1

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller

Når vi arbejder kognitivt, er vores udgangspunkt det enkelte menneskes konstruk-

tion af virkeligheden. Dette har vi givet en introduktion til i artiklen Den Kognitive

Vinkel, som det vil være fornuftigt at have læst, inden man giver sig i kast med det

nedenstående.

Den enkeltes konstruktion af (tænk-

ning om, opfattelse af) virkeligheden

kan være mere eller mindre præget af

personens grundlæggende tanker om

sig selv, andre og verden, de såkaldte

grundtanker. Det betyder, at den

samme begivenhed kan blive opfattet

på meget forskellig måde af forskellige

mennesker. Vi har vel alle været i en situation, hvor der er opstået stor uenighed

om: Hvad det var, der skete, eller hvad det var, der blev sagt.

Den enkeltes opfattelse af en situation er naturligvis meningsfuld for ham eller

hende selv, og uanset andres opfattelse, oplever vi som udgangspunkt dét, vi selv

er i stand til at tænke og føle. Det betyder, at det ALTID er det enkelte menneskes

oplevelse af en udfordring (et problem) eller en opgave, som er udgangspunktet

når vi arbejder kognitivt. Denne artikel vil præsentere forskellige kognitive model-

ler, som indgår i KRAP. Vi vil i artiklen forklare modellernes idéer og grafisk illu-

strere modellernes elementer og sammenhænge.

ARTIKEL

Lene Metner & Peter Storgård,

PsykologCentret Viborg (2007):

Kognitive Grundmodeller

Udgivet på www.KRAP.nu

( www.KRAP.nu/modeller.pdf)

Figur 1

2

Kognitive Grundmodeller

De kognitive modeller, vi bruger i KRAP, er de modeller, det giver mest mening at

anvende i pædagogiske og sociale miljøer. Modellerne er generelt hentet fra de

kognitive behandlingsformer og teorierne bag disse, men vi har bearbejdet dem til

brug i KRAP.

Den næstfølgende artikel, Kognitive Metoder – Praksisdelen, indeholder vejlednin-

ger i, hvordan man helt konkret bruger modellerne i praksis, altså hvordan man

gør på metodeplan.

Tanker, følelser og handlinger: Tandhjulsmodellen

Enhver situation, vi befinder os i, sætter gang i vore kognitioner (tanker), med-

mindre der blot er tale om, at vi er i gang med helt rutinemæssige ting, vi kan gøre

med hovedet under armen.

De kognitioner, der sættes i gang,

kaldes de automatiske tanker. En

automatisk tanke opstår af sig selv,

automatisk, i en given situation,

uden at nærmere eftertanke er

nødvendig. Den automatiske tænk-

ning giver os en umiddelbar ople-

velse af den pågældende situation,

og vi opfatter den som udtryk for

virkeligheden. Den automatiske

tanke giver - som alle tanker - en

ledsagende følelse, og den danner

grundlag for en efterfølgende

handling.

Dette kan illustreres på omstående

grafiske tandhjulsmodel (figur 2).

Modellen skal illustrere at situati-

onen, altså det der sker i dét øjeblik, vi retter vores focus mod (tandhjul nr. 1) sæt-

ter gang i en ledsagende tanke (tandhjul nr. 2), som derefter fremkalder en følelse

(tandhjul nr. 3). På baggrund af denne proces udmøntes tanker og følelser i en

handling (tandhjul nr. 4).

3

Kognitive Grundmodeller

Et eksempel:

Situationen er, at man kommer kørende i sin bil og på et tidspunkt får øje på et blåt blink i bakspejlet.

Tanken er: Det er politiet – jeg har nok kørt for stærkt.

Følelsen er en let angst/frygt.

- og handlingen er, at man flytter foden over på bremsen.

Mange mennesker ville forklare dette med at sige: Når jeg ser en politibil eller et

blåt blink, så kommer jeg automatisk til at træde på bremsen. Det, der faktisk sker,

er at deres automatiske tanke sætter gang i det hele. Og det er tanken og følelsen,

der motiverer handlingen.

Der kunne være andre tanker på spil, når man så en politibil bag sig, tanker som

ikke ville motivere den samme handling. Det illustrerer, hvordan det alene er tan-

ken og følelsen, der styrer handlingen. Personen kunne i stedet tænke: Nå, der

kommer en politibil – godt der er politi på vejene til at hjælpe os. Denne tanke ville

ikke afføde nogen let angst (følelse) og heller ingen bremsning. I stedet ville det

sikkert afføde en tryghedsfølelse - og handlingen ville være at køre stille og roligt

videre.

Endnu et eksempel:

En pige kommer ind i klassen og ser to piger stå og tale sammen.

Tanken er: Nu snakker de om mig – om lidt så begynder de at mobbe mig

Følelsen er angst

– og handlingen er, at pigen vender om og går ud af klassen.

Virkeligheden kunne meget vel være, at de to piger blot står og taler om en håndboldkamp, de har spillet i weekenden

Tanker er hypoteser

Når vi skal arbejde med KRAP, er det vigtigt at forstå, at tanker er hypoteser. Tan-

ker er ikke nødvendigvis virkeligheden, men hypoteser som kan forkastes, bekræf-

tes eller nuanceres.

4

Kognitive Grundmodeller

Det svære er, at i og med vi tror, vore tanker er selve virkeligheden, så reagerer vo-

res følelser og vores krop på de pågældende tanker, som om de var virkelighed.

Hvis man som pigen i eksemplet tænker, at man bliver mobbet, så føler man angst,

kroppen reagerer med hjertebanken, klamme håndflader og sved, der pibler frem i

nakken osv.

En anden vigtig dimension er, at når man først har formuleret en tanke, så vil man

også gerne bekræfte den via hjælp af tegn og signaler i omgivelserne. Vi ser derfor

især de tegn, som bekræfter vores tænkning - og har let ved at overse tegn, som

kunne fortælle os noget andet - og dermed måske skabe andre tanker. Med andre

ord kan man som menneske let blive holdt fanget i de tanker, man først én gang

har gjort sig.

Tanker og følelser i den indre dialog

Som mennesker har vi konstant en indre dialog kørende. Det består i tanker, som

løber gennem hovedet på os, og som ikke nødvendigvis behøver at tage hele vores

opmærksomhed. Tankerne i den indre dialog er dog alligevel ret bestemmende for,

hvad det er, vi ser og oplever i vore omgivelser.

Vi vil generelt gerne bekræfte vore tanker og er derfor mest opmærksomme på de

signaler i omgivelserne, som kan bekræfte vore tanker.

Skal en lærer på arbejde og tænker: det bliver en hård dag, så er hun mere opmærk-

som på den elev, der har glemt stilen og den elev, der siger noget træls, end hun er

på de elever, der sidder stille og arbejder.

En god måde at eksemplificere, at vi gerne vil bekræfte vore egne tanker, er via si-

tuationen, hvor man står foran en stor forsamling og skal i gang med at holde et

foredrag. Det er en mulighed at tænke: Jeg skulle aldrig have sagt ja – det her går

aldrig. Eller man kunne tænke: Hvor er det spændende, at så mange gerne vil høre

det, jeg vil fortælle.

Den første tanke fremkalder følelser præget af ubehag, mens den anden giver posi-

tive følelser, præget af lyst. Hvordan påvirkes opfattelsen af de signaler, vi modta-

ger fra omverdenen, så af de to forskellige tankesæt? Dette vil vi illustrere i et ske-

ma (box 1):

5

Kognitive Grundmodeller

Tanken: Det går aldrig

Tanken: Jeg glæder mig

Står og ser ud over den afventende

forsamling …

Jeg fortryder, at jeg har sagt ja.

Det kommer ikke til at gå godt

Nogen taler sammen; de er nok

ikke interesserede

Nogen smiler overbærende, de

forstår, hvor pinligt det er

Nogen skriver – de laver nok ind-

købslister eller huskesedler

Min stemme skælver – det er pinligt

Stemmen bliver utydelig –jeg bliver

tør i munden. Jeg er til grin

Jeg har ikke noget vigtigt at sige, så

det går aldrig – en sidder med luk-

kede øjne - de hører ikke efter

Ser ud over den forventningsfulde

forsamling …

Jeg har valgt at kaste mig ud i det;

det går nok

Nogen taler sammen - de snakker

nok om, hvordan det kan bruges

Nogen smiler; de synes det er godt,

det jeg fortæller

Nogen skriver – de vil gerne huske

det, jeg siger

Min stemme skælver - det er natur-

ligt i starten, jeg får snart kontrol

over situationen

Jeg har meget godt at formidle, så

det går – nogen nikker – de hører

efter – en rar følelse

Som det fremgår af skemaet, er det de helt samme ydre tegn og signaler, der dan-

ner grundlag for de to indre dialoger. Signalerne opfattes og fortolkes imidlertid

meget forskelligt, da de enkelte signaler giver anledning til forskellige tanker.

Hvilke tanker vi kommer til at tænke, er under indflydelse af vore grundtanker,

som generelt er af stor betydning for, hvordan omverdenen opfattes.

Box 1

Den ”indre dialog”

forstærker spændingen

Den ”indre dialog”

nedbringer spændingen

6

Kognitive Grundmodeller

Et kognitivt forløb: Søjlemodellen

Ethvert kognitivt forløb indledes med, at man stiller sig nysgerrigt an, er nysgerrig

på hvordan virkeligheden ser ud for den person, man arbejder med. Man skal med

andre ord afdække og registrere de faktorer, der er nødvendige for, at man vil

kunne skabe en dækkende forståelse af det, man skal arbejde med.

Det betyder, at vi giver os god tid til at få afdækket alle relevante aspekter. Som det

ses på ovenstående illustration (figur 3), søjlemodellen, er dét at ændre og udvikle

ikke det første, vi kaster os over.

Dette er nok en af de største risi-

kofaktorer i forbindelse med en

konkret indsats: At tro at vi skal

ændre eller udvikle noget, før vi

faktisk har opnået fuld forståelse

for, hvordan personens oplevede

virkelighed faktisk ser ud. Og før vi

har nogle konkrete afdækninger af,

hvordan den reelle virkelighed ser

ud. Og før vi sammen med perso-

nen har skabt en fælles forståelse

for, hvad projektet egentlig skal gå

i retning af – det, der også kaldes,

at begge parter får ejerskab til pro-

jektet.

Som behandler eller støtteperson tænker vi ofte, at vi jo godt ved, hvordan tingene

hænger sammen. Når personen siger: Jeg har det dårligt, så tror vi, vi ved, hvad det

betyder for vedkommende at have det dårligt - og vi tænker måske også, at vi ved,

hvad der skal til for, at personen ikke har det dårligt mere. Men … vi skal lige have

skabt en fælles forståelse for, hvad personen tænker, og hvad personen har med sig

i sin personlige historie.

Efter denne afdækningsfase, søjle nr. 1, kommer vi til søjle nr. 2. Her handler det

om at få skabt en forståelse af hvad det, vi nu ved, betyder og en forståelse af,

hvordan sammenhængene er. Først herigennem får vi skabt grundlaget for egent-

lige forandringer og grundlaget for den ønskede udvikling for personen, som udgø-

res af søjle nr. 3.

Figur 3

7

Kognitive Grundmodeller

Som pilene i illustrationen antyder, kan man godt bevæge sig frem og tilbage mel-

lem modellens søjler. Det skal forstås på den måde, at vi godt kan afdække et for-

hold, skabe forståelse for de faktorer, som har indflydelse på dét og lave forudsæt-

ninger for ændringer – for så at vende tilbage og afdække nye faktorer.

Det er vigtigt at fremhæve, at ethvert forløb skal være funderet på et solidt funda-

ment af anerkendelse og validering. Dette har vi synliggjort ved at placere de 3 søj-

ler på et sådant fundament (se evt. yderligere herom i artiklen Anerkendelse og Va-

lidering).

Det er som nævnt en risiko, at vi som behandlere og støttepersoner kommer til at

være for sikre på, at vi godt ved, hvad det handler om – og derved kommer til at

overse relevante informationer. Som modvægt herimod er det en god idé at skaffe

sig et solidt overblik over, hvad vi har med at gøre, herunder et overblik over fo-

cuspersonens antagelser og mestringsstrategier. Til dette kan vi med fordel anven-

de en såkaldt kognitiv sagsformulering.

Kognitiv sagsformulering – at skaffe sig overblik

En kognitiv sagsformulering kan støtte os i at få sat focus på personens centrale

personlige dynamikker. Idéen med kognitive sagsformuleringer er at få skabt et

værktøj, som på blot et enkelt ark papir giver et overblik over det væsentligste hos

personen. En kognitiv sagsformulering:

Beskriver centrale faktorer med størst relevans for personens dagligdag

Er et kognitivt redskab, som skaber overblik og sikrer focus på personens

perspektiv

Er af stor betydning for valg af mål og intervention

KRAP’s skema til kognitiv sagsformulering består af 5 boxe, som hver især bidrager

til det nuancerede overblik, som er påkrævet for at forstå en person tilstrækkeligt

grundigt. En kognitiv sagsformulering kan udarbejdes sammen med personen, el-

ler den kan bruges som et internt arbejdspapir, som man udfylder, efterhånden

som man får hold på de enkelte oplysninger. I begge tilfælde vil udgangspunktet

være focuspersonens perspektiv.

8

Kognitive Grundmodeller

Vi vil nu gennemgå indholdet af den kognitive sagsformulerings 5 boxe nøjere.

Prædisponerende faktorer: Baggrunden

I denne box beskriver vi, hvad personen har med sig af konkrete oplevelser, perso-

nens centrale livsbegivenheder, samt de vigtigste fakta om personen - forhold som

er af betydning for at forstå den pågældende. Det drejer sig om:

Personlige faktorer (alder, køn, osv.)

Medfødte styrker og sårbarheder (evt. handicaps, særlige styrker, intellektu-

elt niveau osv.)

Evt. diagnoser

Tidlige erfaringer (anbringelser, flere skoleskift osv.)

Levevilkår (f.eks.: Bor sammen med mor og halvbror, bor med både mor

og far osv.)

Centrale livsbegivenheder som:

Figur 4: Skema til udarbejdelse af kognitiv sagsformulering

9

Kognitive Grundmodeller

o Oplevelser af savn (mistet sin mor som 3-årig), svigt (biologisk mor

kommer kun til samvær hver anden gang), overgreb osv.

o Oplevelse af at lykkes, få succes, få hjælp osv.

Vedligeholdende faktorer

Herunder beskrives de faktorer som fastholder personen i negative mønstre, dvs.

virker vedligeholdende med hensyn til de vanskeligheder, personen står med:

I virkeligheden

På handleplanet

På tankeplanet

De vedligeholdende faktorer omfatter såvel personlige og sociale faktorer som fak-

torer i netværket, som er medvirkende til, at den eller de tilstande som ønskes æn-

dret, alligevel bliver fastholdte.

En vedligeholdende faktor kan f.eks. være en far, som ofte fortæller sin søn om alt

det, faderen synes sønnen gør forkert og er rigtig ”god” til at sætte focus på søn-

nens fejl og mangler.

En vedligeholdende faktor kan også være et personalemedlem på en døgninstituti-

on, som kun magter at se det, børnene gør forkert, og som bruger megen energi på

at fremhæve dette.

En vedligeholdende faktor kan bestå i, at et barn, anbragt i familiepleje, har den

antagelse, at anbragte børn ikke bliver til noget her i livet.

Vedligeholdende faktorer trækker, om man så må sige, i den forkerte retning. De

bør principielt forsøges reducerede, eller deres betydning bør søges formindsket.

Beskyttende faktorer

Herunder beskrives de personlige og sociale faktorer og faktorer i netværket, som

udgør en form for beskyttelse i forhold til personen - og altså forhold, som med

fordel kan udnyttes til at understøtte at en positiv udvikling sættes i gang eller

fortsættes.

Faktorer som hjælper personen - trækker den rigtige vej

Færdigheder, egenskaber, sammenhænge etc.

10

Kognitive Grundmodeller

Det kan være forhold som:

At være velbegavet

At have en god og støttende familie

At have gode relationer

At have en god støtte/kontaktperson

At have et charmerende udseende

En forstående lærer

En altid positiv forklaringsstil, osv.

Mestringsstrategier

Dette punkt handler om de mestringsstrategier, personen benytter. Mestringsstra-

tegier er yderligere beskrevet i artiklen Mestring og Mestringsstrategier.

I denne box i den kognitive sagsformulering beskriver vi:

Hvilke mestringsstrategier synes personen hyppigt at benytte?

Hvor hensigtsmæssige er disse strategier for ham/hende selv

- og for omgivelserne?

Hvor hensigtsmæssige er strategierne på kort og på langt sigt?

Grundtanker

I denne box beskrives personens tanker og antagelser om sig selv, om andre men-

nesker, om sin omverden m.m. Grundtankerne er, som vi har beskrevet tidligere i

denne artikel, af stor betydning for, hvordan vi fortolker og forstår vore oplevelser.

-----

Afsluttende kan vi om den kognitive sagsformulering nævne, at én og samme ting

faktisk godt kan placeres flere steder samtidigt. Dette kunne f.eks. gælde for me-

stringsstrategien at lyve, som ofte også vil kunne placeres som en vedligeholdende

faktor for personen.

Tænkningens niveauer

Menneskers tænkning kan siges at have flere niveauer, altså foregå på flere planer.

De automatiske tanker falder os ind i nuet, mens grundtankerne er dybtliggende og

stabile. Grundtankerne præger vores automatiske tanker, som vist på figur 5 på

næste side.

11

Kognitive Grundmodeller

Grundtanker består faktisk, som det kan ses på figuren, af to typer dybereliggende

tanker. Disse kaldes henholdsvis skemata og basale antagelser. I den kognitive teo-

ri forstås skemata (som i ental kaldes et skema) som de dybest liggende tanker,

mens basale antagelser findes på et mellem-niveau tættere på menneskets daglig-

dag.

Helt praktisk bruger vi i KRAP betegnelsen grundtanker, som sammenfatter begge

typer i ét let forståeligt dansk begreb. I praksis har man erfaringsmæssigt brug for

sådant let forståeligt begreb, ikke mindst når man skal forklare klienter/brugere/

elever noget om hvordan deres tænkning om sig selv, andre osv. får sit særpræg.

Grundtanker

Vore grundtanker giver os vore helt grundlæggende opfattelser af os selv og ver-

den, og de giver os vore meninger om hvordan vi bør håndtere den. For det enkel-

12

Kognitive Grundmodeller

te menneske virker grundtankerne som selve virkeligheden, sådan som det er, og

man sætter typisk ikke spørgsmålstegn ved om virkeligheden faktisk kunne se an-

derledes ud.

Grundtankerne kan siges at afspejle vores personlige udviklingshistorie: Vore

grundtanker funderes gennem de erfaringer, vi erhverver gennem vores opvækst.

Grundtanker kan modificeres gennem hele livet, og nye grundtanker kan etable-

res, når man erhverver sig nye erfaringer. Sådanne nye grundtanker kan ikke sjæl-

dent komme til at konkurrere med de eksisterende.

En række af vore grundtanker er hverken realistiske eller gavnlige for os, men bi-

drager tværtimod til at gøre livet vanskeligere. Sådanne grundtanker kan betegnes

som dysfunktionelle. Nogle eksempler på dysfunktionelle grundtanker kunne være:

Jeg er ikke god nok, men jeg bliver dog

accepteret - bare jeg gøre tingene super-

godt

Jeg er syg – og kan ikke bruges til noget

Jeg duer ikke, men det går ikke, at folk

opdager det

Jeg er dum, kan ikke lære noget, så det

kan ikke betale sig for mig at gøre en ind-

sats

Jeg er grim

Jeg er et vidunderligt menneske og kan

derfor tillade mig mere end andre

Ingen vil kunne elske mig

Ingen kan lide mig - nogen lader bare som

om

Jeg tager ikke fejl, så andre skal lade være

med at rette på mig

Andre er efter mig, vil mig til livs

Jeg er en taber og jeg kan ikke gennemfø-

re noget som helst

Det er vigtigt for et menneske at fastholde sin fortolkning af virkeligheden, som

hviler på personens grundtanker. Man forvrænger derfor den ydre virkelighed ind-

til tingene kommer til at passe for én. Dette kalder vi for kognitive forvrængninger.

13

Kognitive Grundmodeller

Mennesker går langt for at få bekræftet deres fortolkninger af virkeligheden. Folk

er villige til at gøre ting, som objektivt ser ud til at skade dem - eller forværre deres

situation - når dette blot er i overensstemmelse med deres grundlæggende for-

tolkninger af virkeligheden.

Omstrukturering af dysfunktionelle grundtanker

Som nævnt tidligere er en række af vore grundtanker hverken realistiske eller

gavnlige for os, men derimod dysfunktionelle. De går dermed ind og påvirker vores

automatiske tænkning negativt i konkrete her-og-nu situationer. I sådanne situati-

oner er det værd at overveje, om man ikke kunne gå i gang med at omstrukturere

den dysfunktionelle tænkning.

Som det ses på figur 7, kan

grundtankerne farve en auto-

matisk tanke, der opstår i en

konkret situation - og frem-

kalde nogle tanker og følelser,

som ikke er realistiske og vir-

kelighedstro.

Disse automatiske tanker (som

typisk vil være negative), er

altså et automatisk svar frem-

kaldt af de grundtanker, vi bæ-

rer på. I sådanne situationer

kan man gå ind og udforske

disse automatiske tanker nøjere – og derefter sammen med personen undersøge

mulighederne for tankemæssig omstruktureringer: At tænke anderledes om den

samme situation.

Kognitiv omstrukturering er en central metode i kognitiv terapi. Vi vil i den føl-

gende artikel (Kognitive Modeller – Praksisdelen) beskrive nærmere, hvordan man

via metoderne sokratisk samtale og 6-kolonne-skema kan arbejde med kognitiv

omstrukturering i praksis.