Kofoeds Avis - 2. 2015

02 2015

Når

undtagelsen

bliver

reglen side 2Gråzone hjemløse side 3 En grønlandsk Kofoeds Skole side 4-5

Vanedannende tomater side 6-7

Vi har jo ikke brug for f lere dimser side10

LEDER

Ind imellem går det heldigvis også den rigtige vej. Hvert år får en del hjemløse en bolig – oftest en lejlighed via en kommunal anvisning. Det er glædeligt. Jeg har mange gange set hjem-løse, der oplevede det som om de havde vundet i Lotto. Endelig en lejlighed, fod under eget bord, efter kortere eller længere tid på gaden eller på et herberg.

Men ind imellem dukker der problemer op på vejen til lejlig-heden, eller rettere på borgerens vej til boligen. Serviceloven giver mulighed for at tildele etableringshjælp, så der er råd til at købe de nødvendigste møbler, et køleskab osv.

Men disse muligheder bliver i disse tider ikke brugt særligt ofte. Det er sjældent, der gives etableringshjælp i dag. Og ofte afvises den ved at henvise den nye boligindehaver, til selv at spare op, som oftest af en kontanthjælp.

Glæden bliver hurtigt forvandlet til afmagt og frustration. For nylig talte jeg med en tidligere hjemløs kvinde, som i flere år kun havde boet på en madras i sin almene bolig. Kommunen ville ingenting give, så nu var det en madras, der skulle udgøre det, som kaldes et hjem.

I de tilfælde, hvor en hjemløs har fået afslag, er Kofoeds Skoles møbeldepot en mulighed. Skolens transportafdeling henter møbler, som doneres af virksomheder og private.

Gennem de senere år har flere hjemløse med et lejligheds-tilbud på hånden fået afslag på etableringshjælp fra kommu-nen. Afslaget ledsages gerne af en henvisning til Kofoeds Skoles Møbeldepot. På det seneste har vi også set denne hen-visning på en del skriftlige afslag på kommunens brevpapir. Disse henvisninger betyder, at vi generelt har flere forespørgs-ler efter inventar til at møblere hele lejligheder.

Møbeldepotet er en vigtig aktivitet, som i mange år er kom-met skolens elever og mange andre udsatte til gavn. Men det er også en aktivitet med en vis begrænsning i sin kapacitet. Bemandingen er to medarbejdere og et vekslende antal elever, hvoraf de fleste er i et pædagogisk forløb.

En borger har for nyligt anket et sådant afslag på etable-ringshjælp, som blev givet af den kommunale sagsbehandler. Den sociale ankestyrelse skal nu træffe beslutning om, hvorvidt vedkommende kan få etableringshjælp eller det er i orden at henvise til Kofoeds Skoles Møbeldepot.

Problemet er både principielt og praktisk: man gør undta-gelsen til reglen. Hvor det tidligere var almindeligt, at det of-fentlige ydede en etableringshjælp, er det i dag den enkelte, der selv skal spare op af lav indkomst og i sidste ende lander problemet hos en civilsamfundsorganisation.

Det er mere end problematisk.

Robert Olsen, forstander

Følg @RobertOlsen16 på Twitter, hvor han taler socialt udsattes sag med hashtagget #dksocial

Børn af økonomisk trængte familie klarer sig dårligt dokumenterer SFI. #dksocial #dkpol #Kontanthjælps-alliancen

Så blev debatten om kontanthjælp heftig. Mange er kritiske til nedskæringer på kontanthjælpen. #dksocial #dkpol #fv15

Hjemløseundersøgel-sen efterlyser boliger og mere social støtte. Jeg efterlyser politisk handling. #dksocial #dkpol

Når undtagelsen bliver reglen

2 Kofoeds Avis | 02 2015

I denne uge offentliggjorde Socialforskningsinstituttet sin undersøgelse Hjemløse i Danmark.

Over 6000 borgere er nu hjemløse i Danmark. Også denne gang er antallet af unge hjemløse steget I 2015 blev der registreret 799 hjemløse personer i denne aldersgruppe mod 617 i 2013. Det svarer til en stigning på 29 pct. Men for unge er tallet måske endnu større.

Kofoeds Skole har i samarbejde analyseinstituttet Vox meter foretaget en undersøgelse, der viser at 24,4 % af befolkningen kender et ungt menneske, der inden for de sidste to år har været nødt til at overnatte hos venner eller familie på grund af boligmangel.

Undersøgelsen er foretaget gennem telefoninterviews, hvor 1001 respondenter har afgivet svar.

Denne gråzone hjemløshed eller de sofasurfere, som det kaldes i det faglige miljø, tydeliggør den hjemløshed eller boligmangel, som både unge udsatte og unge uddannelsessøgende oplever.

Ved Socialforskningsinstituttets seneste hjemløsetælling i 2015 er over en tredjedel af de registrerede hjemløse unge under 30 år. Fra Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, som er bofællesskaber unge hjemløse, ved vi, at unge, der står uden bolig, først bruger varmestuer og herberg som sidste udvej, når de er løbet tør for overnatningsmuligheder i deres netværk.

Socialforskningsinstituttets opgørelse rummer derfor et mørketal, fordi en gruppe af hjemløse unge ikke bliver registreret på de sociale tilbud. Når så mange mennesker kender til hjemløshed er det måske kun toppen af isbjerget, der viser sig i hjemløsetællingen.

Under alle omstændigheder viser tallet, at det er et generelt problem for alle unge at finde en bolig. Har man så sociale problemer oveni købet, risikerer man let at komme i en situation, hvor man står på gaden. Og er man hjemløs i længere tid, er der stor risiko for, at fremtiden står i kontanthjælpens tegn. Det er det, vi ser i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, hvor en registerundersøgelse viser, at mange af de unge senere i livet stadig er på kontanthjælp, uden for arbejdsmarkedet og ofte er ensomme.

Det kræver ikke kun gode intentioner, at få unge ind på bolig og arbejdsmarked. Det kræver tilgængelighed. Det er en nødvendighed for at undgå øget hjemløshed og marginalisering blandt unge.

Gråzone hjemløshed

SFI udgav i september sin seneste hjemløsetælling med det triste, men ventede resultat, at hjemløsheden fortsat stiger, især blandt unge.

Hver 4. kender en sofasurfer

Tekst: Thomas Pedersen . Grafik: Gitte Bengtsson

HJEMLØSEDAGENIgen i år løber Hjemløsedagen af stablen Rådhuspladsen som markering af FN’s Internationale Fattigdomsdag. Det sker lørdag den 17. oktober fra kl. 12 – 16. På dagen vil du kunne møde et bredt udbud af sociale organisationer, og der vil være musik fra blandt andre Stig Møller og Folkeklubben. Social og indenrigsminister Karen Ellemann har sagt ja til at holde dette års tale, og traditionen tro overrækkes også Årets Hjemløsepris. Arrangementet er gratis og åbent for alle – så kig endelig forbi. (danielv)

3Kofoeds Avis | 02 2015

I marts måned præsenterede Kofoeds Skole og Sermersooq Kommune en aftale om at etablere en grønlandsk Kofoeds Skole i Nuuk. Projektet bliver i de første leveår finansieret af OAK Foundation Denmark, VILLUM FONDEN og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Herefter skal skolen etableres som en selvejende institution med driftsoverens-komst med det offentlige.

Det betyder, at hjemløse og arbejdsløse i Nuuk får et nyt sted at gå hen, hvor de kan holde sig beskæftiget og modtage hjælp og støtte til at komme videre i livet.

-I Kommunalbestyrelsen er vi meget optagede af, at den støtte vi yder de mest udsatte i vores samfund rent faktisk hjælper dem vi-dere. Der skal mere fokus på hjælp til selvhjælp, så borgeren bliver i stand til at opretholde en selvstændig og meningsfuld tilværelse. Her vil Kofoeds Skole komme til at yde et meget vigtigt bidrag i form af en indsats, som hjælper borgere til at tage vare på eget liv”, siger borgmester i Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Kofoeds Skole har mange års erfaring med at bidrage til opret-telse af lokale, selvstyrende afdelinger i mange lande. Der er i øje-blikket ca. 20 skoler og projekter i Øst- og Centraleuropæiske lande, der arbejder med Kofoeds Skoles idé om hjælp til selvhjælp. Men selvom grundlaget er ens, er der stor forskel på, hvilke mål-grupper og behov, de enkelte skoler arbejder med lokalt.

-Det har været vigtigt for Kofoeds Skole, at der bliver tale om en grønlandsk institution, som bygger på Kofoeds Skoles værdier, men som målrettes til at imødekomme lokale behov. Derfor rekrut-teres skolens ledelse og personale i Nuuk. Kofoeds Skole i København skal bidrage med viden og erfaringer og med socialpæ-dagogiske programmer og arbejdsmetoder til den grønlandske skole, siger seniorkonsulent Kurt Olsen, som sammen med chef-konsulent Ole Meldgaard har samarbejdet med Sermersooq Kommune og de danske fonde om at få den grønlandske skole i gang.

Tekst: Thomas Pedersen . Fotos: Susanne Kjærulf Nielsen, Google maps

Engrønlandsk

Kofoeds Skole

Et samarbejde mellem Sermersooq Kommune og Kofoeds Skole munder ud i etablering af en grønlandsk Kofoeds Skole i Nuuk.


Selvom det bliver en stor opgave at lede opbygningen af Kofoeds Skole i Nuuk, bliver det rent geografisk noget mindre forhold, Alison Hansen skifter til. Hun har i godt 10 år arbejdet med social-psykiatri i Sermersooq Kommune, der såmænd ’bare’ er på størrelse med Frankrig. Her fratræder hun en stilling som afdelingsleder for 133 ansatte i Handicap, Social Psykiatri og Herberg, Voksen Omsorg og Velfærd og Arbejdsmarked og Erhverv.

-Det har været med mange tårer, at jeg tager afsked med mine medarbejdere og tidligere arbejds-plads. Jeg er jo ikke helt ung læn-gere, så jeg er også nødt til at passe lidt på mig selv, siger Alison, der må siges at have evne for at flytte sig på mange måder. I 1989 flyttede hun fra Zimbabwe til Danmark og blev dansk gift. Hendes økonomiuddannelse fra hjemlandet var der ikke efter-spørgsel efter på vores breddegrader, så hun omskolede sig til so-cial- og sundhedsassistent med speciale i socialpsykiatri, som se-nere er blevet suppleret med bl.a. en akademisk lederuddannelse. Alison flyttede med sin daværende mand til Grønland i 2005 og var ansat i tre år som koordinator på psykiatrisk afdeling, på Dronning Ingrids Hospital Nuuk. Hun har siden da arbejdet med socialpsykia-triske klienter og socialt udsatte borgere i Sermersooq Kommune.

Det nye job som projektleder for Kofoeds Skole i Nuuk er dog på ingen måde en retrætepost. De aktiviteter og undervisningsmulig-heder, ledige og socialt udsatte i Nuuk får tilbudt på den kommende skole, dækker et vigtigt behov set med Alison Hansens øjne.

-Jeg har altid syntes at vi har manglet positive aktiveringstil-bud til den gruppe, som ikke kan leve op til de samme krav som vi andre. Ikke fordi der er noget galt med de tilbud, der er. Men vi har nogle borgere, der har brug for lidt mere støtte til at komme på rette vej igen. Vi skal stille krav, og når vi som Kofoeds Skole kan sige: ’vi arbejder med de ting, du gerne vil blive bedre til, så du kan genskabe de ressourcer du har og få det liv, du ønsker dig’, så giver det meget mening for mig, siger hun, og understreger, at det er en

stor udfordring, der ligger forude. -Det er nyt for os her i Nuuk, og

det skal startes helt op helt fra bun-den, og dét er altid svært! Lige nu glæder jeg mig til at få en introduk-tion til arbejdet fra mine kolleger i Danmark. Jeg ønsker virkelig at vi får

lavet et velkvalificeret projekt, som vores meget udsatte borgere kan profitere af. Der er stort behov for det.

Alisons vemodige farvel til den gamle arbejdsplads bliver i høj grad også til et gensyn. Kofoeds Skole i Nuuk skal helt naturligt have et tæt samarbejde med Sermersooq Kommune omkring de kommende elever.

Som en af sine sidste opgaver i sit tidligere job, skal Alison på en tjenesterejse til Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), der ligger på den grønlandske østkyst, otte timers rejse fra Nuuk. I de nærmeste måneder og år bliver det ikke til så meget rejseri, når Alison og hendes kommende grønlandske personale sammen skal skabe ca 550 etagemeter Kofoeds Skole på Industrivej 2 i Nuuk.

Et samarbejde mellemSermersooq Kommuneog Kofoeds Skolemunder ud i etableringaf en grønlandskKofoeds Skole i Nuuk.

Fra Zimbabwetil Nuuk

Alison Hansen skal være leder af Kofoeds Skole i Nuuk


”Der var saa deiligt ude på landet”. Sådan begynder H.C. Andersen sit eventyr om Den Grimme Ælling, og det havde han jo så evigt ret i. Men bare fordi man holder til på stenbroen, betyder det jo ikke, at landlivets glæder er helt uopnåelige.

Som et led i bestræbelserne på at gøre Kofoeds Skole mere bæ-redygtig, har skolen de seneste år arbejdet på at få en produktion af grøntsager og krydderurter i gang. Over vinteren og foråret har Miljø og Håndværk sat drivhuse og højbede op. Og det nye værk-sted, Kofoeds Grønne Haver, har puslet og passet haverne. Her i sensommeren er ’lønnen’ for alt sliddet så kommet, i form af en stor høst af tomater, salater, agurker, squash, chilier, krydderurter og blomster i de to drivhuse og de højbede, som tilsammen udgør Kofoeds Grønne Haver.

-Vi producerer først og fremmest til Café Himmelblå, men kun som supplement – vi kan ikke følge med i forhold til de mængder, køkkenet bruger. De skal jo lave mad til 300-400 mennesker hver dag, forklarer teamleder Dorthe Andersson, mens hun viser rundt i

haverne, hvor en håndfuld elever er i gang med at få jord op under neglene.

Bæredygtighed og læringUdover at supplere kantinekøkkenet med grøntsager er almen læ-ring også en central del af haveprojektet. Både i forhold til bære-dygtighed generelt, men også i forhold til at vise skolens elever, at man ikke nødvendigvis skal have en stor have for at kunne dyrke jorden.

Havernes centrum er det 40 m2 store drivhus, som primært bruges til tomater. Herinde er Alex i gang med at høste tomater. Vi er midt i august, så der er mange i dag, men det generer nu ikke Alex, som finder ro ved at lede efter modne tomater.

-Det giver et psykisk løft at se tingene gro og gå og beskære dem. Lige nu er giver det sin egen ro at gå og lede efter de modne tomater. Og så er det jo dejligt, at der er en vis nødvendighed over arbejdet, fordi vi producerer til kantinen, forklarer han, og plukker

Vanedannende

Tekst og foto: Thomas Pedersen


et par tomater til en smagsprøve. Og jo, den saft, syre og sødme som ligger i smagen af friskplukket tomat giver, er næsten vane-dannende, bliver vi enige om.

ØkologiI de grønne haver dyrkes alt selvfølgelig økologisk. Det giver sårbar-hed over for insektangreb, men ved hjælp af et par fangstplader, kan man identificer hvilke skadedyr der er på færde. Herefter er det ret enkelt at anskaffe rovmider, som kan spise sig igennem skadedyrene. En anden vigtig ting i forbindelse med dyrkningen er at sikre bestøv-ning af blomsterne. Det bliver sikret gennem et par bede fyldt med blomster til at tiltrække bierne. Men blomsterne kan jo også høstes og blive til fine buketter, der pynter på bordene i Café Himmelblå.

Fra jord til bordEfterhånden har Alex og de andre fyldt en kasse med tomater, squash, purløg og ruccola-salat. Et par blomsterbuketter bliver lagt

oveni alt det andet, og så går turen op til Café Himmelblå på 3. sal i Hovedbygningen. Her bliver der taget godt imod Alex, og mange skal lige hen og se, hvad der nu kommer nede fra haverne i dag. Klokken er omkring 11.00, og køkkenet summer af travlhed for at blive klar til at åbne kl. 11.15. Derfor bliver de friske ting fra haven sat nænsomt på køl, så det kan indgå i næste dags menu.

Og selvom en enkelt kasse med grøntsager ikke kan udgøre det for frokost til alle på Kofoeds Skole, så er de egenproducerede varer et kærkomment – og bæredygtigt – supplement til køkkenet. Og som Dorthe Andersson understreger, er Kofoeds Grønne Haver kun lige kommet i gang.

-Vi har knoklet hele foråret med at få drivhuset og højbedene klar, og kom egentlig sent i gang med at så og plante. Nu tager vi et skridt ad gangen og får nogle flere erfaringer, før vi ser på, hvad der videre skal ske, slutter Dorthe Andersson, men løfter alligevel sløret for, at en lille lund med frugttræer og bærbuske står højt på ønskelisten.

VanedannendeHjemmedyrkede tomater og mange andre grøntsager og krydderurter fandt i august og september vej fra skolens nye drivhuse og højbede til frokosttallerkenerne i Café Himmelblå.


Klokken er lidt over 11.00 en mandag for-middag i september. Der hersker, hvad man kunne kalde kontrolleret travlhed i kanti-nekøkkenet hos Dansk Sygeplejeråd på Sankt Annæ Plads i Københavns centrum. Alexander har ligesom de fire andre kolle-ger i køkkenet travlt med at få de sidste ting på plads, inden frokostbuffeten skal stå klar til at husets ca. 250 medarbejdere kommer for at spise deres frokost.

Aleksander er cater i Meyers Kantiner, som driver personalekantinen hos Dansk Sygeplejeråd. Han er en stor, flot fyr, og som han står der og skræller gulerødder, tænker man ikke over, at Alexander har brug for lidt mere struktur i sin hverdag end de fleste andre.

-Jeg er autist, og det betyder at mit hverdagsliv godt kan blive lidt for presset og kaotisk. Det gav mig ret mange problemer, før jeg fik min diagnose. Jeg kom ofte ud i diskussioner og konflikter og kunne let tabe hovedet. For eksempel var det let for mig at misforstå arbejdssituationer, fordi jeg ikke forstod mere end halvdelen, når jeg fik en instruktion. Her har jeg måttet træne mig selv i at stille spørgsmål, selvom jeg i lang tid syntes, at det var ubehageligt, fordi jeg ikke ville virke dum, fortæller Alexander.

En forstående strukturI kantinen på Dansk Sygeplejeråd har han

fundet en arbejdsplads, som gerne har vil-let skabe den nødvendige struktur omkring ham, og hvor kollegerne er gode til at bakke op. Han gennemførte sin svende-prøve som cater i sommer. Nu er han ansat i et fleksjob på 25 timer om ugen på sin gamle læreplads.

Alexanders situation i dag står i skarp kontrast til, hvordan hans verden så ud for seks år siden. Det var dengang, han flyt-tede ind på Haugegaard, som er en del af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. På Haugegaard har beboerne kognitive pro-blemstillinger på grund af hjerneskader, ADHD, OCD eller autisme, som i Alexanders tilfælde.

Fra 0 til 80-90 stykkerDa han flyttede ind på Haugegaard var han ramt af en depression, som nok mest var forårsaget af de mange kræfter han brugte på at leve op til sine egne og omverdenens forventninger til ham – og på at agere som om hans usynlige handicap ikke eksiste-rede.

-Jeg brugte rigtig meget energi på at holde facaden oppe for at beskytte mig selv. Jeg talte bare med, og sagde de posi-tive ting, for at undgå at blive set ned på. Samtidig kunne jeg jo godt se, at jeg skuf-fede mange af de mennesker, jeg prøvede at please. Jeg har aldrig set på mig selv

som en, der var noget i vejen med, bortset fra måske at være lidt doven. Men efter jeg flyttede ind på Haugegaard, har jeg nok flyttet mig fra 0 til en 80-90 stykker, for-tæller Alexander.

At blive prikket til -På Haugegaard prikkede de til mig og tog fat i mine ømme punkter. Det var lidt af et kulturchok. Jeg var ikke vant til at blive prikket til, men begyndte lidt efter lidt at kunne se, at det var min egen stolthed, der låste mig fast. Den skulle jeg lære at smide væk, så jeg kunne forholde mig til hvordan jeg egentlig havde det. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende, slutter Alexander.

- For seks år siden talte Alexanders sagsbehandler om, at en førtidspension var en mulighed. I sommer blev han udlært som cater i Meyers Kantiner.

Jeg har lærtmig selv bedreat kende

Tekst og foto: Thomas Pedersen


Tekst: Anihjaleena Salmikin og Thomas Pedersen . Fotos: Daniel Vedsted m.fl.

I juli måned modtog skolen en henvendelse fra Sydafrikas ambas-sade i Danmark. Om vi ville lægge hus til et besøg i anledning af Mandela Day? Vi fandt hurtigt ud af, at Mandela Day er en officiel FN-mærkedag, hvor man fejrer Nelson Mandelas projekt gennem en frivillig indsats i civilsamfundet.

Aftalen blev, at en gruppe medarbejdere fra ambassaden ville komme på besøg på skolen fredag d. 17. juli, medbringende en syd-amerikansk barbecue, som skulle tilberedes og serveres for skolens elever. På selve dagen ankom 10-15 medarbejdere fra ambassaden med ambassadør Zindziswa Mandela i spidsen. Og i de næste timer blev der lavet mad, spist, hygget og holdt taler.

Dagen kulminerede med, at Zindziswa Mandela og Anihjaleena Salmikin sammen plantede et lille æbletræ, så der også kunne komme noget blivende ud af dagen. Den oplevelse fortæller Anihjaleena selv om hér:

Møde med en kendisTræet var hjemmegroet i køkkenvinduet og skulle nu doneres til skolen. Ambassadøren, Zindzi Mandela, (ja! Hans datter!) skulle plante et træ, og som I måske kan gætte, blev det så mit træ. Alle ville fotografere vores berømte gæst, og hun bad mig stille op sam-men med hende og træet.

Der stod jeg så: Glad, rørt til tårer på stemmen, aldeles over-vældet og ganske benovet. Vi talte en del sammen, og jeg fandt

hende betagende. Helt nede på jorden og ægte interesseret i sine omgivelser. Folkene fra ambassaden var i samme ånd. Følelsen fra den dag overmander mig stadig, når jeg beretter om den.

At dagen også efterlod et stort indtryk hos gæsterne, viser det brev, skolen senere har modtaget fra ambassaden, hvor Zindziswa Mandela, efter at have takket for hus- og hjerterum til at fejre Mandela Day, skriver:

– Kofoeds Skole har fået en særlig plads i mit hjerte og jeg ser frem til at se skolen igen i fremtiden, skrev ambassadøren.

Tak og i lige måde, skulle vi hilse og sige.

MANDELADAYpå Kofoeds Skole

Sydafrikas ambassade fejrede årets Mandela Day på

Kofoeds Skole


Følg os online

’Når man når vores alder, er det jo ikke ligefrem fordi man mangler noget. Men det er der andre mennesker her i landet, der gør. Derfor følte vi det var vigtigt at hjælpe dem. Vi har jo ikke selv brug for flere dimser’, siger Marianne Wacker om den lidt utraditionelle øn-skeliste. Måden det helt konkret foregik på var, at gæsterne fik mu-ligheden for at indbetale et selvvalgt beløb til Kofoeds Skole i Marianne og Christians Wacker navn. Det kastede intet mindre end cirka 8.000 kr. af sig. Et beløb, som ægteparret nu ser frem til kan styrke den lokale indsats. ’Vi tror på, at de penge kan hjælpe til at gøre en forskel rent lokalt. For det er selvfølgelig fint nok, at vi hjælper mennesker ude i verden som har det svært, men der går altså også mange rundt herhjemme som har det rigtig skidt. Og det er dem, vi gerne vil hjælpe.’

Datteren var forbindelsen’Vi kendte selvfølgelig godt til Kofoeds Skole. Men det var primært gennem vores datter, at vi fik et indblik i, hvad der foregik inde bag murerne’, siger Christian Wacker. Deres datter kender nemlig Kofoeds Skole særdeles godt, idet hun gennem en årrække har solgt rengøringsartikler til skolen og derfor er kommet her mange gange. Og da de havde fundet det helt rigtige formål at støtte, tog de kontakt til Kofoeds Skole og fik en rundvisning på stedet. ’Det var rigtig interessant at se stedet. Dels fordi vores datter havde fortalt så meget om det, men bare at se med egne øjne, hvor om-fattende et arbejde, Kofoeds Skole gør for socialt udsatte menne-sker her i landet.

Det gode budskab trængte igennem ’Nogle af vores gæster synes det var en rigtig fin idé. Andre sagde

ikke noget. Måske fordi de har et lidt forældet billede af Kofoeds Skole som et sted for drukkenbolte’, svarer Marianne Wacker på spørgsmålet om, hvordan idéen blev modtaget af de godt 50 frem-mødte gæster. For at imødegå det, havde Marianne og Christian også givet gæsterne mulighed for at give ”almindelige gaver”. Vedlagt indbydelserne havde ægteparret skrevet lidt om, hvorfor de havde valgt denne metode – og hvorfor det lige præcis blev Kofoeds Skole, de valgte at støtte.

’Vi følte, at vi blev taget godt imod af folkene på skolen, da vi tog kontakt til dem. Og det var ret afgørende for os i forhold til at vælge hvilken organisation, vi ville støtte. Alligevel synes vi ikke, at vi ville tvinge folk til at støtte Kofoeds Skole. Men uanset hvad, så er vi ret sikre på, at det gode budskab trængte igennem. Og det er jo mindst ligeså vigtigt’, siger Christian.

I år fyldte ægteparret Marianne og Christian Wacker begge 70 år, hvilket naturligvis blev fejret, som den slags normalt bliver. Men ikke alt ved festen var helt normalt. For i stedet for at ønske

sig gaver til dem selv, ønskede de, at gæsterne donerede penge til Kofoeds Skole.

”Vi har jo ikke brug for flere dimser”

Kunne du også tænke dig at lave din egen indsamling? Så klik ind på www.kofoedsskole.dk/lavindsamling eller ring til os på tlf. 41 73 32 80 og hør mere om hvordan du kan være med at gøre en forskel for socialt udsatte mennesker i Danmark.

Tekst: Daniel Vedsted . Fotos: privatfoto


Følg os online

#kofoedsskole

Kofoeds VerdenEn blog om verden på ogomkring Kofoeds Skole

www.kofoedsverden.dk

Følg Kofoeds Skole på Facebook, Twitter, Instragram og bloggen Kofoeds Verden

Send en mail til [email protected].

KofoedNoten Juni 2015, 1. udgave Os i mellem

Noget på hjertet?


Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplyse medlemsnr. eller navn

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte kr.

REDAKTION: Thomas Pedersen, Daniel Vedsted, Steffen Dalsgaard og Mathilde Huldgård.

LAYOUT: Gitte Bengtsson, Medieværkstedet Kofoeds Skole

TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 15.300Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 Red. sluttet d. 16. september 2015Næste nummer 1. april 2016

KONTAKT: Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 [email protected]

Støt Kofoeds Skoles sociale arbejdemed 200 kr. og få vores jubilæumsplakat som tak. Din støtte går ubeskåret til at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark.

Se hvordan på www.kofoedsskole.dk/plakat

Documents

Kofoeds Avis - 2. 2015