010 FOKUSHONDURAS DEMOKRATI

Da Honduras’ præsident Manuel Zelaya blev vækket af soldater tidligt den 28. juni og tvunget i eksil i Costa Rica, var det kul-minationen på lang tids politisk spænding i Honduras mellem Zelaya på den ene side - og overklassen og hæren på den anden.

Zelaya ville holde en vejledende folke-afstemning, der skulle vise om hondura-nerne ønskede en forfatningsændring. Honduras’ højesteret kendte folkeafstem-ningen for forfatningsstridig – og henvi-ste til, at flere punkter i grundloven ikke kan ændres.

Zelaya trodsede kendelsen og bad mili-tæret om at fordele valgurner og sikre af-

stemningen. Hærledelsen nægtede, og Zelaya svarede igen med at fyre hærens øverstkommanderende, general Romeo Vásquez Velasquez. Men højesteret gen-indsatte general Velasquez, og hæren fjer-nede Zelaya. Derefter blev parlamentsformanden, Ro-berto Micheletti fra Zelayas eget Liberale Parti, indsat som ny præsident.

Kupmagerne hævder, at de ville forhindre Zelaya i at bryde forfatningen og forsøge at blive genvalgt ulovligt. Men det argu-ment er grundløst, for den bindende fol-keafstemning om en forfatningsændring ville finde sted samtidig med præsident-valget den 2. november, og Zelaya ville umuligt kunne genopstille. Ifølge Zelaya skulle fornyelsen af grundloven øge den folkelige medindflydelse.

International isolering

I kølvandet på kuppet er internationale for-dømmelser haglet ned over kup-regeringen. I alt 192 FN-lande kræver Zelaya genindsat; Honduras er smidt ud af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), og USA og EU har lukket for budgetstøtten. Efter kuppet mæglede Costa Ricas præsident, Oscar Ari-as, men forhandlingerne strandede, og Zela-ya slog sig ned i Nicaragua nær grænsen til Honduras med en flok tilhængere.

USA, EU og OAS bebudede, at de ikke vil anerkende resultatet af et valg, medmindre Zelaya genindsættes først, og kup-regerin-gens politiske manøvrerum er således yderst begrænset.

Læs mere om baggrunden for kuppet i Hon-duras på www.ibis.dk :

TEKST PER BERGHOLDT JENSENFOTO PRIVAT

: kuppet mod præsident Manuel Zelaya i Honduras

Nyheden om militærkuppet i Honduras landede som en bombe midt i agurketiden. De færreste havde forestillet sig, at tiden kunne skrues 30 år tilbage i Latinamerika - til en tid med mord og overgreb på politiske modstandere. Men hvorfor er det gået så galt?