Kortlægning af beskyttet natur - Aalborg · % i klasse 1, 28 % i klasse 2, 30 % i klasse 3, 26 % i klasse 4 og 5 % i klasse 5. Det vil sige at 39 % af det samlede areal er i gunstig

I AALBORG KOMMUNE 2008-2013 Kortlægning af beskyttet natur2008-2013

Resultater og konklusioner

KORTLÆGNING AF BESKYTTET NATUR

Indholdsfortegnelse:Resume ..................................................................... side 3

Baggrund ................................................................ side 4

Metode og databehandling ............................ side 5

Resultater ............................................................... side 8 Beskyttet natur .................................... side 8

Naturkvalitet ........................................... side 17

Bilag IV-arter ............................. .......... side 26

Konklusion .............................................................. side 28

Perspektivering .................................................... side 29

Litteratur ................................................................ side 31

Kolofon:Rapport: Kortlægning af beskyttet natur 2008-13, Resultater og konklusioner

Udgivet af: By og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune v/ Park & Natur

Udgivet: Juni 2015

Forsidefoto: Græsset overdrev og eng ved Tostrup

Fotos: Side 23: Niels Fabæk og side 30: Henrik Dissing

Øvrige fotos: Aalborg Kommune

Antal tryk: 200 eksemplarer

Trykkeri: AK-Print

- 2 - Maj-Gøgeurt

I AALBORG KOMMUNE 2008-2013

RESUMÈAalborg Kommune har i perioden 2008 til 2013 kortlagt kommunens samlede areal med natur beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Kortlægningen har for det første haft til hensigt at opdatere den vejledende registrering, som Aalborg overtog i 2007 fra Nordjyllands Amt. Dernæst har formålet været at få beregnet en naturtilstand på de beskyttede arealer, sådan at arealernes tilstand kan følges fremadrettet.

Ved kortlægningens endelige arealopgørelse i 2015 er der registreret 14.659 ha beskyttet natur mod 13.436 ha i 2008 eller en forøgelse på 9,1 %. Resultatet dækker over 3.090 ha ny natur, 1.865 ha afregistreret natur og 1.457 ha natur, som har skiftet § 3-status. I alt er der således ændret i status på 6.412 ha svarende til 47,7 % af det oprin-delige beskyttede areal i 2008.

Naturtilstanden er opgjort i 5 tilstandsklass-er, hvor klasse 1 og 2 tilsammen udgør gunstig naturtilstand, mens klasse 3-5 udgør arealer i ugunstig tilstand. Arealet er fordelt med hhv. 11 % i klasse 1, 28 % i klasse 2, 30 % i klasse 3, 26 % i klasse 4 og 5 % i klasse 5. Det vil sige at 39 % af det samlede areal er i gunstig tilstand. Dette skal ses i forhold til Aalborg Kommunes Natur-, Park- og Friluftspolitik, samt Kommuneplanens målsætning, hvor det overordnede mål er at hæve tilstanden, sådan at minimum 50 % af Aal-borg Kommunes beskyttede arealer er i gunstig tilstand (klasse 1 og 2).

Der er fundet bilag IV-arter jf. Habitatdirektivet i 20,5 % af de besøgte vandhuller. Det er hoved-sageligt spidssnudet frø og stor vandsalamander, som er fundet ved henholdsvis 373 og 97 af besigtigelserne. Løgfrø blev fundet i 18 vand-huller og grøn mosaikguldsmed i to vandhuller, hvilket afspejler, at disse to arter er sjældne i hele Danmark.

Alle data fra kortlægningen er gjort offentligt tilgængelige på Danmarks Miljøportal:www.miljoeportal.dk.

- 3 -Liden Vokshat


BAGGRUNDAalborg Kommune besluttede i 2008 at starte en basiskortlægning af kommunens naturarealer be-skyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Kort-lægningen blev afsluttet i 2013 og afrapporteres i denne rapport.

Formålet med kortlægningsprojektet har først og fremmest været at tilvejebringe det nødvendige data- og beslutningsgrundlag i forhold til en lang række myndigheds- og sagsområder indenfor naturområdet, og dels har det været et politisk ønske at lægge grundstenene til en mere videns-baseret og proaktiv naturforvaltning, som base-rer sig på konkret viden om naturens tilstand og på oplysning og dialog med lodsejere.

Kortlægningen omfatter al § 3-natur i Aalborg Kommune på nær beskyttede vandløb.

Baggrunden for at foretage kortlægningen var et mangelfuldt datagrundlag, og dermed også manglende viden om de beskyttede naturarealer.

Den vejledende registrering udgjorde på davæ-rende tidspunkt kun en luftfotobaseret kort-lægning udført af Nordjyllands Amt i starten af 1990’erne, samt spredte kortlægninger af amtets kalkoverdrev, moser, strandenge og enkelte ådale.

Da Aalborg Kommune i 2007 overtog administra-tionen af naturbeskyttelsesloven, var der således ikke nogen konkret og præcis viden om tilstanden af hovedparten af kommunens naturarealer, dvs. hvor sårbare og værdifulde de var, eller i hvilken retning udviklingen i naturens tilstand gik.

Det er hensigten, at kortlægningen skal følges op af en naturkvalitetsplan, der skal indeholde mål-sætninger for de beskyttede naturarealer.

Kortlægningen er planlagt til at skulle gentages hvert 6. år for derved fortsat at have opdaterede og pålidelige data om naturtilstanden og for at kunne følge udviklingen i naturens tilstand.

Den nu afsluttede naturkvalitetskortlægning vil og har allerede bidraget med afgørende data-grundlag til kommunens myndigheds- og sags-områder.

Sagsbehandling og kommunal planlægning inden for mange områder kan nu foregå på et væsent-ligt mere kvalificeret grundlag og med kortere sagsbehandlingstid.

Kortlægningen vil kunne bidrage til fremtidig udpegning af økologiske korridorer og det kom-mende Grønne Danmarkskort, som fremover forventes at danne grundlaget for hvilke natura-realer, der kan søges drifts- og plejetilskud til.

Desuden bidrager de indsamlede data væsentligt til Aalborg Kommunes forskellige strategier inden for natur- og miljøområdet, ligesom de danner et fagligt nødvendigt udgangspunkt for udar-bejdelsen af indsatsplaner i kommunens Natura 2000-områder.

Endelig vil kortlægningen kunne fungere som et prioriteringsværktøj i forbindelse med arbejdet med fremtidige kommuneplaner og det konkrete indhold i en grøn-blå struktur.

Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3Et af naturbeskyttelseslovens overordnede formål er at beskytte planter og dyr samt deres leveste-der. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er naturtyperne hede, fersk eng, mose, strandeng og biologisk overdrev beskyttet, når disse er større end 2500 m2. Dertil kommer vandhuller og søer over 100 m2 samt tilknyttede moser og lignende. Endelig er udpegede vandløb også beskyttede.

Beskyttelsen gælder mod indgreb, som kan ændre naturtilstanden på et beskyttet areal. Kommunerne er forpligtet til at opdatere den vejledende registrering af § 3-arealerne, samt føre tilsyn med de naturarealer, som falder ind under definitionen af beskyttede naturtyper i naturbeskyt-telsesloven.

- 4 -


METODE OG DATABEHANDLINGMetode Naturkvalitetskortlægningen har generelt fulgt ”Naturstyrelsens anbefalinger til kortlægning af beskyttet natur” (Faglig rapport fra DMU nr. 736, 2009) og ”Vejledning om registrering af be-skyttede naturtyper” (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1993).

Ved feltgennemgangen er der taget udgangs-punkt i ”Naturtilstand på terrestriske naturarealer – besigtigelse af § 3-arealer” (Faglig rapport fra DMU nr. 792), samt ”Teknisk anvisning til besigti-gelse af naturarealer omfattet af naturbeskyttel-seslovens § 3 mv.”, DMU, version 1.04, juni 2010. Der er også anvendt tidligere versioner, som varierer en smule fra den endelige version, men ikke større end at data er sammenlignelige på tværs af årene.

LodsejerinformationHvert år er der foretaget information af lodsejer-ne i forbindelse med opstart af kortlægningspe-rioden. Dette er sket igennem annoncering i de lokale ugeaviser, samt to artikler om projektet i landbrugsforeningen AgriNord’s medlemsblad i 2009 og 2011. Desuden har der i projektperioden været uddybende artikler på kommunens egen hjemmeside.

Kortlægningsmetode Der er taget udgangspunkt i hovednaturtyperne i naturbeskyttelsesloven (strandeng, hede, over-drev, fersk eng, mose og vandhuller). Ved brug af registreringsskemaer i felten, er den mest rele-vante naturtype blevet valgt til selve tilstandsvur-deringen.

Klitter er kortlagt som hhv. hede (klithede), mose (klitlavning) og overdrev (grøn, grå og hvid klit). Strandenge omfatter også undertyperne strandsump og strandoverdrev, mens evt. større strandoverdrev dog er kortlagt som hovednatur-typen overdrev. Moser omfatter en række under-

typer, herunder også skovbevokset mose, i form af birkemose eller aske- og ellesump. For disse to mosetyper er benyttet feltskema for skov.

Betegnelsen vandhuller og søer omfatter et størrelsesspænd fra 100 m2 til 5 ha. Disse er ef-terfølgende samlet omtalt som vandhuller. Søer over 5 ha er ikke besigtiget i denne kortlægnings-runde, da metoden ikke egner sig til søer over 5 ha. De er dog medtaget i arealopgørelserne over beskyttet natur, idet alle søer over 5 ha antages at være § 3-beskyttede. Det drejer sig om ca. 40 søer i Aalborg Kommune.

Arealet af det enkelte vandhul defineres som vandspejl, rørsump og den del af bredden, som bliver påvirket af svingninger i vandstanden. Vandhullerne er alle besigtiget to gange i kortlæg-ningsrunden, hhv. om foråret og om sommeren.

Forårsbesigtigelsen er foretaget i paddernes yngleperiode, hvor der er registreret padder og vandinsekter med henblik på at kortlægge udbre-delsen af de beskyttede Bilag IV-arter jf. habitat-direktivet. Den anden besigtigelse er foretaget i perioden fra midt i maj til sidst i september med henblik på at registrere vegetation og struktur for at opnå en vurdering af vandhullernes naturtil-stand.

- 5-

Feltregistrering


- 6 -

I første kortlægningsrunde er data til beregning af naturkvaliteten for vandhuller ikke indsamlet efter helt samme metode for alle vandhuller, da de tekniske anvisninger, dvs. metodebeskrivelsen, har ændret sig flere gange.

Beregningssystemet i Miljøportalen er heller ikke klar til at beregne naturtilstand på vandhuller og skovbevoksede moser, men det forventes, at systemet udvikles, sådan at de reelle værdier kan beregnes på et senere tidspunkt. Naturtilstanden for disse naturtyper er derfor estimerede værdier.

I forbindelse med denne første kortlægningsrun-de har vi valgt ikke at kortlægge den del af den beskyttede natur i Natura 2000-områderne, som er omfattet af habitatkortlægningen. I stedet er disse data trukket ud af Naturstyrelsens kortlæg-ning af disse arealer. Data er direkte sammenlig-nelige, da der benyttes samme metode med valg af naturtyper, indsamling af vegetationsdata i en 5 meter cirkel og strukturparametrene overord-net er de samme for de enkelte naturtyper.

KortmaterialeDen vejledende § 3-registrering, som var tilgæn-gelig fra amternes tid, har dannet udgangspunkt for kortlægningen. Til feltgennemgangen er der udviklet et kortmateriale opdelt i et overordnet kvadratnet. Hvert naturareal tildeles herefter i fel-ten et unikt navn i den rækkefølge de besigtiges.

Puljen af vandhuller til besigtigelse har ligeledes taget udgangspunkt i den vejledende § 3-re-gistrering, og er blevet suppleret af en visuel gennemgang af nyeste luftfoto. Denne pulje af vandhuller blev suppleret med vandhuller fra forskellige grundkort.

FeltudstyrFeltudstyret har bestået af mappe med kortma-teriale (oversigtskort og luftfoto), registrerings-skemaer, GPS, 5 m snor og kamera. I sæsonen 2012-2013 blev der i et vist omfang brugt tablets ved feltregistreringerne. Til gennemgangen af vandhullerne blev der benyttet ketcher, og der blev suppleret med grøderive til indsamling af planter på dybt vand.

FeltregistreringDet enkelte areal opsøges ud fra det medbragte kortmateriale og afgrænses ud fra den tekniske anvisnings kriterier om ensartethed i struktur. Afgrænsningen sker ved at bevæge sig rundt på arealet, mens der løbende registreres de væsent-ligste planter på hele arealet.

For at kunne beregne et artsindeks på arealet udlægges der en cirkel med en radius på 5 m (are-al på 78,5 m2), hvori samtlige arter så vidt muligt registreres. Cirklen placeres på et for vegetatio-nen homogent område, der er karakteristisk og veludviklet for naturtypen og skal dokumentere den mest værdifulde del af arealet (arealets po-tentiale).

Herefter registreres arealets strukturparametre (vegetationsstruktur, omfang af græsning og drift, påvirkning af landbrugsdrift, naturtypeka-rakteristiske strukturer, hydrologi og eksisteren-de plejeindsats).

Registreringsskema til naturarealer, ver. 25.06.08

side 2

Feltskema til overdrev, Artsregistrering

LokalitetsnavnLokalitets-nr.

InventørDato

StarttidSluttid

Kode Arealtilstand

Pct.Dok.felt

UTM-koordinater for dokumentationsfelt

ARelativ upåvirket areal

BTydeligt påvirket areal

X:

Y:Typiske arter fra overdrev

Hele arealet: angiv fund med arealkode (dominerende arter markeres med cirkel om) Dokumentationscirkel: angiv fund med X

agermåne, almindelig (K)katteskæg (S*)

slåen ()

ask ()

klokke, liden (*)sneglebælg, humle- (K)

bakketidsel (K*)

klokkelyng (S*)

snerle, ager- (K)

birk, dun- (S)

kløver, bugtet (*)snerre, burre- (#)

birk, vorte- (S)

kløver, fin ()

snerre, gul (*)

blåbær (S*)

kløver, gul (K)

snerre, hvid (K)

blåhat (*)

kløver, hare- (K)snerre, lyng- (S*)

blåmunke (*)

kløver, hvid- (#)star, almindelig (S*)

blåtop (S)

kløver, rød- ()

star, blågrøn (K*)

borst, høst- ()

knopurt, almindelig (K*)star, hare- (*)

brandbæger, eng- (K)knopurt, stor (K*)

star, hirse- (S*)

brunelle, almindelig (*)kodriver, hulkravet (K*)

star, håret ()

bunke, bølget (S)kongepen, almindelig ()

star, pigget (*)

bunke, mose- ()

krageklo, mark- (K*)star, pille- (S*)

bynke, mark- (K)kvik, almindelig (#)

star, sand- (S*)

bævreasp (S)

kællingetand, alm (*)star, spidskapslet ()

coll., brombær ()

kørvel, vild (#)

star, vår- (**)

djævelsbid (S**)limurt, nikkende (K*)

stenbræk, kornet (*)

draphavre (K#)

markarve (K)

stenurt, bidende (K*)

dværgbunke, tidlig (S*)merian (K**)

storkenæb, blodrød (K**)

dværgbunke, udspærret (*)mirabel ()

storkenæb, blød (K#)

eg, almindelig (S)mjødurt, knoldet (**)

svingel, eng- (K)

ene (S*)

mælkebøtte coll., fanden(#)svingel, fåre- (*)

engelskgræs, strand- (*)mælkeurt, almindelig (**)

svingel, rød ()

engelskgræs, vej- (*)nellike, bakke- (*)

svingel, strand- (K)

enghavre, almindelig (**)nælde, stor (K#)

syre, almindelig ()

enghavre, dunet (K*)okseøje, hvid (K)

syre, dusk- (K)

fladbælg, gul (K)

padderok, ager- ()tagrør ()

fladbælg, krat- (S*)perikon, kantet ()

tandbælg (**)

fladstjerne, græsbladet (*)perikon, prikbladet (K)

tidsel, ager- (K#)

flipkrave (S*)

perikon, smuk (*)tidsel, horse- (K#)

fløjlsgræs ()

pil, krybende (S*)tidsel, kær- (*)

forglemmigej, forskelligfarve() pimpinelle, almindelig (*)tidsel, lav (K**)

frytle, mangeblomstret (S*)potentil, krybende (K)

timian, bredbladet (K**)

frytle, mark- (*)

potentil, sølv- (K)timian, smalbladet (**)

fyr, skov- (S)

rajgræs, almindelig (#)tjærenellike (*)

gederams (S#)

ranunkel, bidende ()tormentil (S**)

gulaks, vellugtende (*)ranunkel, knold- (*)

torskemund, almindelig ()

guldblomme (S**)ranunkel, lav (#)

tusindfryd (K#)

gulerod (K)

rapgræs coll., eng- ()tyttebær (S*)

gyldenris, almindelig (*)rapgræs, almindelig (#)

vejbred, dunet (K*)

gyvel (S)

rapgræs, eng- ()vejbred, glat (#)

gåsepotentil ()

rapgræs, enårig (#)vejbred, lancet- ()

hedelyng (S*)

rapgræs, fladstrået (K)vejbred, strand- (*)

hejre, blød ()

rejnfan (K#)

vikke, muse- (*)

hestegræs, krybende (S)rensdyrlav-arter (S)

vikke, smalbladet ()

hindbær (S#)

revling (S*)

vikke, tofrøet (#)

hjertegræs (K**)rose, glat hunde- (K)

viol, hunde- (S**)

hundegræs, almindelig ()rottehale, eng- ()

viol, håret (K*)

hvene, almindelig ()rottehale, glat (K**)

visse, engelsk (S*)

hvene, kryb- ()

rottehale, knold- (K*)ærenpris, læge- (S*)

hvene, sand- (S*)rundbælg (*)

ærenpris, mark- ()

hvidtjørn, almindelig (K)rødknæ (S)

ærenpris, tveskægget ()

hvidtjørn, éngriflet ()røllike, almindelig ()

Rhytidiadel. squarr. (S)

høgeurt, håret (*)røn, almindelig (S)

Scleropodium purum ()

høgeurt, smalbladet (S*)rørhvene, bjerg- ()

Pleurozium schreberi (S)

hønsetarm, almindelig ()siv, glanskapslet (*)

Hypnum cupressifor(S*)

hønsetarm, femhannet (*)siv, knop- ()

Dicranum scoparium (S*)

hør, vild (K*)

siv, lyse- (S)

kalkkarse, stivhåret (K*)skorsonér, lav (S*)

kamgræs, almindelig (*)skræppe, kruset (K#)

S: fortrinsvis sur bund, K: fortrinsvis kalkbund #: problem-/invasivart, *: én-stjerneart **: to-stjerneart

Indikatorarter er fremhævet. 2 eller flere indikatorarter er tegn på A-arealer (god naturtilstand)


For vandhullerne blev der i sommerperioden foretaget en total registrering af plantearter i og omkring vandhullet. Vandhullets strukturparame-tre (vandkvalitet, vandhullets dybde, omgivelser mv.) blev registreret ved afkrydsning på skema på samme måde som for de øvrige naturtyper. Ved forårsbesigtigelserne er der foretaget en visuel eftersøgning af padder i vandhullerne, og der er registreret art og antal af voksne padder, samt yngel i form af larver og æg.

Vandhullernes kvalitet som ynglelokalitet er vurderet for en række vandlevende bilag IV-ar-ter. Desuden er vandhullerne gennemgået med vandhulsketsjer efter vandinsekter. Disse er regi-streret til forskellige taksonomiske niveauer, dvs. nogle til art, andre til slægt eller familie.

FotodokumentationFra 2009 blev de enkelte arealer og vandhuller dokumenteret med 1-5 fotos. I de tilfælde, hvor der blev konstateret uoverensstemmelser i for-hold til beskyttelsesstatus (opdyrkning, grøftning, skovning, anlægsarbejde, deponering af affald, opfyldning af vandhul mv.) blev der taget yderli-gere fotodokumentation til brug ved efterfølgen-de sagsbehandling. Naturstyrelsens § 3-eftersynI 2011 startede Naturstyrelsen et projekt med at gennemgå hele Danmarks beskyttede natur. Naturstyrelsen gennemgik luftfotos for at finde arealer med uregistreret beskyttet natur og are-aler med registreret natur, hvor benyttelsen ikke stemte overens med beskyttelsen. Arealer med uoverensstemmelser blev samlet for hver enkelt kommune og offentligt udbudt til besigtigelse.

Aalborg Kommune udførte denne opgave som en del af den øvrige § 3-kortlægning. Derved blev det sikret, at alle kommunens § 3-arealer blev kortlagt med samme metode og kvalitet, således at der kunne beregnes naturtilstand på alle § 3-arealer. Aalborg Kommune har efterføl-gende tilrettet hele det beskyttede naturtema og indarbejdet i alt 678 statslige feltbesigtigelser i kommunens egne kortlægningsdata.

DATABEHANDLINGOffentliggørelseAlle data fra kortlægningen er gjort tilgængelige i Danmarks Miljøportal. Temaet med beskyttet natur og temaet med feltbesigtigelser ligger i Danmarks Arealinformation. De indsamlede data fra feltbesigtigelserne ligger i Danmarks Naturda-ta, som også er en del af Miljøportalen.

Metoder og værktøjerUndervejs i projektet har der været behov for udvikling af flere værktøjer i Aalborg Kommune både til indsamling og upload af data.

I forbindelse med upload har der været et stort arbejde med kvalitetskontrol at data for at sikre, at besigtigelsesdata er knyttet til de rigtige besig-tigelseslokaliteter.

Dette problem bør fremover kunne løses med Miljøportalens feltapplikation NaturAppl kombi-neret med en GIS-feltløsning og efterfølgende teknisk kvalitetssikring.

Projektet har desuden oplevet en del tekniske problemer især i forbindelse med upload til Dan-marks Miljøportals Arealinformation og Naturda-tabase.


RESULTATERBeskyttet natur Ved opstarten på naturkvalitetskortlægningen i foråret 2008 var der vejledende registreret 13.436 ha beskyttet natur fordelt på de seks overordnede naturtyper i Aalborg Kommune.

Efter naturkvalitetskortlægningen i 2008-13 og eftefølgende databehandling er der i 2015 vejle-dende registreret 14.659 ha beskyttet natur, dvs. en nettotilvækst på 1.224 ha svarende til 9,1 % (tabel 1). Dette tal dækker dog over en langt stør-re forskydning af beskyttet natur. Samlet er der således kommet 3.090 ha (23,0 %) ny natur til, mens der er blevet afregistreret 1.865 ha (13,9 %) natur og 1.457 ha (10,8 %) natur har skiftet status fra en naturtype til en anden.

I alt er der således ændret på den vejledende be-skyttelse af 6.412 ha svarende til 47,7 % i forhold til det beskyttede areal i 2008.

I forbindelse med projektet er der besigtiget ca. 8.531 arealer, heraf 2.373 i forbindelse med søkortlægningen, hvor de fleste er besøgt både forår og sommer. Bagefter er ca. halvdelen af arealerne luftfotoscreenet med henblik på at vurdere endelig beskyttelsesstatus og potentielle overtrædelsessager.

Registrering af beskyttet natur- 8 -


Kommunegrænse

Natura 2000 områder

Mose

Eng

Hede

Overdrev

Strandeng

Sø

- 9 -

Naturtyper Areal 2008 (ha) Areal 2015 (ha) Udvikling (ha)MoseFersk engHede OverdrevStrandeng Vandhul

4.2474.632 1.408 1.109

1.531 509

5.998 3.680

1.1371.6171.485

741

1.751 (41,2%) -952 (-20,6%) -269 (-19,1%) 510 (46,0%) -46 (-3,0%)

232 (45,6%)

Total 13.436 14.659 1.224 (9,1%)Tabel 1. Arealmæssig fordeling af de beskyttede naturtyper før og efter kortlægningen

Beskyttede naturtyper i Aalborg Kommune, 2015


- 10 -

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

Mose Eng Hede Overdrev Strandeng Sø

Ha

Beskyttet natur før og efter kortlægning

2008

2015

Figur 1. Arealmæssig fordeling af de beskyttede naturtyper før og efter kortlægningen

Den procentvise andel af de enkelte naturtyper har også ændret sig, sådan at andelen af mose, vandhuller og overdrev er steget markant, mens andelen af fersk eng og hede er faldet (se figur 1 og 2).

De våde naturtyper mose og fersk eng, som typisk findes i ådalene på tørvebund og i Lille Vildmose, udgør således tilsammen over 50 % af den beskyttede natur i Aalborg Kommune.

Andelen af de ferske enge og heder er gået tilbage. For de ferske enge tilskrives dette blandt andet, at en del kulturenge (omlægshyppig-hed på 7-10 år) reelt ikke har været omfattet af beskyttelsen, og derfor er blevet afregistreret ved luftfotogennemgangen. En del ferske enge har også skiftet naturtype til mose som følge af braklægning og ekstensivering.

For hederne er det typisk ophør af græsning, kvælstofberigelse og efterfølgende tilgroning,

som har ført til en reduktion i areal, eller at natur-typen har ændret status til overdrev eller mose.

For vandhullerne skyldes den store fremgang først og fremmest en tilgang i nyetablerede vandhuller.

41%

25%

8%

11%

10% 5%

Beskyttet natur 2015 (procentvis fordeling af ha)

Mose

Fersk eng

Hede

Overdrev

Strandeng

Vandhul og søer

41%

25%

8%

11%

10% 5%


Mose

Fersk eng

Hede

Overdrev

Strandeng

Vandhul og søer

Figur 2. Arealfordeling af beskyttede naturtyper i 2015

41%

25%

8%

11%

10% 5%


Mose

Fersk eng

Hede

Overdrev

Strandeng

Vandhul og søer

41%

25%

8%

11%

10% 5%


Mose

Fersk eng

Hede

Overdrev

Strandeng

Vandhul og søer

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

Mose Eng Hede Overdrev Strandeng Sø

Ha

Beskyttet natur før og efter kortlægning

2008

2015


Ny- og afregistreret natur samt æn-dret naturtype Kortlægningen har som nævnt resulteret i en del ændringer i hvor mange hektar, der findes af de enkelte naturtyper i Aalborg Kommune.

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

Ha

Ny- og afregistreret natur 2008 - 2015

Nyregistreret natur (ha)

Afregistreret natur (ha)

Figur 3. Ny- og afregistreret natur i perioden 2008-2015

Birkemose ved Hou

- 11 -

Fersk eng i Halkær Ådal


MoseArealet med beskyttet mose er steget markant fra 4.247 ha til 5.998 ha, altså en nettotilvækst på 1.751 ha svarende til 41,2 %.

Nyregistreret natur udgør 1.334 ha, mens der kun er afregistreret 148 ha (figur 3). Herudover er der kommet 725 ha til, som var registreret som en anden naturtype i 2008, mens der kun er 160 ha, der er ændret fra mose til anden naturtype. Den nyregistrerede natur er først og fremmest kommet til i Lille Vildmose, hvor der er blevet registreret nye store beskyttede moser i Mellem-området efter endt tørvegravning.

Høstemark Skov har også bidraget med et stort træbevokset moseareal i form af ellesump og træbevokset tørvemose. Herudover er der kom-met lidt nye arealer til efter braklægningens ophør i 2008 i form af arealer, der enten har ud-viklet sig fra fersk eng til mose i form af højstau-desamfund og pilekrat, eller arealer der ikke er blevet taget ind i dyrkningen igen.

Fersk engArealet med fersk eng er faldet markant fra 4.632 ha til 3.680 ha, altså et fald på 952 ha svarende til 20,6 %. En stor del af forklaringen på dette fald skyldes dog en ændring i naturtype fra beskyt-tet eng til anden beskyttet naturtype på 504 ha, mens der netto er afregistreret 449 ha (9,7 %).

Det er dog en noget større bruttodel, der er ble-vet hhv. afregistreret (1.083 ha) og nyregistreret (635 ha) henover perioden. Forklaringen på dette skyldes først og fremmest, at en del kulturenge (omlægshyppighed på 7-10 år) reelt ikke har væ-ret omfattet af beskyttelsen, og derfor er blevet afregistreret ved luftfotogennemgangen.

Nye ferske enge er så til gengæld opstået efter braklægningens ophør i 2008 som resultat af vådengs- og genopretningsprojekter. Østeråda-len i Aalborg er således et eksempel på et områ-de, hvor der er sket en stor arealudvidelse med beskyttet fersk eng og mose i forbindelse med et genopretningsprojekt af åen og de nærliggende arealer (Figur 4). Figur 4. Østerådalen med nyregistreret natur (primært fersk eng og moser)

- 12 -


- 13 -

HedeArealet med hede er faldet med 271 ha fra 1408 ha til 1137 ha. Der er både kommet ny hede til (164 ha) og blevet afregistreret en del hedearea-ler (234 ha), sådan at der netto er blevet afregi-streret 70 ha.

Den primære grund til, at hedearealet er faldet, skal dog findes i, at naturtypen i forbindelse med kortlægningen er ændret fra hede til hhv. over-drev (137 ha), mose (76 ha) og fersk eng (39 ha).

Det er en udvikling, der afspejler en lang periode med øget kvælstofbelastning og/eller manglende drift og pleje, hvor heder og hedemoser mister de-res typiske vegetation i form af urter og lyngarter.

De tørre heder vil enten gro til i hedekrat med højskov og næringselskende arter som hindbær, gederams og stor nælde (afregistrerede arealer), mens de arealer, der forsat drives med græsning, typisk bliver til græsheder (overdrev), og endelig vil de våde heder ændre karakter til ferske enge eller moser.

Det nyregistrerede areal med hede er typisk opstået i forbindelse med naturplejeprojekter. I Hammer Bakker (se figur 5), er der f.eks. tidligere ryddet og opstartet pleje på et stort areal, lige-som der er nyregistreret flere tilgroede heder.

Figur 5. Hammer Bakker – nyregistreret hede ( lilla skravering)

De himmerlandske Heder med Guldblomme


- 14 -

OverdrevArealet med beskyttet overdrev er steget mar-kant fra 1109 ha til 1619 ha, altså en nettotilvækst på 510 ha svarende til 46,0 %.

Forklaringen på denne tilvækst skal findes flere steder. Nyregistreret natur udgør således 601 ha eller 390 ha netto. Herudover er der som nævnt under hederne kommet 137 ha til, der var regi-streret som hede i 2008.

Forklaringen på tilvæksten i overdrevsareal skal først og fremmest findes i en del nyregistrerede arealer i grus- og kalkgrave, der efter endt efter-behandling udvikler sig til beskyttet natur.

Disse grus- og kalkgrave kan typisk udvikle over-drevsvegetation efter endt udnyttelse i løbet af 10-20 år. Plejes disse arealer ikke, kan de ofte vokse ud af beskyttelsen igen efter en årrække på grund af tilgroning med træer eller højstaude-samfund.

Opret Kobjælde (øverst) og Bakke-Soløje er typiske overdrevsplanter Tidligere råstofgrav ved Poulstrup


- 15 -

StrandengArealet med beskyttet strandeng er næsten uæn-dret med et lille fald fra 1531 ha til 1485 ha, altså en nettonedgang på 46 ha svarende til 3,0 %.

Forklaringen på denne nedgang skal findes i en præcisering i kortlægningen, hvor en del er om-registreret fra strandeng til hhv. fersk eng, mose og overdrev. Til gengæld er der netto kun afreg-istreret 3 ha strandeng, fordelt på 153 ha afregis-treret mod 150 nyregistreret.

Ændringerne i forhold til den oprindelige vejle-dende kortlægning skyldes primært forskydning i det oprindelige luftfotolag, samt i mindre grad forskydninger i øverste vandstandslinje i Lim-fjorden – og går altså stort set lige op.

Strand-Rødtop Afgræsning på strandeng


- 16 -

Vandhuller Arealet med beskyttede vandhuller er steget markant fra 509 ha til 741 ha, altså en nettotil-vækst på 232 ha svarende til 45,6 %.

Netto er der blevet nyregistreret 170 ha nye vandhuller. De resterende 62 ha er kommet til som følge af nyanlagte eller oversete vandhuller i anden beskyttet natur (primært fersk eng og mose).

Der er fundet rigtig mange nye vandhuller i kort-lægningsrunden. Der er således samlet registre-ret 1.942 vandhuller i 2015 mod 1.498 i 2008.

Dette var forventet, da der ofte ansøges om tilladelse til at etablere et nyt vandhul. Disse nye vandhuller er ikke blevet systematisk nyregistre-ret i forbindelse med sagsbehandlingen, idet ikke alle tilladelser udnyttes, og da det typisk tager nogle år, før et nygravet vandhul reelt vokser ind i beskyttelsen.

Området omkring Hals Nørreskov er et godt eksempel på, at der er nyregistreret en del nye vandhuller (se figur 6).

Figur 6. Hals Nørreskov – nye vandhuller (blå signatur)

Vandhul ved Voerbjerg


Naturkvalitet Der er beregnet naturkvalitet på 12.728 ha (87 % af den beskyttede natur, se tabel 2). Disse arealer udgør de såkaldte tørre naturtyper: mose, fersk eng, strandoverdrev, hede og overdrev, som er blevet besigtiget i felten, og som efterfølgende via luftfoto-screening og sagsbehandling er vur-deret at være omfattet af § 3-beskyttelsen.

Dette er inklusiv 364 ha vandhuller og 392 ha skovbevoksede moser, hvor vi indtil videre må nøjes med en skønnet naturtilstand udført på arealet, samt 4.250 ha habitatnatur i Natura 2000-områderne med en beregnet tilstandsvær-di for habitatnatur.

Yderligere er der 1.953 ha beskyttet natur, som ikke er blevet tilstandsvurderet. Dette skyldes bl. a., at arealet har været opdyrket ved besigti-gelsen, enten som følge af en omlægningspraksis for kulturenge eller som ulovlig opdyrkning.

Derudover er der de store søer over 5 ha og et par store mosearealer i Lille Vildmose, som ikke er blevet tilstandsvurderet.

NaturkvalitetssystemetNaturkvalitetssystemet er et værktøj udviklet til at vurdere naturtilstanden på arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven. Værktøjet er tænkt som en hjælp til kommunerne i forbindelse med den generelle administration af naturarealerne samt til den kommunale tilsynspligt med arealerne. Værktøjet er også tænkt som et generelt grund-lag for planlægning af naturinteresserne i kom-muneplanlægningen.

Systemet er bygget op omkring en række struk-turparametre og forekomsten af planter i et do-kumentationsfelt på 78 m2 Parametrene afspejler økologiske strukturer og funktioner, som dækker de vigtigste positive og negative påvirkninger af naturen.

Naturtilstanden er opdelt i fem tilstandsklasser på en skala fra 1 til 5 fra høj til dårlig naturtilstand: Naturtilstandsklasse 1 og 2 udgør den bedste kvalitet, hvor naturen er tæt på den optimale tilstand. Denne tilstand defineres generelt som værende gunstig.

Klasse 3 afviger i nogen grad for det normale for naturtypen under optimale forhold, mens klasse 4 og 5 udgør den dårligste del med stor påvirk-ning og afvigelse i de elementer, der normalt karakteriserer naturtypen. Klasse 3-5 defineres som regel som værende i ugunstig tilstand.

Faglig rapport fra DMU nr. 736. http://www2.dmu.dk/Pub/FR736.pdf

Naturtilstand1: Høj2: God3: Moderat4: Ringe5: Dårlig


11%

28%

30%

26%

5%

Naturtilstand 2015

Tilstandsklasse

1 2 3 4 5

11%

28%

30%

26%

5%

Naturtilstand 2015

Tilstandsklasse

1 2 3 4 5

11%

28%

30%

26%

5%

Naturtilstand 2015

Tilstandsklasse

1 2 3 4 5

11%

28%

30%

26%

5%

Naturtilstand 2015

Tilstandsklasse

1 2 3 4 5

Figur 7. Naturtilstanden for beskyttet natur

- 17 -


- 18 -


Tilstandsklasse

Mose Fersk eng Hede Overdrev Strandeng Vandhul Samlet

1 1.045 27 11 123 166 7 1.3782 1.585 229 626 419 665 102 3.6253 1.444 846 366 630 372 165 3.8224 823 1.803 84 335 182 77 3.3055 110 436 0 29 11 13 599

I alt (ha) 5.006 3.342 1.086 1.535 1.396 364 12.728

Tabel 2. Arealmæssig opgørelse over naturtilstanden af beskyttet natur i 2015.

Den samlede naturtilstand viser, at 39 % af den beskyttede natur i Aalborg Kommune er i enten god eller høj tilstand, dvs. at 39 % af den beskyt-tede natur kan opfattes som værende i gunstig tilstand, dette svarer til 5.003 ha ( se figur 7 og tabel 2).

Til gengæld er der 31 % i de to dårligste klasser, som er i ringe eller dårlig tilstand og dermed i klar ugunstig tilstand.

Områder, hvor der er langt overvejende god tilstand, er typisk Natura 2000-områderne: De Himmerlandske Heder, Hammer Bakker, Lille Vildmose, Nibe og Halkær Bredning, samt Ålborg Bugt (figur 8). Udenfor er det specielt Binderup Ådal, som vurderes at have gunstig tilstand. Dette ses også, hvis man kigger på fordelingen af

naturtilstanden indenfor Natura 2000-områder-ne, hvor 60 % er i klasse 1 eller 2. Dårlig og ringe tilstand finder man til gengæld i en række ådale som fx Øster Ådal, vandløbet Skiveren mellem Svenstrup og Støvring og Natura 2000-områ-det Lindenborg Ådal, som alle overvejende er i ugunstig tilstand. Hertil kommer en lang række nyregistrerede overdrev i gamle råstofgrave, som typisk ligger i klasse 3 og 4.

I Kommuneplanen, samt i Natur, Park- og Fri-luftspolitikken er det målsætningen, at 50 % af naturen skal hæves til god eller høj tilstand senest i 2020, og der mangler således 11 %, svarende til 1.532 ha, som skal forbedres til klasse 1 eller 2. Dette er en forbedring i forhold til forventninger-ne ved Kommuneplan 2013, hvor detblev vurde-ret, at der manglede ca. 1.700 ha.

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

1 2 3 4 5

Ha

Tilstandsklasse

Fordeling af tilstandsvurderet beskyttet natur i og udenfor Natura200

I Natura2000

Udenfor Natura2000

Figur 8. Fordeling af beskyttet natur i og udenfor Natura 2000.

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

1 2 3 4 5

Ha

Tilstandsklasse

Fordeling af tilstandsvurderet beskyttet natur i og udenfor Natura200

I Natura2000

Udenfor Natura2000


- 19 -

MoseNaturtilstanden for mose ser pæn ud med samlet 2.630 ha (53 %) i god eller høj tilstand (figur 9).

En stor del af disse mosearealer ligger i Lille Vild-mose med anslået 2.000 ha mose i god eller høj tilstand fordelt på Tofte Mose (1.390 ha), Port-landmosen (300 ha), Paraplymosen (75 ha) og Høstemark (ca. 100 ha).

Dette betyder til gengæld, at en stor andel af mo-serne i ådalene generelt har dårlig tilstand.

21%

32% 29%

16%

2%

Naturtilstand - mose

Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

Figur 9. Naturtilstand for mose 2015

Fint knoldkær Knude-Firling og Grøn Star



- 20 -

1%

7%

25%

54%

13%

Naturtilstand - fersk eng

Tilstandsklasse

1 2 3 4 5

Figur 10. Naturtilstand for fersk eng 2015

Fersk eng Naturtilstanden for fersk eng er generel ret dårlig med samlet 256 ha (8 %) i gunstig tilstand, hvilket skyldes, at ca. halvdelen af de ferske enge udgø-res af undertypen ”kultureng” (figur 10).

Det har indtil nu været mulig at dyrke kulturenge efter hidtidig driftsform, typisk med en omlæg-ning hvert 7.-10. år, samt gødskning hvert år. En kultureng vil derfor sjældent opnå en naturtil-stand bedre end klasse 3 eller 4, før den igen omlægges.

Den anden halvdel udgøres af ”naturenge”, som med samlet 8 % i gunstig tilstand, også er i ret dårlig tilstand. Dette kan bl.a. forklares med manglende drift. En anden oplagt grund er, at de bedste naturenge, som har karakter af rigkær, bliver tilstandsvurderet som mose.

Natureng Festgræs

1%

7%

25%

54%

13%


Tilstandsklasse

1 2 3 4 5 1%

7%

25%

54%

13%


Tilstandsklasse

1 2 3 4 5


- 21 -

1%

57%

34%

8%

0%

Naturtilstand - Hede

Tilstands

1 2 3 4 5

Figur 11. Naturtilstand for hede 2015

HedeNaturtilstanden for hede er god med samlet 637 ha (58,7 %) i gunstig tilstand (figur 11), hvilket skyldes, at en stor del af hederne ligger på De Himmerlandske Heder og i Hammer Bakker, hvor der i en årrække har været fokus på at forbedre naturtilstanden med plejeprojekter i form af ryd-ning, afbrænding og græsning.

Kvælstofbelastning af hederne har generelt ført til, at en stor del af heden enten har skiftet natur-type til overdrev, eng eller mose eller er vokset ud af beskyttelsen, idet de karakteristiske lyngarter er forsvundet. Dette betyder, at de formodede dårligste heder slet ikke afspejles i naturtilstan-den.

Lykkes det at genoprette tilstanden helt eller del-vist i disse naturtyper, vil de sikkert skifte tilbage til hedetypen.

8%

27%

41%

22%

2%

Naturtilstand - Overdrev

Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

1%

57%

34%

8%

0%

Naturtilstand - Hede

Tilstands

1 2 3 4 5

De himmerlandske Heder Djævelsbid


OverdrevNaturtilstanden for overdrev er fordelt med sam-let 542 ha (35 %) i gunstig tilstand, og en relativ stor andel i klasse 3 moderat tilstand (41 %) og klasse 4 ringe tilstand (22 %) (figur 12).

Dette skyldes, at de mange nyregistrerede råstof-grave typisk ligger i klasse 3 og 4. For at hæve den generelle tilstand af overdrevene, er det derfor nødvendigt med en plejeindsats i de gamle råstofgrave.

De gode overdrev ligger spredt i kommunen, ger-ne som større bakkeøer eller morænebakker med en lang græsningskontinuitet. De bedste sam-menhængende overdrevsområder ligger spredt i hele Himmerland, typisk omkring bakkeøer og litorina-skrænter med store samlede områder med lang græsningskontinuitet.

Gode eksempler på dette er områderne ved To-strup, Muldbjerge, Binderup Ådal syd for Vokslev, Gistrup, Lundby, samt Simested Bakker og Nihøje.

8%

27%

41%

22%

2%


Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

Figur 12. Naturtilstand for overdrev 2015

8%

27%

41%

22%

2%


Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

8%

27%

41%

22%

2%


Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

8%

27%

41%

22%

2%


Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

- 22 -

Overdrev ved Halkær Papegøje-Vokshat


- 23 -

12%

47%

27%

13%

1%

Naturtilstand - strandeng

Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

Figur 13. Naturtilstand for strandeng 2015

StrandengNaturtilstanden for strandeng er fordelt med samlet 831 ha (59 %) i gunstig tilstand, mens re-sten ligger i klasse 3 og 4 (figur 13).

Strandengene er dermed generelt i fin tilstand, hvilket nok primært skyldes, at de fleste stran-denge er fastholdt som græsningsareal, da det er svært at opdyrke de yderste enge mod fjorden og havet pga. oversvømmelser.

De bedste strandenge i Aalborg ligger i Natura 2000-områderne Halkær og Nibe Bredning rundt om Limfjorden, samt langs østkysten i området Ålborg Bugt. I Natura 2000-områderne har der været en del fokus på at forbedre driften i første planperiode.

Specielt i den østlige del af Limfjorden mellem Aalborg og Hals er der en del strandenge i mode-rat eller ringe tilstand.

12%

47%

27%

13%

1%

Naturtilstand - strandeng

Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

Strandeng ved Hou Alm. Ryle (Foto: Niels Fabæk)

8%

27%

41%

22%

2%


Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5

8%

27%

41%

22%

2%


Tilstandsklasse:

1 2 3 4 5


Vandhuller og søerNaturtilstanden for vandhuller er lavet ud fra en skønnet vurdering af naturkvaliteten, idet disse værdier endnu ikke kan beregnes i Miljøportalen. Denne vurdering bygger på bedste faglige vur-dering ud fra tilstedeværelsen af arter og fysiske forhold.

Der er skønnet naturtilstand for 1.843 af 1.942 beskyttede vandhuller. Naturtilstanden for vand-huller er fordelt med 447 vandhuller (24 % af an-tallet) i gunstig tilstand svarende arealmæssigt til 109 ha (30 % arealet), mens resten ligger i klasse 3, 4 og 5 (figur 14). Naturkvaliteten for vandhul-lerne ligger generelt i den lave ende af skalaen, og der er meget få vandhuller, som opnår en høj skønnet naturkvalitet i klasse 1.

Forklaringen skal sandsynligvis findes i nærings-berigelse af vandhullerne. Langt de fleste vand-huller har ikke noget afløb. Det betyder at tilførte

næringsstoffer bliver i vandhullerne over lang tid og er med til at skabe en ringe naturkvalitet. Fisk udsat i mindre vandhuller medvirker også til en ringe naturkvalitet, da de ofte er med til at fast-holde en stor pulje af tilgængeligt næringsstof.

Langt de fleste vandhuller i Aalborg Kommune er mindre vandhuller på 1000 m2 eller derunder. Arealmæssigt fylder disse vandhuller dog ikke meget, da 7 vandhuller mellem 10 og 50 ha samt 2 mellem 50 og 100 ha udgør hovedparten af vandhullerne arealmæssigt.

De nytilkomne vandhuller befinder sig hoved-sageligt i størrelseskategorien 500-1000 m2, og er hovedsageligt opstået af privates interesse for anlæg af vandhuller.

Formålene med disse nyanlagte vandhuller kan være jagtmæssige formål, men også en generel forskønnelse af omgivelserne.

- 24 -

2%

28%

45%

21%

4%

Naturtilstand - vandhuller

Tilstandsklasse: 1 2 3 4 5

Figur 14. Naturtilstand for beskyttede vandhuller 2015 Vandhul vest for Godthåb


0 50

100 150 200 250 300 350 400 450 500

0-25

0 m

2

250-

500

m2

500-

1000

m2

1000

-150

0 m

2

1500

-200

0 m

2

2-30

00 m

2

3-40

00 m

2

4-50

00 m

2

0,5-

1 ha

1-2

ha

2-5

ha

5-10

ha

10-5

0 ha

50-1

00 h

a

Beskyttet natur søer og vandhuller 2008 - 2015

Antal 2015

Antal 2008

Figur 15. Størrelsesfordeling af beskyttede søer og vandhuller

- 25 -

0 50

100 150 200 250 300 350 400 450 500

0-25

0 m

2

250-

500

m2

500-

1000

m2

1000

-150

0 m

2

1500

-200

0 m

2

2-30

00 m

2

3-40

00 m

2

4-50

00 m

2

0,5-

1 ha

1-2

ha

2-5

ha

5-10

ha

10-5

0 ha

50-1

00 h

a


Antal 2015

Antal 2008

0 50

100 150 200 250 300 350 400 450 500

0-25

0 m

2

250-

500

m2

500-

1000

m2

1000

-150

0 m

2

1500

-200

0 m

2

2-30

00 m

2

3-40

00 m

2

4-50

00 m

2

0,5-

1 ha

1-2

ha

2-5

ha

5-10

ha

10-5

0 ha

50-1

00 h

a


Antal 2015

Antal 2008

Forårsregistrering i vandhul ved Binderup Å


- 26 -

Bilag IV-arterVed forårsbesigtigelserne af arealerne er der fundet bilag IV-arter ved 20,5 % af de besøgte vandhuller. Det er hovedsageligt spidssnudet frø og stor vandsalamander, som er fundet ved henholdsvis 373 og 97 af besigtigelserne. Løgfrø og grøn mosaikguldsmed er fundet væsentligt færre gange, hvilket også afspejler, at de to arter er sjældne i hele Danmark.

Kendskabet til udbredelsen af strandtudse er begrænset. Den er ikke fundet i det antal som var forventet i kommunen. Dette skyldes, at dens foretrukne levesteder er oversvømmede stran-dengsarealer, som ikke er kortlagt i strandtud-sens yngleperiode.

Det anbefales derfor, at der foretages en kort-lægning af denne art for at få samme datagrund-lag, som for de øvrige bilag IV-arter tilknyttet vandhuller.

På figur 16 er medtaget de kendte observationer fra Nordjyllands Amt sammen med registreringer fra kortlægningen.

Fordelingen af bilag IV-arter tilknyttet vandhuller i Aalborg Kommune fremgår af figur 16. Største-delen af forekomsterne af bilag IV-arter ligger i 5 kerneområder nemlig Hammer Bakker, Hals og Ulsted Mose, Vest for Nibe, omkring Ferslev og Lille Vildmose.

Fordelingen af bilag IV-arter hænger sammen med naturtilstanden i vandhullerne, således at der er større sandsynlighed for at finde bilag IV-arter i vandhuller med høj naturtilstand (tabel 3).

Løgfrø

Hvad er Bilag IV-arter ?Habitatdirektivets bilag IV omfatter en ræk-ke beskyttede dyre- og plantearter. Alle EU-medlemsstater er således forpligtiget til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for disse arter. I Danmark findes der 36 dyre- og 7 plantearter. I Aalborg Kommune er der under kortlægningen registreret Spids-snudet Frø, Stor Vandsalamander, Løgfrø, Strandtudse, Markfirben, Gul Stenbræk og Grøn Mosaikguldsmed. Herudover findes der også en række arter af flagermus, Odder og den nyindvandrede Bæver, som henhører under denne kategori i Aalborg Kommune.

Beskyttelsen af arterne handler blandt an-det om at sikre arterne mod at blive efter-stræbt via jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel mv. Men medlemslandene skal også sikre, at arternes yngle- og rasteområ-der ikke beskadiges eller ødelægges, jævn-føre direktivets artikel 12. Mange aktiviteter i det åbne land og i skovene kan berøre yng-le- og rasteområder for disse arter. I alle de tilfælde, hvor sådanne aktiviteter kræver en plan eller en afgørelse, skal myndighederne (typisk kommuner og Miljøministeriet) sikre sig, at planer og afgørelser ikke beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og raste-områder.

Kilde: Faglig rapport fra DMU nr. 736. http://www2.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

Gul Stenbræk


XYXY

XYXY

XY XY

XY

XY

XYXY

XYXY

XY

XYXY XYXY

XYXYXYXY

XY

XY

XY

XYXYXYXYXY

XYXY

XY

XY

XY

XY

XY

XYXY

XY

XY

XYXY

XY

XY

XYXYXY XYXY

XYXYXYXYXY

XYXY

XYXY

XYXYXYXYXYXY

XYXY

XYXYXYXY

XYXYXY

XYXY

XYXYXY

XYXY

XYXYXYXYXYXYXYXYXY

XYXYXYXYXYXY

XYXY

XYXYXYXYXYXYXYXYXY

XY

XY

XYXYXYXY

XYXY

XYXY

XY

XY

XYXY

XYXY

XYXYXYXYXYXYXY

XY

XY

XYXY

XY

XY

XY

XY

XY XY

XY

XY

XY

XYXY

XY

XY

XYXYXYXYXY

XY

XYXYXYXYXY XY XY

XY

XY

XYXY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XYXYXY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XYXYXYXY

XYXYXYXY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XYXYXYXYXY

XYXY

XY

XY

XY

XYXY

XYXYXYXY

XYXYXYXY

XYXY

XYXYXY

XY

XY

XY

XY

XYXY

XY

XYXY

XY

XYXY

XY XY XY

XYXY XY

XYXY

XYXY

XY

XY

XYXYXY XYXY

XY

XY

XY

XY

XYXYXY

XYXYXY

XYXYXYXYXYXYXY

XY

XYXYXYXYXY

XYXY

XY

XYXY

XY

XYXYXY

XY

XYXYXYXYXYXY XYXYXY

XY

XY

XYXYXYXYXYXY

XYXY XYXYXYXYXYXYXY

XYXY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XYXY

XYXY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY XY

XYXY

XY

XY

XY

XYXY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XY

XYXY

XY

XY

XYXY XY

XY

XYXY

XYXY

XYXY

XY

XY

XYXYXY

#0#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0#0 #0

#0

#0

#0

#0#0#0

#0

#0

#0#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0 #0#0 #0#0#0#0#0

#0#0#0

#0

#0#0#0#0#0#0

#0#0

#0

#0

#0

#0#0#0#0#0

#0

#0 #0#0 #0#0

#0#0#0#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0

#0#0#0

#0#0

#0

#0

#0#0

#0#0#0#0

#0

#0#0#0

#0

#0#0

#0#0

#0

#0

_̂

_̂

_̂

_̂̂_̂_

_̂_̂̂_̂_

_̂

_̂̂_

_̂

_̂̂_̂_̂_

_̂

!.!.

!.

!.!.!.!.!.!.!.!.

!.

!.

!.

!.

!.!. Grøn mosaikguldsmed

!. Strandtudse

_̂ Løgfrø

#0 Stor Vandsalamander

XY Spidssnudet frø

Figur 16: Udbredelseskort 2008-13 for bilag IV–arter. Baggrundskort viser beskyttet natur.

Naturtilstands-klasse

1 2 3 4 5

Antal vand-huller

27 420 745 504 147

Med bilag IV-arter

13 124 136 59 7

Fordeling 48 % 29 % 18 % 11 % 5 %

Tabel 3. Fordeling af bilag IV-arter på naturtilstandsklasser

- 27 -


Gul Stenbræk


- 28 -

KONKLUSIONKortlægningen blev igangsat, fordi der var et stort behov for mere viden om naturen i Aalborg Kommune, både med hensyn til hvor den be-skyttede natur præcist lå, men også i forhold til hvilken tilstand naturen havde.

Kortlægningen har vist, at der var et stort behov for en opdatering af den vejledende § 3-registre-ring, idet næsten halvdelen af den beskyttede natur har skiftet status fra en naturtype til en anden som følge af kortlægningen. Det har også vist sig, at der er mere beskyttet natur i Aalborg Kommune end hidtil antaget.

Arealmæssigt er der således 14.660 ha beskyttet natur i 2015 mod 13.436 ha i 2008 eller en for-øgelse på 9,1 %. Resultatet dækker over, at 3.090 ha er blevet registreret som ny natur, 1.865 ha er blevet afregistreret og 1.457 ha har skiftet status fra én naturtype til en anden. I alt er der således ændret status på 6.412 ha svarende til 47,7 % af det oprindelige beskyttede areal i 2008.

Naturtilstanden er opgjort i 5 tilstandsklasser, hvor klasse 1 og 2 tilsammen udgør gunstig naturtilstand, mens klasse 3-5 udgør arealer i ugunstig tilstand. Arealet er fordelt med hhv. 11 % i klasse 1, 28 % i klasse 2, 30 % i klasse 3, 26 % i klasse 4 og 5 % i klasse 5. Dvs. at 39 % af det samlede areal er i gunstig tilstand.

Dette skal ses i forhold til Natur, Park- og Frilufts-politikkens og Kommuneplanens målsætninger, hvor det overordnede mål er at hæve tilstanden, sådan at minimum 50 % af Aalborg Kommunes beskyttede naturarealer er i gunstig tilstand (klasse 1 og 2).

Naturtyperne mose, hede og strandeng er over-ordnet i gunstig tilstand (>50 % i klasse 1 og 2). Den gode natur er dog ikke jævnt fordelt, idet størstedelen af arealerne i gunstig tilstand ligger i Natura 2000-områderne Lille Vildmose (mose), De Himmerlandske Heder og Hammer Bakker (hede), Nibe og Halkær Bredning, samt Ålborg Bugt (strandeng).

De gode overdrev ligger spredt i hele Himmer-land, gerne som større bakkeøer eller moræne-bakker med en lang græsningskontinuitet. Gode eksempler på dette er områderne ved Tostrup, Muldbjerge, Binderup Ådal syd for Vokslev, Gi-strup, Lundby, samt Simested Bakker og Nihøje.

Naturtyperne fersk eng, overdrev og vandhuller er overordnet i ugunstig tilstand, hvilket bl.a. kan forklares ved en høj andel af dårlige ”kulturen-ge” blandt de ferske enge, samt en høj grad af næringsberigelse af overdrev og vandhuller samt ophørt drift i form af græsning og høslet.

Spidssnudet frø og stor vandsalamander er de to hyppigst forekommende bilag IV-arter tilknyttet vandhuller i Aalborg Kommune. De er særligt til stede i fem kerneområder i kommunen med gode bestande af begge arter. Der er desuden fundet to mere sjældne bilag IV-arter, nemlig grøn mo-saikguldsmed og flere nye områder med løgfrø. Disse to arter har ingen store kerneområder, og er i fare for at forsvinde fra kommunen, hvis der ikke sættes ind med målrettet pleje af deres levesteder.

Vandhullerne, som er paddernes ynglesteder, er truet af en tiltagende næringsberigelse og tilgro-ning. Der er derfor behov for et øget fokus på at pleje og anlægge nye mindre vandhuller, hvor sikring af naturindholdet har højeste prioritet.

Aks-Ærenpris


PERSPEKTIVERINGMed afslutning af første runde af kortlægnin-gen er kommunen nået i mål i forhold til de vigtigste målsætninger med projektet. Det har vist sig, at der har været et stort behov for en gennemgribende opdatering og kortlæg-ning af kommunens beskyttede naturarealer. Dette ses blandt andet ved, at næsten 50% af alle naturtyper har ændret status fra en naturtype til en anden, samt at der netto er kommet næsten 10% ny beskyttet natur til herunder 30% flere søer og vandhuller.

Derudover høster både forvaltningen og kommunens borgere allerede frugterne af kortlægningens resultater. For det første har kortlægningen sikret et godt og pålideligt fundament for myndighedsbehandlingen og sikret, at sagsbehandlingen kan foregå henover hele året – også udenfor planternes vækstsæson i sommerhalvåret.

For det andet har kortlægningen betydet, at sagsbehandlingstiden på en række sags-typer er reduceret. Dette gælder særligt i forbindelse med miljøgodkendelser af hus-dyrbrug, hvor sagsbehandlingen i forhold til naturbeskyttelsesloven ofte var en flaskehals på grund af manglende konkret viden om kommunens beskyttede naturarealer, deres naturtilstand og sårbarhed.

Endelig har kortlægningen betydet, at forvalt-ningen i forbindelse med naturgenopretnings-projekter, lokalplaner, kommunale strategier inden for naturområdet, samt udpegninger i forbindelse med Kommuneplanen, fx øko-logiske forbindelser mv. har relevante data tilgængelig til at kvalificere udpegninger, projekter og planer.

Kortlægningen vil således indgå som et vigtigt grundlag for en kommende biodiver-sitetsstrategi, og den vil danne grundlag for Aalborg Kommunes input til den kommende Naturplan Danmark, som blev lanceret af Mil-jøministeren i 2014.

- 29 -

Naturkvalitet i Binderup Ådal

Med udgangspunkt i den afsluttede kortlæg-ning er det planen, at der skal udarbejdes en egentlig naturkvalitetsplan for Aalborg Kommune, hvor man ud fra de kortlagte are-alers naturkvalitet, deres indhold af særligt sårbare, sjældne eller fredede arter, eller de-res placering i særligt beskyttede landskaber som fx Natura 2000-områder, økologiske forbindelser eller fredninger, fastlægger en målsætning for naturen for hvert enkelt areal i hele kommunen.

Dette vil kunne blive et vigtigt supplement til kortlægningen og vil samtidigt sikre en endnu bedre brug af de kortlagte data som planlægningsredskab.

For at sikre pålidelige og opdaterede data forventes det, at kortlægningen af kommu-nens beskyttede naturarealer skal gentages med 6-årige intervaller.

Kortlægningen har ikke omfattet beskyttede vandløb. Det er forventningen, at disse skal kortlægges og tilstandsvurderes i den kom-mende kortlægningsrunde sammen med de øvrige beskyttede naturtyper.

- 30 -

Grøn Mosaikguldsmed (foto: Henrik Dissing)

LITTERATURAnon. 2009. Vejledning om Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper. By- og Landskabsstyrelsen. Miljøministeriet. 52 s.

Fredshavn, J. 2004. Teknisk anvisning for kortlægning af terrestriske naturtyper. TA-N3, Version 1.01. Fagda-tacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. 10 s.

Fredshavn, J.R. & Skov, F. 2005: Vurdering af Natur-tilstand. Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 548.

Fredshavn, J.R., Johannsen, V.K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E. & Rune, F. 2008a: Beregning af skovtilstand – tilstandsvurdering af Habitatdirektivets skovtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. –Faglig rapport fra DMU nr. 696. 48 s.

Fredshavn, J., Nielsen, K.E., Ejrnæs, R., Skov, F., Strand-berg B., Nygaard, B. & Johansen, V.K. 2008b. Tekniske anvisninger for overvågning af terrestriske naturtyper. TA-N1, Version 1.05. Fagdatacenter for Biodiversitetog Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgel-ser, Aarhus Universitet. 26 s.

Fredshavn, J.F., Jørgensen, T.B. & Moeslund. B. 2009: Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer. Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38s. – Faglig rapport fra DMU nr. 706.

Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2009. Natur-tilstand på terrestriske naturarealer – besigtigelser af § 3-arealer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. –Faglig rapport fra DMU nr. 736. http://www.dmu.dk/Pub/FR736.pdf

Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Mil-jøundersøgelser, Aarhus Universitet. ––Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

- 31 -

Isblåfugl

By- og Landskabsforvaltningen

Park & Natur Tlf. 9931 2257

Stigsborg Brygge 59400 Nørresundby

Udgivet i 2015


Kortlægning af beskyttet natur i Aalborg Kommune i 2008 -2013

KommunegrænseNatura 2000 områder


Documents

Kortlægning af beskyttet natur - Aalborg · % i klasse 1, 28 % i klasse 2, 30 % i klasse 3, 26 % i klasse 4 og 5 % i klasse 5. Det vil sige at 39 % af det samlede areal er i gunstig