Kvalitetsrapport2009

2009Kvalitetsrapport

Kolofon

Udgivet af Odense Kommune, oktober 2009

Børn- og Ungeforvaltningen

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

Layout og trykning: Vester Kopi A/S

Rapporten kan findes på www.odense.dk

Kære byrådspolitikere og andre skole-

interesserede. I sidder med en vigtig gave

i hånden lige nu. Kvalitetsrapporten for

skoleåret 2008/09 fremstiller et billede af

kvaliteten på vores 40 folkeskoler i Odense

Kommune, og den beskriver hvilke udfor-

dringer og udviklingsperspektiver, vi sam-

men skal drøfte og arbejde med.

Vi er mange i Danmark, der opfatter

folkeskolen som en af de vigtigste institu-

tioner i vores samfund, og samtidig ved vi,

at det, at den er så vigtig, skærper nødven-

digheden af vedholdende og kontinuerligt

at sætte dens kvalitet til debat. Kvalitetsrap-

porten er et fantastisk værktøj til at fast-

holde, skærpe og konkretisere denne debat.

Og jeg håber – og tror på – at debatten om

den odenseanske folkeskole vil finde sted

både på skolerne, i skolebestyrelserne, i

fagforeningerne, i Børn- og Ungeudvalget –

og ikke mindst i Byrådet.

Vi skal drøfte med hinanden, om vi er til-

fredse med den kvalitet, rapporten frem-

stiller, vi skal debattere med hinanden, om

vi mener, at de hovedtendenser og udvik-

lingsperspektiver, rapporten beskriver,

også er dem, som vi oplever. Og vi må

diskutere, om vi mener, at udfordringerne

ser ud til at blive imødekommet med vores

nuværende struktur, rammer og arbejds-

måder. Eller om vi skal drøfte andre initia-

tiver og løsninger på udfordringerne.

Som rådmand er jeg meget glad for og stolt

over at læse om den ildhu og det engage-

ment, som medarbejderne lægger i deres

arbejde på skolerne. Medarbejderne er de

vigtigste, når vi taler om kvaliteten i under-

visningen og i den pædagogiske praksis.

Folkeskolen skal være en skole, der er i

samklang med dens samfund. Da vi alle

ved, at der er stor forandringshastighed i

samfundet, stiller det også krav til skolen

om forandringer. Og nogle af dem, der

skal beslutte de forandringer er både med-

arbejderne i skolen, forældrene, skolebesty-

relserne – og os politikere.

Vi bruger ca. en milliard kroner på folke-

skolerne i Odense hvert år, og de penge skal

bruges, så vores elever lærer mest muligt

– og samtidig får lyst til at fortsætte deres

lærings- og udviklingsproces også efter

endt skolegang. Derfor giver det god me-

ning at stoppe op, læse rapporten, drøfte

den med hinanden – og på baggrund af

dette træffe beslutninger.

God fornøjelse med læsningen, med

drøftelserne og

beslutnin-

gerne.

Jane Jegind

Rådmand

forord

3k v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 0 9

Indhold

Folkeskolerne i Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hvordan er rapporten blevet til?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hovedtendenser og udviklingsperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Kvalitet i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kvalitet i SFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Undervisning i naturfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Undervisning i dansk som andetsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Den specialpædagogiske bistand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Skolernes evalueringskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Skolernes arbejde med elevernes undervisningsmiljø. . . . . . . . . . 51

Samarbejdet mellem skole og hjem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Elevers valg af ungdomsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Elever og medarbejderes fravær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Skolerne i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

De gode historier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Skolebestyrelsens kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Begrundelser for værdierne på snorhøjderne . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81


folKesKolerne I odense Kommune

Odense Kommune har 40 folkeskoler

med ca. 18.000 elever. Tabel 1 nedenfor

viser de væsentligste faktaoplysninger

om de 40 folkeskoler i skoleåret 2008/09.

Tabel 1: Folkeskolerne i odense kommune

Odense Kommunes kvalitetsarbejde

foregår inden for rammerne af et vel-

beskrevet system kaldet KIS (Kvalitet

I Skolen). Med dette kvalitetssystem

skabes der en balance mellem tilsyn

og kvalitetsudvikling på skolerne.

KIS-systemet består overordnet af to

elementer:

En evalueringskæde.

En elektronisk portal kaldet KIS-

portal.

hvordan er rapporten blevet tIl?

kvaliTeTssysTemeT kis

* Inklusiv elever på almenskoler der løser entreprenøropgaver

for Skoleafdelingen i forhold til specialelever.

Antalskoler klassetrinpåskolerne Antalelever

4 skoler med 0.-10. klasseAlmenskolerne 37 29 skoler med 0.-9. klasse 17.416 3 skoler med 0.-6. klasse 1 skole med 0.-3. klasse

Specialskolerne 3 1.036*

Ialt 40 18.452

6 k v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 0 9

Almendelen:Den almene undervisning, som foregår

i de kommunale folkeskoler.

Specialdelen:De specialpædagogiske undervisningstilbud,

som foregår på Odense Kommunes 18 ”entreprenørskoler” - dvs. kommunale specialskoler, kommunale special-

klasser og afdelinger.

evalueringskæde

Elever Team

Resultater ResultaterResultater

Skole-ledelse

PolitikereSkoleafdeling

Skolebestyrelsens kommentarer

Dokumentation

Evaluering og kvalitetsudvikling

* Politisk* Pædagogisk

FeedbackFeedbackFeedback

Via de enkelte led i evalueringskæden

genereres en beskrivelse af kvaliteten

i undervisningen og den pædagogiske

praksis på skolerne. På KIS-portalen

opsamles faktuelle data om skolerne.

indsamling aF kvaliTaTive daTa via evalueringskæden

For at vurdere den samlede kvalitet i

undervisningen i Odense Kommune

har Skoleafdelingen valgt at gennem-

føre en proces med indsamling af

skriftlige dokumenter (kvalitative

data), der beskriver, hvordan lærere og

pædagoger tilrettelægger, gennemfører

og evaluerer undervisningen og den

pædagogiske praksis i udvalgte forløb.

De kvalitative data er indsamlet fra

både almenundervisningen og spe-

cialundervisningen.


Snorhøjde:Med snorhøjde menes en ”normværdi”/

rettesnor. Den er enten politisk vedtaget eller besluttet centralt i Børn- og Ungeforvaltnin-

gens Skoleafdeling.

SFO’erne kunne vælge at gennemføre

et forløb udelukkende i SFO-regi eller

gennemføre forløbet i samarbejde med

lærerne i undervisningsdelen. Den

primære kilde til data er skolele-dernes

evalueringsnotater, der er baseret på:

Ledelsens læsning af lærernes og

pædagogernes teamnotater.

Observation af udvalgte undervis-

ningsforløb og pædagogiske forløb.

Løbende samtaler med medarbej-

derne.

Evalueringssamtaler med lærerne

og pædagogerne efter afslutningen

af forløbene.

En anden kilde er en række selvevalu-

eringer, som skolerne har udfyldt. En

selvevaluering er en spørgeguide udar-

bejdet af Skoleafdelingen til et afgræn-

set område, som eksempelvis naturfag.

En tredje kilde er skolernes beskrivel-

ser af andre dele af skolernes virke.

Skole-hjem-samarbejdet er et eksempel

herpå.

indsamling aF kvanTiTaTive daTa via kis-porTalen

KIS-portalen indsamler data fra skoler-

nes elektroniske systemer, som eksem-

pelvis økonomisystem og elevadmini-

strationssystem. KIS-portalen fremstil-

ler både fakta og indikatorer (kvantita-

tive data) om skolerne i Odense Kom-

mune. Indikatorerne adskiller sig fra

fakta ved, at de er sammenlignet med

en snorhøjde.


Bagerst i kvalitetsrapporten ses en over-

sigt over alle de anvendte snorhøjder

og de begrundelser, der ligger til grund

for værdierne på de enkelte snorhøjder.

Det er vigtigt for Skoleafdelingen at

gøre opmærksom på, at snorhøjderne

anvendes som udgangspunkt for dialog

med skolerne. Distrikt for distrikt og

skole for skole er der store forskelle,

og dermed også mange lokale forkla-

ringer på, hvorfor skolernes fakta og

indikatorer ser ud, som de gør. Derud-

over skal der tages forbehold for, at

den elektroniske portal, der genererer

fakta og indikatorer, stadig befinder

sig i en indkøringsperiode, hvorfor

der kan forekomme fejl i tallene. Dette

betyder også, at Skoleafdelingen i nogle

tilfælde har korrigeret værdier på fakta

og indikatorer.

Skoleafdelingen vil i perioden frem

mod næste kvalitetsrapport videre-

udvikle den elektroniske portal og i

dialog med skolerne tage kritisk stil-

ling til, hvordan fakta, indikatorer og

snorhøjder fremadrettet skal anvendes.

skoleaFdelingen gennemFører kvaliTeTssamTaler på samTlige skoler

Efter skolernes gennemførelse af

forløbene har Skoleafdelingen holdt

kvalitetssamtaler med de enkelte

skoler. Her er skoleledelsens evalue-

ringsnotat om de udvalgte forløb ble-

vet drøftet. Formålet har været at få

beskrevet kvaliteten af de pædagogiske

processer på skolerne og give inspira-

tion til fortsat udvikling på den enkelte

skole og i det samlede skolevæsen.

KIS-systemet er beskrevet i en vejled-

ning, der kan ses på www.odense.dk.


hovedtendenser og udvIKlIngsperspeKtIver

der er kvaliTeT i undervisningen

Skolerne i Odense er meget optaget af

at arbejde med udvikling af undervis-

ningen, så den tilgodeser alle elever.

Mere målorienterede læringsforløb,

øget brug af evaluering af elevernes

læring og undervisningens kvalitet,

højere elevaktivitet og større opmærk-

somhed på klasserumsledelse er nogle

af de ingredienser, som lærerne har

intensiveret – og med det resultat, at

eleverne opleves mere motiverede.

Når elever er mere motiverede, lærer

de bedre.

Undervisningen er blevet mere diffe-

rentieret. Dog oplever både lærere og

ledere, at den differentierede under-

visning er udfordrende og stiller store

krav til lærerne. Der er fortsat behov

for at arbejde med, hvordan undervis-

ningen kan tilpasses elevernes behov.

I det kommende år vil dette arbejde

udmøntes på forskellig vis blandt andet

via fortsat udvikling af holddeling

og brug af undervisningsassistenter.

Særlige tilbud til de højt begavede

elever vil også fortsætte. Tilbudet, som

i skoleåret 2008/09 gives til elever i dis-

trikt Tarup, udvides i dette skoleår til

distrikt Rosengård, og det består af to

ugentlige timers frivillig undervisning.

Timerne er placeret uden for elevernes

normale undervisningstid. Undervis-

ningen er projektorienteret og tager

udgangspunkt i elevernes interesser.

Lærerne prøver kræfter med nye teorier

og metoder. Det er glædeligt og befor-

drende for en fortsat kvalitetsudvikling

af undervisningen. Desuden er det tegn

på en undersøgende og eksperimente-

rende tilgang til arbejdet, og der er

ingen tvivl om, at medarbejdere med et

åbent sind og mod til at gå nye veje er

et stort plus for folkeskolen.

I budget 2007 og 2008 har der været

bevilget 1 million kr. årligt til indkøb

af interaktive tavler. Skolerne har taget

de interaktive tavler til sig og værdsæt-

ter dem og mener, at de er et bidrag

til at øge elevernes udbytte af under-

visningen. IT er blevet en naturlig del

af elevernes skolehverdag. Udfordrin-

gerne går på praktiske irritationer i

forhold til at hente, starte, aflevere

IT-udstyr, økonomi til fortsat indkøb

og efteruddannelse af lærere. I næste

kvalitetsrapport vil der være et større

afsnit om IT i undervisningen, da

skolerne næste år skal evaluere deres

arbejde med IT.

En af hindringerne for en mere elev-

tilpasset undervisning er de fysiske

rammer på en række skoler. Der bru-

ges mange penge på renovering af sko-

lerne, men der er fortsat stort behov

på en del skoler for fysiske rammer,

der muliggør gruppe- og holdunder-

visning, ligesom nogle skoler har triste

og uinspirerende rum. I modernise-


ringsplanen, hvor 75 % af planen er

gennemført, indgår der etablering af

gruppelokaler til elever, indretning af

skolebiblioteket til et moderne lærings-

center og forberedelsesmuligheder

for lærere. Der er ikke i planen taget

stilling til klasseværelsernes funktions-

niveau.

Den pædagogiske praksis i SFO ændres

Personalet i SFO’erne arbejder med et

stort engagement, og de er ambitiøse

med hensyn til kvaliteten af de pæda-

gogiske aktiviteter i SFO’erne. Der er

indført læreplaner i SFO’erne, og ar-

bejdet med disse er med til at fremme

den pædagogiske faglighed og styrke

kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

Pædagogerne arbejder mere intenst

med evaluering og dokumentation af

den pædagogiske praksis, og dette ar-

bejde har medført, at SFO’ernes praksis

er blevet mere synlig og tydelig.

SFO’ernes praksis er ved at ændre sig,

idet fri leg og selvforvaltning suppleres

og beriges med mere bevidst fokus på

læring, dannelse og fællesskaber. Dette

stiller andre krav til pædagogernes

faglighed, hvilket imødekommes via

kurser og interne møder i SFO’erne.

Udfordringen i det kommende års

arbejde ligger blandt andet i at lave en

tæt kobling mellem de pædagogiske

læreplaner og den pædagogiske prak-

sis. Skoleafdelingen vil via temamøder

med SFO-lederne inspirere til og støtte

dette arbejde.

videndeling

Skolerne arbejder med at opbygge sy-

stemer for videndeling. Alle ved, at der

findes meget og spændende viden på

skolerne. Udfordringen er at få denne

viden spredt, så den ikke forbliver

privat og afsondret for de mange, der

kunne nyde godt af den. I det kommen-


de skoleår arbejder fire skoler med spe-

cielle videndelingsprojekter, og vi hå-

ber, at erfaringerne fra disse projekter

kan bruges fremadrettet i hele skole-

væsnet.

naTurFag

Gennem godt tre år har skolerne og

Skoleafdelingen arbejdet ihærdigt med

at udvikle skolernes naturfagsunder-

visning. I dette skoleår indgår naturfag

i kvalitetsrapporten. Indsatserne er

begrundet i ønsket om en større søgn-

ing til nogle af de videregående uddan-

nelser inden for dette fagområde. En

naturvidenskabelig kultur udmønter

sig blandt andet i, at der vises interesse

for faget, der afsættes ressourcer, og

fagene tænkes ind i mange tværfaglige

undervisningsforløb og temauger.

Skolerne i Odense er nu i gang med at

opbygge en solid naturvidenskabelig

kultur. Ikke alle er nået lige langt med

arbejdet, så indsatsen vil fortsætte.

dansk som andeTsprog

Arbejdet med undervisningen i dansk

som andetsprog er meget forskellig på

skolerne. Denne forskellighed er i over-

ensstemmelse med Odense Kommunes

integrationsplan, hvor der netop poin-

teres, at der skal tages udgangspunkt

i lokalområdernes forskellighed, når

indsatserne målrettes børn og unge.

Heldagsskolerne i Vollsmose er et flot

eksempel på en indsats specielt desig-

net til et lokalområde. Undervisnin-

gen lever ikke alle steder op til fagets

formål, hvilket blandt andet skyldes,

at skolernes faglige beredskab ikke

alle steder er godt nok til at møde de

nye udfordringer på tosprogsområdet.

Nogle skoler har heller ikke nok lærere

med kompetencer i at undervise i

dansk som andetsprog.

Skoleafdelingen vil på forskellig vis

sikre, at flere lærere får kompetencer i

at undervise i dansk som andetsprog,

ligesom vi vil arbejde for videndeling,

så erfaringerne fra den gode undervis-

ning i dansk som andetsprog spredes.

den specialpædagogiske bisTand

Vi bruger mange ressourcer på den

specialpædagogiske bistand, og derfor

er det yderst vigtigt, at bistanden er

målrettet og kvalificeret. For at opnå

dette arbejder medarbejdere og ledere

kontinuerligt med undervisningens

kvalitet. I dette års kvalitetsrapport er

der fokuseret på de udfordringer, som

ligger i at rumme elever med forskel-

lige vanskeligheder i den almindelige

undervisning.

De bedste erfaringer findes de steder,

hvor der foregår et tæt samarbejde

mellem lærerne i støttecentret og

klassens lærere, og hvor de arbejder

sammen om at lave holdundervis-

ning og tilpasse undervisningen til de

enkelte elever. Der er ligeledes gode

erfaringer de steder, hvor lærerne med

specialviden vejleder klassens lærere.

Et tæt samarbejde mellem skole og

SFO og mellem skole og forældre virker


også befordrende for at kunne rumme

elever med vanskeligheder.

I det kommende skoleår vil viden fra

to store projekter indgå i den fortsatte

udvikling af undervisningen og den

specialpædagogiske indsats.

eleverne og ungdomsuddannelser

Det er glædeligt at konstatere, at flere

elever vælger en ungdomsuddannelse

i år end tidligere. Det kan ses som et

tegn på, at medarbejdere har arbejdet

ihærdigt og målrettet med opfyldelsen

af Ungestrategien. Udfordringerne er at

fastholde de unge i at gennemføre ung-

domsuddannelsen, og der er ligeledes

en opgave i forhold til at finde egnede

tilbud til de unge, der af forskellige

årsager ikke magter at gennemføre en

ungdomsuddannelse. Det er ligeledes

væsentligt at få analyseret, hvorfor de

unge stopper deres ungdomsuddan-

nelse, så disse erfaringer kan bruges

fremadrettet i vejledningsarbejdet

og i overgangen til ungdomsuddan-

nelserne. Ungdommens Uddannelses-

vejledning arbejder meget bevidst med

at finde de rette veje for denne gruppe.

elever og medarbejderes Fravær

Ambitionen er, at vi skal nedbringe

medarbejdernes sygefravær og hvis det

fald, vi har haft i år, fortsættes, vil vi

2015 nå regeringens målsætning om

en 20 % nedskrivning af fraværet. Der

er stor variation i fraværet på skolerne.

Der er igangsat en del initiativer for

at nedbringe sygefraværet, og i det

kommende år indgår fem skoler i et

projekt ‘Attraktive arbejdspladser –

social kapital til bedre trivsel og min-

dre sygefravær’.

Elevernes fravær er fortsat for højt.

Skolerne afprøver forskellige nye

metoder og arbejdsgange for at ned-

bringe dette, og det er vigtigt, at dette

arbejde fortsættes og intensiveres.

Viden om de metoder, der giver effekt,

vil blive spredt ud til de andre skoler i

det kommende skoleår.


Undervisning:De aktiviteter, som læreren har planlagt og

tilrettelagt for eleverne.

Læring:De processer, der finder sted i eleven.

I alle forløb gav testene før og efter forløbene viden

om elevernes læring. Denne viden blev i nogle tilfælde overført til læringsmålene,

hvor graden af målopfyldelse blev registreret og indsat i elevens portfolie.

(Sanderumskolen)

Logbogen gør eleverne meget mere bevid-ste om egen læring

(Skt. Klemensskolen)

deT vigTigsTe er undervisningen

Det vigtigste, der foregår i skolen er

undervisningen. For at børn lærer bed-

re og mere, må undervisningen fortsat

udvikles og tilpasses de børn, der er

i skolen i dag. Vi karakteriser vores

samfund som et videnssamfund, og vi

taler om at lære hele livet. Derfor er det

mere end nogensinde før altafgørende,

at alle børn får gode erfaringer med

læring i skolen. På baggrund heraf er

det vigtigt at stille skarpt på de ele-

menter, der indgår i undervisningen.

Dette afsnit beskriver kvaliteten i un-

dervisningen på baggrund af en række

udvalgte undervisningsforløb på de 40

folkeskoler i Odense Kommune.

skoler arbejder sysTemaTisk med undervisningen

De udvalgte undervisningsforløb er

i lighed med de foregående år stadig

kendetegnet ved et stort engagement

fra lærere og pædagogers side. Medar-

bejderne er ambitiøse med kvaliteten

af undervisningen, og på flere skoler er

den systematiske og dokumenterende

tilgang til planlægning og evaluering

af undervisningen blevet den måde, de

arbejder på i hverdagen. Undervisnings-

forløbene har været gennemført på

en kvalificeret og veltilrettelagt måde.

Der er gode eksempler på forløb, hvor

der fra lærernes side har været udvist

kvalificeret ”klasseledelse”.

Flere skoler end Før opsTiller læringsmål For elever

I forhold til foregående år er der på

næsten alle skoler fokus på elevernes

læringsmål. Det vil sige de mål, der

opstilles for den enkelte elevs udbytte

af undervisningen, hvor elevens faglige

og personlige udvikling tages i betragt-

ning. Forskellige undersøgelser viser, at

elevers læring optimeres, når de kender

til undervisningens formål og indhold.

Derfor er denne udvikling god.

elever TesTes, og der evalueres i Forhold Til mål, men der er behov For udvikling Alle skoler benytter i forhold til tidlige-

re beskrevne undervisningsforløb flere

forskellige former for evaluering og

test, der er med til at afdække, om

de opstillede undervisningsmål og

læringsmål er nået.

KvalItet I undervIsnIngen


Generelt må vi konstatere, at vores lærere

er utrolig dygtige til at evaluere undervisningsmål og læringsmål,

samt at tage pulsen på undervisningen via eleverne, under selve undervisnings-forløbene. De kriterier gør, at lærings-

klimaet fremmes.(Rasmus Rask-Skolen)

I alle forløb gav testene før og efter forløbene viden

om elevernes læring. Denne viden blev i nogle tilfælde overført til læringsmålene,

hvor graden af målopfyldelse blev registreret og indsat i elevens portfolie.

(Sanderumskolen)

Logbogen gør eleverne meget mere bevid-ste om egen læring

(Skt. Klemensskolen)

Det er vigtigt at fortsætte med at sætte videndeling på dagsordenen på pæda-

gogiske møder, så resultater bliver en fælles værktøjskasse. (Ubberud Skole)

Lærernes bevidste evaluering af deres undervis-ningsforløb blandt andet ved hjælp af logbøger, selvproduceret evalueringsmateriale med videre giver en ret sikker indsigt i hvad, og hvor meget, eleverne har lært.

(Abildgårdskolen)

Evalueringer sker både løbende under

afviklingen af de enkelte forløb og i

forbindelse med opstart og afslutning

af undervisningsforløbene. Under

afviklingen af undervisningen sker

det blandt andet i form af logbøger

og portfolie. Disse værktøjer anvendes

nu i højere grad end tidligere og med

succes, da de er med til at synliggøre

elevernes resultater og fremskridt og

dermed fastholde elevernes motivation

i en fortsat fremadrettet læringsproces.

Evaluering i forbindelse med opstart og

afslutning af undervisningsforløb sker

blandt andet i form af før- og eftertest,

konkrete elevprodukter, elevfremlæg-

gelser med mere.

Den bevidste brug af forskellige evalu-

eringsmetoder og tests er med til at

tydeliggøre for eleverne, hvad de skal

lære, og hvad de har lært.

Evaluering er et område, hvor der fort-

sat er behov for udvikling, og hvor en

af metoderne er videndeling. I flere un-

dervisningsforløb måtte lærere opfinde

nye evalueringsmetoder, da der ikke

var velegnede metoder til rådighed.

mere diFFerenTiereT undervis-ning, dog sTadig udFordringer

Der har været en god struktur på

undervisningen. Undervisningen

beskrives desuden som afvekslende i

både valg af metoder og undervisnings-

materialer.

Lærernes arbejde med at differentiere

undervisningen er nu langt mere


fremherskende på skolerne end de

foregående år.

Det er dog et område, der fortsat

kræver stor bevågenhed og investering,

hvis den gode udvikling skal fortsætte.

elever er moTiverede

Eleverne er aktive og deltagende i

undervisningen. Lærere og pædagoger

formår at motivere deres elever til at

tage ejerskab af både de overordnede

og de individuelle mål. Den tydelige

struktur på undervisningen og elever-

nes kendskab til målene har medført,

at de generelt har været motiverede og

arbejdet koncentreret med de stillede

opgaver.

nye meToder Til læring

En del skoler afprøver nye metoder for

at forbedre elevernes læring. Det drejer

sig blandt andet om metoder, der

henter deres inspiration fra teorien om

læringsstile og undervisningsformen

Cooperative Learning. Nogle skoler

anvender LP-modellen, som er en ana-

lysemodel. Flere skoler har i 2009 fået

udviklingsmidler til dette arbejde.

Det er godt at konstatere, at skolerne

selv tager initiativ til at ville afprøve

nye metoder, der har til formål at

forbedre elevernes udbytte af undervis-

ningen. Dette er også helt i tråd med

Børn- og Ungepolitikken, hvor der står:

…eleverne får mulighed for at lære på

mange måder.

… læringsmiljøet i skolens forskellige faser

tilrettelægges med udgangspunkt i opdate-

ret viden inden for det faglige, psykologiske

og pædagogiske område.

Undervisnings-differentiering:

Undervisningen tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder,

undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens

formål, mål for fag samt emner og varie-res, så den svarer til den enkelte elevs

behov og forudsætninger.

Vi så glade, moti-verede og engagerede elever, som

trivedes med hinanden, og med den undervisning de fik. (Søhusskolen)

Den helt store udfordring ligger i undervisnings-

differentieringen, som lærere hele tiden skal arbejde med at udvikle for at sikre faglig

og personlig udvikling for alle elever.(Paarup Skole)


gode Fysiske rammer er væsenTlige For undervisningen

Om de fysiske rammer står der i Oden-

se Kommunes Børn- og Ungepolitik:

… i forbindelse med moderniseringen af

skolerne skal de fysiske rammer udformes,

så de sikrer gode betingelser for vekslende

undervisningsindhold, organisationsformer

og funktioner.

Her har skolerne meget forskellige

vilkår. En del af skolerne har efter

modernisering fået gode fysiske ram-

mer. Andre skoler har et stort behov

for mere fleksible rammer. De mangler

lokaler til gruppearbejde og større og

mere fleksible klasselokaler, der kan

slås sammen efter behov.

Odense Kommune iværksatte i år 2000

en moderniseringsplan for kommu-

nens skoler, og man har nu nået 75

% af denne moderniseringsplan. Den

forventes at være gennemført med ud-

gangen af skoleåret 2012/13. Desuden

er der i forbindelse med kommunernes

mulighed for at fremrykke planlagte

anlægsopgaver igangsat yderligere

renoveringsopgaver på skolerne, der

blandt andet omfatter:

Opretning af vedligeholdelsesbehov

på skolerne: 13.707.000 kr.

Udvidelse af specialtilbuddet på

Lumby Skole: 3.000.000 kr.

Ombygning/renovering af Ejby-

skolen: 7.900.000 kr.

Opretning af skolernes idrætsfaci-

liteter: 10.000.000 kr.

Renovering af toiletter:

10.000.000 kr.

Renovering af legepladser:

9.817.000 kr.

Læringsstile:Teorien er koncentreret

om, hvilke faktorer der har ind-virkning på forskellige menneskers læring. Udgangspunktet for teoorien er, at alle har

deres egen individuelle måde at lære på.

Cooperative Learning:Cooperative Learning er en undervisnings-form med højt strukturerede samarbejds-

processer.Strukturerne er udviklet af Dr. Spencer Kagan i samarbejde med en lang række

forskere og lærere.

LP-modellen:LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en forståelse

af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels og

læringsproblemer i skolen.


iT giver spændende undervis-ning, men der er megeT spildTid og Tekniske udFordringer

På IT-området anvender en meget stor

del af skolerne nu computere og inter-

aktive tavler som en naturlig del i deres

undervisning.

I tabel 2 nedenfor ses udviklingen i an-

tallet af elever pr. pc gennem de seneste

tre skoleår.

Skolerne nævner især de interaktive

tavlers faciliteter som et stort plus

for elevernes udbytte af den daglige

undervisning. Der er med den stigende

brug af IT i undervisningen opstået nye

udfordringer for skolerne, der går på:

En presset økonomi, der gør det

meget svært at få opdateret software

og indkøbe nyt og tidssvarende hard-

ware.

Stort spild af undervisningstid i

forbindelse med afhentning, opstart,

nedlukning og aflevering af bærbare

pc’er og projektorer, når dette IT

udstyr ikke er permanent i lokalet.

Efteruddannelse af medarbejderne i

brug af nyt IT udstyr i undervisnin-

gen.

Vi så glade, moti-verede og engagerede elever, som trivedes med hinanden, og med den

undervisning de fik. (Søhusskolen)

Skolens ledelse erkender, at det er svært at drive pæda-

gogik, som bygger på gruppear-bejde med vidt forskellige akti-viteter, når disse ikke har andre

vilkår end en trappeopgang. Klasse-lokaler på 46m2 og med 25 elever giver heller ikke disse muligheder men god mulighed for at afprøve faste strukturer.

(Sct. Hans Skole)

Lokalerne var nye, undervisnings-materialet var nyt, så forholdene omkring det fysiske var perfekte.(Rasmus Rask-Skolen)

Jeg kan konstatere, at skolens fleksible indretning fremmer et godt

og afvekslende læringsmiljø.(Rosengårdskolen)

Der er behov for større klasselokaler og flere grupperum i til-knytning til klasserne, for at kunne

tilgodese de forskellige organi-sationsformer og for at få

plads til de forskellige læringsstile.

(Hjallese-skolen)

Tabel 2: anTal elever pr. pc

PC Skoleår 2006/07 2007/08 2008/09

Antal elever pr. pc 5,1 4,6 4,2


elever skal sTøTTes mere og mere ForskelligT

Inden for det specialpædagogiske

område fremhæves personalenormer-

ingen og det gode lærer- og pædagogsa-

marbejde at være af stor betydning

for elevernes udvikling og udbytte af

undervisningen.

Flere af de skoler, der løser de spe-

cialpædagogiske opgaver, peger på,

at spredningen i elevernes behov for

støtte er blevet større igennem de

seneste år. Dette stiller store krav til

medarbejderne og opleves som en

belastning i forhold til at skulle kunne

støtte alle elever på den bedst mulige

måde.

skolerne lever op Til odenses børn- og ungepoliTik

Som beskrevet ovenfor arbejder langt

de fleste af skolerne målrettet med

nedenstående fra Børne- og Ungepoli-

tikken:

... skolen sikrer en variation af tilgange til

at opnå uddannelses- og udviklingsmålene,

blandt andet gennem differentierede faglige

tilbud og tværfaglige aktiviteter og projekt-

arbejder.

... eleverne oplever løbende evaluering af

personlige mål og konstruktiv feedback i

processen. Evalueringen kvalificeres gennem

synlighed, hvor der blandt andet kan bruges

logbøger og portfolie.

Lærernes efteruddannelse i brug af hjælpemidler i undervisningen er for ledelsen et krydsfelt, hvor vi hele tiden er bagefter den udvikling medierne giver.

(Sct. Hans Skole)

7. årgang: Arbejdet i såvel labora-torium som i teoriafsnittet er foregået med brug af den interaktive tavle. Kridttavlen er stort set død.

(Ubberud Skole)

De tekniske faciliteter skal være i orden, og så skal støtte, vejledning og kurser

medvidere medtænkes.(Abildgårdskolen)

De tekniske hjælpemidler slides i et tempo hurtigere, end vi kan følge med.

(Paarup Skole)

Elevgruppens spredning inden for klassen er øget – spektret er bredere,

hvilket giver større udfordringer vedrørende at nå alle. Særlige elevbehov i forhold til den psykologiske profil og diagnose bevirker, at arbejdet føles psykisk/ følelsesmæssigt belastende i enkeltsituatio-ner i højere grad end tidligere.

(Nørrebjergskolen)

Samarbejdet mellem pædagoger og lærere viste, at begge faggrupper kunne bidrage betydeligt til at optimere undervisningen.

(Enghaveskolen)


aFgangsprøvekarakTerer I tabel 3 nedenfor ses udviklingen i

afgangsprøvekaraktererne for alle 9.

klasses elever gennem de seneste 3

skoleår. Det skal bemærkes, at der fra

skoleåret 2007/08 blev indført en ny

karakterskala, ligesom at afgangsprøve-

karaktererne blev opgjort på en ny

måde fra skoleåret 2008/09.

I tabel 3 ses det, at den gennemsnit-

lige afgangsprøvekarakter for 9. klas-

ses elever i almenklasser i skoleåret

2008/09 ligger under snorhøjden,

som er det senest tilgængelige lands-

gennemsnit. Karaktererne vil altid

svinge fra år til år. I år har der været en

del kritik af afgangsprøven i læsning,

da den var meget svær, og der er et

gevaldigt dyk i karaktererne i denne

prøve. I andre fag som eksempelvis

matematik har eleverne klaret sig flot

og noget bedre end sidste år.

Også afgangsprøvekarakter for 9. klas-

ses elever med anden etnisk herkomst

end dansk er i skoleåret 2008/09 lavere

end både snorhøjden og den gennem-

snitlige afgangsprøvekarakter for alle

elever.

En forbedring af undervisningen i

dansk som andetsprog er et vigtigt

element i bestræbelserne på at sikre,

at tosprogede elever klarer sig fagligt

bedre.

Tabel 3: aFgangsprøvekarakTerer

Afgangs-prøve- Skoleår Snor-karkaterer højde

2006/07 2007/08 2008/09

Afgangs-prøve-karaktererfor 9. klasses 6,71** *** 6,4elever i (8,22*) (ca. 8,35) (8,20)almenklasser med dansk herkomst

Afgangs-prøve-karaktererfor 9. klasses ** ** 6,13 6,4elever i (ca. 8,06) (8,20)almen-klasser

Afgangs-prøve-karaktererfor 9. klasses 4,82** 4,79 6,4elever i (7,40*) (ca. 7,45) (ca. 7,43) (8,20)almenklassermed anden etnisk her-komst end dansk

* Karaktergennemsnittet er baseret på den gamle karakterskala

** Ny karakterskala indføres – i parentesen er gennemsnittet omregnet til den gamle karakter-skala.

*** Fra skoleåret 2008/09 blev afgangsprøve- karaktererne opgjort på en ny måde, hvorfor der ikke foreligger data.


hvilke udFordringer og TilTag sTår skolerne over For?Et stort flertal af skolerne har fokus

på følgende udfordringer og tiltag i

de kommende skoleår for at sikre en

fortsat kvalitetsudvikling af undervis-

ningen på den enkelte skole:

Fortsat udviklingen af en evalue-

ringskultur, der er baseret på syste-

matik og dokumentation. Forskellige

former for evaluering kan dokumen-

tere kvaliteten af undervisningen,

synliggøre elevernes resultater og

fremskridt og dermed fastholde

elevernes motivation.

Fortsat afklaring og implementering

af kriterier for god undervisning.

Udvikling af medarbejdernes kom-

petencer og erfaringer med udarbej-

delse af forskellige måltyper i rela-

tion til undervisningen og elevernes

læring.

Udvidet brug af undervisningsdiffe-

rentiering.

Udvikling af elevplaner som et brug-

bart værktøj i elevens faglige og per-

sonlige udvikling.

Udvikling af fleksible strukturer, der

kan tilgodese mulighederne for øget

lærersamarbejde på tværs af klasser,

herunder arbejdet med holddeling i

forbindelse med undervisningsdiffe-

rentiering.

Øget brug af Cooperative Learning,

LP-modellen og Læringsstile, der på

hver sin måde skal fremme inklu-

sion og øge elevernes udbytte af

undervisningen.

Udvikling af lærernes samarbejde på

tværs af klasser.

En stor del af skolerne peger på, at

videndeling er vigtig for at indføre og

sikre ejerskab af ovenstående tiltag.

Blandt en del skoler arbejdes der også

med:

Et tættere samarbejde inden for de

enkelte fag for at sikre den røde tråd

i faget op igennem skoleforløbet og

sikre en bedre overgang for eleverne,

når de skifter lærer i et fag.

Forbedring af elevernes læsestand-

punkt ved faglig læsning og brug af

læsebånd.

En forbedring af de svage elevers

motivation og udbytte af undervis-

ningen.

Inklusion:Når der tales om inklusion i folkeskolen,

er der tale om en vision om den inkluderende skole, som bygger på, at skolen grundlæggende

er for alle elever i al deres forskellighed. Inklusion bygger på, at hver enkelt elev får mulighed for en aktiv deltagelse, som giver mening for den

enkelte og giver adgang for alle til det kulturelle og sociale fællesskab, som skolen repræsenterer. Inklusion forudsætter, at forskellighed ses som en styrke, og undervisningsdifferentiering vil

derfor kendetegne undervisningens tilrettelæg-gelse. Når man taler om inklusion, mener mange, at der i højere grad er tale om, at eleven oplever at være en naturlig del af fællesskabet og ikke

blot befinder sig inden for de samme fysiske rammer.


Videreudvikling af samarbejdet mel-

lem lærere og pædagoger.

Forbedring af de fysiske rammer,

herunder etablering af grupperum,

så de kan leve op til de krav, der i

dag stilles til undervisning af børn

og unge.

Fortsat implementering og udvikling

af IT og brug af interaktive tavler i

undervisningen.

udFordringer imødekommes

Ovenstående udfordringer og tiltag vil

på forskellig vis indgå i skoleledernes

kommende resultatkontrakter for 2010.

På nuværende tidspunkt er der for at

imødekomme nogle af de skitserede

udfordringer igangsat eller planlagt

følgende på kommunalt niveau:

Konference om undervisningsdiffe-

rentiering for de pædagogiske ledere.

Udviklingskonference for lærere og

ledere om, hvordan 13-17-årige lærer.

Kurser, møder med mere med hen-

blik på fortsat at inspirere og støtte

lærere i at integrere IT i undervisnin-

gen.

Etablering af netværk for lærere, der

arbejder med Cooperative Learning

og LP-modellen.

Oprettelse af Task Force for ledere fra

skoler, hvor de arbejder med imple-

mentering af Cooperative Learning.

Fortsat kvalificering af AKT-vejleder-

ne.

andre TilTag

Ud over de mere generelle udfordringer

og tiltag arbejdes der med mange

andre spændende, større og mindre

fokusområder på de enkelte skoler.

Det er ikke muligt inden for rammen

af den samlede kvalitetsrapport at

beskrive disse forhold. Der henvises til

de enkelte skolers kvalitetsrapporter

og hjemmesider.

Læsebånd:Et læsebånd vil sige, at der afsættes tid til læsning for alle elever eller for grupper af elever. Der er tale om effektiv læsning på

20-30 min på samme tidspunkt hver dag.

AKT står for Adfærd, Kontakt og

Trivsel. AKT sætter fokus på børn i prob-lemer, det vil sige børn, som har en adfærd, der

giver problemer i kontakten med andre børn og voksne, og dermed påvirker deres egen og de andres trivsel. Odense Kommune har de sidste år uddannet flere AKT-vejledere,

som yder pædagogisk og faglig vejled-ning og rådgivning til lærere, lærerteam

og skolens ledelse med henblik på at imødegå disse børns særlige behov og

øge rummeligheden i skolen.


kvaliTeT i undervisningen i Tal

Tabel 4, 5, 6 og 7 nedenfor viser nogle

forskellige fakta og indikatorer, der

hver især siger noget om kvaliteten i

undervisningen. Ved nogle fakta og

indikatorer er det muligt at sammen-

ligne med værdier fra de foregående

skoleår.

Tabel 5: gennemFørTe Timer

Kvalitet i undervisningen Skoleåret 2008/09 Snorhøjde

Almendelen Specialdelen

Procent gennemførte timer 99,23 % 99,55 % 99 %

Tabel 4: planlagTe Timer

Kvalitet i Skoleåret Minimums- Det vejledendeundervisningen 2008/09 timetallet timetal

Gennemsnitligantal planlagtetimer* i barnets samlede skolegang (1.-9. klasse)

Almen-skoler

Skoler til og med 9. klasse 7.331 6.900 7.470




Special-skoler

* Tallet er korrigeret for heldagsskoler og udvidet undervisningstid.


* Det lavere procenttal tilskrives en ny opgørelsesmetode. Såvel opgørelses-metode som talværdi vil blive fulgt tæt.

Tabel 6: lærernes arbejdsTid og linieFagsuddannelse

Kvalitet i undervisningen Skoleåret Snorhøjde

2006/07 2007/08 2008/09

Procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,7 % 40,1 % 40 % 40 %

Procent timer gennemført af lærer med liniefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer 81,05 80,8 % 67 %* 85 %

* Der foreligger ikke data.

Tabel 7: aFsaTTe midler og aFholdTe udgiFTer

Kvalitet i undervisningen Skoleår

2006/07 2007/08 2008/09

Almen- Special- Almen- Special- Almen- Special- delen delen delen delen delen delen

Midler afsat pr. lærerårsværk til efter- ogvidereuddannelse af lærere i skoleåret * * * * 10.214,- 12.749,-

Afholdte udgifter til undervisningsmidlersidste regnskabsår pr. elev 1.172,- * 1.391,- * 1.431,- 4.327,-


sFo’en – en ligeværdig akTør

De samfundsmæssige vilkår er under

stadig forandring, og det betyder, at en

fremtidig pædagogik på SFO-området

må forholde sig til disse forandringer.

Fri leg og selvforvaltning suppleres og

beriges med begreber som læring, dan-

nelse og fællesskaber. Dette er et skift

fra den traditionelle fritidspædagogik

til en ny type af pædagogik.

Der er indført pædagogiske læreplaner

for SFO, og samtidig udvises der fra na-

tionalt såvel som kommunalt hold en

stigende interesse for SFO-området som

ligeværdig og aktiv aktør til løsning af

skolens samlede opgaver.

læreplaner Fremmer Faglighed

1. august 2009 træder lovgivningen om-

kring mål- og indholdsbeskrivelser for

SFO i kraft. Odense Kommune har siden

2006/07 arbejdet med ’Pædagogiske

læreplaner i SFO’ og lever derfor allere-

de op til kravene i den kommende lov.

Via arbejdet med de pædagogiske

læreplaner, er det blevet tydeligere

for ledere og medarbejdere, hvad den

pædagogiske praksis i SFO indeholder.

Langt mere end tidligere begrunder

ledere og medarbejdere nu valget af

indholds- og arbejdsformer.

Ledere og medarbejdere i SFO’erne

har fået nye udfordringer i forhold til

dokumentation, evaluering og kva-

litetsmåling. De fleste giver udtryk for,

at italesættelsen af den tavse praksis-

viden omkring børns liv, læring og

udvikling har været med til at fremme

den pædagogiske faglighed og har

styrket kvaliteten af det pædagogiske

arbejde.

god kvaliTeT i den pædagogiske praksis

Netop på grund den ændrede opfattelse

af den pædagogiske praksis i SFO’erne

er det interessant at undersøge kvalite-

ten i dag.

Som et generelt træk på alle skoler ud-

viste personalet i SFO’erne et stort en-

gagement og var ambitiøse med hen-

syn til kvaliteten af de pædagogiske

aktiviteter i SFO-forløbene.

Forløbene har været gennemført på en

kvalificeret og veltilrettelagt måde.

KvalItet I sfo

Vi oplevede engagerede pædagoger, der tog udgangspunkt i det enkelte barn under overskriften ‘Anerkendelse i børnehøjde’. Vi oplevede børn, der var glade, trygge, samarbejdsvillige, forventnings-fulde og fyldt med gå-på-mod.

(Søhusskolen)


De pædagogiske aktiviteter i SFO-for-

løbene er ligeligt fordelt under de tre

overordnede temaer fra den pædago-

giske læreplan:

Personlighedsudvikling og sociale

kompetencer.

Æstetiske, sproglige og kropslige

udtryksformer.

Mødet med natur og kultur.

Aktivitetstilbudene i SFO’erne er plan-

lagt, så de udfordrer børnenes

nysgerrighed, kreativitet og lyst til at

udforske, men også så de får omsorg

og udfordringer, som passer til den

enkelte.

En vigtig kvalitet i SFO’erne er arbejdet

med at få skabt en børnekultur. Det

handler blandt andet om at tage ud-

gangspunkt i, hvad der rører sig i tiden

med hensyn til børnenes interesser.

Følgende citat er et eksempel på, at en

vigtig kvalitet i forhold til SFO’erne er,

at de også er et sted, hvor man møder

vennerne, hvor man oplever at være en

del af et fællesskab og har det sjovt.

Der var et godt teamsamarbejde og mange relevante pædagogiske drøftelser. Hele teamet var engageret og blev holdt ‘fagligt til ilden’. Ved at arbejde så målbevidst højner det den enkelte pædagogs faglighed og er dermed med til at sætte fokus og udvikle den pædagogiske praksis.

(Sanderumskolen)

I planlægnings-forløbet afprøvede drengene

selv de forskellige discipliner, som de andre børn skulle konkurrere i på

selve dagen. Drengene var så optagede af projektet, at de ikke ville med hjem, når de

blev hentet af deres forældre. Drengene sørgede for at få indpasset andre aftaler, så de

kunne være så lang tid i ’fritteren’ som muligt.

(Tingkærskolen)

En af drengene i grup-

pen, en meget angst dreng, der har det svært socialt, kredser rundt

om ansigtsmalingen hele ugen. Han tør ikke blive malet i ansigtet. Ansigtsmalingen fascinerer ham dog hver dag. På trods af det går han dagligt

hjem uden at blive malet i ansigtet. Den sidste dag i projektet til afslutningsfesten, kommer han

hen til en voksen og vil males på armen. Han er tydeligvis meget glad for, at han også

er blevet malet. Det er en meget stor overskridelse for ham.

(Provstegårdskolen)

Den brogede flok af drenge har fundet en ægte glæde ved musikken og spiller stadig sam-men en gang om ugen. Mange af dem har købt eller fået instrumenter og får undervisning i deres fritid.

(Munkebjergskolen)


evaluering og dokumenTaTion

De fleste SFO’ere har set forløbene som

en kærkommen mulighed for at få

evalueret og dokumenteret temaerne

i de pædagogiske læreplaner.

Som evalueringsmetode har en del

benyttet sig af SMTTE-modellen.

Én af de SFO’er, som har benyttet

SMTTE-modellen, er SFO’en på Rasmus

Rask-Skolen.

Evaluering sammen med børnene pri-

oriteres højt. Børnenes stemmer spiller

en væsentlig rolle, idet deres evalu-

ering af forløbene ofte bliver taget med

i den videre planlægning.

De anvendte dokumentationsmetoder

kan inddeles i to hovedkategorier. Den

ene kategori af metoder handler om

at beskrive og synliggøre den pædago-

giske praksis. Den anden handler dels

om at vende blikket indad og få øje på

egen praksis og sin egen læring, dels

om at få øje på og evalueret børnenes

kompetencer og læring.

vilkår der er vigTige For den pædagogiske praksis

Vilkår der har haft positiv indflydelse

på udbyttet af den pædagogiske prak-

sis:

Gode fysiske rammer, udnyttelse af

skolens faglokaler, hal, gymnastik-

sal, udearealer med mere.

Systematikken og skriftligheden i

forløbene.

Selve planlægningen og tilrettelæg-

gelsen af forløbene.

En fordel at være to voksne sammen

om forløbene, da det giver mulighed

for sparring, fælles refleksioner med

mere.

Anerkendelse fra ledelse og kolleger.

SMTTE-modellen

består af de fem elementer; sam-menhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering

Modellen understøtter den didaktiske tænkning i det pædagogiske arbej-de og er en dynamisk model, hvor de fem punkter ikke skal følge en

bestemt rækkefølge.

SammenhængBaggrund, forudsætninger

MålHvad vil vi gerne opnå?

TegnSanseindtryk - på hvilke måder skal vi kunne ”se”, at vi er på vej mod målet?

TiltagHandlinger

EvalueringRegistrering/vurdering


I teamsam-talen fortæller den

ene pædagog begejstret om den udfordring, der lå i at

‘forske’ i planlægnings- og evalu-eringsredskaber. Fra at have kendskab

til og erfaring med at bruge arbejdspapi-rerne ‘pædagogiske læreplaner’ og til at

beslutte også at bruge SMTTE-modellen. Som han selv udtrykte det: ”Der gik helt seminarium

i den” (Rasmus Rask-Skolen)

Citat:Vi tillægger børnenes involvering i

evalueringen afgørende betydning for deres mulighed for at tage medansvar for egen læring og for et godt pædagogisk miljø.

(Korup Skole)

Citat:Vurderingsskemaet siger mest om

de voksnes rolle i forhold til kom-munikation. Praksisfortællinger viser emner og roller på bør-nemødet.

(Højstrup-skolen)

Vilkår, der har udfordret de forskellige

forløb, har blandt andet været:

For få personaleressourcer.

Børnene får fri fra skole på forskel-

lige tidspunkter.

Det vilkår at børnene hentes på for-

skellige tidspunkter af forældre.

Lokalefaciliteter.

Sygdom blandt personalet.

Tidsrammen.

Rummelighed/balancen mellem at

tage hensyn til den store gruppe

børn og enkelte børn.

samarbejde mellem skolens undervisnings – og FriTidsdel

Et af målene i Odense Kommunes Børn-

og Ungepolitik er, at børn og forældre

skal opleve sammenhæng og konti-

nuitet i skolen i forhold til undervis-

ningsdel og fritidsdel. Sammenhæng

og kontinuitet i børnenes hverdag skal

sikre, at børnene får et kvalitetsløft i

forhold til deres faglige indlæring, triv-

sel og alsidige udvikling. Børnene skal

opleve, at medarbejderne har en fælles

lærings- og samværskultur i forhold

til undervisnings- og fritidsdel, hvor

alle sanser stimuleres og kompetencer

udvikles.

Flere af Odense Kommunes skoler,

blandt andet heldagsskolerne og skoler

med ‘Det brede læringsbånd’, har fokus

på, hvordan pædagogerne kan med-

virke til aktivt og kompetent at bidrage

til at løse folkeskolens udfordringer

i forhold til social læring, faglighed,

rummelighed med mere.


Skoleafdelingen vil støtte op omkring

samarbejdet mellem lærere og pædago-

ger og igangsætte processer i forhold til

at sikre en rød tråd mellem de pædago-

giske læreplaner i SFO og årsplaner for

undervisningen. Samarbejdet mellem

skolens undervisnings- og fritidsdel

optimeres, når skolens ledelsesteam

er funderet i et tæt og samhørigt fæl-

lesskab.

kvaliTeTsudvikling aF sFo’erne

En af vejene til kvalitetsudvikling af

SFO’erne er udvikling af en systema-

tiseret og dokumenteret evaluerings-

kultur. I den forbindelse skal de pæda-

gogiske læreplaner være et brugbart

værktøj for alle personaler, og det skal

være tydeligt for alle, hvorledes de

pædagogiske læreplaner og den pæda-

gogiske praksis hænger sammen.

For at understøtte den udvikling vil

Skoleafdelingen i det kommende

skoleår:

Holde temamøde med lederne om

koblingen mellem pædagogiske læ-

rerplaner og praksis.

Arbejde med kursusaktivitet i

forhold til dokumentation og eva-

luering for pædagoger.

Derudover vil Skoleafdelingen udar-

bejde et idékatalog over kvalitetsud-

viklende indsatser og projekter med

mere fra SFO’erne i Odense Kommune.

Idékataloget skal bruges som inspira-

tion og videndeling.

sFo’ernes FremTidige idenTiTeT

Skoleafdelingen vil fortsat støtte

SFO’ernes arbejde med udviklingen af

deres fremtidige identitet. Vi vil igang-

sætte en proces, der skal indkredse,

hvor og hvordan SFO’erne kan bidrage

til børnenes udvikling. Skoleafdelingen

vil bygge videre på den vilje og lyst til

udvikling og samarbejde, som præger

arbejdet i SFO’erne.

Heldagsskoler:Odense Kommune iværksatte i skoleåret

2006/07 et treårigt forsøg med heldagsskoler for elever på 0. – 3. klassetrin på de tre skoler i Vollsmose. Heldagsskolerne er tilrettelagt med dispensation fra Folkeskolelovens § 16 stk. 3 om

elevernes undervisningstid.

Eleverne er i skole fra 8 – 15.30. Skoledagen er forlænget med undervisning og undervisnings-relaterede aktiviteter, men organiseres så der

skabes en varieret dag for eleverne.

I overensstemmelse med Integrationsplanen for børn og unge er den udvidede skoledag organiseret ud fra behovet på den enkelte

skole. Skolens ledelse har i samarbejde med skolebestyrelsen beskrevet skolens delmål

med den udvidede undervisningstid og her-udfra tilrettelagt det konkrete indhold.

Der er tilknyttet følgeforskning på projek-tet ved Danmarks Pædagogiske Univer-sitet. Heldagsskoler i Odense Kommune har været model for flere andre kommu-

ners udvikling af heldagsskoler.


sFo i Tal

I tabel 8 nedenfor ses udviklingen i

andelen af elever i 0.-3. klasse, der går i

SFO gennem de seneste tre skoleår.

Udvidet undervisningstid/

Det brede læringsbånd: Udvidet undervisningstid er undervisning fra kl. 8 – 14 på tre skoler i indeværende år for 2.-3.

klasse. Fra skoleåret 2009/10 fortsætter ordningen på fem skoler, og undervisningen

kommer til at omfatte 0. - 3. klassetrin. ’Udvidet undervisningstid’ vil fremover

kaldes ’Det brede læringsbånd’.

* Der foreligger ikke data.** Det skal bemærkes, at heldagsskolerne er inkluderet i tallene, hvilket betyder, at procent-

tallene bliver lavere, end hvis heldagsskolerne ikke var inkluderet.*** Den forholdsvis lave procentandel skal ses i sammenhæng med, at mange af specialtilbudene

ikke har en selvstændig SFO, men giver et samlet tilbud.

Tabel 8: andelen aF elever i sFo

SFO Skoleår

2006/07 2007/08 2008/09


Andel af elever (0.-3. klasse), der går i SFO** 89,7 % * 90,9 % * 90,2 % 26,2***


Der har i dette skoleår været fokus på

naturfag på skolerne i Odense Kom-

mune. Også på landsplan er der stor

interesse for at gøre en indsats for de

naturvidenskabelige fag. Det skyldes

blandt andet en generel lav søgning til

nogle af de videregående uddannelser

inden for dette fagområde. Lærerud-

dannelsen har også været ramt af lav

søgning inden for naturvidenskabelige

linjefag. Den lave søgning kan få stor

betydning for undervisningen i folke-

skolen – også i Odense.

Kvalitetsrapporten 2009 stiller derfor

skarpt på en række områder, som kan

styrke naturfagene. Det er områder,

som er besluttet på baggrund af anbe-

falinger fra flere nationale rapporter.

Områderne, som Skoleafdelingen har

undersøgt, drejer sig om:

Ressourcer afsat til det naturviden-

skabelige område. Mere præcist er

der tale om fagudvalg og læseplaner.

Organisering af undervisningen. Her

er der fokuseret på læring uden for

skolen og fysiske rammer.

Lærerkompetencer.

Aktiviteter.

Naturvidenskabelig kultur på

skolerne.

Fagudvalg arbejder ForskelligT

Mange skoler i Odense Kommune har

nedsat fagudvalg for de naturvidenska-

belige fag.

Arbejdet i disse fagudvalg svinger dog

meget i omfang og karakter. Nogle ar-

bejder mest med at løse praktiske op-

gaver som eksempelvis indkøb af mate-

rialer, mens andre også arbejder med

selve undervisningen. De samarbejder

blandt andet om at lave spændende og

måske tværfaglige undervisningsforløb.

læseplaner sTøTTer lærerne

Læseplaner er oversigtsplaner for,

hvad eleverne skal nå at lære i løbet af

skoleåret. Skolerne i Odense Kommune

giver udtryk for, at læseplaner i det for-

holdsvise nye fag natur/teknik er en

stor støtte til lærere, der ikke har faget

som linjefag i deres uddannelse.

På de enkelte skoler kan læseplanerne

være meget forskellige i udformning.

Nogle beskriver undervisningen tema

for tema. Andre inddrager også mate-

rialesamlingen, mens andre igen mest

beskriver, hvordan skolens udeområder

kan inddrages i undervisningen.

Mange skoler i Odense Kommune har

udarbejdet lokale læseplaner for natur/

undervIsnIng I naturfag

Fagudvalg:Et fagudvalg er et mødeforum, hvor

lærere, der underviser inden for et bestemt område eller fag, mødes. Her arbejder

lærerne med både praktiske og undervis-ningsmæssige problemstillinger.


teknik fra 1. til 6. klasse. Det er med til

at sikre fremskridt og sammenhæng

med natur/teknik på mellemtrinnet og

i indskolingen.

I udskolingen er der dog færre skoler,

som har arbejdet med lokale læsepla-

ner for de naturvidenskabelige fag.

Skoleafdelingen anbefaler derfor, at

flere skoler arbejder med læseplaner

for de naturvidenskabelige fag i ud-

skolingen og kobler dette arbejde sam-

men med arbejdet i fagudvalgene.

læring uden For skolen

Mange skoler i Odense Kommune

bruger de eksterne læringsressourcer,

der findes i Odense og på Fyn. Det kan

eksempelvis være naturskoler, zoolo-

giske haver og besøgscentre. Lidt færre

benytter tilbud i større afstand som

eksempelvis Danfoss Universe.

Besøg og undervisning på eksterne

læringsressourcer er med til at

styrke og variere undervisningen,

inspirere lærerne og give eleverne

en spændende naturvidenskabelig

oplevelse.

Fysiske rammer er væsenTlige i organisering aF naTur/Teknik

Organisering af de naturvidenskabelige

fag handler om, hvordan skolerne til-

rettelægger undervisningen, og hvor-

dan de udnytter de fysiske rammer.

Tilrettelæggelsen af undervisningen i

de naturvidenskabelige fag er påvirket

af mange faktorer. Det er selvfølgelig

mest hensigtsmæssigt, at timerne

afvikles i faglokaler som natur/teknik-

lokalet eller biologilokalet. Men for

skoler med mange spor kan det være

en vanskelig opgave at lægge et skema,

så alle klasser kan benytte faglokalet.

Nogle skoler løser problemet ved at

lave emnekasser, som kan flyttes ud i

klasselokalerne. På den måde kan flere

klasser undervises i natur/teknik på

samme tid.

En placering af de naturvidenskabelige

fag i dagens ydertimer, kan desuden

være med til at gøre det lettere at tage

på ekskursioner uden for skolen.

Overordnet set er de fysiske rammer for

naturvidenskabelige fag gode i Odense

Kommune. Alle skoler har eller er i

Indskoling: 0.-3. klasseMellemtrin: 4.-6. klasseUdskoling: 7.-9. klasse


gang med at etablere lokaler til under-

visning i naturvidenskabelige fag.

Faglokaler til udskolingen er generelt

i god stand. Og mange skoler afsætter

løbende midler til fortsat vedligehol-

delse af lokalerne.

lærerkompeTencer

På Odenses folkeskoler undervises

eleverne ofte af lærere med naturviden-

skabelige linjefag, altså matematik,

biologi, fysik/kemi og geografi. Der

mangler dog lærere med linjefag i

natur/teknik. Faget er et forholdsvis nyt

fag i den danske folkeskole, og derfor

er der stadigvæk ikke så mange lærere,

der har det som linjefag.

Lærere med fysik/kemi som linjefag

bliver på længere sigt en mangel-

vare på landsplan – og dermed også

i Odense. Meget få lærere fra landets

seminarier uddannes med linjefag i

fysik/kemi og natur/teknik. Samtidig

går en stor del af de lærere, der under-

viser i netop fysik/kemi, på pension i

disse år, hvilket øger problematikken.

Odense Kommunes mulighed for at

rette op er at efteruddanne lærere i de

rette linjefag – en indsats, der allerede

er sat i gang.

naTurFagsakTiviTeTer

Odenses folkeskoler deltager i en ræk-

ke forskellige aktiviteter for de natur-

videnskabelige fag. Mange skoler del-

tager eksempelvis fast i Dansk Natur-

videnskabsfestival.

Festivalen løber af stablen hvert år med

forskellige temaer og foregår på den

enkelte skole. Det er en landsdækkende

begivenhed med foredrag og virksom-

hedsbesøg, både på landsplan og lokalt,

og temadage i naturvidenskabens

tegn. Det er et mål at få skolerne til at

samarbejde på tværs i løbet af ugen, og

få skolerne til at informere om, hvad

der sker på de enkelte skoler. Læs mere

om Dansk Naturvidenskabsfestival på

www.formidling.dk

Naturfagsmaraton er et nyt tilbud i

skoleåret 2008/2009. Naturfagsmaraton

henvender sig til 5. og 6. klasser. Klas-

serne har otte uger til at løse en række

åbne opgaver af teknisk karakter. En af

opgaverne i år var eksempelvis at bygge

en maskine, der kan sortere 100 blande-

de kugler af henholdsvis glas, stål og

vat. Når de otte uger er gået, mødes de

deltagende klasser i en hal og dyster

om, hvem der har løst opgaverne på

den bedste måde. Læs mere om natur-

fagsmaraton på www.naturfagsmara-

ton.dk. 10 skoler deltog i år, og der ar-

bejdes på, at alle skoler i kommunen

deltager i de kommende år.

Flere skoler deltager også i den lands-

dækkende teknologiturnering First

Lego League. Det er skoler, som benyt-

ter sig af undervisningsmaterialet Lego

Educational Center. I Odense Kom-

mune er det dog ikke alle skoler, der

endnu har fået materialet, og der er

også en vis indkøringsperiode, før det

kan benyttes i fuldt omfang.


Mange af Odenses folkeskoler deltager

desuden i andre landsdækkende forløb,

der tilbydes. Eksempelvis vil der også

være et forløb under klimakonferen-

cen.

De naturfaglige aktiviteter er uden

tvivl med til at styrke og variere under-

visningen. Samtidig giver det eleverne

en spændende og ofte sjov naturviden-

skabelig oplevelse.

skoler bør have solid naTur-videnskabelig kulTur

Skolerne i Odense er i gang med at

opbygge en solid naturvidenskabelig

kultur. En naturvidenskabelig kultur

på en skole kan være mange ting, men

grundlæggende skal der vises interesse

for fagene, der skal afsættes ressourcer,

og fagene skal tænkes ind i så mange

tværfaglige undervisningsforløb og

temauger som muligt.

En del skoler i Odense er godt på vej,

mens der for andre venter en udfor-

dring på området. I de kommende år

vil der blive arbejdet ihærdig med, at

alle skoler i Odense får opbygget en

solid naturvidenskabelig kultur.

Fra kommunal side støttes denne

udvikling blandt andet gennem den

kommunalt vedtagne miljøpolitik, som

kræver, at 75 % har grønt flag allerede

i 2015, og at alle skoler har grønt flag i

2025.

Lego Educa-tional Center:

Alle skoler i Odense Kommune råder over et såkaldt Lego Educational Center. Centret består af flere Lego materialer

beregnet til forskellige aldersgrupper. Cen-tret indeholder materialer indenfor emnerne

mekanik, energi og robotter. De forskel-lige materialer kan være med til konkret at

illustrere mange af de naturvidenskabelige problemstillinger.

Emnerne mekanik og energi er primært målrettet indskoling og mellemtrin men kan også bruges i overbygningen. Ro-

botmaterialet er målrettet til mellemtrin og overbygning. Desuden indeholder centret et højdeindstilleligt bord med

indbygget belysning, hvor eleverne kan arbejde med materialerne.


dansk som andeTsprog – eT inTegraTionsværkTøj

Dansk som andetsprog er et specielt fag

i folkeskolen. Faget er timeløst, hvilket

betyder, at det kan indgå som en dimen-

sion i elevernes undervisning. Faget er

udstyret med egne bindende fagmål og

nyligt revideret faghæfte.

Dansk som andetsprog er primært et

sprogfag, men faget handler også om

kulturelle forhold. Dansk som andet-

sprog er derfor ikke bare et undervis-

ningsfag. Faget er også et integrations-

værktøj i folkeskolen.

En række undersøgelser viser, at det

har positiv effekt for tosprogede elevers

faglige niveau, når dansk som andet-

sprog inddrages som et element i sko-

lens øvrige fag. Derfor er det afgørende,

at faglæreren også ser sig selv som

sproglærer og føler sig forpligtiget

å, at eleverne erhverver sig faglige og

sproglige færdigheder og kundskaber

og samtidig får indsigt i kulturelle

forhold.

dansk som andeTsprogsTimer bruges ikke alTid eFTer hensigTen

Det er fremhævet i mange sammen-

hænge – blandt andet af Danmarks

Evalueringsinstitut, EVA, Rockwool

Fondens undersøgelser samt Rambøll

Management og i forbindelse med di-

verse PISA-undersøgelser - at dansk

som andetsprogstimer ofte anvendes

til andet end dansk som andetsprog.

Af EVA’s rapport ’Undervisning af

tosprogede elever i folkeskolen’ (2007)

fremgår, at uigennemsigtigheden i

timeanvendelsen for dansk som andet-

sprog udgør et helt særligt problem.

Der er skoler, som anvender timerne

til dansk som andetsprog, men hvor

lærerne ikke har de nødvendige kvali-

fikationer. Skolerne føler sig pressede fra

mange fronter med hensyn til planlæg-

ningskrav, nye faglige områder og sær-

lige hensyn. Timerne til undervisning

i dansk som andetsprog kan ofte være

de eneste timer, der kan anvendes til

fleksibilitet, da de netop ikke er bundet

op på centralt fastsatte minimums-

timetal.

Det er derfor en udfordring for Skole-

afdelingen at sikre, at timerne anvendes

i overensstemmelse med fagets formål.

dansk som andeTsprogsTimer anvendes megeT ForskelligT

Det må konstateres, at der i lighed med

2008 er en høj grad af forskellighed i

den måde, skolerne anvender timerne

på. En behovsorienteret og forskellig-

artet brug af timerne er fornuftig og

rigtig, når timeanvendelsen er i overens-

stemmelse med formålet for dansk som

andetsprog.

undervIsnIng I dansK som andetsprog


En stor del af timerne bruges på den

særlige sprogdimensionen og indgår

som en resurse i elevernes undervis-

ning. Mange skoler angiver, at en del af

timerne til undervisning i dansk som

andetsprog anvendes på at give elever-

ne forudsætninger for at kunne lære.

Nogle skoler anvender nogle af de til-

delte timer til andre behov hos elever-

ne, som eksempelvis AKT-indsatser og

indsatser, der gør eleverne læringspa-

rate.

skoler arbejder målreTTeT med dansk som andeTsprog

Enkelte skoler med megen erfaring på

området og et stort antal tosprogede

elever er målrettede i forhold til de

tosprogede elevers faglige udvikling.

På disse skoler tænkes og organiseres

dansk som andetsprog anderledes, idet

de spreder kompetencen i dansk som

andetsprog til alle lærere og tænker

dimensionen med i alle fag.

Skoler med lang erfaring med dansk

som andetsprog beskriver tydeligt de

ydre rammer som eksempelvis materia-

levalg, skoledagens organisering med

pauser, kost og motion, som væsentlig

forudsætning for læring. Skolerne

har samtidig øje for den enkelte elevs

læreproces og på, at eleven udfordres

på egne muligheder og behov.

På mange skoler foregår der en stærk

og bevidst udvikling af undervisningen

i dansk som andetsprog. Her indtænkes

den sproglige dimension i alle under-

visningssituationer.

Der er på skolerne gode eksempler på

undervisning i dansk som andetsprog,

hvor undervisningen netop foregår

med sproglig aktivitet som omdrej-

ningspunkt. En af de metoder, der

blandt andet anvendes, er Cooperative

Learning.

Flere skoler med en stigende andel af

tosprogede elever er begyndt at udvikle

nye og mere målrettede tiltag. Eksem-

pelvis har nogle skoler arbejdet med en

ny læsestrategisk indsats.

Humlehaveskolen, der har meget lang

erfaring på tosprogsområdet, er dette

skoleår udvalgt som deltager i et stort

nationalt forskningsprojekt om tospro-

gede elevers læsning. Skolen er meget

begejstret for udviklingen af nye meto-

der og peger blandt andet på, at anven-

delsen af interaktive whiteboards støt-

ter indsatsen.

”Vi har en særlig læsestrategi på skolen, som er ens for elever med såvel etnisk dansk som anden etnisk baggrund. Det er en meget mål-rettet indsats, som kommer alle til gode.” (Ejbyskolen)


sprogvurdering og skolesTarT

Flere skoler er begyndt at anvende

sprogvurderingerne ’På spring til

dansk’ som et pædagogisk værktøj.

En enkelt skole anvender sprogvur-

deringen som et led i klassedannelsen.

Mange skoler anvender forskellige

sprogvurderinger og test med det

formål at afdække mest muligt. Udfor-

dringen er at finde en balance mellem

test og brugen af test. Dette arbejde for-

ventes at bidrage til en mere målrettet

undervisning i dansk som andetsprog.

skole-hjem-samarbejdeT

Mange skoler oplever skole-hjem-

samarbejdet som udfordrende. Der er

derfor stor opmærksomhed på nødven-

digheden af et godt og tydeligt skole-

hjem-samarbejde.

Specialskolerne peger tilsvarende på

værdien af styrket forældresamarbejde,

som på specialskolerne kan være en

ganske særlig udfordring.

Flere skoler er i gang med at udvikle

nye former for skole-hjem-samarbejde

og peger på, at deltagelsen i et kom-

munalt netværk for lærere har givet

faglig inspiration.

Ejbyskolen, Seden Skole og Tingløkke-

skolen deltager i et nationalt udvik-

lingsprojekt om udvikling af skole-

hjemsamarbejdet med henblik på at

forbedre de tosprogede elevers faglige

resultater. Rosengårdsskolen har fået

tildelt midler til et projekt om styrket

forældreinddragelse.

Der er uddannet skole-hjemvejledere

på Tingløkkeskolen og Risingskolen.

Abildgårdskolen har fra Integrations-

ministeriet fået bevilget ressourcer til

et projekt med skole-hjemvejledere for

skoleårene 2009/10 og 2010/11.

‘mere og bedre skole’Skoler omfattet af forsøg med heldags-

skoler og skoler omfattet af ordning

med udvidet undervisningstid er til-

fredse med ordningerne. De ønsker

disse videreført og udvidet til også at

omfatte ældre klassetrin.

Udviklingen af heldagsskolerne og

udvidet undervisningstid er både ’mere

skole og bedre skole’ og samtidig et

initiativ på skoleområdet med vidtræk-

kende perspektiver. Heldagsskole giver

bedre mulighed for at leve op til fagfor-

målet, da eleverne får bedre betingelser

for at være sprogligt aktive.

”Modellen (dialogbaseret integra-

tionsarbejde, red.), som blev præsenteret på netværksmødet, skal hjælpe os med af få forældrene i tale, for derved at få større indblik i elevens familie-forhold.” (Dalumskolen)

Kommunalt netværk:Alle skoler med over 10 % to-

sprogede elever tildeles timer til læreres deltagelse i et netværk, hvor der gives inspi-

ration til fortsat udvikling af under-visningen i dansk som

andetsprog.


lærerkompeTencer i dansk som andeTsprog

På nogle skoler med lang erfaring i

undervisning af tosprogede elever er

hovedparten af lærerne efteruddan-

nede. På andre skoler, hvor opgaven i

undervisning i dansk som andetsprog

opfattes som ny, er der stadigvæk

mangel på uddannede lærere.

Der er forskellige opfattelser af den

kommunale efteruddannelse i dansk

som andetsprog. Der pågår et arbejde

med at udvikle en ny efteruddannelse

i dansk som andetsprog.

Tabel 9 viser, hvor mange procent af

undervisningen, som varetages af lærer

med liniefagsuddannelse i dansk som

andetsprog eller tilsvarende kompe-

tencer, gennem de seneste tre skoleår.

Det er meget problematisk og giver

store udgifter for Odense Kommune,

at dansk som andetsprog ikke længere

udbydes som fag på lærerseminarierne

hvert år. University College Lillebælt

udbyder ikke dansk som andetsprog

på studieåret 2009/10.

pædagogisk personale og dansk som andeTsprog

Med baggrund i et helhedssyn på sko-

lens virksomhed peger flere skoler på,

at efteruddannelse for pædagoger i

dansk som andetsprog er nødvendigt.

I juni 2009 afsluttede Odense Kommu-

ne det første hold med efteruddannelse

”Skolens antal af tosprogede elever er i

stigning, og vi har derfor behov for at udvikle kompetencerne inden for dette område. To af skolens tre lærere, tilknyttet sprogcenteret, nærmer sig

pensionsalderen, så vi skal have tilført nye kvalifikationer.”

(Munkebjergskolen)

* Det lavere procenttal tilskrives en ny opgørelsesmetode. Såvel opgørelsesmetode som talværdi vil blive fulgt tæt.

Tabel 9: linieFagsuddannelse

Liniefagsuddannelse Snorhøjde

Skoleår Almendelen

Procent af undervisningen som 2006/07 77,8 %varetages af lærer med liniefags-uddannelse i dansk 2007/08 78,2 % 85 %som andetsprog eller tilsvarende kompetencer 2008/09 61,5 %*


af pædagoger ansat på skolerne. Der

har været god søgning til efteruddan-

nelsen, som er udviklet i samarbejde

med UCL, og evalueringen af uddan-

nelsen var meget positiv.

Forskellighed på skolerne

Der er noget positivt ved den kon-

staterede forskel i skolernes arbejde

med dansk som andetsprog. Forskel-

ligheden er i god overensstemmelse

med Odense Kommunes integrations-

plan, hvor en af målsætningerne er, at

vi skal tage udgangspunkt i lokalom-

rådernes behov, når vi iværksætter

indsatser overfor børnene og de unge.

Det vurderes dog, at forskelligheden

mellem skolerne også er udtryk for

nogle skolers manglende faglige bered-

skab og mangel på lærere med faglige

kvalifikationer i forhold til undervis-

ning af tosprogede elever.

Arbejdet er på flere skoler kendetegnet

ved, at man vedvarende forholder sig

til, at opgaveløsningen skal være fagligt

forsvarlig. Og man ændrer metoder/

arbejdsmåder, når man erfarer, at det

ikke virker optimalt.

iniTiaTiver der skal imødekomme udFordringerne på områdeT

Der er fortsat en lang række udfor-

dringer i forhold til undervisningen

i dansk som andetsprog. I den kom-

mende tid vil der blive iværksat føl-

gende handlinger for at imødekomme

disse udfordringer:

Der vil blive nedsat en gruppe, der

skal arbejde med tildelingskriterier-

ne til dansk som andetsprogstimer.

I gruppens arbejde vil der indgå

et specielt fokus på at sikre større

gennemskuelighed i brugen af timer

i dansk som andetsprog.

En tænketank skal arbejde med hele

integrationsindsatsen og integra-

tionsprocessen.

Etablering af et netværk for skole-

ledere fra skoler med mange to-

sprogede elever.

Etablering af netværk for ledere og

lærere, der arbejder med tosprogede

elever i de specialpædagogiske un-

dervisningstilbud.

Heldagsskolen ønskes udvidet til

4.- 6. klasse.

Erfaringerne fra forsøgene med

skole-hjem-samarbejdet bredes ud

med henblik på at forbedre to-

sprogede elevers faglighed.

Efteruddannelsesindsatsen i dansk

som andetsprog intensiveres og

optimeres. Skoleafdelingen vil på

forskellig vis sikre, at flere lærere får

kompetencer i at undervise i dansk

som andetsprog, blandt andet ved:

- at udvikle efteruddannelser der

matcher behovene,

- fortsat at give central støtte til ud-

dannelserne,

- at tydeliggøre vigtigheden af disse

kompetencer for skolelederne.


dansk som andeTsprog i Tal Tabel 10 nedenfor viser nogle fakta om

undervisningen i dansk som andet-

sprog gennem de seneste tre skoleår.

Tabel 10: elever med anden eTnisk herkomsT end dansk og undervisning i dansk som andeTsprog

Undervisning i dansk som andetsprog Skoleår

2006/07 2007/08 2008/09


Andel af elever af anden etniskherkomst end dansk 18,5 % * 18,8 % * 19,7 % 22,0 %

Andel af elever af anden etnisk herkomst end dansk, der går i SFO 79,6 % * 86,7 % * 62,9 %**** 16,1 %*****

Andel af elever der modtager under-visning i dansk som andetsprog** 2.127*** * 2.466 * 2.022 *

* Der foreligger ikke data.** Angiver de, der periodevis, har modtaget undervisning i dansk som andetsprog.*** Enkelte skoler har ikke indberettet tal.**** Det skal bemærkes, at opgørelsesmetoden er ændret pr. august 2008, hvilket kan være med til

at forklare det lavere tal.***** Den forholdsvis lave procentandel skal ses i sammenhæng med, at mange af specialtilbudene

ikke har en selvstændig SFO, men giver et samlet tilbud.


I den danske folkeskole modtager ca.

10 % af eleverne specialpædagogisk bi-

stand i kortere eller længere tid. Oven

i dette får 2-3 % af danske skoleelever

vidtgående specialundervisning.

I forhold til antallet af elever bliver der

brugt forholdsvis mange ressourcer på

specialpædagogisk bistand, da denne

undervisning er mere udgiftstung.

Cirka 20 % af ressourcerne i folkeskolen

bliver brugt til specialpædagogiske

indsatser.

Samtidig viser amtslige statistikker fra

midten af 1980’erne og frem til nedlæg-

gelsen af amterne i 2007 en stigning

på 300 procent i andelen af børn med

adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer,

også kaldet AKT.

Der har derfor de senere år været et

stort fokus på området – både nationalt

og lokalt. Især har muligheden for at

se på indsatser, der gælder i forhold til

at rumme elever med vanskeligheder

i almendelen været genstand for både

politikeres og skolefolks interesse.

I Kvalitetsrapporten 2008 var den

specialpædagogiske bistand et særligt

fokuspunkt. Formålet var blandt andet

at få beskrevet status og udvikling

inden for skolens specialpædagogiske

indsatser.

I dette års kvalitetsrapport er der fulgt

op på denne status og udvikling. Især

er der kigget på de udfordringer, som

fortsat ligger i at rumme elever med

forskellige vanskeligheder i almen-

delen.

Flere Forebyggende og Foregribende indsaTser

Indsatsen på det specialpædagogiske

område er delt op i tre områder: den

forebyggende, den foregribende og den

indgribende.

den specIalpædagogIsKe bIstand

Den forebyggende indsats:

Den forebyggende indsats er baseret på en generel viden om elevernes

udvikling og læreprocesser, og den har til formål at optimere alle elevers

muligheder for læring.

Eksempler på forebyggende indsatser:

Bogstav/lydkursus for hele klasser i indskolingen.

Forskellige former for læse- og stavekurser

for hele klasser.

Trivselsfremmende kurser for hele klasser – arbejde med sociale

kompetencer.


På cirka halvdelen af skolerne har der

været iværksat nye indsatser inden

for det forebyggende og foregribende

område.

Det har eksempelvis drejet sig om:

Læsekurser fra 1.-6. klasse.

IT-rygsæk til elever.

Proaktiv sparring til kolleger fra den

støttecenteransvarlige i forhold til

en elev eller gruppe af elever.

Udviklingsarbejde for det samlede

pædagogiske personale om rumme-

lighed, vejledningsforløb for lærere

og psykolog i skolens støttecenter,

hvor fokus har været, hvordan man

mest hensigtsmæssigt kan bringe

AKT-vejleder tidligere i spil ved at

have procedurer klar for det fore-

byggende arbejde.

At støttecentret er med i 1. klasse

for at støtte op om den første læse-

indlæring.

Der er også en positiv tendens til, at

AKT-vejlederne og lærerne fra støtte-

centret, som på nogle skoler også

kaldes specialcentret, i højere grad

kommer ud i klasserne.

På de skoler, hvor der er sket flere ind-

gribende indsatser end tidligere, er der

oftest tale om enkelte elever med både

AKT-problematikker og faglige proble-

mer. Indsatserne er i mange tilfælde

meget ressourcekrævende, hvilket tager

tid fra de forebyggende og foregribende

indsatser.

Flere skoler peger på, at det er et pro-

blem, at de med den nye budgetmodel

er beskåret i timetallet til den special-

pædagogiske indsats. Det bliver derved

sværere at leve op til den inkluderende

indsats, som er den indsats, der skal til

for at rumme eleven i skolen.

Vejlederindsatsen er på de fleste skoler

opprioriteret til gavn for de forebyggen-

de og foregribende indsatser. På samme

måde kan man se en tendens til, at læ-

rerne i støttecentret i langt højere grad

bliver benyttet i almendelen i forhold

til vejledning og støtte for forebyggen-

de og foregribende indsatser.

Den foregribende indsats:

Den foregribende indsats er baseret på en viden om nogle

konkrete elevers særlige forudsæt-ninger og behov. Den har til formål at mindske eller forhindre, at disse

særlige forudsætninger og behov bliver til vanskeligheder og problemforhold.

Eksempler på foregribende indsatser:

Holdundervisning - f. eks sproglig opmærksomhed i bh.kl./1.klasse.

Motorisk træning.

Læse-skrive-stavetræningskursus for mindre hold.

Indsats med grupper/klasse i konflikthåndtering.

Indsats mod mobning.

Observation/iagttagelse i: - elev/lærer-relation.

- elev/elev-relation.

Kollegavejledning.


Den motoriske træning som en del

af den foregribende indsats er blevet

droppet på flere skoler. Skolerne be-

grunder det i nedsat timetal efter den

ny socioøkonomiske budgetmodel for

området.

Forum For specialpædagogik er godT eTablereT

I Kvalitetsrapport 2008 blev det kon-

stateret, at Forum for Specialpæda-

gogik var kommet godt i gang, og at

langt de fleste skoler var ved at have

organisation og indhold på plads.

I dag er Forum for Specialpædagogik

en integreret del af skolerne i Odense

Kommune og har på den enkelte skole

fundet sin form og funktion.

Budgetmodellen for den specialpædagogiske bistand:

Budgettet er opdelt i to områder:1. Interne specialpædagogiske tilbud

(på egen skole).Budgettet tildeles efter skolens elevtal,

vægtet ud fra socioøkonomiske faktorer for skoledistriktets beboer og forældrekredsen

med 50 % for hvert område.I indfasningsperioden sikres alle skoler et

minimumsbeløb på henholdsvis 400.000, 600.000 og 800.000 kr. til egen indsats.

2. Eksterne specialpædagogiske tilbud (på anden skole i kommunen). Budgettet

tildeles efter skolens elevtal, vægtet ud fra socioøkonomiske faktorer for skoledistrik-

tets beboer og forældrekredsen med 50 % for hvert område.

Den indgribende indsats:Den indgribende indsats er baseret på

konstaterede vanskeligheder for konkrete elever. Den har til formål at supplere, kompensere eller korrigere forhold og

betingelser hos eleverne, deres relationer og omgivelser. Her er tale om specialpæda-gogisk bistand/specialundervisning i mere

traditionel forstand.Den indgribende indsats forudsatte indtil starten af skoleåret 2009-10 en pædago-gisk-psykologisk vurdering. Fremover har skolelederen fået kompetencen til i samar-

bejde med forældrene at vurdere, om en elev skal henvises til specialundervisning.

Eksempler på indgribende indsatser:

Specifik faglig specialpædagogisk bistand i/fra skolens støtte-/specialcenter

– i elevens skoletid og/eller uden for elevens skoletid.

Rådgivningsforløb med enkeltelever og forældre.

Samtaler med enkeltelever/rådgivning til klassens lærerteam.

Specialpædagogisk støtte i klassen i kortere perioder / støtte og observation/ råd-givning og vejledning til lærere/pædagoger/

forældre.

Fra støtte-/specialcenter udarbejdes en pædagogisk udredning af elevens faglige og

sociale kompetencer og potentialer.

Periodevis individuel undervisning/holdundervisning i fagspecifikt område,

for eksempel læsning.

Specialpædagogisk bistand/specialundervisning i klassen af mere vedvarende karakter for

enkelte elever med omfattende funktionelle vanskeligheder –

eksempelvis bevægelseshæm-mede, autistiske, blinde

elever.


Flere skoler benytter samtidig Forum

for Specialpædagogik som et erfarings-

forum. Her bidrager personale, som

ikke er med i Forum for Specialpæda-

gogik ind imellem med eksempler på

en eller flere elever, som det er lykkes

at beholde i klassen på trods af vanske-

ligheder. Fokus er på den gode historie

og indsats.

I Forum for Specialpædagogik holder

det pædagogiske personale ofte oplæg

eller afholder pædagogiske dage. På

denne måde deler de deres viden.

På flere skoler arbejder Forum for

Specialpædagogik på at udvikle brugen

af den individuelle undervisningsplan,

som redskab for de foregribende og

indgribende indsatser. Der er særlig

opmærksomhed på samarbejdet med

støttecentrene og kommunikationen

mellem specialundervisningslæreren og

klasselæreren/faglæreren.

den specialpædagogiske bisTands Tre niveauer

Den specialpædagogiske indsats er

hovedsageligt funderet på tre niveauer:

Forum for Specialpædagogik, som

har den overordnede rolle i forhold

til skolens specialpædagogiske ind-

sats,

Støttecentret, som har den udførende

funktion sammen med klasselæreren

/faglæreren/teamene,

Vejlederne, som iværksætter vejled-

nings- og sparringsforløb med klasse-

team i forhold til specifikke indsatser

for enkeltelever eller grupper af

elever.

skoler vil udvikle den individuelle undervisningsplan

I Kvalitetsrapporten 2008 fremgik det,

at det er vigtigt for de individuelle un-

dervisningsplaner, at de hele tiden bli-

ver udviklet som redskab. Nogle lærere

fandt det svært at beskrive elevens van-

skeligheder og sætte mål, og andre

fandt, at planen var for omfangsrig i

forhold til indsatsen.

Rummelighed:I Børn- og Ungepolitikken i Odense Kommune er en af målsæt-

ningerne, at folkeskolerne har et rummeligt læringsmiljø. Et rummeligt læringsmiljø betyder, at rammerne omkring undervis-ningen og undervisningens tilrettelæg-gelse er organiseret på en sådan måde, at elever med særlige behov for støtte

kan rummes i den almene undervis-ning. Målet med rummelighed er, at alle elever skal have mulighed for at

modtage et undervisnings- og fritids-tilbud så tæt på hjem og nærmiljø som muligt, så de i videst muligt omfang

får en dagligdag med skole, fællesskab og venskaber i det lokale miljø.

Ofte hører man begreberne rumme-lighed og inklusion brugt, som om de

betyder det samme. I den pædagogiske debat er man i de senere år mere og

mere gået fra at tale om rummelighed til at tale om inklusion. Mange oplever, at rummelighedsbegrebet ikke er dæk-kende nok i forhold til de indsatser, der

gøres for at rumme forskelligheder.


I år har flere skoler fokus på den indivi-

duelle undervisningsplan for at udvikle

og forenkle planen. Skolerne mener

dog grundlæggende, at den individu-

elle undervisningsplan er et godt og

nødvendigt redskab og er kittet mellem

den individuelle indsats og almen-

delen, når den fungerer bedst.

Flere skoler udtrykker, at den individu-

elle undervisningsplan fungerer bedst,

når den er udarbejdet i tæt samarbejde

med eleven, kolleger og forældre. Det

er samtidig væsentligt, at planen har

målformuleringer, der er overskuelige,

konkrete og tidsafgrænsede.

For skolerne ligger der altså en udfor-

dring i stadig at udvikle og kvalificere

den individuelle undervisningsplan.

Her er det vigtigt, at fokus også er

rettet mod de sammenhænge, eksem-

pelvis sociale, som eleven i sin skole-

hverdag er en del af og ikke kun de

faglige behov, eleven måtte have.

TæT samarbejde vigTigT

Det er et gennemgående træk, at de

bedste erfaringer med at skabe sam-

menhæng mellem den specialpæda-

gogiske indsats og almendelen, er der,

hvor støttecentret og teamene arbejder

tæt sammen omkring holddannelse og

undervisningsdifferentiering. Der er

også gode erfaringer der, hvor vejleder-

ne er på banen i forhold til sparring

og vejledningsforløb for teamene. Et

tæt samarbejde mellem skole og SFO

og mellem skole og forældre er også

vigtige brikker i forhold til, at inklude-

rende indsatser lykkes.

Også i indskolingen er det vigtigt at

samarbejde for at fremme rumme-

ligheden. Flere skoler nævner de fore-

byggende indsatser i indskolingen,

Forum for specialpædagogik:Forum for Specialpædagogik er et rådgiv-

ende organ med almen- og specialpædago-gisk kompetence samt ledelseskompetence. Herfra skal skolens specialpædagogiske og

rummelighedsfremmende indsatser udvikles, udmøntes og evalueres.

Styring:Forum for Specialpædagogik skal fungere som et styrende, koordinerende og planlæggende organ for skolens specialpædagogiske indsats – herunder rådgivning omkring prioritering af ressourcer, der tildeles til specialundervisning

og specialpædagogisk bistand.

Udvikling:Forum for Specialpædagogik skal tænke al-men- og specialpædagogikken sammen for

at fremme rummeligheden i skolen. Desuden skal den udforme rammer og muligheder for videndeling og læring for det pædagogiske

personale.

Evaluering:Forum for Specialpædagogik skal sikre

løbende evaluering og opfølgning af skolens specialpædagogiske indsatser.

Forum for Specialpædagogik er desuden medansvarlig for skolens dokumenta-

tion og indberetning til kvalitetssikring i forhold til skolens specialpædagogiske

arbejde.



hvor det er væsentligt, at støttecenter,

læsevejleder og/eller AKT-vejleder er

med i samme forløb. Forløbene er ofte

koncentreret om tidlig læseindlæring

og social træning.

oplysninger om klager over kommunen Til klagenævneT For vidTgående specialundervisning

Klagenævnet kan træffe afgørelse i

sager om tilbud om specialundervis-

ning til elever i folkeskolen. Det gælder

elever, der har behov for undervisning

i specialskoler og specialklasser, samt

elever med behov for omfattende støtte

i almindelige klasser, hvis behovet for

disse elever drejer sig om støtte i mini-

mum 12 støttetimer om ugen.

Der kan indgives klage, hvis man for

eksempel mener, at ens barn får afslag

på specialklasse eller specialskolepla-

cering, eller hvis man mener, at kom-

munens tilbud i forhold til støttetimer

eller indsatsens indhold ikke modsva-

rer barnets behov.

I klagenævnets årsrapport fra februar

2009 kan man læse, at der på folke-

skoleområdet i 2008 i alt var behandlet

344 sager fordelt på 72 kommuner. Af

disse sager blev 69 omgjort, det vil sige,

at klager fik medhold.

Odense Kommune stod for 5 klager i

alt, hvilket svarer til 1,45 % af klagerne

til nævnet. Klagerne handlede om af-

slag på indstilling til specialpædago-

gisk skoletilbud. I to af disse sager fik

forældrene medhold.

Ud over klagerne til klagenævnet har

der været en klage til rådmanden om

manglende psykolog.

vi udvikler den specialpædagogiske bisTand

Flere nye tiltag for at fremme rum-

melighed og udvikle det specialpæda-

gogiske område er sat i værk. Odense

Kommune overtog en del af Fyns Amts

særligt specialiserede områder inden

for specialpædagogikken. Denne ud-

videlse af tilbudsviften giver en række

nye muligheder og udfordringer. På

denne baggrund har Børn- og Ungefor-

valtningen iværksat et program, ‘Status

og fornyelse på det specialpædagogiske

område’. Programmet består af syv

projekter, hvor der er fokus på data

og dokumentation, inklusion i dis-

triktsskolerne, elever med forskellige

former for indlæringsvanskeligheder

og udviklingsbehov. Det er program-

mets formål at skabe overblik, fornyelse

og effektivisering. Projektgrupper vil i

efteråret 2009 fremlægge udfordringer

og forslag til videre udviklingsarbejde

på deres specielle fokusområde.

vi undersøger rummelighed

Samtidig med denne proces har

Skoleafdelingen i tæt samarbejde med

Odense Lærerforening og University

College Lillebælt udarbejdet en stor

undersøgelse, hvor alle skolerne via en

stor spørgeskemaundersøgelse er blevet

spurgt om blandt andet grad af uro i

undervisningen og mulighederne for

at rumme elever med særlige behov.

Spørgeskemaet blev fulgt op af fokus-


gruppeinterview på seks udvalgte

skoler med det formål at få afdækket

og beskrevet rummelighedens kon-

sekvenser for undervisningen i almen-

delen. Undersøgelsen foreligger som

rapport og har titlen ‘Urolige elever og

rummelighed – forklaringer, handl-

emuligheder og barrierer’.

Der ligger nu en forpligtelse i at få

brugt den viden, som disse to store

projekter har frembragt. De implic-

erede parter vil i løbet af efteråret 2009

udarbejde handlingsplaner.

vi udvikler Tilbudene

Ud over disse større tiltag sker der i det

daglige arbejde en række initiativer,

som også er med til fortsat at udvikle

tilbuddene på det specialpædagogiske

område og fremme rummeligheden.

I det kommende skoleår er der dannet

netværk for personalet, der arbejder i

observationsklasserne. Dette er en op-

følgning på et efteruddannelsesforløb,

som løb af stablen i foråret 2009.

Et netværk for koordinatorerne ved

skolernes støttecentre fortsætter og

har i det kommende år indlagt to hele

kursusdage. Et ledernetværk inden for

specialundervisningen har nedsat en

arbejdsgruppe, som skal se på mu-

lighederne for at etablere forskellige

former for efteruddannelse for det

specialpædagogiske personale. Et nyt

AKT-uddannelsesforløb er iværksat.

den specialpædagogiske bisTand i Tal

Tabel 11 nedenfor viser hvor mange

procent af undervisningen, som vare-

tages af lærer med liniefagsuddannelse

i specialpædagogik eller tilsvarende

kompetencer, gennem de seneste tre

skoleår.

Observationsklasser (OBS-klasser):Odense Kommunes obs-enheder er et spe-

cialpædagogisk undervisningstilbud uden for distriktsskolen. Formålet med obs-tilbuddet er, at flest mulige elever, efter obs-klasse-tilbud, bliver i stand til at fortsætte på en

almenskole.

* Der foreligger ikke data.** Det lavere procenttal tilskrives en ny opgørelsesmetode. Såvel opgørelsesmetode

som talværdi vil blive fulgt tæt.

Tabel 11: linieFagsuddannelse i specialpædagogik

Undervisningen Snorhøjde

Skoleår Almendelen Specialdelen

Procent af undervisningen der 2006/07 84,2 % *varetages af lærer med liniefags-uddannelse i specialpædagogik 2007/08 85,6 % * 90 %eller tilsvarende kompetencer 2008/09 68,2 %** 64,8


evaluering er den vigTigsTe FakTor OECD’s direktorat for uddannelse

gennemførte i 2004 en undersøgelse af

kvaliteten af og ligheden i resultatet af

skolegang i grundskolen i Danmark.

Ud fra undersøgelsen blev det fastslået,

at den enkeltfaktor, der var vigtigst for

at forbedre kvaliteten, var udvikling af

en egentlig evalueringskultur. Siden

offentliggørelsen af rapporten har

der været rettet mange kræfter mod

evaluering i folkeskolen. Undervis-

ningsministeriet har indført elevplaner

og obligatoriske test, som dog har haft

en svær fødsel.

skolerne arbejder med evalueringskulTuren

I Odense har skolerne arbejdet ihær-

digt med at udvikle deres evaluering-

skultur. Som beskrevet i afsnittet om

kvalitet i undervisningen arbejder

lærerne langt mere med læringsmål for

eleverne, og de benytter flere forskel-

lige former for evalueringsmetoder.

Mindst en leder på hver skole har taget

et modul på lederdiplomuddannelse i

”Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og

evaluering af folkeskolen”.

skolernes vurdering aF deres evalueringskulTur

Skolerne er blevet bedt om at vurdere

deres evalueringskultur inden for fem

områder, der kan give et indtryk af,

hvordan skolernes evalueringskultur

udmønter sig:

Skolens evalueringssystem som hel-

hed.

Testkoncept.

Valg af evalueringsmetoder.

Evalueringssamtaler med elever.

skolernes evalueringskulTur er Forskellig

Der er stor variation i skolernes evalu-

eringspraksis. Alle skoler har beskrevet

deres evalueringskultur i kvalitetsrap-

porter og/eller på deres hjemmesider.

Sammenfattende kan skolernes evalu-

eringskultur beskrives sådan:

Skolerne har nedskrevne principper

for faglige test og skole-hjem-samta-

ler.

På godt halvdelen af skolerne har

ledelsen samtaler med lærerne med

evalueringsresultater om elevernes

læring som fast punkt.

På de fleste skoler har medarbej-

derne udarbejdet beskrivelser af

forskellige evalueringsmetoder.

Det er i stor grad op til den enkelte

lærer at vælge de egnede evalu-

eringsmetoder.

På de fleste skoler gennemfører

lærerne evalueringssamtaler med

eleverne. På en del skoler er pro-

cedure og praksis omkring evalue-

ringssamtalerne fastlagt.

sKolernes evaluerIngsKultur


evalueringsarbejdeT har skolernes bevågenhed

Det er tydeligt at se, at dette

område har stor bevågenhed på

skolerne. Skoleafdelingen vur-

derer, at arbejdet med at udvikle

en evalueringskultur fortsat er

i en god udviklingsproces, og at

det ihærdige arbejde vil forbedre

elevernes læring.

6. årgang har anvendt flere evalueringsformer.

Evalueringsforløbene indgår i sam-menhæng med undervisningsforløbet og bliver et element af repetitionen. Dette er

med til at forbedre de lidt svagere elevers afslut-tende tests. Dette giver selvtillid og lyst til at lære.

Pointen er, at det er konstruktivt at se evalueringen som en del af det samlede

forløb, og at læring kan ses som en del af evalueringen.

(Kroggårdsskolen)


målreTTeT arbejde med elevernes undervisningsmiljø er vigTigT

Ligesom det er vigtigt for lærere at

have et ordentligt arbejdsmiljø, er

det også vigtigt for elever at trives i et

godt undervisningsmiljø. Elevernes

mulighed for læring øges, når under-

visningsmiljøet på det fysiske, det

psykiske og det æstetiske område er

i orden.

Derfor er i det senere år kommet mere

og mere fokus på elevernes undervis-

ningsmiljø i folkeskolen.

Odense Kommune har derfor besluttet,

at elevernes undervisningsmiljø skal

indgå i kvalitetsrapporten.

Skolerne skal ifølge ’Lov om elevers

og studerendes undervisningsmiljø’

mindst hvert tredje år udarbejde en

undervisningsmiljøvurdering, som skal

offentliggøres på skolens hjemmeside.

Undervisningsmiljøvurderingen skal

mindst indeholde følgende elementer:

Kortlægning af uddannelsesstedets

fysiske, psykiske og æstetiske under-

visningsmiljø,

Beskrivelse og vurdering af eventu-

elle undervisningsmiljøproblemer,

Udarbejdelse af en handlingsplan,

hvor det fremgår, i hvilken takt og

rækkefølge de konstaterede proble-

mer skal løses,

Forslag til retningslinjer for opfølg-

ning på handlingsplanen.

skolerne arbejder megeT ForskelligT med undervis-ningsmiljøeT

Odense Kommune har meget bevidst

ikke pålagt skolerne nogen bestemt

undersøgelsesmetode. Det er således

op til den enkelte skole at undersøge

elevernes undervisningsmiljø og op-

stille handlingsplaner på den måde,

som giver bedst mening for den enkelte

skole og dens elever. Skolerne arbejder

derfor meget forskelligt med undersø-

gelsen af elevernes undervisningsmiljø.

Over halvdelen af skolerne benytter

’Termometret’, som er et elektronisk

spørgeskema til kortlægning af skolers

fysiske, psykiske og æstetiske undervis-

ningsmiljø. Det er udviklet af Dansk

Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Emnerne i skemaet er for eksempel

generel tilfredshed med skolen, klassen

og kammeraterne – regler og opførsel,

mobning, konflikter, klasselæreren,

timerne og undervisningen – oplevelse

af indlæring, stress – lektier, fritids-

job, pligter, fysiske rammer og aktivi-

tetsmuligheder med mere.

sKolernes arbejde med elevernes undervIsnIngsmIljø


Den resterende del af skolerne har

valgt at undersøge elevernes undervis-

ningsmiljø på andre måder. De rækker

fra selvfremstillede spørgeskemaer til

temadage og temauger, hvor eleverne

arbejder med at beskrive deres under-

visningsmiljø.

kvaliFicereT arbejde med undervisningsmiljøeT

Skolerne arbejder målrettet og kvali-

ficeret med undervisningsmiljøet.

Flere skoler undersøger deres undervis-

ningsmiljø hvert år, mens en tredje-

del af skolerne skal i gang med en ny

undersøgelse, da deres nuværende data

er tre år gamle.

handlingsplaner skal oFFenTliggøres

Nogle skoler mangler at udarbejde

handlingsplaner på baggrund af un-

dersøgelserne. Desuden mangler nogle

skoler at offentliggøre både resultater

og handlingsplaner på deres hjemme-

side. Skoleafdelingen følger op på dette

område.

Forskning danner baggrund For aFprøvning aF nyT evalue-ringsværkTøj

Da et godt undervisningsmiljø på både

det fysiske, det psykiske og det æste-

tiske område øger elevernes mulighed

for læring, er det et område, der altid

skal være i fokus. Opmærksomheden

skal derfor hele tiden være rettet mod

nye undersøgelser og forskning, der

kan anvise supplerende metoder til at

sikre elevernes trivsel og dermed skabe

bedre grundlag for læring.

Skoleafdelingen i Odense Kommune

har derfor planlagt at indgå i et samar-

bejde med et antal skoler for at afprøve

et digitalt værktøj, der går under

navnet www.godskole.dk.

Godskole.dk:GodSkole.dk er et forskningsbaseret

digitalt spørgeskema, som kan afdække både den enkelte elev og klassens trivsel inden for de områder, der har betydning

for elevens mulighed for læring. Ved at lade eleverne svare på de samme spørgsmål med jævne mellemrum, er det muligt at få tegnet et billede af elevernes trivsel-sudvikling over tid. Klassens lærere kan anvende resultaterne både i skole-hjem-

samarbejdet og i det daglige arbejde med sikring af såvel den enkelte

elevs som klassens trivsel.


Der er i disse år en øget opmærksom-

hed på forældrenes betydning for ele-

vernes skolegang. Adskillige undersø-

gelser har påvist, at forældrenes for-

ståelse og interesse for barnets skole-

gang påvirker barnets læring. Barnet

har større muligheder for at kunne

lære mere, når forældrene interesserer

sig for barnets skolegang og støtter

barnets læring.

Skole-hjem-samarbejdet består af flere

elementer og praktiseres forskelligt fra

skole til skole. Denne forskelligartede

praksis er hensigtsmæssig, da det er

vigtigt, at samarbejdet udfoldes, så det

modsvarer de pågældende forældres

behov og ønsker.

Formålet med skole-hjem-samarbejdet

er at inddrage forældrene og skabe

nogle fælles værdier og forventninger.

skoler i odense kommunikerer mere og mere

Kommunikationen mellem skolen

og hjemmet ser ud til at være stigen-

de. Skolerne holder debataftener,

cafémøder og andre sociale arrange-

menter for at højne dialogen. Mange

skoler udsender også nyhedsbreve,

nogle på uge- eller månedsbasis og

andre fire gange om året. Ligeledes gør

skolerne meget brug af kontaktbogen

til at formidle gensidige oplysninger.

Elektronisk kommunikation i form af

Forældreintra er ligeledes indført på

mange skoler til hurtig kommunika-

tion mellem forældre og skole.

elevplaner er grundlag For skole-hjem-samTalen

Elevplaner er en fast del af skole-

hjem-samarbejdet. De fleste skoler

udarbejder elevplanen en gang årligt

og danner dermed grundlaget for

skole-hjem-samtalen. Elevplanen skal

forbedre udbyttet for den enkelte elev

og indeholder faglige og sociale mål.

Den tager udgangspunkt i elevens aktu-

elle niveau og sendes til forældrene før

skole-hjem-samtalen. Skolerne anven-

der forskellige modeller som udgangs-

punkt for elevplanen.

møder

De fleste skoler holder to skole-hjem-

samtaler og et forældremøde pr.

Forældreintra: Forældreintra giver mulighed for:

målrettet information til en klasses forældre,

tovejskommunikation mellem lærere og forældre og mellem en

klasses forældre indbyrdes,

at forældre bliver aktive brugere i intranettet,

at forældre får mulighed for at følge med i elevernes arbejde.

samarbejdet mellem sKole og hjem


skoleår. En enkelt skole har afprøvet

forældremøder med kun mødre som

deltagere. Dette har haft en positiv

effekt på fremmødet og på kontakten

mellem lærere og hjemmet. Nogle

skoler kombinerer den første skole-

hjem-samtale med et hjemmebesøg.

Det sker i et forsøg på at skabe et tæt

bånd og gensidig forståelse mellem

skolen og hjemmet.

TæT samarbejde med sFo’erne

Langt de fleste skoler har et tæt samar-

bejde med SFO’erne. Enkelte SFO’ere

afholder årlige forældre-stue møder,

mens størstedelen af alle SFO’erne har

en repræsentant fra SFO’erne, der del-

tager i skole-hjem-samarbejdet. Enkelte

skoler har ligeledes SFO forældreråd

og afholder årlige arrangementer for

samtlige børn og forældre.

klasserådeTs rolle Fylder mere

Klasserådet repræsenterer klassens

forældrekreds og fungerer som et bin-

deled mellem skolen og hjemmene. På

de fleste skoler består klasserådet af to

til fem kontaktforældre samt en lærer.

På flere skoler deltager klasserådet i

planlægningen af forældremøder.

TæT samarbejde mellem skolebesTyrelse og klasseråd

På de fleste skoler har skolebestyrelsen

et tæt samarbejde med klasserådet.

Skolebestyrelsen udvælger en kon-

taktperson til hver klasse. På nogle

skoler informerer skolebestyrelsen hver

måned om deres aktiviteter. Ligeledes

deltager et medlem fra skolebestyr-

elsen på det første forældremøde og

er med til årlige møder med kontakt-

forældrene. Skolebestyrelsen søger at

fremme skole-hjem-samarbejdet ved

aktivt at deltage i blandt andet foræl-

dremøder.

mange ForskelligarTede akTiviTeTer

Skole-hjem-samarbejdet praktiseres

også i form af skoleudflugter, musicals,

sommerfester med mere. Mange skoler

holder flere årlige arrangementer, hvor

elever, forældre, lærere og skolebestyr-

else samles. I forbindelse med skole-

start afholdes der en række møder star-

tende i foråret, inden barnet starter i

børnehaveklasse.

nye iniTiaTiver i skole-hjem-samarbejdeT

Rigtig mange skoler er således optaget

af at udvikle skole-hjem-samarbejdet.

Skolerne ønsker at skabe et højt infor-

mationsniveau, inddrage forældrene og

skabe den ’gode’ kontakt. Flere skoler

ønsker et aktivt samarbejde præget af

åbenhed og tillid.

For at understøtte dette arbejde er der

udarbejdet et inspirationsmateriale til

udvikling af skole-hjem-samarbejdet.

(Læs: http://www.odense.dk/Topmenu/

Uddannelse/Folkeskole/Foraeldresamar-

bejde.aspx)


Eksempler på nye initiativer:

Indføring af familieklasse, hvor

gensidige forventninger mellem

skolen og hjemmet bliver afklaret og

elevens trivsel i skolen forbedres.

Nystartet, udvidet forældresamarbej-

de med tosprogede forældre på tre

skoler.

Etablering af Trivselsråd.

Implementering af Forældreintra.

To-dages praktikophold på skolen

inden skolestart.

Forældrenetværk til styrkelse af fæl-

lesskabet og dialogen.

Samfundet forandrer sig hele tiden,

det gør familiemønstret og forældre-

rollen også. Derfor er det vigtigt og

hensigtsmæssigt, at skolerne hele tiden

forholder sig til indholdet i og formen

på skole-hjem-samarbejdet.



For at ruste Danmark til at udnytte mu-

lighederne i den globale økonomi er det

regeringens målsætning, at 95 procent

af en ungdomsårgang skal gennemføre

en ungdomsuddannelse. Odense Kom-

mune har vedtaget en ungestrategi for

de unge mellem 15 og 25 år, der ligger i

forlængelse af regeringens målsætning.

Strategien er kommunens langsigtede

bud på, hvordan flere unge gennem-

fører en ungdomsuddannelse i bestræ-

belserne på at blive aktive medborgere.

Den 15. marts 2009 var der tilmeldings-

frist til ungdomsuddannelserne.

odense ligger over

landsgennemsniTTeT

Tilmeldingstallene for 2009 viser, at

98,5 % af afgangseleverne i 9. og 10.

klasserne i Odense tilmelder sig en

kompetencegivende ungdomsuddan-

nelse, hvilket er en markant højere

tilmeldingsprocent end landsgennem-

snittet på 94,6 %.

Den høje tilmeldingsprocent i Odense

må blandt andet ses som et resultat af

samarbejdet om vejledning af eleverne

mellem de enkelte folke- og ungdoms-

skoler og Ungdommens Uddannelses-

vejledning i Odense (UUO).

Tilmeldingen til 10. klasse i Odense

og tilmeldingen til et ekstra, kompe-

tencegivende skoleår efter folkeskolen

(11 – 13. skoleår) er noget højere end

landsgennemsnittet. Denne tendens

afspejler, at skolerne og UUO-vejlederne

anbefaler en del unge i Odense at for-

bedre deres faglige standpunkt efter

folkeskolen. Dette styrker deres mu-

lighed for optagelse på en ungdoms-

uddannelse og efterfølgende for at

gennemføre ungdomsuddannelsen.

odense ligger under lands-gennemsniTTeT For Tilmelding Til de gymnasiale uddannelser

Tilmeldingen til de gymnasiale ung-

domsuddannelser er i Odense fortsat

lavere end landsgennemsnittet. Denne

tendens skal sammenholdes med, at

en del unge i Odense vælger et ekstra

skoleår i forlængelse af folkeskolen,

inden de tilmelder sig en gymnasial

ungdomsuddannelse. Derudover er der

flere unge i Odense end på landsplan,

der vælger andre ungdomsuddannelser

end gymnasiale uddannelser

Næsten alle unge i Odense, der pr. marts

2008 tilmeldte sig en kompetencegiven-

de ungdomsuddannelse, var pr. marts

2009 fortsat i denne uddannelse.

elevers valg af ungdomsuddannelse

Kompetencegivende ungdomsuddannelse:

Erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse.


Frafaldet fra 2008 til 2009 var 3,5 pct.

svarende til i alt 73 elever, som herefter

indgår i en særlig målgruppe for UUO’s

vejledning, hvor der sigtes mod om-

valg, nyvalg og beskæftigelse.

Figur 1, 2, 3 og 4 viser de unges faktiske

tilmeldingsprocent til de forskellige

ungdomsuddannelser fordelt på klasse-

trin og for de seneste tre udskolingsår.

10. klasse omfatter: Folke- og ungdomsskole (kommunal 10. klasse); Friskole / privat grundskole; Efterskole / håndarbejds-skole / husholdningsskole; Skole, der laver 10. skoleår (VUC, ungdomshøjskole m.fl.)

Gymnasiale uddannelser omfatter: Studentereksamen – stx; Studenterkursus; Højere forberedelseseksamen – hf; Højere handelseksamen – hhx; Højere teknisk eksamen – htx

Erhvervsuddannelser omfatter: Dyr, planter og natur; Produktion og udvikling; Strøm, styring og it; Bil, fly og andre transportmidler; Bygge og anlæg; Bygnings- og brugerservice; Transport og logistik; Merkantil; Medieproduktion; Mad til mennesker; Sundhed, omsorg og pædagogik; Krop og stil

Andre ungdomsuddannelser omfatter: Erhvervsgrunduddannelse – egu; Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, herunder CSV

Anden aktivitet omfatter: Andre uddannelser end ungdomsuddannelser; Arbejde; Produktionsskole; Udlandsophold; Elever der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen; Uoplyst

Figur 1: 9. klasse-elevernes Tilmelding Til ungdomsuddannelserne pr. 15. marTs 2009(i alT 1726 odense-elever) Tilmelding i odense / hele landeT i procenT:

9. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2009

0

10

20

30

40

50

60

52

Odense - 1.726 elever

10. klasse Gymnasialeuddannelser

Erhvervs-uddannelser

Andre ungdoms-uddannelser

Andenaktivitet

Proc

ent

Hele landet

47,6

34,636,9

11,6 12,2

0,3 0,2 1,5 3


Figur 2: 10. klasse-elevernes Tilmelding Til ungdomsuddannelserne pr. 15. marTs 2009(i alT 714 odense-elever) Tilmelding i odense / hele landeT i procenT:

10. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2009

Odense: 9. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 2007-2009

Figur 3: odense-elevernes Tilmelding Til ungdomsuddannelserne 2007 – 20099. klasse-elevernes Tilmelding. Tilmelding i procenT:

0

10

20

30

40

50

60

70

Odense - 714 elever

7

52,7

63,6

27,6 27,9

11,2

1,5

7,7

0,90

Hele landet

11.-13. klasse Gymnasialeuddannelser



Andenaktivitet

Proc

ent

0

10

20

30

40

50

602007

51,1 51,3

32,329,8

34,6

12,4 13,511,8

0,5 0,8 0,33,7 4,6

1,5

522008

2009

10. klasse Gymnasialeuddannelser



Andenaktivitet

Proc

ent


0

10

20

30

40

50

602007

7

51,2 51,8

30,1

35,6

0 0

27,8

0,4

6,2

11,212,8 12,8

1,5

52,7

2008

2009

11.-13. klasse Gymnasialeuddannelser



Andenaktivitet

Proc

ent

Odense: 10. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 2007-2009

Figur 4: odense-elevernes Tilmelding Til ungdomsuddannelserne 2007 – 200910. klasse-elevernes Tilmelding. Tilmelding i procenT:


sygeFraværeT skal nedbringes

Der er de seneste år kommet større

opmærksomhed på borgernes sundhed

og trivsel. Især er sygefraværet kommet

i fokus, da det er omkostningsfuldt for

det danske samfund, hvis sygefraværet

er højt. Såvel på nationalt niveau som

på kommunalt plan er det et ønske at

nedbringe sygefraværet.

medarbejdernes sygeFravær Falder

Tabel 12 nedenfor viser et overblik over

medarbejdernes sygefravær i de odense-

anske folkeskoler i skoleåret 2008/09

sammenlignet med snorhøjden.

Snorhøjden for det gennemsnitlige an-

tal sygefraværsdage pr. medarbejder pr.

år er beregnet ud fra skolernes gennem-

snit fra sidste skoleår (cirka 19,52 dage)

fratrukket en værdi svarende til rege-

ringens målsætning om at nedskrive

sygefraværet med 20 % frem mod 2015.

Snorhøjden for langtidssygefraværet

i procent er ligeledes beregnet ud fra

skolernes gennemsnit fra sidste skoleår

(cirka 60 %) fratrukket en værdi svaren-

de til regeringens målsætning om at

nedskrive sygefraværet med 20 % frem

mod 2015. Snorhøjderne vil i 2015 være

henholdsvis 15,62 dage og 48 %.

I tabel 12 ses det, at det gennemsnit-

lige antal sygefraværsdage pr. medar-

bejder pr. år ligger under snorhøjden.

Medarbejdernes langtidssygefravær

– der er angivet i procent af det sam-

lede sygefravær – ligger også under

snorhøjden. Hvis det fald, vi har haft

i år, fortsættes, vil vi i 2015 nå regerin-

gens målsætning om en 20 % ned-

skrivning af fraværet.

Medarbejdernes sygefravær er opgjort

på en ny måde i skoleåret 2008/09, og

det er derfor ikke muligt at sammen-

ligne med de foregående skoleår.

elevernes sygeFravær skal nedbringes

I tabel 13 nedenfor ses elevernes syge-

fravær og elevernes ulovlige fravær i

elever og medarbejderes fravær

Tabel 12: medarbejdernes sygeFravær

Medarbejdernes sygefravær Skoleåret 2008/09 Snorhøjde

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder pr. år 16,01 dage 18,96 dage

Medarbejdernes langstids-sygefravær i procent 55,53 % 58 %


skoleåret 2008/09 i henholdsvis almen-

delen og specialdelen sammenlignet

med snorhøjden.

Snorhøjden for elevernes sygefravær

er fastsat ligesom snorhøjden for med-

arbejdernes sygefravær. Snorhøjden

for det ulovlige fravær er sat til 0, da

ulovligt fravær ikke accepteres.

I tabel 13 ses det, at både sygefraværet

og det ulovlige fravær ligger over snor-

højden i både almendelen og special-

delen, hvilket ikke er tilfredsstillende.

Eftersom elevernes sygefravær og ulov-

lige fravær er opgjort på en ny måde i

skoleåret 2008/09, er det ikke muligt

at sammenligne med de foregående

skoleår. På baggrund af tallene i tabel-

len er skolerne og Skoleafdelingen i

gang med forskellige initiativer for at

nedbringe sygefraværet og det ulovlige

fravær.

Fokus på Trivsel og nedbringelse aF Fravær

På de fleste skoler er der rettet særlig

opmærksomhed på sygefraværet blandt

medarbejdere og elever, og der lægges

meget arbejde i at sikre god trivsel.

Hensigten er, at de mange gode pro-

cesser, der er igangsat, vil resultere i

mindre sygefravær fremover.

Mange skoler har skærpet deres pro-

cedurer i forhold til tidlig indsats

ved elevfravær, eksempelvis i form af

sygemelding af eleverne på 1. sygedag,

større skriftlighed samt hurtig ind-

kaldelse af forældrene til møde på

skolen. Og elevernes fravær fremgår

af elevplanerne.

De tre Vollsmose-skoler bruger en fast

model kaldet ’Vækkeuret’, som blandt

andet indbefatter, at klasselæreren

taler med forældre og barn efter:

Tredje ulovlige fraværsdag.

Tiende sygedag.

Anden lovlige ferie/fritagelse ud over

den almindelige skoleferie.

Skolerne udarbejder handlingsplaner

for at nedbringe fraværet, og efter en

måned følger skolen op på disse.

Arbejdet med at nedbringe fraværet og

fremme trivslen er konkretiseret i både

Tabel 13: elevernes Fravær

Elevernes fravær Skoleåret 2008/09 Snorhøjde

Almendelen Specialdelen

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. elev 7,3 dage 10,1 dage 6,0 dage

Det gennemsnitlige antalulovlige fraværsdage pr. elev 1,5 dage 3,9 dage 0,0 dage


Skoleafdelingens og skolernes resultat-

kontrakter, hvor der blandt andet står,

at:

Der er fokus på medarbejdertrivslen

på skolerne med henblik på at ned-

bringe sygefraværet.

Det er målet, at eleverne ikke må

have noget ulovligt fravær.

Skolens elever har gode sundheds-

vaner og positiv trivsel.

I anden halvdel af 2009 startes pro-

jekt ‘Attraktive arbejdspladser – social

kapital til bedre trivsel og mindre

sygefravær’ i Odense Kommune. Her

deltager fem folkeskoler. Formålet med

projektet er at fremme trivsel med hen-

blik på at reducere sygefraværet.



Tabel 14, 15, 16, 17 og 18 nedenfor viser

nogle forskellige fakta og indikatorer,

der hver især siger noget om skolerne i

Odense Kommune. Ved nogle fakta og

indikatorer er det muligt at sammen-

ligne med værdier fra de foregående

skoleår.

sKolerne I tal

Tabel 14: elever og klasser

Fakta om undervisningen i almendelen Skoleår

2006/07 2007/08 2008/09

Antal elever 17.585 17.354 17.255

Antal enkeltintegrerede elever 89 68 161

Gennemsnitligt antal klasser pr. årgang 2,5 2,4 2,4

Tabel 15: elever, klasser og lærere

Fakta om undervisningen i almendelen Skoleåret 2008/09

Andel af elever i 0. klasse, der har bopæl uden for distriktet, som skolen tiltrækker 17,0 %

Andel af elever i 0.-6. klasse, der har bopæl uden for distriktet, som skolen tiltrækker 23,3 %

Andel af elever i 7.-9. klasse, der har bopæl uden for distriktet, som skolen tiltrækker 36,5 %

Gennemsnitligt antal klassetrin inklusive 0. klasse 10

Antal modtagelsesklasser 9

Antal lærerårsværk 1.502,7

Antal elever pr. lærerårsværk 12

Afholdte udgifter pr. elev 52.046 kr.


Tabel 16: elever og medarbejdere

Fakta om undervisningen i specialdelen Skoleåret 2008/09

Antal elever 1.036

Antal elever med adfærd, kontakt, trivsel (AKT) 20

Antal elever med bevægelsesvanskeligheder 6

Antal elever med funktionsnedsættelser 77

Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder 494

Antal elever med hørevanskeligheder 16

Antal elever med multiple funktionsnedsættelser 57

Antal elever i observationsklasser (OBS) 82

Antal elever med tale- og sprogvanskeligheder 90

Antal elever med udviklingsforstyrrelser 126

Antal elever på 11. årgang 90

Andel af elever fra Odense Kommune 81,3 %

Antal elever der går til afgangsprøve i ét eller flere fag 33

Antal klasser 133

Klassekvotient 7,6

Antal lærerårsværk 350,5

Antal pædagogårsværk 134,0

Antal fysio- og ergoterapeutårsværk 8,6

Antal medhjælperårsværk 32,4

Afholdte udgifter pr. elev 248.694 kr.


2006/07 2007/08 2008/09 Klassekvotient for almenklasser 19,72 19,56 19,61 21

Andel af distrikselever i 0. klasse,som skolen fastholder * * 83,5 % 85 %

Andel af distrikselever i 0.-6. klasse,som skolen fastholder 74,4 %** 74,2 %** 78,3 % 80 %

Andel af distrikselever i 7.-9. klasse,som skolen fastholder 57,7 %** 57,4 %** 69,6 % 70 %

Tabel 17: klassekvoTienT og FasTholdelse aF elever

* Der foreligger ikke data.** Tallene er blevet korrigeret ift. kvalitetsrapport 2008, da der er konstateret fejl

i tallene i kvalitetsrapport 2008.

Indikatorer om undervisningeni almendelen Skoleår Snorhøjde

2006/07 2007/08 2008/09 Forbrugsprocent seneste hele regnskabsår 99,84 % 98,47 % 99,60 % 100 %

Tabel 18: ForbrugsprocenT

Indikatorer om undervisningeni almen- og specialdelen Skoleår Snorhøjde



de gode hIstorIer

Skolerne har bidraget med mange

eksempler på ’den gode historie’. En

god historie er én, der kan beskrive

øjebliksbilleder, grundstemninger og

refleksioner over de gennemførte un-

dervisningsforløb.

Her er et udpluk af historier, der både

danner grundlaget for og er eksempla-

riske i forhold til de forskellige kriterier

for god undervisning:

De mange fysiske øvelser i forbindelse med

emnet ’sammensatte ord’ gjorde, at en del

børn med ‘ uro’ i kroppen fik et helt andet

udbytte af undervisningen.

(Dalumskolen)

Læreren bruger den anerkendende metode

og lader eleverne komme med positive

bemærkninger om de andre elever. For en

sårbar og usikker elev betyder det fantastisk

meget, at han får ros af sine klassekammera-

ter, og han arbejder meget motiveret videre.

(Hjalleseskolen)

En elev udtrykker i sin evaluering:

Jeg er blevet bedre til det pinlige – at

fremlægge for andre.

(Hjalleseskolen)

Eleverne brugte dagligt klassens active board

til at reflektere over det, de havde arbejdet

med. Det, der blev skrevet og tegnet, blev

via forældreintra kommunikeret videre til

forældrene. Eleverne fik således trænet en

tovejskommunikation, lært at skriftsproget

kan bruges til noget, og forældrene blev

draget ind i og gjort interesserede i det, der

foregår på skolen. Der er således en løbende

dokumentation af det, der bliver arbejdet

med, samtidig med at både indlæring og

forældreinvolvering finder sted.

(Agedrup Skole)

En elev fortalte, at hun en lørdag, hvor

hendes forældre havde haft gæster, havde

læst fire-fem timer i en bog. Det havde hun

aldrig gjort før. Før var læsning bare kedeligt

og noget der skulle overstås. Men nu var det

blevet spændende. Hun læste gamle bøger

fra reolerne derhjemme. Bøger som hendes

forældre også havde læst. Hun mente bestemt,

at det var læsebåndet, der havde gjort hende

til en glad læser.

(Hunderupskolen)

I 7. klasse hjemkundskab, hvor sund morgen-

mad var undervisningens omdrejningspunkt,

blev det meget tydeligt for eleverne, hvor

meget sukker, der var i mange gængse mor-

genmadsprodukter, og en enkelt tosproget

pige måtte konstatere, at det lige netop var

de produkter, som de fik hjemme hos hende.

Hun forberedte og tilberedte, sammen med

sin gruppe, en sund og velsmagende morgen-

mad. Efterfølgende har hun fortalt, at det nu

er hende, som står for morgenmaden, og at

hendes søskende også er vilde med den sunde

morgenmad

(Højmeskolen)


Under ledelsens besøg i klassen sagde en af

pigerne til sidst under opsamlingen: ”Jeg er

blevet bedre til at lytte, fordi det er vigtige

ting de andre har sagt. Jeg er blevet bedre til

at fortælle, hvad jeg mener”.

(Risingskolen)

Det er første gang, at ledelsen har observeret

undervisning, hvor et interaktivt white-

board er benyttet i en helt konkret under-

visningssituation. Denne oplevelse har helt

klart bekræftet, at det er en rigtig beslutning

at satse på whiteboards til alle klasser. Det

sparer tid, det er motiverende, det giver

endnu flere indfaldsvinkler i undervisningen,

og det åbner mulighed for både individuelle

og fælles oplevelser.

(Risingskolen)

Under overbygningens forløb er eleverne

blevet sat sammen i grupper på tværs af

to klasser. Det har givet specielt de dygtige

elever en udfordring, idet de blev sat sammen

med elever på deres eget niveau, og de har

måtte ‘bevise’ deres værd. De er vant til en

rolle, hvor de regnes for lidt dygtigere end de

øvrige elever.

(Risingskolen)

Cooperative Learning var et spændende

pædagogisk bekendtskab, da formen for-

måede at skabe struktur og give rammer for

at alle kunne deltage i dialogen og undervis-

ningen.

(Sct. Hans Skole)

Flere børn i 4. årgang, som arbejdede med

brug af fotoshop på computer, fortsatte

hjemme, og de udtalte, at det var dejligt, det

snart var jul, for så kunne de få tid til at lave

flere film.

(Ubberud Skole)

I 5. J kunne en elev pludselig godt forstå,

hvorfor han og hans familie ikke kommer så

meget ud at rejse. ”Det er jo rasende dyrt.”

I 6. X erfarede eleverne, at positivt samarbej-

de starter med én selv, og at det øger grup-

pens effektivitet. Eleverne blev vindere.

I 8.a & b var der enkelte elever der oplevede,

at de havde ’guddommelige mål’, når de

målte forskellige dele af deres krop i forhold

til Fibonnacis principper – en sjov oplevelse

for dem.

(Vestre Skole)


Skolebestyrelsernes kommentarer til

den enkelte skoles kvalitetsrapport

indgår som en del af skoleledelsens

samlede kvalitetsvurdering. Disse er

således en vigtig del af den enkelte

skoles kvalitetsrapport, som kan findes

på www.odense.dk.

Derudover er skolebestyrelserne på

Odense Kommunes folkeskoler blevet

bedt om at kommentere den samlede

kvalitetsrapport for alle kommunens

skoler. 26 ud af 40 skolebestyrelser har

benyttet sig af denne mulighed.

Det kan være vanskeligt for en skolebe-

styrelse at forholde sig til den samlede

kvalitetsrapport, idet det kan være

svært at genkende billedet af sin egen

skole. Opgaven kan synes udfordrende

og diffus.

Skoleafdelingen har derfor udarbejdet

en vejledning til skolebestyrelserne,

der forhåbentligt har givet nogle gode

råd til skolebestyrelsernes arbejde med

kvalitetsrapporten.

I vejledningen har skoleafdelingen

påpeget vigtigheden i, at skolebesty-

relserne har haft mulighed for dels at

kommentere forhold rettet mod egen

skole og dels forhold rettet mod hele

skolevæsenet. Dette betyder, at de 26

kommentarer fra skolebestyrelserne

varierer en del og peger i vidt forskel-

lige retninger, hvilket vanskeliggør mu-

ligheden for at opsummere tværgående

tendenser.

Nedenstående sammenfatning af

skolebestyrelsernes kommentarer op-

lister derfor et bredt udsnit af de kom-

mentarer, som skolebestyrelserne er

kommet med og er ikke nødvendigvis

udtryk for tværgående tendenser.

skolebesTyrelsens udFordring i Forhold Til aT kommenTere kvaliTeTsrapporTen

Det er svært og meget tidskrævende

at forholde sig til den omfattende

kvalitetsrapport, da den er en sam-

menskrivning af kvalitetsrapporter

fra kommunens forskellige skoler.

Det er umuligt at lave en kvalificeret

og meningsgivende tilbagemelding

på en kvalitetsrapport, der hoved-

sageligt beskriver og opsummerer

diverse tiltag på kommunens skoler.

Det anbefales at lave en ”pixie-

udgave” af kvalitetsrapporten, som

skolebestyrelserne kan forholde sig

til.

Der bør indføres rotationsordning,

hvor 10 skolebestyrelser årligt kom-

menterer på kvalitetsrapporten. I lø-

bet af fire år vil alle skolebestyrelser

have haft mulighed for at kommen-

tere på rapporten.

sKolebestyrelsernes Kommentarer


kis-sysTemeT som eT nyTTigT kvaliTeTs-udviklingsværkTøj

Det er positivt, at der er i Odense

Kommune sættes fokus på kvaliteten

i folkeskolen. Processen med KIS er

konstruktiv og nødvendig for at sikre

en god og rummelig folkeskole med

optimale læringsmuligheder.

Indføringen af KIS har skabt en

nyttig og formel platform for dialog

mellem skolens primærinteressen-

ter, centraladministration, politikere

og skolen selv.

KIS er nyttigt som kvalitetsudvik-

lingsværktøj og muliggør intern

dialog med indbyggede feedback

og feedforward muligheder.

KIS giver skolebestyrelserne bedre

mulighed for at følge skolen fra

sidelinien og dele refleksioner med

fagprofessionelle om, hvad kvalitet

er for en størrelse.

Det er positivt, at der arbejdes

systematisk med at dokumentere

skolernes arbejde. Det giver anled-

ning til at kigge refleksivt på egne

fagpædagogiske og fagdidaktiske

tiltag, og er dermed et positivt

udviklingsredskab, der har fremmet

et fælles pædagogisk sprog, og har

givet gode pædagogiske samtaler

mellem de implicerede lærere og

ledelse om skolens kerneydelse.

Skolens ledelse og personale har

oplevet en god og udbytterig proces

med skærpelse af skolens udviklings-

områder til følge.

kvaliTeTsrapporTen på godT og ondT

Kvalitetsrapporten er et flot stykke

arbejde fra forvaltningens og sko-

lernes side, der viser vilje og engage-

ment fra alle aktørers side til at op-

timere og kvalitetsudvikle Odense

skoler.

Kvalitetsrapporten er velegnet som

vurderingsgrundlag for personer,

der arbejder professionelt med ud-

viklingen af folkeskolerne i Odense.

Kvalitetsrapporten er et godt redskab

til at skabe overblik og kan ligeledes

være et godt styringsredskab.

Kvalitetsrapporten er en interessant

beskrivelse af det mangeartede arbej-

de på skolerne i Odense – i undervis-

ningen men også i SFO. Den funge-

rer som et inspirerende idékatalog,

der i nogen grad også inddrager ud-

fordringerne for skolerne.

Det er glædeligt at konstatere, at det

er kerneydelsen – undervisningen –

der i kvalitetsrapporten nævens som

det mest centrale i skolen.

Kvalitetsrapporten er yderst relevant

for skolebestyrelserne og byrådet.

Dette års kvalitetsrapport er bedre

og mere præcis end de foregående

kvalitetsrapporter.

Der mangler i kvalitetsrapporten

klare udmeldinger på, hvilke tiltag

Odense Kommune finder nødven-

dige, for at kvaliteten kan hæves.


Der efterlyses en kvalitetsrapport,

der analyserer, problematiserer,

perspektiverer og konkluderer på

indholdet i rapporten, og samtidig

forholder sig til kommunalbesty-

relsens mål og visioner for Odense

Kommunes skolevæsen.

Kvalitetsrapporten er i dens nuvæ-

rende form mangelfuld som kom-

munalbestyrelsens arbejdsredskab

og beslutningsgrundlag.

Man kan stille spørgsmålstegn ved

om kvalitetsrapporten afspejler den

reelle virkelighed på skolerne. Der

er mange gode historier at fortælle,

men det er også vigtigt at fortælle de

mindre gode historier.

undervisning og pædagogisk praksis

Det er positivt, at undervisningen

er blevet mere differentieret og at

eleverne er blevet mere motiverede.

Det er positivt, at der i SFO-delen

fokuseres på læring, dannelser og

fællesskaber.

Odense Kommune har set rigtigt,

når den fokuserer på at styrke de

naturvidenskabelige fag.

Der er nogle gode fokusområder i

kvalitetsrapporten, og det er godt, at

SFO via de pædagogiske læreplaner,

er blevet en ligeværdig aktør.

Kvalitetsrapporten er vidnesbyrd

om målrettet, dygtigt og dedikeret

arbejde med til stadighed at forøge

kvaliteten i kerneydelsen gennem

et systematisk arbejde på de enkelte

skoler og en lyst til at udforske nye

metoder og værktøjer.

værdierne på snorhøjderne skal konTeksTualiseres og diskuTeres

Det er positivt at konstatere, at der

i dette års kvalitetsrapport følger

definitioner med til snorhøjderne.

Det kunne endvidere være interes-

sant at få debatteret værdierne for

snorhøjderne.

Kriterierne for snorhøjderne bør

diskuteres endnu mere, og der skal

mere eksplicit argumenteres for

fastlæggelsen af værdierne.

Konteksten for de 40 skoler er så for-

skellig, at det vanskeliggør en fælles-

gørelse af kvaliteten på skolerne

ud fra snorhøjderne. Man kunne

overveje en kontekstualisering af

snorhøjderne, opdatering af de kvan-

titative snorhøjder eller indførelse af

nye kvalitative snorhøjder.

skolerne har brug For Flere ressourcer

Det er svært at optimere resultaterne

samtidig med at ressourcerne er

blevet færre.

Der er for få driftsmidler til indkøb

af undervisningsmaterialer. En øget


ressource ville fordre muligheden

for at undervisningsdifferentiere

og tilpasse undervisningen til den

enkelte elevs behov.

Den største barriere i forhold til at

sikre en skole med høj kvalitet er

økonomien.

Det er beklageligt, at budgetregule-

ringerne de seneste år ikke følger

med prisudviklingen, hvilket med-

fører, beskåret budget til trods for

øgede udgifter.

Generelt får skolerne ikke forud-

sætningen for at opfylde de krav

og forventninger, der stilles af selv

samme kommune, der bevilliger de

økonomiske midler.

Det er misforhold mellem det løn-

tilskud skolerne får og de faktiske

lønudgifter til såvel lærere som

pædagoger i SFO.

Der bruges rigtig mange kræfter

og ressourcer på KIS, men samtidig

bliver der færre og færre timer til at

udføre det i.

de Fysiske rammer er aFgørende For den ForTsaTTe kvaliTeTsudvikling aF skolerne

Høje klassekvotienter kombineret

med utidssvarende fysiske rammer

gør det vanskeligt at holddele,

undervisningsdifferentiere og veksle

mellem forskellige organisations-

former for undervisning.

Skolernes fysiske rammer skal priori-

teres mere, da de er altafgørende for

elevernes læring.

Kvalitet kræver engagement og viden

men også de rette fysiske rammer.

De dårlige fysiske rammer hindrer

elevtilpasset og differentieret under-

visning.

Mange skoler i Odense fremstår ned-

slidte og triste, og den igangværende

moderniseringsplan kan kun lappe

på skolerne, idet kommunen i årevis

har forsømt at renovere skolerne.

Der skal laves en ny modernise-

rings- og udbygningsplan når den

nuværende udløber, så skolerne

fortsat renoveres og ombygges til de

læringsmiljøer, som giver den gode

læring.

Få elever Tilbydes lige nu deT vejledende TimeTal, men deT bliver bedre

Med tanke på at kerneydelsen er un-

dervisning, er det beklageligt, at der

ikke er ressourcer til at opretholde

det vejledende timetal for eleverne i

folkeskolen.

Det er glædeligt at konstatere, at der

i 2010 afsættes ressourcer til, at alle

skoler kan tilbyde det vejledende

timetal til eleverne.

Det vejledende timetal bør være

det ”nye minimumstimetal”, som

skolerne skal tilbyde, og der skal

arbejdes for, at det igen bliver muligt


at tilbyde to-lærertimer for at kunne

differentiere og kvalificere undervis-

ningen yderligere samt gøre folke-

skolen mere rummelig.

eFTeruddannelse er vigTig men skal målreTTes

Det er positivt at efteruddannelses-

indsatsen i dansk som andetsprog

intensiveres og optimeres.

Efteruddannelse er generelt altid

en positiv ting, men måske kunne

skolerne få tilbudt efteruddannelse,

der specifikt er målrettet de udfor-

dringer, som skolerne står overfor. På

denne måde sikres, at uddannelsens

indhold rammer målgruppen.

øgeT rummelighed kræver øgede ressourcer

Det er vigtigt at have fokus på rum-

melighed, men det fordrer også at

ressourcerne følger med.

Der er vilje til rummelighed, men

er rummelighed og integration

altid det rigtige, hvis de rette tilbud

og muligheder for støtte ikke er til

stede?

Det er svært at levere en inklude-

rende indsats over for en given elev,

når det udmeldte budget til den spe-

cialpædagogiske indsats er blevet

reduceret.

Der kunne etableres forsøgsord-

ninger med to-lærertimer i ind-

skolingen i dansk og matematik.

I stedet for at øge timetallet eller

øge budgettet til den specialpædago-

giske bistand vil to-lærerundervising

i almendelen styrke inklusionen og

forbedre rummeligheden via en tæt-

tere kontakt mellem underviser og

den enkelte elev.

Det er vigtigt, at få klarlagt, hvilke

grænser for rummelighed, der arbej-

des ud fra i skolerne.

skolerne skal have arbejdsro

Der vælter mange forsøg og projek-

ter ind over skolerne – nogle mere

frivillige end andre. Skolerne har

brug for arbejdsro og rum til at få

implementeret de mange gode erfa-

ringer, der efterhånden er indsam-

let, så de kan videndeles med andre.

De mange initiativer, der søsættes fra

kommunalforvaltningens side, har

hver især deres berettigelse, men de

giver samtidig et øget arbejdspres,

som medfører, at der ikke er tid til

at implementere i dybden og sikre,

at skolens samlede ressourcer og

kompetencer bruges bedst muligt.

der skal Fokus på kunsT- og kulTurliveT – med mulighed For graTis busTransporT

Læring udenfor skolen har en væ-

sentlig værdi. Derfor bør Odense

Kommune sørge for at byens børn


og unge får øget mulighed for op-

levelse af og fordybelse i kulturlivet,

så de får lyst til at lære mere. Dette

eksempelvis ved at skolebørn uden

betaling kan benytte sig af kunst- og

kulturlivet. Man kunne også forestil-

le sig, at Odense Kommune stiller

krav til, at offentligt støttet bytrans-

port skal tilbyde byens uddannelses-

steder – herunder folkeskolen – gra-

tis bytransport i tilfælde hvor det

drejer sig om transport af grupper

eller hold på læringsrejse.

iT er både udsTyr og uddannelse

Det er positivt, at brugen af IT i

skolen fortsat styrkes, men der

henstilles til, at der stadig afsættes

midler til fortsatte investeringer.

Ikke blot i form af udstyr, men også i

form af efteruddannelse af lærere.

Uddelingen af computere til alle

lærere har virkelig løftet kvaliteten

af undervisningen, hvorfor det er

beklageligt, at lærerne nu skal be-

skattes af selv samme computere.

emner der FremadreTTeT skal i Fokus

Det kunne være interessant at kigge

på om de 10 % elever, der ikke benyt-

ter sig af SFO, tilegner sig de samme

kompetencer, som SFO kan tilbyde,

gennem aktiviteter og berørings-

flader uden for skolen. Dette kunne

danne grundlag for en diskussion

af en eventuel større integration

mellem SFO og skole i fremtidens

folkeskole.

Der skal arbejdes med ”kulturmø-

det”, og det er vigtigt, at elever med

anden etnisk baggrund, får den

støtte, som gør det muligt for eleven

at fortsætte i uddannelsessystemet.

Odense Kommunes sundhedspolitik

bliver ikke fulgt op med midler til at

gøre en forskel. Sundhedsundersø-

gelser nævnes, men idrætsundervis-

ning og madordninger forudsætter,

at politikerne bevilliger midler.


begrundelser for værdIerne på snorhøjderne

Tabel 19 nedenfor viser de anvendte snorhøjder og de begrundelser, der ligger til

grund for snorhøjdernes værdier.

Tabel 19: snorhøjdeværdier

Indikatornavn Snorhøjde Begrundelse

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. elev i almendelen

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. elev i specialdelen

Det gennemsnitlige antal ulovlige sygefraværsdage pr. elev i almendelen

Det gennemsnitlige antal ulovlige sygefraværsdage pr. elev i specialdelen

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. med-arbejder pr. år

Medarbejderes langtidssyge-fravær i procent

Klassekvotient for almenklasser

Andel af distriktselever i 0. klasse i almendelen, som skolen fastholder

6,0 dage

6,0 dage

0,0

0,0

18,96 dage

58,0 %

21,0

85,0 %

Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 4,8 dage

Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 4,8 dage

Ulovligt fravær er ikke acceptabelt

Ulovligt fravær er ikke acceptabelt

Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 16 dage

Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 48 %

Baseret på en gennemsnitsbetragtning af det faktiske elevtal på skolerne (ca. 21 pr. kl.) samt hvad det “koster” at gennemføre undervisning (udbetalt elevbeløb er dækkende ved ca. 21 elever)

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at de yngste elever vælger distriktsskolen (skolevej og nærmiljø)



Andel af distriktselever i almendelen i 0.-6. klasse, som skolen fastholder

Andel af distriktselever i almendelen i 7.-9. klasse som skolen fastholder

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser, med anden etnisk herkomst end dansk

Forbrugsprocent seneste hele regnskabsår

Procent af undervisningen i almendelen som varetages af lærer med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvar-ende kompetencer

Procent af undervisningen i specialdelen som varetages af lærer med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsva-rende kompetencer

Procent af undervisningen i almendelen som varetages af lærer med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer

Procent af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning

80,0 %

70,0 %

6,4

6,4

100 %

90,0 %

90,0 %

85,0 %

40,0 %

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at de yngste elever vælger distriktsskolen (skolevej og nærmiljø)

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at nærmiljø ikke har samme virkning

Sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever omregnet til ny karakterskala

Sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever omregnet til ny karakterskala

Ønske om at afdække overforbrug

Pga. forventning om at massiv efteruddannelse i specialpædagogik vil kunne ses i skoleåret 2010/11

Pga. forventning om at massiv efteruddannelse i specialpædagogik vil kunne ses i skoleåret 2010/11

Pga. øget andel af efteruddannede lærere i liniefag

Snorhøjden er 40 % da en byrådsbeslutning fast-lægger, at lærerne skal undervise i gennemsnit 22,5 lektioner pr. uge i 40 skoleuger. Tallet er beregnet ud fra en nettoarbejdstid på 1672,4 timer/år og kan derfor ikke umiddelbart benchmarkes med tal fra UNI-C, da deres tal er beregnet ud fra en brutto-arbejdstid på 1924 timer/år.



Procent gennemførte timer i almendelen

Procent gennemførte timer i specialdelen

Procent timer gennemført af lærer med liniefagsuddan-nelse i faget eller tilsvarende kompetencer

99,0 %

99,0 %

85,0 %

Snorhøjden er fastsat ud fra en rimelighedsbetragt-ning der går på, at undervisning ikke bør aflyses i mere end 10 lektioner pr. klasse pr. skoleår for klasser med 25 lektioner pr. uge

Snorhøjden er fastsat ud fra en rimelighedsbetragt-ning der går på, at undervisning ikke bør aflyses i mere end 10 lektioner pr. klasse pr. skoleår for klasser med 25 lektioner pr. uge

Pga. øget andel af efteruddannede lærere i liniefag



ordlIste

AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. AKT sætter fokus på børn i problemer, det vil sige børn, som har en adfærd, der giver problemer i kontakten med andre børn og voksne, og dermed påvirker deres egen og de andres trivsel. Odense Kommune har de sidste år uddannet flere AKT-vejledere, som yder pædagogisk og faglig vejledning og rådgivning til lærere, lærerteam og skolens ledelse med henblik på at imødegå disse børns særlige behov og øge rummeligheden i skolen.

Almendelen:Den almene undervisning, som foregår i de kommunale folkeskoler.

Budgetmodellen for den specialpædagogiske bistand:Budgettet er opdelt i to områder:1. Interne specialpædagogiske tilbud (på egen skole).Budgettet tildeles efter skolens elevtal, vægtet ud fra socioøkonomiske faktorer for skoledistriktets beboer og forældrekredsen med 50 % for hvert område.I indfasningsperioden sikres alle skoler et minimumsbeløb på henholdsvis 400.000, 600.000 og 800.000 kr. til egen indsats.

2. Eksterne specialpædagogiske tilbud (på anden skole i kommunen). Budgettet tildeles efter skolens elevtal, vægtet ud fra socioøko-nomiske faktorer for skoledistriktets beboere og forældrekredsen med 50 % for hvert område.

Cooperative Learning:Cooperative Learning er en undervisnings-form med højt strukturerede samarbejds-processer. Strukturerne er udviklet af Dr. Spencer Kagan i samarbejde med en lang række forskere og lærere.

Den forebyggende indsats: Den forebyggende indsats er baseret på en generel viden om elevernes udvikling og læreprocesser, og den har til formål at op-timere alle elevers muligheder for læring.

Eksempler på forebyggende indsatser: Bogstav/lydkursus for hele klasser

i indskolingen. Forskellige former for læse- og stave-

kurser for hele klasser. Trivselsfremmende kurser for hele klas-

ser – arbejde med sociale kompetencer.

Den foregribende indsats:Den foregribende indsats er baseret på en viden om nogle konkrete elevers særlige forudsætninger og behov. Den har til formål at mindske eller forhindre, at disse særlige forudsætninger og behov bliver til vanske-ligheder og problemforhold.

Eksempler på foregribende indsatser: Holdundervisning - f. eks sproglig op-

mærksomhed i bh.kl. / 1. klasse. Motorisk træning. Læse-skrive-stavetræningskursus for

mindre hold. Indsats med grupper/klasse i konflikt-

håndtering.


Elever Team

Resultater ResultaterResultater

Skole-ledelse

PolitikereSkoleafdeling

Skolebestyrelsens kommentarer

Dokumentation

Evaluering og kvalitetsudvikling

* Politisk* Pædagogisk

FeedbackFeedbackFeedback

evalueringskæde

Indsats mod mobning. Observation/iagttagelse i:

- elev/lærer-relation. - elev/elev-relation.

Kollegavejledning.

Den indgribende indsats:Den indgribende indsats er baseret på kon-staterede vanskeligheder for konkrete elever. Den har til formål at supplere, kompensere eller korrigere forhold og betingelser hos eleverne, deres relationer og omgivelser. Her er tale om specialpædagogisk bistand/spe-cialundervisning i mere traditionel forstand.Den indgribende indsats forudsatte indtil starten af skoleåret 2009-10 en pædago-gisk-psykologisk vurdering. Fremover har skolelederen fået kompetencen til i samar-bejde med forældrene at vurdere, om en elev skal henvises til specialundervisning.

Eksempler på indgribende indsatser: Specifik faglig specialpædagogisk

bistand i/fra skolens støtte-/specialcen-ter – i elevens skoletid og/eller uden for elevens skoletid.

Rådgivningsforløb med enkeltelever og forældre.

Samtaler med enkeltelever/rådgivning til klassens lærerteam.

Specialpædagogisk støtte i klassen i kortere perioder / støtte og observation/ rådgivning og vejledning til lærere/pæda-goger/forældre.

Fra støtte-/specialcenter udarbejdes en pædagogisk udredning af elevens faglige og sociale kompetencer og potentialer.

Periodevis individuel undervisning/hold-undervisning i fagspecifikt område, for eksempel læsning.

Specialpædagogisk bistand/specialun-dervisning i klassen af mere vedvarende


karakter for enkelte elever med omfattende funktionelle vanskeligheder – eksempelvis bevægelseshæmmede, autistiske, blinde elever.

Fagudvalg:Et fagudvalg er et mødeforum, hvor lærere, der underviser inden for et bestemt område eller fag mødes. Her arbejder lærerne med både praktiske og undervisningsmæssige problem-stillinger.

Forum for specialpædagogik:Forum for Specialpædagogik er et rådgivende organ med almen- og specialpædagogisk kom-petence samt ledelseskompetence. Herfra skal skolens specialpædagogiske og rummeligheds-fremmende indsatser udvikles, udmøntes og evalueres.

Styring:Forum for Specialpædagogik skal fungere som et styrende, koordinerende og planlæggende organ for skolens specialpædagogiske indsats – herunder rådgivning omkring prioritering af ressourcer, der tildeles til specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Udvikling:Forum for Specialpædagogik skal tænke al-men- og specialpædagogikken sammen for at fremme rummeligheden i skolen. Desuden skal den udforme rammer og muligheder for videndeling og læring for det pædagogiske personale.

Evaluering:Forum for Specialpædagogik skal sikre løben-de evaluering og opfølgning af skolens special-pædagogiske indsatser. Forum for Special-pædagogik er desuden medansvarlig for

skolens dokumentation og indberetning til kvalitetssikring i forhold til skolens specialpædagogiske arbejde.

Forældreintra: Forældreintra giver mulighed for:

Målrettet information til en klasses forældre.

Tovejskommunikation mellem lærere og forældre og mellem en klasses forældre indbyrdes.

At forældre bliver aktive brugere i intra-nettet.

At forældre får mulighed for at følge med i elevernes arbejde.

Godskole.dk:GodSkole.dk er et forskningsbaseret digitalt spørgeskema, som kan afdække både den enkelte elev og klassens trivsel inden for de områder, der har betydning for elevens mulighed for læring. Ved at lade eleverne svare på de samme spørgsmål med jævne mellemrum, er det muligt at få tegnet et billede af elevernes trivselsudvikling over tid. Klassens lærere kan anvende resulta-terne både i skole-hjem-samarbejdet og i det daglige arbejde med sikring af såvel den enkelte elevs som klassens trivsel.

Heldagsskoler:Odense Kommune iværksatte i skoleåret 2006/07 et treårigt forsøg med heldags-skoler for elever på 0. – 3. klassetrin på de tre skoler i Vollsmose. Heldagsskolerne er tilrettelagt med dispensation fra Folke-skolelovens § 16 stk. 3 om elevernes under-visningstid.


Eleverne er i skole fra 8 – 15.30. Skoledagen er forlænget med undervisning og undervis-ningsrelaterede aktiviteter, men organiseres så der skabes en varieret dag for eleverne.

I overensstemmelse med Integrationsplanen for børn og unge er den udvidede skoledag organiseret ud fra behovet på den enkelte skole. Skolens ledelse har i samarbejde med skolebestyrelsen beskrevet skolens delmål med den udvidede undervisningstid og her-udfra tilrettelagt det konkrete indhold.

Der er tilknyttet følgeforskning på projektet ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Heldagsskoler i Odense Kommune har været model for flere andre kommuners udvikling af heldagsskoler.

Inklusion:Når der tales om inklusion i folkeskolen, er der tale om en vision om den inklude-rende skole, som bygger på, at skolen grundlæggende er for alle elever i al deres forskellighed. Inklusion bygger på, at hver enkelt elev får mulighed for en aktiv delta-gelse, som giver mening for den enkelte og giver adgang for alle til det kulturelle og so-ciale fællesskab, som skolen repræsenterer. Inklusion forudsætter, at forskellighed ses som en styrke, og undervisningsdifferentie-ring vil derfor kendetegne undervisningens tilrettelæggelse. Når man taler om inklusion, mener mange, at der i højere grad er tale om, at eleven oplever at være en naturlig del af fællesskabet og ikke blot befinder sig inden for de samme fysiske rammer.

Indskoling: 0.-3. klasseMellemtrin: 4.-6. klasseUdskoling: 7.-9. klasse

Kommunalt netværk:Alle skoler med over 10 % tosprogede elever tildeles timer til læreres deltagelse i et net-værk, hvor der gives inspiration til fortsat udvikling af undervisningen i dansk som andetsprog.

Kompetencegivende ungdoms-uddannelse:Erhvervsuddannelse og gymnasial uddan-nelse.

Lego Educational Center:Alle skoler i Odense Kommune råder over et såkaldt Lego Educational Center. Centret består af flere Lego materialer beregnet til forskellige aldersgrupper. Centret indeholder materialer indenfor emnerne mekanik, energi og robotter. De forskellige materialer kan være med til konkret at illustrere mange af de naturvidenskabelige problemstillinger.

Emnerne mekanik og energi er primært målrettet indskoling og mellemtrin men kan også bruges i overbygningen. Robot-mate-rialet er målrettet til mellemtrin og overbyg-ning. Desuden indeholder centret et højde-indstilleligt bord med indbygget belysning, hvor eleverne kan arbejde med materialerne.

LP-modellen:LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels og læringsproblemer i skolen.

Læring:De processer, der finder sted i eleven.


Læringsstile:Teorien er koncentreret om, hvilke faktorer der har indvirkning på forskellige menne-skers læring. Udgangspunktet for teoorien er, at alle har deres egen individuelle måde at lære på.

Læsebånd:Et læsebånd vil sige, at der afsættes tid til læsning for alle elever eller for grupper af elever. Der er tale om effektiv læsning på 20-30 min på samme tidspunkt hver dag.

Observationsklasser (OBS-klasser):Odense Kommunes obs-enheder er et spe-cialpædagogisk undervisningstilbud uden for distriktsskolen. Formålet med obs-tilbuddet er, at flest mulige elever, efter obs-klasse-tilbud, bliver i stand til at fortsætte på en almenskole.

Rummelighed:I Børn- og Ungepolitikken i Odense Kom-mune er en af målsætningerne, at folke-skolerne har et rummeligt læringsmiljø. Et rummeligt læringsmiljø betyder, at ram-merne omkring undervisningen og under-visningens tilrettelæggelse er organiseret på en sådan måde, at elever med særlige behov for støtte kan rummes i den almene under-visning. Målet med rummelighed er, at alle elever skal have mulighed for at modtage et undervisnings- og fritidstilbud så tæt på hjem og nærmiljø som muligt, så de i videst muligt omfang får en dagligdag med skole, fællesskab og venskaber i det lokale miljø. Ofte hører man begreberne rummelighed og inklusion brugt, som om de betyder det samme. I den pædagogiske debat er man i

de senere år mere og mere gået fra at tale om rummelighed til at tale om inklusion. Mange oplever, at rummelighedsbegrebet ikke er dækkende nok i forhold til de indsat-ser, der gøres for at rumme forskelligheder.

Snorhøjde:Med snorhøjde menes en ”normværdi”/rettesnor. Den er enten politisk vedtaget eller besluttet centralt i Børn- og Ungeforvaltnin-gens Skoleafdeling.

SMTTE-modellen

består af de fem elementer; sam-menhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering

Modellen understøtter den didaktiske tænkning i det pædagogiske arbej-de og er en dynamisk model, hvor de fem punkter ikke skal følge en

bestemt rækkefølge.

SammenhængBaggrund, forudsætninger

MålHvad vil vi gerne opnå?

TegnSanseindtryk - på hvilke måder skal vi kunne ”se”, at vi er på vej mod målet?

TiltagHandlinger

EvalueringRegistrering/vurdering


Specialdelen:De specialpædagogiske undervisningstilbud, som foregår på Odense Kommunes 18 ”en-treprenørskoler” - dvs. kommunale special-skoler, kommunale specialklasser og afde-linger.

Udvidet undervisningstid/Det brede læringsbånd: Udvidet undervisningstid er undervisning fra kl. 8 – 14 på tre skoler i indeværende år for 2.-3. klasse. Fra skoleåret 2009/10 fortsæt-ter ordningen på fem skoler, og undervisnin-gen kommer til at omfatte 0. - 3. klassetrin. ’Udvidet undervisningstid’ vil fremover kaldes ’Det brede læringsbånd’.

Undervisning:De aktiviteter, som læreren har planlagt og tilrettelagt for eleverne.

Undervisningsdifferentiering:Undervisningen tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofud-vælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskole-lovens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.


2009

Documents

Kvalitetsrapport2009