View
213
Download
0
Embed Size (px)
Lnderygsmerter
Definition
Smerter i og omkring lnderyggen - med eller uden udstrling til
underekstremiteten - som ikke kan henfres til generaliserede lidelser eller
lidelser i andre organsystemer.
Incidens/prvalens
Lnderygsmerter er en af de hyppigst forekommende helbredsproblemer i
befolkningen generelt. Livstidsprvalensen er 49-70 %, men 90 % af
nyopstede lnderygsmerter forsvinder spontant inden for 3 mneder (1).
Recidivhyppigheden er stor.
I et review fra 2012 (165 studier og 54 lande), fandtes en gennemsnitlig
punktprvalens p 18.3% og 1 mneds prvalens p 30.8% for lndesmerter
(2).
Arbejdsrelateret
tiologi
Der er i flere reviews fundet get risiko for lndesmerter ved ergonomiske
belastninger i arbejdet. De fundne relative risikoestimater (RR) varierer, og er
ofte forholdsvist beskedne i strrelsesordenen 1,6-4,1 og med vide
sikkerhedsintervaller. Der er evidens for get risiko ved tungt arbejde med
gentagne lft af tunge byrder, herunder samlede lftemngder over tid. Der er
endvidere evidens for get risiko ved arbejde i akavede ikke neutrale stillinger
med vrid og bj i ryggen. Ogs udsttelse for helkropsvibrationer er forbundet
med lnderygsmerter. Men hverken siddende, stende og gende arbejde
er associeret med lnderygsmerter, ligesom fysisk aktivitet i fritid og
sportsudvelse heller ikke er forbundet med lnderygsmerter. Det er fortsat
ikke p baggrund af litteraturen muligt at fastlgge sikre grnser for lft
(byrdevgt, antal lft). Der er endvidere evidens for at psykosociale faktorer
som hj grad af indflydelse, kontrol og tilfredshed med jobbet er associeret
med mindre rygbesvr (smerter og ubehag)(3, 4, 5, 6).
Anden tiologi Arv, fedme og rygning er associeret med lnderygsmerter (7,8)
Individuel srbarhed
Ikke belyst
Udredning og rdgivning
Eksponerings art og
omfang
Angiv lftebelastning (vgt af enkeltbyrder, antal lft (evt. per min/time)
omregnet til (tons/dag). Beskriv evt. srligt tunge enkeltlft. Angiv andel af
daglig arbejdstid med belastning, perioder og antal r med belastningen.
Beskriv forvrrende forhold som akavede stillinger (vrid, foroverbjning, lft
over skulderhjde), rkkeafstande, pladsforhold og evt. bring. Ved
plejearbejde beskrives plejetyngden (andel eller antal sengeliggende,
krestolsbrugere, selvhjulpne), omfang af daglige personhndteringer
(forflytninger, personlft) og brug af hjlpemider mv. Afdk evt. andre vrige
relevante arbejdseksponeringer som rengrings- og serviceopgaver, skift af
sengelinned, af- og ptagning af stttestrmper samt medicinhndtering mv.
samt tidsmssig udstrkning heraf.
Ved udsttelse for helkropsvibrationer afdkkes hvilket kretj, der har vret
anvendt (type, mrke, rgang, affjedring samt det farbare underlags karakter).
Den gennemsnitlige daglig udsttelse for helkropsvibrationer (tidsvgtet
accelerationsniveau) beregnes om muligt ud fra kendskab til estimerede
niveauer for forskellige kretjer ved hjlp af HSE's vibration calculator -
http://www.hse.gov.uk/vibration/wbv/calculator.htm , Arbetslivsinstituttets
exposure calculator http://www.vibration.db.umu.se/Default.aspx?lang=en
eller den italienske database over maskiner
http://www.portaleagentifisici.it/index.php?lg=EN . Den hjeste vrdi af de 3
akser z, x og y lgges til grund (Se At-vejledning D.6.7 og (9)). En fjerde
hjlper kan vre den tyske KarLA http://www.karla-info.de/hints/?L=1
Eventuelle tidligere ulykker eller traumer og skader beskrives.
Helbred
Anamnese
Nr patienten ses af arbejdsmediciner vil der ved akutte rygsmerter oftest vre
indtrdt bedring. Vr dog altid opmrksom p eventuelt akut
behandlingskrvende tilstand (rde flag). Det er: 1. Symptomer p cauda
equina syndrom, svre neurologiske udfald, isr hvis disse er progredierende.
2. Mistanke om fraktur. 3. Infektise smerter. 4. Cancer og 5. Akutte
inflammatoriske lidelser. Se diagram fra Dudler et al. (10).
Anamnesen omfatter familir disposition til rygsygdom, tidligere sygdom med
pvirket frlighed, behandling med binyrebarkhormon, krftlidelse, evt.
depression.
Tidligere rygsygdom og alder for 1.gangs rygsygdom, forlb og behandling
heraf.
Aktuelle ryglidelse/smerter: Hvornr og hvordan begyndte det. Hvis traume
oplys traumemekanisme. Smertelokalisation og udbredelse. Hvis bensmerter ,
udbredelse/lokalisation, varighed og karakter. Smerteudvikling (bedring,
undret, tiltagende). Smerteintensitet. Dgnvariation. Forvrrende og
lindrende faktorer. Svn. Funktionsniveau.
Hidtidige udredning og evt. billeddiagnostik, behandling inklusive
smertestillende og virkning deraf oplyses.
Almen symptomer (vgttab, appetit, trthed, feber, humr).
Undersgelse
Omfang af objektiv klinisk undersgelse ved lndesmerter afhnger efter
individuel vurdering af anamnese, subjektive klager og hidtidige fund. Angiv
hjde og vgt, alment indtryk og udfr som minimum basis rygundersgelse,
og efter skn supplerende klinisk undersgelse.
Se Skabelon for en klinisk basis rygundersgelse.
Tag stilling til om patienten er tilstrkkelig udredt og behov for yderligere
undersgelse og udredning (paraklinisk undersgelse, billeddiagnostik,
specialistvurdering).
Vr opmrksom p din regionale forlbsbeskrivelse for (lnde)rygsmerter p
http://www.hse.gov.uk/vibration/wbv/calculator.htmhttp://www.vibration.db.umu.se/Default.aspx?lang=enhttp://www.portaleagentifisici.it/index.php?lg=ENhttp://www.karla-info.de/hints/?L=1http://armoni.dk/sites/default/files/Armoni_Fildeling/files/Public/SygdommeBevaegeapparatet/diagram_efter_dudler_-_diagnostisk_tilgang_-_kopi_2.pdfhttp://armoni.dk/sites/default/files/Armoni_Fildeling/files/Public/SygdommeBevaegeapparatet/rygundersoegelsearmoni.pdf
sundhed.dk.
Diagnosekoder
M54.4 Lndesmerter UNS
M54.4 Lndesmerter med ischias
M51.1F Lumbal diskusprolaps UNS med radikulopati
Prognose og
prognostiske faktorer
Lndesmerter har ofte et fluktuerende og recurrent forlb over tid.
90 % af patienter med lndesmerter oplever betydelig bedring i lbet 1-2 uger.
Ca. 70% af sygemeldte med lndesmerter er tilbage i arbejde i lbet af en uge
og 90% i lbet af 2 mneder, mens mindre end 50% med sygemelding over 6
mneder kommer i arbejde (11). Forekomst af lnderygsmerter inden for det
seneste r ger risikoen for fremtidige lnderygsmerter (12) Flgende
interventioner vurderes af have gavnlig/sandsynlig gavnlig effekt p en eller
flere af parametrene smerte, funktion, fravr, coping og smerteadfrd eller
depressionssymptomer ved rygsmerter: smertestillende medicin,
adfrdsterapi, fysisk trning og manipulationer, mens blokade/lokal steroid i
facetled og strkbehandling anses for ineffektiv/skadelig. Effekten af andre
behandlinger er ukendt (13, 14).
Rdgivning
I de fleste tilflde af nyopstede lnderygsmerter synes betydningen af fysiske
arbejdsfaktorer mindre end psykosociale og andre individuelle ikke-
arbejdsmssige forhold, og prognosen er oftest god. Hovedsigtet med
rdgivning er sttte og vejledning om at forblive aktiv og s vidt muligt
fortstte vanlige daglige aktiviteter. Der tages hensyn til faktorer der udgr
risiko for kronificering (gule flag). Derfor adresseres eventuelle negative
forventninger til symptombedring, bekymringer for aktivitet og
arbejdsbelastninger, samt eventuelle mere udbredte smerter og psykiske
problemer. Patienten stttes i at fortstte arbejdet eller i at vende tilbage i
arbejde, ogs selv om der stadig er nogle symptomer, idet det ikke ger
risikoen for tilbagefald og faktisk ofte nedstter efterflgende omfang af
sygefravr. Der tilskyndes endvidere til benhed og dialog med kolleger,
arbejdsgiver og andre involverede med henblik p midlertidig, og om
ndvendigt mere varig aflastning (sknebehov), jvnfr de kendte
risikofaktorer (tunge lft, isr fra lav hjde, arbejde og lft i akavede stillinger,
eksponering for helkropsvibrationer og plejearbejde med mange
personhndteringer). Bemrk ogs, at der ikke kan angives klare grnser for
risikofyldt eller skadelig belastning. Vr opmrksom p kommunale
sttteordninger, herunder mulig kontakt til fastholdelsesteam. Undg
stigmatisering med undvendig billeddiagnostik. Forklar om ndvendigt
forskellen p arbejdsbetinget/arbejdsforrsaget rygsygdom og arbejdsrelateret
sygdom, hvor der under arbejde er rygsmerter/symptomer fra ryglidelse, der
ikke forvrres af arbejdet (13, 15).
Administrative forhold
Anerkendelseskriterier
Kroniske lnderygsmerter er optaget p fortegnelsen over
erhvervssygdomme ved
1. Rygbelastende lftearbejde med lft/trk opad af tunge genstande og en samlet daglig lftbelastning p mange tons i en lngere rrkke.
2. Rygbelastende lftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltlft og en samlet daglig lftebelastning p flere
tons i en lngere rrkke.
3. rygbelastende plejearbejde med mange daglige hndteringer af voksne eller strre handicappede brn i en lngere rrkke.
4. Rygbelastende daglig udsttelse for he