Gammelholm, 1781 Kaptajn, 1784 Chef for Kadetskibet »Kiel« paa Togt i Øresund og 1785 Chef for Kadetskibet Fregatten »Store Bælt«, 1786 Formand i Inspektionen for Opmudringen i København, 1789 Ekvipagemester paa Holmen, 1790 Kommandørkaptajn, 1792 Over-Ekvipagemester, fik samme Aar af Kejserin- den af Rusland en Gulddaase med 1200 Rubler som Tegn paa hendes Tilfredshed med hans Omsorg for den russiske Flaade, der overvintrede her 1788, 1797 Kom- mandør, 1809 Kontreadmiral og 1814 Viceadmiral ved Afsked fra Tjenesten. R. af Dbg, Dbmd., K. af Dbg. Hans Forhold ved Ildebranden 1795 blev undersøgt, og Kongen erklærede sig 16. Novbr. 1798 tilfreds dermed. Som Over-Ekvipagemester maatte han 1807 udlevere Flaaden til Englænderne, og hans Forhandlinger med Sir Home Popham forløb ikke uden Rivninger, hvorfor Kierulff til sidst bad sig fritaget for at forhandle med ham. Englænderne forsøgte forgæves at true ham til at give Oplysning om, hvorledes Dokken, som de vilde sprænge, kunde tørlægges.

I »Danske Statstidende« for 11. Marts 1822 findes følgende Gravskrift over ham:1

Paa Pladen »Her hviler Oldingen

OLE ANDREAS KIERULFF

Vice-Admiral og Commandør af Dannebrogen.

Fød den 20. Marts 1743, død den 6. Marts 1822.

Da Alherren forlenede ham Mandommens Kraft, / var han / sin Konges troe hengivne Tjener, / Sit Fædrelands varme Ven. / Anstrenget Anvendelse af hans, Kræfter / virkede til / at han / efter fuldendt Dagværk, / i hans Livs Aften, / savnede / Oldingens Roe. / Som / sin Families kierlige Fader, / sine Venners hengivne Ven, / savnes han nu i den Kreds / der / sukkende under den Naturens Lov,/ som byder de kiæreste, elskeligste Baand i Livet / at brydes / dog / takker Gud, der kaldte ham / til sin evige Fred/hvortil/han nu saa højligen trængte.«

1 Højesteretsassessor, Politidirektør A. C. Kierulff bekendtgør Døds- faldet paa egne og Søskendes Vegne, idet Kondolence frabedes.

239

Gift 1775, med Anna Christine Rasch, f. 1747, død København 3. Febr. 1814, Datter af Regimentsskriver ved Kronborg Amt, Ole Chr. Rasch og Frederikke Chri- stiane Torm. Børn: a . Andreas Christian Kierulff, f. København 12. Marts 1782,

død København 22. Aug. 18461. Var oprindelig bestemt til Søofficer, Student privat 1799, Kand. jur. 1802, 1801-1814 Kopist hos sin Fader Overekvipage- mesteren, 1806 konst. og 1807 virkelig Auditør i Kon- gens Livkorps, 1808 forsat til Kronens Regiment, 1809 Auditør og samme Aar Overauditør i Søetatens kom- binerede Ret, tilkendegives 1811 Kongens Mishag i Anledning af langsom Behandling af en Justitssag, 1813 Assessor i Københavns Politiret, 1814 tillige Medhjælper hos Politidirektøren, 1816 Assessor i Højesteret, 1817 første Medlem af den i Anledning af Tugthusets Brand nedsatte Standret og af den derefter nedsatte Kommission, 1820 til 1834 Politidirektør i København og Justitiarius i Politiretten, 1824 fungerende Deputeret i Danske Kancelli og Chef for dettes 3. Departement, 1825-1831 fast Ansættelse som Kan- cellideputeret og Chef for 2. Departement, 1827 For- mand for Nationalbankens Direktion, 1828-1845 Chef for Københavns Politi og Kystpolitiet, 1831—1834 Medlem af Karantænedirektionen, 1831-1845 adm. Direktør for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset samt 1834—1846 Medlem af Direktionen, for Københavns Fattigvæsen, 1834—1846 Overpræsident i København, 1815 Justitsraad, 1831 Kommandør af Dannebrog, 1836 Storkors af samme Orden og 1845 Geheime- konferensraad, R. af Nordstjerne Ordenen og St. Anna Ordenen. Besad ualmindelig Arbejdsevne, med hvilken han forbandt stor Energi og en selvstændig Ka- rakter, hvilken sidste Egenskab foraarsagede, at han saa hurtigt opgav sin Stilling i Kancelliet, idet han ikke kunde finde sig i Stemanns Egenraadighed. Han var en af de første, der anbefalede Kongen at indføre raadgivende Stænder i Danmark.

Frederik VI satte megen Pris paa Kierulff, der bl. a. holdt ham underrettet om Bynyt, og da han

1 jvf. Dansk biogr. Leksikon IX. 198.

16

240

1822 var kommen i stor Gæld, forærede Kongen ham 7000 Rbdl. samt 1000 Rbdl. aarligt, hvilke Beløb som sædvanligt skjultes i Statsregnskaberne under Benæv- nelsen »en vis Udgift«1.

I en Nekrolog over ham i »Fædrelandet« hedder det: »Han var vistnok en i flere Retninger dygtig og virksom Embedsmand, men lige saa lidt i sin nuvæ- rende Stilling som i sin tidligere som Politidirektør synderlig populær, hvortil heller ikke hans Anskuelser eller Personlighed og endnu mindre den Maade, hvorpaa han i sin Tid vidste at forhverve og vedligeholde sin Indflydelse paa Kong Frederik VI, gav ham Ad- gang«.

Gift I Febr. 1809 med Magdalene Marie Estrup f. 2. Marts 1782, død 9. Oktbr. 1838, Datter af By- skriver i Helsingør, Etatsraad L. Estrup og Anne Mar- grete Gjerfnø.

Gift II 17. Juli 1841 med Caroline Emilie Henri- ette Larsen, f. 5. Juli 1807, død 11. Juli 1891, Datter af Værftsejer i København Lars Larsen og Jacobine Ursin. Begge Ægteskaber var barnløse, men i Følge Bevilling af 3. Jan. 1823 adopterede han og hans første Hustru et 8-aarigt Barn Petrine Marie fra Fød- selsstiftelsen under Navn Julie Lovise Kierulff. Barnet skulde i alle Daabsattester indføres, med sit nye Navn og som ægtefødt af Adoptivforældrene2. Denne Dat- ter var 1854 Eksspektantinde i Støvringgaards Kloster.

b. Anna3 Christiane Kierulff, f. København 29. Decbr. 1783, død 8. Novbr. 1856, gift 13. Septbr. 1816 med daværende Løjtnant og Krigsraad Peter Georg Aare- strup, f. 1781, død 8. Marts 1846, Toldinspektør i Nyborg, Justitsraad.

c. Otto Frederik Kierulff, f. København 16. Oktbr. 1785, død 15. Febr. 1841, Toldkontrollør i Helsingør, Kam- merassessor, Dbmd. Indskreves 1791 som Volontær i Søkadetrullen. Er antagelig den Maanedsløjtnant O. Kierulff, der 20. Oktbr. 1808 blev saaret ved Angrebet paa det engelske Orlogsskib »Afrika«4, og antagelig er han ogsaa den Otto K., der 1798—1806 sejlede

1 Marcus Rubin: Frederik VI.s Tid S. 18 og 282. 2 Fødselsstiftelsens Daabsprotokol. 3 Anette, se Personalh. Tidsskr. 5. VI. 133. 4 Garde: Den dansk-norske Sømagt IV. 478.

241

med asiatisk Kompagnis Skibe. Gift 1813 med Ca- thrine Louise Henriette Marie (»Mariette«) Jensen, f. o. 1789, død efter 1854. Barn:

1) Svend Ole Andreas Kierulff, f. 25. Marts 1814, død København 15. Febr. 1889, blev 31. Oktbr. 1840 Malermester i København, gift 1843 med Thora Magdalene Jensen, f. 10. Decbr. 1817, død 29. Septbr. 1905. Børn: a) Caroline Magdalene Marie Kierulff, f. 10. Juli 1844,

Skolebestyrerinde i København. b) Jens Otto Andreas Kierulff, f. 14. Oktbr. 1847,

gift 8. Oktbr. 1876 med Anne Mathilde Andersen, f. 25. Febr. 1844, Porcellænsmaler ved den kgl. Porcellænsfabrik i København. Børn: (1 Frants Otto Christian Svend Aage Kierulff, f.

København 11. Juli 1877, Forvalter ved Fa- brikken Aluminia, gift med Ingeborg Larsen.

c) Axel Kierulff, f. 28. Juli 1852, død København 13. Juni 1882, Porcellænsmaler i København, gift med Olivia Møller, der er gift paany. Barn: (1 Axelia Kierulff, død som Barn.

d) Charles Julius Kierulff, f. 26. Septbr. 1855, død København 22. Marts 1905, Porcellænsmaler i Kbh., gift med Julie Jørgensen der er gift paany.

e) Thorvald Kierulff, f. o. 1850, død som Barn. f) Othilia Kierulff, f. o. 1850, død som Barn.

d. Charlotte Theodora Kierulff, f. Kbh. 5. Jan. 1787, død . . . e. Henrik Adolph Rasch Kierulff, f. Kbh. 25. Jan. 1788,

død 6. Febr. 1788. f. Anton Christian Kierulff, f. København 5. Juni 1791,

død Aarhus 4. Jan. 1863, var 1812 Maanedsløjtnant og blev antaget som ekstraordinær Kadet, blev 1815 Secondløjtnant i Flaaden, 1821 Premierløjtnant, og 1833 Kaptajnløjtnant, Chef for Vagtskibet ved Køben- havn 1840, Indrulleringschef i jydske Distrikt 1841 og samme Aar Afsked med Kaptajns Karakter. Over- lods i det vestlige Distrikt. R. af Dbg. Fik i 3 Aar fra 1835 en aarlig Understøttelse af 500 Rdl. til hans 2 vanføre Døtres Ophold i det orthopædiske Institut. Gift 18191 med Inger Charlotte Amalia Toxværd, f. 1799, død 18 . . . . . . Børn:

1 Bevilling 22/8 1819.

16*

242

1) Christine Elisabeth Annette Kierulff, f. København (Hol- men) 6. Maj 1821, død Aarhus 27. Marts 1900, Skolebestyrerinde.

2) Louise (?) Magdalene Kierulff, f. København 1824, død Aarhus 8. Aug. 1904, Skolebestyrerinde.

g. Henrik Adolf Rasch Kierulff, f. 7. juni 1792?, død . . . 1866, Havnekontrollør (1840), Toldinspektør i Køben- havn, Kammerassessor, Kammerraad, Justitsraad, Etatsraad, R. af Dbg. Gift med Cathrine Marie Tox- værd, f. o. 1794, død 27. Marts 1870. Barn: 1) Elisabeth Christine Enrica (Betty) Kierulff, f. Middel-

fart o. 1820, død 18 . . . . , Gift med Henrik Ludvig Moe, f. 18. . . ., død 1. Jan. 1884, Marinekommandør.

h. Helene Kierulff, f . . . . . . . død spæd. 2. Mathias Boye Kierulff, døbt Christianssand 6. April 1745,

død 4. Septbr. 1748. 3. Frederik Christian Kierulff, døbt Christianssand 13. Decbr.

1746, død 1748. 4. Karen Kierulff, døbt Christianssand 8. Jan. 1748, død 27. Aug.

1748. 5. Mathias Boye Henriksen Kierulff, f. København . . . . . . . .

1748, død 26. Juni 1758, Volontør-Kadet 1755, virkelig Kadet 17561.

6. Frederik Christian Kierulff, f. København 16. Septbr., døbt 28. Septbr. 1751, blev Kadet 1763, 1768 Second- løjtnant og deltog 1771 i Togtet til Algier som Se- condløjtnant om Bord paa »Sofie Magdalene«. Paa Flaa- den udbrød en Typhus- og Blodgangsepidemi, og da Kierulff i Begyndelsen af August blev angrebet af den, blev han bragt om Bord til sin Broder Ole Andreas, der var Chef paa »Packan« (se ovenfor). Her døde han Natten mellem 12. og 13. Aug. 1771 og blev den 13. Aug. begravet i en Ager paa Øen Minorka2.

7. Anne Caroline Kierulff, f. København 1753, død 1753. F. Marine Vendelbo Kierulff, f. Christianssand o. 1702, begr. I

Langesund 4. Septbr. 1767, gift i Bamble 17. Juli 1731 med Herman Grubbe, f. Christianssand 12. Marts 1697, død 23. Maj 1782 i Brevik. Skibskaptajn.

G. Bodil Marine Kierulff, f. Christianssand o. 1702, begr. Bamble 4. Aug. 1767, 65 Aar. Gift Gjerpen 15. Juni 1725 med Bo Fuiren, f. 1700, død i Langesund 12. Febr. 1758, Post-

1 Klingbergs Registr. 2 Museum 1893. I. 108. 115.

243

mester og Visitérer i Brevik og Langesund, Søn af Post- mester Henrik Fuiren i Larvik. Hun var 9. Maj 1723 Fad- der i Brevik.

H. Engel Kathrine Kierulff, f. Cristianssand, o. 1705, død Chri- stianssand 23. Juli 1735, gift Christianssand 15. Juni 1730 med Christen Knudsen, f. . . . . . . . . . død Christianssand 27. Septbr. 1763, Skibskaptajn. 1. S. 3. D.

B (se ovenfor S. 216),

Johannes Mortensen Kjærulf, f. Christianssand o.,1680, død Chri- stianssand 26. Novbr. 1746, begr. 2. Decbr. i Domkirken. Skibsfører i Christianssand. Gift o. 1707 med Alhed Andersdat- ter Malmøe, f. 16 . ., død Christianssand 15. Marts 1761, Boet efter hende fallit. Børn: A. Alhed Kathrine Kjærulf, f. o. 1708, død Christianssand 25.

Septbr. 1753. Gift Christianssand (i Huset) 29,. Decbr. 1735 med Anders Johansen Philipsen, f. . . . . . . . død Chri- stianssand 26. Febr. 1750, Toldskriver i Christianssand. 2 Børn, der ikke omtales i Skiftet efter Bedstemoderen.

B. Johan Valentin Wenzel Kjærulf, f. o. 1710, død 1741, var Sømand, faldt over Bord og druknede; ugift,

C. Maren Preus Kjærulf, f. 1712, død Christianssand 25. Decbr. 1743, 3111/12 Aar, begr. 28. Decbr. i Domkirken, ugift.

D. Morten Johansen Kjærulf, f. o. 1713, død paa Stalsberg i Skedsmo ca. 1772. Gift Aamot i Fet 25. Marts 1739 med Anne Ernestine Kirstine Honsdatter Stalsberg [eller Stabel], f. 17. ., død efter 1774, Enke efter Claus Claussøn Aamot. Børn: 1. Johannes Mortensen Kjærulf, døbt Relingen i Fet 1. Novbr.

1739, levede 1772. 2. Alette Marie Kjærulf, døbt Relingen i Fet 16. Juli 1741,

død i Skedsmo 1754. 3. Hans Ernst Kjærulf, døbt Skedsmo 14. Juli 1743, maaske

den Ernst Kjærulf, der 1779 blev beskikket til Konsum- tionsbetjent i Rudkøbing1.

4. Peder Leuch Kjærulf, døbt Skedsmo 12. Aug. 1745, begr. Skedsmo 26. Jan. 1746.

5. Peder Leuch Kjærulf, døbt Skedsmo 1. Jan..1747, begr. Skedsmo 5. Decbr. 1750 (3 11/12 Aar).

Efter Morten Kjærulfs Død skaltede og valtede Søn-

1 Adresseavisen 34/1779.

244

nen Ernst egenmægtigt med Boet, hvorfor Moderen 1774 forlangte Skifte, hvilket han modsatte sig. Han vilde ikke fremlægge Faderens Regnskabsbog, som han opgav at have i sin Besiddelse, og han vilde ikke respektere Skifterettens Segl og Ordrer m. H. til Boet. Aarsagen til denne Uvillie var, sagde han, at Moderen havde overgivet Boet til Skifteretten, skønt Arvingerne var myndige og havde vedtaget Selvskifte; men nu havde Mo- deren og Broderen ved slet Administration af Boet tilsat deres Andel af Arven, og saa forlangte de Boet behandlet af Skifteretten, hvilket han fandt ulovligt; han havde nemlig ikke siden Faderens Død været i Fællig med Moderen, men havde tjent hende for Løn. Sagen blev forligt1.

E. Anders Johansen Kjærulf, f. o. 1715, levede 1747 (Skiftet efter Faderen), død før 1761 (Skiftet efter Moderen).

F. Andrea Marie Kjærulf, f. o. 1717, død Christianssand 14. Jan. 1774, begr. Domkirken 19. Jan., ugift.

G. Karen Kjærulf, f. o. 1720, død efter 1761. Gift 1760 med Simon Nicolaj Kortholt, f. 1713, død 10. Juni 1768, res. Kapellan til Værdalen og gift I med Anne Christine Heiberg.

H. Antonius Johansen Kjærulf, f. o. 1724, død Christianssand 14. Marts 1765, begr. 20. Marts, »fik fri Jord, alle Klokker og bedste Ligklæder«, Student Christianssand 1744, Bacca- laureus 1747, Magister, var 1747 Kollega ved Skolen i Chri- stianssand og var ved sin Død 3. Lektiehører der. Ugift.

I. Inger Margrete Kjærulf, f. o. 1730, død Christianssand 27. Oktbr. 1799 (59 Aar), begr. 31. Oktbr. i Domkirken. Gift Christianssand 16. Marts 1752 med »ædle og mandhaffte Sergeant« Johan Henrik Klein, f. . . . . . . . død før Hustruen. Klein blev 1756 Secondløjtnant reformé i 1. trondhj. Regi- ment og 1758 virkelig Fændrik, 1760 Premierløjtnant ved Kaptajn M. C. Tønders Kompagni (sparboeske). Er udslettet i Militærkalenderen for 1762 og s. A. 21. April afløst af Peter Rasch. (En Datter Mariane blev døbt Frederiksstad 1755, og en Datter Karen Kathrine levede 1794 ugift i Trondhjem).

J. Johanne Marie Kjærulf, f. o. 1730, død Christianssand 22. Juli 1794 (64 Aar), begr. 26. Juli i Domkirken, Storklokken brugt. Ugift. I Skiftet kaldes hun Johanne Cathrine, og der nævnes kun Søsterdatteren Karen Kathrine Klein som Arving.

1 W. Lassens Saml. i norske Rigsarkiv.

245

c (se ovenfor S. 216).

Antonius Mortensen Kierulff, f. Christianssand 14. Marts 1684, død Øjestad 1723, blev 1703 Student, privat dimitteret, 1707 Kand. theol. og 1710 Sognepræst til Hyllested og Vendslev i Sorø Amt. Søgte ogsaa Tved Præsteembede i Christianssand Stift, idet han forestillede, at Oddernæs Kald laa nærmere Christianssand end Tved; hvis Hr. Niels Sommer i Oddernæs fik Lektoratet i Christianssand som Tillæg til sit Kald efter

Antonius Mortensen Kierulff.

Mag. Mikael Leigh, vilde Kierulff gerne have Tved, der hidtil havde ligget til Lektoratet1. Søgte 1715 Øjestad Kald »ikke i Henseende til nogen timelig Profit eller Vinding, men for at være min bedrøvede Moder til nogen Trøst i hendes sørgelige Enkestand«; men han fik dog ikke Kaldet den Gang2. Tog 1716 Magistergraden og blev samme Aar kaldet til Præst i S. Øjestad, hvilket Embede han tiltraadte 1717; 1720 blev han Provst over Nedenes. Ved hans Begravelse holdt Pastor Diderik Stelling fra Arendal Ligtalen over ham og fik derfor

1 Danske Kancellis Gratialprotokol 1709-10. 2 a. St. 1715.

246

16 Rdl.1. 1711 ægtede han Inger Margrete Numsen, døbt Rendsborg 14. Marts 1680, død Sandstø i Øjestad 1729, Dat- ter af Major Corfitz Numsen og Lucie Cathrine v. Levetzau2 og Enke efter Henning Jacobsen Achton, f. 11. Maj 1680, død 29. Juni 1710, Sognepræst til Hyllested og Vendslev. I Bergens Museums Manuskriptsamling (Katalog Nr. 7 fol. 197), saavel som i det kgl. Bibliotek, Thottske Saml. 40, 1524, findes en Vise: »Et Par Linier om de Tvende Tal Eet og 0, Nol, fremlagt for Brudgommen, Hr. Henning Actonius, Sognepræst for

Inger Margrete Numsen, Hyllested og Wenslef Menigheder, samt Bruden Jomfrue Mar- gareta Numson. Paa Deris Brøllupsfest paa Trolleholm.3 d. 13. Okt. 17054 ved Mr. Jernschæg«. Johan Nordahl Olsen har anset Visen for en fingeret Brudesang, hvad den dog ikke er; men den er for dristig i seksuel Henseende til her at kunne gengives5.

1 Se Faye: Øjestad Præster og Præstegæld S. 33--35 (Arendal 1861). 2 Personalh. Tidsskr. 6. VI. 82. 3 Nu Holsteinborg. 4 Skal vist være 1706. 5 Se “Danske Studier” 1908, S. 48 og 1909, S 119. Om Mikkel Jernskegs Rejse sammen med Henning Achton se Saml. til Fyns Historie og Topografi VIII, 1-30.

247

I Pastor Kierulffs Tid blev Frolands Kirke opført, indviet 1. Novbr. 1718. Forholdet mellem Kierulff og den residerende Kapellan synes ikke at have været godt, thi 1718 skrev Biskop Bircherod til Kierulff, at det var ham ukært, at erfare, at Kapellanen ej viste ham den skyldige Ærbødighed og Høflighed1. Forøvrigt berettes om Kierulff, at han var en svag Ægtefælle og hans Kone en forfængelig Ødeland, hvorfor de stedse havde økonomiske Vanskeligheder, og Boet var fallit efter begge. Enken fik 40 Rdl. i aarlig Pension af Øje- stad. Fra sit Ægteskab med Achton medbragte hun 2 Børn: Corfitz Numsen [Achton], der senere blev Raadmand og Præ- sident i Christianssand og 1770 Bergraad, død 1. Marts 1779, efter hvem Kierulffs Børn 1787 indkaldtes som Arvinger2, samt Charlotte Amalia Achton, gift I med Henning Jørgensen Achton og II med Peder Hegelund, begge Kapellaner i Holt. De Malerier af Kierulff og Hustru, som her gengives, ejes af Arkivar Finne-Grønn, Christiania. A. Maren Preus Kierulff, f. i Hyllested o. 1712, død 17 . . . .

Gift med Poul Schnabel, f. o. 1704, død 12. Novbr. 1792, 1743 Præst til Graven i Bergens Stift3.

B. Henning Jakob Kierulff, f. Hyllested 28. Decbr. 1713, død Nannestad 30. Aug. 1773. Da Faderen døde, gik han i Skole i Roskilde, men han skal da være bleven taget ud af Skolen der og være kommen i Huset hos sin Farbroder, Kancelliraad Anders Mortensen Kjærulf i Christianssand. Senere tog Justitsraad Mathias Numsen i København (hans Moders Farbroder)4 ham til sig, og ved hans og Biskop Worms Understøttelse blev han 1733 Student fra Roskilde. 1739 blev han Kand. theol. efter om Sommeren det foregaaende Aar at have taget første Del af Embedseksamen5, og han blev saa Privatlærer i Christianssand, hvilken Virk- somhed han maaske allerede drev i Studieaarene, thi han »rejste hjem«, da han 1738 havde taget theol. Attestats. 15. Septbr. 1741 blev han pers. Kapellan i Undal efter at have søgt det res. Kapellani i Holt, med gode Attestata af Biskop Kærup, Provsten og flere og Anbefaling af General- løjtnant, Numsen, og 15. Marts 1743 blev han res. Kapellan til Valle i Undal. Derefter blev han om Efteraaret Felt-

1 Bircherods Kopibog i norske Rigsarkiv. 2 Københavns Adresse- avis 238/1787 og 19/1792. 3 Program Roskilde Skole 1862 S. 39. 4 til Solte, Ridder, Geheimeraad, f. 1646, død 1731. 5 Konsistoriets Distinktionsprotokol.

248

præst ved Ulrichsdals gevorb. Regiment i Anledning af et paatænkt Indfald i Sverige, men denne Stilling inddroges atter det følgende Aar, og 23. April 1745 kaldtes han da til Sognepræst til Lom i Gudbrandsdalen, hvorfra han 1754 forflyttedes til Nannestad1.

Gift I 29. Juli 1745 paa Kjørrefjord med Ingeborg Munthe Lem, f. o. 1717, død 16. Juni 1751 (341/2 Aar), Enke efter Pastor Ole Dampe i Valle († 1743) og Datter af Sorenskri- ver i Lister, Iver Andersen Lem og Ingeborg Holst.

Gift II 9. Decbr. 1751 i Faaberg med Margrete Sofie Stud, døbt Eidsberg 27. Maj 1729, død paa Enkesædet Løken i Holter (Anneks til Nannestad), begr. 4. Aug. 1775.

Til Pastor Kierulffs første Brudefærd havde Soren- skriverfuldmægtig P. Holst og A. C. Tyrholm forfattet nedenstaaende Digte, der findes gengivne i det norske »Lands- bladet«, 248-249-250 for 1895, hvor der dog synes at være flere Fejllæsninger.

Allerydmygst Gratulation

til det hæderlige og høyfornemme Brudepar

Brudgommen Velædle Hæder l ige og Vel lærde

HR. HENNING KIERULF Vel Meriterede Herre til Loms Præstegjeld

udi Gudbrandsdalen. Bruden

dydædle og dydsirede Madame Md. INGEBORG MUNTHE LEM

Tilforn været i Ægteskab med Velærværdige Hæderlige og Vellærde nu afgangne

Sal. Hr. OLE DAMPE Fordum vel Meriterede Sogne Herre til

Walle Præstegield. Paa deris Høytidelige Æres Brøllopsdags-Fest.

Som i mange Høys Fornemme Folks præcense Cellebreres paa Kjørefjord

d. 29. Juli 1745. Underdanigst fremstilled af det Høy-Respective

Brudehuuses Allerærbødigste ringe Tiener P. Holst.

1 Se ogsaa Oluf A. Løwold: Fra Dalene, S. 54.

249

Fra Munthernes Fædreland nylig jeg kom Til Farsund og hørte en Bryllupsfest som Paa Kjørefjord holdtes med Glæde, Hvor Hr. Henning Kierulf, Guds salvede Præst og Madame Ingeborg Munthe dernæst, Skal sammen i Ægteskab træde. De Bønder ved Hechfjeld, hvor sidst ingen kom, De vidste den Glædes Fest Men ey hvad Dag det skuld’ være, Dog sendte de med mig Lykønskning forsand Saa mange, som Havet har Draaber af Vand Det ædle Par at tilbære. Langt mer udgaar den af Hjertet fra mig, Som Brudens Fader har tjenet Med Pennen lidt over halv sjette Aars Tid Og funden i hannem en Fader saa blid, som mig meget godt har forlenet. Jeg tager derfore min Pen udi Haand Og ønsker til Lykke med Ægteskabs Baand, Gud selv haver knyttet og bundet. De begge hinanden i Dyder er lig, Saa jeg kand med Billighed sige med Dig,(?) Se Dyden sin Mage har funden, De begge udspired af ypperlig Rood Har følget i Fodspor Forældrenes . . . (?) Til alle roosværdige Dyder Thi Gud har før tegnet udi sin Haand Og samlet dem nu ved saa kjærligt et Baand, Som Vennerne glæder og fryder. Tog Herren end fordum fra Bruden en Mand Og hende end satte i sørgelig Stand Tilligemed Børnene tvende. Saa haver Gud Herren nu glædet igjen Og hende beskjæret en Brudgom og Ven Til Bedste Gud alting kand vende. * * * Gud dennem da spare her Lenge og Vel Og dennem bevare til Legem og Sjæl i Velstand og Ære, Og naar de fraflytte schal Jorderigs Boe Gud dennem ledsage til ævige Roe I Himmerig Cronen at bære. _________________

250

II KJÆRLIGHEDS OG ÆRLIGHEDS SAMLING

med Brød og Brud. Da

Brudgommen Velædle Velærværdige og Høilærde

HR. HENNING KIERULF, Vel-meriterede Sogne Præst for Lombs Præste

gjeld i Gudbrandsdalen og Bruden

Velædle Gud og Dyd Elskende Mdme INGEBORG MUNTHE LEM,

den fordum Velærværdige, Nu salige Hr. Ole Dampes

Efterleverske Celebrerede Deris Brøllops Høytid

paa Kjørrefjord paa Lister Olsochdagen, 1745

Forestilled og offered af Deris ydmygste Tiener

A. C. Tyrholm.

Sanct Olaf faldt ved Stiklestad, Dog gjør Sanct Olafs Dag os glad Sanct Olaf faldt ved Stiklestad, Og Dødens Tab opretter, Hr. Brudgom har et Lægeblad Til Brudens saaret Lem, at hvad Der sygnes hen kand lettes. Guds Forsyn giver Liv for Død Med Formands Hustru i hans Skjød Og lavet Smør fra Walle, Saa Brød og Brud kand gaa i Par Med Kjærlighed som . . . . . . var Til Gyldenbrand og Dale. Paa Lister kom den kjære Ulf, Som skyr ei Gang og Stuegulf Og ene kand gjøre efter; Han fandt en Munthe Lem, Som var ham kommen fra blandt dem, Der gaar i Huus-Geschäfter. Nu kalder han Naboer til Og sig med dennem glæde vil Fordi han [er?] blandt sine kjære. Han vil bevise, at hans Navn For Kjærlighed kand gjøre Gavn

251

Og bær sin Ulf med Ære, Han frygter ei for Damp og Slud Han staar vel Amors Lue ud Er gjerne mild og munter. Hans Ulf saa sød en Rose er At og en Lem sig spaar især »Es stecht doch was darunter« Her danses nu paa Kjørefjord, Her danser baade Mark og Jord Vi lugter alt dens Lunte, Den kjære Ulf saa spag og Lam Blandt Dild og Cruse-Munthe Det Echo saarer med sit Skrald I Helvigs-Aas og Høienhald Til Gudbrandsdalens Hauge, Til Lommens Egn og Varsel bær For Brudeparrets Reisefærd Til Guld og grønne Skouge. Hr. Brudgom haver sparet vel Og faaet sin bedste Lem og Deel Til Elskovs Rov og Bytte, Han bytter gjerne Røi for Lom Sin Lilium Convalium Til Gyldendal vel flyer, Hans dydig Brud paa Lykkens Vei Gaar med som Dydens Contrafei, Han vilde fra os hente, Hans Lem skal ikke slaa ham feil, Han kand af saadan Dyde Speyl [sig] Reflectioner vente, Maaske han vel af Munthen tør Faa vide det, han ikke før I nogen Skole lærte, At Kjæledægget Ulvetand Med søde Mund og bide kand I hjemmebaget (?)tærte. Til Lykke da med bedste Val, Med Brød og Brud i Gudbrandsdal Af høje Forsyns Øje, Din Møje bliver ikke spildt, Der fanges baade Tamt og Vildt til Apetitens Nøje. Er der ei Goul og Nattergal Udi . . . . . . . Gyldendal Til Raritet at skue, Da er der baade Lem og Lom, Som Dag og Nætter . . . om Den kjære Ulvestue, Der lægger Bruden af sin Sorg Og bliver Brudgoms Ingeborg,

252

Han Skjul og Skjold for hende, Han bliver hendes Forsvars Ulf, Skal hendes Forsvar frede. Gud glæde dennem begge to, Gud følge dem til Hjem og Boe Og Lykke-stand at flytte, Indtil de deres Jordedal Med Himlens evig Fryde-Sal Omsider skal ombytte.

1. Inger Margrete Kierulff, f. Lom 15. Maj 1746, død paa Næsgaard ved Egersund 28. April 1815, gift I 21. Marts 1782 med Hercules Weyer, f. o. 1712, død 25. Marts 1795, Sorenskriver i Jæderen og Dalene (Egersund). Weyer havde først været gift med Inger Margretes Moster, Sofie Amalie Isabelle Lem, der døde 1780, og da Pastor Kierulffs Hustru døde 1750, tog Weyers sig af hendes tre efterladte Døtre, idet de optog dem i deres Hus. Ingeborg Kierulff vilde nødig ægte sin gamle Onkel, der var 34 Aar ældre end hun; men Familien fik Partiet i Stand, og den 70-aarige Sorenskriver skal da ogsaa have truet med at slaa Haanden af hende og hendes Søster, hvis hun opretholdt sin Vægring1. Efter Weyers Død ægtede hun 30. Jan. 1797 Christen Mølbach, f. 8. Novbr. 1766, død paa Næsgaard ved Egersund 7. Juli 1834, Købmand, dansk Vicekonsul, Eidsvoldsmand m. m., Søn af Oplags- skriver i Bergen, Anders Christensen Mølbach og Andrea Antonette Hansdatter Kierulff (Søskendebarn til Pastor Henning Kierulff). Som man vil se, var dette ogsaa et noget ulige Ægtepar, idet Manden var 20 Aar yngre end Hustruen.

2. Ole Kierulff, døbt Lom 23. Juni 1747, død København 21. Juni 1823. Var 1780 Underofficer i Kavaleriet og laa i Segeberg, kom saa til Garden (i København) og blev derefter Visitør ved Københavns Toldvæsen, boede 1790 i Mikkel Bryggersgade. Blev derefter Strandkon- trollør i Kastrup og var 1812 tillige Forvalter ved Ole Tønder Langes Fajancefabrik i Kastrup (Kastrup Værk). Var ved sin Død pensioneret Toldbetjent og boede da i St. Torvegade 392. Har efterladt sig nogle Optegnelser (om sine Børn), hvilke nu findes hos en af hans De- scendenter, Dr. phil. E. Wiedemann, Erlangen, der vel-

1 Th. Kierulfs Opt.

253

villigst har meddelt Afskrift. Ifølge Kierulffs og Hustrus Testamente skulde den længstlevende hensidde i uskiftet Bo og Boet sluttelig deles lige mellem de to Børn. Gift i Odense 29. Jan. 1789 med Sofie Gudenrath, f. Dalby (Fyn) 1750, død København 20. Septbr. 1833, Datter af Kaptajn, Birkedommer Jacob v. Gudenrath (f. 1680, død 1753) og Elisabeth Thessen (f. 1717, død 1751). Børn: a. Caroline Inger Margrete Antonette Kierulff, f. København

29. Decbr. 1789 (døbt i Frue Kirke 11. Jan. 1790. Faddere: Majorinde v. Stramboe, Jomfru Avermann, Major v. Stramboe, Professor Meynert, Generalauditør Avermann og Sekretær Gudenrath)1, død København 6. Aug. 1855, gift Taarnby (Amager) 23. Oktober 18122 med Enkemand, Hørkræmmer og Borgerkaptajn, senere Toldbetjent Bertel Pedersen Schmidt, f. i Slesvig 23. Novbr. 1766, død København 3. Novbr. 1844. Ægteparret havde 11 Børn.

b. Christian Frederik Kierulff, f. paa Kastrup 20. Juni 1792 (døbt Taarnby 8. Juli 1792. Faddere., Madam Casse, Jomfru Anne Margrete Mackeprang, Kaptajn Ove Georg Friederich v. Moldrup, Sekretær Gudenrath, Assistent Peder Otto Bertelsen og Nicolay Sally paa Kastrup Mølle). Om ham skriver Faderen: »Min Søn Christian Friederich Kierulff gik herfra Københavns Rhed med Kaptajn Hassing til St. Croix i Vestindien d. 1. April 1807 som Lærling i Institutet ved Artille- riet; den 26. December 1807 blev Vestindien indtaget af Englænderne, og Besætningen blev transporteret til Chatham i England paa Skibet Samson og blev der i Fangenskab i 26 Maaneder«. Senere blev C. F. Kierulff Underofficer i Artillerikorpset og opholdt sig i København ved Faderens Død 1823, men kort efter Moderens Død rejste han udenlands efter at have forladt Militærvæsenet, og siden har Familien intet hørt til ham. Han skildres som en høj og kraftig Mand.

c. Ingeborg Maria Kierulff, f. og døbt i Taarnby 15. Juli 1797 (Faddere: Madam Bruun, Sognepræstens Kone i Taarnby, Jomfru Wulff paa Kastrupgaard, Hr. Justits- raad Ole Tønder Lange, Hr. Kaptajn v. Moldrup, Hr.

1 Faderens Optegnelser. 2 Brudgommens Forlover var den bekendte Hørkræmmer Thøger From.

254

Kaptajn v. Riegels, Stadsmægler Howitz). Død 28. Aug. 1797 Kl. 6 om Aftenen, begravet paa Taarnby Kirkegaard

3. Antoinette Kierulff, f. Lom 21. Oktbr. 1748, død Eger- sund efter langvarig Svaghed 3. April 1834. Var ugift og havde først Ophold hos sin Onkel Hercules Weyer (se ovenfor) senere hos Svogeren C. Mølbach

4. Pauline Sofie Kierulff, døbt i Lom 3. Novbr. 1749, begr i Nannestad 11. April 1772, var ved sin Død forlovet med Provst Leganger i Stange.

5. Ingeborg Christine Kierulff, f. i Lom 20. Oktober 1752, død 26. maj 1790, gift i Nannestad 14. Septbr. 1775 med Johan Friderich Høffke1, f. København, døbt Petri K. 25. Septbr., 1746, død i Urskog 19. Marts 18122. Høffke, hvis Fader var Tysker, var Eskadronskirurg og ægtede 2. Gang (1797) Henriette Christine Truelsen. Med Ingeborg Kierulff havde han 1 Søn og 3 Døtre.

6. Nicolava Elisabeth Kierulff, døbt Lom 30. Septbr. 1753, død i Egersund 27. Decbr. 1834, ugift, døde i Huset hos Købmand E. Buch, til hvis Hustru, Inger M. Høffke, hun var Tante.

7. Margrete Sofie Kierulff døbt Nannestad 7. Aug. 1755, død Faaberg 1. Marts 1823. Gift 1792 med Gottfried Benjamin Mengel, f. København 18. Jan. 1767, død Fron 15. Febr. 1800, Bataillonskirurg. Ingen Børn.

8. Corfitz Numsen Kierulff, døbt Nannestad 10. Aug. 1756, død 1795, Skibsfører, ugift.

9. Christen Kierulff, døbt Nannestad 6. Septbr. 1757, begr. 24. Novbr. 1757.

10. Christiane Kierulff, døbt Nannestad 21. Novbr. 1758, død Faaberg 5. Juni 1845, gift 1783 med Peder Conrad Weyhe, f. i Vang 13. Oktbr. 1744, død 6. Oktbr. 1825, Major, boede i Faaberg i Gudbrandsdalen.

11. Ulrik Frederik Kierulff, f. Nannestad 13. Jan. 1760, død i Hole 8. Septbr. 1820, Student 1776, Kand. theol. 1784, pers. Kapellan Froen 1786, Tugthuspræst i Christiania 1789, Præst til Hole 1792, Provst over Hadeland 1816. Skal have været en ypperlig Taler, hvorfor det ogsaa i Visitatsberetning af 8. Marts 1818 hedder: »Hans Organ

1 Norsk personalh. Tidsskr. I. 376. 2 Kjær: Norske Læger I. 543.

255

er saare behageligt, Deklamationen og, som understøttes af en rigtig Diktion.« Gift 18. Febr. 1793 med Eleonora Krefting, f. . . . . . . . . død 1840, Datter af Oberstløjtnant, Jacob K. og Eleonora Cathrine Dorothea Brinck. Børn: a. Jakobine Erikka Kierulff, f. Hole 15. Marts 1795, død

i Trondhjem ? 1855, gift Hole 25. Jan. 1824 med (Pre- mierløjtnant) Jacob Krefting, f. 23. April 1796, død Strømsø 19. Septbr. 1879, Generalmajor. 3 Børn.

b. Jens Lauritz Kjerulf, f. Hole 8. Marts 1799, død paa

Jens Lauritz Kjerulf

Hove i nordre Aurdal, Valdres, 3. Novbr. 1891, Stu- dent 1819, Kand. theol. 1829, pers. Kapellan i Hole 1835, Sognepræst til Trysil. 1842, til Gol i Halling- dalen 1851, tog Afsked 1875. Gift 1833 i Norderhov med Henriette Philipine Dunker, f. 1804, død Hove i Valdres 8. April 1880, Datter af Generaladjutant Hen- rik D. og Charlotte Lützow. Børn: 1) Ulrik Fredrik Kjerulf, f. Hole 8. Septbr. 1834, død Gol 16. Novbr. 1914, Gaardbruger i Gol; gift med Christi Haavelsen, f. 26. Decbr. 1839., død Gol 16. Febr. 1907. Børn:

17

256

a) Jensine Henriette Kjerulf, f. Gol. 27. Febr. 1861, gift 16. Maj 1883 med fhv. Korporal Ole Løv- dokken, f. Gol 5. Juli 1856; Farmer i Wallcott, North Dacota.

b) Barbo Kjerulf, f. Gol 22. Novbr. 1862. c) Kristine Kierulf, f. Gol 6. Oktbr. 1864, gift 10.

Juni 1884 med Eilef Grønseth, f. Gol 13. Jan. 1856. 3. S. 2. D.

d) Jens Lauritz Kjerulf, f. Gol 1. Marts 1875, død Grefsen 11. Febr. 1915, Lærer ved Folkeskolen i Christiania, gift Trysil 9. Aug. 1907 med Helga Westbye, f. Trysil 2. Febr. 1881. Børn: (1 Kristi Karine Kjerulf, f. 4. Juli 1908. (2 Liv Henriette Dunker Kjerulf, f. 24. Marts 1911.

e) Birgit Kjerulf, f. Gol 23. Juni 1879, gift med Karl Bendiksby, Kirkesanger i Opdal i Nume- dal. 2 Døtre.

f) Ellionore Kjerulf, f. Gol 7. Febr. 1882, Lærerinde i Gol.

2) Henrik Dunker Kjerulf, f. Hole, 1836,. død Gol 6. Novbr. 1914, Gaardbruger i Aal i Hallingdal; gift 30. Juni 1873 med Marie Syvertsdatter Evjen, f. 1848, død 17. Aug. 1908. 2 Sønner og 3 Døtre, om hvilke Oplysning savnes.

3) Carl Henning Jakob Kjerulf, f. Hole 12. Juni 1839, død Gol 2. April 1874, Gaardbruger, ugift.

4) Eleonora Helene Marie Philipine Kjerulf, f. Hole 1. Febr. 1842, gift Gol 19. Juli 1865 med Ole Peder- sen Olsgaard, f. 14. Novbr. 1842, død i Amerika. 2. S. 1. D.

5) Charlotte Jakobine Wilhelmine Kjerulf, f. Trysil 8. Maj 1843, gift 2. Juli 1874 med Haldor Lagesen Westerbø, f. 1. Marts 1841, Gaardbruger paa Hove i N. Aurdal i Valdres. 4 Døtre.

12. Anna Barbara Kierulff, døbt Nannestad 6. Aug. 1761, siges død Onsum i Faaberg, levede 1835, havde Ophold hos Sorenskriver Møinichen, ugift. Findes ikke i Faa- berg Kirkebog 1837-62.

13. Charlotte Amalie Kierulff, døbt Nannestad 14. April 1763, død paa Bragerøen (Drammen) 28. Juli 1835, ugift1.

1 Skifte i Retspr. 5326, fol. 132 a. f. (Stiftsarkiverne i Kristiania) samt Udlodningsprotokol i Drammens Byfoged-Arkiv. 256.

257

14. Maren Preus Kierulff, døbt Nannestad 16. Decbr. 1765, død . . . . . . . Ugift, levede 1836 i Drammen.

D (se ovenfor S. 216).

Hans Mortensen Kjærulf, f. Christianssand 26. Febr. 1692, død Christianssand 21. Maj 1743, nedsat i Domkirken 28. Maj; Købmand og (1734) Stadskaptajn i Christianssand. Gift Chri- stianssand 8. Maj 1720 med Marie Magdalene Olesdatter Wi- borg, f. Christianssand 30. Aug. 1696, død Christianssand 31. Marts 1765, nedsat i Kirken 6. April, Datter af Raadmand i Christianssand, Ole Christensen Wiborg og Anne Kathrine Jensdatter Schaanning († 1733). Kjærulfs Enke fortsatte For- retningen (Trælast m. m.) efter hans Død og drev endvidere Landbrug; hun angiver 1743 sin Formue til 600 Rdl. Børn: A. Morten Hansen Kjærulf, f. Christianssand . . . . . 172 . . død

Christianssand 8. Febr. 1769, nedsat i Kirken l5. Febr., Købmand og titulær Stadskaptajn i Christianssand. Gift Christianssand 25. Jan. 1758 med Johanne Cathrine Wi- borg, døbt Christianssand 21. Juni 1735, død Christians- sand 28. Jan. 1793, Datter af Købmand Jens Olsen Wi- borg og Abelone Christensdatter Bech [Jens Olsen Wiborg, der døde 1756, efterlod sig ca. 35,000 Rdl. til Deling mellem sine 8 Børn]. Kjærulfs Enke Ægtede 2. Oktbr. 1771 pers. Kapellan paa Bjelland, Søren Schive, der var født 1740 og først havde været gift med hendes afdøde Mands Søster, Sofie Magdalene, og da Schive døde 1773 under et Slagsmaal ved Hornnes Kirke i Evje, hvor en Embeds- mand Wahr i Faret kastede ham ud af Vinduet, ægtede Enken 3. Gang 7. Maj 1778 Regimentsfeltskærer Mads Schlyt- ter, døbt Arendal 8. Juli 1734, død Christianssand 23. Sep- tbr. 1791. Børn: 1. Hans Mortensen Kjærulf, født Christianssand 17. Septbr.

1758, død paa Ringebu Præstegaard 21. Maj 1833, ugift og lidt »sær«, var 1793 i Tjeneste hos Byskriveren i Christiania.

2. Jens ”Olsen” Kjærulf, f. Christianssand 12. Novbr.1759 død Christianssand 24. Marts 1760.

3. Jens Wiborg Kjærulf, f. Christianssand 21. Decbr. 1760, død Christianssand 8. Maj 1761.

4. Jens Wiborg Kjærulf, f. Christianssand 11. Juni 1762, kom tidlig til Søs og gik i hollandsk Tjeneste, antages

17*

258

død i Ost- eller Vestindien. I Skiftet efter Moderen 1793 siges, at man i mange Aar ikke har haft nogen Underretning om ham.

5. Christen Martinius Mortensen Kjærulf, f. Christianssand 18. Juli 1763, død, Christiania 18. April 1843,, Købmand i Christianssand, flyttede senere til Christiania, hvor han levede i smaa Kaar. Gift Christianssand 28. September 1796 med Inger Kirstine Lund, f. Christianssand 10. Maj 1776, død Christiania 2. Aug. 1842 (af Lungebetændelse), Datter af Købmand Jakob Nielsen Lund i Christians- sand og Severine Bugge. 6 Børn, hvoraf 2 døde som smaa. Om Inger Kirstine Lund skriver Sønnen bl. a.:

[Morgenbl. Nr. 231 19/8 1842]. »Efter et møiefuldt Liv og efter mangen kummerfuld Time henslumrede hun blid og rolig den 2den August sidstledne i Christiania, 66 Aar gammel, træt af Jordelivets Sorger. Hendes eneste Søn, der dybt rystet modtog Efterretningen om hendes uventede Død, giver hende det Vidnesbyrd, at hun var en Hæderskvinde, en ganske for- træffelig Charakteer, den ømmeste og meest deeltagende Mo- der. Hun sad mangen Gang trøstende og opmuntrende ved Andres Sygeleie paa Jorden, og Gud var saa god, at skjøndt hendes Livs Vei faldt gjennem mangen Trængsler, savnede hun dog ei i hendes sidste Timer den fornødne Pleie, den 2de Døttre med øm og kjærlig Haand beredede hende. Hendes Efterladte, iblandt hvilke en 78 aarig Ægtefælle, der alle paa- skjønne hendes Værd og dybt føle hendes Savn, ønske med rørte Hjerter Fred med hendes af dem elskede Støv og Vel- signelse over hendes dyrebare Minde.

Sande Præstegaard, den 12te August 1842. M. Kjerulf f«

a. Jakob Severin Kjerulff, f. Christianssand 24. Juni 1801,

død Maj 1832, forliste med sit eget Skib »med Mand og Mus«, Købmand og Skipper i Christianssand. Gift Christianssand 1. Oktober 1829 med Aase Karine Aamundsdatter Frikstad, døbt 15. Septbr. 1793 i Od- dernes, Datter af Aamund Aamundsen Frikstad og Ellen Olesdatter, Enke efter Høker Aasmund Fjelle- stad. Børn: 1) Johan Christian Kierulff, f. Christianssand 10. April

1830, død paa Skanderborg Sygehus 12. April 1897. Købmand i Christianssand, senere Bogholder i Kø- benhavn, men før 1880 rejst til Jylland, boede sidst i Skørping, hvor han er begravet. I Skørping Kirkebog kaldes han »forhenværende Bogholder,

259

nu Rentier«. Gift . . . . . . . . . med Christiane (Kitty) Frederikke Bergfeldt, f. Christianssand 14. Oktbr. 1837, død i Skørping 10. Septbr. 1895, Datter af Skibsfører Gabriel Bergfeldt og Johanne Chri- stophine Schmidt. Børn: a) Jakob Kjerulff, f. . . . . . . . . . . . . . o. 1859, død

. . . . . . . . . . . . 1860. b) Ragnhild Kjerulff, f. Christianssand 11. Decbr.

1860, bor ved København. c) Anna Bergfeldt Kjerulff, f. Christiania 3. Juni 1863,

gift Fruering 26. April 1889 med Ludvig Ferdin- and Emil Hintz, f. ved Slagelse 2. Septbr. 1846, kgl. Skovrider i Mosskov i Jylland, senere i Kronborg Distrikt.

d) Marie Andrea Kjerulff, f. Christiania 15. Juli 1866, gift Skanderup 11. Aug. 1888 med Johan Ludvig Heiberg Cortes, f. Trondhjem 26. Marts 1861, 1915 Stationsforstander i Ullerslev paa Fyen.

e) Johanne Kjerulff, f. København 18. Juni 1871, død København 4. Juni 1873.

b. Johanne Cathrine Kjerulff, f. Christianssand 7. Febr. 1802, død Christiania 7. Decbr. 1859, ugift, ernærede sig af at sy Præstekraver.

c. Morten Kjerulff, f. Christianssand 30. April 1804, død Valle Præstegaard 11. Aug. 1882, sidst Præst i S. Un- dal, Jubellærer 2. Juni 1879. Gift Christianssand 26. Febr. 1830 med sit Næstsøskendebarn paa fædrene Side og Søskendebarn paa mødrene Severine Dorthea Kjerulff, f. Christianssand 27. Novbr. 1806, død Valle 23. Febr. 1873, Datter af Købmand Johan Christian Kjerulff og Anne Marie Lund (se Side 262). Børn: 1) Theodor Martinus Kjerulf, f. 29. April 1831, død

Valle 28. Marts 1893, ugift. 2) Inger Kirstine Dorthea Kjerulf, f. 15. Jan. 1833, død

5. Aug. s. A. 3) Johanne Marie Dorthea Kjerulf, f. 8. Juni 1834, død

Mandal 22. Jan. 1905, ugift. 4) Inger Kirstine Dorthea Kierulf, f. 28. Juni 1836, død

Mandal 27. Oktbr. 1911, ugift. 5) Jakobine Dorthea Kjerulf, f. 10. Jan. 1838, død Chri-

stiania 29. Jan. 1881, ugift, Lærerinde i Stavanger.

260

6) Christen Martinus Kjerulf, f. 9. Aug. 1839, død Valle 93. Febr. 1892, ugift.

7) Morten Severin Dortheus Kierulf, f. 14. Oktbr. 1841, Sømandspræst i London 1873—77, Kapellan i Un- dal 1878—82, Præst der efter Faderen 1882, Provst i Lister og Mandals Provsti 1891—1912, Afsked 1. Jan. 1913. Gift Sandefjord 11. Jan. 1874 med Sofie Marie Gustava Aagaard, f. 18. Marts 1848, Datter af Købmand Johannes Aagaard i Tønsberg og Nicoline Bruun1.

8) Johan Christian Kjerulf, f. 16. Juni 1843, Student 1865, Kand. jur. 1872, Kopist 1875, Fuldmægtig i Revisionsdepartementet (Christiania), ugift 1916.

9) Severine Dorthea Martine Kjerulf, f. 25. Septbr. 1845, Folkeskole-Lærerinde, boer 1916 i Christiania.

10) Herman Amberg Kjerulf, f. 1848, død 1850. 11) Caroline Christiane Hermana Kjerulf, f. 6. Aug. 1851,

Folkeskole-Lærerinde, boer 1916 i Mandal. d. Caroline Christine Kjerulff, f. Christianssand 2. Maj

1806, død Christiania 26. Febr. 1861. Gift Christia- nia 29. Jan. 1828 med Niels Ellefsen, f. Christiania 23. Febr. 1802, død Nærø 10. Juni 1834, Sognepræst til Nærø. 6 Børn.

B. Cathrine Kjæruff, f. Christianssand o. 1721, død Christians- sand 6. Febr. 1774, nedsat i Kirken 12. Febr., »alle Klok- ker og bedste Lys«, ugift.

C. Maren Frederikke Kjærulf, f. Christianssand o. 1723., død Christianssand 17. Juli 1786, ugift.

D. Ole Hansen Kjærulf,. f. Christianssand o. 1725, død Chri- stianssand 7. Oktbr. 1772, begr. 12. Oktbr., »Storklokken og ringeste Klæder frit«, Købmand i Christianssand. Gift Christianssand 4. Decbr. 1755 med Ellen Margrete Meldahl, f. o. 1736, død Christianssand 14. Febr. 1773 begr. 20. Febr., »fri Jord, bedste Ligklæder, men de mindste Klok- ker betalt«, Datter af Anders Meldahl, Præst til Homme- dal, og Anne Katrine Angell. Efterkommerne har Adgang til den Angellske Stiftelses Legater. Børn: 1. Anne Kathrine Kjærulf, f. Christianssand 13. Febr. 1757

blev gift i Lyngdal, levede 1806, findes ikke død i Lyngdal.

1 Se Grohshennig: Stamtavle over Fam. Aagaard, S. 74.

261

2. Malene Marie Kjærulf, f. Christianssand 3. Juli 1758, opholdt sig 1794 og 1806 i Flekkefjord. Gift Bergen 2. Novbr. 1809 med sin Fætter, Skipper Anders Chri- stian Mølbach, se nedenfor.

3. Hans Kjærulf, f. Christianssand 22. Juni 1762, død 18 . . (ikke i Bergen). Angives 1794 at være rejst til Holland for 12 Aar siden, tog 28. Novbr. 1796 Styrmandseksa- en, blev Skibskaptajn og boede 1803 og 1805 i Ber- gen. Gift I med Aasel Meinertz, f. o. 1765 i Holland, død i Bergen 1803 (38 Aar). Gift II Bergen 12. Maj 1806 med sin Kusine Ingeborg Christine Mølbach, f. 30. Septbr. 1762 i Christianssand, død 1847 paa Næsgaard, Datter af Oplagsskriver i Bergen, Anders Christensen Mølbach og Andrea Antonette Kjærulf, se nedenfor. Barn: a. Ole Hansen Kjærulf, f. o. 1790, konfirm. Bergen 1807

(17 Aar), kaldes da Sømand af Askø; antages rejst til Filadelfia.

E. Engel Kirstine Kjærulf, f. Christianssand 2. Febr. 1727, død Christianssand 24. Novbr. 17941, gift I Christianssand 20. Decbr. 1759 med Ole Jensen Wiborg, f. Christianssand. 17 . ., død Christianssand 27. Aug. 1761, Købmand i Christians- sand. Gift II Christianssand 3. Maj 1764 med Lorentz Fischer, f. 17. ., død 8. April 1779, Assessor, Justitsraad, Lagmand i Christianssand. Ingen Børn.

F. Christence Marie Kjærulf, f. Christianssand 27. Juli 1728, død Christianssand 20. Aug. 1743.

G. Severine Kjærulf, f. Christianssand 17. Decbr. 1730, død Christianssand 23. Aug. 1756, »nedsat i sin fædrene Be- gravelse i Kirken 28. Aug., største Klokke, bedste Lys og bedste Ligklæder«, ugift.

H. Johanne Kathrine Kjærulf, f. Christianssand. 1732, begr. Risør 15. Novbr. 1777, ugift.

J. Andrea Antonette Kjærulf, f. Christianssand o. 1733, død Bergen 13. Juli 1808. Gift Christianssand 2, Decbr. 1760 med Anders Christensen Mølbach, døbt 2. April 1735 i Chri- stianssand, død Bergen 22. Jan. 1809, Tolder i Stavanger og sidst Oplagsskriver i Bergen. En Datter gift med sin Fætter, Hans Kjærulf i Bergen, og en Søn, Skipper Anders

1 Skifte i Stiftsarkiverne i Christiania.

262

Christian M., gift med Magdalene Marie Kjærulf, se ovenfor, samt en Søn Christen M., se Side 252.

K. Sofie Magdalene Kjærulf, f. Christianssand 1734, døbt 8. Juni, og sikkert opkaldt efter Christian VI.s Dronning, der da gæstede Norge sammen med Kongen, hvorfor Sofie Mag- dalene Kjærulf ogsaa i sin Familie gik under Navnet »Dronningen« ; død paa Bjelland i Barselseng o. 1768. Gift Christianssand 4. Novbr. 1766 med Søren Schive, f. 1740, død 1773, res. Kapellan paa Bjelland, der 1771 ægtede hendes Broders Enke, se ovenfor Side 257. 1 Søn.

L. Christian Hansen Kjærulf, f. Christianssand 16. Oktbr. 1735, død Christianssand 26. Septbr. 1786, begr. 22. Oktbr., »alle Klokker«; først (1764) Købmand, senere (21. Juli 1777) Lodsoldermand og Havnefoged i Christianssand. Gift Chri- stianssand 19. Jan. 1764 med Ursula Dorthea Schultz, f. 2. Decbr. 1730, død 18031, Datter af Oberstløjtnant Jojada Schultz og Abel Cathrine Zeuthen. Børn: 1. Hans Christian Kjærulf, f. Christianssand 31. Aug. 1764,

død København 9. Jan. 1810. Student 1785, i Skien 1786, paa Raa 1791, Kand. jur. 1794 og s. A. Kopist i Danske Kancelli, 1797 Byskriver i Skive og Herreds- skriver i Salling Herred, 1799 Byskriver i Ebeltoft og Herredsskriver i Mols og S. Herred, endvidere 1800 Post- mester i Ebeltoft og Forligskommissær. Var en i mange Maader besynderlig Mand, der for en stor Del opholdt sig i København, og 1804 tog han sin Afsked med 200 Rdl. i Pension2, hvorefter han boede i København. Gift Norderhov 25. Oktbr. 1791 med Anne Elisabeth Høhling fra Raa, f. o. 1762, død København 5. Maj 1842 (80 Aar). Boede 1818 ved Jyderup Præstegaard. Barn: a. Christiane Dorthea Lovise Kjærulf, f. i København 15.

Juli 1792 (dansk Garnisons K.), død 14. Juni 1813. ugift.

2. Johan Christian Kjerulff, f. Christianssand 10. Septbr. 1765, død S. Undal 18. Novbr. 1844, Købmand i Chri- stianssand. Gift med Ane Marie Lund, f. Christianssand 2. Febr. 1770, død paa Valle Præstegaard 20. Oktbr.

1 Søster til res. Kapellan Ole Schultz i Sigdal 2 Bøttiger: Ebeltoft, S. 257.

263

1864, Datter af Købmand i Christianssand, Jakob Niel- sen Lund og Severine Bugge. Barn: a. Severine Dorthea Kjerulff, f. Christianssand 27. Novbr.

1806, død Valle Præstegaard 23. Febr. 1873, gift Chri- stianssand 26. Febr. 1830 med sit Næstsøskendebarn paa fædrene Side og Søskendebarn paa mødrene Side (se Side 259) Morten Kjerulf, Sognepræst til S. Undal.

3. Magdalene Sofie Kjærulf, f. Christianssand 17. Septbr. 1768, død Christianssand 28. Maj 1773.

4. Johanne Kathrine Kjærulf, f. Christianssand 13. Marts 1770, død Christianssand 26. Maj 1772.

5. Morten Kjærulf, f. Christianssand 10. April 1772, død Christianssand 4. Jan. 1773.

M. Frederik Kjærulf, døbt 22. Juli 1737 i Christianssand, død før 1806; var ved Skiftet efter Moderen 15. April 1765 Sergeant; han nævnes ikke i Skiftet efter Søsteren 1806 (se nedenfor), og er død uden Livsarvinger. I nogle Familie- optegnelser siges, at han er død i Vestindien.

N. Karen Petri Marie Kjærulf, døbt Christianssand 16. Maj 1740, død Christianssand 30. Maj 1806, ugift. Skifte Christianssand 31. Maj 1806.

________________

Ved Afslutning af Stamtavlen, over denne Linie kan jeg ikke undlade at bringe Hr. Arkivar Finne-Grønn, Christiania, en særlig Tak for det store Arbejde, han har ofret paa den, og hvorved det bl. a. er lykkedes at korrigere mange af de i Lengnicks og J. C. E. Kierulffs Stam- tavler forekommende Fejl.

CHRISTIANSSANDLINIEN II.

Peder Lauridsen Kierulff var maaske fra Gjøl (Holte t l in ien) og kaldes »fra Bergen«, da han 9. Marts 1668 blev udnævnt til Foged paa Søndmør1; han har antagelig været i offentlig Tje- neste i Bergen forinden, thi han har næppe været Borger der. 1678 forærede han og Hustru et Maleri til Borgund Kirke2, og 1684 blev han Raadmand i Christianssand, hvor han døde 1693.

14. Jan. 1670 udfærdigedes kgl. Bevilling til Peder Laurid- sen Kierulff i Bergenhus Amt, at han uden Trolovelse og Lys- ning maatte vies til den Person, som han udi Ægteskab er med- forlovet, og han ægtede derefter Bodil Madsdatter Glad, med hvem han havde 2 Døtre. Hun levede 1678, da Ægtefællerne gav Maleriet til Borgund Kirke. Efter Forflyttelsen til Chri- stianssand 1684 blev Peder Kierulff gift med sin anden Hustru Johanne Arntsdatter, hvis Fader var Raadmand og Kommissa- rius Arnt Tønnesen i Christianssand, og hvis Søster var gift med Raadmand Ole Mortensen Kjærulf i Christianssand3. Hun levede endnu 1719, og med hende havde Kierulff 2 Sønner. 25. Novbr. 1696 solgte hun en Hjørneplads i Christianssand til Jens Gertsen Falck4. Børn: 1. Helvig Pedersdatter Kierulff, f. Borgund 1677, begr. 24. Novbr.

1708 i Arendal, gift med Mathias Jensen Aalholm5, Kirurg i Nedenes og Robygdelaget (Arendal) 23. Marts 1706. Var udeksamineret i Helsingør 1685 (vel som Svend, da Bevillin- gen 1706 siger, at han skal eksamineres). Begravet i Arendal 1. Juni 1740.

2. Alhed Pedersdatter Kierulff, f. Søndmør 167 . ., død 17 . ., op-

1 Statholder Supplik. Protokol, fol. 397 a, Journalnummer 89. 2 Lassens Saml., norske Rigsarkiv 3 Se C hr i s t ia nss a n dl i n i e I, S. 217. 4 Personalh. Bidsk. 4. IV. 166. 5 Stamtavle Aalholm og Personalh. Tidsskr. 1. V. 253; Norske Reg. 1704-1707, fol. 328.

265

holdt sig 1710 i Huset hos Svogeren paa Tyholmen og var da ugift1.

3. Lars Pedersen Kierulff, f. Christianssand 1689, begravet 18. April 1751 i Mandal (62 Aar). Var Skibsfører og boede 1711 i Christianssand tillige med Hustru (ingen Børn), forliste sit Skib og blev senere Raadmand i Christianssand. Søgte 1747 om Privilegium som Navigatør i Drammen, fik Afslag 27. April, men blev tilladt at undervise i »sin formente Viden- skab«2. Gift o. 1710 med Kirsten Mikkelsdatter, f. o. 1681, død Christianssand 31. Juli 1741, 60 Aar. Skifte efter begge er forgæves eftersøgt. En Søn var maaske a. Peder Lauritsen Kierulff, f. 1711, død i Bergen 14. Oktbr.

1797, 861/3 Aar; var Gæstgiver paa Damsgaard ved Bergen, kaldes 1745 Raadstuetjener og Skiftebud og 1767 Raadhus- skriver. Gift i Bergen 26. Novbr. 1736 med Cathrine Berg, Datter af Hans Pedersen Berg og Marie Ditlevsdatter Sem3. Børn: 1) Hans Pedersen Kierulff, f Bergen 5. Aug. 1737, død Ber-

gen 21. Septbr. 1780, ugift. 2) Kirsten Kierulff, f. Damsgaard 1739, død Bergen 7. Novbr.

1806, ugift, boede 1801 hos Søsteren Marie og ernærede sig af Haandarbejde.

3) Marie Sem Kierulff, f. Damsgaard 1741, død 18 . ., gift Bergen 12. Febr. 1779 med Matros Lars Olsen Faleide, der 1801 var vanfør og boede i Bergen.

4) Laurits Pedersen Kierulff, f. Damsgaard 1742, død i Ber- gen 17. Aug. 1805, Bedemand i Bergen; fik 23. Decbr. 1791 kgl. Bevilling til »at opvarte alle udi Stavanger med Musique«. Gift Bergen 16. April 1780 med Mar- grete Gutenschwager, f. o. 1750, død Bergen 10. Decbr. 1835, antagelig Datter af Musikus Samuel Lund og Dor- the Gutenschwager. Børn: a) Katharina Kierulff, f. Bergen 3. April 1782, død Ber-

gen 11. Juli 1854, ugift, b) Peder Laursen Kierulff, f. Bergen 11. Marts 1784, op-

holdt sig 1801 i Trondhjem. c) Drude Parelie Kierulff, f. Bergen 5. Novbr. 1786, maa

antagelig være hende, der i et Skifte efter Mosteren, Jomfru Ellen Johanne Gutenschwager (Bergens Skifte-

1 Personalh. Tidsskr. I. V. 253. 2 Klingbergs Registr. 1720-78. 3 Bergens Skiftepr. 31. Marts 1745 og 20. Marts 1767 (Blichs Uddrag).

266

protokol 24. Septbr. 1839) kaldes Caroline, og som er afgaaet ved Døden i Tiden 4. Novbr. 1837 til 24. Septbr. 1839, ugift.

d) Hans Andreas Kufert Smith Kierulff, f. Bergen 17. Septbr. 1789; nærmere ubekendt.

e) Laurentze Margrethe Kierulff, f. Bergen 21. Marts 1792, død efter 24. Septbr. 1839, gift i Bergen 20. April 1827 med Morten Pedersen Dahl, død før 1837, Guld- smed i Bergen. 4 Børn.

f) Frederik Wilhelm Kierulff, f. Bergen 4. Juli, 1793; nær- mere ubekendt.

5) Joachim Kierulff, f. Damsgaard 7. Oktbr. 1746; nærmere Ubekendt.

6) Anne Johanne Kierulff, f. Damsgaard 22. Novbr. 1748, død efter 1801, gift Bergen 31. Marts 1789 med Villads Høstmark, f. 1752, død 1807, Gartner i Bergen.

7) Pernille Kathrine Kierulff, f. Damsgaard 15. Marts 1754; nærmere ubekendt.

8) Ditlev Sem Kierulff, f. Damsgaard 15. Aug. 1756; nær- mere ubekendt.

4. Arnt Pedersen Kierulff, f. Christianssand 1688, død Christia- nia 10. December 1742. Var 1709--10 Fourageskriver ved Arméen i Skaane1, blev derefter 23. Febr. 1711 Mønsterskri- ver i Frederikshald Distrikt, hvilken Stilling han beklædte til 10. Febr. 17192, var 1713 Magazinforvalter i Larvik og 1721 Krigskommissær samme Steds, boede 1723 paa Menstad ved Porsgrund3, var 1731 og 1733 Tolder i Larvik og blev 11. Novbr. 1735 udnævnt til Byfoged i Christiania, hvilket Em- bede han beklædte til sin Død. I sin Ansøgning om dette Embede siger han, at han i 26 Aar, har staaet for store Regn- skaber, hvorfor han har gjort god Rede, men siden han kom fra sit Embede som Tolder Larviken, har han med Hustru og Børn i næsten 2 Aar maattet savne det kære Brød, og nu driver hans store Nød og Trang ham til at anholde om dette Embede4. 3. Decbr. 1732 afvises han med sin »Præ- tension« paa Regeringen og kaldes da Krigskommissær5. 1739 gjorde han Indskud for sin Hustru i »Den civile og adskillige Stænders Enkekasse«, og hans Efterkommere har saa-

1 Hirsch's Saml. 2 Garde: Den dansk-norske Sømagt II. 156. 3 Brevik Kirkebog. 4 Danske Kancellis Gratialprotokol. 5 Klingbergs Registr.

267

ledes Adgang til Understøttelse herfra. Kierulff og Hustru stod, medens de boede i Larvik, i nært Venskabsforhold til Købmand og Postmester Henrik Fuiren og nævnes stadig som Faddere til hans Børn1. 1722 døde Postmesterens Datter, der var opkaldt efter Kierulffs første Hustru, og Kierulff »bekostede hende meget pyntelig til Jorden«. Da Kirkebøgerne fra Larvik ikke er i Behold fra hin Tid, og da Skifter efter Kierulff og Hustru ikke har kunnet findes, kendes af hans ovenfor nævnte »Børn« kun 1 Søn, der hidrørte fra hans første Ægteskab.

Gift I med Charlotte Amalie Jersin, f. . . . . . . . . . . ., død 1715. Gift II med Lucretia Jørgensdatter Mandahl, f. . . . . . . . . . . ., død 1749, Datter af Overbirkedommer i Jarlsberg, Amtmand Jørgen Olufsen Mandahl og Bente Juell2. Søn: a. Peder Arntsen Kierulff, f. 1715 i Larvik, privat dimit. Til

Universitetet 1730, Baccalaur 1733, Kand. theol. 1742; blev 31. Jan. 1744 pers. Kapellan i Esbønderup og Nøddebo, 7. Juli 1747 res. Kapellan i Marstal og 22. Decbr. 1760 Sognepræst i Slots-Bjergby og Sludstrup ved Slagelse, hvor han døde 1776, begr. 15. Novbr.3.

Gift o. 1747 med Karen Olivarius, f. 1722, død 18174, Datter af Sognepræst til Grædsted og Maarum, Niels Oli- varius, og Dorthea Bøgvad. Børn: 1) Johan Arnt Kierulff, døbt i Marstal 2. Juli 1748, død Sla-

gelse 29. Maj 1813. Købmand i Slagelse. I Berlingske Tidende 23. Juni 1788 findes følgende Korrespondance fra Slagelse, dat. 22. Juni:

»Igaar Morges Kl. 21/2 kom paa Smedegaden her i Byen ildløs hos Kjøbmand Kierulf, hvorved 18 Gaarde og Huse blev et Rov for Luen. Bemeldte Kjøbmands 2de Karle blev opbrændte, og han selv med Kone og 3de Børn samt Tjeneste- pigerne kom nøgne ud af Huset i den allerstørste Livsfare uden at kunne redde det allerringeste, da Huset faldt straks efter, at de vare komne ud deraf, og de ikke vare blevne Il- den var, førend Huset stod i lys Lue og faldefærdigt. Næsten

1 Henrik Fuirens Selvbiografi i Personalh. Tidsskr. 1. V. 145 og 146. B. Moe: Norsk personalh. Tidsskr., Ny Række S. 43. 2 Norsk Tidsskr. for Genealogi I. 243. 3 Wibergs Præstehist., Hundrups Stamtavle i Program for Roskilde Skole 1862, S. 76. 4 Hendes Søskende var: Niels O, død Kbh. 1750, Urtekræmmersvend; Johan O., Corfitz O., i asiat. Komp. Tjeneste; Barbara O. og Anne O., gift med Pastor J. H. Schive i Grædsted. Karen Olivarius Død er ikke fundet i Slagelse Kirkebog.

268

samme Skjebne havde de øvrige, det brændte for, saa at omtrent 24 Familier ere ved denne Ildebrand blevne bragte til Betlerstaven. Hvorfra Ilden er kommen, vides endnu ikke.« Af »Kjøbenhavns Adresseavis« for 24. Juni 1788 ses, at Ilden opkom ved, at en Tønde Krudt »opfløy«.

Johan Arnt Kierulff ægtede 14. Febr. 1776 i Sla- gelse Christiane Margrete Christensen, f. Slagelse 19. Juli 1751, død 23. Oktober 1835, Datter af Tobaksspinder Jens Christensen og Bodil Hansdatter. Børn: a) Caroline Marie Kierulff, døbt Slagelse 17. Jan. 1777,

død Slagelse 30. Marts 1820, gift Slagelse 11. Juni 1800 med Marcus Nicolai Bagger, f. 1767, død Sla- gelse. 31. Decbr. 1845, Søn af Marcus Bagger, For- valter paa Saltø; Student fra Slagelse 1787, Ejer af Kammergave og senere Vognmand, Landbruger og Stempelpapirsforhandler i Slagelse. 7 Børn

b) Jens Kierulff, døbt Slagelse 17. Juli 1778, begr. s. St. 30. Decbr. 1785.

c) Bolette Kierulff, f. Slagelse Marts 1780, begr. s. St. 30. Marts 1780.

d) Peter Arnt Kierulff, døbt Slagelse, 23. Juli 1781, død Slagelse 23. April 1829, Købmand i Slagelse, gift Slagelse 27. Septbr. 1805 med Anna Mathea Byberg, f. 27. Septbr. 1785 død Slagelse 26. Juli 1857, Datter af Forpagter Hans Byberg paa Mørup. Børn: (1 Christiane Birgitte Kierulff, f. Slagelse 11. Juli 1806,

død Slagelse 18. Juni 1849, gift 22. Juli 1841 med Peter Anders Rasmussen, f. 10. Juni 1810, død ................ 18 . ., Købmand i Slagelse, Søn af Møller R. i Halkevad Mølle. (Gift II 1855 med Dorthea Frederikke Kikkebusch).

(2 Johan Arnt Kierulff, f. Slagelse 18. Aug. 1807, død Slagelse 12. Marts 1858, Købmand i Slagelse, gift 23. Oktober 1836 med Elisabeth Dorthea Nikoline Birch, f. 27. Juli 1814, død 29. Juli 1894, Datter af Martin Birch i Vemmelev og Christiane Sophie Hansen. Børn: (a Peter Arnt Kierulff, f. Slagelse 18. Febr. 1838,

død Hellerup 5. April 1909, 1862--1893 Køb- mand i Peking, hvor han samlede stor Formue og en betydelig Samling kinesiske Kunstgen- stande m. m. Skænkede en Del af sine Sam-

269

linger til den danske Stat og blev i den Anled- ning R. af Dbg. Gift Peking med Frederikke (Frida) Wilhelmine Francke, f. Hamburg 1854, død 27. April 1913.

(b Sophus Anton Martin Kierulff, f. Slagelse 13. Decbr, 1839, død . . . . . . . . . . . . . . . . . Forpagter i Sverige. Gift med Marie Lundkvist. Børn: (1)Carl Christian Kierulff, f. 18 . ., i Amerika. (2)Johanne Elisabeth Kierulff, f. 18 . ., i Amerika. (3)Carl Johan Kierulff, f. 18 . ., i Amerika. (4)Theodor Kierulff, f. 18 . ., Amerika. (5)Caroline Mathilde Kierulff, f. . . . . . . . . . . .18 . .,

gift med Johan Frederiksen, Manufakturist i København.

(6)Alvilda Kierulff, f. 18 . ., gift med . . . . . . . .Ole- ander, Uhrmager i Ljungbyheed.

(c Carl Christian Kierulff, f. Slagelse 28. Novbr. 1841, død København 30. Marts 1903, først Pro- kurist hos Apotheker Lotze i Odense, 1893 Apo- theker i St. Jacobs Apothek, København, gift 25. Oktbr. 1889 med Nanna Schiøtz, f. 17. Decbr. 1866, Datter af Proprietær Otto Schiøtz, Vester Neisig i V. Hassing Sogn. Hun gift II med Carsten Hauch, f. 10. Novbr. 1869, Inspektør i Brandforsikr.-Selskabet »Danmark«. Børn: (1)Otto Schiøtz Kierulff, f. Odense 16. Maj 1891,

Kand. polyt., Ingeniør, gift 14. Febr. 1916 med Gerda Koppel, f. 19. Septbr. 1890, Datter af Overretssagf. C. Koppel, København.

(2)Karen Schiøtz Kierulff, f. Odense 8. Septbr. 1892, gift København 7. Maj 1915 med Aage Berlème Nix, f. København 3. Aug. 1886, Gros- serer i København.

(3)Carl Johan Schiøtz Kierulff, f. København 7. Decbr. 1893, 1916 paa et Handelskontor i London.

(4) Aage Schiøtz Kierulff, f. København 12. Juli 1895, Stud. med.

(5) Hother Schiøtz Kierulff, f. København 24. Febr. 1897, Lærling ved Orlogsværftet.

(6) Erik Schiøtz Kierulff f. København 28. Oktbr. 1899, død København 1. Juli 1900.

270

(d Caroline Mathilde Kierulff, f. Slagelse 28. Febr. 1843, gift 1864 med Christian Hagen Schow, f. 17. Novbr. 1825, død 23. Aug. 1866, Real- skolebestyrer i Slagelse. 1 Søn.

(e Elisabeth Christiane Kierulff, f. Slagelse 27. Marts 1846, død Slagelse 10. Aug. 1908, ugift.

(f Johan Theodor Kierulff, f. Slagelse 27. Marts 1846, Papirhandler i Odense.

(g Hannibal Julius Kierulff, f. Slagelse 13. Maj 1854, død Kbhvn. 18. April 1907, Købmand og Hotel- ejer i Tientsin, gift Tientsin 5. Decbr. 1882 med Ida Kier, f. Haderslev 24. Febr. 1859, Datter af Fotograf Hans Boyskov Kier og Doris Cathrine Møller, nu bosat i København. Børn: (1)Max Kierulff, f. Peking 20. Oktbr. 1883, død

Peking 19. Juli 1884. (2)Carl Julius Kierulff, f. Peking 15. Jan. 1885,

døbt St. Knud, Odense, 16. Aug. 1897, Gros- serer i København. Gift Maj 1914 med Em- ma Petersen af Odense Munkemølle. Barn: (a)Grethe Kierulff, f. Kbhvn. 27. Novbr. 1915.

(3)Hannibal Johan Kierulff, f. Tientsin 19. Juli 1886, døbt St. Knud, Odense, 16. Aug. 1897, Arkitekt i San Francisco.

(4) Doris Elise Kierulff, f. Tientsin 10. Marts 1888, døbt St. Knud, Odense, 16. Aug. 1897.

(5) Frida Mathilde Kierulff, f. Tientsin 18. Juli 1889, døbt St. Knud, Odense, l6. Aug. 1897, Syge- plejerske.

(6) Hans Peter Kierulff, f. Tientsin 19. Septbr. 1894, døbt St. Knud, Odense, 16. Aug. 1897, stu- derer til Ingeniør.

(3 Hans Peter Kierulff, f. Slagelse 19. Juli 1809, død Slagelse 23. Oktbr. 1819.

(4 Caroline Dorthea Elisabeth Kierulff, f. Slagelse 5. April 1811, død 17. Marts 1877, gift 1. Aug. 1832 med Hannibal Julius Petersen, f. 1. Aug. 1805, død 3. Septbr. 1875, Ejer af Ødemark, Kammerraad. 9 B.

(5 Jens Christian Kierulff, f. Slagelse 29. Juli 1814, død Præstø 19. Febr. 1876, Ejer af Bjergbygades Mølle ved Slagelse, senere Brænderiejer i Præstø. Gift 5. Novbr. 1841 med Trine Eleonora Lind, f. 30. Septbr.

271

1818, død Præstø 9. April 1883, Datter af Forvalter P. C. Lind paa Valbygaard. Børn: (a Anna Mathea Sofie Kierulff, f. 8. Septbr. 1842,

død 1884. Gift 1874 med Frederik Krogh, f. Lolland 1844, død . . . . . . . . Landmand i Sve- rige, senere paa Lolland.

(b Fritz Christian Kierulff, f. 2. Aug. 1844, i mange Aar og indtil 1915 Forpagter af Hovedgaarden Kokkedal i Nordsjælland. Gift 21. Septbr. 1872 med Margrethe Valentin, f. 2. Maj 1845, Datter af Gaardejer Jens Valentin i Sørbymagle. Børn: (1) J ens Christian Kierulff, f. 4. Juli 1873, Kand.

pharm., Grosserer i København. (2) Hedevig Susanne Kathrine Kierulff, f. 28. Oktbr.

1874, gift 9. Novbr. 1912 med L. Meyer, f. . . . . . . . . . . . . 18 . ., Grosserer, Holte.

(3)Anna Mathea Kierulff, f. 31. Jan. 1877, gift 11. Oktbr. 1912 med Emil Hansen, f. . . . . . . . . . . . . 18 . ., Maskinmester, Usserød.

(4)Johan Valentin Kierulff, f. 15. Oktbr. 1879, Ejer af Askehavegaard ved Hørsholm.

(5)Fritz Arnt Kierulff, f. 6. Juli 1881, Ejer af Kratgaarden pr. Slangerup.

(c Johan Peter Sophus Kierulff, f. 1. Decbr. 1846, Brænderiejer i Præstø. Gift Præstø 20. Novbr. 1875 med Asta Elise Becher, f. Præstø 23. Juli 1854. Børn: (1)Johanne Katrine Kierulff, f. Præstø 6. Febr.

1877, gift 6. Juni 1909 med Carl Christian Ludvig Petersen, f. 30. Oktbr. 1846, Skovrider under Grevskabet Lilliendal.

(2)Agda Elise Kierulff, f. Præstø 17. Novbr. 1880, Husbestyrerinde.

(3)Edith Kierulff, f. Præstø 9. Oktbr. 1883, Hus- bestyrerinde.

(d Pouline Christiane Kierulff, f. 22. Jan. 1849, død Slagelse 1867, ugift.

(e Julie Eleonora Kierulff, f. 24. Maj 1851, gift I 1873 med Hans Peter Olsen, Ejer af Tapernøje Mølle, gift II med Andreas Seidelin Wisby, Køb- mand i Køge.

(f Sofie Dorthea Kierulff, f. 30. Jan. 1854, gift Præstø 1874 med Rudolph Becher, f. Præstø

18

272

1845, død 15. Jan. 1893, Hotelejer i Jønkøping, 4 Børn.

(g Ines Caroline Elisabeth Kierulff, f. 12. Oktbr. 1857, gift Fuglebjerg 1888 med Henrik Jeppesen, f. Fredericia 1860, død København 1902, Skole- bestyrer i Skelskør. 4 Børn.

(h Cathrine Eleonora Christiane Kierulff, f. 20. Decbr. 1861, død København 1890, gift Præstø 1884 med Peter Petersen, f. . . . . . . . . . . . . . . 18 . ., død . . . . . . . . . . 1915, Købmand i Randers.

(6 Carl Christian Gottfred Kierulff, f. Slagelse 2. Marts 1818, død København 30. Oktober 1881, Student fra Slagelse 1837, Kand. phil., Købmand i Slagelse, gift 2. April 1856 med Ines Frederikke Amalie Na- gel, f. København 27. Novbr. 1827, død Slagelse 29. Jan. 1867, Datter af Grosserer i København Peter Nagel og Regine Frederikke Muus1. Børn: (a Hans Peter Byberg Kierulff, f. Slagelse 13. Febr.

1857, Brænderiejer i Slagelse og Ejer af Jern- bjerggaard, gift København, 4. Novbr. 1886 med Marie Kathrine Ingwersen, f. 1. Marts 1866, død 29. Jan. 1898, Datter af Proprietær Johannes Peter Ingwersen til Aggersbøl, Vejle Amt, og Margrete Camilla Jacobsen. Børn: (1)Asger Kierulff, f. Slagelse 1. Oktbr. 1888, Han-

delsmand i Amerika. (2)Ester Kierulff, f. Slagelse 30. Juli 1890. (3)Margot Kierulff, f. Slagelse 19. Marts 1891. (4)Annie Kierulff, f. Slagelse 27. Febr. 1894, gift

28. Novbr. 1915 med Otto Barfoed, f. Kelle- rup 3. Novbr. 1882, prakt. Læge i Slagelse, Søn af Læge Thomas Herløv Barfoed og Ma- rie Barfoed.

(b Anna Mathea Muus Kierulff, f. Slagelse 13. Novbr. 1858, gift København 1. Jan. 1882 med Jørgen Valdemar Petersen f. Slagelse: 1. Jan. 1855, død København 10. Febr. 1904, Købmand i Odense, senere i København.

(c Carl Gotfried Nagel Kierulff, f. Slagelse 9. Juni 1860, Trævarefabrikant i Slagelse; gift . . . . . . . . . . . . 1885 med Marie Magdalene Hansine Clausen, f.

1 Jvf. Hundrup: Stamt. over Fam. Bendz, S 26. og Fr. Algreen-Ussing: Fam. Fog, S. 13.

272

Løs side til indklæbning side 272.

273

1. Marts 1866 Datter af Proprietær Clausen, Ma- riendal, Fyen. Børn: (1) Viggo Martin Carl Kierulff, f. Slagelse 18. Novbr.

1886, Kand. pharm., Provisor i Slagelse, gift med Astrid Agnes Holm, f. 18. Septbr. 1890, Datter af Forvalter Holm, Frederiksværk.

(2) Gerda Inez Sophie Kierulff, f. Slagelse 22. Septbr. 1890.

(3) Vera Magdalene Kierulff, f. Slagelse 7. Decbr. 1891.

(4) Carl Gotfred Nagel Kierulff, f. Slagelse 10. Novbr. 1893, Forvalter paa en Trævarefabrik i Slagelse.

(5) Bodil Marie Kierulff, f. Slagelse 28. Maj 1901. (d Inez Theodora Nathalie Kierulff, f. Slagelse 18.

Novbr. 1861, gift . . . . . . . . . . . .. . . . 18 . . med Wil- helm Nagel, f. . . . . . . . . . . . , Dr. med., Professor i Berlin, Søn af Apotheker Nagel i Højer.

(e Tertia Kierulff, f. Slagelse 18. Aug. 1863, gift 1. Maj 1885 med Emil Israel Rosenthal, f. Kø- benhavn 23. Septbr. 1851, Dr. med., Professor, Overlæge ved Københavns Kommunehospital, R. af Dbg., Søn af Grosserer W. E. Israel og Hustru Adeline Rosenthal.

(f Ludvig Kierulff, f. Slagelse 4. Novbr. 1864, Læge i Chicago.

e) Bolette Kierulff, døbt Slagelse 1. Oktbr. 1783, død 13. Novbr. 1845, gift 1810 med Hans Henrik August, Greve af Platen-Hallermund, f. København 16. Maj 1787, død 4. Juni 1842, Løjtnant, Postmester i Ros- kilde, Søn af Generalmajor Henr. Ludv. Joakim Greve af Platen-Hallermund og Anna Dorthea Al- strup. 5 Børn.

2) Dortea Kierulff, døbt Marstal 25. Juni 1752, død 17. Juni 1788, begr. Slagelse 20. Juni, gift Slagelse 16. Febr. 1780 med Ole Beyerholm, døbt Slagelse 10. Oktbr. 1751, død København 4. April 1807, Student 1773, Skoleholder ved Holmen i København; gift II 1792 med Marie Sofie Frederikke .................. f. Rendsborg 1764, død 1841. 1 Datter.

3) Holger Kierulff, f. Marstal 17. Marts 1755, blev 1780 Student fra Slagelse, 1784 Kand. theol., 1786 res. Ka-

18*

274

pellan til Viborg Graabrødre Kirke og 1792 Sognepræst til Balling og Volling, i hvilket Embede han døde 15. Maj 1825. Gift med Maren Holm, f. o. 1767, død Hem 25. Marts 1831. Børn: a) Peter Kierulff, f. Viborg 11. Aug. 1788, død Hem 17.

Decbr. 1859; var blind siden sin spæde Barndom, »for det meste vanvittig i en stundom til Afsindighed grændsende Grad og beladt med jævnlige Slagtilfælde« (Skiftet efter Moderen). Havde Ophold hos sin gifte Søster.

b) Caroline Kirstine Kierulff, f. Viborg i Aug. 1791, død Hem 11. Febr. 1865, ugift, boede hos sin gifte Søster.

c) Dortea Kierulff, f. Viborg 11. Septbr. 1793, død Hem 19. Novbr. 1868, gift Hem 28. Jan. 1832 med Christen Christensen Damgaard, f. o. 1796, død 23. April 1861, Gaardejer i Hem.

d) Christian Frederik Kierulff, f. Balling 11. Aug. 1796, død Balling 28. Febr. 1842, 1821 Skolelærer og Kirke- sanger i Balling, gift . . . . . . . . . . . . . . med Inger Peders- datter, f. o. 1790, død Balling 23. Oktbr. 1855. Børn: (1 Holger Christiansen Kierulff, f. Balling 26. Oktbr.

1822, død Balling 15. Oktbr. 1879, Gaardejer og Købmand i Balling, gift Balling 8. April 1856 med Mariane Sørensen. Børn: (a Christian Holgersen Kierulff, f. Balling 4. Juli

1856, død s. St. 24. Juli 1856. (b Christian Frederik Kierulff, f. Balling 19. Decbr.

1857, Bolsmand i Vejby Sogn, gift 30. Marts 1894 med Kirstine Kristensen, f. Rødding 4. Novbr. 1859. Børn: (1)Maren Christiansen Kierulff, f. 17. Oktbr. 1894. (2)Holger Christiansen Kierulff, f. 20. Juni 1896. (3)Marie Christiansen Kierulff, f. 12. Oktbr. 1898. (4)Kristine Christiansen Kierulff, f. 4. Marts 1900.

(c Inger Kathrine Kierulff, f. Balling 7. Septbr. 1860, død 20. Febr. 1861.

(d Inger Kathrine Kierulff, f. Balling 10. Marts 1862, gift 13. Maj 1890 med Andreas Sørensen Løth, f. 2. Maj 1857, Gaardejer i Balling.

(e Søren Kierulff, f. Balling 10. Septbr. 1864, Gaard- ejer i Balling, gift i Oddense 17. Oktbr. 1894 med Maren Iversen, f. Oddense 28. Oktbr. 1875. Børn:

275

(1) Olga Marie Kierulff, f. 30. Oktbr. 1894, (2) Holger Kristian Kierulff, f. 11. Maj 1896. (3)Jens Kristian Kierulff, f. 16. Aug. 1897. (4)Magnus Kierulff, f. 23. Juli 1901. (5)Niels Kierulff, f. 10. Juli 1903. (6)Marie Anna Kierulff, f. 11. April 1907. (7)Johannes Kierulff, f. 26. Juni 1911.

(2 Mathilde Kierulff, f. Balling 4. Oktbr. 1825, død 3. Febr. 1895, gift Balling 3. Maj 1860 med Jacob Olesen, f. 1825, død 17. Juli 1884, Gaardejer i Øxenvad i Dølby.

4) Charlotte Amalie Kierulff, døbt Marstal 13. S. e. Tr. 1758, død 12. Novbr. 1830, gift i Lynge 18. Maj 1787 med Otto Lütken, f. 1761, død 13. Septbr. 1831, først Skole- holder i Slagelse, derefter 1789-1820 Degn i Tjustrup. Om ham henvises til Anders Petersens Sjællands Stifts Degnehistorie S. 159, hvor hans Drikfældighed omtales.

5) Mikael Peter Kierulff, døbt Bjergby 10. Septbr. 1761, død før 1829, Student 1785, privat dimit., Skolelærer i Braaby ved Sorø. Gift med Karen Jensdatter, f. 1766, død Sla- gelse 24. Decbr. 1829. Børn: a) Arnt Peter Kierulff, f. (ikke i Slagelse) 1791, død Sla-

gelse 18. Novbr. 1835, Købmand i Slagelse. Gift Slagelse 22. Oktbr. 1830 med Birgitte Charlotte Byberg, f. paa Mørup 28. April 1797, død Slagelse 3. Septbr. 1877, gift II 3. Novbr. 1845 med Farver Clemens Ul- rik Ravn i Slagelse.

b) Frederik Kierulff, f. . . . . . . . . . . . . . . . . Septbr. 1794, død Ringsted 4. Maj 1835,. Købmand i Ringsted. Gift Slagelse 23. Oktbr. 1830 med Anne Dortea Tønnesen, døbt St. Hans K., Odense, 28. Marts 1798, død efter 1845. Ernærede sig efter Mandens Død af at sy Kaskjetter. Børn: (1 Louise Frederikke Caroline Kierulff, f. København

1. Marts 1825, døbt Trinit., levede i Ringsted 1861, ses ikke at være død der.

(2 Ludvig Kierulff, f. Slagelse 4. Juli 1830, død Ring- sted 11. Decbr. 1830.

(3 Christiane Birgitte Kierulff, f. Ringsted 22. Decbr. 1831, levede 1861 i Ringsted, ses ikke at være død der.

_______________

276

Det 18. hæfte indeholder 3 blanke unummererede sider.

The 18th instalment contains 3 blank unnumbered pages

277

ØSTBJERGLINIEN.

Else Pedersdatter Kjærulf, f. 15.., død o. 1600, Datter af Peder Kjærulf i Ø. Halne og Karen Bertelsdatter, se de ældste Led, S. 191. Gift I med Jørgen Jørgensen i Østbjerg i Hammer S. (Kjær Herred), f. 15.., død 15.. Gift II med Niels Mogen- sen i Østbjerg, der endnu nævnes 1608, 1617 og 16202. I før- ste Ægteskab skal hun ifølge Peder Dyrskjøt have haft 5 Børn og i andet 6. Vi kender ikke tilfulde Børnenes Rækkefølge og heller ikke mere end 10 af dem, hvorfor den Orden, i hvilken de nævnes nedenfor, er noget vilkaarlig. 1670 lovbød og solgte Else Pedersdatters Arvinger 1 Tønde Bondeskyld i Herredsfoged Morten Laursen Kjærulfs Gaard i Ø. Halne3, og da nævnes kun 10 Børn. A. Jørgen Jørgensen Kjærulf, f. i Østbjerg 15. ., død o. 1650, var

Fæster af det halve af Gaarden Gjettrup i Ulsted Sogn og lod 1631 tage Syn over Ulsted Kirke4, nævnes 1645 som Fæster i Gjettrup, men omtales 1651 som død uden Livs- arvinger5.

B. Maren Jørgensdatter Kjærulf, f. i Østbjerg 15 . ., d. 16 . ., var vist gift og boede i Ferslev Sogn i Himmerland.

C. Jens Jørgensen Kjærulf, f. i Østbjerg 15. ., død o. 1665, boede 1610 og 12 i Østbjerg, men 1627 i Ø. Gjerndrup i Ø. Brøn- derslev Sogn.6, og her nævnes han ligeledes i Ekstraskat- mandtallene 1630—327 og i Mandtal til Penge- og Kornskat- ten 1654 samt til Havreskatten 1657. Han var gift med . . . . . . . . . . . . . . . . Pedersdatter, Datter af Peder Jensen (Mørk?) og Gjertrud Sørensdatter Kjærulf i Røgelhede i Hellevad Sogn (se Holte t l in ien), og han var saaledes Svoger til Peder

1Jvf. Universitetsbibl. Additamenta 117 in fol. 2 Mandtal i Aalborghus Læns Regnsk. 3 Kjær H. Tgb. 1670 5/7. 4 Kjær H. Tgb. 1631, fol. 56 b. 5 a. St. 1651, fol. 4 a. 6 Kjær H. Tgb. 1632 24/1 Gandrup = Gjerndrup. 7 Aastrup Læn.

19

278

Jensen Kjærulf i Kornumgaard, Bagge Nielsen Kjærulf af Kornumgaard og sin Broder Peder Jørgensen Kjærulf i Ag- drup. Hans Børn maa formodes at være: 1. Jørgen Jensen (Kjærulf), f. 1632, begr. Ø. Brønderslev 16.

Maj 1670, 384/12 Aar, der kaldes »af Ø. Gierndrup«1 2. Else Jensdatter (Kjærulf), f. 16 . ., død . . . . . . . . . Gift med

Peder Rasmussen i Jetsmark, hvor Jens Kjærulf 3. Marts 1652 var Fadder ved et Barns Daab2.

3. Peder Jensen Kjærulf, f. 1640, begr. Ø. Brønderslev 18. Okt. 1728 (88 Aar). Boede i Ø. Gjerndrup. Han forekommer meget ofte i Tingbøgerne, Kirkebøger m. v. og kaldes tit »velfornemme« Mand; han var da ogsaa nok en ret vel- stillet Mand, hvilket bl. a. fremgaar af, at den forarmede Adelsmand Albret Bille til Langholt 1685 udstedte Pante- brev til ham paa 300 Rdl.3 Han og hans Hustru var ofte Faddere hos Palle Christensen paa Skaarupgaard. I Marts 1682 ægtede han i Ø. Brønderslev »gudelskende« Maren Pedersdatter Brøndislund, f. 1653, begr. Ø. Brønderslev 25. Maj 1723 (70 Aar), Datter af Præsten Peder Brøndlund i Ø. Brønderslev. Ægteparret havde ingen Børn, og 7. Jan. 1696 gjorde de Testamente, at da de ingen Livsarvinger havde eller ventede at faa, skulde den længstlevende hensidde i uskiftet Bo. Testamentet fik kgl. Konfirmation 15. Febr. 16964.

1713 havde Peder Kjærulf og Hustru Besøg af deres Venner, Præsten i Tolstrup-Stenum Niels Iversen og hans Hustru Katrine Jensdatter, og Præstekonen fra Tolstrup fødte da i Ø. Gjerndrup en Datter, som blev døbt i Ø Brønderslev S.

4. Maren Jensdatter Kjærulf, f. 1633, død paa Eget i Skjærum Sogn 1695, begr. 12. Decbr. (62 Aar), havde antagel ig i Ægteskab med en, Jens . . . . . . . . . . . . . . . . . nedennævnte Søn og Datter: a. Jens Jensen Kjærulf, f. o. 1675, død 12. Aug. 1740

Ugift. Han kom som ungt Menneske paa Aalborg Stift- amtskontor, hvor han senere var Fuldmægtig. Af Dan- ske Kancellis Gratialprotokol ses, at han 1717 eller 1718

1 Ø. Brønderslev Kbg. 2 Jetsmark Kbg. 3 Landst. S. & Pb. 1684-86, fol. 158. 4 Jydske Reg. 15/1696.

279

søgte om at blive Landstingskriver i Viborg, og han skrev da, at han i 23 Aar har tjent Stiftamtmand Bar- tholin og efter ham Stiftamtmand Gersdorph, hvem han endnu tjente som Fuldmægtig. Han fik dog ikke Stil- lingen. 1720 købte han af Overkøbmand Niels Peder- sen Kjærulf i Aalborg, der kalder ham sin Fætter, dennes Gaard ved Østeraa, men solgte den igen 17261. Senere var han Fuldmægtig hos Kammerraad Hauch paa Aalborg Amtstue eller var maaske snarere Fuld- mægtig baade hos Stiftamtmanden og Amtsforvalteren, der begge residerede paa Aalborg Slot. Han efterlod sig ved sin Død en Del latinske, tyske og danske Bøger, tildels af historisk og religiøse Indhold, og han arvedes af sin eneste Søsters Børn2. De sidste Aar tilbragte han vist hos Søstersønnen paa Odden.

b. Anne Jensdatter Kjærulf, f. o. 1670, død efter 1716, begravet i Elling Kirke. Hendes Mand blev hensiddende i uskiftet Bo. Gift, med Palle Christensen, f. 16 . ., død paa Stensbæk i Bindslev S. 16. Aug. 1746 begravet i Elling Kirke, hvor det var hans Ønske, at der maatte blive lagt en Gravsten over ham og Hustru, men en saadan, findes ikke nu. Palle Christensen boede i Slut- ningen af det 17. Aarh. i Tolne. Sogn, hvor han var Forpagter paa Skaarupgaard, senere (1700 og 1712) var han Forpagter paa Lerbæk i Elling Sogn og sidst paa N. Elkjær i Tversted S., men i sin sidste Tid opholdt han sig hos sin Søn paa Stensbæk3. Palle Christensens Børn, hvis Rækkefølge ikke helt kendes, antog Navnet Kjærulf, og de vare følgende: 1) Christen Pallesen Kjærulf, f. 16 . ., død 17. ., Forvalter

paa Stensbæk 1743, levede 1746 og er maaske den Christian Kjærulf, der 1757 var paa Dronninglund og som 1759 var Foged paa Aas i Taars S.4 Gift med . . . . . . . . . . . . . . . . Barn: a) Cathrine Kjærulf, døbt Bindslev Dom. Quinquag. 1743.

2) Maren Pallesdatter Kjærulf, døbt Tolne 18. S. eft. Tr. 1696, død 17. ., var 1742 gift med Peder Christoffersen Bidstrup i Guddum Mølle paa Sjælland.

1 Aalborg Pantebog 1720, fol. 92 og 1726, fol. 321. 2 Aalborghus Amts Skiftebreve Nr. 101. 3 Aalborghus Amts Skiftebreve Nr. 144. 4 Dr.lund Kbg. Bl. 42 og Aas Skiftepr. 1759 31/10.

19*

280

3) Karen Pallesdatter Kjærulf, døbt Tolne 2. S. i. Fasten 1698, død 14. Juni 17281, gift med Henrik Himmerig, Forpagter paa Skaarupgaard.

4) Jens Pallesen Kjærulf, døbt Tolne 2. Aug. 1699, begr. Hornum 20. Jan. 1736, Student fra Sæby 1718, Kand. theol. 1720, Præst i Sønderup-Suldrup 1726 og i Ø. Hornum 1732. Gift med Christence Palæmonsdatter Laurberg, Datter af Borgmester L. i Korsør. Børn: a) Jens Pallesen Kjærulf, daabskonfirm. i Ø. Hornum

5. April 1736. 5) Johanne Pallesdatter Kjærulf, f. 17 . ., død 17 . . Gift I

Peder Jensen Brøndlund, f. Ø. Brønderslev 1695, død Ulsted 1732, begr. 11. Novbr. Gift II Peder Jensen Esbak, f. Hjøring 1702, død Ulsted 1745, begr. 31. Maj, begge Sognepræster i Ulsted.

6) Jørgen Pallesen Kjærulf, f. paa Lerbæk 2. Decbr. 1705, død paa Stensbæk 22. Febr. 1783. Var først Gehej- meraad Plessens, Forvalter ved Odden og Stensbæk Godser i 10 Aar (1730—1740), og forpagtede derefter Odden af Grev Rantzau. Da Greven 1743 solgte Gaarden, købte Kjærulf Stensbæk i Bindslev Sogn, en Gaard, der da stod for 24 Tdr. Hk. med Tiender 34 Tdr. Hk. og Bøndergods 204 Tdr. Hk., og han besad den derefter til sin Død2. 1747 klagede Kjærulf over, at han i 2 Aar har maattet holde 120 Stk. Øxne opstaldede, fordi der paa Grund af Kvægpest ingen Opkøbere kom. Skal han endnu en Vinter have Kreaturerne staaende, vil det blive ham til største Ruin, og han faar derfor 23. Oktbr. Tilladelse til at maatte udskibe dem direkte til Kbh. uanset Forbudet af 12. Maj 1747. [Rentek. Resol.protokol 1747 Nr. 258]. 21. Oktbr. 1735 ægtede han Maren Jørgensdat- ter Braegaard, f. i Rodskov Mølle, Aarhus Stift, 8. Marts 1698, død Stensbæk 22. Aug. 1785, »hendes Fraskillelse herfra var særdeles opbyggelig, sagte og salig«3. Ægteparret havde to Børn: a) Søn, død ung. b) Anne Jørgensdatter Kjærulf, f. 1740 (ikke døbt i

1 Aalborghus. Amts Skiftebreve Nr. 49. 2 Jvf. Jydske Saml. 3. . III. 509 og »Maanedlige Tillæg til Jydske Efterretninger« for Februar 1783. 3Jydske Efterretninger 26/8 1785.

281

Mygdal eller Bindslev), død efter 1806, gift 1762 med Kommerceraad Jens Jacobsen Berg, f. . . . . . . . . , død 1790, Ejer af Kjærsgaard. i Tornby Sogn og Søn af Jakob Berg til Boller og Johanne Marie Werchmester.

7) Ellen Pallesdatter Kjærulf, f. 17. ., opholdt sig formodentlig paa Fuglsig, begr. Hjøring St. Olai 23. Juli 1759; intet Skifte.

8) Anne Pallesdatter Kjærulf, f. 5. Maj 1714, død paa Es- kjær i Mosbjerg Sogn 17. Juni 17411. Gift . . . . med Jens Andersen Sand, f. 1698, død 1770, begr. 15. Okt., Forpagter paa Eskjær og 1742 Ejer af Fuglsig i Hjør- ing St. Olai. [En Søn af dette Ægtepar – Jens Kjærulf Sand - var gift med Margrete Dorthea Kjæ- rulf af Sindal Astrup, se Nørholmlin ien S. 136].

9) Margrete Pallesdatter Kjærulf, f. o. 1717, død paa Hirts- holmene 27. Oktbr. 17692, gift paa Odden i Mygdal 26. Maj 1745 med daværende Forpagter af Odden, senere Ejer af Hirtsholmene Hans Eifler, f. o. 1698, død paa Hirtsholmene 4. April 17783.

D. Peder Jørgensen Kjærulf var født i Østbjerg o. 1578 og døde paa Agdrup i Sulsted Sogn 1659, begravet 28. Septbr., 81 Aar gl. Agdrup i Sulsted Sogn var 1589 forlænet til Gjertrud Reinholds i Aalborg, men blev 6. Juni nævnte Aar forlænet til Predbjørn Gyldenstjærne, Lænsmand paa Aastrup, og skulde bruges under Aastrup Læn4. I Jordebogen over Aalborghus Læn 1631—32 o. flg. staar Peder Jørgensen Kjærulf som Bruger af Gaarden, og den stod for en Skyld af 2 Tdr. Byg, 1 Fdg. Smør, 1 Svin og 6 Hestes Gæsteri; 1665 blev Gaarden udlagt fra Kronen til Eiler Holck til S. Elkjær for en Fordring. Peder Kjærulf nævnes ogsaa i Agdrup under Kejserkrigen5, og 1645 var han Kirkeværge for Sulsted Kirke6. Af Jens Høg til Vang, der paa sin Egn synes at have orga- niseret Modstanden mod Svenskerne i Jan. 1644, ses Peder Kjærulf da at have laant en Bøsse7, men om han selv har deltaget i Slaget ved Sundby, der endte med saa stort et Nederlag for de vendsysselske Bønder, vides ikke. Han var gift med Maren Pedersdatter, f. o. 1595, begr. Sulsted 30. Maj

1 Aalbh. Amts Skiftebr. Nr. 106. 2 Aalborghus Amts Skiftebr. Nr. 443. 3 Do. Nr. 654. 4 Kancelliets Brb. 5 Kjær H. Tgb. 2. Juli 1633. 6 a. St. 17. Maj 1645. 7 Jydske Saml. 4. I. 51.

282

1659, 64 Aar, Datter af Peder Jensen (Mørk,?) i Røgelhede i Hellevad Sogn og Gjertrud Sørensdatter Kjærulf (se Holte t- l in ien). Ægteparret havde mindst 7 Børn: 1. Jørgen Pedersen Kjærulf, f. 162. ., død 1673, begr. 18. Aug.,

boede i Kinderup i Horsens Sogn (Kjær H.) og var 1673 Fadder i Hellevad Kirke. Han var Værge for sin Søster Gjertruds to Døtre o. 1670. Gift (før 1658) med Johanne Poulsdatter, f. 1631, død 1718, begr. Horsens (Kjær H.) 11. Febr. (87 Aar), maaske Datter af Poul Madsen i Grindsted (Hammer S.) Hun ægtede 1674, 16. S. e. Tr., Peder Chri- stensen i Kinderup. Vi kender vist ikke alle Jørgen Kjær- ulfs Børn, da hans Ægteskab fandt Sted før Kirkebogens Begyndelse; men i Kirkebogen findes følgende: a. Et Barn, begravet i Horsens 6. Aug. 1558. b. Maren Jørgensdatter Kjærulf, døbt i Horsens 6. S. e. Tr.

1659, gift i Horsens 16. S. e. Tr. 1674 med Christen Jensen i Horsens1.

c. Else Jørgensdatter Kjærulf, døbt i Horsens 1662, begr. 1. April 1663.

d. Else Jørgensdatter Kjærulf, døbt i Horsens 4. S. i Fasten 1664.

e. Gjertrud Jørgensdatter Kjærulf, døbt i Horsens 5. S. i Fa- sten 1667, gift Horsens 16. Novbr. 1684 med Thomas Larsen i Grindsted.

Blandt Jørgen Kjærulfs Børn fødte før Kirkebogens Begyndelse var muligt:

f. Jens Jørgensen Kjærulf, f. 165. ., død i Viborg 1729, begr. Søndre Sogn 15. Marts. Var 1682 Konduktør ved Land- maalingen, hvilket han anførte til sin Anbefaling, da han søgte Herredsfogedembedet i Ulfborg Herred2, til hvilket han blev udnævnt 4. Novbr. 1682. Ogsaa som Foged anvendtes han i Landmaalingskommissionen, og Herredsfogedembedet blev derfor 11. Marts 1684 besat med en anden, hvorefter Kjærulf 26. Septbr. 1685 fik Bestalling som Byfoged i Skive i Stedet for Jens Find- sen, der ved Højesteretsdom blev dømt fra Embedet3. 19. Decbr. 1685 fik Kjærulf endvidere Bevilling til at oppebære Forseglingspengene ved Bytinget, og 17. Septbr. 1687 fik han efter kongelig Befaling 20 Rdl. aarlig af de uvisse Indtægter.

1 Se Side 287. 2 Ansøgningen i Rigsarkivet. 3 Jydske Reg. Nr. 100.

283

Hans Virksomhed i Skive blev dog hverken lang eller heldig; han kom straks i Strid med flere af Bor- gerne, saaledes med den »latinske Skolemester«, hvem han 1688 beskyldte for Snyderi. i Henseende til Kop- skatten,, hvilket resulterede i en Dom af 11. Jan. 1689, der gik Kjærulf imod. Ligeledes stod han paa en daar- lig Fod med Konsumtionsforpagteren i Skive, hvorom nedenstaaende Klage vidner: [Danske Kancellis hen- lagte Sager 1687, Nr. 4].

Velædle og Velb. Hr. Etads- og Cancellie Raad Schiøller, gode fromme Patron!

Saasom jeg daglig lider stor Fortræd og Ofverløb af ge- mæene Almue med Klagemaalet over den Consumptionsfor pagter her i Byen og hans Folk, som hel ilde begægner sig imod Folk og uden billig Aarsag tager Varerne fra Folk med sær Tracter og finantzeri, som det skulle være Ret, slaar og handler ilde med dem, som med mange skriftlig Klager og Tingsvinde er at bevise (om begieris), og som jeg sligt ej bør at fordrage efter mit Embedes Pligt, da maa jeg idelig have Strid med hannem imod min Villie, thi der er ingen Omven- delse hos hannem med gode, at han vil straffe sine Folk nogensinde for, hvis Ulempe de begaar, men det (er) it gl. Ord- sprog: Det var med Vilje gjort, de Siver bandt, hvilket giver mig Aarsag, at jeg maa begjære af min fromme Patron, at han vil forhjelpe mig hos Oberrentemester, at jeg kunde faa Con- sumptionen i Forpagtning, naar denne hans Aar er ude, og jeg maatte strax faa Forpagtningsbrev derpaa. Jeg kan forskaffe en af de aller sufficianteste Mænd her i Byen til at cavere, som gjør Leverands til Kongen aarlig for nogle Tusinde Daler. Hans Navn er Søren Jeberg. Jeg vilde gierne ønske engang den Fortræd at qvit vorde, og derfor vil give 20 Rixdr. aarlig mere end han. Jeg formoder min fromme Herre behjelper mig derudi. Denne og andre saa store Umage kan jeg ej betale, men for Resten skal jeg med Guds Hjelp erkjende det engang saa taknemmelig, at min fromme Herre skal være tilfreds med mig. Hosføjede Supplication, angaaende den Bonde- jord som min Formand og uden byes, bruger, tviller jeg ej om, at han mig jo behjelper, at jeg det nyder, thi det er en billig Ting og kan ikke med nogen Føje disputeres. Jeg agter mig over til Kjøbenhavn, vil Gud, saa snart Jeg faar Ende paa en Commission, hvorudi jeg med Knud Lang og flere skal være Commissarie paa en Revidering imellem forrige Borg- mester og Raad og en Umyndig hendes Formynder her i Byen. Jeg takker fromme Herre for hans gode Tilsagn ved sin Tje- neres Skrivelse. Gud skal det viselig belønne og jeg forbliver til Døden

Hr. Etads Raads troe forbudne skyldigste Tiennere, Schive d. 29. October 1687. J . K ie ru l ff .

284

Under Klagen findes et lille Laksegl, hvori et Skjold med en springende Ulv i, kronet af en Hjelm med en halv Ulv paa, samt derunder Bogstaverne J. K.

Maaske var det denne daarlige Forligelse med Bor- gerskabet, der gav Anledning til, at en Christen Jensen 3. Jan. 1688 udnævntes til Underfoged. Samme Aar gav Jens Kjærulf Møde paa Salling Herredsting for at kræve en Aalborgkøbmand straffet for uberettiget Han- del i Skive Bys Omegn, hvilket dog ikke lykkedes; under denne Proces nævnes ogsaa hans Hustru1. Da han 1688 blev Uven med Købmand Lauritz Winde i Skive, hvem han gennempryglede »offentlig paa Kongens Adel- gade« og »med Hug og Slag udi Næse og Mund med sin Næve trakterede«, blev det hans Ulykke; thi ved Højesteretsdom af 14. Oktbr. 1689, der dog var betydelig mildere end Bytingsdommen, blev han dømt fra Em- bedet og skulde betale Winde 20 Rdl. i Omkostninger. Af Procesakterne ses, at Kjærulf efter at have pryglet Købmanden havde forfulgt ham med dragen Kaarde, saa Winde maatte flygte ind til Niels Povlsen Skippers, »hvor Byfogden ydermere haver søgt efter hannem, des- ligest truet og undsagt hannem med Ulykke og skjældet hannem for en Skjælm«. Kjærulf søgte at undskylde sig med, at han den nævnte Dag — 16. Juli 1688 — »formedelst en Mands Besøgelse var noget beskjænket«, men det kunde dog ikke redde ham, og Højesteret fandt, at det var bedst, »at Byen blev skilt ved ham«.

Allerede 2. April 1689 var Poul Fabricius bleven udnævnt til Kjærulfs Efterfølger, og han skriver 4. April 1691 om Byens Regnskaber: »Det vilde blive alt for vidt- løftig at beskrive, hvad Fortræd jeg havde med Kjærulf, inden jeg kunde bringe ham til at levere Byens Breve fra sig, og der, jeg fik dem, var der sandelig ikke ét, som Byen kunde have Nytte af, saaledes ere de distra- herede og forødede. Og saa forsikret var han, at nyde Bestillingen igjen hos Hans kgl. Majestæt.« 23. Decbr. 1691 skriver Fabricius atter om Kjærulf, der blev dømt fra Bestallingen »for hans slette Forhold« »og kom ikke igjen, efterlod ej heller ringeste Tøddel, Byen eller mig

1 Jakob Lykke: Fra Tinghøjen, i Skive og Omegns hist. Aarbog I, 88-90.

285

hans Efterkommer til Gode eller Forsvar mod paakom- mende Viderværdigheder«. 13. Novbr. 1697 skriver Rentekammeret, at hverken Kjærulf eller hans Formand har været at formaa til at aflægge Byens Regnskaber1.

Efter 1689 at være bleven dømt fra Bestillingen i Skive blev Jens Kjærulf Foged paa N. Vosborg, thi det er vist ham, der 1692 optraadte paa Rysensten Birke- ting i en Sag mod Præsten Jacob Andersen i Husby. Efter at Fogden havde fremsat sine Klagemaal, svarede Præsten: »Han skulde hellere tie stille, han har ingen Ære at tale med, da han ej har betalt hans voldsbøder«2. Hvor længe han var paa Vosborg, er ikke oplyst, men det er utvivlsomt ogsaa ham, der 19. Juni 1697 fra Ringkøbing indsendte Ansøgning til Rentekammeret om at faa Gaarden Kjelstrup i Faster Sogn, Bølling Herred, til Foræring. Gaarden havde da staaet øde i henved 40 Aar — siden sidste Svenskekrig — og havde flere Gange været stillet til Auktion, uden at nogen havde villet byde paa den; den havde været lagt til Herreds- fogedbestillingen i Bølling Herred; men Herredsfogden havde bedt sig fri for den, da den ikke kunde være ham til nogen Nytte. Efter kongelig Resolution af 2. Novbr. 1697 udstedtes der 6. Novbr. s. A. Skøde paa Gaarden til Jens Kjærulf, imod at han fra Nytaar af betalte Skatter af den; han havde ansøgt om Skatte- frihed i 3 Aar. Da Gaarden stod for 9 Tønder Hart- korn, var det altsaa en ret anselig Landejendom, men den har vel været i alle Maader forsømt og formodentlig blottet for Bygninger3. Faster Sogns Kirkebog haves fra 1702, men deri er intet Spor fundet af Kjærulf, saa det er maaske tvivlsomt, om han overhovedet er kommen til Kjelstrup.

I Ansøgningen siger han, at han har været kongelig Skibsskriver og Landmaaler, men nu var uden virkelig Tjeneste, og han havde jo heller ikke særlig Anledning til at bringe i Erindring, at kan havde været Byfoged i Skive.

Hvorledes det er gaaet med hans Besiddelse af Kjel-

1 Uddrag af Skive Tingbøger, Højesteretsarkiv m. m. ved Jeppe Aakjær. 2 Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred S. 145. 3 Rentekammerets Expeditionsprotokol 24, fol. 605. Skjødebog for Ribe Stift Litr. D. 1696-98, Bl. 159 [Rigsarkivet).

286

strup, er ikke oplyst; men sandsynligvis er det denne omtumlede Jens Kjærulf, der ca. 1697 nedsatte sig som Prokurator i Viborg og 1703 søgte om Exspektance paa Herredsfogderiet i Ulfborg og Hind eller ogsaa i Ham- merum Herred, hvilket afsloges1. 1705 søgte han Dan- ske Kancelli om kongelig Konfirmation paa Viborg Ma- gistrats Bestalling for ham som Byens Prokurator samt paa at faa denne Bestalling udvidet til at omfatte alle Over- og Underretter i Jylland, og 28. Novbr. 1705 med- deltes der ham kongelig Bevilling til som Prokurator at betjene Godtfolk i deres Sager for alle Ober- og Under- retter i Jylland2. 1722 eller 1723 søgte han om By- fogedembedet i Lemvig og angiver da, at han i 26 Aar har været Prokurator i Viborg, men han opnaaede ikke at komme i Betragtning, og han maa jo ogsaa da have været en ret gammel Mand3. 12. Juni 1716 blev han i Viborg Sønder Sogn publice absolv. for Overtrædelse af det 3. Bud.

Vi har foran hørt, at han var gift, medens han boede i Skive, men hans Hustrus Navn kjendes ikke. Hun maa antagelig være død, thi det er sikkert ham, der 7. April 1717 i Færgehuset i Asmild Sogn ægtede Karen Lauridsdatter Blytækker. Han kaldes da Jens Jør- gensen Kjærulf, og det er den eneste Gang, hans Patro- nym er fundet. Sandsynligheden for, at Prokurator Jens Kjærulf er identisk med denne Jens Jørgensen Kjærulf, bestyrkes ved, at Prokuratoren det følgende Aar faar en Datter døbt i Viborg. Noget Skifte efter ham er ikke fundet, og det vides heller ikke, hvor mange Børn han havde i første Ægteskab. Ogsaa i Viborg viste hans gamle Stridslyst sig, og 1707 klagede han til Kongen over, at den nye Magistrat i Viborg havde frataget ham hans Stolestade i Kirken og givet det til en Trækræmmer, uagtet han havde købt det. Det var derefter kommet til Proces mellem ham og Magistraten, og han ansøger nu om, at den gamle Magistrat maa blive beskikket til at dømme i Sagen, da han ikke mente, at den nye var kompetent til at dømme i sin egen Sag. Dette bevilges4. Børn:

1 Supplikpr. 1703. C. 138. 2 Danske Kancellies Supplikpr. og Jydske Registre. 3 Danske Kancellis Gratialprotokol. 4 Danske Kancellis Supplikpr. 1707, A, 386. 286.

287

1) Caspar Kjærulf, f. Skive 25. Jan. 1689, Student Viborg 1713, Kand. theol. med laud. til Attestats og Dimis 1715; er maaske den Jesper Kjærulf, der fra 16. Oktbr. 1716 til 1720 var Auditør ved 1. jydske nationale Rytterregiment1. Søgte 1719 Præsteembedet i Slots Bjergby-Sludstrup og fik Attest af Præsten i Sørbymagle, Mag. Hansen, for at være »en skikkelig, ædru og flittig Person«2. Fik ikke Embedet, men blev 1721 kongelig dansk Skoleholder i Skanderborg. Søgte 1724 Embedet som Kapellan ved Vor Frue Kirke i Aarhus og 1733—34 om Exspektance paa Blegind-Hørning Kald og derefter Dollerup-Finderup- Ravnstrup Præsteembede, alt dog uden Held. Hans Død er ikke funden, men 14. Novbr. 1738 døde hans Hustru i Skanderborg, 60 Aar gl., og 16. Juli 1739 ægtede han dernæst i Skanderborg Gude Katrine Jens- datter. En Claus Kjærulf søgte 1743 Embedet som Portner ved Kolding Sønderport og beklagede sin fattige Tilstand med Hustru og 4 Børn3, og maaske hed han Claus Casper K. ; thi 1730 nævnes en Claus Kjærulf som Skoleholder ved Skanderborg og som gift med Marie Kirstine Bering, Datter af Pastor Peder Pedersen Bering i Nebsager. Hun eller hendes Børn arvede 300 Slettedaler efter Borgmester i Horsens Claus Cordtsens Hustru, Margrete Pedersdatter Bering, der var hendes Faster. [Horsens Bytingsprotokol 1732, fol. 234 ff.]

2) Dorthea Kjærulf, døbt Viborg, Graabrødre, 16. Septbr. 1718, maaske gift med Mathias Knudsen Keie, Skole- holder i Ravnkilde under Nørlund, død 17604.

3) Johanne Marie Kjærulf, døbt Viborg, Graabrødre, 11. April 1721, begr. 7. Juni 1721.

Den foran S. 282 under b. nævnte Maren Jørgens-

datter Kjærulf havde i Ægteskabet med Christen Jen- sen i Horsens en Søn, som førte Kjærulfnavnet videre, nemlig: 1) Jørgen Christensen (Kjærulf), døbt i Horsens 11. Febr.

1683, begr. Ørum 30. Oktbr. 1761, boede i Kjælling-

1 Hirsch. 2 Danske Kancellis Gratialprotokol 3 Rentek. Rel. og Resol. Pr. 3/7 1743 Nr. 171. 4 Skifte 11/3 1760, Nørlund.

288

bro i Ørum Sogn, hvorfor Børnene snart kaldes Kjæl- lingbro og snart Kjærulf. Han blev gift I 3. S. efter Epiph. 1706 i Ørum med Johanne Rasmusdatter i Kjællingbro f. o. 1672, begr. 8. Juni 1717, og der- næst ægtede han Karen Jensdatter, vist Datter af Jens Larsen i Grindsted i Hammer S.

Af første Ægteskab var der 3 Børn og af andet 6, nemlig: a) Maren Jørgensdatter, døbt Ørum 1707. b) Johanne Jørgensdatter, døbt Ørum 1714. c) Christen Jørgensen, døbt Ørum 1717, boede i lille

Kraghede i Ørum S. Af hans Børn kan nævnes: (1 Jørgen Christensen, f. 17. Marts 1747 i lille Krag-

hede, død 15. Decbr. 1804 paa Østeraagaard i Hals S., hvilken han ejede. Gift 25. Juni 1790 med Christiane Illum Klitgaard, f. S. Elkjær 28. Novbr. 1766, død 8. Decbr. 1845 i Aalborg.

(2 Peder Christensen, f. lille Kraghede 14. Jan. 1751, død som Forpagter paa Bjørum 25. Juni 1804, gift paa Vraa 21. Maj 1782 med Anne Jensdat- ter, f. Ø. Hæbbelstrup i Hallund S. 7. Maj 1753, død efter 1804.

d) Jens Jørgensen, døbt Ørum 1719, boede 1790 i Søraa i Dronninglund Sogn.

e) Johanne Jørgensdatter, døbt Ørum 1720, vist gift med Didrik Wils i Aalborg (1766).

f) Peder Jørgensen, døbt Ørum 1722, begr. N. Sund- by 26. Marts 1761, kaldte sig dels Peder Kjælling- bro og dels Peder Kjærulf. Boede i N. Sundby, nuværende Vestergade 7 (Apotheket), og var Selv- ejer og Færgeforpagter; han drev desuden Handel med Landbrugsprodukter, hvorfor Aalborg Køb- mandslav 14. Febr. 1758 fandt sig foranlediget til at klage til Øvrigheden over hans uberettigede Næ- ringsbrug1. 29. Oktbr. 1752 ægtede han i N. Sundby Johanne Pedersdatter (levede 1787) og var da 58 Aar2, Datter af Peder Madsen i Sundby. Børn: (1 Jørgen Pedersen Kjærulf, f. N. Sundby 30. Maj

1 Aalborg Købmandslavs Kopibog 1758 fol. 124 b (Ms. Nr. 226 i Aalborg Stiftsbibliotek). 2 Folketællingen.

289

1754, død paa Skanderborg Ladegaard 5. Juni 1824. var 1794 Forpagter paa Holmstrupgaard ved Aarhus og blev senere Ejer af Skanderborg Ladegaard. Gift med Mette Cathrine Poulsen. Børn: (a Maren Kjærulf, døbt Holmstrup 23. Oktbr.

1794, død Skanderborg 5. Maj 1876, gift med Gaardejer P. Jensen, Skanderborg Ladegaard.

(b Peder Kjærulf, f. Holmstrupgaard 15. Aug. 1795, død som Barn? ej død i Holmstrup indtil 1806.

(c Rasmus Kjæruff, f. Holmstrupgaard 24. Novbr. 1797, død som Barn? ej død i Holmstrup indtil 1806.

(d Johanne Clementine Pouline Kjærulf, f. Skan- derborg 10. Marts 1806.

(2 Mathias (Mads) Christian Pedersen Kjærulf, f. N. Sundby 4. Juni 1756, død i Holme 27. Juli 1834. Var 1793 Godsforvalter ved Marselisborg og boede i Holme ved Aarhus, omtales flere Gange af Portrætmaler Hansen (Clausen og Rist: Por- trætmalerens Dagbog; se Navneregistret), der af og til besøgte ham. Var Landvæsenskommissær og boede paa »Saralyst« i Holme Sogn, blev Stiftsrevisor, Krigsraad og Justitsraad. Gift med Sara Brunow, f. o. 1761, død i Holme 28., Maj 1829. Børn: (a Laurids Peter de Høye Kierulff, døbt Holme

18. Septbr. 1787, død 9 Uger gl. (b Christian Rudolf Philip Kierulff, døbt 30. Jan.

1789 i Holme, død 15. April 1840, Student Aarhus 1808, Kand. theol. 1815, Kateket i Bogense 1820 og 1830 Præst paa Fejø. Gift I med Jakobine Henriette Knorr, f. . . . . . . . . død i Jylland 17. Oktbr. 1827. Gift II i Maribo 1833 med Karen Jensine Brabrand, f. o. 1790, død Kbh. 24. April 1861 (71 Aar). Børn: (1) Sarah Marie Amalia Kierulff, f. 18. April

1818, døbt Kbh. Petri, død Dyrby ved Randers 1892, ugift.

(2) Mads Christian Georg Kierulff, f. Bogense 16. Oktbr. 1825, død Lyngby 19. Septbr.

290

1889, Stationsforstander i Lyngby 1864— 74, i Jyderup 1874-78. Gift Varde 22. Febr. 1864 med Severine Elisabeth Ingerslev, f. Sejstrup ved Ribe 22. Febr. 1843, Datter af Vejassistent Hans Peter I. og Anna Poulsen. (a) Anna Henriette Jensine Kierulff, f. Lyng-

by 8. Juni 1865, Assistent ved Stats- banerne.

(b) Marie Amalie Kierulff, f. Lyngby 13. Juli 1867, gift Lyngby 15. Juli 1891 med Vilh. Carl Johann Adolph v. Huth, f. 1. Aug. 1864, død 17,. Marts 1910, sidst Herredsfoged i Ribe Herred.

(c Anna Rebeche Kierulff, døbt Holme 15. Jan. 1790, begr. Holme 17. Jan. 1791.

(d Laurids Peter Kierulff, døbt Holme 9. Marts 1791, begr. Holme 14. Marts 1793.

(c Dorthe Øllegaard Kierulff, døbt Holme 25. Febr. 1793, død ung?

(f Laurentze Birgitte Kierulff, f. Holme 22. Aug. 1794, død efter 1869, vist gift med Hans Peter Rheinlænder, f. o. 1806, død 20. Jan. 1849, Ejer af Skanderborg Ladegaard.

(g Maren (Marie) Falk Kierulff, f. Holme 22. Novbr. 1802, død i Skanderborg 12. Septbr. 1875, ugift.

(3 Karen Pedersdatter Kjærulf, f. 8, Novbr. 1758 i N. Sundby, død 8. Febr. 1799 i Aalborg. Gift 17. Oktbr. 1783 i N. Sundby med Niels Christian Brix, f. Nørbjerg i Gjøttrup S. 20. Febr. 1757, død Aalborg 22. Febr. 1824, Købmand i Aal- borg; gift II 1799 med Cecilie Kirstine Larsen1.

(4 Anne Pedersdatter Kjærulf, f. N. Sundby 1761, var ugift 1805.

g) Maren Jørgensdatter Kjærulf, døbt Ørum 2. April 1724, død i Hals 17. Novbr. 1790, gift Ørum 11. Maj 1757 med Anders Torst, f. . . . . . . . . . . . . . . . død i Hals 18. Novbr. 17902 , begravet samme Dag som

1 Jvf. min Efterk. af Mogens Brix o. s. v. S. 61. 2 En Rasmus Torst ejede 1787 Hovgaard i Hals Sogn.

291

sin Hustru; forhen Ejer af Østeraagaard i Hals S. Ægteparret havde en Datter, Karen Marie Torst, for hvem Jens Jørgensen Kjællingbro i Søraa var Værge1.

h) Anders Jørgensen, døbt Ørum 1726. i) Jørgen Jørgensen, døbt Ørum 1730, boede 1766 i

Kjællingbro. 2. Gjertrud Pedersdatter Kjærulf, f. i Agdrup 1623, begr. N.

Sundby 5. Jan. 1693 (69 Aar, 5 Md., 11 D.), blev gift o. 1655 med Thomas Christensen Smed, f. . . . . . . . . død o. 1670, boede i N. Sundby, hvor han 1635 ægtede Maren Aagesdatter, Enke efter Delefoged. Anders Pedersen Kid, hvis iboende Bol han overtog; sandsynligvis var det den samme Ejendom, der er omtalt foran (S. 288), og den ejedes 1660 af Stadshauptmand Frederik Thuresen. Denne første Hustru døde o. 1654 og arvedes af sin Broder Lau- rids, der 18. April 1654 gav Thomas Smed Arveafkald2, saa i dette Ægteskab har der ikke været efterlevende Børn. Thomas Smed var iøvrigt en anset Mand og Værge for Sundby Kirke. 1667 var han Fadder hos Svogeren i Kin- derup. Var antagelig Forpagter af Sundby Færgebro. Da Svenskerne 1644 besatte Jylland og 18. Jan. slog Vendel- boerne ved N. Sundby, hvor de havde samlet sig for at forhindre Fjendens Overgang over den islagte Fjord, blev Thomas Christensens Hus tillige med mange fleres ruine- ret og udplyndret3.

Efter hans Død ægtede Gjertrud Kjærulf ca. 1670 Niels Christensen fra Uttrup, der boede i samme Bol i Sundby og døde før 1692. Han var Bruger af Lindholmgaard og ejede tillige en Gaard i Uttrup, som 1699 ejedes af hans Hustrus Brodersøn, Niels Pedersen Kjærulf. Ifølge Kop- skatmandtallet 1682 havde han mange Tjenestefolk og stor Besætning.

Gjertrud Pedersdatters Børn antog Navnet Kjærulf; da hun i Anledning af sit andet Giftermaal skiftede med dem, var hendes Broder Jørgen Kjærulf i Kinderup Værge for Døtrene, der da begge kaldes Maren, hvilket maa være en Fejlskrift. Børn: a. Maren Thomasdatter Kjærulf, f. N. Sundby o. 1657, død

1 Jydske Efterretninger 2/1791, Aalborghus Amts uafh. Skiftebreve Nr. 127. 2 Aalborg Tingbog. 3 Jydske Saml. 4. I. 64.

292

paa Kjølskegaard 1699, begr. Hallund 1. Decbr. s. A. 31. Marts 1693 bortforpagtede Borgmester og Raad i Aalborg Sundby Færgebro til Maren Thomasdatter i Sundby, Søster til Peder Thomsen paa Haven, for hendes Livstid, for saa vidt hun blev boende i Sundby, men skulde hun flytte bort, maatte Peder Thomsen selv eller en anden af hans Søskende, som boede i Sundby, nyde Broen1.

Maren Thomasdatter ægtede det følgende Aar sit Søskendebarn Niels Pedersen Kjærulf paa Kjølskegaard, der ses at have fortsat Fæstet af Færgebroen, skønt han ikke boede i Sundby (se senere).

b. Mette Thomasdatter Kjærulf, f. N. Sundby o. 1660, død . . . . . . . . 17 . . Gift I i Sundby 16. Juni 16862 med Jens Nielsen Schytte, f. paa Aasen i Sindal S. 26. Septbr. 1643, død der 15. April 1701 [Søn af Niels Eriksen paa Aasen, der atter var Søn af Hr. Erik Christensen Bi- strup, Præst i Sindal-Astrup]. Gift II 1. Oktbr. 1705 med Claus Svendsen Bønsdorph, f. Angel 27.Decbr. 1663, Forpagter paa Odden fra 1704, boede 1720 i Hjøring, død der 13. Marts 1722, begr. i Mygdal K. 23. Marts 1722. Claus Svendsen var først gift i 8 Uger med Vi- beke, Datter af Niels Jensen Birch, Forpagter paa Od- den og Magdalene Albrechtsdatter3. Jens Nielsen Schytte ejede en Fjerding Jord af Hjøring Bymark, hvilken Mette Thomasdatter efter hans Død solgte til sin Broder Peder Thomsen Kjærulf.4

c. Peder Thomsen Kjærulf, f. N. Sundby 9. Novbr. 1661, død paa Hjermeslevgaard 29. Aug. 1717, begravet i Tol- strup Kirke 7. Septbr., hvor der findes Epitafium over ham5. Var 1693 Forpagter paa Haven i Hørby, købte 1694 Hvilshøjgaard i Ø. Brønderslev Sogn af sin Sviger- moder og boede her i nogle Aar, ligesom han vedblev at eje Gaarden til sin Død; var i Aarene 1708-1717 Forpagter paa Hjermeslevgaard, under Stamhuset Bir- kelse. Han ejede desuden en Del Gods i Ørum Sogn og Halvdelen af Røgelhede i Hellevad S., hvilken han

1 Aalborg Raadstuekopibog 1720, fol. 517. 2 Jydske Saml. 1. V. 89 ff. 3 ? Bircherods Dagbog 1704. 4 ? Tingsvidne af Hjøring Byting 16. Septbr. 1673. Skiftebr. efter Peder Thomas Kjærulf (Aalborghus Skiftebr. Nr. 32, fol. 16). 5 Se A. Thura: Jerslev Herreds Kirker, S. 20, Anm. 1.

293

solgte 16941. 1706 tilbød Peder Thomsen Kjærulf at opbygge 2 Broer over Skarvad i Vendsyssel (Ø. Brøn- derslev S.) og 2 andre Broer kaldet Lerbæk og Gildsig Broer, som hidtil var vedligeholdte paa Kongens Be- kostning. Betingelsen herfor var, at han og hans Hu- stru i deres Livstid maatte nyde 1 Skp. Byg af hver Helgaard og 1/2 Skp. Byg af mindre Boliger (som holdt Hest og Vogn) i Herredet.

Stiftamtmanden anbefalede Sagen, saaledes at Bro- kornet skulde svares af Kjær Herred, der ikke i For- vejen svarede Brokorn.

Sagen remitteredes til Rentekammeret, »der vil have at gjøre Anstalt til, at Broerne ved Forpagtning eller paa anden Maade repareres«2.

Iblandt Bilagene til »Forstrækninger af Aalborg og Viborg Stifter 1699-1712« findes et Brev fra Peder Thomsen Kjærulf, skrevet Aar 1700 paa Hvilshøjgaard; under Brevet findes hans 8-kantede Segl med Navnet Peder Thomesen i en Kreds udenom en opspringende Ulv; det ligner noget det Segl, som førtes af Peder An- dersen Kjærulf i Knæpholt ca. 1635 (se H o l t e t l i n i e n ).

Peder Thomsen Kjærulf var Kautionist overfor Rente- kammeret med 1000 Rdl. for Zahlkasserer Poul Weyby i Christiania3 (Søn af Søren Sørensen Weyby og Karen Poulsdatter4, hvis Søster Ellen Weyby var gift (1707) med Peder Thomsens Fætter, Niels Pedersen Kjærulf i Aalborg5. Poul Weyby, der døde 1739, begik Under- slæb til et Beløb af 81,355 Daler og blev 1724 sat i Fængsel paa Akershus, hvorfra han først løslodes, da Christian 6. den 8. Juni 1733 besøgte Fængslet6. Skif- tet efter Peder Kjærulf stod paa i Aarene 1717-1723, det omfangsrige Skiftebrev findes i Aalborghus' Arkiv (Skiftebreve Nr. 32).

1688 ægtede Peder Thomsen Kjærulf paa Ormholt i Torslev S. Margrete Henriksdatter Hemmer, f. paa Knuds- eje i Skæve S. 23. Juli -1672, bisat Hjøring 23. Febr.

1 Jydske Saml. 3. III. 496. 2 Supplik Pr. 1706. A. 188. 3 Aalborghus Skifteprotokol, fol 245. 4 Norsk Tidsskr. for Genealogi, I, S. 16. 5 En anden Søster, Susanne Marie Weyby, død 1745, var gift med Ditlev Møller, Forpagter paa Kjølskegaard, senere paa Pandum. 6 Jvf. Daae: Det gamle Christiania, og E. Holm: Danmarks-Norges Historie 1720-1814, I, 307.

20

294

1756; Datter af Forpagter paa Knudseje, Henrik de Hemmer Mortensen1 og Anne Jespersdatter Hegelund2. Margrete Hemmer ægtede 2. Gang (1723) Jørgen Nielsen Birch, f. o. 1674, bisat Hjøring 15. Juni 1756, der med hende fik Hvilshøjgaard. En Sølvtallerken med Peder Thomsens og Hustrus Navne: P T S K og M H D fandtes 1717 i Boet efter Henrik Sørensen Kjærulf til Linderum- gaard3.

Ifølge Epitafiet i Tolstrup Kirke havde Peder Thom- sen Kjærulf 2 Sønner og 5 Døtre, hvoraf 1 Søn og 2 Døtre maa være døde i ung Alder. De øvrige var: 1) Gjertrud Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1690, død o. 1725,

gift med Jakob Frandsen Hjorth, Søn af Præsten Frands Hjorth i Vrensted. 1716 købte han Kjølske- gaard, senere 1725—30 Ejer af N. Ravnstrup i Ørum Sogn. Han ægtede 2. Gang 1726 i Ørum Else Ma- rie Lauridsdatter, med hvem han havde en Datter, døbt i Ørum 1730 med Navnet Gjertrud Kjærulf. Se- nere blev Hjorth Degn i Skivum og Giver og døde 1772.

2) Søren Pedersen Kjærulf, f. o. 1693, død faa Aar før Moderen, som døde 1756. Var 1720 Forpagter paa Rævkjærgaard i Aaby Sogn (Stamhuset Birkelse), men rejste kort efter til Sverige, hvor han 30. Septbr. 1721 havde Tjeneste i Norrkøping4.

3) Anne Hegelund Kjærulf, f. Hvilshøjgaard 22. Juli 1699, døbt Ø. Brønderslev 26. Juli s. A., død paa Burholt i Ø. Brønderslev S. 6. Aug. 1776. Var først trolovet med sin Slægtning Morten Clausen Kjærulf, død 1717, Forpagter paa Hammelmose5. Blev derefter 1718 gift I med Peder Ifversen, f. i Tolstrup Præstegaard 12. Jan. 1687, død paa Hammelmose 21. Juli 1729. Blev 1709 Godsforvalter ved Birkelse og 1717 For- pagter paa Hammelmose, begr. i Alstrup Kirke6. I dette Ægteskab var der 2 Sønner: Peder, f. 1725, blev Ejer af Burholt, og Niels, f. 1726, blev Ejer af Hej-

1 Søn af Raadmand i Aalborg Morten Jensen og Margrete de Hemmer Koch. 2 Gift I med Henrik de Hemmer Mortensen, d. o. 1675, gift II med Søren Pedersen Kiærulf til Ormholt, d. o. 1686, og gift III med Niels Mortensen Kjærulf til Ormholt. 3 Jydske Saml. 3. III. 186. 4 Skiftet efter Faderen, fol. 216 og 248. 5 Skiftebrevet efter Peder Thomsen Kjærulf. 6 Se min Hvetbo H. II. 138.

295

selt i Torslev Sogn, samt to Døtre, der døde som smaa; gift II med Oberstløjtnant Peder Himmelstrup til Burholt, død 1757.

I Ø. Brønderslev Kirke er der Epitafium med Peder Himmelstrups og Anne Kjærulfs »Vaabener«, hans Vaaben er delt paa tværs i tre Felter, i det øverste er 3 Guldstjerner i blaat, i det mellemste 1 rød Rose i hvidt og i det nederste 1 gul Maane i rødt. Hendes Vaaben har en graa (?) Ulv i blaat Felt.

4) Cathrine Rafn Kjærulf, f. 1700, død . . . . . . . . . . gift o. 1725 med Johannes Gottlieb Elias Goldammer, f. Leip- zig 1695, død Skjæve 21. Febr. 1730, Præst i Skjæve.

3. Søren Pedersen Kjærulf, f. 162 . ., død o. 1686. Var endnu 1661 hjemme i Agdrup, men var 1670 Forpagter paa Dyb- vad i Skjæve Sogn og købte 1683 Ormholt m. m. i Tors- lev, Sogn, ligesom han samme Aar købte nogle Gaarde i Torslev af sin Søster Else, Enke efter Steffen Thomsen i Agdrup1. Han synes. at have været en ret velstaaende Mand, saaledes havde han 1671 en Del Gods i Pant af Niels Lange til Tjered (Rønnovsholm), der havde laant 1000 Daler af ham2, og han ejede, bl. a. Langholt i Skjæve Sogn. 27. Juni 1675 ægtede han i Skjæve Anne Jesper- datter Hegelund, f. 16 . ., død Ormholt 5.-6. Maj 1716, Enke efter Forpagter paa Knudseje, Henrik de Hemmer Mortensen, med hvem hun havde 3 Børn. Hun ægtede 3. Gang Niels Mortensen Kjærulf paa Hejselt3. 6 store Tin- fade med »Vaaben« og Navn S. P. K. - A. J. D. H. ejedes af Sønnen paa Linderumgaard4, og en Sølvkande paa 41 Lod med samme Bogstaver var i Anne Hegelunds Bo, hvor der i det Hele var et flot Indbo5.

Med Søren Pedersen Kjærulf havde hun 3 Børn, fødte paa Dybvad: a. Henrik Sørensen Kjærulf, f. Dybvad Aug. 1677, død 11.

Septbr. 1717, begravet i Ugilt Kirke. Blev 1696 Student fra Aalborg, var 1705 Foged eller Forpagter paa Eskjær, købte 1709 Linderumgaard i Ugilt Sogn og ligeledes Egebjerg i samme Sogn6. Havde endvidere arvet det halve af Ormholt og 1704 købt N. Ravnstrup i Ørum

1 Jydske Saml. 3. III. 488 og Viborg Landst. S. & Pb. 21, 282. 2 Jydske Saml. 2. IV. 393. 3. III. 487. 3 Jydske Saml. 3. III. 488 ff. 4 Jydske Saml. 3. III. 186. 5 a. St. 499. 6 Jydske Saml. 3. III. 181 ff., Aalborghus' Skiftebreve Nr. 26.

20*

296

Sogn. 1705 ægtede han ifølge Bevilling af 28. Aug. s. A. (til Hjemmevielse af en deres paarørende Præster)1 Ide Henriksdatter Bugge, f. o. 1690, død paa Eskjær i Mosbjerg 8. i Juli 17702, Datter af Henrik Lauridsen Bugge til Linderumgaard og Beate Sofie Holst, og med hende havde han 5 Børn3. Henrik Kjærulfs Bo var konkurs ved hans Død, og Enken flyttede til Hjøring, men boede senere hos en Søster paa Egebjerg. Børn: 1) Anne Sofie Kjærulf, f. o. 1706, død . . . . . . . . . . . . gift

Hjøring 6. Maj 1725 med Christen Nielsen Aal, f. Hal- lingdal 1687, død Hjøring 1. Juli 1751, Rektor ved Hjøring Latinskole og Kapellan i Hjøring. Deres Datter Christiane Aal, f. 1726, død 1792, var gift med Niels Iversen, Degn i Hellevad.

2) Ide Kathrine Kjærulf, f. o. 1707, begr. i Hjøring 5. Marts 1790, gift Hjøring 4. Juli 1726 med Hans Buch- holtz, Tolder i Hjøring og Herredsskriver i Børglum og Jerslev Herreder.

3) Beate Kirstine Kjærulf, f. o. 1709, død for 1770, tjente paa Buderupholm og blev 31. Marts 1743 gift i Bu- derup med Ote Knudsen af Skjørbæk.

4) Henrik Severin Kjærulf, f. o. 1711, død i Norge før 1770, blev 1730 Student fra Aalborg og rejste omkring 1735 til Norge.

5) Peder Kjærulf, f. 1717, død 1718, begr. i Ugilt Kirke 21. Marts.

b. Maren Sørensdatter Kjærulf, f. paa Dybvad, døbt 6. Oktbr. 1678, død 17 . . Gift o. 1700 med Magister Henrik Klein, f. i Skaane 2. Marts 1674, død 31. Maj 1734, Søn af Amtsforvalter Peter Klein i Aalborg og Katrine Ravn, 1699 Sognepræst i Jerslev og V. Brønderslev, Ejer af Ormholt m. m. og ret stor Ejendomshandler4. 8 Søn- ner, 1 Datter.

c. Sofie Sørensdatter Kjærulf, f. paa Dybvad, døbt 16. Febr. 1681, død for 1716, ugift.

4. Else Pedersdatter Kjærulf, f. Agdrup 1630, død Sulsted 1697, begr. 23. April, gift 1659 (trolovet Sulsted 2. Novbr.) med Steffen Thomsen, f. o. 1615, begr. Sulsted 17. Novbr. 1682

1 Jydske Registre 28. Aug. 1705. 2 Aalborghus’ Skiftebreve Nr. 465, Jydske Saml. 3. III. 171. 3 Jydske Saml. 3. III. 187. 4 Se Jydske Saml. 3. III. 501 ff.

297

(Gravsten i Sulsted Kirke)1. Ægteparret boede i Agdrup, og 1683 skødede Else Kjærulf noget Bondegods i Torslev til sin Broder Søren paa Ormholt2, ligesom hun 13. Febr. 1688 for 80 Rdl. afstod Herligheden af et Bol i Ø. Has- sing By til Kronen3. De havde 3 Børn, nemlig:

1. Anne Steffensdatter, der 7. Jan. 1712 i Sundby blev gift med Oldermand for Færgelavet Jens Jensen i Sundby4, 2. Maren Steffensdatter, f. 1661, gift Sulsted 8. Jan. 1690 med Lars Pedersen Brøndlund, Broder til Præsten Jens Pedersen Brøndlund i Ø. Brønderslev. De boede i Agdrup og hørte til Egnens »Stands- personer«, der tituleres »velfornemme«. Af deres 6 Børn blev Datteren Anne Brøndlund gift med Christen Gertsen, som 1734 boede i Agdrup, og deres Datterbørn, Børn af Jens Jespersen i Sundby og Mette Kirstine Christensdatter, førte ligeledes Navnet Brøndlund. 3. Thomas Steffensen, f. 1663, død 1709, gift med Anne Nielsdatter Kjærulf i Ravnstrup (se senere).

5. Johanne Pedersdatter Kjærulf, f. Agdrup 16 . ., død N. Sund- by inden 3. Febr. 1674. Gift 16. . med Morten Christoffer- sen, f. . . . . . . . . . . død før 1674, boede i N. Sundby og var Delefoged til Aalborghus og Oldermand for Færgelavet. Han omtales i Jydske Saml. 4, I, 57 og 63 (Slaget ved Sundby 1644). Da Børnene skulde skifte efter Moderen, blev der udmeldt Frænder paa mødrene Side til at foretage Registreringen (nemlig Peder Kjærulf og Niels Chri- i Sundby5. Ægteparret havde 2 Sønner og 2 Dø- tre, den ene af Døtrene var gift med Jens Jensen Blaa eller Blaarytter, den anden med Kornet Hans Bowitz, død 1691, der, overtog Hjemmet i Sundby. En Familie Bowitz, hvori Navnet Hans er almindeligt, har i en lang Aarrække levet i Stavanger.

6. Peder Pedersen Kjærulf, f. Agdrup 1631, begravet N. Sund- by 9. Maj 1688 (57 Aar, 3 Mdr.). Boede 1659 hjemme i Agdrup og mødte 11. Oktbr. paa Kjær Herredsting for at faa udnævnt 4 uvildige Dannemænd til at registrere og vurdere Faderens Dødsbo6. Flyttede senere til N. Sundby, hvor han boede 1666. ?Gift I o 1651 med Gjertrud Niels- datter af V. Halne, Datter af Niels Ludvigsen7. Gift II o. 1659 med Kirsten Nielsdatter, Datter af Niels Christensen Sponmatter og Kirsten Jensdatter i N. Sundby. Gift III o. 1680 med Gjertrud Christensdatter, Datter af Christen Pal-

1 Gift I med Barbara Andersdatter. 2 Landst. S. & Pb. 21, 282. 3 Kronens Skøder. 4 N. Sundby Kbg. 1712 18/9 døbte. 5 Aalborg Tingbog 1674 3/2 og 10/3. 6 Kjær H. Tgb. 7 Se S. 12.

298

lesen og Dorte Nielsdatter i N. Sundby. Hendes Forældre var ret velstaaende, saa han fik 242 Dlr. i Arv efter Fa- deren, der døde 16611. Vi kender ikke Rækkefølgen af hans Børn, hvorfor vi nævner Døtrene først. a. Maren Pedersdatter Kjærulf, f. 16 . ., død . . . . . . . . . . . . . Gift

N. Sundby 2. Febr. 1689 med Jakob Christensen af Aalborg.

b. Johanne Pedersdatter Kjærulf, f. N. Sundby o. 1665, begravet Dronninglund 3. 8. e. Tr. 1742 (76 Aar). Gift i Hallund 30. Maj 1699 med Gunder Jensen, f. 16., død o. 1714. Hun opholdt sig ved Ægteskabets Indgaaelse hos sin Broder Niels paa Kjølskegaard. Med Gunder Jensen var hun gift i 15 Aar, og de boede i Løgtholt i Dronninglund. Af hendes 2 Børn kendes en Datter Bir- gitte, som 1719 sammen med Moderen var Fadder hos Hr. Lars Nielsen i Tveden (Hr. Lars Nielsen paa Ræv- bæk 1720), antagelig Kapellanen i Dronninglund2.

c. Gjertrud Pedersdatter Kjærulf. f. N. Sundby 1669, begr. Dronninglund 3. S. e. Paaske 1737 (67 Aar, 4 Mdr.), Gift 16.. (i 35 Aar) med en ubekendt Mand, med hvem hun havde 3 Sønner og 1 Datter3.

d. Anne Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1670, død i Lille Nygaard i Serridslev S. (Børglum H.) 10. Maj 1737. Gift I 5. April 1693 i Hallund med Kjeld Ottesen, f. 16. ., død efter 1713, Foged paa Kjølskegaard, boede i Kjølske Mølle. Sammen med Svogeren Niels Pedersen Kjærulf, indstæv- nede han 1693 Niels Christensen Uttrup i Sundby4 for nogle Penge, som denne skyldte til Peder Kjærulfs Bo i Følge Dom af Kjær-Hvetbo H. Ting 17. Aug. 16885. Kjeld Ottesen havde 3 Børn, der overlevede Moderen, nemlig: Otto, som 1737 var paa Lerchenfeldt, Elisabeth, gift med Christen Ludvig Bønsdorph6, Degn i Tornby- Vidstrup, og Anne, ugift 1737.

Anne Pedersdatter Kjærulf ægtede II Just Henrik Bøhm, f. . . . . . . . . . . . . , død i Lille Nygaard 17487, Herredsskri- ver i Børglum-Jerslev Herreder. Med Bøhm havde hun ingen Børn.

e. Kirsten Pedersdatter Kjærulf, f. 16 . ., død . . . . . . . . . . . . 17 . .

1 Aalborg Tgb. 1688 6/8. 2 Dronninglund Kbg. 3 Dr.lund Kbg. 4 Se Side 291. 5 Kjær-Hvetbo H. Tingbog 1693 1/9. 6 Søn af C. S. Bønsdorph og Mette Kjærulf se S. 292. 7 Aalborghus Amts uafh. Skiftebreve Nr. 10 og samme Amts Skifteprotokol 1737, fol. 558.

299

Gift N. Sundby 2. Febr. 1704 med Christen Pedersen, (af Horsens). (En Datter af Gjertrud døde N. Sundby 3. April 1712).

f. Mette Pedersdatter Kjærulf, f. 16 . ., død 17 . ., gift med Simon Andersen Foldsted, »velfornemme« Gæstgiver i N. Sundby, mange Børn.

g. Niels Pedersen Kjærulf, f. N. Sundby 1666, død i Aal- borg 1720, begr. 5. Decbr. (54 Aar, 5 Maaneder) med Ligprædiken1.

Var 1691 og 1699 Forpagter paa Kjølskegaard i Hallund Sogn, senere af Burholt i Ø. Brønderslev Sogn (1706-1707). I Aaret 1700 boede han i N. Sundby, og da Regeringen paa den Tid lod udskrive Forstræknin- ger, indsendte han en længere Skrivelse, fordi han mente, at han var takseret for højt. I Skrivelsen hedder det bl. a.:

»Jeg nægter ikke, at jeg jo har siddet ved Kjølske- gaards Forpagtning nogle Aarstid i Forhaabning at avan- cere noget for mig og mine. Mens som jeg fornam altid Forlis og ingen Gevinst, nødest jeg til forleden Aar at sige mig der fra, saa som jeg og den forleden Phi- lippi Jacobi2 kuitterede og sidder nu paa et Bolsjord her udi Sundby, skatter og skylder; der foruden over- ilede mig ogsaa den Viderværdighed, at de faa Øxne, jeg havde paa Stald forleden Aar, ej kunde sælges til nogen Kjøbmand, hvilket faldt saa ilde ud for mig paa det sidste, at der Foraaret kom, slap Foringen [op], hvorover Øxnene blev forsultede og en Del slet borte, saa jeg maatte sælge dem, som igjen blev, til en og anden her i Landet for halv Værd, hvor jeg kunde blive dem kvit, hvilket geraadede mig til største Skade og Spilde paa min Kredit. Endnu overfaldt mig den Be- drøvelse, som er den største, at Gud ved Juletide bort- tog min kjære Hustru og satte mig med 4 smaa Børn3, af hvilke den ældste er ikkun 5 Aar, i den sørgelige Enligstand, hvoraf Eders Excellence vil kunne tænke, hvor slet min Tilstand nu maa være, saa mange Vider- værdigheder mig nu er overfaldne, helst som jeg aldrig enten ved Arv eller Giftermaal er kommen til nogen Middel i Verden, men haver tjent for mit brød indtil for faa Aar siden, jeg tog mig den Forpagtning for, men alt Lykken imod, saa jeg ikke kan vide, hvo der kunde angive mig for min naadigste Arveherre og Konge til

1 Budolfi Kbg. 2 1. Maj. 3 Han havde ganske vist 4 Børn, men deraf var det ene dødfødt.

300

saa stort et Kvantum (500 :כ Rdl.) at forstrække, uden det maa være mine Misundere.

Sundby d. 20. juli, Anno 1700, Niels Pedersen, Egh.«1

1707 købte han noget Bondegods i Hvorup Sogn af

sin Slægtning Thomas Steffensen i N. Ravnstrup, og samme Sommer tiltaltes han for ulovlig Torvegrøft i Hvorup Fælled2, 1708 købte han ligeledes noget Bonde- gods i Trankjær i V. Hassing Sogn3, hvilket han atter 1710 afhændede til Peder Knudsen paa Bjørnkjær. Han ejede ligeledes en Del Gods i Sundby, hvilket han kort før sin Død solgte til sin Svigersøn, Mag. Steen Kjærulf i Aaby; det bestod navnlig af en Gaard i Uttrup af Hk. 5 1/8 Td. 1707 blev han Købmand i Aalborg, og han maa have nydt en vis Anseelse, thi 1714 blev han Kom- pagnihusforstander, כ: Oldermand for Købmandslavet, og denne Stilling beklædte han til sin Død; men da det just var i Byens Forfaldsperiode, var det ingen let Post, og den medførte, at der efter hans Død opstod mange Fortrædeligheder for Enken, bl. a. kunde hun ikke tilvejebringe Lavets gamle Protokoller, der utvivlsomt paa den Tid eller maaske før Kjærulfs Forstandertid var blevne udlaant, og det kom da til en langvarig Proces, saa Skiftet efter Kjærulf først, blev sluttet 1726. I hvert Fald er 3 af de omstridte Protokoller komne for Lyset senere, thi de findes nu i Aalborg Stiftsbibliotek. Hans Enke tegnede sig 1728 »I Jesu Navn« for et Bidrag af 4 Rdl. aarlig i 3 Aar til de brandlidte i København4. Niels Kjærulf boede ved Østeraa, hvor han ejede en Gaard (paa vestre Side) og en ubebygget Grund (paa østre Side), som han havde købt af Kongen, og som han kort for sin Død solgte til Jens Kjærulf paa Aal- borg Amtskontor5.

25. April 1694 ægtede han I i N. Sundby sit Sø- skendebarn Maren Thomasdatter Kjærulf, f. ca. 1657, død i Barselseng 1699, begravet Hallund 1. Decbr. Hun var som foran nævnt Forpagter af N. Sundby Færgebro6.

1 Bilag til Forstrækninger for Aar 1700, Rentekammerarkiv. 2 Kjær-Hvetbo H. Tingbog 3/6, 22/7 og 29/7 1707. 3 Kjær H. Auktions Skjøde og Pantepr. 1708, fol. 19. 4 Kollektbogen. 5 Se Side 278. 6 Se Side 292.

301

Han ægtede dernæst II 10. Maj 1707 i Aalborg Ellen Sørensdatter Weyby. f. o. 1666, begr. Aalborg 22. April 1746 (79 5/12 Aar), Datter af Søren Sørensen Wey- by og Karen Poulsdatter1. Det sidste Ægteskab var barnløst, men i første Ægteskab havde han 4 Børn, nemlig: 1) Et dødfødt Barn, begr. N. Sundby 11. April 1695. 2) Gjertrud Kirstine Kjærulf, døbt N. Sundby 25. Marts

1697, død Nørhaa i Thy 31. Marts 1778. Gift Aalborg 4. Oktbr. 1718 med Steen Clausen Kjærulf, Præst i Ulsted, se senere.

3) Peder Nielsen Kjærulf, døbt Hallund 3. S. i Adv. 1698, død før 1782. Gift med Lisbet Richardsdatter Glostrup, f. . . . . . . . . . . død Kbh. 1. Pinsedag 1782, begr. Petri K.2. Var o. 1733—35 Forpagter paa Burholt i Ø. Brønderslev Sogn, hvilken Gaard hans Svoger Steen Kjærulf købte 1735, og Peder Kjærulf synes da at have forladt Egnen. Af hans Børn kendes følgende: a) Helene Margrete Kjærulf, døbt Ø. Brønderslev 21.

Jan. 1733, gift Kbh. 28. Aug. 1771 med Johan Ernst Mavors, Urtekræmmer i Kbh.

b) Niels Pedersen Kjærulf, døbt Ø. Brønderslev 11. Marts 1734, død Kbh. 13. Febr. 1785, ugift, Guld- smedesvend.

c) Richardt Kjærulf, døbt Ø. Brønderslev i Marts 1735, begr. Kallundborg 15. Marts 1780, Købmand i Kal- lundborg. Gift med Anne Kirstine Arreboe. Datter: (1 Cathrine Elisabeth Kjærulf, f. 8. Oktbr. 1770 i

Kallundborg. Opholdt sig 1782 hos Købmand Hørning i Kallundborg.

d) Anna Marie Kjærulf, f. o. 1738, død Butterup 22. Aug. 1808, gift Kallundborg 4. Febr. 1778 med Student Jacob Chr. Gandrup, f. 1744, død 11. Juni 1806, Degn i Butterup-Tudse.

4) Maren Kjærulf, døbt Hallund 26. Novbr. 1699, død efter 1736, gift Aalborg 1733 med Skoleholder, Stu- dent Morten Jensen Trane, f. 1679, død Aalborg 13. Septbr. 1735. Han havde tidligere været gift med Maren Christensdatter Griffeld, død 17283. Maren

1 Se Side 293. 2 Skifte Kbh. 5/2080 p. 253. 3 Hundrup: Konrektorer og Hørere i Aalborg, S. 50.

302

Nielsdatter Kjærulf, salig Morten Tranes Enke, solgte 1736 sit Hus sønden for Budolfi Kirke til Mette Pe- dersdatter, Enke efter Pastor Anders Schou i Aarup1.

h. Peder Pedersen Kjærulf, f. 1671, begr. N. Sundby 17. Oktbr. 1726 (55 Aar, 3 Uger, 3 Dage). Arvede 230 Dlr. efter Forældrene2, hvoraf 24 Daler anvendtes til Skole- gang, Kost og Klæder, medens Resten udbetaltes 1693 af hans Værge, Peder Thomsen Kjærulf3, til hans Ku- rator, Broderen Niels Pedersen Kjærulf4 Boede 1701 —1704 i V. Kraghede i Ørum Sogn, senere i N. Sundby. Gift N. Sundby 19. Juni 1699 med Vibeke Iversdatter Dodensig, f. 16 . ., begr. N. Sundby 6. Septbr. 1722, Dat- ter af Handelsmand og Bolsmand Iver Jensen Dodensig i Sundby og Maren Pedersdatter. 10 Børn: 1) Peder Pedersen Kjærulf, døbt Ørum 13. April 1700,

begr. 14 Maj 1760 i Moss. 1755 Kontrollør og Told- skriver paa Moss, hvor han allerede 1725 nævnes som Tolder. Gift (før 1726) med Gjørand Jensdatter, f. 1705, død Moss 24. Novbr. 1792, med hvem han havde 9 Børn, fødte i Tiden 1726—44, men antagelig ogsaa et 10de, født før Kirkebogen i Moss begynder, nemlig: a) Peder Pedersen Kjærulf, f. o. 1725, begr. Moss 10.

Decbr. 1782 (»54 Aar«), Lodsoldermand paa Moss. Gift Moss 11. Marts 1756 med Berthe Mouritsdatter Coch, f. o. 1739, død Moss 10. Marts 1805, Datter af Købmand paa Moss, Mouritz Christoffersen Coch, død 1756, og Diana Rosenberg. Børn: (1 Mouritz Kjærulf,. døbt Moss 26. Septbr. 1757,

begr. Moss. 13. Novbr. 1758. (2 Diana Malene Kjærulf, døbt Moss 25. Maj 1759,

begr. Moss 10. Decbr. 1782, gift Moss 1. Decbr. 1781 med Frederik Falch.

(3 Petronelle Kjærulf, døbt Moss 13. Maj 1761, begr. 8. Oktbr. 1761.

(4 Petronelle Kjærulf, døbt Moss 10. Novbr. 1762, begr. 29. Marts 1763.

(5 Petronelle Jørgine Kjærulf, døbt Moss 17. Jan. 1765, begr. Moss 10. Marts 1770.

1 Aalb. Tgb. 16/4 1736. 2 Hans Moder var Kirsten Nielsdatter. 3 Se Side 292. 4 Sæbygaards Birketingbog 18. Febr. 1693.

303

(6 Laurentia Kjærulf, døbt Moss 17. Decbr. 1766, vist gift med Skibskaptajn Chr. Mørch i Fr.stad.

(7 Margrete Elisabeth Kjærulf, døbt Moss 17. Jan. 1769, død . . . . . . . . . . . gift med Lorentz Petersen i Flensborg.

(8 Mouritz Coch Kjærulf, døbt Moss 27. Juni 1771, død . . . . . . . . . . . Var 1793 Undertoldbetjent i Arendal og ægtede der 24. Jan. 1793 Maren Schnabel, f. o. 1761, død . . . . . . . . . Enke efter Ole Larsen Østerhus1. Med hende havde Kjær- ulf vist følgende Børn: (a Petronelle Jørgine Kjærulf, f. Arendal 26. Juli

1793, død . . . . . . . . . . . . . Gift Arendal 1813 med Jens Boye, f. Næskilen o. 1787, Skibs- fører i Barbu.

(b Birgitte Koch Kjærulf, f. Arendal 1794, gift I Arendal 30. Aug. 1825 med Enkemand Jacob Geelmuyden, f. o. 1784, død 1827(?). Gift II Arendal 1. Febr. 1828 med Skibsfører Berulf Aslaksen.

(c Laurentia Kjærulf, f. Arendal 1797, død . . . . . . (d Magdalene Kjærulf, f. Arendal 1801, død 18 . .,

gift Arendal 24. Jan. 1828 med Styrmand Axel Hornbæk,. f. o. 1803, død 18 . .

Maren Schnabels Børn af Ægteskabet med Ole Larsen Østerhus har ogsaa antaget Navnet Kjærulf; der nævnes i Folketællingen 1801 to hjemmeværende Børn, og der var vist et tredie, som var ude, nemlig: α. Maren Olesdatter Kjæruff, f. o. 1787, død

Arendal 14. Oktbr. 1816 (29 Aar), Hushol- derske paa Torjusholm (Selvmord).

β. Anne Marie Olesdatter Kjærulf, f. o. 1787, død 18. ., gift Arendal 21. Febr. 1820 med Sømand Mikkel Hansen Hiisøen, f. o. 1795, død 18 . .

γ. Lars Olsen Kjærulf, f. o. 1790, død i Arendal (af Vattersot) 23. Novbr. 1836, Skibsfører, gift Arendal 2. Juni 1813 med Anne Kirstine Kid- delsen, f. Kolbjørnsvik o. 1785, død 18 . .

1 Østerhus var hendes 2 Mand.

304

(9 Jensine Kjærulf, døbt Moss 17. Septbr. 1773, død før 1783.

(10 Petronelle Jensine Kjærulf, f. Moss 18. Decbr. 1774, død Moss 1. Novbr. 1831, gift Moss 12. Juni 1799 med Johan Wentzel Habel, f. i Bøh- men 6. Febr. 1773, død paa Moss 16. Oktbr. 1836, kom 1792 til Norge og var vel Galanteri- handler, thi han betegnes som »Nürnberger«.

(11 Jens Kjærulf, døbt Moss 20. April 1777, død Drøbak 18. Decbr. 1860. Garver i Drøbak. Hans Forhold er det ikke lykkedes mig at faa oplyst, da de paagældende Arkiver endnu beror ved Embederne, men han havde antagelig bl. a. Datteren (a Helene Bemer Kjærulf, f. o. 1802, død 8. Novbr.

1885 i Drøbak. (12 Peder Kjærulf, døbt Moss 1. Juli 1779, død Moss

15. April 1805. b) Elisabeth Kjærulf, døbt Moss 3. Maj 1726, død . c) Lars Pedersen Kjærulf, døbt Moss 10. Marts 1729,

begr. Moss 3. Decbr. 1730. d) Niels Pedersen Kjærulf, døbt Moss 8. April 1730,

levede 1767. e) Jens Pedersen Kjærulf, døbt Moss 7. Juli 1732, død

14. April 1767. Fik 12. Juli 1763 kgl. Udnævnelse som Havnefoged i Moss og var tillige Fuldmægtig hos Generalskibsmaaleren. 14. April vilde han tilligemed sin Svoger Christoffer Koch, der var Told- fuldmægtig, samt dennes to Svogre, der ogsaa angives at være Svogre til Kjærulf, sejle fra Moss til Son i Christianiafjord for at foretage Skibsmaaling, og da Mossesundet var spærret af Is, sejlede de omkring Gjeløen fra Refsnæs, hvor de to Svogre havde hjemme; Baaden kuldsejlede da, og de omkom. I Beretningen1 omtales, at Kjærulf efterlod sig en bedaget Moder, som han forsørgede, samt 2 Brødre; hans Søstre nævnes derimod ikke. Han var ugift.

f) David Pedersen Kjærulf, døbt Moss 4. Febr. 1735, begr. Moss 27. Marts 1736.

1 Kbh. Adresseavis 60/1767.

305

g) Malene Kjærulf, døbt Moss 1. Febr. 1739, antagelig død som Barn.

h) David Gottlieb Kjærulf, døbt Moss 15. Maj 1739, begr. Moss 1. Juni 1739.

i) Magdalene Kjærulf, døbt Moss 24. Juli 1742, nær- mere ubekendt.

k) Niels Pedersen Kjærulf, døbt Moss 15. April 1744, begr. Moss 6. April 1748.

2) Iver Pedersen Kjærulf, døbt Ørum 1. Maj 1701, død Aalborg 1755, begr. 1. Juli; Hanskemagersvend og senere Podemester i Aalborg1. Gift Aalborg Budolfi 1731 med Kirsten Pedersdatter, begr. Aalborg 13. Marts 1760. Barn: a) Peder Iversen Kjærulf, f. Aalborg 1736, død som

Barn. 3) Søren Pedersen Kjærulf, døbt Ørum 24. Septbr. 1702,

død 17.. Boede 1755 i Ørsø i Dronninglund; Arki- valierne fra hin Tid er defekte, saa Oplysninger om ham har ikke kunnet tilvejebringes.

4) Kirsten Marie Kjærulf, døbt Ørum 2 Febr. 1704, død . . . . . . . Gift med Anders Kjærulf i København, der var død før 17552. Hun er antagelig den Kirstine Marie Kjærulf, afg. Andreas Pedersens Enke, der 4. Oktbr. 1743 fremviste Attest for, at hendes Mand var død og var begravet i Ø. Brønderslev Sogn 7. April s. A., og som samme Dag fik en Søn døbt i Helligaands Kirke i Kbh3. Sønnen hed Andreas og var født i Kbh., sandsynligvis. er han bleven kaldet Andreas ,,Pedersen” Kjærulf, og er maaske identisk med den Andr. Pedersen Kjærulf, der 1776 solgte sit Hus i Norgesgade i Kbh.

5) Christen Kjærulf, f. N. Sundby 1706, død 1706. 6) Sofie Kjærulf, f. N. Sundby 1707, død 1707. 7) Maren Kjærulf, f. N. Sundby 1709, død 1710. 8) Hans Kjærulf, f. N. Sundby 1711, nævnes ikke som

Arving efter Broderen Iver, vist død N. Sundby 1718. 9) Udøbt Barn, f. N. Sundby 1713, død kort efter Fød-

selen. 10) Maren, f. N. Sundby 1715, antagelig død ung.

1 Aalborg Skiftepr. 1755, fol. 170 f. 2 Skiftet efter Iver Pedersen Kjærulf i Aalborg. 3 Helligaands Kbg.

306

7. Jens Pedersen Kjærulf, f. Agdrup o. 1636, begr. Hallund 27. Septbr. 1687 (51 Aar), Forvalter eller Foged paa Kjølske- gaard. Var gift med Karen Eriksdatter, f. o. 1636, begr. Hallund 27. April 1686 (50 Aar). I Hallund har de haft følgende Børn til Daaben: a. Kirsten Jensdatter Kjærulf, døbt Hallund 6. Aug. 1671,

begr. Hallund 9. Febr. 1676. b. Erik Jensen Kjærulf, døbt Hallund 8. S. e. Tr. 1672, død

17. . Var Fæster af Skorstensgaarden i V. Brønderslev (under Kornumgaard), men maatte o. 1719 kvittere Gaar- den paa Grund af Restance og Armod1. Han havde dog vist da allerede forlængst forladt Gaarden, men hans Hustru er vel bleven boende paa den. Han var gift med Kirsten Andersdatter, der maaske var Datter af An- ders Simonsen i Skorstensgaarden. I Brønderslev har de faaet 2.Døtre døbte, men antagelig havde de ogsaa en Søn:

? 1) Jens Eriksen Kjærulf, f. . . . . . . . . . . . . . død før 2. April 1748, Skoflikker (i København). Gift Jerslev (Børg- lum H.) 2. Juli 1741 med Else Nielsdatter af Sterup i Jerslev Sogn. Hun døde som Enke, og 22. Jan. 1759 holdtes der i København Skifte efter hende, af hvilket det ses, at hendes Familienavn var Bech. Boet var fallit. Søn: a) Frederik Christian Jensen Kjærulf, døbt danske Gar-

nisons K. Kbh. 2. April 1748. 2) Katrine Margrete Kjærulf, døbt V. Brønderslev 26. April

1696, nærmere ubekendt. 3) Kirsten Kjærulf, døbt V. Brønderslev 7. Maj 1699,

begr. der 11. Oktbr. 1705, ved hvilken Lejlighed hun kaldes Kirsten Andersdatters Barn, Kirsten Kjærulf, hvilket jo tyder paa, at Erik Kjærulf alt da havde forladt Egnen.

c. Maren Jensdatter Kjærulf, døbt Hallund 11. Marts 1674, begr. Ø. Brønderslev 30. Maj 1736, gift Ø. Brønderslev 14. Septbr. 169,2 med Jens Pedersen Brøndlund, f. Ø. Brønderslev 30. Decbr. 1654, død 1729, Præst i Ø. Brøn- derslev-Hallund2. En Søn af dette Ægtepar, Peder Jen- sen Brøndlund, var Præst i Ulsted og var gift med Jo- hanne Pallesdatter Kjærulf, se Side 280.

1 Kornumgaards Fæsteprotokol. 2 Hans Søster var gift med Peder Jensen Kjærulf i Ø. Gjerndrup, se foran Side 278.

307

d. Peder Jensen Kjærulf, døbt Hallund 15. Decbr. 1675 død .........

E. Anders Nielsen Kjærulf f. Østbjerg 15. ., død i Avnkødt i Skæve Sogn o. 1645. Gift o. 1630 med Maren Jensdatter, f. o. 1613, død Ulsted 13. April 1686. 8. Marts 1632 tog Ride- fogden til Aalborghus, Poul Andersen (Børialsen) i Hvilshøj- gaard, Tingsvidne, at Anders Kjærulf i Avnkødt den foregaaende 13. Febr. havde givet ham Afkald for den Arv, hans Hustru Maren Jensdatter tilkom efter hendes Forældre, og samme Dag bekendte Jens Sørensen i Ø. Linderup, at han af Poul Andersen havde modtaget 61 Slettedaler, som efter Skiftebrev tilkom hans Broderdatter, Johanne Jensdatter, Datter af salig Jens Sørensen i Hvilshøjgaard, af den Gæld hos Jomfru Lisbeth (Bilde) i Gammel Kjøgegaard1. Denne Johanne Jensdatter var Faster til Anders Kjærulfs Hustru, hvis Fader hed Jens Jensen og havde været Foged el. lg. paa Sjælland; thi Anders Kjærulfs Hustru var født paa Sejn- husgaard i Stevns Herred, »og efter at hun havde tjent ad- skillig godt, fornemme Folk, er hun kommen udi Ægteskab med Anders Kjærulf, som boede udi Avnkødt i Skjæve Sogn og levede tilsammen i 15 Aar og avlede sammen 5 Børn, 2 Sønner og 3 Døtre: er saa kommen i Ægteskab igjen med fornævnte Jens Simonsen Jens Simonsen i Plovhuset i Ulsted S.) og af Gud velsignet med 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre, levede tilsammen 41 Aar, 1 Maaned og 6 Dage, blev syg den 30. Marts, blev berettet den 8. April og døde den 13. April udi sin Alders 73. Aar«2. Hendes Søster Anne var antagelig gift med Anders Kjærulfs Helbroder Peder. Børn: 1. (Søn) Kjærulf. 2. Anders Kjærulf, f. Avnkødt 1645, død Dronninglund 1731. 3. (Datter). 4. (Datter) 5. (Datter).

F. Morten Nielsen Kjærulf, f. o. 1595, død paa N. Ravnstrup i Ørum Sogn (Dronninglund H.) ca. 1680, begravet i Ørum Kirke.

Paa Kejserkrigens Tid boede han endnu hjemme i Øst- bjerg, og i Tingsvidne af Kjær Herreds Ting 2. Juli 1633 udtales, at Morten blev bortjaget af Østbjerg i Fjendernes Tid, »saavel som hans Broder Peder Nielsen, nu boende i Hæbbel-

1 Jerslev H. Tgb. 10. Marts 1631 og 8. Marts 1632. 2 Ulsted Kbg.

308

strup, saa de ikke var Gaarden mægtige i langsommelig Tid, medens Fjenden var her i Landet, og var slet borte fra Gaar- den til stakket før Fjenderne drog her af Landet (1629); da vilde Løjtnanten, som laa i Sundby og havde Sognet under sig, have ladet hugge Østbjerg ned og ladet føre til Sundby Skanse, men da købte Peder Kjærulf i Agdrup og Jens Kjær- ulf i Gandrup כ: Gjerndrup) med flere af Morten Kjærulfs Brødre ham til Gaarden, for at de ikke skulde hugge den ned, og Morten Kjærulf fik lidet eller intet saaet det Aar, Fjenden drog af Landet, og Østbjerg Enge havde Hammer Sognemænd bjærget og ført.« 1630 nævnes Morten Kjærulf som boende i Ørum S.1, og han er antagelig derfor kommen til Ravnstrup straks efter Krigen og boede her som Forpagter hele sit Liv. Omkring 1630 ægtede han Anne Lauridsdatter, f. o. 1605, død før 1682, Datter af Præsten Laurids Lauridsen i Ø. Brønderslev og Karen Jensdatter.

Laurids Lauridsen, Præst i Ø. Brønderslev, døde ca. 1621 (Skifte 15. April 1622, se Jerslev H. Tgb. 7. Maj 1640). Hans Billede hang 1769 i Ø. Brønderslev Kirke (Jydske Efterretn. 1769 S. 370). Var gift med Karen Jensdatter, død 1645, (Skifte 9. Maj 1645, se Jers- lev H. Tgb. 23. Marts 1648), der vist var Datter af Jens Pedersen i Burholt i Ø. Brønderslev S., død 1615, og Kirsten Hansdatter Mørk af Saltumgaard (Datter af Herredsfogden Hans Mørk og første Hustru Bodil Laursdatter),. Efter Hr. Laurids' Død ægtede Karen Jensdatter Hr. Christen Pedersen, Sognepræst i Ulsted, og efter hans Død (før 1640) tog hun Ophold hos sin Svigersøn, Hr. Christen Gertsen i Bredkjær, Præst i Hellevad, hvor hun 16. Juni 1642 stævnes af Morten Kjærulf paa Hr. Hans Christensen i Ul- steds Vegne (Jerslev H. Tgb.) angaaende Skiftet efter Hr. Christen Pedersen; Hr. Hans var formodentlig hendes Stedsøn.

Hr. Laurids og Karen Jensdatter havde følgende Børn: 1. Hr. Laurids Lauridsen, Præst i Ø. Brønderslev, død af Pest

1629 (Jydske Efterretn. 1769, S. 370), Skifte 13. Juli 1631, Gift med Birthe Andersdatter, med hvem han havde 4 Børn (Jers- lev H. Tgb. 7. Maj 1640). Hun ægtede 1631 Hr. Erik Nielsen, Præst i Ø. Brønderslev. For Laurs Laursens Børn var Laurs Jensen i Ø. Hjulskov Værge.

2. Oluf Laursen i Stade i Serridslev S. (Børglum H.), død for 1645, var vist gift med en Datterdatter af Anders Skriver i Hals Fogedgaard2. Hun ægtede II Søren Rasmussen i Stade.

3. Lisbet Laursdatter, gift med Anders Mortensen Kjærulf i Nejsum3. 4. Anne Laursdatter, gift med Morten Nielsen Kjærulf i Ravnstrup,

se ovenfor.

1 Aastrup Læn, Ekstraskatmandtal. 2 Se Kornumgaardlinien. 3 Se de ældste Led S. 22.

309

5. N. N., gift med Jens Nielsen i Lyngdrup i Horsens Sogn. 6. N. N., gift med Oluf Eriksen i Kraghedegaard, Ørum Sogn. 7. Maren Laursdatter, gift med Christen Gertsen, Præst i Helle- vad og Ørum.

Karen Jensdatter var Ejer af en Del af Bondeskylden af V. Hæbbelstrup i Hallund S., hvilken Gaard 1568 halvt tilhørte Kronen og halvt Jens Pedersen (den ældres) Arvinger i Burholt1; for 11 Aars Oppebørsel af denne Gaard sagsøgtes hun 1631 af flere af sine Børn og deres Formyndere (Jerslev H. Tgb. 23. Marts 1648). 1635 indgik Morten Kjærulf i Ravnstrup og Jens Nielsen i Lyngdrup paa egne og deres Hustruers Moders Vegne Forlig med Anders Thomsen i V. Hæbbelstrup om den Tvist og Uenighed, som havde været mellem dem angaaende den Part af V. Hæbbel- strup, som Anders Thomsen havde fæstet af Karen Jensdatter. Senere ejede Morten Kjærulf 3 Tønder af Bondeskylden i V. Hæbbelstrup, hvilke hans Børn 1682 solgte til Hr. Peder Chri- stensen, Præst i Rudbjerg2.

Da Morten Kjærulf ægtede Anne Laursdatter, havde hun

endnu ikke faaet sin Fædrenearv udbetalt; den stod hos hen des Broder, Hr. Laurids, der døde 1629, og den skulde saa have været udbetalt at hans Bo, da hans Enke 1631 ægtede Eftermanden, Hr. Erik Nielsen. Det var nu ikke noget stort Beløb, det drejede sig om, thi efter Skiftet at 15. April 1622 efter den ældre Hr. Laurids i Ø. Brønderslev, skulde Sønnen give sine to ugifte Søstre deres Bryllupskost, naar de indtraadte i Ægtestand; men Arven gav dog Anledning til en langvarig Strid mellem Morten Nielsen Kjærulf og Hr. Erik Niel- sen, som ikke synes at have haft meget Mammon og derfor nødig vilde udrede de 40 Slettedaler, som han havde lovet Morten i Stedet for Bryllupskosten. Ved Dom af Jerslev Her- reds Ting 7. Maj 1640 blev Hr. Erik dømt til at betale Be- løbet, og at Dommen ses endvidere, at Karen Jensdatter, Morten Kjærulfs Svigermoder, ogsaa havde forpligtet sig til at betale 20 Slettedaler som Godtgørelse til Morten Kjærulf for Bryllupskosten.

1632 havde Morten Kjærulf indstævnet Hans Christen Kjærulf, »forrige Dage Smed (eller Svend) paa Soer« for Vi- borg Landsting. Morten havde laant Hans en Hest til at ride om i Landet paa, og Hans havde ikke tilbageleveret den.

1 Præsteindberetn. i Landsarkivet, Viborg. 2 Jerslev H. Tgb. 1682 9/11

310

Hans mødte ikke for Retten og blev derfor dømt til at betale Hesten, eller Morten faa Indvisning i hans eventuelle Ej- endom1. Hvem denne Hans Kjærulf var, er det ikke lykkedes at udfinde, maaske en Søstersøn af Morten Kjærulf.

5. Juli 1670 lovbød han 3. Gang til sine Børn 1 Tønde Bondeskyld i Morten Laursen Kjærulfs Gaard i Ø. Halne, hvilken Skyld var tilfaldet ham og hans Søskende efter deres Moder, Else Pedersdatter i Østbjerg, og samme Dag skødede han denne Gaardspart til Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne2.

1. Decbr. 1679 blev han og hans Svigersøn, Simon Si- monsen, meget uhøfligt »begegnet« af Simon Mortensen i Lem. De anlagde derfor Sag mod Simon Mortensen, som 15. Jan. 1680 fremstod paa Jerslev Herreds Ting med indstændig Be- gæring til Simon Simonsen, at han paa sin egen og Morten Kjærulfs Vegne vilde »tilgive og forlade hannem, hvis Uhøf- lighed han haver ved Ord og Gjerninger begegnet dem samtlige udi deres Hus ......, hvorom bemeldte Simon Mortensen haver været i Ravnstrup hos velfornemme Mand, Morten Kjærulf, og hos hannem afbedet sin Forseelse for sine uhøf- ligt begangne Gjerninger og Ord, som han nu her for Retten vedstaar at have begaaet uden nogen Aarsag eller billig Føje imod den gode, gamle, ærlige Dannemand Morten Kjærulf og Simon Simonsen i deres eget Hus, og samme Forseelse er sket af Ubesindighed og Misforstand, som han aldeles ingen Skjel og Rede vidste til. Og da Morten Kjærulf af kristen Medlidenhed hannem saadan hans Forseelse og usandfærdige Ord haver tilgivet og efterladt, og Simon Simonsen nu her for Retten ilige Maade for Simon Mortensens og andre gode, ærlige Mænds Begjæring Skyld afstaar fra al den Tiltale, han til Simon Mortensen haver denne Sag anlangende,« imod at Simon Mortensen lovede herefter ikke at udførme (for- nærme) dem, og at betale Sagens Omkostninger med 6 Slette- daler3. Børn: 1. Johanne Mortensdatter Kjærulf, f. 1632, begravet i Farsø

Kirke 31. Marts 1702 (70 Aar)4. Gift o. 1660 med Thomas Hansen Galskyt, f. 1627, begr. Farsø 12. April 1694, Sogne- præst i Farsø og Vonsild5.

1 Kjær H. Tgb. 1632, fol. 270. 2 Kjær H. Tgb. 3 Jerslev H. Tgb. 1680 15/1. 4 J. Becher: Farstrup og Axelsens Dagbog S. 162, 322. 5 Personalh. Tidsskr. 6, IV, 167 ff.

311

2. Niels Mortensen Kjærulf, f. o. 1634, levede 3. Maj 1688, død før 3. Jan. 1692. Opholdt sig 1663 hjemme paa Ravn- strup1, men var 1668 Forpagter paa Hejselt i Torslev Sogn og kom 1687 ved Ægteskab i Besiddelse af Ormholt i Torslev Sogn. 2. Juni 1671 blev han i Torslev Præste- gaard overfaldet af Præsten Frederik Wilsbech, og det ud- artede til et Slagsmaal mellem Kjærulf paa den ene Side og Præsten og hans Husstand paa den anden, hvorunder Kjærulf blev stærkt forslaaet. Præsten undskyldte sig med, at det var sket i »Drukkenskab og Fanden«, men han og hans Broder maatte alligevel af med 100 Slettedaler i Sone, og dette Beløb gav Kjærulf ved Gavebrev af 19. Maj 1674 til Ørum Kirke mod der at faa Lejersted hos sine For- fædre. I Kirken hænger endnu en Kobbertavle til Erin- dring herom2.

1688 vilde Christen Reedtz til Børglum Kloster have ham til at være Værge for Broderen Laurids Kjærulfs Børn, men Niels Kjærulf var i Forvejen Værge for saa mange, at han vilde undslaa sig for dette Værgemaal, og efter Stiftamtmandens Befaling tog han da 3. Maj 1688 Tings- vidne ved Jerslev Herreds Ting for at bevise, hvor meget han var betynget i saa Henseende. Han fremviste da 7 Skiftebreve, der vedrørte hans Værgemaal, og de 6 bar Paategning om at være fremviste paa Skifte i Flade Præ- stegaard 18. Jan. 1687 efter Hr. Claus Kjærulf. Blandt andet havde han været Værge for Lisbet Christensdatter, der efter Skifte, dateret Lyngdrup 9. Juli 1673 fik 273 Slettedaler i Arv efter Fader og Moder, men hun var 1687 bleven gift3.

Han var første Gang gift med N. N......... der antagelig var Enke efter Anders Pedersen, som 1656 var For- pagter paa Hejselt (Søn af Forpagter paa Hejselt 1630, tidligere Skriver paa Hundslund, Peder Mogensen og Gjertrud Clausdatter). Med hende havde Kjærulf 2 Børn, og desuden havde hun af første Ægteskab i det mindste et Barn, Gjertrud Andersdatter, der døde paa Hejselt 1680. Kjærulfs første Hustru døde 1678, og 4. April nævnte Aar holdtes Skifte efter hende4.

1 V. Brønderslev Kirkes Regnskabsbog, Hellevad Kbg. 2 Jydske Saml. 3. III. 490 ff., Aalborg Bispearkiv, Capsa A, Loc. 13, I Nr. 9, Marmora Danica II, 259. 3 Jerslev H. Tgb. 3. Maj 1688. 4 Jerslev H. Tgb. 3. Maj 1688, Jydske Saml. X, 265 ff.

312

1687 ægtede han derefter sin Fætters Enke, Anne Jes- persdatter Hegelund 1. paa Ormholt, med Dispensation angaaende Slægtskabet2, og han flyttede derefter til denne Gaard, hvor han faa Aar efter døde. Hans Hustru døde paa Ormholt 5.-6. Maj 1716.

Som Enke købte hun 1692 Hvilshøjgaard i Ø. Brøn- derslev Sogn, hvilken hun 1694 solgte til sin Svigersøn, Peder Thomsen Kjærulf, da Forpagter paa Haven,3.

I første Ægteskab havde Niels Mortensen Kjærulf som nævnt 2 Børn:

a. Anders Nielsen Kjærulf, f. o. 1667, død i Kjølske Mølle, Hallund S., 14. Aug. 1737 (70 Aar); han nævnes 1692 og 1707 paa Hejselt og boede antagelig 1720 paa Gjærum- gaard i Gjærum Sogn. Gift med Anne Nielsdatter fra Kalum i Serridslev Sogn, hvis Moder Maren Jensdatter var Søster til Christen Jensen Mørk, Kapellan i Helle- vad4, se Holtetl in ien. Søn? 1) Niels Andersen Kjærulf, f. o. 1689, begravet Hallund

9. Juni 1748 (59 Aar), boede paa Kjølskegaard. b. Anne Nielsdatter Kjærulf, f. 1670, død N. Ravnstrup 1725,

begr. Ørum 2. Aug. (5410/12 Aar), gift o. 1690 med Tho- mas Steffensen, f. Agdrup, Sulsted S., døbt 6. S. e. Tr. 16635, begr. Ørum 5. Jan. 1709. De boede i N. Ravn- strup, som Thomas Steffensen 1704 skødede til Henrik Sørensen Kjærulf paa Ormholt; men som denne atter 1711 solgte til Thomas Steffensens Enke6.

13. Juli 1708 solgte Thomas Steffensen noget Gods i Trankjær i V. Hassing Sogn, som han havde arvet efter sine Forældre, til Købmand Niels Pedersen Kjær- ulf i Aalborg7. Thomas Steffensen og Anne Nielsdatter havde 5 Børn, fødte paa Ravnstrup, hvoraf de to yngste døde spæde, de 3 andre antog Familienavnet Kjærulf.

1) Niels Thomsen Kjærulf, døbt Ørum 5. S. e. Tr. 1691, var 1713 Fadder i Ørum, tjente o. 1720 i Norge og var da Debitor med 30 Rdl. til Dødsboet efter Peder Thomsen Kjærulf paa Hjermeslevgaard. Han var Berg- og Proviantskriver og boede paa »Broen« i Tønset hvor han døde 1728 og blev begravet med

1 Se foran S. 294 f. 2 Jydske Reg. 1687, Nr. 63. 3 Se foran S. 292. 4 Aalborg Bispearkivs Skiftebreve Pakke IX, Nr. 5. 5 Se Side 297. 6 Jydske Saml. 3. III. 182 f. 7 Kjær-Hvetbo H. Auktions-, Skøde- og Pantebog, fol. 19, Landsarkivet.

313

Ligprædiken 1. Søndag e. Tr. I Tønset Kirkebog angives han født i Aalborg Stift 9. Juni 1685(!), saa hans Efterladte har vel ikke vidst hans Alder; Fød- selsdagen er maaske rigtig nok. Han var gift med N. N. ......... med hvem han havde følgende Børn, døbte i Tønset1: a) Aletta Nielsdatter Kjærulf, døbt 25. Juli 1724, maa-

ske død før 1765, da hun ikke nævnes i Skiftet efter Farbroderen i Aalborg, men er snarere identisk med nedennævnte Datter Anne.

b) Andreas Nielsen Kjærulf, døbt 27. Novbr. 1725, angives 1765 at bo i Romsdalens Fogderi2, er vist den Inspektør Andreas Kjærulf, der skriftligt angav sig som Fader til Anne Johansdatters Barn Berte, der blev døbt i Høland 4. Novbr. 1768, og Berte er formodentlig identisk med Berte Andersdatter Kjærulf, død 2. Marts, begr. Ejdsvold 17. Marts 1815 (45 Aar), gift med Forvalter Johan Hjorth.

c) Else Margrete Kjærulf, døbt Dom. oculi 1728, næv- nes ikke 1765 i Skiftet efter Farbroderen i Aalborg.

d) Anne Kjærulf, ses ikke døbt Tønset, er vel identisk med ovennævnte Aletta; angives 1765 at bo i Romsdalens Fogderi som Enke.

2) Margrete Thomasdatter Kjærulf, døbt Ørum 25. S. e. Tr. 1692, begr. N. Sundby 5. Juni 1725. Gift I med Jens Pedersen Svenske, f. 1691, begr. N. Sundby 14. Jan. 1721, 2910/12 Aar. Gift II i Sundby 11. Jan. 1722 med Rasmus Christensen i N. Sundby. .

3) Steffen Thomsen Kjærulf, døbt Ørum 5. S. e. Tr. 1694, død Aalborg 1. Aug. 1765, begr. Budolfi 5. Aug. Ugift. Opholdt sig 1726 i Tønset, hvor da paa samme Dag kommunicerede »A. Aalborg, Stephen Kiæruld og deres Bypige«, og han ses ligeledes at have kommuni- ceret der 1728. 1738 tog han Borgerskab som Køb- mand i Aalborg, var tillige Skipper og sejlede et Par Gange om Aaret til Norge med Købmandsvarer, Korn, Landbrugsprodukter og andre Ting, og hjembragte derfra Fiskevarer m. v. Opsagde sit Borgerskab 8. Marts 17593. Solgte 3. Novbr. 1740 sin Part i Jag- ten »Kong David« til Peder Andersen fra Læsø4.

1 Tønset Kbg. 2 Aalborg Skiftepr. 1759 - 73, fol. 271 ff. 3 Købmandslavets Protokol, S. 27, Aalborg Skifteprotokol 1759-73, fol. 271 ff. 4 Aalborg Panteprotokol 1743, 364.

314

3. Claus Mortensen Kjærulf, f. paa Ravnstrup 1636, død i Flade 1686; er ikke indført i Flade Kbg. som begravet der, og er maaske begravet i Familiebegravelsen i Ørum Kirke. Blev Student fra Viborg og 1655 immatr. ved Universitetet i København, hvor han 1656 tog Baccalaurgraden og 1659 theologist Kandidateksamen. Medens han studerede her, kom jo Krigen med Sverige og Carl Gustavs Belejring af Hovedstaden, i hvis Forsvar Studenterne tog virksom Del. Det synes imidlertid at have skortet paa militær Disciplin i Studenterkorpset, og da Major Steen Bille en Gang neden for Volden paatalte den umilitære Adfærd, som vistes af studenten Lars Gram, hvem han sluttelig paalagde at aflevere sine Vaaben og at melde sig i Vagten som Arre- stant, svarede Gram, at han gerne skulde aflevere sin Bøsse; men Kaarden, som han havde købt for sine egne Penge, vilde han ikke af med. Majoren trak da sin Kaarde og truede med at stikke Gram ned, hvis han ikke lystrede, og det hjalp, saa han faldt til Føje; men nu opstod der Uro blandt de øvrige Studenter, der holdt med Gram, og den tjenestegørende Vaabenmester Claus Kjærulf mumlede noget om, at Studenterne ifølge et kongeligt Brev var fri- tagne for at staa under den almindelige Krigslov. Majoren spurgte saa Kjærulf, om han havde noget at bemærke, hvorpaa denne traadte frem, navngav sig og forklarede sine Anskuelser. Kjærulf blev saa ogsaa idømt Arrest, men nægtede at efterkomme Ordren. Imidlertid kom Obersten til og støttede Majorens Autoritet, men Kjærulf vilde ikke bøje sig, og efterhaanden fandt han mange Meningsfæller blandt Kammeraterne. Kongens Telt stod nedenfor Vol- den, og maaske har Monarken hørt T'umulten, thi pludselig stod han blandt de stridende med en Pistol, som han rettede mod Kjærulf, hvilken dog undgik at blive skudt, idet han hurtigt forstak sig i Mængden, og Kongen overlod saa til Universitetets Rektor at domme de skyl- dige1. Medens Claus Kjærulf opholdt sig i København, havde han en mindre heldig Elskovsaffære med en ung Bryggerenke Anne Pedersdatter, Datter af Peder Poulsen i Kbh. og Enke efter Brygger Hans Madsen. Kjærulf havde vist besvangret hende under Ægteskabsløfte, men vilde ikke

1 Fr. Meidell: Billeættens Historie, II. 94; C. Bruun: København, II. 84.

315

ægte hende, hvilket han 1663 blev dømt til af Højeste- ret. Han vilde dog heller ikke efterkomme Dommen, og Enkens Fader sendte derfor følgende Klage til Kongen: »Eftersom at jeg nogle Gange haver ladet Claus Mortensen Kjærulf med Eders kongelige Majestæts Naades Højesterets Dom, som til sidste almindelige Højesteretsholdelse imellem hannem paa den ene og min Datter Anne, afgangne Hans Madsens, paa den anden Side gangen er, venlig besøge i Mening, om han Eders kongelige Majestæts Naades og Højesterets Doms Indhold vilde efterkomme; saa efterdi, at han, siden højstbemeldte Dom gangen er, det saa uendeligt og halstarrigt haver ladet hedenstaa og sig ej til rette Endelighed udi det gode haver villet bekvemme, da er jeg fattige gamle bedagede Mand udi det allerunderdanigste be- dendes, at Eders kongelige Majestæt udaf synderlig Gunst og Naade vilde naadigst værdiges til at bevilge naadigste Befaling til hans Højærværdighed, Erkebiskoppen, som en udaf Præsterne, navnlig Mag. Søfren Lauritsen, øverste Kapellan til Vor Frue Sogn her i Staden, kan befale, at han bemeldte min Datter og fornævnte Claus Mortensen kan tilsammen vi og kopulere uden videre Op- hold, paa det, at Eders kongelige Majestæts naadigste Vilje og Højesterettens Dom udi al tilbørlig Underdanighed, Ære og Ly- dighed kan efterkommet vorde. Forventendes her paa udi den allerunderdanigste visse Forhaabning og faste Tillid, Eders kongelige Majestæts milde Svar og Tilladelse. Gud vil etc.«1.

5. Jan. 1664 udstedtes da Bevilling til Sjællands Bi- skop, at Anne og Claus maatte vies for at efterkomme Dommen2, og Vielsen har vel fundet Sted kort Tid efter, men Samlivet varede kun kort, idet Claus Kjærulf, der mod sin Villie var kommet i Hymens Lænker, snart forlod hende. 6. April 1669 fik Anne Pedersdatter saa kongelig Bevilling til at fortsætte sin afdøde Mands Bryggeri, uanset at hendes nuværende Ægtefælle ikke var i Køben- havn; hendes første Mand havde været Medlem af Brygger- lavet, og Anne boede i en af de forordnede Bryggergaarde3. Naar Bryggerenken satte saa meget ind paa at faa Ægte- skabet med Claus Kjærulf fuldbyrdet, maa det vel antages, at hun har faaet et Barn med ham (Retsakterne har ikke kunnet findes), og maaske var det den Hans Madsen Kjær- ulf, der 1723 var Skræder og Øltapper i København og boede i Magstræde4. Nævnte Hans Kjærulf døde 1726—28 og efterlod sig en aldrende Enke Ellen Laursdatter, men

1 Indlæg til Sjæll. Tegnelser 3/1664. 2 Sjæll. Tegn. 3/1664. 3 O. Nielsen: Københavns Diplomatarium, VI, 501. 4 Kbh. Mandtal.

316

vist ingen Børn. Hun boede 1728 i Hummergade, og der anføres ganske vist da, at hun havde et Barn1, men dette var en da 32-aarig »ganske taabelig« Søn Frederik af El- lens tidligere Ægteskab med en Peder Christensen2.

Claus Kjærulfs forladte Hustru, Anne Pedersdatter, døde 1672; hendes Børn og Arvinger ansøgte da om, at Kjærulf maatte udelukkes fra al Arv efter hende, idet han efter deres Vielse for 8 Aar siden havde forladt hende efter kun 15 Ugers Samliv. Ansøgningen bevilgedes 20. Novbr. 16723. 1670 opholdt Claus sig hjemme i Ravn- strup og var da Fadder i Hellum Kirke, og ligeledes opholdt han sig her 16714, men derefter taber vi ham af Syne indtil 27. Febr, 1678, da han blev kaldet til Præst i Flade og Gjærum (Horns H.), hvor han var til sin Død. Paa Skiftet efter ham 18. — 20. Jan. 1687 optraadte Chr. Jørgensen paa Kringelhede som Enkens Lovværge, og Bør- nenes Farbroder Niels Kjærulf paa Hejselt var deres værge5. 20. Novbr. 1678 ægtede han i Ajstrup (Kjær H.) Sofie Helvig Ifversdatter, der vist døde kort efter sin Mand6.

I Aalborg Bispearkiv findes Claus Kjærulfs udførlige »Vita«, der bl. a. i Oversættelse lyder som, følger:

Claus Mortensen Kiærulf, Jyde, Vendelbo, er født paa Gaarden Ravnstrup i Ørum Sogn, i Jerslev Herred, Aar 1636, den 16de Juli, Kl. 3 om Formiddagen, af følgende fromme og velagtede Forældre: Faderen var Morten Niel- sen Kiærulf, Moderen Anna Laursdatter, salig Ihukom- melse(?). Begges Slægt var meget anset og vidtberømt der paa Stedet.

Strax efter at han (Claus K.) havde iført sig Dødelig- heden (כ: var født), blev han ved sine Forældres fromme Omsorg rettelig indført i de Christnes Samfund og saaledes genfødt til udødeligt Liv, og dernæst fik han i Aarenes Løb indpodet den saliggørende Kundskab om Gud, idet han hjemme lærte Videnskabernes første Grundsætninger og Begyndelsesgrundene af Katechismen. Da han gik i sit 12te Aar, blev han sat til de Studeringer, ved hvilke man i Drengeaarene plejer at oplæres til videnskabelig Dannelse, og da det allerede var besluttet, at han skulde indvies til Muserne, fik han en Huslærer, en ung Mand af prøvet Re- delighed og Uddannelse, velærværdige Hr. Søren Andersen Holmbo, som senere med Held røgtede Skolegerningen hos

1 Grove: Kbhvns. Huse og Indvaanere efter Branden, S. 153. 2 Danske Kancellis Supplikpr. 1726, Nr. 270. 3 Sjæll. Reg. 4 Jyske Saml. 3. III. 491. 5 Aalborg Bispearkivs Skifter. 6 Jydske Saml. 1. IX. 193.

317

Sæbyerne, og efter at være bleven ansat i Lærerstillingen der, udfyldte Dødeligheden (כ: døde). Efter at være bleven overgivet til dennes private Undervisning, lærte han (Claus K.) fuldstændigt Videnskabernes Begyndelsesgrunde og øvede sig i at skrive Stil paa begge Maader (formodentlig baade Dansk-Latin og Latin-Dansk), indtil hans 17de Aar. Da han saaledes havde gaaet hele 5 Aar i privat Undervisning og nu syntes at maatte være egnet til en ypperligere Plads, blev han overflyttet til Viborg Skole Aar 1652, netop paa selve Mortensdag. Forstander for Kathedralskolen var paa den Tid den berømmelige og højlærde Mand, Hr. Magister Niels Jensen, nu salig hos Gud; der stedse, medens han blev anset for en ypperlig Ungdomslærer. Denne underviste ham (Claus K.), som efter forudgaaet Prøve var bleven optaget iblandt øverste Klasses Disciple, i 2 Aar og derover i Videnskaberne, og efter at han saaledes havde gennemgaaet Barne-Skolen, blev han ved Paasketid Aar 1655 med hæderligt Vidnesbyrd dimitteret og anbefalet til Professorerne, ved det kgl. københavnske Akademi som een af de bedre. Efter at have faaet det akademiske Bor- gerskab under den velforfarne Hr. Dr. Æresprofessor Tho- mas Bartholins Rektorat, valgte han sig til Privatpræceptor den berømmelige Mand Magister Peder Spormann, Profes- sor i Historie. Aar 1656 meldte han sig, efter Udsendelsen af det offentlige Indbydelsesskrift, som Kandidat til Bacca- laurcus Graden, underkastede sig Prøven hos de navnkun- dige, velforfarne Professorer, den højlærde Hr. Christian Ostenfeld og den berømmelige Hr. Mag. Johannes Zoëga, paa den Tid øverste Dekan, i hvis Nærværelse han dispu- terede for Graden den 17de Maj: Han opnaaede den og smykkedes med Laurbærkransen den 20de s. M. Efter saaledes at have banet sig Vej til det kgl. Kommunitet, blev han indskreven iblandt de Studenter, som nyde frit Bord. Her paalagde han sig den Opgave at gøre sit Fæ- dreland (? sit Sparta) Ære og udeblev aldrig fra de daglige Øvelser i Kommunitetet eller fra de offentlige Disputatser i Regentskirken, ja til disse ordinære Øvelser knyttede han ogsaa extraordinære i Auditoriet paa Valkendorfs Kolle- gium; — dog i Fortsættelsen af saadanne Øvelser blev han hindret ved Tidernes Ugunst og da særlig ved Svenskernes Angreb, idet disse efterat have brudt Fredstraktaten pludselig belejrede og omringede Byen og truede med det vær- ste. Da under disse Forhold alle Mennesker af alle Stæn- der strømmede til Vaaben, vilde ogsaa de akademiske Bor- gere vise deres Skjoldemærke, de kastede Kappen og iførte sig for Konge og Fædreland Soldaterkappen. Iblandt dem røgtede han sin Tjeneste saa vel, at han steg adskillige mi- litære Grader og tilsidst ved almindelig Afstemning imellem sine Kammerater blev udvalgt til Fanebærer. Ogsaa dette Hverv røgtede han med Troskab i et halvt Aars Tid,

318

ikke uden store Anstrengelser og Livsfare1. Men efterat det fjendtlige Anfald var lykkeligt overvundet og Fjenderne med uhyre Tab vare kastede tilbage, nedlagde han Vaab- nene, og da der igen var bleven Tid til Studeringer (Mu- serne), begyndte han atter at tænke paa Videnskaben, be- gav sig atter hen i den til Muserne viede Regentskirke og genoptog sine theologiske Studier, og det med saadan Frem- gang, at han den 30te Maj 1659 underkastede sig en Prøve paa sine Kundskaber, i den hellige Skrift hos de udmær- kede Mænd, Professorerne Hr. Dr. Bang og Hr. Dr. Jacob Knudsen. Den 24de Juli s. A. holdt han en Prædiken om Aandens Naadegaver i den hellige Trinitatis Kirke, hvor den udmærkede Mand Hr. Dr. Johannes Wandal var Cen- sor, hvorefter han af det theologiske Fakultet erholdt det herefter følgende Vidnesbyrd:

Claus Mortensen Kjærulf, Baccalaureus i Filosofien, har for os aflagt Vidnesbyrd om saadan Dygtighed saavel i Bibelens Læsning som i Kendskab til Troens Artikler, at han er bleven kendt værdig til at prædike ved Guds- tjenesten i den hellige Trinitatis Kirke, hvilket Tempel(?) jo er højtidelig indviet til Studenternes gudstjenstlige Øvelser. Vedtaget i København, i Konsistorium, den 30te Maj. Skrevet den 27de Juli 1659.

Til Vitterlighed Thomas Bang. Jacob Knudsen. Rasmus Bartholin. min Haand min Haand

Den fortræffelige Baccalaureus i Filosofien Claus M. K. har ved sin med udmærkede Talegaver holdte Prædiken svaret til den lærde Tilhørerkreses Ønsker og Forventning og har lettelig fortjent, at vi skulle give ham den mest glimrende Anbefaling (ordret: Vort Vidnesbyrds skinnende Stemmestene). Derfor ere vi fuldelig forvissede om, at han en Gang i Tiden efterhaanden som den guddommelige Naade mere og mere bliver ham til Del, vil blive et frelse- bringende Redskab i Guds Hus og ved sin Gærning vil føre adskillige Sjæle frelste ind i Himlen, naar han blot med den Fromhed og Iver, med hvilken han har begyndt, ogsaa fremdeles bestandig med Held vil vedblive og fuld- føre det hellige Arbejde med hellige (?) Studeringer og Øvel- ser og ikke vil undlade med den tilbørlige Levneds Uskyl- dighed og Hellighed at være en Prydelse for den religiøse Gærning, hvortil han har hengivet sig. Og som vi love os dette af ham, saaledes følge vi hans hæderlige Stræben med alle heldbringende og fromme Ønsker.

København, den 27de Juli Aar 1659. Thomas Bang. Jacob Knudsen. Johannes Wandal. min Haand min Haand egen Haand

1 Se den tidligere anførte Beretning om hans militære Forhold.

319

og efter saaledes at have naaet det, som Lovene kræve af Kandidater til det hellige Embede og det, som den aller- højeste Øvrigheds Forordning byder, skyndte han sig at vende tilbage til sit Fædreneland1, og udstyret med det akademiske Vidnesbyrd samt ved hæderlig Afskedigelse løst fra de militære Hverv — han havde jo en Tid lang ofret sig i lige høj Grad for Muserne og for Vaabnene — gensaa han sit fædrene Hjem (ordret: de fædrene Husguder). Derefter levede han et privat Liv hjemme i sin Faders Bolig, dog at han der førte sit Liv og udførte sin Virksom- hed saaledes, at han i nogen Maade satte det Talent paa Rente, der var betroet ham i Christi Kirke. Endelig satte det guddommelige Forsyn i Forbindelse med Kongens hellige Majestæt ham ind i den ledige Præstegærning hos Ind- byggerne i Flade og Gærum.

Skrevet i Aalborg 6te Maj 1678. Claus Mortensen Kiærulf.

med sin Haand.

Claus Kjærulf havde følgende Børn: a. Frederik Clausen Kjærulf, døbt Flade 30. Septbr. 1679,

antagelig død ung. b. Morten Clausen Kjærulf, døbt Flade 3. Novbr. 1680, var

1710 og 1712 paa Aalborg Amtstue, købte 1713 N. Ravn- strup og døde 1717 paa Hammelmose, hvor han var Forpagter. Han var ved sin Død trolovet med sin Slægt- ning Anne Hegelund Kjærulf2. Af hans efterladte Mid- ler oprettedes et Legat paa 200 Rdl. til Fordel for Aal- borg Stifts gejstlige Enkekasse3.

c. Iver Clausen Kjærulf, døbt Flade 24. Oktbr. 1682, død paa Burholt i Ø. Brønderslev. Sogn, begr. 5. S. e. Tr. 1702, ugift.

d. Steen Clausen Kjærulf, f. 12. Marts, døbt Flade 2. S. e. Paaske 1684, død i Aaby 11. Febr. 1762, begravet Aaby. paa hvis Kirkegaard der findes Gravsten med udførlig Levnedsbeskrivelse4.

I sit 8. Aar blev han, der antagelig var opkaldt efter Steen Bech til Vraa m. m., antaget af Fru Kirstine Bech til Vraa, Enke efter Frederik Rodsten; hun satte ham i Aalborg Skole, hvorfra han 1703 dimitteredes til Universitetet, og i København var han en Tid Allumnus paa Borchs Kollegium. 1704 tog han Baccalaurgraden,

Jylland. Han omtaler selvfølgelig ikke sit Ophold i København og det ulykkelige :כ 1giftermaal han har jo næppe skyndt sig saa stærkt fra Hovedstaden, som han giver det Udseende af. 2 Se Side 294. 3 Hofm. Fund. IV. 250. 4 Jydske Saml. IX. 193.

320

1705 Attestats, 1707 Specim. Homil, begge med non illaud1; 1710 tog han Magistergraden, var derefter Læ- rer for Konferensraad Jørgen Billes Børn paa Elling- gaard i 2 Aar, 1713—1715 i København og 1715 kaldet til Præst i Ulsted af Fru Kirstine Bech. Allerede 26. Aug. 1712 havde han af Ove Skeel til Birkelse faaet Eksspektancebrev paa Aaby og Biersted Kald; men da Skeel døde 1715 fik han det ikke stadfæstet af Enken Sofie Hedevig Rantzau, fordi hun mundtligt udtalte, at hun vilde respektere sin Mands Haand. Da saa Kaldet blev ledigt 1724, gav Baronesse Rantzau det til Peder Deichmann, da Præst i Aardestrup, Buderup og Grav- lev, idet hun gjorde gældende, at Steen Kjærulf havde forsømt at faa hendes Konfirmation paa Brevet. Da Sagen af begge Parter indankedes for Kongen, fik Kjær- ulf dog Medhold efter Indstilling af Fred. Rostgaard. Kjærulf havde lovet ham 1000 Rdl. for Konfirmationen, og den Sum lod han lægge i Rostgaards Bibliothek; men Rostgaard erklærede siden, da han blev beskyldt for Bestikkelse, at han havde uddelt Pengene til de Fattige2. 1724 kom Kjærulf saa til Aaby, hvor han virkede til sin Død. 1733 blev han Provst i Kjær Her- red, hvilken Stilling han beklædte til 1741. 1735 købte han Burholt i Ø. Brønderslev Sogn, og han har stiftet et Legat paa 125 Kurantdaler for dette Sogns Fattige, hvorom en Tavle over Kirkens ejendommelige Fattig- blok gav Underretning til Eftertiden. 25. April 1735 fik han af Konferensraad Jørgen Bille Skøde paa Ø. Brøn- derslev Kirke med Konge- og Kirketiende. Han ejede ogsaa adskilligt andet Jordegods i forskellige Sogne og synes at have været en baade velhavende og driftig Mand. 1741 stiftede han et Legat til Fordel for Biersted Sogns Fattige, dets Kapital er nu 266 Kr. 66 Øre; hans Enke stiftede 1763 et Legat paa 100 Rdl. til Fordel for Læreren i Fristrup i Aaby Sogn, men det er senere gaaet til Grunde3. I det kgl. Bibliotek findes en trykt Tale, som han holdt, da hans Velgørerinde Fru Kirstine Bech til Vraa og Elkjær blev begravet i Ajstrup Kirke 6. Juli 1719. 4. Oktober 1718 ægtede han i Aalborg sin Slægt-

1 Konsistoriets Distinktionsprotokol. 2 C. Bruun: Fr. Rostgaard, 254 ff. og 351. 3 Om Legaterne se Hofmans Fundationer IV, 250, 268; XI, 546, 564.

321

ning Gjertrud Kirstine Nielsdatter Kjærulf (se Side 301), døbt N. Sundby 25. Marts 1697, død paa Nørhaa. i Thy 31. Marts 1778. Med hende havde han ialt 10 Børn, hvoraf de 4 døde unge, 3 før Faderen. Da Kirkebogen for Aaby ikke haves, kender man ikke Navnene paa disse 4. De 6 andre Børn var: 1) Frederik Steensen Kjærulff, døbt Ulsted 10. Septbr. 1719,

død 25. Septbr. 1748 i Holland. Ugift. 2) Kirstine Bech Kjærulff, døbt Ulsted 12. Marts 1721,

død Aalborg 17. Juni 1802, gift med Niels Rasmussen Lassen, f. 20. Febr. 1694, død 23. April 1776 Præst i Vadum og Provst i Kjær Herred. Stiftede 1751 et Legat paa 100 Rdl. til Fordel for 4 Fattige i Vadum. Ved nordre Side af Vadum Kirke ligger en Gravsten over Ægteparret, og ifølge Vadum »liber daticus« har der her tidligere været et Sakristi, saa Graven da var inde i Kirken, men da Ejeren af Rødslet ikke ved- ligeholdt det, blev det nedrevet. Jomfru Kirstine Gleerup paa Rødslet har bekostet Stenen over Provst Lassen og Hustru. Af Folketællingslisten for Aalborg 1787 ses, at Provstinde Kjærulf da boede i Adelgade 341 og levede af sine Midler; hos hende boede hendes Søn Rasmus Lassen, der var Student, og hendes 6-aarige Datterdatter Kirstine Vadum.,

3) Sofie Hedevig Kjærulff, døbt Ulsted 14. Aug. 1722, død N. Sundby 21. Decbr. 1808. Gift med Peder Eriksen Bondorff, f. 18. Aug. 1713, død 16. Febr. 1789, Præst i Aaby-Biersted. Han var vist en velhavende Mand, thi han skal have udtalt: »det hedder sig, at Præ- sternes Pung bliver aldrig fuld, iden min er for længe siden fyldt«.

4) Morten Steensen Kjærulff, f. Aaby 1. Aug. 1730, død Nykøbing Jyll. 12. Septbr. 1764, ugift. Blev 1747 Student fra Aalborg og 1751 theologist Kandidat; 1760 Sognepræst i Nykøbing, Jyll. Han havde lovet at skænke Byen et nyt og bedre Skolehus, men hans pludselige Død forhindrede ham i at opfylde Løftet. Hans Arvinger købte da et Hus i Nykøbing, som de ved Gavebrev af 3. Aug. 1767 skænkede til et offent- ligt Skolehus.

5) Claus Gottlieb Kjærulff, f. Aaby o. 17351 død paa

1 Ved Folketællingen 1801 anføres han som 66 Aar gammel.

322

Nørhaagaard i Thy 18. Jan. 1808, Ejer af Herre- gaardene Faddersbøl og Nørhaa. Gift . . . . med Ma- ren Kirstine (Jørgensdatter) Jørgensen, f. 1746, død paa Nørhaa 4. Septbr. 1788, uforløst i sin 14de Barsel- seng (42 Aar ringere end 4 Maaneder og 3 Uger). Børn: a) Steen Georgius Kjærulff, f. Nørhaa 15. Septbr. 1768,

begr. Nørhaa 10. Jan. 1769. b) Gjertrud Kirstine Kjærulff, f. Nørhaa 2. Marts 1770,

begr. Nørhaa 25. Maj 1770. c) Karen Hesseldahl Kjærulff, f. Nørhaa 6. April 1771,

død Sønderhaa 7. April 1837, gift Nørhaa 31. Oktbr. 1794 med Knud Lund, f. 22. Aug. 1753, død 27. April 1824, Præst i Alsted-Bjergby 1794—1805 og i Tømmerby-Lild 1805—18161

d) Steen Georg Kjærulff, f. Nørhaa 7. Decbr. 1772, død Aalborg 16. Jan. 1843. Lærte Handelen hos Oluf Christensen i Aalborg og tog 1806 Borgerskab som Købmand i Aalborg, drev Handel med Landpro- dukter, boede i Bispensgade, fallerede 1818 og nedlagde sin Handel 1833; boede ved sin Død i Dok- torens Gyde 216 og efterlod sig intet. Gift 20. April 1808 med Cecilie Kirstine Hegelund, f. 5. Juli 1778, død Aalborg 13. Marts 1827 (49 Aar)2. Børn: (1 Claudine Marie Christine Kjærulff, f. Aalborg 18.

Decbr. 1808, død Aalborg 1889. Gift 2. Maj 1844 med Christen Gøtzsche Carøe, f. 30. Juli 1813, død Aalborg 1895, Skolelærer i Lang- kastrup3.

(2 Peder Hegelund Kjærulff, f. Aalborg 1810, død 1810. (3 Petrea Madsine Kjærulff, f. Aalborg 1814, død Aal-

borg 1900. Gift Aalborg o. 1846 med Niels Dannisøe, f. 1797, død Aalborg 24. Juni 1856, Prokurator i Aalborg. Gift I med Karen Kofod, f. 1795, død Aalborg 1845. Fru Dannisøe har stiftet en Fribolig for Sagførerenker.

(4 Jens Koefoed Kjærulff, f. Aalborg 1819, død 1819. e) Laurs Toft Kierulf, f. Nørhaa 11. Febr. 1774, død

. . . . . . . . . . . . . . . . . . Blev Ejer af Boddum Bisgaard og

1 Se Grohshennig: Provst Jørgen Carstensens Slægt, S. 16 og 38. 2 Jvf. Vahl: Christiern Nielsens Slægtsbog I. 43. 3 Jvf. Lengnick: Brock-Bredal, S. 22.

323

Koldbygaard, boede 1850 i Thisted og levede af sine Midler, ikke død der inden 1866. Gift Boddum 19. Juli 1810 med Anne Pedersdatter, f. o. 1773, død i Boddum 29. Novbr. 1839. Børn: (1 Claus Gottlieb Kjærulff, hjd. paa Boddum Bis-

gaard 5. Oktbr. 1810, død paa Damsgaard i Hvidbjerg 12. Maj 1861, gift med Johanne Ole- sen, f. i Barslev 10. Marts 1809, død paa Dams- gaard 17. Juli 1888.

(2 Peter Nikolaj Kjærulff, f. Boddum Bisgaard 5. Juli 1814, død i Tvolm i Ydby S. 20. Decbr. 1877, Ejer af Ydbylund og Ydby Kro i Thy. Gift med Helene Christensen, f. . . . . . . . . død . . . . Børn: (a Anton Christian Kjærulff, f.. i Boddum 20. Maj

1839. Bor i Kansas City, Miss. (b Laurette Kirstine Kjærulff, f. i Doverodde 17.

Jan. 1841. Gift i Ydby 5. Novbr. 1874 med Mads Christian Madsen Trap, f. Ydby 11. Oktbr. 1841, død Ydby 11. Decbr. 1880, Ejer af Trapgaard i Ydby.

(c Anton Kjærulff, f. i Ydby 26. Decbr. 1842, død Ydby S. Marts 1894, Ejer af Ydby gl. Kro i Ydby S. Gift med Karen Marie Hestbech, gift II med Poul Skibsted Johannessen, Kro- forpagter i Tvolm. Børn: (1) Peter Nicolaj Kjærulff, f. Ydby 4. Aug. 1880,

bor i Dacota, U. S. A. (2) Maren Johanne Kjærulff, f. Ydby 28. Febr.

1883, død 25. Okt. 1909 i Hartford, U. S. A. Uddannet som Sygeplejerske i Brønderslev og Aalborg, rejste 1905 til Amerika, hvor hun ligeledes var Sygeplejerske og meget afholdt, hvad en Artikel i det dansk-ameri- kanske Blad »Nordlyset« vidner om, idet den beretter om hendes Bisættelse i Ame- rika 27,. Oktbr. 1909. Hendes Lig blev ført til Danmark og begravet i Ydby.

(3) Jacob Hestbech Kjærulff, f. Ydby 23. Maj 1886, bor i Leeds i Skotland.

(d Laurids Toft Kjærulff, f. Boddum 30. August 1844, bor Houghston Heights, Texas, gift.

324

(e Anna Luise Kjerulff, f. Ydby 27. Decbr. 1855, bor i Ydbylund. Gift 11. Novbr. 1888 med Peter Knudsen, Købmand i Dannemare ved Nakskov, f. 18 . ., død 189 .

f) Morten Kjærulff, f. Nørhaa 13. Maj 1775, død 18 . . Boede 1808 ved Ringsted1, nærmere ubekendt.

g) Niels Lassen Kjærulff, f. Nørhaa 28. Juli 1776, død efter 1850. I Skiftet efter Faderen (1808) kaldes han Handelsmand i København; fallerede 1818 og kaldes da Købmand, The-. og Porcellænshandler2 i Toldbodgade. Han blev derefter Bud ved Auk- tionskontoret, boede 1840 i Teglgaardsstræde 189, 1845—1850 i Lavendelstræde 93. Gift I 16. Aug. 1802 i H. (Frue Kbh.) med Jomfru Anne Kathrine Hviid.. Gift II . . . . med Dorthea Sigman, f. o. 1781, død 1845—49. Efterlod sig vist ikke Børn.

h) Christian Kjærulff, f. Nørhaa 19. April 1778, død Koldby 1. Novbr. 1820. Student fra Aalborg 1798, opholdt sig 1808 i Solbjærg Præstegaard3 paa Mors, boede derefter i Sundby Mølle i Stagstrup Sogn, var ved sin Død Kromand i Koldby i Thy. Gift med Helene Kirstine Heins, f. o. 1787, død Hørdum 18. Aug. 18234, der anden Gang 24. Febr. 1821 ægtede Laurs Bak af Hvidbjerg, f. o. 1787. Børn: (1 Claus Gotlieb Kjærulff, f. o. 1811, tjente 1823 i

Ræhr. (2 Maren Kirstine Kjærulff, f. o. 1812. (3 Johan Adam Kjærulff, f. Sundby 14. Juli 1814,

død 18. Decbr. 1814. (4 Johan Adam Kjærulff, f. Sundby 24. Oktbr. 1815

død 20. Decbr. 1815. (5 Johan Adam Kjærulff, f. o. 1816, levede 1823,

ses ikke at være døbt i Stagstrup S. var vist 1860 Tjenestekarl i Thisted.

(6 Karen Marie Kjærulff, f. Sundby 28. Septbr. 1817, levede 1832.

(7 Nicolaj Toft Kjærulff, f. i Hørdum 1. Juni 1820, rejste 1836 til Øland i Limfjorden.

Disse Børn har vistnok efterladt sig Afkom

1 Skiftet efter Faderen. 2 Skifte Kbh. 1818 6/45, p. 125. 3 Skiftet efter Faderen. 4 Skifte i Hassing-Refs H.

C

325

i Thy, men jeg har ikke kunnet oplyse noget positivt derom.

i) Gjertrud Kirstine Kjærulff, f. Nørhaa 27. Aug. 1779, død Nørhaa 20. Novbr. 1813 af Nervefeber1. Gift 1798 med Mogens Nyeborg, f. 17 . ., død 6. Juli 1837 paa Christianslyst; Kammerraad, Ejer af Nørhaa.

k) Peder Bondorf Kjærulff, f. 26. Decbr. 17802, døbt Nørhaa 5. Febr. 1781, død Kbh. 20. Juli 1854. »Konditionerede« 1808 i Kbh., hvor han ogsaa skal have været Skrivelærer; tog 27. Decbr. 1809 Bor- gerskab som Værtshusholder i Kbh., nævnes som saadan 1811 og 1818, men var senere Murersvend der og boede 1845 paa 3. Sal i Grønnegade 268. Gift Kbh. Trinit. 24. Novbr. 1809 med Karen Dor- thea Løw, f. 22. Septbr. 1785, død Kbh. 12. Aug. 1853 af Kolera, Enke efter hans nedennævnte yngre Broder Peter. Børn: (1 Peter Andreas Gottlieb Kiærulff, f. Kbh. 3. Marts

1810, død Kbh. 22. Jan. 1883. Var 1840 og gennem en lang Aarrække Fuldmægtig ved en Klasselotterikollektion i Grønnegade i Kbh., blev derefter selv kg]. Klasselotterikollektør der. Se iøvrigt Charles Kjerulf: »Grøn Ungdom«, i hvilken Hjemmet i Grønnegade indgaaende skildres. Gift I 17. Febr. 1836 med Johanne Kristine Krohne (Krone, Crone), f. 11. Juni 1816, død Kbh. 9. Jan. 1854 (i Barselseng). Gift II Kbh. (Hell.) 17. Oktbr. 1857 med Emma Wilhelmine Grønsund, f. 9. Septbr. 1825, død Kbh. 18. Jan. 1898, Klasselotterikollektrice i Kbh. Børn: (a Frederik Andreas Kiærulff, f. Kbh. 17. Marts

1836, død Kbh. 17. April 1904, Inkassator og Kontrollør ved Assistentshuset, R. af Dbg. Gift 28. April 1882 med Caroline Amalia Gan- drup, f. 16. Aug. 1844, død Kbh. 10. April 1907, Enke efter . . . . . . . Holk. Barn. (1) Carla Fredsigne Petrine Kiærulff, f. Kbh. 22.

Marts 1883. Gift med Jens Johan Clausen, f. 15. Febr. 1870, Toldassistent i Kbh.

1 Jydske Efterretn. 87/1813. 2 Optegn. af hans Søn.

22

326

(b Marie Claudine Kiærulff, f. Kbh. 6. Maj 1839, død Kbh. 10. Jan. 1842.

(c Petrine Sofie Marie Kiærulff, f. Kbh. 24. Decbr. 1844, død Kbh. 25. Jan. 1849.

(d Claudine Andrea Kiærulff, f. Kbh. 14. Aug. 1846, død Kbh. 12. April 1885. Gift 3. Marts 1871 med Andreas August Nielsen, f. 10. Aug. 1841, død 10. April 1905, Billedskærer i Kbh., 5 Børn.

(e Niels Theodor Kiærulff, f. Kbh. 25. Juli 1848, død Kbh. 8. April 1849.

(f Dortea Petrea Kiærulff, f. Kbh. 17. Decbr. 1849, død Kbh. 1. Juli 1851.

(g Johanne Dorthea Elise Kiærulff, f. Kbh. 9. Jan. 1854. Gift med Hans Peter Grønsund, f. 14. Decbr. 1827, død 29. Decbr. 1905, Møller og Forvalter ved Merløse Mølle. (Han var Bro- der til sin Svigerfaders 2. Hustru).

(h Charles Theodor Martin Kjerulf, f. Kbh. 22. Marts 1858, Student fra Mariboes Skole, Kbh. 1877. Komponist, Redaktør og Forfatter (se Salmonsens Leksikon, Kraks blaa Bog). Af hans Livserindringer er 1915 udkommet »Grøn Ungdom« og 1916 ) »Gift og hjemfaren«. Gift 14. Aug. 1880 med Susanne Margrethe Møller (Matthieu), f. Hamburg 18. Decbr. 1856, Datter af Skibsejer og Skibsfører Peder Møller af Ballum og Hustru Hildeborg Meyer (gift II med Professor Auguste Matthieu). Børn: (1) Else Kjerulf, f. 28. Septbr. 1880, gift Fre-

deriksberg 28. Oktbr. 1900 med Poul Wil- helm Meyer, f. 29. Maj 1875, cand. phil., Forretningsfører; Søn af Grosserer Wil- helm Herman Magnus Meyer og Hustru Sabine Larsen.

(2) Inger Kjerulf, f. 12. Oktbr. 1881, død 30. April 1883.

(3) Axel Kjerulf, f. 24. Juli 1884, Sceneinspektør ved Casino, Forfatter af flere Lystspil, Musikkritiker. Gift med Gudrun Astrid Emma Selmer-Petersen, adopt. Lundgreen, f. Aarhus 18. Juni 1882. Barn:

327

(a) Svend Erik Kierulf, f. 28. Januar 1907. (4) Svend Kjerulf, f. 18. Juli 1892, død 1894.

(i Nathalia Juliette Emilie Kiærulff, f. Kbh. 26. Maj 1860, død Kbh. 18. Maj 1912. Gift 12. Maj 1893 med (Fætteren) Carl Peter Kiærulff, f. Kbh. 11. Jan. 1857, Uhrmager i Kbh. (se Side 329).

(k Vilhelm Peter Christian Kiærulff, f. Kbh. 13. Jan. 1863, død i Sommeren 1882, Sømand, faldt overbord fra et Skib i Nærheden af Kap, ugift.

(l Axel Marius Emmanuel Kiærulff, f. Kbh. 13. Jan. 1865, død Kbh. 7. Jan. 1903, Kontor- chef i »Arbejderbanken«. Gift med Gunver Johanne Caroline Siemesen, f. 18 . ., Datter af Professor, Adjunkt Rasmus Johannes Sieme- sen og Hustru Hanne Sabine Gerlach. Børn: (1) Agnete Kiærulff, f. 4. Maj 1895; Telefonist-

inde. (2) Helge Kiærulff, f. 3. juli 1898; Student.

(2 Else Marie Kiærulff, f. Kbh. 15. Novbr. 1811, død Kbh. 17.. Oktbr. 1864. Gift 27. Oktbr. 1843 med Lars Hendrik Jacobsen, f. 16. Juni 1820, død 14. Juli 1872, Politibetjent i Kbh.

(3 Niels Ditlev Kiærulff, f. Kbh. 4. Marts 1814, død Kbh. 1859, Murersvend. Gift Kbh. (Trinit.) 14. Maj 1841 med Ane Lise Sofie Hansen, f. 1819, død 1890. Børn: (a Johanne Marie Kiærulff, f. Kbh. 5. Juni 1841,

død Kbh.. 1912, gift med Ole Gosved Knudsen, f. 1830, død 1880, Drager i Kbh.

(b Dortea Wilhelmina Kiærulff, f. Kbh. 20. Novbr. 1842, død Kbh. 1876, gift 1863 med Carl Al- fred Michelsen, f. 1838, død 1909, Skibbyg- ger i Kbh.

(c Adolphine Mathilde Kiærulff, f. Kbh. 30. Oktbr. I845, død som Barn.

(d Emma Nielsine Kiærulff, f. Kbh. 11. Febr. 1848, gift 1871 med Christian Emil Børresen (antaget Navnet Kjerulf), f. 1848, Detailhandler.

(e Peter Andreas Gotlieb Kiærulff, f. Kbh. 1850,

22*

328

død 1913, Snedker i Kbh., gift 1885 med Mathilde Jensigne Petersen, f. 1860.

(f Sophus Oluf Frederik Kjærulff, f. Kbh. 21. Novbr. 1852, død 23. April 1891, Skriftstøber i Kbh. Gift 11. Maj 1879 med Marta Marie Langballe, f. 11. Aug. 1856. Børn: (1) Elfrida Elise Kjærulff, f. Kbh. 19. Decbr.

1879, død Kbh. 24. Febr. 1908, gift med Vilhelm Andersen, f. 26. Marts 1879, Sølv- smed.

(2) Niels Alfred Frederik Kjerulf, f. Kbh. 24. Febr. 1882, Forfatter og Censor ved Nor- disk Films Co. Gift I Aalborg 31.Decbr. 1904 med Sophy Brejnegaard, skilt 14. Novbr. 1911, gift II Rigshosp. K. Kbh. 24. Novbr. 1911 med Stella Josephine Walther Christiansen. Børn: (a) Else Kjerulf, f. 19. Maj 1905. (b) (Adoptivsøn) Helge William Kjerulf, f. 1.

Decbr. 1911. (3) Carl Victor Martin Kjærulff f. Kbh. 8. Aug.

1883, død 13. April 1897. (4) Ejnar William Gotlieb Kjærulff, f. Kbh. 4.

Decbr. 1885, død Kbh. 11. Jan. 1910, Mu- rersvend.

(g Emilie Sofie Kiærulff, f. Kbh. 25. April 1855, død som Barn.

(h Emil Theodor Alfred Kiærulff, f. Kbh. 18. Juni 1857, Skibbygger i Kbh., gift 1886 med Nelly Nelson, f. 1854. Søn: (1) Ludvig Alexander Kiærulff, f. Kbh. 9. Marts

1883, Kontorist. (4 Claudine Juline Kjærulff, f. Kbh. 1. Oktbr. 1816

(Trinit.), død som Barn. (5 Hans Christian Kjærulff, f. Kbh. 14. Febr. 1819

død Kbh. 31. Decbr. 1879, Skomagermester i Kbh., Borgerskab 10. Aug. 1850. Gift 31. Decbr. 1854 med Gunild Christine Jensen, f. 20. Febr. 1819, død Kbh. 27. Aug. 1885. Børn: (a Datter, f. Kbh. 30. April 1855, død før Daaben. (b Peter Frederik Vilhelm Kjærulff, f. Kbh. (Trinit.)

3. Marts 1857, død Kbh. 31. Marts 1904,

329

Mekanikus. Gift 14. April 1886 med Hertha Ludovika Teisen, f. 4. Febr. 1864. Børn:

(1) Peter Aage Kjærulff, f. Kbh. 25. April 1886, Lagerarbejder i København, gift 2. Septbr. 1911 med Alma Josefine Nielsen, f. Køge 30. Decbr. 1885. Barn: (a) Preben Aage Kjærulff, f. 5. Decbr. 1911.

(2) Martha Johanne Kjærulff, f. Kbh. 29. Juni 1887, gift 17. Febr. 1911, med Peter Flæbe, f. 27. Jan. 1885, Skuespiller.

(3) Marie Gunhild Kjærulff, f. Kbh. 9. April 1893, død Kbh. 31. Marts 1916, ugift.

(4) Charles Kjærulff, f. Kbh. 31. Oktbr. 1894, Forretningsbud i Kbh.

(c Andreas Alfred William Kiærulff, f., Kbh. 4. April 1860, Maskinarbejder i Kbh. Gift 1. Jan. 1888 med Hansine Vilhelmine Emilie Sø- rensen, f. 1. Oktbr. 1864. Børn: (1) Oda Kirstine Kjærulff, f. 27. Febr. 1890. (2) Ella Hertha Kjærulff, f. 25. April 1892. (3) Dagmar Emilie Kjærulff, f. 11. Juni 1894. (4) Robert William Kjærulff, f. 9.9. Marts 1896,

Kontorist. (5) Carl Vilhelm Kjærulff, f. 30. Marts 1900. (6) Inger Hansine Kjærulff, f. 2. Jan. 1903.

(6 Andreas Hansen Kiærulff, f. Kbh. 8. Febr. 1822, død Kbh. 19. Maj 1830.

(7 Oluf Jesper Øllegaard Kiærulff, f. Kbh. 22. Juli 1894, død Kbh. 29. Juni 1906, Uhrmager, Bor- gerskab 3. Novbr. 1859, ejede Grønnegade 37. Gift Kbh. (Helligg.) 29. Febr. 1856 (en mærkelig Dag at holde Bryllup paa, Skuddag) med Elna Mathea Sonne, f. 24. Marts 1836, død 21. Decbr. 1905. Børn: (a Carl Peter Kiærulff, f. Kbh. 11. Jan. 1857,

Uhrmager i Kbh., gift Kbh. 12. Maj 1893 med Nathalia Juliette Emilie Kiærulff, f. Kbh. 26. Maj 1860, død Kbh. 18. Maj 1892 (se Side 327).

(b Victor Emanuel Kiærulff, f. Kbh. 27. Maj 1859, Klædehandler i Horsens, senere Ekviperings- handler i Kbh, Gift 1886 med Andrea Vil-

330

helmine Rasmussen, f. 29. Decbr. 1861. Børn: (1) Elna Nathalia Sahra Kiærulff, f. 2. Oktbr.

1886, gift med Chr. Petersen, f. 23. Marts 1875.

(2) Ingeborg Rigmor Gerda Kiærulff, f. 15. Febr. 1888, gift med Christian Wohlert, f. 4. Juni 1876, Fotograf i Esbjerg.

(3) Christian Oluf Aage Kiærulff, f. 23. Juli 1890, Ekviperingshandler i Kbh., gift med Ber- tha Simonsen.

(4) Vilhelm Einar Kiærulff, f. 7. Marts 1893, død 10. Marts 1895.

(5) Henry Kiærulff, f. 11. Juni 1899., død 29. Decbr. 1905.

(6) Karen Margrethe Kiærulff, f. 7. Oktbr. 1903. (c Michaeline Elna Dortea Kiærulff, f. Kbh. 8.

April 1865, Sang- og Musiklærerinde, ugift. (d Otto Viggo Thomas Kiærulff, f. Kbh. 31. Oktbr.

1861, Handelsagent i Kbh. Gift Kbh. (Frel- sers K.) 27. Jan. 1897 med Thora Georka Marie Christensen. Børn: (1) Gudrun Kiærulff, f. 28. Septbr. 1898. (2) Erling Kiærulff, f. 20. Marts 1903.

(e Valdemar Ejnar Georg Kiærulff, f. Kbh. 1. Aug. 1868, Smedemester i Kbh. Gift 5. Aug. 1898 med Marie Esmann, f. 17. Juli 1860, død 27. Septbr. 1910.

(f Agnes Anna Dorkas Kiærulff, f. Kbh. 29. Juni 1870, død Kbh. 15. Oktbr. 1910. Gift Kbh. 18. Febr. 1896 med Carl Heinrich Gille, Han- delsfuldmægtig i Kbh.

(8 Sofus Elias Kjærulff, f. Kbh. 3. Novbr. 1826, død Kbh. 23. Decbr. 1896, Garver og Læderhandler i Kbh., Borgerskab som Detailhandler 18. Oktbr. 1866. Gift 28. Oktbr. 1860 med Bergine Alber- tine Martinsdatter, f. Helsinge 14. Decbr. 1839, død Kbh. 23. Maj 1903, Datter af Snedker Mar- tin Nielsen og Hustru Marie Elisabeth Würtz. Børn: (a Albert Martin Emanuel Kiærulff, f. Kbh. 29.

Aug. 1862, Maler og fra 1894 Postbud i Kbh. og paa forskellige Omraader Foregangsmand

331

inden for sin Stand. Gift Kbh. 27. Juli 1890 med Anna Rosalie Dagmar Bosholdt, f. Kbh. 9. Aug. 1862, Datter af Arbejdsmand Peter Johan Bosholdt og Ida Petrine Køhler. Børn: (1) Thorvald Edmund Kiærulff,, f. Kbh. 2. Juli

1891, død Kbh. 21. Marts 1908. (2) Ebba Nancy Kiærulff, f. Kbh. 9. Oktbr. 1896. (3) Willy Albert Kiærulff, f. Kbh. 20. Dcbr. 1901.

(b Harry Peter August Kiærulff, f. Kbh. 23. Juni 1869, død Kbh. 21. Juni 1904, Ligkistesned- ker. Gift 17. Maj 1896 med Thorborg Schlege- man, f. 15. Novbr. 1874. Børn: (1) Mary Bergine Michaline Kiærulff, f. Kbh. 10.

Septbr. 1896. (2) Harry Fritz Kiærulff, f. Kbh. 3. Aug. 1899.

l) Jørgen Kjærulff, f. 17821, død 18 . ., tjente 1801 hos Købmand Niels Qvistgaard i Nykøbing Mors og kaldes 1808 Handelsmand i Aalborg2, men ses ikke at have taget Borgerskab der. Hans senere Skæbne er mig ubekendt.

m) Peter Kjærulff, født Nørhaa 16. Novbr. 1783, død Kbh. 15. Decbr. af Galdefeber, begr. 21. Decbr. 1807. Gik i Aalborg Latinskole 1797-1802, da han rejste til Kbh., hvor han nød privat Under- visning, og i April 1803 blev han Student. Opholdt sig derefter 12 Aar hjemme paa Nørhaa og rejste saa atter til Kbh. for at læse til dansk juridisk Eksamen, til hvilken han indgav Petitum 16/12 1804. Var Medlem af Kronprinsens Livkorps (Livjæger), begravedes »med den ham tilkommende militære Honnør«3. Kaldes i Skiftet »Kontor- betjent«4. Gift 1807 (Garnisons K., Kbh.) med Karen Dorthea Løw, f. 22. Septbr. 1785, død Kbh. 12. Aug. 18535, der 2. Gang ægtede hans oven- nævnte, Broder Peder Bondorf Kjærulff. Barn: 1) Peter Andreas Kjærulff, døbt Trinit. 27. Decbr.

1807, død som Barn. n) Kristine Sofie Kjærulff, f. Nørhaa 5. Aug. 1786, død

31. Decbr. 1852. Gift 23. Maj 1809 med Jokum Otto Schack Hegelund Købmand i Viborg6.

1 Ikke døbt Nørhaa 2 Skiftet efter Faderen. 3 Nyeste Skilderi af Kbh. 20/1807. 4 Hof- og Stadsrettens Skifter 1808-09 2/3 pag. 4. 5 Optegn, af hendes Søn. 6 Vahl: Chr. Nielsens Slægtsbog I, 43.

332

6) Christian Steensen Kjærulff, f. Aaby 1738?, død Ny-

købing Jyll., 13. Febr. 1777, 38 Aar. 14. Septbr. 1764 ægtede han Johanne Marie Baattum (Batum), f. o. 1725,. død Nykøbing 16. Juli 1777, Enke efter Niels Quistgaard til Østergaard i Salling, med hvem hun

Ane Cathrine Lüttichau, gift med Kapt. Steen Kjærulff. (Se Side 333).

havde flere Sønner1. 1770 solgte Kjærulff Østergaard, som han havde købt for 20,000 Daler, men Hande- len gik tilbage2, og 4. Maj 1771 gav han Jens Hvas til Tvis Pant i Østergaard for 3,500 Rdl.3. Flyttede derefter til Nykøbing og ejede foruden Østergaard en

1 Jydske Saml. 2, IV, 423. 2 Jydske Efterretn. 1770 S. 27 og 157. 3 Danske Atlas IV, 761. Landst, S. & Pb. 46, 557.

333

Gaard der, som solgtes ved Auktion efter hans Død1. Barn: a) Steen Kjærulff, f. o. 1767, død paa Aggersborggaard

14. Septbr. 1833 (66 Aar). Student Kbh., privat dimit. 1788, Kaptajn og Kompagnichef i vestre jydske Landeværnsregiment 12. Marts 1803, forsat til jydske Skarpskyttekorps 2. annekterede Bataillon 15. Febr. 1808, til 2. jydske Infanteri Regiments annekterede Bataillon 25. April 1808, Afsked 3. Januar 18092. Landvæsenskommissær, købte 1809 Aggersborggaard med Gods, Aggersborg Kirke og Færgeriet ved Aggersund.

Gift o. 1809 med Ane Cathrine Lüttichau, hjd. paa Skjerrildgaard 8. Aug. 1775, død 23. Febr. 1845 paa Aldershvile i Vesløs Sogn, Datter af Kap- tajn Hans Helmuth Lüttichau til Skjerrildgaard (død 1801) og Marie de Lasson fra Bjørnsholm (død 1805). Efter Kjærulffs Død besad Enken Ag- gersborggaard indtil 1838, da hun solgte den til Amtforvalter Brinck-Seidelin i Hjøring og flyttede til Vesløs. Børn: (1 Peder Lasson Kierulf, f. Aggersborg 21. Aug. 1811,

død paa Gl. Skivehus 19. Oktbr. 1854, Kammer- raad, Landvæsenskommissær, Ejer af Vesløs- gaard i Thisted Amt. Han og Hustru var meget afholdte paa deres Egn, og de nød stor Anseelse; de var gæstfrie, godgørende og vel- havende3.

Virkede meget for Træplantningen i Thisted Amt, se C. B. V. Hansen: »Træplantningen i Thi- sted Amt«, S. 87.

Gift Vesløs 18. Febr. 1835 med Sofie Mag- dalene Elisabeth Svinth, f. 3. Febr. 1814, død Kbh. 5. Aug. 1897, Datter (u. f. Æ.) af Peter Caspar Svinth til Vesløsgaard. Hun beholdt Vesløsgaard til 1871, da hun solgte den for 70,000 Rdl. Baade Kierulf og hans Hustru er begravede i Vesløs. Børn: (a Ane Cathrine Lüttichau Kierulf, f. Vesløsgaard

1 Jydske Efterretn. 36/1777. 2 Hirsch. 3 Jvf. Historisk Aarbog for Thisted Amt 1911, S. 45 og 114..

334

14. Oktbr. 1836, død Vejle 22. Aug. 1861, gift 8. Maj 1861 med Peter Sørensen Møhl, Købmand i Vejle.

(b Kasparine Christence Petrea Kierulf, f. Vesløs- gaard 7. Jan. 1838, død 4. Jan. 1896, gift Vesløs 31. Juli 1867 med Emanuel Tauber Neergaard, f. Flade 20. Maj 1839, død 27. April 1897, Ejer af en Gaard i Roskilde. 2 Børn.

(c Stenia Kierulf, f. Vesløsgaard 30. Maj 1839, død Husby, Kjettrup S., 26. Septbr. 1915. Gift med Niels Christian Christensen, f. 1836, død 19. Febr. 1915, Ejer af Husbygaard ved Fjerritslev. 5 Børn,.

(d Christian Casper Steensen Kierulf, f. Vesløsgaard 6. April 1840, død 22. Maj 1912, boede i N. Draaby pr. Jægerspris, ugift; begr. Kbh.

(e Caroline Wilhelmine Kierulf, f. Vesløsgaard 8. Novbr. 1842. Gift med Eske Edvard Kjer, f. Aalborg 14. Juni 1836, død Aalborg 27. Okt. 1885, Tobaksfabrikant i Aalborg, Firma »Cohen og Kjer«. 8 Børn.

(f Elisabeth Sofie Kierulf, f. Vesløsgaard 12.Aug. 1844, gift med Christian Skibsted, f. 6. Decbr. 1835, død 8. Juli 1905, Herredsfuldmægtig i Thisted. 9 Børn.

(g Hans Helmuth Marinus Lüttichau Kierulf, f. Ves- løsgaard 18. Septbr. 1846, død Kbh. 20. Juli 1909; Ejer af Mygdal i S. Kongerslev Sogn, senere Kommissionær i København. Gift Thisted 29. Decbr. 1870 med Hansine Elisa- beth Carstensen, f. Boddum 13. Oktbr. 1845, Datter af Pastor Chr. Brandt Carstensen i Boddum og Lise Lund1. Børn: (1) Oscar Kierulf, f. Mygdal 5. April 1872,

Toldklarerer hos Otto Benzon, Kbh. (2) Marie Kierulf, f. Mygdal 20. Juni 1873,

død der 3. Febr. 1881. (3) William Kierulf, f. Mygdal 9. Juli 1875,

Direktør for A/S »Københavns Sadelmager

1 Se Max Grohshennig: Provst Jørgen Carstensens Slægt, S. 56.

335

Magasin«. Gift Kbh. 17. Oktbr. 1911 med Karen Jacobine Dagmar Madsen, f. Slagelse 27. Juni 1879, Datter af Restauratør Ras- mus M. og Ane Madsen.

(4) Holger Kierulf, f. Mygdal 25. Maj 1877, Bogholder i Det forenede Dampskibs Sel- skab. Gift Kbh. 18. Maj 1906 med Inge- borg Magdalene Drewes, f. Kbh. 20. Decbr. 1875, Datter af Tømrermester Alb. Aug. D. og Marie Sofie Ostermann. Barn: (a) Gerda Karen Kierulf, f. Kbh. 11. Juni

1907. (5) Ingeborg Kierulf, f. Mygdal 20. Juni 1879,

Fotograf i Kbh.; gift Kbh. 5. Juli 1910 med Axel Andersen, f. 7. Novbr. 1886, Fo- tograf i Kbh.

(6) Astrid Kierulf, f. Mygdal 29. Decbr. 1881, Postekspedient i Kbh.; gift Kbh. 16.April 1908 med Valdemar Christian Andreas Im- manuel Berggreen, f. Fr.berg 20. Jan. 1880, Postekspedient i Kbh

(7) Rigmor Kierulf, f. Mygdal 29. Decbr. 1881, død 6. Maj 1882.

(8) Olga Kierulf, f. Mygdal 23. Aug. 1883, Koncertsangerinde i Kbh.

(9) Ellen Kierulf, f. Kbh. 10. Jan. 1886, gift Kbh. 18. Oktbr. 1906 med Jacob Peder Pedersen, f. Kbh. 17. Febr. 1878; Handels- rejsende.

(h Charlotte Marie Ferdinandine Kierulf, f. Vesløs 12. Novbr. 1849, død Kbh. 20. April 1916, gift Vesløs 24. Aug. 1870 med Knud Lund Carstensen, f. Boddum 21. Decbr. 1840, Køb- mand i Thisted 1867-1880, senere Vejer- og Maalerassistent i Kbh.1.

e. Ejler Evert Clausen Kjærulf, døbt Flade St. Hansdag 1685, begr. 17. April 1722 i Rimsø. Var antagelig opkaldt efter Ritmester Ejler Edvard Banner til Ellinggaard i Horns Herred, var 1706 Ridefoged paa Gudumlund, 1710 og senere Ridefoged paa Mejlgaard, boede 1721 i

1 Se Grohshennig: Jørgen Carstensens Slægt, S. 51.

336

Emmerlev og var da konst. Herredsskriver (besk. 18. Decbr.)1. Gift 27. Juli 1712 i Rimsø med Sille Caspers- datter af Emmerlev Skovgaarde, f. 1668, død 1747, gift I (1701) med Bertel Markussen (Kiel?) og III (1723) med Andreas Jacobsen Fabricius, Graver i Ebeltoft2. Børn: 1) Claus Eilersen Kjærulf, døbt Rimsø 26. Juli 1713, død

Kbh. 30. Jan. 1763, Sergent i Søetatens 1. Divisions 1. Komp., boede 1760 og 1763 i Løvegade 153. Han har tillige været Øltapper, og han er identisk med Øltapper Claus Kjærulf, der 1745 boede i Farvergade, samme Aar kaldes han Skriverkarl. 1760 var han Forlover i Petri K. for Styrmand Chr. Jensen Kjær- ulf, hans Stedsøn. Af Skiftet ses, at han var gift 2 Gange, men at der ikke var Børn af 2. Ægteskab. Boet var fallit. Gift I med Enke Anne Sofie Mogens- datter, død 17604. Gift II o. 1760 med Enke Marie Christensdatter, levede 1763. Børn: a) Ide Kirstine Kjærulf, f. 173 . ., gift før 1760 med

Niels Jensen Kaarsøe (Korsøe), Arbejdskarl ved Tryk- fabrikken i Aabenraa (i Kbh.).

b) Cilla Sofie Kjærulf, f. o. 1738, ugift 1763. c) Birthe Marie Kjærulf, f. o. 1741, ugift 1763. d) Bothilia Friderica Kjærulf, døbt Frue K. 26. Novbr.

1745, død før Faderen. Claus Kjærulfs 1. Hustru havde af sit tidligere

Ægteskab en Søn, Christian Jensen, der var født o. 1731, og som ved Moderens Død var Koffardi- matros. Han antog Navnet Kjærulf efter Stedfade- ren, og nævnte Christian Jensen Kjærulf blev 1760 under Betegnelsen »Styrmand« viet med Claus Kjærulf som Forlover. Enroulleret 22. Sept. 1750. 1758 var han Skibsmandsmath i »Asiatisk Kom- pagnis« Tjeneste om Bord paa »Kongen af Dan- mark« paa Rejse til Indien og Kina, efter endnu en Langfart 1760 med »Kronprinsen« avancerede han 1763 til IV. Vagt og gjorde Kinarejser 1763— 65 med »Kronprinsen af Danmark« og 1765—67 samt 1767—69 med »Fredensborg Slot«, sidstnævnte

1 Kalø Amts Kopibog 259. 2 Bøttiger: Ebeltoft, S. 181; Rimsø Kbg.; Ebeltoft Skiftepr. 3 Kbh. Adresseavis 31/1 1763; Underadmiralitetsrettens Skifter 1760, fol. 494 b. 4 Frue Kbg. døbte 26/11, 1745; Søetatens Registreringsprotokol 1760 fol. 206.

337

Sted som Understyrmand. 1769 blev han III. Styr- mand paa »Dronning Karoline Matilde« paa Rejse til Bengalen og Kina, 1771 var han III. Styrmand paa »Kongen af Danmark«, 1773—1775 Understyr- mand paa »Ganges«, 1775—79 Overstyrmand paa »Rigernes Ønsker«, hvilke Skibe alle sejlede paa Indien og Kina. 1779 blev han Kaptajn paa Kom- pagniets Skib »Kongen af Danmark« paa Rejse til Kanton, udgik atter 1781 til Trankebar og Kina som Kaptajn paa »Charlotte Amalie«, men døde 27. Febr. 1782 paa Udrejsen fra Lissabon1. 1777 købte han et Hus i St. Kongensgade paa Christians- havn af Kaptajn Samsøes Enke. Gift Petri K. Kbh. 29. Oktbr. 1760 med Hylleborg Marie Fromm, der efter hans Død blev hensiddende i uskiftet Bo. Ingen Børn.

2) Morten Ejlersen Kjærulf, døbt Rimsø 23. e. Tr. 1715, antagelig død paa Elkjær og begr. Vadum 25. Septbr. 1735.

3) Morten Ejlersen Kjærulf, døbt Rimsø 24. Novbr. 1717, var ved Moderens Død 1747 i Skaane, men boede 1745 i Kbh., hvor han var Skræder. Han var gift med Lucie Svendsdatter, med hvem han mindst havde en Søn: a) Ejler Mortensen Kjærulf, døbt Kbh. (Holmen) 2. April

17452. 4) Lisbet Sofie Kirstine Kjærulf, døbt Rimsø 2. Oktbr.

1720, død Ebeltoft 1751, gift med Skræder Johan Kisling i Ebeltoft.

f. Ide Kirstine Clausdatter Kjærulf, døbt Flade 16. Juni 1686, levede 1733,. Gift 1721 med Jesper Pedersen Lykke, f. 1683, død 1745, Ejer af Kjølskegaard i Hallund S. og 1733—45 tillige Forpagter paa S. Elkjær i Sulsted S. Hans Lig blev 10. Septbr. 1745 indsat i Hallund Kirke for senere at føres til Sulsted Kirke. 1733 fik Ægte- parret kgl. Bevilling til, at den længstlevende maatte hensidde i uskiftet Bo og skifte med Samfrænder.

4. Lars Mortensen Kjærulf, f. N. Ravnstrup 1638, død Sten-

1 Kay Larsen: Dansk-ostindisk Personalia, Ms. i Kgl. Bibl., jvf. Kbhvns. Adresseavis 107/1769, 180/1769, 188/1771, 126/1777, 185/1779, 190/1779, 10/1784 og Søetatens-Ruller. 2 Bl. Fadderne Skriverkarl Claus Kjærulf.

338

bjerggaard i Børglum Sogn 1686, begr. i Børglum Kirke 20. April, 48 Aar 3 Mdr. Boet registr. 11. Maj 16861. Var hjemme i Ravnstrup 1664, da han var Fadder i Kinderup i Horsens Sogn, men blev vist snart efter gift og synes senere at have ejet en Del af Stenbjerggaard. Var gift med Anne Christensdatter (fra Lyngdrup?), med hvem han mindst havde 2 Børn2, af hvilke dog kun et ses at være døbt i Børglum, nemlig. a. Morten Laursen Kjærulf, døbt Børglum 17. S. e. Tr. 1671,

død . . . . . . . . . Han opholdt sig, 1691 i N. Ravnstrup, da han af Pigen Johanne Pedersdatter der paa Gaarden blev udlagt som Fader til hendes 2 Børn Laurids og Peder, og 1696 boede han ligeledes i Ravnstrup og blev atter udlagt som Fader til et Barn3. Om hans senere Forhold er intet fundet; men han er muligvis Fader til Johanne Mortensdatter Kjærulf, død i Hals 10. Marts 17504, der var gift I med Lars Pedersen i Skarvad i Ø. Brøn- derslev S., f. o. 1678, begr. Ø. Brønderslev 15. Oktbr. 1723; gift II med Rasmus Ancker, Degn i Hals. I sidste Ægteskab havde hun, Datteren Anne Sofie Ancker, f. o. 1728, og i første Ægteskab havde hun 2 Sønner, der kaldte sig Kjærulf, nemlig: Peder Larsen Kjærulf, f. Ø. Brønderslev 1714, Student fra Aalborg 1735, opholdt sig 1750 i Herefos ved Grimstad og er maaske den gamle Student Kjærulf, der omkring 1770 var Huslærer i Hole Præstegaard i Ringerike5. Den anden af hendes Sønner var Morten Larsen Kjærulf, f. Ø. Brønderslev 1717, som 1750 angaves at være Skrædersvend.

En anden af Lars Mortensen Kjærulfs Sønner var utvivlsomt:

b. Thomas Laursen Kjærulf, f. o. 1666, død i Ørsø i Dron- ninglund, begr. 10. Septbr. 1739, 73 Aar. Han boede 1705 i Gaarden Bjørnstrup i Dronninglund S., efter hvilken flere af hans Børn antog Navnet Bjørnstrup; senere blev han Skovrider og Købmand i Ørsø og boede ved Ørsø Led. Han var tillige Vejmester i Vendsyssel og Hanherrederne og skulde føre Tilsyn med de offentlige Vejes Vedligeholdelse; herfor oppebar han af Be-

1 Jerslev H. Tgb. 3 Maj 1688. 2 a. St. 3 Kjær H. Tgb. 5. Juni 1696. 4 Kjær H. gejstl. Skiftepr. 1750, fol. 223. 5 Norsk Tidsskr. for Genealogi I, 122.

339

boerne i Henhold til Rentekammerbevilling 1 Skilling aarlig pr. Td. Hk., hvilket kunde beløbe sig til noget over 400 Slettedaler; men Jørgen Bille siger om ham i sit »Forslag om Jyllands slette Tilstands Forbedring«1 (o. 1730), at »naar man vil efterse, hvorledes han derfor betjener Tjenesten, da haver Vejene under hans Be- tjeningstid ej profiteret for en Skilling, men han saa meget desto mere, snart ved Lønnen, snart ved Ud- pantning og snart ved foregivende Broers Reparation«.

22. Febr. 1736 søgte han Rentekammeret om, at hans Søn maatte blive hans Medhjælper og Efterfølger i Vejmesterembedet. I Skrivelsen siger han bl. a.:

. . . . . »Mens som formedelst min haarde Pine og Svaghed, som jeg er fangen udi, foraarsager mig at søge min Søns Assistents den korte Tid, jeg kan lefve, og hand, som vil hafve Medønch ofr mig og forlade sin eggen Idret og Næring ved andet Brug, vil og være mig behjelpelig ifald om han naadigst maatte efter min Død siden nyde Betjeningen, hvilken jeg afstaar til hannem, om det naadigst maae blive tilladt.«

Samtidig sendte Thomas Kjærulf, der underskriver sig Thomas Lauridsen, en Ansøgning til Kongen, og heri udtaler han,

»at som min Elendigheds Tid nu haar opnaaed en Alder paa 67(?) Aar og saa vel deraf udstanden store . . . . . . . .og Besverligheder, baade medens jeg stod udi hendes Majestæt, høysalig Enkedronning Carlote Ama- lies Tieneste som Skovrider, saa og, medens jeg ved Weymesterembedet haar været, paa mit Helbrede meget begynder at svækkes, foruden at min ene Haand ved en Loftebrovs Reparation paa Landeveyen er blefven isynderknusede og en Del deraf slet afslagen og borte. Sampt at mig derefter en temmelig sterk Tunghørelse er paafalden, tillige og med en meget haar og heftig (Pine?) af Stenen, som ligeledes aarsager mig stor Besværlighed . . . . . . . . . bevilge, at min Søn Morten Kierulf, 27 Aar gammel, maatte mig udi bemeldte mit anfortroede Em- bede assisterlig min Lifstid, og det siden efter min Død nyde . . . . . . . . . . Jeg har et Barn, som det haar behaget Gud at paalægge Korset, idet hand er undertiden fra Sandtzen, saa jeg maa lade hannem bevogte, og saa det jeg med Wemodighed haar maat lade hannem binde; jeg haar en skrøbelig og meget sygelig Hustru og en Diel uopføde Børn og er ellers af slet og armelig Til-

1 Danske Samlinger 1, IV

340

stand, efterdi min naadigste tillagte Løn, som bestaar af 1 Skill. dansk af hver Tynd Hartkorn af det gemene Bøndergods, ikke kand fournere det daglige Brød for mig.«

Amtmand Reventlow gav Ansøgningen en anbefa- lende Paategning, og Thomas fik sit Ønske opfyldt1.

Ved Thomas Kjærulfs Begravelse mente Birkedom- meren til Dronninglund Birk, Søren Madsen Høg, at der var udfoldet større Pragt, end Forordningerne mod Luksus tillod, og han rejste derfor paa det Offentliges Vegne Tiltale mod de Efterladte. Høg mente bl. a., at Bespisningen havde været for flot, og ligeledes paataltes der, at der havde været opstillet Lys om Vejmesterens Baare. Vidneførslen gik imidlertid Fogden imod, — Lysene havde ikke været tændte — og de Efterladte blev frifundne af Sættedommeren2.

Da Dronninglund Kirkebog ikke haves for 1717, kendes ikke alle Thomas Kjærulfs Børn; men af en Notits i Kirkebogen ved hans Død ses, at han havde haft ialt 10. Han var gift med Mette Christensdatter Dahlin, f. o. 1674, død i Hjøring i Maj 1754. Hjøring Kirkebog har følgende Tilførsel: »13. Maj kast Jord paa Mette Christensdatter Dahlin, gl. 80 Aar, som en dags- tid blev indsat i Kirken og kast Jord paa Kirkegulvet ved Bistrup Stoel og Dagen derefter bortført til Dron- ninglund Kirke. Alle Klokker blev rørte og Ligbaaren brugt«. Der findes intet Skifte efter hende i Hjøring Skifteprotokol. Børn: 1) Ide Thomasdatter Kjærulf f. 1703, død Dr.lund 1727,

243/4 Aar. 2) Lars Thomsen Kjærulf, f. o. 1704, begr. Dronninglund

Onsdag efter Judica 1742, 38 Aar. Antog Navnet Bjørnstrup og var Skoleholder i Hjallerup. Var gift med Ane Katrine Ellern. Søn: a) Thomas Larsen Bjørnstrup, levede 1795 og boede i

Løgtholt i Dorf Fjerding, Dronninglund Sogn. 3) Wilhelm Mouritz Thomsen Kjærulf, f. 17. ., død 1782-

1793. Kaldte sig med Familienavnet Thomsen, var Sorenskriver i Senjen og Tromsøens Fogderi i Fin- marken og boede i Finkrogen i Sandnæs. Afgik fra Embedet ca. 1782. Skal have efterladt sig Børn.

1 Bilag til Rentekammerets Resolutionspr. ad Resol. Nr. 64, 9/4 1736. 2 Indk. Breve til Aalborghus Amt 1739.

341

4) Christian Thomsen Kjærulf, f. 17. ., død før 1771. Var 1733 Oplagsskriver og Taksadør ved Bergens Told- sted kaldte sig med Familienavnet Bjørnstrup. Gift Kbh. 17. Septbr. 1733 med Mariane Karmarch (trykt Bryllupsdigt, jvf. Bibl. Danica III, S. 75). Børn: a) Johan Bjørnstrup, f. o. 1735. Var 1759 i en Alder

af 24 Aar og var da ligesom 1769 Barbersvend i Aarhus1, var 1771 Kirurg ved Foldalens Bjerg- værk og 1777 og 1793 Kirurg ved Røraas Kobber- værk.

b) Christian Frederik Bjørnstrup, var 1771 i eller ved Bergen, men var 1793 Politibetjent i København.

c) Thoma Kathrine Bjørnstrup, var 1771 gift med Johan Jørgen Clemens, Uldvarefabrikant i Kbh.

5) Johanne Thomasdatter Kjærulf, f. Ørsø 1706, begr. I Hjøring 13. Oktbr. 1784, død i Huset hos Vejmester Morten Kjærulfs Enke. Gift med Mads Madsen, død i Birket i Hørmested S. 1792. Han var en Tid Køb- mand i Fladstrand (Frederikshavn), boede 1771 paa Høgholt og 1784—1792 paa Birket under Høgholt Gods. (Hjøring Skiftepr. 1784, fol. 419, Lengnicks Uddrag af Hjøring Kbg.) Ingen Børn; hans talrige Arvinger nævnes i Jydske Eft. 4/1793.

6) Morten Thomsen Kjærulf, f. Ørsø 8. Juli 1709, død 5. Juli, begr. Hjøring 22. Juli 1773 (65 Aar) var 1735 Ungkarl og Købmand i Sæby, hvor han brugte »lidt Kræmmeri med Salt, Humle og Tjære med lidt andet Smaaragelse«, blev 20. Oktbr. 1736 adjungeret Vej- mester i Vendsyssel, boede i Hjøring, hvor han tillige drev Handel, thi 1761 laante Jens Jensen, Smed i Sæby, 29 Rdl. kurant af Morten Kjærulf, Borger og Handelsmand i Hjøring2.

Var gift med Ane Katrine Andersdatter Sand, f. i Knolde i Skallerup S. 6. April 1706, død Hjøring 5. Febr. 1793 (91 Aar !), begr. 13. Febr.3. Hendes Døds-

1 Dr. Carøes Saml. 2 Sæby Pantebog. 3 Hendes Søskende var: 1. Jens Andersen Sand, død 1770 som Ejer af Fuglsig, gift med Anne Pallesdatter Kjærulf (se Side 281), de havde 3 Sønner: Palle Sand, der boede i Græsdal i Taars, Jens Juulby Sand, Forpagter paa S. Elkjær, og Jens Kjærulf Sand paa Glomstrup (se N ø rhol m l i n i en S. 136) samt 1 Datter, Anne Sand, gift med Laurids Egeris paa Sjælland. 2. Maren Sand, gift med Jørgen Glad i Rubjerg, Børn: Lars Jørgen-

23

342

fald bekendtgøres i Jydske Efterretninger Nr. 7/1793 af N. B. Agerbech paa Egebjerg efter hendes Ordre. Skifte efter hende og hendes forhen afdøde Mand, begyndt 16. Febr. 1793, sluttet 25. April 1795, findes i Hjøring Skiftepr. fol. 86 og 51. Boet ejede bl. a. en Gaard paa Byens Torv. 1777 gav hun et kost- bart Betræk til Alteret og Prædikestolen i St. Kathrine Kirke1, og 20. Juni 1779 afbrændte hendes Gaard i Hjøring tillige med flere2. Boet efter hende udviser et Overskud af 2450 Rdl. Ingen Børn.

7) Anne Kirstine Thomasdatter Kjærulf, f. Ørsø 1712, død Ørsø 1789. Gift 1758 med Christian Carl Geriusen, f. . . . ., død . . . . Skovrider ved Dronninglund. 4. Septbr. 1758 ansøgte han sit Herskab om Tilladelse til at ægte hende, der da beboede et Sted i Ørsø, som hun havde i Fæste efter sin Faders Død. 10. Juli 1769 klagede hun over sin Mands Drikfældighed og onde Forligelse, og hun oplyser i Skrivelsen, at hun nu var 57 Aar, og at det Sted, hun beboede i Ørsø — af Hk. 3 F. 1 Alb. — var opbygt af Øde af hendes Fader, der havde faaet Tilladelse hertil, for at han kunde være des nærmere at opvarte sit Em- bede som Vejmester. Hun gik sine Forældre til- haande, til de døde af Ælde, og efter deres Død fæ- stede hun Huset, længe før hun til sin Skade bekom Geriusen tilægte. (Dronningl. Arkiv). Ingen Børn.

8) Karen Thomasdatter Kjærulf, f. Ørsø 1717 døbt Dron- ninglund 17. S. e. Tr., død Hjøring 18. Juni 1771. Gift I Hjøring 25. Juli 1754 med Christen Kraft fra Fladstrand, f. . . . . . . . død . . . . . , antagelig Proviants- forvalter Ulrik Christian Kraft, der da maa have været en ældre Enkemand3. Gift II med Johan Al- don, f. . . . . . . ., begr. Hjøring 31. Maj 1765, Guld-

_______________ sen Glad i Rubjerg og Willum Jørgensen Glad i Løgstør. 3. Apolone Sand, gift I med Christen Nielsen i Aastrup Mølle, II med Jens Hvid i Hjøring Mølle, Børn: Anders Christensen Sand, Købmand i Hjør- ing (se Nørholmlinien S. 141), Kirstine, gift med Jens Kragdal i Hjør- ing, og Ane Cathrine, gift med Dines Nielsen i Kbh. 4. Anne Kir- stine Sand, gift med Iver Poulsen i Hunderup i Skallerup S. 5. Abi- gael Sand, gift med Christen Krag i Skibsby. 1) Jydske Eft., Maanedl. Tillæg 1/1778. - 2) Jydske Eft. 27/1779.- 3) Se Personalh. Tidsskr. 6, I, 74 f.

343

smed i Hjøring. Skifte efter Karen Kjærulf, begyndt 18. Juni 1771, sl. 16. April 1773; af Aldons Familie nævnes nogle Morbrødre og Morsøstre af Navnet Lø- wenhertz samt Fastrene Kirsten og Maren Jørgens- datter Aldon. Ingen Børn.

5. Maren Mortensdatter Kjærulf, f. 1648, død i Ingstrup, begr. i Ørum Kirke 16. Septbr. 1689. 1682 købte hun Ravn- strup af Albert Bille til Langholt, men det kan dog kun have været en Del af Gaarden; thi 1684 lovbødes paa Jerslev Herreds Ting de Parter af Gaarden, som Anders Simonsen i Kraghedegaard, Søren Nielsen Kjærulf i Hel- lumlund, Peder Jensen Kjærulf i Gjerndrup, Niels Mørk i Hellum og Jens Smed ved Mølgrøften (Thise Sogn) havde arvet, vist gennem Familien Mørk. Indstævnede for Lov- bud var Maren Mortensdatter (Kjærulf) og Ane Christens- datter i Flade Præstegaard.

Gift (før 1674) med Simon Simonsen, f. 16 . ., død o. 1682 (Skifte 5. Oktbr. 1682, Jerslev H. Tgb. 3. Maj 1688). Han var vist Søn af Simon Laursen (den yngre) i Klit- gaard i Ulsted Sogn og Margrete Simonsdatter, død i Klit- gaard 1684 (Landst. S. & Pb. 24, 182). Om denne Slægt Simonsen se Kjær Herreds Tingbog 1651, fol. 98b f. og 163 b samt Ulsted Kbg. 1694, fol. 115 b.

I Ægteskabet med Simonsen havde Maren Kjærulf Sønnen Simon Simonsen, f. 1673, død hastig i N. Ravn- strup, begr. 5. Decbr. 1698, samt Datteren Anne Simons- datter, der døde 1683 som Barn. De fik 934 Slettedaler til Deling i Fædrenearv, saa Hjemmet maa have været velhavende.

Maren Kjærulf døde som nævnt i Ingstrup, nemlig hos Kapellanen Thor Andersens Enke, hvor hun havde taget Ophold for at søge Lægehjælp hos den daværende Præst i Ingstrup, Jacob Ottesen, der var anset for at være en meget duelig Læge.

6.(?) Oluf Mortensen Kjærulf, f. 1630, begr. (Frue Kirke) 27. Septbr. 1697, der i sidste Halvdel af det 17. Aarh. Boede i Odense, var sandsynligvis ogsaa Søn af Morten Kjærulf i Ravnstrup, men det er ikke lykkedes mig at føre Bevis, herfor. Er min Antagelse rigtig, maa han formodes at være opkaldt efter Morten Kjærulfs afdøde Svoger Oluf Laursen i Stade (se Side 308). Han var Overformynder og i 14 Aar Værge for Frue Kirke i Odense og forekom-

23*

344

mer jævnlig i denne Bys Skøde- og Pantebøger (1683 ff.), saa han har vel været Købmand der. Han kaldes »ærlig, actbar, viis og velfornemme mand«. Paa Frue Kirkegaard har ligget en meget medtaget Gravsten over ham, hans Hustru og Datter (se H. Rasmussen: Vor Frue Kirke i Odense, Odense 1905, S. 31 f.) Paa Gravstenen, som Kjær- ulf købte 1667 tilligemed Gravplads af en tidligere Kirke værges Arvinger, ses hans Vaaben med en Ulv i. Skifte efter ham er ikke fundet. Han var gift med Eleonora Ka- trine Carstensdatter, f. 1634, død 19. Juni 1721? (Gravste- nen), der var Datter af Carsten Lauridsen, residerende Ka- pellan til Odense St. Hans. Af Ægteparrets Børn kendes: a. Katrine Olufsdatter Kjærulf, f. o. 1665, død Odense i

Marts 1682, som en »dyderig og meget gudelskende ung Møe«.

b. Christian Olufsen Kjærulf, f. o. 1669, død Ørsted 1733, begr. der 19. Febr.; Student fra Odense Gymnasium 1689, boede omkring. Aar 1700 i Odense som »Studio- sus« blev senere Degn i Ørsted, efterlod intet. Gift med Dorte Jørgensdatter, der overlevede ham. Ingen Børn. Skifte efter Kjaerulf i Landsarkivet i Odense.

c. Hans Olufsen Kjærulf, f. 1676, begr. Vor Frue Odense 7. Juli 1697, 21 Aar; blev 1693 Student fra Odense Gym- nasium.

G. Mikkel Nielsen Kjærulf, f. i Østbjerg o. 1600, død i Torpet i Hvorup før 25. April 1665. Han var en anset Mand paa sin Egn, mødte ofte paa Tinge som Fuldmægtig for andre og findes ofte som Medforsegler af Tingsvidner. Efter sin Bro- der Jørgen i Gjettrup arvede han noget Gods1. 1651 blev hans Hus i Torpet udplyndret, og Hans Mortensen i Hvils- høj blev tiltalt som Gerningsmanden; men Hans hævdede, at han kun havde kørt Indboet bort efter Anmodning fra en anden Mand2. Forøvrigt maa Mikkel have været en Mand af et godt Huld, thi 1640 blev han udskældt for at være en »buget Skjælm«3. Han ses ikke at have kaldt sig Kjærulf eller at være bleven kaldt med dette Navn, men paa Ende- stykkerne af de øverste Stolestader i Hvorup Kirke findes hans og hans anden Hustrus Initialer (fra Aar 1652) og over hans M. N. findes en Dyrefigur, der utvivlsomt skal forestille

1 Kjær H. Tgb. 1651, fol. 4. 2 a. St. 1651 fol. 90 b. 3 Aalborg Tgb. 16.Marts 1640.

345

en Ulv, Slægtens gamle Mærke. Han var Værge for nævnte Kirke i Aarene 1629—1635 og 1647—1654, og 1662 forærede han et Par Vokslys til Kirken, »huorfore hannem bør ære och tack«1. Sandsynligvis er han begravet i Kirken, og Ly- sene har vel været vederlag for Lejerstedet. Han var gift I Gang (1633) med Anne Andersdatter Kjærulf2, f. 16 . ., død før 1652, Datter af Anders Sørensen Kjærulf i Knæpholt og Bodil Nielsdatter (se Holtetlinjen), og II med Maren Jensdatter Mørk, f. 16 . ., død ca. 1687, Datter af Jens Mørk i Bjørum. Hun ægtede II (1665) Anders Andersen Kjærulf, f. 16 . ., der ligeledes boede i Torpet, og som 1684 var Kirkeværge. Han blev 1685 begravet i Hvorup Kirke, og til hans Begravelse lejedes Ligklæde af Sundby Kirke3. Hans Herkomst er uvis; men sandsynligvis var han Søn af Hr. Anders Pedersen, Præst i Sundby og Hvorup, og Maren Andersdatter Kjærulf af Knæpholt (Søster til Mikkel Nielsens første Hustru). Efter sin Mands Død havde Maren Mørk Proces med Onse Christens- datters Arvinger i Aalborg angaaende 16 Daler, som Anders Kjærulf havde haft tilgode hos Onse4; muligt var Anders Handelsmand i Aalborg eller Sundby, for han kom til Tor- pet. Se iøvrigt Holte t l injen.

Mikkel Nielsen Kjærulf havde følgende Børn5, hvoraf nogle var af 2det Ægteskab: 1. Mikkel Mikkelsen (Kjærulf), f. 16 . ., død . . . . . . . . Borger i

Aalborg. Blev 1676 idømt en Bøde af 12 Rdl. for Lejer- maal med Karen Nielsdatter, barnefødt paa Læsø, hvilken Bøde hans Stedfader betalte for ham; Pigen, som var forarmet, blev derimod straffet med Fængsel6. 4. Marts 1669 gav Mikkel og Niels Nielsen, Styrmand, da boende i Sund- by, Bevis til Anders Kjærulf i Hvorup for, at de skyldte ham 100 Rdl. for en Skude, som de købte af ham7, og 11. Oktbr. 1686 optraadte Mikkel paa Tinget i Aalborg paa sin Stedmoders vegne. Han førte ikke Navnet Kjærulf, saa jeg har ikke kunnet følge hans Færd, lige som jeg heller ikke kender hans Descendens, men han er formentlig den Mikkel Mikkelsen (Kjærulf), der o. Aar 1700 boede i Sta i V. Hassing Sogn, og som 1706 betalte 6 Daler til

1 Hvorup Kirkes Regnskabsbog. 2 Kjær H. Tgb. 27. Aug. 1633. 3 Hvorup Kirkes og Sundby Kirkes Regnskabsbøger. 4 Aalborg Tgb. 11. Oktbr. 1686. 5 Kjær H. Tgb. 25. April og 15. Aug. 1665. 6 Aalborg Byfogedregnskab, 6. Maj 1670. 7 Aalborg Tingbog 27. Marts 1673.

346

Hvorup Kirke for sin salig Moders Ligs Nedsættelse i Kir- ken1. Denne Mikkel Mikkelsen boede paa en Gaard, der delvis var udlagt til Ryttergods, den stod for Hk. 7, 5, 3, 2, hvoraf Kronen ejede 3, 6, 3, 2, og sidstnævnte Part købte Mikkel ved Skøde af 29. Juni 17162. Han havde en Datter Bodil Mikkelsdatter (Kjærulf), der ca. 1704 blev gift med Henrik Sørensen Kjærulf i Hvorup Torp (se Hol- tetlinjen), og som døde der 6. Marts 1706.3. 2. Bodil Mikkelsdatter (Kjærulf), f. 16 . ., død 17. ., var 1700

gift med Anders Mørk i Bjørum i Vadum Sogn. Hun var 1684 hjemme i Torpet. (Kopskatten).

3. Maren Mikkelsdatter (Kjærulf ), f. 16. ., død 17. ., var vist gift i Lindholm i Sundby S. Var ifølge Kopskatmand- tallet hjemme 1684.

4. Iver Mikkelsen (Kjærulf), f. 16 . ., død . . . . . . . gav 15. Aug. 1665 paa egne og sin Søster Bodils vegne sin Stedmoder Afkald for den dem tilfaldende Arv efter Faderen og Mo- deren (Anne Andersdatter) samt efter deres i Aaret 1665 afdøde Halvsøster Anne4.

5. Jens Mikkelsen (Kjærulf), f. 16 . ., død . . . . . . . . . nævnes i Kjær H. Tgb. 25. April 1665.

6. Anne Mikkelsdatter (Kjærulf), f. 16. ., død i Hvorup 1665. H. Peder Nielsen Kjærulf, f. Ravnstrup 1603, begr. Hallund 5.

Marts 1669 (65 Aar 8 Mdr.). Boede under Kejserkrigen (1627 —1629) i Østbjerg og blev lige som sin Broder Morten jaget derfra af Fjenderne5, 1631 boede han derimod i Ø. Hæbbel- strup i Hallund Sogn6, og her boede han til sin Død. 1631 havde han Trætte angaaende en Levering af Stude til Fjen- den. Han var gift I med? Ane Jensdatter, Sønnedatter af Jens Sørensen i Hvilshøjgaard, og 10. Marts 1631 fik han Fuldmagt til at opkræve 200 Slettedaler og 100 Rigsdaler med paaløbende Renter, som Jomfru Lisbet Bille i Gl. Kjø- gegaard skyldte Jens Sørensen i Hvilshøjgaard, og som nu skulde arves af Jens Sørensens Datter Johanne og Sønne- døtre Ane og Maren, hvis Fader Jens Jensen boede og døde i Sejnhusgaard i Stevns7.

1 Kirkeregnskabet. Det var ikke ualmindeligt, at slige Beløb betaltes længe efter Begravelsen. En Begravelse i Kirken der plejede almindeligvis kun at koste 3 Daler. 2 Skødebog A, fol. 48., Stürckes Regiments Gods. 3 Kjær Herreds Auktionsprotokol 1715, fol. 117. 4 Kjær H. Tgb. 10. Aug. 1665. 5 Kjær H. Tgb. 2/7 1633. 6 a. St. 22/11 1631. 7 Jerslev H. Tgb. 10/3 1631 og 8/3 1632.

347

Gift II med Vibeke Hansdatter, f. 16 . ., død . . . . . . . . . . . Dat- ter af Præsten Hans Olsen Sæby i Øsløs og Søster til Bertel Laursen Kjærulfs Hustru i Aslund og til Niels Bertelsen Kjær- ulfs Hustru i N. Halne (se Aslundlinjen S. 169 og 170). 23. April og 7. Maj 1672 optraadte Peder Bertelsen Kjærulf i Gandrup paa sin Moster, Vibeke Hansdatters, Vegne paa Kjær H. Ting, og bl. a. »vedersagde« hun da Arv og Gæld efter sin Mand. Ligeledes Vidnede Peder Bertelsen 14. Marts 1676 paa Kjær H. Ting, at han tillige med hans Broder Lars Bertelsen havde været i Hæbbelstrup 13. Decbr. 1669 og gjort Kontrakt mellem Vibeke Hansdatter og Peder Pedersen i Hæbbelstrup om, hvad han skulde give, fordi hun afstod, Gaarden til ham1.

Han havde antagelig følgende Børn, der maa formodes at have været af første Ægteskab: 1. Peder Pedersen (Kjærulf), f. 16 . ., død 16 . . Overtog Ø.

Hæbbelstrup 1669, nævnes endnu her 1676. 2. Niels Pedersen Kjærulf, f. o. 1634, begr. Hallund 19. April

1696 (62 Aar), boede i Nørre Lunden, gift med Anne An- dersdatter, f. 1629, død N. Lunden 1698.

3. Jens Pedersen Kjærulf, f. o. 1643, begr. Hallund 22. Maj 1712 (69 Aar), boede 16772 og følgende Aar i Ø. Hæbbel- strup. Var gift I med Tove Jensdatter Kjærulf af Nørhalne (se Aslundlinien S. 170), t. o. 1640, begr. Hallund 1. April 1691 (51 Aar). Gift II o. 1692 med Anne Jensdatter. Børn: a. Maren Jensdatter Kjærulf, døbt Hallund 5. Juni 1670. b. Et Barn, døbt Hallund 5. Novbr. 1671. c. Poul Jensen Kjærulf, døbt Hallund 4. Oktbr. 1674, begr.

12. Juni 1676. d. ⎫ Tvillinger, formodentlig døde straks efter Fødslen, ⎬ e. ⎭ begr. 26. Aug. 1677. f. Poul Jensen Kjærulf, døbt Hallund 1679, nærmere ube-

kendt; er maaske identisk med det Fattiglem af samme Navn, der blev begravet Roskilde Graabrødre 9. Oktbr. 1764, 72 Aar gl., skønt Aldersangivelsen ikke kan passe.

g. Morten Jensen Kjærulf, døbt Hallund 4. Maj 1681. Er formodentlig den Morten Jensen Kjærulf, der 1728 var Brændevinsbrænder i St. Annægade paa Christianshavn og havde Hustru og 2 Børn3. Var 1728 Fadder i

1 Kjær H. Tgb. 14/3 1677 2 Kjær H. Tgb. 2/8 1677. 3 Grove: Københavns Huse og Indbyggere efter Branden, S. 349.

348

Helligg. Kirke i Kbh. til Kræmmer Christen Dodensigs Barn, hvilken Dodensig var fra Kjær Herred. Kjærulfs Død er ikke funden, men det siges om hans Søn, at han er begravet i Vor Frelsers Kirke i sin »fædrene Begravelse«, saa Morten maa derfor ogsaa antages at hvile der. Gift 28. Oktbr. 1721 (Vor Frelsers K.) med Maren Jensdatter, hvis Død heller ikke er funden. Børn: 1) Jens Mortensen Kjærulf, f. 1722, død Kbh. 1754, begr. 6.

Novbr. 1754 i sin fædrene Begravelse i Vor Frelsers Kirke. Tog 8. Juli 1748 Borgerskab som Brygger og boede til sin Død i Lille Torvegade. Var formentlig ugift.

2) Morten Mortensen Kjærulf, døbt Vor Frelsers K. 6. Maj 1727, antagelig død som Barn.

3) Christiane Martine Kjærulf, døbt Vor Frelsers K. 19. Maj 1733, død 26. Aug. 1762, begr. 1. Septbr. s. A. i samme Begravelse i Kirken, som hendes Broder; hendes »Arve-Begravelse«; gift 3. Febr. 1751 Vor Frel- sers K. med Johannes Haagen, f. 1720, død 28. Decbr. 17721, islandsk Købmand, Brygger og kongelig Agent paa Christianshavn. Med ham havde hun 9 Børn, hvoriblandt Hans Haagen, f. 1754, Politidirektør i Kbh. Johannes Haagen ægtede II 16. Juli 1766 Dor- tea Kellinghusen.

h. Rasmus Jensen Kjærulf, døbt Hallund 25. Maj 1683; er antagelig den Mand af samme Navn, der 1720 boede i Lille Helliggejststræde i Kbh.2. Han kunde tænkes at være Fader til den Morten Rasmussen, Tømmermand ved Holmen 1734, der blev Stamfader til Kerteminde.- linien, se Side 196.

i. Tove Jensdatter Kjærulf, døbt Hallund Jan. 1693, begr. 7. Decbr. 1704. ,

k. Anne Marie Jensdatter Kjærulf, døbt Hallund Sexagesima 1695, gift Hallund 16. Jan. 1715 med Laurids Pedersen Kjærulf eller Damsgaard af V. Hæbbelstrup, se Kornum- gaardl in ien S. 46.

l. Maren Jensdatter Kjærulf, døbt Hallund 4. S. e. Tr. 1698. J. Karen Nielsdatter Kjærulf, f. 15 . ., død 16 . ., gift ca. 1613 med

Hans Pedersen (Mørk ?), f. 15. . , død 16. ., der 1614 – 1641

1 Trykt Æreminde af Mikkel Juul 2 O. Nielsen: Kbhvns. Diplom, VIII, 497.

349

nævnes som boende i Gaarden i Østbjerg. Han var Søn af Peder Jensen (Mørk?) og Gjertrud Sørensdatter Kjærulf i Rø- gelhede i Hellevad Sogn (se Holte t l in ien), og hans to Søstre var gifte med hans Hustrus to Brødre Jens og Peder, medens hans to andre Søstre var gifte med Peder Jensen Kjærulf og Bagge Nielsen Kjærulf, begge af Kornumgaardlinien. 30. Juli 1633 stod han paa sin Moders Vegne for Tingsdom og be- gærede Forbud anlangende den Part, hans Moder arveligen var tilfaldet i Fogedgaard i Vadum S.1

Af deres Børn kendes kun en Søn, der antog Navnet Kjærulf: 2 1. Lars Hansen Kjærulf, f. 16 . ., død . . . . . . . . . . . 6. Juli 1641

mødte hans Fader paa Kjær Herreds Ting og tog Tings- vidne angaaende Sønnens Fødsel og Opførsel, saa Sønnen har vel ved den Tid eller maaske før forladt Egnen.

K. Kirsten Nielsdatter Kjærulf f. 15 . ., død 16 . ., nævnes som boende i Hellevad Sogn, det vides ikke, om hun var gift. Hun kunde tænkes at være Moder til den Hans Christensen Kjærulf, der 1632 stævnes af Morten Nielsen Kjærulf for en Hest, han ikke havde leveret tilbage (se Side 309).

___________

1 Kjær H. Tgb. 2 En anden Søn var vist den Peder Hansen, der 1648 boede i Østbjerg.

EGHOLMLINIEN.

Anne Pedersdatter Kjærulf, se de ældste Led S. 32, var ifølge Peder Dyrskjøt gift paa Øen Egholm (ved Aalborg) og havde mange Børn1. En Undersøgelse af Aalborghus Læns Jorde- bøger for første Del af det 17. Aarh. viser, at hun var gift med Lars Pedersen Sørensen, der antagelig hørte til en ret anset Slægt (Mørk?) paa denne lille Ø, hvor der o. 1600 kun var 3 Gaarde, og hvor baade Hollændere og den bekendte Færing Mogens Heinesen havde Tilhold (Sildesalteri) i Slutningen af det 16. Aarh., altsaa paa hin Tid, da Anne Kjærulf boede der.

1543 blev Kjeld Sørensen paa Egholm Medlem af »Guds Legems Lav« i Aalborg, og samtidig blev Peder Kjeldsen Gildebroder, medens Lars Kjeldsen af Egholm blev Borger i Aalborg 1546. Senere nævnes en Søren Kjeldsen paa Egholm, der formodentlig var Fader til Kjeld Sørensen paa Egholm, død 1600-16082, og til Lars Pedersen Sørensen, hvis Afkom her skal omhandles, fordi det antog Navnet Kjærulf.

Lars Pedersen Sørensen nævnes i Jordebøgerne 1600-1608, men 1611—1625 nævnes hans Hustru, saa han er vist død ca. 1610; hans Enke blev boende i Gaarden, som o. 1625 blev overtaget af Sønnen Anders. 20. Aug. 1602 udgik Ordre til Læns- manden paa Aalborghus om, at alle Bønderne paa Egholm skulde udvises af deres Gaarde og skaffes andre Gaarde i Lænet, da Egholm skulde besættes med Hollændere, men Sildefiskeriets Standsning ved nævnte Tid og maaske den voldsomme Pest bevirkede, at denne Foranstaltning næppe blev udført. Børn: A. Anders Laursen Kjærulf, boede fra ca. 1625 til ca. 1660 i Fæ-

drenegaarden paa Egholm; var fraværende paa Mors under »Kejserkrigen« 1627—29, da hans Svigerfader Jens Jensen

1 Additamenta 117 fol. 2 Han synes at have haft følgende Børn: Søren Kjeldsen paa Egholm 1600 og 1618, Christen Kjeldsen paa Egholm 1608 og 1618, og Anne Kjeldsdatter, gift med Morten Jensen Kjærulf i Ø. Halne, se Side 15.

351

udlagde 1 Stud for ham i Kontribution1. Anders levede 1655, men var død 1667. Var gift med Anne Jensdatter (af Birkum- gaard paa Gjøl?), der levede som Enke 1670 og 16732. 1667 omtales, at salig Anders Kjærulfs Sønner paa Egholm gav 9 Slettedaler til Jørgen Marsvin til Restrup og Abildgaard, der var forlænet med Egholm, for at de ikke skulde blive tagne til Soldater3. Af Børnene kendes 6 Sønner: 1. Bertel Andersen Kjærulf paa Egholm, der 5. Marts 1667

nævnes paa sin Moders Vegne i en Ejendomstrætte4, og som 1673 boede paa Egholm sammen med Moderen5. Han nævnes ligeledes 1689, men var død 1690, da hans Enke Bodil Ibsdatter, med hvem han havde flere – mig ubekendte — Børn, nævnes i Aalborg Tingbog 7. April.

2. Lars Andersen Kjærulf var død før 1691, boede 1651 til 1665 i Brogaard i Jetsmark Sogn, men 1669 i Aalborg. Var gift med Dorte Steffensdatter, med hvem han havde følgende Børn: a. Kirsten Larsdatter Kjærulf, døbt Jetsmark 29. Jan. 1651. b. Anne Larsdatter Kjærulf, døbt Jetsmark 16. Oktbr. 1653. c. Karen Larsdatter Kjærulf, døbt Jetsmark 10. Aug. 1656,

er muligt hende, der døde i Kbh. 17. Septbr. 1740, begr. 23. Septbr. (Vor Frelser) 84 Aar gl. Skifte 24. Septbr. 1743. Sidstnævnte var Enke efter Vagtmesterløjtnant Cojet eller Køje; der nævnes ikke Slægtninge af hende, og en Brændevinsbrænder Svend Svendsen havde betalt hendes Husleje og Begravelse.

d. Stephen Larsen Kjærulf, døbt Jetsmark 2. Marts 1659. e. Anne Larsdatter Kjærulf, døbt Jetsmark 5. Oktbr. 1662. f. Johanne Larsdatter Kjærulf, døbt Jetsmark 27. Marts 1665. g. Maren Larsdatter Kjærulf, døbt Aalb. Budolfi 28. Febr.

1669, begr. s. St. 23. Septbr. 1690. 3. Jens Andersen Kjærulf, boede 1673 paa Egholm i Moderens

Gaard6. 4. Anders Andersen Kjærulf, boede 1673 paa Egholm i Mo-

derens Gaard7). 5. Morten Andersen Kjærulf, var ligeledes hjemme 1673, var

vist senere Handelsmand i Aalborg og druknede 1676 — 77 paa en Rejse fra Aalborg til København, idet Skibet forliste8.

1 Aalborg Tgb. 31. Aug. og 21. Septbr. 1629. 2 Jydske Saml. 1, VIII, 359. 3 a. St. 4 Kjær H Tgb. 5 Mandtal til Konsumtions- og Folkeskat. 6 a. St. 7 a. St. 8 Aalborg Tgb. 7. April 1690.

352

6. Peder Andersen Kjærulf, f. 16 . ., død . . . . . . . . . ., nævnes 1660

paa Egholm, da han modtager Tiende, som Beboerne i Vadum skyldte Christen Andersen Kjærulfs Enke1. Boede senere i Vestergaard i V. Halne og er vist den Peder Kjær- ulf i V. Halne, der 1673 nævnes i Mandtal til Konsumtio- nen, og som 1677 gav 2 Rdl. i Krigsstyr. Nævnes ogsaa i Kjær H. Tingbog 10. Decbr. 1672. 7. April 1690 lod han for Tinget i Aalborg indkalde sin salig Broder Bertel Kjær- ulfs Enke og Børn paa Egholm, og ligeledes lod han ind- stævne Johan Kleinsmed, Borger og Handelsmand i Aal- borg, angaaende 8 Tønder saltet Kød, som Kleinsmed havde haft paa sit Skib for 13 - 14 Aar siden og solgt i Køben- havn; Kødet tilhørte hans salig Broder Morten Kjærulf, som paa samme Tid »blev paa Vandet med det Skiberum, som han var paa, og havde sit andet Gods udi«. Han nævnes fremdeles i Vestergaard 1684, 1688 og 1690. Han var gift med Johanne Nielsdatter, antagelig Datter af Niels Ludvigsen (se Side 13). Børn: a. Anders Pedersen Kjærulf, f. 16 . ., død 17. . Var 7. April

1690 Stævningsmand og mødte som saadan i Retten i Aalborg, nævnes i Kjær H. Tingbog 1. Septbr. 1702 som boende i Vestergaard i V. Halne, under Bjørnkær Gods, og her boede han ogsaa 1710. Gift i Jetsmark 1. Juni 1707 med Maren Christensdatter af Risager, f. 16 . ., død 17. . for hvis Arv han 15. Juli 1707 gav Afkald (Hvet- bo H. Tgb.). Bl. Børn: 1) Peder Andersen Kjærulf, f. 17 . ., død 17 . ., Gift I 1745

i Jetsmark med Margrete Sørensdatter Mørk af Bed- holm, ingen Børn; gift II 1787 med N. N., Fæster af Bedholm under Birkelse (J. E. 49/1787), vist senere Ejer af Albæk Mølle i Saltum Sogn.

b. Mette Pedersdatter Kjærulf, f. 16 . ., død . . . . . . . . . . . nævnes som værende hjemme 1688 (Kopskatmandtal).

?c. Niels Pedersen Kjærulf, f. o. 1673, begr. Øland 8. Jan. 1741 (671/2 Aar).

7. Johanne Andersdatter Kjærulf, f. o. 1627, begr. Aalborg Bu- dolfi 30. Maj 1696, 69 Aar gl.

B. Jens Laursen Kjærulf boede 1627 paa Egholm og nævnes i Lænsregnskabet paa sin fraværende Broder Anders' Plads blandt dem, der havde betalt deres Skat, men maaske er det

1 Kjær H. Tgb. 16/10 1660.

353

ham, der nævnes i Aalborg Tingbog 12. Marts 1627 som boende i Ø. Halne i Vadum Sogn. 11. Decbr. 1633 boede han i Aalborg og var da Fadder i Budolfi Kirke sammen med en Del Egholmboere. Han kaldes ogsaa Jens Egholm, og er vist Stamfader til Hattemagerfamilien Egholm, der omtales i Personalh. Tidsskr. 6, III, 134. Blandt hans Børn var muligt Laurids Jensen Kjærulf, Borger i Mariager, der 24. Jan. 1666 underskrev en Obligation paa 100 Daler, for hvilken han 1669 indstævnedes af Anne Madsdatter, Enke efter Raad- mand Laurids Hansen i Aalborg1.

C. Peder Laursen Kjærulf nævnes 1619 og følgende Aar som Fæ- ster af en Gaard paa Egholm, men døde o. 1623. Hans Enke Maren Nielsdatter nævnes nemlig som Bruger af Gaarden i Jordebogen for 1623—1624. Af Aalborg Tingbog 8. Aug..1625 ses, at hans Moder nogle Aar i Forvejen var indgaaet paa at dele Gaarden, som hun brugte, med ham, og da Delingen skete ved Dannemænd, blandt hvilke Poul Kraas i Nørholm, er det rimeligt, at Delingen er sket i Henhold til Samfrænde- skifte efter hans Fader. Maren Nielsdatter ægtede et Par Aar efter Mandens Død Anders Thomsen, der i Lænsregnskabet for 1625—26 er anført som havende betalt Stedsmaal 30 Da- ler af den Halvgaard, som Peder Lauridsen Kjærulf fradøde, og efter at han var kommen til Gaarden, var det, at der opstod Uenighed mellem Brugerne om den tidligere nævnte De- ling, thi Peder Kjærulf synes at have brugt mere Jord, end han havde Ret til, og der blev derfor foretaget en ny Deling af 4 Samfrænder2.

14. Aug. 1626 var Anders Thomsen indstævnet af Anne Pedersdatter, gift med Jens Jensen i Birkumgaard paa Gjøl (død før 21. Septbr. 1629), for nogle Penge, som Peder Kjær- ulf var hende skyldig3. 1626 stævnede Anders Thomsen Guldsmed Anders Jensen i Aalborg for Landstinget, fordi Guldsmeden havde fordret nogen Gæld, som salig Peder Kjær- ulf skyldte. Guldsmeden havde imidlertid skrevet falske Navne og dømtes som Falskner4.

Anders Thomsen paa Egholm var Broder til Jens Thomsen i

Vadumtorp, der var gift med en Datter af Jens Munk, som boede og døde i Vadumtorp, og hvis øvrige Arvinger, Niels Jensen Munk

1 Aalborg Tingbog 1669 fol. 110-111. 2 Aalborg Tingbog 29/8 1625. 3 Aalborg Tingbog. 4 Viborg Landst. Dombog A, 1626, fol. 62.

354

og Johanne Jensdatter Munk gift med Jens Pedersen i Hals) 1632 gav Jens Thomsen Afkald for Arv efter deres Fader1.

For Resten levede Anders Thomsen ikke længe, thi 23. Novbr. 1629 indkaldte hans Enke hans Arvinger: Jens Thom- sen i Vadumtorp, Jens Madsen i Hals og Hans Thomsen for at modtage Arv og Gælds Tilbud2. Maren Nielsdatter levede endnu 1634, om hun havde Børn med Peder Kjærulf, ved jeg ikke, men hun synes at have været gift, forinden hun kom i Ægteskab med ham, thi 1634 nævnes hendes Søn Peder Corfastsen, der under Ægteskabsløfte havde beligget nedennævnte Søren Laursen Kjærulfs Datter, i hvilken An- ledning det kom til Proces og Haandgribeligheder imellem Familiens Medlemmer.

D. Søren Laursen (Kjærulf) boede paa Egholm, var 1612 syg af Koldfeber og fik da Hjælp hos den bekendte Heks, Christence Kruckow i Aalborg, der gav ham 9 Oblater (Alterbrød) med Bogstaver paa, heraf skulde han spise de 8 og brænde det 9de3. Hans Datter blev som ovenfor anført »beligget« 1634, men yderligere vides ikke.

E. Johanne Laursdatter (Kjærulf) nævnes som den, der 1612 skaffede Broderen Søren Hjælp fra Christence Kruckow.

______________

1 Kjær H. Tgb. 13/11 1632. 2 Aalb. Tgb. 3 Aalb. Tgb. 9/6 1620; Herredagsdom 15/5 1621.

CHRISTIANSSANDLINIEN I. (Tilføjelse).

Om den Side 253 nævnte Christian Frederik Kierulff ser jeg

mig nu i Stand til at meddele yderligere Oplysninger, og det har vist sig, at han har Efterkommere. Han er nemlig utvivlsomt identisk med den C. F. K, født paa Amager, 691/2 Tomme høj, der 1. December 1813 blev enroulleret ved 2. Husar-Eskadron for et Tidsrum af 6 Aar, og som 27. Januar 1818 avancerede til Kvartermester ved 2. Husar-Eskadron, hvorfra han 13. Marts 1818 overflyttedes til 1. Eskadron. Da hans Kapitulation var udløbet, afgik han (1. Husar-Eskadrons Stamliste). Ved En- roulleringen angiver han ganske vist sin Alder til 281/2 Aar, medens den Side 253 anførte Underofficer var født 1792, og altsaa kun kunde være 211/2 Aar, men dels kan der foreligge en Fejlskrift, og dels er slige Unøjagtigheder meget almindelige, hvilket ogsaa er Tilfældet med Overgang fra en Vaabenart til en anden, og 1784 - 86 er der ikke døbt nogen C. F. K. i Taarnby paa Amager eller i St. Magleby. Efter sin Afskedigelse fra Hæ- ren var den tidligere Kvartermester Arbejdsmand i København, hvor han endnu boede 1834; men da han ikke senere er fundet, er Familietraditionen om hans Bortrejse antagelig rigtig.

23. Septbr. 1818 blev Kvartermester ved 2. Husar-Eskadron Chr. F. Kierulff viet i Kbh. Garnisonskirke til Edle Johanne Weiss, og fhv. Toldbetjent Ole Kierulff (Faderen) var da hans Forlover, medens Eskadronssadelmager Hans Jørgen Weiss var Brudens. I dette Ægteskab var der mindst 2 Børn:

1) Oluf Jørgen Kierulff, f. Kbh. (Garnisons) 30. December 18181, død i Snesere 23. April 1879. Boede 1850 som Slagter i Val- by, Hvidovre S., boede 1869 i Ny Tappernøje og var 1870

1 Faddere: General Friboe, Ritmestrene Sperling og Recke, Løjtnanterne Olivarius og Bruun, Fru Sperling og Jomfru Johnsen.

356

Slagter og Avlsbruger i St. Røttinge i Snesere S. Gift I med Karen Ida Amalie Colding, f. Kbh. o. 1822, død i Sne 6. Marts 1867, gift II med Karen Jensdatter, f. Snesere o. 1838, død i Snesere 12. Decbr. 1879. Børn: a) Olufdine Frederikke Jacobine Kjærulff, f. Kbh. 24. Jan.

1844 (Garnisons), gift Snesere 15. Novbr. 1863 med Carl Emil Mouritzen, f. 16. Decbr. 1841, død 24. April 1891, Kreaturhandler i Kbh.

b) Henrik Oluf Kjærulff, f. Valby 31. Marts 1847, Slagter- mester i Kbh; gift med Ida Andrea Poulsen. Børn: (1 Osvald Richard Kjærulff, f. Kbh. 16. Aug. 1880, Slag-

termester i Kbh., gift med Fanny Becker, f. 1884. Børn: (a Torben Henrik Kjærulff, f. Kbh. 18. Septbr. 1909. (b Henning Oluf Kjærulff, f. Kbh. 27. Marts 1912.

(2 Ingeborg Kjærulff, f. 29,. Aug. 1885, gift med Axel Bjørck, f. Egeby i Skaane 1874, Dragonløjtnant.

(3 Olga Kjærulff, f. 6. April 1887. c) Jacob Adolf Kjærulff, f. Valby 22. Jan. 1850, død Kbh.

17. Jan. 1901, Slagtermester i Kbh.; gift med Emma Martine Larsen, f. Kbh. 16. Juni 1863, død 22. Febr. 1909, Datter (u. Æ.) af Bankier Friedländer i Berlin. Børn: (1 Johnny Henrik Oluf Kjærulff, f. Kbh. 23. Juli 1882,

Reserveløjtn. i Marinen, Slagtermester i Kbh.; gift med Edle Helga Petersen. Børn: (a Gudrun Flett Kjærulff, f. Kbh. 2. Okt. 1910.

(2 Paula Ida Amalie Kjærulff, f. Kbh. 15. Septbr. 1887, gift med Edmund Knudsen, Grosserer i Kbh.

(3 Stella Kjærulff, f. Kbh. 1888, død 1888. (4 Aage Bech Kjærulff, f. Kbh. 21. Novbr. 1890, død Kbh.

21. Septbr. 1913, Sergent i Artilleriet. d) Carl Emil Kjærulff, f. Ny Tappernøje 26. Septbr. 1868,

Slagtermester i Chicago, gift med Emma Lipmann. Barn: (1 Ida Kjærulff, f. . . . . . . . . . . . bor i Chicago.

e) Henriette Jacobine Kjærulff, f. Ny Tappernøje 9. April 1872, vistnok gift paa Turø.

f) Elisabeth Charlotte Kjærulff, f. Ny Tappernøje 20. April 1874, gift i Amerika med en Irlænder.

2) Engel Marie Kjærulff, f. Kbh. (Trinit.) 6. Juni 1834, vist død som Barn.

———————

HOLTETLINIEN. (Se Side 18.)

Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland,

var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tings- vidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv. 1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf4 nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejen- domme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Af- gift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg.

Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg6, hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adels-

1 Aalborg Bispearkiv Capsa A Loculus 23, Fasc 4 og Aalborg Bys Papirsbreve. 2 Aalborg Amts hist. Samf. Aarbog 1913, Side 253. 3 Hyldingen. 4 Se Side 16 f. 5 Kancelliets Brevbøger. 6 Gildets »Iiber vivorum« i Aalborg Stiftsbibliotek.

24

358

mænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter be- klædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er an- ført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.

Han var gift med Else Andersdatter Kjærulf af Ø. Halne (se Side 18), der endnu levede 1620, da hendes Søn Anders fik Stedsmaal paa Holtet, som »hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaar- den sin Livstid«1. Hun nævnes som død 1631.

Ægteparret havde i Følge Peder Dyrskjøt 8 Børn, der alle antog Navnet Kjærulf (Kierulff wedkaltt)2. Som oftest nævnes Børnene dog uden Slægtsnavnet, men kun med Patronymika, saa det er ikke sikkert, at de alle har kaldt sig Kjærulf, men en stor Del af deres Efterkommere har ført Navnet. Børnenes Rækkefølge kendes ikke, og her skal derfor først omtales dem, om hvem der er mindst at berette. A. Jakob Sørensen (Kjærulf). I Jordebogen 1600 staar Jakob

Sørensen anført for en Ejendom i Holtet, og 1600—1609 nævnes han som boende i Ø. Halne; han maa antages at have været Søn af Søren Skriver og Else Kjærulf, og hans Hustru var utvivlsomt den Inger Christensdatter, der i Jorde- bogen 1617—18 staar for Selvejergaarden i Ø. Halne (Foged- gaard). Hun, var barnefødt i Nordkjær i Biersted Sogn, og levede endnu 1627 som Enke, da hun blev udplyndret af de kejserlige Tropper og jaget fra Hus og Hjem3. Børn: 1. Søren Jakobsen (Kjærulf) i Fogedgaard i Ø. Halne blev 15.

Okt. 1632 stævnet af Niels Andersen i Aalborg4. 2. Anders Jakobsen (Kjærulf), »barnefødt i Fogedgaard« i Ø.

Halne, blev 15. Okt. 1632 stævnet af Niels Andersen i Aalborg.

3. Peder Jakobsen (Kjærulf), født i Fogedgaard, solgte 1640 et Bol i V. Halne til Peder Andersen Kjærulf i Knæpholt (hans Søskendebarn)5.

B. Gertrud Sørensdatter Kjærulf, nævnes 1633 og 16406, men var

1 Aalborghus Læns Regnsk. 1620-21 (Stedsmaal). 2 Additam. 117, fol. 3 Aalborg Amts hist. Samf. Aarbog 1. 114. 4 Aalborg Tingbog. 5 Kjær H. Tgb. 16/3 1647. 6 Kjær H. Tgb. 30/7 1633 og 30/9 1640.

359

død før 16511 og var gift med Peder Jensen Mørk (d. 1618— 1621 i Røgelhede i Hellevad Sogn, men døde maaske i Kors- lund i samme Sogn, hvor hun boede 1640. Af deres Børn kendes: 1. Hans Pedersen i Østbjerg (1633) gift med Karen Nielsdatter

Kjærulf, se Østbjerglinien S. 348. 2. Maren Pedersdatter, gift med Peder Jensen Kjærulf i Kor-

numgaard, se Side 49. 3. Johanne Pedersdatter, gift med Niels Baggesen Kjærulf i Kor-

numgaard, se Side 44. 4. Oluf Pedersen i Røgelhede, 1627 o. fr., Skriver i Jerslev

Herred 1643. 5. Maren Pedersdatter, gift med Peder Jørgensen Kjærulf i Ag-

drup, se Østbjergl inien , S. 281. 6. . . . . Pedersdatter, gift med Jens Jørgensen Kjærulf i Ø.

Gjerndrup, se Østbjergl inien, S. 277. 7. Jens Pedersen i Røgelhede (1657), er vist fejlagtig nævnt

Christensen ved »Begravede« 1661. Denne Slægt Mørk hørte vist til de samme Mørk'er

som dem, der gennem en Aarrække boede i Bjørum i Vadum Sogn; saavel Bjørum som Røgelhede var Selvejergaarde. Peder Jensen i Røgelhede havde 1618 Kongetienden af Helle- vad Sogn i Fæste2.

C. Anne Sørensdatter Kjærulf, f. 15 . ., død 1640—45, gift I o. 1600 med Mag. Thomas Christoffersen Galskyt, f. 15 . ., død 25. Maj 1624, begr. i Hammer Kirke; gift II med Mag. Erik Nielsen, f. o. 1592, død 22. Marts 1658. Begge Sognepræster i Hammer og Horsens, Sulsted og Aistrup.

Om hendes Efterkommere henvises til min Artikel om Familien Galskyt i Personalhist. Tidsskrift 6. Række 4. Bind, Side 167 ff. Hendes anden Mand, Mag. Erik, blev ogsaa paa anden Maade knyttet til Familien Kjærulf, idet han o. 1646 ægtede Dorte Olufsdatter Munk af Agdrup, se Side 42. Anne Sørensdatter fik i Fædrenearv 51/2 Td. Bygskyld i Fogedgaard i Ø. Halne, hvilken Part hendes Arvinger 1650 afhændede til Herredsfoged Morten Kjaerulf3.

D. Anders Sørensen Kjærulf, f. 15. ., død o. 1641; fik 1620 Steds- maal paa den Del af V. Holtet i Ajstrup, som hans Moder iboede, mod at hun skulde være hos ham i sin Livstid. 1604 boede, han vist i Mellem (Medelst) Holtet og fik 20. Maj

1 Kjær H. Tgb. 16/9 1651. 2 Stiftsbogen. 3 Kjær H. Tg. 28/5 1650.

24*

360

d. A. kgl. Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirke-Korntien- den af Hammer og Ajstrup Sogne mod Afgift1. Boede vist 1614 i V. Brønderslev Sogn og var da Kirkeværge sammen med Bagge Kjærulf af Kornumgaard, hvis Broderdatter han havde tilægte2. 1617 nævnes han, i V. Holtet, og her boede han indtil sin Død, der fandt Sted 1641. Hans Enke og Børn sagsøgtes 1641 af Peder Munk i Gjettrup for nogle Penge, som »salig« Anders Kjærulf skyldte ham, og der fremlagdes da et Skifteregister, dateret Holte 3., 4. og 9. Maj, hvoraf fremgaar, at Samfrænder havde foretaget Skiftet, og at Peder Munk havde faaet udlagt Part i en Vejrmølle3; et Par Aar efter kommer Sagen igen, da Møllen var bleven adskilt og nedlagt.

Anders Kjærulf ejede en Tid en Del af Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, hvilken han dels havde faaet med sin Hustru og dels købt. 1631 stævnede han sin Hustrus Moder og Halvsøstre for Tilbud paa de Parter, de ejede af Kornum- gaard, og tilbød at yde dem Laan i disse Gaardsparter eller og at overtage dem til rent Køb efter fælles Venners Vurde- ring, saasom dette Gods havde været hans Hustrus Faders, Farfaders og Farfaders Faders4.

Om hans Forhold til Kornumgaard kan iøvrigt henvises til denne Gaards Historie i Jydske Saml. 4 II, 489 ff. 1633 stævnede han sin Broder Anders Kjærulfs Børn og Arvinger angaaende sin Gaard Knæpholt, som han befrygtede blev forringet. Hans Broder Anders havde i lang Tid brugt denne Gaard og hans Enke efter ham, men Knæpholt var nu tilfalden Anders Kjærulf i Holtet efter hans salig Forældre, og han krævede derfor , af Broderens Enke og Arvinger, at de skulde udlægge den til ham med al dens Tilliggende af Gade- huse, Ager og Eng samt med de Ejendomsbreve, som angik Gaarden5. Det ses dog, at Broderens Børn havde Part i Bondeskylden af Gaarden, saa Striden maa have drejet sig om Besiddelsesretten eller Brugsretten; Broderens Arvinger havde en Halvgaard der i Nærheden (i V. Halne), og Anders Kjærulf i Holtet frygtede for, at den skulde blive for meget forbedret paa Knæpholts Bekostning, naar de havde begge Gaarde i Brug.

1 Kancelliets Brb. 2 Kirkens Regnskabsbog. 3 Kjær H. Tgb. 29/6 1641, 14/2 og 27/2 1643. 4 Kjær H. Tgb. 7/3 1631. 5 Kjær H. Tgb. 9/4 1633 og 30/7 1633.

361

Anders Kjærulf var gift med Anne Andersdatter Kjærulf, Datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard og Bendit Porsdatter (Børialsen), se Side 39. Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert Fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn1; hun har sandsynligvis været en Del yngre end sin Mand. Ægteparret havde følgende Børn: 1. Anders Andersen Kjærulf, f. 16. ., d. 16 . ., nævnes Kjær H.

Tgb. 9. Aug. 1631, tjente 1643 paa Bustrup i Salling2. Nævnes 1661, men hans daværende Bopæl omtales ikke, nedennævnte Broder Søren optræder paa hans Vegne3.

Er muligvis identisk med den Anders Andersen Kjærulf, der 1675-1680 boede i N. Sundby, død Foraaret 1680. Gift o. 1675 med Margrete Jensdatter Mørk af Bjørum, der tidligere havde været gift med Broforpagter Bertel Kock (d. o. 1675). Anders Kjærulf havde ingen Børn, Skifte efter ham afholdtes 15. Maj 1680, men er ikke fundet, hvorimod der 26. Aug. 1682 holdtes Skifte i Aalborg efter hans Enke. Hun blev 19/9 1681 stævnet af Barber Andreas Hundt i Aalborg for Medikamenter, han havde leveret til hendes salig Mand, men som ikke var bleven betalte.

2. Søren Andersen Kjærulf, f. o. 1609, begr. Aistrup 1. Novbr. 1685, overtog vist Vesterholtet efter Moderen, med hvem han underskriver et Dokument, dateret Holtet 19/12 16424.

3. Jakob Andersen Kjærulf, f. 16 . ., d. 16 . ., opholdt sig 1641 og 1643 hjemme hos Moderen og mødte paa Tinget paa hendes Vegne, ligesom han underskrev til Vitterlighed om hendes Underskrift. ,

4. Christen Andersen Kjærulf, f. 16 . ., d. 16 . ., nævnes hjemme i Holtet 1643.

5. Karen Andersdatter Kjærulf, f. 16 . ., d. 16 . ., nævnes hjemme 1643.

6. Maren Andersdatter Kjærulf, f. o. 1614. begr. Aistrup 15. Okt. 1693, hjemme 1643.

7. Gjertrud Andersdatter Kjærulf, f. 16 . ., d. 16 . ., hjemme 1643. 8. Else Andersdatter Kjærulf, f. 16 . ., d, 16. ., hjemme 1643. 9. Bendit (Benedikte) Andersdatter Kjærulf, f. 16 . ., d. 16. .,

hjemme 1643. I Ewald Tang Christensens »Danske Sagn« II, S. 104

1 Kjær H. Tgb. 10/1 1643. 2 Kjær H. Tgb. 14/2 1643. 3 Kjær H. Tgb. 26/3 1661. 4 Kjær H. Tgb. 10/1 1643.

362

fortælles, at der i Aistrup Kirke findes en stor i Egetræ udskaaret Altertavle, rigt forgyldt og malet. Den bærer Aarstallet 1618 og skal efter Sagnet være forfærdiget af de døvstumme Brødre paa Gaarden Holte i Alstrup Sogn. Muligt er det nogle af de ovennævnte Brødre,

E. Peder “Selgensen” Kjærulf, f. 15 . ., død 1631 om Efteraaret, var vist opkaldt efter Herredsfogden i Slet Herred, Peder Sel- gensen i Lemdrup (Malle Sogn), der muligt har været af hans Fædreneslægt.

Sidstnævnte var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbøn-

der og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende (Top. Saml. Nørrejyll., 224), han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd1, 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendoms- trætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole2, 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnet mellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Møl- gaard3.

Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers Børn blev »ved- kaldt« Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette Slægtsnavn, og hans Børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere Efterkommere har antaget det.

1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltum- gaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejer- gaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne4, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vogns- datter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte«5 havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægte- skab. Det vilde føre for vidt at omtale disse Forhold nær-

1 Erslev og Mollerup: Fr. I.s Regist. 442. 2 Danske Magasin 3. V. 61. 3 a. St. 4. II. 320. 4 Se den danske adelige Linie. 5 Med Præsten Jens Jørgensen i Ingstrup, se C. Klitgaard: Hvetbo Herred II. 74 ff.

363

mere, og man skal derfor nøjes med at henvise til Kancelliets Brevbøger 8. Novbr. 1594 og Landstingets Dombøger A. 1621, fol. 345, 1622 fol. 422 ff, 1623 fol. 44 ff og 1625 fol. 315 ff.

Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Has- sing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske For- hold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder. Han lov- bød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing2;. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter3.

Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgen- sen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution4. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk. Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard.5, der døde 1637. Børn: 1. Ane Pedersdatter (Kjærulf), var 1635 hjemme, men var 1646

gift med Jens Madsen i N. Saltum i Hvetbo Herred. 2. Karen Pedersdatter (Kjærulf), var før 1636 gift med Niels

Hansen, f. 1581, død. 1665, 84 Aar, begr. St. Kathrine Kirke i Hjøring6, boede 1636 og 1647 i V. Kornum i V. Brøn- derslev Sogn, men boede senere i Bistrup ved Hjøring og var Ridefoged til Odden, Eskjær og Høgholt.

3. Maren Pedersdatter (Kjærulf), var gift med Christen Sørensen i Nøtten i Ferslev Sogn, hvor han var Prokurator; han flyttede senere (1646) til Aalborg og blev Byfoged der ca. 1655, begr. 18. Oktober 1663. Hans Bo var fallit.

1 Kjær H,. Tgb. 6/10 1646 og 25/2 1647. 2 Kjær H. Tgb. 3 Se den danske adelige Linie og Kjær H. Tgb. 21/6 1631. 4 Jvf C. Klitgaard: Hvetbo Herred II 207 ff, hvortil i det hele henvises. 5 Jvf. Den danske adelige Linie S. 149. 6 Danske Atlas V. 207.

364

4. Inger Pedersdatter (Kjærulf), boede 1640 og 1646 i Nøtten i Ferslev og var vist ugift.

5. Vogn Pedersen (Kjærulf), fungerede 1631 midlertidigt som Tingskriver i Hvetbo Herred og boede da hjemme1, men ved Faderens Død i sidste Halvdel af Aaret opholdt han sig i Nøtten i Ferslev, 1632—1635 boede han i Bleggrav i Jetsmark Sogn, men nævnes atter 1635 i Nøtten, 1641 i Bleggrav, 1642 i Nøtten og 1646—1649 i Bleggrav, saa han har maaske haft Gaarde i Fæste begge Steder. Han var gift med Anne Jensdatter. I Jetsmark har han følgende Børn døbte: a. Peder Vognsen (Kjærulf), døbt 1647 b. Gjertrud Vognsdatter (Kjærulf), døbt 1648. c. Peder Vognsen (Kjærulf), døbt 1649.

6. Selgen Pedersen (Kjærulf) nævnes 16352, opholdt sig vist 1646 paa Sjælland hos Broderen Peder3, der da erkendte, at de var lovligt stævnede for Kjær Herreds Ting.

7. Peder Selgensen Pedersen (Kjærulf) var maaske den Peder Selgensen, som o. 1620 var Foged i Slet Herred, og som 1629 fik det forannævnte Korn paa Kredit hos Jakob Ja- kobsen i Nykjøbing. Fogden i Slet H. boede i Vildsted4, han tog sin Afsked 1638 og fik det Vidne af Menigmand, at han altid havde været en god Herredsfoged5. Nogen Tid derefter er han vist bleven Herredsfoged i Tybjerg Herred paa Sjælland, og som saadan underskriver han sig 16466, han boede da i Naadby, men skal senere have boet i Bjernede Sogn7. Hans Børn kender jeg ikke, men Dyr- skøt omtaler en Søn: a. Selgen Pedersen (Kjærulf), Ingeniør ved Landmaalingen

paa Sjælland, »hel rig«8. 8. Hans Pedersen (Kjærulf)9, f. o. 1620, gik 1635 i Aalborg

Skole, var 1646 personel Kapellan i Saltum-Hune og næv- nes som saadan i Aarene 1652—1676. Han boede i den Tid paa en Gaard i Østrup, som han havde fæstet af Fru Ide Skeel til Asdal, men han ejede ligesom sine Søskende en Del af Saltumgaard. 1676 blev Hr. Hans, der fik Fa- milienavnet Saltum, Kapellan hos Tyge Rasmussen i Jel-

1 Hvetbo H. Tgb. 24/9 1631. 2 Hvetbo H. Tgb. 21/11 og 28/11. 3 Kjær H. Tgb. 6/10 1646. 4 Aalborghus Jordebog 1617-18 og Slet H. Tgb. 1631, fol. 34 b og1/3 1632. 5 a. St. 1638, fol. 3 og 38 b. 6 Kjær H. Tgb. 6/10. 7 Ny kgl. Saml. 4. 746 8 a. St. 9 se C. Kiltgaard: Hvetbo Herred II, 258 ff.

365

strup og Lyngby og fik Successionsbrev paa dette Kald efter Hr. Tyges Død, hvorefter han 1679 tiltraadte Embe- det. Han døde 16941. Han blev gift I i Saltum 1650 med Anne Pedersdatter, begr. Saltum 11. Aug. 1668, der havde været gift før, og som vist var Datter af Peder Niel- sen i Østrup og Karen Laursdatter2, II Gang ægtede han Anne Jakobsdatter, steddatter af Præsten Peder Christensen i Rubjerg i Ægteskab med Maren Olufsdatter. Anne Ja- kobsdatter ægtede II Gang Ole Thomsen Wolsdorf, der havde været Kapellan hos hendes første Mand, og som blev dennes Efterfølger i Embedet. Børn. a. Peder Hansen Saltum, f. 1665, død 1695, Ejer og Bruger

af en Del af Saltumgaard, gift med Kirsten Rasmusdatter Oringe Enke efter Pastor Just Valentinsen de Fulda i Saltum (d. 1689) og gift 3. Gang med Jens Lassen Sal- tum i Saltumgaard.

b. Ane Hansdatter Saltum, f. 1670, død før 1694. c. Sidsel Hansdatter Saltum, f. 1674. d. Jakob Hansen Saltum, f. 1676 død . . . ., blev 1704 Kapel-

lan i Jelstrup-Lyngby og 1717 Sognepræst i Rerslev- Vindinge paa Sjælland.

e. Inger Hansdatter Saltum, f. o. 1680. 9. Søren Pedersen (Kjærulf), bestyrede vist Saltumgaard for

Moderen og overtog den efter hendes Død 1637, men ejede selv kun en mindre Del af den. Da han en Dag i For- aaret 1659 vilde køre hjem fra Ejerstedgaard, faldt han ned af Vognen og brækkede Halsen. Hans Kusk bemærkede det ikke, før han noget efter kom til at se tilbage, men da han kom hen til Husbonden, var denne allerede død. Kusken sad i nogen Tid arresteret, men da der ikke fremkom noget mistænkeligt mod ham, blev han atter løsladt. Liget var straks efter Solnedgang d. 17. April blevet synet som det laa paa en Vogn sydøst for Ejerstedgaard, hvilket vist bør anses for ensbetydende med, at Ulykken er sket denne Dag; senere blev Liget bragt ind i Gaarden og der synet ved Lys, men Synsmændene kunde ikke opdage anden Skade paa det, end at Halsen var brækket3.

1649 pantsatte han sin Part af Saltumgaard for 100 Rdl. til Svogeren Niels Hansen i Bistrup. Han var gift med

1 Skifte Aalborg Bispearkiv, Pakke 4, Nr. 39. 2 Se Side 13 og 51. 3 Hvetbo H. Tgb. 7/5 1659.

366

Maren Andersdatter, Datter af Anders Thomsen Hjøring, Præst i Horne og Asdal, og Karen Pedersdatter1; hun levede endnu 1662, da hun blev stævnet af ovennævnte Niels Hansen for hendes afdøde Mands Gæld2. Børn: a. Peder Sørensen (Kjærulf), opholdt sig 1662 hjemme i Sal-

tumgaard, fik 14. Septbr. 1678 Tingsvidne om sin ægte Fødsel, og at han havde skikket sig kristelig og vel i al sin Tid; formodentlig har han da taget Borgerskab i en Købstad eller er rejst andet Steds hen.

b. Kirsten Sørensdatter (Kjærulf), opholdt sig 1676 i Hjøring. c. Henrik Sørensen (Kjærulf), f. 1643, opholdt sig 1676 i

Aalborg og boede 1688 i Hvoruptorp, død 1719, begr. 21. Aug i Hvorup. Gift I med Maren Mikkelsdatter, f. 1665, død 1704, antagelig i Barselseng, begravet i Kir- ken 16. Juni. Gift II med Bodil Mikkelsdatter Kjærulf af Sta(3)4, død i Hvoruptorp 6. Marts 1706. Børn (muligt flere): 1) Maren Kathrine (Kjærulf), f. 1688, d. 11 gift Hvorup

27. Aug. 1709 med Søren Pedersen i Torpet, med hvem hun bl. a. havde Sønnen Peder Torp, døbt Hvorup 17. Juli 1712, som senere blev Postmester og Borgmester i Aalborg5.

2) Søren Henriksen (Kjærulf), f. 1691. 3) Anna (Kjærulf), f. 1692, levede 1715. 4) Bodil (Kjærulf), f. 1694, død 1694. 5) Dødfødt Barn, f. 1698. 6) Bodil (Kjærulf), f. 1700. 7) Søn, f. 1704, begravet samtidig med Moderen.

d. Laurs Sørensen (Kjærulf), var 1662 Bruger af den Halv- del af Saltumgaard, der tilhørte Peder Selgensens Arvin- ger, og ejede selv en Del af Gaarden. Boede der endnu 1676, men ikke 16906.

e. Anders Sørensen (Kjærulf), f. o. 1645, boede før 1671 i Jonstrup i Saltum Sogn og var 1669 blevet beskikket til Tingskriver i Hvetbo Herred, hvilken Stilling han beklædte til sin Død. Da han 1671 giftede sig, blev han Fæster af den halve Vestrupgaard i Saltum Sogn, idet hans Hustru 1670 havde fæstet denne Halvdel af

1 a. St. 14/9 1678. 2 a. St. 18/1 1662. 3 ? Kirkeregnskabet. Referencen ukendt – Red. 4 Se Side 346. 5 Se A. H. Nielsen: Embedsmænd, S. 116. 6 Se (Klitgaard: Hvetbo Herred II, 211 ff.

367

Dorte Daa til Thorstedlund, vistnok for at redde en Søster fra økonomisk Undergang1. Endvidere fæstede Anders Sørensen 1683 den Del af Gaarden, som den ulykkelige Knud Seefeld og hans Hustru Karen Friis havde paaboet, og han brugte nu hele denne ret anselige Gaard til sin Død. Han maa have været en ret velstaaende mand, thi ikke alene nævnes han 1697 blandt Kreditorerne i Fru Helvig Krabbes Bo (Vrejlevkloster), hvor han havde 214 Rdl. tilgode, men 1697 købte han den halve Saltumgaard og 1698 Vestrupgaard. Han døde 17. Januar 1706 efter kort forinden at have solgt Vestrupgaard til Sognepræsten Jakob Holm, efter hvis Død 1717 hans Søn Søren dog atter købte den. Anders Sørensen efterlod sig ca.. 2340 Rdl.

1671 ægtede han Maren Pedersdatter, f. o. 1645, død paa Vestrup 1701. Hvem hendes Forældre var, ved jeg ikke; men hendes ældre Søster af samme Navn var gift med den tidligere Bruger af Vestrupgaard, Søren Nielsen (d. 1667). Søren Nielsen var Værge for sin unge Svigerinde, og efter hans Død blev Jens Vognsen Munk til Nørtorup og Slettegaard2 Værge for hende, saa hun har vel været beslægtet med ham.

Anders Sørensens Børn antog Navnet Vestrup efter deres Fødegaard. Børn: 1) Thomas Andersen Vestrup, f. Vestrupgaard 1680, død

før 17243, Forpagter paa S. Elkjær og paa Fuglsig ved Hjøring, gift med Margrete Kjeldsdatter, Datter af Præsten Kjeld Nielsen i Sundby og Hvorup. Hun ægtede 1725 Peder Nielsen af Bolskifte i Alstrup Sogn. Om dem se min »Hvetbo Herred« II, S. 198 og 135. Thomas Andersen Vestrup havde følgende Børn: a) Anders Thomsen Vestrup, antog Navnet Blokhus,

døde 1735 paa Hjemrejsen fra Ostindien med et hollandsk Skib4, Ugift.

b) Christian Jørgen Vestrup, f. 1721 død 16. Decbr. 1756, Kapellan i Sundby og Hvorup, ugift5.

c) Anne Marie Vestrup, f. . . . ., død . . . ., gift med en Søren Christensen, vist i Lønstrup.

1 a. St. 11, 188 ff. 2 Danm. Adels-Aarbog 1899 (Slægten Krag [Kid.]). 3 Ikke begr. i St. Olai i Hjøring. 4 Aalborghus Skiftebreve Nr. 95, jvf. Skifteprotokollen. 5 Skifte.

368

d) Sidsel Marie Vestrup, f. Elkjær 22. Marts 1716, død 18. April 1768, var 1757 ugift i København, døde i N. Sundby Præsteg.

e) Marie Elisabet Vestrup, f. . . . ., død . . . ., var 1757 ugift i København.

2) Søren Andersen Vestrup, f. paa Vestrup 1678, død paa Vestrup 3. Maj 1724, ugift. Købte 1718 Vestrupgaard med Mølle for 700 Rdl. og ejede ligeledes Saltum- gaard.

3) Kirsten Andersdatter Vestrup, f. paa Vestrupgaard 1681, død paa Saltumgaard 1. Juni 1729, gift I 1706 med daværende Forvalter ved Birkelse Christen Jørgensen, der 1706-1709 var Forpagter paa Vestrupgaard, men senere boede i Jonstrup. Efter hans Død ægtede hun Lars Andersen Møller, der 1728 købte den Del af Sal- tumgaard, som hans Hustrus Broderbørn havde arvet, og Resten af Gaarden ejede hans Hustru. De brugte dog ikke selv Gaarden, men det til den hørende Mølleri. Med Christen Jørgensen havde Kirsten An- dersdatter 3 Døtre1.

F. Christen “Pedersen” Kjærulf, var formodentlig opkaldt efter sin Farfader og boede i Hornsgaard i Farstrup Sogn, Slet Her- red, hvor han døde før 1632. Hans Arvinger skiftede 1631 deres Fædrenearv i Fogedgaard i Ø. Halne og i Mikkel Ibsens Gaard i V. Halne (Vadum Sogn) samt et Hus i V. Hassing, og endvidere arvede de Parter af Bjørum Skov2.

Han var gift med Marin Nielsdatter, der endnu levede 16323. 26. Juli 1631 solgte deres Arvinger en Del af den Bondeskyld af ovennævnte Gods i Vadam Sogn, som de havde arvet efter Bedsteforældrene Søren Christensen og Else An- dersdatter Kjærulf i Holtet, til deres nedennævnte Medarving Niels Christensen, og ved samme Lejlighed fremlagde dennes Broder Søren en Kvittering for, at han havde modtaget Be- taling for sin Anpart i det Løsøre, som Niels Christensen ud- tog af Boet efter deres Fader, nemlig 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel; heraf kan maaske sluttes, at Christen Kjærulf er død ved denne Tid4. Han efterlod sig 2 Sønner og 3 Døtre:

1 C. Klitgaard: Hvetbo Herred II, 197 og 216, f. 2 Kjær H. Tgb. 26/7 1631 og 4/10 1636. 3 Slet H. Tgb. 3/5 1632, jvf. Kjær H. Tgb. 21/6 1631. (Maren Nielsdatter i Stavn.) Hun var vist Søster til Jens Nielsen i Stræt, der var gift med Christen Kjærulfs Søster, se senere. 4 Kjær H. Tgb. 26/7 1631.

369

1. Niels Christensen (Kjærulf), var født i Hornsgaard1, antagelig o. 1600 og var ældste Søn; i Aaret 1631 træffer vi ham som kgl. Havnefoged i Bursvig paa Gulland, og han købte da nogen Bondeskyld i Vadum Sogn af sine Søskende. Han var 1631, paa Besøg her i Jylland, og ligeledes var han her, i Aaret 1636, paa hvilken Tid han solgte sin Hustrus Part i Kornumgaard til Jens Bang i Aalborg og købte noget Bøndergods i V. Halne i Vadum Sogn af Peder Andersen Kjærulf i V. Halne, hvilket sidstnævnte havde købt af Niels Christensens Svoger, Søren Jensen i Hornsgaard2. Endvidere var han her i Aaret 1640, da han bl. a. besøgte sin Hustrus Slægt i Attrup3. Ved Fre- den 1645 blev Gulland afstaaet til Sverige; Niels Christen- sen var der dog endnu 1646, da Morten Kjærulf i Ø. Halne4 fik Afkald for den Arv, der kunde tilkomme Niels Chri- stensens Hustru efter hendes salig Søster Gjertrud, som Morten Kjærulf havde haft til Ægte5, men antagelig har han kort efter forladt Øen, og 1650 træffer vi ham bosiddende i Køge6, der den Gang stod i livlig Handelsforbin- delse med Gulland. Hvor længe han boede her er ubekendt; men sidst boede han i Sæby. I Borgmester Rhuus Beskrivelse af Sæby Kirke7 omtales, at der da (o. 1696) i Kirken var en liden Sten paa Laurids Tamstrups og hans Hustru Karen Pedersdatters Grav, og om denne Sten siges der: »Er ehn smuch liden Guldlandsche Steen aff sal. Niels Christensøn og Inger Monch paa Guldland bekosted och siden hidført, men i deris Trang thill bemeldte Tham- strup affhænt. Er ehn blød Steen der paa vdhogen Bog, stauer vlæsselig ehr. Bemeldte Niels Christensøn wahr ebn goed, erlig, fredsommelig Mand, haffde voret Tholder och foged paa Gulland, och døde hand saavel som bemeldte hans Hustrue her sammesteds«, i Sæby. Han var allerede o. 1630 gift med Inger Olufsdatter Munk af Attrup, om hvis Familieforhold der henvises til Kornum- gaardlinien,(Side 42).

2. Anne Christensdatter (Kjærulf), var 1631 gift med Søren Jen- sen i Hornsgaard i Farstrup Sogn8, der nævnes i denne

1 Slet H. Tgb.3/5 l632, Nibe Tgb. 9/11 1633. 2 Jerslev H. Tgb. 17/3 1636, Kjær H. Tgb. 21/6, 26/7 1631 og 4/10 1636. 3 a. St. 30/9 1640. 4 Den danske adelige Linie. 5 Kjær H. Tgb. 27/10 1646. 6 Kjær H. Tgb. 21/5 1650. 7 Sæby Præstearkiv, jvf. »Vendsyssel Folk og Land«, III Bind. 8 Kjær H. Tgb. 26/7 1631.

370

Gaard 1629 og senere1), ligesom hans Hustru nævnes her 1640 og 16502), men ca. 1650 flyttede de fra Horns- gaard til Skovhuset og pantsatte da en Kobberkedel for 11 Daler 3 Mark til Jens Nielsen Buds i Nibe3).

Søren Jensen solgte 1633 sin Hustrus Arveparter i Ejendomme i V. Halne og Ø. Hassing til Peder Andersen Kjærulf i Knæpholt4), og samme Aar stævnedes han af Peder Christensen i Nibe for 38 Daler, som han havde taget til sig af Peder Christensen Broders Arvepart efter hans Forældre. Denne Broder, der hed Jens Christensen, men hvis Slægtskabsforhold til Søren Jensen ikke er oplyst — han var næppe Hustrubroder — antoges at være død, »efterdi han i Ufredstid er bortkommen af Landet med Fjenderne, og siden er, der intet hørt eller spurgt til ham«5).

Søren Jensen, der maaske 1662 var Forpagter paa Tersløvgaard paa Sjælland og da stævnede Folk i Nibe for Sildegarnsafgift6), havde i det mindste en Søn: Jens Sørensen, der nævnes 16327); han boede 1640 i Glerup, og Faderen optraadte da paa Tinge paa hans Vegne8).

3. Maren Christensdatter (Kjærulf), var 1631 gift med Anders Nielsen Hammer, der da boede i Stavn9), var 1640 paa Øland10), og 1650 i Hjøring11).

1638 solgte han sin Hustrus Part i Fogedgaard i Va- dum S. til Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard12). En Søn af dette Ægtepar var muligt den Christen Andersen Stavn (Stavenius), der 1660 blev immatrikuleret ved Uni- versitetet som Student fra Aalborg, og, som 1670 blev Præst i Louns og Alstrup, hvor han døde 1695.

4. Birthe Christensdatter (Kjærulf), boede 1631 i Stavn og var ugift, men havde været »lokket«, hvorfor hendes Broder og Værge Niels Christensen ikke mente, at hun kunde tage Arv i jordegent Gods, men ansaa hendes Part for forbrudt til de øvrige Arvinger, »for hun var lokket og havde for- set sig13)«. Denne Anskuelse var dog urigtig, da hun ikke var adelig. l633 boede hun i Nibe og gav 9. Novbr. sin _____________

1) Slet H. Tgb. 30/7, 20/8 1629 og 3/5 1632, Kjær H. Tgb. 4/10 1636. — 2) a. St. 30/9 1640 og 21/5 1650. — 3), Nibe Tgb. 1653, fol. 110 b. — 4) Kjær H. Tgb. 21/5 1633. — 5) Nibe Tgb. 1633. fol. 6. — 6) a. St. 1662, fol. 4. —7) Slet H. Tgb. 31/5 1632.. — 8) a. St. 1640, fol. 77 b. — 9) Kjær H. Tgb. 26/7 1631. — 10) a. St. 30/9 1640. — 11) a. St. 21/5 1650. — 12) a. St. 20/3 1638. — 13) Kjær H. Tgb. 26/7 1631 og Nibe Tgb. 9/11 1633.

371

Broder Søren Fuldmagt til at indfordre hendes Arv og Jordegods i Vendsyssel. Hun nævnes 1640 som boende i Barmer ved Nibe1. Solgte 1650 sin Part i Fogedgaard i Vadum til Peder Galskyt til Kornumgaard, der straks efter solgte den til Herredsfoged Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne2.

5. Søren Christensen (Kjærulf) eller Søren Christensen Horns- gaard, var født i Hornsgaard o. 1600 og boede i Nibe 1631, da han solgte. sin Arvepart af Fogedgaard i Ø. Halne til Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard3. Stævnede 1632 Christen Ørn, Handelsmand i Nibe, m. fl. for nogle Sild, som de skyldte Jens Nielsen i Stræt4. Indstævnes 1640 for Kjær H. Ting som Arving efter sin Bedstemoder Else Andersdatter Kjærulf og ligeledes 1650, da han indstævnes for Lovbud5. Naar han nævnes med Tilnavn, kaldes han stedse Hornsgaard, hvorfor det maa antages, at han ikke har kaldt sig Kjærulf; han forekommer meget ofte i Nibe Tingbøger, saaledes 1633, da han var Sandemand, 1638, da der, meldes, at han drev Fiskeri fra Nibe, 1633, da han stævnes af Henrik Bloch, Foged paa Høgholt, for 50 Slette- daler, som han skyldte Erik Nielsen, kgl. Ridefoged over Malmøhus Læn, og 1640, da Slotsfogden paa Aalborghus Iver Jensen, krævede ham for 15 Slettedaler, som han skyldte sin Broder Niels paa Gulland. 1638 var han i Slagsmaal paa Nibe Gade med Chr. Jensen i Snorup og blev voldsvoret til fuld Bøde6, 1647 var han Sandemand, og 1649 blev han stævnet for 15 Slettedaler, som han efter Bevis skyldte forrige Renteskriver i København Otto Mad- sen7; 1650—1665 nævnes han meget ofte i Tingbøgerne, 1662, solgte han med sin Hustrus Samtykke sin iboende Vaaning, i Nibe til en Jørgen Christensen. Huset laa langs med Kørevejen ned til Nibe Kilde, og i Stuen var Panel paa søndre Side; Huset var 10 Binding langt, og til Ejen- dommen hørte Have8. Han maa dog have faaet sig et nyt Hus, thi 1667 pantsatte han det for 28 Daler til Chri-

1 Kjær H. Tgb. 30/9 1640. 2 a. St. 21/5 og 28/5 1650. 3 Kjær H. Tgb. 21/6 og 5/7 1631. 4 Nibe Tgb. 1632, fol. 75. 5 Kjær H. Tgb. 30/9 1640 og 21/5 1650. 6 Nibe Tgb. 1633, fol. 10; 1638, fol. 8 og 28; 1633, fol. 56; 7/11 1640; 28/4, 5/5, 12/5, 26/5 1638. 7 Nibe Tgb.3/2 og 31/3 1649. Otto Madsen er vist den tidligere Ridefoged til Sorø, der havde købt Jordegods af Familien Stræt, se senere. 8 a. St. 16/8 1662.

372

sten Olufsen Krag i Aalborg1, og 1674 pantsatte han det for 16 Dalers Gæld for Fiskeriartikler til Herman Hansen af Aalborg2, der senere overtog Huset og 1679 solgte det til Kapellanen i Nibe, salig Hans Resens Enke Susanne Jeremiasdatter Hofman3. Søren boede da endnu i Huset, og 9. Aug. s. A. vidnede han paa Nibe Ting og ligeledes 1680. Han døde 1681—82, og hans Enke stævnedes 1682 for Degnepenge og 1683 for Mandens Gæld til den, i Aaret 1682 afdøde Raadmand i Mariager Viel Gregersen, som var fra Nibe4.

At Søren Christensen har været en velvoksen Mand kan maaske sluttes, af, at en arrig Kvinde 1669 sagde til ham: »Hvad vil Din lange Skælm herinde, og bravere mig«?5

Han var første Gang gift med Mette Sørensdatter, der stævnes som Vidne 25. Januar 1651, og anden Gang (1654) var han gift med Maren Nielsdatter af Nibe, der overlevede ham, og hvis Forældres Hus han 1655 købte af Hustruens Medarvinger, efter at hans Svigermoder Maren Christens- datter var død6.

Søren Christensen havde flere Børn, og han var antagelig Fader til følgende: a. Jens Sørensen Hornsgaard, der 10. Juli 1652 mødte paa

Nibe Ting paa sin, Fader Søren Christensen Hornsgaards Vegne og »fordelte« en Mand for gæld7; havde 1662 Ophold hos Forældrene og drev formodentlig Fiskeri og Salteri i Forening med Faderen. 21. Juni 1662 var Hans Pedersen i Lundbæk Mølle, Jens Sørensen Hornsgaard, Jens Laursen og flere samlede hos Sid- sel Jensdatter i Nibe, hvor de fik »en Halvkande Øl med noget mere«. Da Øllet skulde betales, vilde Jens Sørensen have, at Jens Laursen ogsaa skulde betale sin Del, men da Jens Laursen kun havde nydt et Bæger eller to, vilde han ikke betale. Saa sagde Jens Søren- sen:. »Du skal betale, eller Du skal faa Skam ret nu,« og saa sprang han op, greb Jens Laursen om Halsen og slog ham ned paa en Foldbænk. Imidlertid kom de andre tilstedeværende imellem og fik dem skilt, og saa

1 a. St. 30/11 1667. 2 a. St. 1674, fol. 89 b. 3 a. St. 1679, fol. 146. 4 a. St. 1682, fol. 75 b og 1683, fol. 155. 5 a. St. 1669, fol. 149 og 153. 6 a. St. 1655, fol. 3, 8, 19, 99. 7 Nibe Tgb.

373

kom man ud paa Gaden, hvor man sagde hverandre »god Nat!« Jens Sørensen var dog vedblivende misfor- nøjet med at have betalt for Jens Laursen, og Hans Pedersen sagde derfor: »Giv Dig tilfreds, jeg vil betale for os alle sammen«; men herover blev Jens Sørensen endnu mere opbragt og spurgte, om han da vilde tage Jens Laursen i Forsvar, og derpaa slog han Hans omkuld og rev hans Skjorte i Stykker. Saa kom Jens Laursen til og blandede sig i Striden, og Jens Sørensen løb saa til ham med en lille Pind, og stak ham nedenfor det højre Øje, hvorpaa Jens Laursen atter retirerede ind i Huset. Saaret var dog farligere, end det i Øje- blikket saa ud til, og Jens Laursen henvendte sig et Par Dage efter til den nylig afdøde Bartskærer Peder Sørensens Enke, Maren Laustdatter, og bad hende om at lægge et Plaster paa. Hun forbandt saa Saaret, men under Forbindingen besvimede Jens Laursen 2 Gange, og Blodet løb ud af hans Næsehul. I de følgende Dage skrantede han, og det endte med, at han døde, hvorefter Synsmændene 27. Juni besigtede ham og fandt, at han foruden nogle Smaasaar i Ansigtet havde en Be- skadigelse nedenfor højre Øje, samt at højre Side af Hal- sen var opsvulmet helt ned ad Brystet.

Som Følge af dette Vaadedrab blev Jens Sørensen saa tiltalt, men forinden var han forsvundet fra Nibe, hvorfor hans Fader tog sig af hans Sag, som han førte med megen Dygtighed. De opkrævede Sandemænd svor dog Jens Sørensen Manddød over1, men da han var undveget, har straffen vel næppe ramt ham. Vi hører saa intet til ham i en halv Snes Aar, men derefter vendte han atter tilbage til Nibe, og har vel derfor faaet den gamle Sag aftinget med Øvrigheden. 6. og 13. Sep- tember 1673 og 1676 (Tgb., fol. 84) træffer vi Jens Sø- rensen Hornsgaard som Tinghører i Nibe, hvor han formodentlig har været Fiskerireder eller Handelsmand, men iøvrigt vides ikke nærmere om ham eller hans eventuelle Efterkommere.

b. Christen Sørensen Hornsgaard, boede i Nibe 1671, da han byttede Bopæl med Christen. Mikkelsen Sønderup i Veg- gergaarde, hvor han antagelig senere boede2. Er vist

1 Nibe Tgb.,1662, fol. 83,88, 93 b og 94 b. 2 Nibe Tgb. 1672, fol. 5,

25

374

den Mand af samme Navn, der 1650 boede i Løgstør (gift) og da stævnedes af Handelsmand Laust Kuri i Nibe for Gæld, og som 1653 boede i Stavn ved Nibe, hvorfor det maa antages, at han har drevet Fiskeri- virksornhed1. Børn kendes ikke.

c. Søren Sørensen Hornsgaard, nævnes i Nibe 16692 og har maaske senere boet paa Birkumgaard paa Gjøl. Hans Hustru hed antagelig Karen, og de havde vist følgende Børn: 1) Inger Sørensdatter Kjærulf, f. 16 . ., døde i Nibe 1732,

Skifte 7. Maj-15. Aug. 17323. Gift I med Christen Jensen Koch i Nibe, gift II med Poul Sørensen, Køb- mand i Nibe, død før 17094. Af 1. Ægteskab havde hun Sønnen Søren Christensen Koch eller Birkum- gaard, der 10. Septbr. 1707 i Nibe gav Afkald for Fædrenearv, og som 1735 boede i Porsgrund5, samt Døtrene Ane Marie Koch, død i Nibe 1734 (Skifte 12. April), gift med Rasmus Jensen Brorsen i Nibe, og Ane Poulsdatter, der 1732 var gift med Thomas Bugge i Porsgrund6.

2) Kirstine Sørensdatter Kjærulf, f. o. 1655, død i Nibe 18. Marts 1742, gift o. 1678 med Jens Jensen Klit- gaard, f. i Nibe o. 1647, død i Nibe o. 1725, Køb- mand i Nibe. 4 Sønner og 3 Døtre.

3) Jens Sørensen Kjærulf, f. 16 . ., død 1710-14, Fiskeri- reder og Handelsmand i Nibe. Gift o. 1687 med Dorthea Weidemann, døbt Aalborg Budolfi 18. Jan. 1664, begr. Viborg Søndre Sogn 23. Marts 1723, 59 Aar gl., »med Ringen, Jordspaakastelse, Siungen og Ligprædiken«, Datter af Købmand i Aalborg og Nibe Clemen Christoffersen Weidemann og Marie Lukas- datter Paludan7.

16. Februar 1672 fæstede Jens Kjærulf et Fiske- garnsstade ved Nibe af Levetzau til Oxholm, og 31. Aug. 1695 gav han paa Nibe Ting sin Svigermoder Afkald for sin Hustrus Fædrenearv; 1698 havde han Proces med Anders Kjærulf til Bjørnsholm angaaende

1 a. St. 12/1 1650 og 1653, fol. 59 b. 2 a. St. 1669, fol. 101 b. 3 Nibe Overformynderiprotokol. 4 Nibe Tgb. 1709, fol. 242 og 262. 5 Nibe Byfogedregnskab, 1735, Forlovspenge. 6 Nibe Byfogedregnskab 1729 og 1733, Forlovspenge. 7 Jvf. Personalh. Tidsskr. 5, II, 256.

375

Fiskegarnsstade, og 1699 lejede han Sandvaad Fiske- riet for Kokkedals Grund af Forpagteren der, Hans Hansen1.

Paa et Pulpitur — smykket med 12 Apostelbil- leder —, som 12 Nibinger ca. 1706 lod opsætte i Nibe Kirkes vestre Ende, staar hans Navn J. Søren- son Kw. (כ: Kjærulf); han nævnes endnu i Ting- bogen 1710, men ikke i Krigsstyrtaksationen 1714, hvorfor det maa formodes, at han er død i Mellem- tiden. Hans Enke flyttede til sin Søn Lukas i Viborg.

Paa en i Rigsarkivet værende Stamtavle over Familien Paludan, hvortil bl. a. er benyttet Opteg- nelser af Pastor Hans Paludan i Tjele (død 1704), findes deres Børn anført, men der er antagelig født et Par Børn efter Optegnelsestiden., Børn: a) Clemen Jensen Kjærulf, f. i Nibe 17. Juli 1688,

Student fra Aalborg 1705, theol. Kand. 1719, derefter Kateket ved Vor Frue og Holmens Kirker i Kbh.; søgte 1719 Embedet som Præst i Galtrup og Jølby paa Mors og fik af Kapellanerne ved Frue K. Attest for, at han i den Tid, han havde været Dansk Skolemester for de fattige Børn i Sognet, havde undervist dem med Flid og ført et upaaklageligt Levned. Søgte 1720 Rørbæk og Gryn- derup Kald og fik Attest af Biskop Lintrup, at han havde forestaaet sit Skolemesterembede upaaklageligt, samt at han var en opbyggelig Prædikant2. Blev 1721 pers. Kapellan ved Graabrødre K. i Vi- borg og 9/1 1722 Præst i Durup og Tøndering, i hvilket Kald han døde 25. Febr. 1727. Da Broderen Lukas havde købt Nørre Elkjær, blev Clemen af ham kaldet til Præst i Tversted og Uggerby (1723), men trak sig tilbage, antagelig fordi der opstod Proces mellem Broderen og Frederik Kjær til Børg- lum Kloster, om hvem af dem, der egentlig havde købt N. Elkjær3. 25. Juli 1722 ægtede han i Kø- benhavn Juliane Elisabeth Brun, Datter af kgl. Gartner Peder Brun. Hun var født 10. Septbr.

1 Nibe Tgb. 1693, fol. 129, 1698, fol. 184 b, 1699, fol. 247 b. 2 Danske Kancellis Gratialpr. 3 C. Bruun: Fred. Rostgaard, 5. 319,

25*

376

1698 og døde i Nykøbing Mors 28. Okt., begr. 5. Novbr. 1777, efter 23. Oktober 1727 at have ægtet Kjærulfs Eftermand i Embedet P. G. Spliid, med hvem hun havde Døtrene Anne Katrine, gift med Jakob Otto Hübertz, Degn i Albæk-Voer, og Else Margrete, gift med Postmester, Raadmand I. C. Fussing i Horsens1, samt Sønnen Clemen Kjærulf Spliid, Præst i Hammer-Horsens og Sønnen Jørgen Spliid, imm. sammen med Broderen fra Aalborg 21/7 1756 og død før 1777 uden Børn.. Med Kjær- ulf havde hun 2 Døtre: (1 Dorthea Katrine Kjærulf, f. 1723, død ugift i

Hammer Præstegaard 11. Okt. 1813. Opholdt sig 1777 hos Moderen i Nykøbing, var svagelig og kom til Familien i Hammer2. Er sandsynligvis den Fruerpige hos Kaptajn Kiesselhaus Frue, der Mikkelsdag 1743 kvitterede sin Tje- neste3.

(2 Johanne Charlotte Kjærulf, f. 1724, død ugift i Aalborg 1798, begr. 28. Septb., opholdt sig 1762 og 1784 i København, fik 17. Jan. 1777 Bevil- ling til at være sin egen Værge, og 12. Marts 1784 kgl. Konfirm. paa Testamente. I den Tid, hun havde opholdt sig i Kbh., havde hun hørt til den tyske St. Petri Menighed, og hvis hun døde i Kbh. (hun var da svagelig), vilde hun begraves paa denne Kirkes Urtegaard4.

b) Karen Jensdatter Kjærulf, f. Nibe o. 1689, antagelig død ung.

c) Søren Jensen Kjærulf, f. Nibe o. 1691, død Drange- dal 1732, begr. Gjerpen 3. April, 411/4 Aar, boede 1721 og 1727 i Solum ved Skien og var 1731 konstitueret Sorenskriver i Bamle og havde sin Broder Lukas til Kautionist. Er antagelig ham, der 4. Novbr. 1728 aflagde Borgered paa Raadhuset i Skien5. Gift med Anne Sofie Sahlgaard, det vist var Søster til Rasmus Sahlgaard paa Kongsberg, som 15. Sept. 1733 fik en Søn døbt Søvren Kierulf

1 Aalborg Skiftepr. 1798. 2 Jydske Efterretn. 83/1813. 3 Harre Sogns Kopskat 1743. 4 Sjæll. Reg. 1784, Nr. 173. 5 W. Lassen: Fam. Wibe og Lund, S. 173 og 189, Solum Kbg., W. Lassens personalh. Samlinger i norske Rigsarkiv, Th. Kierulfs Optegnelser.

377

i Kongsberg. Anne Sofie Sahlgaard er maaske den Mad. Kierulf, der 12. Januar 1762 blev begravet i Aarhus Domsogn. Børn: ?(1 Frederikke Kjærulf, f. 17 . ., død 1763, gift Bamle

26. Januar 1742 efter kgl. Bevilling med Ebbe Ebbesen, f. 17. ., d. 1758. De boede en Tid i Langesund, senere i Frederiksstad. Flere Børn.

(2 Maria Kjærulf, døbt Solum Søndag misericordia 1721, død Brevik 1744, Skifte 12/3, gift med Hans Mouritzen With, der overlevede hende, og med hvem hun havde en Datter Gurine Kathrine With, som arvede 33 Daler efter Moderen1.

(3 Frederik Christian Kjærulf, døbt Solum Søndag rogata 1722, død Aarhus o. 24. April 1783, Student fra Christiania, imm. Kbh. 1742, næv- nes i Københavns Mandtal 1743 og er vist den Mons. F. C. Kierulf, stud. juris, der 1762 logerede i Københavns østre Kvarter 289 (Mandtal). Blev 21. Septbr,. 1768 udnævnt til Herredsskri- ver i Galten, V. Lisbjerg, Hasle og Hovlbjerg Herreder, døde i yderste Fattigdom, og hans eneste Arving var Broderen Jens. Gift I Kbh. Trinit. (viede paa den reformerte Skole i Aaben- raa) 13. Januar 1769 med Jomfru Anna Bolg- korn, f. 17 . ., død 17 . ., gift, II med Mariane Sofie . . . . . . . . der overlevede ham.

(4 Conrad Sørensen Kjærulf, døbt Solum 24. Juni 1723, begr. 20. Novbr. s. A.

(5 Jens Sørensen Kjærulf, døbt Solum 16. S. eft. Tr. 1724, død Bergen 15. Juli 1803, var 1743 Fad- der i Langesund, 1783 Bedemand til Domkirken i Bergen og havde været det i mange Aar (1762). Gift 1749 med Anna Margrete Lorentsdatter Schnitler, f. o. 1727, død Bergen 21. Jan. 1804, efter hvis Moder og Broder der afholdtes Skifte i Bergen 9. og 15. Decbr. 17622. Skifte efter Kjærulf er ikke fundet, da der ikke haves gejst- lig Skifteprotokol fra hin Tid. Anna Margretes Død averteres af J. Wesenberg.

1 Retsprotokol 3073, fol. 150, norske Rigsarkiv. 2 Blichs Uddrag af Bergens Skifter.

378

(6 James Sørensen Kjærulf, døbt Solum 13. S. eft. Tr. 1726, død uden Livsarvinger før 1783. En Student James Kjærulf, 16 Aar, nævnes 1748 i Kbh. Universitetsmatrikel1, og det er muligvis ham, der er anført med urigtig Alder, hvad der ikke sjældent er Tilfældet.

(7 Anne Sofie Kjærulf, døbt Solum 15. S. eft. Tr. 17272, død af Kopper, begr. Gjerpen 21. Juni 1730.

?(8 Anne Sofie Kjærulf, f. 17 . ., var 1743 og 1745 Fadder i Bamle.

d) Marie Jensdatter Kjærulf, f. Nibe o. 1691 (vistnok Tvilling med Søren), d. . . . . . . 17 . ., er sikkert den Mlle Marie Jensdatter Kjærulf af Nibe, der nævnes i Lundbæk Tingbog 1714, fol. 418, er senere kommen til Norge og nævnes o. 1720 i Solum3. Er muligvis den Mette Marie Kjærulf, der var gift med Christoffer Kjølberg paa Ravnsberg i Asker, og hvis Datter, Anniken, f. Ravnsberg 4. Okt. 1733, død Staværn 27. Febr. 1785 som Enke efter Pre- ven Petersen (død paa Søen 1772), ligger begravet paa Tanum Kirkegaard ved Frederiksværn.

e) Lukas Jensen Kjærulf, f. Nibe 26. Juli 1692, død Christiania 24. Maj 1739.

Var »ustuderet« og boede 1717 i Aarhus, hvor han var Prokurator. Som saadan førte han nævnte Aar Sagen for Borgmester i Aalborg, Herman Werchmesters Arvinger, da der blev gjort Erstat- ningsansvar gældende mod dem paa Grund af den afdøde Borgmesters formentlig begaaede Mislighe- der vedrørende Byens Styrelse. Af Kommissions- akterne i Sagen ses, at Kjærulf var en dygtig Sag- fører, og det skyldes antagelig ham, at Sagen fik et saa gunstigt Forløb for Arvingerne. Senere flyttede Kjærulf til Viborg, hvor han var Amtsfuld- mægtig, men vist samtidig drev juridiske Forret- ninger for sig selv, i hvert Fald var han o. 1720 Prokurator i denne By og blev 1720 Kancelli-

1 Birket Smith: Kbh. Universitetsmatr. III, S. 88. 2 Bl. Fadderne Bertel Kjærulf, antagelig den senere Birkedommer paa Læsø se Vestbjerglinien. 3 Solum Kbg.

379

assessor. I den Sag, der af det Offentlige 1723 blev anlagt mod Assessor Moldrup paa Vestervig- kloster for ved Mishandling at have foraarsaget en Mands Død m. v., var han General-Fiskalens Fuld- mægtig1, hvilket indbragte ham 1000 Rbd.

Under en Fraværelse 1720 fik han Indkvarte- ring af Militær, ved hvilken Lejlighed hans Hus blev molesteret2. 1725 spillede Kjærulf Rollen som et virksomt Medlem af den gehejme Inkvisi- tions- Kommission der bl. a. fældede Oversekretær Rostgaard; men det forhøjer ikke vor Sympati for Kjærulf at træffe ham her i Selskab med Mænd som Biskop Deichmann, Postdirektør Chr. Erlund, Etatsraad Chr. Møinichen og flere andre moralsk defekte Individer3. Det følgende Aars 25. Juni mistede han en stor Del af sin Formue ved Viborg Bys Brand.

1723 havde han af Frederik Kjærskjold til Børglum Kloster, der vist var en Aandsfrænde af Kjærulf, og som antagelig kendte ham personlig fra Retssagen mod Moldrup, faaet i Kommission at købe Nørre Elkjær i Tversted Sogn i Vendsys- sel, hvilken da var stillet til Tvangsauktion. Kjær fik ogsaa Skøde paa Gaarden af Auktionsretten, men Kjærulf paastod, at han havde købt Gaarden til sig selv, og ved en Kommissionsdom fik han Medhold heri. For Gaarden, der havde over 200 Td. Hk. Bøndergods underlagt, gav han 13,800 Rd. Som Ejer af N. Elkjær kaldede han sin Broder Clemen til Præst i Tversted-Mosbjerg (se foran, S. 375), men forøvrigt beholdt han ikke Gaarden læn- ger end til 1725, da han solgte den til Laurids Hauch. 1727 blev Kjærulf udnævnt til Kancelli- raad, og 16. April 1728 blev han beskikket til Justitiarius ved Overhofretten i Christiania, hvorpaa han 9. Aug. s. A. blev udnævnt til Justitsraad. 1731 ses han at have haft 2594 Rdl. tilgode i Skibsreder James Boumanns Bo paa Borgestad, og deri har man maaske Anledningen til, at Kjærulfs

1 Se Jydske Saml. 3, III, 279. 2 Bruun: Fr. Rostgaard S. 236. 3 a. St., 318 ff.

380

Broder ægtede Boumanns Enke. Skifte efter Lukas Kjærulf afholdtes i Christiania 5. Maj 1741, efter at han som ovenfor nævnt var død 1739.

Præsten Hans Borck forfattede et Gravskrift over ham, hvori det bl. a. hedder:

Paa Ære, Liv - og Gods Hand her samvittig dømte, Fra ham Retfærdighed gik aldrig krænket ud, Hand ej for Guld og Gunst fordømte og forsømte, Her dømte Hand kun Folk, der dømmes Hand af Gud.

Af trykte Kilder vedrørende Lukas Kjærulf henvises iøvrigt til Bricka: »Biografisk Lexicon«, Gjessing: »Jubellærere III« [Stamt. over Fischer], C. Bruun: »Fred. Rostgaard«, L. Daa: »Det gamle Christiania«, Jydske Saml. 1, IV og 3, III [Navneregister] og Borck: »Grav- skrifter«, Nr. XI [Christiania 1751].

1720 ægtede han I Johanne Kirstine Lihme, f. 16 . ., død i Barselseng 12. Aug. 1724, Datter af Assessor Peder Lihme til Farrehovgaard og Anne Fischer. I Arv, efter hende fik hver af de to Søn- ner 1166 Rdl. og Søsteren det halve, saa Kjærulf og Hustru har paa, hin Tid været ret velstaaende; ved Kjærulfs Død blev der kun 127 Rdl. til en Broderlod1.

16. Januar 1726 ægtede Kjærulf II Sofie Dortea Henriksdatter à Møinichen, f. i Kbh. 10. Jan. 1687, død i Viborg 4. Marts, bisat i Domkirken 22. Marts 17752, Datter af Justitsraad, Dr. med. Henrik Møinichen og Enke efter Købmand i Viborg, Niels Justsen Arctander (d. 1723)3. Kjærulf blev saaledes Svoger til den bekendte Stiftamtmand Christian à Møinichen i Bergen, der paa den Tid, Kjærulfs Ægteskab fandt Sted, var bleven Oversekretær i Rostgaards Sted, og som vel har haft Andel i Svo- gerens Udnævnelse til Justitiarius. Gravskrift over Justitsraadinde Kjærulf findes i Mag. Chr. Lassen

1 Uddrag af Skiftebr. i Wilh. Lassens personalh. Saml. i norske Rigsarkiv. 2 Jydske Eft. 10/1775. 3 Med ham havde hun Døtrene Else Marie, f. 1721, død 1800, gift med, Rektor Hersleb i Christiania, Charlotte Sofie, der 1728 logerede i Kbh. hos Borgmester Rasmus Byssing, Henriette Justine, f. 1714, gift 1730 med Pastor Hans Borck i Norge, og Nille Dorthea, f. 1723, begr. 1796 4/4 i Viborg, gift med Peter Lorentzen Arff, Rektor i Viborg.

381

Tychonius: »Vers og Indfald« (1776); hun boede endnu 1750 i Norge. Børn: (1 Peder Lukassen Kjærulf, f. Viborg 8. Septb. 1721,

død Hornslet 9. Okt. 1789. Student fra Chri- stiania 1736, tog 20. Okt. 1739 theol. Attestats og har i Distinktionsprotokollen Vedtegning, at han »vil vende tilbage til sit«, hvormed formentlig menes Norge. Det er antagelig denne unge Kjærulf, Justitiarius' Søn, som Professor Hans Gram i Brev af 19. Septbr. 1739 til Statholderen i Norge, Grev Rantzau, lover at interessere sig for og hjælpe til en Plads paa Borchs Kollegium. (Herman Gram: Grams Breve, S. 175.) 24. Aug. 1746 afsluttede han sin theologiske Eksamen, og 26. Marts 1751 blev han Præst i Hornslet samt 1766 Provst i Ø. Lisbjerg Herred. 1741—43 udgav han 4 Disputatser. »Observationes Philol. in Danicam Epistola ad Rom. Versionem«, trykt København.

22. April 1755 ægtede han i Æbeltoft Sidsel Kirstine Kathrine Hirtnach, f. 16. Juni 1734, død 1806 i Vistofte, Datter af Pastor Rasmus Hirt- nach paa Helgenæs. Hans Efterkommere er optagne i C. Vahls Slægtebog over Christen Niel- sens Efterkommere I, 154. Børn: (a Johanne Kirstine Kjærulf, f. Hornslet 1756,

døbt 3. S. efter Paaske, død Kbh. 7. Marts 1815, gift efter 1790 med Erik Christensen, f. o. 1753, død 21. Febr. 1812, Justitsraad, By- skriver i Slagelse, med hvem hun havde 1 Søn og 1 Datter.

(b Frederik Christian Kjærulf, f. Hornslet 5. Maj 1757, død Helgenæs 17. Aug. 1817. Blev 1775 Student fra Aarhus og 1780 theol. Kan- didat 1786 Præst til Helgenæs. Gift Nykirke 18. Sept. 1788 med Kathrine Stallknecht, f. o. 1765, død 22. April 1816, Datter af Pastor S. til Nykirke i Ribe Amt. Børn: (1) Petrine Marie Kjærulf, f. Helgenæs 9. Juli

1789. død Agri 20. Septb. 1830, gift 1812 med Peder Møller, f. 20. Okt. 1769, død 15. Decbr. 1847, Præst til Agri og Egaa.

382

(2) Lorenz Stallknecht Kjærulf, f. Helgenæs 20. Okt. 1790 død 28. Okt. 1853, Student Slagelse 1807, cand. theol. 1813, pers. Kapellan Helgenæs 1817, Præst til Fre- deriks og Karup 1819 og til Grønbæk-Svostrup, 1831, Provst 1829-18391. Gift 1. Maj 1819 med Marie Katrine Starck, f. Kbh. 4. Marts 1792, død Silkeborg 28. Decbr. 1876, Datter af Toldinspektør G. H. Starck og Karen Aagaard. Børn: (a) Karen Katrine Kjærulf, f. Frederiks 2. Aug. 1821,

død 18 . ., gift Grønbæk 21. April 1845 med Andreas Peter Krogh af Linaa, Gaardejer i Borup i Svostrup Sogn.

(b) Carl Vilhelm Frederik Kjerulf, f. Frederiks 12. Marts 1829, død 7. Marts 1890, Skolelærer i Havrdal i Frederiks Sogn. Gift 22. Maj 1855 med Bolette Laurine Walsted, f. Hørup 12. Febr. 1825, død 12. Juni 1899. Børn: [1] Marie Anine Kjerulf, f. Svostrup 18. Maj 1856,

død Silkeborg 25. Septbr. 1915, gift 24. Novbr. 1876 med Christian Langhoff, f. 11. Okt. 1847, Konditor i Skive, senere i Silkeborg.

[2] Lorentze Katinka Octavia Kjerulf, f. Svostrup 3. Okt. 1857, gift 20. Juli 1883 med Magnus Axel Frits Bob Bjørnsen, f. Kbh. 14. Januar 1858, Fuldmægtig i Privatbanken, senere Fabrikant i København.

[3] Laurette Andrea Christiane Kjerulf, f. Silkeborg 6. Septbr. 1859, Sygeplejerske i Silkeborg.

[4] Viggo Alexander Immanuel Kjerulf, f. Frederiks 18. Marts 1863 Bagermester i Randers, gift 30. Januar 1894 med Sørine Jensine Jensen, f. 24 Maj 1870, Datter af Bagermester Henrik Jensen og Hustru Jakobine Jacobsen. Søn: [a] Carl Henrik Viggo Kjerulf, f. Randers 11.

Febr. 1896, Student fra Randers 1914, Se- condløjtnant, Bankassistent.

[5] Emilie Natalie Sofie Kjerulf, f. Frederiks 16. Aug. 1864, gift 1. Septbr. 1885 med Peder Jen- sen, f. Foulum 1. Septbr. 1861, død 12. Okt. 1899, Lærer i Rødding ved Viborg.

1 Program Roskilde 1863, S. 108.

383

(3) Hanne Henriette Kjærulf, f. Helgenæs 29. Juli 1799, død 22. Juni 1867, gift 17. Okt. 1834 med Anton Vilhelm Starck, f. o. 1793, død 27. Juni 1867, Told- inspektør i Tønder, Kammerraad.

(c Dorthea Kjærulf, f. Hornslet 1758, død 1758. (d Lukas Kjærulf,. døbt Hornslet 21. Juni 1759; skal have

studeret Jura og var 1801 Fuldmægtig hos Herredsfoged N. C. Leigh i Roskilde, ugift.

(e Iver Kierulf, f. Hornslet 1760, død 10. December 1826, Ejer af Gunderupgaard i Strandby Sogn, Slet Herred; gift I 11. Maj 1792 med Cecilie Sørensdatter Gleerup, f. 5. Maj 1770, død 25. Novbr. 1809; gift II med Anna Margrete Rommedahl, f. 6. Marts 1783, død 18. Juni 1855, Datter af Byfoged R. i Hobro. Børn: (1) Petrine Severine Kierulf, f. 22. Novbr. 1792, død 25.

April 1857, gift 3. Marts 1811 med Hans Peter Sadolin, f. 24. Septbr. 1772, død 26. Marts 1836, Præst i Strandby-Bjørnsholm.

(2) Sofie Elisabet Kierulf, f. 26. Decbr. 1793, død Frberg. 8. Marts 1865, gift 20. Aug. 1827 med Christian Han- sen, f. 16. Marts 1781, død før 1865, Møller i Bavelse.

(3) Søren Gleerup Kierulf, f. 17. Januar 1795, død 1816, Forvalter paa Lyngsbækgaard i Draaby Sogn.

(4) Christen Bjerrum Kierulf, f. 21. Jan. 1796, død Aal- borg 26. Okt. 1889, Brandkasserer og Dampskibs- ekspeditør.

(5) Jakob Hansen Kierulf, f. 10. Febr. 1797, begr. 4. Juli 1797.

(6) Jakob Hansen Kierulf, f. 23. Febr. 1798, død 13. Juni 1838, Student fra Odense 1817, theol. Kand. 1822, pers. Kapellan i Sebber 1823, Sognepr. i Flade paa Mors 1826, i Ferslev-Dal-Volsted 1838, men kom ikke til at tiltræde Embedet, da han døde en Maa- nedstid efter Kaldelsen. Gift 20. April 1827 med Caroline Sofie Frederikke Lund, f. Aalborg 24. Okt. 1800, død Aalborg 9. Juni 1861, Datter af Købmand Hans Nielsen Lund og Marie Mogenstrup. Fru Kierulf havde som Enke Pensionat for Skoledisciple. I Skolelærer Poul Henrichsens Selvbiografi (Jydske Saml. 4, I, 407 ff, 418, 426) rettes der voldsomme Anklager mod Pastor Kierulf, men hvor meget sandt der er deri, lader sig næppe afgøre. Henrichsen var

384

selv en meget stridbar Person, der sygeligt let følte sig krænket, og det Billede, man faar af Henrichsen, er ikke synderlig mere tiltalende end det, han giver af Præsten. Børn: (a) Ivar Kierulf, f. 16. Febr. 1828, død Kbh. 24. April

1861, cand. theol. (b) Petrine Kierulf, f. 14. Marts 1830, død i Stockholm

6. Febr. 1880, gift 2. Marts 1853 i Aalborg med Frederik Theodor Barfoed, f. o. Maj 1818 paa Ausumgaard, død Kjøng 23. April 1879, Præst i Bjergby-Mygdal.

(c) Marie Kierulf, f. 8. Okt. 1834, død 17, April 1869, gift 25. April 1859 med Ludvig Julius Luplau, f. 2. Juli 1828, død 1882, Vinhandler i Aalborg (se nedenfor, S. 385).

(d) Cecilie Nathalie Kierulf, f. 5., Decbr. 1835, død 6. Marts 1870, gift 9. Aug. 1856 med Jens Andersen Schou f. 9..Aug. 1831, død 6. Decbr. 1878, Post- mester i Storehedinge.

(7) Bolette Kirstine Kierulf, f. 20. April 1799, død 18. Marts 1870, gift 29. Decbr. 1829 med Nicolai Rudolph Lund, f. 20. Juli 1798, død 7. Juni 1857, Ejer af Fodbygaard ved Næstved.

(8) Jytte Kirstine Kierulf, f. 1800, død 30. Okt. 1876, gift 14. Maj 1841 med Dyrlæge Dyrby i Troelstrup.

(9) Peter Nicolai Kierulf, f. 25. Maj 1801, død 13. Septb. 1843, Ejer af Haverslevgaard i Haverslev S., gift 5. Aug. 1826 med Anne Elisabet Weinschenck, f. 20. Maj 1805, død 26. Decbr. 1880 Børn: (a) Minna Augusta Kierulf, f. 9. Okt. 1828, død 18.

Marts 1829. (b) Minna Margrete Augusta Kierulf, f. 1. Jan, 1830,

død Silkeborg 23. Febr. 1853, gift 10. Marts 1847 med Herman Rehling Lihme, f. 20. Febr. 1819, død 18. ., Kbmd. i Silkeborg, Fabrikant i Kbh.

(c) Iver Markus Georg Kierulf, f. 96. Novbr. 1831, død 23. Okt. 1903, Direktør for Vognfabriken »Skan- dia« i Hamburg, gift 5. Juni 1866 med Alvilda Ludovica Maar, f. 6. Febr. 1837, død Kbh. 26. Marts 1916. Børn: [1] Barn født og død 18. Maj 1867.

385

[2] Morton William Kierulf, f. 2. Novbr. 1868, Sø- mand i Amerika.

[3] Marie Elisabet Kierulf, f. 17. Decbr. 1872, Ma- lerinde i Berlin.

[4] Carl Emil Kierulf, f. 11. Juli 1874, Korrespon- dent i Kbh.

[5] Margrete Frederikke Alvilda Kierulf, f. 1. Okt. 1875, gift Kbh. 21. Febr. 1901 med Aage Wil- liam Harild, f. Kbh. 3. Sept. 1870, Kontorchef ved nordjydske Privatbaner.

(d) Juliane Sofie Kierulf, f. Aardestrup 9. Okt. 1833, død 9. Okt. 1839.

(e) Karen Cecilie Elise Kierulf, f. Aardestrup 9. Okt. 1834. Søn (u.Æ.): [1] Peder Nikolaj Kjærulf, f. Tapdrup 28. Decbr.

1854, Byraadssekretær i Aalborg, gift I med Irene Kirstine Christensen, II 28. April 1910 med Anna Christiane Flade, f. Kbh. 28. Aug. 1864. Børn: [a] Peter Kjærulf, f. Aalborg 27. April 1886,

Maskinarbejder. [b] Christen Bjerrum Kjærulf, f. Aalborg 18. Juni

1888, Handelskommis. [c] Nanna Bodil Marie Kjærulf, f. Aalborg 28.

Okt. 1892, død 20. 12. 1980. [d] Valborg Kjærulf, f. Aalborg 2. Marts 1898.

(f) Georgine Frederikke Kierulf, f. Aardestrup 15. Jan. 1836, bor i Sparekassens Stiftelse i Aalborg.

(g) Hans Peter Sadolin Kierulf, f. Aardestrup 9. Maj 1837, udvandret til Amerika, ingen Efterretninger siden ca. 1880.

(h) Ane Margrete Kierulf, f. 13. Juni 1838, død 12. Juni 1911, gift 24. Okt. 1870 med Ludvig Julius Lup- lau, f. 2. Juli 1828, død 1882, Vinhandler i Aal- borg (se ovenfor, S. 384).

(i) Frederik Vilhelm Kierulf, f. 4. Novbr. 1840, død ? 1. Juni 1902, Bogholder i Kbh., gift i St. Johan- nes, Kbh., 14. Marts 1868 med Fanny Marie Chri- stiane Hviid, f. 14. April 1842. Børn: [1] Peter Vilhelm Nikolaj Kierulf, f. Kbh. 5. Juni

1869 Maskinmester ved »Gl. Carlsberg«, gift med Anna Lindstrøm.

386

[2] Frederik Margræus Georg Kierulf, f. Kbh. 5. Decb. 1870, Sporvognsfunktionær i Kbh., gift med Pauline Petterson. Børn: [a] Charles Kierulf, f. [b] Poul Kierulf, f.

[3] Elise Amalie Matilde Kierulf, f. Kbh. 9. April 1872, gift med Kolonibestyrer P. Kock, Grøn- land.

[4] Adam Valdemar Markus Kierulf, f. Kbh. 17. Maj 1873, Værkmester ved Kbh. Sporveje, gift med Sigrid Johansson, f. Landscrona 28. Aug. 1880. Barn [a] Vilhelm Frederik Adam Kierulf, f. Kbh. 10.

April 1908. [5] Johanne Amalie Kierulf, f. Kbh. 14. Decbr. 1874,

gift med Sofus Emil Simomi, f. . . . . . ., død 22. Marts 1911, Vinhandler i Aalborg.

[6] Charlotte Augusta Kierulf, f. Kbh. 1. Juli 1876, død Kbh. 14. Juli 1877.

[7] Thora Charlotte Augusta Kierulf, f. Kbh. 30. Maj 1881, død Kbh. 15. Decbr. 1881.

[8] Olga Emilie Kierulf, f. Kbh. 4. Marts 1883, gift med Th. Bock, Grosserer i Kbh.

[9] Amalie Marie Kierulf, f. Kbh. 1. Januar 1888, gift med O. Christensen, Elektrotekniker i Kø- benhavn.

(k) Adam Christen Bjerrum Kierulf, f. 15. Januar 1843, død Kbh. 2. Marts 1905, Bogholder, Klampen- borg, gift 14. Marts 1865 med Caroline Myhlen- dorff, f. Aalborg 20. Septbr. 1843, død Kbh. 12. Maj 1906. Børn: [l] Herman Adam Kierulf, f. 16. Marts 1866, Sned-

ker i Kbh., gift 10. Marts 1906, med Sofie Cathrine Vogt, f. Haderslev 12. Febr. 1867, død Kbh. 2. April 1917. Børn: [a] Inger Sofie Kierulf, f. Kbh. 12. Febr. 1907. [b] Karen Marie Kierulf, f. Kbh. 22. September

1908. [2] Peter Vilhelm August Kierulf, f. 3. Jan. 1876,

Cigarmager i Kbh. (l) Andreas Julius Kierulf, f. 10. Maj 1844, død 15.

Septbr. 1844.

387

(10) Marie Kathrine Kierulf, f. 1802, død 13. Decbr. 1855, gift 15. Decbr. 1824 med Jens Peter Schouby, f. 29. Marts 1788, død 26. Juni 1855, sidst Præst i Øst- birk og Yding.

(11) Ivar Jakob Kierulf, f. 16. Septbr. 1803, død Aalborg 1. Marts 1878, Ejer af Hornskovgaard i Farstrup Sogn gift 8. Okt. 1833 i Haubro med Mette Kjeldsen f. Mølgaard i Haubro Sogn 21. Aug. 1803, død 12. Novbr. 1867. Børn: (a) Cecilie Margrete Kierulf, f. 2. Januar 1835, død

14. Aug. 1893 paa Frederiksberg, gift 8. Decbr. 1859 med Caspar Nikolaj Smith, f. 9. Okt. 1815 i Sakskøbing, død 13. Decbr. 1891 paa Frede- riksberg, Præst i Korup og Ubberup.

(b) Christen Bjerrum Kierulf, f. 20. Jan. 1837, død 14. Aug. 1862, Forvalter paa Thustrup.

(12) Nicoline Christence Kierulf, f. 1805, død ugift efter 1820.

(13) Markus Kierulf, f. 19. Septbr. 1806, død 26. Juni 1847, Ejer af Louisendal i Ejdrup S., gift 12. April 1833 med Katharina Margrete Abrahamsen, f. 25. Jan. 1815, død Odder 1887? Børn: (a) Marie Peterine Kierulf, f. 22. Febr. 1835, død

Kbh. 16. Jan. 1906, gift Frberg. 17. Okt. 1865 med Johan Christian Lange, f. 27. Marts 1819, død Kbh. 188., Skovrider i Stensballe ved Horsens.

(b) Vilhelmine Kierulf, f. 23. Febr. 1837, død 24. Febr. 1837.

(c) Vilhelmine Frederikke Kierulf, f. 19. Marts 1838, død Stege 15. Jan. 1909, Broderihandlerske.

(d) Cecilie Kirstine Kieruff, f. 22. Decbr. 1839, død Aalborg 25. Aug. 1899, gift 21. Maj 1859 med Jørgen Christian Larsen, f. Bogense 18. Okt. 1830, død N. Sundby 31. Marts 1910, Stationsforstan- der i Svenstrup.

(e) Inger Cecilie Kirstine Kierulf, f. 22. Febr. 1842, død ......... gift I 1862 med Theodor Hage- mann, Lærer i Hvirring, gift II med .... Volck- meier, Postkonduktør i Hamburg.

(f) Abelone Kirstine Kierulf, f. 26. Aug. 1843, død Kbh. 14. Okt. 1909, gift 8. Maj 1866 med Vil-

388

helm Hansen Michdal, f. 11. April 1842, død Kbh. 16. Maj 1909, Isenkræmmer i Stege.

(g)Petrine Severine Kierulf, f. 21. Febr. 1846, død 6. Aug. 1851.

(14) Inger Cecilie Kirstine Kierulf, f. 26. Marts 1808, død 3. Septbr. 1874, gift 16. Maj 1846 med Frederik Vilhelm Weinschenck, f. 8. Okt. 1803, død 8. Febr. 1868, Ejer af Gunderupgaard i Strandby Sogn (se nedenfor

(15) Cecilie Gleerup Kierulf, f. 25. Novbr. 1809, død 25. Febr. 1845, gift 17. April 1827 med F. V. Wein- schenck (se ovenfor).

(16) Dødfødt Datter, f. 27. Marts 1808. (17) Petrine Kirstine Kierulf, f. 1811, død 15. Febr. 1823. (18) Abelone Kierulf, f. 14. Decbr. 1812, død 23. April

1843, gift 12. Maj 1841 med Jakob Mikael Frederik Budtz, f. 20. Aug. 1805, død 4. Maj 1871, Præst i Maarslet.

(19) Jørgen Peter Rommedal Kierulf, f. 20. Decbr. 1815, død 11. Juni 1831.

(f Marie Elisabet Kjærulf, døbt Hornslet 6. Marts 1765, død 4.Septbr. 1811, gift 10. Septbr. 1789 med Jørgen Nikolai Krogballe, f. 6. Febr. 1755, død 9. Decbr. 1823, Præst i Vistoft.

(g Dorthea Kjærulf, døbt Hornslet 21. Decbr. 1768, var 1787 hjemme (Folketæll.); nærmere ubekendt.

h) Rasmus Kjærulf, døbt Hornslet 15. Juli 1774, død Kbh. 12. Septbr. 1820. Blev 1792 Student fra Randers og 1799 cand. theol. med laud; pers. Kapellan ved St. Petri i Slagelse 1800, res. Kapellan ved St. Mikkels Kirke i Slagelse 1801, Præst til Frederiks Hospital i Kbh. 1817 og tillige til Citadellet 1819. Gift Nikolaj K. Kbh. 2. April 1802 med Hanne Jakobine Severine Stæhr, f. 1782, død Kbh. 26. Januar 1867. Til deres Bryllup forelaa en trykt Bryllupstale af Claus Pavels. Ægte- parret havde ingen Børn, hvorfor hans Enke i H. t. Testamente af 19. Marts 1808 arvede ham.

(2 Jens Christian (Frederik) Kjærulf, f. Viborg 1722, skal 1772 have opholdt sig i Bergen1. Blev 27. Novbr. 1748 enroulleret i Søetaten (Kbh. som søvant, men ej faret; hans

1 Jydske Efterretn. 22/1777, Skifteindkaldelse.

389

Bopæl opgives da som Viborg. Udslettet af Rullen for Udeblivelse i H. t. Ordre af 8. Jan. 1763.

(3 Anne Kirstine Kjærulf, f. Viborg o. Aug. 1724, død Maj 1727 paa Lyngsbækgaard ved Æbeltoft »13/4 Aar gl.«, hvilken Aldersangivelse ikke kan være korrekt. I Skiftet efter Moderen nævnes begge Døtrene som værende i 2. Aar.

(4 Johanne Dortea Kjærulf, f. Viborg o. August 1724, død 18. Jan. 1798, gift paa Lyngsbækgaard i Draaby Sogn 10. Okt. 1749 med Jeremias Pedersen Møller, f. Boller 22. April 1711, død 5. April 1756 i Karlby, Præst i Karlby1. Da Mode- ren døde ved hendes og Søsterens Fødsel, blev hun opdraget hos sin Moster, Madame Hansen paa Lyngsbækgaard.

(5 Christian Lukassen Kjærulf, døbt Viborg 18. Juli 1726, fik først Privatundervisning af Professor, Dr. Peder Rosenstand Goische, der da var Lektor i Viborg, indtil 1744, da han kom i Mesterlektien i Viborg Latinskole. 1745 blev han Student herfra, og 1. Juli 1749 tog han theol. Attestats med »non«. I Distinktionsprotokollen staar, at han vendte tilbage til Norge efter Eksamenen, men det er vist tvivlsomt, derimod tog han udenlands og studerede bl. a. ved et saksisk Universitet. Da han atter kom hjem, blev han af sin Svoger, Rektor Arff hjulpet til at blive 1. Lektie- hører i Viborg, 1758 tog han sidste Del af den theologiske Embedseksamen, og 1760 blev han Præst i Louns og Al- strup i Viborg Stift. Denne Udnævnelse vakte Mishag; mange, endog i København, tog Forargelse over, at Biskop Wøldiche beskikkede et saadant elendigt, halt og døvt Menneske til en Stilling, der kræver en Mand uden Le- gemsfejl. Kjærulf var nemlig halt paa højre Fod, saa han maatte gaa med høj Støvle og Stok, og dertil var han tunghør. Faa Aar efter blev han imidlertid end værre faren, idet han nemlig fik den faldende Syge, hvoraf han tilsidst døde i stor Elendighed2. Pastor Kjærulf døde 1766.

Han var gift med Elisabeth Dressing, f. o. 1720, død Kbh. 8. Marts 1773 (53 Aar). Ved sin Død boede hun i Landemærket 103; hele hendes Bo vurderedes kun til ca. 35 Rdl., og efter at Omkostningerne var fradragne, blev der 8 Rdl. til Rest3. Hun anføres i St. Petri tyske Kirkes

1 Secher, Slægten Secher, S. 76. 2 Jydske Saml. 1, IV, 402. 3 Kbh. Skifteretsarkiv.

26

390

Begravelsesbog som død af hidsig Feber, og hun fik fri Jord at hvile i paa Stadskirkegaarden. Datter:

(a Sofie Marie Kjærulf, f. 3. Okt. 1762, overlevede Mo- deren og fik Farbroderen Peder Lukassen Kjærulf til Værge. Maaske er hun den Jomfru Sofie Kierulff, der døde paa Frederiks Hospital 21. Novbr. 1830 i fattige Omstændigheder. Hun logerede hos Skomager Adolfsen og nød en aarlig Pension af Supercargo Ruchs Legat1.

(6 Jacobine Vilhelmine Kjærulf, døbt Christiania? 19. Febr. 1729, død Hellevad 30. Jan. 1772, gift Viborg 21. April 1763 med Adam Daniel Aspach, f. 18. Maj 1715 i Aal- borg Frue, død 16. April 1772, Præst til Hellevad og Ørum. Ingen Børn.

f) Reinhold Jensen Kjærulf, f. Nibe 1697, begr. Skive 10. Juli 1737 »39 Aar 9 Mdr. 6 Dage«, blev 27. Decbr. 1726 beskikket til Byskriver i Skive og Skriver i Salling Herred. Formentlig ugift. Aldersangivelsen synes urigtig, naar hen- ses til efternævnte Søsters Fødsel, og hos Paludan anføres han som ældre end Hans.

g) Hans Jensen Kjærulf, f. Nibe 169., død Porsgrund, begr. Eidanger 9. Juli 17432. Er maaske den Hans Kjærulf, der 1725 vandt 40 Rdl. i Lotteriet3, rejste til Norge og kom i Tjeneste hos Tømmerhandler og Skibsreder James Boumann paa Borgestad ved Porsgrund. Efter dennes Død 1730 ægtede Kjærulf 5. Novbr. 1731 (Eidanger) hans Enke, Else Brinck, f. 1694, begr. Porsgrund 30. Juni 1746, og fortsatte Boumanns Forretning4. 10. Maj 1737 ud- nævntes han til Kammerraad. Han havde ingen Børn, men hans Hustru havde 6 af sit første Ægteskab. Hans Kjærulf og Hustru er nedsatte i det Løvenskjoldske Begra- velseskapel5. 1734 nævnes Kjærulfs Svigersøster, Fru salig Krigsraad Resens, samt hans Svoger Hr. Hans Borck6.

h) Karen Jensdatter Kjærulf, f. Nibe 22. April 1698, død Ejsing 23. April 1748, gift med Svend Christian Mogensen Heide, f. 1695, død 30. April 1748, Sognepræst i Vejrum.

i) Christoffer Jensen Kjærulf, f. Nibe o. 1700, nævnes i Solum o. 1720, var vist 1725 Fuldmægtig hos Fogden i Bolvig,

1 Kbh. Skifte 5, C, Nr. 846, pag. 58. 2 Intet Skifte. 3 Ekstra ord. Relationer, April 1725. 4 Se Finne Grønn: Arendals Gejstlighed, S. 15. 5 Se Løvenskjold: Bratsberg Amt. 6 Arkivet paa Borgestad, medd. af Khr. Løvenskjold.

391

og det er formentlig ham, der blev begravet i Arendal 27. Juli 1754, 531/2 Aar gl.1

k) Peder Jensen Kjærulf, f. Nibe o. 1700, antagelig død som lille.

l) Peder Jensen Kjærulf, f. Nibe o. 1702, imm. som Student fra Aalborg 15. Juli 1724, 21 Aar gl.; er vel den Studiosus Peder Kjærulf, der 1749 var Fadder i Bamle hos Ebbe Ebbesen og Frederikke Kjærulf, se Side 377.

?m)Casper Kjærulf, f. o. 1704, imm. som Student fra Aalborg 21. Juli 1725, 21 Aar, nævnes ikke i Paludans Optegnel- ser, men skal i Følge Thorvald Kierulfs Optegnelser have haft en ældre Broder Peter. Han er formentlig den Stu- diosus Jesper Kjærulf, der 9. Decbr.. 1730 fik en uægte Søn Jesper døbt i Eidsvold Kirke, Barnet avlet i Ringebu Præstegaard, Moderen Marte Marie Evensdatter Baarstad. Casper Kjærulf var 1748 Fuldmægtig hos Amtmand Løven- hielm og var da i Bamle Forlover for Peder Nikolaj Budde. Det er antagelig denne Casper Kjærulf, der 6. Juni 1740 fik Bevilling til at være Prokurator for alle Over- og Un- derretter i begge Riger (Sjæll. Reg. LVII, Nr. 213).

?n) Anders Kjærulf, nævnes i Solum Kbgst. 1720 men ikke i Paludans Optegnelser, ligesom der ikke vides noget om ham, saa det er muligt, at han hører, et ganske andet Sted hen.

G. Anders Sørensen Kjærulf, f. 15 . ., død 1631. Nævnes i Jordebøgerne 1600—1605 sammen med Faderen i Holtet i Ajstrup Sogn og, blev vistnok o. 1596 Faderens Eftermand som Foged i Kjær Herred, en Stilling, han beklædte til sin Død 1631. Under 29. April 1602 udgik kgl. aabent Brev, at Anders Sørensen Kjærulf i Holtet, der i lang Tid har været Herredsfoged i Kjær Herred og som saadan haft stor Besvæ- ring og tilmed bor paa Alfarvej, hvor han besværes meget med Gæsteri, af vejfarende Folk, maa bruge en Eng kaldet Holte Eng, der er indsvoret og brugt til hans Gaard, og hvoraf der nu svares Særskyld til Kronen, kvit og frit, saa- længe han er Herredsfoged, eller indtil Kongen giver anden Ordre2. Hans Segl findes paa Tingsvidne af Kjær Herreds- ting 12. April 16083.

Den ovenomhandlede Kronens Eng, som laa mellem Vraa Enge og Holtet Enge, og som Anders Kjærulf endnu brugte

1 Intet Skifte. 2 Kancelli Brb. 3 Aalborghus Lænsregnsk.

26*

392

1626, blev nævnte Aar mageskiftet fra Kronen til Hans Lin- denov til Hundslund; formodentlig er det der, hvor Gaar- den Holtet nu ligger, tæt øst for Jernbanelinien mellem Sul- sted og Tylstrup. 1603 har han vist overtaget Gaarden Knæpholt i Vadum Sogn, hvortil han flyttede ved denne Tid, og hvor han fremtidig havde Bopæl. Denne Gaard regnedes paa hin Tid kun for et Bol og har muligt oprindelig hørt til Fogedgaards Tilliggende, thi den var jordegent Gods, om end der til Aalborghus svaredes en Skyld af 3 Skill. Leding, 3 Pund (ca. 18 kg) Smør og 3 Hestes Gæsteri aarlig1, (Herlig- hedsafgift). 15. Juni 1665 udlagde Kronen sin Ret i Gaarden til Ejler Holch til Elkjær, og i nyere Tid er Kærene her op- dyrkede, saa der nu findes flere større Gaarde i Knæpholt. 22. Marts 1603 tog Anders Kjærulf Tingsvidne angaaende Gaardens Endelsjord2. Foruden Knæpholt eller rettere en Del af Knæpholt ejede Anders Kjærulf ogsaa Jordegods i Jets- mark Sogn, Hvetbo Herred, og i Ø. Halne i Vadum Sogn3. Da Niels Ibsen i V. Halne (se Side 14) døde,. og Vadum Sogns Kirkekorntiende, som han havde haft kongeligt Livsbrev af 1. Juli 1580 paa, saaledes blev ledig, fæstede Anders Kjærulf denne Tiende af Lænsmanden paa Aalborghus mod en aarlig Afgift af 24 Tdr. Rug og 24 Tdr. Byg. Men Peder Munk til Estvadgaard mente, at han i H. t. et kongeligt Brev var berettiget til at oppebære Tienden, skønt den ikke efter Bre- vet havde fulgt ham, men Niels Ibsen, hvilket var bevist med Tingsvidne af Kjær Herredsting 1603. Striden havde været for Herredstinget, hvor der ikke gik endelig Dom, men desuagtet havde Peder Munk dog ladet oppebære en Del af Tienden, som Anders Kjærulf burde nyde, og Lænsmanden paa Aalborghus, Mandrup Parsberg, førte saa Sagen frem for Kongens Retterting. Her kom den til Behandling 18. Maj 1604. Peder Munk irettelagde sit Fæstebrev af 29. April 1581 og berettede, at Opkrævningen af Tienden skyldtes hans nye Foged, og at han ikke siden vilde befatte sig med den Tiende. Dommen kom da til at lyde, at da Peder Munk selv frafaldt sine Krav, burde Tienden følge Anders Kjærulf4 og 21. Maj fik han kgl. Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa den5. Om Anders Kjærulfs Indblanding i en Hekseproces henvises til, hvad der er meddelt foran, Side 26.

1 Jordebøgerne. 2 Kjær H. Tgb. 1/6 1641. 3 a. St. 27/81633. 4 Secher: Kongens Rettertings Domme, I, 530. 5 Kancelli Brb.

393

Anders Kjærulf deltog som Fører i den vendsysselske Bevægelse for 1627 at holde saavel de kongelige Tropper som de kejserlige ude af Vendsyssel, og efter hans Søns Udsagn skyldtes det hovedsagelig ham, at Gunde Lange ikke fit sit Rytteri. overført til Sundby; Kjærulf vilde hellere »dø paa Stedet« end tillade, at de slap over. At Anders Kjærulfs Søn senere søgte at fragaa, at han havde udtalt sig saaledes, kan der næppe tages Hensyn til1. Om Anledningen til Vendel- boernes Modstand overfor det kgl. Rytteri se Hübertz Akt- stykker, II, S. 56.

Anders Kjærulf døde som nævnt 1631, og Skifte efter ham blev afholdt 20. December s. A.2. Han var gift med Bodil Nielsdatter, der endnu levede 16513.

1636 blev hun stævnet for 88 Slettedaler, som hun skyldte Vadum Kirke, og da hun ikke betalte efter at være dømt dertil, nedlagdes der Forbud imod, at hendes Børn husede eller hælede hende4. Hun var vel næppe heller saa daarligt stillet i økonomisk Henseende, at hun ikke kunde betale, thi 1633 købte hun af sin Søn Anders. den Part af Fogedgaard i Ø. Halne, som han havde arvet efter Faderen5, og samme Aar lovbød hun sin ved Knæpholt staaende Vejrmølle med dens Tilbehør6. 1634 overlod hun Knæpholt til sin Søn Christen (den yngre), mod at han fremtidig skulde forsørge hende; senere fik Sønnen Peder Gaarden, mod at yde denne Aftægt, men da han døde, og hans Enke giftede sig med Vogn Bertelsen Kjærulf af Aslund, maatte Bodil Nielsdatter gaa den retslige Vej for at faa, hvad der tilkom hende7.

1633 blev Bodil Nielsdatter og hendes Børn stævnede af hendes Mands Broder, Anders Kjærulf i Holtet, fordi han var bange for, at Knæpholt, der var tilfalden ham ved Skiftet efter Forældrene, skulde blive forringet. Anders Kjærulf i Knæpholt havde nemlig købt en Halvgaard i V. Halne i Vadum Sogn, hvis Jord han drev under Knæpholt, og der kunde da være Fare for, at denne tilkøbte Ejendom blev for- forbedret paa den andens Bekostning, hvorfor Anders Kjærulf i Holtet krævede Knæpholt afleveret til sig8.

En saadan Frygt var maaske ogsaa berettiget, thi 16. Marts 1637 toges der Tingsvidne, at den Gaard i V. Halne,

1 Kjær H. Tgb. 22/3 1631. 2 Jerslev H. Tgb. 27/7 1649. 3 Kjær H. Tgb. 1651, fol. 92. 4 a. St. 9/8 1636 og 25/4 1637. 5 a. St. 3/9 1633. 6 a. St. 30/7 1633. 7 a. St. 13/1 1635 og 1651, fol. 92. 8 a. St. 9/4 1633.

394

som salig Anders Kjærulf fradøde, stod øde, saa der kun var et lille Hus der, hvis Bruger ikke kunde svare Skatter eller Afgifter til Kronen.

Ved en Sammenkomst i Vadum Kirke 26. Aug. 1633 blev der imidlertid lavet et Mageskifte, ved hvilket Mag. Erik Niel- sen, Præst i Hammer, Anders Nielsen, Præst i Vadum og Provst i Kjær Herred, m. fl. var Mæglere. Anders Kjærulf i Holtet afstod herved Knæpholt til sin Broders Arvinger og fik i Stedet noget Jordegods i Jetsmark Sogn og i Ø. Halne i Vadum Sogn1. 1640 var Bodil Nielsdatter og hendes Børn med mange flere indstævnede af Frederik Reedtz angaaende en Grøft, som Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard havde ladet kaste i Bjørum Skov, og som mentes at være lavet paa Frederik Reedtz' Grund. I Stævningen nævnes de fleste af Søren Skrivers og Else Kjærulfs dalevende Efterkommere2.

Rækkefølgen af Anders Kjærulfs Børn kendes ikke, og de anføres derfor i vilkaarlig Orden, idet vi af praktiske Hensyn først nævner dem, om hvem der vides mindst. 1. Marine Andersdatter Kjærulf, f. o. 1600, levede 1653, gift

med Anders Pedersen, f. . . ., død 1647, Præst i Sundby- Hvorup. Hun boede som Enke i Hvorup og solgte 1650 sin fædrene Arvepart i Fogedgaard i Vadum — 9 Vendel- boskæpper Bygskyld — til Herredsfoged Morten Kjærulf i Ø. Halne. Hendes Børn med Hr. Anders var: Peder, Anders, Bodil, Mette, Maren3.

2. Maren Andersdatter Kjærulf, f. o. 1600, død før 1631, gift med Niels Mogensen i Musted i Jerslev Sogn, med hvem hun kun havde Datteren Karen Nielsdatter der o. 1633 blev gift med Niels Jensen Mørk i Hellum Vestergaard. Han var Søn af Jens Mørk, Præst i Skjæve (Søn af Peder Mørk af Knolde i Skallerup S.) og Sofie Nielsdatter af Tol- strup Præstegaard. Han var Delefoged til Aastrup, havde mange Børn, der alle var »fattige Bønder«. Niels Jensen havde en gammel Bog, hvori hans Fader havde gjort Op- tegnelser om Hundslund Kloster m. m. Se Dyrskjøts Breve i Jydske Saml. 1, III, 257 og 260.

3. Anne Andersdatter Kjærulf, f. o. 1600, død ca. 1652, gift (1633) med Mikkel Nielsen Kjærulf af Østbjerglinien, f. o. 1600, død o. 1600. Se S. 345. Boede i Torpet i Hvorup S.

1 Kjær H. Tgb. 27/8 1633. 2 a. St. 30/9 1640. 3 a. St. 28/5 1650 og 5/7 1653.

395

4. Christen Andersen Kjærulf, f. o. 1600, død i Knæpholt før 16721, Kaldes »unge Christen Andersen« til Adskillelse fra en ældre Broder af samme Navn (se nedenfor). Han var vist ugift, i hvert Fald efterlod han sig ikke Livsarvinger, men arvedes af sine Søskendebørn. 1634 overtog han Knæpholt fra Moderen mod Erlæggelsen af en Sum Penge og en aarlig Afgift; han beholdt dog ikke Gaarden længe, men overlod den atter til Broderen Peder.

5. Selgen Andersen Kjærulf, f. 16. ., død 16. ., nævnes i Knæp- holt 1636 og i Sundby 1640. Stævnede 30. Maj 1648 sin Broder Christen i Fogedgaard for nogle Penge, som denne skyldte deres Moder, hvis Fordring Selgen havde overtaget. Solgte 1642 sin Part i Fogedgaard til sin Broder Peder2.

6. Anders Andersen Kjærulf, f. 16. ., død 16 . ., boede 1631 i Nørhalne i Biersted Sogn og var Delefoged til Aalborg Hospital, nævnes her ligeledes 16513. Solgte 1633 sine Parter af Fogedgaard til sin Moder4 og forekommer i det hele ofte i Tingbøgerne i forskellige mindre bemærkelses- værdige Anledninger.

7. Jakob Andersen Kjærulf, f. 16 . ., død boede hjemme i Knæpholt 1635, men 1637 og 1640 i V. Halne. Solgte 1637 sin Part i Knæpholt til Broderen Peder5. Sammen med sin Broder Christian overfaldt han 1637 Jens Mørk i Bjørum paa Sundby Gade6. Fik 18. Juli 1643 Tingsvidne af 24 Dannemænd angaaende, at han var »ærligen og ægte født og baaren baade paa fædrene og mødrene Side« af Herredsfoged Anders Kjærulf og Bodil Nielsdatter i Knæp- holt, og at han stedse havde opført sig vel7; det maa vel nærmest antages, at han derefter har forladt Egnen.

8. Søren Andersen Kjærulf, f. 16 . ., død 16 . ., boede i V. Brøn- derslev og synes at have været Selvejer der8; 1637 solgte han sin Part af Knæpholt til sin Broder Peder9. Stævnes 1631 angaaende et Saar, som Peder Holdensen i V. Halne havde faaet oven i Hovedet, og som Søren formentlig var Ophavsmand til10. Var 1645 Værge for V. Brønderslev Kirke.

Han var antagelig gift med en Datterdatter af Anders

1 Kjær H. Tgb. 13. Febr. 1672. 2 a. St. 30/5 og 11/7 1648, 16/3 1647. 3 Mandtal til Ekstraskatten. 4 Kjær H. Tgb. 30/7 og 3/9 1633. 5 Kjær H. Tgb. 5/9 1637. 6 a. St. 17/2 1637. 7 Kjær H. Tgb. 18/7.1643. 8 Jerslev H. Tgb. 3/5 1632. 9 Kjær H. Tgb. 7/11 1637 og 16/3 1647. 10 a. St. 1631, fol. 45 b.

396

Skriver i Hals og Anne Kjærulf (se S. 37), og med hende kan han have faaet Selvejergods i Brønderslev.

Hans Søn var antagelig den Anders Sørensen Kjærulf, der døde i V. Brønderslev 1685, og som kunde formodes at være Fader, til Anne Andersdatter Kjærulf, f. o. 1657, begr. Aalborg Budolfi 30. Marts 1712 (55 Aar), Enke efter Soldat Lars Poulsen Vibsig.

9. Peder Andersen Kjærulf, f. o. 1600, død o. 1643. Overtog Knæpholt fra Moderen mod at svare denne Aftægt, og købte 1633 noget Jordegods i V. Halne og Ø. Hassing af Søren Jensen i Hornsgaard (se senere)1. Boede 1631 i Knæpholt og blev nævnte Aar beskikket til Tingskriver2, men denne Bestilling beklædte han ikke længe, thi 1635 træffer vi Christen Pedersen i Sundby som Skriver, og 1646 var Jens Simonsen i Vestergaard Tingskriver. Peder Kjærulfs Segl (under Tingsvidner i Lænsregnskaberne) viser en Dyrefigur, antagelig et Misfoster af en springende Ulv, i Omskriften Peter Anderssen. Efter at være bleven Herredsskriver, boede han i V. Halne, men flyttede tilbage til Knæpholt, hvor han døde. 1636 lovbød og solgte han den Gaardspart af »Mikkel Ibsens Bol« i V. Halne, som han 1633 havde købt af Søren Jensen i Hornsgaard, og Køberen nu var Niels Christensen Kjærulf, Havnefoged paa Gulland (se senere). 1637 købte han sine Brødre Sørens og Jakobs Parter af Knæpholt3, og 1642 købte han sin Broder Selgens Part af Fogedgaard i Ø. Halne4, medens han 1640 mageskiftede nogen Bondeskyld i Krogen i V. Brønderslev Sogn til Peder Galskyt til Kornumgaard mod til Gengæld at faa 1 Tønde Bondeskyld i en Gaard i V. Halne, hvilken Peder Galskyt havde købt af Christen Kjærulf i Fogedgaard,5. Samme Aar købte han 1 Bol i V. Halne af Peder Jakobsen, født i Fogedgaard (se S. 358). 4. Juli 1643 gjorde han paa Tinget Spørgsmaal til menige Herredsmænd om, hvorledes de havde kendt ham fra hans første Barndom og indtil nu. Dertil svarede 24 Danne- mænd, blandt hvilke Bertel Thomsen Kjærulf i V. Halne (S. 14 og 23), at de havde kendt Peder Andersen fra hans første, Barndom og hidindtil, og i den Tid havde han altid

1 Kjær H. Tgb. 21/5 1633. 2 a. St. 22/3 og 5/4 1631. 3 Kjær H. Tgb. 27/9 og 4/10 1636, 16/3 1647. 4 a. St. 27/6 og 11/7 1648. 5 a. St. 14/12 1647. - 6) ? a. St. 16/3 1647.? Ukendt reference – Red.

397

forligtes med sine Grander, Naboer og Herredsmænd og ikke paaført dem nogen Trætte eller Klammeri. Og i den Tid, han var Skriver til Kjær Herreds Ting, som var paa 4 Aars Tid, havde han flittig varet paa samme sin Be- stilling, saa han ikke derudi nogen havde forurettet med Ord eller Gerning i nogen Maade, og heller ikke vidste de, at han var blevet afsat fra Bestillingen paa Grund af nogen Forseelse.

Kort efter maa han være død, thi han var død før 1644.

Han var gift med Johanne Andersdatter, som vist var Datter af den Side 31 nævnte Byskriver i Aalborg, Anders Pallisen og Anne Pedersdatter Kjærulf. Hun ægtede 2. Gang Vogn Bertelsen Kjærulf af Aslund (se Side 171), der med hende fik Knæpholt. 29. Oktober 1643 var Vogn til Gæstebud i Rævsgaard i Vadum, og det er troligt, at det har været hans Trovelses- eller Bryllupsgilde, thi Lars Jen- sen, som da boede i Rævsgaard, var gift med Anders Pal- lisens anden Datter; om dette Gilde, hvor det gik blodigt til, henvises iøvrigt til, hvad der er meddelt under den danske adelige Linie, Side 153.

Peder Kjærulf havde formentlig kun 2 Børn, nemlig: a. Else Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1640, var 1666 gift med

Peder Pedersen i V. Halne, der 1659—1669 boede i Ø. Halne og var Herredsskriver i Kjær Herred1 og som 13. Febr. 1672 gav Afkald for sin Hustrus; Arv efter Forældre og Faders Broder Christen. Han nævnes endnu 1689—1690 i V. Halne og er den Peder Pedersen, der atter 14. Marts 1671 blev udnævnt til Skriver i Kjær Herred (og Hals Birk), efter at hans Formand Eskild Mogensen var blevet afskediget paa Grund af For- sømmelighed.

b. Karen Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1640, død . . . ., var hjemme i Knæpholt 16662, blev gift med Jens . . . . . . ., med hvem hun i hvert Fald havde en Søn, som kaldte sig Peder Jensen Kjærulf, og som 1704 og fr. var Kon- sumtionsbetjent i Nibe, hvor han døde 17093. 1707 var han Konsumtionsbetjent i N. Sundby, men da begge Steder hørte under samme Administration (Aalborg), har

1 Eskild Mogensen blev beskikket til Skriver 12/8 1669. 22 Kjær H. Tgb. 20/2 1666. 3 Nibe Tgb. 1709, fol. 246 b.

398

han maaske gjort Tjeneste snart her og snart der. 1704 ægtede han i Nibe Johanne Andersdatter Kjærulf, Datter af Sildehandler Anders Vognsen Kjærulf i Nibe1 og Maren Povlsdatter, og med hende havde han en Datter: 1) Karen Pedersdatter Kjærulf, f. i Nibe o. 1705, som, over-

levede ham2. 10.Lars Andersen Kjærulf, f. o. 1610, er antagelig den Lars

Kjærulf, der 1632 nævnes som »nuværende paa Bjørnkjær«, og 1633 tjente han Fru Dorte Budde til Oxholm, Bjørn- kjær m. m.3. 1635—36 nævnes han i V. Halne, hvor han havde Ophold hos sin Broder Peder4 og 1640 i Sundby. Formodentlig er det ham, der i Dimmelugen 1642 var paa Kornumgaard og der deltog i de da (ved Paasketid) brugte Vædderidt, der havde afløst Fortidens Hestekampe. Han slog et Væddemaal med Thomas Vognsen Kjærulf5 om, hvem der kunde komme først til Maalet, og han red en »brun Ganger«, der tilhørte ham selv. »Rendingen« fandt Sted Paaskedags Eftermiddag, og Lars vandt Væddemaalet, men Thomas vilde ikke betale den Tønde Øl, det drejede sig om6. Vi taber ham derefter af Syne i nogle Aar, men 1650 fæstede han en Gaard paa Gjøl af Fru Anne Lunge7, og her nævnes han endnu 16628. 1653 optraadte han paa Kjær H. Ting paa sin Søster Marines Vegne.

Han var sandsynligvis Fader til Peder Lauridsen Kjær- ulf paa Gjøl, der 29. April 1715 forekommer i Aalborg Tingbog som indstævnet, og han kunde ogsaa tænkes at være Fader til den Peder Lauridsen Kjærulf, der er Stam- fader til Christianssandlinie II, idet det jo ikke var usæd- vanligt, at en Mand havde 2-3 Børn af samme Navn. Som mulige Børn af ham skal endvidere nævnes Jens Laursen Kjærulf, Bodil Lauridsdatter Kjærulf og Thomas Laursen Kjærulf, se nedenfor.

Forudsat Gisningens Rigtighed faar vi følgende Børn: a. Peder Laursen Kjærulf, se Chr is t iandssandl in ie II. b. Peder Laursen Kjærulf, f. 16 . ., død 17 . ., nævnes 29.

April 1715 i Aalborg Tingbog som boende paa Gjøl. Søn: ?1) Peder (Pedersen) Kjærulf, f. o. 1680, begr. Gjøl 25.

1 Se Side 172. 2 Nibe Tgb. 30/8 1704, fol. 63 b, 1708, fol. 27; Nibe Krigsstyrtaxation 1714. 3 Kjær H. Tgb. 9/10 1632 og 30/7 1633. 4 a. st. 27/2 1635 og 9/8 1636. 5 Af Kornumgaardlinien. 6 Jerslev H. Tgb. 30/6 1642. 7 Aalborg Tgb. 1650, fol. 91. 8 a. St. 9/6 1662.

399

Novbr. 1759; Gaardfæster paa Gjøl. Gift Gjøl 12. Maj 1709 med Maren Jensdatter. Børn:

a) Anne Pedersdatter Kjærulf døbt Gjøl 28. Juli 17091.

b) Jens Pedersen Kjærulf, døbt Gjøl 28. Febr. 1712, død som Barn?

c) Jens Pedersen Kjærulf, døbt Gjøl 22. April 1714, død som Barn ?

d) Jens Pedersen Kjærulf, døbt Gjøl 26. Septbr. 1717, nærmere ubekendt.

e) Laust Pedersen Kjærulf, døbt Gjøl 28. Septbr. 1721, begr. Gjøl 11. Maj 1796. Husfæster paa Gjøl. Gift I Gjøl 22. Marts 1747 med Sidsel Nielsdatter, død ca. 1765 (Skifte Rødslet 28/1 1766). Gift II Gjøl 20. April 1766 med Kirsten Christensdatter, begr. Gjøl 18. Marts 1798.

f) Jørgen Pedersen Kjærulf, døbt Gjøl 21. Maj 1724, boede i Halager i Vadum Sogn, død i Vadum Hospital, begr. 19. Maj 1799. Gift (efter 1753) med Dorte Jensdatter, f. o. 1713, der var Enke. Havde vist ingen Børn.

c. Jens Laursøn Kjærulf, f. o. 1644, begr. V. Brønderslev 10. Novbr. 1700 (56 Aar).

d. Bodil Laursdatter Kjærulf, f. o. 16. ., død . . . ., gift V. Brønderslev 10. Okt. 1686 med Jens Christensen Kold.

e. Thomas Laursen Kjærulf, f. o. 1653, begr. Aalborg Budolfi 22. Aug. 1713 (60 Aar). Gift med Maren Jellesdatter, f. o. 1647, begr. Aalborg Budolfi 22. Jan. 1727 (79 9/12 Aar). Deres Børn er ikke døbte i Aalborg Budolfi, og Skiftet efter Maren Jellesdatter giver ikke nogen Oplysning om Familieforholdene, idet der deraf kun ses, at Maren havde en Søster Jøtte Jellesdatter, som var i Aalborg Hospital. Da Jelle er et Navn, som træffes paa Gjøl, tyder det paa, at Familien er herfra. Deres Børn var sandsynligvis: 1) Jellebert Thomsen Kjærulf, f. o. 1687, Student Aalborg

1706, Baccalaur 1707, var 1711-12 Hører ved Aal- borg Skole2 og døde 1712 i København (Trinit. K.).

1 Bl. Fadderne Per Degn; ved hendes og hendes Søskendes Daab træffes i Reglen Jens Gandrup og Johanne Jensdatter Mørk som Faddere. 2 Program Aalborg 1870, S. 36.

400

2) Wolf Thomsen Kjærulf, f. o. 1686, Student Aalborg 1707, begr. Aalborg Budolfi 25. April 1709.

3) Thøger Thomsen Kjærulf, f. o. 1689, Student Aalborg 1711, Baccalaur 1714, blev o. 1723 Prokurator i Chri- stianssand og nævnes 1727 som eneste Arving efter Forældrene. Døde i Christianssand 1732, Skifteslut- ning 2. Marts 1733. Var gift med Else Kirstine Jons- datter, der overlevede ham, Datter af Jon Christensen i Xsand og Karen Andersdatter Næskilen. Børn: a) John Kjærulf, f. Xsand o. 1727. b) Maren Kjærulf, f. Xsand o. 1729. c) Thomas Kjærulf, f. Xsand 1732, død før 1791, boede

1770 i Barbu ved Arendal1. Gift med Constance Benedikte Larsdatter, Datter af Lars Andersen i Næskilen, Borger i Xsand (d. 1770), blev 20. April 1791 begravet i Arendal (43 Aar); intet Skifte. Havde Ophold i Hospitalet.

d) Karen Kjærulf, f. Xsand 1733. 11.Christen Andersen Kjærulf, var født o. 1595 og var en af

Anders Kjærulfs ældste Sønner; han var hjemme i Knæp- holt 1617, da han hørte forskrækkelige Skrig, der lød som om Troldfolk sled Huden af en Trold2, og han var ligeledes hjemme 1627, da Vendelboerne samlede sig ved Sundby for at forhindre saavel de kongelige Tropper som Fjenden i at komme over til deres Land3. Kort efter Kejserkrigen er han kommet til at bo i Fogedgaard i Ø. Halne, og her boede han senere. 1631 købte han af Søren Christensen Kjærulf fra Hornsgaard dennes Arveparter i Fogedgaard og Mikkel lbsens Bol i V. Halne, og samtidig købte han af Otte Madsen, Ridefoged til Sorø, den Part af Fogedgaard, som nævnte Otte Madsen havde tilforhandlet sig af forskellige Medlemmer af Familien Stræt4. Straks efter Faderens Død 1631, og endnu før Lænsmanden paa Aalborghus, Jens Juul, var kommet tilbage til Lænet, efter at Fjenderne var uddragne, fæstede Christen Andersen af Slotsfogden Vadum Kirke-Korntiende, som hans Fader havde haft i Fæste. Det skete saa hurtigt, at Sognemæn- dene end ikke vidste, at Anders Kjærulf var død den Gang, og det var meget mod deres Villie, at Sønnen fik denne

1 Skifte efter Lars Andersen i Næskilen. 2 Se S. 27. 3 Kjær H. Tgb. 22/3 1631. 4 Kjær H. Tgb. 5/7 1631.

401

Tiende i Fæste, thi han var en umedgørlig og brutal Per- son. Det varede da heller ikke længe, inden Stridighe- derne mellem ham og de andre Sognefolk begyndte, og allerede 1631 laa han i Proces med Herredsfogden Laurs Pedersen1, der beskyldte ham for at have undsagt sig paa Livet; antagelig var Beskyldningen rigtig, men da Christen Andersen benægtede den, og Laurs Pedersen ikke kunde bevise den, maatte Herredsfogden betale en Bøde af 3 Øksne til Kongen2. Hermed var Begyndelsen gjort til en langvarig Fejde mellem Christen Andersen paa den ene Side og Herredsfogden og hans Slægt og Venner paa den anden, og den førtes med mange »slaaende Argumenter«. Peder Andersen Kjærulf, der 1631 var blevet Tingskriver, forsøgte vel at faa Striden jævnet, idet han paa Tinget bad om, at Laurs Pedersen vilde være hans Ven og hjælpe ham tilrette som Skriver, og om, at L. P. ogsaa vilde være Broderen Christen Andersens Ven3, men et Venskab med sidstnævnte lod sig næppe opretholde, og det er troligt, at Christen Andersen nærmest var sindssyg.

1633 kom Christen Andersen til Laurs Pedersen og begærede en Ager »Storflød« paa Ø. Halne Mark i Stedet for Tiende af Laurs Pedersen; Christen Andersen fik Age- ren, men stævnede senere Herredsfogden for Tiende, og nu opstod der en langvarig Proces, der endte med et For- lig ved Viborg Landsting, hvor Christen Andersen gik ind paa at erkende sin Uret og at betale Laurs Pedersen Pro- cesudgifterne efter 3 uvildige Mænds Skøn4. Erstatningen blev fastsat til 100 Slettedaler i Kost, Tæring, Brevpenge og Vognleje; men Christen Andersen betalte ikke og blev, derfor paany stævnet5. Han synes saa at være rejst til Kongen, thi under Dato Odense 30. Novbr. 1635 udgik et saalydende kgl. Brev til Lænsmanden, Gunde Lange paa Aalborghus:

»Vid, at for Os underdanigst haver ladet andrage nær- værende Christen Andersen, boende i Fogedgaarden i Vend- syssel, hvorledes han sig over Herredsfogden udi Kjær Herred sig beklager at være forurettet og det udaf Had og Avind formedelst Trætter, dennem imellem været haver; thi beder Vi Dig og ville, at Du forskrevne Christen An-

1 Se den danske adelige Linie. 2 Sagefaldslisten 1630-31. Kjær H. Tgb. 22/3 og 5/4 1631. 3 Kjær H. Tgb. 5/4 1631. 4 Landst. Dombog A, 1634, fol. 353-359. 5 Kjær H. Tgb. 6/10 1635.

402

dersen tilrette forhjælper, saa at han af samme Herreds- foged imod Billighed og saavidt Retten gemez ikke i nogen Maade forurettes. Desligeste, eftersom Os foregives, samme Herredsfoged at skal være Dom overgangen, at han en Sag mod forskrevne Christen Andersen over 6 Uger haver opholdt og derfor at have forbrudt til nærmeste Hospital 100 Daler, da ville Vi, at Du derpaa med Retten skal tale«1.

Men nu tabte Herredsfogden og Sognebeboerne Taal- modigheden med Christen Andersen og klagede over ham til Kongen, hvorfor der under 23. Maj 1636 udgik følgende kongelige Brev til Gunde Lange:

»Efter som menige Sognemænd udi Vendsyssel udi Kjær Herred, Vadum Sogn, udi Dit Læn underdanigst lader andrage, hvorledes en ved Navn Christen Andersen Kjærulf (Kierull) boendes udi Vadum Sogn udi en Gaard kaldes Fogdensgaard for nogle Aar siden skal have haft Vadum Sogns Kirketiende, som hans afgangne Fader Anders Kjær- ulf havde tilforn, i Fæste; forskrevne Sognemænd og Bøn- der uafvidende, og før de vidste, forskrevne hans Fader var bortdød, og de sig nu beklage højligen over samme Christen Kjærulf, at han sig meget utilbørligen imod dennem forholder, idet han rider deres Korn ned i Marken med megen videre Trudsel og Tribulats, dennem skal ve- derfares, tilmed angiver de hannem nogle Sinde at være fældet (כ: domfældt), hvorfor han ikke sig skal have kunnet erklære; da bede Vi Dig og ville, at dersom dette saaledes er, Du saa lader hænde Dom over ham, om han samme Tiende ikke bør at have forbrudt, og dersom han den bliver fradømt, Du da den til Bønderne fæster og steder«2.

Efter at der var udtaget Landstingsstævning til Chri- sten Andersen og en Del Vidner, tog Slotsfogden Iver Jen- sen 9. Aug. 1636 Tingsvidner ved Kjær Herreds Ting angaaende Christen Andersens Forhold. Herredsfogden Laurs Pedersen vidner, at det er ham vitterligt, at Christen An- dersen fæstede Tienden af Slotsfogden straks efter Faderens Død, og endnu før Sognefolkene havde Kundskab om, at Faderen var død, samt at det var imod deres Villie og Minde. Ligeledes var det ham bekendt, at Christen Ander- sen derefter ganske haardeligen og meget strengeligen med samme Tiende havde regeret, redet og rendt baade hans

1 Jydske Tegnelser IX, 251; se ogsaa den danske adelige Linie.. 2 Jydske Tegn. IX, 522.

403

og Sognemændenes Korn ned paa Marken, naar han vilde tælle Negene, og dertil var han bevæbnet med Gevær og Pistoler, og han havde selv anden truet og pukket at ville slaa og overfalde dem, der ikke vilde godkende hans Skøn over Kornmængden. Havde han gjort Akkord med Folk om Tienden, anerkendte han ikke Aftalerne, men paaførte Folk Trætte derom. Desligeste var det ham ogsaa vitterligt, at »Christen Andersen Kjærulf stedse vil føre Klam- mer, Kiv og Trætte, Parlement og Bordag (Slagsmaal) og er ganske uforligeligen«, saa han havde lemlæstet og skamferet adskillige Personer uden billig Aarsag, »saa at han for samme sin Overdædighed er nederfældig bleven, ikke uden sin Æres Forklejnelse, formentlig«. Naar man ikke vilde yde ham saa megen Tiende paa Skæppen, som han ønskede, lod han ofte Folk køre Kornet til sin Gaard, uden at han vilde modtage det eller tale med Folkene derom, og naar de havde ventet en langsommelig Tid, kunde de atter køre hjem dermed. Mod dem, som havde tinget med ham, brugte han meget strengt Maal og et Skæppemaal, som var forbedret med en omlagt Jernring (antagelig ragede Ringen op over Maalets Kant), og som holdt mere end et rigtigt Maal. Niels Laursen i V. Halne og Jens Mørk i Bjørum vidnede ligesom Laurs Pedersen, dog undtagen den Passus om Christen Andersens Æres Forklejnelse; Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne vidnede ogsaa ligesom hans Stedfader Laurs Pedersen, og Bertel Thomsen Kjærulf i V. Halne1 med flere vidnede som Niels Laursen og Jens Mørk. Peder Andersen2 vidnede, at han var tinget med Christen Andersen om Tienden; han havde set, at Christen Andersen red rundt og talte Folks Korn med Pistoler ved Hestene; han var ikke der i Byen, da Christen fæstede Tienden, men han vidste nok, at han havde brugt strengt Maal. Sluttelig vidnede Laurs Peder- sen og Niels Laursen, der var Kirkeværger, at de aarlig havde haft Tvist med Christen Andersen for Kirkens Korn at indkræve; de kunde ikke faa ham til at levere Kornet, og naar de endelig fik det, var det uforsvarlig daarligt Korn, saa de havde haft stor Trætte og Udgift paa Kir- kens Vegne for at faa dens rette Indkomst. Christen An- dersen Kjærulf benægtede — som sædvanlig — ved sin

1 Side 14 og 23. 2 Maaske Christen Andersens Broder.

404

Sjæl og Salighed; han havde ikke haft Pistoler, siden han kom til Fogedgaard, og han havde ikke redet og truet Folk dermed. Angaaende Skæppemaalet tilspurgte han Laurs Pedersen, om han vilde beskylde det for falskt, hvorpaa Laurs Pedersen anmodede om at faa Skæppen maalt paa Aalborg Slot. Endelig benægtede Christen An- dersen at have lemlæstet nogen og mente, at Vidnerne i det hele havde vidnet falskt imod ham.

Jeg har ikke fundet noget om, hvorledes Enden paa denne Sag blev, maaske er Striden atter jævnet. 5. Juli 1636 blev Christen Andersen stævnet af Thomas Gertsen, Borger i Aalborg, for nogle Penge, som hans Farmoder, Else Andersdatter i Holtet, skyldte Thomas for Gods og Varer, og som paa Skiftet efter hende blev overført paa Christen Andersen1. Som Thomas Gertsens Fuldmægtig ved denne Lejlighed optræder den ovenfor som Vidne nævnte Jens Mørk i Bjørum, der heller ikke stod paa nogen god Fod med Christen Andersen. 9. Januar 1637 kom Jens Mørk og hans Søn Anders, der da var Barn, gaaende hen ad Sundby Gade, og de blev da uden al Aarsag overfalden af Christen Andersen og hans Broder som gik imod dem med dragne Værger og tragtede dem efter Livet. Christen Andersen gik paa Jens Mørk og gav ham et stort Hug over Næsen samt et Saar paa hans venstre Lillefinger og tre Huller i Kjortelen, medens Jakob Andersen drog mod Drengen hvem han gav et Saar i Hovedet og et i hans venstre Tommelfinger, medens han tillige sønderhuggede hans Kjortel og mere end tyve Gange greb ham i Haaret og slog ham til Jorden2.

Heller ikke Slutningen paa denne Affære kendes, men 6. Januar 1639 overfaldt Christen Andersen paany Jens Mørk under et Ophold i Sundby. 4. Febr. 1640 havde Christen Andersen indstævnet Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne og hans Moder, Bodil Mørk for 30 1/2 Slettedaler, som de skyldte til Vadum Kirke, og Oluf Pedersen Kjær- ulf i Torpet ligeledes for 30 1/2 Slettedaler, som han skyldte. 29. Okt. 1643 var Christen Andersen i Selskab i Rævs- gaard i Vadum sammen med en hel Del andre Medlem- mer af Slægten Kjærulf - muligt i Anledning af hans Broder Peders Enkes Trolovelse med Vogn Bertelsen

1 Kjær H. Tgb. 2 a. St. 17/2 1637.

405

Kjærulf af Aslund; om Aftenen, et Par Timer efter at Christen Andersen først var gaaet hjem, kom han igen, sneg sig ind ad den aabne Dør med en Kniv i Haanden og søgte hen til Herredsfoged Morten Laursen Kjærulf, der sad ved Bordet med Ryggen mod ham. Uden at sige noget stak han Morten i Ansigtet med Kniven, saa der fremkom et Saar tværs over Næsen, et ned ad Næsen, hvor Stykket var ganske borte, og et paa Underlæben, der blev skaaret tværs igennem. Derefter løb Christen hastelig ud ad Døren igen uden at sige noget, og »ingen saa eller fornam ham, før Gerningen var gjort«. Senere paa Aftenen forsøgte han at dræbe Morten gennem et Vin- due; men ogsaa dette Attentat mislykkedes1. Christen Andersen blev nu sat fast, og der blev atter rejst Sag mod ham, men forinden den blev sluttet, kom Svenskekrigen, og der indtraadte saa en Pause. Imidlertid blev Foged- gaard udplyndret af Fjenden, og Familiens daarlige øko- nomiske Forfatning blev derved forringet. Herom toges der 2. Novbr. 1647 følgende Tingsvidne: Vidnerne erklærer, at det er dem vitterligt, at Anne Andersdatter i Fogedgaard blev ganske forarmet i Fjendens Tid, formedelst hendes Mand Christen Andersen var af Fjenderne indsat, saa længe de var her i Landet, og hun fattige Kvinde maatte sælge baade Korn og andet for at skaffe Penge; de havde ogsaa udgivet en stor Sum Penge til Svenskerne, og derefter blev der lagt en Rytter i Gaarden, som jagede hende fra Hus og Hjem, saa alt, som var i Gaarden og i Husene, blev ødelagt; hun kunde derfor ingen Skat udrede.

Efter Krigen fares der fort med Rettergangen mod hendes Mand; 9. Marts 1647 indstævnes Christen Ander- sen for at svare paa Beskyldningerne vedrørende Attenta- tet, og 13. April s. A. føres der Vidne om, hvorledes han »paa nogle Aarstid har forholdt sig med Klammeri, Trætte, Perlament, Bordag og i andre Maader Gevalt og Overfald, saa ingen vidste sig fri og frels for hannem paa Vej og Sti«. Nu fremstod Vidnerne, som havde kendt Christen Andersen, og erklærede, at han var ganske tvedrægtig og uforligelig med sine Sognemænd, Grander og Naboer, saa ingen vidste sig uden Farer for hannem i Lag og Selskab for Perlament, Bordag og i andre Maader; han havde

1 Kjær H. Tgb. 14/11 1643.

27

406

skamferet mange godt Folk saa og forgangen Aar været noget forstyrret mod sin fattige Hustru og jaget hende bort fra Hus og Hjem og ikke omgaaedes hende, som en Ægte- mand burde at omgaas med sin Ægtehustru.; tilmed været ganske haard mod Tiendeydere, som ikke vidste sig fri og sikker paa Vej og Sti for ham. Endvidere havde han ladet baade sit eget og andres Kvæg opæde [sin Avl?] og siden sultet andres Kvæg for den Skade, hans eget havde gjort. Morten Laursen Kjærulf klager over Forfølgelse og Forurettelse i Almindelighed og gentager Beretningen om Overfaldet. Denne Gang kender vi Slutningen paa Visen, thi 1648-1650 træffer vi Christen Andersen i København, det vil sige i Slaveriet paa Bremerholm, og her forblev han til sin Død, der vist fandt Sted faa Aar efter.

30. Maj 1648 blev hans Hustru og Børn stævnede af hans Broder Selgen for nogle Penge, som Christen Ander- sen skyldte sin Moder, der havde overdraget Fordringen til Selgen Andersen1; ved samme Tid blev de stævnede af en Anders Christensen Kjærulf i Aalborg for 67 Daler i Hovedstol og 48 Slettedaler i Renter efter Christen An- dersens Gældsbrev af 16342.

1650 blev der taget Syn over Fogedgaarden, hvor Christen Andersens Hustru og Børn endnu boede, og det siges, at den var næsten øde og »stander paa Fald«, saa den ikke kunde »opferdes« for mindre end nogle Hundrede Daler, formedelst deres Efterladenhed«; den tilliggende Mark og Skov var ogsaa ganske øde og fordærvet. Sam- tidig lovbød Gaardens talrige Ejere deres Parter af den, og 28. Maj 1650 skødede de dem til Herredsfogden Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne. Dette omfattende Tingsvidne af 21. Maj 16503 angaaende Lovbydning er særlig bemær- kelsesværdigt, fordi vi gennem det faar Oplysning om saa mange af Slægtens Medlemmer. Ogsaa Christen Andersen ejede en Part af Gaarden, nemlig de 3 Tønder Bondeskyld, som han havde købt af Søren Christensen Kjærulf fra Hornsgaard; han havde 1636 maattet pantsætte denne Part til Jens Nielsen, Borger i Aalborg, og efter dennes Død var Fordringen transporteret til Anne Jensdatter, salig Ove Andersens i Aalborg, hvis Svigersøn Peder Olesen i Aalborg

1 Kjær H. Tgb. 30/5 og 11/7 1648. 2 a. St. 15/2 1648. 3 Kjær H. Tgb.

407

nu solgte den til Morten Kjærulf, efter at de ved Lands- tingsdom havde faaet den udlagt1.

Christen Andersens Hustru hed Anne Andersdatter og var vist Datter af Præsten Anders Nielsen Holm i Vadum. Hun levede endnu 1661 og boede i V. Halne, da hun lod en Del Beboere i Vadum indstævne for resterende Tiende- ydelse for Aarene 1647-50, paa hvilket Tidspunkt hun havde Tienden i Fæste. Yderne erklærede, at hvad de skyldte for disse Aar, var erlagt til Peder Andersen (Kjær- ulf) paa Egholm efter hendes Søn Anders' Befaling2. 1661 blev hun stævnet for 10 Mark, som en Pige paastod at have tilgode i Løn, hvilket dog benægtedes3.

I sit Ægteskab med Christen Andersen havde hun 8 Børn, om hvilke der dog ikke har kunnet oplyses noget positivt ud over deres Navne: a. Anders Christensen Kjærulf var vist den ældste Søn og

nævnes 1660 i V. Halne, da han stævnede Tiendeyderne paa sin Moders Vegne. Muligt er det ham, der 1648 stævnede Christen Andersens Hustru og Børn for en Sum Penge (se foran), idet det kunde antages, at han vilde gøre Fordringen gældende for at redde noget ud af det store Skibbrud; han boede i saa Fald den Gang i Aalborg, hvor der i Skillingstaksterne fra 1663 ogsaa nævnes en Anders Kjærulf (i Thomas Gjertsens Rode), ligesom »ærlig og velagtede Karl« Anders Kjærulf i Aal- borg nævnes i Jerslev Herreds Tingbog 8. Febr. 1666.

b. Gunver Christensdatter Kjærulf, opholdt sig 1650 og 1651 i Klim Præstegaard og havde Præsten der Anders An- dersen Holm til Værge4.

c. Else Christensdatter Kjærulf, var hjemme 1650. d. Johanne Christensdatter Kjærulf, var hjemme 1650. e. Maren Christensdatter Kjærulf, var hjemme 1650. f. Anne Christensdatter Kjærulf, var hjemme 1650, er muligt

hende, der i Henhold til Bevilling af 9. Novbr. 16745 blev gift med Adam Hansen Røy, død 1690, Præst i Majbølle paa Lolland. I saa Fald levede hun endnu 1727. Røys Hustru var Søster til efternævnte Tolder.

g. Jens Christensen Kjærulf, var 1650 hjemme, maaske ham,

1 a. St. 21/5 og 28/5 1650, 25/3 1651. 2 a. St. 16/10 1660. 3a. St. 19/2 1661. 4 Kjær H. Tgb. 5/8 1651. Anders Andersen Holm var Søn af Præsten Anders Nielsen Holm i Vadum. 5 Sjæll. Reg. 19.

27

408

der 4. Marts 1665 blev Tolder i Vordingborg, hvor han tillige var Borgmester samt Skifteskriver i Vordingborg Amt. Sidstnævnte døde 15. — 16. Novbr., begr. 23. Novbr. 1685. I Kirkebogen kaldes han »fordum kgl. May. Tol- der oc Borgemester her paa Steden«, i Skiftebrevet kaldes han kun Tolder, hvorfor han vel da har været afgaaet som Borgmester; han ses ikke at have faaet kongelig Udnævnelse som saadan efter 1660.

Gift I med Margrete Nielsdatter, efter hvem der holdtes Skifte 5. Novbr. 1673. Hendes Broder Peder Niel- sen havde været Byfoged i Vordingborg før 1673, og hendes Søster Kirsten, som var død, havde været gift med Hans Jørgensen Stær i Nykøbing Falster. Hendes Moder hed Anne Olufsdatter Svan, og efter hende holdtes der Skifte i Glumsø Præstegaard 3. Septbr. 1673, saa Margrete var maaske Søster til Præsten Hans Niel- sen Pilsmed i Glumsø (død 1682), der havde været Hø- rer i Vordingborg.

2. Gang ægtede Kjærulf Margrete Frantsdatter Ham- mer, der antagelig først havde været gift med Raadmand i Vordingborg, Hans Olufsen Svan (død 1673). Alle Børnene var af første Ægteskab. Børn: 1) Anne Dorthea Kjærulf, f. Vordingborg o. 1666, død

. . . ., gift med Gartner Solthau i Kolding. 2) Christian Jensen Kjærulf, f. Vordingborg o. 1668, død

1731, Student Vordingborg 1687 Hører i Kolding 1694, Baccalaur 1696. Søgte 1701 Brædstrup Kald og 1703 Taulov Kald og siger da, at han i nogle Aar har været Kollega i Kolding, og da han opvartede Chri- stian 5. med Sang i Kirken, havde denne lovet ham Befordring (Supplikprotokollen), Kapellan i Kolding 1704, Præst til Ø. Starup og V. Nebel 1708. Ingen Skifteprotokol.. Gift Trinit. i Kbh. 3. Juli 1704 med Cathrine Ditken. Børn: a) Dorte Margrete Kjærulf, f. Kolding 1705, død 1772,

gift med Johan Gertsen Londemann, f. 1698, død 1744, Præst i Ringgive, tidligere Hører i Kolding.

b) Jørgen Kjærulf, f. Kolding 1706, død som Barn? c) Jørgen Kjærulf, f. Starup 17101, Student privat 1731

(21 Aar), Attestats 1736, »vilde begive sig hjem«,

1 Kirkebogen haves først fra 1712.

409

boede 1741 i Kbh. som Student og havde Logis hos Anna Amalia Solthau, Enke efter Anders Pedersen, Skifteskriver ved Søetaten1, tog sidste Del af theol. Embedseksamen 1744. Blev Klokker i Bergen og døde der 19. Jan. 1786; kaldes »Student, Musikus og Klokker«. Gift Borgen 7. Okt. 1755 med Kathrine Ketelsen, f. 1715, død 1782. Datter: ?(1 Johanne Katrine Kjærulf, gift Bergen 26. Decbr.

1786 med Maler Mathias Stenfeldt. d) Johanne Kjærulf, f. Starup 1712. e) Anna Magdalene Kjærulf, f. Starup 1713.. f) Jens Kjærulf, f. Starup 1717, blev 1739 Student fra

Kolding, boede 1741 i København sammen med Broderen hos Skifteskriver Anders Pedersens Enke.

g) Christiane Kjærulf, f. Starup 1727. 3) Anne Margrete Kjærulf, f. Vordingborg o. 1670, d. . . . .,

blev vist gift med Frands Loumann, Forvalter paa Ottestrup ved Ringsted.

4) Niels Jensen Kjærulf, f. Vordingborg o. 1672, nævnes 1685 i Skiftet efter Faderen.

h. Niels Christensen Kjærulf, var 1650 hjemme i Fogedgaard. Er vist den Niels Christensen, der var Tjener hos Foged Peder Ottosen Schmidt, og som 8. Juli 1662 blev Foged paa Jæderen, og efter hvem der var Registrering paa Orre 1663. Niels Christensen blev da sat fast i Stavanger, og 25. Juni 1666 blev han tiltalt for Regnskab, som han ikke havde aflagt, og som han nu blev dømt til at gøre Rede for. Straks efter er Niels Christensen Kjærulf Prokurator i Stavanger, hvor han 30. Novbr. 1669 fik Bestallingsbrev fra Tiendeforvalteren nordenfjelds ( Generaltoldforvalter Hans Hjort) paa at være Tiende- skriver i Stavanger Bys og Nerstrands Toldsteder og annamme Tiende af Trælast og Tjære. Som saadan fik han ny kgl. Bestalling 12. Marts 1672, og denne Bestil- ling beklædte han fremdeles 1683 og 1694. Han var død 1704, da der skiftedes efter ham.

Hans Hustrus Navn er mig ikke bekendt, men hun var Datter af tidligere Foged paa Jæderen, senere Borg- mester i Stavanger, Bent Svendsen (død 8. Decbr. 1672)

1 Konsistoriets Distinktionsprotokol og Underadmiralitetsrettens Skiftepr. 14/10 1741, fol. 1.

410

og Mette Christensdatter Thrane (levede 1679). Kjærulf havde 3 Sønner: 1) Bent Nielsen Kjærulf, f. o. l673, Student fra Stavan-

ger, imm. Kbh. 1694, Baccalaur 1703; opholdt sig 1728 i København, hvor han boede i Dybensgade og ernærede sig ved at give Undervisning1, søgte paa denne Tid Sorenskriverembedet i Sundhordlen og Halsnør Kloster, som han dog ikke fik. Han oplyser i Ansøgningen, at han i mange Aar har været Stu- dent og siden øvet sig i Lov og Ret, men i Køben- havns Ildebrand mistede han alt, hvad han ejede, da han var fraværende paa Landet2. 1741 boede han hos den Side 409 omtalte Anna Amalia Solthau i Kbh., og han nævnes ligeledes i Kbh. Mandtal 1743, hvor han kaldes en gammel Studiosus. Døde 1755 som fattig Studiosus paa Skvaldergaarden i Køben- havn og blev 25. Febr. begr., 83 Aar gl. (Trinit.), ugift. Forøvrigt havde han i sine unge Dage et El- skovseventyr, som var ham ubehageligt nok. 1699 var han stævnet for Konsistoriet af Kapellanen i Stavanger, Henrik Caspersen Rosenkilde, der ankla- gede ham for at have besvangret hans Steddatter Anne Marie, Datter af Frederik d. III.s Livkarl, senere Tolder i Risør, Didrik Køhler. Medens Sagen stod paa, skrev Bent følgende Brev til Rosenkilde: »Salutem f. rectæ vivitatis viam! Vide maa I, at jeg haver bekommet Eders uforskammede Skrifuelse og holder Eder for en Skiælm og Eders Datter for en Hore, indtil I beviser mig saadant ofuer, hvor udi jeg er ganske og aldeles uskyldig. Gud befalet. Christianssand, 20. Marts 1701.« En vidtløftig Sag, hvis Udfald ikke kendes, opstod, og under den klagede Bent over, at den liden Anna havde givet ham en Lussing for Retten, saa hun har ikke været engle- blid. Sagens Akter findes forøvrigt i norske Rigs- arkiv blandt Personalia »K«.

2) Christian Nielsen Kjærulf, f. o. .1678, blev 1697 imm. Kbh. som Student fra Stavanger, er maaske den

1 Kbh. Mandtal og Grove: Kbh. Huse og Indvaanere efter Branden. 2 Danske Kancellis Gratialprotokol.

411

Student Christian Kjærulf, der 1746 blev jordet i Kbh. (Trinit. K.).

3) Christoffer Nielsen Kjærulf, f. 16 . ., kaldes 1701 Skole- discipel er maaske den Christoffer Kjærulf, der 1705 blev immatr. Kbh. som Student fra Roskilde og 30/6 1711 rejiceredes1,

12. Niels Andersen Kjærulf, var født 10. August 1592 og døde i Kjærsgaard i Hellevad Sogn 1660, begr. 3. Febr. Med Ligprædiken; derimod var der ikke Lys i Kirken, da Liget straks blev ført til Graven2. Han blev 1614 gift med Gyde Laursdatter, f. 159., død o. 1680, maaske Datterdatter af Anders Skriver i Hals, jvf. Side 36, Anm. 5. Hun blev som Enke boende i Kjærsgaard indtil 1679, da hun flyttede til sin Datter i Klokkerholm (Hellevad Sogn), hvor hun døde. I Anledning af denne Flytning lod hun ved Jerslev Herredsting udnævne 4 uvildige Mænd til at foretage Re- gistrering og Vurdering af sit Bo3. Efter hendes Død4 fremkom det Rygte, at hendes Datter havde røget under hende, og dette gav Anledning til, at hendes Børn 1682 begærede Retsforfølgning mod Jens Laursen i Hellevad, fordi han 15. Septbr. havde sagt til hendes Svigersøn, Hr. Christen i Klokkerholm, at Hr. Christens Hustru havde røget under hendes salig Moder, den velfornemme Danne- kvinde Gyde Laursdatter, før hun døde. Læseren studser maaske over en tilsyneladende saa besynderlig Beskyld- ning; men bortset fra, at det var almindelig vesteuropæisk Overtro, at ingen kunde dø i Dyner, hvori der var Hønse- fjer, uden at der blev sat Gløder under Sengen, var det tillige her i Landet Brug — men selvfølgelig hemmeligt — at man satte en Skaal med Gløder, under Sengen, naar den Syge »droges« for længe med Døden; det var vist en Lev- ning fra Hedenskabets Dage og stod i Sammenhæng med den Forestilling, at onde Aander kunde fordrives med Ild, hvorfor denne Fremgangsmaade ogsaa fandt særlig Anven- delse overfor Hekse. Den er endnu i Slutningen af det 19. Aarb. bleven brugt paa den jydske Hede. 30. Novbr. 1682 fremstod den nævnte Jens Laursen paa Jerslev Her- reds Ting og irettelagde et skriftligt Indlæg, hvori han an-

1 Konsistoriums Distinktionsprotokol. 2 Hellevad Kbg. og Jerslev H. Tgb. 9/12 1680. 3 Jerslev H. Tgb. 20/11 1679. 4 Hellevad Kirkebog mangler for en Aarrække.

412

giver det som sit enfoldige Svar, »at først omtvistede Ord, at Johanne Nielsdatter skulde have røget under sin Moder, bemeldte Gyde Laursdatter, har jeg vel hørt af Sidsel Nielsdatter, som tjente med mig i Klokkerholm, da Gyde Laursdatter døde, men aldrig har jeg optaget eller forstaaet det i anderledes Mening, end som man plejer at røge med Rav eller andet1 hos syge Folk; har Sidsel Nielsdatter anden Mening dermed, maa hun selv vide at forklare, ellers ved jeg velbemeldte salig Dannekvinde intet andet end alt godt og ærligt at paasige«. Sagen sluttede den følgende Retsdag, hvor Jens Laursen rakte Anders Kjærulf Haanden og begærede, at Tiltalen maatte frafaldes2. Efter Gyde Laursdatters Død solgte hendes Børn til Helmik Galskyt i Kornumgaard nogen Bondeskyld (19 Skpr.) i »Krogen« og »ved Kjæret«, V. Brønderslev Sogn, hvilken de havde arvet efter hende, og som vist oprindelig var en Arvelod fra Kornumgaard, se Side 353. Gyde Laursdatter havde dog 1665 købt en Del af denne Bondeskyld af sin Brodersøn, Knud Andersen i Skovsbygaard i Vissenbjerg paa Fyn, hvilken havde faaet den i Fædrenearv4. Helle- vad Kirkebog oplyser, at Niels Andersen Kjærulf var Fa- der til 8 Børn; af disse kender vi de 7, og det 8. Maa være død i en ung Alder. De fører kun undtagelsesvis Navnet Kjærulf, og Descendensen kan derfor vanskeligt følges indenfor Fæstebondestanden. a. Anders Nielsen Kjærulf, f. 16 . ., d. 16 . .; staar i Matri-

kulsbogen over Vendsyssel 1662 som Bruger af Kjærs- gaard sammen med Moderen. Gaarden anføres som til- hørende salig Bjørn Ulfelds. Arvinger, men en Del af Bondeskylden var dog vist i Selveje. Til Gaarden kunde saas 6 Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg og 8 Tdr. Havre, og der kunde avles 12 Læs Hø, Landgilden bestod af 8 Tdr. Byg, 1 Fjerding Smør, 1 Fødenød, 1 Svin og 2 Rdl. Gæsteri. Gaarden har Vedtegning, at den »er forskyl- det«. Da Hellevad Kirkebog mangler for et langt Tids- rum, vides det ikke, naar han døde; han nævnes i Jerslev H. Tgb. 7. Januar 1686 og i Familie og Folke- skatmandtal 1698. 5. Juni 1664 ægtede han i Hellevad

1 F. Eks. Enebær; for at modvirke Uddunstninger. 2 Jerslev H. Tgb. 30/11 og 7/12 1682. 3 a. St. 9/12 1680. 4 Jerslev H. Tgb, 21/5 1674.

413

Johanne Sørensdatter, f. 16 . ., begr. Hellevad 25. Septbr. 1673. Børn: 1) Niels Andersen Kjærulf, døbt Hellevad 19. Juli 1663

(Slegfredsøn). 2) Laust Andersen Kjærulf, døbt Hellevad 1. Marts 1665,

begr. 12. Maj 1667. 3) Christen Andersen Kjærulf, døbt Hellevad 19. August

1666, boede 1720 i Allerup i Hellevad Sogn, hvor han døde 22. Novbr. 1738. (Skifte 22/12 1738, i Dron- ninglund Godsarkiv.) Gift med Kirsten Jensdatter, der overlevede ham. Ingen Børn.

4) Laurits Andersen Kjærulf, døbt Hellevad 23. Maj 1669, begr. 12. Okt. 1670.

5) Mette Andersdatter Kjærulf, døbt af Jordemoderen 1. Novbr. 1670, begr. 1. Novbr. 1670.

b. Lars Nielsen Kjærulf, f. 16 . ., død 16 . ., boede 1646 og 1653 i Røgelhede, da han nævnes i Hellevad Kirkebog og i Skattemandtallet1, nævnes der ligeledes 1662— 1665—1680, men boede i 1684 i Kjærsgaard i Hellevad. Den gamle Selvejergaard Røgelhede beboedes da tillige af Peder Jensen Mørk (gift med Maren Christensdatter); den staar i Matrikulsbogen 1662 som liggende til Bjørn Ulfelds Arvinger, og dens Udsæd var 16 Tdr. Rug, 10 Tdr. Byg, 12 Tdr. Havre, Høavl 45 Læs. Landgilden var 20 Tdr. Byg, 1 Fk. Smør og 8 Tdr. Havre. Til Gaarden laa Agerjord, som ikke var i Brug, men hvori der kunde saas »omtrent 100 Tdr. Korn eller mere«, og desuden hørte der til Gaarden en lille Lund af Rølbøge og Krat, som dog ikke kunde takseres for Olden.

Jeg kender ikke Navnet paa Lars Nielsens Hustru, men de synes ikke at have efterladt sig Afkom, da saadant ikke nævnes 1720 i Skiftet efter Lars Nielsens Søster Johanne. Barn: 1) Gjertrud Laursdatter Kjærulf, døbt Hellevad 15. Novbr.,

død 4. Decbr. 1646. c. Maren Nielsdatter Kjærulf, f. 16 . ., d. 16 . ., gift Hellevad

27. Juni 1647. med Søren Bendtsen af Stoverup i Bjerge Herred ved Horsens, hvor de endnu levede 1680, da

1 Jvf. Aalborg Tgb. 5/4 1647, fol. 126, da han møder i Retten for Jens Nielsen i Lyngdrup.

414

deres Søn Bendt Sørensen var i Røgelhede for at skøde noget Gods bort1.

d. Johanne Nielsdatter Kjærulf, f. 16 . ., død 1720 i Klokker- holm, gift Hellevad 5. Okt. 1673 med Christen Jensen Mørk af Røgelhede, f. 16. ., død før 1720. Var Kapellan til Hellevad og boede i Klokkerholm, hvor hans Hustru ogsaa virkede som Jordemoder, og som saadan døbte hun 1691 et Barn i Ørum. Som ovenfor nævnt boede Johannes Moder hos dem i den sidste Tid. I Aalborg Bispearkivs Skifter, Pakke 9, Nr. 5, findes Skiftet efter Johanne Kjærulf og tidligere afdøde Mand; de havde ikke Livsarvinger og arvedes saaledes af deres Slægt- ninge.

e. Anne Nielsdatter Kjærulf, f. 16 . ., død 1679—80 i Kors- lund i Hellevad Sogn. Var gift I med Christen Ander- sen Tornby, f. o. 1609, død 1663, der 1646, og 1653 var Kapellan i Hellevad, senere Kapellan i Sæby og sidst øverste Kapellan ved Holmens Kirke i København. Efter hans Død flyttede Enken hjem til Vendsyssel, hvor hun 23. Febr. 1665 fik Skøde paa Kronens Andel af Rakkeby Korntiende for en Fordring, hun havde, til Beløb 844 Rdl. 1665 ægtede hun Selvejer Christian Worm i Kors- lund, f. 27. Okt. 1621, død 1693, Stamfader til Familien Wormskjold, om hvilken henvises til mine Meddelelser om Familien Worm (Wormskjold) i Personalhist. Tidsskr. 6, I, 264.

Med Christen Tornby havde Anne Kjærulf en Søn Gert Christensen, der 1680 fik Skøde af Christian Worm paa noget Gods i Hellevad Sogn, som Gert havde arvet efter Moderen2; dette Gods solgte han atter 1695 til Peder Thomsen Kjærulf paa Haven. Gert Christensen var vist 1690 Foged paa Børglum Kloster og begik da Underslæb, hvorfor han blev arresteret, for (1686) var han Forpagter paa Store Stenshede ved Sæby, hvor han 1688 var Forvalter, 1693 boede han i Sæby, hvor han vist var Gæstgiver. Han var død før 1720 og havde efterladt sig 4 Børn, nemlig Hans Gertsen, der o. 1713 rejste til Ostindien, Anders G., der 1720 var i Kbh., Jørgen G., der 1720 gik i Sæby Latinskole, og

1 Jerslev H. Tgb. 9/12 1680. 2 Landstingets S. & Pb. 17, 20 og 28, 322.

415

Anne G., der 1720 var Enke og boede paa Frøslevgaard paa Mors.

f. Anders Nielsen Kjærulf, f. 16. ., d. før 1720, boede 1665 i Trøderup i Hellevad Sogn1, 1669, 1675 og 1677 i N. Sundby, hvor han var Fuldmægtig for Stadsoberst Fre- derik Turesen i København, der da ejede det meste af Sundby, samt en Tid Kirkeværge. Efter sin første Bo- pæl kaldes han ofte Anders Trøderup til Adskillelse fra en anden Anders Kjærulf, der samtidig boede i Sundby. 1679—1685 boede han i Allerup i Hellevad Sogn2.

Han var gift med Karen Andersdatter, f. o. 1627, begr. Hellum 1691, 641/2 Aar gl., men Anders Nielsen synes ikke at have haft Børn med hende, da saadanne ikke nævnes i Skiftet efter hans Søster Johanne, se ovenfor. Hans Hustru var vist fra Stenum, thi 1665 gav han Anders Christensen i Stenum Afkald for den Arv, som hans Hustru kunde tilkomme efter Anders Christensens Hustru, salig Inger Nielsdatter3. For øvrigt havde hun tidligere været gift med Christen Jensen i Trøderup og havde med ham en Søn Christen Christen- sen. der 1674 fik Skøde af Anders Kjærulf paa en Del af Krogen i Brønderslev for Fædrenearv, han havde til- gode4.

g. Søren Nielsen Kjærulf, f. o. 1619, død 1692, begr. Hellum 19. Decbr. (73 Aar 4 M.). Nævnes 1679 i Studsholt (Hørmested Sogn), men boede 1680—1692 i Hellumlund (Hellum S.). 1686 mødte han i Retten paa sine Sønners Vegne angaaende et Slagsmaal, hvori de var indblan- dede5. Var gift med Johanne Christensdatter, f. o. 1629, død Hellumlund 1706, begr. 10. Juni (77 Aar). Børn: 1) Niels Sørensen Kjærulf, f. 16. ., begr. Hellum 6. Septbr.

1680. 2) Birgitte Kjærulf, f. 16. ., begr. Hellum 4. Okt. 1682. 3) Inger Kjærulf, f. 1662, begr. Hellum 11. Januar 1743,

gift Hellum 1697 med Peder Nielsen Mørk, død før 1738, af Hellum Vestergaard, Søn af Niels Jensen Mørk og Karen Nielsdatter (se foran, Side 394). Inger Kjærulf boede ved sin Død i Kræmmergaard i Hellum.

1 Jerslev H. Tgb 13/4 1665. 2 Jerslev H. Tgb. 20/11 1679, "/12 1680, 20/10 1683, 1/10 1685. 3 a. St. 13/4 1665. 4 a. St. 21/5 1674. 5 Jerslev H. 14/5 1686.

416

4) Gyde Kjærulf, f. 16 . ., død før 1720, gift med Hans

Jensen i Hedegaard i. Hallund. Hun havde en Sleg- fredsøn Thomas Nielsen samt to Børn i sit Ægteskab.

5) Anne Kjærulf, f. o. 1650, begr. i Hellum 18. Januar 1739?, gift med Jakob Laursen i Kræmmergaard i Hellum.

6) Johanne Kjærulf, f. 16 . ., død efter 1738, gift med Christen Christensen i Rom i Taars Sogn.

7) Lars Sørensen Kjærulf, f. 16 . ., død før 1738, var 1686 hjemme i Hellumlund, boede 1720 i Hulvejen (Hel- lum S.?), ingen Livsarvinger.

8) Christen Sørensen Kjærulf, f. o. 1663, død 1732, boede i Ørum By og Sogn og ægtede der 1696 Maren Eskes- datter. Børn: a) Søren Christensen Kjærulf, f. ca. 1697, boede 1738

i Ørum. b) Johanne Christensdatter Kjærulf, f. ca. 1705, var 1738

ugift og hos Broderen Søren (Drlund Skiftepr. 22/12 1738).

c) Peder Christensen Kjærulf, døbt Ørum 1707, boede 1738 i Ørum.

9) Thomas Sørensen Kjærulf, f. 16 . ., død 1720-30, boede i Røgelhede i Hellevad Sogn og var gift med N. N. Børn: a) Søren Thomsen Kjærulf, f. . . . ., boede 1738 i Skar-

vad i Ø. Brønderslev S., men ses ikke død der inden 1765.

b) Anders Thomsen Kjærulf, f. . . . ., boede 1738 i Rø- gelhede i Hellevad S.

c) Johanne Kjærulf, f. . . . ., boede 1738 i Katholm, Hellevad S., Enke, gift med Svend . . . . , død før 1738.

10) Anders Sørensen Kjærulf, f. 16 . ., død før 1720, boede i Østergaard i Allerup i Hellevad Sogn og var gift med N. N. Børn: a) Jens Andersen Kjærulf, f. 16 . ., død i Allerup før

1738, gift med N. N., der ægtede Niels Sindalsen i Klokkerholm Mølle. Børn: (1 Anders Jensen Kjærulf, f. ca. 1724, var 1738 hos

Stedfaderen. (2 Jens Jensen Kjærulf, f. ca. 1727, tjente 1738 i

Store Bjørnlund i Dronninglund.

417

b) Niels Andersen Kjærulf, f. 16 . ., levede 1720, død uden Livsarvinger før 1738.

c) Gyde Kjærulf, f. 16 . ., død før 1738, gift (1720) med Thomas Christensen i Vadum, ingen Børn.

d) Birgitte Kjærulf, f. 16 . ., død før 1738, gift (1720) med Christen Sørensen i Trøderup (Hellevad S.), ingen Børn.

11) Niels Sørensen Kjærulf, f. 16. ., død 1697, blev ihjel- skudt paa Lundegaards Mark af en Soldat, en Fransk- mand, i sin gamle Moders Paasyn. Nævnes 1680 i Sneverholt, men boede sidst i Kibsdal1. Var gift med N. N. Børn: a) Mads Nielsen Kjærulf, f. 16 . ., levede 17202, boede

1738 i Lendum Sogn. b) Niels Nielsen Kjærulf, f. 16 . ., levede 1720, rejst til

Kbh. eller Sjælland. c) Christen Nielsen Kjærulf, f. 16 . ., levede 1720, boede

1738 i Jerslev. H. Maren (?) Sørensdatter Kjærulf, f. 15. ., død o. 1620, gift med

Jens Nielsen, f. 15 . ., døde 16343, Selvejerbonde i V. Stræt i Slet Herred (ved Løgstør). Jens Nielsen og hans Æt hørte til Himmerlands Bondearistokrati paa samme Vis, som Kjær- ulferne hørte til Vendsyssels, og han var utvivlsomt Søn af Niels Jensen i Hornsgaard i Farstrup Sogn, der 1573 ejede de to Trediedele af V. Stræt i Vilsted Sogn, som var blevet forbrudt i Klementsfejden, og han fik 31. Maj 1573 Skøde af Kronen paa den ene Trediedel af Gaardens Bondeskyld, medens Kronens Rettighed i den (Herligheden, Husbondhold) 1577 blev skødet til Henrik Gyldenstjærne til Aagaard4. [Paa Klementsfejdens Tid beboedes Gaarden af en Søren Ibsen, der 1635 blev stævnet af Niels Juel til Astrup for en falsk Fjerding Smør, som han havde ydet af sin Gaard5, og 1546 blev han stævnet af den samme, fordi han havde beholdt Kronens Jord6 — vel den forbrudte Gaard. 1545 trættede han med Poul Christensen i Ranum om en Part af det Arve- gods, som Enevold Lauridsen havde i Stræt, og som hans Hustru og Børn nu iboede7, men hvorledes Forbindelsen var mellem disse Personer og den senere Ejer Niels Jensen er

1 Hellum Kbg. 2 Aalborg Bispearkivs Skifter IX, Nr. 5. 3 Slet H. Tgb. 25/9, 1634 og 1635, fol. 143. 4 Kronens Skøde. 5 Danske Magasin 3, IV, 196. 6 Danske Magasin 4, I, 206. 7 a. St. 4, I, 48.

418

ikke fundet.] 8. Aug. 1597 fik Jens Nielsen i Stræt Stad- fæstelse mod Afgift paa Kronens Part af Korntienden af Lundby Sogn, og 1608 fik han ligeledes Stadfæstelsesbrev paa Livstid og mod Afgift paa Kirke- og Konge-Korntienden af Oudrup Sogn1. I Jordebogen over Aalborghus Læn 1617-18 staar han endvidere som Fæster af Gaarden Lueholm i Ou- drup Sogn, og han staar som saa mange andre Storbønder for Jordskyld af Grunde (Fiskeboder) i Løgstør. 1618 træffer vi ham paa Viborg Landsting som Fuldmægtig for Knud Gyldenstjærne til Aagaard2, saa han maa antagelig have væ- ret en oplyst Mand. 1619 tiltaltes han af Ridefogden til Aal- borghus, fordi han i en halv Snes Aar havde ladet Lars Winters Gaard i Næsborg staa øde og havde ladet den for- falde3. Efter sin første Hustrus Død ægtede han Birgitte Harbou, Datter af ærl. og velb. Otto Jørgensen Harbou til Holris og Restrup og Ingeborg Nielsdatter Skade; hun flyttede senere til en Søn i Nibe, hvor hun boede 1654 og 1670. Skiftet efter Jens Nielsen blev afholdt 1634 af Samfrænder, nemlig Niels Jørgensen Harbou til Nebel, Søren Jensen i Hornsgaard og Jakob Jensen i Løgstør, der 1636 indstævne- des for Landstinget i Anledning af Strid mellem Arvingerne4. I første Ægteskab havde Jens Nielsen mindst 5 Sønner og 2 Døtre, af hvilke en Del førte Navnet Kjærulf, (tilligemed deres Efterkommere), og som derfor nedenfor skal omtales; i andet Ægteskab havde han Sønnerne Otto og Knud, af hvilke sidstnævnte er Stamfader til Slægten Stræt fra Nibe, samt Døtrene Gjertrud, Kirsten og Pernille5. Børn af 1. Ægteskab: 1. Niels Jensen Stræt (eller Kjærulf), boede 1634-36 i V. Stræt

og havde der paa egne og Birgitte Harbous Vegne Proces ved Herreds- og Landsting med Broderen Christen Jensen angaaende Arven efter deres Broder Søren6. 1639 boede han i Ribe og lovbød da paa Slet Herredsting arvet Jorde- gods7, og 1650 solgte han sin Arvepart og sin tilforhand- lede Part af Fogedgaard i Vadum til Peder Galskyt i Kor- numgaard8 Nærmere ubekendt.

2. Erik Jensen Stræt (eller Kjærulf), havde før 5. Juli 1631 solgt sin Arvepart i Fogedgaard i Vadum S. til Otto Madsen,

1 Kancelliets Brb. 2 Dombog A, 1618, fol. 266. 3 a. St. B, 1619, fol. 143 b. 4 a. St. 1636, fol. 246 ff, Slet H. Tgb. 1640, fol. 163. 5 Kjær H. Tgb. 30/9 1640 og 28/5 1650. 6 Slet H. Tgb. 25/9 1634, 27/8 og 24/12 1635. Landstingsdombog B, 1636, fol. 246 ff. 7 Slet H. Tgb. 1639, fol. 149 b. 8 Kjær H. Tgb. 28/5 1650.

419

Ridefoged til Soer1. 1640 kaldes han »salig«2, døde antagelig uden Livsarvinger.

3. Søren Jensen Stræt (eller Kjærulf). Skifte efter ham blev afholdt 15. Juni 16313, men man maa ikke have kendt hans Dødstid, thi under den tidligere nævnte Arvestrid gør hans Broder Niels gældende, at det ikke var bevist, at han var levende, da Faderen døde. Broderen Christen vilde tilholde sig den Arv, Søren kunde tilkomme efter Foræl- drene, »efter et Gældsbrevs Skrivelse og Opdragelses Be- vises Indhold«4.

4. Anne Jensdatter Stræt (eller Kjærulf), f. . . . ., død før 1634, var gift med Anders Sørensen Winter i Næsborg Nørgaard, død o. 1632. Han hørte til en fremragende Æt i Vest- himmerland; den har - vist med Urette - været antaget for adelig5. sandsynligt er det derimod, at den nedstammede fra en Kvinde af Slægten Winter fra Nandrup. Jeg er i Besiddelse af en Del Materiale til dens Historie og Genealogi, men dets Omfang forbyder her at komme nær- mere ind paa Emnet. En Anders Winter fra Næsborg blev 1515 Gildebroder i Guds Legems Lav i Aalborg, og 1568 nævnes hans Børn som Ejere af en Gaard i Næsborg (Præsteindberetn.).

5. Maren Jensdatter Stræt (eller Kjærulf), der 16356 og 1640 nævnes i Næsborg7.

6. Christen Jensen Stræt (eller Kjærulf), nævnes som værende i Stræt 1634 og 16408, solgte før 1631 sin Part i Foged- gaard i Vadum til Otto Madsen, Ridefoged til Soer9, havde 1634—36 Proces med sin Broder Niels og sin Stedmoder angaaende Arv efter hans Broder Søren (se foran) og 1641 Proces med sin Broder Henrik, stævnes 1640 for Kjær Herredsting angaaende en Grøft i Bjørum Skov10, omtales 1650 som død i Løgstør. Efterlod sig 2 Børn11: a. Inger Christensdatter Stræt (eller Kjærulf), levede 1650. b. Niels Christensen Stræt (eller Kjærulf), levede 1650. Er

maaske identisk med den Niels Christensen Kjærulf, der var Foged i Follo, og som blev afsat »formedelst vrang

1 Kjær H. Tgb. 5. Juli 1631. 2 Slet H. Tgb. 1640, fol. 133 b. 3 Slet H. Tgb. 1640, fol. 163. 4 Dombog B, 1636, fol. 246 ff. 5 Wulff: Statistiske Bidrag, Vendelbo Stift 224; Trap: Danmark. 6 Slet H. Tgb. 1635, fol. 144. 7 Kjær H. Tgb. 30/9 1640. 8 Slet H. Tgb. 25/9 1634, 27/8 1635, 1640, fol. 133 b, 153 b, 163. 9 Kjær H. Tgb. 5/7 1631. 10 a. St. 30/9 1640. 11 a. St. 28/5 1650 og 21/5 1650.

420

Beretning«, hvorfor han ogsaa 1. Maj 1670 blev gen- ansat, men nu som Foged i Ryfylke. 4. Juli 1685 blev han Lagmand i Stavanger, hvor han døde 5. Juni 1708 i en Alder af 73 Aar1. Han var en rig og anset Mand og kom ved sit Ægteskab i Forbindelse med en af Stavangeregnens betydeligste Slægter. Lagmandens Børn, muligt ogsaa han selv, ombyttede Navnet Kjærulf med Sandborg et Navn, som baade forhen og nu træffes i Egnen mellem Nibe og Løgstør, og som jeg ikke har truffet andet Steds, naar bortses fra denne Stavanger- slægt. Naar Familien ombyttede Navnet Kjærulf med Sandborg, maa der antages at have foreligget særegne Omstændigheder. Saadanne kan søges i, at den foran, Side 409, omtalte Prokurator i Stavanger hed ligesom Lagmanden, og om sidstnævnte og hans Familie var der jo ikke ene godt at sige. Lagmanden var 1674 blevet gift med Hylleborg Sørensdatter Godtzen, f. Stavanger 20. Okt. 1645, død 16. Marts 1698, Datter af Borgmester i Stavanger, Søren Pedersen Godsen2. Efter hende afholdtes der Skifte paa Hannegaard i Gand paa Ryfylke 21. Juli 1698, og det ses. deraf, at Boet var paa over 3300 Rdl. Børn: 1) Søren Nielsen Sandborg, f. o. 1675, begr. 6. Okt. 1738,

blev 1701 cand. theol. og blev Klokker i Stavanger. Var gift med Margrete ......... f. 16 . ., død 1762. En Datter af ham, Hylleborg Godtzen Sandborg, f. 1710, død 1770, var gift med Bager i Stavanger, Isak Pe- dersen Krass, som muligt hørte til den med Kjær- ulferne forbundne Slægt Kraes eller Kraas (langt a) fra Nibeegnen (se Nørholmlin ien).

2) Christen Nielsen Sandborg, f. o. 1677, død, 17 . ., gift o. 1703 med Anne Lauridsdatter. De boede paa hans Fædrenegaard Hannegaard i Gand og havde 3 Børn: Lorenz Sandborg, Niels Sandborg og Christen Sand- borg.

3) Hylleborg Nielsdatter Sandborg, f. 16. ., død 17. ., gift Stavanger 16. Maj 1702 med Søren Jørgensen Brun, Præst til Sogndal.

1 Jvf. Personalh. Tidsskr. 1, III, 246. 2 Om denne Slægt se Personalh. Tidsskr. 1, III. En Stamtavle over den findes desuden i Aalborghus Amts Skifteprotokol 1762, fol. 145 b.

421

7. Henrik Jensen Stræt (eller Kjærulf), er antagelig identisk med den Henrik Jensen Kjærulf, der 1624 immatrikuleredes ved Universitetet som Student fra Helsingør, med hvilken By Limfjordsegnen stod i livlig Forbindelse ligesom med Malmø, Stege o. fl. Steder (Sildefiskeriet). Omkring 1630 blev han Præst i Ellidshøj og Svenstrup, og som saadan kaldes han Henrik Kjærulf. 18. Juni 1632 blev han be- naadet med Svenstrup Kirketiende mod sædvanlig Afgift1. Solgte før 1631 sin Arvepart i Fogedgaard i Vadum til Otto Madsen, Ridefoged til Sorø2, og mageskiftede 1640 noget Jordegods med sin Broder Christen3. 16. Septbr. 1640, blev han af Lænsmanden stævnet for Tiendekorn til Svenstrup Kirke4. Ved denne Tid var hans Stilling som Præst blevet noget vanskelig, idet han var blevet uenig med flere af Sognefolkene, saaledes med Morten Pedersen Schiønning i Ellidshøj, hvem han ved Landstinget blev dømt til at betale Kost, Tæring og Brevpenge, hvilket han betalte paa Tinget 23. Marts 16405. Endvidere havde han 1640 Proces med sin Broder Christen, der da var »neder- fældig« og derfor ikke kunde møde paa Tinge, om Arv og andet6, men værre var en Proces, som han havde med sin Nabo og, som det synes, hidtidige Støtte, Peder Chri- stensen i Ellidshøj. Peder Christensen, der ofte hjalp Præsten (saaledes laante han ham 1634 en Karl i 6 Dage, da Hr. Henrik var i Næsborg for at skifte efter Faderen, og til andre Tider havde Peder Christensen overladt ham 24 Kager (Brød), 1 Læs Kaal, Lyng og andet), havde ikke betalt sin Tiende, idet han mente, at han havde forstrakt Præsten med mere, end den var værd, og da Hr. Henrik saa sendte Bud om den, svarede Peders Kone, Dorte Ibs- datter: »Han kan faa en Lort paa sin Næse.« Dette skete i Efteraaret 1639, og paa Allehelgensdag samme Aar udtalte Præsten i Slutningen af sin Prædiken noget lignende som: »Jeg sendte mit Bud til en af mine Sognefolk at kræve et Slags Korn af min Tiende, jeg restede i 2 Aar; da svarede den (כ: Vedkommende) mit Bud, at jeg maatte have (כ: faa) en Lort paa min Næse; den vil jeg ikke tjene for, den maa Du selv have og Djævelen oven i Kø-

1 Jydske Reg. 2 Kjær H. Tgb. 5/7 1631. 3 Slet H. Tgb. 1640, fol. 163. 4 Hornum H. Tgb. 5 Hornum H. Tgb. 6 a. St. 1641, fol. 25.

422

bet.« Det sidste Ønske kom ham dyrt at staa; der blev klaget til Lænsmanden paa Aalborghus, Gunde Lange, og denne krævede Præsten retslig, forfulgt til Herredsting og Landsting, hvilket endte med, at han mistede sin Stilling. 9. Novbr. 1640 lod Lænsmanden tage Syn over Ellidshøj Præstegaard, som Hr. Henrik og Hustru beboede; Ud- husene var meget forfaldne, og Stuehusets Frammers og Stegers benyttede Hr. Henrik til Fæhus, Stald og Faaresti, Marken var tildels udyrket og Kaalgaarden slet øde1. 1650 nævnes han som boende i »Kockborig« eller »Knacke- borig«2, uvist hvor, og hans senere Skæbne er ubekendt, ligesom vi heller ikke ved Navnet paa hans Hustru og Børn. En Søn var muligt:

a: Peder Kjærulf, der var Toldkontrollør 1680 paa Halsnæs og 1619 i Køge, hvor han døde 1699, begravet i Kirken 10. Marts3. Han blev 1680 gift med Kirstine Hansdatter4, begr. Vor Frelser 20. Aug. 1711, Gravsted 116 købt for 40 Rdl., død i København i Pesten, Skifte 9. Aug.-15. Septbr. 1712. Peder Kjærulf synes at have været en ret velsitueret Mand, der bl. a. ejede 2 Jorder ved Helsingør, og han har maaske været Tolder der, før han kom til Halsnæs5. Hans Enkes Bos Formue var ca. 1000 Rdl., og Registreringen viser, at hun ejede: 1 Guld- kæde, 3 Ringe med Stene, 1 glat Ring, 1 Perle med lidt Guld, 1 stort drevet Sølvbæger, 4 smaa Bægre, 1 lille Sølvdaase, 1 Sølv.Tg, 1 Sølvkaarde samt 1 Par Knive, 2 Filigranspænder, 3 Knapper, 2 Balsamdaaser, 1 Tobaks- daase og 1 Ring, alt af Sølv. I Boet fandtes ogsaa en Del gamle Skøder paa de to Vænger ved Helsingør, der var bortfæstede for 61 Rdl.; de solgtes senere ved Auk- tion for 641 Rdl. Paa Begravelsesstedet i Køge Kirke var der 18. Marts 1699 udstedt Adkomstbrev. En Søster til Kirstine Hansdatter var gift med Oluf Klou i Køben- havn. Ægteparret havde følgende Børn: 1) Hans Pedersen Kiærulf, f. o. 1682, nævnes som Arving

baade efter Fader og Moder, men da sidstnævnte døde, var hans Opholdssted ubekendt.

1 Hornum H. Tgb. 1640 16/9, 21/9 og 9/11, 1641, fol. 1, fol. 2 b, fol. 15, 21/5 og 27/9. 2 Kjær H. Tgb. 21/5, og 28/5 1650. 3 And. Petersen: Køge, S. 259. 4 26/10 1680 Bevill. til Vielse u. T. og L. 5 Køge Bys Skiftepr. 1692-1701, fol. 432 ff. 5 Hornum H. Tgb. 1640 16/9, 21/9 og 9/11, 1641, fol. 1, fol. 2 b, fol. 15, 21/5 og 27/9. 5 Kjær H. Tgb. 21/5, og 28/5 1650. 5 And. Petersen: Køge, S. 259. 5 26/10 1680 Bevill. til Vielse u. T. og L. 5 Køge Bys Skiftepr. 1692-1701, fol. 432 ff.

423

2) Hendrik Pedersen Kjærulf, f. o. 1683, var 1712 Toldbe- tjent og Postmester i Langesund, medens hans Adresse 1707 var »paa Rentekammeret udi Bogholder Hans Nor- mans Kontor«1. 1715 var han Fadder i Brevig og 1717 i Eidanger Kirke. Han boede 1721 i Brevig, da han 29. Maj underskrev som Lavværge for sin Hustrus Søster Birgitte, Enke efter Hans Mortensen, der, havde været Forpagter af Hans Pancks Præstegaard i Ever- drup paa Sjælland. Birgitte Panck boede da ogsaa i Brevig2. Hendrik Kjærulf blev begravet i Brevig 11. Aug. 1724 hvor der 6. Okt. afholdtes Skifte efter ham. han havde ingen Børn, og Boet var fallit. Hans Arvin- ger angaves at være Renteskriver Jonas Klou og Hen- rik Larsen, Visitør i Holmestrand. Han blev ca. 1707 gift med Maren (Kirstine) Panck, Datter, af Byfoged Peder Panck i Aalborg. 10. og 30. Septbr. 1707 skrev Kjærulf fra Kbh. til Magistraten i Aalborg angaaende den Arv, hans »Kiæreste« kunde tilkomme efter sin Fader i Følge Skifte af 1. Aug. 1681, men Vielsen havde da endnu ikke fundet Sted3. Efter Kjærulfs Død flyttede Enken til København, hvor hun efter Ildebranden 1728 logerede hos Peter Petersen Kramer, Gartner hos Konferensraad Peder Bentzen4.

3) Frederik Petersen Kjærulf, f. o. 1686, nævnes som Arving efter Faderen 1699, men, ikke efter Moderen 1712, og maa vel derfor være død i Mellemtiden. Sandsynligvis er han den Frederik Kjærulf, der 19. Januar 1711 blev begravet i Kbh. paa Vor Frelsers store Kirkegaard.

4) Karen Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1688, nævnes som Ar- ving efter Faderen 1699. 3. Okt. 1709 udstedte Han- delsmand Anders Fich i Køge et Revers angaaende den hende tilfaldende Fædrenearv. Hun blev 9. Septbr. 1711 begravet i Moderens Gravsted Nr. 116 i Kbh. Vor Frel- sers Kirkes smalle Gang.

___________________

1 Aalborg Raadstuekopibog 1707, fol. 575. 2 Aalborg Panteprotokol 1721, fol. 124. 3 Aalborg Raadstuekopibog 1707, fol. 575 4 Mandtallet 1728, Grove: Kbh. Huse og Indv. efter Branden.

28*

MANDALSLÆGTEN.

Niels Jensen Kjærulf siges1 at være født i Danmark o. 1720, og han døde i Mandal 30. Maj 1796, Toldbetjent. Kaldes i Kbh. Adresseavis 11/1761 »Told-Forpagtnings-Tolder i Mandal«. Gift Mandal 14. Marts 1765 med Anne Tørrisdatter, f. Mandal 1744, død Mandal 1779, Datter af Købmand Tørris Andersen og Marthe Jensdatter. Børn: 1. Jens Nielsen Kjærulf, f. Mandal 1766, død Mandal 23. Marts

1808, Styrmand i Mandal, gift I Mandat 9. Jan. 1795 med Elisabet Christence Lange, f. 17 . ., død Mandal 1800; gift II Mandal 27. Aug. 1807 med Magnhild Godfriedsdatter. Børn: a. Margrete Sofie Kjærulf, f. Mandal 1795 ⎫ Ingen b. Niels Jensen Kjærulf, f. Mandal 1797. ⎬ Efterslægt c. Elisabet Christence Kjærulf; f. Mandal 1800. ⎭ i Mandal. d. Tørris Kjærulf, f. Mandal 27. Novbr. 1807, død 7. Septbr.

1867, Toldrorskarl i Mandal, druknede under Visitation af et ankommet Fartøj. Gift I Mandal 19. Jan. 1832 med Karen Kirstine Riis, f. 5. April 1810, død Mandal 20. Septbr. 1852, gift II 24. Jan. 1857 med Ina Lovise Møller, f. 21. Juli 1820, død Mandal 11. Okt. 1897. Børn: 1) Jens Kjerulf, f. Mandal 20. Septbr. 1832, død Konstan-

tinopel 13. Juni 1857, Sømand. 2) Ingeborg Karine Kjerulf, f. Mandal 28. Febr. 1838, død

Mandal 13. Maj 1891, gift 11. Jan. 1866 med Salve Pe- dersen, Styrmand i Mandal.

3) Olivia Regine Kjerulf, f. Mandal 8. Marts 1840, død der 11. Marts 1857.

4) Marie Kjerulf, f. Mandal 26. Juni 1843, død 23. Septbr. 1894, gift 19. Jan. 1865 med August Pettersen, Styrmand.

1 Thorvald Kierulfs Optegnelser.

425

5) Thorvald Kjerulf, f. Mandal 6. Febr. 1846, død der 25. Juli 1862.

6) Clara Kjerulf, f. Mandal 20. Jan. 1850, død der 4. Novbr. 1856.

7) Karen Theodora Kjerulf, f. Mandal 11. Septbr. 1852, død der 12. Juli 1857.

8) Karen Olivia Claudine Kjerulf, f. Mandal 17. Okt. 1858, Hotelejerske paa Kleven, Mandal.

En Plejesøn af ovennævnte Tørris Kjærulf, Thorvald Petersen, har antaget Plejefaderens Slægtsnavn og kalder sig Thorvald Kjerulf. Han er Fører af S/S »Ulvaag« af Hauge- sund, boede 1915 i Mandal og var gift med Edvarda ......

2. Tørris Kjærulf, døbt Mandal 12. Juni 1767, død som Barn. 3. Anne Mathea Kjærulf, f. Mandal 1768, død paa Malmø ved

Mandal 8. Okt. 1841, gift 20. Maj 1796 med Hemme Tanget, f. 18. Novbr. 1754, død 3. Septbr. 1806, Skibsfører i Mandal.

4. Else Kathrine Kjærulf, f. Mandal 1769, død Mandal 23. Decbr. 1826, gift I 22. Febr. 1796 med Tønnes Brinch, Skibsfører i Mandal; gift II 28. Septbr. 1810 med Joachim Kjær, død 3. Maj 1830, Sorenskriverfuldmægtig i Mandal.

5. Peder Kjærulf, f. Mandal 1772, død i Sverige 15. Aug. 1812, begr. Weddige i Halland 18. Aug.; udkommanderet som Styrmand med Sluppen »Svanen«, boede i København, gift med Dortea Hansen. Ingen Børn [Kbh. Hof- og Stadsrets Skifter 8/41 p. 44].

6. Kirsten Marie Kjærulf, f. Mandal 1774, død der 1855, ugift. 7. Tørris Kjærulf, f. Mandal 1778, død 18 . ., boede i Mandal,

gift der 3. Okt. 1804 med Sigrid Olesdatter. Børn: a. Udøbt Barn, f. og død 15. Januar 1806. b. Niels Andreas Kjærulf, f. Mandal 15. Jan. 1806, nærmere

ubekendt.

_______________

SPREDTE FAMILIER OG PERSONER

Augustinus Valentin Jensen Kjærulf, f. o., 1702, død Kbh. 6. Marts 1785, 83 Aar. (Trinit.) Nævnes 1737 i Kbh. Mandtal, tog 25. Juli 1740 Borgerskab i Kbh. som Skipper og angiver sig da som født i, Randers, men ses ikke at være døbt der. Kaldes i Prinsessestyret 1749 Sætteskipper og havde da ingen boende hos sig; boede 1737 paa Christianshavn, 1749 i Stør- stræde, 1778 i Rosenborgkvarteret og 1785 i Store Grønnegade; var Øltapper om Vinteren og sejlede om Sommeren med Ski- bet »Fru Elisabet« paa Island og Finmarken (Adresseavisen 8/1767, 25/1769, 68/1769). Efter hans Død foretoges Skiftelysning ved Sjæll. Landsting 23. Marts og ved Hof- og Stadsretten 4. April. Af Skiftet (Kbh. 8/4868) ses, at han var gift mindst 3 Gange; bl. Fadderne træffes Raadmand Klitgaard og Justitsraadinde Laub.

Gift I o. 1733 med Anne Marie (Margrete?) . . . . f. o. 1714, begr. Kbh Vor Frelsers 19. Jan. 1742, 28 Aar; gift II o. 1743 med Sara Johansdatter Høy, f. 17 . ., død 17 . ., Datter af Auk- tionsmand Johannes Mathisen i Kbh. (Skifte efter Johannes Høys Enke, Kbh. 4. Jan. 1754). Da Saras Broder, Sværdfeger Mathias Høy i Kbh. døde (Skifte 25. Maj 1760), gøres der Paa paa,. at Sara selv skal nyde sin Arvepart, da Kjærulf havde jaget hende bort men dette forkastede Retten, da det oplyses, at han sørgede for Børnenes Underhold og ogsaa hidtil havde sørget tor Hustruens Forplejning; gift III Kbh. Trinit. 29. Marts 1764 med Anna Kirstine Elisabet Andreasdatter Win- ding, f. o. 1724, død Kbh. 21. Novbr. 1780, 56 Aar. (Skifte- registr. 21. Novbr. 1780). Hun var, da hun ægtede Kjærulf, Enke efter en Svend Mogensen og ejede et Hus i Springgade. Børn: 1. Jørgen Augustinussen Kjærulf, f. o. 1734, død . . . ., siden ca.

1762 savnede Familien Underretning om ham saa han har vel været Sømand. (Skiftet efter Faderen )

29

428

2. Søn, begravet Kbh. Vor Frelsers 31. Jan. 1736. 3. Jørgen Augustinussen Kjærulf, døbt Kbh. Vor Frelsers 30. Jan.

1737, død før Faderen, er antagelig identisk med Jens, der blev begr. (Vor Frelsers) 5. Septbr. 1741, 3 Aar gl.

4. Anna Kjærulf, døbt Kbh. Vor Frelsers 18. Novbr. 1739, begr. s. St. 11. Marts 1740.

5. Datter, f. 174., begr. Vor Frelsers 5. Septbr. 1741. 6. Jens Simon Augustinussen Kjærulf, døbt Vor Frelsers 2. Maj

1741, død før Faderen. 7. Anna Marie Kjærulf, døbt Holmen 25. Juni 1744, død . . . .,

gift Kbh 31. Marts 1762 (Adresseavis 27/1762) med Christian Barnewitz, Bundtmager i Kbh.

8, Johan Augustinussen Kjærulf, døbt Holmen 11. Febr. 1747, død som lille.

9, Valentin Augustinussen Kjærulf, døbt Holmen 10. Aug. 1748, begr. der 15. Aug. s. A.

10. Valentin Augustinussen Kjærulf, døbt Holmen 30. Aug. 1749, død som lille.

11. Anna Margrete Kjærulf, døbt Holmen 5. Okt. 1750, var ugift 1785. 12. Anna Kjærulf, f. o. 1754, konfirm. Trinit. 1769, gift før 1785

med Abraham Sortenstjerne, Jæger hos Gehejmeraad Rosen- krantz paa Rygaard.

13. Dødfødt Søn, begr. 5. Aug. 1756 Holmen. 14. Andreas Winding Kjærulf ⎫ »Utidige nyfødte Tvillinger« ⎬ 15. Caj Frederik Mentz Kjærulf ⎭ begr. i én Kiste 15. April 1765

(Trinit). ____________

Frederik Christian Kjærulf, f. o. 1683, begr. Helsingør 15.

Febr. 1737, 54 Aar, Sergent 1710 ved Major Staffeldts Komp., Sekondløjtn. ved Major Kaas’ Komp. i Grenadér-Korpset 12. Marts 1717, Premierløjtn. Ved samme Korps 6. Novbr. 1719, Kaptajn ved fynske hvervede Infanteri Reg. 11. April,.1729, entl. i Naade 20. Maj 1734. Gift ? I Kbh. (d. Garnison) 9, Decbr. 1710 med Maren Eriksdatter, gift II med Anne Dortea . . . . . . . . . , der overlevede ham. Børn:- 1. Frederik Christian Kjærulf, f. o. 1712, blev 16. April 1736

Fændrik ved. fynske hvervede Infanteri-Reg., Sekondløjtn. 23. Novbr. 1739, død før 30. Novbr. 1744. Formentlig ham, der var gift med Inger Poulsdatter, døbt Helsingør 29. Septbr. 1719, Datter af Raadmand Poul Bentzen. Børn: a. N. N. »8. Decbr. 1741 begr. i Helsingør (Olai) Løjtn.

429

Kierulfs dend Lille, som døde hos hans svigerfader Raad- mand Bentzon, nedsat til videre i Kammerraad Peters Be- gravelse i Kapellet.«

b. Elsebeth Pouline Kjærulf, døbt Helsingør (Marie) 23. Novbr. 1742.

2. Anne Marie Kjærulf, døbt Kbh. (tysk Garnison) 26. Marts 1717, levede ved Faderens Død, maaske død som Jomfru i Khh. 14. Okt. 1787, 72 Aar.

3. Peter Christian Kjærulf, døbt Kbh. (dansk Garnison) 28. Maj 1720, død før 1737. (Helsingørs Skifte 1737 9. Marts, Post- rytteren April 1729 og Maj 1734, Hirsch, Helsingør Kbg., Kbh. Mandtal 1720, 21, 22 og 28).

HELSINGØR-FREDERIKSVÆRKSLÆGTEN.

Denne Familieoversigt er næppe korrekt paa alle Punkter,

men da de nulevende Medlemrner, jeg har kunnet opspørge, ikke har besvaret mine Forespørgsler, har mine Støttepunkter været for faa, og en Udredning udelukkende af arkivalsk Vej vilde blive for omstændelig for mig. Hans Kjærulf, ubekendt hvor. Børn: 1. Christian Hansen Kjærulf, f. o. 1767, død 18 . ., Murersvend

i Kbh., Murermester i Frederiksværk 1801, gift Kbh., Vor Frelsers 21. Juni 1793 med Gjertrud Nielsdatter, f. o. 1763, død 18 . ., Børn: a. Niels Kjærulf, døbt Kbh. Vor Frelsers 19. Decbr. 1793,

død . . b. Frederik Kjærulf, døbt Kbh. Vor Frelsers 21. Jan. 1794,

død Søetatens Hospital 24. April 1826, Smed ved Holmen, Skifte 8/81 S. 51, gift med Bolette Petersen, der 2. Gang ægtede Smed Andersen ved Holmen. 3 Børn, der ikke nævnes i Skiftet. 1) Christian Hansen Kjærulf, f. Kbh. 12. Jan. 1820, Smed

ved Holmen, gift Holmen 8. Decbr. 1848 med Caroline Sofie Jakobsen, f. 1823. Børn: a) Emma Wilhelmine Kjærulf, f. Holmen 7. Juni 1849. b) Alma Caroline Kjærulf, f. Holmen 8. Marts 1851. c) Emil Frederik Kjærulf, f. Holmen 3. Sepbr. 1866.

2) Carl Henrik Kjærulf, f. Holmen 3. Marts 1823, konfirm. s. St. 1838.

? 3) Carl Christian Kjærulf, f. 182 ., Smedesvend ved Holmen. Børn: a), Carl Kjærulf, f. 1854, død 7. Febr. 1855 (Holmen).

29*

430

b) Carl Kjærulf, f., .1858, død 9. Maj 1859 (Holmen). c. Hans Kjærulf, f. o. 1796, død 18 . ., var 1835 Fabriks-

mester ved Frederiksværk. Gift Frværk. 3. Maj 1816 med Ane Marie Hansen, f. o. 1792, død 18 . ., Datter af Maler Hans Nielsen. Børn: 1) Christian Hansen Kjærulf, f. Frværk. 30. Maj 1816, død

Kbh. 10. Juli 1898, Maskinmester ved Køge Papirfabrik 1875, gift med Vilhelmine Caroline Carlsen. Børn: a)Wilhelm Christian Kjærulf, f. Kbh. (Trinit.) 5. April

1847. b) Ane Marie Katrine Kjærulf, f. Kbh. 1848, gift Frberg.

31. Okt. 1875 med Carl Heinrich Jahns, f. 1848, Slag- tersvend.

2) Niels Peter Lauritz Kjærulf, f. Frværk. 10. Aug. 1818, død . . . . 18. ., I Borgerskab som Klejnsmed i Kbh. 7. Aug. 1851.

3) Ane Sofie Kjærulf, f. Frværk. 8. Febr. 1821, død Helsingør 22. Okt. 1889, gift 18 . ., med Lauritz Theodor Kierulff, Jernstøber i Helsingør, se senere.

4) Hans Carl Theodor Kjærulf, f. Frværk. 13. Maj 1825, død 18. ., boede 1860 i Hellebæk, Klejnsmed, gift I Kbh. Helligg. 24. Okt. 1855 med Juliane Marie Nielsen, f. Kbh. 1833. Barn: a) Hansine M. M. Kjærulf, f. Frværk. 1856.

5) Frederikke Petrea Kjærulf, f. Frværk. 21. Maj 1829, død ....., gift med Peter Magnus Petersen, Malermester i Fre- deriksværk (Slægten Formann S. 54).

6) Juliane Johanne Kjærulf, f. Frværk. 27. Juli 1832. d. Peder Kjærulf, døbt Frværk. 3. S. e. H. 3 K. 1797.

2. Carl Kjærulf, f. 17 . ., var Fadder 1797 i Vor Frelsers Kirke ved nedennævnte Inger Kjærulfs Barns Daab, maaske identisk med Bagersvend Carl Chr. Kjærulf, død Kbh. 1851.

3. Christian Kjærulf, f. 17 . ., død 18 . ., Smed. Søn: a. Christian Hansen Kjærulf, døbt Kbh. Vor Frelsers 30. Juli

1820, maaske Chr. Børge Hansen K., død Kbh. 1902. 4. Hans Kjærulf, f. o. 1770, død Kbh., 4. Okt. 1826, Smedesvend

i Kbh. Er muligt identisk, med Hans Kjærulf med tiltaget Navn Hedne, f. Sjælland, der 13. Marts 1821 tog Borgerskab som Smedefrimester i Kbh. Boede 1801 paa Christianshavn, 1826 i St. Annægade 276 (Skifte Kbh., 5 B. 637, S. 25). Gift med Berte Petersen, død Kbh. 1832. Ingen Børn, men neden- nævnte Inger Kjærulfs Søn var 1801 i Huset hos dem.

431

5. Inger Hansdatter Kjærulf, f. o. 1775, død 18 . ., var 1797 trolovet, med Murersvend Jens Hurtig, med hvem hun havde 1 Søn, tjente 1801 hos Pastor Fabricius paa Christianshavn, gift Kbh. Vor Frelser 18. Juni 1802 med Murersvend Johan Gotlob Eichelbaum, med hvem hun 1804 fik en Datter døbt i Frederiksværk. Søn: a. Johannes Ludvig Kierulff, døbt Kbh. Vor Frelsers 6. Jan.

1797, konf. s. St. 1811, lærte Snedkerfaget hos C. M. Pers i Kbh. og blev Svend 1816, tog 1. Novbr. 1820 Borgerskab som Snedkermester i Kbh., senere (1834) Sandformer og Jernstøbersvend, sidst Jernstøber i Helsingør, død efter 1854. Gift Khh. (Helligg) 5. Maj 1822 med Wilhelmine Jensen, f. o. 1798, død 18. . Børn: 1) Lauritz Theodor Kierulff, f. Kbh. 5. Novbr. l822, død

Helsingør ....... 1903, Jernstøber, gift ..... 1845 med Anne Sofie Kjærulf, f. Frværk. 8. Febr. 1821, død Hel- singør 22. Okt. 1889, se foran. Børn: a) Johannes Ludvig Theodor Kierulff, f. Helsingør (Olai)

1. Novbr. 1846, Jernstøber i Helsingør, gift med . . . . . Søn: (1 Lauritz Thorkild Kierulff, f. Helsingør 4. Jan. 1871,

Maskinist. b) Sofus Marius Peter Wilhelm Kierulff, f. Helsingør (Olai) 31. Aug.

1848, død Grenå 5. Novbr. 1915. En Tid Vært paa Skydebanen i Helsingør, derefter i Poly- hymnia og Vennelyst i Aarhus og 1902 Ejer af Hotel »Skandinavien« i Grenaa. Gift med Marie Kierulff, f. 6. Jan. 1860 i Helsingør, Datter af? Flere Børn. (1 Ebba Kjærulf, Skuespillerinde, Kbh.

2) Rosalie Amalie Kierulff, f. Kbh. Frue 7. Juni 1825, død gift Helsingør (Olai) 11. Okt. 1854 med Henrik Pontocorve Johansen, Bagermester.

3) Ludvig Edvard Kierulff, f. Kbh. 2. Febr. 1827, død Helsingør ..... 1879, Jernstøber, gift Helsingør 14. Maj 1853 med Anna Mettine Emilie Thomsen, f. 22. Septbr. 1827, død Kbh. 7. Febr. 1916. Flere Børn: a) Anker Kierulff, født i Helsingør 12. Febr. 1854, Bagerm.

i Kbh., senere Urtekr., gift med Marie Villingshøj, f. 20. Decbr. 1860. Børn: (1 Holger Kierulff, f. 19. April 1883, Tømrer, gift med

Johanne Goskesen, f. 22. Juli 1885.

432

(2 Magrethe Kierulff, f. 17. Juni 1885, gift med Niels Pedersen, Maskinmester, f. 5. Aug. 1881.

(3 Henriette Kierulff, f. 9. Febr. 1887, gift med Hans Jensen, Bager, f. 30. Juli 1886.

(4 John Kierulff, f. 2. Juni 1889, Maskinmester, gift med Meta Pedersen, f. 8. Marts 1892.

(5 Edvard Kierulff, f. 17. Febr. 1891, Maler. 4) Emilie Kierulff, f. o. 1825. 5) Peter Kierulff, f. o. 1830, Former i Helsingør (1846). 6) Therese Wilhelmine Kierulff, f. Kbh. (Frue) 3. Jan. 1834. 7) Johanne Hansine Kierulff, f. Khh. (Frue) 15. Jan. 1836. 8) Anna Sofie Kierulff, f. Kbh. (Trinit.) 1. April 1842. Til denne Familie hører sandsynligvis ogsaa: Hans Kjærulf, Snedkersvend, Opsynsbetjent i Kbh., gift I

med Thora Pouline Frederikke Clausen, gift II med Ane Christen- sen. Børn: 1. Lauritz Theodor Kjærulf, f. Kbh. (Trinit.) 26. Decbr. 1850. 2. Thorvald Sigurd Kjærulf, f. Kbh. (Trinit.) 27. Decbr. 1852. 3. Emilius Sofus Kjærulf, f. Kbh. (Frue) 28. April 1855, død 28.

April 1863. 4. Thora Kjærulf, f. Kbh. (Trinit.) 8. Marts 1859, Daab ikke publ. 5. Theodor William Thorvald Kjærulf, f. Kbh. (St. Joh.) 11.

Septbr. 1862. ___________

Jens Christensen Kjærulf i Gravlev i Hornum Herred, gift

I med Katrine Madsdatter, død før 1745, gift II med Kirsten Nielsdatter. Børn: 1. Mads Jensen Kjærulf, født Gravlev 1737, død . . . ., gift med

Anna Andersdatter, f. o. 1740, begr. Gravlev 9. Febr. 1783, 43 Aar. Børn: a. Jens Madsen Kjærulf, f. Gravlev 1770, antagelig død som

Fattiglem i Aalborg 14. Decbr. 1833 (Budolfi). b. Katrine Madsdatter Kjærulf, f. Gravlev 1772. c. Karen Madsdatter Kjærulf. f. Gravlev 1776.

2. Peder Jensen Kjærulf, født Gravlev 1740, boede 1776 og 1782 i Støvring i Buderup Sogn, gift med Maren Laursdatter.

3. Niels Jensen Kjærulf, f. Gravlev 1745. 4. Jens Jensen Kjærulf, f. Gravlev 1748.

_____________

Jens Nielsen Kjærulf, født 17. ., død Kbh. ca. 1750 (Skifte 15. Januar), var født i Jylland og var 1731 Parykmagersvend hos Bertel Holst i Aalborg (Aalb. Tgb. 1. Okt. 1731), tog 29.

433

Juli 1739 Borgerskab som Parykmager i Kbh. og betalte 30. Novbr. 1735 Kopulationsafgift til Nikolaj Kirke; boede 1738 i Vingaardsstræde og 1742 i Helliggejststræde; gift I med Helene Marie Rasmusdatter, II med Marie Cathrine . . . . . . , der overlevede ham. Børn. 1. Peter Kjærulf, døbt Nikolaj 14. Maj 1736, død før 1750. 2. Anne Christine Kjærulf, døbt Nikolaj 22. Febr. 1738, død før 1750. 3. Dortea Christine Kjærulf, døbt Nikolaj 1. Jan. 1740, overlevede

Faderen, og er vist den Christine Kierulff, »en fattig Pige i Hyskenstræde hos Parykmager M. Lindom«, som døde 1. Jan. 1760, 20 Aar (Petri Kbg.).

4. Malene Christine Kjærulf, døbt Nikolaj 13. Septbr. 1742, overlevede Faderen.

5. Helene Marie Kjærulf, døbt Nikolaj 14. Febr. 1744, død før 1750.

_________________

Johannes Valentin Kjærulf, f. 17 . ., død før 1799, Sømand, gift 1754 i Højer med Anne Cathrine Nikolajsdatter Holst, død Højer 20. Aug. 1799, 72 Aar. Søn: 1. Nicolai Kjærulf, døbt Højer Onsdag eft. Trinit. 1755, død i

Kbh 19. April 1814 i sit 60. Aar. Købte 1788 Huset Matr. Nr. 17b i Overgaden neden Vandet og boede 1789 og 1801 i Nr. 167 i samme Gade. Han var først Styrmand, senere (1790) Billardholder og Restauratør paa Frederiksberg, hvor Kjærulfs Have var et kendt Traktørsted1. Gift I 3. Juni 1785 (Frberg.) med Dortea Willumsen, Enke efter en Flintrup, fra hvem han blev skilt. Hun døde Frberg 27. Aug. 1823, 78 Aar, paa Frberg. af »pludselig Sygdom«, ingen Børn2. Gift II 6. Juni 1810 Fr. tyske K. med Euphronie Caroline Kalchov, født Larius, død Kbh. 28. April 1819 (Fr. tyske K.), der 1801 var hans Husholderske. Børn: a. Anne Kathrine Kjærulf, f. Fødselsstiftelsen 8. Febr. 1800, død Kbh. Kommunehosp. 10. Decbr. 1873, var forlovet med Sekondløjt. af Artilleriet Lauritz Christian Engelsted, men Ansøgning om Ægteskabstilladelse nægtedes 17. Febr. 18223. Gift 19. Oktbr. 1822 (Garnisons K.) med nævnte

1 Se »Museum« 1892, II, 174 og Adresseavisen 47/1796. 2 Kbh. Amts s. Birks Skiftedokumenter 1824 Apr.-Decbr., Testamente 2/10 1802, kgl. Konfirm. 18/2 1823. 3 Personalh. Tidsskr. 6, V, II.

434

Engelsted, f. 1. Aug. 1795 paa Risinge, død 3. Decbr. 1851 i Hundsløv.

b. Charlotte Amalie Kjærulf, f. 25. Juni 1810 (Fr. tysk K., Xhavn).

_____________

Søskende: 1. Niels Larsen Kjærulf, født i Jylland 17 . ., død efter 1779.

Tog 14. Novbr. 1757 Borgerskab som Skomagermester i Kbh., boede 1762-67 i Adelgade og holdt 3 Svende og 2 Drenge (Mandtal til Kopskatten), boede 1779 i Springgade. Gift med Kirsten Christensdatter, f. o. 1706, død Kbh. (Trinit.) 5. Novbr. 1779. Hendes Søskende boede i og ved Haderslev, og hun havde ingen Børn (Skiftereg. 5/11 1779, 5/1476).

2. Christian Larsen Kjærulf, f. 17 . ., var 1739 Arbejdskarl i Kbh, 1745 Skibstømmermand, 1769 paa Rejse til Kina som Tøm- mermand med Kaptajn Knie, 1770 Overtømmermand paa asiatisk Kompagnis Skib »Sofie Magdalene« paa Rejse til Kanton, 1772 Overtømmermand paa samme Selskabs Skib »Prins Frederik« paa Rejse til Kina (Adresseavisen 83/1770 og 195/1772). Gift Holmen 8. Maj 1739 med Anne Cathrine Lars- datter Schmidt, død Kbh. 1772 (Forsegl., 28. Maj, St. Anne- gade, Xhavn). Børn: a. Anna Elisabet Kjærulf, f. 1742, død Kbh. 5. Juli 1800

(Skiftepr. 5/225, S. 321), gift Kbh. Septb. 1760 med Christen Tofte, f. 17. ., død før Hustruen, Maler, i Kbh.

b. Eleonora Sabine Kjærulf, f. Kbh. 28. Okt., døbt Vor Frel- ser 31. Okt. 1745, var 1774 Fadder i Vor Frelsers K.

c. Lars Kjærulf, f. o. 1740, død Kbh. 29 Jan. 1783, 41 Aar (Adresseavisen 32/1783). Blev 9, Febr. 1761 Fændrik ved de vestindiske Tropper, derefter Løjtnant ved samme Styrke (Hirsch), senere Ekvipageforvalter ved østersøisk Handel og Kammerraad. Gift Kbh. Trinit. 16. Sept. 1775 (viet i Huset) med Marie Magdalene Piccardi, f. o. 1749, død Kbh. August 1801, første Gang gift med Constantin Gottlieb Voigt, 1765—1767 Kirurg paa Frisenborg, død Kbh. 1770, med hvem hun havde 4 Sønner. Datter: 1) Sabine Magdalene Kjærulf, f. l777, levede 1787 (Folketæll.)

___________

Niels Andersen Kjærulf (vist af Nørholmlinien, se Side 83), f. 16. ., død 1707, Skifte 8. Juli (Underadmiralitets Sk. fol. 382), Matros og aarlig Maanedstjener i Flaaden. Gift med Tove Mor- tensdatter, der overlevede ham. Søn:

435

1. Niels Nielsen Kjærulf, f. o. 1704, død 17 . ., fik efter Faderens Død Matros og Maanedstjener David Johansen Windsen til Værge. Blev selv Matros i 2. Division 13. Komp. og gift I med Anna Margrete Nielsdatter, f. 17 . ., død 1743, Skifte 7. Aug. (Underadm. Sk.), gift II med Anne Marie Stollesdatter, f. 17. ., død 1755, Skifte 26. Febr. (Underadm. Sk.). Børn: a. Tove Nielsdatter Kjærulf, døbt Holmen 4. Febr. 1727. b. Niels Nielsen Kjærulf, døbt Holmen 23. Marts 1729, død

som Barn. c. Inger Kirstine Nielsdatter Kjærulf, døbt Holmen 7. Aug. 1731. d. Agnete Nielsdatter Kjærulf, døbt Holmen 5. Novbr. 1733. e. Niels Nielsen Kjærulf, født (Holmen) 22. Maj 1737, begr.

Holmen Skibsk. 24. Maj 1737. f. Niels Nielsen Kjærulf, født (Holmen) 24. Jan. 1741, antage-

lig Matros i 2. Division og død 21. Jan. 1802 paa Rejse til Ostindien med asiat. Kompagnis Skib »Holsten«, gift I Holmen 8. Jan. 1779 med Conradine Katrine Grønfeldt, f. 17. ., begr. Holmen Skibsk. 3. Okt. 1792 (Skiftereg. 7. Aug. 1797, 8/8237 S. 668), gift II med Enke Susanne Mag- dalene Jespersdatter f. 1759, død (Holmen Skibsk.) 9. Maj 1802, 43 Aar (Skifte, 8/386 S. 288). I første Ægteskab 1 Søn: 1) Jørgen le Fevre Kierulf, døbt Holmen 4, Okt. 1779, var

1797 Konstabel i 2. Division 2. Art. Komp., men for Tiden Frimands og i Sommeren 1797 kommen til Kbh. fra Ostindien med asiat. Komp. Skib »Danmark«, til hvis Besætning han hørte.

g. Johanne Nielsdatter Kjærulf, født (Holmen) 18. Jan. 1742. h. Gundel Nielsdatter Kjærulf, døbt Holmen 21. Aug. 1744. i. Ole Nielsen Kjærulf, døbt Holmen 8. Decbr. 1745. k. Staale Nielsen Kjærulf, døbt Holmen 20. Jan. 1748, død

før Moderen. l. Staale Nielsen Kjærulf, døbt Holmen 31. Marts 1749, død

før Moderen. m. Lars Nielsen Kjærulf, døbt Holmen 15. Juli 1750, død Kbh.

20. Novbr. 1821, Matros i 2. Division. Boede som Pen- sionist i 4 Aar hos sin yngste Søn og efterlod sig intet (Skifte 1821 8 B. 490, S. 7), gift med Inger Marie Lars- datter Klarup. Børn: 1) Christence Kjærulf, døbt Holmen 27. April 1777, antage-

lig gift med Christian Frederik Bochsen, f. o 1787 Sned- kerfrimester paa Christianshavn (Folketæll. 1845, St. Torvegade).

436

2) Johanne Kirstine Kjærulf, døbt Holmen 6. Juni 1779, maaske gift Kbh. Frue 2. Novbr. 1823 med Mikael Gra- vesen, f. o. 1779, Arbejdsmand.

3) Johanne Margrete Kjærulf, døbt Holmen 1780, 4) Johanne Marie Kjærulf, døbt Holmen 1. Febr. 1781,

begr. Holmen 22. Febr. 1788. 5) Lovise Katrine Frederikke Kjærulf, døbt Holmen 6. Juni

1783(?) Søn: a) Peter Christian Kjærulf, f. Kbh. Fødselsst. 7. Novbr.

1823, konfirm. Vor Frelser 1838. 6) Anne Margrete Kjærulf, døbt Holmen 20. Marts 1785,

begr. Holmen 5. Marts 1788. 7) Niels Andersen Kjærulf, døbt Holmen 16. Febr. 1786,

død af »Ormefeber« 24. Okt. 1791 (Holmen Sk.). 8) Frederik Olsen Kjærulf, døbt Holmen 21. Febr. 1790,

død Kbh. 24. Juni 1860 som Pensionist ved Holmen, hvor han havde været Arbejdsmand. Gift med Ane Petersen, f. o. 1804 i Sjørslev i Viborg Amt. Havde en Søn: a) Hans Kjærulf, f. o. 1828, der 1845 var Artillerilær-

ling og boede hos Forældrene i Enhjørnegade 12. 9) Ane Katrine Kjærulf, døbt Holmen 29. Jan. 1792, død

»af Orm« 11. Decbr. 1794 (Holmen). 10) Maren Marie Kjærulf, født Holmen 24. Novbr. 1796. 11) Johan Ditlev Kjærulf, født Holmen 8. Novbr. 1794,

død Kbh. 19. Okt. 1847, Arbejdsmand ved Holmen, Pensionist. Gift med Charlotte Claudine Larsen, død 1840—41. Børn: a) Niels Christian Kjærulf, f. Holmen 6. Juni 1821,

Arbejdsmand ved Holmen, gift Trinit. 2. Aug. 1861 med Enke Christiane Sofie Nielsen, f. Forst, f. o. 1818.

b) Wilhelmine Claudine Kjærulf, f. Holmen 20. Juni 1823, fik 19. Septbr. 1854 en Søn døbt i Frue Kirke Otto Peter Heinrich Kjærulf, Fader: Arbejdsmand Johan Heinrich Schjertzer.

c) Frederik Rudolf Kjærulf, f. Holmen 16. Febr. 1830. 12) Peter Halvorsen Kjærulf, f. Holmen 14. Okt. 1799.

______________

Ole Christian Kjærulf, f. o. 1782, død Kbh. 15. Septbr. 1854 (72 Aar), 1831 Arbejdsmand ved Holmen, 1849 Pensionist ved Holmen, gift med Marie Christiane Hansen. Børn:

437

1. Frederikke Caroline Kjærulf, f. Holmen 26. Septbr. 1821. 2. Caroline Gjetrud Magrete Kjærulf, f. Holmen 28. April 1823. 3. Frederik Christian Kjærulf, f. Holmen 15. Novbr. 1826, død

. . . ., helbefaren Konstabel 1849, gift Holmen 28. Septbr. 1849 med Ellen Margrete Steen, f. o. 1813, Pige fra Lavendel- stræde. Søn: a. Johan Frederik Christian Kjærulf, f. Holmen 31. Okt. 1849.

_______________

Ole Pedersen Kjærulf, Kromand og kgl. Skovrider i Halsted paa Lolland, død eller begr. Halsted 19. Juli 1719. Var 1699 Foged hos Helmuth Otto v. Winterfeldt og blev af denne fængslet paa Odense Slot for Uhæderlighed, men blev efter kgl. Ordre befriet for Arresten mod Kaution (Fynske Tegn. 1699, Nr. 21). Var gift med Mette Langhaar, der døde eller blev begravet i Halsted 23. Marts 1719. 5. Maj 1719 fik Enkemanden kgl. Be- villing til at hensidde i uskiftet Bo med sine umyndige Børn. (Fynske og Smaal. Reg.) Børn: 1. Helene Juliane Margrete Kjærulf; f. o. 1700, død efter 1754,

gift Halsted 21. Jan. 1722 med Jens Barkhuusen, død før 1754, Forpagter paa Højbygaard paa Lolland.

2. Anna Rebekke Elisabet Kjærulf, døbt Halsted 11. Maj 1701, død Vesterborg 10. Okt. 1763, gift med Jørgen Tersling, død før 1754, Forpagter paa Pederstrup paa Lolland.

Disse to Søstre indsattes ved Testamente, dat. Halsted 16. Aug. 1754, til Universalarvinger efter deres Moster Mette Augusta Alheid Langhaar, hvis Søskende var døde for lang Tid siden eller bortrejste — formodentlig til Tyskland. Den 74aarige Jomfru Langhaar havde af sin her nævnte Søster- døtre faaet overdraget Halsted kgl. privil. Kro, som de havde arvet efter Forældrene (Fynske Tegn. 1754, Nr. 86, Halsted Kbg.).

________________ Søskende:

1. Anders Pedersen Kjærulf, f. . . . ., død Kbh. 1775, Snedker ved Holmen, senere Prammand ved Holmen. Ejede Nr. 157 i Grønningens Bredgade. Forsegling 30. Decbr. 17751. Gift med Cecilia Andersdatter, død før Manden. Ingen Børn. Ved Testamente af 27. Maj 17742 indsættes Mandens Søstersøn Guldsmed Andreas Bech som Universalarving.

1Skiftepr. 8/1509. 2 Ogsaa Testamente 11/12 1748 (Sjæll. Beg. LX 549).

438

2. . . . . . . . . Pedersdatter Kjærulf, gift med en Bech. 3. Lars Pedersen Kjærulf, var 1775 Bonde i V. Hassing Sogn (i

Nerup?) 4. Gjertrud Pedersdatter Kjærulf, f. o.1704, men ikke i V. Has-

sing, begr. V. Hassing Palmesøndag 1777, 73 Aar, gift V. Hassing 18. Novbr. 1738 med Jens Thomsen i Hassinggaard, døbt V. Hassing 8. Maj 1707, begr. V. Hassing 27. April 1784.

_______________

Søskende: 1. Anna Maria Kjærulf, f. 17 . ., død o. 1763, ophoIdt sig paa

Konradsborg ved Ringsted og kaldes »Jomfru«, da hun 12. Novbr. 1756 blev gift med Gjerd Gregersen Sidelmann, Præst i Arninge paa Lolland.

2. Søren Pedersen Kjærulf, f. 17 . ., død Kbh. 1806 (Samfrænde- skifte Nr. 87). Var 1772—73 Forvalter ved Baroniet Kon- radsborg ved Ringsted, men 1777 og senere ved Stamhuset Gjorslev og 1783 Forpagter paa Gjorslev (Adresseavisen 142/1772, 196/17 73, 43/1777). Blev 20. Jan. 1783 optaget som Medlem af det patriotiske Selskab, der bl. a. virkede for Indførelse af Haandgerning i Skolen (Adresseavisen 23/1783). Gift i Holtug- Magleby 25. April 1783 med Jomfru Elisabet Sofie Schiødstrup, f. o. 1756, død Kbh. 28. Maj 1785, 29 Aar (Adresseavisen 91/1785); gift II Kbh. Trinit. (i Huset) 1. Decbr. 1786 med Abelone Rasmusdatter, f. 17 . ., død Bagsværd 23. Juli 1812 under et Besøg hos Datteren, der boede i hendes Gaard der (Skifte Kbh. 1812 2/61 S. 69). Kjærulf havde ingen Børn, men hans 2. Hustru, der havde været gift med en Brevbærer Heiniger, havde af første Ægteskab en Datter Ellen Kirstine, som blev gift med Christian Henrik Slagter. I Henh. til Testamente af 6. Decbr. 1805, konf. 27. Decbr. 1805, skulde Magleby Hospital under Gjorslev arve 500 Rdl. efter Kjærulf, og dette Beløb blev udbetalt 26. Juni 1806. Med sin første Hustru havde han oprettet reciprokt Testamente 4. Okt. 1783 (Sjæll. Reg. 1785 Nr. 493).

3. . . . . . Kjærulf, f. o. 1744, Murermester ved Konradsborg. ____________

Peder Nielsen Kjærulf, f. . . . ., død Aalborg 1739, Borger og

Parykmager ved Vesteraa. Gift I med Maren Sørensdatter, død ca. 1737 (Aalborg Pantepr. 1737, fol. 252 b f.). Gift II Budolfi

439

27. Maj, 1738 med Johanne Nielsdatter, der som Enke havde Thomas Jensen Mørck til Lavværge (Aalborg Skiftepr. 1739, S. 538 f.). Datter: 1. Ane Cathrine Pedersdatter Kjærulf, døbt Aalborg Budolfi 12.

Decbr. 1739, død Aalborg 30. Aug. 1821, gift I med Chri- stoffer Samuelsen i Aalborg, gift II med Skomager Thorsen i Aalborg, død før 1821. Blandt Børnene: a. Peder Christoffersen Kjærulf, døbt Aalborg Frue 19. Septbr.

1769,. død Aalborg 3. Maj 1842. Tog 1798 Borgerskab som Skomagermester, men var ved sin Død Skomager- svend og havde erholdt Understøttelse, af Fattigvæsenet, hvorfor dette overtog hans Bo. (Skomagerlavets Protokol 1798 ff., Aalborg Skiftepr.). Efterlod sig Enke Maren Bang, der vist var hans 3. Hustru.

Til denne Familie hører antagelig Skomagersvend Lauritz Martin Kjærulf, død Aalborg 15. Novbr. 1857, under Fattig- væsenet, gift med Amalie Thomsen, f. 1810, død 12. Okt, 1859 samt Madsine Kjærulf, f. ca. 1799, død ugift Jetsmark 29. Juni 1872, Indsidderske i Løkken 1829, da hun fik et Pige- barn Laura Matilde Johansdatter Møller med Johan Møller, »omløbende Guldsmedsvend«. Blandt Fadderne til dette var Lauritz Martin Kjærulf. 1831 forlod Madsine Kjærulf Løkken og rejste til Aalborg. Endvidere Sofie Marie Kjærulf, ugift i Algade i Aalborg 1859.

_______________

Søskende: 1. Poul Andersen Kjærulf, f. o. 1726, død Frøslev 17. Juni 1792,

66 Aar, Degn i Frøslev paa Mors, gift Mollerup 20. Novbr. 1748 med Anne Steffensdatter af Mollerup, f. o. 1715, død Frøslev 10. Maj 1782, o. 67 Aar; gift II Vejerslev 28. Marts 1783 med Maren Enevoldsdatter af Vejerslev. Datter: a. Sille Marie Kjærulf, f. o. 1752, død Nykøb. Jyll. ugift 5.

Marts 1798, hvor hun boede hos sin nedennævnte Faster. 2. Ingeborg Marie Andersdatter Kjærulf, f. o. 1720, død Nykøb.

Jyll. 18. Septbr. 1807, 88 Aar, var 1787 Skræderske i Nykø- bing, siges i Folketællingen 1801 at leve af sine Midler, men Boet efter hende var fallit. Der nævnes ikke Slægtsforhold i Skiftet. (Morsø søndre H. gejstl. Skiftepr. 1792, fol. 103 b, Nykøbing Skiftepr. 1807.)

________________

440

Adam Chr is toffer Kjærulf , Arbejdsmand, død Kbh. 1843. Adam Kjærulfsen, f. o. 1769, tjente 1787 paa Herregaarden

Sørup i Vetterslev Sogn (Folketæll.). Anders Kjærulf (Kieruld), Arbejdskarl, gift Kbh. Hellig. 16.

Febr. 1705 med Ane Nielsdat ter . Anders Andersen Kjærulf , ved Major Kühlbrüns Komp.,

en Datter døbt Anna Chris t ina 15. Marts 1718 (Frede- ricia Mich.)

Anders Jakobsen Kjærulfsen, Skibstømmermand i Kbh., var 17. Febr. 1705 trolovet med Inger Laursdat ter , Enke efter Koffardibaadsmand Anders Madsen (Kbh. Skifter).

Andreas Kjærulf , gift Vordingborg 22. April 1738 med Kir- s t ine Marie Pedersdat ter , Datter: Charlot te Ama- l ie Kjærulf , døbt, Vordingborg 30. Juni 1738. (Militære Faddere)

Andreas Kjærulf , Skomagersvend, død Kbh. 1839 (Skifte 5 D. 1259, p. 226). Antagelig Andr. Jensen K., Skomagerfri- mester 1829, gift med Johanne Marie Hansen.

Andreas Seerup Kjærulf , f. o. 1757, død Hals 20. Marts 1830, Forligskommissær, forhenv. Godsforvalter ved Engels- holm i Vejle Amt, gift med Kirs t ine Mar ie Sørensdat- ter Glerup, f. o. 1790 død i Vaarst 1863. Han havde tidligere været gift med Degnen Ole Borch i Storevorde og havde med ham en Søn. Kjærulf havde ingen Børn, men en Søster, hvis Navn ikke kendes. Han opholdt sig i Hals 1800 (Aalborg Stiftstid. 47/1830, 129/1863,

7/1800). Ane Kjærulf , f. o. 1713, død Kbh. Hellig. 1765 (52 Aar) som

Enke efter den norske Præst Svend Biergbo, der døde Kbh. Trinit. 1752, 44 Aar gl. (Lengnick).

Anne Jensdatter Hegelund Kjærulf , f. o. 1725, død Aal- ;borg 9. Aug. 1782, gift I med Laurs Jensen Malle og II med Chris ten Hansen, Hylleberg, Blegmand i Aal- borg. Hun havde, 4 Børn, hvoraf en Søn af l. Ægteskab, Niels Malle, f. o. 1752, var Sømand og kaldte sig Niels Kjærulf (Aalborg Bys Skiftepr.,1782, fol. 223 ff.).

Anna Kjærulf , død Kbh. 1772, Forsegl. 10. Aug. i Springgd. 42, Arvinger ubekendt, Almisselem. Blandt Boets Papirer Bevis for at den kgl. Plejekomm. i Nikolaj Sogn 22. Septbr. 1772 havde forundt afgangne Enke Kirs t ine Marie Kjær- u lf , et Almisselem, fri Ligkiste og Jord. Nævnte Enke var vel Annas Moder.

441

Anne Kjærulf , gift Frberg. 22. Novbr. 1745 med Hans

Mathisen Wulff (Lengnick). Anna Kjærulf »af de Søfarendes Hus«, i Bergen, begr. Bergen,

15. April,1737. Anne Johanne Kjærulf (Kieruld), gift Bergen 2. Juni 1726

med Frands Freder ik Krøyer , Uhrmagersvend, der 1751 boede »østerpaa i Norge«. Anne Johanne Kjærulfs Moster, Malene Sofie Høgh, gift med Lars Andersen, døde i Bergen 1751 (Bergens Skifter).

Ane Mar . Kjærulf (Kjerult), begr. Kbh. Vor Frelser 20. Oktbr. 1749, 46 Aar.

Anne Margrete Kjærulf , gift Kbh. 9. Novbr. 1763 med Mr. Hans Hansen (Adresseavisen 102/1763).

Anne Margrete Kjærulf , f. o. 1736, begr. Kbh. Nikolaj 15. Decbr. 1796, 60 Aar, »fra Vingaardsstræde«. .

Anne Margrete Kjærulf , gift med Kvartermester Anders Jørgensen af 3. Division, havde 1788 en Søn til Daab i Kbh. (Holmen).

Anne Marie Kjærulf , Sergents Enke, fra St. Kongensgade paa Christianshavn, begr. Holmen 28. Juni 1791, 71 Aar.

Anne Marie Kjærulf , f. Randers o. 1786, gift Frberg. 31. Juli 1814 med Værtshusholder, senere. Daglejer Henr ik Casper Cordel , f. i Lütjenburg (Frberg Kbg., Folketæll. 1845 Frberg.).

Anne Sofie Kjærulf , Pige uden Tjeneste, hængt sig 13. Septbr. 1851 27 Aar, begr. Holmen, fra Krokodillegd. 18.

Anne Sof ie Kjærulf , gift Aalborg Budolfi 17.Juni 1770 med Jens Kjeldsen Hübertz , Smed i Aalborg. Hun var 14. Aug. 1772 Enke og solgte da sit Hus paa Algade.

Anne Sof ie Freder iksdat ter Kjærulf , Pige, gift. Lundum 27. Decbr. 1789 med Wil lum Detlefsen, Skrædersvend af Horsens, Forlover Frederik Kjærulf af Lundum Skov.

Barthold Kjærulf , antoges 19. Septb. 1676 som Drabant (Hirsch).

Benedikte Chr is t iane Kjærulf , f. o. 1764 død 13. Aug. 1806, 43 Aar. (Statsanst. Arkiv), gift med Freder ik Juul Dons, f. o. 1760, død Kbh. 25. Okt. 1833, 73 Aar, kg]. Kopist, senere Brygger.

Benjamin Kjærulf , gift med Gjer trud Clausdat ter Schult , efter hvem der holdtes Skifte i Bergen 8. Maj 1732. Børn: 1. Else Benjaminsdatter Kjærulf , f. o. 1709, gift I

442

Bergen 1. Febr. 1736 med Peder Annundsen Bejer i Bergen, efter hvem der holdtes; Skifte i Bergen 7. Aug. 1744 3 Døtre, gift II Bergen 17. Jan. 1754 med Iver Iversen Winsnæs Enkemand- og Mesterskipper i. Ber- gen.

2. Anne Benjaminsdatter Kjærulf , f. o, 1721., gift I Bergen 19, Aug. 1744 med Hans Larsen, Matros, gift II, med . . . . . . Keyers , gift III Bergen 14. April 1782 med Dider ik Petersen, Borger og Enkemand i Bergen.

3. Abel Benjaminsdat ter Kjærulf , f. o. 1724. Berte l Kjærulf , boede 1689 i Kbh. i Brøndstræde, var Bræn-

devinsbrænder og havde 2 Vaaninger til Gothersgade (Kbh. Diplom., III, 733).

Berte l Kjærulf , Arbejdsmand, død 7. Marts 1803 af Brystsyge 60 Aar, Elefantgade 8 (Kbh. Trinit.).

Ber te l Pedersen Kjærulf , f. 17 . ., død . . . ., Koffardifarer (1757), senere »Kalkmester« og Marketender ved Kalkbræn- deriet uden for Østre Port« Gift Kbh. Trinit. 1. Marts 1757 med Anna Margrete Nielsdatter Linde, f. o. 1722, begr. Trinit. 23. April 1780, 58 Aar. Hun var ved Ægte- skabets Indgaaelse »Pige fra Kalkbrænderiet uden Ø. Port« og havde tidligere været trolovet med afdøde Matros Ras- mus Pedersen. Børn: 1. Ingeborg Marie Kjærulf , døbt Trinit. 6. Okt. 1757. 2. Peter Kjærulf , døbt Trinit. 21. Juli 1759. 3. Inger Marie Kjærulf , døbt Trinit. 21. Okt. 1761. 4. Kirs t ine Sof ie Kjæru1f , døbt Trinit. 16. Decbr. 1762,

havde 1782 Proces for Hof- og Stadsretten med Conrad Maulitz, Fuldmægtig ved det gamle Kalkværk uden for Ø. Port, der efter hendes Foregivende havde besvangret hende under Ægteskabsløfte. Ved Dom af 14. Okt. 1782, der April 1784 blev stadfæstet af Højesteret, blev Maulitz dømt til enten at aflægge Benægtelsesed eller ogsaa betale Pigen en Hjemgift af 400 Rd. m. v., eventuelt ægte hende.

5. Niels Kjærulf , døbt Trinit. 1. April 1764. Børge Kjærulfsen af Divisionen, boede 1728 med Hustru og

1 Barn i Nyboder (Grove: Kbh. Huse og Indvaanere efter Branden).

Casper Kjærulf, Student Odense 1699, 19 Aar, Baccalaur 17. Maj 1700.

Chr is ten Jensen Kjærulf , Murersvend i Kbh., gift med Anna Reebom, efter hvem Skifte i Kbh. 23. Marts 1730.

443

Chris t ian Kjærulf ,.. Konstabel ved 3. Division; hans Mor- moder Charlot te Amalie Schneider , Soldaterenke, død 3. Juli 1808, 78 Aar (Holmens Skibsk.).

Chris t ian Børge Hansen Kjærulf , Matros, senere Værfts- underofficer f. o 1820, død Kbh. 28. Maj 1902, 82 Aar, gift (efter 1845) med Helene Sofie Vogels trøm,: f. o. 1819, Datter: Chr is t iane Augusta Cecil ie Kjærulf , f. Holmen 9. Okt. 1850.

Chris t iane Freder ikke Kjærulf , døbt Bredstrup Sogn 20. Decbr. 1780, død Middelfart 5. Novbr. 1860. Datter af Ras- mus Kjærulf , Forpagter, paa Østedgaard (Statsanst. Enke- kasse), gift Slagelse St. Mikkel 18. April 1811 med Chri- s t ian Siegfr ied Bassewitz , f. . . ., død 4. Aug. 1831, Major, senere Generalløjtnant. Han er muligt af Nørholm- linien, se, Side 136. En Datter gift med Kaptajn, Post- mester Storm i, Middelfart.

Chr is t iane Kjærulf ,, gift Kbh. l. Septbr. 1769 med Cle- men Steenholm, Bogholder ved Kbhs. Renovation.

Chr is t iane Kjærulf , gift med Chr . F. Arentzen, Brand- fuldmægtig i Kbh., død 22. Decbr. 1834, 48 Aar.

Chr is toffer Kjærulf f. o. 1722 begr. Holmen 23. Juni 1779, 57 Aar, af 1. Division.

Corf i tz Kjærulf , nævnes omkring 1700 i Morsø søndre Her- reds Tingbog.

El isabet Mar ie Jakobsdat ter Kjærulf , f. o. 1758, begr. Xania 16. Juli 1802, 44 Aar, »med alle Klokker paa én Gang«, gift i Huset (Xania) 15. Juli 1789 (Bevill. 24. Juni 1789) med Andreas Emanuel Schøne, Blikkenslager i Christiania.,

El len Lar ine Jakobsdat ter Kjærulf , gift Xania 9. Okt. 1801 med Enkemand Frantz Johannesen Schiers l ing, blev 1805 i Xania trolovet med Murarbejder Ole Olsen, og der blev lyst for dem 3 Gange i Vor Frelsers Kirke, men Forbindelsen blev atter hævet formedelst hendes Svageli- hed og andre: Omstændigheder (Ministerialbogen 1805, S. 47).

El len Simonsdat ter Kjærulf , f. 16 . ., død Onsø (Norge) 5. Juli. 1741, gift Brørup 12. Aug. 1699 med Lucas Pe- dersen Debes, f. 16 . ., død 16. Januar 1729, Præst til Brørup-Lindknud. Sønnen Peder Debes var Præst til Onsø (jvf. A. T. Gløersen: Stamtavle over Slægten Gløersen, S. 6).

El len Thomasdat ter Kjærulf , f. o. 1717, begr. Aalborg Frue 3. Maj 1784, 67 Aar, ugift.

30

444

Else Kirs t ine Kjærulf , f. o. 1701, begr. Arendal 25. Febr. 1786, 85 Aar Hospitalslem.

Else Laur idsdat ter Kjærulf , var 1718 Fadder hos Tho- mas Pedersen i Gravholt, i Ulsted Sogn.

Else Marie Kjærulf, f. o. 1821, død Kbh. Helligg. 17. Novbr. 1863, 67 Aar, Enke fra Nørrebrogade 41.

Else Pedersdat ter Kjærulf , f. 17. ., død 17 . ., gift I (1729) med Nikolaj Esbach, død 1740, Kapellan i Horsens- Hammer 1718, Præst i Flade-Gjærum 1731; gift II Aalborg 8. April 1745 med Maler Trol le af Kbh.

Erik Kjærulf, f. o. 1693, begr. Xania (Slots) 28. Maj 1739, 46 Aar, 1730 Feurér ved Major Zieges Komp 1739 Justits- sergent ved Generalmajor Rappes Reg. Gift Vinger 3. Novbr. l730 med Anna Mikkelsdat ter .

Franzina Theodora Kjærulf , f. o. 1744, begr. Holmen 1. Septbr. 1758, 14 Aar, fra St. Kongensgade.

Freder ik Kjærulf , Handelsbetjent Kbh., gift Anne Dor tea Tønnersen. Datter: Freder ikke Louise Caroline Kjærulf , f. 1. Marts .1826 (Trinit.).

Freder ik Chr is t ian Kjærulf , Konstabel af 1. Art. Komp., gift Dor te Kirs t ine Svendsdat ter . Børn: 1. Caspar Kjærulf , f. o. 1774, begr. Holmen 21. Aug.

1776, 2 Aar. 2. Peter Freder ik Kjærulf , f. 1781, begr. Holmen 12.

Decbr. 1781, 8 Dage. 3..Caroline Freder ikke Kjærulf , døbt Holmen 11.

Okt. 1787, maaske gift med, Fred. Lars Petersen, af l. Division, Datter døbt Holmen 16. Novbr. 1806.

Freder ik Larsen Kjærulf , f. 17 . ., Skibskarl, gift Aalborg Budolfi 11. Marts 1764 med Kirsten Pedersen, som antagelig, er hende, der døde i Nibe, begr. l6. Oktbr. 1771, 34 Aar.

Hans Kjærulf , Student fra Aalborg, imm. Kbh. 1671. Hans Kjærulf , boede i Skien. Børn:

l. Gjer trud Kjærulf , døbt Skien 3. Septbr. 1669. 2. Jens Kjærulf døbt Skien 30. Jan. 1672..

Hans Kjærulf , Parykmager i Kbh. 1751 (Mandtallet). Hans Andersen (Andreasen) Kjærulf, f. 17 . ., død 17 . .,

tog Borgerskab paa Strømsø 11. Jan. 1743 som Bruger af »stor og liden Handel og Købmandskab«, gift Tangen (Drammen) 4. Okt. 1742 med Katrine Marie Stephans- dat ter , f. o. 1705 begr. Tangen 17. Septb. 1779, 74 Aar.

445

Hans Andersen Kjærulf af Xsand fik 2. April 1746 Fri- tagelse for Kirkens Disciplin for Lejermaal med Gunhild Andersdatter.

Hans Adam? Chris toffer Kjærulf , f. . . . ., død før 1839, Arbejdsmand i Kbh. gift med Marie Johansdat ter. Søn: Carl Ferdinand Kjærulf , f. 11. Jan. 1824, konf. Vor Frelser 1838.

Hans Hansen Kjærulf (Kieruld) og Hustru nævnes 1692 i Kop- og Ildstedskatten for Stouby Sogn ved Horsens. Kan muligt være Forældre til:

1. Ber te l Johansen Kjærulf , f. 1679, begr. Viborg Graabrødre 7. Febr. 1721, 42 Aar, Guldsmed, gift med Beate Jakobsdat ter Pr ip , der overlevede ham. Ingen Børn.

2. Johanne Johansdat ter (Kjærulf) , gift med Jør- gen Jensen i Urlev Sogn under Bygholms Gods.

3. Maren Johansdat ter (Kjærulf), død før 1721, gift med Jens Nielsen i »Sprætterup« By under Bygholms Gods.

4. Kirs ten Johansdat ter (Kjærulf) død før 1721, gift med Jens Sørensen i Urlev By under Bygholm. (Viborg Skifter. 1721, fol. 284.)

Hans Knudsen Kjærulf , f. 17 . ., død Kbh. 1830, Konstabel ved 3. Artillerikorps, senere Pensionist i Søetaten, døde i meget fattige Omstændigheder, Skiftereg. 2. Marts 1830. Gift I med Karen Chr is tensdat ter , f. 17 . ., død paa Alm. Hospital 21. Okt. 1814. Skifte 1817 (8/313, S 302). Gift II med Anne Margrete ........... f. 17 . ., død Kbh. 18. Septbr. 1829 (Meriansgade), Enke efter Farversvend Svend- sen. Havde i Aarene 1767-1787 2 Sønner og 3 Døtre, der blev begravede paa Holmens Kirkegaard (Juliane, Niels, Maren Niels og Christiane) og synes ikke at have efterladt sig Børn.

Hans (Johannes) Olsen Kjærulf , f. April 1700, død Slan- gerup 27. April 1743, Student Roskilde 1720, cand. theol. 1727, opholdt sig da i Kbh., blev 1724 Degn ved de mindre Hospitaler i Kbh. og var 1728 og 1730 Hører ved Hol- mens Fattigskole; blev 1. Aug. 1732 Kapellan i Slangerup, efter at han 22. Jan. 1731 efter Anbefaling fra Provst og Præst for, »at han lever skikkelig og prædiker opbyggelig«, havde faaet Fritagelse for at betale Mulkt, som han ikke i sin Fattigdom kunde tilvejebringe, samt Tilladelse til at faa

30*

446

Præstekald, hvilket han ikke hidtil havde kunnet faa, fordi hans Hustru for 7 Aar siden, var kommen nogle Uger for tidligt i Barselseng, hvorfor han nu i lang Tid havde pøni- teret (Kancell. Supplikpr. 1730, II Nr. 495). Gift Fredericia Trinit. 5. Febr. 1724 med El isabet Pedersdat ter Berg, der formentlig er den Præsteenke Elisabet Kjærulf, som døde af »Værk og Brud efter langvarig Svaghed« og blev begr. 31. Aug. 1748, 51 Aar gl., i Helligg. Kirkes Urtegaard.

Henr ikka Kjærulf angives i Strømsø Kbg, 7. April 1782 (Konfirm.) at være gift med Købmand Chris toffer Cal- meyer i Christiania, hvis Søn Henrik da blev konf. I Strømsø, men Christiania Kbg. udviser at Christoffer Gal- meyers Hustru hed Henrikke Marie Strøm (16. Jan. 1766).

Henr ik Kjærulf , o. 1660. Børn: 1. Chr is t ian Henr ik Kjærulf , f. o. 1689, død Kbh.

27. Juni.. 1763, 74, Aar (Adresseavisen). Var Ifølge Kbh. Mandtal 1743 forhenværende Skibsskriver, senere Skomagersvend og Kommissionær. Gift I med N. N., gift II, trolovet Holmens K. 29. Okt. 1751, viet 2. Marts 1753 til Enke Johanne Jørgensdat ter (Skiftebr. 12. Okt. 1752). Paa Grund of Mandens »tyranniske Levemaade« havde hun 11/2 Aar før hans Død hævet Samlivet med ham, hun vaagede derefter hos Herskaber og lod sig kalde Johanne Vaagekone (Ekstraskatten 1762) Han havde ingen Børn, og Enken fragik Arv og Gæld. I Skiftet 28 Juni. 1763 nævnes hans Søster. Boet var fallit.

2. Dor te Henriksdat ter Kjærulf , levede I763, da hun nævnes som Broderens Arving.

Isak Hansen Kjærulf , f, 17 . ., død 17. ., Matros, gift Kbh. Vor Frelser 14. Okt. 1760 med Inger Lene Lundgreen. Kjærulf kaldes snart Koffardimatros, snart enroll. Matros, Skibmand og Matros paa Vestindien, og i Vielsesprotokollen kaldes han Simon, men alle andre Steder Isak, saa det er, vel en Skrivefejl. Børn: 1. Rulf Kjærulf , døbt Kbh. Nikolaj 7. Septbr. 1761. 2. Hans Peter Kjærulf , døbt Kbh. Nikolai 23. Juni

1765. 3. Johan Chris t ian Kjærulf , døbt Holmen 23. Aug.

1767. Jakob Aanensen Kjærulf , f. 17 . ., død . ., Sømand og

447

Enkemand, gift Bergens Domk. 4. Novbr. 1810 med Inge- borg Rasmussen, Enke efter Anthoni Rygh.

Jakob Ber telsen Kjærulf , død Kbh. 1845 som Pensionist. Jakob Kjærulf , f. ca. 1790, var 1834 ugift Guldsmed i Hel-

singør, hvor han 1817 tog Borgerskab som Mester (Folketæll.). Jens Kjærulf , f. o. 1789 død Byrum 5. April 1838, Søn af Hus-

mand Christian Krogedahl og Hustru Mette Sørensdatter i Hals, kom 1833 fra Hals til Byrum paa Læsø, hvor han var Skræder. Gift med Maren Sof ie Nielsdat ter , f. o. 1796. Børn: 1. Chr is t iane Marie Sof ie Kjærulf , født Byrum 3.

Juli 1834. 2. Nie ls Edvard Chris t ian Kjærulf , født Byrum 8.

Juni 1836. 3. Morten Kjærulf , født, Byrum 4. Juli 1837, tog 12.

Juli 1862 alm. Styrmandseksamen. I Folketællingen 1801 nævnes endvidere som Jens Kjærulfs

Søskende Morten Kjærulf , f. o. 1791 og Anne Kir- stine Kjærulf, f. o. 1796 (Muligt ad »Studierne«, S. 338).

Jens Kjærulf , var 1796 gift Skoleholder i Vemmenes paa Taasinge. Hans Hustru var dygtig Spinderske (Adresse- avisen 168/1796).

Jens Kjærulf, Korporal, gift 7. Aug. 1711 i Brøndum S. Hel-, lum H. med Anne Jensdat ter , »som daarligen rejste bort med Manden til København og begge døde« (Pesten).

Jens Kjærulf , Underassistent paa Fortet Christiansborg paa Guineakysten, død der 15. Juni 1760, Skifte Kbh. 1789 2/1112 S. 45. Arvinger ubekendt.

Jens Kjærulf , Skovfoged ved Lystrup Kapel, Kronborg Amt, begærer 1744 formedelst Alder og Svaghed Afsked fra Tje- nesten (Rentek. Relat. og Resol. pr. 3/9 1744, Nr. 234).

Jens Kjærulf , Værtshusmand paa Gl. Mønt, gift Kristina Svarvigh? Datter: Anna Katr ine Kjærulf , døbt Kbh. Nikolaj 19. Okt. 1737.

Jens Chris tensen Kjærulf , f. 17 . ., begr. Kbh. Frue Ass. 23,. Januar 1804, Bødkersvend, gift Kbh. dansk Garnisonsk. 18. April 1787 med Anne Helene Andersdat ter . Børn: 1. Anne Katr ine Kjærulf , f. o. 1788 tjente 1808 i Kbh. 2. Chris ten Jensen Kjærulf , f. o. 1791, død 18 . .,

Bødkersvend, gift Kbh. Trinit. o. 16. Maj 1821.. 3. Marie Kjærulf , f. o. 1794, død af Kopper 13. Okt.

1798 (Frue Ass.).

448

4. Andreas Jensen Kjærulf , f. Kbh. Frue 14. Febr. 1799, død som lille.

5. Andreas Jensen Kjærulf f. Kbh. Frue 13. Juni 1801, levede 1809 (Kbh. Skifter 1808 - 09, Prof. 5/337).

Jens Jensen Kjærulf , f. i Aalborg o. 1722, enroulleret 13. April 1744 i Søetaten, 22 Aar ugift; bortebleven med Ski- bet »Docquen«, paa hvilket han som halvbefaren, var Tøm- mermand paa Rejse fra Ostindien.

Jens Clemmensen Kjærulf f. Aalborg, gift I Aalborg Bu- dolfi 6. Aug. 1738 med Johanne Andersdatter Hou, gift II Aalborg Budolfi 27. Novbr. 1746 med Dor te Niels- dat ter Leer .

Jens Nielsen Kjærulf , f . o. 1742, begr. Aalb. Budolfi 11. Marts 1798, Frimurmester, gift med Mette Sever insdat- ter eller Jensdat ter . Børn: 1. Anna Jensdat ter Kjærulf , f. o. 1780 død, Aalborg

26. Septbr. 1786 (Jydske Eft. 39/1786) 2. Else Johanne Kjærulf , f. o. 1783, levede 1798 (Aalb.

Skifter. 1798, fol. 178). Jens Nielsen Kjærulf var 1703 Fæster af Gaarden Kajholm

i Rubjerg Sogn ved Hjøring og opsagdes da af Ejerinden Jomfru Helvig Unger.

Jens Pedersen Kjærulf , død i Christianssand 27. Marts 1744, Skræder og Husejer der 1711. Havde en Broder ved Holmen i Kbh. Var gift med Sidsel Jespersdat ter , død Xsand 22. Marts 1744, 601/4 Aar. Ingen Børn.

Jens Sørensen Kjærulf , f. o. 1710, begr. Holmens Skibsk. 10. Jan. 1792, 76 Aar, Kvartermester eller Baadsmand ved Holmen, senere Pensionist, gift med Marte Mar ie Svends,- dat ter , f. o. 1727, begr. Holmens Skibsk. 29., Maj 1782, 55 Aar. Børn: 1. Ebbe Kjærulf , døbt Holmen 10, Septbr. 1761. 2. Freder ica Kjærulf , døbt Holmen 21. Marts 1766,

bl. Fadd.: Fuldm. Fred. Chr. Kjærulf. Johan Conrad Kjærulf , f. Kbh. o. 1814, død 18 . ., 1840

Tømmermand ved Holmen, 1845 privat Tømmermand, 1852 Traktør i Frederiksberg Allé,. gift med Barbara Ane Francisca Rahnert , f. Kbh. o. 1815. Børn: 1.Johan Freder ik Ferdinand Kjærulf , f. Kbh.

Fødselsst. 9. Marts, 1840, død ...., gift Gentofte 14. Febr. 1866 med Laura Conradine Køhn, f. o. 1848.

449

2. Car l Emil Kjærulf , f. 8. Jan. l845, død 14. Jan. 1845 (Holmen).

3. Car l August Kjærulf , f. 24. Decbr. 1852, hjdøbt 29. Decbr. 1852, antagelig død ved denne Tid.

Johan Dit lev Kjærulf , f. Kbh. o. 1815, død l8 . ., Arbejds- mand i Kbh., gift med; Mar ie Caroline Frandsen, f. o. 1814, død Kbh. 7. Jan. 1903. Hun fik 4. Novbr. 1862 Borgerskab i Kbh. som Handlende. Børn: 1. Johan Kjærulf , f. o. 1838, 2. Marie Kjærulf , f. o. 1840. 3. Ju l ius Kjærulf , f. o. 1843. 4. Sidonia Carol ine Kjærulf , f. 6. Maj 1851 (Holmen).

Johan Freder ik Kjærulf , f. 17 . ., død 18 . ., indgav 27. Okt. 1813 Petitum. Havde indstillet sig til juridisk Eks- amen i Juni, men paa Grund af Sygdom ikke opnaaet saa god Karakter som ønsket. Oplyser intet om personlige Forhold.

Johan Peter Kjærulf , f. o. 1724, død Kbh. (Hellig.) af krampagtigt Tilfælde 30. Aug. 1793 69 Aar. Var antagelig Student fra Kbh., imm.: 1746, 22 Aar, blev senere Kantor ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn og boede 1775 og 1788, i Dronningensgade. Var tillige Skoleholder og pryglede Børnene i Haanden med skrabede og flettede Bir- keris (Museum 1892, II, 170). Blev 1789 Klokker ved Hel- liggejstkirken og boede i dennes Klokkerbolig 1791. Gift (Slotskirken). 23. Jan., 1765 med Ulr ica Sander f. Xhavn 9. Okt. 1732, død Norup Præstegaard paa Fyn 7. Juni.1808. Ingen Børn. Kort efter at de var bleven gift, fik de den 24 Uger gamle Georg Johannes Egidius i Pleje; han menes at have været en Søn af Frederik V, hvorfor det danske Hof tog sig af hans Opdragelse, og senere blev Egidius, der har opkaldt to af sine Børn efter Kjærulf og Hustru, Told- kasserer paa Frederikshald og derefter i Drammen. Da Krigen med England brød ud, flyttede Ulrica Sander til Norup, hvor Pastor J. K. Schmidth og Hustru tog sig af hende; hun indsatte derfor dem til sine Universalarvinger efter at have legeret nogle Summer til enkelte andre der- iblandt 600 Rd til en Slægtning, Jens Chr. Øeborg, Rust- mester ved Akershus Arsenal. (Lunde og Skam Herreders gejst. Skiftepr.) I Københavns Adresseavis for 7. Decbr. 1789 findes et Lykønskningsvers, til Kjærulf i Anledning af hans Udnævnelse til Klokker ved Helliggejst Kirke; Verset

450

er af hans forrige Discipel, kgl. Skuespiller Bernhard Hen- rik Beck.

Johanne Mortensdat ter Kjærulf , døbt Hørmested, 20. Juli 1760 som født u. Æ., Datter af Maren Gotfredsdatter Som- mer og Løjtnant Jespersen og formodentlig opkaldt efter Jespersens Moder, Johanne Kjærulf paa Høgholt, se den adelige Linie, nævnes som Arving efter sin 14. Novbr. 1780 afdøde Morfader, Sergent Gotfried Ludvig Sommer, efter hvem der holdtes Skifte paa Høgholt i Vendsyssel (Jydske Eft. 41/1780). Hun er antagelig identisk med den unge, Pige Johanne Mortensdatter Kjærulf, der 1784 var impliceret i en Falskmøntnersag mod Chr. Jensen Møller i Hørmested Sogn, men som slap for Straf. (Maanedl. Til- læg 3 til Jydske Eft. 1784.) Ligeledes er det hende, der døde i Hørmested vestre Anneksgaard 13. Jan. 1826 i en Alder af 66 Aar, og som var gift med Thomas Chris tensen der.

Johanne Pedersdatter Kjærulf , døbt Hørmested 2. Juli 1747, begr. Hørmested 10. Maj 1780, Datter af Peder Thom- sen og Kirsten Johansdatter i Høgholt Mølle Blandt Fad- derne 2 af Herskabet paa Høgholt, saa hun er utvivlsomt opkaldt efter Fru Johanne Jespersen, født Kjærulf, paa Høg- holt. Gift I med Anders Pedersen Juul ; f. 17 . ., død Høgholt Mølle, Hørmested Sogn, ca. 1773, Skifte Høgholt 9. Juni 1773, Søn af Peder Pedersen Juul i Linderum Mølle og Anne Katrine Andersdatter (om en Del Medlemmer af denne Familie Juul se Jydske Efterretninger 20/1784), gift II med Hans Laursen i Høgholt Mølle, f. 17 . ., begr. 10. Maj 1780 (Skifte Høgholt 11. Maj 1780). Blandt Børnene Chr is ten Andersen Juul , døbt Hørmested 12. Januar 1772, død Høgholt Mølle 21.Maj 1853, var Gaardmand i Laasen og i V. Tveden i Hørmested, gift Taars 19. Okt. 1799 med Johanne Marie Nielsdat ter af Dalsager, med hvem han bl. a. havde Datteren Johanne Kjærulf , f. Hørmested 11. Juni 1801, død Østergaard i Emb 17. April 1888, gift med Anders Christensen i Mølholm i Vrejlev.

John Kjærulf , »akademisk opdraget«, Botaniker, skal ca. 1794 være udgaaet til Trankebar og havde Ansættelse der. Skibet anløb paa Rejsen først Bengalen, og der kom han i Forbindelse med en dansk Indigoplanter, hos hvem han fik Tjeneste. »Aaret efter« fik han Meerpor, Faktoriet at

451

bestyre for en Englænder, og da han 1812 døde, overtog Kjærulf Faktoriet (Medd. af Kommandør Gotschalk).

Karen Kjærulf , f. o. 1720, død som Enke i Kbh. 25. Decbr. 1781, 61 Aar, gift Kbh. Decbr. 1759 med Claus Rolf, Stadskaptajn og Snedkermester i Kbh. En Datter Lovise Rolf, f. 1762, død 1791, var gift med Pastor Ferd. Thura, sidst Præst i Gjern og Skanderup.

Katr ine Mathisdat ter Kjærulf , gift med Peder Hansen Thestrup, 1775 Spækhøker i Kbh. En Søn Peder The- s t rup blev Præst i Tølløse-Aagerup.

Kirs t ine (Chr is t ine) Kjærulf , født Kbh. Fødselstiftelsen 8. Decbr. 1794, under Nr. 794.

Kirs ten Kjærulf , f. o. 1743, død Mandal 14. Jan. 1818. Kirs t ine Jakobsdat ter Kjærulf , død Kbh. 1744, som Enke

efter Skipper Ole Olsen Larvig (Skifte 6. Aug. 1744 Underadmiralitetets Skifter).

Laurs Kjærulf , Feldbereder, gift Nykøbing Mors 22. Aug. 1729 med Inger Chr is tensdat ter Skal lerup. Børn: 1. Chris ten Larsen Kjærulf , døbt Nykøb. 25. Aug.

1730. 2. Karen Larsdat ter Kjærulf , døbt Nykøb. 27. Decbr.

1731 3. Niels Larsen Kjærulf , døbt Nykøb. 6. Maj 1733.

Lars Jakobsen Kjærulf , død i Soon i Vestby (Norge) ca. 1737, gift med Lisbet Didr iksdat ter . Børn. 1. Jakob Larsen Kjærulf , f. o. 1726. 2. Hans Larsen Kjærulf , f. o. 1728. 3. Inger Margrete Kjærulf , f. o. 1731. 4. Anne Kjærulf , f. o. 1734 (Bureauchef Wilh. Lassens

Saml.). Ludvig Kjærulf , Tjener hos Oberst Numsen, gift Kbh. dansk

Garnisons K. 9. Decbr. 1733 med Eva Kirs t ine Büls . Mads Pedersen Kjærulf var 1794 Ladefoged paa Bjørn-

kjær i Biersted S., Kjær H. Maren Thomasdat ter Kjærulf , gift I med Niels Jør-

gensen Krag, død før 1775, gift II Aalborg 8. Juli 1778 med Knud Mortensen Holm, Murermester. (Jydske Eft. 10/7 1778, Aalb. Tgb. 9/5 1774).

Margrete Kjærulf , Tjenestepige i Kbh., død 4. Aug. 1819 efter 7 Aars Sengeleje, boede i Vognmagergade 84. (Kbh. Skiftepr. 7/59, S. 74.)

Mar ie Kjærulf , f. o. 1715, død 9. Aug. 1796, 80 Aar, gift

452

Bentzen. Søn: Kaptajn ved Kongens Regiment B. (Adresse- avisen.)

Mette Kjærulf , gift I Rostock, gift II Skomagermester Jo- hannes Sønderborg, fra hvem hun levede adskilt, da hun 16. Jan. 1805 i Kbh. fik Bevilling til at drive sin Mands Profession.,

Mette Chr is t iane Kjærulf , død Kbh. 6. Marts, 1869, (Vor Frelsers).

Mette Kirs t ine Kjærulf , død Khh. 10. Aug. 1811, ugift. Mette Mar ie Kjærulf , død Kbh. l2. Juni 1789, 42 Aar, ugift

(begr Frue 15. Juni). Morten Kjærulf , f. o. 1686, begr. Hørmested 25. April 1713,

27 Aar. Morten Andersen Kjærulf eller Wisborg, f. o. 1703

begr. Nykøb. Mors 27. Juli 1762, 59 Aar, gift med Maren Nielsdat ter , f. o. 1689, begr. Nykøb. 12. Marts 1774. Børn: 1. Anne Mortensdat ter Kjærulf , f. o. 1730, begr.

Nykøb. 8. Okt. 1734. 2. Niels Mortensen Kjærulf eller Wisborg, f. o. 1730,

død . . . ., Skipper i Nykøb. Mors, gift I Nykøb. 23. April 1736 med Sara Nielsdat ter Draaby, død i Barsel- seng, begr. Nykøb. 16. Novbr. 1758, Barnet dødfødt 8. Okt., gift II Nykøb. 3. Juni 1763 med Maren Mogens- dat ter Møller, døbt Nykøb. 15. April 1736, død . . . ., Datter af Prokurator Mogens Chr. Møller og Anna Pouls- datter Weidemann. Datter. Sara Nielsdat ter Kjær- u lf eller Wisborg , f. Nykøb. 1763, død 1766.

Morten Iversen Kjærulf , f. o. 1732, død Kragerø 1784, Skifte 6. Decbr., Parykmager, gift Kragerø 16. Juni 1761 (kgl. Bevill.) med Alet te Abrahamsdat ter Valle , f. o. 1733, død 1787. Børn: 1. Maren Margrete Kjærulf , f. Kragerø 19. Jan. 1763,

død 18 . ., gift Kragerø 11. Febr. 1790 med Jakob Bjørnsen. 2. El isabet Johanne Kjærulf , Kragerø 1. Jan. 1772

død . . . ., gift Kragerø 8. Okt. 1793 med Er ik Lar- sen , Sømand.

Morten Nielsen Kjærulf , f. 16 . ., begr. 24. Febr. 1692 i Nikolaj K., Kbh., i mellemste Gang hvor tidligere var begravet Gabriel Jakobsens Hustru af Køge 1644 og kgl. Bøssemager Poul Nielsen Nordmand og hans; Hustru Jo-

453

hanne 1691 (Personalh. Tidsskr. I, 206). Morten Kjærulf var ogsaa kongelig Bøssemager og boede 1688 paa Øster- gade i Kbh., hvor han opførte en Del nye Huse (Kbh. Diplom. III, 720). Fik 18. Aug. 1686 og 18. Septbr. 1688 Skattelettelser m. H. t. sine Bygninger (a. St. VII, 143). Fik 9. Decbr. 1677 kgl. Bevill. til Vielse u. Tr. og L. til Jo- hanne Lauridsdatter (Sjæll. Reg. 352), muligt oven- nævnte Poul Nordmands Enke.

Nikolaj Kjærulf , blev 24. Juli 1735 kaldet til Degn for Østed i Aarhus St. (Bispeark. Degnefortegn.), men har ikke sat sig spor i Kirkebogen der.

Nicolai Madsen Kjærulf , nævnes 1713 som Alumnus mensæ. Regii i Roskilde Latinskole (Skolens Regensprotokol 1637-1730).

Nikolaj Kjærulf . f. o. 1724, blev, 1745. imm. i Kbh. som privat dimit.

Niels Kjærulf , Matros, i 13, Komp., fik 21. Febr. 1759 en Søn. Niels Kjærulf , døbt i Bremerholm K.

Niels Kjærulf fra Nygaard nævnes 1750 i Ulsted Kbg. (Bl. 80). Niels Kjærulf , Overstyrmand, fik 17. Juni 1785, Arrestbefrielse

(Sjæll. Reg. 480/1785) Niels Kjærulf , Prammand fra Enhjørninggade, begr. Holmen

6. Febr. 1772, 22 Aar. Niels Kjærulf , Snedkersvend, gift Dortea Hansen, Søn:

John Emil August Kjærulf , døbt Kbh. Petri 28. Marts 1824.

Niels Kjærulf , Underkonstabel of 1. Artillerikomp., død paa Fregatten »Møen« (Forsegl. 30. Jan. 1782, 8/2799).

Niels Kjærulf , født 17 . ., død 12. Decbr. 1815 i Hattemager- svendenes Herberg paa Hjørnet af Rosenborg og Gothers- gade, Hattemagersvend. Svendelavet bekostede Begravelsen, da han hverken efterlod Familie eller Formue. Gift med Chris tence ....., med hvem han 24. Juni, 1798 havde en Datter Laurent ia Kjærulf til Daab i Helligg. K.

Niels Kjærulf , vestindisk Styrmand, betalte, 9. Jan. 1783 Ge- byr for at vies i Nikolaj Kirke. Er muligt den Styrmand Niels Kjærulf, hvis Hustru Freder ikke . . . . . 1798 var Tjenestepige hos fhv. Thehandler Torp i Kbh., og som 20. Septb. s. A. blev indlagt som Patient paa Frederiks Hospi- tal, hvor hun døde 26. Oktbr. s. A. Det vidstes. ikke, om hendes Mand var levende, men Husbonden havde hørt sige, at hun havde en Søn, hvis Navn og Opholdssted var

454

ham ubekendt. Begr. Trinit. 31. Okt. 1798 (Kbh. Skifter 7/35, S. 53).

Niels Nielsen Kjærulf , 15 Aar, konfirm. 1780 i Horsens Købstad.

Niels Pedersen Kjærulf , f. o. 1724, død, Vognmagergade, Kbh. (Frue), 22. Marts 1799, 75 Aar.

Ole Jespersen Kjærulf , Smed i Kbh. Rosenborgkvarter 1751 (Mandtallet).

Ole Thorki ldsen Kjærulf , f. o. 1750, død Christiania (Va- terland) 2. Novbr. 1825, 75 Aar, Skomagermester gift, med El len Knudsdat ter . Søn: Ole Peter Kjærulf , f. Xania 18. Novbr. 1809.

Otto Kjærulf , Told- og Konsumtions-Underbetjent i Kbh. afskediget 26. Aug. 1801.

Otto Kjærulf , var 1798 Matros i asiat., Komp. Ostindie- rejse 1800-1801 som 1. Reserve IV Vagt paa »Prinsen af Augustenborg«, Kinarejse 1802-03 i samme Stilling paa »Kronprinsen«, Kinarejse 1804-06 som Konstabel paa »Norge« (Kay :Larsen: Ostind. Personalia, Kgl. Bibl.).

Pal le Jensen Kjærulf , hans Hustru Karen . . . . . . var 25. Okt. 1719 Fadder i Vor Frelsers K., Kbh., for en Matros- datter.

Peder Kjærulf , begravet Øland 13. Febr. 1655. Boede i Vesterby og fik 26. Okt. 1652 et Barn begravet paa Øland.

Peder Kjærulf , f. o. 1720, begr. Kbh. Trinit. 14. Septbr. 1764, død af Sovesyge, Student.

Peder Kjærulf , Styrmand paa Vestindien, betalte 11. Aug. 1806 Kopulationsafg. (Holmen)

Peder Kjærulf , var 1802, Overstyrmand paa Skibet »Feniz«, Kapt. Kupinger. og fallerede da (Kbh. Skifter 1802 6/48, S. 78).

Peder Hansen Kjærulf , f. o. 1692, død 13. Marts 1710 181/3 Aar, Liget ført bort,. Discipel i Aalborg Latinskole Budolfi Kbg.)

Peder Henr ik Kjærulf , i Rendsborg (Skiftelysning i Adresse- avisen 28. Decbr. 1759).

Peder Nielsen Kjærulf , 1699 Substitut og samme Aar Degn i Hurup i Refs Herred (Thy) gift 13. April; 1700 med For- mandens Enke Edel Larsdatter . (Medd. af Lærer Seve- rin Sortfeldt, Skjoldborg).

Peder Pedersen Kjærulf , Ungkarl, Snedkersvend, gift Aren- dal 29. Okt. 1738 med Pige Helga Alber tsdat ter .

455

Peder Pedersen Kjærulf , f. 16 . ., død Tillitze, Lolland, 1758, gift I med N. N., død Tillitze 1737, gift II Tillitze 1738 med Karen Knudsdatter f. o. 1730, død Tillitze 1784, 54 Aar. Børn: 1. Jens Pedersen døbt Tillitze 1717, død

17 . ., Børn.. a. Hans Jensen Kjærulf , døbt Tillitze 4. Marts

1744. ?b. Dit lev Car l Gustav Jensen Kjærulf , døbt Til-

litze 10. Jan. 1780. 2. Peder Pedersen Kjærulf , f. o. 1718, død Tillitze

1782, 64 Aar. 3.. Dorte Kirs t ine Pedersdat ter Kjærulf , døbt Til-

litze 1738. 4. Dorte Kirs t ine Pedersdat ter Kjærulf , døbt Til-

litze 1740. (Tillitze Kbg.) Poul Andersen Kjærulf , f. 16 . ., begr. 24. Juli l730, Han-

delsmand ved Rygaards Strand, Nørager Sogn, Randers Amt, gift, I Nørager 15. Juli 1716 med Dorte Pedersdat ter , 16 . ., død 1719, Enke efter Jens Rygaard, gift, II Tvede 26. Septbr. 1721 med Johanne Poulsdat ter Helbech (Søster til Pastor Jakob Poulsen Høeg, f. i Aalborg o. 1688). Børn: 1. Anders Poulsen Kjærulf , f. Nørager 1722. 2.Dorte Marie Kjærulf , f. Nørager 1724. 3. Poul Poulsen Kjærulf , f. Nørager 1726, død Kbh.

17. Okt. 1767, Skifte 11. Febr. 1769. Blev 27. Novbr. 1748 enroulleret i Søetaten og 17. Septbr. 1755 enroull. som Sejlmager, tog 17. Jan. 1759 Borgerskab som Hand- lende i København og kaldes Øltapper, Melmand og Spækhøker. Gift II (i Huset) Kbh. Vor Frelsers 30. Juni 1765 med Marta Pedersdat ter , der overlevede ham. Børn: a. Anne Johanne Kjærulf , døbt Vor Frelsers 6. Maj

1757, blev formentlig gift med en Hartung, efter hvem hun var Enke 1801 og da nød Pension af asiat. Komp. En Datter: Johanne Katrine Hartung boede hos Moderen i Adelgade 273.

b. Anders Poulsen Kjærulf , døbt Vor Frelsers 5. Okt. 1758, begr. s. St. 16. Juni 1759.

c. Else Katr ine Kjærulf , døbt Vor Frelsers 18. Jan. 1764, begr. s. St. 20. Aug. 1764.

456

d. Peder Poulsen Kjærulf , døbt Vor Frelsers 22. Septb. 1765, begr. s. St. 10. Jan. 1766.

e. Else Katr ine Kjærulf , døbt Trinit. l. Juni 1767, begr. Vor Frelsers 27. Okt. 1767, kaldes i Dødsfalds- registret fejlagtigt Ane Johanne.

Poul Ottesen Kjærulf , f. 16 . ., død Ringkøb. 15. Aug. 1716, Guldsmed, »en ærlig, trofast Mand«, gift Ringkøb. 9. Juli 1705 med Karen Madsdat ter . Børn: 1. Hans Poulsen Kjærulf , f. o. 1709. 2. Kirs t ine Kjærulf , f. o. 1712. 3. Johanne Katr ine Kjærulf , f. o. 1713. 4. Lars Poulsen Kjærulf , f. o. 1715.

Sofie Kjærulf , f. 1700, begr. Aalborg Frue 6. Okt. 1781, 81 Aar, ugift; fik 1770 Understøttelse af Aalborg Hjælpekasse (Jydske Eft. 5/1771).

Sofie Freder ikke Kjærulf , f.17 . ., død Frberg. Hosp. 28. Decbr. 1808 efter at være saaret under Bombardementet 2. Septb. 1807; begr. Garnisons K., gift Frberg. 6. Juni 1793 med Slagter Niels Svendsen (Kbh. Skifter 1808 4/9, S. 14).

Søren Kjærulf , Øltapper i Kbh. 1721 og 1722, boede 1728 i Borgergade hos Brændevinsbrænder Markus Sørensen og havde da Hustru og 1 Barn (Grove: Kbh. Huse og Indv. eft. Branden, 301).

Søren Kjærulf , Sergent ved Holmen 1725 og 1728, boede 1728 uden Hustru og Børn i St. Kanikkestræde og led Skade ved Ildebranden (Grove Kbh. Huse og Indv. Efter Branden).

Søren Kjærulf , Toldbetjent i Ebeltoft 1743 (Bøttiger: Ebel- toft, S, 288).

Søren Kjærulf , f. o. 1734 som Søn af Rasmus Pedersen Møl- ler og Else Pedersdatter Møller i Skørping (Hellum H.), kom 1748 i Handelslære i Aalborg, blev 8. April 1755 ud- skrevet som Svend og tjente derefter Mikkel Jakobsen som Handelsbetjent, men rejste siden fra Byen. (Lærlingepr. fol. 37 b, 84 b, Lavsprotokoll. fol. 115, Aalborg Stiftsbibl.)

Søren Kjærulf , Foged paa Brejninggaard ved Ringkøbing 1766 (Bølling H. Justitspr., fol. 637).

Søren Kjærulf , Student fra Kolding 1748. Søren Kjærulf , død i Vestindien ca. 1768. Arvinger paa

fædrene Side i Grumstrup og Bjødstrup (ved Skanderborg), paa mødrene Side Bent Winter, Sadelmager i Hobro (Skan- derborg Birks Tgb. 28/7 1768).

457

Søren Andersen Kjærulf , f. 16 . ., død 1706, Materialskri- ver paa Skanderborg Slot, er vist den samme, der 13. Juli 1694 fik Bevilling paa Krohold i Ry, og som paa Skifte efter afg. Ritmester Michel Nichels Hustru, Mette Jensdatter Riber i Ry, 4. Septb. 1695 optræder som Lavværge for Bør- nene (Skanderborg Rytter-Skifter). Skifte efter Material- skriveren afholdtes 24. Febr. 1706 (Rytterskifterne), det ses deraf, at han efterlod sig Hustru Maren Jakobsdatter og følgende Børn: 1. Andreas Sørensen Kjærulf , f. o. 1679, bortrejst

for 11/2 Aar siden, Opholdssted ubekendt. 2. Maria Sørensdat ter Kjærulf , f. o. 1683, tjente hos

Amtmand Grabow paa Skanderborg Slot. 3. Anne Marie Sørensdat ter Kjærulf , f. 168 ., død

1724, Skifte (Rytterdistr.) 13. Jan. 1725, gift med Niels Nielsen Byskov i Ry, med hvem hun havde, Søn- nerne Søren og Niels samt Datteren Anne Katrine, gift med Hagen Johansen i Silkeborg Mølle.

Søren Gundersen Kjærulf , Maler af Profession, boede i Christiania 1648 o. fr. Gift med Anne Johansdat ter . Børn: Et Barn døbt 5. Juli 1648 og Kirs ten Sørensdat ter Kjærulf , døbt 1. Juni 1649. 1650 var han indblandet i den kirkelige Strid mellem Mag. Niels Svendsen Cronich og Sognepræsten i Xania Mag. Troels Nielsen (Kirkehist. Saml. 3, III, 508 ff). Mag. Cronich beskyldte Mag. Troels for, at en Løsgænger og forløben Skalk ved Navn Søren Gunder- sen Maler (eller Kjærulf, som han lod sig kalde) havde væ- ret hans Redskab. Kjærulf havde Bolig og Omgængelse i Præstens Hus og var gift med en Kvinde i Christiania. skønt han var løbet fra sin Hustru i Jylland, hvor han som en aabenbar Tyv og Skælm havde forholdt sig: »Dette meget forargelige Menneske, som nu af Landet er bortrømt, hans løgnagtige og æreskændelige Angivelser« havde Mag. Troels benyttet som Vidnesbyrd mod Med- kristne. Særligt havde Søren Kjærulf æreskændet Jens Han- sen, Hører i Christiania Latinskole, nu død, og skønt Kjær- ulf fortfarede i sine grove Synder ubodfærdeligen, var han dog blevet afløst af en Præst i Christiania og antaget til Nadver. Mag. Niels benægtede at have haft noget at gøre med Søren Kjærulf Maler, »hvis Løshed, Løgnagtighed, Falskhed, Tyveri og Skælmeri« var aabenbart. Det oplystes, at Kjærulf, som havde sin Hustru boende i Jylland, var

458

blevet afløst for Lejermaal. i Akers Kirke af Slotspræsten Mikkel Escholt, men derimod kunde det ikke oplyses, hvem der havde viet ham til den Kvinde (Kirkehist. Saml. 3, III, 527 f, 533, 552, 567.

Søren Larsen. Kjærulf , f. o. 1758 død 8. Aug. 1843, Skip- per boede i Gaarden Kurven paa Inderøen (Norge), gift 31. Decbr. 1812. med Pouline El isabet Schaver Grøn, Enke efter Præsten Chrf. Quale paa Hitteren. Med hende havde han i det mindste 1 Søn: Hans Homan Grøn Kjærulf , Arbejdsmand, der 1888 stiftede et lille Legat for Levanger, samt endvidere mindst 1 Datter .

Søren Pedersen Kjærulf , Skriver, gift Kbh. tysk Garnis. K. 19. Juni, 1771 med Anna Katr ina Louisa Linck.

Søren Pedersen Kjærulf hos Kaptajn Fut nævnes i Kbh. Mandtal 1743.

Thomas Iversen Kjærulf , f. 17 . ., død Kbh. 18. Juli 1803, Skomager i Raadhusstr. og borgerlig Artillerist. (Skifte Kbh. 1804 5/156, S. 240), gift Kbh. dansk Garnis., K.: 5. Aug 1801 Karen Clausdatter . Datter: El len Marie Kjær- u lf , f. 30. Septb. 1802 (Helligg.).

Thomas Pedersen Kjærulf , konfirm. Hjøring 1758, er formentlig den Bagerdreng af samme Navn, der l761, 18 Aar gl., blev begravet i Aalborg (Budolfi).

Wil lum Kjærulf (Kieruld) i Haderslev, var 1660 Debitor til et Bo i Kolding (Kolding Skifter Nr. 88).

Wil lum Kjærulf nævnes i Hofrullen 1638 — 39 som Drabant.

_________________

TILFØJELSER OG RETTELSER. (Se ogsaa Side 206.)

Side 13. Linie 2 f. o. Hammer Sogn, læs Taars. — 15. Linie 21 f. o. 1525, læs 1625. — 36. Jens Andersen i Halsgaard fik 12. Maj 1604 Stad- fæstelse paa Livstid paa Konge- og Kirke-Korntien- den af Hals mod Afgift (Kancelli Brb.). — 37. Linie 4 f. o. Bjørnskjær, læs Bjørnkjær. — 39. Line 2 f. o. tilføjes: 6. Marts 1607 fik Jens Kjær-

ulfs Sønner kgl. aabent Brev om, at de ligesom deres Fader maatte blive under Kronen, og at Kongen ikke vilde bortskifte dem eller Kornumgaard (Kancelli Brb.).

18. Juni 1608 udgik kgl. Missive til Axel Galt, Lænsmand paa Aastrup, om, at Kongen havde bragt i Erfaring, at en Mand ved Navn Jens Kjærulf, der for nogen Tid siden er død, havde haft forskellige Selvejerbøndergaarde, som han havde tilholdt sig lige saa frit, som Adelen har deres Gods, og ikke svaret noget af til Kronen. Efter hans Død tilholder hans Arvinger sig de samme Rettigheder efter at de har skiftet Godset, og kun af den Gaard, Jens Kjærulf selv har paaboet, svarer de, ligesom han før dem, den sædvanlige Afgift. Lænsmanden skal undersøge, hvormeget af dette Gods, der ikke var indført for Rettighed i Kronens Jordebog, og siden paa Tinge tage Dom for, om Godset ikke for saadan, som det synes, utilbørlig Rettigheds Tilholdelse bør være forbrudt til Kronen, eller om der i alt Fald ikke bør svares som af andet Selvejergods (Kancelli Brb.)

— 39. Anders Jensen Kjærulf skyldte 1592 og 1593 over 15 Daler til Emb Kirke for Tiendekorti; han

31

460

nævnes »salig« i Regnskabet for 1594, og i Regnska- bet for 1595 eftergiver Kirkeværgerne hans Arvinger 6 Daler, fordi han havde været retvis og god mod Kirken (Kirkeregnskabet). Side 42. Morten Jensen Kjærulf fik 5. Marts 1607 Stad- fæstelse paa Livstid paa Kronens og Kirkens Part af Korntienden af V. Brønderslev Sogn mod aarlig Af- gift (Kancelli Brb.). — 50. Maren Jensdat ter Kjærulf , gift I 24. April 1672. (Personalhist. Tidsskr. 7, II, 186.) — 52. Jens Hansen Kjærulf var 1748 Sergent ved Tøm- mermændene paa Holmen, Fadder i Holmens Kirke 13. Jan. 1758, hans Hustru hed Kirst ine Simons- dat ter Schwar tz (Holmen »Døbte« 9. Okt. 1748). Foruden de nævnte 2 Børn, af hvilke Hans Chri- s t ian 23. Novbr. 1767 var Fadder i Holmens Kirke, havde de endnu følgende Børn: c) Elisabet Kir- s t ine Kjærulf , døbt Kbh. Helligg. 12. Marts 1744; d) Char lo t te Kjærulf , døbt Holmen 9. Okt. 1748, død af Blodgang, begr. Kbh. Trinit. 28. Septb. 1764; e) Freder ik Kjærulf , døbt Holmen 13. Novb. 1750. — 54. Niels Pedersen Kjærulf , Borger i Sæby, solgte 2. Juni 1662 med sin Hustrus Samtykke sin Gaard i Sæby til Borger og Handelsmand Andreas Christen- sen. Som Vidner nævnes Kjærulfs »Kjære Morbroder« Chr. Poulsen (Sæby Tingbog 26. Novbr. 1662). — 58. Maren Pedersdat ter Kjærulf døde 1770 i Sven- num uden Livsarvinger (Skiftepr. Aas 9/8 1770). — 59. Johanne Pedersdatter Kjærulf , læs Anne, døbt Jerslev 26. Aug. 1701, død før 1770. — 60. Linie 4 f. o. Tilføjelse: c) Johanne Pedersdat- ter Kjærulf , døbt Jerslev 17. Septb. 1705, var 1770 barnløs Enke i Kbh., død før 1797. — 61. Peder Sørensen Kjærulf, gift Hvorup 28. Maj 1791. — 61. Niels Winde Kjærulf , Skifte i Nibstrup Skiftepr. — 66. En Johan Kjerrulff , Handlende i Gøteborg, næv- nes som Fader til Cathr ina Kjerru lff , f. 16 . ., død 27. Decb. 1740, gift I med Abraham Boneau, død 1687, Fader til Gustaf Boneauskøld, f. 1683, død 1754, adlet 1719 (Nr. 1581 Anrep.: Svenske Adelen I, 273). Hun blev gift II 1689 med Anders Høk

461

(Hederskøld), Adelsnummer 1634. Mon hun ikke var Søster til Johan Kjerrulff? Side 76. Car l Andreas Kjerrulf f . I Sorø Akademis Manuskr. Saml. findes et Brev fra ham (Katalog- Side 47). I Københavns Adresseavis Nr. 245 for 9. Novbr. 1789 findes følgende kuriøse Indlæg fra ham, og i Nr. 279 findes en lignende Udgydelse paa Svensk.

Ærede Publicum! Du Samling af tænkende og ømme Siæle, til Eder er

det, I Menneskelighedens hædrende Klasse, en forjaget, men paa ethvert Sted fri, vender sig. Jeg Veed de findes fra Nordens Fielde til den nye Verdens langt bortliggende Grændser, hvor meget mere maae de da findes i denne Havn, hvor jeg, dreven af Storme over blinde Skiær, troer hældigviis mit Livs lille Baad inddreven eller landet. Det er ei eders [!] Almisser, det er eders Bifald jeg søger, ei for at opvække Medliidenhed, men, for kiendt af ædle Siæle, at bringe dem til en øm Deeltagelse i min ligesaa uventede som ufortiente Ulykkes Skiæbne: Eders Pligt og Samfunds Dyd have virket paa mit Hierte, havt Indflydelse paa mine Følelser, min Røst og aabnet min Tunge. Lad min Over- fart ei længere vække eders Forundring, ei heller, at jeg søgte denne Havn, efter at jeg længe nok havde seet mange Skibbrud: beundrer hellere, at jeg ei videre føres paa et brusende Hav uden Roer og Aarer. Jeg har som Præst ei villet bryde min Eed:, som Undersaat har jeg aldrig brudt min Eed, aldrig saaret mine Pligter. men og som Medbor- ger ei kunnet i saa vanskelig en Tid undlade at føle for et elsket Fødeland. Jeg troede, at Frihed og Sikkerhed ei vare blotte Ord; her haaber jeg at nyde dem under en be- undret Regierings Beskyttelse. Fædreneland! jeg har ei præget dit Navn i Sølv, men i mit Hierte. Angiven af dine Fiender, har du allerede i det sikker Borgen for min Tro- skab. Den Ugle, som spaaede mit Uveir, dømmer jeg til sit Mørke; men du, som elsker Lyset, kom til mig med din kiære Indflydelse : du, som er skabt for Medborgere, aabne[r] din velgiørende Favn for at modtage mig som snublet paa Livets slibrige Bane : du, som ønsket dig længe forgiæves en Ven, en Fremmed tilbyder dig sit Bryst : og du, som er Præst, lad dit Hierte tale til mig med Samaritens Følelser. Langt ophøiet over dumme Siæles Bedømmelse føler jeg mig selv,. og det er nok; men viise Siæles Gienlyd af min Røst bliver mig en Støtte under min Vandring paa fremmed Bund, endskiønt Mennesket, saavidt han ellers for- tiener dette Navn, har Fædreneland endog hos Hottentotten, som vist forfærdes ved Rygtet om en nylig tiltænkt mor- derisk Røver Handling. Jeg besvær eder, mine Venner, ved alle de Navne, som virker paa eders Sind, lad mig veder-

462

fares Ret : og kan jeg vel vente andet af de Siæle, som med sit Lys veilede og med sin Varme optøe de haardeste Hier- ter. Om jeg vinder eders Bifald, er jeg den lykkeligste i den største Nød. Da Stilningen er den eneste i sit Slag, kunde jeg vel vente mig Deel af den største Monarkindes Ædelmodighed, jeg kunde gierne, uden at rødme og at be- breide mig selv, høste Nytten deraf; men optager Dan- marks-Riges Børn mig til Broder, da er jeg uden Fare, og finder mit Haab i deres Mildhed. Mit Navn — — Ja vel! Bagvaskere lad dem en anden Tid dølge det for deres Med- mennesker, at maskerede undvige sin Straf; men jeg kalder mig ved mit Navn Carl Anders Kierrulf, Phil. Magister og Præst.«

Side 77. Johan Fr . Kierulf , Musikant fra Slesvig, gift med Johanne Margrete Schwar tz , gav 1818 Koncert i Helsingør og fik der døbt (Olai) en Datter Susanne Freder ikke Charlo t te Kierulf . Han rejste videre til Sverige. — 89. Epitafiet er nu restavreret af Nationalmuseet. — 91. Søren Ber te lsen Kjærulf ansøgte 1705 om at faa Beløbet, der var deponeret hos Byfogden i Viborg, udleveret. Beløbet angives her til 1500 Rdl., af hvilke 550 var udbetalt; Stiftamtmanden foreslaar, at Mode- deren bevilges de 1000 Rdl. og Barnet de 500, hvilket Forslag billiges. (Danske Kancellis Supplikpr. 1705 A, 251). — 92. Gjer trud Kjærulf boede 1779 i Holstebro. — 95. Tekstens nederste Linie: c. Dor te Fr i is Kjærulf , f. o. 1680, klagede 1730 over, at hun ikke havde faaet en Skilling af sin Fædrenearv, godt 70 Rdl.; fik Bevilling til at være sin egen Værge (Supplikpr. I, 1730, Nr. 734). — 96 . I den kgl. Mønt- og Medaillesamling i Kbh. findes en Medaille af gult Metal, der paa Adversen bærer et Mandshoved, som utvivlsomt forestiller Søren Poul- sen Kierulf, og paa Reversen et Vaaben, paa hvis Hjelm ses en spændt Bue med Pil og i Feltets øver- ste Del to modgaaende Pile, i Midten et fysisk Instru- ment, og nederst en spændt Bue med Pil. Over Vaabenet staar Søren Povelsen Kierulf . Medaillen bærer i høj Grad Præg af være hjem- megjort. (Meddelt af Sekretær. P. Westergaard, Na- tionalmuseets 2. Afd.)

463

Søren Poulsen Kierulf. Side 97. Peder Sørensen Kjærulf . Biskop P. Hygum skriver 1752 om ham, at han prædikede ret godt, hvortil han besad gode Naturens Gaver, men Menig- heden var vanartig, og Præsten syntes ej heller at være af de Mænd, ved hvis Haand der kan ske noget »sønderlig Frelse i det aandelige Israel«. — 108. Ida Mar ie Louise Berte lsen var ikke født i Danmark, men i Christiania, se Elvius: En slesvigsk Slægt, S. 9 (Kbh. 1911). — 111. Thorvardur Kierulfs Søn: Eir ikur Kierulf , f. 1877, var 1917 Læge i Isafjord Distrikt. — 114. Hans Severin Kjærulf var gift I med Else Gul- bransen, f. o. 1766, begr. Bragernes 6. Febr. 1788 (22 Aar), død i Barselseng efter en Søn, f. 15. Jan., begr. 23. Jan. 1788. — 120. Chr. Pingel Kierulf , viet Kbh. Holmen 4. April 1825. — 128. Peder Dider ich Kierulf , viet i Huset 1. Juli 1810 Kbh. Trinit.). — 132. Freder ik Sørensen Kierulf , død Kbh. 1780. Var først ved Landvæsenet, tjente derefter i 11 Aar Kirke- inspektør Helt i Kbh., der anbefalede ham, da han 1748 søgte Regimentsskrivertjenesten ved Kronborg Rytterdistrikt. (Rentek. Resolpr. 5. Marts 1748, Nr. 56.) Søgte samme Aar Konsumtionsskrivertjenesten ved »det lidet Kontor for Børsen« (a. St. 14. Okt.

464

1748, 220). Var 1776 Fuldmægtig hos Kirkeinspektør Lente Adeler, forbrugte Oppebørsler til Beløb af 737 Rdl., pantsatte derfor til Adeler forskellige Ting, bl. a. en ham efter Etatsraad Lowsens Testamente og Højesteretsdom tillagt Pension af 150 Rdl. aarlig. (Kbh. Skiftepr. 1780 2/459, S. 291, jvf. Luxdorphs Dag- bøger 19. Juni 1761. Side 133. Niels Kjærulf , var 1778 pers. Kapellan i Albæk- Voer; en retskaffen Mand og ret dygtig Præst. — 134. Linie 8 f. o. Dortea Mar ie læs Dortea Mar- grete . — 134. Kirs t ine Mar ie Kjærulf døde i Vejrmølle i Ørre 21. Jan. 1854, ugift. — 136. Niels Kjærulf døde i Havnstrup i Snejbjerg 1898 efter at have boet forskellige Steder (Ballestoft, Ørre, Ruskjær i Bording). Han var gift I med Mette Kir- s t ine Chr is tensdat ter , med hvem han havde 3 Døtre. I andet Ægteskab havde han en Søn Niels Kjærulf , der lever som Snedker i Herning (jvf. Un- derstrup. Ørre Sogn, S. 140). — 136. Jens Kjærulf Sand og Margrete Dor tea Kjær- u lf havde en Søn Jens Chr . Kjærulf Sand, f. Skaarupgaard o. 1780, som efter at have lært Han- delen i Aalborg tog Borgerskab som Købmand i Aar- hus 1801. Han kaldte sig Jens Kjærulf og havde i Ægteskab med Ceci l ie Margrete Hougaard, død Aarhus 29. Maj 1805, 2 Børn: Jens Peter Kjærulf , f. Aarhus 1803, og Margrete Kjærulf , f. Aarhus 1805. — 136. Rasmus Kjærulf var vist Fader til Chr is t iane Kjærulf , f. Østedgaard 20. Decbr. 1780, Datter af Forpagter Rasmus K. Hun døde i Middelfart 5. Novbr. 1860 som Enke efter Generalløjtnant Chr . S iegfr ied v. Bassewitz (død 1831), hvem hun Ægtede i Slagelse 18, April 1811. — 138. M. M. E. Blegvad var født i Mariager 18. Juni 1790, Datter af Kbmd. Hans Jørgen B. og Kirsten Peders- datter. Hun døde i Skive 30. Jan. 1862. — 140. Chr. Henr ik Kjærulf var 1786 Kasserer ved øster- søisk Kompagni. — 141. Jochumine Kjærulf , f. Kbh. 20. Novbr. 1786 (Nik.), død Kbh. 6. April 1874, ugift.

465

Side 141. Ber te l Poulsen Kjærulf . Om ham hedder det i en Visitatsindberetn. (Rigsarkivet), at han lever skikkelig, men duer intet til Skolehold, som betjenes i hans Sted af en Studiosus. — 144. Hans Rutenbech er sikkert identisk med den Hans Ruttenbach, der 1657 var Feltskær og 1660 Bartskær i Nakskov, hvor han 31/4 1661 fik et Barn døbt. 25. Novbr. 1674 blev han Enebartskær og Kirurg i Thisted, men Bevillingen har Paategning »uaffordret og kasseret«. (Se iøvrigt Nakskov Raad- stuebog 1658 ff, fol. 27 b, Konsistoriums Retsprotokol 13/3 og 24/4 1669, Sjæll. Reg. 1674, fol. 148). — 151. E. Hammer Sogn, læs Taars (Vennebj. H. Tgb 1672—74, fol. 79b). — 154. Anne Bloch levede 1714. — 163. Kirs t ine Møller var født Holbækgaard 13. Novbr. 1672. — 165. Foruden de her nævnte Børn har Stamtavlen i Uni- vers. Bibl. Additam. 4, 244 følgende: Bent Kjær- u lf , f. 13. Marts 1697, død 1. Septb. 1697. Karen Marie Kjærulf, f. 16. Juni 1701, død 14. Maj 1711. — 172. Anders Vognsen Kjærulf boede 1689 i Nibe, hvor han døde 1704. Var Sildehandler og var gift med Maren Poulsdat ter , der levede 1707. De havde 2 Døtre: Johanne, gift 1704 med Peder Jensen Kjærulf, Konsumtionsbetj. i Nibe, død 1709, se Holtetlinien, S. 397, og Karen Kjærulf , død efter 1738, gift med Niels Jensen Aalborg i Nibe. (Nibe Tgb. 1704, fol. 65 b, 1709, fol. 246 b, Nibe Overform. Pr. Nr. 141.) — 181. Om Jakob Hjelm siges i en Levnedsoptegn. Af Provst A. C. Krog, at han drak sig ihjel, ødte sin Hustrus Formue og tugtede hende med Ridepisken. Hun var »smuk, bisar og ilsindet« og levede ogsaa ulykkeligt med Kjærulf, hvem hun ikke var god imod. — 182. Johan Ludvig Ebbcke var født i Hamburg 6. Januar 1759. — 189. Ber te l Jensen Kierulf . I Sjællands Stiftamts Kopibog 1732 findes under 31. Maj et Brev til Stu- diosus Bertel Kierulf, hvoraf fremgaar, at Oberstinde Trolle til Rygaard havde klaget til Stiftamtmanden over Bertel Kierulfs »uanstændige Forhold i hans

466

Broder Thomas Kierulfs Hus«, og at Thomas Kierulf har sendt Oberstinden en Klage, som hun videre- sendte til Stiftamtmanden, der udtaler, at Bertel Kier ulf er ilde faren, om Broderen vil forfølge ham ved Retten, hvorfor han raader ham til at holde sig stille og ikke oftere komme i Broderens hus, før han havde forligt sig med ham, thi ellers vil Bertels Forhold blive tilkendegivet paa højere Steder, og da er hans Lykke spildt. Side 190. Ber te l Kierulf søgte 1735 Færgetjenesten i Mid- delfart. 24. Marts 1749 hedder det i Aalborg Ting- bog, at han nu sidder i Bevaring paa Aalborg Skatte stue . . ., siden han »efter Rygte for haarde Beskyld- ninger er arresteret, som kan anses kriminelle«. — 194. Mart in Kjerulf , f. Thoten 15. Decbr. 1789; i hans Segl ses en Mand, som klapper en Ulv. — 204. Johan Conrad Kjerulf flyttede først 1831 fra Kerteminde til Tranebjerg og derfra 1834 til Besser, hans Børn er saaledes fødte i Kerteminde og ikke i Besser. — 218. Ole Arentsen Kierulff var gift I Amsterdam nye Kirke 3. Aug. 1751 med Alida El isabeth Clerk, Enke efter Købmand Jan Erasmus Laasbye i Amsterdam (Strømsø Notarialpr. 20. Juli 1758). — 242. Mathias Boye H. Kierulff var født Khh. 10. Septbr. 1749. — 244. Karen Kjærulf hed Karen Johanne. — 253. Chris t ian Freder ik Kierulff , se iøvrigt Side 355. — 259. Linie 1 f. o. Gift Khh. Frue 24. Marts 1857. — 264. Peder Laur idsen Kierulff fik 22. Maj 1667 Sukcessionsbrev paa Sorenskriveriet i Ytre Sogn, Ber- genhus Amt, men Brevet kasseret. (Norske Rigs- arkiv.) Fik 14. Jan. 1670 Fritagelse for at staa aabenbart Skrifte for Lejermaal med Karen Peders- datter mod at betale 1/2 Læst godt Malt til de Fattige i Bergens Hospital (Norske Registre). Fik 4. og 16 Juli 1685 kgl. Bevilling til Ægteskab (Kancelliets Sportel Reg.). — 272. (6 C. C. G. Kierulff hed ikke Christian, var Brænde- riejer og Brygger i Slagelse og Ejer af Jernbjerggaard og Garvergaarden udenfor Byen. (a H. P. B. Kierulff er cand. pharm. Overtog 1881

467

Faderens Bedrift, som han udvidede betydeligt. Bræn- deriet omdannedes til Spritfabrik, og Gærfabrik oprettedes tilligemed Melassebrænderi, hvorefter Virk- somheden overgik til »A/S Komplex- Kierulff, Slagelse Spritfabrik« Landejendommene udvidedes til 531 Tdr. Land (661/2 Td. Hk.) og benyttedes delvis til Gartneri, Frøkultur, m. m., i hvilken Anledning Kier- ulff 1896 byggede en Konservesfabrik »A/S Komplex Kierulff, Slagelse, Konservesfabrik«. 1916—18 har Kierulff afhændet disse Virksomheder og er nu Inde- haver af »A/S Komplex Kierulff, Slagelse, Bryggeri«. (1) Asger , læs Asger Arnt Bonde Kierulff , f. 10. Okt. 1887, er handelsuddannet ved inden- og udenlandske Læreanstalter. (2) Ester , læs Esther Kamil la Kierulff ; f. 30. Juli 1889, gift Novb. 1916 med Mogens Hans Ko- foed, Premierløjtn. i Artilleriet, Chef for Flyveskolen. (3) Margot , læs Margot Johanne Beatr ice K. (4) Annie, læs Annie Inez Byberg K.

Side 273. Inez Theodora Nathal ie Kierulff , gift Slagelse 14. Septbr. 1883 med Adolf Ferdinand Wilhelm Nagel , f. Højer 10. Jan. 1856, se K. Carøe: Den danske Lægestand, 9. Udg. — 275. Mikael Peter Kierulf f , gift Lynge 19. Maj 1789. — 278. Jørgen Jensen Kjærulf . Gravsten i Ø. Brøn- derslev Kirke. — 280. Chris tence Laurberg død 1764, gift II med Deg- nen Trane i Sønderholm. — 286. Jens Kjærulfs Hustru hed maaske Anne Kir- s t ine Gregersdatter , thi det er muligt dem, der 6. Decbr. 1684 fik Bevilling til Vielse u. Tr. og L. (Sjæll. Reg. 329.) — 292. Mette Thomasdat ter Kjærulf , f. N. Sundby 25. Febr. 1664. Hendes 2. Ægteskab fandt Sted i Ø. Brønderslev S., hvor hun opholdt sig paa Hvilshøj- gaard. Hendes 1. Mand deponerede fra Rostock 21. Maj 1664. — 294. Gjer trud Pedersdat ter Kjærulf var f. o. 1697, begr. Hallund, 25. Juni 1724, 27 Aar. — 295. Henr ik Sørensen Kjærulf var ca. 1700 Kollega ved Hjøring Latinskole.

468

Side 298. Kjeld Ottesens Familienavn var Brun: han var født 1656 og blev begr. 31. Maj 1714. — 312. Anders Nielsen Kjærulfs Hustru hed Mørk, var født o. 1661 og blev begr. Hallund 14. Febr. 1731. — 323. Anton Chr. Kjerulff gift i York, Nebr., 29. Okt. 1877 med Alice El isabet Bartholomew, f. 10. Novbr. 1852 i Woolish, London. Børn: 1. Peter Nikolaj K., f. 1877, d. 1896, 2. Laur i tz Chr i- s t ian K., f. 23. Aug. 1879, Ingeniør, 3. Harr ie t te Helene K., f. 23. Decbr. 1881, Søster i Luthersk Børnehjem i Lincoln, Nebr., 4. Anna Louise K., f. 27. Aug. 1883, 5. Wil le t ta Kirs t ine K., f. 4. Novbr. 1885, 6. Georget ta Bartholomew K., f. 8. Jan. 1888. — 324. Morten Kjærulff . Det er vist ham, der 24. Marts 1795 indgav Petitum til dansk juridisk Eksamen, 21 Aar gl., og atter i December s. A. Han udtaler, at ikke Mangel paa Kundskab, men Frygt alene, skilte ham ved Karakter til den juridiske Eksamen i Juni 1795. — 324. Niels Lassen Kjærulffs 1. Hustru døde i Marts 1842 som Lem i Vartov, og 5. Aug. s. A. blev han paa Frederiksberg gift med Johanne Dortea Sig- man, Enke efter Malersvend Aug. Sørensen Sønder- schou. —335. Som (i tilføjes Caspar Kierulf , f. 18 . ., Snedker i Amerika, 2 Døtre. — 343. Som (9 tilføjes Anne Thomasdat ter Kjærulf , død Nibe ca. 1725, barnløs, gift med Købmd. Chr i- s ten Torsen i Nibe. — 347. Morten Jensen Kjærulf i Kbh. ejede Klokker- holms Mølle i Hellevad Sogn. (Viborg Landstings- dokum. A. 1724.)

469

NAVNEREGISTER

I Registret er optaget Bærere af Navnet Kjærulf (Kierulf, Kjer- ulf o. s. v.) samt disses Ægtefæller, men derimod har man af økonomiske Grunde almindeligvis maattet udelukke andre i Stu- dierne omhandlede eller nævnte Personer; kun nogle faa Slægter, der tildels er Kjærulfer med nyantagne Navne, er optagne i sidste Del of Registret

Kjærulf. B = Barn. Pr. = Præst. (Mænd.)

. . . ., Sagfører, Hamburg S. 78, Aage Bech, Sergent, 356, —

Hjalmar Bentzen, Mekaniker, 140, — Schiøtz, Student, 269 — Vibe 231.

Adam, Sørup, 440, — Chr. Bjer- rum, Bogholder, 386, — Chrf., Arbejdsmd., 440, — Valde- mar Markus, Værkm., 386.

Adolf Svend, Amerika, 198. Albert Martin Emanuel , Post-

bud, 330. Alexander Edvard, B., 136. Alf, B., 201. Alfred, Amerika, 233.

Anders, Raageleje, 9, — Her- redsfgd. 12, i Kollerup 39, i Fogedgaard 18, 80, i Kbh. 305, i Avnkødt 307, i Solum 391, Arbejder 440, - Andersen 8, 40,

i Vadum 33, i Kornumgd. 39, Herredsfgd. 16 ff., i Aslund 9 f., i Torpet 345, Egholm - 351, Bu-

strup 361, Nørhalne 395, Mili- tær 440, — Bertelsen, Him- merld., 83, i Hune 83, — Chri- stensen, V. Halne, 407, — Chri- stiansen, Optiker, 138, — Ja- kobsen, i Fogedgd. 358, Skibs- tømrer 440, — Jensen i Hals 11, Kornumgd. 34, 39, 42, 48, 459, Xsand 51, i Gunderup 173, Allerup 416, — Johan- sen, Xsand, 244, — Jørgen- sen. Ørum, 291, — Laursen, Bjørnkjær, 37, — Voergaard 47, Egholm 350, — Morten- sen, Nejsum, 22, Sødal 162 ff., Xsand 215, — Nielsen, Bier- sted, 13, Avnkødt 307, Kjøl- ske Ml. 312, Kjærsgaard 412, Trøderup 415, Hejselt 468, — Pedersen 9, V. Halne 352, Snedker 437, - Poulsen, Nør- ager, 455, - Sørensen, Hol- tet, 22, 26, 39, 359 ff., 391 ff.,

470

Vestrup 366, Brønderslev 396, Allerup 416, — Thomsen Rø- gethede 416, — Vognsen 172, 465.

Andreas, Vordingborg 440, Sko- mager 440, — Alfred William, Maskinarbejder, 329, — Carl Fred., B., 228, — Charles, Præst, 102, — Christian, B., 229, Fyrinsp. 229, Overpræsid. 239 f., — Chr. Anton, — St. Marcus, Sagfører, 103, — Han- sen, B., 329, Herman, Is- land, 110, — Joakim Emil, B., 230, — Julius, B., 386,- Nielsen, Insp., 313, — Olsen, Kommandør 237, — Peder- sen, Kbh., 305, — Seerup, Godsforv., 440, — Sofus Vibe, Kaptajn, 230, — Sørensen, Skanderborg, 457, — Vibe, Skibsfører, 231, - Wilh., B., 235, — Winding, B., 428.

Anker, Urtekr., 431. Anton, Ydby, 323, — Chr., Of-

ficer, 241, i Kansas 323, 468. Antonius Mortensen, Præst, 216,

245 ff., — Johansen, Magister, 244.

Arend, Carel Fred., Officer, 235. Arent, B., 223, — Olsen, Kbmd.,

218, — Pedersen, Byfoged 266, — Peter, Kbmd., 275.

Arentius, B., 223. Arthur Wallis, Præst, 227. Arvid, Raadmd., 68, — i Portu-

gal, 69, — Erik, Gymnasiast, 68. Asger Arnt Bonde, Kbmd., 272,

467. August, B., 135, — Christian,

Repræsent., 135.

Augustinus Valentin Jensen, Skipper, 427.

Axel, Justitiarius, 101, B. 135, Maler 241, Forfatter 326, — Bertelsen, V. Hassing, 184, — Marius Emmanuel, Kontor- chef, 327.

Bagge Jensen i Kornumgd. 15,

31, 38, 42 ff., — Nielsen, Sorenskr., 45.

Barthold, Drabant, 441. Bartholomæus Kanutus, B., 181.

Benjamin, Bergen, 441, — Franklin, Læge, 227, Los An- gelos 227.

Bent, B., 165, 465, — Nielsen, Student, 410.

Bertel, Brændevinsbr., 442, Ar- bejder 442, — Andersen i As- lund 18, 80 ff., 151, 166, Hune 83, Egholm 351, — Bertelsen, Himmerld 84, Foged 93, — Jensen, Herredsfgd., 11, 12, Brorholt 16, B. 173, Striben 179, Birkedomm. 186 ff., 189 f., 465 f., - Johansen, Guld- smed, 445, . — Laursen, Aslund, 5, 34, 166, 176, Stapris 185, — Olsen, Torpet, 20, — Pe- sen 9,. Torpet 19, Nørholm,86, Marketender 442, — Poulsen, Degn, 141 f., 465, — Søren- sen, Pr., 91 f., — Thomsen, V. Halne, 14, 16, 23ff., 403.

Birger, Norge, 109. Bror Mårten, B., 74. Børge, Kbh., 442. Caj Frederik Mentz, B., 428. Carl, Bureauchef, 8, Kaptajn 65,

Bogholder 68, Præst 75, B.

471

197, 429, 430, — Anders (An- dreas), Pr., 75 f., 461 f., Pro- kurator 223, — Andreas Harry Vibe, Kbh., 231, — Aug., B., 449, — Christian, Amerika, 269, Apoteker 269, Smed 429, Bager 430, — Chr. Sørensen, Landmand, 197, 198, — Ema- nuel, Foged, .104, — Emil, Slagter, 356, Kbh. 449, Kor- respondent 385, — Ferdinand, Kbh., 445, — Frederik, Skibs- tømrer, 199, Frederik Aage, Kontorist, — 134, — Frederik Christian, Smed, 204, — Fre- derik Laurits, Major, 127, — Godtfred, Brænderiejer, 272, 466, — Gotfred Nagel Fabrikant, 272, — Direktør 273, — Gu- staf Gabriel (Svenske) 76, — Henning Jakob, Gaardbruger, 256, — Henrik, Kbh., 429, — Henrik Viggo, Bankass., 382, — Johan, Læge, 73, Michigan 135, Amerika 269, — Johan Schiøtz, Handelsmedhj., 269, — Johan Vilh., Professor, 223, — Julius, Grosserer, 129, 270, — Ludvig, Skibsfører, 116, — Max Julius, Kbh, 129, — Peter, Snedker, 130, — Uhr- mager 327, 329, — Richard, B., 110, — Rogers, B., 227, Thorvald, Direktør, 110, — Victor Leonhardt, B., 140 — Victor Martin, B., 328, — Vilh., Kbh., 329, — Vilh. Fred., Lærer, 382, — William, B., 199.

Carlos Nielsen, B., 135. Carsten, Bergen, 236, — Olsen,

Lodsoldermand, 236.

Caspar, Skoleholder, 287, Pro- kurator 391, Student 442, Kbh. 444, — Christian, Offi- cer, 235.

Charles, B., 227, 386, Bud 329, - Andreas, Sagfører, 226, — Christian, Plantagebest., 224, — Julius, Maler, 241, — Theo- dor Martin, Komponist og Forf., 326

Christen, B., 254, 305, — An- dersen, Knæpholt, 26, 395, Holtet 361, Fogedgd. 153 f., 400 ff., Allerup 413, — Bertel- sen, V. Hassing, 179, — Bjer- rum, Dampskibseksp., 383, Kommis. 385, Forvalter 387, — Jensen (Stræt) 419, Murer 442, Bødker 447, — Jørgensen, Kraghede, 288, — Larsen, Nykøb. J., 451, — Martinus, Valle, 260, — Martinus Mor- tensen, Kbmd., 258, — Niel- sen, V. Halne, 13, Jerslev 417, — Pallesen, Aas, 279, — Pe- dersen, Damsgd., 46,. Hornsgd. 368, — Svendsen, Strømsø, 87, — Sørensen, Ørum, 416.

Christian, B., 99, 128, 186, 199, Officer 104, Læge 105, 128, Kromand 324, Smed 430, Kon- stabel 443, — Aug., Degn, 137, — Aug. Christiansen, Gaardejer, 138, — Baggesen Brønderslev, 45, — Børge Hansen, Matros, 430, 443. — Casper Steensen, Landmand, 334, — Frederik, Landmand, 274, Lærer 274, Underofficer 253, 355, 466 — Hansen, Havnefoged, 262 Maskin- mester 430, Smed 429, Murer

472

429, — Henrik, Pr., 133, B. 134, Husmd. 138, Amtsforv. 140, 464, Skriver 446, — Hen- rik Hans, Hosekræmmer, 134, — Holgersen, B., 274, — Jen- sen, Skibsfører, 336, Pr. 408, — Jørgen, Læge, 128, — Lar- sen, Skibstømrer, 434, — Le- onhard (Rusland) 53, — Lu- kassen, Pr., 389, — Nielsen, Student, 410, — Oluf Aage, Handlende, 330, — Olufsen, Degn, 344, — Pedersen, Se- kretær, 98, — Pingel, Læge, 120, 463, — Rudolf Philip, Pr., 289, — Steensen, Gods- ejer, 332, - Svendsen, Skip- per, 203, - Sørensen Grøn- bæk, Gartner, 139, — Thom- sen, Taksadør, 341, — Thor- vald, Kontorchef, 105, Asker 106, Skuespiller 107, Christof- fer, Kaptajn, 65, Kbh. 443, — Jensen, Fuldm., 390, — Niel- sen, Student, 411.

Clark Johan 135. Claus Ejlersen, Sergent, 336, —

Gottlib, Godsejer, 321, Dams- gaard 323, Ræhr 324, — Mor- tensen, Pr., 314 ff.

Claes Ragnar Zefanias Jacobson, Journalist, 68.

Clemen, Lærer, 198, — Jensen, Pr., 375.

Conrad Sørensen, B, 377. Corfitz Mors, 443, —Numsen,

Skibsfører, 254. Daniel Svendsen, Pr., 57 David Gottlieb, B., 305, — Pe-

dersen, B., 304.

Didrik Blom, B., 116 — Søren- sen, Pr., 131 f.

Dinus Albert, Trælasthdlr., 203. Ditlev Carl Gustav, Tillitze, 455,

— Sem, Norge, 266, Dudley Jordon, Amerika, 226. Ebbe, Kbh., 448. Edgar Newton, Amerika, 226. Edvard, Maler, 432, — Emil,

Amerika, 135, Grosserer 136, — Franklin, Amerika, 224.

Ejler Evert Clausen, Ridefoged, 335, — Jensen, Mjønvold, 45, — Mortensen, Kbh., 337.

Ejnar, B., 107, Skolebetj. 130,- William Gottlieb, Murer, 328. Eirikur, Læge, 463.

Ejvind, B., 202. Elieser, Pr., 76, Postmester 78. Emanuel, Officer, 233, — Swe-

denborg, Plantageejer, 224. Emil Frederik, Kbh., 429, —

Theodor Alfred, Skibbygger, 328.

Emilius Sofus, B., 432. Enevold Olufsen, Hvolgd. 209. Erik, Justitssergent, 444, — Ed-

vard, Kaptajn, 135, — Jensen, Brønderslev, 306, Stræt 418, — Schiøtz, B., 269.

Erling, B., 201, 330. Ernst Anders Isak Jacobsson,

Sverige, 68, — Wilh. Hege- dahl, Student, 103.

Ferdinand, Snedker, 199, — Emil, Bogholder, 194.

Fin Wenzel, B., 135. Floyd Christian, B., 135. Frants Otto Chr. Svend Aage,

Forvalter, 241.

473

Frederik, Major, 65., Konsul 69, Kaptajn 126, Gartner 204, Kbmnd. 235, 275, Sergent 263, Handelsmedhj. 444, Smed 429, — Adolf, Trælasthdl., 200, Drammen 201, B. 202, — Andreas, Kontrollør, 325 — Christian, Sorenskriver, 109, Telemarken 109, Løjtnant 242, 428, Herredsskriver 377, Pr. 381, Kaptajn 428, Konstabel 437, 444, Fuldm. 448, — Chr. Jensen, Kbh. 306, — Chr. Otto, Godsforv., 126, Clau- sen, Flade, 319. — Larsen, Sømand, 444, — Margræus Georg, Sporvognsfunkt. 386, — Mortensen, Xsand, 216, — Olsen, Arbejder, 436, — Peter, Samsø, 199, — Petersen, Køge, 423, Rudolf, Kbh., 436, — Steensen, Holland, 321, — Svendsen, Kbmd., 200, — Sø- rensen, Kirkeinsp., 132, 463, — Vilh., Tømrer, 130, Bergen 266, Bogholder 385.

Fritz Arnt, Proprietær, 271, — Christian, Forpagter, 271.

Frode, Kunstmaler, 130. Gabriel, Pr., 73. Georg Browning, Jowa, 225, —

Washington, 'Jowa, 225, — Dudley, Bankier, 226, — Balthasar, Landsdommer, 189.

Gotfred Torben, B., 198. Gunnar, B., 129. Gustaf, Medicinalraad, 74, —

Leonard, Brugspatron, 73, — Petrus Laurentius, Pr., 74, — Adolf Hotensius Espersen,

Cyklehandler, 140, — Peter, Kbmd., 73.

Gøran, Fændrik, 65. Haagen, Trælasthdl., 200. Haakon, Disponent, 201. Halfdan, Komponist, 100, B. 105,

110, — Eugen Vibe, Kbh., 231.

Hannibal Johan, Arkitekt, 270. — Julius, Hotelejer, 270.

Hans 8, 429, Gaardejer 199, Kbh. 204, Skibsfører 261, B. 305, Student 444, Skien 444, Parykmager 444, Artillerilærl. 436, Fabriksmester 430, Op- synsmand 432, Smed 430,.- Adam Chrf., Arbejder, 445, — Andersen, Xsand, 445, Kbmd. 444, — Andreas Kufert Smith 266, — Bredal, Sømand, 128, — Carl Theodor, Smed, 430, — Christensen, Smed, 309, 349, — Christian, Bogholder, 52, Kbh. 460, Postmester 262, Skomager 328, — Ernst, Kon- sum. Betj., 243, — Frederik, Ingeniør, 114, Vejinspektør 114, B. 115, — From, Opera- sanger, 129, — Hansen, Stou- by, 445, — Helmuth Marinus Lüttichau, Kommissionær, 334, — Henrik, Toldkontroll., 189, — Henrik Chr., Kbmd., 134, — Homan Grøn, Arbejder, 458, — Jensen, Kornumgd., 34, Arendal 51 f., Rheder 390, Tillitze 455, — Jørgen, B., 198, — Knudsen, Konstabel, 445, — Larsen, Norge, 451, Leif, B., — 135, Madsen, Øl- tapper, 315, — Mortensen

474

Kbmd., 216, 257, — Olsen, Pr., 445, — Olufsen, Student, 344, — Pedersen, Pr., 83, 364, Bergen 265, Køge 422, — Pe- ter, Ingeniør 270, B. 270, Kbh. 446, — Peter Byberg, Brænderiejer 273, 466, — Sadolin, Amerika, 385, — Poulsen, Ringkøbing, 456, — Severin, Prokurator, 114, 463.

Harald Albert, Ingeniør, 202,. — Ferdinand Trælasthdl, 202.

Harry B., 135, — Fritz, Kbh., 331, — Newton, Læge, 226, — Peter, Aug., Snedker, 331.

Helge, Student, 327, B. 201, — Richard, B., 130, — William, B., 328.

Henning Jakob, Pr., 247 ff., — Oluf, B., 356.

Henrik Adolf Rasch, B., 241, Toldinsp. — 242, — Dunker, Gaardbruger, 256, — Hen- ningsen, Jurist, 194, — Høeg, Maler, 139, Automobilhandler 140, - Jensen, Pr., 421, — Oluf, Slagter, 356, — Peder- sen, Postmester, 423, — Se- verin, Student, 296, — Søren- sen, Eskjær, 295, N. Ravn- strup 467, Hvoruptorp 346, 366.

Henry, B., 330, — Vibe, Kbmd., 234.

Herbert Emanuel, B., 224. Herman,. Officer, 74, Ekspedi-

tionssekr. 102, — Adam, Sned- ker, 386, — Amberg, B., 260, — Ludvig, B., 104.

Heyn van Kervel, Officer, 115. Hjalmar, Officer, 101, Læge, 106,

— Arnold, Amerika, 224.

Holger, Pr., 273, Bogholder 335, Tømrer 431, — Christensen, Landmand, 274, Kbmd. 274, — Kristian 275.

Hother Schiøtz, Kbh., 269. Hugo Carl Vilh. Ferdinand Jo-

han Krogh, Bogholder, 183. Isak, Pr., 67, Hansen, Ma-

tros, 446, — Newton, Advo- kat, 225.

Ivar Jakob, Proprietær, 387. Iver, Godsejer, 383, cand. theol.

384, — Iver Clausen, Burholt, 319, — Markus Georg, Direk- tør, 384, - Mikkelsen 346, — Pedersen, Podemester, 305.

Jakob (Jacob), Kaptajn, 65, Pr.

75, B. 140, Kornet 160, B. 197, 259, Guldsmed 447, — Adolf, Slagter, 356, — Aanensen, Sø- mand, 446, —.Andersen, Hol- tet, 361, V. Halne 395, — Bertelsen, Pensionist, 447, — Elias, Skriver, 233, — Elias Baptist, St. Thomas, 234, — Gjedsted, Foged, 93, — Han- sen, Pr., 383, — Hestbech, Skotland, 323, — Larsen, Norge, 451, — Morten, Loko- motivfører, 197, — Nielsen, B., 141, - Poulsen, Pr., 7, 142, —. Preus, Vestindien, 215, — Severin, Kbmd., 258, — Sørensen, Ø. Halne, 358.

James Sørensen, Student, 378. Jellebert Thomsen, Hører, 399.

Jens, Ø. Halne, 15, Halne 33, 35, 40, Skriver 186, B. 197, 268, Egaa. 199, Garver 304, Student 409, Sømand 424,

475

Skoleholder. 447, Korporal 447, Underass. 447, Skovfoged 447, Værtshusholder 447, Skrædder 447, Skien 444, - Andersen, Halne, 10, Egholm 351, Alle- rup 416, Kornumgaard 9, 30, 33 f., 35 ff., 48, 53 f., 56, 459, — Baggesen, Grimstad, 45, — Bertelsen, N. Halne, 169, Stri- ben 177, Gjettrup 179, — Christensen, Tolder, 407, Grav- lev 432, Bødker 447, — Chri- stian, Brænderiejer, 270, Gros- serer 271, Landmand 275, — Chr. Frederik, Sømand, 388, — Clemmensen, Aalborg, 448, — Eriksen, Skoflikker, 306 — Hansen, Kbh., 52, Sergent 460, — Jensen, B., 173, Fuld- mægtig 278, Landmand 416, Tømrer 448, Gravlev 432, — Jørgensen, Byfoged.. 282 ff., 467, Gjerndrup 277, 359, Søraa 288, — Koefoed, B., 322., — Laurits, Pr., 255, Lærer 256, — Laursen, Albæk, 46, Eg- holm 352, Brønderslev 399, — Madsen., Gran, 45, Aalborg 432, - Mikkelsen 346, — Mortensen, Ø. Halne, 15 f., Brygger 348, — Nielsen, Offi- cer, 45, Styrmand 424, — Parykmager 432, Kajholm 448, Murer 448, — Olsen, B., 257, — Otto Andreas, Maler, 241, — Pallesen 280, B. 280, — Pedersen, Hæbbelstrup, 46, 170, 347, Damsgaard 46, Man- dal 49 f., 52, Kornumgd. 53, Kobbersmed 59, Havnefgd. 304, Kjølskegaard 306, Gjøl 399, Skræder 448, Tillitze 455,

— Peter, Norsminde, 137, Aar- hus 464, — Severin, Glinvad, 61, — Simon Augustinussen 428, — Sørensen, Moland, 53, Gjøl 94, Kbmd. 374, Bede- mand 377, Kvartermester 448, — Vognsen, Kromand, 173, — Wiborg, Sømand, 257. Joachim (1746) 266. Joel Otto Fred., B., 74. Johan, Kbmd., 66, 460, B. 107,

Snedker 130, Kbh 449, — Adam, B., 324, Tjenestekarl 324, — Augustinusen, B., 428, — Arnt, Kbmd., 267 f., — Carsten Emil, Pr., 228, — Christian, Bogholder, 258, Fuldm. 260, Kbmd. 262, Kbh. 446, - Christoffer, Pr., 66, 69, — Conrad Svendsen, Sag- fører, 204, 466, Tømrer 448, — Ditlev, Arbejder, 436, 449, — Emil Aug. 453, — Eugen, Amerika, 224, — Frederik, Pr., 67, 69, Sverige 68, Musi- ker 77, 462, Prokurator 227, Jurist 449, — Fred. Chr., Kbh., 437, — Fred. Ferd., Kbh., 448, — Fred. Martin, Professor, 77, — Gustaf Ferd., Landbruger, 74, — Henri van Kervel, Kbmd., 114 — Nikolaj 215, — Peter, Kantor, 449, — Peter Sofus, Brænderiejer, 271, Poul Martin, Officer, 127, — Theodor, Papirhdl. 270, — Va- lentin, Proprietær, 271 — Va- lentin Wenzel, Sømand, 243.

Johannes, B., 275, — Ludvig, Jernstøber, 431, — Mortensen, Skibsfører, 216, 243 — Va- lentin, Sømand, 433.

32

476

John, Kbmd., 117, 121, B. 225, Xsand. 400, Maskinmester 432, Plantør 450, — Palmer, Ben- galen, 126

Johnny Henrik Oluf, Slagter, 356.

Jonas Jørgensen, Klokker, 213. Julius, Kbh., 449, — Martin,

Samsø, 199. Jørgen, B. 98, Læge 110, Pro-

fessor 111 f., Handlende 331, Klokker 408, — Augustinus- sen, B., 428, Sømand 427, — Christian, Island, 111, B. 130, — Christensen, Kjællingbro, 287, Ditlev, Norsminde, 137, — Jensen, Gjerndrup, 278, 467, — Jørgensen, Gjettrup, 277, Kjællingbro 291, — le Fevre, Konstabel, 435, — Mortensen, Mægler, 213, — Pallesen, Stensbæk, 280, — Pedersen, Kinderup, 282, Skanderborg 288, Halager 399, — Peter Rommedal, B. 388.

Kaj Grønbæk, B., 139. Knud, Birkedommer, 186 ff., B.

201, 202, — Frederik, Træ- lasthdl., 201, — Clemens, B. 198, — Peter, Pr., 114, Fuld- mægtig 116, — Peter Kjær- schou, Skibsfører, 114, — Vilh. Andreas, B. 130.

Lars (Laurs), se ogsaa Laust og

Laurids, — Lars, Pr., 72, Fel- bereder 451, Ekvipageforv. 434, — Andersen, Brogaard, 351, Gjøl 398, — Bertelsen, Vadum, 19, V. Halne 26, 28, — Fre- derik, Handlende, 68, — Georg,

Ingeniør, 68, — Hansen, Øst- bjerg, 349, Jakobsen, Vest- by 451, - Jensen, Vestbjerg, 186, - Krog, B., 180, — Mor- tensen, Xsand, 215, Stenbjerg- gaard, 337, — Nielsen, Kjærs- gaard, 413, Matros 435, — Olsen, Skibsfører, 303, — Olufsen, Pr., 72, — Ovesen Bertelsen, Aslund, 175, — Pe- dersen, Ø. Halne, 16, 20, 22, 34, 143 ff., 402, Raadmand 265,. B. 304, V. Hassing 438, — Poulsen, Ringkøb., 456, — Sørensen, Hulvejen, 416, Sal- tumgaard 366, — Thomsen, Skoleholder, 340, — Toft, Koldbygaard, 322.

Laurentius, Simon, B.73. Laurids Bertelsen, Nordkjær 13,

Auditør 180 f., — Christian, Ingeniør, 468, — Jensen, Ma- riager, 353, — Martin, Sko- mager, 439, — Mortensen, Wiffertsholm, 158, — Peder- sen, Damsgd. 46, Hæbbelstrup 46, 348, — Pedersen, Bede- mand, 265, — Peter, B., 290, - Peter de Høye, B., 289, — Peter Krogh v., Officer, 182, — Theodor, Kbh., 432, Jern- støber 430 f., — Thorkild, Ma- skinist, 431, — Toft, Texas, 323.

Laust Andersen, B., 413, — Niel- sen, V. Halne, 13, - Peder- sen, Gjøl, 399.

Lennart Gustaf, Stockholm,74. Lester Emanuel, B., 224. Lorentz, Styrmand, 65, — Stall-

knecht, Pr., 382. Ludvig, Læge, 273, B. 275,'Tje-

477

ner 451, — Alexander, Kon- torist, 328, — Bertelsen (1562) 12, — Edvard, Jernstøber, 431, — Pedersen, Bjørnkjær, 12.

Lukas, Fuldm., 383, — Jensen, Justitiarius, 378 ff.

Lyth Mathias, Landmaaler, 219.

Mads Chr. Georg, Stationsforst., 289, — Jensen, Mjønvold, 45, Gravlev 432, — Nielsen, Len- dum, 417, — Pedersen, Lade- foged, 451.

Magnus, B., 275. Markus, Officer, 65, Proprietær

387. Markvord Bertelsen, Vadum, 13. Martin, Pr., 66 f., Sorenskriver

194, 466, — Andreas Arent- sen, Raadmand, 220, — Jo- hansen, Pr., 65, -- Ludvig, B., 67.

Mathias, Korporal, 78, — Boye, B., 242, Kadet 242, 466, — Christian Pedersen, Stiftsrevi- sor, 289.

Max, B., 270, — Plaskett, For- retningsfører, 129.

Mikael Peter, Lærer, 275; 467. Mikkel Mikkelsen, Sta, 345, —

Nielsen, Torpet, 344, 394. Morten, Ravnstrup, 23, Wifferts-

holm 160, Løjtnant 164, Kbm. 197, Samsø 199, Skræder 199, B. 263, Pr. 259, 263, Ringsted 324, 468, Styrmand 447, Hals 447, Hørmested 452, — An- dersen, Nykøb., 452, Biersted 15, Hollensted 23, Kbmd. 351, — Clausen, Forpagter, 294, 319, — Ejlersen, Skræder, 337,

Elkjær 337, — Frederik, Offi- cer, 69, — Hansen, Drammen, 20l., Kbmd. 257, — Iversen, Parykmager, 452, — Jensen, Ø. Halne, 15 f., 27, Kornum- gaard 42, 460, Brændevinsbr. 347, 468, — Johansen, Skeds- mo, 243, — Larsen, Skræder, 338, — Laursen, Herredsfgd., 22, 29, 42, 151 ff.; 403, i Ravn- strup; 338, — Mortensen, Ø. Halne, 16, Xsand 215, B. 348, -- Nielsen, Birket, 13, 151, Pr. 63 f., 193, Ravnstrup 307 ff., Bøssemager 452, — Olsen, Kbmd., 50, 211 ff., 214, Foged 217, — Olsen Mortensen, Xsand, 216, — Pedersen, Ø. Halne, 21 f., 63, — Rasmus- sen, Tømmermand, 196, — Severin Dortheus, Pr., 260, — Steensen, Pr., 321., — Svend- sen, Skipper, 196, — Thom- sen, Kbmd., 341, — William, Sømand, 385.

Mouritz, B., 302, — Coch, Told- betjent, 303.

Niels, Pr., 69, 72, 133, 136,464,

B. 194, 195, 275, 453, Sned- ker 453, 464, Kbh. 429, 442, Sømand 440, 453, Ulsted 453, Prammand 453, Overstyrmand 453, Konstabel 453, Hattema- ger 453, Styrmand 453, — Alfred Frederik, Forfatter, 328, — Andersen, Kjærsgaard, 37, 411, Matros 83, 434, Kjølske- gaard 312, Hellevad 413, 417, B. 436, — Andreas, Mandal, 425, — Andreas Vibe, Pro- kurator, 233, — Baggesen,

32*

478

Kornumgd., 43 ff., 47, 49, 55, 58, 359, — Bertelsen i Halne 13, 170, — Carl Johan Julius, Maler, 134, — Christensen, Tolder, 42, 369, Prokurator 409, Lagmand 419, Arbejder 436, — Danielsen, Skaane, 57, — Ditlev, Murer, 327, — Fre- derik, B., 194 — Edvard Christian, Læsø, 447, — Jen- sen, Vordingborg, 409, Stræt 418, Tolder 424, B. 186, Grav- lev 432, — Larsen, Skomager, 434, Nykøb. J. 451, — Las- sen, Kbmd., 324, 468, — Laursen, Stapris, 185, V. Halne, 403, — Ludvigsen, V. Halne, 12, 37, — Mortensen, Ø. Halne, 16, — Sorenskr. 22, 63, Pr. 71, Parykmager 193, Godsejer 311, Skipper 452, — Nielsen, B., 84, 435, Hellevad 417, Matros 435, Horsens 454, -- Olufsen, Pr., 69, 71, — Pedersen, Damsgd., 46, Sæby 53 f., 460, Kbmd. 299 ff., Guld- smed 301, Moss 304, B. 305, Lunden 347, Øland 352, Kbh. 454, Kjølskegd. 292, — Peter Laurits, Smed, 430, — Poul- sen, Herredsskriver, 132. — Sehested, Skræder, 139, — Svendsen, Pr., 57, Binderup 88, — Sørensen, Glinvad, 60 f., B. 415, Kibsdal 417, — Theodor, B, 326, — Thomsen, Pro- viantskriver, 312, — Vognsen, Kornumgd., 48, — Winde, Kromand, 61 f., 460.

Nikolaj, Restauratør, 433, Degn 453, Student 453, — Andreas, Kbmd., 236, — Madsen, Stu-

dent, 453 — Pedersen, Kbm. 210, — Toft, Øland, 324.

Olaf, Disponent, 202. Ole, se Oluf, B. 228, Tolder 252,

— Andreas, Admiral, 237 ff., — Arentzen, Kbm., 218, 466, — Christian, Arbejder, 436, — Hansen, Kbmd., 260, Sø- mand 261, — Jespersen, Smed, 454, — Martinus, Lodsolder- mand, 236. — Mortensen, Xsand, 215, — Nielsen, Kbh., 435, — Pedersen, Skovrider, 437, — Pedersen Schjelderup, Pr., 211, — Peter, Xania, 454, — Thomsen, Øland, 209, — Thorkildsen, Skomager, 454.

Oluf, Pr., 72 f., 75, — Jesper Øllegaard, Urmager, 329, — Jørgen, Slagter, 355, — Mor- tensen, Ø. Halne, 22, Kbmd. 213, 217, 343, — Nielsen, Norge, 47, Pr. 70, — Peder- sen, Torpet, 20.

Oscar, Toldklarerer, 334. Osvald Richard, Slagter, 356. Otte, Gefrieder, 21. Otto Tolder, 454, Matros 454,

-- Peter Heinrich 436, — Richard, Statsminister, 107 f., Telemarken 109, Assurance- forretning 109, B. 109, — Schiøtz, Ingeniør, 269, - Se- verin, Aulum, 136, — Søren, Handelsrejsende, 198, — Viggo Thomas, Handelsagent, 330.

Palle Jensen, Kbh., 454. Peder (Peter, Per) i V. Halne 13,

Rigsherold 99, Student 136, B. 164, 289, 296, Moss 304, Tolder 422, Styrmand 425, 454, Overstyrmand 454, Øland

479

454, Student 454, Frværk. 430, — Andersen (1454) 9, Ø. Halne 17, 19 37, Nejsum 23, Knæp- holt 32, 396, Nibe 83, V. Halne 352, Bedholm 352, — Arntsen, Pr., — 267, Bering, Prokurator, 137 f. — Bertel- sen, Torpet, 20, 26, Professor 20 f., Nørholm 86, Gandrup 173, Kbmd. 179, — Bondorf, Murer, 325, — Christensen, Bjørum, 288, Ørum 416, — Christian, B., 429, Khh. 436, —Christoffersen, Skomager, 439, — Diderich, Kontorchef, 128, 463, — Fred., Kbh., 444, -- Halvorsen, Kbh., 436, -- Hansen, Aalborg, 454, — He- gelund, B., 322, — Henrik, Rendsborg, 454, — Iversen, B., 305, — Jakobsen, Foged- gaard- , 358, — Jensen, Her- redsfoged, 44, 48 f., 54, 359, Sterup 58, Pr. 186, 191 f., Gjerndrup 278, Hallund 307, Student 391, Tolder 397, 465, Støvring 432, — Jørgensen, Agdrup, 49, 281, 359, N. Sundby 288, — Larsen, Stu- dent, 338, — Lasson, Gods- ejer 333, — Laursen, Voer, 47, Egholm 353, Raadmand 264, 398, 466, Raadhusskr. 265, Gjøl 398, — Leuch, B., 243, — Lukassen, Pr., 381, — Madsen, Gran, 45, — Mor- tensen, Ø. Halne, 16, — Niel- sen, Damsgaard, 45, 47, Bur- holt, 301, — Hæbbelstrup 346, Degn 454, Parykmager 438, — Nikolaj, Sekretær, 385, Amerika 468, — Olsen, Kbm.,

210, —Pedersen, Kornumgd., 49, Jerslev 59, B. 180, Tolder 302, N. Sundby 297, 302, Lods- oldermand 302, Hæbbelstrup 347, Gjøl 398, Arendal 454, Tillitze 455, — Povlsen, Kbh., 456, — Selgensen, Saltum, 22, 362, — Selgensen Pedersen, Herredsfgd., 364, — Svendsen, Brovst, 87, — Sørensen, Glin- vad, 60 f., Gjøl 94, Pr. 97, 463, Saltum 366, Hvorup 460, — Thomsen, Forpagter, 292, — Vognsen, Knæpholt, 172, Jets- mark 364.

Per, B., 110. Peter, Pr., 65, Feltskær 69, In-

geniør 74, Maskinarb. 385, Kontorist 331, Hem 274, Bryg- geriarbejder 199, Former 432, B. 433, Kbh. 442, — Aage, Lagerarb., 329, . — Andreas, B., 331, — Andreas Gottlieb, Lotterikoll., 325, Snedker 327, -- Arnt, Kbmd., 268, — Chri- stian, B., 198, — Ferdinand, B., 110, — Fred. Vilh., Meka- niker, 328, — Joachim Hen- rik Ferdinand, Lærer, 129, — Nathanael, Jerslev, 129, — Nikolaj, Kroejer, 323, Amerika 323, Proprietær 384, — Svend- sen, B., 203, Bødker 204, — Vilh. Aug., Cigarm., 386, — Vilh. Nikolaj, Maskinm., 385.

Poul, Pr., 126, B. 135, 140 f., 386, Sømand 142, — Ander- sen, Degn, 439, Handlende 455, -- Caspar, B., 126, — Jensen, B., 347, Fattiglem 347, — Kraas,. Fæster, 170, — Laursen, Donsted, 47, — Niel-

480

sen, B., 131, 141 — Ottesen, Guldsmed, 456, — Poulsen, Spækhøker, 455 — Severin, Officer, 118 f., — Sørensen, Pr., 94, 113.

Preben Aage, B., 329. Ragnar, Drammen, 201. Rasmus, Forpagter, 136, 443,

464, B. 137, 289, Gaardejer 198, Murer 204, Pr. 388, — Jensen, Kbh., 348.

Regnald, Kontorist, 101. Reinhold Jensen, Byskriver, 390. Richardt, Kbmd., 301. Robert William, Kontorist, 329. Roger, Amerika, 227. Rolluf Olsen, Kaptajn, 217. Rulf, Kbh., 446. Selgen Andersen, Sundby, 395,

— Pedersen, Sjæll., 364, Landmaaler 364.

Severino Christian, Landm., 120. Simon Gabriel, B., 73, — Jen-

sen, Vadum, 10. Sofus Anton Martin, Forpagter,

269, — Elias, Garver, 330, — Johan, Samsø, 198, — Marius Peter Wilh., Hotelejer, 431, —

Martin Peter, Bogholder, 199, — Oluf Frederik, Skrift- støber, 328.

Staale Nielsen, B., 435. Steen, Kaptajn, 333, — Clausen,

Pr., 301, 319 ff., — Georg, Kbmd., 322.

Steffen Severin, Glinvad, 61, — Sørensen, Glinvad, 60 f., — Thomsen, Kbmd., 313, — Lar- sen, Jetsmark, 351.

Stener, B., 115. Svend, B., 198, 327, Bødker 204,

— Aage Emanuel Grønbæk, B., 139, — Charles Bøhme, Handlende, 197, —- Clarisius Martin Petrus, Farver, 204, — Danielsen, Skaane, 57, — Erik, Kbh., 135, B. 327, — Morten-- sen, Skipper,. 196, — Morten, Skipper, 196, — Nielsen, Skaane, 56 f., — Ole Andreas, Maler, 241, — Oskar Vilh. Jacobson, Boghold., 68, — Vilh., B., 130.

Søren, Vestindien, 111, 456, Fak- tor 116, Auditør 164, Samsø 197, Landmd. 197, B. 198, Politibetj. 199, Gaardejer 274, Øltapper 456, Sergent 456, Tolder 456, Handlende 456, Foged 456, Student 456, — Andersen, Brønderslev, 37, 395 f., Holtet 361, Kromand 457, — Bertelsen, Nørholm, 88, Degn 91, 462, — Bloch, Forpagt., 157 f., — Christen- sen, Ørum, 416, Nibe 371, Gleerup, Forvalter, 383, — Gundersen, Maler, 457, —Hen- riksen, Torpet, 366, — Jakob- sen, Fogedgd., 358, — Jensen, Vadum, 10, Moland 53, Soren- skriver 376, Stræt 419, — Larsen, Skipper, 458, — Laur- sen, Egholm, 354, — Nielsen, Hellum, 415, — Pedersen, Glinvad, 59 f., Holtet 143, Sta- vanger 211, Forpagt. 294, Godsejer 295, Ørsø 305, Sal- tum 365, Kbh. 458, Skriver 458, Gjorslev 438, — Poulsen, Pr. 96, 462, — Thomsen,

481

Skarvad 416, — Vognsen, Kornumgaard, 48.

Theodor, Professor, 101, Ame-

rika 269, — Krogh, B., 184, — Martinus, Valle, 259, — William Thorvald, Kbh., 432.

Thomas, V. Halne, 14 Arendal 400 — Bertelsen, Sindholt, 30, — Cundell, Advokat, 226, — Iversen, Skomager, 458, — Jensen, Pr., 186, — Larsen, Vejmester, 338 ff., — Laursen, Aalborg, 399, — Olsen, Øland, 209, — Petersen, Bagerl., 458, — Sørensen, Røgelhede, 416, — Vognsen, Kornumgd., 48, 55.

Thorvald, Skuespiller, 9, B., 241, 425, Skibsfører 425, — Ed- mund, B., 331, — Sigurd, Kbh., 432.

Thorvardur Andreasson, Læge, 111, 463.

Thøger Thomsen, Prokurator, 400.

Torben Henrik, B., 356. Tørris, Tolder, 424, B. 425,

Mandal 425. Ulrik Frederik, Pr., 254, Gaard-

bruger 255.

Valdemar Ejnar Georg, Smed, 330.

Valentin Augustinussen 428. Victor Emanuel, Handlende, 329,

— Emanuel August, Lærer, 140, — Emanuel Hannibal, B. 140.

Viggo, Manufakturist, 197, — Alexander Imm., Bager. 382, — Martin Carl, cand. pharm., 273.

Vilhelm, Lærer, 130, B. 202, — Christian 430, — Ejnar, B., 330, — Frederik Adam, B., 386, — Mouritz, Sorenskr., 340, — Peter Christian, Sø- mand, 327.

Vogn Bertelsen, Knæpholt, 32, 171, — Jensen (1550) 34, i Kornumgd. 42, 47 f., — Pe- dersen, Bleggrav, 364.

William, Manila, 121, Direktør 334, — Carl, Amerika, 225, — Clifford, Amerika, 224, — Duntzfeldt, Konsul, 120 ff., — Josef Lumsby, Boghold., 225. Willum, Haderslev, 458, Dra- bant 458.

Willy, Albert, B., 331. Wolf Thomsen, Student, 400.

Kvinder

Aase Hansen 135. Abel Benjaminsd. 442. Abelone 388, — Kirstine 387,

Marie 141. Adelaide Matilde 121. Adolfine Matilde 327. Agda Elise 271.

Agnes Anna Dorkas 330, — Jo-

hanne Louise 130, — Louise 105.

Agnete 135, 199, 327, — Niels- datter 435

Alhed Katrine 243, — Peders- datter 264.

Aletta Nielsd. 313, — Marie 243. Alice Josefine 227, — Petrine 234,

482

Alma Caroline 429. Alvilda 269. Amalie Marie 386. Andrea 204, — Antonette 261,

— Florentine Lovise Emilie 131, — Katrine 229, — Kir- stine 164, — Margrete 115, — Marie 244., — Theodora 219, — Anne (Ane, Anna) 61, 82 f., 161, 198, 203, 313, 366, 416, 428, 440 f., 451, — Andersd. 11, 35, 39, 345, 361, 394, 396, — Barbara 256, — Benja- minsd. 442, — Bergfeldt 259, — Bertelsd. 166, — Caroline 242, — Charlotte Christine Caroline 131, — Christensd. 369, 407, — Christiane 240, — Dortea 8, 98, 197 ff. 408, — Edwards 225, — Elisabet 71, 434, — Emilie 120, — Engel Sofie 142, — Eugenie Nitetis 140, — Hegelund 294, 319, —Helene 115, — Hen- riette Jensine 290, — Jacoba 235, . — Jensd. 170, 279, 419, 440, 448, — Johanne 68, 180, 266, 441, 455, — Jone 234, — Josefine Krogh 184, — Jørgensd. 280, — Katrine 68, 191, 197, 221, 223, 260, 433, 436, 447, — Katrine Lüttichau 333, — Katrine Pedersd. 439, -- Kirstine 389, 433, 447, — Kirstine Marie 141, — Kirstine Marie Thomasd. 342, — Krog 181, — Larsd. 47, 151, 351, —Lene 92, — Lucie 72, — Luise 324, 468, — Magdelene 409, — Margrete 197, 385, 409, 428, 436, 441, — Margr. Sørensd. 132, — Marie 165,

301, 428 f., 438, 441, — Marie Baggesd. 45, — Marie Jensd. 46, 51, 348, — Marie Katrine 430, — Marie Olesd. 303, — Marie Sørensd. 456, — Mark- vorsd. 14, -- Mathea 271, 425, — Mathea Muus 272, — Mathea Sofie 271, — Mette 198 f., — Mikkelsd. 346, — Mortensd. 452, — Nielsd. 13, 47, 312, 414, — Olufsd., 20, 210, — Pallesd. 281, — Pe- dersd. 30 ff., 37 f., 43, 290, 298, 350, 363, 399, — Rebeche 290, — Rebekka Elisab. 437, — Sofie 296, 378, 430 ff., 441, — Sørensd. 42, 359, — Tho- masd. 30, 468.

Anine Karen Conradine 204. Annie 272, — Inez Byberg 467. Antoinette 254. Asmine Fortune Ane Dortea Ka-

ren Frederikke 205. Astrid 74, 335. Augusta 107, 135. Axelia 241. Barbara Eleonora Petronelle 116.. Beate 184, — Andrine Josefine

204, — Kirstine 296, — Mag- dalene 72.

Benedikte 142, — Andersd. 361, — Christiane 441, — Dortea 52, — Marie Sørensd. 131.

Berte Andersd. 313. Bill Azelaid 226. Birgit 256, — Marie Regina 74. Birgitte 61, 138 f., 415, 417, —

Koch 303, — Marie 92, 128, 134, — Marie Poulsd. 95, — Sørensd. 60, Birgitte Chri- stensd. 370, — Marie 199, 336.

483

Bodil 179, 366, — Jensd. 173, -- Laursd. 399, — Marie 273, -- Marine 242,. — Mikkelsd. 346, 366, -- Vognsd. 172.

Bolette 268, 273, — Kirstine 384. Bothilia Friderica 336. Brita Christina 76, - Katarina 68. Carla Fredsigne, Petrine 325. Caroline 202, — Christiane Her-

mana 260, — Christine 260, Christine Henriette 136, — Dortea Elisab. 270, — Frede- rikke 444, — Gertrud Margr. 437, — Inger Margr. Anto- nette 253, — Kirstine 274, — Magdalene Marie 241, — Marie 268, — Mathilde 269 f., — Wilhelmine 334.

Cathinka Hampton 126, Marie 110.

Catrine se Katrine. Cecilie Gleerup 388, Kristine

387, — Margr. 387, — Na- thalie 384

Charlotte 76, 460, — Amalie 111, 256, 275, 434, 440, — Augusta 386, — Jakobine Wilh. 256, -- Marie Ferdinandine 335, Sofie 74, — Theodora 241.

Christence 435, — Marie 261. Christiane 138 f., 254, 409, 443,

464, — Aug, Cecilie 443, — Birgitte 268, 275, — Dortea Lovise 262, — Frederikke 443, — Henriette Lovise 236, — Marie Sofie 447, — Martine 348.

Christine se K. Cilla Kirstine 336. Clara 198 f., 425, — Johanne

Krogh 184, — Marie 203, — Ottilie 195.,

Claudine Andrea 326, — Juline 328, — Marie Christine 322.

Dagmar Emilie 329. Dagny 110. Diana Malene 302. Doris Elise 270. Dorthy 226. Dorte Friis 95, 462, — Jensd.

54, — Laursd. 166, — Mar- grete 408, — Marie 179, 199.

Dortea 63, 273 f., 287,385, 388, — Henriksd. 446, — Katrine 376, — Kirstine 433, 455, — Louise 111, 113, — Petrea 326, — Marie 455, — Wil- helmina 327, — Øllegaard 290, Drude Pareli 265.

Ebba 431, — Nancy 331, —

Valborg 135. Edele Birgitte 73, — Kristina

73, — Magdal. 73. Edith 271. Eleonora, Helene Marie Philipine

256, — Sabine 434. Elfrida Elise 328. Elin Petra Caroline Jacobson 68. Elisa Klara Felitte Nielsine 204. Elisabet 304, — Charlotte 356,

— Christence 424, — Chri- stiane 270, — Johanne 452, — Kirstine 460, — Christine Enrica Betty 242, — Marie 60, 443, — Sofie 334.

Elise Amalie Matilde 386. Ella Hertha 329. Ellen 335, — Marie 458, —

Gudrun 139, — Larine 443,

484

—Pallesd. 281, — Simonsd. 443, Thomasd. 443.

Ellionore 256. Elna Nathalia Sahra 330. Else 65, 326, 328, — Andersd.

18, 358, 361, — Ane Chri- stine 130, — Benjaminsd. 441, -- Bertelsd. 29, — Christensd. 407, — Greta 66, — Hansd. 52, — Jensd. 186, 278, — Johanne Jensd. 448, — Jør- gensd. 282, — Katarina 69, Kathrine 128, 425, 455 f., — Kathrine Pedersd. 46, — Kir- stine 210, 444, — Laursd. 46, — Lauridsd. 444, — Margrete 184, 313, — Marie 327, 444, — Pedersd. 19, 88, 277, 296, 397, 444, — Vognsd. 173.

Elsebet Pouline 429. Elsie Mathildia 226. Emilie 53, 432, — Natalie Sofie

382, — Sofie 328. Emily Louisa 234. Emma Elise Frederikke Krogh

183, — Henriette 195, — Nielsine 327, — Wilhelmine 429.

Emmerentia Wilhelmina 235. Engel Bolette 219, — Katrine

243, — Kirstine 261, — Marie 356, — Mortensd. 216.

Engela Helena 66; 69. Ester 272, — Kamilla 467, —

Emilia Charlotta 74, — Eva Charlotta 67.

Fanny Emilie Regitze 103. Ferdinanda Emilie 195. Franzina Theodora 444. Frederikke 78, 121, 201, 377,

448, — Caroline 437, —

Caroline Sofie 194, — Louise Caroline 444, — Petrea 430.

Frida Matilde. 270. Florence 224, — Amelia 226. Georgetta Bartholomew 468. Georgine Frederikke 385. Gerda Inez Sofie 273, — Karen

335. Gertrud 11, 92, 294, 444, 462,

— Andersd. 361, — Bertelsd. 29, — Jørgensd, 282, — Ka- trine 234, — Kirstine 301, 321 f., 325, — Laursd. 151, 185, 413, — Marie 204, — Nielsd. 13 — Olesd. 210, — Pedersd. 291, 294, 298, 438, 467, — Sørensd 44, 49, 358, — Vognsd. 364.

Gisel Marie 46. Greta 75. Grete 270. Gudrun 330, — Flett 356,

Margr. 135. Gundel Nielsd. 435. Gunver Christensd. 407. Gyde 416 f., — Jensd. 178,

Laursd. 176. — Haldis 194. Hanna Maria 68. Hanne Henriette 383, — Katrine

189, — Michol 111. Hansine 430, — Elisabet An-

toinette Ottilia 131. Harriette Helene 468, Harriet Pouline 103. Hedevig 110, — Susanne Ka-

trine 271. Helene 242, — Bemer 304, — Juliane Margr. 437, — Margr, 301, — Marie 433.

485

Helga Vibe, 231. Hellen 226. Helvig Pedersd. 264. Hendrike 236. Henrikka 446. Henriette 432, — Jacobine 356 Hulda Fanny Theresia. 195. Hyppolyta 136. Ida (Ide) 100, 356, — Fernanda

109, — Frederikke Vilhelmine Amalie 131, — Katrine 296, Kirstine 336 f., — Marie Louise 109, — Sofie Adamine Clara Rosalie Krogh 184, — Tho- masd., 340, — Vilhelmina 67.

Ines Caroline Elisabet 272, — Theodora Nathalie 273, 467.

Ingeborg 131, 202, 214, 335, 356, — Christian 254, — Jensd. 51, — Karine 424, — Maria 253, — Marie Andersd. 439, — Rigmor Gerda 330.

Inger 92, 326, 415, — Bertelsd. 30, 185 — Cecilie Kirstine 387 f., — Christensd. 419, — Hansd. 431, — Hansine 329, — Jensd. 186, — Katrine 274, — Kristiane 435, — Kirstine Dortea 259, — Laursd. 185, — Margr. 244, 252, 451, — Marie 442, — Mortensd. 14, 23 ff., — Pedersd. 20, 364, — Pouline Augusta 105, — Sofie 386, — Sørensd. 60, 374.

Ingrid Greta 68, — Margr. 74. Iris Anna 136. Jakobine Cathrine 236, — Dor-

tea 259, — Erikka 255, — Vilhelmine 390.

Jenny Caroline Emilie (Mimi) 202.

Jenny Georgine 116. Jensine 202, 304, — Henriette

256. Joachina Hieoronyma 69. Jochumine Christine 141, 464. Johanne 72, 160, 197, 259, 409,

416, 450, 465, —Amalie 386, — Andersd. 18, 23, 352, 398, — Baggesd. 45, — Bertelsd. 29 f., 208, — Charlotte 376, — Christensd. 407, 410, — Clementine Pouline 289, — Dortea 389, — Elise 326, — Elisabet 269, — Frederikke Nicoline 128, — Hansine 432, — Helene Bolette 79, —. Hen- riette 113, — Henrika Chri- stina 67, — Jensd. 173, — Johansd. 445, — Jørgensd. 288, — Katrine 142, 235, 259, 261, 263, 271, 409, 456, — Kirstine 381@ 436, — Laursd. 185, 351, 354, — Louise 131, — Margr. 436, — Margr. Bull 106, — Marie 141, 244, 287, 327, 436, — Marie Dortea 259, -- Mortensd. 214, 310, 338, 450, — Marie Mortensd. 216, — Nielsd. 13, 133, 414, 435, — Olesd. 210, — Pallesd. 280, — Pedersd. 40, 53, 58, l75, 210, 297, 298, 450, 460, Thomasd. 341, — Sigrid, 111.

Josepha Marie 120. Juliane 130, — Johanne 430, —

Marie Caroline 130, — Sofie 385.

Julie 78, - Eleonora 271, — Lovisa 240.

Jytte Kirstine 384.

486

Kaja 201. Karen 115, 219, 242, 244, 400,

451, 465, — Andersd. 361, — Bertelsd. 29 f., — Carstensd. 236, — Cecilie Elise 385, — Christensd. 87, — Hesseldahl 322, — Jensd. 376, 390, — Johanne 466, — Katrine 382, — Laursd. 151, 351, 451, — Margr. 330, — Marie 324, 386, 465, — Madsd. 432, — Mor- tensd. 216, — Nielsd. 13, 348, 359, — Olivia Claudine 425, — Pallesd. 280, — Pedersd, 21, 86, 290, 363, 397 f., 423, — Petri Marie 263, — Schiøtz 269, — Sofie 105, — Theodora—425, — Thomasd. 30, 342, — Vognsd. 172, -- Worm 195.

Kasparine Christence Petrea 334. Katrine (Cathrine) 65, 115, 197,

198, 260, 265, 279, 460, — Eleonora Christiane 272, — Elisabet 301, — Louise 67, — Madsd. 432, — Margr, 306, Marie 57, Matisd. 451, — Olufsd..344, — Rafn 295, Rebekka 233.

Kirsten (Kirstine, Christine) 45, 65, 71, 75, 92, 202, 204, 256, 265, 306, 451, 456, — Bech 321, — Christiansen 274, — Elisabet Anette 242, — Ja- kobsd. 451, — Jensd. 306, — Johansd. 445, — Katrine 139 f., — Larsd. 351, — Marie 104, 134, 305, 425, 440, 464, — Nielsd. 349, — Pedersd. 21, 298, — Sofie 331, 442, — Svendsd. 196, — Sørensd. 366, 374, 457.

Kristi Karine 256.

Laura Cecilie Amalie Johanne Krogh 184.

Laurentia 303, 453. Laurentze Birgitte 290, — Margr.

266. Laurette Andrea Christiane 382,

— Kirstine 323. Lief 115 f. Lisbet Andersd. 23, — Sofie

Kirstine 337. Liv Henriette Dunker 256. Lorentze Katinka Octavia 382. Lovise (Louise) 128, 223, —

Bendikta Matilde 74, — Emi- lie Sofie 204, — Fernanda 110, — Frederikke 228, — Frederikke Caroline 275 — Henrika 74, — Katrine Frede- rikke 436, -- Magdalene 242, — Sofie Barbara 224.

Madsine 439 Magdalene 303, 305, — Sofie 263. Malene 305, — Kirstine 433, —

Marie 261. Maren 289, 301, 305, 400, —

Andersd. 361, 394. — Andrea 181, — Bertelsd. 29, 84, 170, — Christensd. 370, 407, — Christiansen 274, — Dortea 216, — Elisabet Smith 106, — Emma Vilh. Elisab. 233, — Falk 290, — Frederikke 260, — Gravers 141, — Jensd. 50, 94, 178, 278, 306, 347 f., 419, 460, — Johanne 323, — Johansd. 445, — Jørgensd. 277, 282, 288, 290, — Katrine 366, — Kirstine 180, 324, — Larsd. 47, 351, — Louman 180, — Margr. 452, — Marie 436, — Mikkelsd. 346, —

487

Mortensd. 343, — Nielsd. 13, 47, 58, 195, 413, — Olufsd. 303, 209, — Pallesd. 279, — Pedersd. 58, 174, 211, 298, 363, — Pedersd. 460, — Preus 215, 243, 247, 257, — Tho- masd. 291, 300, 451, — Sø- rensd. 296, 417.

Margot 272, — Johanne Beatrice 467.

Margrete 92, 196, 199, 432, 451 464 — Christensd. 87, — Dortea 136, 464, — Elisabet 104, 303, — Frederikke Al- vilda 385, — Kirstine 235, — Pallesd. 281, — Sofie 111, 126, 254, 424, — Sørensd. 143, — Thomasd. 30, 313.

Mariane 139. Marie (Maria) 109, 334, 377, 384,

424, 431, 447, 449, 451, — Achton 126, — Agnete 195, Amalie 290, — Andrea 259, — Anine 382, — Anna 275, — C. Klyce 233, — Christian- sen 274, — Claudine, 326, — Elisabet 65, 385, 388, — Fre- derikke 118, — Gunhild 329, — Jensd. 378, — Katrine 197, 387, — Magdalene 74, — Petrine 387, — Sem 265, — Sørensd. 457, — Teresia 68.

Marine 394, — Bertelsd. 14, — Vendelbo 242.

Marjory 222. Marta (Marte) Beate 203, — Jo-

hanne 329, — Mortensd. 214, — Susanna 69.

Mary 130, — Alice 224, — Ber- gine Michaeline 331, — Eliza 224.

Matilde 275.

Mette 452, -- Andersd. 23, 413, — Christiane 452, — Kirstine 111, 452, — Marie 193, 452, — Pedersd. 59, 299, 352, — Thomasd. 292, 467.

Michaeline Elna Dortea 330. Mine 204 Minna Margr. Augusta 384. Nanna Bodil Marie 385. Nathalia Juliette Emilie 327, 329. Newlove Hansine Elisab. 131. Nicolava Elisab. 254. Nicoline Christence 387, —

Margr. 116. Oda Bertha 136, — Kirstine 329. Olga 136, 335, 356, — Emilie

386, — Marie 275 Olivia Amalie 104, — Regine 424. Olufdine Frederikke Jacobine

356. Othilia 241. Paula Ida Amalie 356. Pauline Sofie 254. Pernille Katrine 266. Petrea Madsine 322. Petrine 384, — Caroline Wiin-

berg 223, — Margr. 198, — Marie 381, — Kirstine 388, — Severine 383, 388, — Sofie Marie 326.

Petronelle 302, — Jacoba 235, — Jensine 304, — Jørgine 302 f.

Philitte Petrine Gertrud Sofie Marta Conradine 205, — Pou- line Cathr. Marie Sofie 131, — Christiane 271.

Ragnhild 201, 259. Rebecca 72.

488

Rigmor 335. Rosalie, Amalie 431. Rosalinde May 224. Rosamunde Vibe 233, Sabine Magdal. 434. Sara 202, — Christina 72, —

Marie Amalia 289, —Nielsd. 452.

Selma Concordia 68. Severine 261, — Dortea 259,

263, — Dortea Martine 260. Sidsel Inger Pedersd. 87, —

Jensd. 186. Sidonia Caroline 449. Signe Marie Henrika 74. Sille Marie 439. Sofie 130, 201 f., 204, 305, 456,

— Amalie 126, — Annine Fernanda 109, — Dortea 271, — Elisab. 383, — Frederikke 456, — Hedevig 321, — Jensd. 51, 94, —. Magdalene 116, 262, —, Marie 390, 439, — Matilde 201, — Olesd, 210, — Poulsd. 95, — Sørensd. 296.

Stella 356. Stenia 334.

Susanna Dortea 73, — Frede- rikke Charlotte 462, — Marie 236, — Vilhelmine 130.

Svanhild 195. Svendine Engelhardine 203, —

Jacobine 197. Sørine Julie Ovene Henriette 131 Tertia 273. Therese Wilhelm. 432. Thora 432, — Charlotte Augusta

386. Thyra Victoria Kirstine Katrine

140. Tove 46, —Jensd. 170, 347 f.,

— Bertelsd. 171, — Nielsd. 435, — Vibe 231.

Ulla Harriet 129, Ulrica 71. Valborg 135, 385, — Hansd. 52,

— Vibe 230. Valgerda Vibe 230. Vera Magdalene 273. Vilhelmine 387, — Claudine 436,

— Frederikke 387. Willetta Kirstine 468.

Indgiftede Personer.

(Mænd.)

Aal, Chr. Nielsen 296. Aalborg, Niels Jensen 465. Aalholm, Mathias 264. Aarestrup, Peter Georg 240. Aars, Herman Adolf 195. Abrahamsen Søren 131. Agendorph, Laurids 21. Albrechtsen, Hans Severin 197. Aldewelt, Johan 141. Aldon, Johan 342.

Ancker, Rasmus 338. Andersen, Axel 335, — Chr.

Fred. 131 — Jens 20, 151, 459, — Jeppe 178, — Niels 14, — Peder, 185, — Vilh. 130, 328.

Andreasen, Peter 198. Arboe, Henrik 120. Arentsen, Chr. Fred. 443 Arnesen 111.

489

Aslaksen, Berulf 303. Aspach, Adam Daniel 390. Bager 204. Bagger, Marcus Nicolai 268. Bailey, Thomas M. 227. Barfoed, Fred. Theodor 384, —

Otto 272. Barkhuusen, Jens 437. Barnewitz, Chr. 428. Bassewitz, Chr. Siegfried v. 443,

464. Becher, Rudolph 271. Bejer, Peder 442. Bendiksby, Karl 256. Bendtsen, Søren 30, 413. Bentzen 452, — Bent 201. Benzon, Severin 161. Berg, Jens Jakobsen 281. Berger, Olaf 202. Berggren, Valdemar Chr. Andr.

Imanuel 335. Byerholm, Ole 273. Bidstrup, Peder 279. Bjergbo, Svend 440. Bjørck, Axel 356. Bjørkman, S. 76. Bjørn, Jørgen 215. Bjørnsen, Jakob 452, — Magnus

Axel Frits Bob 382. Bochsen, Chr. Fred. 435. Bock, Th. 386. Bondorff, Peder Eriksen 321. Boneau, Abraham 460. Borch 204. Boye, Jens 303. Brandt, Hans 214. Bretton, Joseph de 224. Brinch , Tønnes 425. Brix, Niels Chr. 290. Brun, Søren Jørgensen 420., Brunberg, Jonas 66.

Brøndlund, Jens Pedersen 306, —Peder Jensen 280.

Buchholtz, Hans 296. Budtz, Jakob Mikael Fred. 388. Butler, George 234. Byskov, Niels Nielsen 457. Bøhm, Just Henrik 298. Bønsdorph, Claus Svendsen 292. Børresen, Chr. Emil 327. Calmeyer, Chrf 446. Carstensen, Knud Lund 335. Carøe, Chr. Gøtzsche 322. Castberg, Ole Tycho Didrik 120. Chernoff, Yegor 128. Christensen, Chr. 412, — Erik

381, — Hans 73, 214, — Ja- kob 298, — Niels 291, — Niels Christian 334, — O. 386, —Palle 279, — Peder 30, — Rasmus 313, — Svend 87,. — Søren 357, 367, — Thomas 417, 450.

Christoffersen, Morten 297. Clausen, Jens Johan 325. Clemens, Jørgen .341. Cojet 351. Cordel, Henrik Casper 441. Cortes, Joh. Ludv. Heiberg 259. Dahl, Morten Pedersen 266. Damgaard, Chr. Christensen 274 Danckwardt, Johan Ulrick 72. Dannisøe, Niels 322. Darell, Svend 65. Debes, Lucas Pedersen 443. Delander, Axel 72. Detlefsen, William 441. Dinesen, Laurids 173., Dyrbye 384. Ebbecke, Joh. Ludv. 182, 465.

490

Ebbesen, Ebbe 377. Eckhoff, Mathias 195. Eichelbaum, Joh. Gottlieb 431. Eifler, Hans 281. Ek 74. Ekenstedt, Chr. 75. Ekman, Jacob 72. Ellefsen, Niels 260. Ellegaard, Niels 126. Enevoldsen, Oluf 29, 208. Engelsted, Laurits Chr. 433. Erichsen, Georg Nikolaj Vilh. 110. Eriksen, Erik 204, — Oluf 23. Esbæk, Nikolaj 444, — Peder

Jensen 280. Faarborg, Laurits 198. Falch, Fred. 302, —. Gert Isak-

sen 50. Faleide, Lars Olsen 265. Fasmer, Hans 142. Fischer, Lorentz 261. Fleischer, Morten Lange 228. Flæbe, Peter 329. Fogh, Poul 136. Folsted, Simon 299. Frederiksen, John 269. Fries, Fred. Frederiksen 173. From, Hans Mathias 131, —

Martin Severin Janus 136. Frykmann, Erik Gustav 70, —

Lars Fred. 70. Fuchs, Georg Conrad 234. Fuglsang, Niels Studsgaard 98, Fuiren, Bo 242. Fuur, Tyge 173. Galskyt, Thomas Chrf. 42, 359,

— Thomas Hansen 310, — Peder Thomsen 21, 41, 48.

Gandrup, Jakob Chr. 301.

Geelmuyden, Jakob 303. Geriusen, Chr. Carl 342. Gille, Carl Heinr. 330 Gjedsman, Urban And. 88. Gjersøe, Jørg. Jensen 203. Gjessing, Harald Antonio Fran-

cisco 202. Gleditsch, Halfdan 116. Goische, Jens Peders. Rosenstand

191. Goldammer, Johannes Gotlieb

Elias 295. Gommesen, Rasmus 199.

Gotschalk, Fried. 118,:- Eduard 126.

Gravesen, Mikael 436. Grubbe, Herman 242. Grønseth, Eilef 256. Grønsund, Hans Peter 326.

Grønvall 69. Gødekemeyer, Rudolf Henrich

132. Gøtensten, Bengt Daniel 76. Haagen, Johannes 348. Habel, Joh. Wentzel 304. Hagemann, Theodor 387. Hagsted, Carl Edvard 67. Hammer, Andr. Nielsen 370, Hansen, Chr. 204, 383, — Hans

441, — Hans Fred. 202, — Emil 271, — Joh. Fred. 231, — Lars 185, — Niels- 363, Peder 30, — Peter 198, — Preben Johan Fred. Jakob 103.

Hansten, Axel Aug. 195. Harboe, Hans 95. Harild, Aage William 385. Hartung 455. Hegelund, Johan Otto Schack

331. Heide, Svend Chr. Mogensen 390.

491

Helbo, Rasmus 205. Heusner, Fred. Chr. 216. Hiisøen, Mikkel 303. Himmelstrup, Peder 295. Himmerig, Henrik 280. Hincke, Josef Florian 204. Hintz, Ludv. Ferd. Emil 259. Hirsch, Sigfr. Chrf. v. 216. Hjelmstjerne, Henrik 165. Hjorth, Jakob Frandsen 294, —

Johan 313. Hoager, Peder Nielsen 134. Hochle, Henry Marcus 224. Hofgaard, Jens Chr. 216. Holm, Carl Jakob 113, — Knud

Mortensen 451. Hornbæk, Axel 303. Huth, Vilh. Carl Johan Adolph

v. 290. Hurtig, Jens 431. Hybertz, Jens 441 Hylleberg, Chr. 440. Høffke, Johan Frid. 254. Høk, Anders 460. Høstmark, Villads 266. Ifversen, Peder 294. Iversen, Mathias 203. Jacobsen, Abraham 210, — Lars

Henrik 327. Jacobson, Claes 67. Jahns, Carl Heinr. 430. Jensen, Smed, 139, — Andreas

448, — August 198,. — Chri- sten 282, — Gunder 298, — Hans 416, 432, — Jens 29, — Lars Ovesen 166, — Niels Morten 197, — P. 289, — Peder 186, 382, — Søren 179, 369.

Jepsen, Niels 14.

Jeppesen, Henrik 272. Jespersen, Jesper 160. Johansen, Henrik Pontocorve

431. Johannessen, Ulrik Emil 116. Jungersen, Anders 94. Juul, And. Peders. 450. Jørgensen, Anders 441, — Chri-

sten, 368, — Claus 53, — Jør- gen 277, — Ove 151.

Kaarsberg, Rasmus Malling 197. Kaarsøe, Niels Jensen 336. Kafle, Erland 69. Keie, Mathias 287. Keyers 442. Keyser, Ernst Jacob 74. Kisling, Johan 337. Kjeldsen 199. Kjer, Eske Edv. 334. Kjær, Joachim 425. Klein, Henrik 296, — Johan

Henr. 244, — Peder 92. Kleis, Jens 199. Klitgaard, Jens Jensen 374. Klæstrup, Peter Chr. Mattat Ny-.

gaard 233. Knudsen, Chr. 243, — Edmund

356, — Ole 296, — Ole Gos- ved 327, — Peter 324.

Koch; Chr. Jensen 374. Kock, P. 386. Kofoed, Mogens Hans 467. Kold, Jens Christensen 399. Kostholt, Simon Nicolaj 244 Koy, Isac Mac 223. Kraas,, Poul 32, 84. Kraft, Chr. 342. Krag, Niels Jørgens. 451. Kragballe, Jørgen Nic. 388. Krefting, Jacob 355. Krog, Christen Laursen 175, —

33

492

Lars Andersen 209, — Lars Bertelsen 184, — Nic. Chr- stian 180.

Krogh, Andr. Peter 382, — Fred. 271.

Krøjer, Frands Fred. 441. Kuhlau, Johan Daniel 60. Lacander, Chr. Nielsen 63. Lange, Joh. Chr. 387. Langhoff, Chr. 382. Larsen, Emil 131, — Erik 452,

— Hans 442, — Henrik Vilh. 231, -- Thomas 282.

Larvik, Ole Olsen 451. Lassen, Jørg. Chr. 387, — Niels

Rasmussen 321. Laursen, Hans 450, — Jakob

416, — Jens 45, — Jørgen 170, — Lars 171, — Peder 166.

Leese, Robert Henry 233. Lengreen, Erik 65. Lexow,- Harald Becker 107. Lihme, Herman Rehling 384. Lindløf, Hans 68. Londemann, Joh. Gertsen 408. Loumann, Frands 409. Lund, Carl Otto 201, — Knud

322, — Nic. Rudolf 384. Luplau, Ludvig Julius 384 f. Lykke, Jesper Ped. 337. Lütken, Otto 275. Løsch, Hübert 229. Løth, Andr. Sørensen 274. Løvdokken, Ole 256. Madsen, Jens 363, —. Mads 341,

— Lars 23. Malle, Laurs Jensen 440. Mavors, Joh. Ernst 301. Meidell, Joh. Ernst 194.

Mengel, Gottfr. Benj. 254. Meyer, L. 271, — Poul Wilh.

326. Michdal, Vilh. Hansen 388. Michelsen, Carl Alfr. 327. Moe, Henrik Ludv. 242. Mogensen, Niels 277, 394. Mohr, Joh. Fred. 183. Moore, Henry Charles 76. Mortensen, Jep 29. Mouritzen, Carl Emil 356. Munk, Peder 10. Munthe, Hans 57. Müller, Hans 181, — Johannes

182. Møhl, Peter Sørensen 334. Mølbach, Andr. Chr. 261, —

Chr. 252. Møller, Jeremias Ped. 389, —

Lars Andersen 368, — Peder 381, — Peder Madsen 88.

Mønboe, Jens Pedersen 174. Mørch, Chr. 303. Mørk, Anders 346, — Anders

Jensen 30, — Chr. Jensen 414, — Hans Ped. 359, — Peder 35, — Peder Jensen 44, 49, 359, — Peder Nielsen 415, — Søren 30.

Nagel, Adolf Ferd. Wilh. 273,

467. Neergaard, Emanuel Tauber 334. Nielsen, Andr. Aug. 326, — Erik

359, — Jens 185, — Jørgen 94, — Lars 29 f., 185, 214, — Peder 151.

Nix, Aage Berléme 269. Nyeborg, Mogens 325. Oleander 269. Olesen, Jakob 275.

493

Olsen, Hans Peter 271, — Sa- muel 198.

Olsgaard, Ole Ped. 256. Olufsen, Søren 18. Orth, William Georg 130. Ottesen, Kjeld 298, 468 Pallisen., Anders 30 f., 37 f., 43. Paulin, Erik 69. Pay, William 203. Pedersen (Petersen), Anders 394,

— Aug. 424, — Carl Chr. Ludv. 271, — Christen 299, 330, -— Diderik 442, — Fred. Lars 444, — Hannibal Julius—270, —. Hans 348, — Jakob Peder 335, — Jens 29, 47, 58, 151, 208, — Jørgen Vald. 272, — Lars 338, — Lorentz 303, — Niels 432, — P. 204, — Peder 397, — Peter 272, — Peter Magnus 430, — Salve 424, — Søren 366, — Tho- mas 210, — Thøger 58 f.

Philipsen, Anders Johansen 243. Platen-Hallermund, Hans Henr.

Aug. 273. Preus, Jakob Ped. 50. Quiding, Lorentz Bernh. 70. Qvarnløf, Nicolaj 71. Rasch, Jens Jacobs. 51. Rasmussen, Peder 278, — Peter

Andr. 268. Reuter, Jonas 69. Rheinlænder, Hans Peter 290. Rolf, Claus 451. Rosenthal, Emil Israel 273. Rostock 452. Rostrup, Niels 236.

Ruttenbach, Hans 143, 465. Røy, Adam Hansen 407. Sadolin, Hans Peter 383. Sahm, Chr. Carl 88. Samuelsen, Chrf. 439. Sand, Andr. Christensen 141, —

Jens Andersen 281, — Jens Kjærulf 136, 464.

Schaarup, Peder 219. Schiersling, Frantz 443. Schive, Søren 262. Schiøne, Andr. Emanuel 443.

Schmidt, Bertel Ped. 253, — Johan Ludv. 113, — Oluf 135.

Schnabel, Poul 247. Schou, Jens Andersen 384, —

Jørg. 219. Schouby, Jens Peter 387. Schow, Chr. Hagen 270. Schrøder, Lars 66. Schultz, Peder 87. Schytte, Jens Nielsen 292. Sibbern, Carl 105. Sidelmann, Gjord,438. Simoni, Sofus Emil.386. Simonsen, Carl Gisle Gunnar

184, — Simon 343, — Svend — 60.

Skibsted, Christian 334. Skriver, Anders 11, 35, — Sø-

ren Christensen 18 f., 22, 357 f. Smed, Chr. Jensen 170, — Tho-

mas Christensen 291, Smith 219, -- Caspar Nikolaj

387. Snedker, Jakob 196. Sode, Severin 53. Solthau 408. Sortenstjerne, Abraham,428. Spicer, Will. Francis 234. Starck, Anton Vilh. 383.

33*

494

Stenholm, Clemen,443. Steffensen, Thomas 319, Stenfeldt, Matias 409. Svane, Johannes 161. Svendsen, Chr. 29, — Niels 456. Svenningsen, Søren 30. Svenske, Jens Pedersen 313. Søderberg, Niels Peter 68. Sølsberg, Samuel Jacob 115. Sønderborg, Johannes 452. Sørensen, Chr. 363, 417, — Chrf.

193, — Jens 445, — Lars Ped. 32, 350, — Poul 374, — Rasmus 171.

Tanget, Hemme 425. Terslinge, Jørg. 437. Thestrup, Peder Hansen 451. Thodberg, Jens 179. Thomsen, Anders 35, — Jens

438, — Steffen 276, — Tho- mas 176.

Thorsen 439. Thun, Ludv. Vilh. Emil Warn-

stedt v. 131. Tofte Chr. 434. Tornby, Chr. Andersen 414. Torsen, Chr. 468. Torst, Anders 290, — Jens 98. Trafall, Vincent Stoltenberg Bull

184. Tranaas, Villiam Haakon 194. Trane 467, — Morten Jensen

301. Trap, Mads Chr. 323. Trolle 444.

Vibe, Niels Andr. de 222. Vibsig, Lars Poulsen 396 Volckmeier 387. Wallander, Frans Oskar 70. Warlund, Anders Gustaf 70. Wedschefeld, Oluf Mikkelsen 86 Weinschenck, Fred. Vilh. 388. Wendt, Hans Joh. Peter Carl 140, Westerbø, Haldor Lagesen 256, Wetterberg, Anders 69. Weyer, Hercules 252. Weyhe, Peter Conrad 254. Wibe, Ditlev Chr. 47. Wiborg, Ole Jensen 261. Wiimh, Andr. Ranøe 104. Wils, Didrik 288. Winde, Chr. 59. Winding, Peder 139. Winscky, Charles Benoit 74. Winsnæs, Chr. Lind 116, —

Iver 442. Winter, Anders Sørensen 419. Wisby, Andr. Seidelin 271. With, Hans Mouritsen 377, —

Henr. Chr. 211. Wittberg, Samuel 71. Wium, Peder Peders. 216. Wohlert, Chr. 330. Wolf, Johan Fred. Rudolf 131. Worm, Chr. 414. Wulff, Hans Mathisen 441. Øhrwall, Anders 72, Ønberg, Niels 75. Øvre, Frederik 141.

(Kvinder.)

Aagaard, Lena 211, — Sofie

Marie Gustava 260. Aagesen, Boline Emilie 204

Aars, Pernille 57. Abrahamsen, Katharina Margr.

387.

495

Albertsd., Helga 454, Alsing, Claresia Elisa Kathr, 102. Andersd., Anna 432, — Anna

Helene 447, — Anne 347, 407, Anne Cathrine 218, — Cecilia 437, — Johanne 171, 397, — Karen 415, — Kirsten 306, — Maren 366, — Mette Marie 138.

Andersen, Anna Mathilde 241, — Cecilie Margr. 198.

Anderson, Alice 223, — Nelly 74. Anker, Agnes Marie Christiane

102. Arntsd., Johanne 264, — Karen

217. Arreboe, Anne Kirst, 301. Baathum, Johanne Marie 332. Bang, Maren 439. Bartholomew, Alice Elisabet 468. Becher, Asla Elise 271. Becker, Fanny 356. Beest, Clara Jacoba v. Heems-

kerck v. 235. Behring (se Bering), Mette Lau-

rence Christiane 137. Benzon, Johanne Marie 164. Bensonia, Edela 73. Berg, Elisab. 446, — Cathrine

265. Bergfeldt, Christiane Fred. 259.

Bertelsd., Karen 19, 37, 94, — Maren 18, 80.

Bertelsen, Anine Petrea Fernan- da 108, — Ida Marie Louise 108, 463.

Bering, Marie Kirstine 287. Bethun, Catharina Margareta 70. Bing, Maja 130. Birch, Elisab. Dorthea Nikoline

268.

Blegvad, Marie Marg. Elisab. 138, 464.

Bloch, Anne 154, 464, — Elisab. 65.

Blom, Johanne Aug. 115. Blytækker, Karen 286. Bodum, Kirstine 95. Bolgkorn, Anna 377. Borelius, Johanna Lovise 67. Borgenstjerna, Johanna Fred. 76. Bosholdt, Anna Rosalie Dagmar

331. Boye, Anne Kathr. 237. Brabrand, Karen 289. Braegaard, Maren 280. Braës, Margr. Dortea 164. Brejnegaard, Sophy 328, Bretton, Julie Ludovica de 233. Brinch, Anne Cathr. 194. Brinck, Else 390. Browald, Marie Elisab. 69. Brun, Juliane Elisab. 375. Brunow, Sara 289. Brøkner, Jakobine Marie 197. Brøndislund, Maren 278. Bugge, Hanne Margr. 134, —

Ide 296. Bundi, Brita 75. Byberg, Anna Mathea 268,

Birg. Charlotte 275. Büls, Eva Kirstine 451. Bærtling, Johanna 74. Bøhme, Anna Elisab. 197. Børialsen, Benedikte 39 ff., 48. Carlsen, Vilhelmine Caroline 430. Carstensd., Eleonora Kath. 344. Carstensen, Hansine Elisab. 334. Casparsd., Sille 336. Castro, Anna Sofie de 69. Christensd., Anne, 21, 209, 338,

— Gertrud 297, - Inger 358,

496

— Johanne 415, — Karen 445, — Kirsten 399, 434, — Maren 138, 352, — Marie 336, — Mette Kirstine 464.

Christensen, Ane 432, — Chri- stiane Margr. 268, — Irene Kirstine 385, — Kirstine 274, — Thora Georka 330.

Christiansd., Ane Marie 139, — Ursula 214.

Christiansen, Stella Josefine Wal- ther 328.

Chronander, Concordia Margr. Wilh. 67.

Chrystie, Lovise Fred. 221. Clausd., Anne 53, — Karen 458. Clausen, Marie Magdal. Han-

sine 272, — Thora Pouline Fred. 432.

Clerk, Alida Elisab. 466. Coch, Berthe 302. Colding, Karen Ida Amalie 356. Conradi, Dagny 109. Cundell, Sarah Ellen 225. Dalgreen, Johanne Cath. 66. Dahlin, Mette 340. Dahlmann, Matilde 231. Danielsd., Kathr. 57, — Margr.

236. Dedekam, Maren 212. Deichmann, Maren Bloch 137. Dideriksd., Lisbet 451. Ditken, Cathr. 408. Dodensig, Vibeke 302. Dolmer, Joh. Kathr. 186. Dosse, Clara Dorotea Johanne

183. Draaby, Sara 452. Dressing, Elisab. 389. Drewes, Ingeb. Magdal. 335. Due, Anne Sabine 132.

Dunker, Henriette Philipine 255. Dyrskjøt, Birgitte Pedersd. 58. Einarsd., Karoline Christiane 111 Ellern, Ane Kathr. 340. Enevoldsd., Maren 439. Eriksd., Karen 306, — Maren

428. Eriksen, Petrine 134. Eskesd., Maren 416. Esmann, Marie 330. Estrup, Magdal. Marie 240 Evjen, Marie 256. Fabritius, Karen Friis 114. Falck Henriette Andrea 136. Falk, Clara 105. Felthausen, Sofie Dortea 204. Firmenich, Henriette Cornelia

Lisette 184. Fischer, Charlotte Amalie de 113. Flade, Anna Christiane 385. Flor, Karen 87. Francke, Frederikke Wilh. 269. Frandsen, Marie Caroline 449. Friedenreich, Julia Friderica

Kuur 191. Friis, Magdalene 71. Frikstad, Aase Karine 258. Fromm, Hylleborg Marie 337. Gammal, Katarina 68. Gandrup, Caroline Amalia 325. Geesmann, Karen 159. Germershausen, Aug. Fred. Ka-

roline 128 Gjersøe Fred. Sofie Amalie 200. Gjessing, Sofie Aasilie 201. Glad, Bodil 264. Gleerup, Cecilie 383. Glerup, Kirst. Marie 440. Glostrup, Lisbet 301.

497

Godfriedsd., Magnhild 424. Godsen, Elisabet 211. Godtzen, Hylleborg 420. Goskesen, Johanne 431. Gram, Maren 87. Greftegren, Maren 45. Gregersd., Anne Kirst. 467. Griis, Anne 38 f., 54, 56 f. Grøn, Pouline Elisab. Schaver

458. Grønfeld, Conradine Kathr. 435. Grønsund, Emma Wilh. 325. Gudenrath, Sofie 253. Gulbransen, Else 463. Gulbranson, Maren Birgitte 109. Gutenschwager, Margr. 265. Gylling, Margr. 198. Haavelsen, Christi 255. Hallin, Emilia Sofia 70. Hammer, Johanne Marie 127,

— Margr. 408. Hansd. Kirstine 422, — Marie

169, — Mette 170, — Vibeke 347.

Hansen, Alma Marie 140, — Ane 198, — Ane Lise Sofie 327, — Ane Marie 430, — Dortea 425, 453, — Hanne Matilde 201, — Hilda Andr. Joh. 135, — Johanne Marie 440, — Maren Kirst. 139, — Marie Christiane 436.

Harbo, Birgitte Marie 137. Haraldson, Bird 225. Hassel, Evelyn 110. Hasselgren, Hulda Aug. 74,

— Magdal. 73. Hegedahl, Cathinka Camilla Ok-

tavia 103, — Tabitha Louise Caroline 103.

Hegelund, Anne 295, 312, — Cecilie Kirst. 322.

Heiberg, Laura Marie (Maisen) 109.

Heidemark, Caroline Wilh. 127. Heins, Helene Kirstine 324. Helbech, Johanne 455. Helling, Julia Louise 73. Helmiksd., Gedske 21. Helt, Charlotte Amalie 192. Hemmer, Margr. 293. Hemmert, Arnbjørg 110. Henriksd., Magdalene 54. Hestbech, Karen Marie 323. Hinckeldey, Engel Margr. 189. Hirsch, Else v. 215. Hirtnach, Sidsel Kirst. Kathr. 381. Hjaltested, Gudridur 111. Hjermeslev, Anne 142. Holm, Astrid Agnes 273, — Hip-

polyte 132, — Jensine 199, Maren 274.

Holmen, Gertrude 226. Holst, Anne Kathr. 433, — Kirst,

Marie 201. Holtzberg, Benedicta 69, 71, —

Johanne 69, 71. Hoppe, Frederikke Wilh. 116.

Hou, Johanne 446. Humble, Fred. Amalie 117. Hummel, Agnete Elisabet 72. Hviid, Anne Kathr. 324, —

Fanny Marie Christiane 385. Hübert, Matilde Marie.106. Høhling, Anna Elisab. 262. Høy, Sara 427. Ibsdatter, Bodil 351. Ifversd., Sofie Helvig 316. Ingerslev, Severine Elisab. 290. Ingwersen, Marie Kathr. 272. Iversen, Maren 274

498

Jakobsd., Anne 365, — Marie 457.

Jakobsen, Caroline Sofie 429. Jellesdatter, Maren 399. Jensd, Anne 46, 288, 346 f.,

351, 364, 447, — Dorte 399, — Gjørand 302, — Gude Kathr. 387, -- Johanne 61, — Karen 275, 288, 356, — Kir- sten 413, — Maren 307, 348, 399, — Mette 448, — Tove 169.

Jensen, Ane Joh. 197, — Cathr. Louise Henriette Marie 241, — Dagmar Marie 135, — Gunild Christine 328, — Mar- tha Petra Cornelia Harriet 129, — Sørine 140, -- Sørine Jen- sine 382, . — Thora Magdal. 241, — Wilhelmine. 431,

Jersin, Charlotte Amalie 267. Jespersd., Sidsel 448, — Susan-

ne Magdal. 435, Johansd., Anne 457, — Marie

445. Johansson, Sigrid 386. Johnson, Sarah Rosalinde 224. Johnes, Adelaid 226, Johnsd., Else Kirst. 400. Jordon, Alice 226. Juell, Hedevig Sofie 217. Jørgensd., Dorte 344, — Jo-

hanne 446. Jørgensen, Julie 241, — Maren

Kirst. 322. Kalchov, Euphronie Caroline 433. Karmarch, Mariane 341. Kernik, Magdal. Margr. Fred. 77. Kervel, Karen van 114. , Ketelsen, Kathr. 409. Kiddelsen, Anne Kirst. 303.

Kiene, Sofia Fred., Ottilia 126. Kier, Ida 270. Kjeldsd., Anne 15, — Margr.

367. Kjeldsen, Mette 387. Kjellman, Hedvig 68. Klarup, Inger Marie 435. Klitgaard, Christiane Illum 288,

— Maren 88. Knorr, Jakobine Henriette 289. Knudsd., Ellen, 454, — Karen

455. Koppel, Gerda 269. Kraas, Karen 169. Kragh, Trine 204. Krefting, Anna Hermine 194, —

Eleonora 255. Krog, Arne 179. Krohne, Johanne Kirst. 325. Kruse, Anna 66. Køhn, Laura Conradine 448. Langballe, Marta Marie.328. Lange, Elisab. Christence 424. Langhaar, Mette 437. Larsen, Caroline Emilie Hen-

riette 240, — Charlotte Clau- dine 436, — Emma Martine 356, — Ingeborg 241.

Lassen, Elisabet Betzy Marie 99. Laurberg, Christence 280, 467. Laursd. (Larsd., Laurids), Anne

142, 308, 420, — Constance- Benedikte 400, — Ellen 315, — Gyde 36, 411, — Inger 440, — Johanne 453, — Karen 13, 52, 169, — Lisbet 23, — Ma- ren 432.

Laybourn, Mary 129. Leegaard, Ulrikke Fred. 116. Leere, Dorte 448. Lehmeyer, Johanne 92.

499

Lem, Ingeborg Munthe 248. Liberg, Brita Kirst. 75. Lignell, Elisab. 66. Lihme, Johanne Kirst. 380. Linck, Anna Kathr. Luisa 458. Lind, Trine Eleonora 270. Linde, Anna Margr. 442. Lindstrøm, Anna 385. Lipmann, Emma 356. Lomberg, Christ. Wilh. Char-

lotta 75. Loveless, Nettie 224. Lund, Ane Marie 262, — Caro-

line Sofie Fred. 383, — Inger Kirst. 258.

Lundbæk, Emilie Joh. Marie 139.

Lundgreen, Inger Lene 446. Lundkvist, Marie 269. Lundstrøm, Maria Christ. 67. Lütke, Agnes 202. Lüttichau Ane Cathr. 333. Løw, Karen Dortea 325, 331. Maar, Alvilda Ludovica 384. Madsd., Else 46, — Karen 456,

— Kathrine 432. Madsen, Karen Jak. Dagmar 335.

Malmøe, Alhed 243. Mandahl, Lucretia 267. Martinsd., Bergine Albertine 330. Mathisd., Dorte 45. Meinecke, Caroline Juliane 199. Meinertz, Aasel 261. Meldahl, Ellen Margr. 260. Messel, Marie Fred. 180. Mikkelsd., Anna 444, — Kirsten

265, — Maren 366. Mogensd., Anne Sofie 336. Molland, Lilly 202. Mongerod, Anna Sofie Adolfine

230.

Mortensd., Tove 83, 434, — Birte Marie 199.

Mule, Gyde 142. Mulvad, Clara Rosenmeyer 92. Munk, Gertrud 42, 81 ff., 153,

166, — Ingv. 42, 369. Myhlendorff, Caroline 386 Myhlenphort, Anna Dortea 180. Müller, Anna Lorentze 194. Møinichen, Sofie Dortea à 380. Mølbach, Ingeborg Christ. 261. Møldrup, Inger Elisab. 181. Møller, Ina Lovise 424, - Jo-

hanne Marie 179, — Kirstine 163, 465, — Maren Kirstine 237, — Maren 452, — Olivia 241, — Susanne Margr. 326.

Mørk, Anna Dortea 98, — Anne 468, — Bodil 22 29, 63, 144, 149, — Inger 22, 363, — Jo- hanne 44, 49, 359 — Maren 49, 345, 359, — Margr. 352, 361.

Mørck, Anna Petronella 72. Mørch, Johanne Marie 119, —

Sofie Magdal. 114. Nagel, Ines Fred. Amalie 272. Nelson, Nelly 328. Nightingale, Georgie 226. Nielsd., Anne Margr. 435, —

Anne 312, 440, -- Birgitte 172, — Bodil 26, 393, — Else 306, -- Gertrud 297, 429, —Jo- hanne 352, 439 - Karen 47, — Kirsten 297, 432, — Maren 353, 368, 372, 452, — Maren Sofie 447 — Margrete 408 — Mette 57, — Sidsel 399.

Nielsen, Alma Josefine 329, — Amalie 197, — Cathrine 120, — Christiane Sofie 436, —

500

Helene Cathr. 135, — Juliane Marie 430, — Nancy 135.

Nissen, Marie 189. Norby, Karen 105. Nordqvist, Charlotta Wilh. 70. Numsen, Inger Marie 246. Næskilen, Karen 210. Olesd., Sigrid 425. Olesen, Johanne 323, Olsen, Emilie 130.. Olivarius, Karen 267 Oringe, Kirstine 365. Paddoch, Kate 226. Paludan, Mette Marie 91. Panck, Maren Kirstine 423. Paulin, Anne Joh. 66. Pedersd., Anne 323, 365, —

Beate 177, -- Dorte 176, 455, — Gertrud 61, — Inger 274, — Johanne 83, — Karen 30, —Kirsten 305, — Kirstine Marie 440, — Maren 15 f., 281, 367, — Marta 455.

Pedersen (Petersen), Ane 436, Berte 430, — Bolette 429, — — Edle Helga 356, — Emma 270, — Kirsten 444, — Ma- tilde Jensigne 328, — Meta 432, -- Pauline 386, -- Sofie Fred. Inger 130.

Piccardi, Marie Magdal. 434. Plaskett, Inglice Joseph. 129. Poulsd., Inger 428, — Johanne

23, 282, — Maren 465. Poulsen, Ida Andrea 356, —

Mette Cathr. 289. Preus, Helvig Marie 215. Printz, Anne Mette 197. Prip, Beate 445.

Rahnert, Barbara Ane Franciska 448.

Ranøe, Vilh. Louise 102. Rasch, Anne Christine 239,

Magdal. 140. Rasmusd., Abelone 438, — Ane

Marie 137, — Helene Marie 433, — Johanne 288.

Rasmussen, Andrea Vilh. 330, — Ingeborg 447.

Ravert, Trincke Helene 236. Reebom, Anna 442. Reenberg, Mette 96. Reincke, Juliane Aug. 134. Riis, Karen Kirst. 424. Robsahm, Johanna 200. Rogers, Millie 227. Rohde, Juliane Marie 128. Rommedahl, Anna Margr. 383. Rondebye, Inger. 173. Roose, Marie Agnete 193. Ross, Anna Ulrikke Neumann

228, — Stinchen Fred. Sofie 227.

Rømer, Dortea Margr. 134, 464. Sahlgaard, Anne Sofie 376. Sand, Ane Kathr. 341. Sander Ulrica 449. Sanne, Karen Kathr. 221. Santesson, Ingierd 69. Saurvad, Johanne Marie 79. Schaarup, Inger Marie 193. Schiødstrup, Elisab. Sofie 438 Schiøtt, Kirst. Marie 133. Schiøtz, Nanna 269. Schjelderup, Magdal. 210. Schlegeman, Thorborg 331. Schmidt, Anne Kathr. 434, —

Margrete 98. Schnabel, Maren 303. Schnitler, Anna Margr. 377.

501

Schow, Margr. Sofie 96. Schult, Gertrud 441. Schultz, Alijda Theodora 235,

— Ursula Dortea 262. Schwartz, Joh. Margr. 462, —

Kirstine 62, 460. Selmer-Petersen, Gudrun Astrid

Emma 326. Severin, Abelone 134. Severinsd., Mette 448. Siemesen, Gunver Joh. Caroline

327. Sigman, Johanne Dortea 324, 468. Simonsd., Karen 143, — Kir-

sten 86. Simonsen, Berta 330. Sjøberg, Maria Katr. 73. Skallerup, Inger 451. Smith, Johanne Margr. Bull 106. Sneedorff, Marie 101. Sonne, Elna Mathea 329. Stabbæus, Anna Marie 75. Stallknecht, Kathr. 381. Stalsberg, Anna Ernestine Kirst.

243. Starck, Marie Kathr. 382. Steen, Ellen Margr. 437. - Steenberg, Benedikte 95 Steffensd., Anne 59, 439, —

Dorte 351, -- Kathr. Marie 444.

Stollesdatter Anne Marie 435. Strøm, Else 65, -- Johanne 73. Stud, Margr. Sofie 248. Stæhr, Jakobine Severine 388. Svarvigh, Kirstine 447. Svendsd., Dorte Kirst. 444, —

Lucie 337, -- Marte Marie 448. Svendsen, Pouline Sofie 230. Svinth, Sofie Magdal. Elisab. 333. Sørensd., Johanne 413, — Maren

438, — Mette 372.

Sørensen, Caroline 198, — Han- sine Vilh. Emilie 329, -- Ma- riane 274.

Teisen, Hertha Ludovika 329. Theel, Vesta Maria Helena 74. Thomsen, Amalie 439, — Anna

Mattine Emilie 431. Tidemand, Kathr. 94. Toft, Antonette Aug. 87. Toxværd, Cathr. Marie 242, —

Inger Charlotte Amalia 241. Truelsen, Else 52, — Olga Laura

Alvilde 130. Tybring, Ellen Dortea 220. Tønnesen, Anna Dortea 275, 444. Tørrisd, Anne 424. Ulf, Charlotta Emilia. 73 Undal, Kirsten 50. Valentin, Margr. 271. Valle, Alette 452. Villingshøj, Marie 431. Vogelstrøm, Helene Sofie 443. Vognsdatter, Else 10, — Johan-

ne 174. Vogt, Sofie Cathr. 386. Walsted, Bolette Laurine 382. Weidemann, Dortea 374. Weinschenck, Anne Elisab. 384. Weiss, Edle Johanne 355. Westbye, Helga 256. Weyby, Ellen 301. Wiborg, Johanne Cathr. 257, —

Maren 215, -- Marie Magdal. 257.

Widschen, Engel 193. Wiinberg, Petrine 223. Winde, Elisab. 59.

502

Winding, Anne Kirst. Elisab. 427.

Winsnæs, Cathr. Riis 114. Willumsen, Dortea 433, — Marie

199. Winge, Anne, Marie Sofie 104.

Wognsdatter se Vognsdatter. Wortmann, Philita Clara 198. Yackes, Susanna Kearney 233, Ørum, Anne Kathr. 218.

Andre Familier og Personer.

Bjørnstrup, Familien, 340 f. Borch, Mads Sørensen, Pr.. 55. Christensen, Fred., Borgm., 41,

— Hans, Hospitalsforst., 40. Damsgaard, Familien, 46. Eg, Familien, af Kornumgd., 32. Hals, Familien, 35 f. Hjelm, Jakob, Auditør 181, 465. Hornsgaard, Familien, 371 ff. Jensen, Niels Peter Marinus

Kjærulf, Skolelærer, 139, — Rasmus, Herredsfgd., 55.

Juel, Familie, (= Hals) 36. Klement, Skipper, 9-11. Kruckow,.Christence, Heks, 54. Lauridsen, Præsteslægt fra Ø.

Brønderslev, 308. Madsen, Hieronymus, Byskriver,

55. Munk, Familien, 19, 40 f., 81.,

Mønboe, Familien, 175 Mørk, Familien, 149, 359., Paludan, Mette, 92. Pedersen, Rasmus, Stiftsskriver,

40. Rasmussen, Palle, i Ulsted, 41. Rochlenge, Leven Jacob, Fæn-

drik, 53. Sand, Jens Chr. Kjærulf, Kbmd.,

464. Saltum, Familien, 365. Sandborg, Familien, 420. Stræt, Familien, 417 ff., 421. Thura, Familien, 9. Vedsted, Familien, 9. Vestrup, Familien, 367 f, Vognsen, Familien, 149. Winter, Familien, 82, 419. Wolffen, Kjerrulff von, Familien,

69 f.

===================

Documents

Kjærulfske Studier 2006 - kiermeet.dk · Forord til den digitale udgave af Kjærulfske Studier Da jeg fornylig blevet opmærksom på, at der var problemer med hensyn til sidenummerering