ANMELDELSER - MUSIKEVENTS - A FRIEND IN LONDON - KRIS HERMANPÅ BESØG HOS - MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED - FLOPSTARS & EX-FACTORS+

ONTEKST!{Studiebladet for Katrinebjerg #25 - Sommer 2013

GO GO BERLIN

POUL KREBS

TEMA MUSIKSOMMEREN ER OVER OS,OG I DETTE JUBILÆUMS-NUMMER HAR VI SAT FOKUS PÅ MUSIKKEN KOM BACKSTAGE

MED ET UPCOMING ROCKBAND

AARHUS-STJERNEN GUIDER OS IGENNEM BYENS MUSIKHISTORIE

GADEMUSIKANTERSTEMNINGSREPORTAGE

FRA GADEN I AARHUS

TEST DIG SELVHVILKEN TYPE

FESTIVALGÆNGER ER DU?

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

4 Vinderklumme: En af de morgener8 Interview med Kris Herman10 På musiktour med GOGO Berlin14 En ven i London - en ven på nettet16 Mejlgades Mangfoldige Mission18 Interview med Poul Krebs20 Hvor blev stjernerne af?22 Musik i de Aarhusianske gader24 Musikarrangementer i Aarhus

26 TEST: Hvilken festivalstype er du?32 SAMS Seminar 201334 På besøg hos: Kinastudier36 UDE AF KONTEKST: e-sport40 Bog-anmeldelse: “Fvonk”42 App-anmeldelse: Roskilde Festival44 Musikanmeldelser 45 Spil-anmeldelse: “Rocksmith”46 Serienørderi

ANMELDELSER 40-45 »

SERIENØRDERI 46 »UDE AF KONTEKST: E-SPORT 36 »

TEMA MUSIK 8-24 »

indhold

LEDER REDAKTIONEN

Layout/grafik: Tue Dommergaard Indholdsansvarlige: Alexander Loft Birkmose Kristoffer Dahl Sørensen Jacob Krag Linde

Annonceansvarlig: Michala Elk

Webansvarlig: Mikkel Ingwar Karlsen

Kontakt: redaktionen@kontekst.itHjemmeside: www.kontekst.it Oplag: 1000 stk.

Tak til alle skribenter og fotografer i dette nummer:

Mia Forsberg, Julie L. Højmark, Daniel L Bohnsen, Tanja R. T oubro, Lea Thybo, Marlene Kongsted, Karina Morsing, Marie H. Benningsen, Kamilla R. Sørensen, Pernille Chri-stiansen, Simon H. Madsen, Niklas Kiær, Catrine Schmidt, Michael Harders og Emil N. Rasmussen

Forsidefoto: Jacob Krag Linde

Udover at være rytmer, klanghøjder og lydbølger. Ud-over at være LP, CD og Spotify. Udover at være stikker, plekter og mikrofon, så er musik mest af alt noget, vi skal opsøge. Musik skal granskes, smages og fornem-mes. De gode historier kræver en aktiv indsats, og derfor vil vi gerne takke alle skribenterne i denne 25. jubilæumsudgave af Kontekst. De får idéerne, griber mulighederne og ser med egne øjne.

Før musikken kan komme ned på papiret, skal den først ind under huden. Skribenterne på Kontekst har vanen tro været ude i det århusianske, hvor koncerter og interviews har dannet grundlaget for denne udgi-velse. Dette musiktema er blevet skrevet ud fra mu-sikkens egne vilkår – det synes vi er vigtigt. De nære, personlige og originale historier ligger ikke på Google, de bliver ikke kun skrevet bag et skrivebord – de skal opsøges. Vi var der, hvor det skete.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

4 | KONTEKST

EN Af DE

Du kender dem godt. En af de mor-gener. Sådan en hvor du vågner og tænker ”ikke igen”. Måske fordi du har sovet over dig, på magisk vis har mi-stet lysten til at tage på arbejde eller fordi du har drømt om årets festival og vågner skuffet og alene med den ned-trykkende konstatering at der stadig er 68 dage, 37 minutter og 49 sekun-der tilbage. For ja, du skal på Roskilde Festival, og du kan ikke vente.

”En af de morgener” får nemlig helt nye dimensioner, når du er på Ros-kilde. Det kan være en af de morgener, hvor du vågner, ved at en usoigneret 17-årig svensker står og øser nattens ølfernetrødvin-indtag ud over dit telt, hvis modstandsdygtighed over for vand – og tis – du har glemt at efter-prøve. Eller det kan være en af de mor-gener, hvor du vågner i et fremmed telt og hverken kan finde dine trusser eller information om timerne efter Reptile Youth-koncerten kl. 19 dagen i forvejen.

Måske er det en af de morgener, hvor du vågner under lejrens pavillon i en ødelagt campingstol med hold i nak-ken og et stort flot moustache, som du ikke selv har groet, men som derimod lugter umiskendeligt af børnehave og sprit, kun overgået af din egen ånde. Det kan også være en af de morgener, hvor en 32 grader varm guldøl (man

er vel en gulddame) supplerer en ma-krelmad med bravour, mens smagen af en alt for billig papvin endnu sid-der fast i ganen. Selv hvis det er en af de morgener, hvor dit telt har nået en umenneskelig temperatur, og dagens første fest lige er begyndt, da du er på vej i seng til de øredøvende toner af Holy Diver, skal det nok blive en god dag. For hver morgen er en fest, og man ved aldrig, hvad man kan vente af den festival, når først dagen er be-gyndt.

Der er ikke bare én eller to slags mor-gener på Roskilde Festival. Der er 9. Lige fra den første søndag morgen til den sidste mandag morgen, og hver og én er unik og med til at gøre Ros-kilde til dét, det er: En skøn blanding af overraskelser, godt selskab, væsker, musik og alt for lækker stemning.

Hjemme i hverdagens klæbende ked-somhed kan de resterende 356 morge-nerne hurtigt blive forudsigelige. Det må være en af meningerne med at tage på festival. At du aldrig ved, hvor-dan dagen starter – og sommetider heller ikke, hvordan den foregående sluttede. Men at du altid vågner op til noget uventet, noget komisk, noget klamt, noget kærligt, noget larmende eller noget lækkert. Og nu er der hel-digvis kun 68 dage, 36 minutter og 6 sekunder til du skal af sted.

AF: CATRINE SCHMIDT, MEDIEVIDENSKAB, 8. SEMESTER

MORgENER

klumme

foto CATRINE SCHMIDT

KONTEKST | 5

Catrine deltog i Konteksts klum-

mekonkurrence og vandt en billet

til Roskilde festival 2013.

Her er hendes klumme, som vandt

blandt 36 deltagere.

temA MUSIK

V i n d e R A f f o t o k o n k u R R e n C e L u c a s A d l e r H y l d e b r a n d t

Musik i øjenhøjdemed KRIs HERMAN

Af: MiA forsberg, MedievidenskAb 2. seMester

Den 34-årige aarhusianske musiker Kris Herman elsker at spille live. Siden han var lille, har han brugt alt, hvad der var af offentlige musiktilbud lige fra at gå i musikalsk legestue, til at spille klaver og synge i kor. ”Jeg startede så tidligt, som man kan, men jeg har egentlig aldrig tænkt, at jeg skulle være musiker – det var bare noget, jeg lavede for sjov,” forklarer Kris Herman.

Møder gennem musikkenFor Kris Herman handler musik rigtig meget om at møde mennesker i øjen-højde og fortælle sin historie fra sce-nekanten, så publikum bliver berørt. ”Det er vildt, at jeg kan stille mig op og fortælle min historie, og så er der nogen, der lytter. Jeg kan se på dem, at det betyder noget for dem. Det er det, musik er for mig – en genvej til at møde mennesker.”Fra begyndelsen af sin solokar-riere har han brugt denne gen-vej ved at spille på efterskoler, gymnasier og virksomheder. Han mener, at musik skal høres live og ikke kun i radioen, og han kalder sin stil for ”nærværende pop.”

Kendt fra tv?Kris Herman har et ret klart svar på, hvad han mener om et program som X Factor. For samtidig med at det kan være sjovt at se, hvordan de forskel-lige numre arrangeres, og hvordan kunstnerne sættes op, mangler der noget.

”Der er nærmest ikke noget nærvær i X Factor, mens der er et vanvittigt nær-vær i mange koncerter og kulturelle tilbud rundt om i landet hver eneste aften. Jeg synes, det er helt vildt synd, at en af konsekvenserne ved X Factor er, at der er mange danskere, der ikke lige får taget skridtet ud i byen.”

Det værste ved et program som X Factor er ifølge Kris Herman, at delta-gerne skal færdigudvikles efter ti uger.

”Jeg ser det lidt ligesom et kærligheds-forhold. Prøv at forestille dig, at du har et kærlighedsforhold til en eller anden: I møder hinanden i byen, kys-ser lidt, og så forsøger man at bygge noget op. På ti uger skal man så have fået børn, hund og familie. Det bety-der også, at vi har set deres beskidte underbukser og deres hårspænde fra da de var otte år og stod på scenen for første gang, inden de er ”stjerner.” På den måde er al mystikken væk – så er der ikke rigtig noget tilbage at for-tælle.”

Musik er bedst live”Det kan godt være, at vores inte-resse bliver skærpet på YouTube eller i Go’Morgen Danmark, men det er først, når vi oplever noget live og tæt på - bliver grebet af følelser - at vi rig-tigt tager noget til os,” mener Kris Her-man. Det er da også rundt om i landet, at han rigtig føler, han skal brænde igennem med sin musik. Her kan pub-likum nemlig for alvor mærke ham.

Der er flere veje, der kan føre til berømmelse. X Factor, tv-skærme og kulminationen med en stor fi-nale er en af dem. Men der findes også flere veje med livekoncerter, nærhed og oplevelsen af at være tæt på ens publikum. Kris Herman har valgt den sidste løsning

temA

8 | KONTEKST

3 hurtige

”Det skal fandme bare være dybtfølt, og man skal mene noget med det. Det er derfor, jeg tror, at jeg er nået så langt. De ting jeg går på scenen med, har jeg et forhold til, og jeg vil noget med det,” fastslår Kris Herman.

Hvor er Kris Herman om ti år?”Jeg har ingen anelse, men jeg er sikker på, at jeg stadig spiller musik. Følelsen af at stå sammen med et publikum og være den, der ligesom sætter scenen op til mødet mellem mig og dem, det tror jeg, at jeg vil komme til at søge re-sten af mit liv. Og så tror jeg, at jeg bor i Aarhus. Det er fandme en dejlig by. Her flytter jeg ikke fra foreløbig.”

KONTEKST | 9

• Største inspirationskilde: ”Jim Morrison fra The Doors”

• Bedste koncertoplevelse: ”På Roskilde Festival for nu en del

år siden, hvor jeg så Cypress Hill. Det var sindssygt.”

• Karrieremæssigt højdepunkt: ”Da jeg spillede support for

James Blunt i Aalborg. Der var 2500 siddende publikummer,

og det hele sluttede af med stående applaus. Der var sinds-

syg god stemning hele vejen rundt.”

” ”det skal fandme bare være

dybtfølt, og man skal mene

noget med det.

10 | KONTEKST

GO GO BERLIN

Af: dAniel l. bohnsen , MedievidenskAb, 2. seMester

Langt hår og facebookJeg møder Go Go Berlin på Tobakken i Esbjerg sidst på eftermiddagen. De har været tidligt oppe for at køre fra Århus, give en crashconcert på byens gymnasium og så lige nå et smut i svømmehallen inden aftenens kon-cert. På vej ned til bandet passerer jeg crewet, der er ved at tømme tourbus-sen og stille op på scenen - for et år

siden var Go Go Berlin deres eget crew og tourbussen en gammel Ford Escort – det går stærkt i musikbranchen.

Backstage er der dog ingen indikatio-ner på, at bandet er andet end almin-delige århusianske fyre - det skulle da lige være det lange hår og stramme tøj. Stemningen er munter og akti-viteterne genkendelige; Facebook,

danskvand og småsnak. Men en gang imellem stikker tourmanageren hove-det ind og beder dem tage stilling til logoet på det otte meter brede bag-tæppe, de skal bruge til den firemå-neders sommertourné, de netop har startet. Det kan også være en presse-meddelelse til, når deres navn bliver offentliggjort på Roskilde Festivals program senere på aftenen – okay så

Den 18. april var Kontekst til koncert med det fremstormende rockband Go Go Berlin. Det var en oplevelse med tourbus, backstage, sprut og damer, men det var også et indblik i de barske realiteter, der følger med livet som musiker på tourné.

- et smugkig fra den anden side af scenekanten

temA

10 | KONTEKST

KONTEKST | 11 KONTEKST | 11

””tjah, vi er i hvert fald

pigernes band, det er oftest dem,

der står forrest til koncerterne

12 | KONTEKST

ikke helt almindelige da. Jeg spør-ger drengene, hvordan det er plud-selig at have managers, der blander sig i, hvordan deres band skal styres.

”Kæft mit hår lugter af klor,” ly-der forsanger Christian Viums hæse stemme, inden han svarer på spørgsmålet; ”jamen altså alt skal forbi os, det er jo på en måde dem, der arbejder for os og ikke om-vendt.” Christian indrømmer dog, at der selvfølgelig følger et kæmpe ansvar med at være en del af et stort selskab.

”Vi kan jo ikke bare tage i byen i Århus, hvis det er det, vi har lyst til, og konfirmation er eksempelvis et no-go, hvis vi har en koncert. Man er nødt til at ofre sig for bandet. Det er en investering.” Så kalder tourma-nageren igen, det er tid til lydprøve.

fællessang og romVi nærmer os showstart, opvarm-ningsbandet er gået på, og stemnin-gen backstage ændrer sig. Der bliver åbnet et par øl, klædt om og trom-met på inventaret. En akustisk guitar bliver fundet frem, og stemmerne og fællesskabet bliver varmet op med en overgearet udgave af ’The Weight’. Der høres klapsalver inde fra scenen, showstart er om fem minutter. Bandet mødes i en rundkreds, bunder et glas rom, skråler et kampråb og begiver sig op ad trappen til bagtæppet. ”Hvorfor er jeg nervøs?” spørger trom-meslager Christoffer Østergaard ud i rummet. Det er første gang, de skal spille deres 75 minutters sæt med nye numre fra den kommende plade.

Rock’n’RollEnhver eventuel nervøsitet er dog for-duftet, så snart Go Go Berlin rammer

12 | KONTEKST

KONTEKST | 13

scenen. Det tager kun ét nummer at få alle Tobakkens gæster lokket fra baren og helt op foran scenekanten. I fem kvarter synger, spiller og hopper de sig til en kalorieforbrænding, din zumba-instruktør ville være imponeret over. De stråler af energi og spilleglæde, og som tilskuer nægter man at tro på, at der er noget sted, de har mere lyst til at befinde sig i netop dette øjeblik. Efter at være blevet hujet tilbage for at spille ekstranummer, bukker de og takker glade og gennemsvedte af for i aften, inden de forsvinder om bag bagtæppet.

fans og fotosDer går dog ikke mere end en smøg og et tøjskift, før drengene igen kom-mer tilbage - denne gang for at snakke med fansene og forhåbentlig sælge lidt merchandise. En hel del piger vil have taget billeder sammen med ban-

det, og der bliver skrevet autografer i rå mængder på gæsternes nyindkøbte t-shirts. Jeg trækker trommeslage-ren Christoffer til side og stiller ham spørgsmålet, som alle (mandlige) læ-sere nok sidder med; er der mange da-mer i at være musiker?

”Tjah, vi er i hvert fald pigernes band, det er oftest dem, der står forrest til koncerterne,” fortæller han meget vagt og med et skævt smil. Så lader vi den ligge der.

På farten igenKlokken er 23, og de sidste koncert-gængere har forladt Tobakken. Crewet er ved at pakke instrumenterne i tourbussen og bandet gearer ned backstage. Jeg spørger bassisten Emil Rothmann, hvordan en koncert føles fra deres side af scenekanten, er det fest eller arbejde?

”På scenen er det ren nydelse, det er jo det her, vi gør det for. Når vi står derop-pe sammen, er det de lange øvedage, køreturene og alt det andet værd”.

I samme øjeblik kalder tourmanage-ren, at der er klar til afgang, nu venter tre timers køretur til København, in-den bandet skal tidligt op næste mor-gen og gentage dagens rutine.

”Vi ses, tak for i aften!” smiler de fem gutter, og efter aftenens oplevelse er jeg sikker på, vi ses igen. Hvis alle tog deres arbejde – det sure såvel som det søde – med en lige så stor portion livs-glæde som disse drenge, ville verden sgu være et bedre sted. Go Go Berlin – vi ses til sommer!

KONTEKST | 13

Efter det danske melodi grand prix i 2011 fik A Friend In London pludselig massiv opmærksomhed i Danmark – særligt fra nytilkommende fans. Det internationale melodi grand prix blev dernæst et rent udstillingsvindue for bandet til resten af Europa.

”Vi har altid kigget meget mod udlan-det, så vi har også rigtig meget kon-takt med fans fra andre lande. Vores fangruppe er meget god til at dele de ting, vi lægger op, så budskabet på den måde kan spredes til nye mennesker,” som bandet selv beskriver det.

Og det er ikke kun udenlandske fans, der har fået øjnene op for A Friend In

London. ”Vi har også for nylig lavet en feature med canadiske Carly Rae Jep-sen, så det er selvfølgelig også med til at gøre folk rundt om i verden op-mærksomme på vores projekt, fortæl-ler bandet.” En ven på nettetNår man som A Friend In London altid har sigtet mod det store udland, er der ingen tvivl om, at brugen af sociale medier har afgørende betydning. Ban-det bruger sociale medier til dagligt at være i kontakt med fans via sociale medier. Det er også gennem sociale medier, at de dagligt modtager beske-der og lignede fra fans.

”Vi benytter os primært af Facebook og Twitter. Vi har stort set haft profiler på alle sociale medier, man kan tænke sig, men vi kunne tydeligt se, at det var på Facebook og Twitter, at respon-sen var størst,” udtaler bandet.

Grundet den voksende interesse for bandet og dets medlemmer, har flere af dem både en offentlig og en privat profil på Facebook.

”Forskellen på hvad man kan finde på en offentlig og en privat profil er ikke særlig stor. Den primære grund til at have en privat profil er, at man godt kan blive bombarderet med begiven-heder og opslag, når man har mange

temA

En ven i London- en ven på nettet!

Af: Julie l. høiMArk, MedievidenskAb, 2. seMester

I 2011 vandt de Dansk Melodi grand Prix med san-gen ”New Tomorrow” og fik efterfølgende en flot femteplads ved Eurovision. Helt i starten af året udgav de så deres debu-talbum ”Unite”, efter to travle år med koncerter både i Danmark og vidt og bredt i udlandet. Kontekst har taget en snak med medlemmerne af det danske band A friend In London om musik, fans og særligt om sociale medier.

14 | KONTEKST

KONTEKST | 15

venner på sin profil. Derfor er det lidt lettere at følge med i, hvad de venner, man taler med ofte, poster på en pri-vat profil,” siger bandet.

AfIL TV: et bånd mellem band og fanSå når A Friend In London benytter sig af både offentlige og private profiler, er det ikke for at få en smule afstand fra deres fans i hverdagen – faktisk tværtimod. De gør det gennemgående klart, at kommunikationen mellem band og fans betyder meget for dem. Derfor har de valgt at udvikle deres egen offentlige videodokumentar, som de kalder for ”AFIL TV”. AFIL TV fungerer som en videodagbog, hvor bandets fans løbende bliver indviet i,

hvad A Friend In London går rundt og laver – både professionelt og privat.

”Vi har valgt at lave AFIL TV af flere grunde. For det første har vi det vildt sjovt, når vi laver det, og det fungerer også som en slags scrapbog for os selv. Det primære bag idéen har dog altid været, at vi gerne vil forsøge at ned-bryde barrieren mellem kunstner og fan, så man ikke sætter sig selv op på en piedestal, og det synes vi i høj grad, at tiltag som AFIL TV hjælper med til,” fortæller bandet.

Musikken frem for altDe sociale medier har altså stor betyd-ning for A Friend in London. Bandet

benytter medierne i flere variationer til løbende at være i kontakt med fans, og med et videokoncept som AFIL TV har de også gode muligheder for at in-volvere fansene i deres gøren og laden.

”Der er ingen tvivl om, at vi gør me-get for at ”pleje” vores fanbase. Vores musik er selvfølgelig den primære grund til, at vi er der, hvor vi er i dag, men interaktionen med vores fans er helt klart også medvirkende til, at vi har kunnet se mange af dem stå foran scenen koncert efter koncert,” siger bandet.

KONTEKST | 15

Lørdag den 11. maj løber Mejlgade For Mangfoldighed af stablen – et initiativ der i år kan fejre sin 9 års fødselsdag. Projektlederne bag årets festival, Signe Sylvester og Jens Fick, har dog sat en ny kurs for projektet: det skal være en kulturfestival og ikke blot en gadefest. Derfor er der i år fokus på, at der skal være mindst lige så mange ikke-musi-kalske indslag, som der er musikalske. Men det betyder også, at der skal være diversitet i selve musikprogrammet, så det kan

appellere til en bred målgruppe.

Konkrete initiativerAndreas Frandsen, der læser på Kao-spiloterne, er én af Mejlgade For Mangfoldighed’s musikbookere i år, og han fortæller, at de gennem hele forberedelsesprocessen har haft fe-stivalens fælles vision for øje. Der skal være noget for alle. Et af de nye tiltag er en jazzgård tiltænkt en mere

’voksen’ målgruppe. Her kan festival-gæsterne slappe af i rolige omgivel-ser med et glas rødvin i hånden. Et andet nyt område er det såkaldte ’si-lent disco’, der passer rigtig godt ind i Mejlgade For Mangfoldighed’s evigt eksperimenterende ånd. Her bliver der nemlig ikke afholdt koncerter, som publikummet er vant til det, men musikken bliver i stedet trans-

Mejlgadesmangfoldige

missionAf: tAnJA b. toubro, cAnd.public-studerende

Mejlgade For Mangfoldighed skal være en kulturfestival og ikke en gadefest. Det er visionen for årets festival, og det betyder, at holdet bag musikprogrammet må vende blikket indad - for hvordan laver man et program, der favner mangfoldigheden?

16 | KONTEKST

porteret fra kunstner til publikum via høretelefoner. Det bliver altså muligt at høre musik og samtidig føre en sam-tale med vennerne uden at skulle over-døve massive højttalere. Man kan også vælge at bruge høretelefonerne til at lukke sig inde i sin egen private musi-koplevelse. Denne sanselige effekt er et gennemgående tema på festivalen, for eksempel i kropsgården, hvor yoga, bo-dypaint og sauna er en del af aktivite-terne. Der er også lagt op til en afslap-pet musikoplevelse i lounge-området, og så bliver en af sidste års successer gentaget. Bunkeren ved Graven er nemlig igen scene for flere forskellige DJ-sets dagen igennem.

Projekt under udviklingMejlgade For Mangfoldighed forsøger altså at lave musikinitiativer, der i hø-jere grad taler til en bredere målgrup-pe, end det før har været tilfældet. En

image-ændring, som den Mejlgade For Mangfoldighed søsatte før årets festi-val, er dog et længerevarende projekt.

”Det er svært at sige, om programmet virkelig er mangfoldigt, men vi har i hvert fald startet en proces, som forhå-bentlig bliver videreudviklet de kom-mende år,” siger Andreas Frandsen og forklarer, at der i den forbindelse også er lavet initiativer, der gerne skal være mere langtidsholdbare. Der er for ek-sempel blevet lavet flerårige kontrak-ter på scener og andet udstyr, hvilket giver et andet økonomisk fundament. Økonomien er netop én af de ting, der kan begrænse et projekt som Mejlgade For Mangfoldighed. Budgettet er spar-somt, hvilket blandt andet også bety-der, at alle der arbejder for festivalen er frivillige og ulønnede. De gør det af ren og skær lyst. Det gælder ikke kun a r r a n g ø -

rerne, men også mange af de musikal-ske indslag. En stor del af kunstnerne spiller gratis eller for et symbolsk be-løb, fordi de gerne vil støtte op om pro-jektet. Derfor er det også naturligt, at størstedelen af kunstnerne er lokale.

”Vi prøver selvfølgelig at få nye input i form af udefrakommende bands, men vi vil gerne vise det, Aarhus kan,” fortæller Andreas Frandsen. Og lige præcis dét er Mejlgade For Mangfol-digheds formål: at fremme mang-foldighed i Aarhus, både kulturelt og musikalsk.

Hvis du gerne vil være en del af holdet bag Mejlgade For Mangfoldighed 2014, så følg med på deres Facebook-side – her vil der komme information, når planlægningen af næste års festival går i gang.

KONTEKST | 17

18 | KONTEKST

Hendrix,Hash og

HerligeAarhus

Poul Krebs kigger tilbage og ser frem

Tag med Poul Krebs og Kon-tekst på en 40-årig musikalsk rejse. Læs her den garvede mu-siker fortælle, hvordan Århus som musikby har udviklet sig fra 70’erne og til i dag.

””

det er enormt vigtigt, at

vi lærer at være mere stolte af os

selv og husker at klappe os selv på

skulderen.

KONTEKST | 19

I en lille og hyggelig sidegade til Mejl-gade mødes Kontekst med den århu-sianske sanger og sangskriver Poul Krebs. I en lun kaffebar begynder slud-ren så småt. Men det var slet ikke her, det hele startede.

Drømmefabrikken”Det hele startede i Vejlby-Riisskov hallen. Det var en kæmpe eksplosion. Lige pludselig stod idoler og kæmpe verdensstjerner lige der,” fortæller Poul Krebs.

Jimi Hendrix, The Who, The Rolling Stones, Deep Purple. Alle sammen spillede de i den dengang nyopførte håndboldhal. Det havde en utrolig be-tydning for den håbefulde ungdom. Og det var da også i denne drømmefa-brik, at Poul Krebs fik sin første musi-kalske indsprøjtning – eller overdosis, som han selv kalder det.

Fra de mange inspirerende oplevelser i 70’erne blev 80’ernes musikere dan-net. Bands som Gnags og TV2 poppede frem og skabte en levende musikby. Men det var ikke lutter glade dage. Grundet pladeselskabernes favorise-ring af hovedstaden, dragede mange større og mindre bands østpå. Det ef-terlod et slags tomrum i byen, og red-ningen blev … medierne!

gaffa og DR ÅrhusDet var i 1983, at Gaffas første musik-blad blev sendt på gaden. Men det var ikke det eneste medie, som forsøgte at rykke på Århus’ musikkultur.

”Fra 1987-1994 sker der enormt meget for DR og Aarhus’ livemusik generelt. En masse lokale navne ræsede ud og lavede live-radio og live-indspilnin-ger,” fortæller en smilende Poul Krebs. Men smilet fortager langsomt, idet han fortæller:

”Der var virkelig liv i DR Aarhus – det er der ikke mere. Den største ulempe ved Aarhus som musikby er, at der ikke er nogen, der kan finde ud af at lave or-dentlig musik-tv og musikradio. Årsa-gen til den manglende medieinteresse skyldes de store mediehuses centrali-sering. Både TV2 og DR har København som centrum for sin kulturdækning,” fortæller Poul Krebs.

Men det er ikke kun musikdækningen af Århus, som de landsdækkende me-dier har overset, det er faktisk musik-ken som sådan.

”Der er kun amatørmusik i fjernsynet, da de har fundet af, det er billigere at lave konkurrencer, end at arrangere koncerter, som de ellers så ofte gjorde tidligere i min karriere,” siger sange-ren. Men hvis ikke de store medier gi-der, så må Århus gøre det selv.

Århus kan selv Selvom byen har haft sine ups and downs og sine udvandringer af talent-fulde musikere, ser det slet ikke skidt ud. Faktisk har det aldrig set bedre ud, end det gør nu. De færreste ved, at År-hus aktuelt har flere spillesteder, end København har. Det er et imponerende faktum, men byens udfordring er, at der ikke bliver skiltet nok med det.

”Det er enormt vigtigt, at vi lærer at være mere stolte af os selv og husker at klappe os selv på skulderen. Århus har en meget særlig størrelse, men det skal man se som en styrke. For så opstår alle de små initiativer, som er langt mere interessante end en gigan-tisk multihal, der kan rumme 10.000, så selv Bon Jovi kan spille der. Det sy-nes jeg ikke er en skid interessant. Det der er interessant er, at NorthSide Fe-stival dukker op med et program, der kan ryste Roskilde. Og at der er Spot Festival og en festuge, der prioriterer musikken,” fortæller Poul Krebs.

Når Poul møder andre musikere i År-hus, er der ikke længere nogle, der er på vej mod København. Aarhus er som skabt til at være et verdenskendt mu-sikmekka. Tilbage står en støbeske, der indehol-der et væld af musikere og spilleste-der. Tilbage står en by, som skal til at erkende, indse og bryste sig af, at mu-sikken er vores attraktion.

Af: JACOb K. LINDE, MEDIEVI-DENsKAb, 2. sEMEsTER

Krebs’ krydderier

Hvordan lugtede Århus? Hvilken farve havde byen?

70’erne: Hash, afghanerpels, våd lam. Spraglet, psykedelisk, blomstret

80’erne: Grenadine, sød vin, sur vin, dårlig rom og cola. Lyserød

90’erne: Guld, cool. Guld

00’erne: Bedre og bedre, smeltet guld. Patchwork, mangefarvet

temA

KONTEKST | 19

20 | KONTEKST

flopstars&EX factors

- hvor blev stjernerne af?

Af: leA thybo, MedievidenskAb, 4. seMester.

Thomas udgav i 2011 sit første album, Wrong Side of Daylight. Al-bummet solgte over 14.000 eksemplarer. Han fik som den første danske X Factor-vinder sin kontrakt med Sony forlænget, og i år udgiver han sit andet album, Sideways.

Thomas var, før han deltog i X Factor, skolelærer. Dette har han valgt at fastholde ved siden af sin musikalske karriere. I dag ar-bejder han dog kun som lærer 2 dage om ugen.

Maria Lucia lå 8 uger i træk på førstepladsen af hitlisten med singlen Taking Back My Heart. Hendes første album solgte 22.000 eksemplarer. I dag er hun musicalsangerinde og har blandt andet medvirket i Skønheden og Udyret på Det Ny Teater, West Side Story på Gasværket, og lige nu er hun aktuel i rollen som Fiona i Shrek, som spiller i Forum.

Den 8. maj 2011 modtog Maria Lucia l Reumertprisen for sin rolle som Elphaba i Wicked, der spillede på Det Ny Teater. Hun er der-med den første musicalsanger, der har modtaget den prestige-fulde pris.

I mange år har musikalske talentshows lokket tusindvis af håbefulde sangtalenter til, og deltagerne opnår med rekordfart stjernestatus. Men hvad sker der, når kameraerne slukker, og mediestormen driver over?

Thomas Vinder af X factor 2010

Maria Lucia Vinder af Popstars 2003

temA

20 | KONTEKST

EyeQ’s første single I Want What She´s Got vandt tredobbelt pla-tin med over 30.000 solgte eksemplarer. Deres første album Lets Spin blev også godt modtaget og fik ligeledes tredobbelt platin.Efter første albumudgivelse gik det dog knapt så forrygende for gruppen, og efter to år gik bandet i opløsning. Siden har Trine Jepsen spillet teater, optrådt med Stig Rossen, været tv-værtinde på TV2 og korpige i Johnny Deluxe. Louise Lolle er blevet journa-list, og Julie Næslund har uddannet sig til lærer. Det sidste, man hørte til Sofie Hviid, var, at hun ville lave et solo-album. Dette er dog ikke bekræftet.

Martin var den første vinder i det, dengang, nye format, X Factor. Martins første single solgte 10.000 downloads på kun 3 dage og vandt en guldplade. Efter en uge var den solgt 15.000 gange, og singlen er dermed den hurtigst sælgende i Danmarkshistorien. Martins første album Show the World modtog dobbelt platin og blev det andet bedst sælgende album i Danmark i 2008 – kun overgået af Duffy med Rockferry. Til trods for Martins store suc-ces valgte Sony af ukendte årsager at afbryde samarbejdet med ham.

Det sidste, man har hørt fra Martin, var i 2011, hvor han gik på gymnasiet og producerede musik i sit hjemmestudie. Han øn-sker ikke længere at udtale sig til pressen, og derfor stopper hi-storien om Martin her.

Ida fik platin for over 30.000 downloads af sin vindersang, I Can Be og ligeledes platin for streaming af samme. Siden hun vandt X Factor, har hun optrådt som gæsteoptræder på Mads Langers album, In These Waters, og for tiden hitter hun med sin nye single, Underdog. Ida ligger i skrivende stund nummer 33 på Itunes’ singlechart med Underdog og arbejder på et soloalbum, som hun selv har skrevet alle teksterne til. Selv om hun endnu ikke har udgivet sit album, har det været muligt for hende at leve af musikken siden X Factor.

EyeQ Vinder af Popstars 2001

Martin Vinder af X factor 2008

Ida Vinder af X factor 2012

KONTEKST | 21

22 | KONTEKST

studiemiljø

Musik i deårhusianske

gaderAf: MArlene kongsted, MedievidenskAb, 2. seMester

temA

22 | KONTEKST

””det er altid sjovt,

når folk kommer med andet end

penge. Vi har fået telefonnumre,

blomster, bajere, cigaretter og

mange andre sjove ting.

KONTEKST | 23

Jeg går ned af Ryesgade i det pulserende hjerte af Aarhus. Det er overskyet og er ved at trække op til regn. Eksamenerne er på vej, og man skulle tro, at det i det mindste betød et lunt forårsvejr. Det gør det bare ikke. Folk traver op og ned af gaden i et hastigt tempo, som var alle kommet for sent ud af døren. Jeg prø-ver at bane min vej gennem mængden, men der er mange mennesker. Ligesom det hele ikke kan blive meget mere trist, trænger en solstråles lystige toner al-ligevel ned gennem skyerne. Pludselig finder livlig musik vej til mit øre, og da jeg kommer lidt længere ned af gaden, kan jeg se to fyre, som står og spiller musik. Den ene spiller på en guitar, den anden på en congatromme.

Masser af energiDen ene fyr gynger let i kroppen, mens han rytmisk slår på trommerne. Han smiler, og det er tydeligt, at han nyder musikken. Den anden danser let med til deres musik. Som et frisk pust i en hektisk hverdag står de og deler ud af energi til alle forbipasserende.

Hvad er det, der får de her to drenge til at have så meget energi? De har for-mentlig selv en hektisk hverdag som, på lige fod med alle andre, kan virke stres-sende og grå fra tid til anden. Hvad får folk til at stille sig op en overskyet, kold dag midt i den travle stime af stressede mennesker?

Det har altid været en drømJon Døssing Bendixen er gademusikant og nyder faktisk livet på gaden.

”Det er mega fedt at skabe en fest på gaden, hvor folk lytter, klapper, danser og skaber liv og glade dage,” siger han. Jon spiller sammen med to af sine ven-ner, Mikas og Adrian. De går alle på mu-sikkonservatoriet i Aarhus, og tilsam-

men spiller de på harmonika, guitar og bas.

”Det har altid været en drøm at spille på gaden. Jeg har altid tænkt, at det så super sjovt ud, og at der var noget nice over at være gademusikant,” svarer Jon, da han skal forklare, hvad der fik ham til at stille sig på gaden og spille musik for første gang.

En god oplevelse for alleDe tre fyre på Ryesgade fik i hvert fald mine nedadgående mundviger til at pege opad, og jeg kunne se, hvordan smilene spredte sig rundt i flokken.

”Folk smiler rigtig meget, især hvis du smiler til dem,” forklarer Jon.

For gademusikanterne selv er det også altid en god oplevelse.

”Det er sjovt hver gang, og der sker al-tid noget nyt. Det er altid sjovt, når folk kommer med andet end penge. Vi har fået telefonnumre, blomster, bajere, ci-garetter og mange andre sjove ting. El-lers er vi også blevet hyret til nogle vildt sjove jobs. Vi er to gange blevet hyret til at spille i en lejlighed samme aften.”

Nogle gange tager de tre fyre også ud og spiller om natten, når folk går i byen.

”Det ender altid ud i de vildeste freesty-le battles med et festligt publikum, der danser og kaster håndtegn,” forklarer Jon.

Jeg vender ryggen til gademusikan-terne og vender snuden hjem. Musik-ken toner langsomt ud, som jeg træsker længere og længere væk. Jeg lægger mærke til, at mine mundviger er ved at være lidt trætte af at smile. Av, det gør godt.

KONTEKST | 23

Grøn Koncert er ganske vist ikke et lille arrange-

ment, og Tuborg poster årligt mange penge i at

reklamere for deres årligt tilbagevendende arrange-

ment. På trods af dette er Grøn Koncert et af de

events, man bare let kan komme til at glemme. Plud-

selig er man i starten af august, og så slår det én, at

man ikke har fået sin årlige dosis af D:A:D og Medina.

Grøn Koncert er det sikre valg, så er du til pop-musik

og kolde fadøl, er det her du skal hen!

GRØN KONCERT

Danmarks Grimmeste Festival er uden tvivl en

provokerende pendant til Skanderborgs Smukfest.

På trods af navnet er festi-valen ikke så skide grim

alligevel. Musikken til Grimfest er ikke så main-

stream som ved fx Grøn Koncert, og du kan i år

høre bands som Hatesphere og Klepti

Klepti. Længes du efter en festivalsoplevelse, men

orker du ikke Roskilde eller Skanderborg, så overvej

Grimfest!

GRIMFEST

Nuvel. Aarhus Festuge er ikke som sådan et musik-fikseret

event, men når Danmarks næst-største by inviterer til fest, så

dukker der alligevel en del kendte navne op. Uanset tema

og vejr kan du være sikker på, at der er en koncert, der falder i din

smag. Festugen er en god anled-ning til at kigge i krogene af den

by, man har sin daglige gang i. Folkemængderne giver de mindre spillesteder mulighed for at afvikle flere arrange-menter end normalt, så tag din Fjällräv på, og kom ud og opdag dit næste yndlings-band!

AARHUS FESTUGE

I år er det femte gang at Som-mer.Chillout.Aarhus løber af

stablen i Rådhusparken. Dette events omdrejning-

spunkt er lokale dj’s og talenter, og arrangørerne

opfordrer alle, der har mod på det, til at melde sig som

artister. Chillout er mere undergrund og skævt end de

andre events, men der er dog stadig plads til etablerede

navne som fx Flødeklinikken. Så grib en fadøl og tag som-

mertøjet på til Sommer.Chill-out i Raadhusparken.

SOMMER.CHILLOUT.AARHUSAF: MIKKEL INGWAR KARLSENMEDIEVIDENSKAB, 6. SEMESTER

Stella Polaris er oprindeligt et engelsk event, der siden-

hen har spredt sig til forskellige byer i Europa.

Musikken på Stella Polaris er bygget op omkring det

elektroniske univers, og sidste år kunne du bl.a.

opleve kunstnere som Mike Sheridan og Mikael Simp-

son. Årets program er ikke endeligt offentliggjort, og

varierer desuden fra by til by, så årets navne kan vi

kun gisne om. Find Stella Polaris på Facebook og hold

dig opdateret, hvis du skal have dit elektroniske som-

mer-fix!

STELLA POLARISFEM EVENTSDU IKKE VILGÅ GLIP AF.

NÅR DU BOR I AARHUS

Måske var det i år du ikke fik råd til din Roskilde-billet, eller måske er året i år det år hvor du bliver i trygge Aarhus og tager til et af de mange events der afholdes rundt omkring i den aarhusianske sommer. Uanset hvad, så tag en kigger på de fem arrangementer vi her kan præsentere.

ENTRE: 200 kr.STED: Vestereng

ENTRE: ?? kr.STED: Aarhus by

ENTRE: 395/495 kr. + gebyrSTED: Brabrand

ENTRE: GratisSTED: Botanisk Have

ENTRE: GratisSTED: Raadhusparken

24 | KONTEKST

KONTEKST | 25

Grøn Koncert er ganske vist ikke et lille arrange-

ment, og Tuborg poster årligt mange penge i at

reklamere for deres årligt tilbagevendende arrange-

ment. På trods af dette er Grøn Koncert et af de

events, man bare let kan komme til at glemme. Plud-

selig er man i starten af august, og så slår det én, at

man ikke har fået sin årlige dosis af D:A:D og Medina.

Grøn Koncert er det sikre valg, så er du til pop-musik

og kolde fadøl, er det her du skal hen!

GRØN KONCERT

Danmarks Grimmeste Festival er uden tvivl en

provokerende pendant til Skanderborgs Smukfest.

På trods af navnet er festi-valen ikke så skide grim

alligevel. Musikken til Grimfest er ikke så main-

stream som ved fx Grøn Koncert, og du kan i år

høre bands som Hatesphere og Klepti

Klepti. Længes du efter en festivalsoplevelse, men

orker du ikke Roskilde eller Skanderborg, så overvej

Grimfest!

GRIMFEST

Nuvel. Aarhus Festuge er ikke som sådan et musik-fikseret

event, men når Danmarks næst-største by inviterer til fest, så

dukker der alligevel en del kendte navne op. Uanset tema

og vejr kan du være sikker på, at der er en koncert, der falder i din

smag. Festugen er en god anled-ning til at kigge i krogene af den

by, man har sin daglige gang i. Folkemængderne giver de mindre spillesteder mulighed for at afvikle flere arrange-menter end normalt, så tag din Fjällräv på, og kom ud og opdag dit næste yndlings-band!

AARHUS FESTUGE

I år er det femte gang at Som-mer.Chillout.Aarhus løber af

stablen i Rådhusparken. Dette events omdrejning-

spunkt er lokale dj’s og talenter, og arrangørerne

opfordrer alle, der har mod på det, til at melde sig som

artister. Chillout er mere undergrund og skævt end de

andre events, men der er dog stadig plads til etablerede

navne som fx Flødeklinikken. Så grib en fadøl og tag som-

mertøjet på til Sommer.Chill-out i Raadhusparken.

SOMMER.CHILLOUT.AARHUSAF: MIKKEL INGWAR KARLSENMEDIEVIDENSKAB, 6. SEMESTER

Stella Polaris er oprindeligt et engelsk event, der siden-

hen har spredt sig til forskellige byer i Europa.

Musikken på Stella Polaris er bygget op omkring det

elektroniske univers, og sidste år kunne du bl.a.

opleve kunstnere som Mike Sheridan og Mikael Simp-

son. Årets program er ikke endeligt offentliggjort, og

varierer desuden fra by til by, så årets navne kan vi

kun gisne om. Find Stella Polaris på Facebook og hold

dig opdateret, hvis du skal have dit elektroniske som-

mer-fix!

STELLA POLARISFEM EVENTSDU IKKE VILGÅ GLIP AF.

NÅR DU BOR I AARHUS

Måske var det i år du ikke fik råd til din Roskilde-billet, eller måske er året i år det år hvor du bliver i trygge Aarhus og tager til et af de mange events der afholdes rundt omkring i den aarhusianske sommer. Uanset hvad, så tag en kigger på de fem arrangementer vi her kan præsentere.

ENTRE: 200 kr.STED: Vestereng

ENTRE: ?? kr.STED: Aarhus by

ENTRE: 395/495 kr. + gebyrSTED: Brabrand

ENTRE: GratisSTED: Botanisk Have

ENTRE: GratisSTED: Raadhusparken

KONTEKST | 25 KONTEKST | 25

26 | KONTEKST

test dig selV

HVAD ER DIN fEsTIVALUNIfORM?

HVAD ER DIT VIgTIgsTE fEsTIVALgREJ?

DU ER bLEVET sULTEN. HVAD gøR DU?

HVORDAN VIL DU bEsKRIVE DIN CAMP?

HVOR TILbRINgER DU MEsT TID?

DU HAR PLANLAgT AT TAgE TIL EN KONCERT, DU gERNE VIL sE. HVORNÅR ANKOMMER DU?

Er det altid dig, der står forrest i køen, når de store scener åbner? Eller er du tilfreds, så længe du har en øl i hånden og godt selskab ved din side? Du kender sikkert flere festivaltyper, men er du også klar over, hvilken type du selv er? Tag testen og find ud af det.

Hvilken festival-type er du?

26 | KONTEKST

T-shirts med Rolling stones, Ramones og diverse andre band-

logos, og min arm er udsmykket med ti år gamle festivalarm-

bånd.

Outfittet er klar til enhver lejlighed. stilletter og gucc i-briller

i solskin og Hunter-boots i regnvejr. Desuden er en perfekt

makeup et must!

Pangfarver fra top til tå og gode sandaler.

Tøj – er det nu også nødvendigt? Nøgenløb, here I come!

øl, øl og endnu flere øl.. og nåh ja, kondomer!

Det må være min iPhone, så jeg dagligt kan slå mine outfits op

på Instagram og opdatere min facebook-status.

guitar, Højskolesangbogen og et par gode venner.

Ruller en joint og vækker de andre med ”Don’t worry, be happy”.

Jeg behøver ikke så meget, så længe der er god musik.

Efter at have brugt en halv time på min makeup er jeg klar til

at gå op i bad.

Jeg kigger programmet igennem og forbereder mig mentalt til

dagens koncerter.

Jeg kommer direkte fra en anden koncert og kommer derfor

lidt sent. Alligevel formår jeg at mase mig op foran.

Jeg var egentlig på vej, men så kom jeg forbi en camp, der bød

på øl. Og hvem siger nej til gratis øl?

Der er så god harmoni i campen, at jeg glemmer tiden og an-

kommer for sent. Men så nyder jeg musikken på afstand.

Der er opstået en hair-emergency, så jeg forlader ikke teltet!

Jeg drikker en skinny latte på en café i den nærmeste civiliserede by.

Camp bunny! Alt er lyserødt, pænt og plysset, og kun lækre mennesker

Jeg har medbragt hjemmebagte pølsehorn og pizzasnegle,

som jeg glædeligt deler ud til alle omkring mig.

Der er altid mennesker, og så er her stole og kærlighed nok til

hele festivalen.

I campen.

Hvem behøver mad, når man kan drikke øl? Mit motto er:

Indtag kun flydende ting!

Jeg snupper en wrap eller chinaboks på vej til næste musikal-

ske oplevelse.

Jeg har ikke en fast camp, men crasher hos dem, der giver mig

lov… Og dem, der ikke gør.

Den er bare til at sove i, det er til koncerterne jeg bruger alt min tid.

foran spejlet.

foran scenen og på festivalpladsen.

På samaritternes sengeleje.

kArinA Morsing, MedievidenskAb

MArie h. bennedsen, inforMAtionsvidenskAb

kAMillA r. sørensen, MedievidenskAb

Hvor er jeg …? Har jeg overhovedet været i seng? To sek … *bvaaaadr*.

DU ER LIgE VÅgNET I ET LUMMERT fEsTIVAL-TELT. HVAD ER DET føRsTE, DU gøR?

Du er HYggETROLDEN!

Din mission på festivalen er at skabe god stemning gennem fællessang og masser af kærlighed til folket. Du hol-der dig mest i campen, hvor du solidt plantet i din festivalstol spreder glæde blandt alle omkring dig - gerne med hjælp fra guitar eller mund-harmonika. Du er ikke bleg for at give en øl eller en hjemmerullet joint til dine medmennesker mod et kram som betaling.

Ideelle festivaler for dig: Roskilde Festival, Skanderborg Festival, Samsø Festival.

Du er fEsTIVALPRINsEssEN!

Når du tager på festival, er det mest for at være tren-dy og med håbet om at møde nogle kendte. Derfor vil ingen være i tvivl, når du er på festival – det kan ses på dine daglige opslag på diverse sociale medier. Det vigtigste for dig er, at du ser godt ud, og skulle du ende i selskab med Fetterlein, så er din festival fuldendt.

Ideelle festivaller for dig: Skanderborg Festival, Skive Beach Party.

flest

flest

flest

flest

?

Du er MUsIK-ENTUsIAsTEN!

På festivaler er der kun én ting, der betyder noget: musikken! Alt andet kommer i anden række. Derfor tager du af sted for at få nogle gode musiko-plevelser, og der skal mere end et skybrud eller overfyldte toiletter til, at du holder dig væk. Gennem dine mange år som festival-veteran er der nemlig intet, der kan overraske dig.

Ideelle festivaller for dig: Northside Festival, Roskilde Festival, Danmarks Grimmeste Festival.

Du er DRUKKENbOLTEN!

For dig er festivalen mere et eksperiment af hvor meget alkohol, et menneske kan indtage, end det er en musikoplevelse. Du tager på festival for at leve i en konstant rus, og du er ikke kræsen med, hvad du får indenbords – alt med effekt er godt nok til dig. Du husker ikke mange af dine eska-pader, men det er måske også godt nok…

Ideelle festivaller for dig: Alle festivaler, hvor det er tilladt at te sig som en tosse.

Billeder fra fotokonkurrencen

foto ebbe vestergAArd

“billedet er taget med iPhone i pitten til Deadmau5-koncert på Roskilde festivalen 2011. Det hænger over min seng på mit værelse derhjemme.”

“for mig er en af de absolut fedeste ting ved Roskilde at lære nyt musik at kende. både til festivalen, men også når man sidder derhjemme og går programmet igennem.”

foto tore nielsen

“Vores årlige glam-metal fest er selvfølgelig indbegrebet af festivalånden!”

foto niclAs fAcius

foto eMil plAtZ

“billedet er taget sidste år på Roskilde omkring solop-gang efter en lang nat på en af musikdagene. Det viser, hvordan en kombination af store musikoplevelser og fes-tivalstemning kan skabe en sådan eufori, at hverken regn og mudder kan holde en til-bage.”

foto sune Mogensen

foto MAriA Wolthers

“billedet er fra Roskilde fes-tival 2010. Orange scene med Muse og en masse glade pub-likumer.”

“På billedet ses min søster, der giver den gas til en koncert på et musikkursus i en sommer-ferie. billedet fanger et magisk øjeblik hvor fest, farver og funk går op i en højere enighed. bill-edet gengiver en af de følelser, musik bidrager med i mit liv: Euforiske øjeblikke hvor man er “høj” på musik.”

sTUDIELIV

Af: Mikkel ingWAr kArlsen, MedievidenskAb, 6 seMester

sAMs seminar 2013Endnu engang løb det årligt tilbagevendende SAMS Seminar af stablen. Årets tema var “Me-diedøgnet”, og var dedikeret til at gennemgå nogle af de væsentlige aspekter ved hvert af de medier, der præger vores hverdag. Alligevel føler jeg ikke, at det var de prominente oplægshold-ere, der for mig spillede den største rolle ved det års arrangement. I stedet var det samtalen med mine medstuderende.

For tredje år i træk havde jeg begivet mig afsted til SAMS Seminaret, der løber over to dage, og involverer en række gæster fra det mytiske erh-vervsliv. Nuvel, der var også klemt en forsker eller to ind i programmet, så det var let at gennemskue, hvornår man skulle drikke sin energidrik for at undgå at falde i søvn til endnu et velkendt sort på hvidt slideshow. SAMS Seminar bar sidste år præg af, at Anders Breinholt kom, hvilket tiltrak en uhørt mængde gæster. I år var fremmødet mere moderat, hvilket i mine øjne skyldes det no-get intetsigende tema. Og netop dette står klarest i min erindring om dette års seminar. Det mindende for meget om hverdagen på medi-evidenskab, hvor man på bacheloren (ja, jeg kan kun tale af erfaring) ikke rigtigt får lov at arbejde i dybden med et enkelt medie eller en enkelt platform.

Den intime stemningDenne artikel skulle nødigt ende med at blive et resume af de oplæg, der blev givet i løbet af seminaret. Snarere vil jeg forsøge at overlevere de gode og til tider knapt så gode op-

levelser, jeg fik ud af arrangementet. Og som følge af det knapt så store fremmøde, var stemningen mere in-tim. Sidste år blev seminaret afholdt i det fine, men meget dunkle Peter Bøgh-auditorium i Nygaard-bygnin-gen. Og med en fyldt sal var stemn-ingen summende, men upersonlig.

Årets seminar var blevet flyttet til Store Auditorium i INCUBA, og det meget lysere lokale og det min-dre rum gjorde, at stemningen mellem oplægsholderne og de til-hørende studerende føltes meget nærværende. Personligt var dette et kæmpe optursmoment for mig, da jeg ikke så meget kommer til SAMS Seminar for at lære, men for at søge inspiration, og få en bid af virke-ligheden

skræmmende svært at relatere tilDer kommer et tidspunkt i enhver medievidenskabers liv, hvor man spørger sig selv: “hvad er det egent-ligt jeg kan?”. Og så er det ellers bare frem med skovlen, og begynde at grave efter svaret. Dette findes dog ikke, og der er ingen, der kan give dig det. Den grumme skæbne vi me-

dievidenskabere må lide er, at vi ret beset ikke har et ret konkret hånd-værk at forholde os til. Vores bedste redskaber er vores analytiske evner, og kritiske tilgang til forskning og undersøgelser. Derfor blev det også hurtigt meget svært at forholde sig til nogle af de oplæg, der var.

Som allerede nævnt var temaet ikke det mest gennemskuelige, og dette gjorde det utrolig svært at for-berede sig ordenligt på seminaret. Hvor meget jeg end ønskede at stille det skarpe og kritiske spørgsmål, så synes jeg bare ikke, det meldte sig. Og det er min fornemmelse, at mange (læs: MANGE) af de andre fremmødte havde det på samme måde. Derfor gik turen som regel til de samme 3-4 stykker blandt de deltagende. På en gang var dette skræmmende og beroligende. For dette må da betyde, at jeg ikke er den eneste, der har det på denne måde.

forløsning over frokostenSom altid havde det kyndige SAMS-hold stået for, at vi blev bespist som grever og baroner. Og ikke nok med

- virkeligheden rammer Katrinebjerg

32 | KONTEKST

studieliV

Et udpluk af deltagernes Instagram-billeder.

KONTEKST | 33

at maden var god, så kom frokosten for mig til at fremstå som noget af det mest værdifulde ved hele ar-rangementet. For netop under fro-kosten var der tid til, at man kunne dele sine tanker og oplevelser med sine medstuderende. Og her gik det pludseligt op for mig, at jeg langt fra var den eneste, der sad og følte mig en anelse forvirret. Det var der-for en befrielse at føle, at man frit kunne tale om nogle af de proble-

mer, mange af os tilsyneladende går rundt og spekulerer over.

Det nye migMåske klinger overskriften lidt for spirituelt, men jeg må indrømme, at SAMS Seminaret i år gav mig en større sikkerhed med min usikker-hed. Jeg står gerne på mål for mine holdninger og indrømmer, at jeg af og til har været for hurtig til at skyde visse aspekter af studiet ned. Men

når man hører fra sine medstud-erende, at de også oplever at vores niveau på medievidenskab rent aka-demisk er langt højere end det, vi op-lever på vores tilvalgsfag, så kan jeg kun være fortrøstningsfuld. Jeg føler mig i højere grad end før overbevist om, at den grundige metodiske til-gang vi lærer på medievidenskab, se-nere bliver mindst lige så gyldig og brugbar, som økonomens modeller kirurgergens instrumenter.

34 | KONTEKST

studieliV

34 | KONTEKST

fra modersmåltil mandarin

På besøg hos...

8000 kilometer. Så langt er der til Beijing. Alligevel foregår det kinesiske sprog lige rundt om hjørnet. Få et indblik i et helt andet studie, da Kontekst en eftermiddag besøgte Kinastudier.

KONTEKST | 35

Hvor er det mærkeligt at høre en dan-sker snakke kinesisk. Globalisering er pludselig ikke længere et flyvsk ord.

Tusindvis af tegn Jeg tager plads på bagerste række i hjørnet og forsøger herfra at gennem-skue kommunikationen. Men selvom et par engelske, opklarende ord indi-mellem sniger sig ind blandt de mær-kelige lyde, er min forståelse fra start hægtet af. At bede dem om at tale langsomt eller gentage et ord ville ikke hjælpe mig. Dog er de studerende hel-digvis bedre til at knække dette kryp-tiske, kinesiske kodesprog. De fortæller mig, at det i dag handler om forholds-ord, og at de skal beskrive, hvad der er på deres værelse. En simpel opgave ly-der det måske til. Men selvom de unge har haft kinesisk i over et halvt år nu og virker dygtige, er det stadig et langt sejt træk op ad den kinesiske mur. Ikke alene tæller skriftsproget mere end 50.000 tegn. Dertil kan det samme tegn have op til fire forskellige betyd-ninger. Ja, jeg forstår godt, hvorfor nog-le indimellem hvisker ”hvad betyder det?”. Jeg sætter pludselig pris på vores egen abc med 28 bogstaver! Alle disse tegn og det at opbygge et ordforråd er også noget af det sværeste, lyder det fra de studerende. Dog er alle 50.000 streger på kryds og tværs heldigvis ikke på pensum. Langt fra. En almindelig, veluddannet kineser kan nemlig cirka ”kun” 8.000-10.000 tegn. Derfor er læ-reren Wang Jing Jing tilfreds, hvis mine landsmænd blot lærer 20-25 nye tegn hver undervisningsgang. Det vil altså svare til, at næsten hele det danske alfabet vil blive udskiftet hver gang, jeg drog til en forelæsning på medie-videnskab.

Volapyk og storcenter NordUndervisningen fortsætter. For de fleste studerendes vedkommende er

computeren i disse timer skiftet ud med blyant og skrivehæfte. Dertil er et diasshow fra lærerens side erstattet med tavle og kridt. Ja, et over 2.000 år gammelt tegnsprog må læres på tradi-tionel vis. Og dog. Visse moderne hjæl-pemidler har alligevel sneget sig ind, og pigen jeg sidder ved siden af, Astrid, viser mig en sprog-app på sin iPhone. Med den kan hun scanne tegnene el-ler selv tegne dem. Dog er den nye tek-nologi kun et sparsomt hjælpemiddel. De skal selv tænke, gruble, fundere og formulere, og det er netop, hvad denne nye generation af dansk-kinesere gør, når gloser på skift bliver slynget ud. ”Ahhh” siger en forstående pludseligt, og læreren fortsætter sin gang rundt i lokalet. Jeg er stadig koblet fra me-ningen på bagerste række. Alligevel er det sjovt at høre ord som ”Storcenter Nord” eller ”Købmand Løvbjerg” i en el-lers fuldstændig uforståelig sætning. Med ét griner de alle, uden at jeg aner, hvad der foregår. Måske har de skif-tet emne? Læreren går videre rundt i rummet og får øje på mig. På kinesisk spørger hun mig om et eller andet. Lidt nervøs bliver jeg og må uden en kinamands-chance melde svar skyldig. På engelsk.

sikker fremtidTo timers kinesisk er nu ovre. Til fe-bruar næste år skal de alle til Beijing og læse et semester. Udover interes-sen for Kina og det kinesiske sprog har mange også valgt studiet, fordi frem-tidsudsigterne er gode. Dette kan være værd at tænke på for de 14 upcoming kinesisktalende danskere, der denne eftermiddag forlader et lokale i byg-ning 1467 i Nobelparken. De starter med bogen ”Integrated Chinese” og kommer på bølgelængde med en mil-liard mennesker.

Tak fordi vi måtte besøge jer.

De starter med bogen ”Integrated Chinese” i et lokale i bygning 1467 i Nobelparken. Her sidder 18 studerende – 14 piger og 4 drenge. For ti minutter siden snakkede de om fre-dagsbar, madaften og byture. Nu har de fun-det deres plads, åbnet bogen og forsøger at besvare spørgsmål fra en lærer, der ikke kan dansk. ”Try”, siger læreren. ”Please try”. En hånd markerer forsigtigt, og i et stille tempo forsøger en af pigerne at svare på det, lære-ren spørger om. Roligt men sikkert artikulerer hun ordenes lyde og læreren siger ”good”.

AF: KRISTOFFER D. SØRENSEN,MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

Kort og godt er e-sport computer-spilleri på et proffesionelt plan. Her konkurrerer en række hold eller en-keltpersoner i forskellige spil om diverse præmier og titler. Præcist som det kendes fra traditionel sport. Fænomenet har ikke for alvor ramt mainstream medierne (endnu), men på nettet vokser communitiet omkring de professionelle comput-erspillere støt, og pengepræmiernes størrelse følger med.

Om e-sport er en rigtig sport vil jeg ikke tage op i denne artikel. I stedet vil jeg fokusere på at give læseren en forståelse for det univers og den struktur, der udgør den nuværende e-sportsscene. Helt konkret vil der bliver taget udgangspunkt i spillet League of Legends (LoL), der i disse dage oplever kæmpe suc ces i gam-er-communitiet.

Heltene i e-sportHvis jeg siger F.C. Barcelona, Juventus og Manchester United, så ringer det nok en klokke hos de fleste. Men hvad hvis jeg siger C o p e n h a g e n Wolves, Evil Ge-niuses og Gam-bit? Umiddelbart vil de fleste nok trække på skul-drene. Men det er faktisk navnene på professionelle e-sportshold, der lige pt. alle rangerer højt i den bedste eu-ropæiske League of Legends liga LCS - LoL Championship Series.

Hvad er et e-sport hold?Hvert hold i LoL består af fem spillere, der ligesom i fodbold har en bestemt rolle i selve kampen. Nogle spiller en slags angreb, hvor det handler om at være offensiv og angribe mod-standerholdet, mens andre spiller en

mere forsvarende og støttende rolle. Alle kampe spilles fem mod fem, og i LCS spilles der hver sæson et grup-pespil, præcist ligesom man kender

det fra fx Cham-pions League i fodbold. Den en-este forskel er, at man ikke har flere forskellige grup-per, men et stort

gruppespil, hvor de bedste placerin-ger går videre til en play-off runde, hvilket vil sige kvart- og semifinaler, og til sidst den endelige finale.

En million seere ugentligtØjensynligt minder e-sport altså meget om den populærsport, vi har kendt de sidste 100 år. I modsætning til mange andre sportsgrene bliver e-sport dog ikke vist i fjersynet her-hjemme. I stedet kan fans verden over følge med online på sider som

” ”Øjensynligt minder e-sport meget om den populærs-port vi har kendt de sidste

100 år.

ude Af kontekst

Af: Mikkel ingWAr kArlsen, MedievidenskAb, 6 seMester

E-sport er ikke et nyt koncept, men det seneste år er interessen på området eksploderet. Flere pro-fessionelle hold skyder op over hele verden, og selv lille Danmark er repræsenteret i nogle af Euro-pas bedste e-sports-turneringer. Men hvad er e-sport? Hvem er personerne bag de fiktive karakter der udkæmper de mange kampe? Og hvordan ser fremtiden for e-sport ud? Ja, hvad er e-sport rent faktisk for en størrelse?

E-sPORTDen digitale sport kommer

36 | KONTEKST

Der bliver hver weekend lagt store mængder energi i at opbygge kom-plette gamer-arenaer, hvor kom-mentatorer, rapportere, kamerahold og publikum bliver involverede i selve afviklingen af kampene. Som tidligere nævnt er e-sport ikke et nyt koncept, og dette betyder blandt an-det, at kommentatorernes kvalitet er meget høj. Dette bevirker, at man som seer al-tid kan følge med i, hvad der sker på skærmen. Mellem hver kamp er der således et studie, bestående af kom-mentatorer, der gennemgår spillede og kommende kampe. Der bliver vist replays, statistiskker, afholdt inter-views og meget andet. Alt dette gør oplevelsen utrolig komplet, og man føler sig involveret og informeret i løbet af spilledagene.

Always OnNår nu der kun er officielle turner-ingskampe i weekenden, kunne man godt gå hen og tro, at det kun var her e-sport communitiet lever. Dette er dog ikke tilfældet. Twitch.tv tilby-der også alle individuelle spillere at

have et video-stream kørende på et hvilket som helst tidspunkt. På den måde kan man i hverdagene følge de forskellige spilleres individuelle færden i LoL-universet, og nogle hold har endda taget konceptet så vidt, at de hver uge laver deres egen udgave af MTV Cribs. Her filmer de forskellige aktiviteter de laver i deres såkaldte “gamer houses”.

Dette kan være såvel forberedelser til de store turneringsweek-ender, eller noget ikke-gaming-relateret som fx påskeægsjagt

i baghaven. Fans og tilhængere er således altid i stand til at følge deres idoler og på den måde føle sig tæt-tere forbundet til det hold eller den spiller de støtter.

E-sports udviklingsmuligheder lader således til at være mange, men om det er muligt for holdene, at etablere sig som permanente professionelle, kan være svært at spå om. Hvor om alting er, har publikum dog taget sporten til sig, og måske finder e-sport også snart vej til de europæiske fjernsyn.

Twitch.tv eller via live Youtube-streaming. De store LCS arrangementer afholdes forskellige steder i Europa og følges hver weekend af millioner af seere online. Hver weekend har tre spilledage - fredag, lørdag og søndag. Hver spilledag varer ca. 7 timer, og omfatter 6 kampe. En typisk kamp har over 150.000 unikke seere, og i løbet af en hel weekend har flere end 1 million fulgt med på skærmene derhjemme. Og her er det værd at nævne, at det er fuldstændig gratis at se med!

Et professionelt setupFra de store europæiske fodboldligaer er vi vant til at kunne følge både før og efter kampene, i form af kampoptakter og re-suméer. I e-sport er det ikke anderledes.

” ”Nogle hold har endda taget

konceptet så vidt, at de hver uge laver deres egen

udgave af MTV Cribs.

4 fakta om e-sport

1. Den mest vindende dan-sker i e-sport er Mike “Wickd” Petersen, der har vundet over 300.000 kr.

2. Udvikleren af League of Legends, Riot Games, har på under otte måneder haft over 165 mio. besø-gende på deres Twitch.tv kanal.

3. E-sport omfatter mange forskellige spil, herunder Starcraft og Counter Strike.

4. Mange e-sporthold bor sammen i hverdagen i de såkaldte “gamer-houses”.

LOS ANGELES League of Legends Season 2 World Championship Finalen blev det mest sete e-sport event nogensinde, med over 8000 fremmødte og 8 millioner unikke online hits (uden medregning af kinesiske og koreanske TV-figurer)

KONTEKST | 37

38 | KONTEKST

ANMELDELSER

KONTEKST | 39

ANMELDELSER

»Fvonk har arbejdet i Vandre- og Mo-tionsforbundet i en periode, hvor der foregik noget snavs. Og selvom det ikke var Fvonk, der tog initiativet til fuskeriet, er han fast besluttet på fra nu af at holde sin sti ren og distancere sig fra snavs. Så får han en logerende, som ikke er hvem som helst. Snarere tværtimod. Han hedder Jens og er statsminister.«

To mænds svaghederI Erlend Loes nye roman lejer en de-pressionsramt Jens Stoltenberg et værelse hos den forliste lektor Fvonk. Fortællingen ruller ud med humoristi-ske skildringer af de to mænds svag-heder, og af det venskab, de skaber gennem byggeklodser, vin og samtaler til langt ud på natten. Statsministeren er udslidt og tynget af sin magt, mens Fvonk er paranoid og bitter efter at have været indblandet i noget snavs med oppumpede medlemslister hos Vandre- og Motionsforbundet.

fantasi for alle pengeneErlend Loe kender ikke statsministeren personligt og har ikke været i kontakt med ham for at bede om lov til at bru-ge hans karakter. Derfor får fantasien frit løb, og der spilles på alle fiktionens tangenter, men enkelte gange får den lige en tand for meget. For eksempel virker scenen, hvor Jens Stoltenberg fortørnes over, at hans afføring har taget form som en Jesus-figur, hvorpå Fvonk tager et billede af herligheder-ne og sender det til overhovedet for Church of England, en smule exces-siv og overdrevet urealistisk. Hvilken

statsminister ved sin fulde fem vil efter få ugers venskab lade

en hidtil fuldstæn-

dig ukendt fotografere sin afføring og sende billedet til den engelske kirkes overhoved? På den anden side kan det ligeså vel have at gøre med min kvin-delige mangel på forståelse for den drengeverden, som Erlend Loe beskri-ver gennem til tider infantile scener.

En flad startFor Fvonk handler netop om mande-fællesskab. Dermed ikke sagt, at den udelukkende er henvendt et mandligt publikum, den kan uden tvivl læses og nydes af begge køn. For gang på gang befinder de to mænd sig i humoristi-ske situationer, samtaler og misforstå-elser, og hver en side sluges let og med stor fornøjelse. Luften er imidlertid gået en smule ud af ballonen på de første 46 sider. Her er handlingen cen-treret omkring Fvonks spekulationer over, hvem den endnu skjulte og my-stiske lejer mon kan være, og bekym-ringerne vokser sig større og større hos Fvonk, som er overbevist om, at det har at gøre med det snavs, der har plettet hans fortid. Som læser er det imidlertid svært at lade sig rive med af spændingen, da lejerens identitet er afsløret på bogens bagside. En lidt mere hemmelighedsfuld bagsidetekst ville uden tvivl have øget spændingen på bogens første sider.

Af: pernille christiAnsen, MedievidenskAb 8. seMester

AnmeldelseR

OM MæND I KRIsEwEEKENDbOgMed Fvonk har norske Erlend Loe skrevet en let og humoristisk lille bog om to mænd i krise. Den kan læses på en weekend, sætte et smil på enhver læbe og give stof til aktuelle samfundsemner.

KONTEKST | 41

Kommentar til aktuelle emnerHelt unævnt skal det naturligvis ikke gå forbi, at bogen er en kommentar til aktuelle emner som politikernes store ansvar og udsatte liv i offentligheden, og foruden Jens Stoltenberg får også den tidligere udenrigsminister Jonas Gahr Støre samt Fremskrittspartiets leder Siv Jensen et par ord med på vejen. Desuden kan Fvonk ses som et svar på Utøya, og Breiviks terror giver næring til temaer som Fvonks parano-ide besættelse af snavs samt den skrø-belige mandeidentitet. Mest af alt skal bogen dog læses som en underhol-dende roman, og den kan anbefales til alle, der trænger til et let litterært break fra store tunge værker.

Studenternes HusNdr. Ringgade 38000 Aarhus C.tel 86128844

books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.com

Åbningstider: mandag-fredag 10.00-17.00

Matematisk InstitutBygning 1530tlf 86128744

naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.com

Åbningstider: tirsdag og torsdag10.00-15.00

Husk lige det,når du sammenligner

bogpriser!

kr 198,-

Vi indbinder din opgave eller dit Speciale i lim- eller spiralryg

- Kom i god tidPrinterpapir, printerpatroner

og div. papirvarer finder du også hos os

• Erlend Loe er født i 1969 og er en norsk forfatter. • Hans bøger er oversat til mere end 13 sprog.• Han er cand.mag i fol- kemindevidenskab, film- videnskab og litteraturvi- denskab og uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.

”fvonk” - 2013211 sider200 kronergyldendal

information

42 | KONTEKST

Roskildefestival3.0

Roskilde Festival har endnu engang lanceret en app, som indeholder alt, hvad du bør vide om årets festival. Som sædvanlig kan du læse om de del-tagende bands, finde vej med kortet over området og altid blive opdate-ret med de seneste nyheder. Allerede nu kan du gå på opdagelse i musik-kens verden, og fra juni måned bliver

app’en udvidet til at indeholde events, frivillige tiltag på festivalen, en per-sonlig kalender og meget mere.

Som noget helt nyt i år, har Roskilde Festival i samarbejde med Tuborg lavet en såkaldt ”musikopdagelses-maskine”. Ved hjælp af denne kan du på baggrund af info fra andre festival-

gæster blive gjort opmærksom på nye og ukendte bands, som måske vil falde i din smag.

Hvis du gerne vil finde de vildeste fe-ster, de bedste koncerter og undgå at fare vild, så er Roskilde Festivals app 3.0 uundværlig!

Af: MichAlA elk, MedievidenskAb 6. seMester

Hvis du skal på Roskilde Festival, skal du huske telt, sovepose, kondomer og øl – og selvfølgelig festivalens officielle app!

AnmeldelseR

KONTEKST | 43

festival

CHANGESMUSIC

USRoskilde-Festival.dk

29.06 — 07.07

KRAFTWERK/DE THE NATIONAL/US

QUEENS OF THE STONE AGE/US

RIHANNA/BB SIGUR RÓS/IS

SLIPKNOT/US VOLBEAT/DK

AIRBOURNE/AU ANIMAL COLLECTIVE/US BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB/US JAMES BLAKE/UK C2C/FR CHELSEA LIGHT MOVING/US CRYSTAL CASTLES/CA DEAD CAN DANCE/AU DISCLOSURE/UK EFTERKLANG/DK HATEBREED/US INGRID feat. LYKKE LI, PETER BJORN AND JOHN, MIIKE SNOW, COCO, J. ÅHLUND and GUESTS/INT KREATOR/DE KVELERTAK/NO KENDRICK LAMAR/US MIGUEL/US OF MONSTERS AND MEN/IS HENRY ROLLINS - SPOKEN WORD/US SIMIAN MOBILE DISCO/UK SUICIDAL TENDENCIES/US ROKIA TRAORÉ/ML TURBONEGRO/NO BOBBY WOMACK/US

ACTION BRONSON/US AGE COIN/DK MEHER & SHER ALI/PK ANAAL NATHRAKH/UK ANGEL HAZE/US BAAUER/US BADUME’�S BAND & SELAMNESH ZEMENE/ET/FR AZEALIA BANKS/US TOMAS BARFOD/DK NILS BECH/NO BIXIGA 70/BR BLOOD COMMAND/NO THE BLUE ANGEL LOUNGE/DE BOMBINO/NE THE BOTS/US JAKE BUGG/UK TEGO CALDERÓN/PR CALEXICO/US CHINESE MAN/FR CHORDS/SE FELIPE CORDEIRO/BR DAEDELUS - ARCHIMEDES SHOW/US DAKHABRAKHA/UA DANNY BROWN/US DAWANGGANG/CN DEAD FADER/UK DEAD RAT ORCHESTRA/UK THE DILLINGER ESCAPE PLAN/US DUBIOZA KOLEKTIV/BA EKKOZONE performs MUSIC FOR 18 MUSICIANS/DK ELOQ/DK EL-P/US ENSIFERUM/FI FRANK FAIRFIELD/US FIDLAR/US FLATBUSH ZOMBIES/US FLUME/AU GEOMUNGO FACTORY/KR GOAT/SE GOATWHORE/US JOHN GRANT/US THE HELIOCENTRICS/UK HIGHASAKITE/NO CHRISTIAN HJELM/DK HOBA HOBA SPIRIT/MA HOLY OTHER/UK ICEAGE/DK INDIANS/DK JAM CITY/UK JOEY BADA$$/US KARPE DIEM/NO MARIE KEY/DK KID KOALA/CA KILLER MIKE/US KING KRULE/UK KING TUFF/US KOTTARASHKY & THE RAIN DOGS/BG KRAR COLLECTIVE/ET LAUREL HALO/US DAVID LINDLEY/US LINKOBAN/DK THE LUMINEERS/US MASKINEN/SE MERIDIAN BROTHERS/CO METZ/CA MOKOOMBA/ZW MY BUBBA/IS/SE MYKKI BLANCO/US NAZORANAI/INT NUBANOUR/EG NUMBERS feat. RUSTIE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/UK ONDATRÓPICA/CO PARQUET COURTS/US PINKUNOIZU/DK PISSED JEANS/US QUADRON/DK MARTIN RYUM/DK SAVAGES/UK SOHN/UK THE SOUL REBELS/US ANDY STOTT/UK SUUNS/CA THE SWORD/US SYND OG SKAM/DK SÖNDÖRGÖ/HU TALBOT/EE THROES + THE SHINE/AO/PT ÁSGEIR TRAUSTI/IS TREMORO TARANTURA/NO TRULS/NO TYRANNY/FI UNCLE ACID & THE DEADBEATS/UK UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/NZ/US UZ/US MARCOS VALLE/BR VATICAN SHADOW/US VINNIE WHO/DK VOODOO GLOW SKULLS/US WHEN SAINTS GO MACHINE/DK MATTHEW E. WHITE/US JONATHAN WILSON/US WINTERGATAN/SE

APOLLO COUNTDOWN / PAVILION JUNIOR 30.06 – 03.07

AJUNA/DK BABY IN VAIN/DK BENDIK/NO BINÄRPILOT/NO BROKE/DK CAPTAIN FUFANU/IS CARLI/SE COMPADRE/SE DRÅPE/NO EIK/NO ELLIPHANT/SE FRIENDLY BEASTLY COYOTE/DK GNUCCI/SE GO GO BERLIN/DK ICE CREAM CATHEDRAL/DK KADIE ELDER/DK KAKA/DK K-X-P/FI LEMÂITRE/NO LOWER/DK MOTHER LEWINSKY/DK MØ/DK NAVNELØS/DK OVERTHROW/NO POSTILJONEN/SE/NO PÄÄ KII/FI KRISTINA RENÉE/DK REWOLMER/DK SCHULTZ & FOREVER/DK SEKUOIA/DK SO-SO ECHO/DK SOLBRUD/DK SUMMER HEART/SE THEN COMES SILENCE/SE TORKELSEN/NO TRAVELLING TRIBES/DK URBAN CONE/SE VANLIGT FOLK/SE THE WOKEN TREES/DK

44 | KONTEKST

MUsIKAf: niklAs kiær, MedievidenskAb, 4. seMester

Til at starte med var han anonym, men planen blev droppet, da fo-kus blev fjernet fra musikken. Bag projektet viste der sig at være en høj, hollandsk mand med forkærlighed for Prince, Versace og fodboldklubben Ajax Amsterdam. Med skiftende base i forskellige storbyer i Europa,har han formået at skabe et album, der står klar til at sparke gang i den mere funky del af soul-genren. The Child of Lov indskriver sig på listen over autuers, der forsøger at redefinere soul fra deres eget soveværelse, sammen med bl.a. Jamie Lidell, James Blake, How to Dress Well, Jai Paul og Jamie Woon.

The Child of Lov er en smule mindre seriøs og meget mere legende end mange af sine artsfæller. Hans selvdøbte ”pineapple camel funk” er fyldt med dyb bas, funky riffs og masser af attitude for der-næst at være let til fods og poppet. Det resulterer i en lang række numre, der virkelig byder på mange forskellige ting, men alle har det de til fælles, at de lader funken flyde frit.

Efter en lovende start som elektronisk musiker slog James Blake igennem som sanger på det selvbetitlede debutalbum, ”James Blake” i 2011. Nu er han klar med opfølgeren dertil, og denne gang finder sangen og den gode melodi en endnu større plads i James Blakes imponerende produktioner. Det resulterer i et mindre eks-perimenterende album, hvor tilføjelsen af rap-legenden RZA virker som det mest overraskende forsøg.

Mere klassiske kompositioner er forsøgt, dog uden at gå på kom-promis med den meget unikke og personlige produktionsstil, som Blake blev kendt på for 2 år siden.

1.-singlen, Retrograde, er et glimrende eksempel på Overgrown, når det er bedst. Udfordrende, men fængende produktioner ligger som bund for en abstrakt kærlighedserklæring, der smukt croones i et format, der både passer til høretelefonerne og i radioen.

THE CHILD Of LOV – THE CHILD Of LOV

JAMEs bLAKE – OVERgROwN

anbefalinger

bedste nummer: One Day

bedste nummer: I Am Sold

AnmeldelseR

KONTEKST | 45

I Rocksmith er man en aspirerende guitarist, der skal spille ”gigs” på di-verse scener for at kæmpe sig vej til rampelyset og berømmelsen. Det pri-mære gameplay består af en række to-ner, der på bedste Guitar Hero-manér kommer væltende mod dig. Dit job som guitarist er nu at ramme de rig-tige strenge, på det rigtige bånd, på det rigtige tidspunkt. I modsætning til Guitar Heros femfarvede knapper har du dog nu et helt gribebræt fyldt med toner, som skal du skal forsøge at ramme, hvilket gør det hele en del sværere. Som udgangspunkt er det kun enkelte toner, der skal rammes, men som du bliver bedre og rammer flere toner, bliver niveauet automatisk sat op, så du skal ramme flere toner og endda akkorder.

Udover karrieren som guitarist giver spillet mulighed for at træne finger-færdigheder på guitaren både ved hjælp af en række minigames, et ak-

kordbibliotek og nogle tutorials, der giver dig mulighed for at øve forskel-lige teknikker.

Hvis man køber Rocksmith og forven-ter et gribende og engagerende spil, man ikke kan lægge fra sig, bliver man skuffet. Rocksmith er tættere på gui-tarundervisning end et videospil, men hvis man, som jeg, er amatørguitarist, som er lidt for doven og tidspresset til at bruge en masse tid på at træne, kan man roligt slå sparegrisen i stykker og investere sine penge i Rocksmith. På trods af at spillet er svært og måske ikke, på ren spilleværdi, kan måle sig med Crysis eller Assassins Creed, er der ingen tvivl om, at det er et sjovt og spændende spil, som samtidig gør dig til en bedre guitarist.

Rent teknisk var jeg bange for, at udstyret ikke ville kunne leve op til den store ”hype”, der har været

omkring Rocksmith. Udover nogle helt banale ting som en lille smule forsin-kelse på lyden, og faktummet at man ikke kan bruge guitaren som control-ler til for eksempel at scrolle rundt i menuerne, virker det fuldstændig per-fekt. Den indbyggede tuner-funktion giver mulighed for hurtigt og smerte-frit at tune guitaren til lige netop den stemning, sangen kræver. Selv tilslut-ningen af din egen støvede elguitar går, med det medfølgende real-tone kabel, let som en leg.

Hvis du har noget gåpåmod og måske en forkærlighed for musik, vil du ef-ter min mening ikke fortryde at købe Rocksmith. Det har jeg i hvert fald ikke.

Af: siMon h. MAdsen, it-studerende, 2. seMester

I 90’erne blev ”eJay” udgivet, som den lette rute til musikalsk udvikling, og i 00’erne var det ”Guitar Hero” der blev promoveret som den nye genvej til talent i musikkens verden. Nu er det spillet ”Rock-smith”, der kommer med de selvsamme garantier, men kan spillet virkelig levere varen? Det er netop dette spørgsmål, vi vil kigge på i denne anmeldelse.

Rocksmithspilanmeldelse

KONTEKST | 45

VIKINGSMr. K

SERIENØRDERI

Serien centrerer sig om vikingen Ragnar Lothbrok, som gør oprør mod sin vikingehøvding og drager vest på mod England efter nye steder at plyndre i et forsøg på at skabe bedre forhold for sig selv og sin familie. Seriens voldsomme plot har en yderligere kant ved at være inspireret af historiske kilder og faktiske personer fra den portrætterede tidsperiode. Serien er skabt af Michael Hirst, der ligeledes har skabt The Tudors og desuden har været executive producer på andre historiske serier som Camelot og The Borgias.

Det er tydeligt, at Michael Hirst har fundet sin niche med disse historiske serier. Og Vikings er hans hidtil mest anmelderroste og suc esfulde serie, hvilket meget vel kunne skyldes, at Hirst endelig har indgået i ægteskab med den helt perfekte tv-kanal: The History Channel. History Channel har holdt øje med Hirst og været så imponerede, at de har ladet ham stå i spidsen for deres første "scripted" tv-serie nogensinde. Hvad har det betydet for serien, Emil?

Jamen, der er da absolut ingen tvivl om, at det har haft stor betydning for det udtryk, serien får. Gang på gang bliver vi præsenteret for historisk korrekte ceremonier, klasseforhold, skikke og så videre, som let springes over i andre serier. Og her må man bestemt give serien et stort klap på skulderen. Den har formået at være lærerig, uden at det føles tvunget, og den er stadig rimeligt underholdende. Der er dog visse skønhedsfejl, såsom det konstant skiftende sprogbrug, som virker mere forvirrende end troværdigt.

Du må da være nem at forvirre så, Emil. Jeg synes absolut, at de har grebet sproget an på den helt rigtige måde ved hverken at lade hele serien foregå i et oldnordisk sprog eller slet ikke at introducere det - de har fundet mellemvejen, hvor man gøres bevidst om, at de faktisk snakker oldnordisk med hinanden, men for seerens skyld foregår det hele på engelsk, og ellers mindes man om deres oldnordiske sprog i deres møde med andre kulturer. Generelt for serien er det, at det er en meget antropologisk oplevelse at se den. Helt ned i de mindste detaljer er der tænkt over historisk korrekthed, hvilket man især som historieinteresseret vil være i stand til at værdsætte. Det skal også pointeres, at hovedpersonen, Ragnar Lothbrok, er en faktisk historisk person, der var en af de mest kendte og notoriske vikinger fra sin tid.

Jovist. Jeg klandrer da heller ikke serien for ikke at være godt skrevet og for ikke at være forståelig. Jeg pointerer bare, at den har en række småfejl, som irriterer mig lidt. Men nu hvor du nævner hovedpersonen, skal jeg da hurtigt indrømme, at Ragnar (spillet af Travis Fimmel) og hele hans slæng er utroligt spændende karakterer. Især forholdet mellem den til tider sindssyge, men stadig utroligt sympatiske Ragnar og hans meget sværdkyndige kone, Lagertha (spillet af Katheryn Winnick), er utroligt velskrevet og ikke mindst velspillet.

Du tager her fat på et par af mine yndlingspunkter ved serien, som også hænger tæt sammen: Dets brutale element og den mærkelige sympati, man får for disse hoved-karakterer. Ragnar leder sin barbariske horde til at plyndre og dræbe uskyldige mennesker, mens han står med sit karakteristiske skæve smil. Alligevel udvikler man sympati for Ragnar af to grunde: For det første får man respekt for hans eventyrlige ånd og vilje - han virker meget kalkulerende og intelligent i sine aspirationer og sin planlægning, og det er nok derfor, at man som seer gerne vil identificere sig med ham og aktivt heppe på ham. For det andet fremstår han desuden som mere sympatisk end seriens andre karakterer. Her spiller især vikingehøvdingen Haraldson (spillet af Gabriel Byrne) en vigtig rolle som en af seriens antagonister.

Jeg ved nu ikke helt. Det er da selvfølgelig meget fedt med hans eventyrlyst og de blodige opgør med en ny verden, men jeg kommer lidt til at savne en større politisk kamp. Høvding Haraldson er ganske vist en glimrende modspiller, men det større politiske spil, som vi er blevet vant til fra serier som Game of Thrones, synes jeg helt klart, at vi mangler. Det bliver til tider lidt ensidigt. Om end Ragnars indfangning af den engelske præst Athelstan (spillet af George Blagden) giver håb om en lidt mere politisk interessant udvikling i serien, da han er repræsentant for det civiliserede samfund og giver naturligt modspil til de barbariske vikinger.

Sandt er det, at dette ikke er Game of Thrones - på flere måder. Dog synes jeg, at det politiske, det kulturelle og det religiøse spiller lige præcist den rolle, som det skal og kan på dette tidspunkt i serien. Vi starter fra ét udgangspunkt - et enkelt vikingesam-fund - som vi undersøger, og langsomt bevæger vi os ud i verden sammen med Ragnar og de andre karakterer, og det er først her, at der langsomt kan blive åbnet op for sammenstød mellem kulturer. Derudover synes jeg også, at man skal sætte pris på, at det mindre karaktergalleri desuden muliggør, at de enkelte karakterer kan blive udviklet mere - hvilket især er nødvendigt i en serie som denne, hvor man skal heppe på mordere og voldtægtsmænd.

Serien har en tendens til at have for meget fokus på den utroligt populære, og ærligt talt fordummende, æstetisering af meningsløs vold. Plottet er rimeligt simpelt og ofte let at forudse. Og vi når knapt nok at få introduceret en karakter, før denne bliver brutalt myrdet. Men når alt det er sagt, så giver jeg dig helt ret, Michael. Vikings er ikke Game of Thrones, og det er kun godt. Den er flot lavet, lærerig, let at gå til og ikke mindst utroligt underholdende.

Ja, og så har den også en supergod introsekvens!

Navn: Michael HardersYndlingsilm: Battle Royale, The Prestige og Aliens

Fokus: Underholdningsværdien

Navn: Emil N. Rasmussen, Yndlingsfilm: Amélie og The Royal TenenbaumsFokus: Den kunstneriske værdi

c

46 | KONTEKST

VIKINGSMr. K

SERIENØRDERI

Serien centrerer sig om vikingen Ragnar Lothbrok, som gør oprør mod sin vikingehøvding og drager vest på mod England efter nye steder at plyndre i et forsøg på at skabe bedre forhold for sig selv og sin familie. Seriens voldsomme plot har en yderligere kant ved at være inspireret af historiske kilder og faktiske personer fra den portrætterede tidsperiode. Serien er skabt af Michael Hirst, der ligeledes har skabt The Tudors og desuden har været executive producer på andre historiske serier som Camelot og The Borgias.

Det er tydeligt, at Michael Hirst har fundet sin niche med disse historiske serier. Og Vikings er hans hidtil mest anmelderroste og suc esfulde serie, hvilket meget vel kunne skyldes, at Hirst endelig har indgået i ægteskab med den helt perfekte tv-kanal: The History Channel. History Channel har holdt øje med Hirst og været så imponerede, at de har ladet ham stå i spidsen for deres første "scripted" tv-serie nogensinde. Hvad har det betydet for serien, Emil?

Jamen, der er da absolut ingen tvivl om, at det har haft stor betydning for det udtryk, serien får. Gang på gang bliver vi præsenteret for historisk korrekte ceremonier, klasseforhold, skikke og så videre, som let springes over i andre serier. Og her må man bestemt give serien et stort klap på skulderen. Den har formået at være lærerig, uden at det føles tvunget, og den er stadig rimeligt underholdende. Der er dog visse skønhedsfejl, såsom det konstant skiftende sprogbrug, som virker mere forvirrende end troværdigt.

Du må da være nem at forvirre så, Emil. Jeg synes absolut, at de har grebet sproget an på den helt rigtige måde ved hverken at lade hele serien foregå i et oldnordisk sprog eller slet ikke at introducere det - de har fundet mellemvejen, hvor man gøres bevidst om, at de faktisk snakker oldnordisk med hinanden, men for seerens skyld foregår det hele på engelsk, og ellers mindes man om deres oldnordiske sprog i deres møde med andre kulturer. Generelt for serien er det, at det er en meget antropologisk oplevelse at se den. Helt ned i de mindste detaljer er der tænkt over historisk korrekthed, hvilket man især som historieinteresseret vil være i stand til at værdsætte. Det skal også pointeres, at hovedpersonen, Ragnar Lothbrok, er en faktisk historisk person, der var en af de mest kendte og notoriske vikinger fra sin tid.

Jovist. Jeg klandrer da heller ikke serien for ikke at være godt skrevet og for ikke at være forståelig. Jeg pointerer bare, at den har en række småfejl, som irriterer mig lidt. Men nu hvor du nævner hovedpersonen, skal jeg da hurtigt indrømme, at Ragnar (spillet af Travis Fimmel) og hele hans slæng er utroligt spændende karakterer. Især forholdet mellem den til tider sindssyge, men stadig utroligt sympatiske Ragnar og hans meget sværdkyndige kone, Lagertha (spillet af Katheryn Winnick), er utroligt velskrevet og ikke mindst velspillet.

Du tager her fat på et par af mine yndlingspunkter ved serien, som også hænger tæt sammen: Dets brutale element og den mærkelige sympati, man får for disse hoved-karakterer. Ragnar leder sin barbariske horde til at plyndre og dræbe uskyldige mennesker, mens han står med sit karakteristiske skæve smil. Alligevel udvikler man sympati for Ragnar af to grunde: For det første får man respekt for hans eventyrlige ånd og vilje - han virker meget kalkulerende og intelligent i sine aspirationer og sin planlægning, og det er nok derfor, at man som seer gerne vil identificere sig med ham og aktivt heppe på ham. For det andet fremstår han desuden som mere sympatisk end seriens andre karakterer. Her spiller især vikingehøvdingen Haraldson (spillet af Gabriel Byrne) en vigtig rolle som en af seriens antagonister.

Jeg ved nu ikke helt. Det er da selvfølgelig meget fedt med hans eventyrlyst og de blodige opgør med en ny verden, men jeg kommer lidt til at savne en større politisk kamp. Høvding Haraldson er ganske vist en glimrende modspiller, men det større politiske spil, som vi er blevet vant til fra serier som Game of Thrones, synes jeg helt klart, at vi mangler. Det bliver til tider lidt ensidigt. Om end Ragnars indfangning af den engelske præst Athelstan (spillet af George Blagden) giver håb om en lidt mere politisk interessant udvikling i serien, da han er repræsentant for det civiliserede samfund og giver naturligt modspil til de barbariske vikinger.

Sandt er det, at dette ikke er Game of Thrones - på flere måder. Dog synes jeg, at det politiske, det kulturelle og det religiøse spiller lige præcist den rolle, som det skal og kan på dette tidspunkt i serien. Vi starter fra ét udgangspunkt - et enkelt vikingesam-fund - som vi undersøger, og langsomt bevæger vi os ud i verden sammen med Ragnar og de andre karakterer, og det er først her, at der langsomt kan blive åbnet op for sammenstød mellem kulturer. Derudover synes jeg også, at man skal sætte pris på, at det mindre karaktergalleri desuden muliggør, at de enkelte karakterer kan blive udviklet mere - hvilket især er nødvendigt i en serie som denne, hvor man skal heppe på mordere og voldtægtsmænd.

Serien har en tendens til at have for meget fokus på den utroligt populære, og ærligt talt fordummende, æstetisering af meningsløs vold. Plottet er rimeligt simpelt og ofte let at forudse. Og vi når knapt nok at få introduceret en karakter, før denne bliver brutalt myrdet. Men når alt det er sagt, så giver jeg dig helt ret, Michael. Vikings er ikke Game of Thrones, og det er kun godt. Den er flot lavet, lærerig, let at gå til og ikke mindst utroligt underholdende.

Ja, og så har den også en supergod introsekvens!

Navn: Michael HardersYndlingsilm: Battle Royale, The Prestige og Aliens

Fokus: Underholdningsværdien

Navn: Emil N. Rasmussen, Yndlingsfilm: Amélie og The Royal TenenbaumsFokus: Den kunstneriske værdi

c

KONTEKST | 47

48 | KONTEKST

Bliv medlem og få... GRATIS

GRATIS

GRATIS

Du får også…

Gratis medlemskab i 6 måneder til nye studentermedlemmer!

Hvis du vil vide mere, så send en sms* til 1241 med teksten ’ksinfo’ – så ringer vi til dig.

*Almindelig sms-takst, betales via mobil regningen. Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, telefon 33 91 98 00.

Kommunikation og Sprog

Interesserer du dig for

meDIer, kommunIkatIon, It oG DIGItalt DesIGn?