KOST 10_12

KOSTERNÆRING& SUNDHED

10/2012

SIDE 20

SIDE 8+INDSTIK

Mestre i mad og sundhedForbundets professions-rapport er klar

LAD JOB ROTERE

SIDE 26

Sluk for friturenDer spilles op til sundhedsrevolution i idrætshallerne

IDRÆTSHALLER MED I SUNDHEDS-PROJEKTSIDE 20

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 10 / NOVEMBER / 20122

GANGE SIDEN 1976 HAR FÆNGSELS-KOKKEN I TEXAS HAFT MULIGHED FOR AT OPFYLDE DE DØDSDØMTES ØNSKER TIL DET SIDSTE MÅLTID.

23. februar 2000: banan, kokosnød, fersken28. oktober 2008: grillet cheeseburger, fire fiskepateer, seks hårdkogte æg og en kop kaffe

16. marts 2005: en T-bone steak, rejer, pomfritter, en milkshake og en salat med dressing.

NR . 10 / NOVEMBER / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

DET SIDSTE MÅLTID Hvad ville du spise? En saftig bøf. Brød. Frugt. En kop kaffe. Ingenting?

Fangerne på dødsgangen i delstaten Texas har ind-til for nylig kunnet vælge deres sidste måltid. En ge-stus − der nu er slut. Nogle valgte meget. Andre lidt. Nogle spiste op. Andre spiste ingenting, selvom de havde valgt et omfangsrigt måltid. I dag må fangerne derfor nøjes med et ’standardmåltid’.

Amnesty har rekonstrueret ti 'sidste måltider' på baggrund af oplysninger fra Department of Criminal Justice i Texas.

www.amnesty.dk − Hvad gør vi − Amnesty 3, 2012

FOTO OG IDE: LEA MEILANDT OG LISE RØNFELDT BAGGER.

AMNEST Y 3, 2012

16. maj 2007: ni tacos, ni enchilados, pomfritter, salat, fajita med oksekød, en skål sovs, ost,

6 jalapenos, en jordbærkage og 16 Pepsi.

10. januar 2002: en kop kaffe 22. oktober 2001: en pose slik


Foto

: Tao

Lyt

zen

Overblik:

SUND I TREDJE HALVLEGDet er op ad bakke at lære motionisterne at spise sundt, når de er færdige med at dyrke sport. Det erfarer kost- og ernæ-ringsfaglige i sportshallernes cafeteriaer.

SUNDHED I HALLERNE / SIDE 20

OMSORG FOR DE ÆLDREInger Skamriis har fået til opgave at hindre genindlæggelser blandt ældre og spare på hjemmehjælpen. Det første skal nok lykkes, mener hun.

MED ØJNE OG ØRER ÅBNE / SIDE 24

HVORFOR MEDLEMForbundet er via FTF med i en kam-pagne, der viser, hvorfor det er værd at være medlem af en faglig organisation, der kan indgå aftaler om din løn og dine arbejdsvilkår.

ER DU OK / SIDE 32

» Jeg vil opfordre alle, der arbejder med mad, til at melde sig som samarbejdspartner og være med til at sikre sund og spændende kost til børnene.

CHRISTINE AN TORINI, BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER

NORDISK MAD I NORDISKE SKOLER / SIDE 19

Foto

: Sif

Mei

ncke

Foto

: Mik

kel B

ache

SIDE 14

TIP TIL UDDANNELSE

Foto

: Sca

npix

Et job for din tavshedPå et kursus for tillidsrepræsentanter for mange år siden blev jeg præsenteret for udtrykket: Sig, hvad du ser – og se, hvad der sker!Den grundlæggende tanke var at træne os i at turde fortælle hinanden, hvad vi mente, vi så, og ikke være bange for reaktionerne. Øvelserne på kurset bekræftede os i, at vores forestillinger og nervøsitet for reaktio-nerne var ubegrundede. For mange blev det startskuddet til at gå i dialog med ledelse og kolleger i stedet for at gemme eller glemme det sete.

Men sådan er det ikke længere. Desværre viser en ny undersøgelse fra FTF, at frygten for at blive fyret, hvis man offentligt kritiserer forhold på sin arbejdsplads, er vokset markant. Alt for mange – 40 % af alle ansatte på FTF området – er bange for at miste arbejdet, hvis de taler om kritisable forhold på arbejdspladsen. Jeg fristes derfor til at omskrive udtrykket fra mit kursus til: Se, hvad der sker – men pas på, hvad du siger!

Værdifuld viden, kritik og vigtige observationer skal ikke trues ihjel. Det bidrager hverken til at øge kvaliteten i arbejdet eller til at styrke samarbejdet mellem ansatte. Det bidrager kun til utryghed, frygt, ineffektivitet og mangel på lyst til at gøre sig umage.

Der er selvfølgelig regler for ansattes ytringsfrihed. De findes f.eks. i en pjece fra Personalestyrelsen ’God adfærd i det offentlige’, men udgangspunktet er Grundlovens § 77 om ytringsfrihed. Her fremgår det, at man f.eks. ikke må tale usandt, eller groft, og man må ikke lække fortrolige oplysninger. Man må gerne udtrykke sig på egne vegne. Man skal være loyal over for sin arbejdsplads, og så længe man ytrer sig i overensstemmelse reglerne, er ytringen lovlig.

Det er ikke godt for demokratiet, at vi ikke tør sige, hvad vi mener. Det bør være en pligt for både arbejdstagere og arbejdsgivere at være loyale over for offentligheden. Og med til det hører

også retten til at kunne udtrykke sig frit, når vi ser forhold, der trænger til at se

offentlighedens lys. Uden at være bange for at miste jobbet.

GHITA PARRY

/ FORMAND

Mestre i mad og sundhedNYHED: Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige bidrager til folkesundheden. Det kan du læse om i en ny rap-port om professionen.

Klædt på til fremtidenCASE: Uddannelse er en af nøglerne til arbejdslivet. Susanne Hansen hentede inspiration i forbundet til at komme videre med sin karriere.

Valg i forbundetNYHED: Vil du have indflydelse, skal du stille op, når forbundet udskriver valg til alle poster til foråret.

Sundhedsrevolution i hallerneNYHED: Den grønne bølge har ramt idrætshallerne, hvor cafeerne nu skal bidrage til, at sund mad og motion følges ad.

Med øjne og ører åbnePROFIL: Inger Skamriis møder folk på deres præmisser i sit job som kostkonsulent. Skal man lære nogen noget, skal man vide, hvad de allerede ved.

Jobrotation til gavn for alleNYHED: Ledige passer jobbet og får sig et nyt netværk, mens de faste medarbejderne skiftes til at være på efteruddannelse.

08

12

18

20

24

LEDER

INDHOLD

HVER MÅNED:07 Kort nyt / udefra19 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift30 Arrangementer31 Kost & Ernærings- forbundet

16 / KRONDYR MED SELLERIPURÉ

26

Foto

: Sca

npix


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Sca

npix

Månedens sære: BrislerBrislerne er kirtler hos unge pattedyr. Deres funktion er at hjælpe immunforsvaret frem til kønsmodnin-gen. Men brisler er også en delikat spise, hvis du ellers kan få en slagter til at skaffe dig den ret sjældne indmad. Især kalvebrisler er en delikatesse og en ærkefransk specialitet i haute cuisine-køkkenet.

Ligesom al anden indmad er brisler en sund spise, der er rig på jern og andre mineraler. Og så er brisler én af de få animalske råvarer, der indeholder c-vitamin.

Brisler skal udvandes grundigt inden brug og derefter koges. Efterfølgende fjernes så meget af hinderne som muligt, men pas på, for hvis det hele fjernes, falder kødet fra hinanden. Slutteligt smørsteges kødet. Se for eksempel hvordan på DR´s hjemmeside, hvor brødrene Price tager sig kærligt og smør-rigeligt af thymus-kirtlerne, som brisler hedder på latin.

www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice - se under opskrifter

Job og akutpakke Hvis du er på vej til at miste dagpengeretten, fordi du har været ledig i mere end to år, så kan du få et ’akuttilbud’. Det har regeringen aftalt med kommuner og a-kasse.

Du kan blandt andet drøfte jobsøgning og netværksdannelse og få støtte til at kontakte virksomheder, der er relevante for dig.

Hvis du ønsker virksomhedspraktik, jobrota-tion, opkvalificeringsjob eller job med løntilskud, skal du kontakte jobcenteret, som administrerer disse ordninger.

www.ftf-a.dk/akutLæs artiklen om jobrotation, side 26

På Fødevarestyrelsens hjemmeside tilbydes 125 opskrifter, der lever op til kravene til nøglehulsmærket mad. Der er grænser for, hvor højt indholdet af salt, sukker og fedt må være. Og hvor lavt indholdet må være af fibre og fuldkorn.

Du kan lade dig inspirere af opskrif-terne eller kaste dig ud i at opskalere, hvis du vil bruge dem i dit køkken − opskrifterne er nemlig beregnet til en familie på fire personer.

www.noeglehullet.dkwww.m.noeglehullet.dk − tilpasset mobil og tablet

Opskrifter går gennem Nøglehullet

Avisen Information bringer her i efteråret en artikelserie om fagbevægelsen, Én før alle. Serien giver forskellige holdninger og per-spektiver på fagbevægelsen før og nu.

På avisens hjemmeside giver læserne råd til fagforeningerne.

information.dk/enføralle

Én før alle

TUSINDE MEDLEMMER AF FTF-A HAR SAGT FARVEL TIL EFTER-LØNSORDNINGEN. DET SVARER TIL 48 PROCENT

En ting er at være dygtig til sit håndværk. Noget andet at vise, hvad man kan under hårdt tidspres og stor bevågenhed. Og det er netop, hvad de ti ernæringsassistentelever, der har vundet de regionale konkurrencer, skal, når de til januar deltager i mesterskaberne for erhvervsskoleele-ver, Skills 2013.

De har netop været på træningscamp, hvor de fik mulighed for at øve sig i at arbejde, mens de bliver kigget over skulderen.

Mesterskaberne finder sted i Århus den 24.-26. januar.

www.skillsdenmark.dk

Øvelse gør mester

Område Syd:Niels PinderupTlf.: 2211 7049

Område Nord: Flemming TrosborgTlf.: 4188 2664

Område Sjælland og øerne:Michael Kaisler ThomsenTlf.: 4199 8453

Storkøkkener:Anne JakobsenTlf.: 2125 5504

Hvad du ønsker skal du få…- inspiration til julebordet fra Royal GreenlandJulens mange arrangementer står for døren, og vi vil alle gerne forkæle og forkæles.

Lidt ekstra lækkert på julebuffeten eller det eksklusive til det særlige julearrangement.Og mulighederne er mange med de gode råvarer fra Royal Greenland.

Royal Greenland giver dig spændende forslag til hvordan du nemt kan tilberede juleklas- siskere med et lille twist, eller få inspiration til en mere speciel anretning.

Læs opskrifterne her: www.royalgreenland.com/foodservice

Go’ fornøjelse


ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Mikkel Bache [ F O T O S ]

Fakta: Anbefalinger til ’fremtidens profession’Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har hæftet en række anbefalinger på professionsrapportens konklusioner. Her er et udpluk:

• Kost-,ernærings-ogsundhedsfagligeharenvigtigopgaveiatsynliggøreprofessionens kernekompetencer og værdier og skal træde frem på scenen som faglige eksperter og professionelle omsorgsgivere.

• Lederneerkrumtappeniformidlingafprofessionensværdierogarbejdsprak-sis, de spiller en vital rolle som dem, der driver et professionelt engagement, hvor høj kvalitet og effekt hos borgere og patienter er i fokus.

• Arbejdsgiverneskalsikre,atkost-,ernærings-ogsundhedsfagligehargoderammer for at udøve professionens praksis. Det kræver en bred indsats: Kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, fysiske rammer, normeringer mv.

NR . 10 / NOVEMBER / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 9

Hvem er vi, hvad arbejder vi med, hvem er vores målgrupper, og hvordan gør vi? Det er kort fortalt udgangspunktet for svarene i den professionsrapport, som Kost & Ernæringsforbundet netop er blevet færdige med. Den bygger på interviews, fokusgrupper og an-dre input fra et utal af medlemmer og samarbejdspartnere. Analy-sen af alle bidragene kortlægger kernen af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession og udstikker samtidig pejlemærker for faget i fremtiden.

Rapporten ’Mestre i mad og sundhed’ slår fast, at trods vidt forskel-lige baggrunde, uddannelser og arbejdsfelter har kost-, ernærings- og sundhedsfaglige masser af fælles gods. De er bundet sammen af fæl-les værdier og kompetencer i det daglige arbejde. En af hovedkonklu-sionerne er, at arbejdet og kernekompetencerne til at udføre det, samler sig i fire felter: ledelse, sundhedsfremme og forebyggelse, be-handling og professionel forplejning. Og dette arbejde domineres af fem værdier, som også er fælles for alle kost-, ernærings- og sund-hedsfaglige: faglig stolthed, borger- og patientorienteret praksis, an-svarlighed, professionalisme og bevidsthed om kvalitet.

Bevidste om kvaliteten i arbejdetBåde de værdier, arbejdsfelter og faglige kompetencer, som beskri-ves i rapporten, bygger på udsagn fra mange hundrede medlem-merne og på input fra de samarbejdspartnere, som medlemmerne har at gøre med til daglig.

Alle disse udsagn er blevet analyseret og defineret som professi-onens kerneidentitet. Man får altså svar på spørgsmålene om, hvem kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er, hvad de laver, hvor-

Mestre i mad og sundhed

Profession: Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har et fælles omdrejningspunkt: de bidrager til at forbedre folkesundheden. De gør det professionelt og med faglig stolthed. Det dokumenterer en ny rapport om fagets kerne.

( › )

( › )

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 10 / NOVEMBER / 20121 0

dan de arbejder, og hvordan de tænker målgruppen − kunderne i butikken så at sige − ind i arbejdet. Udsagnene viser, at det overord-nede mål for alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er at bidrage til folkesundheden ved at give bor-gerne den bedst mulige oplevelse. Og det gælder uanset, om der arbej-des med forplejning af borgerne, ledelse af professionelle køkkenor-ganisationer eller vejledning af ra-ske borgere, ældre på plejecentre eller patienter på sygehusene.

Ernæring og omsorgRapporten slår fast, at kost-, ernæ-rings- og sundhedsfaglige udfylder to roller: en som ernæringsekspert og en som professionel omsorgsgi-ver. De varetager en lang række funktioner og har ansvaret for bor-gerens sundhed og for at have den nyeste faglige viden, udstråle faglig stolthed og være bevidste om, at kvaliteten i f.eks. forplejning og vejledning altid er afpasset efter målgruppen, samtidig med at den kulinariske og sensoriske kvalitet er i top.

I rapporten fortæller eksterne samarbejdspartnere også om deres oplevelse af fagets udøvere og aner-kender deres faglige stolthed, det tværfaglige arbejde og det gode madhåndværk. De peger samtidig på, at ikke alle kender professio-nen, og at det derfor kan halte med anerkendelsen af det store arbejde, som medlemmerne udfører. Og det får dem til at anbefale fagets ud-øvere at stikke næsen mere frem i den offentlige debat.

Mona Carø Jensencheføkonoma og leder af patient-køkken, kantine og diætkontor, Randers Regionshospital

Hvad er din vigtigste opgave som kost-, ernærings- og sundhedsfaglig leder?− At træffe strategiske beslutninger om, hvilken vej vi skal. Og at være med til at sikre den gode madkvalitet, vi er kendt for. Jeg skal hele tiden udvikle både medarbejderne og organisationen, blandt andet ved at give medarbejderne nye udfordringer. Hvilke værdier mener du, at dit arbejde rummer? − At medarbejderne føler en faglig stolt-hed ved at tilberede maden fra bunden af en god råvarekvalitet, og at alle fag-grupper sparrer tæt med hinanden. Det gælder slagtere, bagere, kokke, ernæ-ringsassistenter, økonomaer, diætister, kantinemedarbejdere og hospitalsmed-hjælpere. De sikrer i fællesskab den høje kvalitet. Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører? − Ja, vi får stor anerkendelse fra både pa-tienter og brugerne af vores kantine. Vi har også stor opbakning til vores kon-cept fra hospitalsledelsen. Når jeg for-tæller andre om mit arbejde, gør jeg me-get ud af at fortælle om vores koncept med råvarekvalitet og de mange fag-grupper i køkkenet. Vi har ofte gæster, som kommer for at se, hvordan vi arbej-der, og her er det altid mig, som fortæl-ler, og jeg er stolt af det, vi gør.

Budskabet skal spredes − Med professionsrapporten har vi fået et fælles udgangspunkt for at tale om vores fag sammen med fælles begreber og sprog. Vi har fået sat ord på kernekompetencerne, som det var målet, da arbejdet blev sat i gang i 2010. Og det gør det muligt at gøre medlem-mernes betydning for folkesundheden synlig, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæ-ringsforbundet.

− Med rapporten følger vi en tendens. Også andre faglige organisationer har i de seneste år arbejdet målrettet med at synliggøre og fortælle, hvordan deres medlemmer bidrager til det danske sundhedsarbejde, og hvad der gør dem uundværlige.

− Vi høster anerkendelse fra vores samar-bejdspartere, men de mener, at vi kan bliver mere synlige og dermed få endnu større aner-kendelse. Det spor vil vi forfølge, og vi vil inddrage medlemmer − og samarbejdspart-nere − i faglige diskussioner af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Det er vigtigt, at medlemmerne vedkender sig, at de er mestre i mad og sundhed og tager budskabet med sig i det daglige arbejde, siger Ghita Parry.

Synspunkt:

( › )

( ‹ )

Kost, ernæring & sundhed har spurgt fire mestre, hvordan de ser deres arbejdsopgaver og arbejdets værdi, og om andre anerkender deres faglighed.

Mestre i mad og sundhed Pjecen er vedlagt dette blad og giver de vigtigste pointer og konklusioner i professi-onsrapporten. Hele rapporten kan hentes på hjemmesiden.

www.kost.dk

NR . 10 / NOVEMBER / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

Kirsten Thal-Jantzenklinisk diætist, Frederiksberg Hospitals medicinske afdeling

Hvad er din vigtigste opgave som klinisk diætist?− Det er at udvikle patienternes hand-lekompetence gennem dialogbaseret og individuel rådgivning, så de kan tage vare på deres egen sundhed − og at rådgive om hensigtsmæssige kostvaner i relation til patientens sygdom eller er-næringsmæssige tilstand, så den en-kelte føler sig rustet til at spise så opti-malt som muligt.

Hvilke værdier mener du, at dit arbejde rummer for patienterne? − På et hospital bør maden være en del af behandlingen, men maden bliver ofte nedprioriteret, fordi man går ud fra, at syge mennesker ikke har lyst til at spise. Så en værdi er at gøre ernæring til en vigtig del af behandlingen og give patienterne energi gennem maden. Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører?− Jeg oplever, at mine tværfaglige kolle-ger værdsætter min indsats. Men det er også hårdt arbejde at få dem til at indse, at vi er en hjælp og ikke en eks-tra belastning, når vi skal kostregi-strere patienterne. Det gør dem jo min-dre behandlingskrævende, hvis de får den rette mad.

Line Thøgersen Dahlprofessionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i catering-ledelse og ansat i kantinen i en stor produktionsvirksomhed.

Hvad er din vigtigste opgave som professionsbachelor? − Jeg løser mange forskellige opgaver både på kontoret og i produktionen og klarer de daglige udfordringer, som står først for. Så mit arbejde gavner dem, jeg hjælper, og er i sidste ende med til at sikre driften og udvikling af kantinens tilbud.

Hvilke værdier rummer dit arbejde? − Vores kantine og deli, en lille butik, som blandt andet sælger take away og andre lækkerier, giver gæsterne den fri-hed, at de hver dag kan købe et sundt og lækkert måltid mad. Kantinen har det økologiske spisemærke i sølv, det er også en værdi. Og muligheden for at købe take away med hjem giver dem mere tid sammen med familien.

Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører? − Min leder er rigtig god til at aner-kende mit arbejde − og jeg har overle-vet tre fyringsrunder. Kantinegæsterne er også gode til at give feedback på ma-den. For mig er det dog en udfordring, at ikke mange kender min uddannelse. Det er ikke som at være sygeplejerske eller pædagog, det ved alle, hvad er. Min uddannelse skal man gætte sig til, og der mangler kendskab til vores fag-område.

Nina Frimann Nielsenernæringsassistent, Blå Kors

Hvad er din vigtigste opgave som ernæringsassistent?− Jeg laver sund og næringsrig mad af årstidens frugt og grønt, og jeg finder hele tiden på noget nyt og spændende, så det bliver en glæde at spise. Vores brugere er ofte både fejl- og underer-nærede, når de kommer her.

Hvilke værdier rummer dit arbejde for dem, du arbejder med? − Jeg brænder for det, jeg laver, og at jeg sætter mig ind i tingene. Så kan bru-gerne mærke, at jeg kan lide at lave or-dentlig mad.

Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører? − Ja, det oplever jeg, f.eks. når jeg har haft ferie og bliver mødt med glæde af bru-gerne, som har savnet mig. Men det er rigtig svært, når der skal spares, og man sætter pædagoger til at lave maden. Det er som om, ledelsen tror, at alle kan lave mad. Så vi er nødt til hele tiden at mar-kere os, fordi man nedprioriterer det ar-bejde, vi laver.

− For mig er det vigtigt igen at få en ordentlig madkultur i institutionerne.

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

Foto

: Kis

sen

Møl

ler H

anse

n


Efter mange års ansættelse i en kantine tager arbejdslivet om kort tid en skarp drejning for ernæringsassistent Su-sanne Hansen, der bliver sagt op af sin arbejdsgiver efter en længere sygeperiode.

Susanne Hansen er overbevist om, at det kan blive star-ten på en ny og spændende periode i hendes arbejdsliv, og hun har inden opsigelsen kontaktet Kost & Ernærings-forbundets karriererådgivning for at få rådgivning om re-levante kurser.

− Jeg har aldrig været ledig og vil utroligt gerne i gang med noget nyt. Jeg drømmer om at arbejde i et storkøk-ken og meget gerne på et plejecenter. Derfor ringede jeg straks til Kost & Ernæringsforbundet for at få råd og vej-ledning om, hvordan jeg fagligt ruster mig bedst muligt til at realisere mine ønsker og drømme for arbejdslivet fremover, siger Susanne Hansen.

Lyst til mere uddannelseForbundets karriererådgivning pegede på en række

kurser, der kunne være relevante for hende, og allerede inden opsigelsen er formel, har Susanne Hansen meldt sig til flere kurser og efteruddannelsesforløb, som hun ef-ter aftale med arbejdsgiveren går i gang med i sin opsigel-sesperiode.

− Jeg har valgt nogle meget fremtidsrettede kurser. Blandt andet om bæredygtighed og økologi, og jeg glæder mig helt vildt, siger hun.

Susanne Hansen er 52 år og blev uddannet som ernæ-ringsassistent for syv år siden. Hun har masser af mod på at videreuddanne sig og vil heller ikke udelukke, at hun kunne finde på, at gå i gang med en helt ny uddannelse.

− Jeg tænker på, om jeg som 52-årig er ved at være for gammel, men lysten til yderligere opkvalificering er be-stemt til stede, og i min alder har vi jo stadig mange år til-bage på arbejdsmarkedet.

Når og hvis hun vil i gang med en ny uddannelse, vil hun ikke tøve med at ringe til forbundet, og hun opfor-drer andre til at gøre det samme.

− Det er vigtigt at blive vejledt ordentligt om noget så vigtigt, og jeg har fået virkelig god karriererådgivning.

Klædt på til ledelseFor Anna Marie Lange, økonoma og leder af køkkenet på Plejecenter Solgaven i Vejle Kommune, er det også helt centralt at være fagligt godt rustet til at løfte fremtidens udfordringer. I køkkenet er der udsigt til et større genera-tionsskifte, da hun og tre andre af de otte medarbejdere er over 60 år, og hun vil gerne forberede arbejdspladsen på skiftet.

− Kravene til uddannelse og efteruddannelse vokser hele tiden. Det er vigtigt at være rustet til nye faglige ud-fordringer og organisatoriske ændringer, for dem vil der helt sikkert komme endnu flere af, siger hun.

Anna Marie Lange er leder af køkkenet, men også ple-jecenterets aktivitetsafdeling, rengøring og vaskeri er ble-vet hendes ansvar, og det har krævet efter- og videreuddan-nelse.

Med den erfaring i bagagen er Anna Marie Lange så småt begyndt at forberede arbejdspladsen på en fremtid uden hende. Det kan være en god ide at udpege en team-leder, mener hun, og har en af sine medarbejdere i kik-kerten.

− Det er naturligvis ikke min beslutning, hvad der skal ske, når jeg går på pension, men jeg har en medarbejder, som kan blive en virkelig god teamleder eller leder, hvis hun får den rigtige lederuddannelse, siger Anna Marie Lange, der har kontaktet forbundet for at få forslag til re-levante kurser og lederuddannelser.

Klædt på til fremtidenUddannelse: Uddannelse er en vigtig nøgle til at klare morgendagens arbejdsliv. Forbundets karriererådgivning hjælper med at afklare behovet.

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Henrik Frydkjær [ F O T O ]

FORBUNDETRÅDGIVER

( › )

( › )



Har du besluttet dig for at give dig selv nye udfordringer, eller er du blevet tvunget ud i forandringer i dit arbejdsliv, så er der hjælp at hente hos forbundets karriererådgivning. Her kan du få tip til grund-, efter- og videreuddannelser. Du kan høre om nye jobområder, praktik eller andet, der tager afsæt i din uddannelsesmæssige baggrund og dine erfarin-ger på arbejdsmarkedet.

Info:Mere uddannelse På undervisningsministeriets uddannelsesguide kan du finde uddannelser, der matcher din baggrund:

Grunduddannelser:

• Erhvervsuddannelser• Erhvervsakademiuddannelser• Professionsbacheloruddannelser

Efter- og videreuddannelser:• Amu• Akademiuddannelser• Diplomuddannelser• Masteruddannelser

www.ug.dkwww.kost.dk/efter-og-videreuddannelse

RealkompetencevurderingEn realkompetencevurdering er en god mulighed, hvis du skal i gang med en (anden) grunduddannelse eller en efter- og videreuddannelse. Realkompetencevurderingen kan give dig papir på det, du allerede kan. Det kan være afgørende for at få adgang til en uddannelse, og det kan betyde et individuelt og evt. et kortere uddannelsesforløb.

Kompetencevurderingen sker på uddannelsesinstitutio-nerne.

Kontakt:Uddannelseskonsulent, Gerda K. Thomassen, [email protected]

GUIDETIL EKSTRA UDDANNELSE

Til foråret 2013 skal der vælges medlemmer til Kost & Ernæringsfor-bundets hovedbestyrelse, til regionsbestyrelserne og delegerede til kongressen.

Opstilling af kandidater

Du er valgbar og har stemmeret til hovedbestyrelsen, regionsbestyrel-serne og kongressen, hvis du er 'aktivt' medlem af forbundet.

For at stille op til regionsbestyrelserne skal du desuden have arbejde i den region, du ønsker at stille op i. Hvis du er ledig, skal du bo i regionen.

Fristen for opstilling er 15. februar 2013 kl. 12.00

Hvad kræver detTil alle poster er der udarbejdet en profil, der fortæller, hvad opgaven som forbunds- og regionsformand, hovedbestyrelses- eller regionsbesty-relsesmedlem og kongresdelegeret kræver.

Fra januar 2013 kan du se alle profilerne på kost.dk/valg2013.

Fortæl, at du stiller op Stiller du op til en af posterne i hovedbestyrelse eller kongressen, skal du fortælle forbundet, at du stiller op og til hvilken post. Det gør du ved at sende en mail til Stella Bangsbo på [email protected].

Valgoplæg og billedeNår du melder dit kandidatur, det vil sige fortæller forbundet, at du stiller op, skal du:

• Sendeetvalgoplæg,derfortæller,hvadduvilarbejdeforidenkom-mende kongresperiode.

• Duskalmedsendeetdigitaltportrætfoto.• Duerogsåvelkommentilatsendevalgoplægogportrætiformafen

video. • Valgoplæggetmåhøjstfylde1.500enheder.Ogvideooptagelsenmå

vare fra 3-5 minutter.• Valgoplæggeneskalgøredetmuligtforallemedlemmer,indende

stemmer, at se, hvem der stiller op til hvad og hvorfor.

Læs på kost.dk Valgoplæggene offentliggøres fra den 15. januar og frem. De offentlig-gøres i den rækkefølge, de er kommet ind til forbundet. Sidste frist er den 15. februar. Valgoplæggene er tilgængelige på hjemmesiden, indtil valget er overstået.

Hvem stemmer du påAfstemningen foregår elektronisk på kost.dk. Du hører nærmere om, hvordan det skal ske.

KongresKost & Ernæringsforbundet holder kongres tid: 29.-30. maj 2013sted: Hotel Opus i Horsens

( › )

VALGET ER DIT


Hvem skal vælges Hvem vælger

Til hovedbestyrelsen1 forbundsformand vælges ved urafstemning af og blandt alle aktive medlemmer5 regionsformænd vælges ved urafstemning blandt medlemmerne i regionen, se nedenfor.2 ledere vælges ved urafstemning af og blandt alle ledere, der er omfattet af en af forbundets lederoverenskomster eller har tilsvarende løn- og ansættelsesvilkår*2 tillidsrepræsentanter vælges ved urafstemning af og blandt alle registrerede tillidsrepræsentanter*1 elev vælges ved urafstemning af og blandt alle elever, der er medlemmer af forbundet1 studerende vælges ved urafstemning af og blandt alle studerende, der er medlemmer af forbundet

Til regionsbestyrelserne1 regionsformand vælges ved urafstemning af og blandt alle aktive medlemmer i regionen4 bestyrelsesmedlemmer vælges på regionsgeneralforsamlingerne, se nedenfor. heraf 1 elev eller studerendeTil henholdsvis region Grønland og region Færøerne vælges 1 formand og 4 bestyrelsesmedlemmer

Til kongressenHovedbestyrelsen og de fem regionsbestyrelser deltager på kongressen sammen med formanden for henholdsvis region Grønland og region Færøerne, men derudover skal vælges:2 ledere fra hver region vælges ved urafstemning af og blandt ledere i regionen*2 tillidsrepræsentanter fra hver region vælges ved urafstemning af og blandt tillidsrepræsentanter i regionen*

Valg til regionsbestyrelserneMedlemmer af regionsbestyrelsen vælges på regionsgeneralforsamlingerne, og du kan stille op til valg på selve generalforsamlingen.Regionerne holder generalforsamling i april. Se kost.dk og fagbladet.

*Såvel ledere og tillidsrepræsentanter skal være registreret som sådan pr. 15. februar 2013. Bestemmelser om valg og valgbarhed fremgår af forbundets vedtægter.

www.kost.dk/om-forbundet-0

5 regionsbestyrelser

samt 1 repræsentantfra henholdsvisGrønland og Færøerne

hoved-bestyrelsen

2 ledere og2 tillidsrepræsentanterfra hver af de 5 regioner

Kongres

5 regionsformænd

forbunds-formand

Hovedbestyrelsen

2 ledere

2 tillids-repræsen-tanter

1 elev

1 studerende

Regions-formand

Regionsbestyrelse

4 bestyrelsesmedlemmerheraf 1 elev eller studerendeBestyrelsen vælger selvnæstformand

Styrk dit forbund Det er nu, du har chancen for at få indflydelse i forbundet. Der er valg til de politiske poster, og hvis du bliver valgt, er du med til at bestemme, hvordan forbundet skal udvikle sig fremover. – Stil op og vær med til at styrke forbundet, opfordrer Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Det er både sjovt og slidsomt at være valgt til en politisk post. Og frem for alt kræver det, at du vil noget. Med professionens image. Med medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Med de kost-, ernærings- og sundhedsfagliges jobmuligheder. Eller noget helt fjerde. Hvis du har noget, du brænder for, så er det en god indgang til det politiske arbejde. – Det er samtidigt personligt udviklende. Du får et stærkt netværk, du bliver god til at lytte til dit bagland, og du bliver trænet i at få dine synspunkter hørt. Og så skal du være indstillet på at gøre en indsats lidt ud over det sædvan-lige, siger Ghita Parry.

– Hvis du ikke har mulighed for selv at være aktiv på en politisk post, kan du i stedet være ’et aktivt bagland’. Tag kontakt til dem, der repræsenterer dig, når der er noget vigtigt, de skal vide. Eller prik en god kollega på skulderen. Måske mangler hun eller han bare en opfordring for at kaste sig ud i det.

Læn dig frem for alt ikke tilbage og regn med, at det med at skabe et stærkt forbund – det er der nok nogle andre, der tager sig af.

Synspunkt:


Målgruppe: Småtspisende ældre på plejehjem

Råvarer: Yderlår fra krondyr, skorzonerrødder og selleri, æbler og pærer

Menu: • Krondyr-ragout• Selleripure med bredbladet persille • Julesalat med æbleflæsk • Hirsegrød med pærer

Værter ved måltidet: Måltidet er sat sammen af Kathrine Kornum Welling , professionsbachelor i er-næring og sundhed, Mads Pilgaard og Ann Rohde Petersen, begge ernærings-assistenter.

Krondyr er magert og fint kød, men ragouten er jævnet med fløde, så den er fed og god til de småtspisende ældre. Kødet er mørt og skåret ud i mundrette stykker. Der er en smule bid i skorzonerrødderne, mens selleripureen er blød og cremet. Pureen strammes smagsmæssigt op af citronsaft og persille. Julesa-latens bitterhed går fint med smagen af søde æbler og salt, røget bacon.

Småtspisende ældre skal spise mange små måltider for at få energi og næ-ring nok, og hirsegrød med pære-karamel er et fyldigt mellemmåltid − der minder om gammeldags pærevælling.

ELSKER DU AT LAVE MADJa, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med fødeva-regrossisten Inco inviterede til workshop på Hotel & restaurantskolen i København. De tilberedte et måltid ud fra en kasse med års-tidens råvarer og en fastsat målgruppe.

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]


Krondyr-ragout 8 portioner

400 g yderlår fra krondyr, skåret i tern på 2 cm35 g smør (kan evt. reduceres med 30 procent)75 g løg, hakket1 dl vand2 g (½ spsk) friske citron-timianblade100 g vand1 laurbærblad3 g salt75 g skorzonerrod, skåret i stykker på 1 cm¾ dl piskefløde5 g (1 tsk) hvedemelstødt sort peber½ tsk balsamicoeddike, lagret

• Brunkødetafismør,ogstil det til side.

• Stegløgogcitrontimianiet par minutter, til det er gyldent, og tilsæt kødet.

• Tilføjvand,laurbærblad,salt og knust sort peber.

• Ladrettensmåsimreica.35 min., til kød og grøntsa-ger er møre.

• Rørpiskeflødeoghvede-mel sammen, og jævn ragouten.

• Kogretteni10minmere,til kødet er mørt.

• Tilsætskorzonerrødderne,og giv retten et sidste opkog.

• Smagtilmedbalsamicoed-dike og evt. ekstra salt.

Vejledende portionsstørrelse: 75 gEnergi pr. portion: 608 kJKulhydrat: 9 E%Protein: 31 E%Fedt: 60 E%

Selleripuré med bredbladet persille8 portioner

500 g knoldselleri50 g smør15 g finthakket, bredbladet persillesalt citronsaft

• Skrælsellerien,ogskærden i store stykker.

• Kogsellerienmør,oghældvandet fra.

• Mosellerpurersellerienmed smør.

• Vendhakketpersilleimosen, og smag til med salt og citronsaft.


Julesalat med æbleflæsk 8 personer

100 g bacon i tern200 g æbler i små tern50 g løg i små tern5 g (1 ½ tsk) friske citrontimi-anblade300 g julesalatevt. knust sort peber • Skærenskiveaf,men

bevar bunden på julesala-ten. Den skal bruges til at holde sammen på salaten.

• Flæksalatenpålangs,ogdel halvdelene stadig på langs i tre eller fire dele.

• Stegbaconsprødt.• Brugfedtfrabaconentilat

stege æbler, løg og julesalat.

• Sauterløg,æblerogcitrontimian, til det er helt mørt, og vend det saute-rede ud i en skål.

• Sørgfor,atpandenergodtvarm, og tilføj evt. ekstra fedtstof. Julesalaten steges ca. et minut på hver side. Anret æble og salat på fad med drys af sprød bacon og evt. knust sort peber.


Hirsegrød med pærer8 personer

250 g pærer i tern25 g smør25 g sukker

150 g hirseflager250 g mælk10 g salt25 g smør

• Smeltsmørogsukkeriengryde til karamelkonsi-stens.

• Tilsætpæretern,ogkogdem møre i karamelmas-sen.

• Koghirseflager,mælk,smør og salt sammen til grød.

• Servergrødenmedpære-karamelsovsen ved siden af.

Vejledende portionsstørrelse: 90 gEnergi pr portion: 670 kJKulhydrat: 56 E%Protein: 9 E%Fedt: 35 E%

Tip: Krondyrkødet kan erstattes af lammebov. Skorzonerrod kan erstattes af andre lyse rodfrugter eller svampe. Citrontimian kan erstattes af timian og fintrevet citronskal.

Samlet måltid: Energi: 1789 kJKulhydrat: 32 E%Protein: 18 E%Fedt: 50 E%

DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/

MAALTIDSVAERKSTEDET


Du kan få mere at vide på www.bauta.dk - tlf: 33 15 15 45

Bauta AppHent vores app, så du kan have Bauta med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.bauta.dk/app

ANDROID APP ON

– en del af LB ForsikringBAUTA FORSIKRING

på mit bauta kan du:• Ændre dækning på dine forsikringer• Få tilbud på nye forsikringer• Anmelde skader• Se skader fra de sidste fem år• Bestille rødt og grønt kort• Bestille rejsekort• Se prisoplysninger• Læse dine forsikringsvilkår• Tilmelde til Betalingsservice• Bestille nye girokort• Bestille kopi af policer• Se din forsikringsoversigt• Se dækningsoplysninger

Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig på www.bauta.dk

mit bauta - mine muligheder

Dækningrejsekort

anmeld skader

priser

tilbud

oversigt

policer

grønt kort

Mine Sider - Kost-ernæring-sundhed_184x229.indd 1 01-11-2012 12:13:58


KAN DU BEVISE, AT DU ER ANSATHvis du er ansat i et fast job, skal du have en ansættelseskontrakt.

Sådan en har din arbejdsgiver pligt til at udarbejde. Du skal have en ansættelses-kontrakt senest en måned efter, at du er begyndt i jobbet − forudsat at du arbejder mere end otte timer om ugen (målt over en periode på fire uger), og at du skal være ansat i mere end en måned.

Hvis dine ansættelsesforhold ændrer sig, er det også vigtigt, at du husker at få en ny ansættelseskontrakt. Det kan f.eks. være, hvis du går fra et job med løntilskud til et fast job.

Hvis det efter en måned i jobbet endnu ikke er lykkedes dig at få en ansættelseskon-trakt, anbefaler vi, at du kontakter forbun-det, så vi kan hjælpe dig med at få den i hus.

www.kost.dk/ansaettelsesbevis

KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

INDEFRA

NORDISK MAD I SKOLENBlandt kost- og ernæringsfaglige er Nyt Nordisk Køkken et kendt begreb, og der har været arbejdet med nordiske råvarer i de offentlige køkkener siden ’Manifest for Nyt Nordisk Køkken’ blev skrevet i 2004.

Nu er det folkeskolens tur til at få et manifest, et manifest for Ny Nordisk Skole. Manifestet skal ’fremme den nordiske dannelsestradition’ og ’udviklingen af livsduelige børn og unge’.

Da undervisningsminister, Christine Antorini, præsenterede manifestet på det pædagogiske sommermøde, drog hun en parallel til manife-stet for Nyt Nordisk Køkken.

Kost & Ernæringsforbundet har derfor spurgt ministeren:

Skal ny nordisk mad være et element i Ny Nordisk Skole? − Tankegangen bag Nyt Nordisk Køkken har været en stor inspiration for Ny Nordisk Skole. Det handler om, at vi i Danmark står ved og er stolte af vores dagtilbud og skoler. Men de pædagogiske former og undervisningsmetoder skal fornyes, siger Christine Antorini. Og ligesom med det nordiske køkken er de allervigtigste forandringer ikke dem, der sker med love og direktiver, men ude blandt praktikerne.

− Nyt Nordisk Køkken kan sagtens være et element i skolernes arbejde. Men de kommende

Ny Nordisk Skole-institutioner skal selv definere deres forandringsvej med udgangspunkt i vores mål, manifest og dogmer.

Skal ny nordisk mad 'fremme udviklingen af livsduelige børn og unge’, som der står i manifestet? − Sund kost er en af de mange ting, der kan gøre en forskel for, hvordan børn trives i deres dagligdag, og hvordan de klarer sig i skolerne. Derfor synes jeg også, at det er en god idé at lade sig inspirere af det nordiske køkken, når man sammensætter maden til børnene. Nyt Nordisk Køkken bygger på bæredygtighed, lokale råvarer og globalt udsyn. Værdier, der passer fint med Ny Nordisk Skole.

− Sund og nordisk mad kan sagtens være et element i Ny Nordisk Skole, men det er op til institutionerne selv at vurdere. De vil få mulig-hed for at arbejde sammen med en række frivillige aktører i deres forandringsproces. Og jeg vil opfordre alle interesserede, der arbejder med mad og fødevarer, til at melde sig på banen som samarbejdspartner for institutionerne og være med til at sikre sund og spændende kost til børnene, lyder det fra undervisningsministeren.

www.nynordiskskole.dkwww.nynordiskmad.org

På Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside kan du klikke dig ind til en række ledige job. Du kan også få hjælp til jobsøgning, jobsamtalen og ikke mindst til beregning af din løn.

www.kost.dk − klik på 'job'www.kost.dk/spoergsmaal-om-nyt-job

Brug for nyt job

Foto

: Sca

npix

MEDLEMMER AF KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET STÅR TIL AT MISTE RETTEN TIL DAGPENGE I LØBET AF FORÅRET



Henrik Frydkjær [ F O T O ]


En portion pomfritter, sodavand eller en slikpose fra hal-lens cafeteria har i årtier været en populær ’tredje halv-leg’ for mange idrætsudøvere efter endt træning eller kamp. Men en grøn bølge skyller i disse år ind over mange af idrætscentrene, og et nyt landsdækkende pro-jekt skal sætte turbo på indtaget af sund mad i idrætsli-vet.

For sundt for kunderneI Midtfyns Fritidscenters café er sundhedsrevolutionen startet for flere år siden. Det affødte i starten voldsomme protester fra brugerne af fritidscenterets to sportshaller, svømmehal og fitnesscenter, fortæller Esther Jørgensen, der er ernæringsassistent i cafeen:

− Der var ramaskrig. Især mange voksne brugere var rasende og mente, vi ville blande os i, hvad de skulle spise. Det var meget op ad bakke i starten, og de boykot-tede caféen i en periode. Men vi holdt fast, og i dag er kunderne tilbage og godt tilfredse, siger Esther Jørgen-sen.

Cafeen fik en grøn profil for cirka tre år siden efter en kommunal beslutning. Det betød, at frituregryden røg

Sundhedi hallerne

( › )

Forebyggelse: Den grønne bølge har ramt idrætshallerne, og hallernes cafeer skal bidrage til den sunde livs-stil hos motionister og idrætsudøvere.

( › )


der måske slet ikke kommer i cafeen i dag, fordi udvalget er for usundt eller for kedeligt.

Sundt kræver en god forklaringMange haller vil gerne have et sundere sortiment i cafeen, men der er lang vej, og mange behøver hjælp til opgaven, vurderer Rikke Kornval, professionsbachelor i ernæring og sundhed og medarbejder i Alt om Kost, hvor hun vejleder en række af hallerne i projektet. En vigtig hindring er frygt hos halinspektør og forpagter af halcafeen for, at sundere mad vil få kunderne til at forsvinde.

− Sundere mad må ikke føre til kundeflugt. Driften skal sta-dig være økonomisk rentabel, så det er en meget vigtig op-gave at lære cafepersonalet at kommunikere tydeligt om, hvorfor omlægningen sker, og at markedsføre de nye sunde retter på en indbydende måde, som også kan lokke nye kun-degrupper indenfor, siger Rikke Kornval.

I cafeen i Midtfyns Fritidscenter har Esther Jørgensen brugt meget tid på at forklare kunderne, hvorfor de ikke længere kan købe hotdogs og grillkyllinger. Og hun har gjort flittigt brug af sin faglighed i mødet med kritiske kunder:

− Det var hårdt de første år hele tiden at skulle forklare, hvorfor maden skulle være sund, og det hjalp mig meget, at jeg har en kost- og ernæringsfaglig uddannelse og kurser hos Kost & Ernæringsforbundet med i bagagen, siger hun.

Sundere borgereÅkirkebyhallerne på Bornholm er også med i projekt Sundere mad i idrætslivet. Det betyder, at der vil komme flere sunde varer i hallernes café, og at det sunde bliver mere synligt, for-tæller chefkok Tom Stobberup.

− Vi holdt op med frituren for nogle år siden, men sælger stadig en del junkfood. Der ryger mange slikposer, franske hotdogs, burgere og halve kyllinger over disken. Med et sun-dere udvalg mister vi kunder, men jeg tror til gengæld, vi kan lokke nye til, for der er ikke så mange steder at hænge ud på en lille ø som vores.

ud, og cafeen holdt op med at sælge pomfritter og franske hotdogs. Salget af søde sodavand og slush ice stoppede også. I stedet frister en salatbar, sunde sandwich og pølsehorn af groft mel og gode pølser.

Nyt fælles konceptMidtfyns Fritidscenter er en af de 30 idrætsanlæg landet over, som deltager i projekt ’Sundere mad i idrætslivet’. Projektet skal give idrætsudøverne mulighed for at spise sundere, men også hjælpe idrætscentrene til at tjene penge på at sælge sund og velsmagende mad, der appellerer til børn, unge, voksne og seniorer. Som led i projektet udvikler Københavns Madhus et nyt, sundt madkoncept, som skal introduceres i de medvir-kende halcafeer.

Samtidig giver Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold råd om indretning og uddannelse af cafepersonalet i at sælge sund mad og tiltrække nye kunder. Projektet handler nemlig ikke alene om sund kost, næringsberegning og fuldkornsop-skrifter. Der er i ligeså høj grad fokus på at tiltrække kunder,

( › )

» Vi slipper ikke af med slikposerne, men jeg tror gerne folk vil spise sundt, hvis det er nemt. Så det skal det være, siger forebyggelseskonsulent Nina Povlsen.


Nina Povlsen er forebyggelseskonsulent i Bornholms Kom-mune, hvor en af hendes opgaver de senest to år har været at arbejde for en grønnere madprofil i øens haller. Sundheds-profilen for øens beboere viser, at der er brug for at gøre no-get: Halvdelen af bornholmerne er overvægtige, 15 procent af dem er svært overvægtige og 17 procent spiser slik og kager mindst fem gange om ugen.

− Jeg tror gerne, folk vil spise sundere, hvis det er nemt. Så det skal være nemmere at vælge det sunde − også i idrætshal-len. Vi slipper ikke af sted med at forbyde slikposer, men det sunde alternativ skal være mest tiltrækkende.

Frem på disken med det sundeAt der er kunder til sundere mad i hallen, hvis den er synlig, er også erfaringen i Haderslev Idrætscenters café, der har droppet salg af slush ice, burgere og pomfritter og ændret indretning, så salat og sportsboller er det første, kunderne ser, mens slik og sodavand er gemt mere af vejen.

− Omsætningen faldt lidt men generelt har kunderne taget godt imod, fortæller Rikke Sandbjerg, der er uddannet profes-sionsbachelor med speciale i fysisk aktivitet og arbejder i ca-feen i Haderslev Idrætscenter.

Kost- og ernæringsfaglige i hallerneI mange idrætscentre drives cafeen af personale uden kost- og ernæringsfaglig baggrund. Projektleder Anders Seneca fra DGI-huse og haller håber, at projektet vil være med til at højne de kostfaglige kompetencer:

− Jeg håber, projektet kan animere til at opkvalificere det nuværende personale eller endnu bedre: til at ansætte mere kost- og ernæringsfagligt personale. For det er der brug for, si-ger han.

Fakta:Sundere mad i idrætslivetEt treårigt projekt skal fremme en sund, attraktiv og tidssva-rende madkultur i idrætslivet og trække nye brugere til idrætscentrenes cafeer. Et nyt madkoncept og ny indretning af cafeerne skal gøre den sunde mad indbydende og mere synlig.

• 30idrætshallererudvalgttilatdeltage.Defemsomfyrtårne. De får hjælp til indretning, personalet uddannes i ernæring, madkvalitet og opsøgende salg. Hvert fyrtårn får 250.000 kr. fra projektet, og kommunen skal bidrage med samme beløb.

• 25hallerdeltagersomfrontløbereogarbejdermeddedele af det nye koncept, der passer til de lokale forhold. Kommunen bidrager her med mindst 60.000 kroner.

• Måleter,atderomtreårskalarbejdessystematiskmedsundere mad på 75 idrætsfaciliteter.

Projektet ledes af DGI-huse og haller. Kræftens Bekæmpelse, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen og Fødevare-styrelsens Alt Om Kost-rejsehold, der yder ernæringsfaglig rådgivning. Projektsummen er godt 10 mio. kr.

Fødevarestyrelsen har udgivet bogen 'Mad i idrætshaller'www.fvst.dk

( ‹ )

I starten var det hårdt at forklare kunderne, hvorfor det hele skulle være sundt, siger Esther Jørgensen bag disken.

åbneBlå bog:Inger Skamriis 57 årUddannet økonoma i 1976, diætist i 1980Økonoma og ledende økonoma på plejehjem og sygehuse. I 2007 leder på projekt om underer-nærede ældre i Brønderslev Kommune.August 2012 Kostkonsulent i Brønderslev Kommune

ører øjne og Med


åbne

− Der er en grund til, at vi har én mund, men to ører. Det første, jeg gør, når jeg træder ind hos folk, er at lytte. Inger Skamriis taler med nordjysk stouthed. Blikket er fast og beslutsomt. Efter mange år som ledende øko-noma med afstikkere til KOL-rådgivning og et projekt om underernæ-rede ældre har hun fået et ønskejob som kostkonsulent i Brønderslev Kommune. Funktionen er nyoprettet.

− Det var dét job, jeg skulle have! Og jeg har da også påpeget behovet for en kostkonsulent ved enhver tænkelig lejlighed, siger Inger Skamriis med glimt i øjet.

Som kostkonsulent skal hun vejlede alle, der har behov. Dog viser den første tid i stillingen klart, at de underernærede ældre fylder mest. Inger Skamriis besøger dem med målrettede formidlingsprincipper under ar-men.

− Jeg skal møde borgeren, hvor borgeren er. Det hjælper ikke, jeg ta-ler videnskabeligt, hvis jeg besøger et menneske, der ikke ved, hvad pro-teiner er. Omvendt har andre stor viden om ernæring. Hvis man vil have nogen med op ad trappen, så skal man vide, hvilket trin de står på. Det gælder al læring, forklarer hun.

Mere hjemmeplejeVed besøgene laver Inger Skamriis dét, hun kalder ’en lusket kryds-anamnese’. Hun spørger til kostindtag, men tjekker samtidig, hvor ofte der for eksempel bliver købt yoghurt − og om mængderne passer sam-men. Og hun er i kontakt med den ældres netværk.

− Hvis ikke alle bakker op, lykkes det ikke. Indkøberen kan næsten være den vigtigste. Det kan godt være, hjemmehjælpen synes, mini-mælk er rigtigt, men det er det ikke for den underernærede ældre.

Intentionen med jobbet er at spare hjemmehjælpstimer og uhensigts-mæssige indlæggelser. Inger Skamriis tror på, at hun kommer i mål med det sidste, men er mere luren ved det første. Blandt andet fordi hun har mulighed for at anbefale mere hjemmeplejetid for at ”få maden i borge-ren”. Og hun tøver ikke, hvis der er behov.

− Men lad os håbe på, at vi kan udnytte timerne bedst muligt, konsta-terer hun.

Fairtrade på danskOgså i fritiden brænder Inger Skamriis for formidling. Sammen med sin mand driver hun et mindre landbrug med kødkvæg, og hun er formand for familieudvalget i Landbrug og Fødevarers familielandbrugssektion. Her er opgaven at være bindeled mellem producent og forbruger. Inger Skamriis sætter pris på at komme ud blandt danskerne og udfordre for-domme om landmænd, sprede viden om gode, danske produkter og i det hele taget bedre forståelsen for landmændenes vilkår. Senest har hun barslet med ideen om et Fairtrade-mærke til danske landbrugspro-dukter, hvor dyrene har haft det godt, og landmanden får en pris for sine varer, der gør det muligt for ham at være en innovativ og ordentlig producent.

− Det er måske lidt et luftkastel. En idé, der kræver et langt, sejt træk. Men jeg mener det! Siger hun med lune. Og man tror hende.

Profil: Inger Skamriis brænder for at sprede viden om mad og sundhed. Men vel og mærke viden, der omsæt-tes i handling. Så det gælder om at møde medmennesket, hvor det er.

ARTIKEL:Sanne Hansen [ T E K S T ]

Tao Lytzen [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGSANGBØGERNE: Jeg kan lide at synge og det fælles-skab, sangen giver. Jeg er en glad grundtvigianer og går ikke kun i kirke til jul.

NATUREN: Hver gang jeg kommer hjem, går blikket ud over havet. Vi bor højt oppe, og farvespillet er særligt. Det er ro og fordybelse.

KAGEUDSTIKKEREN: Jeg er 5. generation på gården og fik udstikkeren af min bedstemor. Vi bruger den hver jul til jødekager.

FRUGTHAVEN: Æbletræ-erne var hvert år kilde til megen god snak med min bedstemor: blomstrer de? Sætter de godt med frugt?

LANDKØKKENET: Jeg var med til at revidere bogen, inden det nye nordiske køkken bragede frem, så vi var på forkant. Sjovt at vide, hvor retterne kommer fra, og hvorfor vi gør, som vi gør.


Ernæringsassistent Nanna Holm Nielsen sagde ja tak, da hun fik tilbudt fem ugers efteruddannelse sammen med tre kollegaer i køkkenet på Ple-jecentret Hørgården i København. Hendes job ville blive passet af en ledig ernæringsassistent, mens hun var på kursus, og det var en vigtig forud-sætning for Nanna Holm Nielsen.

− Det var fantastisk lærerigt at være på kursus sammen med kollegaer. Jeg fik genopfrisket min viden og fik en masse ny inspiration med tilbage til køkkenet. Uden jobrotation havde det ikke været muligt at være af sted på kursus så længe, og det betød meget for mig at vide, at der var en fast vikar til at udføre mine opgaver imens, siger hun.

Nye netværkLeder af køkkenet, Vera Jensen, er også meget tilfreds med jobrotation som en metode til at opkvalificere medarbejderne, og hun tøver ikke med at anbefale metoden til andre:

− Jobrotation er til fordel for alle parter. For os har det været en enestå-ende mulighed for at tilbyde nogle af de medarbejdere, der har været længe i køkkenet, et længerevarende kursusforløb. Fagligt kom de hele vejen rundt, samtidig med at det var personligt udviklende at deltage og se, hvordan man gør tingene andre steder.

− Og de ledige, der har vikarieret, har fået et større netværk og joberfa-ring. Og de får en anbefaling med fra os. Det gavner dem i jobsøgningen, siger Vera Jensen.

Pynt på CV’etAnette Bastbjerg er en af de ledige ernæringsassistenter, der har vikarie-ret på Plejecentret Hørgården, mens de fastansatte var på kursus. Hendes

Jobrotation til gavn for alle


Sif Meincke [ F O T O ]

Udveksling: Mange køkkener har gode erfaringer med at sende medarbejdere på efteruddannelse og lade ledige holde gryderne i kog så længe.

( › )

( › )


Fakta:Flere i jobI det netop afsluttede jobrotati-onsprojekt i Region Hovedstaden deltog 14 virksomheder med 54 kursister, der hver har gennem-ført fem ugers kursus.

Foreløbigt har 12 af de godt 30 ledige, som har vikarieret, fået et fast job. Resten vil få tilbud om jobrådgivning fra FTF-A, som opfølgning på vikariatet.

Også i Region Nord fører jobrotation til job. En analyse udarbejdet af COWI for Beskæfti-gelsesregion Nordjylland i september viste, at mere end 6 ud af 10 langtidsledige blev selvfor-sørgende efter jobrotation.


mål er et fast job i ældresektoren, hvor hun ikke har ar-bejdet tidligere, så de 12 ugers vikariat på Hørgården er en vigtig joberfaring, der vil pynte på CV’et, fastslår hun.− Jeg har ikke tidligere lavet mad til ældre. Det var en værdifuld erfaring og jeg fik kontakter, som forhåbent-lig kan komme mig til gode i min fremtidige jobsøg-ning, siger hun.

Overkommelig administrationAt lade ledige passe arbejdet, mens de fastansatte efter-uddannes, har længe været et tilbud til danske virksom-heder, men relativt få arbejdsgivere har gjort brug af det. Måske af frygt for, at det vil være en tung admini-strativ byrde. Men så slemt er administrationen ikke, mener Vera Jensen.

− Der er en ekstra indsats forbundet med at få til-meldt medarbejderne til kursusmoduler og at få vikar-dækningen på plads. Indkøring af vikarerne har også krævet lidt ekstra af personalet i køkkenet. Men merar-bejdet er overkommeligt, og alle har taget det i stiv arm, siger hun.

Også økonomisk er ordningen overkommelig, ja nær-mest gratis. Arbejdspladsen skal kun betale den fastan-satte løn plus udgifter forbundet med uddannelsen. Ar-bejdspladsen kan få tilskud fra staten til at lønne en vi-kar i jobrotation.

Bedre måltiderJobrotation bliver også praktiseret i stort omfang i køkkenet på Hobro Sygehus under Sygehus Himmer-land. Her har 14 ernæringsassistenter i løbet af det se-neste halvandet år været af sted på hver 12 ugers efter-uddannelse. At gennemføre så ambitiøst et efterud-dannelsesprogram har kun været muligt med brug af jobrotation, fortæller køkkenchef Carsten Larsen, der ikke oplever administrationen af jobrotation som ret besværlig.

Ernæringsassistent Lisbeth Munkholm Kjeldsen er en af de medarbejdere i køkkenet på Hobro Sygehus, der har været på 12 ugers kursus. Hun og kollegaerne er nu

( › )

Synspunkt: Resultaterne er godeRegeringen har varslet, at den vil satse hårdt på at udbrede brugen af jobrotation som redskab til at hjælpe især unge arbejdsløse ind på arbejdsmarke-det. En prioritering, der hilses velkommen i FTF-A og Kost & Ernæringsforbundet.

Resultaterne er entydige gode, vurderer Henriette P. Hansen, jobrådgiver i FTF-A.

− Jobrotation gavner både arbejdsgivere, medar-bejdere og ledige. Arbejdsgiverne får mulighed for at tilbyde uddannelse, uden at det koster meget på budgettet, og får samtidigt gode vikarer. Medarbej-derne kommer opkvalificerede og inspirerede tilbage, og de ledige vikarer får træning i deres fag og kontakt til en arbejdsplads. De får et fagligt netværk og nemmere ved at få job bagefter, vurde-rer hun.

optaget af at sætte det nye, de har lært, i spil i det dag-lige arbejde i køkkenet.

− Det er en stor fordel at have været mange af sted sammen takket være jobrotation, og det er også en stor fordel her bagefter, hvor vi i fællesskab bruger vores nye viden til at skabe forbedringer af eksempelvis mål-tider og anretning til småtspisende, siger Lisbeth Munk-holm Kjeldsen. ( ‹ )

Perspektiv:Jobrotation giver nye kompetencerJobrotation er en smart og effektiv vej til opkvalificering af personalet samtidig med, at den begrænser ledigheden. Brug den, opfordrer Kost & Ernæringsforbundets regionsformænd i hovedstaden og i Nordjylland.

− Jobrotation er et eminent redskab, fordi der er gevinst for alle parter, og det ærgrer mig, at der ikke er flere, der benytter modellen, for den er enkel og kan benyttes alle steder, siger Alice Linning, Region Hovedstaden.

Sammen med FTF-A har hun været arkitekt bag et større jobrotationsprojekt for køkkener i Region Hovedstaden, der fik mulighed for at sende medarbejdere på et længerevarende, særligt designet kursus og få stillet ledige til rådighed som vikarer imens.

Det var FTF, der søgte og fik penge til at ansætte fire jobrota-tionskonsulenter i hver beskæftigelsesregion i ca. 1 år. Det har været en god og stabil hjælp i planlægning og afvikling af projektet i Region Hovedstaden. Men arbejdspladserne kan dog sagtens på egen hånd iværksætte jobrotation i lille målestok, hvor en enkelt medarbejder sendes på kursus, og arbejdspladsen får en vikar imens. Desværre er det endnu ikke en udbredt praksis i køkkenerne. Måske fordi kendskabet til muligheden er begrænset, vurderer Alice Linning.

I Region Nordjylland ser Marian Aagaard også gerne jobrota-tion udbredt til mange flere og mindre arbejdspladser.

− Jobrotation er et meget effektivt aktiveringsredskab, som jeg savner at se på mindre arbejdspladser som daginstitutio-ner. Her er der ofte kun en enkelt kost- og ernæringsfaglig ressource til at drive køkkenet. Den medarbejder behøver også efteruddannelse, og lederen af institutionen skal forstå, at det ikke behøver være så besværligt. At institutionen kan få en vikar via jobcenteret imens.


Fakta:Regeringen satser på jobrotationJobrotation indgår i den akutpakke, der netop er vedtaget for at få de mange ledige, der står til at miste dagpengeretten til nytår, i job.

Regeringens ungepakke, som netop er offentliggjort, giver også et markant løft til jobrotation for ansatte og ledige med en kort og mellemlang videregående uddannelse.

www.ftf.dk − jobrotation får flere i arbejde

Sådan virker jobrotation

• Virksomhedenfårjobrotationsydelseellerløntilskudtil vikarernes løn.

• Tilskudskalsøgeshosdekommunalejobcentre(blanketAB522).

• Vikarenerenledigdagpengemodtagerellerkontanthjælps-modtager, der har været ledig i minimum tre måneder.

• Vikariateterfleksibeltogkanhøjstvare12måneder.Vikarenerikke er bundet til en bestemt person eller arbejdsopgave.

• Forvikarerijobrotationmedjobrotationsydelseerledighedensat på standby. Vikaren får overenskomstmæssig løn. Job- rotationsydelsen er ca. 170 kr. i timen.

• Vikarerijobrotationmedløntilskudbrugerderimodafsindagpengeperiode og skal søge job under vikariatet. Lønnen følger dagpengesatsen.

• Denbeskæftigedemodtagersædvanliglønfraarbejdsgiveren i uddannelsesperioden.

www.jobnet.dk – jobrotation

» Merarbejdet er overkommeligt, og alle har taget det i stiv arm, siger Vera Jensen.

AKADEMIGASTRONOM Tag Akademiuddannelsen i Gastronomi på deltid over tre år i Haderslev. Vi har fokus på det nye nordiske køkken og de lokale råvarer.

Start på Modul 1 i Sensorik Onsdage kl. 12.30-16 fra 6. februar til 5. juni 2013Tilmeld dig på ucsyd.dk/gastronomi Ring på +45 7266 5125

NYT IJYLLAND

ning, så går vi i køkkenet og leger med sovsen, og til slut får vi noget lækkert at spise − sammen med en lille goodie-bag.

Fortæl allergikeren, hvad maden indeholder

Onsdag d. 28. nov, kl. 15.30-17.30Sted: Slagelse Sygehus, kanti-nen ved vandetFrist: 22. novOplysninger: Lis Laursen, 20 13 50 87

Mennesker med fødevareal-lergi vil føle sig tryggere, hvis du kan fortælle, hvad din mad indeholder, og har rutiner, som sikrer, at maden ikke indeholder noget, som de ikke tåler.

Betina Hjorth, ernærings- og husholdningsøkonom og rådgivningschef hos Astma-

Allergi Danmark, fortæller, hvad der ofte fremkalder allergi, hvordan du holder øje med allergenerne og undgår at forurene maden med uønskede stoffer. Du hører også om lovgivning og mærkning.

NORD, MIDT OG SYDGå-hjem-møde for ansatte på høj-, fri- eller efterskoler

• Om Børn og unge, måltids-værksted og økologi v/regionsformanden

• Nøglehul til spisesteder v/ Mette Toftegaard Rasmus-sen, Fødevarestyrelsen

• Rettigheder og overens-komster v/ konsulent Stinne Føns

Region Nordjylland og Midtjylland

Tirsdag d. 29. jankl. 15.30 - 18Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, SilkeborgFrist: 21. jan

Region Midtjylland og Syddanmark

Torsdag d. 28. febkl. 15.30 - 18Strib Idrætsefterskole, Staurby-skovvej 6, MiddelfartFrist: 18. feb

Pris: Gratis Flere oplysninger: Regionsfor-manden, se side 31Tilmelding: www.kost.dk

Hvis du ikke er medlem

af forbundet, kan du kun

deltage i aktiviteter, hvis:

• duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost-

faglig uddannelse)

• duerkost-ogernæringsfag-

lig, men medlem af anden

forhandlingsberettiget

organisation pga. dit job.


REGIONER TILMELDING KUN PÅ KOST.DK

Tilmelding foregår på hjemmesiden − medmin-dre andet er nævnt. Her finder du samtidig flere oplysninger om arrangementet og en pris, hvis det er aktuelt.www.kost.dk

SJÆLLANDSauce på menuen

Mandag d. 3. dec, kl. 16-20Sted: Slagteriskolen i Roskilde, Cafeen, Maglegårdsvej 8-10 Frist: 26. nov Oplysninger: Carina Christie Pedersen, [email protected]

Vil du være klogere på sovs! Så er dette arrangement for dig.

Vi får et oplæg fra OSCAR A/S om smag og tilsmag-

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

NR. 10 DEN 22. NOVEMBER 2012

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet90. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Jørn Thomsen/ELBO A/STryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Henrik Frydkjær

Næste nummer udkommer: 20. december (nr. 11)Næste frist for indlæg: 19. nov (nr. 11)Regionsarrangementer: 29.nov (nr. 11)

Oplag: 8.600Medlem af Dansk FagpresseISSN 2244-9167

ANNONCERFrist for nr. 11 er 29. nov (udk. 20. dec)

Formater, priser og frister– ved henvendelse tilDG Media a/sJørgen [email protected]

Kost & ErnæringsforbundetNørre Voldgade 901358 Kbh. K33 41 46 60 Fax 33 41 46 70www.kost.dk

Åbent: mandag til torsdag kl. 8.30-15,fredag kl. 8.30-13.30.Kontakt: [email protected] eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’.

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23 37 86 74,[email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen23 37 85 [email protected]: Kringelborg Alle 74800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21 34 18 76,[email protected]

Region Midtjylland Jette Nielsen23 37 90 [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298) 31 63 [email protected] Lagargardur(00298) 31 03 65Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298) 21 90 41

GrønlandBirgitte NathanielsenBox 891. 3900 Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Carsten Juncher [cjc]Konsulent / 33 41 46 83Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94Stinne Føns (sfo)Konsulent / 33 41 46 87Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGBerith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mla]Klinisk diætist / 33 41 46 72Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Politisk rådgiver / 33 41 46 86

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper / 33 41 46 65

kosternæring& sundhed

10/2012

Side 20

Side 8+indStik

Mestre i mad og sundhedForbundets professions-rapport er klar

Lad job rotere

Side 26

sluk for friturender spilles op til sundhedsrevolution i idrætshallerne

idrætShaLLer med i SundhedS-projektSide 20


Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63Er du OK?lønbarselpensionekstra ferieuddannelse

Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig løn og gode pensionsforhold. Den skaffer dig ekstra feriedage og løn under barsel. Den giver dig mulighed for efteruddannelse og meget mere.

Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fagligt fællesskab, så du er OK.

Vind en iPad. Test dig selv på ErDuOK.dk

LO og FTF er de to store hovedorganisationer for lønmodtagere i Danmark. LO og FTF har knap 100 medlemsorganisationer og taler på vegne af godt 1,5 millioner lønmodtagere.

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

Documents

KOST 10_12