Lænderygsmerter - .M51.1F Lumbal diskusprolaps UNS med radikulopati Prognose og prognostiske faktorer

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Lænderygsmerter - .M51.1F Lumbal diskusprolaps UNS med radikulopati Prognose og prognostiske...

Lnderygsmerter

Definition

Smerter i og omkring lnderyggen - med eller uden udstrling til

underekstremiteten - som ikke kan henfres til generaliserede lidelser eller

lidelser i andre organsystemer.

Incidens/prvalens

Lnderygsmerter er en af de hyppigst forekommende helbredsproblemer i

befolkningen generelt. Livstidsprvalensen er 49-70 %, men 90 % af

nyopstede lnderygsmerter forsvinder spontant inden for 3 mneder (1).

Recidivhyppigheden er stor.

I et review fra 2012 (165 studier og 54 lande), fandtes en gennemsnitlig

punktprvalens p 18.3% og 1 mneds prvalens p 30.8% for lndesmerter

(2).

Arbejdsrelateret

tiologi

Der er i flere reviews fundet get risiko for lndesmerter ved ergonomiske

belastninger i arbejdet. De fundne relative risikoestimater (RR) varierer, og er

ofte forholdsvist beskedne i strrelsesordenen 1,6-4,1 og med vide

sikkerhedsintervaller. Der er evidens for get risiko ved tungt arbejde med

gentagne lft af tunge byrder, herunder samlede lftemngder over tid. Der er

endvidere evidens for get risiko ved arbejde i akavede ikke neutrale stillinger

med vrid og bj i ryggen. Ogs udsttelse for helkropsvibrationer er forbundet

med lnderygsmerter. Men hverken siddende, stende og gende arbejde

er associeret med lnderygsmerter, ligesom fysisk aktivitet i fritid og

sportsudvelse heller ikke er forbundet med lnderygsmerter. Det er fortsat

ikke p baggrund af litteraturen muligt at fastlgge sikre grnser for lft

(byrdevgt, antal lft). Der er endvidere evidens for at psykosociale faktorer

som hj grad af indflydelse, kontrol og tilfredshed med jobbet er associeret

med mindre rygbesvr (smerter og ubehag)(3, 4, 5, 6).

Anden tiologi Arv, fedme og rygning er associeret med lnderygsmerter (7,8)

Individuel srbarhed

Ikke belyst

Udredning og rdgivning

Eksponerings art og

omfang

Angiv lftebelastning (vgt af enkeltbyrder, antal lft (evt. per min/time)

omregnet til (tons/dag). Beskriv evt. srligt tunge enkeltlft. Angiv andel af

daglig arbejdstid med belastning, perioder og antal r med belastningen.

Beskriv forvrrende forhold som akavede stillinger (vrid, foroverbjning, lft

over skulderhjde), rkkeafstande, pladsforhold og evt. bring. Ved

plejearbejde beskrives plejetyngden (andel eller antal sengeliggende,

krestolsbrugere, selvhjulpne), omfang af daglige personhndteringer

(forflytninger, personlft) og brug af hjlpemider mv. Afdk evt. andre vrige

relevante arbejdseksponeringer som rengrings- og serviceopgaver, skift af

sengelinned, af- og ptagning af stttestrmper samt medicinhndtering mv.

samt tidsmssig udstrkning heraf.

Ved udsttelse for helkropsvibrationer afdkkes hvilket kretj, der har vret

anvendt (type, mrke, rgang, affjedring samt det farbare underlags karakter).

Den gennemsnitlige daglig udsttelse for helkropsvibrationer (tidsvgtet

accelerationsniveau) beregnes om muligt ud fra kendskab til estimerede

niveauer for forskellige kretjer ved hjlp af HSE's vibration calculator -

http://www.hse.gov.uk/vibration/wbv/calculator.htm , Arbetslivsinstituttets

exposure calculator http://www.vibration.db.umu.se/Default.aspx?lang=en

eller den italienske database over maskiner

http://www.portaleagentifisici.it/index.php?lg=EN . Den hjeste vrdi af de 3

akser z, x og y lgges til grund (Se At-vejledning D.6.7 og (9)). En fjerde

hjlper kan vre den tyske KarLA http://www.karla-info.de/hints/?L=1

Eventuelle tidligere ulykker eller traumer og skader beskrives.

Helbred

Anamnese

Nr patienten ses af arbejdsmediciner vil der ved akutte rygsmerter oftest vre

indtrdt bedring. Vr dog altid opmrksom p eventuelt akut

behandlingskrvende tilstand (rde flag). Det er: 1. Symptomer p cauda

equina syndrom, svre neurologiske udfald, isr hvis disse er progredierende.

2. Mistanke om fraktur. 3. Infektise smerter. 4. Cancer og 5. Akutte

inflammatoriske lidelser. Se diagram fra Dudler et al. (10).

Anamnesen omfatter familir disposition til rygsygdom, tidligere sygdom med

pvirket frlighed, behandling med binyrebarkhormon, krftlidelse, evt.

depression.

Tidligere rygsygdom og alder for 1.gangs rygsygdom, forlb og behandling

heraf.

Aktuelle ryglidelse/smerter: Hvornr og hvordan begyndte det. Hvis traume

oplys traumemekanisme. Smertelokalisation og udbredelse. Hvis bensmerter ,

udbredelse/lokalisation, varighed og karakter. Smerteudvikling (bedring,

undret, tiltagende). Smerteintensitet. Dgnvariation. Forvrrende og

lindrende faktorer. Svn. Funktionsniveau.

Hidtidige udredning og evt. billeddiagnostik, behandling inklusive

smertestillende og virkning deraf oplyses.

Almen symptomer (vgttab, appetit, trthed, feber, humr).

Undersgelse

Omfang af objektiv klinisk undersgelse ved lndesmerter afhnger efter

individuel vurdering af anamnese, subjektive klager og hidtidige fund. Angiv

hjde og vgt, alment indtryk og udfr som minimum basis rygundersgelse,

og efter skn supplerende klinisk undersgelse.

Se Skabelon for en klinisk basis rygundersgelse.

Tag stilling til om patienten er tilstrkkelig udredt og behov for yderligere

undersgelse og udredning (paraklinisk undersgelse, billeddiagnostik,

specialistvurdering).

Vr opmrksom p din regionale forlbsbeskrivelse for (lnde)rygsmerter p

http://www.hse.gov.uk/vibration/wbv/calculator.htmhttp://www.vibration.db.umu.se/Default.aspx?lang=enhttp://www.portaleagentifisici.it/index.php?lg=ENhttp://www.karla-info.de/hints/?L=1http://armoni.dk/sites/default/files/Armoni_Fildeling/files/Public/SygdommeBevaegeapparatet/diagram_efter_dudler_-_diagnostisk_tilgang_-_kopi_2.pdfhttp://armoni.dk/sites/default/files/Armoni_Fildeling/files/Public/SygdommeBevaegeapparatet/rygundersoegelsearmoni.pdf

sundhed.dk.

Diagnosekoder

M54.4 Lndesmerter UNS

M54.4 Lndesmerter med ischias

M51.1F Lumbal diskusprolaps UNS med radikulopati

Prognose og

prognostiske faktorer

Lndesmerter har ofte et fluktuerende og recurrent forlb over tid.

90 % af patienter med lndesmerter oplever betydelig bedring i lbet 1-2 uger.

Ca. 70% af sygemeldte med lndesmerter er tilbage i arbejde i lbet af en uge

og 90% i lbet af 2 mneder, mens mindre end 50% med sygemelding over 6

mneder kommer i arbejde (11). Forekomst af lnderygsmerter inden for det

seneste r ger risikoen for fremtidige lnderygsmerter (12) Flgende

interventioner vurderes af have gavnlig/sandsynlig gavnlig effekt p en eller

flere af parametrene smerte, funktion, fravr, coping og smerteadfrd eller

depressionssymptomer ved rygsmerter: smertestillende medicin,

adfrdsterapi, fysisk trning og manipulationer, mens blokade/lokal steroid i

facetled og strkbehandling anses for ineffektiv/skadelig. Effekten af andre

behandlinger er ukendt (13, 14).

Rdgivning

I de fleste tilflde af nyopstede lnderygsmerter synes betydningen af fysiske

arbejdsfaktorer mindre end psykosociale og andre individuelle ikke-

arbejdsmssige forhold, og prognosen er oftest god. Hovedsigtet med

rdgivning er sttte og vejledning om at forblive aktiv og s vidt muligt

fortstte vanlige daglige aktiviteter. Der tages hensyn til faktorer der udgr

risiko for kronificering (gule flag). Derfor adresseres eventuelle negative

forventninger til symptombedring, bekymringer for aktivitet og

arbejdsbelastninger, samt eventuelle mere udbredte smerter og psykiske

problemer. Patienten stttes i at fortstte arbejdet eller i at vende tilbage i

arbejde, ogs selv om der stadig er nogle symptomer, idet det ikke ger

risikoen for tilbagefald og faktisk ofte nedstter efterflgende omfang af

sygefravr. Der tilskyndes endvidere til benhed og dialog med kolleger,

arbejdsgiver og andre involverede med henblik p midlertidig, og om

ndvendigt mere varig aflastning (sknebehov), jvnfr de kendte

risikofaktorer (tunge lft, isr fra lav hjde, arbejde og lft i akavede stillinger,

eksponering for helkropsvibrationer og plejearbejde med mange

personhndteringer). Bemrk ogs, at der ikke kan angives klare grnser for

risikofyldt eller skadelig belastning. Vr opmrksom p kommunale

sttteordninger, herunder mulig kontakt til fastholdelsesteam. Undg

stigmatisering med undvendig billeddiagnostik. Forklar om ndvendigt

forskellen p arbejdsbetinget/arbejdsforrsaget rygsygdom og arbejdsrelateret

sygdom, hvor der under arbejde er rygsmerter/symptomer fra ryglidelse, der

ikke forvrres af arbejdet (13, 15).

Administrative forhold

Anerkendelseskriterier

Kroniske lnderygsmerter er optaget p fortegnelsen over

erhvervssygdomme ved

1. Rygbelastende lftearbejde med lft/trk opad af tunge genstande og en samlet daglig lftbelastning p mange tons i en lngere rrkke.

2. Rygbelastende lftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltlft og en samlet daglig lftebelastning p flere

tons i en lngere rrkke.

3. rygbelastende plejearbejde med mange daglige hndteringer af voksne eller strre handicappede brn i en lngere rrkke.

4. Rygbelastende daglig udsttelse for he