Kontur 2013 Region Syddanmark

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

ww

w.r

egio

nsyd

danm

ark.

dk/k

ontu

r

KOMMUNEPROFIL

INdbyggERPROFIL

TEMA: bORgERvINKEL

2013

FKontur p

DIn ipaD

RE

gIO

N S

yd

dA

NM

AR

K

Side 2 | KONTUR 2013

INTRO

dET gOdE LIv SOM vKSTSKAbER

Effektive strategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vkstskaber.

KONTUR 2013 stter det gode liv i centrum. Den syddanske vkst er i stigende grad afhngig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrkke og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det krver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

INdhOLd

KOMMUNEPROFIL / side 5

beskftigelse

Erhvervsstruktur

Ivrkstteri

Klima

huspriser

befolkningsudvikling

Flyttemnstre

Pendling

Indkomst

Uddannelse

Sundhed

Tryghed

TEMA: bORgERvINKEL / side 39 Sundhed

Tryghed

Relationer

Selvrealisering

Omgivelser

INdbyggERPROFIL / side 21

Kontur 2013 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & AnalyseForside: Colourbox.comFoto: Lasse Hyldagerdesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: Region Syddanmark og Kort & Matrikelstyrelsen

KONTUR 2013 | Side 3

INTRO

KommuneproFIlen tegner et billede af den kommune borgerne bor i. Kommunens arbejds-

marked og erhvervstruktur, hvordan udviklingen har vret, hvilke vkst- og udviklingsmuligheder

kommunen har og hvilke udfordringer kommunen str over for. Kort fortalt findes her fakta om kom-

munens arbejdspladser, beskftigelse, erhvervsstruktur, tilgngelighed, produktivitet og klima.

InDbyggerproFIlen viser hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i kommunen og

hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen,

pendling, flyttemnstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.

borgervInKlen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor.

Borgervinklen indeholder viden om, hvordan kommunens borgere har det, hvordan de vurderer deres

omgivelser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplys-

ninger er indsamlet gennem Region Syddanmarks borgerpanel.

Kontur 2013 og Det goDe lIv

Kontur 2013 stter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om kommunen og dens

indbyggere bidrager rets Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det gr med det gode liv i

kommunen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen.

Selvrealisering

Omgivelser

Tryg

hed

Su

ndhed

Kriminalitet

Sundhed

U

ddannelse

Indko

mst

Befolknings-

udvikling

Klima

Arbejdspladser

Produktivitet

Tilgngelighed

Besk

ftigelse

Relationer



INTRO

Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgr i hjulet, mens de

indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgr i hjulet er markeret med flgende ikon:


Det goDe lIv I regIon SyDDanmarK

Stabilt befolkningstal. Der er 1.202.000 indbyggere i Region Syddanmark i 2013. Indbyggertallet har vret stabilt, men med en svag stigning siden 2009. Denne tendens vil fortstte, og befolkningsgruppen 65+ forventes at blive strre i forhold til de 25-64 rige.

mange lgebesg, men relativ f antal sengedage. Der er et relativ lavt antal sengedage pr. 1.000 indbyggere i for-hold til de vrige regioner, mens antallet af lgebesg pr. 1.000 indbyggere ligger p det hjeste niveau i forhold til de vrige regioner. Helbredet har indflydelse p, hvor meget man kan i hverdagen. Dette kommer til udtryk ved, at 75% af borgerne i Syddanmark for det meste fler sig friske nok til at gre det, de har lyst til at gre.

gode relationer og hj grad af anerkendelse. Borgerne i Syddanmark er meget tilfredse med relationerne til de nrme-ste svel som relationerne i nromrdet. Samtidig fler 75% af borgerne sig aldrig eller nsten aldrig ensomme. 95,2% af bor-gerne fler sig bde vrdsat og anerkendt af andre i hverdagen.

Der er 89 arbejdspladser pr. 100 indbygger i Syd-damark. Dette er under landsgennemsnittet, som ligger p 92 antal arbejdspladser pr. 100 indbygger. Beskftigelsen er ligeledes lav i Syddanmark, da kun 73,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 2012 var i beskftigelse. Dette tal er relativ lavt sammenlignet med de vrige regioner.

RSD Uden tekst

Det Gode Liv Hjul - Alle resultater.xlsx

Andel i lavindkomstgruppen Er tilfreds med relationer i nromrde

Vrdiskabelse pr. rsvrk (produktivitet)

CO2 udledning pr. indbygger

Andel 25-64 r

ige med erhver

vs-

kompetencegiv

ende uddannels

e

Frafald

p erhv

ervsud

dannels

er

Seng

edag

e pr. 1

.000 i

ndby

ggere

Er tilfreds med det man har opnet i sit liv

Bruger evner og talenter i hverdagen

Har mulighed for at ndre sit liv

Kan gre det som er vigtigt i livet

Er tilfreds med relat

ioner til de nrmes

te

KOMMUNEPROFIL | KONTUR 2013 | Side 5

Kommunepr FIl

INdhOLd

beskftigelse

Erhvervsstruktur

Ivrkstteri

Klima

huspriser

Karakteristika:

I Region Syddanmark er der 550.500 arbejdsplad-ser. Dette svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 25-64 rige. Syddanmarks jobskabelse og overle-velsesandel ligger begge over landsgennemsnittet.

Etableringsraten er steget i forhold til 2009, men lig-ger dog 1 pct. point under hele landet.

Kun 73,7% af de 25-64 rige er i beskftigelse. Dette er det laveste ni-veau i alle fem regioner.

Bde CO2-udledningen og energiforbruget er faldet i forhold til 2010.

Side 6 | KONTUR 2013 | KOMMUNEPROFIL

arbeJDSplaDSer pr. 100 InDbyggere 2012

bESKFTIgELSE

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 r i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

arbeJDSplaDSer 2012

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet, og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 r i 2012. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

100 til 176 76 til 99 0 til 75

beSKFtIgeDe I regIonen

500 til 9000 50 til 500 0 til 50

Kortet viser antal rsvrk i de enkelte sogne i 2. kvartal af 2012

Kilde: Region Syddanmark og CVR

Antal arbejdspladser

(heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-

64 rige (heraf private)

hovedstaden 917.252 (596.182) 99 (64)

Sjlland 320.068 (195.851) 76 (46)

Syddanmark 550.368 (362.226) 89 (59)

Midtjylland 609.250 (406.453) 93 (62)

Nordjylland 269.740 (172.908) 91 (58)

hele landet 2.673.552 (1.738.786) 92 (60)

aDgang tIl arbeJDS-plaDSer 2013

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i perioden 2010-2012. Bde offentlige og private arbejdspladser er medregnet.

Tabellen viser antal fuldtids-arbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra cen-trum i den strste by i 2013. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Kilde: Region Syddanmark og

CVR

bESKFTIgELSE


Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

uDvIKlIng I antal arbeJDSplaDSer 2010-2012

Kommune Antal beskf-tigede borgere

Antal rsvrk inden for 30 min. fra den strste by i kom-

munen

Antal rsvrk inden for 60 min. fra den strste by i kom-

munen

Assens 19.084 15.500 231.300

billund 13.050 33.200 303.800

Esbjerg 54.638 53.100 198.800

Fan 1.545 35.500 108.600

Fredericia 22.827 108.300 466.000

Faaborg-Midtfyn 23.360 34.700 152.100

haderslev 25.859 67.900 296.900

Kerteminde 10.459 83.400 202.100

Kolding 43.656 114.200 419.300

Langeland 5.308 21.200 127.000

Middelfart 17.761 124.100 448.200

Nordfyns 13.578 78.800 219.400

Nyborg 13.746 104.300 288.600

Odense 86.322 102.600 257.200

Svendborg 25.946 85.800 184.400

Snderborg 33.252 45.200 111.000

Tnder 18.124 11.000 72.200

varde 25.098 55.300 211.300

vejen 20.814 75.300 354.200

vejle 52.917 141.300 563.400

r 2.689 1.300 1.300

Aabenraa 27.066 53.600 192.500

0,2%

-0,7%

-0,9%

-2,3%

-2,3%

Hovedstaden

Nordjylland

Midtjylland

Sjlland

Syddanmark


bESKFTIgELSE

Kvinder Mnd

Ant

al le

dige

aDgang tIl arbeJDSplaDSer 2013

Antal arbejdspladser indenfor en times krsel i bil:

300.000

0

600.000

900.000

Antal rsvrk indenfor 1 times krsel i bil800.000 to 1.700.000700.000 to 800.000600.000 to 700.000500.000 to 600.000400.000 to 500.000300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


0 to 100.000


0 to 100.000


0 to 100.000


0 to 100.000


0 to 100.000


0 to 100.000

Farverne p kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times krsel i bil fra det pgldende omrde. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Kilde: Region Syddanmark og CVR


0 to 100.000


0 to 100.000

Syddanmark

NY_ARB11_Udvikling i ledighed 100214.xlsx

-5.000

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2002 2007 2012 2017

Titel

Titel

Mnd Kvinder

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fan, Tnder og Varde kommuner), Trekantomrdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og stsnderjylland (Haderslev, Snderborg og Aabenraa kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

uDvIKlIng I leDIgheD 2002-2018, SyDDanmarK


bESKFTIgELSE

arbeJDSStyrKe og beSKFtIgelSe 2003-2012

Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 rige, der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede samt ledige).


And

el a

f be

folk

ning

en 2

5-6

4

rige

(%

)

Figuren viser andel 25-64 rige i beskftigelse i 2012.

anDel aF 25-64 rIge I beSKFtIgelSe 2012


RSD

ARB8_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2003-2012 030114.xlsx

72

74

76

78

80

82

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Tite

l

Arbejdsstyrke (Syddanmark)Beskftigelse (Syddanmark)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)

Arbejdsstyrke (Hele landet) Beskftigelse (Hele landet) Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskftigelse (Syddanmark)

73,7%

74,3%

74,8%

75,3%

76,0%

74,9%

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

Hovedstaden

Midtjylland

Hele landet


bESKFTIgELSE

Figuren viser den sociokonomiske status for borgere i de fem regioner i alderen 25-64 r i 2012.

Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af

efterln og flexydelser Midlertidigt uden for

arbejdsstyrken Ledige Lnmodtagere

Selvstndige og medhjlpende gtefller

SocIoKonomISK StatuS 2012


RSD (2)

ARB9_Hvad laver de 25-64 rige, 030114.xlsx

5,8 5,6 5,5 5,8 5,4

68,5 70,4 68,2 68,9 69,9

3,8 3,2 3,8 3,6 4,03,6 3,4 3,4 3,0 2,6

12,5 11,5 13,0 13,1 8,4

5,9 6,0 6,1 5,6 9,7

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjlland Hovedstaden

Procent

ForSrgerbrK 2008-2033

Figuren viser forsrgerbrken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ rige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 rige).


Ant

al b

orge

re a

t fo

rsr

ge p

r. 2

5-6

4

rig

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

2008 2013 2018 2023 2028 2033Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Hele landet Sjlland Syddanmark

Hovedstaden Sjlland Syddanmark

Midtjylland Nordjylland Hele landet


bESKFTIgELSE

beSKFtIgeDe meD mvu eller lvu 2012

Figuren viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kom-munen i hhv. den private og offentlige sektor. Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offent-lige sektor i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og

Danmarks Statistik bearbejdet

af e-Statistik.dk

Offentlig sektorPrivat sektor

17,1%

26,1%

14,5%

11,5%

10,7%

10,5%

44,9%

47,5%

45,7%

43,5%

42,4%

41,0%

Hele landet

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

17,1%

26,1%

14,5%

11,5%

10,7%

10,5%

44,9%

47,5%

45,7%

43,5%

42,4%

41,0%

Hele landet

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

17,1%

26,1%

14,5%

11,5%

10,7%

10,5%

44,9%

47,5%

45,7%

43,5%

42,4%

41,0%

Hele landet

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

Syddanmark

NY_ARB14_Udvikling i antal beskftigede 2012-2021 100214.xlsx

-26.300

15.200

4.550

11.900

10.050

15.350

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2012 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsomrderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fan, Tnder og Varde kommuner), Trekantomrdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og stsnderjylland (Haderslev, Snderborg og Aabenraa kommuner) .

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

uDvIKlIng I antal beSKFtIgeDe 2012-2021, SyDDanmarK


KommunenS erhvervSStruKtur - prIvat SeKtor 2012

ERhvERvSSTRUKTUR

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Private arbejdspladser Offentlig administration

Undervisning Sundhed og socialvsen

vrig offentlig sektor

Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt p ressourceomrder i 2012. Se appendiks side 47, for en forklaring af ressourceomrder.


Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire omrder i 2012.

arbeJDSplaDSer I prIvat og oFFentlIg SeKtor 2012

7% 6% 5% 4% 5% 5%

15% 20% 17% 17% 18% 17%

7%9%

8% 8% 8% 8%

6%5%

4% 4% 5% 5%

65% 61% 66% 67% 64% 65%

0,0%

20,0%

40,0%

60,0%

80,0%

100,0%

Hovedstaden Sjlland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet

Privat sektor

Offentlig administration,

Undervisning

Sundhed og socialvsen

vrig offentlig sektor

RSD (A)

ERH2_Erhvervsstruktur 2012 privat sektor 050214.xlsx

0 5 10 15 20 25 30 35

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

Hovedstaden Sjlland Syddanmark Midtjylland Nordjylland


Procent


ERhvERvSSTRUKTUR

uDvIKlIng I erhvervS- StruKtur 2010-2012

erhvervSSpecIalISerIng 2012

DetalJeret erhvervSStruKtur 2012

Figuren viser Syddanmarks andel af arbejdspladser i den priva-te sektor i hele landet inden for hvert ressourceomrde i 2012.

Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af

e-Statistik.dk

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Syddanmark og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af

e-Statistik.dk

Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark p delomrder inden for ressourceomrderne i 2012.

Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst tre gange s stor.


Side 13 | KONTUR 2013 | KOMMUNEPROFIL KOMMUNEPROFIL | KONTUR 2013 | Side 13

RSD

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 17.982 15.584 5.600 26.918 66.084

Mbler - 2.694 - 3.797 6.491

Bekldning - 1.726 - 8.807 10.533

Turisme - - - 14.677 14.677

Bygge/bolig 1.109 18.254 715 61.445 81.523

IT/kommunikation - 2.405 401 18.928 21.734

Transport - 4.276 - 35.439 39.715

Energi/milj 2.728 5.878 - 5.660 14.266

Medico/sundhed - 1.588 - 11.677 13.265

vrige - 18.773 - 75.165 93.938

I alt 21.819 71.178 6.716 262.513 362.226

ERH5_Detaljeret erhvervsstruktur 2012 050214.xlsx

Syddanmark Hele landet

Procent

RSD

ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2010-2012 050214.xlsx

-10 -5 0 5 10

Medico/sundhed

IT/kommunikation

Turisme

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Transport

Fdevarer

Energi/milj

vrige erhverv

Offentlige sektor

Alle erhvervTitel

Syddanmark Hele landet

RS

D

ER

H4

_ Erhvervsspecialisering 2

012

05

02

14.xlsx

20,83

0 5 10 15 20 25 30

Fdevarer

Energi/milj

Transport

Turisme

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Medico/sundhed

IT/kommunikation

vrige erhverv

Syddanm

ark

Andel af sam

lede besftigelse

Procent


ERhvERvSSTRUKTUR

erhvervSSpecIalISerIng og proDuKtIvItet

Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2012) og den gennemsnitlige rlige produktivitetsudvikling (2009-2011) i den private sektor i Region Syddanmark, fordelt p ressourceomrder. Se appendiks side 47, for en nrmere forklaring af figuren.


F

Mange

Antal beskftigede i kommunen:

Hj

Mellem

Lav

Gns. rlig produktivitetsstigning p landsplan 2009-2011:

Erhvervsspecialisering

proDuKtIvItet 2011

Figuren viser produktivitetsniveauet i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i 2011. Produktiviteten opgres som vrditilvkst pr. rsvrk.


Gns. rlig produktivitetsstigning i RegionenGns. rlig produktivitetsstigning p landsplan

kr. 8

87.

40

0

kr. 9

40

.00

0

kr. 9

43

.70

0

kr. 1

.06

5.9

00

kr. 1

.60

3.1

00

kr. 1

.20

2.1

00

Nordjylland Sjlland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet

Ingen specialisering Neutral Meget specialiseret

RSD figur

ERH6_Erhvervsspecialisering og produktivitet 2009-2012 050214.xlsx

vrige erhverv

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Energi/milj

Fdevarer

Mbler/bekldningTurisme

Medico/sundhed

Transport

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0 1 2

Gen

nem

snit

lig

rlig

v

kst

i pro

dukt

ivit

et(2

00

9-2

011

)

Erhvervsspecialisering

Gns

. rl

ig p

rodu

ktiv

itet

ssti

gnin

g (2

00

9-2

011

)


IvRKSTTERI

nye vIrKSomheDer 2011

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet i 2011.

Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.


anDel nye vIrKSomheDer 2011

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2011. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,

bearbejdet af e-Statistik.dk


Nyetablerede virksomheder Etableringsrate

hovedstaden 8.138 9,7%

Sjlland 2.612 7,6%

Syddanmark 3.421 7,1%

Midtjylland 4.043 7,5%

Nordjylland 1.587 6,8%

hele landet 19.801 8,1%

7,7 til 12 pct. 6,5 til 7,6 pct. 0 til 6,4pct.


IvRKSTTERI

IvrKStterI - overlevelSe og JobvKSt

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2006 og 2007, der stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2011 og 2012, dvs. 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

nye vIrKSomheDerS JobanDel 2012

Figuren viser, hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2006-2010) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2012.


Hovedstaden

Sjlland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

2,0

2,1

2,2

2,3

51,0% 52,0% 53,0% 54,0% 55,0% 56,0% 57,0% 58,0% 59,0%

RSD

IV4_De nye virksomheders jobandel 050214.xlsx

7,5% 7,5% 7,7%

8,8% 9,2%

8,2%

Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Sjlland Hele landet

Job

skab

else

Overlevelsesandel


KLIMA

Figuren viser CO2 udledningen pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011 (ton).

Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011 (gigajoule).


energIForbrug pr. InDbygger2010 og 2011

co2uDleDnIng pr. InDbygger 2010 og 2011


7,7

10,3

7,9

7,6

7,6

6,2

8,6

10,8

8,6

8,3

8,3

7,0

Hele landet

Nordjylland

Syddanmark

Sjlland

Midtjylland

Hovedstaden

145

160

138

132

128

105

137

166

147

141

137

113

Hele landet

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Sjlland

Hovedstaden

2010 2011

2010 2011


bIDrag tIl co2uDleDnIng 2011- Fra huSholDnInger og erhverv

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2udledningen pr. indbygger.


uDvIKlIng I energIForbrug og co2uDleDnIng 2002-2011

Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2udledningen i perioden 2002-2011.


Indeks, 2002 = 100

Assens

KLI3_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2002-2011 050214.xlsx

60

70

80

90

100

110

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Syddanmark) CO2 (Hele landet) CO2 (Syddanmark)

Energiforbrug (Syddanmark) Energiforbrug (Hele landet)

Udledning pr. indbygger 2011 (ton CO2)

Udvikling 2002-2011 pr. indbygger

Syddanmark hele landet Syddanmark hele landet

Primre erhverv 0,9 0,9 -25% -23%

Fremstilling 2,4 2,2 -30% -27%

Service 1,8 2,5 -7% -3%

Erhverv i alt 5,1 5,6 -22% -17%

Husholdninger 2,8 2,6 -25% -27%

CO2udledning (Syddanmark) CO2udledning (Hele landet)

KLIMA


hUSPRISER

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i de fem regioner.Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i de tre frste kvartaler i hhv. 2012 og 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrdet

huSprISer I alle lanDetS Kommuner 2012

Over landsgennemsnittet

Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark

Under gennemsnittet i Syddanmark

Landsgennemsnit: 11.027 kr.

Regionsgennemsnit: 8.883 kr.

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rkkehuse i 2012.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrdet og Realkreditforeningen

huSprISer I regIonerne 2012 og 2013RSD

HUS1_Huspriser i Regionerne 100214.xlsx

kr. 8

.10

0

kr. 8

.90

0

kr. 9

.40

0

kr. 1

0.4

00

kr. 1

7.8

00

kr. 1

1.0

00

kr.8

.20

0

kr.8

.70

0

kr.9

.30

0

kr.1

0.4

00

kr.1

8.5

00

kr.1

1.10

0

Nordjylland Syddanmark Sjlland Midtjylland Hovedstaden Hele landet

2012 2013


top 3 over huSprISer I regIonerne

Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den strste gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rkkehuse. Priserne er for handler indget i perioden 1. kvartal til og med 3. kvartal 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

uDvIKlIng I huSprISer2009-2012

Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i pro-cent, for handlede parcel- og rkkehuse.

Udviklingen i huspriser er beregnet for de syddanske kommuner, de fem regioner og for hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrdet

hUSPRISER

2009-2010 2010-2011 2011-2012 2009-2012

Assens -1,8% -7,6% -9,5% -18,0%

billund 2,0% -3,7% -3,3% -4,9%

Esbjerg 4,7% -2,2% -2,4% -0,1%

Fan -3,8% -11,1% - -

Fredericia -3,0% -5,1% -1,5% -9,4%

Faaborg-Midtfyn -2,6% -4,9% -4,7% -11,8%

haderslev -6,1% -1,3% -4,2% -11,3%

Kerteminde -3,0% 2,6% -2,2% -2,6%

Kolding 1,3% -7,1% 0,5% -5,4%

Langeland -8,4% -5,7% -16,7% -28,1%

Middelfart 5,7% -5,4% -4,8% -4,8%

Nordfyns -0,5% -5,4% -6,1% -11,6%

Nyborg 1,7% -9,8% -6,7% -14,5%

Odense 1,3% -3,9% -2,2% -4,7%

Svendborg -2,2% -6,5% -5,9% -13,9%

Snderborg -2,6% -0,1% -7,4% -10,0%

Tnder 4,0% -8,9% -6,9% -11,8%

varde 2,3% -7,4% -2,3% -7,5%

vejen -6,9% -1,8% -2,9% -11,2%

vejle -1,7% -3,3% -2,9% -7,7%

r -6,9% -18,7% -6,9% -29,5%

Aabenraa 1,8% -0,5% -1,9% -0,6%

hovedstaden 8,8% -2,4% -4,8% 1,1%

Sjlland -0,8% -6,9% -8,2% -15,3%

Syddanmark -0,3% -4,4% -3,6% -8,2%

Midtjylland 1,7% -2,8% -2,6% -3,7%

Nordjylland 2,6% -5,2% 0,2% -2,5%

hele landet 3,0% -3,9% -4,2% -5,2%

Fred

erik

sber

g

Gen

toft

e

Lyng

by-T

aarb

k

Ros

kild

e

Sol

rd

Gre

ve

Ode

nse

Kol

ding

Fred

eric

ia

rh

us

Ska

nder

borg

Silk

ebor

g

Aal

borg

Fred

erik

shav

n

Reb

ild

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

bORgERPROFIL | KONTUR 2013 | Side 21 bORgERPROFIL | KONTUR 2013 | Side 21

InDbyggerpr FIl

INdhOLd

befolkningsudvikling

Flyttemnstre

Pendling

Indkomst

Uddannelse

Sundhed

Tryghed

Karakteristika:

Der er 1.202.000 indbyggere i Region Syddanmark hvoraf 50,9% er i den erhvervsaktive alder (15-64 r).

Syddanmark har en positiv nettotilflytning fra de andre regioner.

Region Syddanmark mister flere fraflyttere til Kbenhavn og Aarhus, end der flytter til regionen fra disse byer.

Region Syddanmark har en positiv udvikling i indkomst pr. indbygger, men ligger under landsgennemsnittet.

Side 22 | KONTUR 2013 | INdbyggERPROFIL

bEFOLKNINgSUdvIKLINg

beFolKnIngSpyramIDe 2013

Figurerne viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2013, afrundet total.


Mnd Kvinder

hele landetHelelandet

BEF1_Befolkningspyramide10rsintervaller100214.xlsx

312.500

337.050

338.939

347.209

403.416

363.646

352.122

223.620

146.758

328.422

354.242

348.907

348.614

411.408

365.489

342.568

195.802

85.124

0-9 r

10-19 r

20-29 r

30-39 r

40-49 r

50-59 r

60-69 r

70-79 r

80+ r

anDel 25-64 rIge 2013

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 r i regionerne i 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks

Statistik

hovedstaden

Midtjylland

Sjlland

Syddanmark

Nordjylland

RSD

BEF1_Befolkningspyramide10rsintervaller100214.xlsx

65.948

75.931

62.596

68.194

85.891

81.725

77.588

51.313

33.672

68.882

79.621

67.517

68.761

87.960

82.447

77.064

45.870

20.385

Syddanmark

Der er 1.202.000 indbyggere i Region Syddanmark

Syddanmark

BEF4_Andel af 25-64 rige ift. hele befolkningen 2013 100214.xlsx

50,9%

50,9%

51,2%

51,3%

53,7%

Nordjylland

Syddanmark

Sjlland

Midtjylland

Hovedstaden


beFolKnIngSuDvIKlIng 2008-2013

Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i regionerne i perioden 2008-2013 .


INdbyggERPROFIL | KONTUR 2013 | Side 23

SDan har beFolKnIngen uDvIKlet SIg 2006-2013


Figuren viser befolkningsudviklingen fra 2006-2013 i de fem regioner.


2006 = Indeks 100

hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

5,2%

2,9%

0,6%

0,2%

-0,4%

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

99

100

101

102

103

104

105

106

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013



beFolKnIngSuDvIKlIng ForDelt p alDerSgrupper 2008-2013 og 2013-2033

Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner i perioden 2013-2033.


beFolKnIngSFremSKrIvnIng 2013-2033

Indeks, 2013 = 100


0-24 r 25-64 r 65+ r

2008-2013 2013-2033 2008-2013 2013-2033 2008-2013 2013-2033

hovedstaden 8% 8% 1% 8% 15% 40%

Sjlland -2% -14% -6% -13% 21% 41%

Syddanmark -0% -7% -4% -7% 16% 42%

Midtjylland 4% 1% -2% 1% 19% 50%

Nordjylland -1% -6% -4% -7% 15% 40%

hele landet 3% -1% -2% -1% 17% 43%

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2008 til 2013 og forventet befolkningsudvikling fra 2013 til 2033 i tre aldersgrupper (i pct.).


RSD

BEF7_Befolkningsfremskrivning 2013-2033 140214.xlsx

96

100

104

108

112

2013 2018 2023 2028 2033

r Hovedstaden Sjlland Midtjylland Nordjylland Syddanmark


FlytnInger tIl og Fra regIonen

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLyTTEMNSTRE

Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2002 til 2012. Bde flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.


Tilflytning Fraflytning

uDvIKlIng I FlytnInger 2002-2012

Ant

al fl

ytni

nger

2002 2012 vkst 2002-2012 (pct.)

Tilflytning fra andre regioner (A) 18.714 17.934 -4,2

heraf fra hovedstadsomrdet og Aarhus

6.650 6.737 1,3

Indvandrere fra udlandet (b) 9.949 12.703 27,7

Samlet tilflytning (A+b) 28.663 30.637 6,9

Fraflytning til andre regioner (C) 19.769 20.940 5,9

heraf til hovedstadsomrdet og Aarhus

8.653 10.286 18,9

Udvandring til udlandet (d) 7.743 8.438 9,0

Samlet fraflytning (C+d) 27.512 29.378 6,8

Nettotilflytning 1.151 1.259 ..

Flytninger mellem kommuner i Syddanmark

32.099 32.592 1,5

Flytninger internt i de syddanske kommuner

135.253 121.938 -9,8

27.000

28.000

29.000

30.000

31.000

32.000

33.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Tilflytning Fraflytning

500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


Statistik

FLyTTEMNSTRE

FlytnInger ForDelt p alDer 2010-2012

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i rene 2010-2012. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


Til Fra Netto


KommunerneS nettotIlFlytnIng 2012

Rsyd

FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen 2010-2012 170214.xlsx

-2.500

-1.500

-500

500

1.500

2.500

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Tite

l

Titel

Til Fra Netto

Ant

al fl

ytni

nger


FLyTTEMNSTRE

top 10 over tIlFlytnInger 2010-2012

top 10 over FraFlytnInger 2010-2012

Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2010-2012.


Statistik

Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen fr flest tilflyttere fra, samlet i perioden 2010-2012.


Statistik

Tilflyttere 2010-2012

Andel af samt-lige tilflyttere

Aarhus 7.856 15,0%

Kbenhavn 7.270 13,9%

hedensted 2.705 5,2%

Aalborg 2.180 4,2%

horsens 1.976 3,8%

herning 1.868 3,6%

Ringkbing-Skjern

1.812 3,5%

Silkeborg 1.146 2,2%

Slagelse 1.136 2,2%

viborg 1.129 2,2%

Fraflyttere 2010-2012

Andel af samt-lige fraflyttere

Kbenhavn 12.241 20,1%

Aarhus 11.753 19,3%

Aalborg 2.576 4,2%

hedensted 2.512 4,1%

horsens 2.214 3,6%

herning 1.876 3,1%

Frederiksberg 1.716 2,8%

Ringkbing-Skjern

1.659 2,7%

Silkeborg 1.273 2,1%

viborg 1.116 1,8%


penDlIngSmnStre I Kommunen 2012

PENdLINg

7.500 og derover 5.000 til 7.500 0 til 5.000 -1.500 til 0 -2.500 til -1.500

-2.500 og derunder

Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de vrige kommuner i hele landet.Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)


PENdLINg

Figuren viser antal udpendlere i 2002 og i 2012 til de kommuner uden for Syddanmark, som flest pendler til. Kategorien Uden for kommunerne inkluderer personer der pendler til udlandet samt personer, der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2002 2012

2002 2012

Figuren viser antal indpendlere i 2002 og i 2012 fra de kommuner uden for Syddanmark, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

RSD

PEN3_Udpendling 2002 og 2012 030114.xlsx

3.318 3.155

2.345

1.844

2.801

4.197 4.032

2.944 2.858

2.300

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Kbenhavn Aarhus Hedensted Horsens Uden forkommunerne

Tit

el

2002 2012

RSD

PEN4_indpendling 2002 og 2012 030114.xlsx

5.077

3.285

2.710

1.690

1.227

4.782

3.583

3.079

1.835

1.446

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Hedensted Aarhus Horsens Kbenhavn Ringkbing-Skjern

Tit

el

2002 2012

InDpenDlIng tIl SyDDanmarK 2002 og 2012

uDpenDlIng Fra SyDDanmarK 2002 og 2012

Ant

al in

dpen

dler

e

A

ntal

udp

endl

ere


INdKOMST

InDKomSt pr. InDbygger 2010 og 2011

InDKomSt pr. InDbygger I alle lanDetS Kommuner 2011

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i 2011. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.


Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (lbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2006-2011. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.


uDvIKlIng I InDKomSt pr. InDbygger 2006-2011

Hovedstaden

Sjlland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

2010 2011

hovedstaden 252.900 254.200

Sjlland 226.500 229.500

Syddanmark 217.700 221.000

Midtjylland 222.600 225.300

Nordjylland 215.300 219.900

hele landet 230.500 233.300

REG SYD

IND3_Udvikling i indkomst 2006-2011, 030114.xlsx

170.000

190.000

210.000

230.000

250.000

270.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Hovedstaden

Sjlland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

Indk

omst

pr.

indb

ygge

r (k

r.)

InDKomSt pr. InDbygger I alle lanDetS Kommuner 2011

InDKomStForDelIng I regIonerne 2011

Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 r i de fem regioner.Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.



INdKOMST

anDel aF beFolKnIngen I lavInDKomStgruppen 2011

Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 rige), som tilhrer lavindkomstgruppen. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 47, for en definition af lavindkomstgruppen.


Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit,

men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit varde

5,1

billund4,4

vejle4,8

vejen5,6 Kolding

5,2

haderslev5,7

Tnder6,9

Esbjerg5,3

Aabenraa6,3

Nordfyns5,3

Odense5,8

Assens5,0

Faaborg-Midtfyn

5,3 Svendborg5,8

Nyborg4,6

Kerteminde4,7

Langeland7,6

r7,2

Snderborg5,1

Middelfart4,5

Fredericia4,9 Landsgennemsnit: 6,0%

Regionsgennemsnit: 5,4%


RSD

IND4_ Indkomstfordeling i kommunen 2011 030114.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000-499.999 kr.

500.000+ kr.



uDDannelSeSnIveau 2012

Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 rige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregende uddannelse).


anDel meD erhvervSKompetencegIvenDe uDDannelSe 2012

UddANNELSE

grundskole gymnasialErhvervs-

fagligKvU MvU LvU

hovedstaden 18,4% 8,7% 30,3% 5,5% 16,8% 20,4%

Sjlland 24,3% 4,8% 43,7% 5,4% 15,2% 6,6%

Syddanmark 23,9% 4,8% 42,4% 5,4% 16,5% 6,9%

Midtjylland 21,3% 5,8% 40,1% 5,8% 16,8% 10,3%

Nordjylland 24,4% 4,5% 43,2% 5,0% 15,3% 7,6%

hele landet 21,7% 6,2% 38,4% 5,5% 16,3% 11,9%

70,9% 71,1% 71,3%

72,9% 73,0%72,1%

Sjlland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Hele landet

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 r) fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial ud-dannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).



uDDannelSeS-balance

UddANNELSE


uDDannelSeS-balance


Fortsat i regionen

hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere

Uden erhvervskomp. udd. 20% 17% 13% 19%

Erhvervsfaglig + KvU 48% 34% 23% 34%

MvU + LvU 32% 49% 65% 47%

Samlet antal 9.206 3.209 5.310 2.333

Fortsat i regionen

hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere



MvU + LvU 22% 40% 58% 41%

Samlet antal 19.182 5.874 10.504 4.522



MvU + LvU 14% 30% 51% 36%

Samlet antal 9.976 2.665 5.194 2.189 drenge

Piger


Tabellen viser andelen (i pct.) for bde piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregende uddannelse samt mellemlang eller lang videregende uddannelse 15 r efter at de unge forlod grundskolen i 1994- 1996.

Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og fortsat var bosiddende i Syddanmark 15 r senere. hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede vk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 r senere

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og ikke var bosat i Syddanmark 15 r senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 r senere.

Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregende uddannelse samt mellemlang eller lang videregende uddannelse 15 r efter at de unge forlod grundskolen i 1994- 1996.

Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og fortsat var bosiddende i Syddanmark 15 r senere. hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede vk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 r senere.

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og ikke var bosat i Syddanmark 15 r senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 r senere.


KaraKtergennemSnIt For pIger og Drenge 2012

Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

drenge

Piger

De ungeS ForventeDe uDDannelSeSnIveau om 25 r

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 r hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2011. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel.

Videregende uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregende uddannelse. Nationalt er mlstningen, at 95 procent af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemfre en videregende uddannelse.


UddANNELSE

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Andel med videregende udd. (pct.)

Drenge Piger Drenge Piger

hovedstaden 89% 94% 55% 67%

Sjlland 89% 94% 48% 63%

Syddanmark 91% 94% 52% 67%

Midtjylland 92% 94% 54% 66%

Nordjylland 91% 95% 52% 66%

hele landet 90% 94% 53% 66%

6,5 6,86,9 7,0 7,0 6,9

5,8 6,0 6,06,2 6,4 6,1

Sjlland Syddanmark Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet


UddANNELSE

hvor langt er Der tIl ungDomSuDDannelSer I 2013? gymnaSIal uDDannelSe

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ven-tetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet i forret 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nrmeste:

Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Vejle

Esbjerg

AabenraaRdekro

Glamsbjerg

Middelfart

Fredericia

Haderslev

Ribe

TnderSnderborg

Nyborg

Svendborg

Odense

KoldingVejen

Varde

Grindsted

SndersOtterup

Assens

Aarup

Faaborg

Ringe

Kerteminde

Oure

Bogense

Rudkbing

Marstal

Vojens

Billund

Nordborg

Toftlund

BrammingVamdrup

Tarm

Daugrd

Trring

hvor langt er Der tIl ungDomSuDDannelSer I 2013? erhvervSFaglIg uDDannelSe

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ven-tetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet i forret 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal

rejse med kollektiv trafik for at komme til nrmeste:

EUD - Teknik EUD - Merkantil EUD - vrig

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Vejle

Esbjerg

AabenraaRdekro

Glamsbjerg

Middelfart

Fredericia

Haderslev

Ribe

TnderSnderborg

Nyborg

Svendborg

Odense

KoldingVejen

Varde

Grindsted

SndersOtterup

Assens

Aarup

Faaborg

Ringe

Kerteminde

Oure

Bogense

Rudkbing

Marstal

Vojens

Billund

Nordborg

Toftlund

BrammingVamdrup

Tarm

Daugrd

Trring


FraFalD p ungDomSuDDannelSer gymnaSIal uDDannelSe

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet p en gymnasial uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre r.


11 %

9 % 10 %

11 %

11 %

15 %

10 %

14 %

8 %

11 %

11 %13 %

15 %

8 %

8 %12 %

11 %

11 %

11 %12 %

13 %

FraFalD p ungDomSuDDannelSer erhvervSFaglIg uDDannelSe

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet p en erhvervsfaglig uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre r. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

32 %

47 %

32 %48 %

45 %35 %

38 %

37 %30 %

31 %

52 %40 %

34 %37 %

40 %35 %

47 %

36 %

36 %

44 %

44 %

37 %

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit Uoplyst

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

UddANNELSE

Frafals-procent

hovedstaden 12,7%

Sjlland 12,2%

Syddanmark 11,4%

Midtjylland 10,8%

Nordjylland 10,3%

hele landet 12,3%

Frafals-procent

hovedstaden 42,6%

Sjlland 40,2%

Syddanmark 39,5%

Midtjylland 38,8%

Nordjylland 38,0%

hele landet 40,4%

antal SengeDage og lgebeSg pr. 1.000 InDbyggere 2011

Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlggelser og lgebesg ved almen praktiserende lge pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner i 2011. De bl stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lgebesg omfatter ogs telefon- og e-mail konsultationer.

SUNdhEd

Landsgennemsnit

Landsgennem

snit

Ant

al l

gebe

sg

pr. 1

.00

0 in

dbyg

gere

Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere


mIDDellevetID 2012

Figuren viser den forventede middellevetid for 0-rige i de fem regioner.



Hovedstaden

Sjlland

Midtjylland Nordjylland

Syddanmark

6.500

7.000

7.500

8.000

600 700 800 900 1.000 1.100

79,0

79,7

79,9 80,0

80,7

Sjlland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Midtjylland


anmelDte tyverIer og InDbruD pr. 1.000 InDbyggere 2012

Figuren viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner og hele landet i 2012.

Kilde: Region Syddanmark, konomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Ngletal og Danmarks Statistik

anmelDte volDSForbryDelSer pr. 1.000 InDbyggere 2012

TRyghEd

Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2012.

Kilde: Region Syddanmark, konomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Ngletal og Danmarks Statistik

Nyborg2,5

1,7

2,0

1,7

1,6

1,6

1,5

Hele landet

Syddanmark

Midtjylland

Hovedstaden

Nordjylland

Sjlland

Anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbygger

48,4

53,4 54,2 55,1

88,6

64,2

Nordjylland Syddanmark Sjlland Midtjylland Hovedstaden Hele landet

TEMA: dET gOdE LIv | KONTUR 2013 | Side 39

Det g De lIvb rgervInKel

INdhOLd

Sundhed

Tryghed

Relationer

Selvrealisering

Omgivelser

Karakteristika:

Sundhed, tryghed og isr relationer vurderer borgerene mere positivt end omgivelser og selv-realisering.

Helbredsvurderingen varierer med 11 pct. point i Syddanmark.

47% af borgerne mener ikke, at de hverken er stressede eller nervse.

Nsten hver femte mener, at kriminalitet og hrvrk er et problem.

Hvorvidt lokalomrdet er attraktivt, varierer fra 50% til 91%. Regionsgen-nemsnittet ligger p 67%.

Side 40 | KONTUR 2013 | TEMA: bORgERvINKEL

dET gOdE LIv

Figuren viser, hvordan borgerne i Syddanmark i gennemsnit vurderer de 5 dimensioner Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se appendiks side 46, for en nrmere forklaring).

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2013), se appendiks s. 46

Det goDe lIv I regIonen - ForDelt p uDDannelSeSnIveau

9% 5% 3%

46%45%

40%

44% 50% 56%

Grundskole Ungdoms-uddannelse

Videregendeuddannelse

Lav 0-40 41-60 61-80 81-100

(81 til 100) (61-80) (41-60) (0-40)

Figuren viser, hvordan borgerne i Syddanmark i gennemsnit vurderer de 5 dimensioner Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser under t p en skala fra 0 til 100. Resultatet er fordelt p uddannelsesniveau. Ungdomsuddannelser er de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. Videregende uddannelser er de korte, mellemlange og lange videregende uddannelser. Under 1 pct. af borgerne placerer sig i kategorien 0-40, hvorfor de ikke kan ses i figuren.


100 = Alle borgere vurderer deres situation p den mest positive mde0 = Alle borgere vurderer deres situation p den mest negative mde

vurdering af det gode liv:

Hj

Lav

Forklaring af skala:

50

60

70

80

90

100

Region Syddanmark

Det goDe lIv I regIon SyDDanmarK

Sundhed

Tryghed

RelationerSelvrealisering

Omgivelser

Figuren viser andelen af borgere, der mener deres helbred generelt er meget godt. Den hvide stiplede linje er regionsgennemsnittet.


SUNdhEd

er borgerne StreSSeDe eller nervSe?

Figuren viser om borgerne fler sig stressede eller nervse.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2013)

borgerneS helbreDSvurDerIng

Fler borgerne SIg FrISKe?

hmmer helbreDet borgerne I hverDagen?

Figurerne viser om borgerne i Syddanmark fler sig friske nok til at gre det, de har lyst til at gre.


Figuren viser andelen af borgere i Syddanmark, der ikke fler, at helbredet hmmer dem i deres hverdag eller har gjort det vanskeligt at se andre.


Ja, for det meste75%

Ja, af og til16%

Nej, nsten aldrig9%

Region Syddanmark

Ja, for det meste

Ja, af og til

Nej, nsten aldrig

TEMA: bORgERvINKEL | KONTUR 2013 | Side 41

RSD

RSD

76%

77%

77%

78%

78%

79%

79%

79%

79%

80%

80%

80%

81%

82%

82%

82%

82%

82%

83%

84%

85%

87%

Fredericia

Aabenraa

Snderborg

Esbjerg

Langeland

Tnder

Kerteminde

Middelfart

Vejen

Assens

Nyborg

Billund

Vejle

Varde

Nordfyns

Fan

r

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Kolding

Odense

Haderslev

79,8%

88,3%

Helbredet hmmer ikkei hverdagen

Helbredet forhindrerikke kontakt til andre

Syddanmark

Syddanmark

4%

9%

23%

17%

47%

Meget ofte

Ofte

En gang imellem

Sjldent

Nej

Syddanmark


tIlFreDS meD leveStanDarDen?

beKymret For volD? tryg veD FremtIDen?

TRyghEd

KonomISK trygheD?

Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med deres levestan-dard.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel

(forr 2013)

Figuren viser andelen af borgere, der har problemer med enten at betale faste udgifter eller at betale en uforudset udgift p 20.000 kr..


Figuren viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold.


Meget tryg Tryg Hverken/eller Utryg

Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden.


37%

45%

15%

3%

Syddanmark

9 til 10

7 til 8

6 til 4

0 til 3

83% 87%

87%

88%

88%

88%

88%

89%

89%

89%

89%

89%

90%

90%

90%

91%

91% 91% 91%

91% 94%

100%

89%

6,6%

33,0%

Har problemer med at betale defaste udgifter

Vil ikke kunne betale enuforudset udgift p 20.000 kr.

Syddanmark

2%

13%

12%

26%

48%

Meget bekymret

I nogen grad bekymret

Hverken bekymreteller ubekymret

I nogen gradubekymret

Helt ubekymret

Syddanmark


har borgerne goDe relatIoner

RELATIONER

alene uDen at nSKe Det? Fler borgerne SIg vrDSat og anerKenDt?

Figuren viser om borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at vre sammen med andre.


Figuren viser andelen, der fler, at de ikke bliver set ned p pga. arbejde eller indkomst, samt andelen, der fler sig vrdsat og anerkendt i hverdagen.


Figurerne viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med henholdsvis relationerne til de nrmeste og relationerne i nromrdet. Den orange stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2013)

til de nrmeste? i nromrdet?

100%

97%

96%

94%

94%

94%

94%

93%

92%

92%

92%

92%

92%

92%

92%

92%

91%

90%

90%

89%

89%

88%

Fan

Haderslev

r

Tnder

Middelfart

Aabenraa

Langeland

Vejle

Vejen

Varde

Assens

Svendborg

Kolding

Snderborg

Kerteminde

Esbjerg

Odense

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Billund

Nyborg

Nordfyns

86%

84%

84%

84%

84%

83%

83%

82%

82%

81%

80%

80%

80%

80%

78%

78%

77%

76%

76%

75%

73%

71%

Varde

Vejen

Langeland

Tnder

Assens

Fan

r

Middelfart

Vejle

Billund

Kerteminde

Fredericia

Svendborg

Nyborg

Snderborg

Haderslev

Kolding

Aabenraa

Esbjerg

Nordfyns

Faaborg-Midtfyn

Odense

1%

4%

19%

21%

54%

Nsten altid

Ofte

En gang imellem

Nsten aldrig

Nej

Syddanmark

89,8%

95,2%

Bliver ikke set ned ppga. arbejde eller

indkomst

Bliver anerkendt ogvrdsat af andre

Syddanmark

Syddanmark

tIlFreDSheD meD Det man har opnet I lIvet?

43%

44%

13%

I hj grad

I nogen grad

I mindre grad/Slet ikke

bruger man SIne evner og talenter?

InDFlyDelSe p eget lIv

I DaglIgDagen?

Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med det de har opnet i livet. Den hvide stiplede linje er regionsgennemsnittet.

Figuren viser andelen af borgere, der mener de hhv. har mulig-hed for at ndre deres liv, hvis de gerne vil, og har mulighed for at gre de ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.


Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med deres mulighed for at pvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag.


Figurerne viser i hvor hj grad borgerne fr brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen


I hj grad I nogen grad I mindre grad/

slet ikke

SELvREALISERINg


mulIgheD For at nDre SIt lIv og gre De vIgtIge tIng I lIvet?


100%

95%

93%

93%

93%

93%

92%

91%

91%

91%

91%

91%

91%

90%

90%

89%

89%

89%

89%

87%

87%

85%

Fan

Vejen

Langeland

Middelfart

Haderslev

Nyborg

Assens

Fredericia

r

Varde

Kolding

Nordfyns

Faaborg-Midtfyn

Odense

Vejle

Kerteminde

Esbjerg

Aabenraa

Snderborg

Billund

Svendborg

Tnder

1%

3%

21%

46%

28%

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken/eller

Tilfreds

Meget tilfreds

Syddanmark

77,6%

91,4%

Mulighed for at ndre sitliv

Mulighed for at grevigtige ting i livet

Syddanmark


er loKalomrDet attraKtIvt?

er ForurenIng og KrImI-nalItet et problem?

OMgIvELSER

tIllID tIl KommunalbeStyrelSen?

69%

26%

5%

Syddanmark

I hj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

Kan man leve Som man vIl I loKalomrDet?

Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalomrde er attraktivt.


Figuren viser andelen af borgere, der dels fler sig generet af rg, stj eller lugt, og dels mener, at kriminalitet og hrvrk er et problem, der hvor de bor.

Figuren viser hvor stor tillid borgerne har til, at deres kommunalbestyrelse trffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere.


Figurerne viser i hvor hj grad borgerne mener, at de har mulighed for at leve deres liv som de gerne vil, der hvor de bor.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr

2013)

I hj grad I nogen grad I mindre grad/

slet ikke


50%

50% 52%

52% 54% 57%

57%

59% 61%

65%

66% 68%

68%

73%

73%

73%

73%

73%

73% 76%

81%

91%

67%

7,6%

18,2%

Fler sig generet afrg, stj og lugt

Kriminalitet og hrvrker et problem

Syddanmark

6%

12%

49%

28%

4%

Ingen tillid

Lille tillid

Hverken/eller

Stor tillid

Fuld tillid

Syddanmark


APPENDIKS

metoDen bag borgervInKel-KapItlet

hvordan skaffes data?Region Syddanmark gennemfrer 4 gange om ret en survey-undersgelse med et reprsentativt udsnit af borgere fra og med 18 r i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repr-sentative p centrale variable, som kan have srlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og kn. Der er spurgt 160 perso-ner i de mindste kommuner og omkring 320 i de strste, hvilket i statistisk sammenhng vurderes som tilstrkkeligt, nr der ikke deles op p mange forskellige baggrundsvariable.

Udregning af gennemsnitDer er i alt 25 sprgsml, som er fordelt p fem dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser. Der kan beregnes et gennemsnit for borgernes opfattelse af den enkelte indikator. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pgldende kommune opfatter

den konkrete indikator som positiv. Omvendt glder det, at hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pgldende kommune opfatter den konkrete indikator som positiv.

Herudover kan der aggregeres, sledes at der for hver gruppe af 5 indikatorer, kan beregnes et gennemsnit for hver af de 5 dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser. Den frste figur i temaafsnittet viser gennemsnittet af svarene p de 5 dimensioner i Syddanmark og i kommunen.

Endelig kan der beregnes et overordnet gennemsnit for Det Gode Liv p basis af gennemsnittene for de 5 dimensioner, som fx kan fordeles p uddannelsesgrupper, som vist i den anden figur i temaafsnittet.

SprgSmlSFormulerInger

Har du inden for den sidste mned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger?

Vil du kunne betale en uventet udgift p 20.000 kroner i denne mned?

Hvor tilfreds er du med din levestandard?

Hvor tryg fler du dig med hensyn til din fremtid?

Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold? try

gh

ed

Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nrmeste?

Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at vre sammen med andre?

Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned p dig p grund af din arbejdssituation eller indkomst?

I hvilken grad bliver du vrdsat og anerkendt af andre i din hverdag?

Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nromrde? re

lati

on

er

Hvor tilfreds er du s alt i alt med det, du har opnet i dit liv?

Hvor tilfreds er du s med dine muligheder for at pvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag?

I hvilken grad fr du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen?

I hvilken grad har du mulighed for at gre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet?

I hvilken grad har du mulighed for at ndre dit liv, hvis du gerne vil?

Se

lvre

ali

seri

ng

Hvor ofte er du generet af rg, stj eller lugt, der hvor du bor?

Hvor attraktivt synes du, dit lokalomrde er?

Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen trffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere?

I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor?

I hvilken grad synes du, at hrvrk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor? om

giv

els

er

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?

Hvor ofte har du flt dig nervs eller stresset den seneste mned?

Er du hmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?

Fler du dig frisk nok til at gennemfre det, som du har lyst til at gre?

Inden for de seneste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller flelsesmssige problemer gjort det vanskeligt at se andre

mennesker (f.eks. besge venner, familie osv.)?

Su

nd

he

d


APPENDIKS

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, indus-trivirksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, han-dels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbel- og bekldn-ingsprodukter.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produk-ter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandres-sourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik mv.

ForKlarIng aF reSSourceomrDer

erhvervSSpecIalISerIng og proDuKtIvItet SIDe 13

Opgrelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddan-mark. Yderligere materiale findes p: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgas-ser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgngelige.

Opgrelse af energiforbrug og udledning:Det overordnede princip er at henfre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henfres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for kretjets bruger.

KlIma og energI

P den lodrette akses vises den gennemsnitlige rlige vkst i produktivitet fra 2009 til 2011 (produktivitet opgres som vrditilvkst pr. rsvrk).

Strrelsen af boblerne viser ressourceomrdets andel af den samlede beskftigelse i den private sektor i kom-munen.

Figuren viser den erhvervsmssige status og udvikling i kommunen.

Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialiser-ing inden for de enkelte ressourceomrder. Ligger omrdet til hjre for neutral p aksen, er ressourceomrdets andel af kommunens beskftigelse strre end den tilsvarende andel p landsplan.

Boblernes farve viser vkst i produktivitet p landsplan 2009-2011.

InDKomStbegreber

den samlede indkomst defineres som: Ln, renter, vrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og frtidspension inkl. tillg, ATP pensioner, efterln, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjlp, arbejdslshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligsttte, brnetilskud og anden personlig indkomst.

Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer, at et ressourceomrde er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra Fdevarer):

Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

LavindkomstgruppenLavindkomstgruppen bestr af personer, der har en disponibel indkomst p under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst p under 103.200 kr. tilhrer lavindkomstgruppen. I opgrelsen af lavindkomst-gruppen i Syddanmark er belbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det belb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, nr direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.

Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

hent Kontur til iPad eller se mere p www.regionsyddanmark.dk/kontur

Documents

Kontur 2013 Region Syddanmark